Uenighedernes europæiske forår

Transkript

1 Nr.2side13-17.qxd :33 Side 13 EU Uenighedernes europæiske forår Analyse. EU-krisen risikerer at vokse betydeligt i løbet af de kommende seks måneder - Der kommer endnu mere grus i konsensusmaskineriet - En række regeringer kan få indenrigspolitisk gevinst ved at være på tværs i Bruxelles - Hen mod sommer holder EUs institutioner op med at fungere på grund af nyvalg - Krisestemningen i EU kan forsinke det økonomiske opsving BRUXELLES - Den irske premierminister Bertie Ahern har fået tilnavnet teflon, fordi anklager om alt fra korruption til politiske løftebrud tilsyneladende ikke bider på ham. Det har gjort Bertie Ahern til en af de mest populære irske politiske ledere nogensinde. Men skal den irske premierministers hjemlige resultater overføres til det EU, som han siden 1. januar har stået i spidsen for, så er det det diametralt modsatte af teflon-egenskaber, der er brug for. Foran sig har den irske regering nemlig en opgave, der ser ud til at blive politisk meget vanskeligere end den, det danske EU-formandskab håndterede forrige år. Siden det mislykkede topmøde i Bruxelles i december står Bertie Ahern nemlig i spidsen for et EU, hvor flere af medlemslandenes politiske ledere kan score indenrigspolitiske point på at være umedgørlige i Bruxelles. Hvor Anders Fogh Rasmussen skulle skabe kompromiser mellem 25 lande, der alle var politisk enige om, at deres forhandlinger skulle ende med en aftale, så står Bertie Ahern og det irske EU-formandskab altså i den næsten modsatte situation. Formandskabet skal stadig forsøge at fremme forhandlinger og skabe enighed på en række vigtige spørgsmål. Men det sker nu i et politisk klima, hvor flere af de tunge aktører på EU-scenen ser ud til at have bestemt sig for, at det for øjeblikket passer deres nationale interesser bedst, hvis EU ikke er i stand til at enes og træffe beslutninger. Sammenbruddet i forhandlingerne om forfatningen ved EU-topmødet i december var den første indikation af, at det bliver svært at få et EU-samarbejde med 25 medlemslande til at fungere. Men EU-landene undgik samtidig, at fiaskoen ved topmødet førte til en udbredt krisestemning. En sådan risikerer dog at brede sig for alvor, hvis de 25 lande trækker deres manglende kompromis-vilje fra december med sig ind i det nye år. Det irske formandskab skal håndtere flere tunge sager, hvor der er en underliggende risiko for, at der udbryder alvorlige politiske slagsmål: Ny EU-formand. Ved topmødet i juni skal der udpeges en ny formand for Europa-Kommissionen. EU-landene har tidligere vist sig at have svært ved at enes om en formand. Som noget nyt kan en formand denne gang udpeges uden at have støtte fra alle 25 medlemslande. Finansieringsreform. Irland skal indlede forhandlingerne om en reform af EUs finanser. Startskuddet lyder, når Kommissionen fremlægger de første tanker om dette emne senere på måneden. Seks lande har allerede øget de politiske spændinger med et fælles brev, hvor de ønsker EUs udgiftsloft sænket fra 1,27 til 1 pct. af BNI. Økonomisk reform. Til marts skal Irland lede et topmøde om EU-landenes arbejde med økonomiske reformer. Den såkaldte Lissabon-proces, der skulle gøre Europa til verdens ledende region inden for vidensøkonomien, er kørt fast. Landene lever ikke op til deres tidligere løfter. Økonomi-debatten foregår, mens Europa-Kommissionen er på vej til at trække Ministerrådet for EF-Domstolen for at tillade ØMU-landene Frankrig og Tyskland at fortsætte med høje underskud på deres nationale budgetter. Udenrigspolitik. EU-landene skal håndtere spørgsmålet om en gradvis udbygning af Unionens sikkerheds- og forsvarspolitiske kapacitet og samarbejde. Det skal ske Nr januar

2 Nr.2side13-17.qxd :33 Side 14 Flere folk end penge Befolkning og BNP i de 10 nye medlemslande Polen Tjekkiet Ungarn Slovakiet Litauen Letland Slovenien Estland Cypern Malta Indbyggerantal relativt EU mio. indbyggere 5,4 2,3 2,0 1,3 0,8 0,4 Summen af BNP relativt 3,4 10,2 9,9 Antal indbyggere, mio ,6% 16,4% EU-15 95,4% 4,6% Ansøgerlande 74,3 mio. indbyggere Ansøgerlande Figur 1: Økonomien i de 10 nye medlemslande fylder tilsammen ikke mere end den hollandske økonomi i EU. Men deres befolkning udgør 16 procent af Unionens. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen. sideløbende med, at landene blandt andet skal håndtere hele Irak-spørgsmålet. Fælles for begge emner er, at der er stærkt modstridende målsætninger og interesser mellem nogle af de store EU-lande og USA. Amerikanerne har tidligere vist sig at være effektive til at anvende nogle af de nye EU-lande som ambassadører ved EUs interne diskussioner. Forfatning. EU-landene skal forsøge at enes om en køreplan for, hvordan forhandlingerne om forfatningen kan genoptages efter sammenbruddet i december. 38,6 På alle områderne - undtagen udnævnelse af en ny formand for Europa-Kommissionen - kan EU-landene i det kommende halvår halte sig frem uden at træffe beslutninger. Men ikke det risikerer at få betydelige politiske og økonomiske omkostninger. Økonomiske konsekvenser Ifølge beregninger fra Europa-Kommissionen, så vil den kommende optagelse af 10 nye medlemslande bidrage til at øge den økonomiske vækst i disse lande med mellem 1,3 og 2,6 pct. Den økonomiske integration mellem det gamle EU og de 10 nye medlemslande har været i gang længe. Udsigten til EU-medlemskabet har over en periode betydet udenlandske investeringer i de otte central- og østeuropæiske kommende EU-medlemslande på op imod 120 milliarder euro. Og det gamle EU importerer i dag et sted mellem 70 og 80 pct. af disse landes eksport. De økonomiske aktører har altså for længst taget højde for den udvidelse, der i realiteten først formelt finder sted den 1. maj i år. Men indbygget i forudsætningerne for forsat økonomisk vækst er også forudsætningen om, at det udvidede EU fortsætter med at fungere. Alvorlige tegn på, at EU ikke kan fungere med 25 medlemslande kan skabe betydelig uro og bidrage til at forsinke og forringe mulighederne for et økonomisk opsving i Europa. Alligevel er der stor sandsynlighed for, at EU netop er på vej ind i en periode, hvor flere af de politiske aktører direkte ønsker at demonstrere og fremhæve uenigheder. Og dermed står EU over for en kommende krise. Interesseret i uenighed Efter uenigheden om forfatningen ser det ud til, at det næste store offentlige slagsmål mellem gamle EU-lande anført af Tyskland på den ene side og de nye EU-lande, anført af Polen på den anden, kommer til at handle om reformen af EUs finanser. Senere på måneden fremlægger Europa-Kommissionen sine første tanker om, hvor omfattende EUs økonomiske aktiviteter skal være i fremtiden, og hvordan disse skal finansieres. Det er forventningen, at der bliver tale om et konservativt og forsigtigt udspil fra Kommissionen. Blandt andet fordi tankerne fremlægges inden de 10 nye medlemslande har haft mulighed for at udpege deres egne medlemmer af Kommissionen. Men uanset indholdet i Kommissionens diskussionsudspil - det formelle forslag kommer først senere - vil det være startskuddet på en politiske diskussion mellem medlemslandene. Og her er der en klar forventning om, at debatten bliver både højrøstet og brutal. På den ene side vil lande som Tyskland, Holland og Sveri- 14 Nr januar 2004

3 Nr.2side13-17.qxd :33 Side 15 ge argumentere hårdnakket for, at EU bør mindske sine udgifter - når nationalstaterne gør det samme. På en anden side vil de nye medlemslande, med Polen i spidsen, kæmpe benhårdt for at sikre fremtidige EU-tilskud. Når politikerne i lande som Polen, Tjekkiet og Ungarn ser på, hvorfor der var så overvældende et flertal for EU-medlemskab ved folkeafstemningerne i disse lande sidste år, så var det frem for alt, fordi der hos vælgerne i Central- og Østeuropa er en klar fornemmelse af, at medlemskabet indebærer økonomiske fordele. Samtidig er der hos en del af vælgerne i disse lande en indbygget skepsis over for den politiske del af EU-samarbejdet. Banalt sagt er der en vis bekymring om den forholdsvis nyvundne selvstændighed efter Murens fald forsvinder på grund af integrationen i Den Europæiske Union. Sådanne argumenter fremføres af ledende politikere i flere af de nye medlemslande. Eksempelvis den tjekkiske præsident Vaclav Klaus og den tidligere ungarske premierminister Viktor Orbán. For at undgå indenrigspolitisk kritik fra de mere nationalistiske partier, er det nødvendigt for stats- og regeringscheferne for de fleste af de nye medlemslande at demonstrere klart og tydeligt i Bruxelles, at de kæmper for at få snablen så dybt ned i EU-kassen som muligt. Oveni kommer EUs mest oplagte problembarn - Polen. Ikke alene har den svage polske regering en interesse i at vise sig ufleksibel og stærk i Bruxelles for at styrke sin indenrigspolitiske situation. Den polske premierminister - og bag ham det polske parlament - har desuden en selvopfattelse, der mere grundlæggende vil gøre Polen til et af EUs største problemer i de kommende år. Sammen med EU-medlemskabet ønsker Polen frem for alt at blive taget mere seriøst af landets store og besværlige nabo - Tyskland. Polske politikere mener, at landet med 38 millioner indbyggere bør spille en mere fremtrædende rolle - på trods af landets økonomiske lidenhed. Det er derfor en udbredt forventning, at de nye medlemslande - med Polen i spidsen - tydeligt vil fremstille en europæisk uenighed omkring det fremtidige europæiske økonomiske aktivitetsniveau og hvordan det skal finansieres. Yderligere uenighed Præcis som det var tilfældet, da Konventet fremlagde sit udspil til en forfatning, vil det være muligt for EU-landenes ledende politikere at argumentere for, at den kommende u- enighed omkring finansierings-reformen både er ventet, og at den i virkeligheden er udramatisk. Men kombineres de to spørgsmål med uenighed og intern EU-strid om yderligere et par områder, bliver det væ-sentligt vanskeligere at overbevise omverdenen om, at den udvidede Union fungerer. Et afgørende spørgsmål for det irske formandskab bliver håndteringen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU-landene er langsomt ved at komme på fode igen efter den alvorlige splittelse i spørgsmålet om Irak. Men forsoningen er skrøbelig, og hvis eksempelvis den amerikanske regering får interesse i at vise et splittet Europa, hvilket ikke er utænkeligt i et år, hvor der er præsidentvalg, vil det være let for USA. I lande som Tyskland og Frankrig er der en stor skepsis over for de nye medlemslande og især Polen, der anses for at være amerikansk udenrigspolitisk halehæng. De udenrigspolitiske faldgruber er utallige. Det gælder hele Irak-spørgsmålet, forholdet til Rusland, det transatlantiske forhold og spørgsmålet om den fremtidige europæiske sikkerheds- og forsvarsstruktur, som den amerikanske regering er skeptisk overfor. Utroværdigheden breder sig Spørgsmålet om den udvidede Unions evne til at træffe beslutninger og i det hele taget leve op til egne målsætninger og løfter kommer på en første afgørende prøve i slutningen af marts. Der afholdes det årlige økonomi-topmøde, hvor landene gør status over arbejdet med målsætningerne fra Lissabon-strategien, der skal gøre Europa til verdens ledende region indenfor vidensøkonomien. De mange statistikker og sammenligninger er endnu ikke offentliggjort, men embedsmænd både i Europa-Kommissionen og i medlemslandene erkender, at det ved martstopmødet vil stå klart, at EU-landene ikke vil kunne leve op til eksempelvis målsætningerne fra Lissabon. Det signal er yderst uheldigt på et tidspunkt, hvor EU-landene kæmper for at komme ud af en stædig og vedholdende recession, og hvor netop tegn på fremgang og optimisme kunne være de spark, der kunne sætte gang i det længe ventede opsving. Godt yderligere en måned efter forårs-topmødet risikerer EU-landene, at der kommer yderligere negativ fokus på de økonomiske aspekter af EU-udvidelsen. Den 1. maj bliver de 10 nye lande officielle medlemmer af EU. Det betyder blandt andet at de fra denne dato skal overholde et meget stort antal EU-regler. Blandt embedsmænd med indsigt i EU-udvidelsen er der en betydelig skepsis - de tror ganske enkelt ikke på, at alle regler faktisk vil blive overholdt fra den 1. maj. Der er risiko for, at det i månederne efter denne dato vil vælte ind med klager hos Europa-Kommissionen over de nye medlemslande. Sådanne klager og omtale og diskussion af disse vil yderligere kunne bidrage til at skabe en opfattelse af, at det udvidede EU ikke fungerer. Nr januar

4 Nr.2side13-17.qxd :33 Side et vigtigt år Arbejdsopgaver under det irske og hollandske EU-formandskab Politik Implementering af den europæiske sikkerhedsstrategi, der blev vedtaget ved EU-topmødet i Bruxelles i december. Emnet sætter igen fokus på det danske forsvarsforbehold. Etablering og udvikling af partnerskaber med EUs nye nabolande. De lande, der grænser op til EUs nye medlemslande, især middelhavet. Udvidelse Færdiggørelse af udvidelses-forhandlingerne med Rumænien og Bulgarien. Udarbejde bedømmelse af, om forhandlinger om Tyrkiets optagelse kan indledes. Tage stilling til EU-ansøgning fra Kroatien. Institutionelle spørgsmål Genoplive forhandlingerne om forfatningstraktaten. Udpege ny Europa-Kommission. Formand vælges i juni. Øvrige medlemmer udpeges efterfølgende. Forslag til nye regler om åbenhed og aktindsigt i EU. Bliver eventuelt udskudt i afventning af forfatningstraktaten. Økonomi Genoplive Lissabon-processen, der skal gøre Europa til verdens ledende region indenfor vidensøkonomien. Emnet diskuteres på topmøde i marts. Forhandlinger om en reform af finansieringen af EUs aktiviteter. Erhverv Færdiggørelse af handlingsplan for eeuropa Indeholder alt fra elektronisk handel til elektronisk forvaltning. Gennemførelse af handlingsplanen for et indre marked for service-ydelser. Færdiggørelse af handlingsplan for fjernelse af fiskale barrierer i det indre marked. Lovgivning om liberalisering af energimarkedet. Lovgivning om liberalisering af telekommunikationsmarkedet. Ændring af EUs konkurrence lovgivning. Reform af EU-reglerne for statsstøtte. Vedtagelse af direktiverne fra aktionspakken om finansielle tjenester. Revision af EU-reglerne for offentlige indkøb. Vedtagelse af den 2. jernbanepakke. Vedtagelse af direktiv om fusioner (company law). Samfund Færdiggørelse af Tammerfors-processen om asyl og immigration. Indeholder blandt andet spørgsmål om EUfond for tilbagesendelse af uberettigede asyl-ansøgere. Nyt samarbejde om ekstern grænsekontrol i det udvidede EU. Revision af EU-regler om 3. landes borgeres ret til at studere i EU. Etablering af et europæisk sygesikringskort. Diskussion af europæisk ligestillingsdirektiv. Første direktiv, hvor EU berører ligestilling generelt og ikke kun i relation til arbejdsmarkedet. Figur 2: Selvom EU står overfor et usædvanligt år, hvor institutionerne i dele af perioden kun vil fungere på halv kraft, så er der stadig et stort antal opgaver, der skal håndteres af den udvidede Union. Kilde: Operational programme for the Council for 2004 submitted by the incoming Irish and Dutch presidencies. The Commission s legislative and work programme, Politisk pause Oveni EU-landenes politiske uenigheder står de tre bærende EU-institutioner over for et dybt besværligt forår med omstilling i forbindelse med udvidelsen og valg. I ministerrådet skal de 10 nye lande integreres fra den 1. maj, hvor der blandt andet skal tolkes til ni nye sprog. Forhandlingerne besværliggøres blandt andet af, at der med 25 lande i mødelokalerne nu er så langt mellem de forskellige parter, at det ved møder på ministerniveau ikke er muligt at se forhandlingspartnerne direkte i øjnene. Den fysiske afstand er for stor. Europa-Kommissionen skal igennem en række forandringer, der gør det svært for Kommissionen at agere med fuld kraft. I løbet af februar skal Kommissionens nuværende formand Romano Prodi diskutere med regeringerne i de 10 nye medlemslande, hvilken person hvert af landene ønsker at udnævne som medlem af Kommissionen. De 10 nye kommissærer skal indtræde i Kommissionen den 1. maj. Det bliver dog kun for en kort bemærkning. På EU-topmødet i juni udpeges der nemlig en ny formand for Europa- Kommissionen, og den person vil derefter gå i gang med at sammensætte den nye Kommission, der skal tiltræde den 1. november. Flere navne er allerede i spil til posten som formand. Blandt de europæiske socialdemokrater nævnes den netop afgåede græske premierminister Costas Simitis og den tidligere finske statsminister Paavo Lipponen som mulige formandskandidater. Fra borgerlig side nævnes den belgiske premierminister 16 Nr januar 2004

5 Nr.2side13-17.qxd :33 Side 17 Guy Verhofstadt og den luxembourgske premierminister Jean-Claude Juncker som mulige kandidater. Det irske formandskab har antydet, at det ikke nødvendigvis går efter en nuværende eller tidligere stats- og regeringschef til posten, men at irerne søger en type som 80 ernes succesrige formand, Jacques Delors, der havde en baggrund som fransk finansminister. Spørgsmålet om den kommende formand for Kommissionen kan altså blive yderligere et emne, hvor en offentlig EU-strid kan bryde ud. Endelig vil Europa-Parlamentet også være ude af funktion i flere måneder hen over sommeren. Parlamentet afholder sit sidste møde i maj, hvorefter der er valgkamp frem til valget til Europa-Parlamentet den 13. juni. Efter valget vil parlamentet bruge juli måned på at konstituere sig. September anvendes på høring af medlemmerne af den nye Kommission, og det betyder reelt, at der fra april til oktober ikke vil kunne træffes beslutninger i EU på områder, hvor Europa- Parlamentet har indflydelse. Det vil blandt andet sig alle aspekter af det indre marked. Forud for det irske formandskab har den irske regering anskaffet et helt nyt regeringsfly, og det får ikke lov til at tilbringe mange timer på landjorden. Premierminister og EUformand, Bertie Ahern indledte allerede i sidste uge en omfattende rundrejse, der skal bringe ham rundt til hovedstæderne i alle 25 medlemslande. Den irske teflon-politikers opgave er stort set umulig. Han skal forsøge at få EU-landene til at enes og vise vilje til enighed og kompromis i forhold til de store emner, der skal drøftes under det irske formandskab. Men udgangspunktet er yderst besværligt, for umiddelbart peger meget på, at en række lande ser frem til et år, hvor de kan demonstrere deres uenighed. Det har de klare indenrigspolitiske fordele af. Ofrene for denne strategi bliver EU-samarbejdet og udsigten til et europæisk økonomisk opsving. Ole Vigant Ryborg or@mm.dk Nr januar