Status på interne ÆHF-segmenter under Sammenhængende Borgerforløb. ÆHF s interne segmenter til Sammenhængende Borgerforløb udgøres af:

Transkript

1 Status på interne ÆHF-segmenter under Sammenhængende Borgerforløb. ÆHF s interne segmenter til Sammenhængende Borgerforløb udgøres af: 1. Borgerne kommer til os/vi kommer til borgerne digitalt 2. Øget brug af videokommunikation på 83-området 3. Kommunikationsløsninger på 85-området 4. Tidlig opsporing af begyndende sygdom (TOBS) Overblik over projektprovenuer: Projekter Borgerne kommer til os Video Kommunikationsløsninger TOBS I alt Provenuet for 2019 er udmøntet og den samlede provenuforventning til de 4 interne segmenter på 6,8 mio. kr. til 2020 realiseres. Samlet set er der god fremdrift i projekterne. Der arbejdes med både udvikling og implementering af værdi- og kvalitetsskabende løsninger. Som det fremgår af status for de enkelte projekter, kan projekt kommunikationsløsninger 85 være udfordret på provenurealisering, men tilsvarende kan der være merpotentiale under videokommunikation 83. Der vil være en opmærksomhed på, på tværs af projekterne af afdække merpotentiale i ét projekt som kan afhjælpe udfordringer i et andet projekt således, at det samlede provenu baseres på de 4 projekter, men evt. med en mindre omfordeling ml. de enkelte projekter. 1

2 Status på interne ÆHF segment under Sammenhængende Borgerforløb 1. Borgerne kommer til os/vi kommer til borgerne digitalt Det overordnede formål for projekt Borgerne kommer til os vi kommer til borgerne digitalt (BKO) er at bidrage til øget livskvalitet, selvstændighed og fleksibilitet i borgernes rehabiliteringsforløb gennem anvendelsen af digitale og velfærdsteknologiske løsninger i kommunikation, indsatser, kontakt mv. med borgere og pårørende. Succeskriterier for projektet er en stigning i borgere/pårørendes brug af digitale og velfærdsteknologiske løsninger i kontakten med ÆHF og en reduktion af sagsgange vha. brugervenlige, digitale løsninger. Der fokuseres i projektet særligt på digitale selvbetjeningsløsninger, hvor det undersøges, om nuværende selvbetjeningsløsninger kan optimeres, og om der findes fagområder, hvor der med fordel kan laves nye selvbetjeningsløsninger og/eller selvscreeninger, så borgere/pårørende hurtigt kan få afklaring på, om de er i målgruppen for en given indsats. I 1. kvartal 2019 er der afholdt opstartsmøder, idegenererings- og afdækningsworkshops og opfølgningsmøder i de enkelte afdelinger i Myndighed. Der er udarbejdet brutto-katalog over mulige, nye områder for digitale løsninger i kontakten med borgere og pårørende. Kataloget kvalificeres og prioriteres pt. i samarbejde med niveau 3- og 4-ledere og de involverede medarbejdere. Der er igangsat opbygning af nye, digitale selvbetjeningsløsninger på følgende områder (april-juni): Plejevederlag Plejebolig Hjælpemidler, forbrugsgoder og boligændring Støttetilbud til sindslidende Tilbud til fysisk og psykisk handicappede Ledsagerelaterede udgifter BPA Kvalificering og prioritering af øvrige initiativer fra brutto-kataloget samt tidsplan for igangsætning af de enkelte initiativer færdiggøres i løbet maj 2019, hvorefter nye løsninger bygges i samarbejde med relevante medarbejdere og borgere (med udgangspunkt i KL s servicedesignmodel) henover den resterende del af I opbygning af nye løsninger tænkes der på tværs af fagområder (og forvaltninger) ift. størst mulig brugervenlighed for borgere, pårørende og medarbejdere. Der forventes opbygning af nye, digitale løsninger på følgende områder (august-december): Screeninger og spørgeguides ved alle former for bevillinger i første møde med borgere/pårørende (herunder selvscreeninger) Ledsageordning Kropsbårne hjælpemidler Inkontinens Videosamtaler (udenbys) Afgørelsesbreve generelt (afsender, kontakt, osv.) Automatiske kvitteringsbreve (genoptræning, rengøring, henvisninger til visitationsbesøg) Provenu for de enkelte løsninger/initiativer i BKO anskueliggøres vha. tidsestimater ift. AS-IS og TO-BE arbejdsgange i samarbejde med ledere og medarbejdere. Det samlede provenu for projektet på 1,0 mio. kr. er udmøntet til relevante budgetområder i Myndighed. Stigning med 0,6 mio. til samlet 1,6 mio. i 2020, hvoraf stigningen på 0,6 mio. udmøntes til Myndighed til nærmere fordeling. 2

3 2. Øget brug af videokommunikation på 83-området Formålet med projektet er at implementere videokommunikation som erstatning for nogle af de fysiske besøg indenfor 83 området og på den baggrund skabe et mindre indgribende og mere fleksibelt tilbud og samtidig opretholde den faglige kvalitet i indsatsen, mens det samlede tidsforbrug reduceres i forhold til den traditionelle måde at levere indsatsen på. Projektet har fokus på omlægning af besøg indenfor eks.: - Påmindelse om/se at medicin bliver indtaget (kan være forskellige piller eller antabus fx) - Minde om væskeindtag - Minde om /guide til smøring af mad/spisning - Støtte/struktur (minde om gøremål, læse breve mm.) På baggrund af egne erfaringer med implementering samt selve velfærdsteknologien til videokommunikation hen over 2017 og 2018, blev der i efteråret 2018 besluttet afprøvning af leverandørinvolvering i implementeringen samt afprøvning af endnu en teknologisk løsning. Dette med henblik på at skabe læring på implementeringen samt grundlag for sammenligning af løsningerne. Afprøvningen af de 2 løsninger med leverandørinvolvering i implementeringen er forløbet planmæssigt hen over 1. halvår Indsatsen i samarbejde med leverandørerne suppleret med egen intern implementeringsproces i andre grupper, har aktuelt berørt 8 ud af 15 udkørende grupper. Ud fra disse 8 grupper, er der aktuelt over 100 aktive borgere på videokommunikation. Den sideløbende afprøvning af de 2 videoløsninger afsluttes i juni måned, hvorefter der på baggrund af evalueringen træffes beslutning om det fremtidige leverandørvalg. Erfaringerne viser, at en fokuseret og intensiv implementeringsproces har positiv indflydelse på gruppernes anvendelse af videokommunikation. Den intensive implementeringsproces er ressourcemæssigt krævende for både ledere og medarbejdere, hvorfor den tidsmæssige investering i en opstartsfase først opvejes af den tidsmæssigegevinst på den lidt længere bane. Derefter vil det videre arbejde med at implementere den valgte løsning i resterende udkørende grupper fortsætte i resten af 2019 med henblik på at nå årets måltal på 200 borgere på videobesøg inden udgangen af Provenuet på i 2019 er realiseret og udmøntet til relevante budgetområder. Der er planlagt en provenustigning fra kr. i 2019 til kr. i Med udgangspunkt i resultaterne fra den igangværende implementering vurderes det, at målsætningen om 200 borgere kan indfris i indeværende år og stigningen i målsætningen med 50 borgere til samlet 250 borgere på videobesøg inden udgangen af 2020 vurderes også realistisk. Stigningen i provenu til 2020 udmøntes efter samme fordeling, som provenuet i Projektet har forventeligt et større potentiale, som skal nærmere udfoldes frem mod

4 3. Kommunikationsløsninger på 85-området Formålet med projektet er at undersøge om videokommunikation, apps, virtual reality eller andet kan erstatte og/eller supplere nogle af de traditionelle og ofte fysiske besøg inden for bostøtten på 85-området og om det er muligt at reducere tidsforbruget i forhold til den traditionelle måde at levere bostøtte på. Projektet skal bidrage til øget livskvalitet, selvstændighed og fleksibilitet i borgernes rehabiliteringsforløb gennem anvendelsen af digitale og velfærdsteknologiske løsninger i kommunikation, indsatser, kontakt mv. med borgerne. I projektet er der fokus på: Behovsafdækning i de udpegede bostøttegrupper, der dækker forløbene; Sindslidelse, Erhvervet hjerneskade og Medfødt hjerneskade. Dette med primært fokus på kommunikation mellem borger og bostøttepersonale, men også på fx støtte/struktur, og kommunikation mellem personalet. Afdækning af digitale løsninger, der kunne tænkes at være relevante for målgruppen ud fra resultaterne af den gennemførte behovsafdækning. Test, evaluering og implementering af de mest relevante løsninger. Evt. overførsel af gode resultater til de øvrige bostøttegrupper. Den planlagte behovsafdækning er gennemført og på den baggrund er der udarbejdet af et katalog med forskellige mulighedsrum og potentialer. På den baggrund tegner der sig 3 primære spor i projektet: 1. Videokommunikation og afprøvning af forskellige digitale løsninger til dette 2. Borgerne kommer til os 3. Øvrige digitale muligheder og løsninger til kommunikation og støtte (eks. sikker SMS, påmindelser Virtual Reality træning mv.) I relation til disse 3 spor er der gennemført en afdækning af mulige, relevante digitale løsninger. Derudover har projektet i sin helhed indhentet inspiration og førstehåndsviden fra andre kommuner, der har erfaring med at arbejde med digitalisering og velfærdsteknologi til målgrupperne, eks. skærmbesøg på sindslidelsesområdet. Fælles for de 3 spor er, at projektet aktuelt er i overgang fra sete behov til mulig skitsering og egentlig afprøvning af nye tilgange, teknologier mv. Nærmere beskrivelse af pilot-afprøvninger indenfor de 3 spor udarbejdes hen over juni måned med henblik på mulig pilotafprøvning hen over efteråret Provenuet på for 2019 er udmøntet mellem relevante forløbsområder. Stigningen i provenu med 1,5 mio. til samlet 2,1 mio. i 2020 realiseres, men anses på det nuværende interne erfaringsgrundlag samt data fra en landsdækkende businesscase for KL, om skærmbesøg på bostøtteområdet, for vanskeligt at opnå gennem direkte gevinstrealisering på baggrund af projektinitiativer. Dertil kommer, at den samlede målgruppe for projektets indsatser på forløb sindslidelse ændres og mindskes pr. 1/ grundet nyt snit mellem ÆHF og BSF, hvilket ligeledes er en medvirkende årsag til at både grundlaget for provenurealiseringen samt projektets fremdrift udfordres. 4

5 4. Tidlig opsporing af begyndende sygdom (TOBS) Tidlig opsporing og forebyggelse af forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne hos ældre borgere er én af flere anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen til kommunernes forebyggende arbejde. Formålet med TOBS er gennem en faglig indsats at sikre, at begyndende sygdom ikke udvikler sig således: At borgeren kan undgå en uhensigtsmæssig og unødvendig indlæggelse At borgeren oplever kortere sygdomsforløb At borgeren oplever mindre funktionstab i forbindelse med/efter et sygdomsforløb At personalet opnår og anvender kompetencer ift. observationer og indsamling af data til belysning af ændringer i hverdagen (Triagering), der kunne være tegn på begyndende sygdomsudvikling hos den enkelte borger, således at borgeren får de rigtige og nødvendige indsatser. Med TOBS i ÆHF er der fokus på: - Hverdagsobservationer som fundament for at kunne iagttage og opspore forandringer hos borgerne - Systematisk og rutinemæssige tilgang til måling af vitale værdier hos borgerne (puls, blodtryk, temperatur, bevidsthedsgrad og respirationsfrekvens) - Triagering, som er en metode til hurtigt at kunne identificere ændringer i den enkelte borgers tilstand, så der kan reageres relevant så tidligt som muligt og dermed optimere mulighederne for at undgå forværring. Dette er en styrke i det tværfaglige samarbejde og det at allokere ressourcer relevant på tværs af den enkelte arbejdsplads samlede borgergrundlag Tilgangen og redskaberne i ÆHF tager direkte afsæt i sundhedsstyrelsens anbefalinger til kommunernes arbejde med tidlig opsporing, hvor det i den rehabiliterende kontekst i ÆHF er valgt, at alle faggrupper inkl. pædagoger og terapeuter arbejder med TOBS og de værktøjer der er knyttet hertil. og forventet plan for resten af 2019 På baggrund af ÆHF s egne erfaringer fra afprøvning og implementering af TOBS på dele af forløb vedvarende i 2018 samt nationale anbefalinger og erfaring fra andre kommuner, blev det i januar 2019 besluttet at implementere TOBS på hele forløb vedvarende samt på de øvrige forløb efter en nærmere præcisering af relevante delområder/delmålgrupper i dialog med forløbschefer og rehabiliteringsledere. Den samlede implementering på forløb vedvarende er igangsat med fokus på genbesøg hos arbejdspladser som tidligere har arbejdet med TOBS samt opstart og implementering på alle øvrige arbejdspladser. For de øvrige forløb er den faglige afklaring i samarbejde med ledelsen igangsat og implementering af TOBS hos relevante delmålgrupper og på relevante arbejdspladser startes op efter sommerferien og forventes gennemført i løbet af 2. halvår For delmålgrupper eller arbejdspladser, hvor der kan være faglig uklarhed på, hvorvidt målgruppen kan have gavn af TOBS-tilgangen vil mindre prøvehandlinger blive igangsat, ligeledes i 2. halvår af Det samlede provenu for TOBS på 1,5 mio. i 2019 bliver realiseret og udmøntes til relevante budgetområder. Stigning med 0,5 mio. til samlet 2,0 mio. i 2020 udmøntes efter samme fordeling. 5