Landbrugsstatistik 1963

Transkript

1 Danmarks statistik STATSTSKE MEDDELELSER 9 Landbrugsstatistik 9 herunder gartneri og skovbrug Statistics on agriculture, gardening and forestry, 9 DET STATSTSKE DEPARTEMENT Kobenhavn 9 DET STATSTSKE DEPARTEMENTS BBLOTEK DANMARK

2 Tidligere publikationer om landbrugsstatistik m. v. STATSTSKE MEDDELELSER 9:, 0, 90:, 8, 9:, 0, 9:,, 98:, 08, 9:,, 99:,, 9:, 8, 90:,, 9:,, 9:,, 9:,, 9:, 8, 9:, 0, 9:,, 9:, 0, 9:,, 98:,, 9:,, 99: 90: 9:, 0, 90: 9: 9:,, 9: 9: 98:,, 9: 9: 99:,, Vedrerende yderligere publikationer om landbrugsstatistik, herunder gartneri, skovbrug m.v., siden 9 samt vedrerende publikationer for dette tidspunkt henvises til Departementets fuldstændige publikationsliste i Statistisk Arbog 9.

3 Forord naerværende hefte meddeles resultaterne af de statistiske undersogelser, som Departementet for Aret 9 har foretaget vedrerende landbrug samt gartneri og skovbrug. Heftet er udarbejdet i Departementets landbrugskontor. Det statistiske Departement. maj 9. C. Ulrich Mortensen. Henning Normann BANCO LUNOS BOGTRYKKER A/S Udkommet i september 9

4 ndhold Contents A. Landbruget A. Agriculture. Antal landbrugsejendomme Number of farms. Landbrugsarealet Agricultural area. Hostudbyttet 9 Crop yield. Husdyrholdet Livestock. Vegetabilske salgsprodukter Vegetable products for sale Korn Grain Fro Seeds Sukkerroer Sugar beets Kartofler Potatoes. Animalske landbrugsvarer 8 Animal products Samlet oversigt 8 Summary Mmlk og mejeriprodukter i alt 8 Milk and dairy products, total Sodmmlk og flede 8 Whole milk and cream Skummetmmlk, kmrnemmlk og valle 8 Skimmilk, buttermilk and whey Smelt 89 Butter Ost 9 Cheese Æg 9 Eggs Kod og flask i alt 98 Beef, veal and pigmeat Okse og kalvekod 00 Beef and veal Svin og flask 0 Pigmeat Fjerkrmkod Poultry meat Heste, are og lammeked Horse meat, mutton and lamb \". Produktionsvmrdi og bruttofaktor Value of production and factor income indkomst 8 8. Arbejdskraft 8 Labour 9. Maskiner og motorbrmndstoffer Machinery and motor fuel 0. Arbejdslonnen i landbruget Wages in agriculture. Foderstoffer Feeding stuffs. Godningsstoffer 9 Manure and fertilizers. Grundforbedrings og landvindings Soil improvement and reclamation of land arbejder. nvesteringer i landbruget nvestments in agriculture. Landbrugets formue og gmld Farmer's assets and liabilities. Regnskabsresultater Economic results

5 B. Gartneri Ejendomme og areal 80 X Produktion of gartneriprodukter 9 Priser for gartneriprodukter 9 Produktionsværdi m.v. for gartneriprodukter 98 B. Horticulture Holdings and areas Production of horticultural products Prices of horticultural products Value etc. of horticultural products C. Hugsten i skove og plantager D. Pelsdyravl Vejledning 0 C. Forestry 09 D. Fur farming nstruction SGNATURFORKLARNG Gentagelse Nul Mindre end / af den anvendte enhed Anvendes i rubrikker, hvor der ifolge sagens natur ikke kan forekomme tal Oplysninger foreligger ikke Anfores ved forelobige eller anslhede tal» 0 s EXPLANATON OF SYMBOLS Repetition Magnitude nil Magnitude less than half the unit employed Category not applicable Data not available Provisional or estimated figures Tons are metric tons

6

7 A. Landbruget. Antal landbrugsejendomme naxvarende oversigt er vist antallet af landbrugsejendomme 9, sáledes som antallet af brug er oplyst ved sommertallingerne i navnte Ar. Det drejer sig om ejendomme med et landbrugsmassigt benyttet areal pa. 0, ha og derover. Oversigten omfatter ikke ejendomme, der hovedsageligt driver erhvervsmassigt gartneri, frugtavl eller planteskolevirksomhed. Opprawn omfatter hele tallingsmaterialet, altsa samtlige brug i landet. Det antal landbrugsejendomme, der er anfert i narvarende tabel, er det antal brug, der af de enkelte landmand og af kommunalbestyrelseme ved tallingerne er opfert som landbrugsbedrifter (bedriftsenheder). Det vil sige, at hvis to ejendomme i 9 har varet samdrevet i s$ stark en grad, at ejeren eller brugeren kun har givet tal for de samdrevne ejendomme under et, sá figurerer de samdrevne ejendomme i tabellen kun som en ejendom. tidligere ár, da samdrift ikke var tilladt i samme udstrakning som nu, blev eventuelt samdrevne brug sandsynligvis i det store og hele opfert sarskilt ved tallingerne. Det skal starkt understreges, at der med udtrykket»landbrugsejendom«ikke er forbundet et fast defineret begreb. Der forekommer mange grader af samdrift mellem to eller fiere brug. Antallet af ejere of landbrugsejendomme ligger betydeligt lavere end antallet af bedrifter, da mange ejer mere end én landbrugsejendom. Antallet af landbrugsejendomme i betydningen af»bygninger«jigger p$ den anden side betydeligt hejere end antallet of bedrifter. Selvom antallet af bedriftsenheder, sáledes som det foreligger opgjort, er behaftet med usikkerhed, viser oversigten dog klart i forhold til opgorelserne fra tidligere âr, f. eks. 90, en stark forskydning over mod ferre smâ og fiere store bedrifter. hvilken udstrakning denne forskydning har fundet sted fer 90, men blot ikke har vanes»registreret«ved t ellingerne (fordi samdrift i almindelighed ikke var tilladt) kan ikke siges. Bevagelserne i de enkelte grupper fra 90 til 9 er vist i Statistiske Efterretninger 9 nr. 9.

8 8 Tabel. Label r. Antal andbrugsejendomme 9 fordelt efter brugsstorrelse Number of farms, by size of farms 9 Landbrugsareal ha ha ha ha ha alt 0, 0, ha ha ha 8 antal ejendomme A. Herne i alt Sj,elland Kbhvns. amtsrádskr Roskilde» 8 0 Frederiksb.» Holbmk» Sore» Prmsto» Bornholm Lolland Falster Fyn Svendborg amtsradskr Odense» Assens» B. Jylland i alt Det estlige Jylland Vejle amtsrádskr Skanderb.» Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsradskr Hjerring» 9 9 Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskr Ringkebing» Ribe» 0 9 Det sydlige Jylland Haderslev amtsradskr 9 Abenrá» Sonderborg» Tender» 8 0 A B. Hele landet TRANSLATON. HEADNG, Columns : size of farm. FRONT COLUMN, A: the slands; B: Jutland; A B: Denmark.

9 9 ha 9 8 ha 0 9 ha alt 0 ha 0 ha 0 ha 00 ha 00 ha 0 ha o. derov. alt 8 Lobenr. antal ejendomme

10 0 Tabel. Antal andbrugsejendomme 9 fordelt efter brugssterrelse. (Procentfordeling of Number of farms by size of farms 9. (Table expressed in percentages) Lobel nr. Landbrugsareal 0, ha ha ha ha ha 0, ha ha A. Oerne i alt,,9,,8,8, 8,, Sjalland,,,,, 9,9 8, 8,0 Kbhvns. amtsrádskr.,,0,,,,,8, Roskilde» 0,,,8,,,, 8,8 Frederiksborg»,,,,,9 8,9,0, Holbæk» 0,9,,,, 8, 9, 8, Sore»,,,,,, 9,, 8 Presto»,,,,,, 8,8 8,0 9 Bornholm, 9,, 8,9,0,,,0 0 Lolland Falster,,9,0,, 9,9 8,0, Fyn,,,,,, 8,, Svendborg amtsrádskr.,,,9,0 8, 8,9 8,, Odense»,0,,9,,,8 8,, Assens»,,,,,,9 8,,8 pct. ha 8 B. Jylland i alt 0,,9,,, 0,,0, Det ostlige Jylland 0,,,,,,,, Vejle amtsrádskr. 0,9,,9,8,0,8,9,0 8 Skanderborg» 0,,,0,,,9,0,0 9 Arhus»,0,,,, 9,, 8,0 0 Randers» 0,,,,, 9,9,,9 Det nordlige Jylland 0,,,8,,0,0,,9 Alborg amtsrádskr 0,,,,,9 8,,,0 Hjerring» 0,,8,,,,,, Thisted» 0,,,,0,0,,9, Det vestlige Jylland 0,,,,9,,,9,9 Viborg amtsrádskr 0,,,8,, 8,,, Ringkebing» 0,,0,,,0,,,8 8 Ribe» 0,,,,8,9,,, 9 Det sydlige Jylland 0,,,,,,8,, 0 Haderslev amtsrádskr. 0,,,,,,,0,9 Abenrá» 0,,,9,8,0,,, Senderborg» 0,,,,,,,9, Tender» 0,,,,,,,, A B. Hele landet 0,,0,,,0,9,,9 TRANSLATON. HEADNG, Columns : size of farm. FRONT COLUMN, A: the slands; B: Jutland, A B: Denmark.

11 i tabel ) ha 9 Sha 0 9 ha 0 ha 0 ha 0 ha pct. 00 ha 00 ha 0 ha o. derov. alt 8 ilebeer.,,,0,, 0,9 8,8, 0,8 00,0,,,,9,, 9,, 0,8 00,0,,9, 8,,,,,9 0,9 00,0,,,0,0,,,0, 0, 00,0,9,, 8,,9, 0,9, 0, 00,0,,,8,, 0,,0 0,8 0,9 00,0,,8,0,, 8, 0,9, 0,9 00,0,9,0,8,,9,, 0, 0,9 00,0 8,,8,,9,,,9 0, 0,0 00,0 9,,,9 9,,,8 0,9,, 00,0 0,9,, 0,0,0 0,, 0,9 0, 00,0,0,, 9,8,9 0,0,0 0, 0, 00,0,,9,,, 0,9,9, 0, 00,0,,, 8,9, 9, 9,0, 0, 00,0,,,, 0, 0,,, 0, 00,0,,, 8,,, 0,, 0, 00,0,8,,9,,,8,, 0, 00,0,,9, 8, 9,,0 9,,0 0, 00,0 8,,,,8,, 8,,0 0, 00,0 9,0,0,9 8,9 8,,,,0 0, 00,0 0,,0, 9,8,, 9,,8 0, 00,0,0,,9,,,,,0 0, 00,0,,, 0, 0,,8 8,,9 0, 00,0,,,, 8,,,8, 0, 00,0,,,0 9,,,,, 0, 00,0,0,, 9,, 8, 0,, 0, 00,0,0,,, 0,0 9,,, 0, 00,0,,,,, 0,9,, 0, 00,0 8,,9,, 8,9, 0,0,8 0, 00,0 9,,, 8, 0, 9, 9,, 0, 00,0 0,,9,,8,, 0,, 0, 00,0 8,,, 9,,0,,, 0, 00,0,,,8, 9, 8,,,9 0, 00,0,8,,,8 8,0,9,, 0, 00,0

12

13 . Landbrugsarealet Ved landbrugstællingen den. juli 9 er der indhentet oplysninger fra samtlige kommuner om sterrelse og benyttelse af arealet pa landbrugsejendomme. Det =forte areal omfatter landbrugs jendommeoes samlede dyrkede areal anvendt til landbrug, gartneri, frugtavl, brak m.v., (d.v.s. al dyrket jord undtagen privat have og skov). Om delingen mellem landbrugsejendomme og gartneriejendomme se vejledningen til telling= der er aftrykt side. Se ogsi bemærkningerne om gartneriejendommenes areal side 80. Tabel i nærværende afsnit giver landbrugsejendommenes samlede dyrkede areal, som det fordeler sig pá amtsr$dskredse og brugssterrilser. Opgerelsen omfatter samtlige landbrugsejendomme i landet. De til arealet svarende ejendomme er givet side 8.

14 Ì Tabel. Arealets benyttelse p$ andbrugsejendomme 9 9 Area by type of crop on farms ha A. Kornarealer i alt Vinterhvede } V$rhvede Vinterrug V$rrug Byg Havre Blandsæd B. Arealer med ba:lgsaed til modenhedl C. Rodfrugtarealer i alt Kartofler Sukkerroer til fabrik Sukkerroer til foderbrug Fodersukkerroer 8 0 Runkelroer Kálroer Turnips Guleredder til foderbrug' D. Gras og gronfoderarealer i alt a. omdriften: Lucerne Gronfoder (undt. lucerne) Gras og klover b. Uden for omdriften: Varige, værdifulde græsarealer Lidet værdifulde græsarealer } E. Andre arealer med landbrugsafgroder i alt Fro' Hamp 0 Spindlier Cikorierodder Andre landbrugsafgreder 0 98 F. Helbrakb G. Landbrugsejendommenes areal anvendt til erhvervsmsessig avl af gartneriprodukter A G. Landbrugsejendommenes samlede dyrkede areal (undt. privat have og skov) heraf i omdriften { uden for omdriften Heraf i 9. gul kogeært. Oerne 9 ha, Jylland ha, foderært (grá ært) : 0erne 9 ha, Jylland ha. ' 9 mcl. spisegule Omfatter helbrak og halvbrak i arene 9. " For arene 9 er af landbrugselendommenes gartnenareal kun medtaget arealet med tabel.

15 ( ha A. Cereal areas, total { 8 9 Winter wheat 0 9 Spring wheat Winter rye l Spring rye Barley Oats Mixed grains B. Pulse area C. Root crop areas, total Patatoes Sugar beets for sugar production Sugar beets for feed Fodder sugar beets Mangolds Swedes 9 Turnips Carrots for feed D. Green fodder and grass areas, total a. n rotation: Lucerne Green fodder (except lucerne) Grass and clover b. Out of rotation: Permanent grassland Rough grazings E. Other crops, total Seed 0 Hemp Spinning flax Chicory Other crops F. Fallow areas G. Areas of the farms put to commercial use for growing of horticultural products A G. Areas of the farms, total (except private garden and forest) of which in rotation t out of rotation redder. ' Specifikation af froarealer pá landbrugsejendomme se Label. 9 incl. et uspecificeret areal med industriplanter. gronsager pá friland. Om specifikation af landbrugsejendommenes areal anvendt til erhvervsmmssig avl of gartneriprodukter i 9 se afsnit B,

16 Tabel. Arealets benyttelse den. juli 9 pá andbrugsejendomme. Amtsrádskredse m. v. Hectares of crops and grassland on farms July, 9 Kornarealer (Afgroder til modenhed) Lobenr. V inter hvede VArhvede Vmterrug VArrug Byg Havre Blandsad s ha A. Gerne i alt Sjælland Kebenhavns amtsrádskr Roskilde» Frederiksborg» Holbmk» Sore» Presto» Bornholm Lolland Falster Fyn Svendborg amtsrádskreds Odense» Assens» B. Jylland i alt Det ostlige,jylland Vejle amtsrâdskreds Skanderborg» Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskreds Hjerring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsradskreds Ringkebing» Ribe» Det sydlige,jylland Haderslev amtsrádskreds Abenrá» Senderborg» Tender» A B. Hele landet Se noten til tabel, side. TRANSLATON. HEADNG, Columns 8: cereal areas; : winter wheat; : spring wheat; : winter rye; : spring rye; : barley; : oats; : fodder sugar beets; : white; : coloured; : mangolds; : swedes; : turnips; 8: carrots for fodder; 9: total; 0 : green fodder and land; : rough grazings; : total, : other crops; : seed; : hemp; 8: spinning flax; 9: chicory; 0: other crops; : total, : fallow and forest); : in rotation; : out of rotation; : total.

17 Komarealer i alt ( ) Areal med ren balgsad td modenhed' Kartofler til fabrik Sukkerroer til foderbrug Rodfrugtarealer Fodersukkerroer hvide farvede Runkelroer Khlroer Turnips Labenr' ha ' mixed grain; 8: total; 9: pulse area; 0 9: root crop areas; 0: potatoes; : sugar beets; : for sugar production; : for fodder; : grass areas; 0: in rotation; 0: Lucerne, : green fodder (except lucerne); : grass and clover; : out of rotation; : permanent grassareas; : areas of the farms put to commercial use for growing of horticultural products; : areas of the farms, total (except private garden Landbrugsstatistik

18 i 8 Tabel. Arealets benyttelse den. juli 9 pa landbrugsejendomme. Amtsrâdskredse m. v. (for sat) Lobenr. Hectares of crops and grassland on farms July, 9 (cont.) Rodfrugtarealer (fortsat) Gulerodder td foderbrug 8 Rodfrugtarealer u alt (08) 9 Gras og gronfoderarealer omdriften Uden for omdriften Grass og gran Gronfoder Gras Varige, Ludet foderarealer Lucerne (undt. og verdufulde verdufulde u alt lucerne) klever gresarealerlgresarealer (0) 0 A. Herne i alt Sjælland Kebenhavns amtsrâdskr Roskilde» Frederiksborg» Holbæk» Sore» Præsto» Bornholm Lolland Falster Fyn Svendborg amtsrâdskreds Odense» Assens» ha B. Jylland i alt Det estlige Jylland Vejle amtsrâdskreds Skanderborg» Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskreds Hjerring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsrâdskreds Ringkebing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskreds Abenra» 0 9 Sonderborg» Tender» A B. Hele landet Spergel, boghvede etc. TRANSLATON. HEADNG, see p.. Nora: ' spurrey, buckwheat, etc.

19 9 Fro Andre arealer med landbrugsafgroder Hamp Spindher 8 Cikorieredder 9 Andre Andre landarealer m. landbrugsbragsafgreder' afgreder i alt (0) 0 Helbrak ha Areal anvendt td erhvervsmassig avl of gartneriprodukter omdriften Samlet dyrket areal (undt. privat have og skov) Uden for omdriften Samlet dyrket areal Lobenr *

20 9 9 0 Tabel. Specifikation of froareaier p$ andbrugsejendomme 9 9 Seed areas by type of seed on farms A. Fro til industribrug i alt Olieher Vinterraps Vârraps Gul sennep Brun sennep Valmue 8 Kommen ha B. Fro til udsa:d i alt a. Rodfrugter til fro Sukkerroer til fabrik 8 8 Sukkerroer til foderbrug 8 8 Fodersukkerroer Runkelroer Kâlroer Turnips Fodergulerod b. Græsmarksbalgplanter til fro Redklover, tidlig 0 9 0», halvsildig og sildig Hvidklever Alsikeklever Humlesnegleb eg Gul rundbælg 0 8 Lucerne Alm.kællingetand Andre græsmarksbælgplanter c. Grasser til fro Hundegras Alm. (eng.) rajgras, tidlig »»», sildig taliensk rajgras Engsvingel 0 80 Redsvingel Agerhejre Alm. rapgræs Engrapgræs Timoté Andre grasser d. Bitterstoffattig lupin til fro e. Haveplanter til fie Hvidkâl Blomkâl Spisegulerod 0 Spinat Radiser og r eddiker Andre haveplanter f. Andre froarter til udsed' A B. Frearealer i alt Herunder 9 et uspecificeret areal med industrifro og spindplanter.

21 ha A. Seed for industrial use, total 99 9 Oil flax Winter rape Spring rape Yellow mustard Brown mustard 8 Poppy Caraway B. Seeds for seed sown, total a. Root crop seeds Beets for sugar production 9 Sugar beets for feed 0 8 Fodder sugar beets Mangolds Swedes 8 99 Turnips 9 9 Carrots for feed b. Pulses 0 09 Red clover, early 0 8 9»», half late and late White clover 9 9 Alsike clover 8 89 Black medic 9 8 Kidney vetch Lucerne 0 9 Bird's foot trefoil Other pulses c. Grass seeds Cock's foot grass Perennial rye grass, early 89 9»»», late talian rye grass Meadow fescue Red fescue Brome grass Common meadow grass Smooth meadow grass Timothy 98 8 Other grasses d. Sweet lupine 99 9 e. Garden seeds White cabbage 8 Cauliflower Carrot Spinach Radishes Other garden seeds f. Other seeds for seed sown A B. Seed areas, total

22 0 Tabel. Froarealer p. landbrugsejendomme den. juli 9. Amtsr$dskredse m. v. Seed areas on farms in hectares July 9 Fro td industribrug Rodfrugter Lobenr. Oliehor Vmterraps Vrraps gul Sennep brun Valmue Kommen Tdsammen Sukkerroer td fro til fabrik til foder Foderroer hvide A. 0erne i alt Sjælland Kobenhavn amtsrâdskr Roskilde» Frederiksborg» Holbæk» Sore» Præste» Bornholm Lolland Falster 9 0 Fyn Svendborg amtsrâdskreds Odense» Assens» s ha 8 9 B. Jylland i alt Det estlige Jylland Vejle amtsrádskreds Skanderborg» Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskreds Hjerring» 0 Thisted» 9 9 Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskreds Ringkebing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskreds Abenrá» 9 0 Sonderborg» 9 99 Tender» 0 A B. Hele landet TRANSLATON. HEADNG, Columns 8: seed for industrial use, : oil flax; : winter rape; : spring rape; : mustard; : yellow; : brown; : white; : coloured; : mangolds; : swedes; : turnips; : carrots for feed; : total; 8 : pulse for seed; 8 9: red clover; 8: early; : total; 8 9 grass for seed, 8: cock's foot grass; 90: perennial rye grass; 9: early; 0 late; : talian rye grass; : meadow fescue; : garden seeds; : white cabbage; : cauliflower; : carrot;. spinach; : radishes; : other garden seeds; : total; 8: other seeds

23 til fro Græsmarksbælgplanter til fro sukkertil fro farvele Runkelroer til fro KMroer til fro Turnips til fro Fodergulerod til fro Ti! "mm Radklever til fro tidlig halvsildig og sildig Hvidklever til fro Alsikeklever til Go Humleaneglebælg td fro Gul randbælg til Go Lucerne til fro Alm. kællingetand til fro Lobenr ha : poppy; : caraway; 8: total; 9: root crops for seed; 90: sugar beets; 9: for sugar production; 0: for feed; : fodder sugar beets; 9: half late and late; 0: white clover; : alsike clover; : black medic; : kidney vetch; : lucerne; : bird's foot trefoil; : other pulses; : red fescue; : brome grass; : common meadow grass; : smooth meadow grass; : timothy; 8: other grass; 9: total; 0: sweet lupine; for seed sown; 9: seeds for seed sown, total; 0: seed areas, total. FRONT COLUMN, A: the slands; B: Jutland; A B: Denmark.

24 Tabel. Froarealer pi landbrugsejendomme den. juli 9. Amtsriidskredse m. v. (fortsat) Labenr. Seed areas on farms in hectares July 9 (cont.) Grasmarksbalgplanter td fro (fortsat) Andre grasmarks Ttlbalg sammen planter tul fro Hundegras tul fro 8 Alm. (eng.) Minn. tul fro taltensk ratgras ttl fro Engsvmgel til fro Redsvmgel tul fro Agerhejre til fro Alm. rapgras til fro A. Oerne i alt tidlig 9 sddig 0 ha Grasser Engrapgras tul fro Sjælland Kbhvns. amtsrâdskr Roskilde» Frederiksborg» Holbmk» Sore» Prmste» Bornholm Lolland Falster Fyn Svendborg amtsradskr Odense» Assens» B. Jylland i alt Det estlige Jylland Vejle amtsrádskr Skanderborg» Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsradskr Hjerring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskr Ringk0bing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrâdskr Abenrà» 8 9 Senderborg» Tender» 0 8 A B. Hele landet

25 til fro Timoté til fro Andre græsser til fro Tilsammen Bitter stoffattig lupin til fro Hvidkâl til fro Blomkil til fro Spuegulerod td fro Haveplanter til fro Spinat til fro Radiser og neddiker til fro Andre haveplanter til fro Ti! sammen Andre froarter td udsad Fro til udsad i alt Fro arealer i alt Lobe nr ha SO _

26 . 0 i Tabel. Landbrugsejendommenes areal fordelt efter ejendomsstorrelse 9 Agricultural area by size of farm 9 Lobe nr A. Berne i alt Landbrugsareal 0, ha 0 ha 0 ha Sjælland Kebenhavns amtsrádskr Roskilde» Frederiksborg» Holbæk» Sore» Præste» Bornholm Lolland Falster Fyn Svendborg amtsrâdskreds Odense» Assens» ha 00 ha 00 ha ha B. Jylland i alt Det estlige Jylland Vejle amtsradskreds Skanderborg» Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrâdskreds Hjerring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskreds Ringkebing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskreds Abenrá» Sonderborg» Tender» A B. Hele landet TRANSLATON. HEADNG, Columns : size of farm. FRONT COLUMN, A: the slands; B: Jutland; A B: Denmark

27 0 ha og derover alt 8 ha 0, ha 0 ha 0 ha 0 ha pct. 00 ha 00 ha 0 ha og derover alt 8 Lobe nr ,,, 9,,,9, 00,0 0 08,8,8, 9,,,, 00,0,, 0,,, 8, 9, 00,0 09 0,, 0,,,8, 8, 00,0 0 08,,,8,, 8,0,9 00,0 9,8,,9 9, 8,,, 00,0 0 0,, 0,,0,,, 00,0 8 89,0,,0,8 8,9,0,0 00, ,9,, 9,,, 0, 00,0 9 8,8, 9,0,, 9,, 00, ,9,,, 9,9, 9,8 00,0 08,,,0,,0,0, 00, ,9,,,,, 8, 00,0 0,,, 9,,,, 00,0 00,8 0,,,9, 8,, 00, ,,,0,,,, 00, ,8,,,, 9,, 00, ,,9,0,,0,9, 00, ,,,,,,8, 00, ,8,, 0,8,8 8,, 00, ,,0,8 0,9,9 8,, 00, ,,9, 0,8, 8,,8 00,0 0 0,8,, 0,8, 9,,0 00,0,,,,,,, 00, ,,9,9 0, 8,,, 00,0 0,,,,,8,, 00,0 89,,,0 0,,8,, 00, ,,,,,,9, 00, ,, 0, 0,,9,8,8 00, ,, 0,,, 8,0, 00, ,, 9,8,,,0, 00,0 9 00,0,, 9, 8,8, 0,9 00, ,, 9, 0,, 8,0,0 00, ,,,9,,8,8, 00,0

28 ' j 8 Tabel. Antal andbrugsejendomme, der dyrkede de vigtigste korn og salgsafgra der i 9 Number of farms 9 Landbrugsejendomme med mmdst 0, ha hvede rug Heraf ejendomme med kartofler sukkerroer til fabnk fro til udsmd industrifro og spndplanter A. 0erne i alt Sjelland Kebenhavns amtsrádskreds Roskilde» Frederiksborg» Holbæk» Sore» Præsto» Bornholm Lolland Falster Fyn Svendborg amtsrâdskreds Odense» Assens» B. Jylland i alt Det ostlige Jylland Vejle amtsrádskreds Skanderborg» 0 9 Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrâdskreds Hjorring» Thisted» Det vestlige Jylland 0 98 Viborg amtsrâdskreds Ringkebing» Ribe» 0 0 Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskreds Abenrá» Sonderborg» Tender» A B. Hele landet TRANSLATON. HEADNG, Column : farms with 0, hectares and over, total; : of which farms with; : wheat; : rye; : potatoes, : beets for sugar production; : seeds for seed sown; : seeds for industrial use and spinning plants. FRONT COLUMN, A: the slands; B: Jutland; AB: Denmark. 9

29 . Hastudbytte Oplysninger om hestudbyttet pá landbrugsejendomme i narvarende afsnit omfatter alle dyrkede afgreder dog ikke avlen af grensager (bortset fra gulerodder til foderbrug) og frugt, idet den samlede avl heraf pá landbrugs og gartneriejendomme er omtalt i afsnittet om gartneri, jfr. side 9. Udbyttet af spindplanter medtages heller ikke. Hestudbyttet af korn og rodfrugtafgroder samt ho er udregnet pa grundlag af arealerne med de págaldende afgreder samt indberetninger om udbyttet pr. ha af de enkelte afgreder. ndberetningerne er udarbejdet af kommunalbestyrelserne pá grundlag af oplysninger om gennemsnitsudbyttet pá et udsnit af landbrugsejendommene i kommunen. For hele landet foreligger sádanne oplysninger, der danner basis for kommunalbestyrelsernes bedemmelser, fra omkring 000 ejendomme. Fra disse ejendomme er endvidere afgivet oplysninger om, fra hvor store arealer roetoppen er bjærget til ensilering eller til opfodring i frisk tilstand, ligesom det er oplyst, hvor store mangder gras og gronfoder der er bjærget til ensilering. Pá grundlag af disse oplysninger har man beregnet storrelsen af de b jargede afgredemangder i afgredeenheder, idet man for roe toppens vedkommende har beregnet udbyttet pr. ha ved at gá ud fra de i landbo og husmandsforeningernes ársberetninger meddelte oplysninger om de ved de lokale markforseg konstaterede forholdstal mellem udbyttet af top og rod. Udbyttet af frees og gronfoder, som er forteret pa marken, er hidtil beregnet pá grundlag af indberetninger, der med bistand af kontrolforeningernes fallesorganisationer er indhentet fra ejendomme, som er tilsluttet foreningerne. Pá indberetningerne er oplyst antallet af keer samt antallet af de til fodring af keer forbrugte gras og gronfoderenheder. Gen nemsnitsforbruget for de kontrollerede koer har man derefter for hver enkelt amtsrádskreds overfort til hele kreaturbestanden, idet man er gaol ud fra folgende gennem sagkyndigt sken fastsláede omregningstal: malkeko svarer til: tyr eller stud over ár, l' /Z kvie over ár, kalve under ár, folhoppe, '/ andre heste over Ar, plag pá Ar, fol under ár, fár, beder eller vaddere over Ar, 0 lam under ár. Da kontrolforeningerne siden 9 er ophort med at opgore keernes forbrug af gras og gronfoder, har man i 9 beregnet det gennemsnitlige forbrug pr. ko af gras og gronfoder fortaret frisk, pá mere indirekte made under hensyntagen til storrelsen af malkeproduktionen i grasningsperioden, malt pr. ko. Beregningerne for 9 (og delvis for 9) er derfor mere usikre end for tidligere ár. Man underseger for tiden muligheden for fremtidigt at opgore udbyttet of gras og gronfoder ved hjalp af mere direkte metoder. Udbyttet af mark og industrifro er direkte opgjort af Landbrugsministeriets udvalg vedrorende ind og udfersel of fro, og udbyttet of havefre er oplyst gennem Foreningen af danke Havefreavlere. Korn og balgsadafgrodernes halmudbytte er beregnet pá basis af kornudbyttet, idet man er gaol ud fra de i landbo og husmandsforeningernes plante avlsberetninger meddelte oplysninger om de ved de lokale markforseg konstaterede forholdstal mellem halm og karneudbytte pr. ha. Der er foretaget fradrag for halm, som er brandt pá marken. Omregningen af afgroderne fra vagt til foderenheder er sket ved benyttelse af de i note til tabel (s. 89) anforte omregningsnormer.

30 0 Tabel. Hestudbyttet 9 9 i Quantity of crops and grass harvested 000 tons 90 gnstl. 9 9 gnstl tons A. Korn og baelgsæd (kerne) i alt l 89 Vinterhvede 8 9 Várhvede f Vinterrug l Wrug J Byg Havre Blandsæd Ren bælgsæd 8 8 B. Rodfrugter (rod) i alt a. Kartofier b. Sukkerroer til fabrik c. Foderroer i alt Sukkerroer til foderbrug Fodersukkerroer Runkelroer (Barres) K.roer Turnips 9 0 Gulerodder til foderbrug' 9 C. Ho i alt Lucernehe Agerhß Enghe D. Halm i alt' Hvede Rug Byg 00 8 Havre Blandsæd Ren bælgsæd ' For 9 ogsli spiseguleradder. ' 9 99 gnstl. Efter fradrag of balm brændt pa marken.

31 tons A. Cereals and pulse (grain), total 0 0 Winter wheat l Spring wheat Winter rye f Spring rye Barley Oats Mixed grains 0 Pulse B. Root crops (roots), total a. Potatoes b. Beets for sugar production 98 0 c. Fodder roots, total Sugar beets for feed Fodder sugar beets Mangolds Swedes 8 8 ' Turnips Carrots C. Hay, total 9 8 Lucerne hay 9 8 Tame hay ) Meadow hay D. Straw, total 8 0 Wheat Rye Barley Oats Mixed grains 0 0 Pulse

32 Tabel. Udbyttet af markfro og lign. Production of agricultural seeds 90 gnstl. 9 9 gnstl. 9 i 9 9 tons A. Fro af rodfrugter: A. Seeds of root crops: Runkelroer (Barres) 8 8 Mangolds Fodersukkerroer Fodder sugar beets K$lroer Swedes Turnips Turnips Fodermarvkâl 9 Marrow stem kale Markgulerod: Carrots: rod red hvid eller gul 9 white or yellow Sukkerroer til foderbrug... 0 Sugar beets for feed Sukkerroer til fabrik For sugar production B. Fro af gra:smarksbwgplanter: B. Pulses: Redklever : Red clover: tidlig early halvsildig og sildig half late and late Hvidklever White clover Alsikeklover 8 Alsike clover Humlesneglebælg Black medic Lucerne Lucerne Bitterstoffattig lupin Sweet lupine Gul rundbalg 8 Kidney vetch Alm. kællingetand 8 9 Bird's foot trefoil C. Fro af grasser: C. Seeds of grass: Hundegræs 9 8 Cock's foot Alm. (engelsk) mimics: Perennial rye grass: tidlige stammer early sildige stammer late taliensk rajgræs talian rye grass Engsvingel Meadow fescue Stivbladet svingel Stiff leaved fescue Rod svingel Red fescue Ager hejre 0 Brome grass Alm. rapgras Meadow grass (poa trivialis) Eng rapgræs Smooth meadow grass (poa pratensis) Timoté 0 9 Timothy

33 Tabel. Udbyttet af industrifro o.. Production of seeds for industrial use 90 gnstl. 9 9 gnstl Fro af: Seeds of: Kommen 0 8 Caraway Valmue 0 Poppy Oliehor Oil flax Gul sennep Yellow mustard Brun sennep 9 0 Brown mustard Vinterraps 0 09 Winter rape Várraps Spring rape tons Tabel. Udbyttet af havefre Production of horticultural seeds 90 gnstl. 9 9 gnstl tons A. Fro af l $rige kulturer: A. Seeds of annual cultures: Spinat,0 0, 80, 9,0 9, Spinach Radise,0 0, 9,8 8, 89,0 Radishes Dild,,, 0,, Dill Skalert,0 8,8 9,,,8 Shelling pea Marvært,, 0,,,8 Marrow pea Sukkerært 0, 0, 9,,,8 Sugar pea Bonne 0, 9, 0,9 0,0 Bean... Karse,9 9,,, 0,0 Cress Kervel, 8,, 9,, Chervil Agurk,8, Cucumber B. Fro af arige kulturer: B. Seeds of biennial cultures: Havegulerod 8, 0,,,0, Carrot Havekálrabi,,0,, 0, Garden rutabaga Glaskálrabi 0,0,,, 0,0 Kohlrabi Kruspersille,9,,8,,9 Curled parsley Rodpersille,,0, 0,9 0, Hamburg parsley (var. radicosum) Majroe 0,, 9,,9 0,9 Early garden turnip Rodbede,,0, 0,8 0, Beetroot Skorzoner 9,0,9, 8, 9,9 Viper's grass Pastinak,,,,9, Parsnip Havrerod ,9 0,9... Salsify Grenkál,0 0,,9 8,, Kale Spidskál, 0,,0,8, Spring cabbage Hvidkál : tidl. eller mid. tidl... sildig Cabbage: early late 8, 0, 0,, 0, J,,, 0, Rosenkál, 9,,, 0,8 Brussels sprouts Savoykál, 8,,9, 0, Savoy Rodkâl 0, 8,,8,8 0, Red cabbage Landbrugsstatistik

34 Tabel. Ha studbyttet 9 i tons. Amtsr$dskredse m. v. Quantity of crops and grass harvested Lobe i nr. V interhvede Virhvede Vinterrug tons Vrrug A. Berne i alt Sjelland Kebenhavns amtsrádskr Roskilde» Frederiksborg» Holbmk» Sore» Prmste» Bornholm Lolland Falster Fyn Svendborg amtsrádskreds Odense» Assens» Byg Havre B. Jylland i alt Det estlige Jylland Vejle amtsrádskreds Skanderborg» Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskreds Hjerring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskreds Ringkebing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskreds Abenrâ» Senderborg» 0 98 Tender» A B. Hele landet TRANSLATON. HEADNG, Column : winter wheat; : spring : carrots for feed; 8: fodder roots, total; 9: roots, total; 0: wheat; : winter rye; : spring rye; : barley; : oats; mixed grans; 8: pulse; lucerne hay; : tame hay and meadow hay;. hay, total; : straw. FRONT

35 Blandsad Ren bælgsaxl Tils. kameudbytte (8) 9 Kartofler 0 Sukkerroer til fabnk Sukkerroer til foderbrug Fodersukkerroer Lebenr. tons : gram, total; 0: potatoes; : beets for sugar production; : sugar beets for feed; : fodder sugar beets; : mangolds; : swedes; : turnips; COLUMN, A: the slands; B: Jutland; A B. Denmark. *

36 Tabel. Hestudbyttet 9 i tons. Amtsrâdskredse m. v. (fortsat) Quantity of crops and grass harvested (cont ) Lobe nr. Runkelroer j Kalroer tons Turnips Gulerodder td foder A. Oerne i alt Sjælland Kobenhavns amtsrádskreds Roskilde» 0 Frederiksborg» Holbæk» Sore» Præsto» Bornholm 9 0 Lolland Falster 8 0 Fyn Svendborg amtsrádskreds Odense» Assens» B. Jylland i alt Det ostlige Jylland Vejle amtsrádskreds Skanderborg» Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskreds Hjerring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskreds Ringkobing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskreds Abenrá» 0 Sonderborg» Tender» A B. Hele landet i Der er foretaget fradrag for halm, som er brændt pa marken.

37 Tilsammen foderroer 8 0 Tilsammen rodfrugter (08) Lucemehe 0 0 tons Agerha og enghe 0 Tdsammen he (0) 99 Halm' 8 88 Likenr

38 8 Tabel. He studbyttet 9 9 i foderenheder' Quantity of crops and grass harvested (»feed units«)' 90 gnstl. 9 9 gnstl mill. f. e. L Korn og ba;lgsa:d (kerne og halm) i alt A. Kerne i alt a. Korn i alt Vinterhvede Várhvede 8 8 Vinterrug 0 Várrug Byg Havre Blandsmd b. Bmlgsmd 8 B. Halm Rodfrugter (rod og top) i alt A. Rod i alt a. Kartofler b. Sukkerroer til fabrik c. Foderroer i alt Sukkerroer til foderbrug Fodersukkerroer Runkelroer Kálroer Turnips 0 0 Guleredder til foderbrug ' B. Roetop i alt 8 Top til ensilering Top til opfodring, frisk 8 9. Gronfoder og grsesmarksafgroder i alt Lucernehe Agerhe Enghe Gronfoder til ensilering 80 Grass og grenfoder, fortmret frisk Samlet hostudbytte foderenhed (f. e.) = fodervmrdien af kg byg. Omregningen fra kg til foderenheder er for kornafgroderne foretaget efter felgende normer: pá terstofindholdet, (se tabel, side 0), Met foderenhed er = kg terstof af kartofler og fabrikssukkerroer og, kg terstof af foderroer og og der er foretaget fradrag for halm brmndt pa marken. /Lenten af roetop, arms og grenfoder er beregnet direkte i foderva:rdi og ensdenngssvind TRANSLATON. NOTE: i»feed unit«= the fodder value of kilo of barley.

39 mill. f. e { l t 8 8. Cereals a. pulse (grain, straw), total 0 A. Grain, total a. Cereals, total 0 Winter wheat Spring wheat 8 0 Winter rye Spring rye Barley 0 9 Oats Mixed grains b. Pulse B. Straw Root crops (roots and tops), total A. Roots, total a. Potatoes b. Beets for sugar production c. Fodder roots, total Sugar beets for feed Fodder sugar beets Mangolds Swedes Turnips Carrots 9 89 B. Tops, total Tops for ensilage 0 Fresh tops Green fodder and grass crops, total } Total Lucerne hay Tame hay Meadow hay Green fodder for ensilage Grass and green fodder, fresh consumed foderenhed = kg hvede = kg rug = kg byg =, kg havre =, kg blandsæd. For rodfrugternes vedkommende er omregningen baseret gulerodder. For lucerneho og andet he er der regnet henholdsvis, og, kg til en foderenhed. For balm er der regnet kg td en foderenhed, er ikke fradraget. Fer 9 ogs$ spisegulerodder. 9 9 grad.

40 0 label. Hf studbyttet 9 i foderenhederl. Amtsrádskredse m. v. Quantity of crops and grass harvested (»feed units«)' Karne Lobe nr. Vinterhvede V árhvede Vinterrug Vfirrug Byg 000 f. e. A. 0erne i alt Sjt lland Kobenhavns amtsrádskr Roskilde» Frederiksborg» Holbæk» Soro» Præsto» Bornholm Lolland Falster Fyn Svendborg amtsrádskreds Odense» Assens» 99 B. Jylland i alt Det ostlige Jylland Vejle amtsrádskreds Skanderborg» Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskreds 0 Hjorring» Thisted» Det vestlige Jylland 8 9 Viborg amtsrádskreds Ringkobing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskreds Abenrá» Sonderborg» 0 Tender» A B. Hele landet Se note hl tabel, side 8. TRANSLATON. HEADNG, Columns 9: grain; : winter wheat; : spring wheat; : winter rye; : spring rye; : barley; : oats;. mixed swedes; : turnips;. carrots for feed; 8: fodder roots, total; 9: lucerne hay; 0: tame hay and meadow hay, : green fodder for ensilage; Note r see note ' table, p. 8.

41 Rod Havre Blandsæd Baelgsad 8 Kane i alt KartoBer 9 0 Sukkerroer til fabnk Sukkerroer td foderbrug Fadersukkerroer Lobenr. 000 f. e grains; 8: pulse; 9: total: 0 8: root; 0: potatoes; : beets for sugar production; : sugar beets for feed; : fodder sugar beets; : mangolds; : grass and green fodder, fresh consumed; top; : straw; : total. FRONT COLUMN, A: the slands; B: Jutland; A B: Denmark.

42 Tabel. Hostudbyttet 9 i foderenhederi. Amtsr$dskredse m. v. (fortsat) Quantity of crops and grass harvested (»feed units«) (cont.) Rod Lobenr. Runkelroer Kálroer Turnips Gulerodder ul foder Foderroer i alt A. Oerne i alt f. e Sjaelland Ksbenhavns amtsrádskr Roskilde» Frederiksborg» Holbæk» Sore» Præste» Bornholm Lolland Falster 9 Fyn Svendborg amtsrádskreds Odense» Assens» B. Jylland i alt Det estlige Jylland Vejle amtsrádskreds Skanderborg» Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskreds Hjsrring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskreds Ringkebing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskreds Abenrá» Senderborg» Tender» A B. Hele landet Se note ttl tabel, side 8. s Herunder bide ensileret og frisk opfodret top.

43 Lucernehs Agerho og engho Gras og gron Gris og gronfoder td foder Roetops Halm ensilermg fortaret frisk Samlet hostudbytte Labe. nr f. e

44 j Tabel 8. Hestudbyttet i hkg pr. ha. 9 9 A. Oerne: Yield per hectare. 00 kilos Vinterhvede V$rhvede Korn og bæ geed (kerne) Rodfrugter' (excl. top) Ho Vinterrug Vkrrug Byg Havre Blandsad Bægsæd 8 Kartofler 9 hkg pr. ha Sukkerroer til fabrik Sukker Foroer der. ul sukfo kerder roer brug 0 Run Km kelroer roer j Turnips Lucerneho 90.,9 0,, 8,,, 8 9 8,9,, ,9, 8,,0,, 0 0, 8,9, ,0,8 9, 8,,, ,, 0, 9...,9, 9, 8,0,9, , 8,, 9...,, 0,,9,8, , 90, 8, 98..., 8,,8,0,0 0, , 9, 9, , 0,,,8,, ,,8 0, ,, 0, 9,,9, ,,,0 9...,8,0,8 8,,, 9 0 9,,, 9...,9,,,0,9, 0,, ,8,0 8, ,,9 0,,, 9,,, ,0, Agerho Engho 8 B. Jylland: 90.,,, 9,,8, , 0,, 9 9.,0,9, 9,,9 8, ,8,9, 9...,8,,0 9,,, , 8,8, 9...,9,,, 8,, , 9,8, ,0,,,,, ,0 8, 0, ,,0,8 0,0,9 9, , 9,0, ,,0,9,0, 8, , 0,, ,,,,8,, ,,, ,,9,, 9,, ,0 0,, ,9 9,9 8,0,,,,, , 8,8 0, ,8 9,0,9,0,,8,,, 9, A B. Hele landet: 90.,,9,,, 9, ,,, ,,,0,0, , 8,, ,0,,0,,, 0 90,8 8,0, ,,,, 9,, ,,, 9...,,,0, 8,8, , 8, 9, ,,0,,9 8,0 0, , 9,, 99...,,9,,8,8, ,0 0, 8, ,0 9,0,, 8,9, ,,, 9..., 8,,,0 9,9, , 0,, 9...,,8 9,, 9,8,,, 8 0 0,0 9, 0, ,,,8,,,, 0,0 08, 8,8 ' Topudbyttet ikke medregnet, da det kun gores op i foderenheder. TRANSLATON. HEADNG, Columns 8: cereals; : winter wheat; spring wheat; : winter rye;. spring rye;. barley; : oats; : mixed grain; 8: pulse; 9 : root crops; 9: potatoes; 0: beets for sugar production;. sugar beets for feed; fodder sugar beets; : mangolds; : swedes; : turnips; 8: hay, : lucerne hay; : tame hay; 8: meadow hay. FRONT COLUMN, A: the slands; B: Jutland, A B: Denmark.

45 Tabel 9. Hestudbyttet i hkg pr. ha 9. Amtsrâdskredse m. v. Yield per hectare. 00 kilos Korn (kerne) Rodfrug er (excl. top) He Vinterhvede Varhvede Vinterrug Varrug Byg Havre Bland sad Kartoiler 8 Sukkerroer til fabrik 9 Sukkerroer til foderbrug 0 Fodersukkerroer Runkelroer Kalroer Turnips Lucernehe hkg pr. ha A. erne i alt 9,,9 0,,, 9,, ,0, Shetland 9,, 9,,,8,, ,9, Kbhvns. amtsrdskr. 8, 0,,0 0,9,,0, ,, Roskilde» 9,,8,0,0, 8,0 8, ,,9 Frederiksborg»,8,,,,,0, , 8, Holbæk» 9,, 8,9,,0 8,, ,,0 Sorel» 0,,, 9,,8 9,, ,,8 Priests» 0,, 0,,0, 8,, ,, Bornholm 0,, 9,,0,,, ,, Lolland Falster,,0, 9,0 0,,8 8, ,8,8 Fyn,,,0, 8,8, 8, ,8 9,9 Svendb. amtsrdskr.,0,, 0, 8,,9 9, ,, Odense»,0,,8 8,9 8,8 0,, ,, Assens»,,9,0, 9,, 8, ,, Agerha enghe B. Jylland i alt 8,8 9,0,9,0,,8,, 9, Det estlige Jylland 9, 0,,8,,, 0, ,, Vejle amtsrdskr 0,,9, 9,,,8,8 0 0,, Skanderb.» 0,,,,,, 0, ,, Arhus» 9,9, 9,9 0,0, 8,0, ,, Randers»,, 8,,,,, ,,8 Det nordlige jylland 8, 8,,,,,, 9, 80, Alborg amtsrdskr.,,,,0,,, ,0,0 Hjerring» 8, 8,9,,,,0 0, , 8, Thisted» 0,0,,9, 8,,, , 8,8 Det mahige Jylland, 8,,,9,9,, ,, Viborg amtsrdskr.,0 8,,,,,, , 0,8 Ringkobing»,0 9,,,,0, 0, ,, Ribe»,,9,0,,, 0, ,8, Det sydlige Jylland 9, 8, 9, 9,,,, 0 9 0,,9 Hadersl.amtsrdskr. 9,, 0,,0 8, 8,, ,9,0 Abenrá» 8,, 9,,,9, 0, ,,9 Sonderborg», 8,0 0,,0 8, 0, 8, ,9,9 Tender», 9,,8,,, 8, ,0,9 A B. Hele landet 9,,,8,,,, 08, 8,8 TRANSLATON. HEADNG, Columns : cereals; : winter wheat; : spring wheat; : winter rye; : spring rye; : barley; : oats; : mixed grains; 8; root crops; 8: potatoes; 9 beets for sugar production; 0: sugar beets for feed; : fodder sugar beets; : mangolds; : swedes; : turnips;. hay; : lucerne hay; tame hay and meadow hay. FRONT COLUMN, A: the slands; B: Jutland; A B: Denmark.

46 Tabel 0. Hostudbyttet i foderenheder pr. ha Yield in»feed units«per hectare fleme A. Korn og baelgsa;d i alt Klerne Halm 90 gnstl.,,9 8, 9 9 gnstl gnstl. 9 9 gnstl. Kerne: Vinterhvede, 0,9,8,9 9, Várhvede ' ' ',,9,8,0 ' ' Vinterrug 0, } 0,,,0 Várrug {,0,,9,} Byg, 8,,8,9,,9, Havre, 0,8,,,,, Blandsæd,,,,,,, Bælgsæd,,,,,,0 8,9,8,,,,, 00 f. e. pr. ha 8,8,,,,,,,,,8 8,0,8 B. Rodfrugter i alt 9,8 8, 8, 88,9 9,,, Rod 0,,,9,0 9, 8,9 8, Top' 9,,,,9,,, Kartofler: rod 8,, 8, 8,0 8, 9,8, Sukkerroer til fabrik: rod 9, 8, 88, 8,9 88,,0, top 8,,,,,9,0 0, Foderroer i alt: rod 9,, 8,,9,,, top,,0, 9,9,0,,9 Sukkerroer til foderbrug: rod,,8, 8,8 8, 8, 9, top 8, 9,,,,, 9, Fodersukkerroer: rod,, 0,, 8,9,0, top,,8,0,,,, Runkelroer: rod, 8,, 0,0 8,0, 9,8 top,9,,8,,,, Kl.lroer: rod,0,,9 8,,8,8 9, top,,,,,,0, Turnips: rod,0 8,9,8,0,,, Guleredder til foder: rod,, 0,,,9 0,0 9, C. Ho, grass og gronfoder 8,8, 0,,,,,8 AC. Tilsammen,,8,0,, 0, 0, ' Udregnet pá grundlag af det samlede rodfrugtareal. ' Udregnet p$ grundlag af arealet, hvorfra toppen benyttes td foder. TRANSLATON. HEADNG, Columns : the slands; 0: Jutland; : Denmark. Herunder

47 Jylland Hele landet 9 8 8,,0, 9 9,, 8, 9 0 0,,, 90 gnat!. ü 00 f. ha 9 9 grist!. e. pr., 8,0 9,,0,9,0 9 0,,, 9,,,9 9,,9, A. Cereals and pulse, total Grain Straw Grain: 8, 8,8 ' {0,9 9,9 9,0, 9,,, 9, Winter wheat,8, Spring wheat,9 8,0,9 9,,, 8,,8 Winter rye,,0,, Spring rye,,,,,0, 9,8, Barley,8 8,9 9,0,9, 9, 0,9 0, Oats, 8, 8,,,8, 9, 8,9 Mixed grains,,, 8,9,,, 0,0 Pulse, 8,9, 8, 0,,, 80, B. Root crops, total, 0,0,,,,9, 0, Root 8, 8,9 9,0, 8, 9, 0, 0, Top,,, 9, 0,9,,, Potatoes: root 8,,, 8, 8,8 88, 8, 8,8 Beets for sugar prod.: root 8,9, 8,8,,,9,0, top 8,9, 0,,8, 8,,, Fodder roots, total: root,,,,,,,, top,,, 0, 0,,9,0,9 Sugar beets for feed: root,,,,0 9,,,,0 top 9, 0,, 9, 8,0 9,,, Fodder sugar beets: root, 8, 9,,9,, 9, 8,8 top,0,0,,,,8,,9 Mangolds: root,,,,,,,,9 top,9,9 8,, 9,0,, 8, Swedes: root,,,9,9,0,,8,9 top 0,,0,,8,9 0,8,, Turnips: root 0,9 8,9 8,9 0,8,8 0,8,9 8,8 Carrots: root,9, 0,0 8,,,8,,8 C. Hay, grass and green fodd. F,9,9,8,8,0, 8,,8 A C. Total ogs spiseguleredder. 999 grist!.

48 8 Tabel. Hostudbytte i foderenheder pr. ha. Amtsr$dskredse m. v. Lebenr. Yield in»feed units«per hectare for the main crops Korn og Swigged (karne og halm) 90 gnstl. 99 gnat!. Rodfrugter (rod og top) He, gras og vonfoder Tilsammen Korn og bested (kerne og balm) 00 f. e. pr. ha Rodfrugter (rod og top) He, gras og groanfoder Tilsammen A. erne i alt, 9,8 8,8,,8 8,,,8 Sjælland,,,8 9,9,,, 9, Kobenhavn amtsradskreds, 0,8,,8,,,0, Roskilde»,, 8,0 0,,,8,0 8, Frederiksborg» 0,8,,0,0 9,, 9,,8 Holbmk», 8,,8 0,,9 9,,8 9,8 Sore»,, 8, 0,, 9,,8 0, 8 Prmsto», 9, 0,,8, 8,,, 9 Bornholm,8 90,,,, 90, 8,, 0 Lolland Falster, 9,0,9 0,9, 00, 8,, Fyn,, 0,,0, 80,,, Svendborg amtsrádskreds, 9,,,, 8, 8,, Odense»,, 0, 0,8,,9, 9,8 Assens», 9, 0,,, 8,9,8, B. Jylland i alt,,, 0,,8,,8 0, Det astlige Jylland,8, 9,0,9,,,, Vejle amtsr$dskreds,9, 0,,,,8 8,, 8 Skanderborg»,, 9,0,,,8 8,, 9 Arhus»,9 80,9 0,,9, 80,9,,0 0 Randers»,,,,,0,, 0,8 Det nordlige Jylland,0,,0 9,9,8 8,,, Alborg amtsradskreds,,, 8,,,,0 0,8 Hjorring»,,, 9,, 9,,8, Thisted»,0,,,, 9,,0, Det vestlige Jylland, 9,, 8,,,, 9,0 Viborg amtsradskreds,,, 0,,,,,0 Ringkobing»,0,,,, 0,,,9 8 Ribe» 0, 0,0,, 0,,0,, 9 Det sydlige Jylland,,,8 8,,8,8, 8,0 0 Haderslev amtsradskreds, 0,0,,8,8 8,0, 0, Abenrà», 8,8 0,, 0,9 0,8 0,, Sonderborg»,0 8,9 9,,,0 8,, 0,0 'Fonder»,,,,8 0, 8, 9,,8 A B. Hele landet, 8, 8,,8 8,0 0,,,0 TRANSLATON. HEADNG, Column : cereals and pulse (grain and straw); : root crops (roots and tops); : hay, grass and green fodder;

49 Korn Korn Korn og Rod Ho, og Rod Ho, og Rod Ho, helped frugter grams og Til belgsad frugter grans og Til belgsed frugter gran og Til (kerne (rod og gran sammen (kerne (rod og gran sammen (kerne (rod og gran sammen og top) foder og top) foder og top) foder halm) halm) halm) OOf.e. pr. ha Lobenr., 8, 0,,0 8,8 88,9,,, 9,,,, 9, 8, 9,, 8, 8,9,, 88, 0, 9,0,, 9,,,9 9,,9,,,, 9,, 8,, 9, 8, 8,8 9,,0,0 88, 8,,,,,9,, 0,0, 8,,,,,, 9,, 9,9 8, 88, 8,,8,9 90, 0,0 0,0,8 8,, 0, 9,0 88,,,, 9,8, 0,9, 8, 0,8,0, 89,,,, 9,,, 8 8,8 9,,, 8,0 0, 8,, 9, 9, 8,8 8, 9, 00,,,8, 0, 0,,,9 0,9,,0 0, 8,,9, 9, 8,8,,8,9 9,,,, 8,, 0,9 9, 8,,,0, 9,,,, 9, 8,9 9, 9, 8,9,,, 9,,,0,0 89,,, 9,8 88,,,, 9,, 8, 8,,,9,9, 8,9,,9 0,, 0,0,8 9,9,,,9, 9,, 8, 0, 80,, 8, 8, 0, 0,9,,,,0, 0,,,0,8 8,,, 8,,,,0 8, 0, 9,,9 9, 8, 8, 9,9, 8, 8, 0,,, 90,9 9,, 9 9,9 9,8,0,,9,, 8, 0, 8,,9 8,0 0 9,,,,8,9,9 0,9, 0,,,9,,,8,0,, 9,9 9,8,8 9,,,,,,8 0,,0 9,,,, 8,,,9,9,8 8,9, 0,9 8, 8, 9,,0, 8, 9,,,0,,8, 9,8, 0,, 9,,8,, 8,,,0 9,, 0,,,,, 8,8,0,0 8, 8,,9 9,,8 0,0,,,,8,9,8,,, 8,8,8 9,, 9,,8,,9 8 8,,9 0,,, 9, 8,,8,9 9,,,0 9 0,,9,8,8,,9,0,, 9,9 8,, 0, 0,,9 9,9 9,,,,0 0,,,9,,0 8,,,9 0,8 9,,,0, 98, 0, 0,, 0,0,8 0,,,9, 9,0,,,9 8, 0,,,8,,,, 8,, 80,,8,8 : total. FRONT Comment, A: the slands; B: Jutland; A B: Denmark. Landbrugsstahstrk

50 90 0 Tabel. Roernes to rstofprocentert Dry matter percentage of roots 90 gnstl. 9 9 gnstl A. Berne: Kartofler, Runkelroer (Barres),8 Fodersukkerroer,9 Kalroer (kálrabi), Turnips 9,8 Guleredder,8 Sukkerroer til foderbrug 0, Sukkerroer til fabrik, B. Jylland: Kartofler 0, Runkelroer (Barres), Fodersukkerroer 8,0 Kálroer (kálrabi),8 Turnips 9, Guleredder,9 Sukkerroer til foderbrug 0, Sukkerroer til fabrik, A. The slands,,9,, Potatoes,9,,8, Mangolds,,8,, Fodder sugar beets,,,,0 Swedes 0, 0, 0, 0, Turnips,8,8,8 Carrots 0, 8, 0, 9,9 Sugar beets for feed,,,,0 Sugar beets for sugar prod. B. Jutland,0,0,, Potatoes,0,,, Mangolds,,,, Fodder sugar beets,,,, Swedes 0, 0,0 0,0 0,0 Turnips,9,9,9 Carrots 0, 8,9 0, 0, Sugar beets for feed,,0,, Sugar beets for sugar prod. Meddelt of Staten planteavlskontor. ' Anslket. label. Roearealer, hvorfra toppen benyttes C opfodring Root crop areas from which tops are used as fodder ha A. Arealer, hvorfra A. Areas from which toppen ensileres tops are ensiled Kalroer (kálrabi) Swedes Runkelroer (Barres) Mangolds Fodersukkerroer Fodder sugar beets Sukkerroer til foder Sugar beets for brug 89 feed Sukkerroer til fabrik Beets for sugar prod. B. Arealer, hvorfra B. Areas from which toppen opfodres tops are used as frisk fresh fodder Kálroer (kalrabi) Swedes Runkelroer (Barres) Mangolds Fodersukkerroer Fodder sugar beets Sukkerroer til foder Sugar beets for brug feed Sukkerroer til fabrik Beets for sugar prod.

51 *

52 . Husdyrholdet Tabellerne over husdyrbestanden ved landbrugstællingen i juli er udarbejdet pa grundlag af oplysninger fra samtlige land og bykommuner og saledes at ogsa husdyr pa jordlese ejendomme er medregnet, for fjerkræ dog alene erhvervsmæssigt fjerkræhold. tabel over husdyrbestandens fordeling pa amtsradskredse er byernes husdyrhold medregnet i de amtsradskredse, inden for hvilke de pagældende byer er beliggende. Opgorelserne af hornkvæg og svinebestanden samt honsebestanden i tidsrummet mellem julitællingerne er foretaget pa grundlag af oplysninger fra en femtedel af landkommunerne. Husdyrene tælles pa den ejendom, hvor de var til stede om morgenen pa tællingsdagen, for svin gælder dog særlige optællingsregler, jfr. i ovrigt vejledningen, der er aftrykt side. Tællingen omfatter ogsa dyr i fællesstalde eller pa avlsstationer og heste i rideskoler m.v. For keer, svin og far er der ud over de sædvanlige oversigter udarbejdet felgende opgerelser: Keer. Til belysning af koernes»vandring«fra föerne til Jylland, gives i tabel de geografiske forskydninger i hornkvægbestanden 909 og i tabel bringes en oversigt over fordelingen af landbrugsejendomme efter kobestand og brugssterrelse i 9, og man skai yderligere henvise til den i afsnit 8, side 8 bragte fordeling aflandbrugsejendomme efter antal medhjælpere, kobestand og brugssterrelse i 9. Sain. Pa tilsvarende made som for keer er der udarbejdet en oversigt i tabel 9 over fordelingen af ejendomme efter svinebestand og brugssterrelse i 9. Fár. Vedrorende moderfar har man i 9 foretaget en opgerelse efter race, jfr. tabel. Husdyrbestandens omregning til storkreaturer er sket ved hjælp af en skala, der er opstillet pa grundlag af beregninger, som Landbrugsradets Produktionsudvalg har foretaget vedrorende husdyrholdets foderforbrug i árene 98, jfr. Landbrugsradets Meddelelser nr. 0, 9: Landbrugsproduktionens tilrettelægning, Planteavlen 9. Skalaen er anfert i tilknytning til tabel.

53 Tabel. Antal besætninger den. juli 9 Number of livestock holdings July 9 Heste Hornkvægbesætninger besætninger Kobesætninger Antal besætninger Svinebesætninger Firebesætninger Hansebesætninger Antal besætninger med 000 slagtekyllinger og derover A. erne i alt Sja,lland Kebenhavns amtsrádskreds 9 80 Roskilde» Frederiksborg» Holbæk» Sore» Præste» Bornholm Lolland Falster Fyn Svendborg amtsrádskreds Odense» Assens» B. Jylland i alt Det estlige Jylland Vejle amtsrádskreds Skanderborg» Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskreds Hjerring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskreds Ringkebing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskreds Abenrá» Sonderborg» Tender» A B. Hele landet TRANSLATON. HEADNG, Columns : number of livestock holdings; : horseholdings; : cattleholdings; : cowholdings; : pigholdings; : sheepholdings; : fowlholdings; : number of holdings with over 000 chickens for slaughtering. FRONT COLUMN, A: the slands, total; B: Jutland, total; A B: Denmark.

54 9 Tabel. Husdyrbestanden ved julitaellingerne 9 Livestock at July censuses A. Heste i alt Hingste, Ar og derover Vallakker, Ar og derover Hopper, âr og derover stk. Heraf bedækkede hopper Plage, Ar Fol under âr 9 B. Hornkva;g i alt 80 8 Tyre, Ar og derover 9 Stude, Ar og derover 9 Keel. og kvier, som har kælvet Kvier, som ikke har kælvet, ár og derover 98 Kalve under ár C. Svin i alt Avlsorner Seer i alt Forste gang drægtige seer 8 Anden gang drægtige suer 9 0 Andre drægtige seer Diegivende seer 0 Goldsoer og udsættersoer 9 Pattegrise hos seer 09 9 Ungt tillæg og slagterisvin: Fravænnede grise under kg Svin pá 0 kg Svin pá 0 kg og derover D. Mr i alt Heraf moderfär 9 8 E. Hens i alt Planer, s $r og derover Honer, / ár og derover Kyllinger under /S r Kyllinger til tillæg l Slagtekyllinger J l F. Kalkuner G. /Ender H. Ekes

55 i stk A. Horses, total Stallions, years and over 9 Geldings, years and over Mares, years and over Of which impregnated 0 Horses, years Horses, under year B. Cattle, total 8 8 Bulls, year and over 8 8 Bullocks, year and over Cows and heifers having calved 0 8 Heifers not having calved, year and over Calves under year C. Pigs, total 9 Boars for service Sows, total 9 To farrow for the first time To farrow for the second 8 0 time { 8 Others, to farrow 8 With litters 8 8 Barren and taken out for slaughter Sucking pigs Breeding and fat pigs: 8 89 Weaned pigs less than kg 0 0 Pigs 0 kg Pigs 0 kg and over D. Sheep, total Of which breeding ewes E. Fowls, total Cocks, months and over Hens, months and over 9 { F. Turkeys G. Ducks H. Geese Chickens under months For breeding {For slaughtering

56 Tabel. Husdyrbestanden den. juli 9. Amtsrádskredse m. v. Lobenr. Livestock July 9 Kobenhavn amtsrâdskreds Roskilde amtsrâdskreds Frederiksborg amtsradskreds stk. Holbæk amtsrâdskreds Sons amtsr$dskreds A. Heste i alt Arbejdsheste i alt Hingste, Ar og derover 8 8 Vallakker, Ar og derover Hopper, är og derover Plage, är 9 0 Fol under ár Sportsheste i alt Hingste, ár og derover Vallakker, ár og derover 0 0 Hopper, ár og derover Plage, Ar Fol under ár 8 8 B. Hornkvæg i alt Tyre, Ar og derover Stude, Ar og derover 09 Kerr og kvier, som har kælvet Kvier, som ikke har kælvet, Ar og derover Kalve under ár C. Svin i alt Avlsorner Seer i alt Ferste gang drægtige seer Anden gang drægtige seer Andre drægtige seer Diegivende seer Goldsoer og udslettersoer Pattegrise hos seer Ungt tillæg og slagterisvin: 0 Fravænnede grise under kg Svin pá 0 kg Svin pá 0 kg og derover D. Ffir i alt Heraf moderfár' E. Hens i alt Haner, / Ar og derover Honer, t/ Ar og derover i/ { Kyllinger til tillæg f Kyllinger under ár t Slagtekyllinger F. Kalkuner 8 G. /Ender H. Gaes s Ang$ende racefordeling se tabel. TRANSLATON. FRONT COLUMN, see table, page:. NOTE: by breed, see table.

57 0 Presto amtsrads kreds Bornholms amtsrads kreds Maribo amtsrads kreds Svendborg amtsrkds kreds Odense amtsrads kreds Assens amtsrds kreds Oerne Vejle amtsrds kreds Skanderborg amtsrkds kreds Lobo nr stk )

58 8 Tabel. Husdyrbestanden den. lull 9. Amtsrâdskredse m. v. (fortsat) Livestock July 9 (cont.) Lebenr. Arhus amtsrkdskreds Randers amtsrkdskreds Alborg amtsrdskreds Hjerring amtsrkdskreds Thisted amtsrkdskreds A. Heste i alt Arbejdsheste i alt Hingste, Ar og derover Vallakker, Ar og derover Hopper, Ar og derover Plage, Ar Fel under âr Sportsheste i alt Hingste, Ar og derover Vallakker, Ar og derover Hopper, Ar og derover Plage, âr Fel under Ar stk B. Hornkvæg i alt Tyre, Ar og derover Stude, Ar og derover Keer og kvier, som har kælvet Kvier, som ikke har kælvet, Ar og derover Kalve under Ar C. Svin i alt Avlsorner Seer i alt Ferste gang drægtige seer Anden gang drægtige seer Andre drægtige seer Diegivende seer Goldseer og udsætterseer Pattegrise hos seer Ungt tillreg og slagterisvin: Fravænnede grise under kg Svin pa 0 kg Svin pâ 0 kg og derover D. F$r i alt Heraf moderfâr' } E. Hens i alt Haner, J Ar og derover Honer, J Ar og derover Kyllinger under /8 Ar Slagt kyllinger' F. Kalkuner G. /Ender H. Gees ' Angkende racefordeling, se tabel. TRANSLATON. FRONT COLUMN, see table, page. NoTE: ' by breed, see table.

59 : ', ; : ;, 9 Viborg amtsrdskreds Ringkebing amtsradskreds Ribe amtsradskreds Haderdev amtsridskreds AbenrA amtsrildskreds Sonderborg amtsradskreda Tender amtsridskreds Jylland Hele landet Lobent stk ; 9 ' ; ; `

60 9 9 0 Tabel. Antal koer og kvier, som har kaelvet. Julitaellingerne 99 Cows and heifers having calved stk. 9 A. Oerne i alt Sjtelland 9 9 Kobenhavn amtsrádskreds Roskilde» Frederiksborg» 0 Holbæk» 9 0 Sore» 9 Præste» 8 Bornholm Lolland Falster 9 Fyn Svendborg amtsrádskreds 8 Odense» Assens» B. Jylland i alt Det estlige Jylland 80 Vejle amtsrádskreds Skanderborg» 0 Arhus» 8 Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskreds Hjerring» 0 Thisted» Det vestlige Jylland 0 Viborg amtsrádskreds 8 Ringkebing» 9 Ribe» Det sydlige Jylland 0 0 Haderslev amtsrádskreds 9 8 Abenrá» Sonderborg» Tender» 0 A B. Hele landet TRANSLATON. FRONT COLUMN, A: the slands, total; B: Jutland, total; A B Denmark.

61 Tabel. Geografiske forskydninger i hornkvaegbestanden. Julitsellingerne 90 Geographical variations in the cattle population 90 Sjle llama alt Berne Antal koer og kvier, som har kælvet Jylland Hele landet Kobestanden i Jylland i pct. af kobestanden i hele landet 000 stk. pct. Hornkvagbestanden i Jylland pct. af hornkvagbestanden i hele landet , 8, , 8, ,, ,, , 8, ,8 8, ,8 9, 9 8 0, 9, , 9, , 9, , 9, , 9, , 0, , 0, ,8 0, ,, ,, ,8, ,, ,, ,0, ,0, ,9, ,8, TRANSLATON. HEADNG, Columns : the milk cow population; : Zealand; : the slands, total; : Jutland; : Denmark; : the milk cow population in Jutland in per cent of the milk cow population in Denmark; : the cattle population in Jutland in per cent of the cattle population in Denmark.

62 Tabel. Antal andbrugsejendomme 9, forde!t efter storrelsen af koholdet og efter storrelsen af det samlede landbrugsareal Number of farms by number of cows on the farm and by size of the farm 9 Antal keer p ejendommen 0, ha 0 ha Ejendommens samlede landbrugsareal 0 ha 0 ha 0 ha og derover Antal ejendomme A. ()erne i alt ,0 0 keer , ko 90 0,9 koer. 0 9,» ,» ,» ,» ,» , 8» , 9» 0 8 8, 0» ,9 9» , 09» , 09» 9 0, 09». 0, 0 keer og derover , B. Jylland i alt ,0 0 koer , ko 9,0 koer ,0» ,» ,» ,» ,0» , 8» , 9». 0 9,9 0» , 9» , 09» , 09» , 09» , 0 keer og derover , AB. Hele landet ,0 0 koer ,0 ko 0 0 0, keer ,8» ,0» ,» ,9» ,» , 8» 8 8,0 9» ,0 0» ' 9» , 09» ,0 09» ,9 09» , 0 keer og derover. 08 0, TRANSLATON. HEADNG, Columns : size of farm. Peony COLUMN: number of cows. s alt Pct.

63 i Tabel. Hornkvwgbestanden ved twlingerne januar 9 Januar 9 Cattle. jan. 9. juli 9. jan. 9 Hele landet Hele landet fleme Jylland Hele landet 000 stk. Tyre, $r og derover, i alt 9 8 Bulls, year and over, total Tyre, ár 8 Bulls, years Tyre, ár og derover 9 Bulls, years and over Stude, $r og derover, i alt 8 8 Bullocks, year and over, total Stude, ár 9 8 Bullocks, years Stude, ár og derover 0 9 Bullocks, years and over Keer og kvier, som har kælvet Cows and heifers which have calved Kvier, som ikke har kælvet, ár og Heifers not having calved, year and derover. over Kalve under ár, i alt Calves and year, total Tyrekalve og studekalve, under Bull calves and steer calves, under '/_ ár 89 / year Tyrekalve og studekalve, ' / ár 0 0 Bull calves and steer calves, V year Kviekalve, under '/g ár 9 Heifer calves, under '/ year Kviekalve, V ár Heifer calves, ' year Hornkvseg i alt Cattle, total Tabel 8. Svinebestanden ved twlingerne. maj 9 0. april 9 Pigs 9 9. maj. juli. aug.. okt.. nov.. jan.. febr. 0. aprii 000 stk. Avlsorner 0 9 Boars for service Seer i alt Sows, total Ferste gang drægtige To farrow for the first time Anden gang drægtige To farrow for the second time Andre drægtige Other sows to farrow Diegivende 9 0 With litters Goldseer og udsætter Barren sows and sows seer taken out for slaughter Pattegrise hos seer Sucking pigs Ungt till.vg og slagterisvin: Breeding and fat pigs: Fravænnede grise under Weaned pigs less than kg kg Svin pá 0 kg Pigs 0 kg Svin pá 0 kg og derover Pigs 0 kg and over Svin i alt 8 9 Pigs, total

64 0 Tabel 9. Antal andbrugsejendomme 9, fordelt efter storrelsen af svineholdet og efter storrelsen af det samlede landbrugsareal Number of farms by number of pigs on the farm and by size of the farm 9 Antal svin og grise pa ejendommen 0, ha 0 ha Ejendommens samlede landbrugsareal 0 ha 0 ha ha og derover Antal ejendomme A. 0erne i alt ,0 0 svin ,8» 8 8, 9» , 0» ,9 9» ,8 09» , 09» 8 8, 09» , 0» , 99» ,9 009» 9 80, 099» , 0099» ,9 0099» 0, 0099» 0, 00 svin og derover 0, B. Jylland i alt ,0 0 svin 0 0,9» 8 0, 9» , 0» ,0 9» , 09» ,9 09» , 09» ,9 0» ,9 99» 8 8 9, 009» , 0 99» 8, 00 99» , 00 99» 9 0 0, 00 99» 8 0, 00 svin og derover 8 0 0,0 A B. Hele landet ,0 0 svin ,» , 9» , 0» 8 8,0 9» , 09» ,9 09» , 09» _ 98 9,9 0» , 99» , 00 9» , 0 99» , 0099» , » 0 0, 00 99» 9 0, 00 svin og derover 8 0, TRANSLATON. HEADNG, Columns : size of farm. Rama Coma.: number af pigs. alt Pct.

65 Tabel 0. Hansebestanden ved nyt$rs og for$rstællingerne Fowls. jan. 9. apnl 9. jan. 9. april 9. jan stk. Haner, /9 ár og derover 8 Cocks, months and over Honer, '/, Ar og derover Hens, months and over Kyllinger under /8 Ar: Chickens, under months: Til tillæg For breeding Slagtekyllinger For slaughtering Hens i alt Fowls, total Tabel. Husdyrbestanden den. juli 9, omregnet til storkreaturer Total livestock converted into livestock units Hate Hornkvæg Svin 00 stk. Fir Hens Stor kreaturer i alt A. Herne i alt Kobenhavn amtsr$dskreds Roskilde» Frederiksborg» 8 0 Holbæk» Soro» 0 9 Preste» Bornholms» 0 Maribo» 8 Svendborg» 0 9 Odense» Assens» B. Jylland i alt Vejle amtsrâdskreds 98 8 Skanderborg» Arhus» Randers» 0 08 Alborg» Herring» Thisted» Viborg» Ringkebing» 0 Ribe» Haderslev» Abenrá» 9 98 Sonderborg» Tender» 8 9 A B. Hele landet Anm. storkreatur ( kreaturenhed) = malkeko,,0 tyre,, stude,, kvier,, kalve, voksen hest,, plage,, fol, seer eller orner, pattegrise, slagterisvin,, fir eller 0 hens (haner, honer og kyllinger). TRANSLATON. HEADNG, Column : horses; cattle; pigs; sheep;. fowls; : livestock units, total. FRONT COLUMN, A: the slands, total; B: Jutland, total; A B: Denmark. GENERAL NOTE: livestock unit = milk cow,,0 bulls,, bullocks,, heifers,, calves, full grown horse,, horses years,, horses under year, sows or boars, sucking pigs, fat pigs,, sheep or 0 fowls. Landbrugsstatistik

66 Tabel. Moderf$renes fordeling pá racer den. juli 9 Breeding ewes by breed, July 9 Rene racer Krydsninger Oxforddown Leitester Hvidhovedet markfir Shro shire Texel Andre rene racer Krydsninger med Texel fir Andre krydsninger Uoplyste racer Mooted fir A. Oerne i alt Sjflland Kebenhavns amtsrádskreds Roskilde» Frederiksborg» 9 8 Holbæk» Sore» Priests» Bornholm Lolland Falster Fyn Svendborg amtsrádskreds Odense» Assens» stk. i alt B. Jylland i alt Det estlige Jylland Vejle amtsrádskreds 0 Skanderborg» Arhus» 88 8 Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskreds Hjerring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskreds Ringkebing» Ribe» 8 0 Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskreds 8 0 Abenrá» 8 0 Sonderborg» 8 0 Tender» A B. Hele landet fi;

67 . Vegetabilske salgsprodukter Landbrugets vigtigste vegetabilske salgsprodukter er korn, markfro, industriplanter, sukkerroer og kartofler. nærva rende afsnit er forholdene for disse produkter belyst for en ârrække, og mere indgâende for driftsarene 90/ 9/ og for kalenderârene 9 9. De meddelte oplysninger omfatter deis en oversigt over de anvendte mængder, herunder eksport og import samt oplysninger om lagerbeholdninger af korn og dels en oversigt over prisforholdene for de nævnte produkter. Desuden er der givet en redegorelse for de ordninger m.v., der har været ga dende i den betragtede periode. Vedrorende landbrugets vegetabilske produktion skai i evrigt bemærkes, at hestudbyttet af de enkelte afgreder findes opgjort i nærværende haftes afsnit, side 9, og at der i afsnit, side er foretaget en opgerelse af landbrugets foderforbrug, hvori indgár hele grovfoderproduktionen. Endelig skai nævnes, at produktionen af gartneriprodukter pá landbrugsejendomme er belyst i afsnit B, side 80 og 9 f. Korn a. Anvendelsen af korn Kornhosten (med fradrag for svind og korneksport) samt kornimporten og kornlagrene angiver sammenlagt de til indenlandsk forbrug ta rádighed stfiende kornmængder. De samlede anvendte kornmængder, som for arene fra og med 90/ er korrigeret under hensyntagen til de foreliggende oplysninger om kornlagre hos landbrugere og handlende m.v., er belyst i tabel, hvoraf det fremgár, at storsteparten af det indenlandske forbrug er forbruget til foder, men derudover anvendes komet til udsæd, formaling m.v. De anforte tal omfatter indtil 99/0 perioden /9/8, mens der fra og med 90/ er anvendt perioden /8 /. Hostudbyttets storrelse opgores af Departementet, jfr. side 0. Svindet er skonsmæssigt ansat til 0 procent af hostudbyttet. Korn anvendt som blood er beregnet pá grundlag af hostarealerne, idet der er regnet med en udsædsmængde pa 80 kg korn pr. ha. De i tabel anforte lagerforskydninger af korn omfatter forskydningerne i samtlige lagre af de enkelte kornarter. Opgorelsen af lagerbeholdningerne foretages sarskilt for beholdninger hos landbrugere (der opgores af Det statistiske Departement) og beholdninger hos importorer, moiler og forhandlere (der opgores af Staten Kornkontor). tabel er givet en specificeret oversigt over lagrene af de enkelte kornarter henholdsvis i august og ved arsskiftet, og i tabel er lagrene af korn hos importorer, moiler og forhandlere opdelt pa dank og udenlandsk korn. *

68 8 Tabel. Anvendelsen af korn Consumption of grains 9/8 98/9 99/0 90/ 9/ 9/* 000 tons Hasten med fradrag for svind Crop excl. waste, i alt total Hvede Wheat Rug Rye Byg Barley Havre Oats Blandsæd 8 Mixed grain mport af korn i alt mports, total Hvede Wheat Rug Rye Byg Barley Havre Oats Majs Maize Milokorn, hirse m.v 8 8 Milocorn, millet etc. Eksport af korn i alt 8 88 Exports, total Hvede 8 8 Wheat Rug Rye Byg Barley Havre 8 9 Oats Andet korn + 0 Other grains Lagerforskydninger of korn Stock changes, i alt total Hvede = + + Wheat Rug Rye Byg Barley Havre... + = + Oats Blandsæd Mixed grain Majs Maize Milokorn, hirse m.v Milocorn, millet etc. ndenlandsk forbrug af korn nland consumption, total i alt Hvede Wheat Rug Rye Byg 8 09 Barley Havre 8 8 Oats Blandsæd 8 Mixed grain Majs Maize Milokorn, hirse m.v. 8 Milocorn, millet etc. Anvendt til udsted i alt Used for seed, total Hvede 9 8 Wheat Rug 8 Rye Byg Barley Havre 0 Oats Blandsæd Mixed grain Formalet til mel og gryn i alt Flour and groats, total Hvede 9 9 Wheat Rug Rye Byg Barley Havre Oats Majs Maize Anvendt i industrien i alt ndustrial purp., total Rug Rye Byg Barley Majs l f Maize Milokorn, hirse m.v. f l Milocorn, millet etc.

69 9 Tabel. (fortsat) Anvendelsen of korn Consumption of grains (cont.) 98 98/9 99/0 90 / 9/ 9/e Anvendt til andre formal 000 tons i alt Havre' Oats' Other porposes, total Anvendt til foder i alt 8 8 Used for feed, total Hvede Wheat Rug 8 Rye Byg Barley Havre Oats Blandsæd Mixed grain Majs Maize Milokorn, hirse m.v 8 0 Milocom, millet etc. i Til vognmandsheste o.lign. udenfor landbruget. Der regnes ikke med noget forbrug fra og med 9/ pa grund of denstarke nedgang i antallet of disse heste. TRANSLATON. Note t for cart and cab horses in towns etc. Tabel. Lagerbeholdninger of korn Stocks of cereals 0erne Hvede og rug Andet korn Korn i alt Jylland He le landet Berne Jylland 000 tons Helelandet 0erne Jylland 8 He le landet A. Beholdning hos landbrugere. august , , ,0.» , , ,0.» 9 0,8,,0 8,, 8, 9,0, 8,.januar 9 0,0,0 8,0,0 9,0 8,0,0,0 98,0.» 9,0 9,0,0,0 8,0 0,0 8,0,0 8,0.» 9, 0,,8,, 00, 9,0 8,9 08,9 B. Beholdninger hos handlende. august ,......,,0.» , , ,.» 9 8,, 9, 0,8 09,,,,8 09,.januar 9 9,, 9,8 90,,,0 9,8 9,0 88,8.» 9,, 99,8,, 00,0,9 8,9 99,8.» 9 08,0, 0, 0, 0, 0, 8, 9, 90,9 A B. Beholdninger i alt August , ,......,0» ,......, ,» 9 9,, 9,,0, 00,, 9, 9,9 Januar 9 9,,,8 8,, 00,0 08,8 9,0,8» 9, 9, 8,8 08,, 80,0,9,9,8» 9 9,, 9,0 9,, 0,8, 89, 0,8 TRANSLATON. HEADNG, Columns : Wheat and rye; : other cereals; 9: cereals, total;, and : the slands;, and 8: Jutland ;, and 9: Denmark. 9

70 0 Tabel. Specifikation af kornbeholdninger hos importorer, moiler og forhandlere Stocks of Danish and imported cereals, held by importers, grain mills and wholesalers Beholdnmger pr.. august Beholdninger pr.. januar A. Hvede i alt. Almindelig hvede{ Dansk Udenlandsk. Hvede til foder {{Udenlandsk B. Rug i alt. Almindelig g rug.. {Udenlandsk `Udenlandsk. Rug til...{udenlandsk Dansk C. Byg i alt Heraf D. Havre i alt Heraf f Dansk {Udenlandsk {Dansk Udenlandsk E. Blandsmd i alt... Dansk F. Majs i alt Udenlandsk G. Milokorn, hirse m.v i alt Udenlandsk A G. Korn i alt tons,,, 8,,,,0 0,, 0,,, 9,,, 9,,,,0,0,,9,, 0,,, 0,,8 0,0,8,,,, 9,0,,, 00, 9, 8,,0 8, 0,0,, 9,0 0,0, 89,,,, 0,0,,, 09, 9,,,,,,, 0, 8, 0,, 00,8 0, 8, 0, 8,,, 0,8 90,, 0,9 0,0 9,0 8, 0,, 0,0,,8 8, 8,, 8,,,,8 9, 88,8 99,8,8 A. Wheat, total,. common j Danish, t imported 9,. for fodder f Danish, imported, B. Rye, total,. common Danish, imported,. for fodder f Danish imported 0, C. Barley, total 9, Danish of which,. imported 98, D. Oats, total 8, of which f Danish, k imported 0, E. Mixed grains, total Danish 0, F. Maize, total imported G. Milocorn, millet etc., 0, total imported 90,9 A G. Cereals, total b. Eksport og import af korn Pa grundlag af handelsstatistikken er i tabel givet oplysninger om eksporten af korn og i tabel om importen af foderkorn. Sidstnmvnte tal angiver dog ikke importen af korn til foderbrug, idet en del af de anforte importerede kornmmngder anvendes til andre formal (menneskefode, industriformál) og endvidere foregár der undertiden import af rug og hvede, som anvendes til foder. Tabel. Eksport af korn Exports of grain Drtftsár ('/a"/,) Hvede Rug Byg' Havre alt Kalenderkr Hvede A. Mmngde 000 tons Mmngde 90/ 8, 0,8 0,8 9, 89,0 9 8, 9/, 8,8,, 0,9 9, 9/,, 80,, 9, 9 88, B. Vmrdi mill. kr. Vmrdi 90/, 0, 9,9 0,, 9 9,9 9/,,,9,8, 9,0 9/,, 8,9,0 00,8 9 8, C. Gnstl. pris, f.o.b. kr. pr. 00 kg Gnstl. pris, f.o.b. 90/, 0, 9,,,0 9,88 9/, 8,8,,,8 9 8,89 9/,0,80 8,,0,9 9,9 Desuden eksporteredes der flg. ma:ngder bygmalt 000 t. mill. kr. kr. pr. 00 kg 90/.,,9 9,9 9 9/ 9, 8, 9, 9 9/ 0, 8,0 9, 9 Rug Byg' Havre 000 tons 0,0,9,, 0,, 8, 9,,8 alt,0 09, 88, mill. kr.,9 0, 9,,,,, 9,,9,, 9, kr. pr. 00 kg 9,,0,, 8,88 8,9,0,9,8,99,9, t. mill. kr. kr. pr. 00 kg,0 8, 9,88 8,,8 9,9,8 0,9 9, TRANSLATON. HEADNG, Column : wheat; : rye, fob. NOTE ' excluding exports of barley malt. barley,. oats;. total. FRONT COLUMN, A: quantity; B: value; C: average price

71 Tabel. Driftsár ('/,"/) mport af foderkorn mports of coarse grain Byg' Havre' Majs Andet korn alt S Kalenderár A. Mængde 000 tons Mængde 90/,,,9 0,, 9,0 9/ 0,9 8, 8, 8, 0,0 9, 9/, 8,,,8, 9, B. Værdi mill. kr. Værdi 90/ 8,,8 0, 8,9 8,8 9, 9/,, 8, 8,0, 9 9, 9/ 0,,,0, 8,0 9 8, C. Gnstl. pris, c.i.f. kr. pr. 00 kg Gnstl. pris, c.i.f. 90/,80 9, 8,,,0 9,9 9/,8,09 9,8,08 0, 9,9 9/ 0,, 0,0, 9,8 9 0,8 Byg' f Havre' Majs Andet korn alt 000 tons,, 0,9,8 0,9 8, 8,0,,8,, 0, mill. kr. 0,8,, 8,,0 8,9,,8, 0,, 9, kr. pr. 00 kg, 8,,,0, 9,,9,0,, 9, 0,9 ' ncl. blandsa d. TRANSLATON. HEADNG, Column : barley; oats; : maize; : other grains; : total. FRONT Commix, A: quantity; B: value; C: average price c.i.f. NOTE : including mixed grain. c. Kompriser Prisudviklingen for dansk korn fremgax af de noteringer, der daglig (undtagen lordag) fastsættes pá Kebenhavns bars af et noteringsudvalg, nedsat af Foreningen af korn og foderstofhandlere. De i tabel anferte gennemsnit af denne notering er tidsvejede, da der ikke foreligger oplysninger om omsmtningens storrelse. Gennemsnitstallene for hostir dækker hele den periode, inden for hvilken noteringer Tabel. Noteringer for korn Quotations for grain (Copenhagen) har fundet sted for korn of det págældende Ars hest. De i tabellen anforte kompriser gæider for omsætning pá et senere stadium end ved salg fra producent, og de gælder for korn of bestemte standardkvaliteter, hvorfor de anferte gennemsnit ikke kan betragtes som producentpriser. Disse kan for korn of tilsvarende kvalitet antages at ligge gennemsnitlig kr. lavere pr. 00 kg. Hvede Rug Byg Havre 8 pd. hollandsk 8 pd. hollandsk pd. hollandsk 8 pd. hollandsk 9/ 9/ 9/ 9/ 9/ 9/ 9/ 9/ 8 kr. pr. 00 kg September',0,0 0,0 0,0,00,0,0,0 Oktober,8,8,8,8,00,00,0, November,8,8,8,8,,,8,0 December,,,,,,,9, Januar,09,09,09,09,, 8,9, Februar,9,9,9,9,00,8,8,9 Marts,88,8,88,8,9,,80, April 8,8 8,,8,,8,9,, Maj 9,0 9,8,0,8,,,, Juni 0,8... 8,8...,8, Juli',8... 9,8...,8, Hostáret,,,, Anm. Tidsvejede gennemsnit af kobernoteringer fastsat af et noteringsudvalg under Foreningen af korn og foderstofhandlere pá Kobenhavn bers. Da der under komordningerne ikke fastsættes barsnotermger for hvede og rug, er der for disse kornsorter anvendt priserne ved salg fra autoriserede handlende td molter. gennemsnit for kalenderárene 9 9 udgjorde de tilsvarende noteringer: Hvede,8,8, Rug ,8,8, Byg , 8,0, Havre......,0,, Gennemsnitsprisen er beregnet for den del af perioden, hvon der er fastsat noteringer. TRANSLATON. HEADNG, Columns wheat; : rye; : barley; 8: oats.

72 d. Kornordningerne Siden 98 har der for brodkorn været gennemfert lovmæssige kornordninger, der fastsætter, at avlerne er berettiget til at opna de i lovene fastsatte priser ved salg af gode, sunde, velrensede og ublandede varer med et vandindhold pa hejst pct. til en af landbrugsministeren autoriseret handlende eller mol ler. De i lovene fastsatte priser til landmænd har været folgende: Rug Hvede 8 pd. holt. 8 pd. holl. 98/9 kr. pr. 00 kg 8 kr. pr. 00 kg 99/0»»»» 9»»»» 90/»»»» 9»»»» 9/»»»» 9»»»» 9/»»»» 9»»»» 9/»»»» 9»»»» Disse priser reguleres med 0 ore pr. 00 kg pr. pd. holl. vægt, dog saledes, at pristillægget ikke ma over stige 90 ore pr. 00 kg. De i lovene fastsatte priser til landmand forhejes med et lagringstillæg hver halve maned i `/$ maned begyndende den. september i de enkelte Ar. Det halvmanedlige lagringstillæg var 0 ore pr. 00 kg under ordningerne for arene 98/9 90/ og ere pr. 00 kg under ordningerne for 9/ 9/. Salget af brodkorn under ordningerne fra en autoriseret handlende til moiler skal ske med felgende tillæg til de ovennævnte priser (incl. lagringstillæg) til landmand: 98/9., kr. pr. 00 kg 99/0,»»»» 90/,8»»»» 9/,0»»»» 9/,»»»» 9/,»»»» Ved disse salg páleber lagringstillægget udover de fornævnte / maned, altsa ogsa efter. marts i de pagældende Ar. For importeret, uformalet og formalet, korn er der i henhold til kornlovene for hestarene 98/9 9/ givet landbrugsministeren bemyndigelse til at opkræve udligningsafgifter. Disse afgifter skal være sá store, at prisen c.i.f. dansk havn (den anvendte c.i.f. pris skal være den laveste for hver enkelt of kornsorterne, og disse skal være gode og sunde varer) med tillæg af afgiften bliver folgende: 99/0 98/9 9/ 9/ 9/ kr. pr. 00 kg Hvede til foder 0,00 0,00,00 Rug til foder 0,00 0,00,00 Byg 0,00 0,00,00 Havre,00,00,00 Majs,00 0,00,00 Milocorn, hirse,00 9,00,00 De anforte priser for 9/ má opfattes som basis priser, idet de blev forhojet med 0 ore hver maned i 8 mander, forste gang den. september 9. Denne bestemmelse om forhojelse of basispriserne bortfaldt med ordningen for 9/. Priserne er for alle arene gjort afhængige af andelsslagteriernes landsnotering, saledes at de nedsættes efter en nærmere fastsat skala, safremt et 8 ugers gennemsnit af landsnoteringen (for 9/, incl. afregningstillæg) for svin af. klasse falder under de i kornlovene fastsatte grænser, der for hestaret 98/9 var, kr. pr. kg og for hostárene 99/0 9/,80 kr. pr. kg. Under ordningerne for 9/ og 9/ nedsættes prisen for milocorn og majs dog ikke, safremt den ovennævnte c.i.f. pris for byg over stiger c.i.f. prisen for milocorn og majs med mere end kr. pr. 00 kg../endring i afgifterne finder kun sted, safremt der er forlobet mindst uge efter fastsættelsen of vedkommende afgift og c.i.f. prisen for den pagældende kornsort er mindst ere lavere eller hejere end den ved afgiftens seneste fastsættelse gældende. De opkrævede afgifter indgar i kornudligningsfonden, hvorfra der foretages udlodninger bl.a. til fordel for det mindre landbrug, jfr. i ovrigt side 9, side og side 0.. Fraafgrader a. Hostudbyttet Hostudbyttet affreafgreder er givet i afsnit, side fl. b. Afregningspriser Afregningspriserne for markfro til udsæd og for industrifro er vist i tabel for arene Disse gennemsnitspriser, der er baseret pa indberetninger fra en række firmaer, er indsamlet og bearbejdet af De samvirkende danske Froavlerforeninger. Tallene angiver ikke nejagtigt, hvad avlerne har modtaget netto, idet visse omkostninger (rensning, transport m.v.) ikke er fradraget, medens der pa den anden side heller ikke er medregnet eventuelle efterbetalinger. Ved gennemsnitsberegningen er der ved omregning til files afregningsbasis taget hensyn til, at det afleverede fro ikke er af ensartet kvalitet. Da denne afregningsbasis varierer fra Ar til ár pa grund of svingninger i freets gennemsnitskvalitet, ma man ved sammenligning of priserne for en arrække være opmærksom pá disse kvalitetsforskelle.

73 Tabel. Gennemsnitlige afregningspriser for fro Average prices for contract grown seeds Afregningsbasis Afregningspris S pct. spireevne ore pr. kg A. Fro af rodfrugter: A. Seeds of root crops: Runkelroe Mangold Fodersukkerroe Fodder sugar beet Sukkerroe til foderbrug Sugar beet for feed Sukkerroe til fabrik Sugar beet for sugar production Kálroe Swedes Turnips Turnips B. Fro af graesmarks B. Pulses: baelgplanter: Tidlig redklover: pct. rent spiret fro Red clover, early Romertal Rome numbers Hjelm Hjelm Halvsildig redklever Red clover, half late Hvidklover: White clover: Morse Milka Morse Milka smalbladede small leaved Alsikeklever Alsike clover Sneglebalg Black medic Alm. ka:lingetand Bird's foot trefoil.... C. Fro af grasser: C. Seeds of grass: Hundegras Cock's foot Engsvingel Meadow fescue Alm. rajgras, tidlig Perennial rye grass, early Alm. rajgras, sildig Perennial rye grass, late taliensk rajgras talian rye grass Agerhejre Brome grass Timoté Timothy Alm. rapgrss Meadow grass (poa trivialis) Engrapgras Smooth meadow grass (poa pratensis) Rod svingel Red fescue Stivbladet svingel Stiff leaved fescue D. ndustrifro: D. Seeds for industrial pet. renhed use: t Gul sennep t 98 9 Yellow mustard i Brun sennep Brown mustard Olieher Oil flax Vinterraps Winter rape Várraps Spring rape Kommen Caraway Valmue, bláfroet Poppy, blue seeded E. Andet fro: pct. spireevne E. Other seeds: Lupin Lupine i i Foderarter Fodder peas i i i Gul kogewrt Yellow split pea Vikker ' ' ' Vetch '. kvalitet. TRANSLATON. HEADNG, Columns : basis of payment; : average prices. Nora : st quality.

74 c. Rapsordningerne Ved forhandlinger repræsentanter for kerne, frehandlerne mellem Handelsministeriet og oliemellerne, margarinefabrikog landbruget blev der for hvert af arene 98, 99 og 90 tilvejebragt en raps ordning, hvorefter margarinefabrikkerne forpligtede sig til at aftage 0 pct. af deres rastofforbrug i form af danskavlet rapsfro eller olie heraf til en pris ab forhandler pa 0 ere pr. kg for vinterraps og 9 ere pr. kg for varraps. Heraf medgik til dækning af forhandlernes avancer ore pr. kg. Avlerne havde ifolge ordningerne ret til at hjemtage den ved oliepresningen fremkomne rapsskra til en pris af 8 kr. pr. 00 kg. Margarineindustriens aftageforpligtelse udgjorde ca tons, og da hasten i Arene var væsentlig mindre, faldt hele hasten ind under den frivillige ordning. For afsætningen af rapshosten 9 og 9 blev der ved lov af 9/ 9 gennemfert en lovma: sig ordning. henhold til lover skai virksomheder, der fremstiller margarine m.m. i hvert af de to Ar /0 9 0/9 9 og /0 9 0/9 9 aftage raps fro af dansk avl eller rapsolie fremstillet heraf svarende til 0 pct. af fedtstofforbruget ved fremstilling af margarine m.m. til en pris ab forhandler pa 80 ore pr. kg for vinterraps og 0 ore pr. kg for varraps. Ud over de nævnte priser, der reguleres efter den leverede vares renhed og vandindhold, og som inkluderer 8 ere pr. kg til dækning af frrhandlernes omkostninger og avance, skai virksomhederne til en under landbrugsministeren sorterende rapsfond indbetale en afgift pa ore pr. kg. Til denne fond skai der endvidere indbetales en afgift ved import af margarine m.m. pa 0 ore pr. kg. Ved lov nr. 9 af 0. marts 9 blev ordningen i uændret form viderefart til at gæde for arene /0 9 0/9 9 og /0 9 0/9 9. De i rapsfonden opsamlede midler fordeles mellem samtlige aviere af dansk raps pa grundlag af de til forhandlerne leverede mængder raps. Udlodningen fra rapsfonden blev for 9/ og 9/ henholdsvis ore pr. kg og, are pr. kg og for 9/ anslas den til at blive 9 ore pr. kg. Rapsfondens funktion ma ses pa baggrund af, at margarinefabrikkernes aftagerpligt (der kan anslas til ca tons arligt) er mindre end rapshosten i 9 og 9, saledes at en del af rapshosten ma eksporteres til verdensmarkedets priser. Den ved ordningen gen mfett afregning med rapsavlerne deis direkte og deis over rapsfonden sikrer altsa samme betaling til alle avlerne, uanset om den leverede raps er anvendt til oliepresning eher til eksport. Den ved presningen af danskavlet rapsfro fremkomne rapsskra skal aftages af avleren til en pris af kr. pr. 00 kg.. Sukkerroer a. Areal m.o. Sukkerroer, der anvendes til sukkerfremstilling her i landet dyrkes pa kontrakt med sukkerfabrikkerne. medfer af lov af 9. marts 90 fastsætter handelsministeren maksimumsgrænser for det areal, der kan tegnes til roedyrkning til sukkerfremstilling pa sukkerfabrikkerne her i landet. 9 blev det samlede areal dyrket pa kontrakt med sukkerfabrikkerne fast sat til 900 ha mod 800 ha i 9 og 00 ha i 9. Ud over de arealer, der dyrkes med sukkerroer til levering til fabrikkerne, dyrkes der sukkerroer til eksport til udenlandske sukkerfabrikker. De samlede mængder sukkerroer, der er leveret til sukkerfabrikkerne, har i de senere Ar udgjort felgende : Roer of hasten tons»»» »»»» » Desuden blev der af hasten i 9 anvendt ca tons fodersukkerroer til sukkerfremstilling. b. Eksporten of sukkerroer En del af sukkerroehasten anvendes til eksport, og i tabel 8 er pa grundlag af handelsstatistikken anfort den eksporterede mængde, dennes værdi (f.o.b.) samt den gennemsnitlige fo.b. pris. Tabes 8. Eksporten af sukkerroer Exports of sugar beets Mængde Vxrdi, f.o.b. Gnstl. pris f.o.b. 000 tons mill. kr. kr. pr. 00 kg 99 08, 9,8 9, , 9, 8,0 9,9,9,99 9,, 9,8 9,, 0, c. Avlerpriserne for sukkerroer felge ovennævnte lov af 9. marts 90 fastsætter handelsministeren avlerpriserne. Grundprisen for roer af hasten 9 blev fastsat til 9,00 kr. pr. 00 kg. Denne grundpris reguleres, safremt der sker ændringer i de tarifmæssige arbejdslenninger. Endvidere er roeprisen siden 98 reguleret efter roernes sukkerindhold, idet ovennævnte grundpris arene golder for roer med et sukkerindhold, der Jigger inden for intervallet,, pct. For hver 0, pct. sukkerindholdet Jigger over eller under dette interval bliver roeprisen haves eher sænket med ore pr. 00 kg. Denne regulering sker ved afregningen med den enkelte avler pa grundlag af den sukkerprocent, der konstateres i den pagældende avlers leve

75 9/ Tabel 9. Roer af hosten Avlerpriser for sukkerroer Sugar beet prices paid to growers Grandpris Lonstigmngstllæg Sukkerfabrikkerne alt Sukkerindholdstinæg Nedkulingstinæg kr. pr. 00 kg ore pr. 00 kg 9, 0,,0, 9, 0,9,8, 9,8 0,9 9,',8 9 8, 0, 8,9,8 98 8,8 0,0 8, 9,8, 99, 0,00, 8,, 90 8,00 0,00 8,00 _,, 9,9 0, 8, 9,0 0, 9 9,9 0, 9,8,, 9 9,00 0,0 9,0,8 0, ' ncl. tillæg for heft sukkerindhold pá 0, kr. pr. 00 kg og tdlæg som felge af regulering i forhold td verdensmarkedsprisen pi 0,8 kr. pr. 00 kg. TRANSLATON. HEADNG, Columns : sugar mills; : basic price; : adjustment for wage increases; : total; : premium for more sugar content; : premium for later delivery. rancer til fabrikken. De gennemsnitlige tillæg for det samlede pk fabrikkerne oparbejdede kvantum roer er vist i tabel 9. Udover nævnte pris udbetales sàkaldte nedkulingstillæg, sáfremt roernes levering udskydes til visse nærmere fastsatte tidspunkter. Disse tillæg varierer efter leveringstidspunktet. tabel 9 er angivet tillæggets sterrelse i gennemsnit for hele det leverede kvantum roer. For de af hosten 9 anvendte fodersukkerroer til sukkerfremstilling blev den gennemsnitlige avlerpris,0 kr. pr. 00 kg. d. Sukkerfabrikkernes pris ab fabrik Prisen for sukker til indenlandsk forbrug fastsættes ifolge sukkerordningsloven efter lignende regler som roeprisen. s Sukkerprisen ab fabrik har i de seneste kr vanes felgende: / 98 0/ 98 9 ore pr. kg / 98 0/ 90 0»»» / 90 /0 9 0»»» /0 9 / 9 0»»» 8/ 9»»» v. Kartofler a. Kartoffelhestens anvendelse Denne er belyst i tabel 0. Tallene omfatter kun landbrugets kartoffelhost, hvilket vil sige, at kartoffelhosten i private haver m.v. ikke er medtaget. De anforte tal omfatter indtil 99/0 perioden /9/8 og fra 90/ /0/. Svindet er skonsmæssigt fastsat til 0 procent af det af Departementet opgjorte hostudbytte. De anvendte mængder læggekartofler er beregnet p grundlag af hostarealet, idet der er regnet med et forbrug af læggekartofler pá 00 kg pr. ha. Kartofler anvendt til spisebrug er beregnet pa grundlag af det samlede forbrug af kartofler til spisebrug, idet det samlede forbrug er reduceret med 0 procent til dækning af forbruget af kartofler hidrorende fra private haver m.m., der som nævnt ikke indgar i landbrugets kartoffelhost. Det samlede forbrug af kartofler til spisebrug er opgjort med stone i oplysninger om detailsalget af kartofler i byerne samt pá grundlag af husholdningsorganisationernes kostundersogelser, idet der pe. dette grundlag er fastsat felgende skonsmæssige forbrug pr. indbygger: 9/8 0 kg pr. indb. 90/ kg pr. indb. 98/9 0»»» 9/ 0»»» 99/0 0»»» 9/ 0»»» Tabel 0. Anvendelse af landbrugets kartoffelhost Use of potatoes harvested Hosten med fradrag for wind mport Eksport ndenlandsk forbrug i alt Anvendt som læggekartofler. Anvendt i industrien i alt Kartoffelmelsfabrikker Spritfabrikker Anvendt til spisebrug' Anvendt til foder 9/8 98/9 99/0 90/ tons / Omfatter kun forbruget af landbrugets kartoffelhost, d.v.s. excl. forbruget fra hosten i private haver o.hgn. Crop excl. waste mports Exports nland cons., total Seed ndustrial purposes Potato flour factories Distilling Human consumption Used for fodder

76 b. Kartoffeleksporten 99. Eksporttallene er excl. salget til Færoerne Kartoffeleksporten er belyst i tabel dels for drifts og Grenland. árene 90/ 9/ og dels for kalenderárene Tabel. Kartoffeleksporten Exports of potatoes Driftsár (t/i_so/s) Spisekartofler La:ggekartofler ndustrikartofler alt Kalenderár Spisekartofler zggekartofler ndustrikartofler alt A. Mengde 000 tons A. Mengde 000 tons 90/ 0, 8,8 8,, 9,,9 0, 0,8 9/ 8,,,, 9 88,,, 9, 9/ 8,9 9, 8,,9 9,,,0 8, B. Verdi mill. kr. B. Verdi mill. kr. 90/,,,8 9, 9, 8,,9, 9/, 9,,, 9 0,0 0, 0,8, 9/,8 9,8 0,9 8, 9,8, 0, 0,8 C. Gnstl. pris, f.o.b. kr. pr. 00 kg C. Gnstl. pris, f.o.b. kr. pr. 00 kg 90/, 8,9 0,0, 9,8, 9,9,0 9/, 0,80 9,,8 9,0, 0,8,90 9/,8 0, 0,,9 9,,9 0,08, TRANSLATON. HEADNG, Column : food potatoes; : seed potatoes; : potatoes for industrial use; : total. FRONT COLUMN, A: export quantity; B: export value; C: average price. Tabel. Kartoffelnoteringer. Bintje Quotations for potatoes Landboforeningernes noteringer Sja lland Jylland Noteringer pá Kebenhavns grenttorv 9/ 9/ 9/ 9 / 9/ S 9/ kr. pr. 00 kg September 8,00 9,8 9,' 0,00, Oktober 0,00,8,,00 0,, November,,00 9,,00,,8 December,,00 0,9,00',, Januar,',,0', 8,0, Februar,8,0 0, 8,8,00 8, Marts,00 8,',,8,,00 April. 9,00',',',00 0,,00 Maj......,00',00',00',00' Hest$ret gnstl.,9',89',' 9,',9' 0,00' Anm. De jyske Landboforeninger ansxtter desuden notering for sorterne King Edward og Up to date. gennemsnit for kalenderárene 9 9 andrager de i tabellen anforte notermger Bintje, Slælland , 9,0 8,», Jylland....,9 8,00,9», Kbh. grenttory.,0',00',' Gennemsnitsprisen er beregnet for den del af perioden, hvori der er fastsat noteringer. ' Dækker hele Aret, altsá ogsá lune, juli og august, dog med undtagelse af de meget hoje priser for»nye«kartofler i perioderne / 0/ 9, / 0/ 9 og / 8/ 9. TRANSLATON. HEADNG, Columns : quotations of the Farmers' Union; : Zealand; : Jutland; wholesale quotations, Copenhagen.

77 c. Kartoffelpriser Tabel. Avlerpriser for industrikartofler De sjallandske Landboforeninger og De jyske Land Price to growers for potatoes for industrial use boforeninger og Kartoffelsektioner ansætter ugentlige noteringer for spisekartofler. Disse noteringer, der Kartoffelmelsfabrikkerne Spritfabrikkerne angiver niveauet for de af producenterne opnáede Kartofler af hasten Gnstl. Kr. pr. Kr. pr. stivelses Ore pr. kg 00 kg 00 kg priser, ansættes kun i den del af Aret, da salget i det procent stivelse kartofler kartofler vasentlige finder sted, nemlig fra midten of september f til midten af maj. For en gros salget pi Kobenhavn grenttory an 9,89 9,9,, sættes ligeledes ugentlige noteringer for spisekartofler; 9,9 9,,8,8 98,0 80,9,0,8 disse noteringer ansættes hele Aret. 99,8,8,8,8 Prisudviklingen for spisekartofler er belyst i tabel. 90,,8,, Af hensyn til sammenligneligheden er noteringerne 9,8,0,0, pâ grenttorvet kun medregnet i den del af Aret, de 9,,0,, evrige noteringer er fastsat. Alle gennemsnit er tids TRANSLATON. HEADNG, Columns : potatoflour factories; : per cent of starch; : ere per kg starch; : kr. per 00 kg potatoes; vejede, da der ikke foreligger oplysninger om om : distilleries, kr. per 00 kg potatoes. FRONT COLUMN: crop. satningens storrelse. Prisen for kartofler, der leyeres til kartoffelmels og spritfabrikkerne, er belyst i tabel. Disse priser er bl.a. afhangige af kartoflernes stivelsesindhold, hvorfor der i tabellen tillige er givet oplysninger om stivelsesindhold og om prisen pr. kg stivelse for de kartofler, der er leveret til kartoffelmelsfremstilling. Ved over den anferte pris en sarlig transportgodtgorelse), medens priserne for spritkartofler galder for kartofler leveret pá fabrikken. Oplysninger om avlerpriser for industrikartofler af hasten 9 foreligger ikke, da narvarende hafte gar i trykken; men da betingelserne for levering af sammenligning mellem priser for kartofler til hen kartofler til kartoffelmels og spritfabrikker i 9 holdsvis kartoffelmels og spritfabrikation ber det stort set har rare de samme som i 9, kan det p$ tages i betragtning, at prisen for kartoffelmelskartofler gælder ab producentens ejendom (der ydes ud grundlag af kartoflernes stivelsesindhold skennes, at avlerprisen for 9 vil blive lidt lavere end for 9.

78 . Animalske landbrugsvarer Samlet oversigt nærværende afsnit er givet en oversigt over produktionen af animalske produkter og produktionensanvendelse, herunder eksporten og forbruget til konsum, og endvidere er udviklingen i priserneföa änitrtalske produkter belyst. tilslutning til oplysningerne om prisforholdene er givet en redegerelse for de gældende prisordninger for animalske produkter. De meddelte oplysninger, der omfatter driftsfi,rene 90/9/ (/0/) og kalenderb.rene 9 9, er ordnet pá den made, at der som indledning er givet nogle oversigtstabeller for animalske.,produkter i alt og dorms[ er der i en rakke afsnit givet en fremstilling af forholdene for de enkelte animalske produkter. Afsnittene om de enkelte produkter er samlet i tre hovedafsnit, nemlig A. Mejeriprodukter, B. Æg og C. Ked og flask. de navnte afsnit om de enkelte animalske produkter er der givet udferlige redegerelser deis for de anvendte kilder og deis for de ved opgerelserne anvendte beregningsmetoder, hvorfor der her kun skai gives folgende generelle oplysninger. Eksporten. Materialet til de udarbejdede tabeller over eksporten af de animalske produkter er uddraget af den officielle handelsstatistik, den arlige»dan marks vareindfersel og udfersel«og den mânedlige»vareomsmtning med udlandet «, suppleret med oplysninger fra Departementets afdeling for udenrigshandel. Til disse kilder henvises vedrorende mere detaljerede oplysninger om varespecifikation, lande fordeling etc. Forbruget til konsum er i den udstrakning oplysninger foreligger beregnet som produktion + import eksport _ salg til Færeerne og Gronland f lagerforskydninger +forbrug til andre formal. Ved beregningen korrigeres ikke for husholdningssvind og udlandinges kola af varer, der medtages som rejsegods. Forbruget til konsum opgores manedligt for mejeriprodukter og æg, medens der for ced og flask kun foretages kvartalsvise opgorelser, idet de enkelte sterrelser, der indg.r i forbrugsberegningen for kod og flask ikke er tilstrakkelig nojagtigt opdelt pfi maneder, til at det mánedlige forbrug kan beregnes med rimelig sikkerhed. Animalske landbrugsprodukter i alt. tabel og tabel er givet en oversigt over udviklingen for henholdsvis produktionen og forbruget til konsum af de enkelte animalske landbrugsprodukter i perioden 99. Tabel. Samlet oversigt over produktionen af de vigtigste animalske landbrugsprodukter 9 9 Production of the most important livestock products. 9 9 Sedmælk Skummetog kærnemælk Smer Ost Æg Okse og kalveked Svinekod og flæsk Spisehgt svneíedt Flerkrækod Hestekod samtfáre og ammeked mill. kg 9, 0,, 8,8,,,8,9,.8 9 0, 99,, 8,,9, 00,,8 9,, 9,,8, 9,9 8, 0,,, 8, 9, 98, 0, 8,9 0,,0,,,,0 9,0 99, 99, 8,0, 0,,,,8,0, 90 99, 08,8,, 8,,8,,,0 8, 9, 8,9,,,,0 0,,9,, 9,0,,8,0,, 8,, 8,0 8, 9 08,, 9,,0 08,8 9, 9,8,9,,9 Anm. Vedrorende den nærmere definition af de anferte produkter henvises td de specielle afsnit for disse produkter

79 9 Tabel. Samlet oversigt over forbruget til konsum af de vigtigste animaiske landbrugsprodukter 9 9 Consumption of the most important livestock products. 9 9 Sodmælk Flode Skummetog kærnemælk Strum Ost Æg Okse og kalveked Svineked og flask Svmefedt Fjerkrækod mill. kg 9,0 8,0, 8,0 8,8 0,,, 8,,0 9,0,, 9, 0,0 8,,8 0,8, 9,0 8,,,9,8,, 80, 8,0, 98 0, 9, 0, 0,8,8,, 8, 9,,0 99, 0,, 9,9,, 80, 9,,,0 90 9,8 9,9 0,9 9, 0,, 8, 9,,, 9, 9, 0, 8,8 9, 0, 8,0 9, 0, 9,0 9, 9,,9 8, 0,9, 9, 9, 9, 0, 9 8, 8, 0,8 8,, 0, 88, 8, 9, 9, Anm. Vedrorende den nærmere definition af de anforte produkter henvises til de specielle afsnit for disse produkter. S tabel er produktionens svingninger fra maned til mined belyst for ärene 90 9 ved hjælp af et mængdeindeks, der er beregnet som den gennemsnitlige daglige produktion i de enkelte mâneder i procent af den daglige produktion i hele 9. Det samlede indeks for den animalske produktion, hvori indgâr de i tabellen anforte indeks for den samlede malkeproduktion, for æg, for okse og kalveked, for svineked og flask og for fjerkraked samt tilsvarende indeks for hesteked og fare og lammekod, er beregnet ved sammenvejning af indeksene for de enkelte varer i forhold til deres andel i den animalske produktionsværdi i 9. ndeksene for smer og ost indgar ikke specielt i det samlede produktionsindeks, idet indeksene for disse produkter indgâr i indekset for den samlede malkeproduktion. tabel er i mængdeindeks vist udviklingen i den samlede animalske produktion for ârene 9 9 sammen med tilsvarende indeks for eksporten og for bruget af animalske produkter. Ved beregningen af eksport og forbrugsindekset er anvendt henholdsvis eksportværdierne og forbrugsværdierne beregnet i faste priser (9 priser). Prisudviklingen for animalske landbrugsvarer er belyst ved hjælp af prisgennemsnit for en lang række producentpriser og en gros priser. For de vigtigste producentpriser er endvidere givet en oversigt over udsvingene ved noteringsansættelsen, idet der er opstillet tabeller indeholdende samtlige de fastsatte noteringer. Prisgennemsnittene er i videst muligt omfang beregnet som»mængdevejede«gennemsnit, hvorved forstás gennemsnit, hvori de enkelte noteringer eller priser indgâr med en vagi, der svarer til den omsætning, der har fundet sted til de págædende priser. mangel af oplysninger om de omsatte mangder er der beregnet»tidsvejede«gennemsnit, hvorved forstás prisgennemsnit, hvori de enkelte noteringer eller priser indgar med en vægt, der svarer til længden af de perioder, i hvilke de har været gældende. H) emmemarkedsordninger for animaiske produkter Vedrorende hjemmemarkedsordningerne for melk og mejeriprodukter henvises til redegorelsen for disse ordninger i afsnittet om malls og mejeriprodukter, side 8. Hjemmemarkedsordningerne for okse og kalveked, svineked og flask, fjerkraked samt æg gennemfortes i henhold til lov nr. 0 af. September 9, der fremtra:der som en ændring af bemyndigelsesloven, lov nr. 9 of. juni 9. (Vedrerende den srrlige slagteafg ft for sv'n, der er opkrævet siden /8 98, henvises til afsnittet om svin og flask, side.) ovennævnte lov fastslás, at hjemmemarkedspriserne for flask, okseked, kalveked, fjerkraked og æg kan fastsattes til en sádan hejde, at landbruget derigennem i perioden /0 9 0/ 9 kan opn$ en indtægtsforogelse fra salget of disse produkter til hjemmemarkedet exclusive landbrugets eget for brug pá 00 mill. kr. ud over salgsindtægten af disse varegrupper i driftsáret 9/. De priser, der fast sættes for at opnâ indtægtsforogelsen, skulle god kendes af Monopoltilsynet, medens fordelingen af indtægtsforegelsen blev overladt landbrugets organisationer. De noun e 00 mill. kr. forudsætter det omkostningsniveau, der var gældende ved lovens ikrafttræden, sáledes at ændringer af betydning siden ordningens ikrafttræden i landbrugets produktionsomkostninger for de omhandlede varer korrigeres ved tilsvarende prisændringer.

80 80 Tabel. Maengdeindeks for produktionen af animalske landbrugsvarer i de enkelte miïneder 90 9 Quantum index of output of livestock products Januar Februar Marts April Maj Juni Jul'. August September Oktober November December 9 gnstl. = 00 Maelk Milk Smor Butter Ost Cheese Æg Eggs Okse og kalvekod Beef and veal Svinekod og flask Pigmeat Fjerkrækod Poultry meat Samlet animalsk produktion Total animal production Anm. ndekstallene angiver den gennemsnitlige daglige produktion for hver mined i pct. af den gennemsnitlige daglige produktion i hele Aret 9. TRANSLATON. GENERAL NOTE: The indexes indicate the average daily output per month in per cent of the average daily output for the whole of 9. Efter forhandling mellem Monopoltilsynet og landbrugets organisationer blev pristillægget, der svarer til en indtægtsforogelse pá 00 mill. kr. fastsat til 9 ore pr. kg, sáledes at hjemmemarkedspriseme fra /0 9 blev fastsat til gennemsnitsprisen for 9/ plus 9 ore pr. kg. Landbrugets produktionsomkostninger steg i vinteren 9/, hvilket medforte at lovens regel om

81 8 Tabel. Mængdeindeks for produktion, eksport og forbrug til konsum af animalske land brugsprodukter. 9 9 Quantum index of production, exports and consumption of livestock products. 9 9 Mælk Smor Ost Mængdeindeks for produktion af teg Okse og kalvekod Svinekod og flæsk Flerkræked Ammalske produkter i alt Mængdendeks for Eksport af animalske landbrugsprodukter 9 Forbrug af animalske landbrugsprodukter 0 s 8 9 = Anm. Vedrorende den anvendte beregningsmkde for de anforte indekstal henvises til teksten side 9. korrektion for denne stigning blev aktuel, idet der med gyldighed fra / 9 blev godkendt en forhejelse af hjemmemarkedspriserne pá ore pr. kg. De fastsatte hjemmemarkedspriser er vist i nedenstáende oversigt. Flask Okse og kalveked Fjerkraked Æg Hlemme Tillæg Hjemme Oprm (fra markeds /rkedsdelgt 9) Gennem pris pris smtspns ullag som / 9/ svarende folge af 9 til 00 omkost 0/ mill. kr. nings /l0 9 / ]9 ore pr. kg inning ovennavnte ov bleu det endvidere fastsláet, at hvis den gennemsnitlige eksportpris for én eller fiere af de varer, der omfattes af ordningen, lá hejere end den af Monopoltilsynet godkendte pris, skai land bruget være berettiget til at opná denne hejere pris pá hjemmemarkedet. Efter udlebet af ovenfor omtalte ordning pr. 0/ 9 blev det opgjort, at landbruget havde fáet 0, mill. kr. mindre end det i loven fastsatte belob. Denne forskel fremkom hovedsagelig som felge af, at spiselige biprodukter var inddraget under ordningen ud fra den antagelse, at prisudviklingen for disse biprodukter folger prisudviklingen for ked og flask, men da denne forudsatning ved den endelige opgorelse ikke viste sig at holde stik, udgik spiselige biprodukter ved opgorelsen af hjemmemarkedsforbruget til fastsattelse af hjemmemarkedspriserne, og dette medforte at indtægtsforegelsen til landbruget skulle fordeles pá et mindre hjemmemarkedsforbrug, hvilket giver hejere hjemmemarkedspriser end de i ovenstáende oversigt Landbrugsstatistik anferte. Landbrugets tilgodehavende pá 0, mill. kr. vil blive udloddet til producenterne hovedsagelig som afregningstillag inden udgangen af 9. Hjemmemarkedsordningerne for flask, okse og kalvekod, fjerkrakod og æg formatter fra / 9 i henhold til lov nr. 9 af 0. marts 9 indtil udgangen of juni 9 med den forskel i forhold til den ovenfor omtalte ordning for perioden /0 9 0/ 9, at der ikke er fastsat nogen belobsramme i ordningen for perioden / 9 0/ 9, idet det i loven er bestemt, at der for flask, okseked, kalvekod, fjerkrakod og æg kan opkraves afgifter med det for mál at holde hjemmemarkedsprisen for hver af de navnte varer pá det af Monopoltilsynet senest forud for denne lovs ikrafttræden godkendte niveau. Det gælder ogsá for denne ordning, at sáfremt den gennemsnitlige eksportpris for en eller fiere af de págaldende varer er hejere end den af Monopoltilsynet godkendte, sá skai landbruget verre berettiget til at opná denne pris, og endvidere gælder fortsat, at ændringer af betydning i landbrugets produktionsomkostninger for de omhandlede varer korrigeres ved tilsvarende prisandringer. De ved lovens ikrafttræden pr. / 9 fastsatte hjemmemarkedspriser og de senere ændringer i disse er anfort i nedenstáende oversigt. Hjemmemarkedsprnser gældende / 9 Tillæg (fra / 9) som folge af omkostningsshgnmg ore pr. kg Hlemmemarkeds priser fra / 9 Flask 8 9 Okse og kalvekod 88 9 Fjerkraked 0./Eg 9 0

82 8 de felgende afsnit om de enkelte produkter er givet detaljerede oversigter over samtlige de under hjemmemarkedsordningerne fastsatte priser, ligesom der i disse afsnit er givet supplerende oplysninger vedrorende ordningerne for de enkelte produkter. A. Maelk og mejeriprodukter Departementets statistik vedrorende mælk og mejeriprodukter er hovedsagelig baseret pá oplysninger som meddeles af Mejerikontoret i Arhus. a. Produktion og anvendelse af melk tabel er givet en oversigt over den samlede mælkeproduktion og dens anvendelse samt det gennemsnitlige fedtindhold i den til mejerierne leverede mælk. Sável den samlede mælkeproduktion som anvendelsen af sedmalk til konsumsalg, til produktion af mejeriprodukter og til eksport opgores af Mejerikontoret pá grundlag af indberetninger fra de enkelte mejerier. Forbruget af sedmalk hos producenter og dette forbrugs fordeling ph forbrug til konsum og forbrug til foder er efter samrá.d med Mejerikontoret fastsat til 00 mill. kg árligt fordelt med 00 mill. kg til konsum og 00 mill. kg til foder. Forbruget til foder er i 90/ og 9 forhojet med 0 mill. kg, der skonnes tilbageholdt under leveringsstandsningen i maj 9 og som hovedsagelig blev anvendt til foder. Til belysning af forskydningerne i mælkemængdens anvendelse er i tabel vist mælkens procentvise fordeling pá. anvendelsesomrá.der. Tabel. Den samlede mmkeproduktion og dens anvendelse Total milk production and its utilization Samlet mælkeproduktion solo td konsum fickle og flatlets Anvendelse af sedmalk til produktion af smer ost mill. kg mælkekonserves eksport forbrug hos producenter til konsum 8 til foder 9 Gnstl. fedtprocenti mælkelev. til merrier Januar 9...,,9,9 0, 9,,,,,,0 Februar»..,8 9,8,8 0,0 9, 9,9,,,, Marts»...,, 0,0,,,,,,, April»...,,0, 0,,,,,,, Maj»...,,9,9, 8,,,,,, Juni»...,,,8 8, 90,,,,,,0 Juli»... 98,8,, 89, 8,,0,,,,0 August»... 0,0, 9,,,,,,,,0 September»... 9,,9 8,0, 9,0,9,,,, Oktober»...,,0 8,8,,,8,,,, November»...,,9 8, 9,8 8,8,,,,, December»...,9 0,, 00,8 8,,,,,, Januar 9...,, 9,,,,,,,, Februar»...,,9 8,8 0,0,9 9,,,,, Marts»...,,9,8 8,,0,,,,,. kvartal 9..., 9,8,,, 9,8, 0,0 9,9,.»»..., 9,,9 90,,8 0,, 0,0 0,,.»»... 9,9 00,,0,, 8,, 0,0 0,,.»»... 08,8 9, 9, 0,, 8,,0 0,0 9,9,. kvartal 9..., 9,9 9,9 8,0,,, 0,0 9,9, Driftsáret 90/. 8,,,0,,0 9, 9, 00,0 0,0,» 9/. 80,,0 0, 00,, 0, 8,9 00,0 00,0,» 9/. 8, 8, 0,0 0, 9,, 9,0 00,0 00,0, Kalenderáret 9, 0,, 9,, 0, 8, 00,0 0,0,» 9,0,8,, 8,8 0, 9, 00,0 00,0,» 9 08, 8,,9 99,, 0, 8,8 00,0 00,0,0 0

83 8 Tabel. Mælkemængdens procentvise fordeling p anvendelsesomr$ der The utilization of the milk production forbrug som sedmælk og Pede til konsum smerproduktton Anvendelse af sedmælk til osteproduktion pct. mælkekonservesproduktion anden anvendelse. kvartal 9,,,,,.»»,8,0,9,8,.»»,,8,9,,0.»» 8,,8,9,,. kvartal 9,,,,0,0.»»,0 9,,,,8.»»,8,9,9,,.»» 9,,8,,,. kvartal 9,,9,,,8 Driftsáret 90/, 0,,,,» 9/,,0,,,» 9/,8 9,,,, Kalenderáret 9,,,,,» 9,,,,,» 9, 8,0,,9, ' Anvendt til eksport og til forbrug til foder hos producenter. s afsnittet om animalske salgsprodukter i alt, side 80 f., er udviklingen i produktionen af milk og mejeriprodukter belyst ved hjalp af mangdeindeks. b. Priser Producentpriser. Mejeriernes a conto afregning med malkeleverandererne hviler pa Smoreksportudvalgets afregningssum, der er lig afregningstallet + afregningstilligget (jfr. de folgende bemirkninger vedrerende hjemmemarkedsordningerne). Afregningssummens funktion i denne forbindelse er bl.a. at sikre ensartet betaling til producenterne, uanset hvilket formal melken er anvendt til. Ved regnskabsârets afslutning udbetales der et eventuelt overskud. Den faktiske pris, landmindene har opnáet for den milk, der er leveret til mejerierne, udgjorde iflg. Danmarks Mejeri Statistik i gennemsnit for mejeriár (/00/9) folgende: * 98/9 0, ere pr. kg 99/0,»»» 90/ 8,0»»» 9/,9»»» 9/,8»»» c. Hjemmemarkedsordningen for milk og mejeriprodukter Ved lov af 0. juni 99 gennemfertes en ordning vedrerende hjemmemarkedspriserne for milk og mejeriprodukter. Loven havde gyldighed fra vedtagelsen tel udgangen of juni 9; men allerede. januar 9 blev den ophivet, idet den pa dette tidspunkt blev aflest af mejeribrugets hjemmemarkedsordning, der er baseret pá frivillig tilslutning fra de enkelte mejerier. Formal. med ordningerne er at frigore hjemmemarkedspriserne for milk og mejeriprodukter fra afhængighed af eksportpriserne. Udgangspunktet for hjemmemarkedsprisernes fastsættelse var under den lovmissige ordning en i loven fastsat minimumspris ab mejeri for smer solgt tel hjemmemarkedet, og under den frivillige ordning en tilsvarende fast pris ab mejeri for smer solgt tel hjemmemarkedet. Sidstnivnte pris fastsattes af Mejeribrugets hjemmemarkedsudvalg med godkendelse af Monopoltilsynet. For de evrige mejeriprodukter fastsattes tilsvarende priser ph grundlag af disses indhold af smerfedt; dette gadder under den frivillige ordning ogsá for ost, medens dette produkt ikke var inddraget under den lovmassige ordning.

84 8 Mejeribrugets hjemmemarkedsordning virker pa den made, at der af alt smerfedt i melk og mejeriprodukter, der selges pa hjemmemarkedet opkraves en afgift, der for smor og for beregnet smor i konsum malk og flode er lig forskellen mellem hjemmemarkedsprisen og afregningstillagget for smor, medens der for ost m. v. sker serlig fastsettelse af afgiften. De fastsatte afgifter _ et fradrag pa pct. (for ost dog ore pr. kg indtil / 9 og ere pr. kg fra / 9) til administration indbetales til Mejeribrugets hjemmemarkedskontor. Ordningens udbytte er, set i forhold til perioden for ordningernes ikrafttreden, lig med den pa hjemmemarkedet solgte mangde malk og mejeriprodukter omregnet til smor multipliceret med forskellen mellem den i ordningerne fastsatte hjemmemarkedspris for smor ab mejeri og de gnstl. opnaede eksportpriser minus administrationsudgifter m.v. Dette udbytte fordeles pa den samlede malkeproduktion i forhold til det indvejede kvantum smerfedt gennem et ved mejeriernes afregning med malkeleverandorerne udbetalt afregningstilleg. Grundlaget for fastsattelsen af priserne for melk og mejeriprodukter ved salg til hjemmemarkedet under hjemmemarkedsordningen er som navnt prisen for smor ab mejeri. Denne pris blev under den lovmassige ordning fastsat til 00 kr. pr. 00 kg, der ma opfattes som en minimumspris, idet ordningen blev suspenderet i de perioder, hvor afregningstallet (eksportprisen) var h Jere end de 00 kr. pr. 00 kg. Den lov massige ordning var aktuel i perioderne / / 99, / / 90 og fra / 90 indtil den blev ophevet / 9. Under den frivillige ordning er den fastsatte hjemmemarkedspris ab mejeri en fast pris, det vil sige save) minimums som maksimumspris. Hjemmemarkedsprisen har siden ordningens ikrafttraden varet folgende: / 9 0/ 9 00 kr. pr. 00 kg / 9 8/ 9»»»» 9/ 9 / 9 0»»»» / 9 800»»»» Vedrerende de narmere regler i ordningerne og disses praktiske gennemfe else skai der henvises til ovennevnte lov af 0. juni 99 og Landbrugsministeriets bekendtgerelse af samme dato, samt til De danske Mejeriforeningers arsberetninger. nedenstaende afsnit om de enkelte mejeriprodukter er der givet redegerelser for de fastsatte priser for de enkelte mejeriprodukter under hjemmemarkedsordningen.. Sodmmlk og flode a. Konsumsalg og samlet forbrug til konsum Det samlede forbrug af sedmalk og flode til konsum omfatter mejeriernes salg til konsum og producenternes forbrug til konsum. En oversigt over salget er givet i tabel. Tabel. Konsumsalg af sodmmlk og flode Whole milk and cream sold for consumption Konsumsalg af sodmalk Konsumsalg af Rode Standardsedmalk Ustandardiseret sedmalk alt Piskeflode mill. kg Flode og eksportflode Flode anvendt td is Flodesalg t alt. kvartal 9 0, 0, 0,8,, 0, 8,9.»» 0,, 0,0,,8,,0.»» 0,9, 0,0,,,8 0,.»» 0,, 0,,, 0, 9,. kvartal 9 0,8, 0,,8, 0, 8,.»» 0,9,0 0,9,8,,,0.»» 0,, 09,,,0,0 0,.»» 0,, 0,0,, 0, 9,0. kvartal , , Driftsaret 90/,,, 8,0,, 0,» 9/,,0, 8,0,, 9,0» 9/,8 0,, 9,,, 9, Kalenderaret 9,,8,,,, 9,» 9,9,, 8,9,, 9,» 9,, 8, 9,,, 8,

85 8 Sedmalk til konsum sælges hovedsagelig som standardsodmæk, hvorved forstás den af mælkeproducenterne til mejerierne leverede melk iblandet skummetmmlk, sáledes at fedtindholdet derved bringes ned pá den lovbefalede procent, der har varet,80 pct. siden / 99. En del afstandardsodmælken sælges nu som homogeniseret standardsedmælk, der siden /0 9 skai have et lavere fedtindhold end almindelig standardsedmælk, nemlig,0 pct. Salget af homogeniseret standardsedmælk er i starre udstrækning ferst begyndt i 9. Foruden standard sedmalk sælges mindre mangder af ustandardiseret sedmælk, jfr. tabel. Salget af flode omfatter en rakke fledetyper med forskeiligt fedtindhold. For at en vare má betegnes som flede, skai den bestá af den fraskilte fedtrige del af mæiken og den skai indeholde mindst 9 pct. natur ligt mæikefedt. folge gældende lov skai de vigtigste flodesorter have folgende fedtindhold: Piskeflode mindst 0 pct., Flode mindst 8 pct., Flode mindst pct., Flode 9 pct. Det gennemsnitlige fedtindhold i flodesalget har i de senere ár ligget pá ca. pct. De i tabel anforte tal for konsumsalget er indbefattet salget af sedmælk og flode til fremstilling af iscream. b. Eksport tabel 8 er givet en oversigt over eksporten af frisk sedmælk og flode. Tallene er uddraget af den officielle handelsstatistik. Langt den overvejende del of eksporten er gáet til de allierede tropper i Vesttyskland. Tabes 8. Eksporten af frisk sedmælk og Made Exports of fresh milk and cream Sodmælk Flode Mængde Værdi f.o.b. Gnstl. pris f.o.b. Mængde Værdi f.o.b. S Gnstl. pris f.o.b. mill. kg mill. kr. ore pr. kg mill. kg mill. kr. ore pr. kg Driftsáret 90/, 0, 88,,» 9/ 8,, 8 0,9,» 9/,0, 9 0,, Kalenderáret 9,8, 88, 8,» 9,0, 90 0,,8 0» 9, 0,9 9 0,,8 80 c. Priser En gros priser. For hjemmemarkedsordningernes ikrafttræden / 99 fastsatte De danske Mejeriforeningers mmlkenoteringsudvalg én ugentlig en gros notering for sedmælk (med, pct. fedt) pá grundlag af afregningstallet for smor. Under den lovmassige hjemmemarkedsordning (/ 99 / 9) fastsatte De danske Mejeriforeningers noteringsudvalg deis en sedmmlksnotering baseret pá afregningssummen for smor og deis en sod malksnotering baseret pá hjemmemarkedsprisen for smer ab mejeri. Efter den frivillige hjemmemarkedsordnings ikrafttradlen / 9 fastsatter noteringsudvalget ugentlig alle de tre ovenfor omtalte noteringer, idet noteringen baseret pá afregningssummen for smor angiver mælkens verdi for producenterne, hvis den anvendes til smerproduktion, medens noteringen baseret pá afregningstallet for strier anvendes ved salg til virksomheder, som er tilsluttet hjemmemarkedsordningen, og noteringen baseret pá hjemmemarkedsprisen for smor ab mejeri anvendes ved salg til virksomheder, der ikke er tilsluttet hjemmemarkedsordningen. tabel 9 er givet en oversigt over de noteringer for sedmalk ab mejeri, der har varet fastsat siden begyndelsen af 9, medens máneds og ársgennemsnit af noteringen fastsat pá grundlag af afregningssummen for smor er vist i tabel 0. De omtalte noteringer gadder for mælk med et fedtindhold pá, pct., hvilket er en del lavere end fedtprocenten for den til mejerierne leverede malk, jfr. tabel. Ved afregning efter noteringerne korrigeres disse til den leverede mælks faktiske fedtprocent. For leverancerne af sedmælk til de storkobenhavnske mejerier afregnes efter den of Kebenhavns mælkenoteringsudvalg ugentlig fastsatte notering. Denne notering, der gadder for mælk med et fedtindhold pá,0 pct. fastsattes under hensyntagen til bl.a. priserne pá smor, ost, flask og byg. Ved afregning efter noteringen korrigeres denne for den leverede walks faktiske fedtprocent. De tillæg, der feiger af

86 8 hjemmemarkedsordningerne vedrerende mælk og mejeriprodukter, er inkluderet i de i tabel 0 anferte noteringer. Ved kontraktárets slutning (for 9/ med virkning fra 9/ 9) udbetales ud over de i tabel 0 anferte noteringer et kvalitetstillæg, der for mælk af bedste kvalitet andrager ore pr. kg. Tabel 9. De danske Mejeriforeningers en gros noteringer for sodmælk Quotations for whole milk (Danish Dairy Association) Notermg for sodmælk med, pct. fedt ab mejen fastsat med udgangspunkt i afregningstallet for smor afregningssummen for smor hlemmemarkeds prisen for smor ore pr. kg / 9 / 9..,,08, / 9 8/»..,,, 9/» /»..,,, /» 8/ o..,,08, 9/» /»..,,0, /» 0/..,,0,8 /» /.. 0,08,,8 /» /9»,,08,8 /9» /9 o..,,08,8 8/9» 8/0 o..,,,8 9/0» /».., 8,,8 /» /».., 0,00,8 /» /»..,,00,8 /» 0/»..,,8,8 /» 0/ 9..,,8, / 9 /».. 8,0,, /» 8/».. 8,0,, 9/» /»..,0 9,, /» 8/8».., 0,, 9/8» /9»..,,9, /9» /0»..,,9, 8/0» /»..,8,, /» 9/ 9..,8,, 0/ 9 /»..,8,, 8/» /»..,,9, /» 0/»..,08,, TRANSLATON. HEADNG, Column : basis quotations; : producer prices; : wholesale prices for home market. Detailpriser. Forbrugerpriserne for sedmælk varierer en del i landets forskellige egne (hvilket bl.a. fremgár af de af Departementet offentliggjorte detailpriser, der indsamles til brug ved beregningen af detail pristallet). Til belysning af bevægelserne i detail priserne for sedmælk er i tabel 0 anfort gennemsnit deis af den af De danske Mejeriforeninger fastsatte detailsalgsnotering for landmejerier og deis af detail prisen for sodmælk i Kobenhavn. Tabel 0. Noteringer for sodmælk Quotations for milk En gros noteringer Mej.for.s en gros notermg, pct. fede i ore Kbhvn.s melkenotermg,0 pct. fedt' Detailpriser for standard sodma:lk med,8 pct. fedt Landmej. detailsalgsnotenng' Detailpass i Kbhvn.' pr. kg ere pr. liter Januar 9...,0,8 8 8 Februar»...,, Marts»...,, 8 89 April»... 0, 8, 8 89 Maj»... 9, 8, Juni»... 9, 8, Juli»... 9,9 8, August»..., 8, September»...., 0, Oktober»...,0,0 8 9 November»...,,0 8 9 December»..., 0, 8 9 Januar 9...,0 8,8 8 9 Februar»..., 8,8 8 9 Marts»...,9, 8 9. kvartal 9...,8, 8 88.»»... 9,8 8, »...,, 8 89.»»...,, 8 9. kvartal 9...,, 8 9 Driftskret 90/..,9,0 9» 9/..,,90 8 8» 9/.. 8,8,8 8 8 Kalenderáret 9.,, 8 8» 9., 9, 8 8» 9.,9, i Fastsattes af De danske Melenforeningers mælkenotenngsudvalg. Alle gennemsnit er mmngdevelede, idet der som vægte er anvendt den ugentlige mælkeproduktion. Mælkepnsen er fastsat pá grundlag of afregningssummen. ' Fastsattes af Kobenhavn mælkenotenngsudvalg og angiver den pris, der af de kobenhavnske en gros melener betales de direkte leverandorer for mælk med,0 procent fedtmdhold. Notenngen er excl. det i teksten omtalte kvalitetstillæg. Alle gennemsnit er mængdevelede, idet der som vægte er anvendt de ugentlige tilforsler of sodmælk til Kobenhavn. Prisen er fastsat pa grundlag af afregningssummen. De danske Mejenforeningers detailsalgsnotermg for landmejerier for sodmælk pa flaske. Alle gennemsnit er tidsvelede. Vedr. standard sodmælkens fedtindhold jfr. teksten. Fastsattes af Storkobenhavns kommunale Mælkeudvalg og gælder for sodmælk pá flasker, afhentet; for udbrmgnmg betales ore pr. flaske. Alle gennemsnit er tidsvejede. TRANSLATON. HEADNG, Columns. whole milk; wholesale prices; detail prices; : the Danish Dairy Association; milk board of Copenhagen, : rural dairy, : retail prices in Copenhagen. Sedmælk til konsum sælges som tidligere nævnt næsten udelukkende som standardsßdmæk. d. Hjemmemarkedsordningen En redegerelse for hjemmemarkedsordningerne for mælk og mejeriprodukter er givet side 8.

87 8 Tabel. Produktionen af skummetmælk, kaernemaelk og valle samt dens anvendelse The production of skimmilk, buttermilk and whey and its utilization Skummetmælk Karnemælk Valle Produktion salg til konsum standardisering af sodmælk Heraf anvendt til osteproduktion malkekonservesfoder og konsum hos produknon m. producenter v. S m ll. kg Produktion Herat anvendt til salg til konsum 8 foder og konsum hos producenter 9 Produktion til foder Januar ,9,8, 9,9, 8, 8,,,9, Februar»... 9,,, 8,9,8 8,,,,8 0, Marts»...,0,,9,,9 9,,,, 80, April»...,,, 0,, 0,0,, 8, 9, Maj»... 99,,,, 0,8,,,9 0,8 09, Juni»... 0,,,0,,,,, 8,, Juli»... 8,9,9,,, 0,9,, 8,0 0, August»...,,,8 8,, 0,8,8,, 89, September»...,9,,,,0, 9,,,0,8 Oktober»...,,,,8,9 8, 8,9,,8 9, November»... 90,8,, 9,9,9,,9,0,9 0,8 December»... 9,,9, 0,,,,,,, Januar ,,,,,0, 8,,0,,8 Februar»... 00,,,,,, 8,,,0, Marts»... 0,,,9,, 8,,,, 8,9. kvartal 9...,,,,, 8,,8,9,9 0,.»»... 8,0, 8,8 0, 89, 8,,, 8,,.»»...,0, 8, 8,8, 00,8,, 9,,.»»... 00,0,,9, 0,,,,,9,. kvartal 9...,9,, 0,0, 0, 8,,,8 9,0 Driftsaret 90/.,8,,9,8,,0,,, 90,» 9/.,,9,0 8, 0,, 9,, 8, 9,» 9/. 98,,, 0,,9 9,,,9 0,8 9, Kalenderaret 9 0,,,8, 0, 0, 88,,8, 000,» 9, 8,9,9 0,8,, 80,,0, 9,9» 9 8,,,9,0,9,8,, 9, 98, 0 l. Skummetmalk, kaernemaelk og valle a. Produktion og forbrug Produktionen af skummetmælk og kærnemælk samt valle og disse produkters anvendelse er vist i tabel. salget af skummetmælk til konsum er inkluderet forbruget til iscreamfremstilling. Forbruget af skummetmælk til produktion af mælkekonserves anvendes hovedsagelig til fremstilling af skummetmælkspulver. tabel er givet en samlet oversigt over forbruget af skummetmælk og kærnemælk til konsum, der bestir af salget til konsum + producenternes forbrug til konsum. Skummetmælk anvendt til standardisering, der indgar i forbruget af standardsedmælk, er ikke medtaget i tabellen. Forbruget af skummetmælk og kærnemælk til kon sum hos producenter er fastsat skensmæssigt efter samrad med Mejerikontoret. b. Priser De danske Mejeriforeninger fastsætter ugentlig en en gros notering for skummetmælk. Noteringen fast sættes pa grundlag af sken over skummetmælkens va:rdi til forskellige formal. For skummetmælk fastsættes endvidere ugentlig af Danske Ostemejeriers Sammenslutning en udnyttelsesværdi for skummetmælk anvendt til ostefabrikation. Maneds og Ars gennemsnit af disse noteringer er vist i tabel. tabel er endvidere givet en oversigt over de af landmejerierne og af de storkobenhavnske mejerier fastsatte detailpriser for skummetmælk og kærnemælk.

88 88 Tabel. Forbrug af skummetmælk og kaernemaelk til konsum Use of skimmilk and buttermilk for consumption. kvartal 9....»».»»....»,.... kvartal 9....»»....»»....»»... Skummetmælkl Kærnemælk Samlet forbrug alt 0,9, 0, 0,8,,,, Heraf Producentforbrug,,,0,0,,,0,0 alt mill. kg 0,,, 0, 0,,9, 0, Heraf producentforbrug 8, 8, 9,0 9,0 8, 8, 9,0 9,0 af skummetmælk og kernemælk,0,8,,0, 9,0,, Skummetmælk' Kærnemælk Samlet forbrug alt. kvartal 9...,0 Driftsáret 90/,» 9/,9» 9/, Kalenderáret 9,» 9,9» 9 9, forbruget af skummetmælk er ikke medtaget skummetmælk anvendt td standardlsermg (jfr. tabel ), sndmælk (jfr. tabel ). Tabel. Noteringer for skummetmaelk og kærnemaelk Quotations for skimmilk and buttermilk Heraf Producentforbrug alt Heraf producentforbrug of skummet mælk og kernemælk mill. kg,,0 8,,0,0 8,,0 9,,0 88,,0,,0 89,9,0,,0 8,8,0 0,,0 88,0,0,9,0 9,,0 0,8 der.ndgár i forbruget af standard S Skummetmælk Kærnemælk En gros notermger Detailpriser Detailpriser Januar 9 Februar» Marts» April» Maj» Juni» Juli» August» September» Oktober» November» December» Januar 9 Februar» Marts». kvartal 9.»».»».»». kvartal 9 Driftsáret 90/» 9/» 9/ Kalenderáret 9» 9» 9 Mej.for.s en gros notermgi,00,00,00,8,00,00,00,00,00,00,00,8,9,00,00,00,,00,8,09,,,,,, ore pr. kg Udnyttelsesverdi til osteproduknon',8,9,9,8,,9, 0,,9, 0,0 0,9,,,,,, 0,,,00,,0,,0,0 Landmej. detadsalgsnotermg Detailpris i Kbhvn. Landmej. detadsalgsnotermg ore p. liter S t*m Detailpris Kbhvn. ' Fastsættes af De danske Melenforeningers mælkenotermgsudvalg. Alle gennemsmt er mængdevelede, det der som vægte er anvendt den ugenthgc skummetmælksproduknon. ' Fastsættes af Danske Ostemeleners Sammenslutnmg (D.O.S.). Alle gennemsmt er mængdevelede, det der som vægte er anvendt forbruget af skummetmælk til osteproduktion. TRANSLATON. HEADNG, Columns. skimmilk,. buttermilk, wholesale prices, and retail prices, the Danish Dairy Association, and : rural dairy; and : retail prices n Copenhagen; value for cheese production

89 , 89. Smolt. a. Produktion og forbrug tabel er givet en oversigt over produktionen af smor og dennes anvendelse til eksport og til inden landsk forbrug. Ved forbrugsberegningen er der foruden de i tabellen anforte storrelser taget hensyn til salget til Færaerne og Grenland. tabel er vist indholdet af rent fedt i forbruget Tabel. Januar 9 Februar» Marts» April» Maj» Juni» Juli» August» September» Oktober» November» December» Januar Februar Marts Produktion og forbrug af smor Production and consumption of butter 9»» Produktion,0 0,,9,,8,,9,0,, 0, 0,,0 0,8,9 Eksport Lagerforskydpinger mill. kg 8,8 =,9, = 0, 9, = 0, 9,0 +0,0 9,8 +, 8,9 +,0 8, +0, 9, = 0,, +, 8,0 =, 8, =,, =,0, = 0,, + 0,, +0, Forbrug til konsum,,,0,0,,0,,,0,,9,,8,9,. kvartal 9.»».»».»». kvartal 9 Driftsáret 90/» 9/» 9/... Kalenderáret 9» 9...» 9 Produktion,,8 8,,8,,,,0,,8 9, Lager Forbrug Eksport forskyd til ranger konsum mill. kg,0 =,8, +,, +0,8, =,,8 + 0,, +, 8, +,, +, 0,0 +,, +, 0, +,9,,,,,0 9, 8,9 8, 8,8 8, 8, af smor, margarine og svinefedt. ndholdet af rent fedt udgor for smor og margarine 8 pct. af den anvendte produktmængde og for svinefedt 00 pct. For margarine er i tabellen ogsá anfort den forbrugte varemængde. Tabel. ndholdet af rent fedt i forbruget af smor, margarine og svinefedt til konsum use of butter, The content of pure fat in margarine and lard for consumption Smor ndhold af rent fedt Margarine Vareforbrug ndhold af rent fedt mill. kg Driftsáret 90/,0 8,8,0» 9/ 0, 8,,9» 9/ 0, 8, 0,9 Svinefedt' Kalenderáret 9 0, 8,0,,» 9 0, 8,,,» 9 0, 8,9,... Excl. forbruget af svinefedt til margarineproduknon der udgjorde 8, mill. kg i 9 og, mill. kg i b. Eksport Den samlede eksport af smor er vist i tabel, og i tabel er vist smereksportens fordeling pá lande og de gennemsnitlig opnáede smorpriser ved salg til disse markeder. tabel er anfort mánedlige gennemsnit af noteringer fastsat pá London Provision Exchange for dansk smor gældende ved salg fra importer til grossist. Disse noteringer danner udgangspunkt for fast sættelsen of det i det folgende omtalte afregningstal. Danmarks andel i U.K.s samlede smorimport udgjorde ifolge den britiske importstatistik i 9, 9 og 9 henholdsvis pct., t / pct. og pct. For tidsrummet /0 9 / 9 gennemforte England en begrænsning af den samlede import af smor. Efter udlobet af denn forste periode blev der for hvert af aprilárene 9/ og 9/ fastsat et maksimumskvantum for de enkelte love andoo landes leverancer til det britiske marked. nedenstáende oversigt er vist kvoterne for de vigtigste leverandorlande. 9/ 9/ 000 metric tons New Zealand 8,, Danmark 9,0 9, Australien,0, Polen,, Holland,,9

90 90 Tabel. Eksporten af must Exports of butter Gnstl. f ot Procentvis andel af eksp. mengde eksp. verdi Gnstl. f b, Procentvis andel af eksp: mengde eksp: verdi Gnstl. f.o b. Procentvis andel af eksp. mengde kr. pr. kg pct. kr. pr. kg pct. kr. pr. kg pct. U.K,8 9,8 8,, 8, 8,9,9 89, 89, Sekundiere markeder ialt, 0,,8,0,,,9 0,8 0, Czekoslovakiet,,,8,,0,0,0 0, 0, talien,08 0, 0,,,,,8,0 0, Schweiz,,,,,,0,9 0, 0, U.S.S.R,,,9,8 0, 0, Vesttyskland,99, 8,,0, 9,0,88,, Marokko, 0,9,0, 0, 0,, 0, 0, Andre lande,,,,,,0,89,, Samtltge markeder,9 00,0 00,0, 00,0 00,0, 00,0 00,0 Anm. Eksportens samlede mengde (der kun omfatter ikke hermetisk smor) og verdi udgjorde folgende: 000 t Mill. kr. Kalenderáret 9 9,,» 9...,,» 9 0, 90,9 Der eksporteredes i 9, 9 og 9 henholdsvis 0,, 0, og 0, mill. kg hermetisk smor til en verdi af,,, og,9 mill. kr. f.o.b. TRANSLATON. HEADNG, Column : average price; percentage of; : export quantity,. export value. c. Priser En gros priser. Mejeribrugets smereksportudvalg fast sætter under hensyntagen til de opnáede eksportpriser og til de foreliggende afstetningsmuligheder ugentlig et afregningstal for smor. Afregningstallet er en en gros pris for smor ab mejeri, der anvendes ved eksporterernes a conto afregning med mejerierne; den endelige betaling ab mejeri fremkommer ved tillxg eksp: verdi af den sákaldte overpris, der i de senere ár har vxret ca. 8 kr. pr. 00 kg. Afregningstallet anvendtes for hjemmemarkedsordningernes ikrafttrxden endvidere ved mejeriernes afregning med mælkeleverandererne, og endelig var afregningstallet fer hjemmemarkedsordningernes ikrafttrteden udgangspunkt for fast sa ttelsen af smerprisen pá hjemmemarkedet. tabel 8 er angivet de tidspunkter, da der er sket Tabel. Noteringer pá London Provision Exchange for saltet smor, bedste kvalitet Quotations at London Provision Exchange for salted butter ( Dansk New Zealandsk Australsk Dansk New Zealandsk Australsk sh /d pr. cwt. sh /d pr. cwt. Januar 9 /0 /0 /0. kvartal 9 /0 /0 /0 Februar» /0 /0 /0.»» / 9/ 8/ Marts» /0 /0 /0.»» / /0 /0 April» /0 /0 /0.»» 9/0 /0 /0 Maj» /0 /0 /0 Juni» 8/0 9/ 8/.» 0/9 /0 /0 kvartal 9 98/ /0 /0 Juli August» 0/ /0 /0 September» 9/9 /0 /0 Driftsáret 90/ / / 0/ Oktober» 9/8 /0 /0» 9/ 9/ / 9/8 November» 98/ /0 /0» 9/ / / / December» 9/0 /0 /0 Januar 9 98/ /0 /0 Kalenderáret / / / Februar» 98/0 /0 /0» 9... / 98/ 9/8 Marts» 98/0 /0 /0» 9... /0 / / Anm. Alle gennemsnit er tidsvejede.

91 Tabel 8. Smoreksportudvalgets noteringer Quotations for butter (Butter Export Committee) Afregningstal' Afregningssum' Hjemmemarkedspris ab mejeri' Afregningstal' Afregningssum' 9 Hjemmemarkedspris ab mejeri' kr. pr. kg kr. pr. kg /0 90 / 9,0,80,00 / 9 /9 9,00,0,0 / 9 /»,0,00,00 8/9» /»,0,00,0 /» /»,00,0,00 /» /»,0,0,0 /» /8»,0,0,00 /» / 9,0,0 8,00 8/8» /»,00,80,00 8/ 9 /»,80,80 8,00 /» /»,0,0,00 /» /»,80,0 8,00 /» 0/»,00,0,00 /» 8/8»,0,0 8,00 /» / 9,00,0, 9/8» /9»,0, 8,00 / 9 /»,0,00, /9» /0»,, 8,00 /» 8/»,00,0, 8/0» / 9,0,0 8,00 9/» 0/»,00,80,0 8/ 9 /»,, 8,00 /» /»,0,0,0 /» 0/»,90,0 8,00 ' Jfr. noteme tri Label 9. TRANSLATON. NOTE: ' see notes, table 9. Tabel 9. Noteringer for smor Quotations for butter En gros priser Detai priser Afregmngs tal' t Afregningssum' Hjemmemarkedspris ab me,len' Landmçdenernes detailsalgsnotenng' Detailpris i Kobenhavn' s kr. pr. kg kr. pr. / kg Januar 9,9,9 8,00 8, 9,0 Februar»,80,80 8,00 8, 9,0 Marts»,80,80 8,00 8, 9,0 April»,80, 8,00 8, 9,0 Maj»,80,0 8,00 8, 9,0 Juni»,80,0 8,00 8, 9,0 Juli»,99, 8,00 8, 9,0 August»,80,8 8,00 8, 9,0 September»,, 8,00 8, 9,0 Oktober»,, 8,00 8, 9,0 November»,0,0 8,00 8, 9,0 December»,0,0 8,00 8, 9, Januar 9,0,0 8,00 8, 9, Februar»,8,9 8,00 8, 9, Marts»,, 8,00 8, 9,. kvartal 9,, 8,00 8, 9,0.»»,80, 8,00 8, 9,0.»»,,0 8,00 8, 9,0.»»,, 8,00 8, 9,0. kvartal 9,0, 8,00 8, 9, Driftsâret 90/,8,,,0,0» 9/,,,,98 8,9» 9/,9,8, 8, 8,8 Kalenderäret 9,8,,99,8 8,0» 9,0,8,9 8, 8,» 9,,9 8,00 8, 9,0 ' Smoreksportudvalgets afregningstal. Ansattes om torsdagen galdende for den uge, der slutter den págaldende torsdag. Vejet med den ugentlige smorproduktton. ' Den pris, der danner gmndlag for mejeriernes afregntng med malkeleverandorerne for den leverede melk, jfr. afsnittet om hlemmemarkedsordmngerne, side 8. ' En gros pris ab mejen ved salg til hjemmemarkedet, jfr. afsnittet om hlemmemarkedsordnmgeme, side 8. Fastsattes of De danske Mejenforemngers notenngsudvalg. Tidsvejet. ' Fastsattes of Formungen Storkobenhavns Mejerier og gadder for smor i pergament ved salg fra detailvogn. Tidsvejet. Preen for smor i folie er 8 ore holere pr. / kg. TRANSLATON. HEADNG, Columns : butter; : wholesale prices; : retail prices. NOTE: i wholesale price for sale to export;' butter price used for calculation of price for milk delivered from mdkproducers; ' wholesale price for home market.

92 9 ændringer i afregningstallet. Gennemsnit af afregningstallet er vist i tabel 9. Med henblik pa mejeriernes afregning med landmændene foretages ændringer i afregningstallet som regel kun med længere mellemrum. Dette opnas ved hjalp af smerpuljen, hvortil eksportererne indbetaler en afgift, nar afregningstallet fastsættes lavere end de opnaede eksportpriser, og hvorfra eksportererne modtager tilskud, safremt afregningstallet fastsættes hojere end de opnaede eksportpriser. Detailpriser. Til belysning af udviklingen i detailpriserne for smer er i tabel 9 anfert deis landmejeriernes detailsalgsnotering og dels detailprisen i Kobenhavn. Smerprisen og prisen pd bomuldsfrekager. tabel 0 er anfert forholdstal for prisrelationerne mellem smerprisen (afregningssummen) og prisen pa bomuldsfrokager, der er benyttet som prisindikator for oliekagerne. Tabel 0. Forholdstal for priser pi smer og bomuldsfrekager Ratio of butter price to price of linseed cakes Smerprisen (afregnmgssumcnen) i forhold td prisen pá bomuldsfrekager Januar 9, 8,89 0,9 Februar 9,9 8,9 0,8 Marts 9,8 9,0 0, April 9, 9,90 Maj 8, 9,9 Juni 8,89 9,90 Juli 9, 9,8 August 9,0 0,9 September 9,,0 Oktober 9,8 0,9 November 9, 0,8 December 9,9 0,8. kvartal 9, 9, 0,.» 9,0 9,90.» 9,0 0,8.» 9, 0,89 Hele Aret 9,0 0,0 d. Hjemmemarkedsordningen En redegerelse for hjemmemarkedsordningen for now& og mejeriprodukter er givet side 8. V. Ost a. Produktion og forbrug tabel er givet en oversigt over produktionen af ost og dennes fordeling pa eksport og indenlandsk forbrug. Salget til Færeerne og Gronland indgar ikke i tabellens eksporttal, hvorfor dette salg sarskilt er fradraget ved beregningen of forbruget i det egentlige Danmark, ligesom der er gjort tillieg for importen af ost. de anforte tal for den samlede eksport af ost indgar smelteost opregnet til fast ost, idet der ved omregningen er regnet med, at smelteosten udgor pct. af den anvendte faste ost. Til belysning af osteproduktionens fordeling pa typer og sorter er i tabel givet en oversigt over fordelingen pa typer, i tabel er fordeling pa sorter (fedtprocenter) og i tabel en fordeling af produktionen i 9 bade pa typer og sorter. b. Eksport Den samlede eksport af ost og fordelingen pa hard ost, smelteost, bled ost og anden ost er vist i tabel. tabel er vist osteeksportens fordeling pa lande og de gennemsnitlig opnaede ostepriser ved salg til disse markeder. Vedrerende den gieldende kvotaordning for eksportproduktion af lurmærket Danablu samt de forskellige minimumsmejeripriser og minimumseksportpriser samt eksportafgifter, der har været fastsat for eksporten til en række markeder i varierende tidsrum, henvises til De danske Mejeriforeningers Fmllesorganisations beretninger, senest beretningen for 9/, side. c. Priser Mejeribrugets osteeksportudvalg fastsatter ugentlige noteringer for lurmærket pct. og 0 pct. fast og halvfast eksportost ab mejeri. En oversigt over gen nemsnittet af de fastsatte noteringer er givet i tabel. d. Hjemmemarkedsordningen Som omtalt i redegerelsen for hjemmemarkedsordningen for mælk og mejeriprodukter, side 8, blev ost inddraget under den frivillige ordning, der tradte i kraft / 9. Hjemmemarkedsafgiften pr. kg solgt ost beregnes pa basis af det normale indhold af smerfedt i de for skellige sorter og typer af ost og fastsattes som en procentdel af forskellen mellem den for hjemmemarkedet fastsatte smorpris for smor i ost og afregningstallet for smer. De fastsatte procentdele varierer for de enkelte grupper af ostetyper, men udgor gennemsnitlig for hele osteproduktionen ca. pct.

93 9 9 Tabel. Produktion og forbrug af ost Production and consumption of cheese Produktion af ost HArd ost Smelteost Eksport af ost Bled ost Anden ost mill. kg Januar 9 8,, 0, 0,9 0, Februar»,8, 0, 0,9 0, Marts» 0,, 0,,0 0, April»,, 0, 0,9 0, Maj»,, 0, 0,9 0, Juni»,, 0, 0,9 0, Juli»,, 0, 0, 0, August» 0,8,0 0, 0,8 0, September» 9,, 0, 0,9 0, Oktober» 8,8, 0,,0 0, November»,9,0 0,, 0, December»,9, 0, 0,8 0, Januar 9 8,8,9 0,, 0, Februar» 8,, 0, 0,9 0, Marts» 0,,8 0, 0,9 0,. kvartal 9,,,,8 0,.»»,9,,, 0,.»»,,0,, 0,8.»»,,,,9 0,8. kvartal 9 8,,8,,9 0,8 Driftsáret 90/,8,,8 9,,0» 9/,9 0,, 0,,» 9/,8,,0 0,, Kalenderh.ret 9, 0,, 9,,» 9,0,, 0,,0» 9,0 8,8, 0,8,0 Anm. Produktionen af rkkasein har været folgende: 90/ tons 9 tons 9/ 89» » ' Smelteost er omregnet til fast ost. Tabel. 9/» 9 9» i Vedr. beregningen se teksten. Osteproduktionen fordelt efter typer Cheese production by types Drtftskrene Ost i alts Lagerforskydmnger Forbrug af ost td konsum',0,,, _ 0,,8, + 0,9,0,9 +,9,,9 +,,, +,8,,9 +,,9, _ 0,,,9, +, _,,9,8,8,9 +,8 0,,9,, + 0,8,0, +0,0,, +,, 8,0 +, 9, 0,0 +, 0,, _ 0,,,9, 0,0 8, +0, 9,, +,9,, +,0 9, 80,9 +,8 0,, +, 9, 9,8 :, 0,9, +,, Kalenderárene 8 Danablu 90/ 9/ 9/ 9 8,9 8, mil. kg 9, 8, Mycella 0, 0, 0, 0, Dansk Camenbert,,,, Dansk Brie 0, 0, 0, 0, Dansk Emmenthaler,0,,,0 Samso,,,9, Maribo 8, 8,,8 8, Fynbo,,8,9,0 Danbo,,0 0,8, Tybo,,8,, Elbo,,,8, Molbo 0, 0, 0, 0, Havarti,,,, Esrom,0,,8, Dansk Cheddar 0,0 0, 0, 0,0 Dansk Backsteiner 0,0 0,0 0, 0,0 Dansk Myse 0,0 0,0 0,0 0,0 Cottage cheese 0, Diverse,,,, Samlet osteproduktion,8,9,8, 9 9, 9, 0, 0,,, 0, 0,,,,,8,8 8,,,0,0,,,9,,0 0, 0,, 8,9,,0 0, 0, 0, 0,0 0,0 0,0 0,,0,,0,0

94 9 Tabel. Osteproduktionen fordelt efter fedtprocenten i torstoffet Cheese production by percentage of fat content of dry matter. kvartal 9.»».»».»» Skimmeloste 0 pct pct pct pct Andre oste tons 0 pct. S 9 8 deunde alt Samlet oste Produkton kvartal 9.»».»».»» kvartal DriftsAret 90/» 9/» 9/ Kalenderáret 9» 9» Tabel. Osteproduktionen 9 fordelt efter typer og fedtprocenten i torstoffet Cheese production by types and by percentage of fat content of dry matter Skimmeloste 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. ]0 pct. og derunder alt S Danablu Mycelia Dansk Camenbert Dansk Brie Dansk Emmenthaler Samsg Maribo Fynbo Danbo Tybo Elbo Molbo Havarti Esrom Dansk Cheddar Dansk Backsteiner Dansk Myse Cottage cheese Diverse alt tons

95 9 Tabel. Eksporten af ost Exports of cheese Gnstl. f.o b Procentvis andel af eksp. mengde eksp. verdi Gnstl. f.o b. Procentvis andel af eksp. mengde eksp. verdi ' Gnstl. f rb Procentvis andel af eksp. mengde kr. pr. kg pct. kr. pr. kg pct. kr. pr. kg pct. Sverige,9,,,8,,,,, Belgien Luxemborg,0,,,,,8,9,, talien,,,,99 8,9 8,,0,9 8,0 Schweiz, 0,9 0,9,,,,,8, U.S S R 0,0 0,0,,9,9,,,9 U.K.,0,0,,8,,,9,, Vesttyskland, 9,0,,89 8,,, 9,, Ostrig,98,,,9,,,09,, Osttyskland,,,,,,,,9, Canada,,0,8,9,8,,9,9, U.S A,,,9,, 8,,,8 8,0 Venezuela,,0,8,89,,,9,, Australien, 0,8,0, 0,9,,,0, Andre lande,08,8,,,,,,,0 Samtlige markeder, 00,0 00,0, 00,0 00,0,0 00,0 00,0 Anm. Eksportens samlede mengde og verdi udgjorde felgende: 000 t Mill. kr. Ka/ derive 9 8,8,» 9 8,,» 9 8,, Hjemmemarkedsafgiften for ost har siden ordningens ikrafttræden va ret fastsat til felgende : 0/ 9 / 9 0 ore pr. kg smor i ost svarende til 8 ere pr. kg ost 8/ 9 /9» 00»»»»»»»» 8»»»» /9» 0/ 9»»»»»»»» 9»»»» / 9 00»»»»»»»» 0»»»» Tabel. Noteringer for ost Quotations for cheese pct. fast og halvfast ost' En gros priser 0 pct. fast og halvfast Osti pct. fast og halvfast Osti En gros priser eksp: verdi 0 pct. fast og halvfast Osti kr. pr. kg kr. pr. kg Januar 9,0,88. kvartal 9,0,90 Februar»,,9.»»,, Marts»,,89.»»,,8 April»,,8.»»,9,0 Maj»,0,0 Juni»,0,8. Juli»,,80 kvartal 9,99,9 August»,8,8 September»,90,99 Driftsfiret 90/,, Oktober»,9,09» 9/,08,0 November»,90,0» 9/,, December»,9, Januar 9,98, Kalenderáret 9,, Februar»,00,0» 9,,8 Marts»,98,9» 9,,89 ' Fastsettes af Osteeksportudvalget geldende for lurmerket eksportost ab mejeri. Vejet med den ugentlige produktion. TRANSLATON. HEADNG, Columns. wholesale prices.

96 9 B. /Eg a. Produktion og forbrug Produktionen af g omfatter den markedsferte produktion plus producenternes salg direkte til for brugere (der er tilladt i henhold til ægloven, säfremt forbrugeren afhenter æggene hos producenten) plus producenternes eget forbrug af æg til konsum plus produktionen af rugeæg. Den markedsferte produktion af æg opgeres af Statskontrollen med mejeriprodukter og æg m.m., medens sável producenternes salg direkte til forbruger og forbrug til konsum samt produktionen af rugeæg er beregnet skensmæssigt. tabel er givet en oversigt over den samlede produktion of æg og dennes fordeling pá de nævnte sterrelser. Tabel. Produktion og forbrug af æg og ægprodukter Production and consumption of eggs and eggproducts Marked, fort produktion Produktion eras Producentforbrug og salg direkte t.forbruger produktion afrugeæg Samlet produktion Eksport af hele æg mill. kg Eksport af sett Ægprodukter omregnet til hele n Samlet eksport Lagerforskydfinger 8 Forbrug hl konsum Januar 9 8,, 0, 0,, 0,, + 0,, Februar»,, 0,9 9,, 0,, + 0,,9 Marts»,,8,0 0,, 0,, + 0,,8 April»,8,8 0,9 9,, 0,, 0,0,0 Maj»,,8 0, 9,,9 0,, + 0,0, Juni»,8,8 0, 9,0, 0,, 0,, Juli»,, 0, 8,, 0,, + 0,0, August»,, 0,,8, 0,,8 +0,, September»,, 0,,,8 0,,0 + 0,, Oktober»,0, 0, 8,0,8,0,8 + 0,, November»,, 0, 9,, 0,,8 + 0,,0 December» 8,0, 0, 9,9, 0,, + 0,, Januar 9 8,9, 0, 0,8, 0,8, + 0,,9 Februar»,, 0,9 9,, 0,,8 + 0,, Marts»,,8,0 9,, 0,, + 0,,. kvartal 9,0,9, 0,,0 0,, + 0,,.»»,,, 8, 9, 0,8 0, + 0,,.»»,,0,,,8 0,, +0,,.»»,,,,0 8,, 0, +0,,. kvartal 9,9,9, 0,0 0,,8, ± 0,, Driftsâret 90/ 0, 0,0,0 8,,,, 0, 8,» 9/ 98, 0,0,0, 9,,9, + 0, 0,» 9/ 8, 0,0,0 0,,8,,9 = 0,, Kalenderaret 9 00, 0,0,0,,,8 0, + 0, 0,» 9 8, 0,0,0, 8,8,, + 0,,» 9 8,8 0,0,0 08,8,,, + 0, 0, de anforte tal indgár eksporten af ægprodukter med vægten af de til fremstilling af disse ægprodukter anvendte hele æg. 9 Forbruget af æg til konsum er beregnet som salget ph hjemmemarkedet af den markedsferte produktion plus producenternes salg direkte til forbrugere og producenternes forbrug til konsum. Det sáledes opgjorte forbrug til konsum er lig med den samlede produktion af æg rugeæg eksporten of æg (her under gprodukter omregnet til hele æg) salget til Færeerne og Gronland + lagerforskydninger af æg + en eventuel import af æg, jfr. tabel. Lager beholdningerne af æg opgeres af Statskontrollen med mejeriprodukter og æg m.m. b. Eksport Den samlede eksport af g der omfatter eksporten af hele æg og eksporten af ægprodukter er anfort i tabel. Ved opgerelsen af den samlede eksport af g er eksporten af ægprodukter opregnet til hele æg ved anvendelse af felgende omregningsfaktorer: For flydende eller frosne helæg samt blommer regnes kg ægprodukter =, kg helæg, og for torrede helæg samt blommer og hvider regnes kg ægprodukter =, kg helæg.

97 9 tabel 8 er givet en oversigt over eksportmængdens og eksportværdiensfo deling pa lande, og endvidere er anfert den opnaede gennemsnitlige eksportpris ved salg til de forskellige markeder. c. Priser Dansk Andels /Egeksport fastsætter ugentlig en notering for æg, der danner udgangspunkt for afregningen med ægproducenterne. tabel 9 er anfort gennemsnit af denne notering. Ud over noteringen betales der fragttilskud samt siden. oktober 9 det nedenfor omtalte afregningstillæg, og ved regnskabsarets slutning ydes der normalt en efterbetaling, der for arene 90 9 har været folgende: 90..., ore pr. kg 9...,0»»» 9...,»»» 9...,0»»» d. Hjemmemarkedsordningen Vedrorende det lovmæssige grundlag for hjemmemarkedsordningen samt de generelle principper hen vises til afsnittet om animalske landbrugsprodukter i alt, side 9 ff. Ordningen virker i praksis pa den made, at der af salget af æg til forbrug pa hjemmemarkedet (bortset fra producentsalg pa ejendommen direkte til for bruger) opkræves en afgift, og provenuet af denne afgift udbetales efter fradrag of administrationsomkostninger o.lign. til producenterne pa grundlag af deres samlede til forhandling solgte ægmængde i form af et afregningstillæg. Dette udbetales som et tilling til den fastsatte notering (D.A./E's notering eller tilsvarende noteringer). tabel 0 er anfort de siden ordningens ikrafttræden fastsatte hjemmemarkedsafgifter og afregningstillæg samt de perioder i hvilke de har været gædende. tabel 0 er endvidere anfert de af kornafgiftsfondens midler over producentpriserne udloddede beleb i perioderne / 9 / 9 og / 9 / 9. De samlede udloddede belob af kornafgiftsfondens midler over noteringerne for æg udgjorde i ovennævnte to perioder henholdsvis, mill. kr. og mill. kr. tabel 9 er anfert gennemsnit deis af noteringen + afregningstillæg (herunder de ovenfor omtalte udlodninger af kornafgiftsfondens midler) deis af noteringen + hjemmemarkedsafgift. Tabel 8. Eksport af friske æg Exports of fresh eggs Gnstl. pris f.o.b Procentvis andel af eksp. mængde eksp. verdi Gnstl. pris f.o.b. Procentvis andel af eksp. mængde eksp. verdi Gnstl. f.o.b. Procentvis andel af eksp. mængde kr. pr. kg pct. kr. pr. kg pct. kr. pr. kg pct. Norge,0,,8,,0,0,0,, Sverige,8,,,,0,,9 0, 0, Frankrig,9,,,,,,,, talien,9,,,,,,,, Schweiz,8,0,9,,0,,0,,0 U.K.,,,,,,,0,,9 Vesttyskland,9 8, 8,9,9 9,0 8,,,, Osttyskland 0,0 0,0 0,0,,, Andre lande,,0,9,8,,,0,0,0 Samtlige markeder,9 00,0 00,0, 00,0 00,0,8 00,0 00,0 Anm. Den samlede eksport af friske æg og rugeæg har ifelge handelsstatisttkken udgjort: Friske æg Rugeæg 000 t mill. kr. 000 t mill. kr. Kalenderáret 9,, 0,,» 9. 8,, 0,,» 9,, 0,, TRANSLATON. HEADNG, Column : average price f.o.b.;. percentage of, : export quantity; : export value. Landbrugsstatistik eksp: verdi g

98 Tabel 9. Noteringer for mg Quotations for eggs Dansk Andels Ægeksports notermger D.A.tE.'s notering' Notering } afregnmgstillæg' Notering +h,lemmemarkedsafgdt' ore pr. kg Januar Februar» Marts» April» 9 Maj» 9 Juni» Juli» 8 9 August» 9 9 September» Oktober» 9 9 November» 9 9 December» Januar Februar» 9 Marts» kvartal »» »» 8 9.»» 9 9. kvartal Driftsáret 90/ 8 8 8» 9/ 8 8 8» 9/ Kalenderáret 9» » Notengen fastsættes om lordagen greldende for den felgende kalenderuge. Alle gennemsnrt er meengdevelede, idet der som vagte er anvendt mngden af æg tndgáet td. de autonserede opkobere. notermg + afregmngstillægget angiver producentprisen for æg. Afregmngstillægget er producentemes udbytte af hlemmemarkedsordnmgen for æg, jfr. teksten. ' D.A.Æ.'s notering + hjemmemarkedsafgiften danner udgangspunkt for fastsættelsen af gpriserne pk hjemmemarkedet. Afgiften opkræves i henhold til hjemmemarkedsordmngen for g, jfr. teksten. TRANSLATON. HEADNG, Column : basis quotation of the Danish Farmers' Cooperative Egg Export Association, producer price,. wholesale price for home market. C. Kod og flask Departementets statistik vedrerende kod og flask hviler for slagtningernes vedkommende pá Veterinterdirektoratets opgerelse over det samlede antal slagtfinger pá slagterier og slagtehuse, medens eksporten af levende slagtedyr opgeres i den officielle handelsstatistik og slagtningerne hos producenterne fastsattes skonsmzessigt. Produktionen af ked og flask beregnes ved anvendelse af antallet af slagtede dyr samt antallet af levende eksporterede dyr og gennemsnitlige slagtevagte for de enkelte kategorier af dyr. Den samlede Tabel 0. /0 /0 /0 / 8/ / / 0/ / Hjemmemarkedsafgift og afregningstillag m.v. for g Levy on home market sales and additional payments etc. for eggs 9 /0» 0/0» 0/» /» /» /» 9/ 9 /» / 0/ /0/ 9..»..»..»..»..» Afregnmgs Udlodning Hjemme tilling iflg. af kornmarkeds hjemme afgiftsafgift markeds fondens ordnmgen midler ore pr. kg /». /» 8/» / 0 /» /. 0 /» /. 0 0 /» / /8» 0/ /8» / /9» 8/9» /9» /0 0 0 /0» 9/ /» / /» /. 0 /» /».. 0 8/» / / 9 /».. 0. /» 8/ /» / /» /».. 90 /» / 00 /» /» /» 9/» /» / 0 0 8/» /» /» 8/ /» /» /» / )> /» /» /» /» produktion omfatter báde produktionen af ked og flask og produktionen af spiselige biprodukter. For fjerkra opgeres produktionen i slagtet vægt, hvorved forstás levendevagten : blod og fjer. Forbruget af kod og flask samt spiselige biprodukter til konsum opgeres som produktionen godkendt til menneskefode _ den slagtede eksport _ salget til Færoerne og Grenland t lagerforskydninger + en eventuel import. Vedrerende en nærmere redegerelse for de ovennavnte storrelser henvises til de felgende afsnit om hornkvæg, svin, fjerkra samt heste og fár.

99 99 Tabel. Antallet af slagtninger samt eksporten af levende slagtedyr. 9 9 Number of killings and exports of live animals for slaughter. 9 9 ; ; Slagtninger pd slagterier og slagtehuse Voksent kvæg og fedekalve Spædekalve Seer og orner Slagterisvin Polte Heste Fir og lam stk Eksport af levende slagtedyr Voksent kvæg og kalve Svin Heste Fol tabel er for perioden 9 9 givet en samlet oversigt over udviklingen i antallet af slagtninger pi slagterier og slagtehuse her i landet og over eksporten af levende slagtedyr. Den samlede produktion of ked og flask m.v. er vist i tabel. tabellen er den samlede produktion opdelt p$ de enkelte kedarter, og endvidere er for okse og kalveked samt svineked og flask foretaget en opdeling pa ked henholdsvis flask og spiselige biprodukter. Forbruget af kod og flask er vist i tabel. Det samlede forbrug er i tabellen opdelt pá forbruget af de enkelte kedarter og endvidere er angivet det samlede forbrug af spiselige biprodukter af hornkvag og svin. Tabel. Samlet produktion af kod m.v. Total production of meat etc. Okse og kalveked m.v. alt Heraf spiselige bprodukterl Svineked og flask m.v. alt Heraf spiselige bprodukter' Flerkrækod mill. kg Hesteked Fire og lammekod Samlet produktion af kod m.v. alt 8 Heraf spiselige biprodukter'. kvartal 9 0,,0 9,, 8,8, 0,0 0,,.»»,,,, 9,,9 0,,,.»» 0,0,9 0,,9,0, 0,,,8.»»,0, 8,,8,9,8 0, 9,,. kvartal 9 8,,,, 8,,8 0,0 9,,9.»» 8,,,, 8,0, 0, 0,,9.»»,9,8 0,, 0,, 0, 0,,.»»,, 8,,9 0,,8 0,,9,. kvartal 9,9,,, 9,, 0, 9,,9 Driftsfiret 90/ 0,,,,8 8,,9, 9,0,» 9/, 9,8 8,9 9, 8, 8,9, 0, 9,» 9/ 9, 0, 8,8 9, 8,,8, 0, 9,8 Kalender$ret 9,0 8, 0, 8,8,,, 00,9,» 9, 9, 8, 9, 8,0,, 0,9 8,8» 9 9, 0, 9,8 9,9,,8, 0,9 0, Spiselige biprodukter omfatter for hornkvag: lever, hjerte, nyrer, tunge, mellemguiv, hovedkod, hale, net og bnsler. ' Spiselige biprodukter omfatter for svin: lever, hjerte, nyrer, tunge og mellemguiv. ' Smselige biprodukter i alt omfatter kun spiselige biprodukter af hornkvag og svin, idet spiselige biprodukter ikke kan beregnes for fjerkræ, og for heste og fir anvendes disse produkter ikke i stone udstrækmng til menneskefode. * i 9

100 0 00 tallene for eksporten og for forbruget er kod og flæskekonserves medtaget med vægten af det anvendte ked og flæsk, idet der for kedkonserves regnes med, at der til 00 kg konserves er anvendt kg ked, og for flæskekonserves at der til 00 kg konserves er anvendt 0 kg svineked og flæsk. Lagerbeholdninger af ked og flæskekonserves foreligger ikke oplyst. Vedrerende kedproduktionens og kedforbrugets udvikling for en arrække henvises til afsnittet om animal ske produkter i alt, side 8 og 9, hvori endvidere de manedlige svingninger i kodproduktionen er belyst ved hjælp af et mængdeindeks for produktionen. Hjemmemarkedsordningerne for ced og flæsk er behandlet deis i afsnittet om animalske produkter i alt, hvor der er givet en redegerelse for ordningernes generelle principper, og dels i afsnittene for de enkelte produkter, hvori der er givet en oversigt over de under hjemmemarkedsordningerne fastsatte afgifter og tillæg. Tabel. Samlet forbrug af kod m.v. til konsum Total use of meat etc. for consumption Produktion af kod og flask godkendt td menneskefode' Slagtet eksport i alt Lagerforskyd /linger Slagtfinger hos producenter Okseog kalvekod m.v. mil. kg Svineked og flask m' ' Forbrug af ked m.v. til konsum Fleckskod Heste, fire og lammekod 8 alt 9 Herat spisehge biprodukter'. kvartal 9,, + 0,,,,, 0, 9,,0.»», 8, +,0,,9,9,9 0,8,,.»,, +,9,8,,,8 0,9 8,,9.»» 8,, +,8 9,0, 0,,, 9,,. kvartal 9 9, 0,9 +,9,,,8,0 0, 9,,9.»» 9,, +,8, 0,,, 0,8,8,.»», 9, +,,,,,,,,.»»,0, + 0, 8,8, 9,9,,0 80,,. kvartal 9 9,, + 0,,,0,9, 0,8 8,, Driftsaret 90/ 809,9,8 +,9, 8,8 9,0,, 0,,8» 9/ 89,,8 +, 8, 88, 8, 9,, 9,,» 9/ 90,, +,0,8 9, 8,0 8,, 9, 8,0 Kalenderaret 9 8,, +,8 8, 8,0 9, 9,0, 99,0,8» 9 90,,0 +,, 9, 9, 0,, 98,,» 9. 99, 0, +,8, 88, 8, 9,, 89,8, Hidrerende fra slagtninger p slagterier og slagtehuse her t landet. ' Jfr. note til tabel.. Hornkvmg samt okse og kalvekod a. Produktion og forbrug Den samlede produktion af okse og kalveked beregnes pa grundlag af de levende eksporterede slagtedyr, slagtninger pa slagterier og slagtehuse samt slagtninger hos producenter. tabel er deis vist antallet af levende eksporterede dyr og antallet af slagtninger pa slagterier og slagtehuse og dels er anfert den samlede produktion af okse og kalveked samt dennes fordeling pa de nævnte grupper af slagtedyr. Produktionen af okse og kalveked hidrerende fra slagtningerne pa slagterier og slagtehuse beregnes pa grundlag af Veterinærdirektoratets opgerelse over de samlede slagtninger og gennemsnitlige slagtevægte, der beregnes af Departementet pa grundlag af indberetninger fra samtlige slagterier og offentlige slagtehuse. Produktionen opgeres særskilt for voksne kreaturer, fedekalve og spædekalve, men da den af Veterinærdirektoratet anvendte opdeling af de slag tede dyr pa voksne kreaturer, fedekalve og spædekalve er mere summarisk end den opdeling, for hvilken der fra slagterier og slagtehuse kan skaffes oplysninger om slagtevægte, foretager Departementet en fordeling af de af Veterinærdirektoratet opgjorte slagtninger pa grundlag af fordelingen af det materiale, hvorom der fra slagterier og slagtehuse haves oplysninger om slagtevægten, saledes at de samlede slagtninger derved opdeles pa grupper, for hvilke der kan beregnes gennemsnitlige slagtevægte. Slagtevægten oplyses af

101 0 Tabel. Levende eksport og slagtninger af hornkvæg samt produktion af okse og kalvekod m.v. Exports of live animals and killings of cattle and production of beef and veal etc. Levende eksporterede s agtedyr Voksent kvag..._ Kalve Slagtninger pa slagterier og slagtehuse Voksent kvæg Fedekalve Spadekalve Levende eksport Produktion af okse og kalvekod incl. spiselige biprodukter Slagterislag[!linger Producentslagtninger stk. mill. kg alt 9 Herat spuelige biproduk Januar 9, 0,,,,8 0,9 8, 0, 9,, Februar», 0,0 8,8,,,8, 0,,,8 Marts»,9 0, 0,0,, 8,,8 0,,,8 April»,9 0,,,,0,, 0,,,9 Maj», 0, 0,,9 0, 0,,9 0, 8,,0 Juni» 8, 0,0 9,,8,8 8,, 0,,, Juli», 0,,,0, 9,, 0,,0,8 August», 0,,,, 8,0, 0,,, September» 9,0 0,,,8,,, 0, 9,, Oktober» 8,9 0,0,,,9, 8,0 0,,8, November», 0,,,,8,,0 0,,, December», 0,,,,0,, 0,,9, Januar 9, 0, 8,,, 0,, 0,,9, Februar», 0,0 0,0,9,,, 0, 9,, Marts», 0,0, 0, 8,,, 0. 0,,. kvartal 9 90, 0,, 8,,0,0, 0, 8,,.»» 98, 0,,0,, 9, 8, 0, 8,,.»», 0, 0,,,,, 0,,9,8.»»,8 0,, 0,8 0, 0,, 0,,,. kvartal 9 8,0 0, 0, 0, 0,8, 9, 0,,9, Driftsáret 90/ 0,, 0,8 0, 88, 9,,, 0,,» 9/,,0 8,, 8, 99,,,0, 9,8» 9/ 00,, 8, 0,0 0, 90, 0,,0 9, 0, Kalenderfi.ret 9 0,,8 0, 0,,0 99, 9,8,0,0 8,» 9 8,,, 8, 9, 8, 88,8,0, 9,» 9,,0,,0 0, 00, 9,,0 9, 0, Vedrorende definitionen af spiselige biprodukter, jfr. teksten nedenfor. ter' 0 slagterier og slagtehuse i kold vægt og excl. spiselige biprodukter, hvorfor den samlede produktion opgeres ved at lægge produktionen af spiselige biprodukter til selve kedproduktionen. Til beregning af produktionen af spiselige biprodukter, hvortil henregnes lever, hjerte, nyrer, tunge, mellemguiv, hovedked, hale, net og brisler er indhentet oplysninger fra en lang række slagterier og slagtehuse om vægten af disse produkter. Produktionen af spiselige biprodukter beregnes for voksent kvæg som, pct. af slagtevægten, for fedekalve som,9 pct. af slagtevægten og for spædekalve som, pct. Produktionen af okse og kalvekod hidrorende fra den levende eksport of slagtedyr beregnes p$ grundlag af antallet af levende eksporterede dyr og gennem snitlige slagtevægte (excl. spiselige biprodukter), der for voksne kreaturer er 80 kg og for fedekalve 0 kg. Produktionen af spiselige biprodukter beregnes for den levende eksport pfi samme made som for slagtningerne. Slagtningerne hos producenter omfatter kun fedekalve og spædekalve. Produktionen af disse slagtninger er anslá.et skensmæssigt til mill. kg Arligt, hvilket svarer til 000 fedekalve á kg slagtet vægt og 000 spædekalve á 0 kg slagtet vægt. Forbruget af okse og kalvekod samt af spiselige biprodukter af hornkvæg er vist i tabel. Forbruget opgeres som produktionen godkendt til menneskefode = den slagtede eksport _ salget til Færoerne og Gronland ± lagerforskydninger + slagtninger hos produ

102 0 Tabel. Forbrug af okse og kalveked samt spiselige biprodukter af hornkvæg Consumption of beef and veal and edible offals of cattle Produktion godkendt td menneskefode Okse og kalvekod Sb;pelóge dukters Slagtet eksport Okse og kalvekod Sbiproge dukter Lagerforskydfinger mill. kg Slagtranger hos producenter Okse og kalvekod Forbrug til konsum Sbipro e dukter'. kvartal 9 0,,0 8,, +, 0, 0,,,.»»,,,,0 +, 0, 0,8,,9.»»,, 9,, +,9 0,,,,.»»,, 0,, +, 0,,,,. kvartal 9 9,,,, +,8 0, 0,,,.»»,,,9,0 +,9 0,,9, 0,.»» 9,9,0 0,,0 +0, 0, 0,,0,.»»,9,,,0 +0, 0,,,,. kvartal 9,, 8, 0,8 +0, 0, 9,,9,0 Driftsáret 90/,0 8,,,8,,8,0 8,8» 9/ 9,, 9,8, +0,9,0 9,9 8, 88,» 9/ 8,0, 0,, +0,,0 8,9 9, 9, Kalenderáret 9,,0 8,, +,9,0,0 8,0 8,0» 9,,8 8,,8 +,,0 8, 8, 9,» 9,0,0 0,, +,,0 9, 9, 88, Hidrorende fra slagtninger p slagterier og slagtehuse her i landet. n Vedrorende defimtionen of spiselige biprodukter, jfr. teksten side 0. 8 alt 9 center + en eventuel import. forbruget indgár kodkonserves m.v. med den som rávare anvendte mængde kod. Lagerbeholdningerne af kod oplyses af Oxexport. Tabel. Produktion og forbrug af oksefedt til spisebrug Production and consumption of edible oxfat Produktion alt Heraf i levende eksporterede slagtedyr Slagtet eksport Forbrug til konsum mill. kg Driftsáret 90/,,,,» 9/,,,,0» 9/,,,, Kalenderáret 9,0,,8,» 9,,8,,» 9,,, 8, tabel er vist produktionen og forbruget af oksefedt til spisebrug. Produktionen beregnes som pct. af slagtewegten excl. spiselige biprodukter. b. Eksport Produktionen af kod hidrorende fra de levende eksporterede slagtedyr er vist i tabel og i tabel er anfert den samlede slagtede eksport opdelt pá kod og spiselige biprodukter. den slagtede eksport er medtaget eksporten af kedkonserves omregnet til anvendt rávare, idet der regnes med, at der til 00 kg kodkonserves gennemsnitlig anvendes kg kod. For den del af konserveseksporten, der bestir bade af kod og flask, er der foretaget en fordeling pá kod og flask, idet der er anvendt folgende skensmæssigt ansatte gennemsnitlige fordelingsprocenter: Mixed luncheon meat pct. kod, pct. flæsk; pulser 0 pct. kod, 0 pct. flæsk; tilberedte kodvarer 0 pct. ked, 80 pct. flask. Til belysning af eksportens fordeling pá lande er i tabel 9 for henholdsvis hornkvæg til avlsbrug, hornkvæg til slagtning og for okse og kalvekod givet en oversigt over eksportmlengdens og eksportværdiens fordeling samt over de opnáede gennemsnitlige priser ved eksport til de forskellige markeder. Vedrorende udviklingen i eksporten af fersk okse og kalveked til talien, skai bemærkes, at der i dette land den 0. december 90 indfertes forbud mod import af al okse og kalveked med undtagelse af frosset iced til industriformál. Denne sidstnævnte

103 0 Tabel. Eksporten af hornkvaeg til avlsbrug Exports of cattle for breeding Eksportmængde 9 9 Eksportværdi Gnstl. pris f.o.b. Eksportmangde Eksportværdi Gnstl. pris f.o.b. stk. 000 kr. kr. pr. stk. stk. 000 kr. kr. pr. stk. Sverige Czekoslovakiet 0 Grækenland talien Polen U.S.S.R Vesttyskland Egypten 8 8 ran Libanon Saudi Arabien Syrien Thailand Andre lande Samtlige markeder TRANSLATON. HEADNG, Column : export quantity; : export value; : average price f.o.b. Tabel 8. Eksporten af levende kvag til slagtning Exports of live cattle for slaughtering Eksportmængde 9 9 Eksportværdi Gnstl. pris f.o.b. Eksportmængde EksportværdN Gnstl. pris f.o.b. stk. 000 kr. kr. pr. stk. stk. 000 kr. kr. pr. stk. A. Kalve til slagtning Belgien Luxembourg 0 talien 09 8 Malta Vesttyskland Andre markeder Samtlige markeder B. Andet hornkva;g til slagtning Belgien Luxembourg Holland talien Schweiz Vesttyskland Osttyskland 9 0 Andre lande Samtlige markeder TRANSLATON. HEADNG, Column : export quantity; : export value; : average price f.o.b. FRONT Commix, A: calves for slaughtering; B: other cattle for slaughtering. eksport fortsatte sammen med en stark udvidelse af eksporten af levende kalve til talien, men ogsa disse varekategorier blev underkastet et importstop fra 8. oktober 9, hvorefter eksporten til talien (med undtagelse af mindre leverancer til Vatikanstaten og til militærets forsyninger) helt matte indstilles indtil. marts 9, da der blev genabnet for importen, samtidig med at der blev indfert en kontingentering, som for Danmarks vedkommende omtrent svarer til vor andel i taliens import i 99.

104 0 Tabel 9. Eksporten af fersk okse og kalveknd Exports of fresh beef and veal Gnstl f.o.b Procentvis andel af eksp. mengde eksp: verdi Gnstl. f.o.b. Procentvis andel af eksp. mengde eksp. verdi Gnstl. f.o.b. Procentvis andel af eksp. mengde kr. pr. kg pct. kr. pr. kg pct. kr. pr. kg pct. Finland,,0,,88,0, 0,0 0,0 Norge,,,, 0, 0,, 0, 0, Sverige,8,9,,8 8,,0,,,8 Czekoslovakiet,,,0,8 0, 0, Frankrig,,,,,,,,0, talien,0,8 8,9,,8 9,, 9,, Schweiz,8,,,,,8,,,0 Spanien 8, 0, 0,,0,,,8 9,,0 U.K.,,,,9,,8 8,,, Vesttyskland, 8,0,,, 8,,,,0 Osttyskland,0,8,,,,,,8,0 Andre lande,,,9,,9,8,0,, Samtlige markeder, 00,0 00,0, 00,0 00,0,98 00,0 00,0 eksp: verdi Anm. folge handelsstatisnkken udgjorde den samlede eksport: 000 t mill. kr. Kalenderáret 9 9,,» 9, 0,» 9 9, 0, TRANSLATON. HEAVNG, Column : average price f.o.b.; : percentage of; : export quantity; export value. c. Priser Producentpriser. Til belysning af udviklingen i priserne for hornkveg samt okse og kalveknd er et betydeligt antal noteringer til rádighed. For slagtekvæg fast sættes der sáledes ugentlige noteringer pá en lang rekke markeder over hele landet. Noteringerne fast sættes almindeligvis for fiere kvaliteter af de enkelte typer af slagtekvæg. Udviklingen i slagtekvægpriserne er belyst i tabel 0. tabellen er anfert máneds og ársgennemsnit deis af den af Oxexport (Landbrugets kvæg og kedsaig), DAK (De samvirkende danske Andels Kreatureksportforeninger) og DLK (Danske Landbrugeres Kreatursalgsforeninger) fastsatte ugentlige fællesnotering, og dels af de pá Kobenhavn kvægtorv fastsatte noteringer. Da der ikke foreligger oplysninger om omsætningens mængdemessige for deling pá de enkelte typer og kvaliteter, kan en mængdevejet gennemsnitspris for slagtekvæg ikke beregnes. De i tabellen medtagne noteringer er derfor i stedet udvalgt sáledes, at de dels angiver forskellen i priserne for de forskellige typer af slagtekvæg og dels belyser prisudviklingen for dyr af henholdsvis bedste kndkvalitet, en mellemkvalitet og den ringeste kvalitet. De i tabellen anforte noteringer angiver ikke producentprisen for slagtekvæg, idet de anforte priser pa. den ene side skal reduceres med eventuelle salgs omkostninger o.lign., og pá den anden side opnár producenterne udover de anferte noteringer det i henhold til hjemmemarkedsordningen for okse og kalvekod fastsatte afregningstillæg, jfr. nedenfor. Hjemmemarkedspriser. Prisudviklingen for okse og kalveknd solgt pá hjemmemarkedet er i tabel belyst ved gennemsnittet af en gros noteringerne fastsat i Kobenhavn kod og flæskehal. Det gælder ogsá for kednoteringerne, at de ansættes for adskilligt fiere kvalitetsgrupper end de i tabellen anferte. Udvalget er foretaget sáledes, at grupperingen sá vidt muligt svarer til den, der er anvendt for slagtekvæg pá Kobenhavn kvægtorv. De anferte priser for kod er inclusive den i henhold til hjemmemarkedsordningen for okse og kalveknd opkrævede hjemmemarkedsafgift, jfr. nedenfor. d. Hjemmemarkedsordningen Vedrerende hjemmemarkedsordningen for okse og kalveked og det lovmæssige grundlag for ordningens gennemfereise henvises ogsá til afsnittet om animalske produkter i alt, side 9 ff., hvor der er givet en redeg9relse for ordningens generelle principper. Formálet med hjemmemarkedsordningen er at tilvejebringe en hnjere betaling til producenterne for kvæg solgt til forsyning af hjemmemarkedet. Ordningen gennemferes i praksis pá den made, at der af

105 0 Tabel 0. Noteringer for slagtekvæg Quotations for cattle Oxexports, D.L.K.'s og D.A.K.'s noteringers Kebenhavns kvagtorvs noteringers Tyre. klasse Stude. klasse Kvier. klasse Koer. klasse Fedekalve. klasse Kvier og stude L kval. Unge koer. kval. Ældre koer. kval. Kalve. kval. 8 9 ore pr. kg levende vagt Januar Februar» Marts» April» Maj» Juni» Juli» August» September» Oktober» November» 8 8 December» Januar Februar» Marts» kvartal »» 0 9.»» 00 8.»» kvartal Driftsaret 90/ » 9/ 0 89» 9/ Kalenderaret » » Fra /0 9 den af Oxexport, D.L.K. og D.A.K. fastsatte fallesnotering; indtil udgangen of september 9 D.L.K.'s eller Oxexports notennger. Alle gennemsnit er mængdevejede, idet der som vagte er anvendt antallet af slagtntnger. Udover de anforte notermger betales de i henhold til hjemmemarkedsordningen fastsatte afregningstillæg (jfr. teksten). s Notermgerne fastsattes en gang ugentlig (onsdag). Alle gennemsnit er mængdevejede, idet der som vagte er anvendt tilferslerne ttl kvagtorvet af henholdsvis voksent kvag og kalve. Ved gennemsnitsberegningeme er for voksent kvag anvendt gennemsnit af hojeste og laveste notenng, og for kalve hojeste notering. TRANSLATON. HEADNG, Columns : quotations of Oxexport, D.L.K. and D.A.K.; 9; quotations at the Copenhagen Cattle Market; : bulls, st class; : bullocks, st class; : heifers, st class;. cows, st class; : fatted calves, st class; : heifers and bullocks, st qual.; : young cows, nd qual.; 8: older cows, rd qual.; 9: calves, nd qual. alt kvag, der slagtes, og som godkendes til menneskefede, opkræves en slagteafgift. Slagteafgiften refunderes slagterierne (eksportererne) for den del af okseog kalvekedproduktionen, der eksporteres i slagtet tilstand enten som okse og kalveked eller i form af kedvarer. Provenuet af ordningen (efter fradrag for administrationsomkostninger o.lign.) udbetales til samtlige slagtekvægproducenter i form af et afregningstillæg, der fastsættes som et stykbeleb gradueret efter slagtedyrenes vagi. Producenten ma ved salget af slagtedyr sels drage omsorg for, at han ud over den egentlige salgspris for dyret (d.v.s. den pris der er baseret pa noteringen for slagtekvæg) modtager det pa salgstidspunktet gædende afregningstillæg. tabel er givet en oversigt over de slagteafgifter og afregningstillæg, der har været gæidende i den hidtil forlebne del af hjemmemarkedsordningens gyldighedsperiode. Hjemmemarkedsordningen for okse og kalveked blev suspenderet /8 9, idet okse og kalvekedpriserne pa dette tidspunkt var steget sa meget, at de la hejere end den under ordningen gæidende hjemmemarkedspris.

106 0 Tabel. Noteringer for okse og kalveked Quotations for beef and veal Kvter og stude. kval. Notenger i Kobenhavns kod og flæskehali Unge koer. kval. Ældre koer. kval? Kalve. kval. Kvier og stude. kval. Noteringer i Kobenhavns kod og flaskehali Unge koer. kval. idre koer. kval.' Kalve. kval. kr. pr. kg s agtet vægt kr. pr. kg s agtet vægt Januar 9,,9,,0. kvartal 9,8,,8, Februar»,,0,,.»»,0,0,, Marts»,,0,90,0.»»,9,8,89, April»,98,90,0,.»»,8,,, Maj»,9,99,0, Juni»,8,,9, Juli»,0,00,0,0. kvartal 9,,0,9, August»,,00,0, September»,,,, Driftsáret 90/,,,, Oktober»,,,0,» 9/,8,9,9, November»,8,8,0,» 9/,,,,8 December»,0,9,, Januar 9,,9,,80 Kalenderáret 9...,9,0,, Februar»,,,0,» 9...,0,,0,8 Marts»,,,,9» 9...,80,8,80,8 Notenngerne fastsættes mandag og torsdag t hver uge. Alle gennemsmt er maengdevejede, idet tilforslerne td kod og flæskehallen er anvendt som vægte. Ved gennemsnitsberegningerne er for kvter og stude og for unge koer anvendt gennemsmt of hojeste og laveste notenng, for ældre koer laveste notermg og for kalve hojeste notenng. De anforte notertnger er inclusive den henhold td hjemmemarkedsordningen for okse og kalvekod opkrævede slagteafgift, jfr. teksten. ' Fra januar 9. kvalitet. TRANSLATON. HEADNG, Columns : wholesale quotations at the Copenhagen beef and veal market; : heifers and bullocks, st qual.; : young cows, nd qual.; : older cows, nd qual.;. calves, nd qual. Tabel. Slagteafgift og afregningstillæg for okse og kalvekod Levy on slaughtered cattle and additional payments for beef and veal Slagteafgift Kalve (lev. vægt) ndtil 09 kg 0 kg 99 kg i Afregmngsttllæg ndtil 99 kg Kreaturer (lev. vægt) 00 kg 99 kg 00 kg 99 kg 00 kg og derover ore /kg s. vægt kr. pr. stk. /0 9/ /0» 9/» /» 9/ / 9 9/» /» /» /» /» /» /» /» /» 8 9/» /» 00 /» 8/» /» /» /» /8» /8» fastsættelsen er suspenderet indtil videre. ndtil 9/ 9 inlet afregningstillwg for kalve pá 0 9 kg lev. vægt.

107 el 0. Svin og flask a. Produktion og forbrug Jaen samlede produktion of svineked og flask beregnes pá grundlag af de levende eksporterede svin, slagtningerne pá slagterier og slagtehuse samt slagtninger i hos producenterne. tabel er deis vist antallet af levende eksporterede svin til slagtning og antallet af slagtningerne pá slagterier og slagtehuse, og deis er anfort den samlede produktion af svineked og flask samt dennes fordeling pá de navnte grupper af slagtedyr. Tabel. Levende eksport og slagtninger af svin samt produktion af svineked og flask m.v. Export of live animals and killings of pigs a nd production of pig meat etc. Levende eksporterede svio Slagtn reger p slagterier og slagtehuse Seer og orner Bacon svin Polte m.v. Levende eksport Produktion af svineked og flank mcl. spiselige biprodukter Slagterislagtninger Producent. slagtninger alt 8 Heraf spiselige biprodukter i alt 000 stk. mill. kg Januar 9,8, 8,0,,9,, 9,, Februar», 0, 80,,0,,,,, Marts» 8,8, 89,,,,,,, April»,,8 8,,,,0,,, Maj»,, 889,8,, 8,,,0, Juni» 9,0 9,8 8,,,,,,0, Juli»,0 0,8 888,,,,9, 0,8, August» 9,9 8, 88,,,,,,, September», 8, 80,,,,,,, Oktober»,0, 9,,, 9,,,, November», 9,8 8,,,,,0,, December»,8 9, 908,,,9 0,,0,0,8 Januar 9,, 89,,8,,, 0,, Februar»,0, 9,,8, 9,,,9, Marts»,0 0,0 8,,,8,, 0,,. kvartal 9 8, 8,,9 0,, 9,,,,.»», 9,0, 8,,8,0,,,.»»,, 9,0 8,,,8, 0,,.»» 0,, 0, 9,8, 0,8, 8,,9. kvartal 9,,, 9,0,,,,, Driftsáret 90/ 9,9, 8 8,, 9, 0,,9,,8» 9/ 8, 9,0 9 8, 0,,,0 0, 8,9 9,» 9/,0, 9 8,, 9,,,9 8,8 9, Kalenderáret 9 9, 9, 9, 0, 8,, 0, 0, 8,8» 9,8 0,8 9 9, 0,,,9, 8, 9,» 9,, 0 00,, 0,,, 9,8 9,9 ' Vedrorende definitionen af spisehge biprodukter,,fr. teksten nedenfor. 9 Produktionen af svineked og flask hidrerende fra slagtningerne pá slagterier og slagtehuse beregnes pá grundlag af Veterinardirektoratets opgerelser over de samlede slagtninger af svin og gnstl. slagtevagte. Fra Eksport Svineslagteriernes Salgsforening modtager Departementet oplysning om de gennemsnitlige afregningsvagte, og pá grundlag af disse og Slagteriernes Forskningsinstituts analyse af et normalsvin beregner Departementet gennemsnitlige slagtevagte som 9, pct. af afregningsvagten, idet forskellen svarer til den del af fedtet (hovedsagelig flomme), der indgár i afregningsvagten. Den sáledes beregnede slagtevagt anvendes ved opgerelsen af produktionen af svineked og flask, og den samlede produktion opgeres herefter ved tillag af de spiselige biprodukter, der ikke indgár i de omtalte vagte. Til spiselige biprodukter hen regnes lever, hjerte, nyrer, tunge og mellemguly, og produktionen af disse produkter beregnes pá grundlag af den navnte analyse af et normalsvin som, pct. af slagtevagten. Produktionen af svineked og flask hidrerende fra den levende eksport af svin til slagtning beregnes pá

108 08 grundlag af antallet af de levende eksporterede svin (nasten udelukkende seer og orner) og gennemsnitlige slagtevagte, der meddeles Departementet af Salgsforeningen. Produktionen hidrorende fra slagtninger hos producenter fremgar af tabel. De anferte tal er beregnet skensmassigt og omfatter kun de svin, der slagtes pa garden, idet de slagtninger til eget forbrug som producenterne lader slagte pa slagterierne indgar i Veterinardirektoratets opgerelse over slagtningerne. Forbruget af svineked og flask samt af spiselige biprodukter af svin er vist i tabel. Forbruget opgores som produktionen pa slagterier og slagtehuse godkendt til menneskefede + den slagtede eksport _ salget til Fareerne og Gronland f lagerforskydningerne + slagtningerne hos producenter + en eventuel import. forbruget indgar flaskekonserves m.v. med den som rávare anvendte mangde svineked og flask. Lagerbeholdningerne af flask oplyses af Salgsforeningen. Tabel. Forbrug til konsum af svineked og Use for consumption of pigmeat and edible o fiala Produktion godkendt til menneskefede Slagtet eksport flask samt spiselige biprodukter af svin of pigs Lagerforskydnrnger Slagtninger, hos producenter Forbrug til konsum Svmeked og flask Spiselig e dbutreor Svinekod o flask Spiselige baprodukter' Svmeked o flask mrl. kg Svmeked o flask Spirsehg e dupter Svmekod o flask 8 Spiselige baprodukter'. kvartal 9,,0,8, +,, 0,,0,,.»»,,0,, + 0,, 0, 8,,,9.»»,,,, +,, 0, 0,,,.»» 0,0,,, +,, 0,,,9 0,. kvartal 9,0,9 9,, +,, 0,,,,8.»»,,0,, + 0,, 0,,,,.»»,0,0 0,0, +,, 0, 0,9,,.»»,,,, + 0,, 0,,0,9 9,9. kvartal 9,,0 8,8, +,, 0,,,,9 Driftsaret 90/,9,9, 8,8 +,, 0,,,8 9,0» 9/,,8, 0, +, 0,0 0,, 8,0 8,» 9/,0,, 0, + 0,, 0,8 9, 8, 8,0 Kalenderaret 9 0,9,, 9, +, 0,0 0,,9,8 9,» 9,,, 0,0 +,,0 0, 0,9 8, 9,» 9,0 8, 8,8 0, +,, 0, 9,8 8, 8, 9 alt 0 Hrdrurende fra slagtninger pa slagterier og slagtehuse her i landet. Tabel. Produktion og forbrug af svinefedt til spisebrug Output and consumption of lard for eating Produktion alt Heraf i levende Slagtet ekspor eksport terede slagtedyr Lager Forbrug forskyd tal ringer konsum' mill. kg Driftsaret 90/,, 0, + 0,9 0,» 9/,,, 0, 0,» 9/,,,, 9,0 Kalenderaret9,9,, + 0, 0,» 9,,,0 + 0, 9,» 9,9,, 0,0 9, ncl. forbruget til margarineproduktion, der i 9 udgjorde 8, mill. kg og r 9, mill. kg. Tallet for 9 foreligger endnu rake. ' Vedrerende definrtionen af spiselige biprodukter, jfr. teksten side 0. tabel er vist produktionen af svinefedt og dennes anvendelse til eksport og forbrug. Produktionen af svinefedt til spisebrug opgores som, pct. af slagtevagten excl. spiselige biprodukter. Lagerbeholdningerne oplyses af Salgsforeningen. b. Eksport Produktionen of svineked og flask hidrerende fra de levende eksporterede slagtedyr er vist i tabel, og i tabel er anfert den samlede slagtede eksport opdelt pa svineked og flask samt spiselige biprodukter af svin. den slagtede eksport er medtaget eksporten af flaskekonserves omregnet til anvendt ravare, idet der er regnet med, at der til 00 kg flaskekonserves gennemsnitligt anvendes 0 kg svineked og flask. For den del af konserveseksporten, der bettor bade af ked og flask, er der foretaget en fordeling pa ced og flask, idet der er anvendt felgende skonsmassigt

109 l 09 Tabel. Eksporten af bacon og andet flask Exports of pigmeat Gnstl. pris f.o.b. Procentvis andel af eksp. mengde eksp. verdi Gnstl. pris fo.b. Procentvis andel af eksp. mengde eksp. verdi Gnstl pris f.o.b. Procentvis andel af eksp. mengde kr. pr. kg pct. kr. pr. kg pct. kr. pr. kg pct. U.K.,0 8, 8,8,8 8, 8,,9 8,9 80, Sekundere markeder i alt..,8,,,0,,8, 8, 9, Sverige,8,0, 8,0 0,,,,, Czekoslovakiet,0,,0,,,0,9 0, 0, Frankrig,,0,0,8 0, 0,,9,, talien,8 0, 0,,0 0, 0,,9,8, Schweiz, 0,8 0,,,8,8,,, Vesttyskland,8 0,9,,,,, 0, 0, Osttyskland,,,,9,,,,8, Venezuela,9 0, 0,9, 0,9,,8,,0 Andre lande,,,,8,,,,8, Samtlige markeder, 00,0 00,0,0 00,0 00,0,0 00,0 00,0 Anm. Tallen er baseret pi handelsstatistikkens oplysninger om eksportmengde og verdi. Den samlede eksport af disse varer med angivelse af baconeksportens andel fremgàr af felgende oversigt: Flask: alt Herat bacon 000 t mill. kr. 000 t mill. kr. Kalenderkret 9,0,8 9,,» 9,, 9,,» 9,,8 8,0 08,0 TRANSLATON. HEADNG, Column : average price f.o.b.; : percentage of; : export quantity; : export value. Tabel. Noteringer p London Provision Exchange for bacon Quotations at London Provision Exchange for bacon Dansk Kval. A Hollandsk Kval. A Polsk Kval. A sh /d pr. cwt. Britisk Nr. eksp. verdi rsk Kval. A Januar 9 / / 8/ 0/ 8/ Februar» / / 8/0 / /9 Marts» 9/ 0/ 0/ 8/8 0/8 April» / 8/ 09/ / 0/ Maj» /0 0/ / /0 8/ Juni» 8/ / /8 / 8/8 Juli» /8 8/ / / / August» 9/9 8/ 8/ 88/9 0/ September» 0/0 90/ 90/ 9/ 9/ Oktober» /8 9/8 9/8 9/ 8/8 November» 0/0 08/0 08/0 0/0 9/0 December» 0/0 08/0 0/0 0/0 9/0 Januar 9 0/0 08/0 00/0 /0 9/ Februar» / 0/ 98/8 09/0 9/8 Marts» 88/ / /0 / /. kvartal 9 8/ / / / /9.»» 9/ /0 / 8/ /.»» 8/ / /0 9/9 /.»» /8 0/8 0/ 0/ 9/8. kvartal 9 0/ 9/ 8/0 98/ 8/0 Driftsâret 90/ 89/9 / / 80/ /8» 9/ /0 / /0 0/8 /0» 9/ / /9 9/9 / /0 Kalenderlret 9 / 9/ / /0 /0» 9 9/ / /0 / /» 9 /8 /9 8/ 8/0 /8 Anm. Alle gennemsnit er tidsvejede.

110 . 0 ansatte gennemsnitlige fordelingsprocenter: Mixed luncheon meat pct. flask, pct. ked; pelser 0 pct. flask, 0 pct. ked; tilberedte kodvarer 80 pct. flask, 0 pct. kod. tabel er vist fordelingen af eksporten af bacon og andet flask pá. de vigtigste markeder samt de opnaede gennemsnitspriser pá disse markeder. Til belysning af forholdene pá det britiske marked er i tabel anfort gennemsnittet af noteringer fastsat pá London Provision Exchange for dansk bacon, idet disse noteringer danner udgangspunkt for fastsattelsen af den nedenfor omtalte landsnotering for slagterisvin. Til sammenligning med priserne for dansk bacon er i tabellen anfort noteringerne for bacon fra Holland, Polen, England og rland. ndtil 0/ 9 blev der pá. bacon importeret til England fra ikke praferencelande, hvilket vil sige lande uden for Commonwealth og rland, opkrævet en told, der indtil 0/ 90 var pá 0 pct. af c.i.f. verdien og pct. af c.i.f. verdien i perioden / 90 0/ 9. Siden / 9 er der ikke opkrævet told af den danske eksport af bacon til U.K. Danmarks andel i den engelske import of bacon og skinker har i 9 udgjort '/ pct. mod '/ pct. i 9, ca. pct. i 9 og ca. 0 pct. i 90. Baconkvoteringen Med gyldighed fra / 9 er der gennemfort en kvoteringsordning for tilforslerne af bacon til U.K. Ved ordningen er der for hvert leveranderland, her under ogsá leverancer fra den britiske hjemmeproduktion, fastsat et minimumskvantum samt et. og et. reservekvantum. De fastsatte kvanta samt den procentvise fordeling af de samlede tilfersler for perioden / 9 / 9 er vist i nedenstaende oversigt. Minimumskvantum 000 metric tons. reservekvantum. re 000 serve pct. metric tons pct. kvantum pct. U.K,0,,,,0 Danmark 9,,,8 8,,00 Polen 9,,9 0, 8,9,9 rland,,, Holland,,, Sverige 0,, 0,,, Jugoslavien, 0,8 0, Ungarn, 0, 0, alt,8 00,0, 00,0 00,00 Under. reservekvantum er ikke anfort mangder, idet det i aftalen blot er fastsláet, at tilfersler ud over minimumskvantummet og. reservekvantum skol fordeles pa leverandorlande efter de i oversigten anforte procenter. c. Priser Producentpriser. PA grundlag af de opnáede eksportpriser og under hensyntagen til de foreliggende afsatningsmuligheder fastsatter andelssvineslagteriernes noteringsudvalg ugentlige landsnoteringer for slagterisvin. og. klasse. Landsnoteringen er en a conto pris til leverandorerne, idet der ud over noteringen ved regnskabsârets afslutning normalt ydes en efterbetaling. Denne varierer fra slagteri fil slagteri, men har i gennemsnit for samtlige slagterier varet felgende: 90 8 ore pr. kg slagtet vgt 9»»»»» 9»»»»» 9»»»»» Efter hjemmemarkedsordningens ikrafttraden pr. /0 9 udbetales endvidere til leverandorerne af Tabel 8. Andelsslagteriernes landsnotering Quotations of the Danish Cooperative Bacon Factories Landsnotering' t Slagtensvin. klasse Notering + afregningstillags ore pr. kg sl. vægt Notering + hlemmemarkedsafgift' / 9 / / 9 /» /» 0/» /» /»... 9 /» /» /» /» /» /» /» /8» /8» /8» /8» /9» /9» 8/9» /9» /9»... /9» 9/9»... /0» / / 9 /» /» /» 0 0 /» 0/» /» /»... /» /» /» 9/» 9... /» 0/» 9 /» /» 98 9/» 0/8» 08 /8» /8» 8 /8» /0»... /0» /» /» / / 9 9/» 8 8 /» /» 8 80 /» /» 0 ' ' Jfr. note til tabel 9. TRANSLATON. HEADNG, Column, see table 9, column.

111 slagterisvin ud over landsnoteringen det nedenfor omtalte afregningstillag. Landsnoteringen felger ikke fuldt ud bevagelserne i de opnaede eksportpriser, idet udsvingene i noteringen i en vis udstrakning begranses ved benyttelse af slagteriernes reguleringsfond. tabel 8 er givet en oversigt over de tidspunkter, da andringer i landsnoteringen har fundet sted siden slutningen af 9, og i tabel 9 er anfert maneds og arsgennemsnit af noteringen. Tabel 9. Noteringer for slagterisvin, sayer og smágrise Quotations for porkers, sows and pigs Andelsslagtenernes landsnotertng' Til yderligere belysning af udviklingen i producentpriserne for svin er endvidere i tabel 9 anfert gennemsnit af noteringer for henholdsvis seer og smagrise. Hjemmemarkedspriser. Udviklingen i hjemmemarkedspriserne for svineked og flask er i tabel 9 vist ved gennemsnit af noteringen for grise, fastsat of noteringsudvalget i Kebenhavns flaskehal. De anferte priser pa hjemmemarkedet er incl. den nedenfor omtalte hjemmemarkedsafgift for svinekod og flask. Slagterisvin Seer Smkgrise'. klasse. klasse Landsnotering + afregnmgstillæg' Landsnotering + hjemmemarkedsafgift' Andelsslagtenernes landsnotering' Notering t Kebenhavns flæskehal for grise L kvahtet' s Odense eksp.marked' Store, fede. klasse Randers marked Roskilde marked Vægt Vægt 8 kg 0 kg 8 are pr. kg slagtet vægt ore pr. kg kr. pr. stk. lev. vægt Januar Februar» Marts» April» 8 8 Maj» Juni» Juli» August» September» Oktober» November» December» Januar Februar» Marts» kvartal »» »» »» kvartal Driftsaret 90/ » 9/ » 9/ Kalenderaret » » ' Andelsslagteriernes landsnotering fastsattes om fredagen gældende for den folgende kalenderuge. Alle gennemsnit er mængdevejede, idet der som vægte ei anvendt antallet of slagtninger pa eksportsvineslagterierne. Notenngen galder for svin, hvis slagtevægt falder inden for det til enhver tid gældende vægtinterval, der i den betragtede periode har vaneret indenfor ydergranserne kg og kg, der er skledes ikke taget hensyn til de vanerende overvmgts og undervagtsfradrag. ' Landsnoteringen + afregningstillægget angiver producentpnsen for slagterisvin. Afregningstillægget er producenternes udbytte af hjemmemarkedsordningen for svmeked og flask, jfr. teksten. ' Landsnotermgen + hjemmemarkedsafgiften danner udgangspunkt for fastsattelsen of pnsen for svineked og flask pá hjemmemarkedet. Hjemmemarkedsafgiften opkræves i henhold til de gældende hjemmemarkedsordmnger, jfr. teksten. * Noteringen fastsattes mandag og torsdag. Alle gennemsnit er mængdevejede, idet der som vægte er anvendt tilforslerne til flæskehallen. noteringen er mdregnet hjemmemarkedsafgiften, der opkræves t henhold til hjemmemarkedsordningerne, jfr. teksten. ' Notermgen fastsattes om mandagen. Alle gennemsnit er tidsvejede. ' Notenngerne fastsattes ugentlig. Alle gennemsnit er mængdevejede, idet der som vægte er anvendt antallet af henholdsvis tilforte og solgte grise pá markedet. TRANSLATON. HEADNG, Columns : porkers; : quotations of the Federation of Danish Cooperative Bacon Factories; ore per kilo slaughtered weight,. st class; : nd class; and : wholesale prices for sale to export; : producer prices; : wholesale prices for home market; wholesale quotations at the Copenhagen pork market; are per kilo slaughtered weight, : quotations at the Odense export market for sows, st class; ore per kilo live weight; 8 market pigs; kr. per head.

112 Flæskeprisen og bygprisen. tabel 0 er anfort forholdstal for prisrelationerne mellem flaskeprisen (landsnotering + afregningstillag for slagterisvin. d.) og prisen pa dansk byg (som en foderrepræsentantvare). Tabel 0. Forholdstal for priser p$ flask og byg Ratio of bacon price to price of feeding grain Flæskeprusenl i forhold tul prisen pá dansk byg Januar,9 8,90 0, Februar 8, 9, 0, Marts 8,0 8,88 0, April 8,0 8, Maj, 8, Juni,0 8,8 Juli... 9,8 August September 0, Oktober 9, 9,98 November 9, 9,9 December 8,9 0,. kvartal 8, 9,00 0,.»,8 8,.» 9,80.» 9, 0,0 Hele árete 8, 9, Landsnotenng + afregningstulbeg for slagtensvin. kl. Gen nemsmtspnsen er beregnet for den del af perioden, hvon der er fastsat notermger. d. Hjemmemarkedsordningerne medfor af loven af / 98 om afsætning af danske landbrugsvarer blev der med virkning fra august 98 opkrævet afgifter ved slagtninger af svin, og disse afgifter, som fra februar 99 til juli 9 udgjorde kr. pr. svin, kunne anvendes til fremme af udforslen af svin og svineprodukter og blev anvendt til salgsarbejde i udlandet, kvantumrabatter pá ravareleverancer til brug for den danske konservesindustris eksport af svineprodukter, m.v. Ved loven af /9, som afloste 98 loven, blev der givet adgang til at opkræve slagteafgift af svin med det formal at forhoje hjemmemarkedsprisen for flask med indtil 0 ore pr. kg i gennemsnit for perioden juni 9 juni 9, jfr. i 9 loven. medfer heraf blev slagteafgiften pr. / 9 for hojet til kr. pr. svin. De indkomne afgifter, som refunderes ved eksport af svineprodukter, skal anvendes til prisudligning og markedspleje med sigte pa stabilisering eller forbedring af producentpriserne, hvilket i praksis vil sige til omtrent samme formal som fastsat i 98 loven. Nedenstáende gives en samlet oversigt over storrelsen af slagteafgifterne opkrævet i henhold til oven nævnte lov af / 98 og i loven af / 9 i perioden fra lovens ikrafttræden til udgangen af September 9. Slagteafgift kr. pr. swill /8 98 / 99 / 990/ 9 / 9 / 9 ore pr. kg slagtet vægt / 9 /9 9 /9 9 0/ Medens ovennævnte afgifter ikke ma anvendes til foró jekse af afregningsprisen til svineleverandorerne, sikrer den i medfer af loven af /9 9 gennemforte hjemmemarkedsordning for svinekod og flask fra og med /0 9 producenterne en hojere pris for de til slagtning leverede svin. Ordningen er gennemfort pa den máde, at der af alle svin, der slagtes (dog bortset fra slagtning af svin til eget forbrug) og som god kendes til menneskefode, skal erlagges en slagteafgift. Efter refusion af afgiften for den del af svinekod og flaskeproduktionen, der eksporteres enten som svinekod og flask eller som flaskevarer, og efter fradrag for administrationsudgifter o.lign. udbetales provenuet af den opkrævede afgift i form af et afregningstillæg til producenterne beregnet pa grundlag af leverancerne Tabel. Slagteafgift og afregningstillæg for svin siden /0 9 Levy on slaughtered pigs and additional payments for pigs Samlet slagteafgift t h.t. og a (jfr. teksten) Heraf slagteafgift t henhold tul a Afregnmgstdlæg u h.t. a / 9 /» 99 /» /» 8 8 /» 0/» 08 /» /» 89 0 /» /» /» 9/» /» 0/» 0 /» /» /» 0/8» /8» /8» /8» /0» /0» /» /» / / 9 9/» /» /» /» /» 8 0 ore pr. kg slagtet væg[ /0 9 / 9

113 af samtlige svin bortset fra seer til slagtning. Afregningstillægget betales til producenterne som et tillers til den of Andelssvineslagterierne fastsatte lands notering for slagterisvin eller tilsvarende noteringer. For perioden siden /0 9 er i tabel givet en samlet oversigt over slagteafgifterne for svin i henhold til i loven af / 9 og, stk., i lov af 0/ 9 samt slagteafgifterne for svin og de dertil svarende afregningstillæg i henhold til a i loven af / 9 som ændret ved ovennævnte by af /9 9 og, stk., i lov af 0/ 9.. Fjerkræked a. Produktion og forbrug Produktionen og forbruget af fjerkræked er belyst i tabel. Opgerelserne foretages i slagtet vægt, hvorved forst9as levendevægten + blod og fjer. Den samlede produktion af fjerkræked omfatter produktionen hidrerende fra slagtningerne pa fjerkræslagterierne og produktionen hidrerende fra slagtninger hos producenter. Produktionen pá slagterierne meddeles Departementet af Fjerkræeksport Tabel. Produktion og forbrug af fjerkræked Output and consumption of poultry meat Antal slagtninger p slagterier Kyllinger Hems Gæs, ender og kalkuner Produktion af fjerkræked Slagterislagtninger Producentslagtninger alt Eksport af fjerkræked Lagerforskydflinger af fjerkræked 8 Forbrug af fjerkræked til j konsum 000 stk. mil. kg. kvartal ,, 8,8, +,,.»» 9,8, 9,, +0,8,9.»» ,,,0,9 +,,8.»» ,,,9, +,9,. kvartal ,9, 8,, +,,0.»» 0,, 8,0,0 +,,.»» ,, 0,, + 0.,.»» ,0, 0,,8 + 0,,. kvartal ,, 9,, +,, Driftsáret 90/. 89 0,, 8,, + 0,,» 9/ ,,0 8, 0, +, 9,» 9/. 9 0,,0 8,, +,0 8, Kalenderret ,,0,, 9,0» ,0,0 8,0 9, +, 0,» 9 8 8,,0,, +,9 9, 9 Tabel. Eksport af slagtet fjerkræ Exports of poultry Eksport i alt F we rdit i alt Gnstl. pros Eksport i alt Eksportverdi i alt Gnstl. pns Eksport i alt A. Hens og kyllinger i alt tons 8 mill. kr., kr. pr. kg, tons 9 mill. kr. 0,8 kr. pr. kg,8 tons 0 mill. kr. 0, kr. pr. kg, Vesttyskland 8 9,,8 9 90,,8 9,, talien 88,, 9,, 0,8,0 Schweiz,9, 0 0,,,9,0 U.K. 08,,9 0,0,8 99,9,8 Ostrig 9,,,, 9,, Andre markeder,9, 0,8, 9,,9 B. Ender 8,, 8,,0 0,, C. Does,,9 98,8,00 98,,8 D. Kalkuner,, 09,,8 9,,9 TRANSLATON. HEADNG, Column : total exports; : total value f.o.b.; : average price. FRONT COLUMN, A: fowls and chickens, total; B: ducks; C: geese; D: turkeys. 8 Landbrugsstatistik Evardt i alt Gnstl. pns

114 udvalget, der foretager produktionsopgerelsen pá grundlag af indberetninger fra de enkelte slagterier. Slagtningerne hos producenter er ansat skensmæssigt af Departementet til mill. kg arligt, og omfatter bade producenternes slagtninger til eget forbrug og producenternes salg direkte til forbruger, som i henhold til fjerkræloven er tilladt safremt forbrugeren sely afhenter det slagtede fjerkræ hos producenten. Forbruget af fjerkræked til konsum opgeres af Fjerkræeksportudvalget, der ogsa foretager opgerelse af de i tabellen anferte tal for eksporten og lagerforskydningerne. b. Eksport Den samlede eksport af fjerkræked er vist i tabel. De anferte tal angiver slagtevægten af det eksporterede fjerkræ, idet eksporten af opskaret fjerkræ er opregnet til slagtevægt. Eksporten af slagtet fjerkræ fordelt p. lande er belyst i tabel. c. Priser Producentpriserne og hjemmemarkedspriserne for fjerkræked kan felges gennem de noteringer der faststtes hen holdsvis af fjerkræslagterierne og i Kobenhavn fjerkræhal. Hens og kyllinger noteres ugentligt hele Tabel. Noteringer for kyllinger og hams Quotations for chickens and fowls Kylhnger Dons Andelsfjerkræslagteriernes noteringer Ekstra klasse. klasse Notering i Kebenhavns fierkræhal' Andelsfierkræslagteriernes andsnoteringi Notering i Kebenhavns flerkræhal' Landsnotering' Notering } afregnmgstillæg= Notering Fhlemmemarkedsafgift' Lands notermg'. klasse S. klasse. klasse ore pr. kg slagtet vagi` Januar Februar» Marts» April» Maj» Juni» Juli» August» September» Oktober» November» December» Januar Februar» Marts» kvartal »» »» 8.»» kvartal Driftsäret 90/ » 9/ 8 9 8» 9/ Kalenderáret » » Andelsfjerkræslagterternes landsnotermg, der er fastsat siden / 9; indtil udgangen af 9 er anvendt Randers Vamdrup fællesnotering. Y Alle gennemsnit er mængdevejede, idet der som vægte er anvendt antallet af slagtninger pá de trot flerkræslagterter. Landsnoteringen + afregnmgstillægget F udlodnmgen af kornafgiftsfondens nuttier over noteringen angiver producentprisen for flerkrækod. jfr. teksten. Landsnoteringen } hlemmemarkedsafgiften danner udgangspunkt for fastsættelsen af priserne pa hlemmemarkedet. Afgiften opkræves forbindelse med hlemmemarkedsordnmgen for flerkrækod, lfr. teksten. ' Noteringen, der fastsættes en gang ugenthg, gælder ikke det grydeklare fierkræ. Alle gennemsnrt er mængdevelede, idet der som vægte er anvendt antallet af slagtninger pá de autoriserede flerkræslagterter. Slagtevægten er for fjerkræ hg med levendevægten blod og fier. TRANSLATON. HEADNG, Columns : chickens; fowls;. extra class; : st class,, and : quotations of the Federation of Danish Cooperative poultry factories; : producer prices; wholesale prices for home market; and. wholesale prices at the Copenhagen poultry market.

115 Aret, medens der for de evrige fjerkræarter som regel kun ansmttes noteringer i en del of Aret (fortrinsvis i sidste kvartal). Udviklingen i priserne for fjerkrmksd er vist i tabel. Producentpriserne er belyst ved hjælp of de noteringer, der fastsættes ugentlig af Andels Fjerkræslagterierne (indtil udgangen af 9 er anvendt Randers Vamdrup fmllesnotering og fra / 9 Andelsfjerkrmslagteriernes landsnotering). Ud over landsnoteringen opnar producenterne foruden det under hjemmemarkedsordningen fastsatte afregningstillmg (jfr. nedenfor) normalt en efterbetaling, og endvidere ydes der kvantumstillmg ved levering af stone antal dyr. De i tabellen anforte tal for notering + afregningstillæg inkluderer bade afregningstillmgget i henhold til hjemmemarkedsordningen og udlodningen af kornafgiftsfondens midler over producentpriserne for fjerkrmksd (jfr. det folgende afsnit om hjemmemarkedsordningen m.v.). Som felge af afsætningsvanskeligheder for kyllinger, der vejer over 00 g slagtet vingt har De samvirkende danske Andels Fjerkraslagterier med gyldighed fra. februar 9 indfert et noteringssystem med over vægtsfradrag, saledes at de i tabellen anforte noteringer for kyllinger kun gmlder for leverancer, der i gennemsnit ligger pa hejst 00 g pr. dyr, medens noteringen for leverancer hvis gennemsnitsvmgt ligger hejere end 00 g pr. dyr skal nedsmttes med overvægtsfradraget, der i perioden / 9 / 9 var fastsat til felgende belob: 00 g 0 g 0 ore pr. kg, 0 g 00 g ore pr. kg, 00 g 0 g 0 ere pr. kg og over 0 g 0 ore pr. kg, og fra / 9 til folgende: 00 g 00 g 0 ere pr. kg, 00 g 0 g ere pr. kg og over 0 g 0 ere pr. kg. Hjemmemarkedspriserne er belyst gennem de noteringer, der fastsmttes ugentligt i Kobenhavn fjerkrmhal. Disse noteringer gmlder alene for omsmtningen of ikkegrydeklart fjerkræ, d.v.s. at priserne pa grydeklart fjerkræ ikke er indregnet i de fastsatte noteringer. d. Hjemmemarkedsordningen m.v. En redegorelse for baggrunden for gennemferelsen af hjemmemarkedsordningen for fjerkræked samt for det lovmassige grundlag for gennemferelsen af ordningen er givet i afsnittet om animalske produkter i alt, side 9 ff., hvor der endvidere er givet en oversigt over ordningens generelle principper. Hjemmemarkedsordningen for fjerkrmksd omfatter ced af honer, haner, kyllinger, kapuner, pou larder, kalkuner, gas og render. Ordningens formal er at sikre producenterne en hejere betaling for det 8* fjerkræked, der salges til forhandling pa hjemmemarkedet. Ordningen virker pa den made, at der af alt fjerkræ, der slagtes til indenlandsk forhandling eller eksport, opkræves en slagteafgift. Denne afgift refunderes for den del af fjerkrækodproduktionen, der eksporteres, medens provenuet af afgiften for den del af produktionen, der salges pa hjemmemarkedet efter fradrag for administrationsomkostninger o.lign. for deles til fjerkrækodproducenterne pa grundlag af det samlede til forhandling solgte kvantum fjerkrmksd. Pristillmgget til producenterne gives i form of et afregningstillmg til de af fjerkræslagterierne fastsatte noteringer ab producent. tabel er anfort maneds og arsgennemsnit dels af landsnoteringen (indtil udgangen af 9 Randers Vamdrup fmllesnotering), dels af noteringen + afregningstillmg, der er lig den opnaede producentpris, og dels of noteringen + hjemmemarkedsafgiften, der danner udgangspunkt for fastsættelsen af priserne for fjerkrmksd pa hjemmemarkedet. Af tabel ses afregningstilleggets og hjemmemarkedsafgiftens storrelse for de angivne perioder, og i tabel er givet en oversigt over de faktiske afregningstillmg og hjemmemarkedsafgifter, der hidtil har vmret fastsat, samt i hvilke perioder disse beleb har ware[ gmldende. Tabel. Hjemmemarkedsafgift og afregningstillæg m.v. for fjerkræ Levy on home market sales and additional payments etc. for poultry Afregnings Udlodning Hjemme tillag gig. af kornmarkeds hjemme afgiftsafgift markeds fondens ordmng midler ore pr. kg slagtet vagt /0 9 8/ /0» /» /» 0/» /» / / 9 /» /» /».. /» /».. /» 0/».. /» /8».. /8» /9».. 0 /9» 9/9» /9» /0».. 8 /0» 0/0» /0» /».. 8 /» /».. 8 /» 9/».. 0 0/» / / 9 /».. 0 /» 9/».. 0 0/» /»..

116 tabel er foruden afregningstillagget fra hjemmemarkedsordningen anfort de af kornafgiftsfondens midler over noteringerne for fjerkrteked udloddede beleb i perioden / 9 9/0 9. De samlede udloddede beleb af kornafgiftsfondens midler over noteringen udgjorde, mill. kr. V. Heste, fire og lammekod a. Produktion og forbrug Den samlede produktion af hestekod omfatter slagtningerne af heste og den levende eksport af heste til slagtning. Produktionen hidrorende fra siagtningerne her i landet opgeres pá grundlag af det samlede antal slagtede heste og fel og en skensmæssigt ansat gennemsnitlig slagtevægt for heste og fol under eet pá kg pr. dyr. Produktionen hidrerende fra den levende eksport af slagteheste opgores pá grundlag af antallet af levende eksporterede slagtedyr og en skensmmssig fastsat gennemsnitlig slagtevægt pá kg for heste og 00 kg for fol. Produktionen af fáre og lammeked beregnes pá grundlag af det samlede antal slagtninger af fár og lam og en gennemsnitlig slagtevægt for fár og lam under eet, der skonsmæssigt er fastsat til kg pr. dyr. Forbruget af hestekod og af fáre og lammekod er Tabel. Levende eksport og slagtninger af heste samt produktion og forbrug af hestekod, f$rekod og lammekod Eksport of live animals and killings of horses and production and consumption of horse meat, mutton and lamb Heste og fol Hestekod Fare og lammekod Levende eksporterede slagtedyr Slagtninger pa slagterier og slagtehuse Samlet produktion Samlet eksport (mcl. lev. slagtedyr) Forbrug til konsum Samlet produktion Samlet eksport Forbrug ul konsum 000 stk. mil. kg. kvartal 9,,,, 0, 0,0 0,0 0,.»»,,,9, 0, 0, 0,0 0,.»»,,,,0 0, 0, 0,0 0,.»»,,9,8, 0, 0, 0,0 0,. kvartal 9,,,8, 0, 0,0 0,0 0,.»»,9,,, 0, 0, 0,0 0,.»»,9,8, 0,9 0, 0, 0,0 0,.»»,,,8, 0, 0, 0, 0,. kvartal 9,,,,0 0, 0, 0,0 0, Driftsáret 90/,,0,9,,, 0,,» 9/ 0,, 8,9,,, 0,,» 9/,,,8,,, 0,0, Kalenderáret 9,9,, 9,0,0, 0,,» 9,8,,,,0, 0,0,» 9,,,8,,, 0,, 8 label. Hesteeksporten Exports of horses Eksport i alt Eksp: værdi i alt Gnstl. pris Eksport i alt Eksp. værdi alt Gnstl. pris Eksport i alt stk. mill. kr. kr. pr. stk. stk. mill. kr. kr. pr. stk. stk. mill. kr. kr.pr.stk. A. Avls og brugsheste, 8 8, 998, 9 B. Heste til slagtning 0,, 9, Belgien Luxembourg 9,9, 99 90, Frankrig, ,8 0 9, 88 talien 0, 8 8,9 8 8, 8 Andre markeder 8 0, 9 0, 8 8 0, 8 TRANSLATON. HEADNG, Column : total exports; : total value f.o.b.; : average price. FRONT COLUMN, A: horses for breeding and work; B: horses for slaughtering. Eksp: værdi i alt Gnstl. pris

117 Tabel 8. Noteringer for heste Quotations for horses /, '/. Ars heste l'/ ' / Ars heste '/r` /s Ars heste Unge handels Neste Ældre gode heste Slagteheste S kr. pr. stk. kr. pr. kg. kvartal ,.»» ,.»» ,.»» ,9. kvartal ,0.»» ,0.»» ,8.»» ,9. kvartal , Oktoberáret 90/ 9 8 8,89» 9/ ,» 9/ , Kalenderáret 9 9 0,9» ,8» , Anm. Alle gennemsnit er tidsvejede. beregnet som produktionen + kasserede dyr _ levende og slagtet eksport _ salg til Færoerne og Gronland + import, idet der ikke foreligger oplysninger om lagerbeholdningen af disse kodarter. b. Eksport Forholdene for eksporten af heste er belyst i tabel. tabellen er foretaget en opdeling pá avis og brugsheste samt heste til slagtning og for de sidstnævnte er eksporten opdelt pá de vigtigste markeder. c. Priser Producentpriser for heste. Pá grundlag af priser, der er opnáet pá hestemarkedet i Odense, ansætter noteringsudvalget under De samvirkende fynske Landboforeninger ugentlige noteringer for brugsheste og slagteheste. tabel 8 er anfort gennemsnit af disse noteringer, der belyser udviklingen i de priser, land mændene har kunnet opná ved salg of heste. Ved betragtning of prisserierne for opdrættet má man være opmærksom pá, at der fremkommer en naturlig prisændring alene som folge af dyrenes tiltagende alder, da næsten alle fol fides om foráret. Faktiske prissvingninger viser sig derfor alene gennem en sammenligning af tallene for samme máned gennem fiere ár. nedenstáende oversigt er for fol, plage og unge heste anfort priserne for oktober Gennemsnitspris for okt. máned kr. pr. stk. Fol Plage Unge heste máned, da de págældende dyr er henholdsvis ca. ' /, l' /z og ' /Q ár gamle. For 9 er ikke angivet prisen for fol, idet noteringen fra juni 9 til april 9 blev ansat uændret til kr. pr. stk. Priser for frire og lammekod. tabel 9 er udviklingen i priserne for fire og lammekod belyst ved gennemsnit af de fastsatte noteringer i Kobenhavns kod og flæskehal for fárekod samt for lammekod af. og. kvalitet. Tabel 9. Noteringer for fire og lammekod Quotations of mutton and amb Noteringer i Kobenhavns ked og flaxkehal Firekod. kval. ore pr. kg Lammeked. kval.. kvartal »» »». kvartal »» 80.»» 0.»» kvartal Driftsáret 90/ 9» 9/ 8 0» 9/ 80 Kalenderáret 9» 9 9 0» 9 8 Anm. Alle gennemsnit er tidsvejede.

118 . Produktionsværdi og bruttofaktorindkomst Beregningen af landbrugets produktionsværdi og bruttofaktorindkomst udgor en del af Departementets opgerelse af nationalproduktet, og den ved beregningen anvendte fremgangsmade ma derfor ses i relation til dette formal, jfr. Nationalregnskabsstatistik 9 90, Statistiske Undersegelser nr.. A. Landbrugets produktionsværdi Produktionsværdien opgeres for mejeriprodukter ab mejeri og for okse og kalveked samt flæsk ferst ab landmand, hvortil lægges omkostningerne ved dyrenes slagtning, herunder korepenge til slagteri; der imod medregnes verdien af den yderligere forarbejdning pa slagterierne til mere forarbejdede produkter, som f.eks. pelser, konserves og frysevarer, ikke til produktionsværdien. evrigt beregnes landbrugets produktionsværdi ab landmand. Produktionsværdien beregnes pa grundlag af mængde og prisoplysninger for de enkelte landbrugsvarer og omfatter foruden indtægterne ved salg ud af landbruget ogsa verdien af landbrugets husholdningsforbrug af egne produkter, herunder hjemmeslagtede dyr, ligesom ogsa verdien af besetningsforskydninger og lagerforskydninger af korn opgjort pa grundlag af priser ab landmand indgar i produktionsværdien. Derimod har der ikke kunnet tages hensyn til for skydningerne i grovfoderbeholdningerne, da disses sterrelse ikke kendes. Den del af landbrugsproduktionen, der anvendes til videre produktion inden for landbruget medregnes ikke i produktionsværdien. Vedrerende opgerelsen af produktionsværdien for korn og fro skai man henvise til nedenstaende bemærkninger under afsnittet om udgifter til ra og hjepestoffer. Okse og kalveked. Værdiberegningen for de her i landet slagtede dyr foretages særskilt for forskellige grupper af kvæg, med felgende hovedgruppering: voksent kvæg, fedekalve, spædekalve, hjemmeslagtede dyr og kasserede dyr. For de mest betydende grupper benyttes ved værdiberegningen felgende noteringer: for voksent kvæg et simpelt gennemsnit af Kobenhavn kvægtorvs noteringer for»unge koer,. kvalitet«og»stude og kvier,. kvalitet«samt Oxexports noteringer (fra /0 9 fællesnoteringen for slagtekvæg) for»kvier,. kl.«og»unge koer, prima«, idet man for alle noteringer har benyttet gennemsnitstal af hojeste og laveste notering. For fedekalve er benyttet Danske Landbrugeres Kreatursalgsforenings notering (fra /0 9 fællesnoteringen) for fedekalve,. kl. (gennemsnit af hojeste og laveste notering). Til den sáledes beregnede produktionsværdi ab landmand lægges omkostningerne ved dyrenes slagtning, herunder korepenge fil slagteri. Da der ikke foreligger direkte oplysninger herom, har man skensmæssigt anslaet slagteomkostningerne malt i forhold til den levende vægt for de slagtede dyr, bl.a. pa grundlag af andelsslagteriernes driftsregnskaber. Fra /0 9 er endvidere det i henhold til hjemmemarkedsordningen for okse og kalveked udbetalte afregningstillæg medregnet. Produktionsværdien for eksporterede levende slagtedyr er opgjort direkte pa. grundlag af eksportværdien (f.o.b.) med fradrag for salgs og transportomkostninger. Frsk. Ved beregningen af produktionsværdien ab landmand for slagtede svin er der foretaget sarskilte opgorelser for felgende fern grupper af slagtede dyr: Slagterisvin, seer og orner, polte, kasserede dyr og hjemmeslagtede dyr. Mængderne er beregnet i slagtet vægt, dog er slagtningerne af seer og orner opgjort i levende vægt. Ved beregningen af produktionsværdien for den vigtigste gruppe, slagterisvin, er anvendt et vejet gennemsnit af Andelsslagteriernes landsnotering. og. klasse (fra /0 9: Lands noteringen + afregningstillægget) med tillæg for efterbetaling til leverandorerne. Slagteomkostnin gerne malt i forhold til slagtevægten for svin er anslaet pa tilsvarende made som for kvæget, jfr. bemærkningerne ovenfor, og de samlede slagteomkostninger er derefter lagt til produktionsværdien ab landmand. Ligesom for kvæg ansættes verdien for eksporten af levende svin direkte som eksportverdien (f.o.b.) med fradrag for salgs og transportudgifter. B. Udgifter til r$ og hjaelpestoffer Korn og fro. Verdien af landbrugets salg af korn omfatter kun verdien af det korn, der i den betragtede periode er solgt til forbrug uden for landbruget, plus eller minus verdien af lagerforskydninger af dank korn hos de handlende. Verdien af det foderkorn, der

119 9 i lobet af den betragtede periode er omsat mellem landmænd direkte eller via mellemhandlere, indgar sáledes ikke i værdien af kornsalget. Tilsvarende med regnes værdien af landbrugets indkeb af dansk foderkorn ikke under udgiften til foderkorn. Derimod indgár landbrugets udgift ved denne omsætning (d.v.s. udgiften til dækning af mellemhandlernes omkostninger og avancer) under landbrugets udgift til indkob af foderkorn. Ligeledes medtages for sásæd og fro til udsæd under salgsværdien kun den del, der er solgt til forbrug uden for landbruget, og under udgifterne medregnes kun importen samt landbrugets udgift ved omsætningen af sásæd og markfro til udsæd. Udgiften ved omsætning af sásæd har ikke kunnet beregnes for árene indtil 90, hvorfor denne udgift kun indgár i opgorelsen fra og med 9. Ved opgorelsen af landbrugets udgift til foderkorn (incl. de opkrævede udligningsafgifter pá importeret foderkorn) er den gevinst landbruget har haft ved at tilbagekebe eosineret dansk brodkorn, frigivet til foderbrug, til lavere priser end de i kornordningerne for de seneste ár fastsatte priser ved salg ab landmand af dansk bredkorn, trukket fra udgifterne til indkeb of udenlandsk korn. Ogsá de fra kornudligningsfonden hvis midler hidrerer fra udligningsafgifter ved import af foderkorn udloddede belob til brugere of landbrugsejendomme er fratrukket udgifterne til indkeb af udenlandsk korn. Landbrugets udgift til indkeb af foderstoffer og handelsgedning er opgjort pá grundlag af de beregnede anvendte mængder og de af landmændene betalte priser for disse rá og hjælpestoffer. Udgiften til handelsgodning er reduceret med det i det folgende afsnit om stetteforanstaltninger omtalte kunstgodningstilskud. Udgifterne opfert under»andre rd og hjælpestoffer til landbruget«omfatter fortrinsvis udgifter til elektricitet og brændstoffer, og derudover udgifter til bindegarn, sprejtemidler, dyrlæger m.v. Da værdien for mejeriprodukter opgeres ab mejeri og værdien for kod og flask opgeres ab slagteri, er der pá udgiftssiden medtaget de af mejerierne og slagterierne afholdte udgifter til rd og hjælpestoffer, det vil sige til brændsel, elektricitet, emballage m.v. Visse arbejder udfort af personer i andre erhvery bidrager til at frembringe landbrugets produktionsresultat. For landbrugserhvervet beregnes sáledes andele i ydelserne fra sagforere, revisorer, pengeinstitutter m.v. Landbrugets udgifter til rá og hjælpestoffer m.v. omfatter sáledes værdien af de importerede eller fra andre erhvery indkebte rá og hjælpestoffer, samt omkostningerne ved omsætningen af korn og fro mellem landmænd over mellemhandlere. Derimod medregnes ikke i overensstemmelse med principperne for nationalregnskabsberegningerne udgifterne til reparations og vedligeholdelsesarbejder samt afskrivningsbeleb. Om udgifterne til reparations og vedligeholdelsesudgifter er der givet oplysninger i nærværende heftes afsnit, side, medens der for afskrivningernes vedkommende skai henvises til Det landokonomiske Driftsbureaus Adige beretninger, hvori der gives oplysninger om de gennemsnitlige afskrivningsbelob pr. ha, jfr. side i nærværende hefte. C. Landbrugets bruttofaktorindkomst beregnes herefter ved at trække de nævnte udgifter til indkob af rá og hjæpestoffer og til tjenesteydelser fra andre erhverv fra landbrugets produktionsværdi. For at ná frem til det tal for landbrugets bruttofaktorindkomst, som indgár i Departementets nationalregnskabsstatistik, má der imidlertid til de sáledes beregnede tal foretages et tillæg for de ydelser, der siden 9 direkte er udloddet til landbrugere fra landbrugets rationaliseringsfond m.v., jfr. nærmere i efterfolgende afsnit. D. Stetteforanstaltninger m.v. for landbruget Under nedenstáende afsnit behandles de ordninger, der direkte pávirker opgorelsen af produktionsværdien eller beregningen af rástofudgifterne. Under. gores rede for de belob, der udloddes direkte til landbrugerne fra landbrugets rationalise ringsfond m.v. Disse udlodninger sidestilles i internationale rekommandationer i nationalregnskabsstatistikken med pristilskud og má derfor tillægges det tal, der fremkommer, nár rástofudgiften fratrukkes produktionsværdien, for at ná frem til landbrugets bruttofaktorindkomst i nationalregnskabsstatistikkens forstand. Endeiig omtales under. nogle landbrugsordninger m.v., hvortil der ikke tages hensyn ved beregningen af landbrugets bruttofaktorindkomst, hovedsagelig fordi disse ordninger ikke medforer direkte udbetalinger til landbrugerne.. Landbrugsordninger, der direkte pdvirker opgerelsen af produktionsværdien eller af rdstofudgifterne.. produktionsvardien for mælk og mejeriprodukter indgár landbrugets udbytte of hjemmemarkedsordningen for mælk og mejeriprodukter. Denne ordning, der gennemfortes i henhold til lov af 0. juni 99, blev i januar 9 aflost af en frivillig hjemmemarkedsordning, hvorefter hjemmemarkedspriserne fastsattes af Mejeribrugets Hjemmemarkedsudvalg med god kendelse of Monopoltilsynet. Udbyttet of ordningen

120 0 udbetales til mælkeproducenterne i form af et afregningstillæg, og dette tillag indgar i de ved produktionsværdiberegningen anvendte priser. En nærmere redegorelse for ordningen samt en oversigt over de fastsatte hjemmemarkedsafgifter og afregningstillæg er givet i nærværende heftes afsnit om mælk og mejeriprodukter, side 8 ff.. produktionsvardien for levende og slagtet kvtg, levende og slagtede svin, kod of fjerkra samt ßg indgár landbrugets udbytte af hjemmemarkedsordningerne for okse og kalvekod, svineked og flask, fjerkrækod og æg. Disse ordninger blev gennemfort med gyldighed fra. oktober 9 i henhold til a i lov nr. 9 of. jurai 9 (ændret ved lov af. september 9) og i lov nr. 9 af 0. marts 9. Producenternes udbytte af disse ordninger udbetales i form af et afregningstillæg, og dette tillag indgár i de ved produktionsværdiberegningen anvendte priser. Endvidere er udlodningen fra kornudligningsfonden over producentpriserne for ag (i perioden / 9 / 9) og fjerkra (i perioden / 9 9/0 9) med taget i produktionsvardien for disse produkter. En nærmere redegerelse for disse ordninger er givet i nærværende heftes afsnit om animalske produkter i alt, side 9, og i afsnittene om de enkelte produkter, der omfattes af ordningerne. forbindelse med den ovenfor nævnte ordning for levende og slagtede svin skai oplyses, at den i henhold til i lov af. juni 9 og, stk., i lov nr. 9 af 0. marts 9 opkrævede slagteafgift for svin ikke indgár i produktionsværdiberegningen.. verdien af salget af dank korn indgár landbrugets udbytte af kornordningerne for bredkorn, idet der ved beregningen af salgsværdien for hvede og rug er anvendt de ud af landbrugserhvervet solgte mængder hvede og rug og de i kornlovene fastsatte afleveringspriser (der ligger over verdensmarkedspriserne). En nærmere redegerelse for kornordningerne er givet side. Landbrugets gevinst ved tilbagekeb af hvede og rug til foderbrug til lavere priser end de for det samme korn opnáede afleveringspriser indgár i opgerelsen af bruttofaktorindkomsten som en reduktion af landbrugets udgift ved indkeb af foderkorn.. De i henhold til kornordningerne opkrævede udligningsafgifter pd importeret foderkorn m.v. indgár ved opgerelsen af bruttofaktorindkomsten som en for ogelse af udgiften til indkeb af foderkorn med det i den betragtede periode opkrævede belob. Udlodninger fra kornudligningsfonden direkte til land mend (efter koantal) er medtaget som en reduktion i landbrugets udgift til indkeb af foderkorn med det i den betragtede periode udbetalte belob, og udlodninger over producentpriserne for æg og fjerkra er medtaget i produktionsvardien for disse produkter. (Udbetalinger fra kornudligningsfonden til Lands udvalget for Fjerkræavlen og tilbagebetalinger til eksportfirmaer som eksportgodtgerelse m.v. er ikke medtaget).. den beregnede salgsvardi for industriafgreder indgár landbrugets udbytte af rapsordningen, der er gennemfort i henhold til lov af 9. november 9 og lov nr. 9 af 0. marts 9. Dette udbytte udbetales i form af en efterbetaling, som i opgerelsen er med taget i den periode, i hvilken udbetalingen er sket. En nærmere redegorelse for rapsordningerne er givet side.. opgerelsen af landbrugets udgift til indkeb af handelsgedning er det i henhold til lov af. juni 9 og lov nr. 9 af 0. marts 9 udbetalte statstilskud til nedsættelse af udgiften til indkob af kunstgedning fratrukket. Tilskuddet udgjorde i 9, 9 og 9 henholdsvis,0 mill. kr., 0, mill. kr. og 8, mill. kr. En nærmere redegerelse for ordningen vedrorende kunstgodningstilskuddet er givet side.. Af udlodningerne fra landbrugets rationaliseringsfond, der er oprettet i henhold til lov nr. 9 af. juni 9 og viderefert ved lov nr. 9 af 0. marts 9 samt ved særlig bevilling pá finansloven (vedrerende refusionen af den amtskommunale grundskyld i 9) er folgende belob tillagt bruttofaktorindkomsten Fast beleb pr. ejendom mill. kr. efter grundværdi 9,9 9, 80, Tilskud efter koantal, 9,, Tilskud beregnet pá grundlag af grundskyld til amtet 8,0,8,9 Tilskud til brugere af landbrug i kebstadkomm...., 0,9 alt 8,, 8, Vedrerende kunstgodningstilskuddet henvises til afsnit, punkt. Foruden ovennævnte udlodninger fra rationaliseringsfonden m.v. er bruttofaktorindkomsten endvidere tillagt det skattebeleb, som landbrugsejendomme ved lov nr. 8 af. april 9 er blevet fritaget for at betale i grundskyld til Staten samt i grundstigningsskyld for skatteáret 9. Dette beleb udgjorde i driftsáret 9/ 0 mill. kr. og i kalenderáret 9 0 mill. kr.

121 . Landbrugsordninger m.v., der ikke tages hensyn til ved beregningen af bruttofaktorindkomsten.. Udover det i oversigten i afsnit anferte tilskud beregnet pá grundlag of grundskyld til amtet ydes der of statskassen, i henhold til i lov af 8. februar 9 om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, amtskommunerne árlige tilskud fil regulering af den amtskommunale grundskyld, der páhviler land brugsejendomme. Tilskuddet ydes i de tilfalde, hvor landbrugets forrentningsprocent af handelsvardien har varet mindre end,, og de udbetalte tilskud har i 9 udgjort 9 mill. kr., i 9 mill. kr. og i 9 mill. kr. Disse beleb er ikke medregnet i brutto faktorindkomsten.. henhold til bemyndigelsesloven af. juni 9 kunne der af statskassen ud over de ovenfor omtalte udlodninger fra landbrugets rationaliseringsfond og udover det i afsnit, pkt., omtalte kunstgodningstilskud i lebet af finansárene 9 og 9 ydes et beleb pá. i alt 0 mill. kr. til ivarksattelse of foranstaltninger til fremme af afsætningen af landbrugsprodukter. For hvert of finansárene 9 og 9 kan der, i henhold til lov nr. 9 af 0. marts 9, of statskassen udbetales et belob pá 00 mill. kr. til en dispositionsfond, hvis midler skal anvendes til ivarksattelse af foranstaltninger til fremme af afsatningen af danke landbrugsprodukter. Endvidere kan der i henhold til ovennavnte lov af statskassen for finansárene 9 og 9 anvendes et beleb pá i alt 0 mill. kr. til mejerirationalisering. Ovennavnte belob er ikke medtaget i opgerelsen af bruttofaktorindkomsten.. Den i henhold til, stk., i lov nr. 9 of 0. marts 9 og tidligere tilsvarende love (herunder lov nr. 9 of. juni 9) opkrævede slagteafgift ved slagtning af svin indgár ikke i opgerelsen af brutto faktorindkomsten, fordi udbyttet of afgiften ikke má udloddes over producentpriserne. Provenuet af den opkrævede afgift skal i felge ovennavnte lov anvendes til prisudligning og markedspleje med sigte pá stabilisering eller forbedring af producentpriserne. Denne ordning fortsatte efter. oktober 9, da hjemmemarkedsordningen ( a ordningen) for svineked og flask trádte i kraft, sideordnet med og uafhangig of denn.. De»svenske penge «. Departementets beregning er ikke medtaget de belob, som er ydet fra svensk side i henhold til overenskomsten of. januar 90 mellem Danmark og Sverige anghende samhandelen med landbrugsvarer inden for EFTA. De udbetalte beleb udgjorde mill. kr. i 90, mill. kr. i 9 og 8 mill. kr. i 9 og er anvendt til mere almene landbrugsfaglige formál.. Landbrugets pu jer. Ved beregningen af landbrugets produktionsvardi og bruttofaktorindkomst er der ikke taget hensyn til andringer i de beleb, som indestár i de af landbrugsorganisationerne oprettede puljer (smerpulje, flaskepulje m.v.). De págaldende puljer, hvis sterrelse Departementet ikke har kendskab til, benyttes hovedsagelig til prisregulerende formál.

122 9/ Tabel. Landbrugets produktionsværdi og bruttofaktorindkomst Value of agricultural production and gross factor income of agriculture tirets priser Driftsár Faste priser (9 priser) 90/ 9/ 9/ 90/ 9/ mill kr.. Produktionsva;rdi af landbrugets salgsprodukter (excl. besa:tnings og lagerforskydninger hos landmaend) i alt a. Vegetabilske produkter i alt Korn Kartofler 9 0 Sukkerroer Markfre ndustriplanter og kogeært Andre vegetabilske produkter 9 9 b. Animalske produkter i alt Mælk til konsum og konserves 8 9 Sinew Ost og kasein Æg 8 98 Levende og slagtet kvæg Levende og slagtede svin Ked af fjerkræ Andre animalske produkter Besa:tnings og lagerforskydninger hos landmood i alt + _ = + _ 0 = Besætningsforskydninger + + _ Lagerforskydninger af korn Produktionsva:rdi i alt Udgifter til indkob af r$ og hjælpestoffer m.v. i alt a. Udsæd og godning i alt Udsæd 0 9 Handelsgedning 8 9 b. Foderstoffer i alt Foderkorn 8 Fodermel, klid m.v. 8 Oliekager, mel og skrfi Kedbenmel, fiskemel o. lign Andre foderstoffer (herun. skummetmælkspulver) 0 9 c. Andre udgifter til rá og hjælpestoffer i alt Andre rá og hjælpestoffer til landbruget Rá og hjælpestoffer til mejerier og slagterier d. Udgift til visse tjenesteydelser fra andre erhvery 9 V. Bruttofaktorindkomst (excl. udlodning fra landbrugets rationaliseringsfond) 8 8 Af udlodninger fra landbrugets rationaliserings fond m.v. (jfr. teksten side 0) 8 V. Bruttofaktorindkomst plus udlodning fra landbrugets rationaliseringsfond m.v. 0 Anm. Landbrugets produktionsværdi og bruttofaktonndkomst opgores ab landmand; for mejeriprodukter og for produktionen af okse og kalvekod skydmnger i grovfoderbeholdmngernes verdi, idet opgerelse af disses sterrelse 'kite foretages.

123 9 9 Arets priser KalenderAr Faste priser (9 priser) * mill. kr.. Value of agricultural production (excl changes in livestock and inventories) a. Vegetable products, total Grain Potatoes 0 0 Sugar beets 0 Agricultural seeds 8 0 ndustrial plants and yellow split pea Other vegetable products b. Animal products, total Milk used for consumption and for preserved milk Butter 8 0 Cheese and raw casein Eggs Live and slaughtered cattle Live and slaughtered pigs Poultry meat 0 8 Other animal products + + _ Changes in livestock and inventories, total _ 8 + Changes in livestock + + _ Changes in grain Total value of production. Expenses to raw and auxiliary materials, total a. Seed sown and fertilizers, total Seed sown Fertilizers b. Feeding stuffs, total 9 Feeding grain Fodder meal, bran etc Oil cakes etc. 9 Meatbone meal,fish meal etc Other feeding stuffs (incl. skim milk powder) c. Other expenses to raw and auxiliary materials, total Other raw and aux. materials to the agriculture 0 Raw and aux. materials used in dairies and slaughterhouses 8 0 d. Expenses to certain services from other industries V. Gross factor income (excl. payments from the Rationalization Fund) 8 Payments from the Rationalization Fund etc. V. Gross factor income plus payments from 80 the Rationalization Fund etc. samt svinekod og flask foretages opgorelsen dog henholdsvis ab mejeri og ab slagteri. Ved opgorelsen har der ikke kunnet tages hensyn td for

124 Tabel. Landbrugets produktionsvmrdi og bruttofaktorindkomst i árets priser Value of agricultural production and gross factor income of agriculture, current prices mill. kr. (árets priser). Produktionsvmrdi af landbrugets salgsprodukter (excl. besa;tnings og lagerforskydninger hos landma;nd) i alt a. Vegetabtlske produkter i alt Korn Kartofier Sukkerroer Markfra ndustriplanter Andre vegetabilske produkter 0 b. Animalske produkter i alt Melk til konsum og konserves Smelt Ost og kasein teg Levende og slagtet kveg 8 8 Levende og slagtede svin Kod af fjerkre 0 8 Andre animalske produkter Besa:tnings og lagerforskydninger hos landma;nd i alt = Besetningsforskydninger _ Lagerforskydninger af korn = Produktionsvmrdi i alt Udgifter til indkeb af r og hjselpestoffer m.v. i alt a. Udsæd og godning i alt 9 0 Udsæd Handelsgodning b. Foderstoffer i alt Foderkorn Fodermel, klid m.v 8 Oliekager, mel og skrà 98 9 Kodbenmel, fiskemel 0.. Andre foderstoffer (herunder skummetmelkspulver) 8 8 c. Andre udgifter til rd og hjælpestoffer i alt Andre rá og hjepestoffer til landbruget RA og hjepestoffer til mejerier og slagterier d. Udgifter til visse tjenesteydelser fra andre erhverv V. Bruttofaktorindkomst Anm. Se anm. til tabel.

125 mill. kr. (árets priser). Value of agricultural production (excl. 9 changes in livestock and inventories) a. Vegetable products, total Grain Potatoes 9 8 Sugar beets 8 0 Agricultural seeds ndustrial plants 0 8 Other vegetable products b. Animal products, total Milk used for consumption and for preserved milk Butter Cheese and raw casein Eggs Live and slaughtered cattle Live and slaughtered pigs Poultry meat Other animal products = Changes in livestock and inventories, total Changes in livestock = 8 + Changes in grain Total value of production Expenses to raw and auxiliary materials, 8 total 0 8 a. Seed sown and fertilizers, total 0 Seed sown Fertilizers b. Feeding stuffs, total Feeding grain 8 Fodder meal, bran etc Oil cakes etc Meatbone meal, fish meal etc. 8 8 Other feeding stuffs (incl. skim milk powder) 0 8 c. Other expenses to raw and auxiliary materials, total Other raw and aux. materials to the agriculture Raw and aux. materials used in dairies and slaughterhouses 8 0 d. Expenses to certain services from other industries V. Gross factor income

126 Tabel. Landbrugets produktionsværdi og bruttofaktorindkomst i faste priser. (9 priser) Value of agricultural production and gross factor income of agriculture, 9 prices Produktionsva:rdi af landbrugets salgsprodukter (excl. besa;tnings og lagerforskydninger hos landmaend) i alt 0 a. Vegetabilske produkter i alt Korn 9 Kartofler Sukkerroer 9 Markfro ndustriplanter 0 Andre vegetabilske produkter b. Animalske produkter i alt 0 Mæk til konsum og konserves 8 Soar 09 Ost og kasein 0 Æg 0 Levende og slagtet kvæg 9 Levende og slagtede svin 0 Ked affjerkræ. Andre animalske produkter mill. kr. (9priser) H. Besa;tnings og lagerforskydninger hos landmaend i alt Besætningsforskydninger Lagerforskydninger af korn + + _ _ _ _ Produktionsva:rdi i alt 88. Udgifter til indkob af rft og hjælpestoffer m.v. i alt a. Udsæd og gedning i all 0 Udsæd Handelsgodning 00 b. Foderstoffer i alt 9 Foderkorn 9 Fodermel, klid m.v Oliekager, mel og skrá. Kodbenmel, fiskemel o.l. 9 Andre foderstoffer (herunder skummetmælkspulver) c. Andre udgifter til rd og hjælpestgffer'i alt Andre rá og hjælpestoffer til landbruget 9 Ra og hjælpestoffer til mejerier og slagterier d. Udgift til visse tjenesteydelser fra andre erhverv 0 V. Bruttofaktorindkomst Anm. Se anm. til tabel.

127 mill. kr. (9priser). Value of agricultural production (excl changes in livestock and inventories) a. Vegetable products, total Grain Potatoes Sugar beets Agricultural seeds 9 ndustrial plants 8 Other vegetable products b. Animal products, total Milk used for consumption and for preserved milk Butter Cheese and raw casein Eggs Live and slaughtered cattle Live and slaughtered pigs 9 90 Poultry meat 8 Other animal products = + + _ Changes in livestock and inventories, total = Changes in livestock _ =8 + Changes in grain Total value of production Expenses to raw and auxiliary materials, total a. Seed sown and fertilizers, total 0 Seed sown Fertilizers b. Feeding stuffs, total Feeding grain 0 8 Fodder meal, bran etc Oil cakes etc Meatbone meal, fish meal etc Other feeding stuffs (incl. skim milk powder) 8 0 c. Other expenses to raw and auxiliary materials, total 9 89 Other raw and aux. materials to the agriculture 0 0 Raw and aux. materials used in dairies and slaughterhouses 8 d. Expenses to certain services from other industries V. Gross factor income

128 8. Arbejdskraft a. Arbejdskraften ph samtlige landbrugsejendomme Oplysningerne om storrelsen og sammensætningen of landbrugets arbejdskraft indhentes deis ved de tællinger, der afholdes hvert ár i juli maned (sommertællingerne), og som omfatter samtlige landets kommuner, jfr. tabel og, deis ved partielle tællinger, der sædvanligvis afholdes i november og februar maned (sammen med de periodiske svinetællinger) og kun omfatter en femtedel af landets sognekommuner, jfr tabel. Ved sável sommertællingen som de seneste partielle tællinger sondres mellem folgende fire grupper af medhjælp: born (pá ár og derover, som ikke gár i skole) og slægtninge, fast fremmed medhjælp med egen husstand og fast fremmed medhjælp uden egen husstand, samt lose daglejere o.lign. Ved sommertællingen indeholder sporgeskemaet desuden en opdeling pá aldersgrupper af born og slægtninge samt fast fremmed medhjælp uden egen husstand, medens der for mandlig fast fremmed medhjælp med egen husstand er foretaget en opdeling efter beskæftigelsens art, jfr. tabel. Departementet foretager en beregning af den samlede arbejdskraft i landbruget udtrykt i antal helársarbejdere, jfr. tabel. Antal helársarbejdere er et udtryk for arbejdsindsatsen eller arbejdsforbruget i et driftsár. Omfanget af familiens arbejde i egen bedrift er beregnet med stone i oplysninger fra Det landokonomiske Driftsbureau vedrerende brugerens, ægtefællens og mindreárige burns arbejdsindsats i bedriften. Antal helársarbejdere for faste medhjælpere er beregnet pá grundlag af de ved de tre árlige tællinger opgjorte antal faste medhjælpere, under hensyntagen til arbejdskraftens sæsonforskydninger. For midlertidig medhjælp, lose daglejere o.lign., er benyttet de ved sommertællingerne indkomne oplysninger om antallet af dage inden for det sidste ár, hvori der har været beskæftiget midlertidig medhjælp, og det er endvidere forudsat, at 00 arbejdsdage = en helársarbejder. Antallet af helársarbejdere Jigger almindeligvis pá et noget lavere niveau end antallet af beskæftigede ved julitællingerne, fordi disse tællinger falder pá et tidspunkt af Aret, da beskæftigelsen som regel er for holdsvis hoj. b. Arbejdskraften efter ejendomssterrelse Opgerelser over arbejdskraften efter ejendomssterrelse foretages med ársvise mellemrum, og i publikationen: Statistiske Undersogelser,»Landbrugets arbejdskraft«, Kobenhavn 9, er sáledes meddelt resultaterne af en mere indgáende undersugelse. For 9 er der pá grundlag af oplysninger fra en femtedel af landkommunerne ved sommertællingen udarbejdet en opgerelse over fordelingen af land brugsejendomme af forskellig storrelse efter antal faste, mandlige og kvindelige medhjælpere d.v.s. born og slægtninge samt fast fremmed medhjælp, jfr. tabel, samt en tilsvarende opgorelse af ejendomsfordelingen efter antallet af faste fremmede medhjælpere, jfr. tabel. Af samtlige 9 9 landbrugsejendomme i 9 havde ca eller ca. pct. fast medhjælp. Der var ca ejendomme, som kun havde fast medhjælper, og omtrent halvdelen af disse ejendomme horte til storrelsesgruppen 0 ha. Antal ejendomme med faste medhjælpere er opgjort til ca. 00, hvoraf storsteparten er ejendomme med 0 ha landbrugsareal. Der var endvidere ca. 00 ejendomme med eller fiere faste medhjælpere. sommeren 9 forefandtes ca. 900 faste medhjælpere, og af disse medhjælpere var ca. 000 eller pct. beskæftiget pá ejendomme med 0 ha og ca. 00 eller ca. 9 pct. pá ejendomme med 00 ha, jfr. i uvrigt tabel 8, hvor fordelingen af de faste medhjælpere pá brugssturrelser er vist for árene 9, 90 og 9. Antallet af ejendomme med fast fremmed medhjælp udgjorde i 9 ca. 00 eller ca. 9 pct. of samtlige ejendomme, jfr. tabel. Af de 00 ejendomme havde ca. 00 ejendomme een fast fremmed med hjælper og ca. 00 ejendomme faste fremmede medhjælpere. For ejendomme af forskellig storrelse er der lige ledes pá grundlag af oplysninger fra en femtedel af landkommunerne ved sommertællingen 9 ud

129 9 arbejdet opgorelse over ejendomsfordelingen efter antallet af faste medhjælpere (herunder born og slægtninge) sammenholdt med sterrelsen af kobestanden (keer og kvier, som har kælvet), jfr. tabel. Af de 9 9 ejendomme havde ca. 00 ejendomme eller ca. 8 pct. ingen koer, mens de ca. 00 ejendomme med koer fordelte sig pa felgende made efter antallet af faste medhjælpere: Antal ejendomme Antal faste medhjælpere Antal koer Koer pr. ejendom Ejendomme (med keer) Uden faste medhjælpere med fast medhjælper med faste medhjælpere med»» med»» med el.fl. faste medhjælpere Samtlige ejendomme med koer 0 8 8, , , , , , , Pa de ca ejendomme (med koer) uden faste medhjælpere, fortrinsvis ejendomme under 0 ha, var der saledes i 9 ca. 000 koer svarende til omtrent halvdelen af den samlede kobestand, og der var gennemsnitligt knap koer pr. ejendom. Den resterende halvdel af kobestanden findes pa ejendomme med faste medhjælpere, og storsteparten heraf er ejendomme med fast medhjælper. Det vil ses, at antallet af keer pr. ejendom er stigende med antal faste medhjælpere. 9 Landbrugsstatistik

130 0 Tabel. Landbrugets medhjælpl Agricultural labour. jult 9. jult 9. jult 9. juli 9. juh 98 A. Bern og slægtninge i alt Mandlige i alt arige, der ikke gar i skole Ar Ar Ar g Ar og derover Kvindelige i alt arige, der ikke gar i skole Ar Al. og derover } B. Fast fremmed medhj. uden egen husstand i alt Mandlige i alt arige, der ikke gar i skole Ar Ar Ar Ar Ar og derover Kvindelige i alt arige, der ikke gar i skole Ar Ar og derover C. Fast fremmed medhj med egen husstand i alt Mandlige i alt Forvaltere, forkarle o Fodermestre Kreaturpassere og staldkarle Traktorferere Fast antagne arbejdere (husmænd) Kvindelige i alt B C. Fast fremmed medhjeelp i alt A C. Born og slægtn. og fast frem. medhj. i alt D. Lese daglejere o.l. i alt Mandlige Kvindelige A D. Medhjælpere i alt Mandlige Kvindelige Tabellen angiver ogsá for sá vidt angar lose daglejere og hgn. antallet of personer, som pá tællingsdagen deltog i landbrugsarbejdet.

131 . juli 99. juli 90. juli 9. juli 9. juli A. Family workers, total Males, total years, not attending school years years years J l years 9 years and over Females, total years, not attending school years years and over B. Regul. hired workers without own househ., total Males, total years, not attending school years years years years 88 years and over Females, total 0 9 years, not attending school years years and over C. Reg. hired workers with own household, total 8 0 Males, total Bailiffs, foremen etc Cattle foremen l Cattle and stablemen 8 9 } 8 Tractor drivers JJJ Farm hands (small holders) Females, total B C. Regular hired workers, total A C. Family workers a. regul. hired workers, total 9 8 D. Casual workers, total Males Females A D. Workers, total Males Females 9*

132 Tabel. Landbrugets medhjaelp' den. juli 9. Amtsrâdskredse m.v. Agricultural labour Born og slegtninge Fast fremmed medhlelp Fast Mend Kvinder Mend Kvinder medhjelp i alt S Lose dagle'ere o. hgn. Mend Kvinder A. Oerne i alt Sjalland Kobenhavn amtsrádskreds Roskilde» 89 Frederiksborg» Holbmk» Sore» Prmsto» Bornholm Lolland Falster Fyn Svendborg amtsrádskreds Odense» Assens» B. Jylland i alt Det ostlige Jylland Vejle amtsrádskreds Skanderborg» 8 8 Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskreds Hjorring» Thisted» 9 8 Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskreds Ringkobing» 9 9 Ribe» Det sydlige Jylland 88 9 Haderslev amtsrádskreds Abenrá» Sonderborg» Tender» 0 9 A B. Hele landet Se noten nl tabel. TRANSLATON. HEADNG, Columns. family workers;, and : males;, and : females; : regular hired workers; : total, : casual workers. FRONT COLUMN, A the slands, total, B: Jutland, total; A B: Denmark.

133 Tabel. Hovedresultater fra taellingerne of landbrugets medhjaelpt i m$nederne juli, november og februar marts Agricultural labour at July, November, and February March censuses Born og slægtnmge Mænd Kvinder Fast fremmed medhjalp Mænd Kvinder Fast medhjælp i alt S Lese daglejere o.. Mænd Kvinder alt 8 A. Ved juli tællingerne. joli » » » » » ,00.» » » » » » » » B. Ved november tællingerne. novbr » » » » » » » » » » » » » C. Ved februar marts tællingerne. marts » febr » » » » » » » » » » » » Se noten til tabel. TRANSLATON. HEADNG, Columns l : family workers;, and : males;, and : females; : regular lured workers; : family workers and regular hired workers, total; : casual workers; 8: total. FRONT COLUMN, A. July censuses; B: November censuses; C: February March censuses.

134 Tabel. Beregning of antal helársarbejdere i andbruget, fordelt efter ken og efter arbejds Total agricultural labour converted into man years by sex, type of worker, etc. Familhens arbelde i egen bedrnftr Slægtmnge og born pi< ár og derover Mend Kvinder alt Mend Fast fremmed medhlælp uden egen husstand Kvinder alt 9/ / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / Anm. Besidderens arbejde for andre svarede i 9 i arbejdsmængde til 9000 helársarbeldere. Heraf svarede landbrugsarbejde for andre til pa hvilke besidderen gik pa enarbejde udenfor sin egen bedrift udgjorde i 9 i alt ca ' Opgorelsen vedrorende familiens arbejde i egen bedrift er behæftet med betydelig usikkerhed. TRANSLATON. HEADNG, Column : family work on own farm; : family workers aged and over,,, 8, and : males,,, 9,. casual workers; : total man years excluding family work; : total man years.

135 kraftens art Fast Gemmed medhlelp med egen husstand Mend Kvmder alt Midlertidig medhjælp Mend Kvinder alt Mend Antal helkrsarbejdere, bortset fra familiars, i alt Kvmder alt Antal helarsarbejdere i alt helkrsarbejdere, og andet arbejde for andre (fabriksarbejde, vejarbejde o.lign.) til 088 helkrsarbejdere. Antallet of landbrugselendomme, and : females,,, 0, and : total, : regular hired workers without own household; 8 0: regular workers with own household;

136 Tabel. Antal andbrugsejendomme fordelt efter antal faste medhjælpere 9 Number of farms by number of regular workers 9 Ejendomsfordeling efter antal faste medhjælpere 0, ha 0 ha Ejendommens samlede landbrugsareal 0 ha 0 ha 00 ha 00 ha 0 ha og derover Antal ejendomme i alt 8 antal ejendomme 0erne medhjælpere » » » » 0 9 0» 8. 8» 0 0 0» 8» 9» 0 medhjælpere og derover Jylland medhjælpere » 9 8» » » » » 88 8» 8» 9» 0 medhjælpere og derover 8 Hele landet medhjælpere 9 9 9» » » » » » » 9 8» 08 9» medhjælpere og derover 0 9 TRANSLATON. HEADNG, Columns size of farm. FRONT COLUMN: number of regular workers.

137 Tabel. Antal landbrugsejendomme fordelt efter antal faste fremmede medhjælpere 9 Number of farms by number of regular hired workers 9 Ejendomsfordehng efter antat faste fremmede medhjalpere 0, ha 0 ha Ejendommens samlede landbrugsareal 0 ha 0 ha 00 ha 00 ha 0 ha og derover Antal ejendomme i alt S 8 antat ejendomme 0erne medhjæpere » » » 89» 8 8 9» 0» 0» 8» 9 9» 0 medhjæpere og derover 8 89 Jylland medhjæpere » » 9 0 9» » » 8 8» 9 0» 8» 0 9» 0 medhjæpere og derover 0 Hele landet medhjæpere » » » » » » » 8 8 8» 0 9 9» 9 0 medhjælpere og derover TRANSLATON. HEADNG, Columns : size of farm. FRONT COLUMN: number of regular hired workers.

138 8 Tabel. Antal landbrugsejendomme fordelt efter forholdet mellem antal faste medhjaelpere og antal koer pá forskellige brugsstorrelser juli 9 Number of farms by number of regular workers and number of cows by size of farm July 9 Antal koer pfi ejendommen. Brugssterrelsen 0, o ha Ejendomme med antal faste medhlælpere S antal ejendomme og derover Antal ejendomme i alt 0 keer ko 9 9 koer 8» » 0 098» 9» » 8 8» 0 8 9» 8 9 0» » 09» 0 koer og derover alt antal ejendomme Brugssterrelsen 0 ha 0 koer ko 0 koer 0 8» 0 9» » 8 8» » » 8 0 9» » » » » 09» 0 koer og derover alt antal ejendomme TRANSLATON. HEADNG, Columns : farms with number of regular workers. FRONT COLUMN: number of cows.

139 ' 9 Tabel. Antal landbrugsejendomme fordelt efter forholdet mellem antal faste medhjaelpere (Comsat) og antal koer p$ forskellige brugsstl rrelser juli 9 Number of farms by number of regular workers and number of cows by size of farm July 9 (cont.) Antal koer pá ejendommen. Brugssterrelsen 0 koer ko koer o 0 ha Ejendomme med antal faste medhlalpere S antal ejendomme og derover Antal ejendomme i alt 8 08» 9 8 9» 0 8» 80 0» » » » » » » 09» 09» 09» 09» 0 'cozier og derover alt antal ejendomme V. Brugssterrelsen 0 ha 0 koer ko 8 9 koer 8 89» 8 8» 9 0 8» 0 0» » 0 0 8» » 0 0 0» » 9 09» » 89 09» 8 09» 0 keer og derover.... alt antal ejendomme

140 0 Tabel. Antal landbrugsejendomme fordelt efter forholdet mellem antal faste medhjaelpere (fortsat) og antal keer pá forskellige brugssterrelser juli 9 Number of farms by number of regular workers and number of cows by size of farm July 9 (cont.) Antal koer pfi ejendommen V. Brugssterrelsen 00 ha 0 koer 90 ko 08 koer 8 o Ejendomme med anal faste medh mlpere 9 S antat ejendomme og derover Antal ejendomme i alt »» 8 8» 99 9» 8 8 0» 8 9 8» 8 8 9» » » » » » » 9 09» 0 keer og derover alt antat ejendomme V. Brugssterrelsen 00 ha 0 koer ko koer 0 9 8»»»» 9» 8» 9» 8 0» » » » » » 09» » » 9099» 00 koer og derover... alt antal ejendomme

141 ' Antal landbrugsejendomme fordelt efter forholdet mellem antal faste medhja pere (fortsat) og antal koer p$ forskellige brugsstorrelser juli 9 Tabel. Number of farms by number of regular workers and number of cows by size of farm July 9 (cont Antal 'user pâ ejendommen V. Brugsstorrelsen 0 ha og derover o Ejendomme med antat faste medh ælpere s antal ejendomme og derover Antal ejendomme s alt 0 koer ko koer»» 8»»» 8» 9» 0» 9 9» 09» 9 09» » » 88 09» » » 9099» 00 koer og derover alt antal ejendomme V. Samtlige brugsstorrelser 0 koer ko koer 9 0» 88 9» 0 8» » 8 8» » » » » » » » » » 09» » ». 00 koer og derover alt antat ejendomme

142 Tabel 8. Antal faste medhjæpere fordelt pá brugssterrelser 9 Family workers and regular hired workers by size of farm 0, ha 0 ha 0 ha Ejendommens samlede landbrugsareal 0 ha 00 ha antal faste medhjælpere S 00 ha 0 ha og derover Oerne: alt Jylland: Hele landet: TRANSLATON. HEADNG, Columns size of farm. FRONT COLUMN: The slands, Jutland, Denmark.

143 9. Maskiner og motorbrændstoffer Maskiner. De i nmrvmrende afsnit i tabel og meddelte oplysninger om maskiner m.v. er baseret pá de i juli hvert Ar foretagne landbrugstmllinger, der omfatter samtlige landbrugsejendomme. Med hensyn til fordelingen af maskinkraften efter ejendomsstsrrelse skai man henvise til opgerelsen for 9, jfr.»landbrugsstatistik 9«, side ff. afsnit bringes oplysninger om investeringerne i maskiner, motorer m.v. p$ landbrugsejendomme, senest for 9/, jfr. side. For samtlige gartneriejendomme er der pá grundlag af de ved gartneritmllingen i juli 9 indkomne oplysninger udarbejdet den i tabel bragte oversigt over traktorbestanden pa. gartneriejendomme. Motorbrandstoffer. Man skai henvise til de i de Adige regnskabsberetninger fra Det landekonomiske Drifts bureau offentliggjorte opgorelser, senest for 9/, over udgiften pr. ha til indkeb af brmndstof til traktorer pá landbrugsejendomme. TH belysning af prisudviklingen pa de af land bruget og gartneriet anvendte motorbrmndstoffer, har man, pá grundlag af oplysninger meddelt af Monopoltilsynet, beregnet tidsvejede gennemsnit af forbrugerpriserne for traktorbenzin, traktorpetroleum og traktorgasolie, som angivet i tabel.

144 Tabel. Antal andbrugsejendomme med traktorer, mejetærskere, gronthostere og malkemaskinanlæg Number of farms with tractors, harvester threshers, forage harvester and milking machines Antal ejendotnme med traktorer pct. af alle ejendomme Antal ejendomme med mejetserskere pct. af alle ejendomme Antal ejendomme med greathasten S pct. af alle ejendomme Antal ejendomme malicemaskieranlag' pct. af alle el ea domme pct. pct. pct. pct , , 98 98, , 8 0, ,. 90 0, 0 0, ,8 9, 9 0, , 9 0 8,8 0 0, , , 9 0, , 9 8,0 00 0, ,0 9,8 89, , 9 0, 9, , 9 0,0 90, , ,, ,0 99 8, 8, , ,0 8, , 0 8, 98, 9 0, 9 8, , ' 8, 9 8, 0, 8, ' 8, Fra og med 9 er malkemaskinanlæg kun optalt pá ejendomme med koer. ' procent af ejendomme med koer. TRANSLATON. HEADNG, Column : number of farms with tractors;,, and 8: per cent of all farms; : number of farms with harvester threshers; number of farms with forage harvesters; : number of farms with milking machines. 8

145 Tabel. Antal traktorer, mejetaerskere, gronthostere og malkemaskinanlaeg pá andbrugsejendomme 9. Amtsrádskredse m.v. Number of tractors, harvester threshers, forage harvesters and milking machines on farms Benzin traktorer Antal traktorer Petroleumstraktorer Dieselolietraktorer alt Selykorende Antal mejetærskere Bugserede alt Antal grunthasten 8 Antal ejendomme med rrialkemaskinanlæg 9 A. Oerne Flatland Kobenhavn amtsrádskreds Roskilde» Frederiksborg» Holbæk» Sore» Præste» Bornholm Lolland Falster Fyn Svendborg amtsrádskreds Odense» Assens» B. Jylland Det ostlige Jylland Vejle amtsrádskreds Skanderborg» Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskreds Hjerring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskreds Ringkebing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskreds Abenrá» Senderborg» Tender» A B. Hele landet Jfr. tabel, note. TRANSLATON. HEADNG, Columns : number of tractors; : petrol tractors; : kerosine tractors; : dieseloll tractors; : total; : number of harvester threshers;. self propelling combines; : towed combines; : total; 8: number of forage harvesters; 9: number of farms with milking machines in use. FRONT COLUMN, A: the slands; B: Jutland; A B: Denmark. 0 Landbrugsstatistik

146 Tabel. Antal gartneriejendomme med traktorer og antal traktorer 9. Amtsrádskredse m.v. Number of gardenings with tractors and number of tractors 9 Antal gartnerierndomme Heraf med traktorer hjulede Antal traktorer hjulede alt A. Oerne Sjelland 9 9 Kobenhavn amtsrádskreds 9 08 Roskilde» Frederiksborg» 0 0 Sjælland ievrigt 88 0 Bornholm Lolland Falster Fyn Heraf Odense amtsrádskreds 8 0 B. Jylland Det ostlige Jylland Det nordllge Jylland Det vestlige Jylland Det sydlige Jylland 8 0 A B. Hele landet TRANSLATON. HEADNG, Column. number of gardenmgs, of this with tractors; : number of tractors,. wheeled; wheeled; : total. FRONT COLUMN, A: the slands, B Jutland; A B: Denmark. Tabel. Priser pá motorbrændstoffer Prices of motor fuel ( Traktorbenzin' Traktorpetroleum Traktorgasolie kr. pr. 00 hter. kvartal 9,,00,0.»»,00,00,98.»»,,00,.»»,9,00,. kvartal 9,00,00,.»»,00,00,.»»,00,,8.»»,00,00,. kvartal 9,00,00, Driftsáret 90/,00,00,» 9/,,00,0» 9/,9,00,09 Kalenderáret 9,00,00,» 9,0,00,8» 9,00,, ' Afgiftsfri farvet benzin. TRANSLATON. HEADNG, Column. tractor petrol, for tractors, gasoil for tractors. kerosine

147 0. Arbéjdslennen i landbruget Lenoplysningerne tilvejebringes ved repræsentative tallinger hvert ár i maj og november maned. Tællingerne har til og med maj 9 omfattet en femtedel af landkommunerne. Fra og med november 9 er tællingerne imidlertid blevet udvidet til at omfatte ca. to femtedele af kommunerne, idet man har ensket at kunne give særskilte oplysninger for cerne og Jylland, jfr. tabellerne. Der benyttes ved opgerelsen slags skemaer, et medhjælperskema og et ejendomsskema. Pá medhjælperskemaet giver hver beskæftiget person, der omfattes af opgerelsen, oplysning om on og alder. Ved opgerelsen i maj er indhentet oplysninger vedrerende lennen for fremmede mandlige og kvindelige med hjælpere pá ár og derover, der er halvársfæstede (/ /0) samt for mandlige daglejere 0. 8 $r og derover. Ved opgorelsen i november er indhentet oplysninger bade for halvárs og helarsf rede med hjælpere samt daglejere. Pi ejendomsskemaet oplyser ejendommens ejer eller bruger lennen for de lese daglejere, som har været beskæftiget pá. ejendommen indenfor de i tabel anforte perioder. Ejendomsskemaet er affattet saledes, at der p$ grundlag af de árlige tællinger kan beregnes gennemsnitslenninger for hver af folgende perioder: vinter, forár, sommer, hest og efterar. De i tabellerne, og for hele landet anforte gennemsnitslenninger er beregnet ph grundlag af de konstaterede gennemsnitslenninger for hver af felgende landsdele: Sjælland, Bornholm, Lolland Falster, Fyn, Ost, Nord, Vest og Sydjylland, idet man har vejet de landsdelsvise gennemsnitslenninger sammen med anvendelse af faste vægte, nemlig antallet af lenoplysninger i de págældende landsdele ved lentællingerne i 9, 9 og 9. o.

148 j i 8 Tabel. Gennemsnitlig pengelon for halt' og hel$rslennede fodermestre, forkarle og karle med kost og logi Average cash wages of cattle foremen, farm foremen, and farm hands, hired for six months or a year, receiving board and lodging on the farm Fodermestre ( ár og derover) Forkarle' A. Halvársfa:stemál (/ /0) : Pengelonnens storrelse $r og derund. Karle Fodermestre (krog dero.) Forkarle' ndeks 0 og $r derover Ar alt krog derund. 8 i 9 0 kr. 9 = 00 0 Ar Karle $rog derover nemlig: erne Jylland B. Halvársfeestemâl (/0/) : 9 = nemlig: 0erne Jylland C. Helârsfæstemâl (/ /0) : = nemlig: 0erne Jylland Omfatter ikke enekarle. TRANSLATON. HEADNG, Columns Cash payment, and cattle foremen, and 8: farm foremen; and 9 farm hands; and 9: years and under; and 0. 0 years, and years and over; and. total, indices. FRONT COLUMN, A and B. hired for months; C hired for a year. alt

149 9 Tabel. Gennemsnitlig pengellön for hals og Tabel. Andre funktionaer og medhj>elperhelárslannede piger med kost og logi grupper Average cash wages of farm girls hired for six Other groups of employees months or a year with board and lodging on the farm Pengelennens storrelse Ar og derunder 8 Ar og derover kr. alt A. Halvârsfaestemál (//0) : Ar og derunder ndeks 8 Ar og derover 9 = 00 alt nemlig Oerne Jylland B. HalvSrsfæstemál (/0/) : nemlig : (dune Jylland C. He$rsfæstemil (//0) : 9 = A. Vinter (/0/) : Fodermestre Bestyrere Forvaltere pa Ar og pa Ar og pa Ar og derover med derover med derover med egen husstand kost og logi kost og logi kr. pr. halvar kr. pr. halvâr B. Sommer (/ /0): kr. pr. helar C. Hele fret (/ /0): TRANSLATON. HEADNG, Column : average wages of cattle Anm. Helársfæstemâl omfatter kun oplysninger fra Jylland. foremen, years of age and over, receiving only cash payments; : TRANSLATON. HEADNG, Columns : cash payment; and : average wages of farm managers, years of age and over receiving years and under, and : 8 years and over; and total; : board and lodging; : average wages of farm bailiffs, years of age indices. FRONT COLUMN, A and B. hired for months, C hired and over receiving board and lodging. FRONT COLUMN, A: winter; for a year. B: summer, C the whole year.

150 0 Tabel. Gennemsnitlig daglig pengelen for mandlige lose daglejere' Average daily cash wages of male day labourers) Daglejere alene med pengelen Daglejere pá gárdens kost 8 Ar 9 Ar 0 ár o. dero. alt 8 ár 9 At. 0 &r alt o. dero. 8 A. Vinter: k. 98,8,,80,00,,9 9,8, ,,0,8,,8,80,0, 990,0,,,,, 0,0, 90, 8,0,8,0,,,,0 9 9, 0,0,9 9,,,,8,8 9 0,8, 8, 0,9,8 8,8,0 8, 9,,8 8,80,9 8,9 9,9,8 9, 9,,9 9,, 0,8,,0 0, 9,0, 0,8, 9,,,90 0, 9,99, 9,, 0,,,,9 9 8,0,,,9 9,9,89,0,0 98 9, 8,,,9,9,9 8,, 99 0,8 9,,0 8,0,,8 9,,0 90 9, 0,,89 0,0,8,9,0,98 9,,,,0 9,8,8,0 0, 9 8, 9,, 8,8,0,98,9,9 B. For$r: 98,,0,08,8,9, 0,, 99,,,88,8,,,, 90,0,99,,0,8,,0, 9 8,9 9,,8 9,0,0,,0, 9 0,9, 8,0,0 8,08 9,, 8,0 9,8,8,9, 9, 9,9, 9, 9,9, 9,, 9,9,0, 0,8 9,8,8 0,0,,0,,0, 9,, 0,0,,8,8,, 9,,,8,,8,80,89, 98, 8,,,,,,9, 99,9 8,9, 8,09,,,9,9 90 8,8 9,,8 9,0,,0 9,, 9 0, 0,98,8 0,9,9,8 0,9,90 9,88,9,,0,9,9,, 9 9,98 0,9, 0,,,,89, C. Sommer: 98,,,9,9,8,0,, 99,0,99,9,,, 0,8, 90 8, 9,08,0 8,,8,98 0,8,9 9 0, 0,, 0,,,8,,9 9,,8,89,0 8, 9,8, 8, 9,89, 9,, 9, 0,9, 9, 9,0, 0,8,9,9,,0 0, 9,,8,00,,8,,8, 9,9,,8,,,,9,8 9,0 8,,,,,9,9, 98 8,0 9,0,8 8,,8,0 8,8,0 99 9, 0,,9 9,8,9, 8,,8 90 0,,0, 0,,8, 9,, 9,8,8,0,0 0,0 0,, 9,0 9 8,0 9,,8 8,8,, 8,89,9 9,,90,8,0,9,0 9,, ' Lenopgorelserne omfatter alene daglonsarbelde (ikke akkordarbelde) og er excl fender'. a d v s. december, anuar og februar. a d v.s. smtslonnmger med anvendelse af faste vægte, nemhg antallet af lenoplysnmger for de págaeldende penoder ved lent ellmgerne i 9, 9 og 9. TRANSLATON. HEADNG, Columns dav laboures receiving only cash payment, 8 day labourers receiving board on the farm, and Wages are excluding vacation allowance.

151 Daglejere alene med pengelen Daglejere pa gardens kost D. Hest: 8 Ar 9 Ar 0 Ar o. derv. alt 8 Ar 9 Ar 0Ar o. dero. 98 8,0 8,9,8 8,,,0,,0 99 8,9 9,0,9 8,,,,08,0 90 8,90 9,9, 9,,,9,, 9,9,8 8,, 8, 9,8,90 8, 9,, 9,,9 9,8,,9 0,0 9,,,,0 0,8,, 0,9 9,,8,,8,,80,0, 9,0,,9,,9, 8,8, 9,9 9,09,90 8,8,9, 9,, 9, 0,8,8 9,0,9,09 8,88, 98 8,,8,8 0,8,98,00,, 99 0,, 8,0,8,98,8,, 90,, 9,8,0,8 8,9,0, 9 8, 9,0, 8,,9,,9, 9 0,9,9 8,,8,08 8,,,8 9,,9,, 8,8 9,0,,9 E. Eftertir: 98,8,,,0,0,9 0,99, 99,88,,8,0,98,8 0,, 90,9 8,, 8,,9,,,9 9 0,,0,0 0,, 8,0,8,9 9,, 9,0,,9 9,8,8 8,8 9,,0 9,0, 9,9 0,, 9, 9,9, 9,9,9 0,0,9,8 0, 9,,0 0,9, 0,,8,8,8 9,,,, 0,9,08 8,9, 9,,,9,8 0,88,0,89,9 98,9 8,,,8,8,8 8,8, 99,0 9,9, 8,9,9, 8,,0 90 9,8 0,9,9 0,0,99, 9,,0 9,9,9,00,0 0,,, 0,0 9 8, 9,0, 9,,0,99 8,9, 9 0,8, 8,8,9,88,9 9,9, F. Hele Aret (/ /0): 9 8,0,0,,0,,,, 98 9,00,80,,0,0,,,9 99 0,88 8,0, 8,,9,,,8 90 9,98 0,, 0,0,,88,,9 9,, 8,,90 8, 9,80, 8,8 9,9, 9,, 9, 0,, 9, 9,9, 0,, 0,,99, 0,8 9,8,,9,,0,8,9,80 9,89,0,,,8,0 8,0,0 9, 8,0,9,9,,0,8,89 9 8, 9,,00 8,,,9 9,, ,0 0,9,8 9,,8,9 9,, ,,, 0,,,9 0,, 90,8,,,9 9, 0,, 9, 9 8,9 9,,0 9,0,,8 9,00, 9,,0 8,8,8,, 9,,09 marts, aprii og mal, dog 9 kun marts og aprii. ' Gennemsmtslonnen for hele Aret er beregnet ved sammenvejning of de sæsonvise gennem 8. all ages. FRONT COLUMN, A winter, B spring. C summer, D harvest time, E autumn, F the whole year. k alt 8

152

153 . Foderstoffer nærværende afsnit er meddelt resultatet af en opgorelse over landbrugets foderforbrug, og endvidere er givet en række oplysninger vedrerende mængder og priser for oliekager m.v.. Foderforbruget tabel bringes en oversigt over landbrugets foder forbrug opgjort efter vægt og i foderenheder samt efter indhold af fordejeligt renprotein. Forbruget tit foder af de enkelte fodermidler opgores principielt pá felgende made: Hestudbytte (eller produktion) = svind + import ± lagerforskydninger + eksport + forbrug tit udsæd + forbrug til konsum + forbrug til industrielle formal + forbrug tit eventuelle andre formal uden for landbruget = forbruget tit foder. Med hensyn tit beregningen of forbruget of korn og kartofler skal der henvises til det i afsnit anforte, jfr. henholdsvis tabel, side 9 og tabel 0, side. Hestudbyttet of foderroer, he og halm anvendes nagten udelukkende som foder i den animalske land brugsproduktion. Svindet beregnes som 0 pct. af det of Departementet opgjorte hostudbytte, der for halmens vedkommende er excl. den halm, der er brændt ph markerne. Halm anvendt til stroelse er skensmæssigt ansat til 0 pct. af hostudbyttet af halm + svind. Hestudbyttet af roetop samt græs og grenfoder tit ensilering anvendes i foderforbrugsberegningen efter fradrag af pct. af hestudbyttet til dækning af ensilerings og opbevaringssvind. Hestudbyttet af roetop samt græs og grovfoder, fortæret frisk, anvendes direkte i foderforbrugsberegningen, idet udbyttet of disse fodermidler opgores netto. Det sâledes beregnede forbrug til foder omfatter det samlede forbrug til foder af de fodermidler, der anvendes i den animalske landbrugsproduktion. Den del of foderforbruget, der anvendes til dyr uden for landbruget kan ikke udskilles, men dette forbrug er af ganske underordnet betydning. Foderforbruget opgeres ikke for en efter kalenderen bestemt periode faller for alle fodermidler, idet dette ikke er muligt, da forbruget of nogle af fodermidlerne beregnes residualt, nemlig som den til radighed værende mængde fcder minus forbruget af disse foder midler til alle andre formál. Ved beregningen mh der tages hensyn dels til de perioder, for hvilke der foreligger oplysninger om forbruget tit disse evrige formál, dels til de tidspunkter pá hvilke der foreligger lageropgorelser. For korn og bælgsæd samt for kornprodukter anvendes perioden /8 /. Lagerforskydningerne opgeres pá grundlag af lageropgorelser i august. For oliekager, animalske foderstoffer og fabriksaffald anvendes perioden / 0/. For gres og grenfoder, fortæret frisk, anvendes forbruget i en græsningssmson, idet man derved har und gaol en fordeling af udbyttet i en græsningssæson pá to fodringsperioder. For fodringsáret 9/ anvendes udbyttet of græs og grenfoder, fortæret frisk, i græsningssæsonen 9. For det evrige hjemmeavlede grovfoder, det vil sige rodfrugter (herunder kartofler, for hvilke im og eksporten medregnes for driftsâr, d.v.s. / 0/) og roetop, ho, gras og grenfoderensilage samt halm anvendes som forbrug et Ars hest, hvilket vil sige, at der i fodringsáret 9/ anvendes forbruget of hasten i 9. Der foreligger ikke oplysninger om lagerforskydningerne af disse fodermidler. Almindeligvis vil hestudbyttet i et Ar stort set verre brugt inden næste Ars host, men der kan naturligvis forekomme overforsel af lagerbeholdninger af grovfoder. For melk og valle tit foder anvendes perioden / 0/. Fodery erdien af det anvendte foder beregnes pá grundlag of de i L. Hansen Larsen:»Hândbog i kvægets avl, fodring og pleje«anforte omregningsfaktorer supple ret med enkelte omregningsfaktorer hidrerende fra H. Wenzel Eskedal:»Tabeller over fodermidlers sammensætning m.m.«. tabel er foretaget en opgerelse of foderforbrugets fordeling ph udenlandsk og dank foder. Under importeret foder indghr ogsá forbruget af fodermidler produceret ph grundlag of importerede râstoffer, hvilket forst og fremmest vil sige produktionen of oliekager ph grundlag af importeret oliefre.

154 Tabel. Landbrugets foderforbrug Consumption of feeding stuffs Fodermængde Foder 9/8 98/9 99/0 90/ 9/ 9/' 9/8 98/9 99/0 000 tons mill. Le A. Kraftfoder i alt 0. Korn og bælgsæd i alt Hvede Rug 8 Byg Havre Blandsed Majs Milocorn, hirse m.v Belgsed 0 0. Fodermel, klid m.v. i alt Fodermel 0 Hvedeklid Rugklid og andet kornaf ald 8. Oliekager i alt Bomuldsfreogsolsikkekager Kokos og palmekernekager Jordned, sesam og soyakager Andre kager V. Animalske foderstoffer i alt Kod og benmel m.v Fiskemel B. Grovfoderforbrug i alt Rodfrugter i alt Kartofler Kálroer Turnips Runkelroer Fodersukkerroer Sukkerroer til foder Gulerradder tll foder Roetop i alt.. 8 Frisk roetop Roetop ensilage 9 0. Ho, arms og gronfoder He Grids og gronfoder, frisk Gras og gronfoder, ensilage V. Halm i alt V. Fabriksaffald m.v. i alt C. Maelk og valle i alt Sodmmlk Skummet og kernemelk Valle A C. Foderferbrug i alt

155 vardi ndhold affordojehgt renprotem 90/ 9/ 9/* 9/8 98/9 99/0 90/ 9/ 9/* mill. Le. 000 tons A. Total concentrates. Cereals and pulse, total Wheat Rye Barley Oats Mixed grains Maize Milocorn, millet etc. Pulse. Fodder meal, bran etc. Fodder meal Wheat bran Rye bran and other cereals. Oilcakes, total Cottonseed, sunfl. cakes Coconut and palmcakes Groundnut, sesame and soyacakes Other oilseedcakes V. Animal feeding stuffs, total Meat and bone meal etc. Fish meal B. Roughage, total. Root crops, total Potatoes Swedes Turnips Mangolds Fodder sugar beets Sugar beets for feed Carrots for feed. Beet tops, total Fresh beet tops Beet tops for ensilage. Hay, grass and greenf. Hay Grass and greenf., fresh Grass and greenf., ensilage V. Straw, total V. Factory refuse etc., total C. Milk and whey, total Whole milk Skim and buttermilk Whey A C. Total consumption of feeding stuffs

156 Tabel. Foderforbrugets fordeling pá udenlandsk og dansk foder Consumption of imported and Danish feeding stuffs Forbrug af udenlandsk foder Kraftfoderforbrugets fordeling Samlet foderforbrugs fordelmg A. Foderværdi 9/8 98/9 99/0 90/ 9/ 9/* B. ndhold of ford,).. ligt renprotein 9/8 98/9 99/0 90/ 9/ 9/* Foderkorn Klid Ohekager Amm foderstoffer mill. f.e tons 8 Kraftfoder i alt S foderstoffer alt Udenlandsk e Dansk 9 pct. Udenlandsk pct Dansk TRANSLATON. HEADNG, Columns : consumption of imported feeding stuffs; : fodder grain; : bran etc.; : oilcakes; : animal feeding stuffs; : total concentrates; : other feeding stuffs; : total; 89: consumption of concentrates; 8: imported; 9: Danish; 0: total consumption of feeding stuffs; 0: imported; : Danish. Tabel. mport af oliekager mport of oil cakes. Driftsar (/ 0/) bomuldsfre solsikkefre Oliekager, mel og skr af,lordnodder soyabenner A. Mengde 000 tons 90/ 0,8 0,,8,, 8,8,, 9/, 9,, 8,9, 0,,8 98, 9/,, 9,, 8,,9,0, B. Verdi mill. kr. 90/,, 8,0 8,,0, 0, 8, 9/ 0,,,8 88,0,0,,, 9/ 99,0, 9, 0,, 8,,, C. Gnstl. pris, c.i.f. kr. pr. 00 kg 90/,8, 8,,9, 9,9,, 9/,,, 9,,9 0,8,,0 9/,9,,8, 9,8,,9 0,0. Kalender$r A. Mengde 000 tons 9 9,9 08,,8,9,,, 0, 9, 9,,,8 0,0 9,, 08,0 9,,,,0,8,8,, B. Verdi mill. kr. 9 8,9,8, 8,9,,8,,9 9,8,, 98,,,,9 00,0 9,,,0 0,9,8,9, 8, C. Gnstl. pris, c.i.f. kr. pr. 00 kg 9 0, 0,,0,8,9 8,,,0 9,,9, 0,8,8,98 9,0,0 9 9,8,9,,8, 0,9,, TRANSLATON. HEADNG, Columns 8: oil cakes, etc. produced from; : linseed; : sunflowerseed; : ground nuts;. soya beans; : rapeseed; : coconuts,. others; 8: total. FRONT COLUMN, A: total imports; B: total import value; C: average price c.i.f. rapsfro kokos andet alt 8

157 .... Oliekager m.v. Tabel. Produktion af oliekager mporten af oliekager er belyst i tabel deis for drifts rene 90/ 9/ og dels for kalenderârene 9 9. Foruden de importerede oliekager har der til radighed til foder været de her i landet pa grundlag af importeret oliefre fremstillede oliekager. Storrelsen af denne produktion er vist i tabel for ârene 90 9, idet oplysninger for 9 ikke foreligger pa indeværende tidspunkt. tabel er givet en oversigt over lagerbeholdningerne af en række foderstoffer. Disse opgerelser er foretaget af Staten Kornkontor. Production of oil cakes tons A. Kokoskager, skra og mel,,, B. Palmekager og mel. 8,,, C. Soyakager, skra og mel 8,9,9 8, D. Andre foderkager, skra og mel,8, 9, AD. Oliekager, skra og mel i alt,,0 0, TRANSLATON. FRONT COLUMN, A: coconuts; B: palm; C: soya; D others; A D: oilseed cakes, bruise and meal, total. Tabel. Beholdninger af oliekager og andre foderstoffer hos importorer, moiler og forhandlere Stocks of oil cakes and other feeding stuffs, held by importers, grain mills and wholesalers Beholdninger pr.. maj Beholdntnger pr.. jan tons Bomuldsfrekager, skra og mel..,,,0 0,,8, Cottonseedcakes, bruise andmeal Solsikkekager,»»»,,,, 9,9, Sunflowercakes,»»» Jordnodkager,»»»,0,,, 9,,9 Groundnutcakes,»»» Kokoskager,»»»,,0,,,9 8, Coconutcakes,»»» Horfrrakager,»»».,,,,8,9, Linseedcakes,»»» Soyakager,»»» 9,8 9,, 0,,8 9, Soyacakes,»»» Rapskager,»»»..,0 0,8,,,, Rapecakes,»»» Palmekager,»»». 0, 0, Palmcakes,»»» Nigerkager,»»» 0, 0, 0, Nigercakes,»»» Diverse oliekager,»»» 0, 0,, 0,8,0 Other oilseedcakes,»»» Foderblandinger til kvæg,,8,,,9, Mixed feeding stuffs for cattle Oliekager, skr$ og mel i alt,,, 9, 88,,9 Oilseedcakes, bruise and meal Hvedefodermel,,8,,9,, Wheat foddermeal Hvedeklid,9 0,8,,, 8, Wheat bran Formalet majs/majsmel , Grounded maize /maizemeal Ked og benmel 0, 0,9,,,, Meat and bonemeal Silde og fiskemel 0,,0,,0,, Herring and fish meal Mælke og vallepulver til foder,,,,8,0, Milk and whey powder Dicalciumfosfat,0,,,,,9 Dicalciumphosphate Diverse 0, 0,0 0,,, 0,8 Others Foderblandinger til svin og fjerkræ 9, 0, 0,0 0,,8,0 Mixed feeding stuffs for pigs and poultry Andre foderstoffer i alt 8,,,8,,, Other feeding stuffs, total Anm. Oplysntngerne er meddelt af Staten Kornkontor.

