Strategi for læring og trivsel på folkeskoleområdet. Vejene tur/retur mellem almenområdet og visiterede skoletilbud i Aabenraa Kommune

Transkript

1 Strategi for læring og trivsel på folkeskoleområdet Vejene tur/retur mellem almenområdet og visiterede skoletilbud i Aabenraa Kommune En beskrivelse af status November 2017

2 Indhold Forord Læring og trivsel for alle det teoretiske grundlag Strategiens fire hovedområder Almenområdet i Aabenraa Kommune Forebyggelse i almenområdet...6 a. Professionelle Lærings Fælleskaber (PLF)...6 b. Specialpædagogisk team/ressourceteam:...6 c. Tværfagligt samarbejde i almenområdet:...6 d. Basisundervisning: Specialiserede indsatser i almenområdet Visitationsøkonomien på skoleområdet i Aabenraa Kommune Visiterede indsatser...9 a. Antallet af visiterede elever i Aabenraa Kommune...9 Bilag...10 Bilag 1: Relevante links...10 Bilag 2: Beskrivelser af indsatser: startstøtte og prøveordninger...11 Bilag 3: Reglerne for visitationsøkonomien og administrationen heraf...13 Bilag 4: Opgave-og ansvarsfordeling omkring visiterede elever

3 Forord Nærværende strategi er et fagligt papir knyttet til folkeskoleområdet. Strategien beskriver vejen tur/retur fra et alment skoletilbud via forebyggende og støttede indsatser i almenområdet til et visiteret skoletilbud i Aabenraa Kommune. Strategien er funderet på følgende dokumenter og indsatser i Børn og Skole: Sund Opvækst: Børne- familie- og ungepolitikken, der grundlæggende peger på, at indsatser skal knyttes så tæt til det almene miljø som muligt. Tværfagligt samarbejde i Børn og Skole: Samarbejdsmodel i Børn og Skole, der etablerer grundlaget for, at Skole og Undervisning får adgang til mere specialiserede fagligheder ind i det almene område. Aabenraa-modellen: Aabenraa Kommune er i gang med at omlægge det specialiserede børneområde. Børn og Familie har udviklet Aabenraa-modellen, som skal sikre mere effektfulde indsatser, der skaber reelle, positive forandringer for familierne. Samtidig skal det måles mere præcist, om indsatser skaber reelle forandringer for familierne. Trivsel og læring i robuste børnefællesskaber tæt på det almene miljø gavner alle børn. Visionen er, at unge mennesker i Aabenraa Kommune, der forlader folkeskolen, går ind i deres voksenliv med en så høj grad af livsduelighed som muligt i bagagen. Dette stiller krav om fleksibilitet, bevægelse og udvikling mellem de almene og visiterede læringsmiljøer i Skole og Undervisning i en tæt kobling til både PPR, Børn og Familie og dagtilbudsområdet. 3

4 1. Læring og trivsel for alle det teoretiske grundlag Det videnskabsteoretiske udgangspunkt for arbejdet med læring og udvikling for alle i skolevæsnet i Aabenraa Kommune er såvel socialkonstruktivismen, det positivistiske samt de neuroaffektive teorier. Det socialkonstruktivistiske udgangspunkt betyder i Aabenraa, at vi tænker både systemisk og narrativt. Dermed ser vi elever, forældre og de professionelle i skolen som en del af en større helhed, der tilsammen danner det læringsmiljø, som den enkelte elev dagligt navigerer i og udvikler sig i. Vi er af den opfattelse, at der altid er flere sider af den samme historie, og derfor er vi konstant på udkig efter alternative fortællinger, der kan være med til at skabe læring og udvikling for alle. De udviklende læringsfællesskaber er et omdrejningspunkt for skolevæsnet i Aabenraa. Et bærende element i læringsfællesskaberne er relationen mellem de involverede. Det positivistiske udgangspunkt erindrer os om, at skolens fællesskaber udgøres af en række individer, der hver især dagligt bringer deres unikke kompetencer i spil. Ikke alle individer har det samme udgangspunkt for at indgå i de udviklende fællesskaber. Vi ser det derfor som vigtigt at anerkende, at individet kan indeholde forudsætninger, der gør, at de almene læringsfællesskaber ikke længere rummer de bedste muligheder for læring og udvikling. De individuelle løsninger, der bedst muligt tilgodeser den enkeltes læring og udvikling, er dermed et centralt omdrejningspunkt for skolevæsnet i Aabenraa. De neuroaffektive teorier har inspireret os til at holde fast i, at ingen tilstand er statisk. Vi anskuer læring og udvikling som et samspil mellem biologi og kontekst med et skarpt fokus på konstant progression for den enkelte. Det er således centralt for os gennem en datainformeret praksis at være på udkig efter, om vi har skabt de bedst mulige forudsætninger for, at den enkeltes kompetencer udvikles optimalt. Læring og udvikling i skolevæsnet i Aabenraa betyder individuelle løsninger i udviklende børnefællesskaber med fokus på progression for alle. 2. Strategiens fire hovedområder 4

5 Almenområdet i Aabenraa Kommune (pkt. 3) Forebyggelse i almenområdet (pkt. 4) Specialiserede og visiterede indsatser i almenområdet (pkt.5) Visiteret skoletilbud (pkt. 6) 3. Almenområdet i Aabenraa Kommune Nærværende Strategi for trivsel og læring lægger sig i forlængelse af dokumentet: Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune Formålet med den overordnede strategi er at sikre en lokal implementering og kvalificering af folkeskolereformen i Aabenraa Kommune. Strategien synliggør, hvor skolerne i Aabenraa Kommune skal hen, og hvad der skal til for at styre reformen i mål. Udmøntningen af Folkeskolereform i Aabenraa Kommune sker gennem en kombination af elementerne i lovgivningen og gennem tidligere centrale beslutninger på folkeskoleområdet i kommunen. Med strategien Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan opstilles der centrale strategiske sigtepunkter for de enkelte skolers og forvaltningens arbejde med implementeringen af folkeskolereformen i perioden Det betyder, at skolerne i Aabenraa Kommune i strategiperioden 2015 til 2020 skal arbejde efter seks strategiske hovedmål. 1. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for dansk og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. 4. Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden 2015 til Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuldkompetencedækning på hver skole. 6. I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i Skolerne vil blive målt på elevernes progression som en del af den samlede virksomhedsaftale. 5

6 4. Forebyggelse i almenområdet a. Professionelle Lærings Fælleskaber (PLF) Formålet med de professionelle læringsfællesskaber er at sætte en fælles ledelsesmæssig og vejledningsmæssig retning på udvalgte områder med fokus på alle elevers læring, trivsel og progression. Områderne er følgende: På skolelederniveau: På vejlederniveau: Indskoling Mellemtrin Udskoling Trivsel og læring Det specialiserede/visiterede område Læsning Dansk Matematik Tidlig sprogstart Adfærd/Kontakt/Trivsel(AKT)/inklusion IT- og Læring Med etablering af de professionelle læringsfællesskaber på både leder- og vejlederniveau etableres mulighed for, at mangfoldigheden af kompetencer på både skoleleder-, afdelingsleder- og vejlederniveau kan komme i spil i forhold til den professionelle udvikling af de enkelte områder med henblik på at kvalificere beslutningsgrundlaget i skoleledergruppen og på den enkelte skole omkring enkelte elever og/eller elevgrupper. De professionelle læringsfælleskaber understøtter desuden ensartethed og stringens i forhold til håndtering af de udviklingsmuligheder og udfordringer, der eksisterer for de relevante områder. Alle skoler skal inden udgangen af skoleåret have formuleret deres lokale strategi for den forebyggende og den indgribende indsats i almenområdet. Når disse er færdige vil der i nærværende strategi blive linket til de enkelte skolers strategier, I PLF`et for Læring og Trivsel er følgende anbefalet til skoleledergruppen vedr. den enkelte skoles lokale strategi for Trivsel og Læring: De lokale strategier skal udarbejdes ud fra en fælles skabelon. De lokale strategier skal indeholde beskrivelse af tiltag i forhold til inddragelse af barnets stemme samt et udvidet forældresamarbejde. Det er centralt for skolevæsnet i Aabenraa at arbejdet er struktureret med en tidlig målrettet indsats med henblik på at skabe læring og udvikling for alle samt at sikre, at de elever, der ikke kan støttes via de lokale indsatser, har mulighed for at være en del af et børnefællesskab i kvalificerede centrale og visiterede skoletilbud. b. Specialpædagogisk team/ressourceteam: Formålet med det specialpædagogiske team er at skabe et forum, hvor lærere og pædagoger har hurtig og direkte adgang til hjælp og sparring fra skolens egne ressourcepersoner samt centralt placerede ressourcepersoner (PPR). På møderne kan der dels opnås faglig sparring, dels kan der træffes aftale om indsats fra skolens- samt centralt placerede ressourcepersoner, og der kan træffes aftale om indstilling til PPR. Der holdes faste møder i de specialpædagogiske teams. Omfanget er tilpasset den enkelte skoles størrelse. c. Tværfagligt samarbejde i almenområdet: Skolernes forebyggende arbejde kan efter behov udvides med møde med et tværfagligt sigte. Her findes tre typer af møder, der kan bringes i anvendelse: 6

7 Tværfagligt møde med tidlig indsats uden myndighed Tværfagligt møde med myndighed Opfølgningsmøde Se link hertil i bilag 1 d. Basisundervisning: Basisundervisning til de elever, der har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte, iværksættes efter Folkeskoleloven 5, stk. 6 og 7 (modtageelever). Modtageeleverne skoleplaceres i udgangspunktet i basis-undervisningen på distriktsskolen. Distriktsskolerne er inddelt i fire geografisk sammenhængende klynger: Tinglev Skole, Bylderup Skole, Bolderslev Skole, Ravsted Skole Høje Kolstrup Skole, Løjt Kirkeby Skole, Kongehøjskolen, Stubbæk Skole, Genner Univers Lyreskovskolen, Kollund Skole og Børnehus, Felsted Centralskole, Varnæs Skole, Kliplev Skole Hjordkær Skole, Hovslund Børneunivers, Hellevad Børneunivers, Hærvejsskolen Skolelederne i den enkelte klynge vurderer i samarbejde den endelige placering af de enkelte elever. Der er et selvstændigt lokale til rådighed for modtageeleverne. En modtageelev kan maksimalt deltage i basisundervisningen i 2 år. Herefter kan der dispenseres for yderligere en periode i basisundervisningen. Elever i basisundervisning tildeles på årsbasis en takst på kr Når der er behov for yderligere særlig støtte, kan der visiteres til en udvidet takst på pr. år eller en behandlingstakst på kr pr. år. Den kommunale to-sprogs-konsulent registrerer og følger kvartalsvis op på antallet af elever i basisundervisning. Særlig støtte (udvidet eller behandling) visiteres af visitationsudvalget på skoleområdet efter en forudgående pædagogisk psykologisk vurdering (PPV), der medsendes til visitationsudvalget. Distriktsskolen har ansvaret for fremsendelse af ansøgning og PPV til skolevisitationsudvalget. Ansøgningsskema hertil kan findes på medarbejderportalen. I 2017 er der kr til rådighed for området. 7

8 5. Specialiserede indsatser i almenområdet Der kan være pædagogiske udfordringer, som ikke umiddelbart kan løses med den forhåndenværende ressource på den enkelte skole. I disse tilfælde er der mulighed for at søge om enten startstøtte, prøveordning eller vejledningsforløb fra Fjordskolens videns- og kompetencecenter (FVKC) via det centrale visitationsudvalg. For at kunne søge denne støtte er det en forudsætning, at der er lavet en pædagogisk analyse af problemstillingen. Ansøgningen udarbejdes af skolelederen suppleret med en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV). Ligeledes er der mulighed for at søge støtte til personlig assistance i særlige fysiske udfordringer. i Hertil skal der ligeledes foretages en pædagogisk psykologisk vurdering. Det centrale visitationsudvalg består af: Skolechef (formand), PPR-chef, pædagogisk konsulent fra specialområdet, psykolog, afdelingslederrepræsentanter fra Aabenraa Kommunes visiterede foranstaltninger samt sekretær. Beskrivelse af start- og prøveordninger findes i bilag 2. Adgang til Fjordskolens Videns- og Kompetencecenter fremgår af links i bilag Visitationsøkonomien på skoleområdet i Aabenraa Kommune Undervisning i visiterede foranstaltninger sker efter Folkeskolelovens 3, stk. 2 samt 20, stk. 2 og den tilhørende bekendtgørelse: BEK nr. 693 af 20/06/2014: Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Den økonomiske model hertil hviler på tre søjler: 1. Udlægning af økonomien og betaling af visitationstakst på kr /år ved visitation. 2. Ressourcen følger opgaven. 3. Økonomisk forbundne kar mellem almenområdet og specialområdet i Skole og Undervisning. Bemærkninger hertil: Ad. 1. Rammerne og reglerne herfor er beskrevet i bilag 3. Ad. 2. Tænkningen åbner op for en fleksibel ressourceanvendelse. Det betyder, at skolerne fleksibelt kan anvende visitationstaksten forebyggende på skolen, når dette giver mening. Tilsvarende, hvis et barn eller en ung er visiteret til en takst, så kan denne takst anvendes alternativt og fleksibelt, hvis det i en den konkrete situation giver bedre og mere mening. Ad. 3. Til Børne- og Uddannelsesudvalget afrapporteres der årligt omkring anvendelsen af den centrale støttepulje. Visitationsøkonomien og den tilknyttede tænkning evalueres løbende. Skal der ske justeringer i modellen, sker dette efter behandling i Børne- og Uddannelsesudvalget efter en forudgående høring i skolernes bestyrelser og MED-udvalg. 8

9 7. Visiterede indsatser Når skoleleder i samarbejde med forældre og PPR vurderer, at de forebyggende og specialiserede indsatser i almenområdet ikke kan bringe trivsel og læring for et barn/en ung, kan distriktsskoleleder vælge at visitere til en specialforanstaltning i Aabenraa Kommune i en kortere eller længere periode. Der eksisterer fem foranstaltninger: Tre i tilknytning til almenområdet årgang: Hærvejsskolen Kongehøjskolen Lyreskovskolen. Hertil kommer foranstaltningerne i årgang i Ungdomsskolens Heltidsundervisning samt et fuldt segregeret specialskoletilbud på Fjordskolen for årgang. Ansvarsfordelingen i tilknytning til håndteringen af visiterede indsatser fremgår af bilag 4. Ansøgning til en visiteret foranstaltning skal ske via skolevisitationsudvalget, og ansøgningsskema hertil kan findes på medarbejderportalen. a. Antallet af visiterede elever i Aabenraa Kommune Udvikling i antallet af inkluderede elever på skoleområdet i Aabenraa Kommune Årstal Elever pr Elever på specialskole Elever i specialklasser Elever i ungdomsskolens heltidsuv. Antal visiterede i alt Inklusionsprocent /352* 95,2/95, /359* 95,1/95, /360* 95,1/95, /327* 95,6/95, /349* 95,2/95,6 *Excl. elever i Ungdomsskolens Heltidsundervisning. 9

10 Bilag Bilag 1: Relevante links SUND OPVÆKST: Fællesskabets børn: Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune : Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Tværfagligt samarbejde: Aabenraa-modellen: Handleplan for vold og seksuelle overgreb: Fjordskolens Videns- og Kompetencecenter: Folder til medarbejdere: Folder til skoleledere: 10

11 Bilag 2: Beskrivelser af indsatser: startstøtte og prøveordninger STARTSTØTTE Baggrund Udgangspunktet er Aabenraa Kommunes Børne-, Familie- og Ungepolitik: SUND OPVÆKST. Startstøtte vedrører børn, der i den tidligere visitationspraksis ikke ville være blevet visiteret til en specialforanstaltning. Dette betyder imidlertid ikke, at barnet ikke har behov for at være i et læringsmiljø, der kompenserer for barnets udfordringer. Med startstøtte er det en bærende tanke, at ressourcerne (=pengene) skal følge barnet. I modsætning til et barn i prøveordning, vil et barn med startstøtte, hvis det senere skal i et visiteret skoletilbud blive omfattet af visitationstaksten. Et barn i prøveordning er gratis ved en senere visitation. Hvordan: Startstøtte kommer i stand omkring de børn, hvor daginstitutionen, forældrene, PPR og skolen vurderer, at barnet under særlige omstændigheder ville kunne profitere af et skoletilbud i almenmiljøet. Skolen fremsender anmodning herom til visitationsudvalget i vinteren/foråret forud for barnets skolestart. Særskilt skema herfor. Visitationsudvalget vurderer sagen. Praktisk: Skolens leder inviteres til et startstøttemøde med visitationsudvalget. På dette møde fremlægger skolen: En plan med mål og handleplan for det/de konkrete barn/børn med behov for startstøtte. En plan for, hvordan læringsmiljøet i klassen aktuelt sikres i forhold til de konkrete behov i klassen og ressourceanvendelsen i klassen. En plan for PPRs rolle, opgave og ansvar i tilknytning til forløbet. På mødet aftales det mellem skolens ledelse og skolechefen, hvor mange ressourcer skolen bidrager med, og hvor mange ressourcer skolen skal tilføres. Visitationsudvalget indkalder derefter til opfølgningsmøde hver 3. måned. Forud for hvert opfølgningsmøde fremsender skolen evaluering samt nye mål og handleplan for den efterfølgende periode af 3 måneder. Skolen evaluerer løbende med forældre, PPR og medarbejdere forud for hvert opfølgningsmøde med visitationsudvalget. Ordningen løber så lang tid, der er trivsel og udvikling i forhold til planen for det/de enkelte barn/børn. Ved ophør: Ved ophør af startstøtte kan der ske to ting: A) Barnet fortsætter i almenklassen i et robust læringsmiljø. B) Barnet visiteres til et visiteret tilbud inden for kommunen. Erfaringsudveksling: Evaluering Når skoleåret nærmer sig sin afslutning, bør der finde en erfaringsoverførsel sted fra skole til daginstitution mhp. på, hvordan det så konkret er gået med børnene i de etablerede startstøtteordninger. Ordningen evalueres løbende og næste gang i tilknytning til evaluering af visitationsøkonomien. 11

12 PRØVEORDNING Baggrund Udgangspunktet er Aabenraa Kommunes Børne-, Familie- og Ungepolitik: SUND OPVÆKST. Prøveordninger vedrører børn, der ligger i en gråzone i forhold til, om barnet skal visiteres til et segregeret tilbud fra skolestarten. Alle børn har som udgangspunkt ret til et skoletilbud i distriktsskolen. I en prøveordning er det en bærende tanke, at ressourcerne (=pengene) skal følge barnet. Prøveordningen ligger i, at skolen ikke på længere sigt skal betale visitationstakst, hvis barnet på et senere tidspunkt får behov for et visiteret skoletilbud. Hvordan: En prøveordning kommer i stand omkring de børn, hvor daginstitutionen, forældrene, PPR og skolen vurderer, at barnet under særlige omstændigheder ville kunne profitere af et skoletilbud i almenmiljøet. Skolen fremsender anmodning herom til visitationsudvalget i vinteren/foråret forud for barnets skolestart. Særskilt skema herfor. Visitationsudvalget vurderer sagen. Praktisk: Skolens leder inviteres til et prøveordningsmøde med visitationsudvalget. På dette møde fremlægger skolen: En plan med mål og handleplan for det/de konkrete barn/børn i prøveordning. En plan for, hvordan læringsmiljøet i klassen aktuelt sikres i forhold til de konkrete behov i klassen og ressourceanvendelsen i klassen. En plan for PPRs rolle, opgave og ansvar i tilknytning til forløbet. På mødet aftales det mellem skolens ledelse og skolechefen, hvor mange ressourcer skolen bidrager med, og hvor mange ressourcer skolen skal tilføres. Visitationsudvalget indkalder derefter til opfølgningsmøde hver 3. måned. Forud for hvert opfølgningsmøde fremsender skolen evaluering samt nye mål og handleplan for den efterfølgende periode af 3 måneder. Skolen evaluerer løbende med forældre, PPR og medarbejdere forud for hvert opfølgningsmøde med visitationsudvalget. Ordningen forløber så lang tid, der er trivsel og udvikling i forhold til planen for det/de enkelte barn/børn. Ved ophør: Ved ophør af en prøveordning kan der ske to ting: A) Barnet fortsætter i almenklassen i et robust læringsmiljø. B) Barnet visiteres til et visiteret tilbud inden for kommunen. Erfaringsudveksling: Prøveordningerne er etableret i skoleåret 12/13 for et enkelt barn og i skoleåret 13/14 for ca børn. Aktuelt er der i skoleåret 2017/18 46 elever i prøveordning i skolevæsenet. Når skoleåret nærmer sig sin afslutning, bør der finde en erfaringsoverførsel sted fra skole til daginstitution mhp. på, hvordan det så konkret er gået med børnene i de etablerede prøveordninger. Evaluering Ordningen evalueres løbende og næste gang i tilknytning til evaluering af visitationsøkonomien. 12

13 Bilag 3: Reglerne for visitationsøkonomien og administrationen heraf Visitationsøkonomi blev indført i skolevæsnet pr. 1. januar 2012, således at elevens distriktsskole betaler følgende ved visiterede foranstaltninger: 2012: kr kr : kr kr : kr kr Modellen var fuldt indfaset pr. 1. januar Distriktsskolen er altid involveret, når elever i årgang visiteres. 2. Alle elever tilhører i udgangspunktet distriktsskolen. 3. Elever fra et andet skoledistrikt: Det er den skoleleder, der fremsender ansøgning til visitation, der har ansvaret for at tjekke op på elevens skoledistriktsforhold. Det er betalingspådragende for skolen at fremsende ansøgning til visitationsudvalget for elever fra et andet skoledistrikt uden at konferere med elevens distriktsskoleleder. 4. Eleven flytter: Når en elev visiteret til en af de foranstaltninger hvortil der er knyttet visitationstakst flytter bopæl, er det sekretæren på den skole, der har foranstaltningen, der har ansvar for at give sekretær i Skole og Undervisning besked om flytningen, således at betalingsforpligtelsen kan blive overflyttet til den nye distriktsskole. Sekretær i Skole og Undervisning har ansvar for at give den nye distriktsskole besked om flytningen. 5. Distriktsskolen skal betale for visitation til følgende foranstaltninger: Fjordskolen, kommunale specialklasser på Lyreskovskolen, Kongehøjskolen og Hærvejsskolen samt ved visitering efter 1. januar 2012 til Ungdomsskolens heltidsundervisning (A-klasserne, AKUTklassen, Slusen). Eleven sover i egen seng. 6. Distriktsskolen skal ikke betale visitationsafgift i følgende tilfælde: Sover eleven i fremmed seng (på et opholdssted, i en plejefamilie eller lign.), så skal der ikke betales eksklusionstakst. 7. Har eleven været visiteret fra skolestart, betales der ikke visitationstakst. Er eleven visiteret i løbet af skolegangen, betales der visitationstakst. Dette er også gældende for tilflyttede elever. 13

14 Bilag 4: Opgave-og ansvarsfordeling omkring visiterede elever Opgave- og ansvarsfordeling omkring visiterede elever Skoleleders ansvar: Udarbejde indstilling til visitationsudvalget: 1. Visitering til specialforanstaltning/heltidsundervisning 2. Omvisitering fra en specialforanstaltning til en anden eller fra specialområdet til almenområdet 3. Visitering af praktisk hjælp/støtte 4. Visitering af elev til startstøtte/prøveordning 5. Ansøgning om vejledning fra Fjordskolen Fremsende ansøgning til i henhold til deadline, jf. bilag 2 Orientere forældre samt medarbejdere mundtligt om visitationsafgørelser. Særligt vedr.: distriktskrydsere Skal elever fra andre skoledistrikter visiteres (fra en anden skole end distriktsskolen) er det den skoleleder, hvor eleven aktuelt er indskrevet, der har ansvaret for at involvere distriktsskoleleder. Fælles ansvar når elever vokser ind i et andet distrikt: I arbejdet med overgang fra 6. til 7. årgang: Her skal afgivende skoleleder informere om visiterede elever. Økonomikonsulent informerer ligeledes kommende distriktsskoleleder, når budgettet meldes ud. PPRs ansvar: Ansvar for at distriktsskoleleder involveres, når børn skal visiteres (fra distriktet - alle børn/unge: Bosiddende, tilflyttere, fra friskoler, fra det tyske mindretal mf.) Udarbejde PPV som bilag til diverse ansøgninger disse skal sendes til skoleleder, der har ansvaret for at fremsende til visitationsudvalget. Sekretær i Skole og Undervisning: Udarbejde dagsorden og referat fra de månedlige visitationsmøder (HUSK at der af referatet skal fremgå betalingsskole samt takst-tildeling) Orientere skoleleder ved ny tilflytning Udarbejde dagsorden og referat fra visitationsmøde og sende til vis-udvalg samt besked til skoleleder og sekretær Sende breve til familierne + kopi til skolerne/ppr Skoleleder/sekretær i specialforanstaltninger *1) Økomomiskonsulent Når visiterede elever flytter og får ny distriktsskole. Orientere sekretær i Skole og Undervisning. Eleven får ny distriktsskole. Ny skole overtager eksklusionsbetalingen. Se ovenfor *3 Efter hvert visitationsmøde: Opdatere skolernes betaling af visitationstakst Opdatere specialforanstaltningernes tildeling af takster for visiterede elever Opdatere tildeling til skolerne efter den centrale støttepulje. Pæd.kons. i Børn og Skole Opdatere forbrug på den centrale støttepulje efter hver visitation samt årligt orientere Børne- og Uddannelsesudvalget omkring det samlede forbrug af puljen. *1) Eksempelvis: Elev går i Kongehøjens specialklasse. forældre flytter distrikt ny skole bliver betalingsskole 14