NOTAT: Kvalitetsredegørelse for dagtilbud. Sammensætningen af pædagogisk personale i dagtilbud

Transkript

1 Skole og Børnesekretariatet Sagsnr Brevid Ref. JAMA Dir. tlf NOTAT: Kvalitetsredegørelse for dagtilbud 3. maj 2018 På baggrund af Skole- og Børneudvalgets beslutning d. 6. februar 2018, har forvaltningen udarbejdet denne kvalitetsredegørelse. Redegørelsen belyser følgende: - Sammensætningen af det pædagogiske personale fordelt på hhv. pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere. Herunder de enkelte faggruppers styrker og kompetenceområder. - Udgifterne på dagtilbudsområdet i Roskilde Kommune sammenlignet med andre kommuner og landet som helhed. - En kort beskrivelse af hvad der ifølge forskningen kendetegner et dagtilbud af høj kvalitet. - En kort beskrivelse af hvad forskningen siger om sammenhængen mellem andelen af pædagogisk uddannet personale og kvalitet i dagtilbud, herunder indsatsen for børn i udsatte positioner. - Forslag til håndtag, der kan tages i brug, for at øge kvaliteten i Roskilde Kommunes dagtilbud. Sammensætningen af pædagogisk personale i dagtilbud Skole- og Børneudvalget har bedt om, at få belyst hvordan sammensætningen af det pædagogiske personale er i kommunens dagtilbud. Nedenstående tabeller viser den procentvise fordeling mellem stillingskategorierne pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere, fordelt på henholdsvis de enkelte dagstilbudsområder og kommunen som helhed. Data stammer fra KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor), der udarbejder statistikker om løn og personaleforhold på det kommunale og regionale område. Tabel 1: Sammensætning af pædagogisk personale fordelt på områder 1 i Roskilde Kommune Områder Stillingsbetegnelse Midtvest Midtøst Nord Nordøst Syd Sydvest Vest Øst Pædagoger 43,7 % 54,5 % 43,2 % 51,2 % 56,7 % 53,0 % 57,1 % 40,5 % Pædagogiske assistenter 11,3 % 4,0 % 9,5 % 8,3 % 9,0 % 7,6 % 8,9 % 10,7 % Pædagogmedhjælpere 45,1 % 41,6 % 47,3 % 40,5 % 34,3 % 39,4 % 33,9 % 48,8 % Kilde: KRL per 30. november 2017 Tabel 2: Sammensætning af pædagogisk personale for hele kommunen inkl. ressourcepædagoger Stillingsbetegnelse Roskilde Kommune inkl. ressourcepædagoger Pædagoger 51,0 % Pædagogiske assistenter 8,4 % Pædagogmedhjælpere 40,6 % Kilde: KRL per 30. november Områder dækker over de 8 ledelsesområder, der er i Roskilde Kommune på dagtilbudsområdet.

2 Side2/5 Der indgår ikke specialbørnehaven Bjerget og dagplejen. Derudover indgår de selvejende institutioner ikke, da vi kun har data på de institutioner som Roskilde Kommune administrerer. De pædagogiske ledere indgår ikke i beregningerne, selvom de i praksis kan indgå i skemalægningen. Det forudsættes i budgettildelingen, at 25 % af den pædagogiske leders tid anvendes til pædagogisk arbejde. Tabellen for hele kommunen er inklusiv ni ressourcepædagoger. Ressourcepædagogerne tilknyttes de dagtilbud, hvor der er den største koncentration af udsatte børn og familier. Ofte har ressourcepædagogen en pædagoguddannelse og en videreuddannelse. I sammenligningen med andre kommuner, har Roskilde Kommune færre uddannede medarbejdere i dagtilbud. I Børne- og Socialministeriets analyse Kort fortalt. Kommunale forskelle i uddannet personale i daginstitutioner (2017) fremgår det, at 68 kommuner af 78 deltagende kommuner har et højere antal medarbejdere med en pædagogisk uddannelse (alle pædagogiske uddannelser) end Roskilde Kommune. I den opgørelse bruges en bredere afgrænsning af pædagogiske uddannelser, hvor pædagoguddannelser, PAU/PGU og akademiske uddannelser i pædagogik indgår. Endvidere viser analysen, at 69 af de 78 deltagende kommuner har et højere antal medarbejdere med en pædagoguddannelse end Roskilde Kommune. Der er relativt store forskelle mellem kommunerne, for alle pædagogiske uddannelser svinger andelen fra 50 % til 81 %, i Roskilde Kommune er andelen 59,4 % når pædagogiske assistenter medregnes. Andelen med en pædagoguddannelse svinger i analysen fra 45 % til 75 %, denne redegørelse viser, at andelen i Roskilde Kommune er 51 % jf. tabel 2. Budgetforudsætningen for fordelingen af hhv. pædagoger og pædagogmedhjælpere for daginstitutioner i Roskilde Kommune er ifølge det aftalte grundlag 54 % til pædagogtimer og 46 % til pædagogmedhjælpertimer. Lederen er ikke bundet af lønfordelingen mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere, men har ansvaret for - indenfor den tildelte lønsum - at sikre den mest hensigtsmæssige personalesammensætning. Som udgangspunkt skal minimum 50 % af stillingerne besættes med medarbejdere med en pædagogisk uddannelse. Kompetencer og styrker hos de enkelte faggrupper Hverdagen i et dagtilbud består af en række forskellige opgaver og aktiviteter, som kalder på forskellige kompetencer. Der er aktiviteter, der sker i samspil med børn og aktiviteter, der sker uden børnene er involveret eksempelvis administrative opgaver og forberedelse. Der er daglige rutiner, planlagte pædagogiske aktiviteter, spontant opståede aktiviteter og ikke mindst børnenes frie leg. Nogle af aktiviteterne sættes i gang af de voksne og andre aktiviteter er foranlediget af børnenes interesser og påfund. Dertil kommer de opgaver, der er tilknyttet til det at lede en daginstitution. Dagtilbud er et pædagogisk tilbud, hvor målet er, at børnene leger, lærer, trives og udvikler sig. Der er derfor stor opmærksomhed på, at planlægningen af dagen i dagtilbuddet tager afsæt i en pædagogisk faglighed og viden om børns udvikling. Pædagoger har gennemgået en 3,5-årig uddannelse (professionsbachelor, som tages efter afsluttet ungdomsuddannelse). Pædagogen har, i samarbejde med ledelsen, det overordnede ansvar for, at dagtilbuddet lever op til dagtilbudsloven og eventuelle lokale politikker og målsætninger. Pædagogen har ansvaret for kvaliteten af det pædagogiske arbejde og indhold, sikkerheden, samt samarbejdet med forældrene. Det er også pædagogen, der forventes at reagere og iværksætte særlige tiltag eller involvere eksterne aktører, hvis et barn måtte have brug for det.

3 Side3/5 Pædagogiske assistenter har gennemgået en 2-årig uddannelse (PAU), der kan tages direkte efter folkeskolen. På uddannelsen undervises der blandt andet i pædagogik, psykologi i den pædagogiske praksis og læreplanstemaerne. Uddannelsen giver den pædagogiske assistent et fagligt fundament til at kunne varetage og understøtte pædagogiske opgaver. En pædagogisk assistent kan eksempelvis afholde forældresamtaler, stå for pædagogiske aktiviteter, gøre en sundhedsfremmende og forebyggende indsats og løse omsorgsrelaterede opgaver. Derudover er den pædagogiske assistent uddannet til at kunne varetage koordinations-, dokumentationsog evalueringsopgaver. Pædagogmedhjælperen har ikke gennemgået en formel pædagogisk uddannelse. Pædagogmedhjælperens rolle er, at understøtte det gode pædagogiske læringsmiljø i samarbejde med det uddannede personale. Pædagogmedhjælperen er ikke ansvarlig for kvaliteten af det pædagogiske arbejde, men kan med vejledning fra det uddannede personale løse opgaver og gennemføre aktiviteter med et pædagogisk indhold og formål. Derudover kan pædagogmedhjælpere besidde fx kreative, musiske eller andre særlige kompetencer, som kan tilføre institutionen en ressource, der kvalificerer det pædagogiske læringsmiljø. Pædagogmedhjælpere spænder vidt; fra unge mennesker, der i en kortere periode af deres liv, arbejder i et dagtilbud, til pædagogmedhjælpere, der har gjort det til deres levevej, og derigennem har opnået et bredt kendskab til det pædagogiske område. Udgifter til dagtilbudsområdet Skole- og Børneudvalget har bedt om en sammenligning af udgifterne til dagtilbudsområdet i Roskilde Kommune sammenlignet med andre kommuner og landet som helhed. Nedenstående tabel stammer fra benchmarkrapporten i forbindelse med budget 2018 over Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab Tabellen viser henholdsvis udgift per indbygger, samt forskellen i udgiftsniveau i kroner og procent. Udgifterne er udgiftsbehovskorrigeret, hvilket betyder, at udgifterne korrigeres, så udgiftsbehovet er ensartet på tværs af kommunerne. Roskilde Kommune har et udgiftsbehov der er lavere end landsgennemsnittet på dagpasningsområdet. Udgiftsbehov er udtryk for eksempelvis socioøkonomiske og strukturelle faktorer. Tabel 3: Udgifter pr. 0-5 årige (udgiftsbehovskorrigeret), sammenholdt med udgiftsniveau i øvrige kommuner Børnepasning 0-5 årige i Roskilde kommune pr. 1. januar 2017: Udgift pr. indbygger** Forskel ift. Roskildes nuværende udgiftsniveau ved årige i kr. - = Roskilde har større udgifter end sammenligningsgruppen Forskel i % Roskilde ,00 % Benchmarkgruppen* ,13 % Region Hovedstaden ,95 % Region Sjælland ,99 % Hele Landet ,10 % Billigste kommune (Jammerbugt) ,56 % * Benchmarkgruppen består af Solrød, Fredensborg, Egedal, Køge og Frederiksberg. ** Udgifterne dækker børnepasning 0-5 årige undtaget udgifter til specialbørnehaven Bjerget og basisgrupperne. Udgifter til eksempelvis ejendom, personale og madordning er inkluderet.

4 Side4/5 Når man sammenligner udgifterne pr. indbygger i regnskab 2016 til børnepasning af 0-5 årige, ses det, at Roskilde Kommune ligger på niveau med landsgennemsnittet, da der i Roskilde Kommune bruges kr. pr. indbygger mod kr. pr. indbygger for hele landet. Roskilde Kommune har større udgifter til børnepasning end sammenligningsgruppen. Hvis Roskilde Kommune havde samme udgiftsniveau som sammenligningsgruppen ville det medføre et udgiftsniveau, der var 10,9 mio. kr. lavere end det nuværende. Kendetegn ved et dagtilbud af høj kvalitet Der har i de seneste år været en stigende interesse for kvalitet i dagtilbud og dagtilbuddets betydning for børnenes trivsel og læring. Forskning i kvalitet og begrebet kvalitet er fortsat nyt på dagtilbudsområdet, men EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) har med forskningsoversigten Kvalitet i Dagtilbud pointer fra forskning (2017) forsøgt at foretage en opsamling på de mest centrale pointer fra international og national forskning. Kvalitetsbegrebet kan inddeles i tre elementer: Strukturel kvalitet (fx uddannelse, normering og gruppestørrelser), proceskvalitet (fx interaktion mellem børn og voksne), og resultatkvalitet (fx børnenes sociale og kognitive færdigheder). Strukturel kvalitet kan forstås som den ramme og de forhold, som den pædagogiske praksis arbejder inden for. Antallet af voksne tilknyttet børnegruppen og organisering i mindre børnegrupper er eksempler på faktorer, som kan reguleres og dermed have betydning for den strukturelle kvalitet. De fysiske rammer og deres kvalitet er en anden vigtig faktor. Proceskvalitet er et udtryk for den kvalitet, der findes i det pædagogiske arbejde. Når man vurderer proceskvaliteten, ser man på kvaliteten af interaktionen mellem børn og voksen, og man forholder sig til, i hvilken grad interaktionen og relationen bidrager og understøtter barnets trivsel, udvikling og læring. Resultatkvalitet handler om, hvad børnene får ud af at gå i dagtilbuddet. Der stilles her skarpt på, hvorvidt børnene trives, udvikler sig og tilegner sig de nødvendige personlige, sociale og kognitive kompetencer, der skal til for at kunne begå sig i mødet med omverdenen. Strukturel kvalitet og proceskvalitet er en forudsætning for resultatkvalitet. Uddannet personale har positiv betydning for kvaliteten af dagtilbud, og hører under det område, som EVA definerer som strukturel kvalitet. Effekten af uddannelse og efteruddannelse kommer til udtryk i det enkelte dagtilbud i form af bedre læringsmiljøer, mere positiv og støttende adfærd hos medarbejderne og bedre kognitive og sociale kompetencer hos børnene. For at opnå den positive effekt af uddannelse og efteruddannelse skal indholdet i uddannelsen give medarbejderne viden om børns udvikling, sammenhængen mellem leg og læring, diversitet og inklusion, refleksion, forskning og evaluering. Indsatsen overfor børn i udsatte positioner Børns udfordringer består, hvis der ikke iværksættes en indsats, der imødekommer børnenes behov. Eksempelvis vil børn med en usikker tilknytning til den primære omsorgsperson, have vanskeligt ved at indgå i nye relationer. Det vil have betydning for barnets forudsætninger for at indgå i sociale og faglige fællesskaber. Det vil igen have betydning for barnets udbytte af dagtilbud og skole. En tidlig indsats vil kunne vende den negative livsbane, og her er dagtilbuddet en central aktør. Undersøgelser viser, at særligt børn i udsatte positioner profiterer af et dagtilbud med en høj andel af uddannet personale, der tidligt kan identificere problemstillingerne og iværksætte relevante tiltag. Effekten af et dagtilbud af høj kvalitet er ikke kun at spore i barnets tidlige år, men derimod en effekt, der kan spores helt op i voksenlivet eksempelvis i form af bedre tilknytning til arbejdsmarkedet end sammenlignelige grupper, der ikke har gået i dagtilbud af høj kvalitet.

5 Side5/5 Eksempler på hvordan man kan øge kvaliteten i Roskilde Kommunes dagtilbud I Roskilde Kommune arbejdes der kontinuerligt med at udvikle og højne kvaliteten i kommunens dagtilbud. Som det fremgår af nærværende notat, er der flere faktorer, som det er muligt at regulere på, og som vil have en positiv betydning for kvaliteten af det enkelte dagtilbud. Nedenfor er nævnt et par eksempler på dette: - Udover at (efter)uddanne personalet, kan man ved strukturel kvalitet se på mulighederne for at øge normeringen i de institutioner, hvor der er mange udsatte børn. Det tværfaglige samarbejde med eksempelvis PPR, skal sikre en let og hurtig adgang til støtte og sparring, som kan kvalificere den pædagogiske indsats. - Samspillet mellem børn og voksne er den vigtigste enkeltfaktor, når det gælder barnets udvikling, trivsel og læring. Under proceskvalitet kan man eksempelvis arbejde med at styrke voksen-barn interaktionen, ved at sikre, at alle voksne i dagtilbud har kendskab til og adgang til den viden og de værktøjer og metoder, der bedst kvalificerer samspillet mellem voksne og børn. - Resultatkvalitet er som nævnt meget afhængig af struktur og proces, men der er også områder inden for resultatkvalitet, der kan ændres på, og dermed højne kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Eksempelvis kan man vælge, at anvende viden om børnene mere systematisk og som en integreret del af en evaluering af dagtilbuddets arbejde. Viden kan i den forbindelse være forskelligt, både resultater af sprogvurdering og motorikscreeninger, men også pædagogiske fortællinger om, hvordan noget er lykkedes og andet mislykkedes. Formålet hermed vil være hele tiden, at have en opmærksomhed på om den indsats, der sættes i værk gavner såvel det enkelte barn, som børnegruppen som helhed, og om der i nogle tilfælde er behov for at justere på indsatsen.