Finansiel sta bi li tet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finansiel sta bi li tet"

Transkript

1 Danmarks Nationalbank Finansiel sta bi li tet 2007 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K

2 FINANSIEL STABILITET 2007 Det lille billede på forsiden viser et karakteristisk udsnit af Nationalbankens bygning, Havnegade 5 i København. Bygningen, der er opført i årene , er tegnet af arkitekt Arne Jacobsen ( ). Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. Finansiel stabilitet 2007 er tilgængelig på Nationalbankens websted: under publikationer. Finansiel stabilitet er oversat til engelsk. Finansiel stabilitet kan rekvireres ved henvendelse til: Danmarks Nationalbank, Informationssektionen, Havnegade 5, 1093 København K Telefon (direkte) eller Ekspeditionstider, mandag-fredag kl Redaktionen er afsluttet 27. april Signaturforklaring: - Nul 0 Mindre end en halv af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme na. Tal foreligger ikke Som følge af afrundinger kan der være mindre forskelle mellem summen af de enkelte tal og de anførte totalbeløb. Datagraf Auning A/S ISSN ISSN (Online)

3 3 Indhold VURDERING AF DEN FINANSIELLE STABILITET... 5 ANALYSE AF FINANSIEL STABILITET DEN FINANSIELLE SEKTOR Finansielle institutioners betydning for finansiel stabilitet Nordiske koncerner og danske pengeinstitutter Realkreditinstitutterne Pensionsselskaberne ERHVERV OG HUSHOLDNINGER Erhverv og husholdningers betydning for finansiel stabilitet Erhverv Husholdninger KAPITALMARKEDERNE Internationale kapitalmarkeder og finansiel stabilitet Aktie- og obligationsmarkederne TEMAER I RELATION TIL FINANSIEL STABILITET NATIONALBANKENS POLITIK FOR OVERVÅGNING AF DEN FINAN- SIELLE INFRASTRUKTUR I DANMARK Stabiliteten i det finansielle system afhænger af, at betalinger, værdipapirhandler mv. kan afvikles betryggende, hurtigt og effektivt. For at understøtte dette overvåger Nationalbanken, at den finansielle infrastruktur fungerer sikkert og effektivt. Rammerne for Nationalbankens overvågning af den finansielle infrastruktur er fastlagt i en overordnet politik. Denne politik er tilpasset og udbygget i forbindelse med, at Nationalbankens beføjelser til at overvåge betalingssystemer i 2006 blev indført i værdipapirhandelsloven. EFFEKTER AF NYE REGNSKABS- OG KAPITALDÆKNINGSREGLER Nye regnskabs- og kapitaldækningsregler vil indebære nye opgørelses- og styringsmetoder og dermed nye spilleregler for pengeinstitutterne. Nationalbanken har regnet på nogle af effekterne af de nye regelsæt, og hvorledes reglerne vil spille sammen, herunder i en lavkonjunktur. Reglerne indebærer i sig selv mindre

4 4 Finansiel stabilitet stødpuder i pengeinstitutterne. De faktiske effekter af regelsættene vil afhænge af, hvordan den enkelte banks ledelse vælger at agere. Det er pengeinstituttets ledelse, der har ansvaret for, at instituttet har tilstrækkelig kapital til at imødegå de risici, instituttet står overfor. MAKROSTRESSTEST AF DANSKE HUSHOLDNINGER Nationalbanken har udviklet en metode til at simulere effekten af øget arbejdsløshed og rentestigninger på danske husholdningers evne til at servicere deres gæld. Analysen viser, at selv i tilfælde af store stigninger i arbejdsløsheden kombineret med rentestigninger vil husholdningssektoren ikke påføre banksektoren tab af en størrelse, der kan true den finansielle stabilitet. MAKROSTRESSTEST AF DET FINANSIELLE SYSTEM Nationalbanken arbejder på at udvikle modeller til makrostresstest af det finansielle system. Der præsenteres en overordnet modelarkitektur med diskussion af metodetilgang og populationsvalg, sektormæssig og geografisk afgrænsning samt nogle foreløbige modelspecifikationer. KONKURSINDIKATORMODELLEN, KIM Nationalbankens konkursindikatormodel, KIM, er blevet reestimeret, således at de beregnede konkurssandsynligheder tager højde for udviklingen i konjunkturerne. Kapitlet indeholder en beskrivelse af modellen og de nye variabler. RAMMERNE FOR DET FINANSIELLE SYSTEM ORDLISTE OVER FINANSIELLE BEGREBER

5 5 Vurdering af den finansielle stabilitet I den årlige publikation Finansiel stabilitet vurderes den finansielle stabilitet i Danmark med fokus på finansielle institutioner, markeder og betalingssystemer. Her identificeres de væsentligste risici for det finansielle system. Det omfatter også situationer, der vil opstå med meget lille sandsynlighed, men som kan medføre store samfundsmæssige omkostninger. Nationalbanken definerer finansiel stabilitet som en tilstand, hvor det finansielle system som helhed er tilstrækkeligt robust, så eventuelle problemer i sektoren ikke spreder sig og hindrer de finansielle markeder i at fungere som formidlere af kapital og finansielle tjenesteydelser. Risikoen for finansiel ustabilitet kan anskues ud fra to dimensioner. Den ene dimension er risici fra udviklingen i det omkringliggende samfund. Det kan dreje sig om den generelle økonomiske udvikling, arbejdsløsheden, den økonomiske formåen blandt pengeinstitutternes kunder, udviklingen på de finansielle markeder etc. Den anden dimension er den finansielle sektors og især pengeinstitutternes sårbarhed over for uhensigtsmæssige bevægelser i risikofaktorerne. Er der tilstrækkelig modstandskraft i indtjening og stødpuder til at modstå uventede begivenheder, eller er der andre udviklingstendenser, som kan udgøre en risiko, fx udviklingen i omkostninger, likviditet eller andet? Samlet set er det Nationalbankens vurdering, at der aktuelt ikke er nogen større trussel mod den finansielle stabilitet i Danmark. For en oversigt over den internationale udvikling henvises til IMFs "Global Financial Stability Report", april Udviklingen i risikofaktorerne Dansk økonomi befinder sig på fjerde år i en højkonjunktur. Arbejdsløsheden er på det laveste niveau i over 30 år, inflationen er lav, renterne er steget lidt, men er fortsat lave, og der er solide budgetoverskud i den offentlige sektor samt overskud på betalingsbalancen. Der er således ikke umiddelbart noget i den generelle økonomiske udvikling, der udgør en risiko for den finansielle stabilitet. Den fortsatte højkonjunktur betyder, at antallet af konkurser blandt danske virksomheder er på et lavt niveau. Udsigterne for erhvervslivet er samtidig gode. Væksten i den indenlandske efterspørgsel forventes at 1 Se

6 6 Finansiel stabilitet forblive høj om end lidt lavere end i de foregående år, og prognoser indikerer fortsat robust fremgang på de største danske eksportmarkeder. Beregninger på baggrund af Nationalbankens konkursindikatormodel, KIM, viser, at konkurssandsynlighederne for virksomhederne generelt er uændrede i 2006 i forhold til de foregående år. De mest udsatte virksomheder kan dog få det sværere på 1 til 2 års sigt set i forhold til udsigterne sidste år. Det skyldes bl.a., at der i en højkonjunktur som nu etableres mange nye virksomheder, og nye virksomheder har højere konkurssandsynlighed end etablerede virksomheder. Husholdningernes økonomi er fortsat god. De disponible realindkomster er steget betydeligt som følge af, at flere er kommet i beskæftigelse, og at reallønnen er steget. Skatte- og afgiftslempelser har også bidraget. Formuerne er vokset hastigt med de senere års kraftige vækst i boligpriserne. Husholdningernes stærke økonomi understreges af et meget lavt niveau for antallet af tvangsauktioner. Der er sket en afdæmpning af boligmarkedet i løbet af 2006 og begyndelsen af 2007, jf. figur 1. Der er dog ingen grund til at forvente drastiske prisfald på boligmarkedet, så længe konjunktursituationen er stærk. Der kan forekomme en vis nedadrettet korrektion i de områder, hvor priserne tidligere er steget mest. KVADRATMETERPRISEN PÅ BOLIGER I DANMARK, Figur 1 Januar 1995 = Parcel- og rækkehuse i hele landet Ejerlejligheder i Københavns Kommune Parcel- og rækkehuse i Nordsjælland Anm.: Nordsjælland omfatter Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Frederiksværk-Hundested, Furesø, Gribskov, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Rudersdal kommuner. Kilde: Realkreditrådet.

7 7 Den finansielle sektors sårbarhed Pengeinstitutternes indtjening har igen i 2006 været rekordhøj. Den høje indtjening er institutternes første værn i tilfælde af øgede tab. Indtjeningen har bl.a. haft rod i en meget høj udlånsvækst, hvilket kræver mere kapital. Samlet set er kapitaloverdækningen i forhold til udlån og garantier i de danske pengeinstitutter øget lidt ved udgangen af 2006 sammenlignet med 2005, idet der er optaget aktiekapital, supplerende kapital og hybrid kernekapital. Stresstest viser, at pengeinstitutternes modstandskraft i tilfælde af øgede tab er uændret god ved udgangen af 2006 sammenlignet med året før. En konsekvens af de seneste års store udlånsvækst har været, at pengeinstitutterne har opbygget et stort indlånsunderskud, jf. figur 2, som bl.a. finansieres ved udstedelse af obligationer og lån fra andre kreditinstitutter. Finansiering på penge- og kapitalmarkederne er generelt mere følsom over for ændringer i institutternes egen kreditværdighed end indlån. Endvidere kan ændringer i generel risikovillighed og risikopræmier hurtigt gøre markedsfinansiering dyrere, og potentielt kan markedet "udtørre". Indlånsunderskuddet er bl.a. opstået på baggrund af pengeinstitutternes stigende markedsandel for boliglån. Fremover vil det være muligt for pengeinstitutter at anvende boliglån som sikkerhed for udstedte INDLÅNSOVERSKUD, NETTOGÆLD TIL ANDRE KREDITINSTITUTTER OG OBLIGATIONSUDSTEDELSER, DANSKE PENGEINSTITUTTER, Figur 2 Mia.kr Indlånsoverskud Nettogæld til kreditinstitutter Udstedte obligationer Anm: Danske pengeinstitutter omfatter pengeinstitutter i finanstilsynets gruppe 1-3. Kilde: Finanstilsynet.

8 8 Finansiel stabilitet særligt dækkede obligationer, SDO. Sådanne obligationer kan bidrage som en ny stabil finansieringskilde for pengeinstitutterne. Pengeinstitutternes likvide beredskab er tilsvarende reduceret over en årrække. Det kan have betydning for institutternes muligheder for at reagere under uventede forhold, og en stram likviditet kan begrænse institutternes handlefrihed.

9 Analyse af finansiel stabilitet

10

11 11 Den finansielle sektor Den finansielle sektor i Danmark er fortsat robust. Stresstest viser, at pengeinstitutternes modstandskraft i tilfælde af øgede tab er god som følge af rekordhøj indtjening og en lille forøgelse af kapitalgrundlaget. Særligt blandt de mellemstore og de mindre pengeinstitutter har udlånsvæksten igen været høj i Det hastigt voksende indlånsunderskud, der er en følge af den høje udlånsvækst, stiller krav om fokus på kapital- og likviditetsstyring. Muligheden for at anvende boligudlån som sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer, SDO, kan bidrage som en ny stabil finansieringskilde for pengeinstitutterne. Realkreditinstitutternes modstandskraft i tilfælde af øgede tab er reduceret en anelse, men er fortsat meget høj. Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionsselskaber har generelt styrket reserverne, selv om investeringsafkastene i 2006 var lavere i forhold til FINANSIELLE INSTITUTIONERS BETYDNING FOR FINANSIEL STABILITET Pengeinstitutter varetager en vigtig rolle i den finansielle sektor som formidlere af lån mellem indskydere og låntagere. Fokus i dette kapitel er på pengeinstitutternes indtjeningsevne, risici og modstandskraft. Pengeinstitutsektoren i Danmark er karakteriseret ved to store, en række mellemstore og mange mindre institutter. De største institutter adskiller sig fra den øvrige sektor, både hvad angår størrelse og forretningsområder. Det er derfor valgt at sammenstille disse med øvrige store nordiske bankkoncerner. Analyserne i dette kapitel tager udgangspunkt i 55 udvalgte bankkoncerner og pengeinstitutter fordelt på tre grupper. Gruppe A omfatter de seks største nordiske bankkoncerner, gruppe B de 12 mellemstore danske pengeinstitutter, mens gruppe C omfatter 37 mindre danske institutter. 1 Realkreditinstitutterne er formidlere af lån til finansiering af ejendomme og er i den forbindelse de største obligationsudstedere i Danmark. Udviklingen i realkreditinstitutterne kan påvirke pengeinstitutternes indtjening gennem ejerskab og samarbejdsaftaler, eller ved at realkreditinstitutterne konkurrerer med pengeinstitutterne på markedet for boligfinansiering. 1 For yderligere oplysninger henvises til Gruppe A, B eller C i ordlisten. Bemærk, at grupperingerne er ændret i forhold til Finansiel stabilitet 2006

12 12 Finansiel stabilitet Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser (herefter pensionskasser) kan på samme måde påvirke pengeinstitutterne gennem ejerskab og som konkurrenter på pensionsmarkedet. Branchen har samtidig stor indflydelse på de finansielle markeder gennem forvaltning af en betydelig formue. NORDISKE KONCERNER OG DANSKE PENGEINSTITUTTER Rekordhøje resultater De nordiske koncerner og de danske pengeinstitutter havde rekordhøje resultater i De nordiske koncerner i gruppe A fik et resultat før skat på 98,5 mia.kr., jf. tabel 1, en stigning på 14 pct. i forhold til Det skyldtes RESULTAT FØR SKAT, 2005 OG 2006 Tabel 1 Nordiske koncerner, gruppe A Danske pengeinstitutter, gruppe B Danske pengeinstitutter, gruppe C Mia.kr Indtægter Nettorenteindtægter... 99,3 98,6 10,0 9,1 4,8 4,4 Nettogebyrindtægter... 52,6 48,4 4,8 4,2 2,1 1,8 Kursregulering af værdipapirer mv ,7 14,1 4,0 2,7 1,3 1,0 Kursregulering af kapitalinteresser... 9,6 8,9 1,0 0,8 0,2 0,2 Andre indtægter... 8,1 8,0 0,5 0,5 0,2 0,1 Omkostninger Driftsomkostninger mv ,1 92,9 10,9 9,6 4,6 4,0 Nedskrivninger på udlån... -2,3-1,2-0,7 0,3-0,3 0,2 Resultat før skat... 98,5 86,3 10,1 7,6 4,4 3,4 Heraf avance fra salg af Totalkredit ,8 0,0 0,3 0,0 Resultat efter skat... 77,7 64,9 7,7 5,7 3,4 2,5 Egenkapital ultimo året ,3 365,8 39,2 33,8 22,8 19,3 Egenkapitalforrentning før skat, pct ,7 24,7 27,6 24,4 20,6 18,7 Egenkapitalforrentning før skat ekskl. avance (Totalkredit), pct ,7 24,7 25,5 24,2 19,1 18,7 Markedsandel af udlån i Danmark, pct Anm.: Ved valutaomveksling af regnskabstal for de nordiske koncerner er anvendt et gennemsnit af årets valutakurser, for så vidt angår resultatopgørelsen. Ved omveksling af balancen er anvendt valutakurser ultimo året. Markedsandelen er målt som udlån til indenlandske residenter med undtagelse af kreditinstitutter, og for de nordiske koncerner er markedsandelen korrigeret for realkreditudlån. Den samlede markedsandel i gruppe A, B og C udgør 87,5 pct. i De resterende markedsandele er fordelt på institutter, der falder uden for gruppe A, B eller C, herunder FIH Erhvervsbank og en række mindre institutter. Forsikringsaktiviteter indgår under kursregulering af kapitalinteresser. Kilde: Årsregnskaber og Danmarks Nationalbank.

13 13 FORRENTNING AF EGENKAPITAL FØR SKAT, Figur 3 Pct Gruppe A Gruppe B Gruppe C Forrentning af gennemsnitlig egenkapital før skat, inklusive avance ved salg af Totalkredit Forrentning af gennemsnitlig egenkapital før skat, eksklusive avance ved salg af Totalkredit Anm.: Egenkapitalforrentningen er beregnet på baggrund af et gennemsnit af egenkapitalen primo og ultimo året. I 2005 er anvendt primo egenkapital fra nye åbningsbalancer. Kilde: Årsregnskaber. primært øgede nettogebyrindtægter fra kapitalforvaltning og værdipapiraktiviteter, kursgevinster samt tilbageførte nedskrivninger på udlån. Rentemarginalerne på udlån var fortsat faldende, men effekten heraf på nettorenteindtægterne blev opvejet af stigende udlånsvolumen og stigende rentemarginaler på indlån. Omkostningerne steg 3 pct., og omkostningsprocenten blev forbedret fra 52,2 til 50,0. I de mellemstore pengeinstitutter i gruppe B og de mindre institutter i gruppe C steg resultatet før skat henholdsvis 33 og 29 pct. i Nettorenteindtægterne blev øget knap 10 pct. som følge af den fortsat høje udlånsvækst. Nettogebyrindtægterne steg henholdsvis 13 og 15 pct. i gruppe B og C på baggrund af stigende aktivitet inden for kapitalforvaltning og værdipapirhandel. Hertil kom stigende provisionsindtægter fra institutternes udstedelse af garantier i forbindelse med formidling af realkreditlån. Positive kursreguleringer skyldtes primært kursgevinster på aktier og avance ved salg af de resterende aktier i Totalkredit. Også institutterne i gruppe B og C indtægtsførte nedskrivninger på udlån. Det må antages, at posten fortsat er påvirket af tilpasninger til de nye regnskabsregler, der trådte i kraft 1. januar Blandt de mellemstore og de mindre institutter ses en tendens til at udvide medarbejderstaben. Dette medførte bl.a., at omkostningerne steg godt 14 pct. Det vil stille øgede krav til at reducere omkostningerne igen i en periode med lavere aktivitet.

14 14 Finansiel stabilitet BIDRAG TIL UDVIKLINGEN I EGENKAPITALFORRENTNINGEN FØR SKAT FORDELT PÅ UNDERLIGGENDE NØGLETAL, Figur 4 Procentpoint Overskudsgrad Risk.just. indtægter Risk.niveau Gearing Overskudsgrad Risk.just. indtægter Risk.niveau Gearing Overskudsgrad Risk.just. indtægter Risk.niveau Gearing Gruppe A Gruppe B Gruppe C EKF øget 0,0 pct.point EKF øget 1,3 pct.point EKF øget 0,5 pct.point Anm.: Hvor nøgletal er beregnet på baggrund af balanceposter, er der anvendt et gennemsnit af saldo primo og ultimo perioden. Primo 2005 er der, i det omfang det er muligt, anvendt nye åbningsbalancer. EKF er egenkapitalforrentning før skat. Overskudsgrad er (overskud før skat)/indtægter. Risikojusterede indtægter er indtægter/(risikovægtede poster). Risikoniveau er (risikovægtede poster)/(aktiver i alt). Gearing er (aktiver i alt)/egenkapital. Der er korrigeret for gevinst ved salg af totalkredit. Kilde: Årsregnskaber. Egenkapitalforrentningen før skat er øget i gruppe B og C fra 2005 til Af figur 3 fremgår det imidlertid, at stigningen primært kan henføres til institutternes avance ved salg af de resterende aktier i Totalkredit. Tre institutter havde en egenkapitalforrentning eksklusive Totalkredit-avance under 10 pct., mens forrentningen i seks institutter oversteg 30 pct. De nordiske koncerner havde alle en egenkapitalforrentning før skat på mellem 22 pct. og 27 pct. Ingen institutter eller koncerner havde negativ indtjening eller forrentning af egenkapital i Udviklingen i egenkapitalforrentningen før skat og eksklusive avance fra salg af aktier i Totalkredit fra 2005 til 2006 kan forklares ud fra udviklingen i fire underliggende nøgletal, jf. figur 4. Den blå søjle illustrerer udviklingen i overskudsgraden, det vil sige overskud før skat i forhold til indtægter. Dette nøgletal er forbedret i alle tre grupper. Ses der bort fra nettotilbageførsler af nedskrivninger på udlån, er det alene de nordiske koncerner, der har forbedret overskudsgraden. I pengeinstitutterne i gruppe B og C er omkostningerne steget forholdsvis mere end indtægterne.

15 15 Alle tre grupper har haft faldende risikojusterede indtægter, der beregnes som indtægter i forhold til risikovægtede poster 1. Hverken renteindtægter eller gebyrindtægter er steget i samme takt som de risikovægtede poster, men særligt den beskedne udvikling i renteindtægterne påvirker egenkapitalforrentningen negativt. Gearing måles her som aktiver i forhold til egenkapitalen. Øget gearing kan have positiv effekt på egenkapitalforrentningen, men kan isoleret set være negativ for den finansielle stabilitet. Den største effekt af øget gearing har været i institutterne i gruppe C, der også var gruppen med den højeste vækst i udlån i Fortsat høj udlånsvækst Udlånsvæksten var fortsat meget høj i 2006, jf. figur 5, særligt i pengeinstitutterne i gruppe B og C med henholdsvis 25 pct. og 32 pct. i gennemsnit. I gruppe C havde mere end hvert fjerde institut en udlånsvækst på over 40 pct. De nordiske koncerner i gruppe A havde til sammenligning en udlånsvækst på 14 pct. på en langt mere diversificeret portefølje, eksempelvis på geografiske områder. UDLÅNSVÆKST FOR GRUPPE A, B OG C, Figur 5 Pct Gruppe A Gruppe B Gruppe C Anm.: Vækstprocenterne for de nordiske koncerner er korrigeret for valutakursændringer. Der er herudover korrigeret for Swedbanks salg af FIH Erhvervsbank i 2004, DnB NORs salg af Elcon i 2004 samt Danske Banks køb af to banker i henholdsvis Nordirland og Irland i Der er anvendt vægtede gennemsnit. Kilde: Årsregnskaber. 1 Risikovægtede poster er i årsregnskaberne for 2006 reguleret i henhold til de hidtidige kapitaldækningsregler, Basel I.

16 16 Finansiel stabilitet I 2004 og 2005, hvor udlånsvæksten for alvor tog fart, var det primært udlån til husholdningerne, der steg kraftigt. Den høje vækst faldt sammen med pengeinstitutternes introduktion af prioritetslån med pant i fast ejendom. I 2006 overhalede vækstraten for erhvervsudlån vækstraten for det samlede udlån til husholdninger. Flere pengeinstitutter angiver i årsregnskaberne, at den store udlånsvækst til husholdninger bl.a. var investeringskreditter. Det er kreditter, hvor kunden typisk selv har en sum penge, der anvendes som margin. Pengeinstituttet låner kunden et beløb, som er et antal gange større end marginen. Disse penge investeres i værdipapirer, som ligger til sikkerhed for kreditten sammen med marginen i pengeinstituttet. Pengeinstituttet løber dermed kun en risiko, såfremt kunden taber mere på investeringen end størrelsen af marginen. Kunden spekulerer i, at afkastet på investeringen er større end renteudgifterne på lånet. For at kunne opnå et positivt, forventet afkast på hele engagementet, må der investeres i mere risikable aktiver. Investeringskreditter udgør ikke en direkte trussel mod pengeinstitutterne, hvis forretningerne følges tæt og lukkes ned i tide ved kursfald på værdipapirerne. Afledte effekter kan dog indirekte ramme institutterne. Hvis kunderne har massive tab på investeringerne, og forretningerne lukkes ned, vil institutterne få et hurtigt tilbageløb med fald i forretningsomfang og indtjening til følge. Dertil kommer, at kundernes økonomiske situation og betalingsevne vil kunne være forværret som følge af tab. Kreditrisikoen viser svagt stigende tendens På baggrund af Nationalbankens konkursindikatormodel, jf. temakapitel om konkursindikatormodellen, KIM, kan der beregnes et kreditrisikomål 1, der udtrykker det enkelte pengeinstituts forventede tabsprocent for udlånsporteføljen. Af figur 6 fremgår det, at for de fleste danske pengeinstitutter er kreditrisikoen steget en anelse i 2006 sammenlignet med 2005, idet de fleste prikker ligger over den vandrette streg. Koncentrationen af engagementer har også betydning for kreditrisikoen. En udlånsportefølje kan fx være koncentreret om en enkelt sektor eller et geografisk område, der er afhængigt af en bestemt indtægtskilde. Hvis koncentrationen er høj, stiger risikoen for betydelige tab, hvis netop denne indtægtskilde forsvinder. Det er i den sammenhæng vigtigt, at samvariationen mellem de enkelte koncentrationer tages i betragtning. Det vil sige, om forskellige koncentrationer af udlån er afhængige af samme økonomiske forhold eller er gensidigt afhængige, så tab i et seg- 1 For yderligere specifikation af kreditrisikomål henvises til ordlisten.

17 17 KREDITRISIKO 2006 SAMT ÆNDRINGEN I FORHOLD TIL KREDITRISIKO 2005, FINANSTILSYNETS PENGEINSTITUTGRUPPER 1-3 Figur 6 Ændring i forhold til kreditrisikomål ,20 0,15 0,10 0,05 0,00-0,05-0,10-0,15 0,00 0,20 0,40 0,60 0,80 1,00 1,20 1,40 1,60 Kreditrisikomål 2006 Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Anm.: Figuren omfatter de 44 pengeinstitutter, der er beregnet kreditrisikomål for. I analysen medtages kun institutter, hvor der kan tilknyttes mindst 30 virksomheder. Institutterne er herefter fordelt i Finanstilsynets grupper. Kilde: Finanstilsynet, årsregnskaber og egne beregninger. ment er sammenfaldende med tab i et andet segment. Jo mindre samvariation mellem risikofaktorer, des lavere risiko for betydelige tab. Store engagementer defineres i henhold til lov om finansiel virksomhed som engagementer, der hver udgør fra 10 til 25 pct. af instituttets basiskapital. Summen af disse engagementer må maksimalt udgøre et beløb svarende til otte gange basiskapitalen. Beregningen af et engagements størrelse afviger fra den regnskabsmæssige opgørelse, idet engagementer bl.a. omfatter uudnyttede kreditter og lånetilsagn og opgøres før fradrag af nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier. Grupper af indbyrdes forbundne kunder betragtes under et som et enkelt engagement. 1 For at få et indtryk af størrelsen af store engagementer i forhold til institutternes stødpuder er nøgletallet i figur 7 omregnet til procent af kapitaloverdækning, dvs. den del af kapitalen, der overstiger 8 pct. Der er en betydelig spredning i omfanget af store engagementer. Blandt institutterne i gruppe 1 har der de seneste år været en nedadgående udvikling i summen af store engagementer i procent af kapitaloverdækningen. Gruppe 2 skiller sig ud med et væsentligt højere niveau og en meget større spredning. Blandt institutterne i gruppe 2 ligger medianen af 1 Definitionen af et engagement findes i bekendtgørelsen om store engagementer.

18 18 Finansiel stabilitet STORE ENGAGEMENTER I PROCENT AF KAPITALOVERDÆKNING, PENGEINSTITUTTER I FINANSTILSYNETS GRUPPE 1, 2 OG 3, Figur 7 Pct. af kapitaloverdækning Institut 1 Institut 2 Institut 3 Institut Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Vægtet gennemsnit, 298 pct. i 2006 Vægtet gennemsnit, 625 pct. i 2006 Vægtet gennemsnit, 248 pct. i 2006 Median 90 pct.fraktil Anm.: Beregnet på baggrund af Finanstilsynets nøgletal, summen af store engagementer. Nøgletallet er ikke tilgængeligt for de nordiske koncerner. Figuren omfatter de 51 pengeinstitutter, der indgår i Danmarks Nationalbanks gruppe B og C samt Danske bank A/S og Nordea Bank Danmark A/S. Kilde: Årsregnskaber. store engagementer i procent af kapitaloverdækningen på knap 450 pct. Halvdelen af institutterne i gruppe 2 har reduceret summen af store engagementer i procent af kapitaloverdækningen, enkelte endda betydeligt. I to institutter er summen mere end ti gange større end kapitaloverdækningen. Blandt institutterne i gruppe 3 har niveauet af store engagementer i procent af kapitaloverdækningen været stigende gennem de seneste år, men fra et lavere niveau end både gruppe 1 og 2. Nøgletallet siger ikke noget om samvariationen mellem de enkelte engagementer. I institutter med høj koncentration er der særlig grund til at være opmærksom på dette forhold. Hvis hovedparten af de store engagementer i et enkelt institut er eksponeret over for samme økonomiske forhold, eksempelvis udviklingen i ejendomspriser, kan det få betydelige konsekvenser ved et hurtigt, uventet ejendomsprisfald. På tilsvarende vis kan eksempelvis geografiske forhold være væsentlige i pengeinstituttets vurdering af risici. Stigende indlånsunderskud De seneste år er der sket et strukturelt skifte, hvor sektorens sædvanlige indlånsoverskud er ændret til indlånsunderskud, jf. figur 8. Det skyldes, at væksten i indlån ikke er fulgt med den høje udlånsvækst.

19 19 INDLÅNSOVERSKUD, NETTOGÆLD TIL ANDRE KREDITINSTITUTTER OG OBLIGATIONSUDSTEDELSER, DANSKE PENGEINSTITUTTER, Figur 8 Mia.kr Indlånsoverskud Nettogæld til kreditinstitutter Udstedte obligationer Anm: Danske pengeinstitutter omfatter pengeinstitutter i Finanstilsynets gruppe 1-3. Kilde: Finanstilsynet. Pengeinstitutternes udlån finansieres først og fremmest ved indlån, som i gennemsnit er en billig og stabil finansieringskilde. Er indlånet ikke tilstrækkeligt til at dække udlånsaktiviteterne, henter pengeinstitutterne likviditet på penge- og kapitalmarkederne, eksempelvis ved korte pengemarkedslån og obligationsudstedelser. Det er sket i takt med det voksende indlånsunderskud, og adgangen til kapital har de seneste år været rigelig og billig. Adgangen til penge- og kapitalmarkederne er dog forskellig for store og små pengeinstitutter. De store institutter har lettere adgang til kapitalmarkederne og kan foretage store udstedelser til lavere priser. De mindre institutter er mere afhængige af adgang til finansiering gennem pengemarkedet, men benytter sig også i et vist omfang af udstedelser formidlet gennem større kreditinstituter. Finansiering på penge- og kapitalmarkederne er generelt mere følsom over for ændringer i institutternes egen kreditværdighed end indlån. Endvidere kan ændringer i generel risikovillighed og risikopræmier hurtigt gøre markedsfinansiering dyrere, og potentielt kan markedet "udtørre" for det enkelte institut. Indlånsunderskuddet er til dels skabt af pengeinstitutternes stigende udlån med pant i fast ejendom. Fremover vil det være muligt for pengeinstitutter at anvende disse lån som sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer, SDO. Det vil være en ny stabil finansieringskilde.

20 20 Finansiel stabilitet HØJESTE OG LAVESTE SAMT 10 PCT.-FRAKTIL FOR LIKVIDITETSOVERDÆK- NING I PENGEINSTITUTTER I GRUPPE B OG C, Figur 9 Overdækning, pct. 600 Højeste pct.-fraktil Laveste Gruppe B, i alt 12 institutter Gruppe C, i alt 37 institutter Anm.: Figuren tager udgangspunkt i Finanstilsynets nøgletal, overdækning i forhold til lovkrav om likviditet, der viser overskydende likviditet efter opfyldelse af 10 pct.-krav i lov om Finansiel virksomhed 152. Likviditeten skal udgøre minimum 10 pct. af de samlede gælds- og garantiforpligtelser fraregnet efterstillede kapitalindskud, der kan medregnes ved opgørelsen af basiskapitalen. Nordiske koncerner indgår ikke i beregningerne, da nøgletallet kun beregnes for de danske pengeinstitutter. Kilde: Årsregnskaber. Reduceret likviditetsoverdækning Pengeinstitutternes likvide beredskab kan måles ved Finanstilsynets likviditetsnøgletal. De likvide midler skal blandt andet udgøre mindst 10 pct. af de samlede gælds- og garantiforpligtelser med fradrag af den del af den efterstillede kapital, der kan medregnes til basiskapitalen. Historisk har nøgletallet ligget højt i danske pengeinstitutter, men de senere år er overdækningen reduceret betydeligt i takt med den høje udlånsvækst. Flere institutter har kun en meget beskeden likviditetsoverdækning ved udgangen af 2006, jf. figur 9. Sammenlignes med situationen ultimo 2001 er antallet af institutter i gruppe B med en likviditetsoverdækning på under 100 pct. øget fra 5 til 10 ud af i alt 12 institutter. Tilsvarende er antallet i gruppe C øget fra 12 til 25 ud af i alt 37 institutter. I gennemsnit er likviditetsoverdækningen omtrent halveret siden 2001 og udgør ved udgangen af pct. i gennemsnit for gruppe B og 87 pct. for gruppe C. Laveste likviditetsoverdækning i et enkelt institut i gruppe B udgjorde ved udgangen af 2006 blot 0,6 pct., altså lige over lovens mindstekrav. Det pågældende institut har efterfølgende hentet likviditet ved opta-

Markedsudviklingen i 2006 for realkreditinstitutter

Markedsudviklingen i 2006 for realkreditinstitutter Markedsudviklingen i 2006 for realkreditinstitutter 1. Konklusioner Resultat før skat er steget i 2006. Større indtjeningsbidrag fra kursreguleringer. Nedskrivninger på udlån er fortsat historisk lave

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S Den 15. februar 2007 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K. --------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse

Læs mere

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99 Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i London Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Fondsbørsen i Zürich Pressen 23. august 1999 Fondsbørsmeddelelse

Læs mere

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006 Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 2006 Konklusioner Samlet resultat efter skat på 3,7 mia. kr. i 2006 mod 2,0 mia. kr. i 1. halvår 2005 Livsforsikringshensættelser faldt

Læs mere

21.08.2014 10042. Risikorapport

21.08.2014 10042. Risikorapport 21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Konklusioner Resultat før skat er steget kraftigt i 2005 (rekord højt). Stigende nettorente- og gebyrindtægter og større kursgevinster på værdipapirbeholdninger.

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse 29. april 2004 KVARTALSRAPPORT. 1. kvartal GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL /9

Fondsbørsmeddelelse 29. april 2004 KVARTALSRAPPORT. 1. kvartal GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL /9 Fondsbørsmeddelelse 29. april 2004 KVARTALSRAPPORT 1. kvartal 2004 GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL 2004 1/9 (1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. kvartal 1. kvartal Hele året 2004 2003 2003 Netto

Læs mere

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Udgivet 22. marts 2013 Beskrivelse af solvensbehovsmodel mv. Den interne proces Sparekassens bestyrelse

Læs mere

Finansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008

Finansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Finansiel stabilitet Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Introduktion Finansiel stabilitet: det finansielle system er tilstrækkeligt robust, så eventuelle problemer

Læs mere

Frøs Herreds Sparekasse

Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Basiskapital 4 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital 5 Solvensbehov og solvenskrav 9 2 Indledning Oplysningerne

Læs mere

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2003 fra Nordjyske Bank - resultat bedre end forrige år og bedre end forventet.

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2003 fra Nordjyske Bank - resultat bedre end forrige år og bedre end forventet. Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 17 København K Dato: 26.5.23 26.5.23 Side: Vor ref.: direktionen 1 Telefon: 9921 2223 Kvartalsrapport for 1. kvartal 23 fra Nordjyske Bank - resultat bedre end forrige

Læs mere

1. halvår 1. halvår Hele året

1. halvår 1. halvår Hele året (1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. halvår 1. halvår Hele året 2001 2000 2000 Nettorente- og gebyrindtægter... 82.584 74.143 148.406 Kursreguleringer... + 3.433-18.074 + 411 Andre ordinære

Læs mere

Solvensbehov og Solvensoverdækning

Solvensbehov og Solvensoverdækning Solvensbehov og Solvensoverdækning Sparekassen Koncern Sparekassens solvens på. 20,86% 19,77% opfylder solvensbehovet på 8,60% 8,41% med. 242,56% 235,08% Basel II Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse)

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.03.2012 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Finansiel sta bi li tet D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 5

Danmarks Nationalbank. Finansiel sta bi li tet D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 5 Danmarks Nationalbank Finansiel sta bi li tet 2005 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 5 FINANSIEL STABILITET 2005 Det lille billede på forsiden viser et udsnit af erindringsmønten i anledning

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2015

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2015 Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2015 1 Halvårsartikel 2015 for realkreditinstitutter Hovedtal for realkreditinstitutternes halvårsregnskaber Realkreditinstitutterne fik et samlet overskud før skat

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 19. august 2010) Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af solvensbehovsmodel m.m.,

Læs mere

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2011

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2011 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 2. maj 2011 Fondsbørsmeddelelse nr. 9/2011 Periodemeddelelse 1.. kvartal 2011 for Sparekassen S Himmerland A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. september 2012

Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Solvensbehov og den tilstrækkelige basiskapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte BankNordik s Individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 14. august 2014) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012

Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012 Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte vestjyskbanks individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2013

Risikorapport pr. 30. juni 2013 pr. 30. juni 2013 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2013 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009

Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009 Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009 Konklusioner De danske skadeforsikringsselskaber fastholder fremgangen fra 2008. Det samlede resultat før skat i 1. halvår 2009 blev på 4,4 mia. kr..

Læs mere

Finansiel sta bi li tet

Finansiel sta bi li tet Danmarks Nationalbank Finansiel sta bi li tet 2006 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 6 FINANSIEL STABILITET 2006 Det lille billede på forsiden viser et karakteristisk udsnit af Nationalbankens

Læs mere

TOTALKREDIT A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2000

TOTALKREDIT A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2000 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 26. februar 2001 TOTALKREDIT A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2000 TOTALKREDIT A/S s bestyrelse har på et møde den 26. februar 2001 behandlet regnskabet for

Læs mere

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 Indholdsfortegnelse: Side: 2. Ledelsespåtegning 3. Ledelsesberetning 4. Resultat- og totalindkomstopgørelse 1. halvår 2015 5.

Læs mere

1. kvartal 1. kvartal Hele året

1. kvartal 1. kvartal Hele året (1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. kvartal 1. kvartal Hele året 2002 2001 2001 Nettorente- og gebyrindtægter... 38.006 38.356 160.644 Kursreguleringer... - 1.412 + 5.475 + 7.161 Andre ordinære

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 18. august 2016) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet Finansrådet - Hotel Munkebjerg den 11. september 2006 Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet 1 Først vil jeg sige - tak for invitationen til at tale her i dag ved denne konference. Jeg

Læs mere

NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads København K Aars, den 26. april 2012 Fondsbørsmeddelelse nr. 7/2012.

NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads København K Aars, den 26. april 2012 Fondsbørsmeddelelse nr. 7/2012. NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 26. april 2012 Fondsbørsmeddelelse nr. 7/2012 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2012 for Sparekassen S Himmerland A/S Yderligere

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010

Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010 Selskabsmeddelelse nr. 07/2010 11. maj 2010 Kontaktperson: bankdirektør Flemming Jensen tlf. 55 86 15 36 Side 1 af 8 Hovedpunkter Regnskabet for perioden 1. januar

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

Resultat bedre end forrige år - og på niveau med forventningerne

Resultat bedre end forrige år - og på niveau med forventningerne Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K Dato: 24.11. 24.11. Side: 1 Vor ref.: Direktionen Telefon: 9633 5000 Kvartalsrapport pr. 30.09. for Nordjyske Bank Nordjyske Banks bestyrelse har i

Læs mere

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr.

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr. SPECIALISTER I ERHVERVSFINANSIERING Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Pressen 22. august 2002 FIH Halvårsrapport januar-juni

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26.

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26. Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26. oktober 2011) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Halvårsrapport 2004 Totalkredit A/S (1. januar juni 2004)

Halvårsrapport 2004 Totalkredit A/S (1. januar juni 2004) Til Københavns Fondsbørs og pressen 18. august 2004 Halvårsrapport 2004 Totalkredit A/S (1. januar - 30. juni 2004) Kontakt: Koncernchef Mogens Munk Rasmussen, tlf. 33 42 10 00 Koncerndirektør Niels Tørslev,

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 11. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 5/2015 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Den 26. februar 2015 Til NASDAQ Copenhagen ------------------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit

Læs mere

Langå Sparekasse. Solvensbehov (Basel II Søjle III)

Langå Sparekasse. Solvensbehov (Basel II Søjle III) Langå Sparekasse Solvensbehov 1.1. 2012 (Basel II Søjle III) 1 Oplysninger om solvensbehov Kapitalbekendtgørelsens 64 stiller krav om at pengeinstitutterne skal offentliggøre oplysninger om solvensbehovet

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter: København, 24. januar 2012 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2011 Selskabsmeddelelse nr. 9, 2012 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Risikorapport. 1. halvår 2016

Risikorapport. 1. halvår 2016 Risikorapport 1. halvår 2016 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse 19. august 2003 HALVÅRSRAPPORT GrønlandsBANKEN 1. HALVÅR /10

Fondsbørsmeddelelse 19. august 2003 HALVÅRSRAPPORT GrønlandsBANKEN 1. HALVÅR /10 Fondsbørsmeddelelse 19. august 2003 HALVÅRSRAPPORT 2003 GrønlandsBANKEN 1. HALVÅR 2003 1/10 (1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. halvår 1. halvår Hele året 2003 2002 2002 Netto rente- og gebyrindtægter...

Læs mere

Internationale stresstest

Internationale stresstest 147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 30 august 2011) Opmærksomhedens henledes på, at redegørelsen er opbygget således,

Læs mere

Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for 1. kvartal 2005

Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for 1. kvartal 2005 Københavns Fondsbørs BESTYRELSEN Vestergade 816 8600 Silkeborg Telefon 89 22 20 01 Telefax 89 22 24 96 Email: jyskebank@jyskebank.dk 26.04. Jyske Bankkoncernens kvartalsrapport for RESULTAT FØR SKAT PÅ

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

Årsrapport 2004 København, 10. februar 2005

Årsrapport 2004 København, 10. februar 2005 Årsrapport 2004 København, 10. februar 2005 Resumé af 2004 Resumé af 2004 - Bedste resultat nogensinde Overskud efter skat 14 pct. til 10,6 mia. kr. Basisindtægter stiger med 1 pct. Driftsomkostninger

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering. Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Borbjerg Sparekasses bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet.

Læs mere

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning.

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Beslutning om størrelsen af Andelskassen Oikos nødvendige kapital og solvensbehov er truffet med baggrund i nedenstående beregning

Læs mere

1. halvår 1. halvår Hele året

1. halvår 1. halvår Hele året (1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. halvår 1. halvår Hele året 2000 1999 1999 Nettorente- og gebyrindtægter... 74.143 65.839 134.080 Kursreguleringer... - 18.074-1.747-11.922 Andre ordinære

Læs mere

1. Årsregnskaber. Tabel 1: Uddrag af resultatopgørelser og balancer, 2000-2005 (mio. kr.)

1. Årsregnskaber. Tabel 1: Uddrag af resultatopgørelser og balancer, 2000-2005 (mio. kr.) Markedsudvikling 2005 for firmapensionskasser Konklusioner Firmapensionskasserne præsterede samlet betragtet et resultat efter skat på 287 mio. kr. i 2005 svarende til 5 pct. af egenkapitalens størrelse.

Læs mere

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering. Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Sønderhå-Hørsted Sparekasses bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen

Læs mere

SOLVENSBEHOV 30.06.2012

SOLVENSBEHOV 30.06.2012 SOLVENSBEHOV 30.06.2012 MERKUR, DEN ALMENNYTTIGE ANDELSKASSE Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital I henhold til bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen skal bestyrelsen og direktionen sikre,

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2002

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2002 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 6. august 2002 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2002 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1. halvår

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2009

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2009 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 27. april 2009 Fondsbørsmeddelelse nr. 5/2009 Periodemeddelelse 1.. kvartal 2009 for Sparekassen S Himmerland A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2009

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2009 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 27. april 2009 Fondsbørsmeddelelse nr. 5/2009 Periodemeddelelse 1.. kvartal 2009 for Sparekassen S Himmerland A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Risikostyring. Pr. 30. juni 2014. Side 1 af 5

Risikostyring. Pr. 30. juni 2014. Side 1 af 5 Risikostyring Pr. 3. juni 214 Side 1 af 5 Baggrund I overensstemmelse med bilag 2 i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov nr. 295 af den 27. marts 214 gives

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.3. kvartal 2016

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.3. kvartal 2016 Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København

Læs mere

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2010 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov 2.1 Beskrivelse af solvensbehovsmodel

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2015

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2015 Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København

Læs mere

Markedsudviklingen i 2006 for fondsmæglerselskaber

Markedsudviklingen i 2006 for fondsmæglerselskaber Markedsudviklingen i 2006 for fondsmæglerselskaber 1. Konklusioner Fondsmæglerselskabernes nettoindtjening er steget. Selskabernes kerneindtjening - i form af gebyrer og provisionsindtægter - er steget,

Læs mere

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2013 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 2 Resultat på 27,5 mio. kr. efter skat i Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse leverer et

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Markedsudviklingen i 2007 for realkreditinstitutter

Markedsudviklingen i 2007 for realkreditinstitutter Markedsudviklingen i 2007 for realkreditinstitutter 1. Konklusioner Realkreditinstitutternes resultat før skat er faldet i 2007. Mindre indtjeningsbidrag fra kursregulering af værdipapirbeholdninger. Nedskrivninger

Læs mere

KVARTALSRAPPORT 30. SEPTEMBER 2011 ANDELSKASSEN J.A.K. SLAGELSE

KVARTALSRAPPORT 30. SEPTEMBER 2011 ANDELSKASSEN J.A.K. SLAGELSE KVARTALSRAPPORT 30. SEPTEMBER 2011 ANDELSKASSEN J.A.K. SLAGELSE INDHOLDSFORTEGNELSE Ledelsens regnskabspåtegning.... 2 Ledelsesberetning...... 3-4 Resultatopgørelse...... 5 Balance........ 6 Ændringer

Læs mere

1. halvår 2005. Pressemøde

1. halvår 2005. Pressemøde 1. halvår 2005 Pressemøde 11. august 2005 Resumé af 1. halvår 2005 Resumé af 1. halvår 2005 - Højt aktivitetsniveau giver bedre resultat end forventet Overskud efter skat 49 pct. til 6,1 mia. kr. Indtægter

Læs mere

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio.

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio. Københavns Fondsbørs BESTYRELSEN Vestergade 8-16 DK-8600 Silkeborg Telefon 89 22 20 01 Telefax 89 22 24 96 25.04. Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for - RESULTAT FØR SKAT KR. 471 MIO. FORRENTER PRIMOEGENKAPITALEN

Læs mere

HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG

HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG ( 1000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. halvår 1. halvår Hele året 2002 2001 2001 Nettorente- og gebyrindtægter... 77.680 82.584 160.644 Kursreguleringer... + 500 + 3.433 + 7.161 Andre ordinære

Læs mere

meretal Halvårsrapport 2010

meretal Halvårsrapport 2010 meretal Halvårsrapport 2010 Halvårsrapport, 1. halvår 2010 Broager Sparekasse Storegade 27, 6310 Broager CVR-nr. 66 32 85 11 / Reg.nr. 9797 Indholdsfortegnelse Oplysninger om Broager Sparekasse 6 Ledelsens

Læs mere

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Pressemeddelelse Årsrapport 2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Negativ kursregulering af egenbeholdning medvirker til et utilfredsstillende resultat

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2008. OMX Nordic Exchange Copenhagen Nikolaj Plads 6 1007 København K. Storegade 29 4780 Stege

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2008. OMX Nordic Exchange Copenhagen Nikolaj Plads 6 1007 København K. Storegade 29 4780 Stege OMX Nordic Exchange Copenhagen Nikolaj Plads 6 1007 København K. Storegade 29 4780 Stege Telefon: 55 86 15 00 Telefax: 55 86 15 55 Reg.nr.: 6140 Swift: SYBKDK22 CVR-nr.: 0065746018 E-post: post@moensbank.dk

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275

Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275 Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275 Nordea Kredit hovedtal 1.halvår 1.halvår 1.halvår 1.halvår 1.halvår 2009 2008 2007 2006 2005 Resultatopgørelse (mio. kr.) Netto

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV WWW.SPKS.DK 1. KVARTAL 2013201420152016 INDIVIDUELT KAPITALBEHOV SPAREKASSEN SJÆLLAND-FYN A/S I CVR: 36 53 21 30 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland - Fyn koncernen Redegørelse vedrørende individuelt

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. kvartal 2016pr. 30. juni 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

26. april 2007. Københavns Fondsbørs Pressen. Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007

26. april 2007. Københavns Fondsbørs Pressen. Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007 Københavns Fondsbørs Pressen 26. april 2007 Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007 Tilfredsstillende resultat efter skat på 274 mio. kr. Fortsat vækst i FIHs traditionelle forretningsområder

Læs mere

Realkredit Danmark koncernen

Realkredit Danmark koncernen Regnskab for 1. halvår 2000 mio. kr. 1. halvår 2000 1. halvår 1999 Bidragsindtægter 762 729 Netto renteindtægter mv. 530 739 Løbetidsforkortelse af obligationer 68-132 Netto rente mv. inkl. løbetidsforkortelse

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 9. november 2015 Selskabsmeddelelse nr. 8/2015 Periodemeddelelse 1. januar 30. september 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Halvårsrapport 30. juni 2016

Halvårsrapport 30. juni 2016 Halvårsrapport 30. juni 2016 Andelskassen J.A.K Slagelse, under kontrol CVR-nr. 79 39 96 12 Indhold Ledelsesberetning Hoved- og nøgletal 3 Beretning halvårsrapport 2016 4 Regnskab Resultat- og Totalindkomstopgørelse

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2016.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2016. Til NASDAQ Copenhagen Årsrapport 2016 Den 23. februar 2016 Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2016. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit A/S dækkende perioden

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet...3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2014

Risikorapport pr. 30. juni 2014 pr. 30. juni 2014 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2014 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1 risiko redegørelse 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 2 indhold 1. Indledning... 3 2. Anvendelsesområde... 3 3. Kapitalgrundlag... 3 4. Kapitalkrav...

Læs mere

Risikostyring i Danske Bank

Risikostyring i Danske Bank Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.3. kvartal 2014

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.3. kvartal 2014 Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København

Læs mere

Halvårsrapport 1. januar juni 2010

Halvårsrapport 1. januar juni 2010 Halvårsrapport 1. januar 2010 30. juni 2010 Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger Smakkedalen 8, DK-2820 Gentofte Telefon 3915 0102, fax 3915 0199, CVR nr.: 3018 6028 Pensionsvirksomheden

Læs mere

Halvårsrapport 1. januar juni 2010

Halvårsrapport 1. januar juni 2010 Halvårsrapport 1. januar 2010 30. juni 2010 MP Pension Pensionskassen for Magistre & Psykologer Smakkedalen 8, DK-2820 Gentofte Telefon 3915 0102, fax 3915 0199, CVR nr.: 2076 6816 Pensionsvirksomheden

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere