Indhold. Danmarks Lærerforening, 2013 Redaktionen er afsluttet den 26. juni 2013

Transkript

1 2013 BeretninG

2 NORDISK MILJØMÆRKNING Indhold Forord 3 Mødeplan 4 Foreløbig dagsorden 5 Forslag til forretningsorden 6 Velfærdssamfundet og den offentlige sektor 7 Kampen om arbejdstid 13 Gjorde man en god skole bedre? 21 Forhandlingsforhold 29 Skole- og uddannelsespoltiske forhold 33 Arbejdsmiljø 39 Organisatoriske forhold 43 Kursus- og kompetenceudvikling 49 Internationale forhold 53 Hovedstyrelsen 57 Hovedsstyrelsen og de faste udvalg 58 Kongresresolutioner og -vedtagelser 59 Centertryk A/S er ISO miljøcertificeret Svanemærket tryksag Danmarks Lærerforening, 2013 NORDISK MILJØMÆRKNING Redaktionen er afsluttet den 26. juni Svanemærket tryksag Design og layout: Centertryk A/S, 4300 Holbæk Fotos: 1/16/21 Liselotte Sabroe, Scanpix; 7 Kim Haugaard, Scanpix; 13/49 Annelene Petersen, Scanpix; 24 Ulrik Jantzen, DAS BÜRO; 29 Lars Rasboeg, Scanpix; 33/57 Preben Madsen, Scanpix; 36/59 Martin Sylvest Andersen, Scanpix; 39 Axel Schütt, Scanpix; 40 Thomas A, Copenhagen; 43 Jens Astrup, Scanpix; 53 Henning Bagger, Scanpix Sats og tryk: Centertryk A/S, 4300 Holbæk ISBN:

3 Forord Den forløbne kongresperiode har været den mest turbulente i foreningens nyere historie. Arbejdsgiverne er målrettet gået efter at stække foreningens muligheder for at sikre kvalitet i undervisningen; de har ganske enkelt frataget os aftaleretten på undervisernes arbejdstidsforhold. Samtidig er der indgået forlig om en særdeles vidtrækkende reform af folkeskolen. I forhold til den virkelighed, der for alvor starter 1. august 2014, skal vi sammen på kongressen fastlægge strategien, der skal sikre, at foreningen også fremover kan varetage medlemmernes interesser. Her giver den skriftlige beretning et overblik over den forgangne periode. Jeg vil gerne understrege, at der ikke er tale om en udtømmende og detaljeret beskrivelse så ville beretningen ganske enkelt være blevet uoverskuelig. I fortsættelse af den skriftlige beretning vil jeg i min mundtlige beretning forsøge at skabe rammen for kongressens debat om, hvordan vi tackler udfordringerne foran os. Med det fundament ser jeg frem til arbejdet på kongressen. God læselyst! Med venlig hilsen Anders Bondo Christensen Beretningen er sendt til de kongresdelegerede og er tilgængelig for alle medlemmer og andre interesserede på foreningens hjemmeside På hjemmesiden findes desuden alle udsendte bilag samt et uddybende baggrundsmateriale. 3

4 Mødeplan Mødeplan Kongressen holdes efter følgende mødeplan: Tirsdag den 10. september Kongres Frokostpause Kongres Kongres evt. aftenmøde Onsdag den 11. september Kongres Frokostpause Kongres Socialt arrangement med spisning Torsdag den 12. september Kongres Frokostpause Kongres 4

5 Foreløbig dagsorden 1. Mødets åbning og valg af dirigenter 2. Forretningsorden 3. Formandens beretning 4. OK 13 og foreningens fremtidige strategier 5. Ændring af dele af Danmarks Lærerforenings vedtægter 6. Valg af revisor og revisorsuppleant for perioden Årsrapport for 2011 og Fastsættelse af kontingentet for 2014 og kontingentramme for Eventuelt. Endelig dagsorden vil blive meddelt senest 3 uger før kongressen, jf. vedtægternes 20, stk. 6. 5

6 Forslag til forretningsorden 1. Mødet åbnes af formanden, der leder valget af dirigent(er). Foreningens sekretariat sørger for stemmeoptælling og for optagelse af referat. Referatet af kongressens åbne møder udsendes til de delegerede. 2. Mødet afvikles efter den udsendte dagsorden. Kongressen kan dog standse eller udsætte og senere genoptage de på dagsordenen opførte punkter. Dersom formandens beretning indeholder punkter, hvis indhold er sat på dagsordenen til senere afgørelse, er disse punkter undtaget afstemningen om beretningen. 3. Dirigenten påser, at forhandlingerne fremmes, og at god parlamentarisk orden opretholdes. Kongressens medlemmer må i alle tilfælde rette sig efter dirigentens afgørelser. 4. Talerne får ordet til det enkelte punkt eller underpunkt i henhold til den endelige dagsorden og den godkendte opdeling af debatten om formandens beretning. Dirigenten kan samle emnerne på en hensigtsmæssig måde inden for den emneopdeling, kongressen vedtager. Talerne godkendes i den rækkefølge, de indtegner sig. Dirigenten tilrettelægger talerrækken, således at forhandlingerne fremmes. Formanden/ ordføreren og forslagsstilleren kan dog når som helst efter et indlæg begære ordet, ligesom dirigenten kan tillade en kort svarreplik. 5. En talers første indlæg under et punkt eller et underpunkt i henhold til den endelige dagsorden og den godkendte opdeling af debatten om formandens beretning må ikke overstige 7 minutter. Øvrige indlæg under samme punkt eller underpunkt må ikke overstige 3 minutter. Dirigenten kan bestemme, at taletiden begrænses yderligere. Formanden/ordføreren og forslagsstilleren er dog undtaget begrænsning af taletiden. 6. Dirigenten eller 5 delegerede kan stille forslag om, at debatten afsluttes straks eller efter de indtegnede talere. Træffes en sådan beslutning, kan kun formanden/ordføreren og forslagsstilleren yderligere tildeles ordet. Debatten om et forslag eller et ændringsforslag til en kongresresolution, en kongresvedtagelse eller et forslag til ændring af foreningens vedtægter kan først afsluttes, og talerrækken kan først lukkes, efter at forslaget er fremsat og omdelt/dikteret til de delegerede. 7. Forslag til kongresvedtagelser og resolutioner i forbindelse med formandens beretning, samt forslag, der vedrører andre dagsordenspunkter, der er afleveret til sekretariatet senest 1. kongresdag kl , vil så vidt muligt blive omdelt kl samme dag. Forslag, der afleveres i tidsrummet kl på 1. kongresdag, vil være omdelt næste dag kl Forslag og ændringsforslag skal indleveres skriftligt til dirigenten. Forslag og ændringsforslag kan ligeledes sendes elektronisk til kongres@dlf.org. Dirigenten bestemmer, i hvilken rækkefølge forslag og ændringsforslag sættes til afstemning. 9. Alle afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed, jf. dog vedtægternes 36, hvorefter ændringer af foreningens vedtægter kræver, at mindst 2/3 af de tilstedeværende delegerede stemmer herfor. Stemmeret har kun kongressens medlemmer, jf. dog vedtægternes 21, stk. 3. Afstemningen kan foregå ved håndsoprækning, men skal være skriftlig, hvis mindst 25 delegerede eller en fraktion forlanger det. Formanden eller hovedstyrelsen kan til enhver tid forlange skriftlig afstemning. 10. Under forhandlingerne i plenarforsamlingen kan formanden, hovedstyrelsen, 60 af kongressens medlemmer eller en fraktion forlange debatten afbrudt for at holde et kort fraktions- eller (fælles)møde. Ligeledes kan formanden eller hovedstyrelsen forlange debatten afbrudt for at afholde et kort hovedstyrelsesmøde. 11. Hovedstyrelsen fastlægger de ordinære fraktionsmøder og tilrettelægger eventuelle fællesmøder, der selv vælger dirigent. 6

7 Velfærdssamfundet under pres 7

8 Velfærdssamfundet under pres Fagforeningernes forventninger var store, da Helle Thorning-Schmidt præsenterede sin regering den 3. oktober Regeringspartiernes løfter og udmeldinger under den forudgående valgkamp viste frem mod en langt mere konstruktiv politik over for fagbevægelsen, den offentlige sektor, velfærdssamfundet og omsorgen for de svageste end den, der var ført af VKO-flertallet gennem de foregående 10 år. Da regeringen den 20. januar 2002 fik vedtaget sin første finanslov, blev nogle af disse forventninger da også opfyldt. De såkaldte fattigdomsydelser blev afskaffet, og der var aftalt en økonomisk kickstart af dansk økonomi. Multimedieskatten blev afskaffet, og skattefritagelsen for sundhedsforsikringer blev ophævet. Der var efter valget fortsat flertal i Folketinget for at implementere det efterlønsforlig, som VK-regeringen i maj 2011 havde opnået flertal for. På den baggrund valgte SF og Socialdemokraterne, til trods for at de havde ført valgkamp mod efterlønsforringelserne, at tage den parlamentariske situation til efterretning og acceptere tilbagetrækningsreformen. Forringelserne af efterlønsordningen blev derefter vedtaget med stemmer fra alle partier bortset fra Enhedslisten. Foreningens håb om, at regeringen ville tilbagerulle de dagpengeforringelser, som den tidligere regering indgik forlig om i 2010, blev ikke imødekommet. Regeringen gennemførte dog en midlertidig forlængelse af dagpengeperioden frem til sommeren 2012 for ledige, der var ved at falde ud af dagpengesystemet. Regeringens udtalte forventninger om, at beskæftigelsen snart ville forbedres, blev ikke opfyldt, og regeringen fik i det efterfølgende års tid vedtaget to såkaldte akutpakker, der på ingen måde løste problemet med de mange ledige, der var udfaldstruede. Med akutpakke tre i maj 2013 fik regeringen og Enhedslisten skabt en mere langsigtet løsning for mange af de udfaldstruede ledige. Der var fortsat tale om en midlertidig løsning, men den var trods alt flerårig. Pakken rummede ingen opblødninger af genoptjeningskravet eller dagpengeperioden. Fokus på arbejdsudbud og lav offentlig vækst I foråret 2012 præsenterede regeringen i sin 2020 plan Danmark i arbejde sin økonomiske strategi. Der blev lagt vægt på langsigtede reformer, som skal sikre en stor forøgelse i arbejdsudbuddet og en stram prioritering i den offentlige sektor. Hermed var bolden givet op til en relativ liberalistisk økonomisk politik med en tro på, at udbud skaber sin egen efterspørgsel og dermed en tro på, at arbejdsløshed på sigt vil forsvinde af sig selv, hvis blot man fjerner barrierer for markedets effektivitet. Og til en politik, der tenderer at fokusere på den offentlige sektors resurseforbrug fremfor på værdien af det, der skabes i den offentlige sektor. Både efterlønsreformen og dagpengereformen, som regeringen overtog fra VKO-regeringen, er en del af strategien for at sikre et større arbejdsudbud. Et afgørende element i denne strategi er en forventning om, at et større arbejdsudbud vil presse lønnen og dermed både øge lønkonkurrenceevnen i forhold til udlandet og gøre det nemmere at besætte mindre attraktive og lavere lønnede stillinger. Skattereformaftalen i juni 2012 var yderligere et led i regeringens bestræbelser på at øge arbejdsudbuddet, denne gang gennem lavere overførselsindkomster og lavere beskatning af arbejdsindkomst for således at gøre det mere økonomisk attraktivt at arbejde. Til fagbevægelsens store skuffelse indeholdt regeringens udspil til en skattereform ikke en afskaffelse af den begrænsning i fradragsretten for fagforeningskontingent, som VK-regeringen havde indført. Det forlig, som regeringen indgik med partierne til højre i Folketinget, betød, at skattereformen efter foreningens opfattelse i høj grad blev en omfordeling til fordel for de bedst stillede, blandt andet fordi en stor del af den finansiering, der ifølge regeringens udspil skulle findes hos de økonomisk bedst stillede, blev fjernet i forbindelse med forliget. Også aftalerne om kontanthjælpsreform og SU-reformen i april 2013 havde blandt andet som målsætninger at øge arbejdsudbuddet. Regeringens ambition om en stram økonomisk styring af den offentlige sektor er senest blevet præciseret og skærpet i forbindelse med regeringens Vækstplan DK, der blev fremlagt i februar 2013, og de politiske aftaler herom, der blev indgået i april I regeringens oprindelige 2020-plan var indlagt en vækst i det offentlige forbrug på 0,8 % årligt i perioden Denne vækst i det offentlige forbrug bliver i Vækstplan DK reduceret til 0,4 % i 2014, 0,5 % i 2015, 0,6 % i 2016 og 0,7 % i Det skal ses i forhold til, at Det Økonomiske Råd (vismændene) har beregnet, at der bare for at kunne følge den demografiske udvikling er behov for en offentlig vækstramme på 0,9 % årligt frem til Alt andet lige vil begræns- 8

9 ningerne i det offentlige forbrug i vækstplanen altså indebære et lavere offentligt serviceniveau i de kommende år. Af Vækstplan DK fremgår det, at regeringen har en målsætning om gennem modernisering at frigøre 12 mia. kr. til forbedringer af den offentlige service. De 12 mia. kr. skal forblive i den offentlige sektor og er derfor ikke tænkt at skulle påvirke den samlede vækst i det offentlige forbrug. I vækstplanen er opstillet en række redskaber, som regeringen vil anvende for at nå de 12 mia. Et af dem er arbejdstidsregler og arbejdstidsforhold i det offentlige. I regeringens optik er lovindgrebet i læreroverenskomsterne sandsynligvis et af de første skridt til en sådan frigørelse af midler til forbedring af den offentlige service gennem ændrede arbejdstidsregler og arbejdstidsforhold. Det er da også en udbredt frygt hos andre organisationer for offentligt ansatte, at de er de næste, der står for tur, jævnfør også domino-billedet i forbindelse med forårets demonstrationer under lockouten. Kommuners og skolers økonomi under fortsat pres Kommunerne har både under den tidligere og den nuværende regering været sat under skarp økonomisk styring og kontrol med hensyn til udviklingen i forbruget på den kommunale service. Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi i 2012 dikterede nulvækst i kommunernes serviceudgifter i 2012 set i forhold til rammen for I aftalen for 2013 blev nulvækstkravet skærpet, så der i 2013 skulle være nulvækst i forhold til budgettet 2012, der lå ca. 2,5 mia. kr. under rammen. Reelt føres der altså - set over flere år - en minusvækst-politik i forhold til kommunernes serviceudgifter. Minusvæksten understøttes af, at der er indført et sanktionsregime over for kommunerne, som betyder, at de straffes, hvis budgetter og regnskaber ikke holder sig under de udstukne rammer. Blandt andet af den grund er de kommunale regnskaber i flere år endt langt under de udstukne rammer. Udvikling i udgifter pr.elev i alt på almindelige folkeskoler Udgifter pr. elev År Kilde: BDO Kommunernes Revision, maj 2013 Note: 2012-priser. 9

10 Det er også baggrunden for, at KL i starten af 2013 har aftalt med regeringen at bytte ca. to mia. kr. af servicerammen for 2013 med to mia. kr. ekstra til anlæg, da det kunne forudses, at regnskabet for serviceudgifterne i 2013 ender langt under den aftalte ramme. De mange års stramme års styring af kommunerne har sat deres præg på kommunernes bevillinger til folkeskolen. Således påviste en opdatering i maj 2013 af den såkaldte BDO-rapport, at udgifterne til de almindelige folkeskoler pr. elev i alt er faldet med 12 procent fra 2002 til Se figuren på side 9. I perioden frem til 2011 er de samlede udgifter pr. elev i alt på specialskoler og almindelige skoler tilsammen faldet med cirka 5 %. Fra 2011 til 2012 falder både udgifterne pr. elev i alt til de almindelige folkeskoler og udgifterne til specialskoler. Det indikerer, at de penge, der spares på mindre resurseanvendelse på specialskolerne, ikke følger med over til styrkelse af normalundervisningen eller de inkluderende foranstaltninger på de almindelige folkeskoler. BDO Kommunernes Revision har i beregningerne foretaget de korrektioner, som de har fundet nødvendige for at gøre tallene sammenlignelige fra år til år. Dermed giver tallene et mere korrekt billede af udviklingen end de rå regnskabstal. De kommunale nedskæringer på skoleområdet de senere år kan også ses af, at antallet af lærere i folkeskolen er faldet med i perioden august 2009 til august Det svarer til et fald på 10 % i en periode, hvor elevtallet kun er faldet med 2 %. Dertil kommer, at alene i 2011 og 2012 har kommunerne lukket 126 skoler, og i forbindelser med sammenlægninger er yderligere nedlagt 158. Regeringen og KL indgik den 13. juni 2013 aftale om kommunernes økonomi i Aftalen er den første aftale inden for den budgetlov, som regeringen vedtog med Venstre og Det Konservative Folkeparti i marts Denne lov skal sætte en fast, øvre grænse for udgifterne i stat, regioner, og kommuner. Lofterne vedtages af Folketinget og gælder fire år frem. De aktuelle samlede grænser for hele den offentlige sektor er omtalt ovenfor ifm. Vækstplan DK. I økonomiaftalen for 2014 er det aftalt, at kommunerne i 2014 skal holde nulvækst i serviceudgifterne i forhold til det særligt sænkede loft for 2013, der som omtalt ovenfor blev aftalt i starten af Set ift er der således igen tale om minusvækst i udgifterne til kommunal service. I økonomiforhandlingerne blev også aftalt, hvordan den netop aftalte folkeskolereform skulle finansieres. Kort fortalt vil kommunerne de første 3 skoleår fra reformens ikrafttræden august 2014 modtage godt 1 mia. kr. pr. skoleår, derefter godt 400 mio. kr. pr skoleår. Resten af finansieringen forudsættes klaret gennem besparelser i SFO og fritidstilbud, afbureaukratisering og ved, at lærerne i gennemsnit underviser ca. to klokketimer mere om ugen. Ved siden af dette er der afsat 1 mia. kr. til efteruddannelse af lærere og pædagoger i , heraf 700 mio. kr. til kommunerne og 300 mio. kr. til statslige udgifter. Foreningens indsats og samarbejder Foreningens velfærdspolitiske arbejde foregår i høj grad gennem samarbejdet i FTF. Her foretages undersøgelser og analyser og gives udmeldinger om den samfundsøkonomiske udvikling. I forhold til spørgsmålet om folkeskolens økonomi mere specifikt varetager foreningen selv det meste af indsatsen. Også her foretages analyser, gennemføres undersøgelser og kommes med udmeldinger, ligesom der tages initiativer til at stimulere og facilitere kredsenes lokale indsats. Derudover har foreningen deltaget i tre særlige samarbejder inden for det velfærdspolitiske område i bred forstand. Hold Sammen på Danmark Danmarks Lærerforening har siden 2007 været engageret i et samarbejde om velfærdspolitiske emner med en række andre faglige organisationer. I 2010 organiserede Danmarks Lærerforening sammen med store dele af den øvrige fagbevægelse dels et TR stormøde dels en demonstration på Christiansborg Slotsplads for at protestere mod regeringens udspil til en genopretningspakke. Siden har foreningen øget sit engagement i det brede velfærdssamarbejde og udgør nu, sammen med FOA, BUPL, HK-kommunal og 3F den offentlige gruppe, kernen i samarbejdet, der har fået navnet Hold Sammen på Danmark. Hold Sammen på Danmark har i september 2011 afholdt en vellykket velfærdskonference med det formål at være med til at vise andre veje ud af den økonomiske krise end offentlige nedskæringer. I 2012 har Hold Sammen på Danmark afholdt et seminar om europæisk kriseøkonomi, for at give organisationernes politiske ledelse større indsigt i problemstillingerne og mulige løsningsmodeller i for- 10

11 hold til den økonomiske krise. I juni 2012 organiserede samarbejdet en velfærdshøring på Christiansborg, der skulle være medvirkende til at få engageret det brede politiske spektrum i en debat om alternativer til den aktuelle nedskæringsdagsorden som middel til at bringe Danmark ud af krisen var i det hele taget året, hvor problematikken omkring dagpengemodtagere, der som følge af dagpengereformen fra 2010 var i fare for at falde ud af dagpengesystemet, kom til at være et vigtigt fokusområde for Hold Sammen på Danmark. I efteråret 2012 gennemførtes således en storstilet annoncekampagne, der satte fokus på det faktum, at adskillige tusinde dagpengemodtagere ved udgangen af året ville miste deres forsørgelsesgrundlag. Annoncekampagnen blev desuden understøttet af en happening på Christiansborg Slotsplads ved Folketingets åbning d. 2. oktober 2012, hvilket fik meget stor bevågenhed i pressen. Også i 2013 har dagpengeproblematikken været et af de absolutte hovedemner for Hold Sammen på Danmark. Da lockouten mod lærerne blev varslet, meldte Hold Sammen på Danmarks organisationer sig med det samme på banen med henblik på at bistå lærerne i konflikten på de måder, Danmarks Lærerforening måtte ønske det. Det kom blandt andet til at give sig udtryk i stor hjælp fra de øvrige organisationer med at mobilisere også deres medlemmer til at give udtryk for protest i forbindelse med Danmarks Lærerforenings store demonstrationer hhv. 20. marts og 11. april. I lockoutens sidste dage blev Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse desuden indbudt til og deltog i et stormøde for FOAs tillidsfolk i Odense, hvor hovedstyrelsen modtog stor ros og anerkendelse for foreningens vilje til at tage den faglige kamp i stedet for blot at bøje sig for arbejdsgivernes krav. OK-kampagnen På foreningens ordinære kongres i september 2012 gav formanden tilsagn om, at der sammen med de øvrige danske lønmodtagerorganisationer skulle gøres en fælles indsats for at udbrede og sikre kendskabet til den danske arbejdsmarkedsmodel og de faglige organisationers arbejde. Kort tid herefter besluttede FTF s forretningsudvalg, at FTF med LO skulle køre en 3-årig oplysningskampagne med det formål at udbrede kendskabet til den danske aftalemodel, overenskomster og fagligt fællesskab under overskriften Er du OK?. Kampagnen har kørt siden 4. november, og foreningen deltager i oplysningskampagner med badges, hjemmeside, bannere osv. Kampagnen kører på de sociale medier og kredsene har modtaget oplysninger om kampagnen og dens indhold og er blevet opfordret til også at anvende de udarbejdede bannere til lokale hjemmesider. I maj har den fælles arbejdsgruppe, som organisationerne har nedsat, besluttet, at der i efteråret skal rettes fokus på lønforhandlinger og lønsedlerne med opfordringer til at gå til organisationen og få tjekket lønnen foreningen har givet tilslutning til at ville bakke op om denne indsats. Folkemødet på Bornholm Danmarks Lærerforening deltog i dagene juni

12 i Folkemødet på Bornholm. Foreningen indgik et samarbejde med BUPL og Frie Skolers Lærerforening om en fælles repræsentation på Folkemødet under overskriften Verdens Bedste Investering med det formål at sætte uddannelsespolitiske emner på dagsordenen under Folkemødet. Deltagelsen i Folkemødet 2012 var en succes. Teltet, som udgjorde den fælles repræsentation, var meget velbesøgt gennem alle Folkemødets fire dage, og alle debatarrangementer i teltet formåede at trække mange engagerede tilhørere og debattører. Folkemødet gav ligeledes mulighed for, at Danmarks Lærerforenings repræsentanter kunne markere foreningens synspunkter ved deltagelse i en lang række øvrige arrangementer og ved at tage uformelle kontakter til vigtige meningsdannere, politikere, presse mv. På baggrund af erfaringerne fra 2012 blev det besluttet, at Danmarks Lærerforening igen i 2013 skal være en del af Folkemødet. Det er denne gang lykkedes at etablere en fælles repræsentation med deltagelse af fem af DUSorganisationerne. Udover Danmarks Lærerforening tillige BUPL, Frie Skolers Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening og Uddannelsesforbundet. 12

13 Kampen om arbejdstid 13

14 Kampen om arbejdstid De nuværende arbejdstidsaftaler for undervisere har været under pres fra de offentlige arbejdsgivere gennem de sidste par år ikke mindst i form af et massivt krav om afskaffelse af arbejdstidsregler og krav om afskaffelse af den særlige 60-års regel. Presset på det statslige område er tidligere blevet afværget, men da kravet igen kom på bordet i 2013, var arbejdsgiverne stålsatte. Det gjaldt i kommunerne, i regionerne og i staten: Arbejdsgiverne, dvs. KL, RLTN og Moderniseringsstyrelsen, ville af med aftaleretten på arbejdstid og med de særlige bestemmelser om nedsættelse af arbejdstiden for de ældre medarbejdere. Samtidig havde man efter alt at dømme sikret sig politisk opbakning, så et indgreb i forhandlingerne ville tilgodese arbejdsgivernes ønsker. I regeringsgrundlaget fra oktober 2011 blev lærernes undervisningstid nævnt, og der blev indbudt til et partnerskab om folkeskolen: Et partnerskab, hvor vi viser lærerne tillid og giver dem mere tid til at undervise. Foreningen var allerede dengang skeptisk over for dette optræk til indblanding i overenskomstforhold fra statens side, hvilket klart blev påpeget over for ministeren, men bemærkede også de positive signaler, der også var i regeringsgrundlaget. Som bekendt gennemtrumfede arbejdsgiverne deres krav på alle områder. Både den kommunale folkeskole, de regionale voksenspecialskoler mv. og de forskellige statslige undervisningsinstitutioner og skoler fik et lovindgreb, som fuldt ud tilgodeser arbejdsgivernes krav. Lovindgrebet fastlægger arbejdstidsreglerne fra 1. august 2014 frem til udløbet af perioden, dvs. til 31. marts KL s partnerskab I løbet af 2011 introducerede KL for første gang deres Partnerskab om effektiv lærerarbejdstid. Der var tale om analyser af lærernes arbejdstid i kommuner, der ønskede at deltage. Analyserne blev gennemført af KL s juridiske kontor parallelt i flere kommuner med henblik på at benchmarke resultaterne kommunerne imellem. Efter foreningens mening blev styregrupperne i de enkelte kommuner sammensat, så der var alt for få personer med indsigt i skolens indhold. Der blev afrapporteret med henblik på, at partnerskabsrapporternes konklusioner kunne indgå i kommunernes budgetlægning for På dette tidspunkt tydede det på, at KL havde lagt en strategi, der - i ly af den økonomiske krise - skulle tage kommunerne enkeltvis og forsøge at få mere undervisning for de samme penge i den enkelte kommune. Der var allerede på dette tidspunkt et samarbejde mellem KL og Moderniseringsstyrelsen. I kommunernes økonomiaftale for 2012 hed det således: Regeringen og KL er enige om et styrket fokus på at opnå mere undervisningstid for de nuværende resurser i folkeskolen og det almene gymnasium. Som led heri gennemføres et fælles arbejde, hvor der blandt andet med udgangspunkt i eksisterende analyser af lærernes arbejdstidsanvendelse foretages en vurdering af, om lovgivning og de gældende overenskomster sætter en god ramme for en effektiv anvendelse af lærerressourcerne. Og senere: Status for arbejdet drøftes på kvartalsmøder mellem regeringen og KL og afsluttes ultimo april Allerede på dette tidspunkt markerede foreningen, at det ikke var i overensstemmelse med den danske forhandlingsmodel. Arbejdstidsaftalens udvikling i perioden Erfaringerne med overgangen til A08 var ellers positive. En fælles evaluering bestilt af foreningen og KL viste, at der i stort set alle kommuner blev meldt om, at der var sat en positiv udvikling i gang. Der var enkelte kommuner, som måtte opgive at videreføre deres A08 og derfor vendte tilbage til A05, men samlet set steg antallet af A08-aftaler hvert skoleår - også op til skoleåret 2013/14. Mange A08- aftaler blev genforhandlet på baggrund af en vanskelig økonomisk situation, og kredsene tog medansvar for dette i de enkelte kommuner. Når det lykkedes at bibeholde et stort antal A08-aftaler, skyldtes det overordnet tre ting: For det første de negative eksempler fra Vordingborg, Ballerup og Randers, der alle arbejdede efter tilbagefaldsaftalen (A05) uden kommunale aftaler, og hvor det havde været svært at drive skole på fornuftig vis. For det andet at det lykkedes flere kredse at byde ind med kvalitetsprojekter, der havde en professionsaftale som udgangspunkt. Ved at være en attraktiv medspiller i forhold til skolens udvikling opnåede kredsene således resultater på arbejdstiden. For det tredje oplevede kommunerne A08 som en god ramme for lærernes arbejde. KL s skærpede retorik I forlængelse af det første partnerskab om effektiv lærerarbejdstid skærpede KL retorikken med udsagn som: lærerne underviser godt 3 timer om dagen, resten af tiden holder de pause, går til møder og alt mulig andet. KL s kampagne kulminerede foreløbigt med afholdelsen af KØFkonferencen i januar

15 På denne konference blev resultaterne fra partnerskabet præsenteret. Der blev også gennemført en paneldebat, hvor professor Niels Egelund bl.a. gav udtryk for, at alle lærere ikke skal have den samme forberedelse, og at forberedelsen bør fastsættes af den enkelte leder. KL indbød herefter til endnu et partnerskab om effektiv lærerarbejdstid med 20 nye kommuner som deltagere. Foreningens formand bad inden konferencen om at få lov til at supplere panelets synspunkter. Det blev afvist af KL. Som reaktion på arbejdsgivernes optrappede retorik indkaldte foreningen til ekstraordinær kongres i februar Sammenhængen imellem ordentlige rammer for underviserne og undervisningens kvalitet blev kraftigt manifesteret. Endvidere blev det fra kongressen slået fast, hvilke alvorlige konsekvenser det har, når en medarbejdergruppe hænges ud af sin arbejdsgiver. I den følgende tid tog foreningen flere initiativer for at samarbejde med KL om undervisningens kvalitet. KL afviste ethvert samarbejde om undervisningens kvalitet, men der var fortsat et godt samarbejde mellem kreds og kommune de fleste steder. Overenskomstforberedelse I løbet af foråret 2012 tydede mere og mere på, at KL, Moderniseringsstyrelsen og RLTN ville stille krav på arbejdstidsområdet. Meget tydede endvidere på, at dette ville ske i tæt koordinering med regeringen. KL og regeringen nedsatte en arbejdsgruppe, som blev gjort til en selvstændig juridisk enhed for at undgå aktindsigt. Foreningen klagede til ombudsmanden over den manglende mulighed for aktindsigt. Da om budsmanden senere udtalte sig, var han meget kritisk, selvom han måtte konstatere, at der ikke var foregået noget ulovligt. Han skrev bl.a.: En samlet vurdering efterlader det indtryk, at der kan have været planlagt og disponeret netop med sigte på at undgå, at dokumenterne blev undergivet aktindsigt. Foreningen besluttede sig for ikke at stille arbejdstidskrav til OK 13, men forberedte sig på eventuelt at kunne imødekomme arbejdsgiverne på områder som tilstedeværelse og forberedelse i forhold til andre undervisningsformer. Det skete bl.a. på to arbejdstidskonferencer for hovestyrelse og kredsformænd. I hele perioden fortsatte arbejdsgivernes kampagne, der mistænkeliggjorde lærernes arbejdsindsats. I november dukkede et dokument op fra samarbejdet imellem KL og regeringen. Det dokumenterede klart, at en kommende folkeskolereform skulle finansieres igennem en ændring af lærernes arbejdstidsaftale. Dette blev understøttet af vedholdende forlydender om, at regeringen og KL var parat til at gå hele vejen. Kravudveksling og forhandling I december 2012 blev kravene planmæssigt præsenteret af parterne. Arbejdsgiverne ønskede alle arbejdstidsregler fjernet (herunder aldersreduktionen) på alle undervisningsområder og ønskede fremover kun regler, der som de formulerede det regulerede de ydre rammer for arbejdstiden. I forlængelse af kravudvekslingen begyndte en række møder om uddybningen af kravene på alle forhandlingsborde. Meldingerne fra samtlige borde var klare og enslydende: Man ønskede ikke at uddybe, hvordan reglerne så skulle se ud. På trods af at det var arbejdsgiverne, der stillede krav om nye arbejdstidsregler, nægtede de ved alle borde at udlevere aftale- 15

16 16

17 udkast eller andet skriftligt materiale, der kunne beskrive, hvordan arbejdstiden kunne planlægges. Foreningen forsøgte sig både mundtligt og skriftligt med udspil, der imødekom arbejdsgiverne, men uden at dette førte til reelle forhandlinger. Første udkast kom, da AC på GL s vegne indgik et forlig, der indebar afskaffelse af GL s arbejdstidsaftale samt udfasning af aldersreduktionen. Herefter ville arbejdsgiverne gerne præsentere tekster på alle forhandlingsborde, og de svarede i alle tilfælde indholdsmæssigt til GL s aftale. Arbejdsgiverne fremlagde altså først noget på skrift, mindre end 14 dage inden forhandlingerne skulle afsluttes. Det var fortsat umuligt at få svar på spørgsmål om, hvordan arbejdstiden konkret skulle planlægges, og hvordan læreren kunne få rettigheder svarende til andre lønmodtagere. De afsluttende forhandlinger blev planlagt til sidst i februar. I disse forhandlinger aftalte parterne, at LC skulle formulere de elementer, der manglede i forhold til normalisering af arbejdstiden i KL s system. Aftalen var så, at KL skulle give aftalemæssige bud på, hvordan dette skulle tilgodeses. LC beskrev manglerne, men i stedet for som aftalt at komme med bud på, hvordan KL kunne imødekomme dem, ringede arbejdsgiverne til formanden og bekendtgjorde, at forhandlingerne var brudt sammen. Arbejdsgiverne konstaterede altså ensidigt, at forhandlingerne var brudt sammen efter blot nogle få timers udveksling af synspunkter. I de næste dage erklærede Moderniseringsstyrelsen og RLTN også forhandlingssammenbrud. Reelle forhandlinger var der aldrig tale om, og der var aldrig konstateret en uenighed. Den danske model Igennem hele forløbet protesterede foreningen imod det overgreb på den danske model, der var tale om. Når regering og KL igennem en større masterplan ensidigt fastlægger resultatet af en overenskomstforhandling, sættes et mangeårigt velfungerende system ud af kraft. Arbejdsgiverne har igennem hele forløbet og også efterfølgende givet udtryk for, at de agerede i overensstemmelse med den danske model, og bare ville have ledelsesretten tilbage. I 1899 fastslog man, at ledelsesretten gjaldt, med mindre man konkret aftalte noget andet. Man institutionaliserede forhandlinger, hvor man byttede konkrete aftaler om begrænsninger i ledelsesretten ud med fredspligt i en given periode. Begrænsninger i ledelsesretten er altså et særkende ved den danske model. Fuld ledelsesret er derfor ikke et billede på den danske model. Forligsinstitutionen Efter det ensidigt erklærede sammenbrud varslede arbejdsgiverne lockout og boykot til ikrafttræden 1. april. Lockoutvarslet var særdeles omfattende, i alt ca af foreningens medlemmer var omfattet. Herefter overgik forhandlingerne til forligsinstitutionen. Forhandlingerne i forligsinstitutionen førte heller ikke noget med sig. Arbejdsgiverne kom med nogle ubetydelige indrømmelser, der alene må betegnes som løse hensigtserklæringer. Forhandlingerne i Forligsinstitutionen bar i øvrigt præg af, at KL ikke leverede de input, som forligsmanden bad om. Efter foreningens opfattelse udviste KL en total mangel på ønske om at opnå et resultat. KL s formand udtrykte tilfredshed med, at forhandlingerne foregik under forligsmandslovens bestemmelser om tavshedspligt. Var 17

18 tilfredsheden et udtryk for, at det var besværligt offentligt at stå ved KL s manglende forhandlingsvilje? Forligsinstitutionen måtte opgive at mægle, og konflikten kunne træde i kraft. Igen fulgte Moderniseringsstyrelsen samme mønster, så heller ikke i forhold til de statslige undervisningsinstitutioner var det muligt for forligskvinden at mægle. Foreningens udspil Undervejs i forløbet (både før og i forligsinstitutionen) kom foreningen med en række udspil, der forsøgte at imødekomme nogle af arbejdsgivernes krav. En del af tilbuddene blev fremsat i det offentlige rum. Foreningen fremsatte følgende udspil: 25 timers forslaget Øget tilstedeværelse på skolen Varetagelse af de nye aktivitetstimer Den finske model At arbejdstidsreglerne først forhandles, når folkeskolereformen er vedtaget (ligesom KL havde aftalt med BUPL) Ny arbejdstidsaftale med samme regler som for skolepædagogerne (som KL ikke havde stillet krav om at ændre) 2-minutters modellen 2 minutters forberedelse pr. elev pr. lektion som en fælles resurse til skolen Valgfrihed for kommunerne mellem KL s nye aftale og den eksisterende arbejdstidsaftale, samt mulighed for lokal aftaleindgåelse. Kampagne efterår 2012 forår 2013 Som led i det konfliktforberedende arbejde iværksatte foreningen i efteråret 2012 en kampagne, som skulle styrke medlemmernes omdømme og vinde forældrenes opbakning til folkeskolen og lærer- ne. Kampagnen blev lanceret i november, få uger inden regeringen præsenterede sit udspil til folkeskolereform. Foreningen indrykkede annoncer med fire konkrete bud på, hvordan man skaber en bedre folkeskole. Formålet var, at medlemmerne og foreningen skulle fremstå proaktive, konstruktive og nytænkende. I december offentliggjorde foreningen sit forslag om at lade lærerne undervise 25 hele timer om ugen i sammenhængende forløb for at realisere folkeskolereformen. Formålet var at signalere forhandlingsvillighed i relation til overenskomstforhandlingerne såvel som reformen. Annoncerne med forslaget om de 25 timer introducerede Ditte Jensen, lærer i Virum. Fra da af blev Ditte ansigtet på foreningens kampagne. Da overenskomstforhandlingerne begyndte at stramme til i februar, intensiverede foreningen kampen om forældrenes sympati. Fokus skulle flyttes fra at tale om lærernes arbejdstid til noget, der kunne engagere forældrene. Derfor lancerede de nye annoncer regnestykket Tvungne heldagsskoler + Mindre tid til forberedelse = Discountundervisning. Samtidig publicerede foreningen en lille film, hvor fire forældre satte ord på deres bekymringer ved heldagsskolen. Den nye fase i kampagnen fik stor opmærksomhed og var stærkt medvirkende til at øge befolkningens viden om, at finansieringen af reformen var koblet til overenskomstforhandlingerne og til at vække kritiske røster over for heldagsskolen. Da lockouten trådte i kraft 1. april, skulle kampagnen fastholde sympatien for lærerne og lægge pres på regeringen for at tilgodese begge parter i et indgreb og afslutte konflikten hurtigt. Dette indebar blandt andet en annonce om, hvad KL havde krævet, og hvad lærerne havde tilbudt i overenskomstforhandlingerne. Efter regeringsindgrebet i slutningen af april indrykkede foreningen som afrunding på kampagnen en annonce med teksten Kære elever. Vi glæder os til at se jer på mandag og fortsætter kampen for kvalitet i undervisningen. Formålet var at sende et konstruktivt signal og et løfte om, at kampen om vilkårene for undervisningen ikke sluttede her. Aktiviteter og demonstrationer Under hele OK-forløbet viste foreningen sin organisatoriske styrke især i lockout-perioden. Der var et væld af lokale aktiviteter, og derudover blev der også afholdt landsdækkende demonstrationer. Foreningen arrangerede sammen med andre underviserorganisationer en række demonstrationer under parolen Lærerne er de første hvem bliver de næste?, der blev afholdt simultant den 20. marts 2013 i København, Århus, Odense, Aalborg og Rønne. Demonstrationerne havde til formål at lægge pres på arbejdsgiversiden og Folketinget i den sidste fase, inden den af KL varslede lockout ville træde i kraft. Demonstrationerne fik opbakning fra store dele af den øvrige fagbevægelse, hvor ikke mindst de øvrige organisationer i Hold Sammen på Danmark -samarbejdet bidrog med at mobilisere deres medlemmer til at vise sympati med lærerne og deltage i demonstrationerne. I slutningen af lockoutens 2. uge, den 11. april, indkaldtes på ny til demonstration under samme 18

19 parole. Igen var formålet at lægge pres på modparten og i dette tilfælde især at påvirke Folketinget, som på daværende tidspunkt måtte antages at skulle tage stilling til et lovindgreb i konflikten umiddelbart efter. Der blev denne gang kun afholdt én demonstration, hvor foreningen satsede på at få så mange lockoutede medlemmer som muligt til København. Demonstrationen samlede mere end personer på Christiansborg Slotsplads og opnåede hele dagen igennem massiv dækning i pressen både af demonstrationen i sig selv men også af foreningens synspunkter. Udover demonstrationer afholdt foreningen et stormøde i Odense den 5. marts, hvor landets TR er og kredsstyrelsesmedlemmer var samlet. Det lykkedes aldrig arbejdsgiverne at splitte foreningen internt eller at splitte underviserorganisationerne indbyrdes. Et meget betydningsfuldt resultat af aktiviteterne er den store fagpolitiske bevidstgørelse, der er opstået, og som har været en naturlig konsekvens af, at omkring af foreningens medlemmer har deltaget i de mange aktiviteter og interne diskussioner. Medlemmernes opbakning og engagement satte helt nye standarder. Støtte fra andre organisationer I løbet af konflikten begyndte en debat blandt de andre organisationer på det offentlige arbejdsmarked om, at konflikten handlede om mere end nogle arbejdstidsregler for lærere. Udskydelsen af stillingtagen til KTO-forliget var et klart udtryk for denne debat. FOA tilbød undervejs i forløbet også sympatistrejke. Organisationernes forberedelse frem mod OK 15 er utvivlsomt blevet påvirket af forløbet. Arbejdsgiverne havde et mål om at signalere, at det ikke nyttede at gøre modstand. Foreningen valgte at gøre modstand uden at blive knækket. Også fra udlandet var støtten massiv. Støtteerklæringerne viste, at man i udlandet var fuldt ud klar over, at opgøret med lærernes arbejdstid var et led i kampen om den offentlige sektors overlevelse som et væsentligt element i et velfærdssamfund. Regeringsindgrebet 25. april (med vedtagelse 26. april) valgte regeringen med L215 at gribe ind i konflikten. Indgrebet blev præsenteret som et velafbalanceret indgreb, der tilgodeså begge parter. Foreningen finder det lodret forkert bl.a. fordi: 1) Ingen andre offentligt ansatte har arbejdstidsregler som dem, lærerne bliver omfattet af. End ikke de ferieregler, som andre offentligt ansatte har, bliver lærerne omfattet af, idet lærerne ikke får mulighed for at afvikle 6. ferieuge på konkrete dage. Lærerne bliver de eneste offentligt ansatte, der arbejder efter årsnorm, uden at lærerne får noget andet til gengæld. Som der står i lovteksten: Arbejdstidsreglerne tager sit udgangspunkt i arbejdstidsreglerne for tjenestemænd i staten. Alle afvigelser på vores område fra arbejdstidsreglerne for tjenestemænd i staten er i arbejdsgivers favør. 2) De tekniske beregninger, der ligger til grund for indgrebet, er alene foretaget i samarbejde med arbejdsgiverne. Der er i beregningerne ikke taget højde for de mange millioner, der ved tidligere OK-forhandlinger er blevet brugt til at købe arbejdstidselementer for. Eksempelvis 19

20 ekstra individuel tid, og central klasselærerakkord. Foreningen er af den opfattelse, at staten dermed har eksproprieret overenskomstmidler for adskillige hundrede millioner kr. 3) Det er alene arbejdsgiverne, der har bistået Beskæftigelsesministeriet i det omfattende arbejde med at udarbejde lovforslaget. Dette er ikke sket før i forbindelse med et lovindgreb i overenskomsterne. Men som finansministeren sagde i et af de åbne samråd om indgrebet: Lærerforeningen har været kritisk over for regeringen. Loven blev vedtaget i folketinget med stort flertal og afsluttede konflikten på det kommunale, det regionale og det statslige område. Arbejdet blev genoptaget den 29. april I skrivende stund er foreningen ved at vurdere muligheden for at indbringe knægtelsen af den frie forhandlingsret for ILO, ligesom det vurderes, hvilke skridt foreningen skal tage for at få kompensation for de eksproprierede overenskomstmidler. Forhandlinger under forandring Den økonomiske krise, som satte ind umiddelbart efter overenskomstresultatet i 2008, danner fortsat det bagtæppe, som arbejdsmarkedet og overenskomstforhandlingerne skal ses i lyset af. EU anført af Tyskland har valgt en strategi, der sigter mod at reducere budgetunderskuddene for derved at reducere medlemslandenes statsgæld. Metoden har generelt i Europa været nulvækst eller nedskæringer i de offentlige budgetter. Politikken - en stærkt reduceret vækst i den offentlige sektor - blev herhjemme sat i gang under den forrige regering, men i høj grad videreført af den nuværende. Samtidig har der været en politisk målsætning om, at der ikke må ske reduktion af den offentlige service. Dette medfører krav om at få mere ud af de eksisterende resurser. Den væsentligste udgiftspost i de offentlige budgetter er løn. Derfor er det ikke overraskende, at løn og arbejdstid for de offentligt ansatte blev udset til at skulle levere resurser for at sikre den offentlige service på uændret eller endog forbedret niveau uden ekstra udgifter. I regeringens forslag til vækstplan nævnes det, at der skal spares 12 milliarder kr. frem mod 2020 i den offentlige sektor, men med samme eller forbedret serviceniveau. Det skal ske ved øget fokus på blandt andet arbejdstidsregler og arbejdsforhold. Store dele af fagbevægelsen vendte sig kraftigt imod, at man fra de offentlige arbejdsgiveres side var ved at forlade traditionen for at søge et kompromis, som begge parter efterfølgende kan se sig selv i, tage ejerskab for og forpligte sig på. Arbejdsgivere anlagde i stedet vurderingen, at organisationer og aftaler er en hæmsko for, hvad der i arbejdsgivernes optik er den nødvendige modernisering og effektivisering af den offentlige sektor. OK 13 var i høj grad præget af arbejdsgivernes nye og anderledes strategiske tilgang. Denne nye tilgang vil i de kommende år danne bagrund for, hvilke strategiske valg og prioriteringer organisationerne for de offentligt ansatte herunder Danmarks Lærerforening vil skulle træffe for at varetage medlemmernes interesser i en ny politisk virkelighed. 20