Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Transkript

1 Sundhedspolitik Svendborg Kommune

2 UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er handling... 4 Kost... 5 Rygning... 6 Alkohol/stofmisbrug... 7 Fysisk aktivitet... 9 Ulykker Arbejdsmiljø Seksualitet Afslutning

3 Forord Sundhedspolitikken beskriver den overordnede ramme for Svendborg Kommunes indsats på området med sundhedsfremme og forebyggelse, og skal ses i sammenhæng med kommunens værdier og øvrige politikker, f.eks. idræts-, frivilligheds- og børne/ungepolitikken. Samlet giver politikkerne et billede af bredden i den samlede kommunale indsats på sundhedsområdet i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes sundhedspolitik opstiller målene for den kommunale sundhedsindsats og skal være med til at sikre, at hele kommunen arbejder i samme retning for at fremme borgernes sundhed. Svendborg Kommunes sundhedspolitik skal ikke ses som en løftet pegefinger, men en politik der angiver en retning. Svendborg Kommunes aktiviteter skal ske i et samarbejde mellem den enkelte borger, familien, det øvrige netværk, frivillige, foreninger og andre aktører kommunen kan nemlig ikke forbedre borgernes sundhed alene. - Sygdom er, hvordan man har det. Sundhed er hvordan man tager det. Sundhedspolitikken skal gælde for alle uanset alder, uddannelse, erhvervstilknytning og etnisk baggrund, og skal herunder arbejde for at bekæmpe ulighed i sundhed. Svendborg Kommunes borgere er mangfoldige, og har forskellige opfattelser af hvad der er sundt/usundt og hvad der er det gode liv. Sundhedspolitikken skal have fokus på det der knytter sig til kroppen, men også indtænke det der knytter sig til selve livskvaliteten. F.eks. mestring, trivsel, samvær, nærvær, positivt livssyn. Svendborg Kommune har ansvaret for at give borgerne mulighederne for at leve et sundt liv, men borgerne har selv ansvaret for at vælge det sunde liv. 1

4 Vision Svendborg Kommune er kendt som en Sund Kommune. Det er et fælles anliggende hvor alle arbejder for at fremme sundheden - både den enkelte og fællesskabet. Overordnede mål og principper Borgernes sundhed prioriteres i Svendborg Kommune, og med en sundhedspolitik sættes der fokus på forebyggelse og sundhedsfremme og på sammenhængen mellem levevilkår og sundhed. Svendborg Kommunes sundhedspolitik understøtter: at vi styrker det enkelte menneskes og gruppers/borgeres ressourcer og ønske om at leve det gode liv, samt mulighed for udvikling af handlekompetencer i sundhedsfremmende retning at vi inspirerer det enkelte menneske og grupper til at udvikle egen aktivitet og handling at der satses på varige livsstils ændringer SUNDHED - WHO s definition er: Sundhed er en tilstand af fuldkommen legemlig, sjælelig og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og gener. Mange forhold spiller ind og har betydning for sundhed: f.eks. livsstil, levevilkår, kultur, miljø, hygiejne, fællesskab og sundhedstilbud. FOREBYGGELSE - forebyggelse er indsatser der hindrer sygdom i at opstå og/eller udvikle sig, ved at minimere sygdommenes risikofaktorer. Det er af stor betydning, at foreninger og organisationer spiller en aktiv rolle i sundhedsfremme i Svendborg Kommune. 2

5 Svendborg Kommune vil arbejde for sundhed og trivsel for alle kommunens borgere, gennem hele livet. Gode vaner grundlægges tidligt og varer hele livet. Vi vil derfor lægge særlig vægt på, at børn får grundlagt en god livsstil. Voksne skal være et godt forbillede for børn og unge. Vi vil gerne, at man viser hinanden aktiv omsorg, uden at det virker som utidig indblanding. De sunde valg skal gøres til lette valg. Den enkeltes egen motivation, gerne i samspil med ligestillede, er nødvendig for at give den fulde effekt af eksterne sundhedsfremmende aktiviteter. Vi skal prioritere indsatsen overfor de borgere, som selv ønsker at arbejde med. Hjælp-til-selvhjælp skal understøttes. Vores sundhedspolitik skal derudover styrke indsatsen overfor de svage og udsatte, for på den måde at fremme lighed i sundheden. Mulighed for lighed / risiko for ulighed skal ind i den sundhedspolitiske debat. Sundhed skal medtænkes i alle politiske og fagligt/administrative beslutninger og handlinger, og derfor skal de sundhedsmæssige konsekvenser altid beskrives (i lighed med de økonomiske konsekvenser) før man træffer politiske beslutninger. SUNDHEDSFREMME - WHO s definition er: Sundhedsfremme er processen med at sætte individer og fællesskaber i stand til at øge kontrollen over de faktorer, der bestemmer sundheden og dermed fremmer deres helbred. Et udviklende koncept, som omfatter at fremme livsstile og andre sociale, økonomiske, miljømæssige og personlige faktorer, der leder til sundhed. 3

6 Politiske strategier Faglig strategi: Være aktive i Sund By Netværket, og få del i og medvirke til vidensdeling og erfaringsudveksling. Civilsamfundsstrategi: Inddragelse af frivillige bl.a. ved at udlodning af beløb fra en frivillighedspulje. Informationsstrategi: En årlig event i regi af udvalget med en stærk sundhedsprofil. Politik er handling På baggrund af vores definition af sundhed, sundhedsfremme og forebyggelse, skal vi udbrede kendskabet til de risikofaktorer der er grundlaget for målrettet forebyggelse. Vi målretter indsatsen i forhold til ressourcetænkning i stedet for problemtænkning. Vi fokuserer på hvad der holder borgerne raske i stedet for hvad der gør dem syge. Risikofaktorerne i regeringens folkesundhedsprogram tager udgangspunkt i de forebyggelige årsager til de store folkesygdomme: Aldersdiabetes, forebyggelige kræftformer, hjertekarsygdomme, knogleskørhed, muskelog skeletsygdomme, overfølsomhedssygdomme, psykiske lidelser, rygerlunger (KOL). Med inspiration i programmets risikofaktorer, er følgende indsatsområder beskrevet: 1. Kost 2. Rygning 3. Alkohol/stofmisbrug 4. Fysisk aktivitet 5. Ulykker 6. Arbejdsmiljø 7. Seksualitet Indsatsområderne og de enkelte målsætninger danner et idé katalog, som man politisk skal prioritere imellem. Idé kataloget beskriver en bred vifte af 4

7 ideer, målsætninger og eksempler på hvilke krav det stiller til kommunen, netværket og den enkelte. Udvælgelsen og prioriteringerne vil ske i forhold til ønsker og muligheder, og skal ses i relation til de budgetmæssige rammer. Indenfor for hvert prioriteret indsatsområde skal der vurderes på behovet for dokumentation og evaluering. Når sundheds- og forebyggelsesudvalget udvælger indsatsområder, er det vigtigt at samarbejde om implementeringen på tværs af direktørområderne. Dette både for at der sker en konsekvensvurdering for det enkelte sektor/direktørområde, samt for at der sikres sammenhæng og mulighed for synergieffekt. Vi ved, at børnenes almene trivsel, livskvalitet og indlæringsevne påvirkes positivt af sunde kost vaner, vi ved endvidere at den kost barnet præsenteres for lige fra fødslen, kan have betydning for sundheden resten af livet. 6 om dagen En lang række videnskabelige undersøgelser viser, at frugt og grønt hver dag beskytter mod kræft, hjertekarsygdomme og type 2 diabetes. På den baggrund er der etableret et samarbejde mellem myndigheder herunder Sundhedsstyrelsen, sundhedsorganisationer og frugt- og grønterhvervet - 6 om dagen. 6 om dagen kampagnen arbejder for at få danskerne til at spise mere frugt og grønt. Helst 6 om dagen eller 600 gram frugt og grønt om dagen. Kost Maden er en del af vores kultur. Sund kost og gode vaner omkring måltider styrker sundheden og kan forebygge en række sygdomme. Mål: Vi vil i Svendborg kommune arbejde for at efterleve fødevarestyrelsen og sundhedsstyrelsens anbefaling om 6 om dagen, samt medvirke til indsatser der fremmer ernæringsrigtig og allergivenlig kost. 5

8 Kommunens/netværkets indsats: Kommunens institutioner skal gå foran, og medvirke til at understøtte sunde kostvaner. Der skal udarbejdes kostpolitik i alle skoler, institutioner og haller. Vi skal søge at erstatte de uhensigtsmæssige kostvaner med gode kostvaner. Vejlede og støtte op om initiativer om sunde kostvaner. Kommunens tilbud skal være ernæringsrigtige og der skal være gode rammer for måltiderne. BMI (Body mass index) udregnes for voksne på følgende måde: Vægt (kg) /(højde (m) x højde (m)) Dvs. at en person på 1,75m i højde, der vejer 75kg, vil have et BMI på 24,5. Den enkeltes indsats: Træffe sunde valg om kost i dagligdagen uanset om det er hjemme, på arbejde eller i fritiden. Normalvægtiges BMI ligger normalt under 25 dog skal der samtidig tages højde for mængden af muskelmasse samt fedtfordelingen. Med hensyn til vurdering af børns overvægt anvendes standardiserede højde og vægt kurver. Rygning Rygestop har altid meget positiv indvirkning på sundheden. Interessen for at nedsætte eller kvitte tobaksforbruget er stort, gennem de senere år er andelen af rygere i Danmark nedsat fra 44 % til 30 %, og halvdelen af rygerne ønsker at kvitte tobaksforbruget. Rygning også den passive rygning belaster danskernes helbred og er den enkeltfaktor, der har størst negativ indflydelse på folkesundheden. 6

9 Mål: Andelen af borgere med rygerelaterede sygdomme skal minimeres. Derfor understøtter Svendborg Kommune, at: røgfrie miljøer fremmes, så ingen udsættes for passiv røg fremme rygestop, så antallet af rygere reduceres væsentligt rygestart forebygges, så færre unge begynder at ryge En storryger dør 8-10 år tidligere end en ikke ryger, og taber herudover 10 gode leveår uden belastende sygdom. Det er aldrig for sent at stoppe med at ryge. Risikoen for sygdomme kan reduceres, hvis man stopper med at ryge også selvom man har røget i mange år. Kommunen/netværkets indsats: Sikre information om metoder til rygestop. Stille krav om rygepolitik i alle foreninger og haller der modtager offentlige tilskud. Sikre konkrete og tilgængelige tilbud til alle, der vil holde op med at ryge. Medvirke til at sikre røgfrie miljøer på kommunens arbejdspladser og i det offentlige rum. Den enkelte borgers indsats: Undlade at begynde med at ryge. Som ryger prøve at holde op. Som gravid undlade passiv og aktiv rygning. Vise hensyn og ikke ryge, hvor andre opholder sig. Bidrage aktivt til, at børn og unge kan færdes i røgfrie miljøer. Alkohol/stofmisbrug Der er meget at vinde ved at drikke med måde. Drikker man en gang imellem, og kun et par glas, får man de positive virkninger af alkoholen, og undgår de negative. Den danske alkoholkultur går i arv. Danske børn drikker typisk alkohol første gang, når de er 13 år. Danske unge drikker mere og hyppigere end unge i andre europæiske lande. 7

10 Omkring danskere er afhængige af alkohol, mens har et storforbrug af alkohol. Der er et stigende forbrug af rusmidler/narkotiske stoffer. Ca børn vokser op i familier med misbrug. Mål: At borgerne i Svendborg Kommune har fornuftige alkoholvaner. At antallet af borgere der eksperimenterer med eller bliver afhængige af stoffer reduceres. Derfor skal der arbejdes for, at borgerne har den nødvendige viden om alkohols betydning for sundheden børn ikke drikker alkohol og at unges alkoholdebut udskydes der er et særligt fokus på børn og unge, der lever i misbrugsfamilier at unge med misbrugsproblemer har let adgang til rådgivning og behandling borgere med et alkoholmisbrug/stofmisbrug tilbydes mulighed for at komme ud af misbrug vi ikke ser passivt til, at misbrugere/afhængige bliver i misbrug/afhængigheds forholdet Storforbrug defineres ved et alkoholforbrug over Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser: Højst 14 genstande til kvinder og højst 21 genstande til mænd om ugen, samt specielle restriktioner ift. gravide, der bør undgå alkohol. Kommunens/netværkets indsats: Kommunen medvirker til en aktiv og målrettet indsats, via særligt fokus på børn og børnefamilier i risikogrupper. Understøtter, at børn og unge tilegner sig viden om alkoholens betydning for sundheden, og udvikler handlekompetencer til at forholde sig fornuftigt til alkohol. 8

11 Understøtter, at børn og unge tilegner sig viden om rusmidler/narkotikaens betydning for sundheden. Stille krav om, at foreninger og organisationer der arbejder med børn og unge har en alkoholpolitik. At de kommunale arbejdspladser efterlever den gældende alkoholpolitik. Samarbejde med frivillige, foreninger og i lokalområderne. At vi i hjælpearbejdet bygger på den enkeltes ressourcer i arbejdet med at komme ud af afhængighed. Støtte familier hvor der er misbrugsproblemer. I 1998 døde godt danskere af alkoholrelaterede lidelser. Det svarer til 6 % af samtlige dødsfald i Danskernes alkoholforbrug koster hvert år samfundet ca. 10 mia. kr. Den enkeltes indsats: Efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger for maksimal indtagelse af alkohol. Medvirke til at unge får en sen alkoholdebut. Handle aktivt, når venner og kolleger m.fl. viser tegn på alkohol- eller andre misbrugsproblemer. Undgå miljøer med rusmidler/narkotiske stoffer. I 2002 drak hver dansker over 14 år i gennemsnit 11,6 liter ren alkohol. Det er mere end det dobbelte af forbruget i de øvrige nordiske lande. Fysisk aktivitet Regelmæssig fysisk aktivitet kan være med til at bevare kroppen sund og rask, og forebygge en række sygdomme og lidelser. Fysisk aktivitet forebygger en række livsstils- og folkesygdomme, bl.a. forhøjet blodtryk, overvægt, diabetes 2, muskel/skelet lidelser, stress og psykiske lidelser. Regelmæssig fysisk aktivitet kan forebygge at de nævnte sygdomme og tilstande opstår, og hvis sygdommene 9

12 er der, fremme at tilstanden bedres. Hvis man allerede lider af en af ovennævnte sygdomme kan fysisk aktivitet medvirke til at mindske risikoen for, at sygdommen udvikles, eller tilstanden forværres. 30/60 Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne regelmæssig fysisk aktivitet 30 min og børn 60 min dagligt: Mål: At borgerne har den nødvendige viden om fysisk aktivitet og dens betydning for sundheden. Skabe rammer der inspirerer til fysisk aktivitet. At fysisk aktivitet har høj prioritet, bl.a. på skolevejen, i institutionerne og i foreningerne. Svær overvægt hos børn og voksne, er et stigende problem. Sundhedsstyrelsen anslår at ca. 13 % er svært overvægtige. Svær overvægt (BMI over 30 for voksne) er en trussel mod folkesundheden, da den kan føre til alvorlige følgesygdomme. Kommunens/netværkets indsats: Tidligt i livet at skabe sunde bevægelsesvaner, da der er evidens for at børnenes almene trivsel, livskvalitet og indlæringsevne påvirkes positivt derved. At der skabes rammer for borgerne, så fysisk aktivitet er en reel mulighed. Vi skal søge at erstatte de dårlige bevægelses vaner med gode. Prioritere fastholdelse af funktionsniveau for alle ældre, også før fald i funktionsniveau indsætter. Medvirke til at aktivere ressourcer blandt eksempelvis frivillige organisationer. 10

13 Fysisk aktivitet styrker ydermere helbredet på følgende måder: Hjælper til at mindske blodtrykket hos personer, der allerede har forhøjet blodtryk Hjælper med at kontrollere vægten Hjælper seniorer med at blive stærkere og bedre i stand til at bevæge sig uden at falde Forbedrer det psykiske og sociale velvære, herunder livsglæde, overskud, social trivsel, selvtillid og handlekompetencer Regelmæssig fysisk aktivitet kan forebygge og fremme, at de nævnte sygdomme og tilstande opstår. Fysisk aktivitet kan medvirke til at mindske risikoen for, at sygdommen udvikles, eller tilstanden forværres. Den enkeltes indsats: At fysisk aktivitet, som anbefalet af sundhedsstyrelsen, gøres til en del af hverdagen. (30/60) Højne opmærksomheden på at drage omsorg for hinanden i almindelighed, tag naboen med ud at gå en tur m.v. Støtte op om initiativer med fysisk aktiviteter. Regelmæssig fysisk aktivitet kan være med til at bevare kroppen sund og rask, og forebygge en række sygdomme og lidelser. Fysisk aktivitet forebygger følgende livsstils- og folkesygdomme: Kredsløbssygdomme Stress Muskel- og skeletlidelser Visse former for kræft Psykiske lidelser (depression, angst og demens) Osteoperose (knogleskørhed) Ulykker Det er vanskeligt præcist at definere de forskellige ulykker, men hvis man deler det mellem trafikulykker på den ene side, og hjemme-/fritidsulykker på den anden side, så udgør sidst nævnte 70 % af alle ulykker. Mange ulykker kan forebygges ved en relevant indsats. På baggrund af målrettet indsat over en årrække er antallet af ulykker i på Fyn faldet med 11

14 25 %. Faldulykker er i dag den hyppigste ulykkestype blandt ældre. Mål: Nedsætte antallet af ulykker i hjemmet/fritiden og i trafikken. Kommunen/netværkets indsats: Vi medvirker til, at borgerne får en trafiksikker by med sikre veje, cykelstier osv. Vi medvirker til, at borgerne får den nødvendige indsigt i risikofaktorer i forhold til idrætsskader og ulykker i eget hjem. Vi skal opprioritere forebyggelse af fald hos ældre. Den enkeltes indsats: Overholde færdselsloven og sikkerhedsanvisninger m.v. Medvirke til forebyggelse af ulykker i hjemmet og i fritiden. Træffe sikre valg. Arbejdsmiljø Et godt arbejdsmiljø har betydning for sundheden. F.eks. kan et godt arbejdsmiljø betyde et lavere sygefravær, hvilket har betydning både for den enkelte, for produktiviteten og for hele samfundet. Et godt arbejdsmiljø har betydning for forebyggelse af sygefravær, erhvervsevnetab, arbejdsophør og for fastholdelse af ældre på arbejde. Der er store muligheder for forbedringer af borgernes sundhed og sikkerhed gemt i at nedbringe arbejdsrelaterede helbredsproblemer og skader. Arbejdsmiljøet kan i sig selv indebære en risiko for helbredskonsekvenser som fx hjertekarsygdomme, stress eller nakke-skulderbesvær. Arbejdsmiljøet kan også påvirke, hvor let eller svært den enkelte har ved at vælge en sund livsstil, og derfor kan arbejdspladsen også være et vigtigt forum for indsatser med det perspektiv at fremme en sund livsstil, ikke mindst i form af integrerede indsatser, der samtænker arbejdsmiljø og livsstil. 12

15 Mål: Medvirke til at alle arbejdspladser prioriterer et sundt arbejdsmiljø, herunder at minimere arbejdsulykker. Kommunens/netværkets indsats: Kommunens arbejdspladser går foran i prioriteringen af et sundt allergivenligt arbejdsmiljø, både i forhold til det fysiske, psykiske og sociale arbejdsmiljø. Opfordre til at arbejdsmiljødebatten er central på arbejdspladserne. Samarbejde med arbejdspladserne i kommunen om sundhed. Den enkeltes indsats: Deltage aktivt i forbedring og vedligeholdelsen af et godt arbejdsmiljø. Tage ansvar for eget og andres arbejdsmiljø. Seksualitet Usikker sex medfører risiko for uønskede graviditeter samt seksuelt overførbare sygdomme (HIV/aids, klamydia m.fl.) Ca % af alle unge har haft en seksuelt overførbar sygdom, inden de fylder 25 år. Seksuelle overgreb er et stigende problem. Mål: Kommunen vil medvirke til at nedsætte: antallet af provokerede aborter. antallet af seksuelt overførbare sygdomme. antallet af seksuelle overgreb. Kommunen/netværkets indsats: Styrke seksualoplysning og seksualundervisning til unge i skolen og på uddannelsesinstitutioner. Styrke indsatsen med oplysning og rådgivning til borgere og grupper af borgere med særlige behov. Den enkeltes indsats: Anvende prævention der beskytter mod uønsket graviditet. 13

16 Anvende prævention der beskytter mod seksuelt overførbare sygdomme. At unge hjælper og støtter hinanden, så overgreb minimeres. Afslutning Indsatsområderne og målene i sundhedspolitikken skal danne baggrund for de politiske prioriteringer indenfor sundhedsområdet. Indenfor de prioriterede indsatsområder, skal der opstilles specifikke, målbare, accepterede, realistiske og tidsafgrænsede mål og udarbejdes handlings- og evalueringsplan. Svendborg Kommunes indsatser på sundhedsområdet bygger på dokumenteret viden om metoder og effekter, indenfor de områder hvor den eksisterer. Der er stadig mange områder, specielt indenfor den borgerrettede sundhedsfremme og forebyggelse, hvor der mangler dokumenteret viden. Her skal Svendborg Kommune medvirke til at der opnås ny viden. FOREBYGGELSE - forebyggelse er indsatser der hindrer sygdom i at opstå og/eller udvikle sig, ved at minimere sygdommenes risikofaktorer. BORGERRETTET FOREBYGGELSE - den borgerrettede forebyggelse har til formål at holde raske borgere sunde og undgå at sygdom opstår. PATIENTRETTET FOREBYGGELSE - den patientrettede forebyggelse har til formål at hindre, at sygdom udvikler sig yderligere og hindre komplikationer og tilbagefald. MH 14