Instruks nr. 1 Generelt Instruks for kontrol af arealordninger Maj 2016, vers. 1

Transkript

1 Instruks nr. 1 Generelt Instruks for kontrol af arealordninger 2016 Maj 2016, vers. 1

2

3 Redaktion: NaturErhvervstyrelsen Tekst: Team fysisk kontrol, Jordbrugskontrol, Center for kontrol Fotos: Anne Bach ISBN: NaturErhv erv styrelsen /Arealkontrolinstruks 2016 / Generelt

4 Indhold 1. Overordnede oplysninger Indledning Faglige og administrative spørgsmål IT spørgsmål Retsgrundlag Koordinering med andre kontroller Udveksling af information med ansøger Veterinær- og sikkerhedsforskrifter m.v Svig 9 2. Materiale til brug for kontrollen Klarmelding Allokering af sager Kontrolopgaven Kontrolgrundlag Korrekte data Tjekliste Markkort Yderligere materiale til kontrollen - Captia Dokumentation af konstaterede forhold Materiale til ansøger Opmåling i marken Billeddokumentation Øvrig dokumentation Besigtigelse Kvittering for besigtigelse Observationer tilbage i tid (varighed) Kontroltidspunkt og kontroltyper Klarmelding Kontroltidspunkt Varsling af kontrol Ikke muligt at komme i kontakt med ansøger K-sager: Ordinær kontrol (K_) R-sager: Rekvireret kontrol (R_) E-sager: Efterkontrol (E_) X_: Kontrol uden Fællesskema Kontrol af krav om flere afgrødekategorier rapid field visit Nægtet kontrol Sådan rekvirerer du en kontrol Rapportering af kontrolresultat Retursager Fra kvalitetssikring i Team Fysisk Kontrol 38 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / Generelt 5

5 6.2 Fra Team Fysisk Kontrol på foranledning af Produktion eller Kort & GIS 38 Bilag 1.Retsgrundlag 39 Bilag 2.Kontrolgrundlag 40 Bilag 3.Afgrødekoder 41 6 NaturErhv erv styrelsen /Arealkontrolinstruks 2016 / Generelt

6 1. Overordnede oplysninger 1.1 Indledning Den samlede kontrolpopulation på den integrerede arealkontrol i 2016 forventes at udgøre ca kontroller. Den fysiske kontrol finder sted i perioden fra 18. maj 2016, indtil kontrollen er endeligt afsluttet i henhold til kontrolaftalen. 1.2 Faglige og administrative spørgsmål Hvis du har spørgsmål til gennemførelse af kontrollen, kan du kontakte Vagttelefonen p å telefonnummer Ved KO-relateret spørgsmål kan du kontakte KO-vagttelefonen på telefonnummer IT spørgsmål Hvis der er tale om et IT-relateret spørgsmål kontakt altid din superbruger. Oplever du problemer i CAP-TAS eller IMK, er det en god ide på intranettet at undersøge om IT har varslet driftstop/opdatering. IT har faste servicevinduer for CAP-TAS og IMK hver anden uge og visse weekender året rundt. Servicevinduer betyder, at det ikke er muligt at arbejde i CAPTAS/IMK i de tidsrum. De planlagt lukkeperioder bliver varslet blandt andet som nyheder om Tast Selv, som du er velkommen til at abonnere på. IT drift melder også systemnedbrud ud på intranettet, så snart de har konstaterede dem. Tjek her om det problem, du sidder med, kunne være omfattet. Fyssik kontrol bliver løbende orienteret om fejl indberettet til helpdesk og er med til at prioritere hvilke der skal løses først. Hvis du har spørgsmål til en fejl indberettet til helpdesk er du velkommen til at kontakte vagttelefonen, der så vil finde ud af hvor langt fejlen er. Mangler der billeder i IMK eller er der rosa/laksefarvede firkanter, se figur 1, skal du også kontakte din superbruger. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / Generelt 7

7 Figur 1. Eksempel på rosa og hv ide f elter i IMK, der skal f ejlmeldes. 1.4 Retsgrundlag De forskellige ordningers retsgrundlag, herunder EU-regler, danske regler og vejledninger kan du finde som bilag til de enkelte delinstrukser. Retsgrundlaget kan du også finde på henholdsvis og De lokale afdelinger skal ajourføre papirudgaver af retsgrundlaget efter behov. Vejledningerne til de enkelte ordninger kan du finde på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside: Koordinering med andre kontroller Kontrollen omfatter alle arealordninger og skal så vidt muligt - koordineres med andre kontroller, f.eks. kontrol af gødningsregnskab, økologi (obligatorisk årlig kontrol) og dyreordninger m.v. Dette sker ved hjælp af planlægnings-rapporterne. NaturErhvervstyrelsen bør så vidt muligt ikke udføre kontrol flere gange på den samme bedrift inden for en 3-måneders periode. 1.6 Udveksling af information med ansøger Der henvises til afsnittene om Retssikkerhedsloven og God kontroladfærd i den generelle kontrolinstruks. Her står bes krevet, hvilke dokumenter du skal udlevere til ansøger inden påbegyndelse af kontrollen, og hvilken adfærd, der er hensigtsmæssig under kontrollen. Du kan i Captia under skabeloner finde det retssikkerhedsbrev som du skal udlevere ved starten af kontrolbesøget. I Captia søger du brevet frem under skabeloner: Retssikkerhedsbrev Du kan også i forbindelse med kontrollen udlevere folderen Information om kontrolbesøg. Du skal spørge ansøger eller dennes repræsentant, om der er indsendt ændringer ti l ansøgningen, som ikke fremgår af kontrolgrundlaget. Hvis dette er tilfældet, skal du tage stilling til, om du skal tage ændringerne i betragtning ved kontrollen (om nødvendigt kontakt Vagttelefonen). 8 NaturErhv erv styrelsen /Arealkontrolinstruks 2016 / Generelt

8 Hvis ændringsønskerne ikke ligger inden for det, som ansøger kan ændre efter ans øgningsfristens udløb, eller ændringerne er fremsendt efter henvendelse til ansøgeren fra NaturErhvervstyrelsen (f.eks. krydskontrolbreve), eller efter, at der er varslet et kontrolbesøg, skal du ved kontrollen tage udgangspunkt i den oprindelige ansøgning. Hvis du ved et kontrolbesøg finder fejl eller mangler, må du ikke udtale dig om, hvordan sagen senere kan tænkes at blive afgjort af NaturErhvervstyrelsen. Det kan være en fordel, at du gennemgår kontrolresultatet med ansøger, inden du sender sagen i høring, så eventuelle uenigheder kan afklares inden. 1.7 Veterinær- og sikkerhedsforskrifter m.v. De hygiejneforanstaltninger, du skal tage hensyn til ved besøg i stalde og på marker med dyr, og de sikkerhedsforskrifter, du skal overholde i forbindelse med udførelse af kontrolarbejde, er beskrevet i den generelle kontrolinstruks samt på intranettet. 1.8 Svig Mistanke om svig I forbindelse med kontrolbesøg kan du støde på ting, der tyder på, at en støttemodtager bevidst forsøger at få udbetalt støtte, ansøger ikke er berettiget til. Svig er vanskeligt at opdage og endnu sværere at bevise, fordi ansøgeren bevidst forsøger at skjule de faktiske omstændigheder for os. Det er vigtigt at registrere mistanke om svig, så der kan følges op på mistanken ved en særskilt undersøgelse. Desuden skal NaturErhvervstyrelsen kunne dokumentere, at vi opfylder vores pligt til at bekæmpe svindel med EU-midler. Du må ikke oplyse ansøger om, at vi har en mistanke om svig. Definitioner Svig er en form for uregelmæssighed. Det, der adskiller svig fra andre uregelmæssigheder, er at man bevidst omgår betingelserne for, hvordan støtte opnås eller anvendes. Der kan være tale om en bevidst handling, som at give falske oplysninger om støttebere ttigelse, eller en bevidst undladelse, som at tilbageholde oplysninger, der ville påvirke retten til støtte. Uregelmæssighed: Enhver overtrædelse af en støttebetingelse, der fører eller kunne føre til en uretmæssig udbetaling. Svig: En forsætlig handling, der påvirker retten til støtte eller omfanget af støtte. Det kan være ukorrekte erklæringer eller dokumenter, tilsidesættelse af en oplysningspligt eller anvendelse af midler eller investeringer til andet formål end de var bevilget til. Mistanke om svig: En uregelmæssighed, som det er nødvendigt at følge op på for at undersøge, om der er tale om svig. Fremgangsmåde Hvis du under en kontrol får en konkret mistanke om svig, skal du dokumentere de forhold, der giver anledning til mistanken. Efter kontrollen sender du en særskilt besked til Center for Erhverv. Denne mail, vedrørende mistanke om svig skal ikke i høring, da vi på dette tidspunkt ikke skal oplyse ansøger om mistanken. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / Generelt 9

9 Det er fagkontoret (Center for Landbrug), der sender mistanke om svig i høring, efter at mistanken om svig er vurderet og eventuelle supplerende oplysninger er indhentede. Der er vigtigt, at mistanken kan dokumenteres, da dette er grundlaget for at følge op på sagen. Du vil ofte se, at en uregelmæssighed er til fordel for støtteansøger. Det er ikke i sig selv grund nok til at behandle sagen som mistanke om svig. Der skal være konkrete tegn på, at "fejlen" er begået med vilje, ellers behandles sagen som en uregelmæssighed (hvilket stadig ofte vil medføre reduktion eller bortfald af støtte). Husk at beskrive baggrunden for din mistanke og gerne hvilke forhold, der skal undersøges, for at mistanken kan af- eller bekræftes. Henvendelser om svig fra borgere Under en kontrol kan det ske, at ansøger eller andre personer fortæller dig om svig med EUmidler, der ikke vedrører den kontrol, som du udfører. Du skal opfordre personen til at gå videre med sin mistanke. Det kan enten ske ved at henvise til NaturErhvervstyrelsens hjemmeside, skrive en mail til svig@naturerhverv.dk eller henvise vedkommende til at skrive til NaturErhvervstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V. Hvis de oplysninger, du får fra borgeren, er så konkrete, at man kan identificere den støttemodtager og støtteordning/udgift, der muligvis har begået svig i forbindelse med, skal du give besked til det fagkontor, der forvalter ordningen. Se "Fremgangsmåde" ovenfor. 10 NaturErhv erv styrelsen /Arealkontrolinstruks 2016 / Generelt

10 2. Materiale til brug for kontrollen Ansøgningsfristen for direkte støtte og arealordninger under landdistriktsprogrammet (LDP) er 21. april Fristen for forsinket indsendelse af Fællesskema og markkort er den 16. maj Ansøger kan med hensyn til direkte støtte ændre sin ansøgning til og med 16. maj Endvidere kan ansøger nedskrive og trække arealer ud af ansøgningen også efter 1 6. maj, hvis der endnu ikke er anmeldt eller foretaget kontrol. Hvis ansøger har tilsagn under Landdistriktsprogrammet (LDP) kan ansøger foretage ændringer som nedskrivninger og trække arealer ud af ansøgningen hele året. 2.1 Klarmelding I CAP betyder klar til kontrol, at en sag er klar til fysisk kontrol (telemåling og eventuel fysisk besigtigelse). Efter klarmelding dannes én kontrolopgave i CAP. Hvis telemålingen bliver udført som en selvstændig opgave tager først TM1 eren (telemåleren) fat i opgaven og derefter TM2 eren, det vil sige den kontrollør, der udfører eventuelle udeståender på telemålingen og bes igtigelse, hvis der er marker, der skal besigtiges. Hvis telemålingen ikke udføres som en selvstændig opgave, tager TM2 eren opgaven og udfører såvel telemåling som eventuel besigtigelse. TM1 Telemåling af så mange forhold som muligt ud fra tilgængeligt kortmateriale, herunder oprettelse af observationer i IMK og vurdering af om arealet er ensartet. Kan markere eventuelle fradrag som måske-observationer. Bliver udført centralt eller decentralt. TM2 Telemåling, hvis alle arealer på ansøgningen ikke allerede er telemålt af TM1. Opfølgning på eventuelle måske-observationer. Udfører eventuel besigtigelse. Afslutter kontrollen og sender kontrolresultat til ansøger. Se mere om telemåling i delinstruks telemåling 2.2 Allokering af sager Når tovholderen for arealkontrollen allokerer en kontrolopgave til kontrollør, skal der fremover tages højde for, om den allerede er telemålt. Derudover skal der også tages højde for, hvilke ordninger, der fremgår af kontrolårsagen og en del andre parametre, der indgår i prioriteringen. Det fremgår af tabel 2, hvilke typer af kontroller, der skal kontrolleres hvornår, og dermed prioriteres. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / Generelt 11

11 Task arguments/prioriteringssystem Der findes forskellige værktøjer til allokering i CAP-TAS. Det mest vigtige værktøj er såkaldte task arguments, der hjælper med at sortere kontrolopgaver, med oplysninger, som fremgår af nedenstående tabel 1. I CAP-TAS findes task argumenterne i den fælles indbakke, hvor de fungerer som filtre, der kan slås til og fra. Når en kontrolopgave er klarmeldt, vil den ligge i indbakken sammen med de andre klarmeldte kontrolopgaver. Hvis sagen ikke er klarmeldt, vil kontrolopgaven ikke ligge i den fælles indbakke. I kolonnen helt til højre ( Bemærkning ) kan du se, om task argumentet også indgår i AFD -rapporten, der hentes fra CAP-TAS for at styre og prioritere sager. Bemærk, at der i 2016 udelukkende vil være K-sager (og ikke som i 2015 T- og K-sager). Det fremgår af taskargument 002 geografi, om ansøger ligger inden eller uden for telezonerne. Tabel 1. Oversigt over task arguments: Task argument Indhold Viser Opdatering Bemærkning 001 Kontrolårsag For eksempel: K_ou2+ Opdateres løbende så længe kontrolopgav en ligger i den f æl- Findes som f ilter i indbakken i CAP-TAS les indbakke og i AFD001-rapporten i CAP-TAS 002 Geograf i Telezone, kontrolregion, postnummer, f oreksempel: Z01, Herning, 7400 Dannes umiddelbart ef ter ansøgningsf rist, kan ikke ændres manuelt i CAP-TAS Findes som f ilter i indbakken i CAP-TAS og i AFD001-rapporten i CAP-TAS 005 Status Om telemåling samt kv alitetssik- Tomt i begy ndelsen. TM1 når Findes som f ilter i TM1 ring er gennemf ørt f x TM1 ok telemåling er gennemf ørt. TM1 ok, når kv alitetssikringen af TM1 indbakken i CAP-TAS og i AFD001-rappor- er gennemf ørt ten i CAP-TAS 007 Størrelse Viser antal marker, omdrif tsareal, og ansøgt areal f ra ansøgerens Fællesskema i interv aller f x Marker 1-5, omdrif tsareal 0-50, ansøgt areal 0-50 Opdateres løbende indtil kontrolopgav en lægges i mine opgav er Findes som f ilter i indbakken i CAP-TAS 008 Procent Viser hv or mange af ansøgerens Dannes umiddelbart ef ter ansøg- Findes som f ilter i af marker i tele- marker, der ligger i den telezone ansøger er placeret i. Vises som: ningsf rist, opdateres ikke indbakken i CAP-TAS zone Andel udenf or, andel indenf or, antal marker uden f or. For eksempel: 0-40%, %, antal marker udenf or Marker ikke tele- Viser hv or mange af de marker, der skal telemåles i TM1, der ikke Opdateres ef ter af sluttet TM1 Findes som f ilter i indbakken i CAP-TAS målt og blev telemålt og antal marker f ødt B-marker med en b-markering i interv aller f x Statisk Viser den kontrolårsag, som sa- Dannes umiddelbart ef ter ansøg- Findes som f ilter i kontrolårsag gen er f ødt med f x K_hou2+ ningsf rist, opdateres ikke indbakken i CAP-TAS 12 NaturErhv erv styrelsen /Arealkontrolinstruks 2016 / Generelt

12 Rapporter Afdelingslederne/tovholderne for arealkontrollen kan udskrive en rapport over navne og adresser på de ansøgere, afdelingen skal kontrollere. Rapporten for arealkontrolsager ligger i CAP- TAS og hedder AFD001 status på kontroltype og opgave, den indeholder udelukkende sager, der skal til arealkontrol. CAP-TAS udstiller alle rapporter som links på et website. Der er dog også links til de individuelle rapporter direkte inden i CAP-TAS, se skærmdump CAP-Rapporter nedenfor. Nederst i venstre hjørne, kan der vælges Rapporter og oppe under rapporttyper vil der være oprettet en type som hedder Kontrol 2016 under den vil alle CAP-TAS rapporter om arealkontrollen ligge, som for eksempel AFD001. For flere detaljer se tekniske guides om allokering/prioriteringssystem/task argumenter/rapporter. Mark og dyr-rapport Selvom arealkontrollen ikke længere skal kontrolleres igennem VAKS, kan du stadig trække denne rapport, og arealkontrollen vil fremgå på lige fod med øvrige kontroller. Mark og dyr-rapporten ligger fortsat i VAKS, hvor der også ligger en AFD001-rapport over alle kontrolsager, der ikke er arealkontroller. 2.3 Kontrolopgaven Kontrolopgaven er din samlede indgang til dit arbejde i CAP-TAS/IMK. Kontrolopgaven ligger i CAP-TAS og indeholder i forhold til: forberedelse - Kontrolgrundlaget (print og tag med) - Diverse hjælpeskemaer, som du også har mulighed for at printe - Et kontrolordningsgrundlag fra IMK, der viser ansøges marker fra FS, areal i forhold til markens geometri og ansøgte ordninger pr. mark, som du kan printe afrapportering - Faner i CAP-TAS, du bruger til afrapportering (ligesom du har brugt VAKS-fanerne til afrapportering) NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / Generelt 13

13 - Et kontrolkort i IMK, hvor du kan indtegne observationer - Valideringer i forhold til afslutning af en sag - Dannelse af breve og rapporter til ansøger, som ansøger har adgang til i TastSelv Det vil sige, at CAP-TAS er din indgang til arealkontrollen i CAP-TAS og IMK. Og kontrolopgaven i CAP-TAS er din indgang til at forberede og afrapportere arealkontrollen. Dannelse af kontrolgrundlag Når en sag er klar til kontrol (telemåling og fysisk besigtigelse) dannes kontrolopgaven og det tilhørende kontrolgrundlag. Efter afslutning af TM1 (telemåling) opdateres kontrolgrundlaget automatisk, når du (TM1) lægger kontrolopgaven tilbage i indbakken. Du skal altid trække et nyt kontrolgrundlag i forbindelse med efterkontrol. Datagrundlag til kontrolgrundlaget Data til kontrolgrundlaget hentes primært fra Fællessagen i CAP-TAS (ansøgers fællesskema), men der er også data fra MVJ-Tas, Registret for Gødningsregnskab, Økologiautorisationsdatabasen og Husdyrindberetning (GHI og CHR). 2.4 Kontrolgrundlag CAP-TAS indeholder et kontrolgrundlag (print og tag med), der indeholder de samlede grundlæggende oplysninger, du skal bruge for at udføre kontrol på hver enkelt bedrift. Til kontrollen på stedet skal du tage udgangspunkt i kontrolgrundlaget og ikke selv finde de relevante oplysninger frem i systemet. Kontrolgrundlaget indeholder alle de oplysninger du skal bruge for at gennemføre kontrollen. Det fremgår af bilag 2, hvilke elementer kontrolgrundlaget kan indeholde, hvor data er hentet fra, samt hvornår de vil blive vist. Hjælpeskemaer i CAP-TAS Kontrolopgaven i CAP-TAS indeholder kontrolgrundlaget og andre hjælpeskemaer, som du kan printe og tage med ud på bedriften. Hvordan trækker jeg kontrolgrundlaget? Du åbner kontrolopgaven som ligger i indbakken eller i mine opgaver, du klikker på Kontrolgrundlag (print og tag med) og kommer ind i et vindue med en print-knap. Oversigt hjælpeskemaer i CAP-TAS - Kontrolgrundlag (Print og tag med) 14 NaturErhv erv styrelsen /Arealkontrolinstruks 2016 / Generelt

14 - Kontrolkort (bruges til at komme over i IMK, hvor du har mulighed for at printe kort) - FS Forskelsviser (viser forskel mellem sidste accepteret ansøgning og ændring modtaget, dvs. hvis der foreligger en ikke-sagsbehandlet ændring, så vil den fremgå her) - ValidationErrorlist (viser valideringer, som slår ud på kontrolopgaven) - MVJ-klargøringsskema (Viser hvilken slags oplysninger, der er lagt i CAPTIA (fx dispensation)) - MVJ-markparring og Øko-markparring (Viser status for markparringen, dvs. om den er gennemtvunget eller kunne gennemføres for alle tilsagnsmarker i forbindelse med klargøringen) - Andet: KS_FysiskKontrol_skema og KSTM1_skema (Bruges til kvalitetssikring af TM1 og TM2) Andre hjælpefunktioner IMK indeholder desuden en kontrol-markplan, der viser ansøgers marker, samt deres status i forhold til telemåling og besigtigelse samt hvilke ordninger, der er søgt, der kan bruges som hjælpefunktion, når du er inde i systemet. For flere detaljer se tekniske guides om kontrolgrundlag/hjælpeskemaer og -funktioner. Ændringer efter afsluttet telemåling (TM1) Der kan forekomme ændringer i Fællesskemaet efter gennemført telemåling (TM1). I disse tilfælde tages den telemålte kontrolsag automatisk ud af den fælles indbakke, sagen genstartes, klargøres på ny, datagrundlaget opdateres og sagen lægges automatisk tilbage i den fælles indbakke. Telemålingen er dermed gennemført på forældet datagrundlag og systemerne gør automatisk følgende: I CAP nulstilles den berørte marks TM-værdi, dvs. at den skrifter telemålingsværdi 3 eller 4 tilbage til 1 (ikke telemålt) I IMK oprettes et nyt kontrolkort, der ikke indeholder observationerne fra telemålingen (TM1) Du skal kopiere observationerne fra telemålingen (TM1) over i det nye kontrolkort. Du skal derefter gennemgå observationer på de ændrede marker. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / Generelt 15

15 Hvornår du kopierer observationer fra TM1 over i kontrolkortet for TM2 Du går ind i kontrolopgaven og åbner hjælpeskemaet Kontrolgrundlag (print og tag med). Hvorvidt telemålingen er gennemført, inden du har taget fat i sagen, fremgår af felterne Status TM1, som vil være blank, hvis sagen ikke er telemålt og have status TM1 ok, hvis den er telemålt, hvor der så også vil stå en dato uden for Dato TM1. Hvis marken har et 1-tal i kolonnen status telemåling, så er datagrundlaget ændret efter gennemførslen af telemålingen, og du skal kopiere observationerne fra TM1 over i kontrolkortet for TM2. Status telemåling fremgår for øvrigt også af task argument 5, som du kan se i den fælles indbakke. Hvordan du kopierer observationer fra TM1 over i kontrolkortet for TM2 Du går ind i IMK, Arealkontrol, her skal du bruge Opret observation ud fra tidligere udført kontrol : 16 NaturErhv erv styrelsen /Arealkontrolinstruks 2016 / Generelt

16 I dropdown menuen vælger du som regel det nyeste kort at hente observationer fra. Hvis du bliver i tvivl, ringer du til vagttelefonen. Når aktionen er gennemført kommer der et vindue op, der orienterer dig om antallet af observationer, der blev kopieret over. Efter du har kopieret observationer fra TM1 over i kontrolkortet for TM2 Til sidst gennemfører du telemålingen på ny på de marker, der er nulstillet til at have telemåingsværdien1. Du gennemgår også de observationer, der er tilknyttet de nulstillede marker. 2.5 Korrekte data Det er vigtigt, at du kontrollerer på de korrekte data. Dette skal du sikre ved at lægge kontrolopgaven til opdatering ind i den Fælles indbakke, hvis den har ligget i mine opgaver. Det er lige meget, hvor mange (eller få) dage, kontrolopgaven har ligget i mine opgaver, du skal altid sørge for at få de sidste ændringer med og dette kan du kun, ved at lægge kontrolopgaven i den Fælles indbakke. Kontrolgrundlaget opdateres kun så længe kontrolsagen ligger i Indbakken. Opdateringen i den fælles indbakke tager et sekund. Det nye tjek ud af kontrolgrundlaget I CAP-TAS tjekkes sagen allerede ud, når du lægger kontrolopgaven fra indbakken til mine opgaver i CAP. Det vil sige, at tjek ud ikke sker, når du printer kontrolgrundlaget (print og tag med), men allerede tidligere, nemlig i det øjeblik kontrolopgaven flyttes fra indbakken til mine opgaver. Bemærkninger Hvis der er forhold, som Center for Landbrug ønsker, du skal være særligt opmærksom på i forbindelse med kontrollen, vil det fremgå af bemærkningerne i kontrolgrundlaget. Kontakt CfL vedr. art. 32 Står der Kontakt CfL vedr. art. 32 i overskriften i kontrolgrundlaget, skal du, inden du begynder kontrollen, få afklaret de særlige forhold vedrørende artikel 32, der er på den pågældende sag. Det vil stå under kontrolbemærkningerne i kontrolgrundlaget, hvem du skal kontakte. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / Generelt 17

17 Vedrørende artikel 32 læs yderligere i Delinstruks 3 Direkte støtte. Husk i CAPTAS at kvittere for at du har kontaktet Center for landbrug (CfL). Tidligere kontrol af ansøger Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis bedriften tidligere har været kontrolleret i forbindelse med arealordninger. Du bør gennemgå eventuelle tidligere kontrolresultater inden kontrolbesøget, for eksempel hvis et flerårigt tilsagn tidligere har været kontrolleret. Hvis du er interesseret i at se den endelige afgørelse på den tidligere kontrol, skal du kontakte Vagttelefonen. For 2016 skal du være opmærksom på, at Tidligere kontrol vil fremgå af kontrolgrundlaget (print og tag med), hvis kontrolsagen findes i VAKS. Hvis det er en ældre kontrolsag, der i sin tid blev oprettet i Unique, vil den ikke fremgå af kontrolgrundlaget. Kontrol, der ikke er klar (trods klarmelding) Der skal altid være overensstemmelse mellem ansøgers indtegning i IMK og markerne på markplanen. Du må derfor ikke begynde kontrollen, hvis der er marker på markplanen, som ikke fremgår af ansøgers IMK-indtegning eller omvendt. Hvis det er tilfældet, skal du rette henvendelse til Vagttelefonen. Øvrige forhold Hvis der er andet i forhold til kontrolgrundlaget, som du undrer dig over, skal du også rette henvendelse til Vagttelefonen, inden du begynder på kontrollen. 2.6 Tjekliste Der er i 2016 ikke blevet udviklet en tjekliste, som det er muligt at trække fra CAPTAS. 2.7 Markkort Ansøger indtegner sine marker i IMK i forbindelse med ansøgningen. Disse indtegninger kan du se i IMK for såvel ansøgere udtaget til kontrol som for alle andre ansøgere. Markkort med ansøgers indtegninger kan du printe ud i forbindelse med din forberedelse af kontrollen. I forbindelse med kontrollen skal du tage udgangspunkt i de nyeste kort. Du må kun godkende en mark i telemålingen ud fra kort fra Yderligere materiale til kontrollen - Captia Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at ansøger for eksempel har opnået dispensation eller har et tilsagn, hvor tilsagnsmaterialet burde være på i captia, men dette material e ikke er der, skal du rette henvendelse til Vagttelefonen, der så vil få Center for Landbrug til at lægge materialet på enten den særlige kontrolsag i Captia eller oprette en sag i Captia til tilsagnsmaterialet. Du må ikke gennemføre kontrollen, hvis der mangler materiale. Bemærk, at du aldrig må lægge dokumenter på kontrolsagerne i Captia. De er alene sager, hvor du kan finde oplysninger. 18 NaturErhv erv styrelsen /Arealkontrolinstruks 2016 / Generelt

18 Kort og tilsagn Kontrollen af ordningerne under landdistriktsprogrammet skal du basere på tilsagnslaget og ansøgers 2016 indtegning i IMK. Hvis der er uoverensstemmelser mellem tilsagnslaget og ansøgers indtegning i IMK, skal du følge opmålingsproceduren beskrevet i Delinstruks 2 - telemåling. Miljøtilsagn indgået i perioden ligger på en kontrolsag i Captia, så du kan orientere dig om de specifikke tilsagnsbetingelser inden kontrolstart. Eventuelt kortmateriale vil du også skulle finde på denne kontrolsag i Captia. Derudover vil alle tilsagn og projektbeskrivelser for type 50 og 51 (Fastholdelse o g pleje af vådområder) og alle tilsagn af type 54 (opretholdelse af ændret afvanding) ligge på sagen i Captia. Betingelser for tilsagn indgået i 2007 og frem fremgår af kontrolgrundlaget. Dispensationer på den særlige kontrolsag i Captia Der er i Captia oprettet en særlig kontrolsag, hvor Center for Landbrug kan have lagt yderligere materiale, som du skal bruge i forbindelse med kontrollen. Hvis det er tilfældet, vil nummeret på denne sag fremgå af kontrolgrundlaget. Både under direkte støtte og under tilsagn givet under landdistriktsprogrammet kan ansøger opnå dispensation, for eksempel i forbindelse med afholdelse af arrangementer eller hvis arealet er for vådt til at overholde plejekravet. Desuden kan ansøger have indsendt ekstra materiale i forbindelse med indsendelse af Fællesskemaet, for eksempel oversigt over afgrøder på planteskolearealer. Disse dokumenter vil også ligge på den særlige kontrolsag i Captia. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / Generelt 19

19 3. Dokumentation af konstaterede forhold For at understøtte kontrollens resultat og den efterfølgende sagsbehandling er det vigtigt, at du grundigt beskriver de konstaterede forhold, og at du indsamler billeddokumentation. Ved høringssager skal du tjekke, at alle ikke-støtteberettigede arealer, samt eventuel manglende overholdelse af forpligtigelser under landdistriktsprogrammet fremgår af opmålingskort og breve som observationer. Det er vigtigt, at du i CAP-TAS under bemærkninger til de enkelte observationer beskriver observationen yderligere, hvis der er yderligere oplysninger, som kan være nyttige både for ansøger og for den videre sagsbehandling. Desuden skal du huske i IMK at angive varighed af observationen, det vil sige, hvor langt tilbage den har varet. Læs mere om udfyldelse af varighed under afsnittet Overtrædelser tilbage i tid nedenfor. 3.1 Materiale til ansøger I modsætning til tidligere skal du ikke sende brev med kortmateriale til ansøger. Ansøger skal i stedet via Tastselv selv tilgå brevet som du har dannet på baggrund af kontrolresultatet. Desuden kan ansøger i IMK se de observationer du har foretaget i forbindelse med kontrollen i et særligt lag. Bemærk, at der kan være enkelte ansøgere, som i Fællesskemaet har tilkendegivet at de ønsker papirbrev. Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis det er tilfældet: Ønsker at modtage breve på papir. Disse ansøger skal du sende brevet til som almindeligt papirbrev kommer automatisk ud i den printer, som din pc er sat op til. Du har dog ikke mulighed for at sende kort over dine observationer, hvorfor ansøger bliver nød til at se disse via Tastselv. 3.2 Opmåling i marken Hvis du har foretaget opmåling i marken med GRS1, skal du, hvis du skal bruge dis se opmålinger som hjælpeobjekt, oploade dem til IMK fra dit eget drev. Se teknisk guide. Disse opmålinger vil ikke bliver udstillet for ansøger i Tastselv. 3.3 Billeddokumentation Observationer For at sikre dokumentation skal du altid tage billeder af observationer der medfører fradrag allerede på det tidspunkt, hvor du konstaterer uregelmæssighederne. Derved vil du i mange tilfælde kunne undgå at skulle køre tilbage til bedriften på et senere tidspunkt. Observationer som for eksempel manglende opfyldelse af krav om aktivitet under grundbetalingen eller manglende slåning/afgræsning på arealer omfattet af landdistriktsprogrammet skal du dokumentere ved at tage billeder. 20 NaturErhv erv styrelsen /Arealkontrolinstruks 2016 / Generelt

20 Ved observationer af delarealer på grund af ikke-støtteberettigede elementer som er stationære og flerårige (for eksempel mergelgrave, læhegn, moser og remiser), er det i de fleste tilfælde tilstrækkelig dokumentation, hvis elementet fremgår tydeligt af IMK (VHR eller ortofoto fra 2016), hvor ansøger så også kan se dem via Tastselv. Ved kontrol af krav om flere afgrødekategorier (se Delinstruks 4 grønne krav) skal du tage billeder af de marker, som du ændrer afgrødekode for, fordi du har observeret en anden afgrøde end den anmeldte. Billederne skal du oploade til IMK, hvor ansøger så kan se dem. Der vil blive et særligt mærke på kortet, hvor billedet er taget. Se teknisk guide vedrørende billeder. Hvis der ikke er skaffet tilstrækkeligt med dokumentation ved selve kontrolbesøget, og ansøger eller dennes konsulent senere giver udtryk for uenighed vedrørende de konstaterede forhold, skal du hurtigst muligt foretage en ny besigtigelse/opmåling af de omtvistede arealer sammen med en anden kontrollør. I skal gennemgå arealerne sammen med ansøger, og I skal tage billeder, der dokumenterer det konstaterede ved det nye kontrolbesøg. Forhold, der er fundet i orden Som udgangspunkt skal du ikke tage billeder af arealer, der overholder betingelserne for støtte. Der er dog enkelte situationer, hvor du skal tage billeder af arealer, hvor betingelserne er opfyldt (OK-billeder): Ved kontrol af aktivitetskravet på græsarealer (grundbetaling), hvor aktivitetskravet er opfyldt ved afgræsning, og du har gennemført kontrollen før 16. september. Da billederne skal i IMK, hvor ansøger kan se dem på samme vis som billederne, der dokumentere fradrag, skal du være lidt kritisk i forhold til hvor mange OK-billeder, der er nødvendige for at dokumentere forholdet. OK-billeder skal du på samme vis som de øvrige billeder oploade til IMK. Der vil blive et særligt mærke på kortet, hvor billedet er taget. Se teknisk guide vedrørende billeder. 3.4 Øvrig dokumentation Det fremgår af delinstrukserne 5 og 6, hvilke dokumenter du skal journalisere på sagen i CAP- TAS ved kontrol af gødningskvoteberegning og gødningsregnskab. For ordningerne under landdistriktsprogrammet skal du indsamle yderligere dokumentation, når visse betingelser er overtrådte. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag over indkøb af plantebeskyttelsesmidler og gødning, kopi af sprøjtejournal eller lignende. Denne dokumentation skal du også indlæse på sagen i CAP-TAS. 3.5 Besigtigelse Om du skal besigtige arealet, anhænger af hvilken type af kontrol, hvilke ordninger, der er søgt til arealet og hvilken afgrøde, ansøger har angivet på arealet. Det vil fremgå af kontrolgrundlaget og IMK, hvilke marker du skal besigtige (markeret med B). For alle marker markeret med B skal du som udgangspunkt besigtige marken, og du skal i IMK angive en kvittering for at du har besigtiget marken. Markeringen til besigtigelse (B) følger følgende regler: NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / Generelt 21

21 Hvis der er tale om en rekvireret kontrol eller efterkontrol vil de marker, som er udtaget til kontrol, være markeret til besigtigelse. Hvis der er tale om en ordinær kontrol (telemålingskontrol) vil alle marker ansøger har anmeldt i Fællesskemaet, hvis ansøger har søgt støtte til markerne eller hvis ansøger er underlagt kravet om flere afgrødekategorier, være markeret til besigtigelse. Hvis der er gennemført telemåling og/eller afgrødebestemmelse ved NEO/RFV, vil der være marker, hvor en besigtigelse alligevel ikke er nødvendig, og ved disse marker vil der allerede være angivet en kvittering. Kontrolmarkplanen i kontrolgrundlaget, som du kan hente i form af et pdf-dokument, viser kun de marker, hvor du enten skal gennemføre telemålingen eller besigtigelse. Hvis marken allerede er telemålt og dette gør, at en besigtigelse ikke længere er nødvendigt, vil den ikke længere fremgå af dokumentet. I IMK vil B et stadigvæk være synligt, her fremgår det af en eventuel kvittering, hvis marken ikke længere skal besigtiges. Nogle typer af marker skal du altid besigtige også selvom der er gennemført telekontrol og/eller afgrødebestemmelse ved hjælp af NEO/RFV. Det gælder hvis der er en eller flere af følgende ordninger på arealet: - Miljøbetinget tilskud (MB26) - Omlægningstilskud (OM35) - Økologisk arealtilskud (ØA36/37) - Miljøvenlig drift af græsarealer (MO4) 0 - Pleje af græs og naturarealer med afgræsning, rydning eller slæt (MO5) - 20-årig udtagning af agerjord (MO7) - 20-årig udtagning af græsarealer uden for omdrift (MO8) - Ændret afvanding (MO9) - Etablering af vådområder (MO13) - Miljøvenlig drift af vådområder, 20 år (MO16) - Braklagte randzoner (MO41) - Fastholdelse af vådområder, 20 år (MO50/55) - Pleje af vådområder, 5 år (MO51) - Pleje af græs- og naturarealer (MO52) - Opretholdelse af ændret afvanding (MO54) - Pleje af græs- og naturarealer (MO56/57/66/67) - Statslige kvælstofområder (MO74) - Kommunale kvælstofområder (MO75) - Fosforvådområder (MO76) - Natura2000 projekter om naturlig vandstand (MO77) - Grundbetaling, hvis arealet er angivet med en af afgrødetyperne, der fremgår af tabel 2. Det gælder, hvis ansøger er omfattet af grønne krav og et eller flere af følgende forhold gør sig gældende: - Har et omdriftsareal over 10 ha (9 ha), og arealet ikke er afgrødebestemt ved NEO/RFV - Har et omdriftsareal over 15 ha (14 ha), og arealet i Fællesskemaet er angivet med en af følgende: - MFO-brak 22 NaturErhv erv styrelsen /Arealkontrolinstruks 2016 / Generelt

22 - MFO-lavskov - MFO-randzoner og bræmmer - MFO-GLM-søer og vandhuller - MFO-fortidsminder - Har et omdriftsareal over 15 ha (14 ha), og du gennemfører kontrollen efter 15. september, og arealet i Fællesskemaet er angivet med en af følgende: - MFO-græsudlæg - MFO-efterafgrøder - Har et permanent græsareal beliggende i Miljø sårbart område (MSO) Tabel 2. Afgrødertyper, som du altid skal besigtige, hvis der er søgt støtte Afgrødetype Brak Lav skov Skov rejsning Permanent af grøde Buske og træer Afgrødetype Planteskole/gartneri Sv ampe/champignon Græs i omdrif t Permanent græs Udtagning Bemærk, at hvis ansøger er udtaget til kontrol af 5-årig ø-støtte, vil der gælde de samme regler med hensyn til hvilke marker du skal besigtige, som der gælder for grundbetaling. Desuden skal du også besigtige arealer anmeldt med juletræer (afgrødekode 582 eller 583), da disse er støtteberettigede under den 5-årige ø-støtte Ved kontrol uden Fællesskema (X-kontrol) vil der ikke være nogen markering af besigtigelse, men du skal besigtige de arealer, der er omfattet af det/de tilsagn, som kontrollen vedrører. Yderligere besigtigelse Hvis du i forbindelse med kontrollen på en af ansøgers marker konstaterer forhold, der gør, at denne mark alligevel bør besigtiges, selvom denne mark ikke er markeret til besigti gelse, skal du altid gennemføre denne besigtigelse. Hvis ansøger ved kontrollen tilkendegiver, at et areal skal tælle med som MFO-areal, selvom det ikke i Fællesskemaet er angivet som et MFO-areal, skal du som udgangspunkt besigtige arealet, også selvom arealet ikke står til besigtigelse i kontrolgrundlaget. I IMK kan du altid vælge en besigtigelseskvittering også selvom arealet ikke er udtaget til besigtigelse. 3.6 Kvittering for besigtigelse Hvis en mark er markeret til besigtigelse, skal der altid ud for marken angives en kvittering (se tabel 3). Tabel 3. Oversigt over besigtigelseskvitteringer Nummer Type Bemærkning obligatorisk 1 Besigtiget 2 Ikke besigtiget kontroltidspunkt passer ikke med krav, udtaget til efterkontrol 3 Ikke besigtiget kontroltidspunkt passer ikke med krav Ja 4 Ikke besigtiget ikke muligt at besigtige arealet (vand, sne e.l.) Ja 5 Ikke besigtiget ansøger oplyser, at der ikke er efterafgrøder på arealet NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / Generelt 23

23 6 Ikke besigtiget ansøger oplyser, at der ikke er græsudlæg på arealet 7 Ikke besigtiget der er kontrolleret og godkendt mindst 5 pct. MFO, hvorfor arealet ikke er besigtiget 8 Ikke besigtiget afgrøde konstateret lig anmeldt afgrøde ud fra ortofoto fra indeværende år 9 Ikke besigtiget arealet telemålt/afgrødebestemt (NEO/RFV) besigtigelse ikke nødvendig 10 Ikke besigtiget skal ikke besigtiges intet søgt og ikke omfattet af KFA 11 Ikke besigtiget Arealet telemålt/afgrødebestemt besigtigelse ikke nødvendig 12 Ikke besigtiget - andet Ja AUTO-kvittering Kvittering 9 og 10 (i tabel 3 markeret med rødt) er såkaldte AUTO-kvitteringer, det vil sige, systemet angiver en af disse kvitteringer for marken, hvis marken er fuldt kontrolleret ved telemåling (nr. 9) eller hvis der ikke er søgt støtte til en mark, vil der også blive stemplet en kvittering på automatisk (nr.10). Disse kvitteringer kan du ikke vælge i IMK. Kvitteringer i IMK For alle andre marker markeret til besigtigelse, skal du i IMK angive en kvittering som enten besigtiget eller ikke besigtiget: Besigtiget Hvis du har besigtiget et areal skal du altid i IMK vælge besigtigelseskvittering nummer 1. Desuden skal du i IMK altid angive hvilken dato du har besigtiget arealet. Dette gælder også i forbindelse med rekvirerede kontroller og efterkontroller, at hvis du har besigtiget yderligere marker end de marker, der er markeret til besigtigelse, at du skal kvittere for denne besigtigelse med kvittering besigtiget. Ikke besigtiget Der kan forekomme situationer (se nedenfor), hvor du ikke skal/kan besigtige en mark, heller ikke selvom den er markeret til besigtigelse. Hvis dette er tilfældet skal du bruge en af de øvrige besigtigelseskvitteringer: 2. Ikke besigtiget kontroltidspunkt passer ikke med krav, udtaget til efterkontrol Situation, hvor det på kontroltidspunktet ikke er muligt at kontrollere det krav, som gør at marken er udtaget til besigtigelse. Det kan for eksempel være hvis der er tale om en græsmark, og denne mark er fuldt telemålt (enten i TM1 eller TM2) og ansøger på kontroltidspunktet gør opmærksom på at aktivitetskravet endnu ikke er opfyldt. Kvitteringen må kun vælges hvis kontroltidspunktet er før 16. september og kun hvis m arken bliver markeret til efterkontrol i CAP. 3. Ikke besigtiget kontroltidspunkt passer ikke med krav Situation, hvor kontrollen bliver gennemført for sent i forhold til kravet. For eksempel kontrol af krav om flere af-grødekategorier, der først bliver gennemført efter 25. juli eller kontrol af efterafgrøder/græsudlæg, der først bliver gennemført efter 27. oktober 4. Ikke besigtiget ikke muligt at besigtige arealet (vand, sne e.l.) Som udgangspunkt skal en besigtigelse altid gennemføres, men hvis arealet står fuldstændig under vand eller er dækket af sne, og det derfor ikke har noget formål at gennemføre 24 NaturErhv erv styrelsen /Arealkontrolinstruks 2016 / Generelt

24 besigtigelsen, skal du vælge denne kvittering. Hvis du vælger denne kvittering skal du altid i bemærkningsfeltet vedrørende besigtigelse i CAP angive hvorfor. 5. Ikke besigtiget ansøger oplyser, at der ikke er efterafgrøder på arealet 6. Ikke besigtiget ansøger oplyser, at der ikke er græsudlæg på arealet Disse kvitteringer skal du anvende, hvis ansøger har angivet efterafgrøder/græsudlæg på en eller flere marker og så i forbindelse med kontrollen gør opmærksom på, at på disse arealer er der ikke efterafgrøder/græsudlæg. Kvitteringerne må du kun bruge sammen med observationer, der underkender arealerne til MFO-efterafgrøder/græsudlæg 7. Ikke besigtiget der er kontrolleret og godkendt mindst 5 % MFO, hvorfor arealet ikke er besigtiget Denne kvittering skal du bruge, hvis du hos en ansøger allerede har kontrolleret og godkendt mindst 5 % MFO, og derfor ikke behøver at kontrollere yderligere MFO. Kvitteringen må du kun bruge, hvis besigtigelsen skyldes efter-afgrøder eller græsudlæg, og du må først bruge den efter den 15. september. Bemærk, at når du bruger denne kvittering vil arealet ikke indgå i beregningerne af MFO. 8. Ikke besigtiget afgrøde konstateret lig anmeldt afgrøde ud fra ortofoto fra indeværende år Situation, hvor den eneste grund til at arealet er markeret til besigtigelse er, at ans øger er underlagt kravet om flere afgrødekategorier (kontrolårsag = h eller å), og afgrøden ikke er bestemt af NEO/RFV. Hvis du ud fra ortofoto fra 2016 kan bestemme afgrøden til at være den samme som ansøger har anmeldt på arealet, og marken er ensartet, skal du vælge denne kvittering. Kvitteringen må du ikke anvende, hvis der er ordninger eller afgrøder på marken der gør, at den altid skal besigtiges (se forgående afsnit vedrørende markering af besigtigelse). Hvis du er i tvivl om afgrøden er den samme som anmeldt, skal du altid besigtige arealet. 11. Ikke besigtiget Arealet telemålt/afgrødebestemt besigtigelse ikke nødvendig Situation, hvor den eneste grund til at arealet er markeret til besigtigelse, er, at arealet ikke er telemålt. Hvis du kan gennemføre telemålingen, og der ikke længere er nogen grund til besigtigelse, vælger du denne kvittering. Kvitteringen må du ikke anvende, hvis der er ordninger eller afgrøder på marken der gør, at den altid skal besigtiges (se forgående afsnit vedrørende markering af besigtigelse). 12. Ikke besigtiget - andet Alle andre situationer, hvor det viser sig at der ikke er nogen grund til at besigtiget arealet, selvom det er markeret til besigtigelse. Hvis du vælger denne kvittering skal du i bemærkningsfeltet vedrørende besigtigelse i CAP altid angive hvorfor. Bemærk, at du kan altid vælge en besigtigelseskvittering også selvom et areal ikke er udtaget til kontrol. 3.7 Observationer tilbage i tid (varighed) Når du I IMK opretter en observation, skal du altid vurdere hvor langt forholdene bag observationen rækker tilbage. Dette gælder alle støtteordninger (både direkte støtte og landdistriktsprogrammet). Du kan i IMK vælge mellem følgende angivelser af varighed: - Observationen har kun været efter 31. december Observationen har været på arealet før 1. januar 2016 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / Generelt 25

25 Du skal så vidt muligt dokumentere (gennem fotos, udtalelser fra ansøger mv.), hvis observationen har været på arealet før 1. januar Hvis observationen er tydelig på ortofotos fra 2015 behøver du ikke yderligere dokumentation. Hvis du ikke kan dokumentere at varigheden er ud over indeværende kalenderår skal du altid vælge observationen har kun været på arealet efter 31. december NaturErhv erv styrelsen /Arealkontrolinstruks 2016 / Generelt

26 4. Kontroltidspunkt og kontroltyper Hvordan du skal gennemføre kontrollen afhænger meget af, hvilken type arealkontrol du er i gang med, og hvilket tidspunkt på året du gennemfører kontrollen. Desuden afhænger det af om du er TM1 er eller TM2 er. TM1 Telemåling gennemført som selvstændig opgave uden opfølgende besigtigelse. TM1 eren vurdere om arealet er støtteberettige til de ordninger, der er søgt til arealet, hvilket betyder at TM1 eren laver alle de observationer, det er muligt ud fra kort fra indeværende år. Desuden vurdere TM1 eren arealets ensartethed, der skal anvendes i forbindelse med kontrollen af krav om flere afgrødekategorier. TM1 har ingen kontakt til ansøger. TM2 Telemåling gennemført enten som opfølgning på TM1 eller som selvstændig opgave. Ud over de samme opgaver som udføres af TM1, skal TM2 besigtige arealerne, hvis de skal besigtiges. TM2 har kontakten til ansøger og afslutter kontrolopgaven. Arealkontrollen er opdelt i følgende typer af kontrol: - Ordinær kontrol (kontrolårsag = K) - Rekvireret kontrol (kontrolårsag = R) - Efterkontrol (kontrolårsag = E) - Kontrol uden Fællesskema (kontrolårsag = X) Desuden vil der forekomme rapid field visit (RFV) i forbindelse med kontrol af krav om flere afgrødekategorier. Du kan i det følgende læse om hvornår, og hvordan du skal gennemføre de enkelte typer af kontrol. 4.1 Klarmelding NaturErhvervstyrelsen klarmelder sagerne til kontrol. For eksempel har Center for Landbrug markparret de marker, hvor der er uoverensstemmelse imellem de marker, der er indberettede i Fællesskemaet og det tilsagn, som er registret i MVJ-Tas. Det er ikke muligt at påbegynde kontrollen, hvis sagen ikke er klarmeldt. 4.2 Kontroltidspunkt Telemålingen (TM1) skal du gennemføre, så snart der er billedmateriale fra 2016 tilgængeligt. Dette blandt andet for at sikre at markerne er vurderet med hensyn til ensartethed, når afgrødebestemmelsen fra det eksterne firma foreligger. Telemålingen (TM2) skal du gennemføre som en del af forberedelse af kontrolbesøget. Bemærk, at for nogen sager vil der efter telemålingen ikke være marker der skal besigtiges (Telemåling uden besøg). NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / Generelt 27

27 Det er et krav, at du skal gennemføre kontrollen (besigtigelse) på det mest optimale tidspunkt i forhold til de krav, der skal kontrolleres. Det er endvidere et krav, at hvis det ikke er muligt at gennemføre kontrol af et krav på kontroltidspunktet, skal der gennemføres efterkontrol. Det fremgår af tabel 4, hvornår de fem typer af kontrol skal gennemføres i Tabel 4. Kontrolperioder for arealkontrollen 2016 (datoer indgår i perioden) Bogstavkode Type af kontrol Kontrolperiode K_ Ordinær kontrol 18. maj nov ember K_h, K_å K_i, K_j, K_ij Ordinær kontrol med kontrol af krav om f lere af grødekategorier Ordinær kontrol med kontrol af ef teraf grøder og/eller græsudlæg 18. maj 25. juli 16. september 26. oktober R_y Rekv iret kontrol, manuelt udtaget 18. maj 31. december R_i, R_j, R_ij E_i E_j E_b, E_c E_u Rekv ireret kontrol, ef teraf grøder og/eller græsudlæg Ef terkontrol, ef terafgrøder Ef terkontrol, græsudlæg Ef terkontrol, aktiv itetskrav (græs/brak) Ef terkontrol, udny ttelse/pleje (LDP) 16. september 26. oktober 16. september 26. oktober 16. september 26. oktober 16. september 20. nov ember 1. september/15. september 20. nov ember X_ Kontrol uden Fællesskema 18. maj 31. december Kontrollerne må ikke gennemføres uden for ovenstående perioder. Visse krav er det ikke muligt at kontrollere i hele kontrolperioden. For eksempel skal du kontrollere krav om flere afgrødekategorier mellem 18. maj og 25. juli, mens efterafgrøder skal du kontrollere mellem 1. september og 27. oktober. Du skal derfor være opmærksom på, hvilke ordninger ansøger er omfattet af (fremgår af kontrolårsag se alle kontrolårsager i bilag 2) og om der under disse ordninger er krav, du skal kontrollere i en bestemt perioden. Se tabel 5. Tabel 5. Krav om kontrol i en bestemt periode (nedenstående datoer indgår i perioden) h Type Krav om flere afgrødekategorier Kontrolårsag Kontrolperiode 18/5 25/7 i MFO-efterafgrøder 15/9 26/10 j MFO-græsudlæg 15/9 26/10 Krav c GB-græs 18/5 20/11 Slåning (1/6 15/9) b d GB-Brak (også MFO) Randzoner/bræmmer 18/5 20/11 Slåning (1/8 15/9) 18/5 20/11 Slåning (1/6 15/9) Skal markeres til efterkontrol, hvis Kontrol foretaget før 15/9, og græsareal ikke er slået/afgræsset tilstrækkeligt Kontrol foretaget før 15/9, og brakareal ikke slået Kontrol foretaget før 15/9, og græsareal ikke er slået/afgræsset tilstrækkeligt 28 NaturErhv erv styrelsen /Arealkontrolinstruks 2016 / Generelt

28 u Krav om udnyttelse/pleje 1/8 20/11 el. 15/9 20/11 Hvis du gennemfører kontrollen på et tidspunkt, hvor det ikke er muligt at kontrollere om et krav er opfyldt, for eksempel er aktivitetskravet ikke opfyldt, men ansøger kan stadig nå at opfylde kravet inden for fristen, skal du i CAPTAS markere, at kontrolpunktet ikke er fuldt kontrolleret (på denne måde bliver ansøger markeret til efterkontrol). Du skal afslutte den oprindelige kontrol og sende ansøger kontrolresultatet (ok-brev/høringsbrev). Data- og Risikoanalyser og Center for Landbrug vil så efterfølgende udtage ansøger til efterkontrol og der vil blive oprettet en efterkontrolopgave (E-sag). 4.3 Varsling af kontrol Du skal som hovedregel foretage kontrollen uanmeldt. Det vil sige, at du ikke anmelder dit bedriftsbesøg til ansøger i forvejen. Dog er der enkelte undtagelser blandt andet i forbindelse med kontrol af efterafgrøder/græsudlæg, se nedenfor. Du skal besigtige alle marker hurtigst muligt og senest 14 dage efter kontrollens begyndelse. Fristerne gælder også for ansøgninger, som er så store, at I er flere kontrollører om at kontrollere dem. 48 timer I særlige tilfælde kan du varsle kontrollen. Kontrollen skal du i sådanne tilfælde påbegynde senest inden for 48 timer. For at undgå, at 48-timers fristen overskrides, skal du undlade at indtale besked om forestående kontrolbesøg på en telefonsvarer, og du må ikke smide sedler om kontrolbesøg og foldere i postkassen, hvis ansøgeren ikke er hjemme ved et uanmeldt besøg. Hvis en ansøger ikke er i stand til at deltage i en kontrol inden for 48 timer efter, at kontrollen er annonceret, skal du lave en aftale med ansøgeren om - og om nødvendigt insistere på - at du på egen hånd besigtiger i hvert fald nogle af markerne inden for 48 timer. 14 dage Hvis den kontrol du skal udføre kun indebærer kontrol af efterafgrøder og/eller græsudlæg (kun i og/eller j i udtræks-årsag), skal du så vidt muligt varsle kontrollen 14 dage inden du gennemfører kontrolbesøget. Der er et særligt varslingsbrev, som du skal anvende. I CAPTAS skal du på faneblad besøgsdata markere at kontrollen er varslet med 14 dage. 4.4 Ikke muligt at komme i kontakt med ansøger Hvis det ikke er muligt at komme i kontakt med en ansøger, sender du såvel et anbefalet som et almindeligt brev til ansøger, hvori du oplyser, at du gennemfører kontrollen inden for 48 timer fra modtagelsen af brevet (varslingsbrev). Hvis det heller ikke lykkes at komme i kontakt med ansøgeren på det varslede kontroltidspunkt, gennemfører du den del af kontrollen, som skal foregå på markerne, herunder eventuelle opmålinger. Hvis du har kunnet kontrollere alle kontrolelementer, sender du et ok-brev eller et høringsbrev til ansøgeren. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / Generelt 29

29 Hvis der er støttebetingelser, som du ikke har kunnet kontrollere, fordi du ikke kunne komme i kontakt med ansøger, sender du et kontrolresultat i høring, hvor disse støttebetingelser betr agtes som overtrådt. Dette gør du ved at vælge de relevante observationer i henholdsvis IMK og CAPTAS og i bemærkninger til observationerne i Faneblad observationer skriver du til hver observation Kravet kunne ikke kontrolleres, fordi det ikke var muligt at komme i kontakt med ansøgeren. Herefter har ansøgeren mulighed for at indsende de manglende oplysninger inden for høringsfristen på 14 dage. Hvis ansøgeren ifølge en ordning skal opbevare gødningskvoteberegning og/eller gødningsregnskab på bedriften, og du ikke får mulighed for at kontrollere dette krav på selve bedriften, betragtes kravet som overtrådt også selv om ansøgeren eftersender materialet. 4.5 K-sager: Ordinær kontrol (K_) I 2016 vil der være K-sager, der bliver telemålt (TM1) for derefter at komme ud til de decentrale afdelinger til opfølgning (TM2). Andre K-sager vil komme direkte til de decentrale afdelinger. Det vil primært være sager, som ligger uden for telemålingszonerne, økologer, og rene MO-sager. På K-sager skal der altid gennemføres en fuld kontrol. Det vil sige, at alle anmeldte marker skal telemåles og som udgangspunkt skal alle anmeldte marker også besigtiges. Alle marker i ansøgers markplan vil derfor være markeret med telemålingsværdi = ikke telemålt, hvilket betyder at markerne skal telemåles også marker, som ansøger ikke søger støtte til. Hvis ansøger ikke er underlagt de grønne krav og ikke søger støtte til et areal, skal dette areal dog ikke telemåles (telemålingsværdi = skal ikke telemåles. Hvis du er TM1 er skal du derfor telemåle alle marker. Det samme gør sig gældende, hvis du er TM2 er og hvis sagen ikke er telemålt i TM1. Hvis sagen er telemålt i TM1 kan du komme ud for som TM2 er, at der er marker, som ikke er telemålt eller som kun er delvist telemålt. Disse marker skal du følge op på, enten ved at telemåle markerne og/eller ved at besigtige markerne. Med hensyn til besigtigelse sætter CAPTAS automatisk besigtigelseskvittering på de marker, som ikke skal besigtiges, enten fordi der ikke er søgt noget til marken eller fordi kontrollen af netop denne mark er gennemført alene ved telemåling og eventuel afgrødebestemmelse af NEO/RFV. Bemærk, hvis der ikke er billedmateriale fra 2016, skal du altid besigtige markerne. Fremgangsmåde 1. Hent sagen fra den fælles indbakke. Se nærmere i tekniske guides, hvordan du skal gøre dette. 2. Hent kontrolgrundlaget og orientér dig ud fra dette med hensyn til hvilken type af sag, du er gået i gang med, herunder hvilke ordninger der er søgt til markerne og om der er særlige forhold du skal være opmærksom på. 3. Markér i CAPTAS, faneblad kontrol udført af om du er TM1 eller TM2. 4. Hvis TM2 og der er gennemført TM1 og ansøger har indsendt ændringer efter TM1, skal du trykke Opret observation ud fra tidligere udført kontrol i IMK. Følg op på marker/observationer, der er ændret og telemålt på det gamle grundlag. Se eventuelt afsnit Udfør telemålingen, det vil sige kontrollér støttebetingelser ud fra kortmaterialet i IMK. Foretag eventuelle fradrag og andre observationer ud fra kortmaterialet. Husk kortet skal være fra 2016, før du må foretage observationer ud fra kortet. Angiv varighed for observationen. 30 NaturErhv erv styrelsen /Arealkontrolinstruks 2016 / Generelt

30 a. Hvis du er TM1, skal du, hvis du er usikker på en observation oprette en måske-observation. b. Hvis du er TM2, skal du følge op på eventuelle måske-observationer fra TM1 6. Registrér telemåling i IMK, det vi sige: a. Hvis du er TM1, skal du angive om marken er telemålt, delvist telemålt eller ikke kan telemåles. Desuden skal du angive, hvis der er tale om en omdriftsmark, om marken er ensartet eller ej. b. Hvis du er TM2, skal du angive om marken er telemålt eller ikke kan telemåles Se yderligere vedrørende telemåling i Delinstruks 2 telemåling. 7. Registrér besigtigelse (kvittering) i IMK for marker, som på baggrund af telemålingen ikke skal besigtiges. 8. Afslut telemåling. Dette gør du i CAPTAS: Hent observationer under Beregn. 9. Angiv i CAPTAS, faneblad Ændret afgrøde/ikke anmeldt areal afgrødekode for arealer, hvor du i IMK har valgt en observation vedrørende ændret afgrøde eller en observation vedrørende ikke-anmeldte arealer a. Hvis du er TM1, skal ændret afgrøde altid sættes til 997 b. Hvis du er TM2, skal du sætte afgrøden til det du har konstateret enten ud fra kortet (vil sjældent være muligt) ellers må du vente med at angive afgrøde til du har besigtiget arealet (sæt afgrøden til 997) Opdatér afgrødekoder under Beregn 10. Derefter a. TM1: afslut sagen ved godkend og luk, derefter Godkend i Sagens opgaver b. TM2: i. Gennemfør den fysiske kontrol (besigtigelse) hvis der er marker, der skal besigtiges ii. Hvis der ikke er marker, der skal besigtiges, hop til nr. 15 her nedenfor (telemåling uden besøg) Følgende gælder kun for TM2: 11. Indlæs eventuelle billeder og GRS-opmålinger i IMK 12. Registrér observationer du har konstateret på arealerne i forbindelse med den fysiske kontrol i IMK. Angiv varighed. 13. Registrér besigtigelse (besigtigelseskvittering) 14. Afslut telemåling. Dette gør du i CAPTAS: hent observationer under Beregn. Se figur xx. 15. Udfyld alle relevante faneblade i CAPTAS dog ikke Efterkontrol 16. Hvis du kontrollerer Fast græsningstryk, og der er tale om en overtrædelse, skal du tilbage i IMK for at oprette en observation 17. Opdatér afgrødekoder under Beregn 18. Udfyld faneblad Efterkontrol i CAPTAS 19. Gennemfør beregning af de grønne krav ved at trykke Grønningsberegning under Beregn 20. Beregn endeligt kontrolresultat ved at trykke Beregn kontrolresultat under Beregn 21. Fjern valideringsfejl og kør eventuelt Beregn kontrolresultat igen 22. Dan brev og opmålingsskemaer 23. Godkend brev og læg brev i TastSelv 24. Afslut sag ved godkend og luk, derefter Godkend i Sagens opgaver Særlige krav som du som TM2 skal kontrollere i bestemte tilfælde i forbindelse med den fysiske kontrol: NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / Generelt 31

31 Kontrollér ikke-anmeldte arealer. Du skal altid i forbindelse med kontrollen kontrollere om ansøger har landbrugsarealer, som ikke er anmeldt i Fællesskemaet. Du skal være særlig opmærksom på ikke anmeldte omdriftsarealer. Ændr afgrødekode til konstateret afgrøde Marker med artikel 32: Du skal ændre markblokstøtteprocenten til 100, dernæst skal du vurdere om arealet er støtteberettiget til grundbetaling, hvis ikke skal du vurdere om arealet er støtteberettiget, når det falder under undtagelsesbestemmelserne i artikel 32, se nærmere i delinstruks 3 direkte støtte. Permanente græsarealer: Tjek at markblokstøtteprocenten er korrekt for arealet. Husk at vandhuller, klynger af træer o.l. under 500 m 2 skal indgå i vurderingen af procenten. Gødningskvoter og -regnskab (MO4, MO5, MB): Du skal på bedriftsniveau kontrollere, om reglerne for gødningskvote-beregning og -regnskab er overholdt. Optæl dyr (MO4, MO5, MB, ØA): Du skal optælle de husdyr, der hører til bedriften (dog ikke kvæg). Kontrollér braklagte randzoner (MO41): Du skal kontrollere ved opmåling, om breddekravet er overholdt og registrere bredden i CAPTAS. Desuden skal du kontrollere om den lovpligtige randzone er beliggende korrekt. Udtag andre kontroller for eksempel, hvis du konstaterer overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav (KO) udtager du sagen som AKO (VAKS opgave 5050_16). Læg dokumenter på sagen, se kapitel 5. Hvis du modtager høringssvar, skal du altid skrive dine bemærkninger til høringssvaret på faneblad Bemærkninger til høringssvar i CAPTAS Figur 2. De forskellige beregningsfunktioner i CAPTAS 4.6 R-sager: Rekvireret kontrol (R_) [Teknisk del udestår, da ikke endeligt afklaret med IT]. Hvert år rekvirerer Center for Landbrug fysisk kontrol af et antal ansøgninger blandt andet på grund af beskaffenhed (f.eks. træer eller vanddække på et areal) eller på grund af usikkerhed om rådighed. En del sager er også rekvireret af kontrollørerne i forbindelse med anden kontrol. Desuden vil der være en del rekvirerede kontroller, hvor du kun skal kontrollere efterafgrøder og/eller aktivitetskravet på brakarealer. Disse sager er udtaget for at imødekomme kommissionens krav om, at hvis der er foretaget kontrol, før det er muligt at kontrollere kravene (for eksempel kravene til efterafgrøder), skal der foretages efterkontrol på nogle af disse sager, mens 32 NaturErhv erv styrelsen /Arealkontrolinstruks 2016 / Generelt

32 der skal udtages ekstra sager, hvor kun disse krav skal kontrolleres, for at imødekomme varslings-problematikken. Det vil fremgå af udtræksårsagen, hvilken kontrol du skal gennemføre (se tabel xx). Tabel 6. Udtræksårsager, der anvendes i forbindelse med rekvirerede kontroller Udtræksårsag Følgende skal kontrolleres b Aktivitetskrav på alle brak-arealer i Alle marker med MFO-efterafgrøder j Alle marker med MFO-græsudlæg y Sager udtaget af enten sagsbehandler eller kontrollør. Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvilke marker, der skal kontrolleres og hvorfor Udtræksårsag y: Det vil fremgå af kontrolgrundlaget, hvorfor der ønskes en kontrol, samt hvilke marker du skal besigtige (B) og eventuelt opmåle. Det vil desuden fremgå af bemærkningsfeltet i kontrolgrundlaget, hvad du skal kontrollere. Er du i tvivl, så kontakt den sagsbehandler, der har skrevet kommentaren (initialer fremgår af kontrolgrundlaget). Udtræksårsag b, i og/eller j Hvis der er tale om udtræksårsag i og/eller j skal du kontrollere alle marker med efterafgrøder eller græsudlæg. Hvis udtræksårsagen er b, skal du kontrollere aktivitetskravet på alle brakarealer. Bemærk, at der kan forekomme sager, hvor der både er b og i/j. Husk, at nogen af de rekvirerede kontroller skal du kontrollere i en bestemt periode (se tabel xx). Bemærk, hvis den kontrol du skal udføre kun indebærer kontrol af efterafgrøder og/eller græsudlæg (kun i og/eller j i udtræksårsag), skal du så vidt muligt varsle kontrollen 14 dage inden du gennemfører kontrolbesøget. Der er et særligt varslingsbrev, som du skal anvende. Fremgangsmåde: [Udestår] Tilsagnsgruppe Marker med samme tilsagnsnummer, sats og udløbsår. Afgrødegruppe Marker under landdistriktsprogrammet med samme sats. F.eks. tilhører og samme afgrødegruppe. 4.7 E-sager: Efterkontrol (E_) [Teknisk del udestår, da ikke endeligt afklaret med IT]. Der vil være efterkontroller som følge af en allerede gennemført arealkontrol, hvis denne kontrol er gennemført for tidligt i forhold til kontrol af alle kravene, for eksempel aktivitetskravet eller krav om efterafgrøder (se tabel xx og xx. Du kan ud fra udtræksårsagen se om der er tale om en efterkontrol af f.eks. aktivitetskravet på græsarealer eller om der er tale om en beskaffenhedskontrol (se tabel xx). Der kan på den enkelte sag også være kombination af nedenstående. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / Generelt 33

33 Tabel 7. Udtræksårsager, der anvendes i forbindelse med efterkontroller Udtræksårsag b c i j u Følgende skal kontrolleres Aktivitetskrav på brakarealer Aktivitetskrav på græsarealer MFO-efterafgrøder MFO-græsudlæg Krav om udnyttelse/pleje på arealer omfattet af ordninger under landdistriktsprogrammet. Det vil fremgå af kontrolgrundlaget, hvilke marker du skal besigtige og eventuel t opmåle fradrag på. Bemærk at nogen af efterkontrollerne skal du kontrollere i en bestemt periode (se tabel xx). Bemærk, hvis den kontrol du skal udføre kun indebærer kontrol af efterafgrøder og/eller græsudlæg (kun i og/eller j i udtræksårsag), skal du så vidt muligt varsle kontrollen 14 dage inden du gennemfører kontrolbesøget. I Captia er der et særligt varslingsbrev, som du skal anvende. Fremgangsmåde: [Udestår] 4.8 X_: Kontrol uden Fællesskema [Teknisk del udestår, da ikke endeligt afklaret med IT]. Selvom en ansøger ikke har indsendt Fællesskema 2016, kan kontrollen ikke annulleres, hvis ansøger har flerårige tilsagn under landdistriktsprogrammet. Hvis ansøger inden 1. august indsender en erklæring om, at tilsagnsbetingelserne bliver overholdt på arealerne, vil ansøger opretholde tilsagnet (men ikke få udbetalt årets støtte), hvorfor arealerne under tilsagnet skal kontrolleres. Du skal kontrollere om tilsagnsbetingelserne er overholdt på tilsagnsmarkerne. Disse sager vil have en udtræksårsag, der er X_1 eller X_2. Kontakt altid Vagttelefonen, inden du påbegynder en kontrol af denne type. Fremgangsmåde: [Udestår] 4.9 Kontrol af krav om flere afgrødekategorier rapid field visit Da kontrol af krav om flere afgrødekategorier skal ske inden for en forholdsvis kort periode (18. maj til 15. juli) vil kontrollen på langt de fleste sager ske ved at et eksternt firma foretager en analyse af tilgængeligt billedmateriale fra Ved denne analyse bliver det vurderet om der også er den afgrøde på arealet, som ansøger har angivet i Fællesskemaet. På baggrund af disse resultater bliver ansøgers opfyldelse af krav om flere afgrødekategorier genberegnet. Hvis beregningen viser, at kravet er opfyldt, vil kontrol af flere afgrødekategorier (udtræksårsag h) blive fjernet fra kontrolsagen, og sagen skal ikke længere kontrolleres inden for perioden 15. maj til 25. juli (se tabel xx). 34 NaturErhv erv styrelsen /Arealkontrolinstruks 2016 / Generelt

34 Hvis beregningen viser, at kravet ikke er opfyldt, eller det er usikkert, om kravet er opfyldt, skal de marker, hvor det eksterne firma ikke har kunnet genfinde den anmeldte afgrøde, fysisk kontrolleres. Ud fra en kortanalyse bliver det vurderet om disse marker kun kan kontrolleres ved en fysisk besigtigelse af marken og dermed en fuld arealkontrol, eller om det er muligt ud fra rapid field visit at erkende afgrøden på marken. I denne kortanalyse indgår også en vurdering af markens homogenitet, hvilket betyder, at hvis marken er udtaget til rapid field visit fremstår marken homogen, og det vil derfor være muligt at fastslå afgrøden på hele marken uden at have besig - tiget hele marken. Den 5. juli vil resultaterne fra det eksterne firm a og kortanalysen vise, hvilke marker, der skal foretages rapid field visit på. Ikke sager kun marker Du skal i forbindelse med denne kontrol ikke kontrollere hele ansøgningen, men kun enkelte af ansøgers marker. Du skal derfor ikke tagen sagen i CAPTAS ligesom du ikke skal afrapportere kontrolresultatet hverken i IMK eller CAPTAS. Det vil derfor være muligt at kontrollere flere ansøgeres marker i en udkørsel. Rapid field visit Rapid field visit betyder, at du ikke skal (du må ikke) kontakte ansøger, inden du gennemfører kontrollen. Du skal derfor gennemføre kontrollen fra offentlig vej. Hvis du ikke kan undgå at give dig til kende over for ansøger, skal du straks kontakte Vagttelefonen, hvorefter sagen vil blive ændret til en fuld kontrol, der s kal gennemføres indenfor 48 timer i forhold til det tidspunkt, hvor du har haft kontakt til ansøger. Konstatering af afgrøde Du skal angive ud for hver mark, om du har konstateret samme afgrøde som anmeldt eller ej. Hvis det ikke er muligt for dig at erkende afgrøden, f.eks. hvis arealet er høstet, og arealet er begyndt forberedt til nyt såbed, skal du angive marken, som at du ikke har konstateret samme afgrøde som anmeldt. Afrapportering Du skal hver dag afrapportere, hvilke marker du har besigtiget, og hvad du har konstateret. Dette gør du i det særlige program, der er udviklet til opgaven. Opfølgning På baggrund af din afrapportering sker der en ny beregning af om ansøger overholde r kravet om flere afgrødekategorier. Hvis beregningen viser, at kravet er opfyldt, vil kontrol af flere afgrødekategorier (udtræksårsag h) blive fjernet fra kontrolsagen, og sagen skal ikke længere kontrolleres inden for perioden 18. maj til 25. juli (se tabel xx-). Hvis beregningen viser, at kravet ikke er opfyldt, eller det er usikkert, om kravet er opfyldt, vil ansøger blive udtaget til fuld kontrol, der skal gennemføres inden 25. juli. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / Generelt 35

35 De marker, hvor du har konstateret en anden afgrøde end anmeldt vil så blive besigtiget med ansøgers vidende, og ansøger vil blive hørt på forholdet. De marker, hvor du har konstateret samme afgrøde som anmeldt, vil ikke skulle besigtiges i forbindelse med denne kontrol Nægtet kontrol Hvis ansøger nægter kontrol inden for 48 timer efter, at kontrollen er annonceret, skal du gøre opmærksom på, at konsekvensen af at nægte en kontrol er, at der ikke kan ydes støtte for 2016, og at eventuelle tidligere udbetalinger (for LDP-ordningers vedkommende tilbage til tilsagnenes indgåelse) kan blive krævet tilbagebetalt. Du skal altid kontakte vagttelefonen, hvis ansøger nægter kontrol. Dette for at sikre at der ikke sker procedurefejl. Desuden er der ikke udviklet et brev til nægtet kontrol, hvorfor du skal udarbejde dette i samarbejde med vagttelefonen. Hvis ansøgeren fastholder, at du ikke må gennemføre kontrollen, skal du i sætte flueben i faneblad besøgsdata i CAPTAS Sådan rekvirerer du en kontrol I forbindelse med en kontrol kan du komme ud for at skulle rekvirere andre ansøgere/blokke til kontrol. Dette kan være tilfældet f.eks.: Når du i forbindelse med anden kontrol konstaterer overtrædelser på arealordningerne. Ansøger skal udtages til rekvireret kontrol. Hvis der er sket misligholdelse af tilsagnsbetingelser på et areal, der efter ansøgningsfristen er blevet producentskiftet. Her skal du udtage erhverver til rekvireret kontrol. Hvis du konstaterer, at en ansøger (f.eks. nabo til en ansøger, hvor du udfører kontrol) ikke overholder f.eks. plejekrav til MO-arealer. Du udtager herefter ansøger til rekvireret kontrol. Hvis du konstaterer en overtrædelse af bræmmebestemmelser skal der oprettes en 2 meter bræmme kontrolopgave 5821_16. Fremgangsmåde: Rekvireret arealkontrol Du tager kontakt til Jesper W. Høvring (jesh@naturerhverv.dk) eller Zornitza Prægel (zorpra@naturerhverv.dk), der opretter sagen til kontrol. Det er vigtigt, at du beskriver hvilke areal(-er) med mark- og bloknummer, hvilke/ordning(-er) der skal kontrolleres og hvorfor. Du må ikke begynde kontrollen, før sagen er godkendt til kontrol og er klarmeldt. Sager, der ikke er klarmeldt, vil blive låst, så de ikke kan tjekkes ud. To meter bræmmer Du skal selv oprette kontrollen 5821_16, hvis du finder overtrædelse af bestemmelserne om 2 meter bræmmer. Efterkontrol Sker automatisk ud fra din markering i faneblad efterkontrol i CAPTAS. 36 NaturErhv erv styrelsen /Arealkontrolinstruks 2016 / Generelt

36 5. Rapportering af kontrolresultat Efter den fysiske kontrol udfylder du fanebladene i CAPTAS. Du danner et brev og opmålingsskemaer i TastSelv. Du skal læse brevet grundigt igennem og tjekke, at alle oplysninger står korrekt. Resultatet af kontrollen (herunder overtrædelser og opmålingsskema) bør du hvis muligt gennemgå med ansøger i forbindelse med kontrolbesøget, evt. telefonisk efterfølgende. Det skal tydeligt fremgå af opmålingsskema, hvad du har konstateret, så ansøgeren ikke bliver i tvivl om, hvad der skal tages stilling til og komm enteres i et eventuelt høringssvar til NaturErhvervstyrelsen. Hvis du på grund af tidspunktet for kontrollens gennemførelse erkender, at du ikke med sikkerhed kan afgøre, om et konstateret forhold repræsenterede en overtrædelse af bestemmelserne i den relevante periode, og ikke på anden vis kan fremlægge dokumentation for overtrædelsen, bør forholdet ikke fremgå af opmålingsskemaet. Hvis ansøger indsender et høringssvar, skriver du dine kommentarer til svaret i faneblad bemærkning til høringssvar i CAPTAS. Du skal altid skrive kommentarer. Hvis ansøger påpeger en fejl ved kontrollen, og du medgiver, at der er tale om en fejl, skal du genoptage sagen, rette fejlen og sende nyt opmålingsskema og brev til ansøger. Hvis ændringerne er til ansøgers fordel, skal du sende opmålingsskema til orientering. Hvis det er til ansøgers ulempe, skal opmålingsskemaet sendes i fornyet høring. Følgende dokumenter skal være på sagen i CAPTAS, hvis aktuelt: Høringssvar fra ansøger, hvis det ikke er indsendt i TastSelv Kopi af gødningskvoteberegning 2015/16 Kopi af gødningskvoteberegning 2014/15 og/eller gødningsregnskab 2014/15 Husk at dokumenter, der hører til andre kontrolsager, f.eks. Randzonesag, KO-sag, ikke skal være på arealsagen. Team Fysisk Kontrol vil gennemføre kvalitetssikring af ca. 300 arealkontrolsager. Sagerne vil blive kvalitetssikret, efter kontrollen er afsluttet. Du vil altid få oplyst, når en af dine sager er blevet kvalitetssikret. Hvis kvalitetssikringen viser, at du skal ændre noget, vil du få en retursag. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / Generelt 37

37 6. Retursager 6.1 Fra kvalitetssikring i Team Fysisk Kontrol Du modtager en mail fra Team Fysisk Kontrol. Af mailen fremgår det, at en af de sager, du har behandlet, er blevet kvalitetssikret. Hvis kvalitetssikringen ikke har fundet nogen anledning til, at sagen eventuelt skal behandles igen, behøver du ikke foretage dig yderligere. Hvis kvalitetssikringen har fundet anledning til, at sagen eventuelt skal behandles igen, skal du på baggrund af mailen fra Team Fysisk Kontrol vurdere sagen igen. Hvis du mener, at du har behandlet sagen korrekt, og at der derfor ikke er grundlag for at behandle sagen igen, skal du besvare mailen fra Team Fysisk Kontrol. I dit svar skal du argumentere for, hvorfor du vurderer, at sagen ikke skal behandles igen. Hvis du vurderer, at der er grund til at behandle sagen igen, skal du besvare mailen fra Team fysisk kontrol. I mailen skal du redegøre for, hvilke ændringer du foretager i sagen. Afvent herefter svar fra Team Fysisk Kontrol, inden du foretager den påtænkte behandling. Hvis ændringerne medfører, at du skal sende sagen i høring, gør du dette. 6.2 Fra Team Fysisk Kontrol på foranledning af Produktion eller Kort & GIS Du modtager en fra Team Fysisk Kontrol. Af mailen fremgår det hvilke punkter, Produktion eller Kort & GIS mener, du bør forholde dig til. Du skal på baggrund af mailen fra Team Fysisk Kontrol vurdere sagen igen. Hvis du mener, at du har behandlet sagen korrekt, og at der derfor ikke er grundlag for at behandle sagen igen, skal du besvare mailen fra Team Fysisk Kontrol. I dit svar skal du a rgumentere for, hvorfor du vurderer, at sagen ikke skal behandles igen. Hvis du vurderer, at der er grund til at behandle sagen igen, skal du besvare mailen fra Team fysisk kontrol. I mailen skal du redegøre for, hvilke ændringer du vil foretage i sagen. Afvent herefter svar fra Team Fysisk Kontrol, inden du foretager den påtænkte behandling. Hvis ændringerne medfører, at du skal sende sagen i høring, gør du dette. 38 NaturErhv erv styrelsen /Arealkontrolinstruks 2016 / Generelt

38 Bilag 1. Retsgrundlag Svig Bilag I, stk. 1, litra b), punkt iv i Kommissionens delegerede forordning 907/2014 (til Rådsforordning 1306/2013). Art. 2, nr. 1 i Kommissionens forordning 1848/2006. Art. 1, stk. 1, litra a) i Konventionen af 26. juli 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (PIF-konventionen). Art. 2, nr. 4 i Kommissionens forordning 1848/2006. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / Generelt 39

39 Bilag 2. Kontrolgrundlag Link til tabel Intranettet indsættes her 40 NaturErhv erv styrelsen /Arealkontrolinstruks 2016 / Generelt

40 Bilag 3. Afgrødekoder Link til tabel Intranettet indsættes her (Kenneth + Anne) [Tekst - Slet ikke ef terf ølgende linje, sektionsskif te] NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / Generelt 41

41 [Bagside Overskrift] [Bagside Tekst] NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade København V

42 Instruks nr. 2 Telemåling Instruks for kontrol af Arealordninger 2016 Juni 2016, version 2

43

44 Formål med telemålingen Redaktion: NaturErhvervstyrelsen Tekst: Team Fysisk kontrol, jordbrugskontrollen, center for kontrol Fotos: Forsiden: VHR/CIR foto fra 2015 Ortofoto eksemplerne: COWI 2015 ISBN NaturErhv erv styrelsen /Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

45 Formål med telemålingen Indhold 1. Formål med telemålingen Sagsbehandling og telemåling som TM1 og TM Praktisk om telemåling Upartisk sagsbehandling Billedmateriale og telezoner Marker uden billeddækning (klassisk kontrol) Ordningerne under LDP (ø-støtte, ØA, MO, MB og OM) Sagsbehandling :1 indtegning Hvilke marker skal telemåles? Telemålingsværdi Taskargument i CAP-TAS Opsplit af marker Hvornår er en mark færdigkontrolleret? Hvornår er en kontrolopgave færdigkontrolleret? Rekvirerede kontrol sager (R_) Kontrol uden fællesskema (X_) Efterkontrol (E_) MFO_ Ekstra kontrol (I_) Særligt om kontrolårsag å og ø Mine opgaver i CAP-TAS Ændringer fra ansøger til fællesskemaet Når du overtager en kontrolopgave fra TM Observationer At arbejde med observationer Måske - observationer Sikre observationer i telemålingen Registrering af observationer Varighed og størrelse Bemærkningsfeltet i IMK Observationer i telemålingen Skift af afgrødekode fra ikke græs til græs Markindtegningsfejl Ikke anmeldte arealer Ikke anmeldte landbrugsarealer Ikke anmeldte tilsagnsarealer Marker anmeldt uden for markblok Mindste arealer 0,30 ha Ikke landbrug - menneskeskabte konstruktion Ikke landbrug - Træer og skov Ikke landbrug Vand Ikke landbrug - Ikke tilladte aktiviteter, oplagring og rekreativt 41 NaturErhv erv styrelsen / Instruks 2016/Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 5

46 Formål med telemålingen 5.16 Ikke landbrug - Eksproprieret Ikke landbrug - GLM elementer Ikke landbrug - ART Permanent græs Permanent græs - Andet end græsmarksplanter Miljømæssigt sårbare områder (MSO) Brak aktivitetskrav Brak - anvendt produktionsmæssigt Brak miljø fokusområde (MFO) Brak særlige forbud Brak randzone/bræmme Brak vildt- og bivenlige tiltag Dyrket areal vildt- og bivenlige tiltag Permanente afgrøder aktivitetskrav Permanente afgrøder inc. frugttræer plantetæthed og størrelse Permanente afgrøder - Juletræer og pyntegrønt Permanente afgrøder vildt- og bivenlige tiltag Telemålingsregistrering af permanent græs (ensartethed) Efterafgrøder Arealer med anden anvendelse end landbrug Aktiviteter, der vil hæmme landbrugsdriften. 51 (Tilladt i op til 14 dage mellem 1. juni 15. september 2016.) Rettelser til markblokken Oprettelse af ændringsforslag til markblokken Fradrag, grundbetaling Kontrolårsager Krav om afgrødevariation, kontrolårsag h og å Grønne krav Afgrødekoden og Krav om flere afgrøder Miljøfokusområde som afgrødekode Miljøfokusområde som randzoner/bræmmer Kontrolårsag ø Afslutning af Telemåling Angivelse af markens ensartethed (kun omdrift) Valg af billedmateriale Afslutningen af telemåling - sagsgang Kvalitetssikring Hvis du får en sag retur fra kvalitetssikring Når du skal kvalitetssikre en sag fra TM Returnering af en hel kontrolopgave Quick guide Telemåling når der mangler billedmateriale for Mistanke om svig Definitioner Fremgangsmåde Henvendelser om svig fra borgere 67 6 NaturErhv erv styrelsen /Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

47 Formål med telemålingen NaturErhv erv styrelsen / Instruks 2016/Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 7

48 Formål med telemålingen 1. Formål med telemålingen Telemåling er en del af den fysiske kontrol. Telemåling har til formål, at oprette eventuelle observationer på alle de arealer, der er udtaget til kontrol i Målet med telemålingen er at minimere behovet for fysisk besigtigelse af flest mulige marker. Dette formål er understøttet af NEO og rapid field visit (RFV) resultater. Telemåling gennemføres udelukkende ved hjælp af aktuelle satellitfotos (2016) eller flyfotos/ortofotos. Der er ældre billeder til rådighed, som du må orientere dig på, om en observation ser ud til at være permanent, men du må ikke træffe afgørelse om en observation baseret på et ortofoto fra 2015 eller tidligere. Hvis det er muligt, skal du afslutte kontrollen af markerne i telemålingen. En del af markerne har dog en sådan karakter, at de er forhåndsudtaget til besigtigelse. Det er visse afgrødetyper for eksempel permanent græs, omdriftsgræs og lavskov, samt visse ordninger, der altid skal besigtiges ved fysisk kontrol. Disse marker telemåles også, men skal altid besigtiges efterfølgende af hensyn til forpligtigelserne knyttet særligt til afgrøde og /eller tilsagnsordning. Dette forhold ændrer ikke på telemåling af marken. Marker der er udtaget til besigtigelse er markeret i CAP-TAS, og de skal telemåles lige så nøje som marker der ikke er for-håndsudtaget til besigtigelse på baggrund af ordninger/afgrøder, fordi der ved besigtigelsen kun tjekkes den specifikke besigtigelsesårsag. For eksempel aktivitetskravet på en permanent græsmark, mens uoverensstemmelsen vedrørende permanent opbevaring på samme mark, så vidt muligt skal håndteres i telemålingen. Telemålingen er dermed et vigtigt led i en kæde af kontrolprocesser, der er baseret på ris ikovurdering og konstaterede kontrolbehov. 1.1 Sagsbehandling og telemåling som TM1 og TM2 Der er to typer indgange til telemålingen, TM1 og TM2. Ved start af telemålingen af en sag, vælger du som telemåler om du behandler kontrolopgaven som TM1 eller som TM2. De to typer af telemåling har samme funktionaliteter til rådighed, men der er enkelte forskel på hvordan funktionaliteterne skal anvendes i de to roller. Team Markkort ansatte skal kun arbejde som TM1, mens ansatte i de decentrale afdelinger kan arbejde både som TM1 og/eller som TM2. Forskelle mellem sagsbehandling som TM1 og TM2 beskrives i de forskellige afsnit i instruksen. Det er kun i TM2 at en sag endeligt kan meldes afsluttet i kontrollen, også selv om alle marker er godkendt i TM1. Kontrolsagerne fordeles og prioriteres mellem TM1 og TM2 hen over kontrolperioden. Der vil komme løbende koordinering af TM1 indsatsen fra kort& GIS, Dorte Holm (DOHOLM) og Bogi Niclasen (BOGNIC), afhængig af tilgængeligt billedmateriale og eventuelt opståede flaskehalse. En så stor del af kontrolsagerne som muligt skal gennem TM1, blandt andet for at vurdere ensartethed, der er en vigtig forudsætning for afgrødebestemmelsen gennem billedanalyser fra NEO og rapid field visit (RFV) Telemåling, både TM1 og TM2, skal som et hele reducere antallet af marker, hvor en besigtigelse er nødvendig for at kontrollere støttebetingelserne. Rekvirerede kontroller (R_), kontrol uden fællesskema (X_) og efterkontroller (E_) kommer ikke til TM1. Disse telemåles i TM2 processen. Mere om R_, X_ og E_ i afsnit 4.8, 4.9 og 4.10 Telemåling som TM1 8 NaturErhv erv styrelsen /Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

49 Formål med telemålingen Som udgangspunkt bliver TM1udført af sagsbehandler i Kort & GIS eller kontrollør, der telemåler sager uden efterfølgende at færdiggøre kontrolsagen, det vil sige fysisk besigtigelse og dannelse af breve med videre. Figur 1 TM1 forløb. Opgave hentes fra fælles indbakken, opgaven telemåles, opgaven kvalitetssikres og endelig lander den igen i fællesindbakken, klar til TM2. Det vil sige at der i TM1 alene udføres den administrativ telemåling for sagen og ikke besigtigelsen. I forbindelse med TM1 har sagsbehandler/kontrollør ikke kontakt med ansøger. I forbindelse med TM1 er der kvalitetssikring inden opgaven igen lander i fællesindbakken. Efter TM1-gennemgang af en sag, skal der altid efterfølgende gennemføres en TM2 proces og eventuelt besigtigelse/ afgrødebestemmelse. Hvis du i telemålingen (TM1) konstaterer uregelmæssigheder markerer du marken med den/de relevante observationer, herunder måske-observationer. Alle måske-observationer sendes videre til yderligere telemåling og/eller fysisk besigtigelse (TM2). Hver mark skal i telemålingen tildeles en TM-værdi, eller Telemålingsværdi: telemålt, delvist telemålt eller kan ikke telemåles. En måske-observation på en mark vil betyde at TM værdien skal være delvist telemålt. Mere om TM værdier i afsnit 4.3 TM1-telemåling kan dog aldrig stå alene, også selv om alle marker i sagen kan afsluttes (TM- værdi telemålt ). Telemåling som TM2 TM2 bliver udført udelukkende af kontrollørerne i de decentrale afdelinger, som led i forberedelsen til besigtigelse/afgrødebestemmelse i marken. Besigtigelser i sagen skal gennemføres efterfølgende, hvis det er relevant. Figur 2 TM2 forløb, opgave hentes i fællesindbakken, markerne telemåles, besigtigelser udføres og resultatet opsummeres og brev sendes til ansøger. NaturErhv erv styrelsen / Instruks 2016/Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 9

50 Formål med telemålingen Desuden tager TM2 sig også af de marker, der fra TM1 processen har fået tildelt TM-værdien delvist telemålt.de marker der har fået tildelt afgrødekoden 997 i TM1 (anden afgrøde end den anmeldte) skal også behandles. Herudover afslutter TM2 endeligt de sager hvor alle marker har TM værdien telemålt eller skal ikke telemåles. Se Figur 3 grøn linje. Figur 3 Oversigt over TM1 og TM2 forløb. Den grønne stiplede linje viser vejen for de opgaver/marker i opgaver, der i TM1 telemålingen alle har kunnet afsluttes med telemålingsværdien telemålt eller skal ikke telemåles. Det vil sige, at der for TM2 er tre typer kontrolopgaver tilgængeligt i CAP-TAS: Nye uåbnede opgaver (opgaver der ikke har været igennem TM1) Opgaver der er delvist afklaret i TM1, men hvor én eller flere marker har behov for yderligere telemåling og måske fysisk besigtigelse, også selvom marken er telemålt færdigt Opgaver der er helt færdigkontrolleret fra TM1 telemåling uden besigtigelsesbehov (telemåling uden besøg) I Figur 4 er vist et overordnet flow for telemålingen. Se Figur 45 for et mere detaljeret overblik over hvordan en sag bevæger sig mellem TM1 og TM2 processerne. Når du som TM2 overtager en sag, der er udført TM1 på af en kollega, overtager du også de vurderinger, der er foretaget. De marker, der er færdig-telemålt og som ikke skal besigtiges, skal du ikke tjekkes (telemåle) igen. Kun marker med udestående opgaver skal du vende din opmærksomhed mod. Det vil sige marker der har status ikke telemålt, delvist telemålt, marker der er blevet nulstillet efter ændring fra ansøger i fællesskemaet og marker der har en besigtigelses årsag tilknyttet. Efter besigtigelsen kan du oprette flere observationer på disse marker efter behov, og de måske-observationer der er oprettet af TM1, skal i TM2 enten omdøbes til sikre observationer eller slette. Bemærk at du som TM2 ikke må afslutte en kontrolopgave indeholdende måske -observationer. Uoverensstemmelser, der er konstateret/verificeret ved besigtigelse, kan oprettes som observationer i IMK ved hjælp af GRS1 opmåling (hjælpeobjekt). Mere om dette i den tekniske guide. 10 NaturErhv erv styrelsen /Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

51 Praktisk om telemåling Figur 4 Overordnet flow for telemålingen. Default besigtigelse betyder at marken skal telemåles og at der er afgrøder/ordninger der først kan kontrolleres ved besigtigelse, for eksempel afgrøden lavskov eller aktivitetskrav. 2. Praktisk om telemåling 2.1 Upartisk sagsbehandling Hvis du får en sag, hvor du kender ansøger eller af andre årsager kunne have en interessekonflikt, må du ikke behandle sagen. Du skal ikke gives nogen grund til hvorfor du overlader en opgave til en kollega, andet end at du ikke er upartisk i forhold til den konkrete opgave eller sag. I praksis skal du frigøre opgaven fra indbakken Mine opgaver i CAP-TAS, så den bliver tilgængelig for kollegaerne i fælles indbakken. 2.2 Billedmateriale og telezoner Du skal altid telemåle ud fra et aktuelt billede, hvis det er tilgængeligt. Det hænder at en ansøger har flere marker uden for telezonen, hvor billeder fra indeværende år kan lade vente på sig. Ideelt set skal der telemåles på billeder i følgende prioritet: 1. Sommerortofoto Forårsortofoto VHR Tidligere sommer-ortofotos, som du må orientere dig på. NaturErhv erv styrelsen / Instruks 2016/Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 11

52 Praktisk om telemåling Zoomniveau I IMK skal du orientere dig i det zoom niveau, der giver dig det beds te udgangspunkt for at træffe afgørelser vedrørende observationerne. Zoom derfor så langt ind du behøver, og som er teknisk muligt, når du skal oprette observationer. IMK vil fremsøge en given mark, så den kan være i skærmbilledet. Det vil sige fremsøger du en meget lille mark kan du lande i zoom 1:200. Mens en meget lang eller stor mark vil blive vist i sin helhed for eksempel zoom 1:2500. Zoom 1:200 vil virke meget grynede på VHR billederne, mens 1:500 nok vil give et bedre oveblik. Prøv dig frem. Telezonerne er fordelt over landet. Det er fortroligt hvor disse zoner ligger. Information om zonernes antal, beliggenh ed og udstrækning må du ikke dele med personer udenfor NaturErhvervstyrelsens kontrolenhed. VHR billeder Satellitbilleder optaget over telezonerne april/maj 2016 i en forholds lav opløsning. Billederne modtages i to vers ioner RGB (rød, grøn, blå pixel) og CIR. CIR er optaget med et filter, der afspejler klorofylindholdet på arealerne; helt kort betyder meget rødt CIR billede, højt klorofylindhold på arealet, hvilket betyder en meget grøn mark i virkeligheden. CIR er gode til at vurdere markens ensartethed på. Ortofotos Landsdækkende eller delvist landsdækkende flyfotos, der etapevis bliver tilgængelige for telemålingen. Der optages både forårs-ortofotos og sommer-ortofotos. Opløsningen i billederne er højere i ortofotos end VHR billederne. 2.3 Marker uden billeddækning (klassisk kontrol) Det hænder at en/flere/alle marker i en opgave ikke er fuldt dækket af VHR, forårs ortofoto eller sommerortofoto, eller at billederne er af så dårlig kvalitet at der ikke kan gennemføres en telemåling (for eksempel skyer eller sky-skygger). Der kan være flere årsager til manglende billeddækning ud over hvid skærm. Helt klassisk er der ikke billeddækning, men det kan også være forstyrrelser der forurener billedet/udsynet til marken: skyer, skygger fra skyer, skygger fra l æ- hegn, fly, bro overmarken, for at nævne nogle eksempler. Det er din vurdering om du kan se marken eller ej imellem skyggerne, men hvis et fly fylder mere end 0,01 ha af dit udsyn (Figur 5), kan marken ikke telemåles på det billede. Hvis der ikke er billedmateriale fra indeværende år med frit udsyn, kan marken ikke telemåles (TM1/TM2). Ingen billeddækning på en mark vil resultere at du som telemåler skal vælge udgangen kan ikke telemåles + vælg et foto fra 2016, for eksempel VHR (RGB) Hvis en sådan opgave har høj prioritet, og den ikke kan vente til der ankommer nyt billedmateriale for indeværende år, kan den køres som en klassisk kontrol af TM2. Det vil primært være sager, som ligger uden for telemålingszonerne, økologer, og rene MO-sager. Hvis der ikke er billedmateriale fra 2016, skal du altid besigtige markerne. Brug sommerortofoto fra 2015 og 2016 markerne til at orientere dig på, men opret ikke observationer ud fra et 2015 kort, og lav ikke telemåling ud fra 2015 baggrundsfotoet. Der differentieres ikke mellem sager inden for og uden for telezonerne, derfor vil en række sager i telemålingen mangle billeddækning. Træskygger, bro eller andet der forstyrre billedet Der er visse begrænsninger ved telemåling ud fra ortofoto/vhr. Der kan være hårde skygger fra læhegn, skyer og broer, hvor der kan skjule sig veje, kørespor, oplagring, og andet. Arealer, der er anmeldt og/eller søgt under broer, kan kun godkendes ved fysisk besigtigelse. 12 NaturErhv erv styrelsen /Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

53 Praktisk om telemåling Er arealet under broen også uden for markblok, og ej anmeldt i 999, men tilhører det sandsynligvis en tilstødende mark, opretter du i telemålingen observationen: Areal uden for markblok måske støtteberettiget (1.4.2). Elementer der forstyrre billedet, vil også i nogle tilfælde resultere i udgangen kan ikke telemåles. Det er dig der som telemåler vurderer om marken kan telemåles med det billedmateriale der forelægger fra Følgende eksempler bygger på vurderingen Jeg kan slet ikke se/ane om arealet i skyggerne kan godkendes Eks 1. Du har kun VHR 2016 billedet til rådighed for indeværende år, men der er 8 m lange skygger fra et læhegn i syd, der gør billedet sort på et areal ca. 0,50 ha. Løsning: vælg kan ikke telemåles + VHR 2016, ensartethed kan ikke tildeles. Der kan gemme sig opbevaring, veje med mere i skyggerne. Eks. 2. Du har både VHR 2016 og et forårsortefoto 2016 (nix pille) billede til rådighed for indeværende år. Der er 8 m lange skygger fra et læhegn i syd på VHR, der gør billedet sort på et areal ca. 0,50 ha. På forårsortofotoet er hele marken ensartet og uden observationer. Løsning: Vælg Telemålt + forårsorto Ensartet. Med hensyn til tilstedeværelsen af ikke støtteberettigede elementer er det ene lige så fint som det andet. Her er der ingen observationer at oprette, derfor ingen konflikter med hensyn til målfastheden af fotoet. Eks 3. Du har både VHR 2016 og et forårsortefoto 2016 (nix pille) billede til rådighed for indeværende år. Der er 8 m lange skygger fra et læhegn i syd på VHR, der gør billedet sort på et areal ca. 0,50 ha. På forårsortofotoet konstaterer du en årsag til at oprette en observation på arealet der er omfattet af skygger på VHR. Løsning: vælg kan ikke telemåles + VHR Det er når du har konstateret og skal opmåle og oprette en observation, at du ikke må benytte nix pille-kortet. Figur 5 Der kan være flere årsager til manglende billeddækning ud over hvid skærm. Hvis du af en eller anden årsag mangler mere end 0,01 ha af udsynet skal marken have telemålingsværdien kan ikke telemåles. NaturErhv erv styrelsen / Instruks 2016/Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 13

54 Ordningerne under LDP (ø-støtte, ØA, MO, MB og OM) TM1/TM2 Møder du i telemålingen en mark uden 2016 billeddækning, skal den tildeles telemålingsværdien kan ikke telemåles. 3. Ordningerne under LDP (ø-støtte, ØA, MO, MB og OM) Vær opmærksom på om der er tilsagn i kontrolopgaven. Det er vigtigt at du som telemåler har styr på hvad krav og betingelserne der er for arealerne i kontrolopgaven. Se kontrolårsager: Udtrækskode Kontrolårsag / ordning g Ø-støtte (5-årig) o Miljø (før 2007) p Miljø (før ) q r t s Miljø (før ) fast græsningstryk Miljøbetinget tilskud (MB) Økologisk arealtilskud (ØA) Omlægningstilskud (OM) u + Sag har LDP Krav om udnyttelse/pleje - LDP Tilsagnsbetingelser kan ses i kontrolgrundlaget og /eller i den særlige kontrolsag i Captia. Captia-sagsnummeret fremgår af kontrolgrundlaget som du finder i CAP-TAS. Marker under ø-støtten, ØA-, MO-, MB- og/eller OM-ordninger er udtaget til fysisk besigtigelse. Markerne skal telemåles på lige fod med alle andre marker. Du skal i telemålingen være opmærksom på uoverensstemmelserne: Ikke-anmeldte tilsagnsarealer Anmeldt areal hvorpå der ikke er tilsagn 14 NaturErhv erv styrelsen /Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

55 Sagsbehandling At der er bestemte grupper af observationer, der er tiltænkt marker med plejekrav, økologi, og marker med støtteprocenter. Observationer der slår igennem nogle specifikke ordninger. 4. Sagsbehandling Ét fællesskema repræsenterer én kontrolopgave i CAP-TAS. En kontrolopgave indeholder derfor alle marker og ordninger der er aktuelle for den bedrift der har indsendt fællesskemaet. De forhold der kendetegner kontrolopgaven er kortlagt i kontrolårsagerne. Det kan være en meget omfattende eller en meget lille og simpel opgave. Der kan også være stor forskel på de enkelte marker i kontrolopgaven. Selv om hele FS-sagen behandles samlet af den sagsbehandler der har taget den i fællesindbakken, skal hver mark behandles individuelt :1 indtegning Indtegning er i et 1:1 forhold med anmeldt areal. Det er ikke muligt for ansøger at angive større eller mindre arealer i selve fællesskemaet end der er indlæs t fra Internet Markkort (IMK). Denne regel gælder for direkte støtte (grundbetaling, ø-støtte (1-årig) og unge landbrugere), men også for økologisk arealtilskud. For andre ordninger under landdistriktsprogrammet er det muligt for ansøger i IMK at indtegne et større areal end der er tilsagn til. Det modsatte er også tilfældet. Se delinstruks Miljøordninger. 1:1 betyder, at ansøgeren ikke kan få medregnet mere end det areal der er indtegnet i IMK. Det betyder også at du i telemåling, eller ved besigtigelsen, ikke kan redigere indtegningen i kortet. Det indtegnede areal overføres til CAP-TAS inden telemålingskontrollen. Det er med udgangspunkt i ansøgers indtegning, at du skal foretage telemålingen. Du kan ikke tillægge støtteberettiget areal til indtegningen og der kan ikke justeres for meget små fejl langs kanten i kortet. Indtegnede marker kan ikke sammenlægges. Er der ikke-anmeldt areal i forbindelse med de anmeldte arealer, er det en indtegningsfejl og der er observationer der passer til denne uoverensstemmelse. Observationer må gerne oprettes så de dækker flere marker. IMK vil efterfølgende fordele observationen på markerne. Det samme gør sig gældende hvis en observation går ud over ansøgers mark. IMK og CAP-TAS vil så efterfølgende kun regne med den del, der overlapper marken. Vær dog opmærksom på at ansøger vil kunne se observationerne i IMK, hvorfor du skal forsøge at indtegne observationer så nøjagtig som muligt i forhold til markindtegningerne. Snap to Ved oprettelse af observationer kan du snappe til én polygon af gangen og kun til punkter i denne polygon. Det kan være en fordel at oprette på hele marken og efter følgende gøre observationen mindre, for derved at sikre at der klistres til de nøjagtigt på udvalgte strækninger. Prøv dig frem. 4.2 Hvilke marker skal telemåles? Du skal som udgangspunkt telemåle alle marker i kontrolopgaver med K_ som kontrolårsag. Alle kontrolopgaver skal telemåles med få undtagelser (E_ sager). For X_ og R_ sager, skal du kun telemåle de marker, der er udtaget til kontrol. NaturErhv erv styrelsen / Instruks 2016/Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 15

56 Sagsbehandling 4.3 Telemålingsværdi Dette afsnit er skrevet så det passer til K-sager. På de øvrige typer af sager R, X og I skal der ikke angives en værdi, mens der for E-sager fastholdes værdien fra K-sagerne. I kontrolopgaven er alle markerne listet og de er markeret med en oprindelig telemålingsværdi, i det følgende kald TMværdi. TM-værdien er resultatet af telemålingen for den mark. Den oprindelige TM-værdi kolonnen Telemåles i Figur 6 som en mark er født med, angiver om marken som udgangspunkt skal telemåles eller ej. Her er værdierne enten: J: Marken skal telemåles ved de marker der skal telemåles og N: Marken skal ikke telemåles ved de marker der som udgangspunkt ikke skal telemåles. Langt de fleste marker vil have værdien J - Skal telemåles. Marker der ikke skal telemåles er primært anmeldte marker, der ikke er søgt nogen ordning til. Efter gennemgangen af en mark i IMK, skal du registrere en ny TM-værdi for marken afhængig af din vurdering af marken: Marken kan ikke telemåles Marken er telemålt Marken er delvist telemålt En mark har altså to TM-værdier. Én den er født med det er den Oprindelig TM-værdi, og en som den tildeles som resultat af telemålingen kaldet TM-værdi efter afsluttet. I IMK mark oversigten er termerne lidt anderledes stillet op, men betydningen er den samme; kolonnen Telemåles markeret med et J, betyder skal telemåles. Og kolonnen Resultat af telemåling markeres med kan ikke telemåles, Telemålt, eller delvist telemålt, se Figur 6. Figur 6 Udsnit fra IMK der viser markplanen. Undervejs i telemålingen opdaterer du denne plan i venstre hjørne, for at bevare overblikket over allerede telemålte marker i opgaven. Telemålingsresultatet, TM-værdien, bliver automatisk overført til CAP-TAS fra IMK, efterhånden som du gennemfører telemålingen for markerne én for én. 16 NaturErhv erv styrelsen /Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

57 Sagsbehandling Figur 7 Eksempel af registrering af telemålingsværdien (TM-værdi) i IMK. Eksempler: Marken kan ikke telemåles: Mangler der billedmateriale (er der for eksempel skyer på billedet), så kan marken ikke telemåles. Denne mark skal du tildele TM værdien Marken kan ikke telemåles i venstremenuen. Marken er telemålt: I forbindelse med telemålingen foretager du en registrering af ingen, én eller flere sikre observationer, og der i øvrigt ikke er noget at bemærke på marken. Afslut telemålingen af marken med TM værdien telemålt. Marken er delvist telemålt: I gennemgangen af en mark opretter du én eller flere måske observationer. Tildel marken TM-værdien delvist telemålt, fordi observationerne bør tjekkes igen på nyere billedmateriale eller ved besigtigelse for at afgøre om observationen skal ændres til en almindelig sikker observation eller om observationen skal slettes, fordi arealet er støtteberettiget. Opretter du både almindelige og måske-observationer på samme mark, skal du tildele marken TM værdien delvist telemålt. 4.4 Taskargument i CAP-TAS Taskargument er det meget lidt brugervenlige navn for søgekriterier i CAP-TAS fællesindbakken. Fællesindbakken er som navnet siger fælles. Vi deler i arealkontrollen indbakke-pladsen med blandt andet husets almindelige FS sagsbehandlere i Center for Landbrug. Det er derfor oplagt at du ret hurtigt sorterer kontrolopgaver, fra alt det andet der ligger i fællesindbakken. NaturErhv erv styrelsen / Instruks 2016/Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 17

58 Sagsbehandling Figur 8 Eksempel på visning af søgekriterierne taskargument i CAP-TAS. Øverst på siden kan der søges avanceret. En søgning kan gemmes bruges igen, for søgeresultaterne nulstilles hver gang du lukker CAP-TAS systemet. Figur 9 Avancerede søgninger for forskellige taskargument er kan gemmes til seneres brug. En standartsøgning. Her søges kontrolopgaver fra 2016 med kontrolårsag h frem. 4.5 Opsplit af marker IMK funktionerne opsplit mark og opret mark i mark finder du i Redigere fanen. Det er i praksis kun TM2 der opsplitter marker. Det er muligt at opsplitte marken, men KUN i de tilfælde hvor der er flere afgrøder på marken. der er forskellig støtteprocenter 18 NaturErhv erv styrelsen /Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

59 Sagsbehandling I IMK skal du altid navngive den nye delmark og bestemme en afgrøde for den i CAP-TAS efter et opsplit. Navngivningen bør knytte sig til den oprindelig marks navn. For eksempel mark 4-0 opsplittes og bliver til 4-0 og 4-0a. Der er 6 cifre til rådighed, og det er ikke muligt at give et navn der allerede findes i ansøgers fællesskema. Udover opsplittet skal du oprette observationen Konstateret anden afgrøde end anmeldt (1.1.1) på hele del-marken. Uden denne observation er der ikke noget sted at indtaste afgrødekoden. Se Figur 10. Figur 10 Visning af fanen Ændret afgrøde/ikke anmeldt areal. I denne opgave er der oprettet 2 observationer der vises her: Konstateret anden afgrøde end anmeldt (1.1.1) der vises øverst og Ikke anmeldt areal - støtteberettiget (1.2.1). For begge disse observationer skal der indtastes afgrødekode i feltet Konstateret afgrødekode. Disse er kun aktuelle for TM2. Begge markerne arver alle de oprindeligt anmeldte egenskaber på nær afgrøden og navnet. Den mindste af de to marker vil miste sit navn, da der ikke kan være to marker med dét navn. I IMK får du mulighed for at navngive marken (max 6 tegn) umiddelbart efter opsplittet. For eksemplet mark 4-0 er det muligt at navngive del-marken 4-0a, mens den største bibeholder 4-0. Del-marken med anden afgrøde kan du nu ændre afgrøden for i CAP-TAS. Du må gerne bruge kortet som beslutningsgrundlag for hvilken afgrøde der konstateres. Hvis du er i tvivl brug i telemålingen afgrødekoden 997 i feltet vist i Figur 10. Afgrøden 997 rettes til den korrekte afgrøde efter endt besigtigelse. Vær opmærksom på at hvis kontolårsag å er til stede skal du opsplitte marker ned til 0,01 ha på grund af anden afgrøde. Ved alle andre kontrolårsager er grænsen 0,30 ha. Bemærk, at der er en særlig procedure, hvis du skal opsplitte en mark, hvor delmarken er inde i den oprindelige mark. Se teknisk guide. Det er muligt at sammenlægge en, i kontrollen, opsplittet mark så den bliver den oprindelige form igen. Det er under ingen omstændigheder tilladt at sammenlægge andre typer af marker, herunder marker indtegnet af ansøger selv, i løbet af hverken TM1 eller TM2 kontrolprocessen. Særligt for TM2 Efter endt besigtigelse vil du endeligt kunne bestemme afgrøden, og angiven den i CAP-TAS. En mark med afgrøden 997 skal bestemmes inden afslutning i TM Hvornår er en mark færdigkontrolleret? En mark er færdigkontrolleret når et af følgende kriterier er opfyldt: 1. Den nye TM-værdien er registreret som Telemålt og der ikke findes besigtigelses-markering på marken og alle eventuelt sikre observationer er oprettet. Eller NaturErhv erv styrelsen / Instruks 2016/Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 19

60 Sagsbehandling 2. TM-værdien er registreret som Telemålt og årsag for B-markering er kontrolleret i marken og der er kvitteret for den/dem. Samt at eventuelle måske-observationer er kontrolleret og har fået ændres status til almindelige sikre observationer eller er blevet slettet. I telemålingen (TM1) kan en mark færdigkontrolleres helt hvis betingelse 1 er opfyldt. I alle andre tilfælde vil markerne blive endeligt godkendt i TM2, og som del af den efterfølgende fysiske besigtigelse (betingelse 2) 4.7 Hvornår er en kontrolopgave færdigkontrolleret? Når alle marker er telemålt, kan der stadig være udeståender besigtigelser for marker, også kaldet en B-markering. Den samlede afrunding af opgaven hvor ansøger får tilsendt brev (OK/høring) og opmålingsskema, samt information om eventuel høringsfrist er en TM2 opgave. Bemærk at TM1 derfor aldrig kan færdigbehandle en kontrolopgave, selv om alle marker kan godkendes uden måske - observationer og/eller at der ikke er besigtigelser på sagen. Den sidste afrunding er en TM2 opgave. Følgende to betingelser skal være opfyldt for at en hel kontrolopgave kan betragtes som afsluttet: 1. Alle marker er blevet telemålt enten som TM1/TM2 eller alene som TM2, og 2. Der er kvitteret for eventuelt udførte besigtigelser på markerne i opgaven. Både TM1 og TM2 kan hente sager i CAP-TAS, men kun TM2 kan behandle sagen helt til ende, inklusiv gennemførsel af den fysiske besigtigelse og brev. 4.8 Rekvirerede kontrol sager (R_) Hver kontrolopgave i CAP-TAS indeholder normalt alle marker fra en hel fællesskema-sag. Rekvirerede kontroller (kontrolårsag, R.) indeholder dog kun den/de marker, der er rekvireret til kontrol. Kontroller vedrørende overlap og tvivl om rådighed vil give anledning til at rekvirere en kontrol. R_ sager kommer ikke igennem TM1 telemåling, men bør gå direkte til TM Kontrol uden fællesskema (X_) X_ sager er sager, hvor ansøger ikke har indsendt fællesskema 2016, men hvor der alligevel skal gennemføres kontrol, da ansøger har et eller flere flerårige tilsagn, hvor tilsagnsbetingelserne skal kontrolleres, for at ansøger kan opretholde sit tilsagn. Markerne skal så vidt muligt telemåles på baggrund af tilsagnslaget og billedmateriale fra Hvis der ikke findes kort fra 2016, skal eventuelle fradrag opmåles i marken med GRS. X_ sager kommer ikke igennem TM1 telemåling, men bør gå direkte til TM Efterkontrol (E_) Efterkontrol af plejekrav/aktivitetskrav skal altid foregå ved besigtigelse af arealerne. Det samme gør sig gældende for efterkontrol af MFO-efterafgrøder/græsudlæg. Telemåling vil kun i ganske få tilfælde være et redskab i forbindelse med efterkontrol, dog skal eventuelle observationer stadig registreres i IMK. E_ sager kommer ikke igennem TM1 telemåling, men bør gå direkte til TM2. 20 NaturErhv erv styrelsen /Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

61 Sagsbehandling 4.11 MFO_ Ekstra kontrol (I_) Hver kontrolopgave i CAP-TAS indeholder normalt alle marker fra en hel fællesskema-sag. MFO ekstrakontroller (kontrolårsag, I.) indeholder dog kun den/de marker, der er rekvireret til MFO kontrol. I_ sager er de ekstrakontroller af efterafgrøder/græsudlæg, som vi skal udtage for at imødekomme varslingsproblematikken. I_ sager kommer ikke igennem TM1 telemåling, men bør gå direkte til TM2. Disse kontroller skal håndteres på samme vis som rekvirerede kontroller Særligt om kontrolårsag å og ø Kontrolårsag å: Ikke anmeldte arealer/ændring af afgrødekode kontrol ned til 100m 2. Det afhænger af om sagen er markeret med kontrolårsag å eller ej, om du skal kontrollere om der på bedriften er ikke anmeldte omdriftsarealer over 100 m 2, eller alene kontrollere, at alle omdriftsarealer over 0,3 ha er anmeldt. Bemærk at det ikke er permanent græs der kontrolleres nidkært til 100 m 2, det er alene omdriftsarealerne. For permanent græs er tolerancen fortsat på 0,30 ha. Vær opmærksom på om afgrøden er korrekt på å og ø sager da dette kan ændre udgangspunktet når ansøger er tæt på grænsen for krav om flere afgrøder eller grønne krav. Se evt. afsnittet Mine opgaver i CAP-TAS Det er muligt for dig som telemåler, at have flere sager under behandling samtidigt, men det anbefales, at du færdigbehandler hver sag, inden der åbnes en ny. Det er ikke alene vigtigt for koordineringen af, og overblik over, kontrolopgaven i sin helhed: Der er vigtigt at hver opgave telemåles på de nyeste oplysninger, og der kommer ikke nye oplysninger fra ansøger til opgaven så længe den ligger i mine opgaver hos en medarbejder. Frigør opgaver fra din indbakke, hvis du kan se at du ikke kan nå dem i dagens løb, så de bliver tilgængelige for eventuelle opdateringer fra CAP-TAS og for andre medarbejdere. Retursager for TM1 i Mine opgaver Hvis en opgave du har telemålt (TM1) bliver sende retur i kvalitetssikringen, vil den blive tildelt dig og blive placeret i din indbakke. Du kan kende en retur-opgave fra eventuelt andre opgaver i indbakken på dens status. Mere om retursager og kvalitetssikring i afsnit Ændringer fra ansøger til fællesskemaet Det hænder at ansøger laver ændringer til sin ansøgning efter indsendelse, det har ansøger lov til. Hvis en ansøger undervejs eller efter en TM1-telemåling foretager ændringer i FS-ansøgning med betydning for markerne, nulstilles TM1-telemålingsresultatet når den igen kommer til fællesindbakken, og de berørte marker vil opdateres og fremstå som Ikke telemålte i kontrolgrundlaget og i marklisten inden TM2 påbegyndes. NaturErhv erv styrelsen / Instruks 2016/Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 21

62 Observationer 4.15 Når du overtager en kontrolopgave fra TM1 Når du over tager en opgave fra TM1 i fællesindbakken vil du i CAP-TAS kunne danne dig et overblik over hvilke marker der er TM2 opgaver på. De vil være markeret med kan ikke telemåles, delvist telemålt, ikke telemålt, b-markering og/eller afgrøde 997. Når/hvis der sker væsentlige ændringer i FS-sagen, mens/undervejs en opgave behandles i TM1 telemåling, vil du som TM2 blive nød til at tage stilling til om du vil forsøge at genbruge TM1 erens observationer på hele opgaven: En FSskema ændring fra ansøger kommer nemlig til at påvirke hele kontrolopgaven, selv hvis ansøger kun ændrer afgrøden for én mark. Observationerne for alle marker vil blive påvirket, alle øvrige CAP-TAS oplysninger bevares. Til dette formål er funktionen Opret observation ud fra tidligere udført kontrol udviklet. Den henter observationerne som TM1 har lavet og eventuelt fået kvalitetssikret frem igen. Det anbefales at funktionen benyttes i de tilfælde hvor der er ændringer fra ansøger, frem for at gennemføre TM2 telemåling. Figur 11 Brug funktionen Opret observation ud fra tidligere udført kontrol i IMK, for at overføre observationer fra TM1, der er gået tabt på grund af ændringer i FS skemaet. 5. Observationer En observation er en udpegning af en mulig uoverensstemmelse i forhold til forpligtigelserne af den aktuelle søgte ordning eller andre uoverensstemmelser konstateret i telemålingen eller ved besigtigelsen. Udpegning og redigering af observationer sker i forbindelse med telemålingen kun i IMK. En observation skal som udgangspunkt være mindst 0,01 ha. Hvis en menneskeskabt konstruktion ligger langs kanten af markindtegningen, så kan observationen dog være ned til 10m 2. I IMK er alle typer observationer tilgængelig for både TM1 og TM2. Visse observationer er kun relevante for TM2 processen. Observationerne er dog kun tilgængelige, hvis de er relevante i forhold til de ordninger, som ansøger har søgt på arealet. En observation der er indtegnet uden for en markindtegning vil for eksempel kun have seks mulige årsager. Se Figur NaturErhv erv styrelsen /Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

63 Observationer Figur 12 Eksempel på de seks årsager du har til rådighed ved en observation indtegnet uden for en markindtegning. 5.1 At arbejde med observationer En observation indtegner du i IMK som en polygon, direkte over uoverensstemmelsen som du ser den på ortofotoet/vhr så nøjagtigt som muligt. Der findes to typer observationer: Observationer med geografi Observationer uden geografi der dækker hele bedriften (for eksempel manglende plakat eller krav til ø-støtte) Observationer dækker over både ikke-støtteberettigede arealer samt manglende overholdelse af forpligtigelser. Desuden findes de såkaldte nul -observationer, der ikke nødvendigvis har betydning for udbetaling af s tøtte, men mere er information til ansøger for eksempel i forbindelse med ændring af afgrøde eller tilføjelse af MFO-efterafgrøder til et areal. Både TM1 og TM2 arbejder med observationer i IMK. Som TM1 opretter du kun observationer du ser i kortet på foto fra indeværende år. Som TM2 oprette du derudover også observationer, der er konstateret ved besigtigelsen, samt observationer uden geografi, der gælder hele bedriften, for eksempel uoverensstemmelse vedrørende ordningen yngre landmænd eller ø-støtte. Når du har indtegnet en observation, skal du tilknytte informationer om den i et lille guidet trin-forløb: Du bliver i første trin bedt om at tage stilling til gruppen som uoverensstemmelsen tilhører: Mangler ved ansøgning Ikke landbrug Mindste areal Permanent græs Brak Dyrket areal Permanente afgrøder Efterafgrøder/Udlæg af græs Økologi Ø-Støtte MO; Plejekrav MO, plantedækkekrav MO, forbud MO, Gl. tilsagn ( ) MO, Vådområder og Tøndermarsk MO, Braklagte randzoner MO, Mangler ved ansøgning Ung, nyetableret landbruger 5-årig ø-støtte Optælling af dyr Plakat/hjemmeside Regnskab NaturErhv erv styrelsen / Instruks 2016/Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 23

64 Observationer Gødning I de næste to trin skal du vælge en mere nøjagtig årsag for eksempel Opbevaring, Læhegn eller Arealet er ikke afgræsset. Listen af årsager knytter sig til den gruppe du har valgt første trin. Mangler dén årsag du havde forventet at finde, så har du måske fået valgt den forkerte gruppe. Du kan også søge direkte i trin tre, uden først at vælge en gruppe. Der er en lang række uoverensstemmelser, der kan udpeges på satellit- eller ortofoto for indeværende år. Men mange uoverensstemmelser kræver en besigtigelse for at kunne konstateres endeligt. Det er af hensyn til disse uoverensstemmelser at visse marker er forhåndsudtaget til besigtigelse. En besigtigelse må ikke afholde dig fra at oprette de nødvendige observationer på markerne i sagen ud fra kort og fotos inden besigtigelsen udføres. 5.2 Måske - observationer Det er kun i TM1 at måske-observationer må anvendes. De skal efterfølgende som del i TM2 behandles og gøres til sikre observationer eller slettes. For at tage højde for VHR-billedernes opløsning og tidlige optagelsestidspunkt, er der til brug i TM1 givet en mulighed for at registrerer en foreløbig-observation en såkaldt måske-observation. Særligt for TM1 Der er flere måske-observationer til rådighed inden for hver observationsgruppe. Se nyeste version af arket på NAER- intra. Særligt for TM2 Du skal altid, hvis der er måske -observationer på en mark, enten rette den til en sikker observation eller slette måske -observationen hvis det viser sig at arealet var støtteberettiget/forkert valgt uoverensstemmelse. Måske -observationer tjekker du på kortet og hvis du ikke ud fra kortet (eventuelt nyt kort, der er blevet tilgængelig efter TM1 er afsluttet) med sikkerhed kan fastslå om der er tale om en sikker -observation skal du altid besigtige arealet. Arbejder du med en sag der indeholder måske-observationer, skal du som TM2 udover at ændre til sikker observation også ændre TM-værdi til telemålt. 5.3 Sikre observationer i telemålingen En sikker observation er veldefineret og identificerbar. Denne type kan oprettes af både TM1 og TM2. Af TM2 kan de oprettes både før og efter besigtigelsen er udført. En sikkert observation i TM1 er typisk menneskeskabte konstruktioner; bygning, permanent vej, vindmølle, men også læhegn, store træklynger og rekreative arealer med flere, kan fremstå tydeligt af kortet (se Figur 13). En sikker observation i TM2 omfatter hele listen af observationer, på nær de der har et måske i navnet. 24 NaturErhv erv styrelsen /Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

