Dansk miljøteknologi. mudp Miljøteknologisk Udviklings- & 3. marts Ren luft Ren jord Rent vand Ren besked

Transkript

1 3. marts 2011 Ren luft Ren jord Rent vand Ren besked Dansk miljøteknologi e t r e n t m i l j ø k r æ v e r h a n d l i n g mudp Miljøteknologisk Udviklings- & DemonstrationsProgram Det er på tide at skabe grøn vækst, nye innovative arbejdspladser og øget eksport gennem et fælles privat-offentligt investeringsprogram: Miljøteknologisk Udviklingsog DemonstrationsProgram et magasin for beslutningstagere i kommuner, folketinget og virksomheder

2 n llu ufft: t: RReen ntt va van nd d:: RReen Miljøopslagstavlen Hvor er vi på vej hen? Hvor langt er vi nået? Hvad mangler vi? Der sker meget på miljøområdet i disse år. Dansk Miljøteknologi arbejder hver dag på at skubbe udviklingen i den rigtige retning og giver her et overblik over, hvad der sker på området netop nu. Læs også på side 31. Nu gribes der ind mod kulbrinte-forurening i Fredericia Det ser nu endelig ud til, at der sættes ind over for de giftige oliedampe fra Shells havneterminal i Fredericia. I et udkast til ny miljøgodkendelse fra Miljøstyrelsen lægges der op til at pålægge Shell at etablere og idriftsætte foranstaltninger til begrænsning af VOC-dampe fra lastning af råolie til skibe med mindst 85 % inden 3 år. Udkastet har været i høring, og der er kommet forskellige bemærkninger. En endelig afgørelse kan forventes i løbet af foråret. Problemerne i Fredericia har tidligere været beskrevet i Dansk miljøteknologi nr. 2 fra februar 2010, hvor der blev sat fokus på, hvordan der i forbindelse med udskibning af råolie hvert år uhindret slipper giftige oliedampe ud i det fri fra Shells havneterminal i Fredericia. Og det på trods af, at der findes teknologi, som kan fange og genanvende oliedampene, hvad der kan være god økonomi i. Og på trods af, at mange mindre virksomheder med langt mindre udslip er blevet pålagt strenge krav om reduktion af forureningen. Kulbrinte fra oliedampe (VOC) er et stort luftforureningsproblem, fordi de er årsag til såkaldt fotokemisk smog, som generer menneskers luftveje og skader plantelivet og naturen. Dansk Miljøteknologi udtrykker derfor tilfredshed med, at der langt om længe gøres noget ved problemet, men påpeger, at en reduktion på 85 % og en frist på 3 år er ganske lempelige vilkår. n jjo orrd d:: RReen n bbeesskkeed d:: RReen Status Det går langsomt med at indføre DDS På trods af adskillige sager med forurening af drikkevandet rundt om i landet gennem de senere år, går det uhyre langsomt med at få indført ledelsesog kvalitetssystemer (DDS = dokumenteret drikkevandssikkerhed) i vandforsyningerne. Systemerne er et vigtigt redskab i kampen for at nedbringe antallet af forureninger, og de vil også kunne bidrage til at spare udgiften til opsporing og afværgeforanstaltninger, når først forureningen er sket. Socialdemokraterne fremsatte første gang forslag om at indføre systemerne obligatorisk tilbage i I september 2009 afgav et enigt miljøudvalg en beretning over forslaget, hvor miljøministeren blev bedt om at fremlægge konkrete forslag, så ledelses- og kvalitetssystemerne kunne indføres differentieret efter størrelse. På det seneste møde i februar 2011 var der imidlertid ingen konkrete forslag fra ministeren. Der blev dog præsenteret en rapport fra et rådgivende konsulentfirma, som konkluderer, at der vil være størst effekt og ligestilling af alle forbrugere ved krav om systemer i alle almene vandforsyninger. Der henvises til, at kravene vil skulle gradueres efter forsyningernes størrelse, men at de overordnede krav til systemets faser bør være de samme: vurdering af systemets tilstand, plan for udbedring og forbedringer samt kontrolpunkter. Omkostningerne til drift og vedligeholdelse vurderes at være meget små og kun have meget begrænset indflydelse på vandprisen. Gennemgangen af forskellige sager og undersøgelser viser, at cirka halvdelen af de forureningssager, som både kommuner og Sundhedsstyrelsen er involveret i, på sigt bør kunne undgås, hvis forsyningen indfører et ledelsessystem med fokus på produktkvalitet. Det vurderes også, at varigheden af de øvrige hændelser vil nedsættes til gavn for folkesundheden og til gavn for de institutioner og virksomheder, der er afhængige af vand i den daglige drift og produktion. Konsulentrapporten nævner i øvrigt, at indførelse af ledelsessystemer vil have en række positive sidegevinster i form af øget medarbejderengagement og en positiv indflydelse på virksomhedskulturen. Danmark overskrider grænseværdi for sundhedsskadelig NO2 men gør ikke noget Fra 2010 er Danmark forpligtet til at overholde EU's grænseværdi for indholdet af det sundhedsskadelige NO2 kvælstofdioxider i byluften. Og et virkemiddelkatalog fra DMU (Danmarks Miljø Undersøgelser) viser klart, at der findes effektive metoder til at overholde grænseværdien - ikke mindst krav om SCR-katalysatorer på tunge køretøjer i miljøzonerne. Det ville samtidig skabe et godt hjemmemarked for danske firmaer, som har udviklet SCR-katalysatorerne, med henblik på at rulle konceptet ud på de europæiske og globale markeder. Men i stedet for at samtænke miljøpolitikken og erhvervspolitikken har regeringen søgt EU om udsættelse til 2015 uden seriøst at dokumentere, at man her vil kunne overholde grænseværdien. Miljøstyrelsen har ellers fastslået, at enhver reduktion af NO2 også under grænseværdien vil kunne s. 2 _medføre D a n s ksundhedsmæssige M i l j ø t e k n ogevinster. logi Vandplanerne ikke udsat Protester fra landbruget over vandplanerne, som pt er i høring, har fået en del politikere til at panikke. Nogle har endda foreslået at udskyde vandplanerne igen. Det fik i januar Dansk Miljøteknologi til at henvende sig til folketingets miljøudvalg og understrege, at endnu en udskydelse af vandplanerne ville koste dyrt både for naturen og for de mange miljøteknologiske entreprenør- og håndværkervirksomheder, der er leverandør til den danske vandsektor. Heldigvis blev resultatet af den politiske proces, at arbejdet med vandplanerne fortsætter. Men landbrugets reduktion med tons kvælstof, som skulle ske inden 2015, er udskudt til helt frem mod Svag implementering af oversvømmelsesdirektiv fastholdes Miljøminister Karen Ellemann (V) fastholder i et svar til Ida Auken (SF), at regeringen ikke vil implementere EU s oversvømmelsesdirektiv, når det drejer sig om oversvømmelser fra afløbssystemerne. Det sker på trods af, at eksperter har kritiseret beslutningen for ikke at give mening, da vandsystemerne (vandløb, hav og afløbssystemer) hænger snævert sammen. Og på trods af, at en stor del af de mulige oversvømmelser dermed ikke bliver omfattet af direktivets bestemmelser om risikovurdering og forebyggelse af skader. Nogle steder i lavere liggende områder kan det dreje sig om helt op imod 70 pct. af de potentielle oversvømmelser. Ministerens begrundelse er den noget kryptiske, at kommunerne i forvejen i deres spildevandsplaner tager stilling til, hvor ofte der må forekomme vand på terræn fra kloakkerne og regnvandssystemerne. Men da det ikke siger noget om, hvilke områder der oversvømmes, hvor store skader der potentielt kan ske, hvad der vil være fornuftigt at gøre for at forebygge skaderne, samt hvad der sker i de tidligere planlagte områder, holder begrundelsen ikke. Danske Miljøteknologi vil derfor fortsat arbejde for, at oversvømmelsesdirektivet indføres fuldt ud i Danmark, da det såvel samfundsøkonomisk som for de enkelte oversvømmelses-truede borgerne er sund fornuft. R e n l u f t: R e n t va n d : Ren jord: Ren besked: Leder Miljøteknologisk udviklingsprogram på dagsordenen Uanset udfaldet af det kom mende folketingsvalg bliver der brug for, at Danmark iværk sætter en målrettet vækst politik på udvalgte områder. I den offentlige debat fremstår det somme tider som et valg mellem en generel forbedring af erhvervslivets rammebetingelser på områder som skat, omkostninger og arbejdsudbud på den ene side og en strategisk satsning på udvalgte vækstsektorer på den anden. Men det er en falsk modsætning. Vi har brug form begge elementer for at skabe nye innovative arbejdspladser og eksport, som Danmark kan leve af i fremtiden. Både højre og venstre side i dansk politik går i virkeligheden ind for at satse strategisk på vækstsektorer. Den nuværende regering har vist det i praksis gennem etablering af såvel det energipolitiske udviklingsprogram (EUDP) som program for udvikling af grønne teknologier i forhold til landbrugs- og fødevaresektoren (GUDP). Og SF, S og R siger direkte, at man efter et valg vil etablere et miljøteknologisk udviklingsprogram (). Politikerne skal ikke pick the winners, som det ofte siges. Men der kan være god fornuft i, at de vælger at samarbejde med og satse på sektorer, som allerede har vist, at de er vindere. Den danske miljøteknologiske branche har vist, at den har kompetencer og styrkepositioner i forhold til den store verden. Der er enorme og voksende globale markeder for teknologier, som kan forsyne en voksende og stadigt rigere verdensbefolkning med rent vand og ren luft. Og endelig har vi i Danmark selv en række udfordringer, vi skal have løst på miljøområdet, og som giver god grobund for udvikling af nye og innovative miljøteknologier. Tænk bare på klimatilpasning, udfordringen med at gennemføre EU s vandplaner og behovet for renere luft i vores byer. I denne udgave af Dansk miljøteknologi viser vi en række eksempler på nye miljøud- fordringer, som ny teknologi er på vej til at kunne løse. De danske miljøvirksomheder investerer i forvejen selv massivt i udviklingen af ny teknologi. Tænk, hvad det kunne blive til, hvis det offentlige medfinansierede nogle flere projekter, som rykkede Danmark nogle pladser yderligere frem i førerfeltet. Og hvis man sammentænkte investeringerne med en stategi for intelligent miljøregulering, som stimulerer teknolgiudviklingen, og en ambitiøs offentlig efterspørgsel efter innovative miljøløsninger. Det er naturligvis en udfordring for politikerne at prioritere indsatsen og at skaffe den fornødne finansiering i en tid med pres på de offentlige kasser. Men i det omfang man ønsker at satse strategisk på at skabe vækst og nye, innovative arbejdspladser, er miljøteknologien og rent vand og luft en af de mest oplagte og hidtil oversete muligheder. Jørn Jespersen Direktør, Dansk Miljøteknologi Globale udfordringer W W W. TO P S O E. C O M Haldor Topsøes katalysatorer og teknologier bruges globalt i industrien til miljøforbedringer, større energieffektivitet og optimalt brug af ressourcer. Vores produkter skaber fleksibilitet i energiforsyningen og gør en forskel i at imødekomme verdens stigende energibehov og samtidig bidrage til at løse de globale udfordringer inden for miljø og klima. D a n s k M i l j ø t e k n o l o g i _ s. 3

3 Tema 1: Spildevand Spildevandsrensning Spildevandsrensning Med gult, orange og rødt viser kortet de vandløb og søer, der ikke opfylder kravet om god økologisk standard. (Data fra ). I de skraverede områder er det vedtaget at ved lov, at ejendomme i det åbne land skal have forbedret rensning af deres spildevand. Opgaven skal være løst i år Men kun en tredjedel er løst i dag. Hvis alle hidtil vedtagne planer bliver fuldt gennemført, kan miljømålene nås i de vandløb, der på kortet er blå. Ekstra indsats er nødvendig for også at nå målene i de røde vandløb inden år I de lilla skraverede områder skal flere ejendomme i det åbne land have forbedret spildevandsrensning. Danske vandløb og søer skal have god økologisk standard inden Men den ekstra indsats er undermineret på forhånd, hvis de hidtil vedtagne planer ikke bliver gennemført EU s Vandrammedirektiv fra år 2000 gav medlemslandene 15 år til at standse forureningen og skabe god økologisk kvalitet i vandmiljøet. Halvdelen af de danske åer, to tredjedele af søerne og 90 procent af fjordene og kystområderne skal forbedres inden 2016 for at nå de mål, der er sat. I den senere tid har der mest være debat om landbrugets rolle og miljøminister Karen Ellemanns beslutning om at udskyde en reduktion på tons kvælstof til år Men spildevand fra de knap ejendomme i det åbne spiller også en meget væsentlig rolle, især for vandløb og søer. Forureningen kommer især fra de ejendomme, der ligger spredt og de , der ligger i landsbyer uden kloakering. Men der er også problemer med en del af de ca sommerhuse og kolonihavehuse m.m. Spildevandet havner ofte i små vandløb. Miljøloven blev ellers ændret i 1997 for at få løst problemerne. Reglerne er udmøntet i regionsplanerne og de kommunale spildevandsplaner. Fra starten blev det vurderet, at ca ejendomme skullehave forbedret deres spildevandsrensning. Men By- og Landskabsstyrelsen (nu Naturstyrelsen) skønnede i 2010, at det kun var sket på ca ejendomme. Der mangler Tidsfristen er Det ligner en umulig opgave. Gamle problemer skal løses Men de nye vandplaner, som har til formål at opfylde EU s krav, hviler på den forudsætning, at de gamle problemer er løst. I alle de 23 vandplaner står der: Indsatsen overfor spredt bebyggelse forventes, i henhold til lov nr. 325 om forbedret spildevandsrensning og regeringens udmeldinger herom, at være gennemført inden Ekstra indsats er nødvendig Vandplanerne handler om den ekstra indsats, der skal gennemføres for at nå de miljømål, der nu er sat. Blandt andet skal yderligere ejendomme have forbedret spildevandsrensning inden Det tal er endda sat ned. Under forarbejdet sidste år var der tale om Ifølge formanden for Danske Kloakmestre, Verner Kristiansen, er behovet endnu større. For et par år siden fik foreningen lavet en undersøgelse af 108 ejendomme i Mariagerfjord Kommune. Hvis vi fører resultatet over til landsplan, så har to tredjedele af ejendommene i det åbne land ingen rensning. Kommunerne bruger de oplysninger, der ligger i Udledninger fra ejendomme i det åbne land II tons organisk materiale. Det er det største problem i vandløbene. Det stjæler ilten og fortrænger dyr og planer, der kræver rent vand. I vandløb er fosfor og kvælstof et mindre problem, fordi det hurtigt strømmer videre. II 200 tons fosfor. Fosfor er værst for søerne. Det fører til algevækst, vandet bliver grumset, bundplanterne forsvinder, hele søens dyre- og planteliv ændrer sig. II 900 tons kvælstof. Det er især et problem i fjordene og langs kysterne. Kan føre til iltsvind og bundvendinger. Kilder: Naturstyrelsen: Punktkilder 2009 og Danmarks Miljøundersøgelser byggesagen. Men de er forkerte, siger Verner Kristiansen. De fleste ejendomme på landet har kun rensning, der passer til den måde, man Tema 1: s. 4 _ Dansk Miljøteknologi Dansk Miljøteknologi _ s. 5 Spildevand

4 Tema 1: Spildevand Spildevandsrensning Spildevandsrensning levede på i 1950 erne og 1960 erne, forklarer Verner Kristiansen. For eksempel en septiktank der passer til et enkelt toilet. Men dengang brugte man vand og knofedt til at gøre rent. Nu bruger vi varmt vand og vaskepulver og alt muligt fekumdik. Når kloakken ikke trækker, får den et ordentligt skvæt kaustisk soda. Næsten alle huse har siden dengang fået nyt badeværelse og vaskemaskine og meget andet. I langt de fleste tilfælde har man bare koblet afløbene sammen, så det hele går i septiktanken. Eller også render det lige lukt ud i sivebrønden, som bare er et dybt hul ned i jorden for at få vandet til at løbe væk. Myndighederne regner med, at en septiktank eller bundfældningstank klarer procent og nedsivningsanlægget renser resten. Men de fleste af ejendommene har ikke noget nedsivningsanlæg, og deres septiktank er alt for lille. I bedste fald renser de procent, hvis de sørger for at få Hvordan vasker jeres borgere deres spildevand? En del borgere i din kommune får påbud om, at de skal rense deres spildevand, fordi de bor i et område uden kloakering. Det betyder, de skal vælge blandt flere rensemetoder, og det kan være svært. Tryghed er altafgørende. Borgerne ønsker en løsning, der er selvkørende, og hvor de ikke skal investere yderligere de næste mange år. Vi hjælper gerne Hos KWH Pipe har vi stor erfaring med at levere minirenseanlæg til borgere i hele landet og også med at informere og skabe dialog. Vi stiller gerne vores viden og materialer til rådighed for personalet i din kommune, deltager i borgermøder, og hvad der ellers er behov for. KWH Pipe (Danmark) AS, Nordgårde 1, DK-4520 Svinninge, Tlf , mail@kwhpipe.dk Trygt samarbejde Før eller siden klapper fælden Gang på gang har politikerne skåret ned på ambitionerne. De skubber alle problemerne med vandmiljøet foran sig, siger formanden for Dansk Sportsfiskerforbund, Verner W. Hansen. Det minder om cykelrytteren Jesper Skibby, dengang han var med i Tour de France og sagde: Jeg håber, at bjergene er væk, når jeg vågner i morgen. Ved at forhale tingene gør man alle parter en bjørnetjeneste, mener Verner W. Hansen. På et eller andet tidspunkt, bliver vi indhentet af EU. Danmark læner sig allerede kraftigt op ad en sag ved Domstolen, fordi vi har forsinket vandplanerne. Når fælden klapper, skal problemerne løses under tidspres. Indtil da går vi glip af den udvikling og beskæftigelse, der kan skabes ved at sætte mål og holde fast ved dem. Virkningen af spildevandet i det åbne land kan tydeligt ses og måles, siger forbundets biolog, Klaus Balleby. Først går det ud over de smådyr, der kræver rent vand. Siden går det ud over fiskene. Vores søer har det rigtig skidt. Før de får det bedre, skal den ophobede fosfor i vandet og på søbunden bruges op. Dertil kommer alle de sjove stoffer, der udledes fra husholdningerne. Man kender ikke konsekvenserne. genbrug vores erfaring fra andre kommuner Ring og book et møde hos Tommy G. Sørensen på telefon eller på mail tgs@kwhpipe.dk WehoMini renseanlæg gennemprøvet koncept med omfattende dokumentation Anlæg fra 1 husstand til hel landsby Fremtidssikret investering renser renere end loven kræver Nem løsning når kommune finansierer anlæg: Vi påtager os al drift og lovpligtige kontroleftersyn Se flere fordele på tømt deres septiktank. En del kommuner har en årlig tømning, men det er slet ikke nok, siger Verner Kristiansen. Som reglerne virker i dag, kan det bedst betale sig for alle parter at vende det blinde øje til, mener han. J RENS SPILDEVAND LOKALT Bevar vandet i de lokale vandløb Rentabel driftsøkonomi 10 kr. m 3 Billigere end tryksatte kloakløsninger Let og hurtig at etablere Uovertruffen driftssikkerhed BioKube tager det fulde driftsansvar Velegnet til sommerhuse Velegnet til højt grundvand installeret i Danmark 20 års garanti på rent vand Se om teknologi og renseresultater: DANSK UDVIKLET MILJØTEKNOLOGI Patenteret og sælges i 46 lande forskelsbehandling Det kan bedst betale sig at forurene. Sådan er reglerne Hvis man har et hus på landet, kan man selv sørge for at rense sit vand. Man kan også tage imod et tilbud om at blive medlem af den lokale kloakforsyning. Men det billigste er at lade være med at gøre nogen af delene! 650 kroner om året, det er det hele Det koster ca kroner at få et minirenseanlæg. Drift og service koster ca kroner. Dertil kommer en spildevandsafgift til staten på 1,80 pr. kubikmeter. Altså 300 kroner, hvis man bruger 170 kubikmeter vand om året. Hvis man vælger den lokale kloakforsyning, skal man betale det samme som en ejendom inde i byområderne. Tilslutningsafgiften er typisk kroner. Vandafledningsafgiften er en brugerbetaling for at komme af med sit vand og få det renset. Den er meget forskellig fra kommune til kommune. Den laveste takst er 26 kroner pr. kubikmeter vandforbrug. Højeste takst er 78 kroner. Det løber altså op i kroner. Til gengæld sørger det lokale vandselskab for at etablere og drive et lokalt renseanlæg eller slutte ejendommen til kommunens kloaknet, eventuelt via en pumpestation. Men hvis man ikke er så uheldig at få et påbud fra kommunen, kan man fortsætte med at lede sit spildevand ud uden en godkendt løsning. Så skal man bare betale en afgift på 3,80 kroner til staten pr. kubikmeter, altså 650 kroner om året for et forbrug på 170 kubikmeter. Fuldstændig bimmelim Det er fuldstændig bimmelim, siger formanden for Danske Kloakmestre, Verner Kristiansen. Lodsejerne har fået råd til at sætte nye vinduer i huset og nyt køkken og nyt badeværelse, nyt tag og alufælge på bilen. De har bare glemt kloakken. Det bliver de belønnet for med afgifter, der kun er en brøkdel af det, man betaler inde i byen. Verner Kristiansens forening har spurgt miljøminister Karen Ellemann, hvordan TILSKUD Der ydes tilskud på halvdelen af udgiften til at etablere et godkendt minirensningsanlæg eller eventuelt en anden renseløsning. Ordningen tidsbegrænses til fem år. det hænger sammen. Der kom svar fra en kontorfuldmægtig, at det er kommunerne, der har tilsynspligten. Det er jo også rigtigt, siger Verner Kristiansen. Men så snart kommunerne begynder at rode i det, får de en masse skældud af borgerne og mere arbejde inde på forvaltningen. Kommunerne har også brokket sig over det besvær de har med minirenseanlæggene. Alle de her septiktanke og sivebrønde der ikke virker, har de ikke noget bøvl med, så længe de ikke rører ved dem. Så det er da ligetil: De prioriterer det ikke så højt. Det er da logisk. J Dansk Miljøteknologi foreslår AFGIFT Ejendomme med godkendt minirensningsanlæg fritages for spildevandsafgift. For ejendomme i det åbne land uden godkendt renseløsning hæves afgiften gradvist over ti år til et niveau, der er højere end den højeste vandafledningsafgift i de kloakerede områder (i dag ca. 80 kr. pr. kubikmeter). Afgiften kan finansiere tilskuddet. EN SOCIAL LØSNING MED PERSPEKTIVER FOR UDKANTS områder Der mangler en spildevandsløsning for ejendomme, og de vil i den kommende tid få påbud om at etablere en løsning. Forslaget om at give et tilskud vil ikke alene medføre en bedre økologisk tilstand i Danmarks vandløb, søer og fjorde. I modsætning til det nuværende system, vil alle også blive behandlet mere lige og retfærdigt, enten de bor på landet eller i byerne. Samtidig har forslaget et socialt sigte. Mange af de ejendomme, det handler om, har lave ejendomsværdier. De ligger især i udkantområder og bebos af familier, der hverken har høje indkomster eller store friværdier. Forslaget vil endvidere gavne beskæftigelsen i udkantsområder blandt kloakmestre og andre håndværkere i de samme områder og fremme dansk miljøteknologi på et område, der har et stort eksportpotentiale. Tema 1: s. 6 _ Dansk Miljøteknologi Dansk Miljøteknologi _ s. 7 Spildevand

5 Tema 1: Spildevand Spildevandsrensning Spildevandsrensning Aarhus er i mål og det virker Vi har også undersøgt om anlæggene virker som de skal. Det har vist sig, at de gamle septiktanke, der er bevaret, ofte er for små og ikke bliver tømt tit nok. Det skyldes blandt andet at der Forbedringen gik overraskende hurtigt. Før rensningen var bunden mange steder dækket af bakterier, lammehaler og sort slam med svovlbrinte. Allerede et halvt år efter rensningens gennemførelse fandt man mange rentvandskrævende smådyr. Aarhus Kommune har i god tid gennemført de pålagte forbedringer af spildevandsrensning i det åbne land De fleste kommuner er langt bagud med at forbedre rensningen af spildevand fra spredt bebyggelse, som de blev pålagt ved lov i Men ikke Aarhus Kommune. Den plan, Aarhus Kommune lavede efter at loven blev ændret, er vi færdige med at gennemføre. Kommunen har givet de påbud, der skal til, siger driftsingeniør Henrik Frier, Aarhus Vand AS. Og det hjælper, siger geolog Gitte Normand Andersen i kommunens afdeling for natur og miljø. Det kan vi se, når vi kommer rundt, og det er heldigvis også dokumenteret. målsætningen opfyldes. Og derefter tager de flere år, før søen overvinder følgerne af fortidens forurening. I den del af oplandet, der ligger i Aarhus Kommune, blev der i 2003 varslet påbud om forbedret rensning til 300 ejendomme. Prisen for vandafledning er forholdsvis lav i Aarhus, så en tredjedel af borgerne valgte at tilslutte sig kloakforsyningen, fortæller Henrik Frier. Resten har private anlæg. Problemer med tanke, der er for små Aarhus Vand har udført kloakering for 145 ejendomme, hvoraf dog kun 86 var tilsluttet i ud af 99 havde på det tidspunkt fået minirenseanlæg. Resten fik nedsivningsanlæg, sandfiltre og andet. I gennemsnit var omkostningerne kr. pr. ejendom. Klart vand i Onsted Bæk. Billedet foroven er taget i år Svovlbakterier trivedes i det iltfattige vand. Billedet nederst er fra samme sted i år Vandet er rent og iltrigt. Bunden kan ses. Smådyr, som kræver rent vand, lever igen i bækken. er hård konkurrence mellem slamsugerne og det billigste tilbud er ikke det bedste. En del af problemerne kunne løses ved at følge den nye bekendtgørelse fra Naturstyrelsen, men man laver jo ikke nye regler med tilbagevirkende kraft, siger Henrik Frier. J Vandløbene har det klart bedre To vandløb med et opland på 25 kvadratkilometer løber til Stilling-Solbjerg Sø, der ligger mellem Skanderborg og Aarhus. De blev undersøgt første gang i 2000 og anden gang i september 2006, da størstedelen af planen var gennemført. Resultatet var slående. Dyrelivet i vandløbene blev bedømt på 24 forskellige steder. På skalaen fra 1 til 7 var det næsten overalt blevet en eller to klasser bedre. Før rensningen var miljømålet kun opfyldt på 900 meter af det ene vandløb. Det svarer til ti procent. I 2006 var det steget til 64 procent, selv om rensningen endnu ikke var fuldt gennemført. I det andet vandløb steg tallet fra 27 til 93 procent. Forbedringen gik overraskende hurtigt. Før rensningen var bunden mange steder dækket af bakterier, lammehaler og sort slam med svovlbrinte. Allerede et halvt år efter rensningens gennemførelse fandt man mange rentvandskrævende smådyr. Søen skranter stadig Med søen går det ikke så hurtigt. Det er en badevandssø. Men den har det ikke for godt. Sigtdybden er kun 1,2 meter, og der er blågrønalger om sommeren. I 2006 var tilstrømningen af fosfor stadig for høj. Først når alle 406 ejendomme i søens opland har fået bedre rensning, kan Vi leverer varen Brødrene Dahl er specialiseret i produkter og rådgivning inden for VVS, vand & afløb, værktøj, rør & ventiler samt klimaløsninger. Se mere på Wavins nye generation af bundfældningstanke* Klarer grundvand til terræn ved max. installationsdybde VA-godkendt og CE-mærket Testet på Teknologisk Institut Scan koden og læs mere om nedsivning *Overholder Bek om ændring af bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelses-lovens kaptiel 3 og 4 af wavin.dk Providing Essentials Find Scanlife i din app.store eller send en sms med teksten scan til Anvendelse af 2D mobilkoder sker til alm. sms og data takst og betales via mobilregningen. Scanbuy Denmark ApS og dets samarbejdspartnere fraskriver sig ethvert ansvar for al skade, direkte eller indirekte, der måtte opstå som følge af Brugerens benyttelse af Scanlife ogeller tredjemands software ogeller services, der opnås adgang til via Scanlife. Tema 1: s. 8 _ Dansk Miljøteknologi Dansk Miljøteknologi _ s. 9 Spildevand

6 Klimatilpasning Klimatilpasning Klimatilpasning: kun ganske få kommuner har en færdig plan Klima- og energiminister Lykke Friis skrev til Folketinget, at næsten halvdelen af kommunerne er klar til at håndtere klima forandringerne. Måske vidste hun ikke bedre? Kommunerne er ikke nær så langt fremme med strategier og planer for tilpasning til klimaforandringerne, som offentligheden fik at vide i sommer. Det viser en analyse, som sekretariatet i Dansk Miljøteknologi har foretaget efter at det i oktober lykkedes at få aktindsigt i den undersøgelse, de fejlagtige oplysninger bygger på. Det var ganske vist 42 procent af kommunerne har udarbejdet en særlig klimatilpasningsstrategi, der beskriver mål, indsatsområder og midler til at håndtere klimaforandringerne. Det skrev Videncenter for klimatilpasning i juni sidste år på sin hjemmeside. Klimatilpasning står højt på den kommunale dags- Trylleri med tal Som man spørger får man svar, og tal er tålmodige. Folketinget fik at vide, at 42 procent af kommunerne har en færdig plan for klimatilpasning. Reelt er det fire. kommuner oplyste ifølge Videncenter for klimatilpasning, at de havde en særskilt strategi eller plan, der beskriver kommunens mål, indsatsområder og midler til at håndtere de igangværende klimaforandringer. Når 31 kommuner kan blive til 42 procent, skyldes det, at undersøgelsen kun medregner de 73 kommuner, der i det hele taget svarede på spørgeskemaet. af de 31 kommuner har faktisk en plan, der klart fastlægger indsatsområder på grundlag af færdiggjorte undersøgelser og kortlægninger af problemerne. Ansvar, økonomi og tidsplan er lagt fast og planen er vedtaget politisk. orden. Der er gang i arbejdet med kortlægning og strategier - og med tiltag for at håndtere de øgede vandmængder, konkluderede centeret. Det var ganske vist, for det byggede på en ny omfattende undersøgelse om kommunernes klimatilpasning, gennemført i samarbejde med Kommunernes Landsforening. Da Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg efter sommerferien bad klima- og energiminister Lykke Friis om at redegøre for kommunernes klimatilpasningsindsats, svarede hun ved at gentage ordret, hvad Videncenteret havde skrevet. Pligt til at informere offentligheden Dansk Miljøteknologi ville gerne vide, hvilke kommuner der var tale om, og bad derfor om aktindsigt. Det blev afslået med den begrundelse, at man havde lovet kommunerne anonymitet for at få en høj svarprocent. Den går ikke, sagde pressejurist Oluf Jørgensen. Efter Miljøoplysningsloven er det indlysende, at en myndighed ikke må holde hemmeligt for offentligheden, hvad de enkelte kommuner oplyser om deres indsats for klimatilpasning. Den har tvært imod pligt til aktivt at informere offentligheden om det. I oktober lykkedes det at få udleveret filen med undersøgelsens data. Det viser sig at kun fire af de 31 kommuner faktisk er færdige med en strategi. af dem har gennemført undersøgelser og skal til at gå i gang med implementeringen. De har besluttet, hvor der skal gøres en indsats og de har mere eller mindre konkrete ideer om den. De har dog ingen fast plan for aktiviteterne med tidsrammer, økonomi og ansvarsfordeling. er stadig ved at analysere, kortlægge og undersøge problemerne. Nogle af undersøgelserne er færdige, nogle er i gang, andre er der lagt konkrete planer for. af de 31 kommuner har ingen særskilt og konkret plan. Men de siger, at de er på vej. Videncenteret har ikke fjernet den misvisende undersøgelse fra sin hjemmeside, klimatilpasning.dk. Men nu er der også et kort, hvor man kan klikke sig frem til hver enkelt kommunes egne dokumenter. Med lidt ihærdighed kan man så selv finde ud af, at undersøgelsens konklusion er forkert. Offentligheden ført bag lyset Bldfjdæf dslkfjdsælfj lkfjældfj dælskfjdsælfkj sælfkjdsælfkj dsælkfjdaælfjds æl fjdsælfkj dæslkfjdæljfdæ slkjfælsdfjsdlæ fkj dsælfk. Færdig plan: Greve Hedensted Hørsholm Svendborg I gang med implementeringen: Dragør Esbjerg Gentofte Hvidovre Kerteminde Kolding København Stevns Vi er i gang Solrød er en af de kommuner, der hverken helt eller delvis er færdige. Vi er i gang med at lave kort og modelberegninger og et investeringskatalog og regner med at have et forslag til en plan i 2012, siger direktør Søren Hansen, Solrød Spildevand AS. Kommunen ligger lige ved siden af Greve, som har besluttet at investere 20 millioner om året i klimatilpasning de næste år. I Solrød er problemerne ikke helt så store, siger Søren Hansen. Han regner med at Solrød kan være i mål med klimatilpasning på vandområdet i løbet af år, men det afhænger jo helt af investeringsbeslutningerne, understreger han. Det viser sig at kun fire af de 31 kommuner faktisk er færdige med en strategi. Vent lidt med betonkanonerne Det er dyrt at forebygge klimaskader, men endnu dyrere at lade være. Anlægsentreprenørerne i Dansk Byggeri har foreslået, at regeringen opretter en fond på 15 milliarder og vandselskaberne optager lån på et tilsvarende beløb. Så er der penge til at investere to milliarder ekstra over 15 år for at forbedre kloakker og afløbssystemer. Det er ikke nogen dårlig ide, siger fagchef Kristian Friis i Dansk Vand- og Spildevandsforening, Danva. Men inden I gang med undersøgelser: Albertslund Allerød Billund Brøndby Furesø Guldborgsund Halsnæs Helsingør Hillerød Horsens Nyborg Rudersdal Vejle Viborg Aarhus Ingen plan: Herning Roskilde Solrød Varde s. 10 _ Dansk Miljøteknologi Dansk Miljøteknologi _ s. 11

7 Ren luft: Rent vand: Ren jord: Ren besked: Klimatilpasning Ren luft: Rent vand: Ren jord: Ren besked: man kører betonkanonerne i stilling og graver større rør ned, skal man først og fremmest bringe parterne sammen og se kloakker, vandløb, kyster, natur og havvandsstigninger som en helhed. Danva har velbesøgte kurser, der kan være med til at styrke samarbejdet mellem sektorerne og fremme en helhedsorienteret planlægning, siger han. De gældende retningslinjer anbefaler at projektere kloakkerne 30 procent større for at tage højde for klimaforandringerne. Men vi er nødt til at lave løsninger, så alt det ekstra vand ikke kommer ned i kloakkerne, siger Kristian Friis. Vi er klar til at tage fat. Og det er vores indtryk, at der er grøde i det rundt i kommunerne. Klimatilpasning er blevet en del af deres rammebetingelser." Ad hoc-strategien Regeringens strategi for tilpasning til klimaforandringer lægger stor vægt på at undgå øgede offentlige udgifter. Myndigheder, virksomheder og privatpersoner skal på eget initiativ reagere i tide, men inden for de givne lovgivningsmæssige, økonomiske og teknologiske rammer (ad hoc-princippet, Klimastrategien s. 7). På den betingelse er det svært at finde penge til at investere i dag for at forebygge tab af større værdier i en uvis fremtid. Mange kommuner og rådgivere lægger vægt på at aflede det ekstra regnvand ved nedsivning og til naturområder, hvor det også kan få rekreative værdi. Disse løsninger er ofte de bedste og billigste. Men de forudsætter at der er styr på planlægningen, og de passer ikke særlig godt sammen med ad hoc-strategien. J Nu har København (næsten) en plan Københavns Kommune er for nylig blevet færdig med en klimatilpasningsplan og har sendt den i høring. Den gennemgående idé er, at møde udfordringen ved at udrette noget positivt og gøre tilpasningen til en investering i grøn vækst. Her og nu skal byen gøres bedre at leve i: Der skal være mindre sten og asfalt, flere træer, grønne tage, facader og gårde, åbne vandløb, små parker, blå og grønne områder, der er forbundet med hinanden. Det hjælper alt sammen med til at modvirke overophedning og aflede ekstra regnvand lokalt. Det er meget dyrere at udvide kloakkerne, der i dag er fyldt til randen. Ved heftige skybrud skal vandet desuden ledes hen hvor det gør mindst skade, f.eks. til parkeringspladser, parker og idrætsanlæg. Der bliver dog også brug for flere pumper og større overløbsbassiner, vandtætte kældre, lukkeventiler mm. Havets stigning og risikoen for stormflod kan imødegås med barrierer over havnen mod nord og syd og forhøjelse af den øvrige kystlinje. Nogle steder skal bygninger og kloakker sikres mod stigende grundvand. Megen viden er samlet, men mange af projekterne mangler at blive konkretiseret. Forventningen er, at de mange tiltag også vil tiltrække private investorer og stimulere vækst i viden, teknologi, virksomheder og arbejdspladser. miljøteknologisk udviklings- & demonstrations program den indsats der skal til Hvis oppositionen vinder næste valg, vil den nye regering sætte millioner om året af til et miljøtekno logisk udviklingsog demonstrationsprogram,. Regeringspartierne er imødekommende, men lover ikke noget konkret Vi skal gøre Danmark til et stort anlagt forsknings-, innovations-, forsøgs- og demonstrationscenter for al den nye spændende teknologi Den indsats, der skal til for at skabe et godt klima og et godt miljø, er faktisk lige præcis den samme indsats, som skal til for at skabe en langsigtet, holdbar, stabil økonomisk vækst. Gæt hvem. Ja, rigtigt, forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, på Venstres landsmøde, november Og den forhenværende konservative miljøminister Connie Hedegaard lancerede allerede i juni 2006 sin plan om flere hundrede millioner korner til at fremme miljøteknologier. Målet er en bedre miljøbeskyttelse og en styrket eksport Vi skal være blandt de bedste til at omsætte forskningsresultater til nye teknologier, processer, varer og tjenester, sagde hun. Men oppositionen er ikke imponeret over VKregeringens indsats siden da. UPO_IQ_Ann_DK_Miljoteknologi_180x119.indd s. 12 _ Dansk Miljøteknologi Dansk Miljøteknologi _ s. 13

8 Der sker ikke rigtig noget Det er ord, ord, ord, og de har sagt det i mange år. Men der sker ikke rigtig noget. Når vi presser dem, kan de finde en slat penge, men de er helt uden strategi. I grunden er de ikke enige i, at vi skal forstærke Danmarks position ved hjælp af Eksperter skal vurdere, hvad det er fornuftigt at arbejde videre med. Det er der folk, der er klogere til at finde ud af end politikerne miljøregulering, intelligent offentlig efterspørgsel og støtteprogrammer. De tror, det er bedre at dele skattelettelser ud med rund hånd, siger SF s miljøordfører (på barsel), Ida Auken. Socialdemokraterne og SF har sammen stillet forslag om et miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram på millioner kroner om året. SF foreslår at anvende halvdelen på vandområdet, hvor Danmarks position er stærk, med mere end 200 virksomheder og hurtigt voksende eksport. Det globale marked er stort og vokser med 6-8 procent om året. Der er mulighed for et nyt dansk eksporteventyr, mener SF. Det vigtigste er en klar strategi Ida Auken fornemmer, at de grønne virksomheders tålmodighed med regeringspartierne er ved at slippe op. Når jeg taler med de danske virksomheder, er det ikke skattelettelser, men strategiske satsninger, de har i fokus, siger hun. Egentlig ville hun gerne sætte flere penge af. Men vi skal jo lige over den situation, at en ny regering overtager en økonomi med et stort hul i kassen. Først og fremmest er det vigtigt for os at få lagt en klar strategi. I dag bliver pengene i den miljøteknologiske handlingsplan uddelt lidt tilfældigt. Vi vil bringe myndighederne, virksomhederne og vidensinstitutionerne sammen for at analysere mulighederne, så der kan blive tale om en egentlig strategisk satsning, siger hun. Det er sund fornuft Også Socialdemokratiets erhvervsordfører, Orla Hav, tør godt love, at der bliver lagt trædesten ud for at komme videre med udvikling og demonstration af miljøteknologi, hvis det politiske flertal skifter. Han har bemærket sig, at DI s cheføkonom advarer imod at målrette initiativer mod bestemte typer af virksomheder. Selv mener han, at det er sund fornuft. Regeringen mener, at vi ikke skal pick the winners, men alene forbedre rammevilkårene. Vi har det modsatte syn. Det gør ikke noget at tage udgangspunkt i det, vi i forvejen er gode til. Derved gavner vi mulighederne for danske virksomheder og skabelse af arbejdspladser i Danmark. Det er dumt at sidde og vente på en lottogevinst, når vi kan gå ind og dyrke noget, der er perspektiv i, siger Orla Hav. Et stort satsningsområde De Radikales erhvervsordfører, Morten Østergaard forstår godt, hvis de miljøteknologiske virksomheder føler sig forfordelt. Når vi forhåbentlig får en ny regering, der vil lægge en innovationsstrategi, bliver miljøteknologi et af de store satsningsområder, med deraf følgende muligheder for at lave udvikling og demonstration og måske også kombinere en klog regulering i form af øgede miljøkrav med offentlig efterspørgsel, så der bliver et hjemmemarked at tage afsæt i for eksportindustrien, siger han. De Radikale har afsat midlerne i deres forslag til økonomisk politik. Alt hvad vi henter ind på forøgede grønne afgifter, skal kanaliseres tilbage til omstilling og innovation inden for klima og miljø, siger Morten Østergaard. heder. Man øger deres omkostninger. Det koster arbejdspladser, siger han. På generalforsamlingen i Dansk Miljøteknologi den 27. januar var ministeren dog mere imødekommende. Han lovede at tage virksomhedernes mange eksempler på lovende udviklings- og demonstrationsprojekter med hjem i ministeriet og lade andre, der har mere forstand på det end mig, se på dem. Samtidig fremhævede han dog de partnerskabsprogrammer og andre initiativer, regeringen allerede har gennemført, og fastholdt, at bedre rammevilkår er det vigtigste. Det her kan vi tjene penge på Venstres energiordfører og medlem af erhvervsudvalget, Lars Christian Lilleholt, går ind for at der bevilges penge til på næste års finanslov. Vi må lægge hovederne i blød for at finde de penge, der skal til. Som situati-onen er, kan vi ikke bare stikke hånden i Det nye Kina satser stort på innovation Vi må bare blive endnu mere målrettede, siger Ida Auken, SF Jeg var i Kina for nylig. Hvis vi tror, at vi kan konkurrere over en bred kam og sælge alt muligt i Kina, så går vi meget galt i byen. Man skal være meget målrettet og vide hvad man gør, for at komme ind på det kinesiske marked. Men miljøteknologi er et område, hvor vi har store muligheder. De satser stort selv. Det nye Kina nøjes ikke med at kopiere, de sætter også et kæmpe hold udviklere på, som laver innovation hurtigere end vi gør. Men de er stadig meget interesserede i det, vi kan, og som vi har brugt år på at udvikle. For eksempel var de meget interesserede i dansk udstyr der kan kortlægge hvor grundvandet er ved hjælp af ekkolod fra en helikopter. Luftrensning er også noget, Danmark har været rigtig god til. Der er et kæmpe potentiale i Kina. I de fire dage, vi var i Beijing, så vi ikke solen for smog. Vi har danske firmaer, der laver filtre og katalysatorer. Hvis vi havde været mere ambitiøse med vores miljøzoner herhjemme, så havde det også skubbet til de virksomheder, så de blev ved med at være foran. Vi er jo nødt til at være foran. Vi kan ikke gøre andet end at blive ved med at skubbe til innovationskraften i Danmark, selv om kineserne rykker hurtigt. Vi må bare blive endnu mere målrettede og fokuserede. Imødekommende minister Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har kaldt SF s plan sovjetisk planøkonomi og et stort illusionsnummer. Regeringen investerer allerede massivt i grøn teknologi. Hvis man vil bruge flere penge på det, skal de tages et sted fra, og det bliver de almindelige virksomstatskassen og finde en masse penge. Men det her er et område, vi kan komme til at tjene penge på. Og der følger jo job med, hvis vi forstår at udvikle teknologierne. Vi er blandt de lande, der kan allermest for eksempel inden for vandsektoren. Men vi skal ikke blande os i, hvem der løser opgaverne. Eksperter skal vurdere, hvad det er fornuftigt at arbejde videre med. Det er der folk, der er klogere til at finde ud af end politikerne, siger Lars Christian Lilleholt. Grønne job, også til ikke-faglærte Fagforbundet 3F ser frem til flere grønne job. For hver ingeniør der arbejder i en virksomhed som Krüger, er der omkring tyve andre beskæftiget. Mere end halvdelen af dem er specialarbejdere og ufaglærte, påpeger næstformand Johnny Skovengaard. Investeringer i vand og vandmiljø er ret små i forhold til hvad man sparer både i form af de kroner for hver beskæftiget, der ellers ville gå arbejdsløs, og i form af de store beløb, det koster samfundet, hvis vandforsyningen og rensningen og kloaknettet ikke fungerer ordentligt. J Grundfos DK AS Telefon info_gdk@grundfos.com Grundfos Blueflux Advanced motor technology that reduces energy waste in pump applications finansiering af teknologisk udvikling Energi Millioner kr. EUDP, Ekstra EUDP-midler, PSO, Miljø Milliarder kr. Miljømilliarden, Miljøteknologisk handlingsplan, Vandsektorens teknologifond, I alt Milliarder kr. Milliarder kr. Årlig eksport I de seneste fem år, , er der bevilget 1,1 milliard kroner til det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP. Desuden er der brugt 700 millioner fra Globaliseringaftalen. Dertil kommer PSO-midlerne, som forbrugerne betaler via elregningen. Til udvikling og demonstration af miljøteknologier (vand, luft, jord, støj, kemikalier) er der i samme periode kun bevilget 116 millioner. 90 % af alle pumpemotorer kunne være mere effektive Grundfos Blueflux minimal miljøpåvirkning Grundfos Blueflux er en serie af højeffektive elektriske motorer, som er udviklet specielt til pumper. Kig efter Grundfos Blueflux mærkaten for at reducere pumpens energiforbrug med op til 60 %. Meet the energy challenge NOW og læs mere om Grundfos Blueflux her: s. 14 _ Dansk Miljøteknologi Dansk Miljøteknologi _ s. 15

9 Klimaduks men miljøskurk Ny dansk teknologi skal sikre, at den politiske satsning på biomasse ikke går ud over miljøet. Pilotprojekt er på trapperne, og forventningen er en NO x -reduktion på over 90 pct. Mens et stigende antal kraftvarmeværker forkæler klimaet ved at benytte biomasse i stedet for kul, lades miljøet i stikken. For afbrænding af halm, træ og flis fører ligesom kul til dannelse af kvælstofoxider, NO x, og her er forureningen sværere at fjerne med de eksisterende teknologier. Men det skal der laves om på, lyder det fra Haldor Topsøe. Virksomheden forventer at kunne nedbringe NOx-forureningen med op mod 97 pct. ved at kombinere eksisterende katalysatorteknologier med højteknologiske filterteknologier. Det første pilotprojekt i stor skala skydes i løbet af foråret i gang på Avedøreværket ved København. Vi er virkelig glade for, at vi nu kan prøve teknologien af der, hvor den faktisk skal bruges. For selvom vi har stor erfaring med teknologien på for eksempel glasværker og forbrændingsanlæg, ved vi reelt ikke, hvordan teknologien fungerer på et biomassefyret kraftvarmeværk. Derfor er demonstrationsfasen altafgørende, siger Joakim Reimer Thøgersen, der er vicedirektør i Haldor Topsøe. Projektet er et samarbejde mellem Haldor Topsøe, der leverer teknologi- en, FORCE, som leverer måleteknik, og Dong, der stiller kraftvarmeværket til rådighed. Projektet er et af Miljøstyrelsens udvalgte projekter og har derfor opnået medfinansiering fra styrelsen. Kunderne skal være med fra starten Hvis Haldor Topsøe og andre teknologiske virksomheder skal kunne levere de løsninger, der efterspørges, er det ifølge Joakim Reimer Thøgersen afgørende, at udviklingen af produkterne sker i tæt samarbejde med kunderne og at der er politiske programmer, der støtter virksomhederne i at føre teknologien ud i virkeligheden. De bedste løsninger finder vi i samspil med kunden, og da kunden her forsyningssektoren traditionelt set er ret konservativ, er det vigtigt, at der fra statens side gives et økonomisk rygstød. Ellers risikerer vi, at teknologierne strander på udviklingsstadiet og aldrig bliver ført ud i virkeligheden, vurderer Joakim Reimer Thøgersen. Han peger på, at hjemmemarkedet også spiller en afgørende rolle for eksportmulighederne. Vi skal jo kunne vise kunderne, at det rent faktisk virker. Derfor er et stærkt hjemmemarked nærmest en forudsætning for at skabe et eksportmarked, siger Joakim Reimer Thøgersen. Milliardmarked Haldor Topsøe oplever allerede nu stor interesse for den nye teknologi. Vi får mange henvendelser især fra USA og Europa, og vi kan mærke, at inte- ressen hele tiden bliver større. Udnyttelsen af biomasse til energi er jo noget, der er i fokus over det meste af verden i øjeblikket, siger Joakim Reimer Thøgersen. Han vurderer, at markedet for renseteknologier til biomasse vil eksplodere de kommende år og lande på ca. 2 mia. kr. årligt på verdensplan. J om teknologien Afbrænding af biomasse fører på samme måde som afbrænding af kul til dannelse af NO x. Ved at benytte traditionel katalysatorteknologi (SCR-teknologi) kan NO x - forureningen reduceres markant, men på grund af ophobning af kalium fra biomassen mister katalysatoren hurtigt aktiviteten ved afbrænding af halm vil katalysatoren for eksempel miste halvdelen af aktiviteten i løbet af en måned. Det betyder, at de katalysatorer, der er på markedet i øjeblikket, skal udskiftes mange gange årligt for at opnå en reel miljøgevinst. Haldor Topsøe arbejder derfor sammen med andre virksomheder og forskningsinstitutioner på at kombinere den kendte katalysatorteknologi med avanceret filterteknologi, der effektivt filtrerer røggassen. Dermed kan man undgå den skadelige ophobning af kalium, og katalysatorens effektivitet og holdbarhed vil øges markant. haldor topsøe: røg og luftrensning Bæredygtigt landbrug med forsuring af gylle NH4+ anlægget fra Infarm reducerer ammoniakfordampning fra stald, lager og under udbringning Sikrer miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse eller omlægning af produktionen i svine- og kvægstalde Giver en række andre gevinster, så som mindre udslip af drivhusgasser, bedre arbejdsm ljø, bedre dyrevelfærd, s amt øget kvælstof og fuld svovlforsyning til markerne Ring og hør mere, send en på sales@infarm.dk eller læs mere på det har størst effekt når vi kan vise, at det virker Vi er jo en stor virksomhed, som på mange måder kan selv og vil selv. På luftrensningens område er vi primært leverandører af de katalysatorer som andre firmaer installerer, når de bygger systemerne til rensning af røg og udstødningsgasser. Det er i vores interesse, at de firmaer bliver bakket op, siger vicedirektør for udvikling af miljøteknologier i Haldor Topsøe, Joakim Reimer Thøgersen. Demonstrationsprojekter kan være dyre, men det har en god effekt at du helt konkret kan gå ud og trykke på knappen og vise kunden, at det virker. Luftrensning er en dansk styrkeposition, og markedet er 3 milliarder kr. om året, alene for selve katalysatorerne til skibe og kraftværker. Dertil kommer hele motormarkedet, siger Joakim Reimer Thøgersen. Til større strategiske satsninger, f.eks. udvikling af helt nye katalysatorer og teknologi til omdannelse af biomasse eller fremstilling af syntetiske brændsler, er Topsøe naturligvis også interesseret i offentlig medfinansiering, tilføjer han. Vi bygger en grøn fremtid sammen Orbicon leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor byggeri, forsyning og miljø. Den tilgang giver de bedste resultater miljømæssigt, økonomisk og socialt. Det handler om at tage ansvar overfor dig som kunde, overfor brugerne og omgivelserne. Tal med en rådgiver, der ser sammenhænge og bidrager til at gøre visioner til virkelighed. Sammen kan vi mere s. 16 _ Dansk Miljøteknologi Dansk Miljøteknologi _ s. 17

10 Hvor svært kan det være? Al teknologi har brug for støtte i begyndelsen. Alle lande gør det. USA gør det især med militær teknologi. Kina gør det med miljøteknologi hvis ikke du ved, hvor du vil hen, så kan det være temmelig lige meget, hvilken vej du vælger at gå, siger den smilende kat til Alice i Eventyrland. Den historie genfortæller Jørgen Ørstrøm Møller på sin hjemmeside. Sådan er det nemlig også med den globale udvikling, siger han. Ørstrøm Møller er forhenværende ambassadør og adjungeret professor. I mange år har han beskæftiget sig med dynamikken i den globale økonomiske udvikling og politikernes evner og manglende evner til at finde ud af hvor de vil hen og vælge de hensigtsmæssige midler til det. Jeg synes jo ikke, det er så svært, siger han. Man ved af erfaring, at alle teknologier har behov for en afsætningsplatform. Det er ikke ret mange teknologier, der er rentable fra starten. I udviklingsfasen er der brug for penge til forskning og udvikling, uden at man kan sige med sikkerhed, at der kommer et salgbart produkt ud af det. I næste fase, hvor det skal markedsføres, koster det også penge i begyndelsen. Folk er skeptiske i starten, det tager nogen tid før pengene kan tjenes hjem. Hele verden kører jo med støtte til teknologi i opstartsfasen. Kina poster for eksempel milliarder ind i miljøteknologi, så det vil være oplagt at få et samarbejde med dem. Innovation med offentlig drivkraft Jørgen Rosted, forhenværende departementschef og udviklingsdirektør i Erhvervsministeriet, har også arbejdet med innovationsstrategier i mange år. Hans foretrukne model er en teknologisk udvikling der drives af politisk skabt efterspørgsel. Politikerne skal beslutte hvilke udfordringer i samfundet, der skal løses, og hvad de vil have. Hvis de holder fast og vedtager de love og bevillinger, der skal til, så skaber det også udvikling i erhvervslivet, siger han. Han undrer sig over, at intelligent offentlig efterspørgsel bliver udskældt som ræverød planøkonomi. For modellen er inspireret af USA. Fra sputnik-chok til gyllerensning De lande, der er længst fremme med det, siger at de har taget ved lære af, hvad amerikanerne gjorde for at hamle op med Sovjetunionen i våbenkapløbet, fortæller han. Efter Sputnik-chokket i 1957 oprettede USA NASA og DARPA (Forsvarsministeriets afdeling for avancerede forskningsprojekter). De skulle sikre, at I Danmark synes jeg, man skal styrke de positioner, hvor vi i forvejen står stærkt. Hvis vi har et godt grundlag på vandområdet, så skal man finde ud af, hvad der sker på det område ude i verden og prøve at trække noget af det til Danmark. Det er da ikke en svær politik. USA ikke igen blev overrumplet teknologisk. Indsatsen blev fokuseret, da Kennedy i 1961 sagde: Vi skal til månen. Overført til miljøteknologi kan man for eksempel beslutte politisk: Vi vil have en stor svineproduktion i Danmark, men vi vil ikke have gylleproblemer. Derfor samler vi alle, der ved og kan noget om en teknologier, der skiller gyllen ad og genbruger biomassen og næringsstofferne. Andre eksempler er bølgeenergi, flydende vindmøller til havs eller håndtering af vand. Alle parter skal være med Når opgaven er udstukket, sætter repræsentanter for det offentlige, virksomhederne og vidensinstitutionerne sig sammen og deler problemerne op i konkrete elementer. Derefter udvælger de områder, hvor Danmark har viden og virksomheder, der kan løfte opgaverne. Og så gælder det om at skabe velfungerende team, der kan udvikle løsningerne og implementere dem. Ideen er, at alle de parter, der til sidst skal udføre løsningerne, er med i udviklingen helt fra begyndelsen. Hver gang politikere vælger, at noget i samfundet skal løses på en bestemt måde, har det betydning for erhvervslivet. Da man biokube: uvildige analyser ønskes potentialet for at eksportere vandrensning er stort Der er meget store eksportmuligheder i vand og spildevand. Ressourcerne af rent drikkevand er begrænsede og man er begyndt at erkende rundt om i verden, at vandforurening er en trussel mod befolkningernes levebrød, siger direktør Morten Brix i BioKube, der producerer minirenseanlæg. Det er vanskeligt for en lille virksomhed som vores, at skabe fuld tillid til vores teknologi ude i verden. Vi laver mange målinger selv, men det er dyrt at få et anerkendt uvildigt institut til at levere dokumentationen. Det har stor betydning for os, at de offentlige myndigheder på vores hjemmemarked støtter produktudviklingen og anerkender produktet. valgte, at de gamle i Danmark skulle have høreapparater, fik man verdens førende høreapparatindustri. Blot skal man ikke tro, at det også virker den anden vej rundt. Man kan ikke beslutte, at man vil skabe en industri, for man ved jo ikke på forhånd, hvem der vinder. Det afgøres af markedet og konkurrencen. Alle gør det Også professor Peter Karnøe, CBS, siger, at ny teknologi skal løbes i gang med krav og rammer, forskning og udvikling, demonstrationsprojekter og støtte til afsætningen i begyndelsen. Den danske vindkraftindustri blev skabt af ildsjæle, selvbyggere, driftige maskinfabrikanter, brugerdreven innovation og en god portion held. Men uden statens støtte og fremsynet politik, var det ikke sket, siger han. Det er en illusion, at man kan overlade det til det frie marked. Markeder er ikke perfekte. Der kan både være god, dårlig og falsk information på dem. Politik er heller ikke perfekt. Men de, der siger, at man ikke må støtte teknologiudviklingen, kender ikke dens historie. Alle gør det. Kina gør det. USA har gjort det længe, især med militær teknologi. Silicon Valley blev til fordi det amerikanske militær havde brug for avanceret radioteknologi. Internettet udspringer af støttet militærteknologi. Atomkraft er verdens mest statsstøttede teknologi til dato. Det nytter ikke at sige, det ikke må være sådan. For sådan er det. Enestående succes i Singapore I Singapore, hvor Ørstrøm Møller bor, opsøger regeringen systematisk de førende eller lovende bioteknologiske virksom- Rensning og tilstandskontrol af rentvandstanke og højdebeholdere Sådan gør vi: vi renser og efterser tanken uden at tømme for vand vi gør det, mens rentvandstanken er i drift Hvordan gør vi det? ring og bestil en dvd + referenceliste på mobil eller send en mail på jh@jh-dyk.dk DYKKER- OG ENTREPRENØRFIRMA Røddikvej 79 DK-8464 Galten Mobil: Tlf.: jh@jh-dyk.dk s. 18 _ Dansk Miljøteknologi Dansk Miljøteknologi _ s. 19

11 heder rundt om i verden. De prøver at trække dem til Singapore for at lave forskning og udvikling med tilsagn om finansiel støtte. Det har kostet milliarder, men det har vist sig at være enestående succesrigt. I løbet af cirka 40 år har man løftet Singapore fra at være en ret uinteressant tropeø til at være et af verdens rigeste lande. I Danmark synes jeg, man skal styrke de positioner, hvor vi i forvejen står stærkt. Hvis vi har et godt grundlag på vandområdet, så skal man finde ud af, hvad der sker på det område ude i verden og prøve at trække noget af det til Danmark. Det er da ikke en svær politik. Hvad er problemet? Man skal satse før man kan vinde - Nogle danske politikere er modvillige, fordi det minder dem om planøkonomi? Alt det der er forkert. Man skal satse på sektorer, hvor man kan se, at vi har viden og gode forudsætninger. Hvis jeg forstår de danske medier rigtigt, så er vi ved at tabe vores førerpositioner lige præcis fordi vi ikke har gjort det. Vi skal gå ud i de lande, hvor de store markeder ligger, især Kina og Indien, og få nogle joint ventures, få fodfæste og tilbyde det, vi er gode til. Der er kolossale muligheder. Mange processer er jo ikke rentable endnu. Der bliver postet milliarder i dem for at gøre dem rentable på længere sigt. Men hvis det offentlige ikke hjælper med at befæste vores styrkepositioner og udvikle dem videre, så ender det jo, som vi har set, med at danske virksomheder bliver købt op af udlandet og danskere forskere flytter til andre lande. J Fremtidens renseanlæg er energiproducerende Ny teknologi til slambehandling Exelys, DLD producerer 50% mere biogas og reducerer slammængden med yderligere 30% Online styringssystem STAR gør det muligt at spare op til 30% af energi - forbruget i procestankene Klar til handling? Det er vi... Se mere på sorbisense: dokumentation er dyr uden udviklingsstøtte løber vi ind i en mur og så er det slut Hvis myndighederne ikke påtager sig at teste de lovende teknologier, så kommer små virksomheder ikke længere. De løber ind i en væg og så er det slut. Jeg vil vove den påstand, at vi ikke havde eksisteret i dag uden de partnerskaber vi har haft med det offentlige i Danmark og Holland, siger direktør og medstifter Hubert de Jonge. Sorbisense producerer moduler, der opsamler forurenende stoffer i vand, så man kan måle dem over længere tid i modsætning til de almindelige stikprøver. Der er et stort marked. Alene i Danmark og Holland bliver der taget vandprøver om året. Men det er rasende dyrt at samle tilstrækkeligt mange data til dokumentation og videreudvikle teknikken. Det vil være en milepæl for os, hvis vi gennem et demonstrationsprojekt kan opnå en laboratorie-akkreditering på pesticider, som er gældende for hele det europæiske marked. han. Optimering af beluftningsudstyr Mindsker energiforbruget med 20-35% Forfiltrering Med Hydrotech filtre forøges biomassen med 40-70% Dansk teknologi tegner fremtidens bioraffinaderi Ny teknologi kan forvandle de traditionelle rense anlæg til rene kraftværker. Et demonstrationsprojekt i Hillerød viser vejen. Et pilotprojekt i Hillerød vil revolutionere renseanlæggene. De skal ikke længere forbruge energi og lade et af planternes vigtigste stoffer, fosfor, forsvinde med slammet, men i stedet være en positiv klima- og miljøressource. Ingeniørvirksomheden Krügers ExelysTM-teknologi bliver i disse måneder afprøvet på renseanlægget i Hillerød i samarbejde med Hillerød Forsyning. Teknologien skal gøre renseanlægget selvforsynende med energi, og på sigt er det planen, at fosforet fra slammet kan genanvendes. Der er meget store perspektiver i teknologien. I første omgang vil vi arbejde på at opnå 100 pct. selvforsyning, men hvis ExelysTM bliver brugt sammen med eksisterende og kommende teknologier til at effektivisere energiudnyttelsen af slam, kan renseanlæggene i fremtiden opnå et positivt energioverskud. Energi, der for eksempel kan anvendes i lokalområdet, forklarer Ole Adeler, sektionsansvarlig i Krüger. Tanken bag teknologien er, at renseanlæggene ikke kun skal rense spildevandet, men i stedet være et bioraffinaderi, der både renser vandet, producerer energi, genindvinder ressourcer og gavner miljøet. Politiske rygstød Udviklingen af de nye bioraffinaderier er drevet af branchen, der gennem flere år har fokuseret på teknologiudviklingen, og er helt i tråd med Danmarks EU-forpligtelse om fokusere på grøn energi. Men der skal mere til, hvis Danmark skal konkurrere med udlandet om de bedste grønne løsninger på spildevandområdet, lyder det fra Ole Adeler. Det er utroligt vigtigt, at vi får mulighed for at afprøve vores teknologier, og at det sker gennem skærpede krav til den danske vandbranche. Vi har siden firserne, hvor vi som nogle af de første i verden begyndte at regulere området, været blandt de dygtigste i verden, men udviklingen er gået i stå de seneste år, siger Ole Adeler. Han efterlyser derfor skærpede krav til rensningen af spildevand, så udledningen af de miljøfremmede stoffer mindskes, samt øget politisk fokus på forskning, udvikling og demonstration inden for vandsektoren. En politisk satsning, som han er overbevist om på sigt vil blive en stor samfundsmæssig gevinst. Behovet for den her type løsninger vil eksplodere, og der er rigtig mange arbejdspladser at hente for dem, der kan levere de bedste løsninger - og det er altså ikke noget, vi kun har opdaget herhjemme, siger Ole Adeler. Millioninvestering Krüger har indtil nu investeret et større millionbeløb i demonstrationsprojektet i Hillerød. Men Ole Adeler understreger, at det kun har kunnet lade sig gøre, fordi virksomheden har taget et strategisk valg om at fokusere på udvikling og demonstration af nye teknologier. Men det er en stor investering og hvad skal de mindre virksomheder gøre? Det vil ofte være en næsten umulig opgave for dem at rejse så store beløb, siger han. Han understreger derfor, at midler til udvikling og demonstration samt et fortsat tæt samarbejde med forsyningerne er afgørende for branchens videre succes og henviser til Krügers aktuelle samarbejde med Hillerød Renseanlæg. Ole Adeler peger også på, at de kommende centraliseringer af renseanlæggene er en oplagt mulighed for at etablere flere demonstrationsprojekter i Danmark, så en førerposition på den teknologiske udvikling i vandbranchen kan opretholdes. J Kort om teknologien: ExelysTM er en kontinuerlig termisk hydrolyse, som anses for en af de mest effektive måder at forbedre biogasproduktion og slamnedbrydning på. Med ExelysTM kan man opnå det fulde potentiale af slammets energiindhold, og der kan opnås op til 40 pct. mere biogas end i traditionelle anlæg. Samtidig minimeres mængden af slam, hvilket betyder lavere omkostninger til bortskaffelse og hygiejnisering af slam. Af andre fordele kan nævnes forøgelse af eksisterende rådnetankkapacitet og dermed reduktion af investeringer. s. 20 _ Dansk Miljøteknologi Dansk Miljøteknologi _ s. 21

12 Tiden er inde grontmij-carl bro: vores kunder spørger efter nye løsninger krüger: Skærpede miljøkrav ville gavne Erhvervsorganisationen DI støtter ønsket om et udviklings- og demonstrationsprogram for miljøteknologi, med fokus på de kommercielle muligheder Det er på tide at hjælpe den miljøteknologiske branche på vej med et udviklings- og demonstrationsprogram. Det siger den miljø- og sundhedspolitiske chef i DI, Mette Rose Skaksen. Programmet skal afløse den miljøteknologiske handlingsplan, som udløber i år. Kommerciel syretest Man skal forsøge at sikre sig, at der faktisk er kommercielle muligheder i de projekter, man støtter, mener organisationen. Projekterne opstår tit fordi virksomhederne mener, de har en god teknisk løsning på en udfordring. Men vi skal også fokusere på det forretningsmæssige potentiale. Der skal lægges en forretningsplan, som sandsynliggør den kommercielle idé og tænker den hele vejen igennem: udvikling, demonstration og markedsføring, siger Mette Rose Skaksen. At syreteste den kommercielle side er en sund øvelse for alle. Hvad skal der til for at få pengene hjem igen? Hvad er det for en efterspørgsel, der skal tilfredsstilles? Hvordan ser markedet ud, i Danmark og internationalt? Jeg tror, vi kan øge succesraten på den måde. Ingen snævre bånd Det er også vigtigt at programmet er fleksibelt og tænker i helhedsløsninger, for eksempel kombinerer miljø og energi. Det er mit indtryk, at programmet på energiområdet har fungeret godt. Men Dansk Industri lægger sig ikke fast på en bestemt model. Vi er åbne for gode forslag, blot programmet styrker branchen, siger Mette Rose Skaksen. Hun lægger sig heller ikke fast på et bestemt beløb: Alt er velkomment. Men vi kunne jo godt ønske os lidt større ambitioner end hidtil, på branchens vegne. Gode rammer er afgørende Hun mener dog, at gode rammevilkår for branchen er det vigtigste. Det gælder rammerne for forskning, innovation og udvikling, men det handler også om et konkurrencedygtigt skattetryk og adgang til gode medarbejdere og til de udenlandske eksperter, der måtte være nødvendige. Man får ikke noget ud af at lave et udviklings- og demonstrationsprogram som et plaster på såret, hvis ikke de generelle rammevilkår ikke hele tiden forbedres. Men for at få et internationalt afsæt er det vigtigt, at vi kan vise de løsninger frem, vi har udviklet i Danmark, siger Mette Rose Skaksen. J men de vil gerne først se, at de virker Hvert år investeres der milliarder dollar i vand. I de store vækstlande ønsker man samlede løsninger, der kombinerer flere produkter. Det er vi stærke til i Danmark. Vi har en meget god forvaltningserfaring, vi har knalddygtige forsyningsvirksomheder, der kan driften, vi har i al beskedenhed nogle rigtig dygtige rådgivere, der kan projektere, og så har vi dygtige entreprenører, der kan skrue tingene sammen, siger udviklingsdirektør Hans-Martin Friis Møller i rådgivningsfirmaet Grontmij-Carl Bro. Når vi er rådgivere på et internationalt projekt, spørger vandselskaberne os ofte, om der er noget nyt og spændende, vi kan hjælpe dem i gang med. Generelt er man meget interesseret i nye teknologier indenfor renseanlæg, hurtigmetoder til at måle bakterieindhold mv. En forudsætning er dog, at man ønsker at se teknologierne afprøvet og hvordan de virker i praksis. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi kan få teknologierne demonstreret. Hvis vi vil eksportere noget, vil kunderne gerne se, om det virker hjemme hos os selv. Det kræver vilje til større investeringer at vise nye løsninger in real life. Det er et problem for os, at Danmark i dag ikke skærper miljøkravene. Tidligere var skrappe miljøkrav en stor drivkraft for den teknologiske udvikling indenfor vandbranchen, siger direktør Leif Bentsen, Krüger. Vi kan sagtens forske og udvikle, for at finde nye løsninger. Men vi mangler en driver til at få dem demonstreret og prøvet af i real life. Det handler bl.a. om større investeringer, og skrappere krav vil helt klart være en drivkraft, der kan fremme disse investeringer. For et firma som vores, der lever af at sælge løsninger og teknologier, er det afgørende, at man kan komme til Danmark og se, at vi er på forkant. Det er derfor utrolig vigtigt at vi får mulighed for at demonstrere ny teknologi i tæt samarbejde med forsyningerne og kommunerne. På den måde kan vi være med til at fastholde Danmark som et foregangsland og dermed også fastholde branchens mange arbejdspladser og eksportindtægter. aquaporin: er et godt udgangspunkt men små virksomheder har ikke kapital til at betale halvdelen selv Aquaporin laver membran-rensning af vand og etablerede for nylig et datterselskab i Singapore, som har ekstremt gode rammebetingelser for teknologiudvikling. Jeg er en stor fortaler for et miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram i Danmark. Der er ingen tvivl om, at det er det, der skal til for at skabe et godt udgangspunkt for fremtidens vækstindustrier, siger direktør Peter Holme Jensen. Men hvis det bliver de store virksomheders program, har det ikke min stemme, tilføjer han. Hvis man kræver 50 procents medfinansiering, betyder det bare at virksomheder, der måske er stiftet af danske iværksættere, hurtigt bliver nødt til at få udenlandske investorer ind. For i Danmark er der ingen clean tech venture-fonde. Så støtter man i realiteten udenlandske investorer med danske skattekroner. Installation og opstart Salg Ren vandbehandling siden 1936 SILHORKO har komplette løsninger til behandling af drikkevand og vand til industriel anvendelse. Se vores løsninger inden for drikkevand og procesvand til industrien på silhorko.dk SILHORKO-EUROWATER AS JyllandFyn: DK Sjælland: info@silhorko.dk Produktion Projektering Service Rådgivning Aarsleff Strømpeforing i al slags vejr Mere end 30 års erfaring med vintervejr Vi har stor erfaring med at arbejde om vinteren. En ofte overset fordel ved at vælge opgravningsfri Faktisk fornyede vi vores første rørledning i Danmark i 1979 ved hjælp af Aarsleff Strømpeforing på kun har begrænset indvirkning på arbejdet. Vi kan fornyelse af ledningssystemer er, at vintervejret en vinterdag med både frost og sne. arbejde hele året, uanset vejret. Hovedkontor: Lokesvej 15, DK-8230 Åbyhøj, Tlf Kontor Øst: Industriholmen 2, DK-2650 Hvidovre, Tlf INT., BE, NL, SK, CZ s. 22 _ Dansk Miljøteknologi Dansk Miljøteknologi _ s. 23 AT, CH, DE

13 farvel til klor i svømmehallen teknologipartnerskaber skal gøre skibsfarten grønnere Dansk filterteknologi til reduktion af klor i svømmehaller vinder anerkendelse uden for landets grænser og er godt på vej til at blive et nyt eksporteventyr. Der er langt fra Aalborg til Australien. Men Ole Grønborg, partner i den aalborgensiske ingeniørvirksomhed Skjølstrup og Grønborg, har alligevel fundet vej til forsiden af det seneste nummer af det anerkendte australske tidsskrift Splash Magazine. Og det er ikke kun down under, at den lille virksomhed med den store teknologi bliver bemærket. Vi oplever en enorm international interesse i forskningsmiljøet, og det er tydeligt, at markedet både herhjemme og i udlandet også er ved at få øjnene op for teknologien, siger Ole Grønborg. Skjølstrup og Grønborg sidder nu på cirka halvdelen af det danske marked for renseteknologier til nye offentlige svømmehaller og er på hastig fremmarch i Europa og Australien, mens USA bliver næste skridt for virksomheden. Vi har netop modtaget den nødvendige certificering til det amerikanske marked, og vi arbejder allerede tæt sammen med en amerikansk virksomhed, der også beskæftiger sig med filterteknologier. Så vi har store forventninger til markedsmulighederne, siger Ole Grønborg. Politisk vilje er afgørende Skjølstrup og Grønborgs filterteknologi er et resultat af mere end 10 års forsknings- udviklings- og demonstrationsarbejde, og i processen med at flytte teknologien fra laboratoriet og ud i svømmehallerne har samarbejdet med myndighederne spillet en stor rolle. Den politiske velvilje har været afgørende. Vi er som forskningsvirksomhed afhængige af, at forskningen på området hele tiden optimeres, og at forskningens vej fra laboratoriet og ud i virkeligheden bliver hjulpet på vej, siger Ole Grønborg og understreger: Det er derfor en forudsætning, at samspillet mellem virksomhederne, forskningsinstitutionerne og myndighederne fungerer, hvis vi skal være med i front, når det handler om at udvikle ny teknologi. Skjølstrup og Grønborg har blandt andet været en del af Miljøministeriets vandpartnerskab, der har styrket virksomhedens netværk til andre virksomheder og eksperter på området samt hjulpet med undersøgelser og afprøvninger i demonstrationsfasen. Derudover har det øgede fokus på svømmehallernes klorforbrug senest den nye svømmehalsbekendtgørelse, der åbner op for brug af ny teknologi været med til at øge efterspørgslen på hjemmemarkedet. J Danmark er en af verdens største søfartsnationer, og teknologiske partner skaber skal sikre branchen verdens bedste grønne løsninger. Demonstrationsfasen er afgørende. 500 mio. kr. om året. Markedspotentialet for røgrensningsteknologier til at begrænse skibsfartens miljøpåvirkning er enormt, og med IMO s, FN s søfartsorganisations, stigende regulering af området, er efterspørgslen allerede nu på vej op. En række danske virksomheder er blandt de førende på området. Vi har et rigtigt godt udgangspunkt herhjemme. Langt hen ad vejen har vi virksomheder med de nødvendige teknologiske kompetencer, og hvis vi kan få de teknologiske kompetencer til at spille sammen, står vi stærkt, forklarer adm. direktør i Aalborg Industries, Jan Vestergaard Olsen. Aalborg Industries er sammen med blandt andre Haldor Topsøe en af de virksomheder, der arbejder med teknologier til at mindske skibsfartens miljøpåvirkning og omkring udviklingen af scrubbersystemet foregår udviklingen i et tæt samarbejde mellem de to virksomheder. Statslige midler booster teknologien Aalborg Industries har i forbindelse med udviklingen af deres scrubbersystem, et rensningssystem til skibenes udstødningsgasser, blandt andet modtaget midler fra Miljøstyrelsens handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi samt deltaget i Partnerskabet for Renere Skibsfart, der er nedsat af Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening. I det regi er scrubbersystemet blandt andet blevet testet på DFDS fragtskib Tor Ficaria. Det er afgørende, at vi får mulighed for at teste vores teknologi i stor skala, før vi går i markedet, siger Jan Vestergaard Olsen. Han peger på, at reguleringen af skibsfartens miljøpåvirkning vil blive skærpet markant de kommende år, og at markedet derfor efterspørger løsninger, der på en økonomisk forsvarlig måde kan løse problemet. Og hvis vi så, når kunderne begynder at efterspørge de her teknologier, allerede har afprøvet teknologien i fuld skala på et af de store fragtskibe, er der stor sandsynlighed for, at det vil være vores løsning, kunderne vælger. Simpelthen fordi de kan se, at det virker, siger Jan Vestergaard Olsen. Lovgivningen strammes Fra 2012 og frem mod 2020 vil IMO løbende stramme kravene til skibenes SOx-udledning i de såkaldte ECA-områder, de kystnære områder der blandt andet tæller Østersøen og Nordsøen. Markedet vil for alvor vokse fra 2014 og frem. Vi forventer, at vores omsætning på det her område vil ligge på 1 1,5 mia. kr. årligt, og at det i så fald vil udgøre ca. 30. pct. af vores samlede omsætning, siger Jan Vestergaard Olsen Han understreger, at det i høj grad vil være den internationale regulering af området, der vil drive væksten, men at det vil være de enkelte virksomheders teknologiudvikling, der vil afgøre, hvem der kommer til at levere de foretrukne løsninger. J Kort om teknologien: For at holde badevandet rent, bruges der i de fleste svømmehaller store mængder klor. Klor er skadeligt for miljøet, og når klor kommer i forbindelse med organisk materiale som hudceller og hår eller uorganisk materiale som urin og sved udvikles kemiske stoffer som kloroform og kloramin, der kan give røde øjne, ubehag og astmaanfald. Det traditionelle sandfilter: Filteret renses typisk kun en gang om ugen. Derfor ophober der sig skidt i filteret, og på grund af det varme, klorholdige vand, der hele tiden passerer filteret, opløses skidtet igen og ryger derefter tilbage i bassinet. Her skaber skidtet skadelige klorede forbindelser, der kan give røde øjne, ubehag og astmaanfald. Skjølstrup og Grønborgs løsning: Filteret skylles automatisk efter behov, op til flere hundrede gange i døgnet, hvorved 90-95% af urenhederne vil forsvinde inden for få timer. En delstrøm filtreres med et poleringsfilter, der fjerner de sidste partikler i vandet. Vandet behandles til sidst med ultraviolet lys og et nyt filter kaldet en THMstripper for at slå bakterier ihjel samt for at fjerne de farlige klorrestprodukter. Dermed kan klorbehovet reduceres med op til 80 pct., vandforbruget med op til 70 pct. og energiforbruget med 50 pct. Kort om teknologien Et scrubbersystem er et avanceret rensesystem, der rengør udstødningsgassen fra skibets hovedmotor ved at vaske gassen med vand. Scrubbersystemet fungerer både som svovlrenser og partikelfilter. Ved at montere en scrubber på skibet, kan skibet leve op til IMO s (FN s søfartsorganisations) skærpede miljøkrav. Alternativt skal skibet sejle med renere brændstoffer, og det vil betyde, at brændstofregningen vil stige markant. Det er derfor ifølge flere eksperter mere realistisk, at skibene i vid udstrækning vil vælge at påmontere et scrubber eller et andet rensningssystem, da det med de nuværende oliepriser vil være en billigere løsning. s. 24 _ Dansk Miljøteknologi Dansk Miljøteknologi _ s. 25

14 Partikelforurening Partikelforurening Krav i miljøzoner er forældede om to år EU s krav til fabriksnye tunge køretøjer bliver skærpet fra Så må der også sættes partikelfilter på flere af de ældre modeller EU strammer reglerne for de mest sundhedsskadelige partikler. Fra 2010 skal det tilstræbes, at der ikke er mere end 25 mikrogram af de små partikler, PM 2,5, pr. kubikmeter luft udendørs i gennemsnit på et år. I 2015 bliver det et krav. Det er målet at komme ned på 20 mikrogram i Fra 2013 skal bilfabrikkerne overholde skærpede krav til udstødningen fra tunge køretøjer. Ingen nedre grænse for sundhedsfaren Ifølge loven om Miljøzoner fra 2006 kan København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg Kommune kræve, at lastbiler og busser, der er så gamle, at de kun lever op til EURO III standarden for udstødninger, ikke må køre ind i bestemte områder uden at være udstyret med partikelfilter. Målingerne i miljøzonerne viser, at EU s vejledende grænseværdi for de små partikler overholdes, siger seniorforsker Steen Solvang Jensen, Danmarks Miljøundersøgelser. På H. C. Andersens Boulevard i København blev der målt 22 mikrogram PM 2,5 i I 2009 blev der målt 18 i København og 23 i Aalborg. Men der er lang vej igen før Danmark lever op til anbefalingen fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO: Ikke mere end 10 mikrogram små partikler i en kubikmeter luft, i gennemsnit pr. år. Med partikler er det sådan, at der ikke er nogen nedre grænse, hvor de ikke er sundhedsfarlige. Det er et spørgsmål om, hvilken risiko vil man acceptere, understreger Steen Solvang Jensen. Med partikler er det sådan, at der ikke er nogen nedre grænse, hvor de ikke er sundhedsfarlige. Det er et spørgsmål om, hvilken risiko vil man acceptere EU sætter ny standard EU s nye Euro VI standard halverer den højst tilladte udledning af partikler fra tunge køretøjer i Små partikler vejer i sagens natur meget mindre end de lidt større partikler, PM 10. Efter de nye regler er det derfor ikke kun vægten, men også antallet af partikler, der skal begrænses. Det forhindrer, at man kan omgå reglerne ved hjælp af filtre, der kun fanger de større partikler. I dag må tunge køretøjer, der overholder Euro IV-standarden, som trådte i kraft i 2005, og Euro V-standarden fra 2008, godt køre ind i miljøzonerne uden partikelfilter. De blev betragtet som rene, da reglerne blev lavet. Men om to-tre år vil de svine væsentligt mere end de nye biler, der kommer på markedet, siger direktør Torben Pagh i virksomheden Dinex, der producerer partikelfiltre til eftermontering. Danske krav bør følge med udviklingen Faktisk er en ældre Euro III-lastbil med eftermonteret filter partikelmæssigt væsentligt sundere end en Euro IV-lastbil. Han mener derfor, at kravene bør skærpes: De 5-6 år gamle modeller bør også, inden for en to år, have påmonteret et partikelfilter med den bedst tilgængelige teknologi. Det kunne kombineres med en overgangsordning for de vognmænd, der i god tro har købt et brugt Euro IV-køretøj, og et tilskud til fremme af en tidlig indsats. Der er gjort meget, og det er godt, men vi mener ikke, at udviklingen af reglerne skal standse. Danmark skal blive ved med at være et foregangsland. Og i dag kan vi rense væsentligt bedre, end vi kunne for nogle år siden. Teknologien er til rådighed. En skærpelse af miljøzoneloven vil både tilgodese landets borgeres helbred og give bedre muligheder for danske virksomheder. Det går hånd i hånd. Dinex er stolte af, at det koncept, vi driver forretning på, er noget, som kommer folks sundhed til gode, slutter Torben Pagh. J Kortere liv Hvert år dør mere end EUborgere heraf danskere før tid på grund af forurening med meget små partikler. Det viser en undersøgelse, der er lavet for Det Europæiske Miljøagentur. Partiklerne (PM 2,5 ) er på størrelse med en tyvendedel af et menneskes hårsbredde. De trænger dybt ind i lungevævet. Partikelforurening rammer flere mennesker end nogen anden form for forurening, siger Verdenssundhedsorganisationen WHO. I EU er den gennemsnitlige levealder ifølge WHO forkortet med 8,6 måneder på grund af de meget små partikler. Overblik og bedre vandkvalitet Realtidsinformation og forbrug styrer din produktion til gavn for både din økonomi og miljøet Protecting our future Dinex i Middelfart konverterer Sort udstødning til grøn teknologi Dinex AS Fynsvej Middelfart Tel Fax dinex@dinex.dk Dinex AS kan som den eneste på markedet tilbyde: Egenproduktion af keramiske filtre, coating samt metal under ét tag. Brugertilpassede løsninger til ethvert behov. Dinex DiSiC Catalysed partikelfiltre er godkendt i alle europæiske lande med miljøzoner. Erfaring med over installerede partikelfiltre i Europa og USA. Afprøvet løsning - dokumenterede resultater Komplet overblik over vandets tryk, flow og alder i hele netværket Reduktion af driftsomkostningerne Reduktion af lækagetab going the extra mile RENT VAND TIL MERE END 100 MILLIONER HJEM s. 26 _ Dansk Miljøteknologi Dansk Miljøteknologi _ s. 27

15 Fosfor Fosfer Fosfor bør genvindes på renseanlæg Fosfor er en værdifuld ressource, der ikke bør ende som aske støbt ind i beton Meget af det fosfor, der holdes tilbage på renseanlæg, går til spilde. Det er ikke bæredygtigt. Fosfor er en værdifuld ressource, og teknisk er det muligt at genvinde det meste. Politikerne bør sikre, at det sker, siger Søren Brønd, direktør i EnviDan AS og medejer af firmaet. Med vores levevis og landbrug bliver vi nødt til at genvinde fosfor, siger lektor Kristian Keiding, Aalborg Universitet. Der er næppe tvivl om, at fosfor kan blive en strategisk og økonomisk endnu mere vigtig ressource end olie. På et medlemsmøde i affaldsbranchens medlemsorganisation DAKOFA i februar, var der stor interesse for fosforgenvinding. Generende problem førte til ny teknologi En af de lovende teknologier er udviklet på universitetet i Vancouver, Canada. Ingeniør Donald S. Mavinic arbejdede på at undgå udfældning af stoffet struvit, der kan give driftsforstyrrelser. Struvit er bedre kendt som nyresten. Det dannes af lige dele magnesium, ammonium og fosfat. Mavinic fik ikke bare løst problemet. Sammen med sine kolleger og studerende udviklede han en teknik til at udvinde struvit i form af et granulat, der kan sælges som langtidsvirkende gødning. Der er næppe tvivl om, at fosfor kan blive en strategisk og økonomisk endnu mere vigtig ressource end olie Brug for bedre viden Hvert år importerer Danmark tons fosfor, mest som handelsgødning. Desuden er der fosfor i importeret foder. Der er ca tons fosfor pr. år i spildevandsslam og ca tons i kød- og benmel. Et par tusinde tons findes i lav koncentration i andet affald fra husholdninger og erhverv. Husdyrgødning indeholder ca tons. Der mangler opdateret viden om massestrømmene og omsætningen af fosfor, siger lektor Kristian Keiding, Aalborg Universitet. Spin-off-firmaet Ostrata har nu licens på teknologien og produktet. Sammen med Donald S. Mavinics afdeling på University of British Columbia har firmaet vundet flere internationale priser. Ikke en urimelig investering I Danmark samarbejder Ostrata med EnviDan. Ifølge Søren Brønd er der i dag ca. ti danske renseanlæg, der med fordel kan anvende teknologien. Problemerne opstår oftest i renseanlæg, der fremstiller biogas. Og det vil flere og flere gøre af hensyn til klimaet og energiforbruget. I biogasanlæg bliver en del af det organiske materiale til metan, mens fosforen bliver tilbage. Hvis vandet så indeholder meget magnesium, har man problemet med struvit, der udfælder i rør og pumper. I stedet for at tilsætte kemikalier, kan man genvinde procent af fosforen med Ostaras proces. Vi har regnet på det, siger Søren Brønd. Hvis anlæggene betaler det samme beløb som de nu bruger på slamhåndtering og deponering, kan Ostara sætte et anlæg op og drive det og få break-even i løbet af 7-8 år. De kan også købe det og tjene pengene hjem over en tilsvarende tidshorisont. I kommunal sammenhæng er det ikke en urimelig investering. Genvinding ved forbrænding Mere og mere slam går til forbrænding, især efter at afgifterne er lagt om. Hvis man brænder det for sig selv (eller sammen med animalsk affald som f.eks kød- og benmel og tørstoffet i gylle) er der en høj koncentration af fosfor i asken. Men hvis man på forhånd blander det sammen med andet affald, er koncentrationen lav. Så kan genvinding ikke betale sig. Der bør træffes en politisk beslutning om, at slammet skal brændes for sig selv. Vi skal ikke her i landet lade en værdifuld ressource som fosfor gå tabt og støbe den ind i betonelementer eller deponere den på kontrollerede lossepladser, mener Søren Brønd. Hvis man indretter nye forbrændingsanlæg til formålet og entrerer med firmaer, der er specialiseret i fosforgenvinding og har fået deres produkter godkendt til gødning, kan det stort set klares uden ekstra omkostninger, fordi man sparer penge til deponering af aske og tjener penge på salg af produkterne, vurderer Søren Brønd. På de eksisterende anlæg er genvinding mere kostbar. En af metoderne kræver ekstra energi for at skille tungmetallerne fra. En anden kræver svovlsyre og komplicerede kemiske processer. Danmark har et paradoksproblem Den kemiske sammensætning (hvad fosforen er bundet til) har stor betydning for produkternes gødningsværdi. Det gælder især i Danmark, hvor vi har et paradoksproblem: Der ligger en stor pulje af fosfor i jorden; den udvaskes efterhånden og forurener søerne. Men den er hårdt bundet til jorden. Planterne har brug for let tilgængelig fosfor i vækstsæsonen, men den del af gødningens fosfor, der ikke bliver optaget af planterne, ender med at skade vandmiljøet. J En begrænset ressource Verdens nuværende landbrug kan ikke holde trit med behovet for fødevarer uden fosfor i form af kunstgødning Fra 2007 til 2008 sprang verdensmarkedsprisen på fosfat voldsomt i vejret. Pludselig kostede kunstgødning fem gange mere end året før. Det førte til demonstrationer og uroligheder i adskillige lande. Mange åndede lettet op, da priserne faldt næsten lige så brat igen i efteråret Boblen brast, da den økonomiske krise bredte sig. I 2010 er prisen dog steget igen, nu med 55 procent. Mange er afhængige af kunstgødning Hvert år udvindes cirka 160 millioner tons fosfat i verdens miner. Det meste bruges til gødning. Der er store miner i Kina, Marokko, USA og Rusland. Kina har den stør- Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: Kongsvang Allé 37 Bygning 16 DK-8000 Århus C Tlf.: ste produktion. Marokko har de største reserver. De amerikanske miner er ved at være tømt. På langt sigt er det ikke holdbart at bruge løs af Jordens reserver. Men i en verden med 7 milliarder mennesker, hvoraf den ene milliard får for lidt mad, kan man ikke afskaffe kunstgødning fra den ene dag til den anden. Mange bønder og fattige familier rundt om i verden er afhængige af fosfat fra minerne. Især i Afrika er jorden fattig på fosfor. Der er tvivl om, hvor meget fosfat der er tilbage. Minernes ejere og landenes regeringer holder deres viden tæt til kroppen. Ifølge USA s Geological Survey er der 16 milliarder tons fosfat af en kvalitet som det er rentabelt at udvinde. Med en årlig vækst på tre procent rækker det til 50 år. En gruppe bekymrede forskere fra Sverige, Holland, Canada og Australien har dannet Global Phosphorus Research Initiative. De frygter en international krise allerede om år: Når produktionen af Genindvinding af fosfor en af jordens vigtigste ressourcer EnviDan tilbyder som de eneste i Danmark, i samarbejde med canadiske Ostara, en dokumenteret metode til genindvinding af fosfor fra spildevand. PEARL processen er en banebrydende teknologi, hvor fosfor fjernes fra en koncentreret delstrøm, f.x. rejektvand, og udfældes som struvit i granuleret form, som derefter kan sælges som kunstgødning. Fordelene er mange - både for det enkelte renseanlæg og for miljøet: Genindvinding og recirkulering af fosfor til fødekæden Kapaciteten på anlægget øges, da struvitten fjernes inden den sætter sig fast Reducering af slammængden, og dermed omkostninger til bortskaffelse af slam Så kontakt EnviDan hvis du vil vide mere om genindvinding af fosfor, eller muligheden for test med pilotanlæg på dit renseanlæg. John F. Kennedys Plads 1K, 2. sal DK-9000 Aalborg Tlf.: Fuglebækvej 1A DK-2770 Kastrup Tlf.: let tilgængeligt fosfat begynder at stagnere, mens efterspørgselen stiger, springer priserne i vejret igen. Det eneste holdbare på langt sigt er at genvinde fosfor og føre det tilbage til jorden, siger blandt andre professor Donald S. Mavinic. Stor magt til Marokko Uafhængige eksperter har ikke adgang til at undersøge reserverne og vurdere dem. Men geologen Steven van Kauwenbergh fra International Fertilizer Development Center har analyseret den tilgængelige viden. Nogle tal justerer han op, andre ned, flest ned. Men ét land har han helt omvurderet: Marokkos har ni gange mere fosfat end hidtil antaget, mener han. Hvis det passer, kan minedriften fortsætte i flere hundrede år. Til gengæld får Marokko nærmest monopol, med 85 procent af verdens reserver. Kong Mohammed VI af Marokko, eller hans eventuelle efterfølgere, får endnu mere magt over verdens landbrug end saudi-araberne har over verdens olie. J s. 28 _ Dansk Miljøteknologi Dansk Miljøteknologi _ s. 29

16 Dansk Mijøteknologi består af 64 medlemsvirksomheder inden for vand og luftrensning: R e n l u f t: R e n t va n d : Miljøopslagstavlen Hvor er vi på vej hen? Hvor langt er vi nået? Hvad mangler vi? Læs også på side 2. Ny teknologi i svømmebade fremmes af ny regulering Der kan nu bygges nye svømmehaller med meget bedre vandkvalitet mindre klorforbrug og dermed færre giftige og sundhedsskadelige klorforbindelser som nedbrydningsprodukter. Det vil betyde færre astmatilfælde forårsaget af klor, og færre luftvejsgener og røde øje for de svømmende. Især børn og elitesvømmere, som er længe i vandet, er udsatte for generne, der også påvirker arbejdsmiljøet i svømmehallerne. Det er en ny bekendtgørelse fra miljøminister Karen Ellemann (V), som efter langvarige diskussioner mellem myndighederne på den ene side og Dansk Miljøteknologi og svømmehallernes organisation, Dansk Svømmebadsteknisk forening, på den anden side, nu åbner op for anvendelse af ny teknologi i ny svømmehaller. Den nye teknologi skal selvfølgelig i de konkrete tilfælde godkendes af de enkelte kommuner, som er tilsynsmyndighed på området. Teknologien har også andre fordele i form af væsentligt reduceret energi- og vandforbrug. Den nye svømmebadsteknologi, som er udviklet af danske firmaer, vurderes at have meget store eksportpotentialer. Reguleringen er et godt eksempel på, at nye miljøregler ikke kun har betydning for miljø og sundhed, men også for beskæftigelse og eksport af moderne miljøteknologi, når reglerne udformes fornuftigt og hensigtsmæssigt. Den nye bekendtgørelse skyldes på den politiske front en ihærdig indsats af ikke mindst SF s forbrugerpolitiske ordfører, Pia Olsen Dyhr, og Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo. Nu forestår der en indsats for også at forbedre reglerne for de eksisterende svømmehaller, så klorforbruget også kan nedsættes væsentligt her. B.V. Electronic AS Ren jord: Tryk Cool Gray F oto s I l lu s t r at i o n e r Forsidefoto: Aquaporin s. 4+5: xxx s. 9: xxx s. 11: Ole Buntzen, Polfoto s. 13: Amminex s. 17: Carsten Andreasen, Polfoto s. 18: Aquaporin s. 21: Morten Flarup, Polfoto s. 24: Skjølstrup og Grønborg s. 25: Aalborg Industries s. 26: Jens Dresling, Polfoto Bagside: Amminex. R e s e a rc h Merle Tillde Larsen og Sune Ryssel Udgiver Dansk Miljøteknologi Rosenørns Allé Frederiksberg C danskmiljoteknologi.dk R e da k t i o n Anne Klejsgård Ebbe Sønderriis Jørn Jespersen Ren besked: Status Positive takter i en noget ukonkret handlingsplan for drikkevand Miljøminister Karen Ellemann (V) lægger op til et opgør med den fordomsfulde og gammeldags holdning til rensning af forurenet drikkevand og giver dermed kommunerne mulighed for i højere grad at rense forurenet vand i stedet for at fortynde det og sende lidt af forureningen ud til alle forbrugerne. Samtidig lægger ministeren op til, at kommunerne nu kan vælge at rense en boring i stedet for at lade forureningen ligge med risiko for, at den spreder sig. Dansk Miljøteknologi er positiv over for de nye signaler, da de kan sikre borgerne renere drikkevand og samtidig skabe rammer for en fornuftigere økonomi for vandforsyningerne. Men der mangler stadig nogle konkrete retningslinjer på området. Endvidere lægger ministeren i handlingsplanen op til, at der skal komme undersøgelser og vurderinger og evt. retningslinjer for UVbehandling, for blødgøring af vand for at spare energi samt forkalkning af rør og maskiner, for øget brug af regnvand i husholdninger, og for nye normer for vandforsyningsanlæg. Men det er imidlertid uklart, hvornår der sker noget, og hvem der har ansvaret. Der er stadig ingen regler for eftersyn af rentvandstanke. Det er en væsentlig mangel, da konkrete eksempler har vist, at mange tanke og systemer ikke efterses i årtier. Tilsynet med vandværker bliver ikke ændret og flyttet til en uvildig instans, som bla. Dansk Miljøteknologi har foreslået. Men der udarbejdes en tjekliste for kommunernes tilsyn, og dermed er der en væsentlig opgave at løfte for en række kommuner, hvor der er problemer og udfordringer. Dansk Miljøteknologi efterlyser også opstramning af reglerne for minimering af vandtab i ledningsnettet. Endelig ønsker vi en strategi for udvikling af teknologi og eksport inden for drikkevandsbranchen med inddragelse af vandselskaber og teknologileverandører. Dansk Miljøteknologi opfordrer derfor miljøministeren til at konkretisere handlingsplanen i forhandlinger med folketingets øvrige partier. Spildevand fra nye supersygehuse renses ikke design Hvid Hverdag Rensning af spildevand fra nye supersygehus er god ide, synes regeringen men det sker bare ikke. Skejbysygehus er det nye supersygehus, som er længst fremme. Og her er der ikke plads til grønne elementer, selv om det ville være et perfekt sted at demonstrere danske innovative miljø- og energiløsninger. Blandt de løsninger, som allerede er valgt fra, er en forrensning af spildevandet, før det når det kommunale rensningsanlæg med indhold af medicinrester, kemoterapi, kontrastvæsker, virus og smitsomme stoffer. Miljøministeriet har ellers udgivet en Handlingsplan for rensning af hospitalsspildevand, hvor der i høje toner advokeres for at fremme nye teknologier på området. Og danske miljøteknologiske virksomheder med speciale i vandrensning står på spring for at løse opgaven - med store eksportmuligheder forude. Men sådan ser det ud til at blive, for sundhedsministeriet har ikke denne opgave med i sit kommissorium for de nye sygehuse. Dansk Miljøteknologi opfordrer statsministeren til at gøre alvor af snakken om grøn vækst og indkalde miljøministeren og sundhedsministeren til et hurtigt møde gerne med erhvervsministeren på en lytter hvor denne sag kan bringes på plads. Ulovlige dieselosere i miljøzoner En skærpelse af miljøzone-reglerne i 2010 betød, at et stort antal lastbiler og busser skulle investere i et partikelfilter for at køre lovligt rundt i landets største byer. Men en optælling foretaget af Dansk Miljøteknologi tyder på, at der kører flere tusinde ulovlige biler rundt i byerne og der er i dag ingen systematisk kontrol med, om køretøjerne opfylder kravene i miljøzonen. Forud for skærpelsen 1. juli sidste år vurderede DTL (vognmændenes organisation), at skærpelsen ville betyde, at til lastbiler skulle sælges eller have monteret et partikelfilter for at leve op til miljøzonens krav. Og da det kan være vanskeligt at sælge ældre lastbiler, var skønnet, at op imod lastbiler skulle have eftermonteret et filter. Men Dansk Miljøteknologis opgørelse viser, at der kun er solgt maksimalt partikelfiltersystemer i Det kan i et vist omfang skyldes, at vognmændene er dygtige til at styre deres logistik, men noget tyder desværre på, at visse vognmænd tager chanchen og kører ulovligt ind i miljøzonerne. Svar i Folketinget til Benny Engelbrecht (S) og Per Clausen (EL) viser, at der i ingen af miljøzonerne foregår systematisk kontrol med, om lastbilerne rent faktisk lever op til miljøzonekravene. I Århus, Odense og Aalborg er der ikke givet en eneste bøde i 2010 for overtrædelse af miljøzonereglerne, og i hovedstaden er der givet ganske få bøder. Dansk Miljøteknologi opfordrer derfor politikerne til at sørge for, at der bliver gennemført en systematisk kontrol med lastbilernes udstødning, så det sikres, at de virkelig lever op til kravene, og at miljøcertifikaterne afspejler bilernes reelle miljøstatus. Det vil sikre mod urimelig konkurrenceforvridning, og det vil give borgerne i de store byer den renere luft, hvilket som udgangspunkt var hele idéen med D a n miljøzonerne. s k M i l j ø t e k n o l o g i _ s. 31

17 Dansk miljøteknologi Bilgiganter står i kø Den amerikanske lastbilsproducent Natiltrækker internationale bilgiganter DTU-forskeres opfindelse af brintpillen har udviklet sig til en eksportsucces, og betragtes i dag som et af de vigtigste våben i kampen mod NO x fra biler. En banebrydende teknologi, solide investorer og en imponerende ordrebog. Adm. direktør i cleantechvirksomheden Amminex, Jens Hinnerskov, har god grund til at være optimistisk. Vi har verdens bedste teknologi til at rense dieseludstødningen fra biltransporten, og det behøver vi ikke at overbevise hverken kunder eller investorer om de ved det allerede, lyder det fra Jens Hinnerskov. Amminex har de seneste seks år videreudviklet teknologien bag brintpillen, så virksomheden i dag primært bruger grundteknologien til at lagre luftarter i dette tilfælde ammoniak i fast form til at fjerne de skadelige NO x er fra dieselbilers udstødning. Det har fået flere internationale bilgiganter til at få øje på den hastigt voksende danske cleantech-virksomhed. vistar og franske Faurecia, der er ejet af Peugeot, har allerede indgået kontrakter med Amminex om levering af virksomhedens teknologi til henholdsvis lastbiler og personbiler, og flere står på spring. Vi arbejder allerede nu sammen med adskillige andre førende bilproducenter, og vi er ikke i tvivl om deres interesse for vores systemer. Udfordringen for os er at komme op i skala og derved levere de krævede mængder i høj kvalitet til den rigtige pris, siger Jens Hinnerskov. Amminex indvier virksomhedens første storskala produktionsenhed i Nyborg til sommer, og planerne om flere produktionsenheder er allerede på tegnebrættet. Strategisk valg at blive i DK Til trods for, at Amminex kundeportefølje og ejerkreds rækker langt ud over landets grænser, har Jens Hinnerskov ingen planer om at flytte hele produktionen til udlandet. Det er et strategisk valg, at vi vil beholde både vores forsknings- og udviklingsaktiviteter og dele af vores produktion herhjemme. Det er afgørende for os ikke at miste det loop, der er mellem udvikling og produktion, siger Jens Hinnerskov og uddyber: Når det som her drejer sig om højteknologisk produktion, er det vigtigt, at produktionsprocesen hele tiden optimeres og det gør den bedst, hvis den er i tæt forbindelse med virksomhedens udviklingsaktiviteter, siger Jens Hinnerskov. Hos Amminex er det ikke kun i laboratoriet, at der tænkes i patenter. Også når det handler om produktionsprocessen bliver der jævnligt sendt patentansøgninger afsted. Lovgivning er en vigtig driver Men hvis Danmark fortsat skal fostre nogle af verdens mest innovative cleantechvirksomheder, er det ifølge Jens Hinnerskov afgørende, at lovgivningen på området følger trop. Vi har nogle fantastisk dygtige forskningsinstitutioner, for eksempel DTU, der markerer sig internationalt på cleantechområdet. Men hvis ikke lovgiverne følger de bedste internationale miljøstandarder og samtidig sørger for at skabe en konkurrencedygtig skattelovgivning, gør de det sværere at flytte opfindelserne fra laboratorierne og ud på markedet. Så hellere er god lovgivning end en masse forskellige tilskud, siger Jens Hinnerskov. J Amminex fra forskning til faktura på seks år Amminex udspringer af fem DTU-forskeres opfindelse af brintpillen tilbage i I dag er Amminex hovedfokus på at bruge brintpilleteknologien til at lagre luftarter i dette tilfælde ammoniak i fast form, da det kan fjerne de skadelige NO x er fra dieselbilers udstødning. På sigt kan virksomhedens teknologi komme til at spille en nøglerolle, hvis brændselsceller, der kræver brint eller ammoniak, vinder frem i transportsektoren. Amminex kundeportefølje tæller blandt andet amerikanske Navistar og franske Faurecia. s. 32 _ Ren luft Ren jord Rent vand Ren besked