Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedspolitik. Svendborg Kommune"

Transkript

1 Sundhedspolitik Svendborg Kommune

2 UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er handling... 4 Kost... 5 Rygning... 6 Alkohol/stofmisbrug... 7 Fysisk aktivitet... 9 Ulykker Arbejdsmiljø Seksualitet Afslutning

3 Forord Sundhedspolitikken beskriver den overordnede ramme for Svendborg Kommunes indsats på området med sundhedsfremme og forebyggelse, og skal ses i sammenhæng med kommunens værdier og øvrige politikker, f.eks. idræts-, frivilligheds- og børne/ungepolitikken. Samlet giver politikkerne et billede af bredden i den samlede kommunale indsats på sundhedsområdet i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes sundhedspolitik opstiller målene for den kommunale sundhedsindsats og skal være med til at sikre, at hele kommunen arbejder i samme retning for at fremme borgernes sundhed. Svendborg Kommunes sundhedspolitik skal ikke ses som en løftet pegefinger, men en politik der angiver en retning. Svendborg Kommunes aktiviteter skal ske i et samarbejde mellem den enkelte borger, familien, det øvrige netværk, frivillige, foreninger og andre aktører kommunen kan nemlig ikke forbedre borgernes sundhed alene. - Sygdom er, hvordan man har det. Sundhed er hvordan man tager det. Sundhedspolitikken skal gælde for alle uanset alder, uddannelse, erhvervstilknytning og etnisk baggrund, og skal herunder arbejde for at bekæmpe ulighed i sundhed. Svendborg Kommunes borgere er mangfoldige, og har forskellige opfattelser af hvad der er sundt/usundt og hvad der er det gode liv. Sundhedspolitikken skal have fokus på det der knytter sig til kroppen, men også indtænke det der knytter sig til selve livskvaliteten. F.eks. mestring, trivsel, samvær, nærvær, positivt livssyn. Svendborg Kommune har ansvaret for at give borgerne mulighederne for at leve et sundt liv, men borgerne har selv ansvaret for at vælge det sunde liv. 1

4 Vision Svendborg Kommune er kendt som en Sund Kommune. Det er et fælles anliggende hvor alle arbejder for at fremme sundheden - både den enkelte og fællesskabet. Overordnede mål og principper Borgernes sundhed prioriteres i Svendborg Kommune, og med en sundhedspolitik sættes der fokus på forebyggelse og sundhedsfremme og på sammenhængen mellem levevilkår og sundhed. Svendborg Kommunes sundhedspolitik understøtter: at vi styrker det enkelte menneskes og gruppers/borgeres ressourcer og ønske om at leve det gode liv, samt mulighed for udvikling af handlekompetencer i sundhedsfremmende retning at vi inspirerer det enkelte menneske og grupper til at udvikle egen aktivitet og handling at der satses på varige livsstils ændringer SUNDHED - WHO s definition er: Sundhed er en tilstand af fuldkommen legemlig, sjælelig og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og gener. Mange forhold spiller ind og har betydning for sundhed: f.eks. livsstil, levevilkår, kultur, miljø, hygiejne, fællesskab og sundhedstilbud. FOREBYGGELSE - forebyggelse er indsatser der hindrer sygdom i at opstå og/eller udvikle sig, ved at minimere sygdommenes risikofaktorer. Det er af stor betydning, at foreninger og organisationer spiller en aktiv rolle i sundhedsfremme i Svendborg Kommune. 2

5 Svendborg Kommune vil arbejde for sundhed og trivsel for alle kommunens borgere, gennem hele livet. Gode vaner grundlægges tidligt og varer hele livet. Vi vil derfor lægge særlig vægt på, at børn får grundlagt en god livsstil. Voksne skal være et godt forbillede for børn og unge. Vi vil gerne, at man viser hinanden aktiv omsorg, uden at det virker som utidig indblanding. De sunde valg skal gøres til lette valg. Den enkeltes egen motivation, gerne i samspil med ligestillede, er nødvendig for at give den fulde effekt af eksterne sundhedsfremmende aktiviteter. Vi skal prioritere indsatsen overfor de borgere, som selv ønsker at arbejde med. Hjælp-til-selvhjælp skal understøttes. Vores sundhedspolitik skal derudover styrke indsatsen overfor de svage og udsatte, for på den måde at fremme lighed i sundheden. Mulighed for lighed / risiko for ulighed skal ind i den sundhedspolitiske debat. Sundhed skal medtænkes i alle politiske og fagligt/administrative beslutninger og handlinger, og derfor skal de sundhedsmæssige konsekvenser altid beskrives (i lighed med de økonomiske konsekvenser) før man træffer politiske beslutninger. SUNDHEDSFREMME - WHO s definition er: Sundhedsfremme er processen med at sætte individer og fællesskaber i stand til at øge kontrollen over de faktorer, der bestemmer sundheden og dermed fremmer deres helbred. Et udviklende koncept, som omfatter at fremme livsstile og andre sociale, økonomiske, miljømæssige og personlige faktorer, der leder til sundhed. 3

6 Politiske strategier Faglig strategi: Være aktive i Sund By Netværket, og få del i og medvirke til vidensdeling og erfaringsudveksling. Civilsamfundsstrategi: Inddragelse af frivillige bl.a. ved at udlodning af beløb fra en frivillighedspulje. Informationsstrategi: En årlig event i regi af udvalget med en stærk sundhedsprofil. Politik er handling På baggrund af vores definition af sundhed, sundhedsfremme og forebyggelse, skal vi udbrede kendskabet til de risikofaktorer der er grundlaget for målrettet forebyggelse. Vi målretter indsatsen i forhold til ressourcetænkning i stedet for problemtænkning. Vi fokuserer på hvad der holder borgerne raske i stedet for hvad der gør dem syge. Risikofaktorerne i regeringens folkesundhedsprogram tager udgangspunkt i de forebyggelige årsager til de store folkesygdomme: Aldersdiabetes, forebyggelige kræftformer, hjertekarsygdomme, knogleskørhed, muskelog skeletsygdomme, overfølsomhedssygdomme, psykiske lidelser, rygerlunger (KOL). Med inspiration i programmets risikofaktorer, er følgende indsatsområder beskrevet: 1. Kost 2. Rygning 3. Alkohol/stofmisbrug 4. Fysisk aktivitet 5. Ulykker 6. Arbejdsmiljø 7. Seksualitet Indsatsområderne og de enkelte målsætninger danner et idé katalog, som man politisk skal prioritere imellem. Idé kataloget beskriver en bred vifte af 4

7 ideer, målsætninger og eksempler på hvilke krav det stiller til kommunen, netværket og den enkelte. Udvælgelsen og prioriteringerne vil ske i forhold til ønsker og muligheder, og skal ses i relation til de budgetmæssige rammer. Indenfor for hvert prioriteret indsatsområde skal der vurderes på behovet for dokumentation og evaluering. Når sundheds- og forebyggelsesudvalget udvælger indsatsområder, er det vigtigt at samarbejde om implementeringen på tværs af direktørområderne. Dette både for at der sker en konsekvensvurdering for det enkelte sektor/direktørområde, samt for at der sikres sammenhæng og mulighed for synergieffekt. Vi ved, at børnenes almene trivsel, livskvalitet og indlæringsevne påvirkes positivt af sunde kost vaner, vi ved endvidere at den kost barnet præsenteres for lige fra fødslen, kan have betydning for sundheden resten af livet. 6 om dagen En lang række videnskabelige undersøgelser viser, at frugt og grønt hver dag beskytter mod kræft, hjertekarsygdomme og type 2 diabetes. På den baggrund er der etableret et samarbejde mellem myndigheder herunder Sundhedsstyrelsen, sundhedsorganisationer og frugt- og grønterhvervet - 6 om dagen. 6 om dagen kampagnen arbejder for at få danskerne til at spise mere frugt og grønt. Helst 6 om dagen eller 600 gram frugt og grønt om dagen. Kost Maden er en del af vores kultur. Sund kost og gode vaner omkring måltider styrker sundheden og kan forebygge en række sygdomme. Mål: Vi vil i Svendborg kommune arbejde for at efterleve fødevarestyrelsen og sundhedsstyrelsens anbefaling om 6 om dagen, samt medvirke til indsatser der fremmer ernæringsrigtig og allergivenlig kost. 5

8 Kommunens/netværkets indsats: Kommunens institutioner skal gå foran, og medvirke til at understøtte sunde kostvaner. Der skal udarbejdes kostpolitik i alle skoler, institutioner og haller. Vi skal søge at erstatte de uhensigtsmæssige kostvaner med gode kostvaner. Vejlede og støtte op om initiativer om sunde kostvaner. Kommunens tilbud skal være ernæringsrigtige og der skal være gode rammer for måltiderne. BMI (Body mass index) udregnes for voksne på følgende måde: Vægt (kg) /(højde (m) x højde (m)) Dvs. at en person på 1,75m i højde, der vejer 75kg, vil have et BMI på 24,5. Den enkeltes indsats: Træffe sunde valg om kost i dagligdagen uanset om det er hjemme, på arbejde eller i fritiden. Normalvægtiges BMI ligger normalt under 25 dog skal der samtidig tages højde for mængden af muskelmasse samt fedtfordelingen. Med hensyn til vurdering af børns overvægt anvendes standardiserede højde og vægt kurver. Rygning Rygestop har altid meget positiv indvirkning på sundheden. Interessen for at nedsætte eller kvitte tobaksforbruget er stort, gennem de senere år er andelen af rygere i Danmark nedsat fra 44 % til 30 %, og halvdelen af rygerne ønsker at kvitte tobaksforbruget. Rygning også den passive rygning belaster danskernes helbred og er den enkeltfaktor, der har størst negativ indflydelse på folkesundheden. 6

9 Mål: Andelen af borgere med rygerelaterede sygdomme skal minimeres. Derfor understøtter Svendborg Kommune, at: røgfrie miljøer fremmes, så ingen udsættes for passiv røg fremme rygestop, så antallet af rygere reduceres væsentligt rygestart forebygges, så færre unge begynder at ryge En storryger dør 8-10 år tidligere end en ikke ryger, og taber herudover 10 gode leveår uden belastende sygdom. Det er aldrig for sent at stoppe med at ryge. Risikoen for sygdomme kan reduceres, hvis man stopper med at ryge også selvom man har røget i mange år. Kommunen/netværkets indsats: Sikre information om metoder til rygestop. Stille krav om rygepolitik i alle foreninger og haller der modtager offentlige tilskud. Sikre konkrete og tilgængelige tilbud til alle, der vil holde op med at ryge. Medvirke til at sikre røgfrie miljøer på kommunens arbejdspladser og i det offentlige rum. Den enkelte borgers indsats: Undlade at begynde med at ryge. Som ryger prøve at holde op. Som gravid undlade passiv og aktiv rygning. Vise hensyn og ikke ryge, hvor andre opholder sig. Bidrage aktivt til, at børn og unge kan færdes i røgfrie miljøer. Alkohol/stofmisbrug Der er meget at vinde ved at drikke med måde. Drikker man en gang imellem, og kun et par glas, får man de positive virkninger af alkoholen, og undgår de negative. Den danske alkoholkultur går i arv. Danske børn drikker typisk alkohol første gang, når de er 13 år. Danske unge drikker mere og hyppigere end unge i andre europæiske lande. 7

10 Omkring danskere er afhængige af alkohol, mens har et storforbrug af alkohol. Der er et stigende forbrug af rusmidler/narkotiske stoffer. Ca børn vokser op i familier med misbrug. Mål: At borgerne i Svendborg Kommune har fornuftige alkoholvaner. At antallet af borgere der eksperimenterer med eller bliver afhængige af stoffer reduceres. Derfor skal der arbejdes for, at borgerne har den nødvendige viden om alkohols betydning for sundheden børn ikke drikker alkohol og at unges alkoholdebut udskydes der er et særligt fokus på børn og unge, der lever i misbrugsfamilier at unge med misbrugsproblemer har let adgang til rådgivning og behandling borgere med et alkoholmisbrug/stofmisbrug tilbydes mulighed for at komme ud af misbrug vi ikke ser passivt til, at misbrugere/afhængige bliver i misbrug/afhængigheds forholdet Storforbrug defineres ved et alkoholforbrug over Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser: Højst 14 genstande til kvinder og højst 21 genstande til mænd om ugen, samt specielle restriktioner ift. gravide, der bør undgå alkohol. Kommunens/netværkets indsats: Kommunen medvirker til en aktiv og målrettet indsats, via særligt fokus på børn og børnefamilier i risikogrupper. Understøtter, at børn og unge tilegner sig viden om alkoholens betydning for sundheden, og udvikler handlekompetencer til at forholde sig fornuftigt til alkohol. 8

11 Understøtter, at børn og unge tilegner sig viden om rusmidler/narkotikaens betydning for sundheden. Stille krav om, at foreninger og organisationer der arbejder med børn og unge har en alkoholpolitik. At de kommunale arbejdspladser efterlever den gældende alkoholpolitik. Samarbejde med frivillige, foreninger og i lokalområderne. At vi i hjælpearbejdet bygger på den enkeltes ressourcer i arbejdet med at komme ud af afhængighed. Støtte familier hvor der er misbrugsproblemer. I 1998 døde godt danskere af alkoholrelaterede lidelser. Det svarer til 6 % af samtlige dødsfald i Danskernes alkoholforbrug koster hvert år samfundet ca. 10 mia. kr. Den enkeltes indsats: Efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger for maksimal indtagelse af alkohol. Medvirke til at unge får en sen alkoholdebut. Handle aktivt, når venner og kolleger m.fl. viser tegn på alkohol- eller andre misbrugsproblemer. Undgå miljøer med rusmidler/narkotiske stoffer. I 2002 drak hver dansker over 14 år i gennemsnit 11,6 liter ren alkohol. Det er mere end det dobbelte af forbruget i de øvrige nordiske lande. Fysisk aktivitet Regelmæssig fysisk aktivitet kan være med til at bevare kroppen sund og rask, og forebygge en række sygdomme og lidelser. Fysisk aktivitet forebygger en række livsstils- og folkesygdomme, bl.a. forhøjet blodtryk, overvægt, diabetes 2, muskel/skelet lidelser, stress og psykiske lidelser. Regelmæssig fysisk aktivitet kan forebygge at de nævnte sygdomme og tilstande opstår, og hvis sygdommene 9

12 er der, fremme at tilstanden bedres. Hvis man allerede lider af en af ovennævnte sygdomme kan fysisk aktivitet medvirke til at mindske risikoen for, at sygdommen udvikles, eller tilstanden forværres. 30/60 Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne regelmæssig fysisk aktivitet 30 min og børn 60 min dagligt: Mål: At borgerne har den nødvendige viden om fysisk aktivitet og dens betydning for sundheden. Skabe rammer der inspirerer til fysisk aktivitet. At fysisk aktivitet har høj prioritet, bl.a. på skolevejen, i institutionerne og i foreningerne. Svær overvægt hos børn og voksne, er et stigende problem. Sundhedsstyrelsen anslår at ca. 13 % er svært overvægtige. Svær overvægt (BMI over 30 for voksne) er en trussel mod folkesundheden, da den kan føre til alvorlige følgesygdomme. Kommunens/netværkets indsats: Tidligt i livet at skabe sunde bevægelsesvaner, da der er evidens for at børnenes almene trivsel, livskvalitet og indlæringsevne påvirkes positivt derved. At der skabes rammer for borgerne, så fysisk aktivitet er en reel mulighed. Vi skal søge at erstatte de dårlige bevægelses vaner med gode. Prioritere fastholdelse af funktionsniveau for alle ældre, også før fald i funktionsniveau indsætter. Medvirke til at aktivere ressourcer blandt eksempelvis frivillige organisationer. 10

13 Fysisk aktivitet styrker ydermere helbredet på følgende måder: Hjælper til at mindske blodtrykket hos personer, der allerede har forhøjet blodtryk Hjælper med at kontrollere vægten Hjælper seniorer med at blive stærkere og bedre i stand til at bevæge sig uden at falde Forbedrer det psykiske og sociale velvære, herunder livsglæde, overskud, social trivsel, selvtillid og handlekompetencer Regelmæssig fysisk aktivitet kan forebygge og fremme, at de nævnte sygdomme og tilstande opstår. Fysisk aktivitet kan medvirke til at mindske risikoen for, at sygdommen udvikles, eller tilstanden forværres. Den enkeltes indsats: At fysisk aktivitet, som anbefalet af sundhedsstyrelsen, gøres til en del af hverdagen. (30/60) Højne opmærksomheden på at drage omsorg for hinanden i almindelighed, tag naboen med ud at gå en tur m.v. Støtte op om initiativer med fysisk aktiviteter. Regelmæssig fysisk aktivitet kan være med til at bevare kroppen sund og rask, og forebygge en række sygdomme og lidelser. Fysisk aktivitet forebygger følgende livsstils- og folkesygdomme: Kredsløbssygdomme Stress Muskel- og skeletlidelser Visse former for kræft Psykiske lidelser (depression, angst og demens) Osteoperose (knogleskørhed) Ulykker Det er vanskeligt præcist at definere de forskellige ulykker, men hvis man deler det mellem trafikulykker på den ene side, og hjemme-/fritidsulykker på den anden side, så udgør sidst nævnte 70 % af alle ulykker. Mange ulykker kan forebygges ved en relevant indsats. På baggrund af målrettet indsat over en årrække er antallet af ulykker i på Fyn faldet med 11

14 25 %. Faldulykker er i dag den hyppigste ulykkestype blandt ældre. Mål: Nedsætte antallet af ulykker i hjemmet/fritiden og i trafikken. Kommunen/netværkets indsats: Vi medvirker til, at borgerne får en trafiksikker by med sikre veje, cykelstier osv. Vi medvirker til, at borgerne får den nødvendige indsigt i risikofaktorer i forhold til idrætsskader og ulykker i eget hjem. Vi skal opprioritere forebyggelse af fald hos ældre. Den enkeltes indsats: Overholde færdselsloven og sikkerhedsanvisninger m.v. Medvirke til forebyggelse af ulykker i hjemmet og i fritiden. Træffe sikre valg. Arbejdsmiljø Et godt arbejdsmiljø har betydning for sundheden. F.eks. kan et godt arbejdsmiljø betyde et lavere sygefravær, hvilket har betydning både for den enkelte, for produktiviteten og for hele samfundet. Et godt arbejdsmiljø har betydning for forebyggelse af sygefravær, erhvervsevnetab, arbejdsophør og for fastholdelse af ældre på arbejde. Der er store muligheder for forbedringer af borgernes sundhed og sikkerhed gemt i at nedbringe arbejdsrelaterede helbredsproblemer og skader. Arbejdsmiljøet kan i sig selv indebære en risiko for helbredskonsekvenser som fx hjertekarsygdomme, stress eller nakke-skulderbesvær. Arbejdsmiljøet kan også påvirke, hvor let eller svært den enkelte har ved at vælge en sund livsstil, og derfor kan arbejdspladsen også være et vigtigt forum for indsatser med det perspektiv at fremme en sund livsstil, ikke mindst i form af integrerede indsatser, der samtænker arbejdsmiljø og livsstil. 12

15 Mål: Medvirke til at alle arbejdspladser prioriterer et sundt arbejdsmiljø, herunder at minimere arbejdsulykker. Kommunens/netværkets indsats: Kommunens arbejdspladser går foran i prioriteringen af et sundt allergivenligt arbejdsmiljø, både i forhold til det fysiske, psykiske og sociale arbejdsmiljø. Opfordre til at arbejdsmiljødebatten er central på arbejdspladserne. Samarbejde med arbejdspladserne i kommunen om sundhed. Den enkeltes indsats: Deltage aktivt i forbedring og vedligeholdelsen af et godt arbejdsmiljø. Tage ansvar for eget og andres arbejdsmiljø. Seksualitet Usikker sex medfører risiko for uønskede graviditeter samt seksuelt overførbare sygdomme (HIV/aids, klamydia m.fl.) Ca % af alle unge har haft en seksuelt overførbar sygdom, inden de fylder 25 år. Seksuelle overgreb er et stigende problem. Mål: Kommunen vil medvirke til at nedsætte: antallet af provokerede aborter. antallet af seksuelt overførbare sygdomme. antallet af seksuelle overgreb. Kommunen/netværkets indsats: Styrke seksualoplysning og seksualundervisning til unge i skolen og på uddannelsesinstitutioner. Styrke indsatsen med oplysning og rådgivning til borgere og grupper af borgere med særlige behov. Den enkeltes indsats: Anvende prævention der beskytter mod uønsket graviditet. 13

16 Anvende prævention der beskytter mod seksuelt overførbare sygdomme. At unge hjælper og støtter hinanden, så overgreb minimeres. Afslutning Indsatsområderne og målene i sundhedspolitikken skal danne baggrund for de politiske prioriteringer indenfor sundhedsområdet. Indenfor de prioriterede indsatsområder, skal der opstilles specifikke, målbare, accepterede, realistiske og tidsafgrænsede mål og udarbejdes handlings- og evalueringsplan. Svendborg Kommunes indsatser på sundhedsområdet bygger på dokumenteret viden om metoder og effekter, indenfor de områder hvor den eksisterer. Der er stadig mange områder, specielt indenfor den borgerrettede sundhedsfremme og forebyggelse, hvor der mangler dokumenteret viden. Her skal Svendborg Kommune medvirke til at der opnås ny viden. FOREBYGGELSE - forebyggelse er indsatser der hindrer sygdom i at opstå og/eller udvikle sig, ved at minimere sygdommenes risikofaktorer. BORGERRETTET FOREBYGGELSE - den borgerrettede forebyggelse har til formål at holde raske borgere sunde og undgå at sygdom opstår. PATIENTRETTET FOREBYGGELSE - den patientrettede forebyggelse har til formål at hindre, at sygdom udvikler sig yderligere og hindre komplikationer og tilbagefald. MH 14

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Sundhed&trivsel. Dragør Kommunes sundhedspolitik. Læs mere på

Sundhed&trivsel. Dragør Kommunes sundhedspolitik. Læs mere på Sundhed&trivsel Dragør Kommunes sundhedspolitik Læs mere på www.dragoer.dk Udgivet af Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Lars Bo Pedersen, Forvaltningschef Tekst og redaktion: Pernille

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vision. Svendborg Kommune er kendt som en Sund Kommune.

Indholdsfortegnelse. Vision. Svendborg Kommune er kendt som en Sund Kommune. Sundhedspolitik Indholdsfortegnelse Vision... 2 Forord... 3 Overordnede mål og principper... 4 Politiske strategier... 5 Politik er handling... 6 Kost... 6 Rygning... 7 Alkohol/stofmisbrug... 8 Fysisk

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 Forord Som følge af kommunalreformen og i forbindelse med at den nye Sundhedslov trådte i kraft, fik Nordfyns kommune den 1. januar 2007 ansvar for det forebyggende

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK I BALLERUP KOMMUNE

SUNDHEDSPOLITIK I BALLERUP KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK I BALLERUP KOMMUNE BALLERUP - DANMARKS SUNDESTE KOMMUNE I 2010 Sundhedspolitik i Ballerup Kommune Udgivet af Ballerup Kommune 2006 Redaktion: Tværfaglig nedsat arbejdsgruppe. Produktion

Læs mere

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Indhold Anbefalinger for kost, rygning, alkohol og motion (KRAM)...1 Vision...2 Sundhedspolitikkens opbygning...2 Baggrund...2 Overordnede mål og principper...3 Beskrivelse

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Det sunde liv i den sunde kommune

Det sunde liv i den sunde kommune sund FrederiksSUND Det sunde liv i den sunde kommune Frederikssund Kommune Januar 2008 Grafisk produktion: Prinfoparitas A/S Forord Frederikssund Kommune skal være en sund kommune at leve, bo og arbejde

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord ved udvalgsformanden...3 Vision for kommunens sundhedsindsats...3 Indledning...4 Metode...5 Fra til Handleplan...5

Læs mere

Sundheds- og forebyggelsespolitik

Sundheds- og forebyggelsespolitik 2011 2014 Sundheds- og forebyggelsespolitik Hvidovre Kommune 2011 2014 Sundheds- og forebyggelsespolitik 2011-2014 Indholdsfortegnelse Baggrund Fælles ansvar Handleplaner for sundhed Fra vision til anbefalinger

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Omsætning af viden til handling

Omsætning af viden til handling Omsætning af viden til handling Ulla Solvang Formand for projektudvalget for Sundhed HOLBÆK KOMMUNE Omsætning af viden til handling: Kort introduktion til Holbæk Kommune Sundhedsorganisationen Dialog om

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK UDKAST TIL HØRING. Sagsnummer Rådhuspladsen DK-5450 Otterup Tel.: Fax:

SUNDHEDSPOLITIK UDKAST TIL HØRING.  Sagsnummer Rådhuspladsen DK-5450 Otterup Tel.: Fax: SUNDHEDSPOLITIK www.nordfynskommune.dk Rådhuspladsen DK-5450 Otterup Tel.: 64 82 82 82 Fax: 64 82 80 99 Forord Som følge af kommunalrformen og i forbindelse med at den nye Sundhedslov trådte i kraft, fik

Læs mere

Årsrapport 2008. Sundhedsfremmende og forebyggende indsatser i Svendborg Kommune status på Sundhedspolitikkens udmøntning

Årsrapport 2008. Sundhedsfremmende og forebyggende indsatser i Svendborg Kommune status på Sundhedspolitikkens udmøntning Årsrapport 2008 Sundhedsfremmende og forebyggende indsatser i Svendborg Kommune status på Sundhedspolitikkens udmøntning Indholdsfortegnelse 1. Forord...3 2. Indledning...3 3. Sundhedspolitikkens overordnede

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Forebyggelsesstrategi

Forebyggelsesstrategi Forebyggelsesstrategi Allerød Kommune Maj 2009 Indholdsfortegnelse Forord 3 Sundhedslov 4 Hvad er borgerrettede forebyggelse 4 Hvad er patientrettede forebyggelse 4 Organisering 4 Forebyggelsesstrategi

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord

- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Den følgende sundhedspolitik er et udtryk for det fremtidige sundhedsarbejde i Kerteminde Kommune. Politikken skal tydeliggøre, hvordan de overordnede

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Handleplan Indsats: Opsporende samtale om alkohol blandt ældre

Handleplan Indsats: Opsporende samtale om alkohol blandt ældre Handleplan 2017 2018 Indsats: Opsporende samtale om alkohol blandt ældre Målsætning, som indsatsen vedrører (Derfor vil vi. i sundhedspolitikken 2015-2018) Beskrivelse af indsats (Overordnet beskrivelse

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Sammen om sundhed - mere af det der virker

Sammen om sundhed - mere af det der virker Sammen om sundhed - mere af det der virker Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Indholdsfortegnelse Forord 3 Fakta om aarhusianernes sundhed 4 Indledning 5 Kommunen har alle muligheder for at skabe

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Forebyggelsesstrategi 2009-2015

Forebyggelsesstrategi 2009-2015 Forebyggelsesstrategi 2009-2015 Bilag 2 Indhold 1. Forord...2 2. Strategisk sundhedsfremme og forebyggelse...3 Patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse...3 Borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse...4

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK UDKAST TIL HØRING. Sagsnummer Søndersø Rådhus Vesterled Søndersø Tlf.

SUNDHEDSPOLITIK UDKAST TIL HØRING.  Sagsnummer Søndersø Rådhus Vesterled Søndersø Tlf. SUNDHEDSPOLITIK www.nordfynskommune.dk Søndersø Rådhus Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 82 Forord Som følge af kommunalreformen og i forbindelse med, at den nye Sunhedslov trådte i kraft, fik Nordfyns

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Tværgående Sundhedspolitik

Tværgående Sundhedspolitik Tværgående Sundhedspolitik Vedtaget af Byrådet den 20. maj 2015 Tværgående Sundhedspolitik Vision Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Nyborg kommune. Nyborg. Sundhedspolitik 2008-2010. En Kommune med en vision om velvære og trivsel

Nyborg kommune. Nyborg. Sundhedspolitik 2008-2010. En Kommune med en vision om velvære og trivsel Nyborg kommune Nyborg En Kommune med en vision om velvære og trivsel Sundhedspolitik 2008-2010 Vedtaget af Byrådet januar 2008 Indholdsfortegnelse 1. Lovgivning (side 2) 2. Indledning (side 2) 2.1 Sundhed

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Sundhedspolitik. Fredensborg Kommune. Sundhed og Forebyggelse. Sundhed og Forebyggelse

Sundhedspolitik. Fredensborg Kommune. Sundhed og Forebyggelse. Sundhed og Forebyggelse Sundhedspolitik Fredensborg Kommune Sundhed og Forebyggelse Sundhed og Forebyggelse Forord Forudsætningerne for et sundt liv skabes i samspil mellem det enkelte menneske og de små og store netværk i vores

Læs mere

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion Patientinformation Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M ost ygning Alkohol Motion ost A M Forekomsten af fedme i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40%

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere