*Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "*Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave"

Transkript

1 Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ $ Forside$til$projektrapport$ $2.$semester,$BP2:$ $ $ År:$2014$ $ Semester:$2.$Semester$$ $ Hus:$20.1$$ $ Projekttitel:$Det$levende$rum$ $En$social$hjørnesten$i$København.$$ $ Projektvejleder:$Nicole$Thualagant$$ $ Gruppenr.:$16$$ $ Studerende)(fulde)navn)og)studienr.):)) $ Anne$Sofie$Amalie$Routhe$Hasselgaard,$53060$$ Julie$Anna$Weng,$51985$ Emil$Mennan$Lund$Serefoglu,$51957$ Oscar$Hannibal$Højsteen,$52418$$ Simon$Oxbøll,$52941$$ $ $ $ $ $ Der$skal$angives,$hvor$mange$antal$anslag,$der$er$i$opgaven.$Anslag$er$eksklusiv$ bilag.$$$ $ $ $ Sideomfanget$af$projektrapporten,$afhænger$af$gruppestørrelsen$og$skal$være:$$ 40Z60$sider$ $hvis$der$er$2z3$medlemmer$i$gruppen,$50z70$sider$ $hvis$der$4z5$medlemmer$i$gruppen,$$ 60Z80$sider$ $hvis$der$er$6z7medlemmer$i$gruppen$og$70z90$sider$ $hvis$der$er$8$medlemmer$i$gruppen.$$ Fraviger$projektrapporten$overstående$sideomfang$afvises$den$fra$bedømmelsen,$hvilket$betyder$ at$de(n)$studerende$ikke$kan$deltage$i$prøven.$bilag$indgår$ikke$i$sideomfanget.$siderne$ er$normalsider,$med$2400$anslag$pr.$side.$ 1 *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

2 2

3 Abstract The premise for this paper is the urban redevelopment, carried out on Vesterbro, initially in the 90 s and onwards to the Copenhagen Municipal plans for a redevelopment of the local district from These plans have brought forth a thorough gentrification, which has created a mixed distributions of residents on Vesterbro. Through David Harvey s interpretation of The Right to The City, we have looked upon the urban redevelopment and gentrification. The mixed distribution of residents in the former worker s district is visible in the urban space to this day, where the contrasts between the poor and the rich segments of the residents have become obvious. The meeting between these segments have created a variety of problems, some of which we will be discuss in our case study of the urban space adjacent to Mændenes Hjem. In an effort to answer the problem of this paper in a meaningful manner, we have performed a range of concealed observations as hidden observers. Our observations were carried through by observing the meeting of the various socio- economic groups occupying the urban space. In addition to our observations, we carried out short structured interviews with the passer- bys, who gave an account of the passer- bys narrative of the urban space and the other groups. This gave us an empirical baseline, which we could connect to the theories regarding Sociology and PRR. By analysing the narratives and movement patterns of the groups in the city we have concluded that an urban space is constructed. In this space a range of problems central to the understanding of the territorial boundaries appear. The territorial boundaries are created by the passer- bys narrative and movements, which will evolve into a discourse, that further underlines the narrative. Additionally, through our analysis we have concluded, that an us and them - paradigm has appeared among the passer- bys in the construction of the urban space. Meaning it would be possible to identify a differentiation between the groups in the urban space. 3

4 Resumé I dette projekt har vi taget udgangspunkt i den byfornyelse, der er gennemført på Vesterbro, i første omgang gennem 90 erne frem til planen fra Københavns Kommune om kvarterløft fra Disse planer har medført en gennemgående gentrificering, der har skabt en blandet beboersammensætning på Vesterbro. Byfornyelsen og gentrificeringen har vi kigget på ud fra David Harveys udlægning af teorien Retten til byen. Den blandede gruppe af borgere i det tidligere arbejderkvarter, kan i dag ses i byrummet, hvor kontrasterne mellem det fattigste og rigeste segment af borgergruppen er meget tydelig. Dette møde i byrummet har skabt en række problematikker, hvor vi i dette projekt har valgt at arbejde med byrummet omkring Mændenes Hjem som et casestudy. Her har vi arbejdet ud fra en problemstilling om hvordan et byrum bliver konstrueret, når det bliver skabt ud fra de forbipasserendes narrativer og bevægelsesmønstre, i mødet med en lavere socio- økonomisk klasse. Denne konstruktion af byrummet har i vores projekt har sit teoretiske udgangspunkt i Kirsten Simonsens begreber den kropslige by og narrative by. I vores projekt har vi for at svare fyldestgørende på problemformuleringen, lavede vi en række skjult observationer som usynlige observatører. Vores observationer er blevet gennemført ved at observere de forskellige socio- økonomiske gruppers møde i byrummet omkring Mændenes Hjem. Supplerende til vores observationer, lavede vi også korte og strukturerede interviews med de forbipasserende i byrummet, der skulle redegøre for de forbipasserendes narrativer omkring byrummet og mødet med andre grupper. Dette gav os et empirisk udgangspunkt, som vi kunne koble sammen med teorier indenfor Sociologi og PRR. Vi har konkluderet i projektet, at der gennem narrativerne og bevægelsesmøntrene i byen bliver konstrueret et byrum, hvor en række problematikker er centrale for forståelsen af de territoriale grænser der viser sig. De territoriale grænser skabes gennem netop gennem de forbipasserendes narrativitet og bevægelser, der videre udvikler sig til en diskurs, der igen er med til at understrege narrativerne. 4

5 Yderligere har vi kunnet konkludere ud fra vores analyse, at der gennem konstruktionen af byrummet er opstået en tydelig os og dem - paradigme hos de forbipasserende. Det vil sige det var muligt at identificere en gennemgående diffentiering mellem grupperne i byrummet. 5

6 Indholdsfortegnelse Abstract... 3 Resumé... 4 Forkortelses- og henvisningsliste Begrebsafklaring Introduktion Motivation for projektet Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Afgrænsning Metodeafsnit Casestudy Tværfaglighed Fordomme Metodiske overvejelser over empiri Kvalitativ metode Indsamling og produktion af empiri Feltstudie Observationer Observatørrolle og skjult observation Interview Faktorer med betydning for observationer og interviews Etiske overvejelser Dokumentanalyse Anvendelse af dokumentanalyse Bearbejdelsen af empirien Feltdagbog Transskription af interviews Analysestrategi for primær empiri Kodning

7 Begrundelse for kodning Meningskondensering Begrundelse for valg af meningskondensering Meningsfortolkning Begrundelse for meningsfortolkning Kvalitetsvurdering Feltundersøgelser Interviews Historisk baggrund Den historiske udvikling på Vesterbro Historien inden fornyelsen af Vesterbro Fornyelse Indre Vesterbro Kvarterplan områdefornyelsen centrale Vesterbro Om Mændenes Hjem Teori Dualistisk konstruktion af byen Certeaus dualistiske netværk Den kropslige by Den Narrative By Gruppenarrativer Usynlige grænser i det offentlige rum Vores brug og fortolkning af Kirsten Simonsen Kritik af Kirsten Simonsen Retten til byen Vores brug og fortolkning af Retten til byen Kritik af Retten til byen og David Harvey Analyse Analyse af borgergrupperne på Vesterbro Urbanisering og Vesterbros opståen Danmarks største byfornyelse Udskiftning i borgergrupperne Borgerinddragelse Delkonklusion

8 6.2 Analyse af bevægelsesmønstre & narrativer Bevægelsesmønstre Narrativer Gruppenarrativer Delkonklusion Analyse af sammenhæng mellem bevægelsesmønstre & narrativer Sammenhæng mellem narrativ og bevægelsesmønster Delkonklusion Analyse af grænser i det offentlige rum Grænsedragning gennem praksis og mening Grænsedragning gennem diskurs Delkonklusion Perspektivering Den tredje gruppe i byrummet Litteraturliste Artikler Bøger Netkilder Rapporter/planer

9 Forkortelses- og henvisningsliste Jævnfør er i opgaven forkortet til jf. Litteraturhenvisninger i rapporten er angelsaksiske For eksempel: xxxx xx: xx (Simonsen 2005: 115). Internetsider kildehenvises efter kildenummerering For eksempel: xxxxx (netkilde 1). Kilderne kan findes bagerst i rapporten under litteraturlisten. Henvisninger til bilag bliver henvist efter bilagsnummerering. For eksempel: xxxx xx: xx (bilag 2: 3) Citater bliver opstillet i kursiv med citationstegn. 9

10 1.0 Begrebsafklaring Brugere: En af os defineret gruppe, der dækker over de personer, der opholder sig i rummet foran Mændenes Hjem. Tilknytning til Mændenes Hjem er ikke en nødvendig, da det er byrummet der menes. Gentrificering: Vi har i vores projekt taget udgangspunkt i følgende definition: Betegnelsen for et byområdes sociale skift gennem byfornyelse og værdistigning. Et skift, der betyder, at mindrebemidlede må flytte fra et område på grund af generelt stigende levepriser, blandt andet stigende huslejer (netkilde 2). Ikke- brugere: En af os defineret gruppe, der dækker over de personer, der er forbipasserende i byrummet. Det vil sige personer, der ikke opholder sig i byrummet. Narrativ: Kan defineres som en fortælling. I projektet tager vi udgangspunkt i narrativet som en fortælling om et bestemt sted i byen. Narrativet virker som praksis- og meningsskabende for individer og deres handlingsmønstre (Simonsen 2005: 79). Stofsælgere: En af os defineret gruppe der fremstår involveret i stofsalg. Urbanisering: Med urbanisering menes der den proces, hvorved en stigende andel af befolkningen bosætter sig i byer (netkilde 1). 10

11 2.0 Introduktion 2.1 Motivation for projektet Udgangspunktet for vores arbejde med dette projekt var en fælles interesse for konstruktionen af byrum. Vi var fra starten enige om at arbejde ud fra et sociologisk perspektiv, idet vi følte os inspirerede til at arbejde praktisk i form af feltarbejde, hvor vi ikke lagde vægt på de overliggende politologiske aspekter. Af denne årsag var vi fra begyndelsen af projektarbejdet enige om den metodiske fremgang, hvorved vi skulle indsamle vores empiri. Vi mente, at der var belæg for, at observationer og interviews kunne danne et grundlag for en analyse af det interessante samspil, der måtte være i en bys befolkning. Vi blev i fællesskab enige om at se på Vesterbro, idet området har haft en betydelig udvikling gennem årene. Derfor følte vi, at det ville være relevant at se på de personer, der har deres daglige gang der. På Vesterbro er der en lang række forskellige områder, der rummer sociale problemstillinger, hvilket vi var interesserede i at undersøge. Derfor havde vi i udvælgelsen af case overvejelser om at lave feltundersøgelser af Maria Kirkeplads og Enghave Plads. Da Maria Kirkeplads var under ombygning og metrobyggeriet på Enghave Plads optog hele pladsen, var disse dog ikke mulige som cases. Interessen for Mændenes Hjem blev blandt andet skabt ud fra et blogindlæg skrevet af journalist og socialrådgiver Puk Sabber (netkilde 3). I indlægget udtrykte hun en kritisk holdning til brugerne og deres opførsel i byrummet. Det blev hurtigt klart, at hvis man så på dette byrum og på den generelle diskurs omkring byrummet og brugerne, kunne undersøgelser af dette danne udgangspunktet for et spændende indblik i samspillet mellem befolkningsgrupperne på Vesterbro. 2.2 Problemfelt Vesterbro er en bydel, der er præget af en stor diversitet i beboersammensætningen. Det er blevet tydeligere de senere årtier, da Vesterbro har gennemgået en gentrificering, og derfor er der nu en endnu større og meget synlig kontrast mellem de borgergrupper, der er i bydelen. Her er alt fra børnefamilier og velhavende, ressourcestærke borgere til hjemløse, socialt 11

12 udsatte og stofbrugere, dog er Vesterbro statistisk set en af de pæneste bydele i København (jf. Historisk baggrund). Derfor valgte vi at se nærmere på det møde, der udspiller sig mellem disse borgergrupper; kan der være plads til alle grupper, eller findes der nogle territoriale grænser i det offentlige rum? Vi valgte at dykke ned i denne problematik ved at lave et casestudy, der kunne fungere som et repræsentativt udsnit af kontrasten mellem de beboergrupper, der er på Vesterbro. Vi valgte fortovet udenfor Mændenes Hjem som case; det stykke der strækker sig langs med Mændenes Hjem både på Istedgade og Lille Istedgade (bilag 1). Vi valgte at betragte dette stykke fortov som et byrum, da der opholder sig mennesker på alle tider af døgnet. Stedet er interessant, da brugerne er udsatte borgere, der skiller sig ud fra den nye ressourcestærke beboergruppe på Vesterbro. Konflikten omkring byrummet ved Mændenes Hjem er sammenkædet med den store mængde stofindtagelse, der er i området, da stofbrugere er en stor del af den brugergruppe, der er ved Mændenes Hjem (netkilde 4). I artiklen Det absurde totalteater fortsætter beskriver Robert Olsen, hvordan der udspiller sig et skuespil i København, hvor Vesterbro er kulissen, stofbrugerne aktører mens politi, beboere, turister og andre borgere på Vesterbro er tilskuere. Artiklen er skrevet tilbage i 2010, dengang Robert Olsen var forstander for Mændenes Hjem. Der tages åbenlyst stoffer på gaden på Vesterbro, og det er en kompliceret problematik at løse. Robert Olsen var én blandt flere, der derfor anbefalede, at man indførte stofindtagelsesrum på Vesterbro (netkilde 4). Mændenes Hjem driver i dag to stofindtagelsesrum (i daglig tale fixerum) i København; Skyen der ligger i samme bygning som Mændenes Hjem, samt stofindtagelsesrummet der ligger på Halmtorvet. Skyen er det nyest oprettede fra august 2013, hvor rummet på Halmtorvet er fra Der har længe været debat forbundet med disse stofindtagelsesrum omkring alt fra selve spørgsmålet om, hvorvidt de skulle oprettes, men også omkring hvor de skulle ligge. Vesterbro er en alsidig bydel, der rummer både børnefamilier og stofbrugere, og derfor skulle placeringen af et stofindtagelsesrum tage hensyn til begge grupper. Michael Lodborg, som er den tidligere leder af Cafe Dugnad på Vesterbro, fortæller, at han flere gange har måttet ringe til en ambulance, da der har ligget stofbrugere med en overdosis i hans opgang (netkilde 5). Det har været en stemme i debatten omkring behovet for et stofindtagelsesrum på Vesterbro, da borgerne for oprettelsen mente, at det var problematisk for alle de borgergrupper, der er 12

13 på Vesterbro; både børnefamilierne, der ikke bør konfronteres med stofindtag, samt stofbrugerne der fortjener værdighed og sanitære forhold (netkilde 5). Anders Moesgaard, der ejede nogle tomme kælderlokaler, besluttede derfor at udlåne dem til Michael Lodborgs initiativ om at oprette et privat stofindtagelsesrum. De modtog dog et brev fra overborgmester Frank Jensen, som bad dem afvente kommunens initiativ i sagen. I 2012 blev der så oprettet et stofindtagelsesrum på Halmtorvet 9D, som Mændenes Hjem skulle være ansvarlig for at drive. Formålet med oprettelsen var blandt andet at mindske stofindtagelsen i det offentlige rum for på den måde at gøre stofindtagelsen mere sikker for brugerne samt at mindske de sociale problemer, der er i byrummet, når stofindtagelsen sker i det offentlige rum (netkilde 6). Det er anerkendt, at den nedre del af Vesterbro især omkring Istedgade stadig har et hårdere miljø end andre dele af København. Dog er vurderingen af stofindtagelsesrummes succes forskellig, alt efter hvem der spørges (netkilde 7, Hagensen, P. 2013). Især brugerne mener, at det har haft en stor positiv effekt for dem selv og nærområdet. Nogle utilfredse beboere mener dog ikke, at dette har skabt en synlig forandring i gadebilledet, som, de stadig mener, er et dårligt miljø for de andre beboergrupper på Vesterbro på grund af kanyler og blodpletter på gaden i området omkring Mændenes Hjem. Denne diskussion er udtryk for en interessant problematik og kan rejse spørgsmål omkring, hvem der har retten til byrummet. At nogle borgergrupper oplever det ubehageligt at opholde sig i byrummet kan være udtryk for nogle territoriale grænser. I vores projekt ønsker vi netop at undersøge, om disse eksisterer, og hvordan de kunne komme til udtryk. Det offentlige rum er for alle, men alligevel udspiller der sig en konflikt omkring, hvem der har retten til at opholde sig her. Kan et byrum betragtes som velfungerende uden at inkludere alle borgergrupper? Børn skal naturligvis ikke lege mellem kanyler og stofbrugere, der ligger besvimede i deres opgang, men tages Vesterbros historie i betragtning kan man stille spørgsmålstegn ved, hvem der var der først. Vesterbro er netop kendt for den blandede beboersammensætning. Det er almindelig kendt, at der er en stor koncentration af prostitution, stofsalg og anden kriminalitet. Dette kontrastfyldte miljø og den blandede beboersammensætning er netop noget, der kendetegner Vesterbro og endda tiltrækker visse beboere. Når man læser artikler og blogindlæg fra utilfredse vesterbroborgere, kan man derfor spore en tendens til holdningen not in my backyard; jeg har sympati med dem, og de skal have et sted men ikke i min baghave (netkilde 3, netkilde 7). 13

14 Det kunne derfor være interessant at undersøge, hvad den generelle holdning blandt de borgere, der færdes på Vesterbro er; med andre ord, hvad borgernes narrativer er om dette byrum, samt hvilke konsekvenser der viser sig ved disse narrativer. De narrativer, et byrum har, kan forstås som folks oplevelser og fortolkninger af stedet og dermed de fortællinger, de lader gå videre. Når flere mennesker deler de samme narrativer, bliver dette til gruppenarrativer, der så kan udvikle sig til en diskurs, som er en mere alment accepteret forståelse og syn på byrummet. Derfor er det interessant at undersøge, om der reelt er en ændring i folks bevægelsesmønstre, når de nærmer sig dette byrum, og om denne ændring kan være udtryk for de narrativer, der er opstået omkring den nedre del af Vesterbro, og som senere har udviklet sig til en diskurs. Denne diskurs kan blandt andet opstå og forstærkes ud fra mediernes udlægning og afdækning af de episoder og problematikker, der udspiller sig i området. Vi vil derfor klargøre, hvilke artikler der i medierne er skrevet om byrummet, og dermed hvilken diskurs der skabes. Hænger denne diskurs sammen med de forbipasserendes holdninger til og deres narrativer om byrummet? Foto: Byrummet foran Mændenes Hjem. 14

15 2.3 Problemformulering Hvilke sammenhænge er der mellem bevægelsesmønstre og narrativer i konstruktionsprocessen omkring et byrum, og hvordan er disse sammenhænge med til at skabe grænser og territorier i det offentlige rum? 2.4 Arbejdsspørgsmål - Hvilken opdeling er der i borgergrupperne på Vesterbro? - Hvilke bevægelsesmønstre og narrativer er der i byrummet? - Hvilke forbindelser kan der identificeres mellem bevægelsesmønstrene og narrativerne? - Hvordan skaber sammenhængene mellem bevægelsesmønstrene og narrativerne usynlige grænser i det offentlige rum? 2.5 Afgrænsning I vores projekt beskæftiger vi os med et tværfagligt felt, der er muligt at dykke ned i fra flere vinkler. I overvejelserne omkring, hvilken indgangsvinkel vi ville have til dette projekt, valgte vi at inddrage de to fag sociologi og planlægning, rum og ressourcer. Når man beskæftiger sig med Mændenes Hjem, udsatte borgere samt gentrificering af en bydel, er det oplagt at inddrage et fag som politologi og gennem dette fag sætte fokus på lovgivning og handlingsplaner for området. Dog har vi valgt at afgrænse vores felt, så dette ikke er i fokus, da interessen fra vores side drejer sig om at analysere, hvordan et byrum kan konstrueres ud fra de sociale betingelser og dynamikker i højere grad end de fysiske rammer. Yderligere har vi valgt ikke at se på vores problemstillinger ud fra et økonomisk perspektiv, da det lå for langt fra vores problemformulering og derfor ikke ville være relevant. Siden vi i projektet undersøger, hvordan narrativer skaber bestemte samspil mellem befolkningsgrupper, kunne det have været relevant at undersøge brugernes narrativer. Vi har reflekteret over og undersøgt, hvordan det kunne lade sig gøre. Vores umiddelbare indtryk var, at nogle af brugerne muligvis ville have svært ved at udtrykke et pålideligt narrativ, fordi 15

16 de fremstod stofpåvirkede. I denne forbindelse overvejede vi at tage fat i en person, som kunne repræsentere brugerne. Dog var det ikke muligt at få et interview med en fagperson, og vi vurderede, at en skriftlig udlægning såsom avisartikler ikke repræsenterede brugernes narrativer i høj nok grad til, at vi betragtede dette som et solidt grundlag. 16

17 3.0 Metodeafsnit 3.1 Casestudy Som en del af vores metodiske overvejelser i projektet har vi valgt at arbejde ud fra et casestudy. Ifølge Eckstein er casestudiet ideelt til at afprøve hypoteser (Flyvbjerg 2010: 473), hvilket vi netop har gjort i vores projekt. Vi arbejdede ud fra en idé om, at vores case var generaliserbar på den måde, at vores resultater ville kunne findes i andre lignende cases. Vi valgte fortovet omkring Mændenes Hjem som vores case. Casen blev valgt ud fra en informationsbaseret udvælgelse, hvilket i vores tilfælde helt konkret vil sige en aktiv informationssøgning i området; vi brugte et par dage på Vesterbro, før vi udvalgte case, og derudover undersøgte vi skrevne artikler (Flyvbjerg 2010: 475). Byrummet og de interaktioner, der sker i byrummet, skal ses som et eksempel på de møder, der sker på Vesterbro, der er kendt for sin mangfoldighed af socio- økonomiske klasser. En mangfoldighed, der til dels er skabt af den gennemgående gentrificering i de senere årtier (jf. Historisk baggrund). Dette møde ses tydeligt, når brugerne af Mændenes Hjem står på gaden og bruger det som opholdssted, mens børnefamilier og andre ikke- brugere går forbi. Det kan til en vis grad siges, at vores case er en kritisk case, hvor det kan udledes, at hvis hypotesen ikke gælder for denne case, så gælder det for ingen, eftersom at Vesterbro sandsynligvis er den bydel i Danmark, hvor vores problematik kommer tydeligst til udtryk (jf. Historisk afsnit). Dog kan man med udgangspunkt i Flyvbjergs (2010) erfaringer fra hans disputats om Aalborg diskutere, hvorvidt vores case er generaliserbar i hele Danmark eller bare på Vesterbro, eftersom Vesterbro netop har en historie, der skiller sig ud fra andre byer og bydele og derfor vil lægge sig mere op ad en ekstrem/atypisk case (Flyvbjerg 2010: 475f). Vi har med vores valg af case forsøgt at belyse den narrative og fysiske konstruktion, der sker i en bydel som Vesterbro, der som sagt er kendt for sin diversitet i beboersammensætningen (jf. Historisk afsnit). 17

18 3.2 Tværfaglighed Vi har valgt, at vi i vores projekt benytter fagene sociologi og planlægning, rum og ressourcer til at belyse vores problemstilling. Det er anvendelsen af disse to fag, der gør projektet tværfagligt, og begge fag indgår både i anvendelsen af vores teori og empiri. Vi baserer vores projekt på primær empiri og teorien Retten til byen med fokus på David Harveys udlægning samt Kirsten Simonsens begreber den kropslige by, den narrative by og usynlige grænser i det offentlige rum. Simonsens begreber den kropslige by og den narrative by har et sociologisk aspekt, som vi vil anvende i analysen af vores observationer. Derudover beskæftiger vi os netop med skabelsen og funktionen af et byrum, der henvender sig til nogle borgere og samtidig risikerer en ekskludering af andre borgere, hvilket hører under den del af planlægning, rum og ressourcer, der drejer sig om rum. Retten til byen bliver i vores projekt brugt til at skabe en ramme om og forklaring på opdelingen af borgergrupperne på Vesterbro, og hvilken betydning dette kan have for mødet mellem borgergrupperne. Vores projekt er tværfagligt, eftersom de teorier, vi anvender, både inddrager sociologiske elementer såvel som elementer, der indgår i planlægning, rum og ressourcer. I projektet beskæftiger vi os med, hvorledes et byrum kan konstrueres ud fra andet end planlagte fysiske rammer. Vi vil ved hjælp af Simonsens begreber den kropslige samt den narrative by undersøge, hvorledes borgere, ud fra de kropslige handlinger samt de narrativer der tillægges et sted, kan konstruere et byrum, der ikke nødvendigvis var planlagt. 3.3 Fordomme Undervejs i diskussionerne vedrørende projektet er vi stødt på forskellige fordomme omkring vores felt både internt i gruppen samt fra personer udenfor gruppen. Ifølge Brinkmann (2010) er det en vigtig del af forskerrollen, at man er opmærksom på egne værdimæssige holdninger og fordomme. Vi er i dette projekt ikke uafhængige af vores felt, eftersom vi alle har stærke værdimæssige holdninger til problematikken (Brinkmann 2010: 444). Dette har vi dog fokus på ved at have mange diskussioner omkring validitet og reliabilitet i projektet på baggrund af de retningslinjer, der er indenfor den kvalitative forskning (Tangaard & Brinkmann 2010: 491ff). Eksempel på dette er, at vi flere gange undervejs i projektet har diskuteret blandt andet italesættelsen af problematikker, hvordan vi gruppeopdeler de 18

19 involverede samt hvordan vi håndterer opståede etiske dilemmaer. Blandt andet er dette årsag til, at vi gruppeopdeler de observerede ud fra nogle fysiske betingelser, såsom hvem der tydeligt opholder sig i byrummet, og hvem der er forbipasserende. Vi har valgt at opdele disse personer i to grupper: brugere og ikke- brugere. På denne måde lader vi ikke vores fordomme spille ind omkring, hvilke relationer de observerede har til hinanden, og hvordan dette skaber opdelinger. Derudover har vi været opmærksomme på, at vores problemfelt er genstand for mange fordomme fra andre personer, og derfor har vi måttet være ekstra kildekritiske især i forhold til vores interviews samt analysen af vores artikler (jf. Dokumentanalyse). Vi har gennem vores arbejde med projektet forsøgt at være meget opmærksomme på ikke at drage nogle usikre konklusioner og at diskutere os frem til de forudindtagede holdninger, vi havde til vores problemfelt. 3.4 Metodiske overvejelser over empiri Kvalitativ metode På dette semester har vi haft et kursus i kvalitativ samfundsvidenskabelig metode, og det er derfor nødvendigt, at vi lever op til kravene om, at kvalitativ metode skal indgå tydeligt i vores projekt. Det har i projektet været oplagt for os at anvende kvalitativ metode i vores analyse, eftersom vi søger at finde en sammenhæng mellem bevægelsesmønstre og narrativer. Vi har vurderet, at den bedste måde at finde svar på dette er ved at lave observationer, interviews og dokumentanalyse. For at sikre et højt videnskabeligt gyldighedsniveau har vi blandt andet anvendt litteratur fra pensum i forbindelse med både metodisk planlægning, udførelse og bearbejdning af vores data. Det har været en fordel med primær empiri grundet den problematik, vi vil undersøge og de metoder, vi har valgt at anvende i undersøgelserne. Fra vi valgte vores problemfelt, har vi haft en ambition om, at feltarbejde skulle danne ramme for empirien, eftersom at vi mener, at de situationer og konflikter, der udspiller sig på gaden, ikke altid er noget, man kan læse sig til. Ifølge Raudaskoski (2010) er det også en klar fordel, at de analyserende forskere selv indsamler empirien for at have en god føling med undersøgelserne. En anden årsag til, at vi selv indsamler empiri, er, at vores empiriske undersøgelser bør afspejle den aktuelle situation i byrummet, og derfor har vi selv ønsket at lave helt aktuelle observationer og interviews i byrummet. 19

20 Derudover anvender vi teorier omkring konstruktion af byrum, og det kunne derfor være interessant at observere hvorledes, disse teorier passer med vores egne empiriske undersøgelser. Ifølge Tanggaard & Brinkmann (2010) er det vigtigt at have tanke på den endelige rapport i sin forskning. Vi har arbejdet ud fra de fem trin i formidlingsprocessen under arbejdet med vores projekt, men vi har valgt at betragte skriveprocessen som en del af vores forskning, eftersom der undervejs er kommet nye perspektiver under bearbejdelsen af teksten (Tanggaard & Brinkmann 2010: 508). Vi anvender også kvantitative data i projektet, men dette er primært under Historisk baggrund, da vi vil forsøge at klargøre den forandring, der har været på Vesterbro. I analysen finder vi det mest relevant at anvende kvalitative data. I de følgende afsnit beskriver vi hvordan, vi vil anvende de forskellige metoder, og hvorfor netop disse er relevante for vores projekt. Vi har valgt at nedskrive hver enkelt trin i overvejelserne og udførelsen af projektets metoder udførligt, eftersom dette er nødvendigt for, at vi selv og læseren kan vurdere kvaliteten af rapporten og de resultater, vi kommer frem til (Tanggaard & Brinkmann 2010: 508). 3.5 Indsamling og produktion af empiri Feltstudie Hastrup (2010) beskriver feltarbejdet som en (...) metode til opnåelse af en særlig slags viden om mennesker og samfundsliv., og det er netop et ønske om denne viden, der er årsag til vores brug af feltstudier. Vores feltundersøgelser består af observationer af vores genstandsfelt samt interviews med de observerede. Vi har grebet feltstudiet an således, at vi opholdt os i felten flere gange, før vi påbegyndte de egentlige feltundersøgelser. På denne måde fik vi et indtryk af stemningen i området, og hvad der var både muligt og interessant at fokusere på. Som det beskrives af Hastrup (2010) kan feltarbejdet være svært at definere en opskrift på, eftersom det er en metode, der konstant må omfortolkes i forhold til den tidligere viden, og dette er baggrunden for vores fremgangsmåde i feltundersøgelserne. 20

Social!Kapital!i!frivillige!lektiecaféer!

Social!Kapital!i!frivillige!lektiecaféer! SocialKapitalifrivilligelektiecaféer "et"feltstudie" Basisprojekt,3.semester Hus20.2 Gruppe18: AnneSofieAmalieRoutheHasselgaard(53060) JulieAnnaØstebøWeng(51985) LiseTrøstAndersen(51037) RinoBondeOlsen(55903)

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

jettehannibal/observationer/side 1 af 5

jettehannibal/observationer/side 1 af 5 jettehannibal/observationer/side 1 af 5 Observationsundersøgelser Det lyder umiddelbart ligetil at foretage observationer, men hvis man skal foretage videnskabelige observationer, er det ikke så let, som

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

KAPITEL 2 METODE... 12 PROJEKTOPBYGNING... 12 VALG AF TEORI OG EMPIRI... 12 ANALYSESTRATEGI... 13 Feltet... 14 ETISKE OVERVEJELSER...

KAPITEL 2 METODE... 12 PROJEKTOPBYGNING... 12 VALG AF TEORI OG EMPIRI... 12 ANALYSESTRATEGI... 13 Feltet... 14 ETISKE OVERVEJELSER... Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 INDLEDENDE AFSNIT... 4 INDLEDNING OG MOTIVATION... 4 PROBLEMFELT... 5 Områdefornyelsen Centrale Vesterbro... 6 Ønsket om det gode liv... 8 Problemformulering... 10 ARBEJDSSPØRGSMÅL...

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

AGENDA MARKEDSANALYSE. Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002. 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse

AGENDA MARKEDSANALYSE. Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002. 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse MARKEDSANALYSE Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002 AGENDA 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse Kvantitativ markedsanalyse Morten 12.45 13.00 PAUSE 13.00 13.45 Kvalitativ

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ))

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ)) Journalisthøjskolen Undervisningsplan Efterår 2011 2. semester Indsamling og Analyse Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Personlig branding i webdesign

Personlig branding i webdesign Personlig branding i webdesign I forhold til vejledning vil jeg spørge, om opgaven i sin helhed ser fornuftig ud. Er min problemformulering skarp nok? Er min metode i orden? Er det ok at gøre brug af min

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Ungeprojekt 2011. Forår

Ungeprojekt 2011. Forår Forår 14 Ungeprojekt 2011 - En undersøgelse af samarbejdet mellem Ungeprojekt 2011 og de praktiserende læger i Holbæk Kommune. Projektnavn: Ungeprojekt 2011 Vejleder: Margit Neisig Gruppemedlemmer: Sarah

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Lektiecaféen for de mange eller de få?

Lektiecaféen for de mange eller de få? Lektiecaféen for de mange eller de få? The lektiecafe for the many or the few? SAM-Bachelorprojekt 6. semester 2015 Skrevet af; Astrid Andrea Schultz (49692) Oliver Alexander Strube (49678) Sandra Springborg

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi. Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Navn: Rikke Krag Christensen Cpr. Nr.: Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Projektgruppe:

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Evalueringsprojekt på CBS Projekt til styrkelse af CBS evalueringspraksis i relation til de pædagogiske målsætninger Det Pædagogiske Udvalg EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Introduktion til Delphi-metoden

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

NOTAT OM PILOTTEST AF

NOTAT OM PILOTTEST AF BRUGER INDFLYDELSE DK NOTAT OM PILOTTEST AF SPØRGESKEMA TIL AT MÅLE FORANDRINGER PÅ SYV OMRÅDER, NÅR SOCIALE TILBUD ARBEJDER MED BRUGERINDFLYDELSE Mål forandringerne på syv områder Mange bo- og dagtilbud

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Kapitel 1: Indledning... 4

Kapitel 1: Indledning... 4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 5 1.2 Problemformulering... 7 1.3 Arbejdsspørgsmål... 7 1.4 Begrebsafklaring... 9 1.4.1 LGBT Danmark... 9 1.4.2 Regnbuefamilie... 9 1.4.3

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Forside til projektrapport 2. semester BP2:

Forside til projektrapport 2. semester BP2: Forside til projektrapport 2. semester BP2: År: 2015 Sam bach. Semester: 2 Projekttitel: Borgerinddragelse i Ballerup Kommune Projektvejleder: Sine Kirkegaard Nielsen Hus: 22.1 Studerende for gruppe 1

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Analyse af kvalitative data - Workshop 1

Analyse af kvalitative data - Workshop 1 1 Analyse af kvalitative data - Workshop 1 www.eva.dk Kristine Als Velling & Mia Lange, Metodeenheden, Danmarks Evalueringsinstitut. Program for workshop: Intro Den analytiske proces Data management Deskriptiv

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Læs mere

DEN SAMFUNDSVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE. 1. Abstract

DEN SAMFUNDSVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE. 1. Abstract 1. Abstract According to the employment efforts the purpose is distinct: The unemployed need to be a part of the labour market. But the question is whether the effort really assists the unemployed. In

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling E V A L U E R I N G Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling er støttet af TrygFonden 1 Evaluering af projektet Til Sans og Samling Indledning Projektets

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Lobbyisme i praksis. Indhold. Med udgangspunkt i L 191 Lov om røgfrie miljøer Mikkel Lundemann Jensen & Mike Pedersen

Lobbyisme i praksis. Indhold. Med udgangspunkt i L 191 Lov om røgfrie miljøer Mikkel Lundemann Jensen & Mike Pedersen Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Motivation... 4 1.2 Problemfelt... 5 1.3 Problemformulering... 8 1.3.1 Uddybning af problemformulering... 8 1.4 Arbejdsspørgsmål... 8 2. Metode... 9 2.1 Kapitelgennemgang...

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Motivation af de nyledige borgere i København

Motivation af de nyledige borgere i København Efterår 2013 Motivation af de nyledige borgere i København Projektnavn: Jobcenter København Gruppemedlemmer: Sarah Krogh Thomsen (47990), Sophie Hjælmhof- Larsen (48023), Mette Nielsen (47986) og Heidi

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere