Identifikation af Candida species på kromogene medier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Identifikation af Candida species på kromogene medier"

Transkript

1 Bioanalytikerstuderende Majbritt Bach Rasmussen 2013 Identifikation af Candida species på kromogene medier Studienummer: I vejleder: Birte Sivebæk Lektor Cand. Scient. K vejleder: Dorte Paulmann Bioanalytikerunderviser Antal tegn: inklusiv mellemrum 0

2 Indhold Forord Introduktion Baggrund Formål Problemformulering Mål formuleringer Teori Candida Identifikation af Candida species på KMA AUH Kromogene medier BD CHROMagar Brilliance Candida ChromID Candida Materialer Candida species isolater Kontrolstammer Diverse Metode Litteratursøgning Metode Identifikation af Candida species i forsøget Databehandling Resultater BD CHROMagar Brilliance Candida

3 5. 3. ChromID Candida Sensitivitet og specificitet Blandingskulturer Diskussion Diskussion af metode Diskussion af BD CHROMagar Diskussion af Brilliance Candida Diskussion af ChromID Candida Diskussion af blandingskulturer Konklusion Perspektivering Referencer Bilag Bilag 1 Isolater bloddyrkninger KMA AUH Bilag 2 Data BD CHROMagar Bilag 3 Data Brilliance Candida Bilag 4 Data ChromID Candida Bilag 5 Udregning for sensitivitet for C. albicans Bilag 6 Udregning for sensitivitet og specificitet Bilag 7 Blandingskulturer BD CHROMagar Brilliance Candida ChromID Candida

4 Forord Dette Bachelor projekt er udarbejdet af bioanalytikerstuderende Majbritt Bach Rasmussen under modul 14 på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Århus Universitetshospital. Forsøget er planlagt i samarbejde med bioanalytikerunderviser Dorte Paulmann og er udført i perioden uge 43 og i samarbejde med bioanalytikerstuderende Christina Hedegaard Hansen og Kasper Klitgaard Lauritzen. Dette projekt henvender sig til bioanalytikerstuderende, bioanalytikere og til fagligt personale og afdelinger med interesse i Candida species og identifikation af disse på kromogene medier. Tak til de øvrige studerende for godt samarbejde og sparring og tak til Birte Sivebæk og Dorte Paulmann for god vejledning under projektet Dato Majbritt Bach Rasmussen 3

5 1. Introduktion Baggrund Candida er en gærsvamp der forekommer i naturen, hos planter og dyr, samt i normalfloraen hos mennesker i huden, i tarmen og slimhinderne. I Danmark er der dokumenteret 500 forskellige arter, hvoraf 10 hyppigt er årsag til infektioner med Candida, candidose (1) (2), og disse 10 Candida species er årsag til mere end 90 % af observerede alvorlige infektioner (1). Candida er opportunister der etablerer en infektion når værtens immunforsvar svækkes, men de betragtes som lavpatogene. Candida infektioner ses derfor ofte hos immunsupprimerede eks. HIV og onkologiske patienter i kemobehandling (2), hos ældre mennesker, ved antibiotisk behandling, ved fremmedlegemer eks. katetre, tørre slimhinder og strålebehandling (1). Ved behandling med antibiotika er der observeret øgede mængder Candida i normalfloraen. Dette kan blot være en kolonisation uden infektion til følge eller det kan medføre en infektion. Kolonisation af Candida medfører hyppigst generende og ikke livstruende kutane infektioner der ofte ses i slimhinder og hudfolder (1). Candida kan sprede sig til blodet og forårsage livstruende candidæmi og desuden udvikle Candida infektioner i de indre organer. Candida species ses hyppigt ved nokosomielle infektioner. På intensiv afdelinger anvendes der ofte bredspektrede antibiotika, som kan medføre at patienternes slimhinder koloniseres af Candida og som følge heraf udvikle candæmi. I Danmark var incidensen af candæmi i / indbyggere, og mortaliteten ved denne tilstand er over 40 %. I USA var Candida den 4 hyppigste årsag til sepsis i 2008 (1). Forekomsten af infektioner med Candida, er stigende som følge af højere levealder og den stigende anvendelse af antibiotika og cytostatika (2). Det er derfor af høj prioritet at 4

6 mikrobiologiske afdelinger i Danmark kan diagnosticere Candida species hurtigt og korrekt (3). Den hyppigst forekommende art ved infektioner er C. albicans, som ses ved ca. 50 % af alle Candida infektioner (3). C. glabrata ses med en øget hyppighed og udgør ca. 20 % af Candida infektionerne (1). De mest virulente arter er C. albicans og C. tropicalis. C. glabrata, C. lusitaniae og C. kefyr er moderat virulente. De mindst virulente arter er C. krusei, C. parapsilosis og C. guilliermondii (1). C. albicans er følsomme for fluconazol ligesom flere af de øvrige arter (1) (2). Hos disse øvrige arter kan der observeres varierende følsomhed der skyldes en udviklet resistens eks efter gentagne behandlinger og C. krusei er resistent overfor fluconazol (4). Idet C. albicans er den hyppigst forekommende kilde til Candida infektioner og mest virulente igangsættes fluconazol behandling indtil der foreligger en arts identifikation (2). De Candida species der er resistente overfor fluconazol skal behandles med mere bredspektrede og dyrere medikamenter der er virksomt på alle Candida arter (2). Caspofungin, Micafungin, Amphotericin B, Voriconazol og Posaconazol er effektivt og virker på alle Candida arter (2). Ampfotericin B er toksisk for den humane organisme ved systemisk brug og derfor begrænses anvendelsen (3). Klinisk mikrobiologisk afdeling, KMA, på Aarhus Universitetshospital, AUH, benytter BD CHROMagar fra Becton, Dickinson og Company til identifikation af Candida species, som kan identificere visse arter inden for 48 timer (5). Der er udviklet flere kromogene medier til identifikation af Candida species fra flere producenter. Oxoid har udviklet Brilliance Candida (6) og Biomérieux har udviklet ChromID Candida (7). Ifølge begge producenter kan disse medier identificere C. albicans inden for 24 timer og nogle øvrige arter inden for timer (6) (7). 5

7 Det er vigtigt at identificere den specifikke Candida art, med henblik på hurtig og korrekt behandling Formål Formålet med projektet er at undersøge om ChromID Candida eller Brilliance Candida kan identificere Candida species på kortere tid og om de har en større sensitivitet og specificitet end BD CHROMagar Problemformulering Hvilke fordele og ulemper er der ved at benytte Brilliance Candida og ChromID Candida til at identificere Candida species i forhold til BD CHROMagar og hvilket medie bør anvendes på Klinisk mikrobiologisk afdeling? 1. 4 Mål formuleringer Der ønskes undersøgt om ChromID Candida og Brilliance Candida er hurtigere til at identificere Candida species end BD CHROMagar. Dette undersøges ved, at 100 kendte isolater af Candida species fra bloddyrkninger udstryges på de tre forskellige kromogene medier og farveudviklingen observeres efter 24 og 48 timer. Disse farveudviklinger bør føre til en identifikation af de Candida species, som de kromogene medier ifølge producenterne kan identificere. Der foretages en metodesammenligning af de tre kromogene medier efter 24 og 48 timer. Dette gøres ved at identifikationer der foretages under forsøget vurderes i forhold til Vitek 2 der tidligere har identificeret de 100 isolater til artsniveau. Derefter udregnes mediernes sensitivitet og specificitet til at identificere Candida species. Der ønskes undersøgt om der kan foretages en korrekt identifikation ved blandingskulturer med Candida species. Dette gøres ved at blande to - tre 6

8 forskellige Candida species i en McFarland opslæmning og udstryge denne suspension på de kromogene medier. Derefter observeres om de udstrøgne Candida species kan identificeres ifølge producenternes beskrivelser efter 24 timer og 48 timer. 2. Teori Candida Candida er encellede gram positive organismer. Cellerne er ovale, runde eller aflange med evt. knopskydninger og hyfer (5). De formerer sig ved knopskydning hvor cellen modnes og danner en dattercelle. Dattercellen, blastoconidium, vokser og adskilles fra modercellen (1). Dattercellen kan også forlænge sig på modercellen og danne lange trådformede sammenhængende celler, pseudohyfer. De kan også danne lange trådlignende strukturer med parallelle vægge, ægte hyfer (8). Figur 1 viser mikroskopi af Candida med knopskydninger og hyfer (9) Denne forøgelse af celler vil føre til dannelse af kolonier der ligner bakterie kolonier på næringssubstrater. Kolonierne er ofte flødefarvede med glat overflade og der kan evt. observeres frynser omkring kolonierne der får dem til at fremstå stjerneformede. Der er observeret gulligbrune og laksefarvede kolonier med ru og rynket overflade, hvis der er udtalt hyfedannelse (1). 7

9 C. albicans er den mest virulente patogene Candida species. Candida har forskellig virulensfaktorer der er afhængige af adhæsiner, produktionen af enzymer der fremmer invasion og deres dannelse af hyfer som fremmer penetration (8). Candida har en udtalt evne til at adhærere til celleoverflader og derefter udskiller de enzymer der nedbryder det omkringliggende væv. Candida kan penetrere det omkringliggende væv med pseudohyfer og hyfer og spredes til blodet og etablere infektioner sekundære steder (1). Candida har desuden en evne til at adhærere til plasticmaterialer, som eks. intravenøse katetre hvor de danner en biofilm og beskyttes og integreres i materialet (1). Derfor er de vanskelige at behandle og det bidrager til resistensudvikling (10). Intravenøse katetre og øvrige fremmedlegemer er ofte årsag til candæmi og potentielt kontaminerede katetre og øvrige fremmedlegemer udskiftes ved mistanke om infektion (11). Ved ikke livstruende infektioner opstartes behandling med Fluconazol og ved candæmi igangsættes bredspektret behandling eks. Caspofungin og Amphotericin B der effektivt kan behandle de fleste Candida species (10) (4). En tidlig behandling er ofte nødvendig for en god prognose (10). Det er relevant at identificere Candida species, for at undersøge om det er en tilfældig kolonisation eller en systemisk infektion og ved mistanke om dette foretages podninger fra relevante steder og bloddyrkninger (11) Identifikation af Candida species på KMA AUH Candida species kan identificeres ud fra koloniernes morfologi på dyrknings medier og ved mikroskopi af deres strukturer (12). På KMA AUH udstryges Candida kolonier på BD CHROMagar, inkuberes ved 37 0 C og arten identificeres visuelt efter 48 timer (5). Ved en rekvireret Candida undersøgelse udstryges prøvemateriale på Sabourad agar og derefter på BD CHROMagar der identificeres efter 48 timer. 8

10 Ved positive bloddyrkninger mikroskoperes blodet og ved fund af Candida udstryges blod på Sabouraud med glucose og inkuberes i 24 timer. Derefter identificeres og resistensbestemmes Candida species på Vitek 2 (5). Resistensbestemmelse er vigtig ved alvorlige infektioner og hvis den påviste Candida ikke er en C. albicans eller hvis personen tidligere har været i behandling for Candida (12) Kromogene medier De kromogene medier er selektive og bruges til isolering og identifikation af visse Candida species. De er tilsat antibiotika, hvoraf to af dem er tilsat Chloramphenicol der virker bredspektret for bakterier (6, 13, 14) Medierne skal inkuberes i et givent tidsrum ved en given temperatur. Nedenfor vises tabel med producenternes anbefalinger (6, 13, 14). Medier Inkubationstemperatur Inkubationstimer Ilt forhold Øvrige BD 35 ± 2 0 C Aerobe Mørkt CHROMagar Brilliance 30 0 C Aerobe Ingen Candida ChromID Candida 37 0 C Aerobe Mørkt Tabel 1 viser producenternes anbefalinger for inkubationstemperatur, tid, ilt forhold og øvrige forhold for BD CHROMagar, Brilliance Candida og ChromID Candida ( 6, 13, 14) 1 Mediet skal identificeres i 42 timer for at opnå fuld farveudvikling af kolonier Medierne indeholder chromogener der frigiver forskellige farvede forbindelser hvis de nedbrydes eller hydrolyseres af enzymer fra Candida species. Visse Candida species kan direkte påvises på medierne (6, 13, 14). Nedenfor vises tabel med producenternes beskrivelse af farveudviklinger der kan identificere eller være vejledende til identifikation af visse Candida species (6, 7, 13, 14): 9

11 Candida species BD CHROMagar Brilliance Candida ChromID Candida C. albicans Lysegrønne - mellem Grønne Lyseblå mørkeblå grønne C. glabrata Rosa lys/mørk lilla Gule, beige og brune - C. krusei Lys rosa med hvid kant Tørre lyserøde og brune Hvide C. tropicalis Blågrønne metal blå m/u violette haloer Mørkeblå Lyserøde C. dubliniensis Markant grøn Grønne - C. lusitaniae Creme rosa Gule, beige og brune Lyserøde C. guilliermondii Creme rosa - - C. parapsilosis Creme rosa Gule, beige og brune - C. kefyr Creme rosa Gule, beige og brune Lyserøde Tabel 2 viser producenternes beskrivelser af de farveudviklinger der vil observeres ved visse Candida species på BD CHROMagar, Brilliance Candida og ChromID Candida ( 6, 7, 13, 14) BD CHROMagar Ifølge producenter kan dette medie identificere C. albicans, C. krusei og C. tropicalis (14). Ifølge producenter forekommer C. dubliniensis markant grønnere på mediet og yderligere test for at identificere denne art er nødvendig (14). Øvrige Candida species kan ikke identificeres fordi deres farveudvikling kan forekomme ved flere arter. Ifølge producenter forekommer C. glabrata med lilla nuancer på dette medie, men dette kan ligeledes observeres ved øvrige arter hvorfor denne art anbefales bekræftet med yderligere konfirmatoriske test (14). Ifølge producenterne kan blandingskulturer nemt skelnes fordi de forskellige Candida species vil udvikle hver deres specifikke farve (14). 10

12 Figur 2 viser grønne C. albicans kolonier, lyserøde C. krusei kolonier med hvid kant og blå C. tropicalis kolonier med violette haloer på BD CHROMagar. Billedet er fra producentens produkt hjemmeside (15) Brilliance Candida Dette medie kan ifølge producenter identificere C. albicans og C. dubliniensis indenfor 24 timer og C. krusei og C. tropicalis kan identificeres efter timer (16). Ifølge producenter er gule, beige og brune kolonier vejledende om C. glabrata, C. kefyr, C. parapsilosis og C. lusitaniae efter timer (16). Dette medie indeholder to chromogener X- NAG der registrerer hexosaminidase aktivitet og BCIP der registrerer alkalisk phosfatase aktivitet. Det er den samme kromogene reaktion der sker for C. albicans, C. dubliniensis og C. tropicalis men øvrige reaktioner i mediet gør at C. albicans og C. dubliniensis kan differentieres fra C. tropicalis (6). Øvrige Candida species forekommer med farver der skyldes en blanding af naturlig pigmentering og alkalisk phosfatase aktivitet. Ifølge producenter kan disse arter differentieres ud fra deres farve og morfologi af erfarent personale (6). Mediet indeholder et uigennemsigtigt middel der ifølge producenterne skal forbedre farve definitionen på mediet især ved differentiering af blandingskulturer (6). 11

13 Figur 3 viser grønne C. albicans kolonier, beige C. glabrata kolonier, brune C. parapsilosis kolonier, tørre lyserøde C. krusei kolonier og mørkeblå C. tropicalis kolonier på Brilliance Candida. Billedet er fra producentens produkt hjemmeside (6) ChromID Candida Ifølge producenter kan dette medie identificere C. albicans indenfor 24 timer (13). Ifølge producenter forekommer C. dubliniensis ofte lysere blå og observeres først efter 48 timer. Der kan desuden ses blå kolonier ved eks. Trichosporon, C. tropicalis og sjældne bakteriearter der er resistente overfor antibiotika i mediet. Disse blå kolonier kan alle differentieres fra C. albicans ved deres morfologiske udseende (13). Dette medier indeholder et chromogen der hydrolyseres af hexosaminidase, som gør at C. albicans kolonier bliver blå. Hydrolyse af et andet chromogen gør, at C. tropicalis, C. lusitaniae og C. kefyr bliver lyserøde på dette medie, men der kan observeres hvide kolonier efter 24 timer inden den lyserøde farveudvikling forekommer (13). 12

14 Figur 4 viser blå C. albicans kolonier og lyserøde kolonier der indikerer C. lusitaniae, C. kefyr og C. tropicalis. Billedet er fra producentens produkt hjemmeside (17) 3. Materialer 100 isolater udvalgt ud af 667 Candida species fundet i bloddyrkninger hos 361 patienter i perioden 1/ / på KMA AUH. Disse isolater er tidligere blevet identificeret på Vitek 2 og de 100 isolater repræsenterer de hyppigst forekommende arter (bilag 1) Candida species isolater Candida species Antal isolater Forekomst % C. albicans C. glabrata 9 24 C. krusei 9 3 C. tropicalis 10 5 C. guilliermondii 2 >1 C. lusitaniae 2 >1 C. dubliniensis 8 3 C. parapsilosis 6 2 Tabel 3 viser antal isolater der er udvalgt af de forskellige Candida species til forsøget og desuden deres forekomst i bloddyrkninger på KMA AUH (bilag 1) 13

15 3. 2. Kontrolstammer Kontrol stamme Kontrol nummer C. albicans CCUG C. glabrata ATCC 2950 C. krusei CCUG C. tropicalis CCUG Tabel 4 viser de indkøbte ATCC og CCUG stammer der bruges til kvalitetssikring af medierne under forsøget ATCC = American Type Culture Collection CCUG = Culture Collection University of Góteborg Diverse Medie Lot nummer Udløbsdato BD CHROMagar Candida medium Oxoid Brilliance Candida agar Biomérieux ChromID Candida agar Blodagarplader 5 % SSI / / / Tabel 5 viser de tre kromogene medier der undersøges i forsøget Utensilier Lot nummer 1 µl podenåle µl podenåle Plastrør 5 ml Vatpinde Tabel 6 viser diverse utensilier der er anvendt til forsøget 14

16 Apparatur Mærke Kamera Canon EOS 3D DensiCHEK plus Biomérieux Mikroskop Olympus CX 31 Varme rum 37 0 C Kølerum C Tabel 7 viser diverse og teknik der er anvendt til forsøget 4. Metode Litteratursøgning Der er løbende søgt litteratur under forsøget og opgaven. Google, diverse lærebøger og Region Midt s elektroniske dokumentsamling er anvendt til opgaven. De videnskabelige artikler der er inddraget i opgaven er fundet på Google Scholar under følgende søgeord: Dubliniensis, Brilliance candida Oxoid, Candida id og chromagar temperatur. Søgningerne har været begrænset til mennesker og nyere artikler fra Der er dog medtaget to artikler fra 2001 og 2002, fordi de belyser forsøget med deres observationer. Producenternes beskrivelser om deres medier og billeder af disse er søgt på producenternes hjemmesider Metode Der udvælges 100 isolater fra 100 forskellige patienter for at tage hensyn til, at der kan observeres variationer indenfor den enkelte art. Derved opnås et større vurderingsgrundlag end hvis der inddrages to isolater fra én patient. Isolaterne overføres fra 5 % blodplade til BD CHROMagar, Brilliance Candida og ChromID Candida ved en trekantsudstrygning til enkeltliggende kolonier. 15

17 Medierne inkuberes mørkt ved 37 0 C og vurderes visuelt efter 24 og 48 timers inkubation med udgangspunkt i producentens beskrivelser. Forsøget er blindet for at sikre objektivitet under identifikationerne. Der udarbejdes skemaer til beskrivelser af de visuelle observationer og identifikationer og der foretages billeddokumentation undervejs. Udstryge isolater på blodplader Inkubere ved 37 0 C i 48 timer Udstryge kolonier fra blodplader på kromogene medier Inkubere mørkt ved 37 0 C Visuel vurdering af kromogene medier efter 24 og 48 timer Figur 5 viser et flowdiagram over arbejdsprocessen for de undersøgte medier Isolater fra én patient udstryges af én person for at sikre ensartethed og udelukke at forskellige teknikker giver anledning til fejlkilder under databehandling. Den samme procedure udføres for kontrolstammerne som med prøverne. Medierne kvalitetssikres ved at kontrolstammer dagligt observeres for at bekræfte, at medierne fungerer optimalt. De videreføres direkte til nye kromogene medier, fordi de på denne måde allerede vil være i gang med at producere enzymer og deres kolonier vil derfor hurtigere udvikle farve på medierne. Der fremstilles 10 blandingskulturer ud fra de udvalgte isolater. Dette gøres ved at fremstille McFarland suspensioner med 2-3 forskellige Candida Species i hver af dem. Candida species overføres fra blodplader til et rør med saltvand og DensiCHEK Plus anvendes til at måle turbiditeten under fremstilling. Suspensioner i intervallet [ 0,50 1, 00 ] accepteres. De udstryges med vatpinde og 10 µl podenåle i en trekantsudstrygning til enkeltliggende kolonier på de kromogene medier. 16

18 4. 3. Identifikation af Candida species i forsøget Identifikationerne udføres ved at vurdere prøverne i forhold til producenternes beskrivelse af arternes udvikling af farver på medierne. Kolonier med tvivlsomme farver og hvide kolonier identificeres ikke efter 24 timer for at sikre, at der ikke forekommer et farveskift. Efter 48 timer foretages en endelig identifikation der kategoriserer isolatet som en specifik Candida species ud fra producenternes beskrivelser eller blot Candida species uden yderligere identifikation. Fordi medierne observeres over 48 timer accepteres lysere og mørkere nuancer indenfor de forskellige arter. Efter 48 timer vil der være udviklet flere kolonier der kan producere flere enzymer og derfor udvikle mere farve på medierne end efter kun 24 timers inkubation. Derfor uddybes nedenfor med billeder fra forsøget der illustrerer acceptgrænserne ( bilag CD). BD CHROMagar C albicans kolonier forekommer ifølge producent lysegrønne og mellemgrønne. Kolonier med grønlige nuancer identificeres som C. albicans: Figur 6 og 7 viser lysegrønne og mellemgrønne C. albicans kolonier på BD CHROMagar Ifølge producent forekommer kolonier af C. krusei lyse rosa med en hvid kant. Denne hvide kant er under forsøget observeres tør hvorfor denne tørhed beskrives under denne art på dette medie. Tørre lyse rosa og tørre rosa kolonier identificeres som C. krusei: 17

19 Figur 8 og 9 viser tørre lyse rosa og tørre rosa C. krusei kolonier på BD CHROMagar Ifølge producent udvikler C. tropicalis blågrønne til metalblå kolonier med eller uden violette haloer. Kolonier med blålige nuancer med eller uden violette haloer identificeres som C. tropicalis: Figur 10 og 11 viser blå lilla og blå C. tropicalis kolonier med violette haloer på BD CHROMagar Brilliance Candida Oxoid Ifølge producent forekommer C. albicans og C. dubliniensis kolonier grønne. Grønne kolonier identificeres som disse arter: 18

20 Figur 12 og 13 viser grønne og mørke grønne C. albicans kolonier på Brilliance Candida Ifølge producenter forekommer kolonier af C. glabrata, C. parapsilosis, C kefyr og C. lusitaniae med beige, gule og brune farver. Disse farver identificeres som disse arter: Figur 14 og 15 viser beige og mørke beige C. glabrata kolonier på Brilliance Candida Ifølge producent forekommer C. krusei kolonier tørre rosa og brune. Tørre rosa og mørke rosa kolonier identificeres som C. krusei : Figur 16 og 17 viser tørre lyse rosa og tørre mørke rosa C. krusei kolonier på Brilliance Candida 19

21 Ifølge producent forekommer C. tropicalis kolonier blå. Kolonier med blålige nuancer identificeres som C. tropicalis : Figur 18 og 19 viser lyse lilla - blå og blå C. tropicalis kolonier på Brilliance Candida ChromID Candida Biomérieux Ifølge producent forekommer kolonier af C. albicans blå. Kolonier med blålige nuancer identificeres som C. albicans : Figur 20 og 21 viser turkise og blå C. albicans kolonier på ChromID Candida Ifølge producent forekommer kolonier af C. lusitaniae, C. kefyr og C. tropicalis med lyserøde kolonier og disse identificeres som disse arter: 20

22 Figur 22 og 23 viser lyse lyserøde C. lusitaniae og lyserøde C. tropicalis kolonier på ChromID Candida Databehandling Data behandles med udgangspunkt i de identifikationer der er foretaget på medierne vurderet iforhold til identifikationerne af isolaterne på Vitek 2. Der foretages en metodesammenligning af de tre medier ved at udregne antal korrekte identifikationer på hver medie efter 24 og 48 timer og herunder den procentvise identifikation. Dertil opstilles fejlidentifikationer af Candida species der er foretaget på medierne. Der udregnes sensitivitet for C. albicans identifikation efter 24 og 48 timer på medierne eftersom to af producenterne garanterer identifikation af denne art indenfor 24 timer. Der udregnes desuden sensitivitet og specificitet for Candida species generelt for medierne efter 48 timer. Sensitiviteten viser mediernes evne til korrekt at identificere de Candida species producenten beskriver og specificiteten viser mediernes evne til at differentiere de øvrige Candida species der ikke bør føre til en identifikation af en specifik art. Derudover udregnes hvor mange af de ustrøgne arter der kan identificeres efter 24 og 48 timer på medierne ved blandingskulturerne. 21

23 5. Resultater De identifikationer der er foretaget under forsøget er vurderet i forhold til de tidligere identifikationer af isolaterne på Vitek BD CHROMagar Nedenfor vises resultater over identifikationer på BD CHROMagar (bilag 2). Candida art og antal isolater BD CHROMagar 24 t / 48 t BD CHROMagar 24 t / 48 t % C. albicans ( 54 ) 6 / / 100 C. krusei ( 9 ) 8 / 8 89 / 89 C. tropicalis ( 10 ) 0 00 C. species ( 27 ) 9 0 / 70 Total / / 91 Tabel 8 viser antal og procentvise identifikationer af Candida species efter 24 og 48 timer på BD CHROMagar 1 4 isolater havde ikke opnået fuld farve af alle kolonier og der blev observeret hvide kolonier Nedenfor vises resultater over fejl identifikationer på BD CHROMagar (bilag 2). Isolat nummer Fejl ID på BD CHROMagar Vitek 2 Identifikation 26 C. species C. krusei 6, 21, 76, 80, 81, 82, 83, 94 C. albicans C. dubliniensis Total 9 Tabel 9 viser identifikationer på BD CHROMagar der ikke stemmer overens med identifikationerne på Vitek 2 22

24 5. 2. Brilliance Candida Identifikation af Candida species på kromogene medier Nedenfor vises resultater over identifikationer på Brilliance Candida (bilag 3). Candida art og antal isolater Brilliance Candida 24 t / 48 t Brilliance Candida 24 t / 48 t % C. albicans ( 54 ) 47 / / 100 C. dubliniensis ( 8 ) 2 / 8 25 / 100 C. glabrata ( 9 ) 5 / 9 56 / 100 C. lusitaniae ( 2 ) 1 / 1 50 / 50 C. parapsilosis ( 6 ) 6 / C. krusei ( 9 ) 8 / 8 89 / 89 C. tropicalis ( 10 ) C species ( 2 ) 0 / 2 00 Total / / 98 Tabel 10 viser antal og procentvise identifikationer af Candida species efter 24 og 48 timer på Brilliance Candida Nedenfor vises resultater over fejl identifikationer på Brilliance Candida (bilag 3). Isolat nummer Fejl ID på Brilliance Candida Vitek 2 Identifikation 78 C. species C. lusitaniae 26 C. g-k-p-l C. krusei Total 2 Tabel 11 viser identifikationer på Brilliance Candida der ikke stemmer overens med identifikationerne på Vitek ChromID Candida Nedenfor vises resultater over identifikationer på ChromID Candida (bilag 4). Candida art og antal isolater ChromID Candida 24 t / 48 t ChromID Candida 24 t / 48 t % C. albicans ( 54 ) 21 / / 100 C. lusitaniae ( 2 ) 0 / 2 00 C. tropicalis ( 10 ) C species ( 34 ) 0 / 24 0 / 71 Total / / 90 Tabel 12 viser antal og procentvise identifikationer af Candida efter 24 og 48 timer på ChromID Candida 1 18 isolater havde ikke opnået fuld farve af alle kolonier og der blev observeret hvide kolonier 23

25 Nedenfor vises resultater over fejl identifikationer på ChromID Candida (4). Isolat nummer Fejl ID på ChromID Candida Vitek 2 Identifikation 64, 77 C. t-k-l C. guilliermondii 6, 21, 76, 80, 81, 82, 83, 94 C. albicans C. dubliniensis Total 10 Tabel 13 viser identifikationer på ChromID Candida der ikke stemmer overens med identifikationerne på Vitek Sensitivitet og specificitet Nedenfor vises den udregnede sensitivitet for identifikation af C. albicans efter 24 og 48 timer på BD CHROMagar, Brilliance Candida og ChromID Candida (bilag 5). Kromogene medier Sensitivitet 24 timer % Sensitivitet 48 timer % BD CHROMagar Brilliance Candida ChromID Candida Tabel 14 viser sensitiviteten for identifikation af C. albicans på BD CHROMagar, Brilliance Candida og ChromID Candida efter 24 og 48 timer Nedenfor vises den udregnede sensitivitet og specificitet for identifikation af Candida species på BD CHROMagar, Brilliance Candida og ChromID Candida efter 48 timer (bilag 6). Kromogene medier Sensitivitet 48 timer % Specificitet 48 timer % BD CHROMagar Brilliance Candida ChromID Candida Tabel 15 viser sensitivitet og specificitet for identifikation af Candida species på BD CHROMagar, Brilliance Candida og ChromID Candida efter 48 timer 24

26 5. 5. Blandingskulturer Der er fremstillet 10 blandingskulturer med 2-3 Candida species på hver medie. Nedenfor vises resultater over de udstrøgne arter der kunne identificeres efter 24 og 48 timer på BD CHROMagar, Brilliance Candida og ChromID Candida efter 24 og 48 timer (bilag 7). Blanding Candida species BD CHROMagar 24 t / 48 t 1 C. dubliniensis 0 / 0 C krusei 1 / 1 2 C. parapsilosis C. albicans 3 C. albicans C. krusei 1 / 1 4 C. dubliniensis 0 / 0 C. parapsilosis 5 C. lusitaniae C. tropicalis 6 C. guilliermondii C. albicans 7 C. albicans C. krusei C. tropicalis 8 C. glabrata C. albicans C. tropicalis 1 / 1 Brilliance Candida 24 t / 48 t 1 / 1 1 / 1 0 / 0 1 / 1 1 / 1 1 / 1 1 / 1 9 C. glabrata C. krusei 1 / 1 10 C. glabrata C. albicans Total (10) 0 / 8 0 / 9 0 / 8 ChromID Candida 24 t / 48 t 0 / 0 1 / 1 0 / 0 1 / 1 1 / 1 1 / 1 1 / 1 1 / 1 Tabel 16 viser korrekte identifikationer af Candida species på blandingskulturer foretaget efter 24 og 48 timer på BD CHROMagar, Brilliance Candida og ChromID Candida vurderet iforhold til identifikationer på Vitek 2 25

27 Nedenfor vises resultater over fejl identifikationer på BD CHROMagar, Brilliance Candida og ChromID Candida (bilag 7). Blanding Fejl ID på BD CHROMagar Fejl ID på Brilliance Candida Fejl ID på ChromID Candida Vitek 2 Identifikation 1 C. albicans C. albicans C. dubliniensis 4 C. albicans C. tropicalis C. albicans C. dubliniensis Total Tabel 17 viser identifikationer ved blandingskulturer på BD CHROMagar, Brilliance Candida og ChromID Candida der ikke stemmer overens med identifikationerne på Vitek 2 6. Diskussion Diskussion af metode De præanalytiske forhold har været generelle for medierne på trods af producenternes individuelle anvisninger. De er blevet inkuberet ved 37 0 C i 48 timer ud fra gældende retningslinier på KMA AUH og efter anvisninger bør BD CHROMagar inkuberes ved C, Brilliance Candida ved 30 0 C og ChromID Candida ved 37 0 C (6, 13, 14). Dette kunne have medført andre farveudviklinger end de beskrevne, fordi de er med udgangspunkt i at mediet inkuberes ved 30 0 C. De medier hvor der blev udstrøget to isolater på observeres en mere intens farveudvikling og færre enkeltliggende kolonier. Det gjorde det nemmere at identificere arterne, men sværere at observere hvide kolonier. Desuden observeres der ved disse en tendens til kontaminering, men dog tydelig at adskille især med den viden, at isolaterne er renkulturer. Koncentrationerne i blandingskulturerne er ukendt og nogle arter observeres voksende ind over andre arter og virker hæmmende. Det er uvist om de dominerende arter er tilsat i en højere koncentration eller om deres vækst er mere dominerende uanset deres koncentration. Ved en infektion med flere arter vil dette nok afspejle den samme problematik nemlig at nogle arter kan observeres i en øget mængde end de øvrige arter. 26

28 C. dubliniensis burde ikke være medtaget i blandingskulturerne, fordi der er en grundlæggende problematik for medierne i at differentiere denne fra C. albicans. Det vil derfor fejlagtigt nedsætte mediernes sensitivitet til at identificere blandingskulturer. Forsøget omfatter ikke C. kefyr, men denne art udgør kun 0, 3 % af de positive bloddyrkninger på KMA AUH og har derfor en mindre klinisk relevans end de øvrige arter (bilag 1). Ved at identificere Candida species ud fra producenternes beskrivelser kan der blot undersøges om arterne udvikler de farver producenterne lover. Hvis der udvikles en korrekt farveudvikling vil denne fremstå som en korrekt identifikation også ved de arter, hvor mediet ikke kan differentiere flere arter fra hinanden. C. albicans kunne observeres efter 24 timer på alle medierne, men fordi der observeredes hvide kolonier blev de inkuberet igen. Isolaterne er renkulturer og derfor var der tale om kolonier der ikke har udviklet farve endnu og ikke øvrige species, men det ville være uklart i den daglige rutine. Det er ikke optimalt at udregne den generelle sensitivitet og specificitet for medierne, fordi de udregnes for flere arter. De burde udregnes for hver art, men det er kompliceret for de arter der ikke kan differentieres fra de øvrige. De mest interessante resultater er sensitiviteten for C. albicans der er entydig og bruges til metodesammenligning af medierne. Derudover er det yderst relevant, at observere hvilke arter der har et karakteristisk udseende og farve der kan identificeres på trods af at producenten ikke beskriver dette for mediet Diskussion af BD CHROMagar Ifølge Willinger et al. observeres der ikke optimal farveudvikling for C. albicans efter 24 timer (18) og dette observeres ligeledes under dette forsøg. Men farverne varierer ikke fra 24 til 48 timer, men imellem isolaterne hvor der ses store variationer i de grønne kolonier. Mediet har en sensitivitet til at identificere C. albicans på 11 % efter 24 timer, som stemmer overnes med producentens anbefaling om først at identificere denne efter 42 timer (14). 27

29 Ifølge Eraso et al og Metin et al kan C. dubliniensis ikke differentieres fra C. albicans (19, 20) ligesom det blev observeret under dette forsøg. Ifølge Messeir et al observeres disse mørkegrønne kolonier først efter 96 timers inkubation (21), hvor producenterne beskriver denne farveudvikling efter 48 timer (14). Ifølge Khan et al er C. dubliniensis følsomme for Fluconazol undtagen 2, 5 %, hvilket betyder at den manglende differentiering ikke vil have nogen behandlingsmæssig relevans. C. dubliniensis er nært beslægtet med C. albicans, men adskiller sig ved ikke at have de samme evner til at danne hyfer, hvilket gør den mindre virulent end C. albicans (22). Ifølge Eraso et al er sensitiviteten for identifikation af C. krusei 100 % (19) og under dette forsøg kunne 89 % C. krusei identificeres efter 24 timer. Ifølge Venezia et al kunne C. krusei ikke differentieres fra C. lusitaniae og C. parapsilosis der også udvikler lyserøde kolonier (23). Der observeres i dette forsøg tydelige forskelle mellem C. krusei og disse to øvrige arter. C. krusei udvikler tørre store lyserøde kolonier efter kun 24 timer og de øvrige to arter udvikler blanke creme farvede lyse rosa kolonier efter 24 timer. Isolat 26 observeres atypisk. Ifølge Eraso et al og Messeir et al forekommer C. tropicalis kolonier mere violette end blålige som i producentens beskrivelse (19, 21). Dette blev også observeret under dette forsøg, hvor kolonierne forekom blålige grænsende til lilla, grå og generelt blege og grumsede sammenlignet med en intens blå farve på kontrolstammen. Ingen af dem kunne identificeres efter 24 timer og efter 48 timer blev 100 % identificeret med store variationer i farverne. På trods af de mange nuancer var de dog karakteristiske for denne art, ligesom flere nuancer og violette haloer er beskrevet af producenterne (14). Ifølge Messeir et al kan C. glabrata ikke differentieres fra øvrige arter (21). Under dette forsøg observeredes en tendens til, at C. glabrata udvikler karakteristiske lilla kolonier efter 48 timer, men de forekom også lyse rosa og kunne forveksles med C. lusitaniae og C. parapsilosis. Generelt udvikler mediet mange nuancer inden for hver art og de øvrige Candida species. C. krusei er den eneste art der udvikles ensartet i farven 28

30 6. 3 Diskussion af Brilliance Candida Sensitiviteten for C. albicans er 87 % efter 24 timer og ifølge producenter kan denne art identificeres efter 24 timer. 13 % blev ikke identificeres efter 24 timer, fordi der blev observeret hvide kolonier der ikke kunne identificeres. Efter 48 timer blev 100 % identificeret og der blev ikke observeret hvide kolonier. Ifølge producenten kan C. dubliniensis ikke differentieres fra C. albicans og dette observeres ligeledes under forsøget. Ifølge Messeir et al. kan C. glabrata differentieres fra de øvrige arter der også udvikler beige, gule og brune farver ved, at der udvikles lyserøde kolonier efter 72 timer (21). I dette forsøg observeres C. glabrata kolonier udvikle en beige farve, hvor de øvrige arter observeres lysere beige med et gyldent udseende efter 24 timer. C. glabrata kan tydeligt differentieres efter 48 timer, eftersom det er den eneste af disse arter der skifter farve til mørke brune kolonier undtagen ved isolat 69, hvor der observeres en defekt i mediet. 89 % af C. krusei blev identificeret efter 24 timer med tørre rosa kolonier der er beskrevet af producenter. Denne tørhed er karakteristisk for C. krusei og der observeres ligeledes ved dette medie at isolat 26 er atypisk med koloni morfologi og farve. 100 % af C. tropicalis blev identificeret efter 24 timer. Denne art er blevet identificeret med blå lilla kolonier efter 24 timer, fordi de var blålige og ikke kunne forveksles med øvrige arter på mediet. Efter 48 timer observeres kolonierne mørkeblå. Generelt er farverne tydelige og ensartede på dette medie og den visuelle vurdering af farverne er optimal på den hvide agar. Dette gør mediet mere brugervenligt og vil i den daglige rutine kunne lette arbejdsgangen ved en hurtigere og mere simpel vurdering af de forskellige farver Diskussion af ChromID Candida Sensitiviteten for C. albicans er 39 % efter 24 timer og ifølge producenter burde dette medie kunne identificere C. albicans efter 24 timer. Efter 48 timer blev 100 % identificeret, men der blev observeret hvide kolonier ved 33 % af dem. 29

31 Ifølge Eraso et al observeres C. dubliniensis turkis efter 48 timer, men det samme var tilfældet ved 3 % af C. albicans (19). Under dette forsøg observeredes C. dubliniensis også at udvikle turkise kolonier efter 24 timer og forblev turkise efter 48 timer. C. albicans blev også observeret udvikle turkise kolonier efter 24 timer, men skiftede til blå kolonier efter 48 undtagen 3, 7 % som fortsat var turkise. Ifølge Eraso et al. observeres C. tropicalis med lyserøde og blå kolonier (19). Under dette forsøg observeredes C. tropicalis med tørre lyserøde kolonier med eventuelle blå kolonier. Det er de tørre lyserøde kolonier der observeres karakteristiske for denne art og ikke forekomsten af blå kolonier som ifølge Eraso et al. De øvrige arter der også udvikler lyserøde kolonier kan nemt differentieres fra C. tropicalis, fordi deres kolonier er lyserøde og blanke. Ifølge Eraso et al. kan C. krusei identificeres på dette medie med en sensitivitet på 100 % efter 48 timer, men at dertil kræves erfaring (19). Under dette forsøg observeredes ligeledes, at C. krusei udvikler tørre karakteristisk hvide kolonier, som der nemt kunne differentieres fra de øvrige hvide og blanke kolonier og 89 % kunne differentieres efter kun 24 timer. Generelt er mediet let at observere, fordi der kun observeres tre farver og alle øvrige species udvikler hvide kolonier der ikke forstyrrer observationerne af de øvrige farver Diskussion af blandingskulturer Det er generelt for medierne, at ingen af dem kan identificere alle de udstrøgne arter efter 24 timer. Efter 48 timer kan alle arter identificeres i de enkeltliggende kolonier, hvor der ses tydelige flotte farver der gør, at arterne kan differentieres fra hinanden. Efter 24 timer kan BD CHROMagar identificere C. krusei, Brilliance Candida kan identificere C. krusei og C. tropicalis og ChromID Candida kan identificere C. albicans og C. tropicalis. 30

32 C. krusei vokser dominerende på BD CHROMagar og Brilliance Candida og dette observeres ligeledes for C. tropicalis på ChromID Candida. Disse arter hæmmer de øvrige arters vækst og farveudvikling. Desuden ses en tendens til, at øvrige arter virker hæmmende på C. albicans. På ChromID Candida observeres lysegrønne kolonier efter 24 timer, hvor der generelt ikke udvikles tydelig grønne farver på de to andre medier efter 24 timer. Generelt ses en tydelig differentiering af arterne på alle tre medier efter 48 timer, men på Brilliance Candida er det nemmere at differentiere arterne, fordi der udvikles intense farver på den hvide agar. 7. Konklusion Det er vigtigt at kunne identificere C. glabrata og C. krusei, fordi de ofte er resistente overfor Fluconazol og de observeres med øget forekomst. Det er desuden vigtigt for afdelingen, at benytte et kromogent medie til at identificere Candida species, hvor der ikke er behov for yderligere konfirmatoriske test. Der observeres mange nuancer og utilfredsstillende farver på BD CHROMagar. Brilliance Candida er brugervenlig med de intense farver der forekommer tydeligt på den hvide agar. Der er kun få farver at observere på ChromID Candida, hvorfor identifikationen forenkles. Brilliance Candida har den højeste sensitivitet til at identificere C. albicans efter 24 timer og der observeredes fuld farveudvikling efter 48 timer. De øvrige medier var der en betydelig lavere sensitivitet og der observeres ikke fuld farveudvikling af alle C. albicans kolonier efter 48 timer. Isolat 26 observeres atypisk på alle medierne og kunne være en anden art der er forbyttet under den præanalytiske proces. Derfor bør denne ikke medregnes i identifikationerne, hvorfor alle medierne har en sensitivitet til at identificere C. krusei efter 24 timer. C. glabrata kan identificeres på BD CHROMagar efter 48 timer og Brilliance Candida efter 24 timer. Denne art kan forveksles med andre arter, men hvis C. glabrata ikke kan differentieres vil dette resultere i en fejlbehandling og ifølge forsøget vil dette kun observeres i få tilfælde. 31

33 ChromID Candida har den største evne til at identificere C. albicans på blandingskulturerne efter 24 timer, men på Brilliance Candida var differentieringen optimal på den hvide agar efter 48 timer. Brilliance Candida er det mest egnede medie til identifikation af relevante Candida species, fordi der kan udføres identifikation efter 24 timer af relevante Candida species. Mediet er mere brugervenligt og en hurtigere identifikation er ressourcebesparende. Der er dog en problematik i, at mediet ikke kan differentiere blandingskulturer efter kun 24 timer. Hvis dette medie indføres i den daglige rutine, bør dette opvejes imod, at der i de fleste tilfælde kan afgives korrekt svar til rekvirenten efter 24 timer. 8. Perspektivering Det er af stor vigtighed at undersøge, hvilke kromogene medier der bedst kan identificere Candida species eftersom der observeres en øget forekomst af Candida infektioner. Derfor stilles der store krav til de kromogene medier for at kunne leve op til de udfordringer en eventuelt fortsat stigende forekomst bringer med sig. Der er behov for at medierne ressourcesparende, nemt og billigt kan identificere de arter der er relevant at identificere. Det kunne være relevant, at undersøge flere blandingskulturer, fordi der observeres en tendens til at, C. albicans hæmmes af øvrige arter på medierne. Ligesom der er udviklet flere kromogene medier, der kunne undersøges for deres evner til, at identificere de relevante Candida species. Hvis Brilliance Candida indføres, som identifikationsmedie for Candida species på KMA AUH kunne det være relevant, at udføre en undersøgelse, hvor det inkuberes efter producentens anvisninger. Dette for at observere om mediet er endnu bedre til identifikation efter disse forhold end de er observeret i forsøget. 32

34 Referencer Forside billeder er blandingskulturer fra forsøget på BD CHROMagar, Brilliance Candida og ChromID Candida 1. Klinisk mikrobiologi og infektionsmedicin. Niels Høiby og Peter Skinhøj Fadl s forlag 3 udgave, 1 oplag Lægehåndbogen. Sundhed dk. Gærsvampeinfektioner i mund og svælg (set 5 oktober 2013). Tilgængelig fra URL: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mave-tarm/tilstande-ogsygdomme/mundhule/gaersvampeinfektioner-i-mund-og-svaelg/ 3. dbio.dk. Gær er ikke bare gær (set 7 oktober 2013). Tilgængelig fra URL: udkommet-5--marts-2004/gaer-er-ikke-bare-gaer- 4. E dok. Infektionsafdeling Q Candidiasis (set 7 oktober 2013). Tilgængelig fra URL: 575CF00378B18&dbpath=/edok/editor/AAUHIN.nsf/&windowwidth=1100&windowheig ht=600&windowtitle=s%f8g 5. E dok. Klinisk mikrobiologisk afdeling bakteriologi Candida species gærsvampe (set 4 oktober 2013). Tilgængelig fra URL: 6. Oxoid microbiology products. Dehydrated culture media (set 9 november 2013). Tilgængelig fra URL: N&org=&img=CM1002E&sec 7. ChromID Candida Biomérieux USA (set 9 november). Tilgængelig fra URL: 8. Medicinsk mikrobiologi. Miklos Degré et al. 3 udgave 1 oplag 2008 Gyldendal. 33

35 9. Mikroorganismer omkring en tand, tandlæge Jakob Kihl 2012 (set 9 november 2013). Tilgængelig fra URL: 10. Sundhed dk. Systemiske svampeinfektioner (set 7 december 2013). Tilgængelig fra URL: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/infektioner/tilstande-ogsygdomme/svampeinfektioner/systemiske-svampeinfektioner/ 11. Pro medicin dk. Invasiv candidiasis (set 7 december 2013). Tilgængelig fra URL: 12. Statens serum institut. Candidiasis (set 7 november 2013). Tilgængelig fra URL: 13. ChromID Candida brugsvejledning (set 10 november 2013). Tilgængelig fra URL: fiches/apipdf/g%c3%a9lose%20chromid%e2%84 %A2%20Candida-_12088_-_H_-_43631_-_43639.pdf 14. BD CHROMagar Candida Medium brugsanvisning 2013 (set 8 november). Tilgængelig fra URL: 15. BD Product center (set 8 november 2013). Tilgængelig fra URL: 16. Oxoid Brilliance Candida Thermo Fisher Scientific (set 10 november 2013). Tilgængelig fra URL: 17. Chromogenic medium for the selective isolation of yeast and the direct identification of Candida albicans Biomérieux USA 2012 (set 9 november 2013). Tilgængelig fra URL: 18. Willinger B et al. Performance of Candida ID, a New Chromogenic Medium for Presumptive Identification of Candida Species, in Comparison to CHROMagar Candida. J Clin Microbiol 2001; 39(10):

36 19. Eraso E. et al. Evaluation of the New Chromogenic Medium Candida ID 2 for Isolation and Identification of Candida albicans and Other Medically Important Candida Species. J. Clin Microbiol 2006;44(9): Metin D. et al. Do incubation temperature, incubation time, and carbon dioxide affect the chromogenic properties of CHROMagar. Turk J Med Sci 2012;42(6): Messeir I. et al. Strengths and Limitations of different Chromogenic Media for the Identification of Candida Species. Journal of Microbiology 2012; 2(5): Khan Z et al. Candida dubliniensis: An Appraisal of Its Clinical Significance as a Bloodstream Pathogen. PLOS one 2012 DOI: /journal.pone Venezia M et al. New Chromogenic Agar Medium for the Identification of Candida spp. Appl Environ Microbiol 2002; 68(7):

37 Bilag Bilag 1 Isolater bloddyrkninger KMA AUH Candida species Patienter antal Patienter % C. albicans C. glabrata C. tropicalis 16 4 C. krusei 10 3 C. dubliniensis 11 3 C. parapsilosis 7 2 C. guilliermondii 2 <1 C. lusitaniae 2 <1 C. kefyr 1 <1 Candida species (non albicans) 7 2 Total

38 Bilag 2 Data BD CHROMagar Identifikation af Candida species på kromogene medier Nr Prøvenr Kendt C. art ID Farve 24 ID Farve 48 Vores ID B C. glabrata lys rosa X rosa lilla C. species 2 B C. krusei X Tør lys rosa Tør rosa C. krusei 3 B C. albicans Hvid grøn X Grøn C. albicans 4 B C. albicans hvid grøn X Grøn C. albicans 5 B C. glabrata lys rosa hvid X rosa- lilla C. species 6 B C. hvid grøn X Grøn C. albicans dubliniensis 7 B C. glabrata Lys rosa X rosa lilla C. species 8 B C. albicans hvid grøn X Grøn C. albicans 9 B C. albicans hvid grøn X Grøn C. albicans 10 B C. glabrata lys rosa hvid X rosa - lilla C. species 11 B C. albicans hvid grøn X Grøn C. albicans 12 B C. albicans hvid grøn X Grøn C. albicans 13 B C. parapsilosis Hvid X Hvid C. species 14 B C. glabrata lys rosa hvid X rosa - lilla C. species 15 B C. glabrata lys rosa hvid X rosa - lilla C. species 16 B C. albicans grøn hvid X Grøn C. albicans 17 B C. Tropicalis lys lilla X Blågrå C. Tropicalis 18 B C. albicans X Grøn Grøn C. albicans 19 B C. albicans hvid grøn X Grøn C. albicans 20 B C. albicans hvid grøn X Grøn C. albicans 21 B C. hvid grøn X Grøn C. albicans dubliniensis 22 B C. lusitaniae Hvid X Hvid C. species 23 B C. albicans hvid grøn X Grøn C. albicans 24 B C. tropicalis lys lilla X Blågrå C. tropicalis 25 B C. albicans hvid grøn X Grøn C. albicans 26 B C. krusei Hvid X Lys rosa C. species 27 B C. krusei X Tør lys rosa Tør rosa C. Krusei 28 B C. albicans hvid grøn X Grøn C. albicans 29 B C. albicans hvid grøn X Grøn C. albicans 30 B C. albicans hvid grøn X Grøn C. albicans 31 B C. albicans hvid grøn X Grøn C. albicans 32 B C. albicans hvid grøn X Grøn C. albicans 33 B C. albicans hvid grøn X Grøn C. albicans 34 B C. albicans hvid grøn X Grøn C. albicans 35 B C. krusei X Tør lys rosa Tør rosa C. Krusei 36 B C. krusei X Tør lys rosa Tør rosa C. Krusei 37 B C. albicans hvid grøn X Grøn C. albicans 37

Opformeringsmedie til identifikation af MRSA

Opformeringsmedie til identifikation af MRSA Opformeringsmedie til identifikation af MRSA Contrast MRSA broth fra Oxoid versus ChromID MRSA fra Biomerieux Forfatter: Sofie Skov Frost (60080212) Fødselsdato: 24/7 1988 Periode for bachelorprojekt:

Læs mere

Diagnostik af urinvejsinfektioner

Diagnostik af urinvejsinfektioner Diagnostik af urinvejsinfektioner Kirsten Paulsen Afsnitsledende bioanalytiker og laboratoriefaglig konsulent Klinisk Mikrobiologi Aalborg Universitetshospital Kirsten Paulsen, november 2015 Facts om UVI

Læs mere

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne dag 1 30. november 2015 Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE

Læs mere

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:

Læs mere

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Formål Formålet med denne øvelse er: 1. At undersøge om varer med probiotika indeholder et tilstrækkeligt antal probiotiske bakterier, dvs. om antallet svarer

Læs mere

18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ. for. Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209. 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural

18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ. for. Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209. 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural 18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ for Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 g suspension indeholder: Aktive stoffer:

Læs mere

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende

Læs mere

FLEXICULT SSI-URINKIT

FLEXICULT SSI-URINKIT FLEXICULT SSI-URINKIT Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Anja Bjarnum 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit til diagnosticering af urinvejsinfektioner

Læs mere

Bilag 1-7: Rengøringsbesparende overflader på hospitalssenge

Bilag 1-7: Rengøringsbesparende overflader på hospitalssenge Bilag 1-7: Rengøringsbesparende overflader på hospitals Indhold Bilag 1: Den direkte effekt på bakterier af coatning.... 2 Bilag 2: Sengecoating incidensregistrering... 12 Bilag 3: Spørgeskema til rengøringsassistenter...

Læs mere

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal

Læs mere

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie Deltagerinformation til forældre I er netop blevet spurgt om jeres barn må deltage i studiet: Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret,

Læs mere

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE har til formål at virke

Læs mere

Dyrkning af svampe fra ost

Dyrkning af svampe fra ost Dyrkning af svampe fra ost Forord Velkommen til øvelsen Dyrkning af svampe fra ost der hører til undervisningsmaterialet Svampe laver din ost. Øvelsen er udarbejdet af Julie Mahler Nilsson med uundværlig

Læs mere

Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages gerne. Kh Claudia.

Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages gerne. Kh Claudia. Transformation af E.coli K 12 Version 3. marts 2009 (C) Claudia Girnth-Diamba og Bjørn Fahnøe Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages

Læs mere

BD Sabouraud Glucose Agar

BD Sabouraud Glucose Agar BRUGSANVISNING DELVIS FÆRDIGE FLASKEMEDIER BA-257104.01 Rev.: August 2003 BD Sabouraud Glucose Agar TILSIGTET BRUG BD Sabouraud Glucose Agar (glukoseagar), der leveres i flasker, er et delvis færdigt medium,

Læs mere

Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens

Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens Mikrobiologi i LKO Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens Bente Gahrn-Hansen og Pia Steinicke Urinvejsinfektioner Urinrørsirritation (urethritis) Akut blærebetændelse (cystitis)

Læs mere

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles

Læs mere

Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT

Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT Årsrapport: MRSA i Danmark 2012 Indledning Denne rapport beskriver kliniske og mikrobiologiske data samt epidemiologiske oplysninger for danske førstegangstilfælde med MRSA diagnosticeret i 2012. Et førstegangstilfælde

Læs mere

BD CLED Agar / MacConkey II Agar (Biplate)

BD CLED Agar / MacConkey II Agar (Biplate) BRUGSANVISNING PLADEMEDIER KLAR TIL BRUG PA-257562.01 Rev.: Jan. 2016 BD CLED Agar / MacConkey II Agar (Biplate) TILSIGTET BRUG BD CLED Agar / MacConkey II Agar (Biplate) anvendes til mikrobiologisk urinanalyse.

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

BD BBL CHROMagar 0157

BD BBL CHROMagar 0157 BRUGSANVISNING PLADEMEDIER KLAR TIL BRUG PA241.4 Rev.: Dec 28 Amerikansk patentnr. 6,16,743 BD BBL CHROMagar 17 TILSIGTET BRUG BBL CHROMagar O17 er et selektivt medium til isolering, differentiering og

Læs mere

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt FORSØG ØL verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner Survival Funktion Survival Funktion 15-02-2012 Opportunistiske infektioner (Wikipedia) Niels Nørskov-Lauritsen Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Århus Universitetshospital Skejby nielnoer@rm.dk

Læs mere

Grampositiv... 3 Gramnegativ... 3. Kommentar... 20. Kommentar... 15. Kommentar... 16. Fejlkilder... 17

Grampositiv... 3 Gramnegativ... 3. Kommentar... 20. Kommentar... 15. Kommentar... 16. Fejlkilder... 17 Indholdsfortegnelse Resumé... 1 Problembaggrund... 2 Problemformulering... 2 Teori... 3 Hudflora... 3 Cellevæggen... 3 Grampositiv... 3 Gramnegativ... 3 Staphylococcus... 4 S. aureus... 4 Behandling...

Læs mere

Konkurrence mellem to bakteriearter

Konkurrence mellem to bakteriearter 1 Biologi-forsøg: Populationsbiologi/evolution Konkurrence mellem to bakteriearter Forsøget undersøger, hvordan en ydre miljøfaktor (temperatur) påvirker konkurrencen mellem to forskellige arter. I dette

Læs mere

Bachelorprojekt 3. januar 2012 PÅVISNING AF CARBAPENEMASEAKTIVITET

Bachelorprojekt 3. januar 2012 PÅVISNING AF CARBAPENEMASEAKTIVITET 1 Indholdsfortegnelse Bilagsliste 3 Forord 4 Resumé 5 Introduktion 6 Problemformulering 8 β-lactam-antibiotika 9 Carbapenem-antibiotika 9 Carbapenemaseproducerende bakterier 9 ESBL og AmpC 11 MALDI-TOF-MS

Læs mere

Behandling med bendamustin

Behandling med bendamustin Vi anbefaler dig behandling med indholdsstoffet bendamustin mod din kræftsygdom. Denne pjece kan være en hjælp til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af

Læs mere

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Klinisk Mikrobiologisk Afdeling er en tværgående, klinisk orienteret laboratorieafdeling under Odense Universitetshospital. Vi betjener sygehusafdelinger på OUH (Odense

Læs mere

Undersøgelse af contrast MRSA bouillon til hurtigere identifikation af MRSA

Undersøgelse af contrast MRSA bouillon til hurtigere identifikation af MRSA Undersøgelse af contrast MRSA bouillon til hurtigere identifikation af MRSA 29-05-2013 Forfatter: Sabrina L. L. Christensen (122027) Klinisk vejleder: Bioanalytikeruderviser Erica Bracher Jørgensen Intern

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK Fysiske målinger på mælk - Hvordan måler man, om koen er syg? 1 Introduktion til forsøget Yverbetændelse, også kaldet mastitis, er en ofte forekommende produktionssygdom hos malkekøer

Læs mere

PROCEDURENS PRINCIPPER

PROCEDURENS PRINCIPPER GasPak EZ gasudviklende beholdersystemer 8010412/04 2007/09 Dansk TILSIGTET BRUG GasPak EZ gasudviklende beholdersystemer er flerbrugssystemer, som producerer atmosfærer egnet til understøttelse af primær

Læs mere

Microbiologics kontrolstammer

Microbiologics kontrolstammer Microbiologics kontrolstammer Microbiologics kontrolstammer SSI Diagnostica tilbyder frysetørrede mikroorganismer til kvalitetskontrol fra det amerikanske firma Microbiologics. Sortimentet omfatter over

Læs mere

Påvisning av methicillinresistens i Stafylokokker. Truls Leegaard NordicAST workshop Göteborg 27. mai

Påvisning av methicillinresistens i Stafylokokker. Truls Leegaard NordicAST workshop Göteborg 27. mai Påvisning av methicillinresistens i Stafylokokker Truls Leegaard NordicAST workshop Göteborg 27. mai Bakgrunn Methicillin/oxacillin resistente stafylokokker, både Staphylococcus aureus (MRSA) og koagulase

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella i svinekød i detail J. nr.: 2010-20-64-00219 BAGGRUND OG FORMÅL CKL projekter fra 2002 og 2006 viser, at Salmonella forekomsten i hele svinekødstykker steg

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

Administrationsbacheloruddannelsen

Administrationsbacheloruddannelsen Studieretninger 5. semester Januar 2015 Skriftlig og mundtlig del Ekstern censur 7-trins-skalaen Opgavesættet består af i alt 5 sider. Eksamen Form Skriftlig opgave og mundtlig eksamen. Eksamenen kan gennemføres

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs

Læs mere

SSOG Scandinavian School of Gemology

SSOG Scandinavian School of Gemology SSOG Scandinavian School of Gemology Lektion 12: Syntetisk smaragd Indledning Det er min forventning, med den viden du allerede har opnået, at du nu kan kigge på dette 20x billede til venstre af en syntetisk

Læs mere

Modul 1 Sygepleje, fag og profession

Modul 1 Sygepleje, fag og profession Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg Januar 2011 Modulets tema og læringsudbytte

Læs mere

Dyrkning og Resistens

Dyrkning og Resistens Mikrobiologi i LKO Dyrkning og Resistens Per Søgaard og Pia Steinicke LeoPharma Dennis Nielsen tlf 40562569, lægemiddelkonsulent i Region Syddanmark. http://www.mikapnord.dk/vejled ninger/mikrobiologiskdiagnostik-i-almen-praksis-enpraktisk-vejledning.aspx

Læs mere

Imadrax Novum, 500 mg, 750 mg og 1000 mg, dispergible tabletter amoxicillin

Imadrax Novum, 500 mg, 750 mg og 1000 mg, dispergible tabletter amoxicillin INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Imadrax Novum, 500 mg, 750 mg og 1000 mg, dispergible tabletter amoxicillin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen.

Læs mere

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring Hygiejne Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Hygiejne

Læs mere

Resistente bakterier

Resistente bakterier Resistente bakterier Udgør fødevarer en væsentlig risiko? Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut BAGGRUND OM MIG SELV Læge, speciallæge i klinisk mikrobiologi Områdechef for bakteriologisk overvågning

Læs mere

Bærerskab, patienten som smittekilde!

Bærerskab, patienten som smittekilde! Bærerskab, patienten som smittekilde! Konference med fokus på Infektionshygiejne Region Syddanmark 17. marts 2016, 9:40 10:15 Jens Kjølseth Møller Overlæge, professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Læs mere

PROCEDURE Nefrostomikateter

PROCEDURE Nefrostomikateter Hospice Sønderjylland Oprettet d. 01-08-2010 af: HLE Sidst revideret d. 23.04.2014 af: TS Nefrostomikateter Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG Formål: At sikre korrekt

Læs mere

Undgå blown packs med ny metode... 1. Udnyttelse af registreringssystemer for slagtedata fra kvæg... 2

Undgå blown packs med ny metode... 1. Udnyttelse af registreringssystemer for slagtedata fra kvæg... 2 Projektstatus 2. kvartal 2012 - Kvægafgiftsfonden Juni 2012 LBG/JUSS Indhold Undgå blown packs med ny metode... 1 Udnyttelse af registreringssystemer for slagtedata fra kvæg... 2 KKC-2, Kvalitetssikring

Læs mere

Anvendelsesområde: Personalet på Hospice Sønderjylland skal anvende retningslinjerne.

Anvendelsesområde: Personalet på Hospice Sønderjylland skal anvende retningslinjerne. Hospice Oprettet d. 26.04.2010 af: SMM Sidst revideret d.05.11.2013 af: KHU og SMM Procedure Medicinhåndtering Kanyler, sprøjter, hætteglas, ampuller, novoletpenne, forfyldte sprøjter, skyllevæsker Godkendt

Læs mere

PATENT 109646 Int. Cl. A 61 k 3/62 Kl. 30h 6

PATENT 109646 Int. Cl. A 61 k 3/62 Kl. 30h 6 PATENT 109646 Int. Cl. A 61 k 3/62 Kl. 30h 6 Ansøgning nr. 26 43 /65 Indleveret den 25.ma j 19 65 Fremlagt den 18. d e c emb er 19 6 7 DANMARK DIREKTORATET FOR PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET KØBENHAVN Patentbeskrivelsen

Læs mere

BD Chocolate Agar (GC II Agar with IsoVitaleX) BD Chocolate Agar (Blood Agar No. 2 Base)

BD Chocolate Agar (GC II Agar with IsoVitaleX) BD Chocolate Agar (Blood Agar No. 2 Base) BRUGSANVISNING PLADEMEDIER KLAR TIL BRUG PA-254060.06 Rev.: Sep 2011 BD Chocolate Agar (GC II Agar with IsoVitaleX) TILSIGTET BRUG BD Chocolate Agar (GC II Agar with IsoVitaleX) og BD Chocolate Agar (Blood

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

(19) DANMARK d2) (12) PATENTSKRIFT

(19) DANMARK d2) (12) PATENTSKRIFT (19) DANMARK d2) (12) PATENTSKRIFT (11) DK 175065 B1 Patent- og Varemærkestyrelsen (51) Int.CI 7.: A 61 K 39/02 (21) Patentansøgning nr: PA 1988 05200 (22) Indleveringsdag: 1988-09-16 (24) Løbedag: 1988-09-16

Læs mere

Elevguide Forsøg I: Tjekliste Materialer pr. gruppe.

Elevguide Forsøg I: Tjekliste Materialer pr. gruppe. Elevguide Forsøg I: Opsporing af sygdomsudbrud en sygdoms smitteveje. I dette forsøg skal I prøve at kortlægge smittevejene for koppe-virus. For at stoppe sygdommens fremmarch mest muligt, ønsker man at

Læs mere

Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP).

Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP). Forår 2012 Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP). I alt er 61 lægepraksis med tilknytning Sydvestjysk Sygehus tilmeldt

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2000 2000-6-1 BIOLOGI HØJT NIVEAU Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares. STORE

Læs mere

Mikroorganismers patogene egenskaber

Mikroorganismers patogene egenskaber Mikrobiologi 3 ECTS viden om smitterisici, sikkerhedsregler og hygiejne, som sætter den studerende i stand til at håndtere mikrobiologisk materiale. viden om bakteriel identifikation på baggrund af bakteriers

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Rene S. Hendriksen Lars Kunstmann Jacob Dyring

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Incimaxx Aqua S-D. Produktdatablad. Beskrivelse: Produktfordele:

Incimaxx Aqua S-D. Produktdatablad. Beskrivelse: Produktfordele: Produktdatablad Incimaxx Aqua S-D Beskrivelse: Surt produkt til rengøring og desinfektion af drikkevandssystemer og drikkevand til dyr Produktfordele: Fjerner hurtigt og effektivt kalk og alger i vandrør

Læs mere

Deltagerinformation om et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om et videnskabeligt forsøg Hæmatologisk Afdeling Odense Universitetshospital Deltagerinformation om et videnskabeligt forsøg Forebyggende antibiotika til patienter med myelomatose Protokoltitel: SUTRICA Et klinisk prospektivt, randomiseret,

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Modul 2 Sundhed og sygdom

Modul 2 Sundhed og sygdom Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Sundhed og sygdom Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje - sundhed og sygdom Modulet retter sig mod viden om sundheds

Læs mere

Atomic force mikroskopi på blodceller

Atomic force mikroskopi på blodceller 1 Atomic force mikroskopi på blodceller Problemstilling: Problemstillingen eleven bliver sat overfor er: Hvad er atomic force mikroskopi, og hvordan kan det bruges til at studere blodceller på nanometerskala?

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 Proteiner: en introduktion Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 4 facts om proteiner Proteiner udgør én af de vigtigste stofgrupper i vores organisme; de varetager en lang række forskellige funktioner.

Læs mere

Clostridium difficile

Clostridium difficile Clostridium difficile Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 %

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

NMKL. Harmonisering af mikrobiologiske metoder. Model for udarbejdelse af mikrobiologiske metoder i NMKL

NMKL. Harmonisering af mikrobiologiske metoder. Model for udarbejdelse af mikrobiologiske metoder i NMKL NMKL NORDISK METODIKKOMITÉ FOR LEVNEDSMIDLER www.nmkl.org NMKL-PROTOKOLL NR. 2, 2006 (erstatter NMKL-RAPPORT NR. 19, 1998: Harmonisering af mikrobiologiske metoder) Harmonisering af mikrobiologiske metoder

Læs mere

Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling

Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Målgruppe Udarbejdet af Afdelinger som behandler patienter med systemisk mykose Lægemiddelkomitéer Sygehusapoteker RADS Fagudvalg for Systemisk

Læs mere

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT E. coli ESBL i dansk slagtefjerkræ og kyllingekød Projekt J. nr.: 2010-20-64-00284 BAGGRUND Som det fremgår af DANMAP rapporterne fra 2010 og 2011, er der tidligere påvist

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

IN VITRO DIAGNOSTIKA

IN VITRO DIAGNOSTIKA IN VITRO DIAGNOSTIKA IN VITRO DIAGNOSTIKA udvikler, producerer og sælger in vitro diagnostika til klinisk mikrobiologi, veterinær diagnostik, fødevarekontrol samt miljø- og hygiejnekontrol i ind- og udland.

Læs mere

Referat Møde i Mikroterm gruppen Sundhedsstyrelsen Torsdag 10/11-2011 kl. 12:30-15:50

Referat Møde i Mikroterm gruppen Sundhedsstyrelsen Torsdag 10/11-2011 kl. 12:30-15:50 Referat Møde i Mikroterm gruppen Sundhedsstyrelsen Torsdag 10/11-2011 kl. 12:30-15:50 Deltagere: Dennis, Brita, Palle, Marianne Afbud: Jørgen Prag, Camilla, Ulla Agenda: 12:30 12:35 Velkomst 12:35 12:45

Læs mere

Atypisk keratit: Nye muligheder for tidlig diagnostik kan føre til milde forløb

Atypisk keratit: Nye muligheder for tidlig diagnostik kan føre til milde forløb Esben Nielsen Jesper Hjortdal Anders Ivarsen Atypisk keratit: Nye muligheder for tidlig diagnostik kan føre til milde forløb Indledning Hermed følger et klinisk orienteret resumé over de vigtigste typer

Læs mere

Mikrobiologiske processer og sundhed

Mikrobiologiske processer og sundhed Mikrobiologiske processer og sundhed 1. CASE: Hjælp en landmand med sundhedsproblemer i svinebesætning En landmand, der fodrer sine grise med vådfoder, oplever døde grise og grise med diarre. Han frygter

Læs mere

Eksogene håndinfektioner:

Eksogene håndinfektioner: Eksogene håndinfektioner: infektion som komplikation til dyre- og menneskebid Henrik C. Schønheyder Klinisk mikrobiologisk afdeling Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital Mange muligheder for kontakt

Læs mere

Mundtørhed Rødme Ødem Belægninger

Mundtørhed Rødme Ødem Belægninger 1 af 7 Definition på: 1. mundtørhed Mål: 2. stomatitis Årsager: Symptomer: Interventioner: Mundtørhed er en subjektiv følelse af tørhed i munden. Stomatitis: er en samlet betegnelse for slimhindeforandringer

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL. NAVIREL 10 MG/ML KONCENTRAT TIL INFUSIONSVÆSKE, OPLØSNING (Vinorelbin)

INDLÆGSSEDDEL. NAVIREL 10 MG/ML KONCENTRAT TIL INFUSIONSVÆSKE, OPLØSNING (Vinorelbin) INDLÆGSSEDDEL NAVIREL 10 MG/ML KONCENTRAT TIL INFUSIONSVÆSKE, OPLØSNING (Vinorelbin) Læs denne indlægsseddel grundigt, før du begynder at bruge medicinen. - Gem denne indlægsseddel. Du kan få brug for

Læs mere

Tømiddelgruppen. Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram

Tømiddelgruppen. Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram Tømiddelgruppen Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram Agenda Baggrund Forskning Viden Praksis SIDE 2 SIDE 3 www.vejregler.dk Oversigt Håndbog for drift af veje og stier, juli 2003 Vejregel for Tømidler, sand

Læs mere

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt REDEGØRELSE Smitterisici mv. i forbindelse med piercing Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har anmodet om bidrag til opfølgning på beslutningsforslag

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

Indledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s.

Indledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s. 1 Indhold Indledning Formål... s. 3 Apperaturer... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Forberedelse før observationer... s. 4 Nyttig viden om fotosyntesen... s. 4-5 Observationer... s. 6 Konklusion... s. 7 2 Indledning

Læs mere

Blodprøvetagning - Venepunktur

Blodprøvetagning - Venepunktur Blodprøvetagning - Venepunktur Klargøring til venepunktur Følgende genstande skal være tilgængelige inden prøvetagning: Prøvetagningsblanket (PTB) (Manuel rekvisitionsblanket benyttes kun ved nedbrud af

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Reflektometrisk cholesterolmåling

Reflektometrisk cholesterolmåling cq1.1 Reflektometrisk cholesterolmåling Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse indgår på modul 9 ved Bioanalytikeruddannelsen i et undervisningsforløb der er sammensat af kemi og patofysiologi.

Læs mere

Hvad er et problem? Hvad er et initierende problem?

Hvad er et problem? Hvad er et initierende problem? Hvad er et problem? Et problem er i sin negativt ladede betydning en for nogle utilfredsstillende situation. Et problem er i sin positivt ladede betydning en situation med mulighed for forbedringer. Et

Læs mere

Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY

Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY Proj.200302 Version 1 AGLK/JUSS Udvikling af hazards på forskellige båndtyper af plast med varierende kødbelægninger og miljøforhold (temperatur, luftfugtighed (deliverable

Læs mere

BD CHROMagar Orientation Medium

BD CHROMagar Orientation Medium BRUGSANVISNING PLADEMEDIER KLAR TIL BRUG PA-257481.03 Rev.: Sep 2011 BD CHROMagar Orientation Medium TILSIGTET BRUG BD CHROMagar Orientation Medium (orienteringsmedium) er et non-selektivt medium til isolering,

Læs mere

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere

Læs mere

ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012

ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012 ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012 2013 Årsrapport for indberetninger af produktfejl og tilbagekaldelser af lægemidler i 2012 Sundhedsstyrelsen, 2013 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Misbrugsanalyser for Cannabis - teori og anvendelse

Misbrugsanalyser for Cannabis - teori og anvendelse Misbrugsanalyser for Cannabis - teori og anvendelse Torben Breindahl Hospitalskemiker, cand. scient., Klinisk Biokemisk Afdeling, Sygehus Vendsyssel Screening og verifikation Klinisk Biokemisk Afdeling,

Læs mere

Resistente mikroorganismer

Resistente mikroorganismer Resistente mikroorganismer LKO kursusdag, Februar 2016 Anette Holm Klinisk Mikrobiologisk Afdeling OUH Anette.holm@rsyd.dk The good, the bad, and the ugly Antibiotika Infektion Hvorfor Forebyggelse Traumatiske

Læs mere

Notat om sammenhæng mellem

Notat om sammenhæng mellem Bilag 6 Notat om sammenhæng mellem genindlæggelser og nosokomiel infektion ved Overlæge Johan Kjærgaard Marts 8 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder

16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder 16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder Marianne Voldstedlund Lisbeth Nørum Pedersen og Kurt Fuursted KMA, Skejby Sygehus Oversigt Indledning 16S PCR til klinisk brug. Generelle betragtninger.

Læs mere