OPLYSNINGER OG STATISTIK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OPLYSNINGER OG STATISTIK"

Transkript

1 OPLYSNINGER OG STATISTIK

2 Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen og ofte baseret på løse påstande. Efterlønsordningen skal afskaffes, siges der, for ellers vil vi ikke kunne opretholde velfærdssamfundet. Det er påstanden. En påstand, der ikke holder. Dette elektroniske ringbind er ikke et debatindlæg. Her præsenteres statistiske oplysninger om antal efterlønsmodtagere, hvordan de fordeler sig på a-kasser, efterlønsbidragets størrelse mm. Formålet er at videregive statistiske oplysninger, således at man nemt kan finde de oplysninger, man søger efter. Måske kan det højne debatniveauet om efterlønsordningen. Økonomisk afdeling Kai Vangskjær

3 Indhold Side Satser 4 Efterlønsbidrag 6 Hvor mange betaler efterlønsbidrag 7 Præmieringsordningen 11 Efterlønsmodtagere og overgangsydelse 13 Bruttotilgang fordelt på a-kasser og alder 15 Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken 19

4 Satser På efterløn før man fylder 62 år Går man på efterløn inden 2 år efter, at man har fået sit efterlønsbevis (normalt inden man er fyldt 62 år), udgør efterlønnen maksimalt 91 pct. af højeste dagpengesats i hele efterlønsperioden. Er der gået mere end 2 år, efter at man har fået sit efterlønsbevis, men uden at man har haft timers arbejde i perioden, udbetales efterløn også med maksimalt 91 pct. af højeste dagpengesats. Tabel 1. Ved overgang til ny-efterløn som årig, 91 pct. af dagpenge maksimum Beløb pr. uge Fuldtidsforsikrede Deltidsforsikrede Modregningsbestemmelser Der bliver foretaget fradrag i efterlønnen på grundlag af medlemmets pensionsordninger uden hensyn til, om pensionen udbetales eller ej. Det gælder såvel danske som udenlandske pensionsordninger. Fradrag for pensionsopsparing foretages forinden, der sker fradrag for arbejde. Hovedreglen er, at der foretages fradrag for pensioner. Det er pensionsordninger i pensionskasser, pensionsordninger med løbende udbetalinger i forsikringsselskaber, tjenestemandspensioner, tjenestemandslignende pensioner, kapital- og ratepensioner, opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond og indekskontrakter (eksklusive indekstillæg). Der er ikke tale om en udtømmende opregning af pensioner, som medfører fradrag i efterlønnen. Der foretages ikke fradrag for ydelser fra ATP, for invalidepension og ægtefællepension. Det er værdien af pensionsformuen ved det fyldte 60. år (eller en beregnet årlig ydelse ved udbetaling fra det fyldte 60. år), der ligger til grund for, hvor meget pensionsordningen er værd på 6o-årsdagen. 4

5 Grundlag for fradrag i efterlønnen Summen af: 1. Løbende, livsvarige pensioner (80 pct. af pensionstilsagnet som 60-årig). 2. Øvrige pensionsordninger, f.eks. kapital- og ratepensioner og supplerende engangsydelser 5 pct. af depotværdien som 60-årig. Minus standardfradrag på kr Herefter beregnes fradraget i efterlønnen som 60 pct. af summen af pensionsrettighederne minus standardfradrag. Udbetaling af løbende pension, der er led i tidligere ansættelsesforhold, medfører fradrag i efterlønnen med 50 pct. af det udbetalte beløb uden bundfradrag. På efterløn EFTER man er fyldt 62 år Går man først på efterløn 2 år efter, at man har fået sit efterlønsbevis og forudsat, at man har haft timers arbejde efter udstedelse af efterlønsbeviset (normalt når man fylder 62 år), udbetales maksimalt højeste dagpengesats om året i hele perioden. Tabel 2. Ved overgang til ny-efterløn som årig, dagpengemaksimum Beløb pr. uge Fuldtidsforsikrede Deltidsforsikrede Modregningsbestemmelser Løbende, livsvarige pensioner, der er led i et tidligere ansættelsesforhold, medfører fradrag i efterlønnen, hvis pensionen udbetales. Fradraget udgør 55 pct. af den årlige pension. Kapitalpensioner, ratepensioner og supplerende engangsydelser medfører ikke fradrag i efterlønnen, uanset om de udbetales eller ej. 5

6 Efterlønsbidrag indbetaling Af tabel 3 ses den samlede indbetalte sum af efterlønsbidrag i perioden er på ca. 26 mia. kr. Tabel 3. Efterlønsbidrag Efterlønsbidrag Mdl. indbetaling i kr. fuldtid/deltid 184/ / / / / / /254 Indbetalt efterlønsbidrag mia. kr. 2,3* 5,1* 5,9** 5,9** 5,8** 6,5*** 5,7** - kumuleret 7,4 13,3 19,2 25,0 31,5 37,2 Kilde *Regnskabstilsynet, **iflg. forslag til finanslov Fakta om efterlønsbidraget Efterlønsbidraget kan indbetales af alle a-kassemedlemmer over 30. For at være/blive berettiget til efterløn skal man inden for de sidste 30 år sammenlagt have været medlem af en a-kasse i mindst 25 år og have indbetalt bidraget. Følgende grupper skal dog ikke indbetale særbidraget: l medlemmer, som er fyldt 60 år inden 1.juli 1999 l medlemmer, som er gået på efterløn eller fået udstedt efterlønsbevis, eller er overgået til l flexydelse l medlemmer på overgangsydelse l medlemmer under 30 år Tilbagebetaling af efterlønsbidraget Det er muligt at få det opsparede efterlønsbidrag (og dermed sige nej til efterløn) overført til en arbejdsmarkedspension. Hvis man ikke har en arbejdsmarkedspension, kan efterlønsbidraget blive overført til en anden pensionsordning efter eget valg. I begge tilfælde vil bidraget komme til udbetaling, når pensionsordningen ophører. 6

7 Hvor mange betaler efterlønsbidrag Tabel 4. Opsummering af samlet pct. andel af efterlønsbidragsbetalere fordelt på alder Pct år år år år år år år I alt ,8 72,9 79,0 85,6 89,4 91,3 3,0 73, ,6 77,3 82,7 88,1 91,9 93,8 4,2 77, ,0 79,6 85,2 89,8 93,6 94,7 12,9 80, ,8 82,1 87,3 91,3 94,3 95,6 13,9 83,4 Kilde: Indberetning fra a-kasserne til Arbejdsdirektoratet Figur 1. Andel af a-kasse-medlemmer der betaler efterlønsbidrag Pct. 84,0 Andel af a-kasse-medlemmer der betaler efterlønsbidrag i alt 82,0 80,0 78,0 76,0 74,0 72,0 70,0 1. sept sept sept sept Kilde: Indberetning fra a-kasserne til Arbejdsdirektoratet, CRAM. Figur 2. Samlet antal efterlønsbidragsbetalere fordelt på alder Pct Efterlønsbidragsbetalere år år år år år år år I alt Kilde: Indberetning fra a-kasserne til Arbejdsdirektoratet 7

8 I tabellen herunder er antallet af efterlønsbidragsbetalere opdelt på a-kasser og alder. Tabel 5. Pct. andel af efterlønsbidragsbetaler fordelt på alder sep år år år år år år år I alt SiD 69,6 83,6 86,8 90,4 94,4 96,0 4,3 84,3 TIB 64,4 81,2 84,0 88,9 93,9 96,7 8,9 82,3 KAD 65,7 82,7 85,4 89,0 91,5 91,9 8,1 82,7 FOA 69,6 83,6 87,9 91,6 95,6 97,4 5,4 86,7 NNF 39,0 64,0 74,3 83,2 91,6 97,0 5,0 69,5 Metal 71,9 85,3 90,0 93,1 96,7 97,1 3,8 85,4 Magistre 44,8 63,0 73,8 82,9 89,5 91,8 16,8 72,1 Lederne 70,3 87,3 94,4 96,6 99,5 98,8 18,3 89,8 ASE-selvstændige 85,3 92,5 95,2 96,7 97,2 97,7 22,6 91,7 Kristelig 64,4 77,8 81,0 82,6 84,3 88,9 20,4 77,1 HK 65,0 85,9 90,4 93,4 95,5 95,8 8,5 84,6 FTF 47,9 78,3 84,9 89,5 92,8 94,1 14,4 79,9 Danske sygeplejersker 73,9 89,7 94,6 96,8 98,3 98,5 10,5 89,9 AC 43,5 70,1 78,0 87,0 92,1 93,1 12,6 71,9 I alt 63,8 82,1 87,3 91,3 94,3 95,6 13,9 83,4 Kilde: Indberetning fra a-kasserne til Arbejdsdirektoratet Tabel 6. Pct. andel af efterlønsbidragsbetaler fordelt på alder sep år år år år år år år I alt SiD 62,6 80,4 84,3 88,2 93,3 95,5 4,0 81,2 TIB 58,7 80,4 82,5 86,8 93,8 93,7 5,2 79,8 KAD 57,0 79,8 82,6 86,8 89,7 92,1 12,6 80,2 FOA 64,7 82,4 85,9 90,2 94,2 96,4 4,2 84,3 NNF 38,5 62,0 72,4 82,3 90,6 96,4 2,9 68,1 Metal 61,1 82,7 87,7 91,6 95,8 96,2 2,4 81,6 Magistre 40,1 60,5 71,6 80,8 87,7 91,5 17,0 68,9 Lederne 61,2 82,6 89,3 93,1 97,1 97,6 12,0 84,8 ASE-selvstændige 82,4 92,0 95,2 96,8 97,9 97,9 24,2 90,0 Kristelig 56,7 73,4 76,7 79,6 82,9 87,2 19,2 72,7 HK 59,8 83,8 89,3 92,4 95,6 95,8 7,3 82,6 FTF 42,5 75,4 83,4 88,6 92,2 93,6 15,5 78,1 Danske sygeplejersker 67,8 89,1 93,5 96,3 97,6 98,0 4,7 87,8 AC 38,0 67,6 76,1 85,1 91,4 92,9 11,8 69,4 I alt 58,0 79,6 85,2 89,8 93,6 94,7 12,9 80,7 Kilde: Indberetning fra a-kasserne til Arbejdsdirektoratet 8

9 Tabel 7. Pct. andel af efterlønsbidragsbetaler fordelt på alder sep år år år år år år år I alt SiD 57,8 78,4 82,4 86,8 91,8 95,7 1,8 79,1 TIB 55,8 80,4 80,3 85,6 92,4 95,1 3,3 78,4 KAD 51,6 80,6 83,3 88,1 91,7 94,1 2,9 80,2 FOA 59,8 80,0 83,1 87,9 92,2 95,8 2,8 82,1 NNF 32,7 57,4 69,5 78,4 88,4 94,9 1,6 64,2 Metal 51,6 81,2 86,2 91,2 95,0 96,4 2,1 78,7 Magistre 38,7 57, ,8 85,9 90,2 7,9 65,4 Lederne 56,6 79,0 81,1 86,9 87,9 84,2 0,8 76,2 ASE-selvstændige 73,4 87,3 90,7 93,9 95,2 96,4 7,5 83,9 Kristelig 51,9 70,3 73,0 77,4 80,3 85,7 4,9 69,0 HK 55,6 81,9 88,0 91,6 94,7 95,9 3,6 80,5 FTF 48,4 62,9 71,4 78,1 85,8 91,3 3,2 69,5 Danske sygeplejersker 65,6 87,8 92,8 96,5 97,9 99,6 6,5 87,2 AC 33,3 64,5 72,1 81,9 88,7 91,6 1,7 65,5 I alt 53,6 77,3 82,7 88,1 91,9 93,8 4,2 77,9 Kilde: Indberetning fra a-kasserne til Arbejdsdirektoratet Tabel 8. Pct. andel af efterlønsbidragsbetaler fordelt på alder sep år år år år år år år I alt SiD 52,9 73,6 79,3 84,4 89,2 90,1 1,1 75,2 TIB 53,7 81,3 78,8 85,3 91,3 94,1 1,5 77,4 KAD 45,7 77,4 81,1 86,6 90,7 93,7 2,8 78,2 FOA 56,8 77,8 81,1 87,0 90,8 95,0 1,7 80,2 NNF. 26,6 53,4 64,5 74,6 88,0 90,3 0,8 59,9 Metal 45,9 79,9 85,0 90,8 94,2 96,7 1,1 76,9 Magistre 35,4 54,9 63,2 76,5 84,3 89,0 4,6 61,4 Lederne 53,4 78,4 83,7 90,8 94,9 96,2 4,6 79,5 ASE -selvstændige 66,5 82,3 86,7 91,7 93,9 95,3 5,6 79,7 Kristelig 40,9 53,9 56,3 59,0 59,6 63,8 2,4 52,0 HK 51,0 79,3 85,9 90,5 93,9 95,4 1,8 77,7 FtF 38,8 69,6 78,0 85,9 89,6 92,5 1,1 73,6 Danske sygeplejersker 59,5 85,6 90,3 95,6 96,1 97,8 2,1 84,5 AC 30,0 60,6 68,4 79,7 86,9 89,8 2,1 62,1 I alt 47,8 72,9 79,0 85,6 89,4 91,3 3,0 73,1 9

10 Tabel 9. Pct. andel af bidragsbetaler fordelt på a-kasse og beskæftigelse I pct A-kasse Ledige Beskæftigede Ledige Beskæftigede Ledige Beskæftigede Ledige Beskæftigede SiD 14,7 85,3 14,8 85,2 14,7 85,3 16,0 84,0 TIB 6,4 93,6 6,6 93,4 7,6 92,4 8,2 91,8 KAD 17,6 82,4 16,4 83,6 15,4 84,6 16,8 83,2 FOA 7,3 92,7 6,5 93,5 5,5 94,5 5,4 94,6 Nærings- og nydelsesmiddelarb. 8,2 91,8 7,3 92,7 6,8 93,2 7,9 92,1 Metal 6,1 93,9 5,4 94,6 5,5 94,5 6,9 93,1 Magistre 9,9 90,1 9,6 90,4 9,9 90,1 10,7 89,3 Lederne 4,1 95,9 4,0 96 3,9 96,1 4,7 95,3 ASE -selvstændige 3,7 96,3 3,7 96,3 3,8 96,2 4,6 95,4 Kristelig 11,2 88,8 11,2 88,8 11,2 88,8 13,0 87,0 HK 9,3 90,7 9,0 91,0 8,9 91,1 9,9 90,1 FtF 7,7 92,3 7,2 92,8 6,7 93,3 7,2 92,8 Danske sygeplejersker 1,0 99,0 0,9 99,1 1,0 99,0 1,0 99,0 AC 5,8 94,2 5,2 94,8 5,6 94,4 5,8 94,2 Mænd og kvinder i alt 8,4 91,6 8,0 92,0 7,9 92,1 8,6 91,4 Kilde: Indberetning fra a-kasserne til Arbejdsdirektoratet,CRAM. 10

11 Præmieringsordning I 2001 indførtes lov om skattefri præmie. Ved at undlade eller udsætte overgang til efterløn kan der blive udbetalt en skattefri præmie. Et a-kassemedlem, der tidligst går på efterløn, 2 år efter efterlønsbeviset er udstedt, og som har arbejdet mindst timer (deltidsforsikret timer), er berettiget til en skattefri præmie (2004) pr. kvartal kr. og max kr. i alt. Præmien udbetales ved medlemmets folkepensionsalder eller ved død. Tabel 10. Præmieringsordningen Præmieringsordning Statens udgifter til skattefri præmie mio. kr.* 0,9 42,7 117,8 370 Beløb pr. kvartal kr Max. Udbetaling kr Kilde: *Finanslov 2004 Modtagere af skattefri præmie Tabel 11. Modtagere af skattefri præmie 2. halvår halvår halvår halvår halvår 2003 Beløb i kroner Antal Gns. beløb Antal Gns. beløb Antal Gns. beløb Antal Gns. beløb Antal Gns. beløb SiD TIB ASE FOA NNF Metal Magistrene Lederne Kad Kristelige HK Funktionærene og Tjenestemændene Danske sygeplejersker Akademikerne Øvrige I alt

12 Tabel 12. Andel af modtagere af skattefri præmie fordelt på a-kasser sammenlignet med fordelingen af gns. antal efterlønnere fordelt på a-kasser 2.halvår Forskel i pct. point I pct. Præmie Efterløn Præmie Efterløn Præmie Efterløn SiD. 15,5 8, ,0 14,5-6,8-3,5 TiB. 2,3 1,3 2,1 1,6 2,1-0,8-0,5 KAD 1,3 6,5 0,7 6,4 1,0 6,3-5,7-5,3 FOA 6,7 11,9 3,8 11,4 6,8 11,5-7,6-4,7 NNF 2,7 1,8 0,8 1,8 1,0 1,8-1,0-0,8 Metalarbejdere 6,7 4,4 4,2 4,2 2,0 4,1 0-2,1 Magistrene. 0,4. 0,5 2,0 0,5-0,5 1,5 Lederne 1,3 4,2 7,6 4 7,5 4,0 3,6 3,5 ASE, selvstændige 62,7 8,4 27,2 8,5 22,5 8,6 18,7 13,9 Kristelige 5,3 7,1 4,5 7,7. 7,6-3,2-7,6 HK 6,7 14,6 9,6 14,4 9,6 14,5-4,8-4,9 FtF. 4,8. 1,3 5,0 5,4-1,3-0,4 Danske Sygeplejersker. 2, ,9-1,0-1,9 AC. 0,5 1,7 0,6 2,8 0,6 1,1 2,2 Øvrige 6,6 15,5 29,4 20,1 27,4 16,6 9,3 10,8 Kilde: RAM Arbejdsdirektoratet, samt egne beregninger Tabellen viser forskelle mellem den procentvise andel af de, der modtager den skattefri præmie, og andelen af efterlønnere fordelt på a-kasser. Eksempelvis modtog 11,0 pct. af SiDs medlemmer i 2003 den skattefri præmie, medens andelen af SiDs efterlønnere udgjorde 14,5 pct. Man kan derfor sige, at SiD erne er underrepræsenteret, hvad angår de, der modtager præmiebeløbet. Omvendt var ASE s a-kasse klart overrepræsenteret. 12

13 Efterlønsmodtagere og overgangsydelse Udviklingen i antallet af efterlønsmodtagere I figur 3 kan udviklingen i antallet af efterlønsmodtagere ses (opdelt på kvartaler) fra 1995 til og med 2. kvartal 2004, hvor der i alt var efterlønsmodtagere. Figur 3. Antal efterlønsmodtagere, kvartalsvis Efterlønsmodtagere i alt K3 2004K1 2003K3 2003K1 2202K3 2002K1 2201K3 2001K1 2200K3 2000K1 1999K3 1999K1 1998K3 1998K1 1997K3 1997K1 1996K3 1996K1 1995K3 1995K1 Kilde: Danmarks Statistik Antallet af efterlønsmodtagere opgøres ligeledes på år, hvilket kan ses i figuren herunder. Figur 4. Antal af efterlønsmodtagere opgjort på år Antal af efterlønsmodtagere Efterløn Kilde: Danmarks Statistik Som det ses af figuren er antallet af efterlønsmodtagere jævnt stigende i hele perioden, hvilket skyldes befolkningens demografiske sammensætning. 13

14 Figur 5. Antal modtagere af overgangsydelse og efterløn Antal personer Overgangsydelse og efterløn i alt K2 2004K1 2003K2 2003K1 2002K4 2202K3 2002K2 2002K1 2001K4 2201K3 2001K2 2001K1 2000K4 2200K3 2000K2 2000K1 1999K4 1999K3 1999K2 1999K1 1998K4 1998K3 1998K2 1998K1 1997K4 1997K3 1997K2 1997K1 1996K4 1996K3 1996K2 1996K1 1995K4 1995K3 1995K2 1995K1 Kilde: Danmarks Statistik Tabel 13. Antal efterlønsmodtagere fordelt på a-kasser, ultimo året Efterløn A-kasse antal pct. antal pct. antal pct. antal pct. antal pct. antal pct. antal pct. SiD , , , , , ,5 TiB , , , , , , ,1 KAD , , , , , , ,4 FOA , , , , , ,3 NNF , , , , , ,7 Metalarbejdere , , , , , , ,1 Magistre 360 0, , , , , , ,6 Lederne , , , , , , ,0 Selvstændige ASE , , , , , , ,4 Kristelig a-kasse , , , , , , ,7 HK , , , , , , ,4 FtF , , , , , , ,6 ygeplejersker , , , , , , ,9 Akademikere 564 0, , , , , , ,6 Øvrige , , , , , , ,0 I alt ,0 Kilde: A-kassernes årsregnskab Tabel 14. Efterlønsmodtagere fordelt på alder primo primo 1. halvår halvår 2004 Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt år år år år år år år I alt

15 Bruttotilgang fordelt på a-kasser Tabel 15. Bruttotilgang til efterlønsordningen fordelt på a-kasser faktisk pct. faktisk Pct. faktisk pct. faktisk pct. faktisk pct. faktisk pct. SiD , , , , , ,4 TiB 650 2, , , , , ,0 KaD , , , , , ,5 FOA , , , , , ,4 NNF 529 1, , , , , ,5 Metal , , , , , ,1 Magistrene 134 0, , , , , ,9 Lederne , , , , , ,1 ASE , , , , , ,7 FTF , , , , , ,3 Kristelige , , , , , ,4 HK , , , , ,1 Danske Sygeplejersker 647 2, , , , , ,8 AC 180 0, , , , , ,8 Øvrige , , , , , ,8 i alt Kilde: RAM og CRAM, Arbejdsdirektoratet samt egne beregninger Bruttotilgang og beskæftigelse Tabel 16. Bruttotilgang fordelt på beskæftigelse, arbejdsløshed og overgangsydelse antal Pct. antal Pct. Antal Pct. antal Pct. Antal pct. Antal Pct. Beskæftigelse , , , , , ,1 Overgangsydelse , , , , , ,2 Ledighed , , , , , ,7 Tilgang i alt

16 Bruttotilgang og alder Bruttotilgangen kan ligeledes opdeles på alder, hvilket er gjort i nedenstående tabel Tabel 17. Bruttotilgang til efterløn fordelt på alder i pct. andel I pct. Gammel Gammel Ny I alt Gammel Ny I alt Gammel Ny I alt Gammel Ny I alt Gammel Ny I alt I alt ,5 12, ,1 45, ,4 57, ,3 70, ,6 80, år 71,1 57,5 12,5 70,0 25,8 45,9 71,8 15,1 52,3 67,4 11, ,3 11,1 54,1 65,2 62 år 6,8 7,5 0 7,5 6,2 0 6,2 5,4 5,4 10,8 0,5 18,7 19, ,1 63 år 13,0 12,5 0 12,5 13,4 0 13,4 13,4 0 13,4 9,4 1,0 10,4 0,7 5,9 6,6 64 år 4,6 4,7 0 4,7 4,0 0 4,0 4,1 0 4,1 4,0 0 4,0 3,4 0,5 3,8 65 år 3,1 3,7 0 3,7 3,4 0 3,4 3,3 0 3,3 3,2 0 3,2 3,5 0 3,5 66 år 1,4 1,5 0 1,5 1,2 0 1,2 1,0 0 1,0 0,9 0 0,9 1,0 0 0 ilde: RAM og CRAM Arbejdsdirektoratet samt egne beregninger, anm. ny efterløn blev indført i 1999 Tabel 18. Bruttotilgang til efterløn fordelt på alder i faktiske tal I pct. Gammel Gammel Ny I alt Gammel Ny I alt Gammel Ny I alt Gammel Ny I alt Gammel Ny I alt I alt år år år år år år ilde: RAM og CRAM Arbejdsdirektoratet samt egne beregninger, anm. ny efterløn blev indført i

17 Ledighedsgrad før efterløn Tabel 19. Ledighedsgrad 1 år før overgang til efterløn Ledighedsgrad < 0,2 77,9 73,4 74,3 74,2 mellem 0,2-0,39 4,9 3,1 3,2 3,2 mellem 0,4-0,59 5,1 3,8 3,8 3,2 mellem 0,6-0,79 3,8 4,3 4,1 3,5 mellem 0,8-0,99 6,6 10,6 9,5 10,4 > 1 2,0 4,9 5,3 5,6 Kilde: RAM og CRAM, Arbejdsdirektoratet samt egne beregninger Tabel 20. Ledighedsgrad 5 år før overgang til efterløn Ledighedsgrad < 0,2 76,8 75,6 77,8 77,9 mellem 0,2-0,39 8,2 8,4 8,0 7,9 mellem 0,4-0,59 9,7 9,4 7,5 8,1 mellem 0,6-0,79 4,5 5,7 5,6 5,1 mellem 0,8-0,99 0,9 1,0 1,3 1,0 > Kilde: RAM og CRAM, Arbejdsdirektoratet samt egne beregninger 17

18 Efterlønsfrekvensen Tabel 21. Efterlønsfrekvens defineret som antal efterlønnere/befolkning i tilsvarende aldersgruppe primo år 35,3 32,3 31,2 32,4 31,2 62 år 42,9 44,0 43,9 45,9 46,9 63 år 48,2 49,6 48,2 53,0 52,2 64 år 50,3 51,3 49,9 55,6 55,5 65 år 50,3 52,5 50,7 57,9 58,1 66 år 49,3 51,5 50,9 56,9 57,3 67 år 1,9 1,6 1,6 0,2 0,2 I alt 39,4 39,6 38,6 41,9 41,4 Kilde: RAM og CRAM, Arbejdsdirektoratet samt egne beregninger, Danmarks Statistik samt egne beregninger Ca. halvdelen af befolkningen i alderen år er modtagere af efterløn. Et andet mål er udnyttelsesgraden (det er tal for, hvor mange der kunne være på efterløn i forhold til, hvor mange der er). Dette er talt sammen i tabel 21. Udnyttelsesgraden Figur 6. Udnyttelsesgraden Pct. 71 Udnyttelsesgrad af efterlønsordning Kilde: Folketingets arbejdsmarkedsudvalg, lavet på baggrund af statistik fra Arbejdsdirektoratet. Anm.: Forholdet mellem antallet af efterlønsmodtagere og antallet af mulige efterlønsmodtagere, forsikrede årige, der opfylder anciennitetskravet. 18

19 Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken Figur 7. Tilbagetrækning fordelt på uddannelse Pct. 60 Tilbagetrækning fra arbejdsstyrke fordelt på uddannelse Uoplyst uddannelse Lange videregående uddannelser Bachelor Mellemlange videregående uddannelser Korte videregående uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Erhvervsgymnasiale udannelser Almengymnasiale uddannelser Grundskole klasse Kilde: Danmarks Statistik Tabel 22. Tilbagetrækning fordelt på uddannelse I pct Grundskole Klasse 52,0 50,6 49,6 48,5 47,4 46,5 Almen gymnasiale udd. 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,6 Erhvervs gymnasiale udd. 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Erhvervsfaglig udd. 37,3 38,0 38,5 38,8 39,3 39,7 Kort vidg. uddannelse 2,2 2,3 2,4 2,6 2,7 2,7 Mellemlang vidg. uddannelse 5,3 5,6 5,9 6,4 6,7 7,2 Bachelor 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Lang vidg. udd. 0,9 1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 Uoplyst 1,6 1,6 1,7 1,7 1,7 1,7 Kilde: Danmarks Statistik 19

20 Tabel 23. Uddannelse og tilbagetrækning År ufaglært faglært KVU MVU LVU Gns. alder ved tilbagetrækning 60,3 61,6 63,1 63,9 65,4 Antal år på arbejdsmarkedet 42,3 37,6 36,1 36,9 37,4 Kilde: Finansredegørelse 2002 Tabel 24. Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder Alder Kilde: Danmarks Statistik 20

Pensioners betydning for efterlønnens størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere)

Pensioners betydning for efterlønnens størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere) Pensioners betydning for s størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere) 8. udgave, januar 2006 Indledning Når du er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, følger du reglerne

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født i 1952 og 1953 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Den fleksible efterløn 1 3. Hvad er et efterlønsbevis? 2 4. Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Marts 2007 Om at få fleksibel efterløn INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN FLEKSIBLE EFTERLØN...3 3. HVAD ER ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4. HVORNÅR HAR DU RET TIL ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4.1.

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn.

Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn. Om at få efterløn Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn. Vejledningen beskriver også, hvordan reglerne er, mens du er på efterløn

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 er mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 Der henvises til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 1013 af 22. august 2010, hvoraf det fremgår, at satsreguleringsprocenten for 2011 udgør 1,9 pct.

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterlønsbevis For at få et efterlønsbevis, skal du have ret til efterløn have ret til dagpenge (1924 timer inden for de sidste 3 år) være til rådighed for

Læs mere

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Efterlønsordningen er fleksibel... Efterlønsbevis... Ret til efterløn... Fuldtid eller deltid... Efterlønssatser... 2-års-reglen - skattefri

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag

Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag AK-Samvirke analyse Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag 37 pct. af de efterlønsberettigede har valgt at træde ud af ordningen og har hævet deres bidrag Michel Klos 13-09-2012

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Den fleksible efterløn

Den fleksible efterløn 1 Den fleksible efterløn 2 3 Indhold 04 Efterlønsbeviset 08 Den skattefri præmie 09 Hvornår og hvor meget 11 Pensionsordninger og fradrag 14 Efterløn og arbejde 15 Efterløn og ferie 18 Efterløn og indtægter

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

Kun 12 pct. af 44.200 ledige der har fået brev om akutberedskab er kommet i arbejde eller uddannelse

Kun 12 pct. af 44.200 ledige der har fået brev om akutberedskab er kommet i arbejde eller uddannelse 28. november 2012 MK Kun 12 pct. af 44.200 ledige der har fået brev om akutberedskab er kommet i arbejde eller uddannelse Fra januar 2013 og frem er der en betydelig del af de ledige dagpengemodtagere,

Læs mere

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn 1. Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter. Pjecen tager udgangspunkt i de nugældende regler. Efterlønsalderen hæves

Læs mere

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Oktober 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I oktober 2005 var der i gennemsnit 39.189 personer, som enten var ledige eller aktiverede i. Det er 12,4% færre end i oktober 2004. I den samme periode er ledighedsprocenten

Læs mere

Efterløn. Vejledning om efterløn. Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011).

Efterløn. Vejledning om efterløn. Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011). Efterløn Vejledning om efterløn Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011). December 2011 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november November 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I november 2005 bestod det gennemsnitlige antal ledige og aktiverede i af 38.235 personer. Sammenlignet med november 2004 er det et fald på 13,6%. I den samme periode

Læs mere

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent (Ny) EFTERLØN Samira Ottosen Specialkonsulent Formålet med i dag. Overblik over de generelle efterlønsregler, herunder Ændringerne i hovedtræk Din efterlønsalder Pensionsmodregning Skattefri præmie Fravalg

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Men der er flere økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet, og venter med at gå på efterløn.

Men der er flere økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet, og venter med at gå på efterløn. Efterløn 2009 Forord Dette notat beskriver hovedpunkterne i den fleksible efterløn. Reglerne er fastsat af staten, og er de samme i alle a-kasser. Hvis du har spørgsmål om efterløn, kan du altid spørge

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn September 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I var der i september 2005 i gennemsnit 39.644 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 12,1% færre end i september 2004. I den sammen periode er

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Oktober Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Ledigheden i Århus Kommune er på 1, % af arbejdsstyrken, hvilket er samme niveau som på landsplan (1,%).

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956

FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956 FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956 Fleksibel efterløn - for dig der er født før 1956 Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Den fleksible efterløn... 2 3. Efterløns- og folkepensionsalder...

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Kilde: AK-Samvirkes egne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Kilde: AK-Samvirkes egne Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne.

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn August 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I august 2005 var der i i gennemsnit 42.606 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 10,8% færre end i august 2004. Som følge af den faldende ledighed

Læs mere

Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn. Er du mellem 30 og 40 år?

Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn. Er du mellem 30 og 40 år? F O A F A G O G A R B E J D E A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E N Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn Er du mellem 30 og 40 år? Valget er dit! Pjecen henvender sig til medlemmer, som skal

Læs mere

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet DI Den 28. november 2012 TQCH Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet 1. halvår 2013 I dette notat beskrives gruppen af ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten i første

Læs mere

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig?

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag Folketinget har ændret reglerne om efterløn, og det betyder, at du kan få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit. Om det

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET December 213 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: December 213 Indhold

Læs mere

Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs

Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Lønsikring giver økonomisk tryghed, hvis du mister dit arbejde At miste sit arbejde er både en menneskelig

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne December 2011 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med en tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Næsten 100.000 danskere har tegnet en lønsikring som tillæg til dagpengene især vellønnede forsikrer sig. Samtidig mener næsten hver anden, at lønsikringen øger

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 9 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Faldet i ledigheden er ophørt og på vej opad. I december var ledigheden vokset med 1 personer svarende

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs

Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Sådan fungerer Lønsikring Med Lønsikring kan du få en kompensation, der udgør helt op til 80 % af bruttolønnen

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. Kvartal 2014 Michel Klos 1 Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I december 2014 var der knap 2.018.000 dagpengeforsikrede

Læs mere

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Bornholm, fordelt

Læs mere

Ældre Sagen December 2014

Ældre Sagen December 2014 ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

Lønsikring dit sikkerhedsnet under hverdagen. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs

Lønsikring dit sikkerhedsnet under hverdagen. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Lønsikring dit sikkerhedsnet under hverdagen Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Sådan fungerer Lønsikring Med Lønsikring kan du få en kompensation på helt op til 80 % af din bruttoløn.

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. kvartal 2012 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport for medlemsudvikling til og med 4. kvartal 2012 adskiller sig fra de

Læs mere

Efterløn en god investering

Efterløn en god investering Efterløn en god investering DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Ret til den fleksible efterløn 2. Medlemskab & efterlønsbidrag 3. Efterlønsbevis 4. Satser 5. Fradrag for arbejde 6. Efterløn og selvstændig virksomhed

Læs mere

Den fleksible efterløn. for dig, der er født før 1. januar 1956

Den fleksible efterløn. for dig, der er født før 1. januar 1956 1 Den fleksible efterløn for dig, der er født før 1. januar 1956 2 3 Indhold 04 INTRODUKTION 05 DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 08 EFTERLØNSBEVISET 10 2-ÅRS-REGLEN 11 DEN SKATTEFRI PRÆMIE 12 EFTERLØN: HVORNÅR OG

Læs mere

Antal forsikrede langtidsledige (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund, fordelt på a-kassegrupper og a-kasser, april 2013

Antal forsikrede langtidsledige (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund, fordelt på a-kassegrupper og a-kasser, april 2013 Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Guldborgsund Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund,

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 921 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 Kvinder 665 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 I alt 1.586 1.621 1.665 1.754 2.64

Læs mere

Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser

Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) 2008 2009 2010 2011 2012 Arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger Akademikere (AAK) 62.543

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 Hej alle, hermed udsendes første nyhedsbrev i 2012. Brevet fortæller kort omkring den nye tilbagetrækningsreform, samt ikke mindst påvirkningerne af din pension. Den nye efterlønsreform

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99

Læs mere

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 4000 Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal efterlønsmodtagere Fremskrivning frem

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Januar 212 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Januar 212 Indhold

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 7 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. 7 Den samlede ledighed i Århus Kommune er i juni 7 faldet med 1.9 personer i forhold til samme periode sidste

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 1.013-25,2 6,3 4,8 Kontanthjælpsmodtagere 638 34,0

Dagpengemodtagere 3) 1.013-25,2 6,3 4,8 Kontanthjælpsmodtagere 638 34,0 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Guldborgsund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Guldborgsund

Læs mere

Velkommen til fyraftensmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg

Velkommen til fyraftensmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Velkommen til fyraftensmøde om EFTERLØN Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Mødets indhold Præsentation Lidt om efterlønshistorien Efterlønsalderen Betingelser for bevis og efterløn Efterlønsbidraget

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 88.812-11,7 4,7 4,2 Kontanthjælpsmodtagere 38.034-18,8

Dagpengemodtagere 3) 88.812-11,7 4,7 4,2 Kontanthjælpsmodtagere 38.034-18,8 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Hele landet, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Hele landet Bruttoledige

Læs mere

Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag

Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag 16. december 2010 Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag 1.220 arbejdsløse danskere ville i september måned have mistet deres dagpengeret, hvis de nye regler for en

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 602-1,5 4,3 4,3 Kontanthjælpsmodtagere 261-26,3

Dagpengemodtagere 3) 602-1,5 4,3 4,3 Kontanthjælpsmodtagere 261-26,3 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Bornholms Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Bornholms Kommune Bruttoledige

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. august 2013 Sag 159/2012 (2. afdeling) A (advokat Christian Riewe) mod Ikast Betonvarefabrik A/S (tidligere IBF Ringe A/S) (advokat Marlene Gjedde) I tidligere instanser

Læs mere

Snart på pension? 3. Planlæg din tilbagetrækning 4. Brug pensionsoverblikket 8. Mere information 15

Snart på pension? 3. Planlæg din tilbagetrækning 4. Brug pensionsoverblikket 8. Mere information 15 Snart på pension? Snart på pension? 3 Planlæg din tilbagetrækning 4 Brug pensionsoverblikket 8 Offentlige ydelser i samspil med pension Mere information 15 10 Snart på pension? Måske er du allerede i gang

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 2. september 200 LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND UNDER % Med en ledighed på kun 2,%, er Midtjylland den eneste region i landet med en ledighed under % i august

Læs mere

Velkommen til gå hjemmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg

Velkommen til gå hjemmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Velkommen til gå hjemmøde om EFTERLØN Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Dias fra efterlønsmøder foråret 2014 Mødets indhold Efterlønsreformen fra 2012 Efterlønsalderen Betingelser for

Læs mere

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Program 1. Pensionssystemet og opsparingsformer 2. Hvordan kommer du videre? 3. Hvor stor bør pensionen være? 4. Resume

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 3. september 2 LAVESTE LEDIGHED I DANMARK Ledigheden er fortsat rekordlav i Midtjylland. Med kun.2 ledige i juli 2 er ledigheden nede på 2,%. Region Midtjylland

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 851 Kvinder 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 75 I alt 1.621 1.665 1.754 2.64 2.99

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Midtjylland Mænd 13.37 14.13 14.848 18.691 19.179 18.57 15.767 13.499 12.632 11.579 11.374 1.974 1.79 Kvinder 8.85 8.839 8.942 1.516 9.631 9.217 8.829 8.471 8.686 8.629 8.855

Læs mere

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe,

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, Antal Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtidsledige til samme måned i til samme måned Ledighedsprocent februar 2011 ledige i i % Ledighed

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds i i % Ledighed i alt 25.404-4.952-16,3%

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds oktober 2012 i i % Ledighed i

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds i i % Ledighed i alt 26.175-4.239-13,9%

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 833 4,3 5,7 5,9 Kontanthjælpsmodtagere 282-25,6

Dagpengemodtagere 3) 833 4,3 5,7 5,9 Kontanthjælpsmodtagere 282-25,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Bornholms kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Bornholms kommune

Læs mere