Den nye bollemodel (2002)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den nye bollemodel (2002)"

Transkript

1 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe, produktion Kommunikation kan planlægges. Ud fra en pragmatisk teori fokuserer bollemodellen på den række af relationer der kan afklares for at understøtte den kreative proces med at udforme et budskab i et medie. Konkretisering, eksperimentering og formulering skaber både en argumenteret og eksplicit kommunikationsplan og et velbegrundet medieprodukt. Den nye bollemodel (2002)

2 2 Bruno Ingemann Kommunikationsmodellen Enhver form for tænkning omkring kommunikation er på en måde temmelig banal. Jo selvfølgelig er der en modtager, og jo selvfølgelig er der et budskab og et medie. Og en afsender. Det er hensigten med modellen af skabe et grundlag for den der står i situationen og skal lave en artikel, en pjece, en plakat, en website, et tv-program, en bog, en udstilling, en... Det vil sige at det er en model der skal hjælpe med til at man kan tage en række konkrete beslutninger omkring en række pragmatiske valg. Det er altså kommunikation set fra den producerendes synsvinkel. Kommunikationsmodellen kan bruges til at finde den gennemgående røde tråd og ikke som en studerende engang sagde da han opdagede at tingene ikke rigtig hang sammen: Den røde tråd har skiftet farve undervejs! Formålet med modellen Det er hensigten med modellen at skabe et overblik over de mange komplicerede forhold der medvirker til at foretage en kommunikationsindsats på et bevidst niveau. Man kan sagtens intuitivt bearbejde de elementer der findes i modellen og hvis man arbejder intuitivt så kommer man ubevidst til at træffe de samme beslutninger men de er implicitte, og dermed kan det være temmelig vanskeligt at kommunikere dem til andre. Modellen kan sikre at man bliver eksplicit omkring de mange valg, og det gør det muligt at bruge modellen som et argumentationsgrundlag når man skal præsentere en kommunikationsindsats over for andre. Fx en arbejdsgiver. Modellens brug Kommunikationsmodellen består af 6 boller. Som det kan ses af tegningen, så er de alle forbundne med hinanden på kryds og tværs, og det indikerer at brugen af modellen er dynamisk. Når man én gang har afklaret et problemfelt i én

3 3 bolle og i en anden og en tredie så må man ofte tilbage igen og ændre på allerede tagne beslutninger. Man kan sige at modellen bruges til at lave en løbende planlægning, og det er faktisk først når produktet er færdigt at modellens brug også er færdig. Det er uundgåeligt at skrive liniært om modellen på trods af at jeg altså ser den som dynamisk. Det kan medføre visse gentagelser og måske også modsigelser. Der kan være visse forhold der er givne. Fx at man skal skrive en artikle til et bestemt tidsskrift. Eller at man skal lave en website. Eller at man skal lave en pressemeddelelse. På samme måde kan afsenderen være given: Fx Mellemfolkeligt Samvirke eller Realkredit Danmark. Hvis det er tilfældet, må man tage udgangspunkt i de give faktorer. Jeg vil i denne gennemgang tage udgangspunkt i en meget åben situation hvor der ikke er nogen ydre og fastlæggende begrænsninger. Det kan vise det store åbne rum for mulige beslutninger. Når jeg i det følgende skriver læsere, så er det brugeren af produktionen: det kan være en seer, en læser, en lytter, en besøgende, en modtager. Og når jeg i det følgende skriver teksten, så det tekst i den udvidede form: skrevne og talte tekster, lyd, billeder, levende billeder, interaktive medier, ting.

4 4 Bruno Ingemann Den nye bollemodel - i kort form: Formål og præmis Hvad er formålet med kommunikationen? Præmissen formuleret i én sætning - det indtryk læseren skal sidde tilbage med - præmis oplevelsen. Indhold Det faglige indhold der udgør råstoffet til kommunikationen med elementer af nye og kendt viden - indholds oplevelsen. Målgruppe Konstruktion af én modellæser Interesse og relevans for modellæseren - læser oplevelsen. Afsender eller Kommunikator Viden; troværdighed Rollen som autoritet; neutral; lige-mand? Konstruktion af afsender oplevelsen. Mediet Valg af medie Udtryksmæssige muligheder: tekst, lyd, billede, ting Distribution Individuel eller social brug. Valg af prototypisk forbillede - medie oplevelsen. Kommunikationsmiljø Brugssituation: Individuel eller social brug. Konstruktion af ideel brugssituation. Den sociale konstruktion af emnet i medier - emne oplevelsen Udformning Oplevelse: viden, emotion, værdier, aktion Fortæller-holdning; -synsvinkel; - egenskaber Konstruktion af budskab i mediet som et rough - udformings oplevelsen. Effekt Blev formålet indfriet - og præmissen forstået?

5 5 FORMÅL PRÆMIS Målgruppe Indhold Ud formning Afsender Medie K-miljø EFFEKT Den nye bollemodel (Ingemann 2001)

6 6 Bruno Ingemann Målgruppe, afsender og indhold Det centrale element i modellen er målgruppen. Den skal afklares og besluttes ud fra teorier om livsstil, livsformer, alder, forudsætninger og den viden og de holdninger som målgruppen har i forhold til emnet for kommunikation. Vil I fortælle noget som er helt nyt for målgruppen? I hvilket omfang skal det knytte sig til noget som er kendt for målgruppen? Ud fra fordomme, undersøgelser og kontakt med målgruppen bliver det nødvendigt at konstruere en modellæser som kan styre det kreative arbejde. Teksten får bevidst eller ubevidst indskrevet en modellæser med kompetencer, sproglige færdigheder, leksikalsk viden, personlige og politiske holdninger og værdier, mediemæssige erfaringer... Alle budskaber har en afsender. Det kan være en organisation eller en institution eller et firma der er den formelle afsender af et budskab. Her spiller det en stor rolle på hvilken måde afsendere gennem årene har fået konstrueret sig et image som modtageren reagerer på: Føler modtageren at dette image udtrykker troværdighed og stor viden, eller har modtageren mistillid eller skepsis over for afsenderen? Afsenderen kan også være mere afgrænset. Hvis man som faglig person skriver en artikel, så er det altså den troværdighed og den viden man opleves at have, der betyder noget. Men afsenderen konstruerer også et billede af sig selv gennem de udtryksmæssige og fortællemæssige valg. Man kan ønske at fremtræde som autoritativ over for modtageren. Man kan prøve at fremstille sig selv som ligemand med modtageren. Man kan prøve at indtage en meget neutral fluen-på-væggen holdning. Hvis man optræder som kommunikator for en institution, så kan det være nyttigt at undersøge hvilket image som institutionen har. Er det et videnproblem, et holdnings-

7 7 problem, et troværdighedsproblem - det må alt sammen få betydning for den konkrete udformning. Optræder man som en mere individuel person eller gruppe, må man også forholde sig til hvordan man fremtræder som kommunikator, og dermed skrive sig frem til en konstruktion af den afsender oplevelse som man ønsker at formidle til modtageren. De mange hensyn til målgruppe og afsender må ikke overskygge at man har et formål og en intention med kommunikationen - men i sidste ende er det modtagerens oplevelse der er afgørende. Kort sagt: Indhold Det faglige indhold der udgør råstoffet til kommunikationen med elementer af nye og kendt viden - indholds oplevelsen. Målgruppe Konstruktion af én modellæser Interesse og relevans for modellæseren - læser oplevelsen. Afsender eller Kommunikator Viden; troværdighed Rollen som autoritet; neutral; lige-mand? Konstruktion af afsender oplevelsen. Medie og kommunikationsmiljø Mediet kan være givet gennem kommunikationens formål: Det skal være en pressemeddelelse, et website, en video, en artikel, en folder, en plakat, et go-cart, en udstilling... Men det kan også være frit og valgt ud fra overvejelser over målgruppen og om indholdet er meget enkelt eller meget komplekst. Eller ud fra hvilke sansemæssige udtryk det er muligt at give i det enkelte medie. Medievalget handler også om distribution og dermed

8 8 Bruno Ingemann om det er fysisk muligt at nå den målgruppe indholdet er tiltænkt. Medievalget kan med fordel føre til at I vælger jer et prototypisk eksempel på brug af jeres medie - som et forbillede for jeres produktion. Ethvert medie indgår i en brug hvor der er andre medier og påvirkninger der er med til at fange modtagerens blik og interesse. Mediet bruges altså i et kommunikationsmiljø hvor der er andre påvirkninger at slås med. Kommunikationsmiljøet er også mere end det konkrete eksponeringssted. Det er også den mængde af information om det samme eller tilstødende emner som skaber en grobund eller en modstand over for jeres kommunikation. Kort sagt: Mediet Valg af medie Udtryksmæssige muligheder: tekst, lyd, billede, ting Distribution Individuel eller social brug Valg af prototypisk forbillede - medie oplevelsen Kommunikationsmiljø Brugssituation: Individuel eller social brug Konstruktion af ideel brugssituation Den sociale konstruktion af emnet i medier - emne oplevelsen. Udformning Skriv teksten; find billederne; lav lyden; find tingene og organiser det hele i en sammenhæng. Det er enkelt og svært. Man må allerførst skabe sig et billede af helheden. Man må måske skrive sig frem til en erkendelse af hvad det er man konkret vil formidle. Men denne erkendelsesskrivning er ikke det samme som det man vil formidle. Helheden kan man skabe sig som en sammenhængede opfattelse af det program eller den artikel eller den udstilling eller det website man vil lave.

9 9 Man kan skabe denne helhed før man fremstiller de enkelte dele til produktionen. Man kan lave et rough - et råudkast af den samlede produktion. Et rough har til formål at skabe et overblik over argumentationens eller fortællingens forløb og de dele man har brug for i dette forløb. Tag fx en artikel. Man kan skitsere en række billedideer til indgangsbilledet og processen er her at lave en brainstorm hvor kriteriet er så mange ideer som muligt. Ud af dem vælges så det som passer bedst til historien. Hele artiklen skitseret med overskrift, rubrikker, billedtekst og med angivelse af omfanget af de enkelte dele af artiklen. [Se Ingemann 2001: Rough - visuel idéudvikling ]. Man kan bruge et rough til at diskutere relationen mellem artikel og målgruppe og indhold og dermed på et tidligt tidspunkt få afklaret om ideen holder. Når man til sidst har besluttet sig for den endelige version af roughtet, så kan man skrive artiklen og finde billederne. Kriteriet er om et rough kan leve op til de oplevelses - billeder man har besluttet og skrevet sig frem til. Altså oplevelsen af indhold, af modellæseren, af mediet, af kommunikationsmiljøet og af afsenderen. I selv udformingen af teksten må man tage hensyn til de æstetiske og fortællemæssige konkrete valg: valg af fortæller-holdning, fortæller-synsvinkel og fortæller-egenskaber. Det er gennem disse valg at man skaber mulighed for at konstrurer den samlede oplevelse: gennem brug af gammel viden og formidling af ny viden; gennem brug af emotionelle virkemidler; gennem brug af grundlæggende sociale og menneskelige værdier; gennem overvejelser over de aktioner det er muligt for læseren at foretage. Udformning Oplevelse: viden, emotion, værdier, aktion Fortæller-holdning; -synsvinkel; -egenskaber Konstruktion af budskab i mediet som et rough - udformings oplevelsen.

10 10 Bruno Ingemann Formål, præmis - effekt og reception Når formål og effekt ligger som en ramme uden om bollerne i modellen er det udtryk for at de er overordnede i forhold til de meget konkrete valg. Formålet kan være at overbevise modtageren om noget. Det kan dels ses som en individuel relation at én modtager skal overbevises om noget, og at det foregår i en situation hvor individet kan ses som ene-stående. Men som oftest vil der også være tale om en social relation hvor individet indgår i et socialt samspil med andre. Enten i den direkte formidling som i en undervisningssituation eller som en indirekte social relation i fx et museumsbesøg eller i den mundtlige samtale som formidlingen kan sætte i gang. På det enkle niveau kan intentionen være at formidle en bestemt viden. Set fra en evalueringssynsvinkel bliver fokus så på evnen til at formidle denne viden klart og tydeligt (forståelsesproblem). På det mere komplekse niveau kan det være intentionen at overtale modtageren til at acceptere en bestemt fortolkning af et problemfelt. Fx at overtage en holdning om at et problemfelt er vigtigt at det skal ses fra et bestemt perspektiv. Her bliver evalueringen fokuseret på informantens evne til at acceptere en holdningsvinkel og måske overtage den. Eller måske indgå i en dialogisk situation med tilføjelse af modargumenter (holdningsproblem). På det mest ambitiøse niveau kan intentionen være at overbevise modtageren til at handle ud fra den viden og de holdninger som præsenteres. Her bliver evalueringen et spørgsmål om at finde ud af hvordan informanten handler i forhold til den måske nye information. Det kræver ofte en længerevarende evaluering eller en tidsmæssigt forskudt evaluering hvor det er handlingsaspektet der fokuseres på (handlingsproblem). Formålet kan altså forståes i en bred ramme, men for at kunne operationalisere formålet må det kunne formuleres

11 11 i en præmis - i én sætning som et klart udtryk for hvilken præmis oplevelse modtageren skal sidde tilbage med. I en studiesituation kan man have andre mere mediemæssige formål: fx at ville undersøge hvordan forskellig billedbrug eller skrivestil kan påvirke modtagerens oplevelse af mediet og indholdet. Kort sagt: Formål og præmis Hvad er formålet med kommunikationen Præmissen formuleret i én sætning - det indtryk læseren skal sidde tilbage med - præmis oplevelsen Effekt Blev formålet indfriet - og præmissen forstået? Begrænsninger som kreativ generator Overvejelser over kommunikationen kan ses som en skabelse af begrænsninger af jeres muligheder, men den grundlæggende tanke bag alt kreativt arbejde er netop at kreativiten udfolder sig med voldsom energi inden for nogle begrænsede rammer. Det kan være eksternt formulerede rammer, men oftest er det rammer som I selv er med til at sætte. Jo bedre man bliver i stand til at sætte rammer og dermed at fokusere sin kreative energi - jo bedre kommunikation kommer der ud af det. *** Den oprindelige Kommunikationsmodel (Ingemann 1979/ 90) er i denne version blevet voldsomt forandret med tilføjelse af de ydre rammer med formål og effekt. Modellen er blot en af mange forskellige produktionsorienterede modeller som alle har deres fordele og svagheder. Fx (Sepstrup 1999) der lægger særlig vægt på selektiv perception - og på (Jakobsen 1997) med 25 spørgsmål til medieproducenten.

Præsentation: Dokumentation: Reflektion:

Præsentation: Dokumentation: Reflektion: Præsentation: Dette projekt var det første, som vi gennemførte på tredje år. Projektet handlede om at vise hvad vi evnede på daværende tidspunkt, samt se hvordan vores arbejdsproces fungerede. Overordnet

Læs mere

FORMÅL. Medie. Budskab EFFEKT

FORMÅL. Medie. Budskab EFFEKT Den udvidede kommunikationsmodel FORMÅL Medie Målgruppe/ modtager Kommunikationsmiljø Budskab Udformning Afsender EFFEKT Spørgsmål i forbindelse med den skriftlige kommunikation Formål Afsender Hvad er

Læs mere

Planlæg din kommunikation

Planlæg din kommunikation Planlæg din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som står over for en kommunikationsindsats vil sikre, at dine budskaber når frem vil kommunikere effektivt med medarbejderne vil gøre indtryk på dine

Læs mere

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Formidling og metode forår 2011 Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Skriv nonstop hvad vil jeg skrive projekt om? Skriv i 10 min med sort skærm eller uden at se på hvad du skriver på

Læs mere

Projekt faglig formidling

Projekt faglig formidling Projekt faglig formidling Fælles projekt mellem kommunikation/it og Matematik Hvad går projektet ud på? Vi er i Kom/IT og matematik startet på et nyt SO projekt, der hedder faglig formidling, hvor at vi

Læs mere

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 5, kapitel 1 Det gyser Side 10-73 Tegn på læring til de 4 læringsmål Undersøgelse Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser fortælle om kendetegn ved gysergenren forklare

Læs mere

Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS

Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS Kommunikationsplan hvorfor? Alle større oplæg til projekter, beslutninger og initiativer i KMS skal ledsages af en kommunikationsplan.

Læs mere

Kommunikation/IT Røg kampagne

Kommunikation/IT Røg kampagne Kommunikation/IT Røg kampagne I røg og damp: Indledning: Kong Christian stod ved højen mast i røg og damp men det var også inden rygeloven trådte i kraft. I dag er der stramme regler for hvor tobaksrygning

Læs mere

Forskellige slags samtaler

Forskellige slags samtaler Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen Det fælles i det faglige Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Det fælles i det faglige kompetencer på tværs Undersøgelse og dialog Eleverne skal lære at - forholde sig undersøgende til omverdenen -

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Strategisk kommunikation

Strategisk kommunikation Strategisk kommunikation v/ Henriette Lungholt 29.8-2011 Øvelse: Hvad kan vi gøre ved problemet? Hvorfor er det lige, kommunikation er vigtig for jer? Kan navigere i et professionelt miljø, hvor softwarekrav,

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Rough - visuel idéudvikling

Rough - visuel idéudvikling 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Rough, udkast, struktur, billedbrug

Læs mere

UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE

UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE 1 UPCOMING Klassetrin Varighed Fag Pris 8.-10. klasse. 2½ time Dansk, men med engelsk som supplement. Forløbet kan dog varieres efter de enkelte fag, så klassen udelukkende

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Underviser: Undervisningen varetages af konsulenter fra kursus- og konsulenthuset Rhetorica. Alle kursusledere og rådgivere har en cand.mag. i retorik og

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

PÆDAGOGISK KOMPETENCEFORLØB - LEDERKURSUS

PÆDAGOGISK KOMPETENCEFORLØB - LEDERKURSUS PÆDAGOGISK KOMPETENCEFORLØB - LEDERKURSUS OPGAVESÆT TIL LEDERKURSUS 2 OCTAVIA, ROSKILDE KOMMUNE 9. marts 2016 Frydendalsalle 8 3450 Allerød +45 3110 1441 nikolaj@trautner.nu NOTER TRAUTNERS 6 TRIN TIL

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Målstyret undervisning Dansk udskoling ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas

Læs mere

VIDENSKABERNES OG LIDENSKABERNES RUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling

VIDENSKABERNES OG LIDENSKABERNES RUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling VIDENSKABERNES OG LIDENSKABERNES RUM Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling FORTÆL UDSTILLINGERNE GENNEM BILLEDER Forstå rummenes historie og betydning Fortæl denne historie gennem

Læs mere

Strategisk kommunikation. v/ Henriette Lungholt 30.1-2012

Strategisk kommunikation. v/ Henriette Lungholt 30.1-2012 Strategisk kommunikation v/ Henriette Lungholt 30.1-2012 Øvelse: Hvad kan vi gøre ved problemet? Hvorfor er det lige, kommunikation er vigtig for jer? Kan navigere i et professionelt miljø, hvor softwarekrav,

Læs mere

Kursus i formidling for ph.d studerende

Kursus i formidling for ph.d studerende Kursus i formidling for ph.d studerende BESKRIVELSE AF KURSUSFORLØBET Dette kursusforløb retter sig specifikt mod naturvidenskabelige og tekniske ph.d.-studerende. Kurset kombinerer faste kursusdage med

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Stik fingeren i jorden! Tal med dine medarbejdere om forandringerne. Hør hvad der optager dem. Og kommunikér ud fra, hvad situationen

Læs mere

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet

Læs mere

Strategisk kommunikation. v/ Henriette Lungholt 27.8-2012

Strategisk kommunikation. v/ Henriette Lungholt 27.8-2012 Strategisk kommunikation v/ Henriette Lungholt 27.8-2012 Øvelse: Hvad kan vi gøre ved problemet? Cyklisternes livsverden Vi kan også sige det på andre måder Målgruppens behov og livsverden Tror I, der

Læs mere

VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling

VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling FORTÆLUDSTILLINGERNE GENNEMBILLEDER Vælg et overordnet tema Fortældennehistoriegennem3-4 billeder Upload til

Læs mere

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: august 2007 - juni

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Robotter med følelser

Robotter med følelser Robotter med følelser Studieretningsforløb Studieretning nr 3: Teknologi A, Informationsteknologi B og Programmering C Fag: Studieområdet Teknologi Dansk Kommunikation/IT Engelsk Projektperiode: 21. oktober

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT]

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] 2010 Pernille Ketscher & Kasper Lassen [AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] Indhold Skema over fordeling af opgaver.... 3 Kommunikationsplan.... 4 Overvejelser for kommunikationsplanen.... 5 Overvejelserne for

Læs mere

OM AT KOMMUNIKERE MED GRAFIK

OM AT KOMMUNIKERE MED GRAFIK OM AT KOMMUNIKERE MED GRAFIK GRAFISK DESIGN ER KOMMUNIKATION Grafisk design dækker over en blanding af at få noget til at kommunikere et budskab på en overbevisende, funktionel og (formentlig) indbydende

Læs mere

Komm/it eksamensprojekt. RAPPORT. Christoffer, Frederik, Mathias og Martin.

Komm/it eksamensprojekt. RAPPORT. Christoffer, Frederik, Mathias og Martin. Komm/it eksamensprojekt. RAPPORT Christoffer, Frederik, Mathias og Martin. 1 Indledning. Vi har valgt at lave reklame for turistlivet på Lolland, fordi at vi ikke har så mange turister hernede, som vi

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Mål for forløb På tur i vildmarken

Mål for forløb På tur i vildmarken Natur/teknologi 5.-6. klasse samt 3. - 4. klasse Mål for forløb Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan gennemføre enkle systematiske undersøgelser. variabler i en undersøgelse. Natur og miljø

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Markedsføring af Selvejende Institutioner

Markedsføring af Selvejende Institutioner Indledning Selvejende Institutioner er noget særligt. En organisationsform der er udsprunget af folkelighed og frivillighed, og som er blevet et væsentligt element i velfærdsydelserne. Men de selvejende

Læs mere

Frederik Adamsen Roskilde Tekniske Gymnasium Efteråret/Vinteren 2011. Kommunikation IT Projekt Kampagne

Frederik Adamsen Roskilde Tekniske Gymnasium Efteråret/Vinteren 2011. Kommunikation IT Projekt Kampagne Frederik Adamsen Roskilde Tekniske Gymnasium Efteråret/Vinteren 2011 Kommunikation IT Projekt Kampagne Indhold Indledning... 3 Tidsplan... 3 Valg af Case... 3 Målgruppe, afsender og indhold... 4 Udformning

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Indholdet af dette materiale, herunder tekst, billeder og anden grafik og deres arrangement, er ophavsretligt beskyttet af EG A/S eller dets tilknyttede,

Læs mere

Kommunikation og sammenhængskraft i MED-systemet. Få jeres budskaber ud

Kommunikation og sammenhængskraft i MED-systemet. Få jeres budskaber ud Kommunikation og sammenhængskraft i MED-systemet Få jeres budskaber ud Udfordringer Hvordan kommunikerer vi, så budskabet bliver opfanget, forstået og anvendt? Hvordan kommunikerer vi, så MED-udvalgets

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 / 2016 Institution Fag og niveau Lærer Hold Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard 3.D

Læs mere

Progressionskursus - Faglig formidling - bachelorstuderende i Kommunikation (6. semester)

Progressionskursus - Faglig formidling - bachelorstuderende i Kommunikation (6. semester) Progressionskursus - Faglig formidling - bachelorstuderende i Kommunikation (6. semester) Om kurset vær opmærksom på at en del af de bachelorstuderende i kommunikation skal have progressionskurset i faglig

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 / 2016 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 3.B

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 08-09 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Dansk A Benedicte

Læs mere

Kunsten at være kreativ. Dagsorden. Læringsmål. Forskellige skoler indenfor kreativitetsforskningen. Øvelse 1: Er dette et produkt af kreativitet?

Kunsten at være kreativ. Dagsorden. Læringsmål. Forskellige skoler indenfor kreativitetsforskningen. Øvelse 1: Er dette et produkt af kreativitet? Kunsten at være kreativ http://www.youtube.com/watch?v=2lxh2n0apyw Dagsorden 9.00 12.00 Hvad er kreativitet? Brainstorm er det så simpelt? Kan Storytelling skabe kreativitet? Hvordan kan vi iscenesætte

Læs mere

Fagmodul i Kommunikation

Fagmodul i Kommunikation ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Kommunikation DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-68 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Pressefif og mediekontakt

Pressefif og mediekontakt Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse

Læs mere

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori Indholdsfortegnelse 5 Indholdsfortegnelse... 5 Om forfatterne...10 Forord....11 Introduktion 1 Emne og formål...15 2 Tilgang og begreber...19 Der er teori bag al praksis 19 Kampagneteori....20 Centrale

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Job-kendskab/karrierelæring

Job-kendskab/karrierelæring UEA-projekt for 3. klasse Indskoling Job-kendskab/karrierelæring Et uea-forløb om job-kendskab i 3. klasse skal højne elevernes kendskab til -og viden om forskellige jobfunktioner, samt hvilke kriterier

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 (fortsætter

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Kampagnemanual for Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Forår 2010

Kampagnemanual for Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Forår 2010 Kampagnemanual for Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Forår 2010 Indholdsfortegnelse Indledning I kampagneplanlægningen er der mange forskellige ting, der skal tænkes igennem inden man gennemfører

Læs mere

Designpædagogik og Georg Jensen

Designpædagogik og Georg Jensen MUSEET PÅ KOLDINGHUS Postbox 91, DK - 6000 Kolding Telefon: + 45 76 33 81 00 Telefax: + 45 76 33 81 99 E-mail: museum@koldinghus.dk SE-nr.: 18 11 98 97 Internet: www.koldinghus.dk LÆRINGSEFTERMIDDAG PÅ

Læs mere

Vejlederkontrakt. Modul 7. Den studerende udfylder Beskrivelse af forventninger/ønsker

Vejlederkontrakt. Modul 7. Den studerende udfylder Beskrivelse af forventninger/ønsker Vejlederkontrakt Formål med vejlederkontrakten At der sker en gensidig afstemning af forventninger og rammer for samspillet mellem vejleder og vejledte, så den studerende oplever medbestemmelse og ansvar

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Journalistisk produktion. RED JOUR PROD. Redaktørkursus, 2082 APRIL 2014 2. FAGETS MÅL Faget skal give kursisten en sådan viden, sådanne færdigheder og holdninger, at det

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Oversigt trin 3 alle hovedområder

Oversigt trin 3 alle hovedområder Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 08/09 Institution KTS - Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) htx Dansk A Pernille Frøling

Læs mere