ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

Transkript

1 ARBEJDSMARKEDSUDVALGET Generelt et indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets område viser et samlet mindreforbrug på 0,9 mio. kr. Beløbene er inklusiv en bevillingsmæssig korrektion på 9,0 mio. kr. jf. seneste vurdering af det forventede regnskabsresultat, hvor der blev vurderet et mindreforbrug på udvalgets område på 9,0 mio. kr. Derfor er disse midler budgetmæssigt fjernet jf. styrelseslovens 40, der fastslår, at der ikke må afholdes udgifter eller indtægter uden bevillingsmæssig dækning. Dette betyder, at der reelt er et mindreforbrug på udvalgets område på 0,9 + 9,0 = 9,9 mio. kr. Arbejdsmarkedsudvalgets områder har i stadig været præget af finanskrisen. Den positive udvikling i ledigheden i 2011 er fortsat i, hvor den samlede ledighed har været faldende. I det følgende vil forhold omkring afvigelser mellem budget og regnskab blive beskrevet ud fra et mindreforbrug på 9,9 mio. kr., som er det reelle regnskabsresultat. Som ved de løbende økonomivurderinger tages der udgangspunkt i den besluttede sektoropdeling. For Arbejdsmarkedsudvalget drejer det sig om følgende sektorer: Arbejdsmarked Sikringsydelser I nedenstående oversigt vises forbruget på udvalgets område. Kolonnen viser afvigelsen mellem det korrigerede budget og regnskabet, mens kolonnen ekskl. 40 viser afvigelsen før den tekniske korrektion jf. styrelseslovens 40, og svarer dermed til den reelle afvigelse for udvalgets område. Korr. budget ekskl. 40 Kapitalmidler U/I (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) Arbejdsmarkedsudvalg U 476,1 438,1-38,0-29,0 Arbejdsmarkedsudvalg I -200,6-161,7 38,9 38,9 Arbejdsmarkedsudvalg N 275,5 276,4 0,9 9,9 Arbejdsmarked U 234,6 212,7-21,9-4,0 Arbejdsmarked I -106,3-82,0 24,3 24,3 Sikringsydelser U 241,5 225,4-16,1-25,0 Sikringsydelser I -94,3-79,7 14,5 14,5 + = mindreforbrug og - = merforbrug I det efterfølgende er alle tabeller med budget og regnskabstal ekskl. den budgetmæssige korrektion jf. styrelseslovens 40.

2 Arbejdsmarked Arbejdsmarked omfatter ungdomsuddannelser, introduktionsprogrammer for udlændinge, aktivering, revalidering og løntilskud samt forsikrede ledige og beskæftigelsesordninger, herunder Kompetencecenter Rebild. Nedenfor ses det samlede resultat for sektoren Arbejdsmarked, der viser et mindreforbrug på i alt 20,4 mio.kr., der er i tilført sektoren 10,9 mio. kr., ekskl. 40 bevillingen. Tilførslen til budgettet skyldes primært at midtvejsreguleringen af beskæftigelsestilskuddet til forsikrede ledige blev lagt ud til arbejdsmarked, dog med det forbehold at der ikke måtte ske overførsel til Korr. budget Profitcenter U/I (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) Arbejdsmarked U 234,6 230,6-4,0 Arbejdsmarked I -106,3-82,0 24,3 Arbejdsmarked N 128,3 148,6 20,4 Administration Center Arbejdsmarked U 3,6 3,2-0,4 Administration Center Arbejdsmarked I -0,5 0,5 Ungdomsvejledning/arb.marked U 3,1 3,2 0,1 Basen - EU Projekt U 0,5-0,5 Basen - EU Projekt I -0,5 0,5 Jobcenter U 221,9 221,1-0,8 Jobcenter I -96,8-79,5 17,3 Ungdomsuddannelse U 5,7 5,3-0,4 Integration U 6,4 4,9-1,4 Integration I -6,7-6,8-0,1 Kontanthjælp U 18,0 14,0-4,0 Kontanthjælp I -7,0-5,8 1,2 Forsikrede Ledige U 94,1 110,3 16,3 Forsikrede Ledige I -30,9-20,2 10,8 Fleksjob/ledighedsydelse U 72,0 64,4-7,6 Fleksjob/ledighedsydelse I -38,6-36,8 1,8 Beskæftigelse og Revalidering U 25,7 22,1-3,7 Beskæftigelse og Revalidering I -13,6-10,0 3,7 KompetenceCenter Rebild U 9,1 6,3-2,8 KompetenceCenter Rebild I -9,0-2,5 6,5 Nedenfor vises og beskrives de enkelte områder under sektoren Arbejdsmarked. Administration Center Arbejdsmarked Under dette område ligger ungdomsvejledningen (UU) samt EU-projektet Basen. UU er uddannelsesvejledning til alle kommunens unge i alderen år. Målet er at flest mulige får en uddannelse og at frafald begrænses mest muligt. Vejledningen ydes primært via grundskolen på klassetrin. Basen er et EU finansieret projekt der udføres i samarbejde med Vesthimmerlands Kommune og Mariagerfjord Kommune. Projektet omfatter de årige der er uddannelsesegnede, men ikke uddannelsesparate, det kan f.eks. være unge der har haft en del frafald fra tidligere uddannelser. Forløbet i Basen skal give de unge inspiration og hjælp til valg af uddannelse, og forløbene bliver ofte individuelt tilrettelagt.

