Jobcenterbenchmark Enhedsomkostninger og resultater i beskæftigelsesindsatsen

Transkript

1 2018 Jobcenterbenchmark 2018 Enhedsomkostninger og resultater i beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG METODE FORMÅLET MED ANALYSEN KORT OM DE ANVENDTE METODER KONKLUSION KOMMUNENS BEMÆRKNINGER TIL JOBCENTERBENCHMARKINGEN UDGIFTER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN ENHEDSOMKOSTNINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN OMKOSTNINGSDRIVENDE FAKTORER OMKOSTNINGER, INDSATS OG RESULTATER FOR MÅLGRUPPER OMKOSTNINGER, INDSATS OG RESULTATER I DAGPENGEINDSATSEN OMKOSTNINGER, INDSATS OG RESULTATER FOR JOBPARATE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE OMKOSTNINGER, INDSATS OG RESULTATER FOR AKTIVITETSPARATE PÅ KONTANTHJÆLP OMKOSTNINGER, INDSATS OG RESULTATER FOR UDDANNELSESPARATE UNGE OMKOSTNINGER, INDSATS OG RESULTATER FOR AKTIVITETSPARATE UNGE OMKOSTNINGER, INDSATS OG RESULTATER FOR JOBPARATE PÅ INTEGRATIONSYDELSE OMKOSTNINGER, INDSATS OG RESULTATER FOR AKTIVITETSPARATE PÅ INTEGRATIONSYDELSE OMKOSTNINGER, INDSATS OG RESULTATER FOR REVALIDENDER OMKOSTNINGER, INDSATS OG RESULTATER FOR SYGEDAGPENGEMODTAGERE OMKOSTNINGER, INDSATS OG RESULTATER FOR JOBAFKLARINGSFORLØB OMKOSTNINGER, INDSATS OG RESULTATER FOR FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE OMKOSTNINGER, INDSATS OG RESULTATER FOR RESSOURCEFORLØB BILAG 1: NØGLETAL FOR DE MEDVIRKENDE KOMMUNER BILAG 2: DEFINITIONER AF KVALITETSINDIKATORER

3 1. Indledning og metode Denne rapport præsenterer resultaterne af en benchmarkinganalyse af enhedsomkostninger, indsatser og resultater i den kommunale beskæftigelsesindsats. Analysen er gennemført i perioden fra maj til juni 2018 i samarbejde med 10 kommuner. De medvirkende kommuner i analysen er: Sønderborg, Haderslev, Syddjurs,, Furesø, Roskilde, Frederiksberg, Næstved, Faxe og Kalundborg. Disse 10 kommuner løfter knap 10 pct. af den samlede beskæftigelsesindsats i Danmark. Rapporten er struktureret således, at der er en sammenfatning af resultaterne i kapitel 2. Kapitel 3-6 indeholder en overordnet gennemgang af resultaterne af Kommunes deltagelse i benchmarkingen. Herefter følger i kapitel 7 en gennemgang af resultaterne for hver målgruppe, der er omfattet af analysen Formålet med analysen Rammerne for beskæftigelsesindsatsen flytter sig løbende. Regelforenkling og ændringer i finansieringen af beskæftigelsesindsatsen er på vej og giver nye frihedsgrader for kommunerne. Nye målgrupper og indsatser er kommet til, og de gunstige konjunkturer har også bidraget til, at ændre målgruppen for beskæftigelsesindsatsen. Det giver et naturligt behov for at efterse, hvordan ressourcerne nu prioriteres mellem målgrupper, og hvilke resultater, der opnås med målgrupperne. Kort sagt: Er indsatsen på beskæftigelsesområdet effektiv? Det er de færreste kommuner, som i dag har et klart billede af den samlede ressourceanvendelse i beskæftigelsesindsatsen til forskellige målgrupper, og om ressourceanvendelsen giver gode resultater sammenlignet med andre kommuner. Det er denne viden, som er søgt tilvejebragt i denne benchmarkinganalyse. Benchmarkinganalysen belyser kommunernes enhedsomkostninger, indsatser og resultater i forhold til målgrupperne. Analysen fokuserer på de samlede udgifter til indsatsen både til administration samt driftsudgifter til aktivering. Formålet med benchmarkingen er at give de deltagende kommuner viden om: Samlet ressourceforbrug (drift og aktivering) opdelt på målgrupper/visitationskategorier. Jobcentrets enhedsomkostninger til beskæftigelsesindsatsen pr. årsperson på ydelse. Om jobcentrets enhedsomkostninger er større eller mindre end andre jobcentres. Sammenhængen mellem enhedsomkostningerne og resultaterne af indsatsen. Fordelingen af ressourcer mellem drift og aktivering. Fordelingen af ressourcer mellem målgrupper og opgaver. Hvad der driver omkostningerne i kommunen aktivitet, priser, redskabs- eller målgruppesammensætning. Med denne viden får kommunerne et godt udgangspunkt for at spejle deres indsats mod andre jobcentres indsats, og for at identificere eventuelle potentialer for optimering. 3

4 1.2. Kort om de anvendte metoder Den gennemførte analyse indeholder en række nyskabende opgørelser sammenholdt med tidligere undersøgelser af ressourceforbrug i beskæftigelsesindsatsen: Metoden tillader, at de samlede enhedsomkostninger kan opgøres på tværs af opgaver i beskæftigelsesindsatsen i de medvirkende kommuner. Alle opgaver i beskæftigelsesindsatsen indgår, uanset placering eller finansiering af medarbejderne, der udfører opgaven. Dvs., at der i opgørelsen inddrages ressourcer, der f.eks. anvendes til jobcenteropgaver i ydelsescenteret, projekter, eksterne stabe mv. Ligesom der indgår tilbud fra både interne og eksterne aktører i indsatsen. Dermed giver analysen grundlag for holdbare sammenligninger af kommuner, der har organiseret beskæftigelsesindsatsen på forskellige måder. Analysen sammenholder enhedsomkostninger med indikatorer for tyngden af indsatsen for de enkelte målgrupper - i form af samtale- og indsatsintensitet og intensitet i samarbejdet med virksomheder. Derudover sammenstilles enhedsomkostningerne med resultaterne af indsatsen i form af gennemsnitlig varighed på offentlig forsørgelse og afgangsrater til job- og uddannelse. Analysens genstandsfelt I benchmarkinganalysen fokuseres der på de samlede enhedsomkostninger til beskæftigelsesindsatsen samt enhedsomkostningerne for 12 målgrupper i beskæftigelsesindsatsen: 1. A-dagpenge 2. Kontanthjælp-jobparate 3. Kontanthjælp-aktivitetsparate 4. Integrationsydelse job- og uddannelsesparate 5. Integrationsydelse aktivitetsparate 6. Uddannelseshjælp uddannelsesparate 7. Uddannelseshjælp aktivitetsparate 8. Revalidering 9. Sygedagpenge 10. Jobafklaring 11. Fleksjobvisiterede (herunder ledighedsydelse) 12. Ressourceforløbsborgere. For hver hovedmålgruppe foretages desuden en analyse af ressourceforbrug inden for en række opgaver og delopgaver, jf. eksemplet i figur 1.1. Figur 1.1: Eksempel - opdeling af A-dagpenge i opgaver og delopgave MÅLGRUPPE OPGAVER DELOPGAVER Sagsbehandling Virksomhedsrettet indsats Udplacering Øvrigt Rekrutteringsservice Dagpenge Beskæftigelsestilbud Følgeudgifter Jobformidlingsaktiviteter Mentor Øvrig vejledning og opkvalificering Administration og møder Ledelse 4

5 Opgørelsesmetoden Ressourceforbruget til beskæftigelsesindsatsen er i hovedtræk opgjort i en todelt proces. Det ene element i ressourceopgørelsen er en opgørelse af udgifter til beskæftigelsestilbud, mentor, håndholdt jobformidling, øvrig vejledning og opkvalificering mv. Det er opgjort ved, at kommunerne har fordelt regnskabsoplysninger for hovedkonto 5-udgifter på målgrupper. Fordelingen af regnskabstal er yderligere opdelt på visitationsgrupper, hvor det er relevant. Det andet element er opgørelse af udgifter til beskæftigelsesindsatsen på konto 6 administration. Det er udgifter til drift af myndighedsopgaver indenfor jobcentret. Disse udgifter kan ikke via regnskabsoplysninger entydigt knyttes til beskæftigelsesområdet. Derfor er opgørelsen af udgifter foretaget med baggrund i kommunernes estimater af medarbejders årsværksanvendelse på de opgaver, der indgår i analysen. Årsværksestimeringen er udarbejdet af de deltagende kommuner med udgangspunkt i fælles opgavedefinitioner og afgrænsninger. Årsværksanvendelsen på målgrupper og opgaver er omsat til økonomi ved at gange årsværk med en årsværkspris (løn + overhead). Konsulenter fra mploy har gennemført valideringsmøder i hver af de deltagende kommuner for at sikre ensartethed i opgaveforståelse, økonomiopgørelser og tidsestimeringer på tværs af kommunerne. Definition af kvalitet og resultatindikatorer Som led i analysen er enhedsomkostningerne sammenholdt med indikatorer for, hvor intensiv en indsats, der leveres og hvilke resultater i form af afgangsrater til job eller uddannelse - der kommer ud af indsatsen. For at sikre bredde i målingerne, er der anvendt en vifte af kvalitetsindikatorer. Alle kvalitetsindikatorer er opgjort via registerdata, jf. bilag 2. Der indgår følgende kvalitetsindikatorer i analysen: Samtaleintensitet. Viser antal samtaler pr. fuldtidsperson pr. kvartal i Aktiveringsgrad. Viser antal fuldtidsaktiverede som andel af fuldtidspersoner på ydelse. Giver et billede af, hvor stor en andel af tiden borgerne er aktiveret og dermed hvor meget aktivering, der leveres til borgerne. Virksomhedsrettet aktiveringsgrad. Viser antal fuldtidsaktiverede i virksomheder som andel af fuldtidspersoner på ydelse. Tegner et billede af, hvor stor en andel af tiden borgerne er aktiveret i løntilskud, virksomhedspraktik mv., og dermed hvor meget aktivering i virksomheder, der leveres til borgerne. Berørte af aktivering. Viser andel af personer, der har være på ydelse i 2017, som også har været i et eller flere aktiveringsforløb. Berørte af virksomhedsaktivering. Viser andel af de ledige, der har været i aktivering i en virksomhed i løbet af Gennemsnitlig varighed. Viser den gennemsnitlige varighed på offentlig forsørgelse for ledige, der har været på ydelse i Job- og uddannelsesrater. Viser hvor stor en andel af bestanden, der gennemsnitlig er ude i job eller uddannelse efter 3 måneder. Måling af omkostningseffektivitet I rapporten sammenstilles resultater og ressourceforbrug, for at give nogle klare billeder af omkostningseffektiviteten på beskæftigelsesområdet. Her ses der på, hvordan den enkelte kommunes ressourceforbrug afviger fra kommunegennemsnittet. Det sammenstilles med, hvordan kommunernes resultater afviger fra andre kommuner med sammenlignelige rammevilkår (SFI s klynger indenfor forskellige ydelsesområder). Resultatindikatoren er job og uddannelsesraten, 5

6 som er nævnt ovenfor. På den måde sikres det, at den enkelte kommunes resultater gøres op i forhold til det niveau, man kan forvente. Validiteten af datagrundlaget I dataindsamlingsprocessen er der gjort en fortløbende indsats for at sikre validiteten af de indsamlede data. Det gælder i særlig grad kommunernes estimater vedrørende medarbejdernes tidsforbrug på de opgaver, der indgår i benchmarkingen, samt kommunernes fordeling af konto 5 udgifter på målgrupper. Selvom data er behæftet med usikkerheder, er det mploys vurdering, at benchmarkingen giver et særdeles godt indblik i kommunernes ressourceforbrug på beskæftigelsesområdet. Det skal i den sammenhæng understreges, at data er mest robuste på målgruppe- og hovedopgaveniveau. Data på underopgaveniveau er behæftet med større usikkerheder. 6

7 2. Konklusion I denne analyse sammenlignes ressourceanvendelse og resultater af beskæftigelsesindsatsen i Kommune med indsatsen i ni andre kommuner. I sammenligningen indgår en overordnet sammenligning på tværs af målgrupper samt sammenligninger for enkeltmålgrupper og visitationskategorier. Der er følgende resultater og konklusioner af analysen for Kommune: Kommunes enhedsomkostninger er i den lave ende Kommune anvender samlet knap ca. 102,28 mio. kr. på beskæftigelsesindsatsen, hvoraf ca. 1,59 mio. kr. er finansieret af eksterne puljer. Kommunen har en enhedsomkostning på kr. pr. fuldtidsperson på forsørgelsesydelse. Enhedsomkostningen er ca. 5 pct. lavere end gennemsnittet i de øvrige kommuner, der indgår i jobcenterbenchmarkingen. Ca. 42 pct. af ressourcerne til beskæftigelsesindsatsen i Kommune anvendes til borgerog virksomhedsrettede opgaver i jobcentret. 47 pct. af ressourcerne anvendes til beskæftigelsestilbud, mentor og følgeudgifter hertil. De resterende ca. 11 pct. af ressourcerne anvendes til administration, stab og ledelse. Kommunerne varierer typisk i forhold til, hvor mange ressourcer der anvendes til forskellige indsatser, mens ledelses- og administrationsandelen er relativt ensartet på tværs af kommuner. Kommune anvender en mindre andel af de samlede ressourcer til beskæftigelsestilbud end de øvrige kommuner, og en større andel af de samlede ressourcer til sagsbehandling mv. Gode resultater for revalidender og jobparate på integrationsydelse Effektiviteten i beskæftigelsesindsatsen afhænger grundlæggende af, i hvor høj grad de prioriterede ressourcer til beskæftigelsesindsatsen giver gode resultater i form af uddannelses- og jobeffekter. Kommune har lave gennemsnitlige enhedsomkostninger for revalidender og jobparate på integrationsydelse, men leverer samtidig resultater for disse målgrupper, der ligger over, hvad der kan forventes set i lyset af kommunens rammevilkår. Det giver et samlet billede af en høj omkostningseffektivitet i indsatsen. Mulige investeringspotentialer for bl.a. unge på uddannelseshjælp og aktivitetsparate på kontanthjælp Kommune har lave gennemsnitlige enhedsomkostninger, men leverer samtidig resultater for flere målgrupper, der ligger under, hvad der kan forventes set i lyset af kommunens rammevilkår. Det gælder indsatsen for unge på uddannelseshjælp, ressourceforløb, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og aktivitetsparate på integrationsydelse. Derfor kan der være grund til at overveje, om der skal prioriteres flere midler til målgrupperne og investeres i en styrket indsats. Der kan være optimeringspotentialer for bl.a. jobafklaringsforløb og sygedagpenge Analysen peger på, at der kan være optimeringspotentialer særligt for jobparate på kontanthjælp, borgere i fleksjob eller på ledighedsydelse, jobafklaringsforløb og sygedagpenge. Der prioriteres flere ressourcer til disse områder end i andre kommuner, men der opnås resultater med indsatsen, som ligger under, hvad der kan forventes. Der kan derfor være behov for at revurdere strategien for, hvordan der arbejdes med grupperne, eller revurdere sammensætningen af redskaber der anvendes i indsatsen. 7

8 3. Kommunens bemærkninger til jobcenterbenchmarkingen Kommune har knyttet følgende bemærkninger til benchmarkingen: Med implementeringen af indsatsstrategierne i 2017 har Kommune igangsat en stor forandringsproces, som betyder, at beskæftigelsesindsatser og myndighedsopgaver sammentænkes i højere grad end tidligere. Forandringsprocessen har betydet, at der i 2017 er blevet ændret på fordelingen af ressourcer på de enkelte ydelsesgrupper, hvilket har en betydning for resultaterne i Jobcenterbenchmarkingen. Et opmærksomhedspunkt vedr. uddannelsesparate unge er, at benchmarkingens resultatindikatorer ikke viser effekten af indsatser, som har fokus på at vende borgere i døren. Dette er typisk en borger på uddannelseshjælp, hvor der arbejdes aktivt med at holde dem ude af uddannelseshjælp f.eks. op til planlagt studiestart. Altså i stedet for at de har 2 måneder på uddannelseshjælp henover sommeren inden studiestart, så mødes de med et krav om nytteindsats eller aktivering med det samme. Logikken er så at de vælger den offentlige forsørgelse fra. 8

9 4. Udgifter i beskæftigelsesindsatsen Kommune anvender samlet 102,3 mio. kr. i beskæftigelsesindsatsen på sammenlagt fuldtidspersoner. Heraf er ca. 1,59 mio. kr. finansieret via eksterne puljer. Af den samlede udgift til beskæftigelsesområdet finansieres 45 pct. af konto 5, mens 55 pct. finansieres af konto 6. Kommune er den af de deltagende kommuner, hvor den højeste andel af de samlede beskæftigelsesudgifter, er finansieret på konto 6, jf. figur 4.2. Tabel 4.1: De samlede udgifter i Kommune Udgifter målt i kr. Fuldtidspersoner Udgifter Udgifter ekskl. puljer Procent Procent ekskl. puljer Procent Procent ekskl. puljer Dagpenge og kontantydelse ,7% 12,8% 13,4% 13,4% Kontanthjælp mv. jobparat ,7% 11,9% 8,2% 8,3% Kontanthjælp mv. aktivitetsparat , 8,8% 15,6% 15,3% Uddannelseshjælp mv. uddannelsesparat ,8% 3,8% 5,6% 5,6% Uddannelseshjælp mv. aktivitetsparat ,9% 5, 6,9% 6,9% Integrationsydelse under int.program jobparat ,9% 10,9% 11,7% 11,8% Integrationsydelse under int.program aktivitetsparat ,5% 4,5% 4,3% 4,3% Revalidering ,7% 1,7% 3,2% 3,2% Sygedagpenge ,2% 16,4% 12,9% 13, Jobafklaring ,5% 7,6% 5,2% 5,2% Fleksjob og ledighedsydelse ,4% 10, 5,3% 5,3% Ressourceforløb ,6% 6,7% 7,9% 7,7% Samlet , 100, 100, 100, Konto % 45% 62% 63% Konto % 55% 38% 37% 9 øvrige jobcentre Der anvendes flest ressourcer på sygedagpenge (16 pct.), dagpenge (13 pct.), jobparate modtagere af kontanthjælp (12 pct.), jobparate integrationsydelsesmodtagere under integrationsprogrammet (11 pct.) samt fleksjob og ledighedsydelse (10 pct.). Kommunes ressourceanvendelse ligger for de fleste målgrupper tæt på kommunegennemsnittet (jf. tabel 4.1). Der anvendes dog en mindre andel af de samlede udgifter til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Omvendt anvendes en større andel på sygedagpenge samt fleksjob og ledighedsydelse. Figur 4.1: Fordeling af samlede udgifter Figur 4.2: Balance mellem konto 5 og 6 Procent % 5% 6% 6% 41% 48% 15% 15% 27% 22% Sagsbehandling mv. Beskæftigelsestilbud Administration og møder Øvrige kommuner Virksomhedsindsats Følgeudgifter Ledelse/teamledelse Procent Konto 5 Konto 6 Procent Ses der på udgifterne på tværs af målgrupperne (jf. figur 4.1) fremgår det, at andelen af de samlede udgifter, der går til sagsbehandling (27 pct.), ligger over kommunegennemsnittet, mens andelen af de samlede udgifter, der går til beskæftigelsestilbud (41 pct.), ligger under kommunegennemsnittet. Andelen af de samlede udgifter, der går til ledelse, administration, virksomhedsindsats og følgeudgifter, ligger tæt på kommunegennemsnittet

10 Gennemsnit 5. Enhedsomkostninger i beskæftigelsesindsatsen De samlede enhedsomkostninger på tværs af målgrupper i Kommune ligger 5 pct. under gennemsnittet for de øvrige kommuner. Kommune har en gennemsnitlig udgift på kr. pr. fuldtidsperson mod et gennemsnit i de øvrige kommuner på kr. pr. fuldtidsperson. Kommune har de femte laveste enhedsomkostninger blandt de deltagende kommuner. Tabel 5.1: Enhedsomkostninger i de 10 deltagende i kommuner Enhedsomkostning (kr. pr fuldtidsperson) Målt i kr. Dagpenge og kontantydelse 25,5 20,7 27,0 18,6 20,5 31,4 25,3 20,2 40,5 17,8 24,7 Kontanthjælp mv. jobparat 74,1 23,4 39,1 51,6 28,7 23,4 39,1 50,5 50,1 59,5 40,6 Kontanthjælp mv. aktivitetsparat 24,3 29,6 31,2 48,0 40,5 33,5 55,2 37,4 35,0 76,7 43,0 Uddannelseshjælp mv. uddannelsesparat 29,6 40,1 39,8 55,4 38,6 64,0 23,1 79,0 61,0 26,5 47,5 Uddannelseshjælp mv. aktivitetsparat 39,4 27,0 31,5 46,8 55,6 38,0 40,6 51,4 40,9 58,1 43,3 Integrationsydelse under int.program jobparat 65,8 62,3 108,0 88,3 83,8 96,2 96,5 99,9 158,5 139,7 103,7 Integrationsydelse under int.program aktivitetsparat 68,7 103,6 96,3 137,3 71,3 104,1 186,0 119,1 122,5 182,5 124,7 Revalidering 51,5 75,0 53,4 55,3 41,0 50,9 52,7 49,1 57,7 55,8 54,5 Sygedagpenge 29,6 23,3 21,7 22,5 25,5 26,0 31,3 24,1 24,0 36,8 26,1 Jobafklaring 40,3 27,0 26,3 44,6 60,2 34,9 19,6 55,7 54,2 27,3 38,9 Fleksjob og ledighedsydelse 13,7 8,1 6,6 7,0 4,1 11,2 7,5 8,9 9,7 13,1 8,5 Ressourceforløb 34,2 33,4 58,0 63,2 63,5 47,4 37,3 64,4 59,0 52,2 53,2 Samlet 31,0 24,9 28,7 30,3 30,4 32,6 33,8 34,0 38,0 39,9 32,5 - heraf virksomhedsindsats 4,7 3,2 3,9 4,3 4,9 4,1 11,9 3,9 3,6 5,0 5,0 - heraf administration og møder 2,1 1,5 1,9 1,6 1,4 1,9 2,6 1,0 1,8 2,4 1,8 - heraf ledelse/teamledelse 1,3 1,1 1,1 1,2 1,5 1,0 0,6 1,0 1,0 1,1 1,1 Samlet ekskl. puljer 30,5 24,8 28,0 29,9 28,8 32,6 33,3 32,2 37,8 39,9 31,9 Anm.: Gennemsnittet er ekskl. Kommune De samlede enhedsomkostninger på tværs af målgrupper dækker over nogen variation i enhedsomkostningerne på målgruppeniveau. Eksempelvis har især jobparate kontanthjælpsmodtagere, fleksjob og ledighedsydelse samt sygedagpenge højere enhedsomkostninger end gennemsnittet. Til gengæld er der enhedsomkostninger, som er markant under kommunegennemsnittet for integrationsydelse til aktivitetsparate, kontanthjælp til aktivitetsparate, uddannelseshjælp til uddannelsesparate, integrationsydelse til jobparate og ressourceforløbsydelse, jf. figur 5.1. Figur 5.1: Procentvis afvigelse af enhedsomkostninger i fra gennemsnittet Procent % 61% 3% 13% 4% - -9% -5% - -6 DGP KTH jobparat -43% KTH akt.parat -38% UDH udd.parat UDH akt.parat -37% INT jobparat -45% INT akt.parat -36% REVA SDP JOBAF FLEKS og LEY RES 10

11 Procentvis afvigelse fra gennemsnit Figur 5.2 viser sammenhængen mellem enhedsomkostningerne og resultaterne af beskæftigelsesindsatsen for de 12 målgrupper. Figuren opdeler målgrupperne i fire grupper. Gruppe 1 (feltet nederst til venstre i figuren) består af målgrupper, som har enhedsomkostninger under gennemsnittet, og hvor effekterne ligeledes er under klyngegennemsnittet. For målgrupper placeret i denne gruppe kan det overvejes, om er et investeringspotentiale. I gruppen indgår uddannelseshjælp til aktivitetsparate og uddannelsesparate, ressourceforløbsborgere, kontanthjælp til aktivitetsparate, integrationsydelse til aktivitetsparate. Gruppe 2 (feltet øverst til venstre i figuren), består af målgrupper, som har enhedsomkostninger over gennemsnittet, og hvor effekterne er under klyngegennemsnittet. For målgrupper placeret i denne gruppe kan det Figur 5.2: Sammenligning af resultater og indsats KTH jobparat UDH akt.parat UDH RES udd.parat Anm. Afgangsraterne sammenlignes med klyngen (for den pågældende målgruppe) for at sikre at kommunens resultater måles op imod andre kommuner med lignende rammevilkår. Afvigelser på afgangsraterne er altså et udtryk for, om kommunen ligger højere/lavere end det kan forventes med kommunens rammevilkår. overvejes, om der er et optimeringspotentiale. I gruppen indgår kontanthjælp til jobparate, fleksjob og ledighedsydelse, jobafklaringsforløb, sygedagpenge. Gruppe 3 (feltet øverst til højre i figuren) består af målgrupper, som har enhedsomkostninger over gennemsnittet, og hvor effekterne ligeledes er over klyngegennemsnittet. For målgrupper placeret i denne gruppe kan det overvejes, om omkostningerne kan reduceres, uden at det påvirker effekterne af indsatsen dvs. om der er et effektiviseringspotentiale. I gruppen indgår dagpenge. Gruppe 4 (feltet nederst til højre i figuren) består af målgrupper, som har enhedsomkostninger under gennemsnittet og effekter over klyngegennemsnittet. Målgrupper placeret i denne gruppe har en høj omkostningseffektivitet og et læringspotentiale for andre områder. I gruppen indgår revalidering og integrationsydelse til jobparate. Udgifter til indsats JOBAF FLEKS og LEY SDP DGP INT jobparat REVA INT akt.parat -5 KTH akt.parat Afgangsrate Procentvis afvigelse fra gennemsnit i klyngen 11

12 6. Omkostningsdrivende faktorer Analysen peger på, at der på tværs af kommunerne er betydelig variation i enhedsomkostningerne for de enkelte målgrupper. Der kan derfor være god grund til at vurdere, om enhedsomkostningerne har fundet det rette leje, eller om der kan prioriteres anderledes, uden at det medfører ringere resultater. I analysen er der sat fokus på fire drivere for de samlede enhedsomkostninger, som kan opsummeres i følgende punkter: Er der en målgruppesammensætning, som medfører høje eller lave enhedsomkostninger? Det vil sige har kommunen flere ledige i målgrupper, der har høje/lave omkostninger end andre kommuner. Er det høje eller lave enhedspriser i indsatsen dyre/billige tilbud - der trækker det samlede udgiftsniveau? Er det redskabssammensætningen, som medfører høje eller lave omkostninger? Er tilbuddene dyrere eller billigere end i andre kommuner? Er det en høj eller lav volumen i indsatsen, f.eks. en høj/lav aktiveringsgrad, der trækker omkostningsniveauet. Analysen peger på, at enhedspriserne for de enkelte målgrupper, bidrager med 12 pct. til lavere samlede enhedsomkostninger. Eller sagt med andre ord: Hvis enhedspriserne for de enkelte målgrupper svarede til gennemsnittet, ville den samlede enhedsomkostning være 12 pct. højere. Analysen peger endvidere på, at volumen i indsatsen bidrager med 22 pct. til lavere enhedsomkostninger. Det kan bl.a. forklares på baggrund af aktiveringsgrader, som samlet ligger 4 pct. under kommunegennemsnittet. Målgruppesammensætningen er svær at påvirke. Redskabssammensætningen, volumen i indsatsen og prisniveauer kan imidlertid aktivt påvirkes med henblik på at reducere Figur 6.2: De tre styringsknapper omkostningsniveauet. Der er således tre aktive styringsknapper, som illustreret i figur 6.2. Enhedspriserne kan f.eks. reguleres gennem forhandling af priser med eksterne leverandører, interne effektiviseringer osv. Regulering af redskabssammensætningen kan påvirke enhedsprisen gennem substitution af dyre tilbud over mod billigere tilbud. Volumen i indsatsen kan reguleres ved at sænke udbuddet af pladser eller køb af tilbud mv. Figur 6.1: Omkostningsdrivende faktorer indsatsen -22% -12% -2% -1% Enhedspriser Volumen Redskabssammensætning Målgruppesammensætning 12

13 I analysen er der testet på, hvilke af de styrbare faktorer, der har betydning for omkostningsniveauet for hver målgruppe. Der er testet for, hvordan udgiftsniveauet ville have set ud for den enkelte profiltype, hvis der var gennemsnitlige enhedspriser, gennemsnitlig redskabssammensætning eller gennemsnitligt aktivitetsniveau. Tabel 6.1 viser resultatet af beregningen. Tabellen viser bl.a., at enhedspriserne for f.eks. aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere bidrager med 77 pct. til lavere enhedspriser for denne målgruppe. For aktivitetsparate på uddannelseshjælp er der til gengæld en redskabssammensætning med en anvendelse af dyrere aktiveringstilbud, hvilket bidrager med 18 pct. til højere enhedsomkostninger. For ressourceforløb, fleksjob og ledighedsydelse samt revalidering er det både redskabssammensætning, volumen og enhedspriser, der bidrager til lavere enhedspriser for disse målgrupper. Tabel 6.1: Omkostningsdrivende faktorer for beskæftigelsesindsatsen Redskabssammensætning Volumen Enhedspriser Dagpenge og kontantydelse -6% 1% 3% Kontanthjælp mv. jobparat -14% -6% 45% Kontanthjælp mv. aktivitetsparat -7% -33% -77% Uddannelseshjælp mv. uddannelsesparat -36% -1-6 Uddannelseshjælp mv. aktivitetsparat -1% 18% -1 Integrationsydelse under int.program jobparat 16% -25% -58% Integrationsydelse under int.program aktivitetsparat 21% -22% -81% Revalidering -15% -61% -6% Sygedagpenge 2% -19% 12% Jobafklaring 3% -42% 3% Fleksjob og ledighedsydelse 1% -24% 38% Ressourceforløb -3% -8-55% I alt -2% -22% -12% 13

14 Procentvis afvigelse fra gennemsnit Gennemsnit 7. Omkostninger, indsats og resultater for målgrupper 7.1. Omkostninger, indsats og resultater i dagpengeindsatsen Kommune anvender i alt 13 mio. kr. i indsatsen for 510 fuldtidspersoner på dagpenge. Enhedsomkostningerne ligger 3 pct. over gennemsnittet for de øvrige kommuner. Kommune har en gennemsnitlig udgift på kr. pr. fuldtidsperson mod et gennemsnit i de øvrige kommuner på kr. pr. fuldtidsperson. Kommune har de fjerde højeste enhedsomkostninger for målgruppen. Tabel 7.1: Enhedsomkostninger og kvalitet i indsatsen over for dagpengemodtagere Målt i kr. Enhedsomkostning (kr. pr fuldtidsperson) 25,5 20,7 27,0 18,6 20,5 31,4 25,3 20,2 40,5 17,8 24,7 Sagsbehandling mv. 6,0 4,0 6,5 5,4 5,6 9,1 4,6 5,6 7,9 5,6 6,0 Virksomhedsindsats i alt 6,5 5,2 3,3 3,4 1,6 8,7 9,6 3,8 6,4 1,0 4,8 - Virksomhedsindsats - Udplacering (konto 5 og 6) 0,3 4,5 0,9 3,4 1,0 8,4 8,6 2,2 1,2 1,0 3,5 - Virksomhedsindsats - Øvrigt 0,8 0,0 0,3 0,0 0,2 0,0 0,3 0,4 0,1 0,0 0,1 - Rekrutteringsservice 5,4 0,7 2,1 0,0 0,4 0,3 0,8 1,2 5,1 0,0 1,2 Beskæftigelsestilbud i alt 9,8 9,0 14,6 7,0 8,7 10,1 7,9 9,0 23,0 7,8 10,8 - Ordinær uddannelse 7,2 5,8 12,5 5,0 7,7 5,5 6,4 5,8 11,0 1,6 6,8 - Øvrig vejledning og opkvalificering 2,6 3,2 2,1 2,0 1,1 4,5 1,4 3,2 11,6 6,0 3,9 - Mentor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Følgeudgifter (konto 5+6) 0,0 0,0 0,1 0,0 1,3 0,7 0,0 0,2 0,6 0,2 0,3 Administration og møder 2,1 1,5 1,9 1,6 1,4 1,9 2,6 1,0 1,8 2,4 1,8 Ledelse/teamledelse 1,0 1,0 0,6 1,3 1,9 0,9 0,6 0,6 1,2 1,1 1,0 Samlet 25,5 20,7 27,0 18,6 20,5 31,4 25,3 20,2 40,5 17,8 24,7 Samlet ekskl. puljer 25,3 20,7 27,0 18,4 19,3 31,4 24,8 18,5 40,4 17,8 24,3 Samlet konto 5 9,8 12,8 14,6 10,3 9,2 17,8 15,9 9,1 23,0 8,8 13,5 Samlet konto 6 15,7 8,0 12,4 8,4 11,3 13,5 9,4 11,1 17,5 9,1 11,2 Kvalitetsindikatorer Samtaleintensitet (samtaler pr. kvartal pr. fuldtidsperson) 2,4 1,5 1,8 2,3 1,9 2,4 2,3 1,9 2,3 1,8 2,0 Berørt af aktivering 36,4% 34,2% 38,3% 42,4% 36,6% 34,3% 43,5% 35,6% 43, 37,3% 38,4% Berørt af virksomhedsrettet aktivering 22,7% 12,1% 13,8% 15,7% 18,2% 20,6% 15,9% 11,8% 17,4% 22,2% 16,4% Aktiveringsgrad 12,7% 9,4% 15,6% 9,7% 10,5% 12,5% 13,2% 8,9% 17,1% 14,2% 12,3% Virksomhedsrettet aktiveringsgrad 9,4% 5,3% 6,2% 7,5% 7,2% 9,7% 8, 5,7% 7,1% 11,3% 7,5% Afgangsrater til job og uddannelse 40,6% 36,6% 36,6% 39,5% 36, 34,9% 34,8% 34,3% 39,3% 37,2% 36,6% Gns. varighed på offentlig forsørgelse (år) 0,51 0,52 0,52 0,53 0,57 0,56 0,55 0,59 0,49 0,50 0,54 Anm.: Gennemsnittet er ekskl. Det fremgår af figur 7.1, at Kommune anvender lidt flere ressourcer pr. fuldtidsperson i målgruppen end gennemsnittet (+3 pct.). Resultaterne af indsatsen er ligeledes lidt over klyngegennemsnittet (+5,4 pct.). Kommune har både en høj afgang til job og uddannelse og en lav gennemsnitlig varighed på offentlig forsørgelse for målgruppen. Resultaterne er opnået på baggrund indsats kendetegnet ved samtaleintensitet som ligger over kommunegennemsnittet og en aktiverings- og berøringsgrad tæt på kommunegennemsnittet. Graden af virksomhedssamarbejdet i indsatsen ligger lidt over kommunegennemsnittet. Figur 7.1: Resultater og indsats på dagpengeområdet Anm. Afgangsraterne sammenlignes med klyngen (for den pågældende målgruppe) for at sikre at kommunens resultater måles op imod andre kommuner med lignende rammevilkår. Afvigelser på afgangsraterne er altså et udtryk for, om kommunen ligger højere/lavere end det kan forventes med kommunens rammevilkår. De opnåede enhedsomkostninger i Kommune adskiller sig på følgende områder fra gennemsnittet i de øvrige kommuner: Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson til sagsbehandling Der bruges lidt flere ressourcer pr. fuldtidsperson til virksomhedsindsats Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson til beskæftigelsestilbud Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson til følgeudgifter Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson på administration og møder Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson til ledelse/teamledelse Udgifter til indsats % -1-5% 5% 1 Afgangsrate Procentvis afvigelse fra gennemsnit i klyngen 14

15 Procentvis afvigelse fra gennemsnit Gennemsnit 7.2. Omkostninger, indsats og resultater for jobparate kontanthjælpsmodtagere Kommune anvender i alt 12 mio. kr. i indsatsen for 162 jobparate fuldtidspersoner på kontanthjælp. Enhedsomkostningerne ligger 83 pct. over gennemsnittet for de øvrige kommuner. Kommune har en gennemsnitlig udgift på kr. pr. fuldtidsperson mod et gennemsnit i de øvrige kommuner på kr. pr. fuldtidsperson. Kommune har de højeste enhedsomkostninger for denne målgruppe. Tabel 7.2: Enhedsomkostninger og kvalitet i indsatsen over for jobparate kontanthjælpsmodtagere Målt i kr. Enhedsomkostning (kr. pr fuldtidsperson) 74,1 23,4 39,1 51,6 28,7 23,4 39,1 50,5 50,1 59,5 40,6 Sagsbehandling mv. 18,9 3,2 10,9 17,5 8,3 4,7 4,7 10,1 11,5 4,7 8,4 Virksomhedsindsats i alt 14,9 5,4 5,5 7,6 8,4 6,1 13,1 5,2 8,0 14,6 8,2 - Virksomhedsindsats - Udplacering (konto 5 og 6) 7,9 4,2 3,1 7,6 8,0 5,8 12,1 3,5 2,8 14,6 6,9 - Virksomhedsindsats - Øvrigt 1,6 0,5 0,4 0,0 0,0 0,0 0,2 0,5 0,1 0,0 0,2 - Rekrutteringsservice 5,4 0,7 2,1 0,0 0,4 0,3 0,8 1,2 5,1 0,0 1,2 Beskæftigelsestilbud i alt 35,4 11,9 19,0 24,3 7,9 8,8 17,4 32,0 28,3 36,7 20,7 - Ordinær uddannelse 3,7 0,7 0,0 0,7 2,6 1,9 0,2 7,9 4,5 0,1 2,1 - Øvrig vejledning og opkvalificering 29,0 10,5 18,7 14,2 3,4 6,5 17,1 21,1 23,2 32,5 16,3 - Mentor 2,1 0,4 0,2 8,1 1,6 0,2 0,0 0,4 0,0 3,6 1,6 Følgeudgifter (konto 5+6) 1,2 0,5 0,3 1,5 1,2 1,4 0,0 3,3 0,9 0,6 1,1 Administration og møder 2,1 1,5 1,9 1,6 1,4 1,9 2,6 1,0 1,8 2,4 1,8 Ledelse/teamledelse 2,4 1,3 1,6 0,4 1,8 0,8 1,3 1,5 0,3 1,1 1,1 Samlet 74,1 23,4 39,1 51,6 28,7 23,4 39,1 50,5 50,1 59,5 40,6 Samlet ekskl. puljer 73,9 23,4 39,0 51,6 28,5 23,4 38,6 50,4 50,0 59,5 40,5 Samlet konto 5 38,0 16,1 20,4 31,7 15,9 14,0 28,7 34,9 29,8 51,3 27,0 Samlet konto 6 36,1 7,3 18,7 19,9 12,8 9,4 10,4 15,6 20,4 8,1 13,6 Kvalitetsindikatorer Samtaleintensitet (samtaler pr. kvartal pr. fuldtidsperson) 1,5 1,0 1,6 1,4 1,2 0,7 2,0 2,0 1,9 1,0 1,4 Berørt af aktivering 57,7% 61,9% 63,6% 70,5% 55, 45,6% 90, 64,6% 71,3% 78,7% 66,8% Berørt af virksomhedsrettet aktivering 38,3% 21,4% 27,3% 18,9% 25,2% 34,4% 38,4% 29,1% 40,8% 32,5% 29,8% Aktiveringsgrad 24,7% 21,4% 19,5% 20,7% 19,4% 15,2% 47,4% 36,5% 29,4% 27,7% 26,4% Virksomhedsrettet aktiveringsgrad 18,5% 5,1% 8,5% 5,4% 8,9% 12, 18,2% 13,3% 13,8% 13,8% 11, Afgangsrater til job og uddannelse 20,9% 15,8% 17,8% 25,4% 21,2% 21,7% 19,8% 22,1% 19,6% 16,2% 19,9% Gns. varighed på offentlig forsørgelse (år) 1,82 2,21 2,05 1,73 1,83 1,97 1,75 1,52 1,94 2,33 1,93 Anm.: Gennemsnittet er ekskl. Det fremgår af figur 7.2, at Kommune anvender betydelig flere ressourcer pr. fuldtidsperson i målgruppen (+83 pct.) end kommunegennemsnittet, mens resultaterne af indsatsen ligger lidt under klyngegennemsnittet (-2 pct.). Resultaterne er opnået på baggrund af en samtaleintensitet svarende til kommunegennemsnittet, samt virksomhedsrettede berørings- og aktiveringsgrader som ligger over kommunegennemsnittet. De opnåede enhedsomkostninger i Kommune adskiller sig på følgende områder fra gennemsnittet i de øvrige kommuner: Der bruges væsentlige flere ressourcer pr. fuldtidsperson på sagsbehandling Figur 7.2: Resultater og indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere Anm. Afgangsraterne sammenlignes med klyngen (for den pågældende målgruppe) for at sikre at kommunens resultater måles op imod andre kommuner med lignende rammevilkår. Afvigelser på afgangsraterne er altså et udtryk for, om kommunen ligger højere/lavere end det kan forventes med kommunens rammevilkår. Der bruges flere ressourcer pr. fuldtidsperson til virksomhedsindsats Der bruges væsentlig flere ressourcer pr. fuldtidsperson på beskæftigelsestilbud Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson til følgeudgifter Der bruges lidt flere ressourcer pr. fuldtidsperson til ledelse/teamledelse Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson til administration og møder Udgifter til indsats % -1-5% 5% 1 15% 25% Afgangsrate Procentvis afvigelse fra gennemsnit i klyngen 15

16 Procentvis afvigelse fra gennemsnit Gennemsnit 7.3. Omkostninger, indsats og resultater for aktivitetsparate på kontanthjælp Kommune anvender i alt 9,3 mio. kr. i indsatsen for 380 aktivitetsparate fuldtidspersoner på kontanthjælp. Enhedsomkostningerne ligger 43 pct. under gennemsnittet for de øvrige kommuner. Kommune har en gennemsnitlig udgift på kr. pr. fuldtidsperson mod et gennemsnit i de øvrige kommuner på kr. pr. fuldtidsperson. Kommune har de laveste enhedsomkostninger for denne målgruppe. Tabel 7.3: Omkostninger og kvalitet i indsatsen over for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Målt i kr. Enhedsomkostning (kr. pr fuldtidsperson) 24,3 29,6 31,2 48,0 40,5 33,5 55,2 37,4 35,0 76,7 43,0 Sagsbehandling mv. 6,1 6,1 10,5 11,7 10,1 9,3 4,5 9,4 10,9 14,1 9,6 Virksomhedsindsats i alt 5,1 4,2 4,2 9,7 12,6 4,7 27,5 3,3 4,5 8,1 8,8 - Virksomhedsindsats - Udplacering (konto 5 og 6) 3,5 4,2 4,1 9,7 12,6 4,7 27,5 3,3 4,5 8,1 8,7 - Virksomhedsindsats - Øvrigt 1,6 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Beskæftigelsestilbud i alt 8,6 15,3 12,6 23,3 12,4 15,3 17,9 20,6 16,4 51,1 20,5 - Ordinær uddannelse 0,0 0,1 2,1 0,0 1,3 0,0 0,5 0,0 0,8 1,0 0,6 - Øvrig vejledning og opkvalificering 3,6 14,1 7,3 3,2 7,5 12,8 13,3 11,2 11,0 37,2 13,0 - Mentor 4,4 0,7 2,7 18,5 2,0 2,4 2,9 6,6 4,3 12,2 5,8 Følgeudgifter (konto 5+6) 1,6 2,2 1,7 2,9 3,9 1,4 3,4 5,1 1,2 0,7 2,5 Administration og møder 2,1 1,5 1,9 1,6 1,4 1,9 2,6 1,0 1,8 2,4 1,8 Ledelse/teamledelse 1,5 0,7 0,8 0,4 1,7 1,0 0,7 1,0 0,6 1,1 0,9 Samlet 24,3 29,6 31,2 48,0 40,5 33,5 55,2 37,4 35,0 76,7 43,0 Samlet ekskl. puljer 23,2 28,1 29,1 48,0 35,7 33,5 53,9 34,0 34,9 76,7 41,6 Samlet konto 5 8,9 18,4 13,2 32,7 24,2 19,7 42,5 23,8 17,2 58,7 27,8 Samlet konto 6 15,4 11,2 18,0 15,3 16,3 13,9 12,7 13,6 17,9 18,0 15,2 Kvalitetsindikatorer Samtaleintensitet (samtaler pr. kvartal pr. fuldtidsperson) 0,7 0,6 1,1 1,5 0,7 0,6 1,2 1,2 1,3 0,8 1,0 Berørt af aktivering 48,2% 62,7% 51, 65,2% 55,4% 22,7% 61,6% 51,4% 52,6% 53,9% 52,9% Berørt af virksomhedsrettet aktivering 26,9% 24,8% 27,6% 35,1% 33,5% 16,9% 22,1% 28,1% 31,3% 17, 26,3% Aktiveringsgrad 9,2% 29,1% 10,6% 14,5% 16,3% 6,6% 12,2% 11,3% 13,2% 13,3% 14,1% Virksomhedsrettet aktiveringsgrad 5,3% 5,6% 4,2% 5,2% 6,9% 3, 4,1% 5,4% 6,1% 4,4% 5, Afgangsrater til job og uddannelse 3,7% 3,7% 3,7% 4,6% 3,7% 4,4% 3,2% 3,6% 2,8% 4, 3,7% Gns. varighed på offentlig forsørgelse (år) 5,00 6,25 5,65 5,69 5,51 4,69 5,64 5,59 5,85 5,71 5,62 Anm.: Gennemsnittet er ekskl. Det fremgår af figur 7.3, at Kommune anvender færre ressourcer pr. fuldtidsperson i målgruppen (-43 pct.) end kommunegennemsnittet, med resultater i indsatsen, som ligeledes ligger under klyngegennemsnittet (-14 pct.). Resultaterne er opnået på baggrund af en samtaleintensitet samt aktiveringsgrad og berøringsgrad, som ligger under kommunegennemsnittet. Graden af virksomhedssamarbejde ligger tæt på kommunegennemsnittet. De opnåede enhedsomkostninger i Kommune adskiller sig på følgende områder fra gennemsnittet i de øvrige kommuner: Figur 7.3: Resultater og indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Udgifter til indsats % - -15% -1-5% 5% 1 15% Afgangsrate Procentvis afvigelse fra gennemsnit i klyngen Anm. Afgangsraterne sammenlignes med klyngen (for den pågældende målgruppe) for at sikre, at kommunens resultater måles op imod andre kommuner med lignende rammevilkår. Afvigelser på afgangsraterne er altså et udtryk for, om kommunen ligger højere/lavere end det kan forventes med kommunens rammevilkår. Der bruges færre ressourcer pr. fuldtidsperson på sagsbehandling Der bruges færre ressourcer pr. fuldtidsperson til virksomhedsindsats Der bruges væsentligt færre ressourcer pr. fuldtidsperson til beskæftigelsestilbud Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson til følgeudgifter Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson til administration Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson til ledelse/teamledelse 16

17 Procentvis afvigelse fra gennemsnit Gennemsnit 7.4. Omkostninger, indsats og resultater for uddannelsesparate unge Kommune anvender i alt 3,9 mio. kr. i indsatsen for 131 uddannelsesparate fuldtidspersoner på uddannelseshjælp. Enhedsomkostningerne ligger 38 pct. under gennemsnittet for de øvrige kommuner. Kommune har en gennemsnitlig udgift på kr. pr. fuldtidsperson mod et gennemsnit i de øvrige kommuner på kr. pr. fuldtidsperson. Kommune har de tredje laveste enhedsomkostninger for denne målgruppe. Tabel 7.4: Enhedsomkostninger og kvalitet i indsatsen for uddannelsesparate unge Målt i kr. Enhedsomkostning (kr. pr fuldtidsperson) 29,6 40,1 39,8 55,4 38,6 64,0 23,1 79,0 61,0 26,5 47,5 Sagsbehandling mv. 11,0 3,9 11,9 15,4 9,4 8,4 11,4 11,4 15,9 1,8 9,9 Virksomhedsindsats i alt 2,7 5,0 0,3 9,1 6,1 3,9 1,8 6,1 5,5 2,0 4,4 - Virksomhedsindsats - Udplacering (konto 5 og 6) 2,7 5,0 0,3 9,1 6,1 3,9 0,2 6,1 5,5 2,0 4,2 - Virksomhedsindsats - Øvrigt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,7 0,0 0,0 0,0 0,2 Beskæftigelsestilbud i alt 12,5 27,3 22,6 24,0 19,0 47,6 6,1 57,6 35,8 19,2 28,8 - Ordinær uddannelse 0,9 1,1 3,5 0,0 1,1 3,5 0,2 5,5 3,2 0,0 2,0 - Øvrig vejledning og opkvalificering 7,8 24,1 13,4 22,3 5,2 18,9 5,6 39,5 26,6 11,5 18,6 - Mentor 2,9 1,7 4,8 0,0 11,7 24,2 0,0 7,1 5,2 5,1 6,7 Følgeudgifter (konto 5+6) 1,9 0,7 1,3 1,9 1,7 1,9 0,2 6,5 1,6 2,5 2,1 Administration og møder 2,1 1,5 1,9 1,6 1,4 1,9 2,6 1,0 1,8 2,4 1,8 Ledelse/teamledelse 0,4 2,1 2,9 5,1 2,1 1,3 1,2 2,0 1,2 1,1 2,1 Samlet 29,6 40,1 39,8 55,4 38,6 64,0 23,1 79,0 61,0 26,5 47,5 Samlet ekskl. puljer 29,4 40,0 39,8 55,4 38,4 64,0 23,0 79,0 60,9 26,5 47,4 Samlet konto 5 12,5 31,3 22,6 31,8 25,1 51,5 6,1 62,5 35,8 21,3 32,0 Samlet konto 6 17,1 8,8 17,2 23,6 13,5 12,4 17,0 16,5 25,1 5,2 15,5 Kvalitetsindikatorer Samtaleintensitet (samtaler pr. kvartal pr. fuldtidsperson) 1,3 1,1 1,3 1,3 0,9 1,3 1,9 1,5 1,7 1,6 1,4 Berørt af aktivering 76,7% 62,9% 61,3% 64,6% 64,5% 72, 86,9% 78,7% 69,9% 81,7% 71,4% Berørt af virksomhedsrettet aktivering 29,7% 12,8% 16, 14,9% 18,7% 23, 17,7% 22,7% 24,7% 25,1% 19,5% Aktiveringsgrad 29, 26,9% 23,8% 33,3% 22,3% 42,3% 53,7% 39,2% 43,6% 35, 35,6% Virksomhedsrettet aktiveringsgrad 11,5% 4,7% 5,2% 5,8% 6,9% 6,4% 6,2% 10,8% 10,2% 12, 7,6% Afgangsrater til job og uddannelse 24,6% 32,5% 21,2% 24,6% 22,3% 24, 29,8% 27,5% 28,4% 37,5% 27,5% Gns. varighed på offentlig forsørgelse (år) 0,81 0,71 0,97 0,71 0,85 1,11 0,73 0,75 0,68 0,60 0,79 Anm.: Gennemsnittet er ekskl. Det fremgår af figur 7.4, at Kommune anvender færre ressourcer pr. fuldtidsperson i målgruppen (-38 pct.) end kommunegennemsnittet, og at resultaterne ligger under klyngegennemsnittet (-5 pct.). Resultaterne er opnået på baggrund af en indsats, hvor samtaleintensiteten er tæt på kommunegennemsnittet. Aktiveringsgraden ligger under kommunegennemsnittet, mens graden af virksomhedssamarbejde ligger over kommunegennemsnittet. De opnåede enhedsomkostninger i Kommune adskiller sig på følgende områder fra gennemsnittet i de øvrige kommuner: Figur 7.4: Resultater og indsats for uddannelsesparate unge på uddannelseshjælp Afgangsrate Procentvis afvigelse fra gennemsnit i klyngen Anm. Afgangsraterne sammenlignes med klyngen (for den pågældende målgruppe) for at sikre, at kommunens resultater måles op imod andre kommuner med lignende rammevilkår. Afvigelser på afgangsraterne er altså et udtryk for, om kommunen ligger højere/lavere end det kan forventes med kommunens rammevilkår. Der bruges lidt flere ressourcer pr. fuldtidsperson på sagsbehandling Der bruges lidt færre ressourcer pr. fuldtidsperson til virksomhedsindsats Der bruges væsentligt færre ressourcer pr. fuldtidsperson til beskæftigelsestilbud Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson til følgeudgifter Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson til administration og møder Der bruges lidt færre ressourcer pr. fuldtidsperson til ledelse/teamledelse Udgifter til indsats

18 Procentvis afvigelse fra gennemsnit Gennemsnit 7.5. Omkostninger, indsats og resultater for aktivitetsparate unge Kommune anvender i alt 5,04 mio. kr. i indsatsen for 128 aktivitetsparate fuldtidspersoner på uddannelseshjælp. Enhedsomkostningerne ligger 9 pct. under gennemsnittet for de øvrige kommuner. Kommune har en gennemsnitlig udgift på kr. pr. fuldtidsperson mod et gennemsnit i de øvrige kommuner på kr. pr. fuldtidsperson. Kommune har de fjerde laveste enhedsomkostninger for denne målgruppe. Tabel 7.5: Enhedsomkostninger og kvalitet i indsatsen for aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp Målt i kr. Enhedsomkostning (kr. pr fuldtidsperson) 39,4 27,0 31,5 46,8 55,6 38,0 40,6 51,4 40,9 58,1 43,3 Sagsbehandling mv. 9,7 4,2 9,1 6,5 9,4 10,6 8,7 9,5 4,8 2,5 7,2 Virksomhedsindsats i alt 3,1 3,4 1,6 3,9 3,9 2,3 15,3 3,4 4,8 10,2 5,4 - Virksomhedsindsats - Udplacering (konto 5 og 6) 3,1 3,4 1,2 3,9 3,9 2,3 14,6 3,4 4,8 10,2 5,3 - Virksomhedsindsats - Øvrigt 0,0 0,0 0,4 0,0 0,0 0,0 0,6 0,0 0,0 0,0 0,1 Beskæftigelsestilbud i alt 22,7 15,4 15,3 29,2 37,1 21,9 11,8 34,8 26,0 42,0 25,9 - Ordinær uddannelse 0,2 0,8 1,5 1,4 1,7 3,2 1,3 3,1 1,7 1,4 1,8 - Øvrig vejledning og opkvalificering 19,6 11,6 4,8 14,6 15,4 14,2 6,8 15,5 19,5 18,9 13,5 - Mentor 1,7 2,6 7,0 11,3 18,8 4,5 3,0 13,7 4,3 20,3 9,5 Følgeudgifter (konto 5+6) 2,7 1,0 3,6 4,9 2,8 0,3 2,2 3,9 3,1 1,4 2,6 Administration og møder 2,1 1,5 1,9 1,6 1,4 1,9 2,6 1,0 1,8 2,4 1,8 Ledelse/teamledelse 0,4 1,8 2,2 2,6 2,2 1,0 0,8 1,3 0,8 1,1 1,5 Samlet 39,4 27,0 31,5 46,8 55,6 38,0 40,6 51,4 40,9 58,1 43,3 Samlet ekskl. puljer 39,1 26,9 31,5 46,8 55,3 38,0 38,1 49,9 40,8 58,1 42,8 Samlet konto 5 22,7 18,6 15,3 32,5 40,9 24,2 24,4 37,0 26,0 52,2 30,1 Samlet konto 6 16,7 8,3 16,2 14,2 14,6 13,8 16,2 14,4 14,8 5,9 13,2 Kvalitetsindikatorer Samtaleintensitet (samtaler pr. kvartal pr. fuldtidsperson) 0,8 0,8 1,2 1,0 0,6 0,6 1,8 1,0 1,7 1,2 1,1 Berørt af aktivering 78,3% 48,3% 61,8% 71, 59,9% 70,2% 80,5% 75,5% 62, 79,9% 67,7% Berørt af virksomhedsrettet aktivering 31,4% 18,6% 19,4% 21, 14,5% 18,3% 22,3% 27,5% 21,1% 24,2% 20,8% Aktiveringsgrad 41,4% 14,7% 27, 38,8% 23, 41,2% 37, 34,4% 27,9% 33, 30,8% Virksomhedsrettet aktiveringsgrad 6,3% 5,3% 3,3% 4,1% 4,6% 3,9% 4,3% 6,8% 4,4% 7,3% 4,9% Afgangsrater til job og uddannelse 3,4% 5, 2,9% 4,1% 4,3% 6, 6,8% 5,8% 5,2% 7,3% 5,3% Gns. varighed på offentlig forsørgelse (år) 2,99 3,08 3,49 3,07 2,63 3,07 2,73 2,89 2,47 2,22 2,85 Anm.: Gennemsnittet er ekskl. Det fremgår af figur 7.5, at Kommune anvender færre ressourcer pr. fuldtidsperson i målgruppen (-9 pct.) end gennemsnittet af de øvrige kommuner, og at resultaterne ligger markant under klyngegennemsnittet (-35 pct.). Resultaterne er opnået på baggrund af en indsats, hvor samtaleintensiteten ligger under kommunegennemsnittet. Berøringsgrader og aktiveringsgrader ligger over kommunegennemsnittet. De opnåede enhedsomkostninger i Kommune adskiller sig på følgende områder fra gennemsnittet i de øvrige kommuner: Figur 7.5: Resultater og indsats for aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp Anm. Afgangsraterne sammenlignes med klyngen (for den pågældende målgruppe) for at sikre at kommunens resultater måles op imod andre kommuner med lignende rammevilkår. Afvigelser på afgangsraterne er altså et udtryk for, om kommunen ligger højere/lavere end det kan forventes med kommunens rammevilkår. Der bruges lidt flere ressourcer pr. fuldtidsperson på sagsbehandling Der bruges lidt færre ressourcer pr. fuldtidsperson til virksomhedsindsats Der bruges lidt færre ressourcer pr. fuldtidsperson på beskæftigelsestilbud Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson på følgeudgifter Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson på administration og møder Der bruges lidt færre ressourcer pr. fuldtidsperson på ledelse/teamledelse Udgifter til indsats Afgangsrate Procentvis afvigelse fra gennemsnit i klyngen 18

19 Procentvis afvigelse fra gennemsnit Gennemsnit 7.6. Omkostninger, indsats og resultater for jobparate på integrationsydelse Kommune anvender i alt 11,19 mio. kr. i indsatsen for 170 jobparate borgere på integrationsydelse. Enhedsomkostningerne ligger 37 pct. under gennemsnittet for de øvrige kommuner. Kommune har en gennemsnitlig udgift på kr. pr. fuldtidsperson mod et gennemsnit i de øvrige kommuner på kr. pr. fuldtidsperson. Kommune har de anden laveste enhedsomkostninger for denne målgruppe. Tabel 7.6: Enhedsomkostninger og kvalitet i indsatsen over for jobparate på integrationsydelse Målt i kr. Enhedsomkostning (kr. pr fuldtidsperson) 65,8 62,3 108,0 88,3 83,8 96,2 96,5 99,9 158,5 139,7 103,7 Sagsbehandling mv. 8,8 7,0 9,9 9,0 10,1 14,0 2,2 9,7 11,6 14,8 9,8 Virksomhedsindsats i alt 8,0 1,1 14,2 11,8 19,3 0,9 22,4 12,4 1,8 31,8 12,9 - Virksomhedsindsats - Udplacering (konto 5 og 6) 1,7 1,1 11,5 11,8 19,3 0,9 22,4 11,3 1,1 31,8 12,3 - Virksomhedsindsats - Øvrigt 6,2 0,0 2,7 0,0 0,0 0,0 0,0 1,1 0,8 0,0 0,5 Beskæftigelsestilbud i alt 43,9 51,6 79,7 63,3 50,9 77,7 68,1 73,9 139,8 89,7 77,2 - Ordinær uddannelse 19,2 39,3 51,1 45,4 41,0 50,7 61,4 47,5 78,1 41,5 50,7 - Øvrig vejledning og opkvalificering 10,8 4,3 19,7 4,1 1,6 17,7 2,5 11,3 28,4 12,4 11,3 - Mentor 10,0 5,0 5,9 10,8 0,5 4,4 2,1 8,9 21,3 20,3 8,8 Følgeudgifter (konto 5+6) 4,7 2,9 3,0 3,8 9,0 5,1 2,1 6,5 12,2 15,6 6,7 Administration og møder 2,1 1,5 1,9 1,6 1,4 1,9 2,6 1,9 1,8 2,4 1,9 Ledelse/teamledelse 2,2 1,2 2,3 1,8 0,8 1,5 1,2 1,7 3,2 1,1 1,7 Samlet 65,8 62,3 108,0 88,3 83,8 96,2 96,5 99,9 158,5 139,7 103,7 Samlet ekskl. puljer 64,4 62,3 106,0 88,3 83,6 96,2 96,4 0,0 158,4 139,7 92,3 Samlet konto 5 43,9 52,5 85,9 74,2 70,3 78,6 90,2 0,0 139,8 121,4 79,2 Samlet konto 6 21,9 9,8 22,1 14,1 13,5 17,6 6,3 0,0 18,7 18,3 13,4 Kvalitetsindikatorer Samtaleintensitet (samtaler pr. kvartal pr. fuldtidsperson) 0,1 0,9 1,0 1,1 0,7 1,2 0,7 1,1 0,9 0,1 0,9 Berørt af aktivering 97,9% 99,7% 94,4% 94,5% 92,4% 93,2% 96,6% 95,4% 93,6% 96,7% 95,2% Berørt af virksomhedsrettet aktivering 65,8% 68,3% 60,6% 80, 64,7% 58,1% 71,5% 71,1% 56,9% 73,3% 67,2% Aktiveringsgrad 62,4% 88,2% 76,8% 74,4% 78,9% 70,1% 122,8% 78,4% 82,4% 68,5% 82,3% Virksomhedsrettet aktiveringsgrad 18,8% 27,5% 14,2% 24,4% 20,2% 20,7% 29, 27,7% 23,3% 21,6% 23,2% Afgangsrater til job og uddannelse 14,9% 12,7% 12,2% 14,6% 16,4% 9,2% 12,9% 12,7% 16,8% 20,6% 14,2% Gns. varighed på offentlig forsørgelse (år) 1,89 1,56 1,82 1,72 1,85 1,67 1,87 1,64 1,67 1,06 1,65 Anm.: Gennemsnittet er ekskl. Det fremgår af figur 7.6, at Kommune anvender færre ressourcer pr. fuldtidsperson i målgruppen (-37 pct.) end kommunegennemsnittet. Til gengæld ligger resultaterne over klyngegennemsnittet (16 pct.). Resultaterne er opnået på baggrund af en indsats, hvor samtaleintensiteten er lav, og hvor berøringsgraderne ligger tæt på kommunegennemsnittet. Aktiveringsgraderne ligger under kommunegennemsnittet. De opnåede enhedsomkostninger i Kommune adskiller sig på følgende områder fra gennemsnittet i de øvrige kommuner: Figur 7.6: Resultater og indsats for jobparate på integrationsydelse Anm. Afgangsraterne sammenlignes med klyngen (for den pågældende målgruppe) for at sikre at kommunens resultater måles op imod andre kommuner med lignende rammevilkår. Afvigelser på afgangsraterne er altså et udtryk for, om kommunen ligger højere/lavere end det kan forventes med kommunens rammevilkår. Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson på sagsbehandling Der bruges lidt færre ressourcer pr. fuldtidsperson til virksomhedsindsats Der bruges væsentligt færre ressourcer pr. fuldtidsperson på beskæftigelsestilbud Der bruges lidt færre ressourcer pr. fuldtidsperson på følgeudgifter Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson på administration og møder Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson på ledelse/teamledelse Udgifter til indsats Afgangsrate Procentvis afvigelse fra gennemsnit i klyngen 19

20 Procentvis afvigelse fra gennemsnit Gennemsnit 7.7. Omkostninger, indsats og resultater for aktivitetsparate på integrationsydelse Kommune anvender i alt 4,61 mio. kr. i indsatsen for 67 aktivitetsparate fuldtidspersoner på integrationsydelse. Enhedsomkostningerne ligger 45 pct. under gennemsnittet for de øvrige kommuner. Kommune har en gennemsnitlig udgift på kr. pr. fuldtidsperson mod et gennemsnit i de øvrige kommuner på kr. pr. fuldtidsperson. Kommune har de laveste enhedsomkostninger for denne målgruppe. Tabel 7.7: Enhedsomkostninger og kvalitet i indsatsen for aktivitetsparate på integrationsydelse Målt i kr. Enhedsomkostning (kr. pr fuldtidsperson) 68,7 103,6 96,3 137,3 71,3 104,1 186,0 119,1 122,5 182,5 124,7 Sagsbehandling mv. 9,6 34,4 12,8 8,1 9,0 13,3 6,7 14,3 17,4 17,3 14,8 Virksomhedsindsats i alt 9,6 6,2 20,8 20,9 16,0 2,6 36,7 15,3 0,0 24,9 15,9 - Virksomhedsindsats - Udplacering (konto 5 og 6) 3,3 6,2 15,5 20,9 16,0 2,6 36,7 14,0 0,0 24,9 15,2 - Virksomhedsindsats - Øvrigt 6,2 0,0 5,3 0,0 0,0 0,0 0,0 1,3 0,0 0,0 0,7 Beskæftigelsestilbud i alt 43,4 57,7 57,7 96,9 39,6 84,2 135,1 83,2 97,6 136,9 87,7 - Ordinær uddannelse 15,3 37,9 29,4 69,7 28,3 22,5 90,7 45,1 57,1 54,8 48,4 - Øvrig vejledning og opkvalificering 9,6 15,5 17,2 5,8 0,4 32,0 2,9 14,5 14,2 33,0 15,0 - Mentor 8,9 1,5 5,7 17,7 1,8 17,4 39,2 14,4 10,6 26,8 15,0 Følgeudgifter (konto 5+6) 10,3 5,7 7,0 10,2 13,7 12,3 2,4 11,3 17,8 22,3 11,4 Administration og møder 2,1 1,5 1,9 1,6 1,4 1,9 2,6 1,9 1,8 2,4 1,9 Ledelse/teamledelse 3,4 0,7 1,5 3,4 0,8 2,1 4,9 2,4 3,6 1,1 2,3 Samlet 68,7 103,6 96,3 137,3 71,3 104,1 186,0 119,1 122,5 182,5 124,7 Samlet ekskl. puljer 67,0 103,4 93,1 137,2 71,1 104,1 185,9 0,0 122,4 182,5 111,1 Samlet konto 5 43,4 63,1 63,2 114,5 55,6 86,8 161,1 0,0 97,6 161,8 89,3 Samlet konto 6 25,3 40,4 33,1 22,7 15,7 17,3 24,9 0,0 24,8 20,7 22,2 Kvalitetsindikatorer Samtaleintensitet (samtaler pr. kvartal pr. fuldtidsperson) 0,0 0,9 1,2 1,0 0,5 1,1 0,7 1,0 0,8 0,0 0,8 Berørt af aktivering 82,1% 86,2% 81,1% 84,4% 84,8% 81,4% 86,8% 79,1% 78,5% 91,4% 83,7% Berørt af virksomhedsrettet aktivering 41,8% 17, 21, 23,4% 38, 37,2% 28,9% 35,5% 9,2% 42, 28, Aktiveringsgrad 43,3% 65,1% 69,1% 42,9% 65,3% 60,9% 80,6% 42,7% 41,9% 60,7% 58,8% Virksomhedsrettet aktiveringsgrad 9, 7, 3,7% 2,4% 8,2% 21,7% 8,3% 5,3% 2,3% 7,1% 7,3% Afgangsrater til job og uddannelse 5,8% 4,8% 4,1% 7,4% 6,2% 10,7% 8, 5,6% 7,3% 7,1% 6,8% Gns. varighed på offentlig forsørgelse (år) 2,02 1,84 2,07 2,26 2,14 2,05 2,19 1,96 1,93 1,74 2,02 Anm.: Gennemsnittet er ekskl. Det fremgår af figur 7.7, at Kommune anvender færre ressourcer pr. fuldtidsperson i målgruppen (-45 pct.) end kommunegennemsnittet, og at resultaterne ligeledes ligger under klyngegennemsnittet (-16 pct.). Resultaterne er opnået på baggrund af en indsats med en aktiveringsgrad, som ligger under kommunegennemsnittet, og med en intensitet i den virksomhedsrettede aktivering, som ligger over kommunegennemsnittet. De opnåede enhedsomkostninger i Kommune adskiller sig på følgende områder fra gennemsnittet i de øvrige kommuner: Figur 7.7: Resultater og indsats for aktivitetsparate på integrationsydelse Afgangsrate Procentvis afvigelse fra gennemsnit i klyngen Anm. Afgangsraterne sammenlignes med klyngen (for den pågældende målgruppe) for at sikre at kommunens resultater måles op imod andre kommuner med lignende rammevilkår. Afvigelser på afgangsraterne er altså et udtryk for, om kommunen ligger højere/lavere end det kan forventes med kommunens rammevilkår. Der bruges færre ressourcer pr. fuldtidsperson på sagsbehandling Der bruges færre ressourcer pr. fuldtidsperson til virksomhedsindsats Der bruges væsentligt færre ressourcer pr. fuldtidsperson på beskæftigelsestilbud Der bruges lidt færre ressourcer pr. fuldtidsperson på følgeudgifter Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson på administration og møder Der bruges lidt flere ressourcer pr. fuldtidsperson på ledelse/teamledelse Udgifter til indsats

21 Procentvis afvigelse fra gennemsnit Gennemsnit 7.8. Omkostninger, indsats og resultater for revalidender Kommune anvender i alt 1,75 mio. kr. i indsatsen for 34 fuldtidspersoner på revalidering. Enhedsomkostningerne er 5 pct. lavere end gennemsnittet for de øvrige kommuner. Kommune har en gennemsnitlig udgift på kr. pr. fuldtidsperson mod et gennemsnit i de øvrige kommuner på kr. pr. fuldtidsperson. Kommune har de fjerde laveste enhedsomkostninger for denne målgruppe. Tabel 7.8: Enhedsomkostninger og kvalitet i indsatsen over for revalidender Målt i kr. Enhedsomkostning (kr. pr fuldtidsperson) 51,5 75,0 53,4 55,3 41,0 50,9 52,7 49,1 57,7 55,8 54,5 Sagsbehandling mv. 6,0 22,1 4,3 0,2 2,4 0,4 6,8 3,4 8,8 1,8 5,6 Virksomhedsindsats i alt 0,9 4,1 0,0 0,0 2,2 5,5 4,5 0,0 0,1 0,0 1,8 - Virksomhedsindsats - Udplacering (konto 5 og 6) 0,9 4,1 0,0 0,0 2,2 5,5 2,8 0,0 0,1 0,0 1,6 - Virksomhedsindsats - Øvrigt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,6 0,0 0,0 0,0 0,2 Beskæftigelsestilbud i alt 41,3 42,7 47,0 53,1 32,7 41,8 38,7 44,0 46,2 50,6 44,1 - Ordinær uddannelse 28,3 29,9 38,4 51,5 27,9 38,9 27,4 36,4 41,0 16,7 34,2 - Øvrig vejledning og opkvalificering 9,6 11,9 8,1 1,6 4,2 1,3 11,4 7,3 4,5 27,9 8,7 - Mentor 3,1 0,9 0,6 0,0 0,6 1,6 0,0 0,3 0,4 2,0 0,7 Følgeudgifter (konto 5+6) 0,6 1,2 0,0 0,0 1,2 0,4 0,0 0,2 0,3 3,9 0,8 Administration og møder 2,1 1,5 1,9 1,6 1,4 1,9 2,6 1,0 1,8 2,4 1,8 Ledelse/teamledelse 1,0 3,4 0,2 0,4 1,1 0,9 0,2 0,4 0,8 1,1 1,0 Samlet 51,5 75,0 53,4 55,3 41,0 50,9 52,7 49,1 57,7 55,8 54,5 Samlet ekskl. puljer 50,7 75,0 53,4 55,3 39,1 50,9 52,7 48,6 57,6 55,8 54,3 Samlet konto 5 41,3 46,6 47,0 53,1 33,2 47,3 41,6 44,0 46,2 50,6 45,5 Samlet konto 6 10,2 28,4 6,4 2,2 7,7 3,6 11,2 5,1 11,5 5,2 9,0 Kvalitetsindikatorer Samtaleintensitet (samtaler pr. kvartal pr. fuldtidsperson) 0,6 0,7 1,1 1,3 0,8 0,7 1,3 1,3 1,1 0,6 1,0 Berørt af aktivering 66, 83,2% 87,8% 85, 85,7% 75, 94,4% 100, 97,6% 87, 88,4% Berørt af virksomhedsrettet aktivering 24,5% 17,6% 32,7% 25, 35,7% 6,3% 26,4% 4,2% 22,5% 21, 21,3% Aktiveringsgrad 50, 75,6% 55,8% 100, 94,3% 80, 90,2% 88,9% 107,6% 63,6% 84, Virksomhedsrettet aktiveringsgrad 11,8% 18,6% 13,3% 17,6% 25,7% 0, 13,7% 5,6% 11,6% 10,4% 12,9% Afgangsrater til job og uddannelse 7,1% 4,4% 2,5% 9,6% 7, 2,6% 7, 6,4% 3, 3,6% 5,1% Gns. varighed på offentlig forsørgelse (år) 4,16 4,32 4,78 4,72 4,78 5,97 6,09 5,43 3,86 5,09 5,00 Anm.: Gennemsnittet er ekskl. Det fremgår af figur 7.8, at Kommune anvender færre ressourcer pr. fuldtidsperson i målgruppen end kommunegennemsnittet (-5 pct.). Resultaterne ligger imidlertid over klyngegennemsnittet (+37 pct.). Kommune har en høj afgang til job og uddannelse og en lav gennemsnitlig varighed på offentlig forsørgelse for målgruppen. Resultaterne er opnået på baggrund af en indsats, hvor samtaleintensiteten og intensiteten i indsatsen (berøringsgrad og aktiveringsgrad) ligger under kommunegennemsnittet. De opnåede enhedsomkostninger i Kommune adskiller sig på følgende områder fra gennemsnittet i de øvrige kommuner: Figur 7.8: Resultater og indsats for revalidender Udgifter til indsats Afgangsrate Procentvis afvigelse fra gennemsnit i klyngen Anm. Afgangsraterne sammenlignes med klyngen (for den pågældende målgruppe) for at sikre at kommunens resultater måles op imod andre kommuner med lignende rammevilkår. Afvigelser på afgangsraterne er altså et udtryk for, om kommunen ligger højere/lavere end det kan forventes med kommunens rammevilkår. Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson på sagsbehandling Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson til virksomhedsindsats Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson til beskæftigelsestilbud Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson på følgeudgifter Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson på administration og møder Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson på ledelse/teamledelse 21

22 Procentvis afvigelse fra gennemsnit Gennemsnit 7.9. Omkostninger, indsats og resultater for sygedagpengemodtagere Kommune anvender i alt 16,53 mio. kr. i indsatsen for 559 fuldtidspersoner på sygedagpenge. Enhedsomkostningerne ligger 13 pct. over gennemsnittet for de øvrige kommuner. Kommune har en gennemsnitlig udgift på kr. pr. fuldtidsperson mod et gennemsnit i de øvrige kommuner på kr. pr. fuldtidsperson. Kommune har de tredje højeste enhedsomkostninger for denne målgruppe. Tabel 7.9: Enhedsomkostninger og kvalitet i indsatsen over for sygedagpengemodtagere Målt i kr. Enhedsomkostning (kr. pr fuldtidsperson) 29,6 23,3 21,7 22,5 25,5 26,0 31,3 24,1 24,0 36,8 26,1 Sagsbehandling mv. 13,7 6,0 7,2 11,1 9,1 7,4 8,8 9,0 7,8 9,9 8,5 Virksomhedsindsats i alt 3,2 3,7 6,4 2,5 2,6 0,7 11,3 4,3 3,9 1,2 4,1 - Virksomhedsindsats - Udplacering (konto 5 og 6) 1,4 3,7 5,1 2,5 2,3 0,7 11,1 2,0 3,6 1,2 3,6 - Virksomhedsindsats - Øvrigt 1,8 0,0 1,3 0,0 0,3 0,0 0,2 2,3 0,4 0,0 0,5 Beskæftigelsestilbud i alt 7,3 7,5 3,0 3,8 8,0 12,0 3,2 6,3 8,1 19,3 7,9 - Ordinær uddannelse 0,0 0,0 0,1 0,0 0,2 0,2 0,1 0,0 0,0 0,0 0,1 - Øvrig vejledning og opkvalificering 4,7 7,2 2,8 2,8 7,6 5,2 3,1 5,9 7,3 17,4 6,6 - Mentor 1,9 0,2 0,2 1,0 0,2 6,5 0,0 0,4 0,8 1,5 1,2 Følgeudgifter (konto 5+6) 2,5 3,9 2,3 2,1 2,6 3,0 5,2 2,7 1,7 3,4 3,0 Administration og møder 2,1 1,5 1,9 1,6 1,4 1,9 2,6 1,0 1,8 2,4 1,8 Ledelse/teamledelse 1,4 0,9 0,8 1,5 1,8 1,0 0,2 0,9 0,7 1,1 1,0 Samlet 29,6 23,3 21,7 22,5 25,5 26,0 31,3 24,1 24,0 36,8 26,1 Samlet ekskl. puljer 29,6 23,3 21,7 22,5 24,2 26,0 31,2 24,1 23,9 36,8 26,0 Samlet konto 5 7,3 11,2 3,0 6,0 9,9 12,6 14,2 8,3 8,7 20,2 10,4 Samlet konto 6 22,3 12,2 18,7 16,5 15,6 13,4 17,1 15,8 15,3 16,6 15,7 Kvalitetsindikatorer Samtaleintensitet (samtaler pr. kvartal pr. fuldtidsperson) Berørt af aktivering 37,7% 29,2% 36,8% 35,1% 27,3% 30,7% 34, 38,3% 42,4% 37,2% 34,6% Berørt af virksomhedsrettet aktivering 30,9% 25,2% 32,2% 29,5% 23,9% 29, 27,1% 26, 35,3% 28,9% 28,6% Aktiveringsgrad 5,4% 8,6% 4,8% 5,6% 8,4% 1,5% 5,2% 11,8% 9,4% 13,3% 7,6% Virksomhedsrettet aktiveringsgrad 2,7% 3,3% 3,1% 4,2% 2,3% 0,9% 2,2% 1,3% 4,7% 2,6% 2,7% Afgangsrater til job og uddannelse 35,2% 36,1% 36, 35, 39,7% 39,7% 36,9% 39,3% 34,6% 36,5% 37,1% Gns. varighed på offentlig forsørgelse (år) 0,44 0,42 0,40 0,44 0,39 0,37 0,41 0,37 0,47 0,44 0,41 Anm.: Gennemsnittet er ekskl. Det fremgår af figur 7.9, at Kommune anvender flere ressourcer pr. fuldtidsperson i målgruppen (+13 pct.) end gennemsnittet af de øvrige kommuner, men at resultaterne ligger lidt under klyngegennemsnittet (-4 pct.). Resultaterne er opnået på baggrund af en indsats, som i forhold til berørings- og aktiveringsgrader ligger tæt på kommunegennemsnittet. De opnåede enhedsomkostninger i Kommune adskiller sig på følgende områder fra gennemsnittet i de øvrige kommuner: Figur 7.9: Resultater og indsats for sygedagpengemodtagere Anm. Afgangsraterne sammenlignes med klyngen (for den pågældende målgruppe) for at sikre at kommunens resultater måles op imod andre kommuner med lignende rammevilkår. Afvigelser på afgangsraterne er altså et udtryk for, om kommunen ligger højere/lavere end det kan forventes med kommunens rammevilkår. Der bruges flere ressourcer pr. fuldtidsperson til sagsbehandling Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson til virksomhedsindsats Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson til beskæftigelsestilbud Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson på følgeudgifter Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson på administration og møder Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson på ledelse/teamledelse Udgifter til indsats % 5% 1 Afgangsrate Procentvis afvigelse fra gennemsnit i klyngen 22

23 Procentvis afvigelse fra gennemsnit Gennemsnit Omkostninger, indsats og resultater for jobafklaringsforløb Kommune anvender i alt 7,65 mio. kr. i indsatsen for 190 fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb. Enhedsomkostningerne ligger 4 pct. over gennemsnittet for de øvrige kommuner. Kommune har en gennemsnitlig udgift på kr. pr. fuldtidsperson mod et gennemsnit i de øvrige kommuner på kr. pr. fuldtidsperson. Kommune har de femte højeste enhedsomkostninger for denne målgruppe. Tabel 7.10: Enhedsomkostninger og kvalitet i indsatsen over for personer i jobafklaringsforløb Målt i kr. Enhedsomkostning (kr. pr fuldtidsperson) 40,3 27,0 26,3 44,6 60,2 34,9 19,6 55,7 54,2 27,3 38,9 Sagsbehandling mv. 14,8 8,3 11,6 21,2 15,7 11,4 8,2 21,0 20,5 3,1 13,4 Virksomhedsindsats i alt 0,0 0,0 1,4 5,9 5,9 4,8 7,3 7,4 8,1 3,9 5,0 - Virksomhedsindsats - Udplacering (konto 5 og 6) 0,0 0,0 1,4 5,9 5,9 4,8 6,8 7,3 7,4 3,9 4,8 - Virksomhedsindsats - Øvrigt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 0,2 0,7 0,0 0,2 Beskæftigelsestilbud i alt 17,9 13,1 8,4 8,1 33,6 13,3 1,1 23,2 16,4 10,6 14,2 - Ordinær uddannelse 0,2 0,0 0,3 0,0 0,1 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 - Øvrig vejledning og opkvalificering 10,6 12,4 4,9 6,3 23,4 9,8 0,6 20,2 14,3 8,2 11,1 - Mentor 5,7 0,5 1,8 1,4 9,7 3,3 0,0 2,4 1,5 1,6 2,5 Følgeudgifter (konto 5+6) 5,5 2,7 3,6 7,1 2,2 2,7 0,6 2,0 3,8 7,1 3,5 Administration og møder 2,1 1,5 1,9 1,6 1,4 1,9 2,6 1,0 1,8 2,4 1,8 Ledelse/teamledelse 1,4 1,6 0,8 1,3 1,9 1,0 0,4 1,6 4,1 1,1 1,5 Samlet 40,3 27,0 26,3 44,6 60,2 34,9 19,6 55,7 54,2 27,3 38,9 Samlet ekskl. puljer 40,1 27,0 26,3 44,2 60,0 34,9 18,5 55,7 51,0 27,3 38,3 Samlet konto 5 17,9 13,1 8,4 13,6 39,5 18,0 6,3 30,4 16,4 13,6 17,7 Samlet konto 6 22,3 13,9 17,8 31,1 20,7 16,9 13,3 25,3 37,8 13,7 21,2 Kvalitetsindikatorer Samtaleintensitet (samtaler pr. kvartal pr. fuldtidsperson) 0,7 1,2 1,4 1,1 1,0 0,8 1,0 1,4 1,2 0,7 1,1 Berørt af aktivering 57,9% 44,9% 51,1% 65,2% 61, 32, 49,6% 72,2% 59,3% 44,5% 53,3% Berørt af virksomhedsrettet aktivering 31,8% 28,3% 38,2% 44,1% 27,3% 27,2% 26,4% 29,7% 42,1% 19,4% 31,4% Aktiveringsgrad 8,9% 22,3% 10,8% 19,8% 33, 6,3% 6,7% 26,9% 19,5% 14,3% 17,7% Virksomhedsrettet aktiveringsgrad 5,3% 8,5% 7,5% 15,6% 8, 5,2% 4,3% 5,8% 11,3% 7,2% 8,2% Afgangsrater til job og uddannelse 4,7% 6,9% 7,1% 9, 6,8% 5,4% 5,6% 8, 5,2% 8,2% 6,9% Gns. varighed på offentlig forsørgelse (år) 2,58 2,49 2,57 2,42 2,48 2,45 2,32 2,29 2,26 2,39 2,41 Anm.: Gennemsnittet er ekskl. Det fremgår af figur 7.10, at Kommune anvender flere ressourcer pr. fuldtidsperson i målgruppen (+4 pct.) end gennemsnittet af de øvrige kommuner, og at resultaterne ligger under klyngegennemsnittet (-31 pct.). Resultaterne er opnået på baggrund af en indsats, hvor samtaleintensiteten og aktiveringsgraden ligger under kommunegennemsnittet, mens berøringsgraden ligger over kommunegennemsnittet. De opnåede enhedsomkostninger i Kommune adskiller sig på følgende områder fra gennemsnittet i de øvrige kommuner: Figur 7.10: Resultater og indsats for personer i jobafklaringsforløb Afgangsrate Procentvis afvigelse fra gennemsnit i klyngen Anm. Afgangsraterne sammenlignes med klyngen (for den pågældende målgruppe) for at sikre at kommunens resultater måles op imod andre kommuner med lignende rammevilkår. Afvigelser på afgangsraterne er altså et udtryk for, om kommunen ligger højere/lavere end det kan forventes med kommunens rammevilkår. Der bruges lidt flere ressourcer pr. fuldtidsperson til sagsbehandling Der bruges færre ressourcer pr. fuldtidsperson til virksomhedsindsats Der bruges lidt flere ressourcer pr. fuldtidsperson til beskæftigelsestilbud Der bruges lidt flere ressourcer pr. fuldtidsperson følgeudgifter Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson på administration og møder Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson på ledelse/teamledelse Udgifter til indsats

24 Procentvis afvigelse fra gennemsnit Gennemsnit Omkostninger, indsats og resultater for fleksjob og ledighedsydelse Kommune anvender i alt 10,61 mio. kr. i indsatsen for 775 fuldtidspersoner i fleksjob og på ledighedsydelse. Enhedsomkostningerne ligger 61 pct. over gennemsnittet for de øvrige kommuner. Kommune har en gennemsnitlig udgift på kr. pr. fuldtidsperson mod et gennemsnit i de øvrige kommuner på kr. pr. fuldtidsperson. Kommune har de højeste enhedsomkostninger for denne målgruppe. Tabel 7.11: Enhedsomkostninger og kvalitet i indsatsen over for personer i fleksjob og ledighedsydelse Målt i kr. Enhedsomkostning (kr. pr fuldtidsperson) 13,7 8,1 6,6 7,0 4,1 11,2 7,5 8,9 9,7 13,1 8,5 Sagsbehandling mv. 3,2 1,5 1,2 1,9 0,7 2,0 1,7 2,7 1,8 3,6 1,9 Virksomhedsindsats i alt 3,7 1,1 1,8 1,1 0,2 2,6 2,9 1,5 0,9 2,2 1,6 - Virksomhedsindsats - Udplacering (konto 5 og 6) 2,6 1,0 0,7 1,1 0,2 2,5 2,4 0,8 0,7 2,2 1,3 - Virksomhedsindsats - Øvrigt 1,1 0,0 1,1 0,0 0,0 0,1 0,5 0,6 0,2 0,0 0,3 Beskæftigelsestilbud i alt 3,8 3,1 1,3 2,1 0,4 3,9 0,1 3,0 4,2 3,9 2,5 - Ordinær uddannelse 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Øvrig vejledning og opkvalificering 3,3 3,1 1,2 1,6 0,0 2,0 0,1 2,0 3,4 3,1 1,8 - Mentor 0,4 0,0 0,1 0,5 0,4 1,9 0,0 0,7 0,7 0,3 0,5 Følgeudgifter (konto 5+6) 0,2 0,3 0,1 0,1 0,5 0,0 0,0 0,5 0,5 0,5 0,3 Administration og møder 2,1 1,5 1,9 1,6 1,4 1,9 2,6 1,0 1,8 2,4 1,8 Ledelse/teamledelse 0,8 0,5 0,4 0,4 0,8 0,8 0,2 0,6 0,6 1,1 0,6 Samlet 13,7 8,1 6,6 7,0 4,1 11,2 7,5 8,9 9,7 13,1 8,5 Samlet ekskl. puljer 13,0 8,1 6,6 7,0 3,9 11,2 7,4 8,9 9,6 13,1 8,4 Samlet konto 5 3,8 3,9 1,3 3,1 0,7 6,4 2,5 3,0 4,2 5,5 3,4 Samlet konto 6 9,9 4,2 5,3 4,0 3,4 4,8 5,0 6,0 5,5 7,6 5,1 Kvalitetsindikatorer (kun for personer på ledighedsydelse) Samtaleintensitet (samtaler pr. kvartal pr. fuldtidsperson) 0,8 0,7 0,8 1,4 0,6 0,5 0,9 1,3 1,6 1,1 1,0 Berørt af aktivering 60,1% 63,2% 53, 78,2% 42,6% 63,4% 67,2% 41,1% 76,5% 73, 62, Berørt af virksomhedsrettet aktivering 38,9% 32,8% 36,7% 46,9% 28,9% 28,5% 36,6% 31,3% 54,5% 40,3% 37,4% Aktiveringsgrad 5,9% 8,7% 6,1% 19,1% 3,4% 3,8% 5,3% 3,8% 14,2% 14,2% 8,7% Virksomhedsrettet aktiveringsgrad 2,4% 1,9% 2,5% 6,1% 2, 2,5% 3,2% 2,9% 7,3% 6,3% 3,9% Afgangsrater til job og uddannelse 17,7% 17,5% 17,6% 24,3% 10,4% 15,3% 13,6% 12,1% 19,2% 13,2% 15,9% Gns. varighed på offentlig forsørgelse (år) 8,27 7,92 7,65 7,20 7,66 6,02 7,01 6,72 7,49 7,84 7,28 Anm.: Gennemsnittet er ekskl.. Kvalitetsindikatorer er opgjort for personer på ledighedsydelse. Det fremgår af figur 7.11, at Kommune anvender flere ressourcer pr. fuldtidsperson i målgruppen end gennemsnittet af de øvrige kommuner (+61 pct.). Resultaterne af indsatsen ligger under klyngegennemsnittet (-13 pct.). Resultaterne er opnået på baggrund af en indsats, hvor samtaleintensiteten samt aktiverings- og berøringsgrader ligger tæt på kommunegennemsnittet. De opnåede enhedsomkostninger i Kommune adskiller sig på følgende områder fra gennemsnittet i de øvrige kommuner: Figur 7.11: Resultater og indsats for personer i fleksjob og på ledighedsydelse Anm. Afgangsraten er opgjort for personer på ledighedsydelse Anm. Afgangsraterne sammenlignes med klyngen (for den pågældende målgruppe) for at sikre at kommunens resultater måles op imod andre kommuner med lignende rammevilkår. Afvigelser på afgangsraterne er altså et udtryk for, om kommunen ligger højere/lavere end det kan forventes med kommunens rammevilkår. Der bruges lidt flere ressourcer pr. fuldtidsperson til sagsbehandling Der bruges lidt flere ressourcer pr. fuldtidsperson til virksomhedsindsats Der bruges lidt flere ressourcer pr. fuldtidsperson til beskæftigelsestilbud Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson til følgeudgifter Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson administration og møder Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson på ledelse/teamledelse Udgifter til indsats Afgangsrate Procentvis afvigelse fra gennemsnit i klyngen 24

25 Procentvis afvigelse fra gennemsnit Gennemsnit Omkostninger, indsats og resultater for ressourceforløb Kommune anvender i alt 6,78 mio. kr. i indsatsen for 198 borgere i ressourceforløb. Enhedsomkostningerne ligger 36 pct. under gennemsnittet for de øvrige kommuner. Kommune har en gennemsnitlig udgift på kr. pr. fuldtidsperson mod et gennemsnit i de øvrige kommuner på kr. pr. fuldtidsperson. Kommune har de anden laveste enhedsomkostninger for denne målgruppe. Tabel 7.12: Enhedsomkostninger og kvalitet i indsatsen over for personer i ressourceforløb Målt i kr. Enhedsomkostning (kr. pr fuldtidsperson) 34,2 33,4 58,0 63,2 63,5 47,4 37,3 64,4 59,0 52,2 53,2 Sagsbehandling mv. 5,2 7,5 24,9 21,2 18,2 10,0 14,8 14,1 14,8 4,4 14,4 Virksomhedsindsats i alt 2,4 1,5 4,8 7,1 8,9 4,0 10,3 0,2 2,4 7,6 5,2 - Virksomhedsindsats - Udplacering (konto 5 og 6) 2,4 1,5 4,8 7,1 8,9 4,0 10,0 0,2 1,5 7,6 5,1 - Virksomhedsindsats - Øvrigt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,0 0,9 0,0 0,1 Beskæftigelsestilbud i alt 21,6 17,3 12,8 27,2 31,5 26,2 8,5 47,1 34,6 30,3 26,2 - Ordinær uddannelse 0,0 0,1 0,4 0,0 0,3 2,5 0,2 1,0 1,5 0,6 0,7 - Øvrig vejledning og opkvalificering 9,1 14,7 2,7 10,0 16,0 20,0 1,1 16,6 11,6 18,7 12,4 - Mentor 10,7 1,3 8,1 16,8 14,7 3,7 6,8 26,7 21,1 8,6 12,0 Følgeudgifter (konto 5+6) 3,5 5,1 10,4 4,6 2,9 4,0 1,3 4,0 3,9 8,8 5,0 Administration og møder 2,1 1,5 1,9 1,6 1,4 1,9 2,6 1,0 1,8 2,4 1,8 Ledelse/teamledelse 1,4 1,7 4,9 1,9 1,1 1,4 0,2 0,8 1,8 1,1 1,6 Samlet 34,2 33,4 58,0 63,2 63,5 47,4 37,3 64,4 59,0 52,2 53,2 Samlet ekskl. puljer 34,1 33,4 50,1 55,0 54,4 47,4 37,3 60,3 57,7 52,2 49,8 Samlet konto 5 21,6 17,3 17,6 33,6 39,7 30,2 18,5 47,1 34,6 38,0 30,7 Samlet konto 6 12,7 16,1 40,4 29,6 23,8 17,2 18,9 17,3 24,4 14,2 22,4 Kvalitetsindikatorer Samtaleintensitet (samtaler pr. kvartal pr. fuldtidsperson) 0,6 1,2 1,2 1,3 0,8 1,0 1,0 1,5 1,2 1,4 1,2 Berørt af aktivering 55,3% 52,8% 51,4% 74, 68,5% 32,9% 52,9% 51,4% 81,8% 62,2% 58,7% Berørt af virksomhedsrettet aktivering 25,5% 28,9% 39,4% 42,7% 40,1% 23,3% 19,9% 15,5% 29,3% 29,5% 29,9% Aktiveringsgrad 6,1% 19,1% 5,3% 9,7% 14,7% 13,7% 6,9% 6,8% 20,4% 11,6% 12, Virksomhedsrettet aktiveringsgrad 2, 6,7% 4, 3,5% 7,3% 7,8% 2,4% 2,5% 3,9% 4,6% 4,7% Afgangsrater til job og uddannelse 1,1% 1,2% 1, 1,3% 2, 0,7% 1,2% 0,9% 0,8% 1,2% 1,2% Gns. varighed på offentlig forsørgelse (år) 7,02 6,65 6,62 6,33 6,35 5,67 6,43 7,72 6,59 8,42 6,75 Anm.: Gennemsnittet er ekskl.. Det fremgår af figur 7.12, at Kommune anvender væsentligt færre ressourcer pr. fuldtidsperson i målgruppen (-36 pct.) end gennemsnittet af de øvrige kommuner, og at resultaterne også ligger under klyngegennemsnittet (-18 pct.). Resultaterne er opnået på baggrund af en indsats, hvor samtaleintensitet, berøringsgrader og aktiveringsgrader ligger under kommunegennemsnittet. De opnåede enhedsomkostninger i Kommune adskiller sig på følgende områder fra gennemsnittet i de øvrige kommuner: Figur 7.12: Resultater og indsats for personer i ressourceforløb Anm. Afgangsraterne sammenlignes med klyngen (for den pågældende målgruppe) for at sikre at kommunens resultater måles op imod andre kommuner med lignende rammevilkår. Afvigelser på afgangsraterne er altså et udtryk for, om kommunen ligger højere/lavere end det kan forventes med kommunens rammevilkår. Der bruges færre ressourcer pr. fuldtidsperson til sagsbehandling Der bruges lidt færre ressourcer pr. fuldtidsperson til virksomhedsindsats Der bruges lidt færre ressourcer pr. fuldtidsperson på følgeudgifter Der bruges færre ressourcer pr. fuldtidsperson til beskæftigelsestilbud Afgangsrate Procentvis afvigelse fra gennemsnit i klyngen Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson på administration og møder Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson på ledelse/teamledelse Udgifter til indsats

26 Gennemsnit Bilag 1: Nøgletal for de medvirkende kommuner Befolkning (18-66 år) Rammevilkår (placering blandt de danske kommuner fra 1-98, hvor 98 er bedste rammevilkår) Rammevilkår - A-dagpenge Rammevilkår - Sygedagpenge Rammevilkår - Kontanthjælp Ramevilkår - Permenente ydelser Rammevilkår - Samlet Forsørgelsestryk (18-66-årige) Dagpenge og kontantydelse 2, 2,1% 1,8% 1,7% 2,1% 1,6% 2, 1,9% 1,7% 2,4% 1,9% Kontanthjælp mv. jobparat 0,6% 1, 0,7% 0,4% 0,8% 0,5% 0,8% 0,5% 0,7% 0,7% 0,7% Kontanthjælp mv. aktivitetsparat 1,5% 1,3% 2,1% 1, 1,4% 0,8% 1,8% 1,3% 1,2% 0,9% 1,3% Uddannelseshjælp mv. uddannelsesparat 0,5% 0,5% 0,7% 0,3% 0,6% 0,3% 0,6% 0,4% 0,5% 0,2% 0,4% Uddannelseshjælp mv. aktivitetsparat 0,5% 0,6% 0,7% 0,6% 0,7% 0,4% 0,9% 0,6% 0,5% 0,3% 0,6% Integrationsydelse under int.program jobparat 0,7% 0,5% 0,4% 0,6% 0,5% 0,4% 0,5% 0,4% 0,4% 0,2% 0,4% Integrationsydelse under int.program aktivitetsparat 0,3% 0,1% 0,2% 0,2% 0,2% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% Revalidering 0,1% 0,2% 0,3% 0,1% 0,3% 0, 0,2% 0, 0,6% 0,1% 0,2% Sygedagpenge 2,2% 1,8% 2, 2,2% 2,1% 1,4% 2, 1,5% 2, 1,1% 1,8% Jobafklaring 0,7% 0,7% 0,8% 0,7% 0,4% 0,4% 0,5% 0,4% 0,3% 0,3% 0,5% Ledighedsydelse 3, 2,5% 3,3% 3,7% 2,9% 1,5% 2,6% 1,6% 3,1% 0,8% 2,4% Ressourceforløb 0,8% 0,6% 0,4% 0,4% 0,7% 0,2% 0,8% 0,3% 1, 0,5% 0,5% I alt ekskl. førtidspension 12,8% 11,9% 13,5% 11,9% 12,6% 7,5% 12,8% 9,1% 12,3% 7,4% 11, I alt inkl. førtidspension 19,5% 18,5% 20,3% 17,9% 17,4% 11,1% 21,7% 13, 19,7% 10,5% 16,7% Ressourcefordeling på beskæftigelsesområdet Dagpenge og kontantydelse 12,7% 14,4% 12,8% 9, 11,3% 19,9% 11,5% 11,9% 15, 14,6% 13,4% Kontanthjælp mv. jobparat 11,7% 8,1% 7, 6,1% 5,9% 4,9% 7,3% 7,1% 7,7% 13,6% 7,5% Kontanthjælp mv. aktivitetsparat 9, 13,3% 16,9% 13,7% 14,7% 11, 22,6% 14,7% 9,2% 22, 15,4% Uddannelseshjælp mv. uddannelsesparat 3,8% 7,1% 6,7% 4,1% 5,7% 8,3% 3,1% 9, 6,3% 1,4% 5,7% Uddannelseshjælp mv. aktivitetsparat 4,9% 5,8% 5,6% 7,3% 9,6% 6,4% 8,5% 10,1% 4,7% 5,9% 7,1% Integrationsydelse under int.program jobparat 10,9% 10, 12,3% 15, 10,9% 13,9% 11,8% 12,7% 14,2% 7,2% 12, Integrationsydelse under int.program aktivitetsparat 4,5% 2,8% 5,7% 6,1% 4, 4, 5,1% 4,7% 2,4% 4,8% 4,4% Revalidering 1,7% 4,1% 4,4% 1, 3,3% 0,8% 2, 0,5% 7,3% 2, 2,8% Sygedagpenge 16,2% 14,4% 11,3% 13,7% 13,8% 14,6% 14,2% 11,6% 10,5% 14,3% 13,1% Jobafklaring 7,5% 6,4% 5,2% 9,1% 6,9% 5,6% 2,4% 7,5% 4, 2,8% 5,5% Ledighedsydelse 10,4% 6,7% 5,7% 7,2% 3,1% 6,7% 4,6% 4,5% 6,5% 3,4% 5,4% Ressourceforløb 6,6% 6,9% 6,4% 7,6% 10,8% 4, 6,9% 5,8% 12, 8, 7,6% I alt 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, - heraf virksomhedsindsats 15,2% 13, 13,7% 14,2% 16,1% 12,6% 35,1% 11,6% 9,5% 12,5% 15,4% - heraf administration og møder 6,7% 6,2% 6,5% 5,1% 4,6% 5,8% 7,6% 3, 4,8% 5,9% 5,5% - heraf ledelse/teamledelse 4,1% 4,3% 3,7% 3,9% 5, 3, 1,8% 2,8% 2,7% 2,7% 3,3% Andre oplysninger Årværk per årige 4,1 2,0 3,6 2,7 2,6 1,6 2,6 2,1 3,4 1,5 2,5 Årsværk faglige koordinatorer 6,0 4,0 5,0 6,9 0,0 2,9 8,0 6,1 8,1-5,1 Kilde: Ressourceopgørelser fra de 10 deltagende kommuner, jobindsats.dk, Danmarks Statistik og mploys Anm.: Gennemsnittet er ekskl. Kommune. 26

27 Bilag 2: Definitioner af kvalitetsindikatorer Alle data er opgjort for årsperioden Samtaleintensitet: Samtaleintensitet er opgjort som antallet af samtaler per 13 fuldtidsydelsesuger. Jobsamtaler blandt modtagere af a-dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, forrevalidering/revalidering, jobafklaringsforløb, ledighedsydelse og ressourceforløb er opgjort pba. udtræk fra Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Samtaleintensitet er ikke opgjort for sygedagpengemodtagere, da samtaler med sygedagpengemodtagere ikke fremgår af DREAM. Fuldtidsydelsesuger er opgjort i jobindsats.dk. Berørt af aktivering: Andel berørt af aktivering er opgjort som andelen af personer i målgruppen, der er berørt af et aktivt tilbud (ekskl. mentorer). Opgørelsen er baseret på Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Berørt af virksomhedsrettet aktivering: Andel berørt af virksomhedsrettet aktivering er opgjort som andelen af personer i målgruppen, der er berørt af løntilskud eller virksomhedspraktik. Opgørelsen er baseret på Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Aktiveringsgrad Antallet af fuldtidsaktiverede i procent af antallet af fuldtidsmodtagere. Opgørelsen er baseret på tal fra jobindsats.dk. Virksomhedsrettet aktiveringsgrad Antallet af fuldtidsaktiverede i virksomhedsrettede forløb i procent af antallet af fuldtidsmodtagere. Opgørelsen er baseret på tal fra jobindsats.dk. Afgangsrate til job og uddannelse Afgangsrater er opgjort for alle uger en person er på ydelse i Hvis en person er på ydelsen i en given uge, opgøres det om personen er selvforsørgende 13 uger senere. Afgangsraten er dermed givet ved summen af uger med selvforsørgelse divideret med summen af uger på ydelsen. Selvforsørgelse dækker over job, SU, fleksjob, voksenlærlinge, servicejob og anden selvforsørgelse (inkl. flytning til udlandet). Gns. varighed på offentlig forsørgelse (år) Varighed på offentlig forsørgelse måler den sammenhængende varighed på offentlig forsørgelse. Der er tilladt op til 3 uger uden offentlig forsørgelse. 27

28 MPLOY A/S GOTHERSGADE 103, STUEN 1123 KØBENHAVN K TEL MPLOY@MPLOY.DK 28