Budget VELFÆRD & STABILITET. Bæredygtighed. miljø - vejen frem Vi bygger fremtidens grønne byer.

Transkript

1 Budget VELFÆRD & STABILITET Bæredygtighed og miljø - vejen frem Vi bygger fremtidens grønne byer. Byrådets vision om en bæredygtig kommune i udvikling er rammen om Byrådets arbejde fra De 8 pejlemærker, du ser her, skal sætte retningen mod ét fælles mål at Fredensborg Kommune er et godt sted at leve og bo. Det skal være nemt og sikkert at komme frem En sammenhængende infrastruktur. Oplevelser og erhverv som udviklingsmotor Kommunens virksomheder og turisme skaber udvikling. Du kan mere end du tror Det gode liv med fysisk handicap eller sociale udfordringer. Bygninger og byrum skaber liv Gode rammer for fælleskab og tryghed. Det er sejt at være dygtig Alle børn har mulighed for læring og trivsel. Livskvalitet i hverdagen Et ældreliv med muligheder. Et aktivt fritids- og kulturliv er også velfærd Muligheder på tværs af generationer.

2 I vuggestuen Paddehatten, som er en del af Børnehusene Fredensborg, er der plads til ca. 50 børn fordelt på 5 stuer. Gyngen er altid en favorit og det er hyggeligt at være to og sammen.

3 Indholdsfortegnelse Præsentation af budget i tekst og billeder 4 Budgetforlig Generelle budgetforudsætninger 7 23 Budget i tal og tekst 25 Hovedoversigt Bevillingsoversigt Anlægsoversigt Takstoversigt Specifikation af bevilling på funktion 3. niveau

4 Budget Med velfærd og stabilitet Af borgmester Thomas Lykke Pedersen Samtlige byrådets 27 medlemmer står bag kommunens budget for Dermed fortsætter vi i det gode spor, hvor der er solide politiske flertal bag alle store beslutninger i kommunen. Og dermed fastholder vi en robust kommune, hvor der både er den fornødne ro og stabilitet - og samtidig plads til udvikling. Med budgettet for arbejder vi videre på den vision, som vi vedtog med planstrategien Fremtidens Fredensborg Kommune. Samtidig følger vi de otte strategiske pejlemærker fra det nye arbejdsgrundlag, som byrådet vedtog i maj. Det er ambitiøst at arbejde politisk på denne måde. Men det kan netop lade sig gøre, når vi er et byråd, som samarbejder og tager ansvar. I det følgende kan du læse mere om de beslutninger, der følger af budgettet for Du kan bl.a. læse om de kommende store investeringer i de fire bysamfund og i vores folkeskoler. Med dette års budget følger også en række ændringer på vores velfærdsområder, fx omdannes vores fritidshjem til SFO og vi tilfører vuggestuerne ekstra pædagogbemanding. Vi afsætter endnu flere penge til at renovere og vedligeholde kommunens bygninger og fortsætter den planlagte afvikling af kommunens gæld frem til Kommunen har med andre ord fået et budget, som er præget af et fokus på velfærd til borgerne og en fornuftig stabilitet såvel økonomisk som organisatorisk. God fornøjelse Thomas Lykke Pedersen Borgmester Flere pædagoger i vuggestuerne For at støtte børn allerede fra 0 til 2 års alderen vil der i de kommende år blive ansat flere pædagoger i vuggestuerne. På dagpleje-området vil dagplejerne få et kompetenceløft. Byrådet har afsat 2,3 mio. kr. ekstra, der vil supplere et løft fra staten. Midlerne skal bruges til en generel opnormering og kompetenceløft af det pædagogisk uddannede personale primært med sigte på de mest udsatte børn. Fremtidens folkeskoler Byrådet har et ønske om at skabe moderne folkeskoler inden for en 12-årig periode, så børn og unge får en god og værdifuld skolegang - også i fremtiden. Realisering af en ny skole er begyndt i Kokkedal. Skolen skal have et generelt løft, så lys og udsigt kan give et bedre skolemiljø med rum for kreativitet i undervisningen og læringen. I budgetforliget for 2019 fastholdes og udfoldes den ambitiøse plan med blandt andet en sammentænkning af skolen med et Gymnastikkens Hus indenfor et budget på 35 mio. kr. I Nivå er ambitionen, at Nivå Skole Syd og Nivå Skole Nord samles på en ny matrikel i tæt forbindelse med et nyt og attraktivt bycenter. Nivå Skole skal indgå i en større sammenhæng, hvor der også er plads til et moderniseret bibliotek/kulturhus, en evt. kommunal svømmehal og et nyt plejecenter. Med forventede salgsindtægter fra salg af en skolematrikel i Nivå og med opsparing til et nyt plejecenter, budgetteres med 450 mio. kr. til byggeriet. Humlebæk Skole tænkes samlet på en matrikel og Langebjerg Skole skal moderniseres. Med forventede salgsindtægter for frasalg budgetteres med 280 mio. kr. I tilknytning til den nye skole bygges en ny Humlebæk Hal indenfor den afsatte anlægsramme. Hvad angår Fredensborg Skole, så tænkes den samlet på Vilhelmsro og med fortsat udeskole i Karlebo. Endrup Skole skal gennemgå en modernisering. Med forventede salgsindtægter fra frasalg budgetteres der samlet med 230 mio. kr. For hver skole vil der være en betydelige inddragelse af den enkelte skoles ledelse, elever, ansatte, skole- og områdebestyrelser samt forskellige aktører, der har deres gang og aktivitet på skolen. Følg med i fremtidens folkeskoler på Fritidshjem bliver til SFO Fra 1. januar 2019 er fritidshjem og klubber blevet til SFO. Men for børnene er der ingen ændring. Fritidstilbuddet for de 6 til 15- årige er stadig det samme. Lokalerne er de samme. De voksne er de samme. Men for forældrene er der en ændring, da ændringen til SFO betyder en forhøjelse af forældrebetalingen til SFO I (fritidshjem) på 128 kr. om måneden og en forhøjelse af forældrebetalingen til SFO II (klubtilbud) på 85 kr. om måneden. Forældrebetalingen ligger dog markant under niveauet i de fleste nabokommuner. Læs hele budgetforliget samt mere om budget 2019 på og på

5 Budget Større fokus på kultur Kulturelle tilbud og bedre brug af kommunens kulturhuse Fredensborg Kulturhus Den gl. Biograf, Byens Hus Egedal skal styrkes. Derfor ansættes der i 2019 en kulturkoordinator, som skal udvikle kommunens kulturelle profil og aktiviteter i et tæt samspil med de mange frivillige kræfter og foreninger. Målet er at øge udbud og kvalitet i kommunens kulturoplevelser, skabe mere liv i bysamfundene og i kulturhusene samt styrke brandingen af kulturtilbud til borgere i alle aldre. KORTOG GODTOM Fremtidens Fredensborg Kommune I Fredensborg by er helhedsplanen for Den Grønne Slotsby snart på plads. Her er ønsket at koble by og slot bedre sammen, så byens kulturhistorie og de grønne kvaliteter forstærkes. I Humlebæk er forbindelsesvejen til det nye plejecenter etableret og første spadestik blev sat i jorden i november Humlebæk bymidte skal udvikles. Det sker lige nu i et tæt samarbejde med centerets ejere og lokalområde. Trafik og mobilitet, byrum og byliv samt bygninger og funktioner er i fokus. En ny helhedsplan for området skal skabe en attraktiv og levende Humlebæk bymidte med boliger, kultur, handel og offentlige funktioner på tværs af jernbanen. Bedre fritidsfaciliteter og rekreative områder Over de næste år er der sat penge af til fortsat vedligeholdelse og udvikling af de mange rekreative områder og idrætsanlæg i kommunen. Allerede til foråret 2019 vil der blive anlagt en midlertidig adgang for kørestolsbrugere til stranden i Nivå, og fra 2020 er afsat 3 mio. kr. til forskønnelse af Nivå Strandpark og andre strande. Året efter i 2021 har Byrådet øremærket andre 3 mio. kr. til yderligere udvikling af området omkring lergravene i Nivå. Det vil sige til etablering af flere stier, en børnelegeplads, en toiletbygning, et fugletårn og en hundelegeplads m.m. I 2020 skal kunstgræsbanen i Humlebæk renoveres for 3,8 mio. kr. og på Fredensborg Stadion skal omklædningsog badefaciliteterne renoveres for 2,4 mio. kr. I Nivå skal der arbejdes med udvikling af Generationernes Hus samt udbud af én ny samlet skole, et moderniseret bibliotek/kulturhus, en evt. kommunal svømmehal og et nyt plejecenter. Anlæggene forventes udbudt i 2020 og tænkes ind i planerne som et markant løft af bymidten. Projektet støttes af Realdania og udvikles i samarbejde med ejerne af Nivå Centeret m.fl. For at bidrage til et yderligere løft af Kokkedal er Byrådet enige om at tilføre det planlagte Gymnastikkens Hus i Kokkedal yderligere 13 mio. kr. Derved øges anlægssummen til 35 mio. kr. Projektet udbydes forventeligt i 1. halvår 2019 i omvendt licitation og i sammenhæng med Fremtidens Kokkedal Skole. Men Kokkedal skal også have et løft ved området omkring Cirkelhuset og Egevangen. Private investorer har længe vist interesse for at nedrive og udvikle det eksisterende Cirkelhus med en nyopført NGG-skole og en række andre funktioner herunder større udvalgsvarebutikker, biograf, fitnesscenter samt hotel og mindre boliger. Trafikalt løft og bedre skiltning I Humlebæk er der forskellige trafikale udfordringer, som Byrådet ønsker at afhjælpe. Ved Humlebæk Fiskerleje arbejder beboerne, kommunen og en rådgiver sammen i en arbejdsgruppe om en nyudformning af vejen. Projektet har til formål at minimere færdsel som ikke har ærinde i det kulturudpegede fredede område. Der er afsat 2,0 mio. i 2019 til Sivegade ved Humlebæk Fiskerleje. Også ved Museet for Moderne Kunst - Louisiana - som er et stort trækplaster og et fantastisk aktiv for kommunen, er der trafikale udfordringer. Udover plads til de mange besøgende til museet, skal der også være plads til de lokale borgere. Derfor er der i Byrådet enighed om at afhjælpe den trængte trafik og udfordringer med parkering. Til formålet reserveres 2,5 mio. kr. i 2019 af den allerede afsatte pulje til udvikling i Humlebæk til støtte til nye parkeringsmuligheder. Men ikke al trafik foregår i bil. Mange borgere er heldigvis glade for at gå og cykle. Der vil derfor inden for de næste par år blive sat flere og bedre skilte op, så det bliver nemmere at finde vej på gang- og cykelstierne. Der er sat 0,4 mio. kr. af årligt i 2020 og 2021 til bedre skiltning af stierne i byerne. Læs hele budgetforliget samt mere om budget 2019 på og på

6 Budget En solid økonomi Udgifter 2019 Det går godt i Fredensborg Kommune med faldende ledighed og øgede skatteindtægter. Kommunens økonomi er med budgetforliget robust og budgettet fortsat i balance. Kommunens kassebeholdning har aldrig været højere. Der er overskud på driftsbudgettet til finansiering af udvikling af kommunen bygninger og byrum, så der kan skabes tidssvarende fysiske rammer og faciliteter. Dette er en forudsætning for, at kommunen også i fremtiden kan levere god og tidssvarende service til borgerne. Med budgetforliget fortsættes den ambitiøse gældsafvikling som gør, at kommunens gæld er væk i Fredensborg Kommune skal ligesom andre kommuner bidrage til, at kommunernes samlede serviceudgifter holdes inden for den aftalte ramme med regeringen. Da der har været et udgiftspres på nogle områder har Byrådet derfor skullet reducere kommunens driftsudgifter med omkring 100 mio. kr. over budgetperioden. De besparelser har også givet råderum til en række nye initiativer, som yderligere understøtter, at Fredensborg Kommune også i fremtiden er et attraktivt sted at bo. Børn og Skoler Ældre og Sundhed Beskæftigelse Handicap, Socialpsykiatri samt Udsatte Børn og Unge Administration og Beredskab Miljø og Teknik Anlæg Kultur, Turisme og Erhverv Fritid og Idræt Driftsreserve Indtægter 2019 Kommunal indkomstskat Ejendomsskatter Statsrefusioner Forældrebetalinger Tilskud og udligning, renter og lån Selskabsskat Anlægsindtægter Øvrige driftsindtægter Takster og skatter 2019 Boligpolitik i fremtiden Boligsammensætningen i kommunes bysamfund ligner i bund og grund hinanden. Men der er også forskelle. I Fredensborg, Kokkedal og Nivå er der et flertal af rækkehuse og enfamiliehuse, mens flertallet af boliger i Humlebæk udgøres af etageejendomme. Antallet af enfamiliehuse er stort set ens i Kokkedal, Fredensborg og Humlebæk, mens Nivå har flere rækkehuse. I byzoner og landsbyer i hele kommunen ejes lidt over halvdelen af alle boliger privat, og der er relativt små forskelle mellem de fire byer. I det daglige hæfter mange sig nok mere ved forskellene end ligheden mellem bysamfundene. Da der må forventes en fortsat vækst i kommunens befolkningstal, og der allerede er lokalplanlagte muligheder for knap tusinde nye boliger, vil partierne arbejde for en målrettet boligpolitik. Boligpolitikken skal tage højde for fremtidens bæredygtige boligformer og bosætning i kommunens bysamfund, når efterspørgslen på yderligere boliger stiger. Den skal også sikre, at kommunens grønne og naturlige præg fastholdes. BØRNEOMRÅDET * Dagpleje Vuggestue Børnehave Mad, 0-5 årige SFO SFO II klasse UNGE Legitimationskort med foto til unge over 16 år ÆLDREOMRÅDET Morgenmad, pr. dag Middag, hovedret og biret, pr. dag Takst pr. md kr kr kr. 680 kr. 897 kr. 425 kr. 150 kr. 26 kr. 70 kr. Indsats for udsatte medborgere Borgere med psykiske eller fysiske udfordringer skal også opleve at være en del af fællesskabet. Derfor vil byrådet arbejde for at forebygge ensomhed og isolation ved at udsatte borgere i højere grad tilbydes lokale løsninger, der giver mulighed for nære relationer og netværk. Etablering af nye, lokale tilbud vil både forbedre kvaliteten for borgeren og på sigt lette det økonomiske pres på det specialiserede område. FREDENSBORG FORSYNING ** Vandforbrug inkl. statsforbrug og drikkevandsbidrag 16,83 kr./m3 Spildevand (vandafledningsafgift alm. husholdninger) 40,06 kr./m3 FAKTA OM KOMMUNEN Kommuneskat 25,3 % Grundskyld 24,65 Dækningsafgift på forretningsejendomme 7 Læs hele budgetforliget samt mere om budget 2019 på og på Fredensborg Rådhus Egevangen 3B 2980 Kokkedal Telefon fredensborg@fredensborg.dk

7 Budgetforlig Visioner for Fredensborg Kommune Budgetforliget er indgået af: A: Socialdemokratiet B: Radikale Venstre C: Konservative F: Socialistisk Folkeparti I: Liberal Alliance O: Dansk Folkeparti V: Venstre Ø: Enhedslisten Side 7

8 Velfærd og stabilitet Et samlet byråd står bag budgetforliget for , der har haft velfærd for kommunens borgere og stabilitet i kommunens udvikling i fokus. Den offentlige økonomi har altid et særligt fokus og uagtet konjunkturer påvirkes kommunernes råderum. I perioder med lavkonjunktur er den kommunale økonomi under pres og i perioder med højkonjunktur må kommunernes udgifter og investeringer ikke stige utilsigtet og bidrage til økonomisk overophedning. Derfor har kommunernes serviceudgifter og anlægsbudgetter også en særlig opmærksomhed i økonomiforhandlingerne mellem Regeringen og KL. Kommunernes økonomi holdes i disse år i kort snor. Det betyder, at Fredensborg kommune, som øvrige kommuner, også i 2019, vil blive holdt op på at overholde de aftaler mellem KL og Regeringen, der er for kommunernes serviceudgifter (serviceramme) og anlægsinvesteringer (anlægsloft) under ét. For byrådet har disse rammevilkår været givne og derfor har politiske kompromisser været nødvendige. Med budgetforliget overholdes servicerammen, og byrådet har sikret en fornuftig balance mellem serviceniveau og investeringer i kommunens udvikling. God økonomistyring og evnen til at sætte tæring efter næring er kerneværdier i kommunens økonomiske politik og har dermed også været det politiske afsæt for dette års budgetforlig. Med en kassebeholdning på mere end 270 mio. kr., en planmæssig afvikling af kommunens gæld og en økonomi, der er uafhængig af ejendoms- og jordsalg, har byrådet kunnet fortsætte linjen fra budget 2018 og dermed forankre visionerne for Fremtidens Fredensborg Kommune. Byrådet har også i år prioriteret velfærd for de svageste og har endvidere styrket den forebyggende og tidlige indsats for vores yngste medborgere. Med de givne rammebetingelser har besparelser og effektiviseringer imidlertid også været nødvendige. Fremtidens Fredensborg Kommune understøttes med yderligere midler til vedligehold af kommunens eksisterende faciliteter og infrastruktur og forener dermed de mere ambitiøse investeringer, der strækker sig over en årrække. Med sidste års budget 2018 lagde byrådet planerne for en målrettet og strategisk udvikling af fremtidens folkeskoler, faciliteter og bysamfund. Partierne sikrer, at denne udvikling fastholdes og at initiativerne realiseres i tråd med planerne herfor. Fredensborg Kommune er for alle kommunens borgere. Byrådet har derfor i foråret 2018 vedtaget arbejdsgrundlaget En bæredygtig kommune i udvikling, der beskriver den politiske retning og de initiativer, som byrådet vil arbejde for frem mod Et arbejdsgrundlag, hvor hovedlinjerne er: Økonomisk ansvarlighed med plads til udvikling, Dialog og borgerinddragelse og Fokus på fremtidens løsninger og som konkretiseres gennem otte pejlemærker. Partierne har med budgetforliget taget skridt, der viser, at arbejdsgrundlaget ikke er tomme ord, men at der er reel politisk vilje bag. Partierne har dog også måttet erkende, at det ikke i dette års budget har været muligt at sætte øget økonomi bag alle de politiske visioner. Kommunens forskellige bysamfund udvikler sig som unikke steder, der sammen og hver for sig indbyder til fællesskab, til vækst og identitet. Derfor fremhæver partierne også i år den politiske opmærksomhed, der er på de enkelte bysamfund og på kommunen i sin helhed. Side 8

9 Med alle byrådets 27 medlemmer bag budgettet er der den bredest mulige politiske opbakning til realisering af de i forvejen høje ambitioner om en vedvarende god kommune. Budgetforliget for betyder: At det ambitiøse udviklingsprogram med nye initiativer er finansieret og uden ny låntagning At skatterne personskatten, grundskyldspromillen og dækningsafgiften holdes uændret At der er et driftsoverskud på knap 140 mio. kr. i 2019 og over hele budgetperioden et driftsoverskud på godt 570 mio. kr. At der investeres 136 mio. kr. i 2019 og knap 470 mio. kr. frem mod 2022 i eksisterende og nye anlæg, herunder en omfattende modernisering af kommunens folkeskoler, bygninger og infrastruktur. Der er i budgettet finansiering til, at der inden for de nærmeste år udbydes et nyt Gymnastikkens Hus i Kokkedal og en svømmehal som en del af Generationernes Hus i Nivå At budgetterne til de specialiserede områder øges, og der sikres et serviceløft for de 0-2 årige i kommunens institutionstilbud. Derudover ansættes en børnementor, en kulturkoordinator og Fritidsbutikken styrkes. Endvidere sættes ressourcer af til at støtte udsatte unge i klasse At nye prioriteringer og serviceløft finansieres ved besparelser og effektiviseringer på knap 23 mio. kr. i 2019 og 124 mio. kr. over budgetperioden At der netto afdrages 228 mio. kr. på kommunens gæld over budgetperioden. Derved fastholdes profilen for en fuld gældsafvikling frem mod 2027 At der sker et planlagt kassetræk i budgetperioden på 132 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning vil i hele budgetperioden være over 200 mio. kr., så kommunen kan modstå uforudsete hændelser og/eller investeringsønsker At driftsreserven øges til 17 mio. kr. årligt og dermed 68 mio. kr. over budgetperioden. Heraf reserveres 7 mio. kr. årligt eller 28 mio. kr. over perioden til navnlig at kunne modstå udfordringer på de specialiserede områder At anlægsreserven opretholdes på 5 mio. kr. årligt og 20 mio. kr. over budgetperioden For det samlede overblik henvises til tabel 3. Totaloversigt budget Økonomisk politik og likviditet Partierne fastholder med budgetforliget den ansvarlige økonomiske politik med en robust likviditet og en stram budgetstyring. En styring der modvirker, at udgifter stiger utilsigtet eller opstår ubemærket. Afviklingen af kommunens gæld fortsættes så gælden er væk i For at understøtte kommunens økonomiske bæredygtighed er der i budgetforliget indbygget reserver til drift og anlæg på i alt knap 90 mio. kr. over budgetperioden. For samtidig at fastholde et stærkt fokus på styring og håndtering af udgifter på områder med udgiftspres, er partierne enige om fortsat at følge udgiftsudviklingen tæt på de specialiserede områder. Partierne har lagt vægt på, at kommunerne skal overholde de aftaler, der indgås mellem KL og Regeringen om rammevilkårene for kommunernes økonomi i 2019 for at undgå sanktioner. Med budgetforliget lever Fredensborg Kommune for sit vedkommende op til vilkårene for kommunens serviceudgifter i Partierne lægger dog vægt på, at alle kommunerne også Side 9

10 under ét overholder de aftalte rammer og har derfor en opmærksomhed på, at det kan være nødvendigt med tekniske justeringer i det indgåede budgetforlig, hvis den faseopdelte budgetlægning på landsplan nødvendiggør det. Indtægter og udfordringer Fredensborg Kommune har det 8. højeste indtægtsgrundlag i landet og dermed et godt afsæt for både udvikling og en robust økonomi. Kommunens indtægter fra skat, tilskud og udligning er stigende i budget Der er en god aktivitet i kommunen med boligudbygning i bysamfundene og en faldende ledighed blandt kommunens borgere. Derfor er kommunens indtægter fra personskatterne stigende. Dog stiger indtægterne mindre end forventet som følge af regeringens skatteaftale i februar Kommunen kompenseres i første omgang for tabet over de generelle tilskud. I kraft af at de statsgaranterede grundværdier i 2019 falder, stiger indtægterne fra grundskyld også med en lavere takt end forventet. Indtægten fra selskabsskatter er i 2019, som i 2018, lidt lavere end normalt i en højkonjunktur, men forventes fremadrettet at stige igen. Fredensborg Kommune bidrager til den kommunale udligning. Netto forventes kommunens at skulle bidrage med 39 mio. kr. i 2019 samlet for lands- og hovedstadsudligningen. Som følge af en særskilt opdatering af uddannelsesstatistikken i udligningsordningen bliver kommunen fra 2019 påført et årligt tab på 22,7 mio. kr. Kommunen bliver i første omgang kompenseret herfor i 2019 og 2020, men fra 2021 indfases dette tab fuldt ud. Fremtiden bygger på nutidens viden Visioner og drømme om Fremtidens Fredensborg Kommune har afsæt i nutidens erfaringer og udfordringer. Med budgetforliget anerkender partierne de udfordringer, der også er. Det gælder alle områder og som hver for sig og sammen skal arbejde for forandringer, der fremmer en endnu bedre kommune. Partierne ønsker derfor med budgetforliget at betone den opmærksomhed, som partierne har på borgernes tryghed og den nære byudvikling. Byudvikling sætter en ny dagsorden for bysamfundene og de fysiske rammer i nærmiljøet. Derfor vil byrådet satse på en ambitiøs borgerinddragelse. Med tidligere og gode erfaringer fra projekt Fremtidens Fredensborg Kommune, samskabelsesprojektet i lergravssøerne og senest fra planværkstedet i Nivå, visionsbussen i Humlebæk og borgerarbejdsgrupperne i Fredensborg er der et godt afsæt herfor. Tryghed og byudvikling Det skal være trygt at bo og leve det gode hverdagsliv i alle kommunens bysamfund. Partierne ønsker derfor at fastholde og udvikle det tætte samarbejde med boligselskaber, foreninger, Nordsjællands Politi og borgere i nærmiljøet. Således arbejder kommunens ungdomsklubber og Fritidsbutikken for at understøtte udsatte børns deltagelse i fritidsaktiviteter og fritidstilbud. Det har gennem flere år været, og vil også fortsat være, de bærende elementer sammen med de boligsociale helhedsplaner i eksempelvis Nivå og Kokkedal. Side 10

11 Partierne vil sætte yderligere ind over for den lille gruppe af unge over 18 år, der i perioder kan skabe utryghed i nogle af kommunens boligområder. Det sker ved at styrke eller omlægge SSP-indsatsen, intensivere samarbejdet med Nordsjællands Politi og ved at inddrage nærmiljøet i det fælles ansvar for tryghed og holdbare løsninger, herunder uddannelses- og jobvejledere. Visionerne for byudviklingen i bysamfundene tager form. Byrådet glæder sig over udviklingen i Fredensborg bysamfund, hvor helhedsplanen for Den Grønne Slotsby binder by og slot bedre sammen og hvor byens kulturhistorie og de grønne kvaliteter forstærkes. Med støtte fra Realdania og gennem forhandlinger med ejerne af Nivå Centeret m.fl. er byudviklingen i Nivå Bymidte godt i gang. Nivås identitet og attraktion vil forstærkes i takt med at Fremtidens Nivå Bymidte etableres og de rekreative områder bliver fremhævet. Som en del af projektet Generationernes Hus udbydes én ny samlet skole, et moderniseret bibliotek/kulturhus, en kommunal svømmehal og et nyt plejecenter. Anlæggene forventes udbudt i 2020 og tænkes ind i planerne som et markant løft af bymidten. Procesmæssigt startes med skole, bibliotek og svømmehal og derefter plejecenter som hver sit delprojekt, idet projekteringen af plejecentret tidligst påbegyndes når det nye plejecenter i Humlebæk står færdigt forventeligt ved årsskiftet 2019/20. Der er i byrådet enighed om, at det efter udbud skal være muligt at tage politisk stilling til delprojekterne hver for sig. Partierne har således ikke på forhånd forpligtet sig til realiseringen af det samlede projekt. En kommunal svømmehal er fuldt finansieret i det nuværende budget med 85 mio. kr. i anlægsmidler og 4 mio. kr. årligt til drift. Der er i partierne enighed om, at der arbejdes for et offentligt/privat samarbejde om drift af svømmehallen. I Humlebæk er der på samme vis som for Nivå et tæt samarbejde med centerets ejere og lokalområdet for at skabe en visionær og bæredygtig udvikling af Humlebæk Bymidte. Første del i visionen vil være en ny fortælling om bymidten. Trafik og mobilitet, byrum og byliv samt bygninger og funktioner er i fokus. En ny helhedsplan for området vil være resultatet og medvirke til en attraktiv og levende Humlebæk bymidte med boliger, kultur, handel og offentlige funktioner på tværs af jernbanen. Med Erhvervsministeriets forslag til et nyt landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet imødekommer ministeriet kommunens ønske om i Kokkedal at give området omkring Cirkelhuset og Egevangen et løft. Private investorer har længe vist interesse for at nedrive og udvikle det eksisterende Cirkelhus med en nyopført NGG-skole og en række andre funktioner herunder større udvalgsvarebutikker, biograf, fitnesscenter samt hotel og mindre boliger. Tanken er at skabe sammenhæng mellem Cirkelhusområdet og det nuværende centerområde med rådhus, dagligvarebutikker m.m. Butiksudbuddet i det nye center skal supplere og ikke konkurrere med det eksisterende butiksudbud i kommunen. For at bidrage til et yderligere løft af Kokkedal er byrådet enige om at tilføre det planlagte Gymnastikkens Hus i Kokkedal yderligere 13 mio. kr. Derved øges anlægssummen til 35 mio. kr. og der afsættes samtidig 1,5 mio. kr. årligt til drift fra 2021 og frem. Projektet udbydes forventeligt i 1. halvår 2019 i omvendt licitation og i sammenhæng med Fremtidens Kokkedal Skole. I lighed med delprojekterne i Generationernes hus i Nivå er partierne enige om, at det Side 11

12 efter udbud skal være muligt at tage endelig politisk stilling til, om der skal indgås kontrakt på Fremtidens Skole i Kokkedal alene eller i kombination med et Gymnastikkens Hus. Boligpolitik i fremtiden Boligsammensætningen i kommunes bysamfund ligner i bund og grund hinanden. Men der er også forskelle. I Fredensborg, Kokkedal og Nivå er der et flertal af rækkehuse og enfamiliehuse, mens flertallet af boliger i Humlebæk udgøres af etageejendomme. Antallet af enfamiliehuse er stort set ens i Kokkedal, Fredensborg og Humlebæk, mens Nivå har flere rækkehuse. I byzoner og landsbyer i hele kommunen ejes lidt over halvdelen af alle boliger privat, og der er relativt små forskelle mellem de fire byer. I det daglige hæfter mange sig nok mere ved forskellene end ligheden mellem bysamfundene. Da der må forventes en fortsat vækst i kommunens befolkningstal, og der allerede er lokalplanlagte muligheder for knap tusinde nye boliger, vil partierne arbejde for en målrettet boligpolitik, der kan tage højde for fremtidens bæredygtige boligformer og bosætning i kommunens bysamfund, når efterspørgslen på yderligere boliger stiger, samtidig med at det sikres, at kommunens grønne og naturlige præg fastholdes. Vedligehold af kommunens bygninger og veje Vedligeholdelse af kommunens bygninger, veje og grønne områder er kontinuerligt et politisk fokusområde. En ny tilstandsvurdering har vist et behov for at få prioriteret yderligere midler til vedligeholdelsen. Partierne har med budgetforliget sikret et hurtigt og mærkbart løft på 60 mio. kr. af vedligeholdelsesbudgettet til ejendomme og veje mv. Det sker for at undgå en unødig yderligere nedslidning og med en samtidig opmærksomhed på, at der er en sammenhæng mellem den gode service, den gode oplevelse og de fysiske lokaliteter ude som inde. Effekten af den styrkede vedligeholdelsesindsats vil blive evalueret efter 4 år. Partierne vil samtidig opfordre brugere af kommunens bygninger og faciliteter (voksne som børn) til i det daglige at værne om og udvise omsorg for kommunens faciliteter. Effektivitet og budgetreduktioner Med stigende udgifter på de specialiserede områder og behovet for finansiering af nye prioriterede indsatser har det været nødvendigt at finde budgetforbedringer på knap 23 mio. kr. i 2019 og 124 mio. kr. over budgetperioden. Hovedgrebene sker ved at reducere den generelle prisfremskrivning på de fleste områder og kombinere dette med besparelser på administrative funktioner samt på områder med faldende eller mindre efterspørgsel. Partierne har en opmærksomhed på, at budgetreduktionerne kan påføre ekstra sagsbehandlingstider i administrationen og vil lukke efterspurgte tilbud. Kernevelfærd og øvrige initiativer For partierne har det været vigtigt at fastholde en prioritering af velfærdsområderne og drage omsorg for de svageste medborgere. Derfor er der også sket et løft af budgettet til de specialiserede områder, men med et fortsat fagligt og politisk fokus på serviceniveau og udgiftsudvikling. Derudover har byrådet en opmærksomhed på den demografiske udvikling og derfor taget højde for de ændrede behov, der følger af navnlig en stigende ældrebefolkning, Side 12

13 men nu også en vækst hos de yngste borgere. Med forliget sættes også midler af til en børnementor og ekstra ressourcer til skolernes arbejde med de udsatte elever i klasse. Med budgetforliget gennemføres endvidere følgende initiativer: Løft til 0-2 års området Der afsættes 2,3 mio. kr. årligt til et løft til 0-2 års området. Pengene målrettes øgede normeringer med uddannede pædagoger og skal støtte op om intentionerne i den styrkede læreplan. Partierne noterer sig i den forbindelse med tilfredshed, at de afsatte midler til 0-2 års området suppleres i Finanslovsudspillet, hvor der er udsigt til 250 mio. kr. årligt til en opnormering og kompetenceløft af det pædagogisk uddannede personale målrettet de mest udsatte børn. Fritidshjem bliver til SFO Fritidshjem og klubber omdannes til henholdsvis SFO og SFO II med virkning fra 1. januar Omlægningen kombineres med en forhøjelse af forældrebetalingen for SFO i forhold til fritidshjem på 128 kr. om måneden og en forhøjelse af forældrebetalingen for SFO II i forhold til klubtilbud på 85 kr. om måneden. Forældrebetalingen vil fortsat ligge markant under niveauet i nabokommunerne. Budgetforligspartierne understreger, at omlægningen til SFO og SFO II vil ske med samme pædagogiske kvalitet i tilbuddene og med den nuværende personalesammensætning og daglige ledelse. Disse forudsætninger vil være fastholdt i resten af byrådsperioden. For at understøtte omlægningen til SFO og forudsætningerne herfor, etableres en politisk følgegruppe med repræsentanter fra forældrebestyrelser og byrådet, hvor mulighederne for at etablere SFO-råd i de enkelte tilbud også afklares. Kommunen vil i 2018 optage drøftelser med den selvejende institution Bøgegården med henblik på at nå en aftale om institutionens fritidstilbud i den nye struktur. Indsats for udsatte medborgere De svageste borgere skal støttes og være en del af de lokale bysamfund. Borgere med psykiske eller fysiske udfordringer skal også opleve at være en del af fællesskabet. Derfor vil byrådet arbejde for at forebygge ensomhed og isolation ved at udsatte borgere i højere grad tilbydes lokale løsninger, der giver mulighed for nære relationer og netværk. Etablering af nye, lokale tilbud vil både forbedre kvaliteten for borgeren og på sigt lette det økonomiske pres på det specialiserede område. Kommunen vil i 2020 tage initiativ til en konference om udsatte børns overgang til voksenlivet. Konferencen vil med den nyeste viden give inspiration til den fremadrettede indsats med henblik på bedst muligt at sikre overgangen. Kulturområdet forstærkes For at forstærke kommunens kulturidentitet og arbejde for en større sammenhæng i kommunens kulturtilbud, ansættes en kulturkoordinator. Kulturkoordinatoren skal udvikle kommunens kulturelle profil og aktiviteter i et tæt samspil med de mange frivillige kræfter og foreninger. Formålet er at øge udbud og kvalitet i kommunens kulturoplevelser, skabe mere liv i bysamfundene og i kulturhusene samt styrke Side 13

14 brandingen af kulturtilbud til borgere i alle aldre. Der afsættes 0,6 mio. kr. årligt. Den konkrete udmøntning sker i regi af Kulturudvalget. Fritidsfaciliteter og rekreative områder Med budgetforliget fastholdes linjen med at vedligeholde kommunens idrætsanlæg og udvikle de rekreative områder. I 2020 afsættes således 3,8 mio. kr. til renovering af kunstgræsbane i Humlebæk og 2,4 mio. kr. til renovering af omklædnings- og badefaciliteter på Fredensborg Stadion. I 2021 afsættes 3 mio. kr. til yderligere udvikling af området omkring lergravene i Nivå og over perioden mio. kr. til forskønnelse af Nivå Strandpark og andre strande. Der arbejdes med midlertidig adgang for kørestolsbrugere til stranden allerede i foråret Ridning og ridesport er populært i kommunen og et stort aktiv for mange af kommunens borgere. Der nedsættes derfor en arbejdsgruppe, der frem mod budgetvedtagelsen for 2020 undersøger mulighederne for at etablere et privat/kommunalt ridecenter i kommunen. Ambitionen er et ridecenter, som også vil være et regionalt aktiv for hesteinteresserede. Trafikalt løft og bedre skiltning Kunstmuseet Louisiana er et stort trækplaster og et fantastisk aktiv for kommunen. Men der skal også være plads til de lokale borgere. Derfor er der i byrådet enighed om, at afhjælpe den trængte trafik og de parkeringsudfordringer, der gennem lang tid har udfordret kommunens borgere i området. Til formålet reserveres 2,5 mio. kr. i 2019 af den allerede afsatte pulje til udvikling af Humlebæk til støtte til nye parkeringsmuligheder. Samtidig afsættes nye 2 mio. kr. i 2019 til etablering af sivegade ved Humlebæk Fiskerleje. For at understøtte borgeres fremkommelighed på gang og cykelstier og andre områder afsættes 0,4 mio. kr. årligt i 2020 og 2021 til navngivning og bedre skiltning af stierne i byerne. Der afsættes 0,2 mio. kr. i 2020 til en undersøgelse af muligheder for og omkostninger ved støjværn ved de boligområder, der er mest belastet af trafikstøj fra Helsingørmotorvejen. Bedre mobildækning og fibernet Kommunikationen mellem mennesker er trådt ind i en ny tidsalder. Uanset alder er den digitale udvikling så hastigt fremadskridende at internet, mobiltelefoni og digital post nu er en del af hverdagen. Derfor har byrådet afsat yderligere midler, der kan fremme og bidrage til den digitale udvikling i alle bysamfund og i landområderne. Pengene udmøntes i en bredbåndspulje, som borgerne kan søge. Analyse på ældreområdet Partierne er enige om, at der i Social- og Seniorudvalget tages initiativ til en analyse af kapacitet og serviceniveau på ældreområdet med henblik på et oplæg til udvalget forud for budget Side 14

15 Sociale klausuler For at fremme ordentlige arbejdsforhold hos kommunens leverandører er der i byrådet enighed om en fornyet gennemgang af mulighederne i sociale klausuler. Kommunens leverandører skal mødes af krav, der imødegår social dumping og løn- og arbejdsvilkår, der imødegår unfair konkurrence. Whistleblower-ordning Økonomiudvalget forelægges i 2019 en sag med andre kommuners erfaringer med whistleblower-ordninger. Side 15

16 Tabel 1. Budgetforbedringer og nye initiativer budget Drift Budgetforlig Hele tusinde kroner ("-" = besparelse / "+" = merudgift) Budgetforbedringer og nye initiativer i alt Plan-, Miljø- og Klimaudvalg 1.1 Nedsætte aktivitetsniveau i Energicenter Effektiviseringsgevinst hos NSPV Adfærdskampagne, skoletoiletter og reduceret rengøringshyppighed TSP teams kan fremadrettet varetage en del af rammeaftale Opsigelse af lejekontrakt, Lille Wendorff Biodiversitet, øget indsats hos NSPV Infrastruktur og Teknikudvalg 3.3 Ændret profil på forbedring af busstoppesteder Børn- og Skoleudvalg 6.2 Nedlæggelse af talenthold på mellemtrin Nedlæggelse af talenthold i udskolingen Nedlæggelse af medborgerskabspuljen Skolen i virkeligheden, reduktion i antallet af fastansatte Salg af Alexandra House og samdrift (forbrugsudgiftsbesparelse) Nedlæggelse af puljen Sammen om Kokkedal Reduktion i lovpligtig pulje til udddannelse af PAU- elever Fjernelse af tilskuddet fra dagtilbudsområdet til Skolen i Virkeligheden SFO i stedet for fritidshjem/fritidsklub Kokkedal Ungdomsklub - undersøgelse af den faktiske brug før endelig stillingtagen til forslag u.10 First Lego League i Humlebæk bysamfund Demografiregulering Specialundervisning Løft i normeringen til 0-2 års området - nettoudgift Faglig støtte klasse Børnementor Fritid- og Idrætsudvalg Reduktion af drift til svømmehal u.8 Reduktion af tilskud på fritidsområdet - udmøntes i FIU Fritidsbutik - større tilskud og opnormering af fritidsvejledningen Esrum Sø rundt bevilling øges til kr Drift Gymnastikkens Hus Kulturudvalg Fredensborg Bibliotekerne, ændring af tilbuddet om 9.3 "Bogen kommer" og "Dagplejeposer" Fredensborg Bibliotekerne, generelle administrative effektiviseringer Fredensborg Musikskole, reduktion i lønmidler Flytning af cafébiblioteket i Kokkedal Besparelse på biblioteksområdet til finansiering af kulturkoordinator Kulturkoordinator Udvikling i bymidterne (Bymidtepulje) Side 16

17 Tabel 1. Budgetforbedringer og nye initiativer budget Drift - fortsat Budgetforlig Hele tusinde kroner ("-" = besparelse / "+" = merudgift) Social- og Seniorudvalg 10.4 Effektivisering af den forebyggende indsats Reduktion i antal visitatorer og sagsbehandlende ergoterapeuter Reduceret bevilling til forebyggelsesrådet Kulturudviklingsprojekt på plejecentre Substitutionsbehandling Nedlæggelse af administrativ stilling (Lindegården) Demografiregulering Hjælpemidler Handicap Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg 2.1 Reduktion af iværksætterindsatsen Nedbringelse af varighed og antal sygedagpengeforløb Økonomiudvalg 16.1 Besparelse på ydelser fra ekstern leverandør Besparelse på ydelser fra AppConsult Decentralisering af print Fjernelse af personale tilbuddet Gravid på arbejde Priserne fremskrives med 1,2 pct. i stedet for 2 pct. De specialiserede socialområder får fuld prisfremskrivning Reduktioner i administrationen, herunder mulig kompetenceoverdragelse til NSPV Controlling af refusioner Styrket indsats på mellemkommunale refusioner Rammebesparelse til udmøntning i Tjenestemandspensioner Driftsreserven øges til 17 mio. kr., hvoraf de 7 mio. kr. reserveres til Handicapområdet Tilpasning af netto-rentebudget Forslag til ændringer i alt Besparelser og effektiviseringer i alt Driftsudvidelser og tekniske korrektioner i alt Nye anlægsinitiativer i alt I alt Side 17

18 Anlægsreserven Anlæg i alt Tabel 2. Anlægsoversigt budget Side 18 Projekt Det er sejt at være dygtig Fremtidens skole i Fredensborg Kommune Livskvalitet i hverdagen Nyt plejecenter i Humlebæk Opsparing til plejeboligkapacitet Bygninger og Byrum der skaber liv Broen og det blågrønne strøg Jernbanegade, grønne forb og turistpark Oplevelsesruterne Portplads Fysiske forbindelser i Kokkedal Tryghedsskabende initiativer i Kokkedal Udvikling af byrum i Humlebæk herunder parkeringskapacitet ved Louisia Renovering af bevaringsværdige bygninger Fremtidens Nivå Bymidte, indtægter Fremtidens Nivå Bymidte, udgifter Bygningsvedligeholdelse Vedligeholdelse af byen i Kokkedal Stiplan for rekreative arealer ABA automatisk brandsikringsanlæg Beplantningsstrategi og vedligeholdelse i Nivå Kystbeskyttelse, genopretning af efterslæb Forskønnelse af Nivå Strandpark og kommunens andre strande Skiltning i byerne Tilstandsvurderinger, vedligeholdelse af veje og bygninger Et aktivt fritids- og kulturliv er også velfærd Gymnastikkens Hus Udvikling af Lergravssøerne Lergravene Udvikling af Nivå Havn og Strandpark Vinterbadefaciliteter, Bjerre strand, Nivå Havn Oprydning Karlebo skydebane Flytning af cafebibliotek i Kokkedal Fredensborg Stadion - renovering af omklædnings- og badefaciliteter Renovering af kunstgræsbane i Humlebæk i Det skal være nemt og sikkert at komme frem Vedligeholdelse af vejkapitalen Stier Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltning Brofond Ny løsning i stedet for bussluse, nyt plejecenter i Humlebæk Sivegade, Humlebæk fiskeleje Undersøgelse, støjværn Oplevelse og erhverv som udviklingsmotor Udvikling af digital infrastruktur herunder bredbåndspulje til borgerne Bæredygtighed og miljø - vejen frem Fejlkoblinger kloak - opspor. og genop Vandplaner, refusion af udgifter vedr. vandplan for Donse Å

19 Figur 1. Udvikling i kommunens gennemsnitlige kassebeholdning Mio. kr januar 2017 april 2017 juli 2017 oktober 2017 januar 2018 april 2018 juli 2018 oktober 2018 januar 2019 april 2019 juli 2019 oktober 2019 januar 2020 april 2020 juli 2020 oktober 2020 januar 2021 april 2021 juli 2021 oktober 2021 januar 2022 april 2022 juli 2022 oktober 2022 Side 19

20 Figur 2. Udvikling i kommunens gæld samt nettoafdrag i budgetperioden Side 20

21 Tabel 3. Totaloversigt budget Totaloversigten viser udvikling i hovedposter og det samlede resultat for årene med det indgåede budgetforlig. Totaloversigt Nettotal i tusinde kr. Budget 2019 Budget 2020 Budget 2021 Budget 2022 Budget Driftsvirksomhed Driftsindtægter: Skatter Tilskud og udligning Driftsindtægter i alt Driftsudgifter: Driftsudgifter, konto Pris- og lønfremskrivning Driftsudgifter i alt Resultat af driftsvirksomhed Anlæg Anlægsindtægter Anlægsudgifter Resultat af anlæg Lån, renter og balanceforskydninger Renter, netto Optagne lån Afdrag på lån Balanceforskydning Resultat af lån, renter og balanceforskydninger Ændringer af de likvide aktiver Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Side 21

22 Budgetforlig B: Radikale Venstre C: Konservative 0: Dansk Folkeparti nhedslisten Side 22

23 Generelle budgetforudsætninger Forudsætninger for budgettet Nedenfor gennemgås de rammer og forudsætninger, som Byrådet måtte navigere indenfor i årets budgetforhandlinger. Økonomiaftalen for 2019 De overordnede rammer for kommunernes økonomi bliver fastlagt ved de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og KL, som i år blev indgået den 7. juni. Med aftalerne fastsættes den årlige ramme for kommunernes samlede service- og anlægsudgifter, ligesom der typisk indgår hensigtserklæringer om regelforenklinger og forbedringer eller effektiviseringer på udvalgte kommunale politikområder. Med aftalen for 2019 fastsættes kommunernes serviceramme til 252 mia. kr., hvilket er en forhøjelse på 1,2 mia. kr. i forhold til udgangspunktet i For Fredensborg Kommune svarer det til, at vores vejledende andel af rammen hæves med 5,4 mio. kr. til i alt mio. kr. Serviceudgifterne vedrører typisk kommunernes løn- og huslejeudgifter til fx folkeskoler, daginstitutioner, ældrepleje og administration. For anlægsområdet blev kommunernes samlede ramme fastsat til 17,8 mia. kr. Med den typiske kommunale fordelingsnøgle svarer det til 114 mio. kr. for Fredensborg Kommune. Anlæg- og servicerammerne er statens redskab til at kontrollere udviklingen i det samlede offentlige forbrug. Hvis kommunerne ikke overholder rammerne, kan staten indlægge en sanktion i næste års statstilskud til kommunerne (bloktilskuddet). Ud over rammerne for service- og anlæg indgår der i økonomiaftalen et skøn for kommunernes samlede overførsler, som bl.a. vedrører udgifterne til dagpenge og kontanthjælp mv. Disse udgifter er ikke rammebelagte, da kommunerne ikke på samme måde har mulighed for at styre udgifterne. Men skønnet indgår i fastsættelsen af statens samlede bloktilskud til kommunerne. På grund af den gunstige udvikling i ledigheden i 2018, er det samlede overførselsskøn for kommunerne reduceret med 2,2 mia. kr. Sammen med en anden teknisk korrektion betyder det, at tilskuddet til Fredensborg Kommune reduceres med 19,4 mio. kr. Der indgår også mere konkrete aftaleelementer i økonomiaftalen. For Fredensborg Kommune er det særligt vigtigt, at der indgår en kompensation i 2019 og 2020 for det tab i udligningen, som bl.a. Fredensborg Kommune stod til som følge af en ændret vægtning af udlændinges uddannelsesbaggrund. Konsekvenserne af den nye vægtning skulle have været adresseret i en stor reform af det kommunale udligningssystem i foråret Men da Folketinget ikke kunne blive enige om en reform, stod Fredensborg Kommune sammen med flere øvrige kommuner i hovedstadsområdet pludselig til at få et stort tab ved den ændrede opgørelsesmetode. For Fredensborg Kommune udgjorde tabet ca. 23 mio. kr. i 2019 alene. KL og regeringen blev derfor enige om, at kommunerne kompenseres fuldt ud for et eventuelt tab i 2019 og Det er forventningen, at forholdet herefter vil blive håndteret i en ny udligningsreform. Indtægter En af de væsentligste rammer for Byrådets budgetforhandlinger er naturligvis kommunens indtægter. Som i enhver husholdningsøkonomi, skal udgifterne modsvare indtægterne. Skatter De kommunale skatter er kommunens altovervejende hovedindtægtskilde. Af kommunens samlede indtægter på godt 3 mia. kr. i 2019, vedrører indkomstskat ca. 70 pct. og ejendomsskat yderligere 10 pct. I 2019 udgør kommuneskatte-satsen for Fredensborg Kommune 25,3 pct. og grundskyldspromillen 24,65. Satserne er uændret siden 2014 og placerer Fredensborg Kommune ca. i midterfeltet af danske kommuner. Indtægterne fra selskabsskatterne afhænger af vores lokale virksomheders resultater og har været relativt svingende de senere år. Indtægterne er steget fra 31 mio. kr. i 2012 til 88 mio. kr. i Indtægterne falder i 2019 til 39 mio. kr. og skønnes i 2020 at stige til omkring 90 mio. kr. Indtægterne er omfattet af den kommunale udlig- Side 23

24 Budgetsamling ningsordning for selskabsskat, hvilket delvist udjævner udsvingene. Udgifter Fredensborg Kommune har samlet udgifter for ca. 3 mia. kr. årligt. De største udgiftsposter er: Børne og Skoleområdet med ca. 22 pct. af budgettet. Beskæftigelse med ca. 18 pct. af budgettet. Her indgår fx udgifter til dagpenge og kontanthjælp. Ældre- og Sundhed med ca. 18 pct. af budgettet. Handicap, Socialpsykiatri, Udsatte Børnog Unge med ca. 18 pct. af budgettet. En del af disse udgifter til især Børne- og Beskæftigelsesområdet finansieres af hhv. forældrebetaling og statsrefusion. Den demografiske udvikling i Fredensborg Kommune Alderssammensætningen af borgerne i kommunen har stor betydning for kommunens økonomi. Det gælder dels i forhold til udgifterne til skoler, daginstitutioner og ældrepleje, og dels i forhold til skatteindtægterne fra borgere i den erhvervsaktive alder. Befolkningssammensætningen i Fredensborg Kommune er under forandring. Af diagrammet nedenfor ses den forventede udvikling for de forskellige aldersgrupper i perioden , hvor 2018 har indeks 100. Af figuren ses det, at målgruppen af ældre over 80 år forventes at stige med 73 pct. i løbet af de kommende 8 år. Konkret forventes en stigning i målgruppen fra ca borgere i 2018 til ca i Til sammenligning udgjorde målgruppen borgere i Antallet af borgere i den erhvervsaktive alder forventes at ligge på nogenlunde samme niveau i de kommende 8 år, mens der forventes en stigning i 0-5 årige på 13 pct. Udviklingen i antallet af ældre borgere er bl.a. udtryk for en glædelig udvikling, hvor den forventede levealder stiger. Samtidigt er udviklingen et vigtigt opmærksomhedspunkt for Byrådet og administrationen i den fremadrettede budgetlægning, hvor særligt udgifterne til ældreomsorg og sundhed må forventes at stige. Det samlede indbyggertal i Fredensborg Kommune var pr. 1. januar 2018 på borgere og tallet forventes at stige til ca frem mod For at imødekomme udgiftspresset fra den ændrede befolkningssammensætning, er der løbende afsat yderligere ressourcer i budgetforhandlingerne, senest i budgetforligt for Figur 1. Udvikling i befolkningen i kommunen. Side 24

25 Budget i tal og tekst Det økonomiske resultat Resultatopgørelsen viser det enkelte års resultat, og angives ved en kasseopbygning (-) eller et kasseforbrug (+). Budgetteret overskud på den ordinære drift Af tabellen fremgår, at kommunen har netto driftsudgifter for ca. 2,5 mia. kr. årligt. Budget 2019 har et driftsoverskud på 138 mio. kr., og over perioden er der samlet et driftsoverskud på 567 mio. kr. Driftsoverskuddet indgår i finansieringen af nettoudgifter til anlæg i perioden på 460 mio. kr. og udgifter til renter og afdrag på 239 mio. kr. 1 Dermed budgetteres der med et kassetræk på 132 mio. kr. over perioden Heri indgår afdrag på kommunens langsigtede lån på 228 mio. kr. Kassetrækket forudsættes finansieret af kommunens kassebeholdning. Kassebeholdningen forventes ved indgangen til 2019 at udgøre ca. 300 mio. kr. 1 Indtægter og udgifter er her opgjort inklusiv marginale justeringer i forbindelse med den tekniske indbudgettering af budgetforliget. Side 25

26 Resultatopgørelse Budget Budget Budget Budget kr. (- for indtægter) Driftsvirksomhed Indtægter: Skatter Tilskud og udligning Indtægter i alt: Driftsudgifter: Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Fællesudgifter og administration m.v Driftsudgifter i alt: Pris- og lønfremskrivning Resultat af driftsvirksomhed Anlægsvirksomhed Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Fællesudgifter og administration m.v Resultat af anlægsvirksomhed Lån, renter og balanceforskydninger Renter Optagne lån Afdrag på lån Tilgodehavende Resultat af lån, renter og balanceforskydninger Resultat i alt Side 26

27 Hovedoversigt Hovedoversigten viser, hvordan årets resultatt fordeler sig på hovedposterne drift, anlæg, renter, finansiering. Hovedoversigten er opstillet ud fra Økonomi- og Indenrigsministerietss formkrav såle- des, at det er muligt m at se årets resultat på kom- mens munens hovedkonti. Positive tal er udgifter negative tal er indtægter Side 27

28 Hovedoversigt Budget 2019 Budget kr. (- for indtægter) Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter A. Driftsvirksomhed (inkl. refusion) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Heraf refusion Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Heraf refusion Fællesudgifter og administration A. Driftsvirksomhed i alt Heraf refusion B. Anlægsvirksomhed Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration B. Anlægsvirksomhed i alt Pris-/løn-stigninger C. Renter ( ) D. Balanceforskydninger Forøgelse i likvide aktiver ( ) ) D. Balanceforskydninger i alt ( ) SUM (A + B + C + D + E) og P/L F. Finansiering Forbrug af likvide aktiver ( ) Optagne lån ( ) Tilskud og udligning ( ) Skatter ( ) F. Finansiering i alt Balance Side 28

29 Hovedoversigt kr. (- for indtægter) A. Driftsvirksomhed (inkl. refusion) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Heraf refusion Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Heraf refusion Fællesudgifter og administration A. Driftsvirksomhed i alt Heraf refusion Budget 2021 Budget 2022 Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter B. Anlægsvirksomhed Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration B. Anlægsvirksomhed i alt Pris-/løn-stigninger C. Renter ( ) D. Balanceforskydninger Forøgelse i likvide aktiver ( ) ) D. Balanceforskydninger i alt ( ) SUM (A + B + C + D + E) og P/L F. Finansiering Forbrug af likvide aktiver ( ) Optagne lån ( ) Tilskud og udligning ( ) Skatter ( ) F. Finansiering i alt Balance Side 29

30 Bevillingsoversigten Bevillingsoversigten viser budgetforliget for opgjort på de forskelligee politikområder samt balanceforskydninger. Bevillingsoversigten indeholder dermed en mere detaljeret opgørelse af driftsudgifterne fra hoved- oversigten på de d foregående sider. Bevillingsover- sigten er opgjort i nettotal, dvs. som summen af indtægter og udgifter. Positive tal er udgifter mens negative tal er indtægter Side 30

31 Bevillingsoversigt Budget Budget Budget Budget kr. (- for indtægter) DRIFT Beredskab Borgerser. administrativ politisk støtte Kommunale Ejendomme Natur og Miljø Veje og Trafik Skole Børn Fritid og Idræt Kultur Sundhed og Frivillighed Pleje og Omsorg Handicap og Socialpsykiatri Aktivitetsbestemt medfinansiering Beskæftigelse Erhverv og Turisme Finansiering (drift) ANLÆG RENTER Renter U Renter I BALANCEFORSKYDNINGER Forskydninger i likvide aktiver U Forskydninger i langfristede U Forskydninger i langfristede I Forskydninger i passiver tilhørende fonds, legater I Forskydninger i passiver vedrørende beløb til opkrævning eller udbetaling for andre I Forskydninger i kortfristet gæld til staten U Forskydninger i kortfristet gæld til staten I Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt U Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt I AFDRAG PÅ LÅN- OG LEASING- FORPLIGTELSER Forskydninger i langfristet gæld U FINANSIERING Tilskud og udligning U Tilskud og udligning I Skatter U Skatter I P/L-pulje (pris- og lønstigninger) Side 31

32 Anlægsoversigten Anlægsoversigten viser den totale oversigt over Fredensborg Kommunens vedtagede anlægspro- både jekter for perioden Det vil sige anlægsprojekter, der er besluttett som led i budgetforliget for samt anlægsprojekter, der er vedtaget i tidligeree budgetforlig, og som strækker sig ind i perioden. Side 32

33 Anlægsoversigt Budget Budget Budget Budget kr. (- for indtægt) Anlægsprojekter Bygningsvedligeholdelse ABA automatisk brandsikringsanlæg Opførsel af Gymnastikkens Hus Vedligeholdelse af vejkapitalen Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltning Fejlkoblinger kloak - opsporing og genopretning 434 Stier Broen og det blågrønne strøg Oplevelsesruterne Jernbanegade, grønne forb og turistpark Portplads Udvikling af byrum i Humlebæk Beplantningsstrategi og vedligehold i Nivå Fysiske forbindelser i Kokkedal Tyghedsskabende initiativer i Kokkedal Vedligehold af byen i Kokkedal Stiplan for rekreative arealer Brofond Kystbeskyttelse, genopretning af efterslæb 700 Renovering af bevaringsværdige bygninger Oprydning Karlebo skydebane Fremtidens Nivå Bymidte Vandplaner -795 Ny løsning bussluse Humlebæk PC Sivegade, Humlebæk fiskeleje Undersøgelse vedrørende støjværn 200 Skiltning i byerne Lergravene Udvikling af Nivå Havn og Strandpark Udvikling af Lergravssøerne Fremtidens skole i Fredensborg Kommune Vinterbadefaciliteter Bjerre strand og Nivå Havn 200 Renovering af Kunstgræsbaner Humlebæk Forskønnelse af Nivå strandpark mm Renovering af omklædningsrum Fredensborg stadion Flytning af cafebibliotek i Kokkedal 150 Udvikling af digital infrastruktur Nyt plejecenter i Humlebæk Opsparing til plejeboligkapacitet Anlægsreserven Tilstandsvurderinger, veje og bygninger Side 33

34 Takstoversigt Takstoversigt - borgerrettede takster FRITID OG IDRÆT Bådpladsleje Fast lejemål i sejlsæsonen Bro A, B, D, E, F, G, H, K, N, S, X pr. m² bådareal, min. 20 m² Bro C Sæsonlejemål i sejlsæsonen (ej indskud eller depositum) Bro A, B, D, E, F, G, H, K, N, S, X pr. m² bådareal, min. 20 m² Bro C Vinterlejemål i havnebassin/på land (særskilt betaling for el i vinterhalvåret) Bådplads på land Broplads i vand (A, B, D, E, F, G, H, K, N, S, X) Broplads i vand (C) Helårslejemål pr. bådplads Venteleje (passivt lejemål på fast A-plads, max. 2 år) Venteleje (passivt lejemål på fast C-plads, max. 2 år) Søværts fritidsorganisationer Jolleplads på land Serviceydelser Ventelistegebyr pr. år Serviceudgifter for beboelse på lystfartøj El-afregning Leje af kabler pr. år Kontrolafgift ved brud på el-reglementet ÆLDREOMRÅDET Betaling for taxakørsel tur/retur for visiteret kørsel til/fra dagcenter Betaling af transport (tur/retur) til og fra daghjem Midlertidigt ophold Pilebo pr. dag Madservice, hovedret og biret Madservice, hovedret Vask af tøj hjemmeboende 5-8 kg. Hver uge. (takst pr. gang) Vask af tøj hjemmeboende 8-12 kg. Hver 2. uge. (takst pr. gang) Betaling for indkøb. Takst pr. måned Valgfrie ydelser på plejecentre Morgenmad pr. dag Middag, hovedret og biret pr. dag Middag og hovedret pr. dag Aftensmad pr. dag Toiletartikler pr. måned Rengøringsartikler pr. måned Vask af alt tøj pr. måned Side 34