FORFATTEREN. Læreren Trisse Gejl & selvlærte Line Knutzon taler fag Litteratur er i samspil med verden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORFATTEREN. Læreren Trisse Gejl & selvlærte Line Knutzon taler fag Litteratur er i samspil med verden"

Transkript

1 FORFATTEREN Læreren Trisse Gejl & selvlærte Line Knutzon taler fag Litteratur er i samspil med verden

2 leder Forfatteren som sælger Det sidste års tid har jeg læst flere manuskripter af forfattere, der har fået afslag fra deres faste forlag. Der har været skæverter imellem, romaner, der er kuldsejlet et sted undervejs i skriveprocessen. Men jeg har også læst velskrevne og spændende manuskripter, som jeg er overbevist om ville være udkommet for bare få år siden. Et par redaktører har bekræftet tendensen: Det er blevet mere almindeligt, at forlagene giver kommercielle afslag, dvs. afslag, hvor eneste fejl ved manuskriptet er, at markedet er for lille. At flere forfattere får manuskripter retur nu skyldes først og fremmest besparelser på biblioteksområdet. I 1999 var der ca. 900 folkebiblioteker, men i 2009 var tallet faldet til 500, og der bliver stadig lukket filialer. Desuden er bibliotekerne begyndt at samarbejde mere, så de låner gerne en bog fra nabokommunen i stedet for at købe den selv. Tilsammen har det ført til, at bogbestanden på bibliotekerne er faldet med 25 % over de seneste ti år. Disse 25 % mangler i forlagenes kalkuler, når redaktørerne skal regne på, om det kan betale sig at udgive et manuskript. Resultatet bliver, at selv etablerede forfattere risikerer at få nej tak fra deres faste forlag. Disse forfattere skriver ikke dårligere end før, og formentlig er der heller ikke blevet færre læsere til deres værker. Nogle af de bøger, der er blevet afvist, udkommer da også alligevel, ikke sjældent på eget forlag eller på et forlag, der beder om medfinansiering. Men selv hvis bogen udkommer på et etableret forlag, er den tid forbi, hvor forfatteren blot skulle skrive bøger og stille op til interview en gang imellem. I dag involverer både kendte og mindre kendte forfattere sig aktivt i markedsføringen af deres bøger, hvad enten det foregår på Facebook, i klummer og på blogs eller ved egentligt salg af bøger. Forfatteren forventes at tage et medansvar for, at bøgerne bliver solgt. I Forfatterforeningen er der for tiden stor interesse for kurser og arrangementer om markedsføring, om at udgive selv og om at bruge sociale medier o.l. Men det er en fælles erfaring, at det tager tid fx kan det let tage en halv eller en hel time om dagen at passe en Facebookprofil. I en ikke så fjern digital fremtid, hvor det bliver nemt og billigt at udgive selv, vil balancen måske blive vendt om, så forfatteren fra- eller tilvælger forlaget og dets ydelser. For den enkelte forfatter må det allerede nu handle om først og fremmest at bruge sin energi på netop det, som andre ikke kan gøre bedre, også når det gælder udgivelse og markedsføring. Foto: Thomas Thorendahl Jo Hermann, formand indhold Den kognitive litteraturteori er en kikser Til jødisk bogfestival i London Kan man lære at skrive? Trisse Gejl og Emil Scherrebeck har måske et svar Debat Kæphesten: Lotte Kirkeby Hansen er optimist på forfatternes vegne Gi os gode anmeldere Kurser Kalender Per Vadmands liv med bøger Foto: Raffaello Bartolini Forsiden er skabt af Anna Margrethe Kjærgaard. Hun er født i 1972 og har modtaget en række legater som illustrator. Senest har hun stået for plakaten til årets marionetteaterforestilling i Kongens Have. Priser til litterære værker Statens Kunstfonds Litteraturudvalg har præmieret fire nye litterære værker, som de synes er noget ganske særligt i dansk litteratur. Hvert værk tildeles en særlig præmie på kr. Kunstfondens litterære tremandsudvalg har valgt at præmiere Janina Katz for digtsamlingen Skrevet på polsk, Pablo Llambias for digtsamlingen Monte Lema, Julie Sten-Knudsen for Hjem er en retning og Astrid Saalbach for romanen Fordrivelsen. Statens Kunstfonds Litteraturudvalg præmierer hvert år syv-otte værker, som de synes er noget ganske særligt i dansk litteratur. I foråret præmieres bøger fra det forgangne efterår, mens forårets bøger præmieres i efteråret. Man kan ikke søge om præmiering. AB Kritikerprisen 2011 og Georg Brandes-Prisen 2011 går til... Torsdag den 12. april uddeltes to af årets vigtige litterære priser: Forfatteren Lars Frost modtog Kritikerprisen 2011, og litteraturforsker Lis Møller modtog Georg Brandes-Prisen Priserne er begge på kr., og de er finansieret af Statens Kunstråds Litteraturudvalg. Modtagerne er valgt af Litteraturkritikernes lavs medlemmer. Lars Frost modtager kritikerprisen for værket Skønvirke (Gyldendal), og Lis Møller modtager Georg Brandes-Prisen for værket Erindringens poetik. AB Aarhus for litteraturen Nu får litteraturen i Aarhus et samlende talerør, når foreningen SATELLIT samler byens litterære aktører. SATELLIT står for Sammenslutningen til fremme af litteraturen i Aarhus. Med initiativet er det lykkedes at samle både frivillige græsrødder, universitetsfolk, forfattere og forlagsfolk omkring foreningen og etablere et talerør for det aarhusianske litteraturmiljø. Litteraturmiljøet i Aarhus udgøres af en række velfungerende, lokalt og nationalt set unikke festivaler, nogle af landets mest læste forfattere og interessante forlag som f.eks. Modtryk, Klim, Hovedland, Geiger og After Hand samt engagerede boghandlere som Løve s Bogcafe, Vangsgaards og Kristian F. Møller. Det er dette frugtbare miljø, SATELLIT ønsker at bringe tættere sammen. AB The moon of August A rainbow over Mt. Fuji Teardrops in my eyes Kate Larsen på Mount Fuji Poesiens Hus bliver nomade Haikugruppen deltog i en international konkurrence om at skrive det bedste haiku om Fujisan. Den var udskrevet, fordi japanerne gerne vil have deres hellige bjerg anerkendt som et verdenskulturarvsted. DFF s Kate Larsen blev en af pristagerne med ovenstående haiku. Hanne Hansen På grund af manglende penge har Poesiens Hus mistet sin faste adresse i Gothersgade, men lever endnu i lånte lokaler på Vartov i København. Hold øje med kommende arrangementer på poesienshus.dk. AB siden sidst Krænkelse af ophavsretten koster Billedkunstneren Kristian Hornsleth er blevet dømt for krænkelse af en fotografs ophavsret, fordi han uden tilladelse har brugt et portrætfoto i en collage. Hornsleths collage fremstillede en kendt journalist i en pornografisk situation, men han havde glemt at spørge fotografen Lizette Kabré, om han måtte bruge hendes foto af journalisten. Derfor er Hornsleth blevet dømt til at betale kr. til fotografen. Dommen er værd at bemærke for illustratorer, som også risikerer at finde deres værker genbrugt i andres værker. AB Svensk hæder til Anne Marie Bjerg I næsten 30 år har Anne Marie Bjerg oversat Selma Lagerlöf fra svensk til dansk. Nu belønnes hendes indsats med årets Mårbackapris. Prisen uddeles hvert andet år til personer, der skriver eller arbejder i Selma Lägerlöfs ånd, eller som arbejder med nogle af de emner, der lå hendes hjerte nær. Det er første gang, prisen er gået til en oversætter. I begrundelsen lyder det bl.a., at Anne Marie Bjerg formår at tolke Selma Lagerlöfs tekster med indlevelse og fantasi, og at Lagerlöf gennem Bjergs oversættelse er nået ud til et stort dansk publikum. Mårbackaprisen uddeles på Mårbacka mindegård 9. juni, og med prisen følger sv. kr. AB 2 FORFATTEREN FORFATTEREN

3 artikel artikel Den kognitive blindgyde Ifølge den kognitive litteraturteori er vores reaktioner, når vi læser, lige så instinktive og kulturløse, som når en hund følger et spor. og lidt om kognitiv litteraturteori IForfatteren kunne vi i artiklen En lineær fortælling virker læse endnu et af de mange bidrag til at udbrede ideen om den kognitive forsknings forklaring af, hvordan og hvorfor vi læser litteratur, især krimier. En essentiel pointe i denne sammenhæng er, som artiklens forfatter Laura Engstrøm skriver: Nu skal forklaringen findes i hjernens indretning. Når man skal forklare en films eller en teksts indvirkning på den enkelte, skal man ikke kigge tilbage i den sociale historie. Det er vores fysiognomi ikke den sociale og historiske kontekst, der sætter rammer-ne for, hvorfor vi oplever, som vi gør. Vi lever for at arbejde Før vi ser nærmere på disse udsagn, bør vi måske lige kigge på den sociale virkelighed, som den kognitive forskning ikke vil vide af. Med vores tids udvikling af kapitalismen, neoliberalismen, er der sket en række radikale ændringer af den måde, hvorpå den enkelte opfattes på. Hvor vores tilværelse før i tiden var opdelt i en offentlig sfære, som bl.a. omfattede skolegang, uddannelse og arbejde, og en privatsfære, som omfattede hjemmet, vores følelser og tanker, er der i dag ikke læn-gere denne opdeling. Alt synes at være indrettet på arbejdet. Eller hvor vi før i tiden arbejdede for at leve, synes parolen nu at være, at vi skal leve for at arbejde. Afskaffelsen af efterløn og kravene om, at vi fungerer optimalt på arbejde og derfor må tage kontakt til en terapeut på arbejdet (ofte en coach eller en kognitiv psykolog), er blot to eksempler ud af mange på denne underkastelse i forhold til arbejdet. Stresspolitik, mobning og sygdomssamtaler er andre eksempler, der betoner, at det psykiske område ikke længere er adskilt fra arbejdet. Følelser (emotioner) og krop er også underlagt arbejdsmarkedets krav. Det er ikke nok at tænke ordentligt, når man udfører sit arbejde. Emotioner og krop skal også være med: ikke kun på arbejdet, men også derhjemme, eftersom arbejde og hjem ikke længere kan adskilles. Et meget tydeligt eksempel er udbredelsen af diagnoser som ADHD, som enhver skolelærer nu har lært at diagnosticere, og som mange læger rask væk udskriver medicin til. ADHD er ikke kun en sygdom, som viser sig i skolen, men hænger sammen med personens indre. ADHD betyder, som bekendt, at du enten er hyperaktiv eller ikke kan koncentrere dig i længere perioder. Og det har intet at gøre med din skole, arbejdsplads, eller hvordan tingene fungerer derhjemme. Nej, det er ene og alene et problem i din hjerne, dine emotioner og din krop. Kapitalismen har sejret Kritikkere af denne form for livskapitalisme, som breder sig ud overalt, har karakteriseret den som kognitiv kapitalisme, andre som emotionel kapitalisme. Under alle omstændigheder så er tanken, at vi alle har en (mental) kapital, som vi skal forvalte i løbet af livet i henhold til arbejdsmarkedets krav. Vi kunne også kalde det en subjektiv kapitalisme, eftersom arbejdets grænser ikke længere går ved den arbejdsevne, Vi er vores hjerner, og hvis det er noget i vejen med dem, så skal der kognitiv terapi, dvs. adfærdsregulerende terapi eller medicinsk behandling til. som vi udviser på arbejdet, men også inddrager spørgsmålet om, hvordan vores indre har det eller hvor lykkelige vi er på arbejdet. Eller hvor lykkelig arbejdspladsen er. I Frankrig har en række økonomer derfor med fuld overbevisning sat sig for at måle Lykkens Nationalprodukt. Det er tydeligt, at den kognitive forskning passer godt til disse tendenser, samtidig med, at den på paradoksal vis foregiver, at dens forskningsobjekt er funderet i det enkelte individ og intet vil vide af det sociale felt. Har du problemer på arbejdet, tager du kontakt med arbejdspladsens kognitive terapeut, eller hvis du lider af ADHD, får du piller. Det er ikke muligt her at gå i dybden med alle blindgyder i en sådan forståelse, som den kognitive teori bygger på, men det er klart, at den er fortaler for en klart individualistisk forklaring. Der er ikke noget i vejen med samfundet, men med min hjerne. Vi er vores hjerner, og hvis det er noget i vejen med dem, så skal der kognitiv terapi, dvs. adfærdsregulerende terapi eller medicinsk behandling til. Jeg skal dog pege på en enkelt blindgyde mere, eftersom den kognitive forståelse basalt hævder, at vi er ligesom dyr. Vi sanser og opfatter vores sansninger på samme måde som dyr (atter er samfundet udelukket). Torben Grodal udtrykker det således i artiklen En lineær fortælling virker : Når vi lugter noget bestemt, tror vi også følgende, at det samme kommer til at ske som sidste gang, vi lugtede til det. Det er et neurologisk system, der er opbygget, så dyr kan finde føde eller en mage. Og denne form for sansning lugt skulle være neutral. Men enhver ved, at lugten af f.eks. afføring afhænger af vores opdragelse, hvem vi er, eller hvor vi er. Det er forskel på den betydning, som vi tillægger vores sansning af afføringen, om vi opfatter eller omtaler den som lort, afføring, diarre, eller om den er fra et menneske eller et dyr. Vores sansninger er socialt, sprogligt og normativ bestemt, aldrig blot neutrale. Det kulturløse menneske Men med en sådan forenklet opfattelse af mennesket og dets forståelse af verden, som den kognitive teori styrter frem med, sikrer den ikke alene en individualisering af det enkelte subjekt i vores samtid til stor glæde for arbejdsmarkedet og den farmaceutiske industri, der lever højt af det eksplosive salg af medicin. Den foregiver også, at vi er historieløse og uafhængige af sociale normer og krav, herunder på sprogets område. Når det gælder litteraturen betyder det på den ene side, at al litteratur kan forklares ud fra menneskets dyriske mekanismer, og at litteraturen mister en-hver social funktion eller kritisk indfaldsvinkel. Der er derfor principielt ikke no-gen forskel på Agatha Christies konservative krimier eller Henning Mankels socialkritiske, eftersom det drejer sig om særlige søgesystemer i hjernen. På den anden side betyder dette, at alle de særtræk, som den enkelte bog rummer, tilsidesættes til fordel for eftersøgningen af denne eller hin reaktion i hjernen. Man kunne i den henseende spørge sig selv om, hvorfor pokker vi overhovedet skal læse litteratur? Vil en gåtur med hunden ikke kunne udløse samme reaktioner? Peter Laugesens anarkistiske, stærkt socialkritiske og ofte fragmentariske digte kan følgelig reduceres til et spørgsmål om, hvordan givne processer i hjernen fungerer, og dermed fratages de deres egentlige berettigelse. Søren Ulrik Thomsens digte kan ditto, hvormed deres særlige brug af metafor, dødsangst og forsøg på at integrere samtlige af digtets dele i et lyrisk hele bliver irrelevant. Når litteraturen blot tages til indtægt for en given opfattelse, her den kognitive, mister den sin særlige karakter. I den kognitive forståelse risikerer alle digte at blive grå, al litteratur samfundsløst og vores oplevelser heraf reduceret til den hjerne, der skulle styre vores krop. Selvom den kognitive forskning på en række punkter er mere nuanceret, end jeg har kunnet skitsere det her, kan jeg ikke med udgangspunkt i dens teori se, hvorfor det skulle være bedre at læse litteratur end at gå en tur med hunden. Litteraturen er kun noget, som nærer vores indre, vores isolerede hjernes processer, og den er ikke i samspil med omgivelserne. Det samme gælder min hundetur, hvor to hjerner følges ad for en tid, men ikke indgår i noget samspil, da de to hjerner er isolerede og uden nogen form for indflydelse på hinanden. René Rasmussen er lic. phil. i litteraturvidenskab, lektor i dansk litteratur på Københavns Universitet og bl.a. forfatter til Psykoanalyse et videnskabsteoretisk perspektiv (2010) og digtsamlingen Sprogets Knogle, FORFATTEREN FORFATTEREN

4 artikel artikel London fejrer den jødiske litteratur Der findes bogmesser og bogmesser, og så er der Jewish Book Week i London et specielt og mangfoldigt tagselvbord for og med jødisk litteratur. Ien britisk udgave af hvad udad tabes, skal indad vindes etablerede man i 1948 et Jewish Book Council, som skulle fremme læsningen af bøger om alle aspekter af jødisk tænkning og kultur i Storbritannien. I 1952, i år for 60 år siden, fandt så den første Book Week sted i den daværende overrabbiners daværende lokaler i Bloomsbury. Pionererne beskriver, hvordan man samledes omkring et enkelt bord og sagde ih, og næ, er der udkommet så meget? Da den nuværende overrabbiner, dr. Jonathan Sacks, rykkede domicilet mod nord, hvor Londons største jødiske samfund nu befinder sig, flyttede Book Week lidt ned ad gaden til et kæmpe rygsækhotel, som i angelsaksisk stil lægger hus til lidt af hvert. F.eks. holdt en sjællandsk kommune et år seminar samtidig med Book Week. Mangfoldighed I disse år befinder festivalen sig ved en skillevej. Direktøren gennem syv år, Geraldine d Amico, går af eller træder ned, som det hedder på engelsk. Med et udtryk lånt fra dagbladet The Independent opsummerer d Amico, hvad hun mener er denne frodige bøgernes bankets mest essentielle emner : identitet, erindring, antisemitisme, landet Israel, shoah, religion, litteratur og humor emner, som alle bliver endevendt og genopdaget af den ene forfatter efter den anden, lige fra Monica Ali, Martin Amis, Zygmunt Bauman og Julia Kristeva til Arnold Wesker, Salman Rushdie og George Steiner. En besøgende historiker vrissede for nogle år siden, at der i lige så ringe grad findes jødiske emner, som der findes emner med overskæg. Men hvad der bliver præsenteret og solgt på messen er ligeligt fordelt mellem, hvad der efter d Amicos beskrivelse er jødiske bøger og bøger af almen interesse skrevet af mennesker med jødisk baggrund. Et af årets eksempler på det sidste er Anne Sebbas biografi over That Woman, som mrs. Wallis Simpson blev kaldt i sin samtid. Direktørens glæde På festivalens kontor i Camden Town fortsætter Geraldine d Amico med at fortælle, hvad hun selv har været gladest for i de forløbne år. Umiddelbart kommer jeg i tanke om læsningerne af klassikere, Ulysses, Israel Zangwill, Stephan Zweig, og meget af det (skuespilleren), Henry Goodman har stået for, det har været helt utroligt. Så er der diskussionerne om landet Israel; jeg ved ikke, om publikum har ændret sig vi kan have været med til at ændre publikum eller situationen har bare ændret sig. Folk føler sig ikke truet, som de før har gjort. Der er også de ting, billedkunstneren og vicedirektør Venner af Jewish Book Week kan fra tidligt i december skaffe sig et overblik over programmet på www. jewishbookweek.com. Nytilkomne kan ved årsskiftet gå ind enten på www. jewishbookweek.com eller på www. kingsplace.co.uk. Interesserede læsere kan se mere i Ellen Miriam Pedersens rapport i Jødisk Orienterings majnummer om Jewish Book Week 2012, som indledes med en kort anmeldelse af Roses Proust. Majnummeret og de to næste numre indeholder desuden udvalgte lister over sæsonens væsentligste bogudgivelser inden for området. Mekella Broomberg har foreslået, mere kabaretagtige indslag. Vi har fået flere reflekterende konferencer og temamøder, i stedet for udelukkende launches som andre bogmesser. Vi har flyttet grænser. Nogle rigtig gode eksempler har været mødet med Eric Hobsbawm og det med Christopher Hitchens og Martin Amis. Intensitet Jacqueline Rose er professor i litteratur ved Queen Mary, University of London, og skriver både skøn- og faglitteratur. Da hun signerede den bog, hun præsenterede på årets Book Week, spurgte jeg hende, hvad hun regner som særligt ved messen. Helt enestående i sin intensitet, svarede hun. Det er vildt spændende at optræde her. Hun taler med en vis vægt. Både denne og forrige gang fremprovokerede hun en ganske bestemt hidsighed hos en håndfuld tilhørere, der overfaldt hende med vendinger som: Hvor understår De Dem? Hvordan kan De sige sådan noget? I år gjaldt det blandt anden hendes påpegning af, at shoah ( , for at få hele perioden med) og den arabiske nakba (1948) spejler sig i hinanden. Denne sæsons bog af Rose var Proust Among the Nations: From Dreyfus to the Middle East (University of Chicago Press 2011). Da Book Week startede for 60 år siden, var dens eneste konkurrent den litterære festival i Cheltenham, som begyndte i Nu er der 300 litterære messer eller festivaler bare i Storbritannien. Derfor er d Amico, Broomberg og deres baggrundsgruppe meget bevidste om, at London-publikummet er forvænt og til daglig får 1000 kulturtilbud smidt i nakken. Book Week skal skille sig ud fra mængden. Heftige debatter Modellen for adskillige optrædener hvert år er den indbyrdes konfrontation mellem et disputerende par, som i store dele af Talmud. Overrabbiner Sacks optrådte i år som den ene part i et sådant par den anden var en mig ukendt matematiker i diskussion om religion og videnskab i forskellige kulturer, tro og skepsis, og åbenhed og tolerance over for udfordringer fra andre mennesker eller fra det ukendte. Diskussionen var sjovere, end det måske lyder. I jødedommen er der ingen modsætning mellem religion og videnskab; kreationisme er noget kristne har fundet på. Når Sacks beskæftiger sig med religion og ikke med fysik, er det som udgangspunkt, fordi hans tilgang er humanistisk og ikke naturvidenskabelig. Ideerne til diskussionerne hvert år kommer primært fra de to ansatte medlemmer af Book Council, men vi spørger undertiden den, vi vil have, hvem de selv vil have med, fortæller Geraldine d Amico. Det er vigtigt at tænke ud af boksen og finde en person med den rette slags humor. Vi skal opfylde alles behov, så hvad gør vores tilbud særlig interessante? Hvad gør, at et indslag bliver et reelt møde? Et eksempel fra i år var journalisten David Aaronowitch sammen med Umberto Eco. Eco havde faktisk læst Aaronowitch, og mødet blev ikke mellem den store forfatter og den begavede journalist, men et møde eller en samtale mellem ligemænd; de nød det begge to i høj grad, det var tydeligt. Shalom Auslander og (den kvindelige skotske forfatter) AL Kennedy var et andet vellykket par, da de i 2008 snakkede ud fra hans Foreskin s Lament. Hverken AL, eller Auslanders samtalepartner her fra 2012, er jøder, men vi følte, at de og han måtte kunne svinge sammen, og vi fik ret. Auslander og AL står stadig i forbindelse med hinanden. I 2012 vidste jeg, at Claude Lanzmann kunne være vanskelig; hans samtalepartner skulle være en, han kunne respektere. Til gengæld morede jeg mig mere end visse tilhørere, fordi jeg selv er opvokset i Frankrig hans engelsk kan nemlig også være vanskeligt. Nye tider Den ny direktør, Hester Abrams, har en stor byrde at løfte, men også en helt anden tilgang. Hvor d Amico kom fra forlæggerverdenen, er Abrams journalist. Men samtidig har hun mulighed for at begynde på en frisk. Book Week foregår stadig i slutningen af februar og begyndelsen af marts, men fra 2012 findes alle herlighederne på Kings Place, nord for Kings Cross. Kings Place blev åbnet for publikum i december 2008 og er Londons første nybyggede koncertkompleks siden Barbican Hall fra Alle berørte er glade for det nye sted, og Kings Place har også taget vel imod den ny, årlige begivenhed, denne ærværdige institution, der har fået sit ny hjem. Det ville svare til, at afdøde hr. Møller havde doneret et hus med en stor, svævende koncertsal, som blev hjemsted for et par etablerede orkestre og i øvrigt tiltrak diverse redaktioner med domicil i en kontorfløj vinkelret på havnen. Eller hvis perspektivet var at knytte bydele sammen, ville det svare til, at BogForum rykkede ud i det planlagte oplevelseshus på Carlsberg. Kings Place er sandsynligvis blevet mødt med særlig velvilje fra myndighederne, fordi det ligger lige mellem universitetsbydelen Bloomsbury og kunstnerbydelen Camden Town, og betjener begge. To markante orkestre har fået det som hjemsted, London Sinfonietta og Oplysningstidens Orkester. Kulturknudepunkt Avisen The Guardian var en af de første virksomheder, der flyttede til Kings Place. Deres hjemmeside viser en billedkavalkade fra første arbejdsdag i december 2008, og et af billederne viser foto: Carl-Eddy Skovgaard det centrale atrium, de samme appetitlige omgivelser, der i fremtiden danner rammen om Jewish Book Week. Har Book Week så en ånd, uanset hvor den har hjem? Hvis man spørger vicedirektøren, var det i messens ånd i år at lade organisationen Yachad ( Sammen om landet Israel og fred med dets naboer) introducere lederen af JStreet, som fra 2008 har været USA s største pro-israel og pro-fredsbevægelse. Og det var gennem en af Book Weeks løbende meddelelser, at jeg hørte om modbevægelsen Hope not Hate, som er et modspil til den nationalistiske Britisk National Party. Det udelukker ikke, at en af mine Book Week-venner sidste år kunne udbryde: Nej, hvor var det godt! efter en fransk nykonservativs optræden; jeg selv havde været lige ved at gå Times Literary Supplement sponserede i en årrække, så en af fredagene blev der lagt et nummer af litteraturavisen på hvert sæde til en aftenoptræden. Senere sponserede ugeavisen Jewish Chronicle og mødte op med et par medarbejdere og en stak aviser, så enhver kunne tage et eksemplar. Nu fægter man sig frem med Goethe-Instituttet, British Council, Charles Dickensmuseet m.fl., men får dog stadig en vis almindelig støtte fra, hvad der svarer til Kunstrådet. Ellen Miriam Pedersen (F og DOF) er født i 1948 og er praktiserende jøde. Hun er cand. mag. og hendes seneste bogudgivelse er Golem og hans venner. Hun har to arbejdssprog, engelsk og dansk, pt. med hovedvægt på dansk, og bor i Valby med ægtemand og tre katte. 6 FORFATTEREN FORFATTEREN

5 artikel artikel Skønlitterært ubehag... øh... Er du der? En ven sagde forleden til mig: Jeg bliver rasende, hvis nogen siger jo eller bare i et skænderi. Jamen, jeg siger jo bare, at du godt kunne gøre rent lidt oftere... Eller: Du ved jo godt, at det næsten altid er mig, der gør rent... Hvorfor er de provokerende? Disse små midtsøgende ord. Bare er defensivt og skal tage luften ud af det, man står og siger, og jo manipulerer en konsensus frem. Og jow, det er da sindssygt provokerende at signalere tilbagetrækning eller konsensus, når skænderiet netop er en øvelse i uenighed. Det er små, socialt kommunikerende, aende ord, der ikke hører til i et skænderi. Men vi bruger dem, fordi vi føler ubehag ved skænderiet; vi pakker teksten ind. Festpostulatet At skrive skønlitteratur kan være forbundet med samme ubehag, har jeg opdaget efter, at jeg er begyndt at undervise i det. Det er et næsten usynligt ubehag, der ofte ubevidst forsøges lindret af forfatteren i teksten ved små umiddelbart harmløse retoriske greb, der kan slå en tekst ihjel. Det er ubehaget ved at bryde ud af den sociale kommunikation og ind i den æstetiske, der her optager mig. Skønlitteratur (eller faglitteratur eller litteratur i det hele taget) er ikke social kommunikation. Det er journalistik heller ikke. (Det ved enhver, der er blevet lidt for kæk og er kommet til at sludre med sin interviewperson, der nu begynder at se på uret. Eller enhver, der har læst en dårlig artikel, hvor journalisten bliver jovialt snakkende eller manipulerende i stedet for rapporterende det bryder den kontrakt, vi indgår, når vi læser en tilsyneladende objektiv artikel.) Inden for æstetiske tekster er det vel kun reklamen, der kommunikerer socialt. Eller rettere, som postulerer social kommunikation, festpostulatet kalder jeg det, den låner retorikken fra den sociale kommunikation. Socialsfæren Men hvad er så social kommunikation? Det er breve. Mails. Sms er. Sociale samtaler. Det er hverdagen. Der ligger en million store og bittesmå retoriske figurer i vores sociale kommunikation med hinanden hver eneste dag, som vi har en tendens til at overføre til skønlitteratur, sikkert fordi det er trygt og genkendeligt, og den benyttes i alt fra forretningsmøder til konflikter til venskabelig kaffedrikning. Men en god skønlitterær tekst er et stykke æstetik, måske nok en henvendelse, men ikke en social henvendelse. Måske kan man sige: Forfatteren henvender sig til teksten, som henvender sig til læseren. Når forfatteren henvender sig direkte til læseren, bliver det sjældent en god tekst medmindre selvfølgelig, at det er gjort som et bevidst æstetisk greb. Det er, som om den sociale kommunikation forsøger at springe værket over mellem forfatter og læser, men det eneste, forfatter og læser vel skal have sammen, er værket. Sprog som æstetik Nu kan jeg godt høre, det bliver lidt abstrakt. (Det var en social læserhenvendelse, en vi-gørelse, men måske synes du slet ikke, det er abstrakt, måske synes du, det er ulæseligt. Jeg forsøger uanset at proppe os to ned i samme båd, mig i min fumlende usikkerhed i at forsøge at indkredse noget, dig i din muligvise irritation over min fumlen, bliv hos mig, siger jeg, jeg kommer til sagen om et øjeblik, please, for jeg er et socialt individ og afhængig af at kunne mærke dig.) Nå. Jeg glemmer mit ønske om at blive socialt accepteret af dig et øjeblik og husker på det, jeg egentlig vil sige: Den russiske formalist Victor Sjklovskij skrev: Kunstens virkemiddel er underliggørelsens virkemiddel og den vanskeliggjorte forms virkemiddel, som øger vanskeligheden og længden af perceptionsprocessen, for i kunsten er perceptionsprocessen et mål i sig selv og må derfor forlænges. Det kunstneriske er skabt med den hensigt at befri perceptionen fra automatismen, (...) således at perceptionen af det bliver opholdt og derved når den højeste grad af intensitet og varighed, hvorved tingen ikke opfattes som en afgrænset genstand, men som et kontinuum... (Kunsten som greb, 1916.) Dvæl ved virkeligheden Denne underliggørelse, at kunst ikke bare refererer virkeligheden, som vi er enige om, den ser ud, men får os til at dvæle ved den og gendanne opfattelsen af den eller se den på ny, mente han, var vanskeligere med sprogkunst end med andre kunstformer, fordi vi er vokset op med sproget i hverdagen. Malerkunsten har sit eget sprog, musikken er måske det bedste eksempel på en kunstart, der har sit eget sprog et helt system, man skal lære for at udtrykke sig kunstnerisk, er i sig selv en underliggørelse. Men sproget har vi fra barnsben, lige meget hvad. For at bruge det kunstnerisk må vi forsøge at få øje på det på ny, som at lære et fremmedsprog. Lyrikken, synes jeg, er den fornemmeste sprogkunstart, der kan det. Sprog som æstetik har altså ikke den funktion at henvise til det, vi kender i forvejen, men nærmere at vise os det, vi kender i forvejen vi kender vel alle steder i litteraturen, hvor en efterårsskov, et savn, en skamfuldhed, en bydel pludselig fremstår for os på en måde, vi ikke huskede, vi huskede. Tryghed i ord Social kommunikation, derimod, har det modsatte formål, nemlig at betrygge os. Det er rituelt, det er anerkendende, det er samhørighedsskabende, det er gentagende, meget let afkodeligt og har ofte til formål at forebygge konflikt. Måske er det en retorisk manipulation at spørge: Skal skønlitteratur betrygge og forebygge konflikt? Skal skønlitteratur være høflig? Det mener jeg ikke, den skal, og jeg tror, det er forbundet med ubehag, første gang man træder ud af høfligheden i en sproglig henvendelse. For det vrimler med høflige læserhenvendelser hos nybegynderen og nogle gange også hos de mere trænede forfatter. Her kommer et par eksempler venligst udlånt af studerende. Den sociale kommunikation kan komme til udtryk som forfatterens snakkende kommentarer til handlingen: Nej, hvor blev jeg bange... åh, jeg var så forelsket... det var det værste år i mit liv, osv.... i stedet for bare at fortælle historien eller rettere vise den. Eller se dette eksempel: Der ligger Trisse Gejl skriver romaner, noveller, dramatik, essays, journalistik m.m. Underviser i Skrivekunst / Creative Writing på Syddansk Universitet og af til på Grundtvigs Højskole og Løgumkloster Højskole. Jeg er faktisk ligeglad med forfatteren, jeg læser ikke teksten for at høre forfatteren, men for at høre teksten. et par dådyr foran os, jeg har fået stukket en flot, nyolieret riffel i hånden, og kameraet er fremme. Jeg knæler bag en spinkel nakke og for altid lukkede øjnes lange øjenvipper. Moderen er halv indianer, faderen er halvt mexicansk. Deres to sønner knæler ligeledes bag de nedlagte trofæer. Jeg er med på billedet, og derfor er det selvfølgelig en illusion, en fortælling, jeg forsøger at formidle troværdigt uden at skænke det faktum for mange tanker; at jeg ikke har været med til så meget som at løsne ét eneste skud. Men det er en dag med mange oplevelser, som man har inviteret vennernes danske udvekslingselev med til. Hvad skal den sidste kommenterende sætning her? Høfligt forklare læseren sammenhængen? Hvorfor skal vi rives ud af det ellers fine billede? Det kan også være forsikringer om, at forfatteren ikke lider af hallucinationer: Dengang jeg var lille, forestillede jeg mig, at der var en elefantkirkegård i kælderen, for noget stak op af jorden, der lignede knogler og elfenben. Vi ved da godt, at den elefantkirkegård næppe var der, det er næsten at fornærme min intelligens, når forfatteren skal forsikre mig om, at hun ikke ser ting, der ikke er der, og jeg skal ikke bekymre mig om, at der i virkeligheden er elefantkirkegårde under folks huse. Jeg er faktisk ligeglad med forfatteren, jeg læser ikke teksten for at høre forfatteren, men for at høre teksten. Hun skrev da heldigvis også denne version: Vores hus ligger oven på en elefantkirkegård. Hvis man kravler ned i krybekælderen under huset, kan man se store elefantknogler og elfenben stikke op af jorden. Snaksnak og småord Et andet eksempel er oplysninger, som man synes, læseren skal have, men som ikke naturligt skrives ind i teksten, som f.eks. i denne replik: Gitte, du ved jo godt, du har haft det sådan, siden du mistede dit job i Brugsen sidste september. Gitte ved nok godt, at hun mistede jobbet i september, så det er en stiv læserhenvendelse. På samme måde som jegets retoriske spørgsmål til sig selv: Hvorfor gjorde jeg det? Hvorfor forlod han mig? Hvad skulle jeg gøre? Den slags skal bruges med omtanke for ikke at virke sludrende. Enhver tekst kan gås igennem med øje for aende og snakkende sociale småord, der forlænger og fortynder teksten (ligesom adjektiver gør det). Jeg tror, de ofte er der, fordi forfatteren ikke tør tro på sin teksts udsagn. Det er ord som: lidt, meget, vel, jo, ret, stor, lille, bare, rigtig, helt, mon... F.eks.: Jeg havde frk. Olsen i 1. klasse hun var meget sød og rigtig god til at spille på klaver. Selvsocialiserende kommunikation er en variant, der ofte ses hos en talentfuld skribent. Han spejler sit smukke ansigt i teksten i stedet for at kommunikere med den. Han onanerer derudad med poetiske billeder og selvfed weltschmerz. Han snakker kort sagt med sig selv. (Underforstået at det ikke er tekstens jeg, men forfatteren bag, der snakker med sig selv). Teksten skal lære at tale Sammenfattende kan man sige, at det er teksten og ikke forfatteren, der skal lære at tale. Og det er netop i læsningen af egne og medstuderendes tekster, at C 8 FORFATTEREN FORFATTEREN

6 C man bliver bevidst om disse ting. Så det eneste, man måske som forfatter kan lære fra sig, er en bevidsthed om sprog. Vi kan sidde i en time med en tekst og pludselig opdage de to små møgord, der har ødelagt hele teksten. Det er skide skægt. Forfatteren kommunikerer med teksten. Teksten kommunikerer med læseren. Lug ud Jeg kunne have talt om meget andet. Overforbrug af adjektiver. De er ikke så svære at få øje på og luge ud i. Ofte ligger adjektivet implicit i navneordet og er helt unødvendigt:en mild brise eller en mørk silhuet eller et stort, sølvgråt, filtret hår. (Har vi nogensinde set en mand med småt, filtret hår?) Eller om forfattere, der vasker op efter deres hovedpersoner og følger dem over gaden uden forståelse for, at tiden går i pauserne. Forfattere, der skriver privat i stedet for personligt. Dialoger, der lyder som dårlige teatermanuskripter. Tekster, der er alt for lange, fordi man tror, det hele skal med. Eller personer, der slet ikke har fået deres egen stemme, men blot er forfatterens papegøje. Der er masser af begynderfejl, der dukker op igen og igen, og de studerende kaster sig ud i at omskrive teksterne med ny ild. Men nu var det den sociale kommunikation, det kvindagtigt sludrende, jeg var optaget af og har forsøgt at indkredse. Det hedder vist et essay, og der må man gerne henvende sig til læseren. Det håber jeg, jeg har gjort uden at pludre for meget, og uden at mit evige behov for social accept har skinnet for meget igennem, jeg håber, jeg har henvendt mig i øjenhøjde og med respekt for din intelligens og evne til selv at vide, hvad du gider bruge læsetid på, og at du ikke hader mig nu. Dramatikeren Line Knutzon er, som hun selv siger det, mega autodidakt, og det at skrive har altid været en del af hverdagen. Alligevel tror hun på, at skrivekurser har en funktion. Man kan godt lære at være kreativ, siger Line Knutzon. Altså, jeg kan ikke putte en skabelon ned over et menneske og give dem et skema for, hvordan man bliver kunstner det må folk selv finde ud af at blive men man kan godt hjælpe noget frem i folk, tror jeg. Når jeg underviser, er jeg meget på jagt efter hver enkelt elevs helt egen, personlige stemme. Line Knutzon (f. 1965) er bl.a. kendt for stykker som Splinten i hjertet, Først bli r man jo født og Snart kommer tiden. I 2005 vandt hun en Reumertpris for komedien Guitaristerne. Hendes dramatik, som er oversat til en lang række sprog, er kendetegnet ved en vild replikfantasi og særpræget ofte absurd samfundskritik. De seneste år har hun desuden fungeret som underviser på Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater og på et skrivekursus, som afholdes i samarbejde med den selvstændige fond C:NTACT. Men det er ikke alle, der tror, man kan lære at skrive. Bl.a. har skriveundervisning været til debat i Information. Jeg er mega autodidakt Svensker fløjet ind Da Line Knutzon begyndte at skrive dramatik, var der ingen dramatikeruddannelse i Danmark. Der var forskellige kurser, man kunne tage, men det var svært at finde kvalificeret undervisning. Hvad mener Line Knutzon selv, at skrivekurser kan? Da jeg var helt ung, var jeg på sådan et mærkeligt kursus i dramaturgi, som Danmarks Radio holdt, hvor der blev fløjet en svensker ind for at fortælle om berettermodellen. I dag har mine børn på 14 år for længst lært om berettermodellen. Line Knutzon oplever, at de unge mennesker, hun møder på kurserne, grundlæggende har styr på de teoretiske grundbegreber. Hendes hovedopgave som underviser er derfor at hjælpe eleverne til at finde deres egen stemme og til at få hul på deres fantasi. Og så hjælper hun dem til at bruge deres intuition og teoretiske viden til at gøre deres tekster endnu bedre. Line Knutzon føler, at hun selv har en nærmest intuitiv fornemmelse for den grundlæggende teori. Feks. havde hun allerede berettermodellen inde i kroppen, inden hun blev introduceret for den på kurset på DR. Sådan et ord som første vendepunkt, det kalder jeg jo bare stedet, hvor man begynder at kede sig, hvis man ikke gør noget. Indlæringens mentale stigereol Line Knutzon har udviklet sig som dramatiker ad den hårde vej, learning by doing, som hun siger, og det har haft visse konsekvenser for hendes måde at arbejde på. Jeg bliver jo afhængig af hele tiden at skulle se ting for at forstå det. Jeg kan ikke tænke mig til tingene. Jeg bliver nødt til at se Holberg hundrede gange. Jeg er selv blevet nødt til at skrive Hamlet om til en børneforestilling, for at jeg kunne forstå det. Jeg har huller i min viden om andre dramatikere, og det er lidt fattigt, synes jeg. Og det er noget af det, Line Knutzon mener, at skriveuddannelser kan ændre på. Eleverne får mulighed for at indgå i nogle gruppesammenhænge, hvor de er tvunget til at lære at tale om Da Line Knutzon var ung, måtte man flyve en svensker ind for at fortælle vordende dramatikere om berettermodellen. I dag findes der adskillige kurser for unge dramatikere og andre forfatterspirer, og Line Knutzon er sikker på, at unge talenter sagtens kan lære at skrive bedre. og reflektere over deres eget arbejde. Samtidig udvikler man nogle indlæringssystemer, som gør det nemmere at huske. Jeg forestiller mig, at andre mennesker, som har gået på universitetet og sådan noget, de har sådan nogle stigereoler inde i hovedet, og mappesystemer, og dér ligger info om Slaget på Reden, og dér ligger info om Holberg. Al den viden og information, jeg får ind, det ligger inde i hovedet på mig ovre i en kæmpe vasketøjsdynge, og hver gang jeg skal fiske en information frem, så tager det tre dage. Få det bedste ud af det Line Knutzon virker ikke til at være interesseret i at fælde en endelig dom over de forskellige skriveskoler. Jeg spørger hende, om der kan være en fare for, at skrivetalenter kan blive uselvstændige af at gå på f.eks. dramatikerlinjen eller forfatterskolen. Det er meget individuelt, og jeg synes, det er svært at generalisere i forhold til det. Det kommer an på den enkelte elev, altså om timingen er rigtig for lige netop den person. Måske kommer man ind på dramatikeruddannelsen lige der, hvor man er allermest åben, og så kan det være en rigtig god ting. Ifølge Line Knutzon skal lærerne imidlertid være meget opmærksomme på, hvilke elever de tager ind, og forsøge at vurdere, om skolen kan gøre noget godt for den pågældende. Og så er det vigtigt, at de ikke prøver at lægge deres egne forestillinger ned over eleverne. Line Knutzon har selv oplevet talenter, som hun ikke følte, hun kunne hjælpe videre, fordi hun ikke delte deres smag. Hun mener, at det vigtige i sådan en situation er at erkende, at man er den forkerte hjælper, som hun udtrykker det. Line Knutzon mener desuden, at dramatikerlinjen er med til at synliggøre dramatikerfaget og dermed give noget til standen. På den måde bliver interview det f.eks. nemmere at få en identitet som dramatiker, fordi det pludselig er et reelt erhverv. Og så tager hun afstand fra de kritikere, der helst så, at skolerne ikke eksisterede. De er her, de skoler. Sådan er det bare. Og så ville man være et svin, hvis man ikke fik noget godt ud af det. Hvis jeg var tyve år og kom ind på dramatikerlinjen, ville jeg være ellevild og lykkelig, og jeg ville være rigtig god til at få det bedste ud af det. Emil Scherrebeck er 24 år gammel, læser litteraturvidenskab på Københavns Universitet og har taget et semester om tekstproduktion på SDU ved Trisse Gejl. Derudover er Emil musiker i bandet From the Foxhole og bartender på Bremen Teater. Foto: Lis Louis 10 FORFATTEREN FORFATTEREN

7 mening & debat 12 FORFATTEREN regelrytteren Det har tidligere været sådan, at fiktive værker var en ting, og dokumentariske værker en anden. Men der ses nu flere og flere eksempler på, at disse to værktyper blandes sammen. Men hvor går grænsen, hvis man ønsker at bruge en virkelig person i et fiktivt miljø? Den 17. marts 2011 afsagde Østre Landsret dom i sagen om den efterhånden meget omtalte bog Suverænen. Ved dommen blev både Gyldendal og forfatteren Helge Bille Nielsen frifundet, i forhold til om der var sket en krænkelse af Thomas Skade-Rasmussen Strøbechs person ved brugen af ham som hovedperson i bogen. Både hans navn, og ting, han ved tidligere lejligheder havde sagt, var blevet benyttet, samt oplysninger om hans tidligere bopæl og hans familie. Der var hertil tilføjet mere og nyt, som var fiktion. Dette mente Landsretten var lovligt og ikke i strid med retten til privatlivets fred. Således må svaret på spørgsmålet ovenfor være, at man som udgangspunkt må benytte virkelige mennesker som personer i fiktive historier, så længe man holder sig inden for de rammer, der sættes af straffelovgivningens regler om injurier. Det fremgår af Straffelovens 267, at man skal holde sig fra, via brugen af personen i bogen, at få fremsagt fornærmelige ord eller foretage fornærmelige handlinger i Af Nanna Hummelmose, tidligere jurist i DFF, og Sofie Bille-Steenberg, tidligere juridisk assistent Når fiktive historier møder virkelige mennesker forhold til den virkelige person. Derudover må man heller ikke fremsætte eller udbrede sigtelser (krænkende faktuelle påstande), der kan nedsætte personen i andres agtelse. Det betyder, at man f.eks. ikke må skrive noget om personens race, hudfarve, nationale oprindelse, etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Ønsker man at skrive noget om disse områder, skal man have samtykke fra personen, medmindre teksten fremstår som et bidrag til en i gangværende offentlig debat, da dette udvider ytringsfrihedens grænser i forhold til privatlivets fred. Man skal derudover holde sig fra at komme med sigtelser, der beskylder folk for noget krænkende, medmindre man kan bevise, at det er sandt. På dette område, har retspraksis været meget klar i forbindelse med beskyldninger om racisme og anklager om, at folk ikke er kvalificerede til at bestride deres job. Meninger, som f.eks. at personen er fjollet, usammenhængende eller lignende vil være lovlige, da disse er udtryk for en subjektiv vurdering. Der gælder i Danmark en udstrakt grad af kunstnerisk ytringsfrihed, og grænserne for, hvad man må skrive om de virkelige personer, er således rent juridisk ret vide, så længe der ikke er tale om injurier. Kommentar: Tekst & Nodes uddelinger Suzanna Ulrikka Pedersen og Jesper Tom-Pedersens artikel om illustratorerne og Autorkontoen i Forfatteren indeholder nogle unøjagtigheder. Copydan Tekst & Node og Copydan Billedkunst er to selvstændige foreninger i Copydan, som indgår aftaler ud fra hver deres bestemmelser i ophavsretsloven og fordeler de opkrævede kopivederlag. Tekst & Node fordeler individuelt til rettighedshaverne, og Billedkunst udlodder midlerne kollektivt til de forskellige billedkunstnerorganisationer. Ifølge den samarbejdsaftale, som Tekst & Node og Billedkunst har indgået, udbetaler T & N vederlag individuelt til identificerede billedautorer, herunder også illustratorer. De midler, som opkræves af T & N i henhold til aftalerne, men hvor billedautoren ikke kan identificeres, overføres til Billedkunst. Det er ikke op til Tekst & Node at finde rettighedshaverne til kopierede illustrationer. Det er først og fremmest billedautorernes ansvar at sørge for den fornødne kreditering. Det kunne tænkes, at billedautorernes organisationer kunne gøre en øget indsats for at forbedre Tekst & Node og Billedkunsts arbejdsmuligheder. Af Frants Iver Gundelach, formand, Copydan Tekst & Node, og tidligere formand for Dansk Forfatterforening Forfattersamtaler Om at blive synlige for hinanden Hvad ved vi om hinanden som forfattere? Læser vi hinandens bøger? Eller lader vi os nøje med at læse de bøger, der udgives af dem, der skriver og tænker, som vi selv gør? Hvis det er tilfældet, går vi glip af store læseroplevelser, for dansk litteratur rummer en meget stor mangfoldighed af viden, tanker og udtryksformer. Det kan man blandt andet forvisse sig om gennem de samtaler, som vi gennem årene har ført i Den Røde Sofa, og hvoraf mange kan genhøres via internettet på Fremmødet ved de enkelte forfattersamtaler har ikke altid været lige stort, og dem der kommer, er ofte fra den pågældende forfatters egen kreds. Skal det udlægges som et tegn på, at danske forfattere kun interesserer sig for deres egen litterære verden? I Den Røde Sofa håber vi, at det ikke er tilfældet, og efter at have indgået en aftale med Paludans Bogcafé, har vi fået et af byens bedste lokaliteter stillet til rådighed, så nu er der god plads til alle. Kom og vær med. Se tid og sted her i bladet eller på hjemmesiden. Af Egon Clausen, journalist, forfatter og tidligere formand for F-gruppen i DFF Kæphesten Dow Jones og debutanterne Lotte Kirkeby Hansen er tidligere redaktør på Gyldendals skønlitterære redaktion og arbejder i dag som freelance forlagskonsulent og journalist. Her beskriver hun en fremtid, der ikke ser kulsort ud for forfattere, selvom både finanskrise og e-bøger vinker truende ude i horisonten. Når Dow Jones-indekset dykker, og forlagenes tal går i rødt, er der måske god grund til at ryste i forfatterbukserne. Hverken friværdi eller arbejdspladser flyver længere frit, hvilket betyder svækket købekraft og færre solgte bøger. Og det afspejler sig naturligt nok på såvel producentens bundlinje som leverandørens royaltycheck. Men afspejler det sig også på forlagenes forhold til forfatterne og dermed på forfatternes vilkår? Flår forlagene forfatterne, når krybben tømmes? Eller æder de selv de røde tal? Konkurrencen er stor på et vigende marked, og kampen om både de bedst sælgende forfattere og de bedst spirende er blevet hårdere. Tidligere gik forlag nok på forsigtig og diskret strandhugst hos hinanden, når det gjaldt de populære forfattere. Men ikke som i dag, hvor det sker med højt hævet og åben pengepung. For 15 år siden var det svært at opdrive en kontrakt, der lød på mere end 15 flade procent i royalty og 1/3 af forskuddet i hånden ved underskrift. Sådan er det ikke længere. Nu skal der anderledes lukrative kontrakter på bordet, hvis man vil lande en kontrakt med de forfattere, der sælger mest. Og det kommer der. Der er forlag i den selvudgivende ende, der opererer med alternative modeller for selv- eller medfinansiering, hvor man som forfatter kan støde ind i lavere royalty og ikkeeksisterende forskud. Men det er stadig de færreste, der tilbyder forfatterne dårligere vilkår end de ovenfor nævnte. Lægger man ørerne mod vandrørene rundt omkring på landets forlagsredaktioner, vil man derimod høre om forfattere, unge som gamle, prisbelønnede som debuterende, der er yderst behændige og bevidste forhandlere. Og som vel at mærke stadig forstår at forhandle kontrakter hjem, hvor de ikke som oversættere og illustratorer i stigende grad oplever må afgive alle deres rettigheder med et enkelt pennestrøg, men derimod dygtigt formår at beskytte deres ophavsret, når det gælder genudnyttelser. Men hvad så med debutanterne? hvem betaler så prisen for de røde tal? Måske er det de mellemforfattere, der har et pænt, men ikke prangende salg, som ikke hjemfører priser og prestige til forlaget og som heller ikke giver det store overskud. Har de fået sværere ved at komme til truget? Der er måske nok marginalt færre skønlitterære debutanter end tidligere. Men det helt åbenlyse talent behøver næppe frygte at få lov til at gå en forlæggers næse forbi. Heller ikke selv om tallene er blodrøde. Forfatterne er og bliver forlagenes vigtigste investering, og det ville være umanerlig dårligt købmandskab at skære ned på den del af forretningen. Så hvis de bedst sælgende forfattere har forholdsvis favorable vilkår, og der stadig bliver kræset for debutanterne, hvem betaler så prisen for de røde tal? Måske er det de mellemforfattere, der har et pænt, men ikke prangende salg, som ikke hjemfører priser og prestige mening & debat til forlaget og som heller ikke giver det store overskud. Her er forlagenes (økonomiske) tålmodighed givetvis blevet mindre gennem årene. Men det er ikke en bevægelse, der alene kan kobles til Dow Jones nedtur eller e-reolens optur. Den har været i gang længe, ikke mindst på markedet for den oversatte litteratur. Det er således næppe blevet vanskeligere at debutere, end det altid har været, men utvivlsomt hårdere som forfatter at overbevise forlagene om, at de skal udgive ens tredje, fjerde eller femte bog, hvis de to første ikke har gjort sig mere end almindeligt bemærket. Men heldigvis er der også sorte tal og entreprenørånd hos de danske forlag. Og mon ikke de gerne vil investere fornuftigt? I netop præcis forfattere? Lindhardt og Ringhof har ad flere omgange blæst til oprustning, mens Modtryk og Hr. Ferdinand har brugt en klat af deres krimi- og spændingsmillioner til at poste i børnebogsforlaget Alvilda og det litterære C&K Forlag. Og selv om mange ser digitaliseringen som det store (og onde) dyr i åbenbaringen, kommer den også med fred, nye platforme og produktions- og distributionsmetoder, der gør det nemmere for små forlag eller forfattere selv at udgive bøger, hvis de store, etablerede forlag skulle vende tommefingeren ned. Foto: helga c. theigaard Lotte Kirkeby Hansen FORFATTEREN BAGGRUNDSFOTO HELLE VIBEKE JENSEN

8 artikel artikel odkendt DUR IKKE Frygtede, respekterede og (måske) nødvendige. Litteraturanmeldelser blev endevendt på et miniseminar, som kastede lys på både kvalitet, formål og form. Anmeldelsen før, nu og i fremtiden Det var et fornemt program den Skønlitterære Gruppe i DFF torsdag den 29. marts kunne byde velkommen til på miniseminaret Anmeldelsen før, nu og i fremtiden. Intentionen var at lade flere forskellige aktører fra den litterære verden mødes og diskutere anmeldelsens betydning for læseren, forfatteren og litteraturen. Baggrunden er den almene erfaring af, at anmeldelserne er blevet kortere og færre, og muligvis også dårligere, mens udvalget af bøger er vokset. En kendsgerning, som er frustrerende både for forfatterne og for anmelderne, som jo har litteraturen som et fælles anliggende. Ide Hejlskov (S), mangeårig anmelder ved Berlingske og Kristeligt Dagblad og nu forfatter og forlægger, åbnede med at anskue sagen fra flere sider. Klaus Rothstein var dagens rutinerede moderator, og oplægsholderne præsenterede sagen fra forskellige og meget velforberedte vinkler. Begejstring og brutalitet Dagens første oplægsholder var Anne Middelboe, ekstern lektor i Kulturformidling på KUA og gennem mange år anmelder af teater og dans ved Information. Netop nu er hun i gang med en bog om anmelderi, Begejstring og brutalitet, som er et forsøg på at indkredse anmelderens rolle og ansvar, og som skal udkomme dette efterår. Middelboe gav et kort historisk rids af anmeldelsens faktisk ikke særlig gamle Hatten af for den gode anmelder. Den gode anmelder er en god læser, som tilmed er udstyret med det mod, der skal til for at få sin læsning frem i det offentlige rum. Mathilde Walter Clarke i Weekendavisen 4. april historie, og ganske illustrativt fremviste hun kopier af avissider, hvor det var tydeligt, at mængden af bogstaver har været støt faldende i aviskritikken gennem de sidste 100 år. Hvor anmelderen på Oehlenschlägers tid skrev, til han (og det var en han) var færdig, er den gennemsnitlige anmeldelse i dag på 500 ord, ligesom anmeldelser på 150 ord er ved at vinde indpas. Udfordringen for anmelderen handler om at bevare sin faglighed, samtidig med at der skal skrives på nyhedsjournalistikkens vilkår: Én bærende vinkel og pointen først. Anmelderens arbejdsliv minder i dag om kunstnerens, fra projekt til projekt, der skal konsumeres mere og mere, og der er ingen garanti for indtægten. Helle Helle som målestok for kvalitet Næste oplægsholder, forfatteren Mathilde Walter Clarke, har netop skrevet en artikel til tidsskriftet Kritik, om anmeldelsen, samt indlæg i både Weekendavisen og Politiken om samme emne. Som hun pointerede, er det vanskeligt for en forfatter at udtale sig om anmelderi, uden at det bliver set som sure rønnebær. Men faktum er, at forfatterne læser anmeldelser og har en interesse i kompetente anmeldere. Hvilket ikke er ensbetydende med positive anmeldelser, men derimod med argumenteret kritik. Clarkes gennemgang af 10 dårlige måder at gå til anmelderiet på, såsom fejlfinderen, smaskeren, den hånlige, vakte forståelsens genkendelse og latter. Men Clarkes gennemgang savnede eksempler på negativ kritik, som ikke faldt inden for disse kategorier. Clarke havde iagttaget, at anmelderne p.t. tilsyneladende er mere begejstrede for korte end for lange bøger og ovevejede, om det måske kunne have den lavpraktiske forklaring, at anmelderen betales det samme for at forholde sig til et 600 siders værk som til en roman på 100 sider. I det første tilfælde vil det reelt sige, at timelønnen bliver negativ (anmeldere aflønnes med kr. pr. tekst). Endvidere påpegede hun, at Helle Helle tilsyneladende er blevet meteren i Paris for, hvad danske anmeldere finder, er god litteratur. Det betyder, at de ikke er i stand til at forholde sig reelt til de forfattere, der har andre, mere maximalistiske projekter. Polemisk spurgte Clarke, hvad det betyder for en ung forfatter at vokse op i et land med et litteratursyn, der handler om mådehold, underspil og minimalisme? Kritik er ikke nyhedsstof Næste oplægsholder, oversætter og kritiker Peter Urban-Halle, kom fra Berlin og kunne således fortælle om nogle noget anderledes forhold. I Tyskland kommer anmeldelsen ikke på dagen, tværtimod kan en bog sagtens blive anmeldt et halvt til helt år efter, den er udkommet. Herhjemme er en bog død avismæssigt, ganske kort tid efter den er udkommet. I Tyskland er der altså en længere bane at spille på, i og med at kritikken ikke er nyhedsstof som herhjemme, og anmeldelsen behøver derfor ikke at være journalistisk vinklet på samme måde. En freelancer i Tyskland kan i øvrigt godt anmelde på flere regionale aviser på samme tid og dermed få en større indtægt ud af det. Blogs og netsider Også to netmedier var repræsenteret på seminaret. Begge medier fungerer udelukkende ved hjælp af frivillig arbejdskraft, begejstring og lyst. Martin Glaz Serup kom fra blogkollektivet Promenaden og fortalte om stedets intentioner, som helt kort fortalt handler om at optimere samtalen om litteratur. Fra LitteraturNu kom Christian Jess Rasmussen. Med nettet er der åbnet for mange muligheder, men måske også for mange vildveje. Der er f.eks. mange muligheder for, at læsere kan anmelde bøger uden honorar, sådan som det også foregår via Gyldendals Facebookside, hvor der rekrutteres læsere til at anmelde nyudkomne bøger, hvorefter anmeldelserne lægges ud på forlagets hjemmeside. De gratis anmeldelser, som skrives på opfordring, betyder dels, at anmelderens uafhængighed er gået fløjten, og dels at anmelderi som erhverv også er forbi. Endelig er det slut med, at læseren kender sin anmelder på godt og ondt. Har anmeldelsen nogen betydning? Men betyder anmeldelsen overhovedet noget? Ikke for salget i alle fald, blev det påpeget. Her er det foromtalen, interviewet, tv eller en omtale i Alt for Damerne, der kan rykke. Anmeldelsens betydning er mere indirekte. F.eks. mister forlagene interessen for at markedsføre en bog, som ikke er anmeldt, eller som er anmeldt dårligt. Fra salen tilføjede Andreas Nordkild Poulsen (Bogmagasinet Arnold Busck), at anmeldelsen er vigtigt, fordi den fastholder en saglig vurdering af bogen midt i al marketingssnakken. Som det desværre alt for ofte er tilfældet ved den slags arrangementer, glimrede samtlige danske kulturredaktører ved deres fravær. Hvilket er interessant, fordi det er kulturredaktøren, der former avisens anmelderkorps og anmelderetik. Dagens indlæg åbnede for mange diskussioner, og det var synd, at der ikke var mere tid til at samle dem op, men der kan det næste seminar jo så tage fat. Og måske kan diskussionen fortsætte i et større rum, hvis indlæggene, som det er planen, bliver trykt som et nummer af tidsskriftet Spring. Tak til Anne Hjælmsø for referat fra arrangementet. Foto: Klaus Holsting Mai Misfeldt, litteraturanmelder, cand.mag. og formand for Det danske Kritikerlaug 14 FORFATTEREN FORFATTEREN

9 fra foreningen KURSER KURSER fra foreningen Dræb din indre kancellist det gode fagsprog Primært for F 24. oktober 2012 fra Godsbanen, Aarhus Underviser: Peter Bejder Kursus Her er kurset, der sætter fingeren på mange fagforfatteres ømme punkt! Hvordan formidler man på en læsevenlig måde uden at give køb på fagligheden? Med andre ord: Hvordan skrives det læsbare fagsprog? På kurset vil Peter Bejder (se mere på introducere 13 råd til det gode og læsevenlige fagsprog, der blandt andet har fokus på, hvordan man kommer fra videnssprog til talesprog, og hvordan man rammer plet, når man formidler. Endelig sættes der spotlight på faglig læsning, der er det helt store modeord i undervisningssammenhæng, ligesom der vil være oplæg om de journalistiske genrer, der er udgangspunkt for megen faglig formidling, også i fagbogsverdenen. Kurset er en blanding af oplæg, øvelser og diskussion af øvelserne. Skriftlig tilmelding senest 12. september 2012 til kursussekretæren: danskforfatterforening.dk Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 300 kr. Sidste betalingsfrist 12. september Ved afbud efter 12. september refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. Få læserne med dig gode bagsidetekster og spændende foredrag Primært for F 24. august kl august kl. 13. Hald Hovedgaard, Ravnsbjergvej 76, Viborg Oplægsholdere: Peter Palshøj samt evt. Kell Jarner Rasmussen. Kursus Bogen er færdig. Nu handler det om at præsentere, formidle og sælge. Efter dit arbejde på bogen med research, overvejelser og skrivning, så er din indsigt vokset, men nu skal du formidle til mennesker med interesse, men langt fra med den samme viden som dig. Bogen med den tunge substans skal måske sælges med en lettere tekst på bagsiden. Formidlingen ved foredrag og oplæg kan næppe heller nå rundt om alt i bogen. Retorikken har de redskaber, der skal til for at styrke din formidling. Derfor arbejder vi både med bagsideteksterne og den mundtlige formidling af dit faglige tema. Det sker med en blanding af teori og praktiske øvelser. Du skal skrive din bagsidetekst, og du skal ud på gulvet og formidle dit indhold. Undervisningen foretages af Rhetor rådgivende retorikere (www.rhetor.dk). Du får tips og tricks med hjem. Du får dem prøvet af på kurset. Du får skriveøvelser og øvelser i mundtlig formidling. Du får feedback. Skriftlig tilmelding senest 20. juni 2012 til kursussekretæren: Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: kr. Sidste betalingsfrist 20. juni Ved afbud efter 20. juni refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. 16 FORFATTEREN Ind i animationens verden Primært for Ill. 28. september kl september kl. 13 Hald Hovedgaard, Ravnsbjergvej 76, 8800 Viborg Kursus I samarbejde med Animationsskolen i Viborg (animwork.dk). Kurset giver et indblik i, hvordan animatorer arbejder med baggrunds- og karakterdesign, når der skal laves animationsfilm. I kommer til at opleve The Animation Workshop og se de studerendes arbejde. Kurset er en blanding af oplæg og workshops med professionelle animatorer. I workshopperne får man mulighed for selv at arbejde med karakter- og baggrundsdesign samt lave animation ud fra forskellige teknikker som cut out eller pixilation. Oplæggene handler om, hvordan filmene bliver til, hvordan man arbejder med karakter- og baggrundsdesign i animationsfilm, og hvilken betydning disse design har for forståelsen af animationsfilmen. Kurset starter fredag kl. 14 med en rundvisning på Animationsskolen. Resten af kurset er på Hald Hovedgaard. Medbring bærbar computer med netværkskort til trådløst netværk. Skriftlig tilmelding senest 1. august 2012 til kursussekretæren: Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: kr. Sidste betalingsfrist 1. august Ved afbud efter 1. august refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. Historien struktur og forløb Primært for BU Undervisere: Malene Kierkegaard Nielsen. 1. september fra Forfatterforeningen, Strandgade 6 Kursus Tag en dag ud af kalenderen og bliv klogere på din historie, og hvordan du kan arbejde struktureret med den. - Vi skal arbejde med grundfortællinger, dobbeltperspektiv og mulige slutninger. - med modstand; hovedkonflikt, forhindringer og forsinkelser - med akter og vendepunkter. - med hovedplot og underplots, plotkort og storymapping Dagen vil forløbe som en kombination af oplæg, individuelle øvelser og fælles diskussioner. Jeg lægger meget væk på, at I anvender begreber og redskaber i praksis, mens vi er samlet, og at vi diskuterer jeres erfaringer med de forskellige øvelser. Krav: Du skal have dit eget skriveprojekt med. Kurset er mest relevant, hvis der kun er én synsvinkel i spil, og når der er tale om en fremadskridende fortælling uden de store tidsspring. Da der kun er plads til 12 deltagere, bedes du skrive en kort, motiveret ansøgning med vægt på, hvordan du vil bruge kurset i forbindelse med et skriveprojekt. Skriftlig tilmelding senest 27. juni 2012 til kursussekretæren: Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 500 kr. Sidste betalingsfrist 27. juni Ved afbud efter 27. juni refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. Optagelse på DFF s kurser: Der er angivet en tilmeldingsfrist, for at det ikke skal være først til mølle-princippet, der afgør, hvem der optages. Kurserne besættes efter følgende prioriteringer: Medlemmer af den pågældende gruppe, nye medlemmer, medlemmer, der ikke har brugt kursus så meget. Især vil man forsøge at finde plads til nyindmeldte på Hald-kurser, da det er en god måde at komme ind i foreningen på. AB konkurrence Gyldendal går forrest i den digitale bogudvikling, og de nye digitale formater skal leve op til den høje kvalitet og originalitet, som danske børnebøger historisk set har. Derfor inviterer vi alle interesserede, der har en børnehistorie i ærmet, en streg at illustrere den med og forstand på digitale formater, til at deltage i konkurrencen om et arbejdslegat på kroner samt produktion og udgivelse af vinderhistorien. Det bedste koncept bliver udvalgt af en jury bestående af litteraturredaktør og forsker Jens Andersen, forfatter Anne-Marie Donslund, direktør og tidl. chefredaktør for børn og unge i DR Birgitte Fredsby, spilkonsulent, journalist og formand for Dansk Computerspilsråd Thomas Vigild, redaktionschef Gyldendal Digital Karen Westman Hertz og redaktionschef Gyldendals Børnebogsredaktion Elin Algreen-Petersen. Ansøgning om manuskriptstøtte Som medlem af Dansk Forfatterforening har du mulighed for at ansøge kursusudvalget om manuskriptstøtte. Dvs. hjælp til at komme videre med et manuskript, som du har fået afslag på. Der bevilliges mellem fire og otte timer a 400 kr. til en konsulent (forfatter eller kritiker), som vil give dig mundtlig/skriftlig respons på dit manuskript. For at tilgodese ansøgningerne, både først og sidst på året, arbejder kursusudvalget i 2012 med fire ansøgningsfrister: 22. februar, 1. maj, 1. august og 1. november. Din ansøgning skal indeholde en kortfattet beskrivelse af manus, omfang af manus, kontakt med forlag, konsulentudtalelser og afslag. Indkreds gerne, hvori problemerne består, og hvad du ønsker, at en konsulent skal hjælpe dig på vej med. Når vi har modtaget din ansøgning, får du svar på, at den er modtaget, og hvornår du kan forvente, at udvalget har behandlet den. Ansøgning om manuskriptstøtte sendes til kursussekretæren: Giv fantasien frit løb sammen med Gyldendal og hjælp os med at skabe fremtidens interaktive digitale børnelitteratur Læs alt om hvad oplægget skal indeholde, formkrav og aflevering på Konceptbeskrivelsen skal være Gyldendal i hænde senest den 15. august Med venlig hilsen Gyldendal For mere information kontakt: Elin Algreen-Petersen, redaktionschef, Gyldendal Børnebogsredaktion: tlf Karen Westman Hertz, redaktionschef, Gyldendal Digital: tlf FORFATTEREN

10 fra foreningen KALENDER maj 9. Seniorgruppen kl KURSUS: BU, Arbejde med karakterer opbygning og funktion, kl S arrangerer fredagsbar m. oplæsning kl Bestyrelsesmøde kl KURSUS: Ophavsret for forfattere. Kl andre arrangementer Søren Kierkegaard fylder 200 I 2013 er det 200 år siden, Søren Kierkegaard blev født. Det skal fejres med et Søren Kierkegaard-år, og Golden Days står som koordinator. DFF har ikke budt ind med nogen projekter, men hvis medlemmer har interesse i at bruge Forfatterforeningen som ramme for arrangementer, så kontakt formand Jo Hermann. Seniorgruppen Onsdag 9. maj, kl Strandgade 6 Jens Fink-Jensen fortæller om arbejdet med sin fotobog Langs Europas vestkyst. Den Røde Sofa Torsdag 10. maj 2012 kl Paludans Bogcafé, Fiolstræde Camilla Stockmarr giver et indblik i de indre drømme og konflikter i sin seneste bog Udflytterne, der udkom i februar Vært er S-gruppen, og interviewer er Dorthe de Neergaard. Kom til LæsBar Fredag 11. maj, kl Strandgade 6 Der vil være oplæsning af egne værker ved foreningens medlemmer, og i anledningen af foråret er emnet kærlighed. Vi serverer god vin og lækre snacks. Alle er velkomne, men tilmelding til 18 FORFATTEREN Sekretariatet holder lukket Kr. Himmelfartsdag, 17. maj. Juni 1. Seniorgruppens bogmesse kl. 14. Alle er velkomne 4. Fyraftensmøde kl. 16 for BU, S og F. Mødet finder sted på Café Hos Sofies Forældre, Frederiksgade 74, 8000 Århus 6. Illustratorerne afholder croquis kl Bestyrelsesmøde kl. 15 er nødvendig, senest d. 1. maj. Der er stadig enkelte ledige pladser, så giv besked, hvis du har lyst til at læse op. Det koster 70 kr. at deltage, som betales kontant på aftenen. Haikugruppen Søndag 13. maj Ginko i Åmosen Vi mødes kl. 11 på Sorgenfri Station Husk madpakke og drikkevarer Erotisk novellekonkurrence Deadline 20. maj Gopubli.sh har udskrevet novellekonkurrencen Leg med lysterne, og alle kan deltage. Novellerne må ikke tidligere have været offentliggjort, og handlingen må ikke være stødende eller direkte voldelig. Et dommerpanel udvælger de 10 bedste noveller ud fra deres litterære kvalitet. De udvalgte noveller går i finalen, der løber fra den 10. juni og fjorten dage frem. De 10 finalister bliver udgivet på gopubli.sh, og i finalen skal forfatterne i et intenst samspil med læserne dyste om, hvilken novelle der er mest populær. Vinderen bliver den novelle, der får flest likes på gopubli.sh. Præmien er en ipad, og vindernovellen bliver desuden trykt i Tidens Kvinder. Forfatterne beholder alle rettigheder. Indsend novellerne til Haikugruppen Søndag 3. juni Ginko med Veterantoget Bryrup Vrads Vi mødes kl på Bryrup Station. Husk proviant. Fyraftensmøde i Aarhus Mandag 4. juni kl Cafe Hos Sofies forældre, Frederiksgade 74, kld., 8000 Aarhus C. Lise Bidstrup, formand for BU, er gæst ved dagens arrangement. Tilmelding senest 1. juni til Kirsten Ahlburg Den Røde Sofa Torsdag 7. juni 2012 kl Paludans Bogcafé, Fiolstræde 10 Gæsten er ved deadline endnu en hemmelighed. Vært er F-gruppen, og interviewer er Niels Holm-Svendsen Norden i fokus Bokmässan 2012 Gøteborg, Sverige september Er du interesseret i at deltage i en fælles tur, for egen regning, til den svenske bogmesse i Gøteborg, hvor der i år er særligt fokus på det nordiske, så skriv senest d. 4. juni til Nena Wiinstedt i Forfatterforeningens sekretariat på Læs mere om bogmessen på 14. Legatreception kl. 15 legatmodtagere offentliggøres på foreningens hjemmeside. 15. S holder sommerfest kl. 17 Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K. Evt. aflysning af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside. Vind et ophold på Sardinien Ansøgningsfristen er 30. august Seks forfattere inviteres til at ansøge om et skriveophold i byen Cagliari. Deres oplevelser i Sardiniens hovedby skal inspirere til seks noveller, som skal samles i et bind og trykkes både på engelsk og italiensk. Deltagere kan skrive på deres modersmål. Hvis du er interesseret i at deltage, kan du finde flere oplysninger på Selvudgivere, foren jer! Er du interesseret i at deltage i en interessegruppe for selvudgivere? Et forum for udveksling af erfaringer. En ramme for arrangementer. En platform at henvende sig til omverdenen fra. Præcis hvad interessegruppen skal bruges til, bestemmer medlemmerne selv. Hvis du har lyst til at være med, så skriv til Emilie Andersen i Forfatterforeningens sekretariat på Der vil blive indkaldt til et stiftende møde, så snart der er over 20 interesserede. NYE MEDLEMMER Preben Lilhav F Casper Møllers Vej Risskov Tlf.: web: Senest udgivne titel: Platon og Sokrates, Internetakademiet 2012 Rasmus Hastrup DOF Stradellasvej 10, København SV Tlf.: dk Senest udgivne titel: Vinternoter, Per Kofod 2012 Nell Rasmussen F Tlf.: Senest udgivne titel: Forældreansvarsloven når der er vold i familien, Nyt Juridisk Forlag 2011 Lars Kofoed S Calle Piquer, 8 4.A Madrid. Spanien Tlf.: Web: Senest udgivne title: Moncloa- Syndromet, Mellemgaard 2012 Maria Rørbæk BU Bjørnsonsvej Valby Tlf.: com Web: Senest udgivne titel: Farvel sut, sagde krokodillebarnet, Gyldendal 2012 LEGATER Helene Thiesen F, K, senior Kastanievej Stensved Tlf.: Senest udgivne titel: For flid og god opførsel, Milik 2011 Birgitte Andersen F Tlf.: gmail.com Senest udgivne titel: Pædagogik med psykologi 2, Gads Forlag 2010 Mikala Benedikte Rosenkilde S Tlf.: Web: Senest udgivne titel: Legetøj, Kandor 2011 Legater fra Statens Kunstråd og Statens Kunstfond Se mere på Følgende legat har ansøgningsfrist 15. maj: Fribypuljen aktiviteter. (Kommuner kan søge støtte til en fribyforfatteres aktiviteter). Følgende legat har ansøgningsfrist 1. juni: Rejselegater Litteraturudvalget. (Rejselegater for skabende kunstnere). Følgende legat har ansøgningsfrist 1. august: Rejsestipendier for oversættere. (Støtte til oversætteres rejser). FORFATTEREN Forfatteren ISSN Nr , 71. årgang Udgives af Dansk Forfatterforening Ansvarshavende: Jo Hermann Redaktør: Anna Bridgwater tlf Redaktionsudvalg: Anna Bridgwater, Anna Grue (S), Morten Visby (DOF), Inge-Helene Fly (S), Lykke Strunk (F), Kaare Øster (F-suppleant), Erik Christiansen (BU), Niels Henningsen (BU), Lene Møller Jørgensen (BU), René Rasmussen (L), Svend Ranild (L-suppleant), Merlin P. Mann (BU), Sara Strand (webredaktør). Grafisk design: salomet grafik Forsideillustration: Anna Margrethe Kjærgaard Tryk: PE-Offset Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse. Eftertryk af illustrationer ikke tilladt. Deadline til dette nummer var 18. april. Udgivelsesdato 11. maj. Materiale til næste nummer, som udkommer 22. juni, skal være redaktionen i hænde senest 30. maj. Forfatteren udkommer otte gange om året. Abonnement tegnes gennem Dansk Forfatterforening, pris kr Deadlines Nr. 4 deadline 30. maj udgivelse 22. juni Nr. 5 deadline 15. august udgivelse 7. september Nr. 6 deadline 19. september udgivelse 12. oktober Nr. 7 deadline 24. oktober udgivelse 16. november Nr. 8 deadline 28. november udgivelse 21. december Dansk Forfatterforening Strandgade 6, stuen, 1401 København K Telefon: Fax: Tlf.tid: Man-tors og Lukket fredag. Formand: Jo Hermann tlf Jurist: Anne Koldbæk Kontortid: Man-ons og Juridisk assistent: Stud.jur. Jacob Lau Pedersen Bogholderi: Knud Finnerup Medlemsadministration m.m.: Nena Wiinstedt, Emilie Andersen, Maria Ranjani Hughes Sekretariatsleder og webredaktør: Sara Strand Kursussekretær: Mai Misfeldt Tlf.tid: Tors og fra foreningen Bestyrelsen: Jo Hermann (fmd.), Morten Visby (næstform.), Lise Bidstrup (kasserer), Frank Egholm Andersen, Flemming Madsen Poulsen, Sally Altschuler, Egon Clausen, Lise Bostrup, Jakob Vedelsby og Karsten Bjarnholt. Gruppernes styrelser: S-gruppen Jakob Vedelsby (fmd.), Inge-Helene Fly, Anne Hjælmsø, Cecilie Rosdahl, Sanne Udsen, Kristian Himmelstrup, Lotte Petri. Suppleanter: Ide Hejlskov og Anne-Sophie Lunding-Sørensen. BU-gruppen (børne- og ungdomslitteratur) Lise Bidstrup (fmd.), Kåre Bluitgen, Annette Herzog, Birde Poulsen, Henrik Nilaus, Erik Christiansen, Nanna Gyldenkærne, Bodil Molich. Suppleanter: Merlin P. Mann og Lene Møller Jørgensen. L-gruppen (lyrik) Karsten Bjarnholt (fmd.), Cindy Lynn Brown (næstfmd.), Birgit Keller, Bo Lillesøe, Knud Steffen Nielsen, Ole Bundgaard, Pia Valentin Sørensen, René Rasmussen. F-gruppen (faglitteratur) Frank Egholm Andersen (fmd.), Birgit Knudsen (næstfmd. og kasserer), tlf Pia Deleuran og Kaare Øster (sekretærer). Lise Bostrup, Benedikte Exner, Sigurd Kværndrup. Suppleanter: Lykke Strunk, Jørn Martin Steenhold. DOF (Dansk Oversætterforbund) Ellen Boen (fmd.), tlf , Kim Lembek (næstfmd.), Kirsten Vesterager (kasserer). Morten Visby, Louise Ardenfelt Ravnild, Sanne Bertram, Ulla Lauridsen. Suppleanter: Rasmus Hastrup og Susanne Bernstein. Illustratorgruppen (sektion i BU-gruppen) Kvindelige forfattere i DFF Birte Kont, tlf , Seniorgruppen i DFF Hanne Bistrup (fmd.), tlf , net, Henning Kirk (næstfmd.), tlf , Haiku-gruppen Hanne Hansen, tlf , FORFATTEREN

11 bogpoesibogen Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig? Det må nok være Aksel Sandemoses En flygtning krydser sit spor, som jeg siden min ungdom har læst ca. hvert tiende år og hver gang finder nye vinkler i. Jan Kjærstads Wergeland-trilogi (biografiske romaner om den fiktive tv-personlighed Jonas Wergeland) er nok det, der har gjort størst indtryk i de senere år. Hvilken bog har du hidset dig op over? Skulle jeg nævne den værste bog, jeg har læst, må det nok blive Rudolf Bruhns De seks. Vi fik den læst højt i skolen, og jeg glæder mig over, at jeg allerede som barn har kunnet gennemskue klamt hykleri og vammel KFUM-moralisering. Hvis jeg skulle nævne mere seriøs litteratur, bliver det nok Johannes V. Jensens Den lange rejse Per Vadmand er født i Han sprang sent ud som romanforfatter i 2003 med Bag døren, men har både inden og siden ernæret sig som oversætter, tegneserieforfatter, musiker og en overgang småbørnspædagog. Har foruden nu fire romaner skrevet tegneseriemanuskripter ( Valhalla, Poeten & Lillemor ), en lærebog i jazzsammenspil og små bøger om Københavns Sporveje samt en masse sange. Er på 46. år gift med Lisbet, har to børn og 7 2 børnebørn. Bor på Midtsjælland og arbejder for tiden på romanen Idas Hus. det er så uretfærdigt, at en mand med så modbydelige meninger skriver så godt! Hvad er den vigtigste beslutning i dit liv som forfatter? Tja, at begynde at skrive, såmænd. Efter i 30 år at have skrevet oplæg til historier, som andre skulle gøre færdige (tegneseriemanuskripter), eller fortolke andres ord som oversætter, besluttede jeg at lave noget, der var helt mit eget. Hvilken forfatter kunne du godt tænke dig at gå på bar med? Nu går jeg ikke på bar, og Sandemose var vist slet ikke nogen rar mand i den sammenhæng, men Vaclav Havel, måske? Ikke at jeg ville ane, hvad jeg skulle sige til ham, men så kan man jo nøjes med at lytte. Hvad er dit forhold til e-bøger? Så lidt som muligt. Bogen er opfundet. Why fix it, if it ain t broken? Hvilken bog vil du selv gerne have skrevet? Nok ikke nogen hel bog, men jeg støder ofte på sætninger og formuleringer, jeg gerne selv ville have skrevet, og det kan ske hos så vidt forskellige forfattere som Trisse Gejl, Thomas Mann, Carl Barks eller sågar gyserforfatterne Preston og Child. Hvilken fiktiv person minder du mest om? Det må andre udtale sig om. Men jeg ville da gerne minde om Jonas Wergeland som han skildres i første bind af trilogien, vel at mærke! privatfoto

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Har du styr på rettighederne?

Har du styr på rettighederne? Har du styr på rettighederne? Det skal være en god og sjov oplevelse at spille teater, og har du styr på rettighederne, er I godt på vej. Hvad må man, når man spiller teater i skolen? Og hvad må man ikke?

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Kommunikation mellem dig og din hest

Kommunikation mellem dig og din hest Kommunikation mellem dig og din hest Heste og mennesker er to meget forskellige arter. Heste er flugtdyr, går på fire ben, har sidestillede øjne, er planteædere og kommunikerer primært ved hjælp af kropssprog.

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

GRÆNSER. Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere 04. - 10. oktober 2015

GRÆNSER. Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere 04. - 10. oktober 2015 GRÆNSER Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere 04. - 10. oktober 2015 Jaruplund Højskole I samarbejde med Litteratour og Dansk Forfatterforening Tør du krydse grænsen og udfordre

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Hvorfor lander en albatros aldrig i æbletræet, ti minutter før man skal ud ad døren?

Hvorfor lander en albatros aldrig i æbletræet, ti minutter før man skal ud ad døren? Hvorfor lander en albatros aldrig i æbletræet, ti minutter før man skal ud ad døren? Om modstanden mod kreativ tænkning Hvorfor findes faget Skrivekunst kun på Syddansk Universitet? bliver jeg af og til

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

REFERAT. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur Møde nr. 5 Mødedato: 2. september 2014 Tidspunkt: kl. 10 13 Sted: Lokale

REFERAT. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur Møde nr. 5 Mødedato: 2. september 2014 Tidspunkt: kl. 10 13 Sted: Lokale Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur Møde nr. 5 Mødedato: 2. september 2014 Tidspunkt: kl. 10 13 Sted: Lokale REFERAT Til stede fra udvalget: Thomas Harder (formand), Kristina

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

NYHEDSBREV. Rene linjer i Statens Kunstfond

NYHEDSBREV. Rene linjer i Statens Kunstfond NYHEDSBREV Medlemsfest inkl. musik med Tom Kristensens digte Lørdag den 1. februar 2014 kl. 18 er der medlemsfest for alle medlemmer af Dansk Forfatterforening. Prisen for deltagelse er 100 kr. inkl. fri

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat ET LYST VÆRELSE ET LYST VÆRELSE Empati, rumopfattelse, kunstnerisk selvspejling og æstetik i kvindelige danske forfatteres og billedkunstneres værker i perioden 1930-90 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Jeppe Vig Find TV-vært og skuespiller

Jeppe Vig Find TV-vært og skuespiller Jeppe Vig Find TV-vært og skuespiller Kendt fra bl.a. Lille Nørd og andre tv-programmer til børn og unge. Jeg træffer Jeppe på mobilen tirsdag aften, efter jeg er hjemvendt fra et andet vellykket interview

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

NYHEDSBREV. Kontingent 2013

NYHEDSBREV. Kontingent 2013 NYHEDSBREV Valg til bestyrelsen afgjort Jørgen Burchardt, Egon Clausen, Pia Deleuran, Lotte Thrane og Juliane Wammen er valgt til Dansk Forfatterforenings bestyrelse frem til Generalforsamlingen 2015,

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Undersøgelse om studiekultur. Sammenfatningsrapport

Undersøgelse om studiekultur. Sammenfatningsrapport Undersøgelse om studiekultur Sammenfatningsrapport Er du: Svarprocent: 97% (N=393)Spørgsmålstype: Vælg en Mand 94 Kvinde 299 Svar i alt 393 35 Er du: 3 25 2 15 299 1 5 94 Mand Kvinde Hvor gammel er du?

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Roman - tragikomisk fortælling

Roman - tragikomisk fortælling ERLING JEPSEN Født 1956. Dramatiker og forfatter. Den sønderjyske farm er hans syvende roman; blandt de tidligere kan nævnes Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig, der begge er filmatiseret. Har

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Det Store, Venskabelige, men dog grav alvorlige, Sommerdystkonkurrence-show

Det Store, Venskabelige, men dog grav alvorlige, Sommerdystkonkurrence-show Det Store, Venskabelige, men dog grav alvorlige, Sommerdystkonkurrence-show 2014 Alle som én deltog i konkurrencen. Tak for det. Dommerne havde 130 billeder at forholde sig til og gav dem point fra 1-5.

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Faglitteratur - den nødvendige litteratur

Faglitteratur - den nødvendige litteratur Faglitteratur - den nødvendige litteratur Program 9.00 Velkomst v. Egon Clausen, formand for de faglitterære forfattere i 9.15 Hvad er faglitteratur? v. Johan Tønnesson, Institut for lingvistiske og nordiske

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere