Finansiel sta bi li tet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finansiel sta bi li tet"

Transkript

1 Danmarks Nationalbank Finansiel sta bi li tet 2007 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K

2 FINANSIEL STABILITET 2007 Det lille billede på forsiden viser et karakteristisk udsnit af Nationalbankens bygning, Havnegade 5 i København. Bygningen, der er opført i årene , er tegnet af arkitekt Arne Jacobsen ( ). Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. Finansiel stabilitet 2007 er tilgængelig på Nationalbankens websted: under publikationer. Finansiel stabilitet er oversat til engelsk. Finansiel stabilitet kan rekvireres ved henvendelse til: Danmarks Nationalbank, Informationssektionen, Havnegade 5, 1093 København K Telefon (direkte) eller Ekspeditionstider, mandag-fredag kl Redaktionen er afsluttet 27. april Signaturforklaring: - Nul 0 Mindre end en halv af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme na. Tal foreligger ikke Som følge af afrundinger kan der være mindre forskelle mellem summen af de enkelte tal og de anførte totalbeløb. Datagraf Auning A/S ISSN ISSN (Online)

3 3 Indhold VURDERING AF DEN FINANSIELLE STABILITET... 5 ANALYSE AF FINANSIEL STABILITET DEN FINANSIELLE SEKTOR Finansielle institutioners betydning for finansiel stabilitet Nordiske koncerner og danske pengeinstitutter Realkreditinstitutterne Pensionsselskaberne ERHVERV OG HUSHOLDNINGER Erhverv og husholdningers betydning for finansiel stabilitet Erhverv Husholdninger KAPITALMARKEDERNE Internationale kapitalmarkeder og finansiel stabilitet Aktie- og obligationsmarkederne TEMAER I RELATION TIL FINANSIEL STABILITET NATIONALBANKENS POLITIK FOR OVERVÅGNING AF DEN FINAN- SIELLE INFRASTRUKTUR I DANMARK Stabiliteten i det finansielle system afhænger af, at betalinger, værdipapirhandler mv. kan afvikles betryggende, hurtigt og effektivt. For at understøtte dette overvåger Nationalbanken, at den finansielle infrastruktur fungerer sikkert og effektivt. Rammerne for Nationalbankens overvågning af den finansielle infrastruktur er fastlagt i en overordnet politik. Denne politik er tilpasset og udbygget i forbindelse med, at Nationalbankens beføjelser til at overvåge betalingssystemer i 2006 blev indført i værdipapirhandelsloven. EFFEKTER AF NYE REGNSKABS- OG KAPITALDÆKNINGSREGLER Nye regnskabs- og kapitaldækningsregler vil indebære nye opgørelses- og styringsmetoder og dermed nye spilleregler for pengeinstitutterne. Nationalbanken har regnet på nogle af effekterne af de nye regelsæt, og hvorledes reglerne vil spille sammen, herunder i en lavkonjunktur. Reglerne indebærer i sig selv mindre

4 4 Finansiel stabilitet stødpuder i pengeinstitutterne. De faktiske effekter af regelsættene vil afhænge af, hvordan den enkelte banks ledelse vælger at agere. Det er pengeinstituttets ledelse, der har ansvaret for, at instituttet har tilstrækkelig kapital til at imødegå de risici, instituttet står overfor. MAKROSTRESSTEST AF DANSKE HUSHOLDNINGER Nationalbanken har udviklet en metode til at simulere effekten af øget arbejdsløshed og rentestigninger på danske husholdningers evne til at servicere deres gæld. Analysen viser, at selv i tilfælde af store stigninger i arbejdsløsheden kombineret med rentestigninger vil husholdningssektoren ikke påføre banksektoren tab af en størrelse, der kan true den finansielle stabilitet. MAKROSTRESSTEST AF DET FINANSIELLE SYSTEM Nationalbanken arbejder på at udvikle modeller til makrostresstest af det finansielle system. Der præsenteres en overordnet modelarkitektur med diskussion af metodetilgang og populationsvalg, sektormæssig og geografisk afgrænsning samt nogle foreløbige modelspecifikationer. KONKURSINDIKATORMODELLEN, KIM Nationalbankens konkursindikatormodel, KIM, er blevet reestimeret, således at de beregnede konkurssandsynligheder tager højde for udviklingen i konjunkturerne. Kapitlet indeholder en beskrivelse af modellen og de nye variabler. RAMMERNE FOR DET FINANSIELLE SYSTEM ORDLISTE OVER FINANSIELLE BEGREBER

5 5 Vurdering af den finansielle stabilitet I den årlige publikation Finansiel stabilitet vurderes den finansielle stabilitet i Danmark med fokus på finansielle institutioner, markeder og betalingssystemer. Her identificeres de væsentligste risici for det finansielle system. Det omfatter også situationer, der vil opstå med meget lille sandsynlighed, men som kan medføre store samfundsmæssige omkostninger. Nationalbanken definerer finansiel stabilitet som en tilstand, hvor det finansielle system som helhed er tilstrækkeligt robust, så eventuelle problemer i sektoren ikke spreder sig og hindrer de finansielle markeder i at fungere som formidlere af kapital og finansielle tjenesteydelser. Risikoen for finansiel ustabilitet kan anskues ud fra to dimensioner. Den ene dimension er risici fra udviklingen i det omkringliggende samfund. Det kan dreje sig om den generelle økonomiske udvikling, arbejdsløsheden, den økonomiske formåen blandt pengeinstitutternes kunder, udviklingen på de finansielle markeder etc. Den anden dimension er den finansielle sektors og især pengeinstitutternes sårbarhed over for uhensigtsmæssige bevægelser i risikofaktorerne. Er der tilstrækkelig modstandskraft i indtjening og stødpuder til at modstå uventede begivenheder, eller er der andre udviklingstendenser, som kan udgøre en risiko, fx udviklingen i omkostninger, likviditet eller andet? Samlet set er det Nationalbankens vurdering, at der aktuelt ikke er nogen større trussel mod den finansielle stabilitet i Danmark. For en oversigt over den internationale udvikling henvises til IMFs "Global Financial Stability Report", april Udviklingen i risikofaktorerne Dansk økonomi befinder sig på fjerde år i en højkonjunktur. Arbejdsløsheden er på det laveste niveau i over 30 år, inflationen er lav, renterne er steget lidt, men er fortsat lave, og der er solide budgetoverskud i den offentlige sektor samt overskud på betalingsbalancen. Der er således ikke umiddelbart noget i den generelle økonomiske udvikling, der udgør en risiko for den finansielle stabilitet. Den fortsatte højkonjunktur betyder, at antallet af konkurser blandt danske virksomheder er på et lavt niveau. Udsigterne for erhvervslivet er samtidig gode. Væksten i den indenlandske efterspørgsel forventes at 1 Se

6 6 Finansiel stabilitet forblive høj om end lidt lavere end i de foregående år, og prognoser indikerer fortsat robust fremgang på de største danske eksportmarkeder. Beregninger på baggrund af Nationalbankens konkursindikatormodel, KIM, viser, at konkurssandsynlighederne for virksomhederne generelt er uændrede i 2006 i forhold til de foregående år. De mest udsatte virksomheder kan dog få det sværere på 1 til 2 års sigt set i forhold til udsigterne sidste år. Det skyldes bl.a., at der i en højkonjunktur som nu etableres mange nye virksomheder, og nye virksomheder har højere konkurssandsynlighed end etablerede virksomheder. Husholdningernes økonomi er fortsat god. De disponible realindkomster er steget betydeligt som følge af, at flere er kommet i beskæftigelse, og at reallønnen er steget. Skatte- og afgiftslempelser har også bidraget. Formuerne er vokset hastigt med de senere års kraftige vækst i boligpriserne. Husholdningernes stærke økonomi understreges af et meget lavt niveau for antallet af tvangsauktioner. Der er sket en afdæmpning af boligmarkedet i løbet af 2006 og begyndelsen af 2007, jf. figur 1. Der er dog ingen grund til at forvente drastiske prisfald på boligmarkedet, så længe konjunktursituationen er stærk. Der kan forekomme en vis nedadrettet korrektion i de områder, hvor priserne tidligere er steget mest. KVADRATMETERPRISEN PÅ BOLIGER I DANMARK, Figur 1 Januar 1995 = Parcel- og rækkehuse i hele landet Ejerlejligheder i Københavns Kommune Parcel- og rækkehuse i Nordsjælland Anm.: Nordsjælland omfatter Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Frederiksværk-Hundested, Furesø, Gribskov, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Rudersdal kommuner. Kilde: Realkreditrådet.

7 7 Den finansielle sektors sårbarhed Pengeinstitutternes indtjening har igen i 2006 været rekordhøj. Den høje indtjening er institutternes første værn i tilfælde af øgede tab. Indtjeningen har bl.a. haft rod i en meget høj udlånsvækst, hvilket kræver mere kapital. Samlet set er kapitaloverdækningen i forhold til udlån og garantier i de danske pengeinstitutter øget lidt ved udgangen af 2006 sammenlignet med 2005, idet der er optaget aktiekapital, supplerende kapital og hybrid kernekapital. Stresstest viser, at pengeinstitutternes modstandskraft i tilfælde af øgede tab er uændret god ved udgangen af 2006 sammenlignet med året før. En konsekvens af de seneste års store udlånsvækst har været, at pengeinstitutterne har opbygget et stort indlånsunderskud, jf. figur 2, som bl.a. finansieres ved udstedelse af obligationer og lån fra andre kreditinstitutter. Finansiering på penge- og kapitalmarkederne er generelt mere følsom over for ændringer i institutternes egen kreditværdighed end indlån. Endvidere kan ændringer i generel risikovillighed og risikopræmier hurtigt gøre markedsfinansiering dyrere, og potentielt kan markedet "udtørre". Indlånsunderskuddet er bl.a. opstået på baggrund af pengeinstitutternes stigende markedsandel for boliglån. Fremover vil det være muligt for pengeinstitutter at anvende boliglån som sikkerhed for udstedte INDLÅNSOVERSKUD, NETTOGÆLD TIL ANDRE KREDITINSTITUTTER OG OBLIGATIONSUDSTEDELSER, DANSKE PENGEINSTITUTTER, Figur 2 Mia.kr Indlånsoverskud Nettogæld til kreditinstitutter Udstedte obligationer Anm: Danske pengeinstitutter omfatter pengeinstitutter i finanstilsynets gruppe 1-3. Kilde: Finanstilsynet.

8 8 Finansiel stabilitet særligt dækkede obligationer, SDO. Sådanne obligationer kan bidrage som en ny stabil finansieringskilde for pengeinstitutterne. Pengeinstitutternes likvide beredskab er tilsvarende reduceret over en årrække. Det kan have betydning for institutternes muligheder for at reagere under uventede forhold, og en stram likviditet kan begrænse institutternes handlefrihed.

9 Analyse af finansiel stabilitet

10

11 11 Den finansielle sektor Den finansielle sektor i Danmark er fortsat robust. Stresstest viser, at pengeinstitutternes modstandskraft i tilfælde af øgede tab er god som følge af rekordhøj indtjening og en lille forøgelse af kapitalgrundlaget. Særligt blandt de mellemstore og de mindre pengeinstitutter har udlånsvæksten igen været høj i Det hastigt voksende indlånsunderskud, der er en følge af den høje udlånsvækst, stiller krav om fokus på kapital- og likviditetsstyring. Muligheden for at anvende boligudlån som sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer, SDO, kan bidrage som en ny stabil finansieringskilde for pengeinstitutterne. Realkreditinstitutternes modstandskraft i tilfælde af øgede tab er reduceret en anelse, men er fortsat meget høj. Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionsselskaber har generelt styrket reserverne, selv om investeringsafkastene i 2006 var lavere i forhold til FINANSIELLE INSTITUTIONERS BETYDNING FOR FINANSIEL STABILITET Pengeinstitutter varetager en vigtig rolle i den finansielle sektor som formidlere af lån mellem indskydere og låntagere. Fokus i dette kapitel er på pengeinstitutternes indtjeningsevne, risici og modstandskraft. Pengeinstitutsektoren i Danmark er karakteriseret ved to store, en række mellemstore og mange mindre institutter. De største institutter adskiller sig fra den øvrige sektor, både hvad angår størrelse og forretningsområder. Det er derfor valgt at sammenstille disse med øvrige store nordiske bankkoncerner. Analyserne i dette kapitel tager udgangspunkt i 55 udvalgte bankkoncerner og pengeinstitutter fordelt på tre grupper. Gruppe A omfatter de seks største nordiske bankkoncerner, gruppe B de 12 mellemstore danske pengeinstitutter, mens gruppe C omfatter 37 mindre danske institutter. 1 Realkreditinstitutterne er formidlere af lån til finansiering af ejendomme og er i den forbindelse de største obligationsudstedere i Danmark. Udviklingen i realkreditinstitutterne kan påvirke pengeinstitutternes indtjening gennem ejerskab og samarbejdsaftaler, eller ved at realkreditinstitutterne konkurrerer med pengeinstitutterne på markedet for boligfinansiering. 1 For yderligere oplysninger henvises til Gruppe A, B eller C i ordlisten. Bemærk, at grupperingerne er ændret i forhold til Finansiel stabilitet 2006

12 12 Finansiel stabilitet Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser (herefter pensionskasser) kan på samme måde påvirke pengeinstitutterne gennem ejerskab og som konkurrenter på pensionsmarkedet. Branchen har samtidig stor indflydelse på de finansielle markeder gennem forvaltning af en betydelig formue. NORDISKE KONCERNER OG DANSKE PENGEINSTITUTTER Rekordhøje resultater De nordiske koncerner og de danske pengeinstitutter havde rekordhøje resultater i De nordiske koncerner i gruppe A fik et resultat før skat på 98,5 mia.kr., jf. tabel 1, en stigning på 14 pct. i forhold til Det skyldtes RESULTAT FØR SKAT, 2005 OG 2006 Tabel 1 Nordiske koncerner, gruppe A Danske pengeinstitutter, gruppe B Danske pengeinstitutter, gruppe C Mia.kr Indtægter Nettorenteindtægter... 99,3 98,6 10,0 9,1 4,8 4,4 Nettogebyrindtægter... 52,6 48,4 4,8 4,2 2,1 1,8 Kursregulering af værdipapirer mv ,7 14,1 4,0 2,7 1,3 1,0 Kursregulering af kapitalinteresser... 9,6 8,9 1,0 0,8 0,2 0,2 Andre indtægter... 8,1 8,0 0,5 0,5 0,2 0,1 Omkostninger Driftsomkostninger mv ,1 92,9 10,9 9,6 4,6 4,0 Nedskrivninger på udlån... -2,3-1,2-0,7 0,3-0,3 0,2 Resultat før skat... 98,5 86,3 10,1 7,6 4,4 3,4 Heraf avance fra salg af Totalkredit ,8 0,0 0,3 0,0 Resultat efter skat... 77,7 64,9 7,7 5,7 3,4 2,5 Egenkapital ultimo året ,3 365,8 39,2 33,8 22,8 19,3 Egenkapitalforrentning før skat, pct ,7 24,7 27,6 24,4 20,6 18,7 Egenkapitalforrentning før skat ekskl. avance (Totalkredit), pct ,7 24,7 25,5 24,2 19,1 18,7 Markedsandel af udlån i Danmark, pct Anm.: Ved valutaomveksling af regnskabstal for de nordiske koncerner er anvendt et gennemsnit af årets valutakurser, for så vidt angår resultatopgørelsen. Ved omveksling af balancen er anvendt valutakurser ultimo året. Markedsandelen er målt som udlån til indenlandske residenter med undtagelse af kreditinstitutter, og for de nordiske koncerner er markedsandelen korrigeret for realkreditudlån. Den samlede markedsandel i gruppe A, B og C udgør 87,5 pct. i De resterende markedsandele er fordelt på institutter, der falder uden for gruppe A, B eller C, herunder FIH Erhvervsbank og en række mindre institutter. Forsikringsaktiviteter indgår under kursregulering af kapitalinteresser. Kilde: Årsregnskaber og Danmarks Nationalbank.

13 13 FORRENTNING AF EGENKAPITAL FØR SKAT, Figur 3 Pct Gruppe A Gruppe B Gruppe C Forrentning af gennemsnitlig egenkapital før skat, inklusive avance ved salg af Totalkredit Forrentning af gennemsnitlig egenkapital før skat, eksklusive avance ved salg af Totalkredit Anm.: Egenkapitalforrentningen er beregnet på baggrund af et gennemsnit af egenkapitalen primo og ultimo året. I 2005 er anvendt primo egenkapital fra nye åbningsbalancer. Kilde: Årsregnskaber. primært øgede nettogebyrindtægter fra kapitalforvaltning og værdipapiraktiviteter, kursgevinster samt tilbageførte nedskrivninger på udlån. Rentemarginalerne på udlån var fortsat faldende, men effekten heraf på nettorenteindtægterne blev opvejet af stigende udlånsvolumen og stigende rentemarginaler på indlån. Omkostningerne steg 3 pct., og omkostningsprocenten blev forbedret fra 52,2 til 50,0. I de mellemstore pengeinstitutter i gruppe B og de mindre institutter i gruppe C steg resultatet før skat henholdsvis 33 og 29 pct. i Nettorenteindtægterne blev øget knap 10 pct. som følge af den fortsat høje udlånsvækst. Nettogebyrindtægterne steg henholdsvis 13 og 15 pct. i gruppe B og C på baggrund af stigende aktivitet inden for kapitalforvaltning og værdipapirhandel. Hertil kom stigende provisionsindtægter fra institutternes udstedelse af garantier i forbindelse med formidling af realkreditlån. Positive kursreguleringer skyldtes primært kursgevinster på aktier og avance ved salg af de resterende aktier i Totalkredit. Også institutterne i gruppe B og C indtægtsførte nedskrivninger på udlån. Det må antages, at posten fortsat er påvirket af tilpasninger til de nye regnskabsregler, der trådte i kraft 1. januar Blandt de mellemstore og de mindre institutter ses en tendens til at udvide medarbejderstaben. Dette medførte bl.a., at omkostningerne steg godt 14 pct. Det vil stille øgede krav til at reducere omkostningerne igen i en periode med lavere aktivitet.

14 14 Finansiel stabilitet BIDRAG TIL UDVIKLINGEN I EGENKAPITALFORRENTNINGEN FØR SKAT FORDELT PÅ UNDERLIGGENDE NØGLETAL, Figur 4 Procentpoint Overskudsgrad Risk.just. indtægter Risk.niveau Gearing Overskudsgrad Risk.just. indtægter Risk.niveau Gearing Overskudsgrad Risk.just. indtægter Risk.niveau Gearing Gruppe A Gruppe B Gruppe C EKF øget 0,0 pct.point EKF øget 1,3 pct.point EKF øget 0,5 pct.point Anm.: Hvor nøgletal er beregnet på baggrund af balanceposter, er der anvendt et gennemsnit af saldo primo og ultimo perioden. Primo 2005 er der, i det omfang det er muligt, anvendt nye åbningsbalancer. EKF er egenkapitalforrentning før skat. Overskudsgrad er (overskud før skat)/indtægter. Risikojusterede indtægter er indtægter/(risikovægtede poster). Risikoniveau er (risikovægtede poster)/(aktiver i alt). Gearing er (aktiver i alt)/egenkapital. Der er korrigeret for gevinst ved salg af totalkredit. Kilde: Årsregnskaber. Egenkapitalforrentningen før skat er øget i gruppe B og C fra 2005 til Af figur 3 fremgår det imidlertid, at stigningen primært kan henføres til institutternes avance ved salg af de resterende aktier i Totalkredit. Tre institutter havde en egenkapitalforrentning eksklusive Totalkredit-avance under 10 pct., mens forrentningen i seks institutter oversteg 30 pct. De nordiske koncerner havde alle en egenkapitalforrentning før skat på mellem 22 pct. og 27 pct. Ingen institutter eller koncerner havde negativ indtjening eller forrentning af egenkapital i Udviklingen i egenkapitalforrentningen før skat og eksklusive avance fra salg af aktier i Totalkredit fra 2005 til 2006 kan forklares ud fra udviklingen i fire underliggende nøgletal, jf. figur 4. Den blå søjle illustrerer udviklingen i overskudsgraden, det vil sige overskud før skat i forhold til indtægter. Dette nøgletal er forbedret i alle tre grupper. Ses der bort fra nettotilbageførsler af nedskrivninger på udlån, er det alene de nordiske koncerner, der har forbedret overskudsgraden. I pengeinstitutterne i gruppe B og C er omkostningerne steget forholdsvis mere end indtægterne.

15 15 Alle tre grupper har haft faldende risikojusterede indtægter, der beregnes som indtægter i forhold til risikovægtede poster 1. Hverken renteindtægter eller gebyrindtægter er steget i samme takt som de risikovægtede poster, men særligt den beskedne udvikling i renteindtægterne påvirker egenkapitalforrentningen negativt. Gearing måles her som aktiver i forhold til egenkapitalen. Øget gearing kan have positiv effekt på egenkapitalforrentningen, men kan isoleret set være negativ for den finansielle stabilitet. Den største effekt af øget gearing har været i institutterne i gruppe C, der også var gruppen med den højeste vækst i udlån i Fortsat høj udlånsvækst Udlånsvæksten var fortsat meget høj i 2006, jf. figur 5, særligt i pengeinstitutterne i gruppe B og C med henholdsvis 25 pct. og 32 pct. i gennemsnit. I gruppe C havde mere end hvert fjerde institut en udlånsvækst på over 40 pct. De nordiske koncerner i gruppe A havde til sammenligning en udlånsvækst på 14 pct. på en langt mere diversificeret portefølje, eksempelvis på geografiske områder. UDLÅNSVÆKST FOR GRUPPE A, B OG C, Figur 5 Pct Gruppe A Gruppe B Gruppe C Anm.: Vækstprocenterne for de nordiske koncerner er korrigeret for valutakursændringer. Der er herudover korrigeret for Swedbanks salg af FIH Erhvervsbank i 2004, DnB NORs salg af Elcon i 2004 samt Danske Banks køb af to banker i henholdsvis Nordirland og Irland i Der er anvendt vægtede gennemsnit. Kilde: Årsregnskaber. 1 Risikovægtede poster er i årsregnskaberne for 2006 reguleret i henhold til de hidtidige kapitaldækningsregler, Basel I.

16 16 Finansiel stabilitet I 2004 og 2005, hvor udlånsvæksten for alvor tog fart, var det primært udlån til husholdningerne, der steg kraftigt. Den høje vækst faldt sammen med pengeinstitutternes introduktion af prioritetslån med pant i fast ejendom. I 2006 overhalede vækstraten for erhvervsudlån vækstraten for det samlede udlån til husholdninger. Flere pengeinstitutter angiver i årsregnskaberne, at den store udlånsvækst til husholdninger bl.a. var investeringskreditter. Det er kreditter, hvor kunden typisk selv har en sum penge, der anvendes som margin. Pengeinstituttet låner kunden et beløb, som er et antal gange større end marginen. Disse penge investeres i værdipapirer, som ligger til sikkerhed for kreditten sammen med marginen i pengeinstituttet. Pengeinstituttet løber dermed kun en risiko, såfremt kunden taber mere på investeringen end størrelsen af marginen. Kunden spekulerer i, at afkastet på investeringen er større end renteudgifterne på lånet. For at kunne opnå et positivt, forventet afkast på hele engagementet, må der investeres i mere risikable aktiver. Investeringskreditter udgør ikke en direkte trussel mod pengeinstitutterne, hvis forretningerne følges tæt og lukkes ned i tide ved kursfald på værdipapirerne. Afledte effekter kan dog indirekte ramme institutterne. Hvis kunderne har massive tab på investeringerne, og forretningerne lukkes ned, vil institutterne få et hurtigt tilbageløb med fald i forretningsomfang og indtjening til følge. Dertil kommer, at kundernes økonomiske situation og betalingsevne vil kunne være forværret som følge af tab. Kreditrisikoen viser svagt stigende tendens På baggrund af Nationalbankens konkursindikatormodel, jf. temakapitel om konkursindikatormodellen, KIM, kan der beregnes et kreditrisikomål 1, der udtrykker det enkelte pengeinstituts forventede tabsprocent for udlånsporteføljen. Af figur 6 fremgår det, at for de fleste danske pengeinstitutter er kreditrisikoen steget en anelse i 2006 sammenlignet med 2005, idet de fleste prikker ligger over den vandrette streg. Koncentrationen af engagementer har også betydning for kreditrisikoen. En udlånsportefølje kan fx være koncentreret om en enkelt sektor eller et geografisk område, der er afhængigt af en bestemt indtægtskilde. Hvis koncentrationen er høj, stiger risikoen for betydelige tab, hvis netop denne indtægtskilde forsvinder. Det er i den sammenhæng vigtigt, at samvariationen mellem de enkelte koncentrationer tages i betragtning. Det vil sige, om forskellige koncentrationer af udlån er afhængige af samme økonomiske forhold eller er gensidigt afhængige, så tab i et seg- 1 For yderligere specifikation af kreditrisikomål henvises til ordlisten.

17 17 KREDITRISIKO 2006 SAMT ÆNDRINGEN I FORHOLD TIL KREDITRISIKO 2005, FINANSTILSYNETS PENGEINSTITUTGRUPPER 1-3 Figur 6 Ændring i forhold til kreditrisikomål ,20 0,15 0,10 0,05 0,00-0,05-0,10-0,15 0,00 0,20 0,40 0,60 0,80 1,00 1,20 1,40 1,60 Kreditrisikomål 2006 Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Anm.: Figuren omfatter de 44 pengeinstitutter, der er beregnet kreditrisikomål for. I analysen medtages kun institutter, hvor der kan tilknyttes mindst 30 virksomheder. Institutterne er herefter fordelt i Finanstilsynets grupper. Kilde: Finanstilsynet, årsregnskaber og egne beregninger. ment er sammenfaldende med tab i et andet segment. Jo mindre samvariation mellem risikofaktorer, des lavere risiko for betydelige tab. Store engagementer defineres i henhold til lov om finansiel virksomhed som engagementer, der hver udgør fra 10 til 25 pct. af instituttets basiskapital. Summen af disse engagementer må maksimalt udgøre et beløb svarende til otte gange basiskapitalen. Beregningen af et engagements størrelse afviger fra den regnskabsmæssige opgørelse, idet engagementer bl.a. omfatter uudnyttede kreditter og lånetilsagn og opgøres før fradrag af nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier. Grupper af indbyrdes forbundne kunder betragtes under et som et enkelt engagement. 1 For at få et indtryk af størrelsen af store engagementer i forhold til institutternes stødpuder er nøgletallet i figur 7 omregnet til procent af kapitaloverdækning, dvs. den del af kapitalen, der overstiger 8 pct. Der er en betydelig spredning i omfanget af store engagementer. Blandt institutterne i gruppe 1 har der de seneste år været en nedadgående udvikling i summen af store engagementer i procent af kapitaloverdækningen. Gruppe 2 skiller sig ud med et væsentligt højere niveau og en meget større spredning. Blandt institutterne i gruppe 2 ligger medianen af 1 Definitionen af et engagement findes i bekendtgørelsen om store engagementer.

18 18 Finansiel stabilitet STORE ENGAGEMENTER I PROCENT AF KAPITALOVERDÆKNING, PENGEINSTITUTTER I FINANSTILSYNETS GRUPPE 1, 2 OG 3, Figur 7 Pct. af kapitaloverdækning Institut 1 Institut 2 Institut 3 Institut Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Vægtet gennemsnit, 298 pct. i 2006 Vægtet gennemsnit, 625 pct. i 2006 Vægtet gennemsnit, 248 pct. i 2006 Median 90 pct.fraktil Anm.: Beregnet på baggrund af Finanstilsynets nøgletal, summen af store engagementer. Nøgletallet er ikke tilgængeligt for de nordiske koncerner. Figuren omfatter de 51 pengeinstitutter, der indgår i Danmarks Nationalbanks gruppe B og C samt Danske bank A/S og Nordea Bank Danmark A/S. Kilde: Årsregnskaber. store engagementer i procent af kapitaloverdækningen på knap 450 pct. Halvdelen af institutterne i gruppe 2 har reduceret summen af store engagementer i procent af kapitaloverdækningen, enkelte endda betydeligt. I to institutter er summen mere end ti gange større end kapitaloverdækningen. Blandt institutterne i gruppe 3 har niveauet af store engagementer i procent af kapitaloverdækningen været stigende gennem de seneste år, men fra et lavere niveau end både gruppe 1 og 2. Nøgletallet siger ikke noget om samvariationen mellem de enkelte engagementer. I institutter med høj koncentration er der særlig grund til at være opmærksom på dette forhold. Hvis hovedparten af de store engagementer i et enkelt institut er eksponeret over for samme økonomiske forhold, eksempelvis udviklingen i ejendomspriser, kan det få betydelige konsekvenser ved et hurtigt, uventet ejendomsprisfald. På tilsvarende vis kan eksempelvis geografiske forhold være væsentlige i pengeinstituttets vurdering af risici. Stigende indlånsunderskud De seneste år er der sket et strukturelt skifte, hvor sektorens sædvanlige indlånsoverskud er ændret til indlånsunderskud, jf. figur 8. Det skyldes, at væksten i indlån ikke er fulgt med den høje udlånsvækst.

19 19 INDLÅNSOVERSKUD, NETTOGÆLD TIL ANDRE KREDITINSTITUTTER OG OBLIGATIONSUDSTEDELSER, DANSKE PENGEINSTITUTTER, Figur 8 Mia.kr Indlånsoverskud Nettogæld til kreditinstitutter Udstedte obligationer Anm: Danske pengeinstitutter omfatter pengeinstitutter i Finanstilsynets gruppe 1-3. Kilde: Finanstilsynet. Pengeinstitutternes udlån finansieres først og fremmest ved indlån, som i gennemsnit er en billig og stabil finansieringskilde. Er indlånet ikke tilstrækkeligt til at dække udlånsaktiviteterne, henter pengeinstitutterne likviditet på penge- og kapitalmarkederne, eksempelvis ved korte pengemarkedslån og obligationsudstedelser. Det er sket i takt med det voksende indlånsunderskud, og adgangen til kapital har de seneste år været rigelig og billig. Adgangen til penge- og kapitalmarkederne er dog forskellig for store og små pengeinstitutter. De store institutter har lettere adgang til kapitalmarkederne og kan foretage store udstedelser til lavere priser. De mindre institutter er mere afhængige af adgang til finansiering gennem pengemarkedet, men benytter sig også i et vist omfang af udstedelser formidlet gennem større kreditinstituter. Finansiering på penge- og kapitalmarkederne er generelt mere følsom over for ændringer i institutternes egen kreditværdighed end indlån. Endvidere kan ændringer i generel risikovillighed og risikopræmier hurtigt gøre markedsfinansiering dyrere, og potentielt kan markedet "udtørre" for det enkelte institut. Indlånsunderskuddet er til dels skabt af pengeinstitutternes stigende udlån med pant i fast ejendom. Fremover vil det være muligt for pengeinstitutter at anvende disse lån som sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer, SDO. Det vil være en ny stabil finansieringskilde.

20 20 Finansiel stabilitet HØJESTE OG LAVESTE SAMT 10 PCT.-FRAKTIL FOR LIKVIDITETSOVERDÆK- NING I PENGEINSTITUTTER I GRUPPE B OG C, Figur 9 Overdækning, pct. 600 Højeste pct.-fraktil Laveste Gruppe B, i alt 12 institutter Gruppe C, i alt 37 institutter Anm.: Figuren tager udgangspunkt i Finanstilsynets nøgletal, overdækning i forhold til lovkrav om likviditet, der viser overskydende likviditet efter opfyldelse af 10 pct.-krav i lov om Finansiel virksomhed 152. Likviditeten skal udgøre minimum 10 pct. af de samlede gælds- og garantiforpligtelser fraregnet efterstillede kapitalindskud, der kan medregnes ved opgørelsen af basiskapitalen. Nordiske koncerner indgår ikke i beregningerne, da nøgletallet kun beregnes for de danske pengeinstitutter. Kilde: Årsregnskaber. Reduceret likviditetsoverdækning Pengeinstitutternes likvide beredskab kan måles ved Finanstilsynets likviditetsnøgletal. De likvide midler skal blandt andet udgøre mindst 10 pct. af de samlede gælds- og garantiforpligtelser med fradrag af den del af den efterstillede kapital, der kan medregnes til basiskapitalen. Historisk har nøgletallet ligget højt i danske pengeinstitutter, men de senere år er overdækningen reduceret betydeligt i takt med den høje udlånsvækst. Flere institutter har kun en meget beskeden likviditetsoverdækning ved udgangen af 2006, jf. figur 9. Sammenlignes med situationen ultimo 2001 er antallet af institutter i gruppe B med en likviditetsoverdækning på under 100 pct. øget fra 5 til 10 ud af i alt 12 institutter. Tilsvarende er antallet i gruppe C øget fra 12 til 25 ud af i alt 37 institutter. I gennemsnit er likviditetsoverdækningen omtrent halveret siden 2001 og udgør ved udgangen af pct. i gennemsnit for gruppe B og 87 pct. for gruppe C. Laveste likviditetsoverdækning i et enkelt institut i gruppe B udgjorde ved udgangen af 2006 blot 0,6 pct., altså lige over lovens mindstekrav. Det pågældende institut har efterfølgende hentet likviditet ved opta-

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Konklusioner Resultat før skat er steget kraftigt i 2005 (rekord højt). Stigende nettorente- og gebyrindtægter og større kursgevinster på værdipapirbeholdninger.

Læs mere

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006 Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 2006 Konklusioner Samlet resultat efter skat på 3,7 mia. kr. i 2006 mod 2,0 mia. kr. i 1. halvår 2005 Livsforsikringshensættelser faldt

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S Den 15. februar 2007 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K. --------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse

Læs mere

Finansiel sta bi li tet

Finansiel sta bi li tet Danmarks Nationalbank Finansiel sta bi li tet 2006 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 6 FINANSIEL STABILITET 2006 Det lille billede på forsiden viser et karakteristisk udsnit af Nationalbankens

Læs mere

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet Finansrådet - Hotel Munkebjerg den 11. september 2006 Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet 1 Først vil jeg sige - tak for invitationen til at tale her i dag ved denne konference. Jeg

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.03.2012 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr.

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr. SPECIALISTER I ERHVERVSFINANSIERING Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Pressen 22. august 2002 FIH Halvårsrapport januar-juni

Læs mere

meretal Halvårsrapport 2010

meretal Halvårsrapport 2010 meretal Halvårsrapport 2010 Halvårsrapport, 1. halvår 2010 Broager Sparekasse Storegade 27, 6310 Broager CVR-nr. 66 32 85 11 / Reg.nr. 9797 Indholdsfortegnelse Oplysninger om Broager Sparekasse 6 Ledelsens

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Den 26. februar 2015 Til NASDAQ Copenhagen ------------------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio.

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio. Københavns Fondsbørs BESTYRELSEN Vestergade 8-16 DK-8600 Silkeborg Telefon 89 22 20 01 Telefax 89 22 24 96 25.04. Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for - RESULTAT FØR SKAT KR. 471 MIO. FORRENTER PRIMOEGENKAPITALEN

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2010 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov 2.1 Beskrivelse af solvensbehovsmodel

Læs mere

Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter

Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter 1. Konklusioner Realkreditinstitutterne er på den SDO baserede långivning forpligtet til stille supplerende sikkerhed, såfremt værdien af den belånte ejendom

Læs mere

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning.

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Beslutning om størrelsen af Andelskassen Oikos nødvendige kapital og solvensbehov er truffet med baggrund i nedenstående beregning

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2013 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 2 Resultat på 27,5 mio. kr. efter skat i Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse leverer et

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse nr. 5 20. februar 2003. Årsregnskabsmeddelelse 2002. Realkredit Danmark årsregnskabsmeddelelse 2002 1 /11

Fondsbørsmeddelelse nr. 5 20. februar 2003. Årsregnskabsmeddelelse 2002. Realkredit Danmark årsregnskabsmeddelelse 2002 1 /11 Fondsbørsmeddelelse nr. 5 20. februar 2003 Årsregnskabsmeddelelse 2002 Realkredit Danmark årsregnskabsmeddelelse 2002 1 /11 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 2002 2001 Indeks BASISINDTJENING OG ÅRETS

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 2 Tilfredsstillende indtjening, solide økonomiske nøgletal og rekord mange nye kunder i Middelfart

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2008 for Lån & Spar Bank A/S

Kvartalsrapport 1. kvartal 2008 for Lån & Spar Bank A/S OMX Den Nordiske Børs København Kvartalsrapport 1. kvartal 2008 for Lån & Spar Bank A/S 9. maj 2008 KVARTALSRAPPORT 1. KVARTAL 2008 1/ 12 Indholdsfortegnelse Hoved- og nøgletal... 3 Ledelsesberetning...

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OM OPGØRELSE AF RISIKOEKSPONERINGER, KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV 2015

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OM OPGØRELSE AF RISIKOEKSPONERINGER, KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV 2015 RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OM OPGØRELSE AF RISIKOEKSPONERINGER, KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV 2015 Risikooplysninger for 1. halvår 2015 for Saxo Privatbank A/S 1. Uddybning af metoder

Læs mere

Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 6. februar 2002. Totalkredit A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2001

Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 6. februar 2002. Totalkredit A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2001 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 6. februar 2002 Totalkredit A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2001 Totalkredit A/S s bestyrelse har på et møde den 6. februar 2002 behandlet årsrapport og regnskab

Læs mere

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam:

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam: - NASDAQ OMX Copenhagen A/S Jyske Bank-koncernen forventer et resultat før skat for 1. halvår 2014 i niveauet 3,0 mia. kr. Nye boliglånsprodukter for ca. 9,0 mia. kr. Jyske Bank lancerer Jyske F3 og Jyske

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for Andelskassen Fælleskassen

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for Andelskassen Fælleskassen Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for Andelskassen Fælleskassen Baggrund Finanstilsynet har medio januar 212 udgivet en ny vejledning der nøje beskriver de forhold, et pengeinstitut skal overveje

Læs mere

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Tak for indbydelsen til at deltage i markeringen af 125-året for ikrafttræden

Læs mere

1. halvår 2004. Pressemøde. København, 17. august 2004

1. halvår 2004. Pressemøde. København, 17. august 2004 1. halvår 2004 Pressemøde København, 17. august 2004 1. Finansielle hovedtal Resume af 1. halvår 2004 - Positiv udvikling i resultatet af basisforretningen Overskud efter skat 8 pct. til 4,4 mia. kr. Basisindtægter

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2005

Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2005 PENSIONDANMARK PENSIONSFORSIKRINGSAKTIESELSKAB Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2005 Langelinie Allé 41 Postboks 2510 2100 København Ø CVR. nr. 16 16 32 79 PensionDanmark Halvårsrapport

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Oplæg ved bankdirektør Martin Kviesgaard, 22. september 2015 Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Introduktion til GrønlandsBANKEN Forretningsomfang:

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2013 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2013 med følgende overskrifter: København, 29. januar 2014 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2013 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2014 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Supplerende/korrigerende information til Årsrapport

Supplerende/korrigerende information til Årsrapport 1 Supplerende/korrigerende information til Årsrapport 2010 Cvr. Nr. 24 74 48 17 2 Indholdsfortegnelse Ledelsens påtegning...side 3 Revisionserklæringer...side 4 Redegørelse...side 6 Resultatopgørelse...side

Læs mere

Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel. 9712 1144

Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel. 9712 1144 Københavns Fondsbørs Fondsbørsmeddelelse nr. 9/2004 26. april 2004 Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel. 9712 1144 KVARTALSorientering pr. 31. marts 2004 (3 mdr.) KORT resumé Væksten fortsætter

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Dronninglund Sparekasse

Dronninglund Sparekasse Supplerende/korrigerende information til årsrapport 2013 Dronninglund Sparekasse CVR: 5894 3010 www.dronspar.dk Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors erklæringer 4 Redegørelse

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN I henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20 er det sparekassen pålagt at offentliggøre oplysninger omkring sine finansielle risici og sine

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital pr. 30. juni 2014 Risikorapport 30. juni 2014 - Sparekassen Thy Indholdsfortegnelse Indledning 3 Solvensbehov

Læs mere

Den danske pengeinstitutsektor 2011 udgives af Niro Invest ApS, Dæmringsvej 21, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 51 99 50 30, www.niroinvest.

Den danske pengeinstitutsektor 2011 udgives af Niro Invest ApS, Dæmringsvej 21, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 51 99 50 30, www.niroinvest. 2 Den danske pengeinstitutsektor 2011 udgives af Niro Invest ApS, Dæmringsvej 21, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 51 99 50 30, www.niroinvest.dk, e-mail: nicholas@niroinvest.dk. Nærværende rapport er baseret

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Reference - direkte tlf.nr. 20. august 2001 CA/yc - 74 36 20 00

Reference - direkte tlf.nr. 20. august 2001 CA/yc - 74 36 20 00 Københavns Fondsbørs Øvrige interessenter Fondsbørsmeddelelse nr. 09/01 Direktionen Peberlyk 4 Postboks 1038 6200 Aabenraa Telefon 74 36 36 36 Telefax 74 36 35 36 mogens.asmund@sydbank.dk www.sydbank.dk

Læs mere

Nedskrivninger udvalgte praktiske udfordringer Regelgrundlaget. PwC

Nedskrivninger udvalgte praktiske udfordringer Regelgrundlaget. PwC www.pwc.dk Praktiske udfordringer med opgørelse af nedskrivninger og solvens/solvensbehov v/statsautoriseret revisor Michael Laursen og statsautoriseret revisor Heidi Brander, Revision. Skat. Rådgivning.

Læs mere

Nykredit Realkredit koncernens halvårsrapport 2006

Nykredit Realkredit koncernens halvårsrapport 2006 Nykredit Realkredit koncernens halvårsrapport 2006 Halvåret i overskrifter God aktivitet Godt fat i markedet Realkreditudlån normaliseret efter år med rekord Fortsat stærk udvikling i Totalkredit Kapitalforhøjelse

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Årsregnskabsmeddelelse for året 2011

Årsregnskabsmeddelelse for året 2011 NASDAQ OMX Copenhagen Nikolaj Plads 6 1007 København K Nakskov, den 29. februar 2012 Ref.: Direktionen / jc Fondsbørsmeddelelse nr. 1/ 2012 Årsregnskabsmeddelelse for året 2011 Årsregnskabet i overskrifter:

Læs mere

KAPITALUDVIDELSE Nye aktier i SPAR LOLLAND

KAPITALUDVIDELSE Nye aktier i SPAR LOLLAND KAPITALUDVIDELSE Nye aktier i SPAR LOLLAND Vi udbyder nye aktier med fortegningsret for eksisterende aktionærer. 5.488.848 stk. nye aktier til 40 kr. pr. stk. Nye aktier i SPAR LOLLAND SPAR LOLLAND udvider

Læs mere

Meddelelse nr. 01/2007. Årsregnskabsmeddelelse for 2006. Storegade 29 4780 Stege. Telefon: 55 86 15 00 Telefax: 55 86 15 55

Meddelelse nr. 01/2007. Årsregnskabsmeddelelse for 2006. Storegade 29 4780 Stege. Telefon: 55 86 15 00 Telefax: 55 86 15 55 Storegade 29 4780 Stege KØBENHAVNS FONDSBØRS Nikolaj Plads 6 1007 København K. Telefon: 55 86 15 00 Telefax: 55 86 15 55 Reg.nr.: 6140 Swift: SYBKDK22 CVR-nr.: 0065746018 E-post: post@moensbank.dk Web:

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Finansiel sta bi li tet D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 1

Danmarks Nationalbank. Finansiel sta bi li tet D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 1 Danmarks Nationalbank Finansiel sta bi li tet 2011 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 1 FINANSIEL STABILITET, 2011 Det lille billede på forsiden viser et karakteristisk udsnit af Nationalbankens

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Nationalbank Finansiel stabilitet 2004 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 4 Det lille billede på forsiden viser et udsnit af det lille rigsvåben, der i 2003 er nytegnet til bagsiden

Læs mere

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011 Formandens beretning Alf Duch-Pedersen Formand 29. marts 2011 1 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede værdipapirer

Læs mere

Velkommen til analytikermøde. Præsentation af 1. halvårsregnskab 2001

Velkommen til analytikermøde. Præsentation af 1. halvårsregnskab 2001 Velkommen til analytikermøde Præsentation af 1. halvårsregnskab 2001 Agenda Finansielle hovedtal Fremskridt i fusionen Udvikling på forretningsområder Forventninger 2 Resumé af 1. halvår 2001 Resultat

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og kapitalbehov 31.03.2015. CVR-nr. 65746018

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og kapitalbehov 31.03.2015. CVR-nr. 65746018 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og kapitalbehov 31.03.2015 CVR-nr. 65746018 Næstved afd. har fået godt fat siden åbningen i 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 1. Opdeling af internt opgjort tilstrækkeligt

Læs mere

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

RESULTAT FØR SKAT PÅ 193 MIO. KR. OG EGENKAPTALFORRENTNING PÅ 12,7 % BEDSTE RESULTAT I 24 KVARTALER

RESULTAT FØR SKAT PÅ 193 MIO. KR. OG EGENKAPTALFORRENTNING PÅ 12,7 % BEDSTE RESULTAT I 24 KVARTALER RESULTAT FØR SKAT PÅ 193 MIO. KR. OG EGENKAPTALFORRENTNING PÅ,7 % BEDSTE RESULTAT I 24 KVARTALER Præsentation af Spar Nords resultat for 1. kvartal 213 1. KVARTAL 213 I OVERSKRIFTER 1 17 % vækst i basisindtægter

Læs mere

Årsregnskabsmeddelelse for året 2009

Årsregnskabsmeddelelse for året 2009 NASDAQ OMX Copenhagen Nikolaj Plads 6 1007 København K Nakskov, den 24. februar 2010 Ref.: Direktionen / jc Fondsbørsmeddelelse nr. 2/ 2010 Årsregnskabsmeddelelse for året 2009 Årsregnskabet i overskrifter

Læs mere

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov.

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Kapitalredegørelse for Frørup Andelskasse årsregnskab 214. Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse

Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse Halvårsrapport 30. juni 2008 Ledelsesberetning Hovedtal for 1. halvår: Kollektivt bonuspotentiale på 2,4 mia. kr. En balance på 26 mia. kr. Afkast efter

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. regnskabet for første kvartal af 2015.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. regnskabet for første kvartal af 2015. Den 23. april 2015 Til NASDAQ Copenhagen ------------------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. regnskabet for første kvartal af 2015. Vedlagt følger kvartalsrapport for DLR

Læs mere

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN I henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20 er det sparekassen pålagt at offentliggøre oplysninger omkring sine finansielle risici og sine

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014

Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014 28-10-2014 1 Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014 Sydbanks plan for at øge lønsomheden skaber nu resultater Telekonference 28. oktober 2014 28-10-2014 2 Dagsorden Regnskabet for 1. 3. kvartal 2014 Indtjening

Læs mere

Danske Banks resultat i de første tre kvartaler af 2014: 10,1 mia. kr. efter skat Forventningerne til årets resultat opjusteres

Danske Banks resultat i de første tre kvartaler af 2014: 10,1 mia. kr. efter skat Forventningerne til årets resultat opjusteres Til redaktionen Koncernkommunikation Holmens Kanal 2-12 1092 København K Telefon 45 14 56 95 30. oktober 2014 Danske Banks resultat i de første tre kvartaler af 2014: 10,1 mia. kr. efter skat Forventningerne

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S 29-07-2009 TIF 4/0120-0401-0042 /SAH Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S Den 22. juli 2009 meddelte Danmarks Nationalbank (herefter Nationalbanken), at denne sammen med

Læs mere

Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn

Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn CVR. NR. 66 67 10 11 Risikorapport Pr. 31.12.2013 Risikorapport i henhold til Kapitaldækningsbekendtgørelsen I henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen bilag 20 skal

Læs mere

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 2 MIDDELFART SPAREKASSE TREDOBLER RESULTATET Middelfart Sparekasse leverer et resultat før skat

Læs mere

Årsrapport 2003. Pressemøde. København, 5. februar 2004

Årsrapport 2003. Pressemøde. København, 5. februar 2004 Årsrapport 2003 Pressemøde København, 5. februar 2004 1. Resumé af 2003 Året 2003 Ny organisation med øget brandfokus på Danske Bank og BG Bank Salg af Danske Prioritet, BG Bolig Plus og afdragsfrie lån

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditudlånet 2.. kvartal 2010 28. juli 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Agenda. Finansielle hovedtal Udvikling på forretningsområder Forventninger

Agenda. Finansielle hovedtal Udvikling på forretningsområder Forventninger Årsregnskab 2001 Agenda Finansielle hovedtal Udvikling på forretningsområder Forventninger 2 Resumé af regnskabsåret 2001 Resultat efter skat: 6.984 mio. kr. Resultat pr. aktie er steget 14% Egenkapitalforrentning:

Læs mere

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014.

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2008

Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2008 PENSIONDANMARK PENSIONSFORSIKRINGSAKTIESELSKAB Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2008 Langelinie Allé 41 Postboks 2510 2100 København Ø CVR. nr. 16 16 32 79 LEDELSESBERETNING Hovedpunkter

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Halvårsrapport 2012 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning 1-4 Ledelsespåtegning 5 5 års hoved- og nøgletal 6 Resultatopgørelse 7 Balance 8 Kapitalbevægelser 9 Kernekapital,

Læs mere

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter

Læs mere

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark?

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? 49 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk

Læs mere

DELÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015. LR Realkredit A/S cvr.-nr. 26045304

DELÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015. LR Realkredit A/S cvr.-nr. 26045304 DELÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 LR Realkredit A/S cvr.-nr. 26045304 Halvårsresultat på 111 mio. kr. før skat Stor konverteringsaktivitet Ledelsesberetning Resultat LR Realkredits resultat før skat for

Læs mere

Årsregnskabsmeddelelse 2007 for Lån & Spar Bank A/S

Årsregnskabsmeddelelse 2007 for Lån & Spar Bank A/S Københavns Fondsbørs Årsregnskabsmeddelelse 2007 for Lån & Spar Bank A/S 28. februar 2008 ÅRSREGNSKABSMEDDELELSE 2007 1/ 13 Indholdsfortegnelse Hoved- og nøgletal... 3 Beretning... 4 Forventninger til

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Årsregnskabsmeddelelse 2006 for Lån & Spar Bank A/S

Årsregnskabsmeddelelse 2006 for Lån & Spar Bank A/S Københavns Fondsbørs Årsregnskabsmeddelelse 2006 for Lån & Spar Bank A/S 27. februar 2007 ÅRSREGNSKABSMEDDELELSE 2006 1/ 13 Indholdsfortegnelse Hoved- og nøgletal... 3 Beretning... 4 Forventninger til

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2015. CVR-nr. 25 07 14 09

FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2015. CVR-nr. 25 07 14 09 FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2015 CVR-nr. 25 07 14 09 Indholdsfortegnelse Generelle oplysninger 3 Ledelsesberetning 4 Ledelsespåtegning 6 Resultatopgørelse Totalindkomstopgørelse

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere