Spildevandsrensning i det åbne land Forsyningernes udfordring

Transkript

1 Spildevandsrensning i det åbne land Forsyningernes udfordring DANVA - Dansk Vandkonference og 13. oktober i Århus Henrik Frier, Århus Vand A/S

2 Indledning og baggrund enkeltejendomme skal have forbedret deres spildevandsrensning. Typisk udgift på pr. ejendom mia. kr. på landsplan som gerne skulle give mest miljø for pengene. Der kan enten kloakeres, tryksat kloakeres eller etableres enkeltanlæg (nedsivning, sandfilter, minibiologisk renseanlæg, m.fl.). Valg af kloakeringsløsning afhænger af økonomien er det muligt? Sammen med påbud om forbedret rensning, gives tilbud om kontraktligt medlemskab af Spildevandsforsyningen mod betaling af tilslutningsafgift og afledningsafgift.

3 Indledning og baggrund - fortsat Der opstår altså private enkeltanlæg, og enkeltanlæg etableret og drevet af Spildevandsforsyningen. Når Spildevandsforsyningen beslutter, at der ikke skal kloakeres på traditionel vis, eller ved tryksat kloakering, åbnes der for tilgang af et antal renseløsninger, som Spildevandsforsyningen har ansvaret for at vælge, etablere og drive. Der gælder de samme regler for enkeltanlæggene, uanset om de er private eller ligger under Spildevandsforsyningen. Kontrolmyndighed er Teknik og Miljø. Regelgrundlaget er mildt sagt ikke optimalt, til at sikre velfungerende renseløsninger mere herom senere! Postulat: Ressourceforbrug og driftsudgifter til forbedret spildevandsrensning i det åbne land er kraftigt undervurderet hvis de ønskede resultater skal opnås! I Århus Vand har vi nu nedlagt 10 ud af 20 renseanlæg. Planen er at nå ned på 2-4 store renseanlæg. Med forbedret spildevandsrensning i det åbne land har vi fået 224 nye anlæg!

4 Regelgrundlag Generelt Miljøbeskyttelsesloven LBK nr af 22/ Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg, LBK nr. 281 af 22/ Spildevandsafgiftsloven, LBK 636 af 21/ Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. (Spildevandsbekendtgørelsen), BEK nr af 11/ Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav til vandområder, BEK 1696 af 14/ Spildevandstilladelser m.v.,vejledning fra Miljøstyrelsen Betalingsregler for spildevandsanlæg, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3, Bundfældningstanke Miljøstyrelsen, 2003: Retningslinjer for etablering af pileanlæg op til 30 PE, Afsnit 5. Skal være CE-mærkede - uden Nationale krav giver dette ingen sikkerhed for funktion. Revision af Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. (Spildevandsbekendtgørelsen), BEK nr af 11/ er på vej. Revision af Bekendtgørelse om Typegodkendelse af minirenseanlæg er på vej.

5 Regelgrundlag - fortsat Rodzoneanlæg Miljøstyrelsens vejledning nr. 1, 1999: Rodzoneanlæg op til 30 PE. Nedsivningsanlæg Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 1999: Nedsivningsanlæg op til 30 PE. Sandfilteranlæg Miljøstyrelsens vejledning nr. 3, 1999: Sandfilteranlæg op til 30 PE. Pileanlæg Miljøstyrelsen, 2003: Retningslinjer for etablering af pileanlæg op til 30 PE. Minibiologiske renseanlæg Bekendtgørelse nr af 11/ om Typegodkendelsesordning for minirenseanlæg. Miljøstyrelsens vejledning nr. 4, 1999: Typegodkendelsesordning for minirenseanlæg.

6 Regelgrundlag - fortsat Nedsivningsanlæg, sandfilteranlæg, rodzoneanlæg og pileanlæg anlægges på baggrund af Miljøstyrelsens vejledninger. Når disse vejledninger følges, antages det at anlæggene virker. De minibiologiske renseanlæg er underlagt en typegodkendelsesordning: ETA Danmark står for typegodkendelsen. Leverandører skal gennemføre en afprøvning af deres anlæg i hver renseklasse. Afprøvning sker under realistiske driftsbetingelser og variationer. Der udtages prøver og laves akkrediterede analyser. Herefter kan anlæggene sælges, når de har opnået typegodkendelse. Krav om obligatorisk serviceordning med leverandør. I praksis kan andre ikke udføre! 1 årlig kontrolprøve, som udtages og analyseres af leverandør. Servicerapport og analyseresultat skal sendes til ejer, kommune og ETA-Danmark.

7 Problemstillinger enkeltanlæg Bundfældningstanke: Manglende dimensioneringsregler. Uhensigtsmæssig udformning. Utilstrækkelig tømningsfrekvens og standard. Typegodkendelsesordning for minibiologiske renseanlæg: Hvem har ansvar for dimensionering af bundfældningstank? Tæt opfølgning på test-anlæg, men kun årlig opfølgning på øvrige anlæg. Leverandør udtager selv prøver og laver analyser! Standardanlæg til ikke-standard spildevandsbelastning! Obligatorisk serviceaftale med leverandør (monopol + konkurs?). Øvrige anlægstyper (nedsivning, sandfilter, rodzone, pileanlæg): Reelt ingen kontrol med disse, såfremt de er anlagt efter forskrifterne. Kræver tæt opfølgning på hvert enkelt anlæg! Nugældende regler giver ikke megen støtte i forbindelse med denne opfølgning!

8 Ændring af Bekendtgørelser vedr. bundfældningstanke

9 Forbedret spildevandsrensning i Århus Kommune enkeltejendomme ejendomme med krav om forbedret rensning. 690 af disse havde allerede en godkendt renseløsning ejendomme tilbage: 850 kloakeret ved tryksat kloakering ejendomme har individuelle renseløsninger: En stor del har privat nedsivningsanlæg 250 ejendomme har privat minibiologisk renseanlæg 224 ejendomme har individuel renseløsning drevet og vedligeholdt af Spildevandsforsyningen hovedparten af disse er minibiologiske renseanlæg

10 Organisering af opgaven i Århus Kommune Århus tidligt i gang færdig i 2010! Opgaven opstartet inden vandtæt opdeling imellem Myndighed og Drift. Spildevandsforsyningen har i perioden 2004 til 2009 gennemført: Spildevandsplan. Forundersøgelser på hver enkelt ejendom. Udstedelse af påbud om forbedret rensning, jf. renseklasse. Tilbud om kontraktligt medlemskab af Spildevandsforsyningen. Udstedelse af udledningstilladelser. Etablering af anlæg under Spildevandsforsyningen. Drift af anlæg under Spildevandsforsyningen. Kontrol af alle anlæg (egne + private) for overholdelse af udledningstilladelser. Udstedelse af indskærpelser for alle anlæg (egne + private) ved manglende overholdelse. I 2010 udføres kontrol med anlæg af Århus Vand på vegne af myndigheden. Pr. 1. januar 2011 overgår kontrol m.m. af alle anlæg til Natur&Miljø i Århus Kommune.

11 Medlem af Spildevandsforsyningen i Århus Kommune Beløbsgrænse for kloakering sat ved ca ,- pr. ejendom. Minipumpestationer (tryksat kloakering): ca. 800 stk. (50 ejendomme er mere end én ejendom om en fælles pumpestation en enkelt station har således tilsluttet hele 17 ejendomme!). Nedsivningsanlæg: 26 stk. Biologisk sandfilter: 39 stk. Minibiologisk renseanlæg: 159 stk. Biokube: 65 stk. Newline: 49 stk. WS Bioclean: 33 stk. KWH Pipe: 12 stk. I alt: 224 stk. enkeltanlæ,g som er etableret og drives af Spildevandsforsyningen!

12 Status på forbedret rensning i Århus Kommune

13 Særlige tiltag overfor minirenseanlæg i Århus Kommune Den væsentligste driftserfaring fra de første 4 års drift er, at op imod 25 % af anlæggene rent faktisk overskrider udlederkravene! Særlige tiltag for at forbedre resultaterne: Temadag med udtagning af prøver og analyser for leverandører. Udtagning af deleprøver og analyse ved anlæg der ikke overholder krav. Handlingsplaner for alle anlæg der ikke overholder udlederkrav. Øget tømningsfrekvens for bundfældningstanke (2 tømninger på udvalgte anlæg). Fokus på størrelse og udformning af bundfældningstanke ved nye anlæg. Driftsaftale med anlægsentreprenør om vedligehold af kommunale anlæg. Tæt dialog med miljøafdelingen. Dialog om SS, som ikke bliver målt. Den tætte opfølgning har over tid medført, at mere end 90 % af anlæggene nu overholder udlederkravene!

14 Eksempel fra RenseSQL driftsdatabase MBR

15 Eksempel på handlingsplan for MBR

16 Driftsproblemer ved tryksat kloakering Uvedkommende vand grundet mangelfuld separering på ejendomme. Manglende eller langvarig tilslutning giver tilstopningsproblemer. Svært at demontere LBS-pumper grundet højt tryk i ledning. For at holde anlægsudgifterne nede spares kontraventiler, afspærringsventiler og SRO-opkobling. Manglende sektionering af trykledningssystemet. Tilkobling direkte på større trykledning. Tilslutning af flere ejendomme til en pumpestation, besværliggør opsporing af fejlkoblinger. I teorien består driften i udskiftning af skæreanordning hvert 10. år. Dette harmonerer ikke med de faktiske driftsopgaver, udkald, m.m. De 800 minipumpestationer kræver ligeså mange ressourcer som 25 traditionelle kloakpumpestationer, som Århus vand har 130 stk. af.

17 Estimerede driftsudgifter Århus Vand Tryksat kloakering: 800 stk. minipumpestationer med årligt driftsbudget på ca. 1 mio. kr. - ekskl. udgifter til videre transport og spildevandsrensning på de store renseanlæg = 1.250,-/stk. Renseløsninger: 224 stk. renseløsninger med et årligt driftsbudget på ca. 750 t.kr. = 3.350,-/stk. - heri indregnet bidrag til tømningsordningen.

18 DANVAs ERFA-gruppe Der er oprettet en ERFA-gruppe under DANVAs Spildevandskomité (med undertegnede som Formand). Deltagere (p.t.): Aalborg, Vejle, Lemvig, Randers, Århus der er plads til flere! Arbejder med at optimere betingelserne for forbedret spildevandsrensning i det åbne land gennem: Dele erfaringer og problemstillinger forsyningerne imellem. Sætte drift af det åbne land på dagsordenen (har indtil nu alene været planlæggernes domæne på godt og ondt!). Spille bold med By-og Landskabsstyrelsen, omkring forbedringer af regelgrundlaget. Synlige resultater: Indførelse af krav til dimensionering og udformning af bundfældningstanke. ETA Danmark påbegynder nu (uvildig) kontrol med prøver fra minibiologiske renseanlæg, der ikke indgår som testanlæg i Typegodkendelsesordningen!

19 Temadag om drift af renseløsninger i det åbne land

20 Tak for opmærksomheden! Kontakt: Henrik Frier Århus Vand A/S