Udkast til Årsberetning Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Videreuddannelsesregion Syd

Transkript

1 Udkast til Årsberetning Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Videreuddannelsesregion Syd 2011

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Uddannelsesforløb i den lægelige videreuddannelse Den kliniske basisuddannelse Udenlandske læger Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb Opslåede og besatte introduktionsstillinger Specialernes Dag Ad hoc godkendelse og uhensigtsmæssige forløb Kombinationsstillinger med forskning og speciallægeuddannelse Grønland Generelle kurser Forskningstræning Den Pædagogisk Udviklende Funktion Evaluering Evaluer.dk Inspektorrapporter Den lægelige videreuddannelse og FAM Afslutning...10 Bilag...12 Bilag Bilag 1. Oversigt over medlemmer af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse for Videreuddannelsesregion Syd, december 2011 Bilag 2. Opslåede og besatte forløb hoveduddannelsesforløb 2011 i Videreuddannelsesregion Syd Bilag 3. Opslåede og besatte introduktionsstillinger pr. august 2011 i Videreuddannelsesregion Syd Bilag 4. Oversigt over Postgraduate Kliniske Lektorer i Videreuddannelsesregion Syd, december 2011 Bilag 5. Postgraduate Kliniske Lektorers interne specialefordeling Side 1

4 1. Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Syd dækker arbejdet med den lægelige videreuddannelse i Region Syddanmark. Rammerne for sammensætning af de regionale råd for lægers videreuddannelse er fastlagt i bekendtgørelsen om de regionale råd for lægers videreuddannelse fra 2006, og i Videreuddannelsesregion Syd har Rådet følgende sammensætning: En formand efter indstilling af Sundhedsdirektionen i Region Syddanmark 6 ledelsesrepræsentanter, heraf en fra hvert af Regionens 4 somatiske sygehuse, en repræsenterende psykiatriledelsen og en repræsenterende Sundhedsområdets praksisafdeling. 7 overlæger, heraf 4 indstillet af de uddannelsesgivende læger ved hvert af Regionens 4 somatiske sygehuse, 1 efter indstilling af overlægerne ved de højt specialiserede afdelinger på OUH, 1 indstillet af de psykiatriske overlæger og 1 indstilles af Lægeforeningen. Ved udpegningen tilstræbes en bred specialemæssig sammensætning. 7 uddannelsessøgende læger indstillet af regionens Yngre Læger, heraf en efter indstilling fra Lægeforeningen. Ved udpegningen tilstræbes, at mindst et medlem er under uddannelse i almen medicin og et i psykiatri eller børne-ungdomspsykiatri. Ved udpegning af de øvrige medlemmer tilstræbes en bred geografisk og specialemæssig repræsentation. 3 medlemmer udpeget blandt Regionens alment praktiserende læger efter indstilling af praksisudvalget i Region Syddanmark, heraf en efter indstilling fra Lægeforeningen. 2 medlemmer efter indstilling fra Dekanen for det Sundhedsvidenskabelige fakultet ved Syddansk Universitet. 1 medlem efter indstilling fra Sundhedsdirektoratet i Grønland. Formanden er udpeget af direktionen i Region Syddanmark. Lægelig direktør Henrik Villadsen, OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus har siden 11. juni 2009 været formand for Rådet. Navn og ansættelsessted på øvrige medlemmer af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse fremgår af bilag 1. Den Lægelige Videreuddannelse sekretariatsbetjener Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Region Syddanmark. Sekretariatschef i Den Lægelige Videreuddannelse har siden 1. april 2009 været afdelingschef Dorte Qvesel. Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Region Syddanmark har i 2011 blandt andet beskæftiget sig med følgende temaer: Integration af forskning i speciallægeuddannelsen Karrierevejledning af yngre læger Dimensioneringsplan Evaluering af Den kliniske basisuddannelse Lægelige videreuddannelse i Fælles Akut Modtagelser (FAM) Dagsordener og referater fra møder i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse kan læses på Under Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse er der nedsat et Forretningsudvalg, som mødes ved behov forud for rådsmøderne. Forretningsudvalget drøfter bla. den overordnede strategi for indhold af rådsmøderne. 2. Uddannelsesforløb i den lægelige videreuddannelse Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse om de regionale råd for lægers videreuddannelse giver de regionale råd for lægers videreuddannelse ansvaret for og kompetencen til at godkende sammensætning og kompetencefordeling for den kliniske basisuddannelse, introduktions- og hoveduddannelsesforløb samt de dertilhørende uddannelsesprogrammer. Den regionale kompetence giver mulighed for at basere uddannelsesplanlægningen på aftaler mellem afdelingerne. De godkendte forløb kan således ændres løbende i takt med sundhedsvæsenets funkti- Side 2

5 onsændringer eller i takt med, at der viser sig uhensigtsmæssigheder i de nuværende forløb. Dette kræver en aftale mellem de afdelinger, der indgår i forløbene og en positiv lægefaglig indstilling fra specialets uddannelsesudvalg. Også ansvaret for og kompetencen vedrørende individuelle tilpasninger af forløbene er lagt ud til videreuddannelsesregionerne. Hvis ændringer har konsekvenser for indgåede uddannelsesaftaler, så forudsætter ændringerne en aftale mellem den yngre læge og alle involverede afdelinger. Rådet har valgt ikke at behandle enkeltpersonsager, så ændringer godkendes af Den Lægelige Videreuddannelse på vegne af Rådet. 2.1 Den kliniske basisuddannelse Den kliniske basisuddannelse omfatter et af Sundhedsstyrelsen fastsat antal uddannelsesforløb, der anvises lægestuderende og læger, der tilmelder sig ordningen. Den Lægelige Videreuddannelse opslår og besætter KBU-stillinger på Lægerne modtager lodtrækningsnummer fra Sundhedsstyrelsen via publicus notarius, hvorefter lægerne vælger forløbssammensætning ud fra lodtrækningsnummer. Den Lægelige Videreuddannelse opslår årligt KBU-stillinger i samarbejde med sygehusene og almen praksis i Region Syddanmark ud fra Sundhedsstyrelsens dimensionering. Den kliniske basisuddannelse omfatter en 12-måneders ansættelse fordelt med seks måneder i to specialer. Sundhedsstyrelsen har udmeldt, at Almen medicin skal indgå i 80 % af forløbene. Herudover har Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Region Syddanmark besluttet, at ansættelse i Psykiatri og Klinisk onkologi kan indgå som anden ansættelse i forløbene. I Videreuddannelsesregion Syd foregår første ansættelse på afdeling med stort bredt akut indtag på medicinske, kirurgiske eller ortopædkirurgiske afdelinger eller i FAM. Under de seneste ansættelsesrunder har størstedelen af første ansættelse været i FAM. For anden ansættelse er 80 % i Almen medicin. For de sidste 20 % af forløbene har Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse besluttet, at disse forløb skal fordeles med 15 % i Psykiatri og 5 % i Klinisk onkologi. Begrundelsen for dette valg var oprindeligt rekrutteringshensyn. Sundhedsstyrelsen har i august 2011offentliggjort rapporten Evaluering af den kliniske basisuddannelse en aftagerundersøgelse. I denne evaluering fremgår det at 86 % af de adspurgte uddannelsesansvarlige læger, ledende overlæger og tutorlæger i almen praksis svarer, at KBU burde have en varighed af 18 måneder. Til spørgsmålet om hvorvidt lægerne efter endt KBU har de kompetencer, som de behøver for at påbegynde introduktionsuddannelsen fremgår det af rapporten, at 19 % af de adspurgte uddannelsesansvarlige læger, ledende overlæger og tutorlæger i almen praksis svarer i ringe grad eller slet ikke. Samme tendens fremgik af en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Den Lægelige Videreuddannelse og PUF-funktionen i Region Syddanmark i 2009, hvor alle turnuslæger og kliniske basislæger i Danmark fik tilsendt et spørgeskema om deres vurdering af turnusuddannelsen og den kliniske basisuddannelse og omlægningen heraf. I denne undersøgelse gav basislægerne udtryk for bekymring over, at forløbssammensætningen i KBU er forskellig til forskel fra turnusuddannelsen som var ensartet sammensat for alle forløb. Endvidere gav basislægerne udtryk for, at de ikke er klar til at påbegynde i-stilling efter afsluttet basisuddannelse. På denne baggrund har det i det forløbne år igen været diskuteret i Rådet hvorvidt sammensætningen af KBU-forløbene evt. kan ændres så flere af KBU-lægerne i Region Syddanmark har ansættelse på en intern medicinsk afdeling. Der har i den forbindelse med KBU ansættelse i FAM været nogle udfordringer i forbindelse med etablering af et tilfredsstillende uddannelsesmiljø for KBU-lægerne. Disse udfordringer har været drøftet i Det Regionale Råd. Det Regionale Råd har besluttet ikke umiddelbart at ændre på sammensætningen af KBU forløbene i Region Syddanmark. 2.2 Udenlandske læger Den Lægelige Videreuddannelse varetager på vegne af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse rådgivning af udenlandske læger, som ønsker ansættelse som læge i Region Syddanmark. Denne opgave omfatter meritvurdering af læger, som allerede er speciallæger fra 3. verdens lande og for EU- og nordiske læger, som har erhvervet delelementer af speciallægeuddannelsen fra udlandet. Side 3

6 Denne meritvurdering tager udgangspunkt i en evalueringsansættelse efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Den Lægelige Videreuddannelse indgik endvidere i Region Syddanmarks projekt om rekruttering af udenlandsk sundhedspersonale. Dette projekt er fortsat for enkelte lægelige specialer. 2.3 Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb Den Lægelige Videreuddannelse har ansvaret for og kompetencen til at opslå og besætte godkendte hoveduddannelsesforløb i alle 38 lægelige specialer. Opslag af hoveduddannelsesforløb er i 2011 som udgangspunkt sket to gange årligt på Den Lægelige Videreuddannelses hjemmeside og på Ansættelse til hoveduddannelsesforløb er i 2011 sket med udgangspunkt i den faglige profil udarbejdet af de videnskabelige selskaber samt en personlig samtale. I Videreuddannelsesregion Syd var 19 ud af 197 hoveduddannelsesforløb (9,6 %) i 2011 ubesatte. Problemerne var i 2011 størst i flere af de medicinske specialer (især Intern medicin: nefrologi, Intern medicin: lungesygdomme og Intern medicin: reumatologi) samt Almen medicin og Børne- og ungdomspsykiatri. Samme tendens kan ses for en række af de meget små specialer. Se oversigt over opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2011 i Videreuddannelsesregion Syd i bilag Opslåede og besatte introduktionsstillinger Introduktionsstillinger dimensioneres af Sundhedsstyrelsen, men opslås og besættes af sygehusafdelingerne selv. Der er samlet inden for de 38 specialer godkendt 412 introduktionsstillinger i Region Syddanmark. Introduktionsstillinger for Almen medicin opslås og besættes dog via Den Lægelige Videreuddannelse. Der opslås 76 introduktionsstillinger i Almen medicin om året. Se oversigt over opslåede og besatte introduktionsstillinger pr. august 2011 i Videreuddannelsesregion Syd i bilag 3, hvor det fremgår at 85 % af de godkendte introduktionsstillinger er besat pr. august Specialernes Dag Den Lægelige Videreuddannelse arrangerer i samarbejde med Syddansk Universitet og Lægeforeningen i Region Syddanmark Specialernes Dag, hvor alle de lægelige specialer har mulighed for at præsentere sig for medicinstuderende og yngre læger. Her får de medicinstuderende og de yngre læger således mulighed for gennem oplæg og ved individuel samtale med repræsentanter fra specialerne at blive eksponeret for samtlige lægelige specialer. Karriereudviklingskonsulent Nynne Lykke Christensen fra Yngre Læger var inviteret til at holde oplæg i plenum om karrierevejledning. Det var en velbesøgt dag, hvor de fleste lægelige specialer var repræsenteret. Evalueringerne fra både studerende og yngre læger har været positive. 2.6 Ad hoc godkendelse og uhensigtsmæssige forløb Den Lægelige Videreuddannelse varetager sagsbehandlingen i enkeltpersonsager på vegne af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Region Syd, herunder aftale om ændringer af forløb pga. barsel, sygdom, orlov og manglende målopfyldelse. Faglige tvivlsspørgsmål forelægges uddannelsesudvalget i specialet, og principielle problemstillinger drøftes i Rådet. Uhensigtsmæssige uddannelsesforløb defineres som uddannelsesforløb for en læge, der ikke inden for planlagt ansættelse og tid kan opnå de kompetencer, som uddannelsesprogrammet angiver. Disse forløb fylder meget for de implicerede yngre læger og uddannelsesstederne. Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse har udarbejdet en vejledning i håndtering af det uhensigtsmæssige forløb, som kan findes på og downloades fra Derudover indgår træning i håndtering af det uhensigtsmæssige forløb i regionens kurser for uddannelsesansvarlige overlæger og i regionens vejlederkurser. Den Lægelige Videreuddannelse har herudover etableret et kursus i forebyggelse af uhensigtsmæssige forløb, hvor de postgraduate kliniske lektorer underviser. Der har i 2011 været afholdt to af disse kurser. Endvidere har Den Lægelige Videreuddannelse i samarbejde med de postgraduate kliniske lektorer etableret et projekt, som prospektivt skal registrere de uhensigtsmæssige forløb som erfaringsopsamling, men også med sigte på publikation i peer reviewed tidsskrift. Side 4

7 2.7 Kombinationsstillinger med forskning og speciallægeuddannelse Det er med den seneste ændring i bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger blevet muligt at gennemføre speciallægeuddannelse på deltid under særlige forudsætninger. Det er således blevet muligt at gennemføre et formaliseret forskningsforløb samtidig med gennemførelse af speciallægeuddannelsen i såkaldte kombinationsstillinger. Hvis der indgår elementer i forskningsansættelsen, som kan meritoverføres til speciallægeuddannelsen er det muligt at afkorte speciallægeuddannelsen forholdsvis, dog således, at den samlede uddannelsesvarighed opfylder bekendtgørelsens krav om varighed af den pågældende speciallægeuddannelse. Nedenfor ses oversigt over kombinationsstillinger ml. forskning og hoveduddannelse i Videreuddannelsesregion Syd i alt 70 kombinationsforløb fordelt på nedenstående specialer: Speciale Antal kombinationsforløb Almen medicin 2 Arbejdsmedicin 4 Børne-ungdomspsykiatri 3 Diagnostisk radiologi 1 Gynækologi og obstetrik 2 Intern medicin: endokrinologi 3 Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi 6 Intern medicin: geriatri 1 Intern medicin: hæmatologi 2 Intern medicin: infektionsmedicin 2 Intern medicin: kardiologi 3 Intern medicin: lungesygdomme 2 Intern medicin: nefrologi 1 Intern medicin: reumatologi 1 Kirurgi 1 Klinisk biokemi 1 Klinisk farmakologi 1 Klinisk genetik 5 Klinisk immunologi 1 Klinisk onkologi 13 Neurokirurgi 2 Neurologi 2 Ortopædisk kirurgi 1 Oto-rino-laryngologi 1 Patologisk anatomi og cytologi 3 Psykiatri 2 Pædiatri 3 Urologi 1 I alt Grønland Den Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Region Syddanmark har ansvar for at sikre kvaliteten af videreuddannelsen af læger i Grønland. Opgaven omfatter besøg i Grønland med besigtigelse af uddannelsessteder og drøftelse af uddannelsen med sygehusledelsen, uddannelsesansvarlige overlæger og grønlandske videreuddannelsesråd. Den Lægelige Videreuddannelse har i samarbejde med undervisere på de generelle kurser afholdt generelle kurser (LAS1 og LAS 2) og forskningstræningskursus i Grønland i løbet af Generelle kurser De generelle kurser for læger under uddannelse efter 2003-bestemmelserne er obligatoriske i forhold til at opnå henholdsvis Tilladelse til selvstændigt virke og speciallægeanerkendelse. I Videreuddannelsesregion Syd er kurserne placeret hos eksterne kursusudbydere. Overgangsordning for de generelle kurser fra LAS til SOL Sundhedsstyrelsen har udmeldt i ny vejledning, at de generelle kurser i Ledelse Administration og Samarbejde (LAS) afløses af de generelle kurser i Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse (SOL). Vejledning om de generelle kurser kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Side 5

8 Der etableres tre SOL kurser alle kurserne placeres fremover i hoveduddannelsen. Som udgangspunkt skal SOL kurserne gennemføres i rækkefølge, men ved barsel, sygdom o.l. er anden rækkefølge accepteret. SOL 1 skal gennemføres inden for de første 12 måneder af hoveduddannelsen, dog inden for de første 6 måneder (fase 1) for Almen medicin. Kurset afholdes af Region Syddanmark. SOL 2 afløser LAS 3 og afholdes af Sundhedsstyrelsen. Tilmelding foregår direkte til Sundhedsstyrelsen SOL 3 placeres i den sidste del af hoveduddannelsen. Kurset afholdes af Region Syddanmark. Læger, som søger hoveduddannelsesforløb efter 1. november 2011, skal ikke gennemføre LAS 1 i introduktionsuddannelsen for at være formelt kvalificeret til at ansøge om hoveduddannelsesforløb. LAS 2 kurser er efter den 1. september 2011 afløst af SOL 3. SOL 1 kursus består af to dages eksternatkursus. SOL 3 består af tre dages eksternatkursus med en opfølgende eksternatdag med opgavegennemgang. SOL kurserne sidestilles med andre obligatoriske kurser, dvs. at lægerne skal have tjenestefri med løn. Af nedenstående tabel fremgår kursusudbyderne, kursernes varighed samt placering i uddannelsen: Uddannelseselement Kursus Halvår Varighed Kursusudbyder Klinisk basisuddanelse Akut medicin og 1. halvår Læringscentret i kommunikation dage Haderslev Læring 1. halvår 2 dage Kommunicator/ Læringscentrene Kommunikation 2. halvår 4 dage Kommunicator/ Læringscentrene Introduktionsuddannelse Vejledning 1. halvår 2 dage Kommunicator/ læringscentrene Hoveduddannelse Sundhedsvæsenets Organisation og 1. og 2. halvår Almen medicin 2 dage HR uddannelse og udvikling Ledelse (SOL 1) dog 1. halvår Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse (SOL 2) halvår 3 dage Sundhedsstyrelsen Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse (SOL 3) Sidste del af hoveduddannelsen 4 dage HR Pesonale Udvikling I 2011 blev der gennemført i alt 15 akutkurser, 12 læringskurser, 14 kommunikationskurser, 15 vejlederkurser, 6 LAS 1 kurser samt 4 LAS 2 kurser og 3 SOL3 kurser. Kursisterne modtager efter kurserne et elektronisk evalueringsskema, og på baggrund af denne bliver kursusindhold og form løbende revideret. Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse har nedsat en styregruppe for de generelle kurser, som løbende følger evalueringerne fra kurserne. Kursusudbyder af de generelle kurser (Kursus i Læring, Kursus i Kommunikation og Kursus i vejledning) er fra 1. januar 2011 overgået til Læringscentret i Haderslev, således at der fremover bliver et ensartet kursusudbud for hele Regionen. 4. Forskningstræning I henhold til Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger indgår et forskningstræningsmodul i den lægelige videreuddannelse til speciallæge. Forskningstræning har en samlet Side 6

9 varighed af 20 dage heraf 10 projektdage og 10 teoretiske kursusdage herunder vejledning og evaluering.. Formålet med forskningstræningsmodulet er at sikre, at uddannelsessøgende læger opnår kompetencer til selvstændigt at opsøge og vurdere ny viden, samt til, at de uddannelsessøgende læger kan anvende og formidle denne viden til kritisk vurdering af etableret praksis. I Region Syddanmark indledes alle forskningstræningsforløb med et teoretisk kursus - Grundkursus Modul 1, der er af tre dages varighed, og som udbydes af Syddansk Universitet. E-learning er et væsentligt element i dette kursus. I løbet af 2011 har der været afholdt tre Grundkursus Modul 1 kurser. Mange specialer har endvidere etableret eget specialerettet teoretisk forløb af 4-7 dages varighed, som enten er forankret i Regionen eller som et landsdækkende forløb. Den Lægelige Videreuddannelse har i samarbejde med Syddansk Universitet (SDU) udarbejdet program for et overbygningskursus - Grundkursus Modul 2 for de specialer, som ikke udbyder eget specialerettet teoretisk forløb. Indholdsmæssigt bygger Grundkursus Modul 2 videre på Modul 1 og har en varighed på fire dage. Modul 2 indeholder tre hovedtemaer: 1) statistik, 2) forskningsetik og kvalitetsudvikling samt 3) medicinsk teknologivurdering. Der indgår et betydeligt e-læringselement også i dette kursus. Det er muligt at følge hele kurset på 4 dage eller de uddannelsessøgende læger kan vælge enkelte elementer. Modul 2 er blevet udbudt fra april Der har i 2011 været afholdt to Grundkursus Modul 2 kurser. Den Lægelige Videreuddannelse har udarbejdet en vejledning for forskningstræning i Region Syd. Vejledningen kan findes på 5. Den Pædagogisk Udviklende Funktion I Videreuddannelsesregion Syd er Den Pædagogisk Udviklende Funktion (PUF) planlagt til at bestå af 20 lektorer og én professor. De postgraduate kliniske lektorer og professoren refererer til dekanen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU, i universitære forhold og til sekretariatschefen for Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Syd, i øvrige forhold. I 2011 har der ikke været opslag af lektorater til Den Pædagogiske Udviklende Funktion i Videreuddannelsesregion Syd. Der har således været tilknyttet 17 postgraduate lektorer til funktionen i Den Lægelige Videreuddannelse har i samarbejde med SDU haft opslag til professorat i postgraduat medicinsk pædagogik, som blev opslået i nationale og internationale medier primo Der var dog ingen kvalificerede ansøgere. Den Lægelige Videreuddannelse har på den baggrund i stedet etableret et ph.d. projekt med fokus på kompetenceerhvervelse i den postgraduate medicinske uddannelse for at sikre forskning inden for postgraduat medicinsk pædagogik. Hovedopgaverne for de postgraduate kliniske lektorer er: at sikre den pædagogiske udvikling af den postgraduate kliniske videreuddannelse at medvirke til formidling og implementering af medicinsk pædagogisk forskningsmetode at sikre uddannelseskultur at rådgive Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse, regionerne, sygehuse, afdelinger, uddannelsesansvarlige overlæger, vejledere, uddannelsesudvalg, tutorer, uddannelsessøgende læger m.fl. at udvikle og afholde medicinsk pædagogiske kurser at rådgive i forbindelse med uhensigtsmæssige uddannelsesforløb at formidle nye metoder til vejledning, læring og evaluering at identificere og prioritere pædagogiske udviklingsområder at deltage i medicinsk-pædagogiske forskningsprojekter Oftest er to lektorer tilknyttet det enkelte speciale, hvilket giver mulighed for specialekendskab samt for at vurdere uddannelsesspørgsmål fra en ekstern pædagogisk vinkel. Ikke alle 38 specialer kan tilbydes denne model, men lektorerne tilknyttes de enkelte specialer med bedst mulig specialekendskab. Herudover er der en postgraduat klinisk lektor, som har færdighedstræning som fokusområde. Der vil således pågå et arbejde med at afdække behovet for færdighedstræning i Region Syddanmark og etablere færdighedstræning med fokus i første omgang på de kirurgiske specialer. Lektorerne varetager undervisning på en række ikke-obligatoriske kurser. Lektorerne har således i 2011 afholdt fire generelle vejlederkurser for speciallæger, otte specialespecifikke vejlederkurser samt fire kurser i forebyggelse og håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. Side 7

10 Indholdet af kurserne er løbende blevet revideret, således er emner som karrierevejledning, håndtering af uhensigtsmæssige forløb og evalueringsmetoder indgået på kurserne. Etablering af specialespecifikke vejlederkurser er sket efter afdækning af behov for at træne vejledere i de metoder det enkelte speciale anvender som læringsstrategier og evalueringsmetoder. I forbindelse med håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb har lektorerne en rådgivende og mæglende funktion overfor både den uddannelsessøgende læge samt den uddannelsesgivende afdeling. Som led i lektorernes faglige udvikling afholdes ca. seks årlige møder, hvor lektorerne dels gør status på igangværende arbejde og planlægger nye tiltag. Mange af lektorerne deltog i det landsdækkende lektorseminar i maj 2011, ligesom flere deltog i AMEE kongres i september Herudover har de postgraduate kliniske lektorer i Region Syddanmark i 2011 haft særligt fokus på uddannelsesforholdene for den lægelige videreuddannelse i FAM. Der blev i september 2011 afholdt et PUF-seminar med uddannelsesforholdende i FAM som tema. På mødet fremlagde repræsentanter fra de fem FAM-afdelinger visionerne for den lægelige videreuddannelse i FAM. PUF-funktionen vil også i den kommende tid have fokus på etableringen af velfungerende uddannelsesmiljøer i FAM. Bilag 4 viser oversigt over de postgraduate kliniske lektorer i Videreuddannelsesregion Syd og bilag 5 viser specialefordeling mellem lektorerne. Oversigten samt yderligere oplysninger om lektorernes funktion kan endvidere ses på Der er udgået flere peer-reviewed artikler fra PUF-funktionen og Den Lægelige Videreuddannelse i 2011: Følgende artikler er udgivet: Promising web-based introductory course in research training. Ousager J, Andersen IB, Madsen JS. Ugeskr Laeger Jan 17;173(3): Danish. Introducing competency-based postgraduate medical training; gains and losses Kjaer NK., Kodal T., Shaughnessy AF., Qvesel D. Int. J Med Educ. 2011; 2: Clinical junior doctors' initial experiences with the joint interdisciplinary ward. Kjær NK, Kodal T, Qvesel D. Ugeskr Laeger May 30;173(22): Antaget artikel for publikation Improved education after implementation of the Danish postgraduate medical training reform. Kodal T., Kjaer NK., Qvesel D. Artikler i pipeline Trainees in difficulties is the NACT categorisation useful in Denmark K Bested, T Kodal, A Rohold, C Oestergaard, J S Madsen, T Hertel, K Vinding,T Pallisgaard, D Qvesel. The characteristics of young doctors applying for postgraduate medical specialist training Kjaer NK, Clausen LW, Qvesel D. Multiple Mini-Interviews (MMI) før besættelse af pædiatriske hoveduddannelses-stillinger i perioden Niels Thomas Hertel, Mia Bjerager, Malene Boas, Kirsten A. Boisen, Klaus Børch, Marianne Sjølin Frederiksen, Kirsten Holm, Anette Grum-Nymann, Martin M. Johnsen, Stine Whitehouse, David Wall, Thomas Balslev Abstract/poster/oral presentations Contribution from General Practice in the basic medical training Kjaer NK., Kodal T. Qvesel D. SACC, Bristol 2011 oral presentation Internationalt samarbejde Deltagelse i projekt under EU om udvikling af vejlederkurser i den medicinske videreuddannelse. Lifelong Learning Programme - Transfer of Innovation, Leonardo da Vinci Project, Framework for Continuing Educational Development of Trainers in General Practice in Europe, CEDinGP Project no PL1-LEO Side 8

11 Deltagelse i master class projekt med arbejdstitlen: Course evaluation instruments for optimum feedback and further development of courses and teachers om uddannelse af undervisere til almen praksis og samtidig harmonisering af uddannelsen i almen praksis i Europa under EURACT (European Academy of Teachers in General Practice). Samarbejde med Tufts University i Boston om udvikling af målstyret læring i den almen medicinske uddannelse. 6. Evaluering 6.1 Evaluer.dk Bekendtgørelsen om uddannelse af speciallæger stiller krav om, at yngre lægers evalueringer af uddannelsesstederne skal offentliggøres og dette kan mest hensigtsmæssigt ske ved at sikre en kontrolleret åben adgang til evalueringerne i Offentliggørelsen er ikke på enkeltpersonniveau, men vil angive gennemsnit for alle evalueringer af en afdeling/praksis. Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Syd har på den baggrund på møde den 11. juni 2009 vedtaget, at evalueringer fra skal offentliggøres. Alle evalueringer har været offentligt tilgængelige siden november 2010 på Det er således muligt på at udvælge periode, lægens uddannelsesspeciale, stillingstype, eller ud fra foruddefinerede søgekriterier for regionale områder, sygehuse, centre, afdelinger, afdelingsspeciale med videre at se evalueringerne. 6.2 Inspektorrapporter Inspektorordningen har til formål at bidrage til overvågning og kvalitetssikring af den lægelige videreuddannelse på uddannelsesafdelingerne. Sundhedsstyrelsen har det overordnede ansvar for administration af ordningen. I praksis fungerer inspektorordningen ved, at to inspektorer aflægger et besøg på en uddannelsesafdeling og på den baggrund udfærdiger en inspektorrapport. Forud for inspektorbesøget, har afdelingen fået tilsendt et selvevalueringsskema, hvor der er udvalgt 15 temaer for selvevaluering. Temaerne for selvevalueringen danner grundlag for en beskrivelse og analyse af centrale elementer i lægers videreuddannelse. I selvevalueringen belyses således kvalitative og kvantitative data vedrørende afdelingen. Under selve inspektorbesøget gennemfører inspektorerne semistrukturerede interviews med sygehusledelse, afdelingsledelse, den uddannelsesansvarlige overlæge og uddannelsessøgende læger. Inspektorerne analyserer samtidig ved besøget afdelingens rutiner og procedurer med relevans for dens uddannelsesfunktion og udarbejder på den baggrund en inspektorrapport. Inspektorrapporten omfatter løsningsforslag til udvikling og forbedring af uddannelsesfunktion med angivelse af handlingsplan og tidshorisont. Inspektorrapporterne offentliggøres på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse følger op på inspektorrapporternes konklusioner og anbefalinger i samarbejde med afdelingerne og Den Lægelige Videreuddannelse. 7. Den lægelige videreuddannelse og FAM Etableringen af FAM har fået og vil fortsat få stor betydning for organiseringen af sygehusene som en helhed og FAM vil i fremtiden rumme et stort uddannelsespotentiale for uddannelsessøgende læger i mange specialer. På den baggrund har en arbejdsgruppe under Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i 2010 udarbejdet forslag til, hvordan lægelig videreuddannelse bedst muligt integreres i FAM. Dette skal ske på en måde, så uddannelsespotentialet i FAM udnyttes bedst muligt, samtidig med, at målbeskrivelse for Den Kliniske Basisuddannelse, introduktionsuddannelsen og hoveduddannelsen kan opfyldes. I rapporten anbefaler Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse således, at uddannelsesorganisationen skal indgå i ledelsesstrengen med ansvar for at sikre kompetenceerhvervelse, vejledning, supervision og feedback for de uddannelsessøgende læger. Rådet anbefaler desuden, at der ansættes en uddannelsesansvarlig overlæge i FAM Det er således vigtigt, at der er en person eller et team, som har ansvaret for uddannelsen i FAM. Uddannelse skal prioriteres og synliggøres i FAM. Rådet anbefaler, at der etableres et uddannelsesråd for FAM med deltagelse af den uddannelsesansvarlige overlæge fra FAM, de uddannelsesansvarlige overlæger og uddannelseskoordinerende yngre læger fra stamafdelingerne samt de ledende overlæger. Rådets opgave vil være at diskutere lægelig videreuddannelse i FAM, herunder fælles introduktion, arbejdstilrettelæggelse og fælles undervisningsdage. Den uddannelsesansvarlige overlæge i FAM skal på lige fod med øvrige uddannelsesansvarlige overlæger have afsat tid til opgaven. Side 9

12 Den fremtidige klyngestruktur vil give store udfordringer for ledelse og koordination af den lægelige videreuddannelse, hvor læger under uddannelse i flere specialer og på flere uddannelsesniveauer vil tilhøre FAM. Det kræver således en stærk ledelses- og uddannelsesorganisation i FAM, som sikrer arbejdstilrettelæggelse og vagtfunktion, som i planlægningen også har fokus på den lægelige videreuddannelse. Det skal således sikres, at de uddannelsessøgende læger erhverver de kompetencer, som for hvert speciale er knyttet til specialets målbeskrivelse. I FAM kræves således særlig opmærksomhed på diversiteten i de enkelte lægelige specialer. En af forudsætningerne for, at dette uddannelsespotentialet kan udnyttes er, at der ud fra specialernes målbeskrivelse, beskrives, hvilke kompetencer, der kan erhverves i FAM. Det er således de enkelte specialer, som i målbeskrivelserne for de enkelte specialer skal fastlægge, hvilke kompetencer der kan erhverves i FAM. Disse kompetencer skal udmøntes konkret i uddannelsesprogrammerne for de enkelte sygehuse. Uddannelsesstillinger kan således ikke oprettes i FAM, hvis der ikke indgår uddannelseselementer i stillingen, som fremgår af uddannelsesprogrammet. Der kan endvidere kun oprettes stillinger i FAM eller med funktion i FAM ud fra Sundhedsstyrelsens dimensioneringsplan. Det er derfor op til det enkelte sygehus at fordele uddannelsesstillingerne mellem FAM og stamafdelingerne for de enkelte specialer ud fra uddannelsesprogrammerne. En anden forudsætning for, at FAM bliver et godt uddannelsessted er, at der i FAM etableres et uddannelsesmiljø og en arbejdstilrettelæggelse, som tager højde for supervision og vejledning af de uddannelsessøgende læger. FAM-strukturen og organisationen på det enkelte sygehus har indflydelse på, hvordan vejlederfunktionen kan tilrettelægges. Det er den uddannelsesansvarlige overlæge i FAM i samarbejde med den uddannelsesansvarlige overlæge i de enkelte specialer, der i samarbejde sikrer en struktur for udpegning af hovedvejledere og kliniske vejledere. I FAM følges de almindelige retningslinjer for udpegning af vejledere. Hovedvejlederen skal således altid være mindst ét uddannelsesniveau over den uddannelsessøgende læge. Endvidere skal alle vejledere som minimum have gennemført et vejlederkursus. En hovedvejleder for kliniske basislæger kan være ansat i FAM eller stamafdeling med funktion i FAM. De daglige kliniske vejledere kan ligeledes være ansat i FAM eller i stamafdeling. Hovedvejledere for introduktionslæger og hoveduddannelseslæger skal være inden for samme speciale. De daglige kliniske vejledere i FAM kan være fra flere specialer. Afklaringen af, hvem der skal være vejleder for den enkelte uddannelsessøgende læge kan således være op til, hvorledes uddannelsesstrukturen organiseres i den enkelte FAM. Der har i 2011 været afholdt temamøde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse om lægelig videreuddannelse i FAM. Formålet med temamødet var at sætte fokus på etablering af en velfungerende uddannelsesorganisation i FAM samt at høre om status for dette i de forskellige FAM i regionen. Flere steder er hoveduddannelseslæger blevet inddraget i vagten i FAM. For nogle specialer er arbejdet i FAM meget foreneligt med kompetenceerhvervelsen ifølge specialets målbeskrivelse. I andre specialer kan arbejdet i FAM betyde at opnåelsen af målbeskrivelsens kompetencer vanskeliggøres. For disse specialer kan det være svært at opnå tilstrækkelig erfaring med specialets patienter gennem arbejde i FAM. For enkelte specialer visiteres specialets patienter udenom FAM og ses derfor sjældent i FAM. I de specialer, hvor specialets patienter ikke ses i FAM, kan arbejdet i FAM kun bidrage til erhvervelse af de fælles intern medicinske/ fælles kirurgiske kompetencer. En sådan tilrettelæggelse af vagten i FAM kan betyde, at de eksisterende uddannelsesforløb skal omlægges. For hoveduddannelseslægerne skal der derfor i den kommende tid tages stilling til fra hvilke specialer og i hvilket omfang disse kan deltage i vagtarbejdet i FAM med samtidig hensyntagen til især kompetenceerhvervelse men også almindelig drift. 8. Afslutning Der forestår mange spændende opgaver som Rådet kan tage fat på i I speciallægeuddannelsen er der således behov for en fortsat indsats på sygehuse og i praksis. Denne indsats skal styres af ledelsessystemet, uddannelsesansvarlige overlæger og praksistutorer og koordinatorer og ligeledes støttes af specialernes postgraduate kliniske lektorer. Emner, som vil være på dagsordenen det kommende år vil være: Lægelig videreuddannelse i FAM De generelle kurser Fireårsreglen Side 10

13 Speciallægeuddannelsen status og perspektivering: Sundhedsstyrelsens rapport offentliggjort d. 7. marts Heri er der beskrevet en handleplan med initiativer i forhold til lægelig videreuddannelse. Sammensætningen af KBU-forløb Henrik Villadsen Formand for det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Videreuddannelsesregion Syd Side 11

14 Bilag 1 Oversigt over medlemmer af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse, Videreuddannelsesregion Syd 2010 pr Region Syddanmark: Lægelig direktør Henrik Villadsen *, Sygehus Sønderjylland OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus: Direktør Jens Peter Steensen * Overlæge Steen Joop Bonnema Overlæge Niels Espensen Yngre læge Thomas Brøcher Christophersen Sydvestjysk Sygehus: Ledende overlæge Claus Vinther* Uddannelsesansvarlig overlæge Troels Kodal Sygehus Lillebælt Lægelig direktør Dorthe Crüger * Overlæge Hanne Dalsgaard Yngre læge Rikke Andersen Raun Læge Lasse Bugge (indstillet af Lægekredsforeningen)* Overlæge Kirstin Petersen Yngre læge Martin Hulgaard Yngre læge Anne Cathrine Haug (indstillet af Lægeforeningen) Sygehus Sønderjylland: Lægelig direktør Søren Aggestrup Overlæge Per Helligsø (indstillet af Lægeforeningen)* Uddannelsesansvarlig overlæge Peter Lyndrup Yngre læge Line Brunemark Berg (indstillet af Yngre Læger) Psykiatriområdet: Lægefaglig direktør Anders Meinert Pedersen* Overlæge Else B. Knudsen Yngre læge Trine Tandrup Syddansk Universitet Dekan Ole Skøtt, Syddansk Universitet Chefkonsulent Birgitta Wallstedt Praksisområdet Fuldmægtig Gitte Kristensen Alm. praktiserende læge Jesper Isaksen * Alm. praktiserende læge Kristina de Leon (indstillet af Praksisudvalget) Alm. praktiserende læge Kristian Riis Jensen (udpeget af Lægeforeningen) Yngre Læge Torben Dybdahl Grønland: Cheflæge Carsten Thordal, DIH, Nuuk Sekretariatet: Sekretariatschef Dorte Qvesel* AC-fuldmægtig Anette Grum-Nymann (referent) * Medlem af Forretningsudvalget Side 12

15 Bilag 2 Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb 2011 i Videreuddannelsesregion Syd Procent Specialenavn Opslåede Besatte Vakante vakante Almen medicin Anæstesiologi Arbejdsmedicin Børne- og ungdomspsykiatri Dermato-venerologi Diagnostisk radiologi Gynækologi og obstetrik Intern Medicin: Endokrinologi Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi Intern medicin: Geriatri Intern medicin: Hæmatologi Intern medicin: Infektionsmedicin Intern medicin: Kardiologi Intern medicin: Lungesygdomme Intern medicin: Nefrologi Intern medicin: Reumatologi Karkirurgi Kirurgi Klinisk biokemi Klinisk farmakologi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk genetik Klinisk immunologi Klinisk mikrobiologi Klinisk Onkologi Neurokirurgi Neurologi Oftalmologi Ortopædisk kirurgi Oto-, rhino-, laryngologi Patologisk anatomi og cytologi Plastikkirurgi Psykiatri Pædiatri Retsmedicin Samfundsmedicin Thoraxkirurgi Urologi I alt ,6% Side 13

16 Bilag 3 Godkendte og besatte introduktionsstillinger i Region Syddanmark Specialer Godkendte Midlertidige godkendte stillinger* Besatte Almen medicin Anæstesiologi Arbejdsmedicin 4 3 Børne- og ungdomspsykiatri 10 4 Dermato-venerologi 7 7 Diagnostisk radiologi Gynækologi-obstetrik Intern medicin Karkirurgi 4 4 Kirurgi Klinisk biokemi 2,5 1 Klinisk farmakologi 3 3 Klinisk fysiologi og nuklearmedicin 4 3 Klinisk genetik 3 3 Klinisk immunologi 2 2 Klinisk mikrobiologi 4 3 Klinisk onkologi Neurokirurgi 2 2 Neurologi Oftalmologi 7 5 Ortopædisk kirurgi Oto-rhino-laryngologi 9 8 Patologisk anatomi og cytologi 6 3 Plastikkirurgi 3 2 Psykiatri Pædiatri Retsmedicin 2 1 Samfundsmedicin 4 0 Thoraxkirurgi 2 2 Urologi 8 5 I ALT 412, * midlertidige ekstra stillingsnumre p.g.a. barsel Side 14

17 Bilag 4 Oversigt over Postgraduate Kliniske Lektorer i Region Syddanmark 2011 Navn Telefon Kirsten Muller Bested kirsten.muller.bested@slb.regionsyddanmark.dk Anette Kvistborg Anette.Kvistborg@ouh.regionsyddanmark.dk / 2502 Anne Lerberg Nielsen anne.l.nielsen@ouh.regionsyddanmark.dk Allan Rohold allan.rohold@svs.regionsyddanmark.dk Bente Sørensen bes@dadlnet.dk Ejler Ejlersen ejler.ejlersen@slb.regionsyddanmark.dk Hanne Dalsgaard hanne.dalsgaard@slb.regionsyddanmark.dk Hans Ri Jørgensen hans.ri.jorgensen@ouh.regionsyddanmark.dk Jarl Sigaard jarl.sigaard@svs.regionsyddanmark.dk jasi@dadlnet.dk Jesper Isaksen jesper.isaksen@dadlnet.dk Jonna Skov Madsen jonna.skov.madsen@slb.regionsyddanmark.dk Kirsten Vinding kirsten.laila.vinding@slb.regionsyddanmark.dk Lars Rasmussen Lene Wermuth lars.rasmussen@ouh.regionsyddanmark.dk lars.rasmussen@dadlnet.dk lene.wermuth@ouh.regionsyddanmark.dk l.wermuth@dadlnet.dk Michael Brix michaelbrix@mail.dk Niels Kr. Kjær nk@telemed.dk Troels Kodal troels.kodal@svs.regionsyddanmark.dk trkodal@post9.tele.dk Side 15

18 Bilag 5 Oversigt over de postgraduate kliniske lektorers interne specialefordeling Speciale Primær kontakt Sekundær kontakt Almen medicin Niels Kr. Kjær Jesper Isaksen Anæstesiologi Kirsten Müller Bested Jonna Skov Madsen Arbejdsmedicin Anette Kvistborg Kirsten Vinding Børne- og ungdomspsykiatri Jonna Skov Madsen Troels Kodal Fælles grunduddannelse i intern medicin Troels Kodal Kirsten Vinding Fælles grunduddannelse i kirurgi Lars Rasmussen Hanne Dalsgaard Dermato-venerologi Anette Kvistborg Diagnostisk radiologi Bente Sørensen Anne Nielsen Gynækologi-obstetrik Bente Sørensen Kirsten Müller Bested Intern medicin: endokrinologi Anette Kvistborg Troels Kodal Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi Allan Rohold Intern medicin: geriatri Kirsten Vinding Allan Rohold Intern medicin: hæmatologi Jesper Isaksen Intern medicin: infektionsmedicin Troels Kodal Kirsten Vinding Intern medicin: kardiologi Allan Rohold Troels Kodal Intern medicin: lungemedicin Troels Kodal Allan Rohold Intern medicin: nefrologi Anette Kvistborg Intern medicin: reumatologi Troels Kodal Allan Rohold Karkirurgi Michael Brix Kirsten Vinding Kirurgi Lars Rasmussen Kirsten Müller Bested Klinisk biokemi Jonna Skov Madsen Kirsten Müller Bested Klinisk farmakologi Jonna Skov Madsen Anne Nielsen Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Anne Nielsen Hanne Dalsgaard Klinisk genetik Bente Sørensen Jonna Skov Madsen Klinisk immunologi Jonna Skov Madsen Anne Nielsen Klinisk mikrobiologi Michael Brix Jarl Sigaard Klinisk onkologi Bente Sørensen Hanne Dalsgaard Neurokirurgi Hans Ri Jørgensen Michael Brix Neurologi Jonna Skov Madsen Kirsten Vinding Oftalmologi Jesper Isaksen Kirsten Müller Bested Ortopædisk kirurgi Michael Brix Hanne Dalsgaard Oto-rhino-laryngologi Michael Brix Jarl Sigaard Patologisk anatomi og cytologi Bente Sørensen Kirsten Vinding Plastikkirurgi Hans Ri Jørgensen Hanne Dalsgaard Psykiatri Troels Kodal Kirsten Müller Bested Pædiatri Niels Kr. Kjær Bente Sørensen Retsmedicin Bente Sørensen Kirsten Vinding Samfundsmedicin Sekretariatet Anette Kvistborg Thoraxkirurgi Jarl Sigaard Hans Ri Jørgensen Urologi Lars Rasmussen Hans Ri Jørgensen Færdighedstræning Lars Rasmussen Side 16

19