Slutrapport græsrodsforskning inden for økologisk jordbrug

Transkript

1 Slutrapport græsrodsforskning inden for økologisk jordbrug Bevillingsmodtager: Jørgen Lodberg Skjernvej 202, Nr. Felding 7500 Skjern Tlf. nr.: / J. nr.: 93S-2462-Å Projekttitel: Anderledes indretning af hønsehuset Projektets begyndelses- og slutdato: 1. februar marts 2001 Dato: Underskrift: 1

2 Indholdsfortegnelse Projektets baggrund og målsætning 3 Projektets resultater 5 Projektets resultater i forhold til målsætningen 7 Resultaternes praktiske og videnskabelige betydning 7 2

3 Projektets baggrund og målsætning Jørgen Lodberg finder det ikke tilfredsstillende, at han til stadighed finder små, mishandlede døde høner, som tilsyneladende ikke har kunne overleve gruppepresset fra resten af høneflokken. Han mener, at hovedårsagen til, at de små høner bukker under, skal findes i det faktum, at der ikke findes tilflugtssteder i hønsehuset for de svageste, hvor de kan sove, drikke og æde i fred. Projektets mål er, at finde ud af, om man får større og stærkere æglæggende høner, hvis de tilbydes et optimalt staldklima specielt i den første del af opdrætningsperioden. Selvom økologiske høner har adgang til udeareal i dagtimerne, tilbringer de stadig mange timer indendørs i relativt trange omgivelser. Et hønsehus består som oftest kun af et strøet gulvareal, hvoraf en del er gødningsareal (hvor siddepindene er direkte placeret herpå), redekasser samt fodrings- og vandingsanlæg tæt ved gulvet. Der er faktisk ingen områder i huset, hvor hønerne kan finde ro og hvile, og det er uden tvivl med til at gøre hverdagen stresset for mange af fuglene. I dette projekt tilbydes dyrene alternative opholds-, fodrings- og vandingssteder, hvor det er sværere for de dominerende høner, at hakke på de svagere individer. Lykkedes ideen, er det en billig løsning til efterfølgelse af andre økologiske konsumægproducenter. Med henblik på at give især de svage høner en mindre stresset tilværelse i hønsehuset, er det projektets mål: $ At give disse hønerne siddepinde, der er hævet over jorden. $ At tilbyde vand og foder dér. $ At få hele høneflokken til at lægge deres gødning over gødningskanalen om natten, ved at lade dem overnatte på siddepindestativet. Projektets anden fase har ligeledes almen karakter, idet den tager hul på diskussionen omkring det økologiske foder i form af indhold, kvalitet og betydning for hønernes generelle velfærd. I dag fodres de danske økologiske høneflokke med et standardfoder, som i realiteten passer til en gennemsnitshøne. Det vil sige lidt for svagt foder til de højtydende høner, og et lidt for proteinrigt foder til de lavt ydende høner. Faktisk regner man med, at 50-80% af alle høner i dag fodres forkert i en periode af deres liv. Individuel fodring af kvæg og svin har jo i mange år været en helt naturlig ting at gøre, fordi man har indset behovet for det. Så hvorfor skulle fjerkræ, ikke have brug for denne mulighed? Ydermere er det økologiske foder temmelig dyrt og svært at lave (af hensyn til reglerne), og oveni købet går foderfirmaerne på kompromis med kvaliteten, for at kunne konkurrere på prisen. Så alt i alt fodres de økologiske æglæggere langt fra optimalt. Og det kan også vise sig at være en væsentlig stressfaktor for hønerne. Svenske forsøg viser, at hønerne selv kan vælge det foder, som passer bedst til deres behov. Filosofien bag foderforsøget er altså, at hønerne generelt bliver stærkere og trives bedre, når 3

4 de får et mere individuelt tilpasset foder, hvilket forhåbentlig igen betyder enten flere kg. æg pr. høne eller lavere foderomkostninger eller en kombination af begge. I forsøget regnes der dog med ekstra omkostninger til fodret, fordi det skal fremstilles specielt til projektet. Projektets gennemførelse Fase 1 A-voliere Et særligt A-formet siddepinde-stativ (også kaldet A-voliere) blev opstillet i husets midterakse, se foto i bilag. Stativet blev udbygget, ved at opsætte både foder og vand på selve stativet. Øverst placeres vandstrengen (man skal forestille sig, at den øverste del af A et er skåret af), og på hver side af stativet placeres en foderstreng. Den 13. marts 1999 blev det første hold (hold 3) indsat i huset. Holdet blev sat ud (slagtet) igen den 9. marts Det næste hold (hold 4) blev indsat den 15. marts 2000 og sat ud igen den 5. marts 2001). Der blev ydet den samme management til denne flok som de tidligere flokke (hold 1 og 2), Jørgen Lodbjerg har haft. FOTO: A-volieren set fra strøelsesarealet. Man ser at flokken meget gerne benytter alle etager på stativet. Det planlagte arrangement med det sænkbare flyvebræt foran redekasserne blev også 4

5 realiseret, selvom projektet blev beskåret kraftigt. Huset blev indrettet som planlagt, se fotos og skitser i bilaget. Effekten af volieren måles udfra produktivitet, dødelighed og trivselsvurderinger herunder fjerdragtsmålinger, der sammenlignes med det foregående hold og landsgennemsnittet. For at få en idé om, i hvor stor udstrækning hønerne benytter fodertilbuddet oppe på volieren, blev to fodervægte monteret, som måler foderforbruget på foderstrengen på gulvet og på volieren. Denne viden skulle desuden danne grundlag for det efterfølgende foderforsøg. Fase 2 Foderforsøg Planen var at i det efterfølgende hold ses nærmere på foderblandinger til æglæggende høner, men forsøgsdelen kunne ikke gennemføres, fordi foderet ikke kunne skaffes som lovet af foderleverandøren (eller andre foderleverandører for den sags skyld). Desværre er der er kun resultater fra 8 ugers fodring, hvilket er for lidt til at afgøre relevansen. Projektets resultater Resultater vedr. Fase 1 - A-voliere Produktionsresultaterne fra de to hold i forsøgsperioden er opgjort og sammenlignet med landsgennemsnittet for økologiske høner. Bilag 2 viser effektivitetskontrollen for begge hold. Som det ses af effektivitetskontrollen er der opnået en god produktivitet ved sammenligning til normholdet. Det første hold havde en lille overdødelighed, hvilket skyldes en infektion, som er almindeligt i fritgående hønsehold. Trods dette havde holdet alligevel en god økonomi, primært grundet en god foderøkonomi. Hold 4 viste et markant bedre resultat end både hold 3 og normen på følgende parametre: dødelighed, fodereffektivitet, ægydelse, og affaldsprocent. Jørgen Lodberg beretter, at det første hold høner brugte volieren en del, men det andet hold høner anvendte stativet i langt højere grad, hvilket nok har baggrund i dyrenes opvækstforhold. Hold 1 var nemlig konventionelt opdrættede, mens hold 2 var opdrættet økologisk. Erfaringer med øko-opdræt viser, at de er meget mere mobile i æglægningshuset, mere nysgerrige og modige samt roligere dyr end konventionelt opdræt. Jørgen Lodberg observerede, at de største høner indtager de bedste siddepladser på volieren nemlig øverst oppe, hvor der er varmest i huset. Der blev næsten ikke registreret svage høner siden stativet blev opstillet. De få enkelte svage høner, der var at finde i huset, tilbragte mange af dagtimerne øverst på volieren. Jørgen Lodberg har undersøgt disse svage høner og fundet at de var i lægning, hvilket normalt ikke er tilfældet. Dette skyldes sandsynligvis, at der er fri adgang til foder og vand på volieren, og at de har et tilflugtssted i dagtimerne. Svingplatformen foran redekasserne viste sig at være en unødvendig investering, fordi den kun bruges i kort tid efter indsætning. Ideen med svingplatformen var at få flere høner til at bruge volieren, men det var der ikke brug for. I stedet for er det Jørgen Lodbergs opfattelse at, svingplatformen skaber uro og blokerer for udgangsåbningerne til det fri, når platformen er nede. 5

6 FOTO: Verandaen som forbinder hønsegården med huset. er også et attraktivt værested for dyrene. Svingplatformen havde den uheldige egenskab, at begrænse muligheden for at bruge disse friarealer. Gulvæg er normalt et stort problem i økologisk hønsehold, og det var det også tidligere her. Tidligere blev der registeret ca. 7,5% gulvæg, men efter volieren blev sat op var gulvægsprocenten reduceret til omkring 2%!. De to procent blev fundet på gødningskummen under stativerne. Et andet almindelig problem i det alternative hønsehold er dødsfald på grund af klumpninger. Tidligere har Jørgen Lodberg haft de samme problemer med klumpninger som andre, men ikke efter at volieren er opstillet. Det har måske årsag i at flokken spreder sig bedre i huset. Det ses også, når man færdes omkring i huset. Dyrene står ikke i vejen for hinanden, fordi der er flere etager i huset. Derved er belægningen lavere på gulvet. Resultater vedr. Fase 2 - Foderforsøg Forsøget blev påbegyndt, da dyrene var omkring uger gamle. Desværre kunne foderleverandøren, Sydjydsk Andel A/S ikke skaffe tilstrækkelige mængder råvarer til superfoderet, så foderforsøget blev afsluttet efter 8 uger. Der blev fodret efter planen fra den 4. maj 2000 til ca. den 1. juli Resultaterne fra denne periode viser, at dyrene gerne ville æde begge typer foder. Før foderforsøget startede var 6

7 fordelingen mellem foderrenderne ligelig, men det ændrede sig til, at hønerne åd omkring 10% mindre af superfoderet end lavproteinfoderet. Hønerne regulerer altså også deres foderoptagelse efter foderets råproteinindhold. Desværre er perioden for kort til at konkludere ændringer i produktivitet eller ægydelse. Derfor var Jørgen Lodbjerg nødsaget til at vende tilbage til det oprindelige foder, selvom han synes, at forsøget var meget interessant. Projektets resultater i forhold til målsætningen Jørgen Lodbjerg er begejstret for volieren, og anbefaler den til andre. Den har minimeret problemer med klumpninger, svage høner, for høj dødelighed, og højnet dyrevelfærden. Desuden fordeler flokken sig bedre i huset, så det er nemt at bevæge sig rundt i huset. Volieren fungerer helt efter hensigten. Svingplatformen er en unødvendig investering, som kan undlades, mener Jørgen Lodbjerg. Jørgen Lodbjerg vil gerne gentage forsøgsled 2, såfremt der kan skaffes de to typer foder, som er nødvendige for gennemførelsen af forsøgsleddet. Resultaternes praktiske og videnskabelige betydning Projektet bidrager til udviklingen af det økologiske hønsehold, og til øget dyrevelfærd i de store økologiske høneflokke i det erhvervsmæssige økologiske landbrug i dag. Etablering af volierestativer i stalde med fritgående hønsehold bidrager til en forbedret dyrevelfærd i form af reduceret dødelighed, færre gulvæg og svage høner. Hønernes naturlige adfærd at søge til vejrs i trækronerne er også tilgodeset med denne konstruktion, idet flokken kan søge natligt ophold øverst på siddepindene på stativet. Den ydelsesafhængige fodring, som desværre blev indstillet, er stadig relevant og fortjener en afprøvning et andet sted eller tidspunkt. Nye problemstillinger som projektet har afdækket Forsøget med to fodertyper fortjener en ny afprøvning, fordi de faglige argumenter som anført i baggrundsafsnittet, taler for det. Desuden vil Jørgen Lodbjerg meget gerne afprøve det, såfremt foderleverancen kan opfyldes. Offentliggørelse af projektets resultater Konsumægkonsulenten vil offentliggøre projektets resultater i nyhedsbrevet Økologisk Fjerkræinformation. Bilagsoversigt 7

8 Bilag 1: Billeder fra projektet Bilag 2: Skitse af voliere og hønestald Bilag 3: Effektivitetskontrol fra de to hold høner i perioden. 8