158 8 Til belysning af udviklingen i priserne for foderstoffer er i tabel givet en oversigt over andelsfoderstofforretningernes noteringer for nogle af de vigtigste foderstoffer. Prisen til forbruger vil ligge noget h jere end de i tabel anferte priser, idet der til disse priser skai lægges udgifterne til fragt og kersel samt eventuelle andre omkostninger. Tabel. Foderstofpriser Feedingstuff prices Born Keduldsfre Soyakager okra Hvedekhd og benmel 00 /o 00 /,, kr. pr. 00 kg Januar 9...,9 80,, 8, Februar»...,00 8,00 8,00 8,88 Marts»... 0,8,8,8 8, April»...,0,,8 8,0 Maj»...,0 8,80,0 9,8 Juni»..., 9,8,9 80,0 Juli»..., 0,,8 80, August»..., 9,, 80, September»... 8,00,,8 80, Oktober»... 9,,0,0 8, November»...,00,,0 9, December»...,,,00 8,00 Januar 9...,00,0, 9, Februar»...,,9, 9, Marts» 0,,0,0 9,9.... kvartal 9...,90 8,0,8 8,.»»..., 8,,9 80,0.»»..., 0,,08 80,.»» 0,,, 89,0.... kvartal 9....,,8, 9, Driftsáret 90/.. 9,8 9, 0,0,» 9/.. 9,99,8 0, 8,» 9/.., 0,98, 8, Kalenderáret9.. 8,8, 8,8 9,9» 9..,8,0,0 8,» 9.. 9,,88,08 8,0 Anm. Alle gennemsnrt er Udsvejede. TRANSLATON. HEADNG, Column linseed cakes,. soya bean bruise; : wheatbran; : meat and bonemeal.

159 . Gedningsstoffer narvarende afsnit er deis meddelt resultatet af en opgerelse over gedningsforbruget, o,; deis er der givet en oversigt over udviklingen i priserne for godningsstoffer. tilslutning til afsnittet om godningspriserne er der givet en redegereise for ordningen vedrerende kunstgedningstilskuddet. a. Gedningsforbruget Det samlede forbrug af de tre godningsgrupper og forbrugets fordeling pá handelsgodning og naturgodning er vist i tabel. Oplysningerne om forbruget af handelsgedning er baseret pá opgerelser, der er udarbejdet af A/S Det danske GedningsKompagni og Dansk Andels Godningsforretning. Tallene angiver den mangde handelsgedning, der er solgt gennem de navnte firmaer i de enkelte driftsár (. juli0. juni), og der er sáledes ikke taget hensyn til lagerforskydninger hos mellemhandlere og forbrugere, ligesom salget af handelsgodning til andre forbrugere end landmand ikke kan udskilles. Da disse forhold normalt er of underordnet betydning, angiver tallene med god tilnærmeise landbrugets forbrug af handelsgodning. De forskellige kvaliteter af kvaistofgodning er omregnet til gedning med et kvalstofindhold pá, pct., svarende til indholdet i kalksalpeter. Forbruget of staldgodning og ajle er, som det vil fremgá af tabel, omregnet til almindelige handelsgodninger. Med hensyn tii fremgangsmáden ved beregningen af naturgedningens mangde og dens indhold of plantenaringsstoffer henvises til haftet»anvendelsen of kunstgodning 9«(Statistiske Meddelelser. rakke, 0. bind,. hafte, side ff.). Forbruget af handelsgodning er i tabel opdelt pá de enkelte gedningsarter og i tabel er givet det gennemsnitlige forbrug af handelsgedning pr. ha. Tabel. Det samlede godningsforbrug Consumption of manure and fertilizers A. Forbrug i alt Fosforgodning omregn. til,8 pct. vare Handelsgedmng Naturgedning' Tilsammen Kaliumgedning omregn. til 9,8 pct. vare Kvalstofgedning omregn. til, pct. vare Fosforgedning omregn. til,8 pct. vare Kaliumgedning omregn. til 9,8 pct. vare 000 t Kvælstofgedning omregn.til, pct. vare Fosforgedning omregn. til,8 pct. vare Kaliumgedning omregn. til 9,8 pct. vare 8 Kvlstofgedning omregn. til, pct. vare 90/,, 800, 9,, 880,,, 8, 9/,8, 8,9 9,0, 8,,8 0,,0 9/,, 9,,, 89,9 0,, 8, B. Forbrug pr. ha samlet landbrugsareal kg 90/ / / ' Omregnet td almindelige handelsgedninger. TRANSLATON. HEADNG, Columns l fertilizers; : natural manure, 9 total;, and superphosphate;, and 8 potash;, and 9: nitrogenous fertilizers. FRONT CocuMN, A total consumption: B: consumption per ha of agricultural area. NOTE: ' converted into ordinary commercial fertilizers. 9

160 Tabel. Forbrug af handelsgodning pi amter i drifts$rene 9/ og 9/ Consumption of fertilizers Lobe nr. Fosfoigodmng med,8 pct. P. Kaliumgodning med 9,8 pct. K. alt omregnet til, pct. N radhold Kalk, 9/ 9/ 9/ 9 / 9/ 9 / 9/ A. Oerne i alt Sjeelland Kobenhavn amt Frederiksborg» Holbæk» Sore» haste» Bornholm Lolland Falster Fyn Svendborg amt Odense» tons B. Jylland i alt Det ostlige Jylland Vejle amt Skanderborg» { Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amt Hjerring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amt Ringkebing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amt Abenrá Senderb.» Tender» A B. Hele landet tallene for fosforgodnmg, kahumgodnmg og kvælstofgedning > alt er folgende forbrug af særhge blandmgsgodnmger o.l. medregnet i forhold til godnmgernes > ndhold af de respektive plantenærmgsstoffer. 9/ 9/ 9/ 9/ Thomasfosfat tons N>trophoska.... tons 90 0 pct. superfosfat Hoechst 9» Kahsuperfosfat Kalkkvælstof...» 0 Kahsuperfosfat. 8 Unnstof (urea)....» 08 Kaligodnmg (9,0 pct. K).» 8 90 Andre NPK godnmger» 0 0 Svovlsur kah ncl. 0 tons og 8 8 tons bor kalksalpeter med 0, pct. bor, i henholdsvis 9/ og 9/. ' 9/ incl. tons 0, pct. kalkammonsalpeter.

161 8 Kvselstofgodningerl Herat Lobe salpeters Chilesalpeter Svovlsur ammomak pct. N,0 pct. N, pct. N Kalkammonsalpeter,0 pct. Ns Ammonsulfatsalpeter,0 pct. N Flydende ammoniak 8, pct. N nr. 9/ 9/ 9/ 9/ 9/ 9/ 9/ 9/ 9/ 9/ 9/ tons TRANSLATON. HEADNG, Columns : superphosphate; potash; 8: nitrogenous fertilizers; : total, converted into, per cent; 8: of this; 8: calcium nitrate, 9 0: Chile nitre; : ammonium sulphate; : nitrochalk; : ammonium sulphatmtrate; 8: ammonia liquidity. FRONT COLUMN, A: the slands, total; B: Jutland, total; A B: Denmark. Landbrugsstatistik

162 Tabel. Forbrug of handelsgodning pr. ha i driftsárene 9/ og 9/ Consumption of fertilizers per hectare Fosforgedning med,8 pct. P Kalmmgednmg med 9,8 pct. K Alle kvælstofgodnmger omregnet td, pct. N 9/ 9/ 9/ 9/ 9/ kg pr. ha A. 0erne i alt 0 8 Sjtelland Kebenhavns amt 0 Frederiksborg» 0 0 Holbeek» Sore» Præsto» Bornholm Lolland Falster 8 9 Fyn 8 8 Svendborg amt Odense» / B. Jylland i alt 0 0 Det estlige Jylland Vejle amt Skanderborg» Arhus 0 8» 9 } Randers» Det nordlige Jylland Alborg amt Hjerring» Thisted» Det vestltge Jylland Viborg amt Ringkobing» 9 Ribe» 0 Det sydlige Jylland Haderslev amt Abenra Senderb.» Tender» A B. Hele landet TRANSLATON. HEADNG, Columns : superphosphate; : potash; : nitrogen fertilizers converted into, per cent. FRONT COLUMN, A: the slands, total; B: Jutland, total; A B: Denmark.

163 b. Gedningspriser Til belysning af udviklingen i priserne pa handelsgedning er i tabel givet en oversigt over de gennemsnitlige priser for de vigtigste handelsgodninger. Priserne er beregnet ph grundlag af priscirkulærer, der ved hver sa sons begyndelse udsendes af Dansk Andels Gedningsforretning og A/S Det danke Godnings Kompagni. Der er i disse cirkulærer kun an Tabel. Priser pi handelsgedning Prices of fertilizers Superfosfat Kaligod Kalksalpeter Chilesalpeter Kalkammonsalpeter kr. pr. 00 kg. kvartal 9...,0,8 0,,,0.»»...,0',0',9, 9,.»»...,0',0'....»»...,9, 8,98,0',8. kvartal 9...,0, 0,,8,0.»»...,0',0', 8, 8,.»».. 0,80',0'....»».,98, 9,0',0','. kvartal 9...,0, 0,0,0,0.»»...,80',0', 8,8 8,0 Driftsaret 90/ 0,8, 9,0 0,0» 9/',, 0,, 8,0» 9/',,0 0,,,0» 9/',09,0 0,,9,9 Kalenderaret 9',, 9, 0,» 9',, 0, 0,,0» 9',0, 0,,80, Anm. Alle gennemsnit er tidsvejede. Gennem nitspnsen er beregnet for den del af penoden, hvori der er fastsat noteringer. TRANSLATON. HEADNG, Column : superphosphate; : potash; : calcium nitrate; : chile nitre; : nitrochalk. givet priser for hver godningsart i dennes normale sason. Ved gennemsnitsberegningen er der taget hensyn til, at der i nogen udstrækning ogsh finder salg sted uden for noteringsperioden. Priserne til forbruger er noget hojere end de i tabel anforte priser, idet der til disse for at komme frem til forbrugerprisen mh lægges udgifterne til fragt, korsel og eventuelle andre omkostninger. c. Kunstgedningstilskuddet Som et led i landbrugsforliget i foraret 9 blev der i lov nr. 9 af. juni 9 givet landbrugsministeren bemyndigelse til af statskassen at yde et belob ph 0 mill. kr. til nedsættelse of priserne ph kunstgodning i hvert of arene 9/ og 9/. Ved ovennævnte lovs udlob med udgangen of juni 9 blev ordningen vedrorende statstilskud til nedsættelse af priserne ph kunstgodning viderefort uændret i lov nr. 9 af 0. marts 9 gældende for arene 9/ og 9/. Tilskuddet for 9/ udbetaltes omkring. September 9. Udbetalingen skete direkte til land mændene og udgjorde 0 pct. af værdien of det dokumenterede kob af kunstgodning i perioden. august 90. juni 9. Den samlede udbetaling udgjorde for 9/,0 mill. kr. Tilskuddet for 9/ blev udbetalt i april 9 gennem godningsleverandorerne som et belob pr. 00 kg for den enkelte landmands kob af de enkelte godningsarter i gedningsaret / 9 0/ 9. Det samlede udbetalte belob for 9/ udgjorde 0, mill. kr., idet der foruden de i loven fastsatte 0 mill. kr. blev udbetalt et restbelob af rationaliseringsfondens ovrige midler. Tilskuddet for 9/ blev udbetalt i august 9 efter samme retningslinier som for 9/. Det samlede udbetalte belob for 9/ udgjorde 8, mill. kr. *

164 ' Nykultur. Grundforbedrings og landvindingsarbejder Siden gennemferelsen af lov om grundforbedring af. februar 9 har Departementet Arligt fra Landbrugsministeriet modtaget oversigter over de i henhold til denn lov med senere tillægslove udforte grundforbedringsarbejder, jfr. tabel. En fordeling af dræningsarbejder pá landsdele er anfert i tabel, medens visse oplysninger om udgifterne til de pfi. gældende arbejder er meddelt i tabel. Oplysninger for 9 forelà ikke ved redaktionens slutning. Tabel. Arealer, der er grundforbedret i henhold til lov af. februar 9 med senere tillægslove Areas treated under the Soil mprovement Act of February, 9, and supplementary acts Orating Vanding Mergling Kalkning nddignmg af heder og moser ha A. berne i alt alt B. Jylland i alt A B. Hele landet i alt TRANSLATON. HEADNG, Column : drainage; : irrigation; : marling; : liming; diking; : heaths and moors brought under cultivation; : total. FRONT COLUMN, A: the slands; B: Jutland; A B: Denmark.

165 j Tabel. Drænede arealer fordelt p de enkelte andsdele Drained areas by regions Dranet i pertoden 9 incl. alt pct. of samlet land brugs areal 9 Heraf drænet i 9 ha pct. ha A. Oerne 0 8, 90 Sjælland, 8 Bornholm 98, 9 Lolland Falster, 8 Fyn 90, 0 B. Jylland 8 9, 89 Ostlige Jylland 9 0, 8 Nordlige» 9 0, 99 Vestlige» 8, Sydlige» 08 0, 0 A B. Hele landet 89 89, 98 TRANSLATON. HEADNG, Columns : drained in the period 9 ncl.; : total; : as per cent of all farm land 9; : of which drained in 9. FRONT COLUMN, A: the slands; B: Jutland; A B: Denmark. Tabel. Udgifter til grundforbedring Expenditure on soil improvement Samlede udgtfter alt pr. ha Heraf udgifter tul arbejdslen alt i pct. af s mt ud Statstilskuddets storrelse gifter alt i pct. af s hge udgifter 000 kr. kr. 000 kr. pct. 000 kr. pct : oerne Jylland Hele landet TRANSLATON. HEADNG, Columns : total expenditure;, and : total;. of which: wages; and. as per cent of total expenditure, amount of Government grant. tabel er der pa grundlag af Staten Landvindingsudvalgs opgerelser samt Hedeselskabets ársberetning meddelt oplysninger om de indtil. januar 9 fuldf+rte og regnskabsmæssigt afsluttede landvindingsarbejder (sager). Tabel. Landvindingsarbejder, afsluttet inden udgangen of 9 Land reclamation projects completed by the end of 9 Antal Hedeselskabet Anlægssum Projekteret af Areal Antal Andre Anlægssum Areal 000 kr. ha 000 kr. ha ndtil / Tabel Produktionen af merge! og kalk, samt omsætningen heraf gennem mergel og kalkselskaber 9/ 9 Production of marl and lime and deliveries through marl and lime companies Produktion malt af mergel og kalk omregnet til kulsur kalk Antal selskaber Mergel og kalkselskaber Mergel Udkert Kalk Mergel og kalk, omregnet til kulsur kalk 000 t 000 m' 000 t 000 t 9/ / 9 9/ 0 9/ /8 8 98/ / / ' u Heraf 0000 m' mergel omregnet til 000 tons kulsur kalk; 000 tons kalkslam omregnet tul 000 tons kulsur kalk, samt 000 tons jordbrugskalk omregnet tul 8000 tons kulsur kalk. ' Heraf 000 ms mergel omregnet tul 000 tons kulsur kalk, 000 tons kalkslam omregnet tul 000 tons kulsur kalk, samt 000 tons jordbrugskalk omregnet tul 000 tons kulsur kalk. ' Heraf 8000 m' mergel omregnet tul 000 tons kulsur kalk; 000 tons kalkslam omregnet tul 000 tons kulsur kalk, samt 000 tons jordbrugskalk omregnet tul 000 tons kulsur kalk.

166 Ved landvindingsarbejder forstás her alle hovedafvandingsarbejder vandlebsreguleringer, starre rerlægningsarbejder, kunstige afvandinger, inddigningsog inddæmningsarbejder samt felleskultiveringer m.v. der gennemferes i henhold til landvindingsloven af. november 90. tabel er meddelt oplysninger hidrerende fra Hedeselskabets firsberetninger om den samlede Produktion af mergel og kalk udtrykt i kulsur kalk siden / 9, samt den gennem mergel og kalkselskaber i samme tidsrum udkerte mængde af mergel og kalk. Blandt de 0 mergel og kalkselskaber, der udkerte i 9, havde kun leveret mergel, 0 kun kalk og selskaber bade mergel og kalk.

167 . nvesteringer i landbruget. nvesteringer i bygninger og inventar 99/09/ For arene 99/09/ har Departementet gennem landbo og husmandsforeningernes okonomikonsulenter modtaget oplysninger om investeringerne i landbruget, i 9/ omfattende godt 000 af disse foreningers regnskabsferende brug. Der er ikke benyttet oplysninger for forpagtede ejendomme, nyoprettede statshusmandsbrug og ejendomme nyopfert efter brand, herom senere. De ved investeringsberegningerne for 9/ benyttede regnskaber hidrerer fra ejendomme med et landbrugsareal pá ca ha svarende til, pct. af det samlede landbrugsareal. Sjæland og Fyn er stærkere repræsenteret i regnskabsmaterialet end Jylland, og endvidere er de mindre brug svagere repræsenteret end de starre brug. Ogsa af andre grunde ma de indberettende brug antages ikke at være fuldt ud repræsentative for samtlige landbrugsejendomme. Regnskabsferende ejendomme af samme storrelse og med samme beliggenhed ma shades antages gennemsnitligt at have noget storre investeringsudgifter end de evrige ejendomme, og dette gælder i særdeleshed for de mina ejendomsgrupper, som ikke er bogferingspligtige. Under hensyntagen hertil og til de fra okonomikonsulenterne indhentede udtalelser har Departementet anslaet, at for brug af samme storrelse og beliggenhed er de indberettende brugs investeringsbelob pr. ha pct. hejere end for samtlige brug. Ved den egentlige bearbejdelse af materialet er investeringsbelebene inden for de forskellige investe ringsgrupper (nybygninger og forbedringer samt reparation og vedligeholdelse af henholdsvis bygninger og inventar) opgjort pr. ha landbrugsareal og særskilt for 8 hovedlandsdele (Sjæland, Bornholm, Lolland Falster, Fyn samt Ost, Vest, Nord og Sydjylland) med opdeling pá ejendomsgrupper (under ha, 0 ha, 0 ha, 0 ha, 00 ha, 00 ha og 0 ha og derover), og det har herved vist sig, at investeringsbelebet pr. ha i almindelighed har været sterst for de smá ejendomsgrupper, og mindst for de storste garde. De for hele landet opgjorte investeringer med for deling pa investeringsgrupper er derefter beregnet under forudsætning af, at investeringsbelobet pr. ha for de indberettende ejendomme inden for hver enkelt af de ovennævnte X 8 stedlige ejendomsgrupper er pct. hejere end for samtlige brug i de respektive grupper. Tabel. Landbrugets bruttoinvesteringer. 99/0 9/ Gross investments in agriculture, current prices. 99/0 9/ 99/0 90/ 9/ 9/*. Samtlige byggearbejder Nybygninger og forbedringer Stuehuse Avlsbygninger, ensilagebeholdere o.. Reparation og vedligeholdelse mill. kr Maskiner, motorer, vogue og redskaber Nyanskaffelser og forbedringer Reparation og vedligeholdelse Samtlage bruttoinvesteringer i bygninger og inventar TRANSLATON. FRONT COLUMN: see table.

168 Tabel. Landbrugets bruttoinvesteringer i árets priser. 9 Gross investments in agriculture, current prices. 9. Samtlige byggearbejder Nybygninger og forbedringer J Heraf Stuehuse Avlsbygninger, ensilagebeholdere o. 9 Ì ( 0 0 mill. 9 kr. Wets priser) 8 9 Reparationer og vedligeholdelse Maskiner, motorer, vogne og redskaber Nyanskaffelser og forbedringer 9 0 Reparationer og vedligeholdelse Grundforbedrings og landvindingsarbejder 0. Faste bruttoinvesteringer i alt V. Foregelse af lagre og besetninger Heraf besmtningsforskydninger = 8 V. Samtlige bruttoinvesteringer Ved foranstaende beregninger er der ikke taget hensyn til investeringer som folge af brand og til investeringer i nyoprettede statshusmandsbrug. Gen nem de sturste brandforsikringsselskaber har man derfor indhentet oplysninger til beregning af de samlede udbetalte branderstatningsbelub, ligesom der er skunnet over de beleb, som landbrugerne for egen regning har investeret i bygninger og inventar i forbindelse med brand. nvesteringerne ved oprettelse af statshusmandsbrug er opgjort under for udsætning af, at bygningsinvesteringsbelubet for de nyoprettede brug svarer til de af Departementet beregnede byggeomkostninger ved opfurelse af et tids svarende statshusmandsbrug, og for inventarets vedkommende er investeringsbelobet fastsat efter derom indhentede oplysninger fra husmandsorganisationeme. Opgurelsen omfatter ogsá. forpagtede ejendomme, idet det er forudsat, at investeringsbelubene pr. ha for disse ejendomme er af samme storrelse som for de uvrige ejendomme. De sá.ledes opgjorte investeringer omfatter udgifter til opfurelse, ombygning, forbedring, vedligeholdelse og reparation af landbrugsejendomme (stuehuse, avlsbygninger o..) samt udgifter til maskiner, motorer m.v. Tabel. Landbrugets bruttoinvesteringer i 9 priser. 9 Gross investments in agriculture, 9 prices. 9 ( ( Samtlige byggearbejder Nybygninger og forbedringer Heraf Stuehuse Avlsbygninger, ensilagebeholdere o. Reparationer og vedligeholdelse. Maskiner, motorer, vogne og redskaber Nyanskaffelser og forbedringer Reparationer og vedligeholdelse. Grundforbedrings og landvzndzngsarbejder. Faste bruttoinvesteringer i alt V. Forogelse af lagre og besßtninger Heraf besmtningsforskydninger V. Samtlige bruttoinvesteringer : mill kr. (9 priser)

169 * mill. kr. (iirets priser) 8 9. Building, total New buildings and improvements of which f dwelling houses farm build., silos of ensilage, etc Repair and maintenance Machines, motors, carts and tools 8 8 New purchases and improvements Repair and maintenance Soil improvement and land reclamation works Fixed gross investments, total V. ncrease of stores and livestock _ of which changes in livestock V. Gross investments, total P$ grund af den nmre sammenhmng mellem bolig og arbejdsplads for landbrugserhvervet er landbrugets stuehuse opgjort smrskilt og medregnet under land brugets investeringer, mens bygninger af tilsvarende karakter for private erhvery i evrigt ikke medtages ved Departementets investeringsopgerelser for disse erhverv. Endvidere bemmrkes det, at nmrvmrende opgorelse kun omfatter det egentlige landbrug, men ikke mejerier og slagterier. nvesteringerne er opgjort pá grundlag of udgiftsbelebene, uanset finansieringsformen, mens vmrdien af landbrugerens (og families) ulennede arbejdsindsats til forbedring og bevarelse af kapitalapparatet ikke har kunnet opgeres og derfor ikke er medregnet. tabel bringes en oversigt over landbrugets investeringer i driftsarene 99/0, 90/ og 9/, beregnet som angivet foran.. Samtlige bruttoinvesteringer 9 Departementet har endvidere foretaget en beregning af landbrugets samlede bruttoinvesteringer, herunder grundforbedringsarbejder o.l. samt vmrdien af besmtnings og lagerforskydninger, for perioden 9. For de faste investeringer i byggearbejder og maskiner m.v. er der med udgangspunkt i foran 9 mill. kr. (9priser) * Building, total New buildings and improvements 8 80 of which dwelling houses { farm build., silos of ensilage, etc Repair and maintenance Machines, motors, carts and tools 0 8 New purchases and improvements 8 Repair and maintenance 0. Soil improvement and land reclamation works Fixed gross investments, total 9 9 V. ncrease of stores and livestock _ 88 _ 8 of which changes in livestock V. Gross investments, total

170 0 staende opgerelse for 99/0 foretaget en tilbagefering til 9/, idet det er forudsat, at de bevægelser, som udgifterne til de forskellige former for investeringer ifolge Det landekonomiske Driftsbureaus regnskabsmateriale har udvist i perioden 9/ 99/0, har va;ret gældende for samtlige landbrugsejendomme. Til beregning af investeringer i grundforbedringsog landvindingsarbejder er benyttet Landbrugsministeriets og Hedeselskabets opgorelser over udgifterne (uden fradrag for statstilskud) til offentligt stettede grundforbedringsarbejder og landvindingsarbejder, og vedligeholdelsesudgifter er opgjort skensmæssigt pa grundlag af Driftsbureauets regnskabsresultater. Værdien af lager og besætningsforskydninger er udarbejdet pa grundlag af resultaterne fra de Arlige nytarstællinger af kornbeholdninger hos landmænd samt af husdyrbestanden, sammenholdt med de gennemsnitlige priser for de respektive vare og husdyrgrupper i de paga ldende Ar. tabel gives en oversigt over de saledes beregnede totale bruttoinvesteringer i landbruget i perioden 9. Da investeringstallene ogsa skai anvendes i forbindelse med andre opgerelser, herunder national indkomstberegningerne, er der benyttet kalenderarsopdeling. nvesteringerne i kalenderaret er beregnet som gennemsnit af investeringsbelobene for de to p. hinanden folgende regnskabsar.. nvesteringerne i faste priser 9 Til belysning af mlengdebevægelserne inden for investeringerne er der i tabel vist en beregning af investeringerne malt i faste priser (9 priser), og i tabel bringes en tilsvarende indeksrække for de faste bruttoinvesteringer med 9 som basisar. Ved omregningen af investeringsbelobene fra lebende til faste priser er for nybygningernes vedkommende anvendt Departementets byggeomkostningsindeks for et husmandsbrug, og for nyanskaffelser af maskiner m.v. er benyttet Driftsbureauets indekstal for inventarvardien af en bondegard. Omregningen Tabel. ndeks for landbrugets faste bruttoinvesteringer, milt i 9 priser. (Maengdeindeks). ndexes for gross investments in agriculture, 9 prices = 00. Samtlige byggearbejder 0 9 Nybygninger og forbedringer { Heraf Stuehuse l Avlsbygninger, ensilagebeholdere o. 8 Reparationer og vedligeholdelse Maskiner, motorer, vogne og redskaber Nyanskaffelser og forbedringer Reparationer og vedligeholdelse Grundforbedring og landvinding Faste bruttoinvesteringer i alt 8 0 9

171 af udgiftsbelobene til reparations og vedligeholdelsesarbejder er foretaget ved hjalp af de tilsvarende indekstal for nye arbejder, korrigeret under hensyn til, at udgifterne til arbejdslen er forholdsmassigt stone ved reparationsarbejder o.l. end for nyinvesteringer. For grundforbedrings og landvindingsarbejder er prisudviklingen beregnet under hensyntagen til udgiftsposterne: arbejdslen og dranror. Disse omregninger fra lebende til faste priser er bl.a. som felge af andringer i bygnings og maskintyper usikre. De faste investeringer, i bygninger og inventar, er milt i 9 priser steget stærkt i slutningen af 90'erne og i begyndelsen af 90'erne under de for landbruget relativt gunstige ekonomiske forhold. For inventarets vedkommende genspejler de foregede investeringsmangder den starke mekanisering af land bruget, som blev indledt i disse ár, og bl.a. har resulteret i den siden 98 stadig stigende traktorbestand. sidste halvdel af halvtredserne indtrádte der med de vigende landbrugskonjunkturer en vis afsvakkelse i investeringstempoet, starkere for avlsbygninger end for inventar, men investeringsniveauet har dog fort sat varet hejere end i 9 og 98, ikke mindst for inventaret, idet mekaniseringen ogsá efterhánden har flet stigende betydning for de mindre brugssterrelser. 99 er de faste investeringer blevet stærkt foreget, og i 90 og 9 har investeringsniveauet verre lige sá hejt som i begyndelsen af 90'erne, mens der i 9 har varet en tilbagegang i investeringerne. Udgiftsbelebene til anskaffelse af nye maskiner m.v., har dog varet stadig stigende i de seneste Ar. Vedligeholdelses og reparationsudgifterne varierer ikke sá stærkt som udgifterne til nyanskaffelser, og mindst varierende er udgifterne til vedligeholdelse af inventaret. De ovrige bruttoinvesteringer, som skyldes for skydninger i landbrugets lagre og besatninger, har varet af meget skiftende storrelse i de enkelte Ar. De samlede bruttoinvesteringer iberegnet besatningsog lagerforskydninger varierer derfor i starkere grad end de faste bruttoinvesteringer * 9 = Building, total New buildings and improvements { of which dwelling houses l farm build., silos of ensilage, etc Repair and maintenance Machines, motors, carts and tools New purchases and improvements Repair and maintenance Soil improvement and land reclamation works ll. Fixed gross investments, total

172 Den efterfelgende tabel viser resultaterne af de af Departementet foretagne Adige beregninger vedrerende landbrugets formue og gæd. For Aret 9 er beregningerne baseret ph den i juni s.á.. foretagne stikpreveundersegelse angá.ende landbrugets formueog kreditforhold, hvorom henvises til den af kommissionen vedrerende landbrugets kreditforhold i 9 udgivne betænkning (nr., 9). For de evrige Ar er beregningerne foretaget ph grundlag af statistikken over ejendomsværdier, ejendomspriser, pengeog kreditinstitutternes samt statens regnskaber og Det landekonomiske Driftsbureaus undersegelser angáende de regnskabsferende brugs formue og gældsforhold. Landbrugskapitalens handelsværdi (kol. ), der omfatter værdien af jord, bygninger, besætning, inventar og avl, er beregnet pá. grundlag af de ved de offentlige. Landbrugets formue og gæld Tabel. Beregning af landbrugets aktiver og goad. 9 Estimates of agricultural assets and liabilities Landbrugskapitalens handelsværdi A. Aktiver Andre aktiver Aktiver salt vurderinger ansatte ejendomsværdier, (for árene 9 ph grundlag af den i 90 foretagne vurdering), idet man til en opregning fra ejendomsværdi til handelsværdi har benyttet de i ejendomssalgsstatistikken for de enkelte ejendomssterrelser konstaterede forhold mellem ejendomspriserne ved salg i almindelig fri handel og ejendomsværdierne. Ved opgerelsen af landbrugets formue má ogsá medtages de aktiver, som landbrugere ejer uden for landbruget. Disse sákaldte»andre aktiver«(kol. ) omfatter, hvad landmænd ejer i andre erhvervsvirksomheder, i obligationer, aktier, pantebreve, indestáende i banker og sparekasser, varefordringer, kontante belob m.v. Værdien af disse andre aktiver er for árene mellem gældstællingerne i 9 og 9 beregnet ph grundlag af oplysninger fra Det land okonomiske Driftsbureau. Kreditforeninger B. Passiver Priorrtetsgældens fordeling pfi.lángivere Hypotekforeninger S Dansk Landbrugs Realkreditfond mill. kr Sparekasser Banker 8 TRANSLATON. HEADNG, Columns assets, commercial value of agricultural capital;. other assets, : total assets; debt, : total,. other lenders, mortgage debt total,. debt not registered; total debt; mortgage debt as per cent of commercial value

173 Den samlede prioritetsgßld (kol. ) er beregnet pa grundlag af Det landekonomiske Driftsbureaus Adige opgerelser over formue og galdsforhold for de regnskabsferende brug fordelt efter brugssterrelser, idet man har foretaget korrektion under hensyntagen til erfaringerne fra den almindelige galdstalling i 9 for sa vidt angar forholdet mellem Driftsbureauets regnskabstal og tallene for samtlige brug. Prioritetsgælden til kreditforeninger (kol. ) og hypotekforeninger (kol. ) fremgar af de Adige beretninger fra Boligministeriet om kredit og hypotekforeningernes virksomhed. Storrelsen af prioritetsgælden til Dansk Landbrugs Realkreditfond (kol. ) er meddelt af fonden. Oplysninger om prioritetsgald optaget i sparekasser (kol. ) er taget fra de Adige beretninger om sparekasserne. Bank kin sikret med pant i fast ejendom (kol. 8) er beregnet skonsmassigt pa grundlag af oplysninger fra Danske Bankers Fællesreprnsentation om bankernes samlede udlan til landbrug, skovbrug, gartneri o.l. Statsldn (kol. 9) er opgjort ved hjalp af statsregnskabet. Tinglyst gæld til»andre langivere«(kol. ) fortrinsvis sikret ved pantebreve til tidligere ejere er beregnet residualt som forskellen mellem den samlede priori tetsgald og ovennavnte langivere. Den lese, ikke tinglyste geld (kol. ) er beregnet pa tilsvarende made som den samlede prioritetsgnld, jfr. bemarkningerne ovenfor. Vedrerende beregningsmetoderne henvises i ovrigt til haftet»landbrugsstatistik 9«, Statistiske Meddelelser. rk.,. bind,. halle. Tord og loser, 9 B. Passiver Prioritetsgældens fordehng pa langrvere Staten Andre statslan alt Andre langivere Priontetsgæld i alt Les (ikke tinglyst) grid' Gæld i alt Priorttetsgæld i procent af landbrugskapitalens handelsværdi Gæld i alt i procent af aktiver i alt 0 l mill. kr. pct Herunder er ogsa medregnet hestpantebreve. f Revideret. st, nd and rd mortgage credit associations; saving banks; 8 banks; 9 : the government; 9: land and building loans; 0: other loans; of agricultural capital; : total debt as per cent of total assets.

174

175 . Regnskabsresultater tabel og i nærværende afsnit er vist landbrugets regnskabsresultater deis for alle brug under et og deis for de forskellige brugssterrelser. Tabellerne er en gengivelse af oplysninger indeholdt i Det landekonomiske Driftsbureaus Adige beretninger, senest for regnskabsáret 9/, hvortil henvises vedrerende de anvendte begreber. Tallene for 9/ er baseret pa regnskabsresultater fra ca. 00 regnskabsferende brug. Driftsbureauet offentligger resultaterne særskilt for ejendomsgrupperne under 0 ha, 00 ha, 00 ha, 0 0 ha, 000 ha og over 00 ha. Gennemsnittet for samtlige brug har Driftsbureauet beregnet under hensyntagen til disse gruppers andel i landets samlede landbrugsareal.

176 . Tabel. Landbrugets driftsresultat. Alle brugssterrelser under eet Economic results of agriculture. All farms 9/ 99/0 gnstl. 90/ 9/ gnstl. 9/ 99/0 gnstl. 90/ 9/ gnstl. 9/ 99/0 gnstl. 9 9/ Landbrugskapitalens handelsva;rdi kr. pr. ha Bruttoudbytte i alt Fra planteavlen i alt Korn Fro 0 8 Handelsroer Kartofler Andre planteprodukter 8 0 Fra husdyrholdet i alt Kvng Svin Heste Fjerkra Andre husdyr Fra andre kilder Udlodning fra kornudligningsfonden og Landbr. Rationaltseringsfond. Driftsomkostninger i alt' Arbejdsomkostninger i alt Folkehold Familiens arbejde Driftslederlen Vareforbrug i alt Fodermidler Udsæd Kunstgodning 0 9 Vedligeholdelse og amortisation Heraf afskrivninger pá bygninger og inventar Ejendomsskatter' Andre omkostninger Nettoudbytte' Nettoudbytte i pct. af land brugskapitalens handelsvaerdi,,8, pct.,8,,, Anm. Tabellen er en gengivelse af oplysninger mdeholdt t Det landokonomnke Driftsbureaus beretnmger, senest for regnskabsaret 9/. Dnftsbureauet medregner ejendomsskatter under dnftsomkostninger. Nettoudbyttet, der beregnes som bruttoudbytte dnftsomkostmnger, es ordmære afskrivninger (se herom i Dnftsbureauets»Vejledning i landbrugets regnskabsformg«) for Arnie td og med 9/ ogsá ekstraordmære

177 9/ 9/8 98/9 99/0 90/ 9/ 9/ kr. pr. ha Commercial value of agricultural capital Gross profit, total From crops, total Cereals 9 9 Seeds Sugar beets 8 0 Potatoes 0 Other crops From livestock, total Cattle Pigs Horses Poultry Other livestock 9 0 Other sources Payments from the Rationalization 09 8 Fund Operating costs, total Labour costs, total Employees Family work Estimated manager salary Raw materials consumed, total Feedingstuffs Seed sown Fertilizers Maintenance and depreciation of which depreciation on buildings, machines, etc Real estate taxes 0 8 Other costs Net profit pct. Net profit as p. c. of,,,9,, 0,,9 commercial value sáledes det nettoudbytte, der fremkommer efter at samtige ejendomsskatter er fradraget i udbyttet af ejendommen. afskrivnmger. s Omfatter foruden Landbrugsstatisok

178 8 Tabel. Landbrugets driftsresultat 9/ pi de forskellige brugsstorrelser Economic results of agriculture. Various size of farms Under 0 ha Ejendommens samlede landbrugsareal 0 0 ha 0 0 ha 00 ha 000 ha 00 ha o. dero. Samthge ejendomme kr. pr. ha Landbrugskapitalens Commercial value of handelsva:rdi agriculture Bruttoudbytte i alt Gross profit, total Fra planteavlen i alt From crops, total Korn Cereals Fro 8 Seeds Handelsroer 8 8 Sugar beets Kartofler Potatoes Andre planteprodukter Other crops Fra husdyrholdet i alt From livestock, total Kv eg Cattle Svin Pigs Fjerkrm Poultry Andre husdyr Other livestock Fra andre kilder 8 8 Other sources Udlodning fra kornudligningsf. Payments from the Ratio og Landbr. Rationaliseringsfond nalization Fund Driftsomkostninger i alt' Operating costs, total Arbejdsomkostninger i alt Labour costs, total Folkehold 00 0 Employees Familiens arbejde Family work Driftslederlon 8 Estimated manager salary Vareforbrug i alt Raw materials consumed, total Fodermidler 8 9 Feedingstuffs Udsmd Seed sown Kunstgodning Fertilizers Vedligeholdelse og amortisation Maintenance and depreciat. Heraf afskrivninger pfi of which depreciation bygninger oginventar on buildings, machines, etc. Ejendomsskatter' Real estate taxes Andre omkostninger 00 8 Other costs Nettoudbytte' Net profit Nettoudbytte' i pct. af landbrugskapitalens handels Net profit as p.c. of vserdi,,8,8,9,,,9 commercial value pct. Anm. Tabellen er en gengivelse af oplysnmger mdeholdt i Det landokonomuske Driftsbureaus beretnmg for regnskabsáret 9/. ' Dnftsbureauet medregner ejendomsskatter under dnftsomkostnmger. Nettoudbyttet, der beregnes som bruttoudbytte driftsomkostnmgeq er skledes det nettoudbytte, der fremkommer efter at samtlige ejendomsskatter er fradraget udbyttet af elendommen

179

180 B. Gartneri narværende afsnit er meddelt en rekke oplysninger vedrorende den erhvervsmæssige avl af gartneriprodukter, hvortil henregnes gronsager, frugt og bier, blomster og prydplanter, planteskoleprodukter samt en rekke specielle gartneriprodukter som Leks. champignons. Den her givne oversigt omfatter principielt den samlede erhvervsmessige produktion m.v. af gartneriprodukter, uanset om denne produktion er foregáet pá gartneriejendomme eller pá landbrugsejendomme. 9 blev der sammen med den Adige landbrugstælling foretaget en tælling for gartneriejendommene. Ved tallingen blev der anvendt to slags sporgeskemaer, nemlig Askemaet for landbrugsejendomme, hvorved forstás enhver ejendom, der hovedsagelig har landbrugsmæssigt benyttet jord (d.v.s. jord anvendt til erhvervsmassig dyrkning af korn, bælgsæd, rodfrugter, froafgroder eller gras og gronfoder) og som er pá 0, ha eller derover, og det andet skema G skemaet blev anvendt ved tallingen for gartneriejendomme, hvorved forstás enhver ejendom uanset storrelse, der hovedsagelig driver erhvervsmæssigt gartneri, frugtavl eller planteskolevirksomhed. Formálet med denne samtidige telling af landbrugsejendomme og gartneriejendomme er at sikre, at der indhentes oplysninger fra samtlige jorddyr kende ejendomme, og at den samme ejendom ikke medtages bade som landbrugsejendom og som gartneriejendom. Oplysningerne om areal m.v. med gartneriprodukter er indhentet pá de enkelte ejendomme og ind samlet gennem kommunalbestyrelserne. Ved Landbrugsministeriets cirkulære af. juni 9 er det, i de Offside, hvor en ejendom med lige stor ret kan betegnes som landbrugsejendom eller gartneriejendom pálagt kommunalbestyrelsen at bestemme, om ejendommen skal talles som landbrugsejendom pá Askemaet eller som gartneriejendom pá Gskemaet, idet der ved afgorelsen skal tages hensyn til ejendommens hele karakter og driftsform. Ovennavnte sondring mellem gartneriejendomme og landbrugsejendomme er ikke tidligere gennemfort ved tællingerne, idet man enten ved de tidligere 'Adige sommertellinger har medtaget frilandsarealerne med gartneriprodukter pá ejendomme med 0, ha og derover i landbrugstællingen eller ved de periodiske gar ntnllìnger har medtaget samtlige arealer med gartneriprodukter, uanset om disse fandtes pá landbrugsejendomme eller gartneriejendomme. Ved begge de ovennavnte tællingsmáder er der en risiko for, at tallingen for gartneriprodukter ikke bliver fuldstandig, idet det for de tidligere sommertællinger gælder, at arealerne med disse afgroder pá ejendomme under 0, ha ikke er medtaget, og pá den anden side vil det ved gartneritællingerne vere vanskeligt at fá samtlige arealer med gartneriprodukter pá landbrugsejendomme medtaget ved tallingeme. de Offside, hvor det er skonnet hensigtsmessigt og forsvarligt, er der dog til sammenligning med tallen for 9 givet de tilsvarende tal for de tidligere ár, i hvilke der har været gar. cntallingcr

181 8. Antal ejendomme og disses areal med gartneriprodukter PA grundlag af de oplysninger, der er indhentet ved tællingen den. juli 9, er der i de felgende tabeller 8 givet oversigter over antallet af gartneriejendomme og landbrugsejendomme, hvorpá der blev dyrket gartneriprodukter, og over disse ejendommes areal med de enkelte gartneriafgreder. Vedrerende arealet med grensager pá friland, tabel, er desuden til sammenligning med tallene for 9 givet de tilsvarende tal fra gartneritzellingerne tilbage til 99. Ved tællingen for gartneriejendomme i 9 blev der foruden de i tabel 8 meddelte tal indsamlet oplysninger om felgende forhold: a. Landbrugsarealet pa gartneriejendomme udgjorde 9 ha, sáledes at gartneriejendommenes samlede dyrkede areal udgjorde ha, nemlig ha med gartneriprodukter og 9 ha med landbrugsprodukter. b. Antallet af traktorer pd gartneriejendommene er opgjort til 0 fordelt pá 9 ejendomme. Det samlede antal traktorer fordeler sig med 8 hjulede traktorer og hjulede traktorer. En fordeling af disse tal pá amtsrádskredse er givet i afsnittet om maskiner side. c. Antallet af husdyr pá gartneriejendomme er opgjort til folgende: Heste 0, hornkvæg i alt 9; heraf malkekeer, svin 8 og lions 89. Denne bestand indgár i opgorelsen af husdyrholdet i evrigt. Tabel. Samlet antal ejendomme og samlet areal med gartneriprodukter Total number of holdings and total area with horticultural products drivhuse og drtvbanke frugtplantager og barhaver Antal ejendomme og areal med gronsager p$ fr$and A. Antal ejendomme med gartneriprodukter 9: a. Gartneriejendomme b. Landbrugsejendomme med gartneriprodukter blomster og prydplanter pi friland antal ejendomme planteskoleprodukter s andre gartneriprodukter Antal ejendomme og areal i alt alt B. Areal med gartneriprodukter ha / i ' a. heraf pá gartneriejendomme ' 8 b. heraf pá landbrugsejendomme ' 0 Glasdakket areal. TRANSLATON. HEADNG, Columns : number of holdings and areas with; : glasshouses and frame windows; : orchards and soft fruit gardens; : vegetables in the open, : flowers and ornamental plants in the open; : nursery products; : other horticultural products; : number of holdings and areas, total. FRONT COLUMN, A: number of holdings with horticultural products 9; B: areas with horticultural products; a: gardenings; b: farms.

182 8 Tabel. Antal ejendomme med gartneriprodukter fordelt p$ amtsr$dskredse 9 Number of holdings with horticultural products 9 Lobenr. drivhuse og dnvbænke frugtplantager og bærhaver Antal gartnenelendomme med grensager p$ friland blomster og prydplanter p$ friland planteskoleareal antal ejendomme A. Gerne i alt Sjelland Kobenhavns amtsrâdskreds Roskilde» 8 Frederiksborg» 8 Holbæk» Soro» Præsto» Bornholm Lolland Falster Fyn Svendborg amtsrâdskreds 0 Odense» 88 0 Assens» B. Jylland i alt Det ostlige Jylland 8 9 Vejle amtsrâdskreds Skanderborg» 8 9 Arhus» 0 Randers» 0 9 Det nordlige Jylland Alborg amtsrâdskreds Hjorring» 0 Thisted» 0 8 Det vestlige Jylland Viborg amtsrâdskreds Ringkobing» 8 8 Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrâdskreds 0 Abenrâ» 9 8 Sonderborg» 9 'Fonder» 9 A B. Hele landet TRANSLATON. HEADNG, Columns : number of gardenings with; and 8: glasshouses and frame windows; and 9: orchards and soft areas; : number of gardenings, total; 8: number of farms with; : number of farms with horticultural products, total; : number of holding

183 8 andre gartneriarealer Samlet antal gartnene endonune drivhuse og drivbenke 8 Antal landbrugsejendomme med frugtplantager og bærhaver 9 grensager pk inland 0 antal ejendomme blomster og prydplanter pi inland planteskoleareal Samlet antal landbrugsejendomme med gartneriprodukter Samlet antal ejendomme med gartnero Produkter s +,. Lobenr fruit gardens; and 0: vegetables in the open; and : flowers and ornamental plants in the open; and : nursery area; : other horticultural with horticultural products; total. FRONT COLUMN, A: the slands; B: Jutland; A B: Denmark.

184 8 Tabel. Areal med gartneriprodukter fordelt pá amtr$dskredse 9 Lobenr. Areas with horticultural products 9 A. Oeene i alt drivhuse og drrvbænke Areal pa gartnenelendomme med frugtplantager og bærhaver gronsager pa friland blomster og prydplanter pá. friland planteskoleprodukter ha Sjeelland 0 Kobenhavn amtsrádskreds Roskilde» Frederiksborg» Holbæk» 8 Sore» Prasto» Bornholm Lolland Falster Fyn Svendborg amtsrádskreds Odense» 0 Assens» 8 0 S B. Jylland i alt Det estlige Jylland 9 8 Vejle amtsrádskreds 8 8 Skanderborg» 9 Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskreds 0 0 Hjerring» Thisted» 8 Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskreds 0 8 Ringkebing» 8 Ribe» 0 9 Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskreds 9 Abenra» 9 Sonderborg» Tender» 8 9 A B. Hele landet TRANSLATON. HEADNG, Columns areas on gardenmgs with; : total area with horticultural products on gardenings, 8 areas on and 9: orchards and soft fruit gardens, and 0 vegetables n the open; and : flowers and ornamental plants in the open; and. nursery

185 j 8 andre gartneriprodukter Samlet areal med gartnenprodater p$ gartneriejendomme drivhuse og drivbænke 8 Area. landbrugsejendomme med frugtplantager og bærhaver 9 grensager p$ friland 0 ha blomster og prydplanter p$ mrna plan teskolep rodukter Samlet areal med gartneriprodukter p$ landbru g se endomme Samlet areal med gartneroprodukter p Lebenr arms with,. total area with horticultural products on farms;. total area with horticultural products; and 8: glasshouses and frame windows; products; : other horticultural products. FRONT COLUMN, A: the slands, B: Jutland; A B: Denmark.

186 8 Tabel. Drivhuse og drivbænke p gartneriejendomme 9 Antal ejendomme, antal drivhuse og glasdmkket areal fordelt pá amtsrádskredse Glasshouses and frame windows on gardenings 9 Number of gardenings, number of glasshouses and area under glasss Drivhuse mcd varmeanlæg Drivhuse uden varmeanlag Drivbænke A. Oerne i alt Sjatlland Kebenhavns amtsrádskr Roskilde» Frederiksborg» Holbiek» Sore» Prone» Antal ejendomme Antal drivhuse antal Drivhusenes areal ha 8 88 Antal ejendomme Antal drivhuse antal S Drivhusenes areal Drivbrenkenes areal 8 Antal ejendomme T ha antal ha Bornholm Lolland Falster Fyn Svendborg amtsrádskreds Odense» Assens» B. Jylland i alt Det,,digs Jylland Vejle amtsrádskreds Skanderborg» Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskreds Hjerring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskreds Ringkebing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskreds. Abenrà». Sonderborg» Tender» A B. Hele landet TRANSLATON. HEADNG, Columns glasshouses with heating installation; : glasshouses without heating installation; 8 frame windows,, and number of gardenings; and : number of glasshouses; and glasshouse area, 8: frame windows area. FRONT Commix, A: the slands, : Jutland; A B: Denmark.

187 i 8 Tabel. Areal med grensager pá friland 99 9 Areas with vegetables in the open by kind / ha 90 alt 9 Pá gartneriejendomme PA landbrugsejendomme Et$rige urter i alt Annual veg., total Tidlig hvidkál og spids Early and spring cabkál bage Vinterhvidkál Winter cabbage Redkál Red cabbage Blomkál ( Cauliflower Rosenkál J Brussels sprouts Grenkál Kale Spinat Spinach Porrer Leeks Knoldselleri Turnip rooted celery Peberrod Horse radish Spiselog Onions Redbeder Beet roots Spisegulerodder Carrots Ærter, gronne (herunder konservesærter) Peas, green Bonner Beans Agurker og asier Cucumbers Andre grensager Other vegetables Flerárige urter i alt Perennials, total Jordbær Strawberries Rabarber Rhubarbs Asparges Asparagus Et$rige og flerárige Annual and perenurter i alt nial veg., total TRANSLATON. HEADNG, Column : total; : on gardenings; 8: on farms.

188 88 Tabel. Det samlede areal pá gartneri og landbrugsejendomme med de enkelte arter fri The total area with vegetables in the open by kind nr. Tldhg hv dkál og spidskál Vmterhvidkâl Rodk Blomkál Rostra.. Gran Spinat Porrer Knoldsellen ha A. Oerne i alt Sjalland Kebenhavns amtsrádskr Roskilde» Frederiksborg» 8 9 Holbmk» Sore» Prmste» Bornholm 0 0 Lolland Falster 0 Fyn Svendborg amtsrádskr Odense» Assens» B. Jylland i alt Det ostlige Jylland 8 9 Vejle amtsrádskreds Skanderborg» Arhus» Randers» 9 Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskreds 0 8 Hjerring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsradskreds 8 Ringkebing» 9 8 Ribe» 8 9 Det sydlige Jylland 0 0 Haderslev amtsrádskreds 0 0 Abenrà». 8 0 Sonderborg» 8 0 Tender» 0 A B. Hele landet TRANSLATON. HEADNG, Column : early and spring cabbage; : winter cabbage; : red cabbage; cauliflower; : brussels sprouts; cucumbers; : strawberries; 8: rhubarbs; 9 asparagus; 0: other vegetables. FRONT COLUMN, A: the slands; B Jutland; A B. Denmark.

189 89 lands gronsager fordelt p$ amtsr$dskredse 9 Peberrod 0 Spud. Rodheder Guleredder Ærter, gronne (herunder konservesaster) Benner S ha Agurker og aster Jordbær Rabarber 8 Asparges 9 Andre grensager 0 Lobe nr : kale; : spinach; 8: leeks; 9: turnip rooted celery; 0: horse radish; : onions; : beet roots; : carrots; : peas, green; : beans; :

190 i ; i i 90 Tabel. Areal med gronsager pa friland fordelt pá amtsrâdskredse 9 Areas with vegetables in the open 9 i Areal pi gartneriejendomme Etártge gronsager Flerárige gronsager Heraf ha Heraf Lobe Etárige nr. Ærter, Fleránge gron gronne Agurker gronsager sager t alt Kkl Gule Spiselog rodder =Tried og t alt Jordbær Asparges konserves aster ærter) 8 9 A. Berne i alt Sjrlland Kebenhavns amtsrádskr 9 9 Roskilde» Frederiksborg» Holbæk» 8 Sore» haste» Bornholm Lolland Falster Fyn Svendborg amtsrádskreds Odense» 88 9 Assens» B. Jylland i alt Det ostlige Jylland Vejle amtsrádskreds Skanderborg» Arhus» Randers» 9 Det nordlige Jylland 9 Alborg amtsrádskreds 8 8 Hjorring» 9 0 Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskreds Ringkebing» Ribe» 9 Det sydlige Jylland 0 0 Haderslev amtsrádskr Abenrà» Sonderborg» Tender» 0 0 A B. Hele landet TRANSLATON. HEADNG, Columns 0. areas on gardenings; 0: areas on farms; and : annual vegetables; 9 and 9: and : peas, green, and : cucumbers; and : perennial vegetables, total; 89 and 8 9 of which; 8 and 8. strawberries; 9 and 9:

191 9 Areal ph landbrugsejendomme Ethrige grensager Fle hrige gronsager Groansager ph (Hand i alt Ethri e gransager t alt KM Gulerudder 99 9 Heraf Spiselog 0 8 Ærter, gronne (herunder konservesmiler) ha Agurker og osier Flerhnge gronsager i alt Jordba:r Heraf Asparges Gronsager ph fnland i alt Lobenr perennial vegetables: and : annual vegetables, total; and : of which; and : cabbage; and : carrots; and : onions; asparagus; 0 and 0: vegetables in the open, total. FRONT COLUMN, A: the slands; B: Jutland; A B: Denmark.

192 9 Tabel 8. Areal med frugtplantager og bærhaver samt blomster og prydplanter p$ friland fordelt pi amtsrádskredse 9 Areas with orchards and soft fruit gardens and also flowers and ornamental plants in the open 9 Frugtplantager og bærhaver Blomster og prydplanter pá friland Pá gartneriejendomme PA landbrugsejendomme P gartneriejendomme Æbletra er Andre frugttræer Hmdba r Andre frugtbuske Æbletræer Andre frugttrwer og buske ha A. Oerne i alt 8 Sj elland Kobenhavn amtsrádskreds Roskilde» 9 8 Frederiksborg» Holbmk» Sore» 9 Prmsto» 0 Bornholm 9 0 Lolland Falster Fyn Svendborg amtsrádskreds Odense» Assens» 8 0 Blomsterlog og knolde Frilandsblomster (andre) B. Jylland i alt Det estlige Jylland 0 Vejle amtsrádskreds 0 9 Skanderborg» Arhus» 8 9 Randers» 09 Det nordlige Jylland 0 Alborg amtsrádskreds 8 8 Hjerring» Thisted» 0 Det vestlige Jylland 9 Viborg amtsrádskreds 9 8 Ringkebing» 8 0 Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskreds Abenrá» 0 0 Senderborg» 0 8 Milder» A B. Hele landet TRANSLATON. HEADNG, Columns : orchards and soft fruit gardens; 8: flowers and ornamental plants in the open; and 8: on gardemngs; : on farms; and : apple trees; : other fruit trees; : raspberries; : other fruit shrubs;. other fruit trees and fruit shrubs; : flower bulbs; 8: flowers in the open (others).

193 9. Produktion og forbrug af gartneriprodukter Den samlede produktion. Til belysning af udviklingen i produktionen af gartneriprodukter beregnes mangdeindeks deis for produktionen af de vigtigste grupper af gartneriprodukter og dels for den samlede produktion af disse produkter. Disse indeks er for árene siden 9 vist i tabel 9. Mængdeindeksene beregnes pá grundlag af en opgorelse over vierdien af produktionen af gartneriprodukterne i faste priser (9 priser), jfr. afsnittet om produktionsværdiberegningen, side 98. ndeksene beregnes (saver for de enkelte grupper af gartneriprodukter som for den samlede produktion af disse produkter) som forholdet mellem produktionsværdien for et bestemt ár udtrykt i 9 priser og produktionsværdien for 9 i 9 priser. Ved beregningen af det samlede indeks vejes indeksene for de enkelte produkter sammen i forhold til deres andel af pro duktionsværdien i 9. For de produkter, der ikke blev noteret i 9, beregnes 9 værdier ved anvendelse af prisforholdene for beslægtede produkter. Tabel 9. Maengdeindeks for produktion af gartneriprodukter Quantum indices of horticultural production Gronsager pá fnland Gronsager dnvhus Frugt og bær 9 = 00 Blomster Samlet indeks TRANSLATON. HEADNG, Column : vegetables n the open; : vegetables in glasshouses, : fruit and berry; : flowers, : total ndex. Tabel 0. Produktion af de vigtigste grensager 9 Production of the most important vegetables 9 90 alt 9 Pá gartnenelendomme PA landbrugselendomme Gnstl. udbytte TMe 000 tons tons pr. ha Gronsager dyrket p$ Vegetables in the open by friland: kind: Tidlig hvidkál og spidskál..,,,,9,,0 Early and spring cabbage Vinterhvidkál, 0,, 0,0, 0,0 Winter cabbage Rodkál,,,,9, 0,0 Red cabbage Blomkál,9,,,,, Cauliflower Rosenkál,8,,,,0,0 Brussels sprouts Grenkál,,,,, 0,0 Kale Knoldselleri, 9, 8,,0,,0 Turnip rooted celery Rodbeder 9,,0,8,,,0 Beet roots Porrer, 9,0 8,,,9 8,0 Leeks Spisegulerodder,,,, 0, 8,0 Carrots Peberrod 0, 0, 0, 0, 0,,0 Horse radish Spiselog,,9,,0,,0 Onions Spinat 0,,0,9,,,0 Spinach Ærter, gronne (herunder konservesærter), 9,, 0,,9, Peas, green Bonner 0, 0,8,0 0, 0,,0 Beans Agurker og asier,,,, 8,,0 Cucumbers Jordbær,,,,,9,0 Strawberries Rabarber,,,,0 0,,0 Rhubarbs Asparges,,, 0,,, Asparagus Gronsager dyrket i drivhuse: 000 tons kg pr. m Vegetables in glasshouses: Tomater,0,,,0, Tomatoes Agurker 0,8,0 0, 9, 0,9 Cucumbers Meloner,,,, 0, Melons Champignons 0,,0,... 0 Mushrooms TRANSLATON. HEADNG, Columns production of the most important vegetables; : total, : on gardenings;. on farms; : average yield in 9. Landbrugsstatistik

194 9 Gronsager. Den erhvervsmæssige produktion af gronsager opgeres særskilt for avlen af frilandsgronsager og avlen i drivhuse, og endvidere opdeles produktionen i avlen pa gartneriejendomme og avlen pa landbrugsejendomme. Produktionen af en række of de vigtigste gronsager i 9 er vist i tabel 0, og i denne tabel er til sammenligning anfort grensagshosten i de seneste to ár med gartneritællinger, nemlig 9 og 90. Udviklingen i den samlede produktion af gronsager er vist i tabel 9. Det samlede hestudbytte af de oftest forekomne gronsager er for hver enkelt af disse beregnet pá grundlag af de dyrkede arealer og de i tabel 0 anforte gennemsnitlige udbytter pr. ha, der er meddelt Departementet af Almindelig dansk Gartnerforening. Beregningen af produktionen af de enkelte gronsager ma betragtes som en skonsmæssig opgerelse, idet de ved produktionsopgorelsen anvendte udbytter pr. ha for de enkelte gronsager ma betragtes som et sken over gennemsnittet af samtlige de udbytter, der er opnâet ved dyrkningen af disse gronsager. Udover de i tabel 0 anforte gronsager dyrkes der en række andre gronsager pá friland i mindre udstrækning. Produktionen af disse gronsager, der indgpar i det i tabel 9 anforte produktionsindeks beregnes ved anvendelse af arealet med disse gnarlsager og et udbytte pr. ha, der er beregnet som gen nemsnittet af udbyttet pr. ha for samtlige de grimsager, hvorom der haves udbytteoplysninger. Produktionen af gronsager i drivhuse, der omfatter tomater, agurker og asier samt meloner, opgores ved anvendelse af de af Alm. dansk Gartnerforening meddelte udbytter pr. ha og det dyrkede areal, men da der ikke foreligger 'Adige oplysninger om dette areal, beregnes det pá grundlag af oplysninger indhentet ved gartneritællingen i 90. Det ma i denne forbindelse erindres, at drivhusarealet almindeligvis anvendes fiere gange i bets leb til produktion af gronsager m.v. Analogt med opgorelsen for gronsager pa friland beregnes produktionen af andre end de i tabel 0 nævnte gronsager i drivhuse pá grundlag af arealet med disse og et beregnet gennemsnitligt udbytte pr. ha. tabel 0 er medtaget produktionen af Champignons, der er opgjort pa grundlag af et beregnet areal anvendt til champignondyrkning og det af Alm. dank Gartnerforening oplyste gennemsnitlige udbytte pr. ha. Arealet beregnes pa grundlag af Balget af mycelium, idet en standardflaske mycelium almindeligvis anvendes til m dyrket areal, og antallet af solgte flasker mycelium kan opgeres, fordi der af hver flaske svares en afgift, hvis provenu anvendes til afsætningsfremmende foranstaltninger. Frugt og bar. Ved den erhvervsmæssige produktion forstas for frugtavlens vedkommende produktionen i frugtplantager med mindst 00 frugttræer uanset disses art, og for bærhaver forstás produktionen i bærhaver med mindst 0 buske af samme slags. Udviklingen i den samlede erhvervsmæssige produktion af frugt og bær er vist i tabel 9, og i tabel er vist produktionen af de vigtigste arter af frugt og bær. Tabel. Frugter: Produktionen af de vigtigste frugter og boer 9 Production of the most important fruits and berries alt 000 tons 9 Pa gartnenelendomme Pá landbrugselendomme Abler 9,9 98, 8,0,, Pærer,,,0,,9 Blommer,,9,,, Kirsebær 0,8,,8 0,9 0,9 Ribs 0, 0, 0, 0, 0, Solbær 0, 0,9, 0, 0, Stikkelsbær... 0, 0, 0, 0, 0,0 Hindbær 0, 0, 0, 0, 0, TRANSLATON. HEADNG, Columns total; on gardenmgs; on farms. FRONT COLUMN; Fruits, Apples, Pears, Plums, Cherries, Redcurrants, Blackcurrants, Gooseberries, Rasperrtes. Opgerelsen af frugt og bærhssten i plantager og bærhaver er baseret pá indberetninger fra ca. en femtedel af frugtavlsejendommene. Opregningen er for de enkelte frugtarter foretaget pá grundlag af forholdet mellem antal frugttræer eller buske i ovennævnte udsnit og antallet af samtlige frugttræer eller buske; det benyttede forhold er beregnet ud fra gartneritællingen i 90. Udviklingen i produktionen of blomster og prydplanter er vist i tabel 9. Vedrorende beregningen af dette indeks henvises til afsnittet om produktionsværdiopgorelsen, side 98. En opgorelse af de producerede mængder blomster og prydplanter foretages ikke. For de ovrige gartneriprodukter foretages ikke opgerelse af de producerede mængder, idet der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger til at sadanne opggrelser kan foretages. Forbruget of gartneriprodukter forbindelse med opgorelsen of befolkningens forbrug af de vigtigere levnedsmidler foretager Departementet ogsá beregninger over forbruget af de vigtigste

195 9 Tabel. Forbruget af de vigtigste gartneriprodukter til konsum Consumption of the most important horticultural products for human consumption Sommergronsager Grensager KA Andre vintergronsager Æbler Dansk frugt Anden dansk frugt Frugt i alt 000 tons Frugt Citrusfrugter Udenlandsk frugt Anden udenl. frugt Udenlandsk frugt i alt Tenet frugt TRANSLATON. HEADNG, Columns ; vegetables; : summer grown vegetables; : cabbage; : other winter grown vegetables; 0: fruits; : danish fruit; 9: imported fruit (fresh); : apples; : other danish fruit;. total; : citrus fruits; 8: other imported fruit; 9: total, 0: dried fruit. gartneriprodukter, herunder forbruget af importerede frugter. Forbruget til konsum beregnes principielt som den samlede produktion (d.v.s. savel den erhvervsmassige avl som privatavlen) _ svindet + importen (herunder importen af industriprodukter til konsum omregnet til raprodukter) eksporten (herunder eksporten af industriprodukter omregnet til raprodukter) + forbruget til eventuelle andre formal, f eks. til foder ± lagerforskydninger. De i tabel anforte tal for forbruget af gartneriprodukter til konsum er behteftet med ret stor usikkerhed, idet der ved forbrugsberegningen i stor udstriekning ma anvendes sken. Usikkerheden hidrerer ferst og fremmest fra vanskelighederne ved fast stettelsen af avíen af gartneriprodukter i private haver, men ogsa ved fastsættelsen af svindet er der involveret ret usikre sken. Produktionen i private haver af gronsager er fastsat med udgangspunkt i visse sken over antallet af familier, der anvender gronsager af egen avl, og det tidsrum avíen fra egne haver bliver anvendt. Et udgangspunkt for disse sken kan fa' s deis gennem de kostundersogelser, der foretages af husholdningsorganisationerne og dels gennem de regnskabsundersogelser, der indeholder udgiften til forbruget af egen avl som særskilte poster. Endvidere kan der drages visse slutninger pa grundlag deis of forbrugsundersogelser og dels af detailsalget i begrænsede omrader, hvor forbruget af privatavlen ikke spiller nogen storre rolle. Tabel. Prisindeks for gartneriprodukter ndices of horticultural prices Sommergronsager Grensager Vintergrensager alt Jordbær Træfrugt Frugt Buskfrugt alt Afs kárlie blomster 8 Blomster Potteplanter 9= alt 0 Samlet prisindeks TRANSLATON. HEADNG, Columns : vegetables; : summer grown vegetables; : winter grown vegetables, : total; strawberries; : fruits;. orchard fruit; : small fruit; : total; 8 0: flowers; 8: cut flowers; 9: potted plants; 0: total; : total index of prices. *

196 9 Tabel. Priser pá gratnsager Prices of vegetables Agurker Blomkál Spsdsk$ Gronkál Sellers Rabarber A. Gartnernes salgsforening i Odense ore pr. stk. ore pr. bundt ore pr. kg B. Kobenhavns Engros Grontorv Porrer Asier ore pr. stk ' Ærter i bælge. ' ndtil /0 98 Kobenhavns grenttorv. ore pr. kg. TRANSLATON. HEADNG, Column cucumbers; cauliflowers; spring cabbage; kale; celery, rhubarbs, : leeks; 8: cucumbers, 9. strawberries. FRONT COLUMN, A. The Gardener Sale Association in Odense; B: The Copenhagen vegetable market. 8 Produktionen af frugt og bær i private haver fast sættes pá grundlag af et antal indberetninger fra konsulenter m.v. om det gnstl. udbytte, idet disse gennemsnitsudbytter efter forskellige korrektioner anvendes pá et skonsmæssigt beregnet samlet antal frugttræer og buske i private haver. Det ved forbrugsberegningen anvendte svind er som nævnt ret usikkert. Ved beregningerne er anvendt felgende svindprocenter: sommergrensager pct., kál 0 pct., andre vintergronsager 8 pct., erhvervsavlen af dansk frugt 0 pct., privatavlen af dansk frugt 0 pct., udenlandsk frugt pct. Ved forbrugsberegningen korrigeres ikke for lager forskydninger, idet sádanne lagre ikke kendes.. Priser for gartneriprodukter Til belysning af den samlede prisudvikling for gartneriprodukter beregner Departementet et pris indeks. Foruden det samlede prisindeks beregnes indeks for de vigtigste grupper af gartneriprodukter. Disse indeks er for árene siden 9 vist i tabel. For gartneriprodukter (og specielt for blomster) sker en ret hyppig udskiftning i de markedsferte arter, sáledes at en række af de produkter, der blev noteret for nogle ár siden ikke mere omsættes i en sádan udstrt kning, at der fastsættes noteringer, og pá den anden side indgár nye arter i tilforslerne til markederne. Dette forhold komplicerer beregningen af prisindeks for gartneriprodukter, idet der ved indeksberegningen má medtages priserne for samtlige de arter, der omsættes i starre mængder, Cele om der for nogle af disse arter ikke blev fastsat noteringer i basisáret. ndeksene beregnes derfor ved trinvis for skydning fra ár til ár, hvorved indeksene for det aktuelle ár font beregnes med det foregáende ár som basisár, og dernæst omregnes disse indeks til indeks med basisáret 9 = 00 ved anvendelse of indeksene for det foregáende ár beregnet med basisáret 9 =00. De samlede indeks, d.v.s. sável indeksene for de enkelte grupper af gartneriprodukter som indekset for samtlige gartneriprodukter beregnes herefter ved sammenvejning af indeksene for de enkelte produkter, idet der ved sammenvejningen anvendes et vægtsystem, der er baseret pá produktionsværdierne for de enkelte produkter i 9. Udviklingen i priserne for de enkelte gartneriprodukter kan felges gennem de noteringer, der fast st ttes pá salgsforeninger og gronttorve rundt om i landet. En oversigt over de pá Gartnernes Salgsforening i Odense og pá Kobenhavns Engros Grant tory opnáede priser for árene siden 9 er givet i tabel.

197 9 Asparges Guleredder 9 0 Hvidkal Rodkál Meloner Log Rodbeder Tomater Spinat arter' 8 Jordbar 9 ere pr. kg ere pr. kg ere pr. stk. ere pr. kg large; 9: asparagus; 0: carrots; : cabbage;. red cabbage, : melons; : onions; : beet roots;. tomatoes; : spinach; 8: peas; Tabel. Priser p$ frugt Prices of fruit Æbler Anden trafrugt Buskfrugt Belle de Boskop Cox Orange Grasten Pederstrup A. Gartnernes salgsforening i Odense ndustriabler S Blomme Kirsebar, moreller ere pr. kg Parer 8 Hmdbar Ribs 0 Solbar Stikkelsbar B. Kobenhavns Engros Gronttorv' abler i alt ' i ndtil /0 98 Kobenhavns grenttorv. TRANSLATON. HEADNG, Columns apples; 8. other orchard fruit; 9 small fruit; : Belle de Boskoop;. Cox Orange; : Grasten; : Pederstrup; industrial apples, plums, cherries, morellos, 8 pears; 9. raspberries, 0 redcurrants;. blackcurrants; : gooseberries. FRONT COLUMN, A: The Gardener Sale Association in Odense; B The Copenhagen vegetable market.

198 98 Tabel. Priser pá blomster Prices of flowers Chrysantemum Afskárne blomster Nel liker A. Gartnernes salgsforening i Odense Roser Tulipaner are pr. stk. Begonia Cyclamen Potteplanter Hortensia Primula B. Kobenhavns Engros Grenttorv' r ndtil /0 98 Kobenhavns grenttorv. TRANSLATON. HEADNG, Columns : cut flowers; 8: potted plants; : chrysanthemum; : carnations, : roses; : tulips; : begonia; : cyclamen;. hydrangea; 8: primula. FRONT COLUMN, A: The Gardener Sale Association in Odense; B: The Copenhagen vegetable market. 8. Produktionsværdi m.v. for gartneriprodukter Til brug for Departementets opgerelse af national produktet foretages en opgirelse af produktionsverdien for gartneriprodukter, og endvidere foretages i samme forbindelse en beregning over udgifterne til de ved produktionen af gartneriprodukter anvendte rá og hjelpestoffer, sáledes at der pá grundlag af disse beregninger kan foretages en opgerelse af bruttofaktorindkomsten for gartneriprodukter. Resultatet af disse beregninger deis i Oren priser og deis i faste priser (9 priser) er vist i tabel for ârene siden 9. Opgirelsen af produktionsverdien og bruttofaktorindkomsten for gartneriprodukter er beheftet med forskellige mangler, hvilket forst og fremmest skyldes, at de foreliggende oplysninger er aril trrkkelige til en nojagtig beregning af disse verdier, sáledes at der i en vis udstrekning ma anvendes skin ved beregningerne. midlertid har Departementet sammen med Gartnernes samvirkende Regnskabsforeninger iverksat en nermere undersigelse af muligheden for at komme frem til mere nijagtige beregningsmáder ved an vendelse af de gennem regnskabsforeningerne indsamlede regnskaber fra de enkelte gartnere. det folgende skai der gives en kortfattet oversigt over de ved beregningen af de i tabel anforte tal anvendte beregningsmáder. Produktionsverdien for gartneriprodukter opgores principielt som de solgte mengder multipliceret med de ved salget opnàede priser ab producent, men i praksis mfi denne principielle fremgangsmàde dog fraviges pá en rekke punkter, jfr. det folgende. For gronsager og frugt beregnes produktionsverdien som den erhvervsmessige produktion af de enkelte produkter multipliceret med de konstaterede salgspriser. Selve verdiberegningen sker i to trin, idet verdien forst beregnes ved anvendelse af de priser, der er opnàet ved salg gennem Gartnernes Salgsforening i Odense, der i derme forbindelse betragtes som representative for salget i hele landet uden for Kobenhavn, og den sáledes beregnede verdi for hojes dernest med et tiling, der er en folge af, at der for den del af salget, der sker i Kobenhavn, opnàs noget hijere priser, jfr. prisoversigterne i tabel.

199 99 Tabel. Produktionsværdi og bruttofaktorindkomst for gartneriprodukter Value of horticultural production and gross factor income of horticulture Vterdi i frets priser mill. kr. Produktionsvardi i alt Gronsager pá friland Gronsager i drivhus Gronsager i alt Frugt og bar i alt Blomster og prydplanter i alt Andre gartneriprodukter Udgifter til rá og hjtelpestoffer i alt Fro, planter og leg Godning, kemikalier m.v Brændsel og elektricitet 9 0 Andre udgifter Bruttofaktorindkomst 90 9 Vterdi i faste priser (9 priser) Produktionsvardi i alt Gronsager pá friland Gronsager i drivhus Gronsager i alt Frugt og bær i alt Blomster og prydplanter i alt Andre gartneriprodukter 0 Udgifter til rd og hjtelpestoffer i alt Fro, planter og log Godning, kemikalier m.v Brændsel og elektricitet. 9 8 Andre udgifter Bruttofaktorindkomst 80 8 Value in current prices 98 Value of the production, total 8 0 Vegetables in the open Vegetables in glasshouses 8 Vegetables, total 8 Fruits, total Flowers and ornamental plants, total 8 Other hortic. products Expenses to raw and auxiliary materials, total 0 Seeds, plants and bulbs 0 Fertilizers chemicals etc. Fuel and electricity Other costs Gross factor income Value in 9 prices 0 Value of the production, total 9 Vegetables in the open Vegetables in glasshouses 8 Vegetables, total 9 Fruits, total Flowers and ornamental 00 plants, total 0 Other hortic. products Expenses to raw and auxiliary 8 materials, total 9 Seeds, plants and bulbs 8 Fertilizers, chemicals etc. Fuel and electricity 0 Other costs Gross factor income Anm. Vmrdiberegmngen omfatter den samlede produktion af gartneriprodukter, hvilket og produktionen pa landbrugsejendomme. sige bide produktionen p$ gartneriejendomme For gronsager beregnes endvidere et tillæg til dækning af den del af produktionen, for hvilken der ikke findes oplysninger enten om de producerede mængder (jfr. afsnittet om produktionsopgorelsen, side 9) eller om de opnáede salgspriser. Dette tillæg beregnes som et procenttillæg, idet de anvendte procenter fastsættes pi grundlag af forholdet mellem de dyrkede arealer med disse»andre gronsager«og det samlede dyrkede areal med gronsager. Produktionsværdien for blomster og prydplanter kan ikke opgores pá grundlag af mængde og priser, idet der ikke foretages opgerelse af de producerede mængder. Værdien beregnes derfor med udgangspunkt i salgsværdien af tilforslerne til gartnernes salgsforeninger og Kobenhavn Engros Grenttorv, idet der til donne verdi lægges 0 pct. til dækning af salget af blomster og prydplanter ad andre omswtningskanaler.

200 00 Værdien af salget af alle ovrige gartneriprodukter end de foran nævnte beregnes under ét, idet den procentvise forskydning i værdien af gronsager, frugt og blomster fra det foregáende til det indeværende ár overfores pá den beregnede verdi af de ovrige gartneriprodukter for det foregáende ár. Udgangspunktet for opgorelsen af forholdet mellem værdien for gronsager, frugt og blomster og værdien for de ovrige gartneriprodukter er en række beregninger foretaget pá grundlag af materiale indhentet ved gartneritellingerne i 9 og 90. Til anvendelse ved opgorelsen af bruttofaktorindkomsten for gartneriprodukter foretages som navnt en delvis skonsmæssig beregning af udgiften til indkobte rá og hjælpestoffer m.v. Udgiften opgeres for folgende grupper: a) fro, planter og log, b) god ning og kemikalier, c) brendsel og elektricitet og d) andre rá og hjælpestoffer m.v. Udgifterne kan ikke beregnes direkte, d.v.s. som anvendt mængde multipliceret med indkobsprisen, hvorfor der ved beregningen af de enkelte udgiftsposter anvendes et prisindeks, der er baseret pá priserne for de vigtigste rá og hjælpestoffer inden for de enkelte udgiftsgrupper. De enkelte udgiftsposter beregnes, idet de ovennnvnte prisindeks anvendes til forskydning af de samlede udgiftsbelob for de enkelte udgiftsposter. Disse er beregnet pá grundlag af oplysninger indhentet ved gartneritællingerne i 9 og 90. De ved udgiftsberegningen anvendte prisindeks, der belyser udviklingen i priserne for de ved produktionen af gartneriprodukter anvendte rá og hjælpestoffer er vist i tabel 8. Det samlede indeks for rá og hjælpestoffer er beregnet pá grundlag af de enkelte Tabel 8. ndeks for priser p$ rá og hjælpestoffer ndices of prices of raw and auxiliary materials Fro, planter og log Godmng og kernskaiser Brændsel og elektricrtet 9 = 00 Andre r$ og hjælpestoffer Ra og hlælpestoffer i alt TRANSLATON. HEADNG, Column seeds, plants and bulbs, fertilizers and chemicals, fuel and electricity, other raw and auxiliary materials,. raw and auxiliary materials, total. Tabel 9. Omsætningen af gartneriprodukter over De danske Andels Salgsforeninger Sales through the Danish Co operative Sales Association for horticultural products Gronsager Frugt Blomster alt mill. kr. 9,,9, 8, 9,, 9, 8, 9,0,,9 0, 98 9,,0,8 0, 99, 0,, 0, 90,0,, 8, 9, 9, 0,,9 9 9,,0,8, 9 8,9, 90, 8, TRANSLATON. HEADNG, Column vegetables;. fruits; : flowers, total. indeks, idet forholdet mellem udgiftsbelobene er anvendt som vægte. En væsentlig del af produktionen af gartneriprodukterne miscues gennem De danske Andels Salgsforeninger for Gartneri og Frugtavl og Kebenhavns Engros Gronttorv. Udviklingen i omsætningen over disse foreninger er for irene siden 9 vist i tabel 9 og 0. Tabel 0. Værdien af tilferslerne til Kobenhavns Engros Gronttory Value of supplies to the Copenhagen vegetable market Gronsager Frugt Blomster alt mil. kr. 9 8,8,,9 8,0 9 8,,9, 0,0 9 9,0,, 8, 98,8 9,,,8 99 8,,0 8,8, 90,8 0,,,9 9,, 8, 8,0 9,, 9, 00,8 9,0 0, 0, 08, TRANSLATON. HEADNG, Column : vegetables, fruits, flowers, : total. Den anvendte gruppering af produkterne i tabellerne svarer til de i de foregáende tabeller om areal, produktion m.v. anvendte grupper. De danske AndelsSalgsforeninger for Gartneri og Frugtavl havde ved udgangen af 9 tilslutning af foreninger med et samlet medlemstal pá 99.

201 0 Tabel. Vardien af eksporten af gartneriprodukter Value of exports of horticultural products 9 Frugt i alt 9,8 Æbler 8, Stenfrugt 0,0 Buskfrugt, Anden og uspecificeret 0, Grensager i alt, Gulerodder 0, Jordbær KA, heraf Hvidkál,0 Agurker 0,0 Ærter, grenne 0,0 Tomater 0,0 Andre og uspecificerede 0, i i mill. kr.,,0, 9, 0,9,0,,0 Fruits, total,9, 9,8,, 8, 8, 0, Apples 0,0 0, 0,, 0, 0, 0, 0, Stone fruits, 8,9,9, 0, 0,, 0,8 Soft fruits 0,, 0,,0,0,,0, Other and not specified,,,9 8,0 8, 8,,,9 Vegetables, total, 0, 0,,,,, 0, Carrots,0, 0,8,, Strawberries, 0,8 0,,, 0,,0, Cabbage 0,9 0, 0,,0, 0,,, Early and winter cabbage 0,0 0, 0, 0,8 0, 0, 0,0 0, Cucumbers 0, 0, 0, 0, 0,,,, Peas, green 0, 0, 0,0 0, 0, 0, 0, 0, Tomatoes,,8,0,,9,,, Other and not specified Blomster og planteskoleprodukter i alt Afskárne blomster og blomsterknopper Andet til buketter og pynt Planteskoleprodukter,9 0, 0,9,,, 9,, 8,9 8,0,9,0 Flowers and nursery products, total Cut flowers and flower,,9,,,,8 9,, bulbs,,,,,8,,, Other prod. for bouquets and decoration 8,9,,,,,8,, Nursery products Udforsel i alt 0,,9 8,,,,8,0 8, 00, Exports, total Den faktiske omsætning pá Kebenhavns Engros Grenttorv má antages at være noget lavere end de i tabellen anferte tal, da samme parti varer undertiden tilferes torvet mere end én gang. tabel og er givet en oversigt over eksporten af de vigtigste gartneriprodukter i de senere ár. tabel er kun anfert eksportværdierne, idet de anvendte varegrupper omfatter produkter af meget forskellig vægt, sáledes at de samlede mængder vil være stærkt pávirket af forskydninger i forholdet mellem mængderne af de enkelte produkter. tabel er de eksporterede mængder æbler og disses eksportværdi fordelt pá de vigtigste lande. Tabel. Eksporten af abler fordelt pá lande Exports of apples distributed by countries Mengde Verdi Mengde Verdi i Mengde Verdi tons 000 kr. tons 000 kr tons 000 kr. Vesttyskland West Germany Osttyskland East Germany Finland Finland Storbritannien United Kingdom Sverige 89 8 Sweden Andre lande Other countries alt Total TRANSLATON. HEADNG, Column : export quantity; : export value. Landbrugsstatishk

202 C. Hugsten i skove og plantager i hugst$ret 9/ Beregningen af den samlede hugst i hugstáret 9/ er foretaget pa grundlag af indberetningsskemaer fra samtlige skove og plantager med et bevokset areal pá 0 ha og derover samt fra et repræsentativt udsnit af skove og plantager under denne arealgrænse. Hugsttallene omfatter udover den erhvervsmæssige hugst tillige hugst til eget brug. Blandingsbevoksninger er i tabellerne anfert under andet levtræ, safremt de overvejende bestir af levtræ og under náletra:, safremt de overvejende bestár af náletræ. De i pristabellerne meddelte oplysninger om gennemsnitspriserne pa forskellige gavntra; og brændeeffekter hviler pa beregninger, der er foretaget af Dansk Skovforening. Som det vil frerrgá af de til tabellerne hurende fodnoter, er der dog for en række Ar anfort de ved Landbrugsministeriets bekendtgorelser for de págældende ár fastsatte maksimalpriser.

203 0 Tabel. Hugsten i skove og plantager 98/9 9/ Fellings in forests and plantations Direktoratet for Statsskovbruget og Klitdtrektoratet Andre skove og plantager Alle skove A. Gavntrae Bog Eg Andet lovtra NAletra alt Bog Eg Andet lovtra 8 NAletra ma 98/ / / / / / / / / / /9' /0' / / / B. Brænde 98/ / / / / / / / / / /9' /0' / / / A B. alt 98/ / / / / / / / / / /9' /0' / / / ' Taller er reviderede (aftrappede) som folge of ændringer i 90/ i de anvendte fastmassetal. TRANSLATON. HEADNG, Columns : the Directorate for the State Forestry and the Directorate for the Dunes;, and : beech;, and : oak;, 8 and. other broadleaved;, 9 and : coniferous;, 0 and : total; 0: other forests and plantations; : all forests. FRONT COLUMN, A: timber; B fuel wood, A B: total. * alt 0 Beg Eg Andet lovtra NAletra alt

204 0 Tabel. Hugsten i skove og plantager, fordelt p$ landsdele. 9/ Fellings in forests and plantations by districts Slælland Bornholm Lolland Falster m' A. Beg i alt a. Gavntræ z alt Kævler 9 9 Snitgavn, stavtræ Gulvtræ Kassetræ, gulvfagot Cellulosetræ Andet gavntræ 9 b. Brænde i alt Klov, industriklov Knuder, vrag Knippel, industriknippel, fagot Andre brændeeffekter B. Eg i alt a. Gavntræ i alt Kævler Snitgavn, gulvtræ Cellulosetræ, spánpladetræ 0 Grubetræ Hegnspæle Andet gavntræ 0 0 b. Brende) alt 9 88 Brænde, industribrænde 98 9 Knippel, industriknippel, fagot 9 0 Andre brændeeffekter 89 0 C. Andet levtrse i alt a. Gavntræ i alt Kævler Snitgavn, gulvtræ Kassetræ, gulvfagot Cellulosetræ 9 0 Spá.npladetræ 8 Andet gavntræ b. Brande i alt 9 9 Brænde, industribrænde 0 89 Knippel, industriknippel, fagot 9 0 Andre brændeeffekter 0 8 D. N$letra: i alt a. Gavntræ i alt Temmer, band, spær Lægter 9 0 Stager Kassetræ, træuldstræ, papirtræ Cellulosetræ 9 00 Spánpladetræ 8 Grubetræ 89 0 Hegnspæle Andet gavntræ b. Brænde i alt AD. Samlet hugst TRANSLATON. HEADNG, Column : the slands; 0: Jutland; : Denmark. Fyn Oerne S

205 0 Det asti. Jylland Det nordi. Jylland Det vent. Jylland 8 Det sydl. Jylland Jylland Hele landet 9 0 ma A. Beech total a. Timber total Sawlogs ma piled short logs, stave wood da piled short logs for floors Packing case wood, branch wood for floors Pulpwood Other products b. Fuelwood total Split billets, etc Waste timber, etc Round ma and da fuelwood Other fuelwood B. Oak total a. Timber total Sawlogs ma piled short logs, da piled short logs for floors 8 Pulpwood Pit props Pickets and stakes Other products b. Fuelwood total 90 0 Fuelwood incl. industr Round ma and da fuelwood Other fuelwood C. Other broadleaved total a. Timber total Sawlogs ma piled short logs, da piled short logs for floors Packing case wood, branch wood for floors Pulpwood Wood for pressed shavings Other products b. Fuelwood total Fuelwood incl. industr Round ma and da fuelwood Other fuelwood D. Coniferous total a. Timber total Full length stems Shafts Sticks Packing case wood, wood f. paper, etc Pulpwood Wood for pressed shavings Pit props Pickets and stakes Other products b. Fuelwood total A D. Total fellings

206 0 Tabel. Hugsten i skove og plantager, fordelt pá storrelsesgrupper. 9/. Hele landet Fellings in forests and plantations by size of groups Effekter Skovens storrelse 0 ha 00 ha 00 m 0 ha og derover A. Beg i alt a. Gavntræ i alt 0 Kævler 8 Snitgavn, stavtræ 0 Gulvtræ Kassetræ, gulvfagot Cellulosetræ 8 0 Andet gavntræ b. Brænde i alt 9 99 Klov, industriklov 9 09 Knuder, vrag Knippel, industriknippel, fagot Andre brændeeffekter B. Eg i alt a. Gavntræ i alt 0 9 Kævler 9 Snitgavn, gulvtræ Cellulosetræ, spánpladetræ Grubetræ Hegnspæle 9 8 Andet gavntræ 0 b. Brænde i alt Brænde, industribrænde Knippel, industriknippel, fagot 00 8 Andre brændeeffekter 9 C. Andet levtra; i alt 08 8 a. Gavntræ i alt Kævler 9 8 Snitgavn, gulvtræ 89 Kassetræ, gulvfagot 8 8 Cellulosetræ Spánpladetræ. 8 Andet gavntræ 8 b. Brænde i alt 8 Brænde, industribrænde 0 Knippel, industriknippel, fagot 8 9 Andre brændeeffekter D. N$letræ i alt a. Gavntræ i alt Tommer, bánd, spar Lægter Stager 80 8 Kassetræ, træuldstræ, papirtræ Cellulosetræ 8 Spánpladetræ Grubetræ 8 Hegnspæle 8 Andet gavntræ 0 b. Brænde i alt AD. Samlet hugst a. Gavntræ b. Brande 90 TRANSLATON. HEADNG, Columns size of forest; : total. FRONT COLUMN, see table. alt

207 0 Tabel. Hugsten af bt gekævler og n$letrætommer i skove og plantager over SO ha, fordelt pá effekttyper'. 9/ Fellings of beech logs and coniferous timber in forests and plantations over 0 hectares, by type of product' 00 ms Begeksevler i alt Beech logs, total Kl. A. Finér, keltrx 8 Class A. Veneer, keel timber» B. Planke» B. Plank» C.»» C.» Træskokævler Clog logs Svelleka:vler Sleeper logs Stavki vier Stave logs Junckerkxvler Juncker logs Diverse kævler Various logs Nletra temmer i alt Coniferous timber total Uafkortet temmer, band, topender 0 Full length stems Afkortet tommer, bræddeklodse 0 Sawlogs, short logs for boards Specialeffekter: Specialproducts: Master Masts Skrælletra: 8 Shavings Piloterings, imprægnerings og bundgarnspwle Poles forpiling, impregnation, fishing stakes Andre specialeffekter 9 Other special products Fordehngen ph de enkelte effekter af begekawler og nâletrætommer er foretaget pa grundlag af oplysn:nger om sedge! i 9/ af de enkelte effekttyper. TRANSLATON. NOTE: the distribution by the individual products of beech logs and coniferous timber has been based on information concerning the sales in 9/ of the individual products. Tabel. Priserne ved fast vej for visse gavntra:effekter af bog og eg Prices at all weather road of some timber products of beech and oak Effekter af loss Egekævler (Midtdiameter 09 cm) Hugstkret Plankekander over 0 cm top Svelle Juncker kævler kævler Stavtra: klasse klasse kr. pr. m kr. pr. rra kr. pr. m' 9,00 9,0 0,0 98 9,0 0,0,0 8,0 99 0,0 9,00 9,0,0 0,0,0 8,0 90 9,0,00,0,0 8,0 8,0 8,0 9 0,0,0,0 8,0,0 8,0 8,0 9,00,00,00 8,0,00 8,00 0,00 9 0,00,00 8,00 8,0,00 9,00 0,00 9 0,00,00 0,00,00,00 9,00 0,00 9 0,00,00 0,00,00,00 9,00 0,00 9,00,00 0,00 8,00,00 90,00, ,00,00 0,00 8,00 0,00 9,00, ,00,00 0,00 0,00 0,00 9,00, ,00,00 0,00 0,00 0,00 9,00, ,00,00 0,00 0,00 0,00 9,00,00 9 0,00',00,00 0,00 0,00 9,00,00 9 0,00',00,00 0,00 0,00 9,00,00 9 0,00',00,00 0,00 0,00 9,00,00 Anm. Priserne er gennemsnitspnser, beregnet af Dansk Skovforening, for hugskrene 98 9 nl og med 9 dog maksimalpriser. ' 09 cm. TRANSLATON. HEADNG, Columns l: products of beech; : logs for planks, : logs for sleepers;»juncker«logs; : round wood for staves; : oak logs (0 9 cm middle diameter); : st class; : nd class; : rd class. FRONT COLUMN felling season. GENERAL NOTE: average price calculated by the Danish Forest Society; however, for felling seasons 98 9 through 9 ceiling prices are shown. klasse

208 08 Tabel. Priser pi skovningssted for visse gavntraeffekter of n$letra Prices of some products of coniferous wood at place of felling Hugstaret cm midte Uafkortet trimmer 80 cm ' midte cm midte 9 cm top, maks. 8, m kr. pr. m' Afkortet temmer 0 cm cm top, top, maks. lamgde maks. a ngde 8,8 m 0, m Bra:ddeklodse 0 cm top 989 9,00,00,00,00,00,00, ,00,00,00,00,00,00, ,00 0,00,00 0,00,00,00,00 9,00,00,00,00 8,00 0,00,00 9 8,00,00,00,00,00 0,00,00 9,00,00,00,00 80,00 8,00,00 9,00 80,00 8,00 8,00 90,00 9,00 80,00 9,00 80,00 8,00 8,00 90,00 9,00 80,00 9 0,00,0 8,0 8,0 8,0 9,0,0 98 0,00,0 8,0 8,0 8,0 9,0, ,00,0 8,0 8,0 8,0 9,0, ,00,0 8,0 8,0 8,0 9,0,0 90,00 8,0 9,0 8,0 9,0 0,0 8,0 9 8,00 98,0 0,0 99,0 08,0,0 98,0 9,0' 9,0 0,0 9,0 0,0,0 9,0 9,00' 90,0 98, ,00 Anm. Priserne er gennemsnitspriser, beregnet af Dansk Skovforening, for hugstarene 98 9 til og med 9 dog maksimalpriser. ' cm. ' 0 cm. ' cm. TRANSLATON. HEADNG, Columns : full length stems;. sawlogs;. shortlogs for boards. FRONT COLUMN. felling season. GENERAL NOTE: average prices calculated by the Danish Forest Society; however, for felling seasons 98 9 through 9 ceiling prices are shown. Tabel. Priser p$ skovningssted for brande Prices of fuelwood at place of felling Hugstaret Klov Bogebrænde Knippel cm kr. pr. rm Naletræsbra;nde 98 9,00,0,0 99 0,00,0,00 90,00,0,00 9 8,00 8,00 8,00 9,00,00 0,00 9 0,00,00,00 9,00 8,00,0 9,00 0,00,00 9,00 0,00,00 9 8,00 0,00, ,00 0,00,00 990,00 0,00, ,00,00,00 9 9,00,00,00 9 9,00,00,00 9 9,00,00,00 Anm. Priserne er gennemsmtspriser, beregnet af Dansk Skovforening, dog maksimalpriser for bogebrænde i hugstarene 98 9 og 9 og for naletræsbrænde i hugstarene 98 9, 9 og 9. TRANSLATON HEADNG, Columns beech, split billets, : ma fuelwood; coniferous. FRONT COLUMN felling season. GENERAL Norm average prices calculated by the Danish Forest Society; however, for beech fuelwood during felling seasons 98 9 and 9 and for coniferous fuelwood during felling seasons 98 9, 9 and 9 ceiling prices are shown.

209 D. Pelsdyravlen Efter overenskomst med Dansk Pelsdyravlerforening, er Departementet fra og med 9 ophort med den Adige tælling af pelsdyrbestanden. Pelsdyravlerforeningen foretager rely en árlig opgerelse af bestanden; men da der pá nuværende tidspunkt endnu ikke foreligger tal for 9, er der i tabel givet en oversigt over udviklingen i pelsdyrbestanden i de seneste Ar. Oplysningerne i tabel bygger pá, de i beretningerne om»dansk Pelsdyravlerforening«s virksomhed meddelte oplysninger om salget af skind pa»danske Pelsauktioner«i perioderne. juni. maj.

210 0 Tabel. Antal farme og dyr 9 9 Number of farms and animals Antal farme Antal pelsdyr A. Mink i alt Standard Pastel Topas Palomino Beige og cremfarvede typer Aleutian Steelblue Silverblue Blue ris Safir Pearl Winterblue Blue frost Black cross Dominant white Snow white Hedlund white Andre typer B. Selvra;ve C. Blâra;ve D. Sumpbævere E. Chinchilla TRANSLATON. FRONT CoLuraN, : number of farms; : number of fur bearing animals; A: minks, total; B: silver foxes; C: blue foxes; C coypus, E: chinchilla.

211 , Tabel. Antal of solgte skind samt gennemsnitspriser opn$et ved salg pi»danske Pelsauktioner«Number of pelts sold and average prices obtained at the "Danish Fur Auctions" Standardmink Muttahonsmink Blüræve Sumpbavere // Antal solgte Gnstl. pris Antal solgte Gnstl. pris Antal solgte Gnstl. pris Antal solgte Gnstl. pris skind pr. skmd skind pr. skind skind pr. skind skind pr. skind 8 kr. kr. kr. kr ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' Beredte skind. 9 Beredte og rk skind. s Rh skmd. TRANSLATON. HEADNG, Columns : standard mink; : mutation mink; : blue fox; 8: coypus;,, and : number of pelts sold;,, and 8: average price per pelt.

212 Vejledning vedrorende landbrugs og gartneritmllingen 9 Tte ingen omfang. Der afholdes den. juli 9 en landbrugstælling og en gartneritælling i samtlige landets kommuner, d.v.s. save' i landkommunerne som i bykommunerne. Tællingen omfatter samtlige ejendomme, hvis jordtilliggende dyrkes erhvervsmæssigt enten som landbrug eller soin gartneri eller soin en kombination af landbrug og gartneri, og endvidere omfatter tællingen alle jordlese ejendomme, sáfremt der pá disse findes husdyr af de pá skemaet angivne arter. (Med hensyn til fjerkræ i byerne medtages dog kun det erhvervsmæssige fjerkræhold). Det er pákrævet, at ingen jordbrugsejendom i kommunen forbigás, og det er af stor betydning, at tællingstidspunktet (. juli) overholdes (bl.a. pá grund af de hurtige forskydninger i svinebestanden). Tæliingsskemaerne. Ved tællingen anvendes to slags tællingsskemaer, nemlig skema A (landbrugsskemaet) og skema G (gartneriskemaet). Enhver ejendom skal opferes enten pá landbrugsskemaet (skema A) eller pá gartneriskemaet (skema G), og ingen ejendom má forekomme pá begge skemaer. Skema A (landbrugsskemaet) anvendes for enhver ejendom, der hovedsagelig har landbrugsmæssigt benyttet jord (d.v.s. jord anvendt til erhvervsmæssig dyrkning af korn, bælgsæd, rodfrugter, froafgroder eller gras og grenfoder). Som landbrugsejendomme medtages kun ejendomme pá 0, ha og derover. Endvidere anvendes skema A ved tællingen af husdyrholdet pá jordlese ejendomme, d.v.s. de ejendomme, der har et areal pá mindre end 0, ha, og som ikke er gartneriejendomme. Skemaet anvendes bade i land og bykommuner. Skema G (gartneriskemaet) anvendes for enhver ejendom, der hovedsagelig driver erhvervsmæssigt gartneri, frugtavl eller planteskolevirksomhed. Som gartneriejendomme medtages alle sádanne ejendomme uanset deres sterrelse. Skemaet anvendes bade i land og bykommuner. Private haver omfattes ikke af tællingen. de tilfalde, hvor en ejendom med lige stor rime lighed kan kaldes landbrugsejendom eller gartneriejendom, skonner kommunalbestyrelsen under hen syntagen til ejendommens hele karakter og driftsform hvorvidt ejendommen ved tællingen skal fores pá landbrugsskemaet eller pá gartneriskemaet. Ved samdrift drages der omsorg for at samtlige de omspurgte forhold oplyses og at ingen ejendom forbigás. Dette gælder i smrdeleshed, sáfremt samdrevne ejendomme ikke er beliggende i samme kommune. Ved delforpagtning má det páses, at samtlige for pagtede jorder medtages og kun medtages én gang. Arealbenyttelsen af forpagtede jorder oplyses af brugeren (forpagteren), og skal sáledes ikke oplyses under den ejendom, fra hvilken jorden er bortforpagtet. Ved lejemál of jord drages der omsorg for, at areal benyttelsen af den lejede jord medtages pá skemaet og kun medtages én gang. Grundvterdien af forpagtet jord medtages under den ejendom, der har forpagtet jorden og ikke under den ejendom, der har bortforpagtet jorden. Arbejdskraft. Ejer eller bruger og dennes agtefalle (mand og kone) skai ikke medtages pá skemaet. (Arbejdsindsatsen af disse beregnes pá anden made). Personer, der udelukkende er beskæftiget ved skovbrug, skai ikke medtages. Areal. Hvis et areal barer to afgreder til indhostning anferes kun hovedafgreden. Sáfremt en mark pá tællingstidspunktet ikke barer nogen afgrode, fordi denne allerede er indhestet (f.eks. tidlige kartofler), anferes arealet under den afgrode, som marken har barer. Samtlige erhvervsmæssigt dyrkede arealer (und tagen skov) skai medtages.

213 Maskiner. Safremt traktorer, mejetærskere og grenthestere ejes af to eller fiere ejendomme i fællesskab, anferes sterrelsen af ejerparten, (f.eks. / til hver ejendom, hvis en traktor ejes af ejendomme). Husdyr. Husdyr (herunder foreningshingste, tyre og orner) anferes pa den ejendom, hvor de var til stede om morgenen pa tællingsdagen. (NB. Vedrerende svin se nedenstaende særlige vejledning heroin). Tællingen omfatter ogsa dyr pa avlsstationer og heste i rideskoler m.v. Dyr, der pa tællingsdagen midlertidigt ikke er til stede (dyrskue), medtages. Vejledning vedr. trailing af svin Hvordan skai der miles? Det henstilles staid, at tællingerne udferes ved personligt besag i stalden ledsaget af ejeren eller en anden person, der má for modes at have et neje kendskab til ejendommens svinebestand. Hvorn$r skai der teaks? Det er selvfelgelig ikke muligt, at tællingerne kan udferes pa nejagtig samme tid of dagen over hele landet. Men hvor dette ikke er tilfældet, skal tællingerne omfatte de svin, der findes pa ejendommen tidligt om morgenen pa tællingsdagen uanset om nogle af disse pa forhand er solgt. Dog skai svin, der pa tællingsdagen leyeres til slagteriet, ikke tales med. evrigt skai alle svin medregnes, og intet svin ma miles mere end én gang. Grupperingen Avlsorner: Her medtages alle orner over mander, der er bestemt for avl.. gangs dra:gtige,. gangs drsegtige og andre drægtige seer: Som drægtige seer regnes seer (gylte), der er lebet, uanset om der kan pavises drægtighed. Hvis en so, der er lebet, samtidig er diegivende, skai den medregnes som diegivende so. Diegivende seer: Her medtages alle seer i die givningsperioden, uanset hvor lang denne er. Goldener og udssettersoer: Her medtages alle seer (ikke gylte), der hverken er drægtige eller diegivende. Pattegrise hos seer: Her medtages alle ikke fravænnede grise. Fravænnede grise under kg og svin pi til 0 kg: Vægten skennes efter bedste evne. Svin pi 0 kg og derover: Her medtages bade fedesvin pa 0 kg og derover og sogrise pa 0 kg og derover besternt for avl, som endnu ikke er lebet.