Sygeplejeklinik. Sundheds- og Omsorgsafdelingen

Transkript

1 Sygeplejeklinik Sundheds- og Omsorgsafdelingen Projektforslag Januar

2 Baggrund De reducerede indlæggelsestider forskyder tyngden i det samlede patientforløb væk fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen. Hertil kommer en vækst i antallet af borgere med kroniske lidelser. Udviklingen stiller større krav til kompetencerne i kommunen. Hjemmesygepleje er en vigtig aktør i det nære sundhedsvæsen. Klinikfaciliteter og samling af nogle sygeplejeopgaver forventes at give bedre mulighed for at udvikle relevante kompetencer, anvende den nyeste viden på området og dermed bedre muligheder for at kunne løse de nye opgaver. Endelig indebærer prioriteringen af de mest sårbare et krav om, at de borgere der kan selv, selv skal tage ansvar, herunder selv opsøge en sygeplejeklinik i stedet for at få besøg af sygeplejerske i hjemmet. Tilbuddet om en sygeplejeklinik skal medvirke til at fremme borgernes mestringsevne. Udviklingen i retning af det nære sundhedsvæsen vil også betyde flere yngre borgere der oftest kun har brug for sygepleje i en kortere periode, og disse borgere har mulighed for selv at komme i en sygeplejeklinik. Formål med oprettelse af en sygeplejeklinik At understøtte mestring på en måde så borgerne i højere grad kommer til selv at tage ansvar for sin behandling, herunder at de borgere der selv kan, selv skal møde op på en klinik. At gøre tilbuddet om hjemmesygepleje mere fleksibel for borgeren. At styrke fagligheden i forhold til nye og komplekse opgaver. At bidrage til sammenhæng i tilbuddene indbygge tværfaglighed og synergieffekter eksempelvis med lokalefællesskab med relevante øvrige tilbud Målgruppe Forslag: Borgere der er visiteret til en sygeplejeydelse jfr. Sundhedslovens 138 og som efter en samlet individuel vurdering kan benytte sygeplejeklinikken Som udgangspunkt vil kliniktilbuddet være obligatorisk og ikke valgfrit. Det betyder, at hovedreglen er at borgerne henvises til sygeplejeklinikken i forbindelse med visitation til en sygeplejeydelse. Alle sygeplejeydelser i dagtimerne vil således blive varetaget af sygeplejeklinikken. Vurderer visitator, at borgeren ikke er i stand til at benytte en sygeplejeklinik, vil borgeren modtage sygeplejeydelser i hjemmet. Vurderingen tager udgangspunkt i en kombination Bemærkninger: Alternativet: Hvis klinikken også skal være åben for ikke-visiterede borgere, vil der være tale om en serviceudvidelse med tilsvarende økonomiske konsekvenser. Udover selve kliniktilbuddet kan der dog være synergieffekter at hente ved lokalefællesskab med andre tilbud se under afsnittet om Sygeplejeydelser der tilbydes i klinikken. Hvis kliniktilbuddet er frivillig, vil færre benytte tilbuddet, hvorfor man risikerer ikke at udnytte kapaciteten fuldt ud. Undersøgelse i områderne ved hjemmesygeplejersker, som ud fra et umiddelbart skøn ud fra et øjebliksbillede har skønnet hvor mange der ville kunne 2

3 af funktionsevne (fysisk, psykisk eller socialt) og/eller begrænsninger i transportmuligheder. Herudover bør endvidere overvejes/fastsættes en km-grænse afstand fra bopæl til klinik. Overstiges denne grænse vil benyttelse af klinik ikke være obligatorisk, men vil være valgfri. Modtager borgeren i eget hjem pleje af en assistent, som kan varetage sygeplejeopgaver, så skal borgeren ikke henvises til sygeplejeklinik for sygeplejeydelser. Endvidere kan der være tilfælde, hvor visitator vurderer, at sygeplejeydelsen i det konkrete tilfælde mest hensigtsmæssigt bør foregå i borgerens eget hjem. Eksempelvis borgere med meget inficerede sår. komme i en sygeplejeklinik, viser følgende: 185 kan benytte 113 kan måske benytte Skal ses i forhold til unikke brugere iflg. Care på samme tid på Opgørelse er vedlagt som bilag. Der skal gøres opmærksom på, at undersøgelsen er foretaget i forhold til alle Silkeborg Kommunes sygeplejebrugere og er således ikke afgrænset i forhold til en given kmgrænse. Arbejdsgruppen skønner, at mellem 10 og 20% af sygeplejebrugerne vil kunne benytte en sygeplejeklinik. Visitation til sygeplejeklinikken Alle brugere af sygeplejeklinikken skal være visiteret og henvist til en sygeplejeydelse. Det er således ikke et åbent tilbud. I forbindelse med henvisning til en sygeplejeydelse tager visitator eventuelt i samarbejde med sygeplejersken samtidig stilling til, om borgeren skal henvises til sygeplejeklinikken. Der bør udarbejdes kriterier for henvisning til klinikken. Der kan være situationer, hvor opstarten bliver i hjemmet, men hvor hjemmesygeplejersken så efterfølgende henviser borgeren til videre behandling i sygeplejeklinikken. I visse situationer vil sygeplejeklinikken efter aftale med visitationen også have mulighed for at henvise videre behandling til hjemmet. Sygeplejeydelser der tilbydes i sygeplejeklinikken Forslag I princippet tilbydes alle ydelser i henhold til Silkeborg Kommunes registrerings- og ydelseskatalog efter Sundhedslovens 38. Måltagning til støttestrømper en opgave der tidligere blev foretaget på sygeplejedepotet. Endelig kan komme fremtidige opgaver uddelegeret fra sygehuset. Herunder blandt andet opgaver der opstår på grund af den teknologiske udvikling. Bemærkninger Alternativet med tilbud om afgrænsede ydelser skønnes ikke at udnytte kapaciteten på en sygeplejeklinik fuldt ud. Endvidere modtager en del borgere flere sygeplejeydelser samtidig. Af hensyn til befordring til klinikken er kravet en central placering tæt på offentlig transport. Men skal der være lokale- 3

4 Øvrige lokale/opgavefællesskaber som på sigt forventes at kunne bidrage til synergieffekter: Træningsfaciliteter Forløbsprogrammer Kronikertilbud ( Kronikerhus ) Sundhedshus åbent tilbud Faglig udredning, produktvalg og opfølgning i forhold til Kropsbårne hjælpemidler Stomi, katheter og bleer fællesskab med m2-krævende aktiviteter kan det blive en udfordring at finde ledige lokaler med central placering. Organisering og personalets faglige kompetencer Forslag Foreslår at klinikken og personalet kobles til lokalleder for sygeplejersker i det område, hvor klinikken ligger. Bemandes med sygeplejersker, der er fast tilknyttet klinikken. Foreslår at 3 sygeplejersker tilknyttes klinikken evt. med varierende uglt. timetal, som afhænger af opgavens størrelse, herunder hvor mange borgere, der ender med at komme i klinikken. Kompetencer: Bred hjemmesygeplejefaglig klinisk baggrund. Særlige kompetencer inden for sår. Fokus på faglig udvikling, som til enhver tid matcher de behov til klinisk sygepleje som borgerne måtte have. Bemærkninger Lokalteamet dækker ind ved sygdom og ferie. Kliniksygeplejerskerne indgår kollegialt såvel som fagligt i teamet faglig udvikling /sparring. Der foretrækkes sygeplejersker, der primært er tilknyttet sygeplejeklinikken. Sygeplejersker der har valgt klinikarbejdet til - det brænder jeg for. Nogle borgere modtager i dag sygeplejeydelser i hjemmet af social- og sundhedsassistenter. Men borgere der modtager sygeplejeydelser af en social- og sundhedsassistent vil ofte samtidig modtage andre ydelser i hjemmet. Det vil derfor ikke give mening, at borgeren skal henvises til klinik for at få sygeplejeydelsen. Det skønnes derfor, at klinikken udelukkende skal være bemandet med sygeplejersker, da det vil være ufleksibelt, hvis noget personale i klinikken ikke kan varetage alle sygeplejeydelser. Krav til sygeplejeklinikkens placering Forslag: Det anbefales, at afprøvning af projektet med en sygepleje-klinik sker ved en central placering i forhold til hvor flertallet af sygeplejebrugere bor. Tæt på offentlig transport Handicapvenlige parkeringsforhold Niveaufri adgang Bemærkninger: Alternativet: Ved en mindre central placering vil flere borgere skulle transportere sig over en længere strækning. Det kan medføre, at færre visiteres til klinikken og dermed kan der blive problemer med at udnytte kapaciteten. Som et supplement til tæt på offentlig transport er der erfaringer for, at bare ét busskift påvirker interessen for tilbuddet 4

5 Befordring til sygeplejeklinikken sker for egen regning. og/eller færre vil vurderes til at kunne klare befordringen. Der vedlægges bilag, som viser, hvor aktuelle sygeplejebrugere bor. Krav til sygeplejeklinikkens indretning/m2-behov Forslag: Følgende vurderes til at være minimumskrav. Bemærkninger: Krav til lokaler og m2: 1 behandlingsrum 14 m2 1 behandlingsrum 20 m2 1 demonstrationsrum 16 m2 afprøvning, instruktion, måltagn. 1 servicerum hygiejnerum 6 m2 rengøring af instrumenter 1 venterum 25 m2 1 Handicaptoilet 7 m2 1 Personalerum + 12 m2 omklædning/bad 1 Personaletoilet 4 m2 1 medicinrum udluftningsmulighed 6 m2 aflåsning/alarm 1 depotrum 10 m2 I alt 120 m2 Klinikkens åbningstider tidsbestilling booking Forslag: Åben i alle hverdage. Ca. 19 timer ugentlig omfang og åbningstider justeres efter behov: Eksempel: 3 dage fra kl og 2 dage fra kl Tidsbestilling skal foregå ved at aftale tid fra gang til gang telefonisk telefontid elektronisk Bemærkninge: Åbningstiderne skal matche borgergruppen. Her kan der være borgere, der er i arbejde, som har brug for såvel tidlige som sene åbningstider. Åbningstider i weekend blev drøftet men der var betænkelighed ved om kapaciteten kunne udnyttes fuldt ud. Økonomien ved oprettelse af sygeplejeklinik Vedlagt som bilag. 5

6 Estimering af de økonomiske konsekvenser ved oprettelse af en sygeplejeklinik 1. Opsummering De estimerede udgifter er sammenholdt med de estimerede besparelser i oversigtsform i nedenstående tabel 1.1 Tabel 1.1 Økonomiske konsekvenser i oversigtsform Årlige driftsudgifter til klinik Driftsudgifter ved bygninger, inventar og visitatortid jfr. tabel 2.5. Ialt kr. Årlig besparelse på nuværende drift Ved 10% Ved 20% Besparelse (afhængig af andelen af brugere der benytter klinikken) kr kr. jfr. tabel Engangsudgifter Engangsudgifter til inventar jfr. tabel 2.4. Ialt kr. I de nedenstående to afsnit udspecificeres først udgifterne og dernæst de besparelser, der kan hentes på den nuværende drift ved at oprette en sygeplejeklinik. 2. Udgifter 2.1 Årlige driftsudgifter ved bygninger De årlige driftsudgifter er baseret på, at der lejes det minimale antal kvadratmeter, der er behov for. Det er ligeledes en forudsætning, at udlejer har istandsat lokalerne, inden lejekontrakten indgås, så lokalerne opfylder betingelserne for at kunne drive en sygeplejeklinik. Arbejdsgruppen har skitseret behovet for, at en sygeplejeklinik placeres på en central adresse i Silkeborg, hvorfor denne forudsætning er medtaget i de økonomiske beregninger. Tabel 2.1 Årlige driftsudgifter ved bygninger. Årlige driftsudgifter ved bygninger: Leje af lokaler centralt beliggende i Silkeborg á 1000 kr. pr. kvm. (ekskl. gangarealer og vægge Forbrug (1200 kr. pr. kvm. Pr. år) Rengøring (2 timer pr. dag, 5 dage om ugen, 52 uger om året) 209 kr. pr. time Pedelbistand (3 timer pr. uge, 52 uger om året) 231 kr. pr. time Løbende vedligeholdelse (150 kr. pr. kvm pr. år) Årlige udgifter i alt Ialt kr kr kr kr kr kr. 2.2 Årlige driftsudgifter ved inventar De årlige driftsudgifter ved inventaret dækker over leje at IT-udstyr og telefoner til to medarbejdere. 6

7 Tabel 2.2 Årlige driftsudgifter ved inventar Årlige driftsudgifter ved inventar: Leje af telefon x 2 (á 1000 kr. ) Leje af fuldt udstyret stationær pc-arbejdsplads x 2 (á kr. ) Årlige udgifter i alt I alt kr kr kr Mertid for visitatorerne Ifølge forslaget er det visitator, der ved registreringen af sygeplejeopgaven skal vurdere, om borgeren er i stand til at benytte kliniktilbuddet, eller om borgeren skal have sygepleje i hjemmet. Mertiden vil afhænge af hvilke kriterier, der udarbejdes for anvendelse af klinikken. Oversigt fra Care viser, at der gennemsnitlig er 180 nye borgere pr. mdr. der modtager sygeplejeydelser. Alle borgere skal i princippet vurderes, men det skønnes, at ca. 50% af borgerne i forvejen er kendt af enten visitator eller sygeplejerske. Til vurdering af hvorvidt ydelsen er egnet til at blive udført på sygeplejeklinikken, og om borgeren har mulighed for at komme til klinikken skønnes et tidsforbrug på omkring 20 min. pr. borger x 90 borgere. Det betyder et øget tidsforbrug i visitationen på ca. 30 timer pr. måned. Med en ATA tid på 50% svarer det til en ansættelsesbrød på 13,85/37. Årlige udgifter i alt til mertid ved visitatorerne kr. Sker der ændringer i borgernes situation (revisitation), som betyder, at tilbuddet om sygeplejeydelser skal foregå et andet sted, (fra klinik til eget hjem/fra eget hjem til klinik) vil det være op til hhv. sygeplejersken i klinikken eller sygeplejersken i hjemmet at give visitator besked om ændringer i borgerens situation. 2.4 Engangsudgifter til inventar Udgifterne til inventar tager udgangspunkt i, at der er behov for at indkøbe nyt. Det gælder både i forhold til basisinventar som møbler og lignende, men også de forskellige former for specialinventar, der er behov for i en sygeplejeklinik. Tabel 2.4 Engangsudgifter til inventar Engangsudgifter til inventar Kontor Klinikudstyr (behandlerbriks mv. ) Personaleforhold (the-køkken, garderobe m.v. ) Borgerforhold (venterum) Engangsudgifter i alt Ialt kr kr kr kr kr. 2.5 Samlet udgift Nedenstående tabel opsummerer de udgifter der vil være ved oprettelsen af en sygeplejeklinik. Opsummeringen er opdelt i engangsudgifter og årlige driftsudgifter. Tabel 2.5 Samlet udgift Samlede udgifter Engangsudgift Årlig driftsudgift Årlige driftsudgifter ved bygninger kr. Årlige driftsudgifter ved inventar kr. Årlige merudgifter ved visitatorer kr. Engangsudgifter til inventar kr. Samlede udgifter kr kr. 7

8 3. Besparelser i forhold til den nuværende drift Der ligger en besparelse ved at kommunen ikke skal bruge transporttid til og fra borgere, men kan bruge tiden effektivt på at levere sygeplejeydelser på klinikken. Det giver både en tidsbesparelse for sygeplejerskerne, da de ikke længere skal bruge tid på transport i arbejdstiden, og en besparelse på transportudgifterne (benzin og kørselsgodtgørelse). I de nedenstående udregninger tages der udgangspunkt i, at kommissoriet har vurderet at mellem 10 og 20 procent af sygeplejebrugerne vil være i stand til at fragte sig til en sygeplejeklinik. Driftsbesparelserne er derfor både udregnet med en reduktion på 10 procent og 20 procent i hjemmebesøgene. Dog er beregningerne behæftet med en vis usikkerhed, da det ikke kan garanteres, at der kan opnås en fuld besparelse på arbejdstid og transportomkostninger, ved at lægge transportudgifterne over på borgerne. Det skyldes at det ikke er muligt at sige noget om, hvilke borgere der fremadrettet skal benytte klinikken og dermed hvor borgerne bor i forhold til kørselsruterne. Derfor er det heller ikke muligt at garantere at en reduktion af sygeplejebesøg på 10 % også vil betyde en reduktion i transportomkostninger på 10 %. Risikoen er, at afstanden mellem de tilbageværende besøg blot bliver større, men at kørselsvolumen stort set forbliver den samme. 3.1 Sparet lønudgift ved mindre vejtid i kommunens biler I beregningerne er der taget højde for at klinikken kun forventes at have åbent i dagtimerne fem dage om ugen. I tabel 1 nedenfor er hjemmeplejens kørsel i klinikkens åbningstid derfor brugt som udgangspunkt for beregningerne. Kørselsregistreringerne som blev foretaget i uge indeholder information om, hvorvidt kørslen har fundet sted i dag-, aften- eller nattevagt. Den registrerede kørsel i dagvagterne er derfor brugt som udgangspunkt for nedenstående beregninger. Tabel 3.1 Sparet lønudgift til mindre vejtid i kommunens biler Besparelse af lønudgift ved mindre vejtid - kommunens biler Ved 10% Ved 20% Hjemmeplejens kørsel pr. år km. Hjemmeplejens kørsel i klinikkens åbningstid pr. år km. Sparet kørsel km km. Sparet vejtid for personale* 541 timer timer Sparet lønudgift pr. år** kr kr. *Ved en gennemsnitshastighed på 40 km/t. Kommissoriet har vurderet 40 km/t er den mest realistiske gennemsnitsfart for dagskørsel, fordi der er meget bykørsel. ** Gennemsnitstimelønne for sygeplejersker er 260 kr. 3.2 Benzinbesparelse ved mindre kørsel i kommunens biler Som nedenstående tabel viser, kan der spares et sted mellem km og km kørsel om året. Kommunens biler er sat til at skulle køre omkring km om året. Teoretisk set burde det derfor være muligt at spare 1-2 biler i driften. Reelt set er det dog, af flere årsager, ikke muligt at tage biler ud af driften. For det første er de sparede kilometer spredt ud over hele kommunen, mens bilerne er delt ind i de tre områder. For det andet ligger kilometerbesparelsen udelukkende i dagtimerne, og der er derfor ikke nogen besparelse i aften og nat, hvor bilerne er fuldt besatte. Skærer man derfor en bil helt væk, betyder det at der kommer til at mangle kørselskapacitet indenfor aften og nat. 8

9 Tabel 3.2 Benzinbesparelse ved mindre kørsel i kommunens biler Benzinbesparelse ved mindre kørsel i kommunens biler Ved 10% Ved 20% Hjemmeplejens kørsel pr. år km. Hjemmeplejens kørsel i klinikkens åbningstid pr. år km. Sparet kørsel km km. Bilernes gennemsnitlige brændstofforbrug 18 km/l Kommunens benzinpris (særaftale) 7,48 pr. l Sparet benzinudgift pr. år kr kr. Det er vurderet, at det kun er muligt at spare noget mærkbart på brændstofforbruget og ikke på vedligeholdelsen af bilparken, da den mindre kørsel er en forholdsvis lille del af den samlede kørsel. Samlet set kører bilparken over 2,1 mio. km. om året. 3.3 Sparet lønudgift og kørselsgodtgørelse ved mindre kørsel i private biler Den sparede lønudgift ved mindre kørsel i private biler er udregnet på samme måde som besparelsen ved den mindre kørsel i kommunens biler. Herudover er der en mindre besparelse på udbetaling af kørselsgodtgørelse. Tabel 3.3 Sparet lønudgift og kørselsgodtgørelse ved mindre kørsel i private biler Besparelse af lønudgift ved mindre vejtid - i private biler Ved 10% Ved 20% Sparet kørsel 1011 km km. Sparet vejtid for personale* 25 timer 50 timer Sparet lønudgift** kr kr. * Ved en gennemsnitshastighed på 40 km/t. Kommissoriet har vurderet 40 km/t er den mest realistiske gennemsnitsfart for dagskørsel, fordi der er meget bykørsel. ** Gennemsnitstimelønnen for sygeplejersker er 260 kr. Tabel 3.4. Sparet udgift til kørselsgodtgørelse ved mindre kørsel i private biler Besparelse af udgift til kørselsgodtgørelse Ved 10% Ved 20% Kørselsgodtgørelse pr. år kr. Kørselstakst pr. km. 3,56 kr. Kørte km km. Sparet udgift til kørselsgodtgørelse kr kr. Der ligger en besparelse på hele kørslen i egen bil, fordi kørslen i egen bil stort set udelukkende finder sted i dagtimerne og dermed i klinikkens åbningstid. Kørslen honoreres efter statens høje takst, når den enkelte ikke kører over km. om året, hvilket er tilfældet, da den samlede kørsel summer sammen til godt km. 3.5 Samlet besparelse Nedenstående tabel 4 er en opsummering af de besparelser, der kan hentes fra den nuværende drift. Tabel 3.5 samlet besparelse Samlet besparelse Ved 10% Ved 20% Sparet lønudgift (kommunal kørsel) jfr. tabel kr kr. Sparet benzinudgift (kommunal kørsel jfr. tabel kr kr. Sparet lønudgift (privat kørsel) jfr. tabel kr kr. Sparet kørselsgodtgørelse (privat kørsel) jfr. tabel kr kr. Besparelse i alt kr kr. 9

10 Bilag Antal borgere som skønnes at kunne benytte en sygeplejeklinik. Tallene er indsamlet af og oplyst fra lokallederne for sygeplejersker Oplyst kan benytte Oplyst kan måske benytte Unikke brugere iflg. Care (planlagt disp. borgere) Ialt Tilvejebringelse af tallene: Via lokallederne blev hjemmesygeplejerskerne bedt om ud fra deres borgere og ved gennemgang af kørelisterne m.m. at kategorisere borgere, der modtager sygeplejeydelser i ovenstående 2 kategorier. Inkluderer også borgere der modtager sygeplejeydelser ved socialog sundhedsassistenter. Beskeden var umiddelbare skøn ud fra et øjebliksbillede. Samtidig var beskeden, at deres skøn ikke ville få konsekvens for deres borgere i en eventuelt fremtidig visitation til klinik, men i første omgang udelukkende var til brug for udarbejdelse af projektforslaget og beslutningsgrundlag. 10