Parcelhusbyggeri i Alslev

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Parcelhusbyggeri i Alslev 1962-2011"

Transkript

1 1 Rapport 2011 om Parcelhusbyggeri i Alslev Indholdsfortegnelse: Side 2 Indledning - 3 LandbrugsDanmark forandres Alslev før Udstykningsområder i Alslev - 8 Parcelhusejerne og deres huse - 9 Udvikling og afvikling - 10 Udvalgte byggefirmaer fra Alslev - 12 Afslutning - 13 Tidslinie med div. Informationer Noter, tabeller og kilder

2 2 Indledning. Tiden omkring 1960 bragte store forandringer til den sydvestjyske landsby Alslev. Selve byen havde på dette tidspunkt for 50 år siden kun omkring 100 huse/ejendomme og nu i dag 2011 er der over 500 beboelsesenheder i byen samt 140 gårde/huse uden for byområdet. Indtil 1960 var alle Alslevs beboere enten a) født/havde familie herude eller b) arbejdede i byen. Der var en tæt forbindelse mellem person og lokalitet, og det var utænkeligt at bo i Alslev, hvis der ikke var de nævnte 2 grunde hertil. Men så kom den første parcelhusejer til Alslev. En familie slog sig ned herude og byggede et hus på en parcel af en større ejendom, en familie, der ikke havde anden relation til området end den overbevisning, at her var det relevant og attraktivt at bo og leve. Enhver generation synes, at deres periode er noget særligt, men udviklingen i Alslev fra 1962 til 1977, hvor antallet af huse steg med næsten 250 %, vil aldrig blive overgået Alslev Sognearkiv har derfor fundet det relevant, at beskrive og nedskrive denne udvikling, og denne uvidenskabelige beretning er vort bedste forsøg herpå. Skulle en opmærksom og interesseret læser af rapporten finde fejl/mangler eller relevante tilføjelser, vil Arkivet være yderst taknemmelig for respons. Tak til alle, der med sædvanlig velvillighed overfor Arkivets arbejde har hjulpet til med informationer. Rapporten fremlægges på Arkivets dag lørdag d. 12. november 2011 kl Alslev oktober Hans Ole Villadsen arkivleder

3 3 LandbrugsDanmark forandres. Det var dog ikke kun Alslev, som ændrede struktur/karakter omkring Det gjorde hele det ganske danske landskab og samfund. Gennem årtusinder havde eksistensgrundlaget for danskerne været landbrug, og landskabet med bebyggelse havde derfor været præget af dette forhold. Op mod 80 % af befolkningen havde frem til slutningen af 1800-tallet levet af eller haft tæt tilknytning til produktion af fødevarer, og havde derfor boet uden for byerne. Primært på de efterhånden op mod landbrugsejendomme, og så naturligvis i de små landsbysamfund, der lå spredt rundt omkring over hele det danske landskab Som oftest var landsbyerne placeret ved de danske middelalderkirker, men efter 1850 kom de mange nye stationsbyer frem ved de nyanlagte jernbaner. Som eksempel på fordelingen mellem land og by var der omkring 1860 ca indbyggere i det daværende Ribe Amt, og kun to byer/købstæder Ribe og Varde med tilsammen under indbyggere. Resten omkring eller over 80 % boede ude i landsognene. Forbedrede levevilkår medførte fra tiden omkring 1860, at der over de følgende 100 år skete mere end en fordobling af befolkning i Danmark fra 2 mil. til over 4 mil., og landbrugserhvervet kunne nu ikke længere opsuge, beskæftige og mætte disse mange nye munde. Eneste alternativ var at flytte ind til byerne og prøve at finde lykken der, hvis ikke den mere radikale løsning i form af emigration til de oversøiske kontingenter blev valgt - men det nominelle befolkningsantal på landet begyndte først at falde efter 1950, hvilket mange ikke er opmærksom på. Den hastigt voksende befolkning i byerne blev placeret i høje ejendomskomplekser med mange små lejligheder, der ofte var overbefolket med op til 5-6 mennesker i en 2-værelses på 60 m 2. Tilmed var de sanitære forhold efter nutidig målestok elendige, og der var ikke meget friareal og luft omkring disse etageejendomme. Derfor opstod der en markant og næsten kronisk boligmangel, som varede over flere generationer helt op til omkring Løsningen på denne boligmangel blev et eksplosivt stort byggeri af parcelhuse godt suppleret op af markante store offentligt støttede etagebyggerier - også kaldet almennyttige boliger. Lykkeligvis var det ikke alene befolkningstallet der steg. Det gjorde den generelle danske velstand også, for nu var det ikke længere landbruget, der alene skulle klare produktionen og bruttonationalproduktet. Der kom en stigende og supplerende industriproduktion, som endda omkring 1960 voksede forbi landbruget og blev største værdiskaber for det danske samfund. Så den danske kernefamilie fik nu omkring råd til at få foden under eget bord og kunne nu ofte med 2 indtægter få bygget deres eget drømmeslot parcelhuset.

4 4 Husbyggeri og udvikling i Alslev før 1960 Efter landboreformerne omkring 1785 skete der en udflytning i 1800-tallet af gårdene fra Alslev landsby til det åbne land, og der blev areal ledig til beboelseshuse langs med landevejen mellem Varde og Hjerting og ud mod Vestermarken, det der i dag er Kirkegade. Frem til år 1900 var det dog yderst begrænset, hvad der blevet bygget af beboelseshuse, for al investering og byggeri var stadig knyttet til områdets gårde, men 4 ledvogterhuse blev bygget i sognet ved den anlagte vestjyske længdebane I dag er der kun registreret omkring 20 huse i Alslev Sogn fra før år 1900, men så omkring århundrede skiftet begyndte der i det små at ske noget, og dette skyldes flere faktorer. Den nævnte befolkningsvækst var nok hovedårsagen, men det havde også betydning, at landbrugets begyndende mekanisering og fortsatte ekspansion skabte mulighed for etablering af servicevirksomheder. Mejeriet (fra 1885) blev i tidens løb udvidet flere gange. Petroleumsmotorer på de større af gårdene krævede personer med særlig håndværksmæssig kunnen, gårdbyggerierne var ikke længere noget som bønderne primært selv tog sig af - det fik man professionelle folk til. Næringsfriheden efter grundloven i 1849 tillod desuden, at håndværkere nu frit kunne etablere sig ude på landet og ikke længere behøvede være medlem af et laug i en købstad, og derfor fik Alslev også såvel skrædder, snedker, uddannet smed og skomager omkring år Derimod var der helt frem til 1927 en beskyttelseszone på 10 km. rundt om købstæderne som forbød etablering af butikker, og derfor blev den første butik i Alslev (1898) en indkøbsforening (senere kaldet brugs), hvor kun medlemmer havde lov til at bestille varer og købe ind, og Kristiansens købmandsbutik i Bredgade kom først til senere. (1928) Da der kom elektricitet til Alslev fra Karlsgårde Værket i 1921 (SAEF) blev der brug for en lokal elektriker, og vandværket i byen fra 1935 var også en etablering, der krævede specialuddannede personer til at klare serviceringen. Efterhånden forsvandt også skikken med at gårdejerne blev boende som aftægtsfolk på den solgte gård. Sidste eksempel på aftægtskontrakt er vel fra omkring I stedet blev der bygget et nyt hus oppe/inde i byen, og op mod 75 af husene i Alslev er blevet opført af tidligere gårdmandsfolk.

5 5 Alt dette medførte, at den romantiserede landsby, som repræsenterer de gode gamle dage herude i Alslev med mange butikker og håndværkere blev etableret fra 1920 til 1940, hvor der skete en fordobling af husantallet fra omkring 40 til 80 De karakteristiske murermester huse f.eks. Gry (1925) i Kirkegade og flere i Bredgade er bygget i dette tidsrum, og det er vor nuværende forsamlingshus også (1935) Så fulgte i 40erne med en opstandsning af byudviklingen p.g.a. besættelsestid, og knappe ressourcer. I det tiår blev der kun bygget 7 huse. Meget mere aktivitet fandt sted i 50erne, for nu kom der gang i byggeriet af statsstøttede landarbejderboliger og andre småhuse, og da der ikke længere var tomrum langs de 3 gamle veje i landsbyen nu kaldet Bredgade, Forumvej og Kirkegade, men dengang uden officielle navne - blev det første rigtige udstykningsområde Hasselvej - etableret ud fra Bertel Ebsens ejendom i Bredgade 40. Samlet blev der bygget omkring 30 mindre huse fra Fra Andreas Gades ejendom i Kirkegade 17 blev der i dette tidsrum udstykket 5 grunde, som alle blev bebygget med enten landarbejderboliger eller boliger til tidlige landbrugere den nye tids aftægtsboliger Det bør nævnes, at den sidste nyetablering af en landbrugsejendom/husmandssted i Alslev Sogn fandt sted i 50erne ude på Østermarken, der hvor nu Bjarne Mortensen har sin minkfarm på Forumvej 101. Denne ejendom markerer på sin vis afslutningen af ekspansionen indenfor landbrugserhvervet, der startede ved udskiftningen omkring år 1800 med ca. 50 landbrugsejendomme, lidt småhuse og en befolkning på 400 personer i sognet, og sluttede med mejeriets lukning i 1966, hvor der var registreret det dobbelte gårdantal, og omkring 300 husstande. Indbyggerantallet i sognet var nu steget til ca Siden er antallet af landbrugsbedrifter gået markant tilbage, og her i 2011 er der 1 svinefarm, 7 kvæggårde, 9 minkfarme, men stadig meget liv med masser af heste og mange får uden for byzonen på alle de ejendomme, der i dag primært kan betegnes som nedlagte landbrug.

6 6 Udstykningsområder i Alslev fra Så gik det stærkt med 76 nybyggede huse fra 1960 frem til 1970, og det var næsten en fordobling af beboelseshusene i Alslev by. Til nybyggeriet hørte også 6 kommunale lærerboliger. Tulipanvej blev anlagt i slagter Kjærulf Nielsens baghave, Korshøjvej blev etableret på Arne Hansens (kaldet Lille Arne) jorder, og planerne for Neptunvej og Merkurvej (vist kaldet Vinkelvej før kommunesammenlægningen) kom på tegnebrættet hos ingeniør H.K. Lauridsen fra Varde, som var Sognerådets rådgiver. Alle disse grunde slog ikke til, og så blev Forumvej gjort klar til nybyggeri, og det samme blev Rosenvej og Irisvej. Samlet blev der i kvarteret omkring Forumvej etableret 125 byggegrunde, og kravet til faciliteter steg. Skolen blev udvidet i 1963, nyt kloakeringssystem var klar i 1968, hvor Bredgade også fik fortov, og Alslev Antenneforening blev etableret i Disse udstykninger dækkede frem til 1970, og så ikke længere! Næste etape af grunde blev byggemodnet omkring Anemonevej, hvor Johannes Bennetsen med flere havde solgt jord til Alslev-Hostrup Kommune, og hvor nu den ny Varde Kommune videreførte anlægsarbejdet med Violvej, Bregnevej, Hindbærvej, og hvad de 12 små sidegader til Anemonevej nu ellers hedder. Der var en sådan rift om de 65 nye grunde, at der var kø på kommunekontoret, efterhånden som de nye grunde blev udbudt til salg, og alle grunde blev bebygget i et rasende tempo. Yderst ude ad Anemonevej blev det dog ikke kommunen, som blev grundsælger, for en af byens sønner Johannes Knudsen fra Vibækvej med sit Esbjerg firma JK Villaer opkøbte arealet af Ove Dinnsen i 1974 for selv at kunne bygge sine egne huse til videresalg. Samlet blev der fra 1970 til 1980 byget 160 huse i Alslev det svarer til at mere end en ny familie flyttede til Alslev hver evig eneste måned i dette ti år. Igen måtte byens faciliteter tilpasses. Skolen blev atter udvidet og Kommunen kombinerede sognets behov for fritidsfaciliteter med skolens krav om en større gymnastiksal, så Alslev fik sin idrætshal i 1976 med plads til en håndboldbane, og 2 omklædningsrum dækkende skolens behov. Hvad nu? Alle vurderede, (fejlagtigt) at udviklingen ville fortsætte i samme tempo, så der blev lagt planer om etablering af op mod 180 grunde i det nordlige Alslev nogenlunde ligeligt fordelt over 2 etaper. Det blev dog ikke kommunen, som blev hovedudbyder af de nye grunde. Da prisen pr. m 2 skulle drøftes med grundejerne, ville kommunen ikke betale så meget som nogle private investorer ville, og så blev det en privat udstyukning. Her var bl.a. JK Villaer fra Esbjerg

7 7 igen involveret og købte grundareal bl.a. af Tage Jacobsen på Ågård, medens Chr. Nielsen Madsen på Frøkjærgård solgte til Varde Kommune. Lovgivningen krævede efter 1972 at der skulle udarbejdes lokalplaner, og Alslev fik sin første lokalplan i 1978 for etape I af Alslev Nord - betegnet som L101 - med nøjagtige specifikationer til vej og stiforløb, byggestil og byggematerialer samt krav til friarealer og haver.. Første del (kaldet etape I) dækkende den yderste nordlige halvdel skulle først byggemodnes og bebygges, og så når dette var sket, måtte der begyndes på etape II. Men det blev en langstrakt affære for omkring 1978 skete der en nedsmeltning af parcelhusbyggeriet., og etape II i Alslev Nord blev først genstartet næsten 30 år senere - omkring med en nyrevideret lokalplan. Stoppet i byggeriet skyldtes igen flere faktorer. For det første var renten gennem 70erne steget fra omkring 9 % p. a til om mod 18 % p.a. (toppede i 1982 med over 20 %), og for det andet var den markante boligmangel i Danmark ved at være afhjulpet. Byggeriet gik i 80erne stort set uden om Alslev og der blev kun opført få nye parcelhuse. Storparcellerne ved Kirkegade kaldet Feddet - blev omkring 1992 etableret på initiativ af Borgerforeningen med Bjarne W. Rasmussen som drivkraft som et alternativ til de mere traditionelle byggegrunde i Varde-området, og de fleste af disse 8 grunde blev hurtigt bebyggede. Fra 1994 frem til 2008 var der en ubrudt højkonjunkturperiode i Danmark, og dette smittede også af på Alslev, og over en 20-årig periode frem til 2010 blev der bygget 97 huse/lejligheder, heraf dog 31 rækkehuse/andelsboliger/almennyttige boliger Etape I af Alslev Nord blev færdiggjort af nye ejere (Vestjord, Varde) som havde købt arealet ud af resterne fra Varde Bank, og et efterfølgende videresalg af etape II til Brian Jørgensen, Esbjerg førte til byggemodning heraf i 2008 med efter en ny og revideret lokalplan.

8 8 Parcelhusejerne og deres huse. Det var en blandet og meget forskellig flok mennesker, der udgjorde parcelhusets pionere i Alslev. Men det var det samme over hele Danmark. I 1961/62 opførte tømrermester Johannes Kryger Hansen et parcelhus for Karl Kristiansen (også kaldet Karl Sergent) på Forumvej 4. Det var formodentligt første gang, at der blev bygget et hus i Alslev til en familie som hverken kom herfra eller arbejdede herude. Kristiansen var kommet til Varde kaserne i 50erne fra Østjylland og havde fundet en lejebolig i Alslev til familien, men nu var tiden moden og økonomien lagt sådan til rette, at der skulle bygges eget hus, og Alslev som boområde tiltalte familien. Der var overvejelser om brug af arkitekt, men tømrermester Johannes Kryger argumenterede godt for sin sag, og han byggede et hus på 115 m 2 for kr ,-- inkl. grund. (kr. 450 pr. m 2 ) Flere af samme hustype blev opført andre steder i byen, bl.a. Bredgade 7 og Hasselvej 6. Hvor kom ellers alle Alslevs nye parcelhusbeboere fra? P.t. er der ikke lavet en brugbar statistik herom, men visse formodninger kan nævnes. Når gårdejerne i sognet videresolgte gårdene, flyttede mange op i byen til et nyopført parcelhus, og da ordningen med kommunale lærerboliger ophørte, blev dette startskuddet til at vistnok alle skolens daværende lærere byggede nye huse. Alle fik biler, og mange Lada er blev leveret af Gert Friis fra Alslev, så det var ikke længere nødvendigt for de yngre generationer at flytte fra byen, når de fik arbejde i Esbjerg eller Varde, og så blev mange boende. Flere unge vendte vel også tilbage til fødeegnen efter endt uddannelse, og på det seneste kan det registreres, at mange bedsteforældre er flyttet herud for at være i nærhed af børnebørn og børn. Esbjerg området var tømt for billige byggegrunde i 60erne, og så kunne sognerådet herude friste med en byggemodnet grund til under kr (omkring 1968) her i Alslev, og det trak mange esbjergensere til fra starten af byggeboomet, og esbjergenserne er fortsat med at komme til byen i en lind strøm. Bl.a. byggede Preben og Alice Thomsen på Neptunvej 6. De var esbjergensere og han arbejdede på KJ Fabrikken i Hjerting. Militærets udbygning i Varde satte også sit præg på nybyggeriet, og en af de første - major Preben E.Ø. Sørensen på Korshøjvej 6 - drev det endda så vidt, at han kom i sognerådet i perioden og senere i Varde Byråd.

9 9 Specielt i perioden omkring 1970 byggede mange militærfolk huse i Alslev. Familien Villadsen fra Bredgade 6a kom fra Esbjerg, men manden havde fået arbejde i Varde, og Alslev blev valgt på grund af central beliggenhed mellem Esbjerg/Varde og så på grund af skolens gode ry. Udvikling og afvikling Før 1960 blev byggeri i Alslev primært udført af lokale håndværkere, men nye udenbys grundkøbere kendte ikke de lokale håndværkere, og valgte derfor andre bygmestre. Typehusfirmaernes kendte huskoncepter og konkurrencedygtige priser gjorde også, at disse fik en bid af kagen herude. Her er vel tale om ca. 75 huse. Mange bygmestre både lokale og fra Esbjerg-området byggede i 70erne huse med salg for øje altså uden at der i forvejen var en køber - og efterspørgslen på husene var så stor, at de ofte blev afhændet, inden huset var færdigbygget. Det drejer sig vel omkring 100 af parcelhusene i Alslev Omkring 50 af Alslevs parcelhuse kan betegnes som selvbyg eller medbyg. Havde man ikke den store opsparing selv, så kunne egen arbejdsindsats erstatte denne, så for den fingernemme familie var der endda store penge at tjene ved selv at udføre meget af husbyggeriet. Hvis alle de lyse aftner og alle weekender hen over et år blev brugt på parcelhusbyggeriet sammen med venner, familie og måske arbejdskollegaer så kunne der spares, hvad der svarede til langt over en hel årsløn endda uden skattebelastning. Opbremsningen i byggeriet omkring 1980 gjorde, at de fleste lokale husbygmestre ophørte med husbyggeriet og kun Bammeskov Huse fortsatte med parcelhusbyggeri som eneaktivitet og tømrermester Hans Esbjerg Petersen vedblev også med at bygge parcelhuse ved siden af sine øvrige aktiviteter, indtil han stoppede byggevirksomheden omkring Derfor er næsten alle huse bygget efter 1985 opført af udenbys håndværkere. Antallet af beboere pr. husstand er de seneste år faldet drastisk, og i dag findes der et stort antal parcelhuse i Alslev, som kun benyttes af en eller to personer. Dette skyldes, at økonomien i husstandene i dag generelt er så stabil, at selv en enlig pensionist har råd til at blive boende, og samtidig er den almene helbredstilstand så god, at selv personer omkring 80 år selv har kræfter til at kunne holde hus Størrelsen af parcelhusene har fulgt med velstandsudviklingen op, men også ned med byggeri af mindre huse i såkaldte krisetider f.eks. omkring Omkring blev der bygget flere store huse med udnyttet tagetage på omkring 200 m 2 boligareal hvorefter størrelsen igen faldt til omkring 140 m 2 plus garage som det typiske Alslev-hus. Her i 2011 er størrelsen igen øget til omkring 165 m 2, hvortil så ofte kommer integreret dobbelt garage med redskabsrum på op mod 80 m 2

10 10 Udvalgte lokale bygmestre omkring Alslev. Tømrermester Marinus Kryger Hansen og sønnen Johannes Kryger Med udgangspunkt i beboelses og værkstedsbygningen Bredgade 42 lavede de tømrer- og snedkerarbejde. Johannes projekterede og byggede også omkring 20 huse bl.a. Forumvej 4. Tømrermester Hans Esbjerg Petersen ca. Udlært ved Marinus Hansen. Etablerede byggeforretning Bredgade 9 og har bygget omkring 25 parcelhuse her i Alslev. Havde såvel tømrere som murere ansat. Tømrermester N.E. Hansen ca Havde værksted og beboelse i Bredgade 21 og var i denne periode en markant bygningshåndværker i sognet. Tømrermester Arne Vendler Overtog N.E. Hansens tømrervirksomhed. Har stået for byggeri af omkring 15 huse i Alslev sammen med primært andre lokale håndværkere, og været tømrer ved mange, mange flere Villy Andersen overtog Arne Vendlers tømrervirksomhed Murermester Søgård Kristensen og sønnen Kurt Søgård ca Kurt Søgård var med i byggeboomet omkring 1970 og har stået for byggeri af omkring 10 parcelhuse, og familien har lavet murerarbejde på endnu flere.

11 11 Murermester Charlie Jørgensen , sønnen Iver Jørgensen Har samlet bygget omkring 10 huse i Alslev, og medvirket ved byggeriet af flere. Henning Jørgensen, Sædding Huse Søn af Charlie Jørgensen. Primært virket i Esbjerg, men har bygget ca. 5 huse i Alslev Eli Bammeskov Udlært ved Henning Jørgensen. Havde BM Villaer sammen med Niels Møller og byggede 47 huse heraf 10 i Alslev, og senere Bammeskov Huse A/S, der byggede omkring 250 huse heraf 12 i Alslev. Johannes Knudsen fra Blæsbjerg i Vibæk blev vel den største bygmester af parcelhuse i Vestjylland med formodentlig omkring byggede huse, men har haft domicil i Esbjerg. Det første hus af dem alle blev bygget på Forumvej 15 i 1967 med hjælp af hans bror Svend Åge, og senere blev det til ca. 30 parcelhuse i Alslev. Var hovedmanden bag Alslev Nord udstykningen. Gunnar Gregersen Nordsø Huse, Esbjerg kom ligeledes fra Vibæk, men har kun bygget et enkelt hus i Alslev, men et stort antal i Esbjerg/Tarp området.

12 12 Afslutning. Da sognerådsformand Jens V. Andersen ( ) markerede sit 25 års jubilæum som sognerådsmedlem i 1961, kunne han med stolthed fortælle, at der siden 1920 var bygget over 50 huse i Alslev sogn. Det er som bekendt svært at spå om fremtiden, og ingen kunne i 1961 vide eller forudse, at der kun 5 år senere ville komme det største byggeboom i Danmarkshistorien, og at Alslev for altid ville være forandret fra et samfund med rødder og relationer tilbage til en flere 1000 år gammel landbrugskultur over til et bosætningsområde for mennesker, der ikke havde arbejde i Alslev Sogn, og som udvalgte stedet ud fra hel andre præmisser end tidligere generationer. Forandringen er på trods af sit enorme omfang og dybde sket glidende og næsten ubemærket for de fleste. Dog er det imponerende og vel til en vis grad overraskende, at sognerådet i Alslev-Hostrup Kommune omkring 1965 var forudseende nok til at etablere de mange nye byggegrunde, og at den lille landkommune havde råd til dette. Frem til kommunalreformen i 1970, hvor Alslev blev en del af Varde Kommune og Hostrup valgte at knytte sig til Esbjerg, var området helt domineret af gårdejerne, der naturligt havde sat sig på magten i såvel Sogneforstanderskabet (1842) som Sognerådet (1867), men deres indflydelse forsvandt, da befolkningsflertallet blev parcelhusejere, og Alslev samtidig blev en del af en større kommunal enhed. Forandringen er markant fra landbrugsområde med selvejende bondefamilier til lønmodtagere i parcelhuse, og derfor har dette projekt også fået titlen da parcelhusejerne erobrede Alslev for nu er det de 500 familier, der bebor parcelhusene sammen med beboerne på de 80 nedlagte landbrug, der kan sætte den lokale dagsorden. Der er her i 2011 omkring 80 byggemodne og salgsklare grunde i Alslev, og med den nuværende byggeaktivitet vil disse kunne dække de næste 25 års behov. Kun tiden vil vise om dette er korrekt, men det er sikkert, at den omforandring, som er sket i Alslev fra 1962 over de næste 50 år her til 2011, aldrig vil kunne gentage sig. Alslev, den 1. november Hans Ole Villadsen Arkivleder Alslev Sognearkiv.

13 13 Begivenhed År 1900 Hver dansker havde 10m 2 bolig til disposition og i gennemsnit 4 personer pr. husstand 1925 Byplanlov nr Byplanslov nr. 2 for byer med over 1000 indbyggere med partiel byplansvedtægt 1939 Lov om landarbejderboliger Befolkning 3.9 mil Der fødes børn i DK. Boligstøttelov Statens byggeforskningsinstitut etableres 1950 En ud af 3 ejer deres egen bolig personbiler i DK og 3 ugers ferie 1955 Carl Peter Kulørhuse i Esbjerg på 97 m 2 kunne bygges på 30 dage og kostede alt incl. Renten 7,25 % 1959 Statslån til hus ophører. 3. prioritetslån i særlige realkreditinstitutter til forskel for kreditforening med 1. pant og hypotekforeninger med 2. pant parcel- rækkehuse 1960 Gennemsnitsstørrelse på parcelhus 100 m 2. Landsbyggelov Obl 6,5 % parcel- rækkehuse 1961 Tidsskriftet Bo Bedre etableres. Første landsdækkende byggereglement 1963 Folkeafstemning om jordlovene og 3 % af husstandene har fryser 1964 Begrebet selvbygger opstår 1965 Parcelhusejernes Landsforening etableres. Af skattepligtig indkomst over betales omkring 85 % i indkomstskat af kr ca. 50 % Arbejdstiden nedsættes fra 45,5 til 42,5 timer pr. uge 1968 Der bygges parcelhuse 1969 Der bygges parcelhuse Rt 9,8% 1970 Ca købstads og sognekommuner ændres til 271 primærkommuner 23 amter reduceres til 14 Ny lov om realkredit. 40 % i alm realkredit 30 år og 35 % i særlig realkredit 20 år Særlig realkredit kan optages som kontantlån. 3. prioritetslån afskaffes. Prisstop i 1 år.tidligere krf. 60 % 60 år Hyp 15 % 30 år 1971 Monsrefussion ved nybyggeri. 127/150 pr m Ligusterfascist kommer i ordbøgerne og det samme gør friværdi. Rente 12,4 % 1973 Parcelhusejerne for deres eget parti med Erhardt Jacobsen og Centrumdemokratterne l fyringsolie koster kr mil. indbyggere i DK Lov om kommuneplaner Årlig inflation på 14 % 1976 Ob rt 15,8 % 1977 Første discountbutik i DK Aldi. Nyt bygningsreglement BBR reg. Der indføres regionsplaner og lokalplaner Ob rt 16,9 % parcelhuse. Forbrugerindeks 293 mod 102 i 1965 ob rt 17, ugers ferie parcelhuse ob rt 17,9 % 1980 Realkreditsystemet omlægges til et enhedssystem. Lånegrænse 80 % 1982 Renten kulminerer med omkring 21 % p.a Kartoffelkur Mix lån 40 % ann. lån og 30 % serielån 1989 Ny lov åbner for etablering af nye realkreditinstitutioner, hvilket storbankerne gør, bl.a. Danske Kredit og Unikredit (nu Nordea) 1990 Boligkrise med tvangsauktioner 1992 Nye planlove AB Kontantlån kan omlægges til obligationslån med fradrag for kurstabet Rentetilpasningslån indføres af RD 1997 Rt 4,5 % Obl. 7 % 1692 tvangsauktioner 1998 Nyt bygningsreglement parcel- rækkehuse bygges 2003 Afdragsfrie lån 1842 tvangsauktioner 2005 Over folkepensionister og mange bliver boende i parcelhuset. Rt. 2,4 % Obl. 5 % 2007 Ny kommunalreform med 98 kommuner, amternes regionsplaner forsvinder personbiler i DK. 37 % af voksne danskere bor alene i egen bolig. 718 tvangsauktioner parcel- rækkehuse bygges 2008 Nyt bygningsreglement. Rt. 4 % Obl. 6 % % af husstandene har fryser ud af 4 ejer deres egen bolig.hver dansker i parcelhus har i gennemsnit 65m 2 til disposition.omkring 2 personer pr. husstand. Rt 2 % Obl. 5 %

14 14 Oversigt over husbyggeri i Alslev By Før Opgjort uden almennyttigt byggeri (20/8) og andelsboliger (8) Eksempler på grundpriser og byggepriser. Beliggenhed Byggeår Grundpris Størrelse boligareal m 2 Pris pr. m 2 eks. grund Bygmester Kirkegade ? ? Kirkegade Neubert Forumvej Johannes Kryger Merkurvej selvbyg Neptunvej selvbyg Irisvej ? BM Villaer Brombærvej Esbjerg, Hans Bredgade 6a ? Esbjerg Hans Uranusvej ? ? Bammeskov Jupitervej ? ? JK Villaer Jupitervej Bammeskov Plutovej Familiehuset Befolkning og huse i Alslev gennem tiden (husstande er inkl. lejebeliger) Årstal Befolkning Husstande Beboere pr. husstand , , , , , , , ,46

15 15 Oversigt over udvalgte firmaets aktivitet i Alslev Byggefirmaets navn Antal huse bygget i Alslev J.K. Villaer 27 Hans Esbjerg Petersen 25 Johannes Kryger 18 Arne Vendler 16 Bammeskov Huse 13 BM Villaer 11 Søgård, Kurt 8 LM Huse 7 Hvistendahl 5 Sørensen, Eivind 4 Høm Huse 3 Sædding Huse 3 Ovenstående oversigt er cirka tal, da alle bygmestre ikke er identificeret. Kilder: Den offentlige informationssøgning Danmarks Statistik forskellige publikationer Spørgeskemaer til bygmestre og udvalgte husejere Interviews med flere bygmestre. Alslev Sognearkiv Parcelhusets Pionerer 2007, skrevet af A. Kraul og K.S. Madsen Noter: Liste med årstal og begivenheder Oversigt over de største bygmestre i Alslev området Oversigt over prisudvikling på grunde og byggeri i Alslev Sogn. Oversigt over udvikling i husstande og befolkning i Alslev Oversigt over husbyggeri over tid i Alslev.

Byggeri i Alslev, hvornår af hvem til hvem. 2014.03.08

Byggeri i Alslev, hvornår af hvem til hvem. 2014.03.08 1 Beliggenhed Byggeår Bygherre Pris Matr.nr. Bygmester 1. Alslev Kirkevej 03 gård 2. Alslev Kirkevej 04 1978 Udstykket fra Bredgade 11bl - en fra Tjæreborg 3. Alslev Møllevej 05 gård 4. Alslev Møllevej

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

Byggeri i Alslev, hvornår af hvem til hvem.

Byggeri i Alslev, hvornår af hvem til hvem. 1 Beliggenhed Byggeår Bygherre Pris Matr.nr. Bygmester 1. Alslev Kirkevej 03 1928* P.A. Rossen 9p m.fl. Gård lå tidligere i Bredgade, flyttet efter brand 2. Alslev Kirkevej 04 1978 Udstykket fra Bredgade

Læs mere

Liste over bestyrelsesmedlemmer Alslev Boldklub 1951 til 2009

Liste over bestyrelsesmedlemmer Alslev Boldklub 1951 til 2009 Knudsen Vagn 1951 Formand 1951-06-07- Alslev Knudsen Finn 1951 Kasserer Visselbjerg Jensen- Musiker Harry 1951 Alslev Fugleberg Jens 1951 Alslev Andersen Erik 1951 Alslev Knudsen Vagn 1951 Formand 1952-06-12-Alslev

Læs mere

Stednavn Stedtype Adresse Ejerlav/matr.nr. Koodinat Kilde

Stednavn Stedtype Adresse Ejerlav/matr.nr. Koodinat Kilde Abildgård Ejendom Forumvej 50 6g Nyetableret 1934 Alslev By Alslev Kirkegade Vej Alslev Mærsk Mark Alslev Mølle Ejendom Alslev Møllevej Vej Alslev Skole Virksomhed Alslev Østergård Ejendom Forumvej 58

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: /

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: / Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: 87091 / 2388024 Et boligmarked i forårshumør Der er fremgang på boligmarkedet med både øget salg, kortere liggetider og flere nybyggerier. Der vil fortsat være efterspørgsel

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1 Danskernes boligforhold Flest parcelhuse 1. januar 2009 var der 2.735.486 boliger i Danmark, hvilket er en stigning på 25.189 i forhold til året før. 58 pct. af boligerne er enfamiliehuse,

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Liste over bestyrelsesmedlemmer Alslev Gymnastikforening

Liste over bestyrelsesmedlemmer Alslev Gymnastikforening Jensen Søren Peder 1932 Formand 1932-12-19 Vib. Sveigård M.R 1932 Kasserer Knudsen Karen 1932 Nielsen Emma (Møller) 1932 Torrup Jensen Søren Peder 1932 Formand 1933-09-11 Sveigård M.R. 1932 Kasserer Gade

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Bestyrelsesmedlemmer Alslev Gymnastik og Ungdomsforening 1960 til 2011

Bestyrelsesmedlemmer Alslev Gymnastik og Ungdomsforening 1960 til 2011 AGU Rasmussen Anton 1960 Formand 1960-11-16 skole Thuesen Ejvind 1960 Kasserer Grøndal Skole Hansen Åge Munk 1960 Vibæk Hansen Carl Jørgen 1960 Bavnen Møller Britta 1960 Østermark Rasmussen Anton 1960

Læs mere

Liste over bestyrelsesmedlemmer Alslev Forsamlingshus

Liste over bestyrelsesmedlemmer Alslev Forsamlingshus Hansen Hans Peder 1908 Formand 1908-01-29 Jepsen Jeppe H 1908 Kasserer Toftnæs Gregersen Karl 1908 Alslev Andersen Thue 1908 Alslev Hansen Lauridsen 1908 Toftnæs Hansen Hans Peder 1908 Formand 1909-02-19

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Alslev Brugs 1898-2012

Alslev Brugs 1898-2012 1 Det var en gruppe fremsynede Alslev-Hostrup folk, der i 1897 med førstelærer H.P.H. Novrup (1861) som formand, stod bag etableringen af en vareindkøbsforening, som skulle betjene indbyggerne i dobbeltsognet

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Borgerplan for Kvols

Borgerplan for Kvols Borgerplan for Kvols Beskrivelse af byen og landskabet: Kvols er meget smukt beliggende på vestsiden af Hjarbæk fjord. Byens huse ligger tæt opad skrænterne fra den lille havn ved fjorden og holder sig

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Denne artikel er fra Horneposten nov.- dec. 2006 Nu nærmer vi os igen en sammenlægning af kommuner. Jeg fik en forespørgsel fra Kurt Vig, om jeg måske kunne skrive

Læs mere

Gårde i Alslev Sogn gennem 350 år

Gårde i Alslev Sogn gennem 350 år Gårde i Alslev Sogn 1662 til 2016 1 Gårde i Alslev Sogn gennem 350 år 1662-2016 Artiklen er en gengivelse af foredraget, som blev holdt på Arkivets Dag i Alslev 2016 af Alslev Sognearkivs leder Hans Ole

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1. Danskernes boligforhold Byggeri og boligforhold Flest boliger i parcelhuse Den 1. januar 2004 var der 2.561.306 helårsboliger i Danmark. 41 pct. af boligerne er parcelhuse, 40

Læs mere

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

parcelhuse, da vi ikke er i stand til at overskue opgaver som rumfordeling, lysforhold, gangveje og beliggenhed på grunden.

parcelhuse, da vi ikke er i stand til at overskue opgaver som rumfordeling, lysforhold, gangveje og beliggenhed på grunden. Konklusion Parcelhuset er kommet for at blive. Folk elsker at bo i det. Det er for mange mennesker toppen af boligmarkedet, hvor kun landstedet rangere højere. Det er kun blandt udvalgte arkitekter, byplanlæggere

Læs mere

Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Afgørelse i sagen om Ishøj Kommunes tilladelse til udstykning af 5 byggegrunde.

Afgørelse i sagen om Ishøj Kommunes tilladelse til udstykning af 5 byggegrunde. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 10. oktober 2003 J.nr.: 03-31/150-0018 SKR Afgørelse i sagen

Læs mere

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 Nygade Nygade 3 3ft 1975 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 1931 S. Theisen, tømrermester 1958 Peter Knudsen, fhv. husmand Johanne

Læs mere

Liste over bestyrelsesmedlemmer Alslev Ungdomsforening 1921 til 1960

Liste over bestyrelsesmedlemmer Alslev Ungdomsforening 1921 til 1960 Schack Peter 1921 Formand 1921-04-07 Bennetsen Søren 1921 Kasserer Torrup Jepsen Kristian lund 1921 Toftnæs Jepsen Hans Lund 1921 Toftnæs Pedersen Kirstine 1921 Alslev Schack Peter 1921 Formand 1921-11-25

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

HVAD BETYDER ORDET ARKIV?

HVAD BETYDER ORDET ARKIV? ARKIV I DAG Arkivfoto, arkivklip Lydarkiv DRs digitale arkiv Politikens avisarkiv O.s.v. Et broget landskab, hvor vi i vores verden nok bedst kender Statens Arkiver, lokalarkiver og 7-arkiver HVAD BETYDER

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1. Danskernes boligforhold Byggeri og boligforhold Halvdelen af befolkningen bor i parcelhuse Danmarks befolkning bestod pr. 1. januar 2001 af i alt 5.349.000 personer. Halvdelen

Læs mere

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

1 - # hm. 1966/67 Knud Sørensen & Ejner Olesen/enfam.hus/flere lystryk. f. adjunkt K.J. Zilmer.

1 - # hm. 1966/67 Knud Sørensen & Ejner Olesen/enfam.hus/flere lystryk. f. adjunkt K.J. Zilmer. Almindsøvej. Området nord for Almindsøvej var tidligere et kolonihaveområde, kaldt "Nationalhaverne"; jvf. f.eks. Almindsøvej 26 m.fl. Området, der nu udgør numrene 1-25, var opr. et gartneri. Det højereliggende

Læs mere

Risagervej 2 4a 1878

Risagervej 2 4a 1878 Risagervej Risagervej 1 3f 1858 1858 Niels Johannes Holm Ellen Kirstine Aagaard 1868 Ellen Kirstine Aagaard, enke 1876 Johanne Kathrine Holm, syerske, ugift 1926 Anna Kirstine Holm 1943 Marius Mortensen,

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

DANMARK SKAL HAVE VERDENS FINESTE BYGGESTATISTIK

DANMARK SKAL HAVE VERDENS FINESTE BYGGESTATISTIK DANMARK SKAL HAVE VERDENS FINESTE BYGGESTATISTIK DEN FINESTE STATISTIK Danmark skal have verdens fineste byggestatistik. Mindre kan ikke gøre det. For mange virksomheder i byggeriet må de fineste byggetal

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Indledende kampe Parturnering

Indledende kampe Parturnering C1 Pulje 1 Bane 27-28 Inger Marie Lundgren Asta Qvist Claus Andersen Jes Jacobsen Jens Gram Birgit Gram Hans Chr. Hansen Grethe Sørensen Bramming 1: XXX 20 12 20 2 52 34 18 2 Vorbasse 2: 12 XXX 6 12 0

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget

Læs mere

Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen af Mørke i gang

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

Periode Hovedemner Underemner Materiale: Billeder, kort, tekst Deltager

Periode Hovedemner Underemner Materiale: Billeder, kort, tekst Deltager 1900-1940 Handel, Håndværk & Industri Købmænd Brugsforening Smed Købmandshandel. Trap 4 Brugsforening. >Trap 4 Landbrug Gårde & Husmandsbrug, udstykninger fra hvilke gårde Østerholt Villy Nielsen Siverholm

Læs mere

Befolkningen i Randers Kommune

Befolkningen i Randers Kommune Befolkningen i Randers Kommune Befolkningsprognosen for 2013-2025 og dens forudsætninger Økonomi, april 2012 Randers Kommune Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose 2013-2025...1 1. Indledning... 1 2.

Læs mere

100 års forretningsjubilæum hos Fischer's Boligmontering Vejen. Fischer's Boligmontering - nu og i fremtiden

100 års forretningsjubilæum hos Fischer's Boligmontering Vejen. Fischer's Boligmontering - nu og i fremtiden Tillæg til Vejen Avis 19. oktober 1982 - siderne 19 til 22 Tirsdag den 19. 0ktober 1982 Vejen Avis 19 100 års forretningsjubilæum hos Fischer's Boligmontering Vejen Fischer's Boligmontering gennem tiden...

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

1998/2000/2005 9. f. guldsmed Knud Pedersen. 1978 K. Kristiansen/overdækning af terrasse/lystryk. f. murermester Ingemann Møller.

1998/2000/2005 9. f. guldsmed Knud Pedersen. 1978 K. Kristiansen/overdækning af terrasse/lystryk. f. murermester Ingemann Møller. 1998/2000/2005 9 f. guldsmed Knud Pedersen. 1978 K. Kristiansen/overdækning af terrasse/lystryk. f. murermester Ingemann Møller. [T] Bredgade. 3 - # hm. 1934/35 Max Pape/tofam.hus i to etager m. indbygget

Læs mere

FORSLAG Høringsperiode 2. december 2014 til 27. januar 2015 Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 103 Område til boligformål på Stolpegården i Strøby Egede

FORSLAG Høringsperiode 2. december 2014 til 27. januar 2015 Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 103 Område til boligformål på Stolpegården i Strøby Egede FORSLAG Høringsperiode 2. december 2014 til 27. januar 2015 Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 103 Område til boligformål på Stolpegården i Strøby Egede Hvad er en lokalplan? En lokalplan kan siges at være

Læs mere

Antal ejendomme og beboere i Refsvindinge sogn 1950 og 2011

Antal ejendomme og beboere i Refsvindinge sogn 1950 og 2011 Udkantiseringen - hvad har den betydet for et typisk østfynsk landsbysogn Af Kaj Egon Hansen & Ebbe Yndgaard Inspireret af et igangværende kulturhistorisk projekt har vi forsøgt at afdække de ændringer

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

1. udgave november 2002. Retningslinier for administration af planlovens landzonebestemmelser

1. udgave november 2002. Retningslinier for administration af planlovens landzonebestemmelser 1. udgave november 2002 Retningslinier for administration af planlovens landzonebestemmelser - 2-1. Indledning Den 31. maj 2002 vedtog Folketinget en række ændrede planlovsbestemmelser. Det indebærer,

Læs mere

Udviklingsplan for. Isenvad. Isenvad Lokalråd

Udviklingsplan for. Isenvad. Isenvad Lokalråd Udviklingsplan for Isenvad Isenvad Lokalråd Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet af Isenvad Lokalråd

Læs mere

en landsby i stærk udvikling

en landsby i stærk udvikling Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser

Læs mere

Folketingets Lovsekretariat. Dato: 8. maj 2007

Folketingets Lovsekretariat. Dato: 8. maj 2007 Folketingets Lovsekretariat Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 8. maj 2007 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk AVR/ J.nr. 2007-348 Under henvisning til Folketingets brev af

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 16 1 Sammenfatning Tryggelev

Læs mere

Del af 177a m.fl. Søgård Hovedgård Holmsland klit

Del af 177a m.fl. Søgård Hovedgård Holmsland klit Mtr. nr., ejerlav, sogn: (i København kvarter) eller (i at sønderjydsk Landsdele)bd, og bl..i tingbogen, art. nr., e/er/av, sogn. Gade og hus nr.: Stempel: kr. øre Del af 177a m.fl. Søgård Hovedgård Holmsland

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af Natur- og Miljøklagenævnets sag om aftægtsbolig i Vordingborg Kommune (nævnets j. nr.

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af Natur- og Miljøklagenævnets sag om aftægtsbolig i Vordingborg Kommune (nævnets j. nr. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 03. marts 2014 J.nr.: NMK-31-01200 Ref.: LEVES AFGØRELSE i sag om genoptagelse af Natur- og Miljøklagenævnets sag om aftægtsbolig

Læs mere

Afgørelse. i sagen om opførelse af en aftægtsbolig/medarbejderbolig. i Haslev Kommune.

Afgørelse. i sagen om opførelse af en aftægtsbolig/medarbejderbolig. i Haslev Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 12. februar 2003 J.nr.: 03-31/300-0024 Bol Afgørelse i sagen

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Borgerpanelsundersøgelse

Borgerpanelsundersøgelse Borgerpanelsundersøgelse Energi 2014 Datagrundlag Borgerpanelet i Ringkøbing-Skjern Kommune består af ca. 2.000 borgere, som repræsenterer et minibillede af befolkningen i kommunen. 1.350 respondenter

Læs mere

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune.

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Af Einar Olsen, borgmester for Purhus kommune 1970-86. Først i 1960 erne begyndte de forskellige indenrigsministre at tale om store kommuner.

Læs mere

Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling

Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Referat Dato 29. oktober 2015 Mødetidspunkt 17:40 Sluttidspunkt 18:00 Sted Medlemmer Fraværende Mødelokale 1, Langebæk Knud Larsen, Bo Manderup, Else-Marie

Læs mere

SALGSPROSPEKT Sag nr. 217

SALGSPROSPEKT Sag nr. 217 - LASSEN ERHVERV SALGSPROSPEKT Sag nr. 217 Borrevej og Kirkegade, 6840 Oksbøl 2 storparceller til udstykning og opførelse af boliger Pris kontant: Kr. 250.000 + moms Grundareal i alt: 12.486 m 2 Jernbanegade

Læs mere

Grundejerforeningen Bæveren II Støvring Ådale

Grundejerforeningen Bæveren II Støvring Ådale Grundejerforeningen Bæveren II Støvring Ådale Regnskab for perioden fra 14. december 2012 til 31. december 2013 1. regnskabsår Indholdsfortegnelse Foreningsoplysninger... 3 Formandens beretning... 4 Bestyrelsens

Læs mere

Det gode liv i parcelhuset segregering på solsiden 1

Det gode liv i parcelhuset segregering på solsiden 1 Jesper Bo Jensen Det gode liv i parcelhuset segregering på solsiden 1 Resume: Beboerne i parcelhusene er glade for parcelhuset. De unge efterspørger parcelhuse og seniorerne vil blive boende. Derfor bliver

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling

Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Referat Dato 29. oktober 2015 Mødetidspunkt 17:40 Sluttidspunkt 18:00 Sted Medlemmer Fraværende Mødelokale 1, Langebæk Knud Larsen, Bo Manderup, Else-Marie

Læs mere

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Ved Bylles Bæk 2008/2 Mindeord I Lokalhistorisk Forening har vi meget at sige Tom tak for. Han renskrev artikler og bøger, lavede billeder og meget andet. Vi forstår

Læs mere

DETAILBESKRIVELSE AF TEMA

DETAILBESKRIVELSE AF TEMA Titel Elevgruppe Formål DETAILBESKRIVELSE AF TEMA Fra arbejdsfællesskab til bofællesskab. Familiens udvikling fra oldtid til nutid 3. 4. klassetrin Formålet med temaet er at give eleverne indblik i, viden

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 53 1 Sammenfatning nr. er et bebygget

Læs mere

Brudstykker af fortællingen om Alslev Fiskeri 1902 2015

Brudstykker af fortællingen om Alslev Fiskeri 1902 2015 1 Brudstykker af fortællingen om Alslev Fiskeri 1902 2015 2 Området før der blev anlagt fiskedamme. Vejen fra møllen mod nord fulgte dæmningen mod øst og drejede mod nord. Her blev Alslev Å passeret over

Læs mere

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen Bilag 5 Vedrørende Udklip fra Befolkningen i Randers Kommune. Befolkningsprognosen for 2010-2022 og dens forudsætninger, der beskriver forudsætningerne for prognosen, der ligger til grund for den udarbejdede

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Kristinedalsvej. rejsebranchen. Hun bor nu i Jylland. Kristinedalsvej 2 Foto marts Svend Pedersen og Gerda. Foto maj 2008

Kristinedalsvej. rejsebranchen. Hun bor nu i Jylland. Kristinedalsvej 2 Foto marts Svend Pedersen og Gerda. Foto maj 2008 Side 108 Kristinedalsvej Kristinedalsvej 2 Kristinedalsvej 2 Foto marts 2007 Dette hus er bygget i 1939 af vognmand Osvald Jensen. Garagerne blev bygget først, og her boede Osvald Jensen indtil han flyttede

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

20. Tinghøj. 20.01 Tinghøj By. 20.02 Orten. 20.03 Mejls. 20.10 Åbent land Tinghøj. Bevaringsværdige bygninger. Rammer

20. Tinghøj. 20.01 Tinghøj By. 20.02 Orten. 20.03 Mejls. 20.10 Åbent land Tinghøj. Bevaringsværdige bygninger. Rammer 20. Tinghøj 20.01 Tinghøj By 20.02 Orten 20.03 Mejls 20.10 Åbent land Tinghøj Bevaringsværdige bygninger Rammer 20.01 Tinghøj By Status Tinghøj er en mindre landsby, der ligger ca. 5 km nord for Varde.

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere