LANDBRUGSSTATISTIK 1957 GARTNERI, SKOVBRUG M.V.

Transkript

1 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 170. BIND 2. HÆFTE LANDBRUGSSTATISTIK 1957 HERUNDER GARTNERI, SKOVBRUG M.V. STATISTICS ON AGRICULTURE, GARDENING AND FORESTRY, 1957 UDGIVET AF DET STATISTISKE PCBUSHED BY THE STATISTICAL DEPARTEMENT DEPARTMENT KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S 1958

2 Forord. Preface I nærværende hæfte meddeles resultaterne af de statistiske undersøgelser, som Departementet for året 1957 har foretaget vedrørende landbrug, gartneri og erhvervsfrugtavl samt skovbrug og pelsdyravl. For at fremskynde offentliggørelsen har man måttet udelade enkelte af de i tidligere hæfter bragte afsnit, hvortil grundmaterialet endnu ikke forelå ved redaktionens slutning pr. 1. august 1958, i særdeleshed afsnittene vedrørende korns og kartoflers anvendelse og gødningsforbruget. Nævnte stof vil først kunne indgå i næste års hæfte. Hæftet er udarbejdet i Departementets landbrugskontor, chef: Mads Iversen. Det statistiske Departement i august 1958.

3 Indholdsfortegnelse. Pag. Contents Forord A. Landbruget. I. Landbrugets arbejdskraft Landbrugets medhjælp efter familieforhold og alder Hovedlandsdele Landbrugets medhjælp efter ansættelsesforholdets og beskæftigelsens art Hovedlandsdele Landbrugets medhjælp efter familieforhold den 13. juli Amter m. V Landbrugets arbejdskraft ved tællingerne i juli, november og febr.- marts Antal helårsarbejdere i landbruget.. IL Landbrugsarealet og høsten 1957 Landbrugsarealets benyttelse efter hovedlandsdele Roearealer, hvorfra toppen benyttes til opfodring Grønfoder- og græsarealer, hvorfra der ensileres Specifikation af kartoffelarealet på sorter Landbrugsarealets benyttelse 13. juli Amter m. v Specifikation af mark- og havefrøarealer Høstudbyttet i tons Høstudbyttet i afgrødeenheder Høstudbyttet i hkg pr. ha Høstudbyttet i afgrødeenheder pr. ha Forbruget af græs og grønfoder pr. voksent kreatur Roernes tørstofprocenter Antal landbrugsejendomme Beregning af landbrugets foderforbrug Preface A. Agriculture L Agricultural labour 1957 Agricultural labour by family and nonfamily workers and age Agricultural labour by type of employment Agricultural labour by family and nonfamily workers Agricultural labour at July, November, and February-March censuses Total agricultural labour converted into man-years II. Agricultural area and crop yield 1957 Utilization of agricultural area Crop areas from which tops are used as fodder Areas with grass and green fodder from which crops are harvested for ensiling Areas with potatoes by type of potatoes Hectares of crops and grassland 13 July Seed areas by type of seed Crop yield in tons Crop yield in "crop-units" Yie d per hectare Crops in "crop-units" per hectare Consumption of grass and green fodder. Crop units per livestock unit Dry-matter percentage of roots Number of farms 1957 The consumption of fodder

4 III. Husdyrholdet 1967 Husdyrbestanden ved julitællingerne Hornkvægbestanden i januar og december Svinebestanden i juli 1957-maj 1958 Hønsebestanden i april og december Husdyrbestanden, omregnet til storkreaturer Antal besætninger i juli 1957 rv. Ensilagebeholdere og maskiner 1957 Antal ejendomme med ensileringsanlæg samt beholdernes antal og rumfang Traktorer, mejetærskere og malkemaskinanlæg V. Grundforbedring og landvindingsarbejder VI. Investeringer i landbruget... VII. Husdyrproduktionen og dens anvendelse Produktionen Produktionens anvendelse Vin. Landbrugets pris- og afsætningstorhold 1. Salgsvarer a. Planteprodukter b. Husdyrprodukter c. Heste 2. Produktionsmidler a. Foderstoffer b. Handelsgødning c. Motorbrændstoffer IX. Arbejdslønnen i landbruget.. X. Landbrugets produktionsværdi og faktorindkomst XI. Landbrugets formue og gæld.. Xn. Landbrugets organisationer og andelsselskaber Xin. Salg af landbrugsejendomme Pag ? III. Livestock 1957 Livestock at the censuses in July Cattle in January and December Stock of pigs at the censuses July 1957-May 1958 Fowls at the censuses in AprU and December Total livestock converted into Uvestock units Number of livestock holdings in July 1957 rv. Silos for ensilage and machines 1957 Number of farms with silage facilities and number and cubic content of the silos I Tractors, harvester-threshers and milking-machines V. Soil improvement and reelamation of land VI. Investments in agriculture Vn. Animal production and its use The production The use of the production Vm. Frices and market conditions of agriculture 1. Products for sale a. Vegetable pro duets b. Animal products c. Horses 2. Producer's goods a. Feeding stuffs b. Fertihzers c. Motor fuel IX. Wages in agriculture X. Value of agricultoral production and factor income of agriculture XI. Farmers' assets and liabilities XII. Agricultural associations and CO-operative societies Xin. Sales of farm holdings

5 B. Gartneri, erhvervsfrugtavl m. v. Arealer med grønsager og frugt.. Priser Arbejdslønnen i gartneri og frugtavl Udførsel af frugt og gartneriprodukter C. Hugsten i skove og plantager i hugståret 1956/67 D. Pelsdyravlen Pag B. Horticulture Areas with outdoor vegetables and fruit Prices Wages in horticulture Exports of horticultural products C. Fellings in forests and plantations 1956/57 D. Pur farming» Gentagelse repetition. Nul magnitude nil. Signaturforklaring. Explanation of symbols. O Mindre end Va den anvendte enhed magnitude less than half the unit employed. Anvendes i rubrikker, hvor der ifølge sagens natur ikke kan forekomme tal category not applicahle.... Oplysninger foreligger ikke data not available. Tons are metric tons.

6 A. Landbruget. A. Agrimlture I. Landbrugets arbejdskraft. I. Agricultural labour Oplysningerne om størrelsen og sammensætningen af landbrugets arbejdskraft indhentes dels ved de tællinger, der afholdes hvert år i juli måned (sommertællingeme) og som omfatter samtlige landets kommuner, dels ved partielle tællinger, der sædvanligvis afholdes i november og februar måned sammen med de periodiske svinetællinger og kun omfatter en femtedel af landets kommuner. Ved sommertællingeme benyttes to forskellige specifikationer af arbejdskraften. Efter begge sondres der mellem fast og løs medhjælp; men i den ene halvdel af kommunerne sondres der for de faste medhjælperes vedkommende yderligere mellem børn og slægtninge og fast fremmed medhjælp, medens der i den anden halvdel af kommunerne benyttes et spørgeskema, der viser fordelingen efter beskæftigelsens art. På grundlag af oplysningerne fra de to halvdele af samtlige kommuner har man dernæst beregnet, hvorledes arbejdskraften i samtuge kommuner er fordelt efter hver af de to her benyttede specifikationer. Oversigterne heroverfindesi tabellerne 1 2. Sammenligner man de to tabeller, ser man, at der for de kvindehge medhjælpere og for de faste mandhge medhjælpere med egen husstand er fuldstændig overensstemmelse. For de øvrige grupper af mandlige medhjælpere er der derimod en vis uoverensstemmelse, som hidrører fra, at der ved specifikationen i tabel 1 ikke er taget særlig hensyn til daglejerkarlene, som derfor er blevet opgivet dels som faste medhjælpere uden egen husstand, dels som løse daglejere og lignende. Ved de partielle tællinger i månederne november og februarmarts er specifikationen langt mindre omfattende, idet man her kun foretager en fordeling efter, om medhjælperne hører til en af følgende grupper: børn og slægtninge, fast fremmed medhjælp og løse daglejere o, lign. Eesultateme er for årene anført i tabel 4. (Fortsættes side 16)

7 II Tabel 1. Landbrugets medhjælp^) efter familie- Agriculturdl labour ly family and 12.jtai juU 1953 Øerne the Islands 17.juU 1954 le.juu juU juli Antal ejendomme number of farms Landbrugsareal agricultural area 1000 ha I alt børn og slægtninge total family workers Medhjælpens sammensætning: Børn og slægtninge family workers: 14-årige, der ikke går i skole years, not attending sehool t Mand år years C lige < år years \ / males år years / \ år og derover years and over C Tilsammen total ] 14-årige, der ikke går i skole years, not atten- Kvin- ding school dehge {15-17 år years E females 18 år og derover years and over Tilsammen total Mandlige males Kvindelige I alt uden egen husstand total without own household. Fast fremmed medhjælp med egen husstand regular hired workers uiith own household: Mandlige males Kvindelige females I alt med egen husstand total with own household... I alt fast fremmed medhjælp total regular hired workers 1 alt børn og slægtn. og fast frem. medhjælp total family workers and regular hired workers Antal løse daglejere o. lign. casual Mandlige males Kvindelige females workers: Tilsammen total.. ^, j,., fmandlige males Antal medhjælpere J Kvindelige females 1 alt total workers I Tilsammen total ( Fast fremmed medhjælp uden egen husstand regular Ured workers without own household: 14-årige, der ikke går i skole years, not attending school \ / år years / \ år years \. / år years / 7118 \ år og derover years and over Tilsammen total l'14-årige, der ikke går i skole years, not attending school \ / år years / \ år og derover years and over Tilsammen total ") Tabellen angiver - også for så vidt angår løse daglejere og lign. antallet af personer, som på tællingsdage

8 forhold og alder Hovedlandsdele. non-family workers and age 9 II 12. juli juli 1953 Jylland Jutland 17. juli juu juli juli juli juu 1953 Hele landet Denmark 17. juli juli juli juli 1957 S ^? t H2798C ) / \ / \ / \ / \ / 3862 \ / \ / \ \ / / t / \ \ / / \ : L L deltog i landbrugsarbejdet.

9 II 10 Tabel 2. Landbrugets medhjælp efter beskæf- Agiicultural labour ly Mandlige medhjælpere (herunder også børn og slægtn.) Male workers {including family workers) Medhjælpere uden egen husstand workers without own housejiold: Bestyrere og forvaltere managers and lai- Faste regular Fodermestre cattle foremen Kreaturpass. og staldkarle cattle a. stablemen Foderelever staue-apprentices Forkarle'') farm foremen Andre karle other farm-hands: 14-årige years \ år years / år years \ år years / år years \ 26 år og derover years and over / Elever apprentices Tilsammen Tilsammen Løse (daglejerkarle og lign.) casual workers total... total... I alt ud. egen husstand total without own household Medhjælpere med egen husstand workers vrith own Øerne the islands 12. juli 18. juli 17. juli 16. juli 14. juli 13. juli / ooo< / d9o f\qaf\ / luo4u Forvaltere, forkarle o. lign. lailiffs, foremen etc Fodermestre cattle foremen Faste Kreaturpass. o. staldkarle cattle a. stablemen regular Traktorførere tractor drivers Fast antagne arbej dere (husmænd)/am-ftaw<?s (small-holders) Tilsammen total Løse (løst antagne arbejdere) casual workers I alt m. egen husstand total with own household alt mandlige medhjælpere total male workers... Heraf fast antagne regular» løst antagne casual Kvindelige medhjælpere (herunder også børn og slægtninge på 14 år og over) female workers (includinj family workers 14 years and over): Til indvendig gerning for household work only Til både ind- og udvendig gerning for farm and household work Til udvendig gerning for farm work only Antal medhjælpere [Mandlige males i alt workers J Kvindelige females total { Tilsammen total / :00 \ ) Se noten til tabel 1. ') I 1952 er der under forkarle optalt en del enekarle.

10 tigelsens art^) Hovedlandsdele. type of employment 11 II Jylland Jutland Hele landet Denmark 1^ s 12. juli 18. jnu 17. juli 16. juu 14. juli 13. juu 12. juli 18. juu 17. juli 16. juli 14. juli 13. juli s fi1 7A / \ / loj. ID / Pi^ / i 4Q oonfii / \ / RRlCi / / lod / \l QA19 / \ / \ / \

11 II 12 Tabel 3. Landbrugets medhjælp efter familieforhold den 13. juli Amtsrådskredse m. v. Agricultural labour by family and non-family workers Børn og slægtninge Family workers Mænd males Kvinder females Fast fremmed medhjælp Regular hired workers Mænd males Kvinder females 1 alt fast medhjælp total Antal løse daglejere 0. lign. casual workers Mænd males Kvinder females Københavns amtsrådskreds Roskilde Frederiksborg Holbæk Sorø Præstø Sjælland Bornholm Lolland-Falster Svendborg amtsrådskreds Odense» Assens» Fyn Vejle amtsrådskreds Skanderborg» Århus» Randers» Øerne Det østlige Jylland Ålborg amtsrådskreds... Hjørring» Thisted» Det nordlige Jylland Viborg amtsrådskreds. Ringkøbing» Ribe» Det vestlige Jylland Haderslev amtsrådskreds Åbenrå Sønderborg Tønder Det sydlige Jylland Jylland Hele landet 1) Se noten tu tabel

12 13 II Tabel 4. Hovedresultater fra tællingerne af landbrugets arbejdskraft i månederne juli, november og februar ^marts. Agricultural labour at July, November, and February March censuses. Ved juli-tællingerne July censuses 14. juli » » » » » » » » » » » » 1957 Ved november-tællingerne November censuses 17. novbr » » » » » » » » » » » 1957 Ved febr.-marts tællingerne Fébruary-March censuses 10. f ebr marts » » » » » febr » » » » » » Børn og slægtninge Family workers Mænd males Kvinder females Fast fremmed medhjælp Regular hired workers Mænd males Kvinder females I alt børn, slægtninge og fast fremmed medhjælp total Løse daglejere casual worken Mænd males Kvinder females I alt total

13 II 14 Tabel 5. Beregning af antal helårsarbejdere i land- Total agricultural labour converted into Øerne the Islands: 19"/89 19«/46 19"/,, 19"/50 19*»/51 19"/62 19"/53 19"/54 19"/55 19"/66 19»V67 Jylland Jutland: 19''V3» 19*V4a 19*V47 19*748 19"/49 19"/50 19"/51 19"/52 19"/53 19»V54 19"/55 19"/56 19%, Hele landet Denmark 19"/39 19*V46 19"/47 19*7*8 19*74«19*760 19"/51 19"/52 19"/68 19"/54 19"/65 19"/5e 19^767 Familiens arbejde total family work Fradrag for arbejde hos andre deduction for work forothers Familiens arbejde i egen bedrift family work on own farm Slægtninge og børn på 14 år og derover Family workers aged 14 and over Mænd males Kvinder females I alt total Fast fremmed medhjælp uden egen husstand Regular hired workers wilhovt own household Mænd males Kvinder females I alt total

14 bruget, fordelt efter køn og efter arbejdskraftens art. man-years by sex, type of worker, etc. 15 II Fast fremmed medhjælp med egen husstand Regidar hired workers with own houséhold Mænd males Kvinder females I alt total Midlertidig medhjælp easual workers Mænd males Kvinder females I alt total I alt antal helårsarbejdere bortset fra familien totai manryears exdwding family work Mænd males Kvinder females I alt total Antal helårsarbejdere i alt total f/ears Øerne the Islands 19«/46 19"/47 19*748 19"/49 19"/50 19»»/M 19"/52 19"/63 19"/54 19"/65 19"/5. 19"/ Jylland Jutland 19»V8» 19«/46 19"/47 19*748 19"/49 19"/60 19'»V51 19"/52 19"/5S 19"/54 19"/55 19"/ Hele land. Denmark 19"/3. 19"/4. 19"/47 19*7*8 19*749 19* "/52 19"/58 19"/54 19"/55 19"/56 19"/5,

15 II 16 Herudover foretager Departementet en beregning af den samlede arbejdskraft i landbruget udtrykt i antal helårsarbejdere. Ved beregningen er anvendt den i 1946 indførte metode, hvorefter familiens arbejdsindsats er opgjort på grundlag af et materiale, som Det landøkonomiske Driftsbureau har stillet til Departementets rådighed, medens antal helårsarbejdere iøvrigt er beregnet ud fra resultaterne af de fire arbejdskrafttællinger i tællingsårets løb. Den midlertidige medhjælps arbejde samt fradraget for brugerens arbejde uden for bedriften er uforandret beregnet efter forholdet 300 arbejdsdage lig en helårsarbejder. Helårsarbejderantallet er et mål for arbejdsforbruget, idet det angiver, hvor mange personer der skulle være beskæftiget i landbruget, såfremt årets samlede arbejdsmængde var ligeugt fordelt på alle årets dage. Antallet af helårsarbejdere kommer derved til at ligge i et noget lavere niveau end antallet af beskæftigede ved julitællingerne, som falder på et tidspunkt af året, da beskæftigelsen som regel er forholdsvis høj.

16 statistiske Meddelelser. 4. række. 170.

17 II. Landbrugsarealet og høsten //. AgricuUural area and crop yiéld Om landbrugsarealets størrelse og benyttelse er der indhentet oplysninger fra samtlige kommuner ved landbrugstællingen den 13. juli Høstudbyttet af kom- og rodfrugtafgrøder samt hø er udregnet på grundlag af arealerne med de pågældende afgrøder samt indberetninger om udbyttet pr. ha af de enkelte afgrøder. Indberetningeme er udarbejdet af kommunalbestyrelserne for hvert enkelt sogn på grundlag af oplysninger om gennemsnitsudbyttet på et mindre udsnit af de pågældende sognes ejendomme. For hele landet foreligger sådanne oplysninger fra omkring ejendomme. Fra disse ejendomme er endvidere afgivet oplysninger om, fra hvor store arealer roetoppen er bjerget til ensilering euer til opfodring i frisk tilstand, ligesom det er oplyst, fra hvor store arealer der er hentet græs og grønfoder til ensilering. På grundlag af disse oplysninger har man beregnet størrelsen af de bjergede afgrødemængder i afgrødeenheder, idet man for roetoppens vedkommende har beregnet udbyttet pr. ha ved at gå ud fra de ved de lokale markforsøg konstaterede forholdstal mellem udbyttet af top og rod. Udbyttet af græs og grønfoder, som er fortæret på marken, er beregnet på grundlag af indberetninger, der med bistand af kontrolforeningernes fællesorganisationer er indhentet fra samtlige ejendomme, som er tilsluttet foreningerne. På indberetningeme var oplyst antallet af køer samt antallet af de til fodring af køer i 1957 forbmgte græsog grønfoderenheder. Gennemsnitsforbmget for de kontrollerede køer har man derefter for hver enkelt amtsrådskreds overført til hele kreatur-

18 19 II bestanden, idet man er gået ud fra følgende gennem sagkyndigt skøn fastslåede omregningstal: 1 malkeko svarer til 1 tyr eller stud over 1 år, IV2 kvie over 1 år, 3 kalve under 1 år, 1 følhoppe, IV3 andre heste over 3 år, 1 plag på 1 3 år, 4 føl under 1 år, 5 får, beder eller væddere over 1 år, 10 lam under 1 år. Udbyttet af mark- og industrifrø er direkte opgjort af Landbrugsministeriets udvalg for ind- og udførsel af frø, og udbyttet af havefrø er oplyst gennem Foreningen af danske Havefrøavlere. Kom- og bælgsædafgrødemes halmudbytte er beregnet på basis af kornudbyttet, idet man er gået ud fra de ved de lokale markforsøg konstaterede forholdstal mellem halm- og kæmeudbytte pr. ha. Omregningen af afgrøderne fra vægt til afgrødeenheder er sket ved benyttelse af de i note 3 til tabel 13 (s ) anførte omregningsnormer.

19 II 20 Tabel 1. Landbrugsarealets Utilization of agricul- Øerne the Islands Kornarealer grain areas: (Afgrøder til modenhed) Hvede wheat Rug rye Byg (2-radet og 6-radet) barley (2- and 6-rowed).. Havre (alle sorter) oats Blandsæd mixed grains Tilsammen total... Areal m. ren bælgsæd t. modenhed^) pulse area... Rodfrugtarealer root crop areas: Kartofler potatoes Kålroer (kålrabi) swedes Turnips turnips Runkelroer (Barres) mangoids Fodersukkerroer fodder sugar leets Sukkerroer (til foderbrug /or jeed sugar leets \ til fabrik /or sugar production Markgulerødder^) carrots Cikorierødder ehicory Tilsammen total... Andre høstafgrøder other crop areas: Frø seeds Grønsager på friland outdoor vegetaues Oliehør oil flax Spindhør spinning flax Sennep mustard Raps rape Andre høstafgr. (boghvede, spergel, hamp o. a.) other erops Tilsammen total... Brakarealer fallow areas Grønfoder- og græsarealer i omdriften green fodder and grass areas in rotation: Lucerne til høslæt, grønf. og ensilage lucerne Anden og bl. bælgsæd til grønf. og ensilage other and mixed pulses Korn til grønf. og ensilage grain for green fodder and silage Kløver og græs (til høslæt for hay clover and girass\til græsning for grazing Tilsammen total... I alt areal i omdriften total area in rotation Græsarealer udenfor omdriften grass areas out of rotation: Udlagt til varigt græs (til høslæt for hay permanent grassland \til græsn. for grazing Eng o.a. værdifulde, naturlige,,. Fælled, strandmarker o. lign. other pastures Tilsammen total... Græsarealer anv. som læggeplads til tørv grassland used as peat-drying ground 41 Samlet landbrugsareal total agricultural area ) Heraf i 1957 gul kogeært: Øerne 3149 ha, Jylland 417 ha 9 foderært(grå ært)» 978»» 490» ') I 1957 kun gulerødder til foder. 1950^54 gsntl average

20 21 II benyttelse i hektar tural area in hectares Jylland Jutland Hele landet Denmark IH C gsntl gsntl S a> average average

21 II 22 Tabel 2. Roearealer, hvorfra toppen benyttes til opfodring. Ha Root crop areas from wmch tops are used as fodder Øerne the Arealer, hvorfra toppen ensileres areas from which tops are ensiled Islands: Kålroer (kålrabi) swedes Runkelroer (Barres) mangoids Fodersukkerroer fodder sugar leets Sukkerroer til foderbrug sugar heets for feed.. Sukkerroer til fabrik beets for sugar production Jylland Jutland: I alt total... Kålroer (kålrabi) swedes Runkelroer (Barres) mangoids Fodersukkerroer fodder sugar heets Sukkerroer til foderbrug sugar heets for feed.. Sukkerroer til fabrik heets for sugar production Hele landet Denmark: I alt total... Kålroer (kålrabi) swedes Runkelroer (Barres) mangoids Fodersukkerroer fodder sugar heets Sukkerroer til foderbrug sugar heets for feed.. Sukkerroer til fabrik heets for sugar production I alt total Arealer, hvorfra toppen opfodres frisk areas from which tops are used as fresh fodder Øerne the Islands: Kålroer (kålrabi) swedes Runkelroer (Barres) mangoids Fodersukkerroer fodder sugar heets Sukkerroer til foderbrug sugar heets for feed.. Sukkerroer til fabrik beets for sugar production Jylland Jutland: 1 alt total... Kålroer (kålrabi) swedes Runkelroer (Barres) mangoids Fodersukkerroer fodder sugar beets Sukkerroer til foderbrug sugar beets for feed.. Sukkerroer til fabrik beets for sugar production Hele landet Denmark: I alt total... Kålroer (kålrabi) swedes Runkelroer (Barres) Tnangolds Fodersukkerroer fodder sugar beets Sukkerroer til foderbrug sugar heets for feed.. Sukkerroer til fabrik beets for sugar production I alt total

22 23 II Tabel 3. Grønfoder- og græsarealer, hvorfra der ensileres. Ha.l Areas with grass and green fodder from which crops are harvested for ensilmg Øerne the Islands: Andet grøsoder other green f odder Jylland Jutland: Andet grønfoder other green fodder Hele landet Denmark: Andet grønfoder other green fodder Kløver og græs clover and grass Tabel 4. Specifikation af kartoflfelarealet på sorter^). 100 ha Areas with potatoes hy type of potatoes Areal med Area with: Øerne The Islands Jylland Jutland Hele landet Denmark Bintje (mausel) Alma Up to date King Edward Dianella Alpha Primula Alle andre sorter Other sorts I alt total ) Speciflkatlonen er foretaget på grundlag af oplysninger, meddelt af en femtedel af kommunerne i forbindelse med svinetællingen den 24. august 1957.

23 II 24 Tabel 5. Landbrugsarealets benyttelse i ha Beetaras of crops and grassland. For translation of the tee table 1, page 20 Kornarealer (Afgrøder til modenhed) Hvede Rug Byg (2-radet og 6-radet) Havre (alle sorter) Blandsæd Til sammen Areal med ren bælgsæd til modenhedi) Københavns amtsrådskreds Roskilde amtsrådskreds Frederiksborg» Holbæk» Sorø» Præstø» Sjælland Bornholm.. Lolland-Falster Svendborg amtsrådskr, Odense» Assens» Fyn Øerne the Islands Vejle amtsrådskreds.. Skanderborg» Århus» Randers» Det østlige Jylland EastJuQand Ålborg amtsrådskreds.. Hjørring» Thisted» Det nordlige Jylland North JuOand Viborg amtsrådskreds., Ringkøbing» Ribe» Det vestlige Jylland WestJtMand Haderslev amtsrådskr.. Åbenrå» Sønderborg» Tønder» Det sydlige Jylland South JuOand Jylland Jutland I Hele landet Denmark ) Se noten til tabel 1, side 20,

24 25 II den 13. juli Amtsrådskredse m. v. 13 July, Rodfrugtarealer Kålroer (E&lrabi) Runkelroer Kartofler Turnips Fodersukkerroer hvide white alle andre sorter other tu foderbrug Sukkerroer til fabrik e-nr. Løb

25 II 26 Tabel 5 (fortsat). Landbrugsarealets benyttelse i ha Table 5 Rodfrugtarealer (fortsat) Andre For translation of the headinffs see table 1, page 20. Gulerødder til foder Frø Cikorierødder Tilsammen Grønsager på fri and Københavns amtsrådskreds Roskilde amtsrådskreds Frederiksborg» Holbæk» Sorø» Præstø» Sjælland Bornholm Lolland-Falster Svendborg amtsrådskreds Odense» Assens» Fyn Øerne Vejle amtsrådskreds. Skanderborg» Århus» Kanders» Det østlige Jylland Aalborg amtsrådskreds Hjørring» Thisted» Det nordlige Jylland Viborg amtsrådskreds.. Ringkøbing» Ribe» Det vestlige Jylland Haderslev amtsrådskreds Åbenrå» Sønderborg» Tønder» Det sydlige Jylland. Jylland. Hele landet ) Spergel, boghvede, tobak etc.»purrey, buekæheat, tobaeeo and other O !

26 27 II den 13. juli Amtsrådskredse m. v. (amt.) høstarealer Hamp Vinterraps Vårraps Sennep gtll brun Andie og uspecificerede høstafgrøder*) Tilsammen Brakarealer (Helog halvbrak) Grønfoder- og græsarealer i omdriften Lucerne til grønfoder, ensilering el. høslæt Anden og bl. bælgsæd til grønfoder, ensilering O

27 II 28 Tabel 5 (fortsat). Landbrugsarealets benyttelse i ha Grønfoder- og gra esarealer i omdriften (fortsat) Table 5 For translation of the see table 1, page 20 Majs til grønfoder eller ensilering Kløver og græs til høslæt kun til græsning Korn i øvrigt til grønfoder Tilsammen Københavns amtsrådskred Roskilde amtsrådskreds... Frederiksborg» Holbæk» Sorø» Præstø» Sjælland Bornholm Lolland-Falster Svendborg amtsrådskreds. Odense» Assens» Fyn Øerne Vejle amtsrådskreds Skanderborg» Århus» Randers» Det østlige Jylland. Ålborg amtsrådskreds... Hjørring» Thisted» Det nordlige Jylland. Viborg amtsrådskreds... Ringkøbing» Ribe» Det vestlige Jylland. Haderslev amtsrådskreds. Åbenrå» Sønderborg» Tønder» Det sydlige Jylland.. Jylland.. Hele landet

28 29 II den 13. juli Amtsrådskredse m. v. (cont.) I alt areal i om driften Udlagt til varigt græs tu høslæt Græsarealer udenfor omdriften kun tu græsning Eng og andre værdifulde naturlige græsarealer tu høslæt kun tu græsning Fælled, strandmarker 0. lign. Græsar. i og udenf. omdrift, Tilsammen lægge- anv. som plads til tørv Samlet landbrugsareal Løbe-nr i

29 II 30 Tabel 6. Specifikation af mark- Seed areas hy Øerne the Rodfrugter til frø root crops for seed: 1 Runkelroer til frø mangoids 2 Fodersukkerroer til frø fodder sugar heets 3 Kålroer til frø swedes 4 Turnips til frø turnips 6 Markgulerod til frø ( rød red 6 carrots \ hvid eller gul white or yéllow 7 Sukkerroer til frø ( til foderbrug for feed 8 sugar beets \ til fabrik for sugar production 9 Tilsammen total... Græsmarksbælgplanter til frø pulse for seed: 10 Rødkløver til frø Y tidlig early 11 red clover X halvsildig og sildig half late and late 12 Hvidkløver til frø white clover 13 Alsikekløver til frø alsike clover 14 Humle-sneglebælg til frø hlaek medie 15 Lucerne til frø lucerne 16 Gul rundbælg til frø kidney vetch 17 Alm. kællingetand til frø hird's foot trefoil 18 Andre græsmarksbælgpl. til frø other pulses 19 Tilsammen ioial Bland, af bælgpl. og græsser til frø mixed pulses and grasses for seed Græsser til frø grass for seed: 21 Hundegræs til frø cock's foot 22 Alm (engelsk) rajgræs til frø ( tidlig early 23 perennial rye-grass \ sildig late 24 Italiensk rajgræs til frø Italian rye-grass 25 Engsvingel til frø meadow fescue 26 Rød svingel til frø red fescue 27 Ager-hejre tu frø hrome grass 28 Alm. rapgræs til frø meadow-grass (poa trivialis) 29 Eng-rapgræs til frø smooth meadow-grass(poa pratensis) 30 Timoté til frø timothy 31 Andre græsser til frø other grasses 32 Tilsammen <o<al.. 33 Bitterstoffattig lupin til frø sweet lupine 34 Kommen caraway 35 Valmue poppy 36 Andre frøarter i marken other field seeds 37 I alt markfrøarealer total field seed areas... Haveplanter til frø garden piants for seed: 38 Hvidkål til frø cahhage 39 Blomkål til frø caulifiower 40 Andre kålplanter til frø other cabhage piants 41 Have-gulerod til frø carrot 42 Spinat til frø spinach 43 Radiser og ræddiker til frø radishes 44 Andre haveplanter til frø other garden piants 45 Tilsammen total Uspecificeret unspecified 47 I alt frøavlsarealer total seed areas gsntl. average f { /1433 \

30 31 II og havefrøarealer. Ha type of seed. Islands Jylland Jutland Hele landet Denmark gsntl gsntl <s average average f 9 ] ( \ J t ) ( / / > 2417 \ > ODOD \

31 II 32 Tabel 7. Mark- og havefrøarealer i ha Seed areas in For translation of the headings, see table 6, page 30 Runkelroer tufrø Fodersukkerroer til frø hvide aue andre sorter Rodfrugter til frø Fodergulerod til frø rød hvid el. gul Sukkerroer tu frø tu foder til fabrik Kålroer tufrø Turnips tofrø TUsammen Københavns amtsrådskreds Roskilde Frederiksborg Holbæk Sorø Præstø Sjælland Bornholm Lolland-Falster. Svendborg amtsrådskreds Odense Assens Fyn Vejle amtsrådskreds Skanderborg» Århus» Randers» Øerne. Det østl. Jylland Ålborg amtsrådskreds.. Hjørring» Thisted» Det nordl. Jylland Viborg amtsrådskreds Ringkøbing» Ribe»... Det vestl. Jylland Haderslev amtsrådskreds.. Åbenrå» Sønderborg» Tønder» Det sydl. Jylland. Jylland... Hele landet I s

32 33 II den 13. juli Amtsrådskredse m. v. heelares 13. July Bedkløver til frø UdUg Hun- halvsildig og sudig Græsmarksbælgplanter til frø Hvidkløver slke- snegle- tufrø kløver bælg Al- Hnmle- tufrø to frø Gul rundbælg tufrø Lucerne til frø Alm. kællingetand til frø Andre græsmarksbslgplanter tu frø Tilsammen Arealer med bland, af bælgpl. og græsser tu frø Græsser til frø tufrø Alm. (eng.) rajgræs til Crø tidlig sudig lu a «B statistiske Meddelelser. 4. række. 170.

33 II 34 Tabel 7 (fortsat). Mark- og havefrøarealer i ha Table 7 Græsser til frø (fortsat) Bit- For transkuion of the headings teru see table 6, ptige 30. stofe Ita ts liensk Eng Bød- Ager Alm. Eng- Timoté Andre fattig & raj svingel svingel hejre rap rap- tu græs Til- lupin. HH 1 græs til frø til frø ta frø græs græs frø ser til sammen til tufrø tufrø to frø frø frø 1 Københavns amtsrådskreds Roskilde» Frederiksborg» Holbæk» Sorø» Præstø» Lolland-Falster Svendborg amtsrådskreds Odense» Assens» Fyn Øerne Vejle amtsrådskreds Skanderborg» Århus» Randers» Det østl. Jylland Ålborg amtsrådskreds ^ Hjørring» Thisted» Det nordl. Jylland Viborg amtsrådskreds Ringkøbing» Ribe» Det vestl. Jylland Haderslev amtsrådskreds Åbenrå» Sønderborg» Tønder» Det sydl. Jylland Jylland Hele landet

34 35 II den 13. juli Amtsrådskredse m. v. (eont.) Kommen Valmue Andre frøarter i marken I alt markfriarealer Hvidkål til frø Blomkål til frø Haveplanter til frø Åndre kålplanter til frø Spisegulerod til frø Spinat til frø Badiaer og ræddiker tu frø Åndre haveplanter til frø Tilsammen Uspecificeret I alt frøavlsarealer a 03» 1-:! _

35 II 36 Tabel 8. Høstudbyttet i Quantity of crops Øerne the Islands Korn og bælgsæd cereals and pulse: Hvede wheat Rug rye Byg iarley Havre oats Blandsæd mixed grains Ren bælgsæd pulse Kærne i alt grain, total gsntl. average Rodfrugter root crops: Kartofler potatoes Kålroer (kålrabi) smedes Turnips turnips Runkelroer (Barres) mangoids Fodersukkerroer jodder sugar beets Sukker til foderbrug sugar beets for feed Markgulerødder^) carrots Tilsammen foderroer fodder roots, total Sukkerroer til fabrik beets for sug. produeiion Cikorieiødder chieory Rodfrugter (rod) i alt roo<s, total Lucernehø lucerne hay Agerhø tame hay Enghø meadow hay Hø hay: Hø i alt hay, total Halm straw: Hvede wheat Rug ri/e Byg barley Havre oats Blandsæd mixed grains Ren bælgsæd pulse Halm i alt straw, total I 1957 kun gulerødder til foder.

36 37 II 1000 tons and grass harvested Jylland Jutland Hele landet Denmark Ih gsntl gsntl Hl avere^e average ps <&

37 II 38 Tabel 9. Udbyttet af markfrø og lign. i tons. Produdion of agricuuural seeds Frø af rodfrugter seeds of root erops: Runkelroer (Barres) mangoids Fodersukkerroer fodder sugar beets Kålroer swedes Turnips turnips Fodermarvkål marrow-stem kale f rød red Markgulerod I ^^^^^ ^j^^f^ y^^^^ carrots I alt Sukkerroer til foderbrug sugar leets for feed Sukkerroer til fabrik for sugar produdion total gsntl. average ! Frø af græsmarksbælgplanter pulses: [ tidlig early Rødkløver I ^alvsildig og sildig half late and late. red dover I alt total... Hvidkløver white dowr Alsikekløver alsike dover Humlesneglebælg llaek medie Lucerne lucerne Bitterstoffattig lupin sweet lupine Gul rundbælg kidney vetch Alm. kællingetand Urd's foot trefoil Frø af græsser seed of grass: Hundegræs cocfc's foot Alm. (engelsk) [tidlige stammer early rajgræs perennial I sildige stammer late rye-grass [ I alt total... Italiensk rajgræs Italian rye-grass Engsvingel meadow fescue Stivbladet svingel stiff-leaved fescue Rød svingel red fescue Ager-hejre Irome grass Alm. rapgræs meadow-grass {poa trivialis) Eng-rapgræs smooth meadow-grass {poa pratensia) Stortoppet rapgræs large-topped meadow-grass Timoté timothy ! ! !

38 39 II Tabel 10. Udbyttet af industrifrø o. 1. i tons Produdion of seeds for industrial use Frø af seeds of: Kommen earaway Valmue poppy Kogeært shelling peas (dry). Oliehør oil fiax Gul sennep yellow mustard.. Brun sennep hrown mustard Vinterraps mnter rape Vårraps spring rape gsntl. average Tabel 11. Udbyttet af havefrø i tons Produdion of horticultural seeds Frø af 1-årige kulturer seeds of annual cuuures: Spinat spinach Radis radishes Dild dill Skalært shelling pea Marvært marrow pea Sukkerært sugar pea Bønne bean Karse cress Kørvel chervil Agurk cueumber gsntl. average 327,0 47,0 3,1 24,0 16,3 10,1 10,5 4,9 5,6 1, ,5 36,6 1,1 13,3 11,5 o 4,2 2,3 15,5 o ,8 140,2 3,8 86,8 43,8 10,6 26,0 14,5 11,2 6,9 434,6 113,6 9,3 101,1 69,5 10,9 6,5 3,1 7,7 0, ,1 106,5 4,9 179,8 45,0 15,7 7,9 17,2 6,9 Frø af 2-årige kulturer seeds of Uennial cultures: Havegulerod carrot Havekålrabi garden rutabaga. Glaskålrabi kohlrabi Kruspersille eurled parsley... Rodpersille Hamburg parsley (var. radicosum) Majroe early garden turnip... Rødbede beetroot Skorzoner viper's grass Pastinak parsnip Grønkål kale Spidskål spring cabbage Hvidkål f tidl. og mid.tidl. early cabb. \ sildig later Rosenkål Brussels sprouts Savoykål savoy Rødkål red cabbage 28,7 1,2 10,0 6,9 4,2 20,5 5,1 19,0 2,1 13,0 12,4 50,31 6,5 13,5 10,2 6,6 o 1,0 0,9 0,8 8,4 2,0 20,7 1,3 16,1 4,9 14,0 1,4 3,2 1,2 1,0 90,5 0,6 1,1 4,7 7,2 0,9 6,4 29,8 1,8 10,6 3,4 37,4 14,8 4,7 1,6 4,4 34,2 3,4 3,5 6,0 3,1 3,3 11,0 26,3 0,9 12,8 1,8 40,3 11,6 6,3 3,8 3,4 114,7 7,8 8,9 12,0 8,5 45,9 13,4 49,7 3,2 37,2 11,1 91,8 26,4 8,9 10,1 9,0

39 II 40 Tabel 12. Udbyttet af de enkelte høstafgrøder i Quantity of crops and a a Blandsæd Løbe- For translation of the headings. see table 18, page 36 Hvede Rug Byg Havre 1 Københavns amtsr.kr Roskilde» Frederiksborg» Holbæk» Sorø» Præstø» Sjælland Bornholm Lolland-Falster Svendborg amtsr.kr II Odense» Assens» Fyn Øerne Vejle amtsrådskreds Skanderborg» Århus» Randers» Det østl. Jylland Ålborg amtsrådskreds Hjørring» Thisted» Det nordl. Jylland Viborg amtsrådskreds Ringkøbing» Ribe» Det vestl. Jylland Haderslev amtsr.kr Åbenrå» Sønderborg» Tønder» Det sydl. Jylland Jylland Hele landet

40 41 II tons i Amtsrådskredse m. v. grass harvested Ren bælgsæd Kålroer (kålrabi) Turnips TUs. kærneudbytte Kartofler Runkelroer Fodersukkerroer %i 1 9 «

41 II 42 Tabel 12 (fortsat). Udbyttet af de enkelte høstafgrøder TaUe 12 JSi a h5 For translation of the headings see table 8, page 36. Sukkerroer til foderbrug Gulerødder til foder Tilsammen foderroer Sukkerroer til fabrik Købenbavns amtsrådskreds Roskilde» Frederiksborg» Holbæk» Sorø» Præstø» Sjælland Bornholm Lolland-Falster Svendborg amtsrådskreds Odense» Assens» Fyn Vejle amtsrådskreds Skanderborg» Aarhus» Randers» Øerne... Det østlige Jylland... Ålborg amtsrådskreds Hjørring» Thisted» Det nordlige Jylland.. Viborg amtsrådskreds Ringkøbing» Ribe o Det vestlige Jylland.. Haderslev amtsrådskreds Åbenrå» Sønderborg» Tønder» Det sydlige Jylland.. Jylland.. Hele landet ) Der er foretaget fradrag for halm, som er brændt på marken.

42 43 II i tons i Amtsrådskredse m. v. (eont.) Tilsammen rodfrugter Lucernehø Agerhø Enghø Cikorierødder Tilsammen hø Halmi) Løbe-nr

43 II 44 Tabel 13. Høstudbyttet i 1000 Quantity of crops and grass gsntl. average 1954 Kærne grain Halm straw Kom og bælgsæd cereals and pulse: Hvede wheat Rug rye Byg barley Havre oats Blandsæd mixed grains Bælgsæd pulse Tilsammen kom cereals, total. Kærne i alt grain, Kæme og halm i alt grain and straw, total. total Rod root Rodfragter root crops: Kartofler potatoes Kålroer (kålrabi) swedes Turnips turnips Runkelroer (Barres) mangoids Fodersukkerroer fodder sugar beets Sukkerroer til foderbrug sugar beets for feed Markgulerødder") carrots Tilsammen foderroer fodder roots, total Sukkerroer til fabrik beets for sugar production Cikorierødder chicory Rod i alt roots, total Roetop top Top til ensilering tops for ensilage Top til opfodring frisk fresh tops Top i alt tops, total Rod og top i alt roots and tops, total Lucernehø lucerne hay, Agerhø tame hay Enghø meadow hay Grønfoder til ensilering green fodder for er Græs og grønfoder, fortæret frisk grass and green fodder, fresh consumed. Hø, græs og grønfoder i alt hay, grass and green fodder, total Samlet høstudbytte, total afgrødeenhed = foderværdien af 1 hkg byg. Omregningen fra hkg til afgrødeenheder er for kornaf- 1,1 hkg blandsæd. For rodfrugternes vedkommende er omregningen baseret på tørstofindholdet, (se tabel 20, gulerødder. For lucernehø og andet hø er der regnet henholdsvis 2,3 og 2,5 hkg til en afgrødeenhed, medens der 1 "crop unit" = the fodder value of 100 kilos of barley. *) I 1957 kun gulerødder til foder.

44 45 II afgrødeenheder ) harvested "crop units" the Islands Jylland Jutland Hele landet Denmark gsntl. average gsntl average i4 1 æ S grøderne foretaget efter flg. normer: 1 afgrødeenhed = 1 hkg hvede = 1 hkg rug = 1 hkg byg = 1,2 hkg havre = side 58), idet 1 afgrødeenhed er = 1 hkg tørstof af kartofler og fahrikssukkerroer og 1,1 hkg tørstof af foderroer og for halm er regnet 5 hkg til en afgrødeenhed. Høsten af roetop, græs og grønfoder er beregnet direkte i foderværdi

45 II 46 Tabel 14. Høstudbyttet 1957 i 1000 Quantity of crops and grass a Løbe Bland- For translation of the headings Hvede Rug Byg Havre see tajble 13, page 44. (kærne) (kærne) (kærne) (kærne) o ecu (kærne) 1 Kbhvns. amtsrådskreds Roskilde» Frederiksborg» Holbæk» Sorø» Præstø» Lolland-Falster Svendborg amtsrådskreds Odense» Assens» Fyn Vejle amtsrådskreds Skanderborg» Århus» Randers» Det østlige Jylland Ålborg amtsrådskreds Hjørring» Thisted» Det nordlige Jylland Viborg amtsrådskreds Ringkøbing» Ribe > Det vestlige Jylland Haderslev amtsrådskreds Åbenrå * Sønderborg» Tønder» Det sydlige Jylland Jylland Hele landet i) Se note 1 tu tabel 13, side 44.

46 47 II afgrødeenheder^). Amtsrådskredse m. v. harvested crop units Bælgsæd (kærne) Kartofler Kålroer (kålrabi) (rod) Turnips (rod) Tiis. kærneudbytte Runkelroer (rod) Fodersukkerroer (rod) Løbe-nr ,

47 II 48 Tabel 14 (fortsat). Høstudbyttet 1957 i 1000 TabU 14 Løbe-nr. For translation of the keadings see table 13, page 44. Sukkerroer til foderbrug (rod) Gulerødder til foder (rod) Tilsammen foderroer (rod) Sukkerroer til fabrik (rod) Cikorierødder Københavns amtsrådskr.. Roskilde» Frederiksborg» Holbæk» Sorø» Præstø» Sj ælland Bornholm Lolland-Falster Svendborg amtsrådskreds. Odense» Assens» Fvn Øerne Vejle amtsrådskreds Skanderborg» Århus» Randers» Det østlige Jylland Ålborg amtsrådskreds Hjørring»... Thisted» Det nordlige Jylland Viborg amtsrådskreds Ringkøbing» Ribe» Det vestlige Jylland Haderslev amtsrådskreds. Åbenrå» Sønderborg» Tønder» Det sydlige Jylland Jylland Hele landet ) Herunder både ensileret og frisk opfodret top. EnsileringssTind er ikke fradraget. ) Der er foretaget fradrag for halm, som er brændt på marken

48 49 II afgrødeenheder. Amtsrådskredse m. v. (ema.) Lucernehø Agerhø Enghø Græs og grønfoder til ensilering Græs og grønfoder fortæret frisk Roetop^) Halm^) Samlet høstudbytte Løbe-nr statistiske Meddelelser. 4. række. 170.

49 II 50 Tabel 15. Høstudbyttet Yiéld per hectare. Øerne the Islands s 1 ^ gsntl. average Korn og bælgsæd eereah and pulse: Hvede j kærne grain wheat \halm straw Eug I kærne grain rye \ halm straw Byg I kærne grain iarley I halm straw Havre f kærne grain oats \ halm straw Blandsæd f kærne grain mixed grains \ halm straw Bælgsæd j kærne grain pulse \ halm straw 37,9 36,4 39,0 41,9 44,1 62,0 37,9 53,8 64,6 62,2 30,5 29,0 31,8 33,5 33,3 44,8 37,6 50,9 49,3 41,0 37,4 34,9 39,7 39,6 40,6 38,6 33,0 40,8 33,9 33,5 38,3 36,0 38,5 38,0 37,9 46,0 38,5 47,4 44,4 39,4 36,3 34,3 37,1 36,9 36,8 43,0 37,0 49,4 40,8 39,2 21,7 15,1 25,1 26,5 23,9 27,2 16,1 32,5 31,5 30, Rodfrugter^) root crops: Kartofler potatoes Kålroer (kålrabi) swedes Turnips turnips Bunkeb-oer (Barres) mangoids Fodersukkerroer /odder sugar beets Sukkerroer til foderbrug sugar heets for feed.. Sukkerroer til fabrik leets for sugar production Gulerødder carrots Cikorierødder chicory Lucemehø lucerne hay Agerhø tame hay Enghø meadow hay Hø hay: 81,9 78,3 95,2 103,7 108,7 66,4 60,8 111,2 83,7 90,6 61,0 44,6 60,1 47,4 58,5 ^) Topudbyttet ikke medregnet, da det kun gøres op i afgrødeenheder. Exel. tops.

50 51 II i hkg pr. ha kilos Jylland Jutland Hele landet Denmark gsntl gsntl. average average ti 34,2 32,5 36,8 37,9 39,0 36,5 34,2 38,0 40,5 42,4 1 60,4 46,1 49,8 60,4 49,1 61,4 40,9 62,5 63,1 51,2 2 22,3 23,6 22,7 26,1 26,3 23,9 24,7 24,7 26,7 27,1 3 36,2 34,8 39,5 38,8 33,2 37,8 36,3 42,1 40,9 35,0 4 32,2 32,4 33,0 36,1 34,4 34,6 33,6 36,0 37,1 37,0 5 36,8 38,7 36,9 36,4 31,7 37,6 36,1 38,1 35,3 32,4 6 29,7 30,6 29,3 31,1 31,1 32,6 32,4 32,4 33,5 33,4 7 40,2 41,6 38,5 42,9 38,4 41,6 40,6 41,5 43,4 38,7 8 26,8 26,8 25,6 28,1 27,4 27,5 27,9 27,3 29,4 28,8 9 37,0 39,8 34,9 38,6 33,8 37,8 39,4 37,1 39, ,0 13,7 17,0 16,9 22,5 19,2 14,6 22,4 22,8 23, ,6 17,3 26,5 26,8 33,7 26,8 16,9 30,1 29,6 31, ,4 73,8 80,2 72,3 86,0 80,4 76,9 90,8 96,5 102, ,4 68,0 81,8 69,8 85,6 61,6 56,9 87,0 72,4 86, ,4 40,3 66,8 47,7 60,0 43,5 40,7 56,5 47,7 59,8 24 4*

51 II 52 Tabel 16. Høstudbyttet i hkg pr. Yield per hectare. Korn cereals» Hvede Rug Byg Havre Blandsæd eat rye barley oats mixed grain S Kærne Halm Kærne Halm Kærne Halm Kærne Halm Kærne Halm grain gtraw grain straw grain gtraw grain gtraw grain 1 Københavns amtsrådskr... 44,7 48,9 37,3 29,1 40,0 24,7 37,5 32,0 31,8 36,0 2 Roskilde» 42,9 64,4 31,7 39,9 40,0 33,7 36,2 40,2 32,1 30,4 3 Frederiksborg» 38,0 66,0 32,0 43,9 36,9 32,3 33,9 39,9 32,5 36,5 4 Holbæk» 44,1 61,4 33,3 39,4 40,0 34,0 37,0 42,5 34,7 38,2 5 Sorø» 42,7 66,7 36,7 48,8 40,8 34,5 38,5 39,8 37,6 39,8 6 Præstø» 44,1 60,1 34,6 39,6 41,4 32,9 40,1 38,1 40,0 41,5 7 42,9 52,9 33,6 42,0 40,1 33,2 37,3 39,8 36,3 38,6 8 47,5 69,8 31,1 43,5 38,7 34,2 35,0 39,4 37,3 39,9 9 49,3 56,2 32,5 29,9 42,9 32,7 43,0 29,9 42,3 38,8 10 Svendborg amtsrådskreds. 43,7 47,8 33,3 44,3 41,4 35,5 37,6 45,4 37,7 41,0 11 Odense» 40,6 47,5 33,6 46,4 39,6 33,7 35,8 40,1 34,3 37,5 12 Assens» 44,3 49,3 32,4 40,1 40,2 34,1 37,0 40,7 37,7 41,0 13 Fyn... 43,1 48,0 33,2 44,3 40,5 34,6 36,9 42,9 36,8 40,1 14 Øerne... 44,1 52,2 33,3 41,0 40,6 33,5 37,9 39,4 36,8 39,2 16 Vejle amtsrådskreds 42,4 50,4 23,9 29,5 37,4 32,6 35,0 41,3 24,9 29, ,9 60,1 25,7 32,9 36,3 31,4 32,7 41,9 26,5 34, ,6 58,4 36,0 46,1 39,9 36,2 34,4 43,6 35,4 44, ,9 47,2 27,4 36,1 34,2 30,3 29,0 37,3 26,7 34,7 19 Det østlige Jylland... 40,0 60,3 26,7 33,9 36,2 31,9 32,7 40,6 26,1 32,7 20 Ålborg amtsrådskreds 36,1 39,6 26,8 37,3 31,1 29,9 28,6 36,5 27,5 32,5 21 Hjørring» 38,3 44,3 26,3 35,7 32,5 32,1 29,5 37,7 30,0 35,7 22 Thisted» 38,6 33,2 28,0 36,3 39,0 38,7 36,4 47,0 35,3 38,4 23 Det nordlige Jylland... 37,2 39,9 26,7 36,5 33,7 33,0 31,1 39,8 29,7 34,8 24 Viborg amtsrådskreds 37,3 65,9 26,3 32,9 34,4 31,0 30,4 36,4 26,5 34,4 26 Ringkøbing» 36,7 41,7 20,9 26,6 31,1 27,5 30,5 35,1 26,7 34,6 26 Ribe» 36,8 50,1 22,4 28,6 30,9 27,4 27,7 32,9 26,2 33,8 27 Det vestlige Jylland... 36,5,60,5 22,9 29,4 32,3 28,8 29,6 34,9 26,5 34,3 28 Haderslev amtsrådskreds. 39,5 41,9 29,6 37,7 36,5 34,9 32,6 41,5 29,4 30,7 29 Åbenrå» 36,9 46,0 22,9 32,3 32,6 34,2 28,2 35,2 24,3 26,3 30 Sønderborg» 43,1 67,6 32,1 46,9 41,6 36,5 38,9 42,5 39,8 46,3 31 Tønder» 31,8 43,3 24,0 33,5 31,5 34,2 28,4 36,2 26,6 28,2 32 Det sydlige Jylland... 39,9 49,6 25,7 34,9 36,8 34,9 30,8 38,4 27,2 29,5 33 Jylland... 39,0 49,1 25,3 33,2 34,4 31,7 31,1 38,4 27,4 33,8 34 Hele landet... 42,4 51,2 27,1 36,0 37,0 32,4 33,4 38,7 28,8 34,6 1) Se noten til tabel 15, side 50. ') Udbytte af 1. og 2. slæt i alt.

52 53 II ha Amter og landsdele. 100 kilos. Rodfrugter^) root crops Hø2) hay Kartofler potatoes Eåhroer (k&irabi) swedes Turnips fitmips Runkelroer ^Barres) mangoids Fodersukker roer fadder sugar beets Sukkerroer til foderbrug sugar beets for feed Sukkerroer til fabrik beets for sugar production Lucemehø hay Agerhø tame hay Enghø meadow hay 1 Løbe-n ,2 81,8 26, ,3 89,2 64, ,6 85,5 70, ,7 90,4 63, ,5 99,1 43, ,6 92,0 97, ,8 91,2 67, ,0 131,9 28, ,1 64,9 21, ,9 63,2 41, ,7 88,0 61, ,8 100,6 86, ,1 76,1 63, ,7 90,6 58, ,7 94,5 60, ,4 77,9 50, ,4 68,9 38, ,1 99,9 72, ,7 89,2 59, ,8 84,2 92, ,1 103,0 122, ,8 79,7 48, ,1 91,9 93, ,1 77,4 67, ,4 85,5 42, ,3 70,2 31, ,1 78,8 45, ,4 91,5 64, ,1 96,6 27, ,2 64,8 42, ,7 70,9 65, ,1 82,5 56, ,0 86,6 60, ,5 86,5 69,8 34

53 II 54 i s Korn og bælgsæd cereals and pulse: Hvede wheat Rug rye Byg harley Havre oats Blandsæd mixed grain pulse Tilsammen total r kærne grain \ halm straw. r kærne grain \ halm straw. f kærne grain \ halm straw. (kærne grain \ halm straw. f kærne grain \ halm straw. f kærne grain \ halm straw.. (kærne grain \ halm straw. i alt Rodfrugter root crops: Kartofler (rod) potatoes (root) Kålroer rod root swedes \ top^) top Turnips (rod) turnips {root) Runkekoer f rod root mangoids \ top^) top Fodersukkerroer i rod root fodder sugar heets \ top^) top Sukkerr. til foderbr. f rod root sug. beets for feed \ top^) top Tiis. foderroer total fodder roots f rod root \ top^) top Sukkerroer til fabrik f rod root ieet for sugar prod. \ top^) top Gulerødder«) (rod) carrots {root) Cikorierødder (rod) chicory (root) Rodfrugter i alt f rod root total root crops Itop^) top total.. i alt total. Hø, græs og grønfoder hay, grass and green fodder Samtlige afgrøder total Tabel 17. Høstudbyttet i afgrøde- Yiéld in "crop-units" gsntl. average Øerne the Islands ,9 33,6 39,0 41,9 44,1 10,4 7,6 10,8 10,9 10,4 30,5 27,6 31,8 33,5 33,3 9,0 7,6 10,2 9,9 9,1 37,4 33,2 39,7 39,6 40,6 7,7 6,6 8,2 6,8 6,7 31,0 25,0 32,1 31,6 31,6 9,0 7,8 9,5 8,9 7,9 32,0 23,7 33,8 33,5 33,5 8,6 7,4 9,9 8,2 7,8 21,7 14,3 25,1 25,5 23,9 5,4 3,0 6,5 6,3 6,1 35,0 30,6 37,2 37,4 38,2 8,3 7,0 8,9 7,8 7,4 43,3 37,6 46,1 46,2 46,6 38,7 34,6 32,2 41,7 41,4 63,0 61,4 62,4 69,7 61,6 5,3 6,4 6,7 6,8 6,4 41,0 37,8 34,4 50,1 41,8 64,6 54,3 61,4 76,0 69,9 11,9 12,3 12,5 14,3 14,2 74,5 64,1 70,7 84,2 74,4 14,6 14,5 15,8 18,4 17,1 76,1 62,9 67,7 85,6 80,3 18,5 18,5 19,1 24,3 21,0 69,8 62,0 62,4 78,3 69,8 13,7 13,4 14,0 17,5 15,7 79,6 71,9 80,6 96,5 87,1 18,1 19,7 21,1 26,8 22,6 32,3 29,7 28,7 38,0 25,4 66,7 61,9 57,3 67,4 73,4 70,3 62,6 66,5 80,7 74,5 9,5 9,9 10,7 11,5 12,6 79,8 72,5 76,2 92,2 87,1 48,8 44,5 48,0 42,9 46,8 52,2 46,2 52,4 63,7 64,2») Udregnet på grundlag af arealet, hvorfra toppen benyttes til foder.») Udregnet på grundlag af det samlede rodfrugtareal. ) I 1957 kun gulerødder til foder. Er ikke medregnet under tiis. foderroer i denne tabel.

54 55 II enheder pr. ha per hectare. Jylland Jutland Hele landet Denmark IH gsntl gsntl S average average 1 34,2 32,5 36,8 37,9 39,0 36,1 32,5 38,0 40,5 42,4 1 10,1 9,0 10,0 10,1 9,8 10,3 8,2 10,5 10,6 10,2 2 22,3 22,5 22,7 25,1 25,3 23,7 23,4 24,7 26,7 27,1 3 7,2 7,0 7,9 7,8 6,6 7,6 7,0 8,4 8, ,2 30,8 33,0 36,1 34,4 34,3 31,9 36,0 37,1 37,0 6 7,4 7,8 7, ,3 7,5 7,2 7,6 7,1 6,5 6 23,9 21,2 24,4 26,9 25,9 26,3 22,5 27,0 27,9 27,8 7 8,0 8,4 7,7 8,6 7,7 8,8 8,2 8,8 8,7 7,7 8 22,6 20,3 23,2 26,5 24,9 24,1 21,2 24,8 26,7 26,2 9 7,4 8,0 7,0 7,7 6,8 7,6 7,8 7,4 7,8 6, ,0 13,0 17,0 16,9 22,5 18,9 13,9 22,4 22,8 23,5 11 4,9 3,4 6,1 6,1 6,7 5,2 3,2 6,0 5,9 6, ,5 26,1 27,6 29,7 29,6 29,5 27,1 31,0 32,4 32, ,9 7,4 7,8 6,8 7,9 7,5 7,9 7, ,0 33,0 36,0 37,5 36,4 37,4 34,6 38,9 40,2 39,6 15 O) 39,8 40,0 32,9 47,8 42,3 39,6 39,3 32,8 46,5 42, ,8 66,8 47,9 69,6 63,0 63,7 65,0 48,8 69,6 62,8 17 6,0 7,5 7,5 8,7 6,4 5, ,4 8,5 6, ,1 37,8 30,3 43,4 37,7 34,8 37,7 30,9 44,3 38, ,3 61,8 60,9 70,9 63,0 61,2 53,2 57,3 74,0 67, ,2 11,8 12,4 15,7 13,3 11,8 12,1 12,5 14,9 13, ,0 61,0 60,9 78,1 68,3 69,7 62,1 64,3 80,2 70, ,6 13,9 16,8 18,3 16,1 13,9 14,1 15,8 18,4 16, ,6 60,4 62,8 81,2 72,7 70,1 60,8 63,5 81,8 73, ,3 16,1 17,7 22,7 20,2 17,0 16,6 17,9 22,9 20, ,5 62,7 53,2 73,4 65,6 66,9 62,5 56,5 74,6 66, ,6 12,1 12,4 15,9 13,8 12,2 12,4 12,8 16,3 14, ,0 61,9 69,4 79,4 75,6 78,5 71,1 79,7 94,3 85, ,0 16,7 18,0 22,1 19,8 17,5 19,5 20,9 25,5 22, ,0 24,7 20,0 31,9 26,2 30,8 25,9 23,2 34,3 26, ,8 67,7 64,4 66,8 61,7 64,6 61,5 67,1 67,3 70, ,9 57,9 49,2 68,1 61,7 62,5 59,3 64,1 71,9 65,6 32 4,5 6,4 6,2 6,6 6,8 6,1 6,8 7,6 8,1 8, ,4 63,8 55,4 74,7 68,5 68,6 66,1 1 61,7 80,0 74, ,1 34,4 34,7 31,2 36,4 38,4 36,8 37,7 33,9 38, ,1 39,3 38,7 42,2 42,2 43,7 41,4 42,8 45,7 45,8 36

55 II 56 Tabel 18. Høstudbytte i afgrødeenheder pr. ha for hoved- Yield in *'crop-units" per gsntl Eom og bælgsæd (kærne og halm) cereau and pulse (grain and straw) Rodfrugter (rod og top) root crops (roots and tops) Hø, græs og grønfoder hay, grass and green fodder Tilsammen txilal Korn og bælgsæd (kærne og halm) eereais and pulse (grain and straw) Rodfrugter (rod og top) root crops (roots and tops) Hø, græs og grønfoder hay, grass and green fodder Københavns amtsrådskreds Roskilde» Frederiksborg» Holbæk» Sorø» Præstø» Sjælland Zealand. Bornholm Lolland-Falster.. Svendborg amtsrådskreds. Odense» Assens» Fyn Øerne the Vejle amtsrådskreds Skanderborg Århus Randers Det østl. Jylland Jutland, Ålborg amtsrådskreds Hjørring» Thisted» Det nordl. Jylland Jutland, Viborg amtsrådskreds Ringkøbing» Ribe» Det vestl. Jylland Jutland, Haderslev amtsrådskreds Åbenrå» Sønderborg» Tønder» Det sydl. Jylland Jutland, Jylland Hele landet Funen. Islands. East... North West. South.. Jutland.. Denmark.. 42,4 43,8 40,8 42,6 43,3 44,9 46,0 41,9 46,3 43,2 41,4 42,2 60,8 77,2 62,2 78,4 76,1 79,2 74,7 90,5 94,0 79,1 74,1 79,4 37,6 48,0 41,0 46,8 48,3 60,7 46,8 53,3 52,9 61,1 50,1 50,1 43,7 50,5 45,0 50,5 50,4 62,8 49,9 62,7 61,0 52,4 50,8 53,2 34,1 37,7 34,5 37,7 36,4 36,7 36,6 39,1 39,7 38,1 39,0 37,8 48,4 68,5 52,8 69,5 65,0 71,2 65,3 101,3 88,2 69,8 73,3 72,6 35,1 44,2 41,3 42,6 45,0 43,6 43,1 60,0 46,4 45,9 45,3 46,1 42,5 77,4 50,5 52,0 38,3 71,6 45,7 43,3 79,8 48,8 62,2 37,6 72,5 44,5 36,8 36,6 42,0 36,6 66,3 66,1 80,9 66,3 40,1 39,0 60,4 34,7 44,1 43,2 52,9 41,3 34,2 34,0 40,2 34,9 64,4 66,4 82,1 67,5 38,4 37,8 46,9 34,1 36,8 67,7 39,0 43,9 36,2 67,7 37,7 31,5 32,5 40,9 56,1 66,5 74,5 36,2 35,3 34,4 38,1 39,6 43,7 32,1 33,1 39,1 69,5 69,9 77,8 36,4 37,5 34,1 33,9 63,4 35,0 39,9 34,0 66,8 36,3 32,2 31,7 29,9 62,4 57,2 60,0 35,4 32,3 34,2 40,1 37,2 37,6 32,9 30,4 30,0 66,8 55,2 54,6 35,8 32,0 31,5 31,4 59,7 33,7 38,2 31,1 58,8 32,9 37,2 32,0 45,1 31,0 70,0 68,8 85,9 57,3 36,4 30,3 49,2 27,4 41,8 34,5 52,1 31,7 33,5 27,8 40,7 27,7 63,1 52,8 81,0 50,7 32,0 28,3 43,5 26,2 35,6 66,6 32,8 38,3 31,7 60,2 30,2 34,0 63,4 35,1 40,1 33,0 63,3 34,4 37,4 68,6 38,4 43,7 34,6 66,1 36,8

56 afgrøderne i de enkelte amtsrådskredse og landsdele. hectare for the main crops. 57 II TUsammen total Korn Korn Korn og Bod Hø, og Rod Hø, og Rodfrugter bælgfrugter græs bælgfrugter græs bælgsæsæd (rod sæd og (rod og (rod (kærne og (kærne og (kærne grønfodesam top) foder halm) sam top) Til og grøn og Til og top) halm) og root cereals hahn) hay, men root hay, eareals men root cereals and pvlse fgrain and straw) crops (roots and tops) grass and green fodder total and pulse (grain and straw) crops (roots and tops) grass and green fodder total and pvlse (grain and straw) crops (roots and tops) Hø, græs og grønfoder hay, grass and green fodder TUsammen total 03.O S 36,4 44,2 40,1 44,8 43,5 44,6 43,4 51,5 53,3 46,3 47,8 47,9 44,3 46,8 40,4 43,9 47,1 48,0 46,4 46,9 49,6 46,3 43,8 46,0 52,5 72,0 54,6 71,1 73,0 76,2 69,4 92,7 97,4 76,2 67,1 73,1 36,5 44,7 39,1 47,2 47,2 46,1 45,1 64,4 49,4 51,1 51,5 45,4 43,8 50,1 42,8 49,8 51,4 52,4 49,6 68,9 62,0 53,1 50,9 52,0 42,7 46,0 41,0 44,5 45,5 46,4 44,8 36,6 50,0 46,4 43,7 45,6 69,6 84,1 68,2 90,9 88,5 92,7 86,4 89,3 112,3 93,8 84,3 93,6 32,3 40,5 38,3 41,0 41,4 45,0 41,3 66,3 46,1 44,4 40,6 41,0 43,3 50,4 46,7 62,2 61,6 54,3 51,1 49,5 66,7 54,0 51,1 66,3 43,6 45,0 41,3 46,0 46,3 46,7 46,1 43,6 48,7 46,3 44,1 46,4 67,8 78,9 69,2 84,6 82,4 87,8 81,4 96,1 104,8 84,2 80,6 86,7 36,8 43,7 39,6 43,8 45,6 50,7 44,9 64,0 60,8 47,1 44,1 47,1 46,0 49,9 46,2 52,1 62,3 55,2 61,5 57,5 64,7 63,7 52,0 65,8 47,1 46,4 72,0 50,1 52,2 44,9 90,5 42,6 63,3 45,4 83,5 46,2 53, ,2 46,1 76,2 48,0 52,4 46,2 92,2 42,9 63,7 45,6 87,1 46,8 54, ,9 42,1 50,7 40,9 37,3 36,9 43,7 36,8 69,0 54,9 72,0 50,5 38,2 39,9 50,2 32,4 42,1 41,4 51,5 37,9 39,7 37,9 46,3 38,5 76,7 75,1 96,1 73,5 34,5 31,8 41,5 29,9 46,7 44,1 55,0 42,4 38,6 37,9 46,3 37,3 69,1 69,1 85,2 68,5 38,7 37,0 45,1 33,2 46,1 44,4 63,5 42,1 42,6 37,6 56,7 37,8 41,6 39,7 77,5 33,1 45,3 38,8 70,7 37,1 44, ,6 41,4 43,6 33,4 33,3 41,5 61,3 65,9 66,3 34,9 37,5 34,2 37,7 40,7 42,6 36,2 35,8 44,4 68,9 79,0 89,4 31,2 31,8 30,8 41,1 41,7 46,6 34,5 35,5 43,5 68,7 70,1 83,7 36,7 40,0 34,2 42,6 43,4 46,6 41,2 35,1 59,5 35,7 39,9 37,8 76,5 31,3 42,5 36,8 72,1 37,5 43, ,5 36,2 36,3 33,8 31,5 30,4 56,0 49,6 49,4 36,3 30,7 33,0 39,3 34,9 36,2 36,7 36,5 34,3 75,3 70,0 70,0 33,3 29,3 30,6 44,0 40,9 39,7 35,9 32,7 32,6 66,4 62,0 65,5 36,7 33,5 31,9 42,6 39,2 38,8 37,6 31,9 61,6 32,7 36,3 36,0 71,7 30,9 41,5 33,7 64,3 33,6 40, ,2 31,1 47,1 29,3 39,2 32,0 46,9 31,2 69,9 47,7 75,2 47,2 33,0 31,4 44,1 31,5 39,8 33,7 49,8 33,0 39,0 32,0 47,8 30,8 77,0 70,2 96,6 63,5 30,8 26,8 38,4 26,8 41,5 34,1 51,4 32,3 39,9 33,2 47,6 32,4 73,0 67,1 82,4 61,7 36,5 31,0 46,1 30,1 43,8 36,6 62,0 34,5 34,6 36,6 56,2 33,2 37,6 36,5 74,6 29,0 38,3 37,4 70,0 33,9 40, ,3 36,0 66,4 34,7 1 38,7 37,5 74,7 31,2 42,2 36,4 68,5 36,4 i 42, ,4 38,9 61,7 37,7 42,8 40,2 80,0 33,9 45,7 39,6 74,3 38,0 46,

57 II 58 Tabel 19. Forbruget af græs og grønfoder i afgrødeenheder pr. voksent kreatur. Consumption of grass and greenfodder. Crop units per livestock unit. Københavns amtsrådskreds. Roskilde» Frederiksborg» Holbæk» Sorø» Præstø» Bomholms» Maribo» Svendborg» Odense» Assens» Vejle amtsrådskreds. Skanderborg» Århus» Randers» Ålborg» Hjørring» Thisted» Viborg» Ringkøbing» Ribe» Haderslev» Åbenrå» Sønderborg» Tønder» Øerne the islande. Jylland Hele landet 1) Anslået. Jutland. Denmark gsntl average 11,90 11,26 10,34 9,92 9,57 12,48 12,18 12,40 11,17 11,15 12,97 12,57 12,15 11,36 11,77 12,50 11,96 11,62 11,13 10,92 12,64 12,16 12,64 11,23 11,47 13,22 12,19 12,42 11,82 12,50 13,92 13,61 14,28 13,41 14,84 13,07 11,87 12,42 11,63 12,65 13,38 12,55 12,70 11,75 12,17 13,44 12,66 12,47 11,64 11,63 13,60 12,77 12,13 11,71 12,14 13,08 12,34 12,42 11,59 11,96 13,28 12,97 12,35 11,77 12,16 11,79 11,61 11,18 10,49 10,70 11,92 11,56 11,09 11,23 11,00^) 11,57 11,42 10,71 10,71 10,10 12,68 12,69 12,01 11,56 12,13 12,15 12,07 11,89 11,13 12,04 12,40 12,14 11,35 11,04 11,61 12,29 12,31 11,54 11,37 11,71 13,72 13,64 13,09 12,50 13,07 14,45 13,68 13,77 13,51 13,48 14,86 14,23 14,24 13,29 14,06 15,42 14,66 14,73 13,54 14,47 16,36 14,80 14,91 13,39 14,86 16,92 16,49 16,77 14,58 16,60 13,09 12,85 12,28 11,89 12,36 13,09 12,66 12,33 11,78 12,24 Tabel 20. Roernes tørstofprocenter. Dry-matter percentage of roots. For translation, see table 1, page 20. Øerne the islands Kartofler Runkelroer (Barres) Fodersukkerroer Kålroer (kålrabi) Turnips Gulerødder sukkerroer Jylland Jutland Kartofler Runkelroer (Barres) Fodersukkerroer Kålroer (kåkabi) Turnips Gulerødder / til foderbrug. Sukkerroer \ til fabrik. ') Anslået gsntl. average ,7 19,8 22,3 23,3 23,1 13,8 13,6 13,5 15,2 14,3 17,9 17,8 17,1 18,5 16,6 11,3 11,2 10,9 12,2 11,5 9,8 9,1 9,5 10,9 10,5l) 13,81) 14,01) 20,1 20,1 19,0 21,0 19,8 23,1 23,0 22,4 24,9 23,7 20,7 19,6 21,1 20,4 20,4 14,1 14,5 13,2 15,7 16,0 18,0 18,3 16,7 18,7 17,3 11,8 11,8 11,4 12,5 12,0 9,4 9,6 9,7 10,2 10,51) 13,91) 13,51) 20,3 20,7 18,6 21,3 20,3 22,4 23,6 23,4 26,4 24,5

58 59 II Tabel 21. Antal landbrugsejendomme med de vigtigste kom- og salgsafgrøder Number of farms hvede wheat heraf ejendomme med rug rye of whieh farms kartofler potatoes wuh Landbrugsejendomme med mindst 0,65 ha fanm wuh 0.65 hedares and over, total sukkerroer til fabrik beets for stigar production frø seed Københavns amtsrådskreds.. Roskilde» Frederiksborg» Holbæk» Sorø» Præstø» Sjælland Bornholm Lolland-Falster Svendborg amtsrådskreds Odense» Assens» Vejle amtsrådskreds Skanderborg» Århus» Randers» Fyn, Øerne, Det østlige Jylland, Ålborg amtsrådskreds Hjørring» Thisted» Det nordlige Jylland, Viborg amtsrådskreds Ringkøbing» Ribe» Det vestlige Jylland. Haderslev amtsrådskreds Åbenrå» Sønderborg» Tønder amt» Det sydlige Jylland. Jylland. Hele landet

59 II 60 Tabel 22. Beregning af The consumption Høstår harvest year (1. septbr, 31. aug.) Korn 0. lign. grain etc. OUekager 0. lign. ou-cakes etc. potatoes Roer beets Kraftfoder ialt total concentrates Kartofler Rodfrugter ialt total root crops Hø hay Foderforbruget i 1000 tons consumptions 19"/6a 19^^/64 19"/55 19"/56 19*V Foderforbruget i mill. foderenheder consumption in mill. fodder units: 19"/58 19*«/54 19"/65 19"/56 19"A7 Foderforbrugets indhold af fordøjeligt renprotein (1000 tons) digestiue pure protein content "/ '''/M 13 19"/ «/ ^ ) Sukkerroeaflald, melasse, mask og bærme refuse from sugar production, molasses, mash and drank grains. Anm.: Tabellen omfatter alle fodermidler, der er til rådighed i den animalske på ikke landbrugsejendomme. Til posten»korn og lign.«henregnes: 1. Alt korn til foder, 2. Den som foder i tapiokamel o. lign. Forbruget af oliekager og lign. omfatter den importerede mængde og den Forbruget af kartofler i den animalske produktion er beregnet. Der regnes for med et svind på 10 pet. af det beregnede høstudbytte. Der sker yderligere fradrag for strøelse. Foderværdien af frisk roetop og ensilage er beregnet på grundlag af kendskab til fundne forhold mellem tørstofindholdet i top og rod. De fodermidler, der hidrører fra den industrielle produktion, opgøres på beregnes på grundlag af oplysninger fra Udvalget for Mejeristatistik, Århus.

60 61 II landbrugets foderforbrug. of feeding stuffs grass and fodder Halm straw Frisk roetop fresh ensilage factory refuse Græs og grønfoder Ensilage Fabriksaffaldi) Grovfoder ialt -T- græs og grønfoder total rovighage excl. grass and greenfodder Grovfoder ialt total rough age Mælk og valle milk and whey Foderforbrug ialt ^ græs og grønfoder UAaleonexcl. grass and greenfodder Foderforbrug ialt total consumj' tion of landbrugsproduktion i det hele taget, altså også fodermidler til svine- og hønsehold landbruget benyttede del af den indenlandske klidproduktion, 3. Importeret klid, indenlandske produktion af oliekager m. v. med fradrag af eksporten. alle rodfrugter med et svind på 10 pet. af høstudbyttet. For hø og halm regnes også foder til heste i byerne og desuden et fradrag på 10 pet. af høstudbyttet af halm til dels størrelsen af de roearealer, hvorfra toppen bjerges, dels det ved statens forsøg grundlag af den industrielle produktionsstatistik, medens forbruget af mælk og valle

61 III. Husdyrholdet. ///. Livestoek. Tabellerne over husdyrbestanden ved landbrugstæuingen i juli er udarbejdet på grundlag af oplysninger fra samtlige land- og bykommuner. I tabellen over husdyrbestandens fordeling på amtsrådskredse er byernes husdyrhold medregnet i de amtsrådskredse, inden for hvilke de pågældende byer er behggende. Opgørelserne af hornkvæg- og svinebestanden i tidsrummet mellem julitællingeme er foretaget på grundlag af oplysninger fra en femtedel af kommunerne. Husdyrbestandens omregning til storkreaturer er sket ved hjælp af en skala, der er opstillet på grundlag af beregninger, som Landbrugsrådets Produktionsudvalg har foretaget vedrørende husdyrholdets foderforbrug i årene , jfr. Landbrugsrådets Meddelelser nr. 10,1941: Landbrugsproduktionens tikettelægning, Planteavlen Skalaen er anført i tilknytning til tabel 6, side 71.

62 II 64 Tabel 1. Husdyrbestanden ved juli- Livestock at July censuses gsntl average Heste horses: Hingste, 3 år og derover stallions, 3 years and over.. Vallakker, 3 år og derover geldings, 3 years and over Hopper, 3 år og derover mares, 3 years and over Plage, 1-3 år horses, 1-3 years Føl under 1 år horses, under 1 year I alt total Antal hopper, bedækket i året forud for tællingstidspunktet number of mares covered during the year before the census 1,1 1,0 0,6 49,9 40,9 35,1 77,2 67,8 60,8 10,0 6,4 4,1 7,0 4,3 3,2 145,2 120,4 103,8 9,9 4,8 6, Hornkvæg cattle: Tyre, 1 år og derover hulls, one year and over Stude, 1 år og derover hullocks, one year and over Køer og kvier, som har kælvet cows and heifers having caived... Kvier, som ikke har kælvet, 1 år og derover heifers not having caived, 1 year and over Kalve under 1 år caives under one year I alt total Svin pigs: Avisorner hoars for service Første gang drægtige søer to farrow for the first time Andre drægtige søer to farrow Diegivende søer with litters Søer I Goldsøer (ikke drægtige og ikke diegivende søer, der ikke er sows \ udsat til slagtning) barren (not to farrow, not with litters, not taken out for slaughter) Udsættersøer til slagtning taken out for slaughter Tilsammen søer total... Pattegrise hos søerne sucking pigs TInfft tillæff (Fravænnede grise under 35 kg weaned pigs u. 35 kg Og ^ slagteri ' Svin på kg pigs kg svin breeding Fedesvin (slagterisvin) f kg and fat fat pigs (for slaughter) \ 80 kg og dero. and over... pigs I alt total... Får sheep: Får i alt total number of sheep beraf moderfår breeding ewes 9,8 7,4 6,9 0,8 1,1 1,4 499,9 484,9 470,4 202,9 206,4 204,4 207,6 219,3 223,0 921,0 919,1 906,1 5,5 6,0 6,0 37,5 41,4 29,4 62,3 76,5 69,6 41,2 49,5 46,6 12,7 16,8 14,7 2,6 3,6 2,8 156,3 187,8 163,1 367,5 425,7 414,0 276,3 370,3 336,8 269,4 344,3 342,6 /167,3 196,5 212,2 \ 46,1 42,6 46,9 1278,4 1673,2 1619,6 7,9 6,6 5,7 4,2 3,7 2, Høns fowls: Haner, i/a år og derover cocks, 6 months and over Høner, 1/2 år og derover hens, 6 months and over. Kyllinger under 1/2 år chickens under 6 months... I alt total. 35,8 35,9 29,9 3586,9 3857,9 3898,7 6672,2 6144,6 6339,7 9293, ,4 9268, Kalkuner turkeys Ænder ducks Gæs geese 13,8 23,0 26,1 325,7 337,2 320,7 109,1 129,5 135,2

63 65 II tællingerne stkr head. the Islands Jylland Jutland Hele landet Denmark gsntl. average gsntl. average S 1 m -Q S 0,6 31,1 55,6 3,3 3,3 0,6 27,3 50,0 3,2 3,1 1,5 85,1 140,5 31,5 22,5 1,5 73,0 126,5 20,9 14,3 0,9 66,3 116,2 12,6 10,0 0,7 69,9 106,5 8,8 12,0 0,8 52,7 96,3 9,2 10,8 2,6 135,0 217,7 41,5 29,5 2,5 113,9 194,3 27,3 18,6 1,5 101,4 176,0 16,7 13,2 1,3 91,0 162,1 12,1 16,3 1,4 80,0 146,3 12,4 13,9 93,9 84,2 281,1 236,2 205,0 187,9 169,8 426,3 366,6 308,8 281,8 264, ,1 6,5 28,6 12,6 18,7 16,8 18,4 38,5 17,4 24,8 20,9 23,9 7 6,9 2,6 458,7 210,2 227,5 7,3 4,3 452,5 208,7 242,5 20,8 42,5 1025,6 472,5 604,3 14,0 43,9 1020,5 491,2 662,3 11,7 46,9 1013,1 606,8 696,0 10,4 49,3 989,5 513,9 699,1 9,8 47,6 996,9 607,8 736,1 30,6 43,3 1625,5 676,4 811,9 21,4 45,0 1506,4 697,6 881,6 18,6 48,3 1483,5 711,2 918,0 17,3 61,9 1448,2 724,1 926,6 17,1 61,9 1449,4 716,5 978,6 905,9 915,3 2165,7 2231,9 2273,5 2262,2 2298,2 3086,7 3151,0 3179,6 3168,1 3213, ,1 41,8 76,4 44,6 5,8 46,2 82,7 56,6 8,2 77,1 106,5 75,9 9,2 81,8 141,0 94,1 7,1 63,2 126,2 83,6 7,5 80,8 133,6 82,1 8,7 89,5 161,0 101,4 13,7 114,6 167,8 117,1 15,2 123,2 217,5 143,6 12,1 82,6 196,8 130,2 12,6 122,6 210,0 126,7 14,5 136,7 233,7 157, ,3 2,5 18,2 2,9 18,1 6,4 26,0 8,8 20,7 6,5 20,7 6,2 26,5 7,4 30,8 9,0 42,8 12,4 179,6 205,6 283,0 361,7 290,2 323,4 376,8 439,3 539,5 463,3 503,0 581, ,4 348,1 353,5 222,3 50,4 480,6 422,2 391,9 227,5 46,5 649,8 594,8 590,6 /345,2 1 84,8 797,8 848,8 777,7 405,3 88,6 741,0 760,9 762,3 422,2 94,4 706,2 757,5 756,7 427,5 102,2 861,9 924,0 890,3 468,8 100,6 1007,3 871,1 860,0 /612,5 \130,9 1223,5 1219,1 1122,0 601,8 131,2 35,4 9,3 1166,0 1097,7 1104,9 634,4 140,3 35,0 8,7 1096,6 1106,6 1110,2 649,8 152,6 44,7 10,3 1342,5 1346,2 1282,2 696,3 146,1 1549,4 1779,1 2666,4 3279,1 3078,1 3081,0 3630,1 3834,8 4862,3 4697,7 4630,4 5409, ,6 2,9 6,1 3,1 40,0 20,2 29,9 15,5 26,8 12,8 28,8 13,6 29,0 14,4 47,9 24,4 36,5 19,2 32,5 15,6 34,4 16,5 34,1 17, ,5 3854,6 6239,9 29,1 3969,5 5448,1 66,1 6652,2 7682,6 62,0 6666,6 8092, !6 6976,2 42,9 6494,0 8044,4 38,9 6449,3 7134,9 91, , ,8 87, , ,4 74, , ,9 71, , ,3 68, , , ,0 9436, , , , , , , , , , , ,0 301,5 125, ,2 117,1 17,8 172,1 123,5 26,8 207,2 149,6 26,8 184,4 155,4 67,4 192,9 153,1 60,6 187,0 144,0 31,6 497,8 232,6 48,8 644,4 279,1 62,9 506,1 290,6 128,4 494,4 278,9 107,5 607,2 261, statistiske Meddelelser. 4. række. 170.

64 II 66 Tabel 2. Husdyrbestanden den 13. Livestoek 13 July For trantlation see table 1, page 64. Køben Roskilde Frederiks Holbæk havns amts borg amts amtsamtsrk.kr. rådskreds rådskreds rådskreds Heste: Hingste, 3 år og derover Vallakker, 3 år og derover Hopper, 3 år og derover Plage, 1-3 år Føl under 1 år I alt Af hopperne er bedækket siden 13. juli 1956 Hornkvæg: Tyre, 1 år og derover Stude, 1 år og derover Køer og kvier, som har kælvet Kvier, som ikke har kælvet, 1 år og dero. Kalve under 1 år. I alt... Svin: Avlsomer Første gang drægtige søer Andre drægtige søer Diegivende søer Goldsøer (ikke drægtige og ikke Søer diegivende søer, der ikke er udsat til slagtning) Udsættersøer til slagtning Tilsammen søer... Pattegrise hos søerne Ungt ffravænnede grise under 35 kg tillæg og I Svin på kg beri-] Fedesvin 60-80kg svin l(slagterisvin)\80 kg og dero... Får: Får i alt heraf moderfår I alt Høns: Haner, ^/a år og derover Høner; ^/a år og derover Kyllinger under ^/a år... I alt Kalkuner Ænder... Gæs

65 67 II juli Amtsrådskredse m. v Heads. Stkr. Sorø amtsrådskreds Præstø amtsrådskreds Bornholms amtsrådskreds Maribo amtsrådskreds Svendborg amtsrådskreds Odense amtsrådskreds Assensamtsrådskreds Øerne Vejle amtsrådskreds Skander borg amtsrådskreds SS O) s

66 II 68 Tabel 2 (fortsat). Husdyrbestanden den TaUe 2 For translation see table 1, page 64. Århus Randers Ålborg Hjørring amts amts amts amtsråds råds råds rådskreds kreds kreds kreds Heste: Hingste, 3 år og derover.. Vallakker, 3 år og derover Hopper, 3 år og derover.. Plage, 1-3 år Føl under 1 år I alt Af hopperne er bedækket siden 13. juli 1966 Hornkvæg: Tyre, 1 år og derover Stude, 1 år og derover Køer og kvier, som har kælvet Kvier, som ikke har kælvet, 1 år og dero, Kalve under 1 år I alt. Svin: Avisorner Første gang drægtige søer Andre drægtige søer Diegivende søer Søer Goldsøer (ikke drægtige og ikke diegivende søer, der ikke er ud sat til slagtning) Udsættersøer til slagtning Tilsammen søer. Pattegrise hos søerne Ungt (Fravænnede grise under 35 ] tillæg og I Svin på kg slagteri-1 svin Fedesvin r60-80 kg [(slagterisvin)\80 kg og dero. I alt. Får: Får i alt heraf moderfår Høns: Haner, V2 år og derover Høner, V2 år og derover Kyllinger under V2 år... Kalkuner Ænder... Gæs I alt

67 69 II 13. juli Amtsrådskredse m. v. Stkr. (contimied). Thisted amtsrådskreds Viborg amtsrådskreds Ringkøbing amtsrådskreds Ribe amtsrådskreds Haderslev amtrådskreds Åbenrå amtsrådskreds Sønderborg amtsrådskreds Tønder amtsrådskreds Jylland Hele landet (js ID

68 II 70 Tabel 3. Homkvægbestanden i januar 1956 og december 1956 og stkr. Cattle, 1000 head. 7. jan dec dec Tyre (1 år og derov.) lulls {1 year and over) Stude (1 år og derov.) bullocks (1 year and over) Køer og kvier, som har kælvet cows and heifers uohich have caived Kvier, som ikke har kælvet (1 år og derov.) heifers which have not caived {1 year and over) Kalve (under 1 år) caives (under 1 year) I alt hornkvæg total cattle Tabel 4. Svinebestanden ved tællingerne 13. juli maj stkr. Pigs head juli aug. okt. nov. dec. febr. april maj Avisorner loars for service Søer som?s; Første gang drægtige to farrow for the first time Andre drægtige other sows to farrow Diegivende with litters Goldsøer (ikke drægtige og ikke diegivende søer, der ikke er udsat til slagtning) barren (not to farrow, not with litters, not taken out for slaughter) Udsættersøer til slagtning taken out for slaughter Søer i alt total sows Pattegrise hos søerne sucking pigs Ungt tillæg og slagterisvin young breeding and fat pigs: Fravænnede grise under 35 kg weaned pigs less than 35 kg Svin på kg pigs kg og derover Svin i alt total pigs Tabel 5. Hønsebestanden ved tællingerne i december 1956 og 1957 og april 1957 og stkr. Fowls head. 29. dec. 6. april 28. dec. 12. april Haner, Ya år og derover cocks, 6 months and over. Høner, ^2 år og derover hens, 6 months and over. Kyllinger under år chickens, under 6 months.. Høns i alt total

69 71 II Tabel 6. Husdjnrbestanden omregnet til storkreatureri). Landkommunerne. Total livestock converted into livestock units. Rural districts. 100 stkr. 100 head gsntl Øerne the Islands: Heste i alt horses, total Hornkvæg i alt cattle, total Svin i alt pigs, total Får sheep Høns fowls Storkreaturer i alt livestock units, total Jylland Jutland : Heste i alt horses, total Hornkvæg i alt cattle, total Svin i alt pigs, total Får sheep Høns fowls Storkreaturer i alt livestock units, total Hele landet Denmark: Heste i alt horses, total Hornkvæg i alt cattle, total Svin i alt pigs, total Får sheep Høns fowls Storkreaturer i alt livestock units, total storkreatur (1 kreaturenhed) livestock unit: malkeko milch-cow 1,4 plage horses, 1-3 years 1,05 tyre bulls 3,33 føl horses, under 1 year 1,4 stude hullocks 2 søer eller orner sows or loars 1,75 kvier heifers 25 pattegrise sucking pigs 2,65 kalve caives 2 slagterisvin fat pigs 1 stor voksen hest full-grown horse 6,25 får sheep 1,33 fremmede småheste small horses of foreign stock 50 høns (haner, høner og kyllinger)

70 II 72 Tabel 7. Husdyrbestanden , omregnet til storkreatureri). Landkommunerne. Total Uvestock converted into livestock units. Rural distrids. 100 stkr. 100 head gsntl Københavns amtsrådskr Koskilde» Frederiksborg» Holbæk» Sorø» Præstø»> Bomliolms» Maribo» Svendborg» Odense» Assens» Øerne the Islands Vejle amtsrådskreds Skanderborg» Århus» Randers» Ålborg» Hjørring» Thisted» Viborg» Ringkøbing» Ribe» Haderslev «Åbenrå» Sønderborg» Tønder» Jylland Jutland Hele landet Denmark ) Se noten til tabel 6, side 71.

71 73 II Tabel 8. Antal besætninger den 13. juli Amtsrådskredse m. v. Numher of livestoek holdings 13. July Antal besætninger numier of livestoek holdings Hestebesætn. horsehold. Hornkvægbesætn. cattlehold. Kobesætn. eotohold. Svinebesætn. pighold. Fårebesætn. sheephold. Hønsebesætn. fowlhold. Københavns amtsrådskreds Roskilde» Frederiksborg» Holbæk» Sorø» Præstø» Sjælland Bomholm Lolland-Falster Svendborg amtsrådskreds Odense» Assens» Vejle amtrådskreds Skanderborg» Århus» Randers» Ålborg amtsrådskreds Hjørring» Thisted» Viborg amtsrådskreds Ringkøbing» Ribe» Haderslev amtsrådskreds Åbenrå» Sønderborg» Tønder» Fyn. Øerne the Islands. Det østlige Jylland. Det nordlige Jylland. Det vestuge Jylland. Det sydlige Jylland. Jylland Hele landet Jutland. Denmark

72 IV. Ensilagebeholdere og maskiner. IV. Silos and machinery Dette afsnit indeholder resultaterne af optællingen af landbrugets ensilagebeholdere, traktorer, mejetærskere og malkemaskinanlæg.

73 75 II Tabel 1. Antal ejendonmie med ensileringsanlæg. Number of farms with silos and damps Antal eje ndomme m. ensileri ngsanlæg nunibi r of farms w ih silos and damps Antal ejendomme u. ensileringsanlæg Antal ejendomme i alt total både kun kun beholdere ensilagebeholdere til ensilage jordknler sammen farms withovt jordkuler og Til number of silos damps both suos total silos and only only and damps damps Øerne the Islands Jylland Jutland Hele landet Denmark

74 II 76 Tabel 2. Ensilagebeholdernes antal og rumfang. Numher and cubic content of silos Øerne the Islands Antal ejend. m. oplysn. om hosst. forhold number of farins reporting number and, cub. content of silos Antal ensilagebeholdere number of silos af træ of wood murede, støbte el. lign. of brick, æncrete, etc. i alt toud grubesiloer pit suob Heraf of which høje og halvhøje siloer lower and upright suos Samlet rumfang CM6. content total 1000 m» , , , , , , , , , , , , , Jylland Jutland , , , , , , , , , , , , , Hele landet Denmark , , , , ' , , , , , , , , ,5

75 77 II Tabel 3. Ensilagebeholdernes antal og rumfang den 13. juli Amtrådskredse. Number and cubic content of silos Antal ejendomme Heraf med kun ensi- med lage- jord mulighedekuler i alt of which: total with farms damps with only silage facil" ities Antal ensilagebeholdere nurnber of silos af træ of wood murede, støbte el. lign. of briek, conerete, etc. i alt total Heraf of which grubesiloer pit silos høje og tialvhøje siloer tower and upright silos Samlet rumfang total cubic content 1000 m» Københavns amtsrådskreds Roskilde»" Frederiksborg > Holbæk» Sorø» Præstø» Sjælland Bornholm Lolland-Falster ,5 42,5 57,1 137,6 98,2 140,5 483,4 27,1 207,5 Svendborg amtsrådskreds Odense» Assens» FjTl Vejle amtsrådskreds Skanderborg» Århus» Randers» Det østl. Jylland Ålborg amtsrådskreds Hjørring» Thisted» Det nordl. Jylland Viborg amtsrådskreds Ringkøbing» Ribe» Det vestl. Jylland øerne ,5 180,4 123, , , ,3 99,8 66,9 149, , ,1 231,2 96, , ,0 207,9 201, ,5 Haderslev amtsrådskreds Åbenrå» Sønderborg» Tønder» Det sydl. Jylland Jylland Hele landet, ,0 28,4 32,6 26, , , ,5

76 II 78 Tabel 4. Traktorbenjttelsen i landbruget Number of farms using tractors Ejendomme, der selv havde traktor farms with tractors Ejendomme uden traktor, der fik traktorarbejde udført af andre farms without tractors; work done by others Ejendomme, der benyttede traktor i alt all farms using tractors Antal number I pet. af alle ejend. p.c. of au farms Antal number I pet. af alle ejend. p.c. of all tarms Antal number I pet. af alle ejend. p.c. of au farms Øerne the Islands pet. pet. pet , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,8 Jylland Jutland , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,8 Hele landet Denmark , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,9 Anm fandtes 6660 ejendomme, der benyttede traktor, d.v. s. 3,2 pet. af samtlige ejendomme. Antallet af traktorer udgjorde 2460 stkr.

77 79 II Tabel 5. Traktorer på landbrugsejendomme, fordelt efter størrelse og drivkraft Number of tractors on farms by number of h. p. and kind of engine Øerne the Islands 2- hjulede traktorer 2-wheeled 3 4-hjulede ( under 18 hk traktorer { hk 3 4-wheeled[ 36 hk o.dero Bæltetraktorer Caterpillar tractors... I alt traktorer total. Fordelt efter drivkraftens art tractors kind of engine: Benzin gasoline Petroleum kerosine Dieselolie Diesel ' Jylland Jutland 2-hjulede traktorer 2-wheeled Q A \.i,,^^a^ ( under 18 hk V^J-^r hk traktorer laghko.dero Bæltetraktorer Caterpillar tractors... I alt traktorer total Fordelt efter drivkraftens art tractors by kind of engine: Benzin gasoline Petroleum kerosine Dieselolie Diesel Hele landet Denmark 2- hjulede traktorer 2-wheeled o A\.' A^AA under 18 hk 3-4-h]uledeL8_35j^j^ traktorer Iggtko.dero Bæltetraktorer Caterpillar tractors I alt traktorer total. Fordelt efter drivkraftens art tractors kind of engine: Benzin gasoline Petroleum kerosine Dieselolie Diesel YlO ,

78 II 80 Tabel 6. Benyttelse af mejetærskere og malkeanlæg i landbruget Number of farms using harvester-threshers and milking machines Antal ejendomme, der benyttede mejetærskere number of farms using harvester-threshers Ejendomme, der selv havde mejetærskere number of farms wuh harvesterthreshers Antal mejetærskere på landbrugs- Ejendomm B, på hvilke fremmed 3 udførte ejendom- mejetæ rskning mene farms kat nng work numberof done by others harvester- af frøafgrødeafgrøder af kornthreshers harvesting harvesting on nf seed erops of grain er. the farms Antal ejendomme med malkeanlæg number of farms with milking machines I alt total I pet. af samtlige landbrugsejendomme in p.c. of all farms Øerne the Islands , , , , , , , , , ,0 Jylland Jutland , , , , , , , , , ,4 Helelandet Denmark , , , , , , , , , ,5

79 81 II Tabel 7. Antal traktorer, mejetærskere og malkemaskinanlæg Amtsrådskredse m. v. Numier of tradors, fiarvester-threshers and milking machines Antal 3- og 4-hjulede 2-hjulede trak 3 and 4-wheeled tradors traktorer torer 2- wheeled tradors under 18 hk hk 35 hk og derover Antal ejendomme med malkema Caterpillar tradors I alt total Bælte traktorer Mejetærskere nurnber ojharvesterthreshers skinanlæg number of farms unth milking machines Københavns amtsrådskr. Roskilde» Frederiksborg» Holbæk» Sorø» Præstø» Sjælland Bornholm Lolland-Falster Svendborg amtsrådskreds Odense» Assens» Fyn Vejle amtsrådskreds Skanderborg» Århus» Randers» Øerne Det østlige Jylland Ålborg amtsrådskreds... Hjørring» Thisted» Det nordlige Jylland Viborg amtsrådskreds... Ringkøbing» Ribe» Det vestlige Jylland Haderslev amtsrådskreds Åbenrå» Sønderborg» Tønder» Det sydlige Jylland Jylland Hele landet statistiske Meddelelser. 4. række. 170.

80 V. Grrundforbedrings- og landvindingsarbejder. F. Soil improvement and reclamation of land. Siden gennemførelsen af lov om grundforbedring af 26. februar 1937 har Departementet årligt fra Landbrugsministeriet modtaget oversigter over de i henhold til denne lov med senere tillægslove udførte grundforbedringsarbejder, jfr. tabel 1. En fordeling af dræningsarbejder på landsdele er anført i tabel 2, medens visse oplysninger om udgifterne til de pågældende arbejder er meddelt i tabel 3. Tabel 1. Arealer, der er grundforbedret i henhold til lov af 26. februar 1937 med senere tillægslove. ha. Areas treated under the Soil Improvement Ad of 26. February, 1937, and supplementary ads. ha. Dræning drainage Mergling marling Vanding irrigation Kalkning liming Inddigning diking Nykultur af heder og moser heaths and moors brought under cuttivation I alt total Øerne the istands: Jylland Hele landet I alt I alt I alt total.. Jutland: total.. Denmark. total '

81 83 II Tabel 2. Drænede arealer fordelt på de enkelte landsdele. Drained areas hy regions Drænet i perioden incl. drained in the period incl. lait total I pet. af samlet landbrugsareal 1957 as per cent of att tarm land 1957 Heraf drænet i 1957 of which: drained in 1957 ha pet. ha Sjælland Bornholm Lolland-Falster Fyn Østlige Jylland Nordlige» Vestlige» Sydlige» Øerne Jylland. Hele landet , , , , , , , , , , , Tabel 3. Udgifter til grundforbedring. Expenditure on soil improvement Samlede udgifter total expenditure Heraf udgifter til arbejdsløn of which: wages Statstilskuddets størrelse amount of Government grant I alt total pr. ha I alt total 1 pet. af samtlige udgifter aa per cent of total expenditure I alt total i pet. af samtlige udgifter as per cent of total esbpenditure Øerne 1957 Jylland... Hele landet 1000 kr. Kr kr. pet kr. pet *

82 II 84 Fra Det danske Hedeselskab har Departementet modtaget nedenstående opgørelse over det i de enkelte finansår som statstilskud til transport af mergel og jordbrugskalk i henhold til Landbrugsministeriets regler af 29. marts 1951 med senere ændringer udbetalte beløb tiluge med en skønsmæssig opgørelse af de i de pågældende finansår kalkede og merglede arealer. Arealer, der er kalket eller merglet area, limed or marled ha Statens tilskud Gov. grant kr "/ "/ Hedeselskabet bemærker, at der i de pågældende år kun er udbetalt statstilskud til transport af /o af den anvendte mergel og jordbrugskalk, således at det totale kalkede og merglede areal har været betydeligt større, end tallene viser. Statstilskuddet er ikke ydet i finansåret 1957/58. Endelig indeholder tabel 4 en oversigt, udarbejdet af Statens landvindingsudvalg, som angiver størrelsen af det berørte areal og den samlede udgift ved de i henhold til lov nr. 599 af 14. november 1940 om landvinding indtil 1. januar 1958 afsluttede eller bevilgede landvindingsarbe j der. Tabel 4. De i henhold til lov nr. 599 om landvinding af 14. november 1940 indtil 1. januar 1958 afsluttede eller bevilgede landvindingsarbejder. Land reclamation projeds completed or authorized up to 1 January, 1958, under the Land Reclamation Ad (No. 599) of 14 November, Øerne Jylland Hele landet Samlet udgift total ezpenditure Samlet udgift total expenditure Samlet udgift total expenditure Areal area Areal area Areal area Afsluttede arbejder completed: ha 1000 kr. ha 1000 kr. ha 1000 kr. Kunstig afvand, drairmge Andre arbejder other I alt total Bevilgede, ikke afsluttede arbejder authorized, not completed: Kunstig afvand, drainage Andre arbejder other I alt total

83 II 86 VI. Investeringer i landbruget. VI. Investments in agriculture. Beregningerae af landbrugets investeringer hviler for så vidt angåjr bygninger samt maskiner, motorer, vogne og redskaber på oplysninger, der indhentes fra en femtedel af kommunerne. For grundforbedrings- Tabel 1. Investeringer i bygninger, ma- Investments in buildings, ma- Løbenr Bygninger buildings: Nybygninger og tilbygninger Avlsbygninger farm Stuehuse dwélling houses. new constructions (stable, barn etc.) and buildings added Tilsammen total. Ombygninger, reparation og vecfiigeholdelse Avlsbygninger farm ' Stuehuse dwelling houses. extensions, conversions (stable, barn etc.) and maintenance i Tilsammen total. 1 alt bygninger buildings, total. Maskiner, motorer, vogne og redskaber machinery, motors, carts and implements: Nyanskaffelser acquisitions Reparation og vedligeholdelse repairs and maintenance... I alt maskiner m. v. machinery etc. total... Grundforbedrings- og landvindingsarbejder soil improvement and land recumation Ajlebeholdere og møddingsteder liquid manure tanks and dung Ensilagebeholdere silos for ensilage Bygninger, maskiner m. v. og anlæg i alt buildings, etc. and constructions tom Besætningsforskydninger livestock increase Bruttoinvesteringer i alt gross investments, total ^eksklusive besætningsforskydninger heraf nyinvestering ^) excluding livestock changes of which new investments inclusive besætningsforskydninger \i,nclvding livestock changes machinery r ») D.v.s. bruttoinvesteringer -r ombygninger, reparation og vedligeholdelse, i.e. gross investments less ') Oplysninger for 1957 foreligger ikke; tallene er derfor skønnet uændret i forhold til 1956.

84 87 II skiner m. v. og anlæg Mill. kr. chinery etc. and construdions og landvindingsarbejdemes vedkommende er benyttet den af Landbrugsministeriets grundforbedringskontor og af Landvindingsudvalget udarbejdede statistik suppleret med oplysninger fra Det danske Hedeselskab. Løbenr , ) ") extensions, conversions, repairs and maintenanee.

85 VIL Husdyrproduktionen og dens anvendelse. VII. Animal production and its use. Statistikken over den animalske produktion bygger for mælk og mælkeproduktemes vedkommende på oplysninger, som meddeles Departementet af Udvalget for Mejeristatistik, Århus. Tabel 1. Produktionen af animalske landbrugsvarer tons. Output of livestock produds Skummetmælk skim-milk Kærnemælk butter-milk Smør butter 172,7 181,0 164,3 165,2 174,6 86,9 81,0 86,8 84,3 97,9 0,8 2,5 2,3 4,6 2,3 Okse- og kalvekød^) ^) beef and veal 190,8 203,2 227,4 237,8 270,2 heraf biprodukter^) of which edible offals 12,6 13,1 15,2 15,2 16,1 Svinekød og flæsk^) 2) pork and bacon.. 478,4 524,4 531,8 500,2 546,4 heraf biprodukter*) of which edible offals 18,0 19,7 20,0 18,8 20,5 Spiseligt svinefedt edible lard 21,6 23,2 23,9 21,8 24,2 Hestekød horse meat 15,2 17,5 11,8 12,1 8,7 Fåre- og lammekød mutton and lamb.. 1,3 1,1 1,0 1,0 1,0 Kød af fjerkræ poultry meat 24,0 25,0 25,0 24,0 23,0 Ægi) eggs 135,6 142,4 142,4 139,4 140,8 ') Tallene omfatter også forbrug hos producenter including consumption by producers. *) Omfatter eksport af levende dyr til slagtning including exports of live animals for slaughter. ') Omfatter hjerte, lever, nyrer, timge, hale, hovedkød, net, brisler, samt for eksportkvæget tillige yver, lunger og milt including heart, liver, Jcidneys, tongue, tau, headmeat, net, sweetbreads and for exported cattle also udder, lungs and spleen. *) Omfatter hjerte, lever, nyrer, mellemgulv og tunge including heart, liver, Mdneys, diaphragm and tongue.

86 89 II Tabel 2. Slagtninger og eksport af levende slagtedyr stkr. Killings and exports of live animals for slaughter head. Slagtninger på slagterierne killed in T/f nf/wt oo ' lu/tlufvto, Fedekalve fatted caives Spædekalve suckling caives Søer og orner sows and hreeding hoars Polte young pigs Slagterisvin fat pigs Får og lam sheep and lambs Eksport af levende slagtedyr exports of live animals for slaughter: Føl foals Opgørelsen af produktionen af okse- og kalvekød, svinekød og flæsk, hestekød samt fåre- og lammekød hviler for den solgte produktions vedkommende på Veterinærdirektoratets statistik over antallet af slagtninger på eksportslagterieme og de private slagtehuse samt på handelsstatistikkens opgørelse over antallet af eksporterede levende slagtedyr. Den del af kød- og flæskeproduktionen, som hidrører fra hjemmeslagtninger, er skønsmæssigt anslået. Kød- og flæskeproduktionens mængde beregnes herefter ved anvendelse af gennemsnitlige slagtevægte. Produktionen af fjerkrækød er beregnet ud fra fjerkræbestandens forskydninger og den årlige bruttotilgang af ungdyr. Ægproduktionen er opgjort på grundlag af oplysninger om de autoriserede ægeksportørers opkøb, meddelt af Statskontrollen med mejeriprodukter og æg m. m., med et skønsmæssigt tillæg for den del af produktionen, der ikke indgår i opkøbene.

87 II 90 Tabel 3. Osteproduktionen, fordelt efter typer. Tons. Cheese produdion ly types Tybo Elbo ] Samlet osteproduktion total produc Tabel 4. Osteproduktionen, fordelt efter fedtprocenten i tørstoffet. Tons. Cheese produdion ly percentage of fat content of dry matter. Skimmeloste pet. Hue cheese, Andre oste: other cheeses: » » » » » Samlet osteproduktion total pro

88 91 II Tabel 5. Indeks for den daglige produktion af de vigtigste animalske landbrugsprodukter. Enkelte måneder. Index of daily production of animal products. Months. (Gennemsnitlig daglig produktion i 1955 = 100 average daily production 1955 = 100). Mælk milk Januar Februar Marts April Au Maj Juni JuU gust Sep Oktobetember November December Smør butter Ost^) cheese Okse- og kalvekød beef and veal Svinekød og flæsk pigmeat Æg eggs Saml.anim.prod.*) total anim. prod *) Herunder ikke kasein og kvarg casein and curd not induded. *) I dette indeks indgår desuden produktionen af fåre- og lammekød samt hestekød this index also comprises the production of mution and lamb and horse meat. Hele året

89 II 92 Tabel 6. Anvendelse af mejeriprodukter tons. Use of dairy produds. Sødmælk whole milk: Forbrug hos producenter^) used by producers: Til foder for animal feed Til konsum for human consumption Konsummælk*) milk for human consump Fløde og flødeisproduktion cream and Smørproduktion butter production Osteproduktion cheese production Produktion af mælkekonserves production Anden og uoplyst anvendelse other and 6 Samlet mælkeproduktion total milk pro Smør butter: 137,0 141,1 129,4 120,8 117,6 36,6 38,1 38,0 39,7 44,9 Lagerforskydninger stock changes ^ 0,9 + 1,8 4-3,1 + 4,7 +12,1 Samlet produktion total production ,7 181,0 164,3 166,2 174,6 Ost cheese: Eksport') exports 59,6 68,7 49,6 66,2 61,5 0,3 0,7 0,5 0,2 0,3 21,9 23,0 28,8 30,0 31,8 Lagerforskydninger stock changes + 0,5 ^4,9 + 7,2 ^3,4 + 2,9 Tilsammen produktion af salgsfærdig ost total production of mature cheese 81,7 76,1 85,1 82,6 95,9 5,2 4,9 1,7 1,7 2,0 Samlet produktion af frisk ost total pro- 86,9 81,0 86,8 84,3 97,9 Delvis anslået partly estimated. *) Størstedelen sælges som standardmælk the greater part is sold as standardized milk. Fra og med 1955 er eksporten af smelteost omregnet til fast ost after 1955 exports of processed cheese have been converted into hard cheese.

90 93 II Tabel 6 (fortsat). Anvendelse af mejeriprodukter tons. Use of dairy-produds. (contd.) Standardmælk 1) standardized milk: Forbrug consumption Skummetmælk skim-milk: Standardisering standardization Konsumsalg^) sold for consumption Foder og konsum hos producenter used for feed and consumption ly producers Osteproduktion cheese produdion Produktion af mælkekonserves produdion of preserved milk Samlet produktion af skummetmælk total production of skim-milk Kærnemælk luttermilk: Foder og konsum hos producenter used for feed and consumption ly producers Samlet produktion af kærnemælk total produdion of luttermilk ) Fedtprocent 3,5. Efter 28. marts ,8. Fat percentage 3,5. After 28. march 19&7 3,8. 2) Ind. skummetmælk til iscream incl. skim-milk for ice-cream. Tabel 7. Ægproduktionens anvendelse tons. Use of egg production Eksport^) exports 99,5 106,1 107,9 102,9 104,2 Lagerforskydninger stock changes : 0,2 Forbrug consumption 34,3 34,5 32,7 34,7 35,0 Anvendt som rugeæg hatching eggs 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 Samlet produktion total production ,6 142,4 142,4 139,4 140,8 1) Incl. eksport af æggeblommer, frosne æg etc. omregnet til hele æg incl. eggs not in skell converted into eggs in sheu.

91 II 94 Tabel 8. Kødproduktionens anvendelse tons. Use of meat produdion. Okse- og kalvekød beef and veal: Eksport exports: Levende dyr live animals 58,5 63,8 82,4 73,6 58,9 Slagtede dyr slaughtered animals 69,6 75,2 62,8 66,1 104,5 I alt total ,1 129,0 145,2 139,7 163,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 71,0 72,4 80,6 96,7 106,4 1,7 1,8 1,6 1,4 1,7 Samlet produktion total produdion ,8 203,2 227,4 237,8 270,2 Svinekød og flæsk pigmeat Eksport exports: Levende dyr live animals 12,9 22,6 17,2 28,1 20,9 Slagtede åyx slaughtered animals ,3 317,7 351,1 297,2 329,3 I alt total ,2 340,3 368,8 325,3 360,2 0,6 0,0 0,0 0,0 0,0 165,7 172,6 170,9 170,8 187,7 Lagerforskydninger stock changes + 0,2 + 8,9 ^ 9,9 + 1,7 + 5,2 1,9 2,6 2,5 2,4 2,3 Samlet produktion total produdion ,4 524,4 531,8 500,2 545,4 Hestekød horse meat: Eksport exports: Levende åjr live animals 7,9 8,5 6,5 6,8 3,6 Slagtede dyr slaughtered animals 0,0 1,4 0,5 0,4 2,4 7,2 7,5 4,7 4,8 2,6 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Samlet produktion total production... 15,2 17,5 11,8 12,1 8,7 Fåre- og lammekød mutton and lamb: 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 Forbrug consumption 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 Samlet produktion total production... 1,3 1,1 1,0 1,0 1,0 Kød af fjerkræ poultry meat: 9,3 12,1 12,5 12,4 13,7 Forbrug consumption 14,7 12,9 12,5 11,6 9,3 Samlet produktion total production... 24,0 26,0 25,0 24,0 23,0 *) Heri producenternes forbrug af egne produkter, som regnes at udgøre ca tons okseog kalvekød og ca tons flæsk årligt including producers' consumption of orm prodwcts whieh ts estimaied to abnvi m. t. beef and veal and about m. t. pork yearly.

92 95 II Tabel 9. Samlet kødforbrug tons. Consumption of meat Okse- og kalvekød leef and veal 71,0 72,4 80,6 96,7 105,4 4,2 3,9 4,5 5,4 7,5 Svinekød og flæsk pork and lacon 166,7 172,6 170,9 170,8 187,7 11,3 10,7 9,5 9,4 8,3 Hestekød horse meat 7,2 7,5 4,7 4,8 2,6 Fåre- og lammekød mutton and laml.. 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 Kød af fjerkræ poultry meat 14,7 12,9 12,5 11,6 9,3 Samlet kødforbrug total consumption 259,7 266,5 269,8 285,0 306,1 Tabel 10. Produktionen af svinefedt, fordelt efter anvendelse tons. Use of lard production ,5 16,7 15,3 11,4 16,1 Forbrug consumption 9,4 6,5 8,5 10,8 8,0 Lagerforskydninger stock changes H-0,3 + 0,0 + 0,1 ^0,4 + 1,1 Samlet produktion total produdion... 21,6 23,2 23,9 21,8 24,2 Tabel 11. Samlet forbrug af fedtstoffer tons. Total consumption of f ats ,6 38,1 38,0 39,7 44,9 Margarine margarine 79,4 81,9 84,5 89,9 89,2 9,4 6,5 8,5 10,8 8,0 Fedt i alt^) total fat ,7 106,1 110,2 118,4 119,3 Angiver indholdet af rent fedt (fedtprocenten er ansat til 83 for smør og margarine og 100 for svtoefedt) indieates eontetus of pure fat (the fat percentage is fixed at 83 for butter and margarine, and 100 for lard).

93 II 96 Tabel 12. Mængdeindeks for eksport, forbrug og produktion af animalske og vegetabilske landbrugsvarer. Quantum-index of exports, consumption, and production of animal and vegetable agricultural products = Animalske produkter animal agricultural products: Vegetabilske produkter vegetable agricultural products: Landbrugsprodukter i alt total agricultural products: Anm.: Indeksene over eksport og forbrug af animalske landbrugsprodukter angiver bevægelsen i værdien af eksporten og forbruget målt i 1955 priser af de samme produkter, som indgår i produktionsindekset (jfr. tabel 5). Da værdien således udregnes på basis af faste priser, fremtræder indeksene som mængdeindeks, der kan sammenlignes med produktionsindekset. I indekset over produktionen af vegetabilske produkter indgår de solgte mængder af korn, frø, sukkerroer, kartofler og industriafgrøder samt de i husholdningerne hos producenterne forbrugte næringsmidler af egen avl. Indeksene over eksport og forbrug omfatter tillige de af ovennævnte varer forarbejdede produkter, såsom mel formalet af dansk korn samt sukker, og kan således sammenlignes med produktionsindekset. Indeksene for den samlede produktion fremkommer ved en sammenvejning af indeksene for den animalske og vegetabilske produktion.

94 VIII. Landbrugets pris- og afsætningsforhold. VIII. Prices and market conditions of agricuuure I nærværende afsnit er udviklingen i en række af de for landbrugets økonomi vigtigste priser belyst for året 1957 og den forløbne del af Oplysningerne om bevægelserne i de indenlandske priser (markedsnoteringer, kontraktavlspriser etc.) er suppleret med oversigter over eksportforholdene, der i det væsentlige er belyst ud fra prismæssige synspunkter. Materialet hertil er hentet fra den officielle handelsstatistik, hvortil der henvises for mere detaillerede oplysninger om varespecifikation, landefordeling etc, I den udstrækning mængdemæssige oplysninger forehgger er de anførte prisgennemsnit beregnet som»vejede«gennemsnit, hvilket vil sige, at der ved beregningen er taget hensyn til, hvor store mængder der er solgt eller produceret til de enkelte i gennemsnittet indgåede priser.»uvejede«gennemsnit (d. v. s. at de enkelte priser er vejet med længden af de perioder, hvori de har været gældende) er vedføjet, dels til belysning af vejningens betydning og dels for at muliggøre en direkte sammenligning med gennemsnit fra tidugere publikationer, hvori den naængdemæssige vejning ikke er blevet gennemført. Detaillerede oversigter over udvikhngen i de vigtigste landbrugspriser fremkommer månedligt i Statistiske Efterretninger. I disse oversigter gives foruden års-, kvartals- og månedsgennemsnit ugentlige noteringer for de produkter, for hvilke sådanne findes. statistiske Meddelelser. 4. række

95 II 98 I nedenstående oversigt er som en summarisk illustration af prisudviklingen givet en række indekstal, der for de vigtigste sa^svarer viser priserne i kalenderårene 1956 og 1957 og produktionsårene 19^^/56 og 195^/57 i pet. af de tilsvarende priser i Indeks for salgspriser (1955= 100) Kalenderåret Pro duktionsåret 1) "/«, Byg Kartofler Smør Flæsk Æg Slagtekvæg ) For byg og kartofler høståret; for de animalske produkter '/lo-'"/«- 1. Salgsvarer. i. Products for sale a. Planteprodukter. a. VegetaUe produds Korn. Grain Prisudviklingen for dansk kom kan belyses ved hjælp af de noteringer, der daglig (undtagen lørdag) fastsættes på Københavns børs af et noteringsudvalg, nedsat af Foreningen af korn- og foderstofhandlere. De i tabel 1 anførte gennemsnit af denne notering er uvejede, da der ikke foreligger oplysninger om omsætningens størrelse. Gennemsnitstal for høstår dækker hele den periode, inden for hvilken noteringen har fundet sted for kom af det pågældende års høst, jfr. tabel 1. Da de i tabel 1 anførte kornpriser for det første gælder for omsætning på et senere stadium end ved salg fra producent, og da de for det andet gælder for kom af bestemte standardkvaliteter, kan de anførte gennemsnit ikke betragtes som producentpriser. Disse kan for kom af tilsvarende kvalitet antages at Ugge ca. 2,50 kr. lavere pr. hkg. På gmndlag af handelsstatistikken er i tabel 2 givet oplysninger om eksporten af dansk kom. Tallene dækker her det»normale«høstår september august.

96 99 II Tabel 1. Noteringer for kom. Kr. pr. 100 kg. Quotations for grain (Copenhagen) Hvede Rug Byg Havre wheat rye iarley oats 128 pd. hollandsk 118 pd. hollandsk 112 pd. hollandsk 85 pd. hollandsk 19"/68 19"/58 19«V57 19"/58 19"/57 19"/58 September 49,30 42,54 45,52 38,64 47,23 38,11 44,95 34,13 Oktober 48,06 43,36 44,97 37,86 47,02 38,54 43,66 33,02 November 49,71 44,12 46,62 37,41 47,94 38,24 44,50 35,19 December 52,80 46,15 49,03 39,52 48,59 39,77 46,48 38,10 Januar 53,34 47,67 46,55 41,56 47,43 39,26 45,88 37,58 Februar 50,50 46,73 44,01 41,60 46,03 40,57 44,35 37,18 Marts 47,01 47,27 41,40 40,38 42,03 39,62 40,23 35,87 April 47,13 48,74 40,01 41,75 39,62 43,92 38,17 41,11 Maj 46,34 51,29 38,07 44,42 37,88 46,74 37,16 44,48 Juni 45,89 53,34 38,83 45,05 38,58 45,93 37,92 43,79 Juli 45,28 55,29 39,61 45,00 36,76 46,11 37,12 45,83 Høståret gnstl. 42,46 34,03 45,00 34,53 44,94 48,49 47,52 43,14 41,00 43,39 41,57 41,72 38,88 Anm. Gennemsnit af købernoteringer fastsat af et noteringsudvalg under Foreningen af kom- og foderstofhandlere på Københavns børs. I gennemsnit for kalenderårene 1956 og 1957 udgjorde de tilsvarende noteringer: Hvede 51,69 46,43 Rug 47,26 40,16 Byg 50,66 40,08 Havre 47,00 38,23 Sukkerroer til fabrik. Beets for sugar production Avlerpriseme for sukkerroer, der dyrkes i henhold til kontrakt med sukkerfabrikkerne, fastsættes i medfør af lov af 29. marts 1950 om en sukkerordning af handelsministeren. Denne kan ligeledes fastsætte maksimumsgrænser for det areal, der tegnes til roedyrkning. Der aftales normalt en grundpris, som bliver reguleret, såfremt der sker ændringer i de tarifmæssige arbejdslønninger. Desuden har prisaftalen siden 1954 indeholdt bestemmelse om regulering af roeprisen, såfremt roernes gennemsnitlige sukkerindhold kom til at overstige 16,5 pet. for hele landet. Efter aftalerne i 1954,1956 og *

97 II 100 Tabel 2. Komeksporten. Exports of grain Eksportmængde export quantity 19"/s5 19"/56 19"/57 Hvede Rug Havre I alt wheat rye barley oa^s total 1000 tons 1,1 1,2 91,8 24,0 118,1 9,9 0,3 255,2 60,1 325,5 10,5 2,1 137,1 30,2 179,9 19"/65 19"/56 19"/w Eksportværdi export value MiU. kr. 0,8 0,6 60,7 14,5 66,6 6,9 0,2 136,5 31,8 175,4 6,5 1,0 72,7 16,3 96,5 Gnstl. værdi, f.o.b. average price 19"/«19"/66 19"/67 I [T. pr. 100 kg 67,60 44,89 55,16 60,22 56,39 69,82 66,78 53,49 52,89 53,88 61,35 48,44 53,04 54,15 63,66 1) Desuden eksporteredes der flg. mængder bygmalt: excltidin{i exports of barley malt: Mill.kr. Kr. pr. 100 kg 19"/»«20,0 21,9 109,57 19"/«. 21,7 21,9 100,89 19"/«- 19,7 19,5 98,97 skulle roeprisen endvidere forhøjes, såfremt verdensmarkedsprisen for sukker steg over et nærmere angivet niveau. Da hverken klausulen om regulering af sukkerroeprisen på grund af højt sukkerindhold eller regulering på grundlag af prisniveauet på verdensmarkedet blev aktuelle for høstens vedkommende, kom den endelige roepris til at bestå af grundpris + lønstigningstillæg. Disse er anført i tabel 3. Udover nævnte pris udbetales såkaldte nedkulingstillæg, såfremt roernes levering udskydes til visse nærmere fastsatte tidspunkter. Disse tillæg varierer efter leveringstidspunktet. I tabellen er angivet tillæggets størrelse i gennemsnit for hele det leverede kvantum roer. De danske Spritfabrikker betaler principielt samme pris for sukkerroer til spritfabrikation som den af sukkerfabrikkerne ydede betaung. De forskelle i prisen, som fremgår af de i tabel 3 anførte tal, hidrører fra forskelle i gennemsnitsstørrelsen af de ovenfor omtalte tillæg.

98 101 II Tabel 3. Avlerpriser for sukkerroer. Sugar beet prices paid to growers Roer af høsten crop Grundpris basie price Sukkerfabrikkerne sugar mills Spritfabrikkerne distilleries Lønstigningstill. adjustment for toage increases I alt total Nedkulingstillæg premium for later ddivery Kr. pr. 100 kg Kr. pr. 100 kg Kr. pr. 100 kg Ørepr.lOOkg Kr. pr. 100 kg ,51 0,15 6,66 14,3 6, ,66 0,38 7,04 12,0 7, ,39 0,24 9,471) 12,9 9, ,00 0,05 7,05 12,5 7, ,45 0,15 6,60 12,6 6, ,65 0,19 7,84 12,7 8, ,84 0,59 9,64") 11,8 9, ,43 0,26 8,69 11,8 8,83 *) Incl. erstatning for ringe høstudbytte 1,84 kr. pr. 100 kg including compensation for failure of crop: kr per 100 kg. «) IncL tillæg for højt sukkerindhold på 0,36 kr. pr. hkg og tillæg som følge af regulering i forhold til verdensmarkedsprisen på 0,85 kr. pr. hkg. Ifølge oplysninger, der fremgår af handelsstatistikken, blev der af høsten 1957 eksporteret tons sukkerroer til en samlet værdi af 67,8 mill. kr.; den gennemsnitlige f. o. b. pris blev således 10,05 kr. pr. hkg. De tilsvarende tal for 1956 var tons, 15,6 mill. kr., og 9,25 kr. pr. hkg. Sukkerfabrikkernes pris ab fabrik for sukker til indenlandsk forbrug fastsættes ifølge sukkerordningsloven efter lignende regler som roeprisen. Sukkerprisen forhøjedes 22. november 1954 fra 80 øre til 90 øre pr. kg, og denne pris har været uændret indtil 27. januar 1958, da den blev forhøjet til 96 øre pr. kg. Kartofler. Potatoes De sjællandske Landboforeninger og De jyske Landboforeninger og Kartoffelsektioner ansætter ugentlige noteringer for spisekartofler. Disse noteringer, der angiver niveauet for de af producenterne opnåede priser, ansættes kun i den del af året, da salget i det væsentligste finder sted, nemlig fra midten af september til midten af maj; de omfatter således ikke salget af»nye«kartofler.

99 II 102 Tabel 4. KartoflFelnoteringer. Bintje. Kr. pr. 100 kg. Quotations for potatoes Landboforeningernes noteringer Noteringer på quotahons of the Farmers Umons Københavns grønttorv Sjælland Jylland wholesau quotations, Zealand Jutland Copenhagen 19"/.s 19"/., 19"/ 19"/.8 16,00 16,28 14,50 15,50 22,36 25,68 Oktober 16,00 17,19 14,00 15,43 22,00 24,37 November 16,65 17,50 14,10 15,00 22,00 23,52 December 17,00 17,54 14,50 16,25 22,00 23,50 Januar 17,41 18,21 14,91 16,65 22,00 26,27 17,17 18,96 14,67 17,71 21,77 26,50 Marts 14,81 20,25 11,85 18,50 19,54 27,15 13,00 21,91 9,52 19,91 18,43 30,04 Maj 13,00 24,75 9,00 22,38 18,00 32,42 Høståret gnstl. average... 15,83 18,68 13,24 17,14 21,15 26,20 Anm. De jyske Landboforeninger ansætter desuden notering for sorterne King Edward og Up to date. I gennemsnit for kalenderårene 1956 og 1957 andrager de i tabellen anførte noteringer: Bintje, Sjælland 26,76 16,24», Jylland 23,63 13,73», Kbh. grønttorv... 34,60i) 22,23^) ^) dækker hele året, altså også juni, juli og august. For en gros salget på Københavns grønttorv ansættes ligeledes ugentlige noteringer for spisekartofler; disse noteringer ansættes hele året. Prisudviklingen for spisekartofler er belyst i tabel 4. Af hensyn til sammenligneligheden er noteringerne på grønttorvet kun medregnet i den del af året, de øvrige noteringer er fastsat. Alle gennemsnit er uvejede, da der ikke foreligger oplysninger om omsætningens,størrelse.

100 103 II Tabel 5. Avlerpriser for industrikartofler. Price to growers for potatoes for industrial use Kartoffelmelsfabrikkerne potato-flour factories Spritfabrikkerne distilleries Kartofler af høsten erop Gnstl. stivelsesprocent p&r cent of stareh Øre pr. kg stivelse øre per kg ttareh Er. pr. 100 kg kartofler kr. per 100 hg potatoes Kr. pr. 100 kg kartofler hr. per 100 kg potatoes 15,29 76,0 11,47 14,70 15,01 81,5 12,34 15,57 15,89 79,9 12,76 14,55 16,95 79,6 12,81 14,85 Tabel 6. KartoflFeleksporten. Exports of potatoes Spisekartofler food potatoes Læggekartofler seed potatoes Eksportmængde export quantity 1000 tons I alt total 19"/55 22,1 29,0 61,1 19«/56 21,8 16,4 38,2 19"/57 17,0 23,2 40,2 Eksportværdi export value MiU. kr. 19"/M 6,7 8,7 14,4 19»/B6 8,0 6,0 14,0 19"/«3,3 7,1 10,4 Gnstl. værdi, f.o.b. average priee Kr. pr. 100 kg 19"/55 25,68 29,93 28,09 19»/6«36,81 36,78 36,80 19"/57 19,67 30,77 26,07 Anm. Der eksporteredes i høståret 19^767 desuden 24,0 miq. kg industrikartofler til en samlet værdi af 2,5 mill. kr.; gnstl. værdi 10,21 kr. pr. hkg.

101 II 104 Tabel 7. Gennemsnitlige afregningspriser og afregningsbasis for frø. Average prices and basis of payment for eontrad-grown seeds For translation eompare table 5, p. 30 Afregningspris aver. prices Afregnings basis basis of payment Frøart seed Hundegræs, tidlig Engsvingel Alm. rajgræs, tidlig»» sildig Italiensk rajgræs Agerhejre Timoté Alm. rapgræs Engrapgræs Rød svingel Stivbladet svingel Stortoppet rapgræs Tidlig rødkløver, Romertal»» andre stammer Halvsildig rødkløver Hvidkløver, alle stammer Alsikekløver Humlesneglebælg Lucerne Gul rundbælg Alm. kællingtand Runkelroe Fodersukkerroe Sukkerroe til foderbrug Sukkerpe til fabrik Kålroe, Bangholm» Wilhemsburger. Turnips, gulkødet» hvidkødet Markgulerod, hvid/gul..» rød Gul sennep.. Brun sennep Oliehør Vinterraps.. Sommerraps. Kommen Bitterfri lupin, gul.»», blå Foderærter pet. rent spiret frø øre pr. kg pet. of pure ger minated seed pet. spireevne germinalion pat ) 66'') pet. renhed V urity pet ^) ^) ') ^) 100 pet. spireevne germination pd ^) 1. kvalitet Ist quality.») Minimums-procent; der foretages ingen prisomregning.

102 105 II Prisen for kartofler, der leveres til kartoffelmels- og spritfabrikkerne, er belyst i tabel 5. Disse priser er bl. a. afhængige af kartoflernes stivelsesindhold, hvorfor der i tabellen tillige er givet oplysninger om stivelsesindhold og om prisen pr. kg stivelse for de kartofler, der er leveret til kartoffelmelfremstilling. Ved sammenhgning mellem priser for kartofler til henholdsvis kartoffelmel- og spritfabrikation bør det tages i betragtning, at prisen for kartoffelmelskartofler gælder ab producentens ejendom (der ydes ud over den anførte pris en særlig transportgodtgørelse), medens priserne for spritkartofler gælder for kartofler leveret på fabrikken. Kartoffeleksporten er for høstår (sept. august) belyst i tabel 6. Frøafgrøder. Seeds På grundlag af et statistisk materiale, der er indsamlet og bearbejdet af De samvh-kende danske Frøavlerforeninger, gives i tabel 7 en oversigt over afregningspriser til dyrkerne af markfrø. Disse gennemsnitspriser er baseret på indberetninger fra en række firmaer. Tallene angiver dog ikke nøjagtigt, hvad avlerne har modtaget netto, idet visse omkostninger (rensning, transport m. v.) ikke er fradraget, medens der på den anden side heller ikke er medregnet eventuelle efterbetalinger. Ved gennemsnitsberegningen er der ved omregning til fælles afregningsbasis taget hensyn til, at det afleverede frø ikke er af ensartet kvalitet. Da denne afregningsbasis varierer fra år til år på grund af svingninger i frøets gennemsnitskvautet, må man ved sammenligning af priserne for en årrække være opmærksom på disse k\'^autetsforskelle. Da De samvirkende danske Frøavlerforeningers opgørelse over afregningspriser for 1957 ikke foreligger da nærværende hefte går i trykken, er i nedenstående tabel givet en oversigt over Danske Landboforeningers Frøforsynings afregningspriser for visse frøsorter af høst 1957, og til sammenhgning er endvidere givet tilsvarende tal for 1956 og 1955.

103 II 106 D. L. F.'s afregningspriser for markfrø. Pet. rent Afregningspris Frøsort spiret frø øre pr. kg Halvsildig Rødkløver Hvidkløver Italiensk Rajgræs Hundegræs Eng-Svingel Alm. Rajgræs Pet. spireevne Runkelroer (Barres) Foder sukkerroe (Pajbjerg Rex) Sukkerroe til fabrik Kålroe Disse afregningspriser er beregnet på grundlag af den opnåede gennemsnitlige salgspris omkostningeme ved D. L. F.'s virksomhed, hvorander er indkluderel 2 pct.,"der henlægges til avlernes reservefond og udbetales til disse efter 2 års forløb. b. Hasdyrprodukter. b. Animal produds Mejeriprodukter. Dairy produce Tabel 8 indeholder gennemsnit af de vigtigste noteringer for mejeriprodukter. De anførte gennemsnit er for de fleste produkters vedkommende vejet under hensyntagen tu den ugentlige produktion. Der er i noten til tabellen gjort rede for vejningens betydning i henseende til sammenligneligheden med tal for tidligere år. Eksporten af smør og ost er belyst i tabel 9, der bl. a. viser de ifølge handelsstatistikken gennemsnitligt opnåede f. o. b. priser på de vigtigste markeder. Hjemmemarkedsprisen. Smør. Butter En gros prisen for smør tu hjemmemarkedet baseres på det af Mejeribrugets Smøreksportudvalg ugentligt fastsatte afregningstal. Gennemsnit af afregningstallet er anført i tabel 8.

104 107 II Principielt svarer afregningstallet til gennemsnittet af de opnåede eksportpriser; men med henblik på mejeriernes afregning med landmændene og en mere stabil prisudvikling på hjemmemarkedet foretages ændringer i afregningstallet i praksis som regel kun med længere mellemrum. I nedenstående oversigt er angivet de tidspunkter, på hvilke der i perioden i/, 1956 '"/g 1958 er sket ændringer i afregningstallet. S mør eksportudvalgets af regnings tal V« / ,75 kr. pr. kg "/y»>»"/g» 6,00»»» "Vs» "/9» 6,50»»»» "/a ,00»»» Va 1967 "/s» 6,00»»» "/s» Vs * 5,00»)»» Vs» "/z ,50»»» "/a ^3» 4,50»»» ^/s *> * 4,00»»» "/4»» 3,50»»» Landmejeriemes detailsalgsnotering for smør har i hele perioden været Ug afregningstallet med tillæg af 64 øre pr. kg. At dette ikke altid er tilfældet m. h. t. de i tabel 8 anførte gennemsnit skyldes, at afregningstallet her er vejet med den ugentuge produktion, medens detailnoteringen er uvejet, fordi de omsatte kvanta ikke kendes. Da kølehuslagrene af smør her i landet i marts 1958 kom op på ca tons, blev der for at aflaste eksportmarkederne, på hvilke disse lagre virkede trykkende ved prisansættelsen, den 19. marts 1958 påbegyndt salg af kølehussmør til hjemmemarkedet. En gros prisen for dette blev sat til 3,45 kr. pr. kg. Producentprisen. Mejeriernes afregning med mælkeleverandøreme hviler på Smøreksportudvalgets afregningstal, jfr. ovenfor. Afregningstallets funktion er bl. a. at sikre ensartet betaung til mælkeleverandøreme uanset på hvilket marked smørret er solgt. Dette opnås ved hjælp af. et puljesystem, hvortil eksportørerne indbetaler en afgift, når den faktiske eksportpris ligger over afregningstallet, og hvorfra de modtager tilskud, når den modsatte situation foreugger.

105 II 108 Tabel 8. Prisnoteringer for mejeriprodukter. Quotations for dairy produce Smør butter Mælk milk Ost cheese Januar Februar».. Marts i>.. April )>.. Maj».. Juni».. Juli».. August».. September».. Oktober f>.. November».. December».. Januar Februar».. Marts».. April».. Maj».. Juni».. 1. kvartal »». 3.»». 4.»». 1. kvartal »». Hele året 1956.»» Kr.pr.kg Kr.pr.kg' 7,00 7,00 5,66 5,00 5,00 5,00 5,00 5,37 5,50 5,50 5,50 5,50 5,50 4,96 4,43 3,67 3,50 3,50 6,50 5,00 5,27 5,50 4,95 3,55 6,59 5,51 7,64 7,64 6,32 5,64 5,64 5,64 5,64 6,01 6,14 6,14 6,14 6,14 6,14 5,60 5,08 4,31 4,14 4,14 7,18 5,64 6,93 6,14 5,61 4,19 7,32 6,22 En gros notering for Øre pr. kg 42,27 41,50 35,91 33,17 31,29 31,17 31,57 33,75 35,25 35,25 35,25 35,25 35,25 33,52 32,61 30,13 26,92 26,92 39,64 31,80 33,38 35,25 33,74 27,89 38,93 34,64 AfregningstaP) Detailnotering>) sødmælk') skummet mælk*) øre pr. kg 12,78 12,00 12,00 12,00 10,12 10,00 10,40 11,06 12,00 12,00 12,00 12,00 12,00 12,55 13,82 14,53 12,00 12,00 12,25 10,63 11,09 12,00 12,85 12,76 11,20 11,39 Øre pr. kg 52,44 51,02 44,41 38,27 37,98 38,16 37,63 42,40 44,85 44,72 44,52 43,36 44,33 40,27 38,07 35,28 30,52 30,10 49,23 38,13 41, ,91 31,95 Detailpriser, sødmælk Øre pr. 1 68,00 69,50 68,26 66,00 66,00 66,00 66,00 67,03 68,00 68,00 67,40 66,00 66,00 64,86 62,00 60,70 69,00 59,00 68,56 66,00 67,00 67,13 64,27 69,56 Københavns mælkenotering») København') Landmejerlerne') Øre pr. l 68,00 68,00 65,48 63,00 63,00 63,00 63,00 63,00 63,00 63,00 63,00 63,00 63,00 63,00 63,00 63,00 63,00 63,00 67,13 63,00 63,00 63,00 63,00 63,00 Notering ab mejeri') 47,43 43,27 67,21 67,17 62,90 64,02 3,57 3,52 2,68 2,56 1) Price to producer. *) Retail price.») Wholesale quotation, whole milk. *) Do. skimmuk. ') Whole milk for human consumplion, Copenhagen, price to producing dairies. ) Retail price, whole milk, 45 / Kr.pr.kg Kr.pr.kg 3,76 3,84 3,82 3,65 3,53 3,45 3,35 3,39 3,40 3,38 3,34 3,32 3,33 3,40 3,42 3,18 2,83 2,80 3,81 3,53 3,38 3,35 3,39 2,92 30'/, 2,90 2,84 2,77 2,56 2,50 2,52 2,49 2,50 2,50 2,48 2,45 2,45 2,45 2,45 2,45 2,34 2,23 2,17 2,84 2,52 2,50 2,46 Copenhagen. ') Do. rural districts. ') Price ex dairy. Anm. Med hensyn til de anvendte noteringer og vejningen af gennemsnittene bemærkes følgende: ^) Smøreksportudvalgets afregningstal. Ansættes torsdag gældende for den uge, der slutter den pågældende torsdag. Ved gennemsnitsberegningerne er den ugentlige smørproduktion anvendt som vægt. I gennemsnit for kalenderåret 1956 udgør tallet, når der ikke vejes med den løbende produktion, 6,69 kr. pr. kg; for 1957 er det tilsvarende tal 5,58 kr. Detailsalgsnotering for landmejerier fastsat af De danske mejeriforeningers noteringsudvalg. Uvejet. En gros notering fastsat af De danske mejeriforeningers noteringsudvalg. Gælder for mælk med 3,65 pet. fedt. Vejet med den ugentlige mælkeproduktion. Uvejede gennemsnit: 1956: 39,55 øre pr. kg, 1957: 36,11 øre. Mejeriforeningernes skummétmælksnotering. Vejet med den ugentlige produktion. Uvejede gennemsnit 1966: 11,36 øre pr. kg, 1957: 11,53 øre. ^) Notering fastsat af Storkøbenhavns kommunale mælkeudvalg. Angår den pris, der af de københavnske en gros mejerier betales leverandørerne; gælder for mælk med 4,20 pet. fedt. Uvejet. Gennemsnit af de af det københavnske mælkeudvalg fastsatte detailpriser for sødmælk på flaske, afhentet; for udbringning betales 4 øre ekstra. Fedtprocent indtil 29/ ,60 pet., fra ^o/, ,80 pet., og fra uvejet. 2,45 2, ,00 pet.

106 109 II ">) Mejeriforeningernes detailsalgsnotering for sødmælk på flaske. Uvejet. *) Osteeksportudvalgets notering for lurmærket ost ab mejeri. Vejet med den ugentlige produktion. Uvejede gennemsnit 1956: 3,60 (45 pet.) og 2,68 (30 pet.) kr. pr. kg og 1967: 3,62 (45 pet.) og 2,58 (30 pet.) kr. pr. kg. Tabel 9. Eksporten af smør og ost. Exports of butter and cheese Gnstl. pris fob. aver. price Proeentvls andel af percetuage of Gnstl. pris fob. aver. price Proeentvis andel af percentage of Gnstl. pris fob. aver. price Proeentvis andel af percentage of eksp.- eksp.- eksp.- eksp.- eksp.- eksp.- mængde værdi mængde værdi mængde værdi exp. exp. exp. exp. exp. exp. gmnt. value gmnt. valite guanf. valm Smør butter Kr.pr.kg pet. pet. Kr.pr.kg pet. pet. Ei.pr.kg pet. pet. U.K 6,60 69,4 66,3 6,66 74,4 72,4 5,52 74,5 70,7 Østtyskland 7,61 1,4 1,5 6,49 2,7 2,5 6,43 1,3 1,5 7,41 13,3 14,3 7,33 10,6 11,4 7,11 12,9 16,7 U.S.S.R 5,22 2,6 2,3 8,84 1,2 1,5 8,36 3,5 4,3 6,52 0,1 0,1 7,38 0,8 0,8 6, ,2 5,97 1,0 1,0 Marokko 7,67 2,0 2,2 7,35 1,9 2,0 6,41 1,0 1,1 Algier og Tunis 7,70 0,8 0,9 7,19 0,9 1,0 6,33 1,2 1,3 Andre lande other eount. 7,70 11,1 12,5 7,52 4,6 6,2 6,71 5,4 6,3 Sekundære markeder ialt total secondary markets 7,60 30,6 33,7 7,37 26,6 27,6 6,69 25,5 29,3 Samtlige markeder Ost cheese 6,91 100,0 100,0 6,84 100,0 100,0 5,82 100,0 100,0 3,74 40,5 36,2 3,49 50,6 42,7 3,42 66,1 47,2 Østtyskland 3,64 5,5 4,6 4,21 3,0 3,0 3,70 1,2 1,1 U.K 4,61 21,0 22,4 4,54 19,5 21,4 4,77 17,2 20,1 4,51 5,2 6,4 4,37 4,4 4,6 4,23 4,4 4,5 Italien 4,22 8,4 8,2 4,12 3,6 3,6 4,51 4,5 6,0 Canada 5,62 1,2 1,5 5,61 1,4 1,9 5,34 1,5 1,9 U.S.A 6,92 5,7 7,9 6,96 6,7 8,3 6,19 4,6 7,0 5,07 1,1 1,3 4,90 2,3 2,7 4,45 2,1 2,3 Andre lande other eount. 5,03 11,4 13,5 5,09 9,5 11,8 6,24 8,4 10,9 Samtlige markeder 4,31 100,0 100,0 4,14 100,0 100,0 4,07 100,0 100,0 Anm. Eksportens samlede mængde og værdi udgjorde følgende: Smør Ost Millkr Mill.kr. Kalenderåret ,6 888,6 51,9 223,6» ,6 818,0 57,8 239,0» ,9 680,7 62,7 255,4 Tallene for smøreksporten omfatter kun ikke-hermetisk smør. Der eksporteredes i 1965, 1966 og 1967 henholdsvis 0,6, 1,1 og 0,6 mill. kg hermetisk smør til en værdi af 6,9, 10,0 og 4,5 mill. kr. f.o.b.

107 II 110 Smørpuljen anvendes i øvrigt også til direkte markedsregulering, idet der undertiden i perioder med afsætningsvanskeligheder for den løbende produktion foretages opkøb af smør, som oplagres og senere atter sælges, når markedssituationen er lettet. Eksportpriserne. Fra 1. oktober 1955, da langtidsaftaleme med U. K. var udløbet, afhænger den pris, de danske eksportører kan opnå for smør, leveret til U. K., af konkurrenceforholdene og de dermed følgende prisvariationer på det engelske marked. Til belysning af disse variationer anføres i nedenstående oversigt månedlige gennemsnit af noteringer på London Provision Exchange. Noteringeme gælder for salg fra importør til grossist og er derfor ikke identiske med de af eksportørerne opnåede f. o. b. priser. For at Noteringer på London Provision Exchange for saltet smør, bedste kvalitet (sh/d pr. cwt.). New Dansk zealandsk Australsk Januar /1 261/3 259/6 Februar» /11 257/8 255/7 Marts» 313/6 258/0 256/1 April» 286/10 258/10 256/11 Maj» 301/4 296/6 295/0 Juni» /11 318/3 317/2 Juli» /3 314/6 313/5 August» /8 310/0 309/0 September» /9 310/0 309/0 Oktober» /6 297/4 296/4 November» /4 271/4 270/4 December»..., 307/7 260/0 259/0 Januar /0 255/9 254/9 Februar» 261/0 240/5 238/6 Marts» /7 232/6 231/3 April» 226/1 210/0 209/0 221/8 206/0 205/0 Juni» /2 207/5 206/5 1. kvartal /2 269/0 257/1 2.»» 305/3 291/9 290/3 3.»», 336/3 311/6 310/6 4.»» /9 276/6 275/6 1. kvartal 1958,.. 267/8 243/0 241/7 2.»» /11 207/9 206/9 Hele året 1956, 388/1 320/7 318/3»» /6 284/9 283/5

108 111 II nå frem til størrelsesordenen af disse priser skal man reducere noteringerne dels med tolden og dels med fragt- og salgsomkostninger m. v. Efter en reduktion med ca. 30 sh. pr. cwt., hvoraf tolden udgør 15 sh., kan noteringerne sammenlignes med de under langtidsaftalen fastsatte f. o. b. priser. Danmarks andel i U. K.s samlede smørimport udgjorde ifølge den britiske importstatistik i året 1957 ca. 24 pet. mod 25 pet. i 1956 og 28 pet. i I øverste halvdel af tabel 9 er der foruden de i de vigtigere aftagerlande for dansk smør opnåede f. o. b. priser meddelt en oversigt over de pågældende landes relative betydning for dansk eksport. Ost. - Cheese Hjemmemarkeds- og producentpriser. Mejeribrugets osteeksportudvalg fastsætter ugentlige noteringer for lurmærket 45 pet. og 30 pet. fast og halvfast ost. Gennemsnit af disse noteringer, der gælder ab mejeri, er givet i tabel 8. Eksportpriserne. I tabel 9, der er beregnet på grundlag af handelsstatistikken, er meddelt gennemsnit af de opnåede eksportpriser for ost, samt den procentvise fordehng af eksportmængden og eksportværdien på de vigtigste markeder. Visse dele af osteproduktionen og afsætningen har været reguleret. Således har der for Danablu og Mycella været ansat minimumsmejeripriser og -eksportpriser, Ugesom der har været gennemført en kvotaordning for eksportproduktion samt en prisudligningsordning for Danablu. Endvidere har der været ansat minimumspriser for eksport af fast og halvfast ost til U. S. A. og Canada, og endelig har der været ansat variable eksportafgifter til en række lande (se herom De danske Mejeriforeningers FællesOfganisations beretning for 195^/57, s. 38). Mælk. Milk Producentpriser. Mejeriernes a conto afregning med mælkeleverandøreme hviler på Smøreksportudvalgets afregningstal, hvis funktion her bl. a. er at sikre ensartet betaling til producenterne, uanset hvilken

109 II 112 produktion mælken er anvendt til, jfr. foran. Ved regnskabsårets afslutning udbetales der et eventuelt overskud. Den faktiske pris, landmændene har opnået for den mælk, der er leveret til mejerierne, udgjorde iflg. Danmarks Mejeri-Statistik i gennemsnit for regnskabsåret 19^757 37,26 øre pr. kg mod 39,64 øre pr. kg i IQ^^I^a og 37,72 øre pr. kg i femåret Hjemmemarkedspriser. De danske Mejeriforeningers noteringsudvalg fastsætter ugentlig en en gros notering for sødmælk og en skummetmælksnotering. Sødmælksnoteringen er vejledende for mælkens værdi ab mejeri, idet den fastsættes på grundlag af dennes værdi til produktionsformål. Den gælder for mælk med et fedtindhold på 3,65 pet., hvilket er en del lavere end den faktiske gennemsnitsprocent, der ifølge mejeristatistikken var 4,19 pet. i 19^^/57 mod 4,i2 pet. i 19^5/68. Af nedenstående oversigt fremgår de tidspunkter, på hvilke ændringer i noteringen har fundet sted, medens måneds- og årsgennemsnit vises i tabel 8. Mejeriforeningernes mælkenoteringer (øre pr. kg) Sødmælk Skummetmælk "/s 1956 "/i ,50 13,oo "/i /2» 41,50 12,00 Vs» "/s» 37,33 12,00 "/s» Vs» 33,17 12,00 Vi» " / T» 31,17 10,00 "A» Vs» 32,17 11,00 Vs» 'Vs» 34,25 11,00 'Vs» "/ ,25 12,00 "/a 1958 V3» 32,08 13,00 Vs»» 33,08 14,00 2s/^» ^V4»> 31,00 14,00»» 30,92 16,00 ^Vi» %» 26,92 12,00 Skummetmælksnoteringen, der fastsættes på gmndlag af skøn over skummetmælkens værdi til forskellige formål (opfodring, ostefabrikation m. V.), benyttes bl. a. ved mejeriernes afregning med landmændene for tilbageleveret skummetmælk. For leverancerne af sødmælk til de storkøbenhavnske mejerier afregnes efter den af Københavns mælkenoteringsudvalg ugentlig fastsatte notering. Denne notering, der gælder for mælk med en fedtprocent

110 113 II på 4,20, fastsættes under hensyntagen til bl. a. priserne på smør, ost, flæsk og byg. Gennemsnit af Københavns mælkenotering er anført i tabel 8. Forbmgerpriseme for sødmælk til konsum varierer en del i landets forskellige egne, jfr. f. eks. de oplysninger om indberettede mælkepriser, der har været offenthggjort i Statistiske Efterretninger i forbindelse med detailpristallet. I tabel 8 er anført gennemsnit af detailpriserne for sødmælk i København samt af den af mejeriforeningernes noteringsudvalg fastsatte detailsalgsnotering for landmejerier. Eksport. På gmndlag af handelsstatistikken er i nedenstående oversigt givet oplysninger om eksporten af frisk mælk og fløde. MiU. kg Mælk ma. kr. f. 0. b. Kr. pr. kg f. 0. b. mil. kg Fløde MiU. kr. f.o. b. Kr. pr. kg f. 0. b. Kalenderåret ,9 16,8 0,80 2,3 10,9 4,7S» ,4 17,0 0,84 2,3 10,9 4,83» ,4 9,2 0,81 2,5 12,9 6,13 Langt den overvejende del af eksporten er indtil udgangen af 1956 aftaget af U. S. Anny i Vesttyskland. Det lykkedes imidlertid ikke Smøreksportudvalget at få fornyet kontrakterne med U. S. Anny for Derimod blev der påbegyndt en eksport til besættelsesmagternes butikker og kantiner i Vesttyskland. Svinekød og flæsk. Bacon and pork Producentpriser. Til belysning af de opnåede producentpriser for svin er i tabel 10 dels angivet gennemsnithge markedspriser for smågrise og eksportsøer, og dels gennemsnittet af Andelsslagteriernes landsnotering. Landsnoteringen, der stort set er en afspejling af bevægelserne i eksportpriserne, er en a conto pris for slagterisvin, idet slagterieme ved regnskabsårets slutning desuden yder en efterbetaling. Denne varierer fra slagteri til slagteri, men udgjorde i 1957 i gennemsnit for samtuge andelsslagterier 28 øre pr. kg mod 26 øre i statistiske Meddelelser. 4. række

111 II 114 I nedenstående oversigt er angivet de tidspunkter, på hvilke ændringer i landsnoteringen har fundet sted. Andelsslagteriernes landsno tering. Kr. pr. kg slagtet 1. klasse 2. klasse 3. klasse 17/ i ,74 4,56 4,44 Vi 1957 "/i» 4,74 4,52 4,34 "/x» -7,»... 4,82 4,52 4,32» - " / a»... 4,58 4,20 4,06» -"A»... 4,26 3,88 3,78» -73»... 4,20 3,82 3,72 "/a» -»73»... 3,90 3,78 3,72» -75»... 3,66 3,54 3,46 V - " / s»... 3,74 3,54 3,46 "/s» - " / s»... 3,86 3,66 3,58» -V... 4,20 4,06 3,94 Ve» -"/e»... 4,34 4,20 4,04»»... 4,44 4,30 4,10» -"/,»... 4,24 4,04 3,84» ,06 3,80 3,60.) -"/s»... 3,80 3,50 3,30 "/s» -"/... 3,72 3,42 3,26 "/s» -7,»... 3,38 3,10 3,00»»... 3,64 3,36 3,26»»... 3,76 3,48 3,38» - 7io». 3,40 3,20 3,10 Vxo» -"/lo»... 3,22 3,04 3,00 14/ 110» -»/il»... 3,16 2,98 2,94 18/ /u» -''7»... 3,32 3,14 3,10» - «o / n»... 3,62 3,44 3,40 7l2»> 1958,, 3,32 3,14 3,10 "/l 1958 "/2» 3,34 3,06 3,02 "/2» -^^u»... 3,40 3,14 3,10 ^72» -Vs»... 3,48 3,24 3, ,52 3,32 3,24.) -v,» "/s» -"/3»... 3,64 3,42 3,34 "Iz» -"/3»... 3,80 3,56 3,48»»... 4,00 3,76 3,68» -"/^»... 4,00 3,70 3,64» -"/e»... 4,00 3,64 3,58» -^7,»... 4,00 3,70 3,64 Hjemmemarkedspriser. Udviklingen i hjemmemarkedspriserne for flæsk er belyst i tabel 10 ved gennemsnit af noteringen for grise, fastsat af Noteringsudvalget i Københavns flæskehal.

112 115 II Tabel 10. Noteringer for smågrise, søer og flæsk. Quotations for pigs, sows and pork Andelsslagteriernes landsno tering*) Smågrise^) Eksportsøer*) Københavns flæskehal*) Vægt 18 kg store fede 1. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse Grise 1. kvautet Kr. pr. stk Kr. pr. kg lev. vægt Kr. pr. kg slagtet vægt Kr. pr. kg slagtet vægt Kr. pr. kg slj^tet vægt Kr. pr. kg slagtet vægt Januar ,15 2,72 4,77 4,53 4,35 5,03 Februar» ,83 2,60 4,52 4,17 4,03 4,80 Marts»... 92,31 2,54 3,99 3,79 3,72 4,42 April»... 80,35 2,44 3,66 3,54 3,46 4,03 Maj»... 89,92 2,44 3,96 3,80 3,70 4,34 Juni»... 92,32 2,52 4,36 4,22 4,05 4,78 Juli»... 86,52 2,24 4,35 4,18 3,98 4,85 August»... 66,59 1,93 3,67 3,38 3,22 4,22 September»... 74,32 2,03 3,64 3,36 3,26 4,15 Oktober»... 71,33 1,93 3,22 3,04 2,98 3,79 November»... 66,23 1,81 3,36 3,18 3,14 3,66 December»... 64,83 1,85 3,32 3,14 3,10 3,74 Januar ,23 1,83 3,32 3,13 3,09 3,65 Februar»... 68,00 1,96 3,38 3,12 3,07 3,73 Marts»... 77,69 2,02 3,75 3,53 3,45 4,04 April»... 80,26 2,07 4,00 3,70 3,63 4,25 Maj»... 76,00 1,95 4,00 3,64 3,58 4,32 Juni»... 84,64 2,05 4,00 3,67 3,61 4,28 1. kvartal ,00 2,62 4,42 4,16 4,03 4,75 2.»»... 87,73 2,47 4,00 3,86 3,74 4,39 3.»»... 75,85 2,07 3,91 3,67 3,51 4,41 4.»»... 67,58 1,86 3,30 3,12 3,08 3,73 1. kvartal ,00 1,93 3,49 3,26 3,20 3,81 2.»»... 80,36 2,02 4,00 3,67 3,61 4,28 Hele året ,17 2,71 4,51 4,30 4,16 4,73»» ,87 2,25 3,87 3,67 3,56 4,32 Anm. M. h. t. det anvendte noteringsmateriale og gennemsnitsberegningerne bemærkes: ^) Noteringer på Randers marked. Gennemsnittene er uvejede. Market pigs, weight at 18 kilos. *) Noteringer på Odense eksportmarked. Gennemsnittene er uvejede. Sows for export, Ist class. *) Noteringerne ansættes om fredagen og gælder for den følgende kalenderuge. De gælder for svin, hvis slagtevægt falder inden for de til enhver tid fastsatte vægtgrænser; der er således ikke taget hensyn til de varierende over- og undervægtsfradrag. Gennemsnittene er vejet med ugentlige opgørelser over slagtningerne på eksportslagterierne. De uvejede gennemsnit var for året 1966: 4,61, 4,30 og 4,16 kr. pr. kg og for året 1967: 3,88, 3,68 og 3,67 kr. pr. kg. (^notations of the Federation of Danish Cooperative Bacon Faetories. Price to farmers; kr. per kilo slaughtered weight. *) Noteringerne ansættes mandag og fredag i hver uge. Gennemsnittene er uvejede. Wholesale quotations at the Copenhagen Pork Market; kr. per kilo slaughtered weight. 8*

113 II 116 Tabel 11. Eksporten af bacon og andet flæsk. Exports of hacon and pork Gnstl. pris fob. aver, price f.o.b. Procentvis andel af percetuage of eksp.- mængde ezp. quant. eksp.- værdi exp. value Gnstl. pris fob. aver. price f.o.b. Procentvis andel af percentoffe of eksp.- mængde exp. qymd. værdi ex/p. valm Gnstl. pris fob. aver. price f.o.b. Procentvis andel af perevntageof eksp.- mængde exp. qitaru. eksp.- værdi exp. value U.K Kr.pr.kg 4,63 pet. 87,8 pet. 87,6 Kr.pr.kg 5,15 pet. 95,2 pet. 95,2 Kr.pr.kg 4,63 pet. 91,5 pet. 91,6 Vesttyskl Sverige Frankrig Italien Andre lande other count. Sekundære markeder i alt total seeondary markets. 4,64 6,11 4,67 4,12 4,77 4,70 1,1 1,6 4,8 1,2 3,5 12,2 1,1 1,8 4,8 1,1 3,6 12,4 3,86 4,51 5,65 5,57 6,08 5,19 1,1 0,9 0,7 0,3 1,8 4,8 0,8 0,8 0,7 0,4 2,1 4,8 3,81 4,05 4,92 3,67 4,65 4,57 0,3 0,9 2,3 0, ,5 0,3 0,8 2,5 0, ,4 Samtlige markeder total exports 4,64 100,0 100,0 5,15 100,0 100,0 4,62 100,0 100,0 Anm. Tallene er baseret på handelsstatistikkens oplysninger over eksportmængde og -værdi. Flg. varenumre er medregnet: kap. 01, vare nr. 103,01, 201,01, 201,02 og 201,03. Den samlede eksport af disse varer med angivelse af baconeksportens andel fremgår af følgende oversigt: Flæsk i alt Heraf bacon MiU.kr Mill. kr. Kalenderåret ,6 1302,8 237,3 1101,4» ,4 1202,6 220,9 1137,8» ,9 1155,2 228,3 1055,8 Eksporten af levende svin til Vesttyskland er ikke medregnet i tabellen. Omfanget af denne eksport fremgår af nedenstående oversigt: 1000 stk. Mill. kr. Kr. pr. stk. Kalenderåret ,6 71,2 558» ,7 107,1. 553» ,5 76,0 561 Eksportjyriser. Medens baconeksporten til U. K. indtil udgangen af september 1956 var betinget af de bestemmelser, der fandtes i de gældende aftaler, foregår denne eksport siden 1. oktober 1956 i fri konkurrence med U. K.s øvrige leverandører, og prisdannelsen er ikke underkastet nogen form for aftale. Dog indførtes samtidig en told på bacon, importeret til England fra ikke-præferencelande (d. v. s. lande

114 117 II uden for Commonwealth og Irland), Toldsatsen udgør 10 pet. af c. i. f. værdien. Fordelingen af eksporten er belyst i tabel 11, der er opstillet på grundlag af handelsstatistikken. Danmarks andel i den engelske baconimport er i 1957 faldet til godt 67 pet. fra 70 pet. i kalenderåret 1956 og 74 pet. i Til yderligere belysning af de betingelser, hvorunder den danske eksport til TJ. K. er foregået siden langtidsaftalens udløb, er i nedenstående oversigt givet gennemsnit af noteringer fastsat på London Provision Exchange for henholdsvis dansk, hollandsk, polsk og britisk bacon. Noteringer på London Provision Exchange for bacon (sh/d pr. cwt.) Dansk Hollandsk Polsk Britisk Kval. A Kval. A Kval. A Nr.l januar /6 324/6 322/6 326/6 februar» 305/9 294/1 287/4 300/9 273/1 261/6 250/9 263/10 april» 260/5 251/3 241/6 247/10 290/6 284/6 280/1 283/11 juni» 314/0 308/0 306/0 309/0 juli» 307/7 297/1 294/5 303/7 august» 266/8 256/8 250/11 262/8 september» 281/7 275/3 269/3 279/3 251/10 227/3 221/3 231/3 259/3 238/0 233/2 242/0 269/3 253/0 248/7 257/11 januar /6 243/0 234/10 243/1 februar» 252/10 249/11 241/11 250/10 marts» /11 282/6 277/2 282/7 305/0 295/0 282/6 295/0 maj» /5 290/5 276/0 290/6 juni» /7 292/7 285/9 292/7 1. kvartal /9 293/4 286/10 296/11 2.»» 288/9 281/8 276/5 280/9 3.»» 285/4 276/5 271/7 281/11 4.»» 260/0 239/3 234/2 243/7 1. kvartal /0 258/8 251/7 259/0 2.»» 302/8 292/8 281/6 292/8 Hele året /8 298/10 289/2 304/1»» /2 272/3 266/10 276/6

115 II 118 Tabel 12. Noteringer for slagtekvæg samt okse- og kalvekød. Quotations for cattle, beefs and veal Slagtekvæg Noteringer på Københavns kvægtorv^) Okse- og kalvekød Noteringer i Københavns flæskehap) Kvier og stude 1. kvalitet Unge køer 2. kvalitet Ældre køer 3. kvalitet Kalve 2. kvalitet Kvier og stude 1. kvalitet Unge køer 2. kvalitet Ældre køer 2. kvalitet Kalve 2. kvalitet Kr.pr.kg Kr.pr.kg Kr.pr.kg Kr.pr.kg Kr.pr.kg Kr.pr.kg Kr.pr.kg Kr.pr.kg lev. vægt lev. vægt lev. vægt lev. vægt si. vægt si. vægt sl vægt si. vægt Januar ,54 1,95 1,50 2,60 4,29 3,35 2,38 4,33 Februar» 2,54 1,99 1,65 2,63 4,15 3,29 2,48 4,09 Marts» 2,54 2,07 1,77 2,70 4,14 3,31 2,50 4,24 April» 2,55 2,11 1,83 2,67 4,31 3,47 2,52 4,19 Maj» 2,60 2,19 1,96 2,72 4,40 3,69 2,77 4,70 Juni» 2,61 2,27 2,07 2,65 4,56 3,84 2,92 4,50 Juli» 2,62 2,11 1,93 2,52 4,52 3,59 2,77 4,30 August» 2,64 2,08 1,88 2,63 4,38 3,43 2,56 4,60 September» 2,57 2,03 1,78 2,66 4,15 3,32 2,60 4,70 Oktober» 2,54 1,98 1,68 2,59 4,03 3,13 2,22 4,34 November» 2,52 1,95 1,60 2,57 4,12 3,05 2,00 4,46 December» 2,56 1,95 1,62 2,58 4,29 3,29 2,25 4,32 Januar ,56 1,96 1,61 2,57 4,19 3,14 2,51 4,25 Februar» 2,55 1,97 1,67 2,53 4,21 3,15 2,51 4,00 Marts» 2,51 1,97 1,71 2,50 4,25 3,34 2,60 4,08 April» 2,39 1,88 1,57 2,47 3,96 3,21 2,01 4,28 Maj»... 2,46 2,05 1,72 2,53 4,20 3,47 2,64 4,19 Juni» 2,53 2,22 1,93 2,56 4,41 3,70 2,89 4,27 1. kvartal ,54 2,01 1,65 2,65 4,20 3,32 2,45 4,22 2.»»... 2,58 2,18 1,95 2,68 4,42 3,66 2,73 4,48 3.»»... 2,61 2,08 1,87 2,61 4,32 3,43 2,63 4,54 4.»»... 2,54 1,96 1,63 2,58 4,13 3,15 2,15 4,37 1. kvartal ,54 1,97 1,67 2,53 4,21 3,21 2,54 4,11 2.»»... 2,46 2,05 1,74 2,53 4,16 3,44 2,47 4,25 Hele året ,57 2,08 1,69 2,58 4,34 3,46 2,39 4,40»» ,57 2,06 1,77 2,63 4,26 3,37 2,47 4,39») QtMtatiom at tke Copenhagen Cattle Market for a) buuoeks and heifers, b) young eows, 2nd qual., c) older cows, Srd qual. and d) calves, 2nd qual. ) Wholesale quotations of beef and veal. Groups eorresponding unik catue quotations. A n m. M. h. t. noteringsmaterialet og gennemsnitsberegningerne bemærkes: ^) Noteringer for slagtekvæg ansættes en gang ugentlig på Københavns kvægtorv gældende for vedkommende torvedag (onsdag). Ved gennemsnitsberegningerne er for voksent kvæg anvendt gennemsnit af højeste og laveste notering, for kalve højeste notering; der er vejet med antallet af tilførte stykker henholdsvis voksent kvæg og kalve. I den i tabellen anførte rækkefølge udgør uvejede gennemsnit for 1956 henholdsvis 2,58, 2,08, 1,68 og 2,56 kr. pr. kg og for 1957 henholdsvis 2,57, 2,06, 1,77 og 2,63 kr. pr. kg. For okse- og kalvekød ansættes notering mandag og fredag i hver uge. Ved gennemsnitsberegningerne er for kvier og stude og for unge køer anvendt gennemsnit af højeste og laveste notering, for ældre køer laveste notering og for kalve højeste notering. Gennemsnittene er vejet med tilførslerne. Uvejede gennemsnit andrager (tabellens rækkefølge) for ,37, 3,49, 2,40 og 4,46 kr. pr. kg og for ,29, 3,41, 2,60 og 4,40 kr. pr. kg.

116 119 II Tabel 13. Eksporten af levende kvæg og fersk okse- og kalvekød. Exports of live cattle and fresh meat and veal Levende kvæg live cattle: Gnstl. pris fob. aver. price f.o.b. Kr.pr. stk. Procentvis andel af perceritage of eksp. mængde eicfp. quant. pet. eksp.- værdi exp. valne pet. GnstL pris fob. aver. price f.o.b. Kr.pr. stk. Procentvis andel af percentage of eksp.- mængde exp. quant. pot. eksp." værdi etp. value pet. Gnstl. pris fob. aver. price f.o.b. Kr.pr. stk. Procentvis andel af percentage of eksp.- mængde exp. quant. pet. eksp.- værdi exip. mdue ,2 88, ,0 83, ,4 87,6 Østtyskl ,4 5, ,8 1,8 0,0 0, ,8 0, , ,0 3, ,7 1, ,3 1, ,5 1, , ,5 0, ,3 1, ,8 2, , ,7 2,1 Frankrig 0,0 0, ,1 4, ,5 2.8 Andre lande other count. 0,0 0, , ,6 1.2 Samtlige markeder total exports ,0 100, ,0 100, ,0 100,0 pet Fersk okse- og kalvekød fresh meat and veal: Kr. pr. kg Kr. pr. kg KJ. pr. kg 3,75 11,9 11,0 4,52 3,8 3,6 4, ,1 Østtyskl 3,50 3,5 3,1 3,70 1,2 1,0 3,56 0,5 0,4 3,79 15,6 14,7 4,47 12,6 11,9 4,14 27,9 24,8 U.S.S.R 3,34 4,8 4,0 3,63 6,3 4,9 4,30 48,6 51,8 4,92 56,8 59,1 5,02 45,2 48,7 4,64 0,5 0,6 5,03 7,4 7,9 5,43 8,8 10,3 3,34 3,7 3,0 3,77 0,8 0,6 U.S.A 5,00 3,5 4,3 5,56 4,0 4,7 5,89 1,2 1,5 Spanien 3,48 2,2 1,9 3,76 12,0 9,5 3,94 3,9 3,3 Andre lande other count. 3,97 5,7 5,6 5,02 2,2 2,3 6,02 1,1 1,4 Samtlige markeder total exports 4,04 100,0 100,0 4,73 100,0 100,0 4,66 100, ,0 Anm. Ifølge handelsstatistikken udgjorde den samlede eksport: Levende kvæg Okse- og kalvekød (fersk) 1000 stk. MilLkr. loqqt Mill. kr. Kalenderåret ,2 366,2 41,7 168,4» ,4 338,5 46,1 218,2», ,2 298,1 82,8 385,8

117 II 120 Kød. Meat. Produeentpriser. Til belysning af udviklingen i de priser, som landmændene får for slagtekvæg, er et betydeligt antal noteringer tilgængelige. Af dette materiale er i tabel 12 udvalgt et sæt af de noteringer, der ansættes på Københavns kvægtorv, hvor der noteres priser på forskellige kvaliteter af slagtekvæg; men da der ikke foreugger oplyis:iinger om omsætningens mængdemæssige fordeling på de enkelte kvalitetsgrupper, kan en vejet gennemsnitspris for slagtekvæg ikke beregnes. De i tabellen medtagne noteringer er derfor i stedet udvalgt således, at de m. h. t. voksent kvæg er udtryk for prisudviklingen for henholdsvis dyr af bedste kødkvalitet, en mellemkvalitet og de ringeste dyr, medens der for kalve er anført en middelpris. Hjemmemarkedspriser. Prisudviklingen for kød, solgt på hjemmemarkedet, er i tabel 12 belyst ved gennemsnit af en gros noteringerne i Københavns kød- og flæskehal. Det gælder også for kødnoteringeme, at de ansættes for adskilligt flere kvahtetsgrupper end de i tabellen anførte. Udvalget er foretaget således, at grupperingen så vidt muligt svarer til den for slagtekvægnoteringeme anvendte. Eksportpriserne. På grundlag af handelsstatistikken er i tabel 13 givet gennemsnitspriser, opnået ved eksport af henholdsvis levende kvæg og fersk okse- og kalvekød til nogle af de vigtigste markeder. Desuden er angivet eksportens procentvise fordeling. Ved sammenligning af priserne må det erindres, at kvalitetsforskellen i de til de forskellige markeder leverede produkter kan være delvis årsag til forskelle i de opnåede priser. Æg. Eggs Producent- og hjemmemarkedspriser. Dansk Andels Ægeksport fastsætter ugentlig en notering for æg, der dels tjener som å conto afregningsbasis over for leverandørerne og dels virker vejledende for forbrugerpriserne på hjemmemarkedet. I tabel 14 er der dels anført gennemsnit af disse noteringer, og dels er det angivet, på hvilke tidspunkter der har fundet noteringsændringer sted.

118 121 II Tabel 14. Dansk Andels Ægeksports notering. Quotation of the Danish Farmers' Cooperative Egg-Export Association Periode Kr. pr. kg Periode Kr. pr. kg Januar 1967 gnstl 3,14 Februar»» 2,81 Marts»» 2,62 April»» 2,84 Maj»» 3,11 Juni»» 3,22 Juli»» 3,72 August»» 3,99 September»» 4,05 Oktober»» 4,26 November»» 4,18 December»» 4,29 Januar 1958 gnstl 3,77 Februar»» 2,89 Marts»» 2,93 April»» 3,21 Maj»» 3,23 Juni»» 3,17 1. kvartal 1957 gnstl 2,88 2.»»» 3,06 3.»»» 3,92 4.»»» 4,24 1. kvartal 1958 gnstl 3,25 2.»»» 3,21 Hele året 1956 gnstl 3,73»» 1957»... 3, "/e ,20 'Ve» Vy» 3,40 Vt» "/7». 3,50 "/7»»... 3,90 *77» Vs»... 4,30 Vs» "/g»... 4,10 "/s» Va»... 3,80 Ve» -"/lo»... 4,10 "/lo» -"/lo»... 4,30» Vil»... 4,40 Vil» -"/i,»... 4,10 "/il» Vl2»... 4,30 Vl2» -"/xa»... 4,50 "/»» Vi ,20 Vi 1968 Vi»... 4,10 "/l» "/i»... 3,90 "/l»»vi»... 3,50 "/l» Va» »» >... 3,00 "/2»»... 2,80 "/2» -"/a»... 2,70 "/2» ^"U»... 2,80 "/»» «V4»... 3,20» "/s»... 3,30» -"/s»... 3,00 Ve» Vs»... 2,90 Ve» -"/e»... 3,10 "/e» ^v... 3,30 "/e» V7»... 3,50 Anm. M. h. t. noteringsmaterialet og gennemsnitsberegningerne bemærkes: D.A.Æ.s notering ansættes hver torsdag gældende for de følgende 7 dage. Fra 1958 ansættes noteringen om lørdagen gældende for den følgende kalenderuge. Ved gennemsnitsberegningerne er ugentlige opgørelser over æg indgået til de autoriserede opkøbere anvendt som vægte. For hele året 1966 og 1957 andrager uvejede gennemsnit henholdsvis 3,76 og 3,63 kr. pr. kg. Ud over noteringen betales der fragttilskud og overskud til leverandørerne; de anførte gennemsnit angiver derfor ikke den fulde betaling, producenterne har modtaget. D.A.Æ.S faktiske gennemsnitspris til leverandørerne var i ,2 øre pr. kg mod 386,3 øre pr. kg i 1956; heraf udgjorde ove^kuddet henholdsvis 14,o og 12,o øre pr. kg. Eksportpriser. De ifølge handelsstatistikken opnåede gennemsnit- Uge eksportpriser for friske æg på de væsentligste markeder fremgår af tabel 15, der endvidere giver oplysning om de enkelte markeders relative betydning så vel for eksportmængdens som for eksportværdiens

119 II 122 Tabel 15. Eksport af friske æg. Exports of fresh eggs Gnstl. Procentvis andel GnstL Procentvis andel Gnstl. Procentvis andel pris af perce ntage of pris af percentage of pris af percentage of fob. fob. fob. aver. eksp.- eksp.- aver. eksp.- eksp.- aver. eksp.- eksp.- price mængde værdl price mængde værdi price mængde værdl f.o.b. exp. exp. f.o.b. exp. exp. f.o.b. exp. exp. quant. value quant. value quant. value Kr.pr.kg pet. pet. Kr.pr.kg pet. pet. Kr.pr.kg pet. pet. Vesttyskland 4,40 44,9 43,7 4,27 58,4 56,9 4,07 64,2 62,7 U.K 4,57 31,9 32,2 4,60 10,0 10,5 4,83 3,9 4,6 Frankrig 4,86 1,2 1,3 4,52 3,2 3,3 4,37 1,1 1,2 Spanien 4,93 1,2 1,3 5,77 0,6 0,7 4,84 1,7 1,9 Italien 4,56 4,9 5,0 4,29 7,3 7,2 4,15 7,9 7,8 Schweiz 4,60 3,8 3,9 4,36 4,6 4,6 4,26 3,8 3,9 U.S.A 4,79 10,2 10,8 4,64 13,3 14,1 4,37 13,6 14,2 3,91 1,5 1,3 4,51 0,4 0,4 3,30 0,2 0,1 Sverige 0,0 0,0 4,36 0,6 0,6 3,75 1,0 0,9 Andre lande other count.. 5,21 0,4 0,5 4, ,7 4,21 2,6 2,7 Samtlige markeder 4,52 100,0 100,0 4,38 100,0 100,0 4,17 100,0 100,0 Anm. Den samlede eksport af friske og præserverede æg (tallene i tabellen angår kun friske æg) har ifølge handelsstatistikken udgjort: Friske æg Præserverede æg MilLkr MiU.kr. Kr.pr.kg Kalenderåret ,0 474,6 1,6 6,8 4,26 )> ,5 427,1 1,2 5,3 4,45» ,6 423,5 0,3 0,9 3,46 vedkommende. Det engelske marked er efterhånden reduceret overordenthg meget. Dette skyldes først og fremmest, at den engelske hjemmeproduktion af æg i kraft af meget betydeuge statssubsidier har nået en sådan størrelse, at den alene har kunnet forsyne det engelske marked. I begyndelsen af 1957 blev der endog eksporteret æg fra England. Til gengæld er det for Danmark lykkedes at afsætte stigende mængder æg i Vesttyskland, ligesom U. S. Army og Italien har fået voksende betydning som aftagere af danske æg.

120 123 II Tabel 16. Noteringer for høns og kyllinger. Kr. pr. kg. Quotations for fowls and chickens Høns 1. kl. fowls, Ist qual. Kyllinger 1. kl. chickens, Ist qual. Fyns Andelsslagteri price to farmers Københavns fjerkræhal Wholesale priee Fyns Andelsslagteri priee to farmers Københavns fjerkræhal toholesåle price Januar 1957 gnstl. 3,80 3,54 4,20 4,58 Februar»» 3,64 3,31 4,14 4,50 Marts»» 3,21 3,29 4,00 3,92 April» )> 3,54 3,73 4,00 4,88 Maj»» 3,48 4,00 4,00 4,54 Juni»» 3,72 4,20 3,98 5,12 Juli»» 3,50 3,75 3,90 5,00 August»» 3,50 3,75 3,90 5,00 September»» 3,50 3,75 3,90 5,00 Oktober»» 3,56 3,84 3,90 5,00 November»» 3,81 4,35 3,90 4,65 December»» 3,98 4,50 3,88 4,50 Januar 1958 gnstl. 3,96 4,17 3,70 4,50 Februar»» 3,80 4,12 3,70 4,85 Marts»» 3,92 4,00 3,70 5,00 April»» 3,83 3,84 3,53 4,24 Maj»» 3,80 3,92 3,50 4,17 Juni»» 3,80 3,99 3,50 4,06 1. kvartal 1957 gnstl. 3,55 3,38 4,11 4,33 2.»»» 3,58 3,98 3,99 4,84 3.»»» 3,50 3,75 3,90 5,00 4,»»» 3,77 4,22 3,89 4,73 1. kvartal 1958 gnstl. 3,90 4,10 3,70 4,78 2.»»» 3,81 3,92 3,51 4,16 Hele året 1956 gnstl. 3,74 3,91 4,40 4,95»» 1957» 3,60 3,83 3,97 4,73 Anm. Gennemsnittene er uvejede. Fjerkræ. Poultry Producent- og hjemmemarhedspriserne. Udviklingen i producentpriserne for fjerkræ kan følges gennem noteringer, der fastsættes af fjerkræslagterier flere steder i landet. Høns og kyllinger noteres ugenthg hele året, medens der for ænder og

121 II 124 Tabel 17. Eksport af slagtet fjerkræ. Exforts of poultry Eksport i alt total exports Eksportværdi i alt total value f.o.b. Gnstl. pris aver. price Eksport i alt total exports Eksportværdi i alt total value f.o.b. Gnstl. pris aver. price Eksport i alt total exports Eksportværdi i alt total value f.o.b. Gnstl. pris aver. price Høns og kyllinger i alt Tons Mill.kr. Kr.pr.kg Tons MiU. kr. Kr.pr.kg Tons Mill.kr. Kr.pr.kg fowls and cmckens total ,7 6, ,7 6, ,3 6,63 Heraf til: ,5 4, ,4 5, ,6 5, ,2. 5, ,5 5,62 ' ,6 5, ,1 6, ,7 6, ,0 6,16 U. K ,14,4 6, ,8 6, ,3 6, ,5 6, ,3 6, ,8 6,31 Ænder ducks 18 0,1 7,18 9 0,1 5, ,2 7, ,8 6, ,7 5, ,6 6,68 Kalkuner turkeys 261 2,6 9, ,6 6, ,8 6,31 gæs som regel kun ansættes noteringer i årets sidste kvartal. Af dette materiale er i tabel 16 anført gennemsnitlige producentpriser for høns og kyllinger. De til grund liggende noteringer er fastsat af Fyns Andelsfjerkræslagteri i Svendborg. Til belysning af hjemmemarkedspriserne er i tabel 16 endvidere anført gennemsnit af en gros noteringerne for høns og kyuiager, fastsat af Noteringsudvalget i Københavns fjerkræhal. Eksportfyriserne. På grundlag af handelsstatistikken er i tabel 17 givet en oversigt over mængde, værdi og gennemsnitspris for eksport af slagtet fjerkræ. For høns og kyllinger, der er den vigtigste eksportvare, indeholder tabellen oplysninger om eksportens fordeling på de betydeligste markeder. ]\^dre kvanta fjerkræ eksporteres til et stort antal lande. c. Heste. Horses På grundlag af priser, der er opnået på hestemarkedet i Odense, ansætter noteringsudvalget under De samvirkende fynske Landboforeninger ugentlige noteringer for brugsheste. I tabel 18 er anført

122 125 II Tabel 18. Noteringer for heste. Quotations for horses V2-IV2 års heste horses IV2-2V2 års heste horses 2V2-3V2 års heste horses Unge handelsheste young horses Ældre gode heste older horses Kr. pr. stk. Kl. pr. stk. Kr. pr. stk. Kr. pr. stk. Kr. pr. stk. Kr. pr. kg Oktober 1966 gnstl ,97 November»» ,86 December»» ,90 Januar 1957» ,93 Februar»» ,98 Marts»» ,18 April»» ,25 Maj»» ,22 Juni»» ,11 Juli»» ,92 August»» ,92 September»» ,86 Oktober 1967 gnstl ,76 November»» 600r 120a ,77 December»» ,70 Januar 1958» ,77 Februar»» ,81 Marts»» ,85 April»» ,88 Maj»» ,98 Juni»» ,02 19"/56 (okt.-sept.) gnstl ,72 19"/57»» ,01 Anm. Gennemsnittene er uvejede. Tabel 19. Hesteeksporten. Experts of horses Avls- og brugsheste horses for Ireeding and Heste til slagtning horses Heraf til: Eksport i alt total exports Stkr Slagteheste horses for slaughtering Eksp.- værdi i alt total value f.o.b. Mill.kr. 4,7 GnstLpris aver. price Kr. pr. stk Eksport i alt total exports Stkr Eksp.- værdi i alt total value f.o.b. Mm.kr. 4,3 GnstLprls aver. price Kr. pr. stk Eksport i alt total exports Stkr Eksp.- værdi i alt total value f.o.b. MiU. kr. 4,1 Gnstl.- pris aver. priee Kr. pr. stk ,4" " ,1 'l , , , , , , , , , , , , ,

123 II 126 gennemsnit af disse noteringer, der belyser udviklingen i de priser, landmændene har kunnet opnå ved salg af heste. Ved betragtning af prisserieme for opdrættet må man være opmærksom på, at der fremkommer en naturlig prisændring alene ifølge dyrenes tiltagende alder. Faktiske prissvingninger viser sig derfor alene gennem en sammenugning af tallene for flere år; jfr. tabel 18, på grundlag af hvilken der er meddelt nedenstående sammendrag for føl, plage og unge heste, der i april måned i de pågældende år er henholdsvis ea. 1, 2 og 3 år gamle. Gennemsnitspris i april måned. Kr. pr. stk. for Føl på 1 år Plage på 2 åx Unge heste på 3 år Hesteeksporten er på grundlag af handelsstatistikken belyst i tabel 19. Der er foretaget en opdeling på avls- og brugsheste samt heste til slagtning, ligesom de vigtigste markeder for eksport af heste til slagtning er anført. 2. Produktionsmidler. 2. Producers' goods a. Foderstoffer. a. Feeding stuffs Foderkorn. Med hens3rn til forbrugerpriserne på foderkorn henvises til foranstående afsnit om kornpriserne. Gennemsnitlige c. i. f. priser for importeret foderkorn fremgår af tabel 20, der tiuige viser importens mængde og værdi. De i tabel 20 anførte tal for importens størrelse angiver ikke den nøjagtige import af korn til foderbrug. Dels anvendes noget af det importerede foderkorn til andre formål (menneskeføde, industriforbrug), og dels foregår der undertiden import af brødkorn, som anvendes til foder. Oliekager m. v. Importen af oliekager er Ugeledes belyst i tabel 20. Foruden de importerede oliekager har der også været oliekager, som

124 127 II Tabel 20. Import af foderkorn og oliekager. Imports of feeding grain and oil-cakes Importmængde total imports Byg barley Havre oats Majs maize Blandsæd m. V. mixed grain Oliekager, -mel og -skrå af oil-cakes, etc. produced from bomuldsfrø linseed solsikkefrø svnflowerseed jordnødder ground nvts 1000 tons soyabønner soya beans rapufrø rapeseed kokos coconuls andet others I alt total Kalenderåret ,8 27,8 15,1 111,4 261,4 50,9 20,1 101,8 16,3 63,2 28,8 641,5» ,0 67,4 29,9 225,0 309,3 64,0 37,3 117,3 30,4 76,2 26,8 661,8» ,0 38,4 22,1 25,5 192,9 91,3 24,6 99,4 24,9 60,2 21,3 514,6 Høståret 19"/66-181,1 54,6 28,8 223,3 325,5 47,6 35,8 108,7 26,0 77,7 24,0 645,3» 19"/ ,5 37,0 22,6 50,8 235,7 75,1 25,4 118,6 27,6 68,1 24,1 564,6 Importværdi total import value Millioner kr. Kalenderåret ,9 14,6 7,8 45,8 157,0 30,5 14,4 63,3 7,1 32,8 16,8 321,9» ,5 32,1 15,1 97,0 177,2 35,9 24,8 71,0 14,3 42,1 16,7 382,0» ,3 16,4 10,5 10,2 107,3 48,2 14,7 56,5 9,2 30,6 12,7 278,2 Høståret 19"/ ,0 26,0 14,1 94,5 189,3 28,3 24,2 66,8 12,3 42,9 16,3 378,1» 19"/ ,5 17,6 11,4 22,7 136,7 42,0 16,3 70,0 12,1 31,0 14,6 322,7 Gnstl. værdi c.i.f. aver. value c.i.f. Kr. pr. 100 kg Kalenderåret ,37 52,64 51,56 41,16 60,06 59,88 71,82 62,15 46,60 51,85 68,32 59,45» ,01 47,60 50,52 43,10 57,28 56,13 66,54 60,56 47,00 55,27 62,52 57,77» ,80 42,64 47,56 39,93 55,65 62,80 59,67 65,80 36,81 60,98 59,47 64,06 Høståret 19"/66 45,84 47,61 49,08 42,31 58,16 69,40 67,48 60,48 47,42 55,24 63,71 68,59» i^^u,.. 43,02 47,56 50,24 44,66 58,01 56,00 64,38 68,98 43,82 63,38 60,60 67,16 er fremstillet her i landet, til rådighed. Ifølge den industrielle produktionsstatistik udgjorde den danske produktion i tons mod tons i I tabel 21 gives der på grundlag af Det landøkonomiske Driftsbureaus prismateriale en oversigt over udviklingen i priserne for nogle af de vigtigste foderstoffer ved salg til forbruger. Prisrelationer. I tabel 22 er anført forholdstal, der viser, hvorledes prisrelationerne mellem på den ene side smør og flæsk og på den anden side de til fremstilling af disse produkter v^ge råstoffer, oliekager og kom, har bevæget sig i det pågældende tidsrum..

125 II 128 Tabel 21. Foderstofpriser ved salg til forbruger. Kr. pr. 100 kg. Feeding stuff prices paid by farmers Bomuldsfrøkager linseed cakes Solsikkekager sunflower cakes Hvedeklid wheatbran Lucernemel lucerne meal Kød- og benmel meatand-bone meal kvartal quarter.. 62,60 74,50 46,33 64,25 87,00» 2.» 62,00 69,12 60,83 64,88 85,67 r> 3.»» 62,08 64,36 46,92 53,58 83,67» 4.»» 64,16 63,90 47,57 56,40 86, kvartal quarter.. 66,18 64,25 45,14 58,00 86,33» 2.»» 60,45 59,42 36,80 52,50 78,23» 3.»» 56,08 66,25 34,23 46,40 76, »» 53,07 63,85 34,18 42,40 73, kvartal quarter.: 47,96 49,58 ^ 39,77 40,50 68,17» 2.»» 43,35 46,25 37,66 38,38 69, gnstl. average 62,71 67,96 47,66 54,78 85, »» 58,95 68,44 37,59 49,83 78,47 Forholdstallene belyser ikke den gennemsnitlige rentabilitet ved henholdsvis smør- og flæskeproduktionen; de kan kun tages som udtryk for produktionsbetingelserne, når produkternes fremstilling sker på basis af indkøbte foderstoffer. b. Handelsgødning. b. Fertilizers I tabel 23 er anført gennemsnitspriser for de vigtigste arter af handelsgødning ved salg til forbruger. Priserne er beregnet på grundlag af priseirkulærer, der ved hver sæsons begyndelse udsendes af Dansk Andels Gødningsforretning. Der er i disse cirkulærer kun angivet priser for hver gødningsart i dennes normale sæson. Ved gennemsnitsberegningen er der taget hensyn til, at der i nogen udstrækning også finder salg sted uden for noteringsperioden. De anførte gennemsnit er uvejede, da der ikke foreligger oplysninger om, hvilke mængder der er afsat til de enkelte i gennemsnittet indgåede priser.

126 129 II Tabel 22. Forholdstal for produkt- og foderstoi^riser. Ratio of product prices to feeding stuff prices Smørprisen i forhold til prisen på bomiddsfrøkager ratio of butter price to price of linseed cakes Flæskeprisen i forhold til prisen på foderkorn ratio of bacon price to price of feeding grain Jannar gnstl 11,99 10,48 10,76 8,67 10,06 8,46 Februar» 12,34 10,45 10,25 8,92 9,82 8,88 Marts» 12,34 8,74 9,98 8,87 9,49 9,46 April» 10,76 7,99 8,48 8,11 9,24 9,11 Maj» 8,71 8,81 8,00 8,00 10,45 8,56 Juni» 9,08 8,55 8,14 8,69 11,30 8,71 Juli» 9,34 8,77 8,88 11,83 August» 9,71 9,55 10,78 September» 10,91 10,00 9,70 9,55 Oktober» 11,18 10,80 9,49 8,35 November» 10,96 10,88 9,07 8,79 December» 10,61 10,42 9,61 8,35 1. kvartal gnstl 12,22 9,82 10,32 8,81 9,79 8,77 2.»»... 9,52 8,27 8,19 8,26 10,34 8,78 3.»»... 9,92 9,40 9,36 10,61 4.»» 10,91 10,36 9,41 8,51 e. Motorbrændstofler. c. Motor fuél På grundlag af oplysninger, der findes i»meddelelser fra Monopoltilsynet«, gives i tabel 24 en oversigt over prisbevægelseme for brændstof til traktorer m. v. De anførte tal er uvejede gennemsnit af forbrugerprisen. Benzinpriserne gælder for den afgiftsfri, farvede benzin, der af landmændene må anvendes til traktorer og stationære motorer. statistiske Meddelelser. 4. række. 170.

127 II 130 Tabel 23. Priser på handelsgødning. Kr. pr. 100 kg. Prices of fertilisers 18 Vo superfosfat superphosphate 60»/o kaligødning 15,5 o/o Kalksalpeter calcium nitrate leo/o Chilesalpeter nitre 20,5 «/o Kalk. ammon.- salpeter nitrochalk kvartal quarter»4.»» 20,92 21,30 26,65 27,40 27,75 40,50 36,93 19B7 1. kvartal quarter»2.»»» 3.»»»4.»» 21,75 21,90 20,57 20,95 28,30 28,90 26,80 27,55 28,65 29,55 27,70 41,48 42,57 39,60 37,80 38,85 36, kvartal quarter»2.»» 19"/57 gnstl. aver. July-June 19"/68»»»» 21,40 21,55 21,48 21,13 28,45 29,05 27,82 27,97 28,60 29,50 28,65 28,60 40,53 41,67 41,62 40,72 36,90 37,95 37,98 37,08 Tabel 24. Priser på motorbrændstoffer. Kr. pr. 100 liter. Prices of motor fuel Traktor Traktor Traktorbenzin petroleum gasolie tractor- kerosine gasoil gasoline for tractors for tractors 34,38 34,69 26,00 36,48 36,60 29,02 42,81 42,31 36,64 38,64 39,37 33,16» 3.»» 36,50 36,73 29,38 33,53 34,03 27, kvartal quarter 33,50 34,00 27,25» 2.»» 33,50 34,00 26,75 Hele året 1966 gnstl. average 34,97 36,07 26,73»» 1967»» 37,59 37,83 31,52

128 IX. Arbejdslønnen i landbruget. IX. Wages in agricuuure Lønoplysningerne tilvejebringes ved halvårlige repræsentative tællinger i en femtedel af landets kommuner i hvert års maj og november måned. Tallene for Øerne, Jylland og hele landet er beregnet på grundlag af de konstaterede gennemsnitslønninger for de mindre landsdele, vejet sammen med anvendelse af vægte, der svarer til antallet af lønoplysninger i de pågældende landsdele ved løntællingerne i 1955, 1956 og 1957, jfr. tabel 1 og 2. Sammenvejningen har kun medført uvæsentlige ændringer i forhold til de for tidligere år beregnede lønninger, hvor sammenvejningen af resultaterne for Øerne og Jylland til hele landet skete på grundlag af antallet af lønoplysninger ved hver af de afholdte tællinger.

129 133 II Tabel 1. Det samlede antal lønoplysninger for fremmede medhjælpere uden egen husstand ved maj- og novembertællingerne 1955, 1956 og Øerne Halvårsfæstemål ^/s ^'Vio- Halvårsfæstemål ^/n ^U. Helårsfæstemål Vn ^Vi Jylland Halvårsfæstemål ^/B '^/IQ. Halvårsfæstemål Vn *'/4- Helårsfæstemål Vii 'Vio Hele landet Halvårsfæstemål V5 'Vio- Halvårsfæstemål Vn ""/i- Helårsfæstemål Vii ^'Vio Fodermestre Forkarle 16 år og derunder år Karle 21 år og derover I alt Piger 17 år 18 år og derunder og derover I alt Tabel 2. Det samlede antal lønoplysninger for mandlige løse daglejere ved maj- og novembertællingeme i 1955, 1956 og Daglejere med pengeløn alene Daglejere på gårdens kost Øerne Vinter Forår Sommer Høst Efterår Vinter Forår Sommer Høst Efterår år » » år og derover Jylland år » » år og derover Hele landet år, » » år og derover

130 II 134 Tabel 3. Gennemsnitlig pengeløn for halv- og helårslønnede Average cash wages of cattle foremen, 21 years and over, farm foremen, and Øerne the islands Halvårsfæstemål hired for 6 months ^U ^^U gnsntl.i) average Fodermestre eattleforemen Forkarle farm foremen 16 år og derunder 16 years and under Karle farm-hands åj years 21 år og derover 21 years and over I alt total Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr Halvårsfæstemål hired for 6 months ^In ^'^U'. 19"/35 19*^/89 gnsntl.i) average Helårsfæstemål hired for a year IS'^Vas 19*^/89 gnsntl.i) average ) Ifølge Landøkonomisk Driftsbareau. Vu "Ao:

131 135 II fodermestre på 21 år og derover, forkarle og karle med kost og logi. farm-hands, Mred for six months or a year, receiving board and lodging on the farm Jylland Jutland Hele landet Denmark Fodermestre cattleforemen 16 år og derunder 16 years and under Karle farm-hands år years 21 &r og derover 21 years and over I alt total Forkarle farm /cremen Fodermestre cattleforemen Forkarle farm foremen 16 år og derunder 16 years and under Karle farm-hands år years 21 år og derover 21 years and over lait total Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr

132 II 136 Tabel 4. Indeks for pengeløn for halv- og helårslønnede fodermestre på Indices of eash wages of eattle-foremen, 21 years and over, farmforemen, and farm-hands Øerne the istands j Fodermestre cattleforemen Forkarle farm foremen 16 år og derunder 16 years and under Karle farm-hands år years 21 år Og derover 21 years and over I alt total Halvårsfæstemål Ur ed for 6 months 31/10: (1966 = 100) gnsntl. average Vs Halvårsfæstemål hired for 6 months ^fu 80/,: ( = 100) 19"/85 IS'Vss gnsntl. average Helårsfæstemål hired for a year Vii 'Vio^ ( = 100) 19»Vs5 19"/89 gnsntl. average

133 137 II 21 år og derover, forkarle og karle med kost og logi eller 1956= 100. hired for 6 months or a year, receiving board and lodging on tke farm Jylland Jufland Hele landet Denmark Fodermestre cattleforemen 16 år og derunder 16 years and under Karle farm-hands år years 21 år og derover 21 years and over lait UAal Forkarle farm foremen Fodermestre cattleforemen Forkarle farm foremen 16 år og derunder 16 years and under Karle farm-hands år years 21 år og derover 21 years and over lait total »

134 II 138 Tabel 5. Gennemsnitlig pengeløn for halv- og helårslønnede Average cash wages of farm girls hired for six months or Pengelønnens Cash Øerne the islam s Jylland Jutland Halvårsfæstemål hired for 6 months gnsntl. average år og 18 år og 17 år og 18 år og der der der derunder over lait under over lait 17 years IS years total 17 years 18 years total and and and and under over under over Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr Halvårsfæstemål hired for 6 months 19«V36 19'Vs9 gnsntl. average Helårsfæstemål hired for a year 19^V35 19''V89 gnsntl. average Vu

135 piger med kost og logi og de tilsvarende indeks. a year with board and lodging on the farm - and indices 139 II størrelse payment Indeks ( euer 1966 Indices 100) Hele landet Øerne Jylland Hele landet Denmark the istands Jutland Denmark 17 år og 18 år og 17 år og 18 år og 17 år og 18 år og 17 år og 18 år og der der der der der der der derunder over lait under over lait under over lait under over lait 17 years 18 years total 17 years 18 years total 17 years 18 years total 17 years 18 years total and under and over and under and over and under and over and under and over Kr. Kr. Kr "eb " ' " " "6*

136 II 140 Tabel 6. Gemiemsnitlig daglig pengeløn for Average daily cash wages of Pengelønnens størrelse Cash p ayment Daglejere alene med pengeløn day-labourers receiving ont y cash p lyment Daglejere day-labourers Vinter winier: år lait år år åx 0. dero. au ages år år Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr gnsntl.^) average 4, ,50 14,22 14,19 11,16 13,67 11,10 12, ,94 15,59 16,65 13,10 15,25 12,46 13, ,81 15,66 16,12 12,80 16,00 12,56 14, ,21 16,28 16,85 13,38 15,64 12,82 13, ,06 16,58 16,69 13,52 16,21 13,12 14, ,44 18,03 18,07 14,81 17,60 14,67 15, ,47 20,29 19,84 16,93 19,61 16,76 17, ,28 21,37 21,33 18,77 20,93 17,78 19, ,27 21,93 21,71 18,80 21,39 18,96 20, ,47 22,81 23,06 19,15 22,34 20,18 21, ,04 23,43 23,97 20,82 23,31 19,63 22, ,99 26,67 26,38 19,64 25,53 20,76 23,66 Forår spring: gnsntl.^) average ,08 16,90 15,69 11,84 15,28 13,15 14, ,49 16,65 16,57 13,38 16,24 14,77 16, ,56 17,23 16,94 13,08 16,58 14,96 15, ,52 17,38 17,10 13,88 16,78 14,45 15, ,06 18,03 17,95 14,51 17,50 14,84 16, ,49 19,48 19,60 16,28 19,07 16,50 17, ,91 21,80 21,28 18,04 21,07 18,08 19, ,68 21,84 22,47 17,91 21,65 19,16 20, ,39 23,12 23,34 19,61 22,75 19,92 22, ,28 23,93 23,72 20,07 23,35 21,07 22, ,12 26,31 25,60 20,50 24,77 22,28 23, ,72 27,33 27,31 21,68 26,41 21,58 24,61 Sommer summer'. 6, ,43 17,16 16,46 12,96 16,18 14,57 15, ,20 17,25 16,26 13,51 16,17 16,32 15, ,54 17,68 17,30 13,79 16,95 14,85 15, ,02 18,33 17,77 13,96 17,32 16,11 16, ,21 19,32 18,92 15,10 18,43 14,86 16, ,47 20,96 20,60 16,71 20,15 17,64 18, ,21 23,02 22,62 17,89 22,03 18,25 20, ,89 23,62 23,18 19,26 22,62 19,55 21, ,50 24,84 23,84 20,86 23,69 21,49 21, ,67 25,56 25,43 21,00 24,77 21,85 23, ,59 27,60 26,98 22,78 26,54 21,72 23, ,20 28,46 28,42 23,13 27,56 21,77 24,67 ^) Efter Det landøkonomiske Driftsbureau. Source: Institute of Farm Management and Agrieuttural Econom

137 mandlige løse daglejere og de tilsvarende indeks, male day-ldbourers and indices 141 II Indeks ( el. 1956=100) Indices på gårdens kost Daglejere alene med pengeløn Daglejere på gårdens kost reeeiving board on the farm day-labourers reeeiving oruy cash payment (he farm år lait år lait år lait år 0. dero. all ages år år år 0. dero. au ages år år år 0. dero. 022 ages Kr. Kr. Kr. 3, ,20 8,74 11,66 '54 éi "59 '54 69 '57 '56 "58 " ,62 9,13 12, ,28 9,84 12, ,85 11,01 13, ,37 10,70 13, ,61 11,77 15, ,40 12,85 16, ,75 14,50 18, ,69 15,87 19, ,34 17,20 20, ,99 16,90 20, ,79 17,21 21, ,58 9,25 13, éi '68 éé '59 'é2 "68 *54 '69 14,52 10,17 14, ,53 10,32 14, ,98 11,41 14, ,61 11,50 15, ,45 12,02 16, ,71 13,42 18, ,55 14,56 19, ,42 15,32 20, ,37 17,05 21, ,22 17,26 22, ,11 16,89 22, , ,90 9,39 13,62 '62 62 "éi '57 61 é? *é4 '59 ' ,69 10,33 14, ,53 11,14 14, ,62 10,68 14, ,83 10,84 14, ,12 12,64 16, ,18 13,45 18, ,07 14,33 19, ,56 14,60 20, ,05 16,85 21, ,64 16,59 22, ,33 17,96 22,

138 II 142 Tabel 6 (fortsat). Gennemsnitlig daglig pengeløn for Average daily cash wages of Pengelønnens størrelse Cash payment Daglejere alene med pengeløn day-ldbourers receiving otdy cash payment Daglejere day-lahowrers år år år 60 år 0. dero. lait all ages år år Høst harvest time: Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr gnsntl.^) average 6, ,62 18,17 17,52 14,69 17,24 16,33 16, ,76 18,38 17,82 16,32 17,55 16,32 16, ,30 18,83 18,76 16,87 18,25 16,52 17, ,29 19,04 18,99 15,94 18,42 16,53 17, ,90 19,80 19,78 17,17 19,26 16,17 18, ,49 21,79 21,85 18,54 21,24 18,31 19, ,25 24,23 24,19 19,35 23,29 19,84 22, ,63 24,80 24,69 21,32 24,05 20,81 22, ,62 26,91 26,53 21,47 24,78 22,76 24, ,20 26,74 26,44 22,59 26,76 23,29 26, ,92 29,32 28,95 24,90 28,28 23,94 26, ,57 30,03 30,61 26,48 29,30 23,59 26,63 Efterår autumn: gnsntl. average ,16 16,38 16,18 14,03 15,94 13,47 14, ,97 16,94 16,53 14,19 16,27 13,44 15, ,82 17,69 17,40 14,75 17,06 14,04 15, ,88 17,65 17,46 14,86 17,10 13,98 15, ,97 18,72 18,60 15,54 18,15 16,19 16, ,24 21,15 21,02 17,01 20,42 16,44 18, ,34 22,30 22,36 19,03 21,77 17,59 20, ,34 23,13 22,98 19,10 22,32 19,29 20, ,79 24,31 24,18 19,96 23,49 20,60 21, ,17 25,16 26,23 20,69 24,37 20,61 22, ,67 27,40 27,47 23,61 26,73 20,94 24, ,26 27,82 27,71 22,97 26,84 20,88 24,56 Hele året the whole year (Vii-'Vio) gnsntl. average ,95 16,65 16,32 13,47 16,00 13,56 14, ,42 17,15 16,72 14,21 16,48 14,48 15, ,07 17,63 17,42 14,52 17,05 14,44 15, ,00 17,93 17,72 14,76 17,30 14,40 16, ,88 18,73 18,69 15,67 18,21 14,91 16, ,98 20,57 20,59 17,16 20,05 16,74 18, ,73 22,61 22,48 18,55 21,90 18,14 20, ,96 23,22 23,24 19,73 22,62 19,36 21, ,92 24,32 24,06 20,53 23,55 20,76 22, ,85 25,14 26,15 21,19 24,47 21,40 23, ,89 27,06 27,08 23,23 26,43 21,78 24, ,21 28,30 28,48 23,39 27,49 21,73 24,94 ) Efter Det landøkonomiske Driftsbureau. Source: InstUute of Farm Management and AgricvUural Economi

139 143 II mandlige løse daglejere og de tilsvarende indeks. male day-labourers and indices Indeks ( el. 1966= Indices 100) på gårdens kost reeeiving board on the farm Daglejere alene med pengeløn day-labourers reeeiving ordy cash payment Di^ejere på gårdens kost day-lahourers reeeiving board on the farm år lait år lait år lait år 0. dero. total år år år o.dero. total år år år 0. dero. total Kr. Kr. Kr. 6, ,57 11,12 14,76 '63 '62 'éi '59 61 *é4 'éi '59 ' ,01 12,15 15, ,01 12,65 15, ,37 12,08 15, ,48 12,76 16, ,82 14,90 18, ,35 16,29 20, ,08 16,75 20, ,36 17,04 22, ,12 18,83 23, ,35 19,27 24, ,74 18,88 24, ,94 9,52 13,28 '63 'éo '69 '59 'éo 'é4 '59 '59 'si '59 14,05 10,94 13, ,34 10,99 14, ,70 10,72 14, ,92 11,26 16, ,80 13,28 16, ,66 14,38 18, ,47 14,35 19, ,12 14,84 20, ,12 16,84 21, ,75 18,59 22, ,92 17,89 22, ,04 9,90 13,49 '62 '62 'éo '68 'éi 'é2 éi '59 '65 '59 14,73 10,90 14, ,71 11,34 14, ,07 11,31 14, ,03 11,66 16, ,55 13,34 16, ,51 14,53 18, ,40 16,21 19, ,65 16,75 20, ,59 17,59 21, ,92 18,06 22, ,99 17,87 22,

140 II 144 Tabel 7. Andre funktionær- Other groups of employees Absolutte wages Fodermestre på 26 år og derover med egen husstand average wages of catoe-foremen, 26 years of age and over, receiving ordy cash payment Bestyrere på 21 år og derover med kost og logi average wa^es of farm managers, 21 years of age and over, receiving board and lodging Forvaltere på 21 år og derover med kost og logi average wages of farm-bauiffs, 21 years of age and over, receiving board and lodging Vinter winter (^/u ""/j): Kr, pr. halvår Kr. pr. halvår Kr. pr. halvår Sommer summer Q-/^ '^/lo) Hele året the whole year (^/u "^/w): Kr. pr. helår Kr. pr. helår Kr. pr. helår ^ *

141 145 II og medhjselpergrupper and assistants lønbeløb Indeks ( eller 1956=100) indices Traktorførere med egen husstand average wages of traetor drivers reeeiving only cash payment Fodermestre på 26 år og derover med egen husstand Bestyrere på 21 år og dctover med kost og logi Forvaltere på 21 år og derover med kost og logi Traktorførere med egen husstand Kr. pr. dag kr. per day 13,40 14,35 14,65 15,53 17,43 18,26 19,75 20,62 22,10 24,94 26, ,65 14,86 15,93 17,57 19,29 20,25 20,12 21,34 23,47 25, statistiske Meddelelser. 4. række

142 X. Landbrugets produktionsværdi og faktorindkomst. X. Yalue of agricuuural prodmtion and factor income of agriculture I følgende tabel er anført den af Departementet foretagne beregning af det samlede landbrugs produktionsværdi og faktorindkomst. Med hensyn til betydningen af de i tabellerne anvendte begreber henvises til de foregående års landbrugsstatistiske hæfter, herunder navnug»landbrugsstatistik 1949«, Statistiske meddelelser, 4. række, 141. bind, 1. hæfte, side 182 ff. 10*

143 II 148 Vdliie of agricultural Tabel 1. Landbrugets produktions- produc gnsntl. gnsntl. Løbenr Landbrugsproduktionens værdi value of agricultural produktion: Salg og forbrug i egen husholdning af planteprodukter sale and consumption of crops in farmers^ households: Korn cereals Kartofler potatoes Sukkerroer og saftroer sugar heets Frø, industriafgrøder o. lign. seeds, crops for industrial purposes, etc Tilsammen planteprodukter total crop production... Produktion af husdyrprodukter output of livestock produets: Mælk og mælkeprodukter milk and milk produets Levende og slagtet kvæg live and slaughtered cattle Levende og slagtede svin live and slaughtered pigs Æg eggs Kød af fjerkræ poultry meat Levende og slagtede heste live and slaughtered horses Andre husdyrprodukter ofher livestock produets Tilsammen husdyrprodukter total livestock produets... Produktion i alt ekskl. besætnings- og lagerforskydninger total production excluding changes in livestock and inventories Besætnings- og lagerforskydninger changes in livestock and inventory Produktionsværdi i alt total value of production Værdien af indkøbte rå- og hjælpestoffer, importeret eller indkøbt fra andre erhverv value of raw and aux. materials imported or produced ly other industries: Korn, oliekager o. lign. samt frø cereals, oil-cakes etc. and seeds Handelsgødning fertilizers Andre rå- og hjælpestoffer til det egtl. landbrug other materials and stuffs used in agriculture Rå- og hjælpestoffer til mejerier og slagterier materials and stuffs used in dairies and slaughter houses Rå- og hjælpestoffer i alt total materials and stuffs.. Landbrugets bruttofaktorindkomst gross factor income of ure. Vedligeholdelsesudgifter og afskrivning maintenance and depreciation Landbrugets nettofaktorindkomst net factor income of agriculture Heraf medgået til ("i det egentlige landbrug tn agricuuure o/"miir^s*/oj' «Je r og slagterier in dairies and slaughter wages and sali alt total. houses *) Efter fradrag for visse tjenesteydelser fra andre erhverv, i 1957 ca. 136 mill. kr., udgør landbrugets

144 vserdi og faktorindkomst. Alill. kr. tion and factor income of agricuuure gnsntl Løbe- nr ^ ^ ) bidrag til den samlede bruttofaktorindkomst miu. kr.

145 XL Landbrugets XI. Farmers' Den efterfølgende tabel viser resultaterne af de af Departementet foretagne årlige beregninger vedrørende landbrugets formue og gæld. For året 1954 er beregningerne baseret på den i juni s. å. foretagne stikprøveundersøgelse angående landbrugets formue- og kreditforhold, hvorom henvises til den af kommissionen vedrørende landbrugets kreditforhold i 1956 udgivne betænkning (nr. 153,1956). For de øvrige Tabel 1. Beregning af landbrugets aktiver Estimates of agricuuural assets Løbe nr. gnsntl Landbrugskapitalens handelsværdi commercial value of Aktiver i alt total assets Prioritetsgæld mortgage débt: 4 Kreditforeninger Ist mortgage credit associations Hypotekforeninger 2nd mortgage credit associations Staten [ Jord- og byggelån land and luilding hans the Govern-1 Andre statslån other Government hans ment [ TUs&mmen subtotal I alt total Løs (ikke tinglyst) gæld deht not registered Gæld i alt total deht Prioritetsgældsprocent^) per cent of mortgage delt D.v.s. prioritetsgæld i pet. af landbrugskapitalens handelsværdi i. e. mortgage debt in per cent of com- ') gæld i alt i pet. af aktiver i alt. i. e. total debt in per cent of total assets.

146 formue og gæld. assets and liahilities år er beregningerne foretaget på grundlag af statistikken over ejendomspriser, penge- og kreditinstitutternes samt statens regnskaber og Det landøkonomiske Driftsbureaus undersøgelser angående de regnskabsførende brugs formue- og gældsforhold. Vedrørende beregningsmetoderne henvises iøvrigt til hæftet»landbrugsstatistik 1945«, Statistiske meddelelser 4. række, 127. bind, 3. hæfte. og gæld Mill. kr. and delt Løbenr merdal value of agrieuuural eapual.

147 XIL Landbrugets organisationer og andelsselskaber. XII. AgricuUural associations and co-operative sodeties De efterfølgende oversigter over landbrugets vigtigste organisationer er udarbejdet på grundlag af Landøkonomisk Årbog, som udgives af Det kgl. danske Landhusholdningsselskab, samt den af Andelsudvalget udarbejdede statistik, der offentliggøres i Andelsbladet. Mere detaillerede oplysninger end de her anførte må søges i den nævnte litteratur.

148 II 154 Tabel 1. Kontrolforeninger og vigtige husdyravlsforeninger. Milk-reeording soe. and important livestock breeding sodeties Kvægavlsf oreninger^), cattle hreeding sodeties Antal foreninger number of sodeties Antal medlemmer members Antal tyre buus stkr. Antal køer cows: i alt total» pr. tyr per bull» Kontrolforeninger milk recording soc. Antal foreninger number of sodeties Antal medlemmer members Antal køer cows: i alt total stkr af samlet malkekobest.*), pet. as per cent of total stock of milk cows Gedeavlsforeninger goat breeding sodeties: Antal foreninger number of sodeties Antal medlemmer members Danmarks Fjerkræavlerforening poultry brceders' Antal medlemmer members Danmarks Kaninavlerforening rabbit breeders' Antal lokalafdelinger number of branches Antal medlemmer members Danmarks Biavlerforening beékeepers' association: Antal lokalforeninger number of branches, Antal medlemmer members Dansk Pelsdyravlerforening fur-farmers^ association: Antal lokalforeninger number of branches Antal medlemmer members assodations: assodations: , , , ) Tallene omfatter kun kvægavlsforeninger, som anvender kunstig sædoverføring. Antallet af foreninger, som ikke anvender kunstig sædoverføring, var endnu ved udgangen af 1955 ca. 40, men er siden (indtil udgangen af 1957) faldet til 5 med ialt 80 medlemmer og 6 tyre. *) Det samlede antal malkekøer i Danmark (køer og kvier, som har kælvet) udgjorde ved julitællingerne 1955, 1956 og 1957 henholdsvis , og stkr. Antallet af køer, som tilhører medlemmer af kvægavlsforeninger overstiger således nu den totale danske malkekobestand, idet der i besætningstallene for kvægavlsforeningeme tillige indgår en del kvier, som ikke har kælvet. Tabel 2. Andelsmejerierne. Go-operative dairies Antal andelsmejerier number of co-operative dairies: i pet. af samtl. mejerier as per cent of all dairies Antal andelshavere number of profit-sharing members: Mælkemængde indvejet på andelsmejerierne quantity of milk received by the co-operative dairies: tons tons

149 155 II Tabel 3. Smøreksportforeningerae. Co-operative lutter export sodeties ,8 90,0 96,9 Andel af den samlede smøreksport share of total lutterexports pet. 65,5 67,3 68,3 Tabel 4. Andels-kreatursalget. Co-operative cattle marketing Kreatureksportforeningeme co-operative cattle export Antal foreninger numler of sodeties sodeties: Antal solgte store kreaturer numler of heads of cattle sold. stkr. Andel af samlet kreatureksport share of total cattle export. pet. Danske Landbrugeres Kreatursalgsf. Danish Farmers' for the Sale of Cattle: Society Antal medlemmer memlers Antal solgte store kreaturer numler of heads of cattle sold stkr. Andel af samlet kreatureksport share of total cattle exports pet. Samlet andelsomsætmng^) total co-operative turnover: Antal solgte store kreaturer numler of heads of cattle sold stkr. Andel af samlet kreatureksport share of toial cattle exports pet , , , , , , , , Heri ikke medregnet kreaturer, der slagtes på andelssvineslagterier, som ikke er tilknyttet Danske Landbmgeres Kreatnrsalgsforening. Tages disse i betragtning, kan den samlede andelsomsætning anslås til pot. af hele kreatursalget. Tabel 5. Andels-svineslagterieme. Co-operative lacon factories 39, Antal andels-svineslagterier numler of co-operative lacon factories Antal andelshavere numler of profit-s} laring memlers: i alt total pr. slagteri per lacon factory Antal modtagne svin numler of pigs received: 1000 stkr i pet. af samtl. slagtninger på ekspor tslagterierne as per cent 0/ total numler of pigs slaughtered in all lacon factories... 89, ,1

150 II 156 Tabel 6. Andelsindkøbsforeninger. Co-operative purchasing sodeties Andels-f o derstof foreningerne^) sodeties for the purchase of co-operative feedingstuffs. Antal selskaber numher of sodeties Antal lokalforeninger numher of branches Antal medlemmer members Antal indtegnede køer numher of eows Omsætning af foderstoffer sales of feedingstuffs tons Dansk Andels Gødningsforretning. Danish Co-operative Fertilizer association. Antal lokalforeninger number of local sodeties Omsætning sales tons , , ,2 1) Oplysningeme vedrører perioderne 1. juii-30. juni 19"/«, 19"/s6 og 19'"/«T. Tabel 7. Andelssalgsforeninger. Co-operative marketing sodeties Andels-ægsalget. Co-operative egg sales Dansk andels-ægeksport Danish Co-operat. Egg-Exp. Association: Antal kredse branches Antal medlemmer members Modtaget æg eggs recdved mill. kg , , ,3 Deraf udført of which exported»» 34,5 36,4 36,8 Andelssvineslagterier co-operative bacon factories: Modtaget æg eggs recdved mill. kg 7,2 7,1 7,0 Deraf udført of which exported»» 4,7 4,6 4,6 Andels-FJ erkræslagterieme. Co-operative poultry-dressing stations. Antal slagterier number of dressing stations Antal medlemmer members Antal behandlede dyr number of poultry dressed stkr Danske Landboforeningers Frøforsyning^). Danish Farmers' Cooperative Seed-Supply Association. Antal medlemmer members Behandlet råvare raw material treated tons 11,5») Oplysningerne vedrører perioderne 1. juli-30. juni 19"/,«, 19"/,8 og 19"/ , ,5

151 157 II XIII. Salg af landbrugsejendomme. XIII. Sales of farm holdings Nærværende afsnit indeholder hovedresultaterne af statistikken vedrørende omsætning af landbrugsejendomme. Tabel 1. Omsætning af bebyggede og ubebyggede landbrugsejendomme i landkommunerne. Sales of farm holdings idth and toithout luildings. Rural districts Bebyggede ejendomme with huildings: Antal salg number of sales Tdr. hrtk.i) tdr. hartkorn Samlet købesum total price paid Antal salg number oi sales Tdr. hrtk.i) tdr. hartkorn Samlet købesum total price paid Salg i almindelig fri handel free 1000 kr kr. market sales Salg af statshusmandsbrug sales Familiesalg sales within Tvangssalg compulsory sales Magelæg og andre salg exchange Tilsammen total Ubebyggede ejendomme unthout luildings: Salg i almindelig fri handel free market sales Salg af statshusmandsbrug sales Familiesalg sales within Tvangssalg compulsory sales Magelæg og andre salg exchange and other sales Tilsammen total Beb. og ubeb. ejendomme i alt ioith and vnthout huildings *J Danish standard of land valtiation, based on the normal yield of the sou.

152 II 158 Tabel 2. Salg i almindelig fri handel af bebyggede landbrugsejendonmie i landkommimeme. Free-market sales of farm holdings unth buildings. Rural districts im 1957 Antal Tdr. Samlet Antal Tdr. Samlet salg hrtk. købesum salg hrtk. købesum 1000 kr kr. Gårde 12 tdr. hrtk. og derover Gårde 8 12 tdr. hrtk » 4 8 tdr. hrtk » 2 4 tdr. hrtk » 1 2 tdr. hrtk » 1 12 tdr. hrtk Huse V«1 hrtk. swiazz Tils. landbrugsejend. m. V«td. hrtk. og derover farm holdings V4 td. hartkorn and over Huse under V4 td. hrtk. smallholdings, less than Y4 td. hart Tabel 3. Købesum pr. td. hrtk. for landbrugsejendomme, solgt i ahnindelig fri handel. Price paid per td. hartkorn for free-market sales of farm holdings with buildings Jord og Samlet Jord og Samlet byg Løsøre købe byg Løsøre købeninger sum ninger sum kr. kr. kr. kr. kr. 1 kr. Gårde 12 tdr. hrtk. og derover Gårde 8 12 tdr. hrtk » 4 8 tdr. hrtk » 2 4 tdr. hrtk » 1 2 tdr. hrtk » 1 12 tdr. hrtk Gårde i alt 1 td. hrtk. og derover Huse V4 1 td. hrtk

153 159 II Tabel 4. Indeks for købesummen pr. td. hrtk. for bebyggede landbrugsejendomme, solgt i fri handel. Index of price paid per td. hartkorn of farm holdings with luildings 1956 = Huse V* 1 td. hrtk. small-holdings Samlet købesum total price paid Gårde 1 12 tdr. hrtk. farms: Samlet købesum total price paid Tabel 5. Overdragelse ved familiesalg af bebyggede landbrugsejendomme i landkommimeme. Sales wifhin families of farm holdings with Rural districts luildings For translation of the headings see table 2, page Antal Tdr. Samlet Antal Tdr. Samlet salg hrtk. købesum salg hrtk. købesum 1000 kr kr. Gårde 12 tdr. hrtk. og derover » 8 12 tdr. hrtk » 4 8»» » 2 4»» » 1 2»» » 1 12»» Huse V4 1 td. hrtk Tiis. landbrugsejend. m. V4 td«

154 II 160 Tabel 6. Købesum pr. td. hrtk. for bebyggede landbrugsejendomme, overdraget ved familiesalg. Price per id. hartkorn paid for farm holdings with buildings sold mthin families For translation of the headings see table 4. Jord og bygninger Løsøre Samlet købesum Jord og bygninger Løsøre Samlet købesum kr. kr. kr. kr. kl. kr. Gårde 12 tdr. hrtk. og derover » 8 12 tdr. hrtk )> 4 8»» » 2 4»» » 1 2»» » 1 12»» Gårde i alt 1 td. hrtk. og derover Huse V* 1 td. hrtk

155 statistiske Meddelelser. 4. række n

156 B. Gartneri, erhvervsfrugtavl m. v. B. Horticulture Der er med nogle års mellemrum afholdt specielle tællinger vedrørende gartneri, erhvervsmæssigt havebrug og frugtavl, hvorved der er tilvejebragt omfattende oplysninger om erhvervets arealanvendelse, frugttræbestand, arbejdskraft m. v. Den sidst afholdte tælling fandt sted 15. juni 1955 og er offentliggjort i Statistiske Meddelelser 4. række, 169. bind, 1. hæfte. Foruden ovennævnte tællinger afholdes der hvert år tællinger vedrørende frugthøsten og arbejdslønnen i erhvervet, hvortil kommer, at der gennem de årlige landbrugstællinger for den del af erhvervet, som har tilknytning til landbruget, indhentes specificerede oplysninger om det erhvervsmæssigt dyrkede areal med grønsager på friland. Resultatet af disse tællinger er meddelt i de følgende tabeller. Med udgangspunkt i ovennævnte arealtal har man endvidere på grundlag af oplysninger om det gennemsnitlige udbytte pr. ha, meddelt af Almindelig dansk Gartnerforening, beregnet grønsagshøsten på landbrugsejendommenes frilandsarealer. Tallene må betragtes som skønsmæssige og giver kun udtryk for størrelsesordner og tendenser i udviklingen. Opgørelserne over frugthøstens størrelse vedrører frugtplantager med mindst 100 frugttræer og for bærhøstens vedkommende tillige bærhaver med mindst 50 stikkelsbær-, ribs- eller solbærbuske. Der indhentes endvidere gennem frugtavlskonsulenter og andre sagkyndige oplysninger om høstudbyttet i mindre haver, men som følge af disse oplysningers forholdsvis ringe antal har det kun været muligt at foretage en forsvarlig beregning af disse havers æblehøst.

157 163 II Til belysning af de priser, som erhvervet opnår for sine produkter, anføres en tabel over gennemsnitspriser for de samlede tilførsler af en række produkter til Odense Salgsforening, landets største. Priserne, der gælder ab salgsforening, kan anses for repræsentative for provinsens salgsforeninger. Prisbevægelsen for erhvervets produkter er angivet i et indeks, som bygger på priserne fra Odense og Århus salgsforeninger samt fra Københavns Grønttorv. Ved indeksberegningen er der tillagt de enkelte produkter vægt i overensstemmelse med den andel, deres værdi udgjorde af de samlede tilførslers værdi i basisåret. Opgørelsen over gennemsnitslønnen er delt op i geografiske områder, i overensstemmelse med lønoverenskomsternes områdeinddeling. Til belysning af udviklingen i priserne på erhvervets omkostningselementer er beregnet et indeks for lønninger og priser på driftsmidler. Ved beregningen af det samlede indeks er de enkelte omkostningselementer tillagt vægt i overensstemmelse med den andel i de samlede omkostninger, som de ifølge regnskabsmaterialet fra Gartneriøkonomisk Driftsbureau udgjorde i basisåret. Beregningen af værdien af erhvervets vigtigste varer er sket på grundlag af de i de foregående tabeller meddelte oplysninger om mængder og priser, idet der dog er taget hensyn til det relativt høje prisniveau i København. På grundlag af oplysninger i»årbog for Gartneri«er der foretaget en opgørelse over tilførslerne til ILøbenhavns Grønttorv og De danske Andels-Salgsforeuinger for Gartneri og Frugtavl. Endelig er der på grundlag af oplysninger fra handelsstatistikken foretaget en opgørelse over værdien af eksporten af frugt og gartneriprodukter. 11=*

158 II 164 Tabel 1. Arealer med grønsager på Øerne undtagen Fyn the islands excl. Funen Fyn Funen Grønsager på friland i alt outdoor vegetables, total Heraf grønsager på friland, der dyrkes overvejende med salg for øje of which outdoor vegetables, grown chiefly for sale: Etårige urter annual vegetables: Tidlig hvidkål og spidskål early and spring cabbage Vinterhvidkål mnter cabbage... Rødkål red cabbage Blomkål caulifiower Rosenkål Brussels sprouts Grønkål kale Knoldselleri turnip-rooted celery Rødbeder beet-roots Porrer leeks Spisegulerødder carrots Peberrod horse-radish Spiseløg oniows Spinat spinach j" til forbrug som friske, green for market and < eanning P^"^ til tørr. (gule ærter) harvested dry Bønner beans Tomater tomatoes Agurker og asier cucumbers Andre grønsager other vegetables Tilsammen Flerårige urter perennials: Jordbær strawberries Rabarber rhubarbs Asparges asparagus Tilsammen total.. total.. Etårige og flerårige urter i alt annual and perennial vegetables total ") ) På ejendomme med 0,55 ha landbrugsareal og derover. Disse ejendommes areal med grønsager på ") Ærter tu tørring optæues fra 1957 under bælgsæd til modenhed, se side 20.

159 165 II friland^), ha. Areas with outdoor vegetables. Hectares^ Jylland Jutland Hele landet Denmark ') ') ^) fruand udgjorde i »/o af det samlede areal med grønsager på fruand.

160 II 166 Tabel 2. Erhvervsavlen af grønsager og frugt tons. Produdion for sale of vegetables and fruit Grønsager^) vegetables: Tidlig hvidkål og spidskål early and spring cahbage Vinterhvidkål iointer cabbage Rødkål red cabbage Blomkål cauliflower Rosenkål Brussels sprouts Grønkål kate Knoldselleri turnip-rooted celery Rødbeder beet-roots Porrer leeks Spisegulerødder carrots Peberrod horse-radish Spiseløg onions Spinat spinach til forbrug som friske green for Ærter peas market and canning til tørr. (gule ærter) harvested Bønner beans Tomater tomatoes... Agurker cucumbers.. Jordbær strawberries Rabarber rhubarbs.. 3S asparagus. Frugt') fruits: Æbler apples Pærer pears Blommer plums Kirsebær cherries Ribs redcurrants Solbær blackcurrants Stikkelsbær gooseberries Hindbær raspberries 3,5 2,7 3,2 4,0 3,6 24,0 18,7 21,7 27,0 24,4 13,0 10,6 17,1 14,2 13,7 4,7 4,2 5,0 5,2 5,7 1,3 1,3 1,4 1,3 1,6 1,8 1,9 2,0 2,3 1,6 6,6 5,5 4,1 6,2 6,6 6,9 2,4 7,7 7,0 5,5 7,6 5,1 4,4 7,2 7,4 10,6 8,4 17,9 19,9 19,6 0,3 0,4 0,4 0,4 0,4 11,6 7,5 4,9 11,2 9,4 0,4 0,4 0,6 0,4 0,5 6,0 7,2 4,2 6,8 6,4 3,2 3,6 1,1 3,4 ') 0,5 0,2 0,5 0,4 0,4 0,4 0,0 0,5 0,3 0,3 6,6 0,9 6,2 2,0 3,4 3,3 4,1 4,0 3,3 4,9 5,0 3,3 2,8 2,8 3,2 5,1 2,6 4,2 5,1 91,3 122,3 79,9 87,8 106,4 5,3 7,7 4,3 5,8 5,3 2,9 4,1 2,1 3,3 3,1 0,6 1,6 0,8 1,7 1,4 0,7 0,7 0,5 0,6 0,7 0,5 0,5 0,7 0,9 0,8 0,7 0,6 0,3 0,4 0,3 0,9 0,9 0,6 0,9 0,8 1) På ejendomme med 0,55 ha landbragsareal og derover. «) Optælles fra 1957 under bælgsæd til modenhed, se side 39. ") Ifrugtplantagermed 100 frugttræer og derover samt efter 1955 tiuige i bærhaver med mindst 50 solbær-, ribs- eller stikkelsbærbuske. Æblehøsten i private haver udgjorde i 1957 ca tons mod ca tons i 1956.

161 167 II Tabel 3. Priser på grønsager, frugt og blomster, tilført Odense Salgsforening. Prices of vegeu %iles, fruit, and flowers suppued to 0. S Grønsager vegetables Agurker cucumbers Blomkål cauliflower Spidskål spring cabbage Grønkål kale Selleri celery Øre pr. stk. a piece 54,7 60,8 59,5 60,2 59,8 41,8 40,4 43,8 48,5 43,8 32,9 36,8 32,3 38,4 21,1 34,7 28,9 35,6 28,5 23,9 22,1 26,8 32,6 30,7 25,6 Øre pr. bdt. a bunch Rabarber rhubarhs... Porrer leeks 32,5 60,9 51,1 67,7 49,7 90,7 86,7 109,5 107,9 68,8 Øre pr. kg a kilo Asier cucumbers, large Asparges asparagus.. Gulerødder carrois... Hvidkål cabbage Rødkål red cabbage.. Meloner melons Løg onions Rødbeder beet-roots.. Tomater tomatoes Spinat spinach Ærter peas Jordbær strawberries. 31,1 101,7 24,2 67,5 26,7 272,2 286,6 396,8 362,1 341,7 19,9 29,6 42,5 21,8 21,0 14,6 18,1 32,2 29,9 10,3 20,4 33,8 32,5 23,8 19,7 171,9 233,1 209,1 212,5 233,2 48,0 69,3 72,8 29,3 32,0 32,5 45,4 36,1 20,2 20,4 180,8 200,0 258,6 206,6 216,8 146,2 148,8 140,7 127,7 97,9 68,5 133,0 72,6 102,4 100,2 182,5 235,5 260,9 299,0 199,5 Frugt jruits: Æbler apples: Belle de Boskoop Cox Orange Gråsten Pederstrup Industriæbler industrial apples Anden træfrugt other orchard fruit: Blommer plums Kirsebær, morelier cherries, morelloes Pærer peers Buskfrugt small fruit: Hindbær raspberries Ribs redcurrants Solbær blackcurrants Stikkelsbær gooseberries 55,3 95,0 46,5 84,1 79,7 84,2 52,2 80,6 91,8 109,4 70,9 39,2 76,5 62,1 110,5 42,8 22,8 50,4 31,4 60,9 19,8 13,1 18,9 16,1 42,5 95,5 67,2 102,5 46,7 87,3 228,6 175,8 304,5 217,4 321,4 97,1 66,8 104,4 77,9 113,0 165,3 213,8 376,8 389,4 236,4 120,5 135,1 189,3 142,5 131,9 157,0 206,5 376,0 377,9 579,4 77,6 70,9 131,3 107,2 166,4

162 II 168 Tabel 3 (fortsat). Priser på grønsager, frugt og blomster Blomster flowers: Afskårne blomster cut flowers: Chrysantemum chrysanthemum NelUker carnations Roser roses Tulipaner iulips Potteplanter potted piants: Begonia iegonia Cyclamen cyclamen Hortensia hydrangea Primula primula Øre pr. stk. o piece 20,8 32,8 27,6 28,6 34,1 27,3 28,5 26,9 29,9 33,4 23,5 27,8 26,5 26,4 29,4 26,8 36,8 26,7 31,8 29,7 149,4 151,7 126,2 143,8 157,9 187,8 196,0 198,2 190,7 204,9 269,6 223,8 231,4 267,2 301,4 71,4 79,1 67,5 86,2 72,6 Tabel 4. Indeks for gartneriets og frugtavlens priser. Indices of horticuuural prices Indeks index: (1955 = 100) Grønsager vegetdbles: Sommergrønsager summer-grown veg Vintergrønsager mnter-grown vegetaues Grønsager i alt vegetahles, total Frugt fruits: Frugt i alt fruits, total Blomster flowers: Afskårne blomster cut flowers Blomster i alt flowers, total

163 169 II Tabel 5. Arbejdslønnen i gartneri og frugtavl. Wages in horticulture Månedslønnede med kost og logi monthly paid workers receiving ioard and lodging: MpdhiVlnPTfi ( København!) Copenhagen Ugelønnede uden kost og logi weekly paid workers receiving neither board nor lodging: MpdhijpltiPrP f København!) Copenhagen Arbejdsmænd[ København^) Copenhagen unskilled < Det øvrige land the rest of Idbourers [ the country Timelønnede uden kost og logi workers paid ly the hour and receiving neither board nor lodging: Medhiælnpre { København^) Copenhagen Arbejdsmændf København^) Copenhagen unskilled \ Det øvrige land the rest of Idbourers \ the country Kvindelige f København^) Copenhagen arbejdere < Det øvrige land the rest fem. workers [ of the country Kr. pr. måned per month Kr. pr. uge per week Kr. pr. time per hour 3,26 3,40 3,54 3,92 2,94 3,04 3,25 3,68 3,17 3,27 3,41 3,64 2,74 2,82 3,04 3,43 2,22 2,34 2,54 2,72 1,83 1,97 2,09 2,36 ^) Københavns amtsrådskreds. Tabel 6. Indeks for gartneriets og frugtavlens lønninger og priser på driftsmidler. Indices of wages and prices of producers'' goods, etc. in horticulture 1955 = Lønninger wages Brændsel og elektricitet fuel and electricity Gødning, kemikalier m.v. fertilizers, chemicals, etc Frø, planter og løg seeds, piants, and bulbs Vedligeholdelse maintenance Andre omkostninger other costs Omkostninger i alt total costs

164 II 170 Tabel 7. Værdien af den erhvervsmæssige produktion af de vigtigste varer i gartneri og frugtavl m.v.^). Mill. kr. Value of output of the chief horticuuural products Beregnet på grundlag af årets priser current prices: Grønsagsavl vegetahles Nemlig j på friland outdoor i. e. 1 i drivhus under glass Frugtavl fruits Blomsterproduktion flowers Tilsammen total Beregnet på grundlag af 1965-priser prices of 1955: Grønsagsavl vegetahles Nemlig j på friland outdoor i. e. \i drivhus under glass Frugtavl fruits Blomsterproduktion flowers Tilsammen total ) For så vidt angår årene er tallene for værdien af prodtiktionen, målt i løbende priser, reviderede. Anm. Tabellen giver ikke nogen udtømmende belysning af produktionsværdien i gartneri og frugtavl, idet det for en række af erhvervets mindre betydende frembringelser ikke har været muligt at skaffe holdepunkter for en statistisk undersøgelse. Det kan imidlertid anføres, at værdien af anlægsgartneriet i 1957 har kunnet anslås til ca. 22 mill. kr., værdien af planteskoleproduktionen til ca. 16 mill. kr., værdien af drivbænkproduktionen til ca. 14 mill. kr. og af havefrø ca. 4 mill. kr. Gartneriets, erhvervsfrugtavlens og planteskolernes samlede produktionsværdi må herefter i 1957 regnes at have udgjort ca. 490 mill. kr.

165 171 II Tabel 8. Værdien af tilførslen til Københavns Grønttorv^-^). Mill. kr. Value of supplies to the Copenhagen vegetable market ,5 78,0 89,8 76,1 73,0 23,8 21,5 25,3 26,8 32,1 48,2 52,6 63,9 54,7 57,3 I alt total ,5 152,1 169,0 157,6 162,4 ^) Orupperingen af produkterne svarer til den i de foregående tabeller anvendte. ') Den egentlige omsætning må regnes at være noget mindre end tilførslerne, da samme vare undertiden tilføres torvet mere end een gang. Tabel 9. Omsætningen gennem De danske Andels-Salgsforeninger for Gartneri og Frugtavl ^"2). Mill. kr. Sales through the Danish Co-operative Sales Association for Horticultural Products ,4 45,4 43,7 46,0 44,2 15,8 13,1 22,0 15,2 26,8 23,1 25,3 24,7 29,9 33,9 I alt total... 77,3 83,8 90,4 90,1 104,9 1) Se note 1 til tabel 8.,. ^, *) Antallet af tilsluttede foreninger var ved udgangen af med et samlet medlemstal på Tabel 10. Udførsel af frugt og gartneriprodukter. Mill. kr. Exports of horticultural products ,0 18,8 18,6 14,9 53,2 0,5 0,7 1,2 2,2 10,8 Frugt i alt total... 24,5 19,5 19,8 17,1 64,0 0,8 1,5 1,3 1,3 0,8 2,3 1,8 1,4 3,9 3,5 Grønsager i alt total... 3,1 3,3 2,7 5,2 4,3 0,7 1,0 1,6 2,7 4,0 Planteskoleprodukter nursery-products.. 4, ,3 8,9 11,2 Udførsel i alt total exports... 33,1 28,9 30,4 33,9 83,5

166 c. Hugsten i skove og plantager i hugståret 19^%. c. Fellmgs in forests and flantations W^^l^-j Beregningen af den samlede hugst i hugståret lo^^/gy er foretaget på grundlag af indberetningsskemaer fra samtlige skove og plantager med et bevokset areal på 50 ha og derover samt fra et repræsentativt udsnit af skove og plantager under denne arealgrænse. De i pristabelleme meddelte oplysninger om priserne på forskellige gavntræ- og brændeeffekter hviler på beregninger, der er foretaget af Dansk Skovforening. Som det vil fremgå af de til tabellerne hørende fodnoter, er der dog for en række år anført de ved Landbrugsministeriets bekendtgørelser for de pågældende år fastsatte maksimalpriser.

167 173 II Tabel 1. Hugsten i skove og plantager 19^«/47 19^^ m». Fellings in forests and plantations Direktoratet for Statsskovbruget og Klitdirektoratet the Directorate for the State Forestry and the Directorate for the Dunes Andre skove og plantager other forests and plantations Alle skove all forests Gavntræ timber 19«/«... 19* "/49. 19"/60.. l^' Ui 19"/5a 19"/63. 19«V "/55. 19^V "/57.. Brænde fuel wood 19"/ *V "/ "/BO 19» /61 19"/ "/ "/B4. 19«V55 19"/56. 19«V57. Bøg beech Eg oak Andet løvtræ other I alt total beech oak I alt total Bøg beech Eg oak broadleaved Nåletræ coni- Iferoué Andet løvtrtræ Nåle eontother broadleaved Andet løvtræ other broada Nåletræ coniierom I alt total I alt total 19"/ * * * ^751 19"/5a.. 19"/ ^ "/55. 19"/5«.. 19^

168 II 174 Tabel 2. Hugsten i skove og plantager, Fellings in forests and plantations Sjællanc Zealand Bornholm Gavntræ timher Bøg beech: Kævler, planke I, finer- sawlogs I and veneer logs» planke II sawlogs II» svelle logs for sleepers Andre kævler other logs Snitgavn Ima piled short logs *.', Gulvtræ Ilda piled short logs for floors Andre effekter other products, I alt total. Brænde f ^^^^^^^^ industriklov split hillets, etc fuelwood I ^jppel, fagot round Ima and Ilda fuelwood... [ Stænger sticks Gavntræ timher I alt total.. i alt heech total.. Eg oak: Kævler logs Snitgavn Ima piled short logs.. Hegnspæle pickets and stakes... Rafter, stænger poles and shafts Andre effekter other products... I alt total... Brænde j Brænde, industribrænde fuelwood inel. industr fuelwood \ Knippel, fagot round Ima and Ilda fuelwood I alt total... Eg i alt oak total... { Andet løvtræ other hroadleaved: Kævler logs Snitgavn Ima piled short logs Andre effekter other products { I alt total... Brænde, industribrænde fuelwood inel. industr Knippel, fagot round Ima and Ilda fuelwood Rafter, stænger poles and shafts I alt Andet løvtræ i alt other hroadleaved Nåletræ coniferous: Tømmer, bånd, spær full-length stems Snitgavn Ima piled short logs Gavntræ I Hegnspæle pickets and stakes timber j Lægter shafts Stager sticks Andre effekter other products Brænde fuelwood. I alt Nåletræ i alt coniferous total... total... total.. total ,

169 175 II fordelt på landsdele. 195V57- m^. by districts Lolland -Falster Fyn Funen Øerne the Islands Det østl. Jylland Jutland East Det nordl. Jylland Jutland North Det vestl. Jylland Jutland West Det sydl. Jylland Jutland South Jylland Jutland Hele landet Denmark <s k