REBILD KOMMUNE. REFERAT Arbejdsmarkedsudvalg. Mødedato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 13:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

Transkript

1 REFERAT Mødedato:. Mødetidspunkt: 13:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 15:00 Afbud: Søren Konnerup Fraværende:

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Aktivitets- og økonomiopfølgning ultimo november EGU-strategi Udvikling i arbejdsstyrken Effekten af den beskæftigelsesrettede integrationsindsats i Rebild Kommune Effektvurdering af løntilskud i Rebild Kommune Orientering om seniorjob Orientering 191 Underskriftsside

3 1. Aktivitets- og økonomiopfølgning ultimo november J.nr.: P22. Sagsnr.: 11/255 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Opgørelsen af ugens tal viser følgende tendenser: Der er fortsat en stigende sagsmængde på sygedagpenge, hvilket er i overensstemmelse med de udsving der er hen over et kalenderår, hvor perioden fra november til april er højsæson. Det er positivt at konstatere en relativt høj andel af borgere i delvis raskmelding eller tilknyttet arbejdsmarkedet via en virksomhedspraktik. Omvendt har der været en mindre stigning i antallet af borgere over 52 uger. På kontanthjælp og starthjælp har sagsantallet i den seneste periode ligget mellem 330 og 345 sager. Dette er et mindre fald ift. sommeren. I november måned er studieintro igangsat og forløbet er allerede fuld booket. Omkring 15 borgere fra Rebild Kommune deltager i forløbet. Det er positivt at den virksomhedsrettede aktiveringsgrad er stigende og at det samtidig er lykkedes at nedbringe antallet af passive borgere til ca Samlet set er kontanthjælpsområdet fortsat en udfordring. Antallet af borgere på ledighedsydelse er svagt faldende. Det lykkes fortsat at få personer i fleksjob, omvendt er også dette område ramt af sæsonfyringer. Anden Aktør har indtil videre kun fået nogle få personer i fleksjob og der følges op herpå. Der er tilkendt 58 pensioner i indeværende år hvilket er mere end budgettets måltal på 50. Tilkendelse af pensioner til yngre borgere er en udfordring som jobcentret vil forsøge at arbejde med i I forhold til forsikrede ledige har der været en stigning på ca. 50 ledige i november måned. Der er fortsat god omsætning på arbejdsmarkedet. Aktiveringsprocenten svinger omkring 40 % for borgere med mere end 12 ugers ledighed hvilket er tilfredsstillende og væsentligt højere end i foråret. Resultatoversigten fra Jobindsats for september måned bekræfter de tendenser der kan ses i ugens tal. Det forsikrede område udvikler sig pænt især sammenlignet med Der er udfordringer ift. det samlede ungeområde og ikke mindst kontanthjælpsområdet. I forhold til rettidigheden ift. både samtaler og aktivering er der klar fremgang at spore sammenlignet med Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: Ovenstående udviklinger bekræfter seneste økonomivurdering om et samlet merforbrug på 4-5 mio. kr. 178

4 Indstilling: Forvaltningen indstiller At aktivitets- og økonomiopfølgningen tages til efterretning Beslutning i den : Taget til efterretning. Søren Konnerup deltog ikke i sagens behandling. Bilag: Åben Ugens tal ultimo november og resultatoversigt 179

5 2. EGU-strategi J.nr.: Ø00. Sagsnr.: 07/5439 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Baggrund EGU (Erhvervsgrunduddannelsen) er et væsentligt element på vejen mod opfyldelsen af 95 pct. målsætningen for de unge, der ikke er kommet i gang med en uddannelse, eller som de traditionelle uddannelsestilbud ikke passer til. Uddannelsen kan gennemføres inden for alle fagområder og er fleksibel så den kan tilpasses den enkelte unge og virksomheden. Alle virksomheder, store som små, offentlige som private, kan have en egu-elev og det kræver ingen godkendelse. I dag har Rebild Kommune 3 igangværende EGU-forløb alle i privat regi. Til sammenligning har eksempelvis Hjørring Kommune 50 EGU-elever. Hjørring Kommune har et tæt samarbejde med Produktionsskolen omkring EGU. Rebild Kommune har tillige en samarbejdsaftale med Rebild Produktionsskole omkring etablering af EGU. Denne anbefales styrket og udbygget fremadrettet. Rebild Produktionsskole og Ungeenheden/Center Arbejdsmarked har i efteråret 2011 indledt et tættere og mere forpligtende samarbejde omkring etablering af flere EGU uddannelsespladser. Målsætninger: 1. Etablering af 12 EGU-lærepladser i Udbredelse af kendskabet til EGU-uddannelsen hos private og offentlige virksomheder. 3. Udbredelse af kendskabet til EGU-uddannelsen hos de unge. 4. Etablering af et systematisk samarbejde mellem Ungeenheden/Center Arbejdsmarked og Rebild Produktionsskole. 5. Månedsvis opfølgning på status på etablering af EGU-uddannelsespladser. 6. Etablering af minimum 5 offentlige EGU-uddannelsespladser primært til pigerne indenfor børnepasnings- og køkken-/kantineområdet. 7. Udarbejdelse af ansøgning til LBR i 2012 med henblik på at understøtte indsatsen med etablering af flere private EGU-uddannelsespladser her tænkes på informationsmateriale og opsøgende virksomhed. Handleplan: For at målsætningen skal kunne realiseres, er det nødvendigt at samle aktørerne omkring indsatsen med etablering af EGU-pladser. Derfor indgår EGU-vejleder fra Produktionsskolen i Ungeenheden 1 dag ugentligt med henblik på erfaringsudveksling, vidensdeling, samtaler med relevante unge samt drøftelse af unge potentielle EGU ere med ungebeskæftigelsesmedarbejderen. Herudover udvider Rebild Produktionsskole EGUvejledningsfunktionen med yderligere 1 vejleder. 180

6 EGU-vejlederne deltager desuden hver 4. uge i Uddannelsesafklaringsforløbet med henblik på information til de unge og involveres i Specialvejledningen i Specialklasserne med henblik på dels at øge informationsniveauet om EGU og dels at indgå i et samarbejde om relevante unge, der kan få en ungdomsuddannelse via EGU. EGU-vejlederne deltager i samtaler med relevante unge fra hhv. 10. klassecenteret og Erhvervsklassen på foranledning af UU-vejleder. Der tilknyttes en fast virksomhedskonsulent fra jobcenteret, der har til opgave at skabe åbninger til EGU-uddannelsespladser og systematisk videreformidle viden herom til EGUvejlederne, der også selv udarbejder en liste over virksomheder, der er blevet kontaktet med henblik på EGU-uddannelsespladser. Der holdes månedlige møder mellem EGU-vejledere, virksomhedskonsulent, UU-vejleder, ungebeskæftigelsesmedarbejder, UU-vejleder på Rebild Kommunes 10. klassecenter og Erhvervsklassen, leder af UU Rebild samt leder af Rebild Produktionsskole. Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: Ingen økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle merudgifter som følge af øget indsats vil blive søgt finansieret via LBR. Indstilling: Forvaltningen indstiller At EGU-strategien godkendes Beslutning i den : Godkendt som indstillet. Søren Konnerup deltog ikke i sagens behandling. 181

7 3. Udvikling i arbejdsstyrken J.nr.: G00. Sagsnr.: 11/16182 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Beskæftigelsesregion Nordjylland har undersøgt udviklingen i antallet af lønmodtagere, ledige og arbejdsstyrke i perioden februar 2008 til juli Ønsket har bl.a. været at afdække om den faldende ledighed det seneste halve år kan tilskrives en stigning i beskæftigelsen eller et fald i arbejdsstyrken altså om flere er kommet i arbejde eller om flere har forladt arbejdsmarkedet for at gå på efterløn, førtidspension mv. Konklusionen er umiddelbart at arbejdsstyrken er faldet i 10 ud af 11 kommuner i Nordjylland når juli 2011 sammenlignes med februar Det er kun Aalborg Kommune der har oplevet en stigende arbejdsstyrke. Nedenstående tabel viser indekstallet i juli 2011 sammenlignet med februar 2008 (februar 2008 = indeks 100). Udvikling i arbejdsstyrke Morsø 96,40 Thisted 97,91 Brønderslev 98,84 Frederikshavn 98,20 Vesthimmerland 97,30 Læsø 99,87 Rebild 98,92 Mariagerfjord 98,82 Jammerbugt 99,27 Aalborg 101,37 Hjørring 99,42 Region Nordjylland 99,50 For Rebild Kommune har der været et lille fald på godt 1 % i arbejdsstyrken i perioden. Som det fremgår af nedenstående graf, har der i perioden været store udsving i både ledighed og lønmodtagerbeskæftigelse. Der har været en stor stigning i ledigheden i 2009 med efterfølgende fald i Modsat har der været et stort fald i lønmodtagerbeskæftigelsen 2009 og efterfølgende stigning i En ubekendt i denne opgørelse ift. at vurdere den samlede ændring i arbejdsstyrken, er udviklingen i antallet af selvstændige. Udvikling i antallet af lønmodtagere, ledige og arbejdsstyrke

8 Erhvervsfrekvenser En vigtig parameter for kommunens arbejdsstyrke er erhvervsfrekvensen. Erhvervsfrekvensen er et udtryk for hvor stor en del af den samlede befolkning mellem 16 og 66 år der er i arbejdsstyrken. En opgørelse over erhvervsfrekvenserne i de danske kommuner (1. januar 2010) viser at den samlede erhvervsfrekvens i Rebild Kommune er så høj som 77,6 % hvilket er landets 8. højeste. Samlet set betyder en meget høj erhvervsfrekvens samt en næsten uændret arbejdsstyrke på trods af meget svingende konjunkturer, at Rebild Kommune er solidt rustet til at imødegå de demografiske udfordringer fremtiden vil bringe. Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: Ingen økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser Indstilling: Forvaltningen indstiller - at orienteringen tages til efterretning Beslutning i den : Nyt diagram udleveret til udvalgets medlemmer og lagt på sagen. Taget til efterretning. Søren Konnerup deltog ikke i sagens behandling. 183

9 4. Effekten af den beskæftigelsesrettede integrationsindsats i Rebild Kommune J.nr.: G00. Sagsnr.: 11/16434 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: På baggrund af data fra Danmarks Statistik, DREAM og Jobindsats, har firmaet LG Insight analyseret den beskæftigelsesfaglige integrationsindsats i de nordjyske kommuner. Analysen omfatter flygtninge, indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Analysen omfatter konkrete målepunkter, som gennemgås og sammenholdes med Rebilds resultater: Arbejdsmarkedstilknytning Arbejdsmarkedstilknytningen belyses i forhold til erhvervsfrekvens (andelen af målgruppen som står til rådighed for arbejdsmarkedet som beskæftiget eller ledig) og beskæftigelsesfrekvens (andelen af målgruppen som er i beskæftigelse). Erhvervsfrekvens Rebild har en høj erhvervsfrekvens for flygtninge og indvandrere på 61 % og dermed den højeste i regionen. Analysen viser at hvis de øvrige kommuner lå på niveau med de fem bedste, ville Nordjylland kunne øge arbejdsstyrken med personer fra ikke-vestlige lande. Beskæftigelsesfrekvens Der er en sammenhæng mellem høj erhvervsfrekvens og høj beskæftigelsesfrekvens, så også her ligger Rebild bedst i regionen med en andel af målgruppen i beskæftigelse på 55 %. Uden for arbejdsstyrken Analysen har tillige målt på andelen af ikke-vestlige borgere, som er udenfor arbejdsstyrken (førtidspension eller uden forsørgelse). Her placeres Rebild igen bedst med den laveste andel i regionen på 42 %. Arbejdsmarkedstilknytningen for udvalgte grupper Kommunernes resultater er analyseret i forhold til nationalitet, alder og køn. Nationalitet Beskæftigelsesfrekvensen er analyseret i forhold til de fem største befolkningsgrupper i regionen: Tyrkiet, Bosnien-Hercegovina, Somalia, Irak og Libanon. Da disse nationaliteter ikke er de største befolkningsgrupper i Rebild Kommune, fremgår Rebild ikke af statistikken udover en gennemsnitlig placering med hensyn til borgere fra Tyrkiet. Aldersgrupper Analysen er opdelt på 3 alderskategorier: under 30 år, år 0g år. Rebild markerer sig med den højeste erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens for unge samt henholdsvis bedste erhvervsfrekvens og tredjebedste beskæftigelsesfrekvens i forhold til 184

10 borgere over 50 år. Der imod viser analysen at der er en udfordring i forhold til gruppen af borgere mellem 30 og 49 år, hvor Rebild ikke viser mærkbare resultater. Køn Arbejdsmarkedstilknytningen opdelt på køn, synliggøre at Rebild kan øge fokus på kvinderne idet analysen viser en betydeligt større arbejdsmarkedstilknytning for mændene i målgruppen. Rebild har både regionens største erhvervsfrekvens og største beskæftigelsesfrekvens for mænd, mens resultaterne for kvinderne indplacerer kommunen på en henholdsvis 4. og 2. plads. Uddannelse Beskæftigelsesfrekvensen er analyseret i forhold til borgere med og uden en erhvervskompetencegivende uddannelse Rebild har den højeste beskæftigelsesfrekvens i regionen for borgere med uddannelse på 64 % og den tredjehøjeste for borgere uden uddannelse på 48 %. Afstande til arbejdsmarkedet Målgruppen er analyseret i forhold til matchkategorisering, langtidssygdom og førtidspensionering Analysen viser at Rebild har en forholdsvis mindre andel direkte jobklare end flere af de andre kommuner i regionen. Dette skal dog forholdes til kommunens høje erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens, som indikerer at de jobklare hurtigere overgår til beskæftigelse. Rebilds forholdsvis større andel af ikke-jobklare borgere synliggør at der skal fokuseres på indsatsen for denne gruppe. Analysen viser ikke desto mindre at kommunen opnår gode resultater af indsatsen for start- og kontanthjælpsmodtagere, som udgør den største andel af målgruppen, med en 43 % udslusning til beskæftigelse efter 6 måneder, hvilket er bedst i regionen og relateret til 32 % for gennemsnittet af regionen. Alt i alt viser analysen af regionens beskæftigelsesindsats for flygtninge og indvandrere, at Rebild Kommunes strategi om at servicere denne målgruppe på samme vis som jobcenterets øvrige grupper af ledige, at være rigtig og effektfuld. Det skal samtidig bemærkes at den samlede andel af borgere fra ikke-vestlige lande i Rebild Kommune udgør ca. 475 personer, svarende til en andel på 2,7 %. Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: Ingen økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser Indstilling: Forvaltningen indstiller At orienteringen tages til efterretning Beslutning i den : Taget til efterretning. Søren Konnerup deltog ikke i sagens behandling. Bilag: Åben Den beskæftigelsesfaglige integrationsindsats i region Nordjylland 185

11 5. Effektvurdering af løntilskud i Rebild Kommune J.nr.: G00. Sagsnr.: 11/16007 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Med baggrund i den sidste tids presseskriverier om løntilskudsordningen, har Jobcenter Rebild foretaget en analyse af effekten af redskabet i Rebild Kommune. Analysen viser at ansættelse med løntilskud i privat og kommunal virksomhed er et effektivt redskab til at opnå ordinær beskæftigelse. Analysen omhandler kun dagpengemodtagere. Kommunale løntilskud Der er i 2010/2011 (sep) afsluttet i alt 105 kommunale løntilskudsforløb. 67 personer, svarende til 64 %, fortsatte direkte i job eller uddannelse efter løntilskudsansættelsen. Heraf blev 64 % ansat i Rebild Kommune, 14 % i anden offentlig virksomhed og 18 % inden for det private. 29 % gik tilbage til ledighed og 7 % overgik til efterløn, sygedagpenge eller andet. Den gennemsnitlige varighed for ansættelse med løntilskud var i ,2 måneder og i 2011 ses en faldende tendens med et gennemsnit på 5,0 måneder. Faldet afspejler Center Arbejdsmarkeds beslutning fra sommeren 2011 om at nedbringe varigheden af tilskudsperioden som konsekvens af den nedsatte dagpengeperiode. Grafen viser udviklingen i varighed af løntilskudsansættelse inden for et år fordelt på kommunale og private forløb. Der er en svag faldende tendens i varigheden som resultat af en bevidst strategi på området. 186

12 Beskæftigelsesministeren fastsætter årligt en kvote for ansættelse med løntilskud i kommunerne, regionerne og staten. Kvoten for Rebild var 83 i 2010 og 85 i Kvoten er årsforløb og ikke antal personer. Omregnet var der i Rebild Kommune 27,4 årsforløb i 2010, svarende til en udnyttelsesgrad på 33 % og 17 årsforløb i 2011 (jan-sep), svarende til forventet 27 %. Rebild har således ikke opfyldt kvoten i 2010 og kommer heller ikke til det i Baggrunden herfor er bl.a. at jobcenteret og de kommunale arbejdsgivere i høj grad prioriterer det rette match mellem arbejdstager og -sted frem for opfyldelse af aktiveringspladser. Dette er samtidig medvirkende til det positive resultat af løntilskudsforløbene, hvor en udslusning til job/uddannelse på 64 % er betydeligt bedre end landsgennemsnittet. Private løntilskud Der er i 2010/11 afsluttet i alt 184 private løntilskudsforløb. 147 personer, svarende til 80 %, fortsatte direkte i job eller uddannelse. Heraf blev 92 % ansat i samme virksomhed, som løntilskudsansættelsen var etableret. De resterende 20 % overgik til ledighed, sygedagpenge eller andet. Privat løntilskud er således, som andre undersøgelser også viser, det mest effektfulde redskab til at bringe ledige tilbage i ordinær beskæftigelse. 187

13 Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: Ingen økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser Indstilling: Forvaltningen indstiller At orienteringen tages til efterretning Beslutning i den : et tilkendegiver tilfredshed med de mange ordinære ansættelser efter endt løntilskud i såvel offentlig som privat regi. Taget til efterretning. Søren Konnerup deltog ikke i sagens Behandling. 188

14 6. Orientering om seniorjob J.nr.: Ø00. Sagsnr.: 11/13927 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: I forbindelse med Velfærdsforliget blev der mulighed for at ældre ledige, der mistede retten til dagpenge, kunne ansættes i seniorjob ved kommunen. Ordningen har levet et stille liv i Rebild Kommune, men er blevet aktualiseret ifm. reduktionen i dagpengeperioden samt den øgede ledighed. Målgruppe 1. Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse hvis dagpengeperiode, jf. 55, stk. 1, i Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., udløber tidligst 5 år før efterlønsalderen, jf. 74 i Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har ret til ansættelse i et seniorjob, når dagpengeperioden er udløbet. Det er en betingelse for retten til seniorjob, at medlemmet ved fortsat medlemskab af og indbetaling af efterlønsbidrag til en arbejdsløshedskasse, vil kunne opfylde anciennitetskravet for efterløn, når medlemmet når efterlønsalderen. Det er a-kasserne, der orienterer om muligheden for at ansøge kommunen om et seniorjob. Omvendt skal kommunen orientere personens a-kasse, når personen i seniorjob. Ansættelse Ansøgning om ansættelse skal sendes til bopælskommunen tidligst 3 måneder før og senest 2 måneder efter den dag, hvor dagpengeperioden udløber. Kommunen har pligt til at ansætte personer med bopæl i kommunen i seniorjob senest 2 måneder efter anmodningen, dog tidligst ved udløb af dagpengeperioden. Ansættelse til fuldtidsforsikrede skal ske på fuld overenskomstmæssig arbejdstid, og kommunen skal tilbyde deltidsansættelse til deltidsforsikrede. Ansættelse skal ske inden for kommunens egne institutioner og kan ikke ske på selvejende institutioner eller lign, hvor udgifterne dækkes med mere end 50 % offentlig tilskud. Det er præciseret i bemærkningerne til loven at jobcentret som myndighed ikke må ansætte borger i seniorjob. Løn- og ansættelsesvilkår skal være overenskomstmæssige, og ansatte i seniorjob er omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere. Ansættelse i seniorjob ophører, når personen når efterlønsalderen. Ansatte i seniorjob kan afskediges efter almindelige ansættelsesretlige regler. Ansættelse skal opfylde betingelserne om merbeskæftigelse. Ansættelse i seniorjob er støttet arbejde, og timerne kan ikke anvendes til genoptjening af dagpengeret. Personen har pligt til at stå til rådighed for formidlet arbejde og skal være registreret i jobcentret uden ydelse, ligesom personen skal have sit cv på Jobnet. Kompensation Kommunen skal betale kompensation til personen, hvis en person ikke ansættes i seniorjob inden for tidsfristerne. Kompensationen skal dække perioden fra det tidspunkt, hvor fristen for at ansætte personen udløber, og indtil pågældende ansættes i et seniorjob. Kompensationen fastsættes til det beløb, som personen modtog i arbejdsløshedsdagpenge ved dagpengeperiodens udløb fratrukket de arbejdsindtægter, som personen modtager i perioden med kompensation. Statsligt tilskud Kommunen får et årligt tilskud på kr. (2008-niveau) fra staten til ansatte i senior- 189

15 job. Omfang Jobcenter Rebild har pt. 12 potentielle borgere, som har mulighed for at søge seniorjob i Der skal dog tages det forbehold at borgeren i mellemtiden kan gå i arbejde, sygemelde sig og dermed udskyde falddato, få timer i perioder og dermed udskyde falddato, og såfremt nogle af borgerne vælger at få udbetalt deres efterløn, så bortfalder ligeledes muligheden for seniorjob. Jobcentret vil løbende følge udviklingen i antallet af borgere i målgruppen. Fremadrettet håndtering Når borgere søger om seniorjob forsøger jobcenteret at finde kommunal beskæftigelse til pågældende. Den ansættende institution aflønner seniorjobberen og modtager et tilskud fra jobcentret på ,- kr. pr. måned svarende til den statslige kompensation. Der vil blive arbejdet intensivt med at sikre borgeren ordinær beskæftigelse sideløbende med at der sker afklaring ift. seniorjob. Som supplement hertil foreslås der afsat en pulje på 0,2 mio. kr. til ansættelse af borgere der mangler få timer i at kunne genoptjene dagpengeretten. Puljen kan finansieres af mindreudgifter til aktivering af forsikrede ledige i Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: Der afsættes en pulje på 0,2 mio. kr. i 2012 finansieret af mindreudgifter til aktivering af forsikrede ledige. Puljen og kompetencen til kompensation placeres ved arbejdsmarkedschefen. Indstilling: Forvaltningen indstiller At det afsættes en pulje på 0,2 mio. kr. til kommunal ansættelse af borgere der mangler få timer i at genoptjene ny dagpengeret. Puljen finansieres af mindreudgifter til aktivering af forsikrede ledige At et får en status på ordningen i august 2012 Beslutning i den : Godkendt som indstillet. Søren Konnerup deltog ikke i sagens behandling. 190

16 7. Orientering J.nr.: A00. Sagsnr.: 10/18699 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Forvaltningen orienterer om: Kommende sager til AMU Udbud Sprogundervisning Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for fledige Tilfredshedsmåling: Quick Care Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: Indstilling: Forvaltningen indstiller - at orienteringen tages til efterretning Beslutning i den : Klaus Anker Hansen orienterede om møde med Produktionsskolen. Flemming Hansen orienterede om projekt vedrørende unge samt projekt vedrørende socialt svage familier, jf. aktuelle sager på dagsordenen for BUU og SU. Taget til efterretning. Søren Konnerup deltog ikke i sagens behandling. Bilag: Åben Quick Care - Tilfredshed Åben Referat og statistik - halvårsvurdering Quick Care Åben Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Åben Sager til behandling i udvalget Åben Status danskuddannelsen 191

17 Underskriftsside Klaus Anker Hansen - Formand Morten Lem - Medlem Søren Konnerup - Medlem Axel Rene Aubertin - Medlem Mogens Schou Andersen - Medlem 192