Adoption & Samfund. Når William klukker af grin Om vejen til Sigurd En gave hver dag Gave fra Special Needs Retten til fravalg og tilvalg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Adoption & Samfund. Når William klukker af grin Om vejen til Sigurd En gave hver dag Gave fra Special Needs Retten til fravalg og tilvalg"

Transkript

1 Adoption & Samfund Medlemsblad for Adoption & Samfund Nr. 5 Oktober årgang TEMA: SPECIAL NEEDS Når William klukker af grin Om vejen til Sigurd En gave hver dag Gave fra Special Needs Retten til fravalg og tilvalg

2 Indhold Leder: Ny regering nye tider? Maria Michel: Om vejen til Sigurd... 4 Rikke Hald: Når William klukker af grin... 7 Lisbeth C. Grundtvig: En gave hver dag... 9 Inge og Thomas Christensen: Gave fra Special Needs Karina Ahm: Vi skaffer særlige forældre til særlige børn Margrethe Primdahl: Særlige forældre til børn, der mangler familie Dorete S. Kallesøe: Retten til fravalg og tilvalg Nyt fra lokalforeningerne Lokalforeninger Landegrupper Rådgivningsguide Kalender Adoption & Samfund Foreningstelefon: Hjemmeside: Hovedbestyrelse Formand: Michael Paaske Klanghøj Låsby (priv.) / (mob.) Næstformand: Paul K. Jeppesen Granparken Lyngby (priv.) / (arb.) 2. næstformand: Jens Damkjær Vestre Fasanvej Rønde Sekretær: Carl Erik Agerholm Teglvej 4, Frifelt 6780 Skærbæk Bestyrelsesmedlemmer: Marianne Østergaard Vesterbrogade 191, Frederiksberg C Lisbet Mogensen Paradisvej 4, Ulborggård 6990 Ulfborg / (mob.) Jørn K. Pedersen Prangerager Vejle Øst Bente Pedersen Assensvej 52, st. th Ringe Lene Borg Tveje-Merløse 2B 4300 Holbæk Sidsel Babette Johansen Englodden Mårslet Jette Kristensen Solbakken Kibæk Suppleanter: Inge Strandby Jensen Bygmarksvej Odense NV / (mob.) Rie Østergaard Holbækvej Herning Charlotte Christensen Gl. Ringkøbingvej 1A 7400 Herning Kasserer (valgt uden for HB): Ellen Larsen Glenstrup Søvej Fårup Medlemsadministration: Adoption & Samfund Medlemsadministrationen Skibbroen 6,2. Postboks Aabenraa Kolofon Redaktion: Hovgårdsparken Greve Redaktionsmedlemmer: Heidi Senderovitz Hovgårdsparken 53 (kontakt efter 19) 2670 Greve Anne-Louise Linnemann Bech Enighedsvej 49B 2920 Charlottenlund Anne Marie Andresen Raunstrupvej 6 (kontakt 17-19) 2720 Vanløse Lykke L. Pedersen Brede Kgs. Lyngby Karina Ahm Hobrogade 13, 4. tv. (kontakt efter 18) 2100 København Ø Ansvarshavende for dette nummer: Karina Ahm Medlæser: Anne-Louise Linnemann Bech Grafisk produktion: Eks-Skolens Trykkeri ApS Oplag: stk. Adresseændring, udmeldelse m.v. bedes meddelt medlemsadministrator på Abonnement kr. 400,- Medlemskab inkl. blad kr. 400,- Annoncepris Kr. 10,- pr. spaltemilimeter. Bladet modtager altid gerne billeder. Hvis man ønsker fotografens navn nævnt, skal det anføres. Husk at oplyse om navn, adresse, motiv, afgiverland og tidspunkt. Bladet (inklusive billederne) lægges altid efterfølgende på Artikler i bladet udtrykker forfatternes synspunkter og ikke redaktionens eller foreningens. Redaktionen forbeholder sig ret til almindelig korrekturlæsning af indkomne artikler. Bladet udkommer i februar, april, juni, september, oktober og december. Forsiden: Vi har lige lavet et græskarhoved. Noah Wu Thøgersen, født i Sydkorea Deadline næste nummer: Adoption & Samfund

3 Leder Ny regering nye tider? Danmark har fået en ny socialdemokratisk ledet regering. Og hvad betyder det så? Hvis man tager de negative briller på, sikkert ikke meget. Men påfører man sig en positiv indgangsvinkel og en stille forventning om, at det, som mange medlemmer fra de nye regeringspartier tidligere har sagt og ment om adoption, fortsat gælder, ja så er der faktisk baggrund for at øge forventningsniveauet. Vi forventer derfor, at den nye regering forholder sig juridisk til Danmarks forpligtelser i henhold til Haager-konventionen, hvilket betyder, at den danske stat skal sikre, at de fornødne hjælpeforanstaltninger også er til rådighed efter at adoptionen er gennemført. Med andre ord skal Post Adoption Service genindføres i Danmark. Vi forventer desuden, at den ulighed, der i dag gælder i forhold til det særlige børnetilskud til børn af enlige forældre fjernes, således at også børn af enlige adoptanter får dette tilskud. Vi forventer i særdeleshed, at der ses mere positivt på adoption, og adoption accepteres som en fuldt ud lige så god mulighed for at blive forældre. Samtidig med at allerede fødte børn kan finde gode forældre. Det indebærer en fuldstændig ligestilling med andre støttede måder at få børn på, dvs. ingen eller minimal brugerbetaling for adoption og fertilitetsbehandling. Vi forventer også, at den nye regering forholder sig aktivt til den aktuelle ventetidsproblematik og sikrer mere smidige alders- og godkendelsesregler, således at ansøgere ikke unødigt kommer i klemme. Vi forventer, at regeringen sikrer, at de uligheder, der i dag gælder i lovgivningen fjernes, således at adoption i et og alt ligestilles med andre måder at få børn på. Ønskerne og forventningerne er mange, men bestemt ikke uopnåelige og bestemt ikke umulige at finansiere. Vi er fortrøstningsfulde og ser frem til at få en god dialog med den nye regering. Det er børn, det her handler om! Michael Paaske Landsformand PS: De Nordiske Adoptionsorganisationer har bl.a. på vort initiativ formuleret en udtalelse imod den stigende racisme, se nærmere info på nordicadoption.org Nr

4 tema: special needs børn Om vejen til Sigurd Af Maria Michel et barn med special needs Kære Sigurd, En aften for lidt mere end et år siden, sendte vi en mail til Danadopt, hvor vi fortalte, at vi ønskede os et barn med læbe-ganespalte. Den nat drømte vi ikke om, at vi om mindre end tre måneder skulle stå i Kina med dig i armene. Men allerede dagen efter ringede telefonen, og Dorit fra Danadopt fortalte, at der var en lille dreng, der lige passede til det, vi ønskede os. Det var dig! Vi havde længe ønsket os et barn fra Kina. I over 4 år havde vi stået på en venteliste så lang tid, at vi ikke længere troede, at vi kunne nå det. Vi havde fortalt din bror Karl Johan og din søster Nannah, at vi ikke kunne nå at få en lillebror eller lillesøster alligevel, og det havde de været meget kede af. Men en dag kom der et brev fra Danadopt, hvor de fortalte om en anden venteliste med særlige børn. Børn, som var født med sygdom eller andre ting, der gjorde, at de havde brug for noget særligt i deres familie. Og fra den venteliste kom du. Du var født med dobbeltsidig læbe-ganespalte. Og når man er født med læbe-ganespalte skal man opereres både i læben og i ganen. Når man bliver større, skal man have rettet sine tænder og have flere operationer. Måske vil man også komme til at tale utydeligt og have brug for talepædagog. Men alt det ville vi godt kunne hjælpe dig med i vores familie. Vi fik et billede af dig, fra da du var en lille baby på 4 måneder og på det billede kunne vi se, hvor sød du så ud, og vi kunne se de to revner i din læbe. Vi fik også beskrivelser af, hvordan du trivedes og udviklede dig og vi skyndte os at sige, at du var meget velkommen hos os. Og endelig Sct. Hans aften sidste år kunne vi fortælle dine søskende, at vi alligevel kunne nå at få et Kina-barn og at vi skulle have en lillebror. De blev så glade begge to, at de hoppede og jublede! Og Karl Johan sagde: Det er den allergladeste dag i mit liv bortset fra den dag, der var lige så god. Da jeg fik Nannah. Det var en dejlig dag! Så skulle vi vente på at få lov til at rejse til Kina og møde dig. Heldigvis skulle vi ikke vente så længe og 10 uger efter, at vi første gang havde hørt om dig, stod vi foran et kontor i Kina, hvor vi skulle have hinanden. I gangen foran kontoret stod en dame med en dreng på armen. Vores tolk snakkede lidt med hende og pludselig sagde hun, at den dreng var dig! Du var blevet så stor (næsten 10 måneder), og dine læber var blevet så flot opereret. Og så fik jeg dig i armene for første gang! Du var slet ikke bange fra dit børnehjem var du nok vant til at snakke med mange mennesker så du kiggede nysgerrigt på os. Du kan tro, vi syntes, du var sød. Og Karl Johan og Nannah var så glade for dig. De snakkede med dig og viste dig det legetøj, de havde købt til dig. Så skulle vi ind på kontoret, hvor vi skulle snakke med nogle mennesker og udfylde en masse papirer. Mens jeg sad med dig på skødet, kunne jeg se, at tre fingre på din ene hånd var vokset sammen. Det havde vi ikke fået at vide, så da vi kom hjem til hotellet med dig, snakkede vi med Danadopt og med deres læge hjemme i Danmark. Vi fandt ud af, at det var bedst, at du blev undersøgt lidt mere så næste dag var du og jeg på et kinesisk børnehospital, hvor du fik undersøgt dit hjerte og dine nyrer. Men alt var heldigvis helt fint. Det var en særlig oplevelse at sidde der i venterummet med dig i armene mellem alle de kinesiske mødre og deres små børn. De havde nok aldrig hørt nogen synge En pige gik i enge for deres barn før, men det kunne du godt lide. Før vi tog hjemmefra, havde vi været bekymrede for, om du nu ville have svært ved at spise på grund af din revne i ganen. Vi havde også taget nogen særlige sutteflasker med til dig, for vi troede, at du stadig fik flaske. Men du kunne skam spise alt mulig mad ris og suppe og små stykker kød og grøntsager. Og melon var du helt vild med! Og nogle gange, mens du spiste, skulle du nyse, når maden kom op i næsen gennem din ganespalte. Så kunne du nyse maden en hel meter væk og så grinede din søskende og var meget imponerede! Nu er du en stor dreng på 19 måneder, og du har ikke længere hul i ganen. Du er blevet opereret på Rigshospitalet, hvor Sigurd, Nanjing, Kina august Adoption & Samfund

5 tema: special needs børn du fik lukket din ganespalte og du har også for nylig fået opereret dine fingre fra hinanden, så du kan bruge dem alle sammen hver for sig. Du er en glad og nysgerrig dreng, der snakker en masse. Vi kan godt høre, at der er lyde, der er sværere for dig at sige, men du øver dig! Du elsker at lege især med tog, biler og traktorer. Du griner, danser, kysser og pjatter med os. Dine to søskende er meget glade for dig og du er meget glad for dem. Du er faldet så let til i vores familie, og du trives og udvikler dig med rivende fart. Vores dejlige dreng hvor er det godt, vi fik hinanden! Kys fra Mor Supplerende Vores vej til Sigurd har været brolagt med mange overvejelser. At han er et barn med special needs (SN) fylder meget lidt i vores dagligdag men vejen til et barn fra SN listen har for vores vedkommende været lang. Vi har ikke fortrudt, at vi ikke før overvejede den mulighed men vi er meget lykkelige for, at vi kom der til. Hvad der i den enkelte familie gør, at man måske en dag overvejer et SN barn vil være forskelligt, ligesom familier er helt forskellige. Vi har haft stor glæde af den åbenhed, andre adoptivfamilier har vist os og vil derfor gerne dele vores historie, som måske kan være med til at bidrage til andres overvejelser på vejen til deres barn. Beslutning Vores to ældste børn er født i Sydkorea. På grund af alder var Korea ikke længere en mulighed, da ønsket om det tredje adopterede barn meldte sig. Vi kom derfor på venteliste til et barn fra Kina, hvor der på det tidspunkt var ca. 13 måneders ventetid. Som tiden gik, steg ventetiden konstant, og det blev efterhånden klart, at vi ikke ville kunne nå at få barn i forslag, inden vores 5 års godkendelse ville udløbe. En fornyet godkendelse var på grund af alder ikke mulig og vi var derfor ved at indstille os på, at vi ikke ville få flere børn. Så vi fortalte vores børn, at vi desværre ikke kunne nå at få en lillebror eller lillesøster alligevel og vi voksne talte meget om, hvorvidt vi selv aktivt skulle Første møde med Sigurd, Nanjing, Kina august framelde os listen eller bare vente til, vi ville blive taget af, når vores godkendelse udløb. Det er en næsten ubærlig situation at stå i: enten at blive stående på ventelisten for passivt at se til, mens muligheden for at få det barn, man ønsker sig, udløber - eller selv at tage skridtet til at stå af, for dog at bevare en smule kontrol over sit liv. Vi havde flere gange besluttet os for det sidste men fik bare aldrig lige taget det sidste skridt. For den beslutning var ikke taget med hjertet, men med hovedet og fornuften. Så da Danadopt i maj 2010 sendte et brev til familierne på Kina-ventelisten for at oplyse om muligheden for at få barn med special needs (SN) og om ændret procedure i Kina omkring formidlingen af disse børn, blev det signalet til, at nu måtte vi træffe en endelig beslutning. Pludselig var der igen alligevel en reel mulighed for at få endnu et barn. Men så blev vi usikre. Vi havde jo været så indstillede på, at vi ikke ville nå det, at vi havde oplinet en masse rationelle argumenter til os selv om, at det nok var bedst ikke at få flere børn. Vi var blevet ældre, vore to børn var velfungerende risikerede vi at ødelægge noget for dem? Så i første omgang var vores overvejelse ikke kun, om vi havde ressourcer til et SN barn men om vi overhovedet turde få et barn mere og så endda et barn med særlige behov. Efter et par uger med mange overvejelser fandt hjertet dog igen sin plads i forhold til hovedet ja, vi turde! Og en enkelt fordel havde der dog været ved den lange ventetid: vore to andre børn var også blevet ældre 6 og 8 år og dermed også mere robuste i forhold til at få en bror eller søster, der ville kræve mere af os og af dem. Da den beslutning var taget, kom den næste overvejelse: ud fra hvilke kriterier vælger man, hvilke handicaps eller udfordringer ens kommende barn skal have? Vores valg blev, at ud fra et hensyn til vore andre børn ønskede vi i højest mulig grad at kunne overskue konsekvenserne af et kommende barns særlige behov og vi fandt, at læbe-ganespalte er en meget konkret problematik, som man Nr

6 tema: special needs børn i Danmark ved meget om og har meget specialiserede tilbud til. Undervejs i vores overvejelser gjorde vi brug af muligheden for at indhente information både via nettet og ved samtale med fagpersoner. Alle steder mødte vi stor åbenhed. Så efter nogle uger med intense samtaler og overvejelser mellem os forældre blev beslutningen heldigvis truffet, og 7. juni 2010 blev mailen til Danadopt så sendt. Og allerede næste dag kom så opringningen: Der var en lille dreng på 7 måneder, der matchede vores beskrivelse var vi interesserede? Ja tak! Proces og ventetid De næste dage og uger var hektiske. Først var der 72 timer til at tage endelig stilling til barnet. De helbredsoplysninger og beskrivelser, vi fik, var fra 4 mdrs. alderen og ud over dobbeltsidig læbe-gumme-ganespalte blev beskrevet et barn uden yderligere misdannelser og med alderssvarende udvikling. Alt så fint ud. Jeg kontaktede specialsundhedsplejersken ved Taleinstituttets læbe-ganespalte afdeling i Århus. Hun stillede op i vores hjem en time efter med informationsmateriale og mulighed også for drøftelse af de oplysninger, vi havde fået tilsendt. En fantastisk service som bekræftede os i, at vi ville være i gode hænder i et meget professionelt fagsystem med et barn med læbe-ganespalte. Vores godkendelse skulle udvides og da Statsforvaltningen hørte, at der allerede var et konkret barn på tale, fik vi en samtale få dage efter. Også det var en flot service. Specialsundhedsplejersken formidlede kontakt til en familie, der for nylig var hjemkommet med barn med samme problemstilling og de stillede sig med stor åbenhed og venlighed til rådighed for vore spørgsmål. Senere var vi også på besøg i deres hjem, så vore børn kunne se et barn med læbe-ganespalte. Så vi oplevede en helt fantastisk støtte og velvillighed. Vi sagde ja tak og efter nogle uger havde Kina også sagt ja til os og vi kunne begynde at glæde os. Overdragelse og usikkerhed Ved overdragelsen i Kina kom det bag på os, at vores søn havde yderligere meget tydelige misdannelser af fingrene på den ene hånd, samt en lille afvigelse på den ene fod. Der havde jo udtrykkeligt stået ingen under punktet Misdannelser af lemmerne i de lægelige informationer, vi havde fået. Vi blev usikre på, om der kunne være yderligere skjulte misdannelser eller udviklingsafvigelser, som vi ikke selv kunne vurdere. Da vi kom hjem til hotellet med vores søn, Du er faldet så let til i vores familie, og du trives og udvikler dig med rivende fart. Vores dejlige dreng hvor er det godt vi fik hinanden! kontaktede vi derfor Danadopt som igen kontaktede den lægekonsulent, der havde set på de oprindelige papirer. Vi blev anbefalet en scanning af hjerte og nyrer og den besked kunne vi så give den kinesiske læge, der samme dag kom for at rutineundersøge vores barn. Det var utrolig dejligt at have den danske lægelige vurdering i ryggen, da den kinesiske læge virkede overfladisk og hurtig i sin undersøgelse. Men han fulgte de danske anbefalinger og fik sammen med vores tolk arrangeret tid til de anbefalede undersøgelser allerede dagen efter. Så næste dag var Sigurd og jeg på et kinesisk børnehospital. Jeg oplevede et stort og effektivt hospital med noget andre forhold og procedurer end på danske børnehospitaler. Jeg var her helt afhængig af tolken/ guidens meget erfarne kompetence, da ingen af lægerne talte meget engelsk og man skulle til undersøgelser på flere etager, betale ved forskellige skranker og hente medicin helt tredje steder. På paradoksal vis var denne oplevelse også med til at styrke moderfølelsen. Det var mig, der havde ansvaret for denne lille unge i min varetægt, og for at alle de oplevelser og indtryk, han her blev udsat for, ikke blev for overvældende. Og så var det helt særligt at sidde der og vente i gangene mellem alle de kinesiske kvinder med børn og helt tydeligt skille sig ud - og samtidig lige så tydeligt føle sig som en del af det store fællesskab af mødre! Heldigvis viste undersøgelserne normale forhold ved nyrer og hjerte. Vi kontaktede telefonisk den danske læge, som velvilligt havde stillet sig til rådighed for opringning, selv om klokken var 6 hjemme i Danmark! Vi fik drøftet undersøgelserne og vores observationer af Sigurd, lægen kontaktede yderligere en lægefaglig ekspert, som gav sin vurdering - og så kunne vi med ro i sindet træffe en beslutning. Samme eftermiddag blev vi med vores underskrifter på 11 forskellige dokumenter, 4 fingeraftryk og Sigurds håndaftryk endelig Sigurds officielle forældre. Efter hjemkomsten Tilbage i Danmark med vores søn var der en række lægeundersøgelser, vi skulle igennem. Hjertescanningen blev gentaget, da der alligevel var en lille hjertemislyd heldigvis helt ufarlig som skulle undersøges inden operationen af ganen. Vi kom også hjem med MRSA stafylokokker, som er resistente overfor bestemte typer penicillin hvorfor hele familien og hjemmet var gennem en større rensning og rengøring. Sigurd har fået opereret ganen på Rigshospitalet med fint resultat og følges af Taleinstituttets læbe-ganespalte afdeling. Hans fingre er også blevet opereret med fint resultat. Vi har fået en meget glad og velfungerende dreng, som hurtigt er faldet til i familien og har knyttet sig uproblematisk til os. I det daglige mærker vi ikke meget til hans medfødte misdannelser og tænker sjældent over, at han er et special need barn. Hans læbe-ganespalte medfører, at vi skal forholde os til en række praktiske ting som operationer, undersøgelser og fokus på den sproglige udvikling og på længere sigt kan der komme andre udfordringer, når Sigurd selv bliver bevidst om, at han ser lidt anderledes ud i ansigtet end de fleste. Men alt dette føler vi os godt rustede til at håndtere og støtte ham i. Det sværeste i forløbet har været oplevelsen af, at den information, vi fik fra afgiverlandet før adoptionen, var mangelfuld og fejlagtig. Det medførte, at vi ved overdragelsen blev usikre på, hvad vi kunne regne med, og at det første møde med vores barn skulle præges af observation og bekymring ikke kun af nærhed og kærlighed. Heldigvis viste Sigurd os en stor tillid så vi hurtigt fik indtryk af en kontaktfuld, nysgerrig, glad og alderssvarende dreng. Vores oplevelse af manglende eller fejlagtig information i forbindelse med adoption af et SN barn er desværre ikke enestående. Vi er overbevist om, at de manglende informationer om Sigurds misdannelser er udtryk for, at man i Kina har villet barnet det bedste. Vi tror, man har tænkt, at man ved at fortie noget har givet ham større chancer for at få en familie. Vi ville bare så meget hellere have mødt ham med den fulde viden om hans medfødte udfordringer. Under forløbet oplevede vi en helt enestående opbakning og støtte fra Danadopt og deres tilknyttede læge i forbindelse med overdragelsen og vore bekymringer og også under resten af opholdet i Kina fulgte Danadopt op på, hvordan vi havde det. Og også systemet i Kina udviste fleksibilitet i håndteringen af vores sag. Sigurd er en stor, stor glæde i vores liv og familie så igen: Vi har ikke fortrudt, at vi ikke før overvejede den mulighed men vi er meget lykkelige for, at vi kom der til! 6 Adoption & Samfund

7 tema: special needs børn Når William klukker af grin af Rikke Hald, mor til Catharina og William, begge født i Kina. William er født med læbe-ganespalte. I 2009 gik vi i gang med at søge godkendelse til barn nr. 2, og vi havde på det tidspunkt, endnu ikke tænkt tanken, at vores kommende barn skulle være et barn fra special need listen. Da vi var nået så langt i vores forløb og skulle vælge land, begyndte en masse tanker at melde sig: venteliste til de forskellige lande hvad var udsigten? Skulle vores børn være fra samme land? Ville vi overhovedet kunne nå at få et barn under den alm. godkendelse? Min mand var over 40 år og jeg var 36 år på det tidspunkt. Tankerne begyndte på det tidspunkt at gå mod special need listen ventetiden spillede en rigtig stor rolle for os, især fordi vi havde Kina i tankerne. Vi fik arrangeret en samtale med landekonsulenten i DanAdopt og fik rigtig god information omkring de forskellige lande, især omkring ventelisterne. Vi snakkede en del om børn fra special needs listen, om hvilke tanker vi havde gjort os. Var det noget for os? Havde vores lille familie ressourcerne til det? Hvordan ville det være for vores datter ville hun kunne klare den ekstra opmærksomhed, det nye familiemedlem ville kræve? Hvilke tanker havde vi gjort os omkring, hvilke handicaps vi, som forældre følte, at vi havde ressourcer til at klare. Vi blev sendt hjem med en masse tanker kørende i vores hoved, men var glade for, at der var tid til at tage samtalen med os, og at der blev givet god rådgivning. Så de efterfølgende dage blev der vendt mange tanker. Vi havde besluttet, at det skulle være Kina igen, da det land lå vores hjerte nær. Vi talte meget omkring de forskellige handicaps, synlige eller usynlige handicaps, hvad kunne vi som et par, en familie klare. En sen aften efter mange overvejelser fik vi lavet en liste. Vi havde besluttet os for, at vi som familie godt kunne klare både synlig og usynlige special needs eks. ganespalte, manglende hånd, hjertebarn. Listen blev sendt af sted til Danadopt, og så var det jo bare at vente på at komme på ventelisten. Vi blev godkendt. Kom på ventelisten til Kina med en alm. godkendelse og havde egentligt forberedt os på at skulle vente rigtig lang tid, så der blev lagt låg på alle de tanker og følelser, vi havde omkring at skulle have barn nr. 2. Selvfølgelig var vi da spændte og tjekkede ventelisterne osv., men vidste også, at ventelisten til Kina var ekstrem langsom. Special needs listen var jo også begyndt at vokse, så der regnede vi også med, at der ville gå lang tid. Vi var klar I april 2010 blev jeg ringet op af DanAdopt. De havde en dreng fra special needs listen. Han havde dobbeltsidig læbe-gumme-ganespalte og var 8 mdr. Jeg blev meget overrasket over, at vi allerede blev kontaktet, men på det tidspunkt var vi det eneste par på deres liste, som havde valgt et barn med spalte. Da de skulle have besked samme aften, blev der mailet div. papirer og billeder. Der var rigtig meget at forholde sig til. Vi var lykkelige over at blive kontaktet allerede, men var vi klar til et barn med sådan et handicap? Kunne vi magte det? Der ville komme mange operationer, og det ville kræve rigtig Vi talte meget omkring de forskellige handicaps, synlige eller usynlige handicaps, hvad kunne vi som et par, en familie klare. meget. Hvad med vores datter? Ville hun kunne magte alt det her? (vores datter var på det tidspunkt 3 år). Var det for tidligt for vores datter? Hvad med de mange indlæggelser, der ville komme ville det være for voldsomt for hende? Så der var mange ting at tænke ordentlig igennem, før vi sagde ja eller nej. Vi kom frem til, at vi som familie godt kunne magte et barn med så svært et handicap. Vi mente, at vi havde ressourcer nok til det. Så vi sagde ja til vores skønne dreng. Der skulle hurtigt søges en udvidet godkendelse, og vi skulle have hans papirer og billeder gennemgået af en speciel læge, så det kunne nå at komme med i samråd. Heldigvis kom vi igennem og fik en udvidet godkendelse og kunne nu se frem til at skulle hente vores søn. Vi besluttede at kontakte Læbe-Ganespalte Centret i København for at blive klædt godt på, inden vi skulle hente vores søn. Der kom en speciale sygeplejerske hjem til os og vi fik en rigtig god vejledning omkring mad, væske til et barn med læbeganespalte der spiser af flaske mm. 5 måneder gik der, før vi kom af sted til Beijing (der var en del besvær med papirerne) og derefter videre til NanNing. Spiseproblemer Efter overdragelse af vores søn var der igen en masse at forholde sig til, især omkring føde og væske til vores søn. Han var vant til en bestemt slags mad tyk ris vælling i en flaske med et Kina hul i sutten (et stort hul i sutten), så vi skulle lære at give ham mad af en flaske, hvor det skulle trykkes ud. Han ville ikke drikke tynd væske, og han ville ikke spise de første 2 dage, så vi begyndte at blive desperate i NanNing var der 35 grader og en høj luftfugtighed, så han manglede jo i den grad føde og væske. Han overgav sig til sidst og drak og drak endelig. Men også det første tegn på hans spiseproblemer. Der var meget at forholde sig til. Hans søster skulle vænne sig til, at han tog en del opmærksomhed, at der var brug for ro, når han skulle spise at han var lige så irriterende, som de fleste nye søskende er i starten. Vi skulle i starten vænne os til hans udseende, at mange folk kiggede en del, når vi kom med ham. Selvfølgelig var vi forberedt p.g.a billederne og informationen, men det skulle lige synke helt ind. Nr

8 tema: special needs børn Det var en svær start p.g.a hans manglende lyst til at drikke væske og de vanskeligheder, vi havde med at give ham vælling af hans flaske. Men lidt efter lidt lærte vi at give ham mad på den måde, som han ville have det. Ren væske kunne vi godt glemme, så der måtte gives en del i hans mad. Vi glædede os til at kunne komme hjem til Danmark. Få ro og få noget mere vejledning omkring hans fødeindtag. Hverdagen i Danmark skulle så småt i gang. Vores datter skulle i børnehave igen, og vores søn skulle vænne sig til en masse nye indtryk. Han havde stadigvæk spiseproblemer, og ville stadigvæk ikke drikke tynd væske af flaske eller kop. Vi havde tæt kontakt med sundhedsplejerske og sygeplejersken fra Læbe-Ganespalte Centret, som forsøgte at vejlede os så meget, de nu kunne, for vi var jo lidt desperate. Udover de vanskeligheder en dobbeltsidig spalte kunne give et lille barn, så var vi alle kommet frem til. at han nok også havde andre spiseproblemer. Han ville kun spise to slags grød i flaske med div. frugtmos osv. i. Ved forsøg på andet kastede han op, ofte noget, som han fremprovokerede. Så vores søns udforskning af mad er i meget langsomt tempo i hans tempo. Udover hans spiseproblemer og hans omstilling til et andet land, at skulle lære os at kende, lære at knytte sig til os, så skulle han også i gang med operationer. Den første fik han efter kun 2 mdr. i landet vi havde mange overvejelser omkring det, netop fordi han kun havde været sammen med os i så kort tid. Det ville være rigtig overvældende og grænseoverskridende, men p.g.a hans spiseproblemer og hans alder besluttede vi, at vi var nødt til at sige ja så tidligt. Det var rigtigt hårdt, og der blev grædt mange tårer, både fra ham, men også for os, det var hårdt at skulle se sin søn blive bedøvet og have ondt. Under hans indlæggelse valgte vi, at alle fire skulle være der, selvom det ville være en barsk omgang for vores datter. Men en nødvendig beslutning, da hun havde lige så meget brug for sin mor og far. Så der blev pendlet frem og tilbage i hverdagene og ellers på hotel i weekenden. Et år med udvikling Vores søn har nu været sammen med os i næsten 1 år. Har fået sine fire operationer, William fejrer sin 2 års fødselsdag med hygge i haven. han mangler en endnu, før hans gane er helt lukket. Hans spisevanskeligheder er blevet lidt bedre, men der er stadig en lang vej endnu. Det har været et rigtig hårdt år p.g.a alle de operationerne, der har været. Der har været nogle voldsomme reaktioner fra ham og hans søster, men reaktioner, som vi havde regnet med ville komme. Det har været rigtig hårdt p.g.a hans spiseværing. Der har været gange, hvor det har været nødvendigt at tvinge ham lidt for at få noget mad/væske i ham, hvor man har følt sig som verdens værste forældre. Det har været nødvendigt med støtte og vejledning fra flere og heldigvis har den været der, og vi har brugt dem flittigt, f.eks. Læbe-Ganespalte Centret i København hvor vi har hængt i telefonen p.g.a hans spiseproblemer. Men det har skam også været et skønt år. Det har været fantastisk at se hans udvikling, fysisk og psykisk, at se søster og bror knytte bånd. Selvfølgelig er det stadig hårdt for storsøster at skulle dele, men det bliver bedre. Det har været og er fantastisk, når han gerne vil hænge og nusse med sine forældre, når han kommer med lyde, prøver at synge, sige et nyt ord av, av, da han endelig kunne gå en uge, før han fyldte to. Når han klukker af grin, når han vil læse bog og meget mere. Vi ville aldrig undvære ham, selvom det har været hårdt fysisk og psykisk for alle. Ja, det er noget andet med et special need barn, og på den anden side er det ikke. Vi syntes også, det var meget hårdt med vores datter p.g.a hendes voldsomme separationsangst, som i øvrigt stadig er der. Der er mange ting, man skal forholde sig til, når man gerne vil adoptere et barn. Skal det være en alm. godkendelse eller en udvidet godkendelse? Hvor kan man få vejledning, hvis man vælger et special need barn? Og lignende. Måske vores lille historie kan hjælpe lidt på vej. 8 Adoption & Samfund

9 tema: special needs børn En gave hver dag af Lisbeth C. Grundtvig, mor til Oskar, født i Kina. Oskar er født med læbe-ganespalte. Da brevet med barn i forslag kom fra ACadoptionscenter, med en lille beskrivelse på et par linjer på hvert barn i alt 5 børn, så hoppede hjertet af fryd, men jeg blev så helt usikker kunne det virkelig være sandt, at det nu skulle være? Var jo lige afklaret i forhold til, at jeg ikke skulle være mor. Den lange ventetid Jeg startede min ansøgning om adoption ca. 4½ år, før barn i forslag kom. Processen var lang, meget lang. Den lange proces var opslidende. Når jeg kiggede på den ordinære venteliste, hvor jeg stod opskrevet, så rykkede jeg mig ikke væsentligt, jeg blev jo overhalet indenom af par det var noget nedslående. Jeg søgte som ene-adoptant. Ventetiden for ene-adoptanter er oftere længere, meget længere. I mit tilfælde var det ud fra den aftale, AC havde lavet med afgiverlandet Kina, at kun 8% af den samlede mængde gik til ene-adoptanter. Og vi var mange ene-adoptanter. Kina var på daværende tidspunkt afgiverland til eneadoptanter. Efter godt 2 år fik jeg tip om, at det kunne gå hurtigere, hvis man skrev sig op til børn med special needs. Det havde jeg dog hørt før, men ikke rigtig turde løbe an med at gøre, men min frygt var ubegrundet. Hvad var det for special needs disse børn havde? Typisk læbe-ganespalte børn, børn med klumpfod og hjertefejl. Jeg var bekendt med børn, der havde læbe-ganespalte og havde også mødt en dreng med klumpfod, men kontaktede alligevel en læge for at høre nærmere om disse handicaps. Jeg var mere usikker på adoption af børn, der var født med hjertefejl. Lægerne herhjemme er så dygtige, og under alle omstændigheder er de børn, der adopteres via benævnelsen Special needs børn ikke dødssyge. Det er handicaps, vi relativt nemt kan behandle herhjemme. Beslutningen blev taget, og jeg blev skrevet op på listen til disse børn. Men ét er at blive skrevet op, noget andet er, hvordan sådan en liste egentlig fungerer. Der kom ikke mange børn fra Kina med special needs, og det var jo der, jeg var skrevet op man kan ikke bare melde sig under et andet flag. Pænt vente. Børn med special needs har om nogen brug for at få ekstra pleje og omsorg, da de skal igennem nogle operationer, behandlinger og undersøgelser. Vores sygehusvæsen herhjemme er godt, der skelnes ikke mellem rig og fattig, behandlingen er ens og udført af specialister det har hvert fald været sådan, og forhåbentlig fortsætter dette. I Kina er der ikke de samme muligheder for behandling. Men i Kina bliver børn med special needs, som regel sat i pleje hos en familie. Disse børn får efter min mening bedre vilkår, da der allerede her bliver ydet mere omsorg, end de kan få på et børnehjem. Forelsket Men efter godt 4½ års venten på barn, så svandt håbet. Jeg havde så også mødt en dejlig mand, der allerede havde 3 børn. Så jeg overbeviste mig selv om, at det med eget barn ikke blev i dette liv og affandt mig med dette. Da denne erkendelse ligesom havde bundfældet sig så kom ikke desto mindre et barn i forslag. Morten, som jeg på dette tidspunkt havde været kæreste med i godt 6 mdr., var da heldigvis med på, at der kom et barn mere til flokken, så beslutningen blev taget. Jeg modtog billeder af Oskar, lille bitte og alligevel var han 2½ år Jeg blev rent forelsket i denne lille unge. Oskar er født med læbe-ganespalte. Afrejsen til Kina blev planlagt det blev ikke Morten, der tog med, men min ældste søster Jane, der er bedstemor til ikke mindre end 12 børnebørn. Det er nødvendigt at være to, da der er så mange papirer og ting, der skal være styr på, at det kan være svært at overskue specielt i den situation, det er at blive mor til et barn på 2½ år som førstegangs fødende, men graviditeten havde jo også varet langt længere end de alm. 9 mdr. Nr

10 tema: special needs børn Rejsen var planlagt til at vare 14 dage. En uge, med klargøring af papirer og lign., indkøb af forskellige ting til, dels til børnehjemmet, dels til Oskar, og vi havde selvfølgelig også gaver med hjemmefra, både til vores børn, men også til børnehjemmet. Overdragelsen af børnene foregik på et officielt kontor, men var meget bevægende. Der sad vi alle par og enlige rundt om et bord og ventede på, at vores navn blev råbt op, og ind kom en plejer med et barn på armen. Det var alle børn med særlige behov, der blev overdraget, så vi var alle i samme båd. Der var glædestårer og for nogle af børnene også gråd over dette nye og ukendte, de blev præsenteret for. Der kom dog forholdsvis hurtig ro over de fleste, børn som forældre. Der skulle udfyldes papirer og dokumenter. Den næste uges tid gik med at få ordnet de sidste formalier, pas og adoptionspapirer. Og ikke mindst at bo på hotel med et barn, man skal lære at kende. Jeg havde glædet mig usigeligt til at komme til Kina ikke mindst pga. jeg nu blev mor til Oskar, men også til at se dette storslåede land. Det blev ikke til så meget sight seeing. Det første barn i kollektiv Det var skønt at komme hjem. Oskar oplevede at flytte i kollektiv med 6 andre voksne ud over sin mor den proces var dog ikke helt nem, da tidl. Amtsnævn- nu regionshovedstadens nævn ikke var helt enige i, at adopterede børn ville have godt af at bo i kollektiv, for det havde nævnet ikke prøvet før. Det er nu gået ganske godt indtil videre, og Oskar har fået en masse på den konto af oplevelser og voksenkontakt. Den første tid isolerede Oskar og jeg os på værelset, for at det ikke skulle være for voldsomt med alle de indtryk. Besøgte ikke og fik ikke besøg de første 14 dages tid. Der ventede Oskar en del operationer hjemme, og han er ikke færdig. Han har på nuværende tidspunkt været fire operationer igennem, en i Kina (læben lukkes), tre herhjemme, ganen lukkes over to omgange, og ved den sidste operation fik Oskar lavet en svælglap primært tale forbedrende operation. Oskar har, som læbe-gane spalte barn, været tilknyttet Læbe-Ganespalte Centret i Gentofte, hvor der er mange specialister tilknyttet. Som læbe-ganespalte barn er der tit tendens til problemer med mellemørebetændelse, det er derfor en god ide at konsultere en ørelæge forholdsvis tit. Der blev ret hurtigt efter Oskars hjemkomst bestilt en operation til lukning af ganen. Oskar har taget disse indlæggelser og undersøgelser med ophøjet ro. Han har heldigvis været glad for at komme på Rigshospitalets børneafdeling. Vi var også meget heldige at få en plads til Oskar i en supergod børnehave, med talepædagog og sproggruppe fast integreret på ugeprogrammet. Oskar har stadig nogle operationer i vente, helt hvor mange og hvornår står lidt usikkert hen endnu, men de bliver sikkert først om nogle år. Vi trænger også sådan til et år uden hospitals indlæggelser. Jeg fik konstateret kræft sidste år og med operation og kemo-behandling, en ordentlig omgang, ikke kun for mig, men også for Oskar og min kæreste. Jeg er rask nu, og Oskar er rask. Jeg har på intet tidspunkt fortrudt beslutningen om at adoptere. Det har været sådan en stor gave at få Oskar, og jeg bliver jo dagligt mindet om det. Foto illustrerer ikke artikel Foto illustrerer ikke artikel Daniel Min-Wu 4½ år fra Sydkorea - På skovtur. Selma med krans af sommerens vilde blomster. Selma er 9 år og født i Vietnam. 10 Adoption & Samfund

11 tema: special needs børn Gave fra Special Needs af Inge og Thomas Christensen, forældre til to piger på hhv. 2 og 6 år, begge født i Kina. Den 2-årige er født med hjertefejl. Vi kom hjem med vores ældste datter fra Kina i juli Hun var på det tidspunkt 1 år og 8 mdr., og vores adoptionsproces havde taget godt og vel ét år, fra vi blev godkendt i fase 1, og indtil vi havde hende i armene. Det var derfor også med stort håb og forventning, at vi ansøgte om godkendelse til adoption nr. 2 praktisk talt på årsdagen efter vores hjemkomst. Godkendelsen kom hurtigt, og så var det jo bare at læne sig tilbage og vente og vente og vente og vente. Til vores fortvivlelse gik Kina-listen nærmest helt i stå, men alligevel var der lys i mørket. Vores datter trivedes, og vi nød at være en familie på 3. Så ventetiden syntes lettere at bære, når vi samtidig hver dag kunne glædes over vores elskede datter. I den lange ventetid talte vi løst om at tage imod AC s tilbud om at skifte liste, men for os var det vigtigt, at børnene havde samme landemæssige baggrund. Da børn fra Kina er hittebørn, vil vi aldrig kunne give dem nogen informationer om deres biologiske ophav, så vi følte, det var vigtigt, at de havde landet til fælles. Derfor valgte vi igen at vente og vente. Til sidst var der gået 3½ år, og vi følte nok, at skulle børnene have nogen som helst søskende-glæde af hinanden, så skulle der til at ske noget. Kina-listen så lige så fortvivlende ud som altid, så enten skulle vi forliges med tanken om kun at være en familie på 3 + hund eller også skulle vi tænke ud af boksen. Et skridt af gangen Nogle af vores venner havde året forinden hjemtaget deres barn nr. 2, som var et special needs barn på Børn søger forældre-listen. Og det var en stor succes for dem, og en stor glæde for os at opleve. Så med det i mente, begyndte vi selv at smage på ideen med et special needs barn. Første skridt var at kontakte AC s medarbejder i Kina og forhøre os nærmere om special needs børnene, proceduren og hvad vi ellers havde af spørgsmål. Annette fra AC var utrolig hjælpsom og forstående for vores første famlende spørgsmål, og efterhånden Mathias Guerra Atzen, født i Bolivia. Mathias er født med læbe, gumme, ganespalte. Foto illustrerer ikke artikel fik vi en bedre forståelse for, hvad special needs egentlig handler om. Børnene rangerer fra ganske små handicaps eller problemer til mere alvorlige og behandlingskrævende sygdomme eller handicaps. Og det, der gør det hele så utrolig svært, er, at man selv, som adoptant, skal formulere de problemstillinger, man er villig til at acceptere at et barn må have. Hvordan gør man det? En normalt fødende familie får jo heller ikke lov til at sige ja tak vi tager barnet, hvis det har sammengroede fingre, men ikke hvis det mangler en underarm el. lign. Det er en svær og meget uetisk problemstilling at stå i, og vi følte os ubehagelig til mode og som dårlige mennesker, fordi vi kasserede børn med bestemte problemer. Men vi kan ikke hjælpe alle børn på special needs listen, og vi var, som forældre til allerede et barn, nødt til at vurdere de ressourcer, vi kunne tilbyde barn nr. 2 UDEN, at det gik ud over barn nr. 1. Dermed sagt; vi følte ikke, at vi havde ressourcer til et barn med svære handicaps eller med meget behandlingskrævende sygdomme. Ingen af os er uddannet indenfor sundhedsvæsenet, så vi har absolut ingen forudsætninger for at vide, hvad et barn evt. kan fejle og dermed være et special needs barn, og man får jo ikke listen at se, så du selv kan pege ud, hvilke børn, du ønsker. Men vi snakkede sammen og snakkede noget mere og fandt efterhånden frem til nogle mere overordnede krav, f.eks. Må handicappet/sygdommen være synlig?, Må det være noget psykisk eller skal det helst være fysisk betonet?, Må det kræve efterbehandling/yderligere operation i Danmark?, Må det være en sygdom, der kræver medicinsk behandling resten af livet?, Må det være en smitsom sygdom? Og ud fra den snak og fra en masse samtaler med AC, så fandt vi ud af lige præcis vores prioritering. Og så var det jo bare at gå i gang med at søge om udvidelse af godkendelsen til lige præcis den form for spe- Nr

12 tema: special needs børn cial needs barn, som vi ønskede og følte, at vi havde ressourcer til. Vi var det første par i vores region til at søge om udvidet godkendelse af special needs barn efter den nye måde. Altså ikke efter Børn søger forældre-listen, som ikke eksisterer mere i Kina, men i stedet den nye digitale special needs liste, der frigives fra Kina hver måned, og som adoptionsbureauerne byder ind på, hvis de har adoptanter, der matcher godkendelse med børn på listen. Dvs. vi søgte en almen udvidet godkendelse specificeret efter lige nøjagtig vores adoptionsønsker. Lige så svært som vi synes, det var at udfærdige ansøgningen, lige så svært tror vi, samrådet synes, det var at godkende os. Men efter nogle tilrettelser i ansøgningen og endnu en snak med vores socialrådgiver, så gik ansøgningen igennem. Et lille hjertebarn Vi blev godkendt d og den ringede Annette og havde en lille pige til os. Det var ligesom at få en knytnæve i maven. Vi havde slet ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at det kunne gå så hurtigt. Men vores oprindelige placering på Kina-listen spillede også en rolle i fordelingen af special needs børn og dér havde vi jo ventet 3½ år allerede. Det var en fredag kl. 14, Annette ringede, og fra det tidspunkt havde vi 72 timer til at sige ja eller nej. Oplysningerne på den lille pige på næsten 2 år var 5½ mdr. gamle og vi følte, de var praktisk talt ubrugelige, for de viste ingenting. Hun var født med en hjertefejl og indleveret på børnehjemmet i en skønnet alder på 5 mdr. Da var hun på det tidspunkt meget syg og lægerne brugte næsten 6 mdr. på at få hendes helbred så stabilt, at hun kunne gennemføre en hjerteoperation og komme igennem i live. I en alder af 11 mdr. fik hun operationen, og ved 6 mdr-kontrollen efter operationen blev hun erklæret rask. Efter yderligere 5 mdr. blev hun placeret på special needslisten, hvor Annette fandt hende til os. Men det var som sagt fredag og også weekend i Kina, så der var ingen mulighed for at få fat i yderligere oplysninger. Vi snakkede med AC s pædiater, vi snakkede med familie og venner, og heldigvis har vi et hold venner, der begge arbejder på hjertemedicinsk afdeling som hhv. læge og sygeplejerske. AC s pædiater var ufattelig hjælpsom og imødekommende, og forsøgte efter bedste evne at besvare vores spørgsmål, men heller ikke han kunne jo svare ud fra andet end de 5 mdr. gamle oplysninger. Men vi havde stor glæde af hans vurdering og erfaring. Pigen var meget lille af vækst og pga. de meget gamle data, så var vi ikke sikre på, at hun virkelig var i tilfredsstillende vækst. Vi var utrolig usikre og svingede hele tiden mellem stor glæde og lige så stor usikkerhed og fortvivlelse. Vi skiftedes til at være djævlens advokat og stille de svære spørgsmål og tænke de grimme tanker. Og sådan gik hele weekenden. Til sidst endte vi på ét enkelt spørgsmål: turde vi stole på, at de oplysninger Kina kom med på dette barn, var reelle og sandfærdige efter deres bedste overbevisning, eller troede vi mere på, at der måske var noget usagt eller ufortalt mellem linjerne? Elliott, 5 år, indtager Paris. Elliott, som kommer fra Kina, er født med læbe-gumme-ganespalte. Foto illustrerer ikke artikel Selvom oplysningerne var gamle, var hun så blevet frigivet til adoption, hvis hun havde større eller dybere problemer end det, der fremgik? Vi tog en dyb indånding og valgte at sige JA. Ja til at stole på de kinesiske myndigheder, læger og børnehjem, og ja til at adoptere den lille pige! Kæmpestor personlighed Så i januar i år tog hele familien til Kina og hentede verdens mest vidunderlige lillesøster. Hun er godt nok ikke særlig høj, men det ved hun vist ikke selv, for personligheden fejler ingenting og er kæmpestor! Hun har taget adoptionen, som alle andre adoptivbørn med visse reaktionsmønstre og problemer, men vi føler bestemt ikke, at de er større pga., at hun er special needs barn. Vi har været på Skejby hjerteafdeling og har fået tjekket hendes operation, og den er helt igennem korrekt og flot udført, så hun får formodentlig ikke flere problemer med hjertet og skal ikke gennemgå flere operationer her i Danmark. Og vi tænker hver dag: Tænk, hvis vi havde sagt nej tak og gået glip af dette levende mirakel Der er ingen tvivl om, at der er en større risiko forbundet med at adoptere et special needs barn, men har man gjort sig nogle gode og grundige overvejelser, inden processen starter, så er man også bedre forberedt på resultatet. Vi synes i hvert fald, at det er et mirakel at se, at vores nye lille datter ikke har mistet troen på det gode i mennesker på trods af alt det, hun har gennemgået. Hun er bestemt ikke et pleaser -barn, men hun har bare stadig en dybereliggende tillid til mennesker på trods af sygdom, svigt, børnehjem, operation og adoption. Det ér da fantastisk! Men det er selvfølgelig ikke noget, der kan garanteres, at alle børn kommer med. Special needs børnene har oplevet store prøvelser og kan sagtens have større ar på sjælen, end man lige umiddelbart kan se, så det er bestemt noget, man skal være parat til at kunne tackle, når man har taget beslutningen. Vi vil ikke hverken til- eller fraråde at søge om special needs-børn, det er noget, man som adoptant helt selv må komme frem til, for at beslutningen er én, man kan stå inde for inden i sig selv. Men vi vil gerne fortælle om vores succesoplevelse og dele den med andre. Vi håber, den vil bringe glæde og måske inspiration til andre. Og vi føler i hvert fald, at vi har fået en gave! 12 Adoption & Samfund

13 Indkaldelse til generalforsamling i Landsforeningen Adoption & Samfund Lørdag den 5. november 2010 kl på Trinity, G. Færgevej 30, Snoghøj, 7000 Fredericia Foreløbig dagsorden for generalforsamlingen. 1. Valg af dirigent. 2. Godkendelse af dagsorden. 3. Bestyrelsens beretning. 4. Regnskab for 2010/11 forelæggelse og godkendelse. 5. Indkomne forslag: Godkendelse af interessegrupper. 6. Arbejdsprogram for det kommende år. 7. Orientering om budget for igangværende år samt Fastlæggelse af kontingent for kommende år. Fastlæggelse af abonnementspris for bladet Adoption & Samfund for det kommende år. Fastlæggelse af lokalforeninger og interessegruppers andel af det samlede kontingent. 8. Valg til hovedbestyrelse. 9. Valg af suppleanter til hovedbestyrelsen. 10. Valg af revisor samt revisorsuppleant. 11. Eventuelt. Regnskab og budget sendes til lokalforeningerne ultimo september, herunder forslag til medlemskontingent for det kommende år samt abonnementspris for bladet for det kommende år og forslag til lokalforeningernes og interessegruppernes andel af det samlede kontingent. Ved afslutningen (ca. kl. 17) er foreningen vært ved et mindre traktement. HOVEDBESTYRELSEN Vi har brug for dig og din mening Vil du være med til at drøfte foreningens resultater og handlingsplan, samt komme med forslag til de kommende opgaver, så mød op og gør netop din indflydelse gældende på vores årlige generalforsamling. Vi har også ledige bestyrelsespladser. Har du en mening om hvorledes Adoption & Samfund skal arbejde fremover, eller lyst til at deltage i et meget interesant bestyrelsesarbejde, kontakt endelig en nuværende hovedbestyrelsesmedlem for at høre nærmere om arbejdet. Vi sidder parate ved telefonen eller på mail for at besvare din henvendelse. Vi ser frem til at høre fra dig, således at vi på selve generalforsamlingen kan få sammensat en stærk og handledygtig bestyrelse. Maja 6 år, Thomas 1½ år, Katrine 6 år, Anna 6 år, Asbjørn 4 år og Alexsander 3 år. Kinatræf Alle 6 børn er født i Kina. De tre drenge er alle special needs børn. Jacob og storebror Casper umiddelbart efter hjemkomsten fra Kina. Nr

14 indlæg fra DANADOPT Vi skaffer særlige forældre til særlige børn af Karina Ahm, interview med specialkonsulent Mette Stolbjerg Garnæs, DanAdopt. Hos DanAdopt sidder specialkonsulenterne Mette Stolbjerg Garnæs og Dorit Glintborg. Det er lidt over et år siden, at Dorit og Mette, som begge har været hos DanAdopt i henholdsvis 9 og 14 år, efter en omorganisering, som bl.a. skulle sætte mere fokus på visitation og formidling af børn udenfor ventelisterne, overgik til at udgøre DanAdopts specialkonsulentteam. Her i Birkerød følger de hver dag adoptionsverdens puls og udvikling, og er, ikke mindst, de primære kontaktpersoner i forhold til DanAdopts formidling af børn med særlige behov og afklaringssamtaler med kommende adoptanter. I dag drejer det sig netop om formidling af børn med særlige behov. Et emne, som rummer oceaner af glæde og skrøbelighed for både børn, forældre og formidlingsorganisationerne. Vi har allerede mailet sammen for at afdække rammerne for vores snak i dag og jeg har fra første mail fornemmet den ildhu, som ligger Mette og Dorit på sinde, når talen kommer ind på disse børn. Her på kontoret fyldt med fotos af alverdens børn ridser Dorit og Mette kort op, hvad begrebet, børn med særlige behov, dækker over, nemlig helt basalt børn over 36 mdr., børn i en søskendeflok, børn med særlige fysiske eller psykiske behov og børn med mindre handicap. Jeg har i forvejen spurgt, om DanAdopt har statistikker over, hvor mange børn, der er formidlet som børn med særlige behov, samt hvilke lande, der evt. primært formidler børn med særlige behov. Mette fortæller, at der ikke hos DanAdopt foreligger statistikker over antal af formidlede børn med særlige behov, dels med baggrund i det faktum, at antallet af disse børn ikke er højt og dels, fordi afgiverlandenes definition af børn med særlige behov divergerer fra land til land. Det er tid til at tage hul på den videre snak og mens Dorit iler videre til dagens næste opgave, sætter jeg i gang med det første spørgsmål til Mette. Hvordan er søgningen til adoption af børn med særlige behov faldet eller steget i de seneste år eller holder søgningen sig på et stabilt niveau? Når vi ser på de kommende adoptanters søgning, ser vi en stagnation. Vi oplevede en bølge i søgningen i nogle år, især med formidlingen fra Kina, hvor der var en periode med mange, såkaldte mindre særlige behov fx læbe-ganespalte og hjertefejl. Her var det tydeligt, at der var en dominoeffekt og en afmystificering omkring disse børn ved kommende adoptanters oplevelse af og syn på andres erfaringer med adoption af børn med særlige behov. Det var for en tid toneangivende, den almene formidling faldt, hvilket resulterede i udforskning af andre muligheder. Og børnene var der. Det har ændret sig, verden forandres. Det er ikke sådan mere. Hvordan forholder kommende adoptanter sig til børn med særlige behov? Er de i større eller mindre grad åbne overfor disse børn? Der er en ændring. Vi fornemmer, at ny godkendte i dag i højere grad har stiftet bekendtskab og gjort sig tanker om børn med særlige behov. Desuden, at der mere generelt er en holdning til, at det kan være vilkårene ved adoption. Men der er også kommet større fokus på disse børn og det er et faktum, at det er disse børn, som der er flest af til adoption. Desuden informeres der i højere grad om det i dag og det bringes mere på bane, hvad man som forældre ønsker sig. Overvejelser om bevæggrunde og hvad barnet evt. må fejle. Udgangspunktet i alt godt forældreskab er jo et ønske om, at barnet skal have det godt. Alle børn kan få skader eller fejle fx genbetingede sygdomme, som først dukker op langt henne i livet. Mange ting er ikke givet på forhånd og rummelighed er en del af at være adoptant. Mange har fokus på relevante ønsker og har drivkraften til at se, hvordan virkeligheden kan hænge sammen. Omkring børn med særlige behov er det særlige behov ofte konkret og betydningen og behovene på længere sigt kendes på forhånd. Det er i realiteten ikke anderledes end at tage vare på sit barn i alle andre henseender. Oplever I, at børn med særlige behov, hvor fx handicap kan være synligt eller usynligt er foretrukket? Vi oplever, som med alle typer af adoptanter, også forskellige adoptanter til børn med særlige behov. Vores opgave er at afklare netop, hvad der for den enkelte familie er det, som de er indstillede på og har ressourcer til. Vi har stort fokus på, at adoption er for livet og det skal være det rigtige valg for hver enkelt familie. Uanset baggrund, særlige behov eller ej vides aldrig, hvordan det går med barnet. Hvordan de vil opfatte deres liv som adopterede. Det vigtigste er, at man, uanset alt, skal være parat til at hjælpe sit barn igennem livet. Hvordan er afgiverlandenes holdning til børn med særlige behov? Med alt ære og respekt for vores samarbejdspartere og lykkeligt for børnene, så er det børnenes tarv, som kommer først. Alle lande, som afgiver børn oplever effekten af alt for mange potentielle familier til for få legalt frigivne børn. Det åbner afgiverlandenes øjne for, at der også er de her børn, som kan adopteres. De børn, som ellers ikke havde en chance, får nu reelt også en chance til at blive et match til de forældre, som synes, at de har ressourcer og muligheder for at tage sig netop af disse børn. Og lige netop det faktum, at de ikke formidles via den almindelige formidling, er et udtryk for, at landene ikke bare vil af med dem. Men vi har en gruppe af børn, som søger særlige forældre. Et gode for disse børn er, at de nu har chancen for at få et sæt forældre og muligheder. Er definitionen på børn med særlige behov anderledes i fx lande som Norge og Sverige. Det foregår lidt forskelligt, men alle steder er fokus på børn med særlige behov, fx et barn på 9 år, søskendeflok, mindre fysisk handicap osv. Der er selvfølgelig fokus på, at det reelt kræver særlige ressourcer hos en familie at modtage et barn med særlige behov. Men grænser kan altid diskuteres. Grænserne og normalitet for hvad er normalt? Men i alle lande er kunsten at finde frem til den rette familie med de rette ressourcer 14 Adoption & Samfund

15 Et liv i en småbørnsfamilie kræver sin kvinde! Af Oddrun Aasebø Rønne, mor til Jonas, Silas og Nathanael, alle tre født i Etiopien (Jonas har CP og epilepsi, og sidder i kørestol) Et liv i en adoptivfamilie kræver sin kvinde med empati, rummelighed, menneskeindsigt, fleksibilitetsevne, opofrende kærlighed, kulturkundskab, multikunstner, masser af overskud mindst! Et liv i en handicapfamilie kræver sin kvinde som behersker (overarbejdede) sagsbehandlere, serviceloven, fysioterapi, er i besiddelse af tekniske færdigheder, kunsten at ikke sove, begavelsen til vedvarende at være tovholder, kendskab til hjælpemidler, er teknikker, har is i maven, er robust, kan fremelske evner som er godt gemt væk, har fysik til at løfte, er medicinuddeler, har oceaner af tålmodighed, har psykologisk indsigt, pædagogisk og kognitiv fingerspidsfornemmelse, kan sammenholde modsatrettede behov og evner, kan underholde et barn en halv dag på venteværelser som er blottet for børneremedier, har vedvarende gejst til at kæmpe og indehaver egenskaben til at rejse sig igen og igen og igen!! Et liv i en småbørnsadoptivhandicapfamilie kræver så hatten passer! Ikke så mærkeligt at vi så ofte føler at vi kommer til kort! Strøtanker fra en småbørnsadoptivhandicapmor Oddrun og det rette barn til lige netop den familie. Målet må hele tiden være, at man forsøger at matche det rette match. Ressourcerne til lige netop dette barn det må være den gode adoption. Måske skulle alle adoptionsprocesser give mere rum til refleksion og stillingtagen generelt. Måske skulle det være retten ved alle typer af adoption. Reflektorisk er påstanden, at grunden til, at det netop ofte går godt i familier med børn med særlige behov er, at familierne er velforberedte, har været igennem mange snakke, fået lov til at tvivle og overveje uden tabuer og med ret til at stille spørgsmålstegn. I den ideelle verden skulle man måske altid have ret til disse overvejelser. Ser I en forskel hos adoptanter til henholdsvis børn med særlige behov og børn i almindelige formidling? Og hvordan foregår processen hos jer? Vi ser en forskel i de forventninger, der på forhånd er til barnet. Hvilke problemstillinger skal der tages stilling til. Lige efter adoptanternes kursus oplever vi, at det er mere i mente, at adoption er nuanceret end det er længere fremme i processen. Vores pligt er her at være med at bevare fødderne på jorden. Vi hjælper til afklaring, når ønsket er et barn udenfor venteliste. Informere om hvilke børn, det kan være og får justeret drømme og ønsker til virkeligheden. Sætter tankeprocesser i gang omkring, hvilke børn forestiller i jer og måske især for par, vigtigheden i at være enige. Mange søger oplysninger i netværk og hos andre adoptivforældre, når spørgsmål er mere konkrete. Vi informerer generelt og taler om forældrenes pligt til at støtte igennem barnets videre livsproces. Opgaven kan være vidt favnede, der er mange ting, som man skal gøre op, hvad er godt for os osv. Så skal det skrives ned i en form for motivering, hvad har man tænkt på, hvad magter man og hvad magter man ikke. Vi har vores bog med forældre, som søger børn med særlige behov. Der er ikke mange i bogen, men konstant nogle. Vi lærer vores adoptanter godt at kende igennem processen og kan derfor matche de aktuelle børn optimalt ud fra bogens indhold og ønsker. Det er vigtigt at have for øje, at tingene ofte sker i ens eget hovedet og rent faktisk ikke i virkeligheden og at alt kan ændres. Det er et barn, og ikke en diagnose, men et menneske med positive og negative sider. Vi bruger processen til at sætte lidt ridser i lakken, for verden er jo ikke perfekt, Når I skeler til andre lande, ser I da nogle lande, som maner til beundring. Lande, hvor denne proces er lykkedes over forventning? Man kan ikke se bort fra kulturelle forskelligheder. Vi bor i Danmark, sådan er vilkårene. Man er nødt til at være realist og et barn skal kunne passe ind. Men vi kan kun beundre, at der findes organisationer, især amerikanske, som kan formidle børn med stærke handicap, som fx spastisk lammelse, til supergode familier. En organisation i USA formidler kun hiv-positive børn til amerikanske forældre. Beundringsværdigt, at disse børn også får chancen. Vores hjerte bløder altid for børn med særlige behov. De får ikke så mange chancer. De almindelige børn skal nok få et godt liv. De andre fortjener også chancen for et godt liv alternativet er så meget ringere. Hvordan ser det ud med formidlingen af børn med særlige behov i fremtiden? Som udviklingen tegner sig nu, vil vi se en almindelig formidling med ventetider, som vil stige, hvis ønsket er barn op til 36 mdr. uden kendte helbredsmæssige problemer. Alle andre børn, dem over 36 mdr., særlige behov osv., det er dem, som der er et stort og reelt behov for at give et sæt forældre. Fordi, det er jo sådan, at bl.a. Haagerkonventionen, gør, at de nationale adoptioner er steget til gavn for børnene. De børn, som normalvis formidles af den almindelige formidling, adopteres nu i større grad indenlands, igen afhængigt af det enkelte land. De andre børn, er de børn, som der ikke er forældre til. Det er børn, som er født og som ikke har en chance i deres eget land. Det er de børn, som vi adopterer. Men som altid og uanset særlige behov eller ej, så skaffer vi ikke børn til familier, vi skaffer familier til børn. Nr

16 indlæg fra ac børnehjælp Særlige forældre til børn der mangler familie af Margrethe Primdahl, Executive Director, AC BØRNEHJÆLP Et barn har ret til en familie, der kan sikre barnet en tryg og kærlig barndom. AC Børnehjælp tager denne rettighed bogstavelig. Adoption er og skal være resultatet af et ønske fra voksne om at være forælder til et barn og et behov for et barn for at være nogens søn eller datter. Der er rigtigt mange børn i verden, der mangler en mor og far. Lykkeligvis er national adoption i mange af børnenes oprindelseslande efterhånden blevet mere og mere almindeligt. Det har den betydning, at børn til international adoption i stigende grad i mange afgiverlandet bliver det, som med et internationalt begreb kaldes special needs børn. I AC Børnehjælp regi bruger vi begrebet børn-søger-forældre børn, eller børn der har brug for en særlig familie. En hjertesag på AC Børnehjælp Formidlingen af børn, der har brug for særlige forældre, er en hjertesag i AC Børnehjælp. Vi har rigtigt mange lykkelige historier om børn, som har fundet forældre via vort børn-søger-forældre program. Her har adoption været netop den rigtige løsning for såvel forældre som barn, fordi kombinationen af en rummelig dansk adoptivfamilie, et samfund, der sikrer den rette behandling til alle børn, og den fordomsfrie danske holdning til ikke at stigmatisere børn på baggrund af mindre handicaps, race, oprindelse etc. kan gøre en afgørende forskel for et lille barns muligheder for at få et værdigt liv i en kærlig familie. Børn-søger-forældre programmet På vores børn-søger-forældre liste efterlyser vi derfor særlige forældre til en række børn, som vi eller vores udenlandske partnere har svært ved at finde mødre og fædre til på anden vis. Det kan være børn, der ikke længere er helt små. Det kan være børn, der er del af en søskendeflok. Det kan være børn, der måske har særlige fysiske eller psykiske behov. Det kan også være børn med mindre handicaps. Et andet eksempel på et børn-søgerforældre program er vores glimrende samarbejde med den kinesiske centralinstans omkring formidling af børn med særlige behov. Ansøgere, der ønsker at adoptere et børn-søger-forældre barn får særlige prioritet og særligt omkring formidlingen af læbe-gane-spalte-børn og børn med mindre hjertefejl har vi fra AC Børnehjælps side været succesfulde i at finde danske forældre. Det har bl.a. betydet et godt samarbejde med Landsforeningen Læbe-Ganespalte i Danmark og med danske specialister i hjertesygdomme. Vi har fra AC Børnehjælps side ikke nogen statistik over, hvor mange børn, der er blevet formidlet som børn-søger-forældre børn. Dette fordi formidlingen af disse børn er så individuelle og i den store sammenhæng fortsat så fåtallige, at en specifikation af det enkelte barns vej til børn-søger-forældre listen i mange tilfælde ville være med fare for, at barnets ret til anonymitet er truet. Derudover er der en stor forskel på, hvordan de enkelte lande kategoriserer børnene. I ét land kan en pige på 4 år med forsinket taleudvikling udmærket blive opfattet som et barn, der bør kunne adopteres indenfor en almen godkendelse, medens det samme barn i et andet land bliver betragtet som et barn med særlige behov og skal formidles som sådan. Trends i udviklingen Hvis vi på trods af ovenstående skal forsøge at uddrage en trend over de seneste år, må det være, at vi fornemmer en større og forhåbentlig fortsat stigende interesse blandt danske adoptivforældre for at adoptere et børn-søger-forældre barn. Dette skal imidlertid sammenholdes med en generel tilbagegang i søgningen om adoption i Danmark, som naturligvis for os som formidlende organisation giver anledning til refleksion og bekymring. Generelt må vi sige, at i de lande, som vi sammenligner os med, har modtageligheden overfor at adoptere børn-søger-forældre børn og interessen for adoption i det hele taget været højere end i Danmark. I den sammenhæng er vi klar over, at vi som formidlende organisation har en opgave i at fremme adoptionstanken i Danmark og informere bedre og bredere om mulighederne. Holdningsmæssigt forsøger vi fra AC Børnehjælps side i denne debat at navigere så nænsomt som muligt. Vi prøver at sidestille forældre og børn. Vi forsøger at se holistisk på barnet og se på barnets kompetencer og muligheder, ligesåvel som vi forsøger at se holistisk på forældrene og på deres kompetencer og evner i modsætning til henholdsvis forældres og børns svagheder. Alle børn har ret til en familie Samtidig er vi stærke fortalere for, at adoptivforældrene til børn-søger-forældre børn og i øvrigt til alle adoptivbørn skal klædes så godt på som muligt til at modtage barnet, da det er forældrenes og ikke barnets opgave at sikre tilknytningsprocessen. For at opfylde dette forsøger vi med vore danske specialkonsulenter at forberede forældrene bedst muligt og vi forsøger som nævnt via diverse kompetencegrupper at skabe så godt et netværk som muligt for at danske forældre, der måtte have ressourcer til at tage imod et børn-søger-forældre barn. I forhold til vore afgiverlande forsøger vi at forklare, at når vi taler børn-søgerforældre børn i Danmark, tænker vi fortsat på børn, der kan forventes at få en normal opvækst med børnehave, fritidsordning og skolegang. Dette adskiller os lidt fra andre lande, hvor man kan have familiemønstre, der i højere grad muliggør, at den ene forælder er fuldtidsforælder, medens den anden måske varetager forsørgerrollen. Danske adoptivmødre og fædre skal før eller siden på job, og barnet skal kunne begå sig i et almindeligt familieliv. Denne argumentation er vigtig i sammenhænge, hvor vi som danske formidlende organisationer bliver kritiseret for at være utilstrækkelige i forhold til at formidle børn med særlige behov. På AC Børnehjælp har vi netop sat fokus på såvel opkvalificering som promovering af vores børn-søger-forældre program. På vores hjemmeside vil I kunne følge med i dette arbejde, som ikke blot vedrører børn, som vi har mulighed for at give en tryg opvækst i Danmark, men også børn, for hvem vi kan gøre en afgørende forskel i deres hjemland. Med jeres hjælp naturligvis. 16 Adoption & Samfund

17 filosofklummen Retten til fravalg og tilvalg Adoption & Samfunds redaktion har til dette temanummer bedt mig, som filosof, om at fabulere over etik og moral i forhold til adoption og børn med specielle behov. Jeg vil ikke ende med at anbefale en bestemt praxis, men håber på at mane til eftertanke og evt. samtale om nogle svære spørgsmål. af Dorete S. Kallesøe, cand. teol. og filosof, lektor ved læreruddannelsen i Nørre Nissum Alle har ret til et fedt køkken. Sådan reklamerede et køkkenfirma for nogle år siden for sit produkt. Uden yderligere sammenligning kunne man spørge: Har alle ret til at blive forældre? Selv om vi i Danmark bryster os af at være et af de mest frisindede lande i verden fri abort, fri porno, kvinders ligestilling m.m. lider vi danskere alligevel af en voldsom trang til normalitet, grænsende til perfektion. Når naboen har fået nyt køkken, vil vi også have et. Når veninderne har fået børn, begynder mit biologiske ur også at tikke. Når de andre har en normal kernefamilie med normale børn, vil jeg også ligne dem. Faktisk kan man sige, at familiebegrebet er blevet væsentligt indsnævret i de seneste 100 år. For 100 år siden fik folk de børn, der kom dumpende det første, når man var 18, det sidste i starten af 40 erne. I dag er det en social katastrofe at være ung mor, og selv om ældre mødre på over 40 i disse år bliver mere almindelige, mener mange, at det er mere naturligt at få sit første barn, inden man bliver 30. Også handicappede børn i familierne er blevet sjældnere pga. fosterscanninger m.m. Mennesker er med andre ord i langt højere grad blevet i stand til at designe deres eget liv. Det er selvfølgelig positivt at få det frie valg til selv at bestemme over sin tilværelse. Men det kan også være en byrde. Tør du føde dit barn, når du ved, at der er 30 % risiko for, at det fødes med et alvorligt handicap? Tør du overhovedet få foretaget en scanning, når du ved, at du kan blive nødt til at tage stilling til så store spørgsmål som liv og død for et kommende menneske? Denne valgfrihed, når det gælder ens biologiske barn, kan overføres på adoptionsforældre: Tør du lade være med at få en udvidet godkendelse til et barn med special needs, når din godkendelse er ved at løbe ud? Det var på mange måder lettere i gamle dage, hvor børn bare kom dumpende med eller uden handicap og på alskens uheldige tidspunkter. Dengang var børnene ens skæbne, i dag er de et valg. Og dog: Dengang, før aborten den blev fri, blev der født utallige uønskede børn, som tilmed kom til verden i et knaphedssamfund. Derfor var der også langt flere børn i overskud til adoption, end der er i dag, hvor vi i de allerfleste tilfælde må til udlandet og hente vores adoptiv-ønskebørn. Nu er levestandarden i u-landene tilmed steget, hvilket medfører endnu færre børn i udbud til adoption! Kan man så som adoptivforælder længere tillade sig at være kræsen, kunne man spørge? Burde man ikke tage imod de børn, der kommer? I en artikel i Kristeligt Dagblad (http:// Danmark-Danske-adoptanter-er-verdensmest-kritiske) kan man læse følgende: I Danmark er motivationen for adoption at skabe et normalt familieliv. Der ligger sjældent humanitære eller religiøse årsager til grund, mens der ofte gør det i for eksempel Sydeuropa eller USA. I Danmark vil man have børn for at ligne de andre! Derfor vil man også helst have små børn og børn uden handicap, hvilket gælder alle slags forældre. I USA og Sydeuropa adopterer man børn for børnenes skyld. I Danmark gør man det for sin egen! I en rettighedskultur som vores kan man stille to spørgsmål: Har alle mennesker ret til at blive forældre til et normalt barn? Og har alle børn ret til en forælder? Det første står ingen steder (det gør den med køkkenet heller ikke!). Det andet står heller ingen steder, dog kan man i FN s børnekonvention læse følgende: Deltagerstaterne anerkender, at et psykisk eller fysisk handicappet barn bør have et indholdsrigt og menneskeværdigt liv under forhold, der sikrer værdighed, fremmer selvtilliden og medvirker til barnets aktive deltagelse i samfundslivet. Endvidere står der at barnet med henblik på fuld og harmonisk udvikling bør vokse op i et familiemiljø, i en atmosfære af glæde, kærlighed og forståelse. Måske skal man ikke opgive sin karriere til fordel for et barn med særlige behov, men det kan være, at vi i det hele taget skulle begynde at overveje, hvilke pligter vi har i verden, i stedet for altid kun at tænke på vores rettigheder?! Dorete s. Kallesøe Cand.teol. (94) bifag i filosofi (86) og MA i Citizenship education (2008) Lektor ved læreruddannelsen i Nr. Nissum VIA University College. Husfilosof og kristendomslærer på M.C.Holms skole i Nykøbing Mors. Står bl.a. bag en website for lærere, præster og andre, der gerne vil filosofere med børn Kursusvirksomhed: Kurser og workshops om filosofi med børn afholdt for lærere og kirkelige undervisere. Efteruddannelseskurser i religionspædagogik. Foredrag om medborgerskab. Særlige interesseområder: Filosofididaktik, religionenes stilling i samfundet i dag, demokratisk dannelse og religionspædagogik. Dorete S. Kallesøe læner sig op ad tænkere som Sokrates, Kierkegaard, Løgstrup, Paul Tillich og Charles Taylor. Nr

18 ADOPTION & SAMFUND De Sjællandske Lokalforeninger Skal din lokalforening bruge penge på porto eller på arrangementer? Vi mangler rigtig mange af vore medlemmers mailadresser, så det forsøger vi nu at råde bod på. For udover at det koster en masse penge i porto p.t. kr. 8,00 pr. brev at sende invitationer ud pr. post til jer, så koster det jo også en masse resurser, inden brevet ryger af sted med posten! Disse resurser vil vi meget hellere bruge på at skabe nogle gode og spændende arrangementer for vore medlemmer! Så hvis du ikke allerede har sendt din mailadresse til os, så gør det nu! Du kan sende en mail til din lokalforening på en af de nedenstående mailadresser, og nu du er i gang, så HUSK at oplyse dit medlemsnummer til os (det står bag på dette blad) + dit navn og adresse samt dit tlf. nr. og evt. mobilnr., for så kan vi få opdateret alle medlemsoplysningerne! LF Sydsjælland.... LF Midt-og Vestsjælland... LF Nordsjælland... LF København... LF Københavns Omegn... Hvis du er i tvivl, om du tidligere har sendt os din mailadresse, så gør det bare igen! HUSK fremover, når du evt. ændrer mailadresse, også at ændre den hos os, for vi har rigtig mange mailadresser i vores database, som ikke længere er aktive! Når vi har modtaget din mailadresse, kan vi fremover maile til dig, enten når der kommer nye arrangementer på vores hjemmeside eller når vi har et nyt spændende arrangement på programmet, som vi gerne vi invitere dig til! Vi glæder os til at høre fra dig! PS! HUSK, at du kan gå ind på din lokalforenings hjemmeside via dette link på Adoption & Samfunds hjemmeside: Adoption Mange hilsner fra De Sjællandske Lokalforeninger & Samfund Øst ADOPTION & SAMFUND Lokalforeningen Nordjylland Generalforsamling på Vadum skole Lørdag d. 1. oktober 2011 kl til ca Dagsorden til Generalforsamlingen (kl til ca ) 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Forelæggelse og godkendelse af regnskab 4. Indkomne forslag 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer: Jens Næsby: genopstiller Torben Fristrup: genopstiller ikke Else Jungersen Overbye: genopstiller 6. Valg af suppleanter 7. Valg af delegerede til landsforeningens generalforsamling, jf Valg af revisor samt revisorsuppleant 9. Eventuelt Der serveres en let frokost efter generalforsamlingen, ligesom øl og vand kan købes. Efter generalforsamlingen byder vi på et spændende foredrag ved modtager af adoptionsprisen 2011, psykolog Susanne Høeg kl Temaet er: Adoptivbarnet og skolestart Hvad er det for særlige udfordringer, som adoptivbarnet og dets forældre står over for i dagligdagen, når barnet aldersmæssigt når indskolings- og skoleperioden? Fokuspunkterne på dette foredrag vil især dreje sig om, hvorledes vi støtter vores børn bedst muligt i mødet med skolen og den indlæring fagligt og socialt som foregår her og som kræver særlig opmærksomhed, viden og erfaring? Hvordan kan vi gøre børnene parate til at møde skolens krav? Hvad er det for forhold som påvirker indlæringen, og hvad betyder miljøskiftet fra daginstitution til skolen/sfo for den adopterede og forældrene? Hvorledes kan vi støtte op omkring tilknytningsprocessen, sprogudviklingen, indlæringen af de faglige og de sociale færdigheder, samt støtte udviklingen af et godt selvværd og selvtillid? Hvorledes kan vi som forældre være med til at støtte op omkring et godt skole-hjemsamarbejde? Hvad gør vi, hvis der er problemer, der ikke bare går over i form af tilknytningsproblemer, uro, hyperaktivitet, sociale samspilsproblemer, for tidlig pubertetsudvikling, problemer med etnicitet m.m.? Prisen for dette spændende foredrag er kr. 50,00 for medlemmer / 75 kr. ikke-medlemmer Kaffe, te og småkager serveres under foredraget, ligesom øl og vand kan købes. Tilmelding senest den 23. september 2011 til: eller Jens Næsby tlf , Torben Fristrup, tlf Vi gør opmærksom på, at foreningen ser sig nødsaget til at eftersende regning for deltagerbetaling ved udeblivelse uden afbud. 18 Adoption & Samfund

19 Mens vi venter Opfølgningskursus Er du og din ægtefælle godkendt til adoption i fase 3 og går du og venter på, at matchningen forhåbentlig snart sker? Familiestyrelsen tilbyder nu et kursus for dig eller jer, der venter, og som gerne vil have genopfrisket nogle af de centrale emner fra det adoptionsforberedende kursus. Kurset er ikke obligatorisk, så det er ganske frivilligt, om du eller I ønsker at benytte denne mulighed. Kursets indhold Det første møde med barnet og overdragelsen Om tilknytning Forældrenes tilknytning til barnet Barnets tilknytning til forældrene Barnets reaktioner på det store skift Den nye rolle som forældre Den første tid med barnet at aflæse og forstå barnets reaktioner Om at fortælle barnets historie. Kursets form tager udgangspunkt i oplæg fra kursuslederen, videoklip, dialog og korte gruppearbejder. Deltagere Ansøgere, som er godkendt til adoption og venter på at få et barn i forslag. Program Præsentation af kursusleder og deltagere Det første møde Den første tid Barnets og egne reaktioner Tilknytning Barnets historie Afrunding. Underviser Anne Stahlschmidt. Kursusleder ved de adoptionsforberedende kurser. Tid: 15. november 2011, kl Varighed: 1 dag Sted: Familiestyrelsen, København Pris: kr. 950,00 Tilmeldingsfrist: 4 uger inden afholdelsesdato. Tilmelding og spørgsmål Familiestyrelsen Kursussekretariatet Kristineberg Kbh. Ø Tlf familiestyrelsen.dk Billeder til bladet Vi vil meget gerne have billeder af jeres børn til at bringe i vores blad. Send venligst max. 3 billeder ad gangen. Husk at oplyse navn, land, alder, adresse og lignende. Billederne skal være i høj opløsning (min. 1 MB). Bladet (inklusive billederne) lægges altid efterfølgende på Adoption & Samfunds hjemmeside. Billederne skal sendes til: Temanummer om TILBAGEREJSER I december 2011 planlægger vi et temanummer om tilbagerejser, hvor vi meget gerne vil have bidrag fra læserne. Vi modtager også meget gerne ideer til, hvad I kunne tænke jer at læse om. Så del dine erfaringer, og skriv om rejsen tilbage, møde med biologisk familie, besøg på børnehjem, kulturmøder, kulturchok m.v. (deadline ) Alle bidrag (herunder billeder) sendes til: Venlig hilsen Redaktionen Nr

20 Annonce Den gode adoption Reema for fuld fart. Reema, som er special needs barn fra Indien, er født uden nederste del af venstre arm. Nu udbyder vi en kursusdag for jer, der er godkendt til adoption og står overfor at skulle hjembringe jeres barn inden for det næste år og som noget helt nyt inviteres jeres forældre de kommende bedsteforældre. Som psykologer og postadoptionkonsulenter ved vi, hvor vigtigt det er, at hele familien er klar til familieforøgelsen og kender til det, der giver den gode adoption. Temaer: Forberedelsen, Det første møde, De første dage og Barslen. I alle temaer vil vi inddrage, hvorledes bedsteforældrene kan hjælpe den nye familie. Vi har sammensat en hyggelig dag i en humoristisk atmosfære og med et program, der indeholder de temaer, vi møder i vores praksis, og vi håber, at dagen kan klæde hele familien på til at møde jeres kommende barn og barnebarn på bedste vis. Med venlig hilsen Rikke Yde Tordrup og Benny Ellermand Kurserne afholdes: Silkeborg Medborgerhus, Bindslevsplads nr. 5, 8600 Silkeborg Mandag den 7. november 2011 Kl Max. deltagerantal: 60 personer Pris: 650,- kr. pr. person med fuld forplejning Tilmelding sker ved indbetaling på kontonummer senest 14 dage før kursernes afholdelse. Husk at skrive navn, telefonnummer og datoen I ønsker ud for beløbet. Elliott, 3 år, i Jinan, Kina Elliott er født med læbe-gumme-gane spalte. Hvis I har spørgsmål til os, er I naturligvis velkomne til at kontakte os på: og Mini-weekend med A&S-U på Fyn! Så er det endelig blevet tid til endnu et arrangement! Bestyrelsen i Adoption & Samfund-Ungdom inviterer dig til 2 dages-arrangement på Danhostel Svendborg fra oktober. Du skal kun punge ud med 100 kr og vi giver dig til gengæld fest om aftenen, 2 dage med mad og logi samt god stemning i de fynske omgivelser! I skal selv medbringe sengelinned, men ellers er resten sørget for. Du skal tilmelde dig senest d.15. oktober hos com ved at indbetale de 100 kr. på reg. nr. 7160, konto nr og sende Ina en mail med navn og telefon nr. På bankoverførslen skal skrives fulde navn. Tjek vores Facebook-gruppe ud (Adoption & Samfund Ungdom) og få flere praktiske informationer mht. tilmelding og betaling. Har du spørgsmål omkring A&S-U, eller arrangementet (rejse, program mm), så er du altid velkommen til at skrive til: eller VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG! Med venlig hilsen Ina Dulanjani Dygaard og Johanna Cosmina Vigholt Programoversigt Lørdag d. 29. oktober :00: Checke ind på vores værelser 10:20: Praktiske informationer og velkommen til nye medlemmer v. Ina D. Dygaard 11:00: Hvordan er det at rejse hjem? Diego fortæller om mødet med sin biologiske familie i Colombia 12:00: Frokost med 1 gratis vand/øl 13:00: Workshops 15:15: PAUSE 15:30: Nye vedtægter og valg af den endelige bestyrelse. Alle er velkomne til at stille op! 17:00: Tid til at komme i de fine klæder 18:00: Fin middag med 1 gratis vand/øl 20:00: FEST OG MUSIK! Husk Konge om natten, konge om morgenen! Søndag d. 30. oktober :00-10:00: Morgenmad og derefter check ud 10:15: ASU s fremtid v. Ina D. Dygaard og Johanna C. Vigholt 11:45: PAUSE 12:00: Frokost med 1 gratis vand/øl 13:15: Nye vedtægter og valg af den endelige bestyrelse fortsat 15:00: Evaluering af weekenden 16:00: Tak for denne gang 20 Adoption & Samfund

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

ADOPTION EN GOD VEJ TIL EN FAMILIE Udgivet af AC Børnehjælp

ADOPTION EN GOD VEJ TIL EN FAMILIE Udgivet af AC Børnehjælp ADOPTION EN GOD VEJ TIL EN FAMILIE Udgivet af AC Børnehjælp En far til en datter adopteret fra Kina: Jeg har aldrig prøvet at elske et lille barn, så jeg frygtede, om jeg kunne. Det har jeg gået og været

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Formidlingen fra Senegal: Vores kontaktperson:

Formidlingen fra Senegal: Vores kontaktperson: Formidlingen fra Senegal: DanAdopt har 13 familier på Senegal ventelisten, og I har fået udmeldt forskellige ventetider. Ventetiderne er altid et estimat, da vi ikke kan forudse, hvor mange børn der frigives

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012

UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Amaliegade 25 1022

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i Adoption & Samfund Lørdag den 4. november kl. 13.00. Afholdt på Hindsgavl Slot, Hindsgavl Alle 7, 5500 Middelfart

Referat fra Generalforsamling i Adoption & Samfund Lørdag den 4. november kl. 13.00. Afholdt på Hindsgavl Slot, Hindsgavl Alle 7, 5500 Middelfart Referat fra Generalforsamling i Adoption & Samfund Lørdag den 4. november kl. 13.00 Afholdt på Hindsgavl Slot, Hindsgavl Alle 7, 5500 Middelfart Undertegnede erklærer referatet godkendt. Dato Henning Moritzen

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Lovgivning, regler og procedurer. DanAdopt. Danish Society for International Child Care

Lovgivning, regler og procedurer. DanAdopt. Danish Society for International Child Care Lovgivning, regler og procedurer DanAdopt Danish Society for International Child Care At adoptere et barn vil sige, at man tager det til sig, som var det ens eget. Når man adopterer et barn, får man samme

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Telefon nr.: 50 42 83 82 Telefon nr.: 65 97 22 97 Mail: lone@lindberg-carstensen.dk Mail: mai.lan@mail.dk

Telefon nr.: 50 42 83 82 Telefon nr.: 65 97 22 97 Mail: lone@lindberg-carstensen.dk Mail: mai.lan@mail.dk Kære medlemmer af lokalafdeling Fyn Sjældent har adoption fyldt så meget i medierne som i de forløbne måneder, og bevågenheden har været stor også politisk. For en adoptivfamilie er denne bevågenhed både

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Med barnet i centrum. Fremmedadoption

Med barnet i centrum. Fremmedadoption Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Fremmedadoption Kort om adoptionsprocessen FREMMEDADOPTION

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

SCRAPBOG KARAKTEROVERSIGT

SCRAPBOG KARAKTEROVERSIGT SCRAPBOG KARAKTEROVERSIGT OVERSIGT INTRO KARAKTERER... 2 MONA... 3 THOMAS... 4 GITTE... 5 KIMMI... 6 LIVA OG KURT... 7 TOVE, PATRICK, HELLE OG JENS PEDER... 8 Mor glæder sig til sin søns besøg! profil

Læs mere

Unge iværksættere mangler hjælp

Unge iværksættere mangler hjælp Unge iværksættere mangler hjælp Den danske iværksætterverden efterlyser mere hjælp til unge under 18 år, der ønsker at starte egen virksomhed. Processen i dag er for bøvlet, mener uafhængige kilder. Dansk

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Referat af generalforsamling i Dansk Forening for Tuberøs Sclerose den 28.2.2009

Referat af generalforsamling i Dansk Forening for Tuberøs Sclerose den 28.2.2009 Referat af generalforsamling i Dansk Forening for Tuberøs Sclerose den 28.2.2009 Generalforsamlingen blev afholdt den 28. februar 2009 på Odense Danhostel kl. 13.00. 8 familier var repræsenteret. Dagsorden:

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

1. Information om medlemsweekend år 2010. Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00

1. Information om medlemsweekend år 2010. Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00 1. Information om medlemsweekend år 2010 Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00 Så nærmer sig tiden som mange af os har glædet os til et helt år hvor vi skal mødes igen

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3...

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv ENMARK Marcos von Ring Kære Peter! Jeg har

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Hjemstavnsfolkedansernes Medlemsblad 41. årgang nr. 4 Marts 2015. Fastelavnsholdet 2015. Indkaldelse til generalforsamling findes inde i bladet!

Hjemstavnsfolkedansernes Medlemsblad 41. årgang nr. 4 Marts 2015. Fastelavnsholdet 2015. Indkaldelse til generalforsamling findes inde i bladet! Hjemstavnsfolkedansernes Medlemsblad 41. årgang nr. 4 Marts 2015 Fastelavnsholdet 2015 Indkaldelse til generalforsamling findes inde i bladet! 2 Hjemstavns Folkedanserne på Frederiksberg Hjemstavns Folkedanserne

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Medlemsblad for Specialklubben for Udenlandske Tumlinger

Medlemsblad for Specialklubben for Udenlandske Tumlinger UDENLANDSKE Wiener Tumling: blå med bånd. Anders Pedersen Skælskørvej 101 4261 Dalmose. Tlf.: 58 18 80 94 tumlinger Tysk Nonne: sort, blå, sølv, rød og gul. Niels Hansen Helsingevej 98 a 3300 Frederiksværk

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

INTERNATIONAL ADOPTION. Information til ansøgere om international adoption

INTERNATIONAL ADOPTION. Information til ansøgere om international adoption INTERNATIONAL ADOPTION Information til ansøgere om international adoption INTERNATIONAL ADOPTION Ved international adoption kender ansøgeren i langt de fleste tilfælde ikke i forvejen det barn, som de

Læs mere

Grundejerforeningen Krebsen Ordinær Generalforsamling 16/4-09. Dagsorden.

Grundejerforeningen Krebsen Ordinær Generalforsamling 16/4-09. Dagsorden. Grundejerforeningen Krebsen Ordinær Generalforsamling 16/4-09 Dagsorden. 1. Valg af dirigent. 2. Aflæggelse af formandens beretning. 3. Forelæggelse af regnskab for det forløbne regnskabsår samt godkendelse

Læs mere

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1 Samlet resultat fra børnemiljøundersøgelsen Børnecentret Vesterparken Samlet antal besvarelser 20 Pige 7 Dreng 13 Svarmuligheder: Glad for at gå i børnehave. 19 1 Er glad for den stue, man går på 16 2

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Hanne har givet mig feedback på en professionel og oprigtig måde, som har gjort at jeg har udviklet mig og fået mere selvtillid som Coach.

Hanne har givet mig feedback på en professionel og oprigtig måde, som har gjort at jeg har udviklet mig og fået mere selvtillid som Coach. Udtalelser supervision Joann Sønder Virksomhedskonsulent www.human-interaction.dk Min oplevelse af at få supervision på et assistent NLP Practitioner forløb: Som obligatorisk forløb for at blive HR coach

Læs mere

Legogaven fra Danmark

Legogaven fra Danmark Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken.

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat fra Garantloekkens generalforsamling Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat Indledning: Rigtig

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Referat Medlemsmøde 12. marts 2009 Station Amager

Referat Medlemsmøde 12. marts 2009 Station Amager Referat Medlemsmøde 12. marts 2009 Station Amager Der var mødt 21 medlemmer til mødet. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Formandens beretning 4. Kassererens beretning fastsættelse

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Formanden v. Poul Henning byder velkommen og præsenterer bestyrelsen. Tilstede fra bestyrelsen er; Kenni Thunø, Torben Olsen,

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

Etiopien. DanAdopt. rapportering efter hjemtagelse. Danish Society for International Child Care

Etiopien. DanAdopt. rapportering efter hjemtagelse. Danish Society for International Child Care Etiopien rapportering efter hjemtagelse DanAdopt Danish Society for International Child Care Ministry of Women s and Children s and Youth s Affair (MOWCYA), den centrale myndighed i Etiopien, som vi har

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

NATIONALE ADOPTIONER. Intern undersøgelse af sager om national adoption i perioden 2008-2010

NATIONALE ADOPTIONER. Intern undersøgelse af sager om national adoption i perioden 2008-2010 NATIONALE ADOPTIONER Intern undersøgelse af sager om national adoption i perioden 2008-2010 Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 70 68 80 00 Adoptionsnævnet December 2011

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Dansk Musiker Forbund Viborg afd.

Dansk Musiker Forbund Viborg afd. Ordinær Generalforsamling Dansk Musiker Forbund Viborg afd. Torsdag d. 27. februar 2014 kl. 18.00 Hjarbæk Kro Bestyrelsen er vært ved en omgang biksemad og hvad der tilhører. Dagsorden: 1. 2. Velkomst

Læs mere

Referat fra stiftende generalforsamling - Lørdag d. 8/5 2010

Referat fra stiftende generalforsamling - Lørdag d. 8/5 2010 Referat fra stiftende generalforsamling - Lørdag d. 8/5 2010 Burkinagruppen blev stiftet lørdag den 8. maj 2010 i Stavtrup ved Århus. 19 voksne og 8 børn deltog i stiftelsen af foreningen. Efter velkomst

Læs mere