Nedenfor fremgår det materiale, der udgør afrapporteringen af projektet. Eventuelle bilag ligger i forlængelse heraf.

Transkript

1 Hold: 10 Projekt: Fælles visitation ( 83 og 85) Nedenfor fremgår det materiale, der udgør afrapporteringen af projektet. Eventuelle bilag ligger i forlængelse heraf.

2 MODUL II HOLD 10 FÆLLES VISITATION OG UDFØRSEL AF GRUPPEMEDLEMMER: Bente Irene Knudsen Joan Rolsted Sørensen Anne Irene Sørensen Mona Thorsen Yvonne Hvidhjelm Rasmus Malik Tausen Nielsen AFLEVERINGSDATO: 17. september

3 Fælles visitation og udførsel af 83 og 85. IDÈ: Der påtænkes igangsat en undersøgelse af, om der kan iværksættes en fælles visitation for 83 og 85. Der pågår nogle påstande om, at medarbejdere som yder 83 og 85 kører i hælene på hinanden, hvilket udløser store kørselsudgifter. Hos nogle borgere udøves støtte, som kan varetages af et område, i stedet for to, da der er sammenfald i de leverede ydelser. Udover at borgerne modtager 83 og 85, modtager en stor del også sygepleje. Dette er en indsats, som muligvis også kan uddelegeres, alt efter hvilken hjælp der ydes. FORMÅL: Projektet skal udarbejde et forslag til en model, der kan indbygge den nødvendige støtte og hjælp til borgere der modtager 83 og 85. Modellen skal støtte op om den koordinerende indsats i forhold til bestiller og udfører funktionen, og samtidig skabe sammenhæng og kontinuitet for den enkelte borger. Projektet udarbejdes med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunes strategiske målsætning om, at tænke tværgående i forhold til ydelser, på tværs af faggrænser og centre. MÅL: Borgerne skal styrkes i at mestre eget liv. Dette kan fx gøres ved at: koordinere indsatsen omkring borgeren, bl.a. ved en fælles koordinerende myndighedsenhed, Færre medarbejdere i borgerens hjem. etablering af et forum, hvor medarbejderne kan kommunikere på tværs af centrene omkring fælles relevante indsatser hos borgerne. Medarbejderne skal kunne se meningen med den koordinerede indsats og være motiveret for at varetage evt. nye opgaver omkring borgeren. Effekten kan måles på antal visiterede ydelser, bruger- og medarbejdertilfredshedsundersøgelser. Effekten af fælles visitation på 83 og 85 forventes at indtræffe efter 1 år fra opstart. 2

4 FORUDSÆTNINGER: De vigtigste interessenter, for realiseringen af projektet, er direktøren, centerchef, ledere, visitationen, medarbejdere og borgerne. Dette skyldes at alle er interesseret i bedst mulig udnyttelse af de tilstedeværende ressourcer fx i form af viden og ekspertise i Guldborgsund Kommune. De to centrale interessenter er medarbejderen og borgeren. Medarbejderen skal motiveres til at udføre opgaven mest hensigtsmæssigt. Det betyder at de eksempelvis skal udføre opgaven på anden vis end de gør i dag. Medarbejderen skal kunne se, at det giver mening at ændre opgaven, da det ellers vil blive svært at gennemføre i praksis. Formålet er at borgeren sikres en helhedsorienteret og udviklende indsats. For at sikre, at medarbejderne og borgerne kan håndtere fremdriften i projektet, kræver det: Inddragelse og menings skabende. Gensidig information på relevante niveauer. Tro mod det strategiske ophæng. For at projektet kan gennemføres, er det en forudsætning, af det bliver legaliseret fra øvre ledelsesniveau. I forhold til økonomi er forudsætningerne fornuftige. Det forventes, at der kan opstå et mindre rationale ved at skære ned på antal af medarbejdere/besøg i borgerens hjem. Det er vigtigt at det sikres, at det er den rigtige faggruppe der kommer hos borgeren, dvs. er det udviklings- eller vedligeholdsopgaver der udføres i hjemmet. Opmærksomheden henledes på, at implementeringen af en ny opgave/organisering koster arbejdstimer. Det kan medføre mere arbejde på ledelses- og medarbejderniveau. På medarbejderniveau kan der blive brug for kompetenceudvikling både på myndigheds- og udføredelen. På det teknologiske skal der være et OBS på: Hvilken betydning har de forskellige IT systemer, kan der opstå udfordringer på ledelses og visitations niveau? For at projektet kan gennemføres er det vigtigt, at kompetencer som struktur, planlægning og koordinering af den fælles indsats er til stede. Der skal skabes en fælles forståelse og netværk de to faggrupper imellem på alle niveauer. Dernæst skal der arbejdes hen imod en implementering af faglige møder blandt medarbejderne. Projektet kan i bedste fald implementeres inden for 1 år, og vil i værste fald tage længere tid. VURDERING AF RISICI: Nogle borgere trives ved flere besøg om ugen fra både 83 og 85, hvorfor det ikke vil være hensigtsmæssigt, at slå besøgene sammen. Andre borgere får støtte til samme opgave, af begge områder, og dette kan skabe forvirring hos borgerne. 3

5 Der kan være tale om borgere med særlige og meget individuelle behov, det kan betyde komplekse opgaver med behov for støtte fra forskellige faggrupper. I nogle tilfælde vil der være risiko for, at borgeren fravælger støtten, til trods for et behov. Da der er tale om to områder, 83 og 85, der pt. udfører opgaver for samme borger, kan det føre til utryghed hos personalet, hvis der ikke er en klar definering over, hvilke opgaver der hører til det enkelte område. En spørgeskemaundersøgelse afspejler, at nogle medarbejdere forholder sig negativt til spørgsmålet: kan opgaven varetages af et andet område? Rent fagligt er der forskellige kompetencer og uddannelser, dette ændre sig ikke umiddelbart ved at flytte opgaven, og der kan være risiko for at opgaven ikke løses optimalt. Det anbefales at der er en fælles visitering for de borgere, som modtager, eller påtænkes at modtage, støtte fra mere end et område. Dette skal være i samråd med borgere og medarbejdere, for at sikre en optimal løsning af opgaven. På denne måde, tilgodeses nogle af de ovennævnte risici. SAMLET VURDERNING AF FORHOLDET MELLEM FORVENTET UDBYTTE OG FORVENTET NØDVENDIG INVESTERING: Hvis vi holder fast i forudsætningen om, at borgerne bliver bedre til at mestre eget liv; ved færre besøg fra områderne, vil der eventuelt kunne opnås en besparelse. I bilag 1 er der beregnet en personalebesparelse på kr Dette kræver en nedskæring af besøg på 10 %. Der vil også kunne opnås en besparelse på kørslen, men den er noget mindre, end først antaget. En fælles visitation vil på sigt også kunne udløse et rationale. Eventuelle besparelser vil indtræffe senere, da igangsætning af en organisationsændring, eller ændrede arbejdsgange, vil medføre et større tidsforbrug i opstartsfasen. Dette er fældende på både ledelses og medarbejderniveau. 4

6 TID TIDSPLAN OG PRODUKTER: Orienteringsmøder for ledelse og personale OPSTART Nedsætte arbejdsgruppe med inddragelse af udførende personale fra 83 og 85 samt visitationen Arbejdsgruppen fremlægger forslag og ideer for ledelsen Ledelsen udvælger brugbare forslag og ideer, som efterfølgende meldes tilbage til arbejdsgruppen Orientering til alle medarbejdere, om de besluttede tiltag (bedre koordinering/ organisationsændring) 5 IGANGSÆTNING

7 BILAG 1 FORUDSÆTNINGER Til beregningen har vi anvendt følgende forudsætninger: Personaler: Personale gruppe Trin SOSU Hjælper 18 SOSU Hjælper 26 SOSU assistent 21 SOSU assistent 29 Socialpædagog 27 Socialpædagog 34 Sygeplejerske 4 Sygeplejerske 7 Der er lavet beregninger på følgende personalegrupper og løntrin. Ved beregningerne er der taget højde for tillæg ved beregningen af den gennemsnitlige timeløn. Dvs. aften, lørdag og søndagst illæg er indregnet. For SOSU personalet er der også medtaget nattetillæg. Da en del timer således også er om natten, som det ses nedenfor. Nattetillægget for de andre personalegrupper er sat til samme tillæg, som aftentillægget. I beregningerne er der heller ikke taget højde for selvtilrettelæggertillægget for Sygeplejersker og pædagoger. Ligeledes er der ikke taget højde for 3/37-timers tillægget, hvor personalet, når de møder fra kl og vagten varer længere end kl , får 3/37 pr. time som afspadsering, som hvis det vælges udbetalt, skal tillægges yderligere 50 %. Ved beregningerne er det et gennemsnit af løntrinene for hver personalegruppe. SOSUhjælper og SOSUassistent er også lagt sammen. SYGEPLEJE Fordeling af besøg på stillinger Sats Årsværk i timer FuldtidsstiProcent Årsværk i kr. Årsløn gennemsnit Weekend morgen 222, , % ,61 Weekend aften 265, , % ,65 Weekend nat 265, , % 3.833,16 Hverdag morgen 159, , % ,25 Hverdag aften 204, , % ,24 Hverdag nat 204, , % 7.389,24 Stillinger i alt 4,96 100% , ,21 Gennemsnitsløn jf. timefordeling 183,78 En del af opgaverne uddelegeret til 83, hvorfor det er SOSUassistener og SOSUhjælpere, som varetager disse opgaver. Derfor reguleres Årsværket med 2 SOSUstillinger 2 SOSU stillinger ,28-2 Sygeplejer ,41 Regulering ,13 6 Ny gennemsnitsløn 179,14 Nyt årsværk , ,85

8 SOSU 83 Fordeling af besøg på stillinger Sats Årsværk i timer FuldtidsstiProcent Årsværk i kr. Weekend morgen 205, , % ,23 Weekend aften 246, , % ,84 Weekend nat 251, , % ,21 Hverdag morgen 147, , % ,37 Hverdag aften 189, , % ,86 Hverdag nat 194, , % ,90 - Stillinger i alt 14,56 100% , ,14 Gennemsnitsløn jf. timefordeling 172,26 SOCIALPÆDAGOG 85 Vi kender ikke timefordelingen, som vi gør med 83 og sygepleje. Da det formodes der ikke er så mange timers nattevagt, beregnes timelønnen med den samme fordeling, som ved sygepleje, Fordeling af besøg på stillinger Sats Årsværk i timer FuldtidsstiProcent Årsværk i kr. Weekend morgen 225, , % ,24 Weekend aften 229, , % ,60 Weekend nat 229, , % ,13 Hverdag morgen 162, , % ,29 Hverdag aften 207, , % ,60 Hverdag nat 207, , % ,50 - Stillinger i alt 27,12 100% , ,18 Gennemsnitsløn jf. timefordeling 183,91 Ca. halvdelen af personalet på 85 - Psykiatri, SOSUassistenter. Derfor har jeg taget 25 % af det samlede personale, og ført over til SOSU. Dette betyder, at Lønomkostningen i stedet er på , ,72 Dvs. en gennemsnitstimeløn på 181,00 BEREGNEDE LØNUDGIFTER TIL BORGERE SOM MODTAGER 83 OG 85 SAMT SYGEPLEJE Antal stillinger Gennemsnitsløn Årsværk i kr , , , , , ,27 Sygepleje 4, , ,01 I alt 46, ,24 7

9 Gennemsnitstimeløn, når vi vægter den efter procentvise andel. 83 varetager i procent af opgaven 31% ANTAL BESØG 83 Sygepleje 85 (anslået til 2 besøg om ugen) i alt 85 varetager i procent af opgaven 58% Weekend morgen 169,00 80,00 34,80 Sygepl. varetager i procent af opgaven 11% Weekend aften 136,00 38,00 14,61 Weekend nat 20,00 2,00 0,35 Årsløn ,89 Hverdag morgen 487,33 255,00 140,92 Hverdag aften 337,00 93,00 38,45 Timeløn 178,09 Hverdag nat 50,00 5,00 0,87 0,00 0,00 - Besøg i alt 1199,33 473,00 230, ,33 Hvis 10 % af alle besøg kan fjernes, enten ved bedre koordinering mellem områderne, eller en fælles visitation kan 190,233 af besøgene spares. Hvis vi antager, at der ved et besøg bruges gennemsnitligt 5 min på "goddag/farvel/småsnak, vil det give en ugentlig tidsbesparelse på 15,85275 timer. Dvs. at der kan spares 0, Fuldtidsstilling. Hvilket vil give en årlig besparelse på kr ,70 Der vil herudover kunne være en besparelse på kørsel, da færre besøg giver færre timer på landevejen. 8