Forældre med personlighedsforstyrrelser og utrygge tilknytningsmønstre konsekvenser for opvækstvilkår og forældresamarbejde

Transkript

1 Forældre med personlighedsforstyrrelser og utrygge tilknytningsmønstre konsekvenser for opvækstvilkår og forældresamarbejde Projekt tidlig indsats Psykolog Michelle Larsen Psykolog Michelle Larsen, Projekt Tidlig Indsats 1

2 Formål med oplægget Formålet er at give deltagerne en indføring i begrebet personlighedsforstyrrelser med særlig vægt på følelsesmæssig ustabilitet (Borderline) samt en indføring i utrygge tilknytningsmønstre hos forældre. Kan vi som fagpersoner gennem viden om og opmærksomhed på uhensigtsmæssige strategier og adfærdsmønstre hos forældre med psykiske udfordringer/personlighedsforstyrrelser og utrygge tilknytningsmønstre blive bedre til at varetage forældresamarbejdet og barnets/den unges behov for tryghed? Oplægget bygger på en kombination af teori, dialog og case eksempler. Psykolog Michelle Larsen, Projekt Tidlig Indsats 2

3 Citat fra overlæge Søren Blinkenberg fra bogen: Når børn lever med psykisk syge forældre Personligt kan jeg huske flere situationer, hvor jeg som ung psykiater på en hospitalsafdeling har stået overfor en psykisk syg mor, og hvor det i forbifarten blev nævnt, at for øvrigt var der to eller tre børn derhjemme, der gik for lud og koldt vand. Situationer, hvor de andre måtte tage ansvar, og hvor jeg med skam at melde ikke tog hånd om sagen Psykolog Michelle Larsen, Projekt Tidlig Indsats 3

4 Børn af psykisk syge og misbrugende forældre Ca. hver 10. dansker har en psykisk lidelse. Ca % af alle voksne danskere har en personlighedsforstyrrelse Ca danskere lider af angst eller depression Ca har bipolar affektiv lidelse (maniodepressiv) Ca har skizofreni Ifølge Stressforeningen er mennesker hver dag sygemeldt pga. stress, og 10 gange så mange har alvorlige symptomer på stress Mellem 2 og 5 børn i hver skoleklasse har en far eller mor, som har angst, depression eller en anden psykisk lidelse børn vokser op i familier med alkoholproblemer Hvert år i DK fødes omkring 100 børn med FAS betydeligt flere fødes med alkoholskader af lettere grad Ca. 25% af alle psykiatriske patienter er forældre Op mod 50% af alle børn fra middelklassefamilier har et utrygt tilknytningsmønster Psykolog Michelle Larsen, Projekt Tidlig Indsats 4

5 Hvad er en personlighedsforstyrrelse? Karakteristiske, vedvarende mønstre for adfærd og oplevelsesmåde, som afviger fra det i kultursammenhængen forventede og accepterede (ICD 10) Adfærden er gennemgribende unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig. (ICD 10) Adfærden går ud over patienten selv og eller omgivelserne Varighed siden barndom eller adolescens (ICD 10) Ikke udtryk for eller følge af en anden psykisk lidelse (ICD 10) Organisk ætiologi udelukkes Psykolog Michelle Larsen, Projekt Tidlig Indsats 5

6 Personlighedsforstyrrelser Vi har alle nogle træk, vi kan genkende fra de forskellige personlighedstyper/forstyrrelser Hos størstedelen af befolkningen er disse træk ikke stabile, langvarige, ufleksible eller en del af selvet og medfører derfor ikke alvorlige konsekvenser i forhold til familieliv og arbejdsliv samt samfundet i det hele taget. Psykolog Michelle Larsen, Projekt Tidlig Indsats 6

7 Opdeling af de 11 personlighedstyper (DSM IV) De følelsesmæssigt tilbagetrukne og sære typer Paranoid Skizoid (Skizotypal) De impulsive og (overdrevent)emotionelle typer Borderline (Narcissistisk) Histrionisk Antisocial De ængstelige typer Dependent Obsessiv-compulsiv (Passiv-aggressiv) Undvigende Psykolog Michelle Larsen, Projekt Tidlig Indsats 7

8 Det følelsesmæssige ustabile mønster impulsiv type og borderline type (ICD 10) Den impulsive type beskrives ved: 1. Tendens til at handle hurtigt og uoverlagt 2. Stridbarhed især ved impulskonfrontation 3. Affektlabilitet og eksplosivitet 4. Manglende udholdenhed 5. Ustabilt og lunefuldt humør Borderline-typen beskrives ved: 1. Forstyrret og usikker identitetsfølelse 2. Tendens til intense og ustabile forhold til andre 3. Udtalt tendens til at undgå at blive ladt alene 4. Tendens til selvdestruktivitet 5. Kronisk tomhedsfølelse Psykolog Michelle Larsen, Projekt Tidlig Indsats 8

9 Borderline undergrupper Den aggressive: Utilpasset vrede og følelsesmæssig ustabilitet Den impulsive: Impulsivitet og selvskadende adfærd Den affektive: affektiv ustabilitet og selvskadende adfærd Den identitetsforstyrrede: Forstyrret, usikker identitet samt tomhedsfølelse Den dependente: Forsøger at undgå at blive ladt alene og er præget af følelsesmæssig ustabilitet Psykolog Michelle Larsen, Projekt Tidlig Indsats 9

10 Komorbiditet, Borderline Depression % Bipolar 10% Angst % Herunder PTSD % Samt socialfobi og panikangst 45-50% Misbrug/alkohol 45-65% Misbrug/stoffer 45-70% Spiseforstyrrelse % af patienter med en personlighedsforstyrrelse har mere end én personlighedsforstyrrelse v. borderline især dependent, evasiv, paranoid, dyssocial, histrionisk og narcissistisk. Psykolog Michelle Larsen, Projekt Tidlig Indsats 10

11 Borderline Dysfunktionelle Skemaer: Jeg er magtesløs, sårbar og forkert Jeg er afhængig af, at andre hjælper/redder mig. Alle svigter mig før eller senere. Jeg svigter andre. Jeg bliver kritiseret, Jeg bliver afvist Adfærdsstrategier/forsvarsmekanismer: splitting, projektioner, dissociation, idealisering/devaluering, projektiv identifikation, acting out, selvbeskadigelse, skabelse af mere kaos og flere kriser, kapring af andre. Appellerer til, at andre skal tage ansvaret/hjælpe/afviser. Selvskadende adfærd. Relationsstil: Ustabile og kaotiske relationer. Finder sig en redder, der svinger mellem at være en helgen og en satan Vekslen mellem idealisering/devaluering), der især opstår ved hjælp til at løse dagens krise eller ved oplevede svigt. Psykolog Michelle Larsen, Projekt Tidlig Indsats 11

12 Borderline Rutsjebanen. Almindelig følelsesreg ulering Psykolog Michelle Larsen, Projekt Tidlig Indsats 12

13 Funktionsnedsættelser hos forældre med borderline Mange forældre med borderline svinger ift. deres evne til at være nærværende, omsorgsgivende, opdragende og overskudsagtige. En stor del af forældre med borderline evner hverken at forholde sig stabile og rolige eller være forudsigelige. De fleste forældre med borderline har evnen til at være kærlige forældre Psykolog Michelle Larsen, Projekt Tidlig Indsats 13

14 Faldgruber i samarbejdet Stor risiko for fejlfortolkninger og misforståelser Nonmentalisering Stærk reaktion på andres og egne svigt (eller antydninger herom) Ændringer =svigt Stærk ambivalens indenfor mange emner Den rigtig gode vs. Den dårlige pædagog/lærer. Hvad skulle jeg have gjort uden din hjælp (omklamrende) vs. Du kommer aldrig i nærheden af mit barn igen og jeg skal nok sørge for, at din leder får besked om det her (truende) Overansvarlighed og overarbejde hvem fik aben? Overskridelse af egne personlige og faglige grænser Impulsive beslutninger (man bliver smittet) Man tager kritikken/angrebet på sig Man lader sig skubbe rundt i manegen Kolleger spilles ud mod hinanden Dagens krise Lad mig hjælpe dig vs. Arrghhhhhh - TAG DIG SAMMEN!! Psykolog Michelle Larsen, Projekt Tidlig Indsats 14

15 Udviklingspotentialer i samarbejdet Indledende alliance (mest terapi): At give udtryk for, at man er der og at der samtidig er grænser (forebyggelse af oplevet svigt)! Alliance (mest terapi) på længere sigt: Gradvis opfordring til at klare sig selv, følelsesregulering og overblik (mentalisering) Anerkend den gode indsats /de funktionsområder, hvor samarbejdet/forældreansvaret fungerer Gå med modstanden. Byd ambivalensen velkommen og undersøg den i samspil med forælderen. Reflekterende lytning lyt efter, hvad det, er der opleves som svært Stil åbne spørgsmål Opsummeringer Kritik, skam og skyld er ikke fremmende for forandring, men det er forståelse, validering og empati og accept derimod. Sørg for at holde fast sammen som personale (fælles tilgang modarbejder splitting) Psykolog Michelle Larsen, Projekt Tidlig Indsats 15

16 Borderline og tilknytningsmønster Bordeline er præget af et ambivalent (utrygt) og desorganiseret tilknytningsmønster Ambivalent (utryg) tilknytning (C): Opvækst præget af utryg tilknytningsform, hvor barnet helt grundlæggende er i tvivl om og usikker på, om mor er der, når barnet har brug for hende. Forældrestilen har er uforudsigelig nogle gange er forælderen varm og omsorgsfuld og andre gange fraværende og afvisende Desorganiseret tilknytning (D): Omsorgsstilen har oftest i opvækstårene været uforudsigelig og skræmmende. Ses i forbindelse med svigt, misbrug, mishandling, forældres psykiske sygdomme og sorg Psykolog Michelle Larsen, Projekt Tidlig Indsats 16

17 Det ængstelig ambivalente tilknytningsmønster (C) Utryg tilknytningsform, hvor barnet helt grundlæggende er i tvivl om og usikker på, om den primære omsorgsperson er der/kan affektregulere, når barnet har brug for det. Barnet har en forventning om inkonsekvens og uforudsigelighed. Barnet er ikke tryg ved at udforske (heller ikke med omsorgspersonen ved dets side). Barnet kan virke noget uselvstændigt og klæbende i kontakten men stritter samtidig imod forsøg på beroligelse (bliver aldrig helt tilfreds). Barnet oplever en følelse af hjælpeløshed og en høj grad af afhængighed, hvilket giver sig udtryk i hyperaktiv - og opmærksomhedssøgende adfærd (SE MIG!!!) Forældrestilen er uforudsigelig nogle gange er forælderen varm og omsorgsfuld og andre gange fraværende og afvisende. Omsorgspersonen er optaget af egne (angstfulde) tilstande frem for barnets. Barnet er præget af stress og konstant årvågenhed for at fange mors følelsestilstand. Psykolog Michelle Larsen, Projekt Tidlig Indsats 17

18 Tilknytningsmønster C tanker, handling og konsekvenser Tilknytnings mønster Tanker om selv/andre samt strategier) Handling og kommunikation) Konsekvenser (reaktioner fra andre) C Hvis jeg bliver forladt, klarer jeg det ikke, jeg er usikker på rigtig meget Andre vil svigte mig Hjælp mig, se mig, hør mig Jeg er nødt til at teste andre for at se, om de bliver hængende (prøver grænser af konflikter, affektudbrud). Våger over andre mennesker for at undgå svigt. Efterstræber nærhed, men bliver aldrig tilpas, frygt for at blive ladt alene, fokus på negative følelser, dramatisk udtryk, lavt selvværd, stærkt behov for bekræftelse, deler for meget ud af tanker og følelser, føler sig afhængig, eskalerer konflikter, er optaget af andre men er tilbøjelig til projektion og fejlvurdering. Offerposition min mor bærer skylden for Selvopfyldende profeti: Den ambivalent tilknyttede skubber andre væk med sine urimelige krav om nærhed og hjælp og bekræftes i de uhensigtsmæssige forestillinger om sig selv, andre og verden. Psykolog Michelle Larsen, Projekt Tidlig Indsats 18

19 Maria og mor Maria er 4 år, og går i børnehave. Pædagogerne har siden Maria startede i børnehave været særligt opmærksomme på Maria, der fremstår meget kontaktsøgende i forhold til pædagogerne og uselvstændig i forhold til at tage initiativ til leg med de andre børn. Maria virker ofte træt, stresset og frustreret og selvom hun selv i høj grad søger kontakten til forskellige pædagoger, er hun svær at trøste. Pædagogerne har haft flere samtaler med Marias mor i løbet af det sidste år, da de oplever, at mor er meget svingende i evnen til at få øje på og varetage Marias behov. Marias mor har været i forhold med 4 forskellige mænd i løbet af det sidste år, og pædagogerne oplever, at Marias mor har overskud til Maria, når det går godt i forhold, og at mor i forbindelse med brud bliver meget krisepræget og at det er svært for Marias mor at rumme Maria i disse perioder. Aktuelt er Marias mor alene, og har givet udtryk for, at Maria er svær at have med at gøre, da hun skaber sig og kræver meget. Mor har ikke nogen i familien, der kan hjælpe, og giver udtryk for, at hun i perioder ikke kan klare det og oplever sig som magtesløs. Pædagogerne har observeret, at mor i afhentningssituationer i børnehaven bliver let vred og irriteret, hvis Maria bliver for omklamrende og afkræver øjeblikkelig opmærksomhed fra mor, og at Maria i andre afhentningssituationer afviser mor og er vred, når mor tilsyneladende har overskud til Maria. Psykolog Michelle Larsen, Projekt Tidlig Indsats 19

20 Det ængstelig undvigende tilknytningsmønster (A) Utryg, tilknytningsform, hvor barnet har en klar forventning om, at der fra omsorgspersonens side ikke vil være emotionel tilgængelighed/behovsopfyldelse, når barnet har brug for det snarere en forventning om kritik/afvisning Forældrestilen er afventende/straffende og ikke sporet ind på barnets behov. Forælderen lægger vægt på selvstændighed, og er affejende overfor børnene, når de søger trøst. Barnet med et ængsteligt undvigende tilknytningsmønster virker mere selvstændigt, end det egentligt er, selvom det ligesom andre børn har brug for omsorg, forudsigelighed og nærhed. Barnet er fra en tidlig alder blevet vant til at klare/regulere sig selv og er ikke i stand til at sende tydelige signaler om, hvad det har brug for. Passer sig ind efter andres (oplevede) forventninger (udvikling af et falsk selv.) Barnet har en blindhed ift. at se indad og mærke følelser. Forældrene har selv været blinde for barnets følelsesverden, så den verden holder for barnet op med at eksistere og det bliver den fysiske/objektive verden, der bliver styrende Psykolog Michelle Larsen, Projekt Tidlig Indsats 20

21 Tilknytningsmønster A tanker, handling og konsekvenser Tilknytnings mønster Tanker om selv/andre samt strategier Handling og kommunikation Konsekvenser (reaktioner fra andre) A Jeg har kun mig selv at stole på Hvis jeg viser tillid til andre, ender jeg med at blive forladt/svigtet. Ingen opfylder mine behov. Det er et tegn på svaghed og afhængighed at vise/tale om følelser, jeg er ikke værd at elske/være sammen med Jeg klarer det her selv, Kom ikke for tæt på (afvisende), jeg har ikke brug for at have mange, nære relationer (overfladisk, intellektualiserende). Kan ikke finde noget dårligt at sige om mor urealistisk idealisering. Oplever sig selv som noget særligt (tendens til oppustet selvbillede, frygter afvisning og latterliggørelse, men prøver at ignorere angsten og usikkerheden, begrænsede følelsesudtryk, tilbageholdende med at åbne sig, begrænset empati, utilpas med forskellige konflikter, men forsøger at ignorere det. Den undgående person, der aldrig vover at henvende sig til andre efter støtte og omsorg, fordi han typisk set vil forvente en afvisning, vil heller aldrig få mulighed for at erfare, at andre mennesker kan være støttende og omsorgsfulde, hvis han bare turde vise sin sårbarhed. Psykolog Michelle Larsen, Projekt Tidlig Indsats 21

22 Henrik og mor Henrik er 5 år, og går i børnehave. Han bor sammen med sin mor og sin lillesøster på 2 år. Henriks mor og far er skilt, og Henrik ser sin far hver anden weekend. Da Henriks lillesøster blev født, fik Henriks mor en fødselsdepression, og selvom Henriks mor fortsat er i antidepressiv medicinsk behandling, er hun i perioder fortsat plaget af svære depressioner. Henriks mor har rigtigt svært ved at overskue at være alene om ansvaret for Henrik og lillesøsteren, og er afhængig af, at Henrik opfører sig ordentligt og viser sig som en stor dreng. Når Henrik ikke formår at leve op til mors forventninger, bliver hun ofte vred og kritisk. Hvis Henrik bliver frustreret og ked af det siger mor, at han skal holde op med at opføre sig som et lille barn. I børnehaven er Henrik blevet tiltagende udad reagerende. Han vil gerne bestemme over de andre børn også de ældre. Henrik har et par gange slået nogle af de andre børn, og når man i børnehaven har talt med mor om det, kan hun slet ikke forestille sig, at Henrik kunne finde på det, og har stillet spørgsmålstegn ved, om pædagogerne nu også har set rigtigt. Pædagogerne har mange gange forsøgt at tale med Henrik, men det har vist sig at være rigtigt svært. Henrik er afvisende overfor kontakt med pædagogerne, og svarer altid, at der ikke er noget galt, hvis pædagogerne spørger. Psykolog Michelle Larsen, Projekt Tidlig Indsats 22

23 Det utrygge og desorienterede/desorganiserede tilknytningsmønster (D) Den mest utrygge (periodevise*) tilknytningsform, hvor der fra barnets side ikke er tegn på nogen tilknytningsstrategi (uorganiseret) Barnets adfærd er ligeledes uorganiseret og barnet kan udvise et bredt, usammenhængende følelsesspektrum (fra trist, til aggressiv til passiv). Barnet fremstår ofte forvirret og skræmt, sender kaotiske signaler og adfærden er meget modsætningsfyldt. Barnet kan i nogle tilfælde en kontrollerende adfærd enten ved at være aggressiv og styrende, eller ved i usædvanlig høj grad at tage ansvar, hjælpe og passe på. Det dynamiske samspil med omsorgsgiveren bygger grundlæggende på angst. Omsorgsgivers stil er oftest uforudsigelig og skræmmende. Kan være i forbindelse med svigt, misbrug, mishandling, forældres psykiske sygdomme og sorg. To modsatrettede reaktioner hos barnet**: Jeg er bange, jeg må søge hen til min omsorgsperson vs. Jeg er bange, jeg må søge væk fra min omsorgsperson Mulige diagnoser: F94.1 reaktiv tilknytningsforstyrrelse og F94.2 (børn) uselektiv uhæmmet kontaktform (børn) samt personlighedsforstyrrelse (voksne) Psykolog Michelle Larsen, Projekt Tidlig Indsats 23

24 Tilknytningsmønster D tanker, handling og konsekvenser Tilknytnings mønster Tanker om selv/andre samt strategier Handling og kommunikation) Konsekvenser (reaktioner fra andre) D Meget automatiserede tanker/følelser, usikker selvidentitet. Jeg kan ikke stole på nogen (stærk mistillid) men jeg er også fortabt uden nogen (hjælpeløshed), andre vil mig det ondt, jeg er ikke noget værd, jeg er utilstrækkelig, Adfærden kan være svær at forudsige, og er i høj grad præget af ringe følelsesregulering, nonmentalisering, dårlige konfliktløsningsstrategier, følelsesmæssige sammenbrud, dissociering og uhensigtsmæssige adfærdsmønstre. En del har en kontrolleret adfærd/påtaget forældrerolle*, der kan udmunde sig i en straffende form og en mere omsorgsgivende form**. Tilfælde af magisk tænkning og svigtende realitetstestning. Personen med et desorganiseret tilknytningsmønster længes efter/er afhængig af andres nærvær og hjælp, men tør samtidig ikke involvere sig pga. tidligere svigt, tab mv. Deres adfærd fremstår for andre som selvmodsigende og uforstående, og inviterer ikke til konstruktive samspil med andre. Der er oftest tale om få nære relationer, der grundet de ringe konfliktløsningsstrategier ofte resulterer i sammenstød, kriser og endda vold. Psykolog Michelle Larsen, Projekt Tidlig Indsats 24

25 Mikkel og far Mikkel er 7 år og går i 1. klasse. Mikkels klasselærer er blevet tiltagende bekymret for Mikkel, der i nogle konfliktsituationer Stivner og bliver helt tom i øjnene og i andre konfliktsituationer reagerer impulsivt og meget aggressivt. Klasse læreren har fået klager fra nogle af de andre forældre, fordi Mikkel nu flere gange har været voldelig overfor de andre børn selv enkelte lærere på skolen har følt sig truet af Mikkels adfærd. Der er flere af lærerne på skolen, der har bemærket, at Mikkels far ifm. forældresamtaler har lugtet af alkohol og man har også undret sig over, at Mikkel har mange blå mærker. Endvidere er det svært for klasselæreren at få en god kontakt til Mikkel, der ikke vil fortælle nogen af lærerne, hvad der foregår. Mikkels mor og far blev skilt, da Mikkel var 4 år og Mikkel bor nu hos far. Mikkels mor blev diagnosticeret med skizofreni i forbindelse med skilsmissen og ifølge far har der, grundet mors sygdom, været mange ubehagelige oplevelser i hjemmet, siden Mikkel blev født. Mor er flere gange blevet indlagt på psykiatrisk afdeling pga. psykotiske tilfælde samt forsøg på selvmord og selvmedicinering. Endvidere har der været voldsepisoder mellem mor og far. Mikkel har været vidne til mange af ovennævnte situationer. Mikkel ser aktuelt ikke mor, da hun fortsat er meget belastet af sin psykiske lidelse og ikke ønsker medicinsk behandling. I forbindelse med forældresamtaler på skolen har klasselæreren fortalt Mikkels far om den tiltagende bekymring for Mikkel. Mikkels far fortæller, at det kører fint derhjemme, og at han da får et par øl indimellem, men at det ikke på nogen måde går udover Mikkel. Mikkels far kan heller forklare Mikkels blå mærker. Selv da Mikkels klasselærer fortæller far, at hun bliver nødt at underrette kommunen, holder far fast ved, at der ikke foregår noget bekymrende i hjemmet. Psykolog Michelle Larsen, Projekt Tidlig Indsats 25

26 Det trygge/sikre tilknytningsmønster (B) Den primære omsorgsperson ser og forstår barnets signaler og behov og er varm, sensitiv og tilgængelig. Den primære omsorgsgiver udgør tryg base, som barnet hele tiden kan vende tilbage til (forudsigelighed, hjælp og tryghed), når det udforsker omgivelserne. Det trygge barn bliver kun forstyrret kortvarigt, hvis den primære omsorgsperson forlader rummet (naturligt savn), og bliver glad når det genforenes med den primære omsorgsperson. Psykolog Michelle Psykolog Larsen, Michelle Projekt Larsen Tidlig Indsats 26

27 Tilknytningsmønster B tanker, handling og konsekvenser Tilknytnings mønster Tanker om selv/andre samt strategier Handling og kommunikation Konsekvenser (reaktioner fra andre) B Hvis jeg får brug for min mine nære, vil de være der. Jeg er tryg, jeg er elskelig og kompetent Er i handling og kommunikation tillidsfuld, har positive forventninger, har det godt med nærhed, kan bede om hjælp og udviser også selvstændighed, har et nuanceret selvbillede, er afbalanceret i forhold til såvel negative som positive følelser, kan åbne sig overfor andre samtidig med at udtryk for tanker og følelser situationsbestemmes, konstruktive konfliktløsningsstrategier, empati og omsorg ift. andre mennesker Har en positivt smittende indvirkning på andre. Nærmiljøet har lyst til at være nær, have tillid til og stå til rådighed og ved samtidig, at der ikke er tale om uhensigtsmæssige krav Psykolog Michelle Larsen, Projekt Tidlig Indsats 27

28 AAI Adult Attachment Interview narrative kendetegn hos forældrene Mødre til trygt tilknyttede børn fortæller om deres egen opvækst på en åben, troværdig, sammenhængende, nuanceret og tilpas detaljeret måde. Trygge interviews er i høj grad forbundet med evnen til refleksiv funktion og mentalisering. Mødre til undgående børn er tilbøjelige til at give positive tillægsord, som de ikke kan underbygge med konkrete erindringer, til at være kortfattede og have svært ved at huske episoder, og til at bagatellisere evt. negative oplevelser. Mødre til ambivalente børn fortæller om deres opvækst på en rodet, langtrukken og forvirrende måde, med mange irrelevante detaljer, forvekslinger af personer og tidspunkter og med en tilbøjelighed til at lade sig rive med af deres egne følelser og fx tale længe og vredt om deres aktuelle problemer med forældrene, selvom de bliver spurgt til fortiden. Mødre til børn med desorganiseret tilknytning er tilbøjelige til at udvise særlige brist i fortællingen eller tegn på magisk tænkning i forbindelse med diskussion af dødsfald eller traumatiske oplevelser i relation til omsorgspersoner. Psykolog Michelle Larsen, Projekt Tidlig Indsats 28

29 Moderne tilknytningsteori Moderne tilknytningsteoretikere anerkender, at personlighedsmønstre både er relateret til medfødte temperamentsforudsætninger og udvikles gennem nære relationelle erfaringer og det levede liv, hvor især barndommen har stor betydning - Susan Hart Psykolog Michelle Larsen, Projekt Tidlig Indsats 29

30 Vigtige pointer ang. tilknytningsteorien Utryg tilknytning (MA) behøver på ingen måde være unormalt eller patologisk Utryg tilknytning og tilknytningsforstyrrelse er ikke det samme* Et tilknytningsmønster er den strategi, barnet vælger ud fra, hvad omsorgspersonen (over længere tid) har at tilbyde Tilknytningsmønstre er relationsspecifikke** Forskning: Det drejer sig ikke om genetisk nedarvede egenskaber, men om en psykologisk arv, hvor måder at håndtere tilknytning på gives videre til børn via mønstre i omsorgen*** De indre arbejdsmodeller: foranderlighed vs. generalisering og internalisering**** Utryghed v AAI er ikke et udtryk for psykisk lidelse, selvom der dog er mange med en diagnosticeret psykisk lidelse, der har en utryg tilknytningsstil Psykolog Michelle Psykolog Larsen, Michelle Projekt Larsen Tidlig Indsats 30

31 Tilknytningsteorien At forstå betydningen af kvaliteten af barnets tilknytning i forhold til barnets sociale, kognitive og emotionelle udvikling samt den personlighedsmæssige konstitution At forstå betydningen af de primære omsorgsgivere evne til agere tryg base samt imødekomme barnets behov (affektregulering) At forstå betydningen af tryg/utryg tilknytning som en slags forudsiger af normal udvikling og psykopatologi. At kunne forudsige fremtidige udfordringer (i forhold til især vigtige relationer/kontakt) på baggrund af eksisterende, mere ufleksible tilknytningsmønstre Psykolog Michelle Psykolog Larsen, Michelle Projekt Larsen Tidlig Indsats 31

32 Tilknytningsmønstre (Mary Ainsworth og Mary Main) Tryg tilknytning (MA) Det sikre/trygge tilknytningsmønster (B) Utryg tilknytning (MA) Det ængstelig ambivalente tilknytningsmønster (C) Det ængstelig undvigende tilknytningsmønster (A) Det uklassificerbare mønster (MM) Det det desorienterede tilknytningsmønster (D) Psykolog Michelle Psykolog Larsen, Michelle Projekt Larsen Tidlig Indsats 32

33 Litteraturliste ICD 10 Alf-mappen (Per Nielsen, Ringgården)) MCMI III vejledning Morten Kjølbye: scenter/psykinfo/temaaftener/power%20point/powerpoints2010/borderline%20%20dyssoc ial%20psykinfo% pdf Carsten René Jørgensen Borderline Personality Disorder: National Institute of mental health Erik Simonsen: Personlighedsforstyrrelser _Differentialdiagnoser comorbiditet.pdf Jeffrey E. Young: Skematerapi Sarah Daniel, 2012: Relation og fortælling Lars J. Sørensen, 2005: Smertegrænsen Tilknytningens betydning et indblik i neuroaffektiv udviklingspsykologi, Susan Hart file://rsyd.net/home$/slb/tyh1he/my%20documents/downloads/familieplejere%20tilknytnin g%20(2).pdf Psykolog Michelle Larsen, Projekt Tidlig Indsats 33