Dispensationsansøgning for reglerne vedr. bedre fordeling i daginstitutioner

Transkript

1 Dispensationsansøgning for reglerne vedr. bedre fordeling i daginstitutioner Søg dispensation fra regler om bedre fordeling i daginstitutioner. Felter med (*) skal udfyldes. Husk at vedlægge relevante bilag. Kommunenavn * Herning Kommune Kontaktperson * Bibi Salskov Olesen Kontaktperson * cuobo@herning.dk Kontaktperson tlf. * Ansvarlig chef i kommunen på direktørniveau * Louise Raunkjær Er dispensationsansøgningen politisk godkendt (ja/nej) * Ja den på Børne- og Familieudvalget Navn på daginstitution * Østbyens Børnehuse Kommunal daginstitution 3 enheder: Thyrasvej 9, P.nummer , Valdemarsvej 339, P-nummer Valdemarsvej 32, P-nummer: Navn, driftsform, p-nummer og adresse: Der kan udfyldes én ansøgningsblanket for flere daginstitutioner eller enheder i daginstitutioner, såfremt kriterierne er gældende for dem alle. Hvis der ansøges om dispensation for flere daginstitutioner eller enheder i daginstitutioner, skal oplysningerne nedenfor angives med nummerering, så det tydeligt fremgår, hvilke oplysninger der er koblet.

2 Angiv Institutionens driftsform * Kommunal, jf. dagtilbudslovens 19, stk. 2 Angiv institutionens driftsform (kommunal, jf. dagtilbudslovens 19, stk. 2, selvejende uden optagelseskompetence, jf. dagtilbudslovens 19, stk. 3, selvejende med optagelseskompetence, jf. dagtilbudslovens 19, stk. 3, udliciteret uden optagelseskompetence, jf. dagtilbudslovens 19, stk. 4, udliciteret med optagelseskompetence, jf. dagtilbudslovens 19, stk. 4, privatinstitution, jf. dagtilbudslovens 19, stk. 5) P-nummer * 3 enheder: Thyrasvej 9, P.nummer , Valdemarsvej 339, P-nummer Valdemarsvej 32, P-nummer: Læs om p-numre på og slå p-numre op på Adresse (inkl. postnr. og by) * Thyrasvej 9, Valdemarsvej 339 og Valdemarsvej Herning Hvilke regler søges der dispensation fra? * Der søges om dispensation fra reglerne i 26 a: Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der pr. daginstitution/enhed i løbet af et kalenderår maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder, jf. listen over udsatte boligområder i 61 a i lov om almene boliger m.v. Angiv paragraffer, jf. dagtilbudslovens 23, stk. 4, og 26 a, stk For hvilken periode søges der dispensation? * Der søges dispensation fra 1. januar 2020 til 1. januar 2025 Der gives som udgangspunkt dispensation i 5 år. Såfremt der er særlige forhold, der kan begrunde en længere dispensationsperiode, kan dispensationen gives for en længere periode. Angiv hvilke særlige forhold, der vanskeliggør eller gør det særligt uhensigtsmæssigt for institutionens eller enheden i institutionen at følge reglerne efter dagtilbudslovens 23, stk. 4, og 26 a, stk. 1-10, jf. dagtilbudsbekendtgørelsen 45, stk. 3, nr. 1 * 3 af Østbyens Børnehuses enheder er beliggende isoleret på Holtbjerg. Her ses det at være vanskeligt at tiltrække øvrige børn fra kommunen. De fleste forældre ønsker den daginstitution, der ligger forholdsvist tæt på den distriktsskole, barnet tilhører, således overgangen fra dagtilbud til skole styrkes bedst muligt. Det vurderes derfor også som uhensigtsmæssigt, at børn med bopæl på Holtbjerg ikke kan gå i en af daginstitutionsenhederne i området, da de efterfølgende vil starte på skolen i samme område. Det udsatte boligområde er arealmæssigt ca. 36 ha og afskåret på to sider af motorveje og jernbane og på de to øvrige sider af meget trafikerede, flersporede veje. Der er to primære

3 indgangsveje til området. Alt i alt gør det, at området ikke er naturligt at komme indtil med mindre man bor i området. Boligområdet forventes ikke at være på listen over udsatte boligområde inden for en kort årrække. Jf. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets liste fra 1. december 2018 ses det, at beboerne på Holtbjerg kun ligger 5 procentpoint over grænsen for andelen, der skal være i job, og at beboerne kun ligger 7 procentpoint over andelen, der skal have højere uddannelse end grundskolen for ikke at være på listen over udsatte boligområder. På baggrund af disse data vurderes de målrettede indsatser, der allerede er i gang i området at kunne fjerne Holtbjerg fra listen over udsatte boligområder. Nedenstående indsatser er igangsat for at få boligområdet af listen over udsatte boligområder: Herning Byråd har indgået aftale med boligforeningen FællesBo, der har reserveret en række boliger på Holtbjerg, hvor borgere i beskæftigelse har fortrinsret. Kravet er, at borgeren skal kunne dokumentere at have minimum 28 timer og jobbet skal være fast eller være af minimum 1 års varighed. Dette tiltag har til formål at hæve andelen af beboere i job i området, således området ikke vedbliver som udsat. På baggrund af de mange forskellige kulturer, mennesker og lejemål i områderne: Holtbjerg, Lyngbyen, Porsvænget, Sønderager, Fredhøj, Fruehøj og Brændgårdsparken, gennemfører Herning Kommune i samarbejde med Landbygge Fonden, en række frivillige foreninger og boligforeninger (FællesBo, Lejerbo og Fruehøjgaard) helhedsplanen Plads Til Forskel. Formålet med Plads til Forskel er at gøre områderne til endnu bedre og tryggere steder at bo gennem forskellige aktiviteter, der skabes i samarbejde med beboerne og andre parter. Ind i projektet har Østbyens Børnehuse givet unge fra Holtbjerg mulighed for at få et fritidsjob i enhederne på Holtbjerg. Personalet i Østbyens Børnehuse fungerer som mentorer for de unge medhjælpere. Østbyens Børnehuse har oplevelsen af, at de unge, på baggrund af dette tiltag, nemmere får job efterfølgende. Der er bred forældreopbakning til tiltaget. Østbyens Børnehuse har siden 2015 i samarbejde med Plads til forskel arrangeret familieklub og juniorklub. Dette afholdes hver torsdag. På disse aftenen deltager pædagoger fra Østbyens Børnehuse. Det giver familierne tryghed, da pædagogerne fungerer som brobyggere til dagtilbuddet. Pædagogerne hjælper og vejleder i forbindelse med forskellige legeaktiviteter og udflugter. Når det er relevant inddrages andre faglige aktører. Der er bl.a. en familieklub og en juniorklub. Dette tiltag er netværks-skabende og brobyggende, således børnene og familierne bliver en del af lokalsamfundet og det danske samfund. Østbyens Børnehuse har ligeledes et samarbejde med den lokale kirke, samt Lær dansk, hvilket bidrager til, at børnene mærker, ser og møder personer fra lokalområdet. OBS: Tiltagene er gensidige afhængige af hinanden, for at skabe et bæredygtigt og velfungerende område, så området på sigt kommer af listen over udsatte boligområder. Her skal det uddybes og beskrives, hvilke særlige forhold der gør det vanskeligt eller særligt uhensigtsmæssigt for daginstitutionen eller enheden i daginstitutionen at efterleve reglerne om bedre fordeling. Det kan fx være, hvis det udsatte boligområde ligger meget isoleret, hvor det derfor kan være ekstraordinært vanskeligt at tiltrække øvrige børn fra kommunen, eller kommunen har en plan, der sikrer en bedre fordeling el.lign. Det er vigtigt, at konkrete og relevante forhold, data, planer mv. beskrives. Se yderligere i orienteringsskrivelsen.

4 Hvordan arbejder kommunen, institutionen eller enheden i institutionen målrettet på, at institutionen eller enheden i institutionen, som ansøgningen vedrører, maksimalt vil nyoptage 30 pct. børn fra et udsat boligområde i løbet af et kalenderår efter dispensationsperioden udløber, jf. dagtilbudsbekendtgørelsen 45, stk. 3, nr. 2? * Kommunalbestyrelsen har besluttet et tiltag, som forventes at betyde, at Østbyens Børnehuse vil kunne leve op til, at der efter en årrække maksimalt nyoptages 30 pct. fra Holtbjerg i alle Østbyens Børnehuses enheder. Det kommende tiltag vil bestå af bygningsmæssige tilpasninger. Østbyens Børnehuse har lokaliteter i både i udsatte boligområder og almene boligområder. Forvaltningen vil lave en analyse af fordeling af kapacitet og placering. PT er der en overkapacitet. Kapaciteten vil efterfølgende blive tilpasset med afsæt i Dagtilbudsbekendgørelsen 45s intentioner. Derudover vil ledelsen i Østbyens Børnehuse arbejde endnu mere på at gøre enhederne på Holtbjerg attraktive for forældre/børn med bopæl uden for Holtbjerg, således nyoptaget på max 30 pct. kan indfries. Der er afsat øremærket kommunale midler til at institutionen kan brande enhedernes forskellige profiler i langt større grad, end det gøres i dag. Det tværfaglige samarbejde mellem de forskellige aktører i området bliver vigtig i denne proces. Derfor vil institutionen inddrage sundhedsplejen og tandplejen i forbindelse med uddeling af folder og info omkring enhedernes forskellige profiler. Det tværlige samarbejde skal medfører, at flere forældre udenfor Holtbjergområder tilvælger en af enhederne. Institutionen vil derudover benytte sociale platforme til at promovere deres forskellige profiler. Milepæle i løbet af dispensationsperioden 1. September 2019: Boligselskaberne har iværksat initiativer, som vil få området af listen af udsatte boligområder. Forvaltningen tager kontakt til Boligselskabernes boligsociale enhed og koordinerer indsatserne 2. Oktober 2019: Forvaltningen vil analysere Østbyens Børnehuses afdelingers kapacitet og placering sammenholdt med behov og max. 30% fra udsatte boligområder. Det kan også betyde ændringer af dagtilbudsdistrikterne. 3. November-januar: Der vil træffes beslutning om tilpasning af kapaciteten. 4. August 2019 februar 2020: Østbyens Børnehuse vil sammen med bestyrelse, forældre og medarbejdere arbejde på en skarpere og mere attraktiv profil som dagtilbud til alle børn mellem 0-6 år. Her skal det specificeres, hvordan der arbejdes hen i mod målet om at nyoptage 30 pct. børn fra et udsat boligområde i kalenderårer efter udløb af dispensationsperioden, herunder hvilke konkrete tiltag og milepæle der er i løbet af dispensationsperioden. Se yderligere i orienteringsskrivelsen. Tiltag iværksat af kommunalbestyrelsen, daginstitutionen eller enheden i daginstitutionen i dispensationsperioden mhbp. at fremme børnenes dansksproglige kompetencer og øvrige generelle læring samt modvirke, at børnene vokser op i parallelsamfund, jf. dagtilbudsbekendtgørelsen 45, stk. 3, nr. 3. *

5 Østbyens Børnehuse har mange tiltag i gang og personalet har været på mange kurser såsom Stærke dagtilbud, VIDN-projekt, Kl-partnerskabet, Vi lærer sprog, Sprog i samspil samt inklusion. Det pædagogiske personale er veluddannede i forhold til at støtte tosprogede børn i en positiv udvikling. Østbyens Børnehuses ledelse er optaget af, at alt ny viden kobles på den eksisterende praksis, så der skabes en tydelig rød tråd. Østbyens Børnehuses pædagogiske personale har i øvrigt et lavt sygdomsfravær, hvilket betyder, at der er stabilitet, arbejdsglæde og tryghed, hvilket smitter af på børnene og forældrene. Nedenstående områder er iværksatte tiltag, som Østbyens Børnehuse har fokus på i den kommende dispensationsperiode: Skabelse af et fællessprog I Østbyens Børnehuse er der stort fokus på at skabe et fællessprog på tværs af ledelse og personale, som binder niveauerne sammen. Det fællessprog skabes ved, at hele personalegruppen deltager i uddannelse, så alle dermed hører, ser og reflekterer ud fra samme udgangspunkt. Det fællessprog understøtter udviklingen og kvaliteten af den pædagogiske praksis. Der arbejdes hele tiden på at skabe og synliggøre den fælles retning og vision. I forlængelse af implementeringen af den styrkede læreplan, er det endvidere besluttet, at der i Østbyens Børnehuse uddannes ét fagligt fyrtårn fra hver afdeling. Det skal bidrage til, at den nye viden hurtigere bliver implementeret. Forældreinddragelse Personalet arbejder for at skabe en struktur og en tydelighed, som giver forældrene mulighed for at deltage i deres barns læring. Personalet sikrer en konkret formidling om de igangværende pædagogiske aktiviteter og forældrene får små opgaver som de kan lave sammen med deres barn. I de tre omtalte enheder bliver der arrangeret særlig forældrekaffe i café-form. På disse uformelle møder tages der forskellige emner op, for eksempel Daycare, NemBørn samt hvordan forældre kan støtte børnenes indbyrdes relationer mm. Personalet er meget insisterende og informerende omkring disse uformelle møder, hvilket betyder, at Østbyens Børnehuse har et flot fremmøde til arrangementerne. Østbyens Børnehuse har fokus på at skabe tydelige retningslinjer for, hvornår forskellige forældresamtaler skal afholdes. Nedenstående model er Østbyens Børnehuses forandringsmodel for, hvordan de opkvalificerer forældresamarbejdet.

6 Samspil Omsorg, tryghed og nærvær er omdrejningspunktet for det pædagogiske arbejde i Østbyens Børnehuse. Det er gennem omsorgen, at barnet får den basale tryghed, som betyder, at barnet kan trives og gå på opdagelse i børnefællesskabet velvidende at den voksne er lige bag ved. Barnets deltagelse i fællesskabet er forudsætningen for, at det kan lære og udvikle sig. Østbyens Børnehuse er optaget af at skabe små læringsgrupper, hvor der tages højde for børnenes relationer, kompetencer og trivsel. Der kigges på børnenes ressourcer, og der tages afsæt i individuelle behov. Personalet er struktureret således, at der er en voksen på hver stue, som har flyverfunktionen og de resterende voksne har fokus på at skabe læringsmiljøer, hvor der er mulighed for fordybelse. I de tre omtalte enheder er der en skærpet opmærksomhed på følgende tiltag: - Dannelse af mindre læringsgrupper. - Der arbejdes aktivt med begrebet tilgængelige voksne. Både ledelsen og personalet har defineret, hvilken adfærd der ligger i dette begreb. De voksne sidder som udgangspunkt i børnehøjde Fokus på fordybelse Tydelig rollefordeling Begrebet tilgængelige voksne lever i Østbyens Børnehuse, da ledelsen og personalet oplever, at det giver mere nærværende voksne. Forudsætningen for at begrebet tilgængelige voksne fungerer i hverdagen er at, der er en tydelig rollefordeling og struktur på alle niveauer. Østbyens Børnehuse benytter også aktivt Mary fondens Fri for Mobberi. Denne tilgang er med til at skabe et solid bånd børnene i mellem, hvilket betyder, at de trænes i at kommunikere med hinanden, samt afkode hinandens følelser. Dette er særligt vigtigt i forhold til at børnene danner relationer på tværs af alder, køn og etnicitet. Dette vurderes at bidrag positivt til forebyggelsen af, at børnene vokser

7 op i et parallel samfund. Nedenstående model er Østbyens Børnehuses forandringsmodel for, hvordan de opkvalificerer børnenes mulighed for tage del i fællesskabet Østbyens børnehuse er en del af Herningmodel dagtilbud. Denne tilgang bygger på et evidensbaseret koncept "De Utrolige År" (DUÅ) samt en analysemodel inspireret af LP (Læringsmiljøer og Pædagogisk analyse). Herningmodellen har til formål at styrke professionalismen hos det fastansatte personale i dagtilbud. I de konkrete enheder har man et skærpet fokus på den anerkende tilgang og i forlængelse heraf den positive guidning af børnene. Endvidere arbejder enhederne med billeddokumentation. Denne metode er særdeles effektiv til at skabe en tydelig struktur. Denne struktur betyder, at børnene ikke skal bruge ressourcer på at huske dagens program og de får derved større mulighed for at koble sig på den læring, som finder sted i aktiviteterne. Enhederne har valgt at have fokus på dette, da de oplever, at børnene således har mere overskud til at indgå i læringsaktiviteterne, hvilket har betydning for børnenes læringsudbytte. Østbyens Børnehuse har valgt at skærpe deres opmærksomhed på at lave inddragende og udviklende læringsmiljøer. Når der udarbejdes læringsmål medtænkes det pædagogiske læringsmiljø, som en vigtig faktor. Samspillet mellem læringsaktiviteten, miljøet samt de voksne er afgørende for, hvor stort børnenes læringsudbytte bliver. Ovenstående beskrivelse af tiltagene omkring samspil, er væsentlige og med til at skabe virkningsfulde enheder. Det pædagogiske engagement er synligt gennem en nærværende og vedvarende opmærksomhed på børnene, bl.a. ved at skabe meningsfyldte dialoger og samspil. Dette giver børnene i udsatte positioner større mulighed for at lykkes og derved blive en del af det danske samfund. Overgangen mellem dagtilbud og skole. Enhederne har et formaliseret samarbejde med skolen i området. De deltager med førskolegruppen i forskellige aktiviteter, hvor de møder børn fra andre daginstitutioner, samt elever fra skolen. Østbyens børnehuse bruger materialet Hop om bord, som tager udgangspunkt i at skærpe børnenes sproglige opmærksomhed og bogstavsindlæring på en anderledelse og medrivende måde.

8 Derudover har man i Østbyens Børnehuse, gennem metoden dialogisk læsning, et skærpet fokus på at børnene tilegner sig et stort og nuanceret ordforråd, samt at udvide deres sprogforståelse og kommunikative kompetencer. Samtlige pædagoger er uddannet i Sprog i samspil. Denne metode har medvirket til at personalets indsigt og viden om, hvordan man kan tilpasse dagligdagsaktiviteter og rutiner i en travl hverdag på en måde, der også styrker interaktion og kommunikation. Desuden sætter denne metode fokus på, hvordan personalet kan støtte leg og samspil, uden nødvendigvis selv at være med i legen. Nedenstående model er enhedernes forandringsmodel for, hvordan de opkvalificerer børnenes sproglige og motoriske evner. Der afholdes faste kontraktmøder mellem Østbyens Børnehuse og områdelederen fra Center for Børn og Læring. På møderne tages der afsæt i sprogvurderingsrapporten for Østbyens Børnehuse. Derudover er der drøftelser vedrørende progressionen af børnenes sproglige kompetencer, men også om man i Østbyens Børnehuse får opsporet de sprogligt udfordrede børn tidligt nok. Disse drøftelser er bl.a. afsæt for, hvordan Center for Børn og Læring skal understøtte udviklingen af det fremadrettede sprogarbejde i Østbyens Børnehuse. Tidlig opsporing Østbyens børnehuse er optaget af at skabe social mobilitet. Der er skabt et internt AKT-team, som har særlige faglige kompetencer på udvalgte områder. Disse faglige kompetencer benyttes til at understøtte personalet i at identificere, når et barn er i risikogruppen. AKT-pædagogerne guider personalet i at opdage og iværksatte indsatser, når de ser tegn på mistrivsel eller på anden måde en uhensigtsmæssig udvikling. Enhederne har et særligt fokus på, at børnenes sociale færdigheder udvikles og trænes. AKT-teamet har ligeledes til opgave at understøtte en sammenhængende og helhedsorienteret indsats for børn og familier, som er i en udsat position eller i risiko for at komme det, samt at forældrene får færrest mulige samarbejdspartnere.

9 Østbyens børnehuse arbejder fokuseret med ovenstående tiltag, da tidlig opsporing og de mange andre indsatser bidrager positivt til at udsatte børn kan få samme muligheder for personlig udvikling, som deres jævnaldrende. Her skal det nærmere beskrives, hvilke tiltag kommunalbestyrelsen, daginstitutionen eller enheden i daginstitutionen har iværksat eller planlægger at iværksætte i dispensationsperioden med henblik på at fremme børnenes dansksproglige kompetencer og øvrige generelle læring samt modvirke, at børnene vokser op i parallelsamfund. Se yderligere i orienteringsskrivelsen. Relevante milepæle, tiltag og lignende, jf. ovenstående nr. 9 og 10, i dispensationsperioden, jf. dagtilbudsbekendtgørelsen 45, stk. 7. * Milepæle i løbet af dispensationsperioden Østbyens Børnehuse vil være opmærksomme på, hvordan ovenstående tiltag kan være med til at nedbringe ansøgningerne vedrørende skoleudsættelse samt om der sker en nedbringelse af børn, der har brug for AKT-indsats. Østbyens Børnehuse vil være mere nysgerrig på, om der er flere udsatte børn, der bliver tilmeldt en fritidsaktivitet. Østbyens Børnehuse vil følge udviklingen med de tre forandringsmodeller Østbyens Børnehuse vil i den kommende periode indsamle og anvende data, som kan give indblik i, hvordan udviklingen er på de enkelte stuer. Kvaliteten af sprogindsatsen vil blive belyst ved at se på udviklingen af sprogvurderingsresultaterne i 2, 3 og 5 års-sprogvurderingerne samt 0. klasse-screeningerne. I Herning Kommune sprogvurderes alle børn ved 2 år, 3 år og ved 4 år, hvis de i 3 års vurderingen er placeret i en fokuseret eller særlig indsats, ved 5 år og i 0. klasse. Østbyens Børnehuse vil benytte følgende vurderinger som pejlemærker. Sprogtrappen Dialogprofil Her skal det beskrives, evt. ud fra ovenstående, hvilke konkrete milepæle og tiltag, det foreslås, at kommunen, daginstitutionen eller enheden i daginstitutionen vil følge op på i statusafrapporteringen, som skal indsendes til Børne- og Socialministeriet hvert andet år. Det er ministeriet, der endeligt afgør, hvilke elementer der skal indgå i statusafrapporteringen. Se yderligere i orienteringsskrivelsen. Er der selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence, jf. dagtilbudslovens 26, stk. 2, eller privatinstitutioner i kommunen, som ønsker at søge dispensation fra dagtilbudslovens 23, stk. 4, og 26 a, stk. 1-10? * (ja/nej) Nej Såfremt en selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence, jf. dagtilbudslovens 26, stk. 2, og/eller en privatinstitutioner ønsker at søge dispensation fra dagtilbudslovens 23, stk. 4, og/eller 26 a, stk. 1-10, skal kommunen vedlægge en af Østbyens Børnehuse udfyldt ansøgningsblanket (link), jf. dagtilbudsbekendtgørelsen 45, stk. 6.