Centerberetning det natur- og biovidenskabelige fakultet. københavns universitet

Transkript

1 Centerberetning 2012 det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet

2 Kolofon Titel Centerberetning 2012 Udgiver Skov & Landskab Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Ansvarshavende redaktør Niels Elers Koch Redaktør Kitt Vium Bjørn og Poul Hjorth Hansen Layout og dtp Karin Kristensen Forsidefoto Landskabsarkitektstuderende i Universitetshaven på Bülowsvej Lennart Søgård-Høyer, ISBN Publicering Centerberetning 2012 udgives alene som en netpublikation og kan læses på Side 2 Skov & Landskabs Centerberetning 2012

3 Indhold Indhold 3 1. Beretning Præsentation af Skov & Landskab Centerbestyrelsens arbejde Udvalgte resultater i Forventninger til det kommende år 7 2. Målrapportering Udviklingsmål Leverancer til Miljøministeriet Regnskab Årets resultat Personaleressourcer Resultatkontrakten med Miljøministeriet Kunderne 13 Bilagsoversigt 14 Skov & Landskabs Centerberetning 2012 Side 3

4 1. Beretning 1.1 Præsentation af Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab) Centrets tilhørsforhold Som et led i en større organisatorisk omlægning på Københavns Universitet fusionerede størstedelen af Det Biovidenskabelige Fakultet med Det Naturvidenskabelige Fakultet pr. 1. januar 2012 under navnet Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE). Samtidig blev det besluttet at sammenlægge de tidligere institutter Institut for Geografi og Geologi samt størstedelen (ca. 80 %) af Skov & Landskab til et nyt Institut for Geo videnskab og Naturforvaltning (IGN), mens de resterende ca. 20 % af Skov & Landskab (afdelingen for økonomi, politik og driftsplanlægning) blev lagt sammen med Fødevareøkonomisk Institu til Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO). De myndighedsrettede aktiviteter, som det tidligere institut Skov & Landskab hidtil har varetaget primært i relation til Miljøministeriet, vil fremover blive varetaget i regi af det nye center Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab), jf. nedenstående boks. Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab) Skov & Landskab er et nationalt center for forskning, uddannelse og rådgivning i skov og skovprodukter, landskabsarkitektur og landskabsforvaltning samt byplanlægning og bydesign. Skov & Landskab går på tværs af institutterne Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet. Skov & Landskab har egen bestyrelse, der repræsenterer aftagere, interessenter og medarbejdere. Året 2012 har været et overgangsår, hvor den nye organisation gradvis er blevet implementeret med henblik på ikrafttræden fra januar Centerbestyrelsen for det tidligere institut Skov & Landskab er i denne sammenhæng overgået til at være centerbestyrelse for Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning. Side 4 Skov & Landskabs Centerberetning 2012

5 1.2 Centerbestyrelsens arbejde Centerbestyrelsen Medlemmer af Centerbestyrelsen er vist i tabel 1.1. Bestyrelsen har i 2012 afholdt 3 møder, hvor man har behandlet og godkendt arbejdsprogram inkl. udviklingsmål og budget for 2013, samt centerberetningen for Tabel 1.1: Centerbestyrelsens medlemmer i Leo Bjørnskov (formand) Vicedirektør Agnete Thomsen (næstformand) / Vicedirektør Helle Pilsgaard (fra 1. juli) Direktør Jens Kr. Poulsen Adm. dir. Carsten With Thygesen Direktør Jan Eriksen Landskabsarkitekt Torben Schønherr Kontorchef Lene Holm Kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Prodekan Grethe Bertelsen (observatør) Seniorforsker Frank Søndergaard Jensen Uddannelses- og erhvervsvejleder Arne Hebbelstrup Seniorforsker Ida Theilade (observatør) Studerende Line Hindborg Studerende Magnus Østergaard Knudsen Studerende Astrid Jakobsen Kirk / Studerende Jonas Petersen (fra 13. dec.) Naturstyrelsen Stiftelsen Sorø Akademi HedeDanmark a/s Friluftsrådet Schønherr A/S Odense Kommune Naturstyrelsen SCIENCE Skov & Landskab Skov & Landskab Skov & Landskab Nature Management Skov- og landskabsingeniør Landskabsarkitektur Naturressourcer Centerbestyrelsens møder Bestyrelsen har i 2012 været en vigtig sparringspartner i drøftelserne af de nye arbejdsrutiner og eksterne samarbejdsrelationer, som skal implementeres, for at det nye tværgående center fortsat kan levere myndighedsbetjening på mindst samme kvalitetsniveau som tidligere. Centerbestyrelsens møder 2012 Vigtige emner: 24. april: Godkendelse af Regnskab 2011 Budget 2012 Godkendelse af Centerberetning 2011 Temadrøftelse: Fusionsprocessen status og fremadrettet 25. sept.: Opfølgning på Budget 2012 Temadrøftelse: Fusionsprocessen status og fremadrettet Temadrøftelse: Centerbestyrelsens fremtidige rolle Drøftelse af Vedtægter for Skov & Landskab Udkast til Udviklingsmål dec.: Drøftelse med dekan John Renner Hansen Status for opfølgning på resultatkontrakten med Miljøministeriet Temadrøftelse: Fusionsprocessen status og fremadrettet Udkast til Budget 2013 Udviklingsmål 2013 Skov & Landskabs Centerberetning 2012 Side 5

6 1.3 Udvalgte resultater i 2012 Centrets arbejde i 2012 har på det administrative område været præget af den igangværende fusions- og omstillingsproces, idet det samtidig har været muligt at gennemføre de faglige og myndighedsrettede aktiviteter i henhold til planerne. Dette arbejde er nedenfor belyst gennem en række eksempler, der afspejler bredden i centrets arbejdsområde. a. Investeringer i byliv øger huspriser Parker og bynære naturarealer inden for en gangafstand på 500 meter øger husets værdi. For hver 10 hektar af disse arealer stiger prisen med op til 10 procent. Det viser projektet Gevinster ved investeringer i byliv, som er finansieret af Miljøministeriet, en række kommuner og Region Hovedstaden. Læs mere b. Varierende betalingsvillighed for økosystemydelser fra skovene Foreløbige forskningsresultater viser, at danske skovejere er villige til at gavne biodiversiteten, og at befolkningen gerne betaler for f.eks. øget produktion af rent grundvand under skovene. Til gengæld er skovejerne ikke interesseret i at øge adgangen til deres skov. Og de besøgende har ringe lyst til at betale for dette ekstra gode. Læs mere c. Termisk ukrudtsbekæmpelse virker på belægninger Siden 1990 erne har alle offentlige arealforvaltere arbejdet på at erstatte sprøjtning af ukrudt med andre metoder. Skov & Landskab har løbende bidraget med udvikling af metoder og strategier. Senest har et ph.d.-projekt vist, at selv det mere genstridige ukrudt kan bekæmpes tilfredsstillende ved hjælp af varme. Læs mere d. Grønne områder påvirker trivsel og sundhed positivt Tre aktuelle projekter understøtter, at grønne områder har positiv effekt på folks velbefindende. Voldsramte kvinder kan have glæde af særligt indrettede haver ved krisecentre, udemiljøet ved virksomheder spiller en vigtig rolle for medarbejdernes trivsel, og lommeparker giver mulighed for en afstressende pause i den tætte by. Læs mere e. Kommunerne savner viden og penge til klimatilpasning Både politikere og medarbejdere peger på mangel på ressourcer som den største barriere for klimatilpasning. Potentialet for samarbejdet er stort, både internt og med andre kommuner, men udnyttes langt fra altid. Grundejerne mener, at de selv skal være med til at forebygge oversvømmelser, men hovedansvaret ligger hos myndighederne. Læs mere f. Nye redskaber styrker integreret planlægning på regionalt niveau Regional planlægning møder flere og flere krav om at være med til at sikre udvikling på tværs af sektorer og bidrage til at håndtere f.eks. klimaændringer. I et europæisk projekt har Skov & Landskab været med til at udvikle redskaber, der kan styrke en integreret strategisk planlægning på regionalt niveau. Læs mere Side 6 Skov & Landskabs Centerberetning 2012

7 g. Gener hos sunde træer skal redde ask Svampesygdommen asketoptørre giver store skader på asketræer over hele Europa. Kun få træer er modstandsdygtige, formodentlig fordi de aktivt kan begrænse svampens vækst. En genetisk kortlægning skal vise, hvilke gener der er afgørende. Samtidig udvælges sunde træer i skovene til høst af frø og produktion af sunde kloner af asketræer. Læs mere h. Ny skov binder også kulstof i jorden Ny skov på landbrugsjord binder også kulstof i jorden. Det viser Skov & Landskabs mangeårige undersøgelser i Vestskoven, som er en unik platform for undersøgelser af skovrejsningens effekter på miljøet. Vi har både fået viden om størrelsen på kvælstofoptaget i to almindelige træarter som eg og rødgran og om, hvornår ændringerne i jordens kulstofpulje indtræffer. Læs mere i. Forbehandling er lige så vigtig som maling af træ Forbehandling af træet er mindst lige så vigtig som malingen, viser Skov & Landskabs forsøg. Man får det optimale resultat ved at forbehandle og male i samme arbejdsgang. F.eks. holder et bræt, der har siddet ude i seks år, lige så godt som frisk træ, hvis man høvler 1 mm af og maler træet med det samme. Læs mere j. Produktionen af biomasse kan øges Skov & Landskabs forskning i biomasse viser, at produktionen kan øges med 10 mio. tons årligt, uden at det går ud over produktionen af foder og fødevarer. Desuden er der fokus på, hvordan man bedst muligt tager hensyn til miljøet. Læs mere 1.4 Forventninger til det kommende år Fusion Vedtægter for S&L Arbejdet med implementering af fusionen på såvel fakultets- som på institutniveau er forløbet planmæssigt i 2012, og principperne for de vigtigste organisatoriske elementer, bl.a. sektioner, forskergrupper, undervisningsstruktur, ledelsesteam og sekretariatsbetjening, er blevet fastlagt på de deltagende institutter. Organisationsudviklingen fortsætter i 2013 med særlig fokus på at skabe velfungerende sektioner, forskergrupper og sekretariatsfunktioner. Sideløbende med udviklingen af institutstrukturen skal principperne for det tværgående centersamarbejde i Skov & Landskab fastlægges inden for rammerne af centrets nye vedtægter, hvoraf især kan nævnes: 8, stk. 1 S&L får stillet ressourcer til rådighed af de deltagende institutter til at opfylde centrets forpligtelser, jf. stk. 2 8, stk. 2 De deltagende institutter stiller årligt forslag til arbejdsprogram og budget for centeraktiviteter til centerlederen og opgør aktiviteterne ved årets slutning til brug for årsrapport og -regnskab. Personaleressourcer og driftsmidler stilles til rådighed af de deltagende institutter. Udviklingen af arbejdsgange internt i centret samt i relation til de deltagende institutter vil i 2013 være en hovedopgave for centerledelsen i en tæt dialog med bestyrelsen. Skov & Landskabs Centerberetning 2012 Side 7

8 Miljøministeriet Skov & Landskabs relationer til Miljøministerier fremgår ligeledes af vedtægterne, hvoraf især kan nævnes: 2, stk. 7 Miljøministeriet har i 2004 på finansloven overført midler svarende til 21 mio. kr. pr. år i 2012-priser til den daværende Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole til sikring af den fortsatte varetagelse af myndighedsbetjeningen omfattet af en resultatkontrakt. Det nærmere indhold af myndighedsbetjeningen fastlægges efter forhandling mellem kontraktparterne i et årligt bilag til resultatkontrakten, og den faktiske indsats samt resultaterne heraf afrapporteres i centrets årsberetning. Principperne for planlægning og afrapportering af myndighedsbetjeningen i kontraktperioden blev fastlagt og godkendt af parterne forud for det første kontraktår 2012, og de har bl.a. ligget til grund for nærværende centerberetning. Bestyrelsens vurderinger og forslag til forbedring af afrapporteringen samt af planlægningsprincipperne er et vigtigt input til centerledelsens videre arbejde i Øvrige aktiviteter Udover myndighedsbetjeningen opregner formålsparagraffen ( 4) i vedtægterne en række andre aktiviteter for centret, eksempelvis: 1. deltagelse i nationale og internationale forskningssamarbejder 2. myndighedsbetjening for andre ministerier og offentlige myndigheder mv. 3. vedligeholdelse af de nationale langsigtede skovforsøg 4. skovovervågning samt myndighedsopgaver relateret hertil 5. særlige uddannelsesaktiviteter 6. særlige efteruddannelsesaktiviteter 7. forskningsbaseret formidling til eksterne interessenter 8. udviklings- og miljøbistand Disse aktiviteter indgår i vidt omfang i centrets løbende projektportefølje, og centerledelsen vil på møderne nærmere orientere bestyrelsen herom samt drøfte prioriteringen af dette arbejde. Side 8 Skov & Landskabs Centerberetning 2012

9 2. Målrapportering Målene for arbejdet i Skov & Landskab er dels fastlagt af Centerbestyrelsen i de årlige udviklingsmål og dels efter forhandling med Miljøministeriet i de årlige bilag til resultatkontrakten med ministeriet, hvori fastlægges de»leverancer«, som centret bistår ministeriets styrelser med. For begge typer af mål er det aftalt, at målopfyldelsen vurderes på basis af et antal milepæle, som er fastlagt for de enkelte mål, idet det opgøres, hvor stor en andel af milepælene, som er rettidigt opfyldt. Resultatet udtrykkes på en tretrinsskala, der i det følgende er illustreret med de viste symboler: : opfyldt, : delvis opfyldt, : ikke opfyldt Delvis opfyldt indikerer, at mindre end 80 %, men mere end 60 % af de aktuelle milepæle er opfyldt. Efter aftale med Centerbestyrelsen sigter man ved fastlæggelsen af mål og milepæle mod en forventet målopfyldelse på %, hvilket dels giver mulighed for at fastsætte relativt ambitiøse mål og dels at medtage senere tilkomne prioriterede opgaver. 2.1 Udviklingsmål Udviklingsmålene for 2012 omfatter dels en række mål, som blev aftalt med det daværende Biovidenskabelige Fakultet (LIFE), og som primært vedrører centrets udvikling som en del af KU og af LIFE, og dels de mål som Centerbestyrelsen og ledelsen har fastlagt for udviklingen inden for rammerne af det daværende institut Målopfyldelse 2012 Målopfyldelse for udviklingsmål Delvis opfyldt 18% Ikke opfyldt 4% Opfyldt 78% For perioden har LIFE udmeldt 48 udviklingsmål, hvoraf 26 har milepæle med frist i Dertil kommer 11 Skov & Landskab-udviklingsmål, hvoraf de 8 har milepæle i Tabel 2.1 viser en oversigt over status for målopfyldelsen ved årets udgang, mens en detaljeret gennemgang af mål, milepæle og målopfyldelse samt kommentarer er vist i bilag A01. Målopfyldelsen for 2012 er vist i figuren i margenen, og resultatet på 78 % er tilfredsstillende og ligger inden for det interval på %, som er anført i resultatkontrakten. Til sammenligning var målopfyldelsen i 2011 på 71 %. Tabel 2.1: Målopfyldelsen for Udviklingsmål Målopfyldelse ift. milepæle Antal % Opfyldt Forsinket/delvis opfyldt Ikke opfyldt 2 4 Kommentarer Den delvise målopfyldelse skyldes navnlig et mindre optag på bachelor i Naturressourcer og master i Landdistriktsudvikling og landskabsforvaltning samt udsættelse af et iværksætterkursus. Skov & Landskabs Centerberetning 2012 Side 9

10 Fusionen har betydet, at forenklingen på personaleområdet er blevet udsat, da der har været en fusionsrelateret vakance på personaleområdet på 3 medarbejdere. I forbindelse med udviklingsmålet om at etablere nye initiativer vedrørende myndighedsbetjening er der et udestående i forhold til at afklare behovet ved Klima-, Energiog Bygningsministeriet. Den manglende målopfyldelse skyldes, at uddannelsen i Landskabsforvaltning ikke længere eksisterer, og at der ikke er opnået den forventede stigning i elektroniske abonnementer på Videntjenesten. 2.2 Leverancer til Miljøministeriet Myndighedsbetjening Resultatkontrakt Bilag til resultatkontrakten Målopfyldelse for leverancer til MIM Delvis opfyldt 21 % Ikke opfyldt 1 % Opfyldt 88 % I henhold til Vedtægter for Skov & Landskab udfører centret forskningsbaseret myndighedsbetjening for Miljøministeriet. Omfanget af dette arbejde fastlægges i en resultatkontrakt. Kontraktparterne vil årligt udarbejde/ajourføre et kontraktbilag, som fastlægger sammenhængen mellem centrets indsatsområder og Miljøministeriets faglige emneområder, hvor ministeriet ønsker centrets bidrag til ministeriets arbejde inden for rammerne af kontrakten. Herunder gennemføres og vedligeholdes de nationale langsigtede skovforsøg, ligesom centret i henhold til tillægskontrakt gennemfører den nationale skovovervågning og den nationale skovstatistik. Resultatkontrakt fastlægger et antal faglige indsatsområder, hvor centret vedligeholder et særligt videnberedskab rettet mod ministeriets behov. I dialog mellem Miljøministeriet og Skov & Landskab er der udarbejdet et bilag til resultatkontrakten, hvori centrets indsatsområder i 2012 i forhold til ministeriets emneområder er beskrevet. Afrapporteringen af Skov & Landskabs indsatsområder i relation til resultatkontrakten er vist i bilag A02. Tabel 2.2: Målopfyldelsen for leverancer til Miljøministeriet Leverancer 2012 Antal % Opfyldt Forsinket/delvis opfyldt Ikke opfyldt 2 1 Vurdering Kommentar Resultatet betragtes som tilfredsstillende. Den delvise opfyldelse af indsatsområder skyldes primært, at projekter er blevet forsinket. I nogle tilfælde er årsagen manglende kapacitet eller finansiering, mens ph.d.-afhandlinger i flere tilfælde er forsinket pga. barselsorlov. Den manglende opfyldelse skyldes (1) nedlæggelse af projekt om offentlig-privat partnerskab i parkdrift, da tovholderen på projektet skiftede job, samt (2) at projektet om klimaeffekt på træer til urbane anvendelser er udskudt. Side 10 Skov & Landskabs Centerberetning 2012

11 3. Regnskab 3.1 Årets resultat De samlede indtægter steg med cirka 3½ % fra 206,0 mio. kr. i 2011 til 213,4 mio. kr. i 2012, mens de samlede udgifter kun steg med cirka 1½ %, hvilket resulterede i et overskud på knap 3,8 mio. kr., jf. tabel 3.1. Tabel 3.1: Resultatopgørelse Mio. kr. R2011 R2012 Indtægter Finanslovsbevilling (Københavns Universitet) 68,3 67,5 Eksterne indtægter 137,8 146,0 Indtægter i alt 206,0 213,4 Udgifter 206,4 209,7 Heraf lønninger 145,6 149,5 Årets resultat -0,4 3,8 Set i lyset af den belastning af centrets ressourcer, som fusionen har medført i 2012, er det, med en uændret realøkonomisk aktivitet, lykkedes at realisere et overskud i 2012, hvilket anses for værende tilfredsstillende. 3.2 Personaleressourcer Det samlede årsværksforbrug steg fra 296,0 årsværk i 2011 til 298,2 årsværk i 2012, svarende til en stigning på knap 1 % fra 2011 til 2012, jf. tabel 3.2. I løbet af 2012 modtog 772 personer løn fra Skov & Landskab, hvoraf de 373 personer var fastansatte, mens de resterende personer var løst tilknyttet, f.eks. som gæstelærere, studentermedhjælp, censor m.v. Tabel 3.2: Personaleressourcer. R2011 R2012 Årsværksforbrug (bevilingsårsværk) 296,0 298,2 Fastansat personale Videnskabeligt personale 153,5 156,1 heraf professorer 13,6 14,3 heraf ph.d.-studerende 61,0 55,3 Faglig support (TAP-FU) 60,4 63,0 Ledelse og service (TAP-ADM) 68,0 64,1 Løst ansat personale 14,0 15,0 Den samlede videnskabelige stab steg med 1,7 % fra 2011 til 2012, mens den teknisk/ administrative stab faldt med godt 1 % fra 2011 til Stigningen i den videnskabelige stab dækker over et fald i årsværksforbruget vedrørende ph.d.-studerende på næsten 10 % fra 2011 til 2012, mens der var vækst i flere andre personalegrupper mest markant er der sket en stigning vedrørende post.doc, som steg med ca. 45 %, ligesom der har været en stigning på 33 % vedrørende lektorer. Skov & Landskabs Centerberetning 2012 Side 11

12 Disse stigninger skal dog ses i lyset af, at nogle sektorforskere er blevet omklassificeret fra forsker og seniorforsker til lektorer i 2012, samt ansættelse af færdiguddannede ph.d.-studerende i post.doc.-stillinger. 3.3 Resultatkontrakten med Miljøministeriet Resultatkontrakten indeholder opgaver inden for seks indsatsområder. Der har i 2012 været udført opgaver i relation til indsatsområderne svarende til en værdi af 91,4 mio. kr., jf. tabel 3.3. Tabel 3.3: Ressourceanvendelse i relation til resultatkontrakten med Miljøministeriet. Mio. kr. Budget Regnskab Biomasse og bioenergi 12,8 12,6 Friluftsliv og sundhed 3,4 2,9 Landskab og byer 28,9 32,5 Skov og økologi 26,8 30,9 Udviklings- og miljøstudier 2,7 3,5 Økonomi, politik og planlægning 8,1 9,1 I alt 82,7 91,4 Anm.: Udgifter er inkl. en forholdsmæssig andel af fællesudgifterne. Samlet set er der tale om en stigning på mere end 10 % set i forhold til forventet primo året, hvilket blandt andet skyldes, at det er lykkedes at hente flere nye projekter/midler hjem end forventet, herunder vedrørende ph.d.-studerende med relation til resultatkontrakten. Udviklingen anses for værende tilfredsstillende; men aktivitetsniveauet forventes ikke at kunne fortsætte på samme høje niveau i de kommende år navnlig på grund af udløb af relevante tilskudsordninger. Side 12 Skov & Landskabs Centerberetning 2012

13 3.4 Kunderne Centret har på baggrund af de mange forskellige aktiviteter, som gennemføres i de forskellige afdelinger, dels en ekstern finansieringsgrad på godt 68 % i 2012, dels en meget bred berøringsflade til kunder uden for universitetsverdenen. Tabel 3.4: Indtægter (inkl. finanslovsbevilling) fordelt på kundegrupper. Mio. kr Miljøministeriet 9,8 12,6 Ministeriet for Børn og Unge 45,7 47,0 Private, fonde m.v 30,0 29,4 Uddannelsesministeriet 1) 86,5 89,0 Udenlandske 18,5 23,4 Udenrigsministeriet 11,4 7,6 Øvrige offentlige 3,9 4,5 I alt 206,0 213,4 Note 1) Inkl. 13,2 mio. kr. i 2012 vedrørende myndighedsbetjening i relation til Miljøministeriet. Indtægterne fra puljer under Miljøministeriet (ud over finanslovsmidler i relation til resultatkontrakten) har gennem de senere år været støt faldende fra godt 26 mio. kr. i 2004 til knap 10 mio. kr. i 2011 (2011-priser). Stigningen i indtægterne fra 2011 til 2012 vedrørende Miljøministeriet skal blandt andet ses i lyset af flere nye, store udredningsprojekter for Naturstyrelsen. Centret forventer indtægter på samme niveau i For Udenrigsministeriets vedkommende har der været tale om et markant fald fra 2011 til 2012, hvilket vil fortsætte i 2013, da ministeriet helt ophører med sin resultatkontrakt med Skov & Landskab med udgangen af 2012 efter mere end 40 års fast tilskud til Danida Skovfrøcenter. Skov & Landskabs Centerberetning 2012 Side 13

14 Bilagsoversigt Bilag A01 A02 A03 A04 Indhold Udviklingsmål 2012: Mål, milepæle og målopfyldelse Afrapportering af leverancer 2012 i relation til Miljøministeriet Regnskabsprincipper Projektliste Side 14 Skov & Landskabs Centerberetning 2012

15 Centerberetning 2012 Skov & Landskab Københavns Universitet Rolighedsvej Frederiksberg C Tel sl@life.ku.dk Nationalt center for forskning, uddannelse og rådgivning i skov og skovprodukter, landskabsarkitektur og landskabsforvaltning, byplanlægning og bydesign

16 Udvalgte resultater 2012 Investeringer i byliv øger huspriser Parker og bynære naturarealer inden for en gangafstand på 500 meter øger husets værdi. For hver 10 hektar af disse arealer stiger prisen med op til 10 procent. Det viser projektet Gevinster ved investeringer i byliv, som er finansieret af Miljøministeriet, en række kommuner og Region Hovedstaden. Målet var at skaffe data om og analysere, hvordan en række kvaliteter ved byrummet afspejles i ejerboligers værdi forskellige steder i landet. Projektet er det hidtil største og bredeste af sin slags. Det bygger på analyser af mere end bolighandler, og hundredevis af variable er analyseret. Projektet mundede bl.a. ud i ti tommelfingerregler, der beskriver de centrale faktorer i bymiljøet, der slår igennem i næsten alle markeder. Værdien af et hus stiger f.eks. op til 10 procent i gennemsnit for hver ekstra 10 hektar park eller bynært naturareal, der findes inden for 500 meter til fods. Tallet er lavere for lejligheder i de større byer, men ikke meget. Nærhed til kysten øger en boligs værdi med procent tættest på kysten, faldende til 0 procent ca. 300 meter fra kysten. Desuden rummer afrapporteringen en række detaljerede resultater for forskellige dele af boligmarkedet. Disse data giver kommunerne mulighed for at lave cost benefitanalyser af nye tiltag i byudviklingen. Vi præsenterede resultaterne på en konference i januar 2013 med næsten 200 deltagere, bl.a. kommunalpolitikere, forvaltningschefer og byudviklere. Miljøminister Ida Auken holdt oplæg. Formidlingen af projektet er stadig i gang på diverse seminarer og konferencer. Kontaktperson: Thomas Hedemark Lundhede, lektor Tilbage til 1.3 Udvalgte resultater i 2012 Å Varierende betalingsvillighed for økosystemydelser fra skovene Foreløbige forskningsresultater viser, at danske skovejere er villige til at gavne biodiversiteten, og at befolkningen gerne betaler for f.eks. øget produktion af rent grundvand under skovene. Til gengæld er skovejerne ikke interesseret i at øge adgangen til deres skov. Og de besøgende har ringe lyst til at betale for dette ekstra gode. Københavns Universitet koordinerer EU-projektet NEWFOREX. Her undersøger vi befolkningens vilje til at betale for udvalgte økosystemydelser fra skovene og skovejernes villighed til at øge disse ydelser, frivilligt eller mod betaling. Den danske del af undersøgelsen fokuserer på en række initiativer i relation til den aktuelle miljøpolitiske dagsorden. Læs mere på Skovejerundersøgelsen er ikke helt færdig, men de foreløbige resultater viser tydeligt, at skovejerne især er imod at forøge adgangen væsentligt til deres skove, f.eks. uden for vej og sti. De vil i givet fald kræve store kompensationer. Velviljen er betydeligt større, når det gælder tiltag, der gavner biodiversiteten, f.eks. at afsætte 5-15 procent af arealet til urørt skov. Befolkningen er ikke særligt villige til at betale for øget adgang uden for vej og sti i private skove. Faktisk tyder vores analyser på, at en del af befolkningen synes, at øget adgang er en negativ ting. Til gengæld er folk betydeligt mere betalingsvillige, når det gælder biodiversitet, arealer med naturlig dynamik og øget produktion af rent grundvand under skovene. Det svarer helt til resultaterne fra studier i andre lande. Hver husholdning er eksempelvis parat til at betale kr. pr. år for hver truet art, der sikres overlevelse. Skovejerundersøgelsen er netop afsluttet i en række europæiske lande inklusiv Danmark, mens værdisætningsanalyserne er gennemført blandt befolkningerne i Danmark, Finland, Polen, Italien og Spanien. Kontaktperson: Bo Jellesmark Thorsen, professor Tilbage til 1.3 Udvalgte resultater i 2012 Å Tillæg til Skov & Landskabs Centerberetning 2012

17 Termisk ukrudtsbekæmpelse virker på belægninger Siden 1990 erne har alle offentlige arealforvaltere arbejdet på at erstatte sprøjtning af ukrudt med andre metoder. Skov & Landskab har løbende bidraget med udvikling af metoder og strategier. Senest har et ph.d.-projekt vist, at selv det mere genstridige ukrudt kan bekæmpes tilfredsstillende ved hjælp af varme. Termisk ukrudtsbekæmpelse benytter sig af gasflammer, varmt vand eller varm luft. Kort fortalt sprænger varmen cellerne, og planten tørrer ud og dør. Projektet Non-chemical Weed Control on Hard Surfaces undersøgte, hvor effektive de termiske metoder er på belægninger, set i forhold til sprøjtning. Vi undersøgte også, hvor tit man skal behandle, da det spiller en stor rolle for økonomien. Resultaterne viste, at større ukrudtsplanter og varmetolerante arter som græsser og flerårigt ukrudt kan bekæmpes tilfredsstillende med termiske metoder. Det er nødvendigt at behandle planterne flere gange gennem vækstsæsonen. Antal behandlinger kan reduceres ved at sikre, at doseringen af varme er stor nok til at slå alle plantedele over jorden ihjel ved hver behandling. Desuden kan man vælge kun at behandle efter behov i stedet for på faste tidspunkter. Ukrudtets dækningsgrad vurderes efter en simpel metode, og resultatet bestemmer, hvornår man skal ud at bekæmpe. Kontaktperson: Anne Mette Dahl Jensen, seniorrådgiver Tilbage til 1.3 Udvalgte resultater i 2012 Å Grønne områder påvirker trivsel og sundhed positivt Tre aktuelle projekter understøtter, at grønne områder har positiv effekt på folks velbefindende. Voldsramte kvinder kan have glæde af særligt indrettede haver ved krisecentre, udemiljøet ved virksomheder spiller en vigtig rolle for medarbejdernes trivsel, og lommeparker giver mulighed for en afstressende pause i den tætte by. Vold i nære relationer er et problem for folkesundheden i alle lande og befolkningslag. Krisecentre tilbyder sikkerhed, omsorg og støtte til kvinder og børn, der flygter fra volden. Et ph.d.-projekt har undersøgt, hvordan udendørsarealer kan styrke krisecentrets funktion ved at understøtte brugernes sundhed og velvære. Projektet identificerede fem vigtige områder at arbejde med: sikkerhed og tryghed, tilgængelighed, forskellige niveauer af socialt engagement, kontakt til natur og sikker leg. For hver kategori har vi udviklet retningslinjer, der kan indgå i udformningen af udearealer ved krisecentre. Arbejdspladsens udemiljø kan spille en vigtig rolle for medarbejdernes sundhed, trivsel og arbejdsevne. Det viser erhvervs ph.d.-projektet Uderum og arbejdsliv, der har undersøgt, hvordan medarbejderne bruger arealerne, hvilken udformning de fortrækker, og hvordan det påvirker dem i hverdagen. I undersøgelsen af seks danske virksomheder kom det bl.a. frem, at medarbejderne bruger uderummene til at få afløb for stærke følelser. Udendørs kommer man lidt væk fra arbejdet og er mere i kontakt med verden udenfor. Lommeparker er små grønne byrum i den tætte by. Vi har undersøgt brug og fremtoning af ni lommeparker i København og på Frederiksberg. Parkerne er på under kvm. De foreløbige resultater viser, at lommeparkerne mest bruges til socialisering og mental restitution. Brugerne er især fodgængere, der har ærinde i byen, holder en pause fra arbejdet eller spiser frokost udendørs. Lommeparkerne har en vigtig funktion i byens grønne struktur ved at tilgodese behovene for rekreation i de tætteste dele af byen. Kontaktperson: Ulrika K. Stigsdotter, professor Tilbage til 1.3 Udvalgte resultater i 2012 Å Tillæg til Skov & Landskabs Centerberetning 2012

18 Kommunerne savner viden og penge til klimatilpasning Både politikere og medarbejdere peger på mangel på ressourcer som den største barriere for klimatilpasning. Potentialet for samarbejdet er stort, både internt og med andre kommuner, men udnyttes langt fra altid. Grundejerne mener, at de selv skal være med til at forebygge oversvømmelser, men hovedansvaret ligger hos myndighederne. Klimatilpasning er et nyt arbejdsområde for kommunerne og rummer mange udfordringer. Efterhånden er der dog også en del gode eksempler på strategier og projekter, som kan inspirere. En forskergruppe har de tre sidste år undersøgt klimatilpasning i kommunerne. Vi har fokuseret på behov og indsatser i kommuner og forsyningsselskaber, holdninger og roller blandt politikere og grundejernes holdninger og praksis. Både politikere og medarbejdere peger på mangel på ressourcer som det største problem. Forvaltningerne savner viden og redskaber, mens politikerne mangler penge og er tvunget til at prioritere klimatilpasning i forhold til andre opgaver. En del tiltag, f.eks. større kloakker, finansieres dog af vandselskaberne og dermed af brugerne. Samarbejde mellem kommunerne kan være meget nyttigt, men er ikke altid lige nemt at etablere. Det interne samarbejde mellem kommunens specialiserede forvaltninger byder også på udfordringer. Klimatilpasning betragtes mest som et teknisk emne, mens naturhensyn, rekreation og sundhed kun inddrages lejlighedsvist. En enkelt oversvømmelse er ikke nok til, at grundejerne føler sig truet og tager initiativ til at forebygge. Grundejere i risikoområder mener, at de selv har en del af ansvaret for at gøre noget, men at hovedansvaret ligger hos de offentlige myndigheder. Et ansvar som kommunerne ikke altid lever op til, ifølge grundejernes svar i en spørgeskemaundersøgelse. Kontaktperson: Vibeke Nellemann, seniorforsker Tilbage til 1.3 Udvalgte resultater i 2012 Å Nye redskaber styrker integreret planlægning på regionalt niveau Regional planlægning møder flere og flere krav om at være med til at sikre udvikling på tværs af sektorer og bidrage til at håndtere f.eks. klimaændringer. I et europæisk projekt har Skov & Landskab været med til at udvikle redskaber, der kan styrke en integreret strategisk planlægning på regionalt niveau. Den regionale planlægning har i mange europæiske lande fået en øget rolle i forhold til at sikre koordineret udvikling på tværs af sektorer og som redskab til at håndtere fælles udfordringer, f.eks. klimaændringer. Det forudsætter, at man fremmer samspillet mellem alle relevante politiker på regionalt niveau, f.eks. politikker for vækst, erhvervsudvikling, klimatilpasning, miljøbeskyttelse, sundhed og velfærd. Det er bl.a. aktuelt for de fire regioner West-Midlands i England, Randstadt i Holland, Västerbotten i Sverige og Region Sjælland i Danmark. I 2010 fik de i fællesskab den europæiske organisation ESPON til at udbyde et forskningsprojekt, der skal styrke en integreret strategisk planlægning på regionalt niveau. Opgaven blev løst af en forskergruppe med deltagere fra Skov & Landskab, universiteterne i Umeå og Birmingham, Teknisk Universitet i Delft og Nordregio. Skov & Landskab fik ansvaret for at udvikle et tool-kit. Det resulterede i anbefalinger for grundelementer i den strategiske analyse og for opbygning af netværk og fremme af netværksbaseret koordinering i planlægningen. Vi udarbejdede desuden tjeklister som redskab til den praktisk-strategiske planlægning. Kontaktperson: Niels Boje Groth, seniorforsker Tilbage til 1.3 Udvalgte resultater i 2012 Å Tillæg til Skov & Landskabs Centerberetning 2012

19 Gener hos sunde træer skal redde ask Svampesygdommen asketoptørre giver store skader på asketræer over hele Europa. Kun få træer er modstandsdygtige, formodentlig fordi de aktivt kan begrænse svampens vækst. En genetisk kortlægning skal vise, hvilke gener der er afgørende. Samtidig udvælges sunde træer i skovene til høst af frø og produktion af sunde kloner af asketræer. Svampesygdommen asketoptørre har de seneste 10 år bredt sig over hele Europa og anrettet store skader på bestanden af ask. Det betyder bl.a., at der nu næsten ikke plantes almindelig ask i Danmark, og at hugstmodne træer i skovene fældes i stor stil for at høste tømmeret, før kvaliteten forringes. Dermed vil denne træart langsomt forsvinde fra økosystemet. Siden 2007 har Skov & Landskab arbejdet på at undersøge, hvordan en aktiv indsat kan sikre asken en fremtid i skove, byer og landskaber. Genetiske studier viser, at kun få træer har en naturlig modstandsdygtighed mod sygdommen, formodentlig under 5 procent. Sygdommen angriber træerne gennem bladene i sensommeren. Derfor undersøgte vi, om løvfaldstidspunktet betød noget for modtageligheden. Hvis et træ smider bladene tidligt, kan det måske hurtigere skille sig af med angrebet. Yderligere undersøgelser viste dog, at modstandsdygtigheden snarere hænger sammen med, at nogle træer er i stand til aktivt at begrænse svampens vækst. Vi har også undersøgt, om asketræerne giver sygdommen videre til sit afkom, og det gør de i høj grad, fordi centrale genetiske forskelle er meget arvelige. Kun 1-3 procent producerede sundt afkom ved det nuværende sygdomspres. Men gode gener kan også arves, og det kan måske redde asken på længere sigt. Fremover vil forskningen fokusere på, hvilke gener der bærer modstandsdygtigheden og på samspillet mellem sygdom og vært, bl.a. i samarbejde med et stort forskningsprogram i Storbritannien. Desuden er det nødvendigt at reagere hurtigt, hvis modstandsdygtige træer skal sikres i skovene, før de bliver fældet. 120 træer er allerede identificeret landet over i samarbej de med private og offentlige arealforvaltere. Disse træer vil blive DNA-testet med henblik på at høste og opformere frø med stor modstandsdygtighed mod asketoptørre. Kontaktperson: Erik Dahl Kjær, professor Tilbage til 1.3 Udvalgte resultater i 2012 Å Ny skov binder også kulstof i jorden Ny skov på landbrugsjord binder også kulstof i jorden. Det viser Skov & Landskabs mangeårige undersøgelser i Vestskoven, som er en unik platform for undersøgelser af skovrejsningens effekter på miljøet. Vi har både fået viden om størrelsen på kvælstofoptaget i to almindelige træarter som eg og rødgran og om, hvornår ændringerne i jordens kulstofpulje indtræffer. Når man planter skov på landsbrugsjord, binder træerne efterhånden atmosfærisk CO 2 i sin biomasse. Det er velkendt viden. Men ændringerne i jordens kulstoflager er langt mindre klar, bl.a. fordi det er vanskeligt at måle små ændringer i en stor pulje af kulstof. Desuden er der usikkerhed om, hvor meget kulstof jorden optager, og om hvilke jordtyper og skovtyper, der lagrer mest, når man har plantet ny skov. Siden 1998 har Skov & Landskab arbejdet med miljøeffekterne af skovrejsning i Vestskoven ved København. Fra 1998 til 2002 lavede vi en række målinger under bevoksninger af eg og rødgran, som blev plantet på landbrugsjord Ved at etablere disse såkaldte kronosekvenser inden for et område med ens jordbund og klima har vi fået viden om den tidlige udvikling i bl.a. kulstoflagring. Undersøgelserne har desuden resulteret i ny viden om udviklingen i nitratudvaskning og nedsivning af vand. I 2010 genmålte vi mængden af kulstof i præcis de samme punkter som i Målet var at finde ud af, om ændringerne i kulstoflagret reelt skyldtes skovrejsning eller de små forskelle i jordbunden, som altid findes, selv i et ensartet område som Vestskoven. De nye målinger bekræftede i store træk, at der bindes kulstof i jordens øverste organiske lag efter skovrejsning på landbrugsjord. Men de viste også, at bindingen er ved at klinge af efter 40 år, især i eg, men også i rødgran. Til gengæld ser mineraljordens kulstoflager ud til i højere grad at bidrage til kulstofbindingen efter år, både i eg og rødgran. Kontaktperson: Lars Vesterdal, seniorforsker Tilbage til 1.3 Udvalgte resultater i 2012 Å Tillæg til Skov & Landskabs Centerberetning 2012

20 Forbehandling er lige så vigtig som maling af træ Forbehandling af træet er mindst lige så vigtig som malingen, viser Skov & Landskabs forsøg. Man får det optimale resultat ved at forbehandle og male i samme arbejdsgang. F.eks. holder et bræt, der har siddet ude i seks år, lige så godt som frisk træ, hvis man høvler 1 mm af og maler træet med det samme. Udendørs træværk forvitres efterhånden, primært på grund af nedbør, svingninger i fugtighed og temperatur og elektromagnetisk stråling fra sollyset. Ubehandlet og dårligt behandlet træ er særligt udsat for skiftevis at blive fugtigt og tørre ud. Med tiden vil træet revne og vride sig. Derfor er det en god idé at beskytte træværk med maling. Skov & Landskab har undersøgt, hvordan man får det bedste resultat. Træ består af tre hovedbestanddele, nemlig cellulose, hemicellulose og lignin. Netop lignin spiller en væsentlig rolle for træbeskyttelsen, da det er særdeles modtageligt for solens stråler. Den grå farve på forvitret træ skyldes, at det mangler lignin i overfladen. Vores undersøgelser viser, at et bræt fik halveret mængden af lignin i overfladen efter fire timer i kraftigt sollys. Dernæst blev brættet malet. Til sammenligning sleb og malede vi samtidig et andet bræt. Efter to år viste det solbrændte bræt tydelige revner og afskallede flager. Det skete først efter seks år med det bræt, som blev malet, før det blev udsat for sollys. Projektet har dog også vist, at man kan få samme holdbarhed som frisk træ ved at høvle 1 mm af seks år gammelt træ og male det umiddelbart efter. De grundlæggende analyser har bidraget med ny viden om lignins rolle i forhold til maling af træ. Kontaktperson: Andreas Bergstedt, lektor Tilbage til 1.3 Udvalgte resultater i 2012 Å Produktionen af biomasse kan øges Skov & Landskabs forskning i biomasse viser, at produktionen kan øges med 10 millioner tons årligt, uden at det går ud over produktionen af foder og fødevarer. Desuden er der fokus på, hvordan man bedst muligt tager hensyn til miljøet. Skov & Landskab har i en række projekter fokuseret på mulighederne for at bidrage til en biobaseret økonomi. I 2012 sluttede et erhvervs Ph.d.-projekt om energipil, som undersøgte effekten af forskellige gødningsstrategier og udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet. Projektet kortlagde også en række pilekloners potentiale på forskellige jordtyper. Desuden offentliggjorde vi 10 millioner tons planen. Den viser, hvordan man øger den danske produktion af biomasse fra landbrug og skovbrug med 10 millioner tons årligt uden at det går ud over den nuværende produktion af foder og fødevarer. En række andre projekter har samme fokus på mulighederne for at øge produktionen af biomasse og samtidig tage hensyn til miljøet. Disse projekter inddrager også analyser af bl.a. kulstofbalancer og bidrager dermed til videnberedskabet på andre områder. Kontaktperson: Claus Felby, professor Tilbage til 1.3 Udvalgte resultater i 2012 Å Tillæg til Skov & Landskabs Centerberetning 2012