Landbrugsstatistik 1962

Transkript

1 Danmarks statistik STATISTISKE MEDDELELSER 96:6 Landbrugsstatistik 96 herunder gartneri, skovbrug m. v. Statistics on agriculture, gardening and forestry, 96 DET STATISTISKE DEPARTEMENT Kobenhavn 96 o4) DET STATISTISKE DEPARTEMENTS BIBLIOTEK DANMARK

2 Tidligere publikationer om landbrugsstatistik m. v. STATISTISKE MEDDELELSER 96: 4, 0, 5 949: 4, 4, 97: 4, 06, 4 950: 4, 48, 98: 4, 08, 5 95: 4, 5, 99: 4,, 95: 4, 56, 940: 4,, 95: 4, 58, 94: 4, 6, 954: 4, 6, 94: 4, 8, 4 955: 4, 67, 94: 4,, 956: 4, 70, 944: 4, 5, 957: 4, 70, 945: 4, 7, 958: 4, 7, 946: 4, 0, 959: 960: 947: 4, 5, 960: 96: 5 948: 4, 7, 96: 96: 7 Vedrorende yderligere publikationer om landbrugsstatistik, herunder gartneri, skovbrug m.v., siden 96 samt vedrorende publikationer for dette tidspunkt henvises til Departementets fuldstændige publikationsliste i Statistisk Arbog 96.

3 Forord I narvarende hæfte meddeles resultaterne af de statistiske undersegelser, som Departementet for áret 96 har foretaget vedrerende landbrug samt gartneri, skovbrug og pelsdyravl. Hæftet er udarbejdet i Departementets landbrugskontor. Det statistiske Departement i maj 96. C. Ulrich Mortensen. Henning Normann Pris: 6,00 kr. i. O. AARHUUS STIFTSBOGTRYKKERIE ASS Udkommet i august 96.

4 Indhold A. Landbruget. Landbrugets arbejdskraft 96 7 Landbrugets medhjælp Landbrugets medhjælp den. juli 96. Amter m.v. 0 Landbrugets arbejdskraft ved tællingerne i juli, november og februarmarts Antal helársarbejdere i landbruget... Contents A. Agriculture. Agricultural labour 96 Agricultural labour Agricultural labour July 96 Agricultural labour at July, November, and February -March censuses Total agricultural labour converted into man - years. Landbrugsarealet og hesten 96 Landbrugsarealets benyttelse 95-6 Landbrugsarealets benyttelse. juli 96. Amter m.v. Specifikation af mark- og havefrearealer Hestudbyttet i vægtenheder Hestudbyttet i foderenheder Hostudbyttet i hkg pr. ha Hestudbyttet i foderenheder pr. ha... Roernes terstofprocenter Roearealer, hvorfra toppen benyttes til opfodring Antal landbrugsejendomme 96. Husdyrholdet 96 Husdyrbestanden ved julitællingerne.. Hornkvægbestanden ved nytárstællingerne Svinebestanden febr. 96 jan. 96 Hensebestanden ved nytárs- og forárstællingerne Husdyrbestanden 96, omregnet til storkreaturer Antal besætninger i juli 96 Specialopgerelse vedr. avlsorner Agricultural area and crop yield 96 6 Utilization of agricultural area Hectares of crops and grassland July Seed areas by type of seed 0 Crop yield in weight 8 Crop yield in `feed units" 44 Yield per hectare 46 Crops in `feed units" per hectare 50 Dry -matter percentage of roots Crop areas from which tops are used as 50 fodder Number of farms Livestock Livestock at the censuses in July Cattle in January and December 6 6 Pig population at the censuses February 96 January 96 Fowls at the censuses in April and January 6 Total livestock converted into live -stock 6 units 6 Number of livestock holdings in July Special survey concerning Coars for service Maskiner m.v Machinery Grundforbedrings - og landvindingsar- 5. Soil improvement, reclamation of land and bejder samt sand- og jordfygning 68 sand -dry 6. Investeringer i landbruget 7 6. Investments in agriculture 7. Gedningsforbruget Consumption of manure and fertilizers 8. Husdyrproduktionen og dens anvendelse 8 8. Animal production and its use

5 9. Landbrugets pris- og afsætningsforhold Prices and market conditions of agriculture I. Planteprodukter 89 I. Vegetable products a. Korn 89 a. Grain. Kornordningerne 89. Grain -Schemes. Eksport og import af korn. 9. Exports and imports of grain. Anvendelsen af korn 9. Utilization of grain b. Sukkerroer til fabrik 9 b. Beets for sugar production c. Kartofler 95 c. Pototatoes d. Freafgreder 96 d. Seeds II. Husdyrprodukter 97 II. Animal products a. Sedmælk 97 a. Whole milk b. Skummet- og kærnemælk 99 b. Skim- and buttermilk c. Smor 99 c. Butter d. Ost 0 d. Cheese e. Svin og flæsk 05 e. Pigs and pigmeat f. Hornkvag samt okse- og kalve- f. Cattle, beef and veal ked 07 g. Fjerkræ g. Poultry h. Æg 4 h. Eggs i. Heste 5 i. Horses III. Rá- og hjælpestoffer 6 III. Raw and auxiliary materials a. Oliekager m.v. 6 a. Oil -cakes etc. -- b. Handelsgedning 6 b. Fertilizers c. Motorbrændstoffer 7 c. Motor fuel 0. Landbrugets foderforbrug 9 0. The consumption of feeding stuffs. Arbejdslonnen i landbruget. Wages in agriculture. Landbrugets produktionsværdi, udgifter. Value of production, expenses to raw and til rá- og hjælpestoffer og bruttofaktor- auxiliary materials and factor income of indkomst 9 agriculture. Regnskabsresultater 5. Economic results 4. Landbrugets formue og grid Farmer's assets and liabilities B. Gartneri, erhvervsfrugtavl m.v 4 B. Horticulture C. Hugsten i skove og plantager i hugst- C. Fellings in forests and plantations áret D. Pelsdyravlen 57 D. Fur farming

6 SIGNATURFORKLARING Gentagelse Nul Mindre end i/ af den anvendte enhed... Anvendes i rubrikker, hvor der ifelge sagens natur ikke kan forekomme tal Oplysninger foreligger ikke Anferes ved forelebige eller ansláede tal..» 0 EXPLANATION OF SYMBOLS Repetition Magnitude nil Magnitude less than half the unit employed Category not applicable Data not available * Provisional or estimated figures Tons are metric tons

7 A. Landbruget. Landbrugets arbejdskraft Oplysningerne om storrelsen og sammensætningen af landbrugets arbejdskraft indhentes deis ved de tællinger, der afholdes hvert Ar i juli maned (sommertællingerne), og som omfatter samtlige landets kommuner, deis ved partielle tællinger, der sædvanligvis afholdes i november og februar maned sammen med de periodiske svinetællinger og kun omfatter en ferntedel af landets sognekommuner. Ved sável sommertællingen som de partielle tællinger sondres mellem folgende tre grupper af med - hjalp: born og slægtninge, fast fremmed medhjælp samt lose daglejere o.lign. Ved sommertællingen indeholder sporgeskemaet desuden en opdeling af den faste, fremmede medhjælp i medhjælp uden egen husstand og medhjælp med egen husstand, ligesom der blandt medhjælpere med egen husstand sondres efter beskæftigelsens art. Endelig indeholder sommertællingsskemaet en opdeling pa aldersgrupper af born og slægtninge samt fast fremmed medhjælp uden egen husstand. Departementet foretager en beregning af den samlede arbejdskraft i landbruget udtrykt i antal helársarbejdere, jfr. tabel 4. Antal helársarbejdere er et udtryk for arbejdsindsatsen eller arbejdsforbruget i et driftsár. Ved beregningen er der taget hensyn til arbejdskraftens sæsonforskydninger. Omfanget af familiens arbejde i egen bedrift er beregnet med stone i oplysninger fra Det landokonomiske Driftsbureau vedrorende brugerens, ægtefællens og mindre- érige barns arbejdsindsats i bedriften. For midlertidig medhjælp er 00 arbejdsdage = en helársarbejder. Antallet af helársarbejdere Jigger almindeligvis pa et noget lavere niveau end antallet af beskæftigede ved julitællingerne, fordi disse tællinger falder pá et tidspunkt af tiret, da beskæftigelsen som regel er for - holdsvis hoj. Udviklingen i antallet of landbrugsejendomme, der er uden fast medhjælp (d.v.s. ejendomme, der ved julitællingerne ikke havde hjælp af hjemmeværende born pa 4 tir og derover eller af fast fremmed medhjælp med eller uden egen husstand), har været fol - gende: brug » » » » » I 96 havde shied. omtrent 70 procent af samtlige ca landbrugsejendomme ingen fast medhjælp. Antallet af brug uden fast medhjælp er steget med fra 960 til 96. Vedrorende en historisk redegorelse for arbejdskraften i landbruget samt arbejdskraften efter ejendomsstorrelse skai man henvise til publikationen: Sta - tistiske Undersogelser,»Landbrugets arbejdskrafi«, Kobenhavn 96.

8 8 Tobel. Landbrugets medhjælpl Agricultural labour 8.7ub 95 7.juli juli Jub 956.ulí 957 A. Born og slsegtninge i alt Mandlige i alt Arige, der ikke gar i skole ár Ar Ar Ar 6 Ar og derover Kvindelige i alt Arige, der ikke gár i skole Ar Ar og derover B. Fast fremmed medhj. u. egen husstand i alt Mandlige i alt Arige, der ikke gár i skole Ar Ar Ar Ar Ar og derover j Kvindelige i alt Arige, der ikke Or i skole Ar Ar og derover C. Fast fremmed medhj. m. egen husstand i alt Mandlige i all Forvaltere, forkarle o.lign Fodermestre Kreaturpassere og staldkarle Traktorforere Fast antagne arbejdere (husmænd) Kvindelige i alt B-C. Fast fremmed medhjselp i alt A -C. Barn og slsegtn. og fast frem. medhj. i alt D. Lase daglejere o.lign. i alt Mandlige Kvindelige A-D. Medhjselpere i alt Mandlige Kvindelige s Tabellen assess,- ogsá for sa vidt angár lose daglejere og bgn. - antallet of personer, som pa tælingsdagen deltog i landbrugsarbejdet.

9 9. juli 958.jult juli jult 96.juli A. Family workers, total Males, total years, not attending school years years years f years 6 years and over Females, total years, not attending school years years and over B. Regal. hired workers without own househ., total Males, total years, not attending school years years years years 6 years and over Females, total years, not attending school years years and over C. Reg. hired workers with own household, total Males, total Bailiffs, foremen etc Cattle foremen Cattle and stablemen Tractor drivers Farm -hands (small-holders) Females, total B-C. Regular hired workers, total A-C. Family workers a. regul. hired workers, total D. Casual workers, total Males Females A -D. Workers, total Males Females

10 i 0 Tube!. Landbrugets medhjaelpl den. juli 96. Amtsrádskredse m.v. Agricultural labour Born og slmgtnmge Mænd Kvmder Fast fremmed medhjmlp Mænd Kvmder Fast maser i alt Lose daglelere o. gn. Mænd Kvmder A. Oerne i alt Sjelland Kebenhavns amtsrádskreds Roskilde» Frederiksborg» Holbæk» Sore» Prteste» Bornholm Lolland- Falster Fyn Svendborg amtsrádskreds Odense» Assens» B. Jylland i alt Det ostlige Jylland Vejle amtsrádskreds Skanderborg» Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskreds Hjerring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskreds Ringkebing» Ribe» Det sydlzge Jylland Haderslev amtsrádskreds Abenrá» Senderborg» Tender» A -B. Hele landet ' Se noten tltabel L TRANSLATION. - HEADING, Columns - family workers,, and 6. males,, 4 and 7- females, -4 regular hired workers, 5 total, 6-7: casual workers. - FRONT COLUMN, A the Islands, total; B. Jutland, total, A -B Denmark.

11 Tabel. Hovedresultater fra tællingerne of landbrugets arbejdskraft i mànederne juli, november og februar -marts Agricultural labour at Ju y, November, and February -March censuses Bern og slægtmnge Mind Kvinder Famedh J æmed P Fast medhjilp i alt Mend Kvinder Lose daglejere o.l. Mend Kvinder _ I alt A. Ved juli- taellingerne 6. juli » » » » » » » » » » » » » B. Ved november- taellingerne 9. novbr » » » » » » » » » » » » » C. Ved februar -marts- taellingerne 6. marts » » febr » » » » » » » » » » » TRANSLATION. - HEADING, Columns - family workers;, and 6 males,, 4 and 7: females; -4. regular hired workers; 5 family workers and regular hired workers, total; 6-7. casual workers; 8. total. - FRONT COLUMN, A July censuses; B November censuses, C February-March censuses.

12 Tabel 4. Beregning of antal helársarbejdere i Iandbruget, fordelt efter ken og efter arbejds- Total agricultural labour converted into man -years by sex, type of worker, etc. Familiens arbejde egen bedrift Slægtninge og born pá 4 ár og derover Mænd Kvmder I I alt 4 Mend S Fast fremmed medhjalp uden egen husstand Kvinder 6 I alt 7 9/ / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / Anna. Besidderens arbejde for andre svarede i 96-6 i arbejdsmængde til 8707 helársarbejdere. Herat svarede landbrugsarbejde for andre pá hvdke besidderen gilt pá lenarbejde udenfor sin egen bedrift udgjorde i 96-6 i alt ca Revideret tal, Opgorelsen vedrerende familiens arbejde i egen bedrift er behxftet med betydelig usikkerhed. TRANSLATION. - HEADING, Column : family work on own farm; -4: family workers aged 4 and over;, 5, 8, and 4: males;, 6, 9, -. casual workers, 4-6 total man -years excluding family work, 7. total man -years.

13 kraftens art Fast fremmed medhlælp med egen husstand Mænd Kvinder I alt Midlertidig medhlælp Mænd Kvinder I alt Antal helársarbeldere, bortset fra familien, i alt Mænd Kvinder I alt Anta! helarsarbeldere i alt 8 9 I 0 I til 4 helàrsarbejdere, og andet arbejde for andre (fabriksarbejde, velarbelde o.hgn.) til 6466 helársarbeldere. Antallet of landbrugselendomme, and 5: females; 4, 7, 0, and 6 total; 5-7: regular hired workers without own household; 8-0 regular workers with own household;

14

15 5. Landbrugsarealet og hasten Om landbrugsarealets sterrelse og benyttelse er der indhentet oplysninger fra samtlige kommuner ved landbrugstallingen den. juli 96. Arealerne med hvede blev ved tallingen i 96 opdelt i vinterhvede og várhvede, og pa samme made blev rugarealerne opdelt i vinterrug og varrug. Hestudbyttet af korn- og rodfrugtafgreder samt h0 er udregnet pa grundlag af arealerne med de pag eldende afgroder samt indberetninger om udbyttet pr. ha af de enkelte afgroder. Indberetningerne er udarbejdet af kommunalbestyrelserne pa grundlag af oplysninger om gennemsnitsudbyttet pa et udsnit af landbrugsejendommene i kommunen. For hele landet foreligger sadanne oplysninger fra omkring 000 ejendomme. Fra disse ejendomme er endvidere afgivet oplysninger om, fra hvor store arealer roetoppen er bjerget til ensilering eller til opfodring i frisk tilstand, ligesom det er oplyst, fra hvor store arealer der er hentet gras og gronfoder til ensilering. PA grundlag af disse oplysninger har man beregnet storrelsen af de bjergede afgrodemangder i afgredeenheder, idet man for roetoppens vedkommende har beregnet udbyttet pr. ha ved at ga ud fra de i landbo- og husmandsforeningernes arsberetninger meddelte oplysninger om de ved de lokale markforsog konstaterede forholdstal mellem udbyttet af top og rod. Udbyttet af gras og gronfoder, som er fortaret pa marken, er beregnet pa grundlag af indberetninger, der med bistand af kontrolforeningernes fallesorganisationer er indhentet fra ejendomme, som er tilsluttet foreningerne. PA indberetningerne er oplyst antallet af koer samt antallet af de til fodring af keer i 96 forbrugte gras- og gronfoderenheder. Gennemsnitsforbruget for de kontrollerede keer har man derefter for hver enkelt amtsradskreds overfort til hele kreaturbestanden, idet man er ghat ud fra folgende gennem sagkyndigt sken fastslaede omregningstal: malkeko svarer til tyr eller stud over Ar, / kvie over Ar, kalve under Ar, folhoppe, % andre heste over Ar, plag pa - Ar, 4 fol under Ar, 5 far, beder eher væddere over Ar, 0 lam under Ar. Pa grund af endrede opgerelsesmetoder har disse oplysninger forsavidt angar foderforbruget i sommeren 96 kun kunnet fremskaffes fra et mindre antal af kontrolforeningerne, hvorfor beregningerne vedrorende udbyttet af gras- og gronfoderarealerne for 96 er mere usikre end for tidligere Ar. Det er hen - sigten at forsege at finde nye metoder vedrorende disse opgerelser i fremtiden. Udbyttet af mark- og industrifro er direkte opgjort af Landbrugsministeriets udvalg vedrerende ind- og udforsel af fro, og udbyttet of havefro er oplyst gen - nem Foreningen of danke Havefroavlere. Korn- og balgsadafgrodernes halmudbytte er beregnet pa basis af kornudbyttet, idet man er goof ud fra de i landbo- og husmandsforeningernes Arsberetninger meddelte oplysninger om de ved de lokale markforsog konstaterede forholdstal mellem halm- og karneudbytte pr. ha. Der er foretaget fradrag for halm, som er brandt pa marken. Omregningen af afgroderne fra wagt til foderenheder er sket ved benyttelse af de i note til tabel 0 (s. 8-9) anforte omregningsnormer.

16 I 6 Tabel. Landbrugsarealets benyttelse Utilization of agricultural area I. Arealer i omdriften: A. Kornarealer i alt Vinterhvedel Várhvede J Vinterrugl Várrug J Byg Havre Blandsæd B. Areal med ren bælgsßd til modenhed' C. Rodfrugtarealer i alt Kartofler Kálroer (kálrabi) Turnips Runkelroer (Barres) Fodersukkerroer Sukkerroer til foderbrug Sukkerroer til fabrik Gulersdder til foderbrug D. Andre hostarealer i alt Fro Grensager pa. friland Oliehor Spindhor Sennep Raps Cikorierodder Andre hastafgrsder (boghvede, spergel, hamp o.a.) E. Brakarealer F. Grenfoder- og gresarealer i alt Lucerne til heslæt, grenfoder og ensilage Anden og bl. bælgsæd til gronf. og ensilage Korn til grenfoder og ensilage Klever og gras til heslæt Klever og gras til græsning A -F. I alt areal i omdriften II. Arealer eden for omdriften: A. Gresarealer i alt Udlagt til varigt gras: til heslæt til græsning Eng og andre værdifulde, naturlige græsarealer: til heslæt til græsning Failed, strandmarker, læggeplads til tory o.l I-II. Samlet landbrugsareal ' Herat', 96 gul kogeært Oerne 574 ha, Jylland 0 ha, foderært (grá ært) Orrin 655 ha, Jylland 745 ha Fra 957 kun gulertedder td ha

17 ha I. Areas in rotation: A. Cereal areas, total 8 Winter wheat Spring wheat Winter rye Spring rye Barley Oats Mixed grains B. Pulse area C. Root crop areas, total Potatoes Swedes Turnips Mangolds Fodder sugar beets Sugar beets for feed Sugar beets for sugar production Carrots for feed D. Other crop areas, total Seeds Outdoor vegetables Oil flax Spinning flax Mustard Rape Chicory Other crops E. Fallow areas F. Green fodder and grass areas, total Lucerne Other and mixed pulses Grain for green fodder and silage Clover and grass for hay Clover and grass for grazing A -F. Total area in rotation H. Areas out of rotation: A. Grass areas, total Permanent grassland: for hay for grazing Meadows and other valuable nat. grassland: for hay for grazing Less valuable pastures I -II. Total agricultural area foder. ' 95-6 incl. et uspeci6ceret areal med industriplanter.

18 8 Tabel. Landbrugsarealets benyttelse den. juli 96. Amtsrádskredse m.v. Hectares of crops and grassland.. July, 96 Komarealer (Afgreder til modenhed) Lobenr. Vinterhvede Várhvede Vinterrug Varrug Byg Havre Blandsæd 4 ha A. Herne i alt Sjælland Kobenhavn amtsrádskreds Roskilde» Frederiksborg» Holbæk» Sore» Preste» Bornholm Lolland -Falster Fyn Svendborg amtsrádskreds Odense» Assens» B. Jylland i alt Det estlige Jylland Vejle amtsrádskreds Skanderborg» Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskreds Hjerring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskreds Ringkobing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskreds Abenrá» Sonderborg» Tender» A -B. Hele landet Se noten td tabel, side 6. TRANSLATION. - HEADING, Columns -8 cereal areas, winter wheat; spring wheat; winter rye; 4. spring rye; 5: barley; 6 oats; 4-5: sugar beets; 4 for fodder; 5 for sugar production, 6 swedes; 7 turnips; 8: carrots for fodder; 9 total, 0 - other crop areas; brown; 9 chicory, 0 other crops, total; fallow areas; -9 green fodder and grass areas in rotation; lucerne; 4 other and mixed areas in rotation; 4-46 grass areas out of rotation; 4-4. permanent grassland, meadows and other natural grassland; 45 rough grazings

19 9 Komarealer i alt (-7) 8 Areal med ren btelgsued til modenhed' 9 Kartofler 0 Runkelroer Fodersukkerroer hvide ha Rodfrugtarealer alle andre sorter til foderbrug Sukkerroer til fabrik 4 5 Kklroer (Kálrabt) 6 Lebenr : mixed grain; 8: total; 9: pulse area; 0-9: root crop areas; 0: potatoes; mangolds; - fodder sugar beets; : white; : other; 0: seeds; : outdoor vegetables;. oil flax; spinning flax; 4 hemp; 5. winter rape; 6 spring rape; 7-8 mustard; 7. yellow; 8: pulses; 5 maize; 6. other grain for green fodder; 7-8: clover and grass; 7, 4 and 4: for hay; 8, 4 and 44: for grazing; 9: total, 40: total etc.; 46: total; 47: total agricultural area. - FRONT COLUMN, A: the Islands; B. Jutland; A -B Denmark.

20 0 Tabel. (fortsat) Landbrugsarealets benyttelse den. juli 96. Amtsrádskredse m.v. Hectares of crops and grassland. July, 96 (cont.) Rodfrugtarealer (fortsat) Andre Lobenr. Turnips 7 Gulerodder Rearmedarealer til foder i alt (0-8) Grensager Fro pá fnland (Richer Spindlier ha A. Oerne i alt Sjalland Kebenhavns amtsrádskreds Roskilde» Frederiksborg» Holba k» Sore» Prtesto» Bornholm Lolland- Falster Fyn Svendborg amtsrádskreds Odense» Assens» B. Jylland i alt Det ostlige Jylland Vejle amtsrádskreds Skanderborg» Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskreds Hjerring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskreds Ringkebing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskreds Abenrá» Sonderborg» Tender» A -B. Hele landet Spergel, boghvede etc. TRANSLATION: HEADING, see p. 8 - NOTE: spurrey, buckwheat, etc.

21 hastarealer Hamp Vmterraps 4 5 Várraps 6 Sennep gul brun 7 8 Cikorieredder 9 ha Andre host - afgradert 0 Andre hastarealer i alt (0-0) Brakarealer (hel- og halvbrak) Granfoder- og græsarealer i omdriften Lucerne td granfoder, ensilermg el. hoslæt Anden og bl. bælgsæd ta granfoder, ensilermg m.v. 4 Labe - nr

22 Tabel. (fortsat) Landbrugsarealets benyttelse den. juli 96. Amtsrádskredse m.v. Hectares of crops and grassland. Ju y, 96 (cont.) Gronfoder- og grasarealer i omdrdten (fortsat) Lebe nr. Map ttl gronfoder eller ensilermg 5 Korn i ovrsgt tul gronfoder 6 tul hoslat Klover og gras 7 kun tul grasnmg ha 8 Gras og gronfoder t omdrdten t alt ( -8) 9 I alt areal t omdrdten 40 A. Oerne i alt Sjælland Kobenhavn amtsrádskreds Roskilde» Frederiksborg» Holb ek» Sore» Præste» Bornholm Lolland- Falster Fyn Svendborg amtsrádskreds Odense» Assens» B. Jylland i alt Det estlige Jylland Vejle amtsrádskreds Skanderborg» Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskreds Hjerring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskreds Ringkobing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskreds Abenrá» Sonderborg» Tender» A -B. Hele landet TRANSLATION. -HEADING, see p. 8.

23 Grasarealer uden for omdriften Udlagt nl vartgt grass til heslæt kun ta grasnmg Eng og andre værdifulde, naturhge grasarealer td heslæt kun til grinning Failed, strandmarker og la:ggeplads ta tory I alt grasarealer uden for omdriften (4-45) Samlet landbrugsareal Lobenr ha

24 ! 4 Tabel. Specifikation of mark- og havefrsareoler Seed areas by type of seed I ha A. Markfraarealer i alt a. Rodfrugter til fro i alt Runkelroer til fro Fodersukkerroer til fro Kálroer til fro Turnips til fro Markgulerod til fro: red hvid eller gul Sukkerroer til fro: til foderbrug til fabrik b. Gresmarksbelgplanter til fro i alt Rodklover til fro: tidlig halvsildig og sildig Hvidklover til fro Alsikeklover til fro Humle- sneglebælg til fro Lucerne til fro Gul rundbalg til fro Alm. kallingetand til fro Andre grasmarksbalgplanter til fro c. Blanding of balgplanter og grasser til fro d. Grasser til fro i alt Hundegras til fro Alm. (engelsk) rajgras til fro: tidlig sildig Italiensk rajgras til fro Engsvingel til fro Rod svingel til fro Ager -hejre til fro Alm. rapgras til fro Eng- rapgras til fro Timoté til fro Andre grasser til fro e. Industrifro og lign. : Bitterstoffattig lupin til fro Kommen Valmue Andre froarter i marken' B. Haveplanter til fro i alt Hvidkál til fro Blomkál til fro Andre kálplanter til fro Have- gulerod til fro Spinat til fro Radiser og raddiker til fro Andre haveplanter til fro' A -B. Fraavlsarealer i alt Omfatter 95-6 et uspecificeret froareal, som i 96 er fordelt forholdsmasslgt pi samthge afgredetyper.

25 I ha A. Total field seed areas a. Root crops for seed, total Mangolds Fodder sugar beets Swedes Turnips Carrots: red white or yellow Sugar beets: for feed for sugar production b. Pulse for seed, total Red clover : early half late and late White clover Alsike clover Black medic Lucerne Kidney vetch Bird's foot trefoil Other pulses c. Mixed pulses and grasses for seed d. Grass for seed, total Cock's foot Perennial rye -grass: early late Italian rye -grass Meadow fescue Red fescue Brome grass Meadow -grass (poa trivialis) Smooth meadow -grass (poa pratensis) Timothy Other grasses e. Seeds for industrial use etc.: Sweet lupine Caraway Poppy Other field seeds B. Garden plants for seed, total Cabbage 8 6 Cauliflower Other cabbage plants Carrot Spinach Radishes Other garden plants A -B. Seed areas, total I

26 6 Tabel 4. Mark- og havefrearealer den. juli 96. Amtsrûdskredse m.v. Seed areas in hectares July 96 Rodfrugter ttl fro Lobenr. Runkelroer ttl fro Fodersukkerroer ttl fro hvide alle andre sorter Kálroer ttl fro 4 Turnips til fro 5 ha Fodergulerod ttl fro red 6 hvid el. gul 7 Sukkerroer ttl fro td foder 8 ttl fabrik 9 Ttlsammen 0 A. Berne i alt Sjalland Kebenhavns amtsrádskreds Roskilde» Frederiksborg» Holbmk» Sore» Prmste» Bornholm Lolland- Falster Fyn Svendborg amtsrádskreds Odense» Assens» B. Jylland i alt Det merge Jylland Vejle amtsrádskreds Skanderborg» Arhus» Randers» Det nordlige,jylland Alborg amtsrádskreds Hjerring» Thisted» Det e,jylland Viborg amtsrádskreds Ringkebing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskreds Abenrá» Senderborg» Tender» A -B. Hele landet TRANSLATION. - HEADING, Columns -0 root crops for seed, : mangolds, - fodder sugar beets; white; other; 4 swedes; 5 turnips; red clover; I. early; half late and late; white clover, 4 alsike clover; 5 black medic; 6 kidney vetch; 7 lucerne; 8 bird's foot early, 4. late; 5 Italian rye -grass, 6. meadow fescue, 7 red fescue; 8 brome grass; 9. meadow -grass (poa trivial's) ; 0 smooth meadow - total, garden plants for seed; 9: cabbage, 40. cauliflower, 4 other cabbage plants; 4. carrots; 4 spinach; 44. radishes; 45 other

27 7 Radklever til fro tidltg halvsildig og sildig Hvidklover til fro Gra-smarksbalgplanter hl fra Alsikeklover til fro 4 Humlesneglebalg ul fro 5 Gul rundbang td fro 6 Lucerne til fro ha Alm. kallingesand ttl fro 8 Andre gras - marks - balgplanter til fro 9 Tilsammen 0 Are - aler med bland. of balgpl. og grasser til fro Hundegras til fro Grasser ttl fra Alm. (eng.) ralgras til fro ttdhg sildig 4 Lobenr carrots for feed; 6: red; 7. white or yellow; 8-9 sugar beets; 8 for feed; 9. for sugar production; 0 total; -0. pulse for seed; -: trefoil; 9 other pulses; 0. total; mixed pulses and grasses for seed; -: grass for seed;. cock's foot; -4. perennial rye -grass;. grass (poa pratensts) ; timothy;. other grasses; total, 4. sweet lupine; 5 caraway; 6 poppy; 7: other field seeds; 8. field seed areas, garden plants; 46. total, 47: seed areas, total. - FRONT COLUMN, A. the Islands, B: Jutland, A -B. Denmark.

28 . 8 Tabel 4. (fortsat) Mark- og havelroa realer den. juli 96. Amtsrádskredse m.v. Seed areas in hectares July 96 (cont.) Lobenr. Itahensk raigræs tul fro 5 Engsvmgel tul fro 6 Rod svmgel td fro 7 Grasser td fro (fortsat) Agerhege td fro 8 Alm. rapgræs tul fro 9 ha Engrapgræs td fro 0 Tumoté td fro Andre græsser tul fro Tdsammen Bitter - stoffattug lupin tul fire, 4 A. Berne i alt Sjælland Kobenhavns amtsrádskreds Roskilde» Frederiksborg» Holbæk» Sore» Presto» Bornholm Lolland- Falster Fyn Svendborg amtsrádskreds Odense» Assens» B. Jylland i alt Det estlige Jylland Vejle amtsrádskreds Skanderborg» Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskreds Hjorring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskreds Ringkebing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskreds Abenrá» Sonderborg» Tender» A -B. Hele landet

29 9 Kornmen 5 Valmue 6 Andre froarter i marken 7 I alt markfroarealer ( -7) 8 Hvidkill til fro 9 Blomkill hl fro 40 Andre kalplanter t d fro 4 ha Srusegule- Haveplanter til fro t d frod ro 4 Spinat til fro 4 Radiser og ræddiker tul fro 44 Andre haveplanter cd fre 45 Tilsammen 46 I alt froavlsarealer 47 Lobe - nr

30 0 Tobel 5. Hestudbyttet i 000 tons Quantity of crops and grass harvested gnstl gnstl tons A. Korn og bselgssed (kserne) i alt Vinterhvede Várhvede Vinterrug Várrug Byg Havre Blandsæd Ren bælgsæd B. Rodfrugter (rod) i alt a. Kartofler b. Foderroer i alt Kálroer (kalrabi) Turnips Runkelroer (Barres) Fodersukkerroer Sukkerroer til foderbrug Gulerodder til foderbrugl 9 9 c. Sukkerroer til fabrik C. Ho i alt Lucernehe Agerho Enghe D. Halm i alt Hvede Rug Byg Havre Blandsæd Ren bælgsæd 7 0 ' Fer 957 ogs5 spisegulerodder gnstl.

31 tons A. Cereals and pulse (grain), total Winter wheat Spring wheat Winter rye 7 Spring rye Barley Oats Mixed grains Pulse B. Root crops (roots), total a. Potatoes b. Fodder roots, total Swedes Turnips Mangolds Fodder sugar beets Sugar beets for feed Carrots c. Beets for sugar production C. Hay, total Lucerne hay Tame hay Meadow hay D. Straw, total Wheat Rye Barley Oats Mixed grains Pulse

32 I ( I Tabel 6. Udbyttet of markfro og lign. Production of agricultural seeds gnstl gnstl I A. Fro af rodfrugter: A. Seeds of root crops: Runkelroer (Barres) Mangolds Fodersukkerroer Fodder sugar beets Kálroer Swedes Turnips Turnips Fodermarvkal Marrow -stem kale Markgulerod: Carrots: red 7 5 red hvid eller gul 9 - white or yellow Sukkerroer til foderbrug Sugar beets for feed Sukkerroer til fabrik For sugar production B. Fro of grwsmarksbaelgplanter: B. Pulses: Radklever: Red clover: tidlig early halvsildig og sildig half late and late Hvidklever White clover Alsikeklever Alsike clover Humlesneglebælg Black medic Lucerne Lucerne Bitterstoffattig lupin Sweet lupine Gul rundbælg Kidney vetch Alm. kællingetand 8 9 Bird's foot trefoil C. Fro of graesser: C. Seeds of grass: Hundegræs Cock's foot Alm. (engelsk) rajgræs: Perennial rye -grass: tons tidlige stammer early sildige stammer late Italiensk rajgræs Italian rye -grass Rajgræs, westerwoldisk Rye -grass, westerwoldish Engsvingel Meadow fescue Stivbladet svingel Stiff -leaved fescue Red svingel Red fescue Ager -hejre Brome grass Alm. rapgræs Meadow -grass (poa trivialis) Eng- rapgras Smooth meadow -grass (poa pratensis) Stortoppet rapgræs Large -topped meadow - grass Timoté Timothy

33 I Tabel 7. Fro af: Kommen Valmue Udbyttet of industrifro o.i. Production of seeds for industrial use gnstl. 75 Kogeært 4 89 Grá ært... Oliehor 5 98 Gul sennep Brun sennep 55 Vinterraps 6 Várraps 9 Cikorierodder gnstl I tons Seeds of: Caraway PoPPY Yellow split pea Field pea Oil flax Yellow mustard Brown mustard Winter rape Spring rape Chicory Tabel 8. Udbyttet of havefro Production of horticultural seeds gnstl gnstl I tons A. Fro of -árige kulturer: A. Seeds of annual cultures: Spinat 7,0 70, 04, 840, 595,0 Spinach Radise 47,0 40,5 6,9 9,8 84,7 Radishes Dild, 4,4 8,7, 0, Dill Skalært 4,0 8,8 4,8 9,4 7,4 Shelling pea Marva rt 6, 4,, 0,7 4, Marrow pea Sukkera:rt 0, 0, 0,9 9,5 5,7 Sugar pea Bonne 0,5 9,5 7,6 0,9 - Bean Karse 4,9 9,,8 4, 5,4 Cress Korvel 5,6 8,5 6,5 6, 9, Chervil Agurk,8, Cucumber B. Fro af -árige kulturer: B. Seeds of biennial cultures: Havegulerod 8,7 60,5 0, 6, 7,0 Carrot Havekálrabi,,0 0, 5,4,5 Garden rutabaga Glaskálrabi 0,0 5, 0,8 5,6, Kohlrabi Kruspersille 6,9 6,7 5,8 6,8,7 Curled parsley Rodpersille 4, 5,0 -,6 0,9 Hamburg parsley (var. radicosum) Majroe 0,5 7,4 0,4 9, 5,9 Early garden turnip Rodbede 5, 7,0,4 5, 0,8 Beetroot Skorzoner 9,0 7,9 0,7,7 8,6 Viper's grass Pastinak,, 5,0 6,6,9 Parsnip Havrerod ,9 0,9 Salsify Grenkfil,0 0, 7,7 5,9 8, Kale Spidskál,4 0, 4,,0 5,8 Spring cabbage Hvidlal : Cabbage: tidl. eller mid.tidl 8, 8, 60, 0,6 early 50,{ sildig } 5,4,7,,5 late RosenkAl 6,5 9,4 4,9,4 5,4 Brussels sprouts Savoykál,5 8,7 6,0 5,9, Savoy Redkál 0, 8,7 4,6 5,8 5,8 Red cabbage

34 4 Tabel 9. Hostudbyttet 96 i tons. Amtsrddskredse m.v. Quantity of crops and grass harvested Lobenr. Vlnterhvede Várhvede Vmterrug tons V árrug 4 Byg 5 Havre 6 A. Oerne i alt Sjælland Kebenhavns amtsrádskreds Roskilde» Frederiksborg» Holba k» Soro» Præsto» Bornholm Lolland -Falster Fyn Svendborg amtsrádskreds Odense» Assens» B. Jylland i alt Det estlige Jylland Vejle amtsrádskreds Skanderborg» Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskreds Hjorring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskreds Ringkobing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskreds Abenrá» Sonderborg» Tonder» A -B. Hele landet TRANSLATION. - HEADING, Column winter wheat, : spring wheat; winter rye; 4: spring rye; 5 barley; 6 oats, 7 mixed grains, 8. pulse; roots, total; 8 beets for sugar production, 9. roots, total; 0 lucerne hay, tame hay, : meadow hay; hay, total, 4 straw. - FRONT

35 5 Blandsæd Ren bælgsæd Tus. krerneudbytte ( -8) Kartofler Kálroer (kálrabi) Turnips Runkelroer Lebenr tons : grain, total, 0 potatoes; li. swedes; turnips; : mangolds; 4: fodder sugar beets; 5 sugar beets for feed; 6 carrots for feed; 7: fodder Commix, A the Islands, B: Jutland; A -B: Denmark.

36 6 Tabel 9. (fortsat) Hestudbyttet 96 i tons. Amtsrádskredse m.v. Quantity of crops and grass harvested (cont.) Lobenr. Fodersukkerroer Sukkerroer hlfoderbrug Gulerodder t.l foder Tilsammen foderroer 4 5 tons 6 7 A. Oerne i alt Sjelland Kebenhavns amtsrádskreds Roskilde» Frederiksborg» Holbek» Sore» Pronto» Bornholm Lolland -Falster Fyn Svendborg amtsrádskreds Odense» Assens» B. Jylland i alt Det online Jylland Vejle amtsrádskreds Skanderborg» Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskreds Hjerring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskreds Ringkebing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskreds Abenrà» Senderborg» Tender» A -B. Hele landet Der er foretaget fradrag for halm, som er brandt pá marken.

37 7 Sukkerroer til fabrik 8 Tilsammen rodfrugter (0-8) 9 Lucerneho 0 Agerho tons Engho Tilsammen his (0-) Halm' 4 Lobenr

38 8 Tabel 0. Hostudbyttet i foderenhederi Quantity of crops and grass harvested (»feed units«)' I gnstl gnstl mill. f. e I. Korn og baelgsved (kaerne og halm) i alt A. Kerne i alt a. Korn i alt Vinterhvede Várhvede Vinterrug Várrug } Byg Havre Blandsed b. Bælgsæd B. Halm IL Rodfrugter (rod og top) i alt A. Rod i alt a. Kartofler b. Foderroer i alt Kálroer (kálrabi) Turnips Runkelroer (Barres) Fodersukkerroer Sukkerroer til foderbrug Markguleredder c. Sukkerroer til fabrik B. Roetop i alt Top til ensilering Top til opfodring, frisk III. Gronfoder og græsmarksafgreder i alt Lucernehe Agerhe Enghe Grenfoder til ensilering Gras og gronfoder, fortæret frisk I-III. Samlet hestudbytte foderenhed (f. e.) = fodervardien af kg byg. Omregningen fra kg til foderenheder er for kornafgredeme foretaget efter folgende normer: pá torstofmdholdet, (se tabel 6, side 50), idet foderenhed er = kg torstof af kartofler og fabrikssukkerroer og, kg torstof of foderroer og enhed. Hosten af roetop, grass og gronfoder er beregnet direkte i foderværdi. s Fra 957 kun gulerodder til fader gnstl. TRANSLATION. - NOTE. '»feed unit«= the fodder value of kilo of barley.

39 I mill, f. e I. Cereals a. pulse (grain, straw), total A. Grain, total a. Cereals, total 5 Winter wheat Spring wheat 486 Winter rye Spring rye Barley Oats Mixed grains b. Pulse B. Straw IL Root crops (roots and tops), total A. Roots, total a. Potatoes b. Fodder roots, total Swedes Turnips Mangolds Fodder sugar beets Sugar beets for feed Carrots c. Beets for sugar production B. Tops, total Tops for ensilage Fresh tops III. Green fodder and grass crops, total Lucerne hay Tame hay Meadow hay Green fodder for ensilage Grass and green fodder, fresh consumed I -III. Total foderenhed = kg hvede = kg rug = kg byg =, kg havre =, kg blandsæd. For rodfrugternes vedkommende er omregningen baseret guleredder. For lueernehe og andet ho er der regnet henholdsvis, og,5 kg til en foderenhed, medens der for halm er regnet 5 kg til en foder-

40 40 Tabel. Hostudbyttet 96 i foderenhederl. Amtsradskredse m.v. Quantity of crops and grass harvested (»feed units«) Lobenr. Vmterhvede Vârhvede Vinterrug Várrug Ksrne Byg 4 S 000 f. e. A. Herne i alt Sjalland Kbhvns. amtsrádskreds Roskilde» Frederiksborg» Holbek» Sore» Prleste» Bornholm Lolland -Falster Fyn Svendborg amtsradskreds Odense» Assens» B. Jylland i alt Det estlige Jylland Vejle amtsrádskreds Skanderborg» Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskreds Hjorring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskreds Ringkebing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskreds Abenrá» Sonderborg» Tender» A -B. Hele landet Se note td tabel 0, side 8. TRANSLATION. - HEADING, Columns -9. gram; winter wheat; : spring wheat; winter rye; 4 spring rye; 5 barley; 6: oats; 7 mixed carrots for feed; 7. fodder roots, total; 8: beets for sugar production, 9: lucerne hay; 0: tame hay; : meadow hay; green fodder for ensi- Notel see note' table 0, p. 8.

41 - 4 Havre Blandead Bælgsad Kerne i alt Kartofler Rod Kklroer (kâlrabi) Turnips Runkelroer Lobenr f. e grains; 8: pulse; 9: total; 0-8: root; 0 potatoes; : swedes; turnips; : mangolds; 4 fodder sugar beets; 5: sugar beets for feed, 6 lage;. grass and green fodder, fresh consumed, 4: top; 5 straw; 6. total. - FRONT COLUMN, A: the Islands; B: Jutland; A -B: Denmark.

42 4 Tabel. (fortsat). Quantity of crops and grass harvested. (»feed units«) (cont.) Flostudbyttet 96 i foderenhedert. Amtsrddskredse m.v. Rod Lobenr. Fodersukkerroer Sukkerroer til foderbrug Gulerodder tul foder Foderroer alt Sukkerroer til fabrik I f. e. A. Oerne i alt Sjelland Kebenhavns amtsrádskreds Roskilde» Frederiksborg» Holbæk» Soro» Præsto» Bornholm Lolland -Falster Fyn Svendborg amtsrádskreds Odense» Assens» B. Jylland i alt Det ostlige Jylland Vejle amtsrádskreds Skanderborg» Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskreds Hjerring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskreds Ringkebing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskreds Abenrá» Senderborg» Tender» A -B. Hele landet Se note tul tabel 0, side 8. Herunder bade ensileret og frisk opfodret top. Ensderungssvmd er ikke fradraget. Der er foretaget fradrag

43 4 Gras og grin- Gras og gran- Samlet Lucerneho Agerho Engho foder til foder fortæret Roetop$ Halm hostensdenng frisk udbytte Lobenr f. e for halm, som er brandt pá marken.

44 44 Tabel. Hastudbyttet i hkg pr. ha Yield per hectare. 00 kilos Korn og belgsed (kerne) Rodfrugter' (excl. top) Hes Vinterhvede Vârhvede V Interrug Vârrug 4 Byg 5 Havre 6 Blandsed 7 Bælgsed 8 Kartofler 9 Kâlroer (kâlrabí) 0 hkg pr ha Turnips Run - kelroer (Barres) Fodersukkerroer Sukkerroer td foderbrug 4 Sukkerroer td fabrik 5 Lucernehe, 6 Agerho 7 Engho 8 A. 0erne: ,9 0,5 7,4 8, 6,, ,9 66,4 5, ,9,5 8, 7,0 5,7, ,5 86,9 5, ,0,8 9,7 8,5 7, 5, ,, 50, 956 4,9,5 9,6 8,0 6,9 5, ,7 8,7 47, ,, 40,6 7,9 6,8, ,7 90,6 58, , 8,6 6,8 6,0 5,0 0, , 9, 59, ,4 0,7 5,,8,, , 5,8 40, ,5,6 40, 9,4 6,9 4, , 5, 44,0 96 4,8,0 5,8 8, 5,, , 7, 46, --, ,9 6, 4,7,0 4,9 4,4 40, 7, ,8 7,0 48,9 B. Jylland: ,,, 9,7 5,8 7, ,4 60,4 4, ,0,9,5 9,4 5,9 8, ,8 76,9 5, 955 5,8,7,0 9, 5,6 7, , 8,8 56, 956 7,9 5, 5,, 8, 6, , 69,8 47, ,0 5, 4,4, 7,4, ,0 85,6 60, ,6 4,0,8 0,0 6,9 9, ,5 9,0 56, ,7,0 7,9 5,0, 8, , 50, 7, ,6 7,7 4,6,8 7,7, , 54,5 4,7 96 8,6 6,9 4,6,4 9,, ,0 70, 54, ,9 9,9 8,0 4, 7,7 4,7,5, ,5 68,8 50,7 A -B. Hele landet: 950-5C 6,5,9 4,6,6 7,5 9, ,4 6,6 4, ,5 5,5 5,0,0 7,, , 78,6 5, 955 8,0 4,7 6,0,4 7,, ,8 87,0 55, ,5 6,7 7,,5 9,4, ,5 7,4 47, ,4 7, 7,0,4 8,8, ,5 86,5 59, ,6 5,0 4,5,9 8,0 0, , 9,7 56, ,,9, 7,8,8, ,0 50,5 8, 960 9,0 9,0 7, 4, 8,9, ,5 54, 4,7 96 4, 8, 5, 5,0 9,9, ,7 70,7 5,4 --'---,,----, 96 45,,8 9,7 5, 9,8 7,,6 6, ,0 69, 50,4 Topudbyttet ikke medregnet, da det kun gores op i foderenheder. ' Udbyttet of. og. slat i alt. TRANSLATION. - HEADING, Columns l -8. cereals; * winter wheat; : spring wheat; : winter rye; 4 spring rye; 5. barley; 6: oats; 7: mixed gram; 8 pulse, 9-5: root crops; 9 potatoes; 0. swedes; : turnips, mangolds; fodder sugar beets; 4. sugar beets for feed; 5. beets for sugar production; 6-8 hay, 6. lucerne hay; 7 tame hay; 8. meadow hay.

45 45 Tabel. Helstudbyttet i hkg pr. ha. 96. Amtsradskredse m.v. Yield per hectare. 00 kilos Korn (kerne) Rodfrugter (excl. top) Hol Vmter- Varhvede hvede Vinterrug Var` rug 4 Byg 5 Havre 6 Blandsad 7 Kartofler 8 KAIroer (kalrabi) 9 hkg pr. ha Turnips 0 Runkelroer (Barres) Fodersukkerroer Sukkerroer til foderbrug Sukkerroer til fabrik 4 Lucerneho 5 Agerho 6 Engho 7 A. Oerne i alt 46,9 6, 4,7,0 4,9 4,4 40, Sjelland 45, 6, 4,,8 4,0 4, 8, Kbhvs.amtsrdskr Roskilde» Frederiksborg» Holbæk» Sore» Plasm» 49 75,8 7,0 48,9 0 7,6 67,4 48, 45,4 7,5 4, 6,0 4,8 40,6 7, , 48,6,6 44,7 7,5 4,0 6,0 4, 40,9 9, ,0 7,9 80,7 4,8,,4, 9,7 9,7 4, , 8,5 50,9 46,4 8,0 4,6 8,0 4,9 4,4 8, ,8 60, 7,4 46, 8, 5,9 4, 4,6 4,8 9, , 59,8 65, 44,4 4,6 5,7 0,4 4,6 4,5 4, , 69,8 7, Bornholm 4,9 8,0 9, 5,0 4,4 4,6 4, , 79, 70,0 Lolland -Falster 5,4 8,5 6,7 0,0 45,9 46,8 44, ,4 69,4 6,9 Fyn 46,, 5,9 4,4 4, 4, 4, ,7 76,7 49,6 Svendb. amtsrdskr. 46,,0 6, 4, 4, 4,6 4, , 7,6 56, Odense» 46,5 4,4 5,6, 4,4 4, 40, ,5 8,7 46, Assens» 46,5 4,7 5,8 7,8 4, 4,6 4, , 8,4 6,4 B. Jylland i alt 40,9 9,9 8,0 4, 7,7 4,7, ,5 68,8 50,7 Det ostlige Jylland 4,,0,0 5,8 8,7 6, 9, , 69, 5, Vejle amtsrdskr. 4,5, 6, 7,7 7,6 6, 7, ,4 59,6 0,7 Skanderb.».. 9,4,7 8, 5, 7,4 5, 0, , 74,8 8,4 Arhus» 4,,4,0,9 4,7 9, 6, ,4 7,0 47, Randers» 40,4,5 0,4,8 9, 5,9, ,9 7,5 50,4 Det nordlige Jylland 9,8,7 7,5, 8, 5,, ,0 74,8 60,4 Alborg amtsrdskr. 8,5, 7,5 6, 7, 5,0, ,8 70,0 58, Hjorring» 6, 8,9 6, 0,6 6,,, , 76,8 67,0 Thisted» 4,6 5,0,8 9,4 4, 9, 6, , 80,5 55, Det oestlige jylland.. 8,8 7,0 6,5,8 6,,5, ,8 65,8 47,6 Viborg amtsrdskr. 7,4 6, 6,7 4, 7,7 4,4, , 68,0 50, Ringkobing» 9,8 8,0 6,5,9 6,0,6, ,0 6, 4,5 Ribe» 9,8 6, 6,4,9 4,8,4 9, ,4 66,9 5, Det sydlige jylland Hadersl. amtsrkr. Abenrà» Sonderborg» Tender» A -B. Hele landet.... Udbytte of. og. slat i alt. 4, 8,4 0,4 6, 7,5 4,5 0, ,4 6, 4,4 4,6 8,7, 9,4 9,0 6,9, ,7 66,8 47, 8, 5,5 8,6, 4,4,6 9, , 6,9 7,6 45,5 7,0 5, 9,0 4,5 4,4 8, ,7 87,9 55,0 7,7 8, 8, 6,0,,4 8, ,0 5,5 4,0 45,,8 9,7 5, 9,8 7,, ,0 69, 50,4 TRANSLATION. - HEADING, Columns -7 cereals; : winter wheat; : spring wheat;. winter rye; 4: spring rye; 5: barley; 6: oats; 7: mixed grains; 8-4: root crops; 8: potatoes; 9: swedes; 0: turnips; : mangolds; : fodder sugar beets; : sugar beets for feed; 4: beets for sugar production; 5-7: hay; 5: lucerne hay; 6: tame hay; 7: meadow hay. - FRONT COLUMN, A: the Islands; B: Jutland; A -B: Denmark.

46 46 Tabel 4. Hestudbyttet i foderenheder pr. ha Yield in»feed -units«per hectare Plerne gnstl gnstl S gnstl gnstl f.e. pr. ha A. Korn og ba:lgsaed i alt Kærne Halm 4, 4,9 8,4 4,8 6,4 7,4 45,7 8, 7,5 4, 5,5 7,6 48,8 4, 7,5 4, 6,6 7,6 4,8 8,0 6,8 Kærne : Vinterhvede Várhvede Vá rurug 7,6 40,9 40,5 4,8 46'9 6,,8 7,0 0,,5,6,0 J,0,,9 Byg g 7, 8, 40, 5,8 4,9,9,5 Havre,7 0,8,8,7 5, 4,5 4,5 Blandsæd,7,5,5, 6,7,,5 Bælgsæd,7,6 4,,7 7, 7,0 8,9 B. Rodfrugter i alt 79,8 8,7 9,8 85, 88,9 6,4 65, Rod 70, 7, 79,6 7,9 74,0 58,9 58,6 Top' 9,5,6,, 4,9 4,5 6,7 Karto ier: rod 8,7 6,5 40,9 8,4 8,0 9,8 4,7 Foderroer i alt: rod 69,6 66,7 76,4 68, 7,9 64,4 6, top',7 5,0, 6, 9,9,6,9 Kálroer: rod 6,0 57,7 6,9 6,9 68,7 6,8 59, top' 5, 5,4 6,9 6, 7, 6,0 6, Turnips: rod 4,0 8,9 4, 4,8 44,0 4, 5,4 Runkelroer: rod 64,6 68, 75,9 6,5 70,0 57, 59,8 top,9,7 5,5 4,8 6,,, Fodersukkerroer: rod 74,5 7,7 8,8 70,6 7, 67,0 65,7 top 4,6 6,8 7,4 7,0,6,6 6, Sukkerroer til foderbrug: rod 76, 74,8 9,6 75,7 78,8 68,6 69,6 top' 8,5 9, 8,4, 5, 6, 9, Gulerodder til foder: rod, 7,54 0,0 0,5,6 0,0 9,* Sukkerroer til fabrik: rod 79,6 85, 94,7 88,4 84,9 67,0 74, top' 8,,6 7, 4,6 4, 5,0 0,4 C. Ho, gives og gronfoder 48,8 45,6 4,7 50,7 5,5 5, 4,8 D. Samtlige afgroder 5, 5,8 5,4 5,0 55, 40, 40,7 ' Udregnet pa grundlag of det samlede rodfrugtareal. I Udregnet pa grundlag of arealet, hvorfra toppen benyttes til foder. ' Herunder ogsá TRANSLATION. - HEADING, Columns -5. the Islands; 6-0 Jutland, -5 Denmark.

47 47 Jylland Hele landet gnstl gnstl. 00 f.e. pr. ha ,6 0,4 7, 8,6,0 7,6 4,6,5 8, 7,6 8,0 9,7,0 7,9 7,0 40,5, 7, 40,,6 7,6 44, 6, 7,9 A. Cereals and pulse, total Grain Straw Grain: 40'9 45, Winter wheat 6,6 8,6 6, 9,5 9,0 4, 9,9,8 Spring wheat 8,0 9,7 Winter rye 7,7 6,9 4,,7 5,5 9,0 8, ' 5, Spring rye 4,6 4,6 7,7 4, 5,0 7, 5, 9,8 Barley 6,5 7,8 8,9 6,9 6,6 8,6 9, 0,9 Oats 5, 6,5 8,7 4,7 4,8 6, 7, 9,6 Mixed grains,,,5 8,9,,7,6 6, Pulse 75, 7,4 68,9 68,6 70,5 80, 76,4 74, B. Root crops, total 66,8 65, 60,0 6,5 6, 70,4 66,9 6,7 Root 8,4 8, 8,9 6, 8, 9,7 9,5 0,5 Top 44,6 46, 4, 9,6 40,9 44, 45, 4,7 Potatoes: root 7,4 68,9 6, 65,8 6, 7,0 68,7 65, Fodder roots, total: root 6,4 5,4 4,,,4 6,7 5,6 5,4 top 66,7 67,9 64,9 6,7 59,0 66, 67,4 65,4 Swedes: root 5,5 6,6 5,7 5,9 6,0 5,6 6,6 5,8 top 4,4 40,6 6,0 4,8 5,9 4,4 40,8 6,5 Turnips: root 7,5 57,0 6,0 6, 65, 75, 6,8 67,7 Mangolds: root 4,,4,5,,5 5, 4, 5,6 top 76,4 69, 60,6 69,7 68,0 78,5 69,7 64,5 Fodder sugar beets: root 0, 7,5 8,,9 6,4 9,4 7,4 9, top 8, 7,7 65,4 70, 70, 84,6 7,9 67,0 Sugar beets for feed: root,,5,4 7,0 9, 4,0,4,7 top 7, 0,9 8,9 0,8 4,84 7,9 0,8 6,9 Carrots: root 90,4 8,6 65,6 78,5 8,8 94,4 88, 8,4 Beet for sugar prod.: root 8, 8,9,5 7,5,4 7,4 4,9 4,0 top 5,5 4,9 4, 8,4 7, 7, 4,8 4, C. Hay, grass and green fodd. 44, 45,9 45,9 4,8 44,0 46,9 47,4 48,6 D. Total sptseguleredder gnstl.

48 48 Tabel 5. Hostudbytte i foderenheder pr. ha. Amtsrádskredse m.v. Yield in»feed units«per hectare for the main crops Lobenr. Korn og bælgsæd (kerne og halm) gnstl gnstl. Korn Rod- Ha, og Rod- Ho, frugter gras og Tul- bælgsæd frugter gras og Tal- (rod og gren- sammen (kerne (rod og gren- sammen top) foder og top) foder halm) f.e. pr. ha A. Herne i alt 4, 79,8 48,8 5, 4,8 8,7 45,6 5,8 Sjalland 4, 74,7 46,8 49,9 4,4 76, 4,6 49, Kobenhavn amtsrádskreds 4,4 60,8 7,6 4,8 4,7 57, 4,0 4,4 4 Roskilde» 4,7 77, 48,0 50,5 44, 74,8 4,0 48,4 5 Frederiksborg» 40,8 6, 4,0 45,0 9,7 6,6 9,6 4,8 6 Holbæk» 4,5 78,4 46,8 50,5 4,9 79, 4,8 49,8 7 Sore» 4, 76, 48, 50,4 44, 79,5 44,8 50, 8 Præsto» 44,7 79, 50,7 5,8 45, 8, 46, 5, 9 Bornholm 4,8 90,5 5, 5,6 4,5 90,6 58, 5,5 0 Lolland -Falster 46, 94,0 5,9 60,9 47,4 00, 48, 6,5 Fyn 4,5 77,4 50,5 5,0 4, 80,6 46,6 5,6 Svendborg amtsrádskreds 4, 79, 5, 5,4 4,6 8, 48, 5, Odense» 4,5 7,4 50, 50,8 4, 75,9 44,7 49,8 4 Assens» 4, 79,4 50, 5, 4,4 84,9 45,8 5,7 5 B. Jylland i alt 4, 6,4 5, 40, 4,8 65, 4,8 40,7 6 Det ostlige Jylland 6,8 67,7 9,0 4,9 7, 66,5 7, 4, 7 Vejle amtsrádskreds 6,9 66, 40, 44, 6, 65,8 8, 4, 8 Skanderborg» 5,7 65, 9,0 4, 5,4 64,8 8, 4,7 9 Arhus» 4,9 80,9 50,4 5,9 4,6 80,9 46,4 5,0 0 Randers» 5,6 66, 4,7 4, 7,0 6,5, 40,8 Det nordlige Jylland 4,0 6,4 5,0 9,9 5,8 68,6 6, 4, Alborg amtsrádskreds,6 56, 5, 8, 4,4 6,6 5,0 40,8 Hjerring»,7 66,5 5, 9,7 4, 69, 7,8 4,7 4 Thisted» 4,0 74,5 4,4 4,7 4,5 79, 5,0 45, 5 Det vestlige Jylland,6 59,7,7 8,, 6,,4 9,0 6 Viborg amtsrádskreds, 6,4 5,4 40, 4,6 65,5 6, 4,0 7 Ringkobing»,0 57,, 7,,6 60,, 7,9 8 Ribe» 0, 60,0 4, 7,7 0, 6,0,5 7, 9 Det sydlige Jylland 5,6 66,6,8 8, 4,8 65,8,6 8,0 0 Haderslev amtsrádskreds 7, 70,0 6,4 4,8 6,8 68,0 4,4 40,6 Abenrá», 58,8 0, 4,5 0,9 60,8 0, 4,4 Sonderborg» 45,0 85,9 49, 5, 45,0 8,6 44, 50,0 Milder», 57, 7,4,8 0, 58, 9,,8 4 A -B. Hele landet 7,6 68,6 8,4 4,8 8,0 70,5 7, 44,0 TRANSLATION. - HEADING, Column : cereals and pulse (grain and straw); : root crops (roots and tops); : hay, grass and green fodder;

49 l Korn Korn Korn og Rod- Ho, og Rod- Ha, og Rod- Ho, bælgsæd frugter græs og Td- bælgsæd frugter græs og Td- bælgsæd frugter græs og Td- (kerne (rod og gron- sammen (kerne (rod og gron- sammen (kerne (rod og gron- sammen og top) foder og top) foder og top) (oder halm) halm) halm) f.e. pr. ha Lobe nr. 45,7 9,8 4,7 5,4 4, 85, 50,7 5,0 48,8 88,9 5,5 55, 44, 87, 9,7 49,9 44, 79,6 48, 49,7 47,7 85, 48,9 5,5 40,5 7,4,4 4,8 4, 6,4 9,7 44,6 45,9 69, 4,9 47,4 44,4 90,9 9,0 49,4 45,6 8,7 46,5 49,7 48, 87,8 49, 5,0 4 40, 7,9 7,4 45,8 4,7 66,4 45,9 47, 44,6 70,0 44,5 48, 5 4,9 90,6 40, 50,7 44,5 79,5 46,4 49,9 48,7 88,4 48, 5,8 6 44, 89, 40, 50,0 4,8 84, 5, 50,6 49,0 88, 5, 54, 7 46,6 9,0 4,5 5,6 44, 86, 50,8 5,0 47, 89,7 5, 5,4 8 48, 08,8 54,6 58,6 8,8 97, 6,6 5, 48,0 04,4 58, 57, 9 5, 07,8 45,4 64,5 4,7 00, 5,6 54,8 5,7 0,4 60, 6, 0 45,0 90, 45, 5,5 4,7 8,4 5,9 5, 49,7 84,8 5,6 55,8 45,4 9, 46, 5,7 4, 8, 5, 50,9 49,7 8, 5,5 55,0 44, 86, 4,9 5,7 4,7 79,5 48,9 49,6 49, ,4 56, 45, 9,7 47,4 56,0 4,0 89, 5,7 54,4 49,8 88,6 5,6 57, 4 7,6 75, 5,5 44, 8,6 7,4 4,9 45,9 4,6 68,9 4, 45,9 5 40,4 77,8 7,7 47,0 9,9 7, 4,4 46,9 4, 69,5 45, 48,4 6 40, 7, 7, 46, 8, 70, 40,9 45, 4,4 65,4 44,0 46,5 7 9, 76,6 4,7 48, 8,7 7, 47,7 48,4 4, 66, 47,0 48, 8 47,4 98, 45,6 56,6 46,5 84,6 49,9 54, 48,4 8, 50,5 54, 9 8,8 76,9,9 44,0 9,9 69,8 4,0 45, 4,9 7,4 4,5 48, 0 8,7 77,8 5,4 44,8 9,4 77, 4,5 46,8 4,9 7,9 40,9 46,7 7,0 7, 7,7 44,4 7,7 7,8 4,0 46, 4, 69,9 9,8 45,8 7,5 79,,7 4, 7,7 77,8 40, 45,0 9, 7,4 4,6 45, 44, 90, 4,4 48, 45,8 87,9 4,4 50,9 48,7 87, 9,7 5,0 4 4,7 7,4 5,4 4,9 7,0 7,4 4,8 45,5 9,8 65, 40, 44,6 5 7,4 75,5 44, 48, 8, 7,5 5,0 49,7 4,7 70,5 4,7 47, 6 4,6 68,, 4,6 7,0 68,7 8,6 4,9 9, 6,8 40,0 4,7 7,0 7,5 0, 9, 5,8 74, 7,7 4,4 8,8 64,8 9,4 4, 8 7,5 76,9,8 4,0 8, 74,9 40,6 4,6 4, 69,4 8,4 4,8 9 8,9 77,4,7 4,0 40, 77,9 4,8 45,8 44,7 67,9 4,0 46,4 0 4,0 7,, 7,8 4, 70, ,9 9, 65,6 6,6 4,0 44,9 94, 44,7 5,6 44,0 8, 5,7 5,9 50,8 9, 45,7 54,0 4,7 7,9 9,8 6,9 6, 70,0 7,8 40, 7, 64,9 5,6 9,0 40,5 80, 7, 46,9 40, 76,4 4,8 47,4 44, 74, 4, 48,6 4 4 total. - FRONT COLUMN, A the Islands; B: Jutland; A -B: Denmark.

50 ; 50 Tabel 6. Roernes terstofprocenterr, Dry- matter percentage of roots gnstl gnstl I A. Berne: A. The Islands Kartofler,7,,9,9,4 Potatoes Runkelroer (Barres),8 4,9 4,,7 5,8 Mangolds Fodersukkerroer 7,9 7, 6, 5,8 7,4 Fodder sugar beets Kálroer (kálrabi),,6,,,6 Swedes Turnips 9,8 0, 0, 0, 0, Turnips Guleredder,8,8,8,8 Carrots Sukkerroer til foderbrug. 0, 0, 9, 8,7 0, Sugar beets for feed Sukkerroer til fabrik, 4,, 4,4 4, Sugar beets for sugar prod. B. Jylland: B. Jutland Kartofler 0,7,0 0,6,0, Potatoes Runkelroer (Barres) 4, 5,0 4,7 4, 5,6 Mangolds Fodersukkerroer 8,0 7,4 6,5 6, 7,6 Fodder sugar beets Kálroer (kálrabi),8,,5,5,7 Swedes Turnips 9,4 0, 0,0 0,0 0,0 Turnips Guleredder,9..,9,9,9 Carrots Sukkerroer til foderbrug. 0, 0, 9,8 8,9 0, Sugar beets for feed Sukkerroer til fabrik,4 4,5 4, 4,0,6 Sugar beets for sugar prod. ' Meddelt af Statens planteavlskontor. c Ansláet. Tabel 7. Roearealer, hvorfra toppen benyttes til opfodring Root crop areas from which tops are used as fodder I I ha A. Arealer, hvorfra A. Areas from which toppen ensileres tops are ensiled Kálroer (kálrabi) Swedes Runkelroer (Barres) Mangolds Fodersukkerroer Fodder sugar beets Sukkerroer til foder- Sugar beets for brug feed Sukkerroer til fabrik Beets for sugar prod. B. Arealer, hvorfra B. Areas from which toppen opfodres tops are used as frisk fresh fodder Kálroer (kálrabi) Swedes Runkelroer (Barres) Mangolds Fodersukkerroer Fodder sugar beets Sukkerroer til foder- Sugar beets for brug feed Sukkerroer til fabrik Beets for sugar prod.

51 Tabel 8. Antal Iandbrugsejendomme, der dyrkede de vigtigste korn- og salgsafgroder i 96 Number of farms 96 5 Landbrugsejendomme med mmdst 0,55 ha hvede rug Heraf ejendomme med kartofler 4 sukkerroer td fabrik 5 fro 6 industriafgreder 7 A. Oerne i alt Sjelland Kobenhavn amtsrádskreds Roskilde» Frederiksborg» Holbæk» Sore» Præsto» Bornholm Lolland- Falster Fyn Svendborg amtsrádskreds Odense» Assens» B. Jylland i alt Det estlige Jylland Vejle amtsrádskreds Skanderborg» Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskreds Hjerring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskreds Ringkebing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskreds Abenrá» Sonderborg» Tender» A -B. Hele landet TRANSLATION. - HEADING, Column : farms with 0,55 hectares and over, total; -6: of which farms with; : wheat; : rye; 4. potatoes; 5: beets for sugar production; 6: seed; 7: Industrial crops - FRONT COLUMN, A the Islands; B: Jutland; A -B Denmark.

52

53 . Husdyrholdet Tabellerne over husdyrbestanden ved landbrugstællingen i juli er udarbejdet pa grundlag af oplysninger fra samtlige land- og bykommuner. I tabellen over husdyrbestandens fordeling pá amtsrádskredse er byernes husdyrhold medregnet i de amtsrádskredse, inden for hvilke de págældende byer er beliggende. Opgorelserne af hornkvæg- og svinebestanden samt hansebestanden i tidsrummet mellem julitællingerne er foretaget pá grundlag af oplysninger fra en femtedel af landkommunerne. Husdyr (herunder foreningshingste, -tyre og- orner) talles pá den ejendom, hvor de var til stede om morgenen pá tællingsdagen. (Vedrorende svin se nedenfor). Tællingen omfatter ogsá dyr i fællesstalde eller pá avlsstationer og heste i rideskoler m.v. Dyr, der pá tællingsdagen midlertidigt ikke er til stede (fide. pá grund af dyrskue), medtages ligeledes. Vedrerende de enkelte arter af husdyr skai i ovrigt bemærkes felgende. Heste. Ved tællingen den. juli 96 foretoges for ferste gang en opdeling af heste i arbejdsheste og sportsheste. Arbejdsheste blev pá sporgeskemaet defineret som»heste, der overvejende anvendes som arbejds -, kure- eller vognmandsheste«. Sportsheste defineres som»heste, der overvejende anvendes som ride -, tray- eller galopheste «. Indenfor hver af grupperne arbejdsheste og sportsheste fulgtes den sædvanlige opdeling pa hingste og hopper m.v., jfr. tabel. Om antallet af bedækkede hopper spurgtes der dog kun under eet, idet formuleringen led:»hvor mange af hopperne (bade arbejds- og sportsheste) er bedækket i lebet af de sidste máneder?«det er forste gang man har spurgt om en periode pá máneder, idet man til og med 96 har spurgt om antal bedækkede hopper i áret forud for tællingstidspunktet. Hornkveg. Hornkvæg blev ved julitællingen 96 optait pá samme made som i 96. Men for bedre at kunne beregne værdien af besætningsforskydninger og forsyningerne med lind foretoges ved tællingen i januar 96 en snore opdeling af bestanden pa aldersgrupper m.v., jfr. formuleringen i tabel 4. Svin. Ved den representative svinetælling den 5. maj 96 foretoges en opdeling af gruppen:»andre drægtige soer«i to grupper, nemlig:». gangs drægtige soer«og»andre drægtige soer «. Fra og med samme falling pátryktes sporgeskemaet folgende vejledning vedrorende tælling af svin. Hvordan skai der tolles? Det henstilles stærkt, at tæl- fingerne udfores ved personligt besog i stalden led - saget af ejeren eller en anden person, der má for - modes at have et noje kendskab tif ejendommens svinebestand. Hoornár skai der talles? Det er selvfelgelig ikke muligt, at tællingerne kan udfores pá nojagtig samme tid af dagen over hele landet. Men hvor dette ikke er tilfældet, skai tællingerne omfatte de svin, der findes pa ejendommen tidligt om morgenen pá tællingsdagen - uanset om nogle af disse pa forhánd er solgt. - Dog skal svin, der pá tællingsdagen leyeres tif slagteriet, ikke tales med. - I ovrigt skal alle svin medregnes, og intet svin má talles mere end een gang. Grupperingen: Avlsorner: Her medtages alle orner over máneder, der er bestemt for avl.. gangs dregtige -,. gangs dregtige - og andre dregtige seer: Som drægtige soer regnes seer (gylte der er lobet, uanset om der kan pávises drægtighed. Hvis en so, der er lobet, samtidig er diegivende, skai den medregnes som diegivende so. Diegivende seer: Her medtages alle suer i diegivningsperioden, uanset hvor lang denne er. Goldseer og udsetterseer: Her medtages alle seer (ikke gylte), der hverken er dregtige eller diegivende. Pattegrise hos seer : Her medtages alle ikke fravennede grise. Fravennede grise under 5 kg og svin pá 5 tif 60 kg: Vægten skennes efter bedste evne. Svin pá 60 kg og derover: Her medtages báde fedesvin pá 60 kg og derover og sogrise pa 60 kg og derover bestemt for avl, som endnu ikke er lobet. Vedrerende avlsorner har man i 96 efter anmodning foretaget en særlig opgerelse, jfr. herom tabellerne 9 og 0. Med hensyn til husdyrenes fordeling efter besætnings- og ejendomsstorrelse m.v. henviser man til en opgerelse, der er anfert i Statistiske Meddelelser:»Landbrugsstatistik 96«side 90 ff. Husdyrbestandens omregning til storkreaturer er sket ved hjælp af en skala, der er opstillet pá grundlag af beregninger, som Landbrugsrádets Produktionsudvalg har foretaget vedrorende husdyrholdets foderforbrug i Mene 94-8, jfr. Landbrugsrádets Meddelelser nr. 0, 94: Landbrugsproduktionens tilrettelægning, Planteavlen 94. Skalaen er anfert i tilknytning til tabel 7.

54 54 Tabel. Husdyrbestanden ved julitmllingerne Livestock at July censuses I stk. A. Hesse i alt Hingste, ár og derover Vallakker, Ar og derover Hopper, Ar og derover Heraf bedækkede hopper Plage, - ár 7 7 Fol under Ar B. Hornkvoeg i alt Tyre, ár og derover Stude, Ar og derover Keen og kvier, som har kælvet Kvier, som ikke har kælvet, ár og derover Kalve under Ar C. Svin i alt Avlsorner Seer i alt Forste gang drægtige seer Anden gang drægtige seer Andre drægtige seer J Diegivende seer Goldseer og udsættersoer Pattegrise hos seer Ungt tilling og slagterisvin : Fravænnede grise under 5 kg Svin pá 5-60 kg Svin pá 60 kg og derover D. Fir i alt Heraf moderfár E. Hans i alt Haner, / Ar og derover Honer, / ár og derover Kyllinger under / ár {Slágt kyllingerlæg} F. Kalkuner G. /Ender H. Goes

55 I 000 stk A. Horses, total Stallions, years and over Geldings, years and over Mares, years and over Of which impregnated Horses, - years Horses, under year B. Cattle, total Bulls, year and over Bullocks, year and over Cows and heifers having calved Heifers not having calved, year and over Calves under year C. Pigs, total Boars for service Sows, total To farrow for the first time 5 To farrow for the second time Others, to farrow With litters Barren and taken out for slaughter Sucking pigs Breeding and fat pigs : Weaned pigs less than 5 kg Pigs 5-60 kg Pigs 60 kg and over D. Sheep, total Of which breeding ewes E. Fowls, total Cocks, 6 months and over Hens, 6 months and over J i Chickens under 6 months ífor breeding For slaughtering F. Turkeys G. Ducks H. Geese

56 56 Tabel. Husdyrbestanden den. juli 96. Amtsrádskredse m.v. Livestock July 96 Lebenr. I Kebenhavns amtsrádskreds Roskilde amtsrádskreds Fredenksborg amtsrádskreds Holbæk amtsradskreds Sore amtsr$dskreds stk. A. Heste i alt Arbejdsheste i alt Hingste, ár og derover Vallakker, Ar og derover Hopper, ár og derover Plage, - ár Fol under Ar Sportsheste i alt Hingste, ár og derover Vallakker, it og derover Hopper, Ar og derover Plage, - Ar Fol under ár B. Hornkva:g i alt Tyre, Ar og derover Stude, ár og derover Keer og kvier, som har kælvet Kvier, som ikke har kælvet, ár og derover Kalve under ár C. Svin i alt Avlsorner Seer i alt Ferste gang drægtige suer Anden gang drægtige seer Andre drægtige seer Diegivende seer Goldseer og udsættersoer Pattegrise hos seer Ungt tilleg og slagterisvin : 0 Fravænnede grise under 5 kg Svin pá 5-60 kg Svin ph. 60 kg og derover D. Fir i alt Heraf moderfár E. Hens i alt Haner, / Ar og derover Honer, / ár og derover læg Kyllinger under } / árlslagt kyllinger F. Kalkuner ` G. lender H. Gaes TRANSLATION. - FRONT COLUMN, see table I, page 54.

57 57 Prasto amtsridskreds Bornholms amtsridskreds Maribo amtsrádskreds Svendborg amtsrádskreds Odense amtsridskreds Assens amtsrdskreds Oerne Vede amtsrádskreds Skanderborg amtsridskreds nr. stk

58 58 Tobel. (fortsat) Husdyrbestanden den. juli 96. Amtsr&dskredse m.v. Livestock July 96 (cont.) Lobenr. Arhus amtsrádskreds Randers amtsrádskreds Alborg amtsrádskreds Hjerrmg amtsrádskreds 'Misted amtsrádskreds stk. A. Heste i alt Arbejdsheste i alt Hingste, Ar og derover Vallakker, Ar og derover Hopper, Ar og derover Plage, - Ar Fol under Ar Sportsheste i alt Hingste, ár og derover Vallakker, Ar og derover Hopper, Ar og derover Plage, - Ar Fol under Ar B. Hornkvmg i alt Tyre, Ar og derover Stude, Ar og derover Koer og kvier, som har kælvet Kvier, som ikke har kælvet, ár og dero Kalve under Ar C. Svin i alt Avlsorner Seer i all Ferste gang drægtige suer Anden gang drægtige seer Andre drægtige seer Diegivende seer Goldsoer og udsætterseer Pattegrise hos seer Ungt tillæg og slagterisvin : 0 Fravænnede grise under 5 kg Svin pa 5-60 kg Svin pá 60 kg og derover D. Fir i alt Heraf moderfár E. Hans i alt Haner, i/ Ar og derover Honer, I/ Ar og derover } Kyllinger under / r{slágt kyllingeriæg F. Kalkuner G. lender H. Gees TRANSLATION. - FRONT COLUMN, see table, page 54.

59 59 Viborg amtsradskreds Ringkobing amtsradskreds Ribe amtsradskreds Haderslev amtsradskreds ttbenra amtsradskreds Sonderborg amtsradskreds Tender amtsradskreds Jylland Hele landet Lobe - nr. stk

60 60 Tabel. Antal laser og kvier, som har kaelvet (julitaellingerne) Cows and heifers having calved stk. A. Berne i alt Sjælland Kobenhavn amtsrádskreds Roskilde» Frederiksborg» Holblek» Sore» Praeste» Bornholm Lolland- Falster Fyn Svendborg amtsrádskreds Odense» Assens» B. Jylland i alt Det whig, Jylland Vejle amtsrádskreds Skanderborg» Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskreds Hjerring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskreds Ringkebing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskreds Abenrá» Senderborg» Tender» A -B. Hele landet TRANSLATION. - FRONT COLUMN, A: the Islands, total; B: Jutland, total; A -B. Denmark.

61 6 Tabel 4. Hornkvaegbestanden ved nytdrstaellingerne Cattle 7. jan jan jan. 96 Hele landet Hele landet 0erne Jylland Hele landet 000 stk. Tyre, Ar og derover, i alt Bulls, year and over, total Tyre, - Ar Bulls, - years Tyre, Ar og derover 6 6 Bulls, years and over Stude, Ar og derover, i alt Bullocks, year and over, total Stude, - Ar Bullocks, - years Stude, Ar og derover 8 0 Bullocks, years and over Keer og kvier, som har kælvet Cows and heifers which have calved Kvier, som ikke har kælvet, Ar og Heifers not having calved, year and derover over Kalve under Ar, i alt Calves under year, total Tyrekalvel, under /8 Ar Bull- calves, under / year Tyrekalvel, /- Ar Bull -calves, / year Kviekalve, under / Ar Heifer -calves, under / year Kviekalve, / Ar Heifer -calves, / year Hornkvæg i alt Cattle, total Herunder ogsa kastrerede kalve. TRANSLATION. - NOTE including steer -calves. Tabel 5. Svinebestanden ved taellingerne 6. febr jan. 96 Pigs febr. 6. april 5. maj. juli 4. aug. 5. okt. 6. nov. 4. jan. 000 stk. Avlsom er Boars for service Seer i alt Sows, total Forste gang drægtige To farrow for the first time Anden gang drægtige To farrow for the )} 44 5 second time Andre drægtige l Other sows to farrow Diegivende With litters Goldseer og udsætter- Barren sows and sows seer taken out for slaughter. Pattegrise hos seer Sucking pigs Ungt tillæg og slagterisvin : Breeding and fat pigs: Fravænnede grise under Weaned pigs less than 5 kg kg Svin pa 5-60 kg Pigs 5-60 kg Svin pa 60 kg og derover Pigs 60 kg and over Svini alt Pigs, total

62 I, 6 Tabel 6. Hensebestanden ved nytárs- og forárstaellingerne Fowls I 8. aprd Jan stk. 6. april jan. 96 I Haner, / ár og derover Cocks, 6 months and over Honer, / ár og derover Hens, 6 months and over Kyllinger under / ár: Chickens, under 6 months: Til tillæg For breeding Slagtekyllinger For slaughtering Hens i alt Fowls, total Tabel 7. Husdyrbestanden d.. juli 96, omregnet til storkreaturer Total livestock converted into livestock units Heste Hornkvæg Stan Ra. Hans storkreaturer i alt stk. A. Gerne i alt Kobenhavns amtsrádskreds Roskilde» Frederiksborg» Holba k» Sore» Presto» Bornholms» Maribo» Svendborg» Odense» Assens» B. Jylland i alt Vejle amtsrádskreds Skanderborg» Arhus» Randers» Alborg» Hjerring» Thisted» Viborg» Ringkebing» Ribe» Haderslev» Abenrá» Sonderborg» Tender» A -B. Hele landet Anm. storkreatur ( kreaturenhed) = malkeko,,05 tyre,,4 stude,,75 kvier,,65 kalve, voksen hest,,4 plage,, fol, seer eller orner, 5 pattegnse, slagterisvm, 6,5 Dr eller 50 hens (haner, honer og kyllinger). TRANSLATION. - HEADING, Column horses; : cattle; - pigs; 4 sheep; 5. fowls; 6 livestock units, total. - FRONT COLUMN, A: the Islands, total; B Jutland, total; A -B Denmark. - GENERAL NOTE livestock unit = milk -cow,,05 bulls,,4 bullocks,,75 heifers,,65 calves, full- grown horse,,4 horses - years,, horses under year, sows or boars, 5 sucking pigs, fat pigs, 6,5 sheep or 50 fowls.

63 6 Tabel 8. Antal besaetninger den. juli 96 Number of livestock holdings July 96 Antal besætmnger Hestebesætninger Hornkvægbesætninger Kobesætnmger Svinebesætnmger' 4 Firebesætnmger 5 Honsebesætninger 6 Antal besætnmger med 5000slagtekyllinger og derover 7 A. Oerne i alt Sjelland Kobenhavn amtsrádskreds Roskilde» Frederiksborg» Holbæk» Sore» Præste» Bornholm Lolland -Falster Fyn Svendborg amtsrádskreds Odense» Assens» B. Jylland i alt Det estlige Jylland Vejle amtsrádskreds Skanderborg» Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskreds Hjorring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskreds Ringkebing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskreds Abenrá» Senderborg» Tender» A -B. Hele landet ' Se ogsá tabel 9. TRANSLATION. - HEADING, Columns -6: number of livestock holdings; : horseholdings; : cattleholdings; : cowholdings; 4: pigholdmgs; 5: sheepholdings; 6 fowlholdings; 7: number of holdings with over 5000 chickens for slaughtering. - FRONT CoLTJ MN, A the Islands, total; B: Jutland, total; A -B: Denmark. - Note i see also table 9.

64 I 64 Tube! 9. Antal ejendomme med avlsorner den. juli 96,fordeltefter ornebestandens storrelse Number of farms with boars for service by number of boars on the farm. July, 96 Antal ejendomme, der har svin Herat antat ejendomme, der har en bestand af: 0 orner orne -4 orner 5 orner og derover 4 5 I alt antat ejendomme med orner Antal ejendomme A. Oerne i alt Sjeelland Kobenhavn amtsrádskreds Roskilde» Frederiksborg» Holbæk» Sore» Prwsto» Bornholm Lolland -Falster Fyn Svendborg amtsrádskreds Odense» Assens» B. Jylland i alt Det estlige Jylland Vejle amtsrádskreds Skanderborg» Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskreds Herring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskreds Ringkebing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskreds AbenrA» Senderborg» Tender» A -B. Hele landet TRANSLATION. - HEADING, Column : number of farms with pigs, -5 of which farms with; : 0 boars, : boar; 4: -4 boars; 5. 5 boars and more; 6. total number of farms with boars. - FRONT COLUMN, A the Islands; B. Jutland; A -B Denmark. Specialopga relse vedrorende avlsorner 96 Efter anmodning fra Andelsslagteriernes Fælleskontor har man foretaget en særlig opgorelse vedrorende avlsorner. Opgorelsen omfattede ogre de sákaldte jordlese ejendomme, for sá vidt de holdt svin. Ved opgorelsen for juli 96 var der i alt 6560 ejendomme, der havde svin. Af disse 6560 ejendomme havde 549 ejendomme, eller 9,7 procent of ejendommene med svinehold, ingen orner. Kun 0 ejendomme eller 7, procent af ejendommene med svinehold havde orner. Af samtlige 6560 ejendomme med svin havde 9547 ejendomme eller 5,8 procent orne; 89 ejendomme eller, procent havde -4 orner og 57 ejendomme eller 0,4 procent af ejendommene med svin havde 5 eller fiere orner. Der optaltes ved Departementets landbrugstælling i juli 96 i alt 4 avlsorner. (Under avlsorner med - tages alle orner over mender, der er bestemt for avl). Af disse 4 orner fandtes 9547 orner eller ca. 45 procent pa ejendomme med kun orne. PA de ejendomme, som havde en ornebestand pa -4 orner, fandtes i alt 4458 orner eller procent af den samlede ornebestand. PA de 57 ejendomme med en ornebestand pa 5 orner eller derover fandtes i alt 79 orner eller 4 procent af samtlige orner. Den gennemsnitlige ornebestand ph disse stone centrer eller ornestationer var saledes ca. orner. 6

65 65 Tabel 0. Antal avlsornerden.juli 96,fordeltefterornebestandens storrelse(samtantal seer) Number of boars for service by number of boars on the farm (and number of sows). July, 96 Antal orner pà ejendomme, der har en bestand af. orne -4 orner 5 orner og derover I alt I alt Antal antal anal seer pr. orner seer orne Antal orner Antal seer A. Gerne i alt Sjelland Kebenhavns amtsrádskreds Roskilde» Frederiksborg» Holbæk» Sore» Prate» Bornholm Lolland- Falster Fyn Svendborg amtsrâdskreds Odense» Assens» B. Jylland i alt Det estlige Jylland Vejle amtsrâdskreds Skanderborg» Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrâdskreds Hjorring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsrâdskreds Ringkebing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskreds Abenrá» Sonderborg» Tender» A -B. Hele landet TRANSLATION. - HEADING, Column -. number of boars on the farms with; boar;. -4 boars;. 5 boars and more; 4 boars, total, 5: sows, total; 6 number of sows per boars. - FRONT COLUMN, A the Islands; B: Jutland; A -B Denmark.

66 4. Maskiner m.v. De i nærværende afsnit meddelte oplysninger om antal maskiner m.v., er baseret pá de i juli hvert ár foretagne landbrugstællinger, der omfatter samtlige landbrugsejendomme. I 96 er malkemaskinanlæg pá ejendomme uden keer i modsætning til tidligere ár ikke medtaget i opgerelsen, hvorfor tallet for antal ejendomme med malkemaskinanlæg i 96 ikke er helt sammenligneligt med tallene for de foregáende ár. Med hensyn til fordeling af maskinkraften efter ejendomsstorrelse henvises til»landbrugsstatistik 96«s. ff. Tabel. Antal landbrugsejendomme med traktorer, mejetærskere, gronthostere og malkemaskinanlæg Number of farms with tractors, harvester- threshers, forage harvester and milking machines Antal I pct. Antal I pct. Antal I pct. Antal I pct. ejen- af ejendomme of ejendomme of ejendomme af domme alle med alle med alle med malke- alle med ejen- meje- ejen- grant- ejen- maskin- ejentraktorer domme tarskere domme holsters domme anlag domme pct. pct. pct. pct ,9 5,4 7,7, 4,8 9,5 4,0 7,8,7 6,0 9,6 44,5 5,0 57,6 6, , 0, 0,... 0,... 0,5... 0,7...,0...,...,5...,8...,9... 4,... 5,5 8, , ,7 4, ,8 44, 5,9 5,5 58,0 6, 64,7 66,5 68,0 70, , 69,9 96 er malkemaskinanlæg ph ejendomme uden keen i modsætning td tidligere ár ikke medtaget i opgerelsen. TRANSLATION. - HEADING, Column number of farms with tractors;, 4, 6 and 8. per cent of all farms, number of farms with harvester - threshers; 5 number of farms with forage harvesters; 7. number of farms with milking machines.

67 67 Tabel. Antal traktorer, mejetaerskere, gronthostere og malkemaskinanlaeg 96. Amts - r&dskredse m.v. Number of tractors, harvester -threshers, forage harvesters and milking machines Antal traktorer Antal me,letærskere Sely- Bug- I kerende serede alt Antal gronthestere Antal ehendomme med malkemaskmanlæg 4 S 6 A. Berne Sjtelland Kobenhavn amtsrádskreds Roskilde» Frederiksborg» Holbeck» Sore» Pesos»» Bornholm Lolland- Falster Fyn Svendborg amtsrádskreds Odense» Assens» B. Jylland Det estlige Jylland Vejle amtsrádskreds Skanderborg» Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskreds Hjerring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskreds Ringkebing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskreds Abenrâ» Sonderborg» Tender» A -B. Hele landet TRANSLATION. - HEADING, Column : number of tractors; -4 number of harvester -threshers;. self -propelling combines; : towed combines; 4: total; 5: number of forage harvesters; 6: number of farms with milking machines in use. - FRONT COLUMN, A: the Islands; B: Jutland; A -B: Denmark.

68 5. Grundforbedrings - og landvindingsarbejder samt sand- og jordfygning I. Grundforbedrings- og Iandvindingsarbejder Siden gennemforelsen af lov om grundforbedring af 6. februar 97 har Departementet árligt fra Landbrugsministeriet modtaget oversigter over de i henhold til denne lov med senere tillægslove udforte grundforbedringsarbejder, jfr. tabel. En fordeling af dræningsarbejder pá landsdele er anfort i tabel, medens visse oplysninger om udgifterne til de págældende arbejder er meddelt i tabel. Oplysninger for 96 forelá ikke ved redaktionens slutning. Tabel. Arealer, der er grundforbedret i henhold til lov af 6. februar 97 med senere tillægslove Areas treated under the Soil Improvement Act of 6 February, 97, and supplementary acts Nykultur Dræning Vandmg Mergling Kalknmg Inddignmg af heder og moser I alt A. Oerne 4 S i alt B. Jylland i alt A -B. Hele landet i alt TRANSLATION. - HEADING, Columns drainage, irrigation; marling, 4. liming; 5 diking; 6 heaths and moors brought under cultivation, 7 total. - FRONT COLUMN, A the Islands; B Jutland; A -B Denmark. ha

69 Tabel. Drmnede arealer fordelt p6 de enkelte landsdele Drained areas by regions Tabel 4 indeholder en opgerelse af de indtil. januar 96 fuldferte og regnskabsmæssigt afsluttede landvindingsarbejder (sager). 69 Drænet i perioden 97-6 incl. I alt I pct. af samlet landbragsareal 96 Heraf drænet i 96 ha pct. ha A. lierne 0 969, 467 Sjæand 0 60, 976 Bornholm ,0 4 Lolland- Falster ,8 60 Fyn ,9 747 B. Jylland 78 06,9 5 8 Ostlige Jylland ,5 05 Nordlige» , 767 Vestlige» 8 5 0,8 94 Sydlige» ,8 089 A -B. Hele landet , TRANSLATION. - HEADING, Columns -. drained in the period 97-6 incl.; : total; as per cent of all farm land 96;. of which drained in FRONT COLUMN, A: the Islands; B: Jutland; A -B: Denmark. Tabel. Udgifter til grundforbedring Expenditure on soil improvement Samlede udgifter I alt pr. ha Heraf udgifter til arbejdslen I alt i pct. af samt udgifter 4 Statstilskuddets sterrelse I alt 5 i pct. af sliget udgifter 000 kr. kr. 000 kr. pct. 000 kr. pct : Herne Jylland Hele landet TRANSLATION. - HEADING, Columns - total expenditure;, and 5: total, -4: of which. wages; 4 and 6 as per cent of total expenditure; 5-6. amount of Government grant. I tabellerne 4 og 5 er der pá grundlag of Staten Landvindingsudvalgs opgerelser samt Hedeselskabets á.rsberetninger meddelt nogle oplysninger vedrorende landvinding m.v. 6 Tabel 4. Landvindingsarbejder, afsluttet in-den udgangen of 96 Land reclamation projects completed by the end of 96 Antal Indtil / Hedeselskabet Anlægs- I sum I Projekteret af Areal Antal 4 Andre Anlægssum s Areal 000 kr. ha 000 kr. ha Tabel 5. 95/54 954/55 955/56 956/57 957/58 958/59 /4 -/ Produktionen of mergel og kalk, samt omsætningen heraf gennem mergel- og kalkselskaber 95/54-96 Production of marl and lime and deliveries through marl and lime companies 959. Produktion i alt af mergel og kalk omregnet til kulsur kalk Antal selskaber Mergel- og kalkselskaber Mergel Udkort Kalk 4 6 Mergel og kalk, omregnet til kulsur kalk 000 t 000 ms 000 t 000 t ' Heraf me mergel omregnet tul tons kulsur kalk; 5000 tons kalkslam omregnet til 5000 tons kulsur kalk, samt tons jordbrugskalk omregnet til tons kulsur kalk. ' Heraf m' mergel omregnet tul tons kulsur kalk, 5000 tons kalkslam omregnet til 5000 tons kulsur kalk, samt 6000 tons jordbrugskalk omregnet til tons kulsur kalk.

70 I 70 Ved landvindingsarbejder forstás her alle hovedafvandingsarbejder - vandlobsreguleringer, starre rorlægningsarbejder, kunstige afvandinger, inddignings- og inddæmningsarbejder samt fælleskultiveringer m.v. - der gennemfores i henhold til landvindingsloven af 4. november 940. I tabel 5 er meddelt oplysninger om den samlede produktion af mergel og kalk udtrykt i kulsur kalk siden /4 95, samt den gennem mergel- og kalk - selskaber i samme tidsrum udkorte mængde af mergel og kalk. Blandt de 54 mergel- og kalkselskaber, der udkorte i 96, havde 4 kun leveret mergel, kun kalk og 9 selskaber báde mergel og kalk. II. Sand- og jordfygning Ved sommertællingen den 4. juli 96 indhentede Departementet efter anmodning fra Universitetets Geografiske Institut oplysning om sandflugt pá land - brugsejendomme i árene 960 og 96. Aret 960 medtoges, fordi fygningen i dette Ar havde været særlig stor. Sporgsmálene var pá sporgeskemaet for - muleret pá folgende máde: Sand- og jordfygning i 960 og 96 Hvor mange ha af Deres jord blev afshdt eller tilfoget ved sand- og jordfygning ( efter bedste skon)? Areal afshdt Areal tilfoget Areal afshdt Areal tilfoget ha ar ha ar ha ar ha ar Ovennævnte Institut har ogsá haft adgang til at foretage en behandling af primærmaterialet. Resultatet af opgerelsen er vist i tabel 6. I 960 led ca. 500 landbrugsejendomme skade ved, at jordene blev afslidt under sand- og jordfygning. For 96 var det tilsvarende antal landbrugsejendomme godt Antallet of ejendomme, der angav at have lidt skade ved tilfygning, var betydeligt mindre, nemlig i 960 ca. 500 ejendomme og i 96 kun ca. 400 ejendomme. I alt ca ha eller godt én procent af land - brugsarealet angaves at være skadet i 960; heraf ca ha ved afslidning og ca ha ved tilfygning. I 96 blev i alt knap 0000 ha skadet. Ca. 95 procent af skaderne fandt sted i Jylland. Det skal bemærkes, at tallene mfi. være behæftet med en ikke ringe usikkerhed, isar for sá. vidt angár 960, idet oplysninger vedrerende sandflugten i dette Ar forst blev indhentet Aret efter.

71 7 Tabel 6. Arealer skadet ved sandflugt i árene 960 og 96. Amtsrádskredse m.v. Areas injured by sand -drift in the years 960 and 96 Skade ved afshdnmg Skade ved tilfygning Antal elendomme Skadet areal Antal ejendomme Skadet areal 4 Antal e,lendomme $ Skadet areal 6 Antal ejendomme 7 Skadet areal ha ha ha ha A. ()erne i alt Sjælland Kobenhavns amtsrádskreds Roskilde» Frederiksborg» Holb ek» Sore» Pra sto» Bornholm 6 9 Lolland- Falster Fyn Svendborg amtsrádskreds Odense» Assens» B. Jylland i alt Det estlige Jylland Vejle amtsrádskreds Skanderborg» Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskreds Hjerring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskreds Ringkobing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskreds Abenrá» Sonderborg» Tender» A -B. Hele landet TRANSLATION. - HEADING, Column -4: injury by wearing; 5-8 injury by drifting, area. - FRONT COLUMN, A the Islands; B. Jutland, A -B Denmark total ,, 5 and 7: number of farms;, 4, 6 and 8- Injured 8

72 iheraf Stuehuse 6. Investeringer i landbruget I. Investeringer i bygninger og inventar 959/60-96/6 For Arene 959/60-96/6 har Departementet gennem landbo- og husmandsforeningernes regnskabskonsulenter modtaget oplysninger om investeringerne i landbruget, i 96/6 omfattende godt 0000 af disse foreningers regnskabsfmrende brug. I dette antal er ikke medregnet oplysninger for forpagtede ejendomme, nyoprettede statshusmandsbrug og ejendomme nyopfert efter brand, herom senere. De ved investeringsberegningerne for 96/6 benyttede regnskaber hidrerer fra ejendomme med et landbrugsareal pa ca ha svarende til 7,8 procent af det samlede landbrugsareal. Sjæland og Fyn er stærkere reprasenteret i regnskabsmaterialet end Jylland, og endvidere er de mindre brug svagere repræsenteret end de stsrre brug. Ogsa af andre grunde ma de indberettende brug antages ikke at være fuldt ud representative for samtlige landbrugsejendomme. Regnskabsforende ejendomme af samme storrelse og med samme beliggenhed má skittles antages gennemsnitligt at have noget storre investeringsudgifter end de evrige ejendomme, og dette gæder i særdeleshed for de smá ejendomsgrupper, som ikke er bogferingspligtige. Under hensyntagen hertil og til de fra regnskabskonsulenterne indhentede udtalelser har Departementet sloe[ at for brug af samme storrelse og beliggenhed er de indberettende brugs investeringsbelob pr. ha 5 procent hojere end for samtlige brug. Ved den egentlige bearbejdelse af materialet er investeringsbelobene inden for de forskellige investeringsgrupper (nybygninger og forbedringer samt reparation og vedligeholdelse af henholdsvis bygninger og inventar) opgjort pr. ha landbrugsareal og særskilt for 8 hovedlandsdele (Sjælland, Bornholm, Lolland -Falster, Fyn samt Ost -, Vest -, Nord- og Sydjylland) med opdeling pa 7 ejendomsgrupper (under 5 ha, 5-0 ha, 0-5 ha, 5-0 ha, 0-60 ha, 60-0 ha og 0 ha og derover), og det har herved vist sig, at investeringsbelobet pr. ha i almindelighed har urge sterst for de smá ejendomsgrupper, og mindst for de sterste garde. De for hele landet opgjorte investeringer med for - deling pa investeringsgrupper er derefter beregnet under forudsætning af, at investeringsbelobet pr. ha for de indberettende ejendomme inden for hver enkelt af de ovennævnte 7 x 8 stedlige ejendomsgrupper er 5 procent hejere end for samtlige brug i de respektive 56 grupper. label. Landbrugets bruttoinvesteringer i Bret priser Gross investments in agriculture, current prices I Mill. kr. (ârets priser) I. Samtlige byggearbejder Nybygninger og forbedringer HeraF Avlsbygninger, ensilagebeholdere o.l Reparationer og vedligeholdelse II. Maskiner, motorer, vogne og redskaber Nyanskaffelser og forbedringer Reparationer og vedligeholdelse III. Grundforbedrings- og landvindingsarbejder I -III. Faste bruttoinvesteringer i alt IV. Foregelse af lagre og besetninger Heraf besætningsforskydninger I -IV. Samtlige bruttoinvesteringer

73 7 Tabel. Landbrugets bruttoinvesteringer. 959/60-96/6 Gross investments in agriculture, current prices. 959/60-96/6 959/60 960/6 96/6 Mill. kr I. Samtlige byggearbejder Nybygninger og forbedringer Stuehuse Avlsbygninger, ensilagebeholdere o.l Reparation og vedligeholdelse H. Maskiner, motorer, vogne og redskaber Nyanskaffelser og forbedringer Reparation og vedligeholdelse 07 9 I+IL Samtlige bruttoinvesteringer i bygninger og inventar TRANSLATION. - FRONT COLUMN. see table. Ved foranstáende beregninger er der ikke taget hensyn til investeringer som felge of brand og til investeringer i nyoprettede statshusmandsbrug. Gen - nem de sterste brandforsikringsselskaber har man derfor indhentet oplysninger til beregning af de samlede udbetalte branderstatningsbeleb, ligesom der er skonnet over de belob, som landbrugerne for egen regning har investeret i bygninger og inventar i forbindelse med brand. Investeringerne ved oprettelse af statshusmandsbrug er opgjort under for - udswtning af, at bygningsinvesteringsbelobet for de nyoprettede brug svarer til de af Departementet beregnede byggeomkostninger ved opforelse af et tidssvarende statshusmandsbrug, og for inventarets vedkommende er investeringsbelobet fastsat efter derom indhentede oplysninger fra husmandsorganisationeme. Opgorelsen omfatter ogsa forpagtede ejendomme, idet det er forudsat, at investeringsbelebene pr. ha for disse ejendomme er af samme storrelse som for de ovrige ejendomme. De saledes opgjorte investeringer omfatter udgifter til opforelse, forbedring, vedligeholdelse og reparation af landbrugsejendomme (stuehuse, avlsbygninger o.l.) samt udgifter til maskiner, motorer m.v. PA grund af den nære sammenhæng mellem bolig og arbejdsplads for landbrugserhvervet er landbrugets stuehuse opgjort særskilt og medregnet under landbrugets investeringer, mens bygninger af tilsvarende karakter for private erhverv i ovrigt ikke medtages ved Departementets investeringsopgorelser for disse erhverv. Endvidere bemærkes det, at nwrværende opgerelse kun omfatter det egentlige landbrug, men ikke mejerier og slagterier * I Mill. kr. (rets priser) I. Building, total New -buildings and improvements houses of which farm buildings, silos of ensilage, etc Repair and maintenance II. Machines, motors, carts and tools New -purchases and improvements Repair and maintenance 49 5 m " 69' 6 III. Soil improvement and land reclamation works I -III. Fixed gross investments, total IV. Increase of stores and livestock of which changes in livestock I -IV. Gross investments, total

74 74 Tabel. Landbrugets bruttoinvesteringer i 955 -priser Gross investments in agriculture, 955- prices I Mill. kr. (955- peser) I I. Samtlige byggearbejder Nybygninger og forbedringer Heraf f lavlsbygninger, Stuehuse ensilagebeholdere o. Reparationer og vedligeholdelse II. Maskiner, motorer, (ogee og redskaber Nyanskaffelser og forbedringer Reparationer og vedligeholdelse III. Grundforbedrzngs- og landvzndzngsarbeder I -IIY. Faste bruttoinvesteringer i alt IV. Foregelse af lagre og besætnznger Heraf besætningsforskydninger I -IV. Samtlige bruttoinvesteringer = Tabel 4. Indeks for Iandbrugets faste bruttoinvesteringer, mált i 955 -priser. (Mængdeindeks). Indexes for gross investments in agriculture, 955 -prices I = 00 I. Samtlige byggearbejder Nybygninger og forbedringer Heraf JStuehuse lavlsbygninger, ensilagebeholdere o. Reparationer og vedligeholdelse II. Maskzner, motorer, vogue og redskaber Nyanskaffelser og forbedringer Reparationer og vedligeholdelse III. Grundforbedring og landvindzng I -III. Faste bruttoinvesteringer i alt Investeringerne er opgjort pá grundlag af udgiftsbelobene, uanset finansieringsformen, mens værdien af landbrugerens (og families) ulonnede arbejdsindsats til forbedring og bevarelse af kapitalapparatet ikke har kunnet opgeres og derfor ikke er medregnet. I tabel bringes en oversigt over Iandbrugets investeringer i driftsárene 959/60, 960/6 og 96/6, beregnet som angivet foran. II. Samtlige bruttoinvesteringer Departementet har endvidere foretaget en beregning af landbrugets samlede bruttoinvesteringer, herunder grundforbedringsarbejder o.l. samt værdien af besætnings- og lagerforskydninger, for perioden For de faste investeringer i byggearbejder og maskiner m.v. er der med udgangspunkt i foranstá.- ende opgerelse for 959/60 foretaget en tilbageforing til 946/47, idet det er forudsat, at de bevægelser, som udgifterne til de forskellige former for investeringer i- folge Det landokonomiske Driftsbureaus regnskabsmateriale har udvist i perioden 946/47-959/60a, hr været gældende for samtlige landbrugsejendomme. Til beregning af investeringer i grundforbedringsog landvindingsarbejder er benyttet Landbrugsministeriets og Hedeselskabets opgerelser over udgifterne

75 * Mill. kr. ( 955 -priser) I I. Building, total New -buildings and improvements of which Jdwelling- houses 08 farm buildings, silos of ensilage, etc Repair and maintenance II. Machines, motors, carts and tools New -purchases and improvements Repair and maintenance III. Soil improvement and land reclamation works I -III. Fixed gross investments, total 4 = IV. Increase of stores and livestock 4 = of which changes in livestock I -IV. Gross investments, total * I 955 = I. Building, total New -buildings and improvements Of which Jdwelling- (f aras buildings, silos of ensilage, etc Repair and maintenance II. Machines, motors, carts and tools New- purchases and improvements Repair and maintenance III. Soil improvement and land reclamation works I -III. Fixed gross investments, total (uden fradrag for statstilskud) til offentligt stottede grundforbedringsarbejder m.v., og vedligeholdelses - udgifter er opgjort skensmmssigt pá grundlag af Driftsbureauets regnskabsresultater. Vmrdien af lager - og besmtningsforskydninger er udarbejdet pá grundlag af resultaterne fra de árlige nytárstmllinger af kornbeholdninger hos landmmnd samt af husdyrbestanden, sammenholdt med de gennemsnitlige priser for de respektive vare- og husdyrgrupper i de págmldende ár. I tabel gives en oversigt over de sáledes beregnede totale bruttoinvesteringer i landbruget i perioden Da investeringstallene ogsá skai anvendes i forbindelse med andre opgerelser, herunder national - indkomstberegningerne, er der benyttet kalenderársopdeling. Investeringerne i kalenderáret er beregnet som gennemsnit af investeringsbelobene for de to pá hinanden felgende regnskabsár. III. Investeringerne i faste priser Til belysning af mmngdebevmgelserne inden for investeringerne er der i tabel vist en beregning af investeringerne milt i faste priser (955- priser), og i tabel 4 bringes en tilsvarende indeksrmkke for de faste bruttoinvesteringer med 955 som basisár.

76 76 Ved omregningen af investeringsbelobene fra lobende til faste priser er for nybygningernes vedkommende anvendt Departementets byggeomkostningsindeks for et husmandsbrug, og for nyanskaffelser of maskiner m.v. er benyttet Driftsbureauets indekstal for inventarvrdien af en bondegârd. Omregningen af udgiftsbelebene til reparations- og vedligeholdelsesarbejder er foretaget ved hjælp af de tilsvarende indekstal for nye arbejder, korrigeret under hensyn til, at udgifterne til arbejdslen er forholdsmæssigt storre ved reparationsarbejder o.l. end for nyinvesteringer. For grundforbedringsarbejder er prisudviklingen beregnet under hensyntagen til udgiftsposterne: arbejdslen og drænror. Disse omregninger fra lobende til faste priser er bl.a. som folge af ændringer i bygnings- og maskintyper usikre. De faste investeringer, i bygninger og inventar, er - malt i 955- priser - steget stærkt i slutningen af 940'erne og i begyndelsen af 950'erne under de for landbruget relativt gunstige okonomiske forhold. For inventarets vedkommende genspejler de foregede investeringsmængder den sterke mekanisering af land - bruget, som blev indledt i disse ár, og bl.a. har resul- teret i den siden 948 stadig stigende traktorbestand. I sidste halvdel af halvtredserne indtradte der med de vigende landbrugskonjunkturer en vis afsvækkelse i investeringstempoet, stærkere for avlsbygninger end for inventar, men investeringsniveauet har dog fortsat været hojere end i 947 og 948, ikke mindst for inventaret, idet mekaniseringen ogsá efterhánden har fart stigende betydning for de mindre brugssterrelser. I 959 er de faste investeringer blevet stærkt foreget, og i 960 og 96 har investeringsniveauet været lige s. hojt som i begyndelsen af 950'erne. Det er specielt udgiftsbelebene til anskaffelse af nye maskiner m.v., som har været usædvanlig store i 960 og 96. Vedligeholdelses- og reparationsudgifterne varierer ikke sá stærkt som udgifterne til nyanskaffelser, og mindst varierende er udgifterne til vedligeholdelse af inventaret. De gvrige bruttoinvesteringer, som skyldes forskydninger i landbrugets lagre og besætninger, har været af meget skiftende sterrelse i de enkelte ár. De samlede bruttoinvesteringer iberegnet besætningsog lagerforskydninger varierer derfor i stærkere grad end de faste bruttoinvesteringer.

77 7. Gedningsforbruget De oplysninger om forbruget af handelsgodning, der er givet i de folgende tre tabeller, er baseret pá opgerelser, der er udarbejdet af A/S Det danske Gednings- Kompagni og Dansk Andels Gedningsforretning. Tal - lene angiver den mængde handelsgodning, der er solgt gennem de nævnte firmaer i de enkelte god - nings$r (. juli -0. juni), og der er sáledes ikke taget hensyn til lagerforskydninger hos mellemhandlere og forbrugere, ligesom salget af handelsgodning til andre forbrugere end landmænd ikke kan udskilles. Da disse forhold normalt er af underordnet betydning, angiver tallene med god tilnærmelse landbrugets forbrug af handelsgodning. De forskellige kvaliteter af kvælstofgedning er omregnet til gedning med et kvælstofindhold pá 5,5 pct., svarende til indholdet i kalksalpeter. Forbruget af staldgedning og ajle er, som det vil fremgá. af tabel, omregnet til almindelige handelsgedninger. Med hensyn til fremgangsmá.den ved beregningen af naturgodningens mængde og dens indhold af plantenæringsstoffer henvises til haftet»anvendelsen af kunstgedning 95«(Statistiske Meddelelser 4. række, 60. bind,. halle, side ff.). Tabel. Det samlede godningsforbrug Consumption of manure and fertilizers Handelsgodnmg Naturgedntng' Tilsammen 8 pct. 50 pct. Kvælstof- 8 pct. 50 pct. Kvælstof- 8 pct. 50 pct. Kvælstofsuper- kali- graining super - kali- graining super- kali- graining fosfat godntng (5,5 pct.) fosfat gedning (5,5 pct.) fosfat gedning (5,5 pct.) A. Forbrug i alt 959/60 650,9 58,9 79, 586,8 406, 870, 7,7 765, 66,5 960/6 644,5 6, 800,5 59,6 4, 880,6 6, 77, 68, 96/6 67,8 57, 86,9 594,0 4, 875,,8 770,4 77,0 B. Forbrug pr. ha samlet landbrugsareal 959/ / / ' Omregnet til almindelige handelsgodnmger. TRANSLATION. - HEADING, Columns - fertilizers; 4-6 natural manure; 7-9 total,, 4 and 7- superphosphate,, 5, and 8 potash,, 6 and 9 nitrogenous fertilizers. - FRONT COLUMN, A total consumption; B consumption per ha of agricultural area. - NOTE ' converted into ordinary commercial fertilizers. 000 t kg

78 78 Tabel. Danmarks forbrug af handelsgodning p6 amter i gl dningsárene 960/6 og 96/6 Consumption of fertilizers Lebenr 8 pct. superfosfat` 50 pct. kahgodnmg' I alt omregnet td 5,5 pct. 5,5 pct. 960/6 96/6 960/6 96/6 960/6 96/6 960/ A. Berne i alt Shetland Kobenhavn amt Frederiksborg» Holbæk» Sore» Præsto» Bornholm Lolland -Falster Fyn Svendborg amt Odense» B. Jylland i alt Det estlige Jylland Vejle amt Skanderborg 6» f Arhus» } 7 Randers» Det nordlige Jylland Alborg amt Hjerring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amt Ringkebing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amt Abenrá- Senderb.» Tender» A -B. Hele landet tons I tallene for superfosfat, kahgodnmg og kvælstofgodmnger i alt er folgende forbrug af særlige godnmgernes radhold af de respektive plantenærmgsstoffer blandmgsgodnmger o.l. medregnet forhold td Thomasfosfat % superfosfat Kali-superfosfat.. Kah- superfosfat.... Kahgodnmg (60 %).. Svovlsur kali. tons».»».»» 960/6 96/ Nitrophoska tons Hoechst» Kalkkvælstof» Unnstof (urea).» Andre NPK- gednmger..» Incl tons og 5 60 tons bor -kalksalpeter med 0, pct. bor, i henholdsvis 960/6 og 96/6. I 960/6 0,5 pct. I 96/6 Incl. 56 tons 0,5 pct. kalkammonsalpeter. 960/6 96/

79 79 Kvælstofgodninger' Herat kalksalpeter' 6 pct. chilesalpeter pct. svovlsur ammomak 6 pct. kalkammonsalpeter 6 pct. ammonsulfatsalpeter 8, pct. flydende ammomak Lobe nr. 96/6 960/6 96/6 960/6 96/6 960/6 96/6 960/6 96/6 960/6 96/ tons TRANSLATION. - HEADING, Columns - superphosphate; -4: potash; 5-8 nitrogenous fertilizers; 5-6 total, converted into 5,5 per cent; 7-8: of this; 7-8 calcium nitrate, 9-0. Chile nitre; - ammonium sulphate; -4: nitrochalk; 5-6: ammonium sulphatnitrate; 7-8: ammonia liquidity. - FRONT COLUMN, A: the Islands, total, B Jutland, total; A -B: Denmark.

80 I 80 Tabel. Danmarks forbrug of handelsgf dning pr. ha i godnings6rene 960/6 og 96/6 Consumption of fertilizers per hectare 8 pct. superfosfat 50 pct. kaligednmg Alle kvælstofgodmnger omregnet til 5,5 pct. 960 /6 96/6 960/6 96/6 960/6 96 /6 kg pr. ha A. Oerne i alt Sjtelland Kobenhavn amt Frederiksborg» Holbtek» Sore» Prteste» Bornholm Lolland -Falster Fyn Svendborg amt Odense» B. Jylland i alt Det astlige Jylland Vejle amt Skanderborg» Arhus» } Randers» 96 Det nordlige Jylland Alborg amt Hjorring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amt Ringkobing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amt Abenra- Sonderb.» Tender» A -B. Hele landet TRANSLATION. - HEADING, Columns - superphosphate; -4 potash; 5-6. nitrogen fertilizers converted into 5,5 per cent - FRONT COLUMN, A the Islands, total; B. Jutland, total, A -B Denmark.

81 8. Husdyrproduktionen og dens anvendelse I nerverende afsnit bringes en oversigt over produktionen af animalske landbrugsvarer samt anvendelsen heraf, det vil praktisk taget sige anvendelse til eksport samt til»forbrug«. Forbrugstallene angiver salget pá hjemmemarkedet samt producenternes for - brug af egne produkter, men tallene er ikke reduceret for husholdningssvind og udlandinges kob af varer, der medtages som rejsegods. Om udarbejdelsen af statistikken for de enkelte animalske landbrugsvarer skai gives felgende yderligere oplysninger: Mejeriprodukter. For walk og melkeprodukternes vedkommende bygger statistikken pá oplysninger, som meddeles Departementet af Udvalget for Mejeristatistik, Arhus. Konsumsalget af melk og Bode samt smorsalget pá. hjemmemarkedet, herunder mejeriernes salg til leverandorerne, indberettes til Departementet fra Mejerikontoret. Osteforbruget beregnes som produktion plus import minus eksport under hensyntagen til lagerforskydninger pá mejerier og hos eksportorer. Ked. Opgorelsen of produktion of okse- og kalvekod, svinekod og flask, hestekod samt fire- og lammekod hviler pá Veterinardirektoratets statistik over antallet af slagtninger pá eksportslagterierne, offentlige og private slagtehuse samt pá. handelsstatistikkens opgorelse over antallet af eksporterede levende slagtedyr. Den del af kod- og flaskeproduktionen, som hidrerer fra hjemmeslagtninger, det vil sige slagtninger udenfor de kontrollerede slagtesteder, er skonsmessigt ansláet. Kod- og flaskeproduktionens mangde opgores herefter ved anvendelse af gennemsnitlige slagtevagte, som er beregnet pá. grundlag af oplysninger fra slagterierne. Opgorelsen af produktionen af fjerkrakod bygger pá Fjerkraeksport- Udvalgets oplysninger om slagtninger pá. de autoriserede fjerkreslagterier samt et skon over de ovrige slagtninger, herunder producentslagtningerne. Forbruget af kod beregnes som produktion plus import minus eksport under hensyntagen til lager - forskydninger i det omfang, det er muligt af skaffe oplysninger om disse. Tabel. Produktionen af animalske landbrugsvarer Output of livestock products tons A. Sodmek B. Skummetmelk C. Karnemalk D. Smell. 64, 65, 74,6 58,9 68,0 66,7 7, 66,8 E. Ost 86,8 84, 97,9 07,6 5,,4, 4,7 F. Rákasein, 4,6,, 0,8 0,5 0,5 0,4 G. Okse- og kalvekodl, 4,5 6,7 0, 4,7 46, 5,8 5,0 86,6 H. Heraf biprodukters I. Svinedogflask' s J. Heraf biprodukter4 K. Spiseligt svinefedt L. Hestekod' M. Fire- og lammekod N. Kod af fjerkrel O. JEW-,8 5,8 0,0,6 500, 8,8,7 545,4 0,5 4,9 55, 0,7 5,4 64,, 5,8 65, 8, 4,9 670, 8,8 6,4 68, 9,4,9,8 4, 4,4 7,8,4,4 4,4,8, 8,7 8,0 4, 7,4, 7,4,0,0,0,0,,,, 7, 9,5 8,7 5,0 45,0 56,0 80,0 87,6 49,9 46,9 48,4 57,0 60,4 8, 6,6, Tallene indbefatter et ansláet forbrug hos producenter. ' Omfatter eksport af levende dyr til slagtning. ' Omfatter hjerte, lever, nyrer, tunge, hale, hovedked, net, brider, samt for eksportkvæget tillige yver, lunger og milt. ' Omfatter hjerte, lever, nyrer, mellemgulv og tunge. TRANSLATION. - FRONT COLUMN, A whole milk, B skimmilk; C: buttermilk; D butter, E cheese; F curd; G beef and veal, H, J: of which edible offals; I pigmeat, K edible lard, L horse meat; M mutton and lamb, N poultry meat, O eggs. - NOTES ' including estimated consumption by producers, ' including exports of live animals for slaughter; ' including heart, liver, kidneys, tongue, tail, headmeat, net, sweetbreads, and for exported cattle also udder, lungs and spleen; 4 including heart, liver, kidneys, diaphragm and tongue.

82 8 Æg. Ægproduktionen er opgjort pa grundlag af oplysninger om de autoriserede ægeksporterers opkeb, meddelt af Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m., med skonsmæssigt tillæg for den del af produktionen, der ikke indgâr i opkebene, herunder rugeæg. Ægforbruget beregnes som det af Statskon- trollen direkte oplyste detailsalg samt skennede tal for producentforbrug og uoplyst salg. Svinefedt. Produktionen beregnes pá grundlag af flæskeproduktionen, mens forbruget beregnes som produktion minus eksport med hensyntagen til lagerforskydninger, jfr. tabellerne og. Tabel. Indeks for den daglige produktion of de vigtigste animalske lándbrugsprodukter Index of daily output of animal products Januar Februar Marts April Mal Juni Juli August September Oktober November De- I Hele cember fret 955 gnstl. = 00 A. Mæk * B. Smor * C. Ostl * D. Okse- og kalveked * E. Svineked og flæsk * F. Fjerkræ * G. Æg * H. Sandet animalsk produktion * Anm. Indekstallene angiver den gennemsnithge daglige produktion for hver mined i pct. of den gennemsnithge daglige produktion i hele fret 955. Y s Herunder ikke kasem og kvarg. Det samlede indeks, hvori der foruden de nxvnte varer (bortset fra surer og ost) mdgár produktionen afire- og lammekod samt hestekod, er beregnet ved sammenvelnmg af indeksene for de enkelte varer i forhold til deres andel of den animalske produktionsværd. i 955. TRANSLATION. - FRONT COLUMN, A: milk, B butter; C cheese; D beef and veal; E: pigmeat, F poultry meat, G eggs; H: total animal production. - GENERAL NOTE The indexes indicate the average daily output per month in per cent of the average daily output for the whole of NOTES: ' casein and curd not Included; this index comprises the production of mutton and lamb and horse meat in addition to the above -mentioned products, weighting together the indexes of each item proportionally to its share of the value of the output of animal products in 955.

83 8 Tabel. Anvendelse of mejeriprodukter Use of dairy products e 000 tons Sedmselk: Forbrug hos producenteri Tilfoder Til konsum Konsumsalg Flode og fledeisproduktion Smerproduktion Osteproduktion Produktion af mælkekonserves Eksport Samlet maelkeproduktion Konsumsalg af sedmselk og lade: Standardma:lkz Ustandardiseret mælk 4 Samlet salg af sedmselk Piskeflode Flede I-III' Flede anvendt til is Samlet fledesalg Smor: Eksport 7,6 4,8 8,0 8, 0, 4,9 Forbrug' 44,9 60,8 49,9 49,6 48,8 48,9 Lagerforskydninger m.v. +, +6,7 +0, -, +, +,0 Samlet produktion af smell- 74,6 58,9 68,0 66,7 7, 66,8 Ost: Eksport Import Forbrug Lagerforskydninger& Produktion af salgsfßrdig ost i alt Svind 6,5 7, 77,4 74,6 77, 80,0 0, 0, 0, 0, 0, 0,,8,8 5,6 40,5 9,4 4,6 +,9 +0,7 +, +,5 +5,6 +6,7 95,9 05,4,9,4, 4,7,0,, ,9 07,6 5,,4, 4,7 Sml. produktion of frisk ost Skummetm&elk: Standardisering Konsumsalg' Foder og konsum hos producenter Osteproduktion Produktion af mælkekonserves Samlet produktion af skummetmælk Kaernemælk: Konsumsalg Foder og konsum hos producenter Samlet produktion af kaernemælk Whole milk: Used by producers) For animal feed For human consumption Sold for consumption Cream a. ice -cream prod. Butter production Cheese production Product. of preserved milk Exports Total milk production Whole milk and cream sold for consumption: Standardized milk Milk not standardized Total sal. of whole milk Double cream Cream I -III' Cream used for ice -cream Total sales of cream Butter: Exports Consumption' Stock changes Total product. of butter Cheese: Exports& Imports Consumption Stock changes Total production of mature ch. Waste Total prod. of fresh ch. Skimmilk: Standardization Sold for consumption' Used for feed and consumption by producers Cheese production Product. of preserved milk Total production of skimmilk Buttermilk: Sold for consumption Used for feed and consumption by producers Total production of buttermilk Anm. Tallene for forbrug er ikke reduceret for husholdningssvind og udlændmges kob of varer, der medtages som rejsegods. ' Ansllet. I 96 er forbruget til foder forhojet med tons, der skonnes tilbageholdt under levermgsstandsningen i maj 96. ' Fedtprocent,5 mdtd 7/ 957, derefter,8, undtagen 8/ / 959, da fedtprocenten var 4,0. ' Herunder ogs$ homogemseret flede. ' 958 inclusive salg af ca tons kolehussmor. Eksporten af smelteost er omregnet til fast ost. Pá mejerier og hos eksportorer. ' Incl. skummetmælk til is. TRANSLATION. - GENERAL Noia The figures for consumption have not been adjusted for waste in households or for foodstuffs brought out of the country by foreign travellers. - Noms: ' estimated, in 96 use for animal feed is enlarged m.t. for estimated detention during stop ' the fat percentage.5 until 7/ 957, after which date.8, except 8/ / 959, when the fat percentage of deliverance in May; was 4.0; ' including homogenized cream; ' in 958 including sales of 9000 m.t. from cold stores; exports of processed cheese are converted into hard cheese; m dairies and at exporters; 7 including skimmilk for ice -cream

84 I 84 Tabel 4. Osteproduktionen, fordelt efter typer Cheese production by types * Danablu Mycella Dansk Camembert Dansk Brie Dansk Emmenthaler Samse Maribo Fynbo Danbo Tybo Elbo Molbo Havarti Esrom Dansk Cheddar Dansk Backsteiner Dansk Myse Diverse Samlet osteproduktion TRANSLATION. - FRONT COLUMN types of cheese and total production of cheese. tons Tabel 5. Osteproduktionen, fordelt efter fedtprocenten i torstoffet Cheese production by percentage of fat content of dry matter * A. Skimmeloste pct B. Andre oste : pct pct » » » 0» 7 A -B. Samlet osteproduktion TRANSLATION. - FRONT COLUMN, A blue cheese, mycella, camembert etc., B other cheeses; A -B total production of cheese tons Tabel 6. Ægproduktionens anvendelse Use of egg production * I 000 tons Eksport' 04, 08, 09,6 87,0 70,9 54,7 Exports' Lagerforskydninger ,5 +0, =0, -0,4 +0, Stock changes Forbrug 4,6 44,4 46,7 47, 50, 5, Consumption Anvendt som rugeæg,8 4,0 4,0 4,0 6,0 6,0 Hatching eggs Samlet produktion 48,4 57,0 60,4 8, 6,6, Total production Anm. Tallene for forbrug er ikke reduceret for husholdnmgssvmd og udlxndmges kob af varer, der medtages som rejsegods Incl eksport af æggeblommer, frosne æg etc. omregnet td hele sg. ' Incl producentforbrug og uoplyst salg ' Tallene er ansláet. TRANSLATION. - GENERAL NOTE see table. - NOTES ' incl. eggs not in shell converted into eggs in shell, ' incl. consumption by producers and sales not stated, ' estimated.

85 . 85 Tabel 7. Slagtninger og eksport af levende slagtedyr Killings and exports of live animals for slaughter I I 000 stk. Slagtninger pá slagterier og slagtehuse: Voksent kvæg og fedekalve 94 Spædekalve 6 Seer og orner 8 Polte 90 Slagterisvin 7 95 Far og lam 8 Heste 6 Eksport af levende slagtedyr: Voksent kvæg Kalve Svin Heste Fol Killed in factories: Cattle and fatted calves Suckling calves Sows and breeding boars Young pigs Fat pigs Sheep and lambs Horses Exports of live animals for slaughter: Cattle Calves Pigs Horses Foals Tabel 8. Mánedlige slagtninger af hornkvaeg og svin p6 slagterier og slagtehuse Monthly slaughterings of total cattle and pigs, in factories Hornkvaeg i alt Svin i alt IJanuar Februar Marts April Maj Juni Juli August TRANSLATION. - FRONT COLUMN: Cattle, total. - Pigs, total. 000 stkr. September Oktober November De- I Hele cember Aret Tabel 9. Samlet kodforbrugl Consumption of meat * I Okse- og kalvekod Svineked og flæsk Hestekod Fare- og lammeked Keel affjerkræ Samlet kodforbrug I 7,6 74, 80, 87,4,6,8,, 4, 6,0 7,7 8,5 000 tons 80,6 78,5 8,0 04,7 Beef and veal 96, 95, 9,7 79, Pigmeat 4, 5,5,0,0 Horse meat,,,,4 Mutton and lamb 7,0 7,5,5 7,5 Poultry meat 99, 97,9 0,5 4,9 Total consumpt. of meat 'Excl. kod af vildt og kanmer, jfr. ievrigt anmærkning til tabel 0. Y Jfr. note td tabel 0.

86 86 Tabel 0. Kodproduktionens anvendelse Use of meat production Okse- og kalveked: Eksport af levende dyr'. 58,9 80, 89,4 Eksport af slagtede dyr. 96,6 86,9 75,0 Heraf ked til konser- ves og tilberedte k9dvarer Samlet eksport Import Forbrug Lagerforskydninger... Destrueret Samlet produktion.. I * I 000 tons 9,7, 5, 9, 8,6 55,5 67, 64,4 7,8 6,5 0, 0, 0,0 0,0 0,0 7,6 74, 80,6 78,5 8, ,9,4,4,,5,6 0, 4,7 46, 5,8 5,0 Beef and veal: 89,8 84,0 99, 6, 86, 9,6 Exports of live animals' Exports of slaughtered animals of which meat used for canning and prepa- 9, rations 77,9 Total exports 0, Imports 04,7 Consumption +,4 Stock changes,7 Destroyed 86,6 Total production Svinekgd og $aesk: Eksport af levende dyr'. Eksport af slagtede dyr Heraf kod til konserves og tilberedte 0,9,5 9,5 8,6 8, 6,9 46,8 8,4 46,9 447,8 ksdvarer 6,0 75,9 80,0 8,9 9, Samlet eksport 57,8 68, 40,9 455,5 476,0 Import 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forbrug 80, 87,4 96, 95, 9,7 Lagerforskydninger +5, +5,8 +4,5 +,0 =, Destrueret,,,5,6,5 Samlet produktion ,4 55, 64, 65, 670, Hestekod: Eksport af levende dyr'.,6, 8, 9,9 8,5 Eksport af slagtede dyr,4,8,9,9 0,5 Samlet eksport 6,0 5, 0,0,8 9,0 Forbrug,6,8 4, 5,5,0 Destrueret 0, 0, 0, 0, 0, Samlet produktion... 8,7 8,0 4, 7,4, Fire- og lammekt d: Eksport 0,0 0,0 0, 0, 0, Import 0, 0, 0, 0, 0, Forbrug,,,,, Samlet produktion,0,0,,, Kod af fjerkrse: Eksport 4,4 9,0 8,0 8,5 57,5 Forbrug 4, 6,0 7,0 7,5,5 Samlet produktion.. 8,7 5,0 45,0 56,0 80,0 Pigmeat:,7 Exports of live animals' 474, Exports of slaughtered animals of which meat used for canning and prepa- 06,9 rations 495,9 Total exports 0,0 Imports 79, Consumption +4,4 Stock changes,7 Destroyed 68, Total production Horse meat: 5, Exports of live animals' 0,0 Exports of slaughtered animals 5, Total exports,0 Consumption 0, Destroyed 7,4 Total production Mutton and lamb: 0,0 Exports 0, Imports,4 Consumption, Total production Poultry meat: 60, 7,5 Exports Consumption 87,6 Total production Anm. Tallene for forbrug er ikke reduceret for husholdningssvind og udlændmges kola af varer, der medtages som rejsegods. I sável produktion som forbrug of okse- og kalveked, svmeked og ked af flerkræ mdgár ansláede tal for slagtninger uden for de kontrollerede slagtesteder. Omregnet td slagteva:gt. s Forbruget er opgjort uden hensyntagen til lagerforskydninger, som er uoplyste. TRANSLATION. - GENERAL NOTE The figures for consumption have not been adjusted for waste in households or for foodstuffs brought out of the country by foreign travellers Production as well as consumption of beef and veal, pigmeat and poultry meat include estimated figures for slaughterings outside controlled slaughterhouses. - NOTES ' converted into dead weight i The figures for consumption have not been adjusted for stock changes.

87 I I I 87 Tabel. Produktionen of svinefedt, fordelt efter anvendelse Use of lard production I * I 000 tons Eksport 5, 5,5, 9,, 5,0 Exports Forbrug' 8,0 9,7 6,4, 0,7 9,6 Consumptions Lagerforskydninger +, +0,8 +0, +0, +0,6-0, Stock changes Samlet produktion 4, 4,4 7,8,4,4 4,4 Total production Anm. Tallene for forbrug er dike reduceret for husholdningssvind og udlændinges keb of varer, der medtages som rejsegods. Herunder fedt anvendt td margarineproduktion: I 957 under 000 tons, i 958 ca. 400 tons, i 959 ca tons, i 960 ca. 000 tons, i 96 ca. 800 tons, 96 endnu ikke oplyst. TRANSLATION. - GENERAL NOTE see table. - NOTE ' incl. lard for production of margarine: 957 under 000 m.t., 958 abt. 400 m.t., for 959 abt m.t., for 960 abt. 000 m.t., for 96 abt. 800 m.t., for 96 not yet stated. Tabel. Samlet forbrug of fedtstoffer Total consumption of fats I * I 000 tons Smor 44,9 60,8 49,9 49,6 48,8 48,9 Butter Margarine 89, 78,9 85,4 86,9 87,0 85,7 Margarine Svinefedt 8,0 5,6' 8,6',',5'... Lard Samlet fedtindhold 9,,6 0,9 5,5 5,... Total fat content' Anm. Tallene for forbrug er ikke reduceret for husholdningssvind og udlændinges keb of varer, der medtages som rejsegods. 5 Excl. fedt anvendt til margarmeproduktion,;fr. note tul tabel. ' Angiver Indholdet af rent fedt (fedtprocenten er ansat til 8 for sitiar og margarine og 00 for svinefedt). TRANSLATION. - GENERAL NOTE: see table. - Noms. ' excl. lard used for production of margarine; indicates content of pure fat (the fat percentage is fixed at 8 for butter and margarine, and 00 for lard). Tabel. Mængdeindeks for eksport, forbrug og produktion of animalske Iandbrugsvarers Quantum -index of exports, consumption, and production of animal agricultural products =00 Animalske produkter: Animal agricult. prod.: Eksport Exports Forbrug Consumption Produktion Production Anm. Indeksene over eksport og forbrug of animalske landbrugsprodukter angiver bevxgelsen i vxrdien af eksporten og forbruget mi,lt 955 priser af de samme produkter, som indgfir i produktionsmdekset (lfr. tabel ). Da vxrdien sáledes udregnes pá basis of faste priser, fremtræder Indeksene som mxngdesndeks. TRANSLATIONS. - GENERAL NOTE: The indexes of exports and consumption of animal agricultural products indicate the movements in the exports and consumption in terms of 955 prices of the same products which are included in the output index (cf. table ). As the value is thus calculated on the basis of constant prices, the indexes are quantum indexes. I

88 9. Landbrugets pris- og afsætningsforhold I nxmerende afsnit er pris- og afsetningsforholdene for en række af de for landbrugets okonomi vigtigste produkter belyst for Aret 96 og den forlebne del af 96. Oplysningerne om bevmgelserne i de indenlandske priser (markedsnoteringer, afregningspriser, kontraktavlspriser etc.) er suppleret med oversigter vedrorende eksporten. Materialet hertil er hentet fra den officielle handelsstatistik, hvortil der henvises for mere detaillerede oplysninger om varespecifikation, lande - fordeling etc. Der er i videst muligt omfang anvendt»meengdevejede«prisgennemsnit, hvorved forstás gennemsnit, hvori de enkelte noteringer eller priser indgár med en vægt, der svarer til omsmtningen til de págældende priser. I mangel af oplysninger om de omsatte mængder er der beregnet»tidsvejede«gennemsnit, hvorved forstás gennemsnit, hvori de enkelte noteringer eller priser indgár med en vægt, der svarer til længden af de perioder, i hvilken de har været gmidende. I en række af de felgende tabeller er der beregnet gennemsnit for»driftsár«eller»hestár «. Ved»drifts - áret«forstás for samtlige produkter, bortset fra korn og kornprodukter, perioden /7-0/6. For korn og kornprodukter omfatter»driftsáret«perioden /8- /7. Ved»hestáret«forstás den periode, i hvilken der for et bestemt Ars hest foreligger oplysninger om de omsatte mængder eller fastsatte priser. label. Noteringer for korn Quotations for grain (Copenhagen) Hvede Rug Byg Havre 8 pd. hollandsk 8 pd. hollandsk pd. hollandsk 85 pd. hollandsk 96/6 96/6 96/6 96/6 96/6 96/6 96/6 96/ kr. pr. 00 kg September' 5,59 5,70 50,59 50,70 8, 45,00 5,48 4,50 Oktober 5,4 5,8 5,4 5,8 8,5 45,00 4,76 4,50 November 54, 54,8 5, 5,8 4,69 44,67 6,6 4,86 December 55, 55,5 5, 5,5 46,00 46,66 8,5 47,9 Januar 56,04 56,09 54,04 54,09 46,5 46,75 7,59 48,49 Februar 56,9 56,96 54,9 54,96 46,5 46,00 7,5 47,78 Marts 57,8 57,88 55,8 55,88 47, 45,9 8, 46,80 April 58,69 58,8 56,69 56,8 5,06 45,8 46,0 47,4 Maj 59,6 59,70 57,6 57,70 54,64 46,7 50,70 47,54 Juni 60,54 58,54 5,47 49,5 Juli' 6,0 59,0 5,75 50,75 Hestáret 56,6 54,6 46,6 40,5 Anm. Tidsvejede gennemsnit af kebernotermger fastsat af et notenngsudvalg under Forenmgen af korn- og foderstofhandlere pá Kobenhavn bers. Da der under kornordnmgerne ikke fastsattes borsnotermger for hvede og rug, er der for disse kornsorter anvendt pnserne ved salg fra autoriserede handlende til moiler. I gennemsnit for kalenderárene udgjorde de tilsvarende noteringer Hvede. 55,98 56,8 56,8 Rug ,98 54,8 54,8 Byg 4,98 40,6 48,0 Havre.... 4,99 6,04 4,7 Gennemsmtsprisen er beregnet for den del af perioden, hvori der er fastsat noteringer. TRANSLATION. - HEADING, Columns - wheat, -4 rye, 5-6. barley; 7-8 oats.

89 89 I. Planteprodukter a. Korn Prisudviklingen for dansk korn fremgár af de noteringer, der daglig (undtagen lordag) fastsættes pá Kebenhavns burrs af et noteringsudvalg, nedsat af Foreningen af korn- og foderstofhandlere. De i tabel anforte gennemsnit af derme notering er tidsvejede, da der ikke foreligger oplysninger om omsætningens storrelse. Gennemsnitstallene for hostár dækker hele den periode, inden for hvilken noteringer har fundet sted for korn af det págældende Ars host. De i tabel anforte kornpriser gæder for omsætning pá et senere stadium end ved salg fra producent, og de gæder for korn af besternte standardkvaliteter, hvorfor de anforte gennemsnit ikke kan betragtes som producentpriser. Disse kan for korn af tilsvarende kvalitet antages at ligge gennemsnitlig -4 kr. lavere pr. 00 kg.. Kornordningerne Siden 958 har der for bredkorn været gennemfert lovmæssige kornordninger, der fastsætter, at avlerne er berettiget til at opná de i lovene fastsatte priser ved salg af gode, sunde, velrensede og ublandede varer med et vandindhold pá hojst 7 pct. til en af landbrugsministeren autoriseret handlende eller moi - er. Tabel. Korneksporten Exports of grain Hvede t Rug Byg 000 tons Havre I alt 4 5 A. Eksportmængde 960/6 8, 0,8 60,8 9, 89,0 96/6,4 8,8 09,5, 56,8 mill. kr. B. Eksportværdi 960/6 6,5 0,5 9,9 0, 47, 96/6 5,5, 5,7 4,8 4, kr. pr. 00 kg C. Gnstl. pris, f.o.b. 960/6 77,74 60,46 49,4 54,6 5,0 96/6 47,77 8,84 47,8 46,0 44,4 Desuden eksporteredes der flg. mængder bygmalt: 960/ /6.... I 000 t 7,, mill. kr. 5,9 8,6 kr. pr. 00 kg 95,49 9, TRANSLATION. - HEADING, Column : wheat; rye; barley; 4: oats; 5 total. - FRONT COLUMN, A export quantity; B. export value; C average price. - NOTE excluding exports of barley malt. De i lovene fastsatte priser til landmnnd har været folgende: Rug Hvede 8 pd. holl. 8 pd. Noll. 958/59 45 kr. pr. 00 kg 48 kr. pr. 00 kg 959/60 47»»» 49»»» 960/6 47»»» 49»»» 96 /6 47»»» 49»»» 96/6 47»»» 49»»» Disse priser reguleres med 0 ore pr. 00 kg pr. pd. holl. vægt, dog sáledes, at pristillægget ikke má over - stige 90 ore pr. 00 kg. Tabel. Import af foderkorn Imports of coarse grain Bygr t Foderkorn Havre' Majs Andel korn TAsammen tons A. Importmßngde Kalenderáret ,5 55,4 79,8 9,9 4,6 Kalenderáret 96...,0 55,6 6, 05,9 74,8 Kalenderáret ,4 0,9 8,5 8,6 08,4 Driftsáret 960/6...,5 57,4 55,9 0,7 775,5 Driftsáret 96/ ,9 86,5 8,4 8, 07,0 mill. kr. B. Importværdi Kalenderáret ,8 5, 7,6 46, 456,7 Kalenderáret 96..., 0,8 6, 7, 68, Kalenderáret ,7 44,0 85,9 5, 45,8 Driftsáret 960/6... 8,7,8 60,4 8,9 8,8 Driftsáret 96/ , 6,4 87, 8,0 46,7 kr. pr. 00 kg C. Gnstl. pris, c.i.f. Kalenderáret ,5 45,48 40,40 7,08 40,00 Kalenderáret ,9 7,44 8,6 5,5 6,08 Kalenderáret ,98 4, 9, 6,97 40,85 Driftsáret 960/6... 5,80 9,76 8,7 5,5 6,60 Driftsáret 96/6... 4,8 4,09 9,87 7,08 40,57 Incl. blandsxd. TRANSLATION. - HEADING, Columns -5 coarse grain; barley;. oats; maize; 4 other grains; 5 total. - FRONT COLUMN, A. total imports; B total import value; C. average price c.i.f.

90 . 90 Tabel 4. Anvendelsen af korn Consumption of grains 956/57 957/58 958/59 959/60 960/6 96/6 I 000 tons Hasten med fradrag for svind i alt Hvede Rug Byg Havre Blandsæd Import af korn i alt Hvede Rug Byg Havre Majs Milokorn, hirse m.v Eksport af korn i alt Hvede 8 Rug Byg Havre Andet korn Lagerforskydninger af korn i alt Hvede - -7 Rug +0-5 Byg Havre +5 + Blandsæd Majs Milokorn, hirse m.v Indenlandsk forbrug af korn i alt Hvede Rug Byg Havre Blandsæd Majs Milokorn, hirse m.v Crop excl. waste, total Wheat Rye Barley Oats Mixed grain Imports, total Wheat Rye Barley Oats Maize Milocorn, millet etc. Exports, total Wheat Rye Barley Oats Other grains Stock changes, total Wheat Rye Barley Oats Mixed grain Maize Milocorn, millet etc. Inland consumption, total Wheat Rye Barley Oats Mixed grain Maize Milocorn, millet etc. De i lovene fastsatte priser til landmand forhojes med et lagringstillæg hver halve máned i 6/ máned begyndende den 6. september i de enkelte Ar. Det halvmanedlige lagringstillæg var 40 ore pr. 00 kg under ordningerne for árene 958/59-960/6 og 45 ere pr. 00 kg under ordningerne for 96/6 og 96/6. Salget af brodkorn under ordningerne fra en autoriseret handlende til molter skai ske med folgende tillæg til de ovennævnte priser (incl. lagringstillæg) til landmand: 958/59,75 kr. pr. 00 kg 959/60,75»»» 960/6,85»»» 96/6,0»»» 96/6,5»»» Ved disse salg pálober lagringstillgget udover de fornævnte 6/ máned, altsá ogsá efter. marts i de págældende ár. For importeret, uformalet og formalet, korn er der i henhold til kornlovene for hostárene 958/59-

91 9 Tabel 4. (fortsat). Anvendelsen af korn Consumption of grains (cont.) 956/57 957/58 958/59 959/60 960/6 96/6 000 tons Anvendt til udssed i alt Used for seed, total Hvede Wheat Rug 8 Rye Byg Barley Havre Oats Blandsæd Mixed grain Formalet til mel og gryn Flour and groats, i alt total Hvede Wheat Rug Rye Byg Barley Havre Oats Anvendt i industrien i alt Industrial purp., total Rug Rye Byg Barley - Majs Milokorn, hirse m.v. } 0 { f I - Maize Milocorn, millet etc. Anvendt til andre formal Other porposes, i alt total Havre' Oats' Anvendt til foder i alt Used for feed, total Hvede Wheat Rug Rye Byg Barley Havre Oats Blandsæd Mixed grain Majs Maize Milokorn, hirse m.v Milocorn, millet etc. ' Til vognmandsheste o.lign. udenfor landbruget. Der regnes ikke med noget forbrug i 96 /6 pa grund af den stærke nedgang i antallet of disse heste. TRANSLATION. - Note for cart and cab horses in towns etc. 96/6 givet landbrugsministeren bemyndigelse til at opkreve udligningsafgifter. Disse afgifter skai vere sá store, at prisen c.i.f. dank havn (den anvendte c.i.f. -pris skai vere den laveste for hver enkelt af kornsorterne, og disse skai vere gode og sunde varer) med tilleg af afgiften bliver felgende: 958/59 959/60-96/6 96/6 kr. pr. 00 kg Hvede til foder 40,00 40,00 46,00 Rug til foder 40,00 40,00 46,00 Byg 40,00 40,00 46,00 Havre 7,00 7,00 4,00 Majs 4,00 40,00 46,00 Milokorn, hirse 7,00 9,00 45,00 De anferte priser for 96/6 má opfattes som basis - priser, idet de forhejes med 50 ere hver maned i 8 m under, ferste gang den. september 96. Priserne er for alle árene gjort afhengige af andelsslagteriernes landsnotering, suedes at de nedsettes efter en nermere fastsat skala, sâfremt et 8 ugers gennemsnit af landsnoteringen for svin af i. klasse falder under de i kornlovene fastsatte grener, der for hastâret 958/59 var,65 kr. pr. kg og for host - arene 959/60-96/6,80 kr. pr. kg. Ændring i afgifterne finder kun sted, sáfremt der er forlobet mindst uge efter fastsettelsen af vedkommende afgift og c.i.f.- prisen for den págeldende kornsort er mindst 75 ere lavere eller hejere end den ved afgiften seneste fastsettelse geldende.

92 9 Tobel 5. Lagerbeholdninger of korn Stocks of cereals Hvede og rug Andet korn Korn i alt Oerne Jylland Hele landet Oerne Jylland Hele landet Oerne Jylland Hele landet tons A. Beholdning hos landbrugere 7. august » 96 4.» 96 7.januar 96 7,0 47,0 74,0 696,0 57,0 85,0 7,0 04,0 97,0 5.» 96 0,0 5,0 8,0 66,0 9,0 855,0 666,0 7,0 98,0 4.» 96 65,0 49,0 4,0 776,0 58,0 04,0 84,0 577,0 48,0 B. Beholdninger hos handlende......, , , , , , august 960 8,0 8,6 56,6.» , , ,0.» 96 9, 06,8 00,.januar 96 77,8,8 40,6 7,6 6,5 64, 405,4 69, 774,7.» , 64,5 49,8 90,5 54,5 45,0 49,8 49,0 88,8.» 96 5, 47,6 699,8 6,7 7, 500,0 64,9 584,9 99,8 A -B. Beholdninger i alt August , , ,6» , , ,0» , 57,8 5, Januar 96 04,8 79,8 484,6 9,6 9,5 7, 8,4 57, 70,7» 96 59, 7,5 576,8 86,5 7,5 00,0 085,8 69,0 776,8» 96 47, 96,6 8,8 08,7 765, 804,0 455,9 6,9 67,8 TRANSLATION. - HEADING, Columns - Wheat and rye, 4-6. other cereals, 7-9 cereals, total;, 4 and 7: the Islands,,5 and 8 Jutland;,6 and 9 Denmark. 9,0 50,0 5,0 De opkrævede afgifter indgár i kornudligningsfonden, hvorfra der i 96 og 96 er foretaget udlodninger til fordel for det mindre landbrug, jfr. i evrigt side 9 ff.. Eksport og import af korn Pá grundlag af handelsstatistikken er i tabel givet oplysninger om eksporten of dank korn og i tabel om importen af foderkorn. Sidstnævnte tal angiver dog ikke importen af korn til foderbrug, idet en del af de anferte importerede kornmængder anvendes til andre formal (menneskefade, industriformál) og endvidere foregár der undertiden import af rug og hvede, som anvendes til foder. I begge tabeller dækker drifts - árstallene perioden august-juli.. Anvendelsen of kornhosten og kornimporten Kornhesten (med fradrag for svind og korneksport) samt kornimporten og kornlagrene angiver sammenlagt de til indenlandsk forbrug til rádighed stáende kornmængder. De samlede anvendte kornmængder, som for Arene 960/6 og 96/6 er korrigeret under hensyntagen til de foreliggende oplysninger om kornlagre hos landbrugere og handlende m.v., er belyst i tabel 4, hvoraf det fremgár at storsteparten af det indenlandske forbrug er forbruget til foder, men derudover anvendes kornet til udsd, formaling m.v. De anfßrte tal omfatter indtil 959/60 perioden /9-/8, mens der for 960/6 og 96/6 er anvendt perioden /8-/7.

93 9 Tabel 6. Specifikation of kornbeholdninger hos importerer, mailer og forhandlere Stocks of Danish and imported cereals, held by importers, grain mills and wholesalers Beholdnmger pr.. august Beholdnmger pr.. Januar tons A. Hvede i alt I. Almindelig hvede II. Hvede til foder B. Rug i alt I. Almindelig rug II. Rug til foder C. Byg i alt Heraf D. Havre i alt Heraf E. Blandsæd i alt F. Majs i alt G. Milokorn, hirse m.v. i alt A -G. Korn i alt J Dansk l Udenlandsk JlDansk Udenlandsk J Dansk j Udenlandsk J Dansk Udenlandsk Dansk Udenlandsk J Dansk l Udenlandsk Dansk Udenlandsk Udenlandsk 06, 96,0 5,5,8,8,9 5, 0,6,8, 65,,7 5,4,9 7,7 4,, 7,,4 56,6 74,4 6,7, 8,5, 5, 5,0 0,6 6, 0, 74,6 5, 9,5 6,5 7, 9,,,,0 74,0 67,6 5,9 0,7 9,9,, 4,4,9 0, 4,6 5,7 06,9,7 9,6 0, 0,6,8,7 0,0,0 46,8 55,5 4,4,8,4,7 4,6 78, 5,6 67,0 9,0,,4 6, 6, 5,5 6,7 8,5 00, 774,7 9,4,7,,, 54,4 5, 0, 8,7 0,,4 00,8 0,6 78,6 70,4 8, 6,7,5 4,8 88,8 40,8 90,6, 0,9 0,0 97,0 8,5 0, 4, 0,0 7,4 4,8 8,6 84, 75,4 8,7,5,6 9,4 99,8 TRANSLATION. - FRONT COLUMN, A wheat, total, I common, II. for fodder; B rye, total, C barley, total, D oats, total, E mixed grams, total; F maize, total; G milocorn, millet etc., total; A -G total. Hestudbyttets storrelse opgeres af Departementet, jfr. side 0. Svindet er skonsmnssigt ansat til 0 pro - cent af hestudbyttet. Korn anvendt som sásæd er beregnet pá grundlag af hostarealerne, idet der er regnet med en udsædsmængde pá 80 kg korn pr. ha. De i tabel 4 anforte lagerforskydninger af korn omfatter forskydningerne i samtlige lagre af de enkelte kornarter. Opgerelsen af lagerbeholdningerne foretages særskilt for beholdninger hos landbrugere (der opgeres af Det statistiske Departement) og behold - ninger hos importerer, moiler og forhandlere (der opgeres af Staten Kornkontor). I tabel 5 er givet en specificeret oversigt over lagrene af de enkelte kornarter henholdsvis i august og ved ársskiftet, og i tabel 6 er lagrene af korn hos importerer, molter og forhandlere opdelt pa dansk og udenlandsk korn. b. Sukkerroer til fabrik I tabel 7 er vist avlerpriserne for sukkerroer, der dyrkes i henhold til kontrakt med sukkerfabrikkerne. Disse fastsættes i medfor af lov af 9. marts 950 om en sukkerordning af handelsministeren. Denne kan ligeledes fastsætte maksimumsgrænser for det areal, der tegnes til roedyrkning. I 96 blev det samlede areal dyrket pá kontrakt med sukkerfabrikkerne fast - sat til 8600 ha. Grundprisen for roer af hasten 96 blev fastsat til 9,59 kr. pr. 00 kg. Denne grundpris reguleres, sáfremt der sker ændringer i de tarifmæssige arbejdslonninger Endvidere er roeprisen siden 958 reguleret efter roernes sukkerindhold, idet ovennævnte grundpris alene golden for roer med et sukkerindhold, der ligger inden for intervallet 6, -6,7 pct. For hver 0, pct. sukkerindholdet ligger over eller under dette interval bliver roeprisen hævet eller sænket med 5 ore pr. 00 kg. Denne regulering sker ved afregningen med den enkelte avler pa grundlag af den sukkerprocent, der konstateres i den págældende avlers leverancer til fabrikken. De gennemsnitlige tillæg for det samlede pa fabrikkerne oparbejdede kvantum roer er vist i tabel 7.

94 94 Tobel 7. Roer af hosten Avlerpriser for sukkerroer Sugar beet prices paid to growers Grund- - pris Sukkerfabnkkerne Lenstig- Sukkermngs- I alt md- Nedholdskuhngs- - tillæg tillæg t,llæg 4 s kr pr. 00 kg - ore pr. 00 kg ,00 0,05 7,05, ,45 0,5 6,60., ,65 0,9 7,84., ,84 0,59 9,64'., ,4 0,6 8,69, ,8 0,05 8, 9,8 4, 959 7,75 0,00 7,75 78,, 960 8,00 0,00 8,00 _,4,6 96 7,97 0,6 8, 9,0 0,7 96 9,59 0,4 9,8 6,,5 ' Incl. tillæg for hojt sukkerindhold pá 0,6 kr. pr. 00 kg og tillæg som folge af regulenng iforhold til verdensmarkedspnsen pa 0,85 kr. pr. 00 kg. TRANSLATION. - HEADING, Columns -5 sugar mills, basic price, adjustment for wage increases, total, 4. premium for more sugar content; 5 premium for later delivery. Udover nævnte pris udbetales sá.kaldte nedkulingstillæg, safremt roernes levering udskydes til visse nærmere fastsatte tidspunkter. Disse tillæg varierer efter leveringstidspunktet. I tabel 7 er angivet tillæg - gets sterrelse i gennemsnit for hele det leverede kvanturn roer. En del af sukkerroehesten anvendes til eksport, og i nedenstáende oversigt er pá. grundlag af han - delsstatistikken anfert den eksporterede mængde, den - nes værdi (f.o.b.) samt den gennemsnitlige f.o.b. -pris tons 9,8 mill. kr. 9,07 kr. pr. 00 kg » 9,»» 8,40»»»» » 4,9»» 7,99»»»» » 6,5»» 9,77»»»» Sukkerfabrikkernes pris ab fabrik for sukker til indenlandsk forbrug fastsættes ifelge sukkerordningsloven efter lignende regler som roeprisen. Sukkerprisen ab fabrik har i de seneste ár været felgende: 5/ 958-0/ ore pr. kg / 958-0/ »»» / /0 96 0»»» 5/0 96-7/6 96 0»»» 8/6 96-5»»» Tobel 8. Kartoffelnoteringer. Bintje Quotations for potatoes Landboforemngernes notennger Sjæland Jylland Notennger pfi Kobenhavns grenttorv 96/6 96/6 96/6 96/6 96/6 96 /6 4 S 6 kr. pr. 00 kg September 9,75' 8,00 6,00'. Oktober,00 0,00 6,77 6,7 November,85 4, 7, 9,77 December,00 5,5 7,8 0,79 Januar,00 47,57' 9,5 46,0' Februar,00 56,58 0, 50,7 Marts 7,00 57,00 5,44 5, April 6,50 59,00' 6,44 55,4' Maj ,4 56,00 Hestáret gnstl., 4,9',76' 4,56' Anm. De ;yske Landboforeninger ansætter desuden notenng for sorterne King Edward og Up to date. I gennemsnit for kalenderárene andrager de i tabellen anforte notennger Bintje, Sjæland....,57 8,4 9,0», Jylland... 9,4 4,59 8,00», Kbh. grenttorv.. 0,77 6,0 4,00 8,76 40,00 9,00 40,7 9,00 4,64 9,00 4,7 0,69 58,04,7 65,00 7,7 65,6 50,45 70,57 59,9 7,00 4,8' 5,9' Gennemsnitsprisen er beregnet for den del af penden, hvori der er fastsat notennger. Drekker hele fret, altsà ogsá Zuni, Jul' og august, dog med undtagelse af de meget hole priser for»nye«kartofler i perioderne /6 -/7 960, /6-0/6 96 og 6/6-0/7 96. TRANSLATION. - HEADING, Columns -4 quotations of the Farmers' Unions; -: Zealand; -4 Jutland; 5-6 wholesale quotations, Copenhagen.

95 95 c. Kartofler De sjællandske Landboforeninger og De jyske Land - boforeninger og Kartoffelsektioner ansætter ugentlige noteringer for spisekartofler. Disse noteringer, der angiver niveauet for de af producenterne opnáede priser, ansættes kun i den dei af Aret, da salget i det vwsentlige finder sted, nemlig fra midten af September til midten of maj. For en gros salget pá Kobenhavn grenttory ansættes ligeledes ugentlige noteringer for spisekartofler; disse noteringer ansættes hele Aret. Prisudviklingen for spisekartofler er belyst i tabel 8. Af hensyn til sammenligneligheden er noteringerne pá grenttorvet kun medregnet i den del af Aret, de evrige noteringer er fastsat. Alle gennemsnit er tidsvejede, da der ikke foreligger oplysninger om omsætningens sterrelse. Prisen for kartofler, der leyeres til kartoffelmels- og spritfabrikkerne, er belyst i tabel 9. Disse priser er bl.a. afhiengige af kartoflernes stivelsesindhold, hvorfor der i tabellen tillige er givet oplysninger om stivelsesindhold og om prisen pr. kg stivelse for de kartofler, der er leveret til kartoffelmelsfremstilling. Ved sammenligning mellem priser for kartofler til hen - holdsvis kartoffelmel- og spritfabrikation ber det tages i betragtning, at prisen for kartoffelmelskartofler gælder ab producentens ejendom (der ydes ud over den anferte pris en særlig transportgodtgerelse), medens priserne for spritkartofler gælder for kartofler leveret pá fabrikken. Oplysninger om avlerpriser for industrikartofler af hosten 96 foreligger ikke, da næryærende hiefte Tabel 9. Kartofler af hosten Avlerpriser for industrikartofler Price to growers for potatoes for industrial use Gnstl. stivelsesprocent t Kartoffelmelsfabnkkeme Ore pr. kg stivelse Kr. pr. 00 kg kartofler Spntfabrikkeme Kr. pr. 00 kg kartofler 956 5,89 79,9,76 4, ,95 79,6,8 4, ,05 80,9,0, ,86 77,8,86 7, ,6 77,8,, ,84 76,0,04 5,6 TRANSLATION. - HEADING, Columns -: potato -flour factories; : per cent of starch; ore per kg starch;. kr. per 00 kg potatoes; 4: distilleries, kr. per 00 kg potatoes. - FRONT COLUMN crop. gár i trykken; men da betingelserne for levering af kartofler til kartoffelmels- og spritfabrikker i 96 stort set har været de samme som i 96, kan det pá grundlag af kartoflernes stivelsesindhold skennes, at avlerprisen for 96 vil blive noget hejere end for 96. Kartoffelhestens anvendelse er belyst i tabel 0. Tallene omfatter kun landbrugets kartoffeihest, hvilket vil sige, at kartoffelhosten i private haver m.v. ikke er medtaget. De anferte tal omfatter indtil 959/60 perioden /9-/8 og fra 960/6 /7-0/6. Svindet er skensmæssigt fastsat ta 0 procent af det af Departementet opgjorte hestudbytte. De anvendte mængder læggekartofler er beregnet pá 4 Tabel 0. Anvendelse of landbrugets kartoffelhest Use of potatoes harvested 956/57 957/58 958/59 959/60 960/6 96/6 I 000 tons Hosten med fradrag for svind Crop excl. waste Import 4 4 Imports Eksport Exports Indenlandsk forbrug i alt Inland cons., total Anvendt som læggekartofler Seed Anvendt i industrien i alt Industrial purposes Kartoffelmelsfabrikker Potato -flour factories Spritfabrikker Distilling Anvendt til spisebrug' Human consumption Anvendt til foder Used for fodder Omfatter kun forbruget af landbrugets kartoffelhest, d.v.s. excl. forbruget fra hosten i private haver o.lign.

96 96 Tabel. Kartoffeleksporten Exports of potatoes Splsekartofler Læggekartofler Industrikartofler I alt A. Eksportm engde 000 tons 960/6 0, 8,8 8,5 77,6 96/6 8,5,7,4 5,6 B. Eksporty erdi mill. kr. 960/6 6,5,,8 9,5 96/6 6, 9,, 47,4 C. Gnstl. pris, fo.b. kr. pr. 00 kg 960/6 96/6,45 8,79 0,0 5,6 44,4 40,80 9,66 7,78 TRANSLATION. HEADING, Column food potatoes, seed potatoes, potatoes for industrial use, 4 total. FRONT COLUMN, A: export quantity, B. export value, C average price. grundlag af hostarealet, idet der er regnet med et forbrug af læggekartofler pa 500 kg pr. ha. Kar - tofler anvendt til spisebrug er beregnet pá grundlag af det samlede forbrug af kartofler til spisebrug, idet det samlede forbrug er reduceret med 0 procent til dækning af forbruget af kartofler hidrerende fra private haver m.m., der som nwvnt ikke indgár i landbrugets kartoffelhest. Det samlede forbrug af kartofler til spisebrug er opgjort med stette i oplysninger om detailsalget af kartofler i byerne samt pa grundlag af husholdningsorganisationernes kostundersegelser, idet der pa dette grundlag er fastsat felgende skensmassige forbrug pr. indbygger: 956/57 0 kg pr. indb. 959/60 0 kg pr. indb. 957/58 0»»» 960/6 5»»» 958/59 0»»» 96/6 0»»» Kartoffeleksporten er for driftsár (juli-juni) belyst i tabel. d. Freafgreder Pá grundlag af et statistisk materiale, der er indsamlet og bearbejdet af De samvirkende danske Fro - avlerforeninger, gives i tabel en oversigt over afregningspriserne for markfre. Disse gennemsnitspriser er baseret pá indberetninger fra en række firmaer. Tallene angiver dog ikke nojagtigt, hvad avlerne har modtaget netto, idet visse omkostninger (rensning, transport m.v.) ikke er fra- 4 Tabel. Froart Gennemsnitlige afregningspriser og afregningsbasis for fro Average prices and basis of payment for contract -grown seeds Afregningspris ere pr. kg 96 Afregningsbasis pct. rent spiret fro Hundegræs Engsvingel Alm. rajgræs, tidlig Alm. rajgræs, sildig Italiensk rajgræs Agerhejre Timoté Alm.rapgræs Engrapgræs Red svingel Stivbladet svingel Tidlig redklever: Romertal Hjelm Halvsildig redklever Hvidklever: Morso-Milka smalbladede Alsikeklever Sneglebælg Rundbælg Alm. kællingetand pct. spireevne - Runkelroe Fodersukkerroe,hvid 47 Fodersukkerroe,gul * Sukkerroe til foderbrug Sukkerroe til fabrik Kálroe Turnips pct. renhed - Gul sennep i i Brun sennep L L Oheher Vinterraps Sommerraps Kommen pct. spireevne - Lupin Foderærter kvalitet. TRANSLATION. HEADING, Columns - average prices; 4-6. basis of payment. FRONT COLUMN seed (see table, page 5). draget, medens der pá den anden side heller ikke er medregnet eventuelle efterbetalinger. Ved gennemsnitsberegningen er der ved omregning til flies afregningsbasis taget hensyn til, at det afleverede fro ikke er af ensartet kvalitet. Da denne afregningsbasis varierer fra Ar til Sr pá grund af sving-

97 97 pinger i froets gennemsnitskvalitet, ma man ved sammenligning af priserne for en ârrække voce opmærksom pá disse kvalitetsforskelle. Rapsordningerne. Ved forhandlinger mellemhandelsministeriet og repræsentanter for oliemollerne, margarinefabrikkerne, frohandlerne og landbruget blev der for hvert af árene 958, 959 og 960 tilvejebragt en rapsordning, hvorefter margarinefabrikkerne forpligtede sig til at aftage 0 pct. af deres rástofforbrug i form of danskavlet rapsfro eller olie heraf til en pris ab forhandler pá 04 ore pr. kg for vinterraps og 94 ere pr. kg for várraps. Heraf medgik til dækning af forhandlernes avancer 6 ore pr. kg. Avlerne havde ifolge ordningerne ret til at hjemtage den ved oliepresningen fremkomne rapsskrá til en pris of 8 kr. pr. 00 kg. Margarineindustriens aftageforpligtelse udgjorde ca tons, og da hasten i árene var vmsentlig mindre, faldt hele hasten ind under den frivillige ordning. For afsmtningen af rapshesten 96 og 96 blev der ved lov af 9/ 96 gennemfert en lovmassig ordning. I henhold til loven skai virksomheder, der fremstiller margarine m.m. i hvert af de to ár /0 96-0/9 96 og /0 96-0/9 96 aftage rapsfro af dansk avl eller rapsolie fremstillet heraf svarende til 0 pct. af fedtstofforbruget ved fremstilling af margarine m.m. til en pris ab forhandler pá 80 ore pr. kg for vinterraps og 70 ore pr. kg for várraps. Ud over de nævnte priser, der reguleres efter den leverede vares renhed og vandindhold, og som inkluderer 8 ore pr. kg til da kning af frrhandlernes omkostninger og avance, skai virksomhederne til en under landbrugsministeren sorterende rapsfond indbetale en afgift pá 4 ore pr. kg. Til denne fond skai der endvidere indbetales en afgift ved import af margarine m.m. pá 0 one pr. kg. De i rapsfonden opsamlede midler fordeles mellem samtlige aviere af dansk raps pá grundlag af de til forhandlerne leverede mwngder raps. Udlodningen fra rapsfonden blev for 96/6 7 ore pr. kg, og for 96/6 anslás den til at blive 4 ore pr. kg. Rapsfondens funktion má ses pá baggrund af, at margarinefabrikkernes aftagerpligt (der kan anslás til ca tons a'rligt) er mindre end raps - hasten i 96 og 96, sáledes at en del of rapshosten má eksporteres til verdensmarkedets priser. Den ved ordningen gennemfarte afregning med rapsavlerne deis direkte og deis over rapsfonden sikrer altsá samme betaling til alle avlerne, uanset om den leverede raps er anvendt til oliepresning eller til eksport. Den ved presningen af danskavlet rapsfro fremkomne rapsskrá skai aftages af avleren til en pris af 6 kr. pr. 00 kg. II. Husdyrprodukter a. Sedrnßlk Producentpriser. Mejeriernes a conto afregning med mælkeleverandarerne hviler pá Smoreksportudvalgets afregningssum, der er lig afregningstallet + afregningstillægget ( jfr. bemærkningerne vedrorende hjemmemarkedsordningerne, side 00f.). Afregningssummens funktion i denne forbindelse er bl.a. at sikre ensartet betaling til producenterne, uanset hvilket formal mælken er anvendt til. Ved regnskabsárets afslutning udbetales der et eventuelt overskud. Den faktiske pris, landmændene har opnáet for den muff, der label. De danske Mejeriforeningers en gros noteringer for sadmælk Quotations for whole milk (Danish Dairy Association) Notering for sodma:lk med,65 pct. felt ab me)en fastsat med udgangspunkt i afregningstallet for solar afregningssummen for smer ere pr. kg hjemmemarkedspnsen for smer 4/ / 96 7,50 8, / 96-6/».. 6,5 8, 4,50 7/» - 8/6».. 4,7 6,67 4,50 9/6» -/7»..,7 5,67 4,50 4/7» -7/7..,08,58 4,50 8/7» -7/8».. 9,08,58 9,50 8/8» -4/9.. 7,00 0, 9,50 5/9» -9/0.. 9,00, 4,50 0/0» - /».,00 4, 4,50 /» -6/»..,08 6,00 4,50 7/» -0/».. 5,7 7,67 4,50 /» - 7/».. 5,7 8,08 4,50 8/» -4/» 5,7 8,08 44,54 5/» -/ 96..,7 6,08 4,54 / 96-8/». 5,5 7, 4,54 9/» -5/».. 4,5 6, 4,54 6/» - 8/»..,7 5,08 4,54 9/» -5/»..,7 5,50 4,54 6/» -0/5»..,7 5,50 4,58 /5» -/6».. 0,08,4 4,58 /6» -/9»..,7 4,08 4,58 4/9» -7/9»..,7 6,08 4,58 8/9» -8/0».. 4,4 7, 4,58 9/0» -5/».. 5,4 8, 44,58 6/» - 6/. 6,67 40,00 44,58 7/» -/».. 7,67 4,00 45,58 4/» -0/ 7,67 4,8 45,58 /» -0/ ,67 4,8 47,67 / 96-4/ ,50 4,67 47,67 5/4» -8/4».. 8,50 4,4 47,67 9/4» - 6,50 9,4 45,67 TRANSLATION. - HEADING, Column : basis quotations;. producer prices, : wholesale prices for home market.

98 ! 98 Tobel 4. Noteringer for maelk Quotations for milk En gros noteringer Mej.for.s en gros notenng,65 pct fedt' Kbhvn.s mælkenotenng 4,0 pct. fedta Sodmælk Skummetmælk Kærnemælk Detailpriser for standard -sodmælk En gros notermger Detailpriser Detai priser Landmej. detailsalgsnotenng' Udnyttel- Landmej Landmej. Detailpris Mej.for.s sesværdi detail- Detailpris detail- Detailpass t Kbhvn.' en gros til ostesalgs- i Kbhvn. salgs- i notermgs produk- Kbhvn. tion' notering notenng ore pr. kg - -ore pr. liter - ore pr. kg ore pr. liter Januar 96 6, 48, ,57 0, Februar» 5,8 47, ,00, Marts» 5,50 47, ,00, April» 5,50 46, ,00, Maj» 4,06 44, ,00, Juni»,6 4, ,7, Juli» 4,08 44, ,00 9, August» 4,08 5, ,00 9, September» 5,0 5, ,, Oktober» 7,74 54,9 8 87,4, November» 9,4 55, ,00, December» 4,9 54, ,8, Januar 96 4,40 5, ,00, Februar» 4,67 54, ,00 4, Marts» 4,67 5, ,00 4, April» 40,77 48, ,8 4, Maj» 9,4 48, ,00 4, kvartal 96 5,69 47, ,8, »» 4,4 45, ,90, »» 4,4 50, , 9, »» 9,4 54, ,05, kvartal 96 4,58 5, ,00 4, Driftsáret 960/6 6,9 47, ,6 4,00 6 4» 96/6 4, 46, ,4, Kalenderáret 960 6,5 47, ,,69 5 4» 96 5,4 46, ,46, » 96 5,67 49,5 8 86,4, a Fastsættes af De danske Mejeriforeningers mælkenotenngsudvalg. Alle gennemsnit er mængdevejede, idet der som vægte er anvendt den ugenthge mælkeproduktion. Mælkeprisen er fastsat pa grundlag af afregningssummen. a Fastsættes af Kobenhavn mælkenotermgsudvalg og angiver den pris, der of de kobenhavnske en gros mejerier betales de direkte leverandorer for mælk med 4,0 procent fedtmdhold. Noteringen er excl. det i teksten side 99 omtalte kvalrtetstdlæg. Alle gennemsnit er mængdevejede, idet der som vægte er anvendt de ugentlige tdforsler af sodmælk til Kobenhavn. Prisen er fastsat pá grundlag af afregnmgssummen. a De danske Mejeriforeningers detailsalgsnotermg for landmejener for sodmælk pá flaske. Alle gennemsnit er tidsvejede. Vedr. standard- sodmælkens fedtmdhold jfr. teksten. a Fastsættes of Storkobenhavns kommunale Mælkeudvalg og gilder for sodmælk pa flasker, afhentet, for udbrngnmg betales 6 ore pr. flaske. Vedr. standardsodmælkens fedtmdhold, jfr. teksten. Alle gennemsnit er tidsvejede. a Fastsættes af De danske Mejeriforeningers mælkenotermgsudvalg. Alle gennemsnit er mængdevejede, idet der som vægte er anvendt den ugenthge skummetmaelkproduktion. a Fastsættes af Danske Ostemejeners Sammenslutmng (D.O.S.). Alle gennemsnit er mængdevejede, idet der som vægte er anvendt forbruget af skummetmælk til osteproduktion. TRANSLATION. - HEADING, Columns -4 whole milk, 5-8 skimmilk; 9-0 buttermilk; - and 5-6 wholesale prices, -4, 7-8 and 9-0 retail prices, and 5 the Danish Dairy Association, milk board of Copenhagen,, 7 and 9. rural dairy; 4, 8 and 0 retail prices in Copenhagen, 6 value for cheese production er leveret til mejerierne, udgjorde iflg. Danmarks Mejeri -Statistik felgende: 958/59 40,76 ere pr. kg 959/60 4,4»»» 960/6 8,60»»» 96/6 7,9»»» En gros priser. For hjemmemarkedsordningernes ikrafttrden /6 959 fastsatte De danske Mejeriforeningers Mælkenoteringsudvalg een ugentlig en gros notering for sodmælk (med,65 pct. fedt) pá grundlag of afregningstallet. Under den lovmæssige hjemmemarkedsordning (/ / 96) fastsatte De danske Mejeriforeningers noteringsudvalg dell en

99 99 sedmælksnotering baseret pá afregningssummen for surer og dels en sedmælksnotering baseret pá hjemmemarkedsprisen for surer ab mejeri. Efter den frivillige hjemmemarkedsordnings ikrafttræden / 96 fastsætter noteringsudvalget ugentlig alle de tre ovenfor omtalte noteringer, idet noteringen baseret pá afregningssummen for smer anvendes ved afregning med mælkeproducenter, medens noteringen baseret pá afregningstallet for smer anvendes ved salg til virksomheder, som er tilsluttet hjemmemarkedsordningen, og noteringen baseret pá hjemmemarkedsprisen for smell- ab mejeri anvendes ved salg til virksomheder, der ikke er tilsluttet hjemmemarkedsordningen. I tabel er givet en oversigt over de noteringer for sedmælk ab mejeri, der har været fastsat siden begyndelsen af 96, medens máneds- og ársgennemsnit of noteringen fastsat pá grundlag af afregningssummen for smer er vist i tabel 4. De omtalte noteringer gælder for mælk med et fedtindhold pá,65 pct., hvilket er en del lavere end fedtprocenten for den til mejerierne leverede melk, der har været felgende: Driftsáret 960/6....» 96/6... Kalenderáret » 96...» , pct. 4,8» 4,8» 4,6 4,6 Ved afregning efter noteringerne korrigeres disse til den leverede melks faktiske fedtprocent. For leverancerne af sedmælk til de storkobenhavnske mejerier afregnes efter den af Kobenhavn mælkenoteringsudvalg ugentlig fastsatte notering. Denne notering, der gelder for melk med et fedtindhold pá 4,0 pct. fastsettes under hensyntagen til bl.a. priserne pá smor, ost, flask og byg. Ved afregning efter noteringen korrigeres denne for den leverede molls faktiske fedtprocent. De tilleg, der feiger af hjemmemarkedsordningerne vedrerende melk og mejeri - produkter, er inkluderet i de i tabel 4 anforte noteringer. Ved kontraktárets slutning (for 96/6 med virkning fra 9/ 96) udbetales ud over de i tabel 4 anforte noteringer et kvalitetstillæg, der for mælk af bedste kvalitet andrager ore pr. kg. Detailpriser. Sedmælk til konsum má kun sælges som standard -sedmælk, d.v.s. sedmælk med et bestemt fedtindhold. Standard- sedmelkens fedtprocent har i de senere ár voret felgende: 0/ 957-7/4 958,80 pct. 8/ / 959 4,00» 7/959-,80» Forbrugerpriserne for sedmælk varierer en del i landets forskellige egne, hvilket bl.a. fremgár af de af a» Tabel 5. Eksporten af frisk ssdmælk og flode Exports of fresh milk and cream Kalenderáret Sedmælk I Flode mill. mill. kr. kr. pr. mill. mill. kr. kr. pr. kg f.o.b. kg f.o.b. kg f.o.b. kg f.o.b ,6 9,4 0,8, 6,9 5,6 96 6,8, 0,88,6 8, 5,7 96 6,0,4 0,90 0,4,8 4,40 Departementet offentliggjorte detailpriser, der indsamles til brag ved beregningen af detailpristallet. Til belysning af bevægelserne i detailpriserne for sod - mælk er i tabel 4 anfert gennemsnit deis af den af De danske Mejeriforeninger fastsatte detailsalgsnotering for landmejerier og dels of detailprisen for sodmælk i Kobenhavn. Eksportpriser. Pá grundlag af handelsstatistikken er i tabel 5 givet oplysninger om eksporten of frisk sedmælk og flode. Langt den overvejende del of eksporten er gáet til de allierede tropper i Vesttyskland. b. Skummet- og kærnemßlk De danske Mejeriforeninger fastsætter ugentlig en en gros notering for skummetmælk. Noteringen fastsattes pá grundlag af skein over skummetmelkens verdi til forskellige formál. For skummetmælk fastsoma endvidere ugentlig of Danske Ostemejeriers Sammenslutning en udnyttelsesværdi for skummetmelk anvendt til ostefabrikation. Máneds- og ársgennemsnit af disse noteringer er vist i tabel 4. I tabel 4 er endvidere givet en oversigt over de deis of landmejerierne og dels af de storkobenhavnske mejerier fastsatte detailpriser for skummetmælk og kærnemek. c. Smor En gros priser. Mejeribrugets smereksportudvalg fast - setter under hensyntagen deis til de opnáede eksportpriser og dels til de foreliggende afsetningsmuligheder ugentlig et afregningstal for smer. Afregningstallet er en en gros pris for smer ab mejeri, der anvendes ved eksportorernes a conto afregning med mejerierne; den endeiige betaling ab mejeri fremkommer ved tillag af den sákaldte overpris, der i de senere ár har veret ca. 8 kr. pr. 00 kg. Afregningstallet anvendtes for hjemmemarkedsordningernes ikrafttræden end - videre ved mejeriernes afregning med melkeleverandererne, og endeiig var afregningstallet for hjemmemarkedsordningernes ikrafttræden udgangspunkt for fastsættelsen af smerprisen ph hjemmemarkedet.

100 I I 00 Tabel 6. Noteringer for smelt- og ost Quotations for butter and cheese Smor Ost Afregmngstall En gros priser Detailpnser En gros priser Afregmngssum Hjemmemarkedspris ab melena Landmelenernes detailsalgsnotenng" 4 Detadpris i Kobenhavn S 45 pct. fast og halvfasta kr. pr. kg kr. pr. 4/4 kg kr. pr. kg 6 0 pct. fast og halvfasta Januar 96 5, 5,84 7,5 7,99 8,8,05,4 Februar» 5,00 5,77 7,4 8,7 8,48,05,5 Marts» 5,00 5,80 7,50 8,4 8,56,,49 April» 5,00 5,80 7,50 8,4 8,56,4,47 Maj» 4,65 5,45 7,50 8,4 8,56,98,8 Juni» 4,65 5,4 7,50 8,4 8,56,95,5 Juli» 5,00 5,70 7,50 8,4 8,56,90,0 August» 5,00 5,70 7,50 8,4 8,56,90,0 September» 5,0 5,7 7,50 8,4 8,56,9,4 Oktober» 5,0 6,00 7,50 8,4 8,56,40,70 November» 5,45 6,0 7,50 8,4 8,56,40,7 December» 5,60 6,5 7,79 8,5 8,84,49,8 Januar 96 5,69 6,69 8,00 8,74 9,04,60,88 Februar» 5,80 6,80 8,00 8,74 9,04,7,94 Marts» 5,80 6,80 8,00 8,74 9,04,75,89 April» 5,80 6,54 8,00 8,74 9,04,75,85 Maj» 5,80 6,50 8,00 8,74 9,04,7,7. kvartal 96 5,07 5,80 7,40 8, 8,44,,4.»» 4,76 5,55 7,50 8,4 8,56,04,5.»» 5,0 5,7 7,50 8,4 8,56,98,8 4.»» 5,44 6, 7,59 8,4 8,65,4,76. kvartal 96 5,76 6,76 8,00 8,74 9,04,70,90 Driftsáret 960/6 5,8 5,6 6,5 7,0 7,50,7,56» 96/6 4,67 5,4 7,6 7,98 8,9,08,0 Kalenderáret 960 5,5 5,74 6,9 6,84 7,4,5,5» 96 4,8 5,44 6,99 7,68 8,0,,4» 96 5,0 5,78 7,49 8,4 8,55,,8 r Smoreksportudvalgets afregningstal. Ansættes om torsdagen gældende for den uge, der stutter den págmldende torsdag. Vejet med den ugentlige smorproduktion. a Den pris, der danner grundlag for melenernes afregning med melkeleverandorerne for den leverede mælk, jfr afsmttet om hlemmemarkedsordnmgerne, side 00. a En gros pris ab mejen ved salg til hjemmemarkedet, jfr afsmttet om hlemmemarkedsordnmgerne, side 00. " Fastsattes af De danske Mejenforemngers notenngsudvalg. Tidsvejet a Fastsattes af Foreningen Storkebenhavns Melener og glider for smer i pergament ved salg fra detailvogn. Tidsvelet. Prism for smor i folie er 8 ere holere pr. 4/4 kg. a Fastsattes af Osteeksportudvalget gældende for lurmxrket eksportost ab mejen. Vejet med den ugentlige produktion. TRANSLATION. - HEADING, Columns -5: butter; 6-7 cheese; - and 6-7: wholesale prices; 4-5. retail prices - NOTE t wholesale price for sale to export; a butter price used for calculation of price for milk delivered from milkproducers; a wholesale price for home market. 7 I tabel 7 er angivet de tidspunkter, da der er sket andringer i afregningstallet. Gennemsnit af afregningstallet er vist i tabel 6. Med henblik pá mejeriernes afregning med landmandene foretages andringer i afregningstallet som regel kun med længere mellemrum. Dette opnás ved hjælp af smerpuljen, hvortil eksportmrerne indbetaler en afgift, nár afregningstallet fastsattes lavere end de opnáede eksportpriser, og hvorfra eksportmrerne modtager tilskud, sáfremt afregningstallet fastsattes hmjere end de opnáede eksportpriser. Smerpuljen anvendes i ovrigt ogs$ til direkte markedsregulering, idet der undertiden i perioder med afsætningsvanskeligheder for den lobende produktion foretages opkob af sinew til oplagring, som atter sælges, nár markedssituationen er lettet. Hjemmemarkedsordningerne vedre endo mælk og mejeriprodukter. Efter forhandling mellem Landbrugsministeriet og mejeribrugets organisationer blev der ved lov af 0. juni 959 gennemfort en ordning vedrmrende hjemmemarkedspriserne for mælk og mejeriprodukter. Loven havde gyldighed fra vedtagelsen til

101 0 Tabel 7. Smmreksportudvalgets noteringer Quotationsforbutter(Butter ExportCommittee) Afregningstal' Afregningssum' kr. pr. kg Hjemmemarkedspris ab mejen' 5/ 959-5/ 960 7,00 7,00 7,00 6/ 960 -/ 6,00 6,0 6,50 /4» -4/4 6,00 6,00 6,00 5/4» -/0 5,00 5,0 6,00 4/0» -/ 96 5,50 5,80 6,00 / 96-6/ 5,50 6,00 7,00 7/» -/7 5,00 5,60 7,00 4/7» -7/8 ir 4,50 5,0 7,00 8/8» - / 4,00 4,80 7,00 /» -6/ x 4,50 5,0 7,00 7/» -0/ 5,00 5,60 7,00 /» -/ 96 5,00 5,70 7,5 / 96-5/ 5,50 6,00 7,5 6/» - 8/ 5,00 5,70 7,5 9/» -0/5 5,00 5,80 7,50 /5» -/6 4,50 5,0 7,50 /6» -7/9 5,00 5,70 7,50 8/9» -5/ 5,0 6,00 7,50 6/» -/ 5,60 6,40 7,50 4/» -7/ 96 5,60 6,60 8,00 8/ 96-4/4 u 5,80 6,80 8,00 5/4» - 5,80 6,50 8,00 Jfr. noterne - til tabel 6, side 00. TRANSLATION. - NOTE: ' see notes -, table 6. udgangen of juni 96; men allerede. januar 96 blev den ophævet, idet den pá dette tidspunkt blev aflest af mejeribrugets hjemmemarkedsordning, der er baseret pá frivillig tilslutning fra de enkelte mejerier. Formálet med ordningerne er at frigore hjemmemarkedspriserne for melk og mejeriprodukter fra afhængigheden af eksportpriserne. Udgangspunktet for hjemmemarkedsprisernes fastsettelse var under den lovmæssige ordning en i loven fastsat minimums - pris ab mejeri for smer solgt til hjemmemarkedet, og under den frivillige ordning en tilsvarende fast pris ab mejeri for smer solgt til hjemmemarkedet, fastsat af mejeribrugets hjemmemarkedsudvalg med god - kendelse af monopoltilsynet. For de ovrige mejeriprodukter fastsættes tilsvarende priser pá grundlag of disses indhold of smorfedt; dette gilder under den frivillige ordning ogsá for ost, medens dette produkt ikke var inddraget under den lovmæssige ordning. Ordningerne virker pá den made, at der opkræves en afgift af al indvejet melk (indvejningsafgiften), og denne refunderes sá for den del af mælken og mejeri - produktionen der eksporteres (udligningsafgiften), hvorefter der alene betales den hejere hjemmemarkedspris for forbruget of melk og mejeriprodukter pá Tabel 8. Noteringer p6 London Provision Exchange for saltet smer, bedste kvalitet Quotations at London Provision Exchange for salted butter Dansk New Zealandsk sh /d pr. cwt. Australsk Januar 96 0/4 85/0 8/0 Februar» 0/6 85/0 8/0 Marts» 0/6 85/0 8/0 April» 0/6 85/0 8/0 Maj» 0/ 85/7 8/6 Juni» / 00/5 99/5 Juli» 9/0 05/0 04/0 August» 9/0 05/0 04/0 September» /6 05/0 04/0 Oktober» 4/5 06/ 05/ November» 5/4 5/0 4/0 December» 60/ 5/0 4/0 Januar 96 6/0 5/0 4/0 Februar» 6/0 5/0 4/0 Marts» 6/0 5/0 4/0 April» 6/0 5/0 4/0 Maj» 6/0 5/0 4/0. kvartal 96 08/6 85/0 8/0.»» 09/0 90/7 88/7.»» 9/9 05/0 04/0 4.»» 5/ /0 /0. kvartal 96 6/0 5/0 4/0 Driftsáret 960/6 /5 74/5 70/7» 96/6 94/ 7/ 69/8 Kalenderáret 960 9/ 0/9 06/8» 96 99/4 56/ 5/» 96 5/ 98/5 96/8 Anm. Alle gennemsnit er tidsvelede. hjemmemarkedet. De fastsatte afgifter ± et fradrag pá pct. (for ost dog ore pr. kg) til administration indbetales til Mejeribrugets hjemmemarkedskontor. Ordningens udbytte er i forhold til perioden for ordningernes ikrafttreden hg med den pá hjemmemarkedet solgte mængde milk og mejeriprodukter omregnet til smer multipliceret med forskellen mel- em den i ordningerne fastsatte hjemmemarkedspris for smor ab mejeri og de gnstl. opnáede eksportpriser minus administrationsudgifter m.v. Dette udbytte fordeles pá den samlede mælkeproduktion i forhold til det indvejede kvantum smorfedt gennem et ved mejeriernes afregning med mælkeleverandererne udbetalt afregningstillæg. Prisen for smer ab mejeri ved salg til hjemmemarkedet blev under den lovmæssige ordning fastsat til 600 kr. pr. 00 kg. Denne pris var en minimums-

102 0 Tabel 9. Eksporten of smor og ost Exports of butter and cheese A. Smor Gnstl. pris f.o.b. Procentvis andel af eksp.- mængde eksp: vxrdi Gnstl. pris f.o.b. Procentvis andel af eksp.- mængde eksp.- værdi Gnstl. pris f.o b. Procentvis andel af eksp.- mængde kr. pr. kg pct. kr. pr. kg pct. kr. pr. kg pct. U.K. 5,65 86, 85, 5,8 79,8 78, 5,67 84,7 8,9 Sekundære markeder i alt 6,09,8 4,8 5,7 0,,8 6,0 5, 6, Czekoslovakiet 5,60,0,0 5,7,7,8 5,44,0,0 Italien 5,59 0,6 0,6 5,08 0,4 0,4 4,7,5, Schweiz 5,89 0, 0, 5,5,, 4,5,,0 U.S.S.R. 0,0 0,0 4,6,7,9 4,8 0,6 0,4 Vesttyskland 7,5,7,5 6,99 6, 8, 7,0 7, 9,0 Osttyskland 5,9 4,0,7 0,0 0,0 0,0 0,0 Marokko 5,98,, 5,5 0,9,0 5,4 0,6 0,6 Andre lande 6,4 4, 4,6 5,44 5, 5, 5,5,,0 Samtlige markeder 5,7 00,0 00,0 5,9 00,0 00,0 5,7 00,0 00,0 B. Ost Sverige,97 4,4 4,,9 4,7 4,4,8 5, 4,6 Belgien -Luxemborg 4,87,,5 4,60,5,6 4,44,7,8 Italien 4,59 6,0 6,5 4, 7,5 7,7,99 8,9 8,4 Schweiz 4,66 0,8 0,9 4, 0,9 0,9 4,,, U.S.S.R.,75,,... 0,0 0,0,7 4,9,9 U.K. 4,56 4, 5, 4,60,0 4, 4,8,5, Vesttyskland,69 50,6 44,,77 49,0 4,5,89 48,4 44,4 (strig. 4,76,,5 4,98,,4 4,9,5,7 Osttyskland,46 5,0 4,,5 5, 4,,4,7, Canada 5,76,9,6 5,76,0,8 5,79,8,5 U.S A 6,4 5,0 7,7 6,5 5, 7,9 6, 5,5 8, Venezuela 4,9,4,8 5, 4,0 4,8 4,89,,6 Australien 5,40 0,6 0,8 5, 0,8,0 5,46 0,9, Andre lande 5,47 5, 7,0 5,08 4,8 5,7 5,4,6 4,4 Samtlige markeder 4, 00,0 00,0 4,4 00,0 00,0 4,4 00,0 00,0 Anm. Eksportens samlede mængde og værdi udgjorde felgende Surer Ost 000 t Mill. kr. 000 t Mill. kr. Kalenderáret 960 7,7 67, 75,9 0,» ,8 6, 79,0» ,4 654, 8,5 4,8 45, Tallene for smoreksporten omfatter kun ikke- hermetisk smor. Der eksporteredes i 960, 96 og 96 henholdsvis 0,4, smor til en værdi af,,, og,4 mill. kr. f.o.b. TRANSLATION. - HEADING, Column. average price; - percentage of, export quantity; : export value. - B cheese. eksp: værdi 0, og 0, mill. kg hermetisk FRONT COLUMN, A: butter; pris, idet ordningen blev suspenderet i de perioder, hvor afregningstallet (eksportprisen) var hejere end de 600 kr. pr. 00 kg. Den lovmæssige ordning var aktuel i perioderne /6 -/7 959, 6/ -/ 960 og fra 5/4 960 indtil den blev ophævet / 96. Under den frivillige ordning er den fastsatte hjemmemarkedspris ab mejeri en fast pris, det vil sige sável minimums- som maksimumspris. Den blev ved ordningens ikrafttræden / 96 fastsat til 700 kr. pr. 00 kg; denne pris var gældende indtil udgangen af november 96, idet den blev forhejet pr. / 96 til 75 kr. pr. 00 kg, pr. 9/ 96 yderligere til 750 kr. pr. 00 kg og endelig pr. 4/ 96 til 800 kr. pr. 00 kg. Vedrerende de mere detaillerede regler i ordningerne og disses praktiske gennemferelse skal der henvises til ovennævnte lov af 0. juni 959 og landbrugsministeriets bekendtgorelse af samme dato, samt til De danke Mejeriforeningers á.rsberetninger. I tabel 7 er givet en oversigt over de noteringer

103 ... 0 Tabel 0. Forholdstal for priser pá smor og bomuldsfrmkager Ratio of butter price to price of linseed cakes Smorpnsen (afregmngssummen) forhold ti prisen pfi bomuldsfrekager 96 t Januar 9,9 9,6 8,89 Februar 0, 9,49 8,95 Marts 9,9 9,8 9,60 April 9,70 9,44 9,90 Maj 9,7 8,74 9,9 Juni 9,79 8,89 Juli 9, 9, August 8,0 9,05 September 8,08 9, Oktober 8,4 9,8 November 9,09 9,5 December 9,47 9,9. kvartal 0,0 9,6 9,5.» 9,7 9,0.» 8,5 9,0 4.» 8,9 9, Hele áret 9,7 9,0 for smor, der har vmret fastsat af smereksportudvalget siden slutningen af 959, og i tabel 6 er vist manedsog $rsgennemsnit af disse noteringer. Afregningssummen er som tidligere omtalt lig med afregningstallet plus afregningstillmgget. Detailpriser. Til belysning af udviklingen i detail - priserne for smor er i tabel 6 anfort deis landmejeriernes detailsalgsnotering og dels detailprisen i Kobenhavn. Eksportpriser. De opnáede eksportpriser er vist i tabel 9, der samtidig belyser de forskellige markeders betydning som aftagere af dansk smelt. Til belysning af afsmtningsforholdene pá det britiske marked er i tabel 8 anfort mánedlige gennemsnit af noteringer pá London Provision Exchange for hen - holdsvis dansk, new zealandsk og australsk smelt.. Noteringerne gadder ved salg fra importer til grossist. Danmarks andel i U.K.'s samlede smerimport udgjorde ifelge den britiske importstatistik ca. 4 pct. i 96 mod ca. pct. i 96 og ca. 4 pct. i 960. Smerprisen og prisen pd bomuldsfrekager. I tabel 0 er anfert forholdstal for prisrelationerne mellem smorprisen (afregningssummen) og prisen pá det for smorproduktionen vigtige foderstof, bomuldsfrekager. d. Ost Hjemmemarkeds- og producentpriser. Mejeribrugets osteeksportudvalg fastsatter ugentlige noteringer for lur- market 45 pct. og 0 pct. fast og halvfast eksportost ab mejeri. Gennemsnit af disse noteringer er givet i tabel 6. Hjemmemarkedsafgiften har i perioden 0/ 96-7/ 96 vmret,50 kr. pr. kg beregnet smor i de forskellige ostesorter, og afgiften er pr. 8/ 96 forhejet til kr. pr. kg beregnet smerindhold. Eksportpriserne. I tabel 9, der er beregnet pá grundlag af handelsstatistikken, er anfort gennemsnit af de opnáede eksportpriser for ost samt den procentvise fordeling af eksportmmngden og eksportvmrdien pa de vigtigste markeder. Tabel. Andelsslagteriernes landsnotering Quotations of the Danish Cooperative Bacon Factories Slagtensvm. klasse Notering Notering Lands- + afreg- + hjem- - notermg' nings- memar- - tillæg' kedsafgifta t ore pr. kg slagtet vægt / 960-7/ / 96-/» /» -5/» /» - 6/5» /5» -/5» suspenderet 5/5» -9/7» /7» - 5/8» /8» -9/8» /8» -6/9» /9» -0/9» /0» -/0» /0» - 4/» /» -/» /» -8/» /» -5/» /» - 9/» /» -7/ / 96- /» /» -0/» /» -/» /4» -/5» /5» -6/5» /5» - 7/7» /7» - 4/8» /8» -5/8» /8» - /9» /9» - 8/9» /9» -5/9» /9» -9/9» /0» - / / 96-/» /» - /» /» -0/» /4» - 4/5» /5» -5/6» /6» -» ' Jfr. note - td tabel. TRANSLATION, - Heading, Column -, see table, column -.

104 04 Tabel. Noteringer for slagterisvin, seer og sm&grise Quotations for porkers, sows and pigs Slagterisvin Seer Smgnse" Andelsslagteriernes landsnotering'. klasse Landsnotering + afregmngstillæg' Landsnotering + hlemmemarkedsafgift'. klasse Andelsslagteriernes landsnotering' 4 Notenng i Kobenhavns flæskehal for grise. kvahtet* S Odense eksp.marked' Store, fede. klasse 6 Randers marked Vægt 8kg 7 Roskilde marked ere pr. kg slagtet væg ore pr. kg kr. pr. stk. lev. vægt Januar Februar» Marts» April» Maj» Juni» Juli» August» September» Oktober» November» December» Januar Februar» Marts» April» Maj» kvartal »» »» »» kvartal Driftsáret 960/ » 96/ Kalenderáret » » ' Andelsslagteriernes landsnotenng fastsættes om fredagen gældende for den folgende kalenderuge. Alle gennemsmt er mængdevelede, idet der som vægte er anvendt antallet af slagtninger pá eksportsvmeslagtenerne. Noteringen gadder for svin, hvis slagtevægt falder olden for det td enhver tid gældende vagtmterval, der i den betragtede penode har vaneret indenfor ydergrænserne 55 kg og 64 kg; der er skledes ikke taget hensyn til de varierende overvægts- og undervægtsfradrag. Landsnotermgen -I- afregnmgstillægget angiver producentprisen for slagtensvm. Afregmngstillægget er producenternes udbytte af hlemmemarkedsordnmgen for svmekod og flask, jfr. teksten. Landsnotermgen -I- hjemmemarkedsafgiften danner udgangspunkt for fastsættelsen of prism for svmekod og flask pk hjemmemarkedet. Hlemmemarkedsafgiften opkræves i henhold til de gældende hjemmemarkedsordnmger,;fr. teksten. " Notermgen fastsættes mandag og torsdag. Alle gennemsmt er mængdevejede, idet der som vægte er anvendt tilferslerne til flæskehallen. I noteringen er indregnet hjemmemarkedsafgtften, der opkræves i henhold til hjemmemarkedsordnmgerne, lfr. teksten. Notermgen fastsættes om mandagen. Alle gennemsmt er tidsvejede. " Notermgerne fastsættes ugentlig. Alle gennemsmt er mængdevelede, idet der som vægte er anvendt antallet af henholdsvis tilforte og solgte grise pa markedet. TRANSLATION. - HEADING, Columns -5 porkers; I-4 quotations of the Federation of Danish Cooperative Bacon Factories, ere per kilo slaughtered weight; - st class, 4 nd class, I and 4. wholesale prices for sale to export, producer prices; wholesale prices for home market, 5 wholesale quotations at the Copenhagen pork market, ore per kilo dead weight; 6 quotations at the Odense export market for sows, st class; ore per kilo live weight; 7-8 market pigs; kr. per head. Vægt 0kg 8 Visse dele af osteproduktionen og afsætningen har været reguleret. Saledes har der for Danablu og Mycella været ansat minimumsmejeripriser og -eksportpriser, ligesom der har været gennemfert en kvo- taordning for eksportproduktion af lurmierket Dana - blu. Endvidere har der været ansat minimumspriser for eksport af fast og halvfast ost til U.S.A. og Canada. Den med virkning fra /0 958 indferte minimums-

105 05 Tobel. Eksporten af bacon og andet flask Exports of pigmeat Gnstl. pris f.o.b. Procentvis andel af eksp: mængde eksp.- værdi Gnstl. pus f.o.b. Procentvis andel af eksp.- mængde eksp.- værdi Gnstl. pris f.o.b. Procentvis andel af eksp.- mængde kr. pr. kg pct. kr. pr. kg pct. kr. pr. kg pct. U.K. 4,7 9,7 9,8 4,50 86,6 85,8 4,58 87, 86,8 Sekundßre markeder i alt 4,58 6, 6, 4,8,4 4, 4,76,7, Czekoslovakiet,88 0,5 0,,50,,0,44,4,0 Frankrig 5,6 0, 0, 4,46 4, 4,0 5,7 0, 0, Schweiz 0,0 0,0 4, 0,8 0,7 4,54,8,8 Vesttyskland 6,00 0,9, 5,48 0,9, 4,56,5,5 0sttyskland,8 0, 0,,7,,7,49,,4 Andre lande 4,49 4,5 4,4 6,07 4, 5,7 6,6,6 5, Samtlige markeder 4,7 00,0 00,0 4,54 00,0 00,0 4,6 00,0 00,0 Anm. Tallene er baseret pa handelsstatistlkkens oplysninger om eksportmængde og -værdi. Den samlede eksport af disse varer med angivelse af baconeksportens andel fremgar af felgende oversigt: Flesh i alt Heraf bacon 000 t mill. kr. 000 t mill. kr. Kalenderáret 960 0,9 464, 88, 60,» 96 5,0 475,8 79, 55,» 96 5, 544, 9,6, Eksporten of levende svin er ikke medregnet i tabellen. Omfanget af demie eksport, der i alt væsenthgt gar til Vesttyskland, fremgár af nedenstáende oversigt: 000 stk. mill. kr. kr. pr. stk. Kalenderaret , 0,0 54» ,6 0,4 576» 96 5,8 74,7 550 TRANSLATION. - HEADING, Column : average price f.o.b.; -: percentage of; : export quantity; : export value. eksp: værdi prisordning for almindelig fast ost og Havarti til Vesttyskland suspenderedes 7/ 96, hvorefter det aftalte prisniveau for dansk ost i Vesttyskland blev sikret ved ansattelse af varierende eksportafgifter til dette marked. For eksporten af fast og halvfast ost til U.S.A., Canada, Frankrig og Sverige har der ligeledes varet ansat variable eksportafgifter for derved at holde de danske salgspriser pá et for de respektive markeder onskeligt niveau. Se i ovrigt narmere herom i De danske Mejeriforeningers Fallesorganisations beret - ning for 96/6 pg. 4. e. Spin og flask Producent- og hjemmemarkedspriser Pá grundlag af de opnáede eksportpriser og under hensyntagen til de foreliggende afsatningsmuligheder fastsatter andelssvineslagteriernes noteringsudvalg ugentlige landsnoteringer for slagterisvin. og. klasse. Landsnoteringen er en a conto pris til leverandererne, idet der ud over noteringen ved regnskabsárets afslutning normalt ydes en efterbetaling. Deane varierer fra slagteri til slagteri, men har i gennemsnit for smtlige slagterier vane[ felgende: ore pr. kg slagtet vagt 96»»»»» 96»»»»» Efter hjemmemarkedsordningens ikrafttraden pr. /0 96 udbetales endvidere til leverandorerne af slagterisvin ud over landsnoteringen det nedenfor omtalte afregningstillag. Landsnoteringen folger ikke fuldt ud bevagelserne i de opnáede eksportpriser, idet udsvingene i noteringen i en vis udstrakning begranses ved benyttelse af slagteriernes reguleringsfond. I tabel er givet en oversigt over de tidspunkter, da andringer i landsnoteringen har fundet sted siden slutningen af 960, og i tabel er anfort mánedsog arsgennemsnit af noteringen. Tìl yderligere belysning af udviklingen i producentpriserne for svin er endvidere i tabel anfert gennemsnit af noteringer for henholdsvis seer og smá.- grise. Udviklingen i hjemmemarkedspriserne for svinekod og flask er i tabel vist ved gennemsnit af noteringen for grise, fastsat af noteringsudvalget i

106 06 Tabel 4. Noteringer pá London Provision Exchange for bacon Quotations at London Provision Exchange for bacon Dansk Kval. A Hollandsk Kval. A Polsk Kval. A Bntsk Nr. Irsk Kval. A shed pr. cwt. Januar 96 69/0 44/4 4/7 58/4 5/9 Februar» 75/0 5/ 4/0 5/ 5/0 Marts» 75/0 44/ 49/ 54/5 9/5 April» 68/ 4/0 4/9 48/8 5/ Maj» 9/0 0/9 09/9 / 0/9 Juni» /7 /4 / /7 /0 Juli» 45/5 9/5 9/5 6/6 5/ August» / 98/6 98/6 0/9 9/6 September» 64/7 8/0 8/0 48/5 7/ Oktober» 70/0 9/9 /5 48/4 6/8 November» 65/ 47/0 6/6 54/4 7/ December» 74/5 64/5 57/5 69/5 7/5 Januar 96 65/ 55/ 48/ 60/ 48/ Februar» 7/ 55/4 48/0 66/ 46/9 Marts» 9/7 0/4 0/4 8/8 06/8 April» 4/ 8/ 09/ /6 06/ Maj» 55/0 40/ / 46/0 8/. kvartal 96 7/ 4/8 45/0 54/ /5.»» 45/4 /4 / /7 /0.»» 47/4 4/ 4/ 4/0 08/4 4.»» 69/0 50/6 4/0 57/ 40/6. kvartal 96 58/5 4/5 5/7 5/5 /9 Driftsaret 960/6» 96/6 89/9 5/0 7/ /5 7/4 /0 80/5 40/8 67/8 5/0 Kalenderaret 960 8/6 6/ 6/ 76/6 58/8» 96 6/ 49/ 46/ 5/0 6/0» 96 59/ /4 /0 44/ /4 Anm. Alle gennemsnit er uvejede. Kebenhavns flaskehal. De anforte priser pa hjemmemarkedet er incl. den nedenfor omtalte hjemmemarkedsafgift for svineked og flask. Hjemmemarkedsordningerne for svinekod og flask I medfer af Joven af 6/6 958 om afsætning af danske landbrugsvarer blev der med virkning fra august 958 opkravet afgifter ved slagtninger af svin, og disse afgifter, som fra februar 959 til juli 96 udgjorde 4 kr. pr. svin, kunne anvendes til fremme af udferslen af svin og svineprodukter og blev anvendt til salgsarbejde i udlandet, kvantumrabatter pa ravareleverancer til brug for den danske konservesindustris eksport af svineprodukter, m.v. Ved Joven af 6/696, som afleste 958 -loven, blev der givet adgang til at opkræve slagteafgift af svin med det formal at forheje hjemmemarkedsprisen for flask med indtil 50 ore pr. kg i gennemsnit for perioden juni 96 juni 96, jfr. i 96 -loven. I medfer heraf blev slagteafgiften pr. /7 96 for - hejet til 6 kr. pr. svin. De indkomne afgifter, som refunderes ved eksport af svineprodukter, skai anvendes til prisudligning og markedspleje med sigte pa stabilisering eller forbedring af producentpriscrne, det vil i praksis sige til omtrent samme formal som fastsat i 958 -loven. Nedenstaende gives en samlet oversigt over storrelsen af slagteafgifterne opkravet i henhold til oven - nævnte lov af 6/6 958 og i loven af 6/6 96 i perioden fra lovens ikrabtr den til udgangen af september 96. Gyldighedsperwde Slagteafpft - kr. pr. svin - Bekg. af 5/8 958 / / 959 6»» 9/ 959 / 959-0/7 96 4»» 8/7 96 /7 96- / 96 6 ere pr. kg -slagtet vægt-»» 8/ 96 4/ 96-6/ »» 4/9 96 7/9 96-0/ Medens ovennævnte afgifter ikke ma anvendes til forhojelse af afregningsprisen til svineleverandererne, sikrer den i medfer af loven af 5/9 96 gennemferte hjemmemarkedsordning for svinekod og flank fra og med /0 96 producenterne en hejere pris for de

107 07 Slagteafgift og afregningstilleg for svin siden /0 96. Gyldighedspenode Samlet slagteafgift i h.t. og a (jfr. teksten) Heraf slagteafgift i henhold til a Afregningsnlla g h.t. a ere pr. kg slagtet vægt Bekg. af 8/9 96 /0 96- / »» / 96 4/ 96-4/ »» / 96 5/ 96- / »» / 96 4/ 96 -/ »» 9/ 96 /4 96-4/ »» /596 6/5 96-5/ »» 4/6 96 7/ til slagtning leverede svin. Ordningen er gennemfert pa den made, at der af alle svin, der slagtes (dog bortset fra slagtning af svin til eget forbrug) og som godkendes til menneskefede, skai erlegges en slagteafgift. Efter refusion af afgiften for den del af svineked- og flaskeproduktionen, der eksporteres enten som inked og flask eller som flaskevarer, og efter fradrag for administrationsudgifter o.lign. udbetales provenuet af den opkravede afgift i form af et afregningstillag til producenterne beregnet pa grundlag af leverancerne af samtlige svin - bortset fra seer - til slagtning. Afregningstillegget betales til producenterne som et tillag til den af Andelssvineslagterierne fastsatte landsnotering for slagterisvin eller tilsvarende noteringer. Tabel 5. Forholdstal for priser pá flask og byg Ratio of bacon price to price of feeding grain Flaskepnsen` i forhold hl pr sen pa dansk byg Januar 0,57 7,96 8,90 Februar 0, 8, 9, Marts 9,95 8,60 8,88 April 9,69 8,07 8, Maj 9,89 7,4 8,44 Juni 0,09 7,05 Juli 9,99... August... September 9,0 Oktober 8,4 9,4 November 8,60 9, December 8,0 8,9. kvartal 0,5 8,6 9,00.» 9,88 7,48.» 4.» 8,6 9,7 Hele arete 9,44 8, Landsnotering + afregnmgstillag for slagterisvin. kl. 8 Gennemsnitspnsen er beregnet for den del af perioden, hvon der er fastsat notermger. For perioden siden /0 96 gives ovenstaende en samlet oversigt over slagteafgifterne for svin i hen - hold til i loven af 6/6 96 samt slagteafgifterne for svin og de dertil svarende afregningstillmg i hen - hold til a i loven af 6/6 96 som andre[ ved ovennevnte lov af 5/9 96. Eksportpriser De opnaede eksportpriser for bacon og andet flask er vist i tabel, der endvidere belyser de vigtigste markeders relative betydning som aftagere af den danske eksport. Til yderligere belysning af forholdene pa det vigtigste marked, U.K., er i tabel 4 anfort gennemsnit af noteringen fastsat pa London Provision Exchange for henholdsvis dansk, hollandsk, polsk, britisk og irsk bacon. Danmarks andel i den engelske import af bacon og skinker har i 96 vmret ca. 7 pct. mod 7 pct. i 96 og 70 pct. i 960. Indtil 0/6 96 blev der pa bacon importeret til England fra ikke- prmferencelande, hvilket vil sige lande uden for Commonwealth og Irland, opkravet en told, der indtil 0/6 960 var pa 0 pct. af cif -vardien og 5 pct. af cif- verdien i perioden / /6 96. Siden /7 96 er der ikke opkravet told of den danske eksport af bacon til U.K. Fleskeprisen og bygprisen. I tabel 5 er anfort forholdstal for prisrelationerne mellem flmskeprisen (landsnotering + afregningstillmg for slagterisvin. kl.) og prisen pa det for flaskeproduktionen vigtige foderkorn, dansk byg. f. Hornkaßg samt okse- og kalaeked Producent- og hjemmemarkedspriser TH belysning af udviklingen i priserne for hornkveg samt okse- og kalvekod er et betydeligt antal noteringer til radighed. For slagtekveg fastsattes der saledes ugentlige noteringer pa en lang rekke mar-

108 08 Tabel 6. Noteringer for slagtekvæg Quotations for cattle Oxexports, D.L K.'s og D.A.K.'s notennger' Kobenhavns kvægtorvs noteringer' Januar 96 Tyre I. klasse Stude I. klasse Kvier. klasse Koer I. klasse 4 Fedekalve. klasse S Kvier og stude. kval. 6 Unge koer. kval. 7 Ældre koer. kval. 8 Kalve. kval. ore pr. kg levende vægt Februar» Marts» April» Maj» Juni» Juli» August» September» Oktober» November» December» Januar Februar» Marts» April» Maj» kvartal »» »» »» kvartal Driftsáret 960/ » 96/ Kalenderá.ret » » Fra /0 96 den af Oxexport, DLK og DAK fastsatte fællesnotenng;,ndul udgangen af september 96 DLK's eller Oxexports noteringer. Alle gennemsmt er mxngdevejede, idet der som vægte er anvendt antallet af slagtmnger. Udover de anforte noteringer betales de i henhold til hjemmemarkedsordnmgen fastsatte afregmngstdlæg (jfr. teksten). Noteringerne fastsættes en gang ugentlig (onsdag). Alle gennemsmt er mængdevejede, idet der som vægte er anvendt tilforslerne til kvægtorvet af henholdsvis voksent kvæg og kalve. Ved gennemsmtsberegnmgerne er for voksent kvxg anvendt gennemsmt af holeste og laveste notenng, og for kalve holeste notenng. TRANSLATION. - HEADING, Columns -5 quotations of Oxexport, DLK and DAK, 6-9 quotations at the Copenhagen Cattle Market;. bulls, st class, bullocks, st class;. heifers, st class; 4 cows, st class, 5 fatted calves, st class; 6 heifers and bullocks, st qual., 7 young cows, nd qual., 8 older cows, rd qual., 9 calves, nd qual. keder over hele landet. Noteringerne fastsættes almindeligvis for fiere kvaliteter af de enkelte typer af slagtekvæg. Udviklingen i slagtekvægpriserne er belyst i tabel 6. I tabellen er anfert máneds- og ársgennemsnit deis af den af Oxexport (Landbrugets kvægog kodsalg), DAK (De samvirkende danske Andels- Kreatureksportforeninger) og DLK (Danske Land - brugeres Kreatursalgsforeninger) fastsatte ugentlige fællesnotering, og dels af de pa Kobenhavns kvægtorv fastsatte noteringer. Da der ikke foreligger oplysninger om omsætningens mængdemæssige fordeling pa de enkelte typer og kvaliteter kan en vejet gennemsnitspris for slagtekvæg ikke beregnes. De i tabellen medtagne noteringer er derfor i stedet udvalgt sáledes, at de deis angiver forskellen i priserne for de for- skellige typer af slagtekvæg og dels belyser pris - udviklingen for dyr af henholdsvis bedste kodkvalitet, en mellemkvalitet og den ringeste kvalitet. De i tabellen anforte noteringer angiver ikke pro - ducentprisen for slagtekvæg, idet de anforte priser pá den ene side skai reduceres med eventuelle salgsomkostninger o.lign., og pá den anden side opnár producenterne udover de anforte noteringer det i henhold til hjemmemarkedsordningen for okse- og kalvekod fastsatte afregningstillæg, jfr. nedenfor. Prisudviklingen for okse- og kalvekod solgt pá hjemmemarkedet er i tabel 7 belyst ved gennemsnittet af en gros noteringerne fastsat i Kobenhavns kod- og flæskehal. Det gælder ogsá for kodnoteringerne, at de ansættes for adskilligt fiere kvalitetsgrup- 9

109 09 per end de i tabellen anferte. Udvalget er foretaget saledes, at grupperingen sa vidt muligt svarer til den, der er anvendt for slagtekvæg pa Kobenhavn kvægtorv. De anferte priser for kod er inclusive den i henhold til hjemmemarkedsordningen for okse- og kalveked opkra:vede hjemmemarkedsafgift, jfr. nedenfor. Hjemmemarkedsordningen for okse- og kalveked I medfer of lov nr. 95 af 6. juni 96 om afsætning af danske landbrugsvarer m.m. som ændret ved lev nr. 0 af 5. september 96 er der ved Landbrugsministeriets bekendtgerelse af 8. september 96 gennemfert en hjemmemarkedsordning for okse- og kalveked med gyldighed fra. oktober 96. Formalet med hjemmemarkedsordningen er at tilvejebringe en hejere betaling til producenterne for kvæg solgt til slagtning til forsyning af hjemmemarkedet. Ordningen gennemferes i praksis pa den made, at der af alt kvæg, der slagtes, og som god - kendes til menneskefede, opkræves en slagteafgift. Slagteafgiften refunderes slagterierne (eksportererne) for den del af okse- og kalvekedproduktionen, der eksporteres i slagtet tilstand enten som okse- og kalveked eller i form af kedvarer. Provenuet af ordningen (efter fradrag for administrationsomkostninger o.lign.) udbetales til samtlige slagtekvægproducenter i form af et afregningstillæg, der fastsættes som et stykbeleb gradueret efter slagtedyrenes vægt. Producenten ma ved salget af slagtedyr sels drage omsorg for, at han ud over den egentlige salgspris for dyret (d.v.s. den pris der er baseret pa noteringen for slagtekvæg) modtager det pa salgstidspunktet gældende afregningstillæg. Nedenstaende gives en oversigt over de slagteafgifter og afregningstillæg, der har været gældende i den hidtil forlebne del af hjemmemarkedsordningens gyldighedsperiode. Tobe! 7. Noteringer for okse- og kalveked Quotations for beef and veal Kvier og stude. kval. Noteringer i Kobenhavns kod- og flmskehal' Unge koer. kval. Lidre koer. kval. Kalve. kval. kr. pr. kg slagtet vægt Januar 96,57,7,5,54 Februar»,54,7,6, Marts»,89,64,0,58 April» 4,0,7,6,80 Maj»,98,7,06,68 Juni» 4,9,09,40 4, Juli» 4,44,97,9 4,05 August» 4,8, 79,4 4,0 September» 4,00,64,04 4, Oktober» 4,08,67,0 4,0 November» 4,5,88,0 4,6 December» 4,8,8,0 4,0 Januar 96 4,,95,4 4,40 Februar» 4,46,0,5 4,56 Marts» 4,7,50,90 5,05 April» 4,98,90,04 5,5 Maj» 4,9,99,0 5,5. kvartal 96,68,47,7,.»» 4,,8,9,85.»» 4,8,78,4 4,4 4.»» 4,9,78, 4,9. kvartal 96 4,48,,70 4,65 Driftsaret 960/6 4,4,,5 4,» 96/6,78,69,9, Kalenderaret 960 4,47,5, 4,44» 96,96,0,5,47» 96 4,04,7,04,8 Noteringerne fastsættes mandag og fredag i hver uge. Alle gennemsnit er mængdevejede, Met tilforslerne td kod- og flæskehallen er anvendt som vægte. Ved gennemsmtsberegmngerne er for kvier og stude og for unge koer anvendt gennemsmt af hojeste og laveste notering, for teldre koer laveste notenng og for kalve hojeste notermg. De anferte notermger er inclusive den I henhold til hjemmemarkedsordningen for okse- og kalveked opkrævede slagteafgift, jfr. teksten. TRANSLATION. - HEADING, Columns -4. wholesale quotations at the Copenhagen beef and veal market; : heifers and bullocks, st qual.; : young cows, nd qual.; : older cows, nd qual.; 4: calves, nd qual. 4 Gyldighedsperiode Slagteafglft Kalve (lev. vægt) Indtil 09 kg 0kg -99 kg. Afregnmgstillæg Indtil 99 kg Kreaturer (lev. vægt) 00 kg- 99 kg 400 kg- 499 kg 500 kg og derover Ore /kg kr. pr. stk.. vægt Bekg. af 8/9 96 /0 96-7/ »» 5/0 96 9/0 96-9/ »» 8/ 96 / 96-9/ »» 7/ 96 / 96-9/ »» 7/ 96 / 96 -/ »» / 96 5/ 96 -/ »» / 96 5/ 96-6/ »» 4/4 96 8/4 96-7/ »» 5/4 96 9/4 96-5/ »» /5 96 7/5 96-8/ Indtil 9/ 96 ratet afregningstillæg for kalve pa 0-9 kg lev. vægt.

110 0 Tabel 8. Eksporten of hornkvæg til avlsbrug Exports of cattle for breeding Eksportmængde Eksportvardi Gnstl. pris f.o.b. Eksportma;ngde Eksportværdi Gnstl. pris f.o.b. stk. 000 kr. kr. pr. stk. stk. 000 kr. kr. pr. stk. Sverige Grmkenland Italien Jugoslavien Polen Rumanien U.S.S.R Vesttyskland Osttyskland Portugisisk Vestafrika Indonesien Libanon Syrien Andre lande Samtlige markeder TRANSLATION. - HEADING, Column : export quantity; : export value; : average price f.o.b. Tobel 9. Eksporten of levende kvwg til slagtning Exports of live cattle for slaughtering A. Kalve til slagtning Belgien- Luxembourg Eksportma ngde stk. Eksportva:rdl 000 kr. Gnstl. pris f.o.b. kr. pr. stk. Eksportma ngde stk. Eksportverdi 000 kr. Gnstl. pris f.o.b. kr. pr. stk Italien Malta Vesttyskland Andre markeder Samtlige markeder B. Andet hornkvæg til slagtning Belgien- Luxembourg Czekoslovakiet Holland Italien Schweiz Vesttyskland Osttyskland Andre lande Samtlige markeder TRANSLATION. - HEADING, Column : export quantity; export value, average price f.o.b. - FRONT COLUMN, A calves for slaughtering; B other cattle for slaughtering.

111 Tabel 0. Eksporten of fersk okse- og kalveka d Exports of fresh beef and veal Gnstl. pris f.o.b. Procentvis andel af eksp.- mængde eksp.- verdi Gnstl. pris f.o.b. Procentvis andel af eksp.- mængde eksp.- verdi Gnstl. pris f.o.b. Procentvis andel af eksp.- mængde kr. pr. kg pct. kr. pr. kg pct. kr. pr. kg pct. Finland 5,4 0,6 0,6 4,7 5,0 4, 4,88,0, Norge 5,4,5,5 5,,,4 5,4 0,6 0,7 Sverige 4,0 0, 8,0,8,9 7,5,8 8, 7,0 Czekoslovakiet - -,77,7,0 Frankrig 7,9,,7 7,7,4, 5,6,5 4,4 Italien 5,4 68, 67,7 5,0 7,8 8,9 5,5,8 9,6 Schweiz 6,0,4,6 6,87,,4 6,,7,8 U.S.S.R,5,0,... 0,0 0,0.. 0,0 0,0 Spanien 8,40 0,8, 8,64 0, 0,6,0 6,5, U.K. 8,96,,8 7,76,,6 7,78,6,8 Vesttyskland 5,5 0, 0, 4,5 8,0 7,7 4,76 7, 8,4 0sttyskland - -,70,8,5,4, 6, Andre lande 7,80,9 4, 7,5,6 5,9 7,6,9 4,8 Samtlige markeder 5,9 00,0 00,0 4,57 00,0 00,0 4,44 00,0 00,0 Anm. Ifelge handelsstatishkken udgjorde den samlede eksport: Kalenderáret t mill. kr. 70,9 75,» 96 49,7 7,» 96 76,7 40, TRANSLATION. - HEADING, Column : average price f.o.b.; -: percentage of; : export quantity; : export value. eksp.- verdi Eksport. Pá grundlag af handelsstatistikken er i tabel 8-0 givet oversigter over eksporten of hen - holdsvis hornkvag til avlsbrug og til slagtning samt over eksporten af fersk okse- og kalveked, med for - deling pa de vigtigste markeder. Ved sammenligning af priserne ma det erindres, at kvalitetsforskelle i de til de forskellige markeder leverede produkter kan vase delvis arsag til forskellene i de opnáede priser. Vedrerende udviklingen pá det for eksporten af fersk okse- og kalveked vigtigste marked, Italien, skai bemærkes, at der i dette land den 0. december 960 indfertes forbud mod import af al okse- og kalveked med undtagelse of frosset ked til industriformál. Denne sidstnavnte eksport fortsatte sammen med en stark udvidelse af eksporten af levende kalve til Italien, men ogsá disse varekategorier blev underkastet et importstop fra 8. oktober 96, hvorefter eksporten til Italien (med undtagelse af mindre leverancer til Vatikanstaten og til militærets forsyninger) helt matte indstilles indtil 4. marts 96, da der blev genábnet for importen, samtidig med at der blev indfert en kontingentering, som for Danmarks vedkommende omtrent svarer til Danmarks andel i Italiens import i 959. g. Fjerkre Producent- og hjemmemarkedspriserne Udviklingen i producentpriserne og hjemmemarkedspriserne for fjerkræ kan feiges gennem de noteringer, der fastsattes af fjerkræslagterierne og Kebenhavns fjerkrahal. Hens og kyllinger noteres ugentlig hele aret, medens der for de ovrige fjerkræarter som regel kun ansattes noteringer i en del af aret (isar i sidste kvartal). En oversigt over udviklingen i priserne for fjerkræ er givet i tabel. Producentpriserne er belyst ved hjælp of de noteringer, der fastsattes ugentlig af Andels- Fjerkræslagterierne (indtil udgangen of 96 er anvendt Randers -Vamdrup fallesnotering og fra / 96 Andelsfjerkræslagteriernes landsnotering). Ud over landsnoteringen opnár producenterne for - uden det under hjemmemarkedsordningen fastsatte afregningstillæg (jfr. nedenfor), normalt en efterbetaling, og endvidere ydes der kvantumstillæg ved levering of starre antal dyr. Hjemmemarkedspriserne er belyst gennem de noteringer, der fastsattes ugentligt i Kebenhavns fjerkrahal. Disse noteringer gelded alene for omsatningen of ikke -grydeklart fjerkræ, d.v.s. at priserne pá grydeklart fjerkræ ikke er indregnet i de fastsatte noteringer.

112 Tabel. Noteringer for kyllinger og lions Quotations for chickens and fowls Kyllinger Hens Andelsflerkrmslagtenernes notermger Ekstra klasse. klasse Notenng i Kebenhavns f,lerkrmhal* Andelsflerkrmslagtenernes landsnotenng' Notenng I Kebenhavns fjerkrmhal" Landsnotenng' Notenng } afregnmgstdlmg' Notenng hlemmemarkedsafglfts Landsnotering' 4. klasse. klasse 5. klasse 6 7 ere pr. kg slagtet vmgts Januar Februar» Marts» April» Maj» Juni» Juli» August» September» Oktober» November» December» Januar Februar» Marts» April» Maj» kvartal »» »» »» kvartal Driftsáret 960/ » 96/ Kalenderáret » » Andelsfierkrmslagteriernes landsnotenng, der er fastsat siden / 96; malm udgangen af 96 er anvendt Randers -Vamdrup fmllesnotermg. Alle gennemsntt er mmngdevelede, idet der som vmgte er anvendt antallet af slagtninger pá de autoriserede fierkræslagterier. s Landsnotermgen } afregnmgstillmgget angiver producentprisen. Afregmngstillmgget er hg producenternes udbytte af hlemmemarkedsordnmgen for flerkrmked, der tr$dte i kraft /0 96, jfr. a teksten. Landsnotermgen + hlemmemarkedsafglften danner udgangspunkt for fastsmttelsen af priserne pá hlemmemarkedet. Afgiften opkrmves i forbmdelse med hlemmemarkedsordmngen for flerkrmked,;fr. teksten. ' Noteringen, der fastsmttes en gang ugenthg, gmlder ikke det grydeklare flerkrm. Alle gennemsmt er mmngdevejede, idet der som vmgte er anvendt antallet af slagtninger pá de autoriserede s flerkrmslagterer. Slagtevmgten er for flerkrm hg med levendevmgten - blod og fier. TRANSLATION. - HEADING, Columns -5 chickens, 6-7. fowls; -: extra class; 4-7. st class;, 4 and 6 quotations of the Federation of Danish Cooperative poultry factories, producer prices; wholesale prices for home market, 5 and 7. wholesale prices at the Copenhagen poultry market. Hjemmemarkedsafgift og afregningstillæg for fj'erkrß Gyldlghedsperode I Hlemmemarkedsafglft Afregnmgstillmg ere pr. kg slagtet vmgt Bekg. af 8/9 96 /0 96-8/ »» 6/0 96 9/0 96-5/ »» / 96 6/ 96-0/ »» 8/ 96 / 96- / »» / 96 4/ 96- / »» / 96 4/ 96-/ »» 8/ 96 /4 96- /6 96 5»» 9/5 96 /6 96-9/6 96 4

113 Tabel. Eksporten of slagtet fjerkræ Exports of poultry Eksport i alt Eksportværdi i alt Gnstl. pris Disport i alt Eksportværdi i alt Gnstl. pris Disport i alt Eksportværdi t alt tons mill. kr. kr. pr. kg tons mill. kr. kr. pr. kg tons mill. kr. kr. pr. kg A. Hens og kyllinger i alt 57 68,0 5, ,4 4, ,8 4,84 Vesttyskland ,7 4, ,5 4, ,6 4,8 Italien 696,4 4,8 88,7 4, 469, 4,4 Schweiz 679,6 5,6 4 5,9 5, , 4,74 U.K. 854, 6, , 5, ,0 5,68 Ostrig 78 0,9 4,8 9 4, 4,7 75 6, 4,5 Andre markeder 955 0, 5,9 4,9 5,6 0,8 5, B. /Ender 64 0,4 6, 48, 5, 78,4 5,06 C. Goes 44,5 6,4 67, 5,79 98,8 7,00 D. Kalkuner 556,8 6, , 6, , 6,8 TRANSLATION. - HEADING, Column : total exports; : total value f.o.b.; average price. - FRONT Commix, A. fowls and chickens, total; B: ducks, C: geese; D: turkeys. Hjemmemarkedsordningen for fjerkræked I medfor of lov nr. 95 af 6. juni 96 om afsætning af danke landbrugsvarer m.m. som ændret ved lov nr. 0 of 5. september 96 er der ved Landbrugsministeriets bekendtgorelse af 8. september 96 gen - nemfort en hjemmemarkedsordning vedrorende fjerkræked med gyldighed fra. oktober 96. Ordningen omfatter kod af honer, haner, kyllinger, kapuner, poularder, kalkuner, goes og ænder. Ord - ningens formal er at sikre producenterne en hojere betaling for det fjerkræked, der sælges pá hjemmemarkedet. Ordningen virker pá den made, at der of alt fjerkræ, der slagtes til indenlandsk forhandling eller eksport, opkræves en slagteafgift. Denne afgift refunderes for den del of fjerkrækedproduktionen, der eksporteres, medens provenuet of afgiften for den del of produktionen, der sælges pa hjemmemarkedet efter fradrag for administrationsomkostninger o.lign. fordeles til fjerkrækodproducenterne pa grundlag of det samlede til forhandling solgte kvantum fjerkræksd. Pristillægget til producenterne gives i form of et afregningstillæg til de af fjerkræslagterierne fastsatte noteringer ab producent. I tabel er anfort máneds- og ársgennemsnit dels aflandsnoteringen (indtil udgangen af 96 Randers - Vamdrup fællesnotering), dels af noteringen -}- afregningstillæg, der er lig den opnáede producentpris, og deis af noteringen -}- hjemmemarkedsafgiften, der danner udgangspunkt for fastsættelsen af priserne for fjerkræked pa hjemmemarkedet. M tabel ses afregningstillæggets og hjemmemarkedsafgiftens storrelse for de angivne perioder, og pa side gives en oversigt over de faktiske afregningstillæg og hjemmemarkedsafgifter, der hid - til har ares fastsat, samt i hvilke perioder disse beleb har været gældende. Tabel. Noteringer for æg Quotations for eggs Dansk Andels Ægeksports notermger D.A.Æ:s notenngi Januar Februar» 0 Marts» April» 5 Maj» 86 Juni» 50 Juli» 66 August» 88 September» 8 Oktober» 69 November» 0 December» 66 Januar 96 9 Februar» 440 Marts» 86 April» 54 Maj» 44. kvartal 96.»» 84.»» 79 4.»». kvartal Driftsaret 960/6 48» 96/6 86 Kalenderaret 960 7» 96 7» Notermg afregningstillæg' Gnstl. pris Notermg } h,lemmemarkedsafgift' ore pr. kg Noteringen fastsættes om lerdagen gældende for den folgende kalen- ' deruge. Alle gennemsnit er mængdevelede, idet der som vægte er anvendt mængden af æg indgket nl de autonserede opkobere. D.A.Æ.'s notering -F afregnmgstillægget angiver producentprisen for æg. Afregningstdlægget er producentemes udbytte af hjemmemarkedsordnmgen for æg,,ifr. teksten. ' D.A.Æ.'s notermg -F hjemmemarkedsafgiften danner udgangspunkt for fastsættelsen af ægpnserne p5 hjemmemarkedet. Afgiften opkræves i henhold til hjemmemarkedsordningen for æg,,ifr. teksten. TRANSLATION. - HEADING, Column : basis quotation of the Danish Farmers' Cooperative Egg- Export Association; : producer price;. wholesale price for home market.

114 4 Tabel 4. Eksport of friske æg Exports of fresh eggs Gnstl. pris f.o.b. Procentvis andel af eksp.- mængde eksp.- verdi Gnstl. pris f.o.b. Procentvis andel af eksp.- mængde eksp.- verdi Gnstl. pris f.o.b. Procentvis andel af eksp.- mængde kr. pr. kg pct. kr. pr. kg pct. kr. pr. kg pct. Norge,9 0, 0, 4,0,7,8,5,0,0 Sverige,8 0,6 0,5,78,5,4,55,0, Frankrig 4,05,0, 4,9,,4,77,, Italien.,65,,0,97,,4,7,, Schweiz,8 4,6 4,6,84 5,0 4,9,5 6,0 5,7 U.K. 4,8 8,5 9,7,76 7,7 7, 4, 6, 7, Vesttysklan d,7 74,8 7,6,95 78,5 78,9,49 79,0 78, Ostrig,8, 0,9,0 0,5 0,4, 0, 0, Venezuela,8,6,6,87 0,9 0,9 Andre lande 4,9,5,8,84,6,6,9,4, Samtlige markeder,78 00,0 00,0,9 00,0 00,0,5 00,0 00,0 Anm Den samlede eksport of friske fluke æg og rugexg har ifelge handelsstatistikken udgjort Friske eg 000 t mill. kr. Rugeeg 000 t mill. kr. Kalenderâret ,,4 0,,8» , 56,6 0,4,7» ,5 7, 0,,6 TRANSLATION. - HEADING, Column : average price f.o.b.; -. percentage of; : export quantity; : export value. Eksportpriser Pa grundlag af handelsstatistikken er i tabel givet en oversigt over mængde, verdi og gennemsnitspris for eksporten af slagtet fjerkræ. For hens og kyllinger, der er den vigtigste eksportvare, indeholder tabellen oplysninger om eksportens fordeling pa de vigtigste markeder. Mindre kvanta fjerkræ eksporteres til et stort antal lande. Ved betragtning af de i tabel anferte tal ma det erindres, at de opnaede gennemsnitspriser for de enkelte lande kan were pavirket af forskelle i tilberedthedsgraden for det eksporterede fjerkræ. h. Eg Producent- og hjemmemarkedspriser Dansk Andels Ægeksport fastsætter ugentlig en notering for mg, der danner udgangspunkt deis for afregningen med ægproducenterne og dels for fastsmttelsen af priserne for æg pa hjemmemarkedet. I tabel er anfert gennemsnit af denne notering. Ud over note - ringen betales der fragttilskud samt siden. oktober 96 det nedenfor omtalte afregningstillæg, og ved regnskabsarets slutning ydes der normalt en efterbetaling, der for arene 960, 96 og 96 har andraget henholdsvis,,,0 og 4, ere pr. kg. Hjemmemarkedsordningen for,cg I medfer of lov nr. 95 af 6. juni 96 om afsmtning af danske landbrugsvarer m.m. som ændret ved lov nr. 0 af 5. september 96 er der ved Landbrugsministeriets bekendtgerelse af 8. september 96 eksp: verdi gennemfert en hjemmemarkedsordning for æg med gyldighed fra. oktober 96. Ordningen omfatter kun henseæg. Ordningens formal er inden for en fastsat belebsramme at sikre hojere priser til ægproducenterne for den del af mgproduktionen, der smlges til forhandling. Ordningen virker i praksis pa den made, at der af salget of æg til forbrug pa hjemmemarkedet (bortset fra producentsalg pa ejendommen, direkte til for - bruger) opkreves en afgift, og provenuet af denne afgift udbetales efter fradrag af administrationsom - kostninger o.lign. til producenterne pa grundlag af Hjemmemarkedsafgift og afregningstillæg for ieg Gyldighedsperiode /0 96 -/0 96 Hlemmemarkedsafgift Afregnmgstilleg ore pr. kg /0» -0/0» /0» -0 /» /» -7/» /» -4/» /» -/» 8 0 /» - 9/ / 96 -/» 5 0 4/» - 6/4» 0 0 7/4» -0/4» 5 0 /4» -7/4» /4» - 4/5» /5» - /6» /6» -/6» 5 70 i Incl. 0 ore pr. kg fra kornafgiftsfonden.

115 5 Tabel 5. Noteringer for heste Quotations for horses 4 -/ ars heste / -/ ars heste 54-% ars heste kr. pr. stk. Unge handelsheste 4 Ældre gode heste 5 Slagteheste 6 kr. pr. kg 4. kvartal ,87.» ,4.»» ,47.»» ,4 4.» ,96.» ,0 Okt.-sept. 960/ ,89» -» 96/ ,5 Anm. Gennemsnittene er tsdsvejede. TRANSLATION. - HEADING, Columns -: horses; 4: young horses; 5: older horses; 6: horses for slaughtering. Tabel 6. Hesteeksporten Exports of horses Eksport i alt Eksportverdi i alt Gnstl. pris Eksport i alt Eksportverdi i alt Gnstl. pris Eksport i alt Eksportverdi N alt Gnstl. pris stk. mill. kr. kr. pr. stk. stk. mill. kr. kr. pr. stk. stk. mill. kr. kr. pr. stk. A. Avls- og brugsheste 557, , ,7 994 B. Heste til slagtning , , , 69 Belgien- Luxembourg 7 970, , , 699 Frankrig , , ,8 7 Italien 075, , 78 8,9 8 Andre markeder 9 0, , , 6 TRANSLATION. - HEADING, Column : total exports; : total value f.o.b.;. average price. - FRONT CoLUMN, A horses for breeding and work; B: horses for slaughtering. deres samlede solgte ægmængde i form af et afregningstillæg. Dette udbetales som et tillæg til den fastsatte notering (D.A.Æ.'s notering eller tilsvarende noteringer). I tabel er givet en oversigt deis over maneds- og fi.rsgennemsnit for noteringen -- afregningstillæg og dels over de tilsvarende gennemsnit for noteringen -- hjemmemarkedsafgift. I oversigten pa side 4 er anfort de siden ordningens ikrafttræden fastsatte hjemmemarkedsafgifter og afregningstiling, samt de perioder i hvilke de har vnret gældende. Eksportpriser Pá grundlag af handelsstatistikken er i tabel 4 givet en oversigt over de opnáede gennemsnitlige eksportpriser for friske æg pa de væsentligste markeder, og tabellen giver endvidere oplysning om de enkelte markeders relative betydning save' for eksportmængdens som for eksportværdiens vedkommende. i. Heste Producentpriser. PA grundlag af priser, der er opnaet pá hestemarkedet i Odense, ansntter noteringsudvalget under De samvirkende fynske Landboforeninger ugentlige noteringer for brugsheste og slagteheste. I tabel 5 er anfert gennemsnit af disse noteringer, der belyser udviklingen i de priser, landmændene har kunnet opnà ved salg af heste. Noteringerne for ungt opdræt, som finden for de respektive aldersgrupper refererer til dyr af tiltagende alder fra oktober til september, har fra juni 96 til april 96 caret ansat unndrede: // Ars heste: kr. pr. stk. /-/»» : »»» %- %»» : »»» Eksportpriserne for heste er pá grundlag af handelsstatistikken belyst i tabel 6. Der er foretaget en opdeling pá avis- og brugsheste samt heste til slagtning ligesom de vigtigste markeder for eksporten af heste til slagtning er anfort.

116 I 6 III. Rá- og hjælpestoffer (Oliekager m.v., handelsgedning og motorbraendstoffer) I oar node afsnit er omtalt tre betydningsfulde grupper af rá- og hjælpestoffer for landbruget, oliekager m.v., handelsgodning og motorb.ændstofl'er, idet der for sá vidt angár foderkorn og kartofler skai henvises til de foranstáende afsnit herom, jfr. side 89 ff. og side 95 f. a. Oliekager m.v. Importen af oliekager deis for kalenderár og deis for driftsár (juli-juni) er belyst i tabel 7. Foruden de importerede oliekager har der ogsá været oliekager, som er fremstillet her i landet, til rádighed. I folge den industrielle produktionsstatistik var den danske produktion af kager, skrá og mel folgende i árene 960-6: 960 tons 96 Kokoskager, -skrá og -mel Palmekager og -mel Soyakager, -skrá og -mel Andre kager, -skrá og -mel I alt foderkager, -skr$ og -mel I tabel 8 gives der pá grundlag af andelsfoderstof - forretningernes noteringer en oversigt over udviklingen i priserne for nogle af de vigtigste foderstoffer. Prisen til forbruger vil ligge noget hojere end de i tabel 8 anforte priser, idet der til disse skal lægges udgifterne til fragt, korsel og eventuelle andre omkostninger. b. Handelsgedning I tabel 9 er anfort gennemsnitspriser for de vigtigste arter af handelsgodning. Priserne er beregnet pá grundlag af priscirkulærer, der ved hver soso begyndelse udsendes af Dansk Andels Godningsforretning og A/S Det danske Godnings- Kompagni. Der er i disse cirkulærer kun angivet priser for hver godningsart i dennes normale salon. Ved gennemsnitsberegningen er der taget hensyn til, at der i nogen udstrækning ogsá finder salg sted uden for noteringsperioden. Priserne til forbruger er noget hojere end de i tabel 9 anforte priser, idet der til disse for at komme frem til forbrugerprisen ma lægges udgifterne til fragt, korsel og eventuelle andre omkostninger. Vedrorende det i henhold til lov af 6/6 96 om afsætning af danske landbrugsvarer m.m. ydede statstilskud til nedsttelse af udgiften til indkob af handelsgodning skal her blot bemærkes, at tilskuddet Tabel 7. Import of oliekager Imports of oil -cakes bomuldsfre solsikkefre jordnodder Oliekager, -mel og -skrá af soyabenner A. Importmængde 000 tons Kalenderáret 960..,7 06,5 9, 60,0 7,8 45,5 45, 75,9» ,9 08, 56,8 45,9,6 55,5,6 706,6» 96.., 9, 55,4 6,8 0,0 9,6 5, 706,5 Driftsáret 960/6... 0,8 0,7 47,8 6,,6 48,8 6,6 7,6» 96/6...,4 97, 5,6 48,9,6 50,6 6,8 698, B. Importværdi mill. kr. Kalenderáret , 58,0 8,8 87,7 8,0 5,6 6, 95,7» ,9 54,8,7 8,9 4, 6,8 7,7 67,9» ,5 5, 6, 98,5,6, 4,9 99, Driftsáret 960/ ,5 56,7 8,0 87,6 4,0 4,4 0, 78,4» 96/ ,6 5,,8 88,0 4,0 5,4 5,4 77,4 C. Gnstl. pris, c.i.f. kr. pr. 00 kg Kalenderáret ,95 54,4 64,07 54,85 45, 56,7 58,7 55,7» ,47 60,64 57,50 56,8,49 48,4 54,46 5,07» ,7 54,9 65,47 60,87 5,85 55,98 59,0 56,50 Driftsáret 960/6... 5,84 5,6 58,45 5,96 4,7 49,94 55,7 5,4» 96/6... 5,57 5,7 6,5 59,4,9 50,8 57, 54,05 TRANSLATION. - HEADING, Columns -8 oil- cakes, etc. produced from; I linseed,. sunflowerseed, ground nuts; 4 soya- beans, 5 rapeseed; 6 coconuts, 7 others; 8. total. - FRONT COLUMN, A. total imports; total import value; C. average price c.i.f. 4 rapsfre 5 kokos 6 andet 7 I alt 8

117 7 Tabel 8. Foderstofpriser Feedingstuff prices Bona- Keduldsfre- Soya- Hvede- og kager skri khd benmel 50% 40% 4 kr. pr. 00 kg Januar 96 60,77 6,6 4, 8,8 Februar» 60,79 6,7 4,50 8,50 Marts» 59,5 59,9 4,70 8,06 April» 6,45 64,0 44,8 80,86 Maj» 6,6 65,08 5,50 8,6 Juni» 6,00 65,86 46,7 8,0 Juli» 6,46 68, 45, 8,50 August» 6,00 68,4 46,59 8,50 September» 6,86 68,4 46,08 8,50 Oktober» 64,65 67,65 46,00 8,7 November» 67,00 69,9 45,77 8, December» 69,40 7,90 46,45 8,00 Januar 96 75,9 80,57 47,57 8,6 Februar» 76,00 8,00 48,00 8,88 Marts» 70,85 7,85 46,8 8,4 April» 66,07 66,54 44,87 8,0 Maj» 65,60 68,80 47,60 79,86. kvartal 96 60, 6,9 4,4 8,76.»» 6,6 65,0 46,89 8,85.»» 6,78 68,6 45,97 8,50 4.»» 66,79 69,6 46,04 8,8.» 96 7,90 78,0 47,8 8,6 Driftsáret 960/6 59,84 59,65 40,0 77,» 96/6 59,99 6,84 40,7 8, Kalenderáret 960 6,58 56,80 4,55 79,» 96 58,68 64,4 8,8 79,49» 96 6,8 66,0 45,07 8,6 Anm. Alle gennemsnit er tidsvejede. TRANSLATION. - HEADING, Column. linseed cakes, soya -bean bruise; wheatbran, 4. meat- and bonemeal. for 96/6 og 96/6 er ydet som en refusion pá ca. 0 pct. af de of landmændene afholdte udgifter til indkeb of gedningsstoffer, jfr. iovrigt side 9. De i tabel 9 anferte priser pá handelsgedning er de faktisk betalte priser, det vil sige uden fradrag af tilskuddet. c. Motorbrændstoffer Pá grundlag af oplysninger, der er meddelt af Monopoltilsynet, gives i tabel 40 en oversigt over prisbevægelserne for brændstof til traktorer m.v. De anferte tal er tidsvejede gennemsnit af forbrugerprisen. Benzinpriserne gælder for den afgiftsfri, farvede benzin, der af landmændene má anvendes til traktorer og stationære motorer. Tabel 9. Priser pá handelsgedning Prices of fertilizers 8% superfosfat 60% kalegedmng 5,5% kalksalpeter 6% chile- Salpeter 4 k6% alkammonsalpeter. kvartal 96...,40,50 4.»»...,94,57 9,8 40,5 46,60 kr. pr kg..... kvartal 96...,50 4,8 0,67 4,5 47,70.»»...,70 5,70',9 4,65 49,5.»»...,40, »»...,94 4,47 8,98 6,0 45,48. kvartal 96...,50 5,7 0,7 7,8 47,07.»»...,70 6,60,5 8,7 48,6 Driftsáret 96/6,5' 4,6' 0,66' 4,46' 48,04'» 96/6,5 5,06' 0,6' 7,5 47,05' Anm. Alle gennemsnit er tidsvejede. Gennemsnitspnsen er beregnet for den del af perioden, hvon der er fastsat notennger. TRANSLATION. - HEADING, Column : superphosphate; potash; : calcium nitrate; 4. chile nitre; 5: nitrochalk. Tabel 40. Priser pa motorbreendstoffer Prices of motor fuel Traktor- Traktor- Traktorbenzin petroleum gasolie h. pr. 00 liter. kvartal 96 4,00 4,00 6,88.»» 4,00 4,00 7,48.»» 4,00 4,00 5,57 4.»» 4,00 4,00 6,5. kvartal 96 4,77 4,00 7,0.»» 5,00 4,00 5,98.»» 5,6 4,00 5,5 4.»» 4,97 4,00 5,5. kvartal 96 4,00 4,00 6,6 Driftsáret 960/6 4,00 4,00 6,57» 96/6 4,44 4,00 6,0 Kalenderáret 960 4,08 4,08 5,86» 96 4,00 4,00 6,54» 96 5,0 4,00 5,87 TRANSLATION. - HEADING, Column I : tractor petrol; kerosine for tractors, : gasoil for tractors. 5

118

119 0. Landbrugets foderforbrug I tabel bringes en oversigt over landbrugers foder - forbrug opgjort efter vægt, milt i foderenheder samt efter indhold af fordojeligt renprotein. Forbruget til foder af de enkelte fodermidler opgeres principielt pá felgende made: Hostudbytte (eller produktion) _ svind + import ± lagerforskydninger - eksport - forbrug til udsad = forbrug til konsum = forbrug til industrielle formal = forbrug til eventuelle andre formál uden for landbruget = forbruget til foder. Med hensyn til beregningen of forbruget af korn og kartofler skal der henvises til det i afsnit 9 anforte, jfr. henholdsvis side 9 og tabel 4 samt side 95 og tabel 0. Hestudbyttet af foderroer, he og halm anvendes rater udelukkende som foder i den animalske land - brugsproduktion. Svindet beregnes som 0 procent af det af Departementet opgjorte hostudbytte, der for halmens vedkommende er excl. den halm, der er brandt pá markerne. Halm anvendt til streelse er skeet assigt ansat til 0 procent af hostudbyttet af halm ± svind. Hestudbyttet af roetop samt gres- og gronfoder til ensilering anvendes i foderforbrugsberegningen efter fradrag af 5 procent af hostudbyttet til dækning af ensilerings- og opbevaringssvind. Hestudbyttet af roetop samt gras- og grenfoder, forteret frisk, anvendes direkte i foderforbrugsberegningen, idet udbyttet af disse fodermidler opgores netto. Det sáledes beregnede forbrug til foder omfatter det samlede forbrug til foder af de fodermidler, der anvendes i den animalske landbrugsproduktion. Den del of foderforbruget, der anvendes til dyr uden for landbruget kan ikke udskilles, men dette forbrug er af ganske underordnet betydning. Foderforbruget opgores ikke for en efter kalenderen bestemt periode follies for alle fodermidler, idet dette ikke er muligt, da forbruget af nogle af fodermidlerne beregnes residualt, nemlig som den til rádighed værende mængde foder minus forbruget af disse fodermidler til alle andre formal. Ved beregningen ma der tapes hensyn dels til de perioder, for hvilke der foreligger oplysninger om forbruget til disse evrige formal, deis til de tidspunkter pa hvilke der foreligger lageropgorelser. For korn og belgsed samt for kornprodukter anvendes perioden /8 -/7. Lagerforskydningerne opgores pá grundlag af lageropgerelser i august. For oliekager, animalske foderstoffer og fabriksaffald anvendes perioden /7-0/6. For gras og grenfoder, forteret frisk, anvendes forbruget i en græsningssæson, idet man derved har und - gáet en fordeling of udbyttet i en græsningssæson pá to fodringsperioder. For fodringsáret 96/6 anvendes udbyttet af gras og grenfoder, fortaret frisk, i græsningssæsonen 96. For det evrige hjemmeavlede grovfoder, det vil sige rodfrugter (herunder kartofler, for hvilke im- og eksporten medregnes for driftsár, d.v.s. /7-0/6) og roetop, ho, gras- og gronfoderensilage samt halm anvendes som forbrug et Ars host, hvilket vil sige, at der i fodringsáret 96/6 anvendes forbruget af hasten i 96. Der foreligger ikke oplysninger om lagerforskydningerne of disse fodermidler. Almindeligvis vil hostudbyttet i et ár stort set vane brugt inden næste Ars hest, men der kan naturligvis forekomme overt rsel af lagerbeholdninger af grovfoder. For melk og valle til foder anvendes perioden /7-0/6. Foderverdien of det anvendte foder beregnes pá grundlag af de i L. Hansen Larsen:»Hándbog i kvægets avl, fodring og pleje«anforte omregningsfaktorer supple - ret med enkelte omregningsfaktorer hidrorende fra H. Wenzel Eskedal:»Tabeller over fodermidlers sammensætning m.m.«. I tabel er foretaget en opgorelse af foderforbrugets fordeling pa udenlandsk og dank foder. Under importeret foder indgar ogsá forbruget af fodermidler produceret pa grundlag af importerede rástoffer, hvilket forst og fremmest vil sige produktionen af oliekager pa grundlag af importeret oliefro. I tabel er givet en oversigt over lagerbeholdningerne af en rakke foderstoffer. Opgorelserne er fore - taget af Statens Kornkontor.

120 0 Tabel. Landbrugets foderforbrug Consumption of feeding stuffs Fodermængde Foder- 956/57 957/58 958/59 959/60 960/6 96/6* 956/57 957/58 958/ tons mdl. Le. A. Kraftfoder i alt I. Korn og ba:lgsmd i alt Hvede Rug Byg Havre Blandsnd Majs Milocorn, hirse m.v Bælgsnd II. Fodermel, Idid m.v. i alt Fodermel Hvedeklid Rugklid og andet kornaffald III. Oliekager i alt Bomuldsfro -og solsikkekager Kokos- og palmekernekager Jordned -, sesam- og soya - kager Andre kager IV. Animalskefoderstoffer i alt Kod- og benmel m.v Fiskemel B. Grovfoderforbrug i alt I. Rodfrugter i alt Kartofler Kálroer Turnips Runkelroer Fodersukkerroer Sukkerroer til foder Gulerodder til foder II. Roetop i alt Frisk roetop Roetop ensilage III. Ho, grass og gronfoder Ho Græs og gronfoder, frisk Gras og grenfoder, ensilage IV. Halm i alt V. Fabriksaffald m.v. i alt C. Whelk og valle i alt Sßdmælk Skummet- og k ernemælk Valle A -C. Foderforbrug i alt

121 værdi Indhold af fordejelhgt renprotem 959/60 960/6 96/6* 956/57 957/58 958/59 959/60 960/6 96/6* mill, f.e. 000 tons A. Total concentrates I. Cereals and pulse, total Wheat Rye Barley Oats Mixed grains Maize Milocorn, millet etc Pulse II. Fodder -meal, bran etc Fodder -meal Wheat -bran Rye -bran and other cereals III. Oilcakes, total Cottonseed, sunfl.-cakes Coconut- and palmcakes Groundnut,- sesame- and soyacakes Other oilseedcakes IV. Animal feeding stuffs, total Meat- and bone -meal etc Fish -meal B. Roughage, total I. Root crops, total Potatoes Swedes 0 Turnips Mangolds Fodder sugar beets Sugar beets for feed Carrots for feed II. Beet tops, total Fresh beet tops Beet tops for ensilage III. Hay, grass and greenf Hay Grass and greenfodder, fresh Grass and greenfodder, ensilage IV. Straw, total V. Factory refuse etc., total C. Milk and whey, total Whole milk Whey Skim- and buttermilk A-C. Total consumption of feeding stuffs

122 I Tabel. Foderforbrugets fordeling pct udenlandsk og dansk foder Consumption of imported and Danish feeding stuffs Forbrug af udenlandsk foder Kraftfoderforbrugets fordeling Samlet foderforbrugs fordeling A. Foderværdi Foderkorn Khd Oliekager Amm. foderstoffer 4 mill. Le. Kraftfoder i alt 5 Andre foderstoffer 6 I alt 7 Udenlandsk 8 Dansk 9 pct. Udenlandsk 956/ / / / / /6* B. Indhold af fordojeligt renprotein 000 tons pct. 956/ / / / / /6* TRANSLATION: HEADING, Columns -7 consumption of imported feeding stuffs, fodder grain, bran etc., odcakes, 4 animal feeding stuffs, 5. total concentrates; 6 other feeding stuffs; 7 total; 8-9. consumption of concentrates, 8. imported; 9. Danish; 0 - total consumption of feeding stuffs; 0 imported;. Danish. 0 Dansk Tabel. Beholdninger af oliekager og andre foderstoffer hos importarer, moiler og forhandlere Stocks of oil cakes and other feeding stuffs, held by importers, grain mills and wholesalers Beholdninger pr. 5. mal Beholdninger pr. lan tons Bomuldsfrekager, -skrá og -mel. 8,6 4, 4,5 7,8 0,4 6,8 Cottonseedcakes, -bruise and -meal Solsikkekager,»»» 8,8 7,5 7, 6, 6, 9,9 Sunflowercakes,»»» Jordn9dkager,»»»,5 5,0 4,6 5,0 6, 9, Groundnutcakes,»»» Kokoskager,»»» 8,5,,0 6,4 5,,9 Coconutcakes,»»» Herfrekager,»»» 5, 5,, 4, 4,8,9 Linseedcakes,»»» Sojakager,»»» 4, 9,8 9, 7,6 0,6 7,8 Soyacakes,»»» Rapskager,»»»,5,0 0,8,9,5, Rapecakes,»»» Palmekager,»»», 0,7 0, Palmcakes,»»» Nigerkager,»»»,5 0, 0, Nigercakes,»»» Diverse oliekager,»»» 0,5 0, 0,,,4 0,8 Other oilseedcakes,»»» Foderblandinger til kvæg 5,6 5,,8,6,7,9 Mixed feeding stuffs for cattle Oliekager, -skr og -mel i alt 69,0 5, 44,7 04,0 9, 88,4 Oilseedcakes, -bruiseand -meal Hvedefodermel 6,6,4,8 4,8,9 7,6 Wheat -foddermeat Hvedeklid 4,0,9 0,8, 5,7 6,4 Wheat -bran Kwd- og benmel,8 0,7 0,9 4, 4,6 5,4 Meat- and bonemeal Silde- og fiskemel,9 0,6,0 4, 4,0,6 Herring- and fish -meal Mælke- og vallepulver til foder,0,6,7,6,8,0 Milk and whey powder Dicalciumfosfat,,0, 4,,5 4,5 Dicalciumphosphate Diverse 0,4 0, 0,0,6,6, Others Foderblandinger til svin ogfjerkræ 6,6 9, 0, 8,6 0,,8 Mixed feeding stuffs for pigs and poultry Andre foderstoffer i alt 6,5 8,5,6 5,6 46, 5,6 Other feeding stuffs, total Anm. Oplysningerne er meddelt af Statens kornkontor.

123 . Arbejdslannen i landbruget Lenoplysningerne tilvejebringes ved representative tællinger hvert ár i maj og november maned. Tællingerne har til og med maj 96 omfattet en fern - tedel af landkommunerne. Fra og med november 96 er tællingerne imidlertid blevet udvidet til at omfatte ca. to femtedele af kommunerne, idet man har onsket at kunne give særskilte oplysninger for ferne og Jylland, jfr. tabellerne. Der benyttes ved opgorelsen slags skemaer, et medhjæperskema og et ejendomsskema. Pá medhjælperskemaet giver hver beskæftiget person, der omfattes af opgorelsen, oplysning om Ion og alder. Ved opgorelsen i maj er indhentet oplysninger vedrorende lonnen for fremmede mandlige og kvindelige med - hjælpere pá 4 ár og derover, der er halvársf cede (/5- /0) samt for mandlige daglejere pá 8 ár og derover. Ved opgorelsen i november er indhentet oplysninger bade for halvárs- og helán cede med- hjælpere samt daglejere. PA ejendomsskemaet oplyser ejendommens ejer eller bruger lonnen for de lose daglejere, som har været beskæftiget pá ejendommen indenfor de i tabellerne anforte minder. Ejendomsskemaet er affattet sáledes, at der pá grundlag af de árlige tællinger kan beregnes gennemsnitslonninger for hver of folgende perioder: vinter, forar, sommer, host og efterár. De i tabellerne - for hele landet anforte gennemsnitslenninger er beregnet pá grundlag of de konstaterede gennemsnitslonninger for hver af folgende landsdele: Sjælland, Bornholm, Lolland -Falster, Fyn, Ost -, Nord -, Vest- og Sydjylland, idet man har vejet de landsdelsvise gennemsnitslonninger sammen med anvendelse of faste vægte, nemlig antallet af lonoplysninger i de págældende landsdele ved lent ellingerne i 955, 956 og 957.

124

125 Tabel. Gennemsnitlig pengelon for halt'- og helársll nnede fodermestre p6 ár og derover, forkarle og karle med kost og logi og de tilsvarende indeks ( eller 956 =00) Average cash wages of cattle foremen, years and over, farm foremen, and farm- hands, hired for six months or a year, receiving board and lodging on the farm and corresponding indices ( or 956 =00) Pengelonnens storrelse Indeks Fodermestre Forkarle 6 ár og derund. 7-0 Ar 4 Karle ár og derover 5 I alt 6 Fodermestre 7 Forkarle' S 6 ár og derund ár = 00 Karle ár og derover A. Halvársfæstemál (/5- /0): nemlig: 0erne Jylland B. Halvársfæstemál (/- 0/4): = nemlig: 0erne Jylland C. Helársfæstemál (/- /0): = nemlig: Terne Jylland Omfatter ikke enekarle. ' Excl. medhlælpere, der er erhvervshxmmede, har nedsat arbejdstid el.hgn. Medregnes disse bhver lonnen gennemsnitlig I pct. lavere end anfort. TRANSLATION. - HEADING, Columns -6: Cash payment; and 7: cattle- foremen; and 8 farm -foremen; -6 and 9 -: farm -hands; and 9: 6 years and under; 4 and 0: 7-0 years; 5 and. years and over; 6 and : total; 7 -: indices. - FRONT COLUMN, A and B: hired for 6 months, C: hired for a year. I alt

126 6 Tabel. Gennemsnitlig daglig pengelon for mandlige lose daglejerel Average daily cash wages of male day -labourers Daglejere alene med pengelan Daglejere pa gardens kost A. Vinter: 8-5 Sr t 6-59 Sr 60 Sr o. dero. I alt Sr Sr 6 60 Sr o. dero ,94 5,6,0 5,5,46,70 9,, ,8 5,6,80 5,00,56,69 9,84, , 6,04,8 5,64,8,80,0, ,06 6,64,5 6,, 4,5 0,70, ,44 8,05 4,8 7,60 4,67 5,77,77 5, ,47 0,04 6,9 9,6 6,76 7,65,85 6, ,8,5 8,77 0,9 7,78 8,87 4,50 8, 95-54,7,8 8,80,9 8,96 9,96 5,87 9, ,47,95 9,5,4 0,8,4 7,0 0, ,04,7 0,8, 9,6,5 6,90 0, ,99 6,5 9,64 5,5 0,76,6 7,, ,04 7,66, 6,95 9,95,89 7,07, ,45 8,,7 7,9,59 4,49 8,, ,86 9,,50 8,0,67 5,8 9,45 4, ,46 0,6 6,89 0,07 5,85 6,9,07 5, ,5 6,6,4 6,07 9,68,8 5,40 0,6 B. Forár: 947 6,49 6,6,8 6,4 4,77 5,7 0,7 4, ,56 7,07,08 6,58 4,96 5, 0, 4, ,5 7,,88 6,78 4,45 5,4,4 4, ,06 7,99 4,5 7,50 4,84 6,,50 5, 95 8,49 9,54 6,8 9,07 6,50 7,6,0 6, ,9,5 8,04,07 8,08 9,,4 8,0 95,68,8 7,9,65 9,6 9,96 4,56 9,7 954,9,4 9,6,75 9,9,06 5, 0,85 955,8,8 0,07,5,07,6 7,05, , 5,47 0,50 4,77,8,8 7,6, ,7 7,,68 6,4,58,80 5,89, ,5 8,4, 7,5, 4,6 7,69, 959 6,9 8,95,77 8,09,65 5, 7,9, ,8 9,6 4,78 9,0 5,5 6,07 9, 5, 96 0, 0,98 7,8 0,49 7,9 7,8 0,95 6, ,88 7,69,4 7,0,96,9 5,4,5 C. Sommer: 947 6,0 6,66,5 6,7 5, 5, 0, 4, ,54 7,45,79 6,95 4,85 5,05,4 4, ,0 7,99,96 7, 5, 5,6 0,68 4, , 9,08 5,0 8,4 4,86 5,98 0,84 4,9 95 0,47 0,74 6,7 0,5 7,64 7,85,64 6,9 95,,78 7,89,0 8,5 9,58,45 8, 95,89,6 9,6,6 9,55 0,59 4, 9,6 954,50 4,4 0,86,69,49,65 4,60 0, ,67 5,48,00 4,77,85,54 6,85, ,59 7,,78 6,54,7,7 6,59, ,0 8,44, 7,56,77,9 7,96, ,0 9,50 4,78 8,67,87 4,0 8,58, ,6 0,5 4,9 9,58 4,9 5,76 8,4 4, ,4,0 5,5 0,6 6,84 6,6 9,4 5,4 96 4,85 5,85,04 5,07 0,06 0,7 4,4 9, ,0 9, 5,8 8,48 4,57 4,55 8,89,59 Lonopgivelserne er exclusive fenelon. z / -0/4. For Irene og aret 96 / -/5. TRANSLATION. - HEADING, Columns -4: day -labourers receiving only cash payment, 5-8 day -labourers receiving board on the farm; 4 Wages are excluding vacation allowance. I k. 7 I alt 8

127 7 Daglejere alene med pengelen Daglejere pa gardens kost 8-5 Ar 6-59 Ar 60 ar o. dero. I I alt ar S 6-59 ir 6 60 ar o. dero. k. D. Host: 947 7,76 8,04 5, 7,55 6, 6,9,5 5, ,0 8,79 5,87 8,5 5,5 6,40,65 5, ,9 9,0 5,94 8,4 5,5 6,7,08 5, ,90 9,79 7,7 9,6 6,7 7,69,76 6,46 95,49,8 8,54,4 8, 9,8 4,90 8, 95,5 4, 9,5,9 9,84,67 6,9 0,0 95,6 4,7, 4,05 0,8, 6,75 0,96 954,6 5,68,47 4,78,76,80 7,04, ,0 6,56,59 5,76,9 4,5 8,8, ,9 9,09 4,90 8,8,94 6, 9,7 4, ,57 0,8 5,48 9,0,59 6,09 8,88 4, ,4,58 6,8 0,48 4,98 7,00, 5, ,,65 8,0,68 5,98 7,78, 6,7 960,6, 9,8,60 7,8 8,59,0 7, 96 8, 9,0 4, 8,6,94 4,5 6,9, ,9 4,69 8,7 4,78 7,08 8,6,6 6,87 E. Efterár: 947 5,97 6,70 4,9 6,7,44 4,47 0,94, ,8 7,5 4,75 7,06 4,04 4,9 0,99 4, 949 6,88 7,54 4,86 7,0,98 5,8 0,7 4, ,97 8,65 5,54 8,5 5,9 6,4,6 5,9 95 0,4,07 7,0 0,4 6,44 8,0,8 6,97 95,4,4 9,0,77 7,59 9,86 4,8 8,58 95,4,04 9,0, 9,9 0,67 4,5 9,4 954,79 4, 9,96,49 0,60,49 4,84 0,7 955,7 5,0 0,69 4,7 0,6,8 6,84, ,67 7,44,6 6,7 0,94 4,08 8,59, ,6 7,76,97 6,84 0,88 4,0 7,89, ,96 8,6 4, 7,8,8 4,84 8,85, 959 7,70 9,69 5,55 8,9,96 5,5 8, 4, ,87 0,9 5,79 0,0 4,99 6,4 9,5 5, ,49 6,9,00 5,40 0,66, 4, 0,0 96 8,5 9,70 6,5 9,4 4,60 5,99 8,9 4,5 F. Hele áret (/- /0): ,4 6,90 4, 6,48 4,48 5, 0,90 4, ,07 7,50 4,5 7,05 4,44 5,7,4 4, ,00 7,80 4,76 7,0 4,40 5,4, 4, ,88 8,70 5,67 8, 4,9 6,5,66 5, ,98 0,57 7,6 0,05 6,74 7,88,4 6, ,7,5 8,55,90 8,4 9,80 4,5 8, ,96, 9,7,6 9,6 0,66 5, 9, ,9 4,6 0,5,55 0,76,99 5,75 0, ,85 5,,9 4,47,40,86 7,59, ,89 7,06, 6,4,78 4,05 8,06, , 8,40,9 7,49,7 4,40 7,87, , 9,46 5,00 8,6,5 4,95 9,56, ,0 0,9 5,86 9,56,8 5,94 9, 4, ,4, 6,5 0,47 5,74 6,79 0,5 5, ,48 5,4,4 4,79 9,45 0,56 4,7 9, ,9 9,67 6,04 9,05,67 4,78 9,00,66 7 I alt 8 and 8: all ages. - FRONT COLUMN, A: winter; B- spring; C: summer; D. harvest tune; E: autumn; F: the whole year.

128 8 Tabel. Gennemsnitlig pengelon for holyog helársla nnede piger med kost og logi og de tilsvarende indeks ( eller 956 =00) Average cash wages of farm girls hired for six months or a year with board and lodging on the farm and indices ( or 956 =00) Pengelonnens storrelse Indeks 7 Sr 8 Sr 7 Sr 8 Sr og der- og der- I alt og der- og der- I alt under over under Over - 4 s 6 kr. 956 = 00 A. Halv$rsfaestemil (/5- /0): nemlig: fberne Jylland B. Halvarsfæstemál (/-0/4): = nemlig: (berne Jylland C. Helirsfaestemál (/-/0): = Anm. Helársfxstemál omfatter kun oplysnmger fra Jylland. ' Excl. medhla4pere, der er erhvervshæmmede, har nedsat arbeldstsd el. hgn. Medregnes disse, bliver lonnen gennemsnsthg pct. lavere end anfort. TRANSLATION. - HEADING, Columns - cash payment, and 4 7 years and under; and 5 8 years and over; and 6. total, 4-6: indices. - FRONT COLUMN, A and B hired for 6 months; C' hired for a year. Tabel 4. A. Vinter (/-0/4): Andre funktionmr- og grupper Other groups of employees medhjælper- Fodermestre Bestyrere Forvaltere pá 6 ár og pá ár og pá ár og derover med derover med derover med egen husstand kost og logs kost og logs kr. pr. halvár B. Sommer kr. pr. halvár (/5- /0): C. Hele aret kr. pr. helár (/- /0): TRANSLATION. - HEADING, Column. average wages of cattle - foremen, 6 years of age and over, receiving only cash payments; : average wages of farm managers, years of age and over receiving board and lodging; average wages of farm -bailiffs, years of age and over receiving board and lodging. - FRONT COLUMN, A. winter; B summer, C the whole year.

129 . Landbrugets produktionsværdi, udgifter til rá- og hjælpestoer og bruttofaktorindkomst Beregningen af landbrugets produktionsværdi og bruttofaktorindkomst udgor en del af Departementets opgerelse af nationalproduktet, og den ved beregningen anvendte fremgangsmade ma derfor ses i relation til dette formal, jfr. Nationalregnskabsstatistik , Statistiske Undersogelser nr. 7. A. Landbrugets produktionsvmrdi Produktionsværdien opgores for mejeriprodukter ab mejeri og for okse- og kalvekod samt flask forst ab landmand, hvortil lægges omkostningerne ved dyrenes slagtning, herunder korepenge til slagteri; derimod medregnes værdien af den yderligere forarbejdning pa slagterierne til mere forarbejdede produkter, sasom f.eks. pulser, konserves og frysevarer, ikke til produktionsvmrdien. Ievrigt beregnes landbrugets produktionsvmrdi ab landmand. Produktionsværdien beregnes pa grundlag af mengde- og prisoplysninger for de enkelte landbrugsvarer og omfatter foruden indtmgterne ved salg ud af landbruget ogsa verdien af landbrugets husholdningsforbrug af egne produkter, herunder hjemmeslagtede dyr, ligesom ogsa verdien af besetningsforskydninger og lagerforskydninger af korn opgjort pa grundlag af priser ab landmand indgar i produktionsværdien. Derimod har der ikke kunnet tages hen - syn til forskydningerne i grovfoderbeholdningerne, da disse storrelser ikke kendes. Den del af landbrugsproduktionen, der anvendes til widere produktion inden for landbruget medregnes ikke i produktionsværdien. Vedrerende opgurelsen af produktionsværdien af korn og fre skal man henvise til nedenstaende bemerk - finger under afsnittet om udgifter til ra- og hjælpestoffer. Okse- og kalveked. Værdiberegningen for de her i landet slagtede dyr foretages serskilt for forskellige grupper af kvæg, med folgende hovedgruppering: voksent kvæg, fedekalve, spmdekalve, hjemmeslagtede dyr og kasserede dyr. For de mest betydende grupper benyttes ved værdiberegningen folgende noteringer: for voksent kvæg et simpelt gennemsnit of Kobenhavn kvmgtorvs noteringer for»unge keer, L kvalitet«og»stude og kvier,. kvalitet«samt Oxexports noteringer (fra /0 96 fellesnoteringen for slagtekvæg) for»kvier,. kl.«og»unge kuer, prima «, idet man for alle 4 noteringer har benyttet gennemsnitstal af hojeste og laveste notering. For fedekalve er benyttet Danske Landbrugeres Kreatursalgsfor - enings notering (fra /0 96 fellesnoteringen) for fedekalve,. kl. (gennemsnit af hojeste og laveste notering). Til den saledes beregnede produktionsverdi ab landmand lægges omkostningerne ved dyrenes slagtning, herunder kerepenge til slagteri. Da der ikke foreligger direkte oplysninger herom har man skonsmæssigt anslaet slagteomkostningerne malt i for - hold til den levende vingt for de slagtede dyr, bl.a. pa grundlag af andelsslagteriernes driftsregnskaber. Fra /0 96 er endvidere det i henhold til hjemmemarkedsordningen for okse- og kalvekod udbetalte afregningstilleg medregnet. - Produktionsværdien af eksporterede levende slagtedyr er opgjort direkte pa grundlag af eksportverdien (f.o.b.) med fradrag for salgs- og transportomkostninger. Flask. Ved beregningen of produktionsværdien ab landmand for slagtede svin er der foretaget særskilte opgorelser for folgende fern grupper of slagtede dyr: slagterisvin, seer og orner, polte, kasserede dyr og hjemmeslagtede dyr. Mmngderne er beregnet i slagtet vingt, dog er slagtningerne af seer og orner opgjort i levende vingt. Ved beregning af produktionsværdien for den vigtigste gruppe, slagterisvin, er anvendt et vejet gennemsnit af Andelsslagteriernes landsnotering. og. klasse (fra /0 96: landsnoteringen + afregningstillmgget) med tilling for efterbetaling til leverandorerne. Slagteomkostningerne malt i forhold til slagtevmgten for svin er anslaet pa tilsvarende made som for kveget, jfr. bemærkningerne ovenfor, og de samlede slagteomkostninger er derefter lagt til produktionsværdien ab landmand. - Ligesom for kvæg ansmttes værdien of eksporten af levende svin direkte som eksportverdien (f.o.b.) med fradrag for salgs- og transportudgifter. B. Udgifter til rá- og hjaelpestoffer Korn og fro. Værdien of landbrugets salg of korn omfatter kun verdien af det korn, der i den betragtede periode er solgt til forbrug uden for landbruget, plus eller minus værdien af lagerforskydninger af dansk korn hos de handlende. Værdien of det foderkorn, der i lobet af den betragtede periode er omsat mellem landmand direkte eller via mellemhandlere, indgar saledes ikke i værdien af kornsalget. Tilsvarende med - regnes værdien af landbrugets indkob of dansk foderkorn ikke under udgiften til foderkorn. Derimod indgar landbrugets udgift ved denne omsmtning (d.v.s. udgiften til dmkning af mellemhandlernes omkostninger og avancer) under landbrugets udgift til indkob af foderkorn. Ligeledes medtages for sasmd og fro til udsmd under salgsverdien kun den del, der er solgt til for-

130 0 brug uden for landbruget, og under udgifterne med - regnes kun landbrugets udgift ved omsætningen af sásæd og markfre til udsmd. Ved opgerelsen of landbrugets udgift til foderkorn er den gevinst, landbruget har haft ved at tilbagekebe eosineret dansk bredkorn, frigivet til foderbrug, til lavere priser end de i kornordningerne for de seneste Ar fastsatte priser for salg ab landmand af dansk bredkorn, trukket fra udgifterne til indkeb af udenlandsk korn. Ogsà de fra kornudligningsfonden - hvis midler hidrorer fra udligningsafgifter ved import af foderkorn - udloddede beleb til brugere af land - brugsejendomme er fratrukket udgifterne til indkeb af udenlandsk korn. Landbrugets udgift til indkeb af foderstoffer og handelsgedning er opgjort pa grundlag af de beregnede anvendte mmngder og de af landmændene betalte priser for disse rá- og hjælpestoffer. Udgiften til han - delsgodning er reduceret med det i det folgende afsnit om stetteforanstaltninger omtalte kunstgodningstilskud. Udgifterne opfort under»andre rd- og hjelpestoffer til landbruget«omfatter fortrinsvis udgifter til elektricitet og brmndstoffer, og derudover udgifter til bindegarn, sprejtemidler, dyrlmger m.v. Da værdien for mejeriprodukter opgores ab mejeri og værdien for kod og flask opgores ab slagteri, er der pa udgiftssiden medtaget de af mejerierne og slagterierne afholdte udgifter til rá- og hjelpestoffer, det vil sige brændsel, elektricitet, emballage m.v. Visse arbejder udfert af personer i andre erhvery bidrager til at frembringe landbrugets produktionsresultat. For landbrugserhvervet beregnes sáledes andele i ydelserne fra sagforere, revisorer, pengeinstitutter m.v. Landbrugets udgifter til rá- og hjælpestoffer m.v. omfatter sáledes værdien af de importerede eller fra andre erhvery indkobte rá- og hjælpestoffer, samt omkostningerne ved omsætningen af korn og fro mellem landmænd over mellemhandlere. Derimod med - regnes ikke - i overensstemmelse med principperne for nationalregnskabsberegningerne - udgifterne til reparations- og vedligeholdelsesarbejder samt afskrivningsbelob. Om udgifterne til reparations- og vedligeholdelsesarbejder i Arene og 96/6 er der givet oplysninger i afsnit 6, mens man for afskrivningernes vedkommende skal henvise til de af Det landekonomiske Driftsbureau i dets árlige beretninger bragte opgerelser over afskrivningsbelobene mált pr. ha, jfr. tabel side 6. C. Landbrugets bruttofaktorindkomst beregnes herefter ved at trække de nævnte udgifter til indkeb af ra- og hjælpestoffer og til tjenesteydelser fra andre erhverv, fra landbrugets produktionsværdi. For at ná frem til det tal for landbrugets bruttofaktorindkomst, som indgár i Departementets national - regnskabsstatistik, má, der imidlertid til de sáledes beregnede tal for 96 og 96 foretages et tillæg for de ydelser, der direkte udloddes til landbrugere fra landbrugets rationaliseringsfond, jfr. nærmere i efterfolgende afsnit. D. Stotteforanstaltninger m.v. for landbruget Under I. behandles de ordninger, der direkte pávirker opgerelsen af produktionsværdien eller beregningen af rástofudgifterne. Under II. gores rede for de belob, der udloddes direkte til landbrugerne fra landbrugets rationaliseringsfond. Disse udlodninger side - stilles i internationale rekommandationer i national - regnskabsstatistikken med pristilskud og má derfor tillmgges det tal, der fremkommer, nár rastofudgiften fratrukkes produktionsværdien, for at ná frem til landbrugets bruttofaktorindkomst i nationalregnskabsstatistikkens forstand. Endeiig omtales under III. nogle landbrugsordninger, hvortil der ikke tages hen - syn ved beregningen af landbrugets bruttofaktorindkomst, hovedsagelig fordi disse ordninger ikke med - forer direkte udbetalinger til landbrugerne. I. Landbrugsordninger, der direkte pávirker opgerelsen af produktionsværdien eller af rástofudgifterne. I produktionsværdien for melk og mejeriprodukter indgár landbrugets udbytte af hjemmemarkedsordningen for mmlk og mejeriprodukter. Denne ordning, der gen - nemfortes i henhold til lov af 0. juni 959, blev i januar 96 aflost af en frivillig hjemmemarkedsordning, hvorefter hjemmemarkedspriserne fastsmttes af Mejeribrugets Hjemmemarkedsudvalg med godkendelse af Monopoltilsynet. Udbyttet af ordningen udbetales til mmlkeproducenterne i form of et afregningstillæg, og dette tillæg indgár i de ved produktionsvmrdiberegningen anvendte priser. Vedrorende nærmere oplysninger om ordningen henvises til afsnittet om smor, side 99, hvortil der ogsá henvises angáende de ugentlig fastsatte afregningstillæg.. I produktionsværdien for levende og slagtet kv&g, levende og slagtede sein, kod of fjerkre samt erg indgár landbrugets udbytte af hjemmemarkedsordningerne for okseog kalvekod, svinekod og flank, fjerkrækod og æg. Disse ordninger blev gennemfort med gyldighed fra. oktober 96 i henhold til lov af 5. september 96. Producenternes udbytte af disse ordninger udbetales i form of et afregningstillæg, og dette tillæg medtages ved produktionsværdiberegningen for de nævnte varer. Vedrorende nærmere oplysninger om de enkelte ordninger henvises til bemmrkningerne i afsnit 9 om landbrugets pris- og afsætningsforhold. I dette

131 afsnit er der ogsá for de enkelte ordninger givet en oversigt over de hidtil fastsatte afregningstillæg. I forbindelse med den ovenfor nævnte ordning for levende og slagtede svin skai oplyses, at den i henhold til i lov af 6. juni 96 opkrævede slagteafgift for svin ikke indgár i produktionsværdiberegningen.. I nvrdien af salget af dank korn indgár landbrugets udbytte af kornordningerne for brodkorn, idet der ved beregningen af salgsværdien for hvede og rug er anvendt de ud af landbrugserhvervet solgte mangder hvede og rug og de i kornlovene fastsatte afleveringspriser (der ligger over verdensmarkedspriserne). Landbrugets gevinst ved tilbagekeb af hvede og rug til foderbrug til lauere priser end de for det samme korn opnáede afleveringspriser indgár i opgerelsen af bruttofaktorindkomsten soin en reduktion af landbrugets udgift ved indkeb of foderkorn. 4. De i henhold til kornordningerne opkrævede udligningsafgifter pá importeret foderkorn m.v. indgár ved opgerelsen af bruttofaktorindkomsten som en for - egelse af udgiften til indkeb af foderkorn med det i den betragtede periode opkrævede beleb. Udlodninger fra kornudligningsfonden direkte til land - mænd er medtaget som en reduktion i landbrugets udgift til indkeb af foderkorn med det i den betrag - tede periode udbetalte beleb. (Udbetalinger fra kornudligningsfonden dl Landsudvalget for Fjerkræavlen og tilbagebetalinger til eksportfirmaer som eksportgodtgerelse m.v. er ikke medtaget). 5. I den beregnede salgsvardi for industriafgreder indgár landbrugets udbytte af rapsordningen, der er gen - nemfert i henhold til lov af 9. november 96. Dette udbytte udbetales i form af en efterbetaling, som i opgerelsen er medtaget i den periode, i hvilken udbetalingen er sket. 6. I opgorelsen af Iandbrugets udgift til indkob af handelsgedning er det i henhold til lov af 6. juni 96 udbetalte statstilskud til nedsætte!se af udgiften til indkeb af kunstgedning fratrukket. Tilskuddet udgjorde i 96 og 96 henholdsvis 47,0 mill. kr. og 60,4 mill. kr. II. Udlodninger direkte til landbrugere fra landbrugets rationaliseringsfond, der er oprettet i henhold tii lov af 6. juni 96: Ud over det nævnte tilskud beregnet pá grundlag af grundskyld tsl amtet ydes der af statskassen, i henhold til 6 i lov af 8. februar 96 om beskamtng tsl kommunerne af faste ejendomme, amts - kommunerne krlige tilskud td regulerrng of den amtskommunale grundskyld, der pâhviler landbrugsejendomme. Tilskuddet ydes i de tdfælde, hvor landbrugets forrentningsprocent af handelsværdien har været mindre end 4,5, og de udbetalte tilskud har. 96 udgjort 9, mill. kr. og i 96 4, mill. kr. --- a-,, Mill. kr Fast beleb pr. ejendom efter grund- 9 værdi 94,9 94,7 Tilskud efter koantal 5,4 9, Tilskud beregnet pá grundlag af grundskyld til amtet' 8,0 7,8 Tilskud til brugere af landbrug i kobstadkommunerne -,5 I alt 48, 4, Disse belob er i Label tillagt bruttofaktorindkom - sten. III. Landbrugsordninger m.v., der ikke tages hensyn til ved beregningen af bruttofaktorindkomsten I. I henhold til bemyndigelsesloven af 6. juni 96 kan der of statskassen - ud over de ovenfor omtalte udlodninger fra landbrugets rationaliseringsfond og udover det i afsnit I, pkt. 6, omtalte kunstgedningstilskud - i lebet af finansárene 96-6 og 96-6 ydes et beleb pá i alt 50 mill. h. til iværksættelse af foranstaltninger til fremme af afsa tningen af landbrugsprodukter. Af dette beleb er i 96 udbetalt 8, mill. kr. og i 96 7, mill. kr. Disse belob indgár ikke i bruttofaktorindkomsten.. Den i henhold til i lov af 6. juni 96 og tidligere tilsvarende love opkrævede slagteafg0 ved slagtning af svin indgár ikke i opgerelsen af brutto - faktorindkomsten, fordi udbyttet af afgiften ikke má udloddes over producentpriserne. Provenuet af den opkrævede afgift skai i folge ovennævnte lov anvendes til prisudligning og markedspleje med sigte pá stabjlisering eher forbedring af producentpriserne. Denne ordning fortsatte efter. oktober 96, da hjemmemarkedsordningen ( a- ordningen) for svinekod og flask trádte i kraft, sideordnet med og uafhængig af denne.. De»svenske penge«. I Departementets beregning er ikke medtaget de belob, som er ydet fra svensk side i henhold til overenskomsten af 4. januar 960 mellem Danmark og Sverige angáende samhandelen med landbrugsvarer inden for EFTA. De udbetalte beleb udgjorde mill. kr. i og 7 mill. kr. i 96-6 og er anvendt dl mere almene landbrugsfaglige formál. 4. Landbrugets puljer. Ved beregningen af landbrugets produktionsværdi og bruttofaktorindkomst er der ikke taget hensyn til ændringer fra árets begyndelse til árets slutning i de beleb, som indestár i de of land - brugsorganisationerne oprettede puljer (smorpulje, flæskepulje m.v.). De págaldende puljer, hvis sterrelse Departementet ikke har kendskab til, benyttes hovedsagelig til prisregulerende formál.

132 Tabel. Landbrugets produktionsvaerdi og bruttofaktorindkomst Value of agricultural production and gross factor income of agriculture I I. Produktionsværdi af landbrugets salgsprodukter (excl. bessetnings- og lagerforskydninger hos landmsend) i alt a. Vegetabilske produkter i alt Korn 00 5 Kartofler Sukkerroer 6 76 Markfrg Industriplanter Andre 0 4 vegetabilske produkter b. Animalske produkter i alt Mælk til konsum og konserves Smer Ost og kasein Æg Levende og slagtet kvæg 7 64 Levende og slagtede svin 56 Ked affjerkræ 84 Andre animalske produkter IL Bessetnings- og lagerforskydninger hos landmsend i alt' Besmtningsforskydninger Lagerforskydninger af korn +7 - I-II. Produktionsvaerdi i alt III. Udgifter til indkeb al rá- og hjselpestoffer m.v. i alt 008 a. Udsæd og godning i alt 94 5 Udsæd 7 5 Handelsggdning 87 0 b. Foderstoffer i alt Foderkorn Fodermel, klid m.v. 5 7 Oliekager, -mel og -skrá 98 Animalske foderstoffer 7 45 Andre foderstoffer 8 c. Andre udgifter til rá- og hjælpestoffer i alt 4 7 Andre rfi- og hjselpestoffer til landbruget 5 7 Rá- og hjmpestoffer til mejerier og slagterier mill. kr d. Udgift til visse tjenesteydelser fra andre erhverv IV. Bruttofaktorindkomst (excl. udlodning fra landbrugets rationaliseringsfond) Af udlodningen fra Iandbrugets rationaliserings fond V. Bruttofaktorindkomst (inclusive udlodning fra landbrugets rationaliseringsfond) Anm. Landbrugets produktionsvardi og bruttofaktorindkomst opgeres ab landmand; for melenprodukter og for produktionen af okse- og kalve- ' z Der har ikke kunnet tages hensyn til forskydninger i grovfoderbeholdnmgernes va rdi, idet opgorelse af disses storrelse duke foretages. I o f denn udgift. ' Specdfikatdon af de udloddede belob er gcvet i oversdgten side.

133 Í I Í * mill. kr L Value of agricultural production (excl. changes in livestock and inventories) a. Vegetable products, total Grain Potatoes Sugar beets Agricultural seeds Industrial plants Other vegetable products b. Animal products, total Milk used for consumption and for preserved milk Butter Cheese and raw casein Eggs Live and slaughtered cattle Live and slaughtered pigs Poultry meat Other animal products IL Changes in livestock and inventories, total Changes in livestock Changes in grain I -II. Total value of production III. Expenses to raw and auxiliary materials, total a. Seed sown and fertilizers, total Seed sown Fertilizers b. Feeding stuffs, total Feeding grain Fodder -meal, bran etc. Oil -cakes etc. Animal feeding stuffs Other feeding stuffs c. Other expenses to raw and auxiliary materials, total Other raw and aux. materials to the agriculture Raw and aux. materials used in dairies and slaughterhouses d. Expenses to certain services from other industries IV. Gross factor income (exl. payments from the Rat. Fund) Payments from the Rationalization Fund V. Gross factor income incl. payments from the Rationalization Fund ked samt svineked og flask foretages opgerelsen dog henholdsvis ab me,leri og ab slagteri. árene indtil 960 excl. landbrugets udgift ved omsætning af Anted, idet der for disse ár dike foreligger tilstrækkehge oplysninger td beregning

134

135 . Regnskabsresultater I tabel og i nærværende afsnit er vist landbrugets regnskabsresultater deis for alle brug under et og deis for de forskellige brugssterrelser. Tabellerne er en gengivelse af oplysninger indeholdt i Det landekonomiske Driftsbureaus árlige beretninger, senest for regnskabsáret 96/6, hvortil henvises vedrorende de anvendte begreber. Tallene er baseret pá regnskabsresultater fra ca. 00 regnskabsferende brug. Driftsbureauet offentliggor resultaterne særskilt for ejendomsgrupperne under 0 ha, 0-0 ha, 0-0 ha, 0-50 ha, ha og over 00 ha. Gennemsnittet for samtlige brug har Drifts - bureauet beregnet under hensyntagen til disse gruppers andel i landets samlede landbrugsareal.

136 6 Tabel. Landbrugets driftsresultat. Alle brugssterrelser under eet Economic results of agriculture. All farms 95/6-99/40 gnstl 940/4-944/45 gnstl. 945/46-949/50 gnstl. 950/5-954/55 gnstl. 955/56-959/60 gnstl. 95/54 954/55 kr. pr. ha Landbrugskapitalens handelsværdi Bruttoudbytte i alt Fra planteavlen i alt Korn Fro Handelsroer Kartofler Andre planteprodukter Fra husdyrholdet i alt Kong Svin Heste Fjerkra Andre husdyr 4 Fra andre kilder Udlodning fra kornudligningsfonden og Landbr. Rationaliseringsfondl Driftsomkostninger i alte Arbejdsomkostninger i alt Folkehold Familiens arbejde Driftslederlon Vareforbrug i alt Fodermidler Udsæd Kunstgedning Vedligeholdelse og amortisation Heraf afskrivninger p$ bygninger og inventar Ejendonuskattere Andre omkostninger Nettoudbytte Nettoudbytte i pct. af landbrugskapitalens handelsværdi, 5,8,7 pct. 4,8,7 4,,6 Anni. Tabellen er en gengivelse of oplysninger mdeholdt i Det landekonomiske Drdtsbureaus beretnmger, senest for regnskabsáret 96/6. t s Omfatter for 960/6 de fra kornudligningsfonden i foráret 96 udloddede beleb, og for 96/6 dent efteráret 96 udbetalte ferste rate fra Driftsbureauet medregner ejendomsskatter under driftsomkostninger. Nettoudbyttet, der beregnes som bruttoudbytte - driftsomkostninger, er Omfatter foruden ordmære afskrivninger (se herom i Drdtsbureauets»Veiledning i landbrugets regnskabsforinga) for árene til og med 956/57

137 7 955/56 956/57 957/58 958/59 959/60 960/6 96/6 kr. pr. ha Commercial value of agricultural capital Gross profit, total From crops, total Cereals Seeds Sugar beets Potatoes Other crops From livestock, total Cattle Pigs Horses Poultry Other livestock Other sources Payments from the Rationalization Fund Operating costs, total Labour costs, total Employees Family work Estimated manager salary Raw materials consumed, total Feedingstuffs Seed sown Fertilizers Maintenance and depreciation of which depreciation on buildings, machines, etc Real estate taxes Other costs Net profit pct. Net profit as p. c. of,,7,4,9,, 0,5 commercial value Landbrugets Rationabseringsfond, 0 kr. pr. ha, samt de i forsommeren 96 udloddede belob fra kornudhgningsfonden, 7 kr. pr. ha. skledes det nettoudbytte, der fremkommer efter at samthge ejendomsskatter er fradraget udbyttet af ejendommen. ogsá ekstraordina+re afskrivninger.

138 8 Tabel. Landbrugets driftsresultat 96/6 p6 de forskellige brugssterrelser Economic results of agriculture. Various size of farms Ejendommens samlede landbrugsareal Samtlige ejen- Under ha domme 0 ha ha ha ha ha o.dero. kr. pr. ha Landbrugskapitalens Commercial value of handelsvaerdi agriculture Bruttoudbytte i alt Gross profit, total Fra planteavlen i alt From crops, total Korn Cereals Fro Seeds Handelsroer Sugar beets Kartofler Potatoes Andre planteprodukter Other crops Fra husdyrholdet i alt From livestock, total Kvmg Cattle Svin Pigs Heste 5 Horses Fjerkrm Poultry Andre husdyr 7-4 Other livestock Fra andre kilder Other sources Udlodning fra kornudligningsfond Payments from the Ratio - og Landbr. Rationaliseringsfond nalization Fund Driftsomkostninger i alte Operating costs, total Arbejdsomkostninger i alt Labour costs, total Folkehold Employees Familiens arbejde Family work Driftslederlen Estimated manager salary Vareforbrug i alt Raw materials consumed, total Fodermidler Feedingstuffs Udsmd Seed sown Kunstgedning Fertilizers Vedligeholdelse og amortisation Maintenance and depreciat. Heraf afskrivninger pá byg- of which depreciation ninger og inventor on buildings, machines, etc. Ejendomsskatter Real estate taxes Andre omkostninger Other costs Nettoudbytte Net profit Nettoudbytte i pct. af landbrugskapitalens handels- Net profit as p.c. of værdi =0, 0,4 0,7 0,8 0,9, 0,5 commercial value Anm. Tabellen er en gengwelse af oplysnmger mdeholdt t Det landokonomrske Drnftsbureaus beretning for regnskabsáret 96/6. Den i efteráret 96 udbetalte ferste rate fra Landbrugets Rationahsermgsfond samt de forsommeren 96 udloddede beleb fra kornudhgnmgsfonden. i Driftsbureauet medregner ejendomsskatter under dnftsomkostmnger. Nettoudbyttet, der beregnes som bruttoudbytte - drifts - omkostmnger, er siledes det nettoudbytte, der fremkommer citer at samtlige ejendomsskatter er fradraget i udbyttet af ejendommen. pct.

139

140 40 4. Landbrugets formue og geld Den efterfolgende tabel viser resultaterne af de af Departementet foretagne Adige beregninger vedrerende landbrugets formue og geld. For Aret 954 er beregningerne baseret pa den i juni s.a. foretagne stikproveundersegelse angáende landbrugets formueog kreditforhold, hvorom henvises til den of kommissionen vedrorende landbrugets kreditforhold i 956 udgivne betenkning (nr. 5, 956). For de eurige Ar er beregningerne foretaget pa grundlag af Statistikken over ejendomsverdier, ejendomspriser, pengeog kreditinstitutternes samt statens regnskaber og Det landekonomiske Driftsbureaus undersegelser angáende de regnskabsferende brugs formue- og geldsforhold. Landbrugskapitalens handelsværdi (kol. ), der omfatter verdien af jord, bygninger, besetning, inventar og avl, er beregnet pa grundlag af de ved de offent- lige vurderinger ansatte ejendomsverdier, idet man til en opregning fra ejendomsverdi til handelsverdi har benyttet de i ejendomssalgsstatistikken for de enkelte ejendomsstorrelser konstaterede forhold mellem ejendomspriserne ved salg i almindelig fri handel og ejendomsverdierne. Ved opgerelsen af landbrugets formue ma ogsa medtages de aktiver, som landbrugere ejer uden for landbruget. Disse sakaldte»andre aktiver«(kol. ) omfatter, head landmend ejer i andre erhvervsvirksomheder, i obligationer, aktier, pantebreve, indestaende i banker og sparekasser, varefordringer, kontante beleb m.v. Verdien af disse andre aktiver er for Arene mellem geldstellingerne i 97 og 954 beregnet pa grundlag af oplysninger fra Det land - ekonomiske Driftsbureau. Tabel. Beregning of landbrugets aktiver og geld Estimates of agricultural assets and liabilities Landbrugskapitalens handelsværdi A. Aktiver B. Passiver Andre aktiver Aktiver I alt Kreditforenmger 4 Pnontetsgaadens fordeling pá lkngivere Hypotekforeninger s Dansk Landbrugs Realkreditfond 6 Sparekasser mill kr * Banker 8 TRANSLATION. - HEADING, Columns - assets; : commercial value of agricultural capital, : other assets; total assets; 4-5 debt; 4-6: total, : other lenders; : mortgage debt total; 4 debt not registered; 5. total debt, 6. mortgage debt as per cent of commercial value

141 ! 4 Den samlede prioritetsgæld (kol. ) er beregnet pa grundlag af Det landekonomiske Driftsbureaus arlige opgerelser over formue- og galdsforhold for de regnskabsforende brug fordelt efter brugssterrelser, idet man har foretaget korrektion under hensyntagen til erfaringerne fra den almindelige gældstælling i 954 for sa vidt angar forholdet mellem Driftsbureauets regnskabstal og tallene for samtlige brug. Prioritetsgalden tit kreditforeninger (kol. 4) og hypotekforeninger (kol. 5) fremgar af de arlige beretninger fra Boligministeriet om kredit- og hypotekforeningernes virksomhed. Sterrelsen af prioritetsgalden ult. marts 96 og 96 til Dansk landbrugs Realkreditfond (kol. 6) er meddelt af fonden. Oplysninger om prioritetsgald optaget i sparekasser (kol. 7) er taget fra de arlige beretninger om sparekasserne. Bankldn sikret med pant i fast ejendom (kol. 8) er beregnet skensmassigt pa grundlag af oplysninger fra Danske Bankers Fællesrepra sentation om bankernes samlede udlan til landbrug, skovbrug, gartneri o.l. Statsldn (kol. 9 -) er opgjort ved hjalp af statsregnskabet. Tinglyst gæld til»andre langivere«fortrinsvis sikret ved pantebreve til tidligere ejere (kol. ) er beregnet residualt som forskellen mellem den samlede priori - tetsgald og ovennævnte langivere. Den lese, ikke tinglyste geld (kol. 4) er beregnet pa tilsvarende made som den samlede prioritetsgmld, jfr. bemarkningerne ovenfor. Vedrerende beregningsmetoderne henvises i ovrigt til haftet»landbrugsstatistik 945 «, Statistiske Meddelelser 4. rk., 7. bind,. hafte. Jord- og byggelan 9 B. Passiver Priontetsgældens fordeling pà lângivere Staten Andre statslkn 0 I alt Andre ngivere Prioritetsgrld t alt Les (ikke tinglyst) gæld' 4 Gæld i alt 5 Priontetsgæld procent af landbrugskapitalens handelsvmrdi mill. kr. pct Herunder er ogsá medregnet hestpantebreve. 6 Gæld i alt i procent of aktiver i alt st, nd and rd mortgage credit associations; 7 saving banks; 8 banks; 9-: the government; 9: land and building loans; 0: other loans; of agricultural capital; 7. total debt as per cent of total assets. 7

142 B. Gartneri, erhvervsfrugtavl m.v. Der er med nogle Ars mellemrum afholdt specielle tællinger vedrorende gartneri, erhvervsmæssigt havebrug og frugtavl, hvorved der er tilvejebragt omfattende oplysninger om erhvervets arealanvendelse, frugttræbestand m.v. Den sidst offentliggjorte tælling fandt sted 5. juni 960 og resultaterne er offentliggjort i Statistiske Meddelelser 96:. Foruden ovennævnte tællinger afholdes der hvert Ar tællinger vedrerende frugthosten, hvortil kommer, at der gennem de árlige landbrugstællinger for den del af erhvervet, som har tilknytning til landbruget, indhentes specificerede oplysninger om det erhvervsmæssigt dyrkede areal med gronsager pa friland. Resultatet af disse tællinger er meddelt i de folgende tabeller. Med udgangspunkt i ovennævnte arealtal har man endvidere pa grundlag af oplysninger om det gennemsnitlige udbytte pr. ha, meddelt af Almindelig dansk Gartnerforening, beregnet grensagshesten pá landbrugsejendommenes frilandsarealer. Tallene má betragtes som skensmæssige og giver kun udtryk for storrelsesordner og tendenser i udviklingen. PA grundlag af oplysninger, deis om det samlede dyrkede areal med champignons, og dels om det gennemsnitlige udbytte pr. m, indhentet gennem For- eningen af Champignondyrkere i Kobenhavn og Omegn og gennem Champignonlaboratoriet ved Den kgl. Veterinær- og Landbohejskole, er der foretaget en beregning af landets samlede produktion af champignons. Den árlige opgerelse af frugthosten foretages pa basis af et udsnit pa godt en femtedel af det samlede antal frugtavlsejendomme for sa vidt angar den erhvervsmassige avl, og omfatter for træfrugtens vedkommende frugtplantager med mindst 00 frugttræer og for buskfrugtens vedkommende frugtplantager samt bærhaver med mindst 50 stikkelsbær -, ribs- eller solbærbuske. Til belysning of de priser, som erhvervet opnár for sine produkter, anferes en tabel over gennemsnitspriser for de samlede tilfersler of en række produkter til Odense Salgsforening, landets storste. Priserne, der gælder ab salgsforening, kan anses for representative for provinsens salgsforeninger. Prisbevægelsen for erhvervets produkter er end - videre angivet i et indeks, som bygger pa priserne fra Odense og Arhus salgsforeninger samt fra Kobenhavn Engros Gronttorv. Ved indeksberegningen er der tillagt de enkelte produkter vægt i overensstemmelse med den andel, deres værdi udgjorde of de samlede tilferslers værdi i basisáret. Oplysninger for 96, foreligger ikke ved afslutningen af redaktionen af nærværende afsnit. Endvidere er der beregnet et rnængdeindeks, hvor priserne i basisáret benyttes som vægte. Til belysning af udviklingen i priserne pa erhvervets omkostningselementer er beregnet et indeks for lonninger og priser pa driftsmidler. Ved beregningen of det samlede indeks er de enkelte omkostningselementer tillagt vægt i overensstemmelse med den andel i de samlede omkostninger, som de udgjorde i basisperioden ifolge regnskabsmateriale modtaget fra Gartnernes samvirkende Regnskabsforeninger. Beregningen af værdien af erhvervets vigtigste varer bygger i det væsentlige IA de i de foregaende tabeller meddelte oplysninger om mængder og priser, idet

143 4 der dog er taget hensyn til forskellen mellem priserne i provinsen og i Kobenhavn. Pk grundlag af oplysninger i»arbog for Gartneri«samt direkte fra de respektive salgssteder er der fore - taget en opgerelse over tilferslerne til Kobenhavn Engros Grenttory og omsntningen gennem De danske Andels -Salgsforeninger for Gartneri og Frugtavl. Endelig er der pá. grundlag af oplysninger fra handelsstatistikken foretaget en opgerelse over værdien af eksporten af frugt- og gartneriprodukter. Tabel. Arealer med gronsager pá friland,. Areas with outdoor vegetables Hele landet Gransager pá Outdoor vegefriland i alt tables, total Heraf gronsager pá friland, der dyrkes overvejende med salg for oje : ha oerne undtagen Fyn 96 Fyn 96 Jylland 96 Of which outdoor vegetables, grown chiefly for sale: Etárige urter Annual vegeialt tables, total Tidlig hvidkal og Early and spring spidskál cabbage Vinterhvidkal Winter cabbage Redkal Red cabbage Blomkal Cauliflower Rosen Brussels sprouts Grenkal Kale Knoldselleri Turnip- rooted celery Redbeder Beet -roots Porrer Leeks Spiseguleredder Carrots Peberrod Horse -radish Spiseleg Onions Spinat Spinach Peas, green for Ærter til forbr. som market and friske eller kons canning Bonner Beans Tomater Tomatoes Agurker og asier Cucumbers Andre grensager Other vegetables Flerárige urter Perennials, i alt total Jordbær Strawberries Rabarber Rhubarbs Asparges Asparagus Etárige og fier- Annual and perárige urter ennial vegei alt tables, total i Ph ejendomme med 0,55 ha landbrugsareal og derover. asse ejendommes areal med grensager ph fnland udgjorde i pct. af det samlede s areal med grensager ph fnland. Herunder ogsh ær ter td tarring (gule ærter), der udgjorde 57 ha.

144 44 Tabel. Erhvervsavlen of grensager og frugt Production of vegetables and fruit for the market I I 000 tons Gronsageri Vegetables Tidlig hvidkal og spidsk$l,,5,,7 6,6 Early and spring cabbage Vinterhvidkàl,0 7, 5,6,0 4,7 Winter cabbage Redkál,, 4,6,9,5 Red cabbage Blomk$ 5, 4,4 4,6 5, 6,6 Cauliflower Rosenkál,,,8,7,8 Brussels sprouts Gronkàl,9,0,7,5, Kale Knoldselleri 5,4 5,8 7,0 6,6 6,5 Turnip- rooted celery Redbeder 5,6 4,5 5,9 7,4 8,4 Beet -roots Porrer 6, 6,5 6,4 7,4 6,0 Leeks Spiseguleredder 7, 9,0 0,0 7,7 0, Carrots Peberrod 0,4 0, 0,5 0, 0,4 Horse- radish Spiselog 8,5 7, 0,7,0,6 Onions Spinat 0,6 0,9 0,8,4,6 Spinach Ærter, til forbrug som friske Peas, green for market eller konserves 5,8 6,7 9,4 8,0 7,5 and canning Bonner 0,4 0,4 0,6 0,6 0,8 Beans Tomater 0, 0,4 0, 0, 0, Tomatoes Agurker,6 5,9 5,7,7 4, Cucumbers Jordbar 5, 5, 4, 4,9 7, Strawberries Rabarber,8,,4,8 4,6 Rhubarbs Asparges 5, 6,4 5,6,,6 Asparagus Champignons,0,,0,6, Mushrooms Frugt Fruits Æber 09,7 0,6 98, 78,5 7, Apples Parer 7,7 6,, 5, 6, Pears Blommer,4,9,9,7, Plums Kirsebær,,4,5 0,8 0,9 Cherries Ribs 0,8 0,7 0, 0,4 0, Redcurrants Solbar, 0,7 0,9 0,5,0 Blackcurrants Stikkelsbær 0,5 0, 0, 0, 0, Gooseberries Hindbær,0 0,6 0,5 0,5 0,4 Raspberries ' Pá ejendomme med 0,55 ha landbrugsareal og derover. z I frugtplantager med 00 frugttræer og derover saint i bærhaver med mmdst 50 frugtbuske af samme sort (solbar, ribs eller stikkelsbær).

145 45 Tabel. Priser p6 gronsager, frugt og blomster, tilfart Odense Salgsforening Prices of vegetables, fruit, and flowers supplied to O. S. I I ere pr. stk. Gronsager Vegetables Agurker 6,8 54,4 67,8 65,8 65,7 Cucumbers Blomkâl 5,8 49,6 50,7 54,0 6,8 Cauliflower Spidsk$l 7,9 4,0 7,4 40, 57,8 Spring cabbage Gronkâl 6,6,9 8, 5,0 40,9 Kale Selleri 9, 40,9 9,, 45,7 Celery ere pr. bdt. Rabarber 58, 46,9 59, 54,5 6,9 Rhubarbs Poner 7,5 9,7 9, 09,7 7,8 Leeks ere pr. kg Asier 47,, 44,6 05,,6 Cucumbers, large Asparges 04, 00,8 0,5 49,5 487,5 Asparagus Gulerodder 7, 5,6 4,4 6, 57,6 Carrots Hvidkál 5,8 8,7, 4,7 6, Cabbage Redkâl,0 5,0 0,8,7 48,5 Red cabbage Meloner 6,4,8 06,5 87,0 00,9 Melons Log 5,5 69, 4,5 5,6 89, Onions Rodbeder 9,4 4, 9,4, 7,0 Beet -roots Tomater 8,9 85,0 6,0 44,0 9,0 Tomatoes Spinat 5,4 99, 6,0 8,9 64,6 Spinach Ærter 9,6 6, 44,5 0,6,7 Peas Jordbær 8,0 8, 7,9 50, 6,5 Strawberries Frugt Fruits.fbler Apples Belle de Boskoop 6,8 4,8 75,5 54, 0,6 Belle de Boskoop Cox Orange 6,4 8,7 09, 05,0 4,7 Cox Orange Grásten, 67,5 6,,9 89, Grásten Pederstrup 4, 5,8 8,5 6,9 47, Pederstrup Industriwbler 7,7 0, 0,0 7,7 4, Industrial apples Anden trrfrugt Other orchard fruit Blommer 5,0 57,4 58, 98,0 7,6 Plums Kirsebwr, moreller 8,8 69,8 09,7 7,5 86,0 Cherries, morellos Pwrer 56,9 9,0 47, 40,9 0, Pears Buskfrugt Small fruit Hindbær 5,6 8, 68,7 8,5 60,7 Raspberries Ribs 8,7 7,4 64,4 77, 4,5 Redcurrants Solbwr 7,8 47,7 8,5 5, 5, Blackcurrants Stikkelsbær 95, 94,0,5 07,5 9,0 Gooseberries Blomster Flowers Afskdrne blomster ere pr. stk. Cut flowers Chrysantemum 5,,6 4,8, 45,4 Chrysanthemum Nelliker 4,7 6,5 4, 8,0,7 Carnations Roser 0, 9,7 6,7 4,4 48,0 Roses Tulipaner,,8 4, 8,6 4,7 Tulips Potteplanter Potted plants Begonia 8,0 79,6 07,8 88, 9,5 Begonia Cyclamen 9, 4, 06,5 0,7 8, Cyclamen Hortensia 7, 65,8 6,0 4, 6,4 Hydrangea Primula 9, 87, 0,8 9,9 99,4 Primula

146 96 I 46 Tabel 4. Indeks for gartneriets og frugtavlens priser Indices of horticultural prices i 955 = 00 Gronsager i alt Vegetables, total Sommergronsager Summer -grown vegetab. Vintergronsager Winter -grown vegetables Jordbær Strawberries Frugt i alt Fruits, total Trafrugt Orchard fruit Buskfrugt Small fruit Blomster i alt Flowers, total Afskárne blomster Cut flowers Potteplanter Potted plants Samlet indeks Total index VagtbasIs 955. Tabel 5. Mængdeindeks for gartneriets og frugtavlens produktion Quantum- indices of horticultural production I I 955 = l00' Gronsager Vegetables Pá friland Outdoor I drivhus Under glass Frugt Fruits Blomster Flowers Samlet indeks 0 7 Total index ' VagtbasIs 955. Tabel 6. Indeks for gartneriets og frugtavlens lanninger og priser pá driftsmidler Indices of wages and prices of producers' goods, etc. in horticulture I 955 = 00' Lonninger Wages Bra ndsel og elektricitet Fuel and electricity Godning, kemikalier m.v Fertilizers, chemicals, etc. Fro, planter og log Seeds, plants and bulbs Vedligeholdelse Maintenance Andre omkostninger Other costs Omkostninger i alt Total costs Vagtbasis

147 I 47 Tabel 7. Vaerdien of den erhvervsmaessige produktion of de vigtigste varer i gartneri og frugtavl m.v. Value of output of the chief horticultural products Beregnet pa grundlag af Arms poser I Current prices mill. kr. Grensagsavl Vegetables Pá friland Outdoor I drivhus Under glass Frugtavl Fruits Blomsterproduktion Flowers Tilsammen Total Anm. Tabellen giver ikke nogen udtommende belysnmg af produkttonsverdien i gartneri og frugtavl, idet det for en rekke af erhvervets mindre betydende frembringelser ikke har very, muligt at skaffe holdepunkter for en statistisk undersogelse. Det kan imidlertid anime., at gartneriets, erhvervsfrugtavlens og planteskolernes samlede produkttonsverdi t 96 regnes at have udgjort ca. 66 mill. kr. Tabel 8. Vaerdien of tilforslen til Kabenhavns Engros Gronttory Value of supplies to the Copenhagen vegetable market mill. kr. Gronsager 67,8 68,7 65,8 66, 7,6 Vegetables Frugt 9,6 5,0 0,4,4,5 Fruits Blomster 57,4 68,8 76,7 84, 9,7 Flowers I alt 54,8 7,5 7,9 8,0 00,8 Total Anm. Grupperingen af produkterne svarer til den i de foregkende tabeller anvendte. Den egentlige omseming ma regnes at vere noget mmdre end ttlferslerne, da camme vare undertiden ttlfores torvet mere end een gang. Tabel 9. Omsmtningen gennem De danske Andels- Salgsforeninger for Gartneri og Frugtavl Sales through the Danish Co- operative Sales Association for Horticultural Products mill. kr. 55,0 65, 69, Vegetables Gronsager 49,4 47,5 Frugt 7,0 0,,7 9,6 5,0 Fruits Blomster 7,8 4,7 5,4 60, 77,8 Flowers I alt 04, 0, 8, 44,9 7, Total Anm. Angaende grupperingen af produkterne, se anmerkningen hl tabel 8. Antallet af tilsluttede forenmger var ved udgangen af 96 med et samlet medlemstal ph 506. I Tabel 0. Udforsel of frugt og gartneriprodukter Exports of horticultural products I I mill. kr. Frugt i alt,4 4,0 9,5 0,9,0 Fruits, total Æbler 9,8 6,5 5,5 8, 8,5 Apples Anden frugt,6 4,5 4,0,7,5 Other fruits Grensager i alt,9 8,0 8,4 8, 7, Vegetables, total Kâl 0,7,4,6 0,6,0 Cabbage Andre grensager, 6,6 6,8 7,5 5, Other vegetables Blomster 4,6 4,9 6,5 0,,5 Flowers Planteskoleprodukter 4,6 7,4,4 7,8 4,4 Nursery products Udfarsel i alt 44,5 7, 66,8 77,0 86, Exports total

148 48 Tobel. Udforsel of frugt og gartneriprodukter Exports of horticultural products 96 i 96 mill. kr. Frugt i alt 0,9,0 Fruits, total Æbler 8, 8,5 Apples Stenfrugt 0, 0, Stone fruits Buskfrugt 0,, Soft fruits Anden og uspecificeret,,0 Other and not specified Gronsager i alt 8, 7, Vegetables, total Gulersdder,4 5,5 Carrots Jordbær 0,8,4 Strawberries Hvidkfi.l 0,,7 Early and winter cabbage Agurker 0,4 0,0 Cucumbers Ærter, grim-me,4,6 Peas, green Tomater 0,4 0,6 Tomatoes Andre og uspecificerede,4 4,5 Other and not specified Blomster og planteskolepro- Flowers and nursery products, dukter i alt 8,0 47,9 total Afskárne blomsterog blomsterknopper 6,8 9,4 Cut flowers and flower -bulbs Andet til buketter og pynt,4 4, Other prod. for bouquets and decoration Planteskoleprodukter 7,8 4,4 Nursery products Tobel. Udfersel of æbler, fordelt pot lande Exports of apples distributed by countries 96 I 96 Mængde Værdi Mængde Værdi tons 000 kr. tons 000 kr. Vesttyskland West Germany Osttyskland East Germany Finland Finland Storbritannien United Kingdom Sverige Sweden Andre lande Other countries I alt Total

149 C. Hugsten i skove og plantager i hugst8ret 96/6 Beregningen af den samlede hugst i hugstáret 96/6 er foretaget pá grundlag af indberetningsskemaer fra samtlige skove og plantager med et bevokset areal pá 50 ha og derover samt fra et repræsentativt udsnit af skove og plantager under denne arealgraense. Hugsttallene omfatter udover den erhvervsmæssige hugst tillige hugst til eget brug. Blandingsbevoksninger er i tabellerne anfurt under andet lovtræ, sáfremt de overvejende bestár af lovtræ og under náletræ, sáfremt de overvejende bestir af náletræ. De i pristabellerne meddelte oplysninger om gennemsnitspriserne pá forskellige gavntræ- og brændeeffekter hviler p. beregninger, der er foretaget af Dansk Skovforening. Som det vil fremgá af de til tabellerne herende fodnoter, er der dog for en række Ar anfort de ved Landbrugsministeriets bekendtgerelser for de págældende ár fastsatte maksimalpriser.

150

151 5 Tabel. Hugsten i skove og plantager 947/48-96/6 Fallings in forests and plantations Direktoratet for Statsskovbruget og Klitdirektoratet Andre skove og plantager Alle skove Bog Eg Andet lovtree Niletree 4 I alt 5 Bog 6 Eg 7 Andet lovtree 8 Niletrx ms I alt 0 Bog Eg Andet lovtree Niletree 4 I alt 5 A. Gavntrse 947/ / / / / / / / / / / / / / / B. Brande 947/ / / / / / / / / / / / / / / A -B. I alt 947/ / / / / / / / / / / / /60' / / Tallene er reviderede (aftrappede) som folge of mndringer i 960/6 i de anvendte fastmassetal. TRANSLATION. - HEADING, Columns -5: the Directorate for the State Forestry and the Directorate for the Dunes;, 6 and : beech;, 7 and oak;, 8 and : other broadleaved; 4, 9 and 4: coniferous; 5, 0 and 5: total; 6-0: other forests and plantations; -5 all forests. - FRONT COLUMN, A: timber; B: fuel wood; A -B total.