Ungestrategi og handlingsplan

Transkript

1 Ungestrategi og handlingsplan

2 Indhold Indledning 1. Målsætning 2. Målgruppe 3. Udfordringer i ungeindsatsen 4. Indsatser 5. Den videre proces 1

3 Indledning En øget ungeindsats er en central investering i Stevns Kommunes fremtid. En ungdomsuddannelse hjælper de unge til bedre fremtidsmuligheder på arbejdsmarkedet og er væsentlig for at bryde en negativ social arv. Alle unge i kommunen skal derfor have muligheder for - og opbakning til - at gennemføre en ungdomsuddannelse i bestræbelserne på at blive selvforsørgende. Nærværende strategi er første del af processen mod en helhedsorienteret ungeindsats med den vision og det formål, at de unge bliver dygtige og livsduelige mennesker, ved at vi sigter mod at hæve uddannelsesfrekvensen samt beskæftigelsesniveauet og mulighederne. Strategien vil understøtte den nationale 95 % målsætning, de centralpolitiske målsætninger i ungepakkerne og ministermål fra relevante resortministerier. Samlet set vil ungestrategien sikre større sammenhæng i Stevns Kommunes indsats overfor unge- fra grundskole til de unge er blevet selvforsørgende. Strategien retter primært sit fokus på: Frafaldstruede unge i grundskolen og ungdomsuddannelsen Unge, hvis aktuelle udvikling risikerer at bringe dem i problemer siden hen Unge i job uden uddannelses- og permant arbejdsmarkedsperspektiv Unge over 18 år uden uddannelse og job Unge under 18 år uden uddannelse og job. Vi ved, at 44 % af de årige i Stevns Kommune har gennemført en ungdomsuddannelse og yderligere 31 % i aldersgruppen er i gang med en ungdomsuddannelse. Men andelen af unge i Stevns Kommune, der færdiggør en ungdomsuddannelse, har ikke udviklet sig væsentligt i de seneste 5-6 år. Simultant er der stadig en udfordring i forhold til at begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse. Tal fra det Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) viser, at ungdomsledigheden på Stevns er steget med 9% fra juli 2010 til juli Som en central del af ungeindsatsen, vil fællesnævneren derfor være en opkvalificering af unge ufaglærte, som i stigende grad præger ledighedsstatistikkerne, for at begrænse antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger 1. Sammenfattende vil strategien opstille en række målsætninger, milepæle og indsatser, der alle leder frem til opfyldelsen af den nationale 95 % målsætning, hjælper personer på offentlig forsørgelse i arbejde og bidrager til at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020 gennem en fælles, sammenhængende og langsigtet indsats. For løbende at kvalificere ungeindsatsen og videndelingen på tværs af kommunegrænser, prioriterer Stevns Kommune aktiv deltagelse i Kommunernes landforenings(kl) Ungepartnerskab og Region Sjælland og Kommunernes kontaktråd KR Sjællands(KKR) fælles satsning: Kompetenceparat Ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension 2

4 Stevns Kommunes ungestrategi er opbygget således: De enkelte indsatser og delmål skal alle lede frem til det samlede mål om at sikre uddannelse og job til alle (Uddannelse til alle /Job til alle). Ungeindsatsen har mange berøringsflader og er bestemt af en række lokale og regionale forhold samt de nationale målsætninger. Den samlede og koordinerede indsats kan derfor illustreres som følgende matrix: Ved at opstille interessenterne omkring ungeindsatsen i denne matrix, illustreres koordineringen mellem afdelinger, diverse indsatser, projekter og omverdenens betingelser, såsom nye lovkrav og bestemmelser samt deltagelse i projekt- og arbejdsgrupper. 3

5 1. Målsætning Ungestrategien sigter på et bredt og konstruktivt samarbejde omkring uddannelse og beskæftigelse mellem kommunens afdelinger, Ungdommens uddannelsesvejledning, uddannelsesinstitutioner, virksomheder, forældre, den unge selv og andre aktører. Den overordnede vision for ungestrategien er at inspirere og forene alle relevante aktører på ungeområdet i Stevns Kommune omkring en fælles indsats omkring de unge fra grundskolen til de er videre i uddannelse og beskæftigelse (for at gøre dem til dygtige og livsduelige mennesker). Strategien skal bakke op omkring KKR og Region Sjællands fælles indsats: Kompetenceparat Stevns Kommunes ungestrategi har 5 overordnede målsætninger: 1) Leve op til den nationale 95 % målsætning ved, at 85 % af de 25 årige i Stevns Kommune har færdiggjort en ungdomsuddannelse i ) Indfri ministeriemålsætningen fra Beskæftigelses- samt Børne- og Undervisningsministerie med særligt fokus på ufaglærte unge. Målsætningen ændres løbende i takt med ministeriernes årlige revison 3) Løbende arbejde for at opfylde målsætningerne opstillet i projeketet Kompetenceparat ) Begrænse antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse 3. Vi skal på niveau med de bedste i klyngekommunerne 4 5) Sikre, at flere unge så tidligt som muligt kommer videre mod uddannelse og i job. 52 % af de unge på landsplan, som i 2011 modtog kontanthjælp, var ikke påbegyndt en kompetencegivende uddannelse i alderen år 5. Strategien efterlever samtidig de mål, der er opstillet i KL-partnerskabet. 2 Se Bilag 1 3 Ministermål - Beskæftigelsesministeriet 4 Se Bilag 2 5 Rambøll Management 4

6 Der er en bred vifte af tilbud og muligheder for unge i regi af skoler, ungdomsuddannelser, produktionsskoler, UUV, kommunale tilbud samt fritids- og erhvervsliv. For at skærpe, koordinere og øge nytten af eksisterende tiltag, vil vi sammentænke og synliggøre de tanker og holdninger, der allerede arbejdes med hele området. Det er derfor centralt at identificere og nedbryde snitfladeproblematikker for at benificere af de helhedsorienterede bestræbelser, så de unge finder de aktiviteter, vi tilbyder dem, vedkommende, samt at der aldrig mangler viden om de forskellige aktiviteter eller koordination mellem dem. Vi vil løbende følge op på indsatserne såvel kvalitativt som kvantitativt. Ungestrategien opstiller derfor 5 milepæle, der skal understøtte de overordnede mål: 1) Segmentering af målgruppen i forhold til uddannelsesparathed og indsatser 2) Opstille kvantificerbare delmål, idet der ikke på nuværende tidspunkt eksisterer sådanne 3) Afdække de unges udfordringer i forhold til fastholdelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse 4) Nedbryde snitfladeproblematikker, så der skabes fælles sprog og koordination i ungeindsatsen 5) Udvikle indsatser til at støtte op omkring den samlede satsning og opstille effektmål herfor. 2. Målgruppe Ungestrategiens målgruppe er primært de årige, som ikke er i gang med eller er frafaldstruede i forhold til gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Det er derfor magtpåliggende for Stevns Kommune at iværksætte en såvel forebyggende som opfølgende indsats - fra grundskolen og ind i voksenlivet. Målgruppen er kendetegnet ved at have behov for særlig støtte i forhold til undervisning, vejledning, beskæftigelse, netværk, positiv voksenkontakt og forskellige sociale og psykiske forhold. Målgruppen defineres derfor i forhold til uddannelsesparathed: 1) De uddannelsesparate: Denne gruppe vil ikke direkte blive mødt med indsatserne, idet det forventes, at den gruppe klarer sig selv gennem uddannelsessystemet, men flere af indsatserne vil kunne hæve niveauet også for denne gruppe og vil alt andet lige ruste flere til også at tage en videregående uddannelse. 2) De uddannelsesparate med en svagere skolebaggrund: Denne gruppe kan gennemføre en uddannelse, men kræver forskellige former for hjælp og støtte undervejs og evt. styrkelse i nogle skolefag. 3) De måske uddannelsesparate med en svag skolebaggrund: Denne gruppe kan måske gennemføre en uddannelse, hvis de får megen hjælp og støtte samt får styrket en række skolefag. 4) De ikke-uddannelsesparate: Unge, som ikke aktuelt - selv med megen hjælp og støtte - kan gennemføre en uddannelse. Det skal understreges, at denne gruppe over tid vil kunne flyttes, men ikke på kort sigt. For denne gruppe er det afgørende at fastholde et positivt arbejdsmarkedsperspektiv. Uddannelsesparatheden kan ikke stå alene, men skal ses som effekt af, og element i, de øvrige sociale problemer, som særligt præger gruppe

7 For at få et samlet overblik over målgruppe og eksisterende indsatser, vil indsatsområderne med udgangspunkt i alder og uddannelsesparathed blive segmenteret efter følgende skema. Målgruppen Målgruppe < 15 årige årige årige årige Indsatser Indsatser Indsatser Indsatser Uddannelsesparate 1,6,10 1,4,5,8,9,10 1,2,5,8,9,10 1,9,10,13 Uddannelsesparate med en svagere skolebaggrund 1,6,8,9,10,12 1,2,3,4,5,7,8,9, 10,11, 12 1,2,3,5,7,8,9,10,11,13 1,9,10,11,13 De måske uddannelsesparate med en svag skolebaggrund 1,6,8,9,10,11,12 1,2,3,4,5,7,8,9, 10,11, 12,13 1,2,3,5,7,8,9,10,11,13 1,9,10,11,13 De ikkeuddannelsesparate og brug for støtte til social og personlig udvikling 1,6,8,9,10,11,12 1,2,3,4,5,7,8,9, 10,11, 12,13 1,2,3,5,7,8,9,10,11,13 1,9,10,11,13 Den grundige segmentering skal bidrage til at give fuldt overblik over målgruppen, antal, ansvarlig myndighed og skabe grundlag for at prioritere og koordinere såvel den eksisterende som nye indsatser, samt opstille skøn for effekten og prisen. Særligt fordi mange unge, udover skole og UUV, har kontakt til en eller flere af kommunes afdelinger eller institutioner. Målgruppesegmenteringen forventes første gang gennemført primo Som en del af den løbende evaluering og prioritering af strategien, skal der udarbejdes et rapporteringsskema, hvor bl.a. KL s Scorecards fra Ungepartnerskabet vil indgå 6. Rapporteringen skal fungere som informations- og styringsinstrument for det politiske niveau, samt bruges direkte af de involverede fagpersoner som opfølgning på resultaterne af deres indsats. Rapporteringen vil således med tiden blive fulgt af forslag til justeringer i indsatsen. 6 Eksempel herpå i Bilag 3.1 og Bilag

8 3. Udfordringer i ungeindsatsen Analyser fra bl.a. Dansk Industri, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Socialforsningsinstitutet(SFI) peger på, at Stevns står over for følgende udfordringer: Stevns kommune ligger i bund med hensyn til at bryde den sociale arv i forhold til uddannelse - særligt fordi andelen af ufaglærte er høj 7. Flere aktører på ungdomsuddannelsesområdet giver udtryk for, at deres primære udfordringer har rod i elevernes sociale baggrund 8 Stor gruppe udsatte unge, grundet lav grad af social og kulturel kapital dvs. dårlige opvækstforhold, dårlige økonomiske forhold og vanskelige boligforhold Lav mobilitetsevne. Transport til og fra fx Køge er for mange en stor udfordring 9 En stor gruppe er i risiko for at udvikle psykosociale problemer på sigt 10 Svage boglige kompetencer og/eller en baggrund i uddannelsessvage miljøer Generel skoletræthed og lavt selvværd evt. som følge af manglende faglige færdigheder Misbrug og kriminalitet Socialpsykiske udfordringer. Der er dermed tale om en bredt sammensat gruppe med divergerende behov for støtte og indsats. Strategien vil derfor, med ovennævnte udfordringer in mente, opstille en række indsatsområder over for de forskellige målgrupper for at garantere en systematisk indsats fra folkeskolen og frem til og med afslutningen af en ungdomsuddannelse eller varig beskæftigelse. 4. Indsatser Indsatserne udarbejdes med udgangspunkt i et kodeks, som består af en række overordnede værdier: Vi har den enkelte unge i centrum for vores tilbud Vi samarbejder på tværs og skaber sammenhæng Vi arbejder for en tidlig indsats og løbende opfølgning Tænker i individuelle indsatser over for den enkelte unge Vi slipper ikke den unge, før en anden har overtaget Vi arbejder koordineret og helhedsorienteret Vi sikrer, at de rette faglige kompetencer er til stede Vi sikrer, at ungepakkerne og den øvrige lovgivning på området udnyttes fuldt ud. 7 AE Den sociale arv i Danmark af Jonas Schytz Juul 8 Kompetenceparat grunddokument 9 Påpeges af flere vejledere som værende et relativt stort problem 10 DPU 7

9 1: Vi vil udføre en helhedsorienteret og koordineret indsats For at skabe bedre overblik for den unge og aktørerne omkring, vil Stevns Kommune: Styrke netværk på tværs af ungeområdet Skabe sammenhæng i indsatsen overfor de enkelte unge i overgangen mellem forskellige instanser og lovområder Skabe bedre mulighed for hurtig indsats via videregivelse af relevante oplysninger mellem forvaltningsområder og uddannelser. Der arbejdes på etableringen af en tværfaglig ungeenhed, enten virtuel eller fysisk, for at sikre én indgang for de unge til kommunen. Den tværfaglige enhed skal have til formål at koordinere og styrke sammenhængen og bredden i den indsats og de tilbud, der ydes over for de unge. Der vil blive udarbejdet forslag til politisk behandling i første kvartal af : Opkvalificering gennem fritidsjob Undersøgelsen Fra fritid til job, som Rambøll Management har udarbejdet for Arbejdsmarkedsstyrelsen i 2009, viser, at fritidsjob øger unges sandsynlighed for at komme i job. I tæt samarbejde mellem jobcenter, familieafdeling og ungdomsskole arbejdes der derfor på at støtte unge på kanten af uddannelsesparathed til at få et fritidsjob, der kan styrke såvel de faglige som sociale kompetencer. Udvide kendskabet til fritidsjobsportalerne - heriblandt Beskæftigelsesministeriets nye ungesite Etablere kontakt og opbakning fra det lokale erhvervsliv omkring fritidsjob Der arbejdes på at oprette en fritidsjobcafé, hvor korte fritidsjob kombineres med undervisningsaktiviteter. Dette kan kombineres med frivillighedsindsatsen og allerede eksisterende indsatser for at begrænse de samlede omkostninger. Særskilt forslag udarbejdes i begyndelsen af januar 2012 Undersøge mulighederne for at etablere kommunale fritidsjob. Initiativet skal tage højde for kommunens egne forpligtelser i forhold til job med løntilskud. 3: Uddannelsesrettet brug af Produktionsskolerne Produktionsskoler giver unge mulighed for at udvikle de praktiske, faglige og personlige kompetencer, der skal til for at komme i gang med en ungdomsuddannelse. Især elever, der kommer fra familier, der har vanskeligt ved at støtte deres børn i at gennemføre en uddannelse, kan få et betydeligt indblik i en lang række uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Dermed kan de lettere træffe det rette uddannelsesvalg. Omkostningerne er imidlertid høje og effekterne lave, såfremt et produktionsskoleophold ikke målrettes. t erstatter tidligere drøftelser omkring etableringen af et lokalt produktionsskoletilbud. 8

10 Fortsætte samarbejdet med Køge Produktionsskole med det formål, at eleverne gennem deres ophold styrker deres mobilitet, hvilket ungdomsuddannelser ser som en væsentlig barriere for fastholdelse Udvikle samarbejdet med Køge Produktionsskole med fokus på håndholdt overgang, afklaringsforløb og kombinationsforløb Gøre opholdet kort og målrettet på ungdomsuddannelse Afdække mulighederne i Ungepakkerne, der åbner op for, at produktionsskolen kan give lærlingeuddannelser. 4: Eksplicitte UTA mål for alle unges brug af 10. Klasse 10. klasse er de unges sidste bastion i folkeskoleregi, inden de påbegynder en ungdomsuddannelse. Stevns Kommune har et 10. klasses tilbud, som i overvejende grad har til sigte at hæve de unges faglige niveau og dermed forbedre deres uddannelsesmuligheder. Mange unge fra Stevns tager 10. klasse på efterskoler eller på skoler i andre kommuner og samarbejdet mellem folkeskolerne, UUV og 10. klasseskolerne er derfor vigtigt. Stevns Kommune vil derfor arbejde for: At 10. klasse er et led i en samlet plan for gennemførelse af en ungdomsuddannelse - i endnu højere grad end i dag At efterskolernes støtte hertil sikres At de unges kontakt til ungdomsuddannelserne bevares under et efterskoleophold. Et øget samarbejde med de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner om 10. klasse. 5: Styrket samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UUV) UUV er en primær aktør på vejledningsområdet for de unge op til 25 år og har til opgave at garantere kvaliteten i arbejdet med de unges uddannelsesplaner samt sikre, at flest mulige unge er afklarede i forhold til egen uddannelsesparathed. Stevns Kommune har allerede et tæt samarbejde i forhold til UUV s tilbudsvifte, som bl.a. rummer Unge krydser grænser, Garantiskolen og mentorordning. UUV spiller dermed en central rolle som bindeled mellem diverse instanser på ungeområdet. UUV skal derfor bruges aktivt af de unge og de øvrige aktører på ungeområdet. På den baggrund skal der være løbende dialog med UUV om indholdet i uddannelsesplanerne, og planerne skal bruges målrettet af involverede parter. afdække behov og muligheder for et øget samarbejde med UUV - også i forhold til Stevns geografiske placering med de deraf følgende udfordringer. Den nuværende samarbejdsaftale med UUV revideres og justeres. 9

11 6: Styrkelse af UEA-undervisningen i folkeskolen 11 Folkeskolerne tilbyder i dag Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedskendskab (UEA) på forskellig vis. For at sikre fælles udgangspunkt for elever og fagpersoner, skal der fremover benyttes en fælles læseplan for UEA i folkeskolerne i Stevns Kommune. Med udgangspunkt i UEA-materialet fra UUV (omfatter årgang), skal der udarbejdes en fælles læseplan for UEA, som kan iværksættes fra og med skoleåret 2012/13. Det skal i den forbindelse undersøges om nogle elevgrupper skal have særlige tilbud, eventuelt udviklet som et fælles tilbud på tværs af skolerne i Stevns Kommune. Overvejelserne omkring udviklingen af de særlige tilbud skal ske i forbindelse med evalueringen af den fælles læseplan i slutningen af skoleåret 2012/13. 7: Den gode start Ifølge UUV og flere ungdomsuddannelsesinstitutioner er det første halve år af stor betydning for de unges chancer for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er derfor en central målsætning, at man i tæt samarbejde mellem kommune, UUV og ungdomsuddannelsesinstitutionen sikrer den bedst mulige opstart for de unge og deres videre fastholdelse i uddannelse. Samle elevgrupper, der kan følges til uddannelsesinstitutionerne for at styrke de unges mobilitet Arrangere moduler i mobilitet i de ældste klasser i folkeskolen Styrke overlevering fra grund- til erhvervsskole, eventuelt via en kontaktperson i kommunen Afdække mulighederne for et forpligtende samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Særligt, da inddragelse og samarbejdet med ungdomsuddannelserne er helt centralt for succes med Kompetenceparat 2020 Afklare, hvorledes brugen af mentorer kan optimeres Afdække mulighederne for at opsøge lærepladser i Tyskland med henblik på at opkvalificere de unge til dette. 8: Styrke faglige kompetencer Elever, som vurderes svage på de faglige områder, skal tilbydes lektiehjælp og støtte fx via en udvidet mentorordning. En del elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse, har end ikke et 9. klasses niveau i fag som dansk, matematik, engelsk og naturfag. Det giver dem store vanskeligheder i forhold til at opnå en ungdomsuddannelse inden for det erhvervsfaglige område. Opfylde kvalitetsmål for folkeskolen i henhold til kvalitetskontrakten Samarbejde med UUV omkring screening af elever så tidligt i grundskolen som muligt Undersøge behov og muligheder for oprettelse af lektiecaféer for unge fra Stevns Kommune, som er ved at tage en ungdomsuddannelse, eventuelt i ungdomsskole- eller foreningsregi Arbejde for et formaliseret samarbejde med det lokale foreningsliv for at give de unge tilbud efter skoletid med inspiration i Helhedsskoletanken (jf. regeringsgrundlaget). 11 UEA: Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedskendskab 10

12 9: Tilbud til unge med psykosociale udfordringer Et voksende antal unge kæmper med psykiske lidelser, såsom depression, stress, angst, spiseforstyrrelser og psykisk sårbarhed 12. Gymnasier og erhvervsskoler peger på, at et betydeligt frafald skyldes elever, der er hæmmet af psykosociale forhold. Endvidere er ca. 60 % af de yngre kontanthjælpsmodtagere plaget af psykiske lidelser i et varieret omfang. Stevns Kommune skal derfor være gearet til at håndtere de meget sammensatte problemstillinger, de unge kæmper med. Især personer med psykiske lidelser kæmper ofte med andre udfordringer, der udgør tårnhøje barrierer i forhold til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, såsom: Misbrug, kriminalitet, dårlig økonomi, svære boligforhold, manglende evne til at fastholde job og uddannelse, svagt eller ikke-eksisterende socialt netværk og generelt problemer med at håndtere hverdagen. Afdække omfanget af psykosociale udfordringer blandt målgruppen Styrke vejledningsindsatsen overfor unge med psykiske lidelser Arbejde for, at flere unge med psykiske problemer bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse Iværksætte en analyse af, hvilke tilbud der gør, at unge med psykiske lidelser kan støttes i at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse Samarbejde med relevante aktører på området. 10: Kortlægning af omfanget af misbrug UUV, ungdomsuddannelsesinstitutionerne og kommunale sagsbehandlere har peget på, at der er store problemer i omfanget af misbrug blandt de unge. Det svækker deres muligheder for at fastholde en uddannelse og/eller et arbejde og kan føre til kriminalitet. Det vurderes derfor, at der er behov for at få kortlagt omfanget af misbrugsproblematikken og hvilken slags misbrug, der er tale om. En kortlægning forudsætter inddragelse af alle relevante aktører på området, som Familie - og sundhedsafdelingen og Jobcentret. SSP 13 spiller en særlig rolle i denne indsats, da de har førstehåndskendskabet til de unge og besidder en række tværfaglige kompetencer på området. Gennemføre en kortlægning af misbrugsomfanget. Der vil blive udarbejdet et udkast til, hvordan en kortlægning kan iværksættes i et samarbejde mellem UTA og Sundhedsafdelingen. Der arbejdes på, at kortlægningen er udført medio LG Insight 13 Skole, socialforvaltning og politi 11

13 11: Opkvalificering af de måske/ikke - uddannelsesparate i forhold til uddannelse og job For unge, der ikke umiddelbart er uddannelsesparate samt unge, der har problemer ud over ledighed, vil Stevns Kommune: Fremlægge forslag til LBR om støtte til mentorkorps Udvide brugen af Snuse- og virksomhedspraktik, som er en effektiv måde, hvorpå man indenfor en tidshorisont på 2-4 uger kan afprøve en vifte af forskellige jobfunktioner. Praksiserfaringen giver konkrete input til et mere målrettet uddannelsesvalg Arbejde aktivt på at bruge erhvervsgrunduddannelsen(egu) til at motivere de unge til at gå i gang med en kompetencegivende uddannelse Regeringen har lagt op til at fremme brugen af jobrotationsordningen, så især unge ledige kommer i jobrotation på offentlige arbejdspladser Styrke arbejdet med den håndholdte indsats overfor unge primært i matchgruppe 3 Arbejde målrettet på at skabe flere elevpladser. Regeringen vil styrke voksenlærlingeordningen ved at forlænge tilskudsperioden fra de nuværende to til fire år, så arbejdsgiveren kan få tilskud under hele lærlingens uddannelse. Det sker som et toårigt forsøg og gælder for voksenlærlinge, der kommer fra ledighed og begynder på en uddannelse, når de er mellem 25 og 30 år. Fortsætte vores deltagelse og engagement i arbejdsgrupper og kampagner via fx KL og Beskæftigelsesregionen Uddanne og efteruddanne kontanthjælpsmodtagere hen imod relevante anlægsprojekter i forbindelse med Femern-byggeriet under parolen Fra reserve til ressource. For den gruppe af unge, der ikke er i stand til at gennemføre en uddannelse, såsom handicappede og svære autister, kan disse få mulighed for uddannelse ved en Særlig tilrettelagt uddannelsesbevilling(stu) gennem Sundhedsafdelingen. Denne indstilling sker ved lov gennem UUV. 12: Aktivering af frivillige aktører Stevns Kommune vil arbejde for, at det bliver trendsættende, kulturbærende og sejt at uddanne sig. Afsøge mulighederne for aktivering af frivillige aktører i ungeindsatsen Inddrage skolebestyrelser i motivationsarbejdet af alle unge Lave kampagner i tæt samarbejde med Beskæftigelsesregionen Undersøge mulighederne for at oprette lektiecaféer Overveje brug af frivillige mentorer/rollemodeller Inddrage Ungdomsrådet i arbejdet. Der findes flere muligheder for frivillig indsats, bl.a. via Ungdommens Røde kors, Dansk Ungdoms Fællesråd, foreningslivet etc. Det er målsætningen, at dette skal afdækkes i første kvartal af

14 13: Samarbejde med Stevns Erhvervsråd For at hjælpe unge til at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse, vil Stevns Kommune arbejde målrettet på at øge samarbejdet mellem virksomheder og relevante institutioner. Der arbejdes derfor på, at Stevns Erhvervsråd skal spille en aktiv rolle i forhold til at sikre praktikpladser og mentorstøtte til de unge. Dette indsatsområde skal ses i sammenhæng med, at regeringen bl.a. vil give bogligt svage unge under 30 år bedre mulighed for at opkvalificere sig, når de får et job eller løntilskudsjob på det private arbejdsmarked. Stevns kommune vil derfor: etablere et partnerskab med Erhvervsrådet og udarbejde en fælles handlingsplan Søge at udvide dette partnerskab til at omfatte fx kampagner og fælles puljeansøgninger. 14: Udnyttelse af anlægsprojekter i forbindelse med Femern Bælt Etablering af en fast forbindelse over Femern Bælt bliver et stort og komplekst projekt, som vil involvere mange forskellige virksomheder og brancher med en række muligheder for arbejds- og praktikpladser til følge. Opliste de største anlægsprojekter Opsøge relevante lærepladser. 5. Den videre proces November December December-januar December-januar Januar Januar-februar Februar Februar-marts marts-juni Deadline Tidsplan for den Ungeindsatsen Tiltag Behandling i direktionen Politisk behandling Segmentering og målgruppeanalyse Udarbejdelse af snitfladepapir omkring indsatser og målgrupper Udarbejdelse af rapporteringsskema Forslag til ungeenhed og organisering af ungeindsatsen forberedes Afdække behov og muligheder for frivillige aktører Udarbejdelse af forslag til kortlægning af misbrugsomfanget og psykiske lidelser Den samlede strategi og indsatser implementeres 13