Pensionsfradrag i efterlønnen i fremtiden

Transkript

1 Notat JEFR/MELA Pensionsfradrag i efterlønnen i fremtiden Skærpede modregningsregler for pension som en del af ændringer i efterlønnen Det er en udbredt opfattelse, at der vil blive gjort forsøg på at give de kommende ændringer i efterlønnen en såkaldt social profil, hvor akademikere og andre privilegerede grupper vil få begrænset adgangen til efterløn, mens andre grupper skal bevare efterløn på hidtidigt niveau. Det socialdemokratiske forslag om 38 års medlemskab af en a-kasse var et forsøg på en sådan social profil i en generel ændring ag efterlønsordningen. Efter at 38-årskravet er blevet bredt afvist, bl.a. fordi det vil afskære også store grupper af almindelige lønmodtagere fra at få efterløn retter opmærksomheden sig nu mod andre tiltag, der kan målrette efterlønnen til bestemte grupper på arbejdsmarkedet. Her har særligt muligheden for at skærpe modregningsreglerne for pension i efterlønnen været nævnt som et af de mest oplagte og hurtigst virkende tiltag. Skærpet modregning har også den politiske fordel, at såkaldt privilegerede lønmodtagergrupper formelt set ikke udelukkes fra ordningen, men selv melder sig ud, fordi forholdet mellem præmie og dækning bliver helt urimelig. Bag tankegangen om strammere modregning ligger tilsyneladende den opfattelse, at kortuddannede og faglærte har en beskeden pensionsopsparing, mens især akademikerne har en stor pension. Det antages, at skærpede modregningsregler vil således betyde, at veluddannede får udbetalt en lille eller ingen efterløn, mens kortuddannede og ufaglærte vil modtage en fuld efterlønsydelse eller kun have et begrænset fradrag i efterlønnen. Skærpede modregningsregler vil ramme bredt Beregninger fra FTF og AC viser imidlertid, at når arbejdsmarkedspensionsordningerne for LO-grupperne er fuldt udbygget, bliver alle faggrupper på det danske arbejdsmarked hårdt ramt af pensionsmodregningsreglerne. Skærpede pensionsmodregningsregler vil således på sigt indebære en kraftig reduktion af efterlønnen for alle faggrupper uanset uddannelsesbaggrund. Det er illustreret ved beregninger af efterlønsydelsen i fremtiden for typiske lønmodtagere på LO-, FTF- og AC-området ved forskellige antagelser om ændrede modregningsregler. Beregningerne tager udgangspunkt i lønmodtagere, der påbegynder deres arbejdsliv i 2005 og som i løbet af deres arbejdsliv opbygger en pensionsformue.

2 2 I beregningerne er det forudsat, at de forskellige faggrupper starter på arbejdsmarkedet - og dermed påbegynder pensionsopsparingen ved forskellige alderstrin. Startalderen på arbejdsmarkedet afhænger af, hvornår den pågældende faggruppe i gennemsnit er færdiguddannet. De ufaglærte starter således tidligere på arbejdsmarkedet end personer, der først skal færdiggøre en uddannelse. Det er endvidere forudsat at pensionen er beregnet ud fra en fuldtidsansat uden arbejdsløshedsperiode, perioder med orlov eller lign. Da ledigheden blandt LO-grupperne i gennemsnit er større end for FTF- og AC-grupperne, påvirker det pensionsformuen i nedadgående retning i højere grad for LOgrupperne end for de øvrige faggrupper. Det er forudsat, at indbetalinger til arbejdsmarkedspension foregår i de ordninger, der gælder i dag i de enkelte faggruppers pensionskasse. Det gælder både i relation til pensionssats, restlevetid, risikodækning, administrationsomkostninger m.m. Ud over indbetaling til arbejdsmarkedspension er det antaget, at faggrupper på FTF- og AC-området også indbetaler til private pensionsordninger svarende til den andel, de private pensioner udgør af arbejdsmarkedspensionen i dag. Det er således antaget, at LO-grupperne udelukkende har en arbejdsmarkedspension og ingen private pensionsordninger. Denne antagelse mindsker LO ernes pensionsformue set i forhold til FTF erne og AC erne og dermed også de negative konsekvenser af skærpede modregningsregler for LO-gruppen. De LO ere, der har private pensionsformuer, vil således blive endnu hårdere ramt af skærpede modregningsregler end angivet i beregningerne. Pensionen for de enkelte faggrupper fremgår af tabel 1. Det er juristen, den erhvervsuddannede finansmedarbejder og den ufaglærte bygningsarbejder, der har den højeste årlige arbejdsmarkedspension på kr. Herefter følger de faglærte LO-grupper med en årlig arbejdsmarkedspension på omkring kr. De laveste arbejdsmarkedspensioner på omkring kr. årligt har sygeplejersken og den ufaglærte rengøringsassistent. Tabel 1. Gennemsnitlig årlige pension som 60årig fordelt pensionstype og faggrupper. Opgjort som løbende udbetaling priser Jurist Sygeplejerske Finansmedarbejder Elektriker Tømrer Ufaglært bygningsarbejder Rengøringsass Løbende udbetaling pr. år Arbejdsmarkedspension Privat pension Pension i alt Kilde: JØP, PKA, FSP, Pension Danmark, DS-A, AAK og egne beregninger Note: Depotværdier er omregnet til løbende udbetalinger ved at fordele udbetalingen over en 20-årig periode. Det er samme omregningsperiode, der benyttes i modregningsreglerne i den gældende efterlønsordning. Private pensioner er opgjort ved at antage samme fordeling mellem arbejdsmarkedspension og private pensioner som er gældende i dag. Det er antaget, at LOgrupperne ikke har privat pensionsopsparing.

3 3 Når LO-grupperne opnår en så høj arbejdsmarkedspension, skyldes det bl.a., at pensionsordningerne på LO-området i dag er veludbygget med en bidragssats på 10,8 pct. 1. Dertil kommer, at mange LO-grupper har en relativt høj begyndelsesløn set i forhold til begyndelseslønnen for især FTF-erne, men også set i forhold til mange AC-grupper. Endelig har det også stor betydning, at LOgrupperne indbetaler til arbejdsmarkedspension i flere år end især AC-erne, da LO-grupperne indtræder på arbejdsmarkedet på et tidligere tidspunkt. Det fremgår af tabel 1, at finansmedarbejderen og juristen samlet set har den største pension (arbejdsmarkedspension og privat pension). Men det er værd at bemærke, at de to faggrupper opnår højere pension end den ufaglærte bygningsarbejder alene som følge af en forsigtig antagelse om, at LO-grupperne ikke har privat pensionsopsparing. Det fremgår også, at selvom det er antaget, at LO-ere ikke har en privat pensionsopsparing, har de faglærte og ufaglærte LO-ere stadig en højere pension end sygeplejersken, der har en privat pension. I tabel 2 vises størrelsen af efterlønnen for fremtidens efterlønsmodtagere ved 4 forskellige modeller for pensionsfradragsregler i efterlønsordningen. I model 1 beskrives den nuværende efterlønsordning, hvor der er fradrag i efterlønnen for alle former for pensionsopsparing, hvis man går på efterløn før de 62 år. I model 2 hæves efterløns- og pensionsalderen med 2 år og de nuværende fradragsregler forskydes også med 2 år. Der er således fradrag for pension i efterløn, hvis man går på efterløn som årig, men ingen fradrag, hvis man går på efterløn som 64-årig eller derover. Den eneste forskel mellem model 1 og 2 er således, at pensionsformuen og dermed fradraget i efterlønnen er større i model 2, da lønmodtagerne sparer op til pension i 2 år mere. Model 1 og 2 indeholder et økonomisk incitament til at udskyde efterlønsalderen i 2 år til hhv. 62 og 64 år for de mange lønmodtagere med en pensionsordning i fremtiden. I model 3 er efterlønsalderen også hævet til 62 år samtidig med, at de gældende modregningsregler udvides til at omfatte alle efterlønsmodtagere, uanset hvilken alder de går på efterløn. I model 3 er der således ikke noget økonomisk incitament til at udskyde efterlønsalderen, da alle efterlønsmodtagere med pension får et fradrag i efterlønnen. En ufaglært bygningsarbejder, der går på efterløn som 64-årig i model 3 vil opleve et fradrag i efterlønnen på kr. årligt i de 3 år vedkommende er på efterløn. Det svarer til et samlet fradrag på ca kr. set over den 3- årige periode. Det skal sammenlignes med model 2, hvor den 64-årige bygningsarbejder, der går på efterløn, ikke vil opleve et fradrag i efterlønnen. 1 Bidragssats på 10,8 pct. træder i kraft 1. juli 2006.

4 4 I model 4 skærpes modregningsreglerne yderligere, idet det antages, at hele pensionsopsparingen indgår i modregningen og ikke som i dag alene en andel af pensionen. Det er dog forudsat, at det nuværende bundfradrag i modregningsreglerne bibeholdes. Tabel 2. Efterløn og fradrag i efterløn for pension for fremtidens efterlønsmodtagere ved forskellige antagelser om efterlønsalder og modregningsregler priser. Nuværende lovgivning Ændring af efterlønsordning Efterløn starter ved 60 år Efterløn starter ved 62 år Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Gældende modregningsregler i efterlønsordning Ændret modregningsregler i efterlønsord- udvides til at ning. Pension mod- Modregning for pension i efterløn for årige efterlønsmodtagere Gældende modregningsregler i efterlønsordning parallelforskydes med 2 år gælde for alle efterlønsmodtagere, dvs. 2-årsregel ophæveregnes fuld i efterløn for alle efterlønsmodtagere. Bundfradrag bevares 1 På efterløn ved 60 år 62 år 62 år 64 år 62 år 64 år 62 år 64 år Efterløn før fradrag Efterløn efter fradrag Jurist Sygeplejersker Finansmedarbejder Tømrer Elektriker Ufagl. bygn.arbejder Rengøringsassistent Fradrag i efterløn Jurist Sygeplejersker Finansmedarbejder Tømrer Elektriker Ufagl. bygn.arbejder Rengøringsassistent Kilde: PKA, FSP, JØP, Pension Danmark, DS-A, FTF-A, AAK og egne beregninger 1) I model 4 med fuld pensionsmodregning indgår pensionen med hele værdien af pensionsformuen (værdien af de årlige livslange løbende ydelser og depotopsparing omregnet til årlig værdier) Det er i modsætning til i dag, hvor en procentdel af pensionen indgår i modregningen. Det er forudsat, at der stadig er et bundfradrag i modregningen således, at kun pensionsopsparing med en værdi større end kr. indgår i modregningen i efterlønnen. Note: I beregningerne er realrenten 3 pct. p.a. og reallønsstigningen 1,5 pct. p.a. Beregningerne viser, at fremtidens efterlønsmodtagere i alle modeller vil opleve et betydeligt fradrag i efterløn, hvis de går på efterløn ved de alderstrin, hvor pensionen modregnes i efterlønnen. Og det gælder for alle faggrupper herunder FTF- og LO-grupperne.

5 5 Det er juristen og finansmedarbejderen med en erhvervsuddannelse dernæst den ufaglærte bygningsarbejder og de faglærte LO-grupper - vil opleve det største fradrag i efterlønnen. Sygeplejersken og den ufaglærte rengøringsassistent vil få det relativt mindste fradrag i efterlønnen. I princippet kan virkningerne af modregningerne begrænses gennem forhøjelse af bundfradraget før modregning. AC s og FTF s analyser dokumenterer imidlertid, at en sådan model ikke giver mening, når næsten alle grupper på arbejdsmarkedet efterhånden har fuldt udbyggede pensionsordninger. De politisk mulige alternativer er skarpskåret derfor enten at ramme så brede grupper, at efterlønnen på sigt kun eksisterer for personer uden en pensionsmæssig overenskomstdækning eller at indføre en ren symbolsk modregningsmodel for den lille andel med store pensioner. Beregningerne viser således, at pensionsfradragsreglerne i efterlønnen på sigt ikke kan anvendes til at indføre en social profil i efterlønsordningen, men i stedet reelt vil afskaffe efterlønnen for de fleste grupper på arbejdsmarkedet.