3 Ungdomsuddannelse Profitcenter (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) Ungdomsuddannelse 5,7 5,3-0,4 Produktionsskoler 2,6 2,3-0,3 Erhvervsgrunduddannelser (EGU) 0,2 0,5 0,3 Ungedomsudd. Unge særlige behov 2,9 2,5-0,4 Ungdomsuddannelse viser et samlet merforbrug på 0,4 mio. kr. Bidraget til produktionsskoler betales en gang årligt, og er på baggrund af forbruget året før. Rebild Kommunes endelige forbrug for 2011 svarer til en udgift på 2,1 mio. kr., som er betalt i juli. Herudover er der givet tilskud til Rebild Produktionsskole på 0,5 mio.kr. For Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (STU) har der været et merforbrug på 0,4 mio.kr. Heraf vedrører 0,2 mio.kr Der har i været 14 unge i et kortere eller længerevarende STU-forløb, hertil kommer at ca. 13 unge har modtaget et lignende tilbud efter lov om aktiv beskæftigelse. Integration Profitcenter (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) Introdutionsprogrammer og tilskud -0,3-1,9-1,6 Introduktionsprogram - netto 3,2 2,6-0,7 Grund- og resultattilskud -3,5-4,4-0,9 Introduktionsprogrammer netto viser et merforbrug på 0,7 mio. kr., som skyldes at der er flere personer i introduktionsforløb end budgetteret. Rebild Kommune var for tildelt en kvote på 18 flygtning, herudover var der forventet tilgang af øvrige udlændinge på ca. 32, således at der i alt er budgetteret med grundtilskud for 50 personer. I slutningen af 2011 blev grundtilskuddet nedsat fra kr. til kr. pr. måned, hvorfor der i alt er modtaget mindre i tilskud selvom, der er modtages tilskud for flere personer. Der har i været stigende søgning til sprogskoletilbud, især de selvforsørgende, hvor der har været 20% flere. Rebild Kommunes kvote i for at modtage flygtninge var som nævnt på 18 personer. Der er i løbet af året modtaget 21 personer fra Iran, Somalia og Burma. Se beskrivelse af integrationsydelse under Sikringsydelser Kontanthjælp aktiverede På kontanthjælp til aktiverede modtagere har der i været et merforbrug på netto 2,8 mio. kr. Merforbruget skyldes 2 forhold, dels blev starthjælpen afskaffet i december 2011, hvilket medførte at en række borgere skulle have højere ydelse, og dels har der været flere modtagere. Nedenfor ses udviklingen i kontanthjælpsmodtagere gennem de seneste 3 år. De liniære tendenslinjer viser en stadig stigende kurve.

4 Kontanthjælpsmodtagere Aktiverede modtagere Passive modtagere Samlet antal modtagere Lineær (Samlet antal modtagere) Lineær (Aktiverede modtagere) Lineær (Passive modtagere) kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Kilde: Ugens tal Dagpenge til forsikrede ledige Der har i været et budget til dagpenge og løntilskud til forsikrede ledige på 90,2 mio. kr. og et forbrug på 63,1 mio. kr., hvilket giver et mindreforbrug på 27,1 mio. kr., der blev i forbindelse med midtvejsreguleringen af beskæftigelsestilskuddet givet en tillægsbevilling på 11,1 mio. kr. I er kommunerne medfinansierende ved ledighed ud over 8 uger. Der har på området været budgetteret ud fra en konkret forventning til antal ledige og antal personer i løntilskud. En budgettering der er vanskeliggjort af optrapningen af kommunernes andel af udgiften. Rebild Kommunes andel af udgifterne til forsikrede fra uge 9 og frem har været på 63,1 mio. kr., samtidig har staten haft en udgift på 57,1 mio. kr. til ledige bosiddende i Rebild Kommune. Ydelse Kommune Stat I alt Dagpenge uge 9 og frem: - Aktiverede i virksomhedsrettet aktivering 5,4 5,4 10,8 - Aktiverede i kommunal aktivering 3,2 1,4 5,6 - Ikke aktiverede 43,8 18,8 62,6 Ej rettidig aktiverede 5,1 0 5,1 Uddannelsesydelser, selvvalgt udd. 0,4 0,2 0,6 Befordringsgodtgørelse 0,2 0,2 0,4 Løntilskud og pers.ass. 5,0 5,0 10,0 Jobrotation 0 26,1 26,1 Samlet udgifter 63,1 57,1 121,2 Mio.kr. Til finansiering af de kommunale udgifter til forsikrede ledige modtager kommunerne et beskæftigelsestilskud. Det vil sige udgifterne til forsørgelse (dog kun 70% af udgifterne ved manglende rettidighed) samt udgifterne til løntilskud og personlig assistance. Nedenfor er vist en opgørelse af udgifter der er finansieret af beskæftigelsestilskuddet og sammenholdt med tilskuddet. Som det fremgår, er den finansiering som Rebild Kommune i alt vil modtage til forsikrede ledige 12,4 mio. kr. større end de faktiske udgifter. Det modtagne

5 tilskud bliver reguleret i 2013 i forhold til den faktiske ledighed i regionen. Prognosen for Rebild Kommunes endelige tilskud for viser lige nu 73,9 mio. kr. Opgørelse af udgifter finansieret af (mio.kr.) beskæftigelsestilskuddet Forsørgelse funktion ,1-30% af manglende rettidighed -1,5 Løntilskud og personlig assistance funktion ,9 Samlede udgifter der er finansieret af beskæftigelsestilskuddet 61,5 Udbetalt beskæftigelsestilskud i 91,1 For meget finansieret i 29,6 Forventet endelig tilskud for 73,9 For meget finansieret incl. regulering i , Medfinansiering pr. uge Kilde: Data fra Medialogic Ovenstående tabel viser den kommunale medfinansiering pr uge i 2011 og. I har der som nævnt været medfinansiering allerede fra uge 9 og ikke som i 2011 fra uge 13. Selvom der i har været en større grad af medfinansiering følges de 2 grafer ad, hvilket betyder at ledigheden har været lavere i end i At ledigheden i Rebild Kommune er faldende fremgår også af nedenstående graf, hvor ledighedskurven, der er korrigeret for sæsonudsving (årsgennemsnit), topper i sommeren 2010, og siden har været faldende.

6 Antal Bruttoledighed Rebild Jan 2009 Mar 2009 Maj 2009 Jul 2009 Sep 2009 Nov 2010 Jan 2010 Mar 2010 Maj 2010 Jul 2010 Sep Årsgennemsnit 2010 Nov 2011 Jan 2011 Mar 2011 Maj 2011 Jul Månedsledighed Indeholder dagpengemodtagere + kontanthjælpsmodtagere match 1+ aktiverede fra begge grupper Sep 2011 Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Opgøres den gennemsnitlige ledighed i indextal og 2007 er lig index 100, ses det også at ledigheden er faldet markant og niveauet for 2007 synes igen at være indenfor rækkevidde. År Ledige Index Fleksjob/ledighedsydelse Profitcenter (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) Ledighedsydelse/fleksjob 33,4 27,6-5,8 Ledighedsydelse 14,8 9,4-5,3 Ledighedsydelse - brutto 19,0 13,0-6,0 Refusion ledighedsydelse -4,2-3,5 0,7 Fleksjob 18,6 18,2-0,5 Fleksjob brutto 53,0 51,4-1,6 Statsrefusion -34,4-33,3 1,1 Fleksjob og ledighedsydelse viser et samlet merforbrug på 5,8 mio.kr., som fordeler sig med et merforbrug på 5,3 mio.kr. til ledighedsydelse og 0,5 mio. kr. til fleksjob. For fleksjob gælder at der i har været færre udgifter til fleksjob med 1/2 tilskud og flere udgifter til 2/3 tilskud.

7 Det store merforbrug på ledighedsydelse skyldes først og fremmest, at der er flere visiteret til ledighedsydelse end budgetteret, samt at flere af dem har været ledige i over 18 måneder og hermed er der ingen statsrefusion. Endvidere har aktiveringen af ledighedsydelsesmodtagere været lavere end forudsat, der var budgetteret med en aktivering på 25 %, men den har gennem året været omkring 20 %. Aktiviteten for fleksjob og ledighedsydelse ser således ud for : Antal modtagere Budget Gennemsnit 1. kvartal Gennemsnit 2. kvartal Gennemsnit 3. kvartal Gennemsnit 4. kvartal Fleksjob Ledighedsydelse I alt Kilde: Ugens tal Der er i i alt blevet afsluttet 138 borgere fra ledighedsydelse, hvilket svarer til at 11,5 hver måned overgår til primært et fleksjob eller alternativt pension. Beskæftigelsesordninger, aktivering og jobtræning Nedenstående tabel viser de forskellige former for beskæftigelse, aktivering og jobtræning samlet. Der er her udgifter til egne projekter og køb af projekter, hjælpemidler ved aktivering, uddannelses mv. Det er således udgifter, der er forbundet med de tiltag, der iværksættes med henblik på at få borgere tilbage til arbejdsmarkedet. Dog er løntilskud og personlig assistance til forsikrede ledige medtaget under forsikrede ledige, de det er omfattet af beskæftigelsestilskuddet. Der har samlet set været balance mellem forbrug og budget. Profitcenter (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) Samlet beskæftigelse og aktivering 12,1 12,1-0,0 Revalidering 2,0 3,6 1,6 Jobtræning 0,2 0,1-0,1 Beskæftigelsesordninger 1,5 0,6-1,0 Driftsudg. komm. beskæftigelsesindsats 8,3 7,8-0,5 Hovedparten af ovenstående udgifter også kaldet driftsudgifter indgår i en driftsramme. Af udgifterne indenfor rammen refunderer staten 50 %. Rammen opgøres som antal ledige og sygedagpengemodtagere gange et rådighedsbeløb pr modtager på kr. Rebild Kommunes ramme for var på 20,5 mio. kr. og udgifter der er omfattet af rammen udgør 17,7 mio. kr. KCR er nedlagt i sin oprindelige form, der er afholdes dog stadig afklaringsforløb for ledige og sygemeldte, samt forløb som en specialiseret indsats. Udgifterne til forløbene afholdes under driftsudgifter til kommunal beskæftigelsesindsats.

8 Sikringsydelser Sikringsydelser omfatter primært udgifter til førtidspension, introduktionsydelse, sygedagpenge, sociale formål samt passiv kontanthjælp. Nedenfor ses det samlede resultat for sektoren Sikringsydelser, der viser et merforbrug på i alt 10,5 mio.kr. ekskl. 40 bevillingen. Profitcenter U/I (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) Sikringsydelser U 241,5 216,5-25,0 Sikringsydelser I -94,3-79,7 14,5 Sikringsydelser N 147,2 136,8-10,5 Center Borgerservice U 140,2 127,8-12,5 Center Borgerservice I -59,9-48,5 11,4 Førtidspension U 140,2 127,8-12,5 Førtidspension I -59,9-48,5 11,4 Jobcenter U 101,2 88,7-12,5 Jobcenter I -34,4-31,2 3,2 Integration U 8,2 5,4-2,8 Integration I -4,2-2,7 1,5 Sociale Udgifter SEL U 1,2 1,2 0,0 Sociale Udgifter SEL I -0,8-0,8 0,0 Sygedagpenge U 64,0 61,0-2,9 Sygedagpenge I -21,0-21,0 0,0 Kontanthjælp U 27,9 21,1-6,8 Kontanthjælp I -8,4-6,8 1,6 Nedenfor vises og beskrives de enkelte under sektoren Sikringsydelser. Førtidspension og personlige tillæg Området førtidspensioner og personlige tillæg viser et samlet merforbrug på 1,1 mio. kr. Heraf vedrører 0,7 mio. kr. de personlige tillæg og 0,4 mio. kr. førtidspensionerne. Budgettet er i reduceret med 0,6 mio. kr. som følge af helhedsorienteret sagsbehandling. Budgettet for personlige tillæg er ikke blevet reguleret de seneste år, og derfor ikke justeret i forhold til, at der bliver flere ældre, samt at målgruppen grundet lovgivningen er blevet større. For førtidspensioner skyldes afvigelsen, at der har været større udgifter til mellemkommunal førtidspension end forudsat. Forudsætningerne om antal og gennemsnitsudgifter har stort set været som forventet, dog er der lidt færre førtidspensionister, men det skyldes større afgang. Der er som det fremgår nedenfor tilkendt 74 mod budgetteret 50. Antal pensionister Forventet Faktisk 50 %-tilskud ultimo året %-tilskud - gl. ordning ultimo året %-tilskud ny ordning ultimo året Gennemsnitlig nettoudgift pr. pensionist Budget 50 %-tilskud %-tilskud - gl. ordning %-tilskud ny ordning Tilkendelser/afslag Tilkendt Afslag Afgørelse om ny tilkendelse 74 14

9 Antal Sygedagpenge Sygedagpengeområdet viser et merforbrug på 2,9 mio. kr. i forhold til budgettet. Der blev i budgetteret med et gennemsnit på 350 sygedagpengemodtagere med varighed over 4 uger, det faktiske gennemsnit blev 352 modtagere. Årsagen til merforbruget skal findes i Den faktiske bruttoudgift pr modtager pr. uge blev kr. i gennemsnit, mod budgetteret kr. Et gennemsnit på 55 sager med varighed over 52 uger (ingen refusion), mod budgetteret 49 sager. Et gennemsnit på 173 sager med lav refusion (passive), mod budgetteret 169 sager. Antallet af sager hen over året viser, at der er en nedgang i antallet om sommeren og en stigning igen i løbet vinteren. Dette udsving ændre sig stort ikke fra år til år, der har historisk set altid været færre sygedagpengemodtagere om sommeren end om vinteren. Se nedenfor hvor kurverne viser antal i 2010 til. Og den sorte linje viser tendensen hen over. Antal sygedagpengemodtagere pr. uge Uge 1 Uge 3 Kilde: Ugens tal Kontanthjælp Uge 5 Uge7 Uge 9 Uge 11 Uge 13 Uge 15 Uge 17 Uge 19 Uge 21 Uge 23 Uge 25 Uge 27 Uger Poly. () Uge 29 Uge 31 Uge 33 Uge 35 Uge 37 Uge 39 Uge 41 Uge 43 Uge 45 Uge 47 Uge 49 Uge 51 På passiv kontanthjælp har der været et merforbrug på 5,2 mio. kr. netto. Der har gennem hele året været markant flere personer på passiv kontanthjælp end budgetteret, måltallet var 122, men der har i gennemsnit været 201 personer på passiv kontanthjælp. (Se også grafen under Aktiverede kontanthjælpsmodtagere) Den faktiske bruttoudgift pr modtager pr. måned blev kr. i gennemsnit, mod budgetteret kr.