Høringssvar fra leder Anna Marie Kehlet ved Jættehøj Vuggestue.

Transkript

1 Høringssvar fra leder Anna Marie Kehlet ved Jættehøj Vuggestue. Økonomisk bæredygtighed. Det er klart, som leder af Jættehøj Vuggestue, er jeg godt klar over at det ikke er økonomisk bæredygtig med sådan en lille vuggestue. Det er nødvendigt at jeg også er en del af den daglige normering. Jeg har ca.15 timer om ugen på stuerne. Derved bliver der ikke meget tid til ledelse og få tænkt pædagogiske tanker, da der også er mødeaktivitet som leder. Undgår vi en lukning vil jeg pege på modellen med 7 områder. Vi vil som institution stadig have langt til områdelederen både for forældrene, men i særdeleshed for personalet. Jeg håber selvfølgelig at der vil blive en pædagogisk leder i huset som kan være bindeled. Så længe vi er på enkelte matrikler vil det være svært at få en fælles kultur. Bæredygtigheden vil stadig være en udfordring da det kan være svært at udnytte ressourcerne omkring det at åbne og lukke fælles, samt mange mange andre ting der kunne komme i spil. Mit forslag er at "Brumleby" bliver flyttet et andet sted hen og der bliver lavet tilbygning til Skjoldgården på den grund, med både vuggestue og børnehave grupper. Det vil ikke løse problematikken omkring det at få de to-sprogede delt ud i omkring liggende institutioner. Men det kan på langt sigt løse muligheden om at få Jættehøj institutionerne ind i kommunale bygninger. Der vil også på lang sigt være den mulighed at tre ledere bliver til en leder og en afdelingsleder evt. Pædagogisk bæredygtighed. Jeg ved at den pædagogiske bæredygtighed er i spil. Holstebro Kommune har de sidste åringer sat mange pædagogiske tiltag i gang, derfor er det vigtigt at der er uddannet personale til at effektuere det i de enkelte institutioner. Der er udbudt mange fag på diplomuddannelse for pædagogerne, det vil jo alt andet end lige være med til at mange pædagoger får løntillæg når de afslutter en diplom uddannelse. Holstebro Kommune skal bryste sig af at vi har et stort og godt pædagogisk fagligt personale. Ud over det er mange institutioner i gang med egne tiltag. Her i Jætte høj Vuggestue arbejder vi med dialogisk læsning, hvor vi har valgt at det er alle børn som får mulighed for det. Ud over det har alt personale deltaget i 2015 i SPROG I SAMSPIL. Det skal her understreges at der i år er flere børn som ved sprogtesten i forbindelse med overgang til børnehave og skole ligger i generel indsats og ikke længere i fokuseret indsats og derfor skal have understøttende hjælp i forbindelse med overgangen. Se vedhæftede bilag fra ressourceteamet! Jeg tror på, at den store indsats vi har lavet med dialogisk læsning og SPELL i børnehaven har hjulpet mange børn?. Vi bliver jævnligt kontaktet af sagsbehandlere, hvor vi skal skrive udtalelser på ICS skema. I forbindelse med det er det derfor vigtigt at det er personale som har en pædagogisk uddannelse og kan beskrive fagligt, hvordan barn/familie har det.

2 Socialt bæredygtighed. Jeg kan slet ikke v/ære uenig i der må gøres noget på den sociale del. Vi har her i Jættehøj Vuggestue ca, 70 % to-sprogede børn og derfor skal vi være med til at finde en løsning på dette problem. Det er en fælles opgave for alle institutioner i Holstebro Kommune, hvor ait personale og de respektive brugergrupper skal indgå aktivt i denne opgave. Det er meget vigtigt for mig at der er et positivt menneskesyn både fra personale - børn/forældre så vores brugergruppe her kan blive inkluderet på en god og positiv måde. Skal vores børn få nogle gode relationer til andre børn er det vigtigt at de møder åbne og positive voksne - voksne som gerne vil dem, her tænker jeg også forældre i de respektive institutioner.!!! Jeg vil foreslå at der bliver lavet kvote ordninger på alle institutioner, sådan at der bliver anvist danske børn her ind i Trekantsområdet og sådan at de omkringliggende institutioner også skal være med til at løfte opgaven med ca. 5-8 to-sprogede børn. En god ide er også at flytningen bliver gjort af frivillighedens vej Hl En anbefaling er at der for familierne er mulighed.for bosætning, hvor de bliver anvist institutions plads. Vi ved at familierne ønsker at være sammen, hvor der er andre familie medlemmer eller kendte venner. Det gør danskerne også når de bosætter sig i udlandet. Jeg kunne godt tænke mig at få udvalget til at definere nærheds princippet I! Der står i masterplanen på side 4 omkring: formål og grundlag at de bedste muligheder skabes i en kontekst af: - familiers valgmuligheder for at få et dagtilbud relativt nært bopælen - skal det kun gælde de danske familier?. Vi har her i vuggestuen oparbejdet en stor "vidensbank" igennem ca år, omkring arbejdet med vores brugergruppe. Den viden vil gå tabt, hvis ikke personalet får mulighed for at flytte med børnene ud. Vi er for mange af forældrene det eneste netværk de har. Vi bliver den fortrolige for dem. Udover at passe deres barn påtager vi os andre opgaver for familien, som f.eks. - læse et brev fra en offentlig myndighed, - hjælpe med opringning til læge elier lign. Måske er det ikke vores primære opgave, men vi ser jo barnet/familien i en helhed. Fungerer familien ikke godt, fungerer barnet heller ikke godt HH!! Jeg frygter som leder af Jættehøj Vuggestue at der vil være børn som ikke kommer i institution. Her i vuggestuen har ca. halvdelen bil og mulighed for at transportere,sit barn et andet sted hen. Men den anden halvdel vi! få store vanskeligheder ved transport. Jeg hørte forleden dag at der var en mor som sagde: "jeg kan melde mit barn ud og så lade min mor passe ham". Det bliver jeg bekymret for, hvis så barnet først stifter bekendtskab med andre børn når han kommer i skole - hvor er så lige integrationen henne og får han lært dansk? Der vi! også være dem der aldrig har været på en cykel før, hvad skal de lige gøre. Vi har enkelte med psykiske lidelser som har svært ved at sove om natten, sover om dagen (morgenen) kommer sent op ad formiddagen og afleverer sit barn. Det er dyrt og vanskeligt at køre rundt i Holstebro med bybussen. Busplanen tager ikke højde for at der skal afleveres børn i Krygerhaven/Mariehønen og så være på sprogskolen kl. 8 om morgenen.

3 Regnestykket som vises på side 15 i masterplanen viser at der vil være en anlægsudgift for Jætte høj Vuggestue og Børnehave på kr. + en årlig lejeudgift på i alt kr. for de to institutioner. For mig al: se giver det ingen besparelse. Jeg er orienteret om at de to etablerede pavillioner i Mariehønen og Kærnen er fyldt op med børn, så det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at flytte børnene. For mig hænger regnestykket ikke helt sammen når vi som ledere bliver bedt om at finde 2,8 rmill. Kr. på [edelsesdelen. Mit forslag er at man venter med lukning af de to institutioner og ser hvad analysen i 2018 vil afdække. Eller vent helt til 2020, hvor der bliver afsat 35,5 mill. Kr. - byg en ny inst. på Nørreland som er smuk - æstetisk og tidsvarende som også kan tiltrække etninsk danske børn. For to-sprogede børn er det også vigtigt at have gode rammer og fine bygninger at færdes i. Jeg kunne have ønsket mig at vi som ledere her i området var blevet taget med på råd noget før. Der opstår så stor frustration blandt, både medarbejdere og forældre i denne høringsfase her, noget vi måske kunne have undgået, hvis vi havde været med i skriveprocessen. Jeg oplever en personalegruppe som spørger mig om hvorvidt de fortsat vil have arbejde? - får vi selv lov til at vælge? + mange mange andre spørgsmål, som jeg ikke kan svare på. Der står ikke skrevet noget i masterplanen om personalets fremtid ved de lukningstruede institutioner, kun for de dagplejere som bliver i overskud vil få lovet efteruddannelse. Jeg synes der i den grad mangler noget skriv om personalegrupperne/ forældrene. - HVAD SKAL DER SKE? der må være nogle overordnede principper, som godt kunne have været skrevet ned. Det psykiske arbejdsmiljø bliver i den grad sat i spil. De skal gå fra cl. 2. maj og helt frem til 23 august inden de ved kom de er "købt eller solgt" I D. 17.maj havde vi her i vuggestuen fællesspisning, i den forbindelse var der flere forældre som spurgte mig, om de selv kunne få indflydelse på, hvor deres barn skal hen. Det kunne jeg desværre ikke svare på. Hvis forældrebestyrelserne var blevet hørt noget mere kunne mange bekymringer måske have været undgået og de kunne have budt ind med forslag og ideer. Jeg har d. 20 maj lige fået en opringning fra en kommende familie, tilflytter her til d. 1-6 som overvejer at finde en anden løsning. Det synes jeg jo er ærgerligt, at jeg er nødsaget til at sige at byrådet først tager en beslutning d. 23.august. Det kan komme til at koste vuggestuen en del penge på "vippen", hvis der er flere som tænker sådan. Ligeledes kan der være personale som begynder at søge væk. En god institution bliver "skudt" ned før der er taget en beslutning.

4 Sproqvurdering af tosprogede skolestartere 2015/16 i Holstebro kommune Sprogvurderingsresultater Rambøll sprog inden skolestart Antal tosprogede skolestartere registreret i Holstebro kommunes daginstitutioner (årgang 2008 og 2009): 89 Antal ikke sprogvurderede børn: 29, heraf 20 simultant tosprogede med dansk som et af to eller flere modersmål 9 kommende modtageklasseelever Antal sprogvurderede tosprogede skolestartede med et andet modersmål end dansk: 60, heraf 3 skoleudsættere 2014/15 4 skoleudsættere 2015/16 2 kommende elever i specialklasser De 60 successiv tosprogede børn blev sprogvurderet med Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Rambøll sprog med følgende resultater: Antal børn Procent 2015 Procent 2014 Sammenligning af sprogvurderingsresultater 2014 og 2015 Generel % 38 % stigning på 17 % Fokuseret % 24 % fald på 2 % Særlig % 38 % fald på 15 % I alt % 100 % Her ses en afbildning af procentfordelingerne fra sprogvurderingsrunder 2014 og rc\ Cf) _ J U JU H H M 1MA HH i rm S n ii generel fokuseret særlig ( ' 1 J

5 Ud af de 60 sprogvurderede børn stiftede 33 børn (55 %) bekendtskab med dansk inden børnehavestart, fordi 9 børn (27 %<) gik i dagpleje 24 af disse børn (73 %) gik i en vuggestue eller en toåriges gruppe. 27 børn (45 %) kom i en børnehave direkte hjemmefra uden tidligere at have stiftet bekendtskab med dansk. Nogle af dem er sene børnehavestartere, der påbegynde deres dagtilbudsgang i fireårsalderen. Her ses en procentberegning af sprogvurderingsresultater med henblik på tidlig/ sen påbegyndelse af dansktilegnelse. Dagpleje (9 børn) Vuggestue (24 børn) Dagtilbud 0-3 samlet (33 børn) Hjem (27 børn) Generel 44 % 63 % 57 % 52 % Fokuseret 44 % 17 % 25 % 18 % Særlig f 12 % 20 % 18 % 30 % 1 alt 100 % 100 % 100 % 100 % Det kan konkluderes, at tosprogede skolestartere, der før børnehavestart har gået i nogen form for dagtilbud har opnået højeste kompetencer indenfor årets sprogvurderingsrunde. Den gruppe, der har fået laveste score er børn, der ikke har gået i vuggestue eller dagpleje. Af 60 sprogvurderede tosprogede skolestartere var 33 børn (55 %) tilknyttet fem TIT dagtilbud. Her ses en procentfordeling m.h.t. sprogvurderingsresultater og behov for i de forskellige TIT dagtilbud: Thorsvej (11 børn) Skjoldgården (3 børn) Jættehøj (14 børn) Nr. Børnehus (1 barn) Nørreland (4 børn) Generel 73 % 66 % 43% 0 % 50 % Fokuseret 18 % 34 % 28 % 0 % 25 % Særlig 9 % 0 % 29 % 100 % 25 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 %