BORGMESTEREN. Den

Transkript

1 BORGMESTEREN Den Forelæggelse af Tårnby Kommunes regnskab for 2015 I fortsættelse af indstillingen vil jeg gerne knytte nogle yderligere bemærkninger til det foreliggende regnskab. I aften skal Kommunalbestyrelsen oversende kommunens regnskab for 2015 til revisionsmæssig gennemgang, og som bekendt udviser regnskabet en forbedring af likviditeten på 51,0 mill. kr. Dette skyldes primært en forbedring vedrørende tilskud-, udligning, skatter, samt et mindreforbrug på driften. I den forbindelse kan det nævnes, at der på servicedriftsudgifterne er et mindreforbrug på 9,9 mill. kr. set i forhold til en serviceramme på knapt 1,8 mia. kr. Det må siges at være flot, og i betragtning af, at vi taler om et budget med en balance på 3,1 mia. kr., ser jeg dette regnskabsresultat, som en klar konsekvens af, at der dels politisk, men også bredt i kommunen, er en ansvarlig omgang med borgernes penge. Et anlægsregnskab på 107 mill. kr. og et driftsregnskab på knap 2,4 mia. kr. er godt nok mange penge, og jeg er meget bevidst om, at det er store beløb, der er i spil. Store beløb kan godt få folk til at blive store i slawet og have

2 mindre fokus på de små beløb og den sikre drift. Det har imidlertid altid været min ambition, da jeg først valgte at blive politiker, og siden som udvalgsformand og borgmester, at hver krone bliver anvendt korrekt. Og med korrekt mener jeg, at pengene anvendes der, hvor kommunen får mest service for pengene og at der ikke bruges penge i kommunen, som borgerne kan anvende bedre selv. Vi har nogle gange sammenlignet os med andre kommuner i form af det, der hedder benchmarkanalyser. Det har blandt andet vist, at andre kommuner, i modsætning til os, har turistkontor, kommunikationsafdeling, erhvervsafdeling, analyseenhed, kørselskontor, større indkøbsafdeling, controllerenhed, complianceafdeling og så videre med tilhørende chefer, medarbejdere og lokaliteter. Det betyder ikke, at vi ikke kommunikerer, eller at vi ikke har fokus på erhvervsudvikling, eller at vi ikke analyserer eller køber fornuftigt ind. Jeg mener faktisk, at vi løser alle disse opgaver fint. Min pointe er, at der skal være proportionalitet mellem de midler der puttes i en opgave og det man får ud af den. På de fleste områder er jeg overbevist om, at denne proportionalitet gør sig gældende i Tårnby Kommune. Men for at blive klogere på, om den proportionalitet er til stede, kan det være, at vi i højere grad skal anvende effektmålinger og effektvurderinger i kommunen. Vi ved, på hvilke områder vi bruger pengene men vi kan sagtens blive endnu klogere på effekten heraf og justere ind, hvor det er muligt.

3 Lad mig så komme lidt ind på en række af de aktiviteter, som blev prioriteret i 2015, og som jeg mener har haft en positiv effekt. På beskæftigelsesområdet er det positivt, at ledigheden faldt. Dette vidner om, at konjunkturudviklingen er gunstig, og at virksomhederne efterspørger mere arbejdskraft. Meget afhænger selvfølgelig af såvel globale som lokale konjunkturforhold, men også krav til en effektiv kommunal sagsbehandling er medvirkende til, at ledige kommer i gang med en uddannelse eller i arbejde. Af afgørende betydning var det, at beskæftigelsesreformen trådte i kraft den 1. januar Reformen har fokus på en tidlig indsats og et styrket samarbejde med a-kasserne. Den tidlige indsats betyder en fremrykkelse af samtalerne i jobcentret og i a-kassen, flere samtaler tidligt i ledighedsforløbet og fælles samtaler mellem den ledige, a-kassen og jobcentret. Mulighederne for uddannelse er ligeledes blevet ændret. Der er nye muligheder for videreuddannelse for ufaglærte og faglærte med forældede uddannelser. I 2015 har der været fokus på en endnu tidligere indsats for unge under 30 uden kompetencegivende uddannelse. Senest en uge efter, at den unge har henvendt sig i Jobcentret, iværksættes der relevant aktivitet, alt efter om den unge er afklaret i forhold til valg af uddannelse. Den tidligere indsats ligger i god tråd med refusionsreformen, idet kommunens refusion falder med længden af overførselsperioden. Ligesom for landet generelt oplevede vi et markant pres på flygtningeområdet i 2015, som følge af højere flygtningekvoter og øget behov for

4 boligindplacering og integration. En tendens, som ser ud til at fortsætte. Udviklingen udfordrer kommunens økonomi og som alternativ til dyr og uhensigtsmæssig midlertidig indkvartering på hoteller o. lign. købte kommunen i 2015 en ejendom med plads til 6 flygtninge, besluttede at anvende kommunens bygning på Saltværksvej 191 med plads til 7 flygtninge og indgik en privat lejeaftale på Helmer Søgårds Alle med plads til 4 flygtninge. Sideløbende med denne udvidelse af kapaciteten til midlertidig indkvartering førte kommunen en konstruktiv dialog med de almene boligselskaber med henblik på, at boligselskaberne stiller egnede boliger til rådighed for den mere permanente boligplacering. Dette har givet et positivt resultat. På det tekniske område vil jeg gerne fremhæve, at kommunen har foretaget klimasikring på Kastrup Lystbådehavn i Projektet har omfattet frakobling af overfladevand både til nedsivning og til direkte udledning i havet i stedet for at lede det til TÅRNBYFORSYNINGs renseanlæg. Det betyder mindre belastning af kloakkerne i Kastrup By. Og så skal det nævnes, at den i 2014 påbegyndte renovering af Amager Strandvej - på strækningen Saltværksvej til Kastrup Digevej - blev færdiggjort. Anlægsprojektet vedrørende skybrudssikring af Amager Landevej blev iværksat i En stor del af anlægsarbejdet er udført i 2015 og bestod af renovering af cykelstierne og parkeringsarealer mellem Korsvejen og bygrænsen mod Københavns Kommune. De renoverede cykelstier og parkeringsarealer blev genopbygget med vandgennemtrængelig asfalt og

5 grus, således at regnvand kan trænge igennem asfalten til gruset, hvor det bliver forsinket midlertidigt, inden det føres videre til det eksisterende kloaksystem. Krydset ved motorvejen på Amager Strandvej er blevet ombygget. Motorvejsrampen er udvidet med en separat højresvingsbane, således at større køretøjer også kan svinge til højre ind på Amager Strandvej. Derudover er venstresvingsbanen på Amager Strandvej udvidet. Anlægsprojektet er udført for at optimere afviklingen af den højre og venstresvingende trafik mod motorvejen. På undervisningsområdet vil jeg gerne fremhæve, at der i regnskabsåret er arbejdet videre med at implementere skolereformen i samarbejde med folkeskolen, daginstitutionsområdet og øvrige samarbejdspartnere til folkeskolen. Med virkning fra januar 2015 er kravet om fagopdelt undervisning for lærerne sænket fra gennemsnitlig 45 % til 43,8 %, hvilket har resulteret i øget antal lærerstillinger på skolerne. Vi har valgt at starte med at fokusere på de bærende elementer i skolereformen: læringsmålstyret undervisning og teamsamarbejde. Alle skoler har haft fokus på dette, bl.a. ved forløb med læringskonsulenter fra Undervisningsministeriet, som har understøttet arbejdet med at implementere den læringsmålstyrede tilgang. Erfaringerne udbredes til alle skoler, så skolerne kan lægge fælles strategier og dele erfaringer og viden på området. Skolerne har haft fokus på at udvikle lærernes kompetencer, blandt andet ved at inddrage udviklingsudvalgene, fagteams og årgangsteams i processen.

6 På familieområdet er samværsopgaven blevet hjemtaget, og oprettelsen af et kontaktpersonkorps gør, at der vil blive et tættere samarbejde om børn og familier. Vi modtog igen en øremærket pulje til løft af ældreområdet, hvilket betød, at de indsatser, som var startet op i 2014 kunne fortsættes. Indsatserne indebar blandt andet en øget træningsindsats, en bred vifte af aktiviteter for demente på kommunens plejehjem og en årlig 3-timers hovedrengøring for alle borgere, som er visiteret til rengøring. En konsekvens af det såkaldt nære sundhedsvæsen er accelererende patientforløb, hvor hospitalerne fortsat udskriver patienter hurtigere og med kortere varsel. Dette lægger ekstra pres på kommunens kapacitet på ældreog sundhedsområdet. Derfor blev det i 2015 besluttet at etablere et nyt daghjem i den tidligere retsbygning på Blåklokkevej. Det nye daghjem bliver en afgørende brik i at varetage de opgaver, der er forbundet med hurtigere udskrivninger fra hospitalerne, en praksis der i 2015 fortsat var stigende. Det ny daghjem forventes at stå klart 1. juni i år. På kultur- og fritidsområdet oplever vi i disse år en generel tendens til mere udeophold og større benyttelse af rekreative områder. Denne tendens kan også aflæses her i kommunen. Specielt er der en stor tilstrømning til områderne relateret til Kastrup Strandpark. I 2015 blev der arbejdet med videreudviklingen af Øresundsparken. Blandt andet blev der opstillet træningsfaciliteter.

7 Kulturhuset Kastrup Bio kom fint fra start i 2015 det er velbesøgt og borgerne har taget det til sig. Samtidig steg besøgstallet på bibliotekerne med næsten til Alt i alt vidner regnskabet for 2015 om, at service udvikles og følger med tiden her i kommunen der er proportionalitet mellem de opgaver, der løses, og de midler, der anvendes til at løse dem. Jeg synes derfor, at vi kan glæde os over det det flotte regnskab, der foreligger her i aften. Ved halvårsregnskabets aflæggelse så det dystert ud. Prognoserne forudsagde, at vi ville komme ud med en overskridelse af servicerammen på mellem 40 til 50 mill. kr. Der blev i hele organisationen gjort en stor indsats for at holde os inden for servicerammen for året som helhed. Derfor skal der lyde en stor tak til alle, både politikere og administration, for et godt arbejde med at nå målet. Det har været sejt til tider men til gengæld er det sejt, når det er lykkedes. Jeg skal afslutningsvis erindre om, at regnskabet endnu ikke er færdigrevideret. Herefter skal jeg på Økonomiudvalgets vegne indstille, at Tårnby Kommunes regnskab for 2015 afgives til revisionen.