EVALUERING AF SYGEPLEJEKLINIKKER LEJRE KOMMUNE

Transkript

1 EVALUERING AF SYGEPLEJEKLINIKKER LEJRE KOMMUNE december

2 Forord I efteråret 2011 blev der i Lejre kommune færdigetableret tre sygeplejeklinikker på henholdsvis Bøgebakken, Hvalsø og Grønnehave ældrecentre, ét i hvert af kommunens tre sygeplejedistrikter. Erfaringer fra andre kommuner havde vist, at sygeplejefaglig ekspertise kunne anvendes bedre i en klinik end som udekørende hjælp samt, at der er ressourcemæssige og arbejdsrelaterede fordele ved anvendelsen af sygeplejeklinikker. Da det nu er ca. 2 år siden man etablerede klinikkerne, ønsker man at få dokumenteret hvilken effekt sygeplejeklinikkerne har haft samt at evaluer hvorvidt de mål man satte ved projektets start er nået. Denne evalueringsrapport er bestilt i sommeren Evalueringen er gennemført i perioden september- december Formålet med rapporten er at opsamle og dele de erfaringer man har gjort sig. Det forventes, at evalueringen kan bruges til det fremadrettede arbejde med sygeplejeklinikker samt som inspiration til øvrige projekter. Sarah Marie Swanson Evaluator Center for velfærd og omsorg, Lejre kommune sasw@lejre.dk 2

3 Indhold FORORD RESUMÉ FORMÅL MÅL OG SUCCESKRITERIER DATAGRUNDLAG OG USIKKERHED KVANTITATIV EVALUERING AF SYGEPLEJEKLINIKKER KVALITATIV EVALUERING AF SYGEPLEJEKLINIKKER OPSAMLING OG OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER ANBEFALINGER KONKLUSION

4 Resumé I efteråret 2011 blev der i Lejre kommune oprettet sygeplejeklinikker på henholdsvis Bøgebakken, Hvalsø og Grønnehave ældrecentre. Denne evaluering af sygeplejeklinikkerne i kommunen, belyser kvantitative og kvalitative erfaringer fra de seneste 2 år med sygeplejeklinikker i Lejre kommune. Den kvantitative evaluering er baseret på besøgsstatistik samt informationer fra den kommunale sygepleje. Den kvantitative evaluering har vist: At der i perioden juni oktober 2013 har været i alt 19 borgere (svarende til i alt 361 konsultation) på kommunens 3 sygeplejeklinikker. I den angivne periode har der været i alt 8 borgere på Bøgebakkens klinik, 10 på Grønnehave klinikken samt 1 borger der har modtaget sygepleje på parkeringspladsen ved Hvalsø klinikken. Der har været flest mandlige borgere på klinikkerne (68,42 %) og gennemsnitsalderen på de besøgende har været ca. 70,74 år. Udregnes den kilometer afstand og kørselstid der havde været, hvis sygeplejerskerne skulle være kørt tur- retur til de borgere der, i perioden juni oktober 2013, selv er kommet på klinikkerne udgør dette samlet en afstand på 5070,8 km (svarende til 126,8 timers kørsel). På grund af, at klinikkerne ikke bliver brugt lige så meget som forventet, kan man dog ikke konkludere at man har opnået en økonomisk effekt grundet besparelser i vejtid og omkostninger. Den kvalitative evaluering er baseret på samtaler, observationer og interview med sygeplejersker og borgere. Den kvalitative evaluering har vist: At sygeplejeklinikkerne opleves som et godt initiativ, der giver fordele for både sygeplejersker (arbejdsstillinger, belysning, hygiejne, adgang til remedier, overordnet kvalitet) og borgere (fleksibilitet, muligheder for selv at planlægge sin tid). At sygeplejeklinikkerne i en høj grad lever op til de forventninger, man havde ved projektets start, bortset fra det antal borgere der benytter klinikkerne. 4

5 At der kan være en række barriere for både sygeplejersker og borgere, der har medført at man ikke har benyttet klinkkerne i så høj grad som forventet. I Hvalsø har de fysiske forhold (voldsomme lugtgener) umuliggjort brugen af sygeplejeklinikken. At der blandt sygeplejerskerne, er et generelt ønske om at udvide mulighederne for brugen af sygeplejeklinikkerne. Både den kvantitative og kvalitative evaluering har synliggjort, at man i høj grad har nået de mål der blev fastlagt ved projekts start, bortset fra omfanget af borgere der modtager ydelser sygeplejeklinikkerne. Til det videre arbejde med sygeplejeklinikkerne i Lejre kommune anbefales det, at der implementeres en række tiltag for at øge antallet af borgere der modtager sygepleje i en klinik, frem for i eget hjem. Efter et prøveforløb på ca. 6 måneder med de nye tiltag, anbefales det, at man vurdere hvorvidt der er sket en stigning i antallet af besøg på sygeplejeklinikkerne, og hermed hvorvidt/hvordan man skal fortsætte med brugen af sygeplejeklinikker i kommunen. 5

6 Formål Hensigten med etableringen af sygeplejeklinikkerne var at tilbyde borgerne større fleksibilitet og samtidig forbedre arbejdsmiljøet for det personale der udøver sygepleje. Formålet var også, at den effektivisering, der kunne opnås ved mindre vejtid til sygeplejerskerne gav mulighed for at imødekomme det øgede behov for sygeplejeydelser, som følge af tidligere udskrivelse fra sygehuset. I efteråret 2010 blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af sygeplejersker og ledere, som havde til opgave at undersøge mulighederne of etablering af sygeplejeklinikker i Lejre kommune. Arbejdsgruppen indsamlede informationer og besøgte sygeplejeklinikker i andre kommuner. Ved etableringen af sygeplejeklinikker i Lejre kommune, blev der taget højde for arbejdsgruppens overvejelser vedrørende kommunens geografi, befolkningsmæssige sammensætning, infrastruktur samt det estimerede antal af borgere der med fordel ville kunne modtage ydelser på en sygeplejeklinik. Der blev, blandt andet, foretaget en vurdering af hvilke borgere, der kunne benytte et tilbud i en sygeplejeklinik, og som kunne transportere sig selv eller blive transporteret af en ægtefælle eller pårørende. Det blev vurderet, at der i Hvalsø- distriktet ville være 14 borgere der modtog sygepleje i eget hjem men som med fordel ville kunne modtage sygepleje i en sygeplejeklinik. I december 2010 modtog borgerne i Hvalsø distrikt sammenlagt 20 timers sygepleje i hjemmet, over en 14- dags periode. 1 I Bøgebakkens distrikt var der i december 2010, 15 borgere, der kunne modtage sygeplejeydelser på en sygeplejeklinik (svarende til 28,50 timer, over en 14- dags periode). I Ammershøjparkens distrikt var det vurderet, at 24 borgere kunne tilbydes sygepleje på en sygeplejeklinik (svarede til 32 timer over en 14- dags periode). I alle tre distrikter var der tale om borgere, der modtog sygeplejeydelser såsom sårpleje, medicinadministration og blodtryksmåling og som selv kunne varetage transporten til klinikkerne. I efteråret 2011, blev det oprettet en sygeplejeklinik i hvert af de tre sygeplejedistrikter i kommunen. En klinik på Bøgebakken ældrecenter i Bøgebakken- distriktet, en klinik på Grønnehave ældrecenter i Ammershøj- distriktet og en klinik på Hvalsø ældrecenter i Hvalsø- distriktet. 1 Sammentællingen af timer var foretaget over en 14 dages periode, fordi der var borgere der modtog besøg hver dag samt borgere der modtog besøg hver 14. dag. 6

7 Mål og succeskriterier Nedenstående mål og succeskriterier ved etableringen af sygeplejeklinikkerne, blev udarbejdet af arbejdsgruppen og godkendt af udvalget for Social, Sundhed & Ældre i Lejre kommune, i marts De borgerrettede formål var: At borgere har mest mulig indflydelse på, hvornår de får hjælp og dermed er uafhængig af ventetid i hjemmet. At skabe mulighed for at kombinere ydelser som træning og sygepleje. Formålet i relation til udøvere af sygeplejen og organisationen som helhed var: Mere effektiv udnyttelse af sygeplejeressourcer og ekspertise. At der kan skabes rum for synergi med andre servicetilbud, som f.eks. træning, ergoterapi og eventuelt andre. At skabe optimale arbejdsbetingelser, som f.eks. arbejdsstillinger, belysning samt bedre mulighed for at overholde hygiejniske standarder. 2 SSÆ Oprettelse af sygeplejeklinik i Lejre Kommune. Sagsnr.: 11/3060,

8 Datagrundlag og usikkerhed Den kvantitative del af evalueringen er baseret på statistik på besøgende i klinikkerne, i perioden juni oktober Grundet manglende tilgængeligt dokumentation, har det ikke været muligt at se på brugen af klinikkerne i hele perioden, fra de blev oprettet efteråret Der mangler derfor oplysninger om besøgende i klinikkerne i perioden fra efteråret 2011 til sommeren På grund af den manglede data, kan man ikke med sikkerhed konkludere præcis hvor mange besøgene der har været i klinikkerne siden projektets start. I Hvalsø vides det dog, at der i alt har været tre borgere i klinikken siden den blev oprettet. Det lave antal af besøgende i klinikken i Hvalsø begrundes yderligere senere i rapporten, men skyldes problemer med de fysiske forhold på klinikken i Hvalsø. På baggrund af information om de besøgende på klinikkerne i perioden juni 2013 oktober 2013, er der udregnet hvilke ydelser der oftest gives i klinikkerne samt fordeling på køn og alder blandt brugerne (side 10-11, 14). Dertil er der i den kvantitative evaluering, angivet informationer om etableringsomkostningerne samt beregninger om undgået transport som følge af brugen af sygeplejeklinikkerne (side 12, 15-17). Usikkerheden er relativt høj i den kvantitative del af evalueringen, grundet den begrænsede mængde eksisterende data om brugen af klinikkerne. Den kvalitative evaluering er lavet på baggrund af samtaler, observationer og interview. Der blev afholdt 3 interview med sygeplejersker; ét på hver af de tre klinikker, med en enkelt sygeplejerske hvert sted. Dertil blev der afholdt 2 interview med borgere. Interviewene med både borgere og sygeplejersker bestod af semi- strukturerede individuelle interview. Ligesom med den kvantitative del af evalueringen, skal der også med den kvalitative evaluering, tages højde for usikkerheder der kan påvirke resultaterne. Her indgår blandt andet risikoen for, at brugerne der valgte at stille op til interview er mere positive overfor projektet, end dem der ikke ønskede at deltage. Grundet den relativt lille gruppe af borgere der er kommet i klinikkerne, var det svært at finde deltagere til interview. Dette betød, at det ikke har været muligt at lave en dybdegående undersøgelse af brugernes oplevelser af klinikkerne. Alligevel kan den kvalitative del af evalueringen bruges til at belyse erfaringer, oplysninger og meninger omkring brugen af sygeplejeklinikkerne, blandt nogle af dem der har medvirket i projektet. 8

9 Kvantitativ evaluering af sygeplejeklinikker Den kvantitative del af evalueringen er baseret på statistik over besøgende i klinikkerne i perioden juni oktober På grund af manglede dokumentation har det kun været muligt at se på det antal borgere der er kommet på klinkkerne i perioden juni 2013 oktober I perioden juni 2013 oktober 2013, har der været i alt 8 forskellige borgere på klinikken på Bøgebakken og 10 forskellige borgere på klinikken på Grønnehave ældrecenter. I Hvalsø har der i samme periode kun været én borger ved klinikken. 3 Nedenstående afsnit viser fordelingen af borgere på klinikkerne på henholdsvis Bøgebakken, Grønnehave og Hvalsø ældrecentre. Bøgebakken På klinikken på Bøgebakken har der, i perioden juni 2013 oktober 2013, været i alt 8 forskellige borgere juni juli august september oktober Figur 1 Antal borgere på Bøgebakkens sygeplejeklinik I gennemsnit har der været 5 borgere per. måned på Bøgebakkens sygeplejeklinik (Figur 1). 3 Her bliver ydelserne givet i borgerens bil på parkeringspladsen, på grund af de dårlige fysiske forhold på selve klinikken. 9

10 I perioden juni 2013 oktober 2013 har der i alt været 207 konsultationer på klinikken, hvilket svarer til ca. 41,4 konsultationer per. måned (Figur 2) Juni Juli August September Oktober Figur 2 Antal konsultationer på Bøgebakkens sygeplejeklinik Følgende grafer viser fordelingen på køn og alder blandt de borgere der har benyttet Bøgebakkens sygeplejeklinik i den angivne periode. kvinder 25% mænd 75% Figur 3 Fordeling af køn blandt borgere på Bøgebakkens sygeplejeklinik 10

11 Figur 4 Fordeling af alder blandt borgere på Bøgebakkens sygeplejeklinik På Bøgebakkens klinik har der været flest mandlige borgere (75 %) (Figur 3). Der har været en bred fordeling på alder blandt borgerne der er kommet i klinikken (Figur 4). Gennemsnitsalderen på brugerne af klinikken er 67,88 år. Nedenstående tabel viser de ydelser der har været givet på Bøgebakkens sygeplejeklinik i perioden (Figur 5). Tabellen tager udgangspunkt i Lejre kommunens 10 kvalitetsstandarder for sygeplejen. 11

12 Ydelse Sårbehandling Medicinadministration Antal borgere 5 1 Forebyggelse og sundhedsfremmende sygepleje Terminal pleje. Pleje af uhelbredeligt syge og døende Undersøgelse og behandling 2 Akut sygepleje Kompleks sygepleje til fysisk og psykisk syge Kompleks sygepleje i forbindelse med hospitalsophold Inkontinens Omsorg for demente Figur 5 Ydelser givet på Bøgebakkens sygeplejeklinik Ét af formålene med etableringen af sygeplejeklinikkerne i Lejre kommune var en mulig reduktion i transport tid og omkostninger. Beregningerne i nedenstående tabel viser undgået transport afstand og tid fra Bøgebakken 1, 4320 Lejre (hvor sygeplejerskerne der kører i Lejre- distriktet, hører til) og til hjemmeadresserne på de borgere der har modtaget ydelser i klinikken på Bøgebakken, samt retur igen (Figur 6). Undgået transport, tur- retur til borgernes hjem Tid Kilometer i alt 5128 min. 3578,8 km. Figur 6 Undgået transport, tur- retur til borgernes hjem 12

13 Grønnehave På klinikken på Grønnehave har der, i perioden juni 2013 oktober 2013, været i alt 10 forskellige borgere juni juli august september oktober Figur 7 Antal borgere på Grønnehaves sygeplejeklinik I gennemsnit har der været 6,8 borgere per. måned på Grønnehaves sygeplejeklinik (Figur 7). I perioden juni 2013 oktober 2013 har der i alt været 110 konsultationer på klinikken, hvilket svarer til ca. 22 konsultationer per. måned (Figur 8) Juni Juli August September Oktober Figur 8 Antal konsultationer på Grønnehaves sygeplejeklinik. 13

14 Følgende grafer viser fordelingen på køn og alder blandt de borgere der har benyttet sygeplejeklinikken på Grønnehave, i perioden juni 2013 oktober kvinder 30% mænd 70% Figur 9 Fordeling af køn blandt borgere på Grønnehaves sygeplejeklinik Figur 10 Fordeling af alder blandt borgere på Grønnehaves sygeplejeklinik På Grønnehaves sygeplejeklinik har der været flest mandlige borgere (70%) (Figur 9). Aldersfordelingen blandt borgere der har været på klinikken vises i ovenstående graf (Figur 10). Aldersgennemsnittet er 74 år. 14

15 Nedenstående tabel viser de ydelser der har været givet på klinikken på Grønnehave i den angivende periode (Figur 11). Ydelse Sårbehandling Medicinadministration Antal borgere 3 5 Forebyggelse og sundhedsfremmende sygepleje Terminal pleje. Pleje af uhelbredeligt syge og døende Undersøgelse og behandling 2 Akut sygepleje Kompleks sygepleje til fysisk og psykisk syge Kompleks sygepleje i forbindelse med hospitalsophold Inkontinens Omsorg for demente Figur 11 Ydelser givet på Grønnehave sygeplejeklinik Nedenstående tabel viser undgået transport (i tid og kilometer), beregnet fra adressen Ammershøjparken 51, 4070 Kirke Hyllinge (hvor sygeplejerskerne der driver klinikken på Grønnehave og kører i hele Ammershøj- distriktet, hører til) og til hjemmeadresserne på de borgere der har modtaget ydelser i klinikken på Grønnehave, samt retur igen (Figur 12). Undgået transport, tur- retur til borgernes hjem Tid Kilometer i alt 1864 min. 1043,2 km. Figur 12 Undgået transport, tur- retur til borgernes hjem 15

16 Hvalsø I perioden juni 2013 oktober 2013, har der i Hvalsø kun været 1 borger som har modtaget sygeplejeydelser fra klinikken. Denne borger har modtaget ydelserne i egen bil udenfor klinikken, på grund af de dårlige fysiske forhold på selve klinikken. Nedenstående tabel, viser antallet af konsultationer givet ved Hvalsø sygeplejeklinik i den angivne periode (44 konsultationer i alt) (Figur 13). I gennemsnittet har de været 8,8 konsultationer per. måned ved klinikken Juni Juli August September Oktober Figur 13 Antal konsultationer ved Hvalsø sygeplejeklinik. 4 Nedenstående tabel viser undgået transport (i tid og kilometer), beregnet fra adressen Roskildevej 11, 4330 Hvalsø (hvor sygeplejerskerne der kører i Hvalsø- distriktet, hører til) og til hjemmeadressen på den borger der har modtaget ydelser ved klinikken i Hvalsø, samt retur igen (Figur 14). Undgået transport, tur- retur til borgernes hjem Tid Kilometer i alt 616 min. 448,8 km. Figur 14 Undgået transport, tur- retur til borgernes hjem. 4 I borgerens bil, uden for klinikken. 16

17 Økonomi Ved projektets start, afsatte man en investering på ca kr. til oprettelse af de 3 sygeplejeklinikker. I praksis er der brugt ca kr. i alt ( kr. på hvert af de tre steder). Disse etableringsudgifter omfattede klinikinventar, lys, og istandsættelse af lokaler. Her er ikke medtaget driftsudgifter (husleje, vand, varme, el, personale), da disse udgifter allerede eksisterede før etableringen af klinikkerne. Ét af målene ved etableringen af klinikkerne var mere effektiv udnyttelse af sygeplejeressourcer blandt andet idet sygeplejen, ved brug af sygeplejeklinikker, kunne undgå at bruge lige så meget tid på transport. Udregnes kilometer afstand og køretid til/fra klinikkerne og hjemmeadresserne på de borgere der i perioden juni 2013 oktober 2013 er kommet på en sygeplejeklinik, svare det samlet set til 5070,8 km (hvilket udgør ca. 126,8 timers kørsel). Da der kun er relativt få der har benyttet sig af klinikken kan man dog ikke på nuværende tidspunkt konkludere, at der er opnået en besparelse i forhold til transport omkostninger. Dette er blandt andet fordi, at det relativt lille antal af borgere der kommer på klinikkerne betyder, at sygeplejeklinikken ofte blot kommer til at udgøre et andet stop på ruten, frem for en sparret tur. Hvis man som sygeplejerske kan planlægge et klinikbesøg i forlængelse af, at man allerede er på centeret, har man derimod sparret en kørselstur. Men det afhænger af sygeplejerskens planlægning og af borgernes muligheder for at komme på tidspunkter der passer med sygeplejerskernes ophold på centrene. Dette gælder dog ikke for Grønnehave klinikken, da sygeplejerskerne ikke har tilholdssted her, men derimod på Ammershøj ældrecenter, der er placeret ca. 4,8 km væk. Her skal sygeplejerskerne planlæge flere klinikbesøg lige efter hinanden for reelt at have sparret tid på kørsel, hvilket kan være svært da der ikke endnu har været så mange borgere i klinikken. Hvis man øger antallet af borgere der modtog sygepleje på en af kommunens 3 klinikker, frem for i eget hjem, kan der være en potentiel økonomisk effekt, som følge af, at man ville kunne spare tid og udgifter på transport. Men på nuværende tidspunkt, er det ikke muligt at sige hvorvidt der er en økonomisk effekt som følge af brugen af sygeplejeklinikker. 17

18 Kvalitativ evaluering af sygeplejeklinikker Den kvalitative evaluering er lavet på baggrund af samtaler, observationer og interview. Der blev afholdt interview med tre sygeplejersker; en fra hvert af kommunens tre sygeplejeklinikker. Dertil blev der afholdt interview med 2 borgere. Interviewene med både borgere og sygeplejersker bestod af semi- strukturerede individuelle interview. Erfaringerne fra sygeplejersker og borgere er samlet i følgende afsnit. Sygeplejeklinikken på Bøgebakken ældrecenter Sygeplejeklinikken på Bøgebakken åbnede i efteråret I forbindelse med implementeringen af klinikkerne, vurderede man, at der var ca. 15 borgere i Bøgebakken- distriktet der var egnet til at modtage ydelser i sygeplejeklinikken, frem for i eget hjem, og som selv kunne transporter sig til klinikken. 5 Alle sygeplejerskerne der arbejder i Bøgebakkens distrikt er tilknyttet klinikken. Dermed er der ikke én medarbejder der er specielt tilknyttet klinikken. Det er op til den enkelte sygeplejerske at vurdere, hvorvidt en borger kan komme til klinikken. På Bøgebakken havde man forinden oprettelsen af klinikken, benyttet sygeplejerskernes kontor til, blandt andet, at dryppe øjne for borgere der hellere ville komme op på centeret end at vente på, at sygeplejerskerne kom til borgerens hjem. Dermed oplevede man oprettelsen af sygeplejerklinikken som et godt initiativ. Alligevel er der udtryk for, at det har taget tid at få klinikken taget i brug, både fordi der i starten manglede enkelte praktiske ting og fordi det har krævet en ændring i sygeplejerskernes arbejdskultur at tage klinikken i brug. I Bøgebakken- distriktet, har de fleste borgere der er kommet i klinikken, været personerne der tidligere har modtaget sygeplejeydelser i eget hjem. Sygeplejerskerne giver udtryk for, at spørgsmålet om hvorvidt borgeren kan komme i klinikken ikke er det første der bliver tænkt på. Derimod er førsteprioriteten vurdering af borgerens problematik og hvordan ydelsen skal leveres, og ikke nødvendigvis hvor det skal foregå. Dette er blandt andet fordi, at klinikken fortsat opleves som et nyt tiltag, man som medarbejder først efterhånden er blevet mere opmærksom på. Men med tiden menes det, at sygeplejerskerne selv er blevet mere opmærksom på at bruge klinikken. Alligevel kan det være svært at stille krav til borgerne om, at de skal komme i klinikken hvis borgerne i flere år har modtaget sygeplejeydelser i eget hjem (på trods af at de godt ville kunne transportere sig selv til sygeplejeklinikken). Der er også en hvis usikkerhed blandt medarbejderne om hvorvidt man som 5 Sygeplejeklinik beregning, Bilag 1 til SSÆ- Oprettelse af sygeplejeklinik i Lejre Kommune, Sagsnr.: 11/3060,

19 sygeplejerske har mandat til at sige, at borgere skal komme i klinikken såfremt de kan. For nogle sygeplejersker gælder det, at man undlader at fortælle om klinikken af frygt for, at man møder modstand fra borgere. Blandt sygeplejerskerne er der et generelt ønske om at bevare den gode relation med borgerne og ikke risikere at skabe konflikter ved at ændre på den eksisterende praksis. Derimod er tanken om hvorvidt en borger kan komme på klinikken, mere nærliggende når det gælder yngre borgere, der ville have glæde af at kunne køre indenom klinikken på vej til eller fra arbejde. Det påpeges, at det er nærmere at indbyde borgere til klinikken hvis man er klar med de gode argumenter til hvorfor det kan være en fordel for begge partere. Sygeplejerskerne oplever, at der er konkrete fordele ved at benytte klinikken, både for sygeplejersker og borgere. For sygeplejerskerne gælder det markant bedre arbejderstillinger og forhold (særligt hvad angår belysning, hygiejne og adgang til remedier). For borgerne er fordelene også en højere kvalitet, samt en frihed ved ikke at skulle vente på sygeplejersken i hjemmet, med derimod selv kunne møde op til et aftalt tidspunkt. Sygeplejerskerne beretter også om borgere, der nyder at køre ud til klinikken, fordi det hyggeligt at komme lidt ud. Ikke desto mindre, har man ikke haft lige så mange borgere i klinikken som var ønsket fra start. Det har betydet, at det har været noget ufleksibelt for sygeplejerskerne at bruge klinikken, fordi det at køre ind på klinikken til en bestemt tid, bliver et afbræk fra køreruten ude blandt borgerne. Når man kører ud til borgere i eget hjem, giver man ikke et præcist tidspunkt, modsat i klinikken. Man har erfaret, at det er mest hensigtsmæssigt at bruge klinikken på tidspunkter hvor man alligevel er på centeret. Man har på Bøgebakkens sygeplejeklinik, oplevet nogle problemer ved ikke at have et optimalt fælles booking system. Da brugen af klinikken endnu ikke er blevet en del af den daglige rutine, har der været problemer med double- booking af klinikken, hvilket i nogle tilfælde har medført ventetid for borgere og sygeplejersker. På Bøgebakken påpeges det også, at der er fordele i at se borgerne i eget hjem, både fordi, at borgere ofte er mere trygge i eget hjem og fordi man dermed kan tage borgerens hjemmeliv i betrækning når man laver en sygeplejefaglig vurdering. Men nogle af sygeplejerskerne fortæller også, at der kan være en fordel i at se borgerne bruge deres egne ressourcer til at komme i klinikken da dette kan være med til, at borgerne tager mere ansvar for deres egen situation. Nogle sygeplejersker er dog bekymret for at egen omsorg kan gå hen og betyde pas dig selv. Det påpeges, at det er vigtigt at finde en balance, så det at komme i klinikken er til gavn for begge partere. Der et generelt ønske, blandt mange af sygeplejerskerne, om at øge antallet af borgere der kommer på klinikken, særligt af hensyn til bedre arbejdsstillinger samt øget kvalitet af sygeplejen. Men spørgsmålet om 19

20 hvordan man får flere borgere til at komme i klinikken opleves som vanskeligt. Det stilles spørgsmålstegn ved, hvor mange flere borgere der fysisk og psykisk ville kunne komme i klinikken. Dog anerkender man, at der er borgere hvor man ikke har spurgt til hvorvidt de ville have mulighed for transport til sygeplejeklinikken, fordi man ønsker at undgå potentiel modstand eller konflikt. Alt i alt mener man, at sygeplejeklinikken har levet op til de forventninger man havde ved projektets start, med bortset fra det antal af borgere der benytter klinikken. Sygeplejeklinikken på Grønnehaveældrecenter Sygeplejeklinikken på Grønnehave ældrecenter blev etableret i I forbindelse med implementeringen af klinikkerne, vurderede man, at der var ca. 24 borgere i Ammershøj- distriktet der var egnet til at kunne modtage ydelser i sygeplejeklinikken og som kunne transporter sig selv til klinikken. 6 På Grønnehave har alle sygeplejersker adgang til klinikken. Det er dog primært den gruppe der har ansvaret for den sydlige del af Ammershøj- distriktet der benytter klinikken. Klinikken er også fysisk er placeret i den sydlige del af området. Klinikken bliver primært brugt i dagstimerne, i hverdagene. I weekenderne bliver klinikken dog brugt i forbindelse med de ydelser der gives dagligt. Aftenvagten bruger ikke klinikken så meget som man gør i dagstimerne. Dette skyldes bland andet, at der er færre sygeplejersker til rådighed om aftenen, hvilket kan gøre det svært at fastsætte tidspunkter til at modtage borgere i sygeplejeklinikken. Sygeplejerskerne tilknyttet Grønnehave klinikken, ønsker selv at bruge den så meget som muligt på grund af de gode fysiske rammer der er på sygeplejeklinikken (i forhold til hygiejne, arbejdsstillinger og kvaliteten i arbejdet) og fordi der er en klar fordel for borgerne i at kunne få en specifik tid, modsat når de modtager sygeplejeydelser i eget hjem. På Grønnehave klinikken, har man ikke haft problemer med double- booking på klinikken. Dog kan det for sygeplejerskerne være noget ufleksibelt at skulle møde på klinikken til et specifikt tidspunkt, modsat når de kommer i borgernes egne hjem. Sygeplejerskerne har dog god erfaring med at ringe til borgerne fra morgenstunden og ændre tiden i klinikken, når det har været nødvendigt (for eksemplet hvis der er opstået noget akut). På den måde opleves det, at der en god relation med borgere der benytter klinikken, samt gode muligheder for fleksibilitet fra begge sider. 6 Sygeplejeklinik beregning, Bilag 1 til SSÆ- Oprettelse af sygeplejeklinik i Lejre Kommune, Sagsnr.: 11/3060,

21 På Grønnehave klinikken mener sygeplejerskerne ikke, at det er en ulempe ikke at have set borgeren i eget hjem, i forhold til at skulle lave en sygeplejefaglig vurdering af borgeren. Dette er fordi, at borgere der har mulighed for at transportere sig selv til klinikken også kognitivt regnes for at have styr på deres forhold der hjemme. At borgerne er mobile er udtryk for, at de i høj grad er i stand til at tage vare på sig selv i hjemmet. Dog vurdere man, at der er nogle opgaver som bedre kan løses i borgernes eget hjem som, for eksempel, samtaleterapi i forbindelse med borgere ramt af svær sygdom. Her kan klinikken blive for klinisk et miljø, modsat i borgernes eget hjem (hvor borgerne kan være mere trygge og ofte åbner mere op). I enkelte tilfælde har sygeplejerskerne oplevet borgere der med fordel kunne komme i klinikken, men som har strittet lidt imod ideen om klinikken. For disse borgere opleves det som nemmere og mere hyggeligt, at sygeplejerskerne kommer i hjemmet. Dog har der ikke været tilfælde hvor borgere direkte har sagt nej til at komme i klinikken efter, at man har forklaret fordelene ved klinikken. Den indledende modstand til klinikken har dermed ikke varet ved når først sygeplejerskerne har talt med borgerne om hvad det indebærer at komme i en sygeplejerklinik. For eksempel, har man haft én borger, som før synes det var hyggeligt, at sygeplejersken kom i hjemmet men som nu er blevet rigtig glad for at gå turen ned til sygeplejeklinikken. En anden fordel man har opdaget for borgerne ved at komme i sygeplejeklinikker er, at det er mere diskret for borgerne at modtage sygepleje på en klinik. Borgeren undgår dermed, at der holder en kommunebil hjemme i indkørselen. Dette gælder specielt ved sygeplejeydelser der for borgere kan opleves som særligt stigmatiserende. Andre borgere fortæller, at der kan være fordele ved selv at kunne planlægge sin dag i forhold til at få en fast tid på klinikken. Én borger fortæller, at vedkommende havde hørt om klinikken fra sin kontaktsygeplejerske og siden har været meget glad for at komme til sygeplejeklinikken på Grønnehave. 7 Denne borger synes ikke der er den store forskel i, om man skal komme til klinikken eller om sygeplejerskerne kommer hjem til en, så længe man er mobil og kan tage enten bil eller bus til klinikken. På trods af de gode forhold forbundet med klinikken, oplever sygeplejerskerne, at klinikken ikke bliver brugt nok på daglig basis. Her menes problemet primært at være et begrænset antal borgere i området der har mulighed for at transportere sig selv. Dog anerkender man, at der stadig er nogle borgere der ville være i stand til komme i klinikken, men som fortsat modtager sygepleje i hjemmet. På Grønnehave klinikken påpeger sygeplejerskerne også, at der kunne opstå situationer hvor man med fordel ville kunne samarbejde med Grønnehaves træningsafdeling. Sygeplejerskerne har ikke oplevet 7 Interview med borger, d. 22/11/13 21

22 behovet for dette endnu men forstiller sig, at det kunne være en mulighed at bruge i fremtiden. Samarbejde mellem sygeplejersker og træningsafdelingerne ved hver af de 3 klinikker var ét af målene med sygeplejeklinikkerne. Dog har man ikke konkret benytte sig af dette på nogle af klinikkerne, på nuværende tidspunkt. Derimod samarbejder sygeplejen fortsat med træningen som man gjorde før oprettelsen af klinikkerne. Sygeplejerskerne påpeger også, at man kunne samarbejde mere med hjemmeplejen, som også har en gruppe tilknyttet Grønnehave. Social- og sundhedsassistenterne kunne, for eksempel, varetage mindre opgaver på klinikken såsom medicindosering eller drypning af øjne. Dette har man benyttet sig af i enkelte tilfælde på Grønnehave hvor hjemmeplejen, såvel som træningsafdelingen, har adgang til sygeplejeklinikken (via en fælles nøgle). Der er et ønske på Grønnehave klinikken om at øge antallet af besøg i klinikken samt at udvide de funktioner man varetager i klinikken. For eksempel, er der et ønske om at benytte sygeplejeklinikken mere til udredning af inkontinens. I takt med, at patienter bliver sent hurtigere hjem fra hospitalerne oplever sygeplejerskerne også, at der bliver flere og flere opgaver der ville kunne varetages i klinikken. Sygeplejerskerne oplever også i høj grad, at borgerne gerne vil komme i sygeplejeklinikken når de er blevet foreslået det. Sygeplejeklinikken på Hvalsø ældrecenter På Hvalsø ældrecenter er der oprettet en sygeplejeklinik med det formål, at man i området vurderede, at der var en relativt stor gruppe borgere (ca. 14 personer) der ville have glæde af den tidsmæssige fleksibilitet samt de hygiejniske vilkår der opnås ved at modtage sygeplejeydelser i en klinik, frem for i eget hjem. I Hvalsø vurderede man, at der var en del borgere der ville være i stand til at transportere sig selv til klinikken. Klinikken åbnede i efteråret 2011, men blev kun brugt kortvarigt da man blev påvirket af lugtgener fra rør og afløb i rummet ved siden af klinikken. Det vurderes, at lugtgenerne stammer fra kloakforbindelsen til ældrecentrets tidligere køkken. Én borger beretter, at lugtgenerne var så slemme, at det var nødvendigt at holde alle vinduerne åbne for at opholde sig i lokalet. 8 Dette medførte, at lokallet blev så koldt, at det ikke var muligt at udfører den planlagte sygepleje. Borgeren ville ellers gerne være kommet i klinikken af hensyn til sygeplejerskernes arbejdsstillinger. 8 Interview med borger, d.13/11/13 22

23 Forsøg med rengøring og gennemskylning af lokaler og rør har ikke udbederet problemet med lugtgenerne i klinikken. Sygeplejerskerne stoppede derfor hurtigt med brugen af lokalet, da lugtgenerne forhindrede ophold i klinikken for sygeplejersker såvel som borgere. Alligevel modtager man fortsat én borger, som ikke kommer i klinikken, men modtager hjælp til medicindosering i egen bil, på centrets parkeringsplads. Denne borgere var, i starten, meget skeptisk over for at skulle komme i klinikken, men blev senere så glad for muligheden, at sygeplejerskerne valgte at forsat imødekomme borgerens ønske om at komme på centret, efter klinikken blev lukket. Ligesom i klinikken på Grønnehave, mener man heller ikke i Hvalsø, at man mister viden ved ikke at give sygeplejeydelser til mobile borgere i klinikker. Derimod ville man kunne få bedre arbejdsstillinger og hygiejnemæssige forhold ved at kunne benytte klinikken. Siden sygeplejeklinikken i Hvalsø lukkede, har den lokale læge måtte overtage enkelte ydelser. For eksempel, modtager lægen nu en borger til kateterskifte i lægepraksissen, da sygeplejeklinikken ikke kan bruges og arbejdsbetingelserne i borgerens hjem ikke er optimale. Da man oprettede sygeplejeklinikkerne var håbet, at man i samarbejde med lokale læger kunne varetage nogle af lægernes opgaver. Ved lukningen af klinikken i Hvalsø, er det nu gået den modsatte vej. Sygeplejerskerne ser også en fordel i, at man ville kunne modtage borgere i klinikken der kommer i ældrecenteret til andre formål, for eksempel, i forbindelse med aktiviteter i dagscenteret eller i træningen. Sygeplejerskerne i Hvalsø giver udtryk for, at de forhold der har været gældende på de øvrige klinikker, også ville have været gældende i Hvalsø, havde det ikke været for de lugtgener der her udelukker brugen af klinikken. Her mener man, at en udbedring af de fysiske forhold på klinikken ville medføre, at man kunne bruge den til modtagelse af en del borgere fra området. Dog påpeges det, at der skal udarbejdes information om transport muligheder, inklusiv information om Flextrafik og busser så den nødvendige information serveres for borgerne samtidig med, at man indkalder dem til klinikken. Ligesom på de øvrige klinikker, er der en hvis usikkerhed omkring hvor mange borgere der ville kunne transportere sig selv og dermed komme i klinikken hvis den blev taget i brug. Den gode historie omkring den borger, der fortsat modtager ydelser på parkeringspladsen, er dog med til at støtte op om ideen med, at man må forsøge at få så mange som muligt ind i klinikken, når de fysiske forhold er blevet udbedret. Samlet set mener sygeplejerskerne, at det er synd, at klinikken ikke kan benyttes som det er i dag. 23

24 Opsamling og opmærksomhedspunkter Sygeplejefaglige ydelser på klinikkerne Erfaringer fra Lejre kommune har vist, at sygeplejeklinikkerne giver god mulighed for at levere en højere kvalitet af sygeplejeydelser, særligt i forhold til hygiejne og arbejdsstillinger. I Lejre kommune, levers der sygeplejeydelser ud fra 10 standarder (Figur 15). Sårbehandling Medicinadministration Forebyggelse og sundhedsfremmende sygepleje Terminal pleje. Pleje af uhelbredeligt syge og døende Undersøgelse og behandling Akut sygepleje Kompleks sygepleje til fysisk og psykisk syge Kompleks sygepleje i forbindelse med hospitalsophold Inkontinens Omsorg for demente Figur 15 Oversigt over Lejre kommunes kvalitetsstandarder for sygepleje I perioden juni 2013 oktober 2013, har man i sygeplejeklinikkerne leveret ydelser i form af Sårbehandling, Medicinadministration samt Undersøgelse og behandling. Dertil vurderes det af ledelsen, at ydelser i forhold til Inkontinens samt Forebyggelse og sundhedsfremmende sygepleje med fordel ville kunne leveres i klinikken. Terminal pleje, Akut sygepleje, Kompleks sygepleje til fysisk og psykisk syge, Kompleks sygepleje i forbindelse med hospitalsophold samt Omsorg for demente vil derimod normalt ikke være passende at udøve i klinikken. 24

25 Hvis man ønsker at gøre en ekstra indsats for at få flere borgere til at benytte klinikkerne, vil det være relevant at fokusere på de borgere der modtager de 5 ud af 10 ydelsestyper, der med fordel ville kunne gives i klinikken (Figur 16). Det vil dog fortsat kræve, at de borgere som modtager de relevante ydelser har mulighed for at transportere sig selv til sygeplejeklinikkerne. Sårbehandling Medicinadministration I klinikken Forebyggelse og sundhedsfremmende sygepleje Undersøgelse og behandling Inkontinens Terminal pleje. Pleje af uhelbredeligt syge og døende Akut sygepleje I hjemmet Kompleks sygepleje til fysisk og psykisk syge Kompleks sygepleje i forbindelse med hospitalsophold Omsorg for demente Figur 16 Oversigt over sygeplejeydelser og hvor de kan leveres Booking og indkaldelse til klinikken. Tilrettelæggelse af booking varierer en smule mellem klinikkerne i Lejre kommune. På Grønnehave klinikken har der ikke været problemer med booking af klinikken. Der har dog på Bøgebakkens klinik været problemer med, at flere borgere er blevet booket på samme tid, hvilket har resulteret i ventetid for borgerne. Dette er en ulempe da en af fordelene ved brugen af klinikken netop skulle være, at borgerne 25

26 ikke ville opleve ventetid. I Hvalsø har man en begrænset erfaring med anvendelse af klinikken og dermed også med booking. Det ville være oplagt at optimere fremgangsmåden for booking til sygeplejeklinikkerne og få systematiserede processen, ved blandt andet at dele erfaringer mellem de tre klinikker. Indkaldelsen af borgere til klinikken er i høj grad afhængig af sygeplejerskernes individuelle initiativer samt vurderinger af borgerne. Det er op til sygeplejerskerne at huske på at bruge klinikken, samt at undersøge borgernes mulighed for at transportere sig selv til en klinik. At sygeplejerskerne selv skal tage initiativ til at indkalde borgerne kan være en hindring, særligt når der er tale om borgere, hvor sygeplejerskerne er kommet i deres hjem gennem længere tid. Sygeplejerskerne skal selv stille krav til borgerne om, at de skal møde ind i klinikken. Dette kan være vanskeligt for sygeplejerskerne. Ønsket om at bevare den gode relation til borgeren, samt frygten for borgerens reaktion på en meddeling om at skulle møde op i klinikken, kan være med til at afholde sygeplejerskerne fra at bruge klinikken. Hvis man vil øge antallet af borgere, der kommer i klinikkerne, er det derfor vigtigt, at alle sygeplejersker i fællesskab gør en indsats for stille krav til, at borgere der modtager de relevante ydelser, og som kan transportere sig selv, som udgangspunkt skal komme i sygeplejeklinikkerne, frem for at få sygeplejerydelser i hjemmet. Det er vigtigt, at sygeplejerskerne gør dette i fællesskab således, at sygeplejerskerne ikke underminerer hinandens beslutninger om, hvorvidt en borger skal komme i klinikken. For nye borgere, der ikke tidligere har modtaget sygeplejeydelser i hjemmet, er det derimod mindre vanskeligt for sygeplejerskerne at stille krav til, at borgerne skal komme i klinikken, såfremt de kan transportere sig selv. Da brugen af klinikkerne endnu ikke er blevet en daglig vane, er spørgsmålet om transportmuligheder ikke en selvfølelig del af opstarten af nye borgere for alle sygeplejersker. Her ville det være relevant at fastlægge en procedure til vurdering af nye borgere ved opstart, som inkluderer spørgsmål om borgernes muligheder for transport til en klinik. Både for eksisterende og nye borgere der modtager sygepleje, gælder det, at det er den kommunale sygeplejerskes ansvar at vurdere, hvorvidt den enkelte borger skal henvises til klinikken, samt at motivere borgeren hertil. Hvorvidt den enkelte borger modtager sygepleje på sygeplejeklink eller i eget hjem bygger på et frivillighedsprincip. Frivillighedsprincippet betyder, at en del af de borgere, der kunne komme i klinikkerne, fortsat modtager sygepleje i eget hjem. Erfaringer både fra Lejre kommune samt øvrige kommuner har påvist, at frivillighedsprincippet betyder, at en del af de borgere, der er i målgruppen for sygeplejerklinikkerne, fortsat modtager sygepleje i eget hjem. 9 Derfor har man i nogle andre kommuner 9 Anvendelse af sygeplejeklinikker ( ), Københavns kommune s. 2 26

27 gjort op med frivillighedsprincippet og godkendt, at borgere, der fysisk og psykisk er i stand til at møde op på sygeplejeklinik, kun kan modtage sygepleje på klinik og ikke i eget hjem. 10 Rum og praktisk indretning Klinikkerne på Grønnehave og Bøgebakken ældrecenter er praktisk indrettet i forhold til de sygeplejeydelser, der leveres på klinikkerne. På Bøgebakken meldes der om manglende ting i form af en knagerække og en vask, men både her og på Grønnehave er det essentielle inventar tilstede i forhold til sygeplejerklinikkerne. Hvis sygeplejerskerne skulle gøre brug af klinikkerne til øvrige opgaver, kunne der dog opstå behov for nye remedier. For eksempel er der på klinikken i Grønnehave et ønske om at kunne benytte klinikken til urologiske udredninger, og i den forbindelse kunne der være behov for en blærescanner. I henhold til de ydelser der leveres på klinikkerne på nuværende tidspunkt, er lokalernes praktiske indretninger dog ikke en barriere for at bruge klinikkerne på Grønnehave og Bøgebakken. I Hvalsø derimod er der et stort problem med den lugt, der opleves i lokalet. I enkelte tilfælde hvor klinikken er blevet benyttet, har det været nødvendigt at åbne vinduer for at mindske lugten. Dette har resulteret i en manglende diskretion for borgerne, samt uacceptable forhold for både borgere og sygeplejersker i forhold til temperaturen i rummet. Dette resulterede i, at man valgte ikke at benytte klinikken. Såfremt sygeplejerklinikken i Hvalsø tages i brug, kræves det en professionel indsats for at udbedre problemet med lugtgenerne. Egne forsøg med at spule og rengøre rørene har ikke forbedret situationen. Sygeplejerskerne i Hvalsø- distriktet ser meget gerne problemet løst, da de gerne vil kunne tage klinikken i brug igen. De vurderer selv, at det er værd at forsøge at fjerne lugten, og at det er synd, at der er remedier og inventar, som ikke kan tages i brug på grund af klinikkens fysiske forhold. Dokumentation Processen med at evaluere sygeplejeklinikkerne har synliggjort problemer med manglende dokumentation af klinikkernes brug siden implementeringen i Dette skyldes, at borgerne ikke visiteres til sygeplejeklinikken, men til de ydelser der modtages, uafhængigt af om den leveres i klinikken eller i eget 10 Anvendelse af sygeplejeklinikker ( ), Københavns kommune s. 1 27

28 hjem. Dermed er det ikke muligt at danne et statistik overblik over de borgere, der har benyttet sig af klinikken. Hvis man skal forsøge at forøge antallet af brugere, er det vigtigt at registrere brugen af klinikkerne separat således, at det er muligt at monitorere omfanget og indholdene af besøgene på sygeplejerklinikkerne. Denne dokumentation skal ydermere registers på en måde, der gør den kvantificerbar og sammenlignelig med den dokumentation, der er fortaget fra perioden juni oktober Prøveforløb og videre evaluering Det vurderes, at klinikkerne på nuværende tidspunkt ikke fungerer optimalt i forhold til omfanget af brugere. Hvis man vil fastholde klinikkerne, vil det kræve en aktiv indsats for at øge antallet at brugere samt antal besøg i klinikkerne. Det kunne være en fordel at implementere nogle ændringer og derefter lave et tidsbegrænset prøveforløb. Herved ville det være muligt at evaluere prøveforløbet og vurdere, hvorvidt ændringerne har medført et øget antal borgere, der modtager sygepleje på kommunens klinikker. I forbindelse med en evaluering efter et prøveforløb, er det vigtigt at indsamle information om sygeplejerskernes og borgernes tilfredshed med klinikkerne. 28

29 Anbefalinger Den største udfordring ved brugen af sygeplejeklinikkerne i Lejre kommune er, at der skal ske en markant vækst i antallet af borgere der modtager sygepleje på klinik hvis man ønsker, at sygeplejeklinikkerne skal være en integreret del af sygeplejerskernes daglige arbejde. Følgende anbefalinger forudsætter, at man ønsker at gøre en aktiv indsats for at øge andelen af borgere der modtager sygepleje på kommunens sygeplejeklinikker. Henvisning til sygeplejeklinik: I dag, leveres sygeplejeydelser som udgangspunkt i borgerens eget hjem. Såfremt man ønsker at øge antallet af borgere der kommer i en af kommunens klinikker, må man gøre op med dette og i stedet indføre en praksis, hvor borgere, som opfylder kriterierne for at møde op i en sygeplejeklinik, udelukkende vil få tilbudt sygepleje på en klinik. Dette betyder, at sygeplejersken, i forbindelse med opstart eller revurdering af en borger, foretager en faglig vurdering af borgerens samlede helbredsituation og på basis heraf afgør, hvorvidt sygeplejen skal gives på klinik eller i borgerens eget hjem. Vurderes det, at borgeren fysisk og psykisk er i stand til ved egen hjælp at transportere sig til en sygeplejeklinik, gives der kun tilbud om sygepleje på sygeplejeklinik. I forbindelse med denne ændring i praksis er det vigtigt, at der fastlægges en fremgangsmåde til vurderingen af hvorvidt borgere kan komme i klinikken. Denne vurdering skal tage højde for borgernes muligheder for transport samt de ydelser der med fordel kan gives i klinikken; Sårbehandling, Medicinadministration, Undersøgelse og behandling, Inkontinens samt Forebyggelse og sundhedsfremmende sygepleje (side 24). Dertil skal klinikkernes booking systemer optimeres. Sygeplejerskernes brug af klinikken: Hvis man ikke ønsker at bryde med den nuværende primærsygepleje model i Lejre kommune (hvori den enkelte sygeplejerske varetager den totale pleje af patienten) er det vigtigt, at alle sygeplejersker er tilknyttet og benytter klinikken. Dog skal klinikkerne kun benyttes i dag- og aftenvagten. Det ville ikke være relevant at benytte klinikkerne i nattevagten. 29

30 Hvis antallet af borgere der modtager ydelser i klinikken stiger markant, kan det være relevant at vurdere om der er behov for faste kliniksygeplejersker. Information til borgere: Såfremt man indfører en ændret praksis, vedrørende brugen af sygeplejeklinikkerne, skal der være klar og tilgængelig information herom til borgerne. Dertil skal der udarbejdes information om muligheder for transport til klinikkerne, inklusiv information om Flextrafik og busser, så den nødvendige information kan gives til borgerne, når man henviser til klinikkerne. Muligheder for samarbejde og varetagelse af øvrige funktioner i klinikkerne: Målet om samarbejde mellem sygeplejerskerne på klinikkerne og træningsafdelingerne, har man ikke på nuværende tidspunkt nået. Det vurderes, at dette primært er fordi der ikke har været behov for et øget samarbejde mellem sygeplejersker og terapeuter i forbindelse med klinikkerne. Samarbejdet fortsætter som det gjorde før efteråret 2011, udenom klinikkerne. I takt med, at antallet af borgere der kommer i klinikken øges, kan der opstå nye behov for samarbejde med træningsafdelingen. Derfor er det vigtigt at oplyse medarbejderne i sygeplejen og træningen om mulighederne for tværfaglig samarbejde med udgangspunkt i sygeplejeklinikkerne. Det kan være relevant at øge samarbejdet med hjemmeplejegrupperne idet social- og sundhedsassistenterne kan være med til at varetage mindre opgaver i klinikkerne, sådan som man har gjort det i klinikken på Grønnehave. Såfremt det er relevant at udvide funktionerne der varetages i klinikkerne, kan der være behov for mere samarbejde med øvrige medarbejder. Ønsker man at benytte klinikkerne til andre ydelser en dem der i dag gives på klinikken, kan der være behov for nye remedier end dem der findes i klinikkerne på nuværende tidspunkt. Genetablering af klinikken i Hvalsø: Vedrørende sygeplejeklinikken i Hvalsø anbefales det, at man laver en professionel og varige udbedring af problemet med lugtgenerne i klinikken. 30

31 Ønskes det, at man fastholder initiativet med sygeplejeklinikker i Lejre kommune er det vigtigt, at klinikkerne er lokaliseret i lokalområderne, tæt på offentlig transport muligheder. Da Hvalsø også er kommunens største by, er Hvalsø ældrecenter en oplagt lokalisation for sygeplejeklinikken. Den nu lukkede sygeplejerklinik i Hvalsø, er ligesom de øvrige klinikker, placeret så der tages hensyn til nem og diskret adgang til sygeplejeklinikken. Diskretion med hensyn til placeringen af klinikkerne, var en prioritering ved oprettelsen af sygeplejeklinikkerne og derfor ville en omplacering af klinikken til ét af centrets øvrige lokaler, ikke være en optimal løsning. Afprøvning af nye initiativer: Det anbefales, at man forsøger at implementere ovenstående initiativer og, at der laves et prøveforløb af ca. 6 måneders varighed hvor man forsøger at øge antallet af borgere der modtager sygepleje i en af kommunens sygeplejeklinikker. Under hele prøveforløbet, er det vigtigt at dokumenter brugen af klinikkerne, så man efterfølgende kan vurdere hvorvidt det har medført en ændring i omfanget af besøg i klinikkerne. Vurderingen efter de ca. 6 måneder med de nye tiltage, skal tage udgangspunkt i statistik omkring brugen af klinkkerne, såvel som sygeplejerskernes og borgernes erfaringer. Har man efter 6 måneder ikke oplevet en betydelig ændring i omfanget af borgere der modtager ydelser i sygeplejeklinik frem for i eget hjem, må man vurdere hvorvidt/hvordan klinikkerne skal bruges fremadrettet. 31

32 Konklusion Denne evaluering har synliggjort erfaringer fra Lejre kommunes sygeplejeklinikker. Den kvantitative evaluering har vist, at relativt få borgere har benyttet klinikkerne. Samtidig har den kvalitative evaluering vist, at der for både borgere og sygeplejersker er klare fordele ved klinikkerne af hensyn til bland andet arbejdsstillinger, belysning, hygiejne, adgang til remedier, overordnet kvalitet, fleksibilitet samt muligheden for, at borgerne selv kan planlægge sin tid i forhold til sygeplejen. Blandt sygeplejerskerne er der også et generelt ønske om at øge antallet af borgere der modtager sygepleje i en klinik, frem for i eget hjem. Både den kvantitative og kvalitative evaluering har synliggjort, at man i høj grad har nået de mål der blev fastlagt ved projekts start, bortset fra omfanget af borgere der modtager ydelser sygeplejeklinikkerne. Til det videre arbejde med sygeplejeklinikkerne i Lejre kommune anbefales det, at der implementeres en række tiltag for at øge antallet af borgere der modtager sygepleje i en klinik, frem for i eget hjem. Blandt andet er der behov for at ændre praksis til, at borgere som opfylder kriterierne for at møde op i en sygeplejeklinik, udelukkende vil få tilbudt sygepleje på en klinik. Efter et prøveforløb på ca. 6 måneder med de nye tiltag anbefales det, at man vurdere hvorvidt der er sket en ændring og hermed hvorvidt/hvordan man skal fortsætte med brugen af sygeplejeklinikker i kommunen. 32