Tilsynet i dagplejen i Greve og i Danmark

Transkript

1 Tilsynet i dagplejen i Greve og i Danmark Dagplejepædagog i legestue

2 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Metode.. s. 3 Forudsætninger for flytning af tilsynet i dagplejen til børnehusene s. 5 Konsekvenser ved flytning af tilsynet i dagplejen til børnehusene.. s. 5 Modeller for flytning af tilsynet til børnehusene.. s. 6 Uddybning af forudsætninger for flytning af tilsynet i dagplejen til børnehusene. s. 9 Uddybning af konsekvenser ved flytning af tilsynet i dagplejen til børnehusene.. s.10 Konklusion s.13 Bilag: Bilag 1: Sammenfatning af materialet omkring tilsynet i dagplejen s.14 Bilag 2: Beskrivelser af dagplejepædagogers og dagplejeleders arbejde.. s.16 Bilag 3: Oversigt over dagtilbud i Greve Kommune og fordeling af enheder s.18 Bilag 4: Sammendrag af kommentarer fra kommunerne.. s.19 Bilag 5: Den pædagogiske tilsynsrapport af dagplejen fra s.22 Bilag 6: Dagplejernes egne udtalelser i forbindelse med budgetbemærkningen.. s.24 Bilag 7: Landsdækkende undersøgelse af tilsynet i landets kommuner s.28 Bilag 8: Faxeanalysen, ressourceanalyse af dagplejen i Faxe, ikke vedlagt Bilag 9: Børnene tilknyttes via dagplejeren til institutionerne.. s.26 Dagplejebarn 2

3 Tilsynet i dagplejen flyttes til børnehusene Indledning Byrådet i Greve Kommune besluttede i forbindelse med budgetforhandlingerne i oktober 2008, at der gennem en ny struktur, hvor tilsynet i dagplejen flyttes til børnehusene, kan gennemføres en besparelse. Denne rapport vil undersøge hvorvidt der kan gennemføres en besparelse ved en sådan organisationsændring, hvad den vil betyde og hvilke konsekvenser organisationsændringen eventuelt vil få for dagplejen og børnehusene. Ønsket med rapporten er, at skabe en dialog om tilsynet i dagplejens betydning for dagplejens kvalitet, og hvordan dette bedst organiseres. Det er vores ønske, at dagplejen i Greve udvikles og er en integreret del af hele 0 til 6 års området, af hele den kommunale struktur og samtidig opfylder lovgivningen i Danmark. Vi ved, at dagplejen er forankret i hele vores samfundsudvikling, at dagplejen skal være en del af den faglige udvikling, som foregår i disse år på hele 0 til 6 års området og at dagplejen har en forpligtelse til at være et kvalitativt dagtilbud til nutidens børnefamilier. Når der sættes spørgsmålstegn ved ens hidtidige organisering og resultater, bliver man nødt til at definere, hvad der egentligt er ens eksistens. Vi har derfor igennem de sidste måneder i Greve Dagpleje haft mange diskussioner, som har ført os igennem en del processer, der gør, at vi nu kender vores dagpleje endnu bedre. Vi ved, hvad den står for og kan levere. Det vil indholdet af denne rapport afspejle. Der er blevet gennemført en landsdækkende undersøgelse i forbindelse med dette projekt, som blandt andet har vist, at det ikke kun er i Greve Kommune at man diskuterer dagplejens organisering. Diskussionen foregår i hele landet. Ligesom diskussionen om organiseringen af hele 0 til 6 års området foregår i hele landet. Vi hilser disse diskussioner velkommen og håber med denne rapport, at kunne give vores beskedne bidrag til hele diskussionen om organiseringen af dagplejen i Greve og dermed indirekte til diskussionen om dagplejens eksistens i fremtiden. Hvordan Rapporten er udarbejdet af Dagplejen i Greve Kommune. Der er tilstræbt en høj grad af objektivitet igennem rapporten, men den vil formodentligt indeholde subjektive fortolkninger og vinkler, da Dagplejen i Greve Kommune har undersøgt sig selv og fortolket resultaterne fra landets kommuner. Bilagene er anvendt som understøttende materiale til rapporten. De består af følgende: Bilag et er en sammenfatning af materialet omkring tilsynet i dagplejen. Bilaget er essensen af alle bilagene, og kan derfor læses i stedet for at læse alle bilagene igennem. Udvælgelsen af essensen kan selvfølgelig indebære, at det tilstræbte neutrale billede fra bilagene er fortolket. Bilag to er beskrivelser af dagplejepædagogernes og dagplejelederens arbejde i Greve Kommune. Disse beskrivelser skulle gerne kunne genkendes i alle detaljer af dagplejepædagoger og dagplejeledere i kommuner med lignende struktur. Bilag tre er en oversigt over dagtilbud i Greve Kommune og fordeling af enheder opgjort i januar Bilag fire er et sammendrag af kommentarer fra kommunerne givet i forbindelse med den landsdækkende undersøgelse. Følgende spørgsmål blev stillet af Greve Kommunes dagplejeleder i en mail til dagplejekontorer og/eller centrale medarbejdere indenfor 0 til 6 års området med kendskab til organiseringen af dagplejen i den pågældende kommune: 3

4 Jeg skriver til dig/jer, da vi i Greve kommune står overfor en strukturforandring, som gør, at Dagplejen måske bliver lagt ind under institutionerne. Derfor er jeg i gang med at indhente oplysninger, som kan belyse dette, samt finde frem til eventuelle erfaringer på området. Derfor; har I en samlet Dagpleje? Og vil den bestå som samlet i fremtiden (er der evt. udviklings- eller visionsplaner i kommunen, som peger på, at I eventuelt vil blive lagt sammen med institutionerne) Jeg håber på, at du/i vil tage dig/jer tid til at besvare ovenstående spørgsmål. Svarene er baggrund for bilag fire og bilag syv. Mailsvarene og nedskrivning at telefonsvarene (få kommuner foretrak at svare pr. telefon) findes i en sammenfatning, der ikke er vedlagt denne rapport. Bilag fem er den pædagogiske tilsynsrapport af Dagplejen i Greve Kommune udarbejdet af pædagogisk konsulent Nete Riemann. Bilag seks er dagplejernes egne udtalelser i forbindelse med budgetbemærkningen. Disse udtalelser er subjektive, og viser samtidig tilsynets funktion for dagplejerne. De fremsatte bekymringer er forholdsvis enslydende med dagplejeres erfaringer i kommuner, som har haft eller har udlagt tilsyn. Bilag syv er oversigten over dagplejens organisering i kommuner i Danmark (se beskrivelsen af bilag fire). Bilag otte er en ressourceanalyse af dagplejen i Faxe Kommune gennemført af KL, som ikke er vedlagt, da den er foretaget for en anden kommune. Der henvises til Faxe Kommune. Bilag ni er udregninger af hvor store børnenes muligheder er for gennem dagplejeren at blive tilknyttet de institutioner, som dagplejeren er tilknyttet, hvis tilsynet placeres i børnehusene. Der tales i disse år meget om den røde tråd i børnenes liv. Det vil gøre barnets overgang fra dagpleje til institution nemmere, hvis barnet allerede i dagplejen bliver tilknyttet den institution, som det senere skal gå. 4

5 Forudsætninger for flytning af tilsynet i dagplejen til børnehusene 1. Dagtilbudslovens krav skal opfyldes, herunder at kommunerne skal tilrettelægge tilbudsstrukturen, så tilbuddene så vidt muligt passer til familiernes behov og forudsætninger og derved medvirker til at skabe fleksibilitet og valgmuligheder for familierne, samt at dagtilbuddet skal være kvalificeret 1 2. Flytning bør kun ske til kommunale institutioner ikke selvejende, grundet konflikter i forhold til arbejdsgiverkompetencer 3. Sikring af, at den nuværende kvalitet jf. arbejdsbeskrivelser af dagplejepædagogers og dagplejeleders job består 2 4. Forældretilfredshed blandt forældre med børn i dagpleje både i Greve Kommune og landsdækkende 5. Der skal fortsat være tilbud om legestuer 6. Projektet skal i høring Punkterne uddybes i afsnit 2. Konsekvenser ved flytning af tilsynet i dagplejen til børnehusene 1. Flytning af tilsynet bliver formodentligt dyrere og kvalitetsforringende jf. blandt andet KL s anbefalinger i Faxeanalysen 3 og erfaringer fra landsdækkende undersøgelse 4 2. På nuværende tidspunkt passer dagplejen ca. 23 % af alle enheder indenfor 0 til 6 års området i Greve Kommune 5 med begrænset ledelsesmæssige ressourcer 3. Ændringen kan vurderes at gå imod kommunalreformens intentioner om, at mere centralisering skaber bedre drift 6 4. Fra landsdækkende undersøgelse kan det udledes, at der er risiko for stagnation i forhold til udviklingen i andre kommuner 7 5. Samarbejdet med pladsanvisningen vil blive mere komplekst ved en fysisk flytning af dagplejen, samt en omorganisering af den 6. Der vil være risiko for, at den kvalitetsforbedring der er sket i dagplejen de sidste to år vil være vanskelig at fastholde. Kvalitetsforbedringen kan bl.a. dokumenteres ved en sammenligning af trivselsundersøgelserne fra og og vurderingen i den pædagogiske tilsynsrapport Punkterne uddybes i afsnit 2. 1 Se dagtilbudsloven 2 Beskrivelser af dagplejepædagogers og dagplejeleders arbejdsopgaver, bilag 2 3 Faxe kommune har fået udfærdiget en ressourceanalyse af KL vedr. Dagplejen i Faxe 4 Landsdækkende undersøgelse, bilag 7 5 Oversigt over den overordnede organisering af Dagtilbud i Greve Kommune, bilag 3 6 Se intentionerne i Kommunalreformen 7 Landsdækkende undersøgelse, bilag 7 8 Trivselsundersøgelsen fra Trivselsundersøgelsen fra

6 Afsnit 1. Modeller for flytning af tilsynet til børnehusene Model 1: Tilsynet placeres i 3 børnehuse i nord, midt og syd (lokalområder) Model 2: Tilsynet placeres i 6 børnehuse (1 tilsynsførende dagplejepædagog i hvert børnehus) Model 3: Timer til tilsynet fordeles på børnehaver og integrerede inst. 9,25 timer pr uge og udføres af pædagoger. Dagplejerne tilknyttes institutionerne Model 4: Tilsynet forbliver organiseret som hidtil, hvilket består at et samlet tilsyn med 6 dagplejepædagoger, 1 dagplejeleder, administrativ hjælp og 117 dagplejere Uddybning af de tre første modeller: Model 1 Tilsynet placeres i tre forskellige distrikter; i tre børnehuse To dagplejepædagoger tilknyttes et børnehus. De indgår på lige arbejdsvilkår med de pædagogiske ledere i teamet, deltager blandt andet i teammøder. Distriktslederen er dagplejepædagogernes nærmeste leder og varetager de arbejdsopgaver, som dagplejelederen hidtil har varetaget 1. Dagplejepædagogerne varetager tilsynet i dagplejen, herunder alle daglige arbejdsopgaver 2 Der tilknyttes ca. 40 dagplejere fra hele distriktet til børnehuset. Distriktslederen er ansvarlig for koordineringen med de andre områders distriktsledere omkring at skabe og fastholde en fælles dagplejekultur, hvis det ønskes at dagplejen er et ensartet dagtilbud i Greve Kommune Styrker ved model 1 Øget forståelse og respekt for de forskellige dagtilbud blandt institutions- og dagplejepersonale Mulighed for at skabe en sammenhæng mellem dagpleje og institution, hvor børnene kommer til at skulle gå i det børnehus, som dagplejeren er tilknyttet, hvilket måske kan ske for 20 % af børnene Svagheder ved model 1 Der er ikke en fælles dagplejeledelse, som kan sikre en kvalificering af dagtilbuddet jf. dagtilbudslovens krav Ressourcespild, blandt andet øget kørsel, øget telefonisk kontakt med de øvrige dagplejepædagoger omkring daglige problemstillinger m.v. Distriktslederen anvender ressourcer på dagplejeledelse og koordinering med andre distriktsledere om opgaven 1 Se beskrivelser af dagplejepædagogers og dagplejeleders arbejde, bilag 2 2 Se bilag 2 6

7 Deltagelse i irrelevante møder fx i alle teammøder, hvor en del af indholdet formodentligt er rettet mod institutionernes drift og udvikling, hvilket betyder, at dagplejepædagogerne skal forholde sig til to forskellige dagtilbud Dagsordenen til teammøderne skal ligeledes indeholde emner fra dagplejen, hvilket betyder, at de pædagogiske ledere og distriktslederen skal forholde sig til to forskellige dagtilbud Ved sygdom er der kun én dagplejepædagog til at overtage kollegas arbejdsopgaver, hvor der med den nuværende model er fem Uensartethed i dagtilbuddet både i dagplejen og institutionerne, da dagplejepædagogerne kun vil være tilknyttet 3 børnehuse og ikke de øvrige 6 børnehuse og 4 institutioner Komplicering af samarbejdet med pladsanvisningen Forringet fleksibilitet i dagplejepædagoggruppen Finde relevant fysisk placering af dagplejepædagogerne Hvad sker der med centrale udvalg m.v. som fx MED, forældrebestyrelsen m.v. Vanskeliggørelse af samarbejdet i dagplejepædagoggruppen, herunder øget kørsel til møder i dagplejen m.v. Vanskeliggørelse af sparring og kvalitetsfastholdelse i dagplejepædagoggruppen Der er ca. 1/3 mulighed for, at barnet kommer til at gå i det pågældende børnehus, når det skal i institution, hvilket betyder at det skal forholde sig til ca. tre til fire institutioner, som det ikke skal gå i, inden det er startet i institution. Hvis dagplejeren bliver tilknyttet en bestemt institution i børnehuset er der 1/14 mulighed for, at barnet visiteres til institutionen. 1 Risiko for, at børnene og forældrene tilknyttes børnehuse og institutioner, som børnene ikke skal gå i med øget forældreutilfredshed til følge 2 Model 2 Tilsynet placeres i 6 forskellige kommunale børnehuse Én dagplejepædagog tilknyttes ét kommunalt børnehus. Dagplejepædagogen indgår på lige arbejdsvilkår med de pædagogiske ledere i teamet, deltager i teammøder m.v.. Distriktslederen er dagplejepædagogens nærmeste leder og varetager de arbejdsopgaver, som dagplejelederen hidtil har varetaget 3. Dagplejepædagogen varetager tilsynet, herunder alle daglige arbejdsopgaver 4 Der er tilknyttet ca. 25 dagplejere fra hele distriktet til børnehuset. Distriktslederen er ansvarlig for koordineringen med de andre områders distriktsledere omkring at skabe og fastholde en fælles dagplejekultur, hvis det ønskes at dagplejen er et ensartet dagtilbud i Greve Kommune Styrker ved model 2 Øget forståelse og respekt for de forskellige dagtilbud blandt institutions- og dagplejepersonale Mulighed for at skabe en sammenhæng mellem dagpleje og institution, hvor børnene kommer til at skulle gå i det børnehus, som dagplejeren er tilknyttet, hvilket måske kan ske for 20 % af børnene Svagheder ved model 2 Der er ikke en fælles dagplejeledelse, som kan sikre en fælles kultur i dagplejen og en kvalificering af dagtilbuddet jf. dagtilbudslovens krav 1 Se bilag 9, børnenes tilknytning via dagplejeren til institutionen 2 Se bilag 9 3 Se beskrivelse af dagplejepædagogernes og dagplejelederens arbejde, bilag 2 4 Se bilag 2 7

8 Distriktslederen anvender mange ressourcer på dagplejeledelse og koordinering med andre distriktsledere om opgaven Ressourcespild, blandt andet øget kørsel, øget telefonkontakt mellem dagplejepædagogerne omkring daglige problemstillinger m.v. Deltagelse i irrelevante møder fx i alle teammøder, hvor en del af indholdet formodentligt er rettet mod institutionernes drift og udvikling, hvilket betyder, at dagplejepædagogerne skal forholde sig til to forskellige dagtilbud Dagsordenen til teammøderne skal ligeledes indeholde emner fra dagplejen, hvilket betyder, at de pædagogiske ledere skal forholde sig til to forskellige dagtilbud Ingen vikar ved dagplejepædagogs sygdom og øvrige fravær, hvor der med den nuværende model er 5 til at vikariere Uensartethed i dagtilbuddet både i dagplejen og institutionerne, da dagplejepædagogerne kun vil være tilknyttet 6 børnehuse og ikke de øvrige 2 børnehuse og 4 institutioner Komplicering af samarbejdet med pladsanvisningen Forringet fleksibilitet i dagplejepædagoggruppen Finde relevant fysisk placering af dagplejepædagogerne Kompleksitet i forhold til håndtering af centrale udvalg m.v. som fx MED, forældrebestyrelsen m.v. Vanskeliggørelse af samarbejdet i dagplejepædagoggruppen, herunder øget kørsel til møder i dagplejen m.v. Vanskeliggørelse af sparring og kvalitetsfastholdelse i dagplejepædagoggruppen Hvis dagplejeren løseligt tilknyttes institutionerne i børnehuset, vil der være 1/3 mulighed for, at barnet visiteres til dette børnehus, når det skal i institution. Hvis dagplejeren tilknyttes en institution vil der være ca. 1/6 mulighed for, at barnet visiteres til denne institution, når det skal i institution 1. Risiko for at børnene og forældrene tilknyttes børnehuse og institutioner, som børnene ikke skal gå i med øget forældreutilfredshed til følge 2 Model 3 Tilsynet placeres i de enkelte institutioner i alle kommunale børnehuse, dog ikke i vuggestuerne, da det må formodes, at dagplejebørnene hyppigst kommer i integreret institution eller børnehave. Greve Kommune har 24 integrerede institutioner og børnehaver Der regnes med seks dagplejepædagogstillinger, som koster lige omkring 2 millioner kr. Det giver 37 timer *6= 222 timer De 222 timer fordeles på 24 institutioner; hvilket giver 9,25 timer pr. institution pr uge. Den pædagogiske leder eller en pædagog i institutionen får opgaven med at føre tilsyn med dagplejerne. Styrker ved model 3 Måske øget fleksibilitet overordnet i dagtilbud At nogle af børnene bliver tilknyttet den institution, som de efterfølgende skal gå i Svagheder ved model 3 Der er ikke en fælles ledelse, som kan sikre en fælles kultur i dagplejen og en kvalificering af dagtilbuddet jf. dagtilbudslovens krav Arbejdsopgaverne, som nu bliver udført af dagplejepædagogerne og dagplejelederen 3, skal udføres af institutionerne med en normering på 9,25 timer om ugen Ikke en samlet dagpleje, men en opsplitning af dagplejetilsynet 1 Se bilag 9; børnene tilknyttes via dagplejeren til institutionerne 2 Se bilag 9 3 Se beskrivelse af dagplejepædagoger og dagplejeleders arbejdsopgaver, bilag 2 8

9 Behov for møder, hvor dagplejetilsynet koordineres mellem de 24 institutioner Kompetenceforvirring, hvem tager sig af hvad i forhold til tilsynet i dagplejen Ressourcespild, institutionspersonale skal bruge meget tid for at skabe en kvalificering af en fælles dagpleje, da dagplejen nu er delt i 24 forskellige institutioner Komplicering af samarbejdet med pladsanvisningen Hvad sker der med centrale udvalg m.v. som fx MED, forældrebestyrelsen m.v.? Vanskeliggørelse af samarbejdet dagplejepædagogerne imellem, øget kørsel til møder i dagplejen Stor risiko for at børnene og forældrene tilknyttes børnehuse og institutioner, som børnene ikke skal gå i, med øget forældreutilfredshed til følge Personalet er ikke uddannet til, eller har erfaring i, at varetage tilsynets opgaver Mindre kvalitet i tilsynet At de 9,25 timer til tilsynet underprioriteres i en travl hverdag i institutionerne fx ved sygdom m.v. i institutionen Kompetencerne og kvaliteten i dagplejeledelsen forsvinder Erfaringer fra andre kommuner med denne konstruktion viser, at dagplejerne ikke oplever sig som en integreret del af personalegruppen Overenskomstkonflikter Hvis dagplejeren tilknyttes en bestemt institution vil der i denne model være ca.!/8 mulighed for, at barnet tilknyttes denne institution, når det skal i institution. 1 Afsnit 2 Uddybning af forudsætninger for flytning af tilsynet i dagplejen til børnehusene Ad. 1 Dagtilbudsloven stiller krav om, at kommunerne skal tilrettelægge tilbudsstrukturen, så tilbuddene så vidt muligt passer til familiernes behov og forudsætninger og derved medvirker til at skabe fleksibilitet og valgmuligheder for familierne, samt at dagtilbuddet skal være kvalificeret 2 Greve Kommune kan få vanskeligere ved at opfylde lovens krav i 1 stk. 2 om, at familierne skal gives fleksibilitet og valgmuligheder mht. forskellige typer af dagtilbud. Dagtilbudslovgivningens 1 stk. 2 stiller desuden krav om, at dagtilbuddene skal være kvalificerede. Ved en flytning af tilsynet til børnehusene kan der være risiko for, at dagplejen mister sin nuværende kultur og bliver institutionaliseret. Lovgivningen peger på, at der skal være kvalificerede forskellige dagtilbud til børnefamilierne. Ad. 2 Flytning bør kun ske til kommunale institutioner ikke selvejende, grundet problemer med arbejdsgiverkompetencer Greve Kommune kan ikke pålægge de selvejende institutioner opgaven med tilsynet med dagplejen. Det betyder blandt andet en skævvridning af dagplejens implementering i de forskellige dagtilbud. Ad.3 Sikring af, at den nuværende kvalitet, jf. arbejdsbeskrivelser af dagplejepædagogers og dagplejeleders arbejdsopgaver 3 består Dagplejepædagogerne og dagplejelederen har i dag en lang række arbejdsopgaver. Disse arbejdsopgaver skal, blandt andet ifølge lovgivningen og krav fra Greve Kommune, udføres ligegyldigt hvor tilsynet er 1 Se bilag 9, børnenes tilknytning via dagplejeren til institutionen 2 Se dagtilbudsloven 3 Oversigt over dagplejepædagoger og dagplejeleders arbejdsopgaver, bilag 2 9

10 organiseret. Arbejdsopgavernes udførelse vil formodentligt vanskeliggøres af en ny organisering, og vil kræve yderligere ressourceforbrug, da der må afses tid til organisering, koordinering og sparring. Det pædagogiske tilsyn har afgørende betydning for kvaliteten i dagplejen. I alle andre dagtilbud er der ansat pædagogisk personale, der er sammen med børnene. Der er ikke krav om, at dagplejerne skal være uddannede pædagoger. Dagplejepædagogerne har ca. 20 dagplejere og ca. 80 børn, som de er ansvarlige for. Hvis kvaliteten sænkes i tilsynet og pædagogtimerne skæres, kommer det til at berøre mange dagplejere og børn. Samtidig er den økonomiske besparelse, set i forhold til påvirkning på kvaliteten for mange børn, lille. Ad.4 Forældretilfredshed blandt forældre med børn i dagpleje både i Greve Kommune og landsdækkende En undersøgelse foretaget i Greve Kommunes dagtilbud viser, at dagplejen har en meget høj forældretilfredshed. En landsdækkende undersøgelse foretaget af FOA har vist den samme tendens. Ad.5 Der skal fortsat være tilbud om legestuer Der er i Greve Kommune et krav om, at dagplejerne skal gå i legestue. Dette krav følger tendensen på landsplan. Der kan fortsættes med de nuværende legestuer, men den nye struktur vil især i model 3 vanskeliggøre tilsynets funktion i legestuerne. Dagplejepædagogerne deltager i legestuerne, hvor de udfører en række pædagogiske og ledelsesmæssige opgaver. Ad.6 Projektet skal i høring Projektets gennemførelse vil betyde en organisationsforandring indenfor samtlige dagtilbud på 0 til 6 års området i Greve Kommune. En sådan forandring kræver en høringsproces, hvor involverede parter blandt andre de faglige organisationer, personalet og forældrebestyrelserne høres. Uddybning af konsekvenser ved flytning af tilsynet i dagplejen til børnehusene Ad.1 Flytning af tilsynet bliver formodentlig dyrere og kvalitetsforringende jvf. blandt andet KL s anbefalinger i Faxeanalysen 1 og erfaringer fra landsdækkende undersøgelse 2 KL anbefaler i Faxemodellen, at Faxe Kommune ikke lægger tilsynet ud til institutionerne, da det vil betyde en fordyrelse og forringelse af kvaliteten i tilsynet. Erfaringer fra den landsdækkende undersøgelse viser ligeledes, at tilsynet kan blive dyrere ved at lægge det ud til institutionerne. Ad.2 På nuværende tidspunkt passer dagplejen 23 % af alle enheder indenfor 0 til 6 års området i Greve kommune 3 med begrænset ledelsesmæssige ressourcer 1 Faxe Kommunes analyserapport af tilsynet i Faxe, bilag 8 2 Landsdækkende undersøgelse, bilag 7 3 Oversigt over den overordnede organisering af Dagtilbud i Greve Kommune, bilag 3 10

11 Dagplejen i Greve Kommune passer ca. 23 % af alle enheder indenfor 0 til 6 års området. Det gør den til det billigste dagtilbud og med færrest ledelsesmæssige og pædagogiske ressourcer til rådighed. Dagplejetilsynet er indenfor de sidste to år reduceret med en pædagog og en sekretær. Dagplejen får administrativ hjælp i Center for Dagtilbud. Det betyder, at dagplejetilsynet indenfor de sidste to år har gennemført besparelser og tilpasning i forhold til antallet af dagplejere. Der er nu ansat 6 dagplejepædagoger og en leder til omkring 117 dagplejere og ca. 750 enheder. Ad.3 Ændringerne kan vurderes at gå imod kommunalreformens intentioner 1 om, at mere centralisering skaber bedre drift Hvis tilsynet flyttes til børnehusene vil en stor organisation med omkring 115 medarbejdere blive splittet i mindre enheder. Det kan vurderes at gå imod kommunalreformens intentioner om, at stordrift er vejen frem. Ad. 4 Fra den landsdækkende undersøgelse kan det udledes, at der er risiko for stagnation i forhold til udviklingen i andre kommuner 2 Den landsdækkende undersøgelse Den landsdækkende undersøgelse er at betragte som en normativ undersøgelse, hvilket blandt andet betyder, at resultatet viser tendensen på det pågældende tidspunkt, da undersøgelsen blev foretaget (december 2008 og januar 2009). Den er ikke udtryk for en egentlig videnskabelig undersøgelse. Den kan derfor kun anvendes til at vise nogle tendenser på landsplan, som blandt andet er følgende: 67 kommuner har et samlet tilsyn 19 kommuner har et delvist samlet tilsyn, hvor man blandt andet har opdelt dagplejen i distrikter 10 kommuner har samlet deres tilsyn igen efter at have været delt/udlagt til institutionerne Undersøgelsen viser, at det samlede tilsyn er det mest anvendte i dagplejen i Danmark, og at ca. 10 % af landets kommuner har valgt at gå tilbage til et samlet tilsyn efter, at de har haft et delt tilsyn. Tendensen i andre kommuners organisering af dagplejen er, at man går væk fra at have decentrale dagplejeformidlinger og tilbage til at have en samlet dagpleje. Dette er især sket i forbindelse med kommunalreformen og implementeringen af dens intentioner. Erfaringer med placering af tilsynet i institutionerne har blandt andet betydet problemer med fagorganisationen BUPL. Ad.5 Samarbejdet med pladsanvisningen vil blive mere komplekst ved en fysisk flytning af dagplejetilsynet, samt en omorganisering af det Der er i dag et tæt og dagligt samarbejde mellem dagplejetilsynet og pladsanvisningen. Dagplejepædagogerne fordeler i dag pladserne i dagplejen. Pladsanvisningen er placeret fysisk tæt på dagplejen, hvilket betyder, at der er en direkte daglig kontakt mellem pladsanvisningen og dagplejepædagogerne, som gør, at pladsanvisningen let kan få besked om antallet af og placering af ledige pladser i dagplejen. Der foregår dagligt en koordinering af pladserne indbyrdes i dagplejen, da dagplejepædagogerne hver dag taler om, hvor mange pladser der er og hvilke forældre, som har sagt ja til pladserne. Sædvanligvis skriver pladsanvisningen et brev til forældrene, når de får tilbudt en plads i institution, sådan er proceduren ikke i dagplejen. Af hensyn til at pladserne visiteres så hurtigt som muligt, 1 Se intentionerne i Kommunalreformen 2 Landsdækkende undersøgelse, bilag 7 11

12 ringes forældrene op af dagplejepædagogen og bliver tilbudt pladsen. Dette betyder, at man i dagplejens visitationssystem hyppigt sparer dagene, som forældrene ellers har at svare i, da de fleste forældre svarer på, om de ønsker den tilbudte dagplejeplads i telefonen. Det har især været vigtigt i situationer, hvor man har haft kapacitetsproblemer i dagtilbud. Hvis tilsynet flyttes til børnehusene vil det blandt andet betyde følgende i forhold til pladsanvisningen: Koordinering omkring pladserne mellem pladsanvisningen og dagplejen skal foregå elektronisk, hvilket kan forsinke processen Koordineringen mellem dagplejepædagogerne skal foregå elektronisk, hvilket vil forsinke processen. Ved gennemførelse af model tre (hvor tilsynet er placeret i institutionerne) kræves der formodentligt, at dagplejepladserne skal fordeles efter samme visitationsmetode som i institutionerne. Det vil betyde, at man enten skal lægge visitationen af pladserne i dagplejen i pladsanvisningen eller i institutionerne. Begge løsninger vil medføre, at man får en visitationsproces, som minimum er tre dage længere, da forældrene skal have mulighed for at svare på en skriftlig henvendelse. Desuden skal der udvikles et system, så pladsanvisningen eller institutionerne kan vide, hvilket antal pladser, som dagplejerne har, hvilke børn (børn der tæller for to, to børn under 1 år m.v.) og andre faktorer (nyopstartede dagplejere, som ikke kan have fire små børn fra første arbejdsdag, langtidssyge dagplejere, ferie, kurser m.v..), der har indflydelse på hvilke pladser, der er i dagplejen. Ad.6 Der vil være risiko for, at den kvalitetsforbedring, der er sket i dagplejen de sidste to år vil være vanskelig at fastholde. Kvalitetsforbedringen kan bl.a. dokumenteres ved en sammenligning af trivselsundersøgelserne fra 2006 og 2008 og vurderingen i den pædagogiske tilsynsrapport 1 Dagplejen har gennemgået en væsentlig kvalitetsforbedring og effektivisering indenfor de seneste 2 ½ år. Det fremgår blandt andet af forskellen på trivselsundersøgelserne fra 2006 og Det skyldes blandt andet en ny ledelsesstil, at to nye dagplejepædagoger er startet og indkørt og at de erfarne dagplejepædagoger videregiver deres mangeårige erfaringer. Desuden er dagplejen blevet en integreret del af hele 0 til 6 års området ikke mindst takket været distriktsledelsesorganiseringen og en politisk holdning til, at man har villet inkludere Dagplejen som ligeværdigt og kvalitetsmæssigt dagtilbud på samme betingelser som institutionerne. Den pædagogiske tilsynsrapport for Dagplejen i Greve Kommune fra efteråret 2008 anbefaler, at tilsynet i dagplejen forbliver samlet. Rapporten viser desuden, at dagplejen opfylder alle de krav og forventninger, som der er til tilbuddet, og at dagplejen har en høj pædagogisk standard. Kvalitetsprojektet i Greve Kommune I Greve Kommune er vi ved at udarbejde et kvalitetsprojekt, som skal integreres i alle dagtilbud i Dagplejen er med i dette kvalitetsprojekt og deltager i pilottesten. Projektet har blandt andet bevågenhed fra KL, Velfærdsministeriet og Finansministeriet. Både KL, Velfærdsministeriet og Finansministeriet finder det interessant, at dagplejen er en del af hele kvalitetsudviklingsprocessen på samme niveau som de øvrige dagtilbud. 1 Pædagogisk tilsynsrapport, bilag 5 12

13 Konklusion Det anbefales, at dagplejetilsynets organisering i Greve Kommune forbliver samlet. Dette skal især ses ud fra to væsentlige faktorer: Økonomien Kvaliteten i tilsynet Lovgivningen 1, kommunalreformen 2, erfaringer fra andre kommuner 3, forældretilfredshedsundersøgelser 4 samt KL s anbefalinger i Faxeanalysen 5 underbygger ovenstående konklusion. Trivselsundersøgelserne 6 og den pædagogiske tilsynsrapport 7 viser, at Dagplejen i Greve Kommune gennem de seneste år har gennemgået en væsentlig kvalitetsudvikling. Daglige samarbejdsparter i organisationen, der har indblik i Dagplejen i Greve Kommune blandt andet øvrige dagtilbud, forældrebestyrelsen, tværfaglige samarbejdspartere, pladsanvisningen m.fl. peger på, at dagplejen er velfungerende. Erfaringer, rapporter og beretninger viser, at de fleste dagplejer i Danmark af samme størrelse og med samme geografiske betingelser som dagplejen i Greve, er organiseret som i Greve. Det giver formodentligt den mest effektive, økonomiske og kvalitetsmæssige bedste dagpleje under de betingelser. Hvis man alligevel vælger at flytte tilsynet i dagplejen til børnehusene, vil Greve Kommune desuden gå mod tendensen i den landsdækkende undersøgelse, som går fra et delt tilsyn til et samlet tilsyn. Der vil yderligere opstå problemer omkring bl.a. pladsanvisningen, dagligt samarbejde miste kompetencen i det nuværende dagplejetilsyn børnehusene vil skulle løfte en opgave, som de måske ikke får tilstrækkelige ressourcer til at løse overenskomster at børnene skal forholde sig flere til institutioner, som de måske ikke kommer til at gå i 8 Det anbefales derfor, at den mulige besparelse findes indenfor det givne budget, at tilsynet forbliver organiseret samlet som hidtil (model 4) og af Greve Dagpleje fortsætter den igangværende udvikling. Hvad så fremover For at dagplejen skal overleve som kvalificeret dagtilbud kræves det, at dagplejen ser kritisk på sig selv, sin egen struktur, at den er en del af det omgivende samfunds forandringer og kan honorere de kvalitetskrav, som stilles. Derfor ønskes der ikke med denne rapports konklusion at tilbagevise forandringer, som kan optimere kvaliteten og videreudvikle dagplejen, men at forsøge at beskrive dagplejens nuværende kvalitet, og vise, hvad der er fundamentet for den. Fundamentet i den faglige udvikling af dagplejen er tilsynet og ledelsen af dagplejen. Hvis tilsynet og ledelsen af dagplejerne beskæres for meget medfører det kvalitetsforringelser, som berører mange børn. Vi ønsker med dette bidrag til debatten, at deltage i dialogen omkring organiseringen af dagplejen og dagtilbud i vores egen kommune såvel som i andre kommuner i Danmark. Dagplejen skal fortsat udvikle sig og derigennem være et kvalitativt tilbud til 0 til 2årige børn og deres familier i Danmark. 1 Dagtilbudsloven 2 Kommunalreformen 3 Den landsdækkende undersøgelse, bilag 7 4 Forældretilfredshedsundersøgelser 5 Faxeanalysen 6 Fremgang fra trivselsundersøgelsen i 2006 til Pædagogisk tilsynsrapport efteråret 2008, bilag 5 8 Se bilag 9; børnene tilknyttes via dagplejeren til institutionerne 13

14 Bilag 1 Sammenfatning af materialet omkring tilsynet i dagplejen Dagtilbudsloven stiller krav om, at kommunerne skal tilrettelægge dagtilbudsstrukturen, så tilbuddene så vidt muligt passer til familiernes behov og forudsætninger. Den nuværende kvalitet i tilsynet Greve Dagpleje skal sikres fremover, hvilket betyder, at de funktioner og arbejdsforpligtelser, som dagplejepædagogerne og dagplejelederen nu løser, også skal løses i en fremtidig organisering. KL har vurderet flere kommuners dagplejeorganisering med henblik på at effektivisere organiseringen. Deres anbefalinger er, at bevare en samlet dagpleje under de betingelser, som Greve Dagpleje har, da det er den mest økonomisk rentable organisering, der samtidig giver den højeste kvalitet. Kommunalreformen lægger op til stordrift i kommunerne. Som Greve dagpleje er organiseret nu, passes der i dagplejen ca. 23 % af alle enheder på dagtilbudsområdet med få ledelsesmæssige ressourcer og samtidig med et højt kvalitetsniveau, hvilket tilgodeser intentionerne i kommunalreformen. Den landsdækkende undersøgelse Dagplejen i Greve Kommune har i december 2008 og januar 2009 gennemført en landsdækkende undersøgelse blandt alle landets kommuner omkring de enkelte kommuners organisering af dagplejen. Denne undersøgelse viser blandt andet følgende tendenser: Politiske udmeldinger og lovgivningen Klare politiske holdninger i en del kommuner til, at dagplejen bliver bevaret som et særskilt dagtilbud, især for at kunne tilbyde forældrene og deres børn en reel valgmulighed. Politikerne ser dagplejen som et værdifuldt og selvstændigt dagtilbud. Politikerne ønsker at opfylde lovgivningens krav om at have flere kvalificerede tilbud, som familierne kan vælge mellem. Organiseringen af dagplejen i landets kommuner Ca. 67 har et samlet tilsyn, hvor dagplejen er organiseret som én enhed, hvilket betyder, at ca. 65 % af alle kommuner i Danmark har et samlet tilsyn. 10 kommuner har haft delt organiseringen i enheder eller haft udlagt tilsyn til institutionerne, men er gået tilbage til et samlet tilsyn pga. økonomien og kvaliteten. Flere af disse sammenlægninger er sket i forbindelse med kommunesammenlægningerne. Ca. 18 kommuner har delvist samlet tilsyn, hvor dagplejen er delt op i distrikter med selvstændig ledelse og forældrebestyrelse. Dette forekommer især i kommuner med dagplejer med over 100 ansatte, der dækker et stort geografisk område. I disse kommuner ses både, at dagplejerne består som selvstændige enheder med hver sin leder, og at distrikterne har en fælles leder/ledelse. I disse kommuner forekommer det også, at der i enkelte distrikter er udlagt tilsyn til institutionerne samtidig med, at der også er en fælles dagplejeledelse. Få kommuner har udlagt tilsyn til institutionerne, hvor daginstitutionslederen er leder for dagplejerne, hvilket blandt andet giver problemer omkring prioritering af dagplejen. Sjældent forekommer det, at pædagogerne på institutionerne varetager tilsynet, men det kan forekomme, især i yderkantsområderne i små lokalsamfund. I kommuner med distriktsledelse, og hvor dagplejen er på ca. 60 dagplejere og derover, ses en tendens til, at dagplejelederen er en del af distriktsledelsen og dagplejepædagogerne er en del af den pædagogiske ledelse. 14

15 Der er en tendens til, at der er rekrutteringsvanskeligheder i dagplejen, hvilket gør, at dagplejen i en del kommuner skrumper ind. Det gør, at kommunerne begynder at tænke på ny en organisering af dagplejen Et par kommuner har både en samlet dagpleje og et distrikt, hvor en områdeleder både er leder for institutionerne i distriktet og for dagplejen. Denne konstruktion kan blandt andet være indført på grund af store geografiske afstande i kommunen, som gør det svært at bevare et samlet tilsyn.. I nogle små kommuner og i nogle yderkantsområder kan det se ud som om, at dagplejen er ved at blive nedlagt. Erfaringer fra udlagt tilsyn til institutionerne Der er især i kommuner med yderområder erfaringer med udlagt tilsyn til institutionerne. Her er erfaringerne fra nogle af kommunerne, at dagplejen bliver opslugt af institutionerne. Dagplejerne oplever sig hyppigt ikke integreret i institutionerne Dagplejen udvikler sig forskelligt i de områder, hvor der ikke er en dagplejeleder, hvilket giver en uensartethed i tilbuddet. I en kommune var dagplejerne inden kommunesammenlægningen ansat i institutionerne. Ved kommunesammenlægningen blev de pågældende dagplejere ansat i den samlede dagpleje, efter ønske fra dagplejerne selv. I nogle kommuner kan der ses en tendens til, at dagplejere og dagplejepædagoger søger væk, når tilsynet lægges ud til institutionerne. Erfaringer viser, at institutionerne ikke ønsker ansvaret for tilsynet, hvis der er for dårlige normeringer. Både BUPL og FOA er generelt imod at tilsynet lægges ud til institutionerne, især hvis normeringerne ikke er gode. Flere kommuner er gået væk fra at have dagplejen under institutionernes ledelse, da det gav for uensartet et dagtilbud. Konklusion på den landsdækkende undersøgelse i forhold til Greve Dagplejes organisering Erfaringer, rapporter og beretninger viser, at dagplejer i Danmark af samme størrelse og med samme geografiske betingelser som Greve dagpleje, er organiseret som i Greve. Det giver den mest effektive, økonomiske og kvalitetsmæssige bedste dagpleje under de betingelser. Greve Dagpleje Greve Dagpleje har gennemgået en væsentlig kvalitetsforbedring og effektivisering indenfor de seneste 2 ½ år, hvilket blandt andet fremgår af trivselsundersøgelserne fra 2006 og 2008 og den pædagogiske tilsynsrapport for dagplejen fra efteråret Budgetbemærkningen har blandt andet betydet, at tre af seks dagplejepædagoger overvejer at søge andet arbejde pga. usikkerhed. Det kan give et stort kompetenceproblem og medvirke til, at kvaliteten i dagplejen forringes væsentligt. Dagplejernes egne udtalelser viser blandt andet, hvilken betydning det nuværende tilsyn har for dagplejernes daglige arbejdsdag. De viser også, at dagplejerne frygter, at de mister kvaliteten i deres tilsyn blandt andet med forringet arbejdsbetingelser, manglende pædagogisk sparring og forældreutilfredshed til følge. 15

16 Bilag 2 Beskrivelse af dagplejepædagogernes arbejde Overordnede krav Implementeringen af Dagtilbudslovens krav Pædagogisk tilsyn i dagplejen Personaleledelse: Med ved ansættelse og afskedigelse, opstartssamtale Personaleansvarlig for ca. 22 dagplejere Udvikling af personalet Afholdelse af MUS Konflikthåndtering Møder, deltagelse i: LokalMED Forældrebestyrelsesmøder, forældremøder Tværfaglige grupper Projektgrupper Personalemøder Temadage og weekender, for pædagoger og dagplejere Lederforum Møder, ansvarlig for indkaldelse, afvikling af: Personalemøder i legestuegrupperne Ansvarlig implementeringen af: Aftalestyring Læreplaner BørneMiljøVurderinger Politikker i Dagplejen Ansvarlig for Det overordnede forældresamarbejde, herunder afholdelse af forældresamtaler Afholdelse af præsentationsmøder Gennemførelsen af test bl.a. TRAS, sprogtests m.v. Samarbejde med institutionerne omkring relevante problemstillinger Forbesøg v/præmaturbørn/børn med særlig behov/handicap Funktionsbeskrivelser af børn med særlige behov i dagplejen Kompetenceudvikling/kursusplanlægning for de enkelte dagplejere Driftsmæssige/daglige opgaver Anvisning af pladser Indberetning af løn Morgenvagten Bestilling af inventar og udstyr blandt andet fra fx Jalsøe Pakning og udkørsel af inventar og udstyr til dagplejerne Telefonisk rådgivning Ferieplanlægning for 22 dagplejere og indberetning af sygefravær Gæstedagplejesystemet, herunder visitering af børn til gæstedagpleje Kollegasamarbejde Support for kollegaer og deres dagplejere Vikar for syge kollegaer Sparring, støtte og pædagogisk udvikling i dagplejepædagogteamet 16

17 Beskrivelse af dagplejelederens arbejdsopgaver Overordnede krav: Opfyldelse af Dagtilbudslovens krav Administrative og økonomiske opgaver Pædagogisk udvikling af Dagplejen Personaleledelse: Ansættelse og afskedigelse Udvikling af personalet Afholdelse af LUS Konflikthåndtering Møder, afholdelse, indkaldelse, arrangering og referatskrivning: LokalMED Forældrebestyrelsesmøder Tværfaglige grupper Projektgrupper Personalemøder, små og store Temadage, for pædagoger og dagplejere Temaweekender, for pædagoger og dagplejere Møder; bl.a. deltagelse i Distriktsledermøder Chefforum Lederforum Børnerådet Ansvarlig for arbejdet omkring: FOA, FTR, TR Sikkerhedsarbejdet Pressen Opgaver fra Børne- og Ungeudvalget Deltagelse i projektarbejde: Kvalitetsprojektet Indkøbsaftaler Pladsanvisningen Ansvarlig for: Aftalestyring Læreplaner BørneMiljøVurderinger Politikker i Dagplejen Nyhedsbreve til dagplejere og forældre Kompetenceudvikling/overordnede kursusplanlægning 17

18 Bilag 3 Oversigt over dagtilbud og enheder i Greve Kommune, januar 2009 Forkortelse: enh. står for enheder, hvilket svarer til et børnehavebarn, eller to vuggestue/dagplejebarn Antal børnehuse (7 komm. og 2 selvejende): Eventyrhuset (ca. enh. 199): Børnehuset Karlsvognen ( 407) Børnehaven Abels hus, 81 enh. Lillebo, børnehave, 77 Børnehaven Tejstgården, 56 Børnehaven Blågård, 42 Troldebo, integreret institution, 62 Sandrøjel, integ., 57 Eriksminde børnehave, 42 Syvstjernen (ca. enh. 260): Eriksminde vuggestue, 62 Vuggestuen Luna, 69 Prinsesseparkens vuggestue, 65 Børnehaven Noahs ark, 85 Prinsesseparkens børnehave, 62 Toftegården, integreret institution, 106 Børnehuset Nordlyset (ca. enh. 418): Selvejende institutioner Vuggestuen Krogården, 78 Grøften, integreret institution, 60 Vuggestuer Nova, integreret institution, 127 Tjørnelyparken, 62 Kernehuset, integreret institution, 99 Børnehaven Solsikken, 54 Børnehuset Firkløveren (ca. enh. 305) Børnehaver Årstiderne, institution, 77 Tjørnelyparken, 48 Vuggestuen Trekløveren, 88 Børnehaven Grevehaven, 59 Børnehaven Ungdomsgården, 81 Børnehuset Sirius (ca. enh. 387) Integreret institutioner Dammen, integreret institution, 104 Børnehuset Syd, 59 Solstrålen, integreret institution, 106 Nældebjerg Børnegård, 103 Børnehaven Damager, 60 Møllehaven, integreret institution, 117 Børnehuset Jupiter (ca. enh. 379) Børnehuse og institutioner i alt Vuggestuen kæret, 87 9 børnehuse (41 inst. i alt) Holmebo, integreret institution, institutioner Børnehaven Blåbærhaven, 60 Børnehaven Vibemosen, 70 Børnehaven Mosebo, 59 Enh. inst. i alt: ca = 77 % Børnehuset Troldelunden (ca. enh. i alt 391) Dagplejen Lundebo, integreret institution, 97 Ca. 750 enh. = 23 % Lundegårdens Børnehave, 56 Tune vuggestue, 60 Tune børnehave, 52 Nørregården, integreret institution, 74 Vesterbo, 2 6 år, 49 Enheder i dagtilbud i alt ca = 100 % Børnehuset Karlslunde Strand (ca. enh. i alt 254) Vuggestuen Egedal, 67 Strandhuset, integreret institution, 79 Åsagergård børnehave, 50 Åsagergård vuggestue, 58 18

19 Bilag 4 Sammendrag af erfaringer m.v. fra den landsdækkende undersøgelse Dette sammendrag består næsten ordret af citater fra de mails, som kommunerne har sendt som svar på spørgsmålet i undersøgelsen (se side 4 i denne rapport). Derfor kan der forekomme meninger, som er normative. De afgivne mails er ikke medtaget i denne rapport. Organiseringen af dagplejen: Kommunerne har flere forskellige måder, som de organiserer dagplejen på, dog er de landsdækkende tendenser følgende: Langt de fleste kommuner har et samlet dagplejetilsyn En del kommuner har samlet tilsynet efter kommunesammenlægningerne Ved distriktsledelse bliver dagplejen, hvis der er 60 dagplejere eller derover, hyppigt organiseret som i Greve Kommune; hvor dagplejelederen rangerer på lige fod med distriktslederne og dagplejepædagogerne på lige for med de pædagogiske ledere. Hvis dagplejen er lille kan den blive lagt ind under et distrikt, men det er typisk hvis dagplejen er på under 40 dagplejere. En del dagplejer har valgt at opdele dagplejen i distrikter. Dette er især hvis dagplejen er meget stor, og kommunen dækker et stort geografisk område. Her ses både, at dagplejerne består som selvstændige enheder med hver sin leder og bestyrelse, og at distrikterne har en fælles leder/ledelse og fælles bestyrelse. Der er en landsdækkende tendens til, at der er rekrutteringsvanskeligheder i dagplejen, hvilket gør, at dagplejen i en del kommuner skrumper ind. Hvis dagplejen bliver på ca. 30 dagplejere eller derunder ses der en del forsøg på, at integrere dagplejen i en institutionsstruktur. Der kan ses en tendens til, at kommuner i yderkantsområderne afvikler dagplejen pga. rekrutteringsvanskeligheder i det pågældende område. Et par kommuner har både en samlet dagpleje og et distrikt, hvor en områdeleder både er leder for dagplejen i distriktet og for dagplejen. Denne konstruktion kan være indført på grund af store geografiske afstande i kommunen, som gør det svært at bevare et samlet tilsyn. Nogle steder er man begyndt at kalde dagplejepædagogerne for pædagogiske ledere. Hvis det viser sig, at en afdeling bliver for stor for en enkelt ansat til dagplejen, ansætter man dagplejepædagoger, som så kaldes dagplejepædagoger. I få yderkantsområder er en lille gruppe dagplejere tilknyttet en institution, hvor en pædagog har tilsynet med dagplejerne. I et par kommuner kan der ses en mulighed for, at dagplejen nedlægges i yderkantsområderne. I nogle kommuner har man fællesledelse, hvor et distrikts dagpleje bliver lagt ind under institutionerne. Politiske udmeldinger 19

20 I en del kommuner er der klare politiske holdninger til at bevare dagplejen som et særskilt dagtilbud, især for at kunne tilbyde forældrene og deres børn en reel valgmulighed. I mange kommuner er der ingen politiske planer om at underlægge dagplejen. Tværtimod ser man dagplejen som en værdifuld dagtilbudsform, som et selvstændigt dagtilbud med dets egen pædagogik. Politisk ønsker man at bevare dagplejen som egenart, og der er politisk stor ankerkendelse af det arbejde, som dagplejen udfører både set i forhold til det pædagogiske, kvalitetsmæssige og økonomiske. Lovgivningen Flere kommuner ønsker ikke indført et for tæt samarbejde mellem institutionerne og dagplejen, da man er bange for, at dagplejen mister sit særkende og derved ikke forbliver et selvstædigt dagtilbud. Mange kommuner argumenterer for, at man bevarer en samlet dagpleje pga. lovgivningens krav om, at have flere kvalificerede dagtilbud, som familierne kan vælge mellem Erfaringer fra udlagt tilsyn til institutionerne Der er især i kommuner med yderområder erfaringer med udlagt tilsyn til institutionerne. Her er erfaringerne fra nogle af kommunerne, at dagplejen bliver opslugt af institutionerne. Det er et problem, hvis enhederne bliver for små. Mange omstruktureringer har gjort, at dagplejere og dagplejepædagoger siger op. Dagplejerne oplever sig ofte ikke integreret i institutionerne Grunde til at bevare dagplejen som særskilt tilbud Kommunerne ønsker at have et særskilt tilbud til forældrene og deres børn. Kommunerne ønsker ikke at ændre på noget, som fungerer godt. Erfaringer med udlagt tilsyn Oplevelsen er blandt andet, at institutionslederne ikke interesserer sig nok for dagplejen. Dagplejen udvikler sig forskelligt i de områder, hvor der ikke er en dagplejeleder, hvilket giver en uensartethed i tilbuddet. I en kommune var dagplejerne inden kommunesammenlægningen ansat i institutionerne. Ved kommunesammenlægningen blev de pågældende dagplejere ansat i den samlede dagpleje, efter ønske fra dagplejerne. De kunne have været fortsat som ansatte i institutionerne, hvilket de ikke ønskede. I nogle kommuner er dagplejere og dagplejepædagoger stoppet, når tilsynet lægges ud til institutionerne. Erfaringer viser, at institutionerne ikke ønsker ansvaret for tilsynet, hvis der er for dårlige normeringer. 20

21 Både BUPL og FOA er imod at tilsynet lægges ud til institutionerne, især hvis normeringerne ikke er gode. En kommune have inden kommunesammenlægningen udlagt tilsyn. Da normeringen i forbindelse med kommunesammenlægningen blev forringet, ønskede institutionerne i den nu sammenlagte kommune ikke længere opgaven. BUPL gik ind i sagen og det endte med, at tilsynet blev flyttet til den samlede dagpleje, som var lavet i den nye kommune. Forældre har nogle steder protesteret over et for formaliseret et samarbejde med institutionerne. Flere kommuner har forladt tanken om at lægge dagplejen ud til institutionerne på baggrund af analyse af området, hvor konklusionerne viser, at dagplejen bliver både dyrere og kvalitetsmæssigt forringet, hvis det lægges ud til institutionerne. I forbindelse med kommunesammenlægningerne har kommunerne lavet en samlet dagpleje. Flere kommuner er gået væk fra at have dagplejen under institutionernes ledelse, da det gav for uensartet et dagtilbud. I nogle kommuner med udlagt tilsyn er det en fortløbende proces, at få daginstitutionslederne til at prioritere dagplejen lige så højt som institutionen. Desuden har det vist sig, at det er en kompetenceudviklingsopgave at klæde institutionspersonalet på til opgaven. Det mener nogle kommuner er pga. at daginstitutionslederen og personalet ikke som udgangspunkt har valgt at arbejde indenfor dagplejen, men indenfor daginstitutions området. Dagplejen er meget sårbar, hvis afdelingerne bliver på Visitering af børn til børnehaverne Flere kommuner har en ordning, hvor dagplejebørnene er garanteret en plads i en bestemt børnehave eller i et bestemt børnehus. Nogle kommuner har indført, at dagplejen er sidestillet med institutionerne i forbindelse med visiteringen til børnehavepladser, hvilket betyder, at barnet er sikret en børnehaveplads i et børnehus/en børnehave, når det fylder 3 år. Samarbejde med institutionerne Gensidigt forpligtende samarbejde. Dagplejere tilknyttet bestemte institutioner. Arbejder med nye tiltag til samarbejde mellem dagpleje og institutionerne. Kampe i yderområderne om børnene, især hvis demografien viser, at børnetallet er nedadgående. 21

22 Bilag 5 Pædagogisk tilsynsrapport Tilsyns dialogmøde med dagplejens ledelse og tilsynsførende pædagoger (dagplejeteamet) Dialogen drejede sig om to hovedpunkter: 1. Arbejdet med de pædagogiske læreplaner 2. Kompetenceudvikling 3. Udviklingen af dagplejeteamet og kulturen i teamet Ad1) Stor ros til den lille meget velformulerede, appetitvækkende og godt strukturerede pjece om læreplanerne! Procedure med planlægning og formulering af den årlige læreplan fungerer optimalt. Et fællestema besluttes som udgangspunkt i teamet for alle i fællesskab; men dagplejerne høres i forhold til hvad der optager dem. Proceduren udvikles til at den enkelte dagplejer kan vælge at vinkle temaet i forhold til børnegruppe mv. Dagplejerne har fået ejerskab til arbejdet med de pædagogiske læreplaner og bruger læreplanen som støtte og inspiration til det daglige arbejde med børnene. Dette ikke mindst på grund af teamets professionelle indsats. Læreplanen drøftes løbende mellem tilsynsførende og dagplejerne. Ad 2) Der arbejdes med kompetenceudvikling på alle niveauer. I forbindelse med arbejdet med læreplanerne planlægges forskellige uddannelses-/kursusmæssige tiltag som retter sig specifikt mod årets tema. Derudover vægtes udvikling af specielle kompetencer som TRAS, Tegn til Tale mm i teamet. Hvert år deltager dagplejerne i forskellige AMU kurser. Der har været arbejdet med tværfaglig rådgivning i teamet, med rådgivning fra sundhedspleje, PPR og familiekonsulenter. Det er oplevelsen at disse tværfaglige møder har været meget brugbare og har fungeret som både sparring og faglig udvikling. Ad 3) Det er helt grundlæggende i teamets syn på deres opgaver i forhold til dagplejerne, at tage udgangspunkt i dagplejernes viden og erfaring og bygge videre herpå. Det betyder også, at der er en helt bevidst holdning til at inspirere, vejlede og rådgive med henblik på at udvikle dagplejernes viden og faglighed netop med udgangspunkt i den enkelte dagplejer. Der har været en progressiv og positiv udvikling i dagplejeteamet som team og i udvikling af en fælleskultur med et stort engagement, specielt indenfor de sidste par år. Jeg ser dette blandt andet som et resultat af professionel og engageret ledelse og en stor motivation i teamet. Denne udvikling viser sig blandt andet ved et målrettet fokus på det faglige arbejde omkring udvikling af kvaliteten i dagplejen. Konklusion Det er min vurdering af teamet er stærkt medvirkende til at udvikle dagplejen som pædagogisk tilbud i Greve Kommune, med et fokus på faglighed, kvalitet og det gode børneliv. 22

23 Det er min vurdering, at det er vigtigt at fastholde og udvikle team ånden for fortsat at udvikle kvaliteten i dagplejen som et godt tilbud til forældre i Greve. Det vurderes, at dagplejen lever op til de krav og forventninger, der er indeholdt i udmeldte mål og rammer herunder gældende lovgivning på området og Greve Kommunes Børne- og Ungepolitik. Referent Nete Riemann, pædagogisk konsulent 23

24 Bilag 6 Dagplejernes egne udsagn fra personalemøder i 4. kvartal 2008 efter vedtagelsen af budget Hvad kan I forestille jer, at flytningen af tilsynet til børnehusene vil medføre Kaos, stress Hvem skal kontaktes ved sygdom og lignende Ingen tilsyn Mindre faglighed Mindre tillid fra forældre Mange forskellige kontaktpersoner Færre tilsyn, forringet tilsyn, ukvalificeret tilsyn, stresset tilsyn, da de ikke har tiden, der skal bruges Nærkontakten mellem det enkelte barn og dagplejepædagogen forsvinder Anden deling af gruppen, at man mister kontakten/støtten fra sine kollegaer At der kommer forskellige pædagoger i ens hjem Børnene er tabere, de svage/sårbare Dagplejerne bliver tabere, da pædagogerne støtter op, institutionspersonalet kender ikke dagplejerne Bange for, at det bliver for institutionsagtigt Institutionspædagogerne kommer ikke til at kende vores dagplejebørn på samme måde som dagplejepædagogerne i dag kender børnene Færre tilsynsbesøg Bliver der stadig præsentationsmøder Vi har tillid til vores pædagog Frustrationer, institutionerne og dagplejerne kender ikke hinanden, og har ikke nok ressourcer og tid til at opbygge tættere relationer Administrationen bliver for meget for børnehusene Der vil blive tabt nogle af de børn, som har det vanskeligt Trygheden forsvinder Vi bliver også tabt, hvis vi får problemer. Vores tilsynsførende kender os og kommer, hvis der er et problem med et barn, det bliver der ikke tid til Dagplejen bliver en institution Hvad med morgenvagten Svært at tilhøre ét børnehus, børnene bor langt fra hinanden Hvad med ferieplanlægning? Legestuerepræsentanten risikerer at stå med mere ansvar og bliver bussemand Hvad med præsentationsmøderne? Tilsynet risikerer at bestå af flere forskellige pædagoger Børn med specielle behov bliver tabt. Mindre tryghed At man ikke fanger de svage og dårlige børn i tide Utryghed i hverdagen At børnene ikke får et forhold til de tilsynsførende Færre tilsyn Rigtigt ubehageligt at højne kravene samtidig med nedskæringer De svage og sårbare børn kan blive svigtet Hvem kontaktes ved sygdom og lign Mindre tillid fra forældrene, der i dag kender dagplejepædagogen Samarbejdet med institutionspædagogerne vil ikke blive det samme Frygter, at få ekstra arbejde pålagt Dagplejen bliver tabere i det her Tilsynsførende bliver ikke kendt med de børn, vi har, da de ikke vil komme så tit i vores hjem 24

25 Dagplejere bliver brugt som indkøring Der bliver eventuelt lavet nye legestuegrupper, henholdsvis større og mindre Forældrene får ikke et valg, da de to tilbud bliver sammenkørt Forvirring, hvem skal man ringe til, får man en primærpædagog m.v. Hvordan fordeles børnene, visitationsprocedurer De svageste børn bliver tabt Ikke hjemligt miljø med medarbejdere fra Børnehuset, virker forstyrrende, bliver stresset, svært at etablere tillid Kommer vi til at sejle vores egen sø i forhold til legestuen Forældrene vil på baggrund af dette måske vælge institution frem for os Stor forskel på de forskellige dagplejedistrikter, nu har vi kæmpet længe for ensartetheden Hvad med budget/turpenge m.v. Hvad med tillidsrepræsentanterne Kan I forestille jer nogen positive konsekvenser af et øget samarbejde med institutionerne Barnet bliver tryg ved sin børnehave ved hyppige besøg At institutionerne bliver mere åbne for, at dagplejerne kommer på besøg At barnet har en børnehaveplads, når det fylder tre år, som vi har samarbejdet med, besøgt m.v. Dagplejen hører til en bestemt børnehave, som vi kunne besøge en gang hver 14. dag eller 1 gang om måneden, så man fik et samarbejde Hvilke konsekvenser har budgetbemærkningen haft/har for dit psykiske arbejdsmiljø Det fylder meget i ens hverdag. Hvad kommer der til at ske med Dagplejen, Nogen har tænkt bekymrende tanker, andre har taget det roligt og ville se, hvad der sker Nogen har ligget bekymret vågen om natten, andre ikke Det er meget ubehageligt. Der bliver sagt, at man skal højne standarden, hvordan kan man så skære i bemandingen samtidig Man aner ikke, om man har arbejde i et år eller to år eller ikke Hvem skal klare det administrative, føre tilsyn Hvad hvis der opstår en akut situation, hvem kommer så Usikker på arbejdssituationen Arbejdsglæden er væk Hårdt for pædagogerne, når det først bliver hverdag 25

26 Bilag 9 Børnenes muligheder for at blive visiteret til det børnehus/den institution som dagplejeren er tilknyttet, når det skal i institution Dette bilag viser barnets muligheder for at skulle gå i det børnehus eller den institution, som dagplejeren tilknyttes, når barnet skal i institution. I disse beregninger er det gået ud fra, at man kan blive visiteret indenfor et distrikt, fx: Tune Karlslunde Greve midt Karlslunde, Dog vil en opfyldelse af dette betyde, at de gældende visitationsregler skulle ændres, da hele Greve Kommune betegnes som ét distrikt. Dog ses det i de fleste tilfælde, at børnene visiteres indenfor et af de fire ovenstående distrikter. Teoretisk visitation af børnene til institutionerne ud fra model 1 3: Model 1, tilknytning af børnene til børnehusene/institutionerne I denne model bliver dagplejepædagogerne fordelt i tre distrikter, hvor hvert distrikt består af: 3 børnehuse og én institution (ca. 14 institutioner i alt) To dagplejepædagoger og ca. 40 dagplejere To dagplejepædagoger bliver tilknyttet ét børnehus Ca. 40 dagplejere bliver tilknyttet disse dagplejepædagoger Børnehuset består af ca. fire institutioner Hvis dagplejerne får et tættere knyttet samarbejde med disse institutioner betyder det, at dagplejerne ikke bliver så tæt knyttet til de øvrige 2 børnehuse og en institution (ca. 10 institutioner i alt) Hvis dagplejerne bliver tilknyttet hver deres institution bliver de ikke knyttet til de øvrige 13 institutioner i distriktet Hvis dagplejebørnene lærer institutionerne i børnehuset at kende, lærer de ikke de øvrige 10 institutioner i distriktet at kende. Når barnet skal i institution, visiteres det til hele distriktet, hvilket betyder, at der er ca. 1/3 chance for, at barnet er tilknyttet det børnehus, som det skal gå i. Samtidig lærer det fire institutioner at kende, hvoraf det måske kommer til at gå i den ene, hvilket betyder, at barnet i dets første tre leveår forholder sig til tre institutioner, som det ikke skal gå i, hvis det overhovedet bliver tilknyttet dette børnehus. Hvis dagplejeren bliver tilknyttet én institution i børnehuset betyder det, at de ikke lærer de øvrige 13 institutioner at kende. Dermed er der ca. 1/14 mulighed for, at barnet kommer til at gå i den institution, som dagplejeren er tilknyttet. 26

27 Model 2, tilknytning af børnene til børnehusene/institutionerne I denne model bliver dagplejepædagogerne tilknyttet seks børnehuse. Hvis det inddeles i distrikter betyder det, at hvert distrikt kommer til at bestå af: Ét børnehus, som dagplejepædagogen er tilknyttet og ca. 3 institutioner, hvor dagplejen ikke er tilknyttet. Det betyder, at dagplejerne tilknyttes dette børnehus institutioner. Hvis dagplejerne forholder sig til alle fire institutioner, hvoraf barnet får plads i det ene, vil barnet inden det starter forholde sig til tre institutioner, som det ikke skal gå i. Måske får barnet ikke plads i det pågældende børnehus, da visitationsreglerne betyder, at børn kan visiteres til hele Greve Kommune Men hvis vi forholder os til, at barnet bliver visiteret til distriktet, som sædvanligvis er inddelt i Hundige, Greve midt, Tune og Karlslunde, betyder det formodentligt, at barnet vil kunne visiteres til andre institutioner end børnehuset, hvilket anslås til at være ca. ½. Hvis dette er tilfældet, har barnet inden det visiteres videre til institutioner have forholdt sig til fire institutioner, som det alligevel ikke skal gå i. Der er derfor 50 % mulighed for, at det visiteres til det børnehus, som dagplejeren er tilknyttet. Hvis dagplejeren tilknyttes én bestemt institution i børnehuset, vil barnets chance for at blive visiteret til denne institution være ca. 1/6 (først 50 % chance for, at barnet visiteres til børnehuset, derefter ud af disse 50 % vil der være tre institutioner, som det ikke visiteres til, men én, som det visiteres til, hvilket giver ca. 17 % af de samlede muligheder). Model 3, tilknytning af børnene til institutionerne I denne model er dagplejerne tilknyttet institutionerne i børnehusene. Greve Kommune har 41 integrerede institutioner, hvoraf 15 er selvejende. Da vi pga. de nuværende aftaler ikke har arbejdsgiverkompetencen til at pålægge de selvejende opgaven med tilsynet i dagplejen, er der 26 kommunale institutioner, som dagplejerne kan tilknyttes. Hvis vi siger, at der er fire distrikter (Hundige, Greve midt, Karlslunde og Tune) som hver består af ca. seks institutioner, som dagplejerne er tilknyttet og ca. 2 selvejende, som dagplejerne ikke er tilknyttet dvs. ca. 8 i alt. Den enkelte dagplejer bliver tilknyttet til en institution, som barnet måske skal gå i. Muligheden for, at barnet senere skal gå i institutionen er teoretisk 1/8, da der er syv andre institutioner i distriktet. 27

28 Kommune Samlet Delt Samlet igen Skal deles Delvist samlet Bemærkninger Albertslund 1 Allerød 1 Dagplejen bliver lagt ud til distrikterne, da der er færre dagplejere pga. rekrutteringsvanskeligheder Ballerup 1 Bornholm 1 Har i en lille kommune haft tilsynet lagt ud til institutionerne, hvilket sluttede i forb med kommunalreform Brøndby 1 Dragør 1 Egedal 1 Fredensborg 1 Frederiksberg 1 Frederikssund 1 Furesø 1 Gentofte 1 Gladsaxe 1 Delt i 2 områder med hver sin leder Glostrup 1 Gribskov 1 Halsnæs 1 Helsingør 1 Herlev 1 Hillerød 1 Samlet igen i forbindelse med kommunesammenlægningen Hvidovre 1 Høje-Tåstrup 1 Hørsholm 1 15 dagplejere, som hører til under et distrikt Ishøj 1 København 1 En samlet dagpleje delt i 4 afdelinger Lyngby-Taarbæk 1 Rudersdal 1 Rødovre 1 En dagpleje fordelt på 3 distrikter Tårnby 1 Vallensbæk 1 Favrskov 1 En dagpleje organiseret i 3 distrikter Hedensted 1 Dagplejen er delt i to afdelinger medb hver sin leder og hver sin bestyrelse Herning 1 I ydrekantsområderne tages initiativ til øget samarbejde med institutionerne Holstebro 1 Dagplejen er inddelt i 7 enheder. Den tidligere leder af dagplejen er nu pæd konsulent for dagplejen Horsens 1 Ikast-Brande 1 Lemvig 1 Samlet tilsyn, men i to ydreområder er få dagplejere tilknyttet institutioner Norddjurs 1 Sam let dagpleje undtaget et område, hvor nær et område, hvor en områdeleder er leder for 26 dagplej Odder 1 Randers 1 Rindkøbning-Skjern 1 Dagplejen delt i 3 distrikter med hver deres dagplejeleder Samsø 1 Silkeborg 1 Dagplejen er én enhed, delt i 4 distrikter Skanderborg 1 Skive 1 Struer 1 Dagplejen delt i 8 distrikter med hver sin dagplejepædagog Syddjurs 1 Viborg 1 Dagtilbudsområdet delt i 9 distrikter, med en afdelingsleder af dagplejen i hvert distrikt Århus 1 Fra 4 til 23 afdelinger, en del blev for små, så ny struktur fra 2009, en del stoppede i den forbindelse Brønderslev 1 Frederikshavn 1 Hjørring 1 Jammerbugt 1 Eneste tilbud til 0-2 årige Læsø 1 Pt er der 9 dagplejere Mariagerfjord 1 Morsø 1 Rebild 1 Samlet ledelse, delt i to distrikter Thisted 1 Meget stor dagpleje, centralt styret, fire institutioner har "udlagt tilsyn" Vesthimmerland 1 Aalborg 1 Meget stor dagpleje, som er opdelt i distrikter Faxe 1 KL udfærdigede en rapport, osm klart anbefaler et samlet tilsyn Greve 1 Måske udlagt tilsyn i 2010 Guldborgsund 1 Udlagt tilsyn i en af kommunerne, hvilket blev ændret efter kommunesammenlægningen Holbæk 1 Opdelt i distrikter, Kalundborg 1 Køge 1 Lejre 1 Lolland 1 Næstved 1 Odsherred 1 Ringsted 1 Tidliere tre distrikter, som nu er lagt sammen til en dagpleje Roskilde 1 Slagelse 1 KL udfærdigede rapport, som klart anbefalede et samlet tilsyn Solrød 1 Samlet dagpleje med tre distrikter Sorø 1 Stevns 1 Vordingborg 1 Udlagt tilsyn i en af kommunerne inden kommunesammenlægningen Assens 1 Dagplejen delt i fire distrikter Billund 1 Samlet dagpleje bortset fra Vorbassse, hvor der er udlagt tilsyn Esbjerg 1 Dagplejen er delt i to distrikter Fanø 1 Fåborg-Midtfyn 1 Delt i tre distrikter Fredericia 1 Haderslev 1 Kerteminde 1 Kolding 1 Samlet dagpleje delt i tre distrikter Langeland 1 Middelfart 1 Nordfyn 1 Nyborg 1 Odense 1 Dagplejen er delt i fire dagplejecentre med hver deres dagplejeleder Svendborg 1 Dagplejen delt i to distrikter med hver deres dagplejeleder. Dagplejelederne sidder i samme hus Sønderborg 1 Tønder 1 Varde 1 Dagplejen har været delt i tre distrikter, skal samles til ét i starten af 2010 Vejen 1 Vejle 1 Dagplejen inddelt i 3 distrikter Ærø 1 Aabenraa 1 Undersøgelsen er gennemført af Dagplejen i Greve Kommune Total