Hvis du får en klage. Vejledning til læger der involveres i klagesager eller tilsynssager

Transkript

1 Hvis du får en klage Vejledning til læger der involveres i klagesager eller tilsynssager Lægeforeningens Lægeansvarsudvalg 2013

2 Indhold Side Alle kan risikere en klage- eller tilsynssag 3 Lægeansvarsudvalgets sammensætning 4 Patientombuddet og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn 5 Valg mellem to klagemuligheder 5 Sådan forløber sager ved Disciplinærnævnet 7 Hændelsesforløbet skal udredes 7 Disciplinærnævnet 7 Aktindsigt 8 Afgørelserne 8 Hvem orienteres om Disciplinærnævnets afgørelser? 9 Offentliggørelse af Disciplinærnævnets afgørelser med oplysning om sundhedspersonens navn 9 Sådan håndteres en klagesag 11 Svarfrister kan udsættes 11 Formulering af udtalelser 11 Hjælp fra Lægeforeningen 13 Lægefaglig bistand 13 Juridisk bistand 13 Advokatbistand 14 Særligt om politiafhøringer 15 Erstatningssager mod læger - forsikring mod lægeansvar 16 Det Kollegiale Netværk 17 Bilag 18 Standardramme for kommentering af klage 18 Standardramme for partshøringssvar 19 Den lokale dialog 20 Forretningsgang for Lægeforeningens bistand til læger, der rammes af klager 21 Rigsadvokatens meddelelse nr. 10/

3 Alle kan risikere en klage- eller en tilsynssag Formålet med denne vejledning er at give en orientering om, hvordan systemet ved klager over konkrete sundhedspersoner fungerer, og en vejledning om, hvordan man rent praktisk skal forholde sig, hvis man involveres i en klagesag i Patientombuddet/Disciplinærnævnet. Vejledningen omfatter også - og er direkte anvendelig - i de såkaldte tilsynssager, hvor embedslægen enten efter anmodning fra lægens kollega/overordnede/patient eller af egen drift iværksætter en undersøgelse i sin egenskab af tilsynsmyndighed i forhold til sundhedspersonalets faglige virksomhed. Siden dannelsen af Patientklagenævnet den 1. januar 1988 har antallet af klager over påståede fejl og forsømmelser fra sundhedspersoners side været støt stigende. I 2012 oprettede Patientombuddet nye sager, hvilket var en stigning på 10,6% i forhold til Af de sager vedrørte klager over behandling. De øvrige sager vedrørte patientrettigheder, der ikke tidligere var muligt for at klage over. Langt størstedelen af sagerne vedrører læger. Inden for psykiatrien gælder særlige regler for behandling af klager over frihedsberøvelse, tvangsbehandling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt og beskyttelsesfiksering. Sådanne klager behandles i første instans af lokale psykiatriske patientklagenævn, hvis afgørelse kan indbringes for domstolene (frihedsberøvelse) eller Det Psykiatriske Ankenævn. Alle medlemmer, der får en klagesag, opfordres til at søge bistand hos Lægeansvarsudvalget, Lægeforeningens Juridiske Sekretariat, Kristianiagade 12, 2100 København Ø, telefon

4 Lægeansvarsudvalgets sammensætning: Medlemmer: Ole Nørskov (formand) (udpeget af bestyrelsen), Klaus Friis Andersen (PLO), Jette Dam- Hansen (bestyrelsen), Camilla Fenst (YL), Joachim Torp Hoffmann-Petersen (YL), Torsten Møller (FAS), Ole Nørregaard (FAS), Flemming Skovsgaard (PLO) og Mogens Ydemann (YL). Tilknyttede advokater mfl.: Advokat Steen Bech, lektor i sundhedsret Kent Kristensen og advokat Hanne Rahbæk. Sekretariatsbetjening: Karin Mette Thomsen, Per Fraulund Sørensen, Elisabeth Hersby og Lene Mickelborg Petersen. 4

5 Patientombuddet og Disciplinærnævnet Per 1. januar 2011 trådte et nyt patientklagesystem i kraft. Formålet med det nye patientklagesystem er at styrke patienternes retsstilling ved at give patienterne bedre klagemuligheder, lettere klageadgang og mulighed for en hurtigere afgørelse af klagesager. Samtidig understøtter det nye patientklagesystem en øget læring i sundhedsvæsenet. Der er tale om en væsentlig udvidelse af patienters klageadgang. Patienter kan til Patientombuddet klage over manglende efterlevelse af en række patientrettigheder, herunder vedrørende frit og udvidet frit sygehusvalg, kontaktpersonordningen og betaling for sygehusbehandling i udlandet. Der er også en ny adgang til at klage over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed, uden at der samtidig klages over bestemte sundhedspersoner. Afgørelser i de nævnte klagesager træffes af Patientombuddet, som for at styrke grundlaget for læring varetager en række funktioner, der hidtil har været spredt på flere myndigheder. Hvis der klages over bestemte sundhedspersoner, skal afgørelse træffes af Disciplinærnævnet, som erstatter det tidligere Patientklagenævn. Det nye patientklagesystem indebærer endvidere, at patienter får tilbud om en lokal dialog med regionen, når de klager over en sundhedsperson eller en sundhedsydelse, som regionen helt eller delvis afholder udgifterne til. Tilbuddet om dialog vil således gælde med hensyn til klager vedrørende sygehusydelser og ydelser inden for praksissektoren. Patienten afgør selv, om patienten ønsker at tage imod tilbuddet. Den lokale dialog skal i givet fald gennemføres, inden klagen behandles og inden for 4 uger. Dialogen vil medvirke til en øget lokal læring af patienternes klager, ligesom dialogen vil give mulighed for at søge spørgsmål, der måtte bero på misforståelser, afklaret til alles tilfredshed. Klagesystemet skal kun anvendes der, hvor dialogen mellem patienten og behandlerne ikke kan afklare påklagede forløb. Valg mellem to klagemuligheder Patienten har selv indflydelse på, hvordan klagen skal behandles. Patienten kan vælge at klage: enten over den pågældende sygehusafdeling, klinik eller lignende eller over en eller flere konkrete sundhedspersoner 5

6 Hvis patienten klager over det pågældende behandlingssted afgøres klagen af Patientombuddet. Hvis klagen derimod retter sig mod konkrete sundhedspersoner, afgøres klagen af Disciplinærnævnet. Klager over aktindsigt i patientjournaler afgøres dog altid af Patientombuddet. 6

7 Sådan forløber sager ved Disciplinærnævnet Man kan blive involveret i en sag i Disciplinærnævnet som følge af klager fra patienter eller pårørende. Patientombuddet kan også overdrage en sag til videre behandling i Disciplinærnævnet. Endvidere kan embedslægeinstitutionerne iværksætte undersøgelser, der kan resultere i sager i Disciplinærnævnet imod læger - de såkaldte tilsynssager. En tilsynssag kan rejses af lægen selv, en kollega, den lægelige chef eller på baggrund af en indberetning i forbindelse med medico-legalt ligsyn. Sundhedsstyrelsen skal forelægge tilsynssager for Disciplinærmævnet i tilfælde, hvor der kan blive tale om, at læger skal tildeles en disciplinær sanktion. Hændelsesforløbet skal udredes Patientombuddet er sekretariat for sagsbehandlingen i Disciplinærnævnet. Når Patientombuddet modtager en klage over en offentligt ansat sundhedsperson, underrettes sundhedsforvaltningen i pågældende region. Undertiden underrettes også ledelsen på sygehuset, hvis klagen vedrører institutionen som sådan. Samtidig anmoder Patientombuddet den lokale region om at iværksætte de nødvendige undersøgelser af det hændelsesforløb, som klagen vedrører. Regionen indhenter udtalelser mv. fra de sundhedspersoner, der har været impliceret i behandlingen, og fremskaffer andet sagsmateriale, fx journalmateriale og røntgenbilleder, som kan belyse sagen. På sygehusene indhentes materialet via afdelingsledelsen. Læger er forpligtet til at medvirke ved sagens udredning og give de nødvendige oplysninger til regionen, herunder til at udlevere journalmateriale mv. på regionens anmodning. Disciplinærnævnet Når alle udtalelser og alt journalmateriale er indhentet, udsender Patientombuddet sagen til skriftlig vurdering hos en af de sagkyndige konsulenter, der er tilknyttet Disciplinærnævnet. Patientombuddet kan også indhente udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, der har en række speciallægekonsulenter til at vurdere de lægefaglige spørgsmål. Sagen kan endvidere forelægges Retslægerådet. Dette sker i praksis kun, når der ikke kan opnås enighed på et nævnsmøde. På grundlag af de indhentede oplysninger, herunder den sagkyndiges vurdering udarbejder Patientombuddet et forslag til afgørelse. I de sager, hvor lægen indstilles til kritik (ca. 25% af sagerne), vil lægen blive partshørt over forslaget til afgørelse. I de tilfælde er det vigtigt, at den indklagede læge kontakter Juridisk Sekretariat før afgivelse af partshøringssvar. 7

8 Den endelige afgørelse bliver truffet efter behandling i Disciplinærnævnet. Disciplinærnævnet får forelagt alle de bemærkninger, som parterne er fremkommet med. Afgørelsen vil indeholde navnene på de nævnsmedlemmer, der har deltaget i sagens behandling. Hvis der ikke er enighed om en afgørelse, vil afgørelsen endvidere indeholde oplysning om, hvilke nævnsmedlemmer der har afgivet dissens (mindretalsudtalelse) og hvorfor. Aktindsigt Ved anmodning om aktindsigt i klagesager følger Patientombuddet forvaltningsloven, hvorefter den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, har ret til at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. I de sager (ca. 25%), hvor der indstilles til kritik, vil den indklagede læge få forelagt forslaget til afgørelse og den sagkyndiges udtalelse i forbindelse med partshøringen. I de øvrige sager, hvor der ikke indstilles til kritik, vil den sagkyndiges udtalelse og forslaget til afgørelse ikke blive forelagt den indklagede læge. Den sagkyndiges udtalelse vil formentlig kunne indhentes, når sagen er endelig afgjort. Afgørelserne En afgørelse fra Disciplinærnævnet kan tage stilling til følgende: 1. om vedkommende sundhedsperson har udvist omhu og samvittighedsfuldhed (autorisationslovens 17), 2. om der på grund af sagens alvor er grundlag for at indskærpe over for vedkommende sundhedsperson at være mere omhyggelig og samvittighedsfuld i sit fremtidige virke (autorisationslovens 17 plus skærpelse), 3. om vedkommende sundhedsperson kan have gjort sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed; i så fald kan Disciplinærnævnet anmode anklagemyndigheden om at overveje at rejse tiltale (autorisationslovens 75), 4. om vedkommende sundhedsperson har overholdt sin tavshedspligt (sundhedslovens 40), 5. om vedkommende sundhedsperson har overholdt sin journalføringspligt (sundhedslovens 21-25), 6. om vedkommende sundhedsperson har overholdt sin informationspligt (sundhedslovens 16), 8

9 7. om vedkommende sundhedsperson har udvist omhu og uhildethed ved sin udfærdigelse af lægeerklæring (autorisationslovens 20), 8. om en sag skal afvises. Nævnets afgørelser er endelige og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Disciplinærnævnet kan dog i særlige tilfælde omgøre en afgørelse. Hvis lægen finder, at den afgørelse, Disciplinærnævnet er nået frem til, er forkert, eller der er vigtige oplysninger, der ikke er inddraget i Disciplinærnævnets beslutningsgrundlag, kan lægen bede Lægeansvarsudvalget om at vurdere sagen. Hvis Lægeansvarsudvalget er enig med lægen i, at afgørelsen er uacceptabel, kan udvalget være behjælpelig med at rette henvendelse til Disciplinærnævnet med anmodning om, at sagen tages op til fornyet behandling, eller der kan anlægges sag ved domstolene (anerkendelsessøgsmål) med påstand om, at Disciplinærnævnet tilpligtes at anerkende, at der er truffet en forkert afgørelse eller tildelt en uberettiget kritik. Hvem orienteres om Disciplinærnævnets afgørelser? Disciplinærnævnets afgørelser sendes til klageren og de sundhedspersoner, som har været involveret i behandlingsforløbet. Herudover orienteres Sundhedsstyrelsen, den lokale sygesikringsmyndighed samt lægens arbejdsgiver, som ofte er den region, hvor vedkommende arbejdede på tidspunktet for hændelsen. Offentliggørelse af Disciplinærklagenævnets afgørelser med oplysning om sundhedspersonens navn Folketinget har besluttet, at Disciplinærnævnet skal offentliggøre afgørelser uden anonymisering af sundhedspersoners titel og navn, hvor der er givet kritik af alvorlig eller gentagen forsømmelse eller givet kritik i forbindelse med kosmetiske indgreb. En afgørelse vil blive offentliggjort, hvis den falder inden for ét eller flere af følgende 4 kriterier: 1. Hvis Disciplinærnævnet finder, at der er mistanke om, at en sundhedsperson har gjort sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i henhold til den pågældende sundhedspersons autorisationslov, og beslutter at sende sagen til politiet. Det bemærkes, at der ikke vil ske offentliggørelse af det forhold, at sagen sendes til politiet. 2. Hvis Disciplinærnævnet finder grundlag for kritik og samtidig finder grundlag for at indskærpe sundhedspersonen at vise større omhu og samvittighedsfuldhed i sit fremtidige virke. 9

10 3. Hvis Disciplinærnævnet finder grundlag for kritik af en sundhedsperson, og nævnet derved 3 gange inden for 5 år har tildelt denne sundhedsperson en afgørelse med kritik. Dette gælder uanset, hvilket forhold kritikken vedrører (behandling, information, samtykke, journalføring, aktindsigt, tavshedspligt mv.). 4. Hvis Disciplinærnævnet finder grundlag for kritik af en sundhedsperson for virksomhed udøvet i forbindelse med et kosmetisk indgreb, herunder således også information, samtykke og journalføring. Ved et kosmetisk indgreb forstås et indgreb, der hovedsageligt foretages af ikke-behandlingsmæssige årsager. Afgørelserne offentliggøres i 2 år på og Afgørelsen vil blive offentliggjort med angivelse af titel, navn og autorisationsid/fødselsdato på den person, der kritiseres af nævnet, jf. kriterierne ovenfor. Alle andre navne i afgørelsen skal anonymiseres. Dette gælder også stednavne og navne på sygehuse og afdelinger mv. Sundhedsstyrelsens liste over autoriserede sundhedspersoner under skærpet tilsyn kan ses på og 10

11 Sådan håndteres en klagesag Som nævnt vil en indklaget læge blive anmodet en udtalelse om sagen. Denne udtalelse har stor betydning for bedømmelsen af lægens handlemåde. Det er ikke altid, at det klart fremgår af klagen eller fremsendelsesskrivelsen, om lægen selv er omfattet af klagen, eller om lægen blot bliver hørt som led i den almindelige udredning. Man gør under alle omstændigheder sig selv en stor tjeneste ved fra starten at tage enhver klagesag alvorligt og fremsende et gennemarbejdet svar bilagt forskelligt materiale, fx journaler, skadesedler og lignende, som understøtter udtalelsen. Hvis det ikke klart fremgår af klagen, hvad der klages over, eller hvis der er tvivl om, hvad der ønskes kommentarer til, bør man bede om en præcisering af klagen. Det vil altid være en god idé at rådføre sig med Lægeforeningens Juridiske Sekretariat, inden svaret udarbejdes. Svarfrister kan udsættes I klagesagen bliver der normalt fremsendt en standardforespørgsel, der angiver en svarfrist på 2-3 uger. Man kan i reglen uden særlig begrundelse få udsat svarfristen, og denne mulighed bør udnyttes, hvis der er behov herfor. Den eneste frist, som ikke under nogen omstændigheder kan udsættes, er fristen for den lokale dialog på 4 uger. Dog kan klager på ethvert tidspunkt trække en klage tilbage, så man bør ikke afstå fra tilbuddet om dialog, selv om tidsfristen er overskredet. Formulering af udtalelser Udtalelser til Patientombuddet skal være skrevet på almindeligt og forståeligt dansk. I første omgang drejer det sig almindeligvis om en redegørelse for hændelsesforløbet, en såkaldt sagsfremstilling. Af og til kan lægen yderligere blive bedt om at kommentere specielle forhold i sagen. Visse klager kan forekomme helt ubegrundede og vække stærke følelser hos den indklagede. I den forbindelse må man være opmærksom på, at det er enhver patients ret at klage. Undgå derfor aggressive eller nedsættende udtalelser om, hvor grundløs du end synes klagen er, og angrib aldrig klageren på det personlige plan. Der er på den anden side heller ikke grund til at fremsætte negative vurderinger af sig selv. Man bør redegøre for egne synspunkter og handlemåder og ikke anlægge en videnskabelig, kritisk vurdering af forløbet. Man er på ingen måde forpligtet til selv at påpege fejl eller forhold, som kunne være gjort bedre eller anderledes. Giv i stedet en objektiv beskrivelse af forløbet og nævn også de forhold eller overvejelser, der lå til grund for handlingen. 11

12 De tilgrundliggende overvejelser skal beskrives, selv om de forekommer selvfølgelige for den indklagede læge. Svaret kan indledes med en kort beskrivelse af lægens stilling og position i sundhedsvæsenet og derefter en beskrivelse af lægens rolle i det aktuelle behandlingsforløb. Beskriv, hvordan klagen opfattes, og tag stilling til de konkrete klagepunkter, der vedrører egne handlinger. Beskriv nøgternt anamnesen og den objektive undersøgelse, der er foretaget. Redegør herefter for det lægelige skøn, som undersøgelsen resulterer i. Angiv til sidst, hvilke konsekvenser der er draget af undersøgelsen (behandling, observation, visitation, afventen, råd om at henvende sig igen, hvis symptomerne bliver værre, etc.). Henvis eventuelt til fremgangsmåden i afdelingsinstruks, hvis det kan støtte forklaringen. Beskrivelsen kan afsluttes med en sammenfatning og konklusion, eventuelt med en bemærkning om, at man ikke kan anerkende at have handlet forkert eller kritisabelt. Afslutningsvis bør man altid bede om at få lejlighed til at fremsætte en yderligere udtalelse, såfremt der fremkommer sagsmateriale, der giver anledning hertil. Eksempel på opbygning af udtalelser til Patientombuddet fremgår af bilagene Standardramme for kommentering af klage og Standardramme for partshøringssvar. Man kan ikke sige noget generelt om, hvor omfattende udtalelsen bør være. I almindelighed vil en udtalelse på 1-2 A4-ark være tilstrækkelig, men i komplicerede sager kan den være noget længere. Det er imidlertid vigtigt at koncentrere sig om det væsentlige og så vidt muligt undgå omfattende videnskabelige udredninger. Jo mindre grundlag der er for en klage, jo enklere kan svaret være. Hvis man slet ikke kan se, hvad en eventuel fejl skulle bestå i, må man nøjes med at udtale dette. Det er ikke afgørende, om lægen har skønnet rigtigt eller forkert. Lægen vil først og fremmest blive bedømt på, om han eller hun i den konkrete situation har levet op til autorisationslovens krav til omhu og samvittighedsfuldhed. 12

13 Hjælp fra Lægeforeningen Medlemmer, der involveres i en klagesag i Patientombuddet eller en tilsynssag, kan ved henvendelse til Lægeforeningens Juridiske Sekretariat få juridisk og lægefaglig hjælp gennem foreningens Lægeansvarsudvalg. Alle sager vedrørende enkeltmedlemmer behandles med diskretion. Normalt bliver lægen bedt om selv at udfærdige et udkast til svar til Patientombuddet, som herefter danner grundlag for Lægeforeningens rådgivning. Aktmateriale, der indsendes til udvalget, skal være i en form, så patienterne ikke kan identificeres, fx ved overstregning af de sidste fire cifre i cpr.nr., efternavn, adresse mv. Lægefaglig bistand Det anbefales alle medlemmer, der involveres i en klagesag at henvende sig tidligt til Lægeansvarsudvalget. Den indklagedes 2-3 søjlerepræsentanter i Lægeansvarsudvalget får tilsendt samtlige sagsakter og bistår gerne med lægefaglig rådgivning med hensyn til: Drøftelse af lægefaglige og behandlingsmæssige spørgsmål. Råd og støtte i den lægefaglige bedømmelse. Gennemgang af udkast til sagsfremstilling og partshøringssvar. Henvendelser til Lægeansvarsudvalgets søjlerepræsentanter skal ske i god tid, inden Patientombuddets svarfrist udløber. Hvis svarfristen er ved at udløbe, kan lægen anmode om udsættelse ved henvendelse til Patientombuddet. Juridisk bistand Den juridiske bistand omfatter: Drøftelse af de juridiske og forvaltningsretlige spørgsmål. Vejledning til udformning af sagsfremstilling samt gennemgang af udkast til svar. Oplysning om praksis på det pågældende område. En del forespørgsler er af rent juridisk karakter, fx sager som drejer sig om tavshedspligt, erklæringsafgivelse og autorisationsfratagelse. I sådanne sager vil Lægeforeningen undertiden tilbyde at føre den nødvendige korrespondance med diverse myndigheder for det pågældende medlem. I sager om fratagelse af lægelig autorisation ydes bistanden af vedkommende medlems delforening - dvs. Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger eller Praktiserende Lægers Organisation. 13

14 Advokatbistand Lægeansvarsudvalget yder advokatbistand i sager, hvor det ud fra en samlet juridisk og lægefaglig vurdering findes hensigtsmæssigt. Det drejer sig om sager, der er særligt principielle, eller som sandsynligvis vil ende med, at Disciplinærnævnet vil bede anklagemyndigheden om at rejse tiltale mod lægen for overtrædelse af autorisationslovens 75. Lægeansvarsudvalget yder advokatbistand i alle sager, hvor der rejses tiltale mod medlemmer med påstand om straf i anledning af lægelig virksomhed. På samme måde tildeles advokatbistand, hvis Lægeforeningens Bestyrelse beslutter at rejse principielle sager. Endelig ydes der advokatbistand i en række tilfælde, hvor læger indkaldes til politiafhøring, jf. nærmere under næste afsnit. I civilretlige sager, som oftest erstatningssager, henvises medlemmerne dog til at søge bistand gennem deres forsikringsselskab, som i reglen vil stille en advokat til rådighed. 14

15 Særligt om politiafhøringer Som tidligere nævnt kan Disciplinærnævnet beslutte, at en sag overdrages til politimesteren med henblik på vurdering af, om der er grundlag for at rejse tiltale mod lægen for overtrædelse af autorisationslovens 75 eller andre straffebestemmelser. I sådanne tilfælde vil der blive rejst en formel sigtelse mod lægen, og vedkommende vil blive indkaldt til politiafhøring. Lægeansvarsudvalget stiller i sådanne tilfælde gratis en advokat til rådighed, som lægen kan rådføre sig med, og som kan ledsage lægen til politiafhøringen. Advokaten, som skal godkendes af Lægeansvarsudvalget, varetager også lægens interesser, hvis der senere rejses tiltale ved domstolene. I visse tilfælde bliver politiet bedt om at udrede omstændighederne ved et behandlingsforløb. Formålet er at finde ud af, om der skal placeres et strafferetligt ansvar hos en eller flere læger eller andet sundhedspersonale. Ofte er det et medico-legalt ligsyn eller en konkret behandling med ulykkelig udgang, der resulterer i, at politiet indleder en efterforskning. Det er vigtigt at være omhyggelig med at sikre en korrekt og fyldestgørende forklaring til politiet. Der er et eksempel på, at Disciplinærnævnet har ladet en læges forklaring til politirapporten erstatte lægens egen fremstilling af sagen. Enhver læge, der indkaldes til politiafhøring eller inddrages i en politimæssig efterforskning, anbefales at henvende sig til Lægeansvarsudvalget med henblik på vurdering af, om det er tilrådeligt at tage en advokat med som bisidder til afhøringen. I givet fald kan Lægeforeningen stille gratis advokatbistand til rådighed, og anmodninger herom bliver som oftest imødekommet. Er afhøringen umiddelbart forestående, kan den næsten altid udsættes, indtil en advokat kan være til stede. I modsat fald har lægen ikke pligt til at udtale sig. Rigsadvokaten har i meddelelse nr. 10/2007 beskrevet behandlingen af straffesager mod sundhedspersonale (læger, sygeplejersker mv.). 15

16 Erstatningsansvar mod læger forsikring mod lægeansvar Patienter, som påføres fysisk skade i forbindelse med behandling i sundhedsvæsenet, er dækket af patientforsikringsordningen. Læger kan som altovervejende hovedregel ikke gøres personligt erstatningsansvarlige for behandlingsskader. Lægeforeningen har indgået en aftale med forsikringsselskabet Tryg om forsikringer, som imødekommer det relativt beskedne resterende forsikringsbehov, der gælder for forskellige lægegrupper. Lægeforeningen påtager sig principielt ikke at bistå medlemmer, der mødes med erstatningskrav fra patienter, idet Lægeforeningen forudsætter, at medlemmerne selv sørger for at forsikre sig mod sådanne krav. Har lægen problemer med forsikringsselskabet, kan bistand dog ydes af Juridisk Sekretariat. Nærmere oplysning om forsikring kan i øvrigt indhentes ved henvendelse til Lægeforeningens sekretariat. 16

17 Det Kollegiale Netværk Det Kollegiale Netværk er en selvstændig og fagligt uafhængig del af Lægeforeningen. Alle netværkets rådgivere er læger, der har meldt sig frivilligt til arbejdet, som er ulønnet. Det hænder, at læger, der involveres i en klage- eller straffesag, kommer ud i en personlig krise med behov for rådgivning og fortrolig samtale med en kollega. Gennem Det Kollegiale Netværk kan der etableres hurtig adgang til en kollegial og fuldstændig fortrolig samtale om problemer, som det er svært at klare alene. Netværket kan kontaktes via netværkslinien, telefon , hvor man anonymt kan blive sat i kontakt med en netværksrådgiver. 17

18 Standardramme for kommentering af klage Til: Patientombuddet Finsensvej Frederiksberg Vedr.: J.nr. 00/00. Klage indgivet af... Patientombuddet har anmodet mig om en udtalelse om ovennævnte klage. I denne anledning skal jeg udtale følgende: Jeg forstår klagen således, at der klages over Hvis en sagkyndig eller Patientombuddet senere opfatter klagen anderledes, ønsker jeg mulighed for at kommentere dette. (redegørelse) Jeg skal samtidig anmode om, at mine kommentarer indgår i Patientombuddets/ Disciplinærnævnets vurdering af sagen. Jeg går ud fra, at jeg får lejlighed til at fremsætte en yderligere udtalelse, såfremt der fremkommer sagsmateriale, der giver anledning hertil. Jeg anmoder samtidig om, at fremtidig korrespondance rettes til min privatadresse. Med venlig hilsen Niels Nielsen 18

19 Standardramme for partshøringssvar Til: Patientombuddet Finsensvej Frederiksberg Vedr.: J.nr. 00/00. Klage indgivet af... Jeg har modtaget meddelelse om min mulighed for at kommentere den foreliggende udtalelse fra sagkyndig konsulent XX, hvori jeg indstilles til kritik. Jeg har følgende kommentarer til udtalelsen: (redegørelse) Jeg skal anmode om, at mine kommentarer indgår i Disciplinærnævnets vurdering af sagen. Jeg skal endvidere anmode om, at mit partshøringssvar bliver nævnt i det endelige afgørelsesforslag med ovennævnte anbringender og med nævnssekretariatets stillingtagen til disse. Jeg går ud fra, at jeg får lejlighed til at fremsætte en yderligere udtalelse, såfremt der fremkommer sagsmateriale, der giver anledning hertil. Jeg anmoder samtidig om, at fremtidig korrespondance rettes til min privatadresse. Med venlig hilsen Niels Nielsen 19

20 Den lokale dialog I det nye patientklagesystem får patienterne tilbud om en lokal dialog med regionen, når de klager over en sundhedsperson eller en sundhedsydelse, som regionen helt eller delvis afholder udgifterne til. Tilbuddet om dialog gælder med hensyn til klager vedrørende sygehusydelser og ydelser inden for praksissektoren. Patienten afgør selv, om vedkommende ønsker at tage imod tilbuddet. Den lokale dialog skal i givet fald gennemføres, inden klagen behandles og inden 4 uger. Dialogen skal medvirke til en øget lokal læring af patienternes klager, ligesom dialogen giver mulighed for at søge spørgsmål, der måtte bero på misforståelser, afklaret til alles tilfredshed. Lægeforeningen har i samarbejde med Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd udarbejdet pjecen "Information om det nye patientklagesystem - til sundhedspersonale", som bl.a. beskriver formålet med den lokale dialog. Pjecen kan ses på og Etik/Vejledninger/Hvis du får en klage/den lokale dialog. Da procedurerne for gennemførelse af den lokale dialog er forskellig i de 5 regioner, har regionerne udarbejdet deres egne vejledninger til sundhedspersonalet. Disse vejledninger kan ligeledes ses på læger.dk på ovenstående adresse. 20

21 Forretningsgang for Lægeforeningens bistand til læger, der rammes af klager Udgangspunkt Et medlem kontakter Juridisk Sekretariat vedrørende en klagesag i Patientombuddet. Sekretariatet opfordrer medlemmet til at fremsende kopi af alle sagsakter i anonymiseret form. Kopi af sagsakterne fremsendes til søjlerepræsentanten (SR) (lægeligt medlem af Lægeansvarsudvalget (LAU) med ansvar for sagen efter søjle/geografi/speciale). Sagsbehandling 1. Alle sager gennemlæses af en sagsbehandler i Lægeforeningens Juridiske Sekretariat, der bl.a. betjener Lægeansvarsudvalget. Sagsbehandleren danner sig et overblik over klagens indhold og medlemmets besvarelse af sagen. 2. Sekretariatet vejleder om juridiske og praktiske forhold, der har betydning for sagen. Sekretariatet påser herudover, at indklagede læger formulerer deres udtalelser grundigt og relevant og udarbejder objektive fremstillinger. Det er vigtigt, at udtalelserne ikke indeholder udfald mod patienten, og at lægen ikke lader sig provokere af urimelige personlige beskyldninger. Sekretariatet kommenterer skriftligt de indkomne udkast til udtalelser, der samtidig udsendes til den/de relevante medlemmer af Lægeansvarsudvalget. 3. Sekretariatet oplyser medlemmet om, at sagen er udsendt til den pågældendes søjlerepræsentant i udvalget (SR), som medlemmet er velkommen til at kontakte med henblik på drøftelse af sagens lægefaglige aspekter. Hvis sagsbehandleren er i tvivl eller vurderer, at der mangler væsentlige informationer eller der er vanskelige lægefaglige problemstillinger, tydeliggøres denne opfordring (du bør kontakte...). 4. SR gennemser alle sine sager, så SR har indblik i indholdet af klagen og medlemmets besvarelse. SR kontakter sekretariatet i sager, hvor utilstrækkelig oplysning af sagen skønnes at kunne føre til påtale, eller i de tilfælde, hvor SR skønner, at der er behov for en drøftelse af sagens lægefaglige problemstillinger. Sekretariatet kontakter herefter medlemmet med opfordring til at kontakte SR. 5. Ved medlemmets kontakt til SR rådgiver denne om, at sagen skal dokumenteres med a) nedskrevne oplysninger b) beskrivelser af ikke journalførte handlinger og beslutninger c) beskrivelser af ikke journalførte overvejelser, der var grundlaget for handlinger og beslutninger 6. SR og sekretariatet kan anmode om, at sager tages op til drøftelse på et LAU-møde. Der kan være tale om sager, der indeholder komplekse eller specialiserede kliniske problemstillinger eller problemstillinger af principiel betydning for lægestanden. 21

22 7. LAU bevilger efter konkret vurdering advokatbistand til et medlem, der indkaldes til politiafhøring i forbindelse med udøvelse af lægegerning. Hvis det af sagen fremgår, at det ikke kan udelukkes, at sagen kan føre til sigtelse efter autorisationslovens 75, stilles der altid advokatbistand til rådighed ved politiafhøringer. Det samme gælder, når Disciplinærnævnet finder, at en sag skal oversendes til politiet med henblik på eventuel tiltalerejsning ved domstolene med påstand om straf for overtrædelse af autorisationslovens Disciplinærnævnets afgørelser er endelige og kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed. Når et medlem modtager en endelig afgørelse, som vedkommende finder urimelig eller urigtig, kan denne forelægges Lægeansvarsudvalget til vurdering af, om sagen bør søges genoptaget til fornyet behandling i Disciplinærnævnet eller forelægges domstolene i form af et anerkendelsessøgsmål, hvor domstolen skal afgøre, om Disciplinærnævnet skal anerkende at have truffet en forkert afgørelse eller have begået afgørende procedurefejl. Lægeforeningen stiller advokatbistand til rådighed, hvis Bestyrelsen godkender, at der skal anlægges anerkendelsessøgsmål. 9. Sekretariatet fører statistik over antallet af sager, hvor der er ydet bistand, antal sager, hvor foreningen har ydet advokatbistand, og forsøger at få afgørelser i alle sager, hvor der er ydet bistand, med henblik på løbende vurdering af Disciplinærnævnets praksis. 10. Forud for hvert møde i Lægeansvarsudvalget udarbejder sekretariatet en status over iværksættelse og effektuering af Lægeansvarsudvalgets beslutninger. 22