65 Observationer Figur 13 Observationen er sikker, permanent og rimelig veldefineret (silo + gårdsplads). Opret observation for uoverensstemmelsen Bygning/anlæg til ikke-landbrugsmæssige formål (3.1.3) eller Bygning/anlæg til landbrugsmæssige formål (3.1.4). 5.4 Registrering af observationer For at oprettet en observation, følg guiden i højre-menuen i IMK og tilknyt den årsag, der er mest dækkende for observationen. Det er muligt at oprette flere observationer på samme sted, at kopiere polygonen, og/eller overlappe flere observationer. Dermed kan du tilknytte flere årsager og meget præcist fremstille forholdene på arealet. 5.5 Varighed og størrelse Hvor mange hele år kan du se uoverensstemmelse? Ses den kun på 2016 VHR og eller ortofoto, vælg da indeværende år; det vil sige 0. Ses uoverensstemmelsen på flere fotos, vælg da 1, som betyder at observationen har været på arealet ud over indeværende kalenderår (der skal ikke angives antal år tilbage i tid). Du skal i telemålingen se bort fra alt ikke støtteberettiget, der er under 100 m 2. Med undtagelse af hvis det er en menneskeskabt konstruktion i kanten af marken, det vil sige hus, vindmølle, vej med flere. Hér kan du lave fradrag ned til 10 m 2. En menneskeskabt konstruktion under 0,01 ha har sin egen observation der dækker alle typer menneskeskabte konstruktioner under 0,01 ha: Menneskeskabt konstruktion i kant af blok under 100 m 2 ned til 10 m 2. Bemærk at det er i kanten af markindtegning, ikke nødvendigvis i kanten af markblok der menes. NaturErhv erv styrelsen / Instruks 2016/Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 25

66 Observationer Figur 14 Eksempel på en ny-gravet sø, der er en tilladt aktivitet i kanten af marken, så længe den ikke overstiger 0,01 ha indenfor markindtegningen. Her skal du ikke foretage dig noget med hensyn til søen. (Bunken med jord/grus inde på marken er en anden sag) 5.6 Bemærkningsfeltet i IMK Der er i IMK en mulighed for at skrive en bemærkning til observationerne. Denne bemærkning vil ikke bliver overført til CAP-TAS, og vil derfor ikke være tilgængelig senere i sagsbehandlingen eller som dokumentation af nogen art. Undlad derfor at bruge bemærkningsfeltet i IMK. Indsæt gerne relevant bemærkning til observationen på kontrolsagen i CAP-TAS. På fanebladet Observationer fra IMK er der et bemærkningsfelt til brug for TM1og TM2 observationer. 26 NaturErhv erv styrelsen /Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

67 Observationer 5.7 Observationer i telemålingen Overlap mellem ansøgere (Rådighed) Overlap af markindtegninger er med en række valideringer allerede ved indtegningstidspunktet forsøgt undgået. Derudover er overlappet forsøgt løst inden sagen frigives til kontrol. Men det kan forekomme. Se Instruks 3 Direkte Støtte for mere info. Se mere om rekvirerede kontroller (R_ sager) se afsnit 4.8. Anden afgrøde (og ændring af afgrøden i CAP-TAS) Da afgrøden er vigtig at få fastlagt, da den kan være afgørende i forhold til grønne krav og til visse LDP ordninger, skal arealer (også delarealer) ned til 0,30 ha bestemmes for den korrekte afgrøde. Er kontrolårsagen å, skal der meget præcist afgøres (ned til 100 m 2 ) om der er andre eller flere afgrøder end de anmeldte. Har du en mistanke om, at der er en anden afgrøde end den anmeldte på marken, kan det være mere eller mindre tydeligt i kortet; skov eller juletræer vil fremstå tydeligt, mens kornsorter og græs kan være mere vanskeligt at afgøre (se Figur 15 og Figur 16). Figur 15 Fejl i afgrødeanmeldelsen over 0,30 ha. Mark 3-2 til venstre i markblokken er anmeldt som vårbyg. På kortet ligner det at 3-2 dyrkes og plejes uden skel til marker, fra samme ansøger, der er anmeldt med omdriftsgræs. Det er mest sandsynligt at der er omdriftsgræs på alle fem marker i markblokken. NaturErhv erv styrelsen / Instruks 2016/Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 27

68 Observationer Figur 16 Fejl i afgrødeanmeldelsen under 0,30 ha. Mark i N er anmeldt med juletræer/pyntegrønt. Mark i S er anmeldt som brak. Brakmarken skal holdes i en stand, der egner sig til afgræsning/opdyrkning. På billedet fra indeværende år ser det ud til at der har været dyrket juletræer og træerne er ikke er fjernet. TM1 Hvis du i telemålingen kan konstatere at den afgrøde, der er på marken, ikke svarer til den anmeldte afgrøde, så skal du oprette observationen Måske anden afgrøde end anmeldt (1.1.2). Se eventuelt Figur 15 og Figur 16. Opret kun denne observation hvis arealet med anden afgrøde er over 0,30 ha, med mindre kontrolårsag å er til stede; så skal du oprette den på arealer ned til 0,01 ha med anden afgrøde. I CAPTAS, sætter du afgrødekoden til 997. Du må i TM1 aldrig angive en anden afgrøde, heller ikke selvom du tydeligt kan se hvilken afgrøde der er på arealet. Konstaterer eller overtager du en måske observation fra TM1 med observation om anden afgrøde end den anmeldte, skal du fastslå den korrekte afgrøde, enten ved at marken besigtiges eller ud fra kort (kort vil sjældent være nok). Figur 17 Flere afgrøder på samme mark. Mark 2-2 og 2-1 ligger med overlap i forhold til hvor afgrøden ligger. Arealet A i mark 2-2 er opmålt til 0,37 ha. Arealet B i mark 2-1 er opmålt til 0,15 ha. Ansøger har pligt til at indberette alle sine landbrugsarealer, derfor skal du oprette observationer for ikke anmeldte landbrugsarealer. Også når arealet ligger uden for markblokgrænsen, se Figur NaturErhv erv styrelsen /Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

69 Observationer Skift af afgrødekode fra ikke græs til græs. Kontrolsag med udtræksårsag å: Hele marker, men også pletter i marken eller kanter i marken, hvor plantedækket består af græs, skal omdøbes hvis disse arealer er 100 m 2 eller større. Når du ændrer afgrødekoden for et areal til græs, skal du tage stilling til om arealet er permanent græs eller græs i omdrift. Slå temalagene græs i 5 år 2015 og permanent græs i 2015 til. -Hvis hele marken er dækket af et af de to lag, skal det omdøbes til permanent græs. -Hvis marken ikke dækkes af nogen af lagene, skal det omdøbes til græs i omdrift. Hvis arealet kun delvist er dækket af temalagene: 1. Den del af arealet, som er dækket af temalagene (et eller begge lag) er mindre end 0,10 ha. Hele marken omdøbes til græs i omdrift. 2. Den del af arealet, som ikke dækkes af temalagene (et eller begge lag) er mindre end 0,10 ha. Hele marken omdøbes til permanent græs. 3. Ingen af de to ovenstående tilfælde er aktuelle. Opdel marken i to efter lagets afgrænsning. Omdøb dem til henholdsvis græs i omdrift og permanent græs. Kontrolsag uden kontrolårsag å: Du skal kun ændre afgrødekode, hvis du konstaterer et areal på mindst 0,3 ha, hvor afgrøden er forskellig fr a den anmeldte afgrøde. Når du ændrer afgrødekoden for et areal til græs, skal du tage stilling til om arealet er permanent græs eller græs i omdrift. Slå temalagene græs i 5 år 2015 og permanent græs i 2015 til. - Hvis hele græsarealet er dækket af et af de to lag, skal det omdøbes til permanent græs. - Hvis græsarealet ikke dækkes af nogen af lagene, skal det omdøbes til græs i omdrift. Hvis arealet kun delvist er dækket af temalagene: 1. Den del af arealet, som er dækket af temalagene (et eller begge lag) er mindre end 0,10 ha. Hele marken omdøbes til græs i omdrift. 2. Den del af arealet, som ikke dækkes af temalagene (et eller begge lag) er mindre end 0,1 0 ha. Hele marken omdøbes til permanent græs. 3. Ingen af de to ovenstående tilfælde er aktuelle. Opdel marken i to efter lagets afgrænsning. Omdøb dem til henholdsvis græs i omdrift og permanent græs. 5.8 Markindtegningsfejl Markindtegningsfejl dækker over situationer, hvor ansøger har undladt at anmelde en del af marken, overlapper med anden ansøger, fejlagtig indtegning i forbindelse med tilsagn eller indtegner flere markerarealer i samme indtegning. Indtegnet areal uden for tilsagnslaget Hvis ansøgeren har indtegnet et større, veldefineret areal inden for markblokken, men uden for ti lsagnsarealet (skraveret areal i Figur 18), skal du opmåle arealet separat og oprette observationen Indtegnet areal, hvorpå der ikke er tilsagn (1.5.1). Arealet medregnes som støtteberettiget areal, selvom det ligger uden for tilsagnslaget, hvis Der er tale om en mindre unøjagtighed i tilsagnslaget (rysten på hånden), og NaturErhv erv styrelsen / Instruks 2016/Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 29

70 Observationer Hvis arealerne er støtteberettigede og Ligger inden for ansøgers indtegning og Inden for markblokken. Figur 18 Mark indtegnet delvist indenfor og uden for tilsagnslaget. Opret observationen Indtegnet areal, hvorpå der ikke er tilsagn (1.5.1) på det rødskraverede areal, og Ikke anmeldt/indtegnet tilsagnsareal - måske støtteberettiget (1.5.4) på det rødprikkede areal. Figur 19 Indtegnet areal uden for tilsagnet> 0,01 ha. Opret observationen Indtegnet areal, hvorpå der ikke er tilsagn (1.5.1) (markindtegning: orange, markblok: gul, tilsagn rødskraveret). 5.9 Ikke anmeldte arealer Ikke anmeldte landbrugsarealer Alle landbrugsarealer skal anmeldes for at sikre en korrekt opgørelse af de arealer, som er omfattet af de grønne krav (grøn støtte), også for at sikre, at reglerne om krydsoverensstemmelse er overholdt på alle bedriftens landbrugsarealer. I kontrollen er det dog kun omdriftsarealer du skal være opmærksom på. Et landbrugsareal betragtes som anmeldt, hvis blot én af følgende betingelser er opfyldt: - Arealet er korrekt indtegnet på markkortet - Arealet er ikke et omdriftsareal og er sammenhængende med en mark, som ansøger har indtegnet i IMK - Arealet er en selvstændig mark og er mindre end 0,3 ha - Ikke-å-sager: Arealet er et omdriftsareal under 0,3 ha og er sammenhængende med en mark som ansøger har indtegnet i IMK. - å-sager: Arealet er et omdriftsareal under 0,01 ha Sammenhængende vil sige mindst 4 m støtteberettiget passage. 30 NaturErhv erv styrelsen /Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

71 Observationer Et landbrugsareal skal ikke nødvendigvis være anmeldt, hvis blot én af følgende betingelser er opfyldt: - Arealet er en selvstændig mark og er mindre end 0,3 ha - Arealet er et permanent græsareal og ville før Demmedommen ikke have levet op til støtteberettigelse, det vil sige lysåbne arealer i skov, brandbælter, golfbaner, lufthavne og så videre. For alle bedrifter gælder det, at du ud fra markkort, skal kontrollere om alle bedriftens landbrugsarealer fremgår af fællesskemaet. Hvis du er på besøg på bedriften, skal du også spørge ansøger. Det ikke-anmeldte areal skal med stor sandsynlighed tilhøre den ansøger du er ved at kontrollere. Det er ikke muligt at registrere yderligere observationer end Ikke anmeldt areal - støtteberettiget (1.2.1) på ikke anmeldte arealer, da der ikke er ansøgt om støtte til disse arealer og dermed ikke er risiko for at udbetale støtte til eventuelt ikke støtteberettigede arealer. Ikke anmeldt areal Permanent græs > 0,3 ha Tidligere ikke støtteberettiget, da anden funktion end landbrug, f.eks. brandbælte eller lysåbent areal i skov Ikke anmeldt areal permanent græs < 0,3 ha Anmeldt mark Ikke anmeldt areal permanent græs > 0,3 ha Figur 20 Eksempler på landbrugsarealer, der skal betragtes som anmeldte landbrugsarealer eller som arealer, der ikke skal anmeldes. Hvis et landbrugsareal på 0,3 ha eller derover er et omdriftsareal (ikke opfylder en af ovenstående betingelser), betragtes det som et ikke-anmeldt landbrugsareal og dermed en overtrædelse, opret den sikre observation Ikke anmeldt areal - støtteberettiget (1.2.1). NaturErhv erv styrelsen / Instruks 2016/Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 31

72 Observationer Figur 21 Eksempel på landbrugsarealer, der ikke er beliggende op ad et anmeldt areal og som er større end 0,3 ha, og dermed skal betragtes som et ikke-anmeldt landbrugsareal. Det skal altid kontrolleres hvorvidt et ikke-anmeldt areal opfylder aktivitetskravet. Hvis der er tale om et almindeligt omdriftsareal hvor afgrøden er korn eller lignende er aktivitetskravet opfyldt. TM2 Hvis der er tale om et græsareal (gælder også for omdriftsgræs) og kontrollen er gennemført efter 15. september og aktivitetskravet ikke er opfyldt, skal arealet have følgende afgrødekode: 996, græs aktivitetskrav ikke opfyldt. Denne kode sikrer, at arealet kommer til at indgå korrekt i den grønne beregner. Hvis kontrollen er gennemført før den 15. september, og aktivitetskravet endnu ikke er opfyldt, skal du i Faneblad efterkontrol i CAPTAS markere arealet til efterkontrol. TM1 Hvis du som TM1 ikke er sikker på om det ikke anmeldte landbrugsareal er støtteberettiget, skal du oprette måske-observation for de ikke anmeldte arealer Ikke anmeldt areal - måske støtteberettiget (1.2.2). Figur 22 Der er et dyrket og støtteberettiget landbrugsareal over 0,01-0,30 ha, som efter al sandsynlighed tilhører ansøgeren, mellem markindtegningen (orange) og et ikke støtteberettiget areal (grå). Ved situationerne i Figur 22 og Figur 23: - Hvis å kontrolårsag er tilstede: Opret sikker observation for ikke anmeldt areal: Ikke anmeldt areal - støtteberettiget (1.2.1) eller ikke anmeldt areal måske støtteberettiget (1.2.2) - Uden å kontrolårsag: foretag dig ikke noget med mindre det ikke anmeldte areal måler over 0,30 ha. Opret da en observation for ikke anmeldt støtteberettiget areal over 0,30 ha. 32 NaturErhv erv styrelsen /Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

73 Observationer Figur 23 Et ikke anmeldt landbrugsareal. Arealet tilhører med al sandsynlighed ansøgerne på mark Det rødmarkerede areal er 0,05 ha. Figur 24 Ikke anmeldt landbrugsareal på 0,42 ha. En stor del af arealet ser støtteberettiget ud på foto/vhr. Der kan være planlagt ikke-landbrug senere på sæsonen. (Markblok: gul, markindtegning: lilla.) Figur 24: Vurder som TM1 om arealet tydeligt er støtteberettiget, eller som i eksemplet her, måske-støtteberettiget. Opret observation Ikke anmeldt areal - måske støtteberettiget (1.2.2). TM2 konstatere ved besigtigelse, eller på nyere foto end TM1, den endelige vurdering af om arealet burde have været anmeldt og eventuelt som hvilken afgrøde. Når der er oprettet en måske-observation (1.2.2) skal den verificeres ved bestigelsen eller på nyere ortofoto (TM2). NaturErhv erv styrelsen / Instruks 2016/Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 33

74 Observationer Figur 25 TV: Markindtegningsfejl og fejl i markblokken mellem 100 og 3000 m 2. (Markblok: gul, markindtegning: orange.) foretag dig kun noget hvis kontrolårsag å er tilstede. TH: En rørlagt grøft udenfor markblok. Arealet udenfor markblok og mark: Hvis arealet er over 0,3 ha (0,01 hvis å-sag) skal du lave det som ikke-anmeldt areal, hvis arealet er under 0,3 ha (0,01 ha hvis å-sag) skal du ikke gøre noget. Huller i marken herunder GLM-elementer Ikke indtegnede arealer og dermed ikke ansøgte arealer midt i marken (huller) skal du også betragte som ikke -anmeldte landbrugsarealer. hullerne skal dog være mindst 0,30 ha før du skal lave en observation for ikke-anmeldt landbrugsareal. Husk at hvis der er å i kontrolårsagen, skal du lave observationer helt ned til 0,01 ha. Figur 26 Et ikke anmeldte landbrugsareal mellem to ansøgere. Her er 0,06 ha ikke anmeldt. (gul: markblok, orange: marker sidste år, lilla: marker 2016) Det er ud fra kortet ikke altid til at afgøre hvem der har rådighed over et ikke anmeldt landbrugsareal (Figur 26). Her skal du ikke foretage dig noget. Der er ikke nogen konflikt. 34 NaturErhv erv styrelsen /Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

75 Observationer Vær dog opmærksom på, at hvis det er et GLM-landskabselement, som ansøger ikke har indtegnet og dermed anmeldt er der ikke tale om et ikke-anmeldt landbrugsareal, da landskabselementer ikke bliver betragtet som landbrugsarealer. Se Figur 27 og Figur 28. MARK 1 GLM sø Figur 27 Der er et støtteberettiget hul i indtegningen (orange), men da det er en GLM sø, skal der ikke oprettes observation for dette, der er ikke en uoverensstemmelse. Arealet medregnes ikke som MFO areal. Figur 28 Ikke anmeldt GLM fortidsminde. Betragtes ikke som ej anmeldt støtteberettiget areal. GLM fortidsminder og søer er ikke landbrugsarealer og der er ikke krav om anmeldelse. Figur 29 Et dyrket areal over 100 m 2 er, ud over GLM elementet, ikke blevet anmeldt (rød). Det er en markindtegningsfejl, men du skal kun oprette en observation for ikke anmeldt støtteberettigede areal her hvis å er kontrolårsag. NaturErhv erv styrelsen / Instruks 2016/Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 35

76 Observationer Figur 30 Ikke anmeldt GLM fortidsminde. Ved zoom ses det at der er græs/vildttiltag (brak?) velafgrænset, men ikke anmeldt rundt om GLM søen. Ikke anmeldt landbrugsareal i forbindelse med/rundt om en GLM sø (som Figur 30), skal der oprettes observation for, hvis arealet er> 0,01 ha og kontrolårsag å. Det er ikke-anmeldt landbrugsareal. Hvis arealet> 0,30 og ikke-å gælder det samme. Ellers skal der ikke gøres noget. Anmeldte, men ikke GB søgte landbrugsarealer Ovenstående gør sig også gældende i forhold til arealer (delarealer), som ansøger har indtegnet, men hvor der ikke er søgt støtte (juletræskulturer, naturarealer og lignende). Det gør sig også gældende hvis ansøger har indtegnet og søgt støtte under LDP, men ikke søgt GB, til et areal (delareal), der er støtteberettiget til GB Ikke anmeldte tilsagnsarealer De relevante tilsagnslag der anmeldes, skal du tjekke er slået til i IMK. Ikke anmeldt tilsagnsareal er en uoverensstemmelse fordi ansøger har forpligtigelser på arealet i tilsagnsperioden. TM1 Hvis arealet se ud til at kunne være støtteberettiget, opret da måske-observation Ikke anmeldt/indtegnet tilsagnsareal måske støtteberettiget (1.5.4) for ikke indtegnet tilsagnsareal. Hvis det ikke se ud til at være støtteberettiget opret da den relevante observation allerede i telemålingen. TM2 Vurderer ved besigtigelsen om det ikke anmeldte areal er støtteberettiget. Se evt. Figur NaturErhv erv styrelsen /Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

77 Observationer Figur 31 Ikke anmeldte tilsagnsareal langs NØ (Markindtegning: lilla, tilsagn: rødskraveret). Det kan forekomme, at et areal med tilsagn ikke er anmeldt, fordi der på arealet også er et fradrag, grundbetaling. Et sådan ikke-anmeldt tilsagnsareal skal du behandle på samme måde som alle andre ikke-anmeldte tilsagnsarealer det vil sige at du skal underkende arealet til tilsagnsordningen med den relevante observation (TM1/TM2) om ikke indtegnet tilsagn (1.5.3/1.5.4). Se også afsnit 5.8 Markindtegningsfejl Marker anmeldt uden for markblok Marker indtegnet uden for markblokken, skal telemåles akkurat som de øvrige marker i ansøgers fællesskema jf. den/de ordninger der er søgt. Hvis arealet indtegnet udenfor markblok ikke er støtteberettiget, skal det underkendes med relevant observation. Er markblokken redigeret siden ansøger indsendte sit ansøgningsskema, så der ligger søgte arealer uden for markblokgrænsen, skal du: Som TM1 opretter du observationen Areal udenfor markblok måske støtteberettiget (1.4.2) eller Areal uden for markblok støtteberettiget (1.4.1). Som TM2 enten sletter du en eventuelt måske-observationen fra telemålingen, der ikke kan verificeres ved besigtigelsen, opretter en anden relevant observation, der er dækkende for forholdene på marken, eller du ændrer den oprindelige måske-observation til støtteberettiget areal uden for markblok (1.4.1) efter besigtigelsen. Marker der krydser en markblokgrænser Det hænder at markblokken er redigeret mellem ansøger har indtegnet marker og telemålingen begynder. Derfo r kan det hænde at en markindtegning krydser en markblokgrænse. Der er formegentlig en årsag til at markblokken er blevet rykket, men det gør ikke n ogen forskel. Er der noget ikke-støtteberettiget skal du oprette observation inden for markindtegningen. TM1 Vurder 999-mark/markareal udenfor blok som sammenhængende og udfør telemålingen lige som andre marker. Men opret altid observation Areal uden for markblok - måske støtteberettiget (1.4.2) for det/de arealer der ikke ligger i markblok. NaturErhv erv styrelsen / Instruks 2016/Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 37

78 Observationer Mark 1 Mark 1 Figur 32 markblokken er redigeret efter kunden har indsendt markindtegningen, så marken krydser blokgrænsen. Del af mark der ikke ligger i blok (skraveret), anmeldte areal (orange), markblok (gul). Er marken delt så den ligger i flere forskellige markblokke, skal du stadig vurdere marken som en helhed, med hensyn til krav om flere afgrøder (KFA) Mindste arealer 0,30 ha Procedure ændret i forhold til 2015, så arealer, hvortil der er søgt Grundbetaling, men opmålt mindre end 0,3 ha i forbindelse med kontrollen og dermed ikke længere er støtteberettigede til Grundbetalin, kontrolleres for hvorvidt aktivitetskravet er opfyldt eller ej. Hvis aktivitetskravet ikke er opfyldt efter 15. september, skal arealet underkendes med en af de relevante observationer for dette. Hvis aktivitetskravet på græs eller brakarealer ikke er opfyldt ved kontrol før 15. september skal arealet efterkontrolleres efter 15. september. Marker anmeldt under 0,30 ha Alle marker i kontrolopgaven skal som udgangspunkt telemåles. Det er Der er dog enkelte undtagelser. Marker, hvortil der ikke er søgt ordninger (GB eller LDP, ØA eller art 32) skal som udgangspunkt ikke skal telemåles. Undtagen i å- og h-sager, Denne type af marker har i både markkortet og CAP-TAS status af Skal ikke telemåles ved åbning af en sag. I å- og h-sager har også ikke ansøgte marker status skal telemåles. Marker under 0,30 ha tjekkes grundig for afgrøden og ikke anmeldt areal Ikke landbrug - menneskeskabte konstruktion Denne gruppe af observationer dækker over uoverensstemmelser der, som navnet antyder, er menneskeskabte. Det kan godt være forhold der har landbrugsformål selv om de defineres som ikke landbrug, og de kan være mere eller mindre permanente. Fælles er, at de ikke er støtteberettigede og kan for manges vedkommende, bestemmes og afgrænses på ortofoto/vhr. Veje, markveje og kørespor Veje belagt med grus, sten, asfalt eller andet hårdt materiale og de tilhørende vejrabatter er ikke støtteberettigede. Desuden er permanente arbejdsveje, køreveje og markveje og de tilhørende vejrabatter ikke støtteberettigede. Hvis du på et areal konstaterer en vej eller en markvej skal du i markkortet vælge observationen Vej/markvej (3.1.1) Kørespor og ubefæstede markveje er støtteberettigede, hvis de ikke har permanent karakter. Hvis du konstaterer et kørespor ved kontrollen og også kan se det på ortofoto fra 2015, skal du betragte køresporet som permanent og dermed som ikke støtteberettiget. Ubefæstede markveje og kørespor er dog ikke støtteberettigede, hvis: 1. De fungerer som adgangsvej til et andet areal, heller ikke selvom de udelukkende anvendes til traktorkørsel. 2. De er en del af et transportnetværk (for eksempel som adgang til andre veje, bygninger, gylletanke, vindmøller og arealer som ikke er landbrugsarealer for eksempel skovarealer) 38 NaturErhv erv styrelsen /Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

79 Observationer 3. De går ind i markblokken og ud af markblokken igen. 4. De har permanent karakter. Hvis du konstaterer et kørespor ved kontrollen og også kan se det på ortofoto fra 2015, skal du betragte køresporet som permanent og derm ed som ikke støtteberettiget. Se Figur 33 med eksempler på ovenstående. Hvis du ved kontrollen konstaterer et kørespor, der falder ind under en af ovenstående, skal du underkende sporet i IMK med følgende observation: Kørespor o.l. (3.1.2) Det er uden betydning om arealet pløjes op og tilsås med en ny afgrøde sammen med resten af marken. I Vejledningen står at kørespor, arbejdsveje og køreveje er støtteberettigede, hvis de har været på arealet under et år dette håndteres i telemålingen på den måde at vej/kørespor skal kunne ses det samme nøjagtige sted på et 2016 billede og på SOP 15. Også selv om der ikke nødvendigvis er gået mindste 12 måneder imellem billederne er taget. Bemærk, at der er særlige regler med hensyn til kørespor og arbejdsarealer i lavskov og frugtplantager. Figur 33. Eksempel på veje, kørespor og plejespor som er henholdsvis støtteberettige og ikke støtteberettigede. Se Tabel 1 for beskrivelse af udpegede punkter. Tabel 1 Eksempler på veje, kørespor og plejespor som er støtteberettigede og ikke støtteberettigede i figur 33. Nr. Konstateret ved kontrollen Er vej/markspor/plejespor støtteberettiget? 1 Befæstet vej (asfalt, grus o.l) Nej 2 Markvej/markspor, hvor plantedækket ikke er det samme som den resterende del af marken. Del af transportnetværk, da adgang til andre veje 3 Markvej/markspor, hvor plantedækket er det samme som den resterende del af marken. Del af transportnetværk, da adgang til andre veje/anden mark. Nej hvis sporet jf. kort fra 2015 blev anvendt på samme måde og var beliggende samme sted Ja hvis sporet jf. kort fra 2015 ikke blev anvendt på samme måde eller ikke var beliggende på samme sted (evt. forskudt) Nej Nej hvis sporet jf. kort fra 2015 blev anvendt på samme måde og var beliggende samme sted NaturErhv erv styrelsen / Instruks 2016/Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 39

80 Observationer 4a Sprøjtespor, der også fungerer som adgangsvej til mark beliggende syd for marken (sporet fortsætter ud over marken) Ja hvis sporet jf. kort fra 2015 ikke blev anvendt på samme måde eller ikke var beliggende på samme sted (evt. forskudt) Ja 4b Sprøjtespor, der kun anvendes som plejespor, men som dog er ekstra opkørt, da det er adgangsvej til øvrige sprøjtespor i marken (sporet fortsætter ikke ud over marken) Ja 5 Sprøjtespor Ja 6 Markspor, der ikke er befæstet, ikke er en del af et transportnetværk, ikke er adgangsgivende til en anden mark og som ikke gå ind i markblokken og ud af markblokken igen. Sporet er ikke et plejespor. Nej hvis sporet jf. kort fra 2015 blev anvendt på samme måde og var beliggende samme sted Ja hvis sporet jf. kort fra 2015 ikke blev anvendt på samme måde eller ikke var beliggende på samme sted (evt. forskudt) Plejespor Plejespor (sprøjtespor, vandingsspor o.l.) er støtteberettigede også selvom det er ekstra opkørt, for eksempel fordi det oftest er der, hvor ansøger kører ind og ud af marken. Se Figur 33. Hvis ansøger benyttet er plejespor, når ansøger kører til en anden mark, er denne adgangsvej også støtteberettiget. Plejespor er også støtteberettigede selvom de er beliggende samme sted i marken år efter år. I forhold til tidligere år er betingelserne for veje og kørespor i marken strammet i Figur 34 Foto fra de seneste tre år. Selv om der mellem hjulsporene er dyrket/plejet sammen med afgrøde på marken, er vejen er ikke støtteberettiget, den er permanent og gennemskærende og bruges ikke som plejespor. 40 NaturErhv erv styrelsen /Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

81 Observationer Ubefæstede veje Reglerne for ubefæstede veje er uafhængige af plantedækket på vejen og om arealet indledningsvist er dyrket. Det betyder, at har den ubefæstede vej et plantedække, som delvist består af græs eller anden afgrøde som er identisk med afgrøden på de tilstødende arealer og dermed umiddelbart tilsås/dyrkes i sammenhæng med disse, så er den fortsat ikke støtteberettiget. Reglerne for hvorvidt veje, permanent ubefæstede veje, kørespor er støtte- eller ikke-støtteberettigede gælder for alle ordninger undtagen gamle miljøtilsagn, lavskov, gartneriafgrøder og skov med tilsagn fra Naturstyrelsen. TM1/TM2 Indtegn observationen kun akkurat til det yderste slid fra hjulene Ikke landbrug - Træer og skov Uoverensstemmelser om træer omhandler klynger af træer, skov, vildtremiser og træer på rækker over 0,01 ha. På permanente græsarealer dog tilladt på til 0,05 ha inde i marken. I kanten af marken er grænsen også 0,01 ha for permanent græs. Enkeltstående træer er altid tilladt, men er der over 100 træer/ha på marken skal der oprettes observationen Klynge af træer over 100 m 2 (3.2.1). Bemærk at på permanent græs bør støtteprocenten reguleres hvis der er for mange træer der ikke kan defineres i klynger over 0,05 ha. TM1 har mulighed for at oprette observationen måske træer eller skov (3.2.9). TM2 har mulighed for at oprette alle relevante observationer på nær måske-observationerne Ikke landbrug Vand Vandhuller og grøfter er ikke støtteberettigede når de er over 0,01 ha. På permanente græsarealer er vand dog tilladt op til 0,05 ha inde i marken. I kanten af marken er grænsen også 0,01 ha for permanent græs. TM1 har mulighed for at oprette observationerne: Måske vandløb/vandhul- LDP (3.7.3) og Vandhul, sø eller lign. omdrift (3.7.4) og Vandløb, grøft eller lign. - omdrift (3.7.5), Måske vandløb/vandhul- omdrift (3.7.6). TM2 har mulighed for at oprette alle relevante observationer på nær måske-observationerne Ikke landbrug - Ikke tilladte aktiviteter, oplagring og rekreativt Permanent og midlertidig oplagring over 14 dage er ikke tilladt Opbevaring af for eksempel byggematerialer, træ, tømmer, brænde, jord, sand, grus og maskiner og lignende må foregå i højst 14 dage i sommerhalvåret. På landbrugsarealer (dog ikke brakarealer) er det i op til 1 år altid tilladt at opbevare landbrugsprodukter og jordforbedringsmidler, som for eksempel: halm, roer, kartofler, jordforbedringsmidler (gødning, kalk mm.). Tilladte aktiviteter 14 dage i sommerhalvåret/hele vinterhalvåret Arealer (dog ikke brakarealer), hvortil der søges grundbetalingsstøtte, må i begrænset omfang bruges til andre aktiviteter end landbrugsdrift. I en 14 dages periode i sommerhalvåret (1. april til 30. september) og uden for sommerhalvåret kan arealet frit benyttes til andre aktiviteter, hvis disse ikke medfører, at arealet varigt ophører med at være et landbrugsareal. NaturErhv erv styrelsen / Instruks 2016/Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 41

82 Observationer Antallet af dage gælder for hele aktivitetens varighed, det vil sige også inklusiv eventuel opsætning, nedtagning og oprydning. Hvis aktiviteten har fundet sted i sommerhalvåret og i mere end 14 dage må du ikke underkende arealet alen e på grund af varigheden på de 14 dage. Landbrugsdriften skal også samtidig være væsentligt hæmmet af den anden anvendelse. Gennemfører du kontrollen før 15. september og kan du ikke kontrollere landbrugsaktiviteten på grund af en igangværende ikke-landbrugsmæssig aktivitet, skal du udtage arealet til efterkontrol. Eksempler på aktiviteter, hvor landbrugsdriften kan være væsentligt hæmmet, hvis aktiviteten har varet mere end 14 dage i sommerhalvåret er: - Arrangementer med landbrugsmæssig relevans, såsom dyrskuer, traktortræk, maskindemonstration, pløjestævner og lignende - Arrangementer uden landbrugsmæssig relevans, såsom koncerter, sportsstævner, agilitytræning, ridearrangementer, markeder, spejderlejre, bålpladser, udstillinger, parkeringspladser og lignende - Anlægsarbejder (arbejdsområder, arbejdskørsel, nedgravning af kabler, kloakarbejde og lignende) - Arkæologiske forundersøgelser - Opbevaring af for eksempel byggematerialer, træ, tømmer, brænde, jord, sand, grus, biler, maskiner og lignende - Militære øvelser på landbrugsarealer (ikke militære øvelsesområder) Hvis aktiviteten har fundet sted i over 14 dage i sommerhalvåret og landbrugsaktiviteten er væsentlig hæmmet, skal du i IMK vælge følgende observation: Ikke tilladt aktivitet i perioden fra 1. april til og med 30. sept. mere end 14 dage (3.3.4) Skriv i bemærkningen til observationen, at landbrugsaktiviteten er væsentlig hæmmet Hvis aktiviteten har mere permanent karakter, skal du i IMK vælge følgende observation: Ikke tilladt aktivitet permanent (3.3.3) Se også afsnit 5.35: Arealer med anden anvendelse end landbrug. TM1 vil ikke på kortet kunne afgøre om det opbevarede materiel er landbrugsprodukter eller byggematerialer. Opret observation: måske ikke tilladt aktivitet eller oplagring (3.3.5) 5.16 Ikke landbrug - Eksproprieret TM1 kan ikke tydeligt afgøres på kortet. Har du mistanke brug da en passende måske -menneskeskabt konstruktion observation. TM2 ekspropriation er en ret specifik uoverensstemmelse der bruges efter besigtigelsen Ikke landbrug - GLM elementer GLM elementer tæller med i den grønne beregning som MFO areal. Vær opmærksom på kontrolårsag l. GLM elementet kan både være indtegnet med den omkringliggende mark, men de kan også være indtegnet som en individuel mark<0,30 ha. Det er ikke en markindtegningsfejl, ikke at have indtegnet en GLM sø eller GLM fortidsminde. Der er som sådant ikke et landbrugsareal og ansøger er derfor heller ikke forpligtiget til at indtegne dem. Er udpegningen af GLM elementet fejlagtigt, er GLM søen inklusiv randbeplantningen over 0,20 ha opret da observationen GLM-landskabselement større end m 2 (3.6.1) 42 NaturErhv erv styrelsen /Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

83 Observationer Er GLM søen for eksempel drænet og væk, men GLM udpegningen er i kortet skal der oprettes ændringsforslag til team markkort via IMK. Bedriften skal i så fald kunne tåle at mangle denne GLM sø som MFO. Der skal være MFO-overskud. Kontakt vagttelefonen Ikke landbrug - ART. 32 Se delinstruks om Direkte Støtte 5.19 Permanent græs Græs, både permanent og i omdrift, er forhåndsudtaget til fysisk besigtigelse. Dette må ikke afholde dig fra at oprette de nødvendige observationer i forhold til ikke landbrug (se 5.12 til 5.18) der kan ses på ortofoto/vhr i telemålingen. I Telemålingen skal der, ud over de sikre og måske observationer, tages stilling til om støtteprocenten er sat korrekt for permanent græs marker for indeværende år. Såfremt det vurderes at den satte støtteprocent ikke er korrekt, opretter du en observation der angiver til hvad støtteprocenten skal ændres til. Observationen kan dække hele eller dele af marken. Denne observationstype findes i gruppen af observationer der knytter sig til pleje af græs. Markblokkens støtteprocent Markblokkens støtteprocenten betyder, at ansøger kan tegne hele marken ind, og visse ikke-støtteberettigede arealer er så fratrukket via støtteprocenten, så ansøger automatisk får reduceret sin støtte i forhold til ikke -støtteberettigede arealer eller får en lille bonus på trods ikke-støtteberettigede arealer. En markbloks støtteprocent skal afspejle markblokarealet homogent. Dvs. at der for eksempel ikke må være en del af markblokken, hvor beskaffenheden lever op til kravene om en støtteprocent på 100%, mens den på andre dele kun ville kunne få en støtteprocent på 60%. I sådanne tilfælde opdeles en markblok i flere markblokke med en støtteprocent på hhv. 100% og 60%. Et fradrag, Grundbetaling er et indtegnede fradrag for areal der ikke er støtteberettigede under grundbetalingen eller økologisk arealtilskud, men arealet kan være støtteberettigede under andre ordninger. Fradragene kan af forskellige årsager ikke klippes direkte ud af markblokken, for eksempel fordi arealet er støtteberettiget under en miljøordning. Er der tilsagn på et areal, hvor der er et fradrag i grundbetalingen, kan an søger derfor stadig få udbetalt til sit tilsagn. Kort & GIS, Team Markkort har gennemgået alle markblokke med permanent græs, og har oprettet polygoner i temaet Fradrag, grundbetaling for: Arealer over 500 m 2, der ikke er støtteberettigede til grundbetaling (dog er visse våde eller vandlidende områder ikke oprettet som Fradrag, grundbetaling, selvom de er over 500 m 2, se nedenfor). Arealer, uanset størrelse, der ikke er støtteberettigede til grundbetaling, og som ligger i kanten af markblokke n. Arealer der overholder tilsagnsbetingelser men ikke grundbetalingskrav. Arealer hvortil der ikke er søgt støtte (disse kan også ligge på arealer uden permanent græs) for eksempel rekreativt anmeldte marker der ligger uafgrænsede op til søgte arealer. Figur 35 viser et område, der tidligere var en markblok, men som nu er opdelt i flere mark-blokke efter støtteprocent. Bemærk at våde eller vandlidende arealer, som er over 500 m2, ikke er oprettet som Fradrag, grundbetaling, hvis Team Markkort har vurderet, at de våde områder ikke er stabile. Ikke stabile vådområder er områder, der ikke ses på samme sted, på ortofotos fra de seneste 3 år. Arealet mod nord på Figur 35 er et eksempel på et areal, hvor et vådt område er fraregnet vha. støtteprocenten, selvom det er over 500 m 2, og det gælder især arealer ud mod kyster, som skifter karakter fra år til år. NaturErhv erv styrelsen / Instruks 2016/Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 43

84 Observationer Figur 35 Eksempel på areal opdelt i flere markblokke efter støtteprocent Herefter er arealer, der ikke er landbrugsarealer, som for eksempel veje, haver og bygninger (ned til 100 m 2 ) taget ud af markblokken. (Hvis disse arealer er støtteberettigede på grund af tilsagnsbetingelser, er de fratrukket ved hjælp af Fradrag, grundbetaling ). Markblokkens støtteprocent er derefter fastsat ud fra andelen af resterende ikke-støtteberettigede arealer (se Tabel 2). Markblokkens støtteprocent er beregnet ud fra andelen af resterende ikke-støtteberettigede arealer. I beregningen indgår følgende arealer som ikke-støtteberettigede: < 500 m 2 : Træer og buske (klynger, læhegn, remiser, buskads, enkeltstående træer) < 500 m 2 : Permanent vandlidende arealer (grøfter, vandhuller, søer, afvandingskanaler og andre arealer, der er permanent vanddækket) < 500 m 2 : Diger og volde (stendiger, jordvolde) > 500 m 2 : Ikke stabile vandlidende eller vanddækkede arealer som er større end 500 m 2. De ovenfor nævnte arealtyper må du derfor ikke oprette observationer for på permanent græs. De skal indgå i beregningen af støtteprocenten. Team Markkort har fastsat markblokkens støtteprocent ud fra VHR og ortofotos. Denne vurdering foretages hver gang markblokken redigeres/opdateres. TM1/TM2 hvis arealet i år fremstår så vådt at der ikke er plantedække er det en uoverensstemmelse og der skal oprettes observation for det. Der er lempeligere regler for tilstedeværelsen af træer, skov og vand på arealer med permanent græs end på andre landbrugsarealer, da de hvis de er under 0,05 ha indgår i markblokkens støtteprocent. Følgende arealer skal du i telemålingen (TM1/TM2) altid oprette observationer for når de er inde i marken (permanent græs): > 500 m 2 med træer og buske (klynger, læhegn, remiser, buskads, enkeltstående træer) 44 NaturErhv erv styrelsen /Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

85 Observationer > 500 m 2 med permanent vandlidende arealer (grøfter, vandhuller, søer, afvandingskanaler og andre arealer, der er permanent vanddækket) > 500 m 2 diger og volde (stendiger, jordvolde) Hvis ovenstående er beliggende i kanten af marken skal du også oprette observationer for disse hvis der er under 5 00 m2 (men over 100 m 2 ). Observationer af typen Menneskeskabt konstruktion i kanten af blok under 100 m 2 - ned til 10 m 2 (3.1.12) skal du altid oprette også på arealer med permanent græs. De fire forskellige støtteprocenter fremgår af Tabel 2. Tabel 2 Areal opdelt i flere markblokke efter støtteprocent Procent af hele markblokkens areal, som er spredte træer, buske eller små vådområder mindre end 500 m2. Mellem 0% og 10% Fra og med 10% og op til 30% Fra og med 30% og op til 50% Mere end 50% og op til 100% Markblokkens støtteprocent på grundbetaling 100% 80% 60% 0% Det fremgår af informationerne om marken i CAP-TAS hvilken støtteprocent der er på marken. Hvis marken har en støtteprocent på 100, skal du tage stilling til om støtteprocenten er korrekt, hvis du godkender marken uden at lave fradrag. Er marken anmeldt, men ikke søgt, skal du oprette en observation der giver markblokken støtteprocent 0 uanset hvor fin beskaffenheden er. Bemærk, at det kun er den/de marker, der er markeret til kontrol, som du skal kontrollere. Du skal ikke kontrollere eventuelle andre marker i markblokken, og dermed ikke kontrollere om støtteprocenten er korrekt for den resterende del af markblokken. Du skal telemåle marker udtaget til kontrol beliggende i markblokke med støtteprocent i følgende rækkefølge: Ikke landbrug Ikke-støtteberettigede arealer over 500 m 2 Ikke-støtteberettigede arealer under 500 m 2 i kanten af en markblok Aktivitetskrav Støtteprocent Evt. støtteprocent forøges fra 60 % eller 80% med virkning fra 2017 via ændringsforslag i IMK. Da støtteprocenten er knyttet til markblokken og ikke marken, vil der opstå situationer, hvor en mark mangler en støtteprocent, men også situationer hvor der ikke bør være en støtteprocent, kan finde sted. For marker anmeldt med permanent græs, skal der vurderes om støtteprocenten er korrekt for indeværende år. Markblokkens støtteprocent kan ikke fremadrettet opskrives i kontrollen. På samme måde som der er ansøgers eget ansvar, at gøre opmærksom på andre støtteberettigede arealer uden for blok. TM1 Vurderer du at støtteprocenten ikke er korrekt, skal der oprettes observation måske ændre markblokkens støtteprocent (4.2.13) på marken. Sikre observationer skal som altid oprettes, vær opmærksom på at støtteprocenten skal vurderes på baggrund af eksklusion af de sikre observationer. TM2 du skal som udgangspunkt kun besigtige de forhold som marken er udtaget til besigtigelse for plus evt. oprettede måske-observationer og tvivl om anden afgrøde. NaturErhv erv styrelsen / Instruks 2016/Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 45

86 Observationer 5.20 Permanent græs - Andet end græsmarksplanter TM1 Hvis der som forventet ikke er græsmark på en mark anmeldt som permanent græs, vil det væ re oplagt at vælge observationen Måske anden afgrøde end anmeldt (1.1.2). Det forventes ikke at du kan nøjagtigt bestemme hvilken afgrøde/plantesammensætning der så er på marken ud fra ortofoto/vhr. TM2 selv om marken på kortet kan fremstå som permanent græs, skal der ved besigtigelsen tages stilling til graden af mos, lav, lyng og lignende. Vælg Mere end 50 % mos, lav, lyng eller lign. (4.5.1) Er der krav til permanent græs ikke overholdt, skal du vurdere muligheden for at den så lever op til krave ne for en anden støtteberettiget afgrøde for eksempel omdriftsgræs. Se delinstruks Direkte støtte Miljømæssigt sårbare områder (MSO) Tænd det lag, der hedder permanent græs i MSO i IMK. Marker, som i 2016 anmeldes med permanent græs, men som ikke er omfattet af laget permanent græs i MSO, vil være omfattet af reglerne om pløjeforbud fra 2016, hvis mindst 50 % af markens areal ligger i MSO. Temalaget permanent græs i MSO vil derfor blive opdateret efter ansøgningsrunden lukker, så de nye arealer kommer med i laget, som grundlag for kontrol af miljømæssigt sårbart permanent græs. MSO arealer er omfattet af forbud mod omlægning og pløjning på HELE marken, også hvis det kun er en del af marken der er pløjet. TM1/TM2 opret observation Plantedækket er ikke opretholdt (4.6.1) 5.22 Brak aktivitetskrav Ingen telemålingsrelaterede opgaver Brak - anvendt produktionsmæssigt Der må på brakarealer ikke ligge opbevaring. TM1 Er du i tvivl om det du observere på marken kunne være opbevaring så brug observatio nen: Måske ikke-tilladt aktivitet eller oplagring (3.3.5) TM2 Er det ikke tilladt opbevaring over 0,01 ha på brakmarken, skal du vælge Arealet er anvendt til opbevaring af landbrugsprodukter (5.2.1) der specifikt omhandler brak Brak miljø fokusområde (MFO) Observationen Areal ikke støtteberettiget som MFO-areal (5.3.1) vil typisk skulle anvendes sammen med en anden observation, der omhandler den præcise uoverensstemmelse på arealet, der så vil påvirke arealets MFO-anvendelse/status Brak særlige forbud Denne gruppe af uoverensstemmelser omhandler forhold, der ikke kan tjekkes i telemålingen for eksempel ikke tilladt blomster blanding af blomsterbrak. Der er ingen telemålings opgaver her. Braklagte arealer er underlagt plantedækkekrav (KO-krav) Brakarealer, både almindelige og MFO-brak, skal overholde KO-kravene om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) vedrørende etablering og opretholdelse af plantedække. Der er ikke krav til plantedække på brakarealer på grundbetaling, og arealet må sål edes gerne have karakter af bar jord. Bemærk, at bar jord i forbindelse med ukrudtsbekæmpelse på økologiske arealer ikke er en KO-overtrædelse, da arealet ikke betragtes som et brakareal, hvis det er anmeldt som en anden afgrøde. 46 NaturErhv erv styrelsen /Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

87 Observationer 5.26 Brak randzone/bræmme Der må ikke være vildttiltag i randzonen på brakmarker. Vælg Vildttiltag er ikke tilladt (5.5.8) Der må ikke jordbearbejdes i randzonen på brakmarker. Vælg Forbud mod jordbearbejdning ikke overholdt (5.5.2) 5.27 Brak vildt- og bivenlige tiltag Det er tilladt at etablere vildt- og bivenlige tiltag på braklagte arealer. Disse tiltag er ikke omfattet af forbuddet mod pløjning eller af aktivitetskravet om årlig slåning i perioden 1. august til 15. september Bi-og vildvenlige tiltag på brakmarken må ikke i markens randzone. Kravene for disse er de samme som på andre omdriftmarker: Vildtstriber må ikke være mere end 10 m brede. Vælg: Vildt- og bivenlige tiltag er mere end 10 m brede (5.6.1) Afstanden mellem dem skal være mindst 10 m. Vælg: Afstanden mellem vildtstriberne er ikke minimum 10 m (5.6.2) Vildt tiltag må højst dække 10% af markens areal. Vælg: Vildt- og bivenlige tiltag udgør mere end 10 % af markens areal (5.6.3) TM1 ud over de uoverensstemmelser beskrevet ovenfor har TM1 mulighed for at vælge en måske observation om bi -og vildtvenlige tiltag: Måske vildt- eller bivenligt tiltag (5.6.5) 5.28 Dyrket areal vildt- og bivenlige tiltag Vildt- og bivenligte tiltag være insektvolde, lærkepletter, vildtstriber eller barjordsstriber. Tiltagene må ikke få permanent karakter. Vildt- og bivenlige tiltag må maksimalt etablere på 10 procent af en marks samlede areal. De m å højst være 10m brede og skal ligge med 10m afstand. Er der uoverensstemmelser på disse krav, kan det ses på ortofoto/vhr. Vildtstriber må ikke være mere end 10 m brede, vælg: Vildt- og bivenlige tiltag er mere end 10 m brede (6.5.1). Afstanden mellem dem skal være mindst 10 m, vælg: Afstanden mellem vildtstriberne er ikke minimum 10 m (6.5.2). Vildt tiltag må højst dække 10% af markens areal, vælg: Vildt- og bivenlige tiltag udgør mere end 10 % af markens areal (6.5.3). Ud over de uoverensstemmelser beskrevet ovenfor har TM1 mulighed for at vælge en måske observation om bi-og vildtvenlige tiltag: Måske vildt- eller bivenligt tiltag (5.6.5) 5.29 Permanente afgrøder aktivitetskrav Arealer med permanente afgrøder skal fremstå som vedligeholdte, dyrkede arealer og må ikke ligge s om natur eller vildnis. Lavskov skal stævnes hvert 10. år. Se 5.30 Permanente afgrøder inc. frugttræer plantetæthed og størrelse Arealer med lavskov skal altid bestå af mindst godkendte planter pr. ha. For poppel i renbestand er kravet mindst planter pr. ha. Inden for frugttræ-, planteskole- eller lavskovsarealet og i den umiddelbare omkreds må der være arbejdsarealer i form af kørespor og gange. Kørespor og gange må højst udgøre 20 procent af arealet. Der gælder samme regler for MFO lavskov som for almindelig lavskov med hensyn til tilladt arbejdsareal. Er der en anden afgrøde end forventet eller er der ikke nogen afgrøde kan TM1 vælge Måske anden afgrøde end anmeldt (1.1.2) eller eventuelt Arealet tilplantet senere end 21. april 2016 (9.4.1). TM2 Frugt og bær skal være tilplantet senest 21. april TM2 kan efter besigtigelsen eller på nyere billedmateriale skifte måske observationen til Anden afgrøde end anmeldt (9.4.5) samt eventuelt skifte afgrøden i CAP-TAS til den relevante afgrøde. NaturErhv erv styrelsen / Instruks 2016/Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 47

88 Observationer TM1/TM2 kan i mange tilfælde godt ud fra ortofoto/vhr konstatere uoverensstemmelse vedrørende for stort arbejds - og køreareal. Hvis en del af det indtegnede areal er uden beplantning og ikke er spor og gange, men har en anden anvendelse (f.eks. afgræsning), kan det være du skal opdele marken. Se delinstruks 3 Direkte støtte 5.31 Permanente afgrøder - Juletræer og pyntegrønt Arealer med juletræer og pyntegrønt vil stemples med telemålingsværdien skal ikke telemåles som udgangspunkt. Hvis opgaven har kontrolårsag h eller å, skal marker anmeldt med juletræer og pyntegrønt dog tjekkes for to ting i telemålingen: 1) Afgrøden er sandsynligvis det anmeldte 2) Er der ikke anmeldte landbrugsareal. Pkt. 2) er særligt interessant, hvis det på kortet se ud til at være omdriftsareal, hvor vi forventede at se juletræer og pyntegrønt. Er der bare flere juletræer uanmeldt op til anmeldt juletræsmark, foretager du dig intet ved dette, det er ikke landbrugsareal. TM1 Uoverensstemmelserne Ikke i kort omdrift (7.4.1) og Ældre træer i klynge (7.4.3) vil du kunne identificere på ortofoto/vhr Permanente afgrøder vildt- og bivenlige tiltag Det kan være insektvolde, lærkepletter, vildtstriber eller barjordsstriber. De må ikke få permanent karakter, og derfor må ansøger ikke etablere dem på arealer med permanente afgrøder. TM1/TM2 vælg observationen Vildtstribe eller insektvold ikke tilladt (7.5.1) eller Måske vildt- eller bivenligt tiltag (7.5.2) 5.33 Telemålingsregistrering af permanent græs (ensartethed) Vurdering af ensartethed er en værdi der alene er tilknyttet omdriftsmarker. Denne værdi bruges som kompliment til resultater af afgrødeanalyse der udføres af NEO. Bemærk at der i forbindelse med afslutningen af telemålingen af marker med permanent græs IKKE skal foretages en vurdering af markens ensartetheden også selv om det vurderes at marken ikke er jævnt i plantedækket. Vælg værdien ikke tildelt Ensartetheden er ikke relevant til permanente afgrøder eller arealet anmeldt som permanent græs Efterafgrøder Denne gruppe af uoverensstemmelser omhandler forhold, der ikke kan tjekkes i telemålingen. Der er ingen telemålings opgaver her Arealer med anden anvendelse end landbrug Der er ingen tidsmæssig begrænsning på andre aktiviteter på landbrugsarealer, der ikke er væsentlig hæmmer en landbrugsaktivitet i perioden 15. maj til 15. september. Tiltag der hæmmer landbrugsaktiviteten er for eksempel tromlede baner der bruges til landingsbaner. De ni arealtyper der fremgår nedenfor, er som udgangspunkt aldrig støtteberettigede, idet landbrugsaktiviteten og muligheden for plejekrav typisk er væsentligt hæmmet af andre aktiviteter: Golfbaner (ikke rough) 48 NaturErhv erv styrelsen /Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

89 Observationer Lufthavne og permanente start- og landingsbaner (se Figur 36) Militære øvelsesområder Arbejdsarealer i skov (ikke lysåbne arealer) Idrætsanlæg inkl. motorcrossbaner, ridebaner og skydebaner Offentlige parker, private haver og fællesarealer omkring brygninger Dyrehaver/dyreparker Græsarealer med solceller (frahegnede) Vildtagre Landbrugsaktiviteten kan ikke altid afgøres ud fra kortet. Nedenfor er listet en række arealtyper, der kan være støtteberettigede, og som bør udpeges med en måske-observation, for at der kan komme besigtigelse med henblik på af afgøre landbrugsaktiviteten. Opret en relevant observation for eksempel Måske ikke tilladt aktivitet eller oplagring (3.3.5) eller Måske rekreativt areal (3.4.9). Figur 36 Permanent start og landingsbane med græs er af hensyn til flyene slået og tromlet plant. Landbrugsaktiviteten er væsentligt hæmmet og arealet er derfor ikke støtteberettiget. Arealtyper, der efter et konkret skøn kan være støtteberettiget: Lysåbne arealer i skov Græsarealer omkranset af skov er støtteberettigede, hvis skovdriften ikke hæmmer landbrugsaktiviteten. Dette gælder, uanset om der er fredskovspligt på arealet eller ej. Arealer med solceller med græs underneden, som udnyttes til afgræsning Arealet der er omfattet af lokalplan Arealer som via lokalplan f.eks. er udlagt til fællesområde for beboere, men arealerne udnyttes til afgræsning er støtteberettiget efter konkret vurdering. Arealet må ikke udelukkende benyttes rekreativt, der skal være en landbrugsaktivitet. NaturErhv erv styrelsen / Instruks 2016/Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 49

90 Observationer Brandbælter Brandbælter i skov bevokset med græs Brandbælter i skov tilsået med godkendt afgrøde Et brandbælte er et ryddet, bælteformet område i f.eks. en skov. Ved at fjerne det mest brandbare materiale, gøres det vanskeligt for en brand at sprede sig hen over brandbæltet. Fremstår brandbæltet permanent uden plantedække, så er det ikke støtteberettiget. Sikkerhedszoner omkring lufthavne Sikkerhedszoner i lufthavne, der udnyttes landbrugsmæssigt, er som udgangspunkt berettigede til la ndbrugsstøtte med mindre, landbrugsaktiviteten i betydelig grad er hæmmet af lufthavnsaktiviteterne. Græsarealer med offentlig adgang samt udenoms arealer ved golfbaner, crossbaner og andre baner hvis græsarealerne slås Græsarealer med offentlig adgang såsom friluftsmuseer eller arealer omkring put & take søer kan være støtteberettigede. Der ses ofte spredte borde, bænke, bålpladser, stisystemer og lignende henover disse arealer. Arealerne er støtteberettigede, hvis de rekreative aktiviteter ikke hæmmer landbrugsaktiviteter, som for eksempel afgræsning. Evt. permanente stier på sådanne arealer er ligeledes støtteberettigede, så længe de udelukkende benyttes af mennesker og dyr og under forudsætning af at de ikke er befæstede. Græsarealer med offentlig adgang må ikke have karakter af at være parker, haver eller lignende. Trampesti Trampestier over dyrkede arealer er tilladt. Stierne må ikke i væsentlig grad hæmmeindre normalt drift af marken og skal derfor have samme plantedække som resten af marken. Stien må ikke afskærmes eller hegnes fra den øvrige del af marken. Der må heller ikke være opsat bænke, skraldespande og lignende. Der må dog gerne være afmærkning af stien i begge ender af marken og der må opsætte låge eller stente. Hvis du konstateret en tram pesti, der er hegnet fra eller hvor de rekreative aktiviteter i væsentlig grad hæmmer landbrugsaktiviteten skal du underkende trampestien med følgende observation i IMK: Rekreativt formål (3.4.7) Springbaner til heste Arealer med forhindringer til ridebaner (spring) er kun støtteberettigede i forhold til ordningerne i fællesskemaet, hvis de ikke fremstår som en professionel anlagt bane. Det vil sige at der ikke må være faste installationer såsom vandgrave, tribuner, cementerede flade med mere. Arealet er støtteberettiget hvis forhindringerne/spring er flytbare. Et areal med spring skal godkendes hvis springene er flytbare, der er landbrugsaktivitet og det ikke er en professionel bane. Dvs. hvis der for eksempel er et par faste installationer over 0,01 ha, kan du godt godkende arealet som sådan, når du laver observationer for de elementer der er faste og over 0,01 ha. Arealer der bruges til markeder, spejderlejr, koncerter m.v. udover 14 dage, hvis der stadig kan udføres en landbrugsaktivitet før eller efter Longeringsbaner Longeringsbaner er ikke støtteberettigede, hvis: Hele longeringsbanen helt tydeligt er befæstet med for eks empel sand/grus (kunstigt dækket) og over 100 m 2. Longeringsbanen har delvist plantedække, men det vurderes, at det ikke vedlige holdes. Hvis arealet inden for longeringssporet er 0,30 ha eller derover, og er med plantedække som vedligeholdes, så er arealet støtteberettiget. Fodboldbaner Arealer med fodboldmål er kun støtteberettigede, hvis de ikke fremstår som en professionel anlagt eller permanent bane, hvorpå græsset konsekvent holdes kort. Er dette tilfældet, vurderes arealets rekreative formål at hæmme 50 NaturErhv erv styrelsen /Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

91 Observationer land-brugsaktiviteten. Konstaterer du målene på en fodboldbane at være flytbare, og holdes banens græs ikke permanent kort, er fodboldbanen støtteberettiget uanset om den ses det samme sted på flere ortofotos i træk. Figur 37 Ortofoto fra to fortløbende år. Fodboldmålene er flytbare og arealet har ikke karakter af fodboldklub eller på anden måde professionelt anlagt bane. Landbrugsaktiviteten hæmmes ikke. Arealet er støtteberettiget for så vidt telemålingen kan afgøre, aktivitetskravet vurderes ved besigtigelsen Aktiviteter, der vil hæmme landbrugsdriften. (Tilladt i op til 14 dage mellem 1. juni 15. september 2016.) Landbrugsarealer må i begrænset omfang bruges til andre aktiviteter der hæmmer landbrugsdriften. Sådanne andre aktiviteter må højest foregå i 14 dage i løbet af vækstsæsonen. Hvis aktiviteten har fundet sted i sommerhalvåret og i mere end 14 dage, må du ikke underkende arealet alene på grund af varigheden på de 14 dage. Landbrugsdriften skal også samtidig være væsentligt hæmmet af den anden anvendelse. Antallet af tilladte dage gælder for hele aktivitetens varighed, det vil sige inklusiv eventuel opsætning, nedtagning og oprydning. Eksempler på aktiviteter, hvor landbrugsdriften kan være væsentligt hæmmet, hvis aktiviteten har varet mere end 14 dage i sommerhalvåret er: Arrangementer med landbrugsmæssig relevans, såsom dyrskuer, traktortræk, maskindemonstration, pløjestævner og lignende Arrangementer uden landbrugsmæssig relevans, såsom koncerter, sportsstævner, agilitytræning, ridearrangementer, markeder, spejderlejre, bålpladser, udstillinger, parkeringspladser og lignende Anlægsarbejder (arbejdsområder, arbejdskørsel, nedgravning af kabler, kloakarbejde og lignende) Arkæologiske forundersøgelser Opbevaring af for eksempel byggematerialer, træ, tømmer, brænde, jord, sand, grus, biler, maskiner og lignende Militære øvelser på landbrugsarealer (ikke militære øvelsesområder) Arealer, der bruges til agilitybaner, kan være støtteberettigede. Det kræver dog, at agilitybanen ikke har permanent karakter. Arealet må ikke fremstå som en professionel bane, men som et areal, der ind imellem bruges til hobby formål. Vurderer du agilitybanen/anlægget til at være permanent eller til professionel brug, skal du oprette en sikker observation. Det gælder for køkkenhaver på 100 m 2 eller derover at ses køkkenhaven på marken ved telemålingen på foto fra indeværende år, skal du oprette en sikker observation. NaturErhv erv styrelsen / Instruks 2016/Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 51

92 Rettelser til markblokken TM1 Konstaterer du en ikke støtteberettigede aktivitet uanset om det kun er på seneste foto, skal du som TM1 oprette en måske observation. Hvis aktiviteten har mere permanent karakter, skal du i markkortet vælge følgende observation: Ikke tilladt aktivitet permanent (3.3.3) TM2: Gennemfører du kontrollen før 15. september og kan du ikke kontrollere landbrugsaktiviteten på grund af en igangværende ikke-landbrugsmæssig aktivitet, skal du udtage arealet til efterkontrol. Hvis aktiviteten har fundet sted i over 14 dage i sommerhalvåret og landbrugsaktivitete n er væsentlig hæmmet, skal du i IMK vælge følgende observation: Ikke tilladt aktivitet i perioden fra 1. april til og med 30. sept. mere end 14 dage (3.3.4) Skriv i bemærkningen til observationen, at landbrugsaktiviteten er væsentlig hæmmet Hvis aktiviteten har mere permanent karakter, skal du i markkortet vælge følgende observation: Ikke tilladt aktivitet permanent (3.3.3) 6. Rettelser til markblokken Der kan være behov for ændringer af den administrative grænse, markblokken, eller markblokkens støtteprocent, der vil give mening fremadrettet, og som ikke er en uoverensstemmelse for indeværende ansøgningssæson. Er der i telemålingen, eller ved besigtigelsen, registreret observationer for indeværende ansøgningsår, vil Kort & GIS opdaterer markblokkene på baggrund af dine observationer forud for ansøgningsrunden Bliver der i telemålingen, eller ved besigtigelsen, ikke fundet anmærkninger/observationer på de anmeldte arealer, kan det stadig forekomme, at du i løbet af telemålingskontrollen vurderer et opdateringsbehov af markblokken eller markblokkens støtteprocent. Så skal du oprette et ændringsforslag/ændringsanmodning i IMK. Årsager til at oprette en ændringsanmodning til kort & GIS: Der ligger støtteberettiget areal uden for markblok, og det støtteberettigede areal udenfor blok er sammendyrket med arealet indenfor markblok. Dvs. hvis den nuværende markblokgrænse ikke følger et skel. Markblokkens støtteprocent bør opskrives Der er unøjagtige/fejlagtige landskabselementer i markblokken, der bør redigeres/slettes/oprettes. (GLM sø, GLM fortidsminde eller fradrag, Grundbetaling) Ligger GLM elementer og/eller GB fradrag forkert eller unøjagtigt, kan du oprette ændringsforslag/ændringsanmodning til Kort & GIS. Opret ikke ændringsforslag til markblokken, når der er allerede er registreret en/flere observationer, det er nok i sig selv til at kort & GIS redigerer hele markblokken inklusiv opdatering af landskabselementer hvis der er behov inden 2017 sæsonstart. 6.1 Oprettelse af ændringsforslag til markblokken Nedenfor er vist et eksempel på hvordan IMK guider dig igennem oprettelse af et ændringsforslag. I venstremenuen i IMK vælges fanen Indsend forslag til kort. Tryk på opret ændringsforslag. 52 NaturErhv erv styrelsen /Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

93 Rettelser til markblokken Markér, at du opretter som sagsbehandler. Indtegn det område der ønskes ændret med blå-turkis linje. Lav en kommentar, der kort og præcist beskriver hvad du har observeret, eller ønsker ændret ved markblokken/glm elementet/gbf fradraget. NaturErhv erv styrelsen / Instruks 2016/Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 53

94 Fradrag, grundbetaling Når først ændringsforslaget er indsendt, og en sagsbehandler i Kort & GIS har taget stilling til dine ønsker/bemærkninger, vil der som standard komme afgørelsesmail direkte til dig uanset om ændringen er imødekommet eller afvist. Hvis du ikke ønsker at modtage denne mail, skal du s krive dét og at du er kontrollør specifikt i ændringsforslagets bemærkningsfelt. 7. Fradrag, grundbetaling Marker der er indtegnet under polygonen fradrag, Grundbetaling kan og skal telemåles jf. de anmeldte ordninger. Husk, at du, hvis arealet under fradrag, Grundbetaling ikke er støtteberettiget til Grundbetaling, men ansøger har søgt støtte til arealet, altid skal oprette en observation, og derved underkende arealet. Som oftest er der dog ikke søgt grundbetaling til arealet under fradraget. Er arealet under en tilsagnsordning skal det anmeldes jf. forpligtigelserne for tilsagnet. Figur 38 Mark 3-0 er anmeldt som vinterhvede. I marken er der et GB-fradrag på 0,08 ha, som ansøger ikke har indtegnet. Du konstaterer ved telemålingen, at det ikke indtegnede areal er en del af marken, og der står hvede på arealet. Udtræksårsag med å: Du skal registrere det ikke indtegnede areal som et ikke-anmeldt areal. Udtræksårsag uden å: Du skal ikke gøre noget. 54 NaturErhv erv styrelsen /Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

95 Kontrolårsager Figur 39 Mark 8-0 er anmeldt som vinterhvede. I marken er der et fradrag, Grundbetaling, som ansøger ikke har indtegnet. Du konstaterer ved telemålingen, at det ikke-indtegnede areal ikke er et landbrugsareal: Du skal ikke gøre noget. Du konstaterer ved telemåling at det er dyrket og støtteberettiget: Tjek kontrolårsagen op mod det ikke anmeldte areal. Er arealet af det ikke anmeldte under 0,30 ha, og er å ikke kontrolårsag, skal du ikke foretage dig noget. 8. Kontrolårsager Se Tabel 3 for et overblik over kontrolårsager. Tabel 3 kontrolårsager 2016 Bogstavkode K_ R_ E_ X_ I_ a b c d e f g h i j k l m n Betydning Alm. Kontrolpopulation. (Klassisk kontrol og opfølgning på telemåling) Rekvireret kontrol Efterkontrol Kontrol uden fællesskema MFO ekstrakontrol Grundbetaling Aktivitetskrav GB-brak (også MFO brak) Aktivitetskrav GB-græs (perm. /omdrift) Aktivitetskrav MFO RZ/bræmmer Unge langbruger Ø-støtte (1. årig) Ø-støtte (5 årig) Krav om flere afgrøder (KFA) MFO efterafgrøder MFO - græsudlæg MFO RZ/bræmmer MFO GLM landskabselementer MFO brak MFO lavskov o Miljø (før 2007) NaturErhv erv styrelsen / Instruks 2016/Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 55

96 Kontrolårsager p Miljø ( ) q r s t u v w x y z æ Miljø ( ), fast græsningstryk Miljøbetinget tilskud (MB) Omlægningstilskud Økologisk arealtilskud Karv om udnyttelse/pleje LDP Frugt- og bærtiltag, økologisk Skovtilsagn, kontrol med NST Skovtilsagn, kontrol uden NST Manuel udtagning til kontrol Ansøger omfattet af krav om 5% miljøfokusområder Miljømæssigt sårbare områder (MSO) ø Sager undtaget MFO tæt på grænseværdierne. Kontrol ned til 100 m 2 å Sager undtaget KFA tæt på grænseværdierne. Kontrol ned til 100 m 2 1 Udtræksårsag tilfældig 2 Udtræksårsag risiko 3 Udtræksårsag - manuel 8 Anmeldt majs + Sag har LDP Krav om afgrødevariation, kontrolårsag h og å Sager med udtræksårsag å, er sager, hvor ansøgers anmeldte omdriftsareal ligger lige omkring en af grænseværdierne med hensyn til krav om flere afgrødekategorier. Hvis der er krave om flere afgrøder (KFA), altså kontrolårsag h, eller ligger ansøgeren lige på grænsen, altså kontrolårsag å, skal alle marker i fællesskemasagen kontrolleres i telemålingen for dette krav. Det betyder at også marker der ikke er søgt ordning til (GB eller LDP mv.) skal telemåles. Og for sager med kontrolårsag å: at marker skal tjekkes for afgrødevariation/delmarker helt ned på 100 m 2. TM1 For alle marker i en sag (ikke bare h eller å sager), skal du tage stilling til, om den anmeldte afgrøde, med en vis sandsynlighed, er den du ser på nyeste tilgængelige billeder. Er det ikke sandsynligt oprettes observation Måske konstateret anden afgrøde end anmeldt (1.1.2). Vær opmærksom på om der er tale om en egentlig mark, der burde have være anmeldt separat; så skal du ud over oprettelse af observationen vælge telemålingsværdien uensartet i venstremenuen for denne mark. Det er for denne kontrolopgave underordnet om marken er under 0,30 ha, eller om der i det hele tager er søgt nogle ordninger til marken. Denne værdi sammenholdes med resultater fra NEO og sammen udgør disse informationer et beslutningsgrundlag om bedriften overholder krav om flere afgrøder. TM2 Er der en udestående opgave vedrørende konstateringen/afklaring af den faktiske afgrøde på marker, der er fundet uensartede ved TM1 og eller NEO, løses dette ved besigtigelse. 56 NaturErhv erv styrelsen /Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

97 Grønne krav 9. Grønne krav For at modtage den grønne støtte skal du opfylde tre grønne krav: Flere afgrødekategorier 5% miljøfokus områder (MFO) Opretholdelse af permanent græs Den grønne beregner vil på ansøgningstidspunktet afgøre om bedriften opfylder de grønne krav eller om den eventuelt ikke er omfattet af de grønne krav. Kontrolårsag h er sager hvor bedriften er omfattet af kravet om flere afgrødekategorier (KFA). å er sager hvor ansøger ikke er omfattet af KFA-kravet, men er lige under kravet. Kontrolårsag z er sager hvor bedriften er omfattet af krav om 5 % miljøfokusområder (MFO). ø er sager hvor ansøger ikke er omfattet af MFO-kravet, men er lige udenfor kravet. I løbet af kontrollen, vil der måske blive konstateret ændring af afgrøder og tillægges ikke-anmeldte landbrugsarealer til omdriftsarealet. Så skal den grønne beregning køres igen, for at afgøre om der stadig leves op til kravene med de, efter kontrollen, konstaterede arealer og afgrøder. MFO type Frivillige MFO-randzoner GLM-landskabselementer MFO-slånings- og blomsterbrak MFO-lavskov MFO-efterafgrøder og MFO-græsudlæg 9.1 Afgrødekoden og Krav om flere afgrøder I telemåling skal der, for alle marker der telemåles, foretages en vurdering af den anmeldte afgrødekode. Det skal vurderes om det er sandsynligt at den anmeldte afgrøde også er den reelle afgrøde. En forkert afgrødekode er en uoverensstemmelse som du skal oprette observation Måske anden afgrøde end anmeldt (1.1.2) eller som TM2 vælge konstateret anden afgrøde end anmeldt (1.1.1) for. Afgrøden skal være anmeldt korrekt af hensyn til beregningen og opfyldelse af de grønne krav. Visse afgrøder kan ikke kontrolleres meningsfyldt kun ved telemålingskontrol, blandt andet fordi der er andre forpligtigelser knyttet til afgrøden: Planteskolearealer Vær opmærksom på tilladte arbejdsarealer, kørespor og mobile tunneler. Skovtilsagn Arealer med tilsagn fra NST skal telemåles og besigtiges. Brakarealer og MFO brak Landbrugsarealer der ikke må bruges til afgræsning, slæt eller opbevaring. Vildt- og bivenlige tiltag er tilladt i sædvanligt omfang. Der er plantedækkekrav for braklagte arealer. Fordi arealet skal holdes, kan der enten plejes med slåningsbrak eller blomsterb rak. NaturErhv erv styrelsen / Instruks 2016/Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 57

98 Grønne krav Permanent græs og omdriftsgræs 9.2 Miljøfokusområde som afgrødekode Marker anmeldt med en MFO-afgrøderne MFO-slånings- og blomsterbrak eller MFO-lavskov, er udtaget til fysisk besigtigelse. Markerne skal telemåles lige som alle andre marker. De skal leve op til betingelserne for grundbetaling for afgrøden. 9.3 Miljøfokusområde som randzoner/bræmmer Udlæg af MFO randzone er frivillig. Ansøger skal krydse af i fællesskemaet om en randzone på arealet skal anvendes som MFO eller ej. Denne info ses i faneblad markplan opgivet som areal. Hvis kunden har krydset af for MFO- randzone/bræmme i fællesskemaet er opgaven markeret med kontrolårsag k. Hvis der på kortet i IMK fremgår en MFO bræmme på marken, og har ansøger markeret, at den skal medregnes som MFO, skal arealet i zonen leve op til kravene for randzoner. Figur 40 GLM sø med tilhørende MFO bræmme. Hhv. VHR og FOT billede. Vores ansøger i S, har anmeldt omdriftsareal men har ikke udlagt randzonen. Hvis ansøger har anmeldt MFO areal på marken, opretter du som TM1/TM2 sikker observation Areal ikke støtteberettiget som MFO-areal (6.6.1). I telemålingen skal du vurdere, om der er anlagt den anmeldte randzone eller ej, men også om den lever op til forpligtigelserne. En randzone anvendt som MFO skal 1) Overholde aktivitetskravet og er underlagt sprøjtnings- og jordbearbejdnings-forbud, og kan derfor kun endeligt godkendes ved en fysisk besigtigelse 2) Ligge på eller op af et omdriftsareal på egen bedrift, fx en kornmark 3) Indtegnes og anmeldes sammen med den mark, de støder op til. Være tydeligt adskilt fra det areal, de støder op til. 4) Have et plantedække af græs og andet grøntfoder 5) Være udlagt senest 31/ , fremgå af markkortet hele kalenderåret. TM1/TM2 Punkt 2, 3, 4 og 5 kan og skal afgøres ud fra ortofoto/vhr i telemålingen. Punkt 1 undersøges ved besigtigelse. Eksempler på situationer vedrørende MFO randzoner: a) Er der tydeligvis ikke udlagt en randzone hvor der er udpeget MFO bræmme på kortet, OG er der ej anmeldt/afkrydset MFO areal, foretager du dig intet i telemålingen. Figur 41 marken til venstre. 58 NaturErhv erv styrelsen /Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

99 Afslutning af Telemåling b) Er der tydeligvis ikke udlagt randzone, men der ER søgt MFO areal, vælger du i telemålingen observation: Forbud mod dyrkning ikke overholdt (6.4.3) over MFO randzonen, hvor der er dyrket, da udlæg af randzonen godt nok er frivillig, men ikke hvis ansøger selv har anmeldt/afkrydset den i fællesskemaet. c) Oplyser kunden ved besigtigelsen at han/hun ønsker et/flere arealer nedregnet som MFO, men som ikke er anmeldt i fællesskemaet, skal du oprette observation Ikke anmeldt MFO-RZ/bræmme (6.4.1), som TM2 har du så mulighed for at tælle arealet/arealerne med i den grønne beregning i CAP-TAS. Figur 41 Der er udpeget MFO randzone på begge marker på hver sider af vandløbet (blå skraveret polygon). Ansøgeren på mark 27-0 (venstre side af grøft) har ikke udlagt randzone i marken og har ikke afkrydset for MFO areal i FS. Ansøgeren på mark 7-0 (højre side af grøft) har udlagt randzone i marken og har afkrydset for MFO areal på marken i fællesskemaet. Der er på ortofotoet ikke nogle uoverensstemmelser i forhold til MFO at se på hverken mark 7-0 eller TM2 Der må ikke foretages gødskning og anden jordforbedring, sprøjtning eller anden jordbearbejdning på arealet. Der må ikke være permanent kørespor/adgangsvej i randzonen, (gælder også på andre dyrkede landbrugsarealer arealer.) Afgræsning og slæt er tilladt på MFO randzonen/bræmmen. 9.4 Kontrolårsag ø Ansøgninger der er undtaget krav om 5 % miljøfokusområder (MFO), MEN som ligger på grænsen til at være omfattet er markeret med kontrolårsag ø. Når du behandler denne type kontrolopgave, skal MFO arealerne registreres nøje; helt ned til 0,01 ha. 10. Afslutning af Telemåling Når en mark er gennemgået og eventuelle observationer er registreret, skal marken afsluttes. I det følgende er beskrevet hvordan en mark afsluttes korrekt Angivelse af markens ensartethed (kun omdrift) Vurdering af ensartethed er en værdi der alene er tilknyttet omdriftsmarker. Denne værdi bruges som kompliment til resultater fundet af NEO analysen. Knyttet til krav om flere afgrøder (KFA) skal der observeres om der er delmarker på omdriftsmarker med anden afgrøde. NaturErhv erv styrelsen / Instruks 2016/Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 59

100 Afslutning af Telemåling Er der på en indtegnet mark en eller flere individuelle markerområder, delmarker, hvor en eller flere af områderne kunne være den anmeldte omdriftsafgrøde, markeres marken med TM værdien Uensartet i venstremenuen i IMK. Det er vigtigt, at afgrødekoden for en mark er retvisende, da en del af den grønne støtte udregnes på baggrund af, om ansøger opfylder kravet om flere afgrødekategorier. Alle omdriftsmarker skal derfor gennemgås med henblik på kontrol af, om hele marken er etableret med en og samme afgrøde. I Telemålingen skal du derfor foretage en undersøgelse af om marken er ensartet i plantedækket. TM1 hvis du konstaterer to eller flere afgrøder på marken (>0,30 ha. For å: 0,01 ha), skal du oprette observation anden afgrøde end den anmeldte + opsplitte marken med medfølgende opgaver i CAP + markering af markens ensartethed som marken er ikke ensartet på alle markerne i den oprindelige markindtegning. Dermed bl ive alle delmarker i den oprindelige mark bliver udelukket fra NEO resultat-opdatering Tilfælde der kan godkendes som ensartet marker Arealer med en anden afgrøde på marken, der er mindre end 0,30 ha, kan godkendes uden bemærkning. Figur 42 I dette eksempel er hullerne i marken mindre end 0,30 ha. Det betyder, at de hverken selvstændigt eller samlet udgør et problem for homogeniteten i marken. Marken kan betegnes som ensartet. (grøn: anmeldt afgrøde, blå: anden afgrøde, rød: markindtegning) 10.2 Valg af billedmateriale I forbindelse med afslutningen af marken skal du angive det billedmateriale der er anvendt som grundlag for telemålingen. TM1 Der må kun anvendes billedmateriale fra 2016 i forbindelse med TM1 gennemgange n af en sag. Billeder fra tidligere år er til rådighed for telemålingen, men må ikke anvendes som grundlag for registrering af observationer eller vurdering af ensartethed af marken. Er der ikke billedmateriale fra 2016 til rådighed skal marken afsluttes med TM værdien kan ikke telemåles. TM2 Er der ikke billedmateriale til rådighed på kontroldagen, skal du udføre fysisk besigtigelse af marken for alle søgte afgrøder og ordninger. 60 NaturErhv erv styrelsen /Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

101 Afslutning af Telemåling 10.3 Afslutningen af telemåling - sagsgang Når en sag afsluttes af TM1, kan der ligge marker, der kun kan afsluttes senere af TM2. Dette kan skyldes manglende eller dårligt billedmateriale (skyer mv.) Eller også er der afgrøder/ordninger eller oprettet måske-observationer, der skal træffes afgørelse for ved besigtigelse (dannes kvitteringer). Det er kun brugere med TM2 rettigheder, der kan endeligt afslutte en sag og sende kontrolrapport til ansøgeren. Dette skal gøres også selv om alle marker er godkendt i TM1-gennemgangen. Afslutning af telemålingsmarker og afslutning af sager er altså to forskellige ting. Se Figur 4 for et overordnede flow. Afsluttet mark betyder den enkelte mark er enten telemålt som OK, eventuelle sikre observationer er registreret, og evt. besigtigelse er afsluttet for denne marks vedkommende (TM værdi 3 eller 5). Afsluttet sag betyder alle marker i sagen, altså i hele fællesskemaet, er telemålt og eventuelle besigtigelser er afsluttet og kvitteret for, der er sendt kontrolrapport til ansøger, og høringsfristen på 14 dage er overstået. Afslutning af telemåling sagsgang i CAP-TAS Når telemålingen i markkortet er overstået lukker du browservinduet og vender tilbage til vinduet kontrolopgave. Her skal du hente observationerne ind via BEREGN-knappen. Noter eventuelle bemærkninger på observationerne i fanen 1. Observationer. Så tjekker du Valideringslisten. Er der valideringer med værdien 3 skal de løses inden du kan komme videre. -Efter løste valideringer skal beregningerne køres igen. Afslut ved at trykke Godkend og luk. NaturErhv erv styrelsen / Instruks 2016/Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 61

102 Kvalitetssikring 11. Kvalitetssikring TM1 har et tidligt kvalitetssikringsforløb, der ikke er aktuelt for TM2 processen. TM2 processen kvalitetssikres efter endte besigtigelser. Når en sag er telemålt af TM1, har kvalitetssikringen 3 dage til at tjekke den, inden den automatisk sendes til endelig afslutning, der formelt er en del af TM2 processen. Det er altså kun TM1 processen der kvalitetssikres inden der udføres besigtigelser. I TM1 er der en lille håndfuld brugere der på stikprøvebasis udvælger sager fra gårsdagens produktion som gennemgås uden at ændre noget. I det tilfælde der findes en fejl på en sag, returneres sagen til TM1 sagsbehandleren ved at tildele den tilbage til ham/hende igen. Så dukker den op under mine opgaver i CAP-TAS. Der bliver taget sager fra til kvalitetssikring på stikprøveniveau løbende i hele kontrolperioden. Frekvensen vil i begyndelsen af perioden være høj, men ikke nødvendigvis 100 %. Figur 43 Hjælpeskema KSTM1_skema til brug i kvalitetssikringen i CAP-TAS hvor returårsagen beskrives kort og præcist. 62 NaturErhv erv styrelsen /Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

103 Kvalitetssikring Figur 44 Hjælpeskema KS_ fysisk kontrol_skema til brug i kvalitetssikringen i CAP-TAS hvor returårsagen beskrives kort og præcist. Her er skemaet delvist udfyldt af MAROSK. Der er et andet forløb for kvalitetssikring af TM2 processen. Se det detaljerede sagsforløb i Figur 45 NaturErhv erv styrelsen / Instruks 2016/Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 63

104 Kvalitetssikring Sager afsluttet af TM1 NYE CAP-TAS OPGAVER indbakken Sag er afsluttet af TM1 u/ BES TM 1 Sagsbehandling i IMK (Opgaven hentes i CAP- Kvalitetssikring af kollega / 3 dages udløb TM 2 sagsbehandling i IMK (Opgaven hentes i CAP-TAS indbakken) Mine opgaver CAP- TAS (Åben sag og evt. retursager) Marker besigtiges hos ansøger. Resultatet indlæses i IMK Kvalitetssikring af TM2 kollega Sag godkendes og kontrolrapport afsendes. Figur 45: Sags flow i CAP-TAS. Bemærk placeringen af kvalitetssikrings flows for TM1 og TM2. (BES: besigtigelse) 11.1 Hvis du får en sag retur fra kvalitetssikring Kvalitetssikringen foretages af en kollega, der på stikprøvebasis, gennemgår en sag uden at ændre noget. Finder han/hun fejl i sagsbehandlingen sendes den retur til dig, og den vil dukke op i din indbakke i CAP mine opgaver. I retur skemaet kan du se detaljer om returneringen Når du skal kvalitetssikre en sag fra TM1 Det er Dorte Holm der sammen med afdelingslederne og eventuelt tovholderene i de decentrale enheder der beslutter og udmelder behovet, og dermed frekvensen, af sager der skal stikprøves i løbet af perioden. Hvad må sendes tilbage af kvalitetssikringen? Når du kvalitetssikrer en sag, skal du gennemgå de samme trin som hvis du lavede sagen selv. Alle marker tjekkes og alle observationer vurderes. 64 NaturErhv erv styrelsen /Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

105 Quick guide Du skal ikke ændre noget i telemålingen, men i returskemaet beskriver du kort hvor og hvad der bør ændres. Det bliver en vurdering fra kvalitetssikringen om en opgave skal sendes retur eller ej. Der vil løbende blive afstemt niveau og bagatelgrænse mellem kvalitetssikrings-medarbejderne Returnering af en hel kontrolopgave Kan en hel sag ikke telemåles, er grundlaget ikke i orden, skal den sendes retur til Team Fysisk kontrol, og det gør du ved at kontakte team jordbrugskontrol eller via vagttelefonen. 12. Quick guide 12.1 Telemåling når der mangler billedmateriale for 2016 Der mangler VHR 2016 og forårsortofoto 2016 dækning for alle 5 marker i sagen: Vælg at telemåle alle fem marker på én gang i Registrer telemålingsværdi NaturErhv erv styrelsen / Instruks 2016/Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 65

106 Mistanke om svig Vælg telemålingsværdien Kan ikke telemåles og VHR 2016 billedet. Ensartetheden Ikke tildelt i disse tilfælde. 13. Mistanke om svig I forbindelse med kontrolbesøg kan kontrolløren støde på ting, der tyder på, at en støttemodtager bevidst forsøger at få udbetalt støtte, han ikke er berettiget til. Svig er vanskeligt at opdage og endnu sværere at bevise, fordi ansøgeren bevidst forsøger at skjule de faktiske omstændigheder for os. Det er vigtigt at registrere mistanke om svig, så der kan følges op på mistanken ved en særskilt undersøgelse. Desuden skal NaturErhvervstyrelsen kunne dokumentere, at vi opfylder vores pligt til at bekæmpe svindel med EU -midler. Kontrolløren må ikke oplyse tilsagnshaveren om, at vi har en mistanke om svig. Se også afsnit om svig under punkt 2.4 under generel kontrolinstruks sidst i kontrolinstruksen Definitioner Svig er en form for uregelmæssighed. Det, der adskiller svig fra andre uregelmæssigheder, er at man bevidst omgår betingelserne for, hvordan støtte opnås eller anvendes. Der kan være tale om en bevidst handling, som at give falske oplysninger om støtteberettigelse, eller en bevidst undladelse, som at tilbageholde oplysninger, der ville påvirke retten til støtte. Uregelmæssighed: Enhver overtrædelse af en støttebetingelse, der fører eller kunne føre til en uretmæssig udbetaling. Svig: En forsætlig handling, der påvirker retten til støtte eller omfanget af støtte. Det kan være ukorrekte erklæringer eller dokumenter, tilsidesættelse af en oplysningspligt eller anvendelse af midler eller investeringer til andet formål end de var bevilget til. 66 NaturErhv erv styrelsen /Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

107 Mistanke om svig Mistanke om svig: En uregelmæssighed, som det er nødvendigt at følge op på for at undersøge, om der er tale om svig Fremgangsmåde Hvis du under en kontrol får en konkret mistanke om svig, skal du dokumentere de forhold, der giver anledning til mistanken. Efter kontrollen sender du en særskilt besked til Center for Erhverv. Denne mail, vedrørende mistanke om svig skal ikke i høring, da vi på dette tidspunkt ikke skal oplyse tilsagnshaveren om mistanken. Det er fagkontoret der sender mistanke om svig i høring, efter at mistanken om svig er vurderet og evt. supplerende oplysninger er indhentede. Der er vigtigt, at mistanken kan dokumenteres, da dette er grundlaget for at følge op på sagen. Du vil ofte se, at en uregelmæssighed er til fordel for støtteansøger. Det er ikke i sig selv grund nok til at behandle sagen som mistanke om svig. Der skal være konkrete tegn på, at "fejlen" er begået med vilje, ellers behandles sagen som en uregelmæssighed (hvilket stadig ofte vil medføre reduktion eller bortfald af støtte). Husk at beskrive baggrunden for din mistanke og gerne hvilke forhold der skal undersøges, for at mistanken kan af- eller bekræftes Henvendelser om svig fra borgere Under en kontrol kan det ske at ansøger eller andre personer fortæller dig om svig med EU -midler, der ikke vedrører den kontrol, som du skal udføre. Du skal opfordre personen til at gå videre med sin mistanke. Det kan enten ske ved at henvise til NaturErhvervstyrelsens hjemmeside, skrive en mail til svig@naturerhverv.dk eller henvise vedkommende til at skrive til NaturErhvervstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V. Hvis de oplysninger du får fra borgeren, er så konkrete, at man kan identificere den støttemodtager og støtteordning/udgift, der muligvis har begået svig i forbindelse med, skal du give besked til det fagkontor, der forvalter ordningen. Se "Fremgangsmåde" ovenfor. NaturErhv erv styrelsen / Instruks 2016/Instruks f or kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 67

108 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade København V

109 Instruks nr. 3 Direkte arealstøtte Grundbetaling Støtte til unge nyetablerede landbrugere 1-årig ø-støtte Instruks for kontrol af Arealordninger 2016 Juni 2016, vers. 2

110

111 Redaktion: NaturErhvervstyrelsen Tekst: Team Fysisk Kontrol, Jordbrugskontrol, Center for Kontrol Fotos: Anne Bach ISBN: NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

112 1. Indhold 1. Indhold 5 1. Nyt siden sidst Nyt siden vers. 1 (maj 2016) Nyt siden Direkte arealstøtte Ordninger for direkte arealstøtte Krav, der skal opfyldes for at få direkte arealstøtte Minimumskrav for at modtage direkte arealstøtte Grundbetaling Mangler ved ansøgning Mindste arealer Ikke landbrug Permanent græs Brak Dyrket areal (inklusiv græs i omdrift) Permanente afgrøder Støtte til unge, nyetablerede landbrugere Arealer, som ikke er støtteberettiget til grundbetaling Driftsledelse, tegningsberettigelse og bestemmende indflydelse Ø-støtte, 1 årig Støtteberettigede øer Arealet er ikke støtteberettiget til grundbetaling Indeks 64 Bilag 1.Retsgrundlag 71 Bilag 2.Ændring af afgrødekoder i forbindelse med brak og bar jord 74 Bilag 3.Kontrol af arealer med skovrejsning - tilsagn fra Naturstyrelsen (NST) 80 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 5

113 1. Nyt siden sidst 1.1 Nyt siden vers. 1 (maj 2016) Sammenhængende arealer < 0,3 ha Reglerne vedrørende passage på mindst 4 meter mellem sammenhængende arealer er yderligere specificeret. Veje og kørespor Tabel 2 er opdateret, så den stemmer overens med teksten. Arealer, der ikke er støtteberettigede hele året Arealer skal være støtteberettigede hele kalenderåret. Dog kan visse aktiviteter tillades hvis de ikke hæmmer landbrugsaktiviteten. Selvom der på et areal har været en landbrugsaktivitet i vækstsæsonen, er arealet ikke støtteberettiget, hvis arealet efter vækstsæsonen skifter karakter til ikke landbrug, for eksempel hvis der opføres et hus eller der plantes træer, herunder juletræer, på arealet. Ikke tilladte aktiviteter mere end 14 dage i sommerhalvåret Reglen om tilladte aktiviteter 14 dage i sommerhalvåret er ændret, da det kun er aktiviteter, der væsentlig hæmmer landbrugsdriften, der ikke er tilladte. Artikel 32, tabel 4a og 4b Tabellerne er opdaterede Bilag 2 Bilaget er opdateret. 1.2 Nyt siden 2015 Kontrol af aktiv landbruger Kontrollen af om ansøger er aktiv landbruger er ikke længere kun en administrativ kontrol. Hvis ansøger søger direkte støtte til mellem 10 og 40 ha, skal det i forbindelse med den fysiske kontrol kontrolleres om ansøger ejer og driver en af følgende virksomhedstyper: lufthavne, jernbaner, vandværker, ejendomsvirksomhed (dog ikke bortforpagtning af jord) eller virksomheder, der driver permanente sports- og fritidsanlæg. Rådighed Kravet er ændret, så ansøger ikke længere skal være ejer eller forpagter af arealet for at opfylde kravet om rådighed. I stedet er det nu afgørende, hvem der udøver den egentlige landbrugsaktivitet på arealet, det vil sige, at landbrugsaktiviteten udføres for ansøgers regning og risiko. Det kan derfor være tilstrækkeligt, at ansøger har brugsret til arealet for eksempel en græsningsret. 6 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

114 Rådighed skal kun kontrolleres i forbindelse med rekvirerede kontroller, hvor der specifikt fremgår af rekvisitionen, at der skal kontrolleres for rådighed. < 0,3 ha Landbrugsarealer, der er mindre end 0,3 ha, skal kontrolleres for hvorvidt aktivitetskravet er opfyldt, selvom arealerne ikke er støtteberettigede til grundbetaling. Dette skyldes, at arealerne indgår i beregningerne vedrørende de grønne krav. Buske og træer på omdriftsarealer Kravet er ændret, så der på omdriftsarealer nu må være op til 100 enkeltstående træer og buske pr. ha. Kravet var tidligere op til 50 træer pr. ha. Markspor Permanente markspor, der fungere som adgangsveje er ikke støtteberettigede. Plejespor, der ud over at fungere som plejespor, også fungerer som adgangsveje, er dog stadig støtteberettigede. Støtteberettigede græsarealer Hvis der er en landbrugsmæssig aktivitet på et græsareal, vil arealet som udgangspunkt være støtteberettiget også arealer der tidligere ikke blev bedømt til at være støtteberettigede som for eksempel lysåbne arealer i skov, arealer i lufthavne og arealer brugt til rekreative formål. Slåning vil normalt blive betragtet som en tilstrækkelig landbrugsmæssig aktivitet, hvis landbrugsaktiviteten ikke bliver hæmmet i væsentlig grad af andre aktiviteter. Dog vil slåning (for eksempel med plæneklipper), der foregår så hyppigt, så græsset ikke kan anvendes til slæt eller afgræsning, ikke blive betragtet som en landbrugsmæssig aktivitet. Aktivitetskrav på græsarealer Hvis du ved en kontrol før den 16. september konstaterer et græsareal, der er afgræsset, så det fremstår med tæt, lavt plantedække som følge af afgræsning, kan du nu godkende arealet ved kontrolbesøget, og du skal ikke markere arealet til efterkontrol. Du skal dog tage et billede, der dokumentere at arealet er afgræsset tilstrækkeligt. Ikke-landbrugsmæssig anvendelse Begrænsning på 28 dage for ikke-landbrugsmæssig anvendelse uden for dyrkningssæsonen er bortfaldet. I perioden 1. april til 30. september er der stadig en begrænsning på 14 dage for ikke-landbrugsmæssig anvendelse. Uanset varighed må aktiviteterne ikke væsentligt begrænse den landbrugsmæssige anvendelse af arealet. Blomsterbrak Ansøger kan opfylde aktivitetskravet på brakarealer ved at jordbehandle og tilså arealet med en blanding af frø- og nektarproducerende planter senest 30. april Blomsterbrak har særlige afgrødekoder. Brak anvendt produktionsmæssigt Brakarealer, der bliver anvendt produktionsmæssigt, skal altid have ændret afgrødekode til den konstaterede afgrøde. Hvis øvrige støttebetingelser er opfyldt, vil arealet stadig være støtteberettiget til direkte støtte, men kan ikke længere regnes med til opfyldelse af de grønne krav (MFO). Lavskov, der ikke lever op til kravene Lavskovsarealer, der ikke lever op til de særlige krav til lavskov, for eksempel plantetæthed, skal altid have ændret afgrødekode til den konstaterede afgrøde. Hvis øvrige støttebetingelser er opfyldt, vil arealet stadig være støtteberettiget til direkte støtte, men kan ikke længere regnes med til opfyldelse af de grønne krav (MFO). NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 7

115 Proceduren i forbindelse med at vurdere om arbejdsarealer i et lavskovsareal udgør mere end 20 % er ændret. 8 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

116 2. Direkte arealstøtte 2.1 Ordninger for direkte arealstøtte Der er mulighed for at søge direkte arealstøtte under følgende ordninger: Grundbetaling Unge nyetablerede landbrugere 1-årig ø-støtte Grøn støtte Slagtepræmie for kvier, tyre og stude I denne delinstruks fremgår grundbetaling, unge nyetablerede landbrugere og 1 -årig ø-støtte. Grøn støtte fremgår af særskilt delinstruks, mens slagtepræmie for kvier, tyre og stude ikke er en del af arealkontrollen. 2.2 Krav, der skal opfyldes for at få direkte arealstøtte Grundbetaling er betegnelsen for den grundlæggende støtteordning. Landbrugere, både personer og virksomheder kan søge om grundbetaling, hvis de råder over et landbrugsareal, og udfører mindst én landbrugsaktivitet inden for landbrugs- eller gartneriproduktion. For at få udbetalt grundbetaling er det er krav, at ansøger, udover at råde over et støtteberettiget landbrugsareal, har et tilsvarende antal betalingsrettigheder og opfylder minimumsbetingelserne for at modtage direkte betalinger. Det er muligt at få grundbetaling både for arealer, der anvendes landbrugsmæssigt og for braklagte arealer. Derudover vil unge nyetablerede landbrugere kunne få forhøjet landbrugsstøtte i op til 5 år, hvis de ansøger om ekstra støtte, inden de fylder 41 år. Ø-støtte gives som ren EU-støtte i form af en ekstrabetaling oveni den årlige grundbetaling, som landbrugerne modtager pr. ha på deres landbrugsjord. Kontrol af aktiv landbruger Ved kontrollen skal du være opmærksom på, om en ansøger driver anden virksomhed end landbrug. Det er kun visse typer af virksomhed, der er problematiske i forhold til muligheden for at modtage direkte støtte: Virksomhedstyper, der ikke er berettigede til direkte støtte er: Lufthavne Jernbaner Vandværker Ejendomsvirksomhed, dog ikke bortforpagtning af jord Virksomheder, der driver permanente sports- og fritidsanlæg. For eksempel rideklubber, fodboldklubber, museer og biblioteker. Du skal kun reagere, hvis der er noget på ansøgerens adresse, der indikerer, at ansøgeren ejer og driver en af ovenstående virksomhedstyper. Det kan for eksempel være et skilt, hvor der står: Rideskole, fodboldgolf eller frisbeegolf Hvis ansøgeren søger støtte til mere end 40 ha eller mindre end 10 ha, er ansøger undtaget fra reglen, og du skal ikke at foretage dig noget. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 9

117 Hvis du får mistanke om, at ansøgeren driver en ikke godkendt virksomhedstype, skal du kontakte en af følgende sagsbehandlere: Mette Larsen (METLAR): Aleksander Stampe (ALSTAM): Mette Jensen (MEJN): Du skal altid lægge et telefonnotat med oplysninger om hvem du har talt med om ovenstående på sagen i CAP-TAS. I brevet til ansøger skal du tilføje følgende: Det er konstateret, at der drives XXX (for eksempel fodboldgolfvirksomhed) på din ejendom. Dette forhold vil blive undersøgt nærmere med henblik på kravet om at være aktiv landbruger. Du vil modtage særskilt meddelelse vedrørende dette, hvis det vurderes, at der er nogle krav, der ikke er opfyldt. Ovenstående er til ansøgers orientering og giver derfor ikke sig selv anledning til høring. Selve forholdet vil herefter blive kontrolleret administrativt. Reglen har ikke noget med arealet at gøre. Det er kun ansøgerens ejerforhold, der er relevant. Hvis ansøger for eksempel slår græsset på en fodboldbane eller i en lufthavn, vil ansøger ikke være udelukket qua reglen om aktive landbrugere. 2.3 Minimumskrav for at modtage direkte arealstøtte Det er et krav, for at ansøger kan modtage direkte arealstøtte, at det støtteberettigede areal udgør mindst 2,00 ha. Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at det støtteberettigede areal hos en ansøger er under 2,00 ha, vil der i CAP-TAS ikke bliver regnet en overdeklaration ud. Dette skyldes, at ansøger, på trods af at det støtteberettigede areal er under 2,00 ha, godt kan opnå støtte alligevel, hvis ansøger i 2016 får godkendt støtte for mindst 300 euro i slagtepræmie for kvier, tyre og stude. Dette vil der blive taget stilling til i den videre sagsbehandling. 10 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

118 3. Grundbetaling Kontrolårsag: a 3.1 Mangler ved ansøgning Anden afgrøde Du skal altid ændre afgrøde til konstateret afgrøde, se Delinstruks 2: telemåling med hensyn til, hvordan du skal gøre i IMK og CAPTAS. Du skal også ændre afgrøde for arealer anmeldt som brak, der bliver anvendt produktionsmæssigt, for eksempel hvis der er sået en kornafgrøde på arealet, eller hvis arealet bliver afgræsset. I forbindelse med at du ved kontrollen konstaterer, at der på et areal er græs, og arealet ikke er anmeldt som græs, skal du på baggrund af lagene græs i 5 år 2015 og permanent græs i 2015 i IMK vurdere om der skal omdøbes til permanent græs eller græs i omdrift. Se nærmere i Delinstruks 2: telemåling Vær dog særlig opmærksom på, hvis du ved kontrollen konstaterer bar jord på arealet, kan det, hvis der er tale om et brakareal medføre en overtrædelse af krydsoverensstemmelsesreglerne. Se Bilag 2 med hensyn til, hvornår du skal omdøbe et areal til henholdsvis bar jord eller et brakareal til et produktionsareal. Rådighed Det er kun muligt for ansøger at opnå grundbetaling til landbrugsarealer, som ansøger råder over den 21. april At en ansøger har rådighed over et areal, betyder, at ansøger har brugsret, som giver ansøger ret til at udøve en landbrugsaktivitet på arealet, og landbrugsaktiviteten udføres for ansøgers regning og risiko. Flere landbrugere kan ikke på samme tidspunkt have rådighed over det samme areal. Hvis ansøgeren har indgået en mundtlig aftale med en bortforpagter, skal der foreligge dokumentation fra bortforpagteren, hvoraf det fremgår, at ansøgeren har rådigheden over arealet. Ansøger kan også have rådighed over et areal, selvom ansøger kun har græsningsret til arealet. Det afgørende er, at ansøger ikke er fuldstændig underlagt ejerens instruktion om brugen af arealet, men at landbrugsaktiviteten udføres for ansøgers regning og risiko Som udgangspunkt bliver rådighed kontrolleret i forbindelse med de administrative kontroller, og er derfor ikke noget du skal kontrollere i forbindelse med den fysiske kontrol. Du skal derfor kun kontrollere for rådighed i forbindelse med rekvirerede kontroller, hvor det fremgår af Bemærkninger vedr. kontrol i kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 11

119 Ved overlap er det den ansøger, der har den reelle brugsret, det vil sige, som har sørget for at kravet om landbrugsaktivitet er overholdt, som er støtteberettiget. Hvis der mellem de to ansøgere (A og B) er indgået en forpagtningsaftale eller en græsningsaftale, der giver B ret til at udøve landbrugsaktiviteten på As arealer og for Bs regning og risiko, er det B, der er støtteberettiget. Hvis B først får rådighed over arealet efter ansøgningsfristen, så er det A, der er støtteberettiget. Hvis hverken A eller B kan fremvise dokumentation for, at de råder over arealet, vil det være A (ejeren), du skal betragte som ansvarlig for udførelsen af landbrugsaktiviteten og dermed som støtteberettiget. Hvis ansøger ikke har rådighed over arealet 21. april 2016, skal du i IMK anvende observationen Ikke til rådighed pr. 21. april 2016 (1.3.1) Selv om ansøger kun skal have rådighed over arealerne pr. 21. april 2016, har ansøger det fulde ansvar for, at alle støttebetingelser er opfyldt i hele kalenderåret. Areal uden for markblok Arealer uden for markblok, enten fordi ansøger har søgt til et areal og angivet det i blok , eller fordi markblokken er blevet rettet ind over ansøgers indtegning efterfølgende, skal du kontrollere på samme vis som alle andre arealer. Det vil sige, hvis arealet ikke er støtteberettiget, skal du i IMK vælge den relevante observation, der underkender arealet. Hvis arealet er støtteberettiget, skal du dog i IMK vælge følgende observation for at gøre Kort & GIS opmærksom på, at blokken skal tilrettes i forbindelse med, at de gennemgår blokkene: Areal uden for markblok støtteberettiget (1.4.1) Se mere vedrørende arealer uden for markblok i Delinstruks 2: telemåling. I år kan der være flere af denne type arealer end sidste år, fordi lysåbnearealer i skov, sikkerhedszoner omkring lufthavne og visse rekreative arealer nu kan være støtteberettigede. 3.2 Mindste arealer Minimum 0,30 ha For at et areal er støtteberettiget, skal det som hovedregel være mindst 0,30 ha. Der kan være flere støtteberettigede afgrøder på arealet. Hvis et areal er under 0,30 ha og varigt afgrænset, er det ikke støtteberettiget. Et areal er varig afgrænset, hvis det er omgivet af for eksempel læhegn, vandløb, veje eller naboskel, eller arealet ligger i egen markblok. Bemærk, at en markblok, som måske fejlagtig deler en i øvrigt støtteberettiget mark i to, hvor det ene eller begge arealer derved bliver under 0,30 ha, skal du også betragte som en varig afgrænsning. For arealer med permanente afgrøder (bortset fra lavskov) gælder dette dog ikke. Hvis der er søgt om støtte for et areal, som du konstaterer er under 0,30 ha, skal du underkende arealet. IMK vil gøre dig opmærksom på, hvis et støtteberettiget areal som følge af dine 12 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

120 observationer er under 0,30 ha. For eksempel, hvis du har delt en mark i to som følge af et markspor tværs over marken, og det ene delareal derved bliver under 0,30 ha. Et areal, der alene er underkendt, fordi det er under 0,30 ha, kan stadigvæk anvendes til at opfylde de grønne krav, og vil fortsat indgå i beregningerne vedrørende de grønne krav. Det er derfor vigtig, at du angiver den korrekte afgrødekode for arealet, selvom det er under 0,30, og opretter en observation for arealet, hvis aktivitetskravet ikke er opfyldt. Hvis du gennemfører kontrollen før 15. september og aktivitetskravet ikke er opfyldt for et omdriftsgræsareal/brakareal under 0,30 ha, skal du derfor markere arealet til efterkontrol. Du skal altid lave alle andre observationer, før du vælge observationer vedrørende mindre end 0,30 ha. For eksempel, hvis arealet under 0,30 ha er tilvokset med træer, og arealet dermed ikke er støtteberettiget, skal du altid lave denne observation først. Derefter er det ikke nødvendigt at lave en observation vedrørende 0,30 ha. Det vil sige, at observationer vedrørende 0,30 ha skal du kun anvende, hvis der er tale om landbrugsarealer, der vil være støtteberettiget til grundbetaling, hvis arealet ikke er under 0,30 ha. Du skal, før du vælger observation i IMK, derfor altid vurdere om arealet i øvrigt er et landbrugsareal. Hvis dette er tilfældet, skal du i IMK vælge følgende observation: Areal mindre end 0,3 ha landbrugsareal (2.1.1) Hvis arealet er under 0,30 ha som følge af, at en markblok deler arealet, og du vurderer, at denne markblok er forkert, skal du i IMK foruden ovenstående observation vælge følgende observation: Areal mindre end 0,3 ha på grund af blokgrænse (2.1.5) Undtagelser fra kravet Der er to tilfælde, hvor du skal godkende marker på under 0,30 ha: 1. Lukkede væksthuse (drivhuse) 2. Sammenhængende arealer Lukkede væksthuse (drivhuse) Kravet om minimum 0,30 ha gælder ikke for lukkede væksthuse (drivhuse). Hvis du ved kontrollen konstaterer, at arealet er under 0,30 ha, og der er tale om et lukket væksthus, skal du i IMK vælge følgende observation: Areal mindre end 0,3 ha godkendt lukket væksthus/drivhus (2.1.7) Sammenhængende arealer Du skal regne arealer som sammenhængende, hvis to marker tilsammen er på 0,30 ha eller mere og følgende krav alle er overholdt: begge marker tilhører samme ansøger tilhører afgrødetyper, der må ligge i samme markbloktype (se tabel 1) der er søgt grundbetaling på begge marker (se figur 3) er beliggende i samme blok (gælder også for lavskov, men ikke for andre typer af permanente afgrøder) NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 13

121 Tabel 1. Arealer under 0,30 ha kan regnes som sammenhængende med andre arealer Areal mindre end 0,30ha Omdriftsareal Permanente Lavskov Permanent afgrøder græs Andet areal Omdriftsareal Ja Ja Nej Nej Permanente afgrøder Ja Ja Nej Nej Lavskov Nej Nej Ja Nej Permanent græs Nej Nej Nej Ja Du må derfor kun regne et permanent græsareal under 0,30 ha som sammenhængende, hvis det areal, det er sammenhængende med, er permanent græs (og begge arealer er beliggende i samme blok). Bemærk, at det samme gør sig gældende for lavskov, hvor lavskov kun kan sammenlægges med andre lavskovsarealer, de skal dog ikke nødvendigvis være i samme blok. Omdriftsarealer og arealer med permanente afgrøder (bortset fra lavskov) kan du derimod regne som sammenhængende med både andre omdriftsarealer og arealer med permanente afgrøder (men ikke lavskov og permanent græs). Du kan regne arealer som sammenhængende, hvis der er en passage mellem arealerne, som er indtegnet af ansøger og som er støtteberettiget til grundbetaling. Passagen behøver ikke nødvendigvis at være med samme afgrøde som på en eller begge af de marker, den forbinder. Som tommelfingerregel skal passagen være minimum 4 meter bred. Se figur 1. Figur 1. Sammenhængende arealer efter 4 meters reglen Hvis passagen mellem de to arealer er mindre en 4 m bred, skal du i IMK underkende arealet, der er under 0,30 ha, med følgende observation Arealet er mindre end 0,3 ha på grund af passage til andet areal er mindre end 4 meter bred (2.1.6) Hvis passagen mellem de to arealer kun udgøres af et kørespor, som fungerer som adgangsvej mellem markerne, skal du betragte køresporet som en ikke-støtteberettiget vej, og du skal underkende arealet i IMK med en af følgende observationer: Vej/markvej (3.1.1) Kørespor o.l. (3.1.2) I dette tilfælde, hvor passagen ikke er støtteberettiget, skal du underkende marken, der er under 0,30 ha. 14 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

122 Bemærk, hvis passagen udgøres af et plejespor (sprøjtespor), som ansøger foruden at anvende som plejespor også anvender som adgangsvej, vil arealet være støtteberettiget, se mere i afsnit 4.3 Ikke landbrug. Bemærk, at en mark, der er mindre end 4 meter bred stadig er støtteberettiget. Det er kun, når der er tale om en passage fra en mark til en anden, at den skal være mindst 4 meter bred. På brakarealer og græsarealer, hvor der er pletter, hvor aktivitetskravet ikke er opfyldt, skal du betragte de arealer, hvor aktivitetskravet er opfyldt som passager, og disse skal derfor være mindst 4 meter brede. Se figur 2. Figur 2. Mark, hvor to delarealer er underkendt, da aktivitetskravet ikke er opfyldt (røde arealer). Det godkendte areal mod nord er < 0,3 ha. Dette areal skal regnes som sammenhængende med det støtteberettigede areal mod syd, hvis passagen (hvor pilen er) er minimum 4 meter bred. Hvis denne passage er mindre end 4 meter, skal arealet mod nord underkendes, da det er mindre end 0,3 ha og ikke må betragtes som sammenhængende med et støtteberettiget areal. En mark kan være sammenhængende med en anden mark, selvom der ikke er søgt samme ordninger til begge marker. Der skal dog mindst være søgt grundbetaling til begge marke r (se figur 3). I figur 3 ses mark 1, 2 og 3 (ansøger 1) og mark 27-0 (ansøger 2). Hvis mark 3 er anmeldt med afgrødekode 247 (græs i omdrift) skal du betragte markerne 1, 2 og 3 som sammenhængende og dermed støtteberettigede til grundbetaling, selvom de er anmeldt som tre selvstændige marker. Hvis mark 3 derimod er anmeldt med afgrødekode 254 eller 318 (permanent græs) må du ikke betragte denne mark som sammenhængende med mark 1 og 2, hvorfor marken skal underkendes. Mark 1 og 2 er sammenhængende og dermed støtteberettigede til grundbetaling. Mark 2 er ikke støtteberettiget til Økologistøtte, da den ikke er sammenhængende med et andet Økologistøtteareal. Mark 3 er støtteberettiget til MO52, hvis tilsagnet er givet til et areal under 0,30 ha. Mark 27-0 (ansøger 2) er ikke støtteberettiget til grundbetaling, da arealet ikke er sammenhængende med et andet støtteberettiget grundbetalingsareal, som ansøger 2 søger grundbetaling til. Hvis arealet af en mark er under 0,30 ha, og du ved kontrollen har konstateret, at arealet er sammenhængende med et andet støtteberettiget areal, skal du i IMK vælge følgende observation: Areal mindre end 0,3 ha godkendt sammenhængende med andet støtteberettiget areal (2.1.3) NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 15

123 Figur 3. Eksempel på arealer inden for samme blok, der er sammenhængende, og arealer der ikke er sammenhængende Anmeldt under 0,30 ha Et areal ansøger har anmeldt under 0,30 ha er kun støtteberettiget, hvis det overholder en af ovenstående to undtagelser. Mindste arealer og grønne krav Bemærk, at arealer, som anvendes til at opfylde to af de grønne krav (flere afgrødekategorier og 5 % miljøfokusområder, kan anmeldes/godkendes helt ned til 0,01 ha. Arealet skal dog, for at du må godkende det som miljøfokusområde, overholder alle øvrige støttebetingelser til grundbetaling. Hvis du ved kontrollen konstaterer et areal, hvortil der søges støtte til grundbetaling og som desuden er anmeldt som for eksempel MFO-brak, er mindre end 0,30 ha og ikke opfylder en af undtagelserne, skal du underkende arealet til grundbetaling. Arealet vil dog, hvis alle øvrige støttebetingelse er opfyldt, kunne medregnes som miljøfokusområde, hvis arealet er større end 0,01 ha. Du skal i denne situation, hvis arealet ikke opfylder en af undtagelserne, underkende arealet til grundbetaling, men stadig medregne arealet som miljøfokusområde. Dette gør du ved i IMK at vælge følgende observation: Ikke støtteberettiget til GB (<0,3 ha), men støtteberettiget til MFO (2.1.4) 3.3 Ikke landbrug Arealer, hvortil der er søgt grundbetaling skal være støtteberettigede landbrugsarealer hele året. Arealerne skal drives landbrugsmæssigt, det vil sige, der skal foregå en landbrugsaktivitet på arealet. Arealer, hvor der udøves en landbrugsaktivitet, er som udgangspunkt støtteberettigede. Hvis landbrugsaktiviteten bliver væsentlig hæmmet af andre aktiviteter i perioden 15. maj til 15. september, hvor arealet skal kunne anvendes med henblik på en landbrugsaktivitet, er arealet ikke støtteberettiget. Selvom der på et areal har været en landbrugsaktivitet i vækstsæsonen, er arealet ikke støtteberettiget, hvis arealet efter vækstsæsonen skifter karakter til ikke landbrug, for eksempel hvis der opføres et hus eller der plantes træer, herunder juletræer, på arealet. 16 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

124 Du skal derfor underkende alle ikke-landbrugsarealer som er mindst 100 m 2. Bemærk, at menneskeskabte konstruktioner beliggende i kanten af marken, skal du underkende helt ned til 10 m 2 (se nedenfor). Menneskeskabte konstruktioner Veje, markveje, kørespor o.l. Veje belagt med grus, sten, asfalt eller andet hårdt materiale og de tilhørende vejrabatter er ikke støtteberettigede. Desuden er permanente arbejdsveje, køreveje og markveje og de tilhørende vejrabatter ikke støtteberettigede. Hvis du på et areal konstaterer en vej eller en markvej skal du i IMK vælge observationen Vej/markvej (3.1.1) Kørespor og ubefæstede markveje er støtteberettigede, hvis de ikke har permanent karakter. Hvis du konstaterer et kørespor ved kontrollen og også kan se det på ortofoto fra 2015, skal du betragte køresporet som permanent og dermed som ikke støtteberettiget. Se figur 4 med eksempler på ovenstående. Hvis du ved kontrollen konstaterer et kørespor, der er permanent, skal du underkende sporet i IMK med følgende observation: Kørespor o.l. (3.1.2) Det er uden betydning om arealet pløjes op og tilsås med en ny afgrøde sammen med resten af marken. Bemærk, at der er særlige regler med hensyn til kørespor og arbejdsarealer i lavskov og frugtplantager (se afsnit 4.7) Figur 4. Eksempel på veje, kørespor og plejespor som er henholdsvis støtteberettige og ikke støtteberettigede. Se tabel 2. Plejespor Plejespor (sprøjtespor, vandingsspor o.l.) er støtteberettigede også selvom det er ekstra opkørt, for eksempel fordi det oftest er der, hvor ansøger kører ind og ud af marken. Se figur 4. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 17

125 Hvis ansøger benyttet er plejespor, når ansøger kører til en anden m ark, er denne adgangsvej også støtteberettiget. Plejespor er også støtteberettigede selvom de er beliggende samme sted i marken år efter år. Tabel 2. Eksempler på veje, kørespor og plejespor som er henholdsvis støtteberettigede og ikke støtteberettigede 1 Befæstet vej (asfalt, grus o.l.) Nej 2 Markvej/markspor, hvor plantedækket ikke er det samme som den resterende del af marken. Del af transportnetværk, da adgang til andre veje 3 Markvej/markspor, hvor plantedækket er det samme 4a 4b som den resterende del af marken. Del af transportnetværk, da adgang til andre veje/anden mark. Sprøjtespor, der også fungerer som adgangsvej til mark beliggende syd for marken (sporet fortsætter ud over marken) Sprøjtespor, der kun anvendes som plejespor, men som dog er ekstra opkørt, da det er adgangsvej til øvrige sprøjtespor i marken (sporet fortsætter ikke ud over marken) 5 Sprøjtespor Ja 6 Markspor, der ikke er befæstet, ikke er en del af et transportnetværk, ikke er adgangsgivende til en anden mark og som ikke går ind i markblokken og ud af markblokken igen. Sporet er ikke et plejespor. Nr. Konstateret ved kontrollen Er vej/markspor/plejespor støtteberettiget Nej hvis sporet jf. kort fra 2015 blev anvendt på samme måde og var beliggende samme sted Ja hvis sporet jf. kort fra 2015 ikke blev anvendt på samme måde eller ikke var beliggende på samme sted (evt. forskudt) Nej hvis sporet jf. kort fra 2015 blev anvendt på samme måde og var beliggende samme sted Ja hvis sporet jf. kort fra 2015 ikke blev anvendt på samme måde eller ikke var beliggende på samme sted (evt. forskudt) Ja Ja Nej hvis sporet jf. kort fra 2015 blev anvendt på samme måde og var beliggende samme sted Ja hvis sporet jf. kort fra 2015 ikke blev anvendt på samme måde eller ikke var beliggende på samme sted (evt. forskudt) Trampestier Trampestier over dyrkede arealer er tilladt. Stierne må ikke i væsentlig grad hindre normal drift af marken og skal derfor have samme plantedække som resten af marken. Stien må ikke afskærmes eller hegnes fra den øvrige del af marken. Der må dog gerne være afmærkning af stien i begge ender af marken og der må være opsat låge eller stente. Hvis du konstateret en trampesti, der i væs entlig grad hindrer landbrugsdriften, skal du underkende trampestien med følgende observation i IMK: Rekreativt formål (3.4.7) Bygninger og anlæg Bygninger og anlæg (vindmølle, elmast o.l.), som er over 100 m 2, er ikke støtteberettigede. 18 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

126 Bemærk, at af hensyn til miljøbetinget tilskud er der i IMK to forskellige observationer vedrørende bygninger, da bygning/anlæg til landbrugsmæssig formål kan være støtteberettiget under denne ordning. Bygning/anlæg til ikke-landbrugsmæssige formål (3.1.3) Bygning/anlæg til landbrugsmæssige formål (3.1.4) I forhold til grundbetaling er det ligegyldigt, hvilken en af observationerne du vælger. I IMK har du mulighed for at vælge særlige observationer for vindmøller og elmaster: Vindmølle (3.1.8) Elmast (3.1.9) Solceller Arealer med solceller eller solcelleanlæg er støtteberettigede, hvis solcellerne er opstillet, så de ikke hindrer landbrugsmæssig udnyttelse (der udøves en landbrugsaktivitet), for eksempel afgræsning, og aktivitetskravet dermed er opfyldt. Hvis solcellerne hindrer den landbrugsmæssige udnyttelse, er arealer med solceller ikke støtteberettigede. Du skal i disse tilfælde vælge følgende observation: Solcelleanlæg (3.1.10) Lufthavne, start- og landingsbaner Græsarealer, som anvendes til start og landingsbaner er ikke støtteberettigede, hvis arealerne er slået/tromlet plant og/eller der er installationer i form af lys langs arealerne. Hvis banen har en sådan karakter, at den kan sidestilles med en befæstet vej, og den ikke anvendes til dyrkning af græs, skal du i IMK vælge følgende observation Landingsbane (3.1.11) Bemærk, at sikkerhedszoner omkring landingsbanerne som udgangspunkt vil være støtteberettigede, hvis de anvendes landbrugsmæssigt og aktivitetskravet er opfyldt. Stendige/jorddige og lignende Stendiger/jorddiger er ikke støtteberettigede. Du underkender diger med observationen: Stendige/jorddige o.l. (3.1.5) Containerpladser og lignende Arealer, der anvendes til gartneriproduktion er støtteberettigede, hvis planterne har forbindelse til den underliggende jord. Arealer, hvor planterne dyrkes for eksempel i potter og dermed ikke har forbindelse til den underliggende jord, er ikke støtteberettigede. Det gælder for eksempel for containerpladser og lignende. Læs mere om gartneriafgrøder i afsnit 4.6. Hvis du ved kontrollen konstatere en containerplads, skal du i IMK vælge følgende observation: Containerplads (3.1.7) Militære øvelsesområder Militære øvelsesområder er kendetegnet ved hyppig ikke-landbrugsmæssig aktivitet. Dyrkningen af græs er derfor ofte hæmmet. Militære øvelsesområder omfatter blandt andet skydebaner, feltskydebaner, skydeterræn, øvelsesareal med intensiv aktivitet, for eksempel kørsel med bæltekøretøjer. Du underkender militære øvelsesområder med observationen: NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 19

127 Militært øvelsesområde (3.1.13) Hvis der foregår en landbrugsaktivitet på arealet (for eksempel afgræsning eller slåning), vil arealet dog være støtteberettiget. Menneskeskabte konstruktioner under 100 m 2 i kanten af markblokken Det er et krav fra EU, at der i markblokken ikke må være menneskeskabte konstruktioner, heller ikke selvom de er under 100 m 2. Umiddelbart er det ikke muligt i IMK at lave observationer, der er under 100 m 2. Der er dog en undtagelse i forhold til menneskeskabte konstruktioner under 100 m 2, men over 10 m 2, hvis disse er beliggende i kanten af blokken. Hvis du ved kontrollen konstaterer et sådant fradrag, skal du vælge følgende observation i IMK: Menneskeskabt konstruktion i kanten af blok under 100 m 2 ned til 10 m 2 (3.1.12) Bemærk, du skal ikke lave andre typer af fradrag i kanten af blokken/marken, hvis de er under 100 m 2, heller ikke selvom du i 2015 ville have flyttet markgrænsen i disse tilfælde. Træer og skov Klynge af træer eller buske Klynger af træer og buske er ikke støtteberettigede. Ved klynger forstås arealer over 100 m 2 med træer eller buske over 1 meter i højden, hvor trækronerne eller buskene ses som sammenvoksede på ortofoto eller ved besigtigelse af arealet (se figur 5 og 6 nedenfor). Arealet skal du opgøre ved at trække lige linjer mellem de yderste træstammer eller buske i klyngen (se figur 5 nedenfor). Figur 5. Opmåling + fradrag af klynge over 100 m 2 Figur 6. Ingen klynge (opmålt under 100 m 2 ) Du underkender klynge af træer med overtrædelsen: Klynge af træer over 100m 2 (3.2.1) Træstubbe og buske under en meter skal du ikke regne med ved opgørelsen af klynger. 20 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

128 Hvis træstubbe eller buske hindrer landbrugsaktiviteten på et areal større end 100 m 2, skal du underkende arealet (se afsnit 4.5 om landbrugsaktivitet på brakarealer eller afsnit 4.6 om landbrugsaktivitet på dyrket areal). Fritstående træer må du ikke tælle med i klyngen. Træer og buske, hvor trækronerne eller buskene på VHR, ortofoto eller ved besigtigelsen ikke når sammen, og som er omgivet af græs, skal du betragte som fritstående. Klynger af træer og buske under 100 m 2 skal indgå i opgørelsen af maksimalt 100 fritstående træer pr. ha. Bemærk, at ovenstående krav vedrørende klynger ikke gælder for permanente græsarealer, hvis klyngen er mindre end 500 m 2. I stedet skal den indgå som en del af markblokkens støtteprocent. Læs mere om disse regler i delafsnit Markblokke med en støtteprocent i afsnit 4.4. Du skal dog altid på permanente græsarealer fratrække klynger, hvis disse er større end 500 m 2 eller hvis de er beliggende i kanten af marken. Det gør du i IMK med en af følgende observationer: Klynge af træer/buske (> 500 m 2 ) (4.4.1) Klynge af træer/buske i kanten af marken (100 m 2 til 500 m 2 ) (4.4.2) Fritstående træer (Mere end 100 træer eller buske pr. ha) Arealerne skal holdes fri for træer og buske over 1 meter i højden. Der må dog pr. hektar være op til 100 spredte træer og buske. Bemærk, at reglen om 100 træer og buske pr. ha ikke gælder for arealer med permanent græs (arealer med en markblokstøtteprocent), idet træerne og buskene i stedet skal indgå i din vurdering af markblokkens støtteprocent. Læs mere i delafsnit Markblokke med en støtteprocent i afsnit 4.4. Dele af marken med mere end 100 træer og buske pr. ha er ikke støtteberettigede, uanset om de har undervækst af græs. Træer og buske under en meter i højden skal du ikke medregne i optællingen af træer og buske. Husk, at arealer med mere end tre juletræer pr. 100 m 2 ikke er støtteberettigede heller ikke selvom juletræerne er under en meter høje. Disse arealer skal du betragte som juletræsarealer og dermed ikke som støtteberettigede. Dette gælder også selvom juletræerne er plantet efter vækstperioden og aktivitetskravet dermed er opfyldt. Ved beregningen af maksimalt 100 træer pr. ha skal du holde klynger af træer eller buske uden for optællingen. Det vil sige, at du først skal fratrække arealer med klynger. Derefter skal du opgøre antallet af træer på den øvrige del af arealet. Eksempel: Græsmarken i figur 7 er 1 ha. Der skal først fratrækkes 5 klynger, da kronerne er sammenvoksede, og fradragene er over 100 m 2 (røde polygoner). Klyngerne består af henholdsvis 6, 7, 8, 14 og 16 træer og udgør tilsammen ca. 800 m 2. På resten af arealet (som udgør 0,92 ha) er der 31 spredte træer, dvs. ca. 34 træer pr. ha (10.000/9.200m 2 x 31). Der er således ikke over 100 spredte træer pr. ha, og arealet med de spredte træer kan godkendes. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 21

129 Figur 7. Fradrag for klynge og optælling af 100 træer pr. ha Eksempel: Græsmarken i figur 8 er 0,5 ha. På halvdelen af arealet, er der 30 træer på 0,25 ha. Der er således over 100 træer pr. ha, og arealet med træerne skal underkendes. Ved opmålingen skal du tage udgangspunkt i en grovinddeling af arealet. Figur 8. Fradrag for klynger og optælling af 100 træer pr. ha Du underkender arealer med mere end 100 træer eller buske pr. ha. med observationen: Mere end 100 træer eller buske pr. ha (3.2.2) Bemærk, at på permanente græsarealer gælder ovenstående ikke, da fritstående træer altid i stedet skal indgå i vurderingen af markblokkens støtteprocent. Remise/vildtremise Remiser og vildtremiser er ikke støtteberettigede til grundbetaling. Du skal i IMK vælge følgende observation: Remise/vildtremise (3.2.3) Bemærk, at på permanent græs skal remiser/vildtremiser under 500 m 2 indgå i vurderingen af markblokkens støtteprocent på samme måde som klynger (se ovenfor). Læhegn Læhegn er ikke støtteberettigede. I IMK vælger du observationen: Læhegn (3.2.4) Bemærk, at på permanent græs skal læhegn under 500 m 2 indgå i vurdering af markblokkens støtteprocent på samme måde som klynger (se ovenfor). 22 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

130 Skov, skovarealer, fredskov Skov og skovarealer er ikke støtteberettigede til grundbetaling. Dette gælder uanset, om der er lyst fredskovspligt på arealet eller ej. Der gælder dog særlige regler for arealer med tilsagn om tilskud til skovrejsning (se afsnittet Skovrejsningstilsagn nedenfor). Du skal i IMK bruge følgende observation: Skov (3.2.5) Skovrejsningstilsagn Arealer med tilsagn om tilskud fra Naturstyrelsen er støtteberettigede på visse betingelser, se delafsnit om Undtagelsesbestemmelserne i artikel 32 i afsnit 4.3 Arbejdsarealer i skov Arealer i skov, der primært fungerer som arbejdsarealer i forbindelse med skovdriften, er som udgangspunkt ikke støtteberettigede, da landbrugsaktiviteten vurderes at ville være væsentlig hæmmet af skovdriften. Du skal i IMK vælge følgende observation: Arbejdsareal i skov (3.2.8) Hvis der på et areal, der fungerer som arbejdsareal i skov, også foregår en landbrugsaktivitet, for eksempel afgræsning eller slåning, er arealet støtteberettiget. Åbne, ikke-tilplantede arealer i skov Åbne arealer i skov (lysåbne arealer), hvor der er et græsdække, er støtteberettigede, hvis der på arealerne er en landbrugsmæssig aktivitet. Slåning eller afgræsning vil normalt blive betragtet som en tilstrækkelig landbrugsmæssi g aktivitet, hvis landbrugsaktiviteten ikke i væsentlig grad bliver hæmmet af andre aktiviteter. Ikke-tilladte aktiviteter herunder oplagring/opbevaring Der skal på arealer, hvortil der søges grundbetaling, være en landbrugsmæssig aktivitet. Hvis arealerne også bruges til andre aktiviteter eller formål, må landbrugsaktiviteten ikke være væsentligt hæmmet af den anden aktivitet eller det andet formål. Hvor lang tid landbrugsarealer må anvendes til andre aktiviteter end landbrugsdrift, afhænger blandt andet af, hvilken aktivitet der foregår på arealet, samt hvornår på året aktiviteten finder sted. Tilladte aktiviteter uden tidsmæssig begrænsning Det er tilladt at anvende arealerne til egne private ikke-organiserede aktiviteter, såsom: Jagt Ridning I perioden 1. april til 30. september skal arealet dog primært være til rådighed for landbrugsdrift. Herudover må anvendelsen ikke have en sådan karakter eller omfang, at plantedækket bliver ødelagt eller fjernet. Sker det, skal ansøger straks udbedre skaderne og retablere plantedækket. Tilladte aktiviteter i op til et års varighed på landbrugsarealer På landbrugsarealer (dog ikke brakarealer) er det i op til et år altid tilladt at opbevare/oplagre landbrugsprodukter og jordforbedringsmidler, som for eksempel: Halm, roer og kartofler Andre produkter høstet fra ansøgers arealer, som for eksempel flis fra egne lavskovsarealer Jordforbedringsmidler, som for eksempel gødning, kompost eller kalk NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 23

131 , Hvis opbevaringen har fundet sted ud over et år, vælger du i IMK følgende observation: Oplagring af landbrugsprodukter i mere end et år (3.3.1) Tilladte aktiviteter 14 dage i sommerhalvåret/hele vinterhalvåret Arealer (dog ikke brakarealer), hvortil der søges grundbetalingsstøtte, må i begrænset omfang bruges til andre aktiviteter end landbrugsdrift. I en 14 dages periode i sommerhalvåret (1. april til 30. september) og uden for sommerhalvåret kan arealet frit benyttes til andre aktiviteter, hvis disse ikke medfører, at arealet varigt ophører med at være et landbrugsareal. Antallet af dage gælder for hele aktivitetens varighed, det vil sige også inklusiv eventuel opsætning, nedtagning og oprydning. Hvis aktiviteten har fundet sted i sommerhalvåret og i mere end 14 dage må du ikke underkende arealet alene på grund af varigheden på de 14 dage. Landbrugsdriften skal også samtidig være væsentligt hæmmet af den anden anvendelse. Gennemfører du kontrollen før 15. september og kan du ikke kontrollere landbrugsaktiviteten på grund af en igangværende ikke-landbrugsmæssig aktivitet, skal du udtage arealet til efterkontrol. Eksempler på aktiviteter, hvor landbrugsdriften kan være væsentligt hæmmet, hvis aktiviteten har varet mere end 14 dage i sommerhalvåret er: Arrangementer med landbrugsmæssig relevans, såsom dyrskuer, traktortræk, maskindemonstration, pløjestævner og lignende Arrangementer uden landbrugsmæssig relevans, såsom koncerter, s portsstævner, agilitytræning, ridearrangementer, markeder, spejderlejre, bålpladser, udstillinger, parkeringspladser og lignende Anlægsarbejder (arbejdsområder, arbejdskørsel, nedgravning af kabler, kloakarbejde og lignende) Arkæologiske forundersøgelser Opbevaring af for eksempel byggematerialer, træ, tømmer, brænde, jord, sand, grus, biler, maskiner og lignende Militære øvelser på landbrugsarealer (ikke militære øvelsesområder) Hvis aktiviteten har fundet sted i over 14 dage i sommerhalvåret og landbrugsaktiviteten er væsentlig hæmmet, skal du i IMK vælge følgende observation: Ikke tilladt aktivitet i perioden fra 1. april til og med 30. sept. mere end 14 dage (3.3.4) Skriv i bemærkningen til observationen, at landbrugsaktiviteten er væsentlig hæmmet Hvis aktiviteten har mere permanent karakter, skal du i IMK vælge følgende observation: Ikke tilladt aktivitet permanent (3.3.3) Det er ikke længere muligt for ansøger at søge om dispensation for disse aktiviteter, så de kan foregå i en længere periode end 14 dage. Ansøger har dog mulighed for at orientere om, at aktiviteterne har fundet sted i en længere perioden end 14 dage. Det vil fremgå af kontrolgrundlaget under bemærkninger til kontrollen, hvis ansøger har indsendt en sådan orientering og selve orienteringen kan du finde på den særlige kontrolsag i Captia (captianummeret vil fremgå af kontrolgrundlaget). 24 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

132 Rekreative arealer Græsarealer, der også bliver brugt til rekreative formål, er støtteberettigede, hvis der foregår en landbrugsaktivitet i perioden 15. maj til 15. september på arealerne. Det vil sige landbrugsaktiviteten (dyrkning af græs) ikke er væsentlig hæmmet af den anden aktivitet. Hvis du konstaterer et areal, hvor landbrugsaktiviteten er hæmmet på en måde, så dyrkning af græs hæmmes for eksempel ved meget hyppig slåning, er arealet ikke støtteberettiget. Haver, parker, køkkenhaver og lignende Private haver og fællesarealer anvendt til rekreativt formål for boligejere og beliggende i umiddelbart tilknytning til bebyggelse og indeholder ofte permanente installationer som gynger, sandkasse eller fliser eller fungerer som urtehave. Parker i form af store havelignende arealer med offentlig adgang til brug for rekreative formål. Slåningen af græsset sker af hensyn til det æstetiske udtryk, og for at folk kan færdes på arealet. Slåningen sker endvidere så hyppigt at landbrugsdriften (græsdyrkning) er hæmmet. Arealet er ikke indrettet til produktionsmæssig udnyttelse og er omkranset af hegn eller hæk. Haver, parker, køkkenhaver og lignende skal du i IMK underkende med følgende observation: Have, park o.l. (3.4.1) Ridebane Græsset holdes i perioden 15. maj til 15. september kort med henblik på at kunne udøve rideaktivitet. Græsproduktionen er hæmmet. Du skal underkende arealet med følgende observation: Ridebane (3.4.2) Golfbaner Alle golfbanens arealer inden for out of bounds skal du betragte som rekreative arealer. Typisk green, fairway, rough og heavy rough. Desuden også: driving range, putting greens og indspilsgreens. Græsset dyrkes med specialblanding af langsomt voksende græs. Slåningen af græsset sker af hensyn til golfspillet, og arealet har permanente installationer (tee, hul, bunker). Dyrkningen af græsset er derfor hæmmet. Arealerne skal du underkende med følgende observation: Golfbane (3.4.3) Bemærk, at arealer out of bounds kan være støtteberettigede, hvis de anvendes landbrugsmæssigt og aktivitetskravet er opfyldt. Idrætsbaner, fodboldbaner og lignende Græsarealet holdes typisk med en fast lav græshøjde af hensyn til sportsanvendelsen. Græsproduktionen er ofte 3hæmmet af sportsaktiviteten på arealet eller af den hyppige slåning. Du skal underkende arealet med følgende observation: Rekreativt formål (3.4.7) Husk at notere i bemærkningsfeltet i CAPTAS, specifikt hvad arealet bliver anvendt til. Crossbaner Græsproduktionen er hæmmet af sportsaktiviteten på arealet. Du skal underkende arealet med følgende observation: Crossbane (3.4.4) NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 25

133 Hvis arealet rund om selve sporet, hvor der bliver kørt, vil være støtteberettiget, hvis are alerne bliver dyrket landbrugsmæssigt og aktivitetskravet er opfyldt (slåning eller afgræsning). Vildtagre Arealer anmeldt med afgrødekode 360 vildtafgrøder, er sået med henblik på at give vildtet foder. Arealerne høstes ikke. Arealer anmeldt som vildtafgrøder er ikke støtteberettigede. Du skal dog være opmærksom på, at der på grundbetaling ikke er krav om høst, hvorfor arealer, der ikke bliver høstet, og som derfor kommer til at fungere som foder for vildtet, stadig vil være støtteberettigede, hvis de er anmeldt med en anden kode end 360. Det er underordnet om der i umiddelbar nærhed til arealet er opsat fodertønder, skydetårn og lignende. Du skal derfor ikke omdøbe sådanne arealer til afgrødekode 360. Dyrehaver og dyreparker Store haver med offentlig adgang. Arealet er ofte omkranset af hegn eller hæk, og dyrene kan være indhegnet. Afgræsning foregår ikke med husdyr (ikke øremærkede) r. Der kræves eventuelt entré. Arealet anvendes ikke til dyrkning af græs. Du skal i IMK underkende dyrehaver og dyreparker med følgende observation: Dyrehave/dyrepark (3.4.6) Vær dog opmærksom på, at arealet kan være støtteberettiget, hvis græsset også anvendes til produktion af græs i form af slæt. Anvendt til dyrehold, men uden landbrugsaktivitet For at et areal kan betragtes som et landbrugsareal, skal der være en landbrugsaktivitet på arealet. Hvis et areal bliver brugt til dyrehold, og der ikke er plantedække på noget tidspunkt i løbet af kalenderåret, som følge af at der er udlagt sand, grus eller strøelse, er arealet ikke støtteberettiget, heller ikke selvom arealet anvendes til landbrugsdyr. Hvis du ved kontrollen konstaterer et sådant areal, skal du i IMK vælge følgende observation Anvendt til dyrehold, men uden plantedække hele kalenderåret (3.4.8) Bemærk, at arealer, hvor plantedækket er slidt væk af husdyr (arealer til udegrise, hønsegårde, slitage rundt om vandtrug, drivgange og lignende) er støtteberettigede. Andre rekreative arealer Hvis du konstaterer, at et areals landbrugsaktivitet er så væsentlig hæmmet af en rekreativ aktivitet, at der ikke er nogen produktion af græs som ikke er dækket ind af en af ovenstående, skal du i IMK underkende arealet med følgende observation: Rekreativt formål (3.4.7) Husk i bemærkningsfeltet til observationen på faneblad observationer i CAPTAS at skrive, hvilket formål arealet bliver anvendt til. Eksproprieret Overgået permanent til ikke-landbrugsmæssig anvendelse Hvis arealet er varigt eksproprieret og overgået permanent til ikke-landbrugsmæssig anvendelse, er arealet ikke støtteberettiget, og du skal i IMK vælge: Eksproprieret permanent ikke landbrug (3.5.1) 26 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

134 Midlertidigt eksproprieret, men udover 14 dage i sommerhalvåret Hvis myndighedens arbejde på arealet varer over 14 dage i perioden fra 1. april til 30. september, og ansøgeren ikke har fået dispensation, er arealet ikke støtteberettiget, og du skal i IMK vælge: Eksproprieret (3.5.2) GLM-landskabselementer GLM-landskabselementer (fortidsminder, søer og vandhuller) er støtteberettigede til grundbetaling, hvis de er under 2000 m 2, og ligger op til eller på arealer, som er støtteberettigede til grundbetaling. GLM-landskabselementer skal endvidere fremgå af IMK som et GLM-landskabselement for at være støtteberettigede. Figur 9. GLM-sø (<0,30ha). Randzonen rundt om søen er ikke slået, hvorfor aktivitetskravet ikke er opfyldt og randzonen er dermed ikke støtteberettiget til grundbetaling. Da GLM-søen ikke længere er sammenhængende med et støtteberettiget areal, og er mindre end 0,30 ha, er den ikke længere støtteberettiget. GLM-landskabselementer er ikke omfattet af aktivitetskravet. Bemærk dog, at hvis aktivitetskravet ikke er opfyldt på det omkringliggende areal (for eksempel randzonen), er GLM-landskabselementet heller ikke støtteberettiget. Se figur 9. Du kan i IMK se om fortidsminder, søer og vandhuller er registreret som GLM-landskabselementer i temaerne GLM fortidsminder og GLM søer, se figur 10. Figur 10. IMK-temaer vedrørende GLM-landskabselementer. Hvis landskabselementet er over 2000 m 2 skal du underkende arealet med følgende observation: GLM-landskabselement større end 2000 m 2 (3.6.1) GLM-landskabselementer er omfattet af KO-reglerne. Desuden er GLM-fortidsminder beskyttet af Museumsloven, mens GLM-søer og -vandhuller er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 27

135 Selvom et GLM-landskabselement ikke opfylder KO-reglerne eller reglerne i henholdsvis museumsloven eller Naturbeskyttelsesloven, skal du stadig godkende arealet som støtteberettiget til grundbetaling, hvis støttebetingelserne for grundbetaling er overholdt på arealet. Hvis ansøger for eksempel har fjernet et GLM-fortidsminde og inddraget arealet i landbrugsdriften, vil arealet stadig være støtteberettiget til grundbetaling, men KO-reglerne og museumsloven vil være overtrådt. KO-reglerne er også overtrådte, hvis ansøger har dyrket ind over GLM-fortidsmindet, som det er udpeget ifølge temaet i IMK. Det vil sige at hvis ansøger har dyrket i 2 meter bræmmen rundt om GLM-fortidsmindet, er der kun tale om en KO-overtrædelse, hvis 2 meter bræmmen er en del af udpegningen (temaet i IMK) Bemærk, hvis GLM-landskabselementet ikke eksisterer, vil det ikke være støtteberettiget som MFO-landskabselement, selvom det er støtteberettiget til grundbetaling, og selvom det fremgår af kortet. Vand Søer, vandhuller og lignende Søer og vandhuller kan være støtteberettige til grundbetaling, hvis de er under 2000 m 2 og fremgår af IMK, som GLM-sø. Se ovenstående afsnit vedrørende GLM-landskabselementer. Alle øvrige søer, vandhuller og lignende arealer, hvor der er et permanent vanddække, der forhindrer plantevækst og dermed at der sker en landbrugsaktivitet, er ikke støtteberettigede. Ikke-støtteberettigede søer, vandhuller og andre permanent vanddækkede arealer underkender du i IMK med observationen: Vandhul, sø eller lignende (3.7.1) Ovenstående gælder ikke for permanente græsarealer, hvor vandhuller, søer og lignende permanent vanddækkede arealer mindre end 500 m 2 indgår som en del af markblokkens støtteprocent. Læs mere om disse regler i delafsnit Markblokke med en støtteprocent i afsnit 4.4. Du skal dog altid på permanente græsarealer fratrække vandhuller, søer og lignende permanent vanddækkede arealer, hvis disse er større end 500 m 2, eller hvis de er beliggende i kanten af marken. Det gør du i IMK med en af følgende observationer: Vandhul, sø eller lignende (> 500 m 2 ) (4.3.1) Vandhul, sø eller lignende i kanten af marken (100 m 2 til 500 m 2 ) (4.3.2) Vandløb, grøfter og lignende Vandløb, grøfter og lignende med en bredde på højst 2 meter fra kronekant til kronekant, som ikke er hegnet fra på begge sider, som ikke er tæt bevoksede med træer eller buske, og som ikke forhindrer den landbrugsmæssige udnyttelse af marken, som grøften er beliggende i, kan du medregne i det støtteberettigede areal. Der er ikke krav om at aktivitetskravet skal opfyldes i vandløbet eller grøften (heller ikke kanten af vandløb/grøft). Dette gælder dog ikke vandløb og grøfter, som gennemskærer hele markblokken, eller som ligger i kanten af en mark. Sådanne vandløb/grøfter - uanset bredde må du ikke medregne i det støtteberettigede areal. Desuden skal du underkende vandløb/grøfter der er mere end 2 meter brede og som har et areal på over 100 m NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

136 Afvandingskanaler, grøblerender og loer i marskegne på arealer, hvortil der er søgt grundbetaling samtidig med tilsagnstype 54 (Opretholdelse af ændret afvanding, 5 år), skal du altid medregne i det støtteberettigede grundbetalingsareal, hvis bredden fra kronekant til kronekant ikke overstiger 2 meter også selv om de gennemskærer markblokken. Ikke-støtteberettigede vandløb, grøfter, afvandingskanaler og lignende underkender du med overtrædelsen: Vandløb, grøft eller lignende (3.7.2) Bemærk, at ovenstående ikke gælder for permanente græsarealer, hvor vandløb, grøfter, afvandingskanaler og lignende mindre end 500 m 2 indgår som en del af markblokkens støtteprocent. Læs mere om disse regler i delafsnit Markblokke med en støtteprocent i afsnit 4.4. Du skal dog altid på permanente græsarealer fratrække vandløb, grøfter, afvandingskanaler og lignende hvis disse er større end 500 m 2, eller hvis de er beliggende i kanten af marken. Det gør du i IMK med en af følgende observationer: Vandløb, grøft eller lignende (> 500 m 2 ) (4.3.3) Vandløb, grøft eller lignende i kanten af marken (100 m 2 til 500 m 2 ) (4.3.4) Undtagelsesbestemmelser i artikel 32 Visse naturligende arealer og skovarealer kan du godkende til grundbetaling, selvom de ikke umiddelbart er landbrugsarealer. Det gælder for arealer, som er omfattet af undtagel sesbestemmelserne i artikel 32 i EU s forordning om grundbetaling. Det er kun arealer, hvor ansøger selv har anmeldt dem som omfattet af artikel 32 i Fællesskemaet, der kan være omfattet af artikel 32. De almindelige betingelser for grundbetaling gælder for de dele af arealerne, hvor det er muligt at opfylde dem. Altså, hvis aktivitetskravet kan overholdes på et areal så skal det overholdes før et areal kan godkendes til grundbetaling også under undtagelsen i artikel 32. Det vil sige, at kravet om en landbrugsaktivitet ikke gælder arealer, der som en konsekvens af tilsagnsbetingelser eller etablering af et vand- og naturprojekt eksempelvis er så våde, at det ikke er muligt at slå dem eller lade dem afgræsse. Endvidere gælder det, at hvis for eksempel plantedækket som en direkte følge af tilsagnsbetingelserne består af mere end 50 procent vedagtige planter som lyng eller mos eller lav vil et sådant areal kunne være støtteberettiget til grundbetaling under undtagelsesbestemmelserne i artikel 32. Med andre ord gælder undtagelsesbestemmelserne under artikel 32 kun for arealer, der ikke overholder de almindelige grundbetalingskrav, herunder aktivitetskravet. Markering af marker omfattet af artikel 32 Det fremgår af kontrolgrundlaget, om ansøger har marker, som kan være omfattet af artikel 32. Marker, der kan være omfattet af artikel 32, vil på markplanene i kontrolgrundlaget være markeret med en af følgende: Art.32-J, Art.32-U, Art.32-M eller Art.32-S. Hvis en mark er markeret med Art.32-N betyder det, at Center for Landbrug (CfL) i forbindelse med den administrative kontrol, der finder sted inden sagen klarmeldes til fysisk kontrol, har fundet, at marken ikke er omfattet af artikel 32. Markeringerne Art.32-J og Art.32-U betyder, at der er tilsagn på markerne. Hvis der til et tilsagn til pleje af græs- og naturarealer (tilsagn 4, 5, 52, 57 og 67) også er søgt grundbetaling vil disse arealer som udgangspunkt overholde støttebetingelserne for permanent græs, og NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 29

137 dermed er de ikke omfattet af artikel 32. Den eneste undtagelse er, hvis plantedække t overvejende består af lyng eller andre vedagtige planter. Vedagtige planter er ikke støtteberettigede, og kan derfor ikke godkendes til almindelig grundbetaling, derimod kan arealerne være omfattet af artikel 32, hvis markerne er markeret med Art.32-J. Marker med Art.32-U har tilsagn med udtagningsforpligtelse, og markerne blev anmeldt med udtagningsrettigheder i Marker markeret med Art.32-M er omfattet af et projekt, der implementerer vandramme- eller Natura2000 direktiverne. Der kan være miljøtilsagn (pleje af græs- og naturarealer) på disse marker, men overholdelse af tilsagnsbetingelserne har ikke betydning for om marken kan være omfattet af art. 32. Markeringen Art.32-S bliver brugt til at angive, at marken kan være omfattet af artikel 32, da der er tilsagn til skovrejsning på arealet. Sager, hvor der er skovrejsning på en eller flere marker, har kontrolårsag w (kontrol med NST) eller x (kontrol uden NST). Kontakt CfL vedr. art. 32 For visse marker vil teksten Kontakt CfL vedr. art. 32 fremgå af overskriften og af bemærkningsfeltet på kontrolgrundlaget. Det er marker, hvor du forud for kontrollen har behov for yderligere oplysninger. For eksempel marker, hvor det kun er en del af marken, der er omfattet af artikel 32. Her skal du kontakte Center for Landbrug for en drøftelse af, hvordan du skal opmåle og kontrollere arealet. Navnet på sagsbehandleren (og telefonnummer), som du skal kontakte, vil stå i bemærkningsfeltet. Når du udfylder CAPTAS, skal du huske på faneblad Dir.støtte: registrering på bedriftsniveau at kvittere for, at du har kontaktet Center for Landbrug. Hvilke krav skal være opfyldt Du kan godkende en mark, hvortil der er søgt grundbetaling, selvom de almindelige betingelser for grundbetaling ikke er overholdt, hvis kravene der fremgår af Tabel 3 er opfyldt. Tabel 3. Oversigt over hvilke krav, der er med hensyn til artikel 32 og hvem der kontrollere disse krav Overordnede krav Marken skal være anmeldt som artikel 32 i Fællesskemaansøgningen. Marken skal være omfattet af et relevant miljøtilsagn, et tilsagn om tilskud til skovrejsning fra Naturstyrelsen, eller den skal være en del af et projekt, som er godkendt af Miljøministeriet, og som har til formål at opfylde fuglebeskyttelses-, vandramme-, eller habitat-direktivet. Der skal være udbetalt enkeltbetaling i 2008 Udbetalingen af enkeltbetaling i 2008 skal have været retmæssig. For arealer med tilsagn skal eventuelle yderligere krav være overholdt (for eksempel beliggenhed i Natura 2000). Kontrol Administrativ kontrol (Produktion) Administrativ kontrol (Produktion) Administrativ kontrol (Produktion) Administrativ kontrol (Produktion) Administrativ kontrol (Produktion) 30 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

138 Arealer der overholder ovenstående krav skal digitaliseres i korttemaet Artikel32, godkendt. Arealer hvortil der ikke blev udbetalt retmæssig Enkeltbetaling i 2008, skal digitaliseres i korttemaet Artikel32, afvist. Marken må ikke overholde almindelige grundbetalingsstøttebetingelser (aktivitetskravet) For arealer med tilsagn skal tilsagnsbetingelserne være opfyldt Administrativ kontrol (Produktion) Administrativ kontrol (Produktion) Fysisk kontrol (Jordbrugskontrol) Fysisk kontrol (Jordbrugskontrol) Korttemaerne Artikel32, godkendt og Artikel32, afvist De marker, som ansøger har angivet i Fællesskemaet som omfattet af artikel 32 vil i IMK enten fremgå af temaet Artikel32, godkendt eller Artikel32, afvist, se figur 11. Der er ikke nødvendigvis overensstemmelse mellem det anmeldte areal på markplanen og det godkendte areal i Artikel32, godkendt. Det kan skyldes, at dele af marken ikke var støtteberettiget i 2008, eller at der ikke blev udbetalt EB for hele arealet i Du må aldrig godkende et større areal under artikel 32, end den polygon, som fremgår af Artikel32, godkendt. Hvis en mark, eller dele af en mark, er omfattet af Artikel32, afvist, er arealet ikke omfattet af artikel 32. Hele marker beliggende i Artikel32, afvist vil være markeret med Art.32-N i kontrolgrundlaget. Figur 11. IMK-temaer vedrørende artikel 32. Afgrødekoder Ikke landbrugsarealer, der kun er støtteberettigede til grundbetaling, fordi de er omfattet af artikel 32, skal være anmeldt med en afgrødekode, der er beregnet til ikke-landbrugsarealer. Det kan være 311, 313, 314, 316, 318 og 319 (arealer med tilsagn) eller 321 (arealer uden tilsagn). Omvendt skal arealer, der er anmeldt med 316, 318, 319 eller 321 og som overholder de almindelige støttebetingelser (det vil sige ikke er omfattet af artikel 32), have en almindelig afgrødekode for permanent græs, og du skal derfor ændre koden. For arealer med skovrejsning under artikel 32 skal følgende afgrødekoder være anvendt: 311, 313, 314, 586, 587 eller 588. Her gælder også, at hvis arealer, der er anmeldt med en af ovenstående skovkoder, overholder de almindelige støttebetingelser, for eksempel fordi der ikke er plantet skov på arealerne, og derfor ikke er omfattet af artikel 32, skal du i forbindelse med kontrollen ændre koden til en almindelig afgrødekode. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 31

139 Hvis der er et delområde af en mark, der overholder de almindelige grundbetalingsbetingelser, mens resten af marken ikke gør, skal du sørge for at begge delarealer har den korrekte afgrødekode. Hvis afgrødekoden skal ændres for en mark eller for et eller flere delarealer skal du i IMK vælge observationen: Konstateret anden afgrøde end anmeldt (1.1.1) I CAPTAS på faneblad Ændret afgrøde/ikke anmeldt areal, skal du angive den korrekt afgrødekode. I tabel 4a og 4b kan du se, hvilke afgrødekoder du skal vælge, afhængigt af hvilken type tilsagn der er på marken eller hvis der er anmeldt skov på marken. Hvis marken er angivet med Art.32-M, skal du være opmærksom på, om der samtidig er tilsagn på marken. Hvis der er tilsagn på marken, skal du vælge den afgrødekode, der passer til tilsagnet. Hvis du konstaterer at afgrøden skal omdøbes til græs, kan du ikke for artikel 32 arealer, bruge lagene i IMK til at bestemme om der er tale om permanent græs eller omdriftsgræs, da lagene ikke er udviklet til at dække arealer anmeldt som artikel 32. I stedet skal du rette henvendelse vagttelefonen, der så vil undersøge, hvilken afgrødekode du skal give arealet. Tabel 4a. Oversigt over afgrødetyper i forhold til tilsagnstyper Til- sagns- type Tilsagn Markering vedr. art. 32 Arealet overholder almindelig grundbetaling Arealet overholder ikke almindelig grundbetaling 4 Miljøv enlig drif t af græsarealer Art.32-J / Art.32-M Pleje af græs og naturarealer med af græsning, ry dning, slæt Art.32-J / Art.32-M årig udtagning af agerjord Art.32-U / Art.32-M årig udtagning af græsarealer uden f or omdrif t Art.32-U / Art.32-M Ændret af v anding Art.32-J / Art.32-M Etablering af v ådområder - Med udtagningsf orpligtelse Art.32-U / Art.32-M Etablering af v ådområder - Uden udtagningsf orpligtelse Art.32-J / Art.32-M Miljøv enlig drif t af v ådområder - Med udtagningsf orpligtelse Art.32-U / Art.32-M Miljøv enlig drif t af v ådområder - Uden udtagningsf orpligtelse Art.32-J / Art.32-M Braklagte randzoner tilsagn Art.32-U / Art.32-M , 55 Fastholdelse af v ådområder Art.32-J / Art.32-M 254 (perm. græs) 247 (0mdrif t) Pleje af v ådområder Art.32-J / Art.32-M 254 (perm. græs) 247 (omdrif t) , 57, 67 Pleje af græs- og naturarealer Art.32-J / Art.32-M 254 (perm. græs) 247 (omdrif t) , 64 Opretholdelse af ændret af v anding (i Tøndermarsken) Art.32-J / Art.32-M 254 (perm. græs) 247 (omdrif t) NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

140 74, 75, 76, 77 Fastholdelse af v årområder og naturlige v andstandsf orhold Art.32-J / Art.32-M 254 (perm. græs) 247 (omdrif t) Fastholdelse af v ådområder Art.32-J / Art.32-M 254 (perm. græs) 247 (omdrif t) 316 Uden tilsagn Arealer med v and- og naturprojekter Art.32-M 276 (perm. græs) 254 (omdrif t) 321 Med tilsagn Arealer med v and- og naturprojekter Art.32-M Se under relev ant tilsagn Se under relev ant tilsagn Tabel 4b. Oversigt over afgrødetyper i forhold til tilsagnstyper med skov Tilsagnstype Tilsagn Markering vedr. art. 32 Arealet overholder almindelig grundbetaling Arealet overholder ikke almindelig grundbetaling 7 20-årig udtagning af agerjord Art.32-S / Art.32- U / Art.32-J 312 Af grødekoden skal ikke ændres Tilsagn hos NST Priv at skov rejsning på tidligere landbrugsjord Art.32-S Konstateret af grøde Af grødekoden skal ikke ændres Tilsagn hos NST Of f entlig skov rejsning Art.32-S Konstateret af grøde 586 Tilsagn hos NST Statslig skov rejsning Art.32-S Konstateret af grøde 588 Angivelse af støtteprocent i forbindelse med ændring af afgrødekode Hvis du ændrer afgrødekoden til en almindelig permanent græs, fordi marken overholder almindelige betingelser for grundbetaling, skal du sikre dig at støtteprocenten er 100. Hvis støtteprocenten står til noget andet end 100, skal du ændre den i IMK, ved at vælge en af følgende observationer: Ændret fra 80 til 100 (4.2.7) Ændret fra 60 til 100 (4.2.8) Ændret fra 0 til 100 (4.2.10) Husk, du må kun ændre afgrødekode til almindelig græskoder, hvis arealet er støtteberettiget til grundbetaling uden brug af artikel 32. Dette betyder, at støtteprocenten for disse arealer aldrig kan være andet end 100. Art.32-N hvordan du skal gennemføre kontrollen Hvis en mark er markeret med Art.32-N, skal du kontrollere støttebetingelserne vedrørende grudbetaling på normal vis. Det vil sige, at aktivitetskravet skal være overholdt, før du kan godkende marken. I nogle tilfælde er der skrevet bemærkninger i kontrolgrundlaget med en begrundelse for hvorfor marken ikke er omfattet af artikel 32. Dette kan være nyttige oplysninger, hvis ansøger selv er af den opfattelse, at markerne er omfattet af artikel 32. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 33

141 Art.32-J og Art.32-U hvordan du skal gennemføre kontrollen Du skal først kontrollere om de almindelige støttebetingelser for grundbetaling er overholdt, se figur 12. Hvis dette er tilfældet kan du komme ud for at skulle ændre afgrødekode og støtteprocent, se tidligere afsnit og tabel 4a. Figur 12. De almindelige støttebetingelser for grundbetaling er overholdt Hvis de almindelige støttebetingelser ikke er overholdt, skal du vurdere arealet i forhold til artikel 32, se figur 13. Her er det vigtig, at du bruger korttemaerne i IMK: 1. Artikel32, godkendt Hvis arealet eller et delareal er omfattet af Artikel32, godkendt -temaet, skal du kontrollere om arealet overholder de betingelser, der er fastsat i miljøtilsagnet (se det relevante afsnit i Delinstruks 6 - miljøordninger). Hvis tilsagnsbetingelserne ikke er overholdt, skal du underkende arealet. Du skal altid oprette mindst to observationer, når du underkender arealer, hvortil der er søgt grundbetaling under artikel 32. Du skal dels vælge følgende observation i IMK: Art. 32: Tilsagnsbetingelser er ikke overholdt (3.8.2) Du skal desuden vælge en observation for, hvorfor arealet ikke overholder almindelige grundbetalingsbetingelser for eksempel: Klynge af træer over 100 m 2 (3.2.1) Hvis tilsagnsbetingelserne er overholdt, skal du godkende arealet eller delarealet. Husk at støtteprocenten skal være 100 (se ovenfor). 2. Artikel32, afvist : Hvis der er dele af marken, der ligger inden for temaet Artikel32, afvist, og som ikke er støtteberettigede til grundbetaling efter de almindelige regler, er arealerne heller ikke støtteberettigede til grundbetaling under artikel 32. Den del af marken, som ligger i Artikel32, afvist skal du give mindst to observationer i IMK. Du skal dels vælge følgende observation: Art. 32: ikke omfattet (3.8.1) Du skal desuden vælge en observation for, hvorfor arealet ikke overholder de almindelige grundbetalingsbetingelser, for eksempel: Klynge af træer over 100m 2 (3.2.1) 34 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

142 Du skal ikke rette støtteprocenten. Figur 13. Art.32-J og Art.32-U: de almindelige støttebetingelser er ikke overholdt Art.32-M hvordan du skal gennemføre kontrollen Du skal først kontrollere om de almindelige støttebetingelser for grundbetaling er overholdt, se figur 12. Hvis dette er tilfældet kan du komme ud for at skulle ændre afgrødekode og støtteprocent, se tidligere afsnit og tabel 4a. Hvis de almindelige støttebetingelser ikke er overholdt, skal du vurdere arealet i forhold til artikel 32, se figur 14. Figur 14. Art. 32-M: de almindelige støttebetingelser er ikke overholdt Her er det vigtig at du bruger korttemaerne i IMK: 1. Artikel32, godkendt Hvis arealet eller et delareal er omfattet af Artikel32, godkendt -temaet, skal du godkende arealet. 2. Artikel32, afvist Hvis der er dele af marken, der ligger inden for temaet Artikel32, afvist, og som ikke er støtteberettigede til grundbetaling efter de almindelige regler, er arealerne heller ikke støtteberettigede til grundbetaling under artikel 32. Den del af marken, som ligger i Artikel32, afvist skal du give mindst to observationer i IMK. Du skal dels vælge følgende observation: Art. 32: ikke omfattet (3.8.1) NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 35

143 Du skal desuden vælge en observation for, hvorfor arealet ikke overholder de almindelige grundbetalingsbetingelser. Du skal ikke forholde dig til støtteprocenten. Art.32-S: Kontrolårsag: w eller x Kontrollen på sager, hvor der er marker markeret med art.32-s, bør så vidt muligt kun foretages af udvalgte kontrollører én pr. afdeling. Hvis sagen har kontrolårsag w, skal du foretage kontrollen af arealerne i samarbejde med en kontrollør fra Naturstyrelsen. Se bilag 3 om koordinering med Naturstyrelsen i forbindelse med kontrol af skovrejsningstilsagn. Hvis sagen har kontrolårsag x, skal du ikke foretage kontrollen i samarbejde med Naturstyrelsen. Bemærk, at du skal opmåle marker, hvortil der er søgt skovrejsningstilskud, på en anden måde end andre marker. Arealerne kan tilplantes i etaper. Det er kun den del af det fredskovspligtige areal, der er tilplantet med skov, der kan være støtteberettiget under artikel 32. Hvis en del af areale t ikke er tilplantet, skal det overholde de almindelige betingelser for grundbetaling for at være støtteberettiget. Art. 32-S: Hvordan du skal gennemføre kontrollen Du skal først kontrollere om de almindelige støttebetingelser for grundbetaling er overho ldt (se figur 12), der må blandt andet ikke være skov på arealet. Hvis de almindelige støttebetingelser for grundbetaling er overholdt kan du komme ud for at skulle ændre afgrødekode og støtteprocent, se tidligere afsnit og tabel 4b. Hvis de almindelige støttebetingelser ikke er overholdt, blandt andet fordi der er plantet skov på arealet, skal du vurdere arealet i forhold til artikel 32. Her er det vigtig at du bruger korttemaerne i IMK: 1. Artikel32, godkendt Hvis arealet eller et delareal er omfattet af Artikel32, godkendt -temaet, skal du godkende arealet, hvis der er plantet skov på arealet. 2. Artikel32, afvist Hvis der er dele af marken, der ligger inden for temaet Artikel32, afvist, og som ikke er støtteberettigede til grundbetaling, fordi der er skov på arealet, er arealerne heller ikke støtteberettigede til grundbetaling under artikel 32. Den del af marken, som ligger i Artikel32, afvist skal du give mindst to observationer i IMK. Du skal dels vælge følgende observation: Art. 32: ikke omfattet (3.8.1) Du skal desuden vælge en observation for, hvorfor arealet ikke overholder de almindelige grundbetalingsbetingelser, for eksempel: Skov (3.2.5) Du skal ikke forholde dig til støtteprocenten. 36 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

144 3.4 Permanent græs Arealer med permanent græs skal du altid kontrollere ud fra markblokkens støtteprocent. Dog skal du også kontrollere aktivitetskrav, og om der er vedagtige planter (for eksempel. lyng), mos eller lav på arealerne. Aktivitetskrav Kontrolårsag: c For permanent græs er der krav om, at arealet slås mindst én gang årligt i perioden 1. juni til og med 15. september. Kravet om slåning kan også opfyldes ved afgræsning. Arealet fremstår som anvendt til afgræsning, når mindst 50 % af plantedækket er under 40 cm højt, 16. september eller på kontroltidspunktet. Der skelnes mellem arealer, hvor aktivitetskravet ikke kan overholdes, og arealer, hvor d et godt kunne være overholdt, men ikke er blevet det. Hvis aktivitetskravet ikke kan overholdes for eksempel fordi arealet/delarealet er en sø, eller fordi der er tæt buskads, skal arealet tælle med i støtteprocenten (se nedenfor), og du skal ikke foretage dig yderligere i forhold til aktivitetskravet. Hvis aktivitetskravet ikke bliver overholdt på arealer over 100 m 2, selvom det godt kunne - det kan for eksempel være hvis et areal ikke er afgræsset i tilstrækkelig grad - er arealet ikke støtteberettiget, og du skal lave fradrag for arealet. Du skal kontrollere, at græsarealet er slået mindst én gang i perioden 1. juni til og med 15. september. Delarealer større end 100 m 2, der ikke er slået i perioden, skal du underkende. Bemærk, at der ikke er krav om en bestemt højde af plantedækket den 16. september. Eneste krav er, at arealet skal være slået i perioden. Dette betyder, at selvom plantedækket er meget lavt, for eksempel som følge af meget mager jord, er denne lave plantehøjde ikke tilstrækkelig til at have opfyldt aktivitetskravet, da arealet skal være slået mindst én gang i perioden. Bemærk, at der ikke er krav om, at det afslåede materiale fjernes fra arealet. Aktivitetskravet om slåning kan erstattes med afgræsning. Du skal kontrollere, at arealet fremstår afgræsset senest den 15. september. Det vil sige, at arealet skal være jævnt afgræsset, så over 50 % af plantedækket er under 40 cm i højden enten 16. september eller på kontroltidspunktet, hvis det er før 16. september. Du skal underkende delarealer (> 100 m 2 ), hvor mere end 50 % af plantedækket er over 40 cm højt 16. september. Selvom plantedækket er meget lavt, for eksempel. som følge af meget næringsfattig jord, er denne lave plantehøjde ikke tilstrækkelig til at have opfyldt aktivitetskravet. Kontrol efter 15. september Hvis du er på kontrol efter 15. september, og arealet er slået mindst én gang i perioden fra 1. juni til og med 15. september, eller der har været dyr på arealet, og du ikke kan afvise, at arealet fremstod afgræsset senest den 15. september, skal du godkende arealet. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 37

145 Hvis arealet ikke er slået i perioden fra 1. juni til og med 15. september, eller der ikke har været dyr på arealet, skal du underkende arealet. Du skal også underkende arealet, hvis du vurderer, at arealet ikke fremstod afgræsset senest 15. september. Du kan vælge én af følgende observationer i IMK: Ikke slået/afgræsset i perioden 1. juni til og med 15. september (4.1.1) Arealet afgræsset, men fremstår ikke med tæt, lavt plantedække 15. september (4.1.5) Hvis arealet ikke umiddelbart fremstår som et landbrugsareal, og det ikke umiddelbart er muligt for ansøger at opfylde aktivitetskravet, kan du anvende en af følgende observationer: Ikke slået/afgræsset i perioden fra 1. juni til og med 15. september arealet er naturlignende (4.1.2) Ikke slået/afgræsset i perioden fra 1. juni til og med 15. september arealet er mose, vandhul eller lignende (4.1.3) Hvis du har anvendt en af disse observationer vil Kort&GIS efterfølgende vurdere om arealet skal tages ud af blok. Kontrol før 16. september Slæt: Hvis du er på kontrol før 15. september, og du kan se, at arealet (hele det ansøgte, indtegnede areal) har været slået mindst én gang i perioden fra 1. juni og frem til kontroltidspunktet, skal du godkende arealet. Hvis arealet (eller delareal ned til 100 m 2 ) ikke er blevet slået, skal du udtage arealet til efterkontrol. Afgræsning: Hvis arealet (hele det af ansøger indtegnede areal) på kontroltidspunktet fremstår afgræs set, det vil sige, at mindst 50 % af plantedækket er under 40 cm, kan du godkende arealet. Du skal dog tage et repræsentativt ok-billede som du skal indlæse i IMK. Hvis arealet på kontroltidspunktet ikke fremstår afgræsset eller der er delarealer helt ned til 0,01 ha, der ikke fremstår afgræsset (for eksempel uden for hegn eller mere våde områder af marken), skal du udtage arealet til efterkontrol. Bar jord som følge af slitage fra husdyr Hvis plantedækket er slidt væk af husdyr, skal du stadig betragte aktivitetskravet som opfyldt. Det kan for eksempel være arealer, der bliver anvendt til udegrise, hønsegårde, arealer rundt om vandtrug og drivgange. Markblokkens støtteprocent I forbindelse med kontrollen skal du ikke vurdere markblokkens støtteprocent, men kun støtteprocenten på den mark, der er udtaget til kontrol. På permanente græsarealer skal støtteprocenten altid vurderes i forbindelse med kontrollen. Kontrol af markblokkens støtteprocent skal du foretage i følgende rækkefølge: 1. Ikke-landbrug 2. Ikke-støtteberettigede arealer over 500 m 2 3. Ikke-støtteberettigede arealer under 500 m 2 i kanten af marken 4. Støtteprocent 38 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

146 Ikke-landbrug Hvis du konstaterer et areal over 100 m 2, der er udlagt til et andet formål end landbrug, skal du oprette en observation for dette i IMK. Det kan for eksempel være, hvis der er have, hus eller vej på arealet. For permanent græs gælder det også, at hvis det er en menneskeskabt konstruktion i kanten af marken, skal du oprette en observation helt ned til 10 m 2. Se afsnit 4.3 om ikke-landbrug. Ikke-støtteberettigede arealer over 500 m 2 Hvis der er ikke-støtteberettigede arealer over 500 m 2 som ikke findes i korttemaet Fradrag, grundbetaling, skal du oprette et fradrag på normal vis. Det kan for eksempel være vandhuller (husk, GLM-søer er støtteberettigede) og klynger af træer. I IMK skal du vælge følgende observationer: Vandhul, sø eller lignende (> 500 m 2 ) (4.3.1) Vandløb, grøft eller lignende (> 500 m 2 ) (4.3.3) Klynge af træer/buske (> 500 m 2 ) (4.4.1) Ikke-støtteberettigede arealer under 500 m 2 i kanten af marken Arealer, der ikke er støtteberettigede, og som ligger i kanten af en marken, skal du fradrage uanset størrelse (dog ikke mindre end 100 m 2 ). Du kan i IMK vælge følgende observationer: Vandhul, sø eller lignende i kanten af marken (100 m 2 til 500 m 2 ) (4.3.2) Vandløb, grøft eller lignende i kanten af marken (100 m 2 til 500 m 2 ) (4.3.4) Klynge af træer/buske i kanten af marken (100 m 2 til 500 m 2 ) (4.4.2) Vurdering af støtteprocent Når du har lavet alle fradrag, skal du angive den korrekte støtteprocent. I vurderingen af støtteprocenten skal de ikke-støtteberettigede arealer (vandhuller, vandløb, grøfter og klynger af træer) som er under 500 m 2 indgå. Desuden skal enkeltstående træer indgå. Husk, hvis der på arealet er andre ordninger end grundbetaling, for eksempel en miljøordning, kan det være du skal lave observationer for ikke-støtteberettigede arealer for disse ordninger. Støtteprocenten skal du vurdere ud fra intervallerne, der fremgår af tabel 5. Tabel 5. Markens støtteprocent i forhold til ikke-støtteberettigede arealer Andel af markens areal Markens støtteprocent, % med ikke-støtteberettigede arealer mindre end 500 m 2, % NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 39

147 For eksempel, hvis du vurderer, at der er cirka 25 % ikke-støtteberettigede arealer (under 500 m 2 ) - det vil sige, at der er cirka. 75 % støtteberettiget areal tilbage på marken - skal støtteprocenten for marken være 80 %. Nedskrivning af støtteprocent Hvis du konstaterer en anden støtteprocent, end den der oprindelig er sat for marken, skal du vælge en af følgende observationer i IMK: Ændret fra 100 til 80 (4.2.1) Ændret fra 100 til 60 (4.2.2) Ændret fra 100 til 0 (4.2.3) Ændret fra 80 til 60 (4.2.4) Ændret fra 80 til 0 (4.2.5) Ændret fra 60 til 0 (4.2.6) Det er vigtig, at du vælger den rigtige observation i forhold til, hvad støtteprocenten oprindeligt var sat til. Opskrivning af støtteprocent Hvis du laver fradrag for ikke-støtteberettigede arealer, fordi disse er over 500 m 2, kan det betyde, at du skal angive en højere støtteprocent for marken end den oprindelig var sat til. Et eksempel er, hvis du har kontrolleret en mark med en støtteprocent på 80 %, og du har lavet fradrag på alle ikke-støtteberettigede arealer på marken, fordi de er over 500 m 2. I dette tilfælde skal du rette støtteprocenten til 100 % på marken, da det areal, der er tilbage, er 90 % % støtteberettiget. Du kan for disse situationer i IMK vælge følgende observationer: Ændret fra 80 til 100 (4.2.7) Ændret fra 60 til 100 (4.2.8) Ændret fra 60 til 80 (4.2.9) Ændret fra 0 til 100 (4.2.10) Ændret fra 0 til 80 (4.2.11) Ændret fra 0 til 60 (4.2.12) Bemærk, hvis du ikke har ændret noget ved marken, for eksempel ikke har oprettet fradrag for ikke-støtteberettigede arealer over 500 m 2, må du ikke opskrive markens støtteprocent, da det vil svare til at du giver ansøger et større areal end der oprindeligt er søgt til. Hvis du mener støtteprocenten er forkert (i opadgående retning) skal du i stedet oprettet et markblokændringsforslag (se telemålingsinstruks). Opsplitning af mark som følge af ændring af støtteprocent Du kan komme ud for at skulle angive forskellig støtteprocent for delarealer på den samme mark. For eksempel hvis en mark har en støtteprocent på 100, men du ved kontrollen konstaterer, at et delareal skal have en støtteprocent på 80, mens resten af marken fortsat skal have en støtteprocent på 100. Grænsen for hvor småt et delareal skal være, før du skal give det en anden støtteprocent end hele marken, er 0,30 ha. Hvis en mark tydeligt har forskellige støtteprocenter skal du i IMK opsplitte marken. Derefter skal du vælge den korrekte observation i forhold til at angive den korrekte støtteprocent, se ovenfor. 40 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

148 Hvordan du skal foretage kontrol af støtteprocent er beskrevet nærmere i delinstruks telekontrol, da kontrollen oftest og lettest udføres ud fra billedmateriale fra indeværende år. Andet end græsmarksplanter vedagtige planter, lav eller mos Vedagtige planter som lyng, samt lav og mos bliver ikke betragtet som græsmarksplanter, derfor er arealer, hvor disse planter er dominerede, ikke støtteberettigede. Du skal godkende dele af marken med mere end 50 % græsmarksplanter, mens dele af marken, hvor procentdelen er på 50 % eller derunder, ikke er støtteberettigede. De dele af marken, hvor plantedækket er domineret af græsmarksplanter, skal hver for sig udgøre et sammenhængende areal (passage på mindst 4 meter) på mindst 0,30 ha. Dog kan du godkende arealer under 100 m 2 med mere end 50 % vedagtige planter, lav eller mos, hvis disse pletter er en del af en helhed, hvor plantedækket opfylder betingelserne. Hvis du konstaterer arealer større end 100 m 2, hvor plantedækket er domineret af lyng, lav og/eller mos, skal du underkende arealerne med følgende observation i IMK Mere end 50 % mos, lav, lyng eller lign. (4.5.1) Arealer uden plantedække (bar jord som følge af slitage fra dyr) Hvis et areal bliver brugt til dyrehold, og der som følge af dyrene ikke er plantedække på arealet (del af året eller hele året), skal du stadig regne aktivitetskravet som opfyldt, og arealet som støtteberettiget. Hvis den bare jord skyldes andre forhold, for eksempel at der er udlagt sand på arealet og det bruges som ridebane til heste, skal du underkende arealet, da der så ikke længere e r tale om et landbrugsareal, se afsnit 4.3. Miljøsårbare områder (MSO) Hvis ansøger er underlagt de grønne krav må permanente græsarealer, der er beliggende i miljøsårbare områder (MSO) ikke jordbearbejdes. Hvis et permanent græsareal beliggende i MSO er jordbearbejdet, har det ingen betydning i forhold til, om arealet er støtteberettiget til grundbetaling eller ej. Hvordan du skal håndtere arealet i forhold til de grønne krav fremgår af Delinstruks 4 grønne krav. 3.5 Brak Braklagte arealer er landbrugsarealer i omdrift, der i en periode tages ud af den landbrugsmæssige produktion. To typer brak Der findes to typer af brak: 3. Slåningsbrak 4. Blomsterbrak Begge typer af brak kan anvendes til opfyldelse af MFO-kravene. Der gælder samme støttebetingelser/krav til brakarealer som anvendes til opfyldelse af MFO-kravene som der gælder til brakarealer under grundbetalingen, dog med undtagelse af størrelseskravet. Se delinstruks 4 grønne krav. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 41

149 Slåningsbrak Slåningsbrak skal slås (afpudses) mindst én gang i perioden 1. august til og med 15. september. Det afslåede plantemateriale må ikke fjernes fra arealet. Der må ikke ske en produktion på arealet, og arealet må ikke jordbehandles, sprøjtes eller gødes. Arealet må ikke slås i perioden 1. maj til og med 31. juli. Slåningsbrak har følgende afgrødekoder: 308, 309, 310 eller 323 Blomsterbrak Blomsterbrak skal inden 1. maj være tilsået med en blanding af frø eller nektarproducerende planter. Arealet må ikke tilsås med majs, korn eller raps i renbestand eller en blanding af disse afgrøder. Arealet må ikke sprøjtes eller gødes, og der må ikke ske jordbehandling efter 30. april. Der er ikke krav om slåning på disse arealer, men arealet må ikke slås i perioden 1. maj til og med 31. juli. Blomsterbrak har følgende afgrødekoder: 324 eller 325 Ændring af afgrødekoder Ændring af slåningsbrak til blomsterbrak eller omvendt Hvis du ved kontrollen konstaterer, at et areal anmeldt som slåningsbrak er tilsået med en blanding af frø- eller nektarproducerende planter, skal du ændre afgrødekoden til blomsterbrak og godkende arealet, hvis arealet overholder alle støttebetingelserne for blomsterbrak. Det omvendte gør sig gældende, hvis ansøger har anmeldt et areal som blomsterbrak, men du ved kontrollen konstaterer, at arealet fremstår som slåningsbrak. Her skal du ændre afgrødekoden til slåningsbrak. Ændring af afgrødekoder som følge af produktion eller bar jord på arealet Et brakareal må ikke anvendes produktionsmæssigt, for eksempel til afgræsning eller slæt. Hvis du ved kontrollen konstaterer at et brakareal på 0,30 ha eller derover (for ø/å-sager: 0,01 ha) er anvendt produktionsmæssigt, skal du ændre afgrødekode til det konstaterede. Du skal i den forbindelse være særlig opmærksom på, om et brakareal skal ændres til permanent græs eller til omdriftsgræs. I IMK kan du af lagene græs i 5 år 2015 og permanent græs i 2015 se hvorvidt du skal omdøbe til permanent græs eller til græs i omdrift. Hvis et areal er tilsået, for eksempel med korn eller tilsået for sent i forhold til blomsterbrak, skal du ændrer afgrøden til den afgrøde, du konstaterer på kontroltidspunktet. Det samme gør sig gældende, hvis du konstaterer bar jord. Her skal du dog være opmærksom på at der kan være tale om en overtrædelse af krydsoverensstemmelseskravene, hvilket fremgår af bilag 2. Se Delinstruks 2: telemåling vedrørende, hvornår og hvordan du ændrer afgrødekoder i IMK og CAPTAS. Aktivitetskrav Kontrolårsag: b Det gælder for brakarealer som for alle omdriftsarealer at de skal være dyrbare i perioden fra 15. maj til og med 15. september. Hvis et brakareal ikke er dyrkbart i denne periode skal du vælge følgende observation i IMK: Arealet er ikke dyrkbart i perioden fra 15. maj til og med 15. september (5.1.2) Hvis aktivitetskravet for henholdsvis slåningsbrak og blomsterbrak (se nedenfor) i øvrigt er opfyldt, skal du betragte brakarealet som dyrkbart. 42 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

150 Slåningsbrak Plantedækket på slåningsbrak skal slås mindst én gang årligt i perioden 1. august til og med 15. september, og det afslåede plantedække må ikke fjernes fra arealet. Slåningen kan erstattes af forberedelse af såbed til vintersæd, se nedenfor. Du skal underkende arealer eller delareal, der ikke er slået, hvis de er større end 100 m 2, og du skal vælge følgende observation: Ikke slået mindst én gang i perioden 1. august til og med 15. september (5.1.1) Hvis du foretager kontrollen inden 1. august, skal du altid markere marken til efterkontrol, da det først vil være muligt at kontrollere aktivitetskravet efter denne dato. Hvis du for hele marken har ændret afgrøde, for eksempel fordi arealet er slået i forbudsperioden, skal du dog ikke markere marken til efterkontrol. Hvis du er på kontrol i perioden 1. august til og med 15. september, og arealet ikke er slået, skal du markere marken til efterkontrol, da der så skal foretages efterkontrol efter 15. september. Blomsterbrak Senest 30. april skal ansøger have foretaget en mekanisk jordbehandling og have udsået en blanding af frø- og nektarproducerende planter. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at blomsterbrakken er etableret efter den 30. april, skal du vælge følgende observation til orientering af ansøger: Blomsterbrak sået efter 30. april (5.1.3) Desuden skal du ændre afgrødekoden til den konstaterede afgrøde, for eksempel blanding. Ikke støtteberettiget som brak men stadig støtteberettiget til grundbetaling I det kalenderår, hvor et areal er anmeldt som brak, må arealet ikke i perioden fra 1. januar til og med 31. december anvendes produktionsmæssigt. Det vil sige, arealet må ikke j ordbehandles (undtagen i forbindelse med såning af blomsterbrak eller forberedelse af såbed til vintersæd), tilføres gødning, og der må ikke ske afgræsning eller tages slæt på arealet. Med slæt menes der, at afslået materiale er fjernet fra arealet. Desuden må der ikke ske opbevaring på arealet. Hvis et brakareal bliver anvendt produktionsmæssigt og dermed fremstår som en anden type areal end brak, for eksempel som et græsareal, skal du ændre afgrødekoden. Du skal ikke underkende arealet til grundbetaling, hvis arealet i øvrigt overholder støttebetingelserne. Forbud Forbud mod brug af jordforbedringsmidler og pesticider Der må ikke anvendes jordforbedringsmidler, som for eksempel kalk, eller pesticider på braklagte arealer. Der må kun bruges pesticider i de tilfælde, hvor ansøger er nødt til at bekæmpe hejrearter, giftige arter og tidsler. Bekæmpelsen af de uønskede arter skal ske selektivt og ikke på arealet som et hele. Bemærk, at selvom der på et brakareal er anvendt jordforbedringsmidler eller pesticider, er areal stadig støtteberettiget til grundbetaling, hvis øvrige støttebetingelser er overholdt for arealet. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 43

151 Du skal i IMK vælge følgende observation til orientering af ansøger: Jordforbedringsmidler eller pesticider anvendt (5.4.3) Desuden skal du ændre afgrødekoden til den afgrøde, som du konstaterer på kontroltidspunktet, for eksempel: korn eller bar jord. Nedvisning Der må ikke anvendes pesticider på et brakareal. Ansøger må dog nedvisne plantedækket fra 1. juli i forbindelse med forberedelse af et såbed til vintersæd. Hvis du konstaterer, at plantedækket er nedvisnet før denne dato, skal du vælge følgende observation i IMK til orientering af ansøger: Jordforbedringsmidler eller pesticider anvendt (5.4.3) Desuden skal du ændre afgrødekoden til den konstaterede afgrøde, som du konstaterer på kontroltidspunktet, for eksempel: bar jord. Tilført gødning Er arealet tilført gødning, vælger du i IMK følgende observation til orientering af ansøger: Arealet er gødet (5.2.5) Desuden skal du ændre afgrødekoden til den afgrøde, som du konstaterer på kontroltidspunktet, for eksempel korn eller græs. Pløjet eller jordbehandlet Brakarealer må ikke pløjes eller jordbehandles, undtagen: blomsterbrakarealer inden 1. maj efter 31. juli som en del af forberedelse af såbed til vintersæd Hvis du ved kontrollen konstaterer, at arealet er pløjet/jordbehandlet før 1. august, skal du i IMK oprette følgende observation til orientering af ansøger: Arealet er pløjet eller jordbehandlet før 1. august (5.2.2) Desuden skal du ændre afgrødekoden til den afgrøde, som du konstaterer på kontroltidspunktet, for eksempel til bar jord. Bemærk, at ved etablering af en vårafgrøde det efterfølgende år, må jordbehandling på brakarealer først ske fra 1. november på ler og humusjord og fra 1. januar på sandjord. Dette krav er ikke noget du skal kontrollere i forbindelse med kontrollen. Forberedelse af såbed til såning af vintersæd kan erstatte slåningskravet på slåningsbrak. Bemærk, at MFO-brak (både slåningsbrak og blomsterbrak) også må pløjes/jordbehandles i kalenderåret, hvis det sker som forberedelse af såbed i forbindelse med såning af vintersæd. Afgræsning Hvis du ved kontrollen konstaterer, at arealet er blevet afgræsset eller der går husdyr på arealet, skal du ændre afgrødekode til græs, se ovenfor. Du skal dog også anvende følgende observation til orientering af ansøger: Arealet er afgræsset (5.2.3) 44 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

152 Slæt Hvis der er taget slæt (det afslåede plantedække er fjernet fra arealet) på arealet eller på delarealer, skal du ændre afgrødekode til græs, se ovenfor. Du skal dog også anvende følgende observation til orientering af ansøger: Der er taget slæt på arealet (5.2.4) Forbud mod slåning Der er forbud mod slåning af brakarealer i perioden 1. maj til og med 31. juli. Dette er af hensyn til markvildtet. Det er ikke tilladt at holde plantedækket kort i hele forbudsperioden. Bemærk, at det er tilladt at slå brakarealer i forbudsperioden, hvis: Der er risiko for krydsbestøvning mellem arealerne og marker med frøafgrøder inden for de afstande, som er fastsat i certificeringsreglerne Der er behov for at bekæmpe hejrearter, giftige eller aggressive plantearter som for eksempel flyvehavre, tidsler, kæmpebjørneklo eller vårbrandbæger. Disse plantearter må slås, og plantematerialet må fjernes. Bemærk, at harestriber er tilladte (se nedenfor). Hvis hele arealet er slået i forbudsperioden, kan ansøger dog ikke påberåbe sig, at 10 % af markens samlede areal består af harestriber og derfor skal godkendes, da vildttiltag skal være beliggende op ad et støtteberettiget areal. Du skal være opmærksom på, at det er dig som kontrollør, der skal løfte bevisbyrden med hensyn til om et areal er slået i forbudsperioden, og der ikke er tale om risiko for krydsbestøvning eller behov for at bekæmpe giftige eller aggressive plantearter. Hvis arealet er slået i forbudsperioden, skal du vælge følgende observation til orientering af ansøger: Arealet er slået i perioden 1. maj til 31. juli (5.4.2) Desuden skal du ændre afgrødekoden til den afgrøde, som du konstaterer på kontroltidspunktet, for eksempel til græs. Oplagring/opbevaring Der må ikke ske opbevaring på brakarealet, heller ikke af landbrugsprodukter (for eksempel halmballer, ensilagestakke) eller jordforbedringsmidler (for eksempel kalk). Er der landbrugsmæssig opbevaring på arealet, og denne ikke har fundet sted i over et år, er arealet stadig støtteberettiget til grundbetaling. Du skal derfor i IMK vælge følgende observation til orientering af ansøger: Arealet er anvendt til opbevaring af landbrugsprodukter (5.2.1) Desuden skal du ændre afgrødekoden til den afgrøde, som du konstaterer på kontroltidspunktet, for eksempel til græs. Ved al anden oplagring/opbevaring på brakarealer skal du vælge følgende observation: Opbevaring på brakareal (5.4.7) Forbud i forbindelse med plantedække på blomsterbrak På blomsterbrak er der forbud mod at udså korn, majs eller raps i renbestand eller i en blanding, der udelukkende består af disse afgrøder. Selvom plantedækket består af korn, majs eller raps i renbestand eller i en blanding af disse, kan arealet stadig være støtteberettiget til grundbetaling. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 45

153 I IMK kan du derfor vælge mellem følgende to observationer til orientering af ansøger: Blomsterbrak består af korn, raps eller majs i renbestand (5.4.4) Blomsterbrak består af en blanding udelukkende af korn, raps eller majs (5.4.5) Desuden skal du ændre afgrødekoden til den afgrøde, som du konstaterer på kontroltidspunktet, for eksempel til blanding. Plantedækket på en blomsterbrak skal består af en blanding af frø- og nektarproducerende plantearter. Mindst to forskellige plantearter pr. m 2. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at plantedækket ikke består af en blanding af frø- og nektarproducerende plantearter, skal du i IMK vælge følgende observation til orientering af ansøger: Blomsterbrak består ikke af en blanding af frø- og nektarproducerende planter (5.4.6) Desuden skal du ændre afgrødekoden til den dominerende afgrøde, som du konstaterer på arealet på kontroltidspunktet. MFO-brak Brakarealer, der er støtteberettigede til grundbetaling, kan også regnes med som MFO-areal til opfyldelse af de grønne krav. I givet fald skal en af følgende afgrødekoder være anvendt: 308, 323 eller 325. Du skal dog være opmærksom på, at hvis brakarealet ved kontrollen fremstår som en kornmark eller en anden type af mark, der er støtteberettigede til grundbetaling, men ikke kan regnes med til opfyldelse af MFO-kravet, er det meget vigtig, at du ændrer afgrødekoden, så arealet ikke kommet til at tælle med som MFO-areal. Desuden skal du i IMK vælge følgende observation: Areal ikke støtteberettiget som MFO-areal (5.3.1) Bemærk, at hvis ansøger i forbindelse med kontrollen gør opmærksom på, at et brakareal også skal tælle med i opfyldelse af de grønne krav, og støttebetingelserne i øvrigt er opfyldt på arealet, skal du ændre afgrødekode til 308 (MFO-slåningsbrak), 323 (MFO-udyrket areal ved vandboring) eller 325 (MFO-blomsterbrak). Randzoner/bræmmer 2 m-bræmmer og frivillige randzoner er støtteberettigede til grundbetaling. De skal ikke anmeldes som selvstændige marker, men som en del af den støtteberettigede mark, de ligger op ad. Hvis marken de ligger op ad ikke er støtteberettiget, er 2 m -bræmmen og den frivillige randzone heller ikke støtteberettiget. Arealet kan dog være støtteberettiget som almindeligt grundbetalingsareal, hvis arealet i sig selv overholder mindstekravet og aktivitetskravet. Der er ikke krav om at frivillige randzoner skal være 9 m brede (7 m + 2 m bræmmer) for at være støtteberettigede. Aktivitetskrav Kontrolårsag: d For randzoner og 2 meter bræmmer, hvor der er søgt grundbetaling og som er beliggende o p ad/på et brakareal, gælder samme aktivitetskrav som for græs, det vil sige arealet skal slås mindst én gang årligt i perioden 1. juni til og med 15. september. Se mere i afsnit 4.6 vedrørende aktivitetskravet på græs. Hvis kontroltidspunktet er før 16. s eptember og aktivitetskravet 46 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

154 ikke er opfyldt på randzonen/bræmmen, skal du markere marken, hvor randzonen/bræmmen er beliggende til efterkontrol. Hvis aktivitetskravet ikke er opfyldt på randzonen/bræmmen skal du i IMK anvende følgende observation: Ikke slået/afgræsset i perioden 1. juni til og med 15. september (5.5.10) Vildttiltag på randzone Vildttiltag (insektvolde, lærkepletter, vildtstriber eller barjordsstriber) er ikke tilladte på randzonen/bræmmen. Hvis du konstatere et vildttiltag på randzonen/bræmmen skal du i IMK vælge følgende observation: Vildttiltag er ikke tilladt (5.5.8) Bemærk, at vildttiltag er støtteberettigede på selve brakmarken, se nedenfor. Bivenlige tiltag på randzone (blomsterstribe) Der må indtil 30. april foretages mekanisk jordbehandling på randzonen (ikke på bræmmen) på op til 3 meter fra den tilstødende brakmark, hvis der senest denne dato udsås en blanding af frø- og nektarproducerende plantearter. Plantedækket må dog ikke består af korn, raps eller majs i renbestand eller en blanding, der udelukkende består af disse afgrøder. Hvis det bivenlige tiltag ikke er etableret korrekt, for eksempel er jordbehandlet efter den 30. april eller der er udsået majs i renbestand, skal du underkende arealet ved i IMK at vælge følgende observation: Bivenligt tiltag ikke etableret korrekt (5.5.9) Vildt- og bivenlige tiltag Ansøger må gerne etablere vildt- og bivenlige tiltag (insektvolde, lærkepletter, vildtstriber, barjordsstriber eller harestriber) på brakarealer. Vildt- og bivenlige tiltag på brakarealer er ikke omfattet af aktivitetskravet, ligesom de heller ikke er omfattet af forbudsperioden mod slåning. Dette betyder, at der gerne må være kortholdte vildtstriber (harestriber) på et brakareal i forbudsperioden, uanset om arealet anvendes til slåningsbrak eller blomsterbrak. Vildt- og bivenlige tiltag skal holdes fri for tilgroning med træer og buske. Barjordsstriber må have en bredde på op til 3 meter, mens lærkepletter må maksimalt være 100 m 2. Vildtstriber må være op til 10 meter brede. Hvis flere vildt- og bivenlige tiltag anlægges ved siden af hinanden, må bredden af tiltagene maksimalt være 10 meter tilsammen. Hvis der er flere tiltag på den samme mark, skal afstanden mellem dem være minimum 10 meter. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at vildt- og bivenlige tiltag er over 10 meter brede og/eller der er mindre end 10 meter mellem de forskellige tiltag på samme mark, skal du vælge en af følgende observationer i IMK: Vildt- og bivenlige tiltag er mere end 10 m brede (5.6.1) Afstanden mellem vildttiltagene er mindre end 10 m (5.6.2) Tiltagene må maksimalt udgøre 10 procent af en marks samlede areal (GLM-elementer skal medregnes som en del af markens samlede areal). Hvis tiltagene udgør mere end 10 procent af det samlede areal, skal du vælge følgende observation: Vildt- og bivenlige tiltag udgør mere end 10 % af markens areal (5.6.3) NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 47

155 På brakarealer er det ikke tilladt at etablere vildtstriber med majs eller korn i renbestand. Hvis du ved kontrollen konstatere en vildtstribe etableret med majs eller korn i renbestand skal du vælge følgende observation: Vildt- og bivenlige tiltag er etableret med majs eller korn i renbestand (5.6.4) Plantedækkekrav (KO-krav) Brakarealer, både almindelige og MFO-brak, skal overholde KO-kravene om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) vedrørende etablering og opretholdelse af plantedække. Hvis et areal anmeldt i Fællesskemaet som brak er uden plantedække efter 31. maj, skal du derfor udtage arealet til en anden krydsoverensstemmelseskontrol (AKO). Alle andre arealer (det vil sige alle andre arealer end dem der i Fællesskemaet er anmeldt som brak) er ikke underlagt KO-kravene om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM), og disse arealer skal du derfor ikke udtage til anden krydsoverensstemmelseskontrol, selvom du konstaterer, at arealet fremstår uden plantedække efter 31. maj. 3.6 Dyrket areal (inklusiv græs i omdrift) Et dyrket areal er et areal, der indgår i omdriften og som dyrkes med henblik på produktion af afgrøder. Et dyrket areal er ikke et brakareal eller et areal med permanent græs eller permanente afgrøder. Aktivitetskrav Dyrkede arealer skal under normale vejrforhold fremstå tilsået eller tilplantet med en produktionsafgrøde senest 31. maj. Sent udsåede grøntsager skal dog først udsås senest 31. august. Hvis der på arealet er etableret en afgrøde eller arealet er pløjet, gødsket eller tilsået skal du betragte aktivitetskravet for arealet som overholdt. Bemærk dog yderligere krav for græs i omdrift, se nedenfor. Hvis du konstaterer, at der er bar jord på et areal, der er anmeldt som dyrket, og arealet er blevet jordbehandlet i indeværende år, er aktivitetskravet opfyldt. Du skal ændre afgrødekode for arealet til bar jord (afgrødekode 921). Arealet vil stadig være støtteberettiget til grundbetaling, hvis alle andre støttebetingelser er overholdte. Bemærk, at du kan medregne ikke tilsåede arealer, hvis de skyldes almindelig dyrkningspraksis. For eksempel kan kørespor og gange godkendes på en mark hvorpå der dyrkes salat, da de er en nødvendig del af dyrkningen af denne afgrøde, ligesom foragre uden kartofler kan godkendes i kartoffelmarker. Aktivitetskrav, flerårige afgrøder Frøgræs og rullegræs anses ikke som græs, da græsset ikke anvendes men henblik på produktion af fodergræs. De anses om en produktionsafgrøde, og du skal derfor kontrollere arealerne som dyrkede arealer, også med hensyn til aktivitetskrav (arealet er tilsået/etableret). Det samme gælder kløver og lucerne i renbestand. Aktivitetskrav (slåning), græs i omdrift Kontrolårsag c For at aktivitetskravet kan betragtes som opfyldt er der for græs i omdrift yderligere krav om, at arealet slås mindst én gang årligt i perioden 1. juni til 15. september. Du kan se i tabel 6, hvilke afgrøder, der regnes som græs i omdrift. 48 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

156 Tabel 6. Afgrødekoder for græs i omdrift Afgrødekode Afgrødekode Navn Navn 121 Græsmarksbælgplanter 263 Græs uden kløvergræs (omdrift) 170 Græs til fabrik (omdrift) 264 Græs og kløvergræs uden norm, under 50 % kløver (omdrift) 172 Lucernegræs, over 25% græs til slæt inkl. eget foder 266 Græs under 50% kløver/lucerne, ekstremt lavt udbytte (omdrift) 174 Kløvergræs til fabrik 267 Græs under 50% kløver/lucerne, meget lavt udbytte (omdrift) 247 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 268 Græs under 50% kløver/lucerne, lavt udbytte (omdrift) Udnyttet græs ved vandboring Græs til udegrise, omdrift 253 Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N), omdrift 284 Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50 % bælgpl. 260 Græs med kløver/lucerne, under 50 % bælgpl. (omdrift) 285 Græs og kløvergræs uden norm, over 50 % kløver (omdrift) 261 Kløvergræs, over 50% kløver (omdrift) 306 Græs i omdrift, uden udbetaling af økologi-tilskud 262 Lucerne, lucernegræs, over 50% lucerne (omdrift) Bemærk, at kløver og lucerne i renbestand, rullegræs samt frøgræs, der dyrkes med henblik på produktion af frø ikke regnes som græs og dermed ikke skal overholde kravet om slåning for at aktivitetskravet er opfyldt. Du skal kontrollere, at græsarealet er slået mindst én gang i perioden 1. juni til og med 15. september. Delarealer større end 100 m 2, der ikke er slået i perioden, skal du underkende. Bemærk, at der ikke er krav om en bestemt højde af plantedækket den 16. september. Eneste krav er, at arealet skal være slået i perioden. Dette betyder, at selvom plantedækket er meget lavt, for eksempel som følge af meget mager jord, er denne lave plantehøjde ikke tilstrækkelig til at have opfyldt aktivitetskravet, da arealet skal være slået mindst én gang i perioden. Der er ikke krav om, at det afslåede materiale fjernes fra arealet. Aktivitetskravet om slåning kan erstattes med afgræsning. Kravet om slåning kan også opfyldes ved afgræsning, hvis arealet fremstår som anvendt til afgræsning. Du skal kontrollere, at arealet fremstår afgræsset senest 15. september eller på kontroltidspunktet. Det vil sige, at arealet skal være jævnt afgræsset, så over 50 % af plantedækket er under 40 cm i højden enten 16. september eller på kontroltidspunktet, hvis det er før 16. september. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 49

157 Du skal underkende delarealer (> 100 m 2 ), hvor mere end 50 % af plantedækket er over 40 cm højt 16. september. Selvom plantedækket er meget lavt, for eksempel som følge af meget næringsfattig jord, er denne lave plantehøjde ikke tilstrækkelig til at have opfyldt aktivitetskravet. Kontrol efter 15. september Hvis du er på kontrol efter 15. september, og arealet er slået mindst én gang i perioden fra 1. juni til og med 15. september, eller der har været dyr på arealet, og du ikke kan afvise, at arealet fremstod afgræsset (50 % af plantedækket <40 cm) senest den 15. september, skal du godkende arealet. Hvis arealet ikke er slået i perioden fra 1. juni til og med 15. september skal du underkende arealet. Du skal også underkende arealet, hvis arealet er afgræsset, men ikke afgræsset tilstrækkeligt til at arealet fremstod afgræsset senest 15. september. Du kan vælge én af følgende observationer i IMK: Ikke slået/afgræsset i perioden 1. juni til og med 15. september (6.2.1) Arealet afgræsset, men fremstår ikke med tæt, lavt plantedække 15. september (6.2.5) Hvis arealet ikke umiddelbart fremstår som et landbrugsareal, og det ikke umiddelbart er muligt for ansøger at opfylde aktivitetskravet, kan du anvende en af følgende observationer: Ikke slået/afgræsset i perioden fra 1. juni til og med 15. september arealet er naturlignende (6.2.2) Ikke slået/afgræsset i perioden fra 1. juni til og med 15. september arealet er mose, vandhul eller lignende (6.2.3) Hvis du har anvendt en af disse observationer, vil Kort&GIS efterfølgende vurdere, om arealet skal tages ud af blok. Græs: Kontrol før 16. september Slæt: Hvis du er på kontrol før 16. september, og du kan se, at arealet (hele det ansøgte, indtegnede areal) har været slået mindst én gang i perioden fra 1. juni og frem til kontroltidspunktet, skal du godkende arealet. Hvis arealet eller et delareal (ned til 100 m 2 ) ikke er blevet slået, skal du udtage arealet til efterkontrol. Afgræsning: Hvis arealet (hele det af ansøger indtegnede areal) på kontroltidspunktet fremstår afgræsset, det vil sige, at mindst 50 % af plantedækket er under 40 cm, kan du godkende arealet. Du skal dog tage et repræsentativt ok-billede som du skal indlæse i IMK. Hvis arealet på kontroltidspunktet ikke fremstår afgræsset eller der er delarealer helt ned til 0,01 ha, der ikke fremstår afgræsset (for eksempel uden for hegn eller mere våde områder af marken), skal du udtage arealet til efterkontrol. Arealer uden plantedække (bar jord som følge af slitage fra dyr) Hvis et areal bliver brugt til dyrehold, og der som følge af dyrene ikke er plantedække på arealet (del af året eller hele året), skal du stadig regne aktivitetskravet som opfyldt, og arealet som støtteberettiget. Hvis den bare jord skyldes andre forhold, for eksempel at der er udlagt sand på arealet og det bruges som ridebane til heste, s kal du underkende arealet, da der så ikke længere er tale om et landbrugsareal, se afsnit 4.3 ikke landbrug. 50 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

158 Arealer skal være dyrkbare Dyrkede arealer, herunder græs i omdrift, skal være dyrkbare og under normale vejrforhold kunne dyrkes og høstes i perioden 15. maj til 15. september. Hvis aktivitetskravet er opfyldt (tilsået eller for omdriftsgræs at arealet er slået) skal du betragte arealet som dyrkbart. Hvis du derimod konstaterer at aktivitetskravet ikke er opfyldt og dette skyldes at arealet ikke er dyrkbart, skal du i IMK vælge følgende observation: Arealet er ikke dyrkbart i perioden fra 15/5 til og med 15/9 (6.1.3) Gartneri og planteskole Arealer med gartneriafgrøder (herunder frugttræer og -buske) og planteskolekulturer er som udgangspunkt støtteberettigede, uanset om de dyrkes på friland, under gl as (vækst- og drivhuse) eller anden form for overdækning. Bemærk, at reglen om, at støtteberettigede arealer skal udgøre et sammenhængende areal på mindst 0,30 hektar ikke gælder for lukkede vækst- og drivhuse. Dyrkning uden forbindelse til underliggende jord Arealet er kun støtteberettiget, hvis der er tale om arealer, hvor afgrødernes rodnet gror ned/kan gro ned i den underliggende jord. Det vil sige, at arealer, hvor der dyrkes planter i potter, bakker eller containere, hvor planternes rodnet ikke når den underliggende jord, ikke er støtteberettigede. Det samme gør sig gældende for højbede, hvor dyrkningsmediet er adskilt fra den underlæggende jord med et fast lag, eksempelvis plast eller beton. Hvis rodnettet ikke har, eller kan få, forbindelse med den underliggende jord, er arealet ikke støtteberettiget, og du skal anvende én af følgende observationer i IMK: Rodnet har ikke forbindelse til underliggende jord (6.3.2) Containerplads (3.1.7) Stiklinger, småplanter og lignende Areal med stiklinger, småplanter og lignende til salg er støtteberettiget. Et areal med stiklinger eller udplantningsplanter til anvendelse på egen bedrift er kun støtteberettiget, hvis der er tale om stiklinger/småplanter af afgrøder, som er støtteberettigede efter udplantning på værestedet. Som eksempel på arealer, der ikke er støtteberettigede, kan nævnes arealer med småplanter af juletræer, der skal anvendes på egne juletræsarealer. Hvis du er i tvivl, om der har foregået salg, skal ansøger kunne fremvise dokumentation for salg, både for tidligere år (hvis dette er aktuelt) og for kontrolåret, når produkterne er solgt (efterkontrol). Du skal lægge en kopi af dokumentationen på sagen i CAPTAS. Hvis der er søgt om støtte for stiklinger eller udplantningsplanter til anvendelse på egen bedrift af afgrøder, som ikke er støtteberettigede efter udplantning, bruger du vælge observationen: Stiklinger, småplanter o.l. vil blive anvendt på egen bedrift (6.3.1) NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 51

159 Gange og køreveje udgør mere end 20 % af arealet På arealer med planteskolekulturer kan gange og ubefæstede køreveje uden beplantning medregnes i det støtteberettigede areal. Kørespor og gange må dog højst udgøre 20 % af arealet med planteskolekulturer. Underkendte områder (for eksempel med menneskeskabte elementer), og arealer, der har en anden anvendelse (for eksempel afgræsning) skal ikke indgå i opgørelsen af planteskolearealet eller arealet med spor og gange i forbindelse med udregning af de 20 %. Ved kontrol af om 20 %-reglen er overholdt, anvender du følgende fremgangsmåde: 5. Find størrelsen af det indtegnede areal 6. Underkend arealer, der ikke er støtteberettigede til grundbetaling (for eksempel vandhuller, befæstede stier) 7. Hvis en del af det indtegnede areal er uden beplantning, og der ikke er spor og gange, men har en anden anvendelse (for eksempel afgræsning), skal du opsplitte marken og ændre afgrødekoden for den del af arealet, hvorpå der ikke er planteskolekultur (se delinstruks 2: telemåling vedrørende ændring af afgrødekode og opsplitning af mark) 8. 20%-reglen kontrollere du som et skøn på det resterende planteskoleareal 9. I tvivlstilfælde, eller hvis planteskolearealet skal underkendes, fordi du skønner at 20% - kravet ikke er overholdt, skal du foretage opmåling med GPS. Ved afgørelsen af, om 20%-reglen er overholdt, kan du enten undersøge, om det planteskolearealet udgør mi n- dre end 80% af det samlede, opmålte areal, eller om arealet med spor og gange udgør mere end 20% af det samlede, opmålte areal. Det vil ofte være det letteste at opgøre det beplantede areal. Hvis arealet med spor og gange udgør mere end 20 %, underkender du hele planteskolearealet og bruger observationen: Gange og køreveje udgør mere end 20 % af arealet (6.3.3) Bemærk, at læhegn heller ikke er støtteberettigede i forbindelse med planteskoler. Dette kan gøre det vanskeligt at finde sammenhængende arealer på mindst 0,30 ha. Arealer med blomstrende vækster, medicinplanter o.l. Arealer med alle former for blomstrende vækster inklusiv buske, stauder (et- og to -årige arter), samt medicinplanter er støtteberettigede. Bemærk, arealet skal drives landbrugsmæssigt, hvorfor haver og parker ikke er støtteberettigede. Hvis der helt åbenlyst er tale om en have, en park eller lignende bruger du observationen: Have, park o.l. (3.4.1) Randzoner/bræmmer 2 m-bræmmer og frivillige randzoner beliggende op ad et dyrket areal (omdriftsareal) er støtteberettigede til grundbetaling, hvis grundbetalingsreglerne er overhold te på randzonerne/bræmmerne, herunder kravet om aktivitet. Hvis arealet randzonen/bræmmen er beliggende op ad, ikke er støtteberettiget, kan bræmme/randzonearealet dog være støtteberettiget som almindeligt grundbetalingsareal, hvis arealet i sig selv overholder mindstekravet og aktivitetskravet Der er ikke krav om at frivillige randzoner skal være 9 m brede (7 m + 2 m bræmmer) for at være støtteberettigede. 52 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

160 Randzoner/bræmmer skal ikke anmeldes som selvstændige marker, men som en del af den støtteberettigede mark, de ligger op ad. Du skal derfor i forbindelse med, at du udfører telemålingen være opmærksom på, om der på et areal, som du ellers kan færdigkontrollere alene ved telemålingen, er en randzone/bræmme som ikke er angivet som MFO og som er så stor (se telemålingsinstruks vedr. ændring af afgrøde), at du skal ændre afgrødekode til omdriftsgræs og arealet dermed skal besigtiges for at kontrollere om aktivitetskravet er opfyldt. Bemærk, at randzoner/bræmmer anmeldt som MFO altid vil være udtaget til besigtigelse. Bemærk, at hvis randzonen/bræmmen anvendes til opfyldelse af MFO gælder der særlige krav, blandt andet at randzonen/bræmmen ikke må opdyrkes og der ikke må anvendes gødning og pesticider på arealet. Se mere i Delinstruks 4 - grønne krav. Disse særlige krav er ikke en støttebetingelse i forhold til om arealet er støtteberettiget til grundbetaling. Aktivitetskrav Kontrolårsag: d For randzoner og 2 meter bræmmer, hvor der er søgt grundbetaling og som er beliggende op ad/på et dyrket areal, gælder samme aktivitetskrav som for græs i omdrift, det vil sige arealet skal slås mindst én gang årligt i perioden 1. juni til og med 15. september. Se mere om aktivitetskravene til græs tidligere i dette afsnit. Hvis arealet ikke er slået i perioden fra 1. juni til og med 15. september skal du underkende arealet. Du skal også underkende arealet, hvis arealet er afgræsset, men ikke afgræsset tilstrækkeligt til at arealet fremstod afgræsset senest 15. september. Du kan vælge én af følgende observationer i IMK: Ikke slået/afgræsset i perioden 1. juni til og med 15. september (6.2.1) Arealet afgræsset, men fremstår ikke med tæt, lavt plantedække 15. september (6.2.5) Hvis du er på kontrol før 16. september, og du kan se, at randzonen/bræmmen har været slået mindst én gang i perioden fra 1. juni og frem til kontroltidspunktet, skal du godkende arealet. Hvis arealet ikke er blevet slået, skal du udtage marken, hvorpå randzonen/bræmmen er beliggende til efterkontrol. Vildt- og bivenlige tiltag Ansøger må gerne etablere vildt- og bivenlige tiltag (insektvolde, lærkepletter, vildstriber, barjordsstriber eller harestriber) på dyrkede arealer. Vildt- og bivenlige tiltag på dyrkede arealer er ikke omfattet af aktivitetskravet. Vildt- og bivenlige tiltag skal holdes fri for tilgroning med træer og buske. Barjordsstriber må have en bredde på op til 3 meter, mens lærkepletter må maksimalt være 100 m 2. Vildtstriber må være op til 10 meter brede. Hvis to eller flere af de fem tiltag anlægges ved siden af hinanden, må bredden af vildt- og bivenlige tiltagene maksimalt være 10 meter tilsammen. Hvis der er flere tiltag på den samme mark, skal afstanden mellem dem være minimum 10 meter. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 53

161 Hvis du ved kontrollen konstatere at vildt- og bivenlige tiltag er over 10 meter brede og/eller der er mindre end 10 meter mellem de forskellige tiltag på samme mark skal du vælge en af følgende observationer i IMK: Vildt- og bivenlige tiltag er mere end 10 m brede (6.5.1) Afstanden mellem vildttiltagene er mindre end 10 m (6.5.2) Tiltagene må maksimalt udgøre 10 procent af en marks samlede areal (GLM-elementer skal medregnes som en del af markens samlede areal). Hvis tiltagene udgør mere end 10 procent af det samlede areal, skal du vælge følgende observation: Vildt- og bivenlige tiltag udgør mere end 10 % af markens areal (6.5.3) 3.7 Permanente afgrøder Ved arealer med permanente afgrøder forstås arealer, der holdes uden for omdriften (bortset fra permanente græsarealer), og hvor afgrøden giver udbytte i flere år. Du kan se hvilke afgrøder, der regnes som permanente afgrøder og som er støtteberettigede til grundbetaling i tabel 6. Tabel 7. Støtteberettigede, permanente afgrøder Afgrødekode Navn Afgrødekode Navn 311 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord Sødkirsebær uden undervækst af græs 401 Asparges 525 Sødkirsebær med undervækst af græs 489 Havtorn 526 Hyld 491 Storfrugtet tranebær 527 Hassel 492 Tyttebær 528 Æbler 493 Surbær 529 Pærer 494 Japan kvæde 530 Vindrue 495 Morbær 531 Anden træfrugt 496 Medicinpl., vedplanter 532 Anden buskfrugt 497 Planteskolekulturer, vedplanter, til videresalg 533 Rønnebær 500 Buske og træer 534 Hyben 504 Solbær, stiklingeopformering 535 Bærmispel 505 Ribs, stiklingeopformering 536 Spisedruer 506 Stikkelsbær, stiklingeopformering 539 Blandet frugt 507 Hindbær, stiklingeopformering 570 Humle 508 Andre af slægten Vaccinium 586 Offentlig skovrejsning 509 Trækvæde 587 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord Rabarber 588 Statslig skovrejsning 514 Solbær 591 Lavskov* 515 Ribs 592 Pil* 516 Stikkelsbær 593 Poppel* 517 Brombær 594 El* 518 Hindbær 596 Elefantgræs 519 Blåbær 597 Rørgræs 54 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

162 520 Surkirsebær uden undervækst af græs 602 MFO Pil* 521 Surkirsebær med undervækst af græs 603 MFO Poppel* 522 Blomme uden undervækst af græs 604 MFO El* 523 Blomme med undervækst af græs 605 MFO Lavskov* * Disse afgrødekoder regnes som lavskov Ændring af afgrøde Hvis du ved kontrollen konstaterer, at der på et areal anmeldt med en permanent afgrøde er en anden afgrøde, skal du ændre afgrødekode, til den afgrøde du konstaterer på arealet på kontroltidspunktet. Du skal kun ændre afgrøde, hvis arealet, hvor der er en anden afgrøde end anmeldt, er mindst 0,30 ha (hvis kontrolårsag å dog 0,01 ha). Se delinstruks 2: telemåling vedrørende ændring af afgrøde og opsplitning af mark. Arealet kan stadig være støtteberettiget til grundbetaling, hvis alle øvrige støttebetingelser er opfyldt. Bemærk, at hvis du omdøber et lavskovsareal til for eksempel et græsareal, skal dette areal, ikke indgå hverken i opgørelsen af plantetæthed eller andel af spor og gange (20 % arbejdsarealer som spor og gange er tilladt, se nedenfor).. Når du ændrer afgrøde for arealer beliggende lige op ad et lavskovsareal, skal du sætte skellet ved de yderste stammer i lavskovsarealet. Aktivitetskrav Arealet med permanente afgrøder skal drives landbrugsmæssigt, hvilket vil sige afgrøderne skal dyrkes med henblik på høst. Hvis afgrøderne ikke dyrkes med henblik på høst, skal arealet holdes i en god plantagemæssig stand, dette betyder, at afgrøden ikke overvokses af ukrudt og at opvækst af buskads og lignende er fjernet fra afgrøderækkerne. Du skal kontrollere, at arealerne er holdt i en god plantagemæssig stand, det vil sige, at de fremstår som vedligeholdte, dyrkede arealer og ikke ligger som natur eller vildnis. Bemærk, at på arbejdsarealer mellem rækker af frugttræer og bærbuske må der gerne være etableret striber af for eksempel græs, urter eller blomster. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et areal er holdt i en god plantagemæssig stand, og ansøger kan dokumentere beplantningen af arealet (kvittering for indkøb af støtteberettigede planter) og/eller dokumentation af salg af afgrøder, skal du godkende arealet. Eventuel dokumentation skal du tage kopi af og lægge på sagen i CAPTAS. Hvis du konstaterer, at arealet ikke er holdt i en god plantagemæssig stand, skal du i IMK vælge følgende observation: Arealet er ikke vedligeholdt i en god plantagemæssig stand (7.1.3) Lavskov For lavskov gælder det endvidere at for at aktivitetskravet er opfyldt, skal arealet være tilplantet senest 31. august Hvis et areal anmeldt som lavskov ikke er tilplantet senest den 31. august 2016 skal du i IMK vælge følgende observation: Lavskov ikke tilplantet senest 31/8 (7.1.2) NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 55

163 Hvis du inden denne dato konstaterer en anden afgrøde på arealet, skal du ændre afgrøde til den konstaterede. Du skal så ikke anvende ovenstående observation. Hvis du konstaterer bar jord på et areal anmeldt som lavskov og du gennemfører kontrollen inden 1. september, skal du ikke ændre afgrøde (se bilag 2). Lavskov er kun støtteberettiget, hvis det er etableret, det vil sige lavskovsplanterne er plantet. Hvis du konstaterer, at arealet aldrig er blevet tilplantet, men fremstår som et naturareal med selvsåede træer, skal du underkende arealet (både som lavskovsareal og til grundbetaling) med følgende observation: Lavskovareal ikke tilplantet - naturareal (7.1.4) Et lavskovsareal skal stævnes mindst hvert 10. år. Det vil sige, at planterne på arealet skal skæres ned til roden stævnes/høstes mindst en gang hvert tiende år. Ansøger skal i Fællesskemaet angive, hvornår et lavskovsareal sidst er stævnet/høstet. Denne oplysning fremgår af kontrolgrundlaget. Hvis et lavskovareal ikke er stævnet mindst én gang hvert tiende år, skal du i IMK vælge observationen: Lavskov ikke stævnet hver 10. år (7.1.1) Hvis arealet ikke længere har karakter af lavskov, blandt andet fordi det ikke dyrkes landbrugsmæssigt, herunder at arealet ikke er stævnet/høstet, og du vurderer, at arealet mere har karakter af skov eller læhegn, kan du i IMK vælge én af følgende observationer: Skov (3.2.5) Læhegn (3.2.4) Plantetæthed og størrelse Med undtagelse af lavskov er der ikke opstillet krav til plantetæthed og størrelse af arealet for de øvrige typer af permanente afgrøder. Plantetæthed og størrelse (lavskov) Figur 15. Til venstre: Lavskovsareal med spor og gange, vildtstriber, sø, afgræsningsareal og udgået lavskov. Til højre: Lavskovsareal med spor og gange og underkendte delarealer. 56 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

164 Når du kontrollerer plantetæthed og størrelse for et lavskovsareal, skal du beg ynde med følgende (se figur 15): 10. Underkend arealer, der ikke er støtteberettigede til grundbetaling (vildtstriber, søer m.v.) 11. Ændr afgrødekode (og eventuelt underkend) delarealer, hvor plantetætheden (2000/8000 planter) ikke er overholdt, se nedenfor 12. Opsplit mark og ændr afgrødekode for delarealer (større end 0,30 ha), hvor arealet har anden anvendelse. 13. Hvis det resterende lavskovsareal er mindre end 0,30 ha eller bredden er under 7,5 m er det ikke støtteberettiget til grundbetaling og du skal underkende arealet, se nedenfor Husk altid hvis du ændrer et anmeldt lavskovsareal (eller et delareal) til græs, at kontakte Vagttelefonen, der så vil finde ud af om der er tale om permanent græs eller om det er omdriftsgræs. Det er ikke muligt at se dette ud fra græslagene i IMK. Dernæst skal du kontrollere om 20 %-reglen er overholdt: 14. Du kan enten vurdere: om det beplantede areal udgør mindre end 80 % af det samlede opmålte areal, eller om arealet med spor og gange udgør mere end 20 % af det samlede, opmålte areal I tvivlstilfælde skal du foretage opmåling med GPS 15. Hvis spor og gange udgør mere end 20 % af det samlede, opmålte areal, deler du marken op og konverterer al tilstødende udenoms-areal til græsareal (helt ind til stammerne af lavskoven). Se figur 16. Du skal i denne situation se bort fra reglen om 0,01/0,30 ha med hensyn til at ændre afgrødekode. Arbejdsarealer inde i lavskoven skal du regne med til lavskovsarealet. Figur 16. Lavskovsareal hvor gange og spor udgør mere end 20 %, hvorfor udenoms-arealet ikke regnes med til lavskovsarealet. Du skal nu kontrollere om den gennemsnitlige plantetæthed er overholdt: 16. Kontrollér, om den gennemsnitlige plantetæthed for det resterende lavskovsareal er overholdt Arbejdsarealer, spor og gange skal indgå i bedømmelsen, hvorfor kravet på det beplantede areal kan være større end 2000/8000, se nedenfor 17. Underkend hele eller dele af lavskovsarealet, hvis dette ikke er tilfældet Til sidst skal du kontrollere om 20 %-reglen stadig er overholdt: 18. Kontrollér, om 20%-reglen for spor og gange nu er overholdt for den resterende godkendte del af lavskovsarealet. 19. Underkend hele lavskovsarealet, hvis dette ikke er tilfældet. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 57

165 Se arbejdsgangen i figur 17. Figur 17. Arbejdsgang i forbindelse med kontrol af lavskovsarealer. Størrelse (lavskov) For lavskov gælde det, at et areal skal være mindst 0,30 ha og være veldefineret og velafgrænset for at være støtteberettiget til grundbetaling. Bemærk, at en mark med lavskov må du kun regne som sammenhængende med et andet lavskovsareal. Dette betyder, at arealer med lavskov altid i sig selv skal være mindst 0,30 ha. Hvis du konstatere, at arealet er mindre end 0,30 ha, og arealet ikke er anmeldt som MFO, skal du i IMK vælge følgende observation: Areal mindre end 0,3 ha (2.1.8) Hvis arealet er mindre end 0,30 ha, men også er anmeldt som MFO, skal du i stedet i IMK vælge følgende observation: Ikke støtteberettiget til GB (<0,3) men støtteberettiget til MFO (2.1.4) Dette skyldes, at MFO-lavsskovsarealer er støtteberettigede helt ned til 0,01 ha. Lavskovarealer skal være mindst 7,5 m brede. Hvis et lavskovsareal har en bredde på mindre end 7,5 m, anvender du følgende observation i IMK: Arealet er under 7,5 m i bredden (7.2.3) Arbejdsarealer, spor og gange - 20 %-reglen (lavskov) På arealer med lavskov kan gange og ubefæstede køreveje uden beplantning medregnes i det støtteberettigede lavskovsareal. Kørespor og gange må højst udgøre 20 % af marken. Underkendte arealer, for eksempel med menneskeskabte konstruktioner eller hvor plantetætheden ikke er overholdt, skal ikke indgå i opgørelsen af lavskovsarealet eller arealet med spor og gange i forbindelse med udregning af de 20 %. Arealer, hvor du har ændret afgrødekode, fordi der ikke er tale om lavskovsareal, skal heller ikke indgå i beregningerne. 58 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

166 Husk altid hvis du ændrer et anmeldt lavskovsareal (eller et delareal) til græs, at kontakte Vagttelefonen, der så vil finde ud af om der er tale om permanent græs eller om det er omdriftsgræs. Det er ikke muligt ud fra græslagene i IMK at se dette. Når du skal vurdere om 20 %-reglen er overholdt, skal du regne spor og gange helt ind til beplantningens yderste stammer. Det vil sige, at du skal måle op fra stamme til stamme. Det vil ofte være det letteste at opmåle det beplantede areal. Hvis du konstaterer, at arealet med spor og gange udgør mere end 20 %, skal du underkende hele marken og bruge observationen: Gange og køreveje udgør med en 20 % af arealet (7.2.2) Plantetæthed (lavskov) På arealer med lavskov gælder der følgende vedrørende plantetæthed: Ask, avnbøg, birk, el, eg, elm, hassel, løn, pil og poppel (i blanding): mindst planter pr. ha Poppel i renbestand: mindst planter pr. ha Hvis ansøger har plantet mindre end 8000/2000 planter pr. ha på et delareal, men har plantet præcis 8000/2000 planter pr. ha på den resterende del af arealet, skal du kun underkende den del af arealet, hvor der er for få planter. Bemærk, at når du opgør plantetæthed, må det kun være levende planter du tæller med. Hvis ansøgeren har etableret spor og gange på sin mark til færdsel i området med henblik på vedligeholdelse af arealet, må det ikke ske på bekostning af plantetæthe den. Derfor skal antallet af planter være tilsvarende højere på den tilplantede del af arealet, hvis der er gange og veje på marken. Eksempel: Der søges om støtte til 2,00 ha lavskov med pil. På de 2,00 ha kan ansøger nøjes med at tilplante de 1,60 ha og lade resten udgøre ubefæstede køreveje og spor. Der skal dog stadig opretholdes et minimumsplantetal på planter pr. ha for alle 2,00 ha. Det vil sige, at der på de 1,60 ha, hvor arealet er tilplantet, skal være minimum planter i alt, som skal opretholdes i hele kalenderåret efter plantning. Hvis du konstaterer, at kravet om plantetæthed ikke er overholdt, orienterer du ansøger med observationen: Plantetætheden er ikke overholdt (7.2.1) Bemærk, at arealer, som har været tilplantet ved etableringen af lavskoven, men som nu er uden levende planter (gået ud eller fjernet), skal du underkende som lavskovsareal. Du skal ændrer afgrødekode til den konstaterede afgrøde. Hvis der er så få træer på arealet, så grundbetalingskravet om maksimalt 100 træer/buske pr. ha er opfyldt, skal du ikke gøre yderligere. Hvis der er mere end 100 træer/buske pr. ha skal du underkende arealet til grundbetaling med følgende observation: Mere end 100 træer eller buske pr. ha (3.2.2) På lavskovsarealer må der være op til 100 enkeltstående træer/buske, der ikke er godkendte til lavskov, pr. ha. Klynger med træer og buske er ikke tilladte, hvis de er over 100 m 2. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 59

167 MFO-lavskov Lavskovsarealer kan også anvendes til at opfylde kravet om MFO. Arealerne skal dog være angivet (enten af ansøger i forbindelse med indsendelse af Fællesskemaet eller du har ændret afgrøde i forbindelse med kontrollen) med en afgrødekode, der tæller med som MFO. Det gælder for følgende afgrødekoder: MFO-pil (602), MFO-poppel (603), MFO-el (604) eller MFO-lavskov (605). Der gælder dog, at lavskovsarealer, hvor der er anvendt pesticider, ikke kan medregnes som MFO, men er støtteberettigede til grundbetaling. Mens lavskovsarealer under 0,30 ha ikke er støtteberettigede til grundbetaling, men kan medregnes til opfyldelse af MFO-kravene. Du skal derfor være opmærksom på at bruge de korrekte observationer i henholdsvis de tilfælde hvor der er anvendt pesticider på et lavskovsareal eller hvor et lavskovsareal er under 0,30 ha. Se mere om reglerne vedrørende MFO-lavskov i delinstruks 4: grønne krav. Juletræer og pyntegrønt Arealer med juletræer og pyntegrønt er ikke støtteberettigede til grundbetaling - heller ikke selvom de er plantet i efteråret efter høst af en støtteberettiget afgrøde. Hvis du konstaterer arealer med juletræer eller pyntegrønt skal du i IMK vælge følgende obse r- vation; Ikke støtteberettiget afgrøde (7.4.4) Vildt- og bivenlige tiltag Der må ikke etableres vildt- og bivenlige tiltag på arealer med permanente afgrøder. Hvis du konstaterer vildt- eller bivenlige tiltag på et areal med permanente afgrøder skal du i IMK vælge følgende observation: Vildtstribe eller insektvold ikke tilladt (7.5.1) Fredskov Et lavskovsareal, som er beliggende på et fredskovspligtigt areal (tema med fredskov fremgår af IMK), er ikke støtteberettiget. Ved overtrædelse af dette krav skal du bruge overtrædelsen: Lavskov beliggende på fredskovspligtig areal (7.6.1) Et lavskovsareal beliggende i tilknytning til fredskov godkender du på lige fod med andre lavskovsarealer under forudsætning af, at de almindelige betingelser for lavskov er opfyldt, og at arealet er veldefineret og velafgrænset fra fredsskovsarealet. Det skal ved fysisk kontrol være tydeligt, hvor grænsen mellem lavskovsarealet og fredskoven går, og marken skal kunne opmåles præcist. Grænsen mellem fredskovsarealet og lavskovsarealet skal således være tydelig i form af eksempelvis en forskel i træarter, et hegn eller en bræmme af græs. Hvis dette ikke er tilfældet, skal du i IMK vælge observationen: Lavskovsareal ikke veldefineret/velafgrænset i forhold til fredskovsareal (7.6.2) 60 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

168 4. Støtte til unge, nyetablerede landbrugere Kontrolårsag: e Formålet med støtteordningen er at støtte unge landbrugere ved opstarten af en ny landbrugsvirksomhed og ved tilpasning af bedriften til ændrede strukturer. Der udbetales højst støtte til 90 ha pr. bedrift. Dette gælder også for selskaber, selvom der er flere landbrugere i et selskab. I CAP-TAS vil det støtteberettiget areal til unge landbrugere automatisk blive nedskrevet til 90 ha, når ansøger har søgt grundbetaling til mere end 90 ha. Ansøger kan søge støtten gennem en enkeltmandsvirksomhed eller et A/S, I/S, ApS eller lign. i forening med andre. Er støtten søgt som anden virksomhedsform end enkeltmandsvirksomhed, fremgår det af kontrolgrundlaget, hvem der er den unge landbruger. For at være ung landbruger skal ansøger: Ikke være ældre end 40 år ved udløb af ansøgningsåret (født efter 31. december 1975) Have etableret sig for første gang som driftsleder på en landbrugsbedrift inden for de seneste 5 år forud for ansøgningen om støtte til unge nyetablerede landbrugere Være personlig myndig, dvs. mindst 18 år Ovenstående kontrolles administrativt i forbindelse med sagsbehandlingen af ansøgers Fællesskema. Du skal derfor ikke kontrollere disse støttebetingelser. 4.1 Arealer, som ikke er støtteberettiget til grundbetaling Arealer, hvortil der er søgt støtte til unge, nyetablerede landbrugere, skal overholde støttebetingelserne for grundbetaling. Hvis du på arealer, hvortil der er søgt støtte til grundbetaling, konstaterer, at kravene beskaffenhed, ikke-landbrug, indtegningskrav, mindste areal for marker eller aktivitetskravet ikke er overholdt, skal du vælge de overtrædelser, som er beskrevet under grundbetaling. Overtrædelsen vil også slå igennem på støtten til unge landbrugere. 4.2 Driftsledelse, tegningsberettigelse og bestemmende indflydelse For at kunne få støtte som ung, nyetableret landbruger skal den unge landbruger Eje eller forpagte bedriften som en enkeltmandsvirksomhed eller Være medejer i en anden virksomhedsform end en enkeltmandsvirksomhed Enkeltmandsvirksomhed Er ansøger registreret som enkeltmandsvirksomhed, opfylder ansøger som udgangspunkt kravene til driftsledelse og har bestemmende indflydelse. Dette fremgår af kontrolgrundlaget, og du skal i disse tilfælde ikke kontrollere yderligere. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 61

169 Medejer (anden virksomhedsform end enkeltmandsvirksomhed) Hvis der søges i anden virksomhedsform (for eksempel. I/S, A/S eller ApS), skal den unge landbruger: Være ansvarlig for den landbrugsmæssige drift, herunder indgå i driftsledelsen Være tegningsberettiget, dvs. have myndighed til at træffe bindende beslutninger på selskabets vegne (for et kapitalselskab, som for eksempel. aktie eller anpartsselskab vil det sige være medlem af selskabets bestyrelse/direktion, for et personligt selskab, for eksempel et I/S er udgangspunktet, at de enkelte interessenter er tegningsberettiget for selskabet) Have bestemmende indflydelse, dvs. være en del af den personkreds, som kan træffe beslutninger om selskabets økonomi og drift. Hvis den unge landbrugers arbejdsområde er den landbrugsmæssige drift eller hvis den unge landbruger er den daglige leder og de øvrige betingelser er opfyldt, vil den unge landbruger være berettiget til støtte til unge, nyetablerede landbrugere. Spørgsmål til den unge, nyetablerede landbruger Ved kontrolbesøget skal du tale med mindst én af de unge, nyetablerede landbrugere, der står anført i kontrolgrundlaget. Hvis den unge jordbruger ikke er tilstede ved kontrollen, skal du have telefonisk kontakt med ham/hende. Du skal spørge den unge landbruger, om han/hun er ansvarlig for driften på bedriften og hvor mange ansatte, der er på bedriften. Derudover skal du spørger til, hvilke arbejdsopgaver han/hun udfører i det daglige på bedriften. Du skal efterspørge aftaler, som den unge landbruger har underskrevet for selskabet (fysisk eller elektronisk) i forbindelse med den landbrugsmæssige drift, det vil sige forpagtningsaftaler, aftaler om leje af maskiner, aftaler med maskinstationer, aftaler med pengeinstitutter, faktura, brug af netbank og Nem ID. Hvis den unge landbruger kan fremvise et eller flere af ovenstående dokumenter ved kontrolbesøget, noterer du dette i feltet Følgende dokumenter er set, samt følgende er oplyst af den unge landbruger i Faneblad Dir. Støtte: registrering på bedriftsniveau i CAPTAS. Du skal også her notere, hvad du får oplyst i forbindelse med din samtale med den unge landbruger. Disse oplysninger vil komme til at fremgå af det brev, som du sender til ansøger efter kontrolbesøget (OK-brev eller høringsbrev). Hvis den unge landbruger ikke fremstår driftsansvarlig, blandt andet fordi der ikke er fremvist noget af ovenstående dokumentation, skal du sætte kryds i nej ud for Ung landbruger er driftsansvarlig. 62 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

170 5. Ø-støtte, 1 årig Kontrolårsag: f Formålet med denne ordning er at sikre en fortsat landbrugsvirksomhed på en række danske småøer uden broforbindelse. Reglerne for den nye ordning er at: Arealerne skal være beliggende på øer omfattet af ordningen Der skal være søgt grundbetaling til arealerne og reglerne skal være overholdt Der udbetales højst støtte til 100 ha pr. bedrift. Dette gælder også for selskaber, selvom der er flere landbrugere i et selskab. Hvis arealet, der er søgt støtte til overskrider de 100 ha, vil det automatisk nedskrives i CAP- TAS til 100 ha. Det er muligt at søge den nye støtteordning, selvom ansøger stadig er forpligtiget efter den tidligere ordning. Og du skal kun kontrollere den nye 1-årige ordning ved udtræksårsag f, medmindre sagen også er udtrukket til den tidligere 5-årige ordning (udtræksårsag v). 5.1 Støtteberettigede øer Det er muligt at få et årligt tillæg til grundbetalingen for landbrugsarealer, der ligger på ikke - brofaste øer. Det er arealer, der ligger på følgende øer, der kan søges ø-støtte til: Agersø inkl. Egholm, Anholt, Askø inkl. Lilleø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Bogø (i Korshavn), Bornholm, Brandsø, Bågø, Drejø, Dybsø, Egholm (i Limfjorden), Endelave, Enehøje, Eskilsø, Fanø, Fejø inkl. Skalø, Femø, Fjandø, Fur, Fænø, Hjarnø, Hjortø, Hjælmshoved, Illum Ø, Kalvø (Guldborgsund), Langli, Livø, Lyø, Læsø, Mandø, Mejlø (i Korshavn), Nekselø, Omø, Orø, Romsø, Rågø, Saltholm, Samsø, Sejerø, Skarø, Slot Ø, St. Egholm, St. Svelmø, Strynø, Strynø Kalv, Tunø, Tærø, Vejlø, Vejrø, Venø, Vigelsø, Æbelø, Ærø og Aarø. Det kontrolleres administrativt, at arealer, hvortil der er søgt ø-støtte ligger på overstående øer. De øer, der er omfattet, kan du også se i IMK under temaet ø_støtte. 5.2 Arealet er ikke støtteberettiget til grundbetaling Arealer hvorpå der er søgt 1-årig ø-støtte skal overholde støttebetingelserne for grundbetaling. Hvis du har konstateret overtrædelser på grundbetalingsordningen vil disse slå automatisk igennem på ø-støtten. Der er ingen særlige observationer for 1-årig ø-støtte i IMK. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 63

171 6. Indeks 0,3 ha Anmeldt...16 Blokgrænse...13 Lavskov...14 Lukkede væksthuse...13 Mindre end, godkendt...15 Minimumsareal...12 Permanent græs...14 Sammenhængende arealer...13 Støtteberettiget som MFO...16 Undtagelser fra kravet m bræmmer Brak...46 Dyrket areal ,00 ha, minimumskrav %-reglen Lavskov...58 Planteskoleareal...52 a, kontrolårsag...11 Afgræsning, brak...44 Afgrøde, anden...11 Afgrødekoder, artikel Afvandingskanaler...28 Aktivitetskrav Bar jord som følge af slitage fra husdyr...38 Brak...42 Dyrket areal (inkl. græs i omdrift)...48 Græs i omdrift...48 Græs i omdrift, afgræsning...49 Græs i omdrift, efterkontrol...50 Græs i omdrift, slåning...49 Lavskov...55 Permanent græs...37 Permanente afgrøder...55 Randzoner/bræmmer, brak...46 Randzoner/bræmmer, dyrket areal...53 Anden afgrøde...11 Anlæg, menneskeskabte konstruktioner...18 Anlægsarbejder, tilladte...24 Anvendt produktionsmæssigt, brak...43 Arbejdsarealer i skov...23 Areal uden for markblok...12 Arealstørrelse, lavskov...58 Arkæologiske forundersøgelser...24 Arrangementer, tilladte...24 Art.32-J...34 Art.32-M NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

172 Art.32-N Art.32-S Art.32-U Artikel 32, afvist Artikel 32, godkendt Artikel 32, undtagelsesbestemmelser Afgrødekoder Aktivitetskrav Art. 32-N Art.32-J ARt.32-M Art.32-S Art.32-U Kontakt CfL vedr. art Korttemaer Krav Markblokkens støtteprocent Markering b, kontrolårsag Bar jord, hele året, som følge af dyrehold Bar jord, slitage fra dyr Barjordsstriber, brak Bivenlige tiltag Brak Dyrket areal Permanente afgrøder Randzoner/bræmmer Blomsterbrak Aktivitetskrav Plantedække Blomsterbrak, plantedække Blomsterstribe... Se Bivenlige tiltag Blomstrende vækster, dyrket areal Brak Afgræsning Aktivitetskrav Anvendt produktionsmæssigt Barjordsstriber Bivenlige tiltag Blomsterbrak Forbud Forbud mod brug af jordforbedringsmidler Forbud mod brug af pesticider Forbud mod majs, korn eller raps i renbestand på blomsterbrak Forbud mod slåning Forbud mod slåning - undtagelser Gødning Harestriber Insektvolde KO-krav, plantedække Lærkepletter MFO Oplagring/opbevaring Plantedække, KO-krav NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 65

173 Pløjet eller jordbehandlet...44 Randzoner/bræmmer...46 Randzoner/bræmmer, aktivitetskrav...46 Randzoner/bræmmer, bivenlige tiltag...47 Slæt...45 Slåningsbrak...42 Typer...41 Vildtstriber...47 Vildttiltag...47 Ændring af typer...42 Brugsret... Se Rådighed Brænde, opbevaring...24 Byggematerialer, opbevaring...24 Bygninger...18 c, kontrolårsag... 37; 48 Containerplads...19 Crossbaner, rekreative arealer...25 d, kontrolårsag... 47; 53 Dige, sten- eller jorddige...19 Direkte arealstøtte... 9 Dyrehaver, rekreative arealer...26 Dyrkbare arealer, dyrket areal...51 Dyrket areal Aktivitetskrav...48 Aktivitetskrav, flerårige afgrøder...48 Aktivitetskrav, græs i omdrift...48 Arealer skal være dyrkbare...51 Arealer uden plantedække...50 Bar jord som følge af slitage fra dyr...50 Blomstrende vækster...52 Gartneri og planteskole...51 Gartneri, dyrkning uden forbindelse til underliggende jord...51 Gartneri, gange og køreveje...52 Gartneri, stiklinger, småplanter o.l...51 Medicinplanter...52 Randzoner/bræmmer...52 Randzoner/bræmmer, aktivitetskrav...53 Randzoner/bræmmer, efterkontrol...53 Vildt- og bivenlige tiltag...53 e, kontrolårsag...61 Efterkontrol Arealer < 0,30 ha...13 Brak...43 Græs i omdrift...50 Permanent græs...38 Randzoner/bræmmer, brak...47 Randzoner/bræmmer, dyrket areal...53 Eksproprieret...26 Midlertidigt...27 Permanent...26 Elmast...18 Enkeltstående træer...21 f, kontrolårsag...63 Flerårige afgrøder, aktivitetskrav NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

174 Fradrag under 100 m Fredskov Fredskov, lavskov Fritstående træer Frøgræs, 2. års Gange og køreveje, gartneri Gartneri, dyrket areal Gartneri, gange og køreveje GLM-fortidsminder GLM-landskabselement GLM-landskabselement og KO-regler GLM-landskabselement, aktivitetskrav GLM-søer og vandhuller God plantagemæssig stand, permanente afgrøder Golfbaner, rekreative arealer Grus, opbevaring Græs i omdrift Afgrødekoder Aktivitetskrav Græsmarksplanter, andet end Grøblerender Grøfter Gødning, brak Harestriber, brak Haver, rekreative arealer Ikke landbrug Eksproprieret GLM-landskabselementer Ikke tilladte aktiviteter Menneskeskabte konstruktioner Opbevaring Rekreative arealer Træer og skov Undtagelsesbestemmelser i artikel Vand Ikke tilladte aktiviteter Dispensation Permanent karakter Tilladte 14 dage i sommerhalvåret Tilladte aktiviteter Tilladte aktiviteter i op til et års varighed Jord, opbevaring Jordbehandling, brak Jorddige Juletræer, permanente afgrøder Klynge, træer og skov KO-krav, plantedække (brak) Kontakt CfL vedr. art Kontrolårsag a, grundbetaling b, aktivitetskrav brak c, aktivitetskrav græs i omdrift c, aktivitetskrav permanent græs d, aktivitetskrav randzoner/bræmmer...47; 53 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 67

175 e, unge landbrugere...61 f, 1-årig ø-støtte...63 w, art.32-s (kontrol med NST)... 36; 80 x, art.32-s (kontrol uden NST)... 36; 80 å, udenfor grænseværdierne for KFA...55 KO-regler, GLM-landskabselement...27 Korttema artikel 32, afvist...31 artikel 32, godkendt...31 GLM_landskabselementer...27 Køkkenhaver, rekreative arealer...25 Kørespor...17 Lav...41 Lavskov, aktivitetskrav...55 Lavskov, arealstørrelse...58 Lavskov, fredskov...60 Lavskov, MFO...60 Lavskov, plantetæthed...56 Lavskov, størrelse...56 Loer...28 Lysåbne arealer...23 Læhegn...22 Lærkepletter, brak...47 Markblok, areal uden for...12 Markblokkens støtteprocent Artikel Ikke landbrug...39 Ikke-støtteberettigede arealer over 500 m Ikke-støtteberettigede arealer under 500 m 2 i kanten af marken...39 Nedskrivning af støtteprocent...40 Opskrivning af støtteprocent...40 Permanent græs...38 Vurdering af støtteprocent...39 Markveje...17 Medicinplanter, dyrket areal...52 Menneskeskabte konstruktioner...17 < 100 m 2 i kanten af marken...20 Bygninger og anlæg...18 Containerplads...19 Lufthavne, start- og landingsbaner...19 Solcelleanlæg...19 Stendige...19 Trampestier...18 Veje, markveje, kørespor...17 Menneskeskabtekonstruktioner Jorddige...19 Militært øvelsesområde...19 MFO-brak...46 MFO-lavskov...60 Militære øvelser...24 Militært øvelsesområde...19 Minimumskrav...10 Mos...41 Nyetablerede landbrugere NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

176 Opbevaring Brænde Byggematerialer Jord, sand, grus Maskiner Opbevaring, Brak Oplagring Oplagring, Brak Parker, rekreative arealer... Se Permanent græs Aktivitetskrav Andet end græsmarksplanter Bar jord som følge af slitage fra husdyr Bar jord, slitage fra dyr Lav Markblokkens støtteprocent Mos MSO Vedagtige planter Permanente afgrøder Afgrødekoder Aktivitetskrav Aktivitetskrav, lavskov Fredskov og lavskov Juletræer og pyntegrønt Vildt- og bivenlige tiltag Plantedække, blomsterbrak Plantedækkekrav, brak (KO-krav) Planteskole, dyrket areal Plantetæthed, lavskov Pyntegrønt, permanente afgrøder Randzoner, brak Randzoner, dyrket areal Randzoner/bræmmer, bivenlig tiltag Rekreative arealer Andre Crossbaner Dyrehaver Dyrehold, ingen plantedække hele kalenderåret Golfbaner Haver, parker, køkkenhaver Ridebaner Vildtagre Remise Ridebaner, rekreative arealer Rådighed Sand, opbevaring Sikkerhedszone, lufthavn Skov Skovrejsning Skovrejsningstilsagn Slagtepræmie for kvier, tyre og stude...9 Slitage fra husdyr, bar jord Slæt, brak NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 69

177 Slåning, forbud mod (brak)...45 Slåningsbrak...42 Slåningsbrak, aktivitetskrav...43 Småplanter, dyrket areal...51 Stendige...19 Stiklinger, dyrket areal...51 Stævning, lavskov...56 Støtte til unge nyetablerede landbrugere...61 Søer...28 Trampestier...18 Træer og skov Arbejdsarealer i skov...23 Fredskov...23 Fritstående træer...21 Klynge...20 Læhegn...22 Remise/vildtremise...22 Skov...23 Skovrejsningstilsagn...23 Åbne, ikke tilplantede arealer...23 Træer, fritstående...21 Træer, klynger...20 Træstubbe...20 Undtagelsesbestemmelser, artikel Unge nyetablerede landbrugere...61 Vand Afvandingskanaler, grøblerender og loer...28 Søer, vandhuller...28 Vandløb, grøfter...28 Vandhuller...28 Vandløb...28 Vedagtige planter...41 Veje...17 Vildtagre, rekreative arealer...26 Vildtremise...22 Vildtstriber, brak...47 Vildttiltag, brak...47 Vildttiltag, dyrket areal...53 Vindmølle...18 w, kontrolårsag... 36; 80 x, kontrolårsag... 36; 80 Øvelsesområde, militært...19 å, kontrolårsag...55 Åbne arealer i skov NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

178 Bilag 1. Retsgrundlag Reglerne for direkte støtte er fastsat i følgende forordninger, love og bekendtgørelser: EU-regler Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94 (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspolitiks støtteordninger og om ændring af bilag X til nævnte forordning Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udviklin g af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse 184 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 641/2014 af 16. juni 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger i nden for rammerne af den fælles landbrugspolitik Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 af 6. august 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 71

179 vidt angår betalingsorganer og andre organer, økonomisk forvaltning, regnskabsafslutning, regler om kontroller, sikkerhedsstillelse og åbenhed Danske regler Fødevareministeriets ressortområde Bekendtgørelse nr af 14. december 2015af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af den Europæiske garantifond for Landbruget m.v. med senere ændringer (Landbrugsstøtteloven) Bekendtgørelse nr af 1. december 2015 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. Bekendtgørelse nr af 1. december 2015 om markblok og elektronisk Fællesskema Bekendtgørelse nr. 894 af 15. juli 2014 af lov om randzoner (Randzoneloven) Bekendtgørelse nr. 904 af 30. juli 2014 om randzoner med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 903 af 29. juli 2014 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2014/2015 og om plantedække med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 204 af 9. marts 2016om krydsoverensstemmelse Bekendtgørelse nr af 11. december 2015 om markfrø (markfrøbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 106 af 29. januar 2014 om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) med senere ændringer 185 Bekendtgørelse nr. 637 af 10. juni 2010 om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 660 af 14. juni 2006 af lov om aktindsigt i miljøoplysninger med senere ændringer (Miljøoplysningsloven) Bekendtgørelse nr af 18. august 2015 af lov om aktindsigt i miljøoplysninger (Miljøoplysningsloven) Bekendtgørelse nr af 8. december 2015 af lov om vandløb Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 423 af 8. maj 2012 om tilskud til privat skovrejsning Bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015 om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjelser Øvrige ressortområder Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 459 af 13. maj 2014 af lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling (Renteloven) Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 873 af 9. juli 2015 af straffeloven (Straffeloven) Justitsministeriets lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer (Persondataloven) Justitsministeriets lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) 72 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

180 Ministeriet for sundhed og forebyggelse, Bekendtgørelse nr. 557 af 31. maj 2011 om euforiserende stoffer med senere ændringer Finansministeriets bekendtgørelse nr. 766 af 5. juli 2006 om Nemkontoordningen med senere ændringer (Nemkontobekendtgørelsen) Finansministeriets bekendtgørelse nr. 798 af 28. juni 2007 af lov om offentlige betalinger m.v. med senere ændringer NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 73

181 Bilag 2. Ændring af afgrødekoder i forbindelse med brak og bar jord Nr. Areal anmeldt som 1 Brak (308, 309, 310, 323, 324, 325) 2 Brak (308, 309, 310, 323, 324, 325) 3 Brak (308, 309, 310, 323, 324, 325) Konstateres ved kontrol efter 31. maj Arealet er tilsået med en produktionsafgrøde, og arealet fremstår plantedækket senest den 31. maj. Arealet er jordbearbejdet. Arealet er tilsået med en produktionsafgrøde senest den 31. maj, men arealet fremstår ikke plantedækket den 31. maj, idet fremspiring endnu ikke er sket. Bar jord, som følge af forberedelse af såbed til vintersæd (nedvisning efter 1. juli og/eller jordbehandling efter 1. august). Ansøger kan nå et etablere vintersæd. Afgrødekoden Underkendes til ændres af kontrolløren grundbetaling på baggrund af kontrollen Ja, til den Nej konstaterede produktionsafgrøde. Ja, til Bar jord Nej (921) Nej Nej Nej Overtrædelse af KO-krav 1.33 (Opret AKO) Nej Ja 4 Brak (308, Kontrol før 26/7: Bar jord, som Ja, til bar jord Nej Nej 310, 324, 325) følge af forberedelse af såbed til vintersæd (nedvisning efter 1. juli). (921) 5 Brak (308, 310, 324, 325) 6 Brak (308, 310, 324, 325) Kontrol efter 25/7: Bar jord, som følge af forberedelse af såbed til vintersæd (nedvisning efter 1. juli og/eller jordbehandling efter 1. august). Ansøger påpeger, at der ikke kan nås at etablere en vintersæd. Kontrol efter 25/7, men før 1/8: Bar jord, som følge af forberedelse af såbed til vintersæd (nedvisning efter 1. juli og/eller jordbehandling efter 1. august). Nej Ja Nej Nej ja Nej 74 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

182 7 (Brak (308,309, 310, 323, 324, 325) Kontrol før 1/7: Bar jord, som følge af forberedelse af såbed til vintersæd. Nedvisning sket før 1. juli og/eller jordbehandling sket før 1. august. Ja, til bar jord (921) Nej. Obs til orientering af ansøger. Nej 8 Slåningsbrak (310) 9 Slåningsbrak (308) 10 Slåningsbrak (310) 11 Slånings-brak (308) 12 Slåningsbrak (308, 310) Arealet ligner græs og er slået i forbudsperioden Arealet ligner græs og er slået i forbudsperioden. Arealet ligner græs og er slået efter 1. august. Det afslåede materiale er fjernet. Arealet ligner græs og er slået efter 1. august. Det afslåede materiale er fjernet. Plantedækket består primært af græs. Arealet er ikke slået i perioden 1. august til og med 15. september Ja, til græs i omdrift Ja, til græs i omdrift eller permanent græs. Tjek græslag i IMK hvorvidt arealet skal omdøbes til permanent græs eller græs i omdrift. Ja, til græs i omdrift. Ja, til græs i omdrift eller permanent Tjek græslag i IMK hvorvidt arealet skal omdøbes til permanent græs eller græs i omdrift. Nej. Nej Obs til orientering af ansøger. Nej Obs til orientering af ansøger. Nej. Obs til orientering af ansøger. Nej. Obs til orientering af ansøger. Ja. Nej Nej Nej Nej Nej 13 Slåningsbrak (308, 310) 14 Slånings-brak (310) Arealet fremstår som blomsterbrak med forskellige frø- og nektarproducerende planter. Arealet er tilsået i 2016 inden 1. maj. (tydeligt en fejl at arealet ikke er anmeldt som blomsterbrak i FS). Arealet er ikke slået i perioden 1. august til og med 15. september Arealet ligner græs og er afgræsset. Ja, til blomsterbrak Ja, til græs i omdrift Nej Nej. Obs Nej Nej NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 75

183 til orientering af ansøger. 15 Slånings-brak (308) 16 Slåningsbrak (308, 310) Arealet ligner græs og er afgræsset. Arealet er jordbehandlet inden den 30/4. Arealet opfylder øvrige krav til blomsterbrak. Ja, til græs i omdrift) eller permanent græs Tjek græslag i IMK hvorvidt arealet skal omdøbes til permanent græs eller græs i omdrift. Ja, skal ændres til blomsterbrak (enten 324 eller 325) Nej. Obs til orientering af ansøger. Nej Nej Nej 17 Slåningsbrak (308, 310) 18 Slåningsbrak (308, 310) Arealet er jordbehandlet efter 31/ , og der er græs i renbestand på arealet (ikke en blanding af frø- og nektarproducerende planter) Arealet er jordbehandlet efter 31/ , og der er en blanding af frø- og nektarproducerende planter på arealet. Arealet er ikke slået i perioden 1. august til og med 15. september Ja, til græs i omdrift eller permanent græs. Tjek græslag i IMK hvorvidt arealet skal omdøbes til permanent græs eller græs i omdrift. Ja, blomsterbrak Nej Nej Nej Nej 19 Slåningsbrak (308, 310) 20 Slånings-brak (308, 310) 21 Blomsterbrak (324) Arealet er jordbehandlet efter 31/ , og plantedækket består af spildfrø. Bar jord. Arealet er jordbehandlet, men ikke tilsået senest 31. maj (bar jord) Arealet ligner græs og er slået i forbudsperioden. Ja, til konstateret afgrøde. Ja, til Bar jord (921) Ja, til græs i omdrift Nej Nej Nej Obs til orientering af ansøger. Nej Ja Nej 76 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

184 22 Blomsterbrak (325) 23 Blomsterbrak (324) 24 Blomsterbrak (325) 25 Blomsterbrak (324) 26 Blomsterbrak (325) 27 Blomsterbrak (324, 325) 28 Blomsterbrak (324) Arealet ligner græs og er slået i forbudsperioden. Arealet ligner græs og er slået efter 1. august. Det afslåede materiale er fjernet. Arealet ligner græs og er slået efter 1. august. Det afslåede materiale er fjernet. Arealet ligner græs og er afgræsset. Arealet ligner græs og er afgræsset. Arealet er ikke jordbehandlet senest den 30/4, eller der kan ikke ses et plantedække godkendt som blomsterbrak. Arealet er jordbehandlet efter 30/4 2016, og der er græs på arealet. Ja, til græs i omdrift eller permanent græs. Tjek græslag i IMK hvorvidt arealet skal omdøbes til permanent græs eller græs i omdrift. Ja, til græs i omdrift. Ja, til græs i omdrift eller permanent græs. Tjek græslag i IMK hvorvidt arealet skal omdøbes til permanent græs eller græs i omdrift Ja, til græs i omdrift. Ja, til græs i omdrift eller permanent græs. Tjek græslag i IMK hvorvidt arealet skal omdøbes til permanent græs eller græs i omdrift Ja, afgrødekoden skal ændres til Slåningsbrak (308,310). Ja, til græs i omdrift Nej Obs til orientering af ansøger. Nej. Obs til orientering af ansøger. Nej. Obs til orientering af ansøger. Nej. Obs til orientering af ansøger. Nej. Obs til orientering af ansøger. Nej, Eventuel efterkontrol af slåningskrav. Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Hvis anmeldt med afgrødekode 325, vær NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 77

185 29 Blomsterbrak (325) Arealet er jordbehandlet efter 30/4 2016, og der er græs på arealet. da opmærksom på at arealet kan være overgået til permanent græs (anvend afgrødekoden 276). Se græslag i IMK. Ja, til græs i omdrift eller permanent græs. Nej Nej Tjek græslag i IMK hvorvidt arealet skal omdøbes til permanent græs eller 30 Blomsterbrak (324, 325) Arealet er jordbehandlet efter 30/4 2016, men plantedækket består af spildfrø. 31 Blomsterbrak Bar jord (jordbehandlet), men ikke tilsået senest 31. maj. (324, 325) 32 Ikke brak Bar jord (jordbehandlet efter 31/ ), men ikke tilsået senest den 31. maj. græs i omdrift. Ja, til konstaterede afgrøde (dominerende) Ja, til Bar jord (921) Ja, til Bar jord (921) Nej Nej Nej Nej Ja Nej 33 Ikke brak Bar jord (nedvisnet efter 31/ , men før 1/6 2016), men ikke jordbehandlet/tilsået. Ja, til Bar jord (921) Nej Nej 34 Ikke brak Bar jord (tidligere jordbrugsproduktion, men denne er høstet før 31. maj). Ja, til Bar jord (921) Nej Nej 35 Ikke brak Bar jord (tidligere jordbrugsproduktion, høstet efter 31. maj der findes ikke planterester på arealet). 36 Ikke brak Bar jord (tidligere jordbrugsproduktion, høstet efter 31. maj der findes planterester på arealet). Ja, til Bar jord (921) Nej, hvis planterester svarer til anmeldt. Hvis ikke, så ændres til konstateret afgrøde. Nej Nej Nej Nej 37 Ikke brak Kontrol efter 25. juli: Bar jord, efter høst og som følge af forberedelse af såbed. Nej Nej Nej 78 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

186 38 Ikke brak Plantedækket, men ikke tilsået (plantedækket består f.eks. af spildfrø). Arealet opfylder ikke betingelserne til slåningsbrak 39 Ikke brak Plantedækket, men ikke tilsået (plantedækket består f.eks. af spildfrø). Arealet opfylder betingelserne for slåningsbrak. 40 Omdriftsgræs/ Arealet er med græs, som ikke er perma- slået i perioden nent græs 41 Sent udsåede Bar jord, som følge af forberedelse grøntsager af såbed til sent udsåede (403,404,406, grøntsager. 408, 416, 418, 421, 281, 282, 409, 415, 420, 542, 403,407, 283, 31, 25, 422, 412, 410) Ja, til konstateret afgrøde (dominerende) Nej Nej Ja, til 310 eller Nej. Nej 308 hvis arealet Eventuel ef- skal tælle terkontrol af med som slåningskrav. MFO Nej. Ja, Nej Afgrødekoden Aktivitetskravet skal ikke ændres for til blomsterbrak. græsarealer er ikke over- holdt. Nej Nej Nej 42 Etablering af permanente afgrøder, fx lavskov, frugttræer mv. 43 Etablering af permanente afgrøder, fx lavskov, frugttræer mv. Kontrol før 26. juli: Bar jord, efter høst og som følge af forberedelse til tilplantning af arealet med permanente afgrøder. Kontrol efter 25. juli: Bar jord, efter høst og som følge af forberedelse til tilplantning af arealet med permanente afgrøder.. Barjord, 921 Nej Nej Nej Nej Nej NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 79

187 Bilag 3. Kontrol af arealer med skovrejsning - tilsagn fra Naturstyrelsen (NST) Generelt Kontrol af skovrejsningsarealer kan foregå på 2 forskellige måder: 1. Opmåling af et skovrejsningsareal i forbindelse med arealkontrollen kontrolårsag x 2. Opmåling af et skovrejsningsareal i forbindelse med den koordinerede kontrol med Naturstyrelsen (NST) kontrolårsag w Ad 1 Opmåling af et skovrejsningsareal i forbindelse med den almindelige arealkontrol, kan foregå i samme periode som arealkontrollen. Ved disse kontroller deltager NST ikke i kontrolbesøget. Dine opmålinger på skovrejsningsarealerne skal dog sendes til NST s lokale enhed. [udestår, hvordan det teknisk kan lade sig gøre] På en arealkontrol skal du kontrollere skovrejsningsarealer hvis arealerne er markeret med et B i kontrolgrundlaget. Du skal kun kontrollere arealet i forhold til grundbetaling. Det betyder, at du ikke skal tælle planter eller arter af planter. Udtræksårsagen på disse sager vil være x, og det vil være nævnt i overskriften på kontrolgrundlaget med titlen Skovtilsagn (kontrol uden NST). Du kan med fordel anmode den lokale NST enhed om tilsagnsmaterialet, inden du gennemfører kontrollen på stedet. Dermed vil du opnå et bedre kendskab til projektets omfang. [Vil forsøge om vi kan få dette materiale på forhånd, udestår] Kontrolresultatet af skovrejsningsarealerne skal sendes [udestår, hvordan det teknisk kan lade sig gøre] til NST s lokale enhed, med følgende dokumenter: Opmålingerne af arealet, både brutto og netto opmålingerne (hvis der er foretaget opmålinger) Kontrolrapport Opmålingsskema Opmålingskort Evt. billeder Evt. bemærkninger til arealerne, f.eks. områder med udgåede planter, meget brede spor (over 6 meter) lysåbne arealer der aktivt holdes lysåbne m.m. Tilsvarende kan du modtage kontrolmateriale fra NST, som du i så fald skal gemme på sagen i CAPTAS. NST vil udføre en kontrol på samme sag, hvor de sikrer, at projektet lever op til tilsagnsbetingelserne og dermed om skovrejsningsarealerne er placeret korrekt. Dermed kan der forekomme ændringer i forhold til det du har konstateret. Derfor er det vigtigt, at du gemmer deres kontrolresultater på sagen. Udtræksårsag x Skovtilsagn (kontrol uden NST) = Kontrol af skovrejsningsarealer uden NST 80 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

188 Ad 2 Sidstnævnte kontroller bliver udtaget med baggrund i skovrejsningsprojekter, og som nævnt, bliver disse arealer kontrolleret sammen med NST. Ved disse sager, skal vi bistå NST med eventuelt yderligere opmålinger af projektet, foruden opmåling af andre støtteberettigede arealer på bedriften. Processen for koordinering med NST, ses i afsnittet Procedure for Koordinering med Naturstyrelsen i forbindelse med kontrol af skovrejsningstilsagn De kontrolsager der gennemføres i fællesskab med NST, vil have udtræksårsagen w. Desuden vil overskriften på kontrolgrundlaget indeholde Skovtilsagn (kontrol med NST). Kontrolsager, hvorpå der skal gennemføres et koordineret kontrolbesøg med NST, forventes at foregå i tidsperioden ca. juli til medio september. Grunden til denne bagkant er, at kontrolbesøget skal gennemføres inden vegetationen visner ned. Vær opmærksom på, at af hensyn til samarbejdet med NST, er det kun udvalgte kontrollører én i hver afdeling der kører kontrolsager med w. Det vil desuden være en fordel, hvis de samme kontrollører også er dem der primært kører x-sagerne. Udtræksårsag w Skovtilsagn (kontrol med NST) = kontrol af skovrejsningsarealer sammen med NST Kort beskrivelse af skovrejsningsprojekter Arealer der indgår i et skovrejsningsprojekt, kan være støtteberettiget til grundbetaling, hvis projektet har modtaget deres tilsagn fra en ordning der er givet efter det nuværende Landdistriksprogram ( ) eller er blevet videreført fra tidligere Landdistriksprogrammer. Et skovrejsningsprojekt kan dog ligeledes indeholde arealer, der ikke er berettiget til grundbetaling. Det kan f.eks. dreje sig om lysåbne arealer, læhegn, søer m.v. Landbrugsjord før skovrejsning Der kan kun gives tilsagn om skovrejsning på landbrugsjord. Dette betyder, at arealet skal have været i landbrugsmæssig drift i den seneste dyrkningssæson forud for ansøgningstidspunktet, for at der kan gives tilsagn, og det skal vedblive at være det, indtil arealet tilplantes. Tilsagn Når der gives tilsagn fra Naturstyrelsen, vil der foreligge et skovrejsningsprojekt, der beskriver hvordan projektet forventes at blive gennemført, både med hensyn til økonomi, tidsperspektiv, antallet af planter og hvilke, samt om den arealmæssige fordeling af projektet. Dette vil, som udgangspunkt, blive kontrolleret af NST inden de giver tilsagnet. Støtte til grundbetaling I forhold til udbetaling af grundbetaling, kan arealet på et skovrejsningsprojekt aldrig overstige det areal, som der er givet tilsagn til fra Naturstyrelsen. Derfor er det vigtigt, at disse arealstørrelser ikke overskrides. Særligt for disse projekter gælder, at alle arealerne ikke nødvendigvis bliver tilplantet samme år, som de modtager tilsagnet. Dette indebærer, at arealer forbliver landbrugsareal indtil tilplantningen er sket. Der kan gå op til 2 år efter tilsagnet er givet, før tilplantningen af den første etape iværksættes. Etaper Et skovrejsningsprojekt er ligeledes ofte inddelt i tilplantningsetaper. Disse etaper kan også være spredt ud over en årrække, op til 5 år efter tilsagnsdato. Det forekommer dog ofte, at etaperne tilplantes på samme tid og uden at man kan se forskel på etaperne. Hver af disse etaper skal overholde de arealstørrelser som tilsagnet lyder på. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 81

189 Hvis projektet er inddelt i etaper, vil tilsagnet tilsvarende have den inddeling. Det vil sige, at d et vil fremgå af tilsagnet, hvor stor den enkelte etape kan være. Tilskud til disse projekter udbetales på grundlag af arealets størrelse, både i forhold til GB og i forhold til tilsagnet. Et skovrejsningsprojekt indeholder, ofte både et investeringstilskud og et arealtilskud. NAER er kun involveret i det arealbaseret skovrejsningsprojekt, på grund af GBkompensationen og yder derudover bistand med opmåling af den arealbaserede del af tilsagnet, hvis NST ønsker det. I forbindelse med skovrejsningsprojekter kontrollerer NST investeringstilskuddet og det arealbaserede tilskud på projekterne. Fredskovspligt NST pålægger projektet fredskovspligt som noteres i matriklen og derfor kan ses i fredskovslaget. Fredskovslaget bliver dog først pålagt efter indberetning af første rate, det vil sige efter tilplantningen er foregået, dermed kan du i enkelte tilfælde opleve at fredskovslaget endnu ikke er blevet pålagt arealet. Fredskov Langt den største del af de danske private skove og alle offentlige skove er fredskovspligtige. Fredskovspligten blev indført for næsten 200 år siden for at sikre Danmarks forsyning med træ, efter at næsten al skov i landet var blevet ryddet. Fredskov er arealer, som altid skal drives efter skovlovens regler om god og flersidig skovdrift. Det betyder bl.a., at man ikke må bygge i fredskov. Det er ejerens pligt at sikre at skovloven overholdes. En fredskov skal bestå af træer, som enten danner eller er ved at vokse op til skov af højstammede træer. Der kan være ubevoksede arealer i en fredskov. Moser, heder, enge o.l., der naturligt hører til en fredskov, skal bevares som de er, uanset størrelsen. Kilde: N aturs tyrelsens hjemmes ide - ns.dk/netpub/fredskov99/fredskovfold.htm Grundbetaling til skovrejsningsprojekt En landbruger kan opnå grundbetaling til skovrejsning på tidligere landbrugsjord med baggrund i art. 32, se desuden afsnit 4.3. Dette indebærer at: 1. arealet skal have været i landbrugsmæssig drift inden skovrejsningen påbegyndes. NST undersøger dette forhold, i forbindelse med sagsbehandlingen af anmodning om skovrejsning. 2. landbruger retmæssigt skal have modtaget støtte til arealet i Dette bliver administrativt undersøgt i Nyropsgade. 3. ansøger skal være aktiv landbruger for at kunne modtage GB-støtte. Se yderligere om kontrol af aktiv landbruger under afsnittet Kontrol af skovarealer Ansøger må ikke modtage yderligere kompensationsstøtte til arealet, hvis der udbetales GB som kompensation. Ansøger må dog godt modtage andre typer af støtte f.eks. i form af et plejetilskud. Kontrol af skovarealer Ovenstående indebærer, at uanset om du er på: en kontrol af en arealsag, uden koordinering med NST, og med et tilplantet areal (skovrejsning), der er markeret til besigtigelse, skal du: en kontrol der er koordineret med NST Sikre dig, at ansøger stadig er aktiv landbruger, ved at ansøger, udover skovdrift, udfører en landbrugsaktivitet. Dette er en betingelse for at kunne modtage GB til skovarealet. o Landbrugsaktivitet kan være drift af et landbrugsareal (mindst 0,3 ha.), erhvervsmæssigt husdyrhold m.v. 82 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

190 o o o o o o Brakarealer kan også anvendes som landbrugsaktivitet, hvis aktivitetskravet er overholdt på arealet. Arealer, der bliver lysåbne, fordi der plantes skov rundt om dem, kan også regnes som landbrugsareal, hvis aktivitetskravet er overholdt på arealerne Arealer der indgår i skovprojektet Produktion af juletræer og pyntegrønt på landbrugsarealer, der danner grundlag for omsætning, betragtes også som en landbrugsaktivitet. I tvivlstilfælde skal ansøgeren kunne dokumentere en landbrugsaktivitet Hvis det ikke fremgår af markplanen, at ansøger råder over et landbrugsareal på mindst 0,3 ha. Skal du anmode om dokumentation for, at ansøger er aktiv landbruger Sikre, at det tilplantede areal (skovrejsning) stemmer overens med det anmeldte areal. Bemærk, at lysåbne arealer i skovrejsningsprojekter kan være støtteberettiget til grundbetaling. Hvis det er tilfældet skal du opdele marken og ændre afgrødekode for det pågældende areal til græs. Du skal ikke, i denne sammenhæng, kontrollere art eller antallet af planter. Husk, at sende kontrolresultatet til NST s lokale afdeling. Hvis der opstår usikkerhed om et areal er et lysåbent areal, kan du kontakte Center for Arealtilskud, Produktion, Tina Ømann (toe@naturerhverv.dk) og hovedpostkassen landbrug@naturerhverv.dk. Bemærk skriv altid en beskrivende titel i emnelinjen på mailen, derved bliver mailen hurtigere kanaliseret rette sted hen. Brug f.eks. ordet skov eller skovrejsning sammen med ordet kontrol Hvis du bemærker noget unormalt, f.eks. et stort antal udgåede planter, skal du gøre den lokale NST enhed opmærksom på situationen, hvis ikke de selv deltager i kontrollen. I skal i så tilfælde huske, at vedlægge tilstrækkeligt med oplysninger til at NST, kan genfinde arealet. Krydsoverensstemmelse på skovrejsningsprojekter i Natura 2000 Vær opmærksom på, ved kontrol af skovrejsningsarealer i Natura 2000 områder, at der forefindes et KO krav 1.29, der kan være relevant i forbindelse med kontrol af skovarealer. Kravet indeholder følgende delkrav: 1. For det enkelte fredskovspligtige areal gælder, at dyrehold er forbudt. (medmindre der foreligger en dispensation, jf. skovloven fra NST) 2. På fredskovspligtige arealer må der ikke opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer eller anbringes affald 3. Søer, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev, der hører til fredskov, og som ikke er omfattet af naturbeskyttelsesloven, fordi de er mindre end de deri fastsatte størrelsesgrænser, må ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde ændres. Se yderligere beskrivelse af KO krav 1.29 i KO Miljø instruks Bemærk: Dyrehold Græsning, som udelukkende har til formål at opdrætte dyr, herunder græsning med hjorte, er ikke skovgræsning. Dermed er dyrehold en mere intensiv drift med dyr end skovgræsning. Dyrehold har som hovedformål at opdrætte dyr. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 83

191 Skovgræsning Forstås som græsning med husdyr på skovbevoksede arealer, hvor græsningen understøtter den biologiske mangfoldighed og hensynet til landskab og kulturhistorie. Også græsning af hensyn til skovens dyrkning og pleje af kulturer omfattes af denne bestemmelse. Skovgræsning er tilladt på op til 10 pct. af fredskovsarealet uden dispensation. Kilde: Natursty relsens hjemmeside - relsen.dk/80826#2.1 Ovenstående definitioner indebærer af dyrehold er forbudt, med mindre der foreligger en dispensation, men skovgræsning er i et vist omfang tilladt på skovarealer der er beliggende i fredskov. Desuden gælder forbuddet mod dyrehold ikke på de arealer, der lovligt kan holdes uden træbevoksning Alle nye skovrejsningsprojekter bliver fredskovsbelagt, efter udbetaling af første rate (hvilket svarer til efter tilplantningen er sket). Hvis der opstår tvivl om kravet kan du kontakte Center for Kontrol, Jordbrugskontrol, Karin Kjær (kakj@naturerhverv.dk eller ) Opmåling Når ansøger ønsker, at anmode om udbetaling af GB til arealet, bliver det indtegnet i markbloktemaet, på baggrund af det skovrejsningsprojekt som projektet er ansøgt med. Dette kan give visse uoverensstemmelser, idet det kan være meget vanskeligt at indtegne polygonerne på baggrund af et forventet tilplantningskort. Desuden kan selve tilplantningen afvige fra den indgivne projektplan. Opmåling af arealer der er en del af et skovrejsningsprojekt, skal opmåles efter samme regler som andre GB-arealer. Se yderligere i Delinstruks 2 - telemåling. Vær dog opmærksom på følgende forhold, som beskrevet i efterfølgende afsnit, om opmåling af skovrejsningsprojekter. Afgrænsning af projektet Det tilplantede areals afgrænsning defineres til 1,5 m fra de yderste planters stammer. Der medregnes imidlertid maksimalt til dyrkningsgrænse, matrikelgrænse eller anden tydelig grænse i arealanvendelse. Bemærk at dyrkningsgrænse til anden trævegetation ( gl. skov, læhegn el. lign.) ligeledes regnes med råderum på 1,5 m. Afgrænsningen af de tilplantede arealer i forbindelse med opmålingen foregår efter følgende regler: Spor medregnes i arealerne med halvdelen til hver side (gælder også spor i kanten af kulturarealet inde i tilskudsarealet). Sporene må max. være 6 m brede regnet fra planterække til planterække. Hvis et areal er bredere, opfattes det som et brakareal/græsareal (kan være støtteberettiget til grundbetaling, hvis øvrige støttebetingelser er overholdte). Der kan ikke medregnes kørespor på den ydre side af projektets løvskovbryn. Arealer der ikke tilplantes (skovveje, eksisterende ydre løvskovbryn, søer, moser og andre udyrkede arealer på over 0,10 ha) kan ikke medregnes i kulturarealet. 84 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

192 For arealer med gruppevis plantning defineres arealet til den naturlige grænse mod anden kultur, hegn, have, skel, vej eller vandløb, som ligger nærmere den yderste plante end 12.5 m. Mod åbne arealer defineres grænsen som en tangentlinje i 12,5 m s afstand fra de yderste planter, forudsat, at dette areal henligger ubenyttet. Hvis NST i forbindelse med kontrollen godkender en ændring af skovrejsningsprojektets areal, skal denne information sendes til: Center for Arealtilskud, Produktion: Tina Ømann (toe@naturerhverv.dk), samt landbrug@naturerhverv.dk Center for Kontrol, Kort & GIS: markkort@naturerhverv.dk og cc. til Teamleder Karin Rundqvist Nyholm (krn@naturerhverv.dk). Bemærk skriv altid en beskrivende titel i emnelinjen på mailen, derved bliver mailen hurtigere kanaliseret rette sted hen. Brug f.eks. ordet skov eller skovrejsning sammen med ordet kontrol Ikke-tilplantede arealer Åbne arealer placeret inde i et skovrejsningsprojekt, givet under det nye Landdistriktsprogram, er støtteberettigede til grundbetaling, hvis aktivitetskravet er opfyldt på arealerne. Bemærk dog at deciderede arbejdsarealer, hvor græsproduktion er hæmmet af anden aktivitet ikke er støtteberettigede. Arealer under 0,3 ha På grund af f.eks. læbælter og andre eksisterende beplantninger, søer eller åbninger i skoven, kan du opleve skovrejsningsarealer der er under 0,3 ha. På nuværende tidspunkt er praksis, at når der indtegnes et skovrejsningsprojekt i markkortsystemet, er det projektets ydre grænser der bliver indtegnet, og f.eks. eksisterende læhegn kan derved blive en del af skovrejsningsprojektet (dog med en kommentar om, at der er eksisterende læhegn i projektet). Dermed er delmarker en del af skovrejsningsprojektet, men er arealerne under 0,3 ha. er de ikke støtteberettiget til GB. Skovrejsningsprojekt der ikke har søgt GB. Hvis der ikke er søgt om GB til et skovrejsningsprojekt behøver du ikke at deltage i den koordinerede kontrol med NST, medmindre NST anmoder om det. Hvis NST anmoder om, at du deltager med henblik på opmåling, skal du være behjælpelig med at få opmålt arealerne, og du skal anvende disse opmålingspolygoner i stedet for landbrugers indtegning. Hvis NST ikke har behov for din deltagelse i kontrollen, skal du kopiere ansøgers indtegning. Du skal ikke gennemføre en besigtigelse. Opmålingsresultat skal sendes til NST [udestår, hvordan det teknisk kan lade sig gøre] Hvis NST, har deltaget i kontrollen, skal opmålingsresultaterne sendes til NST s lokale enhed. NST vil gerne modtage både brutto- og nettoopmålingerne. Hvis NST ikke har deltaget i kontrollen skal du sende kontrolresultatet til NST s lokale enheder, se vedlagte oversigt. Netto-opmålingen svarer til vores GB-areal. Det er ligeledes dette areal NST anvender i forbindelse med deres arealbaserede udbetaling. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 85

193 Brutto-opmålingen svarer til opmåling af hele skovrejsningsprojektet incl. evt. lysåbne arealer. Når disse sendes til NST, er der vigtigt, at beskrive for NST, hvordan opmålingen er foretaget i marken. 86 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

194

195 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade København V

196 Instruks nr. 4 Grønne krav Instruks for kontrol af arealordningerne 2016 Juni 2016, version 2 Maj 2016

197

198 Nyt siden sidst Redaktion: NaturErhvervstyrelsen Tekst: Team Fysisk Kontrol, Jordbrugskontrol, Center for Kontrol Fotos: Forsidefoto: Naturerhverv.dk ISBN: NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 4

199 Nyt siden sidst Indhold 1. Nyt siden sidst 6 2. De grønne krav 9 3. Krav om flere afgrødekategorier Krav om flere afgrødekategorier Afgrødekategorier Ikke anmeldte arealer Kontrolårsag h eller å Anden afgrøde end anmeldt Kan afgrøden fastslås ud fra luftfotos? Marken er allerede afgrødebestemt Periode, hvor kravet skal være opfyldt Afgrøde høstet før 15. maj Den anmeldte afgrøde er høstet og du kan finde spor efter afgrøden Den anmeldte afgrøde er høstet og du kan ikke finde spor efter afgrøden Afgrødeblandinger i separate rækker eller delmarker Særlig for væksthuse og planteskoler Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder Krav om mindst 5 procent miljøfokusområder Kontrolårsag z eller ø Flytning/tilføjelse af MFO-areal Hvis du har godkendt mindst 5 % MFO-areal kun på i- og j-sager MFO-brak (udtræksårsag m) MFO-lavskov (udtræksårsag n) MFO-GLM-landskabselementer (udtræksårsag l) MFO-randzoner/bræmmer (kontrolårsag k) MFO-randzone/bræmme op ad brakareal MFO-randzone/bræmme op ad dyrket areal (inkl. græs i omdrift) MFO-efterafgrøder, blanding (kontrolårsag i) MFO-græsudlæg (kontrolårsag j) Særlig varsling af rekvirerede i og j-kontrolopgaver (R_ij, R_i eller R_j) Opretholdelse af permanente græsarealer i miljøsårbare områder (MSO) Er marken beliggende i MSO? Kontrol af græsarealer beliggende i MSO Forbud mod omlægning og ødelæggelse af plantedækket 42 Bilag 1.Retsgrundlag for grundbetalings-ordningen 43 Bilag 2.Mest almindelige tilladte lovpligtige efterafgrøder 45 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 5

200 Krav om flere afgrødekategorier Nyt siden sidst 1. Nyt siden sidst Nyt siden første version Krav om flere afgrødekategorier Krav om flere afgrødekategorier - ændring til afgrødekategorien Græs Alle typer af græs og blandinger med græs indgår i afgrødekategorien Græs og andet grøntfoder, med undtagelse af kløver og lucerne i renbestand, frøgræs og rullegræs. Disse afgrøder betragtes ikke som Græs og andet grøntfoder, men har hver deres afgrødekategori og bliver ikke til permanent græs efter at have været anmeldt med samme afgrøde i mere end 5 år. Ny afgrødekode til bar jord: 921 Denne afgrødekode skal du bruge når du ikke kan konstatere en afgrøde, eller rester af en afgrøde på marken, eller dele af marken over 0,3 ha (0,01 ha ved kontrolårsag å). Miljøfokusområder Kontrolårsag ø Kontrolopgaver med kontrolårsag ø skal kontrolleres ned til 0,01 ha (som ved kontrolårsag å ). Dette er ikke nyt siden første version, men har givet anledning til forskellige udmeldinger. MFO-lavskov omdøbte arealer har mulighed for MFO-brak Hvis du omdøber et arbejdsareal til græs på grund af en for høj andel, og dermed også underkender til MFO, er det muligt at tilføje arealet som MFO-brak, hvis betingelserne er overholdt. MFO-græsudlæg Græsudlæg må ikke bestå af lucerne eller kløver i renbestand. Permanent græs i miljøsårbare områder Kortlaget Permanent græs i MSO 2016 I markkortet viser dette lag om marken er omfattet af pløje- og omlægningsforbud eller ej ved at laget enten dækker hele marken eller slet ikke noget af marken. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 6

201 Krav om flere afgrødekategorier Nyt siden sidst Nyt siden 2015 Krav om flere afgrødekategorier Krav om flere afgrødekategorier - periode Periode er fremrykket til 15. maj 25. juli (inkl.) Ikke anmeldte arealer kun omdrift har betydning Kun landbrugsarealer i omdrift på 0,3 ha eller derover (0,01 ha ved kontrolårsag å og ø) har betydning som ikke anmeldte arealer. Ved ikke anmeldte arealer med græs i omdrift skal du vurdere overholdelse af aktivitetskravet, og om nødvendigt udtage marken til efterkontrol. Arealer som nu kan være støtteberettiget, hvis landbrugsaktiviteten ikke er væsentligt hæmmet Du skal være opmærksom på følgende arealer, som nu kan ansøges, men tidligere ikke kar været støtteberettigede (ikke udtømmende liste). Disse skal kun kontrolleres, hvis ansøger har søgt støtte til denne type arealer i sit Fællesskema. Du kan læse mere om denne type arealer i Instruks nr. 3 Direkte støtte, afsnit 4.3. a) Ridebaner/springbaner med flytbare forhindringer b) Fodboldbaner der ikke holdt kortslået hele året c) Diverse rekreative arealer som også udnyttes til afgræsning eller slås. F. eks. areal rundt om fiskesø d) Arealer som via lokalplan f.eks. er udlagt til fællesområde for beboere, men arealerne udnyttes til afgræsning e) Lysåbne arealer i gammel skov og lysåbne arealer i nyere skovrejsning der slås f) Arealer med solceller med græs underneden, som udnyttes til afgræsning g) Brandbælter i skov bevokset med græs h) Brandbælter i skov tilsået med godkendt afgrøde i) Militære øvelsesterræn som også kan udnyttes til afgræsning eller slås j) Sikkerhedszoner ved lufthavne k) Arealer der bruges til markeder, spejderlejr, koncerter m.v. udover 14 dage, hvis der stadig kan udføres en landbrugsaktivitet før eller efter l) Udenoms arealer ved golfbaner, crossbaner og andre baner hvis græsarealerne slås Miljøfokusområder MFO-GLM-landskabselementer i kanten af marken GLM-landskabselementer må i 2016 gerne ligge i kanten af marken, og også uden for marken, så længe der er sammenhæng mellem arealerne. Alle disse GLM-landskabselementer skulle gerne være lagt i markblok af Kort & Gis. MFO-brak Der er tilføjet mulighed for blomsterbrak ved at tilså arealet med en blanding af frøog nektarproducerende planter senest 30. april Blomsterbrak har en særlige afgrødekode. Som MFO-brak kan nu vælges mellem MFO-Slåningsbrak (308) og MFO-blomsterbrak (325). NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 7

202 Krav om flere afgrødekategorier Nyt siden sidst Brakarealer, der bliver anvendt produktionsmæssigt, skal altid have ændret afgrødekode til den konstaterede afgrøde. Hvis øvrige støttebetingelser er opfyldt, vil arealet stadig være støtteberettiget til direkte støtte, men kan ikke længere regnes med til opfyldelse af de grønne krav (MFO). MFO-lavskov Lavskovsarealer, der ikke lever op til de særlige krav til lavskov, for eksempel plantetæthed, skal altid have ændret afgrødekode til den konstaterede afgrøde. Hvis øvrige støttebetingelser er opfyldt, vil arealet stadig være støtteberetti-get til direkte støtte, men kan ikke længere regnes med til opfyldelse af de grønne krav (MFO). Proceduren i forbindelse med at vurdere om arbejdsarealer i et lavskovsareal udgør mere end 20 % er ændret. MFO-randzoner/bræmmer Randzoneloven er ophævet, og du skal derfor ikke længere kontrollere obligatoriske randzoner. Randzoner kan dog benyttes som MFO-areal under stort set samme betingelser som i 2015, med den forskel, at ansøger skal tilvælge den enkelte randzone i sit Fællesskema. Kontrollen af MFO-randzoner/bræmmer i 2016 foretages ud fra kortlaget, uanset om MFO-randzonen/bræmmen anmeldes i Fællesskemaet eller udpeges på kontrolbesøget. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 8

203 Krav om flere afgrødekategorier De grønne krav 2. De grønne krav Hovedformålene med de grønne krav er at bidrage til en positiv udvikling for biodiversiteten, bevarelse af landskabet, og at store landskaber i Europa bliver dyrket med mere end én afgrøde. Den grønne støtte er betinget af, at ansøger e, der er omfattet, opfylder de tre grønne krav. Den grønne støtte udgør i 2016 ca. 45 % af grundbetalingen. Økologer er undtaget fra de grønne krav. De tre grønne krav er: Ansøger skal opfylde krav om flere afgrødekategorier (KFA) på sin bedrift, hvis omdrifts-arealet er 10 ha eller derover Ansøger skal have 5 % miljøfokusområder (MFO) på sin bedrift, hvis bedriftens omdrifts -arealer er over 15 ha Ansøgere med permanente græsarealer i miljømæssigt sårbare områder (MSO) må ikke omlægge eller pløje disse arealer Definition af omdriftsarealer: Arealer dyrket med en afgrøde, der typisk har en omdriftstid på mindre end fem år Græsarealer, der inden for de sidste fem år har været dyrket med andet end græs og grøntfoder (omdriftsgræs) Braklagte arealer Omdriftsarealet beregnes automatisk i Cap-Tas ud fra afgrødekoderne. Ændring af afgrødekode De arealer du konstaterer ved kontrollen indgår både i beregningen af omdriftsarealet og i overholdelsen af de tre grønne krav. Det er derfor meget vigtigt at du ændrer afgrøde på marken, ved at oprette en observation i IMK og indtaste den konstaterede afgrødekode i CAP-TAS. Hvis du skal ændre afgrøde på en del af marken, skal du først opdele marken i IMK og oprette en observation på arealet du vil ændre afgrøde på, og derefter indtaste den konstaterede afgrødekode i CAP-TAS. Den grønne beregner i CAP-TAS sørger for at beregne, om ansøger er omfattet af et eller flere af de grønne krav, også hvis ansøger indsender ændringer. Hver gang du konstaterer ændringer i løbet af kontrollen, enten som TM1 eller som TM2, skal du derfor køre den grønne beregning i CAP-TAS for at se, om beregningen ændrer noget ved opfyldelsen af de grønne krav. Du kan se, hvordan du kører den grønne beregning i de tekniske guides. Du skal altid køre den grønne beregning inden du afslutter kontrolopgaven Da både det samlede omdriftsareal og konstaterede arealer omfattet af grønne krav opdateres i den grønne beregning, skal du altid køre denne beregning inden du afslutter sagen. Det gælder uanset om ansøger er omfattet af de grønne krav når du påbegynder kontrollen. Hvis du ændrer afgrøder på nogle af ansøgers arealer, hvis du underkender MFO-arealer, eller hvis du registrerer oppløjning af permanente græsarealer, skal du køre den grønne beregning når du har oprettet disse observationer i IMK. Den grønne beregning vælger du i CAP-TAS. Læs eventuelt mere i de tekniske guides. Kontrol af ikke anmeldte arealer i forhold til støtteberettigelse Nogle landbrugsarealer, der tidligere ikke har været støtteberettigede kan i 2016 være støtteberettigede, eksempelvis lysåbne arealer i skov, brandbælter, golfbaner, lufthavne, ridebaner med flytbare spring osv. Det kan få indflydelse på, hvordan du kontrollerer ikke anmeldte arealer, og hvorvidt de skal udtages til efterkontrol på aktivitetskravet. Læs mere nedenfor. Ikke anmeldt landbrugsareal skal ikke kontrolleres Et landbrugsareal skal ikke være anmeldt, hvis blot én af følgende betingelser er opfyl dt: NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 9

204 Krav om flere afgrødekategorier De grønne krav Arealet er en selvstændig mark og er mindre end 0,3 ha (mindre end 0,01 ha ved kontrolårsag å eller ø ) Arealet ville tidligere ikke have være støtteberettiget til grundbetaling, dvs. lysåbne arealer i skov, brandbælter, golfbaner, lufthavne, ridebaner med flytbare spring osv Permanent græsareal Ikke anmeldt landbrugsareal (arealer på 0,3 ha eller derover/ 0,01 ha eller derover) Et landbrugsareal betragtes som anmeldt, hvis blot én af følgende betingelser er opfyldt: Arealet er korrekt indtegnet på markkortet Arealet er ikke et omdriftsareal og er sammenhængende med en mark, som ansøger har indtegnet i IMK Arealet er en selvstændig mark og er mindre end 0,3 ha Ikke-å/ø-sager: Arealet er et omdriftsareal under 0,3 ha og er sammenhængende med en mark som ansøger har indtegnet i IMK. å/ø-sager: Arealet er et omdriftsareal under 0,01 ha Figur 1 Eksempler på landbrugsarealer, der skal betragtes som anmeldte landbrugsarealer Hvis et landbrugsareal på 0,3 ha eller derover ikke opfylder en af ovenstående betingelser, betragtes det som et ikkeanmeldt landbrugsareal og du skal oprette en observation for ikke anmeldt areal i IMK. Husk at angive afgrødekode i CAP-TAS efterfølgende. Figur 2 Eksempel på et landbrugsareal, der ikke er beliggende op ad et anmeldt areal og som er større end 0,3 ha, og dermed skal betragtes som et ikke-anmeldt landbrugsareal Du skal altid kontrollere hvorvidt et ikke-anmeldt landbrugsareal opfylder aktivitetskravet. Kontrol af aktivitetskrav på ikke anmeldte arealer før 15. september Hvis der er tale om et ikke anmeldt omdriftsareal hvor afgrøden er korn eller lignende er aktivitetskravet opfyldt. Hvis der er tale om et omdriftsgræs-areal og kontrollen er gennemført før den 15. september og aktivitetskravet endnu ikke er opfyldt, skal du angive en omdrifts-græskode i fanebladet Ændring af afgrødekode/ikke anmeldt areal, og markere arealet til efterkontrol i fanebladet Efterkontrol i CAP-TAS. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 10

205 Krav om flere afgrødekategorier De grønne krav Kontrol af aktivitetskrav på ikke anmeldte arealer efter 15. september Hvis der er tale om et omdriftsareal hvor afgrøden er korn eller lignende er aktivitetskravet opfyldt. Hvis der er tale om et omdriftsgræs-areal og kontrollen er gennemført efter 15. september og aktivitetskravet ikke er opfyldt, skal arealet have følgende afgrødekode: 996, græs aktivitetskrav ikke opfyldt. Denne kode sikrer at arealet kommer til at indgå korrekt i den grønne beregner. Hvis aktivitetskravet er opfyldt på kontroltidspunktet, skal du angive en omdrifts-græskode i fanebladet Ændring af afgrødekode/ikke anmeldt areal. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 11

206 Krav om flere afgrødekategorier Krav om flere afgrødekategorier 3. Krav om flere afgrødekategorier 3.1 Krav om flere afgrødekategorier For at sikre større variation af afgrøder, er den grønne støtte blandt andet betinget af krav om flere afgrødekategorier (KFA). Hvor mange kategorier, der skal være på bedriften, afhænger af størrelsen af bedriftens samlede omdriftsareal. Perioden, hvor kravet skal kontrolleres er i maj til og med 25. juli. Tabel 1 Krav om flere afgrødekategorier - omdriftsarealer i forhold til krav Bedrifter under 10 ha omdriftsareal Bedrifter med mindst 10 til og med 30 ha omdriftsareal Bedrifter med mere end 30 ha omdriftsareal Ikke omfattet af KFA Mindst 2 afgrødekategorier, den største kategori må højst udgøre 75 % af omdriftsarealet Mindst 3 forskellige afgrødekategorier, den største kategori må højst udgøre 75 % af omdriftsarealet, og de to største kategorier af afgrøder tilsammen højst må udgøre 95 % af omdriftsarealet. Du kan komme ud for at skulle kontrollere krav om flere afgrødekategorier på bedrifter, der ikke umiddelbart er omfattet af kravet (f.eks. økologiske bedrifter eller bedrifter under 10 ha). Dette skyldes, at kontrollen skal sikre, at der ikke er ansøgere, der forsøger at omgå kravet, f.eks. ved at undlade at anmelde arealer, for at opnå at bedriftens samlede omdriftsareal kommer under 10 ha. Et eksternt firma har i løbet af forsommeren lavet en analyse af satellitbilleder for at bestemme afgrødetypen på så mange marker som muligt. De arealer, hvor ansøgt afgrøde er den samme som kan konstateres på VHR, og som fremstår ensartede, er godkendt via denne analyse og bliver derfor ikke markeret til fysisk kontrol. Det samme gælder for marker, der er godkendt ved Rapid Field Visit. Rapid Field Visit Analy se af satellitbilleder Telekontrol eller f y sisk besigtigelse Den grønne beregner Figur 3 Resultater fra analyse, fra Rapid Field Visit og fra telemåling og fysisk besigtigelse (TM1 og TM2) leverer data til den grønne beregner. De arealer, som enten ikke indgår i analysen, eller ikke har været muligt at godkende, skal du vurdere ud fra satellitbilleder fra Hvis du ikke kan konstatere afgrøden på de pågældende marker ud fra billedmateriale, skal du udtage marken til besigtigelse. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 12

207 Afgrødekategorier Krav om flere afgrødekategorier Analy se af satellitbilleder Rapid Field Visit Telekontrol eller f y sisk besigtigelse Den grønne beregner Figur 4 Resultater fra analyse og fra Rapid Field Visit bruges til at beregne, hvilke sager, der skal afgrødebestemmes ved telekontrol eller fysisk besigtigelse. Det fremgår af kontrolårsagen, hvis du skal konstatere afgrødekategorier på den enkelte kontrolsag. Både i telemålingen og ved fysisk besigtigelse, skal du være særlig opmærksom på ikke anmeldte arealer, som kan ligge både inden for og uden for markbloktemaet i IMK. 3.2 Afgrødekategorier Afgrødekategorierne inddeles på slægtsniveau, som beregnes automatisk i CAP-TAS via de anmeldte og konstaterede afgrødekoder. Du skal derfor ikke vurdere afgrødekategori i forhold til slægt, men blot registrere den konstaterede afgrøde, hvis det ikke svarer til den anmeldte. Særligt for græs gælder det, at alle typer af græs og blandinger med græs indgår i afgrødekategorien Græs og andet grøntfoder. Der er dog enkelte undtagelser, da kløver og lucerne i renbestand, frøgræs og rullegræs ikke tilhører denne kategori, men har hver deres afgrødekategori, og de bliver ikke til permanent græs efter at have været anmeldt med samme afgrøde i mere end 5 år. 3.3 Ikke anmeldte arealer Landbrugsreformen og de grønne krav medfører et krav om, at ansøger skal anmelde alle sine landbrugsarealer for at beregningen af ansøgers omdriftsareal bliver korrekt. Du skal derfor være særligt opmærksom på ikke-anmeldte landbrugsarealer, når du kontrollerer arealer for afgrødekategorier (kontrolårsager h og å ), og når du kontrollerer sager med kontrolårsag ø. Ikke anmeldte arealer er altid landbrugsarealer, eller arealer, der bærer præg af normalt at blive brugt til landbrugsaktiviteter. Haver, gårdspladser og lignende, der tjener andre formål end landbrug skal du ikke registrere som ikke anmeldte arealer. Normalt skal du oprette en observation på et ikke anm eldt landrugsareal, hvis det er 0,3 ha eller større (inklusiv h -sager), men du kan komme ud for at skulle oprette observationer på ikke anmeldte landbrugsarealer helt ned til 0,01 ha ( å / ø -sager). 3.4 Kontrolårsag h eller å h å Krav om flere afgrødekategorier. Marker markeret med h og delarealer ned til 0,3 ha skal afgrødebestemmes. Sager undtaget KFA tæt på grænseværdierne. Ikke anmeldte arealer samt arealer med anden afgrøde end anmeldt skal konstateres ned til 0,01 ha. Et h i kontrolårsagen betyder, at du skal afgrødebestemme alle de marker, hvor der står KFA under Arealkategori i kontrolgrundlaget. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 13

208 Kontrolårsag h eller å Krav om flere afgrødekategorier Finder du på kontrollen arealer på 0,3 ha eller derover med en anden afgrøde end den, der er anmeldt på marken, skal du opsplitte marken i IMK og oprette en observation. I CAP-TAS skal du ændre afgrøden på delmarken til det konstaterede i fanen Ændret afgrøde/ikke anmeldt areal. Observationen er beskrevet nedenfor i afsnit 3.4. Figur 5 Kontrolårsag h - bestemmelse af afgrøde og kontrol af ikke anmeldte arealer fra 0,3 ha Et å i kontrolårsagen betyder, at ansøgers omdriftsareal ligger lige omkring ha og ha, og du skal derfor afgrødebestemme alle marker, hvor der står KFA under Arealkategori i kontrolgrundlaget. Derudover skal du være særligt opmærksom på arealer på bedriften, der ikke er anmeldt i Fællesskemaet, helt ned til 0,01 ha (100 m2). Finder du på kontrollen arealer på 0,01 ha eller derover med en anden afgrøde end den, der er anmeldt på marken, skal du opsplitte marken i IMK og oprette en observation. I CAP-TAS skal du ændre afgrøden på delmarken til det konstaterede i fanen Ændret afgrøde/ikke anmeldt areal. Observationen er beskrevet nedenfor i afsnit 3.4. Figur 6 Kontrolårsag å - bestemmelse af afgrøde og kontrol af ikke anmeldte arealer fra 0,01 ha Ikke anmeldte arealer på h og å sager Hvis du konstaterer ikke anmeldte landbrugsarealer på sager, der skal afgrødebestemmes, skal du vælge følgende observation: Ikke anmeldt areal støtteberettiget (1.2.1) NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 14

209 Anden afgrøde end anmeldt Krav om flere afgrødekategorier Herefter skal du udfylde afgrødekoden i CAP-TAS da bemærkninger fra IMK ikke overføres til CAP-TAS. Du skal kun oprette en observation på et ikke-anmeldt areal, hvis du vurderer at arealet er eller kan være et landbrugsareal. Da det ikke anmeldte areal indgår i beregningen af det samlede omdriftsareal, skal du desuden vurdere om aktivitetskravet er overholdt på arealet. Det betyder, at konstaterer du en kornafgrøde på det ikke anmeldte areal, skal du ikke registrere yderligere, da aktivitetskravet er opfyldt ved tilsåning. Konstaterer du derimod græs, enten omdriftsgræs eller permanent græs, skal græsset være slået mindst én gang inden 16. september. Er du på kontrol inden 16. september og der ikke er foregået en aktivitet på det ikke anmeldte areal, skal marken udtages til efterkontrol i CAP-TAS. 3.5 Anden afgrøde end anmeldt Konstaterer du enten via satellitbilleder fra 2016 eller ved besigtigelse, at der på hele eller dele af marken er en anden afgrøde end anmeldt, skal du opdele marken og oprette en observation, eller omdøbe hele marken, hvis der er en anden afgrøde på hele arealet: Konstateret anden afgrøde end anmeldt (1.1.1) Du skal bruge værktøjet opsplit mark i IMK til at opdele marken. Når du har indtegnet opdelingen, markeres den største del af marken med en mørkeblå farve. Det er hovedmarken, og du må ikke ændre marknummer på denne mark. Klik videre til den næste mark (den blå markering flytter til den mindste del af marken) og vælg et nyt nummer til denne mark. Husk at udfylde afgrødekoden i CAP-TAS efterfølgende, da bemærkninger fra IMK ikke overføres til CAP-TAS. Du kan læse mere om, hvordan du ændrer afgrøde for delarealer i Instruks 2 Telemåling og i de tekniske guides. 3.6 Kan afgrøden fastslås ud fra luftfotos? Som beskrevet i Instruks nr. 1 Generelt, vil kontrolopgaven enten være telemålt (TM1) når du får den tildelt i Cap-Tas, eller du skal selv telemåle opgaven og besigtige de marker du ikke kan godkende i telemålingen (TM2). Kan du med sikkerhed fastslå ud fra satellitbilleder fra 2016, at den anmeldte afgrøde på den enkelte mark stemmer overens med det, der fremgår af billederne, kan du godkende afgrøden på marken uden at besigtige den. Du skal vælge følgende besigtigelse: - Ikke besigtiget afgrøde konstateret lig anmeldt afgrøde ud fra ortofoto fra indeværende år Selvom du kan konstatere afgrøden på billeder, kan du stadig skulle besigtige marken, hvis der er andre arealkategorier registreret på arealet, der kræver besigtigelse. Bemærk at hvis kontrolopgaven har udtræksårsag å, skal du fortsat oprette observationer helt ned til 0,01 ha. 3.7 Marken er allerede afgrødebestemt Hvis du åbner en kontrolopgave, hvor en eller flere marker er blevet afgrødebestemt af et eksternt firma, i Rapid Field Visit eller af en telemåler, og der ikke er yderligere grunde til besigtigelse, vil det fremgå af IMK, hvor marken er markeret med følgende besigtigelseskvittering: - Ikke besigtiget Arealet telemålt/afgrødebestemt besigtigelse ikke nødvendig NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 15

210 Periode, hvor kravet skal være opfyldt Krav om flere afgrødekategorier 3.8 Periode, hvor kravet skal være opfyldt Kravet om flere afgrødekategorier er gældende i perioden fra 15. maj til og med 25. juli. Det vil sige, at det som hovedregel er den afgrøde, der er på arealet i denne periode, der skal regnes som hovedafgrøden og dermed som den afgrøde, der skal tælle med i opgørelsen om kravet om flere afgrødekategorier er overholdt. Der er dog en undtagelse, hvis du ikke kan konstatere den anmeldte afgrøde eller planterester fra den på kontroltidspunktet. Så er det den konstaterede afgrøde der tæller med i opgørelsen om kravet om flere afgrødekategorier. Du skal derfor, hvis du i perioden 15. maj til og med 25. juli konstaterer en anden afgrøde end angivet af ansøger i Fællesskemaet ændre afgrøden ved at oprette en observation i IMK og efterfølgende omdøbe marken i Cap-Tas. Se undtagelser nedenfor. Hvis kravet kontrolleres i perioden 15. maj til 31. maj Der er krav om tilsåning på støtteberettigede arealer senest den 31. maj. Hvis kontrol af flere afgrødekategorier sker i perioden 15. maj til 31. maj skal du konstatere den afgrøde der er på arealet. Hvis arealet endnu ikke er tilsået skal du anmelde arealet med afgrødekoden for bar jord (kode 921) og udtage arealet til efterkontrol for overholdelse af kravet om tilsåning for dyrkede arealer. 3.9 Afgrøde høstet før 15. maj Afgrøder, der er høstet inden 15. maj, kan ikke tælle med i overholdelse af kravet, og ansøger skal derfor ikke have anmeldt en sådan afgrøde i Fællesskemaet, men derimod den afgrøde, der efterfølger den høstede afgrøde. Hvis ansøger i Fællesskemaet har angivet den afgrøde, som er høstet inden 15. maj, skal du altid ændre afgrøde til den afgrøde, som du konstaterer på arealet i perioden 15. maj til og med 25. juli. Det vil sige, at hvis ansøger f.eks. har grønkorn med udlæg af græs, og grønkornet er høstet før 15. maj, vil det være græsset, der skal tælle med i vurderingen af afgrødekategori. Du ændrer afgrøde på hele marken ved at oprette en observation. Selve den konstaterede afgrødekode skal ændres i CAP-TAS, da bemærkninger ikke overføres fra IMK Den anmeldte afgrøde er høstet og du kan finde spor efter afgrøden Hvis den anmeldte afgrøde er høstet (efter 14. maj), når du besigtiger marken, skal du se efter spor af den tidligere afgrøde på marken. Dette kan f.eks. være i form af stubbe eller planter, der er efterladt på marken. Planteresterne skal generelt kunne genfindes spredt over hele marken og ikke kun i en del af marken. Hvis det er en del af den normale dyrkningspraksis at høste periodevis som ved kartoffelh øst, så kan hele arealet godt godkendes med den anmeldte afgrøde, selvom du kun finder planterester på noget af marken Den anmeldte afgrøde er høstet og du kan ikke finde spor efter afgrøden Hvis du er på kontrol i perioden 15. maj til og med 25. juli, og den anmeldte afgrøde er høstet, skal du, hvis du ikke kan finde spor efter den anmeldte afgrøde, opdele marken og ændre afgrøde ved at oprette en observation i IMK. Husk at udfylde fanebladet Ændring af afgrøde/ikke anmeldt areal i CAP-TAS med afgrødekode 921, over 0,3 ha (ved kontrolårsag å og ø 0,01 ha) Hvis du konstaterer, at arealet er høstet og der intet plantedække er/rester efter afgrøden, dvs. der er bar jord, skal du oprette en observation i IMK: Ikke tilsået senest 31. maj - arealet fremstår som bar jord NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 16

211 Krav om flere afgrødekategorier Du skal ikke oprette en AKO, da der har været en afgrøde på arealet for nyligt (evt. understøtte af VHR/ortofotos), hvorfor kravet om såning senest 31. maj antages at være overholdt. Bemærk, at der er en undtagelse for økologiske brug med delvis konventionel drift, hvor der er ønske om, at de økologiske arealer skal medtages for at leve op til de grønne krav. I disse tilfælde skal du ændre afgrøden ved konstatering af bar jord til økologisk sommerbrak (kode 920) for den økologiske mark, hvor der tidligere har været en afgrøde, men hvor der på kontroltidspunktet er bar jord. Arealet vil herefter blive talt med under afgrødekategorien brak i forbindelse med kravet om flere afgrødekategorier. Hvis arealet er et rigtigt brakareal, skal du også for økologer ændre afgrøden til brak (afgrødekode 310) og oprette en AKO vedrørende manglende plantedække. Læs hvordan du opretter en AKO i AKO-vejledningen Afgrødeblandinger i separate rækker eller delmarker Hvis ansøger dyrker forskellige afgrøder i separate rækker eller delmarker, og hver enkelt afgrødekategori dækker mere end 25 % af marken, kan afgrødekategorierne tælles som selvstændige kategorier i stedet for blandinger. Ønsker ansøger at benytte sig af denne mulighed, har ansøger anmeldt arealet med en af koderne i tabel 2, og i bemærkningsfeltet oplyst de forskellige afgrødekategorier, som dækker over 25 % af marken. Tabel 2 Afgrødekoder blandinger Navn Afgrøde- kode Afgrøde- kode Navn 4 Blanding af vårsåede kornarter 162 Blanding, andre industriafgr. 17 Blanding af efterårssåede kornarter 182 Blanding af oliearter 35 Bælgsæd, flerårig blanding 213 Blandkorn, vårsået, helsæd Bælgsæd, andre typer til modenhed blanding Blanding bredbladet afgrøde, frø/kerne 224 Blandkorn, efterårssået helsæd 230 Blanding af vårkorn, grønkorn 54 Bælgsæd blanding 235 Blanding af vinterkorn, grønkorn 126 Blanding af markfrø til udsæd 450 Grøntsager, blandinger Blandinger, der består af henholdsvis vintersåede eller vårsåede afgrøder regnes som hver sin afgrødekategori. De afgrødekategorier, der udgør over 25 % af marken, skal tælle med et areal svarende til det samlede areal divideret med antallet af afgrødekategorier, der overstiger 25 %; det vil sige, at der ikke tages hensyn til den præcise andel af afgrøden. Eksempel: Hvis en ansøger har anmeldt en mark med afgrødekode 450 Grøntsager, blandinger, og har 3 afgrøder på en mark i separate rækker: 5 ha ærter, 3 ha gulerødder og 2 ha løg, vil der på marken være 2 afgrødekategorier, nemlig ærter og gulerødder. Løg tæller ikke med fordi de dækker under 25 % af arealet. Fordelingen af afgrøderne vil være således: Ærter: 10 ha / 2 afgrødekategorier = 5 ha Gulerødder: 10 ha / 2 afgrødekategorier = 5 ha Du skal opmåle hver enkelt afgrøde for sig i IMK, og angive afgrødekoderne for delarealerne i CAP-TAS. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 17

212 Særlig for væksthuse og planteskoler Krav om flere afgrødekategorier Hvis afgrøderne ikke er dyrket i separate rækker eller separate delmarker, skal afgrøden betragtes som en blanding. Vær opmærksom på, at alle typer af blandinger (hvori der ikke græs) tæller som én afgrødekategori blandinger. Ansøger kan derved ikke opfylde kravet om flere afgrøder, ved at have flere typer af blandinger Særlig for væksthuse og planteskoler Arealer anmeldt som væksthuse og planteskoler er kun støtteberettigede i det omfang afgrøderne har forbindelse til jorden. Der må ikke være et fast lag mellem afgrødernes rødder og jorden. Hvis dette ikke er tilfældet, skal du underkende arealet ved at oprette følgende observation i IMK: Rodnet har ikke forbindelse til underliggende jord (6.3.2) Hvis ansøger har anmeldt marker med væksthuse og planteskoler (se afgrødekoder i tabel 4.2.), er der krav om, at hvis ansøger vil anvende væksthuse til at overholde KFA, skal der være indsendt en liste over hvilke afgrøder, der findes i væksthusene samt det antal ha hver afgrøde dækker. Dette dokument kan du finde på en særlig kontrolsag i Captia, som fremgår af kontrolgrundlaget. Tabel 3 Afgrødekoder væksthuse og planteskoler Af- 432 Navn Krydderurter, (undtagen persille og purløg) 434 Grøntsager, andre (friland) grøde- kode Af- grøde- kode Navn 544 Snitblomster og snitgrønt 668 Blomsterfrø 448 Medicinplanter, en- og toårige 545 Potteplanter 449 Medicinplanter, stauder 547 Planteskolekulturer, stauder 501 Stauder 548 Småplanter, en-årige 502 Blomsterløg 549 Lukket system 1, en-årige 503 En- og to-årige planter 550 Lukket system 2, stauder 542 Salat (drivhus) 560 Containerplads 1, frugtbuske 543 Grøntsager, andre (drivhus) 561 Containerplads 2, en-årige 562 Containerplads 3, stauder Bemærk at arealer anmeldt med koderne 545, 549, 550, 560, 561 og 562, markeret med lys gul i Tabel 3, ikke er støtteberettigede til grundbetaling. Når du er på kontrol på arealer med væksthuse og planteskoler, skal du kontrollere at de afgrøder, som ansøger har angivet på listen, er korrekte. Du skal desuden kontrollere, hvor stor en del af ansøgers samlede omdriftsareal udgøres af vækst- eller drivhuse i forhold til de resterende arealkategorier. Kravet om minimum 0,30 ha gælder ikke for lukkede væksthuse (drivhuse). Hvis du ved kontrollen konstaterer, at arealet er under 0,30 ha, og der er tale om et lukket væksthus, skal du i IMK vælge følgende observation: Areal mindre end 0,3 ha godkendt lukket væksthus/drivhus (2.1.7) Hvis planteskoleafgrøderne eller væksthusene udgør den største eller andenstørste afgrødekategori på bedriften, og ansøger ikke umiddelbart ser ud til at overholde kravet, som vist i Tabel 1 Krav om flere afgrødekategorier - omdriftsarealer i forhold til krav, skal du altid kontakte vagttelefonen. Det skyldes, at følgende felter i CAP-TAS skal udfyldes på en særlig måde: NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 18

213 Krav om mindst 5 procent miljøfokusområder Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder 4. Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder 4.1 Krav om mindst 5 procent miljøfokusområder Hvis ansøgers omdriftsareal er over 15 ha, skal ansøger udlægge en del af arealet som miljøfokusområde r. Der skal udlægges mindst 5 % af omdriftsarealet (+ eventuel MFO-lavskov) for at overholde de grønne krav. Hvis ansøger anmelder mindre end 5 pct., nedsættes støtten tilsvarende. I forbindelse med fysisk kontrol vil omdriftsarealet blive beregnet ud fra det konstaterede støtteberettigede areal og de konstaterede afgrøder. Tabel 4 Typer af miljøfokusområder Typer af Miljøfokusområder Efterafgrøder - blandinger af afgrøder, der opfylder de nationale krav til efterafgrøder, og som efterfølges af en vårsæd (evt. vintersæd, hvis sået efter 26. oktober 2016) Udlæg af græs eller kløvergræsblandinger - udlagt i en hovedafgrøde Frivillige randzoner GLM-landskabselementer (fortidsminder og søer/vandhuller under 2000 m2) Lavskov Brak Bemærk, at grænsen på 0,30 ha ikke gælder for arealer, der anvendes til at opfylde kravet om 5 % miljøfokusområder. Her er minimumsstørrelsen for et areal 0,01 ha. 4.2 Kontrolårsag z eller ø Det fremgår af kontrolårsagen, hvis du skal kontrollere miljøfokusområder ø z Ansøger er undtaget krav om minimum 5 % miljøfokusområder, og omdriftsarealet ligger tæt på grænseværdierne. Vær særligt opmærksom på i kke anmeldte arealer på 0,01 ha (100 m2) eller derover. Ansøger er omfattet af krav om 5 % miljøfokusområder. Alle MFO-arealer skal kontrolleres, og det fremgår af kontrolårsagen på den enkelte mark i markplanen, hvilken type MFO, der er anmeldt. Vær opmærksom på ikke anmeldte arealer ned til 0,3 ha. Et z i kontrolårsagen betyder, at du skal kontrollere miljøfokusområder på alle de marker, hvor der under Arealkategori i kontrolgrundlaget er angivet en eller flere af følgende kontrolårsager: i, j, k, l, m, n, 8 (se oversigt i Tabel 5 Kontrolårsager for type miljøfokusområder). Bemærk at selvom der kun er et z i den overordnede kontrolårsag, vil der på markniveau være angivet den relevante kontrolårsag for den valgte MFO-type. Et ø i kontrolårsagen betyder, at ansøgers omdriftsareal ligger på eller lige under 15 ha, eller at omdriftsarealet ligger tæt på en af de andre grænseværdier for fordeling mellem græsarealer og andre afgrøder. Du skal derfor kontrollere MFO-arealer på alle marker, hvor der under Arealkategori i kontrolgrundlaget er angivet en eller flere af følgende kontrolårsager: i, j, k, l, m, n, 8. Bemærk at selvom der kun er et ø i den overordnede kontrolårsag, vil der på markniveau være angivet den relevante kontrolårsag for den valgte MFO-type. Derudover skal du være særligt opmærksom på arealer på bedriften, der ikke er anmeldt i Fællesskemaet ned til 0,01 ha. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 19

214 Kontrolårsag z eller ø Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder Tabel 5 Kontrolårsager for type miljøfokusområder i j k l m n MFO-efterafgrøder MFO-græsudlæg MFO-RZ/bræmmer MFO-GLM-landskabselementer MFO-brak MFO-lavskov 8 Anmeldt majs Hvis en mark ikke er støtteberettiget til grundbetaling fordi det er under 0,3 ha og ikke sammenhængende med andre arealer, eksempelvis hvis du har oprettet en observation, der gør at markens grundbetalingsareal bliver mindre, kan arealet fortsat medregnes som MFO-areal, hvis det er mindst 0,01 ha. Du skal i denne situation, hvis arealet ikke opfylder en af undtagelserne (sammenhæng med andre støtteberettigede arealer af samme type, eller planteskole/væksthus), underkende arealet til grundbetaling, men stadig medregne arealet som miljøfokusområde. Dette gør du ved i IMK at vælge følgende observation: Ikke støtteberettiget til GB (<0,3 ha), men støtteberettiget til MFO (2.1.4) Finder du arealer på 0,03 ha eller derover (eller på 0,01 ha eller derover for kontrolårsag å / ø ), både inden for og uden for markbloktemaet, der ikke er anmeldt i Fællesskemaet, skal du indtegne det pågældende areal i IMK og oprette en observation. Hvis du vurderer, at arealet er støtteberettiget til grundbetaling, skal du vælge følgende observation: Mangler ved ansøgning: Ikke anmeldt areal: Ikke anmeldt areal støtteberettiget (1.2.1) Vægtningsfaktorer Miljøfokusarealernes størrelse beregnes med vægtningsfaktorer. Tabel 6 Vægtningsfaktor til beregning af miljøfokusarealernes størrelse Miljøfokusområde Vægtningsfaktor Frivillige randzoner 1,5 GLM-fortids m inder og GLM-s øer 1 Braklagte arealer 1 Lavs kov 0,3 Græs udlæg 0,3 Efterafgrøder 0,3 Eksempel: Hvis ansøger har 1 ha med efterafgrøder, tæller det som 0,30 ha miljøfokusområde. Cap-Tas beregner automatisk andelen miljøfokusområderne udgør af omdriftsarealet, og om kontrolsagen skal sendes i høring hos ansøger. Bemærk, at hvis det resterende omdriftsareal er 30 ha eller mindre, er der to undtagelser til kravet om 5 % miljøfokusområder. Disse er følgende: 75 % eller mere af omdriftsarealet er anvendt til produktion af græs (eksklusiv frøgræs), dyrkes med bælgplanter eller er braklagt 75 % eller mere af landbrugsarealet er permanent græs, anvendes til produktion af græs (eksklusiv frøgræs), eller til dyrkning af afgrøder under vand. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 20

215 Flytning/tilføjelse af MFO-areal Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder Hvis det resterende omdriftsareal er større end 30 ha, så er hele bedriftens omdriftsareal omfattet af milj øfokusområder. Cap-Tas tager i forbindelse med beregningerne også hensyn til ovenstående undtagelser. Bemærk, at du kan komme ud for at skulle kontrollere miljøfokusområder på bedrifter, der ikke umiddelbart er omfattet af kravet (f.eks. økologiske bedrifter eller bedrifter under 15 ha). Dette skyldes blandt andet, at kontrollen skal sikre, at der ikke er ansøgere, der forsøger at omgå kravet, f.eks. ved at anmelde et omdriftsareal under 15 ha selvom det faktiske omdriftsareal er over 15 ha. 4.3 Flytning/tilføjelse af MFO-areal Selvom ansøger i Fællesskemaet har angivet nogle marker som MFO-arealer, kan ansøger i forbindelse med kontrolbesøget godt udpege andre arealer som MFO-arealer. Disse arealer skal dog fremgå af ansøgers Fællesskema, hvorfor du ikke må regne ikke-anmeldte arealer med som MFO-arealer eller arealer der fremgår af en anden ansøgers Fællesskema. Arealerne skal være tilstede ved kontrolbesøget, hvorfor du skal kontrollere dem som MFO-arealer i forbindelse med kontrolbesøget. Dette vil sige, at ansøger f.eks. ikke kan anvise ekstra MFO-efterafgrøder, hvis du er på kontrol i juli. Hvis ansøger efter kontrolbesøget, f.eks. i et høringssvar, gør opmærksom på, at der er andre MFO-arealer på bedriften, må du ikke regne disse arealer med som MFO. Det er derfor vigtig, at du i forbindelse med kontrolbesøget får afklaret, hvor ansøgers MFO-arealer er og får kontrolleret disse arealer. I IMK kan du oprette en observation, der tilføjer et MFO-areal (polygon), hvor der i forvejen ikke er anmeldt MFO eller anmeldt det korrekte MFO. Hvis ansøger f.eks. har anmeldt MFO-græsudlæg i en mark, men du ved kontrollen konstaterer, at der ikke er udlæg i marken, men i stedet efterafgrøder, skal du underkende MFO-græsudlægget ved at vælge følgende observation i IMK Græsudlæg ikke etableret (8.2.1) Herefter skal du oprette en observation, der tilføjer efterafgrøden som MFO. Ikke anmeldt efterafgrøde (8.1.2) Du kan under de enkelte MFO-typer se, hvilke observationer du skal bruge til at tilføje MFO-arealer, der ikke er anmeldt i Fællesskemaet. Bemærk, at hvis ansøger tilkendegiver, at et areal bør regnes som MFO, skal du altid oprette en observation, hvor du tilføjer arealet som MFO, også selvom du efterfølgende ikke kan godkende arealet til MFO, f.eks. fordi du konstaterer at dækningsgraden ikke er overholdt i efterafgrøden eller fordi der er anvendt pesticider på lavskovsarealet i år. Det er muligt for ansøger at flytte/tilføje følgende typer af MFO-arealer: Brak Lavskov Randzoner, men kun, hvor randzonelaget dækker Efterafgrøder Græsudlæg Det er ikke muligt for ansøger at flytte/tilføje følgende typer af MFO-arealer: GLM-landskabselementer Det er ikke et krav, at ansøger har anmeldt f.eks. MFO-brak i sit Fællesskema, for at ansøger kan få medregnet et andet brak-areal som MFO. Arealet ansøger udpeger skal dog være et af de anmeldte arealer i fællesskemaet. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 21

216 Hvis du har godkendt mindst 5 % MFO-areal kun på i- og j-sager Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder Ansøger kan ikke få godkendt et større samlet MFO-areal, end det der er anmeldt i Fællesskemaet. Dvs. hvis ansøger har anmeldt MFO-arealer svarende til 4 procent er det ikke muligt for ansøger at få godkendt et MFO-areal svarende til 5 procent, heller ikke selvom MFO-arealerne er tilstede ved kontrolbesøget. Hvis ansøger har anmeldt og accepteret et samlet MFO-areal, der er mindre end 5 %, skal kontrolsagen kun sendes i hørings hos ansøger, hvis du på kontrollen konstaterer et mindre MFO-areal end ansøger har anmeldt. Har ansøger eksempelvis anmeldt 4 % MFO-arealer i sit Fællesskema og du ved fysisk besigtigelse efter 15. september konstaterer, at der kun er udlagt 3 % MFO-arealer, beregner CAP-TAS, at sagen skal sendes i høring. 4.4 Hvis du har godkendt mindst 5 % MFO-areal kun på i- og j-sager Hvis du på kontrol af efterafgrøder og/eller græsudlæg har kontrolleret og godkendt mere end 5 % MFO-arealer, kan du undlade at besigtige marker, som kun skal besigtiges på grund af anmeldt MFO-areal (fremgår af Arealkategori i Kontrolgrundlaget). Denne besigtigelseskvittering må du kun bruge ved kontrol af efterafgrøder og græsudlæg. De marker du ikke kontrollerer på dette grundlag, skal du kvittere for i IMK med følgende besigtigelseskvittering: - Ikke besigtiget der er kontrolleret og godkendt mindst 5 pct. MFO, hvorfor arealet ikke er besigtiget Du må kun bruge denne besigtigelseskvittering på de MFO-arealer du ikke har besigtiget, fordi du allerede har konstateret minimum 5 % MFO-arealer udlagt på kontroltidspunktet. 4.5 MFO-brak (udtræksårsag m) Tilføjelse af MFO-brak i forbindelse med kontrollen Hvis ansøger i forbindelse med kontrollen gør opmærksom på, at et brakareal også skal tælle med i opfyldelse af de grønne krav, og støttebetingelserne i øvrigt er opfyldt på arealet, skal du ændre afgrødekode til 308 (MFO-slåningsbrak), 323 (MFO-udyrket areal ved vandboring) eller 325 (MFO-blomsterbrak). Ændring af afgrødekoder Kun bedrifter, der er omfattet af kravet om at have miljøfokusområder, kan anmelde MFO-brak med afgrødekode 308, 323 eller 325. Hvis det konstaterede omdriftsarealet er 15 ha eller mindre, så skal du ændre afgrødekoden til almindelig brak, græs i omdrift eller permanent græs afhængig af arealets beskaffenhed. Dette gælder også, hvis bedriften er undtaget for at have MFO som følge af undtagelsesbestemmelserne eller bedriften er økologisk. Arealet er ikke støtteberettiget til grundbetaling Braklagte arealer kan anvendes som miljøfokusområde, hvis arealet overholder støttebetingelserne for grundbetaling til braklagte areal. Hvis du skal kontrollere MFO-brak, skal du derfor følge de regler, der står i afsnit 4.5 om brak i Instruks 3 Direkte støtte. Hvis du på braklagte arealer, der anvendes som miljøfokusområde, konstaterer, at støttebetingelserne til braklagte arealer eller kravene om rådighed, beskaffenhed, ikke-landbrug eller indtegningskrav ikke er overholdt, skal du oprette en observation i IMK. Overtrædelsen vil også slå igennem på MFO-brakarealer. Du skal være opmærksom på, at det kun er marker anmeldt i Fællesskemaet med afgrødekode 308 MFO-slåningsbrak, 325 MFO-blomsterbrak, årig udtagning, årig udtagning af agerjord med frivillig skovrejsning, 317 Vådområder med udtagning, 319 MFO Vådområder eller lavbundsjorde med udtagning og 320 Braklagte randzoner, der tæller som MFO-brak. Dette fremgår af markplanen i kontrolgrundlaget. Du skal kun kontrollere for MFO-brak på marker anmeldt med en af disse koder. Hvis marken er udnyttet til produktion, f.eks. hvis der er taget slæt, udsået korn eller hvis marken afgræsses, og i øvrigt overholder betingelserne for grundbetaling, skal du omdøbe arealet til den korrekte afgrøde og underkende arealet til MFO ved at oprette følgende observation i IMK: NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 22

217 MFO-lavskov (udtræksårsag n) Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder Areal ikke støtteberettiget som MFO-areal (5.3.1) Arealet er fortsat støtteberettiget til grundbetaling ved valg af denne observation. Slåningsbrak - kontrol inden 1. august Ved kontrol inden 1. august af MFO-brakarealer anmeldt med koden 308 Slåningsbrak kan du ikke godkende MFObrakarealer på grund af forbudsperioden mod slåning. Her skal du vælge følgende besigtigelseskvittering i IMK: - Ikke besigtiget kontroltidspunkt passer ikke med krav, udtaget til efterkontrol Husk at markere de pågældende marker til efterkontrol i CAP-TAS. Hvis du på kontroltidspunktet kan godkende eller allerede har godkendt mindst 5 % MFO-arealer på ansøgers marker, kan du i stedet vælge denne kvittering i IMK på markerne anmeldt med MFO-brak: - Ikke besigtiget der er kontrolleret og godkendt mindst 5 pct. MFO, hvorfor arealet ikke er besigtiget Bemærk at arealet fortsat skal udtages til efterkontrol i CAP-TAS på grund af slåningskravet på grundbetaling. Er der anmeldt blomsterbrak (afgrødekode 325), skal ansøger ikke opfylde slåningskravet men have tilplantet arealet med en blomsterblanding senest 30. april Minimumsstørrelse for arealer Minimumsstørrelse for arealer anvendt til at MFO-brak er 0,01 ha. Arealet behøver ikke at være sammenhængende med andre arealer med MFO. 4.6 MFO-lavskov (udtræksårsag n) Arealet er ikke støtteberettiget til grundbetaling Arealer med lavskov kan anvendes som miljøfokusområde, hvis arealet overholder støttebetingelserne for grundbetaling til lavskov. Hvis du skal kontrollere MFO-lavskov, skal du derfor følge de regler, der står i afsnit 4.7 om lavskov i Instruks 3 Direkte støtte. Hvis du på arealer, hvor lavskov anvendes som miljøfokusområde, konstaterer, at støttebetingelserne til lavskov eller kravene om rådighed, beskaffenhed, ikke-landbrug eller indtegningskrav ikke er overholdt, skal du oprette en observation i IMK. Underkendelsen vil også slå igennem på MFO-lavskov. Det er tilladt at gødske MFO-lavskov i det år, hvor lavskov bruges som miljøfokusområde. Forbud Det er et krav for at anvende lavskov som miljøfokusområde i 2016, at der på arealerne i hele kalenderåret ikke er anvendt plantebeskyttelsesmidler (pesticider). Hvis du ved besigtigelse af arealerne og eventuel gennemgang af sprøjtejournal konstaterer, at der er anvendt plantebeskyttelsesmidler på hele eller dele af MFO-lavskovsarealet, skal du underkende det pågældende areal ved at oprette følgende observation i IMK: Permanente afgrøder: MFO-lavskov: Forbud mod tilførsel af pesticider ikke overholdt (7.3.1) NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 23

218 MFO-GLM-landskabselementer (udtræksårsag l) Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder Ændring af afgrødekode Hvis du konstaterer større arealer med en anden afgrøde, f.eks. græs, på en mark anmeldt med MFO-lavskov, skal du opsplitte marken og omdøbe til den på kontroltidspunktet konstaterede afgrøde. Du skal kun ændre afgrøde, hvis arealet, hvor der er en anden afgrøde end anmeldt, er mindst 0,30 ha (hvis kontrolårsag å dog 0,01 ha). Arealet kan stadig være støtteberettiget til grundbetaling, hvis alle øvrige støttebetingelser er opfyldt. Bemærk, at hvis du omdøber et lavskovsareal til for eksempel et græsareal, skal dette areal, ikke indgå hverken i opgørelsen af plantetæthed eller andel af spor og gange (20 % arbejdsarealer som spor og gange er tilladt, se Instruks 3 Direkte støtte, afsnit 4.7). Når du ændrer afgrøde for arealer beliggende lige op ad et lavskovsareal, skal du sætte skellet ved de yderste stammer i lavskovsarealet. Læs mere om ændring af afgrødekode for lavskovsarealer i Instruks 2 Telemåling, afsnit Omdøber du et areal, hvorpå der er anmeldt MFO-lavskov til en anden afgrøde, bliver det pågældende areal ikke medregnet som MFO-areal i den grønne beregning i CAP-TAS. Omdøber du et arbejdsareal til græs, er det muligt for ansøger at udpege arealet som MFO-brakareal, såfremt det opfylder betingelserne for brak beskrevet i Instruks 3 Direkte støtte. Hvis arealet kan medregnes som et brakareal, skal du ændre afgrødekoden til slåningsbrak afgrødekode 308. Hvis der ikke på kontroltidspunktet er foretaget slåning, skal du udtage marken til efterkontrol i CAP-TAS. Minimumsstørrelse for arealer Et areal med MFO-lavskov over 0,01 ha tæller med som MFO, også selvom det ikke er sammenhængende med andre MFO-arealer. Bemærk at MFO-lavskov kun er støtteberettigede til grundbetaling, hvis de er sammenhængende med andre arealer, der er støtteberettigede til grundbetaling og de tilsammen udgør mindst 0,3 ha. Er arealet ikke støtteberettiget til grundbetaling, skal du oprette følgende observation i IMK: MFO-lavskov: Areal ikke støtteberettiget til GB (7.3.2) 4.7 MFO-GLM-landskabselementer (udtræksårsag l) GLM-landskabselementer bliver i IMK automatisk stemplet på som MFO-arealer, når ansøger har indtegnet marken. Det er muligt at indsende ændringsforslag til MFO-landskabselementer i IMK. Arealet er ikke støtteberettiget til grundbetaling Arealer med GLM-landskabselementer kan anvendes som miljøfokusområde, hvis arealet overholder støttebetingelserne for grundbetaling til GLM-landskabselementer (fortidsminder og søer/vandhuller) se Instruks nr. 3 Direkte støtte, samt at det indgår i markblokken og støder op til støtteberettiget areal. GLM-landskabselementer er ikke omfattet af aktivitetskravet. Bemærk dog, at hvis aktivitetskravet ikke er opfyldt på det omkringliggende areal (for eksempel randzonen), er GLM-landskabselementet heller ikke støtteberettiget. Det er ikke et krav for at arealet kan tælle med som MFO, at kravet om 2-meter bræmmer rundt om fortidsmindet er overholdt. Hvis du på arealer med MFO-GLM-landskabselementer, konstaterer, at støttebetingelserne til grundbetaling ikke er overholdt, skal du oprette en observation i IMK. Overtrædelsen vil også slå igennem på MFO-GLM-landskabselementer. Minimumsstørrelse for arealer GLM-landskabselementer over 0,01 ha tæller med som MFO, også selvom de ikke er sammenhængende med andre GLM-landskabselementer eller andre MFO-arealer. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 24

219 MFO-randzoner/bræmmer (kontrolårsag k) Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder Bemærk at MFO-GLM-landskabselementer kun er støtteberettigede til grundbetaling, hvis de er sammenhængende med andre arealer, der er støtteberettigede til grundbetaling og de tilsammen udgør mindst 0,3 ha. GLM-landskabselementet skal være under m2 Hvis du ved kontrollen opmåler GLM-søen til større end m2 skal du underkende det ved at oprette følgende observation i IMK: GLM-landskabselement større end m2 (3.6.1) 4.8 MFO-randzoner/bræmmer (kontrolårsag k) Frivillige randzoner beliggende op ad ansøgers egne støtteberettigede omdriftsarealer kan indgå i op fyldelsen af MFOkravet, hvis de fremgår af NaturErhvervstyrelsens MFO-randzonekort per 1. februar Der kan ikke tilføjes MFOrandzoner/bræmmer til kortet i løbet af ansøgningsåret, men ansøger kan vælge at bruge flere MFO-randzoner end først anmeldt, såfremt de er udpeget i kortet. Derfor skal du altid spørge ansøger på hvilke marker der er udlagt MFO-randzoner/bræmmer. Du skal kontrollere MFO-randzoner/bræmmer, hvis der er en randzone på MFO-randzonekortet og ansøger enten har anmeldt MFO-randzone i sit Fællesskema, eller ved kontrolbesøget udpeger en randzone/bræmme, som han/hun ønsker skal medregnes til MFO. Ved tilføjelse af en MFO-randzone/bræmme som ikke er anmeldt, skal du altid indtegne og oprette en observation, der tilføjer MFO-randzonen/bræmmen i hele den udstrækning kortlaget dækker. Har ansøger kun udlagt 5 meter fra kronekanten i stedet for 9 meter, skal du derfor oprette en MFO-randzone/bræmme i alle 9 meter fra kronekanten (inden for markindtegningen), og derefter underkende de resterende meter, hvor MFO-randzonen/bræmmen ikke er udlagt. Figur 7 MFO-randzonen kan kun medregnes som miljøfokusområde, hvis alle tre betingelser er opfyldt MFO-randzoner/bræmmer kan bruges som MFO-areal alene som randzone (hvis der ikke er 2-meter bræmme) eller sammen med en 2-meter bræmme. 2-meter bræmmen kan desuden medregnes som MFO, selvom der ikke er krav om randzone, f.eks. i byzone, hvor randzoneloven ikke er gældende. 2-meter bræmmer udgør de første 2 meter fra kronekanten, mens den frivillige randzone udgør de næste 7 meter fra bræmmen. Hvis der ikke er krav om 2 meter bræmme, vil randzonen udgøre 9 meter fra kronekanten. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 25

220 MFO-randzoner/bræmmer (kontrolårsag k) Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder Figur 8 Vandløbets kronekant og 2-meter bræmme I kontrolgrundlaget vil der stå være angivet et k som kontrolårsag på de marker, hvor der er anmeldt MFO-randzone/bræmme. MFO-randzonen/bræmmen skal altid kontrolleres, hvis den er anmeldt. Grundlæggende betingelser for, at en MFO-randzone/bræmme kan medregnes Reglerne for MFO-randzoner er overholdt (ingen jordbearbejdning, dyrkning, gødskning eller pesticider) MFO-randzonen/bræmmen skal ligge op ad eller på ansøgers anmeldte arealer MFO-randzonen/bræmmen skal overholde aktivitetskravet for græsarealer under grundbetaling Den tilstødende mark skal enten være i omdrift eller braklagt MFO-randzonen/bræmmen kan medregnes i den udstrækning der er et overlap med randzonekortet Omdriftsgræs: der er adskillelse mellem randzone og den resterende mark Regler for MFO-randzoner/bræmmer Følgende ikke tilladt i randzonen: Dyrkning Jordbearbejdning Gødskning Brug af plantebeskyttelsesmidler Der er dog undtagelser til de generelle regler, og det er blandt andet tilladt at etablere bivenlige blandinger i de 3 inders te meter, ind mod marken, og reetablere græs hvert syvende år. Det er tilladt at bekæmpe kæmpebjørneklo, også ved målrettet sprøjtning i det omfang, der er behov for det. Enkeltstående træer uden henblik på dyrkning eller anden produktion er tilladt. Du skal kun kontrollere efter MFO-randzonereglerne, ikke 2-meter bræmme reglerne Bemærk, at hvor MFO-randzone/bræmmekortet viser en randzone i 9 meters bredde, skal betingelserne for dem overholdes på alle 9 meter, også i en eventuel 2-meter bræmme inderst mod vandløbet eller søens kronekant. Hvis randzonereglerne kun er overholdt på en del af arealet, der fremgår af MFO-randzone/bræmmekortet, skal du underkende den pågældende del med en relevant observation. Hvor MFO-randzone/bræmmekortet kun viser 2 meters bredde fra kronekanten, f.eks. i byzone eller i udpegede marskområder, er det også MFO-randzonereglerne, der skal overholdes. Du skal således ikke kontrollere 2-meter bræmmen ifølge vandløbslovens 69 for at medregne 2-meter bræmmen som MFO-areal. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 26

221 MFO-randzoner/bræmmer (kontrolårsag k) Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder Figur 9 MFO-randzonen udgør både 2-meter bræmme og den tidligere lovpligtige randzone MFO-randzonen/bræmmen skal være støtteberettiget til grundbetaling MFO-randzoner/bræmmer kan anvendes som miljøfokusområde, hvis arealet overholder støttebetingelserne for grundbetaling til græsarealer, se Instruks 3 Direkte støtte. Hvis du konstaterer, at støttebetingelserne til grundbetaling ikke er overholdt i randzonen, skal du oprette en observation på grundbetalingsreglerne i IMK. Det kan f.eks. være et hjørne af randzonen, der er tætbevokset krat, eller hvis aktivitetskravet for græsarealer ikke er overholdt. Observationen vil slå igennem i MFO-beregningen, så arealet ikke medregnes. Aktivitetskravet på MFO-randzoner (kontrolårsag d) Randzoner skal i forhold til aktivitetskravet kontrolleres som et græsareal, uanset hvilket areal randzonen er beliggende op ad. Du kan læse mere om aktivitetskravet i Instruks 3 Direkte støtte. Er du på kontrol før 16. september og er marken endnu ikke slået, skal du markere marken til efterkontrol. Aktivitetskravet i MFO-randzonen/bræmmen kan opfyldes ved afgræsning, afpudsning eller ved slæt. En eventuel bivenlig stribe i de 3 meter inderst mod marken er ikke omfattet af aktivitetskravet. Se mere ne denfor under Bivenlige tiltag. Kontrol inden 16. september aktivitetskrav Ved kontrol inden 16. september kan du kun godkende MFO-randzoner/bræmmer, hvis der er udført en aktivitet på arealet, enten ved slæt, afgræsning eller afpudsning. Har du besigtiget MFO-randzonen/bræmmen, men kan konstatere at græsset ikke er slået på kontroltidspunktet eller ikke afgræsset tilstrækkeligt, skal du vælge følgende besigtigelseskvittering i IMK: - Besigtiget Samt markere de pågældende marker til efterkontrol i CAP-TAS. Reglerne for MFO-randzoner skal være overholdt inden for MFO-randzonebræmmelaget MFO-randzone/bræmmekortet i IMK ligger fast i ansøgningsåret. Du skal derfor ikke foretage vurdering af, om vandløbet, grøften eller søen lever op til bestemte kriterier. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 27

222 MFO-randzoner/bræmmer (kontrolårsag k) Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder Kun arealer som findes i MFO-randzone/bræmmekortet, og som er udlagt som frivillig randzone, kan medregnes som MFO-areal. Er der eksempelvis pløjet og sået en afgrøde i de inderste 6 meter af en randzone, skal du opmåle arealet, hvor randzonelaget er placeret, men hvor randzonen ikke er udlagt, og vælge en af observationerne under Regler for MFO-randzoner ovenfor. Figur 10 MFO-randzonen skal kun medregnes, hvis den er udlagt og inden for kortlaget MFO-randzoner i IMK Du skal ikke tilrette kronekanter Da MFO-randzoner/bræmmer hviler på udpegningen i kortet og ikke på udpegning i virkeligheden, skal du ikke rette MFO-randzoner/bræmmer, der ligger forskudt i forhold til kronekanten på vandløbet eller søen. Det betyder, at kun udlagt randzone, der ligger inden for kortlaget kan medregnes som MFO-areal, selvom der er udlagt mere randzone uden for laget. Du skal dog ikke underkende et udlagt randzoneareal, der ligger uden for MFO-randzone/bræmmekortet, da det ikke vil blive medregnet MFO-randzonen/bræmmen udregnes ved at beregne overlap mellem MFO-randzone/bræmmelaget og markindtegningen, og det randzoneareal inden for marken, der kan bruges til at opfylde MFO-beregningen, vil automatisk indgå i beregningen. Arealerne skal være støtteberettigede og forblive udlagt hele kalenderåret MFO-randzonen skal opretholdes hele kalenderåret for at kunne medregnes som MFO-areal. Er randzonen ikke længere udlagt på kontroltidspunktet, skal du oprette en af observationerne under MFO-randzoneregler ovenfor i IMK. Arealet er fortsat berettiget til grundbetaling, hvis det opfylder støttebetingelserne. Minimumsstørrelse for arealer MFO-randzoner/bræmmer over 0,01 ha tæller med som MFO, også selvom de ikke er sammenhængende med andre MFO-arealer. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 28

223 MFO-randzone/bræmme op ad brakareal Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder Observation brak eller dyrket areal Skal du oprette en observation fordi hele eller dele af MFO-randzonen ikke kan medregnes som MFO-areal, skal du vælge observation ud fra, om MFO-randzonen er beliggende op ad et dyrket areal (inkl. Græs i omdrift) eller et brakareal. Observationerne ligner hinanden, men har forskellige numre. 4.9 MFO-randzone/bræmme op ad brakareal MFO-randzonen/bræmmen skal ligge op ad et omdriftsareal, herunder et brakareal eller et dyrket areal. Konstaterer du ved besigtigelse, at marken randzonen/bræmmen ligger op ad er permanent græs og ikke et omdriftsareal, skal du omdøbe den tilstødende mark og vælge en af følgende observationer for MFO-randzonen i IMK: Ikke beliggende op ad omdriftsmark (5.5.7) Udpeger ansøger en ikke anmeldt MFO-randzone/bræmme på kontrolbesøget Du kan medregne en ny MFO-randzone/bræmme ved at oprette en af følgende observationer i IMK: Ikke anmeldt MFO-RZ-bræmme (5.5.1) MFO-randzonen/bræmmen er ikke udlagt Hvis der er anmeldt en MFO-randzone/bræmme på en mark anmeldt som brak (eller omdøbt til brak), og randzonereglerne ikke er overholdt der, hvor randzone/bræmmelaget ligger, skal du underkende hele eller dele af randzonen ved at oprette en af følgende observationer i IMK: Forbud mod jordbearbejdning ikke overholdt (5.5.2) Forbud mod dyrkning ikke overholdt (5.5.3) Forbud mod gødskning ikke overholdt (5.5.4) Forbud mod sprøjtning ikke overholdt (5.5.5) Arealet er fortsat berettiget til grundbetaling, hvis det opfylder støttebetingelserne. Ikke støtteberettiget til MFO i telemålingen Hvad enten du er TM1 eller TM2, kan du oprette observation i telemålingen, hvis det tydeligt fremgår af ortofotos fra 2016, at en anmeldt MFO-randzone/bræmme enten er fuldstændig samdrevet med den resterende mark eller at arealet har været pløjet. Er der anmeldt omdriftsgræs på marken MFO-randzonen/bræmmen ligger på, kan du ikke konstatere ud fra ortofotos alene, og MFO-randzonen/bræmmen skal besigtiges. Er der derimod anmeldt alt andet end græs, f.eks. en kornafgrøde, og kan du konstatere ud fra satellitfotos fra 2016, at MFO-arealet er drevet på samme måde som den resterende del af marken, skal du oprette følgende observation i IMK: Areal ikke støtteberettiget som MFO-areal (5.3.1) Arealet er fortsat berettiget til grundbetaling, hvis det opfylder støttebetingelserne. MFO-randzonen skal ligge op ad ansøgers brakareal Du skal være opmærksom på, om MFO-randzonen er sammenhængende med et brakareal, der tilhører ansøger. De såkaldte randzonemarker bestående kun af randzone, hvor den tilstødende mark tilhører en ande n ansøger, skal du underkende til MFO med følgende observation i IMK: MFO-randzone ikke beliggende op ad ansøgers eget areal (5.5.10) Arealet er fortsat berettiget til grundbetaling, hvis det opfylder støttebetingelserne. Er marken, hvor MFO-randzonen/bræmmen er anmeldt bredere end MFO-randzone/bræmmekortet, f.eks. 11 meter, hvor 2 meter eller mere ligger uden for kortlaget, kommer det an på om striben mellem MFO-randzone/bræmmelaget og den anden ansøgers mark drives af den ansøger du kontrollerer. Er striben drevet sammen med den anden ansøgers mark, skal du underkende arealet på grund af manglende rådighed se Instruks 3 Direkte støtte. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 29

224 MFO-randzone/bræmme op ad brakareal Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder Figur 11 MFO-randzone/bræmme beliggende op ad anden ansøgers mark bredere end kortlaget (blå = mark, gennemsigtigt lag = MFO-randzone/bræmme) Er der plads imellem ansøgers anmeldte randzonemark og den anden ansøgers mark, skal MFO-randzonen/bræmmen underkendes med observation , som beskrevet ovenfor. Figur 12 MFO-randzone/bræmme beliggende op ad anden ansøgers mark marker ikke sammenhængende (blå = mark, gennemsigtigt lag = MFO-randzone/bræmme) Artikel 32 Godkendes en mark som støtteberettiget til grundbetaling ifølge undtagelsesbestemmelserne i artikel 32, kan en MFOrandzone/bræmme kun bruges til at opfylde MFO-kravet, hvis marken er markeret med Art.32-J eller Art.32-U. Er marken markeret med Art.32-S eller Art.32-M, skal du underkende MFO-randzonen/bræmmen ved at oprette en af følgende observationer i IMK, da arealet stadig er berettiget til grundbetaling: Kun støtteberettiget til GB under art. 32 uden miljøtilsagn (5.5.6) Bivenlige tiltag Der må etableres bivenlige blomsterstriber i de inderste 3 meter ind mod marken. Bivenlige blomsterstriber skal bestå af frø- og nektarproducerende planter. Der er ingen positivliste over tilladte arter. Dog må korn, raps og majs ikke være i renbestand eller rene blandinger kun af disse arter. De bivenlige tiltag må anlægges og omlægges hvert år. Et bivenligt blomsterstribe er ikke underlagt aktivitetskravet for grundbetaling. Er det bivenlige tiltag ikke etableret korrekt, f.eks med en blanding kun af raps og majs, skal du underkende arealet ved at vælge en af følgende observationer i IMK: Bivenligt tiltag ikke etableret korrekt (5.5.9) Vildttiltag Etablering af vildttiltag er ikke tilladt i MFO-randzonen/bræmmen. Du kan læse mere om vildttiltag i Instruks nr. 3 Direkte støtte. Du skal underkende arealet med vildttiltag ved at vælge en af følgende observatio ner i IMK: Vildttiltag er ikke tilladt (5.5.8) Krav til sammenhæng med omdriftsmark NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 30

225 MFO-randzone/bræmme op ad dyrket areal (inkl. græs i omdrift) Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder For at kunne medregnes som MFO-areal, skal MFO-randzonen/bræmmen være indtegnet som en del af, eller beliggende op ad, en omdriftsmark. På marker anmeldt med omdriftsafgrøde skal du kontrollere, at der er en tydelig markering af overgangen mellem omdriftsmarken og MFO-randzonen på hele strækningen. Dette kan f.eks. være en tydelig forskel i plantedækket, en plovfure, smal stribe bar jord, en lille terrænforhøjning eller and en form for skel eller markering (f.eks. hegn, skelpæle eller lignende). Omdøber du en mark udtaget til kontrol af MFO-arealer fra en omdriftsafgrøde til permanent græs eller permanente afgrøder, skal du underkende hele MFO-randzonen/bræmmen ved at vælge en af følgende observationer i IMK: Ikke beliggende op ad omdriftsmark (5.5.7) Ikke krav om adskillelse ved afpudsning af brakareal og MFO-randzone/bræmme samtidig Ligger MFO-randzonen/bræmmen op ad et areal anmeldt som brak, er der ingen krav til adskillelse mellem randzonen og brakarealet, hvis ansøger vælger samme aktivitet på begge arealer samtidig. Det betyder, at hvis brakarealet er afpudset og MFO-randzonen/bræmmen ligeledes er afpudset på samme tidspunkt, skal du ikke underkende MFO-randzonen/bræmmen på grund af manglende adskillelse mellem arealerne. Er MFO-randzonen/bræmmen afpudset på kontroltidspunktet, skal du ikke udtage til efterkontrol på aktivitetskravet. Omdøber du brakmarken til en omdriftsafgrøde, vil der igen være krav om en tydelig adskillelse mellem MFO-randzone og den resterende mark MFO-randzone/bræmme op ad dyrket areal (inkl. græs i omdrift) MFO-randzonen/bræmmen skal ligge op ad et omdriftsareal, herunder et brakareal eller et dyrket areal. Konstaterer du ved besigtigelse, at marken som randzonen ligger op ad er permanent græs og ikke et omdriftsareal, skal du omdøbe den tilstødende mark og vælge en af følgende observationer for MFO-randzonen i IMK: Ikke beliggende op ad omdriftsmark (6.4.7) Udpeger ansøger en ikke anmeldt MFO-randzone/bræmme på kontrolbesøget Du kan medregne en ny MFO-randzone ved at oprette en af følgende observationer i IMK: Ikke anmeldt MFO-RZ-bræmme (6.4.1) MFO-randzonen/bræmmen er ikke udlagt Hvis der er anmeldt en MFO-randzone/bræmme på en mark med produktionsafgrøde, og randzonereglerne ikke er overholdt der, hvor randzonelaget ligger, skal du underkende hele eller dele af randzonen ved at oprette en af følgende observationer i IMK: Forbud mod jordbearbejdning ikke overholdt (6.4.2) Forbud mod dyrkning ikke overholdt (6.4.3) Forbud mod gødskning ikke overholdt (6.4.4) Forbud mod sprøjtning ikke overholdt (6.4.5) Arealet er fortsat berettiget til grundbetaling, hvis det opfylder støttebetingelserne. Ikke støtteberettiget til MFO i telemålingen Hvad enten du er TM1 eller TM2, kan du oprette observation i telemålingen, hvis det tydeligt fremgår af ortofotos fra 2016, at en anmeldt MFO-randzone/bræmme enten er fuldstændig samdrevet med den resterende mark eller at arealet har været pløjet. Er der anmeldt omdriftsgræs på marken MFO-randzonen/bræmmen ligger på, kan du ikke konstatere ud fra ortofotos alene, og MFO-randzonen/bræmmen skal besigtiges. Er der derimod anmeldt alt andet end græs, f.eks. en kornafgrøde, og kan du konstatere ud fra satellitfotos fra 2016, at MFO-arealet er drevet på samme måde som den resterende del af marken, skal du oprette følgende observation i IMK: Areal ikke støtteberettiget som MFO-areal (6.6.1) Arealet er fortsat berettiget til grundbetaling, hvis det opfylder støttebetingelserne. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 31

226 MFO-randzone/bræmme op ad dyrket areal (inkl. græs i omdrift) Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder MFO-randzonen/bræmmen skal ligge op ad ansøgers dyrkede areal Du skal være opmærksom på, om MFO-randzonen/bræmmen er sammenhængende med et dyrket areal, der tilhører ansøger. De såkaldte randzonemarker bestående kun af randzone, hvor den tilstødende mark tilhører en anden ansøger, skal du underkende til MFO med følgende observation i IMK: MFO-randzone ikke beliggende op ad ansøgers eget areal (6.4.11) Arealet er fortsat berettiget til grundbetaling, hvis det opfylder støttebetingelserne. Er marken, hvor MFO-randzonen/bræmmen er anmeldt bredere end MFO-randzone/bræmmekortet, f.eks. 11 meter, hvor 2 meter eller mere ligger uden for kortlaget, kommer det an på om striben mellem MFO-randzone/bræmmelaget og den anden ansøgers mark drives af den ansøger du kontrollerer. Er striben drevet sammen med den anden ansøgers mark, skal du underkende arealet på grund af manglende rådighed se Instruks 3 Direkte støtte. Figur 13 MFO-randzone/bræmme beliggende op ad anden ansøgers mark bredere end kortlaget (blå = mark, gennemsigtigt lag = MFO-randzone/bræmme) Er der plads imellem ansøgers anmeldte randzonemark og den anden ansøgers mark, skal MFO-randzonen/bræmmen underkendes med observation , som beskrevet ovenfor. Figur 14 MFO-randzone/bræmme beliggende op ad anden ansøgers mark marker ikke sammenhængende (blå = mark, gennemsigtigt lag = MFO-randzone/bræmme) Artikel 32 Godkendes en mark som støtteberettiget til grundbetaling ifølge undtagelsesbestemmelserne i artikel 32, kan en MFOrandzone/bræmme kun bruges til at opfylde MFO-kravet, hvis marken er markeret med Art.32-J eller Art.32-U. Er marken markeret med Art.32-S eller Art.32-M, skal du underkende MFO-randzonen/bræmmen ved at oprette en af følgende observationer i IMK, da arealet stadig er berettiget til grundbetaling: Kun støtteberettiget til GB under art. 32 uden miljøtilsagn (6.4.6) Bivenlige tiltag Der må etableres bivenlige blomsterstriber i de inderste 3 meter ind mod marken. Bivenlige blomsterstriber skal bestå af frø- og nektarproducerende planter. Der er ingen positivliste over tilladte arter. Dog må korn, raps og majs ikke være i renbestand eller rene blandinger kun af disse arter. De bivenlige tiltag må anlægges og omlægges hvert år. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 32

227 MFO-efterafgrøder, blanding (kontrolårsag i) Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder Et bivenligt blomsterstribe er ikke underlagt aktivitetskravet for grundbetaling. Er det bivenlige tiltag ikke etableret korrekt, f.eks med en blanding kun af raps og majs, skal du underkende arealet ved at vælge en af følgende observationer i IMK: Bivenligt tiltag ikke etableret korrekt (6.4.10) Arealet er fortsat berettiget til grundbetaling, hvis det opfylder støttebetingelserne. Vildttiltag Etablering af vildttiltag er ikke tilladt i MFO-randzonen/bræmmen. Du kan læse mere om vildttiltag i Instruks nr. 3 Direkte støtte. Du skal underkende arealet m ed vildttiltag ved at vælge følgende observation i IMK: Vildttiltag er ikke tilladt (6.4.9) Arealet er fortsat berettiget til grundbetaling, hvis det opfylder støttebetingelserne. Krav til sammenhæng med omdriftsmark For at kunne medregnes som MFO-areal, skal randzonen/bræmmen være indtegnet som en del af, eller beliggende op ad, en omdriftsmark. På marker anmeldt med omdriftsafgrøde skal du kontrollere, at der er en tydelig markering af overgangen mellem omdriftsmarken og MFO-randzonen/bræmmen på hele strækningen. Dette kan f.eks. være en tydelig forskel i plantedækket, en plovfure, smal stribe bar jord, en lille terrænforhøjning eller anden form for skel eller markering (f.eks. hegn, skelpæle eller lignende). Omdøber du en mark udtaget til kontrol af MFO-arealer fra en omdriftsafgrøde til permanent græs eller permanente afgrøder, skal du underkende hele MFO-randzonen ved at vælge en af følgende observationer i IMK: Ikke beliggende op ad omdriftsmark (6.4.7) Arealet er fortsat berettiget til grundbetaling, hvis det opfylder støttebetingelserne. Krav om adskillelse ved omdriftsgræs På marker anmeldt med omdriftsgræs skal du kontrollere, at der er en tydelig markering af overgangen mellem omdriftsmark og MFO-randzonen/bræmmen på hele strækningen. Dette kan f.eks. være en plovfure, smal stribe bar jord, en lille terrænforhøjning eller anden form for skel eller markering (f.eks. hegn, skelpæle eller lignende). En tydelig forskel i kvaliteten af græsset, f.eks. ved gødskning på omdriftsmarken, men ikke i randzonen, kan accepteres, ligesom flytbare elementer, der afgrænser randzonen også accepteres. Det er dog en forudsætning for at randzonen kan medregnes til MFO, at du sørger for billeddokumentation. Kan du ikke identificere en adskillelse mellem omdriftsmarken og MFO-randzonen/bræmmen, skal du underkende hele MFO-randzonen/bræmmen ved at vælge følgende observation i IMK: Ingen adskillelse mellem omdriftsgræs og randzone (6.4.8) Arealet er fortsat berettiget til grundbetaling, hvis det opfylder støttebetingelserne MFO-efterafgrøder, blanding (kontrolårsag i) Efterafgrøden skal være udlagt eller etableret med henblik på, at der kan opnås en reduktion i kvælstofudvaskningen om efteråret. Selvom ansøger i Fællesskemaet har angivet nogle marker som MFO-efterafgrøde, står det ansøger frit for at vælge at udlægge efterafgrøderne på andre marker. Det gælder også marker, der i Fællesskemaet står anmeldt med MFO-græsudlæg. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 33

228 MFO-efterafgrøder, blanding (kontrolårsag i) Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder Ansøger har i Fællesskemaet mulighed for at melde alle sine marker ind som mulige marker med MFO-efterafgrøde, uden ansøger dog er forpligtet til at så efterafgrøder på alle disse marker. Du skal derfor begynde kontrollen med at høre ansøger, på hvilke marker, der er sået MFO-efterafgrøder og hvilke blandinger, der er udsået. Opret nye arealer med efterafgrøder Hvis ansøger udpeger nye arealer med efterafgrøder, skal du indtegne og oprette dem i IMK ved hjælp af følgende observation: Ikke anmeldt efterafgrøde (8.1.2) Husk at arealerne skal indgå i ansøgers Fællesskema for at kunne bruges til MFO. Manglende etablering på arealer anmeldt med efterafgrøder Hvis ansøger har angivet marker med efterafgrøder og der ikke er sået efterafgrøder på arealet, skal du oprette følgende observation i IMK: Efterafgrøde ikke etableret (8.2.2) Hvis ansøger ved kontrollen udpeger marker, der ikke er tilsået med efterafgrøder, selvom de er anmeldt i Fælleskemaet, skal du ikke underkende markerne, men vælge følgende besigtigelse i IMK: - Ikke besigtiget ansøger oplyser, at der ikke er efterafgrøder på arealet Såtidspunkt 1. august eller 20. august MFO-efterafgrøderne skal som udgangspunkt være sået senest den 1. august. For afgrøder, der kun består af blandinger af arter fra korsblomstfamilien, honningurt, almindelig rug, stauderug eller vårbyg skal efterafgrøden være sået senest den 20. august Kontrol inden 16. september Ved kontrol inden 16. september kan du ikke godkende arealer med efterafgrøder. Hvis du ved kontrolbesøg i perioden 1. august til og med 15. september kan konstatere at efterafgrøder med såtidspunkt 1. august ikke er udsået, skal du underkende arealet ved at oprette følgende observation i IMK: Kontrol før 16. september: Efterafgrøde sået efter 1. august (8.3.1) På kontrol efter 15. september Hvis efterafgrøden skal være sået senest den 1. august, og ikke er sået ved kontrol efter denne dato, skal du underkende arealet ved at oprette følgende observation i IMK: Kontrol efter 15. september: Efterafgrøde sået efter 1. august (8.3.2) Hvis efterafgrøden kun består af en blanding af ovenstående arter, der skal være sået senest 20. august og ikke er sået ved kontrol efter denne dato, skal du underkende arealet ved at oprette følgende observation i IMK: Efterafgrøde sået efter 20. august 2016 (8.3.3) Dækningsgrad ( trappemodel ) Efterafgrøden skal dække arealet, hvilket vil sige, at den skal fremstå veletableret og jævnt fo rdelt over hele arealet. Du skal visuelt vurdere, om efterafgrøden dækker arealet dvs. jævnt fordelt og veludviklet. Du skal vurdere efterafgrødens arealdække og ikke antallet af efterafgrødeplanter. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 34

229 MFO-efterafgrøder, blanding (kontrolårsag i) Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder Da efterafgrøden sås forholdsvis sent på året, er dækningsgraden mindre i begyndelsen af perioden, hvor der kontrolleres efterafgrøder. Se tabel, hvori det fremgår, hvilken dækningsgrad, der er krav om, på hvilket tidspunkt i kontrolperioden. Tabel 7 Oversigt over dækningsgrad i forhold til kontroltidspunkt Periode, hvor kontrollen gennemføres Mindstekrav til dækningsgrad 15/9 20/9 20 % 21/9 25/9 25 % 26/9 1/10 30 % 2/10 6/10 35 % 7/10 19/10 40 % Efterafgrøden skal være på arealet frem og med til 26. oktober MFO-efterafgrøden må ikke fjernes eller nedvisnes inden den 27. oktober Hvis du kontrollerer MFO-efterafgrøden før den 27. oktober og efterafgrøden er fjernet eller nedvisnet før kontrolbesøget, skal du underkende arealet ved at oprette en observation i IMK: Efterafgrøde fjernet eller nedvisnet før 27. oktober 2016 (8.6.1) Du skal også bruge denne overtrædelse, hvis du konstaterer vintersæd, der er sået før den 27. oktober 2016 på arealet, da MFO-efterafgrøder skal efterfølges af en vårsæd eller en vintersæd sået efter 26. oktober Tilladte efterafgrøder MFO-efterafgrøden skal bestå af korn, græs, korsblomstrede, honningurt eller cikorie (se bilag 2, hvor de mest almindelige efterafgrøder er listet) og skal være etableret som en blanding. Bemærk, at MFO-efterafgrøden skal være udsået som en blanding, se nedenfor. Hvis du ved kontrol af MFO-efterafgrøder konstaterer en anden afgrøde end korn, græs, korsblomstrede, honningurt eller cikorie, skal du underkende arealet. Dette gælder også, hvis én af afgrøderne i en blanding ikke er korn, græs, korsblomstrede, honningurt eller cikorie. Du skal anvende følgende observation i IMK: Efterafgrøde/Udlæg af græs: Planter og plantesammensætning: Efterafgrøde består af en eller flere ikke tilladte arter (8.5.2) Beskriv i bemærkningsfeltet i Cap-Tas, hvilke afgrøder, der er udsået på arealet. Bemærk, at det ikke er tilstrækkeligt at skrive bemærkningen i IMK, da denne ikke overføres til Cap-Tas. Ukrudt/spildfrø Da efterafgrøden altid skal være udsået, kan ukrudt og spildfrø, der er spiret frem ikke regnes med til efterafgrøden. Der må på et areal med efterafgrøder godt være ukrudt og spildfrø, men ukrudtet og spildfrøene må du ikke tælle med til efterafgrøden, hverken i forbindelse med vurdering af tilladte plantearter, blanding eller vurdering af dækningsgraden. Du skal underkende hele eller dele af arealet, der består af ukrudt eller spildfrø ved at oprette følgende observation i IMK: Efterafgrøde/Udlæg af græs: Planter og plantesammensætning: Plantedækket på arealet består af spildfrø/ukrudt (8.5.5) Sent høstede afgrøder Hvis du foretager kontrollen på et tidspunkt, hvor afgrøden endnu ikke er høstet, skal du stadig vurdere efterafgrøden ud fra ovenstående krav om dækningsgrad. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 35

230 MFO-efterafgrøder, blanding (kontrolårsag i) Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder Er afgrøden høstet, men halmen ikke fjernet, og efterafgrøden/græsudlægget mellem halmstriberne kan godkendes, må du også godkende de arealer, hvor halmen ligger, da det betragtes som almindelig dyrkningspraksis, at der i forbindelse med høst ligger halm på et areal, og at efterafgrøden/græsudlægget under halmen forventes at være etableret på samme vis som på arealerne mellem halmstriberne. Blanding Efterafgrøden skal være udsået som en blanding af mindst to godkendte afgrøder (se tabel 14.4). Blandingen skal være udsået samtidigt. Der skal derfor på arealet som minimum være 2 typer af afgrøder pr. m2. Det vil sige, at ethvert areal på over 100 m2, hvor du ikke finder mindst to planter af blandingen pr. m2 skal du underkende. Du kontrollerer arealet ved at kigge ud over arealet. Hvis du ikke kan erkende, at der er udsået en blanding, og at blandingen er jævnt fordelt ud over hele arealet, skal du vurdere om der er 100 m2, hvor du ikke kan erkende mindst 100 planter af den/de afgrøder, der ikke er den dominerende. Hvis du ved kontrollen finder et areal på over 100 m2, hvor der ikke er mindst to planter af blandingen pr. m2 skal du underkende arealet med følgende observation i IMK: Efterafgrøde/Udlæg af græs: Planter og plantesammensætning: Efterafgrøde består ikke af en blanding af forskellige afgrøder (8.5.1) Bemærk, at forskellige slægter af korn skal du betragte som forskellige typer afgrøder, men s forskellige arter af korsblomstrede skal du betragte som forskellige typer afgrøder. Forskellige arter af græs tæller som græs, så det vil sige at selvom ansøger har blandet f.eks. hundegræs og timothe tæller det ikke som en blanding. For eksempel er en blanding af alm. havre (Avena sativa L.) og vinterhvede (Tritivum aesitivum L.) godkendt som en blanding i forhold til MFO-efterafgrøder. Desuden vil en blanding af to arter af korsblomstrede afgrøder f.eks. raps (Brassica napus ssp napus L) og foderm arvkål (Brassica oleracea L. var. medullosa Thell) være godkendt som blanding i forhold til MFO-efterafgrøder, mens f.eks. olieræddike (Raphanus sativus var. oleiformis) og foderradise (Raphanus sativus var. strukturator) ikke udgør en blanding, der kan anvendes som MFO-efterafgrøde, da de er samme art. Se Bilag 2 med hensyn til hvilken familie og slægt de enkelte efterafgrøder tilhører. Bemærk, at spildkorn og spildfrø ikke betragtes som en efterafgrøde, da efterafgrøden skal være udsået. Spildkorn og spildfrø kan derfor ikke tælle med som en afgrøde i blandingen. Botaniske navne Hver planteart har sit bestemte botaniske navn. Hvert navn består af to ord. Det første navn er slægtsnavn og det andet artsnavnet. F.eks. er Avena slægtsnavnet, mens sativa er artsnavnet på alm. havre (Avena sativa), mens fatua er artsnavnet på flyvehavre (Avena fatua). Nærtstående slægter er samlet i familier, som på latin ender på stavelsen -aceae. F.eks. tilhører havre græsfamilien Gramineae. Forskelle i udseende inden for de enkelte arter betyder, at arten bliver opdelt i varieteter eller sorter. Figur 15 Botaniske navne Hvis du har kontrolleret og godkendt mindst 5 % MFO-areal Hvis du på kontroltidspunktet allerede har godkendt mindst 5 % MFO-arealer på ansøgers marker, kan du i stedet vælge denne kvittering i IMK på markerne anmeldt med efterafgrøder: NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 36

231 MFO-græsudlæg (kontrolårsag j) Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder - Ikke besigtiget der er kontrolleret og godkendt mindst 5 pct. MFO, hvorfor arealet ikke er besigtiget Dispensation/force majeure Der gælder som udgangspunkt de samme regler for etablering af efterafgrøder som for grundbetaling, hvis ansøger vil påberåbe sig force majeure, og der er således ikke særlige regler for etablering af efterafgrøder og udlæg af græs i Ansøger skal senest 15 dage efter at have været i stand til det have anmodet om dispensation eller force majeure samt indsendt dokumentation herfor. Er du på den konkrete kontrolsag i tvivl om en anmodning om dispensation eller force majeure er imødekommet, kan du tage kontakt til vagttelefonen. Minimumsstørrelse for arealer Minimumsstørrelsen for støtteberettigede arealer anvendt som MFO er 0,01 ha. Bemærk, at under grundbetalingen er minimumsstørrelsen mindst 0,30 ha sammenhængende areal. Hvis trappemodellen ikke er overholdt for et areal over 100 m2, skal du underkende det pågældende areal med følgende observation i IMK: Efterafgrøde dækker ikke arealet tilstrækkeligt (8.4.1) Gødning MFO-efterafgrøder må gødes, men efterafgrøderne har ingen norm. Bemærk at undtagelsen vedrørende anvendelse af flydende husdyrgødning på efterafgrøder (renbestand af gul sennep eller olieræddike), der kommer før roer, ikke gælder for MFO-efterafgrøder, da disse skal sås i blanding. Forskel mellem MFO og nationale regler for efterafgrøder Der er forskellige krav til efterafgrøder, der er udlagt til at opfylde kravet om MFO og efterafgrøder, der er udlagt i henhold til de nationale regler i gødskningsbekendtgørelsen. MFO-efterafgrøder skal bestå af blandinger eller være udlæg af græs i hovedafgrøden. Hvis MFO-efterafgrøderne også opfylder de nationale regler, kan ansøger også anvende dem til at opfylde de nationale regler. Be mærk, at frøgræs, der efter høst fortsætter som efterafgrøde, kun er godkendt under de nationale regler for efterafgrøder, og ikke er godkendt som MFO-efterafgrøde. Alternativerne til efterafgrøder efter de nationale regler, f.eks. mellemafgrøder, reduceret N-kvote og energiafgrøder, kan ikke bruges som alternativ til MFO-efterafgrøder. MFO-efterafgrøder kan heller ikke spares op fra år til år, som det er muligt med de nationale efterafgrøder MFO-græsudlæg (kontrolårsag j) Udlæg af græs i en dæksæd kan anvendes som MFO-græsudlæg. Græsudlægget skal være udlagt eller etableret med henblik på, at der kan opnås en reduktion i kvælstofudvaskningen om efteråret. Selvom ansøger i Fællesskemaet har angivet nogle marker som MFO-græsudlæg, står det ansøger frit for at vælge at udlægge græsudlægget på andre marker, også marker, der i Fællesskemaet står anmeldt med MFO-efterafgrøder. Ansøger har i Fællesskemaet mulighed for at melde alle sine marker ind som mulige marker med græsudlæg, uden ansøger dog er forpligtet til at så udlæg på alle disse marker. Du skal derfor begynde kontrollen med at høre ansøger, på hvilke marker, der er sået græsudlæg. Kontrol inden 16. september Ved kontrol inden 16. september kan du ikke godkende arealer med græsudlæg. Du skal derfor vælge følgende besigtigelseskvittering i IMK: - Ikke besigtiget kontroltidspunkt passer ikke med krav, udtaget til efterkontrol NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 37

232 MFO-græsudlæg (kontrolårsag j) Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder Husk at markere de pågældende marker til efterkontrol i CAP-TAS. Hvis du på kontroltidspunktet allerede har godkendt m indst 5 % MFO-arealer på ansøgers marker, kan du i stedet vælge denne kvittering i IMK på markerne anmeldt med græsudlæg: - Ikke besigtiget der er kontrolleret og godkendt mindst 5 pct. MFO, hvorfor arealet ikke er besigtiget Opret nye arealer med græsudlæg Hvis ansøger udpeger nye arealer med græsudlæg, der ikke er anmeldt med græsudlæg i ansøgers Fællesskema, kan du indtegne og oprette dem i IMK ved hjælp af følgende observation: Ikke anmeldt græsudlæg (8.1.1) Husk at arealerne du opretter græsudlæg på, skal indgå i ansøgers Fællesskema for at kunne bruges til MFO. Manglende etablering på arealer anmeldt med græsudlæg Hvis ansøger har angivet marker med udlæg af græs og der ikke er sået hverken udlæg af græs eller efterafgrøder på arealet, skal du oprette følgende observation i IMK: Græsudlæg ikke etableret (8.2.1) Hvis ansøger ved kontrollen udpeger marker, der ikke er tilsået med udlæg af græs, selvom de er anmeldt i Fælleskemaet, skal du ikke underkende markerne, men vælge følgende besigtigelse i IMK: - Ikke besigtiget ansøger oplyser, at der ikke er græsudlæg på arealet Tilladt udlæg Udlæg skal bestå af græs eller urteagtige planter, der traditionelt forekommer på naturlige græsarealer, eller normalt indgår i græsblandinger. Det betyder, at udlæg af kløvergræs, vikke m.v. er støtteberettiget. Hvis udlægget ikke består af græs eller andre urteagtige planter, skal du underkende arealet med følgende observation i IMK: Græsudlæg består ikke af græs eller urteagtige planter (8.5.3) Udlægget skal være udsået. Spildfrø og ukrudt, der fremspirer i dæksæden eller efter høst betragtes ikke som udlæg. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at det plantedække, der er på arealet efter høst, ikke er udsået, skal du underkende arealet med følgende observation i IMK: Græsudlæg består af spildfrø og ukrudt (8.5.4) MFO-græsudlag må ikke bestå af lucerne eller kløver i renbestand. Bemærk, at dette er en ændring siden Såtidspunkt Græsudlæg udsået i vintersæd i efteråret 2015 kan tælle med som MFO-græsudlæg i På kontrol før 16. september Hvis græsudlægget skal være sået senest den 31. maj og ikke er sået ved kontrol efter denne dato, skal du underkende arealet ved at oprette følgende observation i IMK: Græsudlæg sået efter 31. maj (8.3.4) Bemærk at ansøger fortsat kan nå at udlægge efterafgrøder på arealet, og du skal derfor markere marken til efterkontrol i CAP-TAS. På kontrol efter 15. september Hvis græsudlægget skal være sået senest den 31. maj, og ikke er sået ved kontrol efter denne dato, ska l du underkende arealet ved at oprette følgende observation i IMK: NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 38

233 MFO-græsudlæg (kontrolårsag j) Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder Efterafgrøde/Udlæg af græs: Såfrist: Kontrol efter 15. september: Græsudlæg sået efter 31. maj (8.3.5) Udlægget skal være sået senest den 30. juni, hvis dæksæden er majs. Udlægget skal være på arealet frem til og med den 26. oktober Græsudlægget må ikke fjernes eller nedvisnes inden den 27. oktober Hvis græsudlægget er fjernet eller nedvisnet før den 27. oktober 2016, skal du underkende arealet ved at oprette følgende observation i IMK: Græsudlæg fjernet eller nedvisnet før 27. oktober (8.6.2) Bemærk, at det er tilladt at afgræsse og tage slæt på arealer med græsudlæg, der er anmeldt som MFO. Dækningsgrad Udlægget skal dække arealet, dvs. fremstå som veletableret og jævnt fordelt over hele arealet. Du skal visuelt vurdere, om udlægget på arealet dækker arealet, dvs. er jævnt fordelt og veludviklet. Du skal vurdere udlæggets arealdække og ikke antallet af planter. Se Tabel 8 Oversigt over dækningsgrad i forhold til kontroltidspunkt, hvori det fremgår, hvilken dækningsgrad, der er krav om på hvilket tidspunkt i kontrolperioden. Tabel 8 Oversigt over dækningsgrad i forhold til kontroltidspunkt Periode, hvor kontrollen gennemføres Mindstekrav til dæ kningsgrad 15/9 20/9 20 % 21/9 25/9 25 % 26/9 1/10 30 % 2/10 6/10 35 % 7/10 19/10 40 % Hvis ovenstående ikke er gældende for et areal over 100 m2, skal du underkende det pågældende areal med følgende observation i IMK: Græsudlæg dækker ikke arealet tilstrækkeligt (8.4.2) Sent høstede afgrøder Hvis du foretager kontrollen på et tidspunkt, hvor afgrøden endnu ikke er høstet, skal du stadig vurdere efterafgrøden ud fra ovenstående krav om dækningsgrad. Hvis afgrøden høstet, men halmen ikke fjernet, og hvis efterafgrøden/græsudlægget mellem halmstriberne kan godkendes, kan du også godkende de arealer, hvor halmen ligger, da det betragtes som almindelig dyrkningspraksis, at der i forbindelse med høst ligger halm på et areal, og at efterafgrøden/græsudlægget under halmen forventes at være etableret på samme vis som på arealerne mellem halmstriberne. Minimumsstørrelse for arealer For arealer anvendt som MFO gælder en minimumsstørrelse på 0,01 ha. Arealet behøver ikke at være sammenhængende med andre støtteberettigede arealer. Gødning Bemærk, at MFO-græsudlæg må gødes, og ansøger kan bruge de eksisterende afgrødekoder til græsudlæg med N - norm. Udnyttelse i 2016 MFO-græsudlæg skal ikke efterfølges af en vårsæd, hvilket betyder, at græsudlægget m å udnyttes som græsmark i NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 39

234 MFO-græsudlæg (kontrolårsag j) Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder Majs (kontrolårsag 8) Du skal være opmærksom på, at hvis der er udsået græsudlæg i majs, skal dækningsgraden være overholdt for hele majsarealet, og ikke kun for græsstriben, der er sået mellem majsrækkerne. Det vil sige, at den bare stribe, hvor majsen står, skal indgå i vurderingen som bar jord. Udlægget skal opfylde trappemodellen på marken og du skal vurderer marken som en helhed, med andre ord gælder 100 m2-grænsen ikke. Først skal du se, hvor stor en del græsstriberne udgør. Derefter om striberne lever op til trappemodellen. Er dette tilfældet skal du godkende den procentvise del af marken. Eksempel Hvis du gennemfører kontrollen, hvor kravet er 40 pct. dækning: Majsrækkerne optager halvdelen af arealet og græsudlægget, sået mellem majsrækkerne, optager den anden halvdel. Hvis der er en dækningsgrad på 80 %, skal du godkende hele marken til MFO. Hvis der er en dækningsgrad på 40 %, hvor der er græsudlæg, skal du godkende halvdelen af marken til MFO. I denne situation skal du opdele marken i to, den ene halvdel skal du godkende som MFO-græsudlæg, den anden halvdel skal du underkende. Hvis der er en dækningsgrad på under 40, hvor der er græsudlæg, skal du underkende hele marken til MFO. Græsudlæg i majs - på kontrol før 16. september Ved kontrol inden 16. september stemples der ikke besigtigelse på Arealkategorier vedrørende MFO-efterafgrøder og MFO-græsudlæg i kontrolgrundlaget, og det vil derfor ikke fremgå om de enkelte marker på et senere tidspunkt skal besigtiges for at kontrollere græsudlæg. Hvis græsudlægget i majs skal være sået senest den 30. juni og du alligevel ved besigtigelse af arealet kan konstatere, at det ikke har været udsået senest denne dato, skal du underkende arealet ved at oprette følgende observation i IMK: Græsudlæg i majs sået efter 30. juni (8.3.6) Denne observation underkender ikke arealet til MFO, men er en midlertidig observation. Græsudlæg i majs - på kontrol efter 15. september Hvis græsudlægget i majs skal være sået senest den 30 juni, og ikke er sået ved kontrol efter denne dato, skal du underkende arealet ved at oprette følgende observation i IMK: Græsudlæg i majs sået efter 30. juni (8.3.7) Majsen er ikke høstet på kontroltidspunktet Står majsen stadig på marken ved kontrol, skal du vurdere udlægget i sin helhed ved at kigge ind i rækkerne fra hver forager, så du er sikker på, at der er sået græs/ikke sået mellem alle rækkerne af majs og i begge forager. Du skal ikke gå yderligere ind i arealet. Brug i videst muligt omfang drone til at sikre dig, at der ikke er områder af marken, hvor majsen står så tyndt, så græsudlægget dækker hele området. Husk, at tage et billede eller to, der dokumenterer det du har set. Majsen er høstet på kontroltidspunktet Du skal besigtige hele arealet. Alle sager, hvor ansøger i Fællesskemaet har anmeldt majs, vil blive markeret med kontrolårsag 8. Det er underordnet om ansøger har anmeldt græsudlæg i majsen eller ej. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 40

235 Særlig varsling af rekvirerede i og j-kontrolopgaver (R_ij, R_i eller R_j) Krav om mindst 5 pct. Miljøfokusområder 4.13 Særlig varsling af rekvirerede i og j-kontrolopgaver (R_ij, R_i eller R_j) Fra 16. september kan du komme ud for at skulle kontrollere rekvirerede kontrolopgaver med kun et i eller et j i kontrolårsagen, eller med kun disse to kontrolårsager. Disse kontroller skal så vidt det er muligt varsles op til 14 dage før du besigtiger arealerne. Du kan finde det særlige varslingsbrev til denne type kontrol i Captia, og læse mere om, hvordan du udfylder kontrolopgaven i CAP-TAS i de tekniske guides. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 41

236 Er marken beliggende i MSO? Opretholdelse af permanente græsarealer i miljøsårbare områder (MSO) 5. Opretholdelse af permanente græsarealer i miljøsårbare områder (MSO) Formålet med kravet er at sikre opretholdelsen af permanent græs i miljømæssigt sårbare områder indenfor Natura 2000-naturtyperne. Opretholdelsen af de permanente græsarealer har en række fordele, som f.eks. at der bindes kulstof i jorden. Arealer med permanent græs inden for MSO-udpegningen skal beskyttes mod omlægning til anden anvendelse, og arealerne må ikke pløjes. Inden for MSO-udpegningen er det dog tilladt at strigle jordlaget i de øverste 3 cm, ligesom ansøger må foretage såning af græs, når det foregår uden forudgående jordbearbejdning. Økologiske marker er ikke omfattet af kravet. Marker omlagt til økologi (eller påbegyndt omlægning til økologi -på datoen for indsendelse af ansøgningen)) vil i kontrolgrundlagets markplan været markeret med et Ø. Vær opmærksom på, at økologiske ansøgere godt kan være omfattet af kravet, hvis de har ikke -økologiske arealer (omlagt til økologi senere end datoen hvor ansøgningen er indsendt). 5.1 Er marken beliggende i MSO? De marker som er omfattet af pløjeforbud, fremgår af temaet Permanent græs i MSO Dette lag vil altid være tændt når du åbner IMK i kontrolopgaven. Kravet om opretholdelse af permanente græsarealer gælder kun for de af ansøgers marker, der ligger i et udpeget MSOområde. Marker kan være omfattet af pløjef- og omlægningsforbud på hele eller dele af markens areal. I 2015 var marker omfattet af pløje- og omlægningsforbud såfremt mere end 50 % af markens areal lå i et MSO-område. Marker som efter 2015 bliver til permanent græs, er kun omfattet på de dele af marken, som ligger i MSO-område. Det har dog ikke nogen praktisk betydning for selve kontrollen. Du skal fortsat kontrollere ud fra MSO-laget i IMK. 5.2 Kontrol af græsarealer beliggende i MSO I kontrolgrundlaget vil alle marker berørt af MSO-laget være markeret og du skal for disse marker tage stilling til om reglerne vedrørende MSO er overholdt. 5.3 Forbud mod omlægning og ødelæggelse af plantedækket Du skal kontrollere, at arealet er opretholdt som permanent græs. Det vil sige ikke er pløjet eller at plantedækket er ødelagt. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at delarealer er omlagt til anden anvendelse eller har været pløjet så det permanente græsplantedække ikke er bevaret, skal du underkende dem ved at oprette følgende observa tion i IMK: Permanent græs: MSO: Plantedækket er ikke opretholdt (4.6.1) Er dele af/hele marken omlagt til anden afgrøde, skal du desuden omdøbe marken til den faktiske afgrøde. Kravet vedrører alle andre anvendelser end produktion af græs, så er der eksempelvis anlagt bygninger eller veje, skal du også underkende arealet. Bemærk, at strigling er tilladt på arealerne, så længe det kun er de øverste 3 cm i jorden, der berøres. Derudover må ansøger foretage direkte såning af græs, når det foregår uden forudgående jordbearbejdning. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 42

237 Forbud mod omlægning og ødelæggelse af plantedækket Opretholdelse af permanente græsarealer i miljøsårbare områder (MSO) Bilag 1. Retsgrundlag for grundbetalings-ordningen EU-regler: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94 (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspolitiks støtteordninger og om ændring af bilag X til nævnte forordning Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa -Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings - og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 641/2014 af 16. juni 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings - og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik Kommissionens Gennemførelsesforordning(EU) nr. 908/2014 af 6. august 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, økonomisk forvaltning. Regnskabsafslutning, Rådets Forordning (EF, EURATOM) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser. Danske regler: Lovbekendtgørelse nr af 14. december 2015 af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af den Europæiske garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven) Bekendtgørelse nr af 1. december 2015 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. Bekendtgørelse nr af 1. december 2015om markblok og elektronisk Fællesskema Lovbekendtgørelse nr af 8. december 2015 af lov om vandløb Bekendtgørelse nr. 903 af 29. juli 2014 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2014/2015 og om plantedække (med senere ændringer) NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 43

238 Forbud mod omlægning og ødelæggelse af plantedækket Opretholdelse af permanente græsarealer i miljøsårbare områder (MSO) Bekendtgørelse nr. 100 af 30. januar 2015 om krydsoverensstemmelse Bekendtgørelse nr. 637 af 10. juni 2010 om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 44

239 Forbud mod omlægning og ødelæggelse af plantedækket Opretholdelse af permanente græsarealer i miljøsårbare områder (MSO) Bilag 2. Mest almindelige tilladte lovpligtige efterafgrøder Familie Græsfamilien Gramineae Korsblomst-familien Brassicaceae Tæ ller so m Korn (i blandinger) Græs (i blandinger) Dansk navn Vårbyg, Vinterbyg Vårhvede Vinterhvede Vinterhvede, brødhvede Havre Vinterrug Hybridrug Stauderug/flerårig rug Triticale Andre kornarter Rajgræs, alm., frø Rajgræs, ital. og hybrid, frø Tim othefrø Hundegræsfrø Engsvingelfrø Røds vingelfrø Rajsvingel Stivbladetsvingelfrø Strandsvingelfrø Engrapgræsfrø (m arktype) Engrapgræsfrø (plænetype) Alm. Rapgræsfrø Hvenefrø, alm. Hvenefrø, krybende Vårraps Vinterraps Agerkål/rybs Kålroer Fodermarvkål Gul s ennep Olieræddike Latinsk navn Hordeum vulgare Triticum aestivum Avena sativa Secale cerale Secale montanum x Triticosecale Lolium perenne Lolium multiflorum Phleum pratense Dactylis glomerata Festuca pratensis Festuca rubra x Festulolium Festuca ovina var. Duriuscula Festuca arundinacea Poa Pratensis Poa trivialis Agrostis capillaris Agrostis stolonifera Brassica napus var. Napus Brassica rapa Brassica napus var. Napobrassica Brassica oleracea var. Medullosa Sinapis alba Raphanus sativus var. oleiformis Raphanus sativus var. struk turator Foderradise Strukturator Andre Cikorie, alm. Cichorium intybus Honningurt Phacelis tanacetifolia NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 45

240 Forbud mod omlægning og ødelæggelse af plantedækket Opretholdelse af permanente græsarealer i miljøsårbare områder (MSO) NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 4 Grønne krav 46

241 Instruks nr. 5 Økologiordninger Instruks for kontrol af arealordningerne 2016 Juni 2016, Version 2

242 Redaktion: NaturErhvervstyrelsen Tekst: Team Fysisk Kontrol, Jordbrugskontrol, Center for Kontrol Fotos: Anne Bach ISBN: NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 2

243 Indhold Nyt siden sidst 6 1. MB 26: Miljøbetinget tilskud Støtteberettiget til grundbetaling Mindste areal Beskaffenhed Ikke landbrug Tilladte aktiviteter Rådighedskrav Producentskifte Tilsagnsareal og indtegnet areal i IMK Krav til landbrugsmæssig produktion Ingen krav om landbrugsmæssig produktion Kombination af ordninger GLM-landskabselementer Anmeldt MFO-randzone på mark med miljøbetinget tilskud meter beskyttelseszone omkring drikkevandsboringer Arealer omfattet af artikel 32 undtagelserne Ekspropriation Gødningskvoteberegning og regnskab Om Register for Gødningsregnskab Hvad er en gødningskvoteberegning? Formkrav til gødningskvoteberegningen Oplysninger i kontrolgrundlaget Kontrol af gødningskvoteberegning Gødningsregnskab Kontrol af gødningsregnskab Kvælstofreduktion Optælling af dyr Optælling af dyr A Oplysninger i kontrolgrundlag om optælling af dyr Pesticider (plantebeskyttelsesmidler) Sprøjtning under tråd Skatte-, moms- og driftsregnskaber OM 35: Omlægningstilskud til økologisk jordbrug Omlægning til økologi Støtteberettiget til grundbetaling Mindste areal Beskaffenhed Ikke landbrug Rådighedskrav Producentskifte Tilsagnsareal og indtegnet areal i IMK Anden anvendelse Tilladte aktiviteter 33 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 3

244 2.11 Krav til landbrugsmæssig produktion Ingen krav til landbrugsmæssigt produktion Kombination af ordninger GLM-landskabselementer Anmeldt MFO-randzone på mark med omlægningstilskud meter beskyttelseszone omkring drikkevandsboringer Arealer omfattet af artikel 32 undtagelserne Ekspropriation Skatte-, moms- og driftsregnskaber ØA 36 og ØA 37: Økologisk Arealtilskud Omlægning til økologi Autoriseret økolog Støtteberettiget til grundbetaling Mindste areal Beskaffenhed Ikke-landbrug Tilladte aktiviteter Rådighed Producentskifte Tilsagnsareal og indtegnet areal i IMK Krav om opsætning af plakat Erhvervsmæssig hjemmeside i forbindelse med tilsagnet Krav til landbrugsmæssig produktion Kombination af ordninger Afgrøder, der ikke er støtteberettigede til Økologisk Arealtilskud GLM-landskabselementer Anmeldt MFO-randzone på mark med økologisk arealtilskud meter bræmmer på mark med økologisk arealtilskud meter beskyttelseszone omkring vandboringer Arealer omfattet af artikel 32 undtagelserne Gødningskvoteberegning Optælling af dyr Optælling af dyr A Oplysninger i kontrolgrundlag om optælling af dyr Anvendt ikke tilladt gødning Pesticider (Plantebeskyttelsesmidler) Skatte-, moms- og driftsregnskaber Frugt/bærtillæg Vildt- og bivenlige tiltag Svig Mistanke om svig Definitioner Fremgangsmåde Henvendelser om svig fra borgere 64 Bilag 1.Økologisk jordbrug: Godkendte aktiv-stoffer + liste over godkendte ikke-økologiske gødningsstoffer og jord-forbedringsmidler 65 A. Liste over ikke-økologiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler Gødningsstoffer og jordforbedringsmidler, der kan bruges i særlige tilfælde. 65 B. Aktivstoffer, der i særlige tilfælde kan bruges som plantebeskyttelsesmidler på økologiske marker, herunder marker, hvor omlægningen er begyndt 72 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 4

245 Bilag 2.Retsgrundlag 74 Bilag 3.Forenlighedstabel 78 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 5

246 Nyt siden sidst Nyt siden version 1 (maj 2016) - Kapitel 1, afsnit : Gødningskvoteberegning og regnskab omskrevet. - Kapitel 1, afsnit : Optælling af dyr. Afsnit udvidet og gjort mere detaljeret. - Kapitel 3, afsnit 3.11: Krav om opsætning af plakat: Afsnit forkortet, da krav om plakat er ophævet. - Kapitel 3, afsnit 3.12: Afsnit om erhvervsmæssig hjemmeside er flyttet fra afsnit 3.11 til afsnit Kapitel 3, afsnit : Optælling af dyr. Afsnit udvidet og gjort mere detaljeret. - Kapitel 3, afsnit 3.26: Under afsnittet om jævn fordeling af planterne, er afstanden mellem stammerne ændret fra 8 til 10 meter. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 6

247 1. MB 26: Miljøbetinget tilskud Kontrolårsag: r Formålet med miljøbetinget tilskud er at forbedre miljøet og beskytte naturen. Det miljøbetingede tilskud gives som kompensation for nedsat tilførsel af gødning og ingen brug af pesticider (plantebeskyttelsesmidler), bortset fra dem, der må anvendes til økologisk jordbrugsproduktion. Der er tale om 5-årige tilsagn indgået i Tilsagnene udløber i 2016 eller Støtteberettiget til grundbetaling Arealet skal være støtteberettiget til grundbetaling, dog med den undtagelse, at et areal med jule træer eller pyntegrønt i kort omdrift ligeledes er støtteberettiget til miljøbetinget tilskud. Braklagte arealer og GLM-landskabselementer er ikke støtteberettigede. Hvis du på arealer, hvortil der er søgt miljøbetinget tilskud, konstaterer, at kravene om beskaffenhed, ikke -landbrug, indtegningskrav, mindste areal for marker eller aktivitetskravet ikke er overholdt, skal du vælge de observationer, som er beskrevet under grundbetalingsordningen. Observationen vil så også slå igennem på miljøbetinget tilskud. Hvis ansøger ikke søger grundbetaling til et areal, og du finder overtrædelser af reglerne for grundbetalingen på arealet, skal du oprette følgende observation på arealet: Arealet er ikke støtteberettiget til grundbetaling (9.1.1) 1.2 Mindste areal Marker med tilsagn om miljøbetinget tilskud skal være på mindst 0,30 ha, når der ansøges om tilsagn, det vil sige i første tilsagnsår. Der kan være flere støtteberettigede afgrøder i samme mark. Hvis du opmåler en mark til mindre end 0,30 ha, skal du underkende marken, medmindre at - det ikke kan afvises, at arealet har været 0,30 ha eller større i det første tilsagnsår - den er sammenhængende med et andet areal, hvortil der også er søgt miljøbetinget tilskud type 26 - og der er en støtteberettiget, permanent passage på mindst 4 meter mellem de pågældende arealer Bemærk, at hvis der er søgt miljøbetinget tilskud til et areal, der er opdelt i forskellige marker som følge af, at der er søgt forskellige ordninger på arealet, skal du kontrollere markerne som sammenhængende. Hvis en mark er anmeldt med under 0,30 ha, eller den er anmeldt med 0,30 ha eller derover, men du ved kontrollen opmåler den til under 0,30 ha, skal du oprette en observation. Se nærmere i delinstruks 3 Direkte Støtte. 1.3 Beskaffenhed Reglerne for plantedække, vandlidende arealer, grøfter og læhegn samt søer og træer følger grundbetalingsordningen. Der gælder dog særlige regler for arealer med græs og for arealer med sommerbrak og græs anvendt til grøngødning, se nedenfor. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 7

248 1.4 Ikke landbrug Kravene er de samme som angivet under grundbetalingsordningen. Der er dog en række undtagelser for arealer med miljøbetinget tilskud, som er beskrevet her: Tilsagnsarealer, der overgår til anden anvendelse Tilsagnsarealer, der overgår til anden anvendelse, kan opretholde tilsagnet uden at modtage udbetaling, og dermed undgå et krav om tilbagebetaling. Der kan for eksempel være tale om arealer, der overgår til - Natur o.l. (for eksempel søer, læhegn, vildtremiser, naturgenopretningsprojekter mv.) - Skov, hvis der ikke er ydet tilskud til arealerne, mens de træer, der helt eller delvis udgør skoven, har været på arealet - Permanente markveje og kørespor, der skal tegnes ud som en selvstændig markblok Disse arealer skal være anmeldt med afgrødekode 905 og skal, hvis udløbsåret er 2017, overholde krydsoverensstemmelsesreglerne. Hvis der i kontrolgrundlaget fremgår et areal anmeldt med afgrødekode 905, skal du godkende det til miljøbetinget tilskud. Afgrødekoden sikrer, at der ikke udbetales miljøbetinget tilskud til arealet. Husk dog, at hvis arealet er indberettet med en anden afgrødekode end 905, og det er overgået til anden anvendelse, skal du altid oprette den relevante observation i IMK. Haver, parker, køkkenhaver og lignende Reglerne for haver, parker, køkken og lignende følger grundbetalingsordningen. Buske, træer og skov Kravene om maksimalt antal træer og buske er de samme som angivet under grundbetalingsordningen. Permanent vandlidende Kravene er det samme som angivet under grundbetalingsordningen. Hvis et areal er permanent vandlidende/vanddækket, kan tilsagnet d og opretholdes, hvis det er anmeldt med afgrødekode 905, Anden anvendelse på tilsagnsarealer. 1.5 Tilladte aktiviteter Reglerne for tilladte aktiviteter følger grundbetalingsordningen. 1.6 Rådighedskrav Ansøger skal have rådighed over arealerne i hele tilsagnsperioden, dvs. at ansøger skal drive arealet som ejer eller forpagter i hele tilsagnsperioden. Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen, eller hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap. Du skal i så fald anmode om dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 8

249 Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du oprette følgende observation på arealet i IMK: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) 1.7 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til og fra ejendommen, skal du gøre følgende: Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som er indberettet i ansøgers Fællesskema 2016, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af bedriften. Hvis ansøger ved producentskifte har modtaget et tilsagnsareal, der er anmeldt i en anden ansøgers Fællesskema, skal du ikke kontrollere dette areal i forbindelse med kontrollen. 1.8 Tilsagnsareal og indtegnet areal i IMK Det er kun muligt for ansøger at få miljøbetinget tilskud til et areal, der både er omfattet af tilsagnslaget og ansøgers indtegning for 2016 (gule område på figur 1 herunder). Hvis ansøger har indtegnet et større areal end tilsagnsarealet eller der ikke er sammenfald mellem tilsagnslag og markindtegninger, skal du oprette følgende observation på arealet, der ikke er omfattet af tilsagnslaget: Indtegnet areal, hvorpå der ikke er tilsagn (1.5.1) Hvis ansøger har indtegnet et mindre areal end tilsagnsarealet eller der ikke er sammenfald mellem tilsagnslag og markindtegninger, skal du oprette én af følgende observationer på dén del af tilsagnslaget, der ikke indtegnet med i marken: Ikke anmeldt/indtegnet tilsagnsareal ikke støtteberettiget (1.5.2) Ikke anmeldt/indtegnet tilsagnsareal støtteberettiget (1.5.3) Figur 1: Der skal være 1:1 sammenfald mellem ansøgers mark indtegning og tilsagnslag. 1.9 Krav til landbrugsmæssig produktion Støtteberettigede arealer skal have karakter af at være landbrugsmæssigt udnyttet eller drives med juletræer eller pyntegrønt i kort omdrift. Bemærk, at landbrugsmæssig produktion ikke er det samme som aktivitetskravet under grundbetalingsordningen. Dette gælder følgende områder: NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 9

250 Arealer i omdrift Der skal foregå en landbrugsmæssig produktion på arealet, det vil sige tilsåning af dyrkede arealer, afgræsning eller der skal tages slæt, dvs. at det afslåede plantemateriale skal fjernes fra arealet (afpudsning er ikke nok). Permanente afgrøder For arealer med permanente afgrøder, for eksempel frugt- eller bærafgrøder, skal det være tydeligt, at arealet er drevet plantagemæssigt. Det betyder, træerne og buskene skal fremstå som en plejet kultur i veldefinerede rækker, der muliggør pleje af træer og buske samt høst af afgrøden. Arealerne skal fremstå som vedligeholdte dyrkede arealer og må ikke ligge hen som natur eller vildnis. Hvis kravene til permanente afgrøder ikke er overholdt, skal du i IMK oprette den observation, der passer. Lavskovsarealer Reglerne for lavskov følger grundbetalingsordningen. Bemærk, at for miljøbetinget tilskud bliver tilskuddet reduceret til 0 kr. for arealer anmeldt med MFO-lavskov. Arealet kan derfor forblive i tilsagn. Juletræer/pyntegrønt Arealer med juletræer i kort omdrift og pyntegrønt i kort omdrift skal senest fældes 10 år efter udplantning eller senest 14 år efter udsåning på tilsagnsarealet. Der er ikke krav om høst af en afgrøde hvert år. For tilsagn indgået i 2012 (udløbsår 2017) er det et krav, at arealet skal være tilplantet med 3000 træer pr. ha. Hvis det ikke er tilplantet med min træer pr. ha, skal du oprette følgende observation på arealet: Ikke min træer/ ha (7.4.2) For tilsagn indgået i 2011 er der ikke et specifik krav til antal træer pr. ha. Der må gerne være adgangsveje på arealer med juletræer, hvis disse bruges til at køre til og fra arealet. Er der træer på arealet, der ikke er i kort omdrift, oprettes en observation på arealet. I IMK skal du vælge: Ikke i kort omdrift (7.4.1) Du skal skrive i observationsbemærkninger i CAP-TAS, hvornår de ældste træer er plantet/udsået. Bemærk dog, at der må være op til 100 træer ældre end 10 år (ammetræer) pr. ha på arealet. Træerne skal da stå spredt på arealet og kan accepteres i forholdet 1 ældre træ pr. 50 unge træer. Hvis de ældre træer står i klynger på over 100 m 2, skal der oprettes en observation, da dette betragtes som en manglende landbrugsmæssig udnyttelse af arealet. I IMK skal du oprette observationen: Ældre træer i klynger (7.4.3) Græsarealer Arealer med græs i omdrift eller permanent græs skal i perioden fra og med 15. maj og til og med 31. august anvendes produktionsmæssigt til slæt eller afgræsning, og arealerne skal under normale vejrforhold fremstå med tæt, lavt plantedække 31. august. Bemærk, at dette krav går ud over aktivitetskravet under grundbetalingsordningen (afpudsning er ikke nok), og skal være opfyldt til en anden dato (her 31. august) end på grundbetalingsordningen. Hvis græsarealer ikke fremstår med tæt, lavt plantedække 31. august, skal du oprette én af følgende observationer: Afgræsset, men fremstår ikke med tæt, lavt plantedække 31. august (9.5.1) Arealet ikke produktionsmæssigt udnyttet i perioden 15. maj 31. august (9.5.2) NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 10

251 Hvis du kontrollerer arealet før 1. september, og arealet ikke fremstår med tæt, lavt plantedække på kontroltidspunktet, skal du markere sagen til efterkontrol (se hvordan du markerer sagen til efterkontrol i den tekniske guide). Brak Arealer anmeldt med brak (også MFO-brak) kan ikke få udbetalt miljøbetinget tilskud, dog kan tilsagnet opretholdes. Hvis du konstaterer, at et areal reelt er et brakareal, men er anmeldt med en anden afgrødekode, skal du ændre afgrødekoden og oprette følgende observation på arealet i IMK: Ikke støtteberettiget afgrøde (9.1.5) For at ændre afgrødekoden oprettes følgende observation på samme areal: Konstateret anden afgrøde end anmeldt (1.1.1) Husk i CAP-TAS, at notere hvilken afgrøde, der er konstateret på arealet. Bemærk, at der er særlige regler med hensyn til sommerbrak og grøngødning, se nedenfor. Sommerbrak På økologiske arealer er det tilladt at bekæmpe rodukrudt med sommerbrak i en begrænset periode. Sommerbrak betragtes som en landbrugsmæssig udnyttelse, da brakperioden er begrænset, og der både før og efter er en afgrøde eller efterafgrøde på arealet. Der er forskellige former for sommerbrak, som er støtteberettiget, og de er defineret således: - Vintersæd, der er etableret i efteråret, høstes først i maj. Det kan spredes på marken eller høstes som grønkorn - Vårsæd sås senest 31. maj. Vårsæden høstes grøn eller spredes på marken sidst i juni, og der gennemføres sommerbrak fra sidst i juni. Marken ligger sort i 6-8 uger, hvor der jordbehandles - Kløvergræsmark udnyttes frem til sidst i juni, og man kan herefter gennemføre sommerbrak som ovenfor Du skal i forbindelse med arealkontrol ikke kontrollere om marken efter sommerbrak bliver pløjet og efterfulgt af en efterafgrøde. Grøngødning For økologiske arealer med græs i omdrift er det også muligt at anvende arealerne til grøngødning, således at arealet afpudses, og det afslåede materiale efterlades på marken. Det er dog et krav, at: - Arealerne er etableret med en kløvergræsblanding med mindst 15 vægtprocent kløver - Tilsagnshaver i hele kalenderåret opbevarer dokumentation for indkøb af den anvendte kløvergræsblanding - Der har været en anden hovedafgrøde end græs på arealerne i det foregående år. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at et græsareal kun er afpudset og ikke anvendt til slæt, skal ansøger forevise ovenstående dokumentation, før du kan godkende arealet. Hvis arealet ikke anvendes til grøngødning, det vil sige ovenstående ikke kan dokumenteres, skal du vælge observationen: Arealet ikke produktionsmæssigt udnyttet i perioden 15. maj 31. august (9.5.2) 1.10 Ingen krav om landbrugsmæssig produktion Bemærk, at hvis et areal er anmeldt med en af nedenstående afgrødekoder i tabel 1 og det er i tilsagnsår, er der ingen krav om jordbrugsmæssigt udnyttelse, idet ansøger bibeholder sit tilsagn, men ikke modtager årets udbetaling. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 11

252 Tabel 1: Afgrødekoder, hvor der ikke vil blive udbetalt miljøbetinget tilskud 258 Permanent græs, ø-støtte 265 Græs, slæt før vårsået afgrøde 271 Rekreative formål 305 Permanent græs, uden udbetaling af økologi-tilskud 306 Græs i omdrift, uden udbetaling af økologi-tilskud 308 MFO-Slåningsbrak 310 Slåningsbrak 324 Blomsterbrak 325 MFO-Blomsterbrak 360 Vildtafgrøder 361 Ikke støtteberettiget landbrugsareal 487 Skovlandbrug 549 Lukket system 1, en-årige 550 Lukket system 2, stauder 560 Containerplads 1, frugtbuske 561 Containerplads 2, en-årige 562 Containerplads 3, stauder 563 Svampe, champignon 580 Skovdrift, alm. 581 Nyplantning i skov med træhøjde under 3 m 602 MFO Pil 603 MFO - Poppel 604 MFO El 605 MFO - Lavskov 888 Nye tilsagn uden råderet v. ansøgningsfristen 900 Øvrige afgrøder 903 Lysåbne arealer i skov 905 Anden anvendelse på tilsagnsarealer 907 Naturarealer, økologisk jordbrug 921 Bar jord Hvis du ved kontrollen konstaterer, at der på et areal anmeldt med en af ovenstående afgrøder, også er den pågældende afgrøde på arealet, skal du ikke oprette en observation på arealet for manglende landbrugsmæssig produktion. Øvrige tilsagnsbetingelser skal dog være overholdt. Dvs. der må for eksempel ikke være sprøjtet på arealet, ligesom arealet ikke må anvendes til en ikke-støtteberettiget aktivitet. Hvis du konstaterer, at arealet ikke er støtteberettiget, skal du oprette en observation på arealet i IMK ved at vælge den observation, der karakteriserer overtrædelsen. For eksempel hvis et areal er anmeldt som slåningsbrak (afgrødekode 310), men du ved kontrollen konstaterer, at der er anlagt en ridebane på arealet, skal du oprette følgende observation på arealet: Ridebane (3.4.2) Husk, at du altid skal ændre afgrødekoden til den konstaterede afgrøde. Dette gælder også for ovenstående afgrødekoder. Hvis et areal er anmeldt med en støtteberettiget afgrødekode, men du ved kontrollen konstaterer en af ovenstående afgrøder på arealet, skal du oprette følgende observation: Ikke støtteberettiget afgrøde (9.1.5) For at ændre afgrødekoden oprettes følgende observation på samme areal: Konstateret anden afgrøde end anmeldt (1.1.1) NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 12

253 Husk i CAP-TAS, at notere hvilken afgrøde, der så er konstateret på arealet Kombination af ordninger Miljøbetinget tilskud må kun kombineres med følgende ordninger: - Grundbetaling - Omlægningstilskud til økologisk jordbrug (OM) - Ø-støtte Hvis du ved kontrollen konstaterer, at der på et areal (hel mark eller delmark) med tilsagn om miljøbetinget tilskud er overlap i IMK med et uforeneligt tilsagn (tabel 2 for afgrødekoder), skal du rette henvendelse til Vagttelefonen, som vil rette henvendelse til Miljø- og Biodiversitet, der vil finde ud af, hvilket tilsagn, der er det gældende. Hvis sagen ikke kan løses administrativt, skal du i IMK vælge følgende observation: Arealet er underlagt en anden ordning (9.1.3) Observationen gælder på hele marker såvel som på delarealer. Tabel 2: Afgrødekoder for ordninger, der ikke kan kombineres med miljøbetinget tilskud 247 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 253 Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N), omdrift 254 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), permanent 311 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord årig udtagning årig udtagning af agerjord med frivillig skovrejsning årig udtagning med tilsagn om skovrejsning fra NST 318 MVJ ej udtagning, ej landbrugsjord 319 MFO Vådområder eller lavbundsjorde med udtagning 320 Braklagte randzoner 321 Miljøtiltag, ej landbrugsarealer 586 Offentlig skovrejsning 587 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord Statslig skovrejsning 589 Bæredygtig skovdrift 590 Bæredygtig skovdrift i Natura 2000-område 908 Naturarealer, ansøgning om miljøtilsagn 1.12 GLM-landskabselementer GLM-søer Det er ikke muligt at få udbetalt miljøbetinget tilskud til GLM-søer. Ansøger skal i IMK tegne GLM-søen ud som en selvstændig mark, og undlade at søge udbetaling af tilskud. Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at der til GLM-søer også søges støtte til miljøbetinget tilskud, skal du oprette følgende observation på arealet i IMK: Ikke støtteberettiget afgrøde (9.1.5) Bemærk, at ovenstående observation kun gælder på miljøbetinget tilskud, hvis GLM-søen er støtteberettiget til grundbetaling/anvendes som MFO-areal. Hvis GLM-søen er større end m 2, er det ikke støtteberettiget, og du skal oprette følgende observation i IMK: GLM-landskabselement større end m 2 (3.6.1) NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 13

254 GLM-fortidsminder Det er kun muligt at få udbetalt miljøbetinget tilskud til GLM-fortidsminder, hvis arealet er plejet med afgræsning eller slæt. Hvis arealet ikke er støtteberettiget til miljøbetinget tilskud, skal ansøger i IMK tegne GLM-fortidsmindet ud som en selvstændig mark, og undlade at søge udbetaling af miljøbetinget tilskud. Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at der til GLM-fortidsminder også søges støtte til miljøbetinget tilskud, skal du oprette følgende observation på arealet i IMK: Ikke støtteberettiget afgrøde (9.1.5) Bemærk, at ovenstående observation kun gælder på miljøbetinget tilskud, hvis GLM-fortidsmindet er støtteberettiget til grundbetaling/anvendes som MFO-areal. Hvis GLM-fortidsmindet er ødelagt eller reduceret i omfang, skal du oprette en AKO-kontrolsag. Hvis GLM-fortidsmindet er større end m 2 er det ikke støtteberettiget, og du skal oprette følgende observation i IMK: GLM-landskabselement større end m 2 (3.6.1) 1.13 Anmeldt MFO-randzone på mark med miljøbetinget tilskud Da randzoneloven er afskaffet, skal randzonen kun fratrækkes tilsagnet i tilfælde, hvor ansøger er omfa ttet af de grønne krav (eller vælger at være det) og aktivt har tilvalgt MFO-randzoner på de enkelte marker med miljøbetinget tilskud. For eksempel kan ansøgere med både økologiske og ikke-økologiske arealer tilvælge MFO-randzoner på marker med miljøbetinget tilskud. Er den pågældende mark markeret med MFO-RZ og MB-26 under Arealkategori i kontrolgrundlaget, skal du kontrollere om tilsagnsbetingelserne er overholdt på arealet anmeldt med MFO-randzone. Tilsagnet gives til hele arealet, men tilskuddet reduceres til 0 kr. ved overlap med en MFO-randzone, hvilket beregnes automatisk i CAP-TAS og IMK. Da MFO-randzonen følger kortudpegningen, skal du aldrig ændre i randzonelaget, heller ikke selvom randzonen ligger skævt i forhold til vandløbet eller søens kronekant. Du kan læse mere om kontrol af MFO-randzoner i delinstruks nr. 4 Grønne krav. Er tilsagnsbetingelserne ikke overholdt på arealet anmeldt med MFO-randzone, skal du oprette en observation på arealet, der angiver, hvilken tilsagnsbetingelse, der ikke er overholdt. Bemærk, at der udbetales tilskud til 2-meter bræmmen for denne ordning. Arealet kan stadig medregnes til grundbetaling, hvis det opfylder støttebetingelserne meter beskyttelseszone omkring drikkevandsboringer Det er ikke muligt at opretholde tilsagn om miljøbetinget tilskud til 25 meter beskyttelseszonen omkring en drikkevandsboring. Ansøger kan anmelde arealet med afgrødekode 248, 249 eller 309 og dermed undlade at søge miljøbetinget tilskud til arealet. Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at der til et areal omfattet af 25 meter beskyttelseszone også er søgt støtte om miljøbetinget tilskud, skal du oprette følgende observation på arealet og ændre afgrødekode for arealet: Ikke støtteberettiget afgrøde (9.1.5) I observationsbemærkningsfeltet i CAP-TAS skal du notere, at der er tale om 25 meter beskyttelseszone omkring en drikkevandsboring. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 14

255 For at ændre afgrødekoden oprettes følgende observation på samme areal: Konstateret anden afgrøde end anmeldt (1.1.1) Husk i CAP-TAS, at notere hvilken afgrøde, der så er konstateret på arealet. Hvis der er dyrket andet end græs i beskyttelseszonen, er der tale om overtrædelse af nationale regler. Der er ikke længere tale om overtrædelse af et KO-krav Arealer omfattet af artikel 32 undtagelserne Arealer, der er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i artikel 32, er ikke berettiget til miljøbetinget tilskud. Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at der til et areal omfattet af artikel 32 er givet tilsagn, og der søges miljøbetinget tilskud, skal du oprette følgende observation i IMK: Arealet er omfattet af artikel 32 (9.1.4) 1.16 Ekspropriation Reglerne for ekspropriation følger grundbetalingsordningen Gødningskvoteberegning og regnskab Tilsagnstype 26 er opdelt i to typer kvælstofreduktion alt efter om ansøger har valgt 75 % af kvælstofnormen eller 140 kg total N/ha harmoniareal. Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvilken type reduktion ansøger har valgt Om Register for Gødningsregnskab Bedrifter med en omsætning over kr. inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, og som samtidig opfylder mindst én af følgende betingelser, skal være tilmeldt Register for Gødningsregnskab: - har mere end 10 DE, - har mere end 1 DE pr. ha, eller - modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning i planperioden En bedrift kan vælge at blive tilmeldt registeret, hvis virksomheden har et aktivt CVR-nr. og opfylder kravet om en momsregistret omsætning på mindst kr. om året inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf. Når en bedrift er tilmeldt registret, skal den enkelte bedrift: - Udarbejde en gødningsplanlægning for, hvordan gødningen anvendes - Beregne en kvælstofkvote for, hvor meget kvælstof, der må udbringes på bedriften (gødningskvoteberegning) - Udarbejde et gødningsregnskab, der viser, hvor meget kvælstof, der er brugt i forhold til bedriftens samlede kvælstofkvote I gødningsregnskabet opgøres også, om reglerne om efterafgrøder og harmoniforhold er overholdt Hvad er en gødningskvoteberegning? Ifølge gødskningsreglerne er ansøger forpligtet til at udarbejde en gødningskvoteberegning, der viser, hvilke marker og afgrøder ansøger planlægger at dyrke i sæsonen. Ansøger skal i gødningskvoteberegningen beregne en kvælstofkvote, NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 15

256 der viser hvor meget kvælstof, ansøger må udbringe på bedriftens marker. For at beregne kvoten bruges: afgrøde (mark, areal, afgrøde), afgrødens kvælstofnorm, afgrøde dyrket sidste år (forfrugt), jordbundstype, efterafgrøde og kvælstofprognosen. For at ansøger kan anvende gødningskvoteberegningen som dokumentation for ændringer, skal ansøger ajourføre gødningskvoteberegningen i løbet af planperioden, så den svarer til de faktiske forhold på bedr iften. Den oprindelige gødningskvoteberegning skal desuden gemmes, så det kan dokumenteres, at gødningskvoteberegningen er udført inden for fristen. Gødningskvoteberegningen skal være udarbejdet senest 21. april Ofte vil ansøger, foruden den gødningskvoteberegning ansøger ifølge reglerne er forpligtet til at udarbejde, have en anden gødningsplan. Af denne gødningsplan fremgår det, hvilken type gødning og i hvilke mængder, det er planlagt at udbringe på de enkelte marker. Denne plan skal du dog ikke kontrollere i forbindelse med arealkontrollen. Nogle af de skemaer, der er godkendt af NaturErhvervstyrelsen, kombinerer de to typer gødningskvoteberegninger, for eksempel Næsgaard Mark. Hvis ansøger ifølge tilsagnet er forpligtet til at udarbejde en gødningskvoteberegning, skal du altid tage en kopi eller et foto af denne, også selvom tilsagnsbetingelserne ikke er overholdt. Kopier/fotos af gødningskvoteberegningen skal du journalisere på sagen i CAP-TAS Formkrav til gødningskvoteberegningen Gødningskvoteberegning kan udarbejdes i - Skema A - Skemaet Gødningskvote og efterafgrøder i Tast selv-service - Andre skemaer godkendt af NaturErhvervstyrelsen (Næsgaard Mark og DLBR) Hvis ansøger ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, er der ikke noget formkrav til gødningskvoteberegningen. Gødningskvoteberegningen skal dog altid indeholde tilstrækkelige oplysninger til, at der kan beregnes en gødningskvote (marker, areal, afgrøder, forfrugt, JB.nr., kvælstofnorm, efterafgrøder og kvælstofkvote). En tro og love-erklæring, som ansøger har udarbejdet efter planperiodens afslutning, og hvor det fremgår, at ansøger ikke har anvendt gødning i planperioden, må du kun acceptere som gødningskvoteberegning, hvis ansøger ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Erklæringen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at foretage en gødningskvoteberegning Oplysninger i kontrolgrundlaget Det fremgår af kontrolgrundlagets afsnit Gødning om ansøger har udarbejdet og indsendt sin gødningskvoteberegning i Tast selv-service. Der står Ja Hvis der står Ja i kontrolgrundlaget, er gødningskvoteberegningen indsendt i Tast selv. Selvom gødningskvoteberegningen er indsendt, er det ikke ensbetydende med, at den er udfyldt korrekt. Der kan mangle oplysninger om forfrugt, jordbundstype, marker, så den korrigerede N-kvote enten ikke er beregnet (vil stå som 0) eller beregnet forkert. Hvis ansøger i forbindelse med kontrollen oplyser, at det er skemaet i Tast-selv, der anvendes som gødningskvoteberegning, skal du derfor være opmærksom på om gødningskvoteberegningen er korrekt udfyldt. Du skal sende sagen i høring, hvis ansøgers gødningskvoteberegning er mangelfuldt udfyldt, også selvom ansøger ikke bruger gødning eller alle markerne ingen gødningskvote har. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 16

257 Der står Nej Hvis der står Nej i kontrolgrundlaget er kvælstofkvoten 0 kg N, hvilket forekommer i tre forskellige situationer. Det er derfor ikke helt entydigt, hvis der står Nej i kontrolgrundlaget. Et Nej i kontrolgrundlaget fremkommer hvis: - Ansøger ikke har indsendt sin gødningskvoteberegning - Ansøger ikke har beregnet sin kvælstofkvote, f.eks. ved ikke at overføre markplanen fra Fællesskemaet, men alligevel har indsendt skemaet for at indberette efterafgrøder - Ansøger har beregnet sin kvælstofkvote, men ingen af markerne har en kvote, hvorfor den totale korrigerede N- kvote er 0 kg N Det er desværre ikke muligt at adskille de tre typer fra hinanden i kontrolgrundlaget. Hvis ansøger kun har marker med 0 kg N, skal du derfor tjekke i Tast selv om der er indsendt gødningskvoteberegning til trods for, at der står Nej. Register for Gødningsregnskab Det fremgår af kontrolgrundlaget om ansøger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Oplysningerne bliver hentet direkte fra NaturErhvervstyrelsens Register for Gødningsregnskab. Ordninger med krav om udarbejdelse af gødningskvoteberegning Hvorvidt ansøger skal udarbejde gødningskvoteberegning afhænger af hvilken type tilsagn ansøger har, og om ansøger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. For MB 26 skal ansøger udarbejde en gødningskvoteberegning uanset om ansøger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab og uanset om ansøger anvender gødning eller ej. På følgende foranstaltninger skal ansøger udarbejde gødningskvoteberegning. Dog gælder for Økologisk Arealtilskud tilsagnstype 36 og 37, at der kun skal udarbejdes en kvoteberegning, hvis ansøger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Ansøger kan kun opnå tillæg for reduceret kvælstoftilførsel, hvis vedkommende er tilme ldt Register for Gødningsregnskab. Dette kontrolleres ved en administrativ kontrol og du skal derfor ikke kontrollere gødningskvoteberegningen ved den fysiske kontrol. På tilsagnstype 26 kan ansøger vælge kvælstofreduktion med 140 kg total N/ha harmoniar eal. Ansøger skal også udarbejde (og kunne fremvise) en gødningskvoteberegning, selvom reduktionskravet er i total N og ikke i udnyttet N. Når der udarbejdes gødningskvoteberegning i enten skema A eller i Tast selv-service er tallene i udnyttet N Kontrol af gødningskvoteberegning Gødningskvoteberegning udarbejdet og indsendt i Tast selv-service Det fremgår af kontrolgrundlaget om ansøger har udarbejdet og indsendt sin gødningskvoteberegning i Tast selv-service (se dog afsnit Oplysninger i kontrolgrundlaget ovenfor). Hvis det er tilfældet, skal du udskrive beregningen fra CAP-TAS. Du skal ved kontrolbesøget vise ansøger den gødningskvoteberegning, som du har fra CAP-TAS. Hvis ansøger gødsker efter gødningskvoteberegningen fra CAP-TAS, skal du gøre ansøger opmærksom på, at gødningskvoteberegningen fra Tast selv-service vil lægge til grund for kontrollen. En eventuel anden gødningskvoteberegning, som ansøger efterfølgende fremviser, vil dermed ikke indgå i grundlaget for kontrollen. Hvis ansøger i forbindelse med kontrolbesøget fremviser en anden gødningskvoteberegning end gødningskvoteberegningen fra Tast selv og samtidig oplyser, at det er denne gødningskvoteberegning, som er den gældende, skal du tage udgangspunkt i den fremviste gødningskvoteberegning. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 17

258 Du kontrollerer, at gødningskvoteberegningen ikke er mangelfuld udfyldt, f.eks. at det er angivet ved miljøbetinget tilskud, hvis ansøger har valgt 75 % af kvoten. Ligeledes, at kolonnen N-reduktion er udfyldt for de marker, hvor der er krav om reduktion. Når ansøger indsender gødningskvoteberegningen via Fællesskemaet i Tast selv-service vil der ske en automatisk beregning af kvælstofkvoten. Hvis de indtastede oplysninger i Tast selv ellers er fyldestgørende, vil bedriftens kvælstofkvote være korrekt. Du skal derfor ikke regne kvælstofkvoten efter. Du skal heller ikke foretage beregning for marker i gødningskvoteberegningen, hvis ansøger har valgt 140 kg total N/ha harmoniareal. Dog skal du tjekke, at alle harmoniarealer er angivet i gødningskvoteberegningen. Hvis gødningskvoteberegningen ikke er udfyldt korrekt og fyldestgørende, og N-kvote i alt pr. mark dermed ikke er reduceret korrekt, skal du sende sagen i høring. Hvis du ved kontrollen anvender gødningskvoteberegningen fra Tast selv-service skal du være særlig opmærksom på, at den er opdateret i forhold til, hvilke afgrøder ansøger reelt dyrker. Gødningskvoteberegning udarbejdet i Tast selv-service, men ikke indsendt Ansøger kan godt udarbejde gødningskvoteberegningen i Tast selv-service uden at indsende den. I kontrolgrundlaget vil der stå nej til, at ansøger har indsendt sin gødningskvoteberegning i Tast selv-service. Det er kun, når gødningskvoteberegningen er indsendt, at det er muligt for dig at udskrive den fra CAP-TAS. Ansøger vil så være forpligtet til at fremvise gødningskvoteberegningen ved kontrolbesøget. Hvis ansøger fremviser en digital version, skal du have en udskrift/kopi, som du kan journalisere i CAP-TAS (se Teknisk guide for journalisering). Hvis ansøger ikke kan fremvise en gødningskvoteberegning, er det en overtrædelse af reglerne, og du skal høre ansøger om forholdet. Du kontrollerer, at gødningskvoteberegningen ikke er mangelfuldt udfyldt, f.eks. ved at se om der er angivet JB -nr., og at der er angivet ved miljøbetinget tilskud, hvis ansøger har valgt 75 % af kvoten. Ligeledes at kolonnen N -reduktion er udfyldt for de marker, hvor der er krav om reduktion. Endelig skal du kontrollere, at ansøger har husket at beregne i Tast selv-service inden kvoteberegningen er blevet gemt. Det gør du ved at efterregne for en af de marker, hvor der skal reduceres. Hvis der ikke er beregnet vil markens N-kvote i alt pr. mark være beregnet på baggrund af markens N-norm. Skriv din eventuelle beregning på udskriften, så den også bliver gemt, når du journaliserer gødningskvoteberegningen i CAP-TAS (se Teknisk guide for journalisering). Hvis der er foretaget beregning for én mark er der også beregnet for de øvrige marker i gødningskvoteberegningen. Du behøver derfor ikke tjekke de resterende marker, hvis gødningskvoteberegningen i øvrigt er udfyldt korrekt. Du skal heller ikke foretage beregning for marker, hvor der er krav om 0 kg N, og hvor N -kvote i alt pr. mark står til 0 kg N i gødningskvoteberegningen, eller hvis ansøger har valgt 140 kg total N/ha harmoniareal. Dog skal du tjekke, at alle harmoniarealer er angivet i gødningskvoteberegningen. Hvis der ikke er foretaget beregning og N-kvote i alt pr. mark ikke er reduceret korrekt, skal du sende sagen i høring. Gødningskvoteberegning ikke udarbejdet i Tast selv-service Hvis ansøger enten er forpligtet som følge af et tilsagn til at udarbejde gødningskvoteberegning eller er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal ansøger i forbindelse med kontrollen frem vise en gødningskvoteberegning. Ansøger må gerne opbevare gødningskvoteberegningen elektronisk. Du skal i forbindelse med kontrollen have adgang til at se gødningskvoteberegningen digitalt og få en kopi printet ud eller tilsendt med mail på kontroldatoen. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 18

259 Du skal altid tage kopi (eventuelt et foto) af den gødningskvoteberegning, som du har gennemgået i forbindelse med kontrollen. Kopier eller fotos skal du journalisere på sagen i CAP-TAS. Dette gælder også, selvom der ikke er nogen overtrædelse af gødskningsreglerne af hensyn til den efterfølgende sagsbehandling. Hvis ansøger ikke kan fremvise en gødningskvoteberegning, er det en overtrædelse af reglerne, og du skal høre ansøger om forholdet. Du skal i CAP-TAS fanebladet Gødning vælge Nej ud for følgende spørgsmål: Er gødningskvoteberegning 2015/2016 fremvist? Hvis ansøger ikke kan fremvise en gødningskvoteberegning ved kontrollen, for eksempel fordi den er hos konsulenten, skal ansøger have mulighed for at eftersende en gødningskvoteberegning. Der er dog tale om en overtrædelse, da ansøger er forpligtet til at opbevare og i tilfælde af kontrol kunne fremvise en opdateret gødningskvoteberegning på bedriften. Hvis ansøger eftersender en gødningskvoteberegning, journaliserer du denne på sagen i CAP-TAS til brug for den efterfølgende sagsbehandling. Du skal ikke ændre i overtrædelserne eller i opmålingsskemaerne. Produktion vil i sagsbehandlingen tage stilling til, om den eftersendte gødningskvoteberegning er tilstrækkelig til, at der ikke bliver beregnet nedsættelse af støtten. Eftersendt gødningskvoteberegning Hvis ansøger ikke kan fremvise en gødningskvoteberegning ved kontrollen, for eksempel fordi den er hos konsulenten, skal ansøger have mulighed for at eftersende en gødningskvoteberegning. Hvis ansøger eftersender en gødningskvoteberegning, journaliserer du denne i CAP-TAS. Du skal i CAP-TAS fanebladet Gødning vælge Ja ud for følgende spørgsmål: Hvis gødningskvoteberegning 2015/2016 ikke blev fremvist, blev den så eftersendt? Produktion vil i sagsbehandlingen tage stilling til, om den eftersendte gødningskvoteberegning er tilstrækkelig til, at der ikke bliver beregnet nedsættelse af støtten. Gødningskvoteberegningen skal være korrekt udfyldt En gødningskvoteberegning skal indeholde følgende oplysninger for alle marker, der enten har en kvælstofnorm eller som er omfattet af en eller flere ordninger, hvortil der er krav om udarbejdelse af gødningskvoteberegning: - Areal - Afgrøde - Afgrødens kvælstofnorm - Afgrøde dyrket sidste år (forfrugt) - Jordbundstype (JB.nr.) - Efterafgrøde - Eventuel kvælstofreduktion - Kvælstofkvote Bemærk, at hvis ansøger har valgt 140 kg total N/ha harmoniareal skal gødningskvoteberegningen kun indeholde oplysninger om: - Areal - Afgrøde - Harmoniareal Hvis den fremviste gødningskvoteberegning (eller den gødningskvoteberegning som du har fra CAP-TAS) mangler en eller flere af ovenstående oplysninger for markerne, der er omfattet af den ordning, du kontrollerer, er der tale om en overtrædelse af reglerne, og du skal høre ansøger på forholdet. Du skal i CAP-TAS fanebladet Gødning vælge Ja ud for følgende spørgsmål: NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 19

260 Er gødningskvoteberegning 2015/16 mangelfuldt udfyldt? Gødningskvoteberegningen skal være opdateret For at ansøger kan anvende gødningskvoteberegningen som dokumentation for ændringer ved en kontrol, skal ansøger ajourføre gødningskvoteberegningen i løbet af planperioden, så den svarer til de faktiske forhold på bedriften. De valgte afgrødekoder i markplanen skal afspejle de faktiske forhold på marken. For miljøbetinget tilskud, hvor ansøger er forpligtet til at udarbejde gødningskvoteberegning, skal gødningskvoteberegningen være opdateret med hensyn til afgrøder, når du får den fremvist. Hvis der er en afgrødekode for græs, og der faktisk er græs på marken, skal du ikke ændre afgrøde, men bibeholde den afgrødekode for græs, som ansøger har valgt i gødningskvoteberegningen. Hvis den konstaterede afgrøde medfører, at kvælstofkvoten ikke er reduceret korrekt, skal du gøre som anført under afsnittet Reduktion af N-kvoten i forhold til delareal uden N-kvote længere nede. Bemærk, at arealet i forhold til gødningskvoteberegningen ikke behøver at stemme overens med den opmåling, som du foretager i forbindelse med arealkontrollen. Kvælstofreduktion i beregningen Hvis ansøger har arealer under ordningen miljøbetinget tilskud, hvor der er krav om nedsat tilførsel af kvælstof, skal ansøger have korrigeret kvælstofkvoten i gødningskvoteberegningen. Korrektion skal være foretaget i kolonne N -korrektion. N-korrektion er kolonne 8 i skema A, men kolonne 17 i skemaet Gødningskvote og efterafgrøder i Tast selvservice. Kolonnen kan hedde noget andet, hvis beregningen er sket i andre skemaer godkendt til gødningskvoteberegning. N-kvote i alt pr. ha efter korrektion fremgår af henholdsvis kolonne 9 i skema A eller kolonne 19 i skemaet Gødningskvote og efterafgrøder i Tast selv-service. Hvis ansøger har udfyldt gødningskvoteberegningen i Tast selv-service vil kvælstofreduktionen som følge af randzoner og andre arealer uden kvote, samt miljøbetinget tilskud med krav om 25 % reduktion ikke fremgå af N -korrektion. Randzonearealet og andre arealer uden kvote vil automatisk blive trukket fra markens areal, og dette areal vil dermed ikke indgå i beregningen (det fremgår af kolonne 4 i Tast selv, hvor stort et fradrag der er på grund af arealer uden kvote. Det kan være randzoner, arealer med GLM-landskabselementer, vandboringer m ed mere). Ved miljøbetinget tilskud er der særlige felter, hvor ansøger skal angive om der er valgt 25 % reduktion og beregning af hvor meget reduktionen faktisk er (kolonne 19 og 20). Kg total N Når ansøger beregner sin kvælstofkvote (skema A eller i Tast selv-service) beregnes kvoten i udnyttet N. Det vil sige, at udnyttelsesprocenten ved anvendelse af forskellige typer gødning er medregnet. På nogle af ordningerne, der kontrolleres i forbindelse med arealkontrollen, er kravet dog fastsat i total kg N. Du kan derfor ikke direkte bruge gødningskvoteberegningen i forhold til at kontrollere disse ordninger. Gødningskvoteberegningen kan dog bruges til at vise om ansøger er opmærksom på, at de r er et reduktionskrav. Hvis ansøger for eksempel må bruge maksimalt 80 kg total N på en mark, må der stå højest 80 kg udnyttet N i gødningskvoteberegningen (80 kg udnyttet N = 80 kg total N, hvis der er tale om handelsgødning, mens 36 kg udnyttet N = 80 kg total N, hvis der er tale om dybstrøelse med en udnyttelsesprocent på 45). Selvom reduktionskravet er i total N, er ansøger på miljøbetinget tilskud stadig forpligtet til at beregne kvælstofkvoten. Hvis ansøger ikke har gjort dette, er det en overtrædelse af reglerne. Udnyttelsesprocent (2015/2016): NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 20

261 - Væskefraktion efter forarbejdning, 85 % - Svinegylle, 75 % - Kvæggylle, minkgylle og fjerkrægylle, 70 % - Forarbejdet husdyrgødning, 68 % - Fast gødning, ajle og anden husdyrgødning, 65 % - Dybstrøelse, 45 % - Blandet gylle, afhænger af komponenterne i gødningen - Afgasset biomasse, beregnes af producenten (ud fra indgangsmaterialet eller analyse af repræsentative prøver). Alternativt kan udnyttelsesprocenten sættes som andelen for svinegylle, der i 2015/16 er 75 % Kvælstofprognose Det kan i forbindelse med kontrol af gødningskvoteberegninger være nødvendigt at være opmærksom på kvælstofprognosen. Især på ordningen miljøbetinget tilskud, hvor der er krav om en procentmæssig reduktion. Kvælstofprognosen er en forudsigelse af forskellen mellem kvælstofbehovet det aktuelle år og kvælstofbehovet i et normalt år. Prognosen bruges hvert år til at tilpasse gødningstilførslen efter jordens indhold af kvælstof i det enkelte år. Ifølge gødskningsreglerne skal bedriftens samlede kvælstofkvote korrigeres efter kvælstofprognosen for arealer med korn og forårssåede afgrøder (kvælstofkvoten kan dog ikke blive negativ efter korrigering for kvælstofprognosen). I 2016 er kvælstofprognosen: Korrektion af kvælstofkvoten afhængig af jordtype og område (kg N pr. ha) Område Grovsand JB 1 og JB 3 Finsand JB 2 og JB 4 A B Lerjord JB over 4 Der kan derfor være korrektioner i gødningskvoteberegningen 2015/16 som følge af kvælstofprognosen. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 21

262 Reduktion af N-kvoten i forhold til delareal uden N-kvote Nogle arealer har ingen kvælstofkvote, men skal alligevel ikke anmeldes særskilt i markplanen, og de skal heller ikke indtegnes separat i IMK. Det gælder for følgende: - Randzoner (lovpligtige) - Vildt- og bivenlige tiltag - GLM-landskabselementer Disse tiltag har ikke en kvælstofnorm. Hvis tiltagene i gødningskvoteberegningerne er angivet som selvstændige marker, skal kvælstofkvoten stå til 0 kg N. Hvis tiltagene er en del af en mark, skal markens kvælstofnorm nedsættes svarende til, hvor mange procent tiltagene dækker af markens areal. Nedsættelsen skal fremgå af kolonne N-korrektion og dermed fratrækkes hele markens kvote. Hvis ansøger har udfyldt sin gødningskvoteberegning i Tast selv-service vil randzonens areal eller arealet med GLMlandskabselementer fremgå af kolonne 4, og dette areal vil være trukket fra markens areal i beregningen af markens N - kvote. N-korrektion skal derfor ikke være udfyldt. Vær opmærksom på, at der skal reduceres på hver mark, hvor en større eller mindre del er omfattet af en eller flere af ovenstående tiltag. Hvis ansøger ikke har reduceret eller ikke har reduceret tilstrækkeligt, er der tale om en overtrædelse af reglerne Gødningsregnskab Hvad er et gødningsregnskab Efter planperioden skal jordbruger lave en opgørelse over, hvor meget kvælstof der er brugt på bedriften i forhold til bedriftens samlede kvælstofkvote. Det skal også fremgå, om jordbruger har overholdt reglerne om harmoni og plantedække. Disse oplysninger skal indberettes i gødningsregnskabet. Bedrifter, der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal udarbejde et gødningsregnskab. Gødningsregnskabet skal indsendes en gang årligt, senest 31. marts. Dvs. gødningsregnskab for planperioden 201 4/2015 skal være indsendt senest 31. marts Formkrav På nogle af de ordninger, som du kontrollerer i forbindelse med arealkontrollen, er der krav om udarbejdelse af gødningsregnskab, også selvom ansøger ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Ansøger kan indberette gødningsregnskabet elektronisk i GHI eller på papirskema (skema B). Det kan også ske i andre godkendte skemaer, f.eks. DLBR mark eller Næsgaard Mark. Hvis ansøger ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, er der ikke noget formkrav til gødn ingsregnskabet, og det skal ikke indberettes i GHI. Dog skal gødningsregnskabet indeholde oplysninger om bedriftens harmoniareal, kvælstofkvote og kvælstofforbrug for den enkelte planperiode. Indberettede oplysninger Hvis ansøger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab vil du i kontrolgrundlaget kunne se de oplysninger, som ansøger har indberettet for planperioden 2014/2015, og som du skal bruge i forbindelse med arealkontrollen: - Er gødningsregnskab 2014/2015 indsendt til NaturErhvervstyrelsen - Er der sket overgødskning i 2014/ Kvælstofkvote 2014/2015 indberettet i gødningsregnskab (kg N) - Kvælstofforbrug 2014/2015 indberettet i gødningsregnskab (kg N) - Harmoniareal 2014/2015 indberettet i gødningsregnskab (ha) - Forbrug af kg total N 2014/2015 indberettet i gødningsregnskab (kg total-n) NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 22

263 - Forbrug af kg total N 2014/2015 pr. ha harmoniareal 2014/2015 (kg total N/ha) 1.24 Kontrol af gødningsregnskab Du skal ud fra gødningsregnskabet kontrollere om ansøger har reduceret kvælstofforbruget i planperioden 2014/2015, som det er krævet i tilsagnet. Kontrollen af gødningsregnskab er afhængig af om ordningen kræver kvælstofreduktion på markniveau eller på bedriftsniveau. På samme bedrift kan du komme ud for at skulle udføre begge typer af gødningsregnskabskontrol. Ordninger med krav om N-reduktion på markniveau For MB 26 (krav om 75 % reduktion) skal du kontrollere gødningsregnskab for planperiode 2014/2015 og gødningskvoteberegning for samme planperiode. Kontrol af gødningsregnskab 2014/2015 Hvis ansøger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, vil ansøgers kvælstofforbrug og kvælstofkvote for planperiode 2014/15 fremgå af kontrolgrundlaget. Hvis ansøger ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal ansøger i forbindelse med kontrollen fr emvise et gødningsregnskab, der indeholder oplysninger om harmoniareal, kvælstofkvoten og kvælstofforbrug for planperioden 2014/15. Beregning af kvote og forbrug skal opgøres i henhold til gældende regler for kontrol af gødningsregnskaber. Kontrol af gødningskvoteberegning 2014/2015 Ansøger skal fremvise gødningskvoteberegning for planperioden 2014/2015 i forbindelse med kontrollen. Ansøger skal have reduceret sin kvælstofkvote som tilsagnet kræver. Hvis kvoten ikke er reduceret korrekt, men ansøger ikke har brugt mere kvælstof end den korrekt reducerede kvote, skal du i CAP-TAS fanebladet Gødning vælge Ja ud for følgende spørgsmål: N-kvote 2014/2015 er ikke reduceret korrekt, men kvoten er større end forbruget Ordninger med krav om N-reduktion på bedriftsniveau For MB 26 (krav om 140 kg total N/ha harmoniareal) skal du kontrollere gødningsregnskab for planperiode 2014/2015. Hvis ansøger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, vil de gødningsregnskabstal, du skal kontrollere i forbindelse med arealkontrollen fremgå af kontrolgrundlaget (harmoniareal og forbrug af kg total N 2014/2015). Hvis ansøger ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal ansøger i forbindelse med kontrollen fremvise et gødningsregnskab, der viser forbrug af kg total N og harmoniareal for 2014/2015. Du skal ikke se ansøgers gødningskvoteberegning 2013/2014 i forbindelse med kontrollen Kvælstofreduktion Du skal ved besigtigelsen ikke kontrollere om bedriftens areal er tilført mere kvælstof end bedriftens samlede reducerede kvote Optælling af dyr Optælling af dyr er opdelt i to forskellige typer af optælling: - Optælling af dyr A: reduceret N, alle dyr på bedriften (undtaget kvæg) NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 23

264 - Optælling af dyr B: alle dyr (storkreaturer) på arealer, hvor ansøger har valgt fast græsningstryk For de økologiske tilsagn er det kun relevant med optælling af dyr A, og type B er derfor udeladt af denne instruks. Oversigt over ordninger og hvilken type af optælling dyr, der skal foretages Ordning Tilsagnstype Tilsagnsnummer Type af optælling Økologi Miljøbetinget tilskud 26 X - Omlægningstilskud Økologisk arealtilskud 36 X - Økologisk arealtilskud med tillæg til reduceret kvælstoftilførsel 37 X Optælling af dyr A I forbindelse med kontrollen skal du validere ansøgers indberetning af antal dyr på bedriften til CHR (eller i GHI for hestes vedkommende). CHR (GHI)-oplysningerne fremgår af kontrolgrundlaget. A B Følgende ordninger er omfattet: - Miljøbetinget tilskud (tilsagnstype 26) - Økologisk arealtilskud (tilsagnstype 36) - Økologisk arealtilskud med tillæg til reduceret kvælstoftilførsel (tilsagnstype 37) Det vil altid fremgå af kontrolgrundlaget, om du skal foretage en optælling af dyr A. Antal dyr på bedriften kontrollerer du enten ved at tælle dyrene på bedriften eller ved at gennemgå bilag for køb/salg, liste over døde dyr m.m. Optællingen skal omfatte alle bedriftens dyr. Bemærk, at du ikke skal tælle kvæg. Bemærk, hvis der på ejendommen er dyr, der hører under et andet CVR-nr., skal du ikke optælle disse dyr. Svin: Mindre besætninger Du tæller dyrene og sammenholder antal af dyr med det, der fremgår af CHR. So-besætninger De store so-besætninger er ofte med i effektivitetskontrollen. Ud fra bilag fra effektivitetskontrollen kontrollerer du, at antallet af dyr her stemmer overens med det indberettede i CHR. Eventuelt anvender du liste over døde dyr samt flytteliste. I so-besætninger, som ikke er med i effektivitetskontrollen, anvender du CHR-flytteliste, liste over døde dyr og ansøgers bilag over køb/salg af dyr. Smågrisebesætninger Antallet i CHR sammenholder du med antallet af indkøbte/solgte grise (ifølge bilag), antallet af døde dyr (liste) og/eller oplysninger i CHR om svineflytninger. Slagtesvinsbesætninger Antallet i CHR sammenholder du med antallet af indkøbte smågrise (ifølge bilag), slagteriafregninger, samt liste over døde dyr. Eventuelt tjekker du i CHR under svineflytninger, hvor mange svin, der er flyttet i en given periode. Får/geder NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 24

265 Enkelte fåre-/gedebesætninger har dyrene registreret på enkeltdyrsniveau i CHR (Dansk kvæg). I disse tilfælde trækker du en liste fra dyreregistreringen. Antal dyr her sammenligner du med antal dyr ifølge CHR. For andre større fåre-/gedebesætninger sammenholder du antallet i CHR med antallet ifølge den løbende optegnelse som ansøger skal føre, f.eks. læmmebog. Du skal endvidere sammenholde med bilag for eventuelle indkøbte og solgte dyr. Hvis ansøger ikke har en sådan optegnelse tæller du dyrene. Dette tal sammenholder du med det indberettede i CHR. Du noterer i bemærkningsfeltet, hvis optællingen har omfattet både moderdyr og lam, fordi det på kontroltidspunktet ikke er muligt umiddelbart at adskille de voksne dyr fra lammene. Fællesgræsningsarealer Fra CHR trækker du en udstationeringsliste. Antal af dyr på denne liste og antal dyr på bedriften, jf. ovenfor, sammenholder du med registrerede antal dyr i CHR. Græsningsaftaler I CHR fremgår det, hvis ansøger har græsningsaftaler, og dyrene har gået på arealerne i mere end 30 dage. Hvis dette er tilfældet og du tæller dyr på bedriften, skal disse arealer og de dyr, der er på arealerne, indgå. Hvis du på anden vis bliver opmærksom på, at ansøger har dyr på en anden bedrift, skal du også medregne disse dyr, hvis du skal tælle dyr på bedriften. Hvis ansøger har dyr fra en anden bedrift gående på sin bedrift, skal det, hvis dyrene har gået der i mere end 30 dage fremgå af CHR. Dyr, der ikke er ansøgers egne, skal ikke indgå i optællingen. Fjerkræ Mindre besætninger Du tæller dyrene og sammenholder med det indberettede i CHR. Æglæggende høns For metodeæg, frilandshøns, burhøns og økologiske høns sammenholder du det indberettede i CHR med ansøgers oversigt over lagte æg og døde dyr. Endvidere er det muligt at sammenholde med indkøbte hønniker jf. bilag. For øvrige æglæggende høns Det indberettede i CHR sammenholder du med indkøbte hønniker, jf. bilag og liste over døde dyr. Disse besætninger er ofte ikke særlig store, hvorfor det her også kan være en mulighed at tælle dyrene i husene/gårdene. Det antal dyr, der ifølge CHR er på bedriften, sammenholder du med det antal dyr, der er i husene/gårdene på kontroltidspunktet. Du vurderer antal dyr i hvert enkelt hus/gård. Denne vurdering foretager du ud fra landmandens oplysninger om staldstørrelser og belægningstæthed. Slagtekyllinger og andet slagtefjerkræ Det indberettede i CHR sammenholder du med indkøbte dyr, jf. bilag og liste over døde dyr. Pelsdyr (mink, ræve, finnracoon, ildere) Det antal dyr, der ifølge CHR er på bedriften, sammenholder du med det antal dyr, der er i hallerne på kontroltidspunktet. Det er tilstrækkeligt, at du optæller dyrene i en hal og så ganger op med der øvrige antal haller. Dog skal du tage højde for forskellige bursystemer, ligesom du skal tage højde for tomme haller. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 25

266 Du noterer i bemærkningsfeltet, hvis du ikke kun har optalt tæver, men også hvalpe, fordi kontro llen har fundet sted på et tidspunkt, hvor det ikke umiddelbart er muligt at adskille tæver fra hvalpe. Andre dyr (heste, æsler, hjorte, andet fjerkræ, strudse) Det antal dyr, der ifølge CHR er på bedriften, sammenholder du med det antal dyr, der er på bedriften på kontroltidspunktet. Da heste ikke bliver indberettet i CHR, bliver oplysningerne vedrørende heste trukket fra ansøgers indberetning til GHI, hvorfor du skal sammenholde det antal heste, der er på bedriften på kontroltidspunktet, med det antal heste, ansøger har indberettet til GHI (fremgår af kontrolgrundlaget). Besætninger med et lille antal dyr For at få valideret de oplysninger, der står i CHR (GHI) vedrørende andre husdyr, tæller du dyrene. Besætninger med et stort antal dyr Det indberettede i CHR (GHI) sammenholder du med indkøbte antal dyr, jf. bilag, solgte dyr, jf. bilag og liste over døde dyr. Afrapportering Antallet af dyr opgøres pr. dyretype. I CAP-TAS fanebladet LDP: registrering på bedriftsniveau afrapporterer du resultatet af optællingen af dyr (se nedenfor). Felt A.1 skal du kun udfylde, hvis du konstaterer flere dyr i dyretypen på bedriften, end de r fremgår af CHR (GHI) (se bagatelgrænser nedenfor). I de tilfælde, hvor der er færre eller samme antal dyr, skal du markere dette i felt A.2. Hvis ansøger ikke har dyr på bedriften markerer du dette i felt A.3. Når du konstaterer flere dyr i dyretypen på bedriften end der fremgår af CHR (GHI), skal du udfylde felterne under A.1 som det fremgår af nedenstående boks. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 26

267 Sådan udfylder du A. 1 ved flere dyr på bedriften end i CHR Dyretype Du skriver den dyretype, hvor der er flere dyr på bedriften end der fremgår af CHR (GHI). Hvis der er forskellige dyretyper, hvor det er gældende, skal du lave en ny linje for hver dyretype Antal dyr optalt Antal dyr jf. CHR Du skriver her, hvor mange dyr, du har optalt indenfor dyretypen Du skriver antal dyr ifølge CHR/GHI (kontrolgrundlag) Supplerende bemærkninger Her kan du skrive supplerende bemærkninger, fx hvis du har optalt minkhvalpe, fordi kontrollen har fundet sted på et tidspunkt, hvor det ikke umiddelbart er muligt at adskille tæver fra hvalpe. Bagatelgrænser Du noterer kun under A.1, hvis antallet af dyr i dyretypen er mere end 10 % og mere end 5 DE større end antallet af dyr, der fremgår af CHR (GHI). Omregning mellem antal dyr og DE fremgår af skema sidst i dette afsnit. For hver dyretype noterer du antal dyr, der ifølge CHR (GHI) er på bedriften, og du noterer det antal dyr, du ved kontrolbesøget konstaterede på bedriften indenfor dyretypen. Oplysninger i brev Du skal ikke høre ansøger om forholdet, men de oplysninger du har noteret vil fremgår af ok-brevet/høringsbrevet. Det vil endvidere fremgå, at oplysningerne vil indgå i NaturErhvervstyrelsens vurdering af ansøgers gødningsregnskab for pl anperioden 2015/2016 (standardtekst, der kommer automatisk med i brevet til ansøger). Det vil herefter i den videre sagsbehandling blive taget stilling til, om oplysningerne har betydning for kvælstofopgørelsen i gødningsregnskabet Oplysninger i kontrolgrundlag om optælling af dyr Hvilken type optælling Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvilken type optælling af dyr, du skal foretage på den enkelte bedrift. Vær opmærksom på, at ansøger kan have flere typer tilsagn og at disse tilsagn kan medføre, at du skal foretage begge typer af optælling. Dyr I kontrolgrundlaget fremgår de oplysninger, som ansøger har indberettet til CHR. For hestes vedkommende dog, hvad ansøger har indberettet til GHI, da der ikke er krav om, at heste indberettes i CHR. Eksempel på dyreoplysninger i kontrolgrundlag: Oplysninger fremgår på CHR-nummer og pr. dyregruppe. Antal er antal dyr uden omregning til DE eller lignende. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 27

268 Den dato, der fremgår, er seneste opdatering foretaget i CHR. Bemærk, at der under svin er en dyregruppe, der hedder beregnet antal svin. Her vil fremgå det antal slagtesvin, som slagterierne oplyser til CHR, at ansøger har leveret. Dette tal skal ikke anvendes i forbindelse med optælling af dyr, men er taget med til information. Endvidere fremtræder der for visse dyrearter (får, geder, lamaer, hjorte, diverse pelsdyr) en dyregruppe, der hedder dyr i alt. Denne er også taget med til information. Du skal i CAP-TAS afrapportere antal hundyr. Antal voksne hundyr fremgår også af kontrolgrundlaget. I CAP-TAS skal du afrapportere de optalte dyr i nedenstående dyregrupper. Disse stemmer ikke altid overens med de dyregrupper, som fremgår af kontrolgrundlaget. Slagtefjerkræ er i CHR opdelt i fjerkræ, generelt eller høns af slagtetype, mens kalkuner i CHR ikke er opdelt i hanner og hunner. Endvidere er svin i CHR opdelt i svin og i vildsvin. Det er vigtigt, at du afrapportere de dyr, der er på bedriften i nedenstående grupper. KO-krav 2.3: Uregistrerede besætninger (svin, får, geder og kvæg) Bemærk, hvis du ved kontrollen opdager en uregistreret besætning, er der tale om en overtrædelse af KO-krav 2.3. Der er tale om en uregistreret besætning, når: - der går dyr på en ejendom, og der ikke i CHR er registreret en besætning af denne dyretype på ejendommen - dyr er registreret i ét CHR-nr., men fysisk går på en anden ejendom eller et areal med adgang til staldbygninger på en ejendom, hvor der ikke er registreret en besætning af denne dyretype. Hvis du konstaterer en uregistreret besætning skal du kontakte Mette Sinkbæk, Center for Kontrol, per mail med ovenstående oplysninger. Oversigt over dyretyper og beregning af dyreenheder/storkreaturer Kvæg (skal ikke tælles ved A) Dyretype Enhed Antal enheder til 1 DE Årsko, malkekvæg, tung race, uden opdræt 1 årsko 0,75 1 Årsko, malkekvæg, jersey, uden opdræt 1 årsko 0,88 1 Antal enheder til 1 SK NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 28

269 Årsopdræt, kvier og stude, 0-6 mdr., tung race 1 årsdyr 3,7 - Årsopdræt, kvier og stude, 0-6 mdr., jersey 1 årsdyr 5,0 - Årsopdræt, kvier og stude, 6-27 mdr., tung race 1 årsdyr 2,1 1,67 Årsopdræt, kvier og stude, 6-25 mdr. jersey 1 årsdyr 2,8 1,67 Årsammekøer (under 400 kg) 1 årsdyr 2,3 1 Årsammekøer ( kg) 1 årsdyr 1,6 1 Årsammekøer (over 600 kg) 1 årsdyr 1,4 1 Tyrekalve 0-6 mdr., tung race 1 produceret dyr 8,5 - Tyrekalve 6 mdr.-slagtning (440 kg), tung race 1 produceret dyr 3,9 1,67 Tyrekalve 0-6 mdr. jersey 1 produceret dyr 11,5 - Ungtyr 6 mdr.-slagtning (328 kg) jersey 1 produceret dyr 5,1 1,67 Avlstyre, tung race 1 årstyr 1,8 1 Avlstyr, jersey 1 årstyr 2,4 1 Svin Dyretype Enhed Antal enheder til 1 DE Søer med grise til fravænning (4 uger) 1 årsso 4,4 Smågrise fra 7,2 til 32 kg 1 produceret dyr 208 Svin fra 32 til 107 kg undt. Søer, gylte og orner 1 produceret dyr 39 Fjerkræ Dyretype Enhed Antal enheder til 1 DE Høns til ægproduktion 1 årsdyr 170 Hønniker til konsumægproduktion 1 produceret 1440 Hønniker til HPR (Hvid Plymouth Rock) 1 produceret 1750 Slagtekyllinger 30 dage 1 produceret 4210 Slagtekyllinger 32 dage 1 produceret 3640 Slagtekyllinger 35 dage 1 produceret 3020 Slagtekyllinger 40 dage 1 produceret 2270 Slagtekyllinger 45 dage 1 produceret 1790 Skrabekyllinger 56 dage 1 produceret 2460 Økologiske slagtekyllinger 81 dage 1 produceret 1290 Kalkuner, tunge, hunner 1 produceret 315 Kalkuner, tunge, hanner 1 produceret 173 Ænder 1 produceret 820 Gæs 1 produceret 266 Andre husdyrarter Dyretype Enhed Antal enheder til 1 DE Moderfår med lam, kød- og malkegeder med kid 1 årsfår/ged 7 - Mohairgeder med kid 1 årsged 6,3 - Får og geder over 1 år - 6,67 Heste under 300 kg 1 årshest 4,7 - Heste 300 kg under 500 kg 1 årshest 2,9 - Heste 500 kg under 700 kg 1 årshest 2,3 - Heste 700 kg og derover 1 årshest 1,9 - Heste over 6 mdr. - 1 Mink, ræve, ildere o.l. 1 årstæve 29 - Hjortedyr, voksne hundyr 1 årsdyr 4,5 (krondyr), 9,1 (dådyr) Antal enheder til 1 SK - NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 29

270 1.29 Pesticider (plantebeskyttelsesmidler) Der må ikke anvendes andre pesticider end dem, der er tilladt i økologisk jordbrugsproduktion i Danmark. Du skal derfor kontrollere, at der ikke er anvendt: - Bejdsemidler: det kontrollerer du ud fra bilag på anvendt såsæd - Pesticider: det kontrollerer du ud fra eventuel sprøjtejournal, bilag og besigtigelse af tilsagnsarealerne Hvis der er anvendt pesticider på tilsagnsarealet, kontrollerer du, om der er anvendt midler, som er tilladte ifølge økologireglerne. Disse midler må kun anvendes ved akut fare for afgrøden. Det vil sige, hvis udbyttet eller kvaliteten af frugt, bær, grøntsager, brødkorn m.m. forventes at falde drastisk, hvis der ikke anvendes plantebeskyttelse (Se bilag 1: Økologisk jordbrug: Godkendte aktivstoffer + liste over godkendte ikke-økologiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler). Hvis der er anvendt ikke-tilladte pesticider på et areal, skal du oprette følgende observation på arealet i IMK: Forbud mod tilførsel af pesticider er ikke overholdt (9.2.1) Hvis du er vidende om, hvilket middel ansøger har anvendt, skriv det da i observationsbemærkningsfeltet i CAP-TAS. Tag evt. en kopi af ansøgers sprøjtejournal, hvis behandlingen er anført heri. Konstaterer du, at der er anvendt pesticider på et tilsagnsareal, skal du altid bede om at se ansøgers sprøjtejournal. Hvis ansøger ikke kan fremvise en sprøjtejournal, er der tale om en overtrædelse af krydsoverensstemmelsesreglerne, og du skal oprette en AKO-kontrolsag. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af arealet, skal du ikke underkende hele arealet, men oprette en observation på den del af arealet, hvor der er anvendt ikke-tilladte pesticider, for eksempel hvis der er sprøjtet under tråd Sprøjtning under tråd Hvis det sprøjtede areal er mindre end 100 m 2, skal du stadig oprette en observation. I IMK vælger du: Forbud mod tilførsel af pesticider er ikke overholdt (9.2.1) Husk i observationsbemærkningsfeltet i CAP-TAS at beskrive så detaljeret som muligt, hvad der er blevet sprøjtet med, og hvorfor der er blevet sprøjtet. I den videre sagsbehandling vil der blive foretaget en vurdering af omfang af underkendelse af det ansøgte areal og sanktionering, herunder en vurdering af om overtrædelsen kan karakteriseres som en forsætlig handling. Kopi af eventuel dokumentation (faktura eller lignende) skal du journalisere på kontrolopgaven i CAP-TAS. Hvis ansøger er økolog, skal du huske at rette henvendelse til Økologi-vagttelefon ved overtrædelse af økologireglerne på telefon Bemærk, ved brug af bejdsemidler er der ikke krav om, at de skal fremgå af sprøjtejournalen Skatte-, moms- og driftsregnskaber Det er et krav, at ansøger skal udarbejde og opbevare skatte-, moms- og driftsregnskaber for hver tilsagnsperiode. Ansøger skal opbevare disse dokumenter i mindst 5 år fra seneste tilskudsudbetaling. I forbindelse med arealkontrollen vil du oftest ikke have behov for at se skatte-, moms- og driftsregnskaber, hvorfor du ikke skal efterspørge disse. Du kan dog, for eksempel i forbindelse med kontrol af om ansøger har anvendt bejdset udsæd eller hvis du har brug for dokumentation for indkøbt plantebeskyttelsesmidler, have behov for at se bi lag eller lignende. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 30

271 Hvis du i forbindelse med kontrollen har behov for at se skatte-, moms- eller driftsregnskab, og ansøger ikke vil eller kan fremvise dette, skal du i fanen LDP: registrering på bedriftsniveau i CAP-TAS sætte kryds i Ja eller Nej i følgende: Blev skatte-, moms- og driftsregnskaber fremvist? Hvis ansøgers regnskaber ikke bliver opbevaret på bedriften, kan du acceptere at ansøger eftersender det ønskede bilag. 2. OM 35: Omlægningstilskud til økologisk jordbrug Kontrolårsag: s Formålet med omlægningsstøtten er at understøtte en markedsbaseret omlægning til økologisk jordbrugsproduktion, og forbedre miljøet og naturen, samt fremme dyrevelfærden. Der er tale om 5-årige tilsagn indgået i Tilsagnene udløber i 2016, 2017, 2018 eller Omlægning til økologi Arealerne skal være under omlægning senest ved tilsagnets begyndelse (1. september). Du skal kontrollere dette ud fra bedriftens plan for omlægning til økologisk jordbrug og ved besigtigelse af arealerne. Hvis et tilsagnsareal ikke er under omlægning til økologi, oprettes følgende observation: Arealet var ikke under omlægning til økologi, da tilsagnet trådte i kraft (9.1.2) I observationsbemærkningsfeltet i CAP-TAS beskriver du, hvad der viser, at arealet ikke er omlagt. 2.2 Støtteberettiget til grundbetaling Arealet skal være støtteberettiget til grundbetaling, dog med den undtagelse, at et areal med juletræer eller pyntegrønt i kort omdrift ligeledes er støtteberettiget til omlægningstilskud til økologisk jordbrug. Derudover er der andre krav til tilsagnsarealer, som går ud over kravene til grundbetaling. 2.3 Mindste areal Marker med tilsagn om omlægningstilskud skal være på mindst 0,30 ha, når der ansøges om tilsagn, det vil sige i første tilsagnsår. Der kan være flere støtteberettigede afgrøder i samme mark. Hvis du opmåler en mark til mindre end 0,30 ha, skal du underkende marken, medmindre - Det ikke kan afvises, at arealet har været 0,30 ha eller større i første tilsagnsår - Den er sammenhængende med et andet areal, hvortil der også er søgt omlægningstilskud, og - Der er en støtteberettiget, permanent passage på mindst 4 meter mellem de pågældende arealer Bemærk, at hvis der er søgt omlægningstilskud til et areal, der er opdelt i forskellige marker som føl ge af, at der er søgt forskellige ordninger på arealet, skal du kontrollere markerne som sammenhængende. Hvis en mark er anmeldt med under 0,30 ha, eller den er anmeldt med 0,30 ha eller derover, men du ved kontrollen opmåler den til under 0,30 ha, skal du oprette en observation. Se nærmere i delinstruks 3 Direkte Støtte. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 31

272 2.4 Beskaffenhed Reglerne for plantedække, vandlidende arealer, grøfter og læhegn samt søer og træer følger grundbetalingsordningen. Der gælder dog særlige regler for arealer med græs og for arealer med sommerbrak og græs anvendt til grøngødning, se nedenfor. 2.5 Ikke landbrug Kravene er det samme som angivet under grundbetalingsordningen. Der er dog en række undtagelser for arealer med omlægningstilskud som er beskrevet her: Haver, parker, køkkenhaver og lignende Reglerne for haver, parker, køkken og lignende følger grundbetalingsordningen. Buske, træer og skov Kravene om maksimalt antal træer og buske er de samme som angivet under grundbetalingsordningen. Permanent vandlidende Kravene er de samme som angivet under grundbetalingsordningen. 2.6 Rådighedskrav Ansøger skal have rådighed over arealerne i hele tilsagnsperioden, dvs. at ansøger skal drive arealet som ejer eller forpagter i hele tilsagnsperioden. Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen, eller hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap. Du skal i så fald anmode om dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du oprette følgende observation på arealet i IMK: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) 2.7 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet fra ejendommen, skal du gøre følgende: Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som er indberettet i ansøgers Fællesskema 2016, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af bedriften. 2.8 Tilsagnsareal og indtegnet areal i IMK Det er kun muligt for ansøger at få miljøbetinget tilskud til et areal, der både er omfattet af tilsagnslaget og ansøgers indtegning for 2016 (gule område på figur 2 herunder). Hvis ansøger har indtegnet et større areal end tilsagnsarealet eller der ikke er sammenfald mellem tilsagnslag og ma rkindtegninger, skal du oprette følgende observation på arealet, der ikke er omfattet af tilsagnslaget: Indtegnet areal, hvorpå der ikke er tilsagn (1.5.1) NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 32

273 Hvis ansøger har indtegnet et mindre areal end tilsagnsarealet eller der ikke er sammenfald melle m tilsagnslag og markindtegninger, skal du oprette én af følgende observationer på dén del af tilsagnslaget, der ikke indtegnet med i marken: Ikke anmeldt/indtegnet tilsagnsareal ikke støtteberettiget (1.5.2) Ikke anmeldt/indtegnet tilsagnsareal støtteberettiget (1.5.3) Figur 2: Der skal være 1:1 sammenfald mellem ansøgers mark indtegning og tilsagnslag. 2.9 Anden anvendelse Det gælder, at tilsagnsarealer, der overgår til anden anvendelse, kan opretholde tilsagnet uden at modtage udbetaling, og dermed undgå et krav om tilbagebetaling. Der kan for eksempel være tale om arealer, der overgår til - Natur (for eksempel søer, læhegn, vildtremiser, naturgenopretningsprojekter m.v.) - Skov, hvis der ikke er ydet tilskud til arealerne, mens de træer, der helt eller delvis udgør skoven, har været på arealet - Permanente markveje og kørespor, der skal tegnes ud som en selvstændig markblok Disse arealer skal være indberettet med afgrødekode 905 og skal, hvis udløbsår 2017 eller senere, overholde krydsoverensstemmelsesreglerne. Hvis der i kontrolgrundlaget fremgår et areal anmeldt med afgrødekode 905, skal du godkende det til omlægningstilskud. Afgrødekoden sikrer, at der ikke udbetales omlægningstilskud til økologisk jordbrug til arealet. Husk dog, at hvis arealet er indberettet med en anden kode end 905, skal du altid oprette den relevante observation i IMK, hvis det er overgået til anden anvendelse Tilladte aktiviteter Reglerne for tilladte aktiviteter følger grundbetalingsordningen Krav til landbrugsmæssig produktion Støtteberettigede arealer skal have karakter af at være anvendt til landbrugsmæssig produktion Arealer i omdrift Der skal foregå en landbrugsaktivitet på arealet, det vil sige tilsåning af dyrkede arealer, slåning af græs eller afgræsning af græs. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 33

274 Permanente afgrøder For arealer med permanente afgrøder, for eksempel frugt- eller bærafgrøder, skal det være tydeligt, at arealet er drevet plantagemæssigt. Det betyder, træerne og buskene skal være fremstå som en plejet kultur i veldefinerede rækker, der muliggør pleje af træer og buske samt høst af afgrøden. Arealerne skal fremstå som vedligeholdte dyrkede arealer og må ikke ligge hen som natur eller vildnis. Hvis kravene til permanente afgrøder ikke er overholdt, er det en overtrædelse. I IMK skal du vælge den observation, der passer. Lavskovsarealer Reglerne for lavskov følger grundbetalingsordningen. Arealer med juletræer eller pyntegrønt Arealer med juletræer i kort omdrift og pyntegrønt i kort omdrift skal senest fældes 10 år efter udplantning eller senest 14 år efter udsåning på tilsagnsarealet. Der er ikke krav om høst af en afgrøde hvert år. For tilsagn indgået i 2012 (udløbsår 2017) er det et krav, at arealet skal være tilplantet med 3000 træer pr. ha. Hvis det ikke er tilplantet med min træer pr. ha, skal du oprette følgende observation på arealet: Ikke min træer/ ha (7.4.2) For tilsagn indgået i 2011 er der ikke et specifik krav til antal træer pr. ha. Der må gerne være adgangsveje på arealer med juletræer, hvis disse bruges til at køre til og fra arealet. Er der træer på arealet, der ikke er i kort omdrift, oprettes følgende observation i IMK: Ikke i kort omdrift (7.4.1) Du skal skrive i observationsbemærkninger i CAP-TAS, hvornår de ældste træer er plantet/udsået. Bemærk dog, at der kan være op til 100 træer ældre end 10 år (ammetræer) pr. ha på arealet. Træerne skal da stå spredt på arealet og kan accepteres i forholdet 1 ældre træ pr. 50 træer. Hvis de ældre træer står i klynger på over 100 m 2, skal der oprettes en observation, da dette betragtes som en manglende landbrugsmæssig udnyttelse af arealet. I IMK skal du vælge observationen: Ældre træer i klynger (7.4.3) Græsarealer Græsarealer skal i perioden fra 15. maj til og med 31. august anvendes til landbrug smæssig produktion til slæt eller afgræsning, og arealerne skal under normale vejrforhold fremstå med tæt, lavt plantedække 31. august Bemærk, at dette krav går ud over aktivitetskravet på grundbetalingen, da plantematerialet skal fjernes fra arealet for at opfylde betingelserne for omlægningstilskud. Bemærk endvidere, at datoen for opfyldelse af kravet er en tidligere dato end på både grundbetaling og økologisk arealtilskud. Hvis græsarealer ikke fremstår med tæt, lavt plantedække 31. august, skal du oprette én af følgende observationer: Afgræsset, men fremstår ikke med tæt, lavt plantedække 31. august (9.5.1) Arealet ikke produktionsmæssigt udnyttet i perioden 15. maj 31. august (9.5.2) NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 34

275 Hvis du kontrollerer arealet før 1. september, og arealet ikke fremstår med tæt, lavt plantedække på kontroltidspunktet, skal du markere sagen til efterkontrol (se hvordan du markerer sagen til efterkontrol i den tekniske guide). Brak Arealer anmeldt med brak kan ikke få udbetalt omlægningstilskud. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at et areal anmeldt med en anden afgrøde reelt er et brakareal, skal du ændre afgrødekoden og oprette følgende observation på arealet i IMK: Ikke støtteberettiget afgrøde (9.1.5) For at ændre afgrødekoden oprettes følgende observation på samme areal: Konstateret anden afgrøde end anmeldt (1.1.1) Husk i CAP-TAS, at notere hvilken afgrøde, der er konstateret på arealet. Bemærk, at der er særlige regler med hensyn til sommerbrak og grøngødning, se nedenfor. Sommerbrak På økologiske arealer er det muligt at bekæmpe rodukrudt med sommerbrak i en begrænset periode. Sommerbrak betragtes som en landbrugsmæssig udnyttelse, da brakperioden er begrænset, og der både før og efter er en afgrøde eller efterafgrøde på arealet. Der er forskellige former for sommerbrak, som er støtteberettiget, og de er defineret således: - Vintersæd, der er etableret i efteråret, høstes først i maj. Det kan spredes på marken eller høstes som grønkorn. Der pløjes eller foretages en gennemskærende harvning, som fortsættes hen over sommeren. - Vårsæd sås senest 31. maj. Vårsæden høstes grøn eller spredes på marken sidst i juni, og der gennemføres sommerbrak fra sidst i juni. Marken ligger sort i 6-8 uger, hvor der jordbehandles. - Kløvergræsmark udnyttes frem til sidst i juni, og man kan herefter gennemføre sommerbrak som ovenfor. Du skal i forbindelse med arealkontrol ikke kontrollere om marken efter sommerbrak bliver pløjet og efterfulgt af en efterafgrøde. Grøngødning For økologiske arealer med græs i omdrift er det også muligt at anvende arealerne til grøngødning, således at arealet afpudses, og det afslåede materiale efterlades på marken. Det er dog et krav: - At arealerne er etableret med en kløvergræsblanding med mindst 15 vægtprocent kløver. - At tilsagnshaver i hele kalenderåret opbevarer dokumentation for indkøb af den anvendte kløvergræsblanding og - At der har været en anden hovedafgrøde end græs på arealerne i det foregående år. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at et græsareal kun er afpudset og ikke anvendt til slæt, skal ansøger forevise ovenstående dokumentation, før du kan godkende arealet. Hvis arealet ikke anvendes til grøngødning og ovenstående ikke kan dokumenteres, skal du anvende observationen: Arealet ikke produktionsmæssigt udnyttet i perioden 15. maj 31. august (9.5.2) 2.12 Ingen krav til landbrugsmæssigt produktion Bemærk, at hvis et areal er anmeldt med en af nedenstående afgrødekoder i tabel 3, og det er i tilsagnsår, er der ingen krav om landbrugsmæssigt udnyttelse, idet ansøger bibeholder sit tilsagn, men ikke modtager årets udbetaling. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 35

276 Tabel 3: Afgrødekoder, hvor årets udbetaling bliver reduceret til 0 kr. 271 Rekreative formål 305 Permanent græs, uden udbetaling af økologitilskud 306 Græs i omdrift, uden udbetaling af økologitilskud 308 MFO-Brak, slåning 310 Brak, slåning 318 MVJ ej udtagning, ej landbrugsjord 324 Blomsterbrak 325 MFO-Blomsterbrak 360 Vildtafgrøder 361 Ikke støtteberettiget landbrugsareal 487 Skovlandbrug 549 Lukket system 1, en-årige 550 Lukket system 2, stauder 560 Containerplads 1, frugtbuske 561 Containerplads 2, en-årige 562 Containerplads 3, stauder 563 Svampe, champignon 580 Skovdrift, alm. 581 Nyplantning i skov med træhøjde under 3 m 888 Nye tilsagn uden råderet v. ansøgningsfristen 900 Øvrige afgrøder 903 Lysåbne arealer i skov 905 Anden anvendelse på tilsagnsarealer 907 Naturarealer, økologisk jordbrug 921 Bar jord Hvis du ved kontrollen konstaterer, at der på et areal anmeldt med en af ovenstående afgrøder, også er den pågældende afgrøde på arealet, skal du ikke foretage dig yderligere. Øvrige tilsagnsbetingelser skal dog være overholdt. For eksempel må arealet ikke anvendes til en ikke-støtteberettiget aktivitet. Hvis du konstaterer, at arealet ikke er støtteberettiget, skal du oprette en observation på arealet i IMK ved at vælge den observation, der karakteriserer din observation. For eksempel hvis et areal er anmeldt som et slåningsbrak (afgrødekode 310), men du ved kontrollen konstaterer, at der er anlagt en ridebane på arealet, skal du oprette følgende observation på arealet: Ridebane (3.4.2) Husk, at du altid skal ændre afgrødekoden til den konstaterede afgrøde. Dette gælder også for ovenstående afgrødekoder. Hvis et areal er anmeldt med en støtteberettiget afgrøde, men du ved kontrollen konstaterer en af ovenstående afgrøder på arealet, skal du ændre afgrødekoden til den konstaterede. I IMK skal du vælge observationen: Ikke støtteberettiget afgrøde (9.1.5) For at ændre afgrødekoden oprettes følgende observation på samme areal: Konstateret anden afgrøde end anmeldt (1.1.1) Husk i CAP-TAS, at notere hvilken afgrøde, der så er konstateret på arealet Kombination af ordninger Omlægningstilskud til økologisk jordbrug må kun kombineres med følgende ordninger: NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 36

277 - Grundbetaling - Ø-støtte - Miljøbetinget tilskud (MB26) - Miljøstøtteordninger (MO4, MO5, MO9, MO13, MO16, MO50, MO51*, MO52, MO54, MO55, MO56, MO57, MO66, MO67, MO75, MO75, MO77, MO78) - Økologisk arealtilskud (ØA36, ØA37) dog ikke, hvis ØA er med omlægningstillæg *) Uforenlig, hvis der er forpligtigelse til udtagning af produktion Hvis du ved kontrollen konstaterer, at der på et areal (hel mark eller delmark) med omlægningstilskud er overlap i IMK med et uforeneligt tilsagn (se tabel 4 for afgrødekoder), skal du rette henvendelse til Vagttelefonen, som vil rette henvendelse til Miljø- og Biodiversitet, der vil finde ud af, hvilket tilsagn, der er det gældende. Hvis sagen ikke kan løses administrativt, skal du i IMK vælge følgende observation: Arealet er underlagt en anden ordning (9.1.3) Observationen gælder på hele marker såvel som på delarealer. Tabel 4: Afgrødekoder, der ikke kan kombineres med omlægningstilskud 248 Permanent græs ved vandboring 249 Udnyttet græs ved vandboring 309 Udyrket areal ved vandboring 311 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord årig udtagning årig udtagning af agerjord med frivillig skovrejsning årig udtagning med tilsagn om skovrejsning fra NST 316 Vådområder eller lavbundsjorde med udtagning 317 Vådområder med udtagning 319 MFO Vådområder eller lavbundsjorde med udtagning 320 Braklagte randzoner 321 Miljøtiltag, ej landbrugsarealer 323 MFO-udyrket areal ved vandboring 326 Permanent græs i MSO omlagt til ikke-landbrug 585 Skovrejsning i projektområde, som ikke er omfattet af tilsagn 586 Offentlig skovrejsning 587 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord Statslig skovrejsning 589 Bæredygtig skovdrift 590 Bæredygtig skovdrift i Natura 2000-område 908 Naturarealer, ansøgning om miljøtilsagn 943 Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg /efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 944 Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 945 Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l. 946 Græs/kløvergræs med over 50% kløver til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 960 Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 961 Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidl. frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 962 Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 963 Kløvergræs med under 50% kløver, udlæg /efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 964 Kløvergræs med under 50% kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 965 Kløvergræs med under 50% kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 37

278 966 Græs/kløvergræs med under 50% kløver til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 968 Pligtige efterafgrøder 970 Udlæg og efterafgrøder til grøngødning 972 Mellemafgrøder 998 Ukendt afgrøde 999 Ugyldig afgrødekode 2.14 GLM-landskabselementer GLM-søer Det er ikke muligt at få udbetalt omlægningstilskud til GLM-søer. Ansøger skal i IMK tegne GLM-søen ud som en selvstændig mark, og undlade at søge udbetaling af omlægningstilskud. Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at der til GLM-søer også søges støtte til omlægningstilskud, skal du oprette følgende observation på arealet i IMK: Ikke støtteberettiget afgrøde (9.1.5) Bemærk, at ovenstående observation kun gælder på omlægningstilskud, hvis GLM-søen er støtteberettiget til grundbetaling/anvendes som MFO-areal. Hvis GLM-søen er større end m 2, er det ikke støtteberettiget, og du skal oprette følgende observation i IMK: GLM-landskabselement større end m 2 (3.6.1) GLM-fortidsminder Det afhænger af driften på både GLM-fortidsmindet og på den omkringliggende mark, hvorvidt det er muligt at opnå omlægningstilskud til GLM-fortidsminder. Hvis GLM-fortidsmindet anvendes som en del af den omkringliggende græsmark til slæt eller afgræsning, kan det indgå som en del af tilsagnsarealet. Hvis arealanvendelsen på GLM-fortidsmindet ikke er den samme som arealanvendelsen på en eller flere af de tilstødende marker, så er GLM-fortidsmindet ikke støtteberettiget til omlægningstilskud, og du skal oprette følgende observation: Ikke støtteberettiget afgrøde (9.1.5) Bemærk, at ovenstående observation kun gælder på omlægningstilskud, hvis GLM-fortidsmindet er støtteberettiget til grundbetaling/anvendes som MFO-areal. Hvis GLM-fortidsmindet er ødelagt eller reduceret i omfang, skal du oprette en AKO-kontrolsag. Hvis GLM-fortidsmindet er større end m 2 er det ikke støtteberettiget, og du skal oprette følgende observation i IMK: GLM-landskabselement større end m 2 (3.6.1) 2.15 Anmeldt MFO-randzone på mark med omlægningstilskud Da randzoneloven er afskaffet, skal randzonen kun fratrækkes tilsagnet i tilfælde, hvor ansøger er omfattet af de grønne krav (eller vælger at være det) og aktivt har tilvalgt MFO-randzoner på de enkelte marker med omlægningstilskud. For eksempel kan ansøgere med både økologiske og ikke-økologiske arealer tilvælge MFO-randzoner på marker med omlægningstilskud. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 38

279 Er den pågældende mark markeret med MFO-RZ og OM-35 under Arealkategori i kontrolgrundlaget, skal du kontrollere om tilsagnsbetingelserne er overholdt på arealet anmeldt med MFO-randzone. Tilsagnet gives til hele arealet, men tilskuddet reduceres til 0 kr. ved overlap med en MFO-randzone, hvilket beregnes automatisk i CAP-TAS og IMK. Da MFO-randzonen følger kortudpegningen, skal du aldrig ændre i randzonelaget, heller ikke selvom randzonen ligger skævt i forhold til vandløbet eller søens kronekant. Du kan læse mere om kontrol af MFO-randzoner i delinstruks nr. 4 Grønne krav. Er tilsagnsbetingelserne ikke overholdt på arealet anmeldt med MFO-randzone, skal du oprette en observation på arealet, der angiver, hvilken tilsagnsbetingelse, der ikke er overholdt. Bemærk, at der udbetales tilskud til 2-meter bræmmen for denne ordning. Arealet kan stadig medregnes til grundbetaling, hvis det opfylder støttebetingelserne meter beskyttelseszone omkring drikkevandsboringer Det er ikke muligt at opretholde tilsagn om omlægningstilskud til 25 meter beskyttelseszonen omkring en drikke vandsboring. Ansøger kan anmelde arealet med afgrødekode 248, 249 eller 309 og dermed undlade at søge omlægningstilskud til arealet. Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at der til et areal omfattet af 25 meter beskyttelseszone også er søgt støtte om omlægningstilskud, skal du oprette en observation på arealet og ændre afgrødekode for arealet. I IMK vælges: Ikke støtteberettiget afgrøde (9.1.5). I observationsbemærkningsfeltet i CAP-TAS skal du notere, at der er tale om 25 meter beskyttelseszone omkring en drikkevandsboring. For at ændre afgrødekoden oprettes følgende observation på samme areal: Konstateret anden afgrøde end anmeldt (1.1.1) Husk i CAP-TAS, at notere hvilken afgrøde, der så er konstateret på arealet Arealer omfattet af artikel 32 undtagelserne Arealer, der er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i artikel 32, er ikke berettiget til omlægningstilskud. Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at der til et areal omfattet af artikel 32 er givet tilsagn, og der søges omlægningstilskud, skal du oprette en observation på arealet. I IMK vælges: Arealet er omfattet af artikel 32 (9.1.4) 2.18 Ekspropriation Reglerne for ekspropriation følger grundbetalingsordningen Skatte-, moms- og driftsregnskaber Det er et krav, at ansøger skal udarbejde og opbevare skatte-, moms- og driftsregnskaber for hver tilsagnsperiode. Ansøger skal opbevare disse dokumenter i mindst 5 år fra seneste tilskudsudbetaling. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 39

280 I forbindelse med arealkontrollen vil du oftest ikke have behov for at se skatte-, moms- og driftsregnskaber, hvorfor du ikke skal efterspørge dem. Du kan dog, for eksempel i forbindelse med kontrol af om ansøger har anvendt bejdset udsæd eller hvis du har brug for dokumentation for indkøbt plantebeskyttelsesmidler, have behov for at se bilag eller lignende. Hvis du i forbindelse med kontrollen har behov for at se skatte-, moms- eller driftsregnskab, og ansøger ikke vil eller kan fremvise dette, skal du sætte kryds i Ja/Nej ved følgende i CAP-TAS: Skatte-, moms- og driftsregnskaber ikke fremvist Hvis ansøgers regnskaber ikke bliver opbevaret på bedriften, kan du acceptere at ansøger eftersender det ønskede bilag. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 40

281 3. ØA 36 og ØA 37: Økologisk Arealtilskud Kontrolårsag: t Formålet med økologisk arealtilskud er at øge det økologiske areal i Danmark, at opnå en række fordele for miljøet og opnå biodiversitet gennem omlægning og opretholdelse økologisk jordbrugsproduktion. Ordningen skal også bidrage til øget omlægning til økologisk produktion, fastholdelse af arealer med økologisk frugt og bærproduktion og til at støtte bedrifter med en begrænset adgang til økologisk gødning. Der er tale om 5-årige tilsagn indgået med tilsagnsstart 1. september 2014 og frem. Arealet skal være økologisk drevet eller være under omlægning til økologisk jordbrugsproduktion. Økologisk arealtilskud består af et basistilskud med mulighed for at søge om forskellige tillæg: - Frugt/bær-tillæg - Omlægningstillæg, som kan udbetales i op til 2 år efter omlægningsdatoen (kontrolleres administrativt) - Tillæg for nedsat kvælstoftilførsel (kontrolleres administrativt) Det vil fremgå af kontrolgrundlaget, om der er søgt frugt/bærtillæg til de enkelte marker med tilsagn om økologisk arealtilskud. Bemærk, at ØA 36 er Økologisk arealtilskud, mens ØA 37 er Økologisk arealtilskud med tillæg for nedsat kvælstoftilførsel. Da tillæg for nedsat kvælstoftilførsel kontrolleres administrativt, har det ingen praktisk betydning for den fysiske kontrol, om der er tale henholdsvis ØA 36 eller ØA Omlægning til økologi Arealerne skal være under omlægning til økologisk produktion senest ved tilsagnets begyndelse (1. september). Det bliver kontrolleret administrativt i forbindelse med tilsagnsgivningen, at arealerne er under omlægning eller er omlagt. Ligeledes vil det blive kontrolleret i forbindelse med økologikontrollen at arealerne er omlagt til økologi. Du skal i forbindelse med arealkontrollen derfor ikke kontrollere ovenstående krav. Dog skal du, hvis du i forbindels e med kontrollen erfarer, at en mark ikke er omlagt til økologi, oprette følgende observation i IMK: Arealet var ikke under omlægning til økologi, da tilsagnet trådte i kraft (9.1.2) I observationsbemærkningsfeltet i CAP-TAS beskriver du, hvad der viser, at arealet ikke er omlagt. 3.2 Autoriseret økolog Ansøger skal ved tilsagnsperiodens begyndelse være autoriseret økolog eller have søgt om økologisk autorisation. Autorisationen skal opretholdes i hele tilsagnsperioden, og arealerne skal drives økologisk. Det bliver kontrolleret i forbindelse med tilsagnsgivningen, at ansøger er autoriseret økolog. Ligesom det vil blive kontrolleret i forbindelse med økologikontrollen, at arealerne drives økologisk. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 41

282 Du skal i forbindelse med arealkontrollen derfor ikke kontrollere disse krav. Dog kan du, hvis du i forbi ndelse med kontrollen erfarer, at ansøger ikke er autoriseret økolog, sætte kryds i Nej i følgende i CAP-TAS i fanen LDP: registrering på bedriftsniveau : Er bedriften autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion? 3.3 Støtteberettiget til grundbetaling Arealer, hvortil der er søgt økologisk arealtilskud, skal overholde støttebetingelserne for grundbetaling. Hvis du på arealer, hvortil der er søgt økologisk arealtilskud, konstaterer, at kravene om ikke -landbrug, indtegningskrav, mindste areal eller aktivitetskravet ikke er overholdt, skal du vælge de observationer, som er beskrevet under grundbetalingsordningen. Observationen vil også slå igennem på støtten til økologisk arealtilskud. 3.4 Mindste areal Der kan kun opnås tilsagn om Økologisk Arealtilskud til et sammenhængende areal, der var på minimum 0,30 ha, da tilsagnet blev ansøgt. Tilsagnsarealet kan godt blive mindre i løbet af tilsagnsperioden, for eksempel hvis marken opdeles i mindre delmarker. Bemærk, at arealer skal have samme tilskudssats (økologi) for at regnes som værende sammenhængende (se figur 3 og eksempel herunder). Figur 3: Kun mark 1 og mark 3 kan regnes som værende sammenhængende på grund af den samme tilskudssats (se eksempel). Eksempel på figur 3: Ansøger har fire marker, hvortil der søges økologisk arealtilskud (basistilskud). Alle fire marker er opmålt mindre end 0,30 ha. Da tilskudssatsen skal være den samme for at arealer kan regnes som sammenhængende, så er det kun mark 1 og mark 3, der kan godkendes (under forudsætning af, at deres samlede areal opmåles til eller over 0,30 ha). Mark 2 og 4 kan ikke godkendes, da de er under 0,30 ha og ikke er sammenhængende med et andet areal med samme tilskudssats. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 42

283 Arealer betragtes som sammenhængende, når - De ligger i samme markblok - Arealerne tilsammen udgør minimum 0,30 ha - Der er en støtteberettiget, permanent passage på mindst 4 meters bredde mellem arealerne - Arealerne har samme tilskudssats (økologi) - Tilsagnet på arealerne har samme udløbsår For et areal i et lukket væksthus er der ingen krav til minimumsarealet. 3.5 Beskaffenhed Reglerne for plantedække, vandlidende arealer, grøfter og læhegn samt søer og træer følger grundbetalingsordningen. Der gælder dog særlige regler for arealer med græs og braklagte arealer, se nedenfor. 3.6 Ikke-landbrug Reglerne for ikke-landbrug følger grundbetalingsordningen. 3.7 Tilladte aktiviteter Reglerne for tilladte aktiviteter følger grundbetalingsordningen. 3.8 Rådighed Ansøger skal have rådighed over arealerne i hele tilsagnsperioden, det vil sige, at ansøger skal drive arealet som ejer eller forpagter i hele tilsagnsperioden. Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med ko ntrollen, eller hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele tilsagnsperioden, skal du oprette følgende observation på arealet i IMK: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) 3.9 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til og fra ejendommen, skal du gøre følgende: Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som han har indberettet i sit Fællesskema 2016, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrollen af ansøgers bedrift Tilsagnsareal og indtegnet areal i IMK Det er kun muligt for ansøger at få miljøbetinget tilskud til et areal, der både er omfattet af tilsagnslaget og ansøgers indtegning for 2016 (gule område på figur 3 herunder). Hvis ansøger har indtegnet et større areal end tilsagnsarealet eller der ikke er sammenfald mellem tilsagnslag og markindtegninger, skal du oprette følgende observation på arealet, der ikke er omfattet af tilsagns laget: NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 43

284 Indtegnet areal, hvorpå der ikke er tilsagn (1.5.1) Hvis ansøger har indtegnet et mindre areal end tilsagnsarealet eller der ikke er sammenfald mellem tilsagnslag og markindtegninger, skal du oprette én af følgende observationer på dén del af til sagnslaget, der ikke indtegnet med i marken: Ikke anmeldt/indtegnet tilsagnsareal ikke støtteberettiget (1.5.2) Ikke anmeldt/indtegnet tilsagnsareal støtteberettiget (1.5.3) Figur 4: Der skal være 1:1 sammenfald mellem ansøgers mark indtegning og tilsagnslag Krav om opsætning af plakat Kravet om opsætning af plakat er ophævet, og du skal derfor ikke længere kontrollere dette. Skal der ifølge kontrolgrundlaget kontrolleres for plakat, sættes der i fanen LDP: registrering på bedriftsniveau kryds i Ja-felterne til alle spørgsmål om plakaten. Således undgås det, at ansøger bliver hørt om plakaten i et eventuelt høringsbrev Erhvervsmæssig hjemmeside i forbindelse med tilsagnet En erhvervsmæssig hjemmeside er en hjemmeside, der har et kommercielt formål og en sammenhæng med tilskuddet som for eksempel salg af afgrøder, kød eller æg fra bedriften, reklame for gårdbutik eller pluk selv-frugt i tilknytning til bedriften. Du skal spørge ansøger, om der er en erhvervsmæssig hjemmeside. Hvis der er en hjemmeside, skal internet-adressen (www-adressen) indtastes i CAP-TAS under fanen LDP: registrering på bedriftsniveau. Det vil administrativt blive kontrolleret om hjemmesiden lever op til kravene Krav til landbrugsmæssig produktion Arealer i omdrift Der skal foregå en landbrugsmæssig produktion på arealet, det vil sige tilsåning af dyrkede arealer, slæt af græs eller afgræsning af græs. Bemærk, at kravet om aktivitet under grundbetalingsordningen ikke er tilstrækkelig, se nedenfor med hensyn til græs, sommerbrak og grøngødning. Permanente afgrøder For arealer med permanente afgrøder, for eksempel frugt- eller bærafgrøder, skal det være tydeligt, at arealet er drevet plantagemæssigt. Det betyder, træerne og buskene skal være fremstå som en plejet kultur i veldefinerede rækker, der muliggør pleje af træer og buske samt høst af afgrøden. Arealerne skal fremstå som vedligeholdte dyrkede arealer og må ikke ligge hen som natur eller vildnis. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 44

285 Lavskovsarealer Reglerne for lavskovsarealer følger grundbetalingsordningen. Bemærk, at for økologisk arealtilskud bliver tilskuddet reduceret til 0 kr. for arealer anmeldt med MFO-lavskov. Arealet kan derfor forblive i tilsagn. Græsarealer Krav om afgræsning eller slæt På økologisk arealtilskud med såvel græs i omdrift som permanent græs, er der krav om produktion på arealerne, der går ud over aktivitetskravet på grundbetalingsordningen. Det betyder, at græsarealer enten skal udnyttes med slæt eller til afgræsning. Krav til slæt: Der skal tages mindst ét slæt i perioden fra 1. juni til og med 15. september. Ved slæt forstås slåning af plantedække, hvor det afslåede græs/grøntfoder fjernes fra arealet. Krav til afgræsning: Arealet skal være synligt afgræsset senest den 15. september. Det vil sige, at mere end 50 % af plantedækket skal fremstå afgræsset og være under 40 cm højt. Områder på arealet under 100 m 2 med en plantedækkehøjde over 40 cm kan godkendes. Hvis arealet ikke overholder aktivitetskravet på grundbetalingsordningen, skal du vælge én følgende observationer i IMK: Ikke slået/afgræsset i perioden fra 1. juni til og med 15. september (4.1.1) Ikke slået/afgræsset i perioden fra 1. juni til og med 15. september arealet er naturlignende (4.1.2) Ikke slået/afgræsset i perioden fra 1. juni til og med 15. september arealet er mose, vandhul eller lignende (4.1.3) Arealet afgræsset, men fremstår ikke med tæt, lavt plantedække 15. september (4.1.5) Hvis arealet er slået, men ikke er udnyttet produktionsmæssigt, enten med afgræsning eller der er taget slæt, skal du vælge følgende observation: Arealet slået, men ikke udnyttet produktionsmæssigt i perioden fra 1. juni til og med 15. september (4.1.4) Hvis du kontrollerer arealet før 15. september, og arealet ikke fremstår med tæt, lavt plantedække på kontroltidspunktet, skal du markere sagen til efterkontrol (se hvordan du markerer sagen til efterkontrol i den tekniske guide). Arealer uden plantedække (bar jord som følge af slitage fra dyr) Kravene følger grundbetalingsordningen. Sommerbrak På økologiske arealer er det muligt at bekæmpe rodukrudt med sommerbrak i en begrænset periode. Sommerbrak betragtes som en landbrugsmæssig udnyttelse, da brakperioden er begrænset, og der både før og efter er en afgrøde eller efterafgrøde på arealet. Der er forskellige former for sommerbrak, som er støtteberettiget, og de er defineret således: - Vintersæd, der er etableret i efteråret, høstes først i maj. Det kan spredes på marken eller høstes som grønkorn. Der pløjes eller foretages en gennemskærende harvning, som fortsættes hen over sommeren. - Vårsæd sås senest 31. maj. Vårsæden høstes grøn eller spredes på marken sidst i juni, og der gennemføres sommerbrak fra sidst i juni. Marken ligger sort i 6-8 uger, hvor der jordbehandles. - Kløvergræsmark, der udnyttes frem til sidst i juni, og man kan herefter gennemføre sommerbrak som ovenfor. Du skal i forbindelse med arealkontrollen ikke kontrollere om arealet er blevet pløjet og om der er sået en efterafgrøde. Grøngødning For økologiske arealer med græs i omdrift er det også muligt at anvende arealerne til grøngødning, således at arealet afpudses, og det afslåede materiale efterlades på marken. Det er dog et krav: - At arealerne er etableret med en kløvergræsblanding med mindst 15 vægtprocent kløver. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 45

286 - At tilsagnshaver i hele kalenderåret opbevarer dokumentation for indkøb af den anvendte kløvergræsblanding og - At der har været en anden hovedafgrøde end græs på arealerne i det foregående år. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at et græsareal kun er afpudset og i kke anvendt til slæt, skal ansøger forevise ovenstående dokumentation, før du kan godkende arealet. Hvis arealet ikke anvendes til grøngødning og ovenstående ikke kan dokumenteres, skal du anvende én af følgende observationer: Arealet slået, men ikke udnyttet produktionsmæssigt i perioden fra 1. juni til og med 15. september (4.1.4) Arealet afgræsset, men fremstår ikke med tæt, lavt plantedække 15. september (4.1.5) Aktivitetskravet er ikke opfyldt, da der ikke er plantedække på arealet (4.1.6) 3.14 Kombination af ordninger Økologisk arealtilskud (basistilskud) kan kombineres med: - Grundbetaling - Ø-støtte (1-årig) - Ø-støtte (5-årig) - Omlægningstilskud til økologisk jordbrug, dog ikke, hvis der er søgt om omlægningstillæg i ØA Økologisk arealtilskud er ikke foreneligt med andre tilskudsordninger, hvor der er krav om, at der ikke må bruges gødning eller pesticider, se tabel 5. Tabel 5: Afgrødekoder, der er uforenlige med økologisk arealtilskud og medfører bortfald 247 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 248 Permanent græs ved vandboring 249 Udnyttet græs ved vandboring 253 Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N), omdrift 254 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), permanent 258 Permanent græs, ø-støtte 271 Rekreative formål 309 Udyrket areal ved vandboring 311 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord årig udtagning årig udtagning af agerjord med frivillig skovrejsning årig udtagning med tilsagn om skovrejsning fra NST 316 Vådområder eller lavbundsjorde med udtagning 317 Vådområder med udtagning 318 MVJ ej udtagning, ej landbrugsjord 319 MFO Vådområder eller lavbundsjorde med udtagning 320 Braklagte randzoner 321 Miljøtiltag, ej landbrugsarealer 323 MFO-udyrket areal ved vandboring 326 Permanent græs i MSO omlagt til ikke-landbrug 580 Skovdrift, alm. 581 Nyplantning i skov med træhøjde under 3 m 582 Pyntegrønt, økologisk jordbrug 583 Juletræer og pyntegrønt på landbrugsjord 585 Skovrejsning i projektområde, som ikke er omfattet af tilsagn 586 Offentlig skovrejsning 587 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord Statslig skovrejsning 589 Bæredygtig skovdrift 590 Bæredygtig skovdrift i Natura 2000-område 900 Øvrige afgrøder 903 Lysåbne arealer i skov NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 46

287 905 Anden anvendelse på tilsagnsarealer 907 Naturarealer, økologisk jordbrug 908 Naturarealer, ansøgning om miljøtilsagn 943 Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg /efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 944 Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 945 Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l. 946 Græs/kløvergræs med over 50% kløver til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 960 Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 961 Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidl. frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 962 Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 963 Kløvergræs med under 50% kløver, udlæg /efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 964 Kløvergræs med under 50% kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 965 Kløvergræs med under 50% kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l. 966 Græs/kløvergræs med under 50% kløver til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 968 Pligtige efterafgrøder 970 Udlæg og efterafgrøder til grøngødning 972 Mellemafgrøder 998 Ukendt afgrøde 999 Ugyldig afgrødekode Hvis du ved kontrollen konstaterer, at der på et areal (hel mark eller delmark), foruden økologisk arealtilskud, også bliver søgt en eller flere andre uforenlige arealstøtteordninger, skal du rette henvendelse til Vagttelefonen, som vil rette henvendelse til Miljø- og Biodiversitet, der vil finde ud af, hvilket tilsagn, der er det gældende. Hvis sagen ikke kan løses administrativt, skal du i IMK oprette følgende observation: Arealet er underlagt en anden ordning (9.1.3) Observationen gælder på hele marker såvel som på delarealer. Se eventuelt bilag 3: Forenelighedstabellen Afgrøder, der ikke er støtteberettigede til Økologisk Arealtilskud Der er afgrøder, der ikke er støtteberettigede til økologisk arealtilskud. Hvis ansøger har anmeldt et areal med en af afgrødekoderne i tabel 6, vil årets udbetaling blive reduceret til 0 kr. Tabel 6: Afgrødekoder, hvor året udbetaling reduceres til 0 kr. 265 Græs, slæt før vårsået afgrøde 305 Permanent græs, uden udbetaling af økologi-tilskud 306 Græs i omdrift, uden udbetaling af økologi-tilskud 308 MFO-slåningsbrak 310 Slåningsbrak 324 Blomsterbrak 325 MFO-Blomsterbrak 360 Vildtafgrøder 361 Ikke-støtteberettiget landbrugsareal 487 Skovlandbrug 549 Lukket system 1, en-årige* 550 Lukket system 2, stauder* 560 Containerplads 1, frugtbuske* 561 Containerplads 2, enårige* NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 47

288 562 Containerplads 3, stauder* 563 Svampe, champignon* 602 MFO Pil 603 MFO Poppel 604 MFO El 605 MFO Lavskov Bemærk at der ved afgrødekode 305 og 306 ikke er krav om at arealerne skal afgræsses eller der skal tages slæt. Dog skal arealet fortsat være et landbrugsareal. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at der på et areal anmeldt med en af ovenstående afgrøder, også er den pågældende afgrøde på arealet, skal du ikke oprette en observation på arealet. Dog skal støtteberettigelseskriterierne og forpligtelserne være overholdt. Dvs. der må for eksempel ikke være sprøjtet på arealet, eller tilført mere gødning end den valgte reducerede kvote, ligesom arealet ikke må anvendes til en ikke -støtteberettiget aktivitet. Hvis du konstaterer, at arealet ikke er støtteberettiget, skal du oprette en observation på arealet i IMK og vælge den observation, der karakteriserer overtrædelsen. Husk, at du altid skal ændre afgrødekode til den konstaterede afgrøde. Dette gælder også for ovenstående afgrødekoder. Hvis et areal er anmeldt med en støtteberettiget afgrødekode, men du ved kontrollen konstaterer en af ovenstående afgrøder på arealet, skal du ændre afgrødekoden til den konstaterede. I IMK vælges observationen: Ikke støtteberettiget afgrøde (9.1.5) For at ændre afgrødekoden oprettes følgende observation på samme areal: Konstateret anden afgrøde end anmeldt (1.1.1) Husk i CAP-TAS, at notere hvilken afgrøde, der så er konstateret på arealet GLM-landskabselementer GLM-landskabselementer kan være en del af tilsagnsarealet og dermed være støtteberettiget til økologisk arealtilskud. GLM-landskabselementer skal ikke være indtegnet som selvstændige arealer. Der er ingen krav til plantesammensætning eller pleje af GLM-landskabselementer. Hvis GLM-fortidsmindet er ødelagt eller reduceret i omfang, skal du oprette en AKO-kontrolsag. Hvis GLM-fortidsmindet er større end m 2, er det ikke støtteberettiget, og du skal oprette følgende observation i IMK: GLM-landskabselement større end m 2 (3.6.1) 3.17 Anmeldt MFO-randzone på mark med økologisk arealtilskud Da randzoneloven er afskaffet, skal randzonen kun fratrækkes tilsagnet i tilfælde, hvor ansøger er omfattet af de grønne krav (eller vælger at være det) og aktivt har tilvalgt MFO-randzoner på de enkelte marker med økologisk arealtilskud. For eksempel kan ansøgere med både økologiske og ikke-økologiske arealer, tilvælge MFO-randzoner på marker med økologisk arealtilskud. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 48

289 Er den pågældende mark markeret med MFO-RZ og ØA under Arealkategori i kontrolgrundlaget, skal du kontrollere om tilsagnsbetingelserne er overholdt på arealet anmeldt med MFO-randzone. Tilsagnet gives til hele arealet, men tilskuddet reduceres til 0 kr. ved overlap med en MFO-randzone, hvilket beregnes automatisk i CAP-TAS og IMK. Da MFO-randzonen følger kortudpegningen, skal du aldrig ændre i randzonelaget, heller ikke selvom randzonen ligger skævt i forhold til vandløbet eller søens kronekant. Du kan læse mere om kontrol af MFO-randzoner i delinstruks nr. 4 Grønne krav. Er tilsagnsbetingelserne ikke overholdt på arealet anmeldt med MFO-randzone, skal du oprette en observation på arealet, der angiver, hvilken tilsagnsbetingelse, der ikke er overholdt meter bræmmer på mark med økologisk arealtilskud Tilsagnet gives til hele arealet, men tilskuddet reduceres til 0 kr. ved overlap med en 2-meter bræmme, hvilket beregnes automatisk i CAP-TAS og IMK. Da NaturErhvervstyrelsen ikke er myndighed for 2-meter bræmme bestemmelsen og det tilhørende kort, kan du ikke ændre 2-meter bræmmens placering, uanset at den ikke er placeret korrekt på kortet. Er tilsagnsbetingelserne ikke overholdt på arealet med 2-meter bræmme, skal du oprette den observation på arealet, der angiver, hvilken tilsagnsbetingelse, der ikke er overholdt meter beskyttelseszone omkring vandboringer Det er ikke muligt at have tilsagn om økologisk arealtilskud til 25 meter beskyttelseszonen. Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at der til et areal omfattet af 25 meter beskyttelseszone er givet tilsagn og søges om økologisk arealtilskud, skal du oprette følgende observation på arealet i IMK: Ikke støtteberettiget afgrøde (9.1.5) Du skal ændre afgrødekoden til 248 (permanent græs ved vandboring), 249 (Udnyttet græs ved vandboring) eller 309 (Udyrket areal ved vandboring). For at ændre afgrødekoden oprettes følgende observation på samme areal: Konstateret anden afgrøde end anmeldt (1.1.1) Husk i CAP-TAS, at notere hvilken afgrøde, der så er konstateret på arealet Arealer omfattet af artikel 32 undtagelserne Arealer, der er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i artikel 32, er ikke berettiget til tilsagn u nder Økologisk Arealtilskud. Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at der til et areal omfattet af artikel 32 er givet tilsagn og søges om økologisk arealtilskud, skal du oprette en observation på arealet. I IMK vælges: Arealet er omfattet af artikel 32 (9.1.4) 3.21 Gødningskvoteberegning Gødningskvoteberegning og gødningsregnskab bliver kontrolleret administrativt, hvorfor du ikke skal foretage kontrol af disse papirer i forbindelse med den fysiske kontrol. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 49

290 3.22 Optælling af dyr Optælling af dyr er opdelt i to forskellige typer af optælling: - Optælling af dyr A: reduceret N, alle dyr på bedriften (undtaget kvæg) - Optælling af dyr B: alle dyr (storkreaturer) på arealer, hvor ansøger har valgt fast græsningstryk For de økologiske tilsagn er det kun relevant med optælling af dyr A, og type B er derfor udeladt af denne instruks. Oversigt over ordninger og hvilken type af optælling dyr, der skal foretages Ordning Tilsagnstype Tilsagnsnummer Type af optælling Økologi Miljøbetinget tilskud 26 X - Omlægningstilskud Økologisk arealtilskud 36 X - Økologisk arealtilskud med tillæg til reduceret kvælstoftilførsel 37 X Optælling af dyr A I forbindelse med kontrollen skal du validere ansøgers indberetning af antal dyr på bedriften til CHR (eller i GHI for hestes vedkommende). CHR (GHI)-oplysningerne fremgår af kontrolgrundlaget. A B Følgende ordninger er omfattet: - Miljøbetinget tilskud (tilsagnstype 26) - Økologisk arealtilskud (tilsagnstype 36) - Økologisk arealtilskud med tillæg til reduceret kvælstoftilførsel (tilsagnstype 37) Det vil altid fremgå af kontrolgrundlaget, om du skal foretage en optælling af dyr A. Antal dyr på bedriften kontrollerer du enten ved at tælle dyrene på bedriften eller ved at gennemgå bilag for køb/salg, liste over døde dyr m.m. Optællingen skal omfatte alle bedriftens dyr. Bemærk, at du ikke skal tælle kvæg. Bemærk, hvis der på ejendommen er dyr, der hører under et andet CVR-nr., skal du ikke optælle disse dyr. Svin: Mindre besætninger Du tæller dyrene og sammenholder antal af dyr med det, der fremgår af CHR. So-besætninger De store so-besætninger er ofte med i effektivitetskontrollen. Ud fra bilag fra effektivitetskontrollen kontrollerer du, at antallet af dyr her stemmer overens med det indberettede i CHR. Eventuelt anvender du liste over døde dyr samt flytteliste. I so-besætninger, som ikke er med i effektivitetskontrollen, anvender du CHR-flytteliste, liste over døde dyr og ansøgers bilag over køb/salg af dyr. Smågrisebesætninger Antallet i CHR sammenholder du med antallet af indkøbte/solgte grise (ifølge bilag), antallet af døde dyr (liste) og/eller oplysninger i CHR om svineflytninger. Slagtesvinsbesætninger Antallet i CHR sammenholder du med antallet af indkøbte smågrise (ifølge bilag), slagteriafregninger, samt liste over døde dyr. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 50

291 Eventuelt tjekker du i CHR under svineflytninger, hvor mange svin, der er flyttet i en given periode. Får/geder Enkelte fåre-/gedebesætninger har dyrene registreret på enkeltdyrsniveau i CHR (Dansk kvæg). I disse tilfælde trækker du en liste fra dyreregistreringen. Antal dyr her sammenligner du med antal dyr ifølge CHR. For andre større fåre-/gedebesætninger sammenholder du antallet i CHR med antallet ifølge den løbende optegnelse som ansøger skal føre, f.eks. læmmebog. Du skal endvidere sammenholde med bilag for eventuelle indkøbte og solgte dyr. Hvis ansøger ikke har en sådan optegnelse tæller du dyrene. Dette tal sammenholder du med det indberettede i CHR. Du noterer i bemærkningsfeltet, hvis optællingen har omfattet både moderdyr og lam, fordi det på kontroltidspunktet ikke er muligt umiddelbart at adskille de voksne dyr fra lammene. Fællesgræsningsarealer Fra CHR trækker du en udstationeringsliste. Antal af dyr på denne liste og antal dyr på bedriften, jf. ovenfor, sammenholder du med registrerede antal dyr i CHR. Græsningsaftaler I CHR fremgår det, hvis ansøger har græsningsaftaler, og dyrene har gået på arealerne i mere end 30 dage. Hvis dette er tilfældet og du tæller dyr på bedriften, skal disse arealer og de dyr, der er på arealerne, indgå. Hvis du på anden vis bliver opmærksom på, at ansøger har dyr på en anden bedrift, skal du også medregne disse dyr, hvis du skal tælle dyr på bedriften. Hvis ansøger har dyr fra en anden bedrift gående på sin bedrift, skal det, hvis dyrene har gået der i mere end 30 dage fremgå af CHR. Dyr, der ikke er ansøgers egne, skal ikke indgå i optællingen. Fjerkræ Mindre besætninger Du tæller dyrene og sammenholder med det indberettede i CHR. Æglæggende høns For metodeæg, frilandshøns, burhøns og økologiske høns sammenholder du det indberettede i CHR med ansøgers oversigt over lagte æg og døde dyr. Endvidere er det muligt at sammenholde med indkøbte hønniker jf. bilag. For øvrige æglæggende høns Det indberettede i CHR sammenholder du med indkøbte hønniker, jf. bilag og liste over døde dyr. Disse besætninger er ofte ikke særlig store, hvorfor det her også kan være en mulighed at tælle dyrene i husene/gårdene. Det antal dyr, der ifølge CHR er på bedriften, sammenholder du med det antal dyr, der er i husene/gårdene på kontroltidspunktet. Du vurderer antal dyr i hvert enkelt hus/gård. Denne vurdering foretager du ud fra landmandens oplysninger om staldstørrelser og belægningstæthed. Slagtekyllinger og andet slagtefjerkræ Det indberettede i CHR sammenholder du med indkøbte dyr, jf. bilag og liste over døde dyr. Pelsdyr (mink, ræve, finnracoon, ildere) Det antal dyr, der ifølge CHR er på bedriften, sammenholder du med det antal dyr, der er i hallerne på kontroltidspunktet. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 51

292 Det er tilstrækkeligt, at du optæller dyrene i en hal og så ganger op med der øvrige antal haller. Dog skal du tage højde for forskellige bursystemer, ligesom du skal tage højde for tomme haller. Du noterer i bemærkningsfeltet, hvis du ikke kun har optalt tæver, men også hvalpe, fordi kontro llen har fundet sted på et tidspunkt, hvor det ikke umiddelbart er muligt at adskille tæver fra hvalpe. Andre dyr (heste, æsler, hjorte, andet fjerkræ, strudse) Det antal dyr, der ifølge CHR er på bedriften, sammenholder du med det antal dyr, der er på bedriften på kontroltidspunktet. Da heste ikke bliver indberettet i CHR, bliver oplysningerne vedrørende heste trukket fra ansøgers indberetning til GHI, hvorfor du skal sammenholde det antal heste, der er på bedriften på kontroltidspunktet, med det antal heste, ansøger har indberettet til GHI (fremgår af kontrolgrundlaget). Besætninger med et lille antal dyr For at få valideret de oplysninger, der står i CHR (GHI) vedrørende andre husdyr, tæller du dyrene. Besætninger med et stort antal dyr Det indberettede i CHR (GHI) sammenholder du med indkøbte antal dyr, jf. bilag, solgte dyr, jf. bilag og liste over døde dyr. Afrapportering Antallet af dyr opgøres pr. dyretype. I CAP-TAS fanebladet LDP: registrering på bedriftsniveau afrapporterer du resultatet af optællingen af dyr (se nedenfor). Felt A.1 skal du kun udfylde, hvis du konstaterer flere dyr i dyretypen på bedriften, end de r fremgår af CHR (GHI) (se bagatelgrænser nedenfor). I de tilfælde, hvor der er færre eller samme antal dyr, skal du markere dette i felt A.2. Hvis ansøger ikke har dyr på bedriften markerer du dette i felt A.3. Når du konstaterer flere dyr i dyretypen på bedriften end der fremgår af CHR (GHI), skal du udfylde felterne under A.1 som det fremgår af nedenstående boks. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 52

293 Sådan udfylder du A. 1 ved flere dyr på bedriften end i CHR Dyretype Du skriver den dyretype, hvor der er flere dyr på bedriften end der fremgår af CHR (GHI). Hvis der er forskellige dyretyper, hvor det er gældende, skal du lave en ny linje for hver dyretype Antal dyr optalt Antal dyr jf. CHR Du skriver her, hvor mange dyr, du har optalt indenfor dyretypen Du skriver antal dyr ifølge CHR/GHI (kontrolgrundlag) Supplerende bemærkninger Her kan du skrive supplerende bemærkninger, fx hvis du har optalt minkhvalpe, fordi kontrollen har fundet sted på et tidspunkt, hvor det ikke umiddelbart er muligt at adskille tæver fra hvalpe. Bagatelgrænser Du noterer kun under A.1, hvis antallet af dyr i dyretypen er mere end 10 % og mere end 5 DE større end antallet af dyr, der fremgår af CHR (GHI). Omregning mellem antal dyr og DE fremgår af skema sidst i dette afsnit. For hver dyretype noterer du antal dyr, der ifølge CHR (GHI) er på bedriften, og du noterer det antal dyr, du ved kontrolbesøget konstaterede på bedriften indenfor dyretypen. Oplysninger i brev Du skal ikke høre ansøger om forholdet, men de oplysninger du har noteret vil fremgår af ok-brevet/høringsbrevet. Det vil endvidere fremgå, at oplysningerne vil indgå i NaturErhvervstyrelsens vurdering af ansøgers gødningsregnskab for planperioden 2015/2016 (standardtekst, der kommer automatisk med i brevet til ansøger). Det vil herefter i den videre sagsbehandling blive taget stilling til, om oplysningerne har betydning for kvælstofopgørelsen i gødningsregnskabet Oplysninger i kontrolgrundlag om optælling af dyr Hvilken type optælling Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvilken type optælling af dyr, du skal foretage på den enkelte bedrift. Vær opmærksom på, at ansøger kan have flere typer tilsagn og at disse tilsagn kan medføre, at du skal foretage begge typer af optælling. Dyr I kontrolgrundlaget fremgår de oplysninger, som ansøger har indberettet til CHR. For hestes vedkommende dog, hvad ansøger har indberettet til GHI, da der ikke er krav om, at heste indberettes i CHR. Eksempel på dyreoplysninger i kontrolgrundlag: Oplysninger fremgår på CHR-nummer og pr. dyregruppe. Antal er antal dyr uden omregning til DE eller lignende. Den dato, der fremgår, er seneste opdatering foretaget i CHR. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 53

294 Bemærk, at der under svin er en dyregruppe, der hedder beregnet antal svin. Her vil fremgå det antal slagtesvin, som slagterierne oplyser til CHR, at ansøger har leveret. Dette tal skal ikke anvendes i forbindelse med optælling af dyr, men er taget med til information. Endvidere fremtræder der for visse dyrearter (får, geder, lamaer, hjorte, diverse pelsdyr) en dyregruppe, der hedder dyr i alt. Denne er også taget med til information. Du skal i CAP-TAS afrapportere antal hundyr. Antal voks ne hundyr fremgår også af kontrolgrundlaget. I CAP-TAS skal du afrapportere de optalte dyr i nedenstående dyregrupper. Disse stemmer ikke altid overens med de dyregrupper, som fremgår af kontrolgrundlaget. Slagtefjerkræ er i CHR opdelt i fjerkræ, generelt eller høns af slagtetype, mens kalkuner i CHR ikke er opdelt i hanner og hunner. Endvidere er svin i CHR opdelt i svin og i vildsvin. Det er vigtigt, at du afrapportere de dyr, der er på bedriften i nedenstående grupper. KO-krav 2.3: Uregistrerede besætninger (svin, får, geder og kvæg) Bemærk, hvis du ved kontrollen opdager en uregistreret besætning, er der tale om en overtrædelse af KO-krav 2.3. Der er tale om en uregistreret besætning, når: - der går dyr på en ejendom, og der ikke i CHR er registreret en besætning af denne dyretype på ejendommen - dyr er registreret i ét CHR-nr., men fysisk går på en anden ejendom eller et areal med adgang til staldbygninger på en ejendom, hvor der ikke er registreret en besætning af denne dyretype. Hvis du konstaterer en uregistreret besætning skal du kontakte Mette Sinkbæk, Center for Kontrol, per mail med ovenstående oplysninger. Oversigt over dyretyper og beregning af dyreenheder/storkreaturer Kvæg (skal ikke tælles ved A) Dyretype Enhed Antal enheder til 1 DE Årsko, malkekvæg, tung race, uden opdræt 1 årsko 0,75 1 Årsko, malkekvæg, jersey, uden opdræt 1 årsko 0,88 1 Årsopdræt, kvier og stude, 0-6 mdr., tung race 1 årsdyr 3,7 - Årsopdræt, kvier og stude, 0-6 mdr., jersey 1 årsdyr 5,0 - Antal enheder til 1 SK NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 54

295 Årsopdræt, kvier og stude, 6-27 mdr., tung race 1 årsdyr 2,1 1,67 Årsopdræt, kvier og stude, 6-25 mdr. jersey 1 årsdyr 2,8 1,67 Årsammekøer (under 400 kg) 1 årsdyr 2,3 1 Årsammekøer ( kg) 1 årsdyr 1,6 1 Årsammekøer (over 600 kg) 1 årsdyr 1,4 1 Tyrekalve 0-6 mdr., tung race 1 produceret dyr 8,5 - Tyrekalve 6 mdr.-slagtning (440 kg), tung race 1 produceret dyr 3,9 1,67 Tyrekalve 0-6 mdr. jersey 1 produceret dyr 11,5 - Ungtyr 6 mdr.-slagtning (328 kg) jersey 1 produceret dyr 5,1 1,67 Avlstyre, tung race 1 årstyr 1,8 1 Avlstyr, jersey 1 årstyr 2,4 1 Svin Dyretype Enhed Antal enheder til 1 DE Søer med grise til fravænning (4 uger) 1 årsso 4,4 Smågrise fra 7,2 til 32 kg 1 produceret dyr 208 Svin fra 32 til 107 kg undt. Søer, gylte og orner 1 produceret dyr 39 Fjerkræ Dyretype Enhed Antal enheder til 1 DE Høns til ægproduktion 1 årsdyr 170 Hønniker til konsumægproduktion 1 produceret 1440 Hønniker til HPR (Hvid Plymouth Rock) 1 produceret 1750 Slagtekyllinger 30 dage 1 produceret 4210 Slagtekyllinger 32 dage 1 produceret 3640 Slagtekyllinger 35 dage 1 produceret 3020 Slagtekyllinger 40 dage 1 produceret 2270 Slagtekyllinger 45 dage 1 produceret 1790 Skrabekyllinger 56 dage 1 produceret 2460 Økologiske slagtekyllinger 81 dage 1 produceret 1290 Kalkuner, tunge, hunner 1 produceret 315 Kalkuner, tunge, hanner 1 produceret 173 Ænder 1 produceret 820 Gæs 1 produceret 266 Andre husdyrarter Dyretype Enhed Antal enheder til 1 DE Moderfår med lam, kød- og malkegeder med kid 1 årsfår/ged 7 - Mohairgeder med kid 1 årsged 6,3 - Får og geder over 1 år - 6,67 Heste under 300 kg 1 årshest 4,7 - Heste 300 kg under 500 kg 1 årshest 2,9 - Heste 500 kg under 700 kg 1 årshest 2,3 - Heste 700 kg og derover 1 årshest 1,9 - Heste over 6 mdr. - 1 Mink, ræve, ildere o.l. 1 årstæve 29 - Hjortedyr, voksne hundyr 1 årsdyr 4,5 (krondyr), 9,1 (dådyr) Antal enheder til 1 SK - NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 55

296 3.25 Anvendt ikke tilladt gødning Der må på arealer, hvor der er søgt økologisk arealtilskud, kun anvendes gødning, der er tilladt til økologisk jordbrugsproduktion i Danmark. Det vil primært sige økologisk husdyrgødning og grøngødning, men også i særlige tilfælde ikke - økologiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler (se bilag 1). Hvis du ved kontrollen konstaterer, at et areal er tilført ikke tilladt gødning, oprettes følgende observation: Arealet er tilført ikke tilladt gødning (9.3.1) Hvis ansøger er økolog, skal du huske at rette henvendelse til Jordbrugskontrol, Miljø- & Økologikontrol ved overtrædelse af økologireglerne på telefon (Økologi-vagttelefon). Husk i bemærkningsfeltet i CAP-TAS i fanebladet Observationer, at beskrive så detaljeret som muligt, hvad der er blevet gødsket med. I den videre sagsbehandling vil der blive foretaget en vurdering af omfang af underkendelse af det ansøgte areal og sanktionering, herunder en vurdering af om overtrædelsen kan karakteriseres som en forsætlig handling. Kopi af eventuel dokumentation (faktura eller lignende) skal du journalisere på kontrolopgaven i CAP-TAS Pesticider (Plantebeskyttelsesmidler) Der må ikke anvendes andre pesticider end dem, der er tilladt i økologisk jordbrugsproduktion i Danmark. Du skal derfor kontrollere, at der ikke er anvendt: - Bejdsemidler: det kontrollerer du ud fra bilag på anvendt såsæd - Pesticider: det kontrollerer du ud fra besigtigelse af arealerne og eventuelt ved kontrol af sprøjtejournal og/eller bilag Hvis der er anvendt pesticider, kontrollerer du, om der er anvendt midler, som er tilladte ifølge økologireglerne. Disse midler må kun anvendes ved akut fare for afgrøden. Det vil sige, at hvis udbyttet eller kvaliteten af frugt, bær, grøntsager, brødkorn m.m. forventes at falde drastisk, hvis der ikke anvendes pesticider. Se bilag 1 (liste over tilladte aktivstoffer i økologisk jordbrug). Hvis der er anvendt ikke-tilladte pesticider på et areal, skal du oprette en observation på arealet. I IMK vælges én af følgende observationer: Forbud mod tilførsel af pesticider er ikke overholdt (9.2.1) Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af arealet, skal du ikke oprette en observation på hele arealet, men kun på den del af arealet, hvor der er anvendt ikke-tilladte pesticider, for eksempel hvis der er sprøjtet under tråd. Hvis det sprøjtede areal er mindre end 100 m 2, skal du stadig registrere det som en observation i IMK. Husk i bemærkningsfeltet i CAP-TAS i fanebladet Observationer, at beskrive så detaljeret som muligt, hvad der er blevet sprøjtet med, og hvorfor der er blevet sprøjtet. I den videre sagsbehandling vil der blive foretaget en vurdering af omfang af underkendelse af det ansøgte areal og sanktionering, herunder en vurdering af om observationen kan karakteriseres som en forsætlig handling. Kopi af eventuel dokumentation (faktura eller lignende) skal du journalisere på kontrolopgaven i CAP-TAS. Du skal huske at rette henvendelse til Jordbrugskontrol, Miljø- & Økologikontrol ved overtrædelse af økologireglerne på telefon (Økologi-vagttelefon). Bemærk, at ved brug af bejdsemidler skal det ikke fremgå af sprøjtejournalen. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 56

297 3.27 Skatte-, moms- og driftsregnskaber Det er et krav, at ansøger skal udarbejde og opbevare skatte-, moms- og driftsregnskaber for hver tilsagnsperiode. Ansøger skal opbevare disse dokumenter i mindst 5 år fra seneste tilskudsudbetaling. I forbindelse med arealkontrollen vil du oftest ikke have behov for at se skatte-, moms- og driftsregnskaber, hvorfor du ikke skal efterspørge dem. Du kan dog, for eksempel i forbindelse med kontrol af om ansøger har anvendt bejdset udsæd eller hvis du har brug for dokumentation for indkøbt pesticider, have behov for at se bilag eller lignende. Hvis du i forbindelse med kontrollen har behov for at se skatte-, moms- eller driftsregnskab, og ansøger ikke vil eller kan fremvise dette, skal du i fanen LDP: registrering på bedriftsniveau i CAP-TAS sætte kryds i Ja/Nej i følgende: Blev skatte-, moms- og driftsregnskaber fremvist? Hvis ansøgers regnskaber ikke bliver opbevaret på bedriften, kan du acceptere at ansøger eftersender det ønskede bilag Frugt/bærtillæg Kontrolårsag: s Kravene til økologisk arealtilskud skal være opfyldt. Følgende yderligere betingelser skal være opfyldt for at arealer er støtteberettigede til frugt/bærtillæg. Arealet skal være tilplantet Arealet skal være tilplantet med en godkendt frugt/bærafgrøde senest 21. april det første tilsagnsår. De tilsagnsår, der søges udbetaling af tillæg for, skal betingelserne for frugt/bærtillæg være opfyldte frem til den 31. august. Hvis arealet er tilplantet senere end 21. april 2016, skal du oprette følgende observation i IMK: Arealet tilplantet senere end 21. april 2016 (9.4.1) Frugt/bærafgrøden skal være på arealet frem til 31. august Hvis du kontrollerer arealet inden denne dato, og der ikke er frugt eller bær på arealet, skal du oprette følgende observation i IMK: Planterne ikke på arealet frem til 31. august 2016 (9.4.2) Plantagemæssig drift Arealet skal fremstå som en plejet kultur i veldefinerede rækker, der muliggør høst af afgrøden og pleje af planterne. Hovedformålet med arealet skal være produktion af frugt eller bær med henblik på høst. Arealerne må ikke ligge som natur eller vildnis. Hvis der ved kontrol opstår tvivl om hvorvidt arealet er drevet plantagemæssigt, skal du anmode ansøger om - dokumentation for beplantning af arealet (kvittering for indkøb af planter) eller - dokumentation for salg af afgrøder både for indeværende år og evt. for tidligere år Hvis arealet ikke er drevet plantagemæssigt, skal du oprette følgende observation i IMK: Hovedformålet med arealet er ikke produktion af frugt/bær (9.4.3) NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 57

298 Hvis der er tale om et areal med jordbær, og jordbærplanterne ikke står i veldefinerede rækker, betragtes driften af jo rdbærerne ikke som en plejet kultur. Hvis du ved kontrollen konstaterer et areal med jordbær, hvor jordbærplanterne ikke står i veldefinerede rækker, skal du oprette følgende observation i IMK: Areal med jordbær står ikke i veldefinerede rækker (9.4.10) En frugt/bærplantage, hvor der under træerne også holdes fjerkræ eller grise, er berettiget til udbetaling af tillæg, hvis hovedformålet er en egentlig produktion af frugt eller bær. Frugttræerne eller bærbuskene må ikke ødelægges af dyrene. Arealet skal overholde de øvrige betingelser for frugt/bær-tillægget. Haver, frugthaver eller parker betragtes ikke som landbrugsarealer, og er derfor ikke berettigede til frugt/bærtillæg. Hvis hovedformålet ikke er produktion af frugt/bær, skal du oprette følgende observation i IMK: Hovedformålet med arealet er ikke produktion af frugt/bær (9.4.3) Krav til afgrøden Tabel 7: Godkendte frugt- og bærafgrøder samt plantetal pr. ha. Afgrøden (hovedafgrøden) skal være en af de godkendte frugt eller bærsorter, der fremgår af Tabel 7. Afgrøden er den afgrøde, som ansøger har angivet i sin ansøgning (Fællesskemaet), og som derfor fremgår af kontrolgrundlagets markplan. Afgrødekode Afgrøde Plantetal pr. ha 489 Havtorn (Hippophae rhamnoides) Tranebær storfrugtet (Vaccinium macrocarpon) Tyttebær (Vaccinium vitis - idaea) Surbær (Aronia -melanocarpa) Japansk kvæde (Chaenomeles speciosa eller Chaenomeles speciosa x japonica) Morbær (Morus spp) Trækvæde (Cydonia oblonga) Jordbær (Fragaria x ananassa) Solbær (Ribes nigrum) Ribs (Ribes rubrum) Stikkelsbær (Ribes uva-crispa) Brombær (Rubus plicatus eller Rubus fruticosa) Hindbær (Rubus idaeus) Blåbær (Vaccinium myrtillus eller Vaccinium corymbosum) Surkirsebær (Prunus cerasus) uden undervækst af græs Surkirsebær (Prunus cerasus) med undervækst af græs Blomme (Prunus domestica) uden undervækst af græs Blomme (Prunus domestica) med undervækst af græs Sødkirsebær (Prunus avium) uden undervækst af græs Sødkirsebær (Prunus avium) med undervækst af græs Hyld (Sambucus nigra) Hasselnødder (Corylus maxima) Æbler (Malus domestica) 400 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 58

299 529 Pærer (Pyrus communis) Vindrue (Vitis spp) Hyben (Rosa rugosa eller Rosa canina) Bærmispel (Amelanchier laevis eller Amelanchier alnifolia) Spisedruer (Vitis ssp) Hvis afgrøden på arealet ikke er godkendt til frugt/bær-tillæg, skal du oprette følgende observation i IMK: Ikke godkendt frugt/bær-afgrøde (9.4.4) Du skal desuden ændre afgrødekoden for arealet. For at ændre afgrødekoden oprettes følgende observation på samme areal: Konstateret anden afgrøde end anmeldt (1.1.1) Husk i CAP-TAS, at notere hvilken afgrøde, der så er konstateret på arealet. Hvis arealet er anmeldt med en godkendt hovedafgrøde, men der er en ikke-godkendt frugt/bær-afgrøde på arealet, skal du ændre afgrødekoden. Se Tabel 8. Tabel 8: Ikke godkendte afgrøder til frugt/bærtillæg Afgrødekode Afgrøde 531 Anden træfrugt 532 Anden buskfrugt 539 Blandet støtteberettiget frugt 508 Andre arter af slægten Vaccinium Her skal du også anvende observationen: Ikke godkendt frugt/bær-afgrøde (9.4.4) Skriv i bemærkningsfeltet i CAP-TAS i fanebladet Observationer, hvad du har konstateret på marken. Hvis der er en anden afgrøde på arealet end den, der fremgår af kontrolgrundlaget, er der tale om en observation, selvom den afgrøde, der er på arealet står på listen over godkendte frugt/bær-afgrøder. Du skal vælge observationen: Anden afgrøde end anmeldt (9.4.5) For at ændre afgrødekoden oprettes følgende observation på samme areal: Konstateret anden afgrøde end anmeldt (1.1.1) Husk i CAP-TAS, at notere hvilken afgrøde, der så er konstateret på arealet. Plantetæthed Krav til plantetætheden for afgrøden fremgår af Tabel 7. Der må ikke være større områder på arealet som ikke er tilplantet med afgrøden, som ansøger har anmeldt i Fællesskemaet. Du skal optælle om plantetallet er korrekt. Hvis afgrøden ikke opfylder kravet til plantetal, er der tale om en observation, og skal du oprette følgende i IMK: NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 59

300 Plantetæthed for afgrøden ikke overholdt (9.4.6) Bemærk, at hvis plantetallet på et delområde er for lavt, mens plantallet for resten af arealet (hvis der ses bort fra delområdet) er i orden, skal observationen kun oprettes på delområdet med det for lave plantetal. Jævn fordeling af planterne Afgrøden, som ansøger har angivet i Fællesskemaet, skal være jævnt fordelt over hele arealet. Der må ikke være større områder, som ikke er tilplantet med denne afgrøde. Hvis arealet er inddelt i sektioner med forskellige afgrøder, skal du oprette en observation på den del af marken, der er tilplantet med den/de andre afgrøder end dem ansøger har anmeldt i Fællesskemaet. Hvis rækkerne med afgrøden står i en sektion af arealet, og andre sektioner af arealet er tilplantet med andre frugt/bærafgrøder, er afgrøden ikke jævnt fordelt over hele arealet. Der må maksimalt være 10 meter målt fra stamme til stamme mellem rækkerne af afgrøder. Hvis hovedafgrøden ikke opfylder kravet om jævn fordeling over arealet, er der tale om følgende observation på arealer uden hovedafgrøden: Afgrøden ikke jævnt fordelt over marken (9.4.8) Blanding af flere afgrøder Sammen med den afgrøde, som ansøger har angivet i Fællesskemaet, må der være andre afgrøder, både godkendte frugt/bærafgrøder, og afgrøder, som ikke står på listen over godkendte arter, for eksempel korn. Afgrøden, som ansøger har angivet i Fællesskemaet, skal dog stadig opfylde krav til plantetal og være jævnt fordelt over hele marken som beskrevet ovenfor. At afgrøden er jævnt fordelt vil sige, at hele rækker af hovedafgrøden er fordelt med regelmæssige mellemrum over hele arealet. I disse mellemrum kan der så være rækker af andre frugt- eller bærafgrøder, ligesom der kan være andre afgrøder som for eksempel korn eller græs. Der vil for disse afgrøder ikke være krav om aktivitet. Delmarker med andre afgrøder end den anmeldte afgrøde, skal du oprette følgende observation på: Ikke godkendt frugt/bær-afgrøde (9.4.4) Arbejdsareal Et areal, hvortil der er søgt frugt/bærtillæg må omfatte ubefæstede arbejdsarealer, der ligger i kanten af arealet. Disse ydre arbejdsarealer må på to af arealets sider højst være 10 meter brede og på de øvrige sider højst være 5 meter brede. De 10 meter brede arbejdsarealer vil typisk være på de to sider for enden af rækkerne, hvor der er behov for vendeplads. Bredden af arbejdsarealerne regnes fra centrum af planterne i den ydre række af frugt/bær. Hvis arealet har en alternativ form, skal afgrøden stadig stå i rækker. Det er afstanden fra enden af rækkerne, der er afgørende. Plantetallet skal opfyldes for hele arealet inklusiv arbejdsarealerne. Bemærk, at arbejdsarealer inde i selve plantagen ikke er tilladt. Hvis ovenstående ikke er overholdt, skal du oprette følgende observation på arealet uden frugt/bærafgrøde: Konstateret anden afgrøde end anmeldt (1.1.1) NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 60

301 Herefter skal du i CAP-TAS notere hvilken afgrøde, der blev konstateret på arealet, for eksempel græs. Delarealet med græs kan, hvis de øvrige regler er overholdt, godkendes til grundbetaling og økologisk arealtilskud. Du skal derfor på arealet med græs også oprette følgende observation: Arbejdsareal overskrider det tilladte (9.4.9) Se figur 5 for eksempel på ovenstående. Figur 5: Eksempel på arbejdsareal. Eksempel figur 5: Ansøger har indtegnet og søgt grundbetaling, økologisk arealtilskud og frugt- og bærtillæg på mark A og B samlet. Da mark A ikke opfylder krav til frugt/bærtillæg, skal du oprette to observationer på mark A. Først observation for korrekt afgrøde (husk at notere dette i CAP-TAS) og derefter observation for at fratrække frugt/bærtillæg for mark A/observation Hvis arbejdsarealerne ikke overskrider det tilladte areal, men plantetallet er for lavt i forhold til hele arealet, skal du o p- rette en observation på hele arealet og anvende én af følgende observationer: Plantetæthed for afgrøden ikke overholdt (9.4.6) 3.29 Vildt- og bivenlige tiltag Der må ikke være vildt- og bivenlige tiltag, som insektvolde, vildtstriber, barjordstriber eller lærkepletter, idet disse tiltag ikke må etableres på arealer med permanente afgrøder, og s åledes heller ikke i frugt/bærplantager. Hvis der er etableret vildt- eller bivenlige tiltag på arbejdsarealerne eller mellem rækkerne af frugttræer/bærbuske, skal du oprette observationen: Vildtstribe eller insektvold ikke tilladt (7.5.1) Overtrædelsen er også en overtrædelse af betingelserne for grundbetaling, hvorfor den vil slå igennem på hele tilsagnet. På arbejdsarealerne eller på arealerne mellem rækkerne af frugttræer eller bærbuske, må der dog gerne være græs eller striber af for eksempel urter eller blomster (blomsterstriber). NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 61

302 Blomsterstriber: Blomsterstriber er blandinger af urter, blomster, korn eller græs, der er sået mellem rækkerne af frugttræer eller frugtbuske. Disse blomsterstriber eller græsarealer etableres for at tiltrække nyttedyr og fugle til bekæmpelse af skadedyr som led i produktionen af frugt eller bær. Blomsterstriber betragtes ikke som vildt- eller bivenlige tiltag. Blomsterstriber er støtteberettigede både under grundbetaling og økologisk arealtilskud NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 62

303 4. Svig 4.1 Mistanke om svig I forbindelse med kontrolbesøg kan kontrolløren støde på ting, der tyder på, at en støttemodtager bevidst forsøger at få udbetalt støtte, han ikke er berettiget til. Svig er vanskeligt at opdage og endnu sværere at bevise, fordi ansøgeren bevidst forsøger at skjule de faktiske omstændigheder for os. Det er vigtigt at registrere mistanke om svig, så der kan følges op på mistanken ved en særskilt undersøgelse. Desuden skal NaturErhvervstyrelsen kunne dokumentere, at vi opfylder vores pligt til at bekæmp e svindel med EU-midler 1. Kontrolløren må ikke oplyse tilsagnshaveren om, at vi har en mistanke om svig. Se også afsnit om svig under punkt 2.4 under generel kontrolinstruks sidst i kontrolinstruksen. 4.2 Definitioner Svig er en form for uregelmæssighed. Det, der adskiller svig fra andre uregelmæssigheder, er at man bevidst omgår betingelserne for, hvordan støtte opnås eller anvendes. Der kan være tale om en bevidst handling, som at give falske oplysninger om støtteberettigelse, eller en bevidst undladelse, som at tilbageholde oplysninger, der ville påvirke retten til støtte. Uregelmæssighed: Enhver overtrædelse af en støttebetingelse, der fører eller kunne føre til en uretmæssig udbetaling 2. Svig: En forsætlig handling, der påvirker retten til støtte eller omfanget af støtte. Det kan være ukorrekte erklæringer eller dokumenter, tilsidesættelse af en oplysningspligt eller anvendelse af midler eller investeringer til andet formål end de var bevilget til 3. Mistanke om svig: En uregelmæssighed, som det er nødvendigt at følge op på for at undersøge, om der er tale om svig Fremgangsmåde Hvis du under en kontrol får en konkret mistanke om svig, skal du dokumentere de forhold, der giver anledning til mistanken. Efter kontrollen sender du en særskilt bes ked til Center for Erhverv. Denne mail, vedrørende mistanke om svig skal ikke i høring, da vi på dette tidspunkt ikke skal oplyse tilsagnshaveren om mistanken. Det er fagkontoret der sender mistanke om svig i høring, efter at mistanken om svig er vurderet og evt. supplerende oplysninger er indhentede. Der er vigtigt, at mistanken kan dokumenteres, da dette er grundlaget for at følge op på sagen. Du vil ofte se, at en uregelmæssighed er til fordel for støtteansøger. Det er ikke i sig selv grund nok til at behandle sagen som mistanke om svig. Der skal være konkrete tegn på, at "fejlen" er begået med vilje, ellers behandles sagen som en uregelmæssighed (hvilket stadig ofte vil medføre reduktion eller bortfald af støtte). Husk at beskrive baggrunden for din mistanke og gerne hvilke forhold der skal undersøges, for at mistanken kan af- eller bekræftes. 1 Jf. bilag I, stk. 1, litra b), punkt iv i Kommissionens delegerede forordning 907/2014 (til Rådsforordning 1306/2013). 2 Jf. art. 2, nr. 1 i Kommissionens forordning 1848/ Jf. art. 1, stk. 1, litra a) i Konventionen af 26. juli 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (PIF-konventionen). 4 Jf. art. 2, nr. 4 i Kommissionens forordning 1848/2006. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 63

304 4.4 Henvendelser om svig fra borgere Under en kontrol kan det ske at ansøger eller andre personer fortæller dig om svig med EU -midler, der ikke vedrører den kontrol, som du skal udføre. Du skal opfordre personen til at gå videre med sin mistanke. Det kan enten ske ved at henvise til NaturErhvervstyrelsens hjemmeside, skrive en mail til eller henvise vedkommende til at skrive til NaturErhvervstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V. Hvis de oplysninger du får fra borgeren, er så konkrete, at man kan identificere den støttemodtager og støtteordning/udgift, der muligvis har begået svig i forbindelse med, skal du give besked til det fagkontor, der forvalter ordninge n. Se "Fremgangsmåde" ovenfor. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 64

305 Bilag 1. Økologisk jordbrug: Godkendte aktiv-stoffer + liste over godkendte ikkeøkologiske gødnings-stoffer og jord-forbedringsmidler A. Liste over ikke-økologiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler Gødningsstoffer og jordforbedringsmidler, der kan bruges i særlige tilfælde. Betegnelse: (Produkter, der er sammensat af eller kun indeholder de nedenfor anførte stoffer) Beskrivelse, krav til sammensætning og brugsbetingelser: Skal føres ind i logbog for planteavl som: Fyldestgørende dokumentation af behov: Fast husdyrgødning Produkt fremstillet ved blanding af husdyrgødning og vegetabilsk materiale (strøelse) Ikke fra jordløst husdyrbrug Gødning Intet krav, hvis alt ikke-økologisk gødning tilsammen giver 50 kg. total-n eller mindre per ha. Tørret fast husdyrgødning, herunder tørret fjerkrægødning Ikke fra jordløst husdyrbrug Gødning Intet krav, hvis alt ikke-økologisk gødning tilsammen giver 50 kg. total-n eller mindre per ha. Kompost af husdyrgødning, herunder fjerkrægødning og komposteret fast husdyrgødning Flydende husdyrgødning (gylle, ajle m.m.) Ikke fra jordløst husdyrbrug Anvendes efter kontrolleret gæring og/eller passende opblanding Ikke fra jordløst husdyrbrug Gødning Gødning Intet krav, hvis alt ikke-økologisk gødning tilsammen giver 50 kg. total-n eller mindre per ha. Intet krav, hvis alt ikke-økologisk gødning tilsammen giver 50 kg. total-n eller mindre per ha. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 65

306 Betegnelse: (Produkter, der er sammensat af eller kun indeholder de nedenfor anførte stoffer) Komposteret eller forgæret husholdningsaffald Beskrivelse, krav til sammensætning og brugsbetingelser: Produkt fremstillet af kildesorteret husholdningsaffald, der er blevet underkastet kompostering, eller der er sket en anae-rob forgæring med henblik på produktion af biogas Skal føres ind i logbog for planteavl som: Gødning Fyldestgørende dokumentation af behov: Intet krav, hvis alt ikke-økologisk gødning tilsammen giver 50 kg. total-n eller mindre per ha. Kun vegetabilsk og animalsk husholdningsaffald Skal være produceret i et lukket og overvåget indsamlingssystem, som er godkendt i Danmark Afgasset biomasse indeholdende animalske biprodukter, som er forgæret sammen med materiale af vegetabilsk eller animalsk oprindelse, som anført i dette bilag Tørv Præparater baseret på mikroorganismer til jordforbedring Præparater baseret på mikroorganismer til aktivering af kompost Kompost fra svampedyrking Maksimal koncentration i mg. per kg. tørstof: cadmium: 0,7 kobber: 70 nikkel: 25 bly: 45 zink: 200 kviksølv: 0,4 chrom (i alt): 70 chrom (VI): ikke påviselig Animalske biprodukter (herunder biprodukter fra vilde dyr) af kategori 3 og mave- og tarmindhold af kategori 2 (kategori 2 og 3 som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009) må ikke være fra jordløst husdyrbrug. Må kun bruges i forbindelse med havebrug (gartnerier, blomsterog trædyrkning, planteskoler) Må ikke indeholde eller være fremstillet vha. GMO Må ikke indeholde eller være fremstillet vha. GMO Det oprindelige voksemedium må kun være fremstillet af produkter fra denne liste Gødning Intet krav, hvis alt ikke-økologisk gødning tilsammen giver 50 kg. total-n eller mindre per ha. Angiv plantekultur Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 66

307 Betegnelse: (Produkter, der er sammensat af eller kun indeholder de nedenfor anførte stoffer) Ekskrementer fra orme (ormekompost) og insekter Beskrivelse, krav til sammensætning og brugsbetingelser: Skal føres ind i logbog for planteavl som: Gødning Fyldestgørende dokumentation af behov: Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Guano Gødning Intet krav, hvis alt ikke-økologisk gødning tilsammen giver 50 kg total-n eller mindre per ha. Komposteret eller forgæret blanding af vegetabilsk materiale Produkt fremstillet af blandinger af vegetabilsk materiale, der er blevet underkastet kompostering, eller der er sket en anaerob forgæring med henblik på produktion af biogas 1. Hvis stoffet indeholder mere end 3 kg N/ton 2. eller mere end 20 kg N/ton tørstof, selvom indholdet af N er mindre end 3 kg N per ton produkt, skal det føres ind som gødning. Rent have- og parkaffald betragtes som jordforbedringsmiddel uanset N-indhold. Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 67

308 Betegnelse: (Produkter, der er sammensat af eller kun indeholder de nedenfor anførte stoffer) Følgende produkter eller biprodukter af animalsk oprindelse: blodmel hovmel hornmel benmel eller aflimet benmel fiskemel kødmel fjermel uld stykker af skind hår, børster, m.m. mælkeprodukter pels hydrolysede proteiner Produkter eller biprodukter af vegetabilsk oprindelse til gødskning (mel af oliekager/- skrå, kakaoskaller, maltspirer, m.m.) Alger og algeprodukter Savsmuld og træflis Komposteret bark Træaske Beskrivelse, krav til sammensætning og brugsbetingelser: Må kun bruges i henhold til gældende, generelle regler om gødskning med animalske biprodukter. Særligt for stykker af skind maksimal koncentration af chrom (VI) i mg. per kg tørstof: ikke påviselig Særligt for hydrolyserede proteiner: må ikke anvendes på spiselige dele af planten Skal være fremkommet direkte ved: fysisk behandling, herunder tørring, frysning og formaling ekstraktion med vand eller syre og/eller basiske vandige opløsninger, eller gæring Kun fra træ, der ikke er kemisk behandlet efter fældning Kun fra træ, der ikke er kemisk behandlet efter fældning Kun fra træ, der ikke er kemisk behandlet efter fældning Skal føres ind i logbog for planteavl som: Gødning Gødning Gødning Gødning Fyldestgørende dokumentation af behov: Intet krav, hvis alt ikke-økologisk gødning tilsammen giver 50 kg total-n eller mindre per ha. Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Asken skal til enhver tid overholde de af Miljøministeriet fastsatte grænse- og afskæringsværdier Asken skal også overholde de gældende regler fra Skov og Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 68

309 Betegnelse: (Produkter, der er sammensat af eller kun indeholder de nedenfor anførte stoffer) Blødt råfosfat Beskrivelse, krav til sammensætning og brugsbetingelser: Produktet skal være som defineret i gældende regler om gødning. Du kan få mere information om dette hos NaturErhvervstyrelsen. Skal føres ind i logbog for planteavl som: Gødning Fyldestgørende dokumentation af behov: Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Cadmiumindhold på højst 90 mg/kg P2O5 Aluminiumcalciumfosfat Må kun bruges på basisk jord (ph>7,5) Produktet skal være som defineret i gældende regler om gødning. Du kan få mere information om dette hos NaturErhvervstyrelsen. Gødning Jordbundsanalyse: Fosfortal under 3, som der må gødes op til på den enkelte mark Cadmiumindhold på højst 90 mg/kg P2O5 Jernværksslagger (thomasfosfat) Kaliumråsalt (kainit, sylvinit, m.m.) Kaliumsulfat, der muligvis indeholder magnesiumsalt Vinasse og vinasseekstrakt Produktet skal være som defineret i gældende regler om gødning. Du kan få mere information om dette hos NaturErhvervstyrelsen. Produktet skal være som defineret i gældende regler om gødning. Du kan få mere information om dette hos NaturErhvervstyrelsen. Produkt, der er fremstillet af kaliumråsalt ved en fysisk udvindingsproces, og som muligvis også indeholder magnesiumsalte Vinasse fra salmiakproduktion må ikke bruges Gødning Gødning Gødning Gødning Jordbundsanalyse: Fosfortal under 3, som der må gødes op til på den enkelte mark Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Jordbundsanalyse: Kalital under 8, som der må gødes op til på den enkelte mark Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Calciumcarbonat (kridt, mergel, pulveriseret kalksten, algekalk, forfatholdigt kridt) Kun naturligt forekommende Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Calciumcarbonat og magnesiumcarbonat (fx dolomitkalk og pulveriseret magnesiumholdigt kalksten) Kun naturligt forekommende Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 69

310 Betegnelse: (Produkter, der er sammensat af eller kun indeholder de nedenfor anførte stoffer) Magnesiumsulfat (kiserit) Kun naturligt forekommende Calciumkloridopløsning Calciumsulfat (gips) Kalkslam fra sukkerfabrikker Kalkslam fra vakuumsaltproduktion Frit svovl Mikronæringsstoffer (bor, cobolt, kobber, jern, mangan, molybdæn og zink) Særligt for solubor Beskrivelse, krav til sammensætning og brugsbetingelser: Kun til behandling af blade på æbletræer efter påvist calciummangel Produktet skal være som defineret i gældende regler om gødning. Du kan få mere information om dette hos NaturErhvervstyrelsen. Kun naturligt forekommende Biprodukt fra vakuumsaltproduktionen fra saltlage, der udvindes i bjerge Produktet skal være som defineret i gældende regler om gødning. Du kan få mere information om dette hos NaturErhvervstyrelsen. Produktet skal være som defineret i gældende regler om gødning. Du kan få mere information om dette hos NaturErhvervstyrelsen. Produktet skal være som defineret i gældende regler om gødning. Du kan få mere information om dette hos NaturErhvervstyrelsen. Skal føres ind i logbog for planteavl som: Gødning Fyldestgørende dokumentation af behov: Jordbundsanalyse: Magnesiumtal under 6, som der må gødes op til på den enkelte mark Gødning 1. Planteanalyse, der viser lave calciumværdier, eller 2. Konsulenterklæring hvor forhold såsom erfaring af tidligere problemer, lav bæring eller følsomme sorter fremgår Gødning Gødning Gødning Gødning Gødning Konsulenterklæring Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Konsulenterklæring Konsulenterklæring, der som udgangspunkt er vedlagt lave analyseværdier fra jordbund eller planter. Det skal beskrives i konsulenterklæringen, hvis analyse ikke er relevant. Som udgangspunkt kun til følsomme afgrøder, fx korsblomstrede planter eller rodfrugter: Konsulenterklæring og jordbundsanalysetal på 4 eller derunder. Maksimalt anerkendt behov: 3 x 3 kg per ha. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 70

311 Betegnelse: (Produkter, der er sammensat af eller kun indeholder de nedenfor anførte stoffer) Særligt for mangansulfat Beskrivelse, krav til sammensætning og brugsbetingelser: Produktet skal være som defineret i gældende regler om gødning. Du kan få mere information om dette hos NaturErhvervstyrelsen. Skal føres ind i logbog for planteavl som: Gødning Fyldestgørende dokumentation af behov: Konsulenterklæring evt. vedlagt resultat af fluorescensmåling eller planteanalyse. Maksimalt anerkendt behov: 1600 g mangan per ha (fx 5 kg mangansulfat 32 pct.) Natrium klorid Kun stensalt Gødning Konsulenterklæring vedlagt lave analyseværdier Stenmel, ler (herunder perlit, vermiculit, m.m.) Leornadit (rå organisk aflejring rig på humussyrer) Chitin (polysaccharid udvundet af skal fra krebsdyr) Organisk rig aflejring fra ferskvandsområder dannet ved udelukkelse af ilt (fx sapropel) Produktet skal være fremkommet som biprodukt ved minedrift Produktet skal komme fra bæredygtigt fiskeri, som defineret i artikel 3, litra e), i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002, eller fra økologisk akvakultur Kun organiske sedimenter, der er biprodukter af ferskvandsforvaltning eller udvundet af tidligere ferskvandsområder. Hvor det finder anvendelse, skal udvinding ske på en måde, der medfører minimal påvirkning af vandmiljøet. Kun sedimenter, som hidrører fra kilder fri for kontaminering med pesticider, persistente organiske miljøgifte og benzinlignende stoffer. Maksimal koncentration i mg per kg tørstof: cadmium: 0,7, kobber: 70, nikkel: 25, bly: 45, zink: 200, kviksølv: 0,4, chrom (i alt): 70, chrom (VI): ikke påviselig Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 71

312 B. Aktivstoffer, der i særlige tilfælde kan bruges som plantebeskyttelsesmidler på økologiske marker, herunder marker, hvor omlægningen er begyndt 1. Stoffer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse Beskrivelse, krav til sammensætning og Navn brugsbetingelser Pyrethriner udvundet af Chrysanthemum Insekticid uden piperonylbutoxid cinerariaefolium Bivoks Som fysisk barriere til beskyttelse af sår på træer Lecitin Planteolier (fx olie af mynte eller raps) Fungicid Insekticid, spiringshæmmende middel Aktivstoffer som anført i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/ Mikroorganismer, der bruges til biologisk bekæmpelse af skadegørere og sygdomme Beskrivelse, krav til sammensætning og Navn brugsbetingelser Mikroorganismer (bakterier, virus og svampe): - Adoxophyes orana Granulovirus - Ampelomyces quiscalis M-10 - Bacillus subtilis QST Bacillus thuringiensis spp. aizawai GC Bacillus thuringiensis ssp. israelensis AM Bacillus thuringiensis ssp. kurstaki ABTS Beauveria bassiana ATCC Coniothyrium minitans CON/M/ Cydia pomonella Grandulosvirus - Gliocladium catenulatum J Lecanicillium muscarium Ve6 - Metarhizium anisopliae var. anisopliae F52 - Phlebiopsis gigantean VRA Pseudomonas chlororaphis MA Streptomyces K61 - Trichoderma harzianum T22 Aktivstoffer som anført i bilaget til gennemførelsesfor-ordning (EU) nr. 540/2011 og ikke af GMO-oprindelse. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Euro-pa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer (EUT L 153 af , s. 1). 3. Stoffer, der produceres af mikroorganismer Beskrivelse, krav til sammensætning og Navn brugsbetingelser Spinosad Insekticid Kun hvis der træffes foranstaltninger til begrænsning af risikoen for vigtige parasitoider og risikoen for udvikling af resistens. 4. Stoffer, som kun må bruges i fælder og/eller dispensere Beskrivelse, krav til sammensætning og Navn brugsbetingelser Feromoner Lokkemiddel; forstyrrelse af seksuel adfærd; kun i fælder og dispensere Aktivstoffer som anført i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (nr. 255, 258 og 259) NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 72

313 5. Præparater til overfladespredning mellem dyrkede planter Beskrivelse, krav til sammensætning og Navn brugsbetingelser Jernphosphat (jern (III) orthophosphat) Mod snegle 6. Andre stoffer, som traditionelt bruges i økologisk landbrug Beskrivelse, krav til sammensætning og Navn brugsbetingelser Kaliumsalt af fedtsyrer (blød sæbe) Insekticid Paraffinolie Svovl Insekticid, acaricid (midemiddel) Fungicid, acaricid (midemiddel) Afskrækkende middel Repellenter (lugt), vegetabilske eller animalske (fårefedtden ikke indtages af får eller Kun på ikke-spiselige dele af afgrøder, og hvor afgrø- geder Kaliumhydrogenkarbonat (også kaldet kaliumbicarbonat) Aktivstoffer som anført i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (nr. 249) Fungicid 7. Andre stoffer Navn Kalciumhydroxid Laminarin Beskrivelse, krav til sammensætning og brugsbetingelser Fungicid til brug i frugttræer og produktion af frugt-træer mod Nectria galligena Til stimulering af planters egne forsvarsmekanismer. Tang skal enten være dyrket økologisk i overensstemmelse med artikel 6d eller høstet på en bæredygtig måde i overensstemmelse med artikel 6c NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 73

314 Bilag 2. Retsgrundlag Grundbetalingsordningen (direkte arealstøtte) EU-regler: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94 (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 af 11. marts 2014 om supplerende re gler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspolitiks støtteordninger og om ændring af bilag X til nævnte forordning Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings - og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 641/2014 af 16. juni 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings - og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik Danske regler: Lovbekendtgørelse nr. 244 af 28. februar 2013 af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af den Europæiske garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven) (med senere ændringer) Bekendtgørelse nr af 16. december 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. (med senere ændringer) Bekendtgørelse nr af 16. december 2014 om markblok og elektronisk Fællesskema Bekendtgørelse nr. 894 af 15. juli 2014 af lov om randzoner (Randzoneloven) Bekendtgørelse nr. 904 af 30. juli 2014 om randzoner Bekendtgørelse nr af 30. september 2013 af lov om vandløb. NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 74

315 Bekendtgørelse nr. 903 af 29. juli 2014 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2014/2015 og om plantedække (med senere ændringer) Bekendtgørelse nr. 100 af 30. januar 2015 om krydsoverensstemmelse Bekendtgørelse nr. 637 af 10. juni 2010 om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur Miljø- og økologiordningerne EU-regler: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1970 af 8. juli 2015 om supplerende regler til Europa -Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 med særlige bestemmelser om indberetning af uregelmæssigheder i forbindelse med Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhøringsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1974 om fastsættelse af hyppigheden og formatet for indberetninger om uregelmæssigheder vedrørende Den Europæiske Garantifond for Landbruget, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. 807/2014 af 11. marts 2014 om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om indførelse af overgangsbestemmelser Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 808/2014 af 17. juli 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regl er til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings - og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse Danske regler: Lov nr af 16. december 2014 om Landdistriktsfonden NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 75

316 Lovbekendtgørelse nr af 14. december 2015 om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion indenfor jordbrug og fiskeri m.v. Miljøordninger (LDP ): Bekendtgørelse nr. 96 af den 28. januar 2010 om Braklagte randzoner langs vandløb og søer med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 59 af 27. januar 2011 om tilskud til Pleje af græs - og naturarealer med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 83 af 30. januar 2012 om tilskud til Pleje af græs - og naturarealer med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 93 af den 28. januar 2010 om tils kud til opretholdelse af ændret afvanding med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 893 af 22. september 2005 om tilskud til miljøvenlig drift af vådområder med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 605 af den 14. juni 2007 om tilskud til fastholdelse og pleje af vådområder med senere ændringer Bekendtgørelse nr af 26. januar 2010 om tilskud til fastholdelse af vådområder med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 370 af 26. april 2012 om tilskud til fastholdelse af vådområder og naturlige vandsta ndsforhold med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 67 af 28. januar 2015 om tilskud til pleje af græs - og naturarealer Bekendtgørelse nr. 68 af 28. januar 2015 om tilskud til ændret afvanding med senere ændringer Bekendtgørelse nr af 15. december 2015 om tilskud til fastholdelse af vådområder, naturlige vandstandsforhold og lavbundsområder Miljøbetinget tilskud (LDP ): Bekendtgørelse nr. 95 af 28. januar 2010 om miljøbetinget tilskud med senere ændringer Omlægningstilskud (LDP ): Bekendtgørelse nr. 94 af 28. januar 2010 om tilskud til omlægning til økologisk jordbrug med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 37 af 22. januar 2013 om tilskud til omlægning til økologisk jordbrug med senere ændringer Økologisk Arealtilskud (LDP ) Bekendtgørelse nr. 80 af 28. januar 2015 om økologisk arealtilskud med senere ændringer Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger: Bekendtgørelse nr. 140 af 10. marts 2005 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 951 af 19. august 2015 om supplerende bestemmelser for 20 -årige tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 76

317 Ø-støtte EU-regler for ø-støtte: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 Danske regler for ø-støtte: Bekendtgørelse nr af 16. december 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. (med senere ændringer) Lov nr af 16. december 2014 om Landdistriktsfonden Bekendtgørelse nr. 732 af 25. juni 2007 om tilskud til jordbrugere på visse småøer med senere ændringer i form af bekendtgørelse nr. 63 af 21. januar 2014 NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 77

318 Bilag 3. Forenlighedstabel Tilsagnstype om Tilsagnstype Ø-støtte Omlægningstilskud (OM), 5 år, MB til juletræer, 5 år, Økologisk Arealtilskud, Økologisk Arealtilskud (basis og Omlægningstillæg), Økologisk Arealtilskud (basis og Kvælstoftillæg), Miljøvenlig drift af græs, 20 år, Pleje med afgræsning, rydning eller høslæt, 20 år, Udtagning af agerjord, 20 år, Udtagning af græsarealer, 20 år, Ændret afvanding, 20 år, Etablering af vådområder, 20 år, Miljøvenlig drift af vådområder, 20 år, Etablering af braklagte randzoner, 5 år, Fastholdelse af vådområder, 20 år, VMPIII, Pleje af vådområder, 5 år, Pleje af græs- og naturarealer, 5 år, Opretholdelse af ændret afvanding, 5 år, Fastholdelse af vådområder, 20 år, Pleje af græs og naturarealer 5 år, (- EB), Pleje af græs og naturarealer 5 år, (+ EB), Ændret afvanding, 5 år, 2015 Pleje af græs og naturarealer 5 år, (- EB), Pleje af græs og naturarealer 5 år, (+ EB), Fastholdelse af kvælstofvådområder, stat, Fastholdelse af kvælstofområder,kommunal, Fastholdelse af fosforvådområder, Fastholdelse af Natura 2000 Hydrologi, Fastholdelse af lavbundsområder, GB og Randzoner, mv MFO-Randzoner Grundbetaling Fredning eller 3-areal med gødskning-/sprøjteforbud GLM-sø GLM-fortidsminder Beskyttelseszone om vandboringer Ø-støtte 35 Omlægningstilskud (OM), 5 år, MB til juletræer, 5 år, Økologisk Arealtilskud (basis), om Økologisk Arealtilskud (basis og Omlægningstillæg), Økologisk Arealtilskud (basis og Kvælstoftillæg), Miljøvenlig drift af græs, 20 år, Pleje med afgræsning, rydning eller høslæt, 20 år, Udtagning af agerjord, 20 år, Udtagning af græsarealer, 20 år, Ændret afvanding, 20 år, Etablering af vådområder, 20 år, Miljøvenlig drift af vådområder, 20 år, Etablering af braklagte randzoner, 5 år, Fastholdelse af vådområder, 20 år, VMPIII, Pleje af vådområder, 5 år, Pleje af græs- og naturarealer, 5 år, Opretholdelse af ændret afvanding, 5 år, Fastholdelse af vådområder, 20 år, Pleje af græs- og naturarealer 5 år, (- EB), Pleje af græs- og naturarealer 5 år, (+ EB), Ændret afvanding, 5 år, Pleje af græs- og naturarealer 5 år, (- GB), Pleje af græs- og naturarealer 5 år, (+ GB), Fastholdelse af kvælstofvådområder, stat, Fastholdelse af kvælstofvådområder, kommunal, Fastholdelse af fosforvådområder, Fastholdelse af Natura 2000 Hydrologi, Fastholdelse af lavbundsområder, Grundbetaling m.m. MFO-Randzoner Grundbetaling Fredning eller 3-areal med gødskning-/sprøjteforbud GLM-sø GLM-fortidsminder Beskyttelseszone om vandboringer Blank Ikke forenelige 0 Forenelige 1 Forenelige foranstaltninger, dvs. begge tilskud kan udbetales. 2 Kun forenelige, hvis der ikke er forpligtelse til udtagning af produktion. 3 Tilskuddet reduceres til 0 kr. 4 Kun udbetaling, hvis arealet ikke er MFO - ingen udbetaling for tilsagn indgået 1. september 2016 eller senere. 5 Kun udbetaling, hvis arealet ikke er MFO 7 Kun forenelig hvis GLM-søen ikke er udpeget som en 3-sø, kun udbetaling til tilsagn indgået 1. september 2014 eller Der udbetales ikke til MFO-arealer. 8 Kun forenelig hvis GLM-søen ikke var der ved tilsagnets start NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 78

319

320 [Bagside Overskrift][Bagside Tekst] NaturErhv erv styrelsen / Arealkontrolinstruks 2016 / 5. Økologiordninger 80

321 Instruks nr. 6 Miljøordninger Instruks for kontrol af arealordninger 2016 Juni, 2016, version 2

322

323 Nyt siden sidst Redaktion: NaturErhvervstyrelsen Tekst: Team Fysisk Kontrol, Jordbrugskontrol, Center for Kontrol Grafiker/bureau: Tryk: Foto: Kenneth Dryden Oplag: ISBN: NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

324 Indhold 1. Nyt siden sidst Nyt siden version MO 4: Miljøvenlig drift af græsarealer (kontrolårsag o) Rådighedskrav Producentskifte Indtegningskrav Mindsteareal for marker Ikke landbrugs- eller naturarealer Plantedække Pleje Forbud Tilførsel af gødning Optælling af dyr MO 5: Pleje af græs- og naturarealer med afgræsning eller høslæt og med eller uden rydningsforpligtigelse (kontrolårsag o) Rådighedskrav Producentskifte Indtegningskrav Mindsteareal for marker Ikke landbrugs- eller naturareal Plantedække Pleje Forbud Tilførsel af gødning Optælling af dyr MO 7: Udtagning af agerjord (kontrolårsag o) Rådighedskrav Producentskifte Indtegningskrav Mindsteareal for marker Ikke landbrugs- eller naturareal Plantedække Forbud Etablering af naturområder og biotoper (vildtremiser) MO 8: Udtagning af græsarealer uden for omdriften (kontrolårsag o) Rådighedskrav Producentskifte Indtegningskrav Ikke landbrugs- eller naturarealer Plantedække Forbud Etablering af våde enge/vådområder 33 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 5

325 Nyt siden sidst 5. MO 9: Ændret afvanding (kontrolårsag o) Rådighedskrav Producentskifte Indtegningskrav Mindsteareal for marker Ikke landbrugs- eller naturarealer Plantedække Pleje Forbud Etablering af ændret afvanding Særlig opmåling af arealer med ændret afvanding MO 13: Etablering af vådområder (kontrolårsag o) Rådighedskrav Producentskifte Indtegningskrav Mindsteareal for marker Ikke landbrugs- eller naturarealer Plantedække Pleje Forbud Kvælstofreduktion Særlig opmåling af arealer med etablering af vådområder Forpligtigelse ved udtagning af produktion Forpligtigelse ved rydning, etablering af vildtremiser og ændret afvanding MO 16: Miljøvenlig drift af vådområder (kontrolårsag o) Rådighedskrav Producentskifte Indtegningskrav Mindsteareal for marker Ikke landbrugs- eller naturareal Plantedække Pleje Forbud Særlig opmåling af arealer med miljøvenlig drift af vådområder Forpligtigelse ved udtagning af produktion, rydning, fastholdelse af vådområde MO 41: Etablering af braklagte randzoner langs vandløb og søer (kontrolårsag p) Rådighedskrav Producentskifte Indtegningskrav Mindsteareal for marker Ikke landbrugs- eller naturareal Plantedække Pleje Forbud Randzonens størrelse og beliggenhed Forudgående udnyttelse MO 50: Fastholdelse af vådområder (kontrolårsagårsag p) Rådighedskrav Producentskifte 63 6 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

326 9.2 Indtegningskrav Mindsteareal for marker Ikke landbrugs- eller naturarealer Plantedække Forbud Fastholdelse af vådområde MO 51: Pleje af vådområder (kontrolårsag p eller q) Rådighedskrav Producentskifte Indtegningskrav Mindsteareal for marker Ikke landbrugs- eller naturareal Vand Pleje Kontrol af forpligtelse til tæt, lavt plantedække Hvis arealerne skal afgræsses tæt, lavt plantedække Fast græsningstryk (udtræksårsag q) Hvis arealerne skal anvendes til slæt eller afgræsning tæt, lavt plantedække Betingelser om afpudsning og udtagning af produktion tæt, lavt plantedække Arealet står under vand på kontroltidspunktet Forbud MO 52: Pleje af græs- og naturarealer (kontrolårsag p eller q) Rådighedskrav Producentskifte Indtegningskrav Mindsteareal for marker Ikke landbrugs- eller naturareal Vand Plantedække Pleje Kontrol af forpligtelse til tæt, lavt plantedække Hvis arealerne skal afgræsses tæt, lavt plantedække Fast græsningstryk (udtræksårsag q) Kontrol af forpligtelse til slæt (afgræsning) tæt, lavt plantedække Fuglevenlig drift Arealet står under vand på kontroltidspunktet Forbud MO 54: Opretholdelse af ændret afvanding i Tøndermarsken (kontrolårsag p) Rådighedskrav Producentskifte Indtegningskrav Ikke landbrugs- eller naturareal Vand Plantedække Pleje Forbud Opretholdelse af ændret afvanding MO 55: Fastholdelse af vådområder og naturlige vandstandsforhold (kontrolårsag p) 96 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 7

327 Nyt siden sidst 13.1 Rådighedskrav Producentskifte Indtegningskrav Mindsteareal for marker Ikke landbrugs- eller naturareal Vand Plantedække Forbud Fastholdelse af vådområde MO 56 (uden GB) og MO 57 (med GB): Pleje af græs- og naturarealer (kontrolårsag p eller q) Rådighedskrav Producentskifte Indtegningskrav Mindsteareal for marker Ikke landbrugs- eller naturareal Vand Plantedække Tilsagn og grundbetaling Pleje Kontrol af afgræsning med forpligtelse til tæt, lavt plantedække Kontrol af afgræsning tæt, lavt plantedække før eller efter 31. august Kontrol af slæt (afgræsning) tæt, lavt plantedække Fast græsningstryk (udtræksårsag q) Fuglevenlig drift Arealet står under vand på kontroltidspunktet Forbud MO 64: Ændret afvanding i Tøndermarsken (kontrolårsag p) Rådighedskrav Producentskifte Indtegningskrav Ikke landbrugs- eller naturareal Vand Plantedække Forbud Opretholdelse af ændret afvanding MO 66 (uden GB) og MO 67 (med GB): Pleje af græs- og naturarealer (kontrolårsag p eller q) Rådighedskrav Producentskifte Indtegningskrav Mindsteareal for marker Ikke landbrugs- eller naturareal Vand Plantedække Tilsagn og grundbetaling Pleje Kontrol af forpligtelse til synligt afgræsset Kontrol af forpligtelse til slæt Fast græsningstryk (udtræksårsag q) Arealet står under vand på kontroltidspunktet NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

328 16.10 Forbud Krav om opsætning af plakat på bedriften Krav om erhvervsmæssig hjemmeside MO 74, 75, 76, 77 og 78 Fastholdelse af vådområder, naturlige vandstandsforhold og lavbundsområder (kontrolårsag p) Rådighedskrav Producentskifte Indtegningskrav Mindsteareal for marker Ikke landbrugs- eller naturarealer Vand Plantedække Forbud Fastholdelse af vådområde arealer Optælling af dyr Optælling af dyr A Optælling af dyr B Oplysninger i kontrolgrundlag Gødningskvoteberegning og -regnskab Hvilke ordninger er omfattet af gødningskvoteberegning og -regnskab? Om Register for Gødningsregnskab Hvad er en gødningskvoteberegning? Formkrav til gødningskvoteberegningen Oplysninger i kontrolgrundlaget Kontrol af gødningskvoteberegning Gødningsregnskab Kontrol af gødningsregnskab Svig Retsgrundlag 156 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 9

329 Nyt siden sidst 1. Nyt siden sidst 1.1 Nyt siden version 1 Kontrol af krav om plakat Det er ikke længere et krav, at du skal kontrollere om der er opsat plakat på MO 66/67 (se afsnit 16.11). Optælling af dyr og gødning Der er indsat nyt afsnit 18 om optælling af dyr og nyt afsnit 19 om gødningskvoteberegning og gødningsregnskab. Gødningskvoteberegning og - regnskab Der er indsat nyt afsnit 19 om gødningsregnskab og gødningskvoteberegning. 10 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

330 1. MO 4: Miljøvenlig drift af græsarealer (kontrolårsag o) Formålet med tilsagnet er, at arealer med tilsagn bliver fastholdt som græsareal. Dette sker med en miljøvenlig drift som afgræsning og/eller slæt. Ansøger må ikke vande og sprøjte arealet med pesticider, eller bruge arealet til frøproduktion. Der er tale om 20-årige tilsagn, indgået i perioden Det oprindelige tilsagn er på sagen i Captia. Hvis tilsagnet ikke er arkiveret på sagen skal du rette henvendelse til Vagttelefonen. 1.2 Rådighedskrav Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden som ejer eller forpagter i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i IMK vælge observationen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) 1.3 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til og fra ejendommen, er der to muligheder for den videre kontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som er indberettet i ansøgers Fællesskema 2016, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af bedriften. Hvis ansøger ved producentskifte har modtaget et tilsagnsareal, der er anmeldt i en anden ansøgers Fællesskema, skal du ikke kontrollere dette areal i forbindelse med kontrollen. 1.4 Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i faginstruks 2 om telemåling. 1.5 Mindsteareal for marker Er tilsagnet givet til 0,30 ha eller derunder, skal et opmålt areal på mindre end 0,30 ha godkendes. Det kun er ved tilsagnets begyndelse, at der er krav om et mindsteareal på 0,3 ha. Er tilsagnet givet til et areal på over 0,30 ha, skal et opmålt areal på under 0,30 ha godkendes: - hvis arealet er varigt afgrænset, eller - hvis der er fradraget et areal, som ikke overholder tilsagnsbetingelserne. Du skal underkende arealet i IMK, hvis det ikke overholder kravet om mindsteareal, og ikke er omfattet af en af de nævnte undtagelser: Reglen om mindsteareal på 0,30 ha er ikke overholdt (2.1.7) NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 11

331 MO 4: Miljøvenlig drift af græsarealer (kontrolårsag o) 1.6 Ikke landbrugs- eller naturarealer Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, er ikke støtteberettiget. Ikke landbrugs - eller naturarealer er opdelt i følgende kategorier: menneskeskabte konstruktioner, træer og skov, ikke tilladte aktiviteter og oplagring samt vand. Menneskeskabte konstruktioner Menneskeskabte konstruktioner som veje, bygninger, befæstede stier, elmaster, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, gårdspladser, p-pladser mm. er ikke landbrugsarealer og dermed ikke støtteberettigede. Veje med plantedække er støtteberettiget, hvis de overholder de øvrige tilsagnsbetingelser. Der må også gerne være opstillet borde og bænke hvis ikke det hindre afgræsningen. Borde og bænke på befæstede arealer er dog ikke støtteberettiget. Du kan vælge mellem følgende observationer: Vej/markvej (3.1.1) Bygning/anlæg til landbrugsmæssige formål (3.1.3) Bygning/anlæg til ikke-landbrugsmæssige formål (3.1.4) Stendige/jorddige o.l. (3.3.5) Råstofgrav (3.1.6) Containerplads (3.1.7) Vindmølle (3.1.8) Elmast (3.1.9) Solcelleanlæg (3.1.10) Befæstet landingsbane (3.1.11) Menneskeskabt konstruktion i kanten af blok under 100 m 2 ned til 10 m 2 (3.1.12) Træer og skov Tilsagnsarealer må som hovedregel ikke være tilplantet eller springe i skov. Tilsagnsarealer må heller ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Bemærk, at det kan være tilladt at etablere småbeplantninger og vildtremiser. Vildtremiser består af træer og buske og evt. et mindre vandhul. Den enkelte vildtremise må maksimalt udgøre 0,3 ha og vildtremiserne må ikke udgøre mere end 10 pct. af det ansøgte areal på den enkelte mark. Læhegn betragtes også som en vildtremise. Tilsagnsarealer må også gerne være omfattet af fredskovspligt. Du kan vælge mellem følgende observationer på arealer med træer og skov: Remise/vildremise (3.2.3) Læhegn (3.2.4) Skov (3.2.5) Skovtilsagn (3.2.7) Vand Du skal fradrage arealer med vand, hvis der ikke er plantedække (undtaget er vandhuller i vildtremiser). Der kan vælges mellem følgende observationer på arealer med vand: Sø/permanent vanddække (3.7.1) Vandløb, grøft, o.l. (3.7.2) 1.7 Plantedække Du skal kontrollere, om der forekommer arealer med utilstrækkeligt plantedække, ud over hvad der forventes ved almindelig drift. I disse situationer skal plantedækket hurtigst muligt genetableres i overensstemmelse med anvisninger fra NaturErhvervstyrelsen. 12 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

332 På linje med grundbetaling er følgende aktiviteter tilladte, hvis plantedækket er opretholdt: Jagt, trampestier, og privat ikke-organiseret ridning. Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, fx opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet. Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse eller ødelægger plantedækket. Det drejer sig blandt andet om brandbælter, fortidsminder, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller opretholdelse af plantedækket. Du kan vælge følgende observation i IMK: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Hvis du kan konstatere, at plantedækket ikke har været der fra tilsagnets start, eller fra den i bekendtgørelsen fastsatte dato, skal du også vælge følgende observation: Oprindeligt plantedække fra tilsagnets begyndelse er ikke opretholdt (12.1.1) 1.8 Pleje Du skal kontrollere om arealerne er fastholdt som græsareal gennem tilsagnsperioden ved afgræsning eller slæt. Fristen for opfyldelse af en evt. plejeforpligtelse for MVJ-tilsagn er den 31. august i tilsagnsåret. Dette gælder uanset, at der ikke er angivet en sådan frist i tilsagnet. Fristen fremgår af vejledningen. Hvis arealerne skal afgræsses Du skal kontrollere, om græsarealerne afgræsses af heste og/eller drøvtyggere. Endvidere skal græsningstrykket kontrolleres. Det fremgår af tilsagnet på sagen i Captia, hvilket græsningstryk der skal være på arealerne. Afgræsningsperiode fremgår af det enkelte tilsagn. For tilsagn indgået før 2001 er græsningstrykket angivet i storkreaturer. Før 2001 må arealerne højest afgræsses af 1,4 storkreatur pr. hektar i gennemsnit over udbindingsperioden. For tilsagn indgået fra 2001 er græsningstrykket angivet i dyreenheder. Fra 2001 må arealerne højest afgræsses af 0,8 dyreenheder pr. hektar i gennemsnit over udbindingsperioden. Du skal ikke kontrollere for om græsset er tæt og lavt, men blot om dyrene har været der. Det vil sige, at arealer tæt bevokset med fx siv eller pil, hvor der ikke er tegn på at dyrene har færdes, skal underkendes. Er der spor på at dyrene har mast sig i gennem sivene og spist lidt her og der, ska l arealet godkendes, selv om sivene ikke er spist ned. Hvis du på kontroltidspunktet konstaterer et lille græsningstryk (<0,3 DE/SK pr. ha) eller et stort græsningstryk (>2 DE/SK pr. ha) skal du udføre efterkontrol. Efterkontrollen foretages ud fra ansøge rs oplysninger om start- og slutdato for græsningsperioden. Du skal i forbindelse med kontrollen af tilført gødning foretage en optælling af dyr, hvilket kan bruges i forbindelse med vurdering af græsningstrykket. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Ikke taget slæt eller afgræsset (11.3.4) Afgræsset af andre dyr end heste eller drøvtyggende husdyr (11.5.1) NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 13

333 MO 4: Miljøvenlig drift af græsarealer (kontrolårsag o) Det fastsatte græsningstryk er ikke overholdt (14.1.1) Hvis arealerne skal anvendes til slæt Du skal kontrollere, at arealet udnyttes jordbrugsmæssigt ved mindst 1 årligt slæt, og at arealet ikke anvendes til slæt i den forbudsperiode, som er fastsat i tilsagnet (se tilsagnet på sagen i Captia). Slæt defineres som afslåning af plantedækket med efterfølgende fjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes. Afpudsning er ikke nok, hvis der er krav om slæt. Slæt-periode fremgår af det enkelte tilsagn. NaturErhvervstyrelsen kan dispensere fra reglerne om, at arealerne ikke må anvendes til slæt typisk i perioden 15. april til 15. juli. Dispensation eller erklæring skal kunne fremvises ved kontrollen. Er det vanskeligt at konstatere, hvorvidt der er taget slæt på arealet tidligere på året, lægges tilsagnsmodtagerens udsagn om, at der er taget slæt samt dokumentation for slåning og/eller bjærgning af plantematerialet, til grund for godkendelsen af arealet. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Ikke taget slæt eller afgræsset (11.3.4) Perioden for forbud mod slåning er ikke overholdt (13.1.2) Arealet står under vand på kontroltidspunktet Når du skal kontrollere plejekravet kan der stå vand på arealerne som gør, at du ikke kan besigtige arealerne. Når arealerne står under vand på kontroltidspunktet, skal du derfor spørge ansøger om plejekravet er opfyldt. Landmanden oplyser arealet er plejet. I dette tilfælde skal du gøre følgende: 1. Du gennemgår ortofoto for indeværende år (forår og sommer) og sammenholder det med et ortofoto Du gør dette med henblik på at konstatere om arealet under vand er med permanent vanddække, og dermed ikke er et landbrugs- eller naturareal. Hvis arealet ikke er et landbrugs - eller naturareal fradrager du arealet med permanent vanddække og kontrollen af plejekravet på arealet er færdig. 2. Arealet er et landbrugs- og naturareal og de arealer, som du kan besigtige omkring arealerne under vand, er ikke plejede. På ortofoto er der tegn på, at arealerne ikke har været plejet tidligere. Du underkender arealerne under vand som ikke plejede og kontrollen af arealet er færdig. Du noterer som bemærkning til observationen, at arealerne ikke er besigtigede, men at de omkringliggende arealer ikke er plejede. 3. Arealet er et landbrugs- og naturareal og de arealer, som du kan besigtige omkring arealerne under vand, er plejede. På ortofoto er der tegn på, at arealerne har været plejet tidligere. Du godkender arealerne under vand, da plejen formodes overholdt. Kontrollen af plejekravet er færdig. Du skal i CAP-TAS fanebladet Besigtigelse vælge kvitteringen Ikke besigtiget ikke muligt at besigtige arealet (vand, sne e.l.) og skrive en bemærkning om, hvilke arealer, der ikke er besigtiget, men at de omkringliggende arealer er plejet. Hvis landmanden oplyser, at arealet ikke er plejede, underkender du arealerne. 1.9 Forbud Forbud mod vanding Markvanding er ikke tilladt, herunder oppumpning af vand fra vandløb. Bemærk, at engvandingsanlæg er tilladt, hvilket vil sige vanding ved opstemning af åløb. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod vanding er ikke overholdt (13.9.1) Forbud mod tilskudsfodring 14 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

334 Der fremgår af det enkelte tilsagn, om der er forbud mod tilskudsfodring. Fodring af dyrene med halm, fx ved at der sættes en hel halmballe ud til dyrene, vil blive betragtet som tilskudsfodring. Fodring med hø og andet stråfoder i foderhæk betragtes også som tilskudsfordring. Mineraler som fx slikkesten er tilladt. Vær opmærksom på, at du skal vælge forskellige overtrædelsestyper afhængig af, om der er tilskudsfodret med ensilage og kraftfoder eller hø, halm og wraphø. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt fodret med ensilage eller kraftfoder (13.4.1) Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt fodret med hø, halm eller wraphø (13.4.2) Forbud mod frøproduktion Det er ikke tilladt at anvende arealerne til frøproduktion. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod frøproduktion er ikke overholdt (13.7.4) Forbud mod omlægning Arealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (13.8.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (fx under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2. Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (fx under tråd) skrives dette areal i bemærkningsfeltet. Under bemærkningsfeltet i CAP-TAS beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal, fotos af sprøjtede arealer) arkiveres på sagen i Captia. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (13.5.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (< 0,01 ha) (13.5.2) 1.10 Tilførsel af gødning Tilsagnstype 4 kan være givet på niveau 1 eller niveau 2. Ved niveau 1 må arealerne tildeles gødning svarende til maksimalt 80 kg total N/ha. Det er et krav, at ansøger udarbejder gødningskvoteberegning og regnskab. Ved niveau 2 må arealerne ikke tildeles gødning, og der er ikke krav om udarbejdelse af gødningskvoteberegning og regnskab. Dette gælder også selv om der i tilsagnet står, at det skal udarbejde s. Kravet er fjernet ved en senere bekendtgørelse. Det fremgår af tilsagnet, som ligger på sagen i Captia, om tilsagnet er givet på niveau 1 eller 2. Kvælstofreduktion Du skal kontrollere ved besigtigelse, at arealer omfattet af tilsagn på niveau 1 ikke er tilført mere kvælstof end maksimalt 80 kg total N, og tilsagn på niveau 2 ikke er tilført kvælstof ud over det, der er efterladt af græssende husdyr. Hvis du konstaterer, at der på arealerne er tildelt mere kvælstof end tilladt kan du vælge mellem følgende observationer i IMK: Arealet er tilført mere end 80 kg total N/ha (14.8.3) Arealet er tilført gødning ud over det, der er efterladt af græssende husdyr (13.3.2) NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 15

335 MO 4: Miljøvenlig drift af græsarealer (kontrolårsag o) Niveau 1 (maks. 80 kg total N/ha) Gødningskvoteberegning 2015/2016 Hvis ansøger ikke har udarbejdet en gødningskvoteberegning 2015/2016 i Tast selv, eller ikke kan fremvise den i forbindelse med kontrolbesøget, er der tale om en overtrædelse. I CAP-TAS faneblad Gødning skal du markere Nej for følgende observationer: Gødningskvoteberegning 2015/2016 kunne ikke fremvises Gødningskvoteberegning 2015/2016 ikke fremvist, men blev eftersendt Hvis ansøger ikke kan fremvise en gødningskvoteberegning ved kontrollen, fx fordi den er hos konsulenten, skal ansøger have mulighed for at eftersende en gødningskvoteberegning. Når du markerer Gødningskvoteberegning 2015/2016 kunne ikke fremvises i CAP-TAS vil der automatisk fremgå en tekst i høringsbrevet om, at ansøger har mulighed for at eftersende gødningskvoteberegningen inden for høringsfristen. Hvis ansøger eftersender en gødningskvoteberegning, arkiverer du denne på sagen i CAP-TAS. Du skal ikke ændre i observationerne. Produktion vil i sagsbehandlingen tage stilling til, om den eftersendte gødningskvoteberegning er tilstrækkelig til, om der bliver beregnet nedsættelse af støtten. Hvis gødningskvoteberegningen er mangelfuldt udfyldt for de marker, hvortil der søges støtte til miljøvenlig drift af græsarealer, er der tale om en overtrædelse af reglerne, og du skal høre ansøger på forholdet. Mangelfuldt udfyldt betyder, at der mangler en eller flere af følgende oplysninger gødningskvoteberegningen: areal, afgrøde, afgrødens kvælstofnorm, afgrøde dyrket sidste år (forfrugt), jordbundstype (JB.nr.), efterafgrøde, eventuel kvælstofreduktion, kvæls tofkvote, I CAP-TAS faneblad Gødning skal du markere Nej for følgende observation: Gødningskvoteberegning 2015/2016 er mangelfuldt udfyldt I gødningskvoteberegningen skal evt. N-korrektion (kolonne 8 i skema A/kolonne 17 i Tast selv) være udfyldt for de marker, der indgår i tilsagnet. I markens N-kvote pr. ha (kolonne 9 i skema A/kolonne 19 i Tast selv) må der max. stå 80 kg N, da 80 kg udnyttet N enten er lig med eller større end 80 kg total N. Hvis der står et tal større end 80 kg N som afgrødens N-norm, skal du høre ansøger om forholdet. I IMK skal du vælge følgende overtrædelse: Iflg. gødningskvoteberegning 2015/2016 er N-kvoten mere end 80 kg total N/ha (14.8.2) Niveau 1 (maks. 80 kg total N/ha) Gødningskvoteberegning og gødningsregnskab 2014/2015 Du skal kontrollere, om ansøger har reduceret kvælstofforbruget i gødningsregnskabet for planperioden 2014/2015, som det er krævet i tilsagnet. Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis ansøger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab og har indberettet gødningsregnskab. Hvis ansøger ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal ansøger fremvise gødningsregnskab 2014/2015 i forbindelse med kontrolbesøget. Hvis ansøger ikke har indberettet gødningsregnskab 2014/2015 eller hvis ansøger i kke fremviser gødningsregnskabet ved kontrolbesøget (gælder kun hvis ansøger ikke har indberettet gødningsregnskabet), er det en overtrædelse af reglerne. I CAP-TAS faneblad Gødning skal du markere Nej for følgende observation: Gødningsregnskab 2014/2015 er ikke udarbejdet/fremvist 16 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

336 Endvidere skal ansøger fremvise gødningskvoteberegning 2014/2015. Hvis ansøger ikke kan fremvise gødningskvoteberegning 2014/2015, skal du i CAP-TAS faneblad Gødning markere Nej for følgende observation: Gødningskvoteberegning 2014/2015 blev ikke fremvist I gødningskvoteberegning 2014/2015 skal markernes kvælstofkvote være reduceret svarende til maks. 80 kg total N pr. ha. Der er dog ikke nødvendigvis tale om en overtrædelse af reglerne, selvom der ikke er reduceret korrekt i gødningskvoteberegning 2014/2015. Se bilag 1. Hvis du konstaterer, at ansøger har tildelt for meget kvælstof (der er ikke reduceret tilstrækkeligt eller forskellen mellem kvote og faktisk tildeling er ikke stor nok) er det en overtrædelse, og du skal høre ansøger vedrørende forholdet. I IMK vælger du følgende overtrædelse: I planperiode 2014/2015 er N-forbrug større end den reducerede kvote (10.18) Du kan i bilag 1 få yderligere information og se eksempler om kontrol af gødningskvoteberegning og kontrol af gødningsregnskab. Dokumentation Du skal altid tage kopi af gødningskvoteberegning 2014/2015 og 2015/2016 og dine eventuelle beregninger, og gemme på sagen i Captia. Det er vigtigt, at du noterer, hvilken gødningstype og dermed udnyttelsesprocent, som du har anvendt i beregningerne. Hvis ansøger ikke har indberettet gødningsregnskabet, skal du også tage kopi af det gødningsregnskab, som du får fremvist ved kontrollen og gemme på sagen i Captia. Niveau 2 (0 kg N/ha) Det er ikke et krav, at ansøger udarbejder gødningskvoteberegning og gødningsregnskab. Du skal være opmærksom på, at der i tilsagnet kan fremgå, at der er krav om gødningskvoteberegning og regnskab. Dette krav er fjernet ved en bekendtgørelsesændring og er derfor ikke længere et kra v på tilsagnstype 4, niveau Optælling af dyr Du skal optælle alle dyr på bedriften (dog ikke kvæg) i forbindelse med kontrol af tilsagnstype 4, Niveau 1. Du skal sammenholde det optalte antal dyr med det antal dyr, som ansøger har indberettet i CHR (eller i GHI for heste). CHR- og GHI oplysningerne fremgår af kontrolgrundlaget. Du skal registrere resultatet af optællingen af dyr under faneblad 8 optælling af dyr, del A i KSK et registrerer resultatet af optællingen. Læs mere i bilag 2 om optælling af dyr. Niveau 2 (0 N) Du skal ikke optælle dyr. Vær dog opmærksom på, at græsningstrykket skal kontrolleres (se afsnit om pleje nedenfor). NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 17

337 MO 5: Pleje af græs- og naturarealer med afgræsning eller høslæt og med eller uden rydningsforpligtigelse (kontrolårs ag o) 2. MO 5: Pleje af græs- og naturarealer med afgræsning eller høslæt og med eller uden rydningsforpligtigelse (kontrolårsag o) Formålet med tilsagnet er, at arealer med tilsagn bliver fastholdt som græsareal. Dette sker med en miljøvenlig drift som afgræsning og/eller slæt. Ansøger må ikke vande og sprøjte arealet med pesticider, eller bruge arealet til frøproduktion. Der er tale om 20-årige tilsagn, der er indgået pr 1. september, i perioden Det oprindelige tilsagn ligger på sagen i Captia. Hvis ikke tilsagnet ligger på sagen skal du rette henvendelse til Vagttelefonen. 2.1 Rådighedskrav Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår anden tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden som ejer eller forpagter i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i IMK vælge observationen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) 2.2 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til og fra ejendommen, er der to muligheder for den videre kontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som er indberettet i ansøgers Fællesskema 2016, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af bedriften. Hvis ansøger ved producentskifte har modtaget et tilsagnsareal, der er anmeldt i en anden ansøgers Fællesskema, skal du ikke kontrollere dette areal i forbindelse med kontrollen. 2.3 Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i faginstruks 2 om telemåling. 2.4 Mindsteareal for marker Er tilsagnet givet til 0,30 ha eller derunder, skal et opmålt areal på mindre end 0,30 ha godkendes. Det er kun ved tilsagnets begyndelse, at der er krav om et mindsteareal på 0,3 ha. Er tilsagnet givet til et areal på over 0,30 ha, skal et opmålt areal på under 0,30 ha godkendes: - hvis arealet er varigt afgrænset, eller 18 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

338 - hvis der er fradraget et areal, som ikke overholder tilsagnsbetingelserne. Du skal underkende arealet i IMK, hvis det ikke overholder kravet om mindsteareal, og ikke er omfattet af en af de nævnte undtagelser: Reglen om mindsteareal på 0,30 ha er ikke overholdt (2.1.7) 2.5 Ikke landbrugs- eller naturareal Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, er ikke støtteberettiget. Ikke landbrugs- eller naturarealer er opdelt i følgende kategorier: menneskeskabte konstruktioner, træer og skov, ikke tilladte aktiviteter og oplagring samt vand. Menneskeskabte konstruktioner Menneskeskabte konstruktioner som veje (uden plantedække), bygninger, befæstede stier, elmaster, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, gårdspladser, p-pladser mm. er ikke landbrugsarealer og dermed ikke støtteberettigede. Veje med plantedække er støtteberettiget, hvis de overholder de øvrige tilsagnsbetingelser. Der må også gerne være opstillet borde og bænke, hvis ikke det hindre afgræsningen. Borde og bænke på befæstede arealer er dog ikke støtteberettiget. Du kan vælge mellem følgende observationer: Vej/markvej (3.1.1) Bygning/anlæg til landbrugsmæssige formål (3.1.3) Bygning/anlæg til ikke-landbrugsmæssige formål (3.1.4) Stendige/jorddige o.l. (3.3.5) Råstofgrav (3.1.6) Containerplads (3.1.7) Vindmølle (3.1.8) Elmast (3.1.9) Solcelleanlæg (3.1.10) Befæstet landingsbane (3.1.11) Menneskeskabt konstruktion i kanten af blok under 100 m 2 ned til 10 m 2 (3.1.12) Træer og skov Tilsagnsarealer må som hovedregel ikke være tilplantet eller springe i skov. Tilsagnsarealer må heller ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Der må ikke etableres beplantninger eller vildtremiser. Tilsagnsarealer må også gerne være omfattet af fredskovspligt. Du kan vælge mellem følgende observationer på arealer med træer og skov: Remise/vildremise (3.2.3) Læhegn (3.2.4) Skov (3.2.5) Skovtilsagn (3.2.7) Vand Du skal fradrage arealer med vand, hvis der ikke er plantedække. Der kan vælges mellem følgende observationer på arealer med vand: Sø/permanent vanddække (3.7.1) Vandløb, grøft, o.l. (3.7.2) NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 19

339 MO 5: Pleje af græs- og naturarealer med afgræsning eller høslæt og med eller uden rydningsforpligtigelse (kontrolårsag o) 2.6 Plantedække Du skal kontrollere, om der forekommer arealer med utilstrækkeligt plantedække, ud over hvad der forventes ved almindelig drift. Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, fx opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet. Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse eller ødelægger plantedækket. Det drejer sig blandt andet om fortidsminder, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller opretholdelse af plantedækket. Du kan vælge følgende observation i IMK: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Særlige betingelser vedr. plantedække er ikke overholdt (12.1.6) Hvis du kan konstatere, at plantedækket ikke har været der fra tilsagnets start, eller fra den i bekendtgørelsen fastsatte dato, skal du også vælge følgende observation: Oprindeligt plantedække fra tilsagnets begyndelse er ikke opretholdt (12.1.1) 2.7 Pleje På tilsagn med pleje af græs- og naturarealer er der forskellige plejebetingelser. Tilsagnet er arkiveret på sagen i Captia og skal gennemgås ved kontrollen. Fristen for opfyldelse af en evt. plejeforpligtelse for MVJ-tilsagn er den 31. august i tilsagnsåret. Dette gælder uanset, at der ikke er angivet en sådan frist i tilsagnet. Fristen fremgår af vejledningen. Der kan være krav om afgræsning, høslæt og rydning. Rydningsforpligtigelse er enten kombineret med reglerne for græsning eller kombineret med reglerne for høslæt. Se mere nedenfor. Hvis arealerne skal afgræsses Du skal kontrollere, om græsarealerne afgræsses af heste og/eller drøvtyggere. Endvidere skal græsningstrykket kontrolleres. Det fremgår af tilsagnet på sagen i Captia, hvilket græsningstryk der skal være på arealerne. Afgræsningsperiode fremgår af det enkelte tilsagn, og det kan være suppleret med bestemmelser om, hvornår arealerne derudover kan/må afgræsses. Du skal ikke kontrollerer for om græsset er tæt og lavt, men blot om dyrene har været der. Det vil sige, at arealer tæt bevokset med fx siv eller pil, hvor der ikke er tegn på at dyrene har færdes, skal underkendes. Er der spor på at dyrene har mast sig i gennem sivene og spist lidt her og der, skal arealet godkendes, selv om sivene ikke er spist ned. Hvis du på kontroltidspunktet konstaterer et lille græsningstryk (<0,3 DE/SK pr. ha) eller et stort græsningstryk (>2 DE/SK pr. ha) skal du udføre efterkontrol. Efterkontrollen foretages ud fra ansøgers oplysninger om start- og slutdato for græsningsperioden. Du skal i forbindelse med kontrollen af tilført gødning foretage en optælling af dyr (se afsnit 2.10), hvilket kan bruges i forbindelse med vurdering af græsningstrykket. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Ikke taget slæt eller afgræsset (11.3.4) Afgræsset af andre dyr end heste eller drøvtyggende husdyr (11.5.1) 20 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

340 Det fastsatte græsningstryk er ikke overholdt (14.1.1) Perioder for afgræsning er ikke overholdt (14.1.2) Hvis arealerne skal anvendes til slæt Du skal kontrollere, at arealet udnyttes jordbrugsmæssigt ved mindst et årligt slæt. Slæt defineres som afslåning af plantedækket med efterfølgende fjernelse af det afslåede pla ntemateriale, i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes. Afpudsning er ikke nok, hvis der er krav om slæt. Slæt-periode fremgår af det enkelte tilsagn. Bemærk, at sanktionerne er differentieret ved pligt til slæt. Du skal derfor vurdere i hvilken grad arealet er plejet når du vælger observation. Det betyder, at du kun vælger overtrædelse (Arealet er ikke udnyttet til slæt), hvis der hverken er taget slæt, afpudset eller afgræsset. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Der er ikke taget slæt, men arealet er afgræsset (11.3.3) Der er ikke taget slæt, men arealet er afpudset (11.3.2) Arealet er ikke udnyttet til slæt (11.3.5) Rydning kombineret med afgræsning Du skal kontrollere, at der på arealet er foretaget rydning i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i tilsagnet. Tilsagnet vil indeholde eksakte betingelser for hvor meget bevoksning, der skal ryddes, og hvor hurtigt arealet skal ryddes. Arealet kan godt være tilgroet efter rydningen er foretaget. Herudover skal du også kontrollere, om de anmeldte arealer udnyttes til afgræsning, og om dette sker med heste og/eller drøvtyggere. Der er fastsat betingelser i tilsagnet om, hvornår arealerne skal afgræsses, og det kan være suppleret med bestemmelser om, hvornår arealerne kan/må afgræsses. Medmindre andet fremgår af tilsagnet skal du ikke kontrollerer for om græsset er tæt og lavt, men blot om dyrene har været der. Det vil sige, at arealer tæt bevokset med fx siv eller pil, hvor der ikke er tegn på at dyrene har færdes, skal underkendes. Er der spor på at dyrene har mast sig i gennem sivene og spist lidt her og der, skal arealet godkendes, selv om sivene ikke er spist ned. Hvis du konstaterer et for lille græsningstryk (<0,3 DE/SK pr. ha) eller et for stort græsningstryk (>2 DE/SK pr. ha) skal du udføre efterkontrol. Efterkontrollen foretages ud fra ansøgers oplysninger om start- og slutdato for plejeperioden. Du skal i forbindelse med kontrollen af tilført gødning foretage en optælling af dyr (se afsnit 2.10), hvilket kan bruges i forbindelse med vurdering af græsningstrykket. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Ikke taget slæt eller afgræsset (11.3.4) Afgræsset af andre dyr end heste eller drøvtyggende husdyr (11.5.1) Det fastsatte græsningstryk er ikke overholdt (14.1.1) Perioder for afgræsning er ikke overholdt (14.1.2) Arealet er ikke ryddet som anført i tilsagnet (14.6.3) Der er ikke foretaget afgræsning efter rydning (14.6.2) Rydning kombineret med høslæt Du skal kontrollere, at der på arealet er foretaget rydning i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat af amtsrådet. Tilsagnet vil indeholde eksakte betingelser for hvor meget bevoksn ing, der skal ryddes, og hvor hurtigt arealet skal ryddes. Herudover skal du også kontrollere, at der er foretaget mindst ét årligt slæt af de anmeldte arealer. Slæt defineres som afslåning af græsdækket med efterfølgende bortfjernelse af det afslåede pla ntemateriale, i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 21

341 MO 5: Pleje af græs- og naturarealer med afgræsning eller høslæt og med eller uden rydningsforpligtigelse (kontrolårsag o) Er det vanskeligt at konstatere, hvorvidt der er taget slæt på arealet tidligere på året, lægges tilsagnsmodtagerens udsagn, om at der tidligere er taget slæt, sammen med dokumentation for slåning og eller bjærgning af plantematerialet, til grund for godkendelsen af arealet. Bemærk, at sanktionerne er differentieret ved pligt til høslæt. Du skal derfor vurdere i hvilken grad arealet er plejet når du vælger overtrædelse. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Der er ikke taget slæt, men arealet er afgræsset (11.3.3) Der er ikke taget slæt, men arealet er afpudset (11.3.2) Arealet er ikke udnyttet til slæt (11.3.5) Arealet er ikke ryddet som anført i tilsagnet (14.6.3) Der er ikke foretaget slæt efter rydning (14.6.2) Arealet står under vand på kontroltidspunktet Når du skal kontrollere plejekravet kan der stå vand på arealerne som gør, at du ikke kan besigtige arealerne. Når arealerne står under vand på kontroltidspunktet, skal du derfor spørge ansøger om plejekravet er opfyldt. Landmanden oplyser, arealet er plejet. I dette tilfælde skal du gøre følgende: 1. Du gennemgår ortofoto for indeværende år (forår og sommer) og sammenholder det med et ortofoto Du gør dette med henblik på at konstatere, om arealet under vand er med permanent vanddække og dermed ikke er et landbrugs - eller naturareal. Hvis arealet ikke er et landbrugs - eller naturareal, fradrager du arealet med permanent vanddække og kontrollen af plejekravet på arealet er færdig. 2. Arealet er et landbrugs- og naturareal, og de arealer, som du kan besigtige omkring arealerne under vand, er ikke plejede. På ortofoto er der tegn på, at arealerne ikke har været plejet tidligere. Du underkender arealerne under vand som ikke plejede, og kontrollen af arealet er færdig. Du noterer som bemærkning til observationen, at arealerne ikke er besigtigede, men at de omkringliggende arealer ikke er plejede. 3. Arealet er et landbrugs- og naturareal og de arealer, som du kan besigtige omkring arealerne under vand, er plejede. På ortofoto er der tegn på, at arealerne har været plejet tidligere. Du godkender arealerne under vand, da plejen formodes overholdt. Kontrollen af plejekravet er færdig. Du skak i CAP-TAS fanebladet Besigtigelse vælge kvitteringen Ikke besigtiget ikke muligt at besigtige arealet (vand, sne e.l.) og skrive en bemærkning om, hvilke arealer, der ikke er besigtiget, men at de omkringliggende arealer er plejet. Hvis landmanden oplyser, at arealet ikke er plejede, underkender du arealerne. 2.8 Forbud Forbud mod beplantninger og vildtremiser Det er ikke tilladt at etablere beplantninger eller vildtremiser på arealet. Amtsrådet kan have truffet afgørelse om dispensation til etablering af beplantninger eller lign. på arealet. Dokumentation for dispensationen skal gennemgås ved kontrollen. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod etablering af småbeplantninger er ikke overholdt (13.8.2) Forbud mod etablering af vildtremiser er ikke overholdt (13.8.3) Forbud mod vanding Markvanding er ikke tilladt, herunder oppumpning af vand fra vandløb. Bemærk, at engvandingsanlæg er tilladt, hvilket vil sige vanding ved opstemning af åløb. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod vanding er ikke overholdt (13.9.1) Forbud mod omlægning Arealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (13.8.1) 22 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

342 Forbud mod tilskudsfodring Der fremgår af det enkelte tilsagn, om der er forbud mod tilskudsfodring. Fodring af dyrene med halm, fx ved at der sættes en hel halmballe ud til dyrene, vil blive betragtet som tilskudsfodring. Fodring med hø og andet stråfoder i foderhæk betragtes også som tilskudsfordring. Vær opmærksom på, at du skal vælge forskellige overtrædelsestyper afhængig af, om der er tilskudsfodret med ensilage og kraftfoder eller hø, halm og wraphø. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt fodret med ensilage eller kraftfoder (13.4.1) Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt fodret med hø, halm eller wraphø (13.4.2) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (fx under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2. Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (fx under tråd) skrives dette areal i bemærkningsfeltet. Under bemærkningsfeltet i CAP-TAS beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal, fotos af sprøjtede arealer) arkiveres på sagen i Captia. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (13.5.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (< 0,01 ha) (13.5.2) 2.9 Tilførsel af gødning Tilsagnstype 5 kan være givet med forbud mod tilførsel af gødning og med mulighed for at area lerne tildeles gødning svarende til maksimalt 80 kg total N/ha. Det vil fremgå af tilsagnets betingelser om det er tilladt at tilføre gødning på arealet. Hvis det er tilladt at tilføre gødning til arealet er det et krav, at ansøger udarbejder gødningskvo teberegning og regnskab. Hvis der ikke må tildeles gødning ud over det der efterlades af græssende dyr skal der ikke udarbejdes gødningskvoteberegning og regnskab. Dette gælder også selv om der i tilsagnet står at der skal udfyldes gødningskvoteberegning og regnskab. Kravet er fjernet med en bekendtgørelsesændring og gælder derfor ikke mere. Det fremgår af tilsagnet, som ligger på sagen i Captia, om tilsagnet giver mulighed for at tilføre gødning. Betingelsen vedrørende gødskning er listet sammen med de andre betingelser for tilsagnet. Du skal i forbindelse med kontrollen angive i CAP-TAS fanebladet Gødning, hvilken type kvælstofreduktion, der fremgår af tilsagnet. Kvælstofreduktion Du skal kontrollere ved besigtigelse, at arealer omfattet af tilsagn med mulighed for at tildele gødning ikke er tilført mere kvælstof end maksimalt 80 kg total N, og tilsagn med forbud mod gødskning ikke er tilført kvælstof ud over det, der er efterladt af græssende husdyr. Hvis du konstaterer, at der på arealerne er tildelt mere kvælstof end tilladt kan du vælge mellem følgende observationer i IMK: Arealet er tilført mere end 80 kg total N/ha (14.8.3) Arealet er tilført gødning ud over det, der er efterladt af græssende husdyr (13.3.2) NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 23

343 MO 5: Pleje af græs- og naturarealer med afgræsning eller høslæt og med eller uden rydningsforpligtigelse (kontrolårsag o) Tilsagn med mulighed for at tilføre gødning (maks. 80 kg total N/ha) Gødningskvoteberegning 2015/2016 Hvis ansøger ikke har udarbejdet en gødningskvoteberegning 2015/2016 i Tast selv, eller ikke kan fremvise den i forbindelse med kontrolbesøget, er der tale om en overtrædelse. I CAP-TAS faneblad Gødning skal du markere Nej for følgende observationer: Gødningskvoteberegning 2015/2016 kunne ikke fremvises Gødningskvoteberegning 2015/2016 ikke fremvist, men blev eftersendt Hvis ansøger ikke kan fremvise en gødningskvoteberegning ved kontrollen, fx fordi den er hos konsulenten, skal ansøger have mulighed for at eftersende en gødningskvoteberegning. Når du markerer Gødningskvoteberegning 2015/2016 kunne ikke fremvises i CAP-TAS vil der automatisk fremgå en tekst i høringsbrevet om, at ansøger har mulighed for at eftersende gødningskvoteberegningen inden for høringsfristen. Hvis ansøger eftersender en gødningskvoteberegning, arkiverer du denne på sagen i Captia. Du skal ikke ændre i observationerne. Produktion vil i sags behandlingen tage stilling til, om den eftersendte gødningskvoteberegning er tilstrækkelig til, om der bliver beregnet nedsættelse af støtten. Hvis gødningskvoteberegningen er mangelfuldt udfyldt for de marker, hvortil der søges støtte til miljøvenlig drift af græsarealer, er der tale om en overtrædelse af reglerne, og du skal høre ansøger på forholdet. Mangelfuldt udfyldt betyder, at der mangler en eller flere af følgende oplysninger gødningskvoteberegningen: areal, afgrøde, afgrødens kvælstofnorm, afgrøde dyrket sidste år (forfrugt), jordbundstype (JB.nr.), efterafgrøde, eventuel kvælstofreduktion, kvælstofkvote, I CAP-TAS faneblad Gødning skal du markere Nej for følgende observation: Gødningskvoteberegning 2015/2016 er mangelfuldt udfyldt I gødningskvoteberegningen skal evt. N-korrektion (kolonne 8 i skema A/kolonne 17 i Tast selv) være udfyldt for de marker, der indgår i tilsagnet. I markens N-kvote pr. ha (kolonne 9 i skema A/kolonne 19 i Tast selv) må der max. stå 80 kg N, da 80 kg udnyttet N enten er lig med eller større end 80 kg total N. Hvis der står et tal større end 80 kg N som afgrødens N-norm, skal du høre ansøger om forholdet. I IMK skal du vælge følgende overtrædelse: Iflg. gødningskvoteberegning 2015/2016 er N-kvoten mere end 80 kg total N/ha (14.8.2) Tilsagn med mulighed for at tilføre gødning (maks. 80 kg total N/ha) Gødningskvoteberegning og gødningsregnskab 2014/2015 Du skal kontrollere, om ansøger har reduceret kvælstofforbruget i gødningsregnskabet for planperioden 2014/2015, som det er krævet i tilsagnet. Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis ansøger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab og har indberettet gødningsregnskab. Hvis ansøger ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal ansøger fremvise gødningsregnskab 2014/2015 i forbindelse med kontrolbesøget. Hvis ansøger ikke har indberettet gødningsregnskab 2014/2015 eller hvis ansøger ikke fremviser gødningsregnskabet ved kontrolbesøget (gælder kun hvis ansøger ikke har indberettet gødningsregnskabet), er det en overtrædelse af reglerne. I CAP-TAS faneblad Gødning skal du markere Nej for følgende observation: Gødningsregnskab 2014/2015 er ikke udarbejdet/fremvist 24 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

344 Endvidere skal ansøger fremvise gødningskvoteberegning 2014/2015. Hvis ansøger ikke kan fre m- vise gødningskvoteberegning 2014/2015, skal du i CAP-TAS faneblad Gødning markere Nej for følgende observation: Gødningskvoteberegning 2014/2015 blev ikke fremvist I gødningskvoteberegning 2014/2015 skal markernes kvælstofkvote være reduceret svarend e til maks. 80 kg total N pr. ha. Der er dog ikke nødvendigvis tale om en overtrædelse af reglerne, selvom der ikke er reduceret korrekt i gødningskvoteberegning 2014/2015. Se bilag 1. Hvis du konstaterer, at ansøger har tildelt for meget kvælstof (der er ikke reduceret tilstrækkeligt eller forskellen mellem kvote og faktisk tildeling er ikke stor nok), er det en overtrædelse, og du skal høre ansøger vedrørende forholdet. I IMK vælger du følgende overtrædelse: I planperiode 2014/2015 er N-forbrug større end den reducerede kvote (10.18) Du kan i bilag 1 få yderligere information og se eksempler om kontrol af gødningskvoteberegning og kontrol af gødningsregnskab. Dokumentation Du skal altid tage kopi af gødningskvoteberegning 2014/2015 og 2015/2016 og dine eventuelle beregninger og gemme på sagen i Captia. Det er vigtigt, at du noterer, hvilken gødningstype og dermed udnyttelsesprocent, som du har anvendt i beregningerne. Hvis ansøger ikke har indberettet gødningsregnskabet, skal du også tage kopi af det gødningsregnskab, som du får fremvist ved kontrollen og gemme på sagen i Captia Optælling af dyr Du skal optælle alle dyr på bedriften (dog ikke kvæg) i forbindelse med kontrol af tilsagnstype 5, hvor det er tilladt at tilføre gødning. Du skal sammenholde det optalte antal dyr med det antal dyr, som ansøger har indberettet i CHR (eller i GHI for heste). CHR- og GHI oplysningerne fremgår af kontrolgrundlaget. Du skal registrere resultatet af optællingen af dyr under faneblad 8 optælling af dyr, del A i KSK et registrerer resultatet af optællingen. Læs mere i bilag 2 om optælling af dyr Tilsagn med 0 N Du skal ikke optælle dyr. Vær dog opmærksom på, at græsningstrykket skal kontrolleres (se afsnit om pleje ovenfor). NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 25

345 MO 7: Udtagning af agerjord (kontrolårsag o) 3. MO 7: Udtagning af agerjord (kontrolårsag o) Formålet med udtagningen er at få etableret naturområder og biotoper, og der må således ikke være tale om en anvendelse af arealerne, der har karakter af jordbrugsmæssig produktion. Der er tale om 20-årige tilsagn, der er indgået i perioden Det oprindelige tilsagn ligger på sagen i Captia. Hvis tilsagnet ikke ligger på sagen, skal du rette henvendelse til Vagttelefonen. 3.1 Rådighedskrav Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden som ejer eller forpagter for hele denne periode, skal du i IMK vælge observationen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) 3.2 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til og fra ejendommen, er der to muligheder for den videre kontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, s om er indberettet i ansøgers Fællesskema 2016, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af bedriften. Hvis ansøger ved producentskifte har modtaget et tilsagnsareal, der er anmeldt i en anden ansøgers Fællesskema, skal du ikke kontrollere dette areal i forbindelse med kontrollen. 3.3 Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i faginstruks 2 om telemåling. 3.4 Mindsteareal for marker Det kun er ved tilsagnets begyndelse, at der er krav om et mindsteareal på 0,3 ha. Er tilsagnet givet til et areal på over 0,30 ha, skal et opmålt areal på under 0,30 ha godkendes: - hvis arealet er varigt afgrænset, eller - hvis der er fradraget et areal, som ikke overholder tilsagnsbetingelserne. Du skal underkende arealet i IMK, hvis det ikke overholder kravet om mindsteareal, og ikke er omfattet af en af de nævnte undtagelser: Reglen om mindsteareal på 0,30 ha er ikke overholdt (2.1.7) 3.5 Ikke landbrugs- eller naturareal Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, er ikke støtteberettigede. Ikke landbrugs - eller naturarealer er opdelt i følgende kategorier: menneskeskabte konstruktioner, ikke tilladte aktiviteter og oplagring samt vand. 26 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

346 Menneskeskabte konstruktioner Menneskeskabte konstruktioner som veje (uden plantedække), bygninger, befæstede stier, elmaster, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, gårdspladser, p-pladser m.m. er ikke landbrugsarealer og dermed ikke støtteberettigede. Du kan vælge mellem følgende observationer: Vej/markvej (3.1.1) Bygning/anlæg til landbrugsmæssige formål (3.1.3) Bygning/anlæg til ikke-landbrugsmæssige formål (3.1.4) Stendige/jorddige o.l. (3.3.5) Råstofgrav (3.1.6) Containerplads (3.1.7) Vindmølle (3.1.8) Elmast (3.1.9) Solcelleanlæg (3.1.10) Befæstet landingsbane (3.1.11) Menneskeskabt konstruktion i kanten af blok under 100 m 2 ned til 10 m 2 (3.1.12) Træer og skov Tilsagnsarealerne må gerne være tilplantet eller springe i skov. Hvis tilsagnet er givet i 2000 eller senere, må tilsagnsarealet ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Du kan vælge følgende observationer: Skovtilsagn (3.2.7) Vand Søer, vandhuller eller lignende er tilladte, hvis de er etableret efter tilsagnets start. Hvis du kan konstatere, at arealer med vand er etableret inden tilsagnets start, skal du underkende arealet. Du kan vælge følgende observationer: Sø/permanent vanddække (3.7.1) Vandløb, grøft, o.l. (3.7.2) 3.6 Plantedække Du skal kontrollere, at der er plantedække på arealerne. Det er kun ved etablering af vandhuller og andre biotoper, at plantedækket må være brudt. Plantedækket må ikke være etableret som et ukrudtsdække. Fyns Amt har dog givet dispensation til et plantedække, som kun består af ukrudt. Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, fx opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet. Du kan vælge følgende observation i IMK: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Hvis du kan konstatere, at plantedækket ikke har været der fra tilsagnets start, eller fra den i bekendtgørelsen fastsatte dato, skal du også vælge følgende observation: Oprindeligt plantedække fra tilsagnets begyndelse er ikke opretholdt (12.1.1) NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 27

347 MO 7: Udtagning af agerjord (kontrolårsag o) 3.7 Forbud Forbud mod tilførsel af gødning Arealer omfattet af tilsagnstype 7 må ikke få tildelt gødning. Du skal kontrollere ved besigtigelse, at arealerne omfattet af tilsagnet ikke har fået tildelt gødning. Bemærk dog, at på tilsagn med udløbsår (tilsagn indgået i 1994, 1995 og 1996), må der godt tildeles den gødning, der efterlades af græssende husdyr. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Arealet er tilført gødning (13.3.1) Arealet er tilført gødning ud over det, der er efterladt af græssende husdyr (13.3.2) Forbud mod afgræsning Ved besigtigelse konstateres det, om arealet bærer præg af afgræsning (er arealet hegnet og er der efterladenskaber efter dyr på arealet). Bemærk, at tilsagn indgået i 1994, 1995 eller 1996, gerne må afgræsses, men det er ikke et krav. Hvis arealet bruges som græsningsareal, skal du kontrollere, at afgræsningen sker med drøvtyggere og/eller heste. Endvidere kontrolleres om forbuddet mod at give supplerende foder er overholdt. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Afgræsset af andre dyr end heste eller drøvtyggende husdyr (11.5.1) Forbud mod afgræsning er ikke overholdt (13.6.1) Forbud mod vanding Markvanding er ikke tilladt, herunder oppumpning af vand fra vandløb. Bemærk, at engvandingsanlæg er tilladt, hvilket vil sige vanding ved opstemning af åløb. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod vanding er ikke overholdt (13.9.1) Forbud mod omlægning Arealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (13.8.1) Forbud mod tilskudsfodring Det er ikke tilladt at tilskudsfodre på tilsagnsarealer som afgræsses (tilsagn fra ) bortset fra med mineral-foderblandinger. Dvs. fodring af dyrene med halm, fx ved at der sættes en hel halmballe ud til dyrene, vil blive betragtet som tilskudsfodring. Fodring med hø og andet stråfoder i foderhæk betragtes også som tilskudsfordring. Vær opmærksom på, at du skal vælge forskellige overtrædelsestyper afhængig af, om der er tilskudsfodret med ensilage og kraftfoder eller hø, halm og wraphø. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt fodret med ensilage eller kraftfoder (13.4.1) Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt fodret med hø, halm eller wraphø (13.4.2) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (fx under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2. Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (fx under tråd) skrives dette areal i bemærkningsfeltet. Under bemærkningsfeltet i CAP-TAS 28 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

348 beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal, fotos af sprøjtede arealer) arkiveres på sagen i Captia. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (13.5.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (< 0,01 ha) (13.5.2) Forbud mod jordbrugsproduktion og indtægtsgivende udnyttelse Der er forbud mod, at arealerne anvendes til nogen form for jordbrugsproduktion, etablering af energiskov eller lignende i kort omdrift eller til dyrkning af prydvækster, pyntegrønt og juletræer samt i øvrigt en økonomisk udnyttelse af plantedækket, som fx slæt. Bemærk, at det er muligt at udleje jagtretten på arealet. De udtagne arealer må ikke gøres til genstand for nogen indtægtsgivende udnyttelse, der er uforenelig med dyrkning af markafgrøder. Arealerne kan plejes ved rydning og slåning (ikke slæt), og det afryddede materiale må godt fjernes og evt. også anvendes i halmfyr o.l. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod indtægtsgivende udnyttelse, der er uforenelig med dyrkning af markafgrøder er ikke overholdt (13.7.1) Forbud mod pyntegrønt, energiskov, prydvækster og juletræer er ikke overholdt (13.7.2) Forbud mod jordbrugsproduktion er ikke overholdt (13.7.3) 3.8 Etablering af naturområder og biotoper (vildtremiser) Tilsagnet er givet med henblik på, at tilsagnsarealet skal anvendes til etablering af forskellige naturområder og biotoper, herunder overdrev, skov, søer, læhegn, vandhuller, naturlige græsarealer, permanente brakarealer eller lignende. Det er tilladt at udleje jagtretten. Det er ligeledes tilladt at udleje fiskeretten, hvis der etableres søer på de udtagne arealer. Det er dog ikke tilladt at etablere Put & Take søer. De udtagne arealer må gerne plejes ved slåning eller afpudsning af plantedækket og ved rydn ing af buske og træer. Plejeaktiviteten skal dog være foretaget af hensyn til biotopen, og det afslåede plantedække m.v. må ikke anvendes jordbrugsmæssigt. Bemærk, at det ikke er ikke tilladt af hensyn til jagtmulighederne, at så en vildtblanding på et ek sisterende plantedække (vildtager), hvis der i forbindelse med såning sker en jordbehandling, herunder harvning. Du kan vælge følgende observation i IMK: Der er ikke etableret naturområder og biotoper (14.4.1) NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 29

349 MO 8: Udtagning af græsarealer uden for omdriften (kontrolårsag o) 4. MO 8: Udtagning af græsarealer uden for omdriften (kontrolårsag o) Formålet med udtagningen er at beskytte vandmiljøet og få etableret naturområder og biotoper, og der må således ikke være tale om en anvendelse af arealerne, der har karakter af jordbrugsmæ ssig produktion. Der er tale om 20-årige tilsagn, der er indgået i perioden , med start 1. september. Det oprindelige tilsagn ligger på sagen i Captia. Hvis tilsagnet ikke ligger på sagen, skal du rette henvendelse til Vagttelefonen. 4.1 Rådighedskrav Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i IMK vælge observationen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) 4.2 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til og fra ejendommen, er der to muligheder for den videre kontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som er indberettet i ansøgers Fællesskema 2016, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af bedriften. Hvis ansøger ved producentskifte har modtaget et tilsagnsareal, der er anmeldt i en anden a nsøgers Fællesskema, skal du ikke kontrollere dette areal i forbindelse med kontrollen. 4.3 Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i faginstruks 2 om telemåling. 4.4 Ikke landbrugs- eller naturarealer Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, er ikke støtteberettigede. Ikke landbrugs - eller naturarealer er opdelt i følgende kategorier: menneskeskabte konstruktioner, træer og skov, ikke tilladte aktiviteter og oplagring, rekreativt, eksproprieret samt vand. Menneskeskabte konstruktioner Menneskeskabte konstruktioner som veje, bygninger, befæstede stier, elmaster, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, gårdspladser, p-pladser mm. er ikke landbrugsarealer og dermed ikke støtteberettigede. Du kan vælge mellem følgende observationer: Vej/markvej (3.1.1) Bygning/anlæg til landbrugsmæssige formål (3.1.3) 30 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

350 Bygning/anlæg til ikke-landbrugsmæssige formål (3.1.4) Stendige/jorddige o.l. (3.3.5) Råstofgrav (3.1.6) Containerplads (3.1.7) Vindmølle (3.1.8) Elmast (3.1.9) Solcelleanlæg (3.1.10) Befæstet landingsbane (3.1.11) Menneskeskabt konstruktion i kanten af blok under 100 m2 ned til 10 m2 (3.1.12) Træer og skov Tilsagnsarealer må ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Tilsagnsarealer må ikke være tilplantet eller springe i skov. Du kan vælge mellem følgende observationer på arealer med træer og skov: Remise/vildremise (3.2.3) Læhegn (3.2.4) Skov (3.2.5) Skovtilsagn (3.2.7) Tilsagnsarealer må gerne være omfattet af fredskovspligt. Bemærk, at det kan være tilladt at etablere småbeplantninger på op til 0,3 ha. Dette vil fremgå af tilsagnet på sagen i Captia. Vand Søer, vandhuller eller lignende er tilladte, hvis de er etableret efter tilsagnets start. Hvis du kan konstatere, at arealer med vand er etableret inden tilsagnets start, skal du underkende arealet. Du kan vælge følgende observationer: Sø/permanent vanddække (3.7.1) Vandløb, grøft, o.l. (3.7.2) 4.5 Plantedække Du skal kontrollere, at der er plantedække på arealerne. Det er kun ved etablering af vandhuller og andre biotoper, at plantedækket må være brudt. På linje med grundbetaling er følgende aktiviteter tilladte, hvis plantedækket er opretholdt: Jagt, trampestier, og privat ikke-organiseret ridning. Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, fx opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet. Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse, hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller ødelægger plantedækket. Det drejer sig blandt andet om brandbælter, fortidsminder, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller opretholdelse af plantedækket. Du kan vælge følgende observation i IMK: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Hvis du kan konstatere, at plantedækket ikke har været der fra tilsagnets start, eller fra den i bekendtgørelsen fastsatte dato, skal du også vælge følgende observation: NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 31

351 MO 8: Udtagning af græsarealer uden for omdriften (kontrolårsag o) Oprindeligt plantedække fra tilsagnets begyndelse er ikke opretholdt (12.1.1) 4.6 Forbud Forbud mod tilførsel af gødning Arealer omfattet af tilsagnstype 8 må ikke få tildelt gødning. Du skal ved besigtigelse kontrollere, at arealerne ikke har fået tildelt gødning. Du kan vælge følgende observation i IMK: Arealet er tilført gødning (13.3.1) Forbud mod afgræsning Ved besigtigelse konstateres det, om arealet bærer præg af afgræsning (er arealet hegnet og er der efterladenskaber efter dyr på arealet). Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod afgræsning er ikke overholdt (13.6.1) Forbud mod vanding Markvanding er ikke tilladt, herunder oppumpning af vand fra vandløb. Bemærk, at engvandingsanlæg er tilladt, hvilket vil sige vanding ved opstemning af åløb. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod vanding er ikke overholdt (13.9.1) Forbud mod omlægning Arealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (13.8.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (fx under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2. Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (fx under tråd) skrives dette areal i bemærkningsfeltet. Under bemærkningsfeltet i CAP-TAS beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal, fotos af sprøjtede arealer) arkiveres på sagen i Captia. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (13.5.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (< 0,01 ha) (13.5.2) Forbud mod jordbrugsproduktion og indtægtsgivende udnyttelse Der er forbud mod, at arealerne anvendes til nogen form for jordbrugsproduktion, etablering af energiskov eller lignende i kort omdrift eller til dyrkning af prydvækster, pyntegrønt og juletræer samt i øvrigt en økonomisk udnyttelse af plantedækket, som fx slæt. Bemærk, at det er muligt at udleje jagtretten på arealet. De udtagne arealer må ikke gøres til genstand for nogen indtægtsgivende udnyttelse, der er uforenelig med dyrkning af markafgrøder. Arealerne kan plejes ved rydning og slåning (ikke slæt), og det afryddede materiale må godt fjernes og evt. også anvendes i halmfyr o.l. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod indtægtsgivende udnyttelse, der er uforenelig med dyrkning af markafgrøder, er ikke overholdt (13.7.1) Forbud mod pyntegrønt, energiskov, prydvækster og juletræer er ikke overholdt (13.7.2) Forbud mod jordbrugsproduktion er ikke overholdt (13.7.3) 32 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

352 4.7 Etablering af våde enge/vådområder Tilsagnet er givet til arealer, som er led i en særlig indsats for vandbeskyttelse (tilsagn fra 1997) og arealer, der indgår i et denitrifikationsprojekt (våde enge/vådområder), der medfører, at arealerne ikke vil kunne opretholdes som græsarealer (tilsagn fra ). Det er tilladt at udleje jagtretten. Det er ligeledes tilladt at udleje fiskeretten, hvis der etableres søer på de udtagne arealer. Det er dog ikke tilladt at etablere Put & Take søer. De udtagne arealer må gerne plejes ved slåning eller afpudsning af plantedækket og ved rydning af buske og træer. Plejeaktiviteten skal dog være foretaget af hensyn til biotopen, og det afslåede plantedække m.v. må ikke anvendes jordbrugsmæssigt. Bemærk, at det ikke er ikke tilladt af hensyn til jagtmulighederne, at så en vildtblanding på et eksisterende plantedække (vildtager), hvis der i forbindelse med såning sker en jordbehandling, herunder harvning. Du kan vælge følgende observation i IMK: Der er ikke etableret naturområder og biotoper (14.4.1) NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 33

353 MO 9: Ændret afvanding (kontrolårsag o) 5. MO 9: Ændret afvanding (kontrolårsag o) Formålet med denne type tilsagn er, at afvandingen af arealerne ændres, med henblik på at beskytte og tilgodese naturen i særligt følsomme landbrugsområder. Hvis arealet i vækstsæsonen forud for tilsagnsperioden var udlagt med græs, skal det fastholdes som græsareal gennem afgræsning eller ved at høste et eller flere slæt hvert år. I andre tilfælde, hvor arealerne i tilsagnsperioden udlægges med græs, skal det fastholdes som græs i den resterende del af tilsagnsperioden. Der må ikke vandes, sprøjtes eller gødskes på arealerne. Tilsagnene er 20-årige og indgået i perioden Det oprindelige tilsagn ligger på sagen i Captia. Hvis tilsagnet ikke ligger på sagen rettes henvendels e til Vagttelefonen. 5.1 Rådighedskrav Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden som ejer eller forpagter i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i IMK vælge observationen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) 5.2 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til og fra ejendommen, er der to muligheder for den videre kontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som er indberettet i ansøgers Fællesskema 2016, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af bedriften. Hvis ansøger ved producentskifte har modtaget et tilsagnsareal, der er anmeldt i en anden ansøgers Fællesskema, skal du ikke kontrollere dette areal i forbindelse med kontrollen. 5.3 Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i faginstruks 2 om telemåling. 5.4 Mindsteareal for marker Er tilsagnet givet til 0,30 ha eller derunder, skal et opmålt areal på mindre end 0,30 ha godkendes. Det kun er ved tilsagnets begyndelse, at der er krav om et mindsteareal på 0,3 ha. Er tilsagnet givet til et areal på over 0,30 ha, skal et opmålt areal på under 0,30 ha godkendes: - hvis arealet er varigt afgrænset, eller - hvis der er fradraget et areal, som ikke overholder tilsagnsbetingelserne. 34 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

354 Du skal underkende arealet i IMK, hvis det ikke overholder kravet om mindsteareal, og ikke er omfattet af en af de nævnte undtagelser: Reglen om mindsteareal på 0,30 ha er ikke overholdt (2.1.7) 5.5 Ikke landbrugs- eller naturarealer Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, er ikke støtteberettigede. Ikke landbrugs- eller naturarealer er opdelt i følgende kategorier: menneskeskabte konstruktioner, træer og skov, ikke tilladte aktiviteter og oplagring samt vand. Menneskeskabte konstruktioner Menneskeskabte konstruktioner som veje, bygninger, befæstede stier, elmaster, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, gårdspladser, p-pladser mm. er ikke landbrugsarealer og dermed ikke støtteberettigede. Du kan vælge mellem følgende observationer: Vej/markvej (3.1.1) Bygning/anlæg til landbrugsmæssige formål (3.1.3) Bygning/anlæg til ikke-landbrugsmæssige formål (3.1.4) Stendige/jorddige o.l. (3.3.5) Råstofgrav (3.1.6) Containerplads (3.1.7) Vindmølle (3.1.8) Elmast (3.1.9) Solcelleanlæg (3.1.10) Befæstet landingsbane (3.1.11) Menneskeskabt konstruktion i kanten af blok under 100 m 2 ned til 10 m 2 (3.1.12) Træer og skov Tilsagnsarealer må ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Tilsagnsarealer må som hovedregel ikke være tilplantet eller springe i skov. Du kan vælge mellem følgende observationer på arealer med træer og skov: Remise/vildremise (3.2.3) Læhegn (3.2.4) Skov (3.2.5) Skovtilsagn (3.2.7) Tilsagnsarealer må gerne være omfattet af fredskovspligt. Vand Du skal fradrage arealer med permanent vanddække, søer, grøfter med vand, vandløb o g loer, hvis der ikke er plantedække i dem. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Sø/permanent vanddække (3.7.1) Vandløb, grøft, o.l. (3.7.2) 5.6 Plantedække Græsarealer må ikke omlægges i tilsagnsperioden. På linje med grundbetaling er følgende aktiviteter tilladte, hvis plantedækket er opretholdt: Jagt, trampestier, og privat ikke-organiseret ridning. Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, fx opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 35

355 MO 9: Ændret afvanding (kontrolårsag o) Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse, hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller ødelægger plantedækket. Det drejer sig blandt andet om, fortidsminder, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller opretholdelse af plantedækket. Du kan vælge følgende observation i IMK: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Hvis du kan konstatere, at plantedækket ikke har været der fra tilsagnets start, eller fra den i bekendtgørelsen fastsatte dato, skal du også vælge følgende observation: Oprindeligt plantedække fra tilsagnets begyndelse er ikke opretholdt (12.1.1) 5.7 Pleje Du skal kontrollere, at græsarealer er fastholdt som græsareal gennem tilsagnsperioden ved afgræsning eller slæt. Fristen for opfyldelse af en evt. plejeforpligtelse for MVJ-tilsagn er den 31. august i tilsagnsåret. Dette gælder uanset, at der ikke er angivet en sådan frist i tilsagnet. Fristen fremgår af vejledningen. Hvis arealerne afgræsses Du skal kontrollere, at græsarealerne afgræsses af heste og/eller drøvtyggere. Endvidere skal du kontrollere græsningstrykket. For tilsagn indgået før 2001 er græsningstrykket angivet i storkreaturer. Før 2001 må arealerne højest afgræsses af 1,4 storkreatur pr. hektar i gennemsnit over udbindingsperioden. For tilsagn indgået fra 2001 er græsningstrykket angivet i dyreenheder. Fra 2001 må arealerne højest afgræsses af 0,8 dyreenheder pr. hektar i gennemsnit over udbindingsperioden. Du skal ikke kontrollerer for om græsset er tæt og lavt, men blot om dyrene har været der. Det vil sige, at arealer tæt bevokset med fx siv eller pil, hvor der ikke er tegn på at dyrene har færdes, skal underkendes. Er der spor på at dyrene har mast sig i gennem sivene og spist lidt her og der, skal arealet godkendes, selv om sivene ikke er spist ned. Hvis du på kontroltidspunktet konstaterer et lille græsningstryk (<0,3 DE/SK pr. ha) eller et stort græsningstryk (>2 DE/SK pr. ha) skal du udføre efterkontrol. Efterkontrollen foretages ud fra ansøgers oplysninger om start- og slutdato for græsningsperioden. Du skal i forbindelse med kontrollen af tilført gødning foretage en optælling af dyr, hvilket kan bruges i forbindelse med vurdering af græsningstrykket. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Ikke taget slæt eller afgræsset (11.3.4) Afgræsset af andre dyr end heste eller drøvtyggende husdyr (11.5.1) Det fastsatte græsningstryk er ikke overholdt (14.1.1) Hvis arealerne anvendes til slæt Du skal kontrollere, at arealet udnyttes jordbrugsmæssigt ved mindst 1 årligt slæt, og at arealet ikke anvendes til slæt i den forbudsperiode, som er fastsat i tilsagnet (se tilsagnet på sagen i Captia). Forbudsperioden, hvor arealerne ikke må anvendes til slæt, er typisk i perioden 15. april til 15. juli 36 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

356 Slæt defineres som afslåning af plantedækket med efterfølgende fjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes. Afpudsning er ikke nok, hvis der er krav om slæt. Slæt-periode fremgår af det enkelte tilsagn. NaturErhvervstyrelsen kan dispensere fra reglerne om, at arealerne ikke må anvendes til slæt typisk i perioden 15. april til 15. juli. En erklæring fra en planteavlskonsulent om, at ukrudtsbekæmpelse ved slåning er nødvendigt kan også fungere som dispensation. Dispensation eller erklæring skal kunne fremvises ved kontrollen. Er det vanskeligt at konstatere, hvorvidt der er taget slæt på arealet tidligere på året, lægges tilsagnsmodtagerens udsagn om, at der er taget slæt samt dokumentation for slåning og/eller bjærgning af plantematerialet, til grund for godkendelsen af arealet. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Ikke taget slæt eller afgræsset (11.3.4) Perioden for forbud mod slåning er ikke overholdt (13.1.2) Arealet står under vand på kontroltidspunktet Når du skal kontrollere plejekravet kan der stå vand på arealerne som gør, at du ikke kan besigtige arealerne. Når arealerne står under vand på kontroltidspunktet, skal du derfor spørge ansøger om plejekravet er opfyldt. Landmanden oplyser arealet er plejet. I dette tilfælde skal du gøre følgende: 1. Du gennemgår ortofoto for indeværende år (forår og sommer) og sammenholder det med et ortofoto Du gør dette med henblik på at konstatere om arealet under vand er med permanent vanddække, og dermed ikke er et landbrugs- eller naturareal. Hvis arealet ikke er et landbrugs - eller naturareal fradrager du arealet med permanent vanddække og kontrollen af plejekravet på arealet er færdig. 2. Arealet er et landbrugs- og naturareal og de arealer, som du kan besigtige omkring arealerne under vand, er ikke plejede. På ortofoto er der tegn på, at arealerne ikke har været plejet tidligere. Du underkender arealerne under vand som ikke plejede og kontrollen af arealet er færdig. Du noterer som bemærkning til observationen, at arealerne ikke er besigtigede, men at de omkringliggende arealer ikke er plejede. 3. Arealet er et landbrugs- og naturareal og de arealer, som du kan besigtige omkring arealerne under vand, er plejede. På ortofoto er der tegn på, at arealerne har været plejet tidligere. Du godkender arealerne under vand, da plejen formodes overholdt. Kontrollen af plejekravet er færdig. Du skak i CAP-TAS fanebladet Besigtigelse vælge kvitteringen Ikke besigtiget ikke muligt at besigtige arealet (vand, sne e.l.) og skrive en bemærkning om, hvilke arealer, der ikke er besigtiget, men at de omkringliggende arealer er plejet. Hvis landmanden oplyser, at arealet ikke er plejede, underkender du arealerne. 5.8 Forbud Forbud mod tilførsel af gødning Du skal kontrollere ved besigtigelse, at arealerne omfattet af tilsagnet ikke har fået tildelt gødning ud over det der efterlades af græssende husdyr. Du kan vælge følgende observation i IMK: Arealet er tilført gødning ud over det, der er efterladt af græssende husdyr (13.3.2) Forbud mod vanding Markvanding er ikke tilladt, herunder oppumpning af vand fra vandløb. Bemærk, at engvandingsanlæg er tilladt, hvilket vil sige vanding ved opstemning af åløb. For tilsagn med start 1997 gælder forbuddet kun, hvis det står i tilsagnet. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 37

357 MO 9: Ændret afvanding (kontrolårsag o) Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod vanding er ikke overholdt (13.9.1) Forbud mod omlægning Arealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (13.8.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (fx under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2. Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (fx under tråd) skrives dette areal i bemærkningsfeltet. Under bemærkningsfeltet i CAP-TAS beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal, fotos af sprøjtede arealer) arkiveres på sagen i Captia. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (13.5.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (< 0,01 ha) (13.5.2) 5.9 Etablering af ændret afvanding Du skal kontrollere, at afvandingsforholdene på arealet er ændret. Der ligger en beskrivelse af det udførte projekt på sagen i Captia. Projektet er fx ganske simpel tilkastning af grøfter eller afbrydning af dræn. Men der kan også forekomme projekter af større omfang, som fx involverer flere lodseje re eller større naturgenopretningsprojekter. Du skal kontrollere at det tekniske afvandingsniveau, der blev etableret inden for det første tilsagnsår er bibeholdt, og vedligeholdt i henhold til projektbeskrivelsen for arealet. Følgende er eksempler på, hvorledes det tekniske afvandingsniveau kan hæves: Åbne vandløb: - Opfyldning af vandløbet på en strækning - Etablering af stem (bræt sat lodret i kanaler) eller stryg med overløbskote højst 10 cm under terræn (brættet skal ligge 10 eller 30 cm under overfladen af marken) - Stop for vedligeholdelse af vandløb Drænledninger: - Afbrydelse af drænledninger på en strækning ved udløbet - Hævning af udløbskoten til et niveau på højst 10 eller 30 cm under terræn (koten er et mål for højden af hvad vandet kan løbe over) Grøfter: - Afvandingsgrøfter kan fyldes op til terræn Hvis afvandingsprojektet er etableret af en offentlig myndighed (amt eller lign.), vil der foreligge en projektbeskrivelse på sagen i Captia, som danner grundlag for din kontrol af, om den ændrede afvand ing er etableret i overensstemmelse med gældende bestemmelser. Hvis den ændrede afvanding er etableret af tilsagnsmodtager, skal denne i forbindelse med besigtigelsen forklare, hvorledes den ændrede afvanding er etableret i praksis. 38 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

358 Du kan vælge følgende overtrædelse i IMK: Der er ikke etableret ændret afvanding inden for det første tilsagnsår (14.7.1) 5.10 Særlig opmåling af arealer med ændret afvanding Du skal som udgangspunkt følge de opmålingsregler, der fremgår af faginstruks 2 om telemåling. Vær dog opmærksom på, at der gælder særlige regler for opmåling, hvis arealerne er blevet så vandlidende, at de ikke kan plejes, eller NaturErhvervstyrelsen har givet dispensation for plejen. Den gennemførte vandstandsændring på arealerne kan betyde, at arealerne i perioder er fuldstændigt vanddækkede, mens de på et senere tidspunkt på sæsonen kan plejes i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne, og dermed er støtteberettigede. Arealer med permanent vandspejl må du derimod ikke medregne, medmindre der foreligger en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen og/eller Amt. Arealer der ikke er plejet i overensstemmelse med betingelserne i tilsagnet (afgræsset/taget slæt), og hvor den manglende pleje ikke skyldes, at vandstanden er blevet hævet, skal opmåles og du skal vælge følgende observation i IMK: Ikke taget slæt eller afgræsset (11.3.4) Hvis den manglende pleje skyldes de ændrede afvandingsforhold, skal du bruge den samme overtrædelse som ovenfor, og du skal angive i bemærkningsfeltet til observationen i CAP-TAS, at arealet er for vådt til afgræsning/slæt. Du skal desuden beskrive, om arealet er permanent vandlidende, eller det kun er en midlertidig tilstand. I enkelte tilfælde, har NaturErhvervstyrelsen givet dispensation til arealer, der er blevet for våde til afgræsning/slæt. Hvis der er givet dispensation, fremgår dette af sagen. I dispensationen er angivet, hvor stort et areal, der er givet dispensation for, og det er indtegnet på et markkort. Arealer, hvortil der er givet dispensation, skal godkendes, hvis de forhold dispensationen er givet på baggrund af, er i overensstemmelse med de faktiske forhold (fx arealet er for vådt til at blive afgræsset). Du skal angive i bemærkningsfeltet, at arealet er for vådt til afgræsning/slæt, men at der er givet dispensation fra NaturErhvervstyrelsen. Hvis dispensationen ikke svarer til de faktiske forhold, skal arealerne underkendes, og du skal angive i bemærkningsfeltet i IMK, at dispensationen er givet under forkerte forudsætninger. Størrelsen og placeringen af det dispenserede areal er i nogle tilfælde vejledende og kan således godt være større eller mindre end det, der er angivet i dispensationen. Som en tommelfingerregel må du ikke godkende et areal, der er mere end 10 % større end det areal, der er angivet i dispensation. Hvis der er væsentlige uoverensstemmelser mellem det konstaterede areal og det dispenserede, areal kontaktes Miljø- og Biodiversitet, Center for Landbrug. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 39

359 MO 13: Etablering af vådområder (kontrolårsag o) 6. MO 13: Etablering af vådområder (kontrolårsag o) Formålet med denne tilsagnstype er at beskytte vandmiljøet og beskytte eller forbedre miljøet og naturen. Der er tale om 20-årige tilsagn om etablering af vådområder, indgået i perioden Der kan være særlige betingelser vedrørende rydning, ændring af afvandingsforhold, plejeforpligtigelser og beplantning. Du skal kontrollere de betingelser som skal opfyldes. Det oprindelige tilsagn ligger på s agen i Captia. Hvis tilsagnet ikke ligger på sagen, rettes henvendelse til Vagttelefonen. 6.1 Rådighedskrav Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i IMK vælge observationen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) 6.2 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentski ftet til og fra ejendommen, er der to muligheder for den videre kontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som er indberettet i ansøgers Fællesskema 2016, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af bedriften. Hvis ansøger ved producentskifte har modtaget et tilsagnsareal, der er anmeldt i en anden ansøgers Fællesskema, skal du ikke kontrollere dette areal i forbindelse med kontrollen. 6.3 Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i faginstruks 2 om telemåling. 6.4 Mindsteareal for marker Det kun er ved tilsagnets begyndelse, at der er krav om et mindsteareal på 0,3 ha. Er tilsagnet givet til et areal på over 0,30 ha, skal et opmålt areal på under 0,30 ha godkendes: - hvis arealet er varigt afgrænset, eller - hvis der er fradraget et areal, som ikke overholder tilsagnsbetingelserne. Du skal underkende arealet i IMK, hvis det ikke overholder kravet om mindsteareal, og ikke er omfattet af en af de nævnte undtagelser: Reglen om mindsteareal på 0,30 ha er ikke overholdt (2.1.7) 40 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

360 6.5 Ikke landbrugs- eller naturarealer Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, er ikke støtteberettigede. Ikke landbrugs- eller naturarealer er opdelt i følgende kategorier: menneskeskabte konstruktioner, træer og skov, ikke tilladte aktiviteter og oplagring, eksproprieret samt vand. Menneskeskabte konstruktioner Menneskeskabte konstruktioner som veje, bygninger, befæs tede stier, elmaster, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, gårdspladser, p-pladser mm. er ikke landbrugsarealer og dermed ikke støtteberettigede. Du kan vælge mellem følgende observationer: Vej/markvej (3.1.1) Bygning/anlæg til landbrugsmæssige formål (3.1.3) Bygning/anlæg til ikke-landbrugsmæssige formål (3.1.4) Stendige/jorddige o.l. (3.3.5) Råstofgrav (3.1.6) Containerplads (3.1.7) Vindmølle (3.1.8) Elmast (3.1.9) Solcelleanlæg (3.1.10) Befæstet landingsbane (3.1.11) Menneskeskabt konstruktion i kanten af blok under 100 m 2 ned til 10 m 2 (3.1.12) Træer og skov Tilsagnsarealer må ikke være pålagt fredskovspligt. Arealer med fredskovspligt skal derfor underkendes. Undtaget herfra er ikke-tilplantede fredskovspligtige arealer, der plejes som angivet i tilsagnet. Tilsagnsarealer må ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Der må ikke etableres skov i løbet af tilsagnsperioden. Hvis der var skov på arealet før indgåelsen af tilsagnet, skal der være etableret græs på arealet senest en måned efter tilsagnsperiodens begyndelse. Du kan vælge mellem følgende observationer på arealer med træer og skov: Remise/vildremise (3.2.3) Læhegn (3.2.4) Skov (3.2.5) Fredskov (3.2.6) Skovtilsagn (3.2.7) Amtet kan have fastsat andre betingelser om plantedækket: Det kan fx være tilladt at etablere småbeplantninger på op til 0,3 ha. Dette vil fremgå af tilsagnet på sagen i Captia. Vand For størstedelen af tilsagnene gælder, at du skal fradrage arealer med permanent vanddække, søer, grøfter med vand, vandløb og loer, hvis der ikke er plantedække i dem. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Sø/permanent vanddække (3.7.1) Vandløb, grøft, o.l. (3.7.2) Hvis arealet er permanent vandlidende, men det ikke har hindret overholdelse af tilsagnsbetingelserne, skal arealet godkendes. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 41

361 MO 13: Etablering af vådområder (kontrolårsag o) 6.6 Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om plantedækket er opretholdt. For græs - og naturarealer skal det eksisterende plantedække (som var på marken inden tilsagnsstart) være opretholdt. På linje med grundbetaling er følgende aktiviteter tilladte, hvis plantedækket er opretholdt: Jagt, trampestier, og privat ikke-organiseret ridning. Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, fx opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet. Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse eller ødelægger plantedækket. Det drejer sig blandt andet om brandbælter, fortidsminder, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller opretholdelse af plantedækket. Vær opmærksom på, at der ved forpligtigelse til udtagning af produktion er forbud mod jordbrugs mæssig udnyttelse. Du kan vælge følgende observation i IMK: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Hvis du kan konstatere, at plantedækket ikke har været der fra tilsagnets start, eller fra den i bekendtgørelsen fastsatte dato, skal du også vælge følgende observation: Oprindeligt plantedække fra tilsagnets begyndelse er ikke opretholdt (12.1.1) 6.7 Pleje Forpligtigelser ved afgræsning Fristen for opfyldelse af en evt. plejeforpligtelse for MVJ-tilsagn er den 31. august i tilsagnsåret. Dette gælder uanset, at der ikke er angivet en sådan frist i tilsagnet. Fristen fremgår af vejledningen. Du skal kontrollere, at arealerne bliver udnyttet med afgræsning, og om et eller flere af nedenstående fastsatte betingelser er overholdt: - Perioden for hvornår arealet kan og skal afgræsses - Græsningstryk (både min. og maks.) - Hegning For tilsagnstype 13 er der ofte indsat en bestemmelse om afgræsningsforpligtelse. Bemærk, at arealerne i perioder kan være fuldstændig vanddækkede, mens de på et senere tidspunkt på sæsonen bliver plejet i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne. Arealer med permanent vanddække kan derimod ikke medtages i det samlede accepterede areal. Der kan i tilsagnet være fastsat bestemmelser om de husdyrarter, der kan anvendes til afgræsning. Du skal ikke kontrollerer for om græsset er tæt og lavt, men blot om dyrene har været der. Det vil sige, at arealer tæt bevokset med fx siv eller pil, hvor der ikke er tegn på at dyrene har færdes, skal underkendes. Er der spor på at dyrene har mast sig i gennem sivene og spist lidt her og der, skal arealet godkendes, selv om sivene ikke er spist ned. Hvis du konstaterer et for lille græsningstryk (<0,3 DE/SK pr. ha) eller et for stort græsningstryk (>2 DE/SK pr. ha) skal du udføre efterkontrol. Efterkontrollen foretages ud fra ansøgers oplysninger om start- og slutdato for plejeperioden. 42 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

362 Hvis betingelserne ikke bliver overholdt, skal du angive supplerende bemærkningerne til observationen i CAP-TAS fanebladet Observationer fra IMK. Se afsnittet om opmåling i afsnittet nedenfor. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Ikke afgræsset (11.1.3) Det fastsatte græsningstryk er ikke overholdt (14.1.1) Perioder for afgræsning er ikke overholdt (14.1.2) Betingelserne om afgræsning er ikke overholdt (14.1.3) Afgræsset af andre dyr end heste eller drøvtyggende husdyr (11.5.1) Forpligtigelser ved slæt Du skal kontrollere, om arealerne bliver udnyttet til slæt, og om et eller flere af nedenstående fastsatte betingelser er overholdt: - Perioder, hvor der ikke må tages slæt - Omfang (årligt eller antal gange pr. år). Bemærk, at slæt defineres som afslåning af græsdækket med efterfølgende bortfje rnelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes. Er det vanskeligt at konstatere, hvorvidt der er taget slæt på arealet tidligere på året, lægges tilsagnsmodtagerens udsagn, om at der tidligere er taget slæt sammen med en dokumentation for slåning og eller bjærgning af plantematerialet, til grund for godkendelsen af arealet. Hvis betingelserne ikke bliver overholdt, skal du angive supplerende bemærkninger i CAP-TAS fanebladet Observationer fra IMK. Se afsnittet om opmåling i afsnittet nedenfor. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Arealet er ikke udnyttet til slæt (11.3.5) Periode for forbud mod slåning er ikke overholdt (13.1.2) Betingelserne om slæt er ikke overholdt (14.2.1) Perioder for slæt er ikke overholdt (14.2.2) Forpligtigelser ved afpudsning Angiv om arealerne i tilsagnet er udnyttet med afpudsning, og om et eller flere af nedenstående fastsatte betingelser er overholdt: - perioder hvor arealet ikke må pudses - omfanget Bemærk, at afpudsning defineres som afslåning af græsdækket uden efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til slæt, hvor plantematerialet fjernes Hvis betingelserne ikke bliver overholdt, skal du angive supplerende bemærkninger i CAP-TAS fanebladet Observationer fra IMK. Se afsnittet om opmåling i afsnittet nedenfor. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Arealet er ikke afpudset (11.3.6) Perioder for afpudsning er ikke overholdt (14.3.1) Betingelserne om afpudsning er ikke overholdt (14.3.2) Forpligtigelse til afgræsning og/eller slæt Du skal kontrollere, om arealerne i tilsagnet er udnyttet til enten afgræsning eller slæt, og om et eller flere af nedenstående fastsatte betingelser er overholdt: - Perioder hvor arealet kan og skal afgræsses - Græsningstryk NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 43

363 MO 13: Etablering af vådområder (kontrolårsag o) - Hegning - Særlig pleje for areal mellem hegn, vandløb, sø eller kystlinje - Perioder hvor der ikke må tages slæt eller afgræsse på arealer - Omfanget og udførelsen af slæt Hvis betingelserne ikke bliver overholdt, skal du angive supplerende bemærkninger i CAP-TAS fanebladet Observationer fra IMK. Hvis der ifølge tilsagnet skal afgræsses og tages slæt, og kun den ene betingelse er opfyldt, er det en overtrædelse af betingelserne, og arealet skal underkendes. Se afsnittet om opmåling i afsnittet nedenfor. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Ikke taget slæt eller afgræsset (11.3.4) Betingelserne om afgræsning og/eller slæt er ikke overholdt (14.2.3) Arealet står under vand på kontroltidspunktet Når du skal kontrollere plejekravet kan der stå vand på arealerne som gør, at du ikke kan besigtige arealerne. Når arealerne står under vand på kontroltidspunktet, skal du derfor spørge ansøger om plejekravet er opfyldt. Landmanden oplyser arealet er plejet. I dette tilfælde skal du gøre følgende: 1. Du gennemgår ortofoto for indeværende år (forår og sommer) og sammenholder det med et ortofoto Du gør dette med henblik på at konstatere om arealet under vand er med permanent vanddække, og dermed ikke er et landbrugs- eller naturareal. Hvis arealet ikke er et landbrugseller naturareal fradrager du arealet med permanent vanddække og kontrollen af plejekravet på arealet er færdig. 2. Arealet er et landbrugs- og naturareal og de arealer, som du kan besigtige omkring arealerne under vand, er ikke plejede. På ortofoto er der tegn på, at arealerne ikke har været plejet tidligere. Du underkender arealerne under vand som ikke plejede og kontrollen af arealet er færdig. Du noterer som bemærkning til observationen, at arealerne ikke er besigtigede, m en at de omkringliggende arealer ikke er plejede. 3. Arealet er et landbrugs- og naturareal og de arealer, som du kan besigtige omkring arealerne under vand, er plejede. På ortofoto er der tegn på, at arealerne har været plejet tidligere. Du godkender arealerne under vand, da plejen formodes overholdt. Kontrollen af plejekravet er færdig. Du skak i CAP-TAS fanebladet Besigtigelse vælge kvitteringen Ikke besigtiget ikke muligt at besigtige arealet (vand, sne e.l.) og skrive en bemærkning om, hvilke arealer, der ikke er besigtiget, men at de omkringliggende arealer er plejet. Hvis landmanden oplyser, at arealet ikke er plejede, underkender du arealerne. 6.8 Forbud Forbud mod vanding Markvanding er ikke tilladt, herunder oppumpning af vand fra vandløb. Bemærk, at engvandingsanlæg er tilladt, hvilket vil sige vanding ved opstemning af åløb. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod vanding er ikke overholdt (13.9.1) Forbud mod omlægning Arealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (13.8.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. 44 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

364 Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (fx under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2. Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (fx under tråd) skrives dette areal i bemærkningsfeltet. Under bemærkningsfeltet i CAP-TAS beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal, fotos af sprøjtede arealer) arkiveres på sagen i Captia. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (13.5.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (< 0,01 ha) (13.5.2) Forbud mod tilskudsfodring Det er ikke tilladt at tilskudsfodre på tilsagnsarealer som afgræsses bortset fra med mineral-foderblandinger. Dvs. fodring af dyrene med halm, fx ved at der sættes en hel halmballe ud til dyrene, vil blive betragtet som tilskudsfodring. Fodring med hø og andet stråfoder i foderhæk betragtes også som tilskudsfordring. Vær opmærksom på, at du skal vælge forskellige overtrædelsestyper afhængig af, om der er tilskudsfodret med ensilage og kraftfoder eller hø, halm og wraphø. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt fodret med ensilage eller kraftfoder (13.4.1) Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt fodret med hø, halm eller wraphø (13.4.2) Forbud mod frøproduktion Det er ikke tilladt at anvende arealerne til frøproduktion. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod frøproduktion er ikke overholdt (13.7.4) Forbud mod afgræsning Forbuddet mod afgræsning gælder kun, hvis arealet er udtaget. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod afgræsning er ikke overholdt (13.6.1) Forbud mod etablering af vildtremiser og småbeplantninger I udgangspunktet er det ikke tilladt at etablere vildtremiser og småbeplantninger på arealet. Det kan dog fremgå i tilsagnet, at det skal etableres beplantninger og vildtremiser (se nedenfor under Yderligere betingelser, der kan indgå i tilsagnet). Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod etablering af vildtremiser er ikke overholdt (13.8.3) Forbud mod aktiviteter, der nedfører erosion For tilsagn, der er indgået i 2005 og 2006, gælder, at producenten ikke må udføre aktiviteter på tilsagnsarealet, der fremmer erosion, hvis arealet ligger nærmere end 5 meter fra åbne vandløb, søer over 100 m 2 og kystlinjer. Afstanden regnes fra vandløbets eller søens øverste kant eller kystlinjens højeste vandstandslinje. Det kan fx være kørsel med tunge maskiner. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod aktiviteter, der fremmer erosion, er ikke overholdt (13.8.4) Forbud mod tilførsel af jordforbedringsmidler I tilsagnsperioden må arealerne ikke tilføres jordforbedringsmidler, bortset fra det tidsrum, hvor plantedækket etableres. Du skal kontrollere, at dette er overholdt. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 45

365 MO 13: Etablering af vådområder (kontrolårsag o) Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod tilførsel af jordforbedringsmidler er ikke overholdt (13.9.2) 6.9 Kvælstofreduktion Udtagning Arealer omfattet af tilsagnstype 13 med udtagning må ikke få tildelt gødning. Du skal kontrollere ved besigtigelse, at arealerne omfattet af tilsagnet ikke har fået tildelt gødning. Hvis du konstaterer, at arealet er tildelt gødning skal du vælge følgende overtrædelse i IMK: Arealet er tilført gødning (13.3.1) Ikke udtagning Arealer omfattet af tilsagnstype 13 uden udtagning må ikke få tildelt gødning ud over den gødning der afsættes af græssende husdyr eller ved etablering. Du skal kontrollere ved besigtigelse, at arealerne omfattet af tilsagnet ikke har fået tildelt anden gødning end hvad de græssende dyr afsætter (det gælder såvel handelsgødning som udbragt husdyrgødning). Hvis du konstaterer, at arealet er tildelt anden gødning end den græssende dyr efterlader, skal du vælge følgende overtrædelse i IMK: Arealet er tilført gødning ud over det, der er efterladt af græssende husdyr (13.3.2) 6.10 Særlig opmåling af arealer med etablering af vådområder Du skal som udgangspunkt følge de opmålingsregler, der står i faginstruks 2 om telemåling. Vær dog opmærksom på, at der gælder særlige regler for opmåling, hvis arealerne er blevet så vandlidende at de ikke kan plejes, eller NaturErhvervstyrelsen har givet dispensation for plejen. Den gennemførte vandstandsændring på arealerne kan betyde, at arealerne i perioder er fuldstændigt vanddækkede, mens de på et senere tidspunkt på sæsonen kan plejes i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne og dermed er støtteberettigede. Arealer med permanent vandspejl må du d erimod kun medregne, hvis det ikke forhindrer opfyldelse af plejeforpligtelsen på arealet. NaturErhvervstyrelsen og/eller Amt kan have truffet afgørelse om ændring af plejeforpligtelsen i forhold til oprindeligt tilsagnsbrev. Afgørelsen skal ligge på sagen i Captia. Arealer der ikke er plejet i overensstemmelse med betingelserne i tilsagnet (afgræsset/taget slæt), og hvor den manglende pleje ikke skyldes, at vandstanden er blevet hævet, skal opmåles og du skal bruge følgende observationer: Ikke taget slæt eller afgræsset (11.3.4) Ikke afgræsset (11.1.3) Arealet er ikke udnyttet til slæt (11.3.5) Hvis den manglende pleje skyldes de ændrede afvandingsforhold, skal du bruge den samme overtrædelse som ovenfor, og du skal angive i bemærkningsfeltet i IMK, at arealet er for vådt til afgræsning/slæt. Du skal desuden beskrive, om arealet er permanent vandlidende, eller det kun er en forbigående tilstand. I enkelte tilfælde, har NaturErhvervstyrelsen givet dispensation til arealer, der er blevet for våde til afgræsning/slæt. Hvis der er givet dispensation, fremgår dette af sagen. I dispensationen er angivet, hvor stort et areal, der er givet dispensation for, og det er indtegnet på et markkort. Arealer, hvortil der er givet dispensation, skal godkendes, hvis de forhold dispensationen er givet på baggrund af, er i overensstemmelse med de faktiske forhold (fx arealet er for vådt til at blive afgræsset). Du skal angive i bemærkningsfeltet, at arealet er for vådt til afgræsning/slæt, men at der er givet dispensation fra NaturErhvervstyrelsen. 46 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

366 Hvis dispensationen ikke svarer til de faktiske forhold, skal arealerne underkendes og du skal angive i bemærkningsfeltet i IMK, at dispensationen er givet under forkerte forudsætninger. Størrelsen og placeringen af det dispenserede areal er i nogle tilfælde vejledende og kan således godt være større eller mindre end det, der er angivet i dispensationen. Som en tommelfingerregel må du ikke godkende et areal, der er mere end 10 % større end det areal, der er angivet i dispensation. Hvis der er væsentlige uoverensstemmelser mellem det konstaterede areal og det dispenserede areal kontaktes Miljø og Biodiversitet. Der kan også være en erklæring fra en planteavlskonsulent om, at ukrudtsbekæmpelse ved slåning er nødvendigt på det pågældende areal i perioden, hvor der ifølge tilsagnet ikke må tages slæt. Denne erklæring skal kunne fremvises ved kontrollen Forpligtigelse ved udtagning af produktion Du skal kontrollere, at de marker, der er udtaget af produktionen, overholder nedenstående betingelser. Arealerne må ikke: - Få tilført gødning, (bortset fra det tidsrum hvor plantedækket etableres) - Få tilført plantebeskyttelsesmidler, (bortset fra det tidsrum hvor plantedækket etableres) - Blive brugt på en måde, der er indtægtsgivende, fx jordbrugsproduktion, herunder afgræsning. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Udtagningsforpligtelsen er ikke overholdt (14.5.1) Forbud mod tilførsel af gødning er ikke overholdt (13.3.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (13.5.1) Forbud mod indtægtsgivende udnyttelse er ikke overholdt (13.7.1) Forbud mod pyntegrønt, energiskov, prydvækster og juletræer er ikke overholdt (13.7.2) Reglen om skovtilplantning er ikke overholdt (15.4.1) 6.12 Forpligtigelse ved rydning, etablering af vildtremiser og ændret afvanding Rydning Hvis der indgår forpligtelse til rydning af en eller flere marker i tilsagnet, skal du kontrollere, at de marker, hvor bevoksningen skal ryddes, er blevet ryddet i overensstemmelse med betingelserne i tilsa g- net. Amtet kan have fastsat individuelle krav til rydning som fx 1/5 hvert år gennem tilsagnsperioden eller 50 % ryddet inden for de første 2 år. Du kan vælge følgende overtrædelse i IMK: Arealet er ikke ryddet som anført i tilsagnet (14.6.3) Etablering af vildtremiser og småbeplantninger Hvis der indgår forpligtigelse til etablering af vildtremiser eller småbeplantninger af en eller flere marker i tilsagnet, skal du kontrollere, at der er etableret småbeplantninger og mindre vildtremiser i ove r- ensstemmelse med bestemmelserne i tilsagnet. Vildtremiser består af træer og buske. Det er ikke muligt at etablere vildtagre, fx fodermarvkål. Læhegn betragtes som vildtremiser, men må ikke være etableret forud for tilsagnsperiodens begyndelse. Ved mindre vildtremiser forstås som en tommelfingerregel, at vildtremiserne i alt udgør maksimalt 10 % af arealet, og at den enkelte vildtremise maksimalt udgør 0,3 ha. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 47

367 MO 13: Etablering af vådområder (kontrolårsag o) Du kan vælge følgende observationer i IMK: Vildtremiser er ikke etableret som anført i tilsagnet (14.4.2) Småbeplantninger er ikke etableret som anført i tilsagnet (14.4.3) Forbud mod etablering af småbeplantninger er ikke overholdt (13.8.2) Forpligtigelse ved ændring af afvandingsforhold Hvis der indgår forpligtigelse til ændring af afvandingsforholdet af en eller flere marker i tilsagnet, skal du kontrollere, at de marker, hvor afvandingsforholdene skal ændres, er ændret i overensstemmelse med tilsagnet. Selve projektet er fx en ganske simpel tilkastning af grøfter eller afbrydning af dræn. Men der kan også forekomme projekter af større omfang som fx flere involverede tilsagnsmodtagere eller projekter som del af naturgenopretning. I disse tilfælde vil der altid foreligge en projektbeskrivelse. Du kan vælge følgende overtrædelse i IMK: Den ændrede afvanding er ikke opretholdt (14.7.2) Betingelse om oversvømmelse af arealer Hvis der indgår betingelser til oversvømmelse af en eller flere marker i tilsagnet, skal du kontrollere, at foranstaltningerne er etableret i overensstemmelse med tilsagnet. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Reglen om oversvømmelse af arealer er ikke overholdt (14.7.3) 48 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

368 7. MO 16: Miljøvenlig drift af vådområder (kontrolårsag o) Formålet med denne tilsagnstype er at fremme anlæg og miljøvenlig drift af vådområder, der kan bidrage til at beskytte vandmiljøet og naturen. Der er tale om 20-årige tilsagn om Miljøvenlig drift af vådområder indgået i Alle tilsagn har startdato 1. september. Der kan være særlige betingelser vedrørende pleje, rydning, ændring af afvandingsforhold og beplantning. Du skal altid kontrollere de betingelser, som skal opfyldes. Det oprindelige tilsagn ligger på sagen i Captia. Hvis tilsagnet ikke ligger på sagen rettes henvendelse til Vagttelefonen. 7.1 Rådighedskrav Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i IMK vælge observationen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) 7.2 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til og fra ejendommen, er der to muligheder for den videre kontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som er indberettet i ansøgers Fællesskema 2016, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af bedriften. Hvis ansøger ved producentskifte har modtaget et tilsagnsareal, der er anmeldt i en anden ansøgers Fællesskema, skal du ikke kontrollere dette areal i forbindelse med kontrollen. 7.3 Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i faginstruks 2 om telemåling. 7.4 Mindsteareal for marker Tilsagnstype 16 er ikke omfattet af mindstekravet på 0,30 ha. Arealer opmålt til mindre end 0,30 ha godkendes med det opmålte areal. 7.5 Ikke landbrugs- eller naturareal Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, er ikke støtteberettigede. Ikke landbrugs - eller naturarealer er opdelt i følgende kategorier: menneskeskabte konstruktioner, træer og skov, ikke tilladte aktiviteter, oplagring og vand. Menneskeskabte konstruktioner NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 49

369 MO 16: Miljøvenlig drift af vådområder (kontrolårsag o) Menneskeskabte konstruktioner som veje, bygninger, befæstede stier, elmaster, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, gårdspladser, p-pladser mm. er ikke landbrugsarealer og dermed ikke støtteberettigede. Du kan vælge mellem følgende observationer: Vej/markvej (3.1.1) Bygning/anlæg til landbrugsmæssige formål (3.1.3) Bygning/anlæg til ikke-landbrugsmæssige formål (3.1.4) Stendige/jorddige o.l. (3.3.5) Råstofgrav (3.1.6) Containerplads (3.1.7) Vindmølle (3.1.8) Elmast (3.1.9) Solcelleanlæg (3.1.10) Befæstet landingsbane (3.1.11) Menneskeskabt konstruktion i kanten af blok under 100 m 2 ned til 10 m 2 (3.1.12) Træer og skov Tilsagnsarealer må ikke være pålagt fredskovspligt. Arealer med fredskovspligt skal derfor underkendes. Undtaget herfra er lovligt ubevoksede fredskovspligtige arealer, der plejes som angivet i tilsagnet. Tilsagnsarealer må ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Tilsagnsarealer må som hovedregel ikke være tilplantet eller springe i skov. For nogle tilsagnsarealer er det dog tilladt. Du kan vælge mellem følgende observationer på arealer med træer og skov: Remise/vildremise (3.2.3) Læhegn (3.2.4) Skov (3.2.5) Fredskov (3.2.6) Skovtilsagn (3.2.7) Vand For størstedelen af tilsagnene gælder, at du skal fradrage arealer med permanent vanddække, søer, grøfter med vand, vandløb og loer, hvis der ikke er plantedække i dem. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Sø/permanent vanddække (3.7.1) Vandløb, grøft, o.l. (3.7.2) Hvis arealet er permanent vandlidende, men det ikke har hindret overholdelse af tilsagnsbetingelserne, skal arealet godkendes. 7.6 Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om plantedækket er opretholdt. For græs- og naturarealer skal det eksisterende plantedække (som var på marken inden tilsagnsstart) være opretholdt. På linje med grundbetaling er følgende aktiviteter tilladte, hvis plantedækket er opretholdt: Jagt, trampestier, og privat ikke-organiseret ridning. Der gælder dog i de fleste tilfælde andre regler under miljøordningerne end under grundbetaling. Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, fx opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet. 50 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

370 Vær opmærksom på, at der ved forpligtigelse til udtagning af produktion er forbud mod jordbrugsmæssig udnyttelse. Du kan vælge følgende observation i IMK: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Hvis du kan konstatere, at plantedækket ikke har været der fra tilsagnets start, eller fra den i bekendtgørelsen fastsatte dato, skal du også vælge følgende observation: Oprindeligt plantedække fra tilsagnets begyndelse er ikke opretholdt (12.1.1) 7.7 Pleje Forpligtigelse ved afgræsning Fristen for opfyldelse af en evt. plejeforpligtelse for MVJ-tilsagn er den 31. august i tilsagnsåret. Dette gælder uanset, at der ikke er angivet en sådan frist i tilsagnet. Fristen fremgår af vejledningen. Du skal kontrollere, om arealerne bliver udnyttet med afgræsning, og om et eller flere af nedenstående fastsatte betingelser er overholdt: - Perioden arealet kan og skal afgræsses - Græsningstryk (både min. og maks.) - Hegning - Periode hvor arealet skal fremstå afgræsset Hvis du konstaterer et for lille græsningstryk (<0,3 DE/SK pr. ha) eller et for stort græsningstryk (>2 DE/SK pr. ha) skal du udføre efterkontrol. Efterkontrollen foretages ud fra ansøgers oplysninger om start- og slutdato for plejeperioden. Der kan i tilsagnet være fastsat bestemmelser om de husdyrarter, der kan anvendes til afgræsning. Hvis betingelserne ikke bliver overholdt, skal du angive supplerende bemærkningerne i CAP-TAS fanebladet Observationer fra IMK. Se afsnittet om opmåling i afsnittet nedenfor. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Ikke afgræsset (11.1.3) Det fastsatte græsningstryk er ikke overholdt (14.1.1) Perioder for afgræsning er ikke overholdt (14.1.2) Betingelserne om afgræsning er ikke overholdt (14.1.3) Afgræsset af andre dyr end heste eller drøvtyggende husdyr (11.5.1) Områder med mos eller lav, dvs. områder helt domineret af mos eller lav på over 100 m 2, skal underkendes med observation , hvis det kan konstateres, at dyrene ikke færdes på arealet med mos/lav. Forpligtigelse ved slæt Du skal kontrollere, om arealerne bliver udnyttet til slæt, og om et eller flere af nedenstående fastsatte betingelser er overholdt: - Perioder hvor der ikke må tages slæt - Omfang (årligt eller antal gange pr. år). Bemærk, at slæt defineres som afslåning af græsdækket med efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 51

371 MO 16: Miljøvenlig drift af vådområder (kontrolårsag o) Er det vanskeligt at konstatere, hvorvidt der er taget slæt på arealet tidligere på året, lægges tilsagnsmodtagerens udsagn, om at der tidligere er taget slæt sammen med en dokumentation for slåning og eller bjærgning af plantematerialet, til grund for godkendelsen af arealet. Hvis betingelserne ikke bliver overholdt, skal du angive supplerende bemærkninger i CAP-TAS fanebladet Observationer fra IMK. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Arealet er ikke udnyttet til slæt (11.3.5) Periode for forbud mod slåning er ikke overholdt (13.1.2) Betingelserne om slæt er ikke overholdt (14.2.1) Perioder for slæt er ikke overholdt (14.2.2) Forpligtigelse ved afpudsning Angiv om arealerne i tilsagnet er udnyttet med afpudsning, og om et eller flere af nedenstående fastsatte betingelser er overholdt: - perioder hvor arealet ikke må pudses - omfanget Bemærk, at afpudsning defineres som afslåning af græsdækket uden efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til slæt, hvor plantematerialet fjernes. Hvis betingelserne ikke bliver overholdt, skal du angive supplerende bemærkninger i CAP-TAS fanebladet Observationer fra IMK. Se afsnittet om opmåling i afsnittet nedenfor. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Arealet er ikke afpudset (11.3.6) Perioder for afpudsning er ikke overholdt (14.3.1) Betingelserne om afpudsning er ikke overholdt (14.3.2) Forpligtigelse til afgræsning og/eller slæt Du skal kontrollere, om arealerne i tilsagnet er udnyttet til enten afgræsning eller slæt, og om et eller flere af nedenstående fastsatte betingelser er overholdt: - Perioder hvor arealet kan og skal afgræsses - Græsningstryk - Hegning - Særlig pleje for areal mellem hegn, vandløb, sø eller kystlinje - Perioder hvor der ikke må tages slæt på arealer - Omfanget og udførelsen af slæt Hvis betingelserne ikke bliver overholdt, skal du angive supplerende bemærkninger i CAP-TAS fanebladet Observationer fra IMK. Hvis der ifølge tilsagnet skal afgræsses og tages slæt, og kun den ene betingelse er opfyldt, er det en overtrædelse af betingelserne, og arealet skal underkendes. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Ikke taget slæt eller afgræsset (11.3.4) Betingelserne om afgræsning og/eller slæt er ikke overholdt (14.2.3) Arealet står under vand på kontroltidspunktet Når du skal kontrollere plejekravet kan der stå vand på arealerne som gør, at du ikke kan besigtige arealerne. Når arealerne står under vand på kontroltidspunktet, skal du derfor spørge ansøger om plejekravet er opfyldt. 52 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

372 Landmanden oplyser arealet er plejet. I dette tilfælde skal du gøre følgende: 1. Du gennemgår ortofoto for indeværende år (forår og sommer) og sammenholder det med et ortofoto Du gør dette med henblik på at konstatere om arealet under vand er med permanent vanddække, og dermed ikke er et landbrugs- eller naturareal. Hvis arealet ikke er et landbrugs - eller naturareal fradrager du arealet med permanent vanddække og kontrollen af plejekravet på arealet er færdig. 2. Arealet er et landbrugs- og naturareal og de arealer, som du kan besigtige omkring arealerne under vand, er ikke plejede. På ortofoto er der tegn på, at arealerne ikke har været plejet tidligere. Du underkender arealerne under vand som ikke plejede og kontrollen af arealet er færdig. Du noterer som bemærkning til observationen, at arealerne ikke er besigtigede, men at de omkringliggende arealer ikke er plejede. 3. Arealet er et landbrugs- og naturareal og de arealer, som du kan besigtige omkring arealerne under vand, er plejede. På ortofoto er der tegn på, at arealerne har været plejet tidli gere. Du godkender arealerne under vand, da plejen formodes overholdt. Kontrollen af plejekravet er færdig. Du skak i CAP-TAS fanebladet Besigtigelse vælge kvitteringen Ikke besigtiget ikke muligt at besigtige arealet (vand, sne e.l.) og skrive en bemærkning om, hvilke arealer, der ikke er besigtiget, men at de omkringliggende arealer er plejet. Hvis landmanden oplyser, at arealet ikke er plejede, underkender du arealerne. 7.8 Forbud Forbud mod tilførsel af gødning Arealer omfattet af tilsagnstype 16 må ikke få tildelt gødning ud over det, der efterlades af græssende husdyr eller gødning. Du skal kontrollere ved besigtigelse, at arealerne omfattet af tilsagnet ikke har fået tildelt gødning. Du kan vælge følgende observation i IMK: Arealet er tilført gødning ud over det, der er efterladt af græssende husdyr (13.3.2) Forbud mod vanding Markvanding er ikke tilladt, herunder oppumpning af vand fra vandløb. Bemærk, at engvandingsanlæg er tilladt, hvilket vil sige vanding ved opstemning af åløb. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod vanding er ikke overholdt (13.9.1) Forbud mod omlægning Arealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (13.8.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (fx under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2. Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (fx under tråd) skrives dette areal i bemærkningsfeltet. Under bemærkningsfeltet i CAP-TAS beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal, fotos af sprøjtede arealer) arkiveres på sagen i Captia. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (13.5.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (< 0,01 ha) (13.5.2) NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 53

373 MO 16: Miljøvenlig drift af vådområder (kontrolårsag o) Forbud mod tilskudsfodring Det er ikke tilladt at tilskudsfodre på tilsagnsarealer som afgræsses bortset fra med mineral -foderblandinger. Dvs. fodring af dyrene med halm, fx ved at der sættes en hel halmballe ud til dyrene, vil blive betragtet som tilskudsfodring. Fodring med hø og andet stråfoder i foderhæk betragtes også som tilskudsfordring. Vær opmærksom på, at du skal vælge forskellige overtrædelsestyper afhængig af, om der er tilskudsfodret med ensilage og kraftfoder eller hø, halm og wraphø. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt fodret med ensilage eller kraftfoder (13.4.1) Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt fodret med hø, halm eller wraphø (13.4.2) Forbud mod frøproduktion Det er ikke tilladt at anvende arealerne til frøproduktion. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod frøproduktion er ikke overholdt (13.7.4) Forbud mod afgræsning Forbuddet mod afgræsning gælder kun, hvis arealet er udtaget. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod afgræsning er ikke overholdt (13.6.1) Forbud mod etablering af vildtremiser og småbeplantninger I udgangspunktet er det ikke tilladt at etablere vildtremiser og småbeplantninger på arealet. Småbiotoper, der var på tilsagnsarealerne forud for tilsagnsperiodens begyndelse kan dog opretholdes. Det kan desuden fremgå i tilsagnet, at det skal etableres beplantninger og vildtremiser (se nedenfor under Yderligere betingelser, der kan indgå i tilsagnet). Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod etablering af vildtremiser er ikke overholdt (13.8.3) Forbud mod aktiviteter, der medfører erosion For tilsagn, der er indgået i 2005 og 2006, gælder, at producenten ikke må udføre aktiviteter på tilsagnsarealet, der fremmer erosion, hvis arealet ligger nærmere end 5 meter fra åbne vandløb, søer over 100 m 2 og kystlinjer. Afstanden regnes fra vandløbets eller søens øverste kant eller kystlinjens højeste vandstandslinje. Det kan fx være kørsel med tunge maskiner. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod aktiviteter, der fremmer erosion, er ikke overholdt (13.8.4) Forbud mod tilførsel af jordforbedringsmidler I tilsagnsperioden må arealerne ikke tilføres jordforbedringsmidler, bortset fra det tidsrum, hvor plantedækket etableres. Du skal kontrollere, at dette er overholdt. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod tilførsel af jordforbedringsmidler er ikke overholdt (13.9.2) 7.9 Særlig opmåling af arealer med miljøvenlig drift af vådområder Du skal som udgangspunkt følge de opmålingsregler, der står i faginstruks 2 om telemåling. Vær dog opmærksom på, at der gælder særlige regler for opmåling, hvis arealerne er blevet så vandlidende at de ikke kan plejes, eller NaturErhvervstyrelsen har givet dispensation for plejen. 54 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

374 Den gennemførte vandstandsændring på arealerne kan betyde, at arealerne i perioder er fuldstændigt vanddækkede, mens de på et senere tidspunkt på sæsonen kan plejes i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne og dermed er støtteberettigede. Arealer med permanent vandspejl må du derimod kun medregne, hvis det ikke forhindrer opfyldelse af plejeforpligtelsen på arealet. NaturErhvervstyrelsen og/eller Amt kan have truffet afgørelse om ændring af plejeforpligtelsen i forhold til oprindeligt tilsagnsbrev. Afgørelsen skal ligge på sagen i Captia. Arealer der ikke er plejet i overensstemmelse med betingelserne i tilsagnet (afgræsset/taget slæt), og hvor den manglende pleje ikke skyldes, at vandstanden er blevet hævet, skal opmåles og du skal bruge følgende observationer i IMK: Ikke taget slæt eller afgræsset (11.3.4) Ikke afgræsset (11.1.3) Arealet er ikke udnyttet til slæt (11.3.5) Det fastsatte græsningstryk er ikke overholdt (14.1.1) Hvis den manglende pleje skyldes de ændrede afvandingsforhold, skal du bruge den samme overtrædelse som ovenfor, og du skal angive i bemærkningsfeltet i IMK, at arealet er for vådt til afgræsning/slæt. Du skal desuden beskrive, om arealet er permanent vandlidende, eller det kun er en forbigående tilstand Forpligtigelse ved udtagning af produktion, rydning, fastholdelse af vådområde Udtagning Du skal kontrollere, at de marker, der er udtaget af produktionen, overholder nedenstående betingelser. Arealerne må ikke: - Få tilført gødning (bortset fra det tidsrum hvor plantedækket etableres), - Få tilført plantebeskyttelsesmidler (bortset fra det tidsrum hvor plantedækket etableres), - Blive brugt på en måde, der er indtægtsgivende, fx jordbrugsproduktion, herunder afgræsning. Amtsrådet kan have fastsat betingelser om skovetablering på arealet, men arealet må ikke pålægges fredsskovpligt. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Udtagningsforpligtelsen er ikke overholdt (14.5.1) Forbud mod tilførsel af gødning er ikke overholdt (13.3.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (13.5.1) Forbud mod indtægtsgivende udnyttelse er ikke overholdt (13.7.1) Forbud mod pyntegrønt, energiskov, prydvækster og juletræer er ikke overholdt (13.7.2) Reglen om skovtilplantning er ikke overholdt (15.4.1) Forpligtigelse ved rydning Hvis der indgår forpligtelse til rydning af en eller flere arealer i tilsagnet, skal du kontrollere, at de arealer, hvor bevoksningen skal ryddes, er blevet ryddet i overensstemmelse med betingelserne i tilsagnet. Amtet kan have fastsat individuelle krav til rydning som fx 1/5 hvert år gennem tilsagnsperioden eller 50 % ryddet inden for de første 2 år. Du kan vælge følgende overtrædelse i IMK: Arealet er ikke ryddet som anført i tilsagnet (14.6.3) NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 55

375 MO 16: Miljøvenlig drift af vådområder (kontrolårsag o) Fastholdelse af vådområde Du skal kontrollere, at det etablerede vådområdeprojekt er fastholdt. Ved kontrollen skal du tage udgangspunkt i beskrivelsen af projektet. Projektbeskrivelsen ligger på sagen i Captia. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Vådområdet er ikke opretholdt (15.1.1) 56 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

376 8. MO 41: Etablering af braklagte randzoner langs vandløb og søer (kontrolårsag p) Formålet med denne støtteordning er at reducere udvaskningen af fosfor, kvælstof,og plantebeskyttelsesmidler til vandmiljøet. 5-årige tilsagn indgået i Vejledende kontroltidspunkt: 1. juni 1. juli. 8.1 Rådighedskrav Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i IMK vælge observationen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) 8.2 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til og fra ejendommen, er der to muligheder for den videre kontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som er indberettet i ansøgers Fællesskema 2016, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af bedriften. Hvis ansøger ved producentskifte har modtaget et tilsagnsareal, der er anmeldt i en anden ansøgers Fællesskema, skal du ikke kontrollere dette areal i forbindelse med kontrollen. 8.3 Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i faginstruks 2 om telemåling. 8.4 Mindsteareal for marker Tilsagnstype 41 er ikke omfattet af mindstekravet på 0,30 ha. Arealer opmålt til mindre end 0,30 ha godkendes med det opmålte areal. 8.5 Ikke landbrugs- eller naturareal Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, er ikke støtteberettigede. Ikke landbrugs - eller naturarealer er opdelt i følgende kategorier: menneskeskabte konstruktioner, træer og skov, ikke tilladte aktiviteter og oplagring samt vand. Menneskeskabte konstruktioner Menneskeskabte konstruktioner som veje, bygninger, befæstede stier, elmaster, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, gårdspladser, p-pladser mm. er ikke landbrugsarealer og dermed ikke støtteberettigede. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 57

377 MO 41: Etablering af braklagte randzoner langs vandløb og søer (kontrolårsag p) Du kan vælge mellem følgende observationer: Vej/markvej (3.1.1) Bygning/anlæg til landbrugsmæssige formål (3.1.3) Bygning/anlæg til ikke-landbrugsmæssige formål (3.1.4) Stendige/jorddige o.l. (3.3.5) Råstofgrav (3.1.6) Containerplads (3.1.7) Vindmølle (3.1.8) Elmast (3.1.9) Solcelleanlæg (3.1.10) Befæstet landingsbane (3.1.11) Menneskeskabt konstruktion i kanten af blok under 100 m 2 ned til 10 m 2 (3.1.12) Træer og skov Tilsagnsarealer må ikke være pålagt fredskovspligt. Arealer med fredskovspligt skal derfor underkendes. Undtaget herfra er ubevoksede fredskovspligtige arealer, der plejes som angivet i tilsagnet. Tilsagnsarealer må ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Op til halvdelen af tilsagnsarealet må bestå af natur, herunder småbiotoper. Du kan vælge mellem følgende observationer på arealer med træer og skov: Remise/vildremise (3.2.3) Læhegn (3.2.4) Skov (3.2.5) Fredskov (3.2.6) Skovtilsagn (3.2.7) Der gerne må være småbiotoper med træer inden for randzonen, men biotopen skal være under 0,5 ha. Vand Du skal fradrage arealer med permanent vanddække, søer, grøfter med vand, vandløb og loer, hvis der ikke er plantedække i dem. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Sø/permanent vanddække (3.7.1) Vandløb, grøft, o.l. (3.7.2) Hvis arealet er permanent vandlidende, men det ikke har hindret overholdelse af tilsagnsbetingelserne, skal arealet godkendes. 8.6 Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om plantedækket er opretholdt. På linje med grundbetaling er følgende aktiviteter tilladte, hvis plantedækket er opretho ldt: Jagt, trampestier, og privat ikke-organiseret ridning. Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, fx opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en d i- spensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet. 58 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

378 Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse eller ødel ægger plantedækket. Det drejer sig blandt andet om brandbælter, fortidsminder, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller opretholdelse af plantedækket. Vær opmærksom på, at der er forbud mod jordbrugsproduktion på tilsagnstype 41, men at den del af arealet, der er udlagt med plantedække, der kan slås, skal afpudses. Du kan vælge følgende observation i IMK: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Hvis du kan konstatere, at plantedækket ikke har været der fra tilsagnets start, eller fra den i bekendtgørelsen fastsatte dato, skal du også vælge følgende observation: Oprindeligt plantedække fra tilsagnets begyndelse er ikke opretholdt (12.1.1) 8.7 Pleje Forpligtigelse til afpudsning Du skal kontrollere, at den del af arealet, der er udlagt med plantedække, der kan slås, bliver afpudset mindst en gang om året (tilsagnsåret). Hvis der på kontroltidspunktet ikke er afpudset inden for tilsagnsperioden, skal du foretage efterkontrol. Arealet må ikke afpudses i perioden 1. maj 30. juni. Dog må afpudsning foretages hele året, hvis plantedækket holdes helt kort ved afpudsning med jævne mellemrum gennem hele foråret frem til 1. maj. Vær opmærksom på, at arealerne skal afpudses inden blomstring på opfordring fra frøproducent, hvis arealer ligger inden for de afstandskrav, der findes for certificering af frø. Plantedækket må også gerne afpudses på de dele af arealerne, hvor der forekommer flyvehavre, hejrearter, brændenælder, tidsler, bjørneklo, engbrandbæger eller vårbrandbæger. Afpudsning er ikke jordbrugsproduktion. Afpudsning er en afslåning af plantedækket uden efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale. I modsætning til slæt, hvor plantematerialet fjernes og anvendes. Fjernes plantematerialet er der dermed ikke tale om en afpudsning. Bemærk, at det kun er den del af arealet, der kan slås, der er omfattet af forpligtigelsen til afpudsning. Det vil sige, at de arealer, der er med småbiotoper ikke skal afpudses. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Arealet er ikke afpudset (11.3.6) Periode for forbud mod slåning er ikke overholdt (13.1.2) Arealet står under vand på kontroltidspunktet Når du skal kontrollere plejekravet kan der stå vand på arealerne som gør, at du ikke kan besigtige arealerne. Når arealerne står under vand på kontroltidspunktet skal du derfor høre ansøger om plejekravet er opfyldt. Landmanden oplyser arealet er plejet. I dette tilfælde skal du gøre følgende: 1. Du gennemgår ortofoto for indeværende år (forår og sommer) og sammenholder det med et ortofoto Du gør dette med henblik på at konstatere om arealet under vand er med permanent vanddække, og dermed ikke er et landbrugs- eller naturareal. Hvis arealet ikke er et landbrugs- eller naturareal fradrager du arealet med permanent vanddække og kontrollen af plejekravet på arealet er færdig. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 59

379 MO 41: Etablering af braklagte randzoner langs vandløb og søer (kontrolårsag p) 2. Arealet er et landbrugs- og naturareal og de arealer, som du kan besigtige omkring arealerne under vand, er ikke plejede. På ortofoto er der tegn på, at arealerne ikke har været plejet tidligere. Du underkender arealerne under vand som ikke plejede og kontrollen af arealet er færdig. Du noterer som bemærkning til observationen, at arealerne ikke er besigtigede, men at de omkringliggende arealer ikke er plejede. 3. Arealet er et landbrugs- og naturareal og de arealer, som du kan besigtige omkring arealerne under vand, er plejede. På ortofoto er der tegn på, at arealerne har været plejet tidligere. Du godkender arealerne under vand, da plejen formodes overholdt. Kontrollen af plejekravet er færdig. Du skak i CAP-TAS fanebladet Besigtigelse vælge kvitteringen Ikke besigtiget ikke muligt at besigtige arealet (vand, sne e.l.) og skrive en bemærkning om, hvilke arealer, der ikke er besigtiget, men at de omkringliggende arealer er plejet. Hvis landmanden oplyser, at arealet ikke er plejede, underkender du arealerne. 8.8 Forbud Forbud mod tilførsel af gødning Arealer omfattet af tilsagnstype 41 må ikke få tildelt gødning. Du skal kontrollere ved besigtigelse, at arealerne omfattet af tilsagnet ikke har fået tildelt gødning. Du kan vælge følgende observation i IMK: Arealet er tilført gødning (13.3.1) Forbud mod vanding Markvanding er ikke tilladt, herunder oppumpning af vand fra vandløb. Bemærk, at engvandingsanlæg er tilladt, hvilket vil sige vanding ved opstemning af åløb. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod vanding er ikke overholdt (13.9.1) Forbud mod omlægning Arealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (13.8.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af e t areal på under 100 m 2 (fx under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2. Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (fx under tråd) skrives dette areal i bemærkningsfeltet. Under bemærkningsfeltet i CAP-TAS beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal, fotos af sprøjtede arealer) arkiveres på sagen i Captia. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (13.5.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (< 0,01 ha) (13.5.2) Forbud mod frøproduktion Det er ikke tilladt at anvende arealerne til frøproduktion. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod frøproduktion er ikke overholdt (13.7.4) Forbud mod afgræsning Der er forbud mod anvendelse til nogen form for jordbrugsproduktion, herunder afgræsning. Du kan vælge følgende observation i IMK: 60 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

380 Forbud mod afgræsning er ikke overholdt (13.6.1) Forbud mod aktiviteter, der medfører erosion For tilsagn, der er indgået i 2005 og 2006, gælder, at producenten ikke må udføre aktiviteter på tilsagnsarealet, der fremmer erosion, hvis arealet ligger nærmere end 5 meter fra åbne vandløb, søer over 100 m 2 og kystlinjer. Afstanden regnes fra vandløbets eller søens øverste kant eller kystlinjens højeste vandstandslinje. Det kan fx være kørsel med tunge maskiner. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod aktiviteter, der fremmer erosion, er ikke overholdt (13.8.4) Forbud mod tilførsel af jordforbedringsmidler I tilsagnsperioden må arealerne ikke tilføres jordforbedringsmidler, bortset fra det tidsrum, hvor plantedækket etableres. Du skal kontrollere, at dette er overholdt. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod tilførsel af jordforbedringsmidler er ikke overholdt (13.9.2) Forbud mod jordbrugsproduktion og indtægtsgivende udnyttelse Der er forbud mod, at de udtagne arealer anvendes til nogen form for jordbrugsproduktion og må ikke gøres til genstand for nogen indtægtsgivende udnyttelse, der er uforenelig med dyrkning af markafgrøder. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod indtægtsgivende udnyttelse, der er uforenelig med dyrkning af markafgrøder, er ikke overholdt (13.7.1) Forbud mod jordbrugsproduktion er ikke overholdt (13.7.3) 8.9 Randzonens størrelse og beliggenhed Du skal kontrollere, at randzonerne overholder arealkravet og er beliggende langs søer og vandløb. Randzonen skal ved tilsagnsperiodens begyndelse være mindst 10 meter og højest 20 meter bred. Indtil 50 % af randzonens areal må have været ikke-jordbrugsmæssigt udnyttet areal forud for tilsagnet. Bredden på 10 til 20 meter skal måles fra søens eller vandløbets øverste kant. Hvis randzonen ligger sammen med en 2 meter dyrkningsfri bræmme efter vandløbsloven, indgår 2 meter bræmmen i randzonen. Se figur 1 nedenfor. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 61

381 MO 41: Etablering af braklagte randzoner langs vandløb og søer (kontrolårsag p) Figur 1: Vandløbets øverste kant og breddekrav på bræmmer og randzoner Når du kontrollerer braklagte randzoner skal du se bort fra blokgrænsen. Du må altså gerne godkende dele af den braklagte randzone, der ligger uden for markblokken, hvis den opfylder støttebetingelserne. Kontrollen af randzonearealets bredde foretages ved at du opmåler arealet (evt. med GPS). Derefter foretages et antal stikprøver langs randzonen. Antallet af stikprøver afhænger af randzonens længde. Hvis dele af randzonen er mindre end 10 meter eller mere end 20 meter bred, skal det pågældende areal opmåles i IMK og underkendes. Det smalleste og bredeste sted på randzonen skal noteres i CAP-TAS faneblad LDP: registrering på bedriftsniveau, uanset om der er en overtrædelse af breddekravet eller ej. Bemærk, at det underkendte areal godt kan være støtteberettiget under en anden ordning (fx grundbetaling på permanent græs). Du kan vælge følgende overtrædelse i IMK: Randzone er ikke beliggende langs sø eller vandløb (16.1.1) Randzonen er ikke min. 10 meter og max. 20 meter bred (16.1.2) 8.10 Forudgående udnyttelse Du skal kontrollere, at højest 50 % af arealet forud for tilsagnets indgåelse var udlagt som ikke -jordbrugsmæssigt udnyttet græs eller natur, herunder småbiotoper. Det øvrige areal skal have været udnyttet som agerjord, permanent græs, braklagt indenfor omdriften, anvendt til kort omdrift, fx juletræer, pyntegrønt eller energiskov eller omfattet af tilsagn til miljøordninger. Beregningen skal ske ud fra, at randzonen er én samlet mark eller ud fra den oprindelige markopdeling. Du kan vælge følgende overtrædelse i IMK: Mere end 50 % af arealet var ikke jordbrugsmæssigt udnyttet forud for tilsagnet (12.1.5) 62 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

382 9. MO 50: Fastholdelse af vådområder (kontrolårsagårsag p) Formålet med tilsagnene er, at kompensere lodsejere, der indgår i projekter, der skal beskytte vandmiljøet. 20-årige tilsagn om fastholdelse af vådområder indgået i Vejledende kontroltidspunkt: 1. juni 1. september. 9.1 Rådighedskrav Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i IMK vælge observationen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) 9.1 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til og fra ejendommen, er der to muligheder for den videre kontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som er indberettet i ansøgers Fællesskema 2016, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af bedriften. Hvis ansøger ved producentskifte har modtaget et tilsagnsareal, der er anmeldt i en anden ansøgers Fællesskema, skal du ikke kontrollere dette areal i forbindelse med kontrollen. 9.2 Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i faginstruks 2 om telemåling. 9.3 Mindsteareal for marker Tilsagnstype 50 er ikke omfattet af mindstekravet på 0,30 ha. Arealer opmålt til mindre end 0,30 ha godkendes med det opmålte areal. 9.4 Ikke landbrugs- eller naturarealer Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, er ikke støtteberettigede. Ikke landbrugs - eller naturarealer er opdelt i følgende kategorier: menneskeskabte konstruktioner, træer og skov, ikke tilladte aktiviteter og oplagring, samt vand. Menneskeskabte konstruktioner Menneskeskabte konstruktioner som veje, bygninger, befæstede stier, elmaster, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, gårdspladser, p-pladser mm. er ikke landbrugsarealer og dermed ikke støtteberettigede. Du kan vælge mellem følgende observationer: Vej/markvej (3.1.1) NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 63

383 MO 50: Fastholdelse af vådområder (kontrolårsagårsag p) Bygning/anlæg til landbrugsmæssige formål (3.1.3) Bygning/anlæg til ikke-landbrugsmæssige formål (3.1.4) Stendige/jorddige o.l. (3.3.5) Råstofgrav (3.1.6) Containerplads (3.1.7) Vindmølle (3.1.8) Elmast (3.1.9) Solcelleanlæg (3.1.10) Befæstet landingsbane (3.1.11) Menneskeskabt konstruktion i kanten af blok under 100 m 2 ned til 10 m 2 (3.1.12) Træer og skov Tilsagnsarealer må ikke være pålagt fredskovspligt. Arealer med fredskovspligt skal derfor underkendes. Undtaget herfra er ubevoksede fredskovspligtige arealer. Tilsagnsarealer må ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Tilsagnsarealer må som hovedregel ikke være tilplantet eller springe i skov. For nogle tilsagnsarealer er det dog tilladt. Du kan vælge mellem følgende observationer på arealer med træer og skov: Remise/vildremise (3.2.3) Læhegn (3.2.4) Skov (3.2.5) Fredskov (3.2.6) Skovtilsagn (3.2.7) Der gerne må være småbiotoper med træer, men biotopen skal være under 0,5 ha. Vand Loer, vandløb og grøfter med vand uden plantedække er tilladte på arealer med fastholdelse af vådområder, hvis de er etableret som følge af tilsagnsbetingelserne. Dvs. arealer med vand må ikke være på arealet forud for tilsagnsstart, før etablering af projektet. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Sø/permanent vanddække (3.7.1) Vandløb, grøft, o.l. (3.7.2) 9.5 Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om plantedækket er opretholdt. Vær opmærksom på, at arealer med vand kan godkendes, hvis det er opstået som følge af vådområdeprojektet, eller som følge af et tidligere MVJ-tilsagn på arealet. Småbiotoper op til 0,5 ha, som var på arealet i vækstsæsonen forud for tilsagnets indgåelse, er tilladte. På linje med grundbetaling er følgende aktiviteter tilladte, hvis plantedækket er opretholdt: Jagt, trampestier, og privat ikke-organiseret ridning. Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, fx opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet. 64 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

384 Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse eller ødelægger plantedækket. Det drejer sig blandt andet om brandbælter, fortidsminder, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller opretholdelse af plantedækket. Du kan vælge følgende observation i IMK: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Hvis du kan konstatere, at plantedækket ikke har været der fra tilsagnets start, eller fra den i bekendtgørelsen fastsatte dato, skal du også vælge følgende observation: Oprindeligt plantedække fra tilsagnets begyndelse er ikke opretholdt (12.1.1) 9.6 Forbud Forbuddene på denne miljøordning fremgår af den servitut, som bliver tinglyst på arealet. Du skal derfor kontrollere, om servitutten er overholdt. Ved overtrædelse af forbuddene skal du skrive i bemærkningsfeltet til observationen i CAP-TAS fanebladet Observationer i IMK, at servitutten ikke er overholdt. Forbud mod tilførsel af gødning Arealer omfattet af tilsagnstype 50 må ikke få tildelt gødning ud over den gødning, der evt. efterlades af græssende husdyr. Du skal kontrollere ved besigtigelse, at arealerne omfattet af tilsagnet ikke har fået tildelt gødning. Du kan vælge følgende observation i IMK: Arealet er tilført gødning (13.3.1) Forbud mod omlægning Arealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (13.8.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (fx under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2. Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (fx under tråd) skrives dette areal i bemærkningsfeltet. Under bemærkningsfeltet i CAP-TAS beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal, fotos af sprøjtede arealer) arkiveres på sagen i Captia. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (13.5.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (< 0,01 ha) ( ) Forbud mod tilskudsfodring Det er ikke tilladt at tilskudsfodre på tilsagnsarealer som afgræsses bortset fra med mineral -foderblandinger. Dvs. fodring af dyrene med halm, fx ved at der sættes en hel halmballe ud til dyrene, vil blive betragtet som tilskudsfodring. Fodring med hø og andet stråfoder i foderhæk betragtes også som tilskudsfordring. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 65

385 MO 50: Fastholdelse af vådområder (kontrolårsagårsag p) Vær opmærksom på, at du skal vælge forskellige overtrædelsestyper afhængig af, om der er tilskudsfodret med ensilage og kraftfoder eller hø, halm og wraphø. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt fodret med ensilage eller kraftfoder (13.4.1) Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt fodret med hø, halm eller wraphø (13.4.2) Forbud mod produktion af pyntegrønt, energiskov, prydvækster og juletræer Det naturlige eller etablerede plantedække af græs må anvendes til afgræsning, slæt, rørskær el.lign. Det er derfor ikke tilladt at producere pyntegrønt, energiskov, prydvækster og juletræer. Forbud mod dyrkning og etablering af skov mv. Det naturlige eller etablerede plantedække af græs må anvendes til afgræsning, slæt, rørskær el.lign. Arealerne må derfor ikke anvendes til dyrkning af afgrøder eller til etablering af forskellige former for produktionsskov. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod pyntegrønt, energiskov, prydvækster og juletræer er ikke overholdt (13.7.2) Forbud mod etablering af skov ikke overholdt (15.4.1) Forbud mod dyrkning af afgrøder ikke overholdt (15.4.2) Forbud mod tilførsel af jordforbedringsmidler I tilsagnsperioden må arealerne ikke tilføres jordforbedringsmidler, bortset fra det tidsrum, hvor plantedækket etableres. Du skal kontrollere, at dette er overholdt. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod tilførsel af jordforbedringsmidler er ikke overholdt (13.9.2) 9.7 Fastholdelse af vådområde Du skal kontrollere, at det etablerede vådområdeprojekt er fastholdt. Ved kontrollen skal du tage udgangspunkt i beskrivelsen af projektet eller i projektrapporten. Projektbeskrivelsen og -rapporten ligger på sagen i Captia. Hvis projektbeskrivelsen og -rapporten ikke ligger på sagen rettes henvendelse til Vagttelefonen. Du kan vælge følgende observation i IMK: Vådområdet er ikke opretholdt (15.1.1) 66 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

386 10. MO 51: Pleje af vådområder (kontrolårsag p eller q) Formålet med tilsagnene er, at beskytte vandmiljøet ved at reducere kvælstof- og fosforudvaskningen og reducere brugen af plantebeskyttelsesmidler. Formålet er også at forbedre natur- og biotopforholdene på græs- og naturarealer. Pleje af arealerne kan ske med afgræsning, slæt eller afpudsning. 5-årige tilsagn indgået i Vejledende kontroltidspunkt: 1. juni 1. september. Når ansøger har tilsagnstype 51 skal ansøger samtidig have tilsagnstype 50 om fastholdelse af vådområder. Du vil derfor opleve, at en del betingelser, som ofte forekommer på plejetilsagn, ikke skal kontrolleres for tilsagnstype 51, da det bliver kontrolleret på tilsagnstype Rådighedskrav Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsp erioden. Rådighed er når tilsagnshaver ejer eller forpagter arealerne Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i IMK vælge observationen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) 10.2 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til og fra ejendommen, er der to muligheder for den videre kontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som er indberettet i ansøgers Fællesskema 2016, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af bedriften. Hvis ansøger ved producentskifte har modtaget et tilsagnsareal, der er anmeldt i en anden ansøgers Fællesskema, skal du ikke kontrollere dette areal i forbindelse med kontrollen Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i faginstruks 2 om telemåling Mindsteareal for marker Det er et krav at et tilsagnsareal, ved tilsagnets begyndelse, har et mindsteareal på 0,3 ha. Hvis arealet på kontroltidspunktet er mindre end 0,30 ha, skal du tjekke, om tilsagnet er givet til et areal på over 0,30 ha. Hvis det er tilfældet, skal et opmålt areal på under 0,30 ha godkendes. Du skal underkende arealet i IMK, hvis det ikke overholder kravet om mindsteareal, og ikke er omfattet af en af de nævnte undtagelser: Reglen om mindsteareal på 0,30 ha er ikke overholdt (2.1.7) NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 67

387 MO 51: Pleje af vådområder (kontrolårsag p eller q) 10.5 Ikke landbrugs- eller naturareal Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, er ikke støtteberettigede. Ikke landbrugs - eller naturarealer er opdelt i følgende kategorier: menneskeskabte konstruktioner, træer og skov, ikke tilladte aktiviteter og oplagring, samt vand Menneskeskabte konstruktioner Menneskeskabte konstruktioner som veje, bygninger, befæstede stier, elmaster, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, gårdspladser, p-pladser mm. er ikke støtteberettigede. Vær opmærksom på, at stier og veje med plantedække skal godkendes. Du kan vælge mellem følgende observationer: Vej/markvej (3.1.1) Bygning/anlæg til landbrugsmæssige formål (3.1.3) Bygning/anlæg til ikke-landbrugsmæssige formål (3.1.4) Stendige/jorddige o.l. (3.3.5) Råstofgrav (3.1.6) Containerplads (3.1.7) Vindmølle (3.1.8) Elmast (3.1.9) Solcelleanlæg (3.1.10) Landingsbane (3.1.11) Menneskeskabt konstruktion i kanten af blok under 100 m 2 ned til 10 m 2 (3.1.12) Der må gerne stå borde og bænke på arealet, hvis det ikke forhindrer afgræsning/slæt. Dog skal borde og bænke opstillet på befæstede arealer altid fradrages uanset størrelse på arealet. Træer og skov Tilsagnsarealer må ikke være pålagt fredskovspligt. Arealer med fredskovspligt skal derfor underkendes. Undtaget herfra er ubevoksede fredskovspligtige arealer. Tilsagnsarealer må ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Du skal vælge følgende observation: Skovtilsagn (3.2.7) Tilsagnsarealer må ikke være tilplantet eller springe i skov. Læhegn og remisser må kun være på tilsagnsarealet, hvis der kan græsses/tages slæt under. Du kan vælge mellem følgende observationer: Remise/vildremise (3.2.3) Læhegn (3.2.4) Skov (3.2.5) Eksproprieret Ekspropriation betyder, at offentlige myndigheder varigt eller for en periode overtager ansøgerens arealer. Hvis ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet med observationen: Eksproprieret (3.5.2) 10.6 Vand Hvis arealet er permanent vandlidende, men det ikke har hindret overholdelse af betingelserne, skal arealet godkendes. 68 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

388 Du skal desuden fradrage arealer med permanent vanddække, søer, grøfter med vand, vandløb og loer, hvis der ikke er plantedække i dem. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Sø/permanent vanddække (3.7.1) Vandløb, grøft, o.l. (3.7.2) Du kan læse mere om vand i afsnittet , hvis vand er årsag til, at arealet ikke er plejet 10.7 Pleje Ansøger har mulighed for at vælge mellem tre former for pleje. Ansøger kan vælge, at: 1. arealerne skal fremstå med tæt, lavt plantedække den 31. august. Arealerne skal fastholdes som græs- og naturarealer ved afgræsning. Hvert år kan ansøger alternativt vælge, at arealerne skal afgræsses med et fast græsningstryk i perioden 1. juni til 31. august (i kontrolgrundlaget vil der ved valg af fast græsningstryk stå optælling af dyr B ). 2. arealerne skal fremstå med tæt, lavt plantedække den 31. august. Arealerne skal fastholdes som græs- og naturarealer ved slæt eller afgræsning 3. arealerne skal fremstå med tæt, lavt plantedække den 31. august. Arealerne skal fastholdes som græs- og naturarealer ved afpudsning Kontrol af forpligtelse til tæt, lavt plantedække Når du skal kontrollere plejen af et areal, hvor forpligtelsen tæt, lavt plantedække er valgt, skal du være opmærksom på: Definitionen af tæt, lavt plantedække, fordi du skal vurdere om arealet er tæt, lavt, ud fra den definition der gælder for natur- eller landbrugsarealer. Hvornår i kontrolperioden du gennemfører kontrollen, fordi det først er 31. august, at arealet skal leve op til kravet. At vælge den rigtige observation til IMK, som begrunder årsagen til, at arealet fremstår/ikke fremstår som tæt, lavt. Dette er vigtigt, fordi de forskellige observationer giver forskellige sanktioner. At visse supplerende plejekrav også skal overholdes. Disse skal du altid vurdere, når du kontrollerer plejen af arealet Definition af tæt plantedække Kravet til tæt plantedækket på et areal er det samme, uanset om der er tale om et landbrugs - eller et naturareal. Hvis mere end halvdelen af arealet ikke er med plantedække i forhold til bar jord, er plantedækket ikke tæt. Dyreveksler hvor plantedækket er nedslidt er dog tilladte. Definitionen af lavt plantedække Kravet til lavt plantedækket afhænger af, om arealet er et landbrugs areal eller et naturareal. Hvis ansøger har søgt om grundbetaling betragtes arealet som et landbrugsareal. Hvis ansøger ikke har søgt om grundbetaling betragtes arealet som et naturareal (se mere nedenfor). I overtrædelses- og tvivlssager skal du altid vedlægge billeddokumentation. For landbrugsarealer, der lever op til reglerne for grundbetaling Lavt plantedække Hvis mere end halvdelen af plantedækket på et areal er under 40 cm højt, er plantedækket lavt, og arealet skal godkendes i sin helhed. Arealer under 100 m 2, hvor mindre end 50 % af plantedækket er under 40 cm højt, accepteres, hvis disse mindre delområder indgår som en del af en helhed, hvor 50 % af plantedækket er under 40 cm i højden. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 69

389 MO 51: Pleje af vådområder (kontrolårsag p eller q) Ikke lavt plantedække Hvis halvdelen eller mere af plantedækket på et areal er over 40 cm højt, er plantedækket ikke lavt, og arealet skal underkendes i sin helhed. Mosaik Hvis en mark består af delområder med forskellig højde på plantedækket, skal der fastlægges en procentdel for hvert delområde ud fra ovenstående kriterier. For naturarealer, der ikke lever op til reglerne for grundbetaling (og arealer, hvor der søges grundbetaling under art. 32) Naturarealer er arealer, som ikke er støtteberettigede under grundbetalingsordningen, ikke har en N - norm og ikke indgår i bedriftens harmoniareal. Det kan være engarealer med vådbundsplanter eller lyngvegetation. Lavt plantedække På naturarealer gælder kravet om 40 cm ikke. På naturarealer skal det blot være tydeligt, at dyrene græsser på arealet. Græsningen kan være selektiv. Det vil sige, at der kan være områder, som er bedre afgræssede end andre. Arealer, hvor 50 % eller mere af plantedækket er tydeligt afgræsset, skal godkendes i deres helhed. På lyngarealer er det dog nok, hvis du kan konstatere, at 50 % af plantedækket mellem lyngen er afgræsset. Arealer under 100 m 2, som ikke er tydeligt afgræssede, accepteres, hvis disse pletter indgår som en del af en helhed, hvor kravet til afgræsning er overholdt. Ikke lavt plantedække Arealer, hvor 50 % eller mere af plantedækket ikke er tydeligt afgræsset, skal underkendes i deres helhed Hvis arealerne skal afgræsses tæt, lavt plantedække Din mulighed for at kontrollere tæt, lavt plantedække afhænger af, om du er på kontrol før eller efter fristen 31. august. Her får du først en gennemgang af reglerne på området, hvorefter du kan læse om, hvad du skal gøre ved kontrolbesøg før og efter fristen. Du skal kontrollere, at græsarealerne er omfattet af en drift med afgræsning i perioden 1. juni til 31. august. Arealerne skal afgræsses af heste eller drøvtyggende husdyr. Arealerne skal fremstå plejede med afgræsning, så plantedækket er med tæt, lavt plantedække 31. august. Se definitionen af tæt, lavt plantedække ovenfor. Bemærk, at sanktionerne er differentierede, hvis arealerne ikke fremstår med tæt, lavt plantedække. Du skal derfor vurdere, i hvilken grad arealet er plejet, når du vælger observationer i IMK. Det er vigtigt at vælge den korrekte observation, så afgørelsen i sagsbehandlingen bliver korrekt. Hvis du er på kontrol før 1. september Der har været dyr /tegn på dyr på arealet Hvis der ikke er dyr på arealet på kontroltidspunktet, men der er tegn på, at der har været dyr på arealet, og du vurderer, at arealet vil fremstå tæt, lavt 31. august, skal du godkende arealet. Hvis du ikke kan godkende arealet på kontroltidspunktet som tæt, lavt, skal du foretage efterkon trol. Hvis der er dyr på arealet, skal du ud fra dyretætheden vurdere, om arealet vil kunne fremstå tæt, lavt 31. august efter følgende kriterier: 70 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

390 - Hvis der er 0,1-1,4 dyreenheder pr. ha, og du vurderer, at arealet vil fremstå tæt, lavt, skal du godkende arealet. - Hvis der er 0,1-1,4 dyreenheder pr. ha, og du vurderer, arealet ikke kan fremstå tæt, lavt, skal du foretage efterkontrol. - Hvis der er over 1,4 dyreenheder pr. ha, og du vurderer, at arealet vil fremstå tæt, lavt, skal du godkende arealet (Afgræs ningen skal styres ved flytning af dyr, så plantedækket opretholdes. Hvis dette ikke er tilfældet, skal du foretage efterkontrol, da der er risiko for overgræsning). Der har ikke været dyr på arealet Hvis du er på kontrol før 1. september, og der ikke er eller har været dyr på arealet, skal du foretage efterkontrol. Hvis du er på kontrol efter 31. august Der har været dyr /tegn på dyr på arealet Hvis der har været dyr (heste eller drøvtyggende husdyr) på arealet, og du vurderer, at arealet var tæt, lavt 31. august, skal du godkende arealet. Hvis du vurderer, at arealet ikke har været tæt, lavt 31. august, skal du underkende arealet. Når der har været dyr eller tegn på dyr på arealet, men plantedækket ikke er tæt lavt, vælger du følgende observation i IMK: Ikke tæt, lavt plantedække 31. august (11.2.1) Hvis arealerne ikke er afgræsset på grund af midlertidig oversvømmelse, men der har været dyr på arealet, skal du vælge følgende observation (læs evt. afsnit om vand som årsag til manglende pleje): Arealet er ikke afgræsset på grund af midlertidig oversvømmelse (11.1.2). Der har ikke været dyr på arealet Hvis du er på kontrol efter 31. august, og der ikke har været dyr på arealet, skal arealet underkendes. Når der ikke har været dyr på arealet, men der er taget slæt, vælger du følgende observation i IMK: Arealet er ikke afgræsset, men der er taget slæt (11.1.1) Når der ikke har været dyr på arealet og der heller ikke er taget slæt, vælger du følgende observation i IMK: Ikke afgræsset (11.1.3) Supplerende krav om pleje Uanset hvad du i øvrigt observerer, skal du tage stilling til, om disse supplerende krav er overholdt. Disse kan godt vælges samtidig med overtrædelserne ovenfor. Arealerne skal afgræsses af heste eller drøvtyggende husdyr. Er arealet plejet af andre dyr, skal du vælge følgende observation i IMK: Afgræsset af andre dyr end heste eller drøvtyggende husdyr (11.5.1) Fra 21. juni til 31. august må der foretages slåning af arealerne i form af slæt, der gennemføres som en naturlig del af driften med afgræsning. Afpudsning af arealerne må kun gennemføres efter afgræsningen. Afpudsning før påbegyndt afgræsning (13.2.2) Der må dog ikke foretages slæt eller afpudsning i perioden 1. maj 20. juni. Slåningsforbud 1. maj til 20. juni er ikke overholdt (13.1.1) NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 71

391 MO 51: Pleje af vådområder (kontrolårsag p eller q) Hvis arealet er slået efter afgræsning er det vigtigt, at der er synlige tegn på afgræsning med dyr. Det kan være hegn/opsat tråd, synlige spor efter dyr som fx husdyrgødning, vandtrug (plantedækket omkring truget bærer som oftest præg af slid fra dyr) og afbidt plantedække. Hvis der ikke er synlige tegn på afgræsning skal sagen sendes i høring Fast græsningstryk (udtræksårsag q) I stedet for tæt, lavt plantedække kan ansøger vælge at pleje sine tilsagnsarealer med et fastsat græsningstryk. Ved fast græsningstryk skal der være mindst 1,5 storkreaturer pr. ha på arealet i hele perioden 1. juni til 31. august. Ansøger kan have søgt om nedsat græsningstryk, så græsningstrykket bliver mindre end 1,5 storkreaturer pr. ha. Hvis græsningstrykket er nedsat fremgår det af kontrolgrundlaget. Du skal altså ikke tjekke hvor meget arealet er afgræsset, men blot om dyrene har haft ad gang til arealet og om plantedække reglerne er opfyldt. Storkreaturer (SK) beregnes som: Tyre, køer og andet kvæg over to år, heste over seks måneder Kvæg fra seks måneder til to år Får og geder over et år og hjortedyr over ni måneder 1,0 SK 0,6 SK 0,15 SK Bemærk, at dyr under seks måneder ikke tæller med i opgørelsen af storkreaturer. Kontrol af fast græsningstryk i perioden 1. juni til 31. august Hvis du er på kontrol i perioden 1. juni til 31. august, skal du tælle dyrene på det indhegnede areal. Du skal sammenholde antallet af dyr med hele det græsningsegnede indhegnede areal for at beregne græsningstrykket (SK/ha). Hvis der er dyr på arealet Når du har talt antallet af dyr i indhegningen, skal du registrere antal dyr og det indhegnede areal i CAP-TAS fanebladet Fast græsningstryk. Indhegningen opmåler du med GRS-1 eller om muligt ud fra ortofoto (indhegning skal fremgå tydeligt af ortofoto). Vær opmærksom på, at du ved kontrol af fast græsningstryk skal starte i IMK, efterfølgende registrere data om antal dyr og indhegningens areal i CAP-TAS og til sidst slutte i IMK med valg af observationer. Du indtegner/opmåler først indhegningen i IMK og registrerer efterfølgende arealet i kolonne Areal til beregning af dyretryk (græsningsegnet areal i indhegning) i CAP-TAS. Du skal bruge følgende observation for at indtegne indhegningen i IMK: Indtegning af indhegning ( ) Indhegningens areal til beregning af græsningstrykket skal kun være det areal med plantedække, hvor der sker afgræsning. Følgende arealer skal fraregnes indhegningens areal (der skal laves huller i indhegningen): - Søer uden plantedække - Sandbanker uden plantedække - Befæstet vej som dyrene kan gå hen over - Motocrossbane med arealer uden plantedække - Arealer, hvor tilskudsfodring hindrer plantedække - Tæt krat, hvor dyrene ikke kan færdes - Bygninger/anlæg - Ridebane, hvor der ikke er plantedække - Råstofgrave uden plantedække - Øvrige arealer, der ikke vil kunne indgå i tilsagnet, herunder skov og lignende arealer uden plantedække under træerne - Arealer, der er sprøjtet, så der ikke længere er plantedække 72 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

392 De optalte antal dyr registrerer du i kolonnerne med de relevante dyretyper i CAP-TAS skemaet. Antal storkreaturer pr. ha vil herefter automatisk blive beregnet i kolonnen Antal SK pr. ha. Hvorvidt kravet til 1,5 storkreaturer pr. ha af indhegningens areal er overholdt fremgår af kolonnen Antal SK pr. ha i % af krav pr. ha. Hvis tallet er 100 eller højere er kravet overholdt. Hvis tallet er højere end 100, skal du huske at tjekke om plantedækkereglerne stadig er overholdt. Hvis der ikke er 1,5 storkreaturer pr. ha af indhegningens areal fremgår det i kolonnen Antal SK pr. ha i % af krav pr. ha som mindre end 100. Du skal herefter indtegne den korrekte observation I IMK. Du kan vælge mellem følgende observationer i IMK: < 60 % storkreaturer (11.4.2) % storkreaturer (11.4.3) % storkreaturer (11.4.4) % storkreaturer (11.4.5) Hvis der ikke er dyr på arealet Hvis du konstaterer, at der ikke er dyr på tilsagnsarealerne, skal du vælge følgende observation i IMK: Ingen dyr (11.4.1) Hvis der ikke er dyr på tilsagnsmarken, skal du altså ikke foretage en opmåling af indhegningen, eller udfylde skemaet i CAP-TAS. Kontrol af fast græsningstryk efter 31. august Det er kun i græsningsperioden, hvor der er krav om et fast græsningstryk. Efter 31. august må ansøger gerne reducere antallet af græssende dyr eller flytte samtlige dyr til en helt anden indhegning. Ved kontrol af fast græsningstryk efter 31. august skal du kun konstatere om der har været tegn på dyr på arealet, eller om der ikke er tegn på at der har været dyr på arealet. Du skal derfor ikke tælle dyr ved kontrol af fast græsningstryk efter 31. august. Du vælger mellem følgende observationer i IMK: Ingen tegn på dyr, kontrol efter 31. august (11.4.6) Tegn på dyr, kontrol efter 31. august Hegningsbestemmelsen Der må gerne være arealer i indhegningen, hvortil der ikke søges nogen form for arealtilskud, herunder skov, samt områder, der ikke har karakter af en mark (fx vådområder). Disse arealer kan ligge uden for markblok. Uanset beliggenheden af indhegningen skal du altid huske at trække arealer uden plantedække fra indhegningens areal med henblik på en korrekt beregning af græsningstrykket (læs mere om dette ovenfor). Ved fast græsningstryk må tilsagnsarealerne ikke være samhegnet med andre arealer, der ikke har forpligtelse til fast græsningstryk. Hvis tilsagnsarealerne er samhegnet med andre arealer med anden forpligtigelse end fast græsningstryk (arealer med forpligtigelsen tæt, lav, synligt afgræsset eller grundbetaling med permanent græs uden plejetilsagn med forpligtelse til fast græsningstryk), er det en overtrædelse af hegningsbestemmelsen. Ud fra indhegningspolygonen i IMK vurderer du, om tilsagnsmarken er samhegnet med arealer med anden forpligtigelse end fast græsningstryk. Er dette tilfældet, skal du vælge følgende observation: Marken er samhegnet med en mark, der ikke har samme krav om fast græsningstryk (11.4.8) En indhegning må desuden kun indeholde marker, der drives af samme tilsagnshaver. Er arealet samhegnet med anden ejer eller forpagters areal vælger du følgende observation i IMK: NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 73

393 MO 51: Pleje af vådområder (kontrolårsag p eller q) Arealet er samhegnet med anden ejer/forpagters areal (11.4.9) Det er kun i græsningsperioden, at hegningsbestemmelsen gælder. Dvs. ansøger må gerne ændre på indhegningen eller helt fjerne indhegningen efter græsningsperiodens ophør 31. august Hvis arealerne skal anvendes til slæt eller afgræsning tæt, lavt plantedække Din mulighed for at kontrollere forpligtelse til slæt, afhænger af, om du er på kontrol før eller efter fristen 31. august. Her får du først en gennemgang af reglerne på området, hvorefter du kan læse om, hvad du skal gøre ved kontrolbesøg før og efter fristen. Du skal kontrollere, at arealet udnyttes jordbrugsmæssigt i perioden 21. juni 31. august med slæt eller afgræsning. Arealerne skal fremstå med tæt, lavt plantedække 31. august. Se definitionen af tæt, lavt plantedække ovenfor. Slæt defineres som slåning af plantedækket med efterfølgende fjernelse af det afslåede plantemateriale (i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes). Afpudsning er ikke nok til at overholde tilsagnsbetingelsen. Der må ikke foretages slæt eller afpudsning i perioden 1. maj 20. juni. Er dette tilfældet, skal du vælge følgende observation i IMK: Slåningsforbud 1. maj til 20. juni er ikke overholdt (13.1.1) Du skal derefter fortsætte kontrollen for at kontrollere om der er taget slæt eller afgræsset i perioden 21. juni til 31. august. Bemærk, at sanktionerne er differentierede, hvis arealerne ikke er med tæt, lavt plantedække. Du skal derfor vurdere i hvilken grad arealet er plejet når du vælger observationer i IMK. Det er vigtigt at vælge den korrekte observation, så afgørelsen i sagsbehandlingen bliver korrekt. Hvis du er på kontrol før 1. september: Hvis der på kontroltidspunktet er taget et slæt i perioden 21. juni til 31. august eller arealet er afgræsset og arealet vil kunne leve op til reglerne for tæt, lavt plantedække pr. 31. august, skal du godkende arealet. Hvis der ikke har været nogen plejeaktivitet på arealet, skal du sende arealet til efterkontrol. Hvis ansøger har valgt at afgræsse arealerne i stedet for at tage slæt, skal du kontrollere arealerne som beskrevet i afsnit ovenfor. Hvis der ikke er taget et slæt, men arealet er afpudset, skal arealet til efterkontrol. Hvis du er på kontrol efter 31. august: Hvis der er taget et slæt eller arealerne har været afgræsset i perioden 21. juni til 31 august, skal du godkende arealet, hvis arealet lever op til reglerne for tæt, lavt plantedække. Når der er taget et slæt eller der er tegn på dyr på arealet, men plantedækket ikke er tæt lavt, vælger du følgende observation i IMK: Ikke tæt, lavt plantedække pr. 1. september (11.3.7) Når der ikke er taget et slæt eller afgræsset, men arealet er afpudset, vælger du følgende observation i IMK: Der er ikke taget slæt, men arealet er afpudset (11.3.2) Når der ikke er taget slæt eller har været dyr på arealet, vælger du følgende observation i IMK: 74 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

394 Ikke taget slæt eller afgræsset (11.3.4) Betingelser om afpudsning og udtagning af produktion tæt, lavt plantedække Du skal kontrollere, at arealerne afpudses mindst en gang inden for perioden fra den 21. juni til den 31. august. Arealerne skal som helhed fremstå med tæt, lavt plantedække 31. august vær opmærksom på at afgræsning og slæt ikke er tilladt. Se definitionen af tæt, lavt plantedække ovenfor. Bemærk, at sanktionerne er differentierede, hvis arealerne ikke er med tæt, lavt plantedække. Du skal derfor vurdere i hvilken grad arealet er plejet når du vælger observationer i IMK. Det er vigtigt at vælge den korrekte observation, så afgørelsen i sagsbehandlingen bliver korrekt. Hvis du er på kontrol før 1. september Hvis der på kontroltidspunktet er foretaget en afpudsning i perioden 21. juni til 31. august, skal du godkende arealet. Hvis der ikke har været foretaget afpudsning på arealet, skal du sende arealet til efterkontrol. Hvis du er på kontrol efter 31. august Hvis der er foretaget afpudsning i perioden 21. juni til 31. august, og du vurderer, at arealet fremstod med tæt, lavt plantedække den 31. august, skal du godkende arealet. Når arealet er afpudset, men plantedækket ikke er tæt lavt, vælger du følgende observation i IMK: Arealet afpudset, men ikke tæt, lavt plantedække 1. september (11.3.1) Når arealet ikke er afpudset, væger du følgende observation i IMK: Arealet er ikke afpudset (11.3.6) Arealet står under vand på kontroltidspunktet Når du skal kontrollere plejekravet kan der stå vand på arealerne som gør, at du ikke kan besigtige arealerne. Når arealerne står under vand på kontroltidspunktet, skal du derfor spørge ansøger om plejekravet er opfyldt. Husk billeddokumentation. Landmanden oplyser, at arealet ikke er plejet Hvis landmanden oplyser, at arealet ikke er plejet, underkender du arealerne med følgende observation i IMK: Arealet er ikke afgræsset på grund af midlertidig oversvømmelse (11.1.2) Landmanden oplyser at arealet er plejet. I dette tilfælde skal du gøre følgende: 1. Du gennemgår ortofoto for indeværende år (forår og sommer) og sammenholder det med et ortofoto Du gør dette med henblik på at konstatere om arealet under vand er med permanent vanddække. Fremstår arealet med permanent vanddække fradrager du arealet og kontrollen af plejekravet på arealet er færdig. Hvis dette er tilfældet, vælger du følgende observation i IMK: - Sø/permanent vanddække (3.7.1) 2. De arealer, som du kan besigtige omkring arealerne under vand, er ikke plejede. På ortofoto er der tegn på, at arealerne ikke har været plejet tidligere. Du underkender arealerne under vand som ikke plejede og kontrollen af arealet er færdig. Du noterer som bemærkning til observationen, at arealerne ikke er besigtigede, men at de omkringliggende arealer ikke er plejede. Du vælger følgende observation i IMK Arealet er ikke afgræsset på grund af midlertidig oversvømmelse (11.1.2) 3. De arealer, som du kan besigtige omkring arealerne under vand, er plejede. På ortofoto er der tegn på, at arealerne har været plejet tidligere. Du godkender arealerne under vand, da plejen NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 75

395 MO 51: Pleje af vådområder (kontrolårsag p eller q) formodes overholdt. Kontrollen af plejekravet er færdig. Du skal i CAP-TAS fanebladet Besigtigelse vælge kvitteringen Ikke besigtiget ikke muligt at besigtige arealet (vand, sne e.l.) og skrive en bemærkning om, hvilke arealer, der ikke er besigtiget, men at de omkringliggende arealer er plejet Forbud Forbud mod jordbrugsproduktion og indtægtsgivende udnyttelse Når der er valgt forpligtelse til afpudsning og udtagning af produktion, er der forbud mod, at de udtagne arealer anvendes til nogen form for jordbrugsproduktion og må ikke gøres til genstand for nogen indtægtsgivende udnyttelse, der er uforenelig med dyrkning af markafgrøder. Det er derfor heller ikke tilladt at producere pyntegrønt, energiskov, prydvækster, produktionsskov og juletræer, og arealerne må ikke afgræsses. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod afgræsning ikke overholdt (13.6.1) Forbud mod indtægtsgivende udnyttelse er ikke overholdt (13.7.1) Forbud mod pyntegrønt, energiskov, prydvækster og juletræer er ikke overholdt (13.7.2) Forbud mod jordbrugsproduktion er ikke overholdt (13.7.3) 76 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

396 11. MO 52: Pleje af græs- og naturarealer (kontrolårsag p eller q) Formålet med tilsagnene er at beskytte vandmiljøet ved at reducere kvælstof- og fosforudvaskningen, og reducere brugen af plantebeskyttelsesmidler. Formålet er også at forbedre natur- og biotopforholdene på græs- og naturarealer. Der må ikke sprøjtes eller tilføres gødning, ud over det, der efterlades af græssende dyr. Pleje af arealerne er med afgræsning eller slæt. 5-årige tilsagn indgået i Vejledende kontroltidspunkt: 1. juni 1. september Rådighedskrav Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du s kal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Rådighed er når tilsagnshaver ejer eller forpagter arealerne Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i IMK vælge observationen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) 11.2 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til og fra ejendommen, er der to muligheder for den videre kontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som er indberettet i ansøgers Fællesskema 2016, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af bedriften. Hvis ansøger ved producentskifte har modtaget et tilsagnsareal, der er anmeldt i en anden ansøgers Fællesskema, skal du ikke kontrollere dette areal i forbindelse med kontrollen Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i faginstruks 2 om telemåling Mindsteareal for marker Det er et krav at et tilsagnsareal, ved tilsagnets begyndelse, har et mindsteareal på 0,30 ha. Hvis arealet på kontroltidspunktet er mindre end 0,30 ha, skal du tjekke, om tilsagnet er givet til et areal på over 0,30 ha. Hvis det er tilfældet skal et opmålt areal på under 0,30 ha godkendes. Du skal underkende arealet i IMK, hvis det ikke overholder kravet om mindsteareal: Reglen om mindsteareal på 0,30 ha er ikke overholdt (2.1.7) 11.5 Ikke landbrugs- eller naturareal Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, er ikke støtteberettigeede. Ikke landbrugs - eller naturarealer er opdelt i følgende kategorier: menneskeskabte konstruktioner, træer og skov, ikke tilladte aktiviteter og oplagring samt vand. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 77

397 MO 52: Pleje af græs- og naturarealer (kontrolårsag p eller q) Menneskeskabte konstruktioner Menneskeskabte konstruktioner som veje, bygninger, befæstede stier, elmaster, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, gårdspladser, p-pladser mm. er ikke landbrugsarealer og dermed ikke støtteberettigede. Vær opmærksom på, at stier og veje med plantedække skal godkendes. Du kan vælge mellem følgende observationer: Vej/markvej (3.1.1) Bygning/anlæg til landbrugsmæssige formål (3.1.3) Bygning/anlæg til ikke-landbrugsmæssige formål (3.1.4) Stendige/jorddige o.l. (3.3.5) Råstofgrav (3.1.6) Containerplads (3.1.7) Vindmølle (3.1.8) Elmast (3.1.9) Solcelleanlæg (3.1.10) Landingsbane (3.1.11) Menneskeskabt konstruktion i kanten af blok under 100 m 2 ned til 10 m 2 (3.1.12) Der må gerne stå borde og bænke på arealet, hvis det ikke forhindrer afgræsning/slæt. Dog skal borde og bænke opstillet på befæstede arealer altid fradrages uanset størrelse på arealet. Træer og skov Tilsagnsarealer må ikke være pålagt fredskovspligt. Arealer med fredskovspligt skal derfor underkendes. Undtaget herfra er ubevoksede fredskovspligtige arealer, der plejes som angivet i tilsagnet. Du kan vælge følgende observation: Fredskov (3.2.6) Tilsagnsarealer må ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Der må dog gerne være et skovrejsningstilsagn på arealet, hvis arealet er ubevokset og der ikke udbetales tilskud til arealet under skovtilsagnet. Du kan vælge følgende observation: Skovtilsagn (3.2.7) Tilsagnsarealer må ikke være tilplantet eller springe i skov. Læhegn og remisser må kun være på tilsagnsarealet, hvis der kan græsses/tages slæt under. Du kan vælge mellem følgende observationer på arealer med træer og skov: Skov (3.2.5) Læhegn (3.2.4) Remise/vildremise (3.2.3) 11.6 Vand Hvis arealet er permanent vandlidende, men det ikke har hindret overholdelse af tilsagnsbetingelserne, skal arealet godkendes. Du skal fradrage arealer med permanent vanddække, søer, grøfter med vand, vandløb og loer, hvis der ikke er plantedække i dem. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Sø/permanent vanddække (3.7.1) Vandløb, grøft, o.l. (3.7.2) 78 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

398 Du kan læse mere om vand i afsnittet , hvis vand er årsagen til, at arealet ikke er plejet Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om plantedækket er opretholdt. Arealet skal fastholdes som natur - eller græsareal i hele tilsagnsperioden. Som hovedregel gælder, at hvis mere end en 1/3 af arealet ikke er dækket af vegetation, er arealet ikke plantedækket. Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Tilladte aktiviteter Trampestier med lovlig adgang for offentligheden og dyreveksler, hvor plantedækket er nedslidt, er tilladte. Arealer uden plantedække, der er opstået rundt om vandtrug, skal du godkende. På linje med grundbetaling er jagt og privat ikke-organiseret ridning tilladt, hvis plantedækket er opretholdt. Ikke tilladte aktiviteter Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, fx opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet. Du kan vælge følgende observation i IMK: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) I overtrædelses- og tvivlssager skal du altid vedlægge billeddokumentation. Hvis du kan konstatere, at plantedækket ikke har været der fra tilsagnets start, eller fra den i bekendtgørelsen fastsatte dato, skal du også vælge følgende observation: Oprindeligt plantedække fra tilsagnets begyndelse er ikke opretholdt (12.1.1) 11.8 Pleje Ansøger kan have tilsagn med forpligtelse til enten slæt eller afgræsning. Hvis der er forpligtelse til afgræsning, kan ansøger har hver år vælge mellem to former for pleje: tæt, lavt plantedække og fast græsningstryk. Ved forpligtelse til slæt skal der kontrolleres efter samme regler for tæt, lavt plantedække som for afgræsning. Plejen skal altså vurderes efter, om ansøger har forpligtelse til: 1. Tæt, lavt plantedække den 31. august. Enten som afgræsning eller slæt 2. Fast græsningstryk i perioden 1. juni til 31. august (i kontrolgrundlaget vil der ved valg af fast græsningstryk stå optælling af dyr B ) Kontrol af forpligtelse til tæt, lavt plantedække Når du skal kontrollere plejen af et areal, hvor forpligtelsen tæt, lavt plantedække er valgt, skal du være opmærksom på: Definitionen af tæt, lavt plantedække, fordi du skal vurdere, om arealet har tæt, lavt plantedække ud fra den definition, der gælder på det enkelte areal. Hvornår i kontrolperioden du gennemfører kontrollen, fordi det først er 31. august, at arealet skal leve op til kravet. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 79

399 MO 52: Pleje af græs- og naturarealer (kontrolårsag p eller q) At vælge den rigtige observation til IMK, som begrunder årsagen til, at arealet fremstår/ikke fremstår som tæt, lavt. Dette er vigtigt, fordi de forskellige observationer giver forskellige sanktioner. At visse supplerende plejekrav også skal overholdes. Disse skal du altid vurdere, når du kontrollerer plejen af arealet. Definitionen af tæt plantedække Kravet til tæt plantedækket på et areal er det samme, uanset om der er tale om et landbrugs - eller et naturareal. Hvis mere end halvdelen af arealet ikke er med plantedække i forhold til bar jord, er plantedækket ikke tæt. Dyreveksler hvor plantedækket er nedslidt er dog tilladte. I overtrædelses- og tvivlssager skal du altid vedlægge billeddokumentation. Se afsnit 11.7 for valg af observation. Definition af lavt plantedække Kravet til lavt plantedækket afhænger af, om arealet er et landbrugsareal eller et naturareal. Hvis ansøger har søgt om grundbetaling betragtes arealet som et landbrugsareal. Hvis ansøger ikke har søgt om grundbetaling betragtes arealet som et naturareal (se mere nedenfor). For landbrugsarealer, der lever op til reglerne for grundbetaling Lavt plantedække: Hvis mere end 50 % af plantedækket på et areal er under 40 cm højt, er plantedækket lavt, og arealet skal godkendes i sin helhed. Arealer under 100 m 2, hvor mere end 50 % af plantedækket er over 40 cm højt, accepteres, hvis disse mindre delområder indgår som en del af en helhed, hvor 50 % af plantedækket er under 40 cm i højden. Ikke lavt plantedække: Hvis mindre end halvdelen af plantedækket på et areal er under 40 cm højt, er plantedækket ikke lavt, og arealet skal underkendes i sin helhed. Mosaik: Hvis en mark består af delområder med forskellig højde på plantedækket, skal der fastlægges en procentdel for hvert delområde ud fra ovenstående kriterier. For naturarealer, der ikke lever op til reglerne for grundbetaling (og arealer hvor der søges grundbetaling under art. 32) Naturarealer er arealer, som ikke er støtteberettigede under grundbetalingsordningen, ikke har en N - norm og ikke indgår i bedriftens harmoniareal. Det kan være engarealer med vådbundsplanter eller lyngvegetation. Lavt plantedække: På naturarealer gælder kravet om 40 cm ikke. På naturarealer skal blot være tydeligt, at dyrene græsser på arealet. Græsningen kan være selektiv. Det vil sige, at der kan være områder, som er bedre afgræssede end andre. Arealer, hvor halvdelen eller mere af plantedækket er tydeligt afgræsset, skal godkendes i deres helhed. På lyngarealer er det dog nok, hvis du kan konstatere, at 50 % af plantedækket mellem lyngen er afgræsset. Arealer under 100 m 2, som ikke er tydeligt afgræssede, accepteres, hvis disse pletter indgår som en del af en helhed, hvor kravet til afgræsning er overholdt. 80 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

400 Ikke lavt plantedække: Arealer, hvor 50 % eller mere af plantedækket ikke er tydeligt afgræsset, skal underkendes i deres helhed Hvis arealerne skal afgræsses tæt, lavt plantedække Din mulighed for at kontrollere tæt, lavt plantedække afhænger af, om du er på kontrol før eller efter fristen 31. august. Her får du først en gennemgang af reglerne på området, hvorefter du kan læse om, hvad du skal gøre ved kontrolbesøg før og efter fristen. Du kan også orientere dig i beslutningstræerne, der guider dig til, hvilke observationer du skal vælge (se figur 1 og 2 nedenfor). Du skal kontrollere, at græsarealerne er omfattet af en drift med afgræsning i perioden 1. juni til 31. august. Arealerne skal fremstå plejede med afgræsning, så plantedækket er med tæt, lavt plantedække 31. august. Se definitionen af tæt, lavt plantedække ovenfor. Bemærk, at sanktionerne er differentierede, hvis arealerne ikke er med tæt lavt plantedække. Du skal derfor vurdere, i hvilken grad arealet er plejet, når du vælger observationer i IMK. Det er vigtigt at vælge den korrekte observation, så afgørelsen i sagsbehandlingen bliver korrekt. Hvis du er på kontrol før 1. september Der har været dyr /tegn på dyr på arealet Hvis der ikke er dyr på arealet på kontroltidspunktet, men der er tegn på, at der har været dyr på arealet, og du vurderer, at arealet vil fremstå tæt, lavt 31.august, skal du godkende arealet. Hvis du ikke kan godkende arealet på kontroltidspunktet som tæt, lavt, skal du foretage efterkontrol. Hvis der er dyr på arealet, skal du ud fra dyretætheden vurdere, om arealet vil kunne fremstå tæt, lavt 31. august efter følgende kriterier: - Hvis der er 0,1-1,4 dyreenheder pr. ha, og du vurderer, at arealet vil fremstå tæt, lavt, skal du skal godkende arealet. - Hvis der er 0,1-1,4 dyreenheder pr. ha, og du vurderer, arealet ikke kan fremstå tæt, lavt, skal du foretage efterkontrol. - Hvis der er over 1,4 dyreenheder pr. ha, og du vurderer, at arealet vil fremstå tæt, lavt, skal du godkende arealet (Afgræsningen skal styres ved flytning af dyr, så plantedækket opretholdes. Hvis dette ikke er tilfældet, skal du foretage efterkontrol, da der er risiko for overgræsning). Der har ikke været dyr på arealet Hvis du er på kontrol før 1. september, og der ikke er eller har været dyr på arealet, skal du foretage efterkontrol. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 81

401 MO 52: Pleje af græs- og naturarealer (kontrolårsag p eller q) Sådan vælger du de rigtige observationer: Hvis du er på kontrol efter 31. august Der har været dyr /tegn på dyr på arealet Hvis der har været dyr (heste eller drøvtyggende husdyr) på arealet, og du vurderer, at arealet var tæt, lavt 31. august, skal du godkende arealet. Hvis du vurderer, at arealet ikke har været tæt, lavt 31. august, skal du underkende arealet. Når der har været dyr eller tegn på dyr på arealet, men plantedækket ikke er tæt lavt, vælger du følgende observation i IMK: Ikke tæt, lavt plantedække 31. august (11.2.1) Hvis arealerne ikke er afgræsset på grund af midlertidig oversvømmelse, men der har været dyr på arealet, skal du vælge følgende observation (læs evt. afsnit om vand som årsag til manglende pleje): Arealet er ikke afgræsset på grund af midlertidig oversvømmelse (11.1.2). Der har ikke været dyr på arealet Hvis du er på kontrol efter 31. august, og der ikke har været dyr på arealet, skal arealet underkendes. Når der ikke har været dyr på arealet, men der er taget slæt, vælger du følgende observation i IMK: Arealet er ikke afgræsset, men der er taget slæt (11.1.1) Når der ikke har været dyr på arealet og der heller ikke er taget slæt, vælger du følgende observation i IMK: Ikke afgræsset (11.1.3) 82 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

402 Sådan vælger du de rigtige observationer: NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 83

403 MO 52: Pleje af græs- og naturarealer (kontrolårsag p eller q) Supplerende krav om pleje Uanset hvad du i øvrigt observerer, skal du tage stilling til, om disse supplerende krav er overholdt. Disse kan godt vælges samtidig med overtrædelserne ovenfor. Arealerne skal afgræsses af heste eller drøvtyggende husdyr. Er arealet plejet af andre dyr, skal du vælge følgende observation i IMK: Afgræsset af andet end heste eller drøvtyggende husdyr (11.5.1) Fra 21. juni til 31. august må der foretages slåning af arealerne i form af slæt, der gennemføres som en naturlig del af driften med afgræsning. Du kan vælge følgende observation i IMK: Afpudsning før påbegyndt afgræsning (13.2.2) Der må ikke foretages slæt eller afpudsning i perioden 1. maj 20. juni. Er dette tilfældet, kan du vælge følgende observation i IMK: Slåningsforbud 1. maj til 20. juni er ikke overholdt (13.1.1) Fast græsningstryk (udtræksårsag q) I stedet for tæt, lavt plantedække kan ansøger vælge at pleje sine tilsagnsarealer med et fastsat græsningstryk. Ved fast græsningstryk skal der være mindst 1,5 storkreaturer pr. ha på arealet i hele perioden 1. juni til 31. august. Ansøger kan have søgt om nedsat græsningstryk, så græsningstrykket bliver mindre end 1,5 storkreaturer pr. ha. Hvis græsningstrykket er nedsat fremgår det af kontrolgrundlaget. Du skal altså ikke tjekke hvor meget arealet er afgræsset, men blot om dyrene har haft adgang til arealet og om plantedække reglerne er opfyldt. Storkreaturer (SK) beregnes som: Tyre, køer og andet kvæg over to år, heste over seks måneder Kvæg fra seks måneder til to år Får og geder over et år og hjortedyr over ni måneder 1,0 SK 0,6 SK 0,15 SK Bemærk, at dyr under seks måneder ikke tæller med i opgørelsen af storkreaturer. Kontrol af fast græsningstryk i perioden 1. juni til 31. august 84 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

404 Hvis du er på kontrol i perioden 1. juni til 31. august, skal du tælle dyrene på det indhegnede areal. Du skal sammenholde antallet af dyr med hele det græsningsegnede indhegnede areal for at beregne græsningstrykket (SK/ha). Hvis der er dyr på arealet Når du har talt antallet af dyr i indhegningen, skal du registrere antal dyr og det indhegnede areal i CAP-TAS fanebladet Fast græsningstryk. Indhegningen opmåler du med GRS-1 eller om muligt ud fra ortofoto (indhegning skal fremgå tydeligt af ortofoto). Vær opmærksom på, at du ved kontrol af fast græsningstryk skal starte i IMK, efterfølgende registrere data om antal dyr og indhegningens areal i CAP-TAS og til sidst slutte i IMK med valg af observationer. Du indtegner/opmåler først indhegningen i IMK og registrerer efterfølgende arealet i kolonne Areal til beregning af dyretryk (græsningsegnet areal i indhegning) i CAP-TAS. Du skal bruge følgende observation for at indtegne indhegningen i IMK: Indtegning af indhegning ( ) Indhegningens areal til beregning af græsningstrykket skal kun være det areal med plantedække, hvor der sker afgræsning. Følgende arealer skal fraregnes indhegningens areal (der skal laves huller i indhegningen): - Søer uden plantedække - Sandbanker uden plantedække - Befæstet vej som dyrene kan gå hen over - Motocrossbane med arealer uden plantedække - Arealer, hvor tilskudsfodring hindrer plantedække - Tæt krat, hvor dyrene ikke kan færdes - Bygninger/anlæg - Ridebane, hvor der ikke er plantedække - Råstofgrave uden plantedække - Øvrige arealer, der ikke vil kunne indgå i tilsagnet, herunder skov og lignende arealer uden plantedække under træerne - Arealer, der er sprøjtet, så der ikke længere er plantedække De optalte antal dyr registrerer du i kolonnerne med de relevante dyretyper i CAP-TAS skemaet. Antal storkreaturer pr. ha vil herefter automatisk blive beregnet i kolonnen Antal SK pr. ha. Hvorvidt kravet til 1,5 storkreaturer pr. ha af indhegningens areal er overholdt fremgår af kolonnen Antal SK pr. ha i % af krav pr. ha. Hvis tallet er 100 eller højere er kravet overholdt. Hvis tallet er højere end 100, skal du huske at tjekke om plantedækkereglerne stadig er overholdt. Hvis der ikke er 1,5 storkreaturer pr. ha af indhegningens areal fremgår det i kolonnen Antal SK pr. ha i % af krav pr. ha som mindre end 100. Du skal herefter indtegne den korrekte observation I IMK. Du kan vælge mellem følgende observationer i IMK: < 60 % storkreaturer (11.4.2) % storkreaturer (11.4.3) % storkreaturer (11.4.4) % storkreaturer (11.4.5) Hvis der ikke er dyr på arealet Hvis du konstaterer, at der ikke er dyr på tilsagnsarealerne, skal du vælge følgende observation i IMK: Ingen dyr (11.4.1) NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 85

405 MO 52: Pleje af græs- og naturarealer (kontrolårsag p eller q) Hvis der ikke er dyr på tilsagnsmarken, skal du altså ikke foretage en opmåling af indhegningen, eller udfylde skemaet i CAP-TAS. Kontrol af fast græsningstryk efter 31. august Det er kun i græsningsperioden, hvor der er krav om et fast græsningstryk. Efter 31. august må ansøger gerne reducere antallet af græssende dyr eller flytte samtlige dyr til en helt anden indhegning. Ved kontrol af fast græsningstryk efter 31. august skal du kun konstatere om der har været tegn på dyr på arealet, eller om der ikke er tegn på at der har været dyr på arealet. Du skal derfor ikke tælle dyr ved kontrol af fast græsningstryk efter 31. august. Du vælger mellem følgende observationer i IMK: Ingen tegn på dyr, kontrol efter 31. august (11.4.6) Tegn på dyr, kontrol efter 31. august Hegningsbestemmelsen Der må gerne være arealer i indhegningen, hvortil der ikke søges nogen form for arealtilskud, herunder skov, samt områder, der ikke har karakter af en mark (fx vådområder). Disse arealer kan ligge uden for markblok. Uanset beliggenheden af indhegningen skal du altid huske at trække arealer uden plantedække fra indhegningens areal med henblik på en korrekt beregning af græsningstrykket (læs mere om dette ovenfor). Ved fast græsningstryk må tilsagnsarealerne ikke være samhegnet med andre arealer, der ikke har forpligtelse til fast græsningstryk. Hvis tilsagnsarealerne er samhegnet med andre arealer med anden forpligtigelse end fast græsningstryk (arealer med forpligtigelsen tæt, lav, synligt afgræsset eller grundbetaling med permanent græs uden plejetilsagn med forpligtelse til fast græsningstryk), er det en overtrædelse af hegningsbestemmelsen. Ud fra indhegningspolygonen i IMK vurderer du, om tilsagnsmarken er samhegnet med arealer med anden forpligtigelse end fast græsningstryk. Er dette tilfældet, skal du vælge følgende observation: Marken er samhegnet med en mark, der ikke har samme krav om fast græsningstryk (11.4.8) En indhegning må desuden kun indeholde marker, der drives af samme tilsagnshaver. Er arealet samhegnet med anden ejer eller forpagters areal vælger du følgende observation i IMK: Arealet er samhegnet med anden ejer/forpagters areal (11.4.9) Det er kun i græsningsperioden, at hegningsbestemmelsen gælder. Dvs. ansøger må gerne ændre på indhegningen eller helt fjerne indhegningen efter græsningsperiodens ophør 31. august Kontrol af forpligtelse til slæt (afgræsning) tæt, lavt plantedække Din mulighed for at kontrollere forpligtigelse til slæt, afhænger af, om du er på kontrol før eller efter fristen 31. august. Her får du først en gennemgang af reglerne på området, hvorefter du kan læse om, hvad du skal gøre ved kontrolbesøg før og efter fristen. Du kan også orientere dig i beslutningstræerne, der guider dig til, hvilke observationer du skal vælge (se figur 3 og 4). Du skal kontrollere, at arealet udnyttes jordbrugsmæssigt i perioden 21. juni 31. august med slæt eller afgræsning. Arealerne skal fremstå med tæt, lavt plantedække 31. august. Se definitionen af tæt, lavt plantedække ovenfor. Slæt defineres som slåning af plantedækket med efterfølgende fjernelse af det afslåede plantemateriale (i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes). Afpudsning er ikke nok til at overholde betingelsen. 86 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

406 Der må dog ikke foretages slæt eller afpudsning i perioden 1. maj 20. juni. Er dette tilfældet sal du vælge følgende observation i IMK: Slåningsforbud 1. maj til 20. juni er ikke overholdt (13.1.1) Hvis ansøger vælger at afgræsse arealerne i stedet for at tage slæt, skal du kontrollere arealerne som beskrevet i afsnit Hvis du er på kontrol før 1. september: Hvis der på kontroltidspunktet er taget et slæt i perioden 21. juni til 31. august, skal du godkende arealet, hvis du vurderer at plantedækket er tæt og lavt den 31. augus t. Hvis der ikke har været nogen plejeaktivitet på arealet, skal du sende arealet til efterkontrol. Hvis der ikke er taget et slæt, men arealet er afpudset, skal du sende arealet til efterkontrol. Sådan vælger du den rigtige observation: Hvis du er på kontrol efter 31. august: Hvis der er taget et slæt eller der er tegn på dyr på arealet, men plantedækket ikke er tæt lavt, vælger du følgende observation i IMK: Ikke tæt, lavt plantedække pr. 1. september (11.3.7) Hvis der ikke er taget et slæt, men arealet er afpudset, vælger du følgende observation i IMK: Der er ikke taget slæt, men arealet er afpudset (11.3.2) Når der ikke er taget slæt eller har været dyr på arealet, vælger følgende observation i IMK: Ikke taget slæt eller afgræsset (11.3.4) NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 87

407 MO 52: Pleje af græs- og naturarealer (kontrolårsag p eller q) Sådan vælger du den rigtige observation: Bemærk, at sanktionerne er differentierede. Du skal derfor vurdere aktiviteten på arealet, når du vælger observationer i IMK. Det er vigtigt at vælge den korrekte observation, så afgørelsen i sagsbehandlingen bliver korrekt Fuglevenlig drift Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis ansøger har søgt om særlig fuglevenlig drift. Der står FD ud fra marken. For arealer med særlig fuglevenlig drift gælder specielle regler i forhold til afpudsnings- og afgræsningsperiode. Disse arealer må først afgræsses fra den 1. juli, og der er forbud mod slåning i perioden fra den 1. maj til og med den 14. juli. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Periode for forbud mod slåning er ikke overholdt (fuglevenlig drift) (13.1.3) Periode for forbud mod afgræsning er ikke overholdt (fuglevenlig drift) (13.6.2) Arealet står under vand på kontroltidspunktet Når du skal kontrollere plejekravet kan der stå vand på arealerne som gør, at du ikke kan besigtige arealerne. Når arealerne står under vand på kontroltidspunktet, skal du derfor spørge ansøger om plejekravet er opfyldt. Husk billeddokumentation Landmanden oplyser, at arealet ikke er plejet Hvis landmanden oplyser, at arealet ikke er plejet, underkender du arealerne med følgende observation i IMK:. Arealet er ikke afgræsset på grund af midlertidig oversvømmelse (11.1.2) Landmanden oplyser at arealet er plejet. I dette tilfælde skal du gøre følgende: 4. Du gennemgår ortofoto for indeværende år (forår og sommer) og sammenholder det med et ortofoto Du gør dette med henblik på at konstatere om arealet under vand er med permanent 88 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

408 vanddække. Fremstår arealet med permanent vanddække fradrager du arealet og kontrollen af plejekravet på arealet er færdig. Hvis dette er tilfældet, vælger du følgende observation i IMK: - Sø/permanent vanddække (3.7.1) 5. De arealer, som du kan besigtige omkring arealerne under vand, er ikke plejede. På ortofoto er der tegn på, at arealerne ikke har været plejet tidligere. Du underkender arealerne under vand som ikke plejede og kontrollen af arealet er færdig. Du noterer som bemærkning til observationen, at arealerne ikke er besigtigede, men at de omkringliggende arealer ikke er plejede. Du vælger følgende observation i IMK Arealet er ikke afgræsset på grund af midlertidig oversvømmelse (11.1.2) 6. De arealer, som du kan besigtige omkring arealerne under vand, er plejede. På ortofoto er der tegn på, at arealerne har været plejet tidligere. Du godkender arealerne under vand, da plejen formodes overholdt. Kontrollen af plejekravet er færdig. Du skal i CAP-TAS fanebladet Besigtigelse vælge kvitteringen Ikke besigtiget ikke muligt at besigtige arealet (vand, sne e.l.) og skrive en bemærkning om, hvilke arealer, der ikke er besigtiget, men at de omkringliggende arealer er plejet Forbud Forbud mod tilførsel af gødning Du skal ved besigtigelse kontrollere, at tilsagnsarealerne ikke er tilført gødning ud over det, der efterlades af græssende husdyr. Du kan vælge følgende observation i IMK: Arealet er tilført gødning ud over det, der er efterladt af græssende husdyr (13.3.2) Forbud mod vanding Engvandingsanlæg er tilladt. Engvanding er vanding ved opstemning af åløb. Markvanding er ikke tilladt, herunder oppumpning af vand fra vandløb. Ansøger kan søge dispensation for forbuddet mod vanding. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod vanding er ikke overholdt (13.9.1) Forbud mod omlægning Arealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (13.8.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (fx under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2. Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (fx under tråd) skrives dette areal i bemærkningsfeltet. Under bemærkningsfeltet i CAP-TAS beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal, fotos af sprøjtede arealer) arkiveres på sagen i Captia. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (13.5.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (< 0,01 ha) (13.5.2) NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 89

409 MO 52: Pleje af græs- og naturarealer (kontrolårsag p eller q) Forbud mod frøproduktion Det er ikke tilladt at anvende arealerne til frøproduktion. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod frøproduktion er ikke overholdt (13.7.4) Forbud mod aktiviteter, der medfører erosion Der må ikke gennemføres aktiviteter, der fremmer erosion. Aktiviteter på arealer, der ligger nærmere end 5 meter fra åbne vandløb, søer og kystlinjer, må ikke medføre erosion. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod aktiviteter, der fremmer erosion, er ikke overholdt (13.8.4) Forbud mod tilskudsfodring Det er ikke tilladt at tilskudsfodre på tilsagnsarealer som afgræsses bortset fra med mineral -foderblandinger. Dvs. fodring af dyrene med halm, fx ved at der sættes en hel halmballe ud til dyrene, vil blive betragtet som tilskudsfodring. Fodring med hø og andet stråfoder i foderhæk betragtes også som tilskudsfordring. Vær opmærksom på, at du skal vælge forskellige observationer afhængig af, om der er tilskudsfodret med ensilage og kraftfoder eller hø, halm og wraphø. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt fodret med ensilage eller kraftfoder (13.4.1) Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt fodret med hø, halm eller wraphø (13.4.2) 90 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

410 12. MO 54: Opretholdelse af ændret afvanding i Tøndermarsken (kontrolårsag p) Formålet med tilsagnene er for særligt udpegede arealer at sikre afvandingsforhold, der er gunstige for naturen, herunder ynglende og fouragerende fugle. Der er indgået 5 årige tilsagn fra Vejledende kontroltidspunkt: 1. juni 1. september Rådighedskrav Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i IMK vælge obser vationen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) 12.2 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til og fra ejendommen, er der to muligheder for den videre kontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som er indberettet i ansøgers Fællesskema 2016, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af bedriften. Hvis ansøger ved producentskifte har modtaget et tilsagnsareal, der er anmeldt i en anden ansøgers Fællesskema, skal du ikke kontrollere dette areal i forbindelse med kontrollen Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i faginstruks 2 om telemåling Ikke landbrugs- eller naturareal Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, er ikke støtteberettigede. Ikke landbrugs - eller naturarealer er opdelt i følgende kategorier: menneskeskabte konstruktioner, træer og skov, ikke tilladte aktiviteter og oplagring, samt vand. Menneskeskabte konstruktioner Menneskeskabte konstruktioner som veje, bygninger, befæstede stier, elmaster, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, gårdspladser, p-pladser mm. er ikke landbrugsarealer og dermed ikke støtteberettigede. Du kan vælge mellem følgende observationer: Vej/markvej (3.1.1) Bygning/anlæg til landbrugsmæssige formål (3.1.3) Bygning/anlæg til ikke-landbrugsmæssige formål (3.1.4) NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 91

411 MO 54: Opretholdelse af ændret afvanding i Tøndermarsken (kontrolårsag p) Stendige/jorddige o.l. (3.3.5) Råstofgrav (3.1.6) Containerplads (3.1.7) Vindmølle (3.1.8) Elmast (3.1.9) Solcelleanlæg (3.1.10) Landingsbane (3.1.11) Menneskeskabt konstruktion i kanten af blok under 100 m 2 ned til 10 m 2 (3.1.12) Træer og skov Tilsagnsarealer må ikke være pålagt fredskovspligt. Arealer med fredskovspligt skal derfor underkendes. Undtaget herfra er ubevoksede fredskovspligtige arealer, der plejes som angivet i tilsagnet. Tilsagnsarealer må ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Tilsagnsarealer må som hovedregel ikke være tilplantet eller springe i skov. Du kan vælge mellem følgende observationer på arealer med træer og skov: Remise/vildremise (3.2.3) Læhegn (3.2.4) Skov (3.2.5) Fredskov (3.2.6) Skovtilsagn (3.2.7) 12.5 Vand Du skal fradrage arealer med permanent vanddække, søer, grøfter med vand, vandløb og loer, hvis der ikke er plantedække i dem. Dette gælder dog ikke grøblerender. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Sø/permanent vanddække (3.7.1) Vandløb, grøft, o.l. (3.7.2) Hvis arealet er permanent vandlidende, men det ikke har hindret overholdelse af tilsagnsbetingelserne, skal arealet godkendes Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om plantedækket er opretholdt. Arealet skal fasthol des som natureller græsareal i hele tilsagnsperioden. På linje med grundbetaling er følgende aktiviteter tilladte, hvis plantedækket er opretholdt: Jagt, trampestier, og privat ikke-organiseret ridning. Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, fx opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet. Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt s amtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse eller ødelægger plantedækket. Det drejer sig blandt andet om brandbælter, fortidsminder, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller opretholdelse af plantedækket. Du kan vælge følgende observation i IMK: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) 92 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

412 Hvis du kan konstatere, at plantedækket ikke har været der fra tilsagnets start, eller fra den i bekendtgørelsen fastsatte dato, skal du også vælge følgende observation: Oprindeligt plantedække fra tilsagnets begyndelse er ikke opretholdt (12.1.1) Plantedække inden tilsagnsperiodens start Hvis arealet inden tilsagnsperiodens begyndelse er et græs - eller naturareal, må plantedækket ikke reetableres ved tilsagnsstart, da det oprindelige plantedække skal videreføres. Hvis arealet før tilsagnsperiodens begyndelse ikke var anvendeligt til afgræsning eller slæt, skal plantedækket være etableret senest 1 måned efter tilsagnsperiodens start. Bemærk, at arealet ved etablering af plantedækket skal være udlagt med græs med højest 25 % kvælstoffikserende planter. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Oprindeligt plantedække fra tilsagnets begyndelse er ikke opretholdt (12.1.1) Ikke etableret nyt plantedække senest 1 måned efter tilsagnsperiodens start (12.1.3) Husk altid at vælge overtrædelsestype når du konstaterer, at der ikke er plantedække på et areal. Hvis der fx ikke har været plantedække siden tilsagnets begyndelse vælger du også overtrædelsestype Pleje Kontrol af tæt, lavt plantedække Kravet til tæt plantedække vurderer du ud fra plantedækkets andel i forhold til bar jord. Hvis 50 % af arealet ikke er med plantedække i forhold til bar jord, er plantedækket ikke tæt. Dyreveksler hvor plantedækket er nedslidt er dog tilladte. Hvis mere end 50 % af plantedækket på et areal er under 40 cm højt, er plantedækket lavt, og arealet skal godkendes i sin helhed. Hvis mindre end 50 % eller mere af plantedækket på et areal er under 40 cm højt, er plantedækket ikke lavt, og arealet skal underkendes i sin helhed. Hvis et areal består af delområder med forskellig højde på plantedækket, skal der fastlægges en procentdel for hvert delområde ud fra ovenstående kriterier. Arealer under 100 m 2, hvor mindre end 50 % af plantedækket er under 40 cm højt, accepteres, hvis disse mindre delområder indgår som en del af en helhed, hvor 50 % af plantedækket er under 40 cm i højden. I overtrædelses- og tvivlssager skal du altid vedlægge billeddokumentation. Arealerne skal anvendes til afpudsning Du skal kontrollere, at arealerne afpudses mindst en gang inden for perioden fra den 1. juli til den 31. august. Arealerne skal som helhed fremstå med tæt, lavt plantedække 31. august. Se definitionen af tæt, lavt plantedække ovenfor. Bemærk, at sanktionerne er differentierede, hvis arealerne ikke er med tæt, lavt plantedække. Du skal derfor vurdere i hvilken grad arealet er plejet når du vælger observationer i IMK. Det er vigtigt at vælge den korrekte observation, så afgørelsen i sagsbehandlingen bliver korrekt. Når arealet er afpudset, men plantedækket ikke er tæt lavt, vælger du følgende observation i IMK: Arealet afpudset, men ikke tæt, lavt plantedække 1. september (11.3.1) NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 93

413 MO 54: Opretholdelse af ændret afvanding i Tøndermarsken (kontrolårsag p) Når arealet ikke er afpudset, væger du følgende observation i IMK: Arealet er ikke afpudset (11.3.6) Arealet står under vand på kontroltidspunktet Når du skal kontrollere plejekravet kan der stå vand på arealerne som gør, at du ikke kan besigtige arealerne. Når arealerne står under vand på kontroltidspunktet skal du derfor høre ansøger om plejekravet er opfyldt. Landmanden oplyser arealet er plejet. I dette tilfælde skal du gøre følgende: 1. Du gennemgår ortofoto for indeværende år (forår og sommer) og sammenholder det med et ortofoto Du gør dette med henblik på at konstatere om arealet under vand er med permanent vanddække, og dermed ikke er et landbrugs- eller naturareal. Hvis arealet ikke er et landbrugs - eller naturareal fradrager du arealet med permanent vanddække og kontrollen af plejekravet på arealet er færdig. 2. Arealet er et landbrugs- og naturareal og de arealer, som du kan besigtige omkring arealerne under vand, er ikke plejede. På ortofoto er der tegn på, at arealerne ikke har været plejet tidligere. Du underkender arealerne under vand som ikke plejede og kontrollen af arealet er færdig. Du noterer som bemærkning til observationen, at arealerne ikke er besigtigede, men at de omkringliggende arealer ikke er plejede. 3. Arealet er et landbrugs- og naturareal og de arealer, som du kan besigtige omkring arealerne under vand, er plejede. På ortofoto er der tegn på, at arealerne har været plejet tidligere. Du godkender arealerne under vand, da plejen formodes overholdt. Kontrollen af plejekravet er færdig. Du skak i CAP-TAS fanebladet Besigtigelse vælge kvitteringen Ikke besigtiget ikke muligt at besigtige arealet (vand, sne e.l.) og skrive en bemærkning om, hvilke arealer, der ikke er besigtiget, men at de omkringliggende arealer er plejet. Hvis landmanden oplyser, at arealet ikke er plejede, underkender du arealerne Forbud Forbud mod tilførsel af gødning Du skal kontrollere ved besigtigelse, at tilsagnsarealerne ikke er tilført gødning ud over det, der efterlades af græssende husdyr. Du kan vælge følgende observation i IMK: Arealet er tilført gødning ud over det, der er efterladt af græssende husdyr (13.3.2) Forbud mod omlægning Arealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (13.8.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (fx under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2. Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (fx under tråd) skrives dette areal i bemærkningsfeltet. Under bemærkningsfeltet i CAP-TAS beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal, fotos af sprøjtede arealer) arkiveres på sagen i Captia. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (13.5.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (< 0,01 ha) (13.5.2) 94 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

414 12.9 Opretholdelse af ændret afvanding Du skal kontrollere, at det afvandingsprojekt som blev etableret som en MVJ-foranstaltning, og evt. andre betingelser fastsat i tilsagnet er opretholdt. Projektbeskrivelse ligger på sagen i Captia. Afvandingsforholdene etableret på arealet skal i hele tilsagnsperioden være i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne. Betingelserne fastsættes af NaturErhvervstyrelsen og fremgår af tilsagnet. Tilsagnsbetingelserne kan bl.a. omfatte betingelser om etablering af grøblerender. Du skal kontrollere om grøblerenderne er etableret korrekt. NaturErhvervstyrelsen kan meddele tilsagnshaver påbud om reetablering af grøbler, hvis grøblerenderne ikke er etableret korrekt eller ikke er opretholdt i løbet af tilsagnsperioden. Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis du skal kontrollere om et påbud er overholdt og dermed om grøblerender er reetableret. Du kan vælge følgende overtrædelse i IMK: Grøblerender og opfyldninger ikke etableret korrekt eller ikke opretholdt (15.3.1) NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 95

415 MO 55: Fastholdelse af vådområder og naturlige vandstandsforhold (kontrolårsag p) 13. MO 55: Fastholdelse af vådområder og naturlige vandstandsforhold (kontrolårsag p) Formålet med tilsagnet er at kompensere lodsejere, der indgår i projekter, der skal beskytte vandmiljøet 20-årige tilsagn indgået fra Vejledende kontroltidspunkt: 1. juni 1. september Rådighedskrav Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøg eren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i IMK vælge observationen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) 13.2 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til og fra ejendommen, er der to muligheder for den videre kontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som er indbe rettet i ansøgers Fællesskema 2016, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af bedriften. Hvis ansøger ved producentskifte har modtaget et tilsagnsareal, der er anmeldt i en anden ansøgers Fællesskema, skal du ikke kontrollere dette areal i forbindelse med kontrollen Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i faginstruks 2 om telemåling Mindsteareal for marker Tilsagnstype 55 er ikke omfattet af mindstekravet på 0,30 ha. Arealer opmålt til mindre end 0,30 ha godkendes med det opmålte areal Ikke landbrugs- eller naturareal Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, er ikke støtteberettigeede. Ikke landbrugs - eller naturarealer er opdelt i følgende kategorier: menneskeskabte konstruktioner, træer og skov, ikke tilladte aktiviteter og oplagring, rekreativt, eksproprieret samt vand. Menneskeskabte konstruktioner Menneskeskabte konstruktioner som veje, bygninger, befæstede stier, elmaster, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, gårdspladser, p-pladser mm. er ikke landbrugsarealer og dermed ikke støtteberettigede. Du kan vælge mellem følgende observationer: Vej/markvej (3.1.1) 96 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

416 Bygning/anlæg til landbrugsmæssige formål (3.1.3) Bygning/anlæg til ikke-landbrugsmæssige formål (3.1.4) Stendige/jorddige o.l. (3.3.5) Råstofgrav (3.1.6) Containerplads (3.1.7) Vindmølle (3.1.8) Elmast (3.1.9) Solcelleanlæg (3.1.10) Landingsbane (3.1.11) Menneskeskabt konstruktion i kanten af blok under 100 m 2 ned til 10 m 2 (3.1.12) Træer og skov Tilsagnsarealer må ikke være pålagt fredskovspligt. Arealer med fredskovspligt skal derfor underkendes. Undtaget herfra er ubevoksede fredskovspligtige arealer, der plejes som angivet i tilsagnet. Tilsagnsarealer må ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Tilsagnsarealer må som hovedregel ikke være tilplantet eller springe i skov. Småbiotoper under 0,5 ha er dog tilladt. Du kan vælge mellem følgende observationer på arealer med træer og skov: Remise/vildremise (3.2.3) Læhegn (3.2.4) Skov (3.2.5) Fredskov (3.2.6) Skovtilsagn (3.2.7) 13.6 Vand Arealerne kan være permanent vanddækkede som følge af projektet. Kun områder med permanent vanddække, der var på arealerne forud for tilsagn skal underkendes. Undtaget er arealer med permanent vanddække som følge af et forudgående MVJ-tilsagn. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Sø/permanent vanddække (3.7.1) Vandløb, grøft, o.l. (3.7.2) 13.7 Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om plantedækket er opretholdt. Arealet skal fastholdes som natur- eller græsareal i hele tilsagnsperioden. NaturErhvervstyrelsen kan dispensere således, at det eksisterende plantedække kan ændres, når ændringen er en fordel for miljøet, naturen og landskabet. På linje med grundbetaling er følgende aktiviteter tilladte, hvis plantedækket er opretholdt: Jagt, trampestier, og privat ikke-organiseret ridning. Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, fx opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet. Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse eller ødelægger plantedækket. Det drejer sig blandt andet om brandbælter, fortidsminder, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hindrer overholdels e af tilsagnsbetingelserne eller opretholdelse af plantedækket. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 97

417 MO 55: Fastholdelse af vådområder og naturlige vandstandsforhold (kontrolårsag p) Du kan vælge følgende observation i IMK: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Hvis du kan konstatere, at plantedækket ikke har været der fra tilsagnets start, eller fra den i bekendtgørelsen fastsatte dato, skal du også vælge følgende observation: Oprindeligt plantedække fra tilsagnets begyndelse er ikke opretholdt (12.1.1) 13.8 Forbud Forbuddene på denne miljøordning fremgår af den servitut, som bliver tinglyst på arealet. Du skal derfor kontrollere, om servitutten er overholdt. Ved overtrædelse af forbuddene skal du skrive i bemærkningsfeltet til observationen i CAP-TAS fanebladet Observationer i IMK, at servitutten ikke er overholdt. Forbud mod tilførsel af gødning Arealer omfattet af tilsagnstype 55 må ikke få tildelt gødning. Du skal kontrollere ved besigtigelse, at arealerne omfattet af tilsagnet ikke har fået tildelt gødning. Du kan vælge følgende observation i IMK: Arealet er tilført gødning (13.3.1) Forbud mod omlægning Arealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (13.8.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (fx under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2. Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (fx under tråd) skrives dette areal i bemærkningsfeltet. Under bemærkningsfeltet i CAP-TAS beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal, fotos af sprøjtede arealer) arkiveres på sagen i Captia. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (13.5.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (< 0,01 ha) (13.5.2) Forbud mod tilskudsfodring Det er ikke tilladt at tilskudsfodre på tilsagnsarealer som afgræsses bortset fra me d mineral-foderblandinger. Dvs. fodring af dyrene med halm, fx ved at der sættes en hel halmballe ud til dyrene, vil blive betragtet som tilskudsfodring. Fodring med hø og andet stråfoder i foderhæk betragtes også som tilskudsfordring. Vær opmærksom på, at du skal vælge forskellige overtrædelsestyper afhængig af, om der er tilskudsfodret med ensilage og kraftfoder eller hø, halm og wraphø. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt fodret med ensilage eller kraftfoder (13.4.1) Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt fodret med hø, halm eller wraphø (13.4.2) Forbud mod produktion af pyntegrønt, energiskov, prydvækster og juletræer 98 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

418 Det naturlige eller etablerede plantedække af græs må anvendes til afgræsning, slæt, rørskær el.lign. Det er derfor ikke tilladt at producere pyntegrønt, energiskov, prydvækster og juletræer. Forbud mod dyrkning og etablering af skov mv. Det naturlige eller etablerede plantedække af græs må anvendes til afgræsning, slæt, rørskær el.lign. Arealerne må derfor ikke anvendes til dyrkning af afgrøder eller til etablering af forskellige former for produktionsskov. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod pyntegrønt, energiskov, prydvækster og juletræer er ikke overholdt ( ) Forbud mod etablering af skov ikke overholdt (15.4.1) Forbud mod dyrkning af afgrøder ikke overholdt (15.4.2) Forbud mod tilførsel af jordforbedringsmidler I tilsagnsperioden må arealerne ikke tilføres jordforbedringsmidler, bortset fra det tidsrum, hvor plantedækket etableres. Du skal kontrollere, at dette er overholdt. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod tilførsel af jordforbedringsmidler er ikke overholdt (13.9.2) 13.9 Fastholdelse af vådområde Du skal kontrollere, at det etablerede vådområdeprojekt er fastholdt. Ved kontrollen skal du tage udgangspunkt i beskrivelsen af projektet eller i projektrapporten. Projektbeskrivelsen og -rapporten ligger på sagen i Captia. Hvis projektbeskrivelsen og -rapporten ikke ligger på sagen rettes henvendelse til Vagttelefonen. Du kan vælge følgende overtrædelse: Vådområdet er ikke opretholdt (15.1.1) NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 99

419 MO 56 (uden GB) og MO 57 (med GB): Pleje af græs- og naturarealer (kontrolårsag p eller q) 14. MO 56 (uden GB) og MO 57 (med GB): Pleje af græs- og naturarealer (kontrolårsag p eller q) Formålet med tilsagnene er, at beskytte vandmiljøet ved at reducere kvælstof- og fosforudvaskningen og reducere brugen af plantebeskyttelsesmidler. Formålet er også at forbedre natur- og biotopforholdene på græs- og naturarealer. Der må ikke sprøjtes eller tilføres gødning, ud over det, der efterlades af græssende dyr. Pleje af arealerne er med afgræsning eller slæt. 5-årige tilsagn indgået i Vejledende kontroltidspunkt: 1. juni 1. september Rådighedskrav Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperiod en. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i IMK vælge observationen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) 14.2 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til og fra ejendommen, er der to muligheder for den videre kontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som er indberettet i ansøgers Fællesskema 2016, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af bedriften. Hvis ansøger ved producentskifte har modtaget et tilsagnsareal, der er anmeldt i en anden ansøgers Fællesskema, skal du ikke kontrollere dette areal i forbindelse med kontrollen Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i faginstruks 2 om telemåling Mindsteareal for marker Det er et krav at et tilsagnsareal, ved tilsagnets begyndelse, har et mindsteareal på 0,30 ha. Hvis arealet på kontroltidspunktet er mindre end 0,30 ha, skal du tjekke, om tilsagnet er givet til et areal på over 0,30 ha. Hvis det er tilfældet, skal et opmålt areal på under 0,30 ha godkendes. Du skal underkende arealet i IMK, hvis det ikke overholder kravet om mindsteareal: Reglen om mindsteareal på 0,30 ha er ikke overholdt (2.1.7) 100 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv erv styrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

420 14.5 Ikke landbrugs- eller naturareal Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, er ikke støtteberettigede. Ikke landbrugs- eller naturarealer er opdelt i følgende kategorier: menneskeskabte konstruktioner, træer og skov, ikke tilladte aktiviteter og oplagring samt vand. Menneskeskabte konstruktioner Menneskeskabte konstruktioner som veje, bygninger, befæstede stier, elmaster, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, gårdspladser, p-pladser mm. er ikke landbrugsarealer og dermed ikke støtteberettigede. Vær opmærksom på, at stier og veje med plantedække skal godkendes. Du kan vælge mellem følgende observationer: Vej/markvej (3.1.1) Bygning/anlæg til landbrugsmæssige formål (3.1.3) Bygning/anlæg til ikke-landbrugsmæssige formål (3.1.4) Stendige/jorddige o.l. (3.3.5) Råstofgrav (3.1.6) Containerplads (3.1.7) Vindmølle (3.1.8) Elmast (3.1.9) Solcelleanlæg (3.1.10) Landingsbane (3.1.11) Menneskeskabt konstruktion i kanten af blok under 100 m 2 ned til 10 m 2 (3.1.12) Der må gerne stå borde og bænke på arealet, hvis det ikke forhindrer afgræsning/slæt. Dog skal borde og bænke opstillet på befæstede arealer altid fradrages uanset størrelse på arealet. Træer og skov Tilsagnsarealer må ikke være pålagt fredskovspligt. Arealer med fredskovspligt skal derfor underkendes. Undtaget herfra er ubevoksede fredskovspligtige arealer, der plejes som angivet i tilsagnet. Du kan vælge følgende observation: Fredskov (3.2.6) Tilsagnsarealer må ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Der må dog gerne være et skovrejsningstilsagn på arealet, hvis arealet er ubevokset, og der ikke udbetales tilskud til arealet under skovtilsagnet. Du kan vælge følgende observation: Skovtilsagn (3.2.7) Tilsagnsarealer må ikke være tilplantet eller springe i skov. Læhegn og remisser må kun være på tilsagnsarealet, hvis der kan græsses/tages slæt under. Du kan vælge mellem følgende observationer: Skov (3.2.5) Læhegn (3.2.4) Remise/vildtremise (3.2.3) 14.6 Vand Hvis arealet er permanent vandlidende, men det ikke har hindret overholdelse af betingelserne, skal arealet godkendes. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 101

421 MO 56 (uden GB) og MO 57 (med GB): Pleje af græs- og naturarealer (kontrolårsag p eller q) Du skal desuden fradrage arealer med permanent vanddække, søer, grøfter med vand, vandløb og loer, hvis der ikke er plantedække i dem. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Sø/permanent vanddække (3.7.1) Vandløb, grøft, o.l. (3.7.2) Du kan læse mere om vand i afsnittet , hvis vand er årsagen til, at arealet ikke er plejet Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om plantedækket er opretholdt. Arealet skal fastholdes som græs - eller natur areal i hele tilsagnsperioden. Som hovedregel gælder, at hvis mere end en 1/3 af arealet ikke er dækket af vegetation, er arealet ikke plantedækket. Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Tilladte aktiviteter Trampestier med lovlig adgang for offentligheden og dyreveksler, hvor plantedækket er nedslidt, er tilladte. Arealer uden plantedække, der er opstået rundt om vandtrug, arealer med strøelse til leje, og rundt om kalveskjul, skal du godkende. På linje med grundbetaling er jagt, og privat ikke-organiseret ridning tilladt, hvis plantedækket er opretholdt. Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt med afgræsning eller slæt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse eller ødelægger plantedækket. Det drejer sig blandt andet om brandbælter, fortidsminder, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller opretholdelse af plantedækket. Ikke tilladte aktiviteter Arealer uden plantedække som følge af dyrenes støvbadning skal du ikke godkende. Vær dog opmærksom på, at ansøger kan søge dispensation til midlertidigt ikke at opretholde plantedækket, hvis det er en meget varm sommer, og dyrene derfor støvbader på et større område. Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, fx opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet. Du kan vælge følgende observation i IMK: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Hvis du kan konstatere, at plantedækket ikke har været der fra tilsagnets start, eller fra den i bekendtgørelsen fastsatte dato, skal du også vælge følgende observation: Oprindeligt plantedække fra tilsagnets begyndelse er ikke opretholdt (12.1.1) I overtrædelses- og tvivlssager skal du altid vedlægge billeddokumentation. 102 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv erv styrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

422 14.8 Tilsagn og grundbetaling På tilsagn uden grundbetaling er der en højere sats end på tilsagn med grundbetaling. Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at ansøger søger grundbetaling på et tilsagn med høj sats (tilsagntype 56), skal du vælge følgende observation i IMK: Der er søgt grundbetaling til arealet (17.1.1) 14.9 Pleje Ansøger kan have tilsagn med forpligtelse til enten slæt eller afgræsning. Hvis der er forpligtelse til afgræsning, kan ansøger hvert år vælge mellem to former for pleje: afgræsning ved tæt, lavt plantedække eller fast græsningstryk. 1. Afgræsning: Tæt, lavt plantedække den 31. august 2. Slæt (afgræsning): Tæt, lavt plantedække den 31. august 3. Fast græsningstryk i perioden 1. juni til 31. august (i kontrolgrundlaget vil der ved valg af fast græsningstryk stå optælling af dyr B ) Kontrol af afgræsning med forpligtelse til tæt, lavt plantedække Når du skal kontrollere plejen af et areal, hvor forpligtelsen tæt og lavt plantedække er valgt, skal du være opmærksom på: Definitionen af tæt, lavt plantedække, fordi du skal vurdere, om arealet er tæt, lavt, ud fra den definition der gælder på det enkelte areal. Hvornår i kontrolperioden du gennemfører kontrollen, fordi det først er 31. august, at arealet skal leve op til kravet. At vælge den rigtige observation i IMK, som begrunder årsagen til, at arealet fremstår/ikke fremstår med tæt, lavt plantedække. Dette er vigtigt, fordi de forskellige observationer giver forskellige sanktioner. At visse supplerende plejekrav også skal overholdes. Disse skal du altid vurdere, når du kontrollerer plejen af arealet Definition af tæt plantedække Kravet til tæt plantedække på et areal er det samme, uanset om der er tale om et landbrugs - eller et naturareal. Hvis mere end 50 % af arealet ikke er med plantedække i forhold til bar jord, er plantedækket ikke tæt. Dyreveksler hvor plantedækket er nedslidt er dog tilladte. I overtrædelses- og tvivlssager skal du altid vedlægge billeddokumentation. Se afsnit 14.7 for valg af observation. Definitionen af lavt plantedække Kravet til lavt plantedække afhænger af, om arealet er et landbrugsareal eller et naturareal. Hvis arealet kan leve op til reglerne for grundbetaling ses det som et landbrugsareal. Hvis arealet ikke kan leve op til reglerne for grundbetaling betragtes arealet som et naturareal (se mere nedenfor). For landbrugsarealer, der lever op til reglerne for grundbetaling Plantedækket er lavt: Hvis halvdelen eller mere af plantedækket på et areal er under 40 cm højt, er plantedækket lavt, og arealet skal godkendes i sin helhed. Arealer under 100 m 2, hvor mere end halvdelen af plantedækket er over 40 cm højt, accepteres, hvis disse mindre delområder indgår som en del af en helhed, hvor halvdelen af plantedækket er under 40 cm i højden. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 103

423 MO 56 (uden GB) og MO 57 (med GB): Pleje af græs- og naturarealer (kontrolårsag p eller q) Plantedækket er ikke lavt: Hvis halvdelen eller mere af plantedækket på et areal er over 40 cm højt, er plantedækket ikke lavt, og arealet skal underkendes i sin helhed. Reglerne skal være opfyldt for hver 100 m 2 Mosaik: Hvis en mark består af delområder med forskellig højde på plantedækket, skal der fastlægges en procentdel for hvert delområde ud fra ovenstående kriterier. For naturarealer der ikke lever op til reglerne for grundbetaling (og arealer hvor der søges grundbetaling under art. 32) Naturarealer er arealer, som ikke er støtteberettigede under grundbetalingsordningen, ikke har en N - norm og ikke indgår i bedriftens harmoniareal. Det kan være engarealer med vådbundsplanter eller lyngvegetation. Plantedækket er lavt: På naturarealer gælder kravet om 40 cm ikke. På naturarealer skal det blot være tydeligt, at dyrene græsser på arealet. Græsningen kan være selektiv. Det vil sige, at der kan være områder, som er bedre afgræssede end andre. Reglerne skal være opfyldt for hver 100 m 2 Arealer, hvor halvdelen eller mere af plantedækket er tydeligt afgræsset, skal godkendes i deres helhed. På lyngarealer er det dog nok, hvis du kan konstatere, at halvdelen af plantedækket mellem lyngen er afgræsset. Arealer under 100 m 2, som ikke er tydeligt afgræssede, accepteres, hvis disse pletter indgår som en del af en helhed, hvor kravet til afgræsning er overholdt. Plantedækket er ikke lavt: Arealer, hvor 50 % eller mere af plantedækket ikke er tydeligt afgræsset, skal underkendes i deres helhed Kontrol af afgræsning tæt, lavt plantedække før eller efter 31. august Din mulighed for at kontrollere tæt og lavt plantedække afhænger af, om du er på kontrol før eller efter fristen 31. august. Her får du først en gennemgang af reglerne på området, hvorefter du kan læse om, hvad du skal gøre ved kontrolbesøg før og efter fristen. Du kan også orientere dig i beslutningstræerne, der guider dig til, hvilke observationer du skal vælge (se figur 1 og 2). Du skal kontrollere, at græsarealerne er omfattet af en drift med afgræsning i perioden 1. juni til 31. august. Arealerne skal fremstå plejede med afgræsning, så plantedækket er med tæt, lavt plantedække 31. august. Se definitionen af tæt, lavt plantedække ovenfor. Bemærk, at sanktionerne er differentierede, hvis arealerne ikke fremstår med tæt, lavt plantedække. Du skal derfor vurdere, i hvilken grad arealet er plejet, når du vælger observationer i IMK. Det er vigtigt at vælge den korrekte observation, så afgørelsen i sagsbehandlingen bliver korrekt. Hvis du er på kontrol før 1. september Er der dyr på arealet? Hvis der ikke er dyr på arealet på kontroltidspunktet, men der er tegn på, at der har været dyr på arealet, og du vurderer, at arealet vil fremstå tæt, lavt 31.august, skal du godkende arealet. Hvis du ikke kan godkende arealet på kontroltidspunktet som tæt, lavt, skal du foretage efterkontrol. Hvis der er dyr på arealet, skal du ud fra dyretætheden vurdere, om arealet vil kunne fremstå tæt, lavt 31. august efter følgende kriterier: 104 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv erv styrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

424 - Hvis der er 0,1-1,4 dyreenheder pr. ha, og du vurderer, at arealet vil fremstå tæt, lavt, skal du skal godkende arealet. - Hvis der er 0,1-1,4 dyreenheder pr. ha, og du vurderer, at arealet ikke kan fremstå tæt, lavt, skal du foretage efterkontrol. - Hvis der er over 1,4 dyreenheder pr. ha, og du vurderer, at arealet vil fremstå tæt, lavt, skal du godkende arealet (Afgræsningen skal styres ved flytning af dyr, så plantedækket opretholdes. Hvis dette ikke er tilfældet, skal du foretage efterkontrol, da der er risiko for overgræsning). Der er ikke dyr på arealet Hvis du er på kontrol før 1. september, og der ikke er eller har været dyr på arealet, skal du foretage efterkontrol. Sådan vælger du den rigtige observation: Hvis du er på kontrol efter 31. august Der har været dyr på arealet Hvis der har været dyr på arealet, og du vurderer, at arealet var tæt, lavt 31. august, skal du godkende arealet. Hvis du vurderer, at arealet ikke har været tæt, lavt 31. august, skal du underkende arealet. Du kan underkende med forskellige observationer i IMK, der giver forskellige sanktioner: Når der er tegn på, at der har været dyr på arealet, men plantedækket ikke er tæt lavt, vælger du følgende observation i IMK: Ikke tæt, lavt plantedække pr. 1. september (11.2.1) Hvis arealerne ikke er afgræsset på grund af midlertidig oversvømmelse skal du vælge observation i stedet for observation Arealet er ikke afgræsset på grund af midlertidig oversvømmelse (11.1.2) NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 105

425 MO 56 (uden GB) og MO 57 (med GB): Pleje af græs- og naturarealer (kontrolårsag p eller q) Områder helt domineret af mos eller lav på over 100 m 2, skal du underkende, hvis du kan konstatere, at dyrene ikke færdes på arealet med mos/lav. Ikke afgræsset (11.1.3) Der er ikke dyr på arealet Hvis du er på kontrol efter 31. august, og der ikke har været dyr på arealet, skal arealet underkendes. Du kan underkende med forskellige observationer i IMK, der giver forskellige sanktioner: Når der ikke har været dyr på arealet, men der er taget slæt, vælger du følgende observation i IMK: Arealet er ikke afgræsset, men der er taget slæt (11.1.1) Når der ikke er dyr på arealet og der heller ikke er taget slæt, vælger du følgende observation i IMK: Ikke afgræsset (11.1.3) Sådan vælger du den rigtige observation: Supplerende krav om pleje Uanset hvad du i øvrigt observerer, skal du tage stilling til, om disse supplerende krav er overholdt. Disse kan godt vælges samtidig med overtrædelserne ovenfor. Arealerne skal afgræsses af heste eller drøvtyggende husdyr. Er arealet plejet af andre dyr, skal du vælge følgende observation i IMK: Afgræsset af andre dyr end heste eller drøvtyggende husdyr (11.5.1) Fra 21. juni til 15. september må der foretages slåning af arealerne i form af slæt, der gennemføres som en naturlig del af driften med afgræsning. Arealerne må dog ikke afpudses før dyrene kommer på arealet. Det betyder at hvis arealet er slået før påbegyndt afgræsning, og plantematerialet ikke er fjernet, skal du underkende arealet. Du kan vælge følgende observation i IMK: Afpudsning før påbegyndt afgræsning (13.2.2) 106 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv erv styrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

426 Hvis arealet er slået efter afgræsning er det vigtigt, at der er synlige tegn på afgræsning med dyr. Det kan være hegn/opsat tråd, synlige spor efter dyr som fx husdyrgødning, vandtrug (plantedækket omkring truget bærer som oftest præg af slid fra dyr) og afbidt plantedække. Hvis der ikke er synlige tegn på afgræsning skal sagen sendes i høring. Der må ikke foretages slæt eller afpudsning i perioden 1. maj 20. juni. Er dette tilfældet, kan du vælge følgende observation i IMK: Slåningsforbud 1. maj til 20. juni er ikke overholdt (13.1.1) Kontrol af slæt (afgræsning) tæt, lavt plantedække Din mulighed for at kontrollere forpligtigelse til slæt, afhænger af, om du er på kontrol før eller efter fristen 31. august. Her får du først en gennemgang af reglerne på området, hvorefter du kan læse om, hvad du skal gøre ved kontrolbesøg før og efter fristen. Du kan også orientere dig i beslutningstræerne, der guider dig til, hvilke observationer du skal vælge (se figur 3 og 4). Du skal kontrollere, at arealet udnyttes jordbrugsmæssigt i perioden 21. juni 31. august til slæt, afgræsning eller slæt og afgræsning. Arealerne skal fremstå med tæt, lavt plantedække 31. august. Se definitionen af tæt, lavt plantedække ovenfor. Slæt defineres som slåning af plantedækket med efterfølgende fjernelse af det afslåede plantemateriale (i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes). Afpudsning er ikke nok til at overholde tilsagnsbetingelsen. Hvis det er vanskeligt at konstatere, hvorvidt der er taget slæt på arealet tidligere på året, skal du ud fra tilsagnsmodtagerens udsagn om, at der tidligere er taget slæt på arealet samt dokumentation for slåning og/eller bjærgning af plantematerialet, vurdere om arealet kan godkendes. Der må ikke foretages slæt eller afpudsning i perioden 1. maj 20. juni. Er dette tilfældet, skal du vælge følgende observation i IMK: Slåningsforbud 1. maj til 20. juni er ikke overholdt (13.1.1) Hvis ansøger vælger at afgræsse arealerne i stedet for at tage slæt, skal du kontrollere arealerne som beskrevet i afsnit Bemærk, at sanktionerne er differentierede, hvis arealerne ikke er med tæt, lavt plantedække. Du skal derfor vurdere i hvilken grad arealet er plejet når du vælger observationer i IMK. Det er vigtigt at vælge den korrekte observation, så afgørelsen i sagsbehandlingen bliver korrekt. Hvis du er på kontrol før 31. august: Hvis der på kontroltidspunktet er taget slæt i perioden 21. juni til 31. august, skal du godkende arealet, hvis du vurderer at plantedækket vil være tæt og lavt pr. 31. august. Hvis der ikke har været nogen plejeaktivitet på arealet, skal arealet til efterkontrol. Hvis der ikke er taget slæt, men arealet er afpudset, skal arealet til efterkontrol Hvis der ikke er taget slæt, men arealet er afgræsset, skal du kontrollere arealerne som beskrevet i afsnit NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 107

427 MO 56 (uden GB) og MO 57 (med GB): Pleje af græs- og naturarealer (kontrolårsag p eller q) Sådan vælger du den rigtige observation: Hvis du er på kontrol efter 31. august: Hvis der er taget slæt i perioden 21. juni til 31 august, skal du godkende arealet, hvis arealet lever op til reglerne for tæt, lavt plantedække. Når der er taget slæt eller der er tegn på, at der har været dyr på arealet, men plantedækket ikke er tæt lavt, vælger du følgende observation i IMK: Ikke tæt, lavt plantedække pr. 1. september (11.3.7) Når der ikke er taget et slæt, men arealet er afpudset, vælger du følgende observation i IMK: Der er ikke taget slæt, men arealet er afpudset (11.3.2) Når der ikke er taget slæt eller har været dyr på arealet, vælger du følgende observation i IMK: Ikke taget slæt eller afgræsset (11.3.4) 108 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv erv styrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

428 Sådan vælger du den rigtige observation: Fast græsningstryk (udtræksårsag q) I stedet for tæt, lavt plantedække kan ansøger vælge at pleje sine tilsagnsarealer med et fastsat græsningstryk. Ved fast græsningstryk skal der være mindst 1,5 storkreaturer pr. ha på arealet i hele perioden 1. juni til 31. august. Ansøger kan have søgt om nedsat græsningstryk, så græsningstrykket bliver mindre end 1,5 storkreaturer pr. ha. Hvis græsningstrykket er nedsat fremgår det af kontrolgrundlaget. Du skal altså ikke tjekke hvor meget arealet er afgræsset, men blot om dyrene har haft adgang til arealet og om plantedække reglerne er opfyldt. Storkreaturer (SK) beregnes som: Tyre, køer og andet kvæg over to år, heste over seks måneder Kvæg fra seks måneder til to år Får og geder over et år og hjortedyr over ni måneder 1,0 SK 0,6 SK 0,15 SK Bemærk, at dyr under seks måneder ikke tæller med i opgørelsen af storkreaturer. Kontrol af fast græsningstryk i perioden 1. juni til 31. august Hvis du er på kontrol i perioden 1. juni til 31. august, skal du tælle dyrene på det indhegnede areal. Du skal sammenholde antallet af dyr med hele det græsningsegnede indhegnede areal for at beregne græsningstrykket (SK/ha). Hvis der er dyr på arealet Når du har talt antallet af dyr i indhegningen, skal du registrere antal dyr og det indhegnede areal i CAP-TAS fanebladet Fast græsningstryk. Indhegningen opmåler du med GRS-1 eller om muligt ud fra ortofoto (indhegning skal fremgå tydeligt af ortofoto). Vær opmærksom på, at du ved kontrol af fast græsningstryk skal starte i IMK, efterfølgende registrere data om antal dyr og indhegningens areal i CAP-TAS og til sidst slutte i IMK med valg af observationer. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 109

429 MO 56 (uden GB) og MO 57 (med GB): Pleje af græs- og naturarealer (kontrolårsag p eller q) Du indtegner/opmåler først indhegningen i IMK og registrerer efterfølgende arealet i kolonne Areal til beregning af dyretryk (græsningsegnet areal i indhegning) i CAP-TAS. Du skal bruge følgende observation for at indtegne indhegningen i IMK: Indtegning af indhegning ( ) Indhegningens areal til beregning af græsningstrykket skal kun være det areal med plantedække, hvor der sker afgræsning. Følgende arealer skal fraregnes indhegningens areal (der skal laves huller i indhegningen): - Søer uden plantedække - Sandbanker uden plantedække - Befæstet vej som dyrene kan gå hen over - Motocrossbane med arealer uden plantedække - Arealer, hvor tilskudsfodring hindrer plantedække - Tæt krat, hvor dyrene ikke kan færdes - Bygninger/anlæg - Ridebane, hvor der ikke er plantedække - Råstofgrave uden plantedække - Øvrige arealer, der ikke vil kunne indgå i tilsagnet, herunder skov og lignende arealer uden plantedække under træerne - Arealer, der er sprøjtet, så der ikke længere er plantedække De optalte antal dyr registrerer du i kolonnerne med de relevante dyretyper i CAP-TAS skemaet. Antal storkreaturer pr. ha vil herefter automatisk blive beregnet i kolonnen Antal SK pr. ha. Hvorvidt kravet til 1,5 storkreaturer pr. ha af indhegningens areal er overholdt fremgår af kolonnen Antal SK pr. ha i % af krav pr. ha. Hvis tallet er 100 eller højere er kravet overholdt. Hvis tallet er højere end 100, skal du huske at tjekke om plantedækkereglerne stadig er overholdt. Hvis der ikke er 1,5 storkreaturer pr. ha af indhegningens areal fremgår det i kolonnen Antal SK pr. ha i % af krav pr. ha som mindre end 100. Du skal herefter indtegne den korrekte observation I IMK. Du kan vælge mellem følgende observationer i IMK: < 60 % storkreaturer (11.4.2) % storkreaturer (11.4.3) % storkreaturer (11.4.4) % storkreaturer (11.4.5) Hvis der ikke er dyr på arealet Hvis du konstaterer, at der ikke er dyr på tilsagnsarealerne, skal du vælge følgende observation i IMK: Ingen dyr (11.4.1) Hvis der ikke er dyr på tilsagnsmarken, skal du altså ikke foretage en opmåling af indhegningen, eller udfylde skemaet i CAP-TAS. Kontrol af fast græsningstryk efter 31. august Det er kun i græsningsperioden, hvor der er krav om et fast græsningstryk. Efter 31. august må ansøger gerne reducere antallet af græssende dyr eller flytte samtlige dyr til en helt anden indhegning. Ved kontrol af fast græsningstryk efter 31. august skal du kun konstatere om der har været tegn på dyr på arealet, eller om der ikke er tegn på at der har været dyr på arealet. Du skal derfor ikke tælle dyr ved kontrol af fast græsningstryk efter 31. august. Du vælger mellem følgende observationer i IMK: Ingen tegn på dyr, kontrol efter 31. august (11.4.6) Tegn på dyr, kontrol efter 31. august 110 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv erv styrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

430 Hegningsbestemmelsen Der må gerne være arealer i indhegningen, hvortil der ikke søges nogen form for arealtilskud, her under skov, samt områder, der ikke har karakter af en mark (fx vådområder). Disse arealer kan ligge uden for markblok. Uanset beliggenheden af indhegningen skal du altid huske at trække arealer uden plantedække fra indhegningens areal med henblik på en korrekt beregning af græsningstrykket (læs mere om dette ovenfor). Ved fast græsningstryk må tilsagnsarealerne ikke være samhegnet med andre arealer, der ikke har forpligtelse til fast græsningstryk. Hvis tilsagnsarealerne er samhegnet med andre arealer med a nden forpligtigelse end fast græsningstryk (arealer med forpligtigelsen tæt, lav, synligt afgræsset eller grundbetaling med permanent græs uden plejetilsagn med forpligtelse til fast græsningstryk), er det en overtrædelse af hegningsbestemmelsen. Ud fra indhegningspolygonen i IMK vurderer du, om tilsagnsmarken er samhegnet med arealer med anden forpligtigelse end fast græsningstryk. Er dette tilfældet, skal du vælge følgende observation: Marken er samhegnet med en mark, der ikke har samme krav om fast græsningstryk (11.4.8) En indhegning må desuden kun indeholde marker, der drives af samme tilsagnshaver. Er arealet samhegnet med anden ejer eller forpagters areal vælger du følgende observation i IMK: Arealet er samhegnet med anden ejer/forpagters areal (11.4.9) Det er kun i græsningsperioden, at hegningsbestemmelsen gælder. Dvs. ansøger må gerne ændre på indhegningen eller helt fjerne indhegningen efter græsningsperiodens ophør 31. august Fuglevenlig drift Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis ansøger har søgt om særlig fuglevenlig drift. Der står FD ud for marken. For arealer med særlig fuglevenlig drift gælder specielle regler i forhold til afgræsnings- og slåningsperiode. Disse arealer må først afgræsses fra den 1. juli. Er dette ikke overholdt skal du vælge følgende overtrædelse i IMK: Periode for forbud mod afgræsning er ikke overholdt (fuglevenlig drift) (13.6.2) Der er desuden forbud mod slåning i perioden fra den 1. maj til og med den 14. juli. Du skal vælge følgende observation i IMK: Periode for forbud mod slåning er ikke overholdt (fuglevenlig drift) (13.1.3) Arealet står under vand på kontroltidspunktet Når du skal kontrollere plejekravet kan der stå vand på arealerne som gør, at du ikke kan besigtige arealerne. Når arealerne står under vand på kontroltidspunktet, skal du derfor spørge ansøger om plejekravet er opfyldt. Husk billeddokumentation Landmanden oplyser, at arealet ikke er plejet Hvis landmanden oplyser, at arealet ikke er plejet, underkender du arealerne med følgende observation i IMK:. Arealet er ikke afgræsset på grund af midlertidig oversvømmelse (11.1.2) Landmanden oplyser at arealet er plejet. I dette tilfælde skal du gøre følgende: 7. Du gennemgår ortofoto for indeværende år (forår og sommer) og sammenholder det me d et ortofoto Du gør dette med henblik på at konstatere om arealet under vand er med permanent NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 111

431 MO 56 (uden GB) og MO 57 (med GB): Pleje af græs- og naturarealer (kontrolårsag p eller q) vanddække. Fremstår arealet med permanent vanddække fradrager du arealet og kontrollen af plejekravet på arealet er færdig. Hvis dette er tilfældet, vælger du følgende observation i IMK: - Sø/permanent vanddække (3.7.1) 8. De arealer, som du kan besigtige omkring arealerne under vand, er ikke plejede. På ortofoto er der tegn på, at arealerne ikke har været plejet tidligere. Du underkender arealerne under vand som ikke plejede og kontrollen af arealet er færdig. Du noterer som bemærkning til observationen, at arealerne ikke er besigtigede, men at de omkringliggende arealer ikke er plejede. Du vælger følgende observation i IMK Arealet er ikke afgræsset på grund af midlertidig oversvømmelse (11.1.2) 9. De arealer, som du kan besigtige omkring arealerne under vand, er plejede. På ortofoto er der tegn på, at arealerne har været plejet tidligere. Du godkender arealerne under vand, da plejen formodes overholdt. Kontrollen af plejekravet er færdig. Du skal i CAP-TAS fanebladet Besigtigelse vælge kvitteringen Ikke besigtiget ikke muligt at besigtige arealet (vand, sne e.l.) og skrive en bemærkning om, hvilke arealer, der ikke er besigtiget, men at de omkringliggende a realer er plejet Forbud Forbud mod tilførsel af gødning Du skal ved besigtigelse kontrollere, at tilsagnsarealerne ikke er tilført gødning ud over det, der efterlades af græssende husdyr. Du kan vælge følgende observation i IMK: Arealet er tilført gødning ud over det, der er efterladt af græssende husdyr (13.3.2) Forbud mod vanding Engvandingsanlæg er tilladt. Engvanding er vanding ved opstemning af åløb. Til gengæld er markvanding ikke tilladt, herunder oppumpning af vand fra vandløb. Ansøger kan søge dispensation fra forbuddet mod vanding. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod vanding er ikke overholdt (13.9.1) Forbud mod omlægning Arealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (13.8.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (fx under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2. Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (fx under tråd) skrives dette areal i bemærkningsfeltet. Under bemærkningsfeltet i CAP-TAS beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Do kumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal, fotos af sprøjtede arealer) arkiveres på sagen i Captia. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (13.5.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (< 0,01 ha) (13.5.2) 112 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv erv styrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

432 Forbud mod frøproduktion Det er ikke tilladt at anvende arealerne til frøproduktion. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod frøproduktion er ikke overholdt (13.7.4) Forbud mod aktiviteter, der medfører erosion Der må ikke gennemføres aktiviteter, der fremmer erosion. Aktiviteter på arealer, der ligger nærmere end 5 meter fra åbne vandløb, søer og kystlinjer, må ikke medføre erosion. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod aktiviteter, der fremmer erosion, er ikke overholdt (13.8.4) Forbud mod tilskudsfodring Det er ikke tilladt at tilskudsfodre på tilsagnsarealer som afgræsses, bortset fra med mineral-foderblandinger. Dvs. fodring af dyrene med halm, fx ved at der sættes en hel halmballe ud til dyrene, vil blive betragtet som tilskudsfodring. Fodring med hø og andet stråfoder i foderhæk betragtes også som tilskudsfordring. Vær opmærksom på, at du skal vælge forskellige observationer afhængig af, om der er tilskudsfodret med ensilage og kraftfoder eller hø, halm og wraphø. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt fodret med ensilage eller kraftfoder (13.4.1) Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt fodret med hø, halm eller wraphø (13.4.2) NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 113

433 MO 64: Ændret afvanding i Tøndermarsken (kontrolårsag p) 15. MO 64: Ændret afvanding i Tøndermarsken (kontrolårsag p) Formålet med ordningen er at skabe gode forhold, bl.a. for fugle. Dette gøres ved at etablere afvandingsforhold, der er til gavn for fugle, der yngler og søger føde. Der er indgået 5 årige tilsagn fra Vejledende kontroltidspunkt: 1. juni 1. september Rådighedskrav Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i IMK vælge observationen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) 15.2 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til og fra ejendommen, er der to muligheder for den videre kontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som er indberettet i ansøgers Fællesskema 2016, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af bedriften. Hvis ansøger ved producentskifte har modtaget et tilsagnsareal, der er anmeldt i en anden ansøgers Fællesskema, skal du ikke kontrollere dette areal i forbindelse med kontrollen Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i faginstruks 2 om telemåling Ikke landbrugs- eller naturareal Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, er ikke støtteberettigede. Ikke landbrugs - eller naturarealer er opdelt i følgende kategorier: menneskeskabte konstruktioner, træer og skov, ikke tilladte aktiviteter og oplagring, samt vand. Menneskeskabte konstruktioner Menneskeskabte konstruktioner som veje, bygninger, befæstede stier, elmaster, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, gårdspladser, p-pladser mm. er ikke landbrugsarealer og dermed ikke støtteberettigede. Du kan vælge mellem følgende observationer: Vej/markvej (3.1.1) Bygning/anlæg til landbrugsmæssige formål (3.1.3) Bygning/anlæg til ikke-landbrugsmæssige formål (3.1.4) Stendige/jorddige o.l. (3.3.5) Råstofgrav (3.1.6) Containerplads (3.1.7) 114 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv erv styrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

434 Vindmølle (3.1.8) Elmast (3.1.9) Solcelleanlæg (3.1.10) Landingsbane (3.1.11) Menneskeskabt konstruktion i kanten af blok under 100 m 2 ned til 10 m 2 (3.1.12) Træer og skov Tilsagnsarealer må ikke være pålagt fredskovspligt. Arealer med fredskovspligt skal derfor underkendes. Undtaget herfra er ubevoksede fredskovspligtige arealer, der plejes som angivet i tilsagnet. Tilsagnsarealer må ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Tilsagnsarealer må som hovedregel ikke være tilplantet eller springe i skov. Du kan vælge mellem følgende observationer på arealer med træer og skov: Remise/vildremise (3.2.3) Læhegn (3.2.4) Skov (3.2.5) Fredskov (3.2.6) Skovtilsagn (3.2.7) 15.5 Vand Du skal fradrage arealer med permanent vanddække, søer, grøfter med vand, vandløb og loer, hvis der ikke er plantedække i dem. Dette gælder dog ikke grøblerender. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Sø/permanent vanddække (3.7.1) Vandløb, grøft, o.l. (3.7.2) Hvis arealet er permanent vandlidende, men det ikke har hindret overholdelse af tilsagnsbetingelserne, skal arealet godkendes Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om plantedækket er opretholdt. Arealet skal fastholdes som natureller græsareal i hele tilsagnsperioden. På linje med grundbetaling er følgende aktiviteter tilladte, hvis plantedækket er opretholdt: Jagt, trampestier, og privat ikke-organiseret ridning. Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, fx opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet. Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse eller ødelægger plantedækket. Det drejer sig blandt andet om brandbælter, fortidsminder, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller opretholdelse af plantedækket. Du kan vælge følgende observation i IMK: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Hvis du kan konstatere, at plantedækket ikke har været der fra tilsagnets start, eller fra den i bekendtgørelsen fastsatte dato, skal du også vælge følgende observation: NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 115

435 MO 64: Ændret afvanding i Tøndermarsken (kontrolårsag p) Oprindeligt plantedække fra tilsagnets begyndelse er ikke opretholdt (12.1.1) Plantedække inden tilsagnsperiodens start Hvis arealet inden tilsagnsperiodens begyndelse er et græs - eller naturareal, må plantedækket ikke reetableres ved tilsagnsstart, da det oprindelige plantedække skal videreføres. Hvis arealet før tilsagnsperiodens begyndelse ikke var anvendeligt til afgræsning eller slæt, skal plantedækket være etableret senest 1 måned efter tilsagnsperiodens start. Bemærk, at arealet ved etablering af plantedækket skal være udlagt med græs med højest 25 % kvælstoffikserende planter. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Oprindeligt plantedække fra tilsagnets begyndelse er ikke opretholdt (12.1.1) Ikke etableret nyt plantedække senest 1 måned efter tilsagnsperiodens start (12.1.3) Husk altid at vælge overtrædelsestype når du konstaterer, at der ikke er plantedække på et areal. Hvis der fx ikke har været plantedække siden tilsagnets begyndelse vælger du også overtrædelsestype Forbud Forbud mod tilførsel af gødning Du skal kontrollere ved besigtigelse, at tilsagnsarealerne ikke er tilført gødning ud over det, der efterlades af græssende husdyr. Du kan vælge følgende observation i IMK: Arealet er tilført gødning ud over det, der er efterladt af græssende husdyr (13.3.2) Forbud mod omlægning Arealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (13.8.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (fx under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2. Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (fx under tråd) skrives dette areal i bemærkningsfeltet. Under bemærkningsfeltet i CAP-TAS beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal, fotos af sprøjtede arealer) arkiveres på sagen i Captia. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (13.5.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (< 0,01 ha) (13.5.2) 15.8 Opretholdelse af ændret afvanding Du skal kontrollere, at det afvandingsprojekt som blev etableret som en MVJ-foranstaltning, og evt. andre betingelser fastsat i tilsagnet er opretholdt. Projektbeskrivelse ligger på sagen i Captia. Afvandingsforholdene etableret på arealet skal i hele tilsagnsperioden være i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne. Betingelserne fastsættes af NaturErhvervstyrelsen og fremgår af tilsagnet. Tilsagnsbetingelserne kan bl.a. omfatte betingelser om etablering af grøblerender. Du skal kontrollere om grøblerenderne er etableret korrekt. 116 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv erv styrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

436 NaturErhvervstyrelsen kan meddele tilsagnshaver påbud om reetablering af grøbler, hvis grøblerenderne ikke er etableret korrekt eller ikke er opretholdt i løbet af tilsagnsperioden. Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis du skal kontrollere om et påbud er overholdt og dermed om grøblerender er reetableret. Du kan vælge følgende overtrædelse i IMK: Grøblerender og opfyldninger ikke etableret korrekt eller ikke opretholdt (15.3.1) NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 117

437 MO 66 (uden GB) og MO 67 (med GB): Pleje af græs- og naturarealer (kontrolårsag p eller q) 16. MO 66 (uden GB) og MO 67 (med GB): Pleje af græs- og naturarealer (kontrolårsag p eller q) Formålet med tilsagnet er at beskytte og forbedre biotopforholdene og biodiversiteten. Dette gøres ved at sikre, at visse prioriterede arealer bliver drevet med en ekstensiv landbrugsmæssig drift med årlig afgræsning eller slæt. 5-årige tilsagn indgået fra 2015 (nogle er indgået i 2015 med bagudvirkende kraft fra 1. september 2014). Vejledende kontroltidspunkt: 1. juni 15. september Rådighedskrav Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i IMK vælge observationen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) 16.2 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til og fra ejendommen, er der to muligheder for den videre kontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som er indberettet i ansøgers Fællesskema 2016, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af bedriften. Hvis ansøger ved producentskifte har modtaget et tilsagnsareal, der er anmeldt i en anden ansøgers Fællesskema, skal du ikke kontrollere dette areal i forbindelse med kontrollen Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i faginstruks 2 om telemåling Mindsteareal for marker Det er et krav at et tilsagnsareal, ved tilsagnets begyndelse, har et mindsteareal på 0,30 ha. Hvis arealet på kontroltidspunktet er mindre end 0,30 ha, skal du tjekke, om tilsagnet er givet til et areal på over 0,30 ha. Hvis det er tilfældet, skal et opmålt areal på under 0,30 ha godkendes. Du skal underkende arealet i IMK, hvis det ikke overholder kravet om minds teareal: Reglen om mindsteareal på 0,30 ha er ikke overholdt (2.1.7) 118 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv erv styrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

438 16.5 Ikke landbrugs- eller naturareal Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, er ikke støtteberettigede. Ikke landbrugs - eller naturarealer er opdelt i følgende kategorier: menneskeskabte konstruktioner, træer og skov, ikke tilladte aktiviteter og oplagring samt vand. Menneskeskabte konstruktioner Menneskeskabte konstruktioner som veje, bygninger, befæstede stier, elmaster, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, gårdspladser, p-pladser mm. er ikke landbrugsarealer og dermed ikke støtteberettigede. Vær opmærksom på, at stier og veje med plantedække skal godkendes. Du kan vælge mellem følgende observationer: Vej/markvej (3.1.1) Bygning/anlæg til landbrugsmæssige formål (3.1.3) Bygning/anlæg til ikke-landbrugsmæssige formål (3.1.4) Stendige/jorddige o.l. (3.3.5) Råstofgrav (3.1.6) Containerplads (3.1.7) Vindmølle (3.1.8) Elmast (3.1.9) Solcelleanlæg (3.1.10) Landingsbane (3.1.11) Menneskeskabt konstruktion i kanten af blok under 100 m 2 ned til 10 m 2 (3.1.12) Der må gerne stå borde og bænke på arealet, hvis det ikke forhindrer afgræsning/slæt. Dog skal borde og bænke opstillet på befæstede arealer altid fradages uanset størrelse på arealet. Træer og skov Tilsagnsarealer må ikke være pålagt fredskovspligt. Arealer med fredskovspligt skal derfor underkendes. Undtaget herfra er ikke-tilplantede fredskovspligtige arealer, der plejes som angivet i tilsagnet. Du kan vælge følgende observation: Fredskov (3.2.6) Tilsagnsarealer må ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Der må dog gerne være et skovrejsningstilsagn på arealet, hvis arealet er ubevokset, og der ikke udbetales tilskud til arealet underskovtilsagnet Du kan vælge følgende observation: Skovtilsagn (3.2.7) Tilsagnsarealer må ikke være tilplantet eller springe i skov. Læhegn og remisser må kun være på tilsagnsarealet, hvis der kan græsses/tages slæt under. Du kan vælge mellem følgende observationer: Skov (3.2.5) Læhegn (3.2.4) Remise/vildremise (3.2.3) 16.6 Vand Hvis arealet er permanent vandlidende, men det ikke har hindret overholdelse af betingelserne, skal arealet godkendes. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 119

439 MO 66 (uden GB) og MO 67 (med GB): Pleje af græs- og naturarealer (kontrolårsag p eller q) GLM-søer og vandhuller under m 2 er støtteberettigede på tilsagn med start i 2014, 2015 og Hvis du i den fysiske kontrol konstaterer, at arealet på en GLM-sø eller vandhul er større end m 2, skal arealet ikke godkendes. Du kan vælge følgende observation: Ikke støtteberettiget GLM-sø eller vandhul (3.41) Du skal desuden fradrage arealer med permanent vanddække, søer, grøfter med vand, vandløb og loer, hvis der ikke er plantedække i dem. Du kan vælge følgende observationer: Sø/permanent vanddække (3.7.1) Vandløb, grøft, o.l. (3.7.2) Du kan læse mere om vand i afsnittet , hvis vand er årsagen til, at arealet ikke er plejet Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om plantedækket er opretholdt. Arealet skal fastholdes som natureller græsareal i hele tilsagnsperioden. Som hovedregel gælder, at hvis mere end en 1/3 af arealet ikke er dækket af vegetation, er arealet ikke plantedækket. Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Tilladte aktiviteter Trampestier med lovlig adgang for offentligheden og dyreveksler, hvor plantedækket er nedslidt, er tilladte. Arealer uden plantedække, der er opstået rundt om vandtrug, arealer med strøelse til leje, og rundt om kalveskjul, skal du godkende. På linje med grundbetaling er jagt og privat ikke-organiseret ridning tilladt, hvis plantedækket er opretholdt. Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt med afgræsning eller slæt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse eller ødelægger plantedækket. Det drejer sig blandt andet om brandbælter, fortidsminder, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hi ndrer overholdelse af betingelserne eller opretholdelse af plantedækket. Ikke tilladte aktiviteter Arealer uden plantedække som følge af dyrenes støvbadning skal du ikke godkende. Vær dog opmærksom på, at ansøger kan søge dispensation til midlertidig ikke at opretholde plantedækket, hvis det er en meget varm sommer, og dyrene derfor støvbader på et større område. Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, fx opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet. Du kan vælge følgende observation: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) I overtrædelses- og tvivlssager skal du altid vedlægge billeddokumentation. 120 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv erv styrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

440 16.8 Tilsagn og grundbetaling På tilsagn uden grundbetaling er der en højere sats end på tilsagn med grundbetaling. Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at ansøger søger grundbetaling på et tilsagn med høj sats (tilsagnstype 66), skal du vælge følgende overtrædelse i IMK: Der er søgt grundbetaling til arealet (17.1.1) 16.9 Pleje Ansøger kan have tilsagn med forpligtelse til enten slæt eller afgræsning. Hvis der er forpligtelse til afgræsning, kan ansøger hvert år vælge mellem to former for pleje: synligt afgræsset og fast græsningstryk. Plejen skal altså vurderes efter, om ansøger har forpligtelse til: 1. Synligt afgræsset 15. september 2. Mindst ét slæt inden 15. september 3. Fast græsningstryk i perioden 1. juni til 31. august (i kontrolgrundlaget vil der ved valg af fast græsningstryk stå optælling af dyr B ) Kontrol af forpligtelse til synligt afgræsset Når du skal kontrollere plejen af et areal, hvor forpligtelsen synligt afgræsset er valgt, skal du være opmærksom på: Definitionen af synligt afgræsset, fordi du skal vurdere, om arealet er synligt afgræsset, ud fra den definition der gælder på det enkelte areal. Hvornår i kontrolperioden du gennemfører kontrollen, fordi det først er 15. september, at arealet skal leve op til kravet. At vælge den rigtige observation til IMK, som begrunder årsagen til, at arealet fremstår/ikke fremstår som synligt afgræsset. Dette er vigtigt, fordi de forskellige observationer giver forskellige sanktioner. At visse supplerende plejekrav også skal overholdes. Disse skal du altid vurdere, når du kontrollerer plejen af arealet Definitionen af synligt afgræsset Definitionen af synligt afgræsset afhænger af, om ansøger søger grundbetaling til arealet. Derfor skal arealet også kontrolleres forskelligt, alt efter om der søges grundbetaling eller ej. Læs om definitionen for arealer med og uden grundbetaling nedenfor og brug disse definitioner, når du gennemgår arealet og vælger observationer (se mere om valg af observationer i afsnittet Kontrol før og efter 15. september ). For arealer med tilsagn med lav sats og grundbetaling (1.650 kr.) Synligt afgræsset: Hvis halvdelen eller mere af plantedækket på et areal er tydeligt afbidt og under 40 cm højt, er plantedækket synligt afgræsset. Hvis der er delarealer under 100 m 2, hvor mere end halvdelen af plantedækket er over 40 cm højt, skal de accepteres, hvis disse mindre delområder indgår som en del af en helhed, hvor plantedækket er under 40 cm i højden. Ikke synligt afgræsset: Hvis halvdelen eller mere af plantedækket på et areal ikke er tydeligt afbidt og/eller er over 40 cm højt, er plantedækket ikke synligt afgræsset. Vurderes: Hvis et areal består af delområder med forskellig højde på plantedækket, skal der fastlægges en procentdel for hvert delområde ud fra ovenstående kriterier. For arealer med tilsagn med høj sats og uden grundbetaling (2.600 kr.) NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 121

441 MO 66 (uden GB) og MO 67 (med GB): Pleje af græs- og naturarealer (kontrolårsag p eller q) Synligt afgræsset: På arealer med høj sats gælder kravet om 40 cm ikke. Arealer, hvor halvdelen eller mere af plantedækket er tydeligt afbidt, skal godkendes i deres helhed. Græsningen kan være selektiv. Det vil sige, at der kan være områder, som er bedre afgræssede end andre. På lyngarealer er det dog nok, hvis du kan konstatere, at halvdelen af plantedækket mellem lyngen er afgræsset. Arealer under 100 m 2, som ikke er tydeligt afgræssede, accepteres, hvis disse pletter indgår som en del af en helhed, hvor kravet til afgræsning er overholdt. Ikke synligt afgræsset: Arealer, hvor halvdelen eller mere af plantedækket ikke er tydeligt afbidt, skal underkendes i deres helhed. Kontrol af synligt afgræsset før eller efter 15. september Din mulighed for at kontrollere synligt afgræsset afhænger af, om du er på kontrol før eller efter fristen 15. september. Her får du først en gennemgang af reglerne på området, hvorefter du kan læse om, hvad du skal gøre ved kontrolbesøg før og efter fristen. Du kan også orientere dig i beslutningstræerne, der guider dig til, hvilke observationer du skal vælge (se figur 1 og 2). Du skal kontrollere, at græsarealerne er omfattet af en drift med afgræsning i perioden 1. juni til 15. september. Arealerne skal fremstå plejede med afgræsning, så plantedækket er synligt afgræsset 15. september (se definition ovenfor). Bemærk, at sanktionerne er differentierede, hvis arealerne ikke er synligt afgræssede. Du skal derfor vurdere, i hvilken grad arealet er plejet, når du vælger observationer i IMK. Det er vigtigt at vælge den korrekte observation, så afgørelsen i sagsbehandlingen bliver korrekt. Hvis du er på kontrol før 16. september Er der dyr på arealet? Hvis der ikke er dyr på arealet på kontroltidspunktet, men der er tegn på, at der har været dyr på arealet, og du vurderer, at arealet vil fremstå synligt afgræsset 15.september, skal du godkende arealet. Hvis du ikke kan godkende arealet på kontroltidspunktet som synligt afgræsset, skal du foretage efterkontrol. Hvis der er dyr på arealet, skal du ud fra dyretætheden vurdere, om arealet vil kunne fremstå synligt afgræsset 15. september efter følgende kriterier: - Hvis der er 0,1-1,4 dyreenheder pr. ha, og du vurderer, at arealet vil fremstå synligt afgræsset, skal du godkende arealet. - Hvis der er 0,1-1,4 dyreenheder pr. ha, og du vurderer, at arealet ikke kan fremstå synligt afgræsset, skal du foretage efterkontrol. - Hvis der er over 1,4 dyreenheder pr. ha, og du vurderer, at arealet vil fremstå synligt afgræsset, skal du godkende arealet (afgræsningen skal styres ved flytning af dyr, så plantedækket opretholdes. Hvis dette ikke er tilfældet, skal du foretage efterkontrol, da der er risiko for overgræsning). Delområder helt domineret af mos eller lav på over 100 m 2, skal du underkende med observation , hvis du kan konstatere, at dyrene ikke færdes på arealet. Ikke afgræsset (11.1.3) Der er ikke dyr på arealet 122 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv erv styrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

442 Hvis du er på kontrol før 16. september, og der ikke er eller har været dyr på arealet, skal du foretage efterkontrol. Sådan vælger du den rigtige observation: Hvis du er på kontrol efter 15. september Er der tegn på dyr? Hvis der har været dyr på arealet, og du vurderer, at arealet var synligt afgræsset 15. september, skal du godkende arealet. Hvis du vurderer, at arealet ikke har været synligt afgræsset 15. september, skal du underkende arealet. Du kan underkende med forskellige observationer i IMK, der giver forskellige sanktioner: Når der er tegn på, at der har været dyr på arealet, men plantedækket ikke er synligt afgræsset, vælger du følgende observation i IMK: Ikke synligt afgræsset den 15. september, men der har været dyr på arealet (11.2.2) Hvis arealerne ikke er afgræsset på grund af midlertidig oversvømmelse, men der har været dyr på arealet, skal du vælge følgende observation: Arealet er ikke afgræsset på grund af midlertidig oversvømmelse (11.1.2) Områder helt domineret af mos eller lav på over 100 m 2, skal du underkende, hvis du kan konstatere, at dyrene ikke færdes på arealet med mos/lav. Ikke afgræsset (11.1.3) Der har ikke været dyr på arealet Hvis du er på kontrol efter 15. september, og der ikke har været dyr på arealet, skal arealet underkendes. Du kan underkende med forskellige observationer i IMK, der giver forskellige sanktioner: Når der ikke har været dyr på arealet, men der er taget slæt, vælger du følgende observation i IMK: Arealet er ikke afgræsset, men der er taget slæt (11.1.1) NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 123

443 MO 66 (uden GB) og MO 67 (med GB): Pleje af græs- og naturarealer (kontrolårsag p eller q) Når der ikke har været dyr på arealet, og der heller ikke er taget slæt, vælger du følgende observation i IMK: Ikke afgræsset (11.1.3) Sådan vælger du den rigtige observation: Supplerende krav om pleje Uanset hvad du i øvrigt observerer, skal du tage stilling til, om disse supplerende krav er overholdt. Disse kan godt vælges samtidig med overtrædelserne ovenfor. Arealerne skal afgræsses af heste eller drøvtyggende husdyr. Er arealet plejet af andre dyr, skal du vælge følgende observation i IMK: Afgræsset af andet end heste eller drøvtyggende husdyr (11.5.1) Fra 21. juni til 15. september må der foretages slåning af arealerne i form af slæt, der gennemføres som en naturlig del af driften med afgræsning. Arealerne må dog ikke afpudses fladedækkende, hvor materiale efterlades på marken, og afpudsningen må ikke ske, før dyrene kommer på arealet. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Arealet er fladedækkende afpudset i perioden 21. juni til 15. september (13.2.1) Afpudsning før påbegyndt afgræsning (13.2.2) Der må ikke foretages slæt eller afpudsning i perioden 1. maj 20. juni. Er dette tilfældet, kan du vælge følgende observation i IMK: Slåningsforbud 1. maj til 20. juni er ikke overholdt (13.1.1) Hvis arealet er slået efter afgræsning er det vigtigt, at der er synlige tegn på afgræsning med dyr. Det kan være hegn/opsat tråd, synlige spor efter dyr som fx husdyrgødning, vandtrug (plantedækket omkring truget bærer som oftest præg af slid fra dyr) og afbidt plantedække. Hvis der ikke er synlige tegn på afgræsning skal sagen sendes i høring Kontrol af forpligtelse til slæt Din mulighed for at kontrollere forpligtigelse til slæt, afhænger af, om du er på kontrol før eller efter fristen 15. september. Her får du først en gennemgang af reglerne på området, hvorefter du kan læse 124 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv erv styrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

444 om, hvad du skal gøre ved kontrolbesøg før og efter fristen. Du kan også orientere dig i beslutningstræerne, der guider dig til, hvilke observationer du skal vælge (se figur 3 og 4). Du skal kontrollere, at der på arealerne er foretaget mindst et slæt i perioden 21. juni 15. september. Slæt defineres som slåning af plantedækket med efterfølgende fjernelse af det afslåede plantemateriale (i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes). Afpudsning er ikke nok til at overholde betingelsen. Slæt kan ikke erstattes af afgræsning, men må gerne suppleres med afgræsning. Hvis afgræsningen har slettet alle spor efter slæt, så du ikke kan bedømme, om der er taget slæt på arealet, skal du godkende arealet. Der må ikke foretages slæt eller afpudsning i perioden 1. maj 20. juni. Er dette tilfældet, skal du vælge følgende observation i IMK: Slåningsforbud 1. maj til 20. juni er ikke overholdt (13.1.1) Hvis du er på kontrol før 16. september: Hvis der på kontroltidspunktet er taget et slæt i perioden 21. juni til 15. september, skal du godkende arealet. Hvis der ikke har været nogen plejeaktivitet på arealet, skal du sende arealet til efterkontrol. Hvis der ikke er taget et slæt, men arealet er afpudset eller afgræsset, skal du sende arealet til efterkontrol. Sådan vælger du den rigtige observation: NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 125

445 MO 66 (uden GB) og MO 67 (med GB): Pleje af græs- og naturarealer (kontrolårsag p eller q) Hvis du er på kontrol efter 15. september: Hvis der er taget et slæt i perioden 21. juni til 15. september, skal du godkende arealet. Hvis der ikke er taget et slæt, men arealet er afpudset eller afgræsset, vælger du mellem følgende observationer i IMK: Der er ikke taget slæt, men arealet er afpudset (11.3.2) Der er ikke taget slæt, men arealet er afgræsset (11.3.3) Når der ikke har været nogen plejeaktivitet på arealet, vælger du følgende observation i IMK: Arealet er ikke udnyttet til slæt (11.3.5) Bemærk, at sanktionerne er differentierede, hvis der på arealerne ikke er foretaget mindst et slæt i perioden 21. juni 15. september. Du skal derfor vurdere aktiviteten på arealet, når du vælger observationer i IMK. Det er vigtigt at vælge den korrekte observation, så afgørelsen i sagsbehandlinge n bliver korrekt. Sådan vælger du den rigtige observation: 126 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv erv styrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

446 Fast græsningstryk (udtræksårsag q) I stedet for tæt, lavt plantedække kan ansøger vælge at pleje sine tilsagnsarealer med et fastsat græsningstryk. Ved fast græsningstryk skal der være mindst 1,5 storkreaturer pr. ha på arealet i hele perioden 1. juni til 31. august. Ansøger kan have søgt om nedsat græsningstryk, så græsningstrykket bliver mindre end 1,5 storkreaturer pr. ha. Hvis græsningstrykket er nedsat fremgår det af kontrolgrundlaget. Du skal altså ikke tjekke hvor meget arealet er afgræsset, men blot om dyrene har haft adgang til arealet og om plantedække reglerne er opfyldt. Storkreaturer (SK) beregnes som: Tyre, køer og andet kvæg over to år, heste over seks måneder Kvæg fra seks måneder til to år Får og geder over et år og hjortedyr over ni måneder 1,0 SK 0,6 SK 0,15 SK Bemærk, at dyr under seks måneder ikke tæller med i opgørelsen af storkreaturer. Kontrol af fast græsningstryk i perioden 1. juni til 31. august Hvis du er på kontrol i perioden 1. juni til 31. august, skal du tælle dyrene på det indhegnede areal. Du skal sammenholde antallet af dyr med hele det græsningsegnede indhegnede areal for at beregne græsningstrykket (SK/ha). NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 127

447 MO 66 (uden GB) og MO 67 (med GB): Pleje af græs- og naturarealer (kontrolårsag p eller q) Hvis der er dyr på arealet Når du har talt antallet af dyr i indhegningen, skal du registrere antal dyr og det indhegnede areal i CAP-TAS fanebladet Fast græsningstryk. Indhegningen opmåler du med GRS-1 eller om muligt ud fra ortofoto (indhegning skal fremgå tydeligt af ortofoto). Vær opmærksom på, at du ved kontrol af fast græsningstryk skal starte i IMK, efterfølgende registrere data om antal dyr og indhegningens areal i CAP-TAS og til sidst slutte i IMK med valg af observationer. Du indtegner/opmåler først indhegningen i IMK og regis trerer efterfølgende arealet i kolonne Areal til beregning af dyretryk (græsningsegnet areal i indhegning) i CAP-TAS. Du skal bruge følgende observation for at indtegne indhegningen i IMK: Indtegning af indhegning ( ) Indhegningens areal til beregning af græsningstrykket skal kun være det areal med plantedække, hvor der sker afgræsning. Følgende arealer skal fraregnes indhegningens areal (der skal laves huller i indhegningen): - Søer uden plantedække - Sandbanker uden plantedække - Befæstet vej som dyrene kan gå hen over - Motocrossbane med arealer uden plantedække - Arealer, hvor tilskudsfodring hindrer plantedække - Tæt krat, hvor dyrene ikke kan færdes - Bygninger/anlæg - Ridebane, hvor der ikke er plantedække - Råstofgrave uden plantedække - Øvrige arealer, der ikke vil kunne indgå i tilsagnet, herunder skov og lignende arealer uden plantedække under træerne - Arealer, der er sprøjtet, så der ikke længere er plantedække De optalte antal dyr registrerer du i kolonnerne med de relevante dyretyper i CAP-TAS skemaet. Antal storkreaturer pr. ha vil herefter automatisk blive beregnet i kolonnen Antal SK pr. ha. Hvorvidt kravet til 1,5 storkreaturer pr. ha af indhegningens areal er overholdt fremgår af kolonnen Antal SK pr. ha i % af krav pr. ha. Hvis tallet er 100 eller højere er kravet overholdt. Hvis tallet er højere end 100, skal du huske at tjekke om plantedækkereglerne stadig er overholdt. Hvis der ikke er 1,5 storkreaturer pr. ha af indhegningens areal fremgår det i kolonnen An tal SK pr. ha i % af krav pr. ha som mindre end 100. Du skal herefter indtegne den korrekte observation I IMK. Du kan vælge mellem følgende observationer i IMK: < 60 % storkreaturer (11.4.2) % storkreaturer (11.4.3) % storkreaturer (11.4.4) % storkreaturer (11.4.5) Hvis der ikke er dyr på arealet Hvis du konstaterer, at der ikke er dyr på tilsagnsarealerne, skal du vælge følgende observation i IMK: Ingen dyr (11.4.1) Hvis der ikke er dyr på tilsagnsmarken, skal du altså ikke foretage en opmåling af indhegningen, eller udfylde skemaet i CAP-TAS. Kontrol af fast græsningstryk efter 31. august Det er kun i græsningsperioden, hvor der er krav om et fast græsningstryk. Efter 31. august må ansøger gerne reducere antallet af græssende dyr eller flytte samtlige dyr til en helt anden indhegning. 128 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv erv styrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

448 Ved kontrol af fast græsningstryk efter 31. august skal du kun konstatere om der har været tegn på dyr på arealet, eller om der ikke er tegn på at der har været dyr på arealet. Du skal derfor ikke tæl le dyr ved kontrol af fast græsningstryk efter 31. august. Du vælger mellem følgende observationer i IMK: Ingen tegn på dyr, kontrol efter 31. august (11.4.6) Tegn på dyr, kontrol efter 31. august Hegningsbestemmelsen Der må gerne være arealer i indhegningen, hvortil der ikke søges nogen form for arealtilskud, herunder skov, samt områder, der ikke har karakter af en mark (fx vådområder). Disse arealer kan ligge uden for markblok. Uanset beliggenheden af indhegningen skal du altid huske at trække a realer uden plantedække fra indhegningens areal med henblik på en korrekt beregning af græsningstrykket (læs mere om dette ovenfor). Ved fast græsningstryk må tilsagnsarealerne ikke være samhegnet med andre arealer, der ikke har forpligtelse til fast græsningstryk. Hvis tilsagnsarealerne er samhegnet med andre arealer med anden forpligtigelse end fast græsningstryk (arealer med forpligtigelsen tæt, lav, synligt afgræsset eller grundbetaling med permanent græs uden plejetilsagn med forpligtelse til fast græsningstryk), er det en overtrædelse af hegningsbestemmelsen. Ud fra indhegningspolygonen i IMK vurderer du, om tilsagnsmarken er samhegnet med arealer med anden forpligtigelse end fast græsningstryk. Er dette tilfældet, skal du vælge følgende observatio n: Marken er samhegnet med en mark, der ikke har samme krav om fast græsningstryk (11.4.8) En indhegning må desuden kun indeholde marker, der drives af samme tilsagnshaver. Er arealet samhegnet med anden ejer eller forpagters areal vælger du følgende obs ervation i IMK: Arealet er samhegnet med anden ejer/forpagters areal (11.4.9) Det er kun i græsningsperioden, at hegningsbestemmelsen gælder. Dvs. ansøger må gerne ændre på indhegningen eller helt fjerne indhegningen efter græsningsperiodens ophør 31. aug ust Arealet står under vand på kontroltidspunktet Når du skal kontrollere plejekravet kan der stå vand på arealerne som gør, at du ikke kan besigtige arealerne. Når arealerne står under vand på kontroltidspunktet, skal du derfor spørge ansøger om plejekravet er opfyldt. Husk billeddokumentation Landmanden oplyser, at arealet ikke er plejet Hvis landmanden oplyser, at arealet ikke er plejet, underkender du arealerne med følgende observation i IMK:. Arealet er ikke afgræsset på grund af midlertidig oversvømmelse (11.1.2) Landmanden oplyser at arealet er plejet. I dette tilfælde skal du gøre følgende: 1. Du gennemgår ortofoto for indeværende år (forår og sommer) og sammenholder det med et ortofoto Du gør dette med henblik på at konstatere om arealet under vand er med permanent vanddække. Fremstår arealet med permanent vanddække fradrager du arealet og kontrollen af plejekravet på arealet er færdig. Hvis dette er tilfældet, vælger du følgende observation i IMK: - Sø/permanent vanddække (3.7.1) 2. De arealer, som du kan besigtige omkring arealerne under vand, er ikke plejede. På ortofoto er der tegn på, at arealerne ikke har været plejet tidligere. Du underkender arealerne under vand som ikke plejede og kontrollen af arealet er færdig. Du noterer som bemærkning til observationen, at arealerne ikke er besigtigede, men at de omkringliggende arealer ikke er ple jede. Du vælger følgende observation i IMK NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 129

449 MO 66 (uden GB) og MO 67 (med GB): Pleje af græs- og naturarealer (kontrolårsag p eller q) Arealet er ikke afgræsset på grund af midlertidig oversvømmelse (11.1.2) 3. De arealer, som du kan besigtige omkring arealerne under vand, er plejede. På ortofoto er der tegn på, at arealerne har været plejet tidligere. Du godkender arealerne under vand, da plejen formodes overholdt. Kontrollen af plejekravet er færdig. Du skal i CAP-TAS fanebladet Besigtigelse vælge kvitteringen Ikke besigtiget ikke muligt at besigtige arealet (vand, sne e.l.) og skrive en bemærkning om, hvilke arealer, der ikke er besigtiget, men at de omkringliggende arealer er plejet Forbud Forbud mod tilførsel af gødning Du skal ved besigtigelse kontrollere, at tilsagnsarealerne ikke er tilført gødning ud over det, der efterlades af græssende husdyr. Du kan vælge følgende observation i IMK: Arealet er tilført gødning ud over det, der er efterladt af græssende husdyr (13.3.2) Forbud mod omlægning Arealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (13.8.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (fx under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2. Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (fx under tråd), skrives dette areal i bemærkningsfeltet. Under bemærkningsfeltet i CAP-TAS beskrives, hvilket middel der er anvendt og om muligt, hvornår midlet e r anvendt. Dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal, fotos af sprøjtede arealer) arkiveres på sagen i Captia. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (13.5.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (< 0,01 ha) (13.5.2) Forbud mod tilskudsfodring Vær opmærksom på, at der er forskel på strøelse og tilskudsfoder. Af dyrevelfærdsmæssige årsager er det tilladt at strø med halm, så dyrene får mulighed for tørt leje. Halmballer, der findes på tilsagnsarealet, og hvor båndene er skåret op, betragtes som strøelse og er derfor ikke en overtrædelse. Der er kun to former for tilskudsfodring, der er tilladt: 1) Tilskudsfodring med mineral-foderblandinger 2) Tilskudsfodring af kalve under 6 måneder i kalveskjul Dvs. fodring af dyrene med halm, fx ved at der sættes en hel halmballe (hvor båndene ikke er skåret over) ud til dyrene, vil blive betragtet som tilskudsfodring. Fodring med hø og andet stråfoder i foderhæk betragtes også som tilskudsfordring. Vær opmærksom på, at du skal vælge forskellige observationer afhængig af, om der er tilskudsfodret med ensilage og kraftfoder eller hø, halm og wraphø. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt fodret med ensilage eller kraftfoder (13.4.1) Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt fodret med hø, halm eller wraphø (13.4.2) 130 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv erv styrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

450 16.11 Krav om opsætning af plakat på bedriften Kravet om opsætning af plakat er ophævet, og du skal derfor ikke længere kontrollere dette. Skal der ifølge kontrolgrundlaget kontrolleres for plakat, sættes der i fanen LDP: registrering på bedriftsniveau kryds i Ja-felterne til alle spørgsmål om plakaten. Således undgås det, at ansøger bliver hørt om plakaten i et eventuelt høringsbrev Krav om erhvervsmæssig hjemmeside En erhvervsmæssig hjemmeside er en hjemmeside, der har et kommercielt formål og en sammenhæng med tilskuddet som fx salg af afgrøder, kød eller æg fra bedriften, reklame for gårdbutik eller pluk selv-frugt i tilknytning til bedriften. Du skal spørge ansøger, om der er en erhvervsmæssig hjemmeside for bedriften. Hvis der er en hjemmeside, skal du i CAP-TAS fanebladet LDP: registrering på bedriftsniveau vælge Ja ud for følgende spørgsmål: Er der en hjemmeside, som har sammenhæng med tilsagn? Du skal desuden indtaste www-adressen i CAP-TAS fanebladet LDP: registrering på bedriftsniveau. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 131

451 MO 74, 75, 76, 77 og 78 Fastholdelse af vådområder, naturlige vandstandsforhold og lavbundsområder (kontrolårsag p) 17. MO 74, 75, 76, 77 og 78 Fastholdelse af vådområder, naturlige vandstandsforhold og lavbundsområder (kontrolårsag p) Formålet med tilsagnene er, at kompensere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af restriktioner og forpligtelser for jordbrugs - og naturarealer, der indgår i vådområdeprojekter, Natura 2000-projekter om naturlig hydrologi eller lavbundsprojekter. 20-årige tilsagn indgået fra 2015 Vejledende kontroltidspunkt: 1. juni 1. september Rådighedskrav Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontroll en. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i IMK vælge observationen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) 17.2 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til og fra ejendommen, er der to muligheder for den videre kontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som er indberettet i ansøgers Fællesskema 2016, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af bedriften. Hvis ansøger ved producentskifte har modtaget et tilsagnsareal, der er anmeldt i en anden ansøgers Fællesskema, skal du ikke kontrollere dette areal i forbindelse med kontrollen Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i faginstruks 2 om telemåling Mindsteareal for marker Tilsagnstype er ikke omfattet af mindstekravet på 0,30 ha. Arealer opmålt til mindre end 0,30 ha godkendes med det opmålte areal Ikke landbrugs- eller naturarealer Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, er ikke støtteberettigeede. Ikke landbrugs - eller naturarealer er opdelt i følgende kategorier: menneskeskabte konstruktioner, træer og skov, ikke tilladte aktiviteter og oplagring samt vand. 132 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv erv styrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

452 Menneskeskabte konstruktioner Menneskeskabte konstruktioner som veje, bygninger, befæstede stier, elmaster, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, gårdspladser, p-pladser mm. er ikke landbrugsarealer og dermed ikke støtteberettigede. Du kan vælge mellem følgende observationer: Vej/markvej (3.1.1) Bygning/anlæg til landbrugsmæssige formål (3.1.3) Bygning/anlæg til ikke-landbrugsmæssige formål (3.1.4) Stendige/jorddige o.l. (3.3.5) Råstofgrav (3.1.6) Containerplads (3.1.7) Vindmølle (3.1.8) Elmast (3.1.9) Solcelleanlæg (3.1.10) Landingsbane (3.1.11) Menneskeskabt konstruktion i kanten af blok under 100 m 2 ned til 10 m 2 (3.1.12) Træer og skov Tilsagnsarealer må ikke være pålagt fredskovspligt. Arealer med fredskovspligt skal derfor underkendes. Undtaget herfra er ubevoksede fredskovspligtige arealer, der plejes som angivet i tilsagnet. Tilsagnsarealer må ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Tilsagnsarealer må som hovedregel ikke være tilplantet eller springe i skov. Småbiotoper under 0,5 ha er dog tilladt. Du kan vælge mellem følgende observationer på arealer med træer og skov: Remise/vildremise (3.2.3) Læhegn (3.2.4) Skov (3.2.5) Fredskov (3.2.6) Skovtilsagn (3.2.7) Der gerne må være småbiotoper med træer inden for randzonen, men biotopen skal være under 0,5 ha Vand Arealerne kan være permanent vanddækkede som følge af projektet. Kun områder med permanent vanddække, der var på arealerne forud for tilsagn skal underkendes. Undtaget er arealer med permanent vanddække som følge af et forudgående MVJ-tilsagn. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Sø/permanent vanddække (3.7.1) Vandløb, grøft, o.l. (3.7.2) 17.7 Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om plantedækket er opretholdt. Vær opmærksom på, at arealer med vand kan godkendes, hvis det er opstået som følge af vådområdeprojektet, eller som følge af et tidligere MVJ-tilsagn på arealet. Småbiotoper op til 0,5 ha, som var på arealet i vækstsæsonen forud for tilsagnets indgåelse, er tilladte. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 133

453 MO 74, 75, 76, 77 og 78 Fastholdelse af vådområder, naturlige vandstandsforhold og lavbundsområder (kontrolårsag p) På linje med grundbetaling er følgende aktiviteter tilladte, hvis plantedækket er opretholdt: Jagt, trampestier, og privat ikke-organiseret ridning. Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, fx opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet. Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke hindrer den jordbrugsmæssige udnyttelse eller ødelægger plantedækket. Det drejer sig blandt andet om brandbælter, fortidsminder, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller opretholdelse af plantedækket. Du kan vælge følgende observation i IMK: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Plantedække inden tilsagnsperiodens start Arealet skal fastholdes som natur- eller græsareal i hele tilsagnsperioden. NaturErhvervstyrelsen kan dispensere således, at det eksisterende plantedække kan ændres, når ændringen er en fordel for miljøet, naturen og landskabet. Hvis arealet inden tilsagnsperiodens begyndelse er et græs- eller naturareal, må plantedækket ikke reetableres ved tilsagnsstart, da det oprindelige plantedække skal videreføres. NaturErhvervstyrelsen kan meddele tilsagnshaver påbud om reetablering af plantedækket, hvis plantedækket i løbet af tilsagnsperioden ikke er blevet opretholdt. Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis du skal kontrollere om et påbud er overholdt og dermed om plantedækket er reetableret. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Oprindeligt plantedække fra tilsagnets begyndelse er ikke opretholdt (12.1.1) Græs er ikke reetableret efter påbud (15.2.1) Husk altid at vælge overtrædelsestype , når du konstaterer, at der ikke er plantedække på et areal. Hvis der fx ikke har været plantedække siden tilsagnets begyndelse, vælger d u også overtrædelsestype Forbud Forbuddene på denne miljøordning fremgår af den servitut, som bliver tinglyst på arealet. Du skal derfor kontrollere, om servitutten er overholdt. Ved overtrædelse af forbuddene skal du skrive i bemærkningsfeltet til observationen i CAP-TAS fanebladet Observationer i IMK, at servitutten ikke er overholdt. Forbud mod tilførsel af gødning Arealer omfattet af tilsagnene må ikke få tildelt gødning. Du skal kontrollere ved besigtigelse, at arealerne omfattet af tilsagnet ikke har fået tildelt gødning. Du kan vælge følgende observation i IMK: Arealet er tilført gødning (13.3.1) Forbud mod omlægning Arealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (13.8.1) 134 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv erv styrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

454 Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjte journal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (fx under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2. Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (fx under tråd) skrives dette areal i bemærkningsfeltet. Under bemærkningsfeltet i CAP-TAS beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal, fotos af sprøjtede arealer) arkiveres på sagen i Captia. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (13.5.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (< 0,01 ha) (13.5.2) Forbud mod tilskudsfodring Det er ikke tilladt at tilskudsfodre på tilsagnsarealer, som afgræsses bortset fra med mineralfoderblandinger. Dvs. fodring af dyrene med halm, fx ved at der sættes en hel halmballe ud til dyrene, vil blive betragtet som tilskudsfodring. Fodring med hø og andet stråfoder i foderhæk betragtes også som tilskudsfordring. Vær opmærksom på, at du skal vælge forskellige overtrædelsestyper afhængig af, om der er tilskudsfodret med ensilage og kraftfoder eller hø, halm og wraphø. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt fodret med ensilage eller kraftfoder (13.4.1) Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt fodret med hø, halm eller wraphø (13.4.2) Forbud mod produktion af pyntegrønt, energiskov, prydvækster og juletræer Det naturlige eller etablerede plantedække af græs må anvendes til afgræsning, slæt, rørskær el.lign. Det er derfor ikke tilladt at producere pyntegrønt, energiskov, prydvækster og juletræe r. Forbud mod dyrkning og etablering af skov mv. Det naturlige eller etablerede plantedække af græs må anvendes til afgræsning, slæt, rørskær el.lign. Arealerne må derfor ikke anvendes til dyrkning af afgrøder eller til etablering af forskellige former for produktionsskov. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod pyntegrønt, energiskov, prydvækster og juletræer er ikke overholdt (13.7.2) Forbud mod etablering af skov ikke overholdt (15.4.1) Forbud mod dyrkning af afgrøder ikke overholdt (15.4.2) Forbud mod tilførsel af jordforbedringsmidler I tilsagnsperioden må arealerne ikke tilføres jordforbedringsmidler, bortset fra det tidsrum, hvor plantedækket etableres. Du skal kontrollere, at dette er overholdt. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod tilførsel af jordforbedringsmidler er ikke overholdt (13.9.2) NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 135

455 MO 74, 75, 76, 77 og 78 Fastholdelse af vådområder, naturlige vandstandsforhold og lavbundsområder (kontrolårsag p) 17.9 Fastholdelse af vådområde Du skal kontrollere, at det etablerede vådområdeprojekt er fastholdt. Ved kontrollen skal du tage udgangspunkt i beskrivelsen af projektet eller i projektrapporten. Projektbeskrivelsen og - rapporten ligger på sagen i Captia. Hvis projektbeskrivelsen og -rapporten ikke ligger på sagen rettes henvendelse til Vagttelefonen arealer Tilsagnsordningen kompenserer landbruger for at opfylde forpligtelser, der er mere vidtgående end de regler, der i forvejen skal overholdes (baseline). Ændringer af naturtilstanden på arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 er i landdistriktsprogrammet fastlagt som et relevant for baselinekrav for ordningen. Hvis du på et tilsagnsareal i 3-område, har konstateret en overtrædelse af en af de tinglyste forpligtelser, om at der ikke må gødes, sprøjtes, omlægges, tilskudsfodres eller anvendes jordforbedringsmidler, eller at der er etableret bygninger eller foretaget ødelæg gelse af plantedækket/bevoksning, skal kommunen bedømme om overtrædelsen også udgør en ændring af naturtilstanden i 3. Du skal skriftligt kontakte naturforvaltningen i den kommune, hvor arealet er beliggende, beskrive den konstaterede overtrædelse samt oplyse arealets beliggenhed og størrelse og bede kommunen om en vurdering af om overtrædelsen udgør en overtrædelse af naturbeskyttelseslovens 3. Du skal vurdere etablering af bygninger og ødelæggelse af plantedække efter samme retningslinjer som ved ordningen pleje af græs og naturarealer. 136 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv erv styrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

456 Optælling af dyr 18. Optælling af dyr Optælling af dyr er opdelt i to forskellige typer af optælling: - Optælling af dyr A: reduceret N, alle dyr på bedriften (undtaget kvæg) - Optælling af dyr B: alle dyr (storkreaturer) på arealer, hvor ansøger har valgt fast græsningstryk Oversigt over ordninger og hvilken type af optælling dyr, der skal foretages Ordning Tilsagnstype Tilsagnsnummer Foran-staltning Type af optælling Miljø Miljøvenlig drift af græsarealer 4 Niveau 1 X - Pleje af græs og naturarealer med afgræsning, rydning eller slæt A Niveau N X - 0 N årig udtagning af agerjord årig udtagning af græsarealer uden for omdrift Ændret afvanding Etablering af vådområder Miljøvenlig drift af vådområder, 20 år Braklagte randzoner Fastholdelse af vådområder, 20 år Pleje af vådområder, 5 år 51 - X Pleje af græs- og naturarealer 52 - X Opretholdelse af ændret afvanding, GV Fastholdelse af vådområder, 20 år, GV Pleje af græs- og naturarealer (tilskud uden GB) 56 - X Pleje af græs- og naturarealer (tilskud med GB) 57 - X Pleje af græs- og naturarealer (tilskud uden GB) 66 - X Pleje af græs- og naturarealer 67 - X 18.1 Optælling af dyr A I forbindelse med kontrollen skal du validere ansøgers indberetning af antal dyr på bedriften til CHR (eller i GHI for hestes vedkommende). CHR (GHI)-oplysningerne fremgår af kontrolgrundlaget. B Følgende ordninger er omfattet: - Miljøvenlig drift af græsarealer, 80 N (tilsagnstype 4) - Pleje af græs og naturarealer med afgræsning, rydning eller slæt, 80 N (tilsagnstype 5) Det vil altid fremgå af kontrolgrundlaget, om du skal foretage en optælling af dyr A. Antal dyr på bedriften kontrollerer du enten ved at tælle dyrene på bedriften eller ved at gennemgå bilag for køb/salg, liste over døde dyr m.m. Optællingen skal omfatte alle bedriftens dyr. Bemærk, at du ikke skal tælle kvæg. Bemærk, hvis der på ejendommen er dyr, der hører under et andet CVR-nr., skal du ikke optælle disse dyr. Svin: Mindre besætninger Du tæller dyrene og sammenholder antal af dyr med det, der fremgår af CHR. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 137

457 Optælling af dyr So-besætninger De store so-besætninger er ofte med i effektivitetskontrollen. Ud fra bilag fra effektivitetskontrollen kontrollerer du, at antallet af dyr her stemmer overens med det indberettede i CHR. Eventuelt anvender du liste over døde dyr samt flytteliste. I so-besætninger, som ikke er med i effektivitetskontrollen, anvender du CHR-flytteliste, liste over døde dyr og ansøgers bilag over køb/salg af dyr. Smågrisebesætninger Antallet i CHR sammenholder du med antallet af indkøbte/solgte grise (ifølge bilag), antallet af døde dyr (liste) og/eller oplysninger i CHR om svineflytninger. Slagtesvinsbesætninger Antallet i CHR sammenholder du med antallet af indkøbte smågrise (ifølge bilag), slagteriafregninger, samt liste over døde dyr. Eventuelt tjekker du i CHR under svineflytninger, hvor mange svin, der er flyttet i en given periode. Får/geder Enkelte fåre-/gedebesætninger har dyrene registreret på enkeltdyrsniveau i CHR (Dansk kvæg). I disse tilfælde trækker du en liste fra dyreregistreringen. Antal dyr her sammenligner du med antal dyr ifølge CHR. For andre større fåre-/gedebesætninger sammenholder du antallet i CHR med antallet ifølge den løbende optegnelse som ansøger skal føre, f.eks. læmmebog. Du skal endvidere sammenholde med bilag for eventuelle indkøbte og solgte dyr. Hvis ansøger ikke har en sådan optegnelse tæller du dyrene. Dette tal sammenholder du med det indberettede i CHR. Du noterer i bemærkningsfeltet, hvis optællingen har omfattet både moderdyr og lam, fo rdi det på kontroltidspunktet ikke er muligt umiddelbart at adskille de voksne dyr fra lammene. Fællesgræsningsarealer Fra CHR trækker du en udstationeringsliste. Antal af dyr på denne liste og antal dyr på bedriften, jf. ovenfor, sammenholder du med registrerede antal dyr i CHR. Græsningsaftaler I CHR fremgår det, hvis ansøger har græsningsaftaler, og dyrene har gået på arealerne i mere end 30 dage. Hvis dette er tilfældet og du tæller dyr på bedriften, skal disse arealer og de dyr, der er på arealerne, indgå. Hvis du på anden vis bliver opmærksom på, at ansøger har dyr på en anden bedrift, skal du også medregne disse dyr, hvis du skal tælle dyr på bedriften. Hvis ansøger har dyr fra en anden bedrift gående på sin bedrift, skal det, hvis dyrene har gået der i mere end 30 dage fremgå af CHR. Dyr, der ikke er ansøgers egne, skal ikke indgå i optællingen. Fjerkræ Mindre besætninger Du tæller dyrene og sammenholder med det indberettede i CHR. Æglæggende høns For metodeæg, frilandshøns, burhøns og økologiske høns sammenholder du det indberettede i CHR med ansøgers oversigt over lagte æg og døde dyr. Endvidere er det muligt at sammenholde med indkøbte hønniker jf. bilag. For øvrige æglæggende høns 138 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv erv styrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

458 Optælling af dyr Det indberettede i CHR sammenholder du med indkøbte hønniker, jf. bilag og liste over døde dyr. Disse besætninger er ofte ikke særlig store, hvorfor det her også kan være en mulighed at tælle dyrene i husene/gårdene. Det antal dyr, der ifølge CHR er på bedriften, sammenholder du med det antal dyr, der er i husene/gårdene på kontroltidspunktet. Du vurderer antal dyr i hvert enkelt hus/gård. Denne vurdering foretager du ud fra landmandens oplysninger om staldstørrelser og belægningstæthed. Slagtekyllinger og andet slagtefjerkræ Det indberettede i CHR sammenholder du med indkøbte dyr, jf. bilag og liste over døde dyr. Pelsdyr (mink, ræve, finnracoon, ildere) Det antal dyr, der ifølge CHR er på bedriften, sammenholder du med det antal dyr, der er i hallerne på kontroltidspunktet. Det er tilstrækkeligt, at du optæller dyrene i en hal og så ganger op med der øvrige antal haller. Dog skal du tage højde for forskellige bursystemer, ligesom du skal tage højde for tomme haller. Du noterer i bemærkningsfeltet, hvis du ikke kun har optalt tæver, men også hvalpe, fordi kontrollen har fundet sted på et tidspunkt, hvor det ikke umiddelbart er muligt at adskille tæver fra hvalpe. Andre dyr (heste, æsler, hjorte, andet fjerkræ, strudse) Det antal dyr, der ifølge CHR er på bedriften, sammenholder du m ed det antal dyr, der er på bedriften på kontroltidspunktet. Da heste ikke bliver indberettet i CHR, bliver oplysningerne vedrørende heste trukket fra ansøgers indberetning til GHI, hvorfor du skal sammenholde det antal heste, der er på bedriften på kontroltidspunktet, med det antal heste, ansøger har indberettet til GHI (fremgår af kontrolgrundlaget). Besætninger med et lille antal dyr For at få valideret de oplysninger, der står i CHR (GHI) vedrørende andre husdyr, tæller du dyrene. Besætninger med et stort antal dyr Det indberettede i CHR (GHI) sammenholder du med indkøbte antal dyr, jf. bilag, solgte dyr, jf. bilag og liste over døde dyr. Afrapportering Antallet af dyr opgøres pr. dyretype. I CAP-TAS fanebladet LDP: registrering på bedriftsniveau afrapporterer du resultatet af optællingen af dyr (se nedenfor). Felt A.1 skal du kun udfylde, hvis du konstaterer flere dyr i dyretypen på bedriften, end der fremgår af CHR (GHI) (se bagatelgrænser nedenfor). I de tilfælde, hvor der er færre eller samm e antal dyr, skal du markere dette i felt A.2. Hvis ansøger ikke har dyr på bedriften markerer du dette i felt A.3. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 139

459 Optælling af dyr Når du konstaterer flere dyr i dyretypen på bedriften end der fremgår af CHR (GHI), skal du udfylde felterne under A.1 som det fremgår af nedenstående boks. Sådan udfylder du A. 1 ved flere dyr på bedriften end i CHR Dyretype Du skriver den dyretype, hvor der er flere dyr på bedriften end der fremgår af CHR (GHI). Hvis der er forskellige dyretyper, hvor det er gældende, skal du lave en ny linje for hver dyretype Antal dyr optalt Antal dyr jf. CHR Du skriver her, hvor mange dyr, du har optalt indenfor dyretypen Du skriver antal dyr ifølge CHR/GHI (kontrolgrundlag) Supplerende bemærkninger Her kan du skrive supplerende bemærkninger, fx hvis du har optalt minkhvalpe, fordi kontrollen har fundet sted på et tidspunkt, hvor det ikke umiddelbart er muligt at adskille tæver fra hvalpe. Bagatelgrænser Du noterer kun under A.1, hvis antallet af dyr i dyretypen er mere end 10 % og mere end 5 DE større end antallet af dyr, der fremgår af CHR (GHI). Omregning mellem antal dyr og DE fremgår af skema sidst i dette afsnit. For hver dyretype noterer du antal dyr, der ifølge CHR (GHI) er på bedriften, og du noterer det antal dyr, du ved kontrolbesøget konstaterede på bedriften indenfor dyretypen. Oplysninger i brev Du skal ikke høre ansøger om forholdet, men de oplysninger du har noteret vil fremgår af ok-brevet/høringsbrevet. Det vil endvidere fremgå, at oplysningerne vil indgå i NaturErhvervstyrelsens vurdering af ansøgers gødningsregnskab for planperioden 2015/2016 (standardtekst, der kommer automatisk med i brevet til ansøger). Det vil herefter i den videre sagsbehandling blive taget stilling til, om oplysningerne har betydning for kvælstofopgørelsen i gødningsregnskabet Optælling af dyr B For nogle miljøordninger skal ansøger i forbindelse med indsendelse af Fællesskemaet vælge hvilket plejekrav, der skal opfyldes for Hvis ansøger har valgt fast græsningstryk, skal arealet i perioden 1. juni til 31. august afgræsses med et bestemt antal dyr omregnet til storkreaturer. Følgende ordninger er omfattet: - Pleje af vådområder (tilsagnstype 51) - GV Pleje af græs- og naturarealer (tilsagnstype 52) - Pleje af græs- og naturarealer (tilskud uden GB) (tilsagnstype 56) - Pleje af græs- og naturarealer (tilskud med GB) (tilsagnstype 57) - Pleje af græs- og naturarealer (tilskud uden GB) (tilsagnstype 66) Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis du skal foretage en optælling af dyr B. I kontrolårsagen skal der samtidig være et q. 140 NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv erv styrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger

460 Optælling af dyr Optællingen omfatter alle de dyr, der på kontroltidspunktet afgræsser de arealer, hvorpå der er krav om fast græsningstryk. Registreringen af optalte dyr skal du foretage i CAP-TAS. Dette kan du læse mere om under de relevante miljøordninger, hvor det er muligt at vælge fast græsningstryk (se liste med ordninger ovenfor). Du skal heller ikke holde det optalte antal dyr op mod det registrerede antal dyr i GHI/CHR Oplysninger i kontrolgrundlag Hvilken type optælling Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvilken type optælling af dyr, du skal foretage på den enkelte bedrift. Vær opmærksom på, at ansøger kan have flere typer tilsagn og at disse tilsagn kan medføre, at du skal foretage begge typer af optælling. Dyr I kontrolgrundlaget fremgår de oplysninger, som ansøger har indberettet til CHR. For hestes vedkommende dog, hvad ansøger har indberettet til GHI, da der ikke er krav om, at heste indberettes i CHR. Eksempel på dyreoplysninger i kontrolgrundlag: Oplysninger fremgår på CHR-nummer og pr. dyregruppe. Antal er antal dyr uden omregning til DE eller lignende. Den dato, der fremgår, er seneste opdatering foretaget i CHR. Bemærk, at der under svin er en dyregruppe, der hedder beregnet antal svin. Her vil fremgå det antal slagtesvin, som slagterierne oplyser til CHR, at ansøger har leveret. Dette tal skal ikke anvende s i forbindelse med optælling af dyr, men er taget med til information. Endvidere fremtræder der for visse dyrearter (får, geder, lamaer, hjorte, diverse pelsdyr) en dyregruppe, der hedder dyr i alt. Denne er også taget med til information. Du skal i CAP-TAS afrapportere antal hundyr. Antal voksne hundyr fremgår også af kontrolgrundlaget. I CAP-TAS skal du afrapportere de optalte dyr i nedenstående dyregrupper. NaturErhv erv styrelsen / NaturErhv ervstyrelsen/instruks for kontrol af arealordninger 20016/Miljøordninger 141