RAPPORT græsrodsforskning inden for økologisk jordbrug

Transkript

1 RAPPORT græsrodsforskning inden for økologisk jordbrug Økologisk hønsehold - Bekæmpelse af salmonella med henblik på forebyggelse af fremti - dige infektioner

2 RAPPORT græsrodsforskning inden for økologisk jordbrug Bekæmpelse af salmonella med henblik på forebyggelse af fremtidige infektioner I: Projektets formål Som et led i indsatsen for at bekæmpe en opstået salmonellainfektion i et økologiske hønsehold samt at forebygge fremtidige infektioner, vil man i dette projekt gennemføre flg. forsøg $ forlænget tomgangsperiode $ foretage en 100 % optimal rengøring og desinficering af hønsehuset $ opvarme hønsehus til 55 grader i en beregnet periode på 3 døgn dette med henblik på at udvikle en optimal og giftfri metode til bekæmpelse samt fremtidig forebyggelse af salmonellainfektioner i hønsehuse. Der udvikles desuden en manual til brug for andre ægproducenter bygget på grundlag af dagbogsiagttagelser i løbet af forsøgsperioden. Baggrund og behov for projektet Salmonellainfektioner er et udbredt problem indenfor såvel den økologiske slagtekyllingeproduktion som ægproduktion. Dette skyldes blandt andet, at kyllinger og høner kommer ud på udenomsarealer og derfor er mere udsat for fremmede smittekilder fra eksempelvis vilde fugle. Når et hønsehus har opnået en salmonellainfektion, kan det være vanskeligt at udrydde denne. Dette et beslastende problem for producenten. En ægproducent er som hovedregel forsikret imod salmonellainfektionen men med et tab på 12 2% i forbindelse med salg af æg ved 1. infektion og stigende tab til 25 % ved næste infektion og så fremdeles. Det er hændt at producenter selv efter en særdeles omhyggelig rengøring opnår gentagne infektioner af salmonella. Dette er selvfølgelig meget belastende. Den megen presseomtale af salmonella i fjerkræ og æg har yderligere belastet produkternes troværdighed i forhold til forbrugerne. Salmonellainfektioner er således ødelæggende for hele fjerkræområdet og en afhjælpning i problemstillingen vedr. udryddelse af salmonellainfektioner vil således være til gavn for det samlede fjerkræområde. Desuden kunne en i projektet udviklet Vejledning til Salmonellabekæmpelse danne grundlag for en 100 %=s dæk- Side -2-

3 ning af tab i forbindelse med salmonellainfektion, såfremt producenten forpligtigede sig til en dokumenteret anvendelse af den angivne procedure. Beskrivelse af projektet Der udvikles i samarbejde med Statens Veterinære Serumlaboratorium og Landskontoret for Fjerkrærådgivning en procedure, der nøje følges. Undervejs i forløbet føres minutuiøse dagbogsnotater, der angiver tidsforbrug, udgifter samt øvrige indsamlede erfaringer. Til dette benyttes blandt andet notatskemaer til at fremme systematikken. Proceduren bygger på varme og ingen kemi og vil derfor være velegnet til økologisk æg- og fjerkræproduktion. Proceduren er flg.: 4. Grovrengøring: udmugning, fejning samt nedfejning af det grove skidt rengøring med varmtvandsrenser (opvarmning til 55 grader) 6. Efter grovrengøring og 1. rengøring aflægges besøg af SVS og Landskontoret for Fjerkrærådgivning med henblik på rengøringskontrol (prøvetagning og visuel kontrol på kritiske kontrolpunkter). På baggrund heraf vejledes omkring 2. rengøring af hus og udendørsarealer samt varmebehandling og desinfektion m.v rengøring: < Varmebehandling af hønsehus op til 55 grader i 3 døgn (der foretages løbende kontrolmålinger af salmonella i petriskåle) < Sand/jord graves af: 10 cm af hønsegård samt 20 cm af verandaer < Der spredes hydratkalk overalt såvel indenfor som udenfor < Der fyldes frisk sand/jord/skaller på. $ Desinficere huset overalt. Bruge natriumhydroxid udenfor. $ Træværket i verandaen gives træbeskyttelse, der indkapsler de sidste urenheder. $ Der isættes lysplader i taget på verandaen for at få et mere tørt klima her. Med det samme formål isoleres. $ Alle revner og fuger tættes med fugemasse. Tidsplan Projektet begynder 1. november 1999 og afsluttes i november 2001, således at der er 2 sammenlignelige hold at trække erfaringer fra. Projektets betydning for udviklingen af det økologiske jordbrug Som nævnt i indledningen er salmonellaforekomster indenfor fjerkræområdet Side -3-

4 ødelæggende for hele området. Det kan derfor få stor betydning, såfremt der udvikles en effektiv metode til bekæmpelse og forebyggelse af salmonella. Projektets betydning for forarbejdning og afsætning Konstatering af salmonellaforekomster og den efterfølgende behandling i medierne er utroligt belastende for fjerkræområdet. Såfremt salmonella ikke effektivt bekæmpes mister danske fjerkræprodukter deres troværdighed. Kort om stedet samt projektansvarlig Stedet, omtalt i projektbeskrivelsen er Hedehusenes Økohønseri i Hammel ved Arne Bæk Jensen, der har været ægproducent siden 1994 og økologisk ægproducent siden Han har i dag 4500 økologiske høns. I 1998 startede han desuden eget opdræt med 4500 økologiske kyllinger. Side -4-

5 II: Forløb - dagligt timeforbrug Dato Aktivitet Tidsforbrug Hønsene indfanges og gasses 26 timer inventar nedtages, køres ud og adskilles så meget som muligt 20 timer udmugning 24 timer skrabegårde - køres jord ud SVS og konsulent fra Landskontoret for Fjerkrærådgivning aflægger 1. besøg højtryksrensning af loft, vinduer, ventilatorer fra oven og fra neden redemåtter og stænger til slats afmonteres og rengøres 25 timer 14 timer 13 timer rengøring af redemåtter 12 timer rengøring af gulv 11 timer rengøring af gulv vinduer nedtages og rengøres 15 timer rengøring af reder 10 timer rengøring af reder 11 timer rengøring af vægge, gulv (2. gang) og lofter 9 timer rengøring af siddepinde 9 timer rengøring af foderanlæg rengøring af skrabegårde hugge sokler rene med lufthammer 9 timer Side -5-

6 afpudsning af sokler og reperation af murværk afpudsning af sokler og reperation af murværk Lukning af alle huller, hvor det kan tænkes, at rotter kan komme ind inventar bæres og køres ind udearealet skrabes med rendegraver og jord køres bort udeareal ordnes med håndskovl (de steder, hvor rendegraveren ikke kunne komme), Isolering af skraberum, ovenlys opstilling af inventar Isolering af skraberum, ovenlys tætning af hus med tape etc., forberedelse til varmebehandling, opstilling af varmekanoner kalkning af gulv kalkning af vægge Isolering af skraberum, ovenlys køre sand ind i skrabegårde sand og strøelse i hønsehus varmebehandling påbegyndes, der varmes op til 55 grader. (hen imod aften konstateres, at redesystemet (Landmeco) ikke kan holde til varmebehandlingen, rederne begynder at smelte. Temperaturen må herefter sænkes til ca. 40 grader. Det opgives at anvende de store varmekanoner, istedet benyttes egen varmekanon Varmebehandling fortsat(overvågning), køre sand og skaller på ved udgangene timer 9 timer 22 timer 15 timer 10 timer 16 timer 10 timer 16 timer 15 timer 10 timer 9 timer 4 timer Side -6-

7 Varmebehandling fortsat(overvågning), køre sand og skaller, udeareal 2. besøg af repræsentanter fra SVS og landskontoret for Fjerkrærådgivning (målinger) Varmebehandling fortsat(overvågning) Opsætning af nyt hegn 4 timer 4 timer 10 timer Varmebehandling fortsat(overvågning) Rengøring og kalkning af æggerum Svar på salmonellaprøver - ingen salmonellabakterier!!! Varmebehandling fortsat(overvågning) Rengøring og kalkning af æggerum Oprydning af udeareal (håndskovl) Varmebehandling fortsat(overvågning) Køre sand på udeareal Varmebehandling fortsat(overvågning) Køre sand og skaller på udeareal Hydratkalk alle udsatte steder udenfor Varmebehandling fortsat(overvågning) Forberede hjemtransport/modtagelse af hønniker 4 timer 4 timer 4 timer 4 timer 4 timer Hønniker indsættes TIMEFORBRUG IALT 523 timer III: UDDYBENDE BESKRIVELSER Side -7-

8 Hønsehus Alt inventar pilles ned og bæres ud til rengøring, Det tomme hønsehus grovrengøres, hvorefter SVS aflægger 1. besøg og foretager målinger (bilag) Alle sårbare steder, der kan samle bakterier, repareres. Udeareal Udearealet er helt klart vanskeligt at rengøre. Der fjernes over hele udearealet 10 cm jord. Denne jord køres væk. friske forsyninger af skaller og grus. Efter fjernelse af jorden fordeles Side -8-

9 Varmebehandling Ifølge projektbeskrivelse omhandler en del af projektet udtørring og varmebehandling, udfra teorien om at bakterier ikke kan lide et tørt og udtørret miljø - modsat den store bakterietrivsel i et fugtigt miljø. Derfor skal hele hønsehuset opvarmes til 55 grader i tre dage. Alle sprækker og åbninger tættes med tape og store varmekanoner stilles op i hønsehuset, Opvarmningen påbegyndes 10 dage før modtagelsen af de nye hønniker. Opvarmningen skal nøje overvåges Dette går planmæssigt de første timer. Så begynder rederne (Landmeco-reder) at hænge betænkeligt ned - efter sigende skulle rederne ellers kunne tåle op til 60 grader. Da dette fortsætter, vurderes det som nødvendigt at sænke temperaturen til omkring 40 grader. Herefter stabiliseres rederne, og opvarmningen fortsættes de kommende dage - denne foretages med eget mobilt anlæg, Rederne, som de ser ud normalt Side -9-

10 Det ses tydeligt, at rederne er tæt på at tage varig skade Da det konstateres, at rederne ikke kan klare opvarmning til 55 grader, afbrydes og nedmonteres de store varmekanoner. I stedet opstilles mindre varmeanlæg, og huset opvarmes til 40 grader. Der er ingen tvivl om, at en gennemvarmning/tørring af det rengjorte hus er en rigtig ide. Efter dagene med opvarmning er der en god og ren luft i huset. Side -10-

11 Skraberum Der fjernes 20 cm af jorden, og der køres nyt sand ind. Herefter kalkes og spredes hydratkalk. Desuden repareres sokler m.v. Side -11-

12 Økonomi Den største byrde i økonomien er arbejdstimer - det er TIDSKRÆVENDE at rengøre et hønsehus med tilhørende udeareal. Dertil kommer forlænget tomgangsperiode - som også koster. Udgifter Forbrug af arbejdstimer 523 timer á 150 kr. kr ,- Forlænget tomgangsperiode - 14 dage (manglende kr ,- dækningsbidrag) Reparationer af sprækker m.v., isolering kr ,- Driftstab på 122 % af kr ,- kr kr ,- Årsag til salmonellainfektion på Hedehusvej Årsager til salmonella kan være mange, idet der findes særdeles mange forskellige typer salmonella. Den typer salmonella, der var konstateret i dette hus, var den såkaldte Agnaversalmonella@. Der var således forøget årsag til at arbejde med skadedyrsbekæmpelse og en tilsvarende forebyggelse. Det er vanskeligt, idet der i vores område som i så mange andres findes små, private hønsegårde (5-6 høns), der ikke er tilknyttet salmonellahandlingsplanen og som heller ikke har udøvet en særlig effektiv skadedyrsbekæmpelse. Men vort eget område sikres så godt som muligt - alle revner og sprækker tilmures, således at eksempelvis rotter ikke kan komme ind i hulmuren. Forebyggelse af skadedyr En effektiv rengøring og den efterfølgende spredning af hydratkalk er nok den væsentligste forebyggelse. Og så selvfølgelig de gængse rottekasser. Det er her vist placering af rottekasser på strategiske steder, hvor der er snadsynlighed for at rotterne vil dukke op. Rottekasse ved strøelse Side -12-

13 Rottekasse ved indgang til veranda IV: Konklusion samt resultater De nye hønniker indsættes i det rengjorte hønsehus den 18. december Det er med en hel del spænding og nervøsitet, at de første salmonellaprøver 9 uger efter indsendes. De placerer sig heldigvis meget fint - ikke skyggen af salmonella. Dette gælder stadig godt et år efter med de samme hønsehold. Vi har beholdt hønsene lidt længere end sædvanligt, fordi det har været et usædvanligt godt hold. Desuden kan bemærkes, at vi sideløbende med de salmonellainficerede høner havde et hold opdræt. Det lykkedes ved god hygiejne ( skift af tøj og fodtøj m.v.) at forhindre at smitten bredte sig, Der foretages løbende opfølgning på det forebyggende arbejde - eksempelvis spredning af hydratkalk efter regnvejrsperioder (med vandpytter). Forsøget har indtil videre vist flg. : $ at det kan lade sig gøre at slippe af med salmonella i hønsehuse med alternativ ægproduktion. Der er ingen tvivl om, at intensiv rengøring og en meget grundig opvarmning og tørring er en effektiv metode. $ at en lang tomgangsperiode er en væsentlig faktor. $ at det ikke er påkrævet med opvarmning til 55 grader. Det viste sig at være tilstrækkeligt med 40 grader, hvilket var væsentligt mere ukompliceret og heller ikke så bekosteligt som opstilling af et kæmpemæssigt opvarmningsanlæg. $ at Landmeco-reder ikke holder til opvarmning over 40 grader. $ at der ikke findes nemme løsninger til at slippe af med en salmonella - det kræver en benhård arbejdsindsats. Og det er desuden en kostbar affære. Side -13-

14 At afprøve metoden fuldtud blev muliggjort ved hjælp af det bevilligede beløb fra græsrodsforskning Det kan heller ikke udelukkes, at der hos høner i eksempelvis økologisk ægproduktion, der har dyrevelfærd i højsædet, er et højere immunforsvar ved hønerne. Dette har for eksempel sin årsag i de store mængder grovfoder, disse høns får. Desuden giver hønernes mulighed for udeliv og øvrig naturlig adfærd også et forhøjet immunforsvar. Et godt staldsystem, hvor hønerne sover væk fra gulv eller gødningskumme er også medvirkende til at reducere smittetrykket. Staldsystemet har desuden indflydelse på gødningens konsistens. Ved et staldsystem, som vist ovenfor, med dybstrøelse i stedet for gødningskummer, sker der en naturlig Aformuldning@ - hvilket har indflydelse på luften (ammoniak) i hønsehuset. Side -14-

15 Beskæftigelseprogram for hønerne kan ligeledes være forebyggende. Iøvrigt tror jeg på, at et højt velfærd generelt i hønsehuset er kraftigt forebyggende. Immunforsvar og velfærd hænger efter min mening nøje sammen. Og her har fjersætningen på hønerne stor betydning. Fjerpilning kan ligeledes forebygges - dette ved at sørge for at beskæftige hønerne, så de ikke har tid til at kede sig eksempelvis ved at give grovfoder etc. Alle disse forhold borger selvfølgelig også for en succes med afprøvning af metoden. Når vi ser på de øgede smitterisici, som økologiske høner er udsat for sammenholdt med salmonellahyppighed ved eksempelvis burhøns, viser resultaterne at til trods for øget smitterisici ved økologiske hønseflokke, er der væsentligt færre salmonellatilfælde end hos burhøns. Med smittericisi tænkes på eksempelvis pindsvin, måger og vildænder. Især når der fodres udenfor kan det være et stort problem med vildænder. Måger er desuden en slem smittekilde, idet de som bekendt roder i affald i storbyerne. Selvom de fritgående, økologiske høner, som nævnt ovenfor har et godt immunforsvar, skader det ikke at gøre optimalt for at forhindre smittekilder i at komme ind. Eksempelvis kan et kyllingenet i bunden af hegnet forebygge at pindsvin kommer ind i hønsegården. Det er vigtigt at lukke effektivt for rotter især ved udgangshuller og ivrigt bekæmpe dem iøvrigt med rottekasser. Der sættes eksempelvis rottekasser op ved ensilageopbevaringspladsen, da dette sted er meget yndet af såvel mus som rotter. Side -15-

16 Rottekasser er et vigtigt element i det forebyggende arbejde. Et andet forebyggende tiltag er at aflive sygeligt udseende høner, i stedet for at afvente at disse dør. Det er jo den fordel, vi har i dyreverdenen. Vi ved, at en høne, der står og hænger med vingerne slapt ned, det er en syg høne, som med sikkerhed dør inden længe. Så den kan man lige så godt aflive - igen for at reducere smittetrykket. Jeg har meget konsekvent foretaget denne aflivning i de forløbne år, hvilket medfører, at der sjældent er en selvdød høne. Resultatets holdbarhed I dag marts er vi netop ved at afslutte endnu et hold høns. De ligger stadig meget fint i salmonellaprøverne (se bilag). Disse høns har været i æglægning i 13 mdr., og i den tid har vi haft en dødelighed på 5 % - næsten ingen af de døde høns har nået at dø selv - de er aflivet forebyggende. Langt de fleste af hønerne er fuldfjerede ( de skal slagtes 19. marts 2002), og det kan man jo heller ikke komme uden om, at det højner immunforsvaret. Side -16-

17 udarbejdet af Arne Bæk Jensen, Hedehusenes Økohønseri, marts 2002 Side -17-