Indhold. Danmarks Lærerforening, 2013 Redaktionen er afsluttet den 26. juni 2013

Transkript

1 2013 BeretninG

2 NORDISK MILJØMÆRKNING Indhold Forord 3 Mødeplan 4 Foreløbig dagsorden 5 Forslag til forretningsorden 6 Velfærdssamfundet og den offentlige sektor 7 Kampen om arbejdstid 13 Gjorde man en god skole bedre? 21 Forhandlingsforhold 29 Skole- og uddannelsespoltiske forhold 33 Arbejdsmiljø 39 Organisatoriske forhold 43 Kursus- og kompetenceudvikling 49 Internationale forhold 53 Hovedstyrelsen 57 Hovedsstyrelsen og de faste udvalg 58 Kongresresolutioner og -vedtagelser 59 Centertryk A/S er ISO miljøcertificeret Svanemærket tryksag Danmarks Lærerforening, 2013 NORDISK MILJØMÆRKNING Redaktionen er afsluttet den 26. juni Svanemærket tryksag Design og layout: Centertryk A/S, 4300 Holbæk Fotos: 1/16/21 Liselotte Sabroe, Scanpix; 7 Kim Haugaard, Scanpix; 13/49 Annelene Petersen, Scanpix; 24 Ulrik Jantzen, DAS BÜRO; 29 Lars Rasboeg, Scanpix; 33/57 Preben Madsen, Scanpix; 36/59 Martin Sylvest Andersen, Scanpix; 39 Axel Schütt, Scanpix; 40 Thomas A, Copenhagen; 43 Jens Astrup, Scanpix; 53 Henning Bagger, Scanpix Sats og tryk: Centertryk A/S, 4300 Holbæk ISBN:

3 Forord Den forløbne kongresperiode har været den mest turbulente i foreningens nyere historie. Arbejdsgiverne er målrettet gået efter at stække foreningens muligheder for at sikre kvalitet i undervisningen; de har ganske enkelt frataget os aftaleretten på undervisernes arbejdstidsforhold. Samtidig er der indgået forlig om en særdeles vidtrækkende reform af folkeskolen. I forhold til den virkelighed, der for alvor starter 1. august 2014, skal vi sammen på kongressen fastlægge strategien, der skal sikre, at foreningen også fremover kan varetage medlemmernes interesser. Her giver den skriftlige beretning et overblik over den forgangne periode. Jeg vil gerne understrege, at der ikke er tale om en udtømmende og detaljeret beskrivelse så ville beretningen ganske enkelt være blevet uoverskuelig. I fortsættelse af den skriftlige beretning vil jeg i min mundtlige beretning forsøge at skabe rammen for kongressens debat om, hvordan vi tackler udfordringerne foran os. Med det fundament ser jeg frem til arbejdet på kongressen. God læselyst! Med venlig hilsen Anders Bondo Christensen Beretningen er sendt til de kongresdelegerede og er tilgængelig for alle medlemmer og andre interesserede på foreningens hjemmeside På hjemmesiden findes desuden alle udsendte bilag samt et uddybende baggrundsmateriale. 3

4 Mødeplan Mødeplan Kongressen holdes efter følgende mødeplan: Tirsdag den 10. september Kongres Frokostpause Kongres Kongres evt. aftenmøde Onsdag den 11. september Kongres Frokostpause Kongres Socialt arrangement med spisning Torsdag den 12. september Kongres Frokostpause Kongres 4

5 Foreløbig dagsorden 1. Mødets åbning og valg af dirigenter 2. Forretningsorden 3. Formandens beretning 4. OK 13 og foreningens fremtidige strategier 5. Ændring af dele af Danmarks Lærerforenings vedtægter 6. Valg af revisor og revisorsuppleant for perioden Årsrapport for 2011 og Fastsættelse af kontingentet for 2014 og kontingentramme for Eventuelt. Endelig dagsorden vil blive meddelt senest 3 uger før kongressen, jf. vedtægternes 20, stk. 6. 5

6 Forslag til forretningsorden 1. Mødet åbnes af formanden, der leder valget af dirigent(er). Foreningens sekretariat sørger for stemmeoptælling og for optagelse af referat. Referatet af kongressens åbne møder udsendes til de delegerede. 2. Mødet afvikles efter den udsendte dagsorden. Kongressen kan dog standse eller udsætte og senere genoptage de på dagsordenen opførte punkter. Dersom formandens beretning indeholder punkter, hvis indhold er sat på dagsordenen til senere afgørelse, er disse punkter undtaget afstemningen om beretningen. 3. Dirigenten påser, at forhandlingerne fremmes, og at god parlamentarisk orden opretholdes. Kongressens medlemmer må i alle tilfælde rette sig efter dirigentens afgørelser. 4. Talerne får ordet til det enkelte punkt eller underpunkt i henhold til den endelige dagsorden og den godkendte opdeling af debatten om formandens beretning. Dirigenten kan samle emnerne på en hensigtsmæssig måde inden for den emneopdeling, kongressen vedtager. Talerne godkendes i den rækkefølge, de indtegner sig. Dirigenten tilrettelægger talerrækken, således at forhandlingerne fremmes. Formanden/ ordføreren og forslagsstilleren kan dog når som helst efter et indlæg begære ordet, ligesom dirigenten kan tillade en kort svarreplik. 5. En talers første indlæg under et punkt eller et underpunkt i henhold til den endelige dagsorden og den godkendte opdeling af debatten om formandens beretning må ikke overstige 7 minutter. Øvrige indlæg under samme punkt eller underpunkt må ikke overstige 3 minutter. Dirigenten kan bestemme, at taletiden begrænses yderligere. Formanden/ordføreren og forslagsstilleren er dog undtaget begrænsning af taletiden. 6. Dirigenten eller 5 delegerede kan stille forslag om, at debatten afsluttes straks eller efter de indtegnede talere. Træffes en sådan beslutning, kan kun formanden/ordføreren og forslagsstilleren yderligere tildeles ordet. Debatten om et forslag eller et ændringsforslag til en kongresresolution, en kongresvedtagelse eller et forslag til ændring af foreningens vedtægter kan først afsluttes, og talerrækken kan først lukkes, efter at forslaget er fremsat og omdelt/dikteret til de delegerede. 7. Forslag til kongresvedtagelser og resolutioner i forbindelse med formandens beretning, samt forslag, der vedrører andre dagsordenspunkter, der er afleveret til sekretariatet senest 1. kongresdag kl , vil så vidt muligt blive omdelt kl samme dag. Forslag, der afleveres i tidsrummet kl på 1. kongresdag, vil være omdelt næste dag kl Forslag og ændringsforslag skal indleveres skriftligt til dirigenten. Forslag og ændringsforslag kan ligeledes sendes elektronisk til [email protected]. Dirigenten bestemmer, i hvilken rækkefølge forslag og ændringsforslag sættes til afstemning. 9. Alle afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed, jf. dog vedtægternes 36, hvorefter ændringer af foreningens vedtægter kræver, at mindst 2/3 af de tilstedeværende delegerede stemmer herfor. Stemmeret har kun kongressens medlemmer, jf. dog vedtægternes 21, stk. 3. Afstemningen kan foregå ved håndsoprækning, men skal være skriftlig, hvis mindst 25 delegerede eller en fraktion forlanger det. Formanden eller hovedstyrelsen kan til enhver tid forlange skriftlig afstemning. 10. Under forhandlingerne i plenarforsamlingen kan formanden, hovedstyrelsen, 60 af kongressens medlemmer eller en fraktion forlange debatten afbrudt for at holde et kort fraktions- eller (fælles)møde. Ligeledes kan formanden eller hovedstyrelsen forlange debatten afbrudt for at afholde et kort hovedstyrelsesmøde. 11. Hovedstyrelsen fastlægger de ordinære fraktionsmøder og tilrettelægger eventuelle fællesmøder, der selv vælger dirigent. 6

7 Velfærdssamfundet under pres 7

8 Velfærdssamfundet under pres Fagforeningernes forventninger var store, da Helle Thorning-Schmidt præsenterede sin regering den 3. oktober Regeringspartiernes løfter og udmeldinger under den forudgående valgkamp viste frem mod en langt mere konstruktiv politik over for fagbevægelsen, den offentlige sektor, velfærdssamfundet og omsorgen for de svageste end den, der var ført af VKO-flertallet gennem de foregående 10 år. Da regeringen den 20. januar 2002 fik vedtaget sin første finanslov, blev nogle af disse forventninger da også opfyldt. De såkaldte fattigdomsydelser blev afskaffet, og der var aftalt en økonomisk kickstart af dansk økonomi. Multimedieskatten blev afskaffet, og skattefritagelsen for sundhedsforsikringer blev ophævet. Der var efter valget fortsat flertal i Folketinget for at implementere det efterlønsforlig, som VK-regeringen i maj 2011 havde opnået flertal for. På den baggrund valgte SF og Socialdemokraterne, til trods for at de havde ført valgkamp mod efterlønsforringelserne, at tage den parlamentariske situation til efterretning og acceptere tilbagetrækningsreformen. Forringelserne af efterlønsordningen blev derefter vedtaget med stemmer fra alle partier bortset fra Enhedslisten. Foreningens håb om, at regeringen ville tilbagerulle de dagpengeforringelser, som den tidligere regering indgik forlig om i 2010, blev ikke imødekommet. Regeringen gennemførte dog en midlertidig forlængelse af dagpengeperioden frem til sommeren 2012 for ledige, der var ved at falde ud af dagpengesystemet. Regeringens udtalte forventninger om, at beskæftigelsen snart ville forbedres, blev ikke opfyldt, og regeringen fik i det efterfølgende års tid vedtaget to såkaldte akutpakker, der på ingen måde løste problemet med de mange ledige, der var udfaldstruede. Med akutpakke tre i maj 2013 fik regeringen og Enhedslisten skabt en mere langsigtet løsning for mange af de udfaldstruede ledige. Der var fortsat tale om en midlertidig løsning, men den var trods alt flerårig. Pakken rummede ingen opblødninger af genoptjeningskravet eller dagpengeperioden. Fokus på arbejdsudbud og lav offentlig vækst I foråret 2012 præsenterede regeringen i sin 2020 plan Danmark i arbejde sin økonomiske strategi. Der blev lagt vægt på langsigtede reformer, som skal sikre en stor forøgelse i arbejdsudbuddet og en stram prioritering i den offentlige sektor. Hermed var bolden givet op til en relativ liberalistisk økonomisk politik med en tro på, at udbud skaber sin egen efterspørgsel og dermed en tro på, at arbejdsløshed på sigt vil forsvinde af sig selv, hvis blot man fjerner barrierer for markedets effektivitet. Og til en politik, der tenderer at fokusere på den offentlige sektors resurseforbrug fremfor på værdien af det, der skabes i den offentlige sektor. Både efterlønsreformen og dagpengereformen, som regeringen overtog fra VKO-regeringen, er en del af strategien for at sikre et større arbejdsudbud. Et afgørende element i denne strategi er en forventning om, at et større arbejdsudbud vil presse lønnen og dermed både øge lønkonkurrenceevnen i forhold til udlandet og gøre det nemmere at besætte mindre attraktive og lavere lønnede stillinger. Skattereformaftalen i juni 2012 var yderligere et led i regeringens bestræbelser på at øge arbejdsudbuddet, denne gang gennem lavere overførselsindkomster og lavere beskatning af arbejdsindkomst for således at gøre det mere økonomisk attraktivt at arbejde. Til fagbevægelsens store skuffelse indeholdt regeringens udspil til en skattereform ikke en afskaffelse af den begrænsning i fradragsretten for fagforeningskontingent, som VK-regeringen havde indført. Det forlig, som regeringen indgik med partierne til højre i Folketinget, betød, at skattereformen efter foreningens opfattelse i høj grad blev en omfordeling til fordel for de bedst stillede, blandt andet fordi en stor del af den finansiering, der ifølge regeringens udspil skulle findes hos de økonomisk bedst stillede, blev fjernet i forbindelse med forliget. Også aftalerne om kontanthjælpsreform og SU-reformen i april 2013 havde blandt andet som målsætninger at øge arbejdsudbuddet. Regeringens ambition om en stram økonomisk styring af den offentlige sektor er senest blevet præciseret og skærpet i forbindelse med regeringens Vækstplan DK, der blev fremlagt i februar 2013, og de politiske aftaler herom, der blev indgået i april I regeringens oprindelige 2020-plan var indlagt en vækst i det offentlige forbrug på 0,8 % årligt i perioden Denne vækst i det offentlige forbrug bliver i Vækstplan DK reduceret til 0,4 % i 2014, 0,5 % i 2015, 0,6 % i 2016 og 0,7 % i Det skal ses i forhold til, at Det Økonomiske Råd (vismændene) har beregnet, at der bare for at kunne følge den demografiske udvikling er behov for en offentlig vækstramme på 0,9 % årligt frem til Alt andet lige vil begræns- 8

9 ningerne i det offentlige forbrug i vækstplanen altså indebære et lavere offentligt serviceniveau i de kommende år. Af Vækstplan DK fremgår det, at regeringen har en målsætning om gennem modernisering at frigøre 12 mia. kr. til forbedringer af den offentlige service. De 12 mia. kr. skal forblive i den offentlige sektor og er derfor ikke tænkt at skulle påvirke den samlede vækst i det offentlige forbrug. I vækstplanen er opstillet en række redskaber, som regeringen vil anvende for at nå de 12 mia. Et af dem er arbejdstidsregler og arbejdstidsforhold i det offentlige. I regeringens optik er lovindgrebet i læreroverenskomsterne sandsynligvis et af de første skridt til en sådan frigørelse af midler til forbedring af den offentlige service gennem ændrede arbejdstidsregler og arbejdstidsforhold. Det er da også en udbredt frygt hos andre organisationer for offentligt ansatte, at de er de næste, der står for tur, jævnfør også domino-billedet i forbindelse med forårets demonstrationer under lockouten. Kommuners og skolers økonomi under fortsat pres Kommunerne har både under den tidligere og den nuværende regering været sat under skarp økonomisk styring og kontrol med hensyn til udviklingen i forbruget på den kommunale service. Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi i 2012 dikterede nulvækst i kommunernes serviceudgifter i 2012 set i forhold til rammen for I aftalen for 2013 blev nulvækstkravet skærpet, så der i 2013 skulle være nulvækst i forhold til budgettet 2012, der lå ca. 2,5 mia. kr. under rammen. Reelt føres der altså - set over flere år - en minusvækst-politik i forhold til kommunernes serviceudgifter. Minusvæksten understøttes af, at der er indført et sanktionsregime over for kommunerne, som betyder, at de straffes, hvis budgetter og regnskaber ikke holder sig under de udstukne rammer. Blandt andet af den grund er de kommunale regnskaber i flere år endt langt under de udstukne rammer. Udvikling i udgifter pr.elev i alt på almindelige folkeskoler Udgifter pr. elev År Kilde: BDO Kommunernes Revision, maj 2013 Note: 2012-priser. 9

10 Det er også baggrunden for, at KL i starten af 2013 har aftalt med regeringen at bytte ca. to mia. kr. af servicerammen for 2013 med to mia. kr. ekstra til anlæg, da det kunne forudses, at regnskabet for serviceudgifterne i 2013 ender langt under den aftalte ramme. De mange års stramme års styring af kommunerne har sat deres præg på kommunernes bevillinger til folkeskolen. Således påviste en opdatering i maj 2013 af den såkaldte BDO-rapport, at udgifterne til de almindelige folkeskoler pr. elev i alt er faldet med 12 procent fra 2002 til Se figuren på side 9. I perioden frem til 2011 er de samlede udgifter pr. elev i alt på specialskoler og almindelige skoler tilsammen faldet med cirka 5 %. Fra 2011 til 2012 falder både udgifterne pr. elev i alt til de almindelige folkeskoler og udgifterne til specialskoler. Det indikerer, at de penge, der spares på mindre resurseanvendelse på specialskolerne, ikke følger med over til styrkelse af normalundervisningen eller de inkluderende foranstaltninger på de almindelige folkeskoler. BDO Kommunernes Revision har i beregningerne foretaget de korrektioner, som de har fundet nødvendige for at gøre tallene sammenlignelige fra år til år. Dermed giver tallene et mere korrekt billede af udviklingen end de rå regnskabstal. De kommunale nedskæringer på skoleområdet de senere år kan også ses af, at antallet af lærere i folkeskolen er faldet med i perioden august 2009 til august Det svarer til et fald på 10 % i en periode, hvor elevtallet kun er faldet med 2 %. Dertil kommer, at alene i 2011 og 2012 har kommunerne lukket 126 skoler, og i forbindelser med sammenlægninger er yderligere nedlagt 158. Regeringen og KL indgik den 13. juni 2013 aftale om kommunernes økonomi i Aftalen er den første aftale inden for den budgetlov, som regeringen vedtog med Venstre og Det Konservative Folkeparti i marts Denne lov skal sætte en fast, øvre grænse for udgifterne i stat, regioner, og kommuner. Lofterne vedtages af Folketinget og gælder fire år frem. De aktuelle samlede grænser for hele den offentlige sektor er omtalt ovenfor ifm. Vækstplan DK. I økonomiaftalen for 2014 er det aftalt, at kommunerne i 2014 skal holde nulvækst i serviceudgifterne i forhold til det særligt sænkede loft for 2013, der som omtalt ovenfor blev aftalt i starten af Set ift er der således igen tale om minusvækst i udgifterne til kommunal service. I økonomiforhandlingerne blev også aftalt, hvordan den netop aftalte folkeskolereform skulle finansieres. Kort fortalt vil kommunerne de første 3 skoleår fra reformens ikrafttræden august 2014 modtage godt 1 mia. kr. pr. skoleår, derefter godt 400 mio. kr. pr skoleår. Resten af finansieringen forudsættes klaret gennem besparelser i SFO og fritidstilbud, afbureaukratisering og ved, at lærerne i gennemsnit underviser ca. to klokketimer mere om ugen. Ved siden af dette er der afsat 1 mia. kr. til efteruddannelse af lærere og pædagoger i , heraf 700 mio. kr. til kommunerne og 300 mio. kr. til statslige udgifter. Foreningens indsats og samarbejder Foreningens velfærdspolitiske arbejde foregår i høj grad gennem samarbejdet i FTF. Her foretages undersøgelser og analyser og gives udmeldinger om den samfundsøkonomiske udvikling. I forhold til spørgsmålet om folkeskolens økonomi mere specifikt varetager foreningen selv det meste af indsatsen. Også her foretages analyser, gennemføres undersøgelser og kommes med udmeldinger, ligesom der tages initiativer til at stimulere og facilitere kredsenes lokale indsats. Derudover har foreningen deltaget i tre særlige samarbejder inden for det velfærdspolitiske område i bred forstand. Hold Sammen på Danmark Danmarks Lærerforening har siden 2007 været engageret i et samarbejde om velfærdspolitiske emner med en række andre faglige organisationer. I 2010 organiserede Danmarks Lærerforening sammen med store dele af den øvrige fagbevægelse dels et TR stormøde dels en demonstration på Christiansborg Slotsplads for at protestere mod regeringens udspil til en genopretningspakke. Siden har foreningen øget sit engagement i det brede velfærdssamarbejde og udgør nu, sammen med FOA, BUPL, HK-kommunal og 3F den offentlige gruppe, kernen i samarbejdet, der har fået navnet Hold Sammen på Danmark. Hold Sammen på Danmark har i september 2011 afholdt en vellykket velfærdskonference med det formål at være med til at vise andre veje ud af den økonomiske krise end offentlige nedskæringer. I 2012 har Hold Sammen på Danmark afholdt et seminar om europæisk kriseøkonomi, for at give organisationernes politiske ledelse større indsigt i problemstillingerne og mulige løsningsmodeller i for- 10

11 hold til den økonomiske krise. I juni 2012 organiserede samarbejdet en velfærdshøring på Christiansborg, der skulle være medvirkende til at få engageret det brede politiske spektrum i en debat om alternativer til den aktuelle nedskæringsdagsorden som middel til at bringe Danmark ud af krisen var i det hele taget året, hvor problematikken omkring dagpengemodtagere, der som følge af dagpengereformen fra 2010 var i fare for at falde ud af dagpengesystemet, kom til at være et vigtigt fokusområde for Hold Sammen på Danmark. I efteråret 2012 gennemførtes således en storstilet annoncekampagne, der satte fokus på det faktum, at adskillige tusinde dagpengemodtagere ved udgangen af året ville miste deres forsørgelsesgrundlag. Annoncekampagnen blev desuden understøttet af en happening på Christiansborg Slotsplads ved Folketingets åbning d. 2. oktober 2012, hvilket fik meget stor bevågenhed i pressen. Også i 2013 har dagpengeproblematikken været et af de absolutte hovedemner for Hold Sammen på Danmark. Da lockouten mod lærerne blev varslet, meldte Hold Sammen på Danmarks organisationer sig med det samme på banen med henblik på at bistå lærerne i konflikten på de måder, Danmarks Lærerforening måtte ønske det. Det kom blandt andet til at give sig udtryk i stor hjælp fra de øvrige organisationer med at mobilisere også deres medlemmer til at give udtryk for protest i forbindelse med Danmarks Lærerforenings store demonstrationer hhv. 20. marts og 11. april. I lockoutens sidste dage blev Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse desuden indbudt til og deltog i et stormøde for FOAs tillidsfolk i Odense, hvor hovedstyrelsen modtog stor ros og anerkendelse for foreningens vilje til at tage den faglige kamp i stedet for blot at bøje sig for arbejdsgivernes krav. OK-kampagnen På foreningens ordinære kongres i september 2012 gav formanden tilsagn om, at der sammen med de øvrige danske lønmodtagerorganisationer skulle gøres en fælles indsats for at udbrede og sikre kendskabet til den danske arbejdsmarkedsmodel og de faglige organisationers arbejde. Kort tid herefter besluttede FTF s forretningsudvalg, at FTF med LO skulle køre en 3-årig oplysningskampagne med det formål at udbrede kendskabet til den danske aftalemodel, overenskomster og fagligt fællesskab under overskriften Er du OK?. Kampagnen har kørt siden 4. november, og foreningen deltager i oplysningskampagner med badges, hjemmeside, bannere osv. Kampagnen kører på de sociale medier og kredsene har modtaget oplysninger om kampagnen og dens indhold og er blevet opfordret til også at anvende de udarbejdede bannere til lokale hjemmesider. I maj har den fælles arbejdsgruppe, som organisationerne har nedsat, besluttet, at der i efteråret skal rettes fokus på lønforhandlinger og lønsedlerne med opfordringer til at gå til organisationen og få tjekket lønnen foreningen har givet tilslutning til at ville bakke op om denne indsats. Folkemødet på Bornholm Danmarks Lærerforening deltog i dagene juni

12 i Folkemødet på Bornholm. Foreningen indgik et samarbejde med BUPL og Frie Skolers Lærerforening om en fælles repræsentation på Folkemødet under overskriften Verdens Bedste Investering med det formål at sætte uddannelsespolitiske emner på dagsordenen under Folkemødet. Deltagelsen i Folkemødet 2012 var en succes. Teltet, som udgjorde den fælles repræsentation, var meget velbesøgt gennem alle Folkemødets fire dage, og alle debatarrangementer i teltet formåede at trække mange engagerede tilhørere og debattører. Folkemødet gav ligeledes mulighed for, at Danmarks Lærerforenings repræsentanter kunne markere foreningens synspunkter ved deltagelse i en lang række øvrige arrangementer og ved at tage uformelle kontakter til vigtige meningsdannere, politikere, presse mv. På baggrund af erfaringerne fra 2012 blev det besluttet, at Danmarks Lærerforening igen i 2013 skal være en del af Folkemødet. Det er denne gang lykkedes at etablere en fælles repræsentation med deltagelse af fem af DUSorganisationerne. Udover Danmarks Lærerforening tillige BUPL, Frie Skolers Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening og Uddannelsesforbundet. 12

13 Kampen om arbejdstid 13

14 Kampen om arbejdstid De nuværende arbejdstidsaftaler for undervisere har været under pres fra de offentlige arbejdsgivere gennem de sidste par år ikke mindst i form af et massivt krav om afskaffelse af arbejdstidsregler og krav om afskaffelse af den særlige 60-års regel. Presset på det statslige område er tidligere blevet afværget, men da kravet igen kom på bordet i 2013, var arbejdsgiverne stålsatte. Det gjaldt i kommunerne, i regionerne og i staten: Arbejdsgiverne, dvs. KL, RLTN og Moderniseringsstyrelsen, ville af med aftaleretten på arbejdstid og med de særlige bestemmelser om nedsættelse af arbejdstiden for de ældre medarbejdere. Samtidig havde man efter alt at dømme sikret sig politisk opbakning, så et indgreb i forhandlingerne ville tilgodese arbejdsgivernes ønsker. I regeringsgrundlaget fra oktober 2011 blev lærernes undervisningstid nævnt, og der blev indbudt til et partnerskab om folkeskolen: Et partnerskab, hvor vi viser lærerne tillid og giver dem mere tid til at undervise. Foreningen var allerede dengang skeptisk over for dette optræk til indblanding i overenskomstforhold fra statens side, hvilket klart blev påpeget over for ministeren, men bemærkede også de positive signaler, der også var i regeringsgrundlaget. Som bekendt gennemtrumfede arbejdsgiverne deres krav på alle områder. Både den kommunale folkeskole, de regionale voksenspecialskoler mv. og de forskellige statslige undervisningsinstitutioner og skoler fik et lovindgreb, som fuldt ud tilgodeser arbejdsgivernes krav. Lovindgrebet fastlægger arbejdstidsreglerne fra 1. august 2014 frem til udløbet af perioden, dvs. til 31. marts KL s partnerskab I løbet af 2011 introducerede KL for første gang deres Partnerskab om effektiv lærerarbejdstid. Der var tale om analyser af lærernes arbejdstid i kommuner, der ønskede at deltage. Analyserne blev gennemført af KL s juridiske kontor parallelt i flere kommuner med henblik på at benchmarke resultaterne kommunerne imellem. Efter foreningens mening blev styregrupperne i de enkelte kommuner sammensat, så der var alt for få personer med indsigt i skolens indhold. Der blev afrapporteret med henblik på, at partnerskabsrapporternes konklusioner kunne indgå i kommunernes budgetlægning for På dette tidspunkt tydede det på, at KL havde lagt en strategi, der - i ly af den økonomiske krise - skulle tage kommunerne enkeltvis og forsøge at få mere undervisning for de samme penge i den enkelte kommune. Der var allerede på dette tidspunkt et samarbejde mellem KL og Moderniseringsstyrelsen. I kommunernes økonomiaftale for 2012 hed det således: Regeringen og KL er enige om et styrket fokus på at opnå mere undervisningstid for de nuværende resurser i folkeskolen og det almene gymnasium. Som led heri gennemføres et fælles arbejde, hvor der blandt andet med udgangspunkt i eksisterende analyser af lærernes arbejdstidsanvendelse foretages en vurdering af, om lovgivning og de gældende overenskomster sætter en god ramme for en effektiv anvendelse af lærerressourcerne. Og senere: Status for arbejdet drøftes på kvartalsmøder mellem regeringen og KL og afsluttes ultimo april Allerede på dette tidspunkt markerede foreningen, at det ikke var i overensstemmelse med den danske forhandlingsmodel. Arbejdstidsaftalens udvikling i perioden Erfaringerne med overgangen til A08 var ellers positive. En fælles evaluering bestilt af foreningen og KL viste, at der i stort set alle kommuner blev meldt om, at der var sat en positiv udvikling i gang. Der var enkelte kommuner, som måtte opgive at videreføre deres A08 og derfor vendte tilbage til A05, men samlet set steg antallet af A08-aftaler hvert skoleår - også op til skoleåret 2013/14. Mange A08- aftaler blev genforhandlet på baggrund af en vanskelig økonomisk situation, og kredsene tog medansvar for dette i de enkelte kommuner. Når det lykkedes at bibeholde et stort antal A08-aftaler, skyldtes det overordnet tre ting: For det første de negative eksempler fra Vordingborg, Ballerup og Randers, der alle arbejdede efter tilbagefaldsaftalen (A05) uden kommunale aftaler, og hvor det havde været svært at drive skole på fornuftig vis. For det andet at det lykkedes flere kredse at byde ind med kvalitetsprojekter, der havde en professionsaftale som udgangspunkt. Ved at være en attraktiv medspiller i forhold til skolens udvikling opnåede kredsene således resultater på arbejdstiden. For det tredje oplevede kommunerne A08 som en god ramme for lærernes arbejde. KL s skærpede retorik I forlængelse af det første partnerskab om effektiv lærerarbejdstid skærpede KL retorikken med udsagn som: lærerne underviser godt 3 timer om dagen, resten af tiden holder de pause, går til møder og alt mulig andet. KL s kampagne kulminerede foreløbigt med afholdelsen af KØFkonferencen i januar

15 På denne konference blev resultaterne fra partnerskabet præsenteret. Der blev også gennemført en paneldebat, hvor professor Niels Egelund bl.a. gav udtryk for, at alle lærere ikke skal have den samme forberedelse, og at forberedelsen bør fastsættes af den enkelte leder. KL indbød herefter til endnu et partnerskab om effektiv lærerarbejdstid med 20 nye kommuner som deltagere. Foreningens formand bad inden konferencen om at få lov til at supplere panelets synspunkter. Det blev afvist af KL. Som reaktion på arbejdsgivernes optrappede retorik indkaldte foreningen til ekstraordinær kongres i februar Sammenhængen imellem ordentlige rammer for underviserne og undervisningens kvalitet blev kraftigt manifesteret. Endvidere blev det fra kongressen slået fast, hvilke alvorlige konsekvenser det har, når en medarbejdergruppe hænges ud af sin arbejdsgiver. I den følgende tid tog foreningen flere initiativer for at samarbejde med KL om undervisningens kvalitet. KL afviste ethvert samarbejde om undervisningens kvalitet, men der var fortsat et godt samarbejde mellem kreds og kommune de fleste steder. Overenskomstforberedelse I løbet af foråret 2012 tydede mere og mere på, at KL, Moderniseringsstyrelsen og RLTN ville stille krav på arbejdstidsområdet. Meget tydede endvidere på, at dette ville ske i tæt koordinering med regeringen. KL og regeringen nedsatte en arbejdsgruppe, som blev gjort til en selvstændig juridisk enhed for at undgå aktindsigt. Foreningen klagede til ombudsmanden over den manglende mulighed for aktindsigt. Da om budsmanden senere udtalte sig, var han meget kritisk, selvom han måtte konstatere, at der ikke var foregået noget ulovligt. Han skrev bl.a.: En samlet vurdering efterlader det indtryk, at der kan have været planlagt og disponeret netop med sigte på at undgå, at dokumenterne blev undergivet aktindsigt. Foreningen besluttede sig for ikke at stille arbejdstidskrav til OK 13, men forberedte sig på eventuelt at kunne imødekomme arbejdsgiverne på områder som tilstedeværelse og forberedelse i forhold til andre undervisningsformer. Det skete bl.a. på to arbejdstidskonferencer for hovestyrelse og kredsformænd. I hele perioden fortsatte arbejdsgivernes kampagne, der mistænkeliggjorde lærernes arbejdsindsats. I november dukkede et dokument op fra samarbejdet imellem KL og regeringen. Det dokumenterede klart, at en kommende folkeskolereform skulle finansieres igennem en ændring af lærernes arbejdstidsaftale. Dette blev understøttet af vedholdende forlydender om, at regeringen og KL var parat til at gå hele vejen. Kravudveksling og forhandling I december 2012 blev kravene planmæssigt præsenteret af parterne. Arbejdsgiverne ønskede alle arbejdstidsregler fjernet (herunder aldersreduktionen) på alle undervisningsområder og ønskede fremover kun regler, der som de formulerede det regulerede de ydre rammer for arbejdstiden. I forlængelse af kravudvekslingen begyndte en række møder om uddybningen af kravene på alle forhandlingsborde. Meldingerne fra samtlige borde var klare og enslydende: Man ønskede ikke at uddybe, hvordan reglerne så skulle se ud. På trods af at det var arbejdsgiverne, der stillede krav om nye arbejdstidsregler, nægtede de ved alle borde at udlevere aftale- 15

16 16

17 udkast eller andet skriftligt materiale, der kunne beskrive, hvordan arbejdstiden kunne planlægges. Foreningen forsøgte sig både mundtligt og skriftligt med udspil, der imødekom arbejdsgiverne, men uden at dette førte til reelle forhandlinger. Første udkast kom, da AC på GL s vegne indgik et forlig, der indebar afskaffelse af GL s arbejdstidsaftale samt udfasning af aldersreduktionen. Herefter ville arbejdsgiverne gerne præsentere tekster på alle forhandlingsborde, og de svarede i alle tilfælde indholdsmæssigt til GL s aftale. Arbejdsgiverne fremlagde altså først noget på skrift, mindre end 14 dage inden forhandlingerne skulle afsluttes. Det var fortsat umuligt at få svar på spørgsmål om, hvordan arbejdstiden konkret skulle planlægges, og hvordan læreren kunne få rettigheder svarende til andre lønmodtagere. De afsluttende forhandlinger blev planlagt til sidst i februar. I disse forhandlinger aftalte parterne, at LC skulle formulere de elementer, der manglede i forhold til normalisering af arbejdstiden i KL s system. Aftalen var så, at KL skulle give aftalemæssige bud på, hvordan dette skulle tilgodeses. LC beskrev manglerne, men i stedet for som aftalt at komme med bud på, hvordan KL kunne imødekomme dem, ringede arbejdsgiverne til formanden og bekendtgjorde, at forhandlingerne var brudt sammen. Arbejdsgiverne konstaterede altså ensidigt, at forhandlingerne var brudt sammen efter blot nogle få timers udveksling af synspunkter. I de næste dage erklærede Moderniseringsstyrelsen og RLTN også forhandlingssammenbrud. Reelle forhandlinger var der aldrig tale om, og der var aldrig konstateret en uenighed. Den danske model Igennem hele forløbet protesterede foreningen imod det overgreb på den danske model, der var tale om. Når regering og KL igennem en større masterplan ensidigt fastlægger resultatet af en overenskomstforhandling, sættes et mangeårigt velfungerende system ud af kraft. Arbejdsgiverne har igennem hele forløbet og også efterfølgende givet udtryk for, at de agerede i overensstemmelse med den danske model, og bare ville have ledelsesretten tilbage. I 1899 fastslog man, at ledelsesretten gjaldt, med mindre man konkret aftalte noget andet. Man institutionaliserede forhandlinger, hvor man byttede konkrete aftaler om begrænsninger i ledelsesretten ud med fredspligt i en given periode. Begrænsninger i ledelsesretten er altså et særkende ved den danske model. Fuld ledelsesret er derfor ikke et billede på den danske model. Forligsinstitutionen Efter det ensidigt erklærede sammenbrud varslede arbejdsgiverne lockout og boykot til ikrafttræden 1. april. Lockoutvarslet var særdeles omfattende, i alt ca af foreningens medlemmer var omfattet. Herefter overgik forhandlingerne til forligsinstitutionen. Forhandlingerne i forligsinstitutionen førte heller ikke noget med sig. Arbejdsgiverne kom med nogle ubetydelige indrømmelser, der alene må betegnes som løse hensigtserklæringer. Forhandlingerne i Forligsinstitutionen bar i øvrigt præg af, at KL ikke leverede de input, som forligsmanden bad om. Efter foreningens opfattelse udviste KL en total mangel på ønske om at opnå et resultat. KL s formand udtrykte tilfredshed med, at forhandlingerne foregik under forligsmandslovens bestemmelser om tavshedspligt. Var 17

18 tilfredsheden et udtryk for, at det var besværligt offentligt at stå ved KL s manglende forhandlingsvilje? Forligsinstitutionen måtte opgive at mægle, og konflikten kunne træde i kraft. Igen fulgte Moderniseringsstyrelsen samme mønster, så heller ikke i forhold til de statslige undervisningsinstitutioner var det muligt for forligskvinden at mægle. Foreningens udspil Undervejs i forløbet (både før og i forligsinstitutionen) kom foreningen med en række udspil, der forsøgte at imødekomme nogle af arbejdsgivernes krav. En del af tilbuddene blev fremsat i det offentlige rum. Foreningen fremsatte følgende udspil: 25 timers forslaget Øget tilstedeværelse på skolen Varetagelse af de nye aktivitetstimer Den finske model At arbejdstidsreglerne først forhandles, når folkeskolereformen er vedtaget (ligesom KL havde aftalt med BUPL) Ny arbejdstidsaftale med samme regler som for skolepædagogerne (som KL ikke havde stillet krav om at ændre) 2-minutters modellen 2 minutters forberedelse pr. elev pr. lektion som en fælles resurse til skolen Valgfrihed for kommunerne mellem KL s nye aftale og den eksisterende arbejdstidsaftale, samt mulighed for lokal aftaleindgåelse. Kampagne efterår 2012 forår 2013 Som led i det konfliktforberedende arbejde iværksatte foreningen i efteråret 2012 en kampagne, som skulle styrke medlemmernes omdømme og vinde forældrenes opbakning til folkeskolen og lærer- ne. Kampagnen blev lanceret i november, få uger inden regeringen præsenterede sit udspil til folkeskolereform. Foreningen indrykkede annoncer med fire konkrete bud på, hvordan man skaber en bedre folkeskole. Formålet var, at medlemmerne og foreningen skulle fremstå proaktive, konstruktive og nytænkende. I december offentliggjorde foreningen sit forslag om at lade lærerne undervise 25 hele timer om ugen i sammenhængende forløb for at realisere folkeskolereformen. Formålet var at signalere forhandlingsvillighed i relation til overenskomstforhandlingerne såvel som reformen. Annoncerne med forslaget om de 25 timer introducerede Ditte Jensen, lærer i Virum. Fra da af blev Ditte ansigtet på foreningens kampagne. Da overenskomstforhandlingerne begyndte at stramme til i februar, intensiverede foreningen kampen om forældrenes sympati. Fokus skulle flyttes fra at tale om lærernes arbejdstid til noget, der kunne engagere forældrene. Derfor lancerede de nye annoncer regnestykket Tvungne heldagsskoler + Mindre tid til forberedelse = Discountundervisning. Samtidig publicerede foreningen en lille film, hvor fire forældre satte ord på deres bekymringer ved heldagsskolen. Den nye fase i kampagnen fik stor opmærksomhed og var stærkt medvirkende til at øge befolkningens viden om, at finansieringen af reformen var koblet til overenskomstforhandlingerne og til at vække kritiske røster over for heldagsskolen. Da lockouten trådte i kraft 1. april, skulle kampagnen fastholde sympatien for lærerne og lægge pres på regeringen for at tilgodese begge parter i et indgreb og afslutte konflikten hurtigt. Dette indebar blandt andet en annonce om, hvad KL havde krævet, og hvad lærerne havde tilbudt i overenskomstforhandlingerne. Efter regeringsindgrebet i slutningen af april indrykkede foreningen som afrunding på kampagnen en annonce med teksten Kære elever. Vi glæder os til at se jer på mandag og fortsætter kampen for kvalitet i undervisningen. Formålet var at sende et konstruktivt signal og et løfte om, at kampen om vilkårene for undervisningen ikke sluttede her. Aktiviteter og demonstrationer Under hele OK-forløbet viste foreningen sin organisatoriske styrke især i lockout-perioden. Der var et væld af lokale aktiviteter, og derudover blev der også afholdt landsdækkende demonstrationer. Foreningen arrangerede sammen med andre underviserorganisationer en række demonstrationer under parolen Lærerne er de første hvem bliver de næste?, der blev afholdt simultant den 20. marts 2013 i København, Århus, Odense, Aalborg og Rønne. Demonstrationerne havde til formål at lægge pres på arbejdsgiversiden og Folketinget i den sidste fase, inden den af KL varslede lockout ville træde i kraft. Demonstrationerne fik opbakning fra store dele af den øvrige fagbevægelse, hvor ikke mindst de øvrige organisationer i Hold Sammen på Danmark -samarbejdet bidrog med at mobilisere deres medlemmer til at vise sympati med lærerne og deltage i demonstrationerne. I slutningen af lockoutens 2. uge, den 11. april, indkaldtes på ny til demonstration under samme 18

19 parole. Igen var formålet at lægge pres på modparten og i dette tilfælde især at påvirke Folketinget, som på daværende tidspunkt måtte antages at skulle tage stilling til et lovindgreb i konflikten umiddelbart efter. Der blev denne gang kun afholdt én demonstration, hvor foreningen satsede på at få så mange lockoutede medlemmer som muligt til København. Demonstrationen samlede mere end personer på Christiansborg Slotsplads og opnåede hele dagen igennem massiv dækning i pressen både af demonstrationen i sig selv men også af foreningens synspunkter. Udover demonstrationer afholdt foreningen et stormøde i Odense den 5. marts, hvor landets TR er og kredsstyrelsesmedlemmer var samlet. Det lykkedes aldrig arbejdsgiverne at splitte foreningen internt eller at splitte underviserorganisationerne indbyrdes. Et meget betydningsfuldt resultat af aktiviteterne er den store fagpolitiske bevidstgørelse, der er opstået, og som har været en naturlig konsekvens af, at omkring af foreningens medlemmer har deltaget i de mange aktiviteter og interne diskussioner. Medlemmernes opbakning og engagement satte helt nye standarder. Støtte fra andre organisationer I løbet af konflikten begyndte en debat blandt de andre organisationer på det offentlige arbejdsmarked om, at konflikten handlede om mere end nogle arbejdstidsregler for lærere. Udskydelsen af stillingtagen til KTO-forliget var et klart udtryk for denne debat. FOA tilbød undervejs i forløbet også sympatistrejke. Organisationernes forberedelse frem mod OK 15 er utvivlsomt blevet påvirket af forløbet. Arbejdsgiverne havde et mål om at signalere, at det ikke nyttede at gøre modstand. Foreningen valgte at gøre modstand uden at blive knækket. Også fra udlandet var støtten massiv. Støtteerklæringerne viste, at man i udlandet var fuldt ud klar over, at opgøret med lærernes arbejdstid var et led i kampen om den offentlige sektors overlevelse som et væsentligt element i et velfærdssamfund. Regeringsindgrebet 25. april (med vedtagelse 26. april) valgte regeringen med L215 at gribe ind i konflikten. Indgrebet blev præsenteret som et velafbalanceret indgreb, der tilgodeså begge parter. Foreningen finder det lodret forkert bl.a. fordi: 1) Ingen andre offentligt ansatte har arbejdstidsregler som dem, lærerne bliver omfattet af. End ikke de ferieregler, som andre offentligt ansatte har, bliver lærerne omfattet af, idet lærerne ikke får mulighed for at afvikle 6. ferieuge på konkrete dage. Lærerne bliver de eneste offentligt ansatte, der arbejder efter årsnorm, uden at lærerne får noget andet til gengæld. Som der står i lovteksten: Arbejdstidsreglerne tager sit udgangspunkt i arbejdstidsreglerne for tjenestemænd i staten. Alle afvigelser på vores område fra arbejdstidsreglerne for tjenestemænd i staten er i arbejdsgivers favør. 2) De tekniske beregninger, der ligger til grund for indgrebet, er alene foretaget i samarbejde med arbejdsgiverne. Der er i beregningerne ikke taget højde for de mange millioner, der ved tidligere OK-forhandlinger er blevet brugt til at købe arbejdstidselementer for. Eksempelvis 19

20 ekstra individuel tid, og central klasselærerakkord. Foreningen er af den opfattelse, at staten dermed har eksproprieret overenskomstmidler for adskillige hundrede millioner kr. 3) Det er alene arbejdsgiverne, der har bistået Beskæftigelsesministeriet i det omfattende arbejde med at udarbejde lovforslaget. Dette er ikke sket før i forbindelse med et lovindgreb i overenskomsterne. Men som finansministeren sagde i et af de åbne samråd om indgrebet: Lærerforeningen har været kritisk over for regeringen. Loven blev vedtaget i folketinget med stort flertal og afsluttede konflikten på det kommunale, det regionale og det statslige område. Arbejdet blev genoptaget den 29. april I skrivende stund er foreningen ved at vurdere muligheden for at indbringe knægtelsen af den frie forhandlingsret for ILO, ligesom det vurderes, hvilke skridt foreningen skal tage for at få kompensation for de eksproprierede overenskomstmidler. Forhandlinger under forandring Den økonomiske krise, som satte ind umiddelbart efter overenskomstresultatet i 2008, danner fortsat det bagtæppe, som arbejdsmarkedet og overenskomstforhandlingerne skal ses i lyset af. EU anført af Tyskland har valgt en strategi, der sigter mod at reducere budgetunderskuddene for derved at reducere medlemslandenes statsgæld. Metoden har generelt i Europa været nulvækst eller nedskæringer i de offentlige budgetter. Politikken - en stærkt reduceret vækst i den offentlige sektor - blev herhjemme sat i gang under den forrige regering, men i høj grad videreført af den nuværende. Samtidig har der været en politisk målsætning om, at der ikke må ske reduktion af den offentlige service. Dette medfører krav om at få mere ud af de eksisterende resurser. Den væsentligste udgiftspost i de offentlige budgetter er løn. Derfor er det ikke overraskende, at løn og arbejdstid for de offentligt ansatte blev udset til at skulle levere resurser for at sikre den offentlige service på uændret eller endog forbedret niveau uden ekstra udgifter. I regeringens forslag til vækstplan nævnes det, at der skal spares 12 milliarder kr. frem mod 2020 i den offentlige sektor, men med samme eller forbedret serviceniveau. Det skal ske ved øget fokus på blandt andet arbejdstidsregler og arbejdsforhold. Store dele af fagbevægelsen vendte sig kraftigt imod, at man fra de offentlige arbejdsgiveres side var ved at forlade traditionen for at søge et kompromis, som begge parter efterfølgende kan se sig selv i, tage ejerskab for og forpligte sig på. Arbejdsgivere anlagde i stedet vurderingen, at organisationer og aftaler er en hæmsko for, hvad der i arbejdsgivernes optik er den nødvendige modernisering og effektivisering af den offentlige sektor. OK 13 var i høj grad præget af arbejdsgivernes nye og anderledes strategiske tilgang. Denne nye tilgang vil i de kommende år danne bagrund for, hvilke strategiske valg og prioriteringer organisationerne for de offentligt ansatte herunder Danmarks Lærerforening vil skulle træffe for at varetage medlemmernes interesser i en ny politisk virkelighed. 20

21 Gjorde man en god skole bedre? 21

22 Gjorde man en god skole bedre? Foreningens kongres i 2011 blev afholdt samtidig med valgkampen op til det seneste folketingsvalg. Kongressen blev midlertidigt suspenderet den første eftermiddag til fordel for et valgmøde med deltagelse af en række uddannelsespolitiske ordførere, herunder fra de senere regeringspartier. På valgmødet præsenterede Christine Antorini visionen for projekt Ny Nordisk Skole inspireret af Nyt Nordisk Køkken. Nøgleordene er tradition og fornyelse. Hold fast i det bedste fra den danske uddannelsestradition og forny, hvor det er nødvendigt, så uddannelse bliver for alle, udtalte Antorini i forbindelse med valgmødet. Antorini lagde vægt på, at reformen af folkeskolen skulle ske i et partnerskab med inddragelse af Danmarks Lærerforening og andre interessenter på området. Dannelsen af en ny S-SF-R regering med Antorini som ny Børneog Undervisningsminister og regeringens projekt Ny Nordisk Skole blev på mange måder begyndelsen på en periode præget af samarbejde og optimisme på skolens og elevernes vegne. Den gode samarbejdsånd varede imidlertid ikke så længe, som foreningen havde håbet på og forventet. Ny Nordisk Skole For at understrege, at projekt Ny Nordisk Skole er et fælles projekt, nedsatte ministeren en dialoggruppe bestående af en række forskere, praktikere og aftagere på børne- og undervisningsområdet. Dialoggruppens medlemmer skulle være med til at forankre Ny Nordisk Skole i praksis, og foreningens næstformand, Dorte Lange, blev udpeget som en af to formænd for dialoggruppen. Dialoggruppen skulle definere og præcisere de særlige nordiske styrker og værdier, som uddannelser og dagtilbud skal udvikles efter, og medvirke til at udbrede værdierne til dem, der arbejder med børn og undervisning i hverdagen. Det har resulteret i udarbejdelse af mål, manifest og dogmer for Ny Nordisk Skole, som er det pædagogiske og værdimæssige fundament, som NNS-institutioner forpligter sig til at arbejde ud fra. Danmarks Lærerforening afholdt i august 2012 en konference om Ny Nordisk Skole med udgangspunkt i det brede nordiske faglighedsbegreb samt værdierne i de nordiske skolesystemer. 352 dagtilbud, grundskoler, fritidstilbud og ungdomsuddannelser er godkendt til at være en del af Ny Nordisk Skole, hvor de skal samarbejde om at udfordre alle børn og unge uanset social baggrund så de bliver så dygtige, de kan. KL s lockout af lærerne i foråret får sandsynligvis betydning for udviklingsprojektet Ny Nordisk Skole, hvis afsæt i høj grad er lærernes engagement. Det er den enkelte skole, der med opbakning fra mindst 85 % af medarbejderne er indgået i Ny Nordisk Skole. Det vil således også være den enkelte skole, som i givet fald skal tage stilling til sin videre deltagelse. Foreningen er bekendt med, at der er skoler, der har trukket sig ud af projektet, og har stor forståelse for den beslutning. Den retorik og adfærd, som arbejdsgiverne har udvist i foråret, er ikke blevet oplevet som den respekt for professionel viden og praksis, der er en del af målet med Ny Nordisk Skole. Foreningen finder det derfor naturligt, at skolerne overvejer, om de fortsat har lyst til at deltage i projektet. Folkeskolereform I begyndelsen af december 2012 fremlagde regeringen et udspil til en reform af folkeskolen med titlen Gør en god skole bedre. Omdrejningspunktet i udspillet var: Mere og bedre undervisning. Eleverne skal være mere sammen med lærerne En mere levende skole, hvor eleverne sammen med lærere og pædagoger skal have aktivitetstimer, der bl.a. skal bruges til at understøtte de faglige undervisningstimer bedst muligt Eleverne skal have en sammenhængende og aktiv skoledag med en 30 timers skoleuge for børnehaveklassen til 3. klasse, en 35 timers skoleuge for klasse og en 37 timers skoleuge for klasse. Et af de helt centrale temaer i den efterfølgende debat blev finansieringen af reformen. Foreningen var vidende om et notat fra Finansministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet, dateret den 18. oktober 2012, hvoraf det fremgår, at der udestår en endelig afklaring af økonomien i løftet af folkeskolen. Christine Antorini lagde da heller ikke skjul på i sin præsentation af reformudspillet, at lærerne skal stå for hovedparten af finansieringen i form af flere undervisningstimer. Op til reformudspillet havde foreningen været i løbende dialog med ministeriet om de udfordringer, folkeskolen står overfor, men foreningen blev ikke inddraget i drøftelser af de konkrete elementer i reformen, hvilket sandsynligvis blev vanskeliggjort af sammenkoblingen til finansieringen. Det manglende samarbejde i denne fase står i kontrast til Antorinis udtalelser om et styrket samarbejde med foreningen på kongressens valgmøde i

23 Foreningen var umiddelbart positiv over for flere af udspillets indholdsmæssige elementer ved præsentationen, men tog kraftigt afstand fra det helt uacceptable forslag om, at lærerne skal finansiere reformen gennem en ændret arbejdstidsaftale. Mindre tid til forberedelse og opfølgning af undervisningen giver ikke bedre kvalitet i undervisningen. Foreningen har flere gange påpeget, at det ikke kan dokumenteres forskningsmæssigt, at flere undervisningstimer isoleret set giver et bedre udbytte af undervisningen. Det er kvaliteten af undervisningen, der er afgørende for elevernes udbytte, hvilket understøttes af professor John Hattie og hans omfattende studier. Samtidig har hele forløbet afspejlet en manglende respekt for lærerarbejdet. Det understreges i forbindelse med reformudspillet, hvor ministeren taler begejstret om flere ikke lærer-uddannede voksne i folkeskolen samt i selve udspillet, hvor det foreslås, at man frafalder kravet om, at det kun er lærere på skolen, der kan varetage skolebibliotekarfunktionen. 10. klasse er ikke omfattet af oplægget, hvilket er overraskende, da udbuddet af 10. klasse i kommunerne er under forandring. Flere kommuner etablerer samarbejde om 10. klasse med erhvervsuddannelses-institutioner, samtidig med at de nedlægger tilbuddene i folkeskolen og i ungdomsskolen. En konsekvens af dette er, at elever og forældre i flere kommuner ikke er sikret adgang til et kommunalt tilbud i 10. klasse, men henvises til at følge nabokommunens tilbud. Foreningen har sammen med Uddannelsesforbundet henvendt sig til kredsene og til medlemmer af Børne- og Undervisningsudvalget for at henlede opmærksomheden på denne uheldige udvikling, som forringer tilbuddene i 10. klasser og begrænser elevers og forældres rettigheder til at kunne vælge en kommunal 10. klasse. Foreningen ville gerne vise sin forhandlingsvillighed og kom den 6. december med et oplæg til en sammenhængende skoledag, hvor lærerne underviste 25 timer om ugen. Det bragte os tilbage i mediernes fokus, men umiddelbart overraskede udspillet medlemmerne. Foreningen orienterede kredsformændene samme dag på et kredsformandsmøde, og ugen efter blev der holdt møder i landets faglige klubber, hvor TR orienterede medlemmerne om udspillets baggrund og helt konkrete indhold. I starten af januar præsenterede foreningen sit samlede folkeskoleudspil Sammen gør vi en god skole bedre. Det tog udgangspunkt i regeringens målsætninger og indeholdt bl.a. et forslag om, at lærerne skal undervise 25 klokketimer om ugen for at sikre eleverne en sammenhængende undervisning med mere tid sammen med lærerne. Den efterfølgende debat om folkeskolereformen blev hurtigt erstattet af en lang og intens debat om lærernes overenskomst, arbejdstid og den danske model, ikke mindst fordi politikerne åbent udtalte, at de ikke kunne komme videre i forhandlingerne om folkeskolereformen, før en aftale om lærernes arbejdstid var afsluttet. Christine Antorini skrev således i et svar til Folketinget den 22. februar 2013: En normalisering af lærernes arbejdstidsregler vil muliggøre, at lærerne tilbringer mere tid sammen med eleverne, hvorved antallet af timer i folkeskolen kan øges inden for en uændret udgiftsramme. Foreningen har flere gange påpeget, at den ikke i tilstrækkelig grad 23

24 Sammen gør vi en god skole bedre /01/

25 er blevet inddraget i reformarbejdet. Antorini har fastholdt, at hun har drøftet reformen med foreningen bl.a. gennem partnerskabet, og hun har fastholdt, at der ikke var sammenhæng mellem reformen og forhandlingerne om lærernes arbejdstid på trods af ovenstående citat og flere lignende udsagn. Den klare sammenhæng mellem de to elementer har imidlertid vanskeliggjort en reel debat om reformindholdet i løbet af foråret. Lovindgrebet i overenskomsten fjerner efter foreningens opfattelse lærernes mulighed for at levere god undervisning. Ministeriet har beregnet, at indførelsen af helhedsskolen vil betyde 2-8 millioner nye undervisnings- og aktivitetstimer. Disse timer skal forberedes og efterbehandles, hvis de skal styrke elevernes faglige udbytte. Foreningen har meget svært ved at genfinde det lovede partnerskab med de professionelle, som ministeren omtalte på valgmødet på kongressen i Efter lovindgrebet i overenskomsten den 25. april 2013 blev forhandlingerne om en folkeskolereform genoptaget. Den store knast i forhandlingerne har været forslaget om aktivitetstimer og den længere skoledag for alle børn. Den 7. juni indgik regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti en aftale om et fagligt løft af folkeskolen uden om de Konservative, som ikke kunne acceptere det obligatoriske tilbud om lektiehjælp samt skoledagens længde. Regeringen var dermed i den meget specielle situation, at forliget først formelt kunne træde i kraft efter et folketingsvalg. Det lykkedes imidlertid at få de Konservative med i aftalen ugen efter mod at opgive den obligatoriske lektiehjælp i skoletiden. Hovedparten af elementerne i aftalen træder dermed i kraft fra august 2014, hvor skoledagen for eleverne bliver på henholdsvis 28, 30 og 33 timer. Danmarks Lærerforening mener, det er positivt, at de såkaldte aktivitetstimer har fået et fagligt indhold med den endelige aftale. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at der i aftalen ikke er nye initiativer i forhold til to af folkeskolens helt store udfordringer inklusion og styrkelse af de tosprogede elevers resultater. Det er endvidere paradoksalt, at der ikke følger tilstrækkelige resurser med til det øgede timetal. Det er foreningens opfattelse, at det vil gå ud over kvaliteten af undervisningen, når antallet af undervisningstimer øges inden for de eksisterende resurser. I et svar til Lars Dohn (EL) dateret den 14. juni 2013 om udgifterne i forbindelse med reformen skriver Christine Antorini, at det forudsættes, at lærerne inden for den almindelige arbejdstid i gennemsnit skal undervise ca. 2 klokketimer mere om ugen. Inklusion Inklusion har været et af de store temaer i den forløbne periode. Pr. 1. maj 2012 blev loven ændret, således at det alene er undervisning i specialklasser, på specialskoler og støtte til elever på mere end 9 klokketimer/12 lektioner om ugen, der betegnes som specialundervisning. Foreningen arbejder på at sikre, at de ca elever, der tidligere fik støtte i mindre end 12 lektioner, også fremover får den nødvendige støtte, at de resurser, der hidtil har været brugt på specialundervisning, følger eleverne over i den almindelige undervisning, samt at lærerne får den nødvendige kompetenceudvikling. 25

26 I april/maj 2012 gennemførte foreningen en spørgeskemaundersøgelse blandt kredsene for at kortlægge kommunernes indsats på inklusionsområdet. Resultaterne af undersøgelsen viser bl.a., at hver tredje kommune ifølge kredsene ikke har en overordnet strategi for, hvordan man vil styrke almenundervisningen, så skolerne bliver mere inkluderende. Ni ud af ti kommuner har inddraget skolelederne i arbejdet med inklusion, mens kun ca. halvdelen af kommunerne har inddraget kredsen og lærerne. I 45 % af kommunerne er kredsene utilfredse med kommunernes indsats. Foreningen har i hele forløbet støttet den principielle beslutning om at fremme inklusion men samtidig påpeget, at det er en forudsætning, at de nødvendige støtteforanstaltninger er til stede, og at lærerne er uddannet til opgaven. Foreningen gennemførte en medlemsundersøgelse om inklusion i november Undersøgelsen viser bl.a., at 75 % af de lærere, som har elever med særlige behov i deres klasser, ikke mener, at de har tilstrækkelige kompetencer til at løfte inklusionsopgaven. Og knap 60 % vurderer, at de ikke eller kun i mindre grad får tilstrækkelig støtte til inklusionsopgaven. Tallene dokumenterer, at der fortsat er et stort behov for at styrke indsatsen omkring inklusion på skolerne. På opfordring af Danmarks Lærerforening afholdt Ministeriet for Børn og Undervisning sammen med DLF og KL fire regionale møder om inklusion i november og december Formålet med møderne var at igangsætte en lokal dialog om, hvordan forvaltning, skoleledere og lærere sammen kan understøtte inklusion gennem en styrket almenundervisning. Det er foreningens opfattelse, at indsatsen fra ministeriet og et flertal af kommunerne burde være sat i gang tidligere, og at der fortsat er behov for en fælles indsats parterne imellem for at styrke inklusionsprocessen på skolerne. En rapport fra BDO, Kommunernes Revision, bestilt af foreningen, som blev offentliggjort i juni 2013, viser, at pengene ikke er fulgt med specialundervisningseleverne over i almenskolen. Både udgifterne til specialundervisning og til normalundervisning er faldet det seneste år. Inklusion er således blevet en spareøvelse i kommunerne, hvilket bekræfter den frygt, foreningen har haft et stykke tid. Ny læreruddannelse Forhandlingerne om en ny læreruddannelse blev indledt i begyndelsen af 2012, og den 1. juni samme år indgik regeringen, K, V og DF en aftale om en reform af læreruddannelsen. Den nye uddannelse træder i kraft den 1. juni Som noget nyt ophæves læreruddannelsesloven, og uddannelsen reguleres fremover via en bekendtgørelse under den generelle lov om professionsbacheloruddannelser. Det har været et erklæret mål med reformen, at læreruddannelsen fremover skal reguleres efter samme principper som andre videregående uddannelser, og uddannelsens CKF er er således afløst af mål for, hvad den studerende skal kunne. Adgangskravene er blevet skærpet væsentligt, der er indført optagelsessamtaler, og antallet af prøver er øget, bl.a. skal hver praktikperiode afsluttes med en prøve med karakter. Bekendtgørelsen og de tilhørende kompetencemål samt høje adgangsniveauer til uddannelsen og fagene er umiddelbart udtryk for en meget ambitiøs satsning på læreruddannelsen. Der lægges op til et løft af indholdet via indførelse af kompetencemål, som stiller større krav til de studerende end de nuværende kundskabsområder for fagene. Fagene dansk og matematik reduceres i ECTSpoint, men Uddannelsesministeren mener alligevel, at de nye lærere kommer ud med bedre og højere kompetencer i disse fag på grund af de ambitiøse kompetencemål. Danmarks Lærerforening bakker op om en øget kvalitet i læreruddannelsen med mere fokus på såvel fagdidaktik som professionsrettethed og en evidensbaseret tilgang til fagene/problemstillingerne, men foreningen mener ikke, det er realistisk at nå de nye kompetencemål inden for rammerne af en 4-årig læreruddannelse. Foreningen finder det yderst beklageligt, at omfanget af praktikken reduceres, ligesom det er helt afgørende, at der uddannes langt flere praktiklærere i forbindelse med den øgede fokus på praktikken med afholdelse af prøve med karakter i alle den studerendes praktikperioder. Foreningen har forsøgt at påvirke forhandlingerne gennem tæt kontakt til ordførerne på området, som der også er holdt møder med før og under forhandlingerne. Foreningen har endvidere haft foretræde for Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Foreningens primære dagsorden var at få etableret en 5-årig forskningsbaseret professionsuddannelse. Frikommuneforsøg/ udfordringsretten Den tidligere regering lancerede i forbindelse med finanslovsaftalen for 2011 frikommuneforsøget. Formålet med frikommuneforsøget er at give kommuner mulighed for at afprøve nye måder 26

27 at styre opgaveløsningen på. Frikommunerne kan således få dispensation fra statslige regler og dokumentationskrav til forsøgsvirksomhed. Regeringen har udvalgt ni frikommuner: Fredensborg, Fredericia, Gentofte, Gladsaxe, Odense, Odsherred, Vejle, Vesthimmerland og Viborg. Frikommuneforsøget løber fra 2012 og fire år frem. Frikommunerne kan løbende i perioden indsende forsøgsansøgninger. På undervisningsområdet er der eksempelvis givet dispensationer i forhold til reglerne om holddeling, klassestørrelse, fagrækken, uddannelseskravet, krav til kvalitetsrapporten og samdrift af skole og dagtilbud. Regeringens administration af frikommuneforsøgene var en af de første indikationer på, at S-SF- R-regeringen er meget fokuseret på økonomi og resurseanvendelse. En del af de områder, der er givet dispensation for i forbindelse med frikommuneforsøgene, fx klassestørrelse og holddeling, er områder, hvor Antorini kritiserede den tidligere regering for rask væk at give dispensationer. Dispensationerne i forbindelse med frikommuneforsøgene gav således foreningen en advarsel om, at regeringen var mere fokuseret på kommunernes økonomi end på folkeskolens kvalitet. Foreningen har afholdt møder med de kredse, som var involveret i frikommuneforsøgene, dels for at udveksle erfaringer, dels for at klæde kredsene på i forhold til de udfordringer, de stod overfor. Vi læser for livet Foreningens store satsning, læseprojektet Vi læser for livet, som formelt blev vedtaget i december 2010, blev for alvor udfoldet i skoleårene 2011/2012 og 2012/2013. Målet med læseprojektet var: At bidrage til at reducere antallet af elever, der forlader skolen med dårlige læsekundskaber At skabe engagement og viden om læsning hos lærere i alle fag, så der arbejdes med læseindsatsen i hele skoleforløbet og i alle fag At vise, at man kan lave skolepolitik og skoleudvikling, uden at det sker gennem en stribe centrale lovinitiativer. Lærerstandens Brandforsikring har støttet projektet med ca. 2,5 millioner kroner, hvilket har gjort det muligt at komme bredt ud til rigtig mange skoler. På baggrund af EVA s evaluering og diverse opsamlinger, der løbende er foretaget i projektet, kan følgende konkluderes om målopfyldelsen: At forbedre de nationale læsekundskaber er et meget ambitiøst mål for et projekt af to års varighed. Foreningen var tidligt i projektet i dialog med flere læseforskere, som påpegede, at det ikke er muligt at måle en decideret effekt på elevernes resultater i løbet af så kort tid. Det fremgår dog af EVA s evaluering af de eksemplariske forløb, at nogle lærere kunne identificere positive ændringer i elevernes deltagelse i undervisningen. Hvis dette mål skal opfyldes på lidt længere sigt, kræver det, at skoler og kommuner fortsætter indsatsen efter projektets afslutning. For at engagere og støtte lærerne i arbejdet med faglig læsning har foreningen taget en lang række initiativer, herunder udgivelsen af to særnumre af Folkeskolen om faglig læsning og skrivning, samt 27

28 afholdelse af en lang række regionale møder om faglig læsning. Bogen Læsning og skrivning i alle fag, som blev udgivet i samarbejde med Forlaget Dafolo, er nået bredt ud. Som en del af projektet blev der sendt to gratis eksemplarer til alle skoler via kredsene. Initiativet Lån en ekspert er ligeledes blevet godt modtaget, og mange svarer, at det har medført nye tankegange og afprøvning af nye metoder i undervisningen. Det er imidlertid foreningens vurdering, at udvidelsen af Lån en ekspert fra de planlagte 50 skoler til 308 skoler på landsplan har haft nogle faglige omkostninger, da professionshøjskolerne ikke har rådet over et tilstrækkeligt antal kvalificerede undervisere inden for området. Evalueringen af eksemplariske forløb viser bl.a., at kurserne gav flere aha-oplevelser, at teamsamarbejdet er afgørende for succesen, at lærerne ikke føler, de har tid til det, at læsevejlederne har en udfordring i forhold til deres rolle som vejledere, og at skolelederens opbakning er afgørende. Det er tydeligt, at læseprojektet er blevet bemærket både på Christiansborg og i kommunerne, og projektet har da også givet anledning til en række konkrete initiativer på området i kommunerne. Læseprojektet har været en god anledning for kredsene til at tage kontakt til forvaltningen eller lokalpolitikerne. En mundtlig evaluering på møderne med de pædagogisk ansvarlige i kredsene i juni 2012 viser, at kredsene har været meget positive over for projektet, og der er opbakning til, at foreningen har fokus på kvalitet, faglighed og pædagogisk indhold. De positive tilbagemeldinger er fortrinsvis funderet i et engagement i projektet på skoleniveau. Som afslutning på projektet blev der i april 2013 afholdt et stort lærertræf i Odense om faglig læsning og skrivning. Træffet fandt sted under lockouten, men på trods af denne specielle situation var der stor opbakning med ca. 650 deltagere. Der var stor tilfredshed med arrangementet blandt deltagerne. Der har været nedsat en følgegruppe for læseprojektet med deltagelse af forskere og relevante interessenter. Udover sparring har følgegruppen også givet projektet legitimitet og været med til at udbrede kendskabet til projektet. Der er ingen tvivl om, at læseprojektet har været med til at sætte faglig læsning og skrivning på dagsordenen både på skolerne og i forhold til den skolepolitiske dagsorden, ligesom det har affødt andre læseprojekter. Ministeriet for Børn og Undervisning har indledt et samarbejde med foreningen om en opfølgning på projektet: Læseprojektet VIS Viden, Instruktion og Strategi som er et forskningsprojekt, der går i dybden med læseindsatsen på udvalgte skoler i Hvidovre Kommune. Derudover har læseprojektet tydeliggjort, at Danmarks Lærerforening er en professionsforening, der er optaget af lærernes mulighed for at levere god undervisning. 28

29 Forhandlingsforhold 29

30 Forhandlingsforhold Lokal løndannelse I kommuner med A08-arbejdstidsaftaler er det en forudsætning, at der indgås en lokalaftale vedrørende undervisningstillæg, specialklassetillæg, arbejdstidsbestemte tillæg, akkordtillæg og tillæg for arbejde i selvstyrende team. De lokale lønmidler og midlerne fra disse tillæg er i alt overvejende grad anvendt til et samlet kommune-tillæg. Med lovindgrebet i april 2013 bortfalder mulighederne for disse lokale lønaftaler, der er indgået med hjemmel i overenskomstens bilag 3, pr. 1. august De timebaserede tillæg videreføres, og de hidtidige arbejdstidsbestemte tillæg erstattes af et nyt ulempetillæg. Desuden opretholdes det centrale skal-tillæg for selvstyrende team. Teksten i lovindgrebet tager klart stilling til de lokale lønmidler, som indgår i de nævnte lokale lønaftaler. De skal primært anvendes til de grupper, som i dag er omfattet af de lokale lønaftaler. Der forestår derfor en opgave for kommuner og kredse med at opgøre og indgå lokalaftaler, som opfanger disse lokale lønmidler. Loven viderefører i øvrigt de hidtidige centrale funktions- og kvalifikationslønsdele. Løn i kommunerne De kommunalt ansattes løn stiger som følge af KTO-forliget således: Pr. 1. april ,5 % Pr. 1. oktober ,2 % Pr. 1. januar ,5 % Pr. 1. oktober ,71 % Lønstigningen pr. 1. oktober 2013 og 2014 indeholder også udmøntningen fra reguleringsordningen, som pt. ikke er kendt. Tallene er derfor et skøn. 1. januar 2014 stiger det ikkepensionsgivende Fritvalgstillæg med 0,3 % til 0,6 %. Som udgangspunkt er fritvalgstillægget et løntillæg, men den enkelte kan ændre det til en forhøjelse af pensionsbidraget med samme procentpoint. 1. august 2014 får de grupper, der pt. har aldersreduktion, et tillæg. Det er følgende grupper: Børnehaveklasseledere i folkeskolen Lærere i folkeskolen Lærere ved voksenspecialundervisningen Konsulenter ansat før 1. april 2000, der som en personlig ordning er omfattet af arbejdstidsaftale for lærere (omfattet af protokollat 2, 1, stk. 5). For overenskomstansatte er tillægget pensionsgivende og udgør kr. i årligt grundbeløb ( niveau). For tjenestemænd (og overenskomstansatte med ret til tjenestemandspension) er tillægget ikke pensionsgivende og udgør kr. i årligt grundbeløb ( niveau). Pr. 1. januar 2014 stiger ATP-satsen, så alle kommer på A-sats. Løn i regionerne Lønstigningerne er på nær 1. oktober 2013, hvor stigningen skønnes til 0,21 % som i kommunerne. Der ydes pr. 1. august 2014 et tillæg til de grupper, der pt. har aldersreduktion, på samme vilkår som på det kommunale område. For børnehaveklasseledere, lærere/ overlærere, skolepsykologer og skolekonsulenter stiger det pensionsgivende tillæg på 925 kr. til kr. i årligt grundbeløb (niveau ). For ernærings- og husholdningsøkonomer stiger det pensionsgivende tillæg på kr. til kr. i årligt grundbeløb (niveau ). Stigningerne træder i kraft den 1. januar august 2014 bortfalder alle protokollaterne vedr. arbejdstid, herunder Protokollat A. I henhold til 14 i dette protokollat, ydes en godtgørelse på 100 kr. fra og med 681. undervisningstime for lærere/ overlærere og for undervisningstimer ud over 800 for børnehaveklasseledere. Denne bestemmelse er ikke videreført i lovindgrebet. Det anser foreningen for en fejl og vil forfølge sagen. Pr. 1. januar 2014 stiger ATP-satsen, så alle kommer på A-sats. Løn i staten Det generelle forlig på det statslige område, CFU-forliget, blev med lovindgrebet sat i kraft også på LC s område, selv om det ikke har været til urafstemning. Der er i CFUforliget aftalt en generel lønstigning pr. 1. april 2013 på 0,82 %, men da reguleringsordningen har givet de statsansatte en overdækning i forhold til lønudviklingen på det private arbejdsmarked af samme størrelse, kommer der ingen lønregulering i staten pr. 1. april De grupper, der er omfattet af CFUforliget er undervisere og ledere ansat ved SOSU-skoler, private gymnasiers grundskoleafdelinger, frie fagskoler og på skoler under Asylafdelingen i Dansk Røde Kors. Desuden drejer det sig fx om ansatte i ministerier, styrelser og andre statslige institutioner. Pr. 1. april 2014 vil CFU-forliget give en lønstigning på 1,1 %. Lønstigningen indeholder også en anslået stigning fra reguleringsordningen, hvis størrelse pt. ikke er kendt. Derfor er de 1,1 % et 30

31 skøn. De gennemsnitlige generelle lønstigninger i perioden, der som nævnt udmøntes pr. 1. april 2014, vil i cirkatal udgøre mellem 340 og 360 kr. pr. måned for lærere og børnehaveklasseledere og mellem 400 og 500 kr. pr. måned for konsulenter og ledere. Stigningen vil afhænge af bl.a. anciennitet, stillingstype og omfanget af centrale og lokale tillæg. Nyt lønsystem for private gymnasiers grundskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler (frie fagskoler) Siden OK 08 har de frie skoler haft et midlertidigt lønsystem, hvor lærere og børnehaveklasseledere med 12 års anciennitet og derover blev indplaceret på et såkaldt garantilønstrin. Ved OK 11 blev det forlænget frem til 31. marts 2013, og under lockouten er det blevet forlænget yderligere 2 måneder for at sikre et grundlag for lønudbetaling efter 1. april Ved OK 13 var et af LC s krav et nyt, permanent lønsystem på de frie skoler, og 23. april 2013 blev der opnået enighed mellem Moderniseringsstyrelsen og Lærernes Centralorganisation om indførelse af et nyt lønsystem for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler. Det nye lønsystem træder i kraft 1. august Indtil denne dato gælder det midlertidige lønsystem fortsat. Enigheden om det nye lønsystem indgik i lovindgrebet. Det nye lønsystem er i sin grundsubstans en permanentgørelse af det midlertidige lønsystem med fire løntrin, men med den afgørende forskel, at Basistrin 4 erstatter det hidtidige garantitrin. Det sikres samtidig for alle- rede ansatte, at overgangen ikke medfører lønnedgang. Det nye lønsystem indeholder ikke den pligtudmøntning af lokal løn, som skolerne hidtil er blevet pålagt, ligesom der ikke længere eksisterer et økonomisk råderumspapir. Det skal understreges, at ophævelsen af pligtudmøntningen ikke betyder, at der ikke længere skal forhandles lokale løntillæg på de private gymnasiers grundskoleafdelinger og på de frie fagskoler. Men det bliver endnu vigtigere, at kredsene støtter op om tillidsrepræsentanterne i arbejdet med at sikre, at den lokale løn kan bidrage til lønudviklingen på disse skoler. Dagpenge Dagpengespørgsmålet var været et særdeles varmt emne siden regeringsdannelsen. Den nye regering konstaterede, at der ikke kunne skabes et flertal for en tilbagerulning af dagpengereformen fra I stedet blev indført en forlængelse af dagpengeperioden på et halvt år som en del af finansloven for De dagpengemodtagere, som ellers ville være faldet ud af dagpengesystemet, fik nu forlænget fristen til sommeren Fagbevægelsen, og herunder også Danmarks Lærerforening, rejste i løbet af dette forår krav om, at der blev gjort en indsats for at hjælpe de ledige, som uforskyldt ville komme til at stå uden forsørgelsesgrundlag. For foreningens vedkommende er problemet i høj grad konkret, da nedskæringerne af omkring 10 % af lærerstillingerne de sidste tre år har medført en stigende gruppe af arbejdsløse lærere. Dette er blevet forstærket af et større antal dimittender, der på grund af besparelser aldrig har fået muligheden for at komme i beskæftigelse som lærere efter endt uddannelse. 31

32 Fagbevægelsens hovedkrav gik på en nedsættelse af genoptjeningskravet og en forlængelse af selve dagpengeperioden. Foreningen markerede sig i debatten ved at foreslå en ordning, hvor ledige lærere skulle kunne ansættes på ordinære vilkår, men hvor der var et lønloft symboliseret ved dagpengeniveauet. Ordningen skulle give de ledige mulighed for at tage vikartimer ved siden af for på den måde at kunne få mulighed for at optjene ny dagpengeret. Forslaget blev umiddelbart afvist af ministeren, men fik stor opmærksomhed i offentligheden, herunder også blandt kommuner, skoleledere og internt i fagbevægelsen. I august 2012 reagerede regeringen på presset og vedtog Akutpakke 1, som bestod af en række initiativer, der skulle sikre en hurtigere og mere målrettet indsats for de udfaldstruede dagpengemodtagere. Indholdet af akutpakken var efter foreningens vurdering helt utilstrækkelig i forhold til at afbøde virkningerne af dagpengereformen, og foreningen fortsatte derfor engagementet for at få en reel og holdbar løsning på problemerne. I den forbindelse var foreningen sammen med en række af de øvrige organisationer i velfærdssamarbejdet, Hold Sammen på Danmark, med til at fastholde et politisk pres for en dagpengeløsning. dagpengemodtagere ikke havde reelle chancer for at besætte. Det politiske pres fortsatte ind i foråret 2013, og i maj 2013 blev Akutpakke 3 vedtaget. Hovedelementet er en forlængelse af uddannelsesordningen til udgangen af 2013 samt indførelsen af en ny, midlertidig arbejdsmarkedsydelse på op til 80 % af dagpengeniveauet til dem, der har opbrugt dagpengeretten. Der er pligt til at tage imod uddannelse eller, for de allerede uddannede, til at stå til rådighed for såkaldte nyttejobs. Ydelsen er en arbejdsløshedsydelse, som a-kasserne skal administrere, og som derfor kræver medlemskab af a-kassen. Den samlede periode med dagpenge, særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelsen kan højst udgøre fire år. Akutpakke 3 rummer fortsat ingen opblødning af genoptjeningskravet, ligesom pakken heller ikke rummer elementer, der medvirker til at skabe nye jobs hverken i den private eller den offentlige sektor. Foreningen har på den baggrund tilsluttet sig en kampagne initieret af HK til støtte for bl.a. en halvering af genoptjeningskravet. Det er første gang i nyere tid, at det er lykkedes fagbevægelsen med succes at samle så mange underskrifter til fordel for en sag. 3 uger senere præsenterede regeringen Akutpakke 2. Hovedelement var såkaldte akutjobs med en præmie på op til kr. til arbejdsgiveren pr. etableret akutjob. Det viste sig dog hurtigt, at ordningen ikke var i stand til at løse problemerne. Det kneb med at skaffe det lovede antal akutjobs, og mange af de udbudte akutjobs var stillinger, som de udfaldstruede 32

33 Skole- og uddannelsespolitiske forhold 33

34 Skole- og uddannelsespolitiske forhold Kommunalreformen Regeringen har haft nedsat et udvalg, der har haft til opgave at evaluere kommunalreformen. Foreningen har haft udvalgets færdige rapport til høring. Foreningen koncentrerede sig i høringssvaret om bemærkninger til de specialiserede undervisningstilbud. Det kommissorium, der var lagt for evalueringen af kommunalreformen, var efter foreningens opfattelse utilstrækkeligt. Der var i for høj grad lagt vægt på styringsdelen og ikke på, om man med kommunalreformen har sikret borgerne ydelser af høj faglig kvalitet. Styring og økonomi bør ikke vægte mere end den faglige kvalitet. Rapporten efterlader et behov for at få en uvildig vurdering af, hvilke konsekvenser det har haft for kvaliteten af de specialundervisningstilbud, borgerne får stillet til rådighed, efter der med kommunalreformen blev indført et enstrenget myndigheds- og finansieringsansvar hos kommunerne. Fokus for en sådan evaluering burde også have været hele det tidligere amtslige specialskoleområde. Foreningen foreslog derfor, at rapporten bliver suppleret med en analyse af kvalitetsudviklingen inden for de specialiserede undervisningsområder før og efter reformen. I høringssvaret påpegede foreningen, at den ændrede finansierings- og henvisningsstruktur efter kommunalreformen betyder, at der i dag er stor forskel på, hvilke muligheder borgerne har for at modtage et relevant og rettidigt tilbud. Med takstordningen bliver forløbet for borgerne med eksempelvis kommunikationshandicap langt og kringlet. Det øgede fokus på finansieringen af undervisningen indebærer også øget administration, hvilket har gjort det vanskeligt for de specialiserede uddannelsesinstitutioner at lave en langsigtet planlægning. Foreningen foreslog derfor, at alle specialiserede undervisningsopgaver bliver objektivt finansieret eller omfattet af abonnementsordninger, så der skabes muligheder for langsigtet planlægning. Rapporten indeholdt også forslag til fremtidig placering af de specialiserede undervisningstilbud, bl.a. at alle de regionale tilbud overgår til kommunerne. Foreningen pegede i høringssvaret på, at tilbuddene bør fastholdes i regionen med en øget koordination af tilbud og ydelser, samt en forbedret udveksling af viden. Regeringen har efterfølgende som opfølgning på evalueringen fremlagt forslag om, at de lands- og landsdelsdækkende skoler overføres til kommunerne et forslag, som foreningen ikke finder, er svaret på de udfordringer, skolerne står overfor. Voksenspecialundervisning Foreningen har på baggrund af den bekymrende udvikling inden for voksenspecialundervisningsområdet skrevet til alle medlemmer af Folketingets børne- og undervisningsudvalg og opfordret dem til nøje at følge udviklingen på området, og medvirke til at sikre, at de borgere, der kæmper med funktionsnedsættelser, får det kvalificerede undervisningstilbud, som de har brug for, så de kan komme videre i livet. I henvendelsen redegør foreningen for, hvordan udviklingen inden for området har taget en forkert drejning efter kommunalreformen. Det ændrede myndigheds- og finansieringsansvar og det, at voksenspecialundervisningen i kommunerne ikke har fået den nødvendige opmærksomhed i forhold til at indgå i et samspil med andre kommunale indsatser, har betydet, at borgene ikke får det tilbud, de har behov for, og at de specialiserede kompetencer og det faglige miljø på voksenspecialundervisningsinstitutionerne undermineres. Foreningen havde håbet, at man ved evalueringen af kommunalreformen ville have sat fokus på dette, men som det fremgår af afsnittet om evalueringen af kommunalreformen, er dette desværre ikke sket. STU og voksenspecialundervisning Da lov om uddannelse for unge med særlige behov (STU) blev fremsat og vedtaget i Folketinget, var det med foreningens fulde opbakning. Loven indeholdt et krav om evaluering. Denne evaluering er nu gennemført, og på baggrund heraf blev der i marts 2013 fremsat et ændringsforslag til STU. Evalueringen blev tilbageholdt og var først tilgængelig umiddelbart inden høringsfristens udløb. Desværre viste evalueringen sig at være meget mangelfuld og ensidig bl.a. fordi man ikke har ønsket at inddrage elever, forældre, ansatte og institutionerne i evalueringen. Lovforslaget indeholder således ingen indholdsmæssige forbedringer, men imødekommer alene KL s ønsker om enklere og billigere administration uden fx hensyntagen til de unges retskrav eller uddannelsens formål. Foreningen udfærdigede derfor et kritisk høringssvar, som fik opbakning fra mange sider. Her rejste vi sammen med andre krav om at gennemføre en ny, grundig og kvalificeret evaluering af STU. Foreningen tilbød at deltage i gennemførelsen af en sådan evalu- 34

35 ering, men disse ønsker og anbefalinger er ikke blevet imødekommet. Kompetencer Fokus på lærerprofessionen Kongressen besluttede i 2011 at sætte fokus på lærerprofessionens betydning. Hovedstyrelsen nedsatte på den baggrund en ad hoc gruppe, som har udarbejdet et materiale, der belyser hvad forskningen siger om lærerprofessionens betydning for kvaliteten i undervisningen. Materialet blev fremlagt på en konference for de pædagogisk ansvarlige i kredsene i foråret Medlemmer af hovedstyrelsen har efterfølgende fremlagt materialet til drøftelse på møder i de forpligtende kredssamarbejder. It i undervisningen Regeringen har i perioden afsat 500 millioner kr. til it i folkeskolen. Foreningen har argumenteret for, at midlerne bør anvendes på udvikling af digitale læremidler, kompetenceudvikling af lærerne, udvikling af en tidssvarende platform for videndeling på området samt oprettelse af et nationalt rådgivningscenter målrettet kommunerne. Foreningen har i 2012 udarbejdet et nyt politikpapir om it i undervisningen med fokus på de fagdidaktiske aspekter af it. Cand.pæd.psych. uddannelsen Foreningen har sammen med KL igennem de sidste 10 år arbejdet for at genetablere cand.pæd.psych. uddannelsen. Skiftende uddannelsesministre og Århus Universitet har gennem årene lovet at finde en løsning. Århus Universitet meddelte i 2011, at man forventede at kunne optage de første studerende i Universitetet har imidlertid endnu ikke fået etableret uddannelsen. Derfor har foreningen sammen med KL igen rettet henvendelse til ministeren og bedt om en drøftelse af muligheden for oprettelse af uddannelsen snarest. I henvendelsen er det understreget, at en forudsætning for at kunne løfte inklusionsopgaven er, at PPR har højt kvalificerede, psykologisk uddannede medarbejdere, der - med afsæt i praktisk erfaring med og indsigt i skolens arbejde - kan styrke den almene undervisning. Ministeren har meldt tilbage, at han vil undersøge andre muligheder, inden han er parat til at mødes med KL og foreningen. PD for børnehaveklasseledere Danmarks Lærerforening har sammen med Børnehave klasseforeningen bidraget til at udvikle en pædagogisk diplomuddannelse for børnehaveklasseledere i samarbejde med UCN. Diplomuddannelsen bygger på kravene i Fælles Mål faghæfte 23 om undervisningen i børnehaveklassen. Grundet for få tilmeldte kom uddannelsen ikke op at stå i skoleåret 12/13, men forsøges genopslået i skoleåret 13/14. Forhold for eleverne Alle elever skal forlade folkeskolen som livsduelige mennesker På kongressen i september 2012 blev det besluttet, at hovedstyrelsen skulle udarbejde en plan for, hvordan foreningen kan styrke børnehaveklasseledernes, lærernes og skoleledernes arbejde for, at alle elever forlader folkeskolen som livsduelige og handlekraftige mennesker med tillid til og viden om egne muligheder. Projekt Alle elever skal forlade folkeskolen som livsduelige mennesker sættes i gang med et inspirationsmøde med relevante forskere og interessenter samt med foreningens deltagelse som hovedsponsor på Ulighedens Topmøde efteråret

36 36

37 Socialloven Som følge af flere meget alvorlige sager om overgreb på børn og unge er der vedtaget en række ændringer af bl.a. socialloven. Foreningen har grundlæggende bakket op om disse ændringer, men har samtidig i forhold til de fleste initiativer påpeget, at der mangler evaluering af, om ændringerne opfylder formålene, at der er en ringe kvalitetssikring, og at der mangler inddragelse af de mulige bidrag, folkeskolen rent faktisk kan give for at sikre børns trivsel og udbytte af undervisningen. Foreningen ønsker derfor at sætte fokus på dette med projektet: Alle elever skal forlade skolen som livsduelige mennesker. Forsøg med tolærerordning Børne- og Undervisningsministeriet gennemførte i skoleåret 2012/2013 et forsøgs- og udviklingsprojekt med tolærerordning i 18 kommuner. Forsøget startede den 1. oktober 2012 og ophører ved skoleårets afslutning. Tolærerordningen er iværksat på 6. klassetrin. Foreningen deltager i en følgegruppe for forsøget. Målet med forsøget er at opnå ny viden om, hvordan kommunerne bedst muligt kan støtte de lærere, der skal inkludere flere elever med særlige behov i den almindelige undervisning. Ved forsøget afprøves tre forskellige ordninger: Klassisk tolærerordning, En tolærerordning med en lærer og en anden resurseperson, der ikke er læreruddannet, og En tolærerordning med en lærer og en faglig vejleder dvs. en lærer med særlig faglig ekspertise, der ansættes til at rådgive skolerne. Der er særlig fokus på dansk og matematik. Effekterne måles på elevernes faglige niveau, trivsel og henvisningsgraden til specialundervisning. I følgegruppen har foreningen gjort opmærksom på, at det er meget uheldigt, dels at forsøget ikke er iværksat fra den 1. august 2012, så timerne kunne have indgået i skoleårets planlægning, og dels at timetallet for den ekstra lærer og resurseperson ikke er ens. Derudover mener foreningen ikke, at det er muligt på så kort tid at få en valid effektmåling af betydningen af indsatsen på elevernes faglige niveau. Forsøgsperioden er i forhold til det planlagte blevet yderligere forkortet som følge af KL s lockout af lærerne. Evalueringen af forsøget forventes at foreligge i begyndelsen af Tosprogede i folkeskolen Ministeriet for Børn og Under visning har i gangsat flere større initiativer under Tosprogs-Taskforcen bl.a. den landsdækkende indsats, Styrk Sproget, der skal skabe et fagligt løft for tosprogede børn og unge og medvirke til at give lige muligheder for alle. Der er også startet et landsdækkende forsøgs- og udviklingsarbejde med modersmålsundervisning. Desuden er der af Ministeriet for Børn og Undervisning iværksat et udviklingsprogram for styrkelse af tosprogede elevers faglighed. Der er afsat 42 millioner kroner til 14 skoler med en stor andel af tosprogede elever, som de kommende tre år gennem efteruddannelse, ny undervisning og forskning skal teste, om et vedvarende fokus på dansk som andetsprog gør eleverne dygtigere. Danmarks Lærerforening er repræsenteret i projekternes følgegrupper. Foreningen har længe ønsket initiativer på disse områder, 37

38 og ser frem til resultaterne af indsatsen. Foreningen har dog i følgegruppen problematiseret, at indsatserne ikke er baseret på forskning. God orden i folkeskolen Foreningen har sammen med Ministeriet for Børn og Undervisning, Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Danske Skolelever, KL og Børne - og Kulturchefforening bidraget til udviklingen af materialet God orden i folkeskolen, som ligger på ministeriets hjemmeside. Omdrejningspunktet for materialet er den såkaldte ordensbekendtgørelse bekendtgørelse nr. 320 af 26. marts 2010 om fremme af god orden i folkeskolen. Publikationen indeholder otte centrale temaer: Bekendtgørelsen, undervisningsmiljø, værdiregelsæt, ro og orden, ordensregler, foranstaltninger, særlige omstændigheder og proportionalitet. Trivselsspil Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Skole og Forældre, Danske Skoleelever og Skolelederforeningen udviklet dialogværktøjet Trivsel på spil. Formålet med Trivsel på spil er at forebygge vanskelige situationer ved at skabe forståelse for forskellige synspunkter og få skabt et godt udgangspunkt for at agere konstruktivt og positivt over for hinanden. Trivsel på spil blev lanceret i forbindelse med Skolernes Trivselsdag den 1. marts 2013 og ligger på foreningens hjemmeside. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. TIMSS og PIRLS De to internationale undersøgelser, TIMSS og PIRLS, der måler 4. klasseselevers færdigheder i hhv. matematik/naturfag og læsning, blev offentliggjort i december Begge undersøgelser viser, at de danske skoleelever klarer sig godt: De danske skoleelever ligger iflg. PIRLS på en delt femteplads, når det gælder læsning. Og i naturfag og matematik fortsætter den positive udvikling i de danske elevers resultater, og TIMSS (Trends in International Mathematics and Science Study) viser, at de danske 4. klasses elever ligger over det internationale gennemsnit både i matematik og i natur/teknik. Samtidig blev de to undersøgelser et input i den aktuelle debat om folkeskolereformens heldagsskole, da begge undersøgelser viser, at der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem elevernes erhvervede kompetencer og timetallet i skolen. Afgangsprøverne Folkeskolens afgangsprøver har løbende været til debat i perioden og med virkning fra skoleåret 2012/13 blev en mundtlig gruppeprøve til udtræk genindført i faget matematik. Foreningen støtter en løbende udvikling af afgangsprøverne, og den stående debat om prøverne gav anledning til, at foreningen formulerede en politik på området: Afslutningen på folkeskolen skal ikke være en eksamen, som eleverne kan dumpe til, og prøverne skal ikke være adgangsgivende til ungdomsuddannelserne. Folkeskolens prøver skal løbende udvikles, så de afspejler den daglige undervisning i folkeskolen både i form og indhold. Der skal indgå såvel en mundtlig, en skriftlig, en praktisk/musisk og en almendannende dimension i prøverne, som skal veksle mellem individuelle og mere gruppebaserede projektprøver. En del af de nuværende afgangsprøver skal afløses af løbende evaluering af elevernes læring på alle klassetrin, som har et læringssigte for eleverne. Den løbende evaluering skal tilrettelægges på skolen og kan have form af større projekter eller opgaver, der har udgangspunkt i fagmålene. 38

39 Arbejdsmiljø 39

40 Arbejdsmiljø 40

41 Fysiske rammer for arbejdet Der er gang i bygge- og anlægsopgaver i kommunerne. Under ét planlægger kommunerne i 2013 at bruge 19 mia. kr. og i ,4 mia. kr. I 2012 blev der budgetteret med at anvende næsten 22 mia. kr. Det næststørste investeringsområde er i både 2013 og 2014 skoleområdet med henholdsvis 2,8 og 2,9 mia. kr. Selvom der er planlagt mange investeringer, vil der fortsat være et betydeligt efterslæb på vedligeholdelsesområdet. I mange kommuner anvendes der penge på nødvendige om- og tilbygninger forårsaget af skole ned- og sammenlægninger. Andre kommuner ny- og tilbygger pga. stigende elevtal. Der vil derfor fortsat være brug for fokus på almindelig vedligehold og tilpasning af bygninger til ændrede undervisningsformer. Sammen med andre interessenter har foreningen gennem flere år presset på, for at der gøres noget ved indeklimaet på folkeskoleområdet. I forbindelse med finanslovsforliget for 2013 blev der afsat midler til oplysning om betydningen af et godt indeklima og omtale af, at kommunerne kan benytte sig af en særlig finansieringsmodel, hvor besparelser på energi anvendes til at betale ydelserne (ESCOmodellen). Sammen med flere andre underviserorganisationer planlægger foreningen et inspirationskatalog om lærerarbejdspladser. Her beskrives forskellige typer af arbejdspladser; der gives forslag til en proces med at få etableret arbejdspladser, og desuden bliver der en beskrivelse af, hvilke regler der gælder på området. Branchevejledningen om risikomomenter i undervisningen Når klokken ringer er fra Vejledningen er nu opdateret og nyskrevet, så den foreligger i en netversion, der kan downloades. Det er tanken, at den skal opdateres løbende. Planlægning af arbejdet Lovindgrebet i overenskomsten vil efter foreningens vurdering skærpe arbejdsmiljørepræsentantens (AMR) profil som de ansattes talsperson i arbejdsmiljøspørgsmål. Arbejdsgiveren har ansvaret for arbejdsmiljøet og skal samarbejde med medarbejderne herom. Der vil være fokus på fysiske forhold som lærerarbejdspladser men også på faktorer, der kan belaste psykisk. Når arbejdet tilrettelægges, skal AMR være med i vurderingen af, om der er balance mellem opgaver og resurser. Er kravene for høje over en længere periode med fx inklusionsarbejdet eller et øget antal undervisningstimer, bliver de følelsesmæssige belastninger så store, at mange vil være truet på deres sundhed. Det betyder, at risikoen for sygemelding og arbejdsophør stiger. Foreningen arbejder med at udvikle metoder, der kan understøtte arbejdsmiljøgruppernes arbejde med at forebygge sygdom som følge af for store arbejdsbelastninger. I lærerarbejdet er der ikke tradition for at arbejde med systematiske risikovurderinger. I den nye udgave af Når klokken ringer påpeges flere gange, hvor vigtigt det er, at den voksne/læreren gør sig overvejelser om, hvilke risici der er forbundet med bestemte aktiviteter. Det bør altid overvejes, om det er forsvarligt med fx idrætsstævner, ekskursioner eller virksomhedsbesøg i forhold til den elevgruppe, der deltager. Foreningen arbejder med udvikling af værktøjer til forskellige 41

42 situationer, hvor der bør foretages en systematisk risikovurdering. I skrivende stund er der kun én kommune, hvor der ikke er indgået en lokal MED-aftale. Også på mange arbejdspladser, hvor der arbejdes efter statens regler, er der indgået aftaler om at afvige fra SU-aftalen. Desværre har det vist sig, at de lokale aftaler alt for mange steder har været ikke blot mangelfulde, men at de heller ikke har levet op til såvel lovmæssige som aftalemæssige krav, når samarbejde om personaleforhold slås sammen med organiseringen af samarbejdet om arbejdet. Først i november 2011 var rammerne for indgåelse af MED-aftalernes arbejdsmiljødel endelig på plads i forhold til den ny arbejdsmiljølov fra Foreningen havde behov for at præcisere nogle foreningspolitiske ønsker til de lokale aftaler. Derfor blev der udsendt en særlig vejledning om dette til kredsene, samtidig med at arbejdsmiljøkonferencen i slutningen af november 2011 behandlede temaet. Arbejdsskader Foreningens arbejdsskaderådgivning har gennem mange år modtaget et svagt stigende antal sager. I 2004 modtog sekretariatet 256 arbejdsskadesager, 297 i 2010 og 274 i I 2012 steg antallet af nye sager imidlertid til 351, hvilket efter en foreløbig opgørelse ser ud til også at være det omtrentlige niveau for Stigningstakten har været nogenlunde den samme for både de psykiske erhvervssygdomssager, arbejdsulykker og andre erhvervssygdomssager. For så vidt angår de psykiske erhvervssygdomssager modtog sekretariatet eksempelvis 66 sager i 2004, 99 i 2010 og 89 sager i I 2012 modtog sekretariatet 116 psykiske erhvervssygdomssager. Psykisk arbejdsmiljø Rådgivningen har i det forløbne år oplevet en markant stigning af henvendelser om det psykiske arbejdsmiljø. Der tegner sig et billede af, at inklusionsudfordringen fylder mere og mere i samtalerne med medlemmerne. Det øgede arbejdspres er også et resultat af de senere års beskæringer af lærerstillinger, skolesammenlægninger og forflyttelser. Dertil skal lægges kommunernes økonomiske trænge kår, som har medført en betydelig reduktion i tilbuddet til deres ansatte om blandt andet psykologhjælp. Foreningen forventer, at der i det kommende år fortsat vil være et stigende antal henvendelser alene på grund af de usikkerheder, som inklusionsudfordringen fortsat giver, og ikke mindst set i lyset af regeringsindgrebet og de vilkår, der tegner til at blive fremtiden for de enkelte lærere på skolerne. Der spirer en tiltagende utryghed blandt medlemmerne om, hvorvidt de har tilstrækkeligt med tid og de nødvendige kompetencer til at løfte opgaven. Foreningens psykologkorps beretter om lærere, der er mere pressede end tidligere henviste. De sygemeldte italesætter især en stigende frygt for afskedigelse og en deraf følgende længerevarende arbejdsløshed. 42

43 Organisatoriske forhold 43

44 Organisatoriske forhold Konfliktberedskab OK 13 I maj 2012 traf hovedstyrelsen de første beslutninger om konfliktberedskabet til OK 13. Det drejede sig bl.a. om konfliktkontingent, konfliktstøtte, udtagning af konfliktsteder mv. Siden 1993 har hovedstyrelsen truffet disse beslutninger op til hver overenskomstforhandling. I det tidlige efterår 2012 stod det imidlertid klart, at der kunne blive tale om en omfattende arbejdsgiverlockout af et stort antal medlemmer. For at strække Særlig Fonds midler mest muligt besluttede hovedstyrelsen at se på andre muligheder end at udbetale konfliktstøtte med fuld dækning af løntabet for den enkelte, som det først var besluttet. Resultatet af disse overvejelser blev en lånemodel. Lånene blev fastsat til samme beløb for alle konfliktende, der blev altså ikke tale om fuld dækning. Det enkelte medlem også de ikke-konfliktende skulle hermed alt andet lige tilbagebetale mindre i konfliktkontingent, når konflikten ophørte. Samtidig ville udgiften for Særlig Fond blive mindre. Foreningen ville derfor bedre kunne modstå en konflikt af længere varighed. Samtidig blev det besluttet, at alle medlemmer i foreningen fra fraktion 1,2 og 3 skulle bidrage økonomisk solidarisk til konflikten. Mange konfliktramte valgte ikke at optage lånet. De har båret hele løntabet selv i konfliktperioden og skal derfor ikke betale konfliktkontingent. Trækket på Særlig Fond blev således mindre end antaget i første omgang. Hovedstyrelsen havde allerede i maj 2012 truffet beslutning om, at alle ikke-konfliktende medlemmer fra fraktion 1, 2 og 3 skulle betale 500 kr. i konfliktkontingent pr. måned fra konfliktens start. Dette særlige konfliktkontingent blev opkrævet i slutningen af april med kr. for april og maj måned Hovedstyrelsen besluttede samtidig at afvente konfliktens ophør, så de faktiske udgifter kunne opgøres, inden den endelige beslutning om konfliktkontingent blev truffet, herunder om Særlig Fond skulle opfyldes til samme niveau som før konfliktens start. Alle ikke-konfliktende skal udover de ovenfornævnte kr. betale 420 kr. pr. måned i 48 måneder i konfliktkontingent. Hovedstyrelsen valgte i maj 2013 at afskrive ca. ½ milliard kr. af Særlig Fond. Herved blev det muligt at nedsætte det lokale kontingent med 200 kr. om måneden. Foreningens ekstraordinære kongres havde den 25. maj besluttet, at det centrale kontingent nedsættes med 113 kr. om måneden. Medlemmerne får derfor kun en merudgift på 107 kr. pr. måned i fire år mod de 420 kr., det ville have været, hvis Særlig Fond skulle genopfyldes helt, og det centrale kontingent ikke var nedsat. Foreningen har fortsat en solid Særlig Fond, der kan modstå en langvarig konflikt. Øvrige konfliktforhold Både før, under og efter lockouten af de ca medlemmer blev der udsendt information til kredsene om konfliktforhold i form af konfliktvejledninger, kredsudsendelser mv., så de kunne vejlede medlemmerne. Kredsene havde mulighed for at stille opklarende spørgsmål til sekretariatet. Disse spørgsmål blev primært besvaret i Spørgsmål/svar på hjemmesiden, der løbende blev justeret og opdateret. Også her blev der betrådt nyt land, da foreningen ikke før havde været i så omfattende en konflikt. Konfliktspørgsmål blev koordineret i LC, hvor der løbende var drøftelser med de øvrige LC-organisationer, som også havde medlemmer, der var udtaget til konflikt. Arbejdsgiverne og LC var på flere områder uenige i fortolkningerne af nogle væsentlige konfliktspørgsmål. En konkret uenighed, som blev behandlet under konflikten, vedrørte en kommune, som systematisk omlagde tjenestemændenes tjeneste til at føre tilsyn med de yngste klasser. Foreningen påstod, at tjenestemændene blev pålagt at varetage konfliktramt arbejde. LC fik medhold i denne sag, og den pågældende kommune betalte en bod på kr. I skrivende stund afventer foreningen stadig afklaring af tre spørgsmål: Opgørelse af arbejdstiden i forbindelse med en konflikt, nye medlemmers ret til at indgå i den påbegyndte konflikt efter indmeldelse, samt hvorvidt fritstillede medlemmer er omfattet af en konflikt. De to første spørgsmål afklares formodentlig i Arbejdsretten i juni måned Da sagen om de fritstillede medlemmer skal føres ved domstolene, vides det pt. ikke, hvornår det kan være afklaret. Medlemssystemet blev også sat på prøve i forbindelse med konflikten. Der blev brugt mange resurser på at få rettet oplysninger om medlemmer, der var forkert registreret. Et opdateret medlemssystem er vigtigt, fordi foreningen i netop denne type situation havde behov for at sende de rigtige beskeder, opkrævninger mv. ud til de rigtige medlemsgrupper. Hvis mange er registreret forkert, er der risiko for, at mange modtager forkerte informationer, eksempelvis en tjenestemand, der får brev om, at vedkommende er udtaget til konflikt, eller 44

45 en konfliktende, der får opkrævning af konfliktkontingent. Det kan kun undgås, hvis medlemssystemet er optimalt opdateret. Foreningen vil fremadrettet - i et samarbejde med kredsene - afklare, hvad der skal til, for at medlemssystemet til hver en tid kan være opdateret, så de behov, foreningen har for at kommunikere direkte med medlemmerne, kan opfyldes. Foreningen fik knapt 900 nye medlemmer i forbindelse med konflikten. Mange af disse søgte fritagelse for karens for at kunne få konfliktstøtte under konflikten. Langt de fleste fik bevilget karensfritagelse. De få, der ikke fik fritagelsen, havde for de flestes vedkommende et atypisk medlemsmønster. Knap 200 medlemmer har på nuværende tidspunkt meldt sig ud med virkning fra 1. juli 2013 med den begrundelse, at de ikke ønsker at bidrage økonomisk til en konflikt, som de ikke oplever at være en del af. Hovedstyrelsen har i maj 2013 besluttet, at det udestående konfliktkontingent ikke afskrives men skal betales, hvis et medlemsberettiget medlem melder sig ud. MED-aftalen under pres I efteråret 2012 forelå resultatet af FTF s undersøgelse om medindflydelse, CARMA-undersøgelsen. I modsætning til den undersøgelse, som KREVI (Kommunernes og Regionernes Evalueringsinstitut) offentliggjorde i 2010, viste denne undersøgelse, at det går den forkerte vej med medindflydelsen lokalt specielt på det taktiske og strategiske niveau. Den viste også, at mange medarbejderrepræsentanter ikke føler sig klædt godt nok på til at løse nogle af opgaverne. Foreningen har iværksat forskellige tiltag for at ruste sine repræsentanter bedst muligt til arbejdet i MED-systemet, bl.a. ved at justere i foreningens uddannelser. I en længere periode op til OK 13 meldte specielt KL skarpt ud, at de ønskede ændringer i MEDaftalen, herunder i TR-delen: MED-systemet var blevet en lokal politisk kampplads, og der var for mange ansatte, der oppebar TR-beskyttelsen. KTO blev mødt med krav om, at den lokale MED-aftale skulle forhandles af hovedudvalget og ikke et nedsat forhandlingsorgan, samt at alle suppleanter skulle skrives ud af aftalen. Ingen af disse krav ville KTO imødekomme. Arbejdsgiverne er i fuld gang med at decentralisere personalepolitikken. HR-afdelingerne benytter MED-systemet til bl.a. hurtige høringer, hvilket ikke er i overensstemmelse med langt de fleste lokale aftaler. Hvis arbejdsgiverne ønsker fremdrift i beslutningsprocessen, kan det nemt rummes inden for aftalen ved at afholde det antal møder, der er nødvendige. CARMA-undersøgelsen viser klart, at der er god overensstemmelse mellem antallet af møder og oplevelsen af indflydelse. KL s krav om en kortere MEDuddannelse blev imødekommet, mod at alle lederne til gengæld fik pligt til også at deltage i uddannelsen et ønske DLF har haft i mange år. Frem til 1. januar 2015, hvor den ny grunduddannelse træder i kraft, skal parterne sammen udvikle formål, indhold, form mv. OK 13 viste, at organisationerne står sammen i KTO, også hvad angår den lokale medindflydelse og organisationernes netværk i form af lokalt valgte personer. I den kommende tid vil foreningen sammen 45

46 med de øvrige KTO-organisationer få en drøftelse af, i hvilket omfang personalepolitikken skal uddelegeres. Mange steder meldes der om godt lokalt samarbejde, men der er fortsat steder, hvor det er svært at få indflydelse, og hvor man derfor har brug for et sikkerhedsnet i form af en central aftale. AKUT-midler Ved de sidste to overenskomster har der været et forsøg med lokale AKUT-midler på KL s område. Det er hovedudvalget, der har kompetencen til at aftale, hvordan midlernes skal bruges. Dette forsøg er nu blevet en permanent mulighed. Det skal understreges, at midlerne fortsat kun kan anvendes til aktiviteter for TR`erne. Medlemsgrupper i foreningen Lockouten i foråret 2013 medførte blandt meget andet en øget synliggørelse af, at der i foreningen er forskellige medlemsgrupper. Den ekstraordinære kongres i maj 2013 besluttede, at der skal sættes fokus på de forskellige medlemsgruppers særlige forhold med henblik på eventuelle justeringer af de organisatoriske forhold, der yderligere kan understøtte sammenhængskraften i foreningen. Dette arbejde er påbegyndt inden sommeren Organisationsgrad Foreningen har i maj 2013 afsluttet en ny opgørelse af organisationsprocenten. Det skete via en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige foreningens tillidsrepræsentanter, hvoraf 94,7 % medvirkede. Undersøgelsen viste en høj organisationsgrad på 95,7 %, hvilket er på niveau med den tilsvarende undersøgelse fra Undersøgelsen viste desuden, at på 43 % af arbejdspladserne er samtlige medlemsberettigede medarbejdere organiseret i Danmarks Lærerforening. På de arbejdspladser, hvor der er medlemsberettigede ikke-medlemmer, drejer det sig typisk om én, to eller tre ansatte, men på 19 % af arbejdspladserne gælder det mindst fire. Det indikerer, at der er behov for en målrettet indsats over for de skoler/kredse, hvor der er en markant lavere organisationsgrad. Vedtægtsændringer Den ordinære kongres i september 2012 vedtog at ændre foreningens vedtægter på disse punkter: 1. Valget af kongresdelegerede fra fraktion 4 blev ændret fra et landsvalg til fremover at foregå på fraktionens årsmøde. Hovedstyrelsen har efterfølgende udarbejdet retningslinjer for valgets afholdelse. På fraktion 4 s årsmøde i 3. kvartal 2013 gennemføres for første gang valg efter den nye metode. De her valgte kongresdelegerede tiltræder pr. 1. april Anvendelsesmulighederne for midlerne i foreningens særlige fond blev udvidet, så midlerne også kan anvendes til konfliktforebyggende formål. Denne ændring skulle vise sig at blive aktuel i forbindelse med OK 13. Efterfølgende reviderede hovedstyrelsen standardvedtægten for kredsenes særlige fonde, så midlerne heri også kan anvendes til konfliktforebyggende formål dog kun efter hovedstyrelsens forudgående godkendelse. 3. På foranledning af Lærerstuderendes Landskreds (LL) forenkledes foreningens vedtægter, således at det er muligt for LL at agere mere dynamisk. Ændringerne giver LL øgede muligheder for at fastsætte egne regler og procedurer. LL s vedtægter skal fortsat godkendes af hovedstyrelsen. Herudover havde hovedstyrelsen udarbejdet en række vedtægtsændringsforslag angående Skolelederforeningen, bl.a. om udlægning af Særlig Fonds midler til kreds 182 (Skolelederforeningen). Disse forslag blev dog ikke fremsat på kongressen. I stedet besluttede kongressen, at forslagene skulle behandles på den ordinære kongres i 2013 sammen med et forslag om en ændret kontingentstruktur. Kontingentforhold for ledige medlemmer I forbindelse med ændringer af dagpengereglerne, hvorefter dagpengeperioden blev halveret, har foreningen åbnet mulighed for, at medlemmer, der mister dagpengeretten på grund af langvarig ledighed, kan få bevilget 100 % kontingentfritagelse. Ændringen har til formål at modvirke, at medlemmer tvinges til at melde sig ud af foreningen af økonomiske årsager. Øvrige retningslinjer for kontingentfritagelse/-nedsættelse er bibeholdt. Afskedigelser og stillingsnedlæggelser Fra august 2009 til august 2012 er antallet af lærere i folkeskolen faldet med ca Når stillinger nedlægges, kan det ikke klares ved naturlig afgang. Ca. 2/3 af stillingerne er nedlagt i forbindelse med naturlig afgang. Den sidste tredjedel af de lærere har kommunerne opsagt. Efter foreningens vurdering er tendensen i regionerne den samme. Også på de frie fagskoler har der været en følelig nedgang i antallet af stillinger. Den er resultatet af svigtende tilgang af elever. 46

47 Foreningens medlemmer i Røde Kors måtte i 2013 se sig i en helt speciel situation. Røde Kors varslede opsigelse af ca. ¾ af lærerne på asylcentrene. Begrundelsen var, at der skulle reduceres med tre fuldtidsstillinger, fordi asylcentrenes aktiviteter blev samlet organisatorisk under fem indkvarteringsregioner. De opsagte lærere blev derefter henvist til at søge deres egne stillinger. Danmarks Læreforening anser de mange afskedigelser for urimelige. Det er foreningens opfattelse, at Røde Kors i stedet skulle omplacere medarbejderne i den nye struktur. Sagen forfølges i det fagretlige system. Der har været afskedigelser på grund af arbejdsmangel i foreningens øvrige medlemsgrupper, men antallet af disse har ikke været påfaldende anderledes end tidligere. Nye fleksjobregler og arbejdspladsfastholdelse Med indførelsen af nye regler om fleksjob pr. 1. januar 2013 bliver det både vanskeligere at komme ind i ordningen og at etablere fastholdelsesfleksjob. Forholdene for de nye fleksjobbere bliver væsentligt forringede, og ydermere har KL og KTO ikke efterfølgende kunnet blive enige om en aftale om løn- og ansættelsesvilkår i fleksjob. Det betyder, at nye fleksjobbere ikke er omfattet af kapitel 4 i Rammeaftalen om det sociale kapitel, som bl.a. omhandler de faglige organisationers ret til at være forhandlingsberettiget part ved indgåelse af fleksjobaftaler. På aftaleområdet er den overenskomstbærende organisation i realiteten sat ud på et sidespor, og medindflydelse vil afhænge af kredsenes muligheder for at etablere et samarbejde herom lokalt i MED-udvalg mv. Foreningens indsats for at fastholde medlemmer med nedsat arbejdsevne på arbejdspladsen har i mange år været bundet op på brug af fleksjobordningen, hvilket har været særdeles effektivt. Med den nye lovgivning bliver det nødvendigt at tænke og handle anderledes i forhold til medlemmer, der er for syge til at arbejde på ordinære vilkår, og for raske til at få bevilget fleksjob. Denne medlemsgruppe kan ikke regne med at blive økonomisk kompenseret for en nedsat arbejdsevne. Intentionen fra lovgivernes side er, at flere skal klare sig uden hjælp fra det offentlige om nødvendigt på en deltidsløn. For at afbøde de negative virkninger skal redskaberne i beskæftigelsesindsatsloven - samt ordninger om aftalebaserede job på særlige vilkår efter Rammeaftale om det sociale kapitel - i spil på et tidligt tidspunkt i et længerevarende sygeforløb. I den forbindelse kan kredsenes støtte, rådgivning og medvirken som samarbejdspartner i forhold til arbejdsgiver og Jobcenter udgøre en stor forskel for langtidssygemeldte og udsatte medlemmer. Foreningen vil fortsat følge udmøntningen af fleksjobreformen tæt og udveksle erfaringer med andre fagforeninger via arbejdsgrupper i FTF. DUS Danske Underviserorganisationers Samråd Foreningens grundlag for det fremtidige arbejde med andre underviserorganisationer er fortsat, at arbejdet for at opnå de bedst mulige resultater for medlemmerne styrkes, når samarbejdet med andre underviserorganisationer udbygges og intensiveres. Foreningen arbejder derfor på at udbygge det forpligtende samarbej- 47

48 de med underviserorganisationerne i DUS DUS har cirka medlemmer. DUS forretningsudvalg - som består af formændene for de syv underviserorganisationer har i den forløbne periode bl.a. arbejdet med begrebet dannelse. I den forbindelse afholdt DUS i efteråret 2011 tre identiske fyraftensmøder i Århus, Odense og København om new public managements konsekvenser for uddannelsessystemet. DUS afholdt den 26. oktober 2012 en konference om dannelse for organisationernes repræsentanter på hovedstyrelsesniveau, og DUS præsenterede i juni 2013 på Folkemødet på Bornholm en pjece om dannelse. Forretningsudvalget har afholdt regelmæssige møder med LO og DA. På disse møder er bl.a. drøftet frafaldsproblematikken. Forretningsudvalget har i perioden drøftet og gensidigt orienteret hinanden op til, under og efter OK 13. I forlængelse af arbejdet med OK 13 besluttede DUS i foråret 2013 at udarbejde et inspirationsmateriale om lærerarbejdspladser, som også indeholder relevante fakta fra arbejdsmiljølovgivningen i relation til lærerarbejdspladser. DUS arbejdsgrupper om uddannelsespolitiske spørgsmål og om arbejdsmiljø har løbende taget initiativer inden for deres respektive områder og koordineret organisationernes arbejde. 48

49 Kursus- og kompetenceudvikling 49

50 Kursus- og kompetenceudvikling Den politiske målsætning for august 2013 til juli 2015 Hovedstyrelsen vedtog i december 2012 en ny politisk målsætning for foreningens kursusvirksomhed for perioden august 2013 juli Det er 3. gang, hovedstyrelsen vedtager en særskilt politisk målsætning på dette område. For hver gang er målsætningen blevet mere præcis, bl.a. fordi man ønsker at sikre en høj grad af direkte sammenhæng mellem foreningens aktuelle, overordnede mål og indsatsområder og foreningens kursusvirksomhed. Den nye målsætning blev introduceret for og drøftet med kredsenes kursusansvarlige på et møde i efteråret På baggrund af målsætningen og på baggrund af den viden, der indhøstes via fx den kompetenceafdækning, der foretages hvert andet år i kredsene, udvikler sekretariatet de konkrete kursustilbud, som udbydes til kredse m.fl. i de halvårlige kursusplaner. Kredsene har dog endnu ikke set den konkrete udmøntning af den nye målsætning, da kursusplanen for 2. halvår 2013 blev suspenderet pga konfliktsituationen i foråret. Formålet med aflysningen af den almindelige kursusplan er at sikre, at der er tilstrækkelige resurser til at geare hele organisationen til den nye virkelighed efter OK 13 forløbet. Kredsene vil løbende blive orienteret om, hvilke tiltag der sættes i værk i efteråret. Medio september udsendes almindelig kursusplan for 1. halvår Den fremtidige udvikling af organisationsuddannelsen Den centrale uddannelse justeres og udvikles løbende efter behov. Der er således foretaget større eller mindre justeringer og nytænkning på alle områder af organisationsuddannelsen i den indeværende kongresperiode. Ændringerne af foreningens muligheder for at øve direkte indflydelse på medlemmernes arbejdsforhold nødvendiggør, at uddannelsen tilpasses og ændres. Der skal sættes endnu mere fokus på de tillidsvalgtes kompetencer til og muligheder for at agere strategisk i konstante forandringer, og på at de selv skal kunne skabe forandringer og være dagsordenssættende helt ude på de enkelte arbejdspladser. Den kommende hovedstyrelsesbeslutning om Nødvendige kompetencer for de tillidsvalgte (jf. afsnittet om kompetenceafdækning) vil danne baggrund for revisionen af organisationsuddannelsen. Det forventes, at den endelige revision af organisationsuddannelsen kan træde i kraft fra skoleåret 2014/15, men allerede i indeværende periode bliver der justeret på de områder, der kan bidrage til at imødekomme det øgede behov for strategisk tænkning. Kompetenceafdækningen i kredsene i 2012 I eftersommeren 2012 blev den tredje afdækning af TR ernes kompetencer foretaget. Langt de fleste kredse deltog og gav udtryk for, at de fortsat kan bruge resultaterne. Der er dog brug for større fleksibilitet, mht. hvornår, hvordan og hvad der skal afdækkes. Der vil derfor i den kommende periode blive arbejdet med, hvordan kompetenceafdækningen skal foregå fremover. Hovedstyrelsen har i den indeværende periode udarbejdet et notat om Nødvendige kompetencer for tillidsvalgte på alle niveauer i organisationen. Notatet forventes endeligt godkendt, når kongressen har truffet beslutning om foreningens fremtidige strategier. Notatet danner baggrund for organisati- onsuddannelsen og sammen med den politiske målsætning også for udmøntningen af de centrale kurser. Det er forventningen, at også de lokale led vil anvende notatet. Endvidere indtænkes notatet, når hovedstyrelsen tager beslutninger om aktiviteter mv., der involverer de tillidsvalgte. Kurser Foreningens samlede kursusvirksomhed er beskrevet via kursusplanerne på hjemmesiden. Desuden udarbejdes til brug for hovedstyrelsen hvert år en årsrapport, som beskriver aktiviteterne og de skønnede effekter af dem. Her beskrives derfor kun to forløb, som i særlig grad har været i fokus i perioden. Kredsudviklingsforløb Kredsudviklingskurser har i varierende former været afholdt i mange år. Forløbene har været meget forskellige i både indhold og form. På baggrund af en afdækning af hver enkelt kreds behov og individuelle mål udarbejdes et udviklingsforløb for den enkelte kreds. Der arbejdes løbende med at videreudvikle konceptet, bl.a fordi det skønnes, at der fortsat er meget stort behov for at kunne tilbyde støtte til kredsenes arbejde med at udvikle deres professionelle roller. Der er i kongresperioden afholdt kredsforløb i ca. 20 kredse. I slutningen af 2011 og i første halvår af 2012 havde kurserne faste temaer, bl.a. omkring strategiske kompetencer og samarbejde. Det viste sig dog efter individuelle kredsafdækninger, at der var behov for yderlig differentiering på temaer. Kurserne/ organisationsudviklingsforløbene blev derfor i efteråret yderligere individualiseret i forhold til kredsenes behov og indsatsområder. 50

51 Der er stor forskel mellem kredsene på effekten af forløbene. Kredsenes forskellige ambitionsniveauer og måde at arbejde på betyder, at der opstilles meget forskellige mål og opnås meget forskellig resultater. Kurser om social kapital Foreningen har i perioden afholdt en række kurser om social kapital. Kurserne er udbudt og tænkt som flertrinsraketter forstået på den måde, at de først er udbudt til kredsene og derefter til TR, AMR og skoleleder fra samme skole. Kurserne er blevet til og afholdt i samarbejde med Tage Søndergård Kristensen, tidligere professor ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Social kapital vejen til en god arbejdsplads har været udbudt til 25 kredse. Der har været afholdt to kurser, hver af tre dages varighed. Kurserne gav deltagerne en grundig indføring i social kapital og tog desuden udgangspunkt i en undersøgelse af den sociale kapital på hver af deltagernes skoler ca. 60 skoler i alt. Undersøgelserne havde til formål at danne baggrund for udarbejdelse af handleplaner for, hvad kredsene kunne gøre for at sætte social kapital på dagsordenen i forhold til forskellige interessenter herunder især forvaltningen i kommunen. Det var hensigten, at kredsen med undersøgelsen kunne motivere kommunen til at samarbejde om at sætte initiativer i gang i forhold til social kapital på alle kommunens skoler. Næste trin var Social kapital - en vej til en styrket arbejdsplads som blev udbudt til TR, AMR og skoleleder fra samme skole. Konceptet var det samme som kredskurserne. Der blev opslået seks kurser i alt i efteråret 2012 og i De sidste to kurser i 2013 blev dog aflyst, som følge af beslutningen om at suspendere kursusplanen på grund af konflikten. Den sociale kapital er i perioden blevet undersøgt på 44 skoler i alt. Aktiviteter i forbindelse med OK 13 Medlemsseminarer Som et led i foreningens bestræbelser på at opnå det bedst mulige resultat i forbindelse med OK 13 og forhandlingerne om folkeskolereformen besluttede hovedstyrelsen at afholde åbne medlemsseminarer i alle forpligtende kredssamarbejder. Overskriften på seminarerne var Handling skaber Forvandling. Seminarerne afholdtes i løbet af januar/februar måned Der blev i alt afviklet 10 seminarer med ca. 800 deltagere. Formålet med seminarerne var at opfange, udvikle og udbrede gode ideer til aktiviteter i forbindelse med de igangværende forhandlinger om folkeskolereform og OK 13 og igangsætte aktiviteter på lokalt og centralt niveau. Seminarer for TR, AMR og kredsstyrelser Allerede inden resultatet af lockout-forløbet var kendt, besluttede hovedstyrelsen, at der i maj 2013 skulle afholdes 43 lokale seminarer for foreningens tillidsvalgte. Seminarerne var første trin i forhold til at klæde tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og kredse på til den nye virkelighed efter OK 13. Hvert seminar havde op til 90 deltagere. Kredsene stod for den praktiske tilrettelæggelse og booking af lokale kursussteder mv. Programmet var en vekselvirkning mellem politiske og faglige oplæg suppleret med øvelser og gruppedrøftelser. I efteråret følges der op på seminarerne med yderligere kurser, møder mv. 51

52 Nationale møder i Faglig Klub Informationerne til medlemmer og tillidsvalgte har haft meget høj prioritet under hele OK 13 forløbet. Foreningen har derfor for første gang opfordret til afholdelse af nationale møder i Faglig Klub, forstået således, at alle TR ere blev opfordret til på samme tidspunkt at afvikle møder med en fælles dagsorden. Foreningen udarbejdede oplæg til brug for disse møder. Det er vurderingen, at der har været stor tilfredshed med disse aktiviteter, og at møderne har været vigtige bidrag til medlemsinformation og inddragelse i forløbet. 52

53 Internationale forhold 53

54 Internationale forhold Beskæftigelsespolitikkens betydning for EU s uddannelsespolitik Finanskrisen har præget al virksomhed i EU i de senere år. Generelt har den offentlige sektor i alle medlemslandene gennemgået massive nedskæringer også uddannelsessektoren. Det på trods af, at EU-Kommissionen til stadighed fremhæver uddannelsesområdet som et af redskaberne til at bringe Europa ud af krisen og sikre fremtidig konkurrenceevne. Kommissionen har desuden løbende understreget, at hvis væksten skal sikres, må uddannelsesområdet ikke udsættes for nedskæringer. En afledt konsekvens af EU s finanspolitik er, at uddannelsespolitik er blevet bundet op på vækst og beskæftigelsespolitikken, således at arbejdskraftens tilpasning til arbejdsmarkedets krav har været helt dagsordensættende. Foreningen har fulgt arbejdet på området i ETUC og Europa- Parlamentet, bl.a. gennem samarbejde med danske medlemmer af EP og har i samarbejdet påpeget, at uddannelsesudbuddets tilpasning til arbejdsmarkedets behov ikke må ske på bekostning af bredden i uddannelserne og på basis af kortsigtede fremskrivninger. EU s finanspagt omfatter bl.a. en række finanspolitiske tiltag med krav om nedskæringer i de offentlige budgetter herunder løntilbageholdenhed, ændrede vilkår for arbejdsløse, højere pensionsalder m.v. og følges af anbefalinger om, at det i krisetider er vigtigt at sikre effektiv anvendelse af resurserne også på uddannelsesområdet. Uddannelse 2020 Kommissionen har i perioden arbejdet bredt med uddannelse med nedslag på en række væsentlige områder herunder evaluering og nøglekompetencer. Kommissionen udgav i slutningen af november 2012 en samlet pakke Rethinking Education som omfatter alle væsentlige initiativer fra Kommissionen siden vedtagelsen af 2020 strategien. Foreningen har deltaget i arbejdet med udformning af Kommissionens Policy Handbook om evaluering af de tværgående kompetencer. Rethinking Education omfatter også profiler af medlemslandenes uddannelsessystemer baseret på eksisterende statistisk materiale. Hensigten er, at landeprofilerne skal danne basis for anbefalinger fra Kommissionen til de enkelte medlemslande. Foreningen har over for Ministeriet for Børn og Undervisning understreget betydningen af, at de statistiske oplysninger, de danske ministerier oversender til EU, er retvisende. OECD s PISA og TALIS undersøgelser Foreningen har repræsenteret ETUCE i OECD s TALIS undersøgelse. Der er arbejdet for at påvirke hovedsigtet for TALIS 2013 og udformningen af spørgeskemaerne. Et andet fokusområde har været at hindre en kobling af TALIS til PISA, således at der på den enkelte skole kunne laves en sammenlignende kobling mellem lærernes besvarelser i TALIS og elevernes besvarelser i PISA. OECD besluttede at gen / 2006 Sierra Leone Sierra Leone Teachers Union, SLTU / 2008 Liberia National Teachers Union of Liberia, NTAL / 2007 Ghana Ghana National Association of Teachers, GNAT 1982 Kenya Kenya National Union of Teachers, KNUT 1997 Tanzania Tanzania Teachers Union, TTU 2003 Zanzibar Zanzibar Teachers Union, ZATU Uganda Uganda National Teachers Union, UNATU 2004 Nepal Teacher Unions of Nepal, TUN 2009 Rwanda Syndicat National des Enseigneants du Primaire, SNEP 2009 Burundi Syndicat Libre des Travailleurs de l Enseignement, STEB 2009 Lebanon Teachers Unions TSL and LPESPL Bolivia Teachers Organisations CTEUB and COMMERB 2012 Egypt Independent School Teachers Trade Union (ISTT) 54

55 nemføre TALIS/PISA-koblingen i PISA 2012, men Danmark har fravalgt muligheden. Foreningen har i samarbejdet i EI arbejdet for, at der i PISAundersøgelsen indgår et spørgeskema til lærerne i lighed med spørgeskemaerne til skolelederne og forældrene. Formålet har været at sikre lærernes stemme i beskrivelserne af læringsmiljø og arbejdsklima på skolerne. Lærerskemaet har samtidig til formål at hindre ovennævnte kobling mellem PISA og TALIS. Foreningen har som ETUCE s repræsentant deltaget i samarbejdet mellem OECD og EI om sagen. Forhandlingerne mellem EI og OECD om udformningen af spørgsmålene er ikke afsluttet. EI og ETUCE har derfor endnu ikke besluttet, om man vil anbefale deltagelse. Gensidig anerkendelse af Erhvervskvalifikationer Arbejdskraftens mobilitet som vækstfremmende faktor har været i fokus i EU s finans- og beskæftigelsespolitik. Kommissionen lancerede allerede i januar 2010 forslag om revision af Direktiv om gensidig anerkendelse af erhvervskvalifikationer herunder forslag om indførelse af Professional Qualification Card (PQF). Foreningen har i samarbejde med FTF og LO på såvel EU-niveau som nationalt politisk niveau arbejdet for, at retten til at afgøre, om en ansøger til en stilling er kvalificeret, fastholdes på nationalt niveau og som en del af ledelsesretten. Foreningen har især arbejdet for, at der ud over specifikt faglige krav også kan stilles krav til sprogfærdigheder (med ret til at teste sprogkompetencer) hos potentielle ansøgere. Globale udviklingsmål I tæt samarbejde med lærernes verdensorganisation, Education International (EI), følger foreningen udviklingen i at nå verdenssamfundets 2015 mål om at få alle verdens børn i skole. Selv om et overraskende stort antal børn har fået skoleadgang, siden målene blev formuleret i år 2000, er der stadig mange børn uden adgang til uddannelse. Samtidig er kvaliteten af den undervisning, der forgår i skolerne, meget svingende. Målet vil således ikke blive fuldt nået inden 2015, og derfor arbejder både foreningen og EI for, at de nye globale mål, der kommer til at afløse 2015 målene, også indeholder konkrete mål på grunduddannelsesområdet, og at kvaliteten af undervisningen er del af denne målsætning. På nationalt niveau foregår dette arbejde i tæt samarbejde med danske NGOer, og internationalt støtter foreningen EI som global repræsentant for lærernes interesser. International bistand og udvikling Foreningens overordnede strategi er at styrke Education International s (EI) svagere medlemsorganisationer aktivt via støtte til kapacitetsopbygning og at medvirke til at sikre udbredelsen af kendskabet til de faglige rettigheder, der er udtrykt i FN s og ILO s konventioner. Konkret har foreningen projektsamarbejde med en række lærerorganisationer, som det fremgår af oversigten i skemaet. I tæt samarbejde med foreningen arbejder disse lærerorganisationer på at styrke deres organisation gennem opbygning af et landsdækkende net af fagligt uddannede tillidsrepræsentanter og styrke den interne kommunikation mellem medlemmerne og deres organisation. Samtidig støttes aktiviteter, der har til hensigt at styrke den sociale dialog med arbejdsgivere og andre interessenter i uddannelses- 55

56 sektoren. Desuden kan der indgå aktiviteter af mere skoleudviklingsorienteret karakter såsom efteruddannelse af lærere eller udvikling af undervisningsmateriale. Foreningen bidrager med faglig viden og rådgivning i udformning og gennemførelse af projektsamarbejdet. Projekterne er finansierede af Danidamidler, men i løbet af projektsamarbejdet medfinansierer partnerorganisationerne i højere og højere grad aktiviteterne, således at organisationerne er gearet til at overtage det finansielle ansvar for videreførelsen, når projektet afsluttes. Desuden yder foreningen selvstændig støtte til lærerorganisationer i tilfælde, hvor der ikke kan identificeres andre midler, eller der er behov for en hurtig indsats. Foreningen afsætter 0,7 % af det centrale medlemskontingent til dette formål, hvilket er i overensstemmelse med EI s anbefalinger. International solidaritet og styrkelse af fagforeningsrettighederne Foreningen har i perioden være en aktiv støtte for den tyrkiske lærerforening Egitim Sen i forbindelse med flere retssager mod dens repræsentanter. Danmarks Lærerforening har fire gange deltaget i internationale delegationer, som har overværet retsmøder, hvor repræsentanter for Egitim Sen og andre fagforeninger for offentligt ansatte har været under anklage for at støtte terroristiske aktiviteter. afhentet og fængslet igen, og på denne måde kan der gå flere år. De må heller ikke forlade landet, mens de er under anklage. Foreningen har flere gange protesteret over for de tyrkiske myndigheder og holdt de danske medlemmer af Europa-Parlamentet orienteret. Under det danske EU-formandskab skrev foreningen til statsministeren og udenrigsministeren og gjorde regeringen opmærksom på de tyrkiske myndigheders forfølgelse af fagbevægelsen. Foreningen har opfordret ETUCE til at give mere synlighed til situationen i Tyrkiet og desuden opfordret de nordiske lærerforeninger direkte til at deltage i de internationale delegationer ved retsmøder mod kolleger i Tyrkiet. Desuden er FTF blevet holdt orienteret om situationen i Tyrkiet, da mange af de fængslede er aktive medlemmer af hovedorganisationen KESK og andre fagforeninger for offentligt ansatte. De tyrkiske myndigheder chikanerer fagforeningerne ved gentagne gange at arrestere fagligt aktive i flæng og lade dem sidde fængslet i mange måneder, uden at der er beviser mod dem. Når de løslades pga. manglende beviser, betyder det imidlertid ikke, at de er frifundet. De kan når som helst blive 56

57 Hovedstyrelsen 57

58 Hovedstyrelsen Hovedstyrelsen pr. 18. juni 2013 Formand Anders Bondo Christensen, Sønderborg Næstformand Dorte Lange, Frederiksberg Valggruppe 1 Lærer, Thomas Andreasen, Næstved Lærer Birgitte Baktoft, Roskilde Lærer Jane Torp Bodilsen, Roslev Lærer Flemming Eibye Ernst, Brøndby Lærer Regitze Flannov, København Lærer Bjørn Hansen, Holbæk Lærer Lars Busk Hansen, Hjørring Lærer Niels Lykke Lynnerup, Haderup Lærer Dan Dabelstein Løwe, Greve Lærer Gordon Ørskov Madsen, Århus Lærer Kenneth Nielsen, Esbjerg Lærer Per Sand Pedersen, Bolderslev Lærer Henrik Poulsen, Valby Lærer Niels Munkholm Rasmussen, Odense Lærer Niels Christian Sauer, Næstved Lærer Jeanette Sjøberg, Ballerup Lærer Jens Skovmand, Hørsholm Lærer Lars Sten Sørensen, Brønshøj Børnehaveklasseleder Ulla K. Koch Sørensen, Aalborg Lærer Jan Trojaborg, København Faste udvalg Forretningsudvalget Anders Bondo Christensen (formand) Dorte Lange (næstformand) Bjørn Hansen Gordon Ørskov Madsen Per Sand Pedersen Organisations- og arbejdsmiljøudvalg Per Sand Pedersen (formand) Thomas Andreasen (næstformand) Anders Balle Birgitte Baktoft Greta Jørgensen Dan Løwe Niels Munkholm Rasmussen Lars Sørensen Overenskomstudvalg Gordon Ørskov Madsen (formand) Flemming Ernst (næstformand) Regitze Flannov Lars Busk Hansen Niels Lykke Lynnerup Kenneth Nielsen Henrik Poulsen Jens Skovmand Skole- og uddannelsespolitisk udvalg Bjørn Hansen (formand) Jane Torp Bodilsen (næstformand) Bob Bohlbro Niels Christian Sauer Jeanette Sjøberg Ulla Koch Sørensen Jan Trojaborg Valggruppe 2 Pens. overlærer Greta Jørgensen, Frederiksberg Skolelederne Skoleleder Anders Balle, Jelling Lærerstuderendes Landskreds Lærerstuderende Bob Bohlbro, København 58

59 Kongresresolutioner og -vedtagelser 59

60 Kongresresolutioner og -vedtagelser Kongresresolutioner 2011 Alle resolutioner og kongresvedtagelser slutter således: Vedtaget på Danmarks Lærer forenings kongres forsamlet til møde i Radisson Blu Falconer Hotel & Conference Center i dagene september Klub/kreds-samarbejdet skal opprioriteres For at sikre den bedst mulige interessevaretagelse og et højt medlemstal i organisationen, således at flere nyuddannede lærere vælger at engagere sig i Danmarks Lærerforening, har vi brug for et velfungerende og forpligtende klub/ kreds-samarbejde. Gennem et forpligtende klub/kredssamarbejde vil begge parter kunne opnå en bedre forståelse af hinandens opgaver og roller samt samarbejde om blandt andet at forbedre de nyuddannedes situation. Hovedstyrelsen skal igangsætte et arbejde, der sikrer rammerne for et fortløbende arbejde med klub/ kreds-samarbejdet. Elevernes retskrav på den rette undervisning skal fastholdes Gældende lov fastslår, at det skal være en faglig vurdering, som skal afgøre, hvilket specialundervisningstilbud, der skal gives til elever med særlige behov. Danmarks Lærerforening opfordrer Folketinget til, at der ikke foretages ændringer i Klagenævnets vurderingsgrundlag, som tilsidesætter elevers og forældres grundlæggende retssikkerhed. Den nuværende regering har stillet KL i udsigt, at kommunerne fremover må medtage økonomiske hensyn i deres tilbudsvurderinger, ligesom der fremover skal være særligt vægtige faglige grunde til stede, før Klagenævnet for vidtgående specialundervisning kan tilsidesætte en kommunal afgørelse. De ændringer, der er lagt op til, vil være en klar svækkelse af elevers og forældres retssikkerhed. Decentralisering af økonomien og inklusionen af elever med særlige behov lægger et stigende pres på den enkelte skole, som vil medføre en nedprioritering af specialundervisningen til fordel for skolens øvrige opgaver. Der er derfor et øget behov for et velfungerende Klagenævn, som kan være med til at sikre, at eleverne får det undervisningstilbud, som de har krav på uanset hvor de bor. Styrk inklusionen styrk almenundervisningen Lige nu skæres der i rigtig mange af de kommunale budgetter og folkeskolen går ikke ram forbi. En vellykket inklusion forudsætter imidlertid en styrkelse af almenundervisningen. Det kræver fokus på: Veluddannede lærere Styrkelse af den pædagogiske ledelse på skolerne Mindst opfyldelse af det vejledende timetal for eleverne Gode og varierede undervisningsmidler Velegnede fysiske rammer Faglige vejledere, AKT- lærere mv. Et tæt samarbejde med forældrene. En øget inklusion kræver også flere lærere med uddannelse i specialundervisning, målrettet efteruddannelse og stort fokus på teamsamarbejde og sparring. Inklusion bygger på et humanistisk menneske- og samfundssyn. Det må aldrig blive en spareøvelse. Folkeskolen skal udvikle faglighed og innovation og være fællesskabets skole Det danske samfund står over for både udfordringer og nye muligheder. Vores indretning af folkeskolen er afgørende for, om vi møder fremtiden kvalificeret. Globaliseringen stiller krav til skolen om at styrke samfundets mulighed for at tænke nyt, sikre bæredygtighed og udvikle demokrati og sammenhængskraft. Enhedsskolen har i internationale sammenligninger vist sig at være den niveaudelte skole overlegen. Fællesskabets skole skal derfor styrkes ved, at udvikle kreative og innovative undervisningsmiljøer, der tilgodeser alle elever. Det skal ske ved, at skoler gennemfører og evaluerer forsøgs- og udviklingsprojekter, hvor eleverne kan udvikle ny viden og færdigheder i samarbejde med andre, så de kan møde fremtidens udfordringer. Danmarks Lærerforening opfordrer en ny regering til samarbejde om udvikling af folkeskolen. Fællesskabets skole skal sikres de nødvendige rammer for elevernes grundlovssikrede ret til undervisning. Der skal være kvalitet i undervisningen på alle skoler og i alle kommuner. Regler for maksimal klassestørrelse, holddannelse, fagrække, fagmål og timetal er med til at fastholde en fælles folkeskole, hvor alle elever er sikret fælles grundvilkår. Stop jobcirkus med ledige lærere Kommunernes brug af løntilskudsjob er ikke i overensstemmelse 60

61 med intentionerne i den gældende lovgivning. Alt for ofte bliver løntilskudsjob udelukkende brugt til at lappe på et i forvejen meget stramt budget, og det er ikke de lediges tarv, der først og fremmest bliver tilgodeset. Pakket godt ind i fine målsætninger og gode intentioner søsættes projekter, hvis eneste formål er at tilgodese kommunale indsatsområder, hvor de ledige i løntilskudsjob bruges for at få økonomien til at hænge sammen. At udføre normalt overenskomstmæssigt arbejde på dagpengesats, er en hån mod de ledige og en underminering af gældende overenskomster. Danmarks Lærerforening kræver, at lovgivningen ændres, så alle former for løntilskudsjob udføres på overenskomstmæssig løn. Danmarks Lærerforening har en klar forventning om, at politikerne har vilje til at ændre en lovgivning, der i praksis udnytter de ledige, og som kun i meget få tilfælde bringer de ledige i fast arbejde. Vilkårene for god undervisning er under pres Et arbejdsmiljø præget af engagement, trivsel og anerkendelse er vigtigt, for at lærerne kan levere god undervisning. Alt for mange, og stadig yngre, lærere må opgive jobbet og førtidspensioneres. Den udvikling skal stoppes. Det er umenneskeligt, samfundsmæssigt et stort spild og en alarmerende indikation på, at arbejdsmiljøet i folkeskolen er truet. Lærernes arbejdsmiljø og elevernes undervisningsmiljø er to sider af samme sag, det gælder både på det psykiske og fysiske område. Krav og forventninger til folkeskolen stiger. En af skolens mange nye opgaver er inklusion af flere elever i normalklasserne. Den opgave kræver resurser til inkluderende støtteforanstaltninger, efteruddannelse, tid til samarbejde og erfaringsudveksling. Undervisningsforstyrrende støj er ødelæggende for lærernes arbejdsmiljø og elevernes udbytte af undervisningen. Betydningen af undervisningslokaler med et godt indeklima er stærkt undervurderet. Undersøgelser viser, at dårligt indeklima kan nedsætte indlæringen med op til 20 %. Efterslæbet på vedligeholdelse af skolebygninger, herunder forbedringer af indeklimaet, er voldsomt. Der er alt at vinde på investeringer i et godt undervisningsmiljø. Lærerne tager ansvar og har ambitioner for undervisningen i folkeskolen. Vi har en klar forventning om at regering, Folketing og arbejdsgivere påtager sig deres del af ansvaret og giver lærerne de nødvendige muligheder for at gennemføre undervisningsopgaverne. Læreren sikrer fagligheden Folkeskolens vigtigste opgave er undervisning. Danmarks Lærerforening opfordrer politikerne til at bruge den viden, vi har fra forskningen, som viser, at læreres kvalifikationer, autonomi og ansvar for undervisningen er det afgørende grundlag for undervisning af høj kvalitet. Forskningen peger på tre sammenhængende kompetencer som de vigtigste hos læreren. Det er 61

62 relationskompetence, didaktisk kompetence og kompetence til at lede klassen. Det er altså en forudsætning for undervisningens succes, at læreren kan skabe relation til såvel den enkelte elev som til hele klassen med det formål at rette fælles opmærksomhed på det, der skal læres. Lærerne skal have legitimitet til at tage ansvar for den samlede undervisningsopgave, som også indebærer elevernes trivsel og relationer. Danmarks Lærerforenings budskab er derfor: Til regeringen: Lad os samarbejde om at gøre folkeskolen endnu bedre. Til kommunerne: Brug lærernes professionelle indsigt som grundlag for folkeskolens udvikling. Arbejdstid Danmarks Lærerforening advarer KL og kommunerne imod at spille hasard med vilkårene for en kommunal folkeskole med høj professionel standard. Ved OK 08 indgik KL og Danmarks Lærerforening en ny arbejdstidsaftale for lærerne med det formål at give lærerne det professionelle ansvar for at løse undervisningsopgaven og skolelederne ansvaret for at udvise klar og tydelig ledelse i tillid, dialog og samarbejde med lærerne. KL s og Danmarks Lærerforenings fælles evaluering af implementeringen af A08 og de lokale evalueringer, som kredse og kommuner har foretaget, viser samstemmende, at aftalen lever op til vores fælles målsætning. Kommunernes ensidige fokusering på økonomiske gevinster tilsidesætter de fælles målsætninger med aftalen. Resultatet er, at fokus fjernes fra det, der er kernen i arbejdstidsaftalen, nemlig hvordan den kan bidrage til at højne kvaliteten i undervisningen og understøtte folkeskolen som en attraktiv arbejdsplads. KL s partnerskabstilbud står i skærende kontrast til, at det var KL, der i forbindelse med OK08 med henvisning til kommunernes mulighed for at prioritere selvstændigt ønskede en aftale, hvor de lokale parter indgik aftaler efter lokale forhold. Partnerskabets ensidige fokusering på lærernes gennemsnitlige undervisningstid og forsøg på harmonisering efter laveste fællesnævner tilsidesætter dermed det, der var intentionen med A08, nemlig at højne undervisningens kvalitet. KL fremstår utroværdig, når KL i Partnerskabet afviser at opfordre til inddragelse af Danmarks Lærerforenings kredse. Når flere kommuner nægter at inddrage kredsenes viden i arbejdet, løber de fra de fælles intentioner med aftalen. Danmarks Lærerforening står fuldt og helt ved intentionerne i A08 og opfordrer på det kraftigste KL til at gøre det samme. Vi har et fælles ansvar for at skabe gode rammer for lærernes undervisning. Folkeskolen skal være en attraktiv arbejdsplads Respekt for lærerne, ordentlige arbejdsforhold og sammenhæng mellem krav og ressourcer er forudsætningerne for et godt lærerliv. Disse faktorer understøtter en god undervisning for eleverne og folkeskolen som attraktiv arbejdsplads. Muligheden for at udføre et arbejde af høj kvalitet kræver, at der er tid til at udføre de mange arbejdsopgaver, som et lærerarbejde indeholder. Hvis der udelukkende fokuseres på, hvor mange timer den enkelte lærer underviser, bliver resultatet en ringere folkeskole. Lærere landet over oplever, at mulighederne for at gennemføre god undervisning er under pres - og enkelte steder under afvikling. Det resulterer i et stort pres på den enkelte lærer. Kongressen sender samtidig sin fulde opbakning til kredse, hvor det ikke er muligt at aftale en forsvarlig ramme til løsning af det samlede lærerarbejde. Styrk den kompetente skoleleder Skolelederen har en central rolle i sikring af skolens udvikling, lærernes arbejdsmiljø og lærernes mulighed for at arbejde professionelt. En professions arbejdstidsaftale understøtter kompetent, pædagogisk ledelse. For lærerne er der tæt sammenhæng mellem pædagogisk ledelse og personaleledelse. De seneste års besparelser og øgede krav til lærerne og folkeskolen har betydet, at lærerne i stigende grad skal prioritere i arbejdsopgaverne. Det stiller øgede krav til skoleledelsen om at fastholde sammenhængen mellem lærernes opgaver og de tildelte ressourcer. Lederne må frigøres fra det øgede bureaukrati, de er blevet pålagt. Der er behov for, at lederne får forbedrede muligheder for at udøve god personaleledelse og god pædagogisk ledelse. 62

63 Kongresvedtagelser 2011 Kongresvedtagelse om fortsat fokus på arbejdsmiljø Medlemmernes arbejdsmiljø er fortsat et højt prioriteret fagpolitisk indsatsområde. Foreningens tillidsvalgte, lokalt og centralt, arbejder tæt sammen, også med ledelse og arbejdsgiver, for at sikre medlemmerne det bedst mulige arbejdsmiljø som grundlag for et godt arbejdsliv. Arbejdspresset på medlemmerne er stigende. Medlemmerne er bl.a. presset af inklusion, støj, uro, mange elever i klasserne, manglende vikardækning og store krav i de sociale relationer med elever og forældre. Foreningen lokalt og centralt vil holde arbejdsgiverne fast på, at der skal være balance mellem krav, opgaver og resurser, herunder medlemmernes mulighed for at leve op til kravene. Støttefunktioner i relation til arbejdet som f.eks. supervision, mulighed for personlig udvikling og efteruddannelse skal prioriteres. Foreningens tilbud om rådgivning om psykisk arbejdsmiljø skal videreudvikles som støtte for medlemmerne. Der er et stort efterslæb på bygningsvedligeholdelse og indeklimaforbedringer, herunder ventilation, belysning og støjdæmpende foranstaltninger. I forbindelse med eventuelle vækstpakker, som måtte blive vedtaget af Folketinget, vil foreningen såvel centralt som lokalt arbejde for, at der investeres i folkeskolens bygninger. I alle fora, hvor tillidsvalgte samarbejder med bl.a. ledelse og arbejdsgivere, skal medlemmernes arbejdsmiljø være en prioriteret del af interessevaretagelsen. Arbejdspladser med et velfungerende samarbejde og høj social kapital er arbejdspladser med godt arbejdsmiljø, lavt sygefravær og høj trivsel. Kongresvedtagelse om fokus på skoleforskning I en tid, hvor forandringsforslag og prioriteringskrav vælter ned over folkeskolen, efterlyser mange, blandt andre også forældre, konkret pædagogisk forskning og erfaring, der kan hjælpe dem med at forstå det, der sker i folkeskolens undervisning, så de kan navigere og træffe valg. Danmarks Lærerforening skal ved en forstærket indsats sætte markant fokus på skoleforskningens klare budskaber om lærerprofessionens betydning for kvaliteten i folkeskolen. Det er vigtigt, at forskningen formidles helt ud til forældrene og bliver alment kendt i sprog og vendinger, der er lette at forstå. Kongresvedtagelse om praktik i læreruddannelsen Praktik er et fag i læreruddannelsen. Faget har fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling. Praktikken er således en integreret del af læreruddannelsen, hvor den studerende løbende får vejledning og sparring. Oplevelserne i praktikken bliver sat ind i en teoretisk kontekst i forbindelse med opfølgningen og refleksionen i uddannelsen. Læreruddannelsen er ikke en mesterlæreuddannelse. Danmarks Lærerforening ønsker således ikke, at lærerstuderende ansættes som lærerassistenter som en del af deres uddannelse. 63

64 Foreningen kan ikke støtte ordninger, hvor stillinger som lærerassistenter er forbeholdt studerende på bestemte årgange og fra bestemte uddannelsessteder. Ansættes lærerstuderende som lærerassistenter i et job ved siden af uddannelsen, skal foreningen arbejde for, at det sker på LC s overenskomst. Ekstraordinær kongres 2012 Lærerne tager ansvar for elevernes undervisning Eleverne i folkeskolen er fremtidens vigtigste resurse. Derfor skal de have den bedste undervisning. Det er en langsigtet investering, der skaber de bedste muligheder for den enkelte elev og dermed de bedste muligheder for det danske samfund. Det faglige og pædagogiske indhold i undervisningen skal i fokus. Forskningen dokumenterer, at læreren er den mest afgørende faktor for kvaliteten i undervisningen. Lærerne skal have mulighed for at gennemføre undervisning af høj kvalitet, som beskrevet i Fælles viden Fælles Handling, der blev udarbejdet i 2009 af KL, Skolelederne, Danmarks Lærerforening og folkeskolens øvrige parter. Lokalt og centralt vil Danmarks Lærerforening derfor fortsat søge et samarbejde med kommuner og regering for at sikre, at eleverne altid møder: lærere med et højt kompetenceniveau lærere med et stort engagement, understøttet af et tillidsfuldt samarbejde mellem lærere, ledere og kommune lærere, der har forberedt undervisningen med udgangspunkt i den enkelte elev, som beskrevet i folkeskoleloven lærere, der løbende følger op på den enkelte elevs udbytte af undervisningen, som beskrevet i folkeskoleloven lærere, der får sparring og bliver udfordret af en kvalificeret pædagogisk ledelse lærere, der indgår i et kvalificeret samarbejde om undervisningen med elevernes øvrige lærere lærere, der inddrager forældrene for at styrke elevernes indlæring for at leve op til folkeskolens formålsparagraf lærere, der underviser i et stærkt fagligt miljø med mulighed for at trække på supervision og støtte på skolerne og i kommunen lærere, der løbende fornyr og udvikler undervisningen i fagteam lærere, der har mulighed for at skabe et inkluderende fællesskab lærere, der har et tæt samarbejde med andre fagpersoner. Danmarks Lærerforening har taget en række initiativer for at styrke lærernes muligheder for at gennemføre god undervisning. Vi forventer, at alle, der har et ansvar for folkeskolen, gør, hvad de kan for at understøtte lærerne i deres vigtige samfundsmæssige opgave. Det er KL s og kommunernes ansvar at sikre vilkår for kvalitet i undervisningen En god skole forudsætter dialog og samarbejde. Der findes ingen vindere i den kamp, som KL er ved at påføre folkeskolen. KL udtaler selv, at kvaliteten i undervisningen ikke er en del af deres partnerskab med kommunerne. Det er dybt bekymrende, at KL på den måde fraskriver sig ansvaret for kvaliteten i folkeskolen. Det er i sidste ende kommunernes ansvar, at lærere og børnehaveklasseledere kan leve op til kravene om kvalitet i undervisningen. Hvis KL s kursskifte gennemføres, bliver eleverne de sikre tabere. Danmarks Lærerforenings arbejde har været styret af ét gennemgående mål: Mere kvalitet og dermed en effektiv udnyttelse af resurserne. Det vil vi gerne samarbejde med KL om. I mange kommuner er der et værdifuldt samarbejde om at løse udfordringerne i den pressede øko- 64

65 nomiske situation. Det samarbejde underminerer KL med sine gentagne mediekampagner, der giver et forvrænget billede af lærernes arbejde. KL må indgå i et konstruktivt samarbejde i stedet for at mistænkeliggøre lærernes indsats. Danmarks Lærerforening har på en lang række områder taget konkret ansvar for, at lærerne kan fokusere på at skabe mest mulig kvalitet i elevernes undervisning. Med indgåelsen af den seneste arbejdstidsaftale A08 er det professionelle engagement og den pædagogiske ledelse styrket. Der er effektiviseret gennem mindre bureaukrati. Foreningens læseprojekt har sat fokus på læsning i alle fag en forudsætning for at øge den generelle kvalitet i undervisningen. Og vi arbejder på, i samarbejde med undervisningsministeren, at iværksætte en række projekter, blandt andet om udsatte børn, inklusion og en styrkelse af læseprojektet. Folkeskolen står over for enorme udfordringer. Der er i løbet af få år nedlagt mere end lærerstillinger. Indenfor de sidste to år er der sparet over 1,2 mia. kr. på folkeskolen. Disse reduktioner er i nogle situationer gennemført uden hensyntagen til en seriøs personalepolitik. Samtidig vokser kravene til kvaliteten i undervisningen. I den situation er det helt håbløst, at KL afviser enhver dialog om kvalitet. Kongresvedtagelse om en fælles foreningsindsats for at sikre, at politikerne påtager sig deres ansvar Skoleledere, børnehaveklasseledere og lærere står hver dag med ansvaret for, at eleverne i folkeskolen får den bedst mulige undervisning. De skal leve op til folkeskolelovens ambitiøse mål og levere undervisning af høj kvalitet. Danmarks Lærerforening skal understøtte medlemmerne i at udføre deres vigtige arbejde bedst muligt. Danmarks Lærerforening vil derfor arbejde for, at der i samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning og kommunerne etableres projekter, som styrker lærernes og ledernes mulighed for at løse deres opgave. Det drejer sig eksempelvis om styrket læseundervisning, løsning af inklusionsopgaven og bedre hjælp til socialt udsatte elever. Med fokus på vigtigheden af kvaliteten i undervisningen fastslår arbejdstidsaftalen A08, at rammen til undervisningsopgaven skal sikre, at der er den nødvendige tid til at løse opgaven kvalificeret. Aftalen forpligter begge parter på dette og dermed også kommunerne. For Danmarks Lærerforening vil det fortsat være vores forudsætning for at kunne implementere aftalen i den enkelte kommune. Danmarks Lærerforening står fuldt og helt bag A08 og aftalens intentioner. Derfor skal der etableres et tæt samarbejde mellem foreningen centralt og kredsene i forbindelse med genforhandlinger af de lokale arbejdstidsaftaler. Danmarks Lærerforening intensiverer dette arbejde og vil stille de nødvendige resurser til rådighed for indsatsen. Foreningen vil insistere på, at politikere såvel lokalt som centralt påtager sig ansvaret for, at lærerne har mulighed for at indfri de store krav, der stilles til deres indsats. Danmarks Lærerforening vil fastholde KL på ansvaret for den arbejdstidsaftale, som 65

66 KL har indgået med Lærernes Centralorganisation. Bilag: Ideer og forslag til konkrete aktiviteter Nedenstående liste med ideer og forslag opdateres løbende. Kredsene opfordres til at dele egne forslag med resten af foreningen. - Drøftelser med kommunalpolitikere om, hvordan der kan tages fælles ansvar for kvaliteten i undervisningen, med udgangspunkt i vedtagelsen - Samarbejde med faglige foreninger om synliggørelse af betydningen af folkeskolens støttefunktioner såsom vejledning og skolebiblioteker - Formidling af forskningsresultater vedrørende forudsætningerne for styrkelse af kvaliteten i undervisningen - Konkret støtte til kredse i forbindelse med analyse af anvendelsen af lærernes arbejdstid - Invitere kommunalpolitikerne til at følge en lærers arbejdsdag - Produktion af video/tv-indslag, gerne med humoristisk tvist - Presseaktiviteter i såvel nationale som lokale medier - Samarbejde med andre faglige organisationer om det forhold, at regeringen blander sig i overenskomstforhold - Foreningen vil tage initiativ til at mødes med kredsformændene og formændene fra de lokale afdelinger af Skolelederforeningen for at drøfte, hvordan vi sikrer kvaliteten i elevernes undervisning. Kongresresolutioner 2012 Alle resolutioner og kongresvedtagelser slutter således: Vedtaget på Danmarks Lærerforenings kongres forsamlet til møde den september Kvalitet i undervisningen Folkeskolen er en fælles samfundsopgave, der skal have fokus på undervisningens kvalitet og elevernes udbytte af undervisningen. Danmarks Lærerforening inviterer kommunerne til et samarbejde om at sikre kvaliteten i den enkelte undervisningstime. Høj kvalitet i undervisningen forudsætter: lærernes forberedelse, organisering, og efterbehandling af undervisningen forpligtende samarbejde med forældre om elevens skolegang teamsamarbejde, hvor lærerne videndeler, samarbejder og udvikler undervisningen og undervisningsformerne i forhold til fagene, klassefællesskaberne og den enkelte elev teamsamarbejde og samarbejde med andre personalegrupper, når flere elever inkluderes i undervisningen en ledelse, der i dialog med lærerne sætter mål og giver retning for lærernes arbejde samt udtrykker klare forventninger til lærerne inden for skolens og kommunens rammesætning. Disse komplekse opgaver kan kun løses effektivt med en ubureaukratisk arbejdstidsaftale, der bygger på, at lærerne tager ansvar. Det er netop dét, A08 bygger på, og aftalen er derfor en fleksibel ramme for løsning af opgaven. Der er inden for aftalens rammer uafprøvede muligheder, der fortsat kan og skal udfoldes. Det er en opgave for lærere og ledelser på den enkelte skole at udfordre rammerne i forhold til mulighederne i arbejdstidsaftalen. Danmarks Lærerforening opfordrer derfor KL til, at vi i fællesskab står ved vores ansvar og medvirker til, at der fortsat fokuseres på udviklingen af undervisningens kvalitet. Der er brug for hele arbejdsstyrken! Økonomiske besparelser i kommunerne har ført til historisk stor ledighed blandt lærerne. Kommunerne har nedlagt mere end lærerstillinger, svarende til 8 %. I samme periode er elevtallet kun faldet med 2 %. Der er brug for nye varige lærerstillinger, så flere kan bidrage til at løse skolens mange opgaver. Mange nyuddannede lærere får ikke fodfæste, før dagpengeperioden løber ud, hvilket presser dem ud af lærerfaget. Det har et Danmark med store uddannelsespolitiske ambitioner ikke råd til. Vi står i en ekstraordinær situation, som kræver utraditionelle løsninger. Det er afgørende, at regering og Folketing viser handlekraft og initiativ og sikrer, at der bliver taget hånd om de ledige, der risikerer at miste deres forsørgelsesgrundlag. Der skal gennemføres forbedrede muligheder for genoptjening af dagpengeretten ved at nedsætte genoptjeningskravet til 962 timer Der bør åbnes for, at der kan genoptjenes dagpengeret på baggrund af løntilskud og jobrotation Der skal skabes mulighed for en forsøgsordning, hvor ledige lærere ansættes på overenskomstvilkår svarende til det antal timer, dagpengemidlerne giver mulighed for 66

67 Jobrotation skal bruges meget mere. I den nuværende beskæftigelsessituation bør begrænsningerne i anvendelsen af jobrotation, eksempelvis pulje-ordningen, ophæves Retten til uddannelsesorlov genindføres, og andre orlovsmuligheder bringes i spil. Der er brug for konkrete løsninger nu! Børn og voksne med særlige behov svigtes i kommuner Alle har ret til den rette undervisning. Danmarks Lærerforening ønsker en inkluderende skole og et rummeligt samfund, hvor såvel børn som voksne får undervisningstilbud, som tilgodeser deres behov. Kommunerne overtog ved kommunalreformen ansvaret for den vidtgående specialundervisning for såvel børn som voksne. Vi kan konstatere, at KL og flere kommuner i stedet for at udvikle området og sikre kvalitet i opgaveløsningen bruger det som et spareobjekt. Regeringen har i forbindelse med lovændringerne om specialundervisning for børn fastholdt, at inklusion ikke er en spareøvelse. Det stemmer ikke overens med virkeligheden på skolerne. Vi kan konstatere, at der lokalt spares på udgifterne til specialundervisningen uden at midlerne bruges til at styrke almenundervisningen. For voksenspecialundervisningens vedkommende er der sket et så markant fald i kommunernes brug af tilbuddene, at det ikke kan undgå at have konsekvenser for genoptræning for bl.a. hjerneskadede, der er ramt på deres kognitive og kommunikative evner. Der er grelle eksempler, hvor kommuner ikke har tilbudt en undervisning, der kunne hjælpe dem bedst muligt tilbage til en normal tilværelse. Folketinget bør i langt højere grad fastholde KL og kommunerne på deres ansvar for at sikre kvaliteten i de undervisningsopgaver, som de har påtaget sig. Lærerne vil gerne giv os muligheden Folkeskolen er hele fundamentet for uddannelsessystemet. Den massive negative vækst i folkeskolens økonomi står derfor i skærende kontrast til de politiske visioner og målsætninger. Regeringen har formuleret store visioner om uddannelse, men bifalder samtidig massive besparelser på folkeskolen. Lærerne har høje ambitioner om at skabe den bedst mulige folkeskole, hvor eleverne møder velforberedte kompetente lærere, der har mulighed for at tilrettelægge en undervisning, der udfordrer den enkelte elev. Vi har brug for opbakning til denne opgave. Regeringsgrundlaget slår fast, at bedre og mere uddannelse og forskning er afgørende for at sikre vækst og velstand i fremtiden. Vejen ud af den økonomiske krise skal ske gennem en højt uddannet arbejdsstyrke. Det synspunkt deler Danmarks Lærerforening. Med en stram styring af økonomien har kommunerne valgt at gennemføre massive besparelser på folkeskoleområdet. I 2012 er der 2,5 milliarder kroner mindre til folkeskolen end i 2009, og kommunerne bebuder yderligere nedskæringer. Danmarks Lærerforening opfordrer regeringen og kommunerne til at prioritere og investere i uddan- 67

68 nelse og ikke mindst i den folkeskole, der danner grundlaget for al videregående uddannelse. Investering i uddannelse er vejen ud af krisen. Resolution om Vejlegaarden Danmarks Lærerforening forsamlet til kongres den september 2012 støtter op om 3F s kamp for ordentlige løn- og arbejdsforhold på Vejlegården. Det er uacceptabelt, at såkaldte fagforeninger forsøger at underminere den danske model ved at indgå aftaler, der klart underbyder både løn- og arbejdsforhold for medarbejdere på danske arbejdspladser. Den danske model har gennem mere end 100 år sikret ro og stabilitet på det danske arbejdsmarked og har dermed leveret betingelserne for, at dansk økonomi har klaret sig og fortsat klarer sig godt. Modellen har sikret lønmodtagerne ordentlig løn, ferie, barsel og pension og har givet arbejdsgiverne stabilitet i stedet for strejker i tide og utide, som man kender det fra andre lande. Det er katastrofalt, at nogle danske kommunal- og folketingspolitikere forsøger at slå plat på en lovlig konflikt til skade for den måde, vi i Danmark har langvarig og succesfuld tradition for at opbygge et stabilt og troværdigt arbejdsmarked og samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter. Danmarks Lærerforening støtter 3F s lovlige initiativer i arbejdet på at opnå en solidarisk og rimelig overenskomst for alle på området. 3F slår i deres kamp et vigtigt slag for den danske model, som er en af grundpillerne i det danske velfærdssamfund. Ny Nordisk Skole sætter ny standard for reform af folkeskolen Folkeskolen har behov for initiativer, hvor der fra folketing, ministerier, kommuner, lærere og ledere sættes fælles retning. Børne og undervisningsminister Christine Antorini har med Ny Nordisk Skole sendt et positivt signal om, hvordan det kan gøres. En reform af folkeskolen forudsætter kun i begrænset omfang ændringer af folkeskoleloven og andre centrale bestemmelser. En række lande har med succes gjort det forpligtende samarbejde til omdrejningspunktet for hele reformarbejdet af deres skolevæsen. Danmarks Lærerforening opfordrer regering og folketing til, at dette også sker i Danmark. Folkeskolen er et fælles samfundsmæssigt anliggende, der til stadighed skal udvikles, så alle elever udfordres og sikres den bedste undervisning. Det kan kun sikres af stadig dygtigere og engagerede lærere, der har rammer og vilkår, som understøtter en kvalificeret undervisning. Det er ikke fremmende for folkeskolens udvikling, når politikerne gør skolen til en politisk kampplads. En reform af folkeskolen må have fokus på at fremme udbyttet af undervisningen hos alle elever også dem, der har det sværest. Alle elever skal forlade skolen som livsduelige mennesker, der har mod på og forudsætninger til videre uddannelse. Det indebærer, at et kommende reformarbejde må sikre: eleverne adgang til inkluderende og støttende undervisningstiltag eleverne trygge og overskuelige rammer i det udelte klassefællesskab eleverne en faglig kvalificeret undervisning i alle fag også i de praktisk-musiske at alle fag bidrager til at fremme folkeskolens formål om elevernes dannelse og uddannelse undervisningsmål, som læreren kan konkretisere til dynamiske læringsmål for den enkelte elev ledelse, der kompetent kan understøtte lærerne i at sikre kvalitet i undervisningen. Som fastslået i manifestet for Ny Nordisk Skole omfatter faglighed mestring af de enkelte faglige discipliner, evnen til at kombinere fagene samt udvikling af sociale, personlige og motoriske kompetencer. 68

69 Kongresvedtagelser 2012 Kongresvedtagelser vedr. krav til OK 2013 (Tre kongresvedtagelser er her sammenskrevet) Indledning Analyse af de økonomiske forhold i Danmark og verden i dag viser et billede af, at den økonomiske krise endnu ikke er afsluttet og stadig vil præge det danske samfund i flere år frem. I den forbindelse står de offentlige arbejdspladser over for store udfordringer. Det gælder også de arbejdspladser, hvor foreningens medlemmer udfører deres arbejde. Økonomien på de offentlige arbejdspladser er meget stram, og nedskæringer foretages i et omfang, som ikke er set i mange år. Danmarks Lærerforening anerkender, at vi befinder os i en vanskelig økonomisk situation. Vi går gerne ind i et samarbejde om, hvordan vi bruger resurserne effektivt og rigtigt. Der er brug for åben dialog, hvor løsningerne ikke er givet på forhånd, og hvor de medarbejdere, der har den faglige viden og kender konsekvenserne af effektiviseringer, inddrages. Danmarks Lærerforening er parat til at drøfte med arbejdsgiverne, hvordan vi kan bruge aftalesystemet til at styrke kvaliteten i opgaveløsningen og dermed styrke effektiviteten. Man må forvente, at der er meget få midler til rådighed for forhandlingerne. Derfor opfordrer Danmarks Lærerforening arbejdsgiverne til at medvirke til at nytænke indholdet i overenskomstsystemet. Danmarks Lærerforening foreslår, at man i stedet for udelukkende at fokusere på forbedrede rettigheder for de ansatte tænker i målsætninger og i aftaler med arbejdsgiverne om fælles ansvar for kvaliteten i opgaveløsningen. Danmarks Lærerforening lægger således op til at supplere de traditionelle aftaler med en form for projekter med arbejdsgiverne. Projekterne kan have form af fælles mål og fælles handleplaner. Hensigten er, at de centrale parter skal sætte retning gennem fælles målsætninger med respekt for, at løsningerne kan tilpasses lokale forhold. Projekterne kan fx udmøntes som et eller flere indsats-projekter med fælles målsætninger. Indsatsprojekterne skal medvirke til at forbedre lærernes vilkår og/eller sikre et fælles ansvar for kvalitet i opgaveløsningen. Indsatsprojekterne udmøntes lokalt. Det kommunale område Løn, pension og ansættelse Reguleringsordningen bevares, så lønudviklingen følger lønudviklingen på det private arbejdsmarked Generelle procentvise lønstigninger med henblik på sikring af reallønnen ATP-satsen skal forhøjes til A-sats for alle, der ikke er på A-sats Forhandling af midlerne i specialundervisningstillæggene I tilfælde af afskedigelse på grund af arbejdsmangel, og hvor der i opsigelsesperioden opstår en ny situation, hvor der er behov for at besætte en tilsvarende stilling, skal denne tilbydes den afskedigede. Kvalitet i undervisningen Sikring af, at lærerne m.fl. har de nødvendige kompetencer til at løse undervisningsopgaven kvalificeret Sikring af, at lærerne m. fl. kan leve op til kravene i folkeskoleloven/lovgivningen 69

70 Iværksættelse af konkrete initiativer (indsatsprojekter), der sikrer, at inklusionsopgaven kan løses kvalificeret. Forbedret arbejdsmiljø Iværksættelse af konkrete initiativer (indsatsprojekter), der styrker forudsætningerne for, at lærere m. fl. kan blive længere på arbejdsmarkedet gennem forbedret arbejdsmiljø Forbedrede fysiske rammer for at kunne løse opgaverne på arbejdspladsen. Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov Indgåelse af en overenskomst på USB/STU-området. Det regionale område (RLTN) Løn, pension og ansættelse Reguleringsordningen bevares, så lønudviklingen følger lønudviklingen på det private arbejdsmarked Generelle procentvise lønstigninger med henblik på sikring af reallønnen ATP-satsen skal forhøjes til A-sats for alle, der ikke er på A-sats I tilfælde af afskedigelse på grund af arbejdsmangel, og hvor der i opsigelsesperioden opstår en ny situation, hvor der er behov for at besætte en tilsvarende stilling, skal denne tilbydes den afskedigede. Kvalitet i undervisningen Sikring af, at lærerne m.fl. har de nødvendige kompetencer til at løse undervisningsopgaven kvalificeret Sikring af, at lærerne m. fl. kan leve op til kravene i folkeskoleloven/lovgivningen Iværksættelse af konkrete initiativer (indsatsprojekter), der sikrer at inklusionsopgaven kan løses kvalificeret. Forbedret arbejdsmiljø Iværksættelse af konkrete initiativer (indsatsprojekter), der styrker forudsætningerne for, at lærere m. fl. kan blive længere på arbejdsmarkedet gennem forbedret arbejdsmiljø Forbedrede fysiske rammer for at kunne løse opgaverne på arbejdspladsen. Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov Indgåelse af en overenskomst på USB/STU-området. Det statslige område Løn, pension og ansættelse Reguleringsordningen bevares så lønudviklingen følger lønudviklingen på det private arbejdsmarked Generelle procentvise lønstigninger med henblik på sikring af reallønnen Forhandling af midlerne i specialundervisningstillæggene Et permanent og velfungerende lønsystem for ansatte på de frie skoler I tilfælde af afskedigelse på grund af arbejdsmangel, og hvor der i opsigelsesperioden opstår en ny situation, hvor der er behov for at besætte en tilsvarende stilling, skal denne tilbydes den afskedigede. Kvalitet i undervisningen Sikring af, at lærerne m.fl. har de nødvendige kompetencer til at løse undervisningsopgaven kvalificeret Sikring af, at lærerne m. fl. kan leve op til kravene i lovgivningen Iværksættelse af konkrete initiativer (indsatsprojekter), der sikrer at inklusionsopgaven kan løses kvalificeret. Forbedret arbejdsmiljø Iværksættelse af konkrete initiativer (indsatsprojekter), der styrker forudsætningerne for, at lærere m. fl. kan blive længere på arbejdsmarkedet gennem forbedret arbejdsmiljø Forbedrede fysiske rammer for at kunne løse opgaverne på arbejdspladsen. Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov Indgåelse af en overenskomst på USB/STU-området. Røde Kors lærere Indførelse af mellemledere. Kongresvedtagelse vedr. prioritering af kravene Det vigtigste for Danmarks Lærerforening ved OK 2013 er at sikre reallønnen for alle medlemsgrupper. Kongresvedtagelse om samspillet mellem de centrale og lokale forhandlinger I foreningens lønpolitik er der et samspil mellem de centrale og de lokale forhandlinger om løn. De muligheder, der bl.a. er i det økonomiske råderum, skal søges udnyttet, og medlemsgrupper uden centralt aftalt lønforløb samt børnehaveklasseledere ansat på protokollat 2 skal prioriteres ved de lokale lønforhandlinger. Kongresvedtagelse om konfliktberedskab OK 2013 Danmarks Lærerforenings kongres forsamlet til møde i København den september 2012 pålægger hovedstyrelsen at udarbejde konfliktberedskab i forbindelse med OK 2013 efter følgende principper: Beredskabet skal udformes således, at det også kan indgå i en samlet planlægning af aktionsmuligheder for de øvrige lønmodtagerorganisationer på de offentlige arbejdsgiveres områder. 70

71 Hovedstyrelsen vurderer løbende forløbet af overenskomstforhandlingerne. På baggrund heraf træffer hovedstyrelsen beslutning om, hvilke aktiviteter der skal iværksættes. Hovedstyrelsen koordinerer aktiviteterne, så centrale og lokale aktiviteter støtter og supplerer hinanden, jf. hovedstyrelsens beslutning om Solidariske krav under konflikt (se bilag). Hovedstyrelsen bemyndiges til at udtage konfliktsteder og til at træffe beslutning om afsendelse af konfliktvarsel i henhold til hovedaftalens 7, stk. 3, således at en eventuel konflikt iværksættes på et for Danmarks Lærerforening mest gunstigt tidspunkt. Følgende elementer kan indgå i konfliktberedskabet: Arbejdsstandsning for overenskomstansatte medlemmer af Danmarks Lærerforening Blokade af stillinger Faglige møder udenfor arbejdstiden Demonstrationer Støtte til andre organisationer, der er i konflikt i forbindelse med aftale- og overenskomstforhandlinger I nformations- og agitationsmaterialer i forhold til medlemmer og offentlighed Aktiviteter, der styrker sammenholdet. Bilag til kongresvedtagelse Solidariske krav under konflikt Retningslinjer vedtaget i hovedstyrelsen Senest forelagt hovedstyrelsen 2012 Forudsætninger En overenskomstmæssig konflikt omfatter og inddrager principielt hele foreningen og alle medlemmer uanset konfliktens konkrete omfang. I forbindelse med en konflikt forudsættes at hovedstyrelsen udarbejder en overordnet strategi for konflikten at hovedstyrelsen og kredsene udarbejder konkrete aktivitetsplaner at hovedstyrelsen og kredsene, uanset konfliktperiodens udstrækning, er aktive i forhold til tilrettelæggelse af aktiviteter, der styrker medlemssammenholdet og skaber opmærksomhed om konflikten og dens formål at hovedstyrelsen og kredsene er beslutningsdygtige i hele konfliktperiodens udstrækning at alle medlemmer bakker op om konflikten at medlemmer, som modtager konfliktstøtte, medvirker aktivt under konflikten ved deltagelse i konfliktaktiviteter at medlemmer, som modtager konfliktstøtte, ikke afvikler ferie i perioden. Deltagelse og aktiviteter Medlemmer, som modtager konfliktstøtte, står til rådighed til deltagelse i de aktiviteter, kredsene eller foreningen centralt iværksætter. Det forudsættes, at man kan komme til stede og deltage med mindst en dags varsel. Medlemmerne, OK-ansatte og tjenestemænd, deltager i de aktiviteter, kredsen eller foreningen centralt iværksætter. Ved deltagelse forstås: at medvirke i udadrettede aktiviteter (f.eks. strejkevagtvirksomhed, demonstrationer, udstillinger, uddelinger og spotaktioner.), at medvirke i indadrettede aktiviteter (f.eks. fællesmøder, informationsmøder og andre sammenholdsskabende arrangementer), samt at udføre praktiske arbejdsopga- 71

72 ver (f.eks. deltagelse i arrangementsgrupper, pressegrupper, fremstilling af materiale og kontakt til lokale medier, forberede mødevirksomhed, skaffe lokaler, lave kaffe, male bannere og være telefonvagt). Aktiviteter kan være målrettet enkeltgrupper. Aktiviteter varsles normalt med minimum 1 dag. For medlemmer, der ikke modtager konfliktstøtte, undtages arbejdstid og planlagte ferieperioder. Konsekvenser Hovedstyrelsen tilkendegiver: at medlemmers manglende opbakning kan føre til bortfald af konfliktstøtte at eksklusion kan komme på tale som reaktion på manglende opbakning (vurderet som foreningsskadelig virksomhed). Hovedstyrelsen udarbejder en plan for, hvordan Danmarks Lærerforening kan styrke børnehaveklasseledernes, lærernes og skoleledernes muligheder for at løse denne opgave. Kongresvedtagelse vedr. skolelederne Forslagene til ændringer i skoleledernes organisatoriske forhold skal ses i en helhed. Hovedstyrelsens forslag vedrørende udlægning af Særlig Fond og ændringerne i vedtægterne vedrørende Skolelederforeningen behandles derfor på kongressen i 2013, hvor hovedstyrelsen endvidere fremsætter forslag til ændret kontingentstruktur for medlemmerne af fraktion 3. Forslaget bygger på de drøftelser om en ændret kontingentstruktur, der har været gennemført i Manglende medlemsopbakning til aktiviteter, iværksat af foreningen lokalt eller centralt, indberettes til hovedstyrelsen. Hovedstyrelsen træffer beslutning om evt. konsekvenser af enkeltmedlemmers manglende opbakning til de af organisationen iværksatte aktiviteter under konflikten. Kongresvedtagelse om at alle elever skal forlade skolen som livsduelige mennesker Alle elever skal forlade folkeskolen som livsduelige og handlekraftige mennesker med tillid til og viden om egne muligheder. Vi har høje ambitioner og forventninger til alle vores elever. Det er vores ansvar at handle, hvis nogen mistrives. Målet er, at alle elever forlader skolen med oplevelsen af, at jeg duer. 72