Den nye bollemodel (2002)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den nye bollemodel (2002)"

Transkript

1 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe, produktion Kommunikation kan planlægges. Ud fra en pragmatisk teori fokuserer bollemodellen på den række af relationer der kan afklares for at understøtte den kreative proces med at udforme et budskab i et medie. Konkretisering, eksperimentering og formulering skaber både en argumenteret og eksplicit kommunikationsplan og et velbegrundet medieprodukt. Den nye bollemodel (2002)

2 2 Bruno Ingemann Kommunikationsmodellen Enhver form for tænkning omkring kommunikation er på en måde temmelig banal. Jo selvfølgelig er der en modtager, og jo selvfølgelig er der et budskab og et medie. Og en afsender. Det er hensigten med modellen af skabe et grundlag for den der står i situationen og skal lave en artikel, en pjece, en plakat, en website, et tv-program, en bog, en udstilling, en... Det vil sige at det er en model der skal hjælpe med til at man kan tage en række konkrete beslutninger omkring en række pragmatiske valg. Det er altså kommunikation set fra den producerendes synsvinkel. Kommunikationsmodellen kan bruges til at finde den gennemgående røde tråd og ikke som en studerende engang sagde da han opdagede at tingene ikke rigtig hang sammen: Den røde tråd har skiftet farve undervejs! Formålet med modellen Det er hensigten med modellen at skabe et overblik over de mange komplicerede forhold der medvirker til at foretage en kommunikationsindsats på et bevidst niveau. Man kan sagtens intuitivt bearbejde de elementer der findes i modellen og hvis man arbejder intuitivt så kommer man ubevidst til at træffe de samme beslutninger men de er implicitte, og dermed kan det være temmelig vanskeligt at kommunikere dem til andre. Modellen kan sikre at man bliver eksplicit omkring de mange valg, og det gør det muligt at bruge modellen som et argumentationsgrundlag når man skal præsentere en kommunikationsindsats over for andre. Fx en arbejdsgiver. Modellens brug Kommunikationsmodellen består af 6 boller. Som det kan ses af tegningen, så er de alle forbundne med hinanden på kryds og tværs, og det indikerer at brugen af modellen er dynamisk. Når man én gang har afklaret et problemfelt i én

3 3 bolle og i en anden og en tredie så må man ofte tilbage igen og ændre på allerede tagne beslutninger. Man kan sige at modellen bruges til at lave en løbende planlægning, og det er faktisk først når produktet er færdigt at modellens brug også er færdig. Det er uundgåeligt at skrive liniært om modellen på trods af at jeg altså ser den som dynamisk. Det kan medføre visse gentagelser og måske også modsigelser. Der kan være visse forhold der er givne. Fx at man skal skrive en artikle til et bestemt tidsskrift. Eller at man skal lave en website. Eller at man skal lave en pressemeddelelse. På samme måde kan afsenderen være given: Fx Mellemfolkeligt Samvirke eller Realkredit Danmark. Hvis det er tilfældet, må man tage udgangspunkt i de give faktorer. Jeg vil i denne gennemgang tage udgangspunkt i en meget åben situation hvor der ikke er nogen ydre og fastlæggende begrænsninger. Det kan vise det store åbne rum for mulige beslutninger. Når jeg i det følgende skriver læsere, så er det brugeren af produktionen: det kan være en seer, en læser, en lytter, en besøgende, en modtager. Og når jeg i det følgende skriver teksten, så det tekst i den udvidede form: skrevne og talte tekster, lyd, billeder, levende billeder, interaktive medier, ting.

4 4 Bruno Ingemann Den nye bollemodel - i kort form: Formål og præmis Hvad er formålet med kommunikationen? Præmissen formuleret i én sætning - det indtryk læseren skal sidde tilbage med - præmis oplevelsen. Indhold Det faglige indhold der udgør råstoffet til kommunikationen med elementer af nye og kendt viden - indholds oplevelsen. Målgruppe Konstruktion af én modellæser Interesse og relevans for modellæseren - læser oplevelsen. Afsender eller Kommunikator Viden; troværdighed Rollen som autoritet; neutral; lige-mand? Konstruktion af afsender oplevelsen. Mediet Valg af medie Udtryksmæssige muligheder: tekst, lyd, billede, ting Distribution Individuel eller social brug. Valg af prototypisk forbillede - medie oplevelsen. Kommunikationsmiljø Brugssituation: Individuel eller social brug. Konstruktion af ideel brugssituation. Den sociale konstruktion af emnet i medier - emne oplevelsen Udformning Oplevelse: viden, emotion, værdier, aktion Fortæller-holdning; -synsvinkel; - egenskaber Konstruktion af budskab i mediet som et rough - udformings oplevelsen. Effekt Blev formålet indfriet - og præmissen forstået?

5 5 FORMÅL PRÆMIS Målgruppe Indhold Ud formning Afsender Medie K-miljø EFFEKT Den nye bollemodel (Ingemann 2001)

6 6 Bruno Ingemann Målgruppe, afsender og indhold Det centrale element i modellen er målgruppen. Den skal afklares og besluttes ud fra teorier om livsstil, livsformer, alder, forudsætninger og den viden og de holdninger som målgruppen har i forhold til emnet for kommunikation. Vil I fortælle noget som er helt nyt for målgruppen? I hvilket omfang skal det knytte sig til noget som er kendt for målgruppen? Ud fra fordomme, undersøgelser og kontakt med målgruppen bliver det nødvendigt at konstruere en modellæser som kan styre det kreative arbejde. Teksten får bevidst eller ubevidst indskrevet en modellæser med kompetencer, sproglige færdigheder, leksikalsk viden, personlige og politiske holdninger og værdier, mediemæssige erfaringer... Alle budskaber har en afsender. Det kan være en organisation eller en institution eller et firma der er den formelle afsender af et budskab. Her spiller det en stor rolle på hvilken måde afsendere gennem årene har fået konstrueret sig et image som modtageren reagerer på: Føler modtageren at dette image udtrykker troværdighed og stor viden, eller har modtageren mistillid eller skepsis over for afsenderen? Afsenderen kan også være mere afgrænset. Hvis man som faglig person skriver en artikel, så er det altså den troværdighed og den viden man opleves at have, der betyder noget. Men afsenderen konstruerer også et billede af sig selv gennem de udtryksmæssige og fortællemæssige valg. Man kan ønske at fremtræde som autoritativ over for modtageren. Man kan prøve at fremstille sig selv som ligemand med modtageren. Man kan prøve at indtage en meget neutral fluen-på-væggen holdning. Hvis man optræder som kommunikator for en institution, så kan det være nyttigt at undersøge hvilket image som institutionen har. Er det et videnproblem, et holdnings-

7 7 problem, et troværdighedsproblem - det må alt sammen få betydning for den konkrete udformning. Optræder man som en mere individuel person eller gruppe, må man også forholde sig til hvordan man fremtræder som kommunikator, og dermed skrive sig frem til en konstruktion af den afsender oplevelse som man ønsker at formidle til modtageren. De mange hensyn til målgruppe og afsender må ikke overskygge at man har et formål og en intention med kommunikationen - men i sidste ende er det modtagerens oplevelse der er afgørende. Kort sagt: Indhold Det faglige indhold der udgør råstoffet til kommunikationen med elementer af nye og kendt viden - indholds oplevelsen. Målgruppe Konstruktion af én modellæser Interesse og relevans for modellæseren - læser oplevelsen. Afsender eller Kommunikator Viden; troværdighed Rollen som autoritet; neutral; lige-mand? Konstruktion af afsender oplevelsen. Medie og kommunikationsmiljø Mediet kan være givet gennem kommunikationens formål: Det skal være en pressemeddelelse, et website, en video, en artikel, en folder, en plakat, et go-cart, en udstilling... Men det kan også være frit og valgt ud fra overvejelser over målgruppen og om indholdet er meget enkelt eller meget komplekst. Eller ud fra hvilke sansemæssige udtryk det er muligt at give i det enkelte medie. Medievalget handler også om distribution og dermed

8 8 Bruno Ingemann om det er fysisk muligt at nå den målgruppe indholdet er tiltænkt. Medievalget kan med fordel føre til at I vælger jer et prototypisk eksempel på brug af jeres medie - som et forbillede for jeres produktion. Ethvert medie indgår i en brug hvor der er andre medier og påvirkninger der er med til at fange modtagerens blik og interesse. Mediet bruges altså i et kommunikationsmiljø hvor der er andre påvirkninger at slås med. Kommunikationsmiljøet er også mere end det konkrete eksponeringssted. Det er også den mængde af information om det samme eller tilstødende emner som skaber en grobund eller en modstand over for jeres kommunikation. Kort sagt: Mediet Valg af medie Udtryksmæssige muligheder: tekst, lyd, billede, ting Distribution Individuel eller social brug Valg af prototypisk forbillede - medie oplevelsen Kommunikationsmiljø Brugssituation: Individuel eller social brug Konstruktion af ideel brugssituation Den sociale konstruktion af emnet i medier - emne oplevelsen. Udformning Skriv teksten; find billederne; lav lyden; find tingene og organiser det hele i en sammenhæng. Det er enkelt og svært. Man må allerførst skabe sig et billede af helheden. Man må måske skrive sig frem til en erkendelse af hvad det er man konkret vil formidle. Men denne erkendelsesskrivning er ikke det samme som det man vil formidle. Helheden kan man skabe sig som en sammenhængede opfattelse af det program eller den artikel eller den udstilling eller det website man vil lave.

9 9 Man kan skabe denne helhed før man fremstiller de enkelte dele til produktionen. Man kan lave et rough - et råudkast af den samlede produktion. Et rough har til formål at skabe et overblik over argumentationens eller fortællingens forløb og de dele man har brug for i dette forløb. Tag fx en artikel. Man kan skitsere en række billedideer til indgangsbilledet og processen er her at lave en brainstorm hvor kriteriet er så mange ideer som muligt. Ud af dem vælges så det som passer bedst til historien. Hele artiklen skitseret med overskrift, rubrikker, billedtekst og med angivelse af omfanget af de enkelte dele af artiklen. [Se Ingemann 2001: Rough - visuel idéudvikling ]. Man kan bruge et rough til at diskutere relationen mellem artikel og målgruppe og indhold og dermed på et tidligt tidspunkt få afklaret om ideen holder. Når man til sidst har besluttet sig for den endelige version af roughtet, så kan man skrive artiklen og finde billederne. Kriteriet er om et rough kan leve op til de oplevelses - billeder man har besluttet og skrevet sig frem til. Altså oplevelsen af indhold, af modellæseren, af mediet, af kommunikationsmiljøet og af afsenderen. I selv udformingen af teksten må man tage hensyn til de æstetiske og fortællemæssige konkrete valg: valg af fortæller-holdning, fortæller-synsvinkel og fortæller-egenskaber. Det er gennem disse valg at man skaber mulighed for at konstrurer den samlede oplevelse: gennem brug af gammel viden og formidling af ny viden; gennem brug af emotionelle virkemidler; gennem brug af grundlæggende sociale og menneskelige værdier; gennem overvejelser over de aktioner det er muligt for læseren at foretage. Udformning Oplevelse: viden, emotion, værdier, aktion Fortæller-holdning; -synsvinkel; -egenskaber Konstruktion af budskab i mediet som et rough - udformings oplevelsen.

10 10 Bruno Ingemann Formål, præmis - effekt og reception Når formål og effekt ligger som en ramme uden om bollerne i modellen er det udtryk for at de er overordnede i forhold til de meget konkrete valg. Formålet kan være at overbevise modtageren om noget. Det kan dels ses som en individuel relation at én modtager skal overbevises om noget, og at det foregår i en situation hvor individet kan ses som ene-stående. Men som oftest vil der også være tale om en social relation hvor individet indgår i et socialt samspil med andre. Enten i den direkte formidling som i en undervisningssituation eller som en indirekte social relation i fx et museumsbesøg eller i den mundtlige samtale som formidlingen kan sætte i gang. På det enkle niveau kan intentionen være at formidle en bestemt viden. Set fra en evalueringssynsvinkel bliver fokus så på evnen til at formidle denne viden klart og tydeligt (forståelsesproblem). På det mere komplekse niveau kan det være intentionen at overtale modtageren til at acceptere en bestemt fortolkning af et problemfelt. Fx at overtage en holdning om at et problemfelt er vigtigt at det skal ses fra et bestemt perspektiv. Her bliver evalueringen fokuseret på informantens evne til at acceptere en holdningsvinkel og måske overtage den. Eller måske indgå i en dialogisk situation med tilføjelse af modargumenter (holdningsproblem). På det mest ambitiøse niveau kan intentionen være at overbevise modtageren til at handle ud fra den viden og de holdninger som præsenteres. Her bliver evalueringen et spørgsmål om at finde ud af hvordan informanten handler i forhold til den måske nye information. Det kræver ofte en længerevarende evaluering eller en tidsmæssigt forskudt evaluering hvor det er handlingsaspektet der fokuseres på (handlingsproblem). Formålet kan altså forståes i en bred ramme, men for at kunne operationalisere formålet må det kunne formuleres

11 11 i en præmis - i én sætning som et klart udtryk for hvilken præmis oplevelse modtageren skal sidde tilbage med. I en studiesituation kan man have andre mere mediemæssige formål: fx at ville undersøge hvordan forskellig billedbrug eller skrivestil kan påvirke modtagerens oplevelse af mediet og indholdet. Kort sagt: Formål og præmis Hvad er formålet med kommunikationen Præmissen formuleret i én sætning - det indtryk læseren skal sidde tilbage med - præmis oplevelsen Effekt Blev formålet indfriet - og præmissen forstået? Begrænsninger som kreativ generator Overvejelser over kommunikationen kan ses som en skabelse af begrænsninger af jeres muligheder, men den grundlæggende tanke bag alt kreativt arbejde er netop at kreativiten udfolder sig med voldsom energi inden for nogle begrænsede rammer. Det kan være eksternt formulerede rammer, men oftest er det rammer som I selv er med til at sætte. Jo bedre man bliver i stand til at sætte rammer og dermed at fokusere sin kreative energi - jo bedre kommunikation kommer der ud af det. *** Den oprindelige Kommunikationsmodel (Ingemann 1979/ 90) er i denne version blevet voldsomt forandret med tilføjelse af de ydre rammer med formål og effekt. Modellen er blot en af mange forskellige produktionsorienterede modeller som alle har deres fordele og svagheder. Fx (Sepstrup 1999) der lægger særlig vægt på selektiv perception - og på (Jakobsen 1997) med 25 spørgsmål til medieproducenten.

Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS

Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS Kommunikationsplan hvorfor? Alle større oplæg til projekter, beslutninger og initiativer i KMS skal ledsages af en kommunikationsplan.

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Frederik Adamsen Roskilde Tekniske Gymnasium Efteråret/Vinteren 2011. Kommunikation IT Projekt Kampagne

Frederik Adamsen Roskilde Tekniske Gymnasium Efteråret/Vinteren 2011. Kommunikation IT Projekt Kampagne Frederik Adamsen Roskilde Tekniske Gymnasium Efteråret/Vinteren 2011 Kommunikation IT Projekt Kampagne Indhold Indledning... 3 Tidsplan... 3 Valg af Case... 3 Målgruppe, afsender og indhold... 4 Udformning

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Strategisk kommunikation

Strategisk kommunikation Strategisk kommunikation v/ Henriette Lungholt 29.8-2011 Øvelse: Hvad kan vi gøre ved problemet? Hvorfor er det lige, kommunikation er vigtig for jer? Kan navigere i et professionelt miljø, hvor softwarekrav,

Læs mere

Kampagnen. Hjælp mig hjem

Kampagnen. Hjælp mig hjem Kampagnen Hjælp mig hjem Mathias Pedersen og Jonas Mathiesen Roskilde Tekniske Gymnasium 29-11-2013 Indholdsfortegnelse Kampagnen side 2 Medievalg 1..side 2 Case eksempel..side 2-3 Afsender..side 3-4 Perspektivering

Læs mere

Svaret til alle tre spørgsmål er et rungende ja!

Svaret til alle tre spørgsmål er et rungende ja! Gør kommunikation mere skade end gavn? Kommunikation er en essentiel del af projektledelse; op imod 90% af et projekt er kommunikation, men alligevel viser projekters erfaringsopsamlingsrapporter ofte,

Læs mere

Hjælp til børn med Cystisk Fibrose

Hjælp til børn med Cystisk Fibrose Hjælp til børn med Cystisk Fibrose Jeg er ikke syg. Men det bliver jeg, hvis jeg ikke passer min medicin Maria, 6 år Kommunikation i praksis Køge Handelsskole Hold nr.: kh11kipdm22 Periode: 30. maj 7.

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Strategisk kommunikation. v/ Henriette Lungholt 30.1-2012

Strategisk kommunikation. v/ Henriette Lungholt 30.1-2012 Strategisk kommunikation v/ Henriette Lungholt 30.1-2012 Øvelse: Hvad kan vi gøre ved problemet? Hvorfor er det lige, kommunikation er vigtig for jer? Kan navigere i et professionelt miljø, hvor softwarekrav,

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Kirkernes mediedag 2013

Kirkernes mediedag 2013 Kirkernes mediedag 2013 Synlig forandring Kulturel forandring Historier Helte Symboler Ritualer Rutiner og daglige processer Ros og belønning Status symboler Ledelsesstil Værdier Antagelser Tro Hvad er

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Hvad vil I med jeres hjemmeside?

Hvad vil I med jeres hjemmeside? Hvad vil I med jeres hjemmeside? God historiefortælling på hjemmesiden kræver, at I først har tænkt grundigt igennem, hvad I egentlig vil fortælle og hvorfor. De historier, I vælger at fortælle på hjemmesiden,

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis

Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis Nemt, enkelt og overskueligt med 4 principper 2 Indhold INDHOLD... 3 VELKOMMEN... 5 DE 4 PRINCIPPER... 9 FORMÅL... 13 MOTIVATION... 17 SITUATION...

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 HTX

Læs mere

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT 18-2-2011 Isabel Marie Elisabeth Odder & Jeanette Bengtsen klasse 3.5k Indhold Forundersøgelse... 2 Bollemodel... 2 Afsender... 6 Case... 6 Værktøjer... 7 Valg af medie... 7 Logoet...

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Godt samarbejde - MBK A/S

Godt samarbejde - MBK A/S Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Grundlæggende kommunikationsteori og praksis. v/ Henriette Lungholt 26.8-2013

Grundlæggende kommunikationsteori og praksis. v/ Henriette Lungholt 26.8-2013 Grundlæggende kommunikationsteori og praksis v/ Henriette Lungholt 26.8-2013 Øvelse: Hvad kan vi gøre ved problemet? Cyklisternes livsverden Vi kan også sige det på andre måder Målgruppens behov og livsverden

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori Indholdsfortegnelse 5 Indholdsfortegnelse... 5 Om forfatterne...10 Forord....11 Introduktion 1 Emne og formål...15 2 Tilgang og begreber...19 Der er teori bag al praksis 19 Kampagneteori....20 Centrale

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat 1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE

FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE Af Anne Bang, Svendborg Gymnasium ARBEJDSSPØRGSMÅL TIL KAPITEL 1 SIDE 19: CICEROS PENTAGRAM Skriv en kort tekst til skolens hjemmeside om religion

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Kommunikation og sammenhængskraft i MED-systemet. Få jeres budskaber ud

Kommunikation og sammenhængskraft i MED-systemet. Få jeres budskaber ud Kommunikation og sammenhængskraft i MED-systemet Få jeres budskaber ud Udfordringer Hvordan kommunikerer vi, så budskabet bliver opfanget, forstået og anvendt? Hvordan kommunikerer vi, så MED-udvalgets

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S Kan andre forstå, hvad du mener? Kan du få dem med på dine ideer? Kan du overbevise dem? Har du gennemslagskraft? Som leder, chef, souschef eller projektleder skal du kunne tage initiativ, fortolke, sætte

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

FORTÆLLINGER VIS DIN HISTORIE I FREMTIDENS BIBLIOTEK

FORTÆLLINGER VIS DIN HISTORIE I FREMTIDENS BIBLIOTEK FORTÆLLINGER VIS DIN HISTORIE I FREMTIDENS BIBLIOTEK fremtidens Se introduktionsfilmen til arbejdet med Digitale Fortællinger bibliotek DIGITALE FORTÆLLINGER 3 Brugerne og biblioteket 3 Hvad er digitale

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik Retorik og argumentation Retorik 1) Læren om at formidle hensigtsmæssigt. 2) Læren om, hvordan man overbeviser (retorisk argumentationslære). Læren om, hvordan man formidler og overbeviser eller kunsten

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen 1/5 Af Anders Korsgaard Pedersen Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner I dette forløb skal eleverne lære rapperen, freestyleren og mennesket Per Uldal kendt som Per Vers at kende. Dermed bliver

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK

SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK Sydbank skabte en markant effekt, da banken sendte en direct mail med tilbud om en ny 18/25 konto

Læs mere

Præsentationsteknik 3 dage - MBK A/S

Præsentationsteknik 3 dage - MBK A/S Drukner dit budskab i faglige petitesser eller manglende struktur? Lader du nervøsiteten overtage, når du stiller dig op foran mange mennesker? Vil du blive bedre til at komme med oplæg på møder, præsentere

Læs mere

Hjemmeopgave 2015 - Designskolen Kolding. Hjemmeopgaven er i år opdelt i 2 dele, og du skal løse begge dele.

Hjemmeopgave 2015 - Designskolen Kolding. Hjemmeopgaven er i år opdelt i 2 dele, og du skal løse begge dele. Hjemmeopgave 2015 - Designskolen Kolding Hjemmeopgaven er i år opdelt i 2 dele, og du skal løse begge dele. Opgaverne er formuleret åbent for at give dig mulighed for at vise din personlige tænkning, kreativitet,

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Personlig branding i webdesign

Personlig branding i webdesign Personlig branding i webdesign I forhold til vejledning vil jeg spørge, om opgaven i sin helhed ser fornuftig ud. Er min problemformulering skarp nok? Er min metode i orden? Er det ok at gøre brug af min

Læs mere

Visuel ID. 3. projekt 1. sem. okt. - nov. 2009. og kommunikation. Multimediedesigner

Visuel ID. 3. projekt 1. sem. okt. - nov. 2009. og kommunikation. Multimediedesigner Multimediedesigner Visuel ID og kommunikation 3. projekt 1. sem okt. - nov. 2009 www.knord.dk Trongårdsvej 44 DK 2800 Kgs. Lyngby En sund sjæl i et sundt legeme Informationskampagne til unge 1. Indledning

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune Kommunikationspolitik for Hørsholm Kommune December 2012 1 Indhold Forord... 3 Vi gør det bedre med god kommunikation... 3 Introduktion... 4 En fælles politik for alle arbejdssteder i Hørsholm Kommune...

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Projekt Kom/it A Semester 6

Projekt Kom/it A Semester 6 Jeanette Bengtsen og Isabel Odder Projekt Kom/it A Semester 6 Applikation - Virette Klasse 3.5k 05-04-2011 Indholdsfortegnelse: Indledning:... 2 Bollemodel:... 3 Formål og præmis:... 3 Indhold:... 3 Målgruppe:...

Læs mere

Inspiration. abstracts, posters. mundtlig præsentation. til ud ar bej del se af. Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker

Inspiration. abstracts, posters. mundtlig præsentation. til ud ar bej del se af. Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Inspiration til ud ar bej del se af abstracts, posters og mundtlig præsentation Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Indledning Denne pjece er tænkt som inspiration til dig, der skal formidle resultater,

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Sæt fokus på din kommunikation!

Sæt fokus på din kommunikation! Sæt fokus på din kommunikation! 2 Kommunikationskurser & retorisk træning Kursus i præsentationsteknik side 3 Kursus i argumentation og samtale side 4 Kursus om PowerPoint side 5 Kursus i skriveteknik

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne?

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne? Digital Formidling 3. Møde Den 25. maj 2010 Program for dagen Kl.9 Velkomst, kaffe Kl.9.15 Målgruppeanalyse Kl.10 Digitale personas Kl.10.30 Pause Kl.10.45 Projektarbejdets faser Kl.11 Præsentation af

Læs mere

SKRIVEKURSER FOR VIRKSOMHEDER

SKRIVEKURSER FOR VIRKSOMHEDER SKRIVEKURSER FOR VIRKSOMHEDER Skrivekurser: Skriver du for en virksomhed eller som akademiker, forsker, ph.d.- stipendiat, underviser, konsulent, journalist eller tekstforfatter? Få et praktisk skrivekursus,

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende

Læs mere

De fem understøttende Innovationskompetencer

De fem understøttende Innovationskompetencer Erhvervsrettet innovation Version 1.1 2015 De fem understøttende Innovationskompetencer Elektrikeruddannelsen 2015 Hvad er en understøttende innovationskompetence? Alle kan i en vis udstrækning finde på

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Kilde og inspiration: Artikel fra 'Teknikeren"' 02/2002 forfatter ukendt nænsomt bearbejdet. Hovedemne: Øvrigt Delemne: Gode råd og mentale virkemidler

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales?

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Gå hjem møde ved center for kommunikation December 2003 Timme Bisgaard Munk Formål Hvad er krydssalg? hvordan og hvorfor virker anbefalinger på Internettet til

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Dansk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser Januar 2005. Casebaseret eksamen. http://www.tivoli.dk. Indhold:

Dansk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser Januar 2005. Casebaseret eksamen. http://www.tivoli.dk. Indhold: De Merkantile Erhvervsuddannelser Januar 2005 Side 1 af 4 Casebaseret eksamen Dansk Niveau D Indhold: http://www.tivoli.dk Opgave 1 Tivoli plakaten 2004 side 2 Opgave 2 Et Tivoli Eventyr side 2 Opgave

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere