Ungestrategi. - Flere unge i Albertslund skal gennemføre en ungdomsuddannelse

Transkript

1 Ungestrategi - Flere unge i Albertslund skal gennemføre en ungdomsuddannelse Sundheds- og Socialforvaltningen og Børne- og Undervisningsforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertlund 1

2 Ungestrategi 1. Indledning Vision Organisering Målgruppe Den lokale indsats i Albertslund... 6 A) Fokus på det interne samarbejde i Albertslund Kommune og det eksterne samarbejde mellem Albertslund Kommune, Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen og ungdomsuddannelserne om sårbare unge...7 B) Forebyggende indsats i folkeskolen med fokus på den sproglige, faglige og sociale udvikling...10 C) Fastholdelse af de unge i ungdomsuddannelserne Hvordan vurderes udviklingen Inddragelse af de unge Bilag 1: Den nuværende situation Bilag 2: Netværk med andre kommuner Bilag 3: Organisationsdiagram

3 1. Indledning Når unge gennemfører en ungdomsuddannelse har det både stor betydning for den enkelte unge, og for samfundet. Unge, der har gennemført en ungdomsuddannelse, er mindre arbejdsløse og får en højere løn. Samtidig er en ungdomsuddannelse med til at støtte den unges personlige udvikling og give den unge bedre muligheder for at udfolde sine evner. Unge, der har gennemført en ungdomsuddannelse kommer i mindre grad på offentlig forsørgelse, de har en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet og de begår mindre kriminalitet. På den måde bidrager unge med en ungdomsuddannelse i højere grad økonomisk til samfundet. Den internationale konkurrence betyder også at kravene til arbejdskraftens uddannelsesniveau i Danmark stiger i de kommende år. Regeringen ønsker, at mindst 85 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010 og mindst 95 pct. i Undervisningsministeriets seneste profilanalyse viser, at 74 % af den ungdomsårgang i Albertslund, der afsluttede 9. klasse i 2007, vil tage en ungdomsuddannelse i løbet af de næste 25 år, når uddannelsessystemet og uddannelsesadfærden i hele perioden antages at være som i Dermed ligger Albertslund langt fra regeringens mål. Samtidig ligger uddannelsesniveauet hos de unge i Albertslund væsentligt under landsgennemsnittet. Tallene uddybes i bilag 1: Den nuværende situation. For at flere unge i Albertslund skal gennemføre en ungdomsuddannelse samarbejder Børne- og Undervisningsforvaltningen, Sundheds- og Socialforvaltningen og Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen om at lave denne ungestrategi. Ungestrategien skal understøtte, at flere af kommunens unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Det skal ske ved at styrke det interne og eksterne samarbejde mellem aktører, der har kontakt til unge, ved en forebyggende indsats i folkeskolen med fokus på den sproglige og faglige udvikling, samt ved at flere elever fastholdes i ungdomsuddannelserne. Udgangspunktet for arbejdet med at flere unge i Albertslund skal gennemføre en ungdomsuddannelse er de ressourcer, som de unge har. Ungestrategien vil blive sendt i høring hos Ungdomsrådet, skolebestyrelser og de relevante ungdomsuddannelsers bestyrelser. Når Ungestrategien er blevet godkendt, vil der blive udarbejdet konkrete udmøntningsplaner for de tre områder i dialog med de relevante aktører på hvert område. Disse planer bliver forelagt kommunalbestyrelsen. Ungestrategien er en dynamisk strategi, hvor målgruppen og aktiviteterne for at få flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse kan ændres og tilpasses over tid. I første omgang kører ungestrategien frem til Men efterfølgende skal der skal følges op på de initiativer, der er sat i gang. Ungestrategien fokuserer på unge i gruppen på år. For de indsatser, der ligger i jobcentret, er unge dog udvidet til gruppen på år. 3

4 Ungestrategien beskriver den lokale indsats i Albertslund, og Ungestrategien samler de lokale indsatser i Albertslund, der skal sikre unge uddannelse og beskæftigelse. Det er eksempelvis Partnerskabsaftalen om Ungestrategier 1 og Unge Godt i gang 2. Derudover deltager Albertslund Kommune i Kommunernes Landsforening netværket Uddannelse til alle II (UTA II) og i Kommunenetværket samarbejder Albertslund Kommune med de fire andre kommuner omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen (Albertslund, Ballerup, Glostrup, Høje Taastrup og Rødovre) for at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Under Vestegnssamarbejdet er der også etableret et uddannelsesnetværk. Udgangspunktet for arbejdet med Ungestrategien i Albertslund ligger dog i den lokale indsats. Indsatsen i Ungdomsuddannelse til alle II og i Kommunenetværket supplerer og understøtter de lokale aktiviteter. Som en del af Ungdomsuddannelse til alle II har Albertslund Kommune forpligtet sig politisk til at samarbejde på tværs af relevante forvaltninger, samarbejde med eksterne aktører politisk såvel som administrativt, herunder især lokale ungdomsuddannelser og det lokale arbejdsmarked om problemstillingen samt intensivere samarbejdet med ungdomsuddannelserne for at fastholde de unge i uddannelsessystemet. Bilag 2 beskriver indsatsen i Ungdomsuddannelse til alle II og Kommunenetværket nærmere. 2. Vision Visionen i Albertslund Kommune er, at 10 procentpoint flere børn i årgang 1999, dvs. de børn, der bør gå i 4. klasse i skoleåret 2009/10, gennemfører en ungdomsuddannelse sammenlignet med de børn, der gik ud af folkeskolen i Udgangspunktet for at vurdere dette er Undervisningsministeriets profilanalyse. Det skal være med til at sikre, at den enkelte unge i Albertslund bliver en ressource for sig selv, sikre en stærk social sammensætning med aktive medborgere i Albertslund samt bidrage til at Danmark har en veluddannet og ressourcestærk arbejdskraft. Regeringens mål er, at 95 % af de unge har gennemført en ungdomsuddannelse i 2015, målt ud fra undervisningsministeriets profilanalyse. Da Albertslund Kommune ligger væsentligt under landsgennemsnittet for hvor mange unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, vurderes det, at kommunen ikke kan leve op til denne målsætning i Partnerskabsaftalen om ungestrategier er en aftale mellem Albertslund Kommune og Integrationsministeriet. Formålet er at forebygge marginalisering af nydanske unge. 2 Unge Godt i gang er et projekt i Jobcenteret. Projektet er et kontrolleret forsøg, som skal afprøve om en tidlig og aktiv indsats overfor unge under 30 år fra alle matchgrupper kan bringe unge hurtigere i job eller uddannelse. 4

5 For at nå visionen kræver det, at der sker en gradvis stigning i antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse frem mod Det kræver, at der både er fokus på de unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse nu, på de unge, der skal i gang med en ungdomsuddannelse de næste år, samt på den forebyggende indsats i folkeskoler, klubber og andre steder, der har kontakt til børn/unge. Derfor skal der sættes gang i en række tiltag, ligesom der skal opstilles konkrete og målbare mål samt indikatorer for, om de er opfyldt. 3. Organisering Ungestrategien er organiseret så der er en administrativ og en politisk styregruppe, en referencegruppe, og der vil blive oprettet projektgrupper i det omfang, der er behov for det. I den administrative styregruppe sidder direktøren for Børne- og Undervisningsforvaltningen, direktøren for Sundheds- og Socialforvaltningen og centerchefen for Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen. Den administrative styregruppe vil blive udvidet med andre repræsentanter, hvis det viser sig at være relevant, når Ungestrategien skal implementeres. Det kan eksempelvis være repræsentanter fra ungdomsuddannelserne. Derudover nedsættes der også en politisk styregruppe på grundlag af d Hondts metode. Det betyder, at borgmesteren og formændene for Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget samt en politiker fra de borgerlige partier indvalgt i Kommunalbestyrelsen sidder her sammen med medlemmerne af den administrative styregruppe. Den politiske styregruppe skal sikre, at der er politisk opbakning til de initiativer, der sættes i gang. Referencegruppen består af forskellige afdelingschefer i Børne- og Undervisningsforvaltningen og Sundheds- og Socialforvaltningen for at styrke det tværgående samarbejde mellem forvaltningerne, så den enkelte unge oplever kommunen som en enhed. Referencegruppen vil blive udvidet med andre repræsentanter, hvis det viser sig at være relevant, når Ungestrategien skal implementeres. Se organisationsdiagrammet, der er vedlagt som bilag, for en grafisk oversigt af organisationen (bilag 3). 4. Målgruppe Afsnit 4 identificerer, at der er en mindre gruppe unge, der aldrig kommer i gang med en ungdomsuddannelse eller som tilmelder sig en ungdomsuddannelse, men ikke begynder på denne ungdomsuddannelse. Derudover er der en relativ stor gruppe, der afbryder en erhvervsuddannelse. 5

6 I første omgang fokuserer Ungestrategien derfor på de to målgrupper, henholdsvis den gruppe af unge, der aldrig starter på en ungdomsuddannelse, og den gruppe af unge, der afbryder en erhvervsuddannelse. På længere sigt kan disse målgrupper dog ændres og udvikles, så andre målgrupper også inddrages. Derudover har denne Ungestrategi særlig opmærksomhed på anbragte unge og unge med en kriminel registrering. En undersøgelse fra Anvendt KommunalForskning (AKF) viser, at 66 % af unge i alderen år, der tidligere har været døgnanbragt, kun har grundskolen, som den højest gennemførte uddannelse (Anvendt KommunalForskning 2009). I Albertslund var der 92 anbragte børn i En undersøgelse fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole af de indsatte i alle fængsler i Danmark fra 2007 viser, at 55 % i aldersgruppen år ikke havde en ungdomsuddannelse. For gruppen mellem 25 og 34 år var tallet 42 %. (Danmarks Pædagogiske Universitetsskole 2007) Der mangler dog præcise tal over disse to gruppers uddannelsesmønster i Albertslund. I løbet af Ungestrategiens løbeperiode skal disse to gruppers uddannelsesmønster i Albertslund derfor være kortlagt. I det omfang det er muligt skal der også være taget initiativer, der kan støtte, at unge fra de to grupper gennemfører en ungdomsuddannelse. 5. Den lokale indsats i Albertslund Der er en lang række faktorer på flere forskellige niveauer, der afgør om unge gennemfører en ungdomsuddannelse. En del af disse faktorer har Albertslund Kommune ikke direkte indflydelse på. Det er eksempelvis de økonomiske ressourcer, der er sat af til ungdomsuddannelserne, studiemiljøet på den enkelte ungdomsuddannelse, lovgivningen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet og den konjunkturmæssige udvikling i Danmark. Hvis Albertslund Kommune skal nå sin vision kræver det derfor, at andre eksterne aktører også arbejder for, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Albertslund Kommune vil fokusere på de handlemuligheder, som kommunen har for at sikre, at visionen nås. Den lokale indsats i Albertslund vil fokusere på tre indsatsområder: A) det interne og eksterne samarbejde, B) den forebyggende indsats i folkeskolen med fokus på den sproglige og faglige udvikling, og C) at flere elever fastholdes i ungdomsuddannelserne. For hvert indsatsområde er der en eller to målsætninger. Herunder er der flere mål, der skal opfyldes, samt en række forslag til hvilke aktiviteter, der sættes i gang. Der vil blive udarbejdet en konkret faseplan for hvert enkelt indsatsområde, hvor det fremgår hvilke delmål, der skal være opfyldt hvornår. Under hvert indsatsområde vil der blive opsat målbare og konkrete mål, så det på vej mod visionen kan vurderes, om der sker de nødvendige fremskridt undervejs. Disse mål vil blive koordineret med de mål, der findes i andre strategier på ungeområdet. De målsætninger, mål og forslag til aktiviteter, der nævnes under de tre indsatsområder, skal skabe en ramme, der sikrer, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. 6

7 Hvis visionen skal opfyldes, er det afgørende, at de relevante aktører på området i Albertslund engagerer sig i visionen og arbejdet for at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Derfor vil de relevante aktører under hvert indsatsområde blive samlet, og den præcise udformning af aktiviteterne vil blive uddybet i en konkret udmøntningsplan for hvert indsatsområde. Samarbejdet med de relevante aktører skal sikre engagement og ejerskab omkring visionen blandt disse aktører. Derudover vil den relevante forskning blive inddraget i den konkrete udarbejdelse af aktiviteterne. De tre indsatsområder er: A) Fokus på det interne samarbejde i Albertslund Kommune og det eksterne samarbejde mellem Albertslund Kommune, Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen og ungdomsuddannelserne om sårbare unge Det har væsentlig betydning for, om den enkelte unge kommer i gang med og gennemfører et uddannelsesforløb, at det interne samarbejde mellem de involverede kommunale forvaltninger og det interne samarbejde i de enkelte forvaltninger fungerer, så den enkelte unge oplever at være i centrum for samarbejdet. Et velfungerende samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen, ungdomsuddannelserne og Albertslund Kommune er også vigtigt for, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Derfor skal samarbejdet mellem Albertslund Kommune, Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen og Ungdomsuddannelserne udvides. I øjeblikket er det gennem Kommunenetværket, at Albertslund Kommune arbejder for at få dette samarbejde udvidet. Derudover skal der være større fokus på samarbejdet mellem henholdsvis Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen og Jobcenteret for at sikre koordinationen omkring den enkelte unge. Samtidig skal det direkte samarbejde mellem de enkelte folkeskoler og ungdomsuddannelserne øges. Det skal sikre en forventningsafstemning mellem folkeskolerne og ungdomsuddannelserne, hvor kravene og forventningerne til hinanden afklares. Formålet er, at de enkelte folkeskoler i højere grad får en forståelse for de forventninger ungdomsuddannelserne har til elevernes færdigheder og sociale kompetencer, mens ungdomsuddannelserne får større fokus på at målrette undervisningen mod de elever, som de både har og får. Arbejdet i Kommunenetværket supplerer den lokale indsats i Albertslund Kommune, idet der her arbejdes på at skabe et overordnet samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen erhvervsskoler og jobcentre på Vestegnen, samt et overordnet samarbejde om de unges overgange til ungdomsuddannelserne. Dette underafsnit fokuserer på den lokale indsats i Albertslund. Overordnede målsætninger: 1) Når de professionelle møder en ung, har det højeste prioritet, at den unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Det betyder ikke i alle tilfælde, at den unge skal gå direkte i gang med en ungdomsuddannelse, men at den unge går i gang med et forløb, der kvalificerer den unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. 7

8 2) Den enkelte unge skal opleve, at de professionelle, som den unge har kontakt til, har koordineret deres indsats og arbejder ud fra et fælles mål, om at den unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Mål: Den nødvendige koordinering mellem aktører i Albertslund Kommune, som arbejder med unge, der har brug for en særlig indsats for at opnå stabil tilknytning til en ungdomsuddannelse, skal sikres Forslag til aktiviteter: - Arbejdsgangsanalyser, der kan dokumentere, hvor der er brug for bedre koordinering samt eventuelt nye arbejdsgange. - Unge med særlige behov har en hovedkontaktperson, som koordinerer de tiltag, der er sat i gang for den unge. - Faste, koordinerende mødefora, prioritering af det personlige kendskab, fælles vidensdeling og fælles kompetenceudvikling og udvikling af nye netværk og samarbejdsformer blandt professionelle, der arbejder med unge. - Fast procedure for hvordan den unge overgives fra Børne- og Undervisningsforvaltningen til Sundheds- og Socialforvaltningen i god tid, inden den unge fylder 18 år. - Tænketank om, hvordan flere udsatte unge gennemfører en ungdomsuddannelse. - Tværgående ungeforum for de relevante ledere på området. Forummet skal sikre, at der kommer fokus på Ungestrategien og at de konkrete aktiviteter gennemføres, samt at den der sker den nødvendige koordinering på lederniveau. - Netværk mellem Jobcenter, Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen og ungdomsuddannelser. I Netværket er parterne i dialog om fastholdelse af de unge i ungdomsuddannelserne, samt praktikpladssituationen blandt virksomheder i Albertslund. Det overvejes, om og hvordan erhvervslivet kan inddrages i netværket. Medarbejdere, der varetager vejledning og giver tilbud til de unge om uddannelse, har de nødvendige kompetencer og et fælles grundlag. - Løbende udvikling af tilbuddene til de unge. - Oversigt over de tilbud, der er til unge, målrettet de professionelle. - Betydningen af at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse kommunikeres klart til alle professionelle. Der sættes fokus på de succeshistorier og positive historier, der findes. Mål: En hurtig indsats overfor den enkelte unge skal sikre, at alle unge er i et uddannelsesforløb 8

9 Forslag til Aktiviteter: - Afdækning af sagsgange mellem Jobcenter, Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen og ressourcepersoner i Albertslund Kommune. - Undersøgelse af, om en større brug af mentorer vil forbedre tilknytningen til ungdomsuddannelserne. - Vurdering af, om Albertslund Kommune kan bruge flere af Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnens grundtilbud bedre. - Unge, der er tilknyttet jobcentret, kan både få uddannelses- og jobvejledning i jobcentret. - Jobcentret laver en handleplan for ungeindsatsen i jobcentret, der kan udmønte initiativerne vedrørende uddannelse og beskæftigelse (Jf. Beskæftigelsesplan 2010). - Jobcentret tilbyder unge, der ikke umiddelbart kan gennemføre et uddannelsesforløb, arbejde eller aktivering med uddannelsesperspektiv. - Unge på år, der ikke er i et uddannelsesforløb, bliver hurtigt kontaktet og kommer i gang med et uddannelsesforløb. - Informationsstrategi med det mål at få alle aktører til at medvirke til at flere unge starter og gennemfører en uddannelse. Mål: Et mere omfattende samarbejde mellem folkeskoler, ungdomsuddannelser og Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen skal sikre en øget dialog mellem parterne Forslag til aktiviteter: - Dialogforum på ledelsesniveau med deltagelse af folkeskoler, Det 10. Element, Ungdomsskolen, relevante ungdomsuddannelser, Albertslund Kommune og Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen. Det skal styrke det overordnede samarbejde om overgangen mellem skole og ungdomsuddannelse, samt være fora, hvor emner som frafald og faglige krav kan drøftes. - Arbejdsgruppe mellem udvalgte lærere og ledere fra skolerne og ungdomsuddannelserne samt Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen. De samarbejder om elevernes overgang. - Det identificeres, om det er elever fra bestemt skoler, der har svært ved at begå sig på bestemt ungdomsuddannelser. Herefter samarbejder skolen og den eller de pågældende ungdomsuddannelser om at forbedre forholdene. 9

10 B) Forebyggende indsats i folkeskolen med fokus på den sproglige, faglige og sociale udvikling Den enkelte unges sproglige og faglige udvikling i folkeskolen skal kvalificere den unge til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Udgangspunktet for indsatsen her er, at afsættet for barnets sproglige og faglige udvikling allerede tages i dagtilbuddet. Overordnet målsætning: Alle unge, der går ud af folkeskolen i Albertslund, har de nødvendige sproglige, faglige og sociale kompetencer for, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse Den forebyggende indsats i folkeskolen har fokus på tre delområder, henholdsvis faglig fokusering for de fagligt svageste elever, elevernes adfærd og sociale kompetencer og folkeskolelærernes fokus på ungdomsuddannelserne. I) Faglig fokusering for de fagligt svageste elever Mål: De fagligt svage elever forbedrer deres karakterer i dansk, matematik og engelsk Forslag til aktiviteter: - Undervisning og andre tilbud til de unge tilrettelægges og gennemføres, så de tilgodeser forskellige læringsstile og imødekommer elevernes forskellige motivationsfaktorer og læringsstile. - Indsamling af erfaringer fra andre kommuner og aktører, om hvordan de bruger alternative undervisningsformer og motiverer eleverne. - Lektiehjælp gennemgås. Det undersøges om måden, der gives lektiehjælp i Albertslund og de metodikker, der ligger bag, skal ændres. - Mulighederne for at gøre dansk, matematik og engelsk til kernefag i folkeskolen undersøges. - Den målrettede sprogindsats, der allerede er i folkeskolerne i Albertslund fastholdes og udvikles. - Skolerne benytter holddeling i højere grad. II) Elevernes adfærd og sociale kompetencer Mål: Alle elever, der forlader folkeskolen har en adfærd og tilstrækkelige sociale kompetencer til at de kan begå sig på en ungdomsuddannelse Forslag til aktiviteter: - Indsats over for elevernes ulovlige fravær. 10

11 - Fokus på elevers misbrug af eks. alkohol. - Mere fokus på den unges overgang til ungdomsuddannelserne, når sager om udskolingselever behandles i de tværfaglige råd. Herunder overvejes det, om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen og fritidsområdet i højere grad skal være repræsenteret i de tværgående råd. - Skole Socialforvaltning Politi (SSP)-lærere får udvidet rolle i det trivselsfremmende arbejde. - Indhentning af erfaringer fra Hyldagerskolens brug af familieklassen. På baggrund af Hyldagerskolens erfaringer overvejes det, om brugen af familieklasser skal udvides til andre folkeskoler. Mål: Forældre er i højere grad i stand til at bakke op om deres børns uddannelsesforløb og i børnenes udvikling af kompetencer, så kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Forslag til aktiviteter - Fokus på forældrenes rolle. Undersøgelse af hvordan forældrene i højere grad kan engageres og inddrages aktivt i folkeskolen, herunder også i barnets overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse. - Forældre fastholdes på deres ansvar for deres eget barns udvikling og fokus på familiekulturens betydning for deres barns adfærd. Forskning har vist, at en aktiv familiekultur har betydning for, om børnene har succes i skolen og i senere uddannelse (Jf. Kommunernes Landsforenings folder Fælles viden fælles handling ). - Den enkelte skole har endnu mere opmærksomhed på de unge, hvor forældresamarbejdet ikke fungerer. III) Folkeskolelærernes fokus på ungdomsuddannelserne Mål: Den enkelte lærer har fokus på at undervisningen skal kvalificere hver enkelt elev til at eleven kan gennemføre en ungdomsuddannelse Forslag til aktiviteter: - Lærerne får større indsigt i ungdomsuddannelserne bl.a. gennem målrettet information til lærerne om udbuddet af ungdomsuddannelser og en vejviser for professionelle over uddannelsestilbud til de unge. - Tættere samarbejde mellem lærerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning vejleder på de enkelte skoler, om hvilken rådgivning den enkelte elev har brug for, og hvem der gør hvad. 11

12 - Lærerne har særligt fokus på, at undervisningen differentieres, så det sikres, at undervisningen passer til den enkelte elevs niveau og understøtter den enkelte elevs faglige udvikling. - Folkeskolens kvalitetsrapport har tal for, hvor mange elever fra skolen der fastholdes og gennemfører en ungdomsuddannelse. - Lærerne får hvert år statistik materiale over deres elevers uddannelsesforløb, så de kan følge deres elever, efter de har forladt folkeskolen. - Eksisterende planer i folkeskolen eks. elevplaner tager højde for ungdomsuddannelse. C) Fastholdelse af de unge i ungdomsuddannelserne Mere end 90 % af de unge i Albertslund begynder på en ungdomsuddannelse, men som tallene i afsnit 4 viser, er der en gruppe af disse unge, der aldrig får gennemført en uddannelse. Hvis de unge, der afbryder en ungdomsuddannelse, gennemfører deres uddannelse i stedet for, er Albertslund Kommune tæt på at opfylde regeringens mål og kommunens egen vision om, at 95 % gennemfører en ungdomsuddannelse. Arbejdet i Kommunenetværket supplerer den lokale indsats i Albertslund Kommune, idet der her arbejdes på at igangsætte fælles initiativer for frafaldstruede elever på Vestegnen. Dette underafsnit fokuserer på den lokale indsats i Albertslund Overordnet målsætning: Unge, der tilmelder sig en ungdomsuddannelse, forbliver i uddannelsessystemet og gennemfører en ungdomsuddannelse. Det kan betyde, at den unge foretager et omvalg og skifter uddannelse, men den unge skal forblive i et uddannelsesforløb indtil den unge har gennemført en ungdomsuddannelse Mål: Unge med sociale og personlige problemer får bedre støtte til at gennemføre en ungdomsuddannelse Forslag til aktiviteter: - Ydelser fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen gennemgås. Det overvejes om Albertslund Kommune skal prioritere tilkøb hos Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen anderledes og om kommunen skal have flere eller færre tilkøb på ydelser hos Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen. Herunder bl.a. om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen skal gennemføre uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienterings (UEA) undervisningen i folkeskolen. - Åben rådgivning under Børne- og Familieafdelingen for unge med personlige problemer. Mål: Uddannelsestilbuddet i Albertslund Kommune skal være så bredt, at alle unge har mulighed for at komme i gang med et uddannelsesforløb. Det skal både sikre at de unge 12

13 kommer i gang med en ungdomsuddannelse, men også at den unge ikke skal skifte ungdomsuddannelse undervejs Forslag til aktiviteter - Undersøgelse af om der kan sættes gang i initiativer inden for rammerne af de eksisterende uddannelsestilbud, der kan støtte at fagligt svage unge gennemfører en ungdomsuddannelse. - Undersøgelse af om der er brug for flere andre alternative uddannelsesmuligheder (eks. flere produktionsskolepladser, Mere Erhvervsgrunduddannelse (EGU) og Særlig Tilrettelagt Undervisning (STU), erhvervsklasser i 8., 9. eller 10. klasse). Mål: Albertslund Kommune arbejder for, at der oprettes flere elev- og praktikpladser Forslag til aktiviteter: - Albertslund Kommune opretter flere elev- og praktikpladser. Herunder giver unge mulighed for kortere praktikophold. - Albertslund Kommune yder en aktiv indsats for at kommunens leverandører opretter flere elev- og praktikpladser, samt laver en opsøgende indsats for at virksomheder i kommunen opretter flere elev- og praktikpladser. 6. Hvordan vurderes udviklingen Når det skal vurderes om flere unge i Albertslund Kommune får en ungdomsuddannelse, vil der blive inddraget statistik fra forskellige kilder, der dokumenterer dette. I det omfang, der kommer nye kilder vil disse blive inddraget. Statistikken vil blive brugt til at vurdere om Albertslund Kommune er på vej til at nå visionen eller om der skal foretages ændringer. A) National statistik fra Uni-C, Kommunernes Landsforening, Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet Denne statistik bruges til at vurdere om der overordnet set sker de nødvendig fremskridt og flere og flere unge i Albertslund gennemfører en ungdomsuddannelse, så visionen kan opfyldes. B) Lokal statistik fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen Den lokale statistik fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen gør det muligt at gå mere i dybden med udviklingen i Albertslund. Her er det muligt at få mere uddybende tal over den generelle udvikling i Albertslund. Det er bl.a. også muligt at få tal fra hver enkelt grundskole i Albertslund over hvor mange unge fra hver enkelt skole, der påbegynder en ungdomsuddannelse og stadigvæk er på ungdomsuddannelsen efter et år. Det gør det muligt at lave en mere præcis indsats. 13

14 7. Inddragelse af de unge Ungestrategiens målgruppe er unge, og formålet med strategien er at støtte at flere gennemfører en ungdomsuddannelse. Derfor vil Ungdomsrådet og unge i andre fora blive inddraget i den endelige udvælgelse af de konkrete aktiviteter, der sættes i gang i Ungestrategien Samtidig har Albertslund Kommune en ambition om, at de unge som gruppe vil blive inddraget, når der træffes vigtige beslutninger om og for dem. Eksempelvis gennem Ungdomsrådet. 14

15 Bilag 1: Den nuværende situation Der er statistik fra flere aktører, der dokumenterer udviklingen i uddannelsesniveauet. Der er inddraget statistik fra disse forskellige aktører i denne Ungestrategi, selvom statistikkerne ikke er fuldstændigt sammenlignelige. Det vurderes dog ikke, at dette giver væsentlige metodiske problemer for de konklusioner, der er i denne Ungestrategi. Samtidig bliver det muligt at få mere uddybende statistik ved at trække på statistik fra flere forskellige aktører. Undervisningsministeriets seneste profilanalyse af den ungdomsårgang, der sluttede 9. klasse i , viser, at Albertslund ligger nummer 11 fra bunden blandt alle landets kommuner. Landsgennemsnittet er på 80 %. Som nævnt i indledningen viser profilanalysen at 74 % af den ungdomsårgang i Albertslund, der afsluttede 9. klasse i 2007 forventes at tage en ungdomsuddannelse i løbet af de næste 25 år, når uddannelsessystemet og uddannelsesadfærden i hele perioden antages at være som i Tal fra Danmarks Statistik over uddannelsesniveauet i Danmark bekræfter, at Albertslund ligger dårligere end landsgennemsnittet på 20 % for hvor mange i aldersgruppen år, der har grundskolen, som deres højest fuldførte uddannelse i I Albertslund er det nemlig 31 % af årige der i 2008 havde grundskolen, som deres højeste fuldførte uddannelse (Danmarks Statistik 2008). De unge tilmelder sig en ungdomsuddannelse Tal fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen viser, at 97 % af de unge i Albertslund, der gik ud af 9. klasse i 2009 havde tilmeldt sig et videre uddannelsesforløb. Af de 97 % tilmeldte 36 % sig til 10. klasse, 42 % tilmeldte sig gymnasiale uddannelser, mens 16 % tilmeldte sig erhvervsuddannelser. Resten begynder eksempelvis på en produktionsskole (Tal fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen 2009). Ud af de 97 % unge, er der også en mindre gruppe, der aldrig begynder på ungdomsuddannelsen, selvom de er tilmeldt. Der er ikke præcise tal, der viser, hvor stor denne gruppe er. Sammenlignet med tallene over hvor mange unge der faktisk gennemfører en ungdomsuddannelse fra Undervisningsministeriets profilanalyse viser ovenstående, at hele 97 % af 3 En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau beregnes ved at fremskrive årgangens uddannelsesniveau ud fra antagelsen om at uddannelsessystemet og uddannelsesadfærden efter afsluttet 9. klasse vil være som senest kendte adfærd. Profilmodellen 2007 viser således, hvordan den ungdomsårgang, som afsluttede 9. klasse i 2007, forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, når uddannelsessystemet og uddannelsesadfærden i hele perioden antages at være som i

16 de unge begynder i et uddannelsesforløb efter 9. klasse, men der er mere end 25 % af de unge, der ender med ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse 4. En væsentlig udfordring er altså, at få de unge til at gennemføre de ungdomsuddannelser, som de tilmelder sig. Eller at få dem, der afbryder en ungdomsuddannelse til hurtigt at finde en ungdomsuddannelse, der passer bedre til dem, og som de kan gennemføre. Unge på erhvervsuddannelser Kommunernes Landsforenings Uddannelsesnøglen fra 2006 viser, at de årige i Albertslund, der har afbrudt en ungdomsuddannelse, især afbryder en erhvervsuddannelse. 71,5 % af disse unge har afbrudt en erhvervsuddannelse, mens 28,5 % har afbrudt en gymnasial uddannelse. På trods af at der er langt flere unge, der begynder på en gymnasial uddannelse, er der altså væsentlig flere unge, der afbryder en erhvervsuddannelse (Kommunernes Landsforening 2008). Herkomst Danskere af udenlandsk herkomst (Indvandrere/efterkommere) udgør 35 % af aldersgruppen år i Albertslund. Omkring 37 % af de årige i gruppen af danskere af udenlandsk herkomst har grundskolen, som deres højest fuldførte uddannelse 5 (Danmarks Statistik 2008). Indvandrergruppen i Albertslund er dog ikke homogen, dvs. at der kan være forskel i uddannelsesfrekvensen mellem de forskellige grupper af danskere med udenlandsk herkomst (Danmarks Statistik 2008). For aldersgruppen år med dansk oprindelse er der 31 % i Albertslund, der kun har grundskolen som deres højest fuldførte uddannelse. Dermed ligger denne aldersgruppe markant over landsgennemsnittet på 19 % for hvor mange personer med dansk oprindelse i aldersgruppen år, der kun har grundskolen som deres højest fuldførte uddannelse (Danmarks Statistik 2008). Dermed er der procentvis flere danskere af udenlandsk herkomst end med dansk oprindelse, der kun har grundskolen, som deres højest gennemførte uddannelse. Den procentvise forskel på de to gruppers uddannelsesniveau er på 6 procentpoint. Det vurderes ikke, at denne forskel er så stor at hovedfokus i Ungestrategien skal være på de tosprogede unge i Albertslund, men at fokus både skal være på tosprogede unge og unge med dansk som modersmål. Dette forstærkes af at gruppen af årige med dansk oprindelse har et markant lavere uddannelsesniveau end landsgennemsnittet for denne gruppe. Samtidig har Partnerskabsaftalen om ungestrategier et særligt fokus på og vil sætte initiativer i gang, der skal få flere tosprogede unge til bl.a. at gennemføre en ungdomsuddannelse. 4 Det skal bemærkes, at tallene fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen og Undervisningsministeriets profilanalyse beskæftiger sig med to forskellige årgange. Konklusionen forudsætter altså, at den årgang, der gik ud af 9. klasse i 2009 har ca. samme uddannelsesfrekvens, som den årgang, der gik ud af 9. klasse i Undervisningsministeriet har endnu ikke lavet en profilanalyse af den årgang, der gik ud af 9. klasse i Samtidig tæller 10. klasse med blandt de 97 %, der har tilmeldt sig et uddannelsesforløb. Selvom det ikke er en ungdomsuddannelse. 5 Tal fra Danmarks Statistik viser, at det er et sted mellem 32 % og 42 % af indvandrerne og efterkommere i aldersgruppen år, der har folkeskolen, som deres højest fuldførte uddannelse. Der er nemlig en stor gruppe indvandre, hvor deres uddannelsesniveau ikke er oplyst. Hvis disse uoplyste ikke regnes med er tallet 42 %. Hvis de regnes med er det 32 %. I Ungestrategien bruges et gennemsnit af disse to tal på 37 %. 16

17 Bilag 2: Netværk med andre kommuner Udover det arbejde, der foregår med at lave en ungestrategi i Børne- og Undervisningsforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen er Albertslund Kommune også repræsenteret i Ungdomsuddannelse til alle II og Kommunenetværket. Begge disse netværk har også det fælles mål om at få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelse til alle II netværket I forbindelse med arbejdet indgår Albertslund Kommune i et forpligtigende samarbejde med 21 andre kommuner i Kommunernes Landsforening samarbejdet Ungdomsuddannelse til alle II. Det såkaldte Ungdomsuddannelse til alle II netværk. Kommunerne her diskuterer, inspirerer og udveksler erfaringer om regeringens målsætning om, at 95 % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Som en del af Ungdomsuddannelse til alle II har Albertslund Kommune forpligtet sig til politisk til, at samarbejde på tværs af relevante forvaltninger, samarbejde med eksterne aktører politisk såvel som administrativt, herunder især lokale ungdomsuddannelser og lokale arbejdsmarked om problemstillingen samt intensivere samarbejdet med ungdomsuddannelserne for at fastholde de unge i uddannelsessystemet. Kommunetværket Albertslund Kommune er også med i Kommunenetværket, der består af de fem kommuner fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen (Albertslund, Ballerup, Glostrup, Høje-Taastrup og Rødovre). Alle fem kommuner er en del af Ungdomsuddannelse til alle II. I kommunenetværket indgår Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen også. Kommunenetværket skal sikre at der er fælles procedurer og at der koordineres mellem kommunerne, Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen og de relevante ungdomsuddannelser. Kommunenetværket har fire overordnede målsætninger a) Overgange og koblinger til ungdomsuddannelserne Mål: At der etableres et samarbejde mellem grundskoler, ungdomsuddannelser (Erhvervsuddannelser (EUD) og Studentereksamen (STX)) og Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen om motivering og fastholdelse af unge før og efter overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, herunder drøftelse og formidling af generelle oplysninger vedr. unges faglige og sociale forudsætninger, skolernes faglige og sociale miljø samt gennemførsels- og overgangsvejledning. b) Videregivelse af oplysninger om unge(forudsætning for målsætning C) 17

18 Mål:Hurtig og direkte videreformidling af dataoplysninger fra ungdomsuddannelse, produktionsskole og relevante institutioner som Hæren og Kriminalforsorgen samt forvaltninger som Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og socialforvaltning til Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen om unge vedrørende ny ungdomsuddannelse og/eller nødvendig støtte, potentielt frafald, uddannelsesparathed, frafald, fremmøde og andre hændelser, der har betydning for at kunne iværksætte en målrettet, uddannelsesorienteret indsats. c) Akutte tiltag for frafaldstruede elever Mål: At Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen i et samarbejde udarbejder fastholdelsesorienteret handleplan vedr. en frafaldstruet elev i samarbejde med EUD eller gymnasiale uddannelser samt de(n) relevante forvaltning(er), alt efter elevens alder og situation. d) Samarbejde mellem Erhvervsuddannelser (EUD), jobcenter og Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen Mål: At der etableres et samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen, erhvervsuddannelser og de kommunale jobcentre om motivation og fastholdelse af unge under/over 18 år i uddannelsesforløb, herunder adgang til og formidling af lærepraktikpladser, Erhvervsgrunduddannelsen (EGU), Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU) og dialog om lærepraktikværts forventninger til elevernes faglige niveau o.a. 18

19 Bilag 3: Organisationsdiagram 19

20 20