*Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "*Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave"

Transkript

1 Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ $ Forside$til$projektrapport$ $2.$semester,$BP2:$ $ $ År:$2014$ $ Semester:$2.$Semester$$ $ Hus:$20.1$$ $ Projekttitel:$Det$levende$rum$ $En$social$hjørnesten$i$København.$$ $ Projektvejleder:$Nicole$Thualagant$$ $ Gruppenr.:$16$$ $ Studerende)(fulde)navn)og)studienr.):)) $ Anne$Sofie$Amalie$Routhe$Hasselgaard,$53060$$ Julie$Anna$Weng,$51985$ Emil$Mennan$Lund$Serefoglu,$51957$ Oscar$Hannibal$Højsteen,$52418$$ Simon$Oxbøll,$52941$$ $ $ $ $ $ Der$skal$angives,$hvor$mange$antal$anslag,$der$er$i$opgaven.$Anslag$er$eksklusiv$ bilag.$$$ $ $ $ Sideomfanget$af$projektrapporten,$afhænger$af$gruppestørrelsen$og$skal$være:$$ 40Z60$sider$ $hvis$der$er$2z3$medlemmer$i$gruppen,$50z70$sider$ $hvis$der$4z5$medlemmer$i$gruppen,$$ 60Z80$sider$ $hvis$der$er$6z7medlemmer$i$gruppen$og$70z90$sider$ $hvis$der$er$8$medlemmer$i$gruppen.$$ Fraviger$projektrapporten$overstående$sideomfang$afvises$den$fra$bedømmelsen,$hvilket$betyder$ at$de(n)$studerende$ikke$kan$deltage$i$prøven.$bilag$indgår$ikke$i$sideomfanget.$siderne$ er$normalsider,$med$2400$anslag$pr.$side.$ 1 *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

2 2

3 Abstract The premise for this paper is the urban redevelopment, carried out on Vesterbro, initially in the 90 s and onwards to the Copenhagen Municipal plans for a redevelopment of the local district from These plans have brought forth a thorough gentrification, which has created a mixed distributions of residents on Vesterbro. Through David Harvey s interpretation of The Right to The City, we have looked upon the urban redevelopment and gentrification. The mixed distribution of residents in the former worker s district is visible in the urban space to this day, where the contrasts between the poor and the rich segments of the residents have become obvious. The meeting between these segments have created a variety of problems, some of which we will be discuss in our case study of the urban space adjacent to Mændenes Hjem. In an effort to answer the problem of this paper in a meaningful manner, we have performed a range of concealed observations as hidden observers. Our observations were carried through by observing the meeting of the various socio- economic groups occupying the urban space. In addition to our observations, we carried out short structured interviews with the passer- bys, who gave an account of the passer- bys narrative of the urban space and the other groups. This gave us an empirical baseline, which we could connect to the theories regarding Sociology and PRR. By analysing the narratives and movement patterns of the groups in the city we have concluded that an urban space is constructed. In this space a range of problems central to the understanding of the territorial boundaries appear. The territorial boundaries are created by the passer- bys narrative and movements, which will evolve into a discourse, that further underlines the narrative. Additionally, through our analysis we have concluded, that an us and them - paradigm has appeared among the passer- bys in the construction of the urban space. Meaning it would be possible to identify a differentiation between the groups in the urban space. 3

4 Resumé I dette projekt har vi taget udgangspunkt i den byfornyelse, der er gennemført på Vesterbro, i første omgang gennem 90 erne frem til planen fra Københavns Kommune om kvarterløft fra Disse planer har medført en gennemgående gentrificering, der har skabt en blandet beboersammensætning på Vesterbro. Byfornyelsen og gentrificeringen har vi kigget på ud fra David Harveys udlægning af teorien Retten til byen. Den blandede gruppe af borgere i det tidligere arbejderkvarter, kan i dag ses i byrummet, hvor kontrasterne mellem det fattigste og rigeste segment af borgergruppen er meget tydelig. Dette møde i byrummet har skabt en række problematikker, hvor vi i dette projekt har valgt at arbejde med byrummet omkring Mændenes Hjem som et casestudy. Her har vi arbejdet ud fra en problemstilling om hvordan et byrum bliver konstrueret, når det bliver skabt ud fra de forbipasserendes narrativer og bevægelsesmønstre, i mødet med en lavere socio- økonomisk klasse. Denne konstruktion af byrummet har i vores projekt har sit teoretiske udgangspunkt i Kirsten Simonsens begreber den kropslige by og narrative by. I vores projekt har vi for at svare fyldestgørende på problemformuleringen, lavede vi en række skjult observationer som usynlige observatører. Vores observationer er blevet gennemført ved at observere de forskellige socio- økonomiske gruppers møde i byrummet omkring Mændenes Hjem. Supplerende til vores observationer, lavede vi også korte og strukturerede interviews med de forbipasserende i byrummet, der skulle redegøre for de forbipasserendes narrativer omkring byrummet og mødet med andre grupper. Dette gav os et empirisk udgangspunkt, som vi kunne koble sammen med teorier indenfor Sociologi og PRR. Vi har konkluderet i projektet, at der gennem narrativerne og bevægelsesmøntrene i byen bliver konstrueret et byrum, hvor en række problematikker er centrale for forståelsen af de territoriale grænser der viser sig. De territoriale grænser skabes gennem netop gennem de forbipasserendes narrativitet og bevægelser, der videre udvikler sig til en diskurs, der igen er med til at understrege narrativerne. 4

5 Yderligere har vi kunnet konkludere ud fra vores analyse, at der gennem konstruktionen af byrummet er opstået en tydelig os og dem - paradigme hos de forbipasserende. Det vil sige det var muligt at identificere en gennemgående diffentiering mellem grupperne i byrummet. 5

6 Indholdsfortegnelse Abstract... 3 Resumé... 4 Forkortelses- og henvisningsliste Begrebsafklaring Introduktion Motivation for projektet Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Afgrænsning Metodeafsnit Casestudy Tværfaglighed Fordomme Metodiske overvejelser over empiri Kvalitativ metode Indsamling og produktion af empiri Feltstudie Observationer Observatørrolle og skjult observation Interview Faktorer med betydning for observationer og interviews Etiske overvejelser Dokumentanalyse Anvendelse af dokumentanalyse Bearbejdelsen af empirien Feltdagbog Transskription af interviews Analysestrategi for primær empiri Kodning

7 Begrundelse for kodning Meningskondensering Begrundelse for valg af meningskondensering Meningsfortolkning Begrundelse for meningsfortolkning Kvalitetsvurdering Feltundersøgelser Interviews Historisk baggrund Den historiske udvikling på Vesterbro Historien inden fornyelsen af Vesterbro Fornyelse Indre Vesterbro Kvarterplan områdefornyelsen centrale Vesterbro Om Mændenes Hjem Teori Dualistisk konstruktion af byen Certeaus dualistiske netværk Den kropslige by Den Narrative By Gruppenarrativer Usynlige grænser i det offentlige rum Vores brug og fortolkning af Kirsten Simonsen Kritik af Kirsten Simonsen Retten til byen Vores brug og fortolkning af Retten til byen Kritik af Retten til byen og David Harvey Analyse Analyse af borgergrupperne på Vesterbro Urbanisering og Vesterbros opståen Danmarks største byfornyelse Udskiftning i borgergrupperne Borgerinddragelse Delkonklusion

8 6.2 Analyse af bevægelsesmønstre & narrativer Bevægelsesmønstre Narrativer Gruppenarrativer Delkonklusion Analyse af sammenhæng mellem bevægelsesmønstre & narrativer Sammenhæng mellem narrativ og bevægelsesmønster Delkonklusion Analyse af grænser i det offentlige rum Grænsedragning gennem praksis og mening Grænsedragning gennem diskurs Delkonklusion Perspektivering Den tredje gruppe i byrummet Litteraturliste Artikler Bøger Netkilder Rapporter/planer

9 Forkortelses- og henvisningsliste Jævnfør er i opgaven forkortet til jf. Litteraturhenvisninger i rapporten er angelsaksiske For eksempel: xxxx xx: xx (Simonsen 2005: 115). Internetsider kildehenvises efter kildenummerering For eksempel: xxxxx (netkilde 1). Kilderne kan findes bagerst i rapporten under litteraturlisten. Henvisninger til bilag bliver henvist efter bilagsnummerering. For eksempel: xxxx xx: xx (bilag 2: 3) Citater bliver opstillet i kursiv med citationstegn. 9

10 1.0 Begrebsafklaring Brugere: En af os defineret gruppe, der dækker over de personer, der opholder sig i rummet foran Mændenes Hjem. Tilknytning til Mændenes Hjem er ikke en nødvendig, da det er byrummet der menes. Gentrificering: Vi har i vores projekt taget udgangspunkt i følgende definition: Betegnelsen for et byområdes sociale skift gennem byfornyelse og værdistigning. Et skift, der betyder, at mindrebemidlede må flytte fra et område på grund af generelt stigende levepriser, blandt andet stigende huslejer (netkilde 2). Ikke- brugere: En af os defineret gruppe, der dækker over de personer, der er forbipasserende i byrummet. Det vil sige personer, der ikke opholder sig i byrummet. Narrativ: Kan defineres som en fortælling. I projektet tager vi udgangspunkt i narrativet som en fortælling om et bestemt sted i byen. Narrativet virker som praksis- og meningsskabende for individer og deres handlingsmønstre (Simonsen 2005: 79). Stofsælgere: En af os defineret gruppe der fremstår involveret i stofsalg. Urbanisering: Med urbanisering menes der den proces, hvorved en stigende andel af befolkningen bosætter sig i byer (netkilde 1). 10

11 2.0 Introduktion 2.1 Motivation for projektet Udgangspunktet for vores arbejde med dette projekt var en fælles interesse for konstruktionen af byrum. Vi var fra starten enige om at arbejde ud fra et sociologisk perspektiv, idet vi følte os inspirerede til at arbejde praktisk i form af feltarbejde, hvor vi ikke lagde vægt på de overliggende politologiske aspekter. Af denne årsag var vi fra begyndelsen af projektarbejdet enige om den metodiske fremgang, hvorved vi skulle indsamle vores empiri. Vi mente, at der var belæg for, at observationer og interviews kunne danne et grundlag for en analyse af det interessante samspil, der måtte være i en bys befolkning. Vi blev i fællesskab enige om at se på Vesterbro, idet området har haft en betydelig udvikling gennem årene. Derfor følte vi, at det ville være relevant at se på de personer, der har deres daglige gang der. På Vesterbro er der en lang række forskellige områder, der rummer sociale problemstillinger, hvilket vi var interesserede i at undersøge. Derfor havde vi i udvælgelsen af case overvejelser om at lave feltundersøgelser af Maria Kirkeplads og Enghave Plads. Da Maria Kirkeplads var under ombygning og metrobyggeriet på Enghave Plads optog hele pladsen, var disse dog ikke mulige som cases. Interessen for Mændenes Hjem blev blandt andet skabt ud fra et blogindlæg skrevet af journalist og socialrådgiver Puk Sabber (netkilde 3). I indlægget udtrykte hun en kritisk holdning til brugerne og deres opførsel i byrummet. Det blev hurtigt klart, at hvis man så på dette byrum og på den generelle diskurs omkring byrummet og brugerne, kunne undersøgelser af dette danne udgangspunktet for et spændende indblik i samspillet mellem befolkningsgrupperne på Vesterbro. 2.2 Problemfelt Vesterbro er en bydel, der er præget af en stor diversitet i beboersammensætningen. Det er blevet tydeligere de senere årtier, da Vesterbro har gennemgået en gentrificering, og derfor er der nu en endnu større og meget synlig kontrast mellem de borgergrupper, der er i bydelen. Her er alt fra børnefamilier og velhavende, ressourcestærke borgere til hjemløse, socialt 11

12 udsatte og stofbrugere, dog er Vesterbro statistisk set en af de pæneste bydele i København (jf. Historisk baggrund). Derfor valgte vi at se nærmere på det møde, der udspiller sig mellem disse borgergrupper; kan der være plads til alle grupper, eller findes der nogle territoriale grænser i det offentlige rum? Vi valgte at dykke ned i denne problematik ved at lave et casestudy, der kunne fungere som et repræsentativt udsnit af kontrasten mellem de beboergrupper, der er på Vesterbro. Vi valgte fortovet udenfor Mændenes Hjem som case; det stykke der strækker sig langs med Mændenes Hjem både på Istedgade og Lille Istedgade (bilag 1). Vi valgte at betragte dette stykke fortov som et byrum, da der opholder sig mennesker på alle tider af døgnet. Stedet er interessant, da brugerne er udsatte borgere, der skiller sig ud fra den nye ressourcestærke beboergruppe på Vesterbro. Konflikten omkring byrummet ved Mændenes Hjem er sammenkædet med den store mængde stofindtagelse, der er i området, da stofbrugere er en stor del af den brugergruppe, der er ved Mændenes Hjem (netkilde 4). I artiklen Det absurde totalteater fortsætter beskriver Robert Olsen, hvordan der udspiller sig et skuespil i København, hvor Vesterbro er kulissen, stofbrugerne aktører mens politi, beboere, turister og andre borgere på Vesterbro er tilskuere. Artiklen er skrevet tilbage i 2010, dengang Robert Olsen var forstander for Mændenes Hjem. Der tages åbenlyst stoffer på gaden på Vesterbro, og det er en kompliceret problematik at løse. Robert Olsen var én blandt flere, der derfor anbefalede, at man indførte stofindtagelsesrum på Vesterbro (netkilde 4). Mændenes Hjem driver i dag to stofindtagelsesrum (i daglig tale fixerum) i København; Skyen der ligger i samme bygning som Mændenes Hjem, samt stofindtagelsesrummet der ligger på Halmtorvet. Skyen er det nyest oprettede fra august 2013, hvor rummet på Halmtorvet er fra Der har længe været debat forbundet med disse stofindtagelsesrum omkring alt fra selve spørgsmålet om, hvorvidt de skulle oprettes, men også omkring hvor de skulle ligge. Vesterbro er en alsidig bydel, der rummer både børnefamilier og stofbrugere, og derfor skulle placeringen af et stofindtagelsesrum tage hensyn til begge grupper. Michael Lodborg, som er den tidligere leder af Cafe Dugnad på Vesterbro, fortæller, at han flere gange har måttet ringe til en ambulance, da der har ligget stofbrugere med en overdosis i hans opgang (netkilde 5). Det har været en stemme i debatten omkring behovet for et stofindtagelsesrum på Vesterbro, da borgerne for oprettelsen mente, at det var problematisk for alle de borgergrupper, der er 12

13 på Vesterbro; både børnefamilierne, der ikke bør konfronteres med stofindtag, samt stofbrugerne der fortjener værdighed og sanitære forhold (netkilde 5). Anders Moesgaard, der ejede nogle tomme kælderlokaler, besluttede derfor at udlåne dem til Michael Lodborgs initiativ om at oprette et privat stofindtagelsesrum. De modtog dog et brev fra overborgmester Frank Jensen, som bad dem afvente kommunens initiativ i sagen. I 2012 blev der så oprettet et stofindtagelsesrum på Halmtorvet 9D, som Mændenes Hjem skulle være ansvarlig for at drive. Formålet med oprettelsen var blandt andet at mindske stofindtagelsen i det offentlige rum for på den måde at gøre stofindtagelsen mere sikker for brugerne samt at mindske de sociale problemer, der er i byrummet, når stofindtagelsen sker i det offentlige rum (netkilde 6). Det er anerkendt, at den nedre del af Vesterbro især omkring Istedgade stadig har et hårdere miljø end andre dele af København. Dog er vurderingen af stofindtagelsesrummes succes forskellig, alt efter hvem der spørges (netkilde 7, Hagensen, P. 2013). Især brugerne mener, at det har haft en stor positiv effekt for dem selv og nærområdet. Nogle utilfredse beboere mener dog ikke, at dette har skabt en synlig forandring i gadebilledet, som, de stadig mener, er et dårligt miljø for de andre beboergrupper på Vesterbro på grund af kanyler og blodpletter på gaden i området omkring Mændenes Hjem. Denne diskussion er udtryk for en interessant problematik og kan rejse spørgsmål omkring, hvem der har retten til byrummet. At nogle borgergrupper oplever det ubehageligt at opholde sig i byrummet kan være udtryk for nogle territoriale grænser. I vores projekt ønsker vi netop at undersøge, om disse eksisterer, og hvordan de kunne komme til udtryk. Det offentlige rum er for alle, men alligevel udspiller der sig en konflikt omkring, hvem der har retten til at opholde sig her. Kan et byrum betragtes som velfungerende uden at inkludere alle borgergrupper? Børn skal naturligvis ikke lege mellem kanyler og stofbrugere, der ligger besvimede i deres opgang, men tages Vesterbros historie i betragtning kan man stille spørgsmålstegn ved, hvem der var der først. Vesterbro er netop kendt for den blandede beboersammensætning. Det er almindelig kendt, at der er en stor koncentration af prostitution, stofsalg og anden kriminalitet. Dette kontrastfyldte miljø og den blandede beboersammensætning er netop noget, der kendetegner Vesterbro og endda tiltrækker visse beboere. Når man læser artikler og blogindlæg fra utilfredse vesterbroborgere, kan man derfor spore en tendens til holdningen not in my backyard; jeg har sympati med dem, og de skal have et sted men ikke i min baghave (netkilde 3, netkilde 7). 13

14 Det kunne derfor være interessant at undersøge, hvad den generelle holdning blandt de borgere, der færdes på Vesterbro er; med andre ord, hvad borgernes narrativer er om dette byrum, samt hvilke konsekvenser der viser sig ved disse narrativer. De narrativer, et byrum har, kan forstås som folks oplevelser og fortolkninger af stedet og dermed de fortællinger, de lader gå videre. Når flere mennesker deler de samme narrativer, bliver dette til gruppenarrativer, der så kan udvikle sig til en diskurs, som er en mere alment accepteret forståelse og syn på byrummet. Derfor er det interessant at undersøge, om der reelt er en ændring i folks bevægelsesmønstre, når de nærmer sig dette byrum, og om denne ændring kan være udtryk for de narrativer, der er opstået omkring den nedre del af Vesterbro, og som senere har udviklet sig til en diskurs. Denne diskurs kan blandt andet opstå og forstærkes ud fra mediernes udlægning og afdækning af de episoder og problematikker, der udspiller sig i området. Vi vil derfor klargøre, hvilke artikler der i medierne er skrevet om byrummet, og dermed hvilken diskurs der skabes. Hænger denne diskurs sammen med de forbipasserendes holdninger til og deres narrativer om byrummet? Foto: Byrummet foran Mændenes Hjem. 14

15 2.3 Problemformulering Hvilke sammenhænge er der mellem bevægelsesmønstre og narrativer i konstruktionsprocessen omkring et byrum, og hvordan er disse sammenhænge med til at skabe grænser og territorier i det offentlige rum? 2.4 Arbejdsspørgsmål - Hvilken opdeling er der i borgergrupperne på Vesterbro? - Hvilke bevægelsesmønstre og narrativer er der i byrummet? - Hvilke forbindelser kan der identificeres mellem bevægelsesmønstrene og narrativerne? - Hvordan skaber sammenhængene mellem bevægelsesmønstrene og narrativerne usynlige grænser i det offentlige rum? 2.5 Afgrænsning I vores projekt beskæftiger vi os med et tværfagligt felt, der er muligt at dykke ned i fra flere vinkler. I overvejelserne omkring, hvilken indgangsvinkel vi ville have til dette projekt, valgte vi at inddrage de to fag sociologi og planlægning, rum og ressourcer. Når man beskæftiger sig med Mændenes Hjem, udsatte borgere samt gentrificering af en bydel, er det oplagt at inddrage et fag som politologi og gennem dette fag sætte fokus på lovgivning og handlingsplaner for området. Dog har vi valgt at afgrænse vores felt, så dette ikke er i fokus, da interessen fra vores side drejer sig om at analysere, hvordan et byrum kan konstrueres ud fra de sociale betingelser og dynamikker i højere grad end de fysiske rammer. Yderligere har vi valgt ikke at se på vores problemstillinger ud fra et økonomisk perspektiv, da det lå for langt fra vores problemformulering og derfor ikke ville være relevant. Siden vi i projektet undersøger, hvordan narrativer skaber bestemte samspil mellem befolkningsgrupper, kunne det have været relevant at undersøge brugernes narrativer. Vi har reflekteret over og undersøgt, hvordan det kunne lade sig gøre. Vores umiddelbare indtryk var, at nogle af brugerne muligvis ville have svært ved at udtrykke et pålideligt narrativ, fordi 15

16 de fremstod stofpåvirkede. I denne forbindelse overvejede vi at tage fat i en person, som kunne repræsentere brugerne. Dog var det ikke muligt at få et interview med en fagperson, og vi vurderede, at en skriftlig udlægning såsom avisartikler ikke repræsenterede brugernes narrativer i høj nok grad til, at vi betragtede dette som et solidt grundlag. 16

17 3.0 Metodeafsnit 3.1 Casestudy Som en del af vores metodiske overvejelser i projektet har vi valgt at arbejde ud fra et casestudy. Ifølge Eckstein er casestudiet ideelt til at afprøve hypoteser (Flyvbjerg 2010: 473), hvilket vi netop har gjort i vores projekt. Vi arbejdede ud fra en idé om, at vores case var generaliserbar på den måde, at vores resultater ville kunne findes i andre lignende cases. Vi valgte fortovet omkring Mændenes Hjem som vores case. Casen blev valgt ud fra en informationsbaseret udvælgelse, hvilket i vores tilfælde helt konkret vil sige en aktiv informationssøgning i området; vi brugte et par dage på Vesterbro, før vi udvalgte case, og derudover undersøgte vi skrevne artikler (Flyvbjerg 2010: 475). Byrummet og de interaktioner, der sker i byrummet, skal ses som et eksempel på de møder, der sker på Vesterbro, der er kendt for sin mangfoldighed af socio- økonomiske klasser. En mangfoldighed, der til dels er skabt af den gennemgående gentrificering i de senere årtier (jf. Historisk baggrund). Dette møde ses tydeligt, når brugerne af Mændenes Hjem står på gaden og bruger det som opholdssted, mens børnefamilier og andre ikke- brugere går forbi. Det kan til en vis grad siges, at vores case er en kritisk case, hvor det kan udledes, at hvis hypotesen ikke gælder for denne case, så gælder det for ingen, eftersom at Vesterbro sandsynligvis er den bydel i Danmark, hvor vores problematik kommer tydeligst til udtryk (jf. Historisk afsnit). Dog kan man med udgangspunkt i Flyvbjergs (2010) erfaringer fra hans disputats om Aalborg diskutere, hvorvidt vores case er generaliserbar i hele Danmark eller bare på Vesterbro, eftersom Vesterbro netop har en historie, der skiller sig ud fra andre byer og bydele og derfor vil lægge sig mere op ad en ekstrem/atypisk case (Flyvbjerg 2010: 475f). Vi har med vores valg af case forsøgt at belyse den narrative og fysiske konstruktion, der sker i en bydel som Vesterbro, der som sagt er kendt for sin diversitet i beboersammensætningen (jf. Historisk afsnit). 17

18 3.2 Tværfaglighed Vi har valgt, at vi i vores projekt benytter fagene sociologi og planlægning, rum og ressourcer til at belyse vores problemstilling. Det er anvendelsen af disse to fag, der gør projektet tværfagligt, og begge fag indgår både i anvendelsen af vores teori og empiri. Vi baserer vores projekt på primær empiri og teorien Retten til byen med fokus på David Harveys udlægning samt Kirsten Simonsens begreber den kropslige by, den narrative by og usynlige grænser i det offentlige rum. Simonsens begreber den kropslige by og den narrative by har et sociologisk aspekt, som vi vil anvende i analysen af vores observationer. Derudover beskæftiger vi os netop med skabelsen og funktionen af et byrum, der henvender sig til nogle borgere og samtidig risikerer en ekskludering af andre borgere, hvilket hører under den del af planlægning, rum og ressourcer, der drejer sig om rum. Retten til byen bliver i vores projekt brugt til at skabe en ramme om og forklaring på opdelingen af borgergrupperne på Vesterbro, og hvilken betydning dette kan have for mødet mellem borgergrupperne. Vores projekt er tværfagligt, eftersom de teorier, vi anvender, både inddrager sociologiske elementer såvel som elementer, der indgår i planlægning, rum og ressourcer. I projektet beskæftiger vi os med, hvorledes et byrum kan konstrueres ud fra andet end planlagte fysiske rammer. Vi vil ved hjælp af Simonsens begreber den kropslige samt den narrative by undersøge, hvorledes borgere, ud fra de kropslige handlinger samt de narrativer der tillægges et sted, kan konstruere et byrum, der ikke nødvendigvis var planlagt. 3.3 Fordomme Undervejs i diskussionerne vedrørende projektet er vi stødt på forskellige fordomme omkring vores felt både internt i gruppen samt fra personer udenfor gruppen. Ifølge Brinkmann (2010) er det en vigtig del af forskerrollen, at man er opmærksom på egne værdimæssige holdninger og fordomme. Vi er i dette projekt ikke uafhængige af vores felt, eftersom vi alle har stærke værdimæssige holdninger til problematikken (Brinkmann 2010: 444). Dette har vi dog fokus på ved at have mange diskussioner omkring validitet og reliabilitet i projektet på baggrund af de retningslinjer, der er indenfor den kvalitative forskning (Tangaard & Brinkmann 2010: 491ff). Eksempel på dette er, at vi flere gange undervejs i projektet har diskuteret blandt andet italesættelsen af problematikker, hvordan vi gruppeopdeler de 18

19 involverede samt hvordan vi håndterer opståede etiske dilemmaer. Blandt andet er dette årsag til, at vi gruppeopdeler de observerede ud fra nogle fysiske betingelser, såsom hvem der tydeligt opholder sig i byrummet, og hvem der er forbipasserende. Vi har valgt at opdele disse personer i to grupper: brugere og ikke- brugere. På denne måde lader vi ikke vores fordomme spille ind omkring, hvilke relationer de observerede har til hinanden, og hvordan dette skaber opdelinger. Derudover har vi været opmærksomme på, at vores problemfelt er genstand for mange fordomme fra andre personer, og derfor har vi måttet være ekstra kildekritiske især i forhold til vores interviews samt analysen af vores artikler (jf. Dokumentanalyse). Vi har gennem vores arbejde med projektet forsøgt at være meget opmærksomme på ikke at drage nogle usikre konklusioner og at diskutere os frem til de forudindtagede holdninger, vi havde til vores problemfelt. 3.4 Metodiske overvejelser over empiri Kvalitativ metode På dette semester har vi haft et kursus i kvalitativ samfundsvidenskabelig metode, og det er derfor nødvendigt, at vi lever op til kravene om, at kvalitativ metode skal indgå tydeligt i vores projekt. Det har i projektet været oplagt for os at anvende kvalitativ metode i vores analyse, eftersom vi søger at finde en sammenhæng mellem bevægelsesmønstre og narrativer. Vi har vurderet, at den bedste måde at finde svar på dette er ved at lave observationer, interviews og dokumentanalyse. For at sikre et højt videnskabeligt gyldighedsniveau har vi blandt andet anvendt litteratur fra pensum i forbindelse med både metodisk planlægning, udførelse og bearbejdning af vores data. Det har været en fordel med primær empiri grundet den problematik, vi vil undersøge og de metoder, vi har valgt at anvende i undersøgelserne. Fra vi valgte vores problemfelt, har vi haft en ambition om, at feltarbejde skulle danne ramme for empirien, eftersom at vi mener, at de situationer og konflikter, der udspiller sig på gaden, ikke altid er noget, man kan læse sig til. Ifølge Raudaskoski (2010) er det også en klar fordel, at de analyserende forskere selv indsamler empirien for at have en god føling med undersøgelserne. En anden årsag til, at vi selv indsamler empiri, er, at vores empiriske undersøgelser bør afspejle den aktuelle situation i byrummet, og derfor har vi selv ønsket at lave helt aktuelle observationer og interviews i byrummet. 19

20 Derudover anvender vi teorier omkring konstruktion af byrum, og det kunne derfor være interessant at observere hvorledes, disse teorier passer med vores egne empiriske undersøgelser. Ifølge Tanggaard & Brinkmann (2010) er det vigtigt at have tanke på den endelige rapport i sin forskning. Vi har arbejdet ud fra de fem trin i formidlingsprocessen under arbejdet med vores projekt, men vi har valgt at betragte skriveprocessen som en del af vores forskning, eftersom der undervejs er kommet nye perspektiver under bearbejdelsen af teksten (Tanggaard & Brinkmann 2010: 508). Vi anvender også kvantitative data i projektet, men dette er primært under Historisk baggrund, da vi vil forsøge at klargøre den forandring, der har været på Vesterbro. I analysen finder vi det mest relevant at anvende kvalitative data. I de følgende afsnit beskriver vi hvordan, vi vil anvende de forskellige metoder, og hvorfor netop disse er relevante for vores projekt. Vi har valgt at nedskrive hver enkelt trin i overvejelserne og udførelsen af projektets metoder udførligt, eftersom dette er nødvendigt for, at vi selv og læseren kan vurdere kvaliteten af rapporten og de resultater, vi kommer frem til (Tanggaard & Brinkmann 2010: 508). 3.5 Indsamling og produktion af empiri Feltstudie Hastrup (2010) beskriver feltarbejdet som en (...) metode til opnåelse af en særlig slags viden om mennesker og samfundsliv., og det er netop et ønske om denne viden, der er årsag til vores brug af feltstudier. Vores feltundersøgelser består af observationer af vores genstandsfelt samt interviews med de observerede. Vi har grebet feltstudiet an således, at vi opholdt os i felten flere gange, før vi påbegyndte de egentlige feltundersøgelser. På denne måde fik vi et indtryk af stemningen i området, og hvad der var både muligt og interessant at fokusere på. Som det beskrives af Hastrup (2010) kan feltarbejdet være svært at definere en opskrift på, eftersom det er en metode, der konstant må omfortolkes i forhold til den tidligere viden, og dette er baggrunden for vores fremgangsmåde i feltundersøgelserne. 20

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Feltdagbøger. Observationer onsdag d. 16. april 2014

Feltdagbøger. Observationer onsdag d. 16. april 2014 Feltdagbøger Følgende er feltdagbøger for observationer foretaget i byrummet foran Mændenes Hjem ved Istedgade. Dagbogen er skrevet i flydende form, hvilket vil sige, at der ikke forekommer punktform i

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Social!Kapital!i!frivillige!lektiecaféer!

Social!Kapital!i!frivillige!lektiecaféer! SocialKapitalifrivilligelektiecaféer "et"feltstudie" Basisprojekt,3.semester Hus20.2 Gruppe18: AnneSofieAmalieRoutheHasselgaard(53060) JulieAnnaØstebøWeng(51985) LiseTrøstAndersen(51037) RinoBondeOlsen(55903)

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Interviewguides. Bilag 5. Interview med Lene, lokalborger på Vesterbro

Interviewguides. Bilag 5. Interview med Lene, lokalborger på Vesterbro Bilag 5 Interviewguides Interview med Lene, lokalborger på Vesterbro Tematisering af interviewundersøgelsen: Formulering af forskningsspørgsmål og en teoretisk afklaring af det undersøgte tema Interviewets

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Mændenes Hjem og Områdefornyelsen Centrale Vesterbro

Mændenes Hjem og Områdefornyelsen Centrale Vesterbro Mændenes Hjem og Områdefornyelsen Centrale Vesterbro PLADS TIL ALLE? Gennem årtier har Vesterbro udviklet sig, og bydelen er i dag hjemsted for vidt forskellige klasser og kulturer. Vesterbro rummer både

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse Studieforløbsbeskrivelse Refleksion og læring Da vi startede på vores første projekt her på RUC, var det med blandede forventninger. På den ene side var der et ønske om at en god karakter, men på den anden

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10 COK Center for Offentlig Kompetenceudvikling 1. udgave, 1. oplag 2010 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen, Kommuneforlaget A/S Grafisk tilrettelægning og omslag: art/grafik ApS Dtp: Kommuneforlaget A/S

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november.

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november. Modul 1 Formål Formålet med undervisningen er med udgangspunkt i en problembaseret læringstilgang at sætte studerende i stand til at udvikle viden om, forståelse af, færdigheder og kunnen i forhold til

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

4.8.1 Kvalitetsvurdering af interview...26 4.9 Analysestrategier...27 4.9.1 Operationalisering af Sharon Zukins gentrificeringsteori...28 4.9.

4.8.1 Kvalitetsvurdering af interview...26 4.9 Analysestrategier...27 4.9.1 Operationalisering af Sharon Zukins gentrificeringsteori...28 4.9. Abstract This study examines the demographic development of the inner part of Vesterbro in Copenhagen and the urban renewal the area has undergone from 1988 to 2002. We wish to examine whether the urban

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Undervisningsforløb til mellemtrinnet. Et børnehjem

Undervisningsforløb til mellemtrinnet. Et børnehjem FORLAG Et børnehjem Af Henriette Langkjær, Bredballe Privatskole Foto: Frank Productions ApS Introduktion Et børnehjem er en gribende animationsfilm, som bygger på en dokumentarisk radioudsendelse fra

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Februar 2014 version

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen I dag er borgerinddragelse en vigtig del af kommunernes hverdag. Men hvordan fastholder kommunerne borgernes interesse for at deltage i kommunens planlægning?

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning 1 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5

Læs mere

Deltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og studerende, alle der er på arbejde den pågældende dag.

Deltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og studerende, alle der er på arbejde den pågældende dag. Casestudiematrix Forskningsspørgsmål: Hvad sker der på en middagskonference? Analyseenhed: M.konference foregår dagligt fra kl. 13.15-14.00. Deltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Workshop: Antropologiske undersøgelser. Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent

Workshop: Antropologiske undersøgelser. Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent Workshop: Antropologiske undersøgelser Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent Kort introduktion Program for workshop Ditte Campbell fortæller om hendes arbejde med antropologiske

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Teori og tillid i en krisetid

Teori og tillid i en krisetid Teori og tillid i en krisetid Gruppe&10& Hus&20.2& Vejleder:&Gry&Dam&Schachtschabel& Simon&Hartkopp& Studienr.&51962& Zoey&Holst& & Studienr.&51895& Kathrine&A.&B.&Jensen& Studienr.&51870& Cecilie&E.&L.&Johansen&

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere