Jobcenterbenchmark Enhedsomkostninger og resultater i beskæftigelsesindsatsen

Transkript

1 2018 Jobcenterbenchmark 2018 Enhedsomkostninger og resultater i beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG METODE FORMÅLET MED ANALYSEN KORT OM DE ANVENDTE METODER KONKLUSION KOMMUNENS BEMÆRKNINGER TIL JOBCENTERBENCHMARKINGEN UDGIFTER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN ENHEDSOMKOSTNINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN OMKOSTNINGSDRIVENDE FAKTORER OMKOSTNINGER, INDSATS OG RESULTATER FOR MÅLGRUPPER OMKOSTNINGER, INDSATS OG RESULTATER I DAGPENGEINDSATSEN OMKOSTNINGER, INDSATS OG RESULTATER FOR JOBPARATE PÅ KONTANTHJÆLP OMKOSTNINGER, INDSATS OG RESULTATER FOR AKTIVITETSPARATE PÅ KONTANTHJÆLP OMKOSTNINGER, INDSATS OG RESULTATER FOR UDDANNELSESPARATE UNGE OMKOSTNINGER, INDSATS OG RESULTATER AKTIVITETSPARATE UNGE OMKOSTNINGER, INDSATS OG RESULTATER FOR JOBPARATE PÅ INTEGRATIONSYDELSE OMKOSTNINGER, INDSATS OG RESULTATER FOR AKTIVITETSPARATE PÅ INTEGRATIONSYDELSE OMKOSTNINGER, INDSATS OG RESULTATER FOR REVALIDENDER OMKOSTNINGER, INDSATS OG RESULTATER FOR SYGEDAGPENGEMODTAGERE OMKOSTNINGER, INDSATS OG RESULTATER FOR JOBAFKLARINGSFORLØB OMKOSTNINGER, INDSATS OG RESULTATER FOR FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE OMKOSTNINGER, INDSATS OG RESULTATER FOR RESSOURCEFORLØB BILAG 1: NØGLETAL FOR DE MEDVIRKENDE KOMMUNER BILAG 2: DEFINITIONER AF KVALITETSINDIKATORER

3 1. Indledning og metode Denne rapport præsenterer resultaterne af en benchmarkinganalyse af enhedsomkostninger, indsatser og resultater i den kommunale beskæftigelsesindsats. Analysen er gennemført i perioden fra maj til juni 2018 i samarbejde med 10 kommuner. De medvirkende kommuner i analysen er: Sønderborg, Haderslev, Syddjurs, Assens, Furesø, Roskilde, Frederiksberg, Næstved, og Kalundborg. Disse 10 kommuner løfter knap 10 pct. af den samlede beskæftigelsesindsats i Danmark. Rapporten er struktureret således, at der er en sammenfatning af resultaterne i kapitel 2. Kapitel 3-6 indeholder en overordnet gennemgang af resultaterne af Kommunes deltagelse i benchmarkingen. Herefter følger i kapitel 7 en gennemgang af resultaterne for hver målgruppe, der er omfattet af analysen Formålet med analysen Rammerne for beskæftigelsesindsatsen flytter sig løbende. Regelforenkling og ændringer i finansieringen af beskæftigelsesindsatsen er på vej og giver nye frihedsgrader for kommunerne. Nye målgrupper og indsatser er kommet til, og de gunstige konjunkturer har også bidraget til at ændre målgruppen for beskæftigelsesindsatsen. Det giver et naturligt behov for at efterse, hvordan ressourcerne nu prioriteres mellem målgrupper, og hvilke resultater, der opnås med målgrupperne. Kort sagt: Er indsatsen på beskæftigelsesområdet effektiv? Det er de færreste kommuner, som i dag har et klart billede af den samlede ressourceanvendelse i beskæftigelsesindsatsen til forskellige målgrupper, og om ressourceanvendelsen giver gode resultater sammenlignet med andre kommuner. Det er denne viden, som er søgt tilvejebragt i denne benchmarkinganalyse. Benchmarkinganalysen belyser kommunernes enhedsomkostninger, indsatser og resultater i forhold til målgrupperne. Analysen fokuserer på de samlede udgifter til indsatsen både til administration samt driftsudgifter til aktivering. Formålet med benchmarkingen er at give de deltagende kommuner viden om: Samlet ressourceforbrug (drift og aktivering) opdelt på målgrupper/visitationskategorier. Jobcentrets enhedsomkostninger til beskæftigelsesindsatsen pr. årsperson på ydelse. Om jobcentrets enhedsomkostninger er større eller mindre end andre jobcentres. Sammenhængen mellem enhedsomkostningerne og resultaterne af indsatsen. Fordelingen af ressourcer mellem drift og aktivering. Fordelingen af ressourcer mellem målgrupper og opgaver. Hvad der driver omkostningerne i kommunen aktivitet, priser, redskabs- eller målgruppesammensætning. Med denne viden får kommunerne et godt udgangspunkt for at spejle deres indsats mod andre jobcentres indsats, og for at identificere eventuelle potentialer for optimering. 3

4 1.2. Kort om de anvendte metoder Den gennemførte analyse indeholder en række nyskabende opgørelser sammenholdt med tidligere undersøgelser af ressourceforbrug i beskæftigelsesindsatsen: Metoden tillader, at de samlede enhedsomkostninger kan opgøres på tværs af opgaver i beskæftigelsesindsatsen i de medvirkende kommuner. Alle opgaver i beskæftigelsesindsatsen indgår, uanset placering eller finansiering af medarbejderne, der udfører opgaven. Dvs., at der i opgørelsen inddrages ressourcer, der f.eks. anvendes til jobcenteropgaver i ydelsescenteret, projekter, eksterne stabe mv. Ligesom der indgår tilbud fra både interne og eksterne aktører i indsatsen. Dermed giver analysen grundlag for holdbare sammenligninger af kommuner, der har organiseret beskæftigelsesindsatsen på forskellige måder. Analysen sammenholder enhedsomkostninger med indikatorer for tyngden af indsatsen for de enkelte målgrupper i form af samtale- og indsatsintensitet og intensitet i samarbejdet med virksomheder. Derudover sammenstilles enhedsomkostningerne med resultaterne af indsatsen i form af gennemsnitlig varighed på offentlig forsørgelse og afgangsrater til job og uddannelse. Analysens genstandsfelt I benchmarkinganalysen fokuseres der på de samlede enhedsomkostninger til beskæftigelsesindsatsen samt enhedsomkostningerne for 12 målgrupper i beskæftigelsesindsatsen: 1. A-dagpenge 2. Kontanthjælp-jobparate 3. Kontanthjælp-aktivitetsparate 4. Integrationsydelse job- og uddannelsesparate 5. Integrationsydelse aktivitetsparate 6. Uddannelseshjælp uddannelsesparate 7. Uddannelseshjælp aktivitetsparate 8. Revalidering 9. Sygedagpenge 10. Jobafklaring 11. Fleksjobvisiterede (herunder ledighedsydelse) 12. Ressourceforløbsborgere For hver hovedmålgruppe foretages der desuden en analyse af ressourceforbrug inden for en række opgaver og delopgaver, jf. eksemplet i figur 1.1. Figur 1.1: Eksempel - opdeling af A-dagpenge i opgaver og delopgave MÅLGRUPPE OPGAVER DELOPGAVER Sagsbehandling Virksomhedsrettet indsats Udplacering Øvrigt Rekrutteringsservice Dagpenge Beskæftigelsestilbud Følgeudgifter Jobformidlingsaktiviteter Mentor Øvrig vejledning og opkvalificering Administration og møder Ledelse 4

5 Opgørelsesmetoden Ressourceforbruget til beskæftigelsesindsatsen er i hovedtræk opgjort i en todelt proces. Det ene element i ressourceopgørelsen er en opgørelse af udgifter til beskæftigelsestilbud, mentor, håndholdt jobformidling, øvrig vejledning og opkvalificering mv. Det er opgjort ved, at kommunerne har fordelt regnskabsoplysninger for hovedkonto 5-udgifter på målgrupper. Fordelingen af regnskabstal er yderligere opdelt på visitationsgrupper, hvor det er relevant. Det andet element er opgørelse af udgifter til beskæftigelsesindsatsen på konto 6 administration. Det er udgifter til drift af myndighedsopgaver indenfor jobcentret. Disse udgifter kan ikke via regnskabsoplysninger entydigt knyttes til beskæftigelsesområdet. Derfor er opgørelsen af udgifter foretaget med baggrund i kommunernes estimater af medarbejders årsværksanvendelse på de opgaver, der indgår i analysen. Årsværksestimeringen er udarbejdet af de deltagende kommuner med udgangspunkt i fælles opgavedefinitioner og afgrænsninger. Årsværksanvendelsen på målgrupper og opgaver er omsat til økonomi ved at gange årsværk med en årsværkspris (løn + overhead). Konsulenter fra mploy har gennemført valideringsmøder i hver af de deltagende kommuner for at sikre ensartethed i opgaveforståelse, økonomiopgørelser og tidsestimeringer på tværs af kommunerne. Definition af kvalitet og resultatindikatorer Som led i analysen er enhedsomkostningerne sammenholdt med indikatorer for, hvor intensiv en indsats, der leveres og hvilke resultater i form af afgangsrater til job eller uddannelse - der kommer ud af indsatsen. For at sikre bredde i målingerne, er der anvendt en vifte af kvalitetsindikatorer. Alle kvalitetsindikatorer er opgjort via registerdata, jf. bilag 2. Der indgår følgende kvalitetsindikatorer i analysen: Samtaleintensitet: Viser antal samtaler pr. fuldtidsperson pr. kvartal i Aktiveringsgrad: Viser antal fuldtidsaktiverede som andel af fuldtidspersoner på ydelse. Giver et billede af, hvor stor en andel af tiden borgerne er aktiveret og dermed hvor meget aktivering, der leveres til borgerne. Virksomhedsrettet aktiveringsgrad: Viser antal fuldtidsaktiverede i virksomheder som andel af fuldtidspersoner på ydelse. Tegner et billede af, hvor stor en andel af tiden borgerne er aktiveret i løntilskud, virksomhedspraktik mv., og dermed hvor meget aktivering i virksomheder, der leveres til borgerne. Berørte af aktivering: Viser andel af personer, der har være på ydelse i 2017, som også har været i et eller flere aktiveringsforløb. Berørte af virksomhedsaktivering: Viser andel af de ledige, der har været i aktivering i en virksomhed i løbet af Gennemsnitlig varighed: Viser den gennemsnitlige varighed på offentlig forsørgelse for ledige, der har været på ydelse i Job- og uddannelsesrater: Viser, hvor stor en andel af bestanden, der gennemsnitligt er ude i job eller uddannelse efter 3 måneder. Måling af omkostningseffektivitet I rapporten sammenstilles resultater og ressourceforbrug for at give nogle klare billeder af omkostningseffektiviteten på beskæftigelsesområdet. Her ses der på, hvordan den enkelte kommunes ressourceforbrug afviger fra kommunegennemsnittet. Det sammenstilles med, hvordan kommunernes resultater afviger fra andre kommuner med sammenlignelige rammevilkår (SFI s klynger indenfor forskellige ydelsesområder). Resultatindikatoren er job og uddannelsesraten, 5

6 som er nævnt ovenfor. På den måde sikres det, at den enkelte kommunes resultater gøres op i forhold til det niveau, som man kan forvente. Validiteten af datagrundlaget I dataindsamlingsprocessen er der gjort en fortløbende indsats for at sikre validiteten af de indsamlede data. Det gælder i særlig grad kommunernes estimater vedrørende medarbejdernes tidsforbrug på de opgaver, der indgår i benchmarkingen, samt kommunernes fordeling af konto 5 udgifter på målgrupper. Selvom data er behæftet med usikkerheder, er det mploys vurdering, at benchmarkingen giver et særdeles godt indblik i kommunernes ressourceforbrug på beskæftigelsesområdet. Det skal i den sammenhæng understreges, at data er mest robuste på målgruppe- og hovedopgaveniveau. Data på delopgaveniveau er behæftet med større usikkerheder. 6

7 2. Konklusion I denne analyse sammenlignes ressourceanvendelse og resultater af beskæftigelsesindsatsen i Kommune med ni andre kommuner. I sammenligningen indgår en overordnet sammenligning på tværs af målgrupper samt sammenligninger for enkeltmålgrupper og visitationskategorier. Der er følgende resultater og konklusioner af analysen: Kommunes enhedsomkostninger er i den lave ende Kommune anvender samlet knap ca. 87,8 mio. kr. på beskæftigelsesindsatsen, hvoraf ca. 4,5 mio. kr. er finansieret af eksterne puljer. Kommunen har en enhedsomkostning på kr. pr. fuldtidsperson på forsørgelsesydelse. Enhedsomkostningen er ca. 7 pct. lavere end gennemsnittet i de øvrige kommuner, der indgår i jobcenterbenchmarkingen. Ca. 40 pct. af ressourcerne til beskæftigelsesindsatsen i Kommune anvendes til borger- og virksomhedsrettede opgaver i jobcentret. 51 pct. af ressourcerne anvendes til beskæftigelsestilbud, mentor og følgeudgifter hertil. De resterende ca. 9 pct. af ressourcerne anvendes til administration, stab og ledelse. Kommunerne varierer typisk i forhold til, hvor stor en andel af de samlede ressourcer, der anvendes til forskellige indsatser. Andelen af de samlede ressourcer, der anvendes til ledelse og administration på tværs af kommunerne, er relativt ens. Kommune anvender en lidt større andel af de samlede ressourcer på sagsbehandling end de øvrige kommuner, og en mindre andel af de samlede ressourcer til beskæftigelsestilbud. Særligt enhedspriser bidrager enhedsomkostningernes størrelse Analysen viser, at enhedsomkostningerne til de forskellige målgrupper samlet bidrager med 11 pct. til lavere samlede enhedsomkostninger. Eller sagt med andre ord: Hvis Kommune havde gennemsnitlige enhedsomkostninger for alle målgrupper, ville den samlede enhedsomkostning være 11 pct. højere. Gode resultater for sygedagpenge, revalidering, jobparate på kontanthjælp og integrationsydelse Effektiviteten i beskæftigelsesindsatsen afhænger grundlæggende af, i hvor høj grad de prioriterede ressourcer til beskæftigelsesindsatsen giver resultater i form af uddannelses- og jobeffekter. Kommune har lave gennemsnitlige enhedsomkostninger, men leverer samtidig resultater på en række områder, der ligger over, hvad der kan forventes set i lyset af kommunens rammevilkår. Det giver et samlet billede af en høj omkostningseffektivitet i indsatsen. Det gælder indsatsen for sygedagpengemodtagere, jobparate integrationsborgere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og revalidender. Investeringspotentialer for fleksjob og ledighedsydelse, aktivitetsparate integrationsborgere, uddannelsesparate unge, dagpengemodtagere og aktivitetsparate på kontanthjælp Kommune har lave gennemsnitlige enhedsomkostninger, men leverer samtidig resultater for flere målgrupper, der ligger under, hvad der kan forventes set i lyset af kommunens rammevilkår. Det gælder indsatsen for fleksjob og ledighedsydelse, aktivitetsparate integrationsborgere, uddannelsesparate unge, dagpengemodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Derfor kan der være grund til at overveje, om der skal prioriteres flere midler til området og investeres i en styrket indsats. Potentialer for optimering af indsatsen for aktivitetsparate unge Analysen peger på, at der særligt for aktivitetsparate unge kan være et potentiale for løft i afgangsrater. Der prioriteres flere ressourcer til denne målgruppe end i andre kommuner, men resultaterne af indsatsen ligger under, hvad der kan forventes. Der kan derfor være behov for at revurdere strategien for, hvordan der arbejdes med målgruppen, eller revurdere sammensætningen af redskaber, der anvendes i indsatsen. 7

8 3. Kommunens bemærkninger til jobcenterbenchmarkingen Kommune har afgiver følgende kommentar til benchmarkingen: Primo 2018 har Kommune omlagt organiseringen omkring hele ungeområdet, idet Ungevejen (indgangen til jobcenter for alle unge under 30 år) blev lagt ind under jobcenteret. Det blev blandt andet gjort for at styrke indsatsen for denne gruppe. Medio 2018 er medarbejdergruppen, der arbejder med fleksjob, blevet opnormeret med 3 medarbejdere (fra 3 til 6 medarbejdere). Målet er at få en større andel af borgere, der er visiteret til et fleksjob, flyttet fra ledighedsydelse og over i et job med løntilskud. Der er flyttet 0,5 stilling til jobafklaring fra sygedagpenge efterfølgende for at tilgodese udfordringerne på jobafklaring. Indsatsen i forhold til virksomhedspraktik for sygedagpenge/jobafklaring har kørt på nedsat blus i en længere periode, men er nu i gang igen. Det samme gælder ikke for ressourceforløb. Her har der været nedgang i sidste del af 2017 og en stor del af 2018 i forhold til virksomhedskonsulent. 8

9 4. Udgifter i beskæftigelsesindsatsen Kommune anvender samlet 87,8 mio. kr. i beskæftigelsesindsatsen på sammenlagt fuldtidspersoner. Heraf er ca. 4,52 mio. kr. finansieret via eksterne puljer. Af den samlede udgift til beskæftigelsesområdet finansieres 60 pct. af konto 5, mens 40 pct. finansieres af konto 6. Fordelingen mellem konto 5 og konto 6 ligger meget tæt på det samlede kommunegennemsnit, jf. tabel 4.1. Tabel 4.1: De samlede udgifter i Kommune Udgifter målt i kr. Fuldtidspersoner Udgifter Udgifter ekskl. puljer Procent Procent ekskl. puljer Procent Procent ekskl. puljer Dagpenge og kontantydelse ,3% 11,2% 13,5% 13,4% Kontanthjælp mv. jobparat ,9% 6,2% 8,6% 8,7% Kontanthjælp mv. aktivitetsparat ,7% 13,7% 15,2% 14,9% Uddannelseshjælp mv. uddannelsesparat ,7% 6, 5,4% 5,5% Uddannelseshjælp mv. aktivitetsparat ,6% 10,1% 6,6% 6,5% Integrationsydelse under int.program jobparat ,9% 11,4% 11,7% 11,7% Integrationsydelse under int.program aktivitetsparat , 4,2% 4,3% 4,3% Revalidering ,3% 3,3% 3, 3,1% Sygedagpenge ,8% 13,8% 13,1% 13,2% Jobafklaring ,9% 7,2% 5,3% 5,3% Fleksjob og ledighedsydelse ,1% 3,1% 5,8% 5,8% Ressourceforløb ,8% 9,8% 7,6% 7,5% Samlet , 100, 100, 100, Konto % 6 61% Konto % 4 39% 9 øvrige jobcentre Der anvendes flest ressourcer på aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp (15 pct.), sygedagpengemodtagere (14 pct.), dagpenge, ressourceforløb og integrationsydelse for jobparate (11 pct.). Kommunes ressourceanvendelse til de forskellige målgrupper ligger for de flestes vedkommende tæt på kommunegennemsnittet, jf. tabel 4.1. Dog anvendes en lidt større andel på aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og ressourceforløb. Omvendt anvendes en mindre andel på dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Figur 4.1: Fordeling af samlede udgifter Figur 4.2: Balance mellem konto 5 og 6 Procent % 6% 8% 6% 43% 48% 16% 15% 24% 22% Sagsbehandling mv. Beskæftigelsestilbud Administration og møder Øvrige kommuner Virksomhedsindsats Følgeudgifter Ledelse/teamledelse Procent Konto 5 Konto 6 Procent Ses udgifterne på tværs af målgrupperne (jf. figur 4.1) fremgår det, at andelen af de samlede udgifter, der går til beskæftigelsestilbud (43 pct.), ligger under kommunegennemsnittet. Andelen af de samlede udgifter, der går til sagsbehandling, ledelse, administration, virksomhedsindsats og følgeudgifter, ligger tæt på kommunegennemsnittet

10 Gennemsnit 5. Enhedsomkostninger i beskæftigelsesindsatsen De samlede enhedsomkostninger på tværs af målgrupper i Kommune ligger under gennemsnittet for de øvrige kommuner. Kommune har en gennemsnitlig udgift på kr. pr. fuldtidsperson mod et gennemsnit i de øvrige kommuner på kr. pr. fuldtidsperson. Kommune har de fjerde laveste enhedsomkostninger blandt de deltagende kommuner. Tabel 5.1: Enhedsomkostninger i de 10 deltagende i kommuner Enhedsomkostning (kr. pr fuldtidsperson) Målt i kr. Dagpenge og kontantydelse 20,5 20,7 27,0 18,6 25,5 31,4 25,3 20,2 40,5 17,8 25,2 Kontanthjælp mv. jobparat 28,7 23,4 39,1 51,6 74,1 23,4 39,1 50,5 50,1 59,5 45,6 Kontanthjælp mv. aktivitetsparat 40,5 29,6 31,2 48,0 24,3 33,5 55,2 37,4 35,0 76,7 41,2 Uddannelseshjælp mv. uddannelsesparat 38,6 40,1 39,8 55,4 29,6 64,0 23,1 79,0 61,0 26,5 46,5 Uddannelseshjælp mv. aktivitetsparat 55,6 27,0 31,5 46,8 39,4 38,0 40,6 51,4 40,9 58,1 41,5 Integrationsydelse under int.program jobparat 83,8 62,3 108,0 88,3 65,8 96,2 96,5 99,9 158,5 139,7 101,7 Integrationsydelse under int.program aktivitetsparat 71,3 103,6 96,3 137,3 68,7 104,1 186,0 119,1 122,5 182,5 124,4 Revalidering 41,0 75,0 53,4 55,3 51,5 50,9 52,7 49,1 57,7 55,8 55,7 Sygedagpenge 25,5 23,3 21,7 22,5 29,6 26,0 31,3 24,1 24,0 36,8 26,6 Jobafklaring 60,2 27,0 26,3 44,6 40,3 34,9 19,6 55,7 54,2 27,3 36,6 Fleksjob og ledighedsydelse 4,1 8,1 6,6 7,0 13,7 11,2 7,5 8,9 9,7 13,1 9,6 Ressourceforløb 63,5 33,4 58,0 63,2 34,2 47,4 37,3 64,4 59,0 52,2 49,9 Samlet 30,4 24,9 28,7 30,3 31,0 32,6 33,8 34,0 38,0 39,9 32,6 - heraf virksomhedsindsats 4,9 3,2 3,9 4,3 4,7 4,1 11,9 3,9 3,6 5,0 5,0 - heraf administration og møder 1,4 1,5 1,9 1,6 2,1 1,9 2,6 1,0 1,8 2,4 1,9 - heraf ledelse/teamledelse 1,5 1,1 1,1 1,2 1,3 1,0 0,6 1,0 1,0 1,1 1,0 Samlet ekskl. puljer 28,8 24,8 28,0 29,9 30,5 32,6 33,3 32,2 37,8 39,9 32,1 Anm.: Gennemsnittet er ekskl. De samlede enhedsomkostninger på tværs af målgrupper dækker over nogen variation i enhedsomkostningerne på målgruppeniveau. Eksempelvis er enhedsomkostningerne til aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og jobafklaringsforløb henholdsvis 34 pct. og 64 pct. over kommunegennemsnittet. Enhedsomkostningerne til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og sygedagpenge er omkring kommunegennemsnittet, mens enhedsomkostningerne til de øvrige målgrupper ligger pct. under kommunegennemsnittet, jf. figur 5.1. Figur 5.1: Procentvis afvigelse af enhedsomkostninger i fra gennemsnittet Procent % % 27% % -37% -2% -17% -18% -43% -26% -4% -57% -8 DGP KTH jobparat KTH akt.parat UDH udd.parat UDH akt.parat INT jobparat INT akt.parat REVA SDP JOBAF FLEKS og LEY RES 10

11 Procentvis afvigelse fra gennemsnit Figur 5.2 viser sammenhængen mellem enhedsomkostningerne og resultaterne af beskæftigelsesindsatsen for de 12 målgrupper. Figuren opdeler målgrupperne i fire grupper. Gruppe 1 (feltet nederst til venstre i figuren) består af målgrupper, som har enhedsomkostninger under gennemsnittet, og hvor effekterne ligeledes er under klyngegennemsnittet. For målgrupper placeret i denne gruppe kan det overvejes, om der er et investeringspotentiale. I gruppen indgår fleksjob og ledighedsydelse, aktivitetsparate integrationsydelsesmodtagere, uddannelsesparate unge, dagpengemodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Gruppe 2 (feltet øverst til venstre i figuren) består af målgrupper, som har enhedsomkostninger over gennemsnittet, og hvor effekterne er under klyngegennemsnittet. For målgrupper placeret i denne gruppe kan det Figur 5.2: Sammenligning af resultater og indsats UDH akt.parat Anm. Afgangsraterne sammenlignes med klyngen (for den pågældende målgruppe) for at sikre, at kommunens resultater måles op imod andre kommuner med lignende rammevilkår. Afvigelser på afgangsraterne er altså et udtryk for, om kommunen ligger højere/lavere end det kan forventes med kommunens rammevilkår. overvejes, om der er et optimeringspotentiale. I gruppen indgår aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere. Gruppe 3 (feltet øverst til højre i figuren) består af målgrupper, som har enhedsomkostninger over gennemsnittet, og hvor effekterne ligeledes er over klyngegennemsnittet. For målgrupper placeret i denne gruppe kan det overvejes, om omkostningerne kan reduceres, uden at det påvirker effekterne af indsatsen dvs. om der er et effektiviseringspotentiale. I gruppen indgår jobafklaringsforløb og ressourceforløb. Gruppe 4 (feltet nederst til højre i figuren) består af målgrupper, som har enhedsomkostninger under gennemsnittet, og hvor effekterne er over klyngegennemsnittet. Målgrupper placeret i denne gruppe har en høj omkostningseffektivitet og et læringspotentiale for andre områder. I gruppen indgår sygedagpengemodtagere, jobparate integrationsborgere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og revalidender. Udgifter til indsats JOBAF RES 2 KTH akt.parat SDP INT jobparat DGP -2 UDH udd.parat -4 REVA -6 KTH jobparat INT akt.parat FLEKS og LEY Afgangsrate Procentvis afvigelse fra gennemsnit i klyngen 11

12 6. Omkostningsdrivende faktorer Analysen peger på, at der på tværs af kommunerne er betydelig variation i enhedsomkostningerne for de enkelte målgrupper. Der kan derfor være god grund til at vurdere, om enhedsomkostningerne har fundet det rette leje, eller om der kan prioriteres anderledes uden, at det medfører ringere resultater. I analysen er der sat fokus på fire drivere for de samlede enhedsomkostninger, som kan opsummeres i følgende punkter: Er der en målgruppesammensætning, som medfører høje eller lave enhedsomkostninger? Det vil sige, har kommunen flere ledige i målgrupper, der har højere eller lavere omkostninger end andre kommuner? Er det høje eller lave enhedspriser i indsatsen dyre/billige tilbud - der trækker det samlede udgiftsniveau? Er det redskabssammensætningen, som medfører høje eller lave omkostninger? Er tilbuddene dyrere eller billigere end i andre kommuner? Figur 6.1: Omkostningsdrivende faktorer indsatsen Er det en høj eller lav volumen i indsatsen, f.eks. en høj/lav aktiveringsgrad, der trækker omkostningsniveauet. Analysen viser, at enhedsomkostningerne til de forskellige målgrupper samlet bidrager med 11 pct. til lavere samlede enhedsomkostninger. Eller sagt med andre ord: Hvis Kommune havde gennemsnitlige enhedsomkostninger for alle målgrupper, ville den samlede enhedsomkostning være 11 pct. højere. Målgruppesammensætningen er svær at påvirke. Redskabssammensætningen, volumen i indsatsen og prisniveauer kan imidlertid aktivt påvirkes med henblik på at reducere omkostningsniveauet. Der er således tre aktive styringsknapper, som illustreret i figur % -3% -2% -15% -1-5% Enhedspriser Volumen Redskabssammensætning Målgruppesammensætning Enhedspriserne kan f.eks. reguleres gennem forhandling af priser med eksterne leverandører, interne effektiviseringer mv. Regulering af redskabssammensætningen kan påvirke enhedsprisen gennem substitution af dyre tilbud med billigere tilbud. Volumen i indsatsen kan reguleres ved at sænke udbuddet af pladser eller køb af tilbud mv. Figur 6.2: De tre styringsknapper I analysen er det undersøgt, hvilke af de styrbare faktorer, der har betydning for omkostningsniveauet for hver målgruppe. Der er testet for, hvordan udgiftsniveauet ville have set ud for den enkelte målgruppe, hvis der var gennemsnitlige enhedspriser, gennemsnitlig redskabssammensætning eller gennemsnitligt aktivitetsniveau. Tabel 6.1 viser resultatet af beregningen. 12

13 Tabellen viser bl.a., at enhedspriserne for f.eks. kontanthjælpsmodtagere bidrager med henholdsvis 2 og 59 pct. til lavere enhedsomkostninger for disse grupper. For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er der til gengæld en redskabssammensætning med en lidt større anvendelse af dyrere aktiveringstilbud, hvilket bidrager med 4 pct. til højere enhedsomkostninger. For dagpengemodtagere er der både en redskabssammensætning, volumen og enhedspriser, der medvirker til en lav samlet udgift. Tabel 6.1: Omkostningsdrivende faktorer for beskæftigelsesindsatsen Redskabssammensætning Volumen Enhedspriser Dagpenge og kontantydelse -5% -1-23% Kontanthjælp mv. jobparat -23% -59% Kontanthjælp mv. aktivitetsparat 4% 7% -2% Uddannelseshjælp mv. uddannelsesparat 9% -37% -2 Uddannelseshjælp mv. aktivitetsparat 9% -24% 25% Integrationsydelse under int.program jobparat -3% -21% Integrationsydelse under int.program aktivitetsparat -3% 1-75% Revalidering -1% 9% -36% Sygedagpenge -12% 2% -4% Jobafklaring 3% 33% 39% Fleksjob og ledighedsydelse 5% -25% -132% Ressourceforløb -3% 8% 21% I alt -3% -11% 13

14 Procentvis afvigelse fra gennemsnit Gennemsnit 7. Omkostninger, indsats og resultater for målgrupper 7.1. Omkostninger, indsats og resultater i dagpengeindsatsen Kommune anvender i alt 9,96 mio. kr. i indsatsen for 486 fuldtidspersoner på dagpenge. Enhedsomkostningerne ligger 19 pct. under gennemsnittet for de øvrige kommuner. Kommune har en gennemsnitlig udgift på kr. pr. fuldtidsperson mod et gennemsnit i de øvrige kommuner på kr. pr. fuldtidsperson. Kommune har de fjerde laveste enhedsomkostninger for målgruppen. Tabel 7.1: Enhedsomkostninger og kvalitet i indsatsen over for dagpengemodtagere Målt i kr. Enhedsomkostning (kr. pr fuldtidsperson) 20,5 20,7 27,0 18,6 25,5 31,4 25,3 20,2 40,5 17,8 25,2 Sagsbehandling mv. 5,6 4,0 6,5 5,4 6,0 9,1 4,6 5,6 7,9 5,6 6,1 Virksomhedsindsats i alt 1,6 5,2 3,3 3,4 6,5 8,7 9,6 3,8 6,4 1,0 5,3 - Virksomhedsindsats - Udplacering (konto 5 og 6) 1,0 4,5 0,9 3,4 0,3 8,4 8,6 2,2 1,2 1,0 3,4 - Virksomhedsindsats - Øvrigt 0,2 0,0 0,3 0,0 0,8 0,0 0,3 0,4 0,1 0,0 0,2 - Rekrutteringsservice 0,4 0,7 2,1 0,0 5,4 0,3 0,8 1,2 5,1 0,0 1,7 Beskæftigelsestilbud i alt 8,7 9,0 14,6 7,0 9,8 10,1 7,9 9,0 22,6 7,6 10,8 - Ordinær uddannelse 7,7 5,8 12,5 5,0 7,2 5,5 6,4 5,8 11,0 1,6 6,8 - Øvrig vejledning og opkvalificering 1,1 3,2 2,1 2,0 2,6 4,5 1,4 3,2 11,6 6,0 4,1 - Mentor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Følgeudgifter (konto 5+6) 1,3 0,0 0,1 0,0 0,0 0,7 0,0 0,2 0,6 0,2 0,2 Administration og møder 1,4 1,5 1,9 1,6 2,1 1,9 2,6 1,0 1,8 2,4 1,9 Ledelse/teamledelse 1,9 1,0 0,6 1,3 1,0 0,9 0,6 0,6 1,2 1,1 0,9 Samlet 20,5 20,7 27,0 18,6 25,5 31,4 25,3 20,2 40,5 17,8 25,2 Samlet ekskl. puljer 19,3 20,7 27,0 18,4 25,3 31,4 24,8 18,5 40,4 17,8 24,9 Samlet konto 5 9,2 12,8 14,6 10,3 9,8 17,8 15,9 9,1 23,0 8,8 13,6 Samlet konto 6 11,3 8,0 12,4 8,4 15,7 13,5 9,4 11,1 17,5 9,1 11,7 Kvalitetsindikatorer Samtaleintensitet (samtaler pr. kvartal pr. fuldtidsperson) 1,9 1,5 1,8 2,3 2,4 2,4 2,3 1,9 2,3 1,8 2,1 Berørt af aktivering 36,6% 34,2% 38,3% 42,4% 36,4% 34,3% 43,5% 35,6% 43, 37,3% 38,3% Berørt af virksomhedsrettet aktivering 18,2% 12,1% 13,8% 15,7% 22,7% 20,6% 15,9% 11,8% 17,4% 22,2% 16,9% Aktiveringsgrad 10,5% 9,4% 15,6% 9,7% 12,7% 12,5% 13,2% 8,9% 17,1% 14,2% 12,6% Virksomhedsrettet aktiveringsgrad 7,2% 5,3% 6,2% 7,5% 9,4% 9,7% 8, 5,7% 7,1% 11,3% 7,8% Afgangsrater til job og uddannelse 36, 36,6% 36,6% 39,5% 40,6% 34,9% 34,8% 34,3% 39,3% 37,2% 37,1% Gns. varighed på offentlig forsørgelse (år) 0,57 0,52 0,52 0,53 0,51 0,56 0,55 0,59 0,49 0,50 0,53 Anm.: Gennemsnittet er ekskl. Det fremgår af figur 7.1, at Kommune anvender færre ressourcer pr. fuldtidsperson i målgruppen end gennemsnittet (-19 pct.). Resultaterne af indsatsen er ligeledes lidt under klyngegennemsnittet (-3,1 pct.). Resultaterne er opnået på baggrund af en samtaleintensitet samt aktiveringsgrader, som ligger lidt under kommunegennemsnittet. Berøringsgraden ligger også under kommunegennemsnittet. Enhedsomkostninger adskiller sig på følgende områder fra gennemsnittet 1 : Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson på sagsbehandling Der bruges færre ressourcer pr. fuldtidsperson til virksomhedsindsats Der bruges lidt færre ressourcer pr. fuldtidsperson på beskæftigelsestilbud Figur 7.1: Resultater og indsats på dagpengeområdet Anm. Afgangsraterne sammenlignes med klyngen (for den pågældende målgruppe) for at sikre at kommunens resultater måles op imod andre kommuner med lignende rammevilkår. Afvigelser på afgangsraterne er altså et udtryk for, om kommunen ligger højere/lavere end det kan forventes med kommunens rammevilkår. Der bruges lidt flere ressourcer pr. fuldtidsperson til følgeudgifter Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson til administration Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson til ledelse/teamledelse Udgifter til indsats % -1-5% 5% 1 Afgangsrate Procentvis afvigelse fra gennemsnit i klyngen 1 Positive eller negative afvigelser fra gennemsnittet på op til kr. er lig næsten det samme. Positive eller negative afvigelser fra gennemsnittet på er lig lidt flere/færre. Positive eller negative afvigelser fra gennemsnittet på kr. er lig flere/færre. Afvigelser med mere end kr. er lig væsentlig flere/færre. 14

15 Procentvis afvigelse fra gennemsnit Gennemsnit 7.2. Omkostninger, indsats og resultater for jobparate på kontanthjælp Kommune anvender i alt 5,16 mio. kr. i indsatsen for 180 jobparate fuldtidspersoner på kontanthjælp. Enhedsomkostningerne ligger 37 pct. under gennemsnittet for de øvrige kommuner. Kommune har en gennemsnitlig udgift på kr. pr. fuldtidsperson mod et gennemsnit i de øvrige kommuner på kr. pr. fuldtidsperson. Kommune har de tredje laveste enhedsomkostninger for denne målgruppe. Tabel 7.2: Enhedsomkostninger og kvalitet i indsatsen over for jobparate kontanthjælpsmodtagere Målt i kr. Enhedsomkostning (kr. pr fuldtidsperson) 28,7 23,4 39,1 51,6 74,1 23,4 39,1 50,5 50,1 59,5 45,6 Sagsbehandling mv. 8,3 3,2 10,9 17,5 18,9 4,7 4,7 10,1 11,5 4,7 9,6 Virksomhedsindsats i alt 8,4 5,4 5,5 7,6 14,9 6,1 13,1 5,2 8,0 14,6 8,9 - Virksomhedsindsats - Udplacering (konto 5 og 6) 8,0 4,2 3,1 7,6 7,9 5,8 12,1 3,5 2,8 14,6 6,8 - Virksomhedsindsats - Øvrigt 0,0 0,5 0,4 0,0 1,6 0,0 0,2 0,5 0,1 0,0 0,4 - Rekrutteringsservice 0,4 0,7 2,1 0,0 5,4 0,3 0,8 1,2 5,1 0,0 1,7 Beskæftigelsestilbud i alt 7,6 11,5 18,9 23,0 34,7 8,6 17,4 29,4 27,7 36,1 23,0 - Ordinær uddannelse 2,6 0,7 0,0 0,7 3,7 1,9 0,2 7,9 4,5 0,1 2,2 - Øvrig vejledning og opkvalificering 3,4 10,5 18,7 14,2 29,0 6,5 17,1 21,1 23,2 32,5 19,2 - Mentor 1,6 0,4 0,2 8,1 2,1 0,2 0,0 0,4 0,0 3,6 1,7 Følgeudgifter (konto 5+6) 1,2 0,5 0,3 1,5 1,2 1,4 0,0 3,3 0,9 0,6 1,1 Administration og møder 1,4 1,5 1,9 1,6 2,1 1,9 2,6 1,0 1,8 2,4 1,9 Ledelse/teamledelse 1,8 1,3 1,6 0,4 2,4 0,8 1,3 1,5 0,3 1,1 1,2 Samlet 28,7 23,4 39,1 51,6 74,1 23,4 39,1 50,5 50,1 59,5 45,6 Samlet ekskl. puljer 28,5 23,4 39,0 51,6 73,9 23,4 38,6 50,4 50,0 59,5 45,5 Samlet konto 5 15,9 16,1 20,4 31,7 38,0 14,0 28,7 34,9 29,8 51,3 29,4 Samlet konto 6 12,8 7,3 18,7 19,9 36,1 9,4 10,4 15,6 20,4 8,1 16,2 Kvalitetsindikatorer Samtaleintensitet (samtaler pr. kvartal pr. fuldtidsperson) 1,2 1,0 1,6 1,4 1,5 0,7 2,0 2,0 1,9 1,0 1,4 Berørt af aktivering 55, 61,9% 63,6% 70,5% 57,7% 45,6% 90, 64,6% 71,3% 78,7% 67,1% Berørt af virksomhedsrettet aktivering 25,2% 21,4% 27,3% 18,9% 38,3% 34,4% 38,4% 29,1% 40,8% 32,5% 31,2% Aktiveringsgrad 19,4% 21,4% 19,5% 20,7% 24,7% 15,2% 47,4% 36,5% 29,4% 27,7% 26,9% Virksomhedsrettet aktiveringsgrad 8,9% 5,1% 8,5% 5,4% 18,5% 12, 18,2% 13,3% 13,8% 13,8% 12,1% Afgangsrater til job og uddannelse 21,2% 15,8% 17,8% 25,4% 20,9% 21,7% 19,8% 22,1% 19,6% 16,2% 19,9% Gns. varighed på offentlig forsørgelse (år) 1,83 2,21 2,05 1,73 1,82 1,97 1,75 1,52 1,94 2,33 1,92 Anm.: Gennemsnittet er ekskl. Det fremgår af figur 7.2, at Kommune anvender færre ressourcer pr. fuldtidsperson i målgruppen (-37 pct.) end gennemsnittet. Resultater af indsatsen er dog lidt over klyngegennemsnittet (+3,1 pct.). Resultaterne er opnået på baggrund af en samtaleintensitet samt berørings- og aktiveringsgrader, som ligger under kommunegennemsnittet. De opnåede enhedsomkostninger i Kommune adskiller sig på følgende områder fra gennemsnittet i de øvrige kommuner 2 : Der bruges lidt færre ressourcer pr. fuldtidsperson på sagsbehandling Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson til virksomhedsindsats Figur 7.2: Resultater og indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere Anm. Afgangsraterne sammenlignes med klyngen (for den pågældende målgruppe) for at sikre at kommunens resultater måles op imod andre kommuner med lignende rammevilkår. Afvigelser på afgangsraterne er altså et udtryk for, om kommunen ligger højere/lavere end det kan forventes med kommunens rammevilkår. Der bruges væsentlig færre ressourcer pr. fuldtidsperson på beskæftigelsestilbud Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson til følgeudgifter Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson til administration Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson til ledelse/teamledelse Udgifter til indsats % -1-5% 5% 1 15% 2 25% Afgangsrate Procentvis afvigelse fra gennemsnit i klyngen 2 Se note 1, side

16 Procentvis afvigelse fra gennemsnit Gennemsnit 7.3. Omkostninger, indsats og resultater for aktivitetsparate på kontanthjælp Kommune anvender i alt 12,92 mio. kr. i indsatsen for 319 aktivitetsparate fuldtidspersoner på kontanthjælp. Enhedsomkostningerne ligger 2 pct. under gennemsnittet for de øvrige kommuner. Kommune har en gennemsnitlig udgift på kr. pr. fuldtidsperson mod et gennemsnit i de øvrige kommuner på kr. pr. fuldtidsperson. Kommune har de fjerde højeste enhedsomkostninger for denne målgruppe. Tabel 7.3: Omkostninger og kvalitet i indsatsen over for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Målt i kr. Enhedsomkostning (kr. pr fuldtidsperson) 40,5 29,6 31,2 48,0 24,3 33,5 55,2 37,4 35,0 76,7 41,2 Sagsbehandling mv. 10,1 6,1 10,5 11,7 6,1 9,3 4,5 9,4 10,9 14,1 9,2 Virksomhedsindsats i alt 12,6 4,2 4,2 9,7 5,1 4,7 27,5 3,3 4,5 8,1 7,9 - Virksomhedsindsats - Udplacering (konto 5 og 6) 12,6 4,2 4,1 9,7 3,5 4,7 27,5 3,3 4,5 8,1 7,7 - Virksomhedsindsats - Øvrigt 0,0 0,0 0,1 0,0 1,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 Beskæftigelsestilbud i alt 10,7 14,8 12,0 21,6 8,0 15,2 16,6 17,7 16,1 50,4 19,2 - Ordinær uddannelse 1,3 0,1 2,1 0,0 0,0 0,0 0,5 0,0 0,8 1,0 0,5 - Øvrig vejledning og opkvalificering 7,5 14,1 7,3 3,2 3,6 12,8 13,3 11,2 11,0 37,2 12,6 - Mentor 2,0 0,7 2,7 18,5 4,4 2,4 2,9 6,6 4,3 12,2 6,1 Følgeudgifter (konto 5+6) 3,9 2,2 1,7 2,9 1,6 1,4 3,4 5,1 1,2 0,7 2,2 Administration og møder 1,4 1,5 1,9 1,6 2,1 1,9 2,6 1,0 1,8 2,4 1,9 Ledelse/teamledelse 1,7 0,7 0,8 0,4 1,5 1,0 0,7 1,0 0,6 1,1 0,9 Samlet 40,5 29,6 31,2 48,0 24,3 33,5 55,2 37,4 35,0 76,7 41,2 Samlet ekskl. puljer 35,7 28,1 29,1 48,0 23,2 33,5 53,9 34,0 34,9 76,7 40,2 Samlet konto 5 24,2 18,4 13,2 32,7 8,9 19,7 42,5 23,8 17,2 58,7 26,1 Samlet konto 6 16,3 11,2 18,0 15,3 15,4 13,9 12,7 13,6 17,9 18,0 15,1 Kvalitetsindikatorer Samtaleintensitet (samtaler pr. kvartal pr. fuldtidsperson) 0,7 0,6 1,1 1,5 0,7 0,6 1,2 1,2 1,3 0,8 1,0 Berørt af aktivering 55,4% 62,7% 51, 65,2% 48,2% 22,7% 61,6% 51,4% 52,6% 53,9% 52,1% Berørt af virksomhedsrettet aktivering 33,5% 24,8% 27,6% 35,1% 26,9% 16,9% 22,1% 28,1% 31,3% 17, 25,5% Aktiveringsgrad 16,3% 29,1% 10,6% 14,5% 9,2% 6,6% 12,2% 11,3% 13,2% 13,3% 13,3% Virksomhedsrettet aktiveringsgrad 6,9% 5,6% 4,2% 5,2% 5,3% 3, 4,1% 5,4% 6,1% 4,4% 4,8% Afgangsrater til job og uddannelse 3,7% 3,7% 3,7% 4,6% 3,7% 4,4% 3,2% 3,6% 2,8% 4, 3,7% Gns. varighed på offentlig forsørgelse (år) 5,51 6,25 5,65 5,69 5,00 4,69 5,64 5,59 5,85 5,71 5,56 Anm.: Gennemsnittet er ekskl. Det fremgår af figur 7.3, at Kommune anvender lidt færre ressourcer pr. fuldtidsperson i målgruppen (ca. -2 pct.), med resultater i indsatsen, som ligger en del under klyngegennemsnittet (-16 pct.). Resultaterne er opnået på baggrund af en samtaleintensitet under kommunegennemsnittet. Berøringsgrader og aktiveringsgrader ligger lidt over kommunegennemsnittet. De opnåede enhedsomkostninger i Kommune adskiller sig på følgende områder fra gennemsnittet i de øvrige kommuner 3 : Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson på sagsbehandling Der bruges flere ressourcer pr. fuldtidsperson til virksomhedsindsats Der bruges færre ressourcer pr. fuldtidsperson på beskæftigelsestilbud Figur 7.3: Resultater og indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Anm. Afgangsraterne sammenlignes med klyngen (for den pågældende målgruppe) for at sikre at kommunens resultater måles op imod andre kommuner med lignende rammevilkår. Afvigelser på afgangsraterne er altså et udtryk for, om kommunen ligger højere/lavere end det kan forventes med kommunens rammevilkår. Der bruges lidt flere ressourcer pr. fuldtidsperson til følgeudgifter Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson til administration Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson til ledelse/teamledelse Udgifter til indsats % -2-15% -1-5% 5% 1 15% 2 Afgangsrate Procentvis afvigelse fra gennemsnit i klyngen 3 Se note 1, side

17 Procentvis afvigelse fra gennemsnit Gennemsnit 7.4. Omkostninger, indsats og resultater for uddannelsesparate unge Kommune anvender i alt 5,02 mio. kr. i indsatsen for 130 uddannelsesparate fuldtidspersoner på uddannelseshjælp. Enhedsomkostningerne for de uddannelsesparate på uddannelseshjælp ligger 17 pct. under gennemsnittet for de øvrige kommuner. Kommune har en gennemsnitlig udgift på kr. pr. fuldtidsperson mod et gennemsnit i de øvrige kommuner på kr. pr. fuldtidsperson. Kommune har de fjerde laveste enhedsomkostninger for denne målgruppe. Tabel 7.4: Enhedsomkostninger og kvalitet i indsatsen for uddannelsesparate unge Målt i kr. Enhedsomkostning (kr. pr fuldtidsperson) 38,6 40,1 39,8 55,4 29,6 64,0 23,1 79,0 61,0 26,5 46,5 Sagsbehandling mv. 9,4 3,9 11,9 15,4 11,0 8,4 11,4 11,4 15,9 1,8 10,1 Virksomhedsindsats i alt 6,1 5,0 0,3 9,1 2,7 3,9 1,8 6,1 5,5 2,0 4,0 - Virksomhedsindsats - Udplacering (konto 5 og 6) 6,1 5,0 0,3 9,1 2,7 3,9 0,2 6,1 5,5 2,0 3,9 - Virksomhedsindsats - Øvrigt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,7 0,0 0,0 0,0 0,2 Beskæftigelsestilbud i alt 18,0 26,8 21,7 22,3 11,6 46,6 5,9 52,1 35,0 16,7 26,5 - Ordinær uddannelse 1,1 1,1 3,5 0,0 0,9 3,5 0,2 5,5 3,2 0,0 2,0 - Øvrig vejledning og opkvalificering 5,2 24,1 13,4 22,3 7,8 18,9 5,6 39,5 26,6 11,5 18,8 - Mentor 11,7 1,7 4,8 0,0 2,9 24,2 0,0 7,1 5,2 5,1 5,7 Følgeudgifter (konto 5+6) 1,7 0,7 1,3 1,9 1,9 1,9 0,2 6,5 1,6 2,5 2,1 Administration og møder 1,4 1,5 1,9 1,6 2,1 1,9 2,6 1,0 1,8 2,4 1,9 Ledelse/teamledelse 2,1 2,1 2,9 5,1 0,4 1,3 1,2 2,0 1,2 1,1 1,9 Samlet 38,6 40,1 39,8 55,4 29,6 64,0 23,1 79,0 61,0 26,5 46,5 Samlet ekskl. puljer 38,4 40,0 39,8 55,4 29,4 64,0 23,0 79,0 60,9 26,5 46,4 Samlet konto 5 25,1 31,3 22,6 31,8 12,5 51,5 6,1 62,5 35,8 21,3 30,6 Samlet konto 6 13,5 8,8 17,2 23,6 17,1 12,4 17,0 16,5 25,1 5,2 15,9 Kvalitetsindikatorer Samtaleintensitet (samtaler pr. kvartal pr. fuldtidsperson) 0,9 1,1 1,3 1,3 1,3 1,3 1,9 1,5 1,7 1,6 1,4 Berørt af aktivering 64,5% 62,9% 61,3% 64,6% 76,7% 72, 86,9% 78,7% 69,9% 81,7% 72,7% Berørt af virksomhedsrettet aktivering 18,7% 12,8% 16, 14,9% 29,7% 23, 17,7% 22,7% 24,7% 25,1% 20,7% Aktiveringsgrad 22,3% 26,9% 23,8% 33,3% 29, 42,3% 53,7% 39,2% 43,6% 35, 36,3% Virksomhedsrettet aktiveringsgrad 6,9% 4,7% 5,2% 5,8% 11,5% 6,4% 6,2% 10,8% 10,2% 12, 8,1% Afgangsrater til job og uddannelse 22,3% 32,5% 21,2% 24,6% 24,6% 24, 29,8% 27,5% 28,4% 37,5% 27,8% Gns. varighed på offentlig forsørgelse (år) 0,85 0,71 0,97 0,71 0,81 1,11 0,73 0,75 0,68 0,60 0,78 Anm.: Gennemsnittet er ekskl. Det fremgår af figur 7.4, at Kommune anvender færre ressourcer pr. fuldtidsperson i målgruppen (-17 pct.) end kommunegennemsnittet, og at resultaterne ligeledes ligger under klyngegennemsnittet (-16 pct.). Resultaterne er opnået på baggrund af en samtaleintensitet samt berørings- og aktiveringsgrader, som ligger under kommunegennemsnittet. De opnåede enhedsomkostninger i Kommune adskiller sig på følgende områder fra gennemsnittet i de øvrige kommuner 4 : Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson på sagsbehandling Der bruges lidt flere ressourcer pr. fuldtidsperson til virksomhedsindsats Der bruges færre ressourcer pr. fuldtidsperson på beskæftigelsestilbud Figur 7.4: Resultater og indsats for uddannelsesparate unge på uddannelseshjælp Afgangsrate Procentvis afvigelse fra gennemsnit i klyngen Anm. Afgangsraterne sammenlignes med klyngen (for den pågældende målgruppe) for at sikre at kommunens resultater måles op imod andre kommuner med lignende rammevilkår. Afvigelser på afgangsraterne er altså et udtryk for, om kommunen ligger højere/lavere end det kan forventes med kommunens rammevilkår. Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson til følgeudgifter Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson til administration Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson til ledelse/teamledelse Udgifter til indsats Se note 1, side

18 Procentvis afvigelse fra gennemsnit Gennemsnit 7.5. Omkostninger, indsats og resultater for aktivitetsparate unge Kommune anvender i alt 8,44 mio. kr. i indsatsen for 152 aktivitetsparate fuldtidspersoner på uddannelseshjælp. Enhedsomkostningerne ligger 34 pct. over gennemsnittet for de øvrige kommuner. Kommune har en gennemsnitlig udgift på kr. pr. fuldtidsperson mod et gennemsnit i de øvrige kommuner på kr. pr. fuldtidsperson. Kommune har de anden højeste enhedsomkostninger for denne målgruppe. Tabel 7.5: Enhedsomkostninger og kvalitet i indsatsen for aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp Målt i kr. Enhedsomkostning (kr. pr fuldtidsperson) 55,6 27,0 31,5 46,8 39,4 38,0 40,6 51,4 40,9 58,1 41,5 Sagsbehandling mv. 9,4 4,2 9,1 6,5 9,7 10,6 8,7 9,5 4,8 2,5 7,3 Virksomhedsindsats i alt 3,9 3,4 1,6 3,9 3,1 2,3 15,3 3,4 4,8 10,2 5,3 - Virksomhedsindsats - Udplacering (konto 5 og 6) 3,9 3,4 1,2 3,9 3,1 2,3 14,6 3,4 4,8 10,2 5,2 - Virksomhedsindsats - Øvrigt 0,0 0,0 0,4 0,0 0,0 0,0 0,6 0,0 0,0 0,0 0,1 Beskæftigelsestilbud i alt 35,9 15,1 13,3 27,2 21,4 21,9 11,1 32,3 25,5 40,6 23,2 - Ordinær uddannelse 1,7 0,8 1,5 1,4 0,2 3,2 1,3 3,1 1,7 1,4 1,6 - Øvrig vejledning og opkvalificering 15,4 11,6 4,8 14,6 19,6 14,2 6,8 15,5 19,5 18,9 13,9 - Mentor 18,8 2,6 7,0 11,3 1,7 4,5 3,0 13,7 4,3 20,3 7,6 Følgeudgifter (konto 5+6) 2,8 1,0 3,6 4,9 2,7 0,3 2,2 3,9 3,1 1,4 2,6 Administration og møder 1,4 1,5 1,9 1,6 2,1 1,9 2,6 1,0 1,8 2,4 1,9 Ledelse/teamledelse 2,2 1,8 2,2 2,6 0,4 1,0 0,8 1,3 0,8 1,1 1,3 Samlet 55,6 27,0 31,5 46,8 39,4 38,0 40,6 51,4 40,9 58,1 41,5 Samlet ekskl. puljer 55,3 26,9 31,5 46,8 39,1 38,0 38,1 49,9 40,8 58,1 41,0 Samlet konto 5 40,9 18,6 15,3 32,5 22,7 24,2 24,4 37,0 26,0 52,2 28,1 Samlet konto 6 14,6 8,3 16,2 14,2 16,7 13,8 16,2 14,4 14,8 5,9 13,4 Kvalitetsindikatorer Samtaleintensitet (samtaler pr. kvartal pr. fuldtidsperson) 0,6 0,8 1,2 1,0 0,8 0,6 1,8 1,0 1,7 1,2 1,1 Berørt af aktivering 59,9% 48,3% 61,8% 71, 78,3% 70,2% 80,5% 75,5% 62, 79,9% 69,7% Berørt af virksomhedsrettet aktivering 14,5% 18,6% 19,4% 21, 31,4% 18,3% 22,3% 27,5% 21,1% 24,2% 22,6% Aktiveringsgrad 23, 14,7% 27, 38,8% 41,4% 41,2% 37, 34,4% 27,9% 33, 32,8% Virksomhedsrettet aktiveringsgrad 4,6% 5,3% 3,3% 4,1% 6,3% 3,9% 4,3% 6,8% 4,4% 7,3% 5,1% Afgangsrater til job og uddannelse 4,3% 5, 2,9% 4,1% 3,4% 6, 6,8% 5,8% 5,2% 7,3% 5,2% Gns. varighed på offentlig forsørgelse (år) 2,63 3,08 3,49 3,07 2,99 3,07 2,73 2,89 2,47 2,22 2,89 Anm.: Gennemsnittet er ekskl. Det fremgår af figur 7.5, at Kommune anvender flere ressourcer pr. fuldtidsperson i målgruppen (+34 pct.) end gennemsnittet af de øvrige kommuner, men at resultaterne ligger under klyngegennemsnittet (-14 pct.). Resultaterne er opnået på baggrund af en samtaleintensitet samt berørings- og aktiveringsgrader, som ligger under kommunegennemsnittet. De opnåede enhedsomkostninger i Kommune adskiller sig på følgende områder fra gennemsnittet i de øvrige kommuner 5 : Figur 7.5: Resultater og indsats for aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp Anm. Afgangsraterne sammenlignes med klyngen (for den pågældende målgruppe) for at sikre at kommunens resultater måles op imod andre kommuner med lignende rammevilkår. Afvigelser på afgangsraterne er altså et udtryk for, om kommunen ligger højere/lavere end det kan forventes med kommunens rammevilkår Der bruges lidt flere ressourcer pr. fuldtidsperson på sagsbehandling Der bruges lidt færre ressourcer pr. fuldtidsperson til virksomhedsindsats Der bruges væsentligt flere ressourcer pr. fuldtidsperson på beskæftigelsestilbud Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson til ledelse/teamledelse Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson til administration Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson til følgeudgifter Udgifter til indsats Afgangsrate Procentvis afvigelse fra gennemsnit i klyngen 5 Se note 1, side

19 Procentvis afvigelse fra gennemsnit Gennemsnit 7.6. Omkostninger, indsats og resultater for jobparate på integrationsydelse Kommune anvender i alt 9,56 mio. kr. i indsatsen for 114 jobparate borgere på integrationsydelse. Enhedsomkostningerne ligger 18 pct. under gennemsnittet for de øvrige kommuner. Kommune har en gennemsnitlig udgift på kr. pr. fuldtidsperson mod et gennemsnit i de øvrige kommuner på kr. pr. fuldtidsperson. Kommune har de tredje laveste enhedsomkostninger for denne målgruppe. Tabel 7.6: Enhedsomkostninger og kvalitet i indsatsen over for jobparate på integrationsydelse Målt i kr. Enhedsomkostning (kr. pr fuldtidsperson) 83,8 62,3 108,0 88,3 65,8 96,2 96,5 99,9 158,5 139,7 101,7 Sagsbehandling mv. 10,1 7,0 9,9 9,0 8,8 14,0 2,2 9,7 11,6 14,8 9,7 Virksomhedsindsats i alt 19,3 1,1 14,2 11,8 8,0 0,9 22,4 12,4 1,8 31,8 11,6 - Virksomhedsindsats - Udplacering (konto 5 og 6) 19,3 1,1 11,5 11,8 1,7 0,9 22,4 11,3 1,1 31,8 10,4 - Virksomhedsindsats - Øvrigt 0,0 0,0 2,7 0,0 6,2 0,0 0,0 1,1 0,8 0,0 1,2 Beskæftigelsestilbud i alt 43,1 48,6 76,7 60,3 40,0 72,8 66,0 67,7 127,8 74,1 70,4 - Ordinær uddannelse 41,0 39,3 51,1 45,4 19,2 50,7 61,4 47,5 78,1 41,5 48,2 - Øvrig vejledning og opkvalificering 1,6 4,3 19,7 4,1 10,8 17,7 2,5 11,3 28,4 12,4 12,3 - Mentor 0,5 5,0 5,9 10,8 10,0 4,4 2,1 8,9 21,3 20,3 9,9 Følgeudgifter (konto 5+6) 9,0 2,9 3,0 3,8 4,7 5,1 2,1 6,5 12,2 15,6 6,2 Administration og møder 1,4 1,5 1,9 1,6 2,1 1,9 2,6 1,9 1,8 2,4 2,0 Ledelse/teamledelse 0,8 1,2 2,3 1,8 2,2 1,5 1,2 1,7 3,2 1,1 1,8 Samlet 83,8 62,3 108,0 88,3 65,8 96,2 96,5 99,9 158,5 139,7 101,7 Samlet ekskl. puljer 83,6 62,3 106,0 88,3 64,4 96,2 96,4 0,0 158,4 139,7 90,2 Samlet konto 5 70,3 52,5 85,9 74,2 43,9 78,6 90,2 0,0 139,8 121,4 76,3 Samlet konto 6 13,5 9,8 22,1 14,1 21,9 17,6 6,3 0,0 18,7 18,3 14,3 Kvalitetsindikatorer Samtaleintensitet (samtaler pr. kvartal pr. fuldtidsperson) 0,7 0,9 1,0 1,1 0,1 1,2 0,7 1,1 0,9 0,1 0,8 Berørt af aktivering 92,4% 99,7% 94,4% 94,5% 97,9% 93,2% 96,6% 95,4% 93,6% 96,7% 95,8% Berørt af virksomhedsrettet aktivering 64,7% 68,3% 60,6% 80, 65,8% 58,1% 71,5% 71,1% 56,9% 73,3% 67,3% Aktiveringsgrad 78,9% 88,2% 76,8% 74,4% 62,4% 70,1% 122,8% 78,4% 82,4% 68,5% 80,4% Virksomhedsrettet aktiveringsgrad 20,2% 27,5% 14,2% 24,4% 18,8% 20,7% 29, 27,7% 23,3% 21,6% 23, Afgangsrater til job og uddannelse 16,4% 12,7% 12,2% 14,6% 14,9% 9,2% 12,9% 12,7% 16,8% 20,6% 14,1% Gns. varighed på offentlig forsørgelse (år) 1,85 1,56 1,82 1,72 1,89 1,67 1,87 1,64 1,67 1,06 1,66 Anm.: Gennemsnittet er ekskl. Det fremgår af figur 7.6, at Kommune anvender færre ressourcer pr. fuldtidsperson i målgruppen (-18 pct.) end gennemsnittet af de øvrige kommuner, men at resultaterne ligger over klyngegennemsnittet (+27 pct.). Resultaterne er opnået på baggrund af en samtaleintensitet samt berørings- og aktiveringsgrader, som ligger under kommunegennemsnittet. De opnåede enhedsomkostninger i Kommune adskiller sig på følgende områder fra gennemsnittet i de øvrige kommuner 6 : Figur 7.6: Resultater og indsats for jobparate på integrationsydelse Anm. Afgangsraterne sammenlignes med klyngen (for den pågældende målgruppe) for at sikre at kommunens resultater måles op imod andre kommuner med lignende rammevilkår. Afvigelser på afgangsraterne er altså et udtryk for, om kommunen ligger højere/lavere end det kan forventes med kommunens rammevilkår. Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson på sagsbehandling Der bruges flere ressourcer pr. fuldtidsperson til virksomhedsindsats Der bruges væsentlig færre ressourcer pr. fuldtidsperson på beskæftigelsestilbud Der bruges lidt flere ressourcer pr. fuldtidsperson til følgeudgifter Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson til administration Der bruges næsten de samme ressourcer pr. fuldtidsperson til ledelse/teamledelse Udgifter til indsats Afgangsrate Procentvis afvigelse fra gennemsnit i klyngen 6 Se note 1, side