Kvalitetsrapport for skoleområdet. Skoleåret Aabenraa Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport for skoleområdet. Skoleåret Aabenraa Kommune"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for skoleområdet Skoleåret Aabenraa Kommune 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Redegørelse for arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser Kommunale mål Sammenfattende helhedsvurdering Opsamling på eventuelle handlingsplaner Mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Dansk, læsning Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Matematik Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Aabenraa Karaktergennemsnit alle bundne prøver, skoleåret ALLE ELEVER SKAL FORLADE FOLKESKOLEN MED MINDST KARAKTEREN 2 I DANSK OG MATEMATIK Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Aabenraa Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Trivsel opdelt efter indikator, køn og klassetrin Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Aabenraa fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Inklusion

3 1. INDLEDNING Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Denne kvalitetsrapport vedrører skoleåret og er udarbejdet på baggrund af de seneste tilgængelige data for hver indikator og resultater jf. afsnittene 4-10, der var tilgængelige i Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem på folkeskoleområdet fra november Indikatorerne relaterer til de nationalt fastsatte mål og resultatmål, som er de udvalgte fokuspunkter i et fagligt løft af folkeskolen, jf. kap 4. Rapporten er udarbejdet jf. Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen, nr. 698 af 23. juni 2014, 9 stk. 2 Kvalitetsrapporten skal indeholde en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten skal desuden indeholde de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Den kommunale målsætning de syv strategiske mål - for skoleområdet skal implementeres i perioden august 2015 frem til 2020 jf. afsnit 11. Denne rapport indeholder derfor ikke oplysninger eller opfølgninger hverken på kommunale mål eller mål på skoleniveau. 3

4 2. REDEGØRELSE FOR ARBEJDET MED KOMMUNALT FASTSATTE MÅL OG INDSATSER 2.1. KOMMUNALE MÅL Fra udvalgets behandling af Status på implementering af reformen den 5. februar 2015 FOKUS PÅ FORMÅLET MED SKOLEN Som led i det strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen har forvaltningen og skolerne i januar 2015 sat ekstra fokus på formålet med skolen og reformen. Ifølge Folkeskoleloven er formålet med skolen, at den i samarbejde med forældrene skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. Formålet med reformen er, at give folkeskolen et fagligt løft og at gøre en god folkeskole endnu bedre. DEN GODE SKOLE I AABENRAA KOMMUNE For at opfylde formålsbestemmelserne i folkeskoleloven og i reformen ønsker skolevæsnet i Aabenraa Kommune, at skabe den gode skole, som i Aabenraa Kommune betyder, at skolevæsnet: Tager udgangspunkt i det enkelte barn, og fokuserer på individuelle læringsmål Skaber trivsel og trygge rammer, som er grundlaget for barnets udvikling af selvværd, selvtillid og sociale kompetencer Sætter ekstra fokus på dansk og matematik, og ønsker at alle elever skal bestå afgangsprøven i de to fag. STYRING EFTER SYV KLARE MÅL FRA 2015 TIL 2020 Aabenraa Kommunes Børne og Uddannelsesudvalg godkendte i foråret 2015 en strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan. Strategien strækker sig over perioden Det overordnede formål med strategien er, at sikre en lokal implementering og kvalificering af folkeskolereformen i Aabenraa Kommune. Strategien synliggør, hvor skolerne i Aabenraa Kommune skal hen, og hvad der skal til for at styre reformen i mål. Aabenraa Kommune har godkendt 7 strategiske mål, som skolerne skal fokusere på frem til år Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og 4

5 matematik. 4. Trivslen blandt eleverne og de pædagogiske medarbejdere skal øges i perioden 2015 til Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på hver skole. 6. Hver skole skal have en strategi for inklusion således, at 96 procent af en årgang modtager et alment skoletilbud. 7. I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 7. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i De syv mål medfører, at der i perioden 2015 til 2020 bliver fokuseret stærkt på dansk og matematik, trivsel, kompetencedækning blandt lærer i alle fag og inklusion og tysk. PROFESSIONELLE LÆRINGSFÆLLESSKABER - PLF For at understøtte skolernes arbejde med de 7 strategiske mål bliver der i løbet af 2016 skal der etableres PLF er på ledelses- og vejlederniveau. Ved PLF forstår vi et læringsfællesskab hvor deltagerne med afsæt i data dels samarbejder, udvikler og understøtter lokale strategier og initiativer, dels går ind i analyse og fortolkning af skolens/skolers/kommunens specifikke udfordringer. På baggrund heraf opstilles hypoteser til afprøvning med henblik på at skabe praksisnær viden, som herefter bliver til viden, som forpligter og forankres i hele Aabenraa. Formålet med PLF erne er med afsæt i data fra Baseline (uddybende forklaring: se næste side) dels at sætte ledelsesmæssig fokus på udviklingen i alle elevers læring, trivsel og progression, dels at få værktøjer, viden og kendskab til andre skoler, som kvalificerer ledelsesarbejdet på egen skole. Målet med PLF erne er at kunne skabe et nuanceret og konkret indblik i, hvordan vidensinformeret skoleledelse kan praktiseres med afsæt i skolernes data. Dels hvordan elevernes progression kan beskrives, visualiseres og sammenholdes, dels hvordan en kommunes og en skoles løfteevne kan beskrives og dermed danne baggrund for vidensinformerede drøftelser mellem personale, ledelse, forvaltning og politikere. Dette fremmes ved en stærk vidensinformeret faglig dialog mellem ledelse, vejledere og forvaltning ved at efterspørge viden om elevernes progression som grundlag for vægtning og valg af indsatsområder. Baseline bruges til at fremme en løbende monitorering og analyse af data og viden på flere niveauer til at udfordre antagelser og udbygge forventninger til elevernes læringsudbytte. I samarbejde med Læringskonsulenterne i STUK Styrelsen for undervisningens kvalitet - deltager skolerne i skoleåret i et vejledningsforløb til udarbejdelse af kommissorier og opstart af de 5 PLF ere for ledere og de 6 PLF er. Der drejer sig om følgende områder: Indskoling, mellemtrin, udskoling, specialområdet og administration/drift af skolerne i Aabenraa Kommune. Kommissorierne og det efterfølgende arbejde i PLFerne sker med henblik på at styrke elevernes læringsudbytte. Kommissorierne forventes færdige primo 2016 og herefter igangsættes PLF erne.. 5

6 BASELINE I et Ontarioinspireret samarbejde mellem skoleledelser, forvaltning og politikere er der blevet udpeget specifikke kvalitetsdata som Aabenraa ønsker at være i en fortløbende forpligtigende dialog omkring. Fokus er på skolernes reelle løfteevne over tid i forhold til elevernes faglighed, trivsel og uddannelsesparathed. Forvaltningen har opsat en række regneark, der anvendes i samarbejdet mellem skoler og forvaltning med projekttitlen Baseline. Med Baseline får forvaltning, skoleledelse og personale et værktøj til at arbejde med skolernes egne data, målfastsættelse og beskrivelse af skolens og elevernes progression over tid. Formålet er at: gøre det let for skolen at følge en klasses progression via de obligatoriske og frivillige nationale tests gennem hele skoleforløbet. Progression bliver lavet for dansk og matematik. baselinen udvikles til et styrings- og dialogværktøj til at beskrive, målsætte, monitorere og evaluere, hvordan den enkelte skole er på vej i forhold til de 7 strategiske mål i Aabenraa. skolerne kan se hinandens baseline-data for at fremme videndeling på tværs af skoler og dermed øge nysgerrighed på tiltag og løsninger der virker i praksis. Baseline bruges ligeledes til anvendelse af data og viden til at vurdere skolernes generelle løfteevne og få afdækket specifikke udfordringer med henblik på at forbedre Aabenraas skoler. Derigennem opbygges en nysgerrighed på andre skolers successer og positive resultater. Baseline vil på lidt længere sigt give skolerne eller grupper af skoler bedre mulighed for at arbejde med specifikke udfordringer og problemer i forhold til elevernes læring. Aabenraas 20 folkeskoler uddanner i skoleåret i alt 80 vejledere inden for matematik, dansk, inklusion, it & læring, tidlig sprogstart og læsevejledning. Disse vejledere er tænkt til især at skulle gøre en forskel for elevernes læring på egen skole. Vejledere kobles dog også sammen i 6 professionelle læringsfællesskaber på tværs af kommunens skoler. Disse skal dels forestå analyse, fortolkning og forankring af viden mht. elevernes læringsudbytte, dels gøre vejlederne nysgerrige og videndelende på hinandens praksisser. Fokus er på at løfte elevernes generelle læringsudbytte i kommunen og udfordre forskellene i læringsudbyttet mellem kommunens skoler. Børn og Skole forventer allerede i skoleåret 2016/17 at kunne se positive resultater af de samarbejdet på tværs af kommunens skoler. Med Baseline er udfordringen ikke længere at få kvalitetsdata, som vi har tillid til men at få dem omsat til viden der forpligter for skolerne og forankres i skolernes løbende praksis. Nogle skoler foretager allerede analyser med afsæt i data om elevernes læringsudbytte og iværksætter succesfulde indsatser, men det er sjældent noget andre skoler ved ret meget om. Dette kunne vi godt tænke os at blive markant bedre til i Aabenraa. Ambitionen er at skoleledergruppen og ledelses PLF erne skal spille sammen med vejleder PLF erne og dermed fungere som tandhjul, der kvalificerende griber ind i hinandens leverancer for at opnå intentionen om at Aabenraa know what Aabenraa knows. 6

7 IMPLEMENTERINGSUDFORDRINGERNE OG MULIGHEDER På nuværende tidspunkt er der velfungerende netværk inden for læsevejledere og pædagogisk læringscenter. Disse er dog i høj grad af koordinerende og af driftsmæssig karakter og kun i begrænset omfang et egentlig professionelt læringsfællesskab. På den del, der handler om interventioner og indsatser på baggrund af analyse og fortolkning af data om elevernes læring og trivsel, er vi langt fra i mål. Nogle skoler foretager dog allerede analyser med afsæt i data om elevernes læringsudbytte og iværksætter succesfulde indsatser, men det er sjældent noget andre skoler ved ret meget om. Dette kunne vi godt tænke os at blive markant bedre til. Udfordringen er ikke længere at få kvalitetsdata som vi har tillid, men at få dem omsat til viden der forpligter for skolerne og forankres i skolernes løbende praksis. PLF LEDER PLF i PLF i PLF i PLF i PLF i indskoling mellemtrin udskoling specialområdet administration og drift PLF-VEJLEDER PLF i dansk PLF i matematik PLF i inklusion PLF i IT og læring PLF i tidlig sprog start PLF for læsevejledere 20 personer 20 personer 20 personer 20 personer 20 personer 20 personer MILEPÆLSPLAN December 2015 Januar-marts 2016 April-juni 2016 August-april 2017 Efterår 2017 Ansøgningen imødekommes af Undervisningsministeriet Udarbejdelse af kommissorier for de 6 PLF er. Baggrund, formål, organisering og opskrift til bestilling af leverancer fra PLF erne Kompetenceudvikling, forberedelse og aftale om ledelse af og ledelse i de 6 PLF er Opstart af de 6 PLF er og med løbende monitorering af PLF ernes fremdrift. Afslutningskonference 7

8 VIRKSOMHEDSAFTALER I virksomhedsaftalerne for 2016 mellem skolerne og forvaltningen indgår skolens SMARTE mål som afsnit 4 i aftalerne Strategi for implementering af folkeskolereformen på x-skole Hver enkelt skole i Aabenraa Kommune har udarbejdet en plan for, hvordan de syv mål realiseres i perioden 2015 til Planen er formuleret som en forandringsmodel, som henter inspiration i de forandringsmodeller, der arbejdes med i Undervisningsministeriet. I forhold til hvert hovedmål skal planen synliggøre hvilke udfordringer, indsatser, aktiviteter, delmål og mål, der er forbundet med at realisere hvert af de syv hovedmål. Skolernes planer skal rumme SMARTE mål. Derved forholder skolerne sig til at de via Baseline bliver målt på elevernes trivsel og faglige progression inden for dansk og matematik over tid. 8

9 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Helhedsvurderingen af skolernes niveau i Aabenraa er foretaget ud fra de resultatoplysninger, som skal medtages i kvalitetsrapporten. Oplysningerne stammer fra Ledelses Informations Systemet, - LIS - som ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling stiller til rådighed. Vurderingerne i denne rapport omfatter alle skoler med hensyn til oplysninger fra LIS om trivsel, læse- og matematikresultater, vedrørende karakterer dog kun udskolingsskoler. Grunden til dette er, at implementeringen af Baseline først er påbegyndt og det har pt. ikke været muligt, at foretage en gruppering af skolerne ud fra sammenlignelige styrker og udfordringer. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges Med udgangspunkt i dataene fra afsnit 4-10 i rapporten, som sammenholdes med de nye nationale måltal, er hovedresultaterne for Aabenraa kommunes skolevæsen: Kompetencedækningsmål 90,2 % alle timer læses af undervisere med undervisningskompetence (tidligere linjefag). Det betyder, at Aabenraa Kommune har indfriet det nationale mål for 2016, som siger, at kompetencedækningen skal være 85 % i 2016 stigende til 90 procent i I var tallet 82,4 %. Inklusionsmål Andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, skal ifølge de nationale måltal øges fra 94,4 pct. til 96,0 pct. i I Aabenraa Kommune var 94,5 % af eleverne indskrevet i en almenklasse, hvilket ikke indfrier den nationale målsætning. Fra kvalitetsrapporten for skoleåret Alle elever er pr. definition inkluderet i skolernes fællesskab. Flyttes en elev fra almenområdet til specialområdet skal årsagen udelukkende være fordi, det er det bedste for eleven. Det er således skolelederens pligt i samarbejde med PPR, skoleforvaltningen og forældrene, at afsøge alle muligheder for at en elev kan forblive i almenområdet. 9

10 Det kan gå galt, hvis man uden videre rykker børn ud af specialklasser og specialskoler og sætter dem ind i almene skoleklasser. Og når det går galt, går det både ud over de sårbare børn og ud over dem, der går i almenklasserne. At det let kan gå galt, er netop grunden til, at vi har valgt en helt anden tilgang i Aabenraa Kommune. Og vores arbejde viser allerede gode resultater. Vi er begyndt på at skabe børnefællesskaber, hvor alle børn pr. definition er inkluderede. En børnehave er et børnefællesskab. Det er en skoleklasse og SFO en også. Det er alle børns fællesskab. Hvis et barn skal ekskluderes fra fællesskabet og flyttes over i et specialtilbud, skal det udelukkende ske, fordi det er den bedste løsning for barnet Fra Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 21/2014 artiklen Vi Bygger en ny børnekultur af Kirsten Nørgård Christensen og Chriss Mailandt-Poulsen Arbejdet med inklusion i folkeskolerne i Aabenraa Kommune bygger fortsat på denne forståelse af inklusion. Trivsel Elevernes trivsel skal stige år for år jf. de nationale måltal. De nationale målinger har været gennemført en gang, derfor kan der ikke konkluderes noget på nuværende tidspunkt på udviklingen. Dette forventes at komme med i næste kvalitetsrapport. Trivselsmålingen viser samlet at elevernes trivsel i kommune ligger på niveau med landsgennemsnittet. I undersøgelsen giver eleverne svar fra 1 til 5, hvor 5 er det højeste. Undersøgelsen er inddelt i fire områder: Støtte og inspiration i undervisningen, Social trivsel, Ro/orden og Faglig trivsel. Sammenlægges de højeste vurderinger til 5 - så ligger Støtte og inspiration i undervisningen på 63 % (65 %), Social trivsel på 91 % (93 %), Ro og orden på 84 % (83 %) og Faglig trivsel 88 % (89 %), tallene i parentes er landsniveauet Faglige måltal I følge de nationale måltal skal andelen af elever, som får under 2 i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasse prøve, reduceres i 2015 og yderligere frem mod I var der 18,2 % af alle elever i Aabenraa Kommune der fik under 2. I var tallet reduceret til 13,6 %, så det går den rigtige vej. 10

11 Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test jf. de nationale måltal. Måltallet er indført fra skoleåret og fremad. Set under et så lever skolerne i Aabenraa Kommune ikke op til målsætningen om at 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Tabellen viser udviklingen gennem de sidste tre skoleår. Andel i % Aabenraa Kommune Hele landet skoleåret 12/13 13/14 14/15 12/13 13/14 14/15 andelen af gode læsere i dansk, læsning 2. klasse klasse klasse klasse andelen af de allerdygtigste i dansk, læsning 2. klasse klasse klasse klasse andel af med dårlig resultater i dansk, læsning 2. klasse klasse klasse klasse andel af elever med gode resultater i matematik 3. klasse klasse andel af allerdygtigste elever i matematik 3. klasse klasse andel af elever dårlige resultater i matematik 3. klasse klasse

12 Karaktergennemsnittene ligger generelt højere i matematik end i dansk i de bunde prøve fag. I dansk ligger gennemsnittet for alle prøver på 6,7, som er under landsgennemsnittet på 6,9. I matematik ligger skolerne samlet set på 7,1, hvilket er lidt over landsgennemsnittet på 7.0. Under overskriften til de to testområder dansk læsning og matematik i afsnit 4.1 er det kort kommenteret hvorvidt skolerne opfylder målsætningen på området. Kommentarerne bygger på oplysninger fra resultaterne i de nationale test Set i forhold til den socioøkonomisk reference, så ligger karaktererne dog overvejende over det forventelige niveau. Mål for ungdomsuddannelse 95 % målsætningen på ungdomsuddannelsesområdet er ikke opfyldt endnu idet 92,7 % af årgangen er i gang med en ungdomsuddannelse 15. måneder efter afslutningen af grundskolen. Beregningen omfatter den andel af unge, der fastholdes i ungdomsuddannelse. Andelen er beregnet som det antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen, set i forhold til det antal, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden 12

13 3.1. OPSAMLING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER Ikke aktuelt i denne kvalitetsrapport, idet der ikke er udarbejdet handleplaner på nogen af skolerne. 4. MÅL OG RESULTATMÅL FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN OM DATA, STIL S FORBEHOLD OMKRING DE NATIONALE TEST I forlængelse af folkeskolereformen er tilbagemeldingerne på de nationale test i dansk, læsning og matematik omlagt. Indtil 2013 er testresultaterne alene blevet opgjort i forhold til andre elevers testresultater, normbaseret. Fra og med den obligatoriske testrunde i 2014 bliver testresultater også beskrevet i forhold til faglige kriterier, kriteriebaseret. De nye tilbagemeldinger bidrager med en viden om, i hvilken grad eleven har nået det faglige niveau på de forskellige klassetrin. Med de nye tilbagemeldinger styrkes skoleledernes og kommunernes mulighed for at opstille og vurdere opfyldelsen af faglige målsætninger. Definition af faglige niveauer Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde: Elevernes faglige niveau i testene bliver målt op i mod en baseline, der blev fastlagt i 2014, og testresultaterne er inddelt på en skala bestående af fem cut-scores (skæringspunkter). Skæringspunkterne danner grundlag for baselinen og inddeler eleverne i seks faglige niveauer. Det vurderes generelt, at sammenligning af måltallene fra 2014 til 2015 skal gøres med forsigtighed. I tre ud af i alt 18 måltal er der markante udsving. Det drejer sig om matematik i 3. og 6. klasse, hvor der er sket en markant fremgang i andelen af gode elever, og i dansk, læsning 2. klasse, hvor der er sket en markant tilbagegang i andelen af de allerdygtigste elever. I afsnittet om baseline er det beskrevet, hvordan resultaterne vil blive anvendt fremadrettet. I denne rapport, er der derfor ikke vurderet om andelen af elever med gode resultater er stigende eller om antallet af elever med dårlige resultater er faldende. Ligeledes er der heller ikke foretaget en vurdering af om andelen af de allerdygtigste elever er stigende og om andelen af allerdårligste elever er reduceret. Ministeriet har foretaget en analyse af årsagerne til udsvingene. Analysen viser, at de markante udsving ikke alene skyldes faktiske ændringer i elevernes faglige niveau, men også skyldes forhold omkring testresultaterne og testopgaverne. Alle testopgaver har gennemgået en om- 13

14 fattende kvalitetssikring. Det har resulteret i, at en lang række opgaver er taget ud af opgavebanken forud for afviklingen af de obligatoriske test i foråret 2015, da de ikke har været fagligt gode nok eller levet op til testenes statistiske krav. Til gengæld er opgavebanken suppleret med et stort antal nye testopgaver. Den samlede kvalitet af opgavebanken er således blevet styrket væsentligt, men konsekvensen er også, at der er sket forskydninger i testresultaterne i visse profilområder i testene. På grund af ændringerne i opgavebanken har det været nødvendigt at genberegne alle opgavers sværhedsgrader og efterfølgende af alle elevdygtigheder og dermed kriteriebaserede testresultater fra Genberegningen er foretaget udelukkende med de opgaver der levede op til de faglige og de statistiske krav. På baggrund af analysen vurderes det, at måltallene for 2015 generelt er mere retvisende end måltallene for Specifikt gælder det dog for dansk, læsning 2. klasse, at der er noget, der tyder på, at niveauet for at opnå vurderingen ""fremragende"" er sat for hårdt. Det vurderes imidlertid, at der ikke på nuværende tidspunkt er et tilstrækkeligt fast grundlag for at konkludere endeligt om disse forhold. Når resultaterne fra de obligatoriske test for 2016 foreligger, vil ministeriet derfor foretage en ny analyse af udviklingen i måltallene fra med henblik på at vurdere, om der på det tidspunkt er et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag til eventuelt at justere, hvilket år der skal være baseline, eller udvalgte cutscores. Kilde: Styrelsen for IT og Læring, nationale måltal I afsnit 4 og 5 om testresultater i dansk læsning og matematik er lands- og kommuneresultater afbilledet. Vurderingen af kommuneresultatet er foretaget som en kort konstatering om, hvordan dette er i forhold til landsresultatet og de nationale mål for folkeskolen. 14

15 MINDST 80 % AF ELEVERNE SKAL VÆRE GODE TIL AT LÆSE OG REGNE I DE NATIONALE TEST Indikatoren Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Indikatoren Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Indikatoren Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Formål Indikatorerne giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Målene er at Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 15

16 4.1 DANSK, LÆSNING Resultater fra 2014 til 2015 kan sammenlignes med forsigtighed, læs mere om dette i afsnittet Om data. FORDELINGEN AF TESTRESULTATER FOR ELEVER, SOM HAR AFLAGT TEST, DANSK, LÆSNING, 2. KLASSE, HELE LANDET FORDELINGEN AF TESTRESULTATER FOR ELEVER, SOM HAR AFLAGT TEST, DANSK, LÆSNING, 2. KLASSE, AABENRAA 16

17 2. årgang I Aabenraa er andelen af elever med gode resultater (de tre bedste kategorier) faldet fra 75 % til 69 %. Samlet set er målsætningen om, at 80 % af eleverne skal være gode til at læse, ikke indfriet. Andelen af elever med dårlige resultater er steget fra 10 % i 13/14 til 13 % i 14/15. Dog er den for de yngste elevers vedkommende markant. Jf. afsnittet Om data så er det usikkerhed om, om resultatet for 14/15 i testen for de yngste eleveres vedkommende kan sammenlignes med tidligere resultater. Andelen af allerdygtigste elever er faldet fra 6 % til 1 %. 17

18 FORDELINGEN AF TESTRESULTATER FOR ELEVER, SOM HAR AFLAGT TEST, DANSK, LÆSNING, 4. KLASSE, HELE LANDET FORDELINGEN AF TESTRESULTATER FOR ELEVER, SOM HAR AFLAGT TEST, DANSK, LÆSNING, 4. KLASSE, AABENRAA 18

19 4. årgang I Aabenraa er andelen af elever med gode resultater (de tre bedste kategorier) faldet fra 67 % til 64 %. Samlet set er målsætningen om, at 80 % af eleverne skal være gode til at læse, ikke indfriet. Andelen af elever med dårlige resultater ligger uændret på 13 %. Andelen af allerdygtigste elever er faldet fra 7 % til 6 %. 19

20 FORDELINGEN AF TESTRESULTATER FOR ELEVER, SOM HAR AFLAGT TEST, DANSK, LÆSNING, 6. KLASSE, HELE LANDET FORDELINGEN AF TESTRESULTATER FOR ELEVER, SOM HAR AFLAGT TEST, DANSK, LÆSNING, 6. KLASSE, AABENRAA 20

21 6. årgang I Aabenraa er andelen af elever med gode resultater (de tre bedste kategorier) ligger i begge skoleår på 70 % til Samlet set er målsætningen om, at 80 % af eleverne skal være gode til at læse, ikke indfriet. Andelen af elever med dårlige resultater er uændret på 12 %. Andelen af allerdygtigste elever er faldet fra 5 % til 4 %. 21

22 FORDELINGEN AF TESTRESULTATER FOR ELEVER, SOM HAR AFLAGT TEST, DANSK, LÆSNING, 8. KLASSE, HELE LANDET FORDELINGEN AF TESTRESULTATER FOR ELEVER, SOM HAR AFLAGT TEST, DANSK, LÆSNING, 8. KLASSE, AABENRAA 22

23 8. årgang I Aabenraa er andelen af elever med gode resultater (de tre bedste kategorier) faldet fra 78 % til 73 %. Samlet set er målsætningen om, at 80 % af eleverne skal være gode til at læse, ikke indfriet. Andelen af elever med dårlige resultater er steget fra 9 % i 13/14 til 10 % i 14/15. Andelen af allerdygtigste elever er steget fra 6 % til 7 %. 23

24 4.2 ANDELEN AF DE ALLERDYGTIGSTE ELEVER I DANSK OG MATEMATIK SKAL STIGE ÅR FOR ÅR ANDEL ELEVER MED GODE RESULTATER I DANSK, LÆSNING, AABENRAA ANDEL AF DE ALLERDYGTIGSTE ELEVER TIL DANSK, LÆSNING, AABENRAA 24

25 ANDEL ELEVER MED DÅRLIGE RESULTATER I DANSK, LÆSNING, AABENRAA 25

26 4.3 MATEMATIK Resultater fra 2014 til 2015 kan sammenlignes med forsigtighed. Læs mere om dette i afsnittet Om data. FORDELINGEN AF TESTRESULTATER FOR ELEVER, SOM HAR AFLAGT TEST, MATEMATIK, 3. KLASSE, HELE LANDET 26

27 FORDELINGEN AF TESTRESULTATER FOR ELEVER, SOM HAR AFLAGT TEST, MATEMATIK, 3. KLASSE, AABENRAA Andelen af elever med gode præstationer (de tre bedste kategorier) er steget fra 62 % til 67 %. Andelen af elever med dårlig resultater er faldet fra 17 % til 15 %. Andelen af elever med en fremragende præstationer faldet fra 4 % til 3 %. 27

28 FORDELINGEN AF TESTRESULTATER FOR ELEVER, SOM HAR AFLAGT TEST, MATEMATIK, 6. KLASSE, HELE LANDET FORDELINGEN AF TESTRESULTATER FOR ELEVER, SOM HAR AFLAGT TEST, MATEMATIK, 6. KLASSE, AABENRAA Andelen af elever med gode præstationer (de tre bedste kategorier) er steget fra 67 % til 72 %. Andelen af elever med dårlig resultater er faldet fra 16 % til 14 %. Andelen af elever med en fremragende præstationer steget fra 4 % til 5 %. 28

29 ANDEL ELEVER MED GODE RESULTATER I MATEMATIK, AABENRAA ANDEL AF DE ALLERDYGTIGSTE ELEVER TIL MATEMATIK, AABENRAA 29

30 ANDEL ELEVER MED DÅRLIGE RESULTATER I MATEMATIK, AABENRAA 30

31 5 ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FOR- LADER FOLKESKOLEN Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. I dansk aflægges følgende prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. 5.1 KARAKTERGENNEMSNIT I BUNDNE PRØVEFAG, 9. KLASSE, AABENRAA Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 31

32 KARAKTERGENNEMSNIT I BUNDNE PRØVEFAG PR. SKOLE, 9. KLASSE, AABENRAA FORDELT PÅ SKOLERNE, SKOLEÅRET 2014/2015 Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 32

33 KARAKTERGENNEMSNIT I DANSK Kommunen Alle skoler, skoleåret 2014/2015 Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 33

34 KARAKTERGENNEMSNIT I MATEMATIK Kommunen Alle skoler, skoleåret 2014/2015 Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 34

35 5.2 KARAKTERGENNEMSNIT ALLE BUNDNE PRØVER, SKOLEÅRET Mundt lig Dansk Skriftl ig Læsning Retskrivning Engelsk Fysik/kem i Matematik Problem Færdighed Gennemsnit Bylderup Skole 7,2 7,5 6,5 7,4 6, ,3 Felsted Centralskole 6,4 6,5 6 5,8 6,8 5 6,1 6,5 6,2 Hjordkær Skole 5,6 6,7 6,8 5,3 7 6,8 6,6 7,3 6,6 Hærvejsskolen 6,2 6,4 8,3 7,3 7,4 6,3 7,2 8,4 7,2 Høje Kolstrup Skole 5,6 6,8 7,2 6,2 8,9 6,8 6,3 5,8 6,7 Kongehøjskolen 5,7 8,6 7,5 6,1 8,2 6,7 7,6 7,9 7,3 Lyreskovskolen 6,8 7,2 7,1 6 7,8 6,3 7,7 7,3 7,0 Løjt Kirkeby Skole 6,6 8,9 7,6 6,3 7,3 6,5 7,3 6,2 7,1 Stubbæk Skole 6,1 5,9 7,1 5,7 7,7 5,9 8 6,6 6,6 Tinglev Skole 6,3 7,3 6,2 6,3 7 7,4 6,2 7,1 6,6 Landsgennemsnit 6,3 7,8 7,1 6,5 7,8 6,8 6,9 7,2 7,1 Aabenraa gennemsnit 6,3 7,2 7,0 6,2 7,5 6,5 7,1 7,1 6,9 Kilde: UVM Under afsnittet Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer er de ovenstående gennemsnitskarakterer for alle prøver sammenstillet med den socioøkonomiske reference, som er et statistisk beregnet udtryk, der viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. 35

36 5.3 ALLE ELEVER SKAL FORLADE FOLKESKOLEN MED MINDST KARAKTEREN 2 I DANSK OG MATEMATIK Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 36

37 ANDEL ELEVER MED MINDST 2 I BÅDE DANSK OG MATEMATIK, 9. KLASSE, AABENRAA 86,1 % af eleverne har opnået karakteren 2 eller derover i både matematik og dansk, hvilket er 4,7 % højere end i skoleåret 2013/2014. Stigningen er markant og ligger næsten på niveau med skoleåret 2012/2013, men stadigvæk under landsgennemsnittet. Skolerne har udarbejdes forandringsmodeller, der blandt andet fokuserer på at højne elevernes faglige niveau. Der er fokus på at udvikle undervisningen i fagene og på kompetenceudvikling. Skolerne arbejder fremover med baselines, hvor den enkelte elevs progression følges tæt Alle skoler 37

38 Skolevis 38

39 6 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FORHOLD TIL FAGLIGE RESULTATER. SOCIOØKONOMISKE REFERENCER Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis en skoles karakterer ligger uden for intervallet for den socioøkonomiske reference så er forskellen signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. De socioøkonomiske referencer er beregnet for grundskoler undtaget specialskoler, som havde 9. kl. prøvekarakterer for mindst 5 elever. Elever i specialklasser og privatister indgår ikke. Beregningen er dels sket i hvert prøvefag/prøvedisciplin og dels for et gennemsnit af de bundne prøvefagskarakterer (ekskl. dansk orden). 39

40 6.1 OPNÅET KARAKTERGENNEMSNIT I BUNDNE PRØVEFAG I ALT OG SOCIOØKONOMISKE REFERENCER, 9. KLASSE, AABENRAA Alle skoler over en treårig periode. For skoleåret 2014/2015 var der samlet set for alle bundne prøvefag ikke skoler, hvor karaktergennemsnittet lå signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference. Resultaterne fordelt på fag fremgår af de enkelte skolers karaktergennemsnit. Der er en tendens til at det især er i faget matematik, eleverne opnår højere karakter end den forventede. En tilsvarende tendens ses ikke for fag, hvor eleverne opnår et lavere resultat end forventet. Ud af de 90 prøver ligger 54 over forventet niveau, hvoraf 21 er signifikante. Af de 29 prøver, der ligger under forventet niveau, er 3 signifikante. I de resterende 7 prøver ligger karakterniveauet som forventet. På trods af at skolerne samlet set ikke har opfyldt 80 % målsætningen, så tyder det på, at skolerne formår at være med til at mindske betydningen af social baggrund. Skoleår Skoleår Skoleår 2014/ / /2013 Skole Forskel Bylderup Skole Felsted Centralskole Hjordkær Skole Hærvejsskolen Høje Kolstrup Skole Kongehøjskolen Lyreskovskolen Løjt Kirkeby Skole Stubbæk Skole Tinglev Skole 7,3 6,7 0,6 7,3 6,7 0,6 7,4 6,6 0,8* 6,2 6,4-0,2 6,4 6,2 0,2 6,6 6,3 0,3 6,6 6,6 0,0 6,9 6,7 0,2 7,3 6,7 0,6 7,2 6,9 0,3 6,9 6,4 0,5 6,6 6,6 0,0 6,7 6,3 0,4 5,4 5,4 0,0 7,0 6,4 0,6 7,3 7,0 0,3 7,2 7,0 0,2 7,0 6,8 0,2 7,0 6,7 0,3 6,0 6,2-0,2 6,5 6,1 0,4 7,1 7,3-0,2 6,4 6,6-0,2 6,7 7,0-0,3 6,6 6,7-0,1 6,2 6,4-0,2 6,4 6,7-0,3 6,6 6,3 0,3 5,9 6,0-0,1 6,0 6,1-0,1 Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre 40

41 OPNÅET KARAKTERGENNEMSNIT I BUNDNE PRØVEFAG OG SOCIOØKONOMI- SKE REFERENCER, 9. KLASSE, SKOLEVIS BYLDERUP SKOLE Skoleår Skoleår Skoleår Fag Fagdisciplin Karaktergennemsnit 2014/ / /2013 Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Dansk Læsning 7,2 6,3 0,9* 7,9 6,8 1,1* 7,8 6,7 1,1* Mundtlig 7,5 7,3 0,2 6,4 6,7-0,3 8,2 7,5 0,7 Retskrivning 6,5 6,4 0,1 6,3 5,7 0,6 6,2 5,9 0,3 Skriftlig 7,4 6,4 1,0* 6,7 6,2 0,5 6,2 6,0 0,2 Engelsk Mundtlig 6,4 6,7-0,3 7,2 7,1 0,1 8,9 7,8 1,1* Socioøk. reference Forskel 7,0 6,5 0,5 8,9 7,2 1,7* 7,6 6,4 1,2* 8,0 6,7 1,3* 7,0 6,3 0,7 6,4 5,7 0,7 Matematiske færdigheder 8,0 7,0 1,0* 8,0 7,0 1,0* 8,2 7,0 1,2* Fysik/kemi Praktisk/mundtlig Matematik Matematisk problemløsning Gennemsnit 7,3 6,7 0,6 7,3 6,7 0,6 7,4 6,6 0,8* FELSTED SKOLE Skoleår Skoleår Skoleår Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit 2014/ / /2013 Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Dansk Læsning 6,4 6,0 0,4 5,9 5,8 0,1 6,5 6,1 0,4 Mundtlig 6,5 7,0-0,5 8,2 7,6 0,6 7,3 7,1 0,2 Retskrivning 6,0 6,3-0,3 5,5 5,5 0,0 7,4 6,1 1,3* Skriftlig 5,8 6,0-0,2 6,6 6,2 0,4 5,5 5,8-0,3 Engelsk Mundtlig 6,8 6,8 0,0 8,2 7,5 0,7 7,2 7,1 0,1 Socioøk. reference Forskel Fysik/kemi Praktisk/mundtlig Matematik Matematisk problemløsning 5,0 5,9-0,9* 6,6 6,2 0,4 4,9 5,6-0,7 6,1 6,2-0,1 5,5 5,5 0,0 6,1 5,7 0,4 Matematiske færdigheder 6,5 6,5 0,0 5,5 5,8-0,3 7,7 7,0 0,7 41

42 Gennemsnit 6,2 6,4-0,2 6,4 6,2 0,2 6,6 6,3 0,3 HJORDKÆR SKOLE Skoleår Skoleår Skoleår Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit 2014/ / /2013 Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Dansk Læsning 5,6 5,8-0,2 6,7 6,5 0,2 7,3 6,7 0,6 Mundtlig 6,7 7,1-0,4 5,2 6,3-1,1* 7,2 7,1 0,1 Retskrivning 6,8 6,6 0,2 7,3 6,5 0,8 6,5 6,1 0,4 Skriftlig 5,3 5,9-0,6 6,6 6,6 0,0 5,3 5,7-0,4 Engelsk Mundtlig 7,0 7,1-0,1 6,3 6,8-0,5 7,8 7,4 0,4 Socioøk. reference Forskel Fysik/kemi Matematik Praktisk/mundtlig Matematisk problemløsning 6,8 6,5 0,3 8,1 7,0 1,1* 7,4 6,5 0,9 6,6 6,5 0,1 7,2 6,4 0,8 7,4 6,2 1,2* Matematiske færdigheder 7,3 7,0 0,3 7,9 7,0 0,9 8,8 7,5 1,3* Gennemsnit 6,6 6,6 0,0 6,9 6,7 0,2 7,3 6,7 0,6 HÆRVEJSSKOLEN Skoleår Skoleår Skoleår Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit 2014/ / /2013 Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Dansk Læsning 6,2 6,1 0,1 6,4 6,0 0,4 5,6 6,1-0,5 Mundtlig 6,4 7,3-0,9* 9,2 7,8 1,4* 7,4 7,5-0,1 Retskrivning 8,3 6,9 1,4* 7,1 5,9 1,2* 6,6 6,5 0,1 Skriftlig 7,3 6,6 0,7* 6,2 6,2 0,0 6,5 6,4 0,1 Engelsk Mundtlig 7,4 7,4 0,0 7,3 7,2 0,1 7,7 7,4 0,3 Socioøk. reference Forskel 6,3 6,5-0,2 6,4 6,2 0,2 5,8 6,1-0,3 7,2 6,7 0,5 6,5 5,8 0,7* 6,5 6,1 0,4 Matematiske færdigheder 8,4 7,1 1,3* 6,8 6,3 0,5 7,2 7,0 0,2 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig Matematik Matematisk problemløsning Gennemsnit 7,2 6,9 0,3 6,9 6,4 0,5 6,6 6,6 0,0 42

43 HØJE KOLSTRUP SKOLE Skoleår Skoleår Skoleår Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit 2014/ / /2013 Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Dansk Læsning 5,6 5,4 0,2 4,8 5,0-0,2 6,6 6,2 0,4 Mundtlig 6,8 7,1-0,3 6,7 6,8-0,1 7,3 7,1 0,2 Retskrivning 7,2 6,4 0,8 4,4 4,7-0,3 6,9 6,0 0,9 Skriftlig 6,2 6,0 0,2 4,6 5,1-0,5 5,9 5,8 0,1 Engelsk Mundtlig 8,9 7,9 1,0* 7,4 7,1 0,3 9,7 8,4 1,3* Socioøk. reference Forskel 6,8 6,3 0,5 3,9 4,9-1,0* 7,0 6,3 0,7 6,3 5,8 0,5 5,2 4,9 0,3 6,2 5,6 0,6 Matematiske færdigheder 5,8 5,9-0,1 5,9 5,6 0,3 7,3 6,7 0,6 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig Matematik Matematisk problemløsning Gennemsnit 6,7 6,3 0,4 5,4 5,4 0,0 7,0 6,4 0,6 KONGEHØJSKOLEN Skoleår Skoleår Skoleår Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit 2014/ / /2013 Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Dansk Læsning 5,7 6,1-0,4 7,0 6,7 0,3 7,5 6,8 0,7* Mundtlig 8,7 8,0 0,7* 8,2 8,1 0,1 7,9 7,6 0,3 Retskrivning 7,6 7,2 0,4 6,5 6,5 0,0 6,6 6,5 0,1 Skriftlig 6,1 6,5-0,4 6,3 6,8-0,5 6,7 6,4 0,3 Engelsk Mundtlig 8,2 7,9 0,3 8,1 8,0 0,1 7,1 7,3-0,2 Socioøk. reference Forskel 6,7 6,5 0,2 6,6 6,7-0,1 5,9 6,3-0,4 7,6 6,9 0,7 7,4 6,6 0,8* 6,7 6,2 0,5 Matematiske færdigheder 7,9 7,2 0,7* 7,6 7,1 0,5 7,6 7,2 0,4 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig Matematik Matematisk problemløsning Gennemsnit 7,3 7,0 0,3 7,2 7,0 0,2 7,0 6,8 0,2 43

44 LYRESKOVSKOLEN Skoleår Skoleår Skoleår Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit 2014/ / /2013 Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Dansk Læsning 6,8 6,1 0,7* 6,7 6,1 0,6 6,3 6,0 0,3 Mundtlig 7,2 7,4-0,2 6,3 7,1-0,8* 6,4 6,8-0,4 Retskrivning 7,1 6,8 0,3 5,2 5,5-0,3 6,3 5,6 0,7* Skriftlig 6,0 6,1-0,1 5,4 6,0-0,6 6,0 5,9 0,1 Engelsk Mundtlig 7,8 7,6 0,2 7,7 7,4 0,3 7,0 6,9 0,1 Socioøk. reference Forskel 6,3 6,4-0,1 5,6 6,0-0,4 6,8 6,1 0,7 7,7 6,7 1,0* 5,3 5,6-0,3 6,0 5,4 0,6 Matematiske færdigheder 7,3 6,9 0,4 5,4 5,9-0,5 7,4 6,5 0,9* Fysik/kemi Praktisk/mundtlig Matematik Matematisk problemløsning Gennemsnit 7,0 6,7 0,3 6,0 6,2-0,2 6,5 6,1 0,4 LØJT SKOLE Skoleår Skoleår Skoleår Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit 2014/ / /2013 Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Dansk Læsning 6,6 6,6 0,0 6,0 6,2-0,2 7,1 7,0 0,1 Mundtlig 8,9 8,4 0,5 8,0 7,7 0,3 7,6 7,7-0,1 Retskrivning 7,6 7,5 0,1 6,6 6,2 0,4 6,6 6,8-0,2 Skriftlig 6,3 6,8-0,5 5,9 6,4-0,5 6,3 6,6-0,3 Engelsk Mundtlig 7,3 7,7-0,4 6,8 7,2-0,4 7,7 7,8-0,1 Socioøk. reference Forskel 6,5 6,9-0,4 7,2 6,8 0,4 5,8 6,4-0,6 7,3 7,4-0,1 5,3 6,0-0,7 5,5 6,5-1,0* Matematiske færdigheder 6,2 7,3-1,1* 5,7 6,5-0,8* 6,9 7,4-0,5 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig Matematik Matematisk problemløsning Gennemsnit 7,1 7,3-0,2 6,4 6,6-0,2 6,7 7,0-0,3 44

45 STUBBÆK SKOLE Skoleår Skoleår Skoleår Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit 2014/ / /2013 Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Dansk Læsning 6,1 6,1 0,0 5,8 5,9-0,1 6,6 6,8-0,2 Mundtlig 5,9 6,6-0,7 5,4 6,5-1,1* 6,2 6,9-0,7 Retskrivning 7,1 6,9 0,2 5,1 5,7-0,6 7,4 7,0 0,4 Skriftlig 5,7 6,0-0,3 5,7 6,2-0,5 6,2 6,5-0,3 Engelsk Mundtlig 7,7 7,6 0,1 7,3 7,3 0,0 6,5 7,0-0,5 Socioøk. reference Forskel 5,9 6,3-0,4 6,4 6,5-0,1 6,2 6,3-0,1 8,0 7,2 0,8 7,3 6,4 0,9 5,8 6,3-0,5 Matematiske færdigheder 6,6 6,9-0,3 6,8 6,6 0,2 6,2 6,9-0,7 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig Matematik Matematisk problemløsning Gennemsnit 6,6 6,7-0,1 6,2 6,4-0,2 6,4 6,7-0,3 TINGLEV SKOLE Skoleår Skoleår Skoleår Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit 2014/ / /2013 Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Dansk Læsning 6,3 5,8 0,5 5,5 5,6-0,1 5,0 5,6-0,6 Mundtlig 7,3 7,2 0,1 7,4 7,2 0,2 8,1 7,4 0,7 Retskrivning 6,2 6,3-0,1 5,9 5,6 0,3 4,9 5,6-0,7 Skriftlig 6,3 6,1 0,2 4,3 5,4-1,1* 5,9 6,0-0,1 Engelsk Mundtlig 7,0 7,0 0,0 7,0 7,0 0,0 6,1 6,5-0,4 Socioøk. reference Forskel 7,4 6,5 0,9 7,7 6,7 1,0 6,2 5,9 0,3 6,2 6,0 0,2 4,5 5,3-0,8 5,4 5,5-0,1 Matematiske færdigheder 7,1 6,5 0,6 5,1 5,8-0,7 6,4 6,4 0,0 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig Matematik Matematisk problemløsning Gennemsnit 6,6 6,3 0,3 5,9 6,0-0,1 6,0 6,1-0,1 45

46 7 TILLIDEN TIL OG TRIVSLEN I FOLKESKOLEN SKAL STYRKES BLANDT ANDET GENNEM RESPEKT FOR PROFESSIONEL VIDEN OG PRAKSIS Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.). Elever i indskolingen (0.-3. kl.) får 20 mere enkle spørgsmål. Data indsamles én gang om året via en national spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i folkeskolen. Indikatorer beregnes kun for elever i klasse. Indikatorberegning Indikatorerne er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit. Derudover viser rapporten fordelingen af elevernes gennemsnit inden for fire grupper: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren. Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet. Kilde: styrelsen for it og læring I undersøgelserne har eleverne svarmulighederne 1 5. Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen ligger som i resten af landet lavest i trivselsmålingen. Det er især drengene i 4. årgang og pigerne i 8. og 9. årgang, der vurder indikatoren lavt. Indikatoren Social trivsel ligger på 3 eller derover for ca. 90 % af elevernes vedkommende. For alle årgangene angiver drengene en højere trivsel end pigerne. Indikatoren Ro og orden viser at drengene generelt vurderer, at skoledagen er mere præget af ro og orden, end pigerne gør. Indikatoren Faglig trivsel viser, at eleverne generelt er i trivsel. Pigerne i 6. og 9. årgang, drengene i 8. årgang oplever mindst faglig trivsel. 46

47 7.1. ELEVERNES TRIVSEL SKAL ØGES TRIVSEL, DIFFERENTIEREDE INDIKATORER, GENNEMSNIT PR INDIKATOR, AABENRAA, 2014/

48 TRIVSEL, DIFFERENTIEREDE INDIKATORER, FORDELING PR INDIKATOR, AABENRAA, 2014/2015 Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet. 48

49 7.2 TRIVSEL OPDELT EFTER INDIKATOR, KØN OG KLASSETRIN STØTTE OG INSPIRATION I UNDERVISNINGEN, GENNEMSNIT PR ÅR, AABEN- RAA, 2014/2015 DATAKILDE: STYRELSEN FOR IT OG LÆRING 49

50 SOCIAL TRIVSEL, AABENRAA, 2014/

51 RO OG ORDEN, AABENRAA, 2014/

52 FAGLIG TRIVSEL, AABENRAA, 2014/2015 Kilde: styrelsen for it og læring 52

53 8 FOLKESKOLEN SKAL UNDERSTØTTE OPFYLDELSEN AF 95 PCT.- MÅLSÆTNINGEN Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som efter henholdsvis 3, 9 og 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse." 95 % målsætningen er med i profilmodellen, og dermed en fremskrivning på 25 år. I sidst ny profilmodel stiger Aabenraa Kommune med 0,5 % point, og det vil sige, at flere får en ungdomsuddannelse. Ift. målingen af eleverne 9 mdr. efter afgangsprøven versus initiativer, så er der ikke pt. igangsat specifikke initiativer. I forbindelse med implementering af baseline og udviklingen af mål på folkeskoleområdet, så ligger der en implicit forventning om, at fastholdelsen på ungdomsuddannelserne bliver større. UU har en forpligtelse til at sørge for, at unge under 18 år er i gang med en uddannelse eller arbejde. Dropper den unge under af uddannelsen skal UU senest fem dage efter have aftalt møde med den unge og senest 30 dage efter, skal der være udarbejdet en ny uddannelsesplan Andelen af unge der i 2014 var i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter afslutningen på 9. kl. var i 2014 på 37,9 %, heraf 5,4 % på erhvervsfaglige uddannelser og 32,5 % på gymnasiale uddannelser. Elever i 10. klasser er ikke medtaget i opgørelsen 53

54 8.1 FASTHOLDELSE I UNGDOMSUDDANNELSE 9 MDR. EFTER DE UNGE FOR- LADER GRUNDSKOLEN, AABENRAA Klassetrin: 9. klasse, 10. klasse "Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelser og STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 54

55 ANDEL ELEVER, DER ER I GANG MED EN UNGDOMSUDDANNELSE TRE MÅNE- DER EFTER 9. KLASSE, PR. SKOLE, AABENRAA Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. 55

56 ANDEL ELEVER, DER ER I GANG MED EN UNGDOMSUDDANNELSE TRE MÅNE- DER EFTER 9. KLASSE, PR. UNGDOMSUDDANNELSE, AABENRAA Pr. ungdomsuddannelse Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. 56

57 ANDEL ELEVER, DER ER I GANG MED EN UNGDOMSUDDANNELSE 15 MÅNE- DER EFTER 9. KLASSE, PR UDDANNELSE, AABENRAA Pr. ungdomsuddannelse. Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i 57

58 gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 58

59 Skolevis Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre" 59

60 9 FOKUSPUNKTER OG INDIKATORER 9.1 KOMPETENCEDÆKNING Indikatoren Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld kompetencedækning som beskrevet i aftalen af folkeskolereformen. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Om data Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. 60

61 Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Kilde: Styrelsen for It og Læring I august 2015 startede kompetenceudviklingsforløbene med Kick Off møder for samtlige medarbejdere. I efteråret 2015 startede kompetenceforløb i: PD-moduler i synlig læring og målstyret undervisning, elever med særlige behov og læring og læringsressourcer. Forløbene er delt op i tre spor - Læringsvejleder - Matematikvejlede - Tyskvejleder Uddannelsesforløbene afvikles i samarbejde med UC-Syddanmark og strækker sig over indeværende og kommende skoleår, Temaforløb i læringsmålsstyret undervisning med fokus på dansk og matematik undervisning. Forløbene gennemføres i samarbejde med læringskonsulenter fra undervisningsministeriet Målet med forløbene er, at der i løbet af skoleårene 2015/16 og 2016/17 uddannes et antal vejledere, som skal fungere som faglige løftestænger på skolerne. Med de iværksatte kompetenceudviklingsforløb og kommende forløb, er det forventningen at målsætningen om, i 2020 undervises alle elever af lærere, som enten har undervisningskompetencer fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Pt dækkes fagene dansk, matematik, fysik/kemi, musik og tysk i over 90 % af de planlagte timer med lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence.. 61

62 ANDEL PLANLAGTE UNDERVISNINGSTIMER MED KOMPETENCEDÆKNING PR. FAG, AABENRAA Klassetrin: klasse 62

63 ANDEL PLANLAGTE UNDERVISNINGSTIMER MED KOMPETENCEDÆKNING PR. KLASSETRIN, AABENRAA Klassetrin: klasse Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Håndværk og design, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik 63

64 ANDEL PLANLAGTE UNDERVISNINGSTIMER MED KOMPETENCEDÆKNING, PR. SKOLE, AABENRAA Klassetrin: klasse 64

65 10 INKLUSION Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler. Indikatoren beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Inklusionsgraden opgøres i forhold til elevernes bopælskommune. Oplysninger om elevtal og elevernes modtagelse af specialundervisning stammer fra to forskellige registre hos Danmarks Statistik. Det ene register, der omfatter hele uddannelsessystemet, opdateres hvert år - også bagud i tid. Det andet register, der indeholder særlige oplysninger vedr. grundskoleområdet fx klassetype, specialundervisning og dansk som andetsprog, opdateres ikke. Det betyder, at der kan være forskel i elevtallet i de forskellige rapporter, hvor der indgår elevtal. Obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten Formål Indikatorerne følger op på, om folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Mere konkret anvendes indikatoren vedrørende inklusionsgrad til at følge op på målsætningen om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. 65

66 10.1 ANDEL ELEVER, DER MODTAGER UNDERVISNING I DEN ALMENE UN- DERVISNING, HELE LANDET OG AABENRAA KOMMUNE Hele landet Aabenraa Kommune Skemaerne viser andelen af elever, der undervises i almenklasser. Antallet af elever i et segregeret undervisningstilbud er ligesom på landsplan svagt stigende i forhold til forrige år. Opgørelsen omfatter elever der er bosiddende i Aabenraa Kommune. 66

67 ANTAL ELEVER, DER MODTAGER SPECIALUNDERVISNING PR. INSTITUTI- ONSTYPE OG KØN, AABENRAA Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Opgørelsen omfatter elever fra alle kommune, der er indskrevet i et specialundervisningstilbud i Aabenraa Kommune 67

68 ANTAL ELEVER, DER MODTAGER SPECIALUNDERVISNING PR. KLASSETRIN OG KØN, AABENRAA Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer Opgørelsen omfatter elever fra alle kommune, der er indskrevet i et specialundervisningstilbud i Aabenraa Kommune. 68

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Skolernes Kvalitetsrapport 2.0 skoleåret 2013/2014

Skolernes Kvalitetsrapport 2.0 skoleåret 2013/2014 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3. Mål og resultatmål... 7 3.1Nationalt fastsatte

Læs mere

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning. 9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik

Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1

Læs mere

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Notat Vedrørende: Notat vedr. nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnavn: Resultater af nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnummer: 17.01.10-P05-1-16 Skrevet af: Louise

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Center for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 FAXE KOMMUNE SKOLEVÆSEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2014/2015 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2016 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2015 Randers Kommune Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner...4 3. Mål

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015

Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 1 af 48 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3. Mål og resultatmål... 7 3.1Nationalt fastsatte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT Mariagerfjord Kommune

KVALITETSRAPPORT Mariagerfjord Kommune KVALITETSRAPPORT 2014-2015 Mariagerfjord Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 5 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Kvalitetsrapport Gældende for folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kvalitetsrapport Gældende for folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune Kvalitetsrapport 2014 2015 Gældende for folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 7 3.1. Nationalt

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Center for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 MIDTSKOLEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger til grund

Læs mere

Folkeskolestrategi 2015-2020

Folkeskolestrategi 2015-2020 Folkeskolestrategi 2015-2020 Forandringsmodellen Den 14. januar 2015 12.30-16.30 Skoletorvet på Kongehøjskolen Program 14. januar 12.30-16.30 Velkomst ved skolechef Lars Svensson Rammesætning og prioritering

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Center for Skoletilbud Marts 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 Den nye kvalitetsrapport...3 Nationale måltal...3

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Version til offentliggørelse

Version til offentliggørelse Version til offentliggørelse 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Mål og resultatmål...4 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...4 2.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål...6 3. Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2014/2015 Godkendt på Kommunalbestyrelsesmødet den 31. marts 2016. Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-10670 Sags nr. 480-2013-56959

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Kommune Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

De nationale test foråret National præstationsprofil

De nationale test foråret National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling. for skoleåret 2015/2016. Tekst: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling. for skoleåret 2015/2016. Tekst: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret / Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret / Tekst: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Foto: Ministeriet for

Læs mere

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver 3 2.2 Karakterer ift.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Karaktergennemsnittene er især steget i delprøven i dansk retskrivning og i de to delprøver i den skriftlige prøve i matematik. Eleverne

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2013/2014 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Oprettet den 19. februar 2015 Dokument nr. 480-2015-109966 Sags nr. 480-2013-56959 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016

Kvalitetsrapport 2016 Kvalitetsrapport 2016 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen januar 2016 INDLEDNING 5 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 6 KOMMUNEDEL 9 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN 9

Læs mere

Gennemsnitlige afgangskarakterer

Gennemsnitlige afgangskarakterer Gennemsnitlige afgangskarakterer Resultater Tidspunkt 2015/2016 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne

Læs mere

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.

Læs mere

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 2 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau.

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Bilag 1 Notat om de faglige resultater for 2015 Notatet redegør for de mest centrale faglige resultater for folkeskolerne

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014

Kvalitetsrapport 2013-2014 Kvalitetsrapport 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 7 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 7 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 ØSTSKOLEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger til grund for skoleledernes analyse

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport For skoleåret 2013/14 Center Børn og for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2013/14 FAXE KOMMUNALE SKOLEVÆSEN Elevtal i Faxe Kommune Kompetencedækning 77,9 % af de planlagte timer læses af lærere med linjefagskompetence

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015. Dagtilbud og Undervisning. edoc 15-008305

Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015. Dagtilbud og Undervisning. edoc 15-008305 Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015 Dagtilbud og Undervisning edoc 15-008305 K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Kommunedel Indholdsfortegnelse Folkeskoler i Holbæk Kommune...2 Forord...3 Indledning...3 Mål og resultatmål...3 Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Kvalitetsredegørelse 2014

Kvalitetsredegørelse 2014 Kvalitetsredegørelse 2014 Det har jeg aldrig prøvet før,, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangsskolen Rudersdal Kommune 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere