Anslag med mellemrum: Normalsider: 75,4

Transkript

1

2 Anslag med mellemrum: Normalsider: 75,4 Anders Kjærby Jacobsen Cecilie Larsen Anna Helene Eeg Justesen Mai Choe Thode Charlotte Buur Simon Øhrstrøm Willer 2

3 Indledning...4 Den videnskabsteoretiske ramme for vores projekt...13 Metode for projektet...16 Teori...19 Roman Jakobson...19 Retorik...23 Logos, Etos og Patos...26 Rigssprog...28 Argumentationsmodellen...29 Referat...34 Forvægt og bagvægt i sætninger...37 Sætningsskema...39 Metode for analyse...41 Analyse...43 Roman Jakobsons kommunikationsmodel...43 Appelform...53 Den retoriske situation...59 Argumentationsanalyse...63 Referatsanalyse...69 For- og bagvægt i sætninger + sætningsskema...77 Kritik...82 Konklusion...85 Procesbeskrivelse

4 Indledning Når en oversvømmelse rammer, når en orkan forårsager død og ødelæggelse, når uro og krig driver tusinder af mennesker på flugt og når endnu en tørke fører til endnu en akut hungersnød. Kort sagt, når en katastrofe rammer, er Danmark og danskerne klar til at hjælpe. De aktører som med kort varsel er parat til at rykke ud hvilket som helst sted i verden, er dem som skaber den ekstra og sidste forskel, ved at levere en hurtig og livsvigtig indsats. Dette er de humanitære nødhjælpsorganisationer. De formidler og koordinerer de mange donationer som kan redde menneskeliv hver eneste dag. I det seneste årti har verden været præget af et stort antal kriser, konflikter og naturkatastrofer. Verdenssamfundets og især det danske samfunds vilje og evne til at hjælpe mennesker i nød er mange gange blevet stillet på en alvorlig prøve. I forbindelse med krige og interne konflikter er væbnede grupper i stigende grad begyndt at rette volden mod civilbefolkningen. Den humanitære bistand og de humanitære nødhjælpsorganisationers arbejde er derfor blevet en central rolle i verdensfreden. Alle de humanitære spørgsmål står i dag meget højt på den internationale dagsorden, og humanitært hjælpearbejde vil fremover få en endnu mere central placering i det internationale samfunds bestræbelser på at inddæmme konflikter og sikre regional og international stabilitet. Fordeling af dansk støtte Det danske Udenrigsministerium arbejder konstant på at udvikle nye målsætninger og strategier, så Danmark traditionen tro har mulighed for at hjælpe andre lande i nød. Danmarks humanitære bistand er rettet mod at imødekomme de nødlidendes grundlæggende behov for hjælp og især beskyttelse. Formålet for Danmarks humanitære bistand er, at kunne bidrage til, at mennesker som er på flugt fra naturkatastrofer og krige har mulighed for at søge tilflugt, sikkerhed og beskyttelse i nærområder, tættest muligt på deres eget hjem. Danmark er i dag målt pr. indbygger verdens fjerdestørste bidragsyder til humanitær bistand. Hvert år afsætter Danmark cirka en milliard kroner af udviklingsbistanden udelukkende til humanitære indsatser. Godt en halv milliard kroner går til pludseligt opståede katastrofer som for eksempel jordskælv og tsunamier, da det ofte er de uforudsigende katastrofer, der koster flest ressourcer og kroner. Behovet for akut katastrofebistand er selvfølgelig vanskelig at forudse, og forbruget svinger derfor fra år til år. Da tsunamien i 2004 ramte Thailands og især Indonesiens lokalbefolkning, ydede Danmark cirka 200 millioner mere, end der var afsat på Finansloven dette år. Danmark finansierer Danmarks Internationale Humanitære Beredskab (IHB), personelbistand fra 4

5 Dansk Røde Kors, Læger Uden Grænser og Dansk Flygtningehjælp samt i mindre omfang udsendelse af eksperter fra Beredskabsstyrelsen med cirka 55 millioner kroner om året. Derudover går 300 millioner kroner til humanitære organisationer i FN-systemet. De faste bidrag til for eksempel FN s Humanitære Koordinationskontor (OCHA), UNICEF og Verdensfødevareprogrammet (WFP) er yderst vigtige, så organisationerne konstant har midler, ikke blot til mindre akutte indsatser, men også til de længerevarende kriser rundt omkring i verden. Den sidste del af den danske offentlige bistand gives til flygtninge og internt fordrevne i deres nærområder. Disse knap 300 millioner kroner går ofte til særlige projekter rundt om i verden især med fokus på Afrika. Cirka halvdelen af de statslige bevillinger anvendes af de danske aktører, hvor hovedparten er de danske nødhjælpsorganisationer. Udenrigsministeriet lægger dog afgørende vægt på at udvælge de projekter/nødhjælpsorganisationer, som i kraft af sit mandat i verden og sin kompetence bedst er egnet til at hjælpe i den konkrete nødsituation. Danskernes private bidrag Oven i de statslige bevillinger lægges danskernes private bidrag til ofrene for katastrofer rundt om i verden. Det er meget svært at give et nøjagtigt billede af, hvor mange penge danskerne i gennemsnittet donerer. Mange nødhjælpsorganisationer støtter også udviklingsprojekter, men ikke alle udarbejder opgørelser over, hvor stor en del af deres indsamlede midler, der bruges til henholdsvis katastrofe-, nødhjælps-, og udviklingsindsatser. Men der er ingen tvivl om, at danskerne hvert eneste år yder millionbeløb til katastrofe- og udviklingsbistand. For eksempel samlede Folkekirkens Nødhjælp 184 millioner kroner ind i 2005, hvor nødhjælpsorganisationerne oplevede viljen til at give støtte efter tsunamien, og samme år samlede Dansk Røde Kors 276 millioner kroner ind. Efterfølgende har danskernes bidrag udgjort omtrent det samme. Hertil kommer Læger Uden Grænser, ADRA, Mission Øst, Red barnet med flere, der hvert år ligeledes indsamler betydelige midler. Nødhjælpsorganisationer Der findes mange forskellige nødhjælpsorganisationer i verden, der alle primært har samme mål: At hjælpe folk, der er i nød. Udover at hjælpe folk i nød skaber nødhjælpsorganisationer også opmærksomhed om katastroferamte områder og informerer om hvem, der har brug for hjælp. Organisationerne sørger for at alle bidrag kommer ud til dem, der har brug for det. Dette kan for eksempel være i form af medicin, mad og tøj. 5

6 UNICEF Organisationen UNRRA (United Nations Relief and Rehabilitation Administration) blev oprettet i 1943, og begyndte den 6. juni 1944 at hjælpe de krigsramte ofre under 2. Verdenskrig i Europa. Denne hjælpeindsats var den største verden nogensinde havde set. Organisationen formåede at holde mange mennesker, hovedsageligt børn, i live i årene Hovedparten af hjælpen til de hårdt ramte østlande, blev betalt af USA, men i 1946, da østlandene blev en del af Sovjetunionens interesseområde, ville USA ikke længere finansiere UNRRA. Det blev nu klart, at organisationen måtte nedlægge arbejdet. Mange mennesker var utilfredse med at den politiske situation var skyld i nedlæggelsen af den internationale nødhjælp. I mellemtiden blev FN (Forenede Nationer) stiftet med det formål at kæmpe for fred i verden. Den 11. december 1946 vedtog FNs generalforsamling oprettelsen af UNICEF (United Nations International Children's Emergency Fund). Dette skete efter en rapport fremlagt af USA's tidligere præsident Herbert Hoover. Efter UNRRAs nedlæggelse rejste han rundt i østlandene for at dokumentere den stadig kritiske situation blandt børn. Sammen med UNRRAs leder Fiorello La-Guardia, den polske delegerede ved UNRRA Ludwik Rajchman og den britiske diplomat Phillip Noel-Baker lykkedes det at skabe nok grobund for en international børnefond og UNICEF blev derfor en realitet. UNICEF blev ikke finansieret af FN og bliver det stadig ikke. Men UNICEF bliver alligevel betragtet som FNs støtteorganisation. Det er på grund af at både UNICEF og FN er dannet med samme formål: At forbedre menneskers (livs)vilkår. Organisationen havde ved stiftelsen kun 32. mio. dollars fra UNRRA til at hjælpe børn i dele af verden, hvilket var betegnet som få midler sammenlignet med nødhjælpens størrelsesorden. Det lykkedes alligevel at sende skibe til kriseramte børn i I midten af 1947 begyndte flere lande at donerer penge til organisationen, og efter 2. Verdenskrig nåede UNICEF ud til 6 mio. børn i 13 forskellige lande. Organisationen UNICEF var i første omgang kun et fireårigt projekt, men i 1950 foreslog man at forlænge projektet og sende hjælp til børn i Asien, Latinamerika og Afrika. Selvom forslaget mødte stor modstand fra blandt andet Eleanor Roosevelt blev der argumenteret for, at Asien også hørte under UNICEFs mandat: Forbedring af sundhedstilstanden for alle børn, som havde været udsat for krigens aggression. (Gramm og Hartmann, 1995, side 19). UNICEF fik grønt lys. Det var nu klart, at UNICEF ikke blot var en almindelig støtteorganisation, men en organisation, der ville hjælpe nogle af de mest sårbare i verden: Børn og unge. Igennem årene har UNICEF udarbejdet deres ideologi som i en sætning lyder: Hjælp til selvhjælp ( ). Det vil sige, når UNICEF starter et projekt i et land, forpligter regeringen sig til at bidrage økonomisk til projektet. UNICEF 6

7 går ind og uddanner lokale folk til at køre projektet videre, derved stræber UNICEF efter langsigtet nødhjælp 1. UNICEF i dag Der er i alt 37 komiteer fra forskellige lande i UNICEF. Hver komite har til opgave at udbrede kendskabet til organisationen og samle penge ind. UNICEF Danmark samarbejder for eksempel med landets skoler og uddeler materialer til eleverne, så de kan se, hvordan deres jævnaldrene i andre lande har det. Desuden afholdes der en masse støttearrangementer for at samle penge ind, for eksempel DM i Indsamling i år Hvert år bliver en by i Danmark kåret til årets UNICEF by, og det er nu dennes opgave at afholde støttearrangementer 2. UNICEF udgiver desuden foldere for at informere og oplyse om hvordan man kan hjælpe og give sit bidrag. Dette kan ske på mange måder: Indbetaling via girokort, netbank, sms med mere. Man kan vælge at indbetale et engangsbeløb, eller man kan blive UNICEF-partner og betale et månedligt beløb. På deres hjemmeside kan man selv bestemme, hvad bidraget skal gå til. Her kan nævnes de såkaldte verdensgaver : Cykel, kølerboks til vacciner, skoleting, legetøj, rent vand, tæpper, computer, mad, nødhjælpspakker, HIV-tests, telte, jordemoderudstyr og vandpumpe. Disse ting kan også gives som en gave ved at vælge ting og indbetale penge, hvorefter der bliver sendt et bevis til en person man vil glæde. På beviset står eksempler på hvem der får glæde af gaven 3. UNICEF har også en netbutik hvor man kan købe forskellige produkter: Kalender med billeder af børn i hele verden, kort med tegninger tegnet af børn, legetøj, tøj med UNICEFs logo, lys med mere 40% af prisen går til verdens børn. UNICEF gør også meget ud af at oplyse at bidrag kan trækkes fra i skat. Det vil sige at alle beløb udover de første 500 kr. (højst kr.) kan trækkes fra. En anden mulighed er at tegne et gavebrev. Her forpligter man sig til at give UNICEF Danmark et fast beløb i 10 år, men så får man til gengæld fuldt skattefradrag på selvangivelsen for hele det årlige bidrag. UNICEF har en række ambassadører, der er organisationens ansigt og stemme udadtil. Her er tale om en række kendte danskere, der gerne vil gøre noget særligt for organisationen. Alexandra, Grevinde af Frederiksborg er protektor for UNICEF, og tager rundt og besøger børneforskningscentre rundt i verden. De kendte personer er oftest forbillede for den almindelige dansker hvilket kan udgøre grundlaget for at flere danskere donerer et bidrag. 1 ( ) 2 ( ) 3 ( ) 7

8 Folkekirkens Nødhjælp 4 Folkekirkens Nødhjælp har et ønske om at hjælpe nødlidende og undertrykte befolkningsgrupper samt at yde hjælp til kirkeligt arbejde, normalt udenfor Danmark. Desuden ønsker Folkekirkens Nødhjælp at udføre nødhjælps- og udviklingsarbejde i et samarbejde med kirkelige og folkelige organisationer og lokale kirker. Organisationen vil oplyse om nødens og ulighedens årsager og mobilisere folkelig og politisk handlekraft til at ændre disse forhold. I 1922 blev der indkaldt til møde med repræsentanter fra alle evangeliske kirkesamfund. Der var dog kun repræsentanter fra Europa og USA, da Afrika og Asien stadig var delt som kolonier. Mødet blev holdt, da USA vidste, at de europæiske kirker havde hårdt brug for hjælp efter første verdenskrig. De repræsenterende lande blev delt op i givende og lidende lande. Kun fem lande så sig i stand til at danne en national komite, der skulle hjælpe de lidende lande. Danmark var et af de givende. Dr. Theol. Alfred Jørgensen blev formand for den danske komite. Han skulle styre midlerne, der blev indsamlet årligt pinsedag i kirkerne. Tanken var, at arbejdet kun skulle vare i et par år. Alfred Jørgensen indså dog hurtigt, at de evangeliske kirker i Øst- og Sydeuropa ikke kunne klare sig uden hjælp. Under anden verdenskrig kunne Alfred Jørgensen ikke længere opretholde kontakterne til kirkerne i Øst- og Sydeuropa. Derfor begyndte komitéens nødhjælp at gå til norske og finske børn. Efter krigen blev arbejdet udvidet. Det lutherske Verdensforbund (LWF) og Kirkernes Verdensråd (WCC) blev gendannet, og den danske nødhjælp kom ind under begge instanser. LWF spurgte om organisationen Nødhjælpen, ledet af Alfred Jørgensen, ville stå for den samlede europæiske/amerikanske fødevarehjælp til krigens ofre. Arbejdet kom fra til at dække over 250 tons kødkonserves, tørmælk, ost og pølser. I 1950 erne blev arbejdet udvidet endnu engang, da Nødhjælpen fortsat arbejdede for LWF og WCC. De to organisationer arbejdede nu ikke kun i Europa. Fokus på kirker og præster forsvandt og Nødhjælpen begyndte at støtte store sociale projekter. I 1953 skiftede arbejdet navn til "Den danske Folkekirkes Nødhjælp". I 1960 erne blev årtiet hvor Folkekirkens Nødhjælps arbejde for alvor blev global. Der blev samlet ind til ofrene for Algier- og Congo-krigen, og kampagnen Brød til Verden blev også lanceret. I 1972 åbner Herluf Andersen den første genbrugsbutik. Det bliver begyndelsen på butikker udover hele Danmark. I løbet af 1970 erne finder man ud af, at det ikke er nok, bare at aflevere nødhjælp. Derfor starter Folkekirkens Nødhjælp med at udvikle langsigtede udviklingshjælp i 4 ( ) 8

9 katastrofeområderne. Der er fortsat fokus på udviklingsprojekter over hele verden op gennem 1980 erne samt 1990 erne, og Folkekirkens Nødhjælp kæmper for at nå deres mål. Hjælp og støtte 5 Folkekirkens Nødhjælp arbejder i Afrika, Asien, Mellemamerika, Mellemøsten, Østeuropa og Centralasien. Folkekirkens Nødhjælp arbejder med projekter der især har fokus på: Hungersnød, AIDS, minerydning og klimaforandringer. I Danmark har Folkekirkens Nødhjælp en bred vifte af kampagner og projekter, der skal få danskerne til at støtte. Der er stor fokus på kreativitet blandt de nye projekter. Af de større projekter kan nævnes et samarbejde med Danmarks største festival, Roskilde Festivalen. Her samarbejder man målrettet for at festivalgæsterne skal hjælpe mennesker i nød. Festivalgæsterne er primært af den yngre generation, så derfor satte man i 2008 fokus på mobiltelefonen og de forhold den er blevet produceret under. I 2009 begynder kampagnekaravanen Det er en kampagne, der sætter fokus på sult, så unge danskere får lyst til at blive engagerede i emnet. Folkekirkens Nødhjælp tror, at unge kan gøre en større forskel end før. På Folkekirkens Nødhjælps egne caféer i Aalborg, Århus, København og Odense kører kampagnen Rent Vand Koster. Caféerne tager 3 kr. for et glas vand, der ubeskåret går til rent vand i verden. Et af de mest omtalte projekter, Folkekirkens Nødhjælp har iværksat, er Givenged.dk. Op til julen 2006 kørte kampagnen for første gang, og mange mennesker valgte at give en ged i julegave frem for mere traditionelle gaver. Det blev en stor succes, der virkelig satte fokus på Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Udover kampagnerne har Folkekirkens Nødhjælp åbnet 114 genbrugsbutikker i Danmark, der drives af over frivillige. I 2002 genopfandt Folkekirkens Nødhjælp konceptet bag genbrugsbutikken, og lancerede butikken Fisk. Fisk sætter fokus på trend, stil og bæredygtighed. Fisk er en moderne genbrugsbutik, som sælger Fair Trade produkter. Folkekirkens Nødhjælp danner derfor en meget bred ramme af projekter og initiativer for at opnå deres målsætninger. Signalværdi UNICEF og Folkekirkens Nødhjælp har begge oprettet en webshop på deres hjemmeside, hvor man efterhånden kan købe alt fra nøgleringe til tøj. Beløbet for de forskellige varer går ubeskåret til børn 5 ( ) 9

10 eller lande i nød. Det mest fremtrædende på de forskellige varer er organisationernes logo, så resten af omverden kan se hvilken organisation forbrugeren støtter. Derfor er tendensen, at iføre sig tøj og gadgets som signalerer, at man støtter en sag eller en organisation voksende. Midt i 1990 erne startede den amerikanske cykelrytter Lance Armstrong projektet Lance Armstrong Foundation Livestrong 6, da han var blevet ramt af testikelkræft nogle år forinden. Med projektet Livestrong blev Lance Armstrong frontfigur for kræftramte patienter, og ved at støtte Lance Armstrongs kamp mod kræft blev der produceret et gult armbånd, hvorpå der stod Livestrong. Armbåndet blev en kæmpe succes, og tusindvis af mennesker jorden over købte armbåndet. Livestrong - armbåndets succes er et eksempel på, hvordan vi profilerer og identificerer os selv igennem værdier og holdninger. I UNICEFs webshop har organisationen valgt at bruge deres ambassadører som fremvisningsmodeller 7. Det er blandt andet håndboldlandsholdets målmand Kasper Hvidt, stand-up komiker Mick Øgendahl, skuespillerinde Trine Dyrholm, model og TV værtinde Mai-Britt Vingsøe. Fælles for UNICEFs ambassadører er, at de er kendte ansigter i det danske samfund. De er alle rollemodeller i et hvert deres professionelle univers. Signalværdien skabes fordi man automatisk vil identificere sig med de kendte, fordi at man nu kan komme til at gå i den samme t-shirt eller hættetrøje som dem. UNICEF s ambassadører repræsenterer ligesom Lance Armstrongs Livestrong armbånd en positiv signalværdi om, at man støtter en god sag. Ydermere findes der også cafeer og restauranter så man kan spise med et godt formål. Der er derfor rig mulighed for at signalere at man har overskud og ekstra energi i hverdagen. Tendensen til at signalere, at man støtter en nødhjælpsorganisation, er steget kraftigt de seneste par år. I et samfund som vores, har vi konstant behov for at udvikle og skabe nye tendenser, for at kunne følge samfundsudviklingen. At støtte nødhjælpsorganisationer er blevet en trend i udviklingssamfundet. Her får vi mulighed for at vise omverdenen, at den livsstil vi har valgt rummer en vis form for overskud i hverdagen. Overskud er ofte et tegn på, at man har styr på sit liv, og den signalværdi vil vi gerne have bekræftet af omverden. Generelt er tendensen for vores samfund, at vi identificerer os ud fra signalværdier. Det kan for eksempel være ved hjælp af modetøj, karriere, teknologiske hjælpemidler med mere. Med fokus på signalværdierne er det ikke længere tilfredsstillende blot at donere en sum penge til nødhjælpsorganisationerne. 6 ( ) 7 ( ) 10

11 Et konkurrencepræget marked Sammen med andre nødhjælpsorganisationer gør UNICEF og Folkekirkens Nødhjælp brug af moderne virksomhedssalgsmetoder. Vi har i forbindelse med vores opgave stødt på flere eksempler på at nødhjælpen bliver solgt som en pakkeløsning, hvor kunderne køber et produkt og nødhjælpen kun er en del af varen. UNICEFs årlige stand-up show Talegaver til børn er et eksempel på at nødhjælpen bliver solgt som en pakkeløsning 8. Overskuddet af billetsalget og salg af efterfølgende dvd-film går ubeskåret til UNICEF. Desuden har UNICEF og Folkekirkens Nødhjælp i samarbejde med COOP en aftale om, at sælge et indkøbspose, hvor pengene endnu engang går til UNICEF 9. I stedet for at købe et produkt, er det også muligt at støtte et personligt projekt. Det kan for eksempel være fadderbørn, hvor man binder sig til at give et fast beløb i en længere periode for at støtte et bestemt barns skolegang eller lignende. Fadderbarnet kan give personlig respons med billeder, breve eller tegninger, så en kontakt mellem fadder og fadderbarn skabes. På den måde bliver hjælpen personlig, og man kan se hvad pengene bliver brugt til og føler man får noget igen. Denne kontakt mellem fadder og fadderbarm kan i nogle tilfælde bidrage til at gøre motivationen større for at hjælpe. Nødhjælpsorganisationerne er til for menneskers skyld, mens virksomheder er til for at tjene penge. Det fremgår af både UNICEFs og Folkekirkens Nødhjælps formål og vedtægter, at de vil arbejde for at hjælpe mennesker 10. På mange måder bruger nødhjælpsorganisationerne alligevel mange af de samme strategier som virksomheder. Nødhjælpsarbejdet kan efterhånden kategoriseres som et produkt, hvor nødhjælpsorganisationerne ligesom virksomhederne skal overleve i kampen med andre nødhjælpsorganisationer om markedsandelene. Nødhjælpsorganisationerne forsøger at slå deres navn fast i vores bevidsthed på lige fod med virksomhederne ved hjælp af branding. De fleste organisationer har materialer som pjecer, reklamer og undervisningsmateriale. I form af flere tv-reklamer, events, og tv-indsamlinger er det med til at brande organisationen 11. For at nå hele befolkningen er det vigtigt for nødhjælpsorganisationerne at markedsføre sig selv bredt, for at nå flest muligt i Danmarks befolkning. 8 ( ) 9 ( ) 10 ( ) og ( ) 11 ( ) 11

12 Afgrænsning I og med at vi lever i et globaliseret samfund, har vi via mediestrømme fået mulighed for at blive informeret mere om verden og dermed også dens udfordringer og problemer. I en verden med fremtrædende klimaforandringer, krig og fattigdom bliver menneskers liv hver dag sat på spil. Verdens nødhjælpsorganisationer har derfor fået en vigtig rolle i kampen for mennesker i nød. Stort set alle nødhjælpsorganisationer har til formål at hjælpe andre, men grundlaget, fokus og projekterne er forskellige fra organisation til organisation. Derfor er der også forskel på, hvordan organisationerne formidler deres budskaber både skriftligt og visuelt. UNICEF blev grundlagt af FN, som et led i en politisk situation efter anden verdenskrig, hvor udgangspunktet var at hjælpe kriseramte børn. Derimod blev Folkekirkens Nødhjælp stiftet som en NGO (non-governmental organization), da de europæiske kirker efter anden verdenskrig, havde brug for hjælp til genopbygning. Det har blandt andet den betydning, at UNICEFs projekter siden da primært har haft fokus på børns vilkår. Hvorimod Folkekirkens Nødhjælp har samarbejdet med lokale kirker og kirkelige og folkelige organisationer, om forskellige projekter. Folkekirkens Nødhjælp støtter ikke længere kun kristne projekter. Allerede her kan man se en markant forskel på de to organisationer. Hvis man ser på de to organisationers visuelle udtryk indenfor marketing, kan man endnu engang se stor forskel. UNICEF har gennem tiden brugt deres turkise farve som deres varemærke samt det hvide FN-logo med et barn og en voksen, i stedet for verdens kontinenter. Folkekirkens Nødhjælp har en fisk i en cirkel med teksten: Vi tror på liv før døden rundt om. Fisken er et gammelt kristent symbol, som går tilbage til kirkens første århundreder 12. De to organisationer har begge en cirkel i deres logo, som symbol for at de hjælper i hele den runde verden. Begge organisationer bruger mange af de samme metoder til blandt andet at hverve nye medlemmer. Deriblandt kan nævnes foldere, pjecer, sms-service, tv-reklamer, kampagner samt salg af produkter med mere. Men da organisationerne samtidig er grundlæggende forskellige, er det også vores overbevisning, at deres skriftlige materialetekster også er forskellige det vil vi undersøge i vores opgave. Vores problemformulering lyder derfor således: Med hvilke sproglige virkemidler overbeviser henholdsvis UNICEF og Folkekirkens Nødhjælp forskelligt modtagergruppen om at støtte netop deres formål? o Hvordan bliver afsender synliggjort i teksterne? o Hvordan kan man påvise, at om modtagergruppen er forskellige? 12 ( ) 12

13 Den videnskabsteoretiske ramme for vores projekt Vores opgave tager udgangspunkt i tekster fra henholdsvis UNICEF og Folkekirkens Nødhjælp. Ud fra disse tekster har vi opstillet nogle hypoteser og påstande, om hvad UNICEF og Folkekirkens nødhjælp ønsker at udtrykke. Dem vil vi prøve at bekræfte/finde svaret på ved hjælp af hermeneutikken og fortolkning i form af tekstanalyser. Hermeneutikken Hermeneutik er fortolkning og læren om fortolkning. (Kjørup side 265) Ordet Hermeneutik stammer fra det græske hermeneuein, som betyder at tolke, og hermeneia, som betyder tolkning. En vis form for fortolkning af kommunikation har altid fundet sted, da mennesker har haft forskellige baggrunde for forståelse af det kommunikerede. Da skriften blev opfundet, blev det imidlertid endnu vigtigere at se på fortolkning. Fortolkning blev vigtig fordi en tekst skaber afstand mellem afsender og modtager, som kan give anledning til forståelseskomplikationer. Afstanden mellem afsender og modtager kan både være fysisk og tidsbestemt. Hermeneutikken bruges specielt i tilfælde, hvor der er stor tidsafstand mellem tekstens skabelse og modtagers læsning af denne. 13 Hermeneutikken er modstykke til naturvidenskaben og en form for humaniora-videnskab. Når der inden for naturvidenskaben anvendes den hypotetisk-deduktive metode, bruges den hermeneutiske metode indenfor humaniora og samfundsvidenskab. 14 I naturvidenskaben forsøger man at forklare den fysiske natur, hvorimod man i hermeneutikken forsøger at forstå mennesker. Via fortolkning kan man opnå denne forståelse. Det kan være svært at skelne forklaring fra forståelse, men gennemgående er der tre genstande for forståelse; personer, handlinger og produkter. Personen er den der udtrykker. Handling udtrykkes for eksempel under tale eller under skriveproces. Produktet er det handlingen resulterer i som for eksempel en tekst, et maleri eller en skulptur. 15 For at forstå en person må man fortolke personens personlighed og tilbøjelighed til at ændre for eksempel meninger, holdninger eller værdier. At forstå en handling sker ved at fortolke hensigten og de holdninger, værdier og følelser som ligger bag handlingen. 13 Kjørup, 1996, side Føllesdal, 1995, Side Ploug,

14 I vores tilfælde er produktet en tekst og dermed et produkt af en handling. I denne opgave vil vi derfor blandt andet tage udgangspunkt i forståelse af produkter og derved også forståelse af tekster. Ved forståelse af tekster bruges hermeneutikken til at afklare hvilke dele af teksterne, der er betinget af forståelseshorisonten, og til at formidle tekstens oprindelige budskab til nye modtagere. Forståelseshorisonten er Mængden af de meninger og holdninger, bevidste og ubevidste, som vi har på et givet tidspunkt, og som vi ikke er opmærksomme på 16 Med hermeneutik søger man altså at forstå afsenders oprindelige mening med en tekst, og afsenders hensigt eller ønskede udtryk. At finde afsenders oprindelige budskab kan man gøre ved at se på forskellige forhold: a) Tekstens sproglige mening, herunder dens betydning for modtagergruppen. b) Afsenders intention med at producerer teksten. c) Afsenders intention med den formulerede tekst. 17 Vi vil i vores besvarelse komme ind på alle tre forhold. a) Tekstens sproglige mening er det sprog teksten er skrevet på. En tekst er altid skrevet i et officielt sprog, og ikke et selvopfundet privatsprog, hvor afsender har et sprogligt fællesskab med modtagergruppen (Se også teori om Retorik om diskursfællesskab og Rigssprog). Derfor er de valgte ord og vendinger i teksten ikke kun bestemt af afsenders intention, men mest af alt det sproglige fællesskab. Det er derfor vigtigt at vide, hvem teksten er skrevet til, for at sige noget om tekstens sproglige mening. b) Afsenders intention med at producere teksten og de overvejelser, som senere fører til, at teksten faktisk skrives, kan forstås ved hjælp af flere ting. For eksempel ved inddragelse af andre værker fra afsenderen, forståelse af de historiske-, samfundsmæssige- eller kulturelle forhold, som gør sig gældende, og hvilken genre teksten er skrevet i. c) Afsenders intention med det formulerede er det, afsenderen har ønsket at udtrykke i den konkrete tekst. Dette svarer til den betydning, værket udtrykker med sin sproglige opbygning. Intentionen kan findes ved at se på uddrag af teksten og sammenholde dem med teksten som helhed. 16 Føllesdal, 1995, side Ploug,

15 Dette er et af de vigtigste aspekter, når man beskæftiger sig med fortolkning af tekster og hermeneutik; at betragte fortolkning og forståelse som resultatet af en cirkulær proces. Hele teksten må forstås ud fra dele eller uddrag af teksten, og uddragene igen gennem hele teksten. Man skal altså skiftevis se på hele tekstens udtryk, og på det udtryk en bestemt del af teksten har og vice versa. Dette kaldes også den hermeneutiske cirkel. Der er tre forskellige aspekter af den Hermeneutiske cirkel som er relevante for vores opgave. Det første er den cirkulæreproces, som bevæger sig mellem dele af en tekst og teksten som helhed. Det andet aspekt af den hermeneutiske cirkel er det, som veksler mellem objekt og subjekt. Her er subjektet fortolkerens egen forståelseshorisont og objektet er teksten og afsenderens intentioner, som er gensidigt afhængige af hinanden. Den tredje hermeneutiske cirkel alternerer mellem hypoteser og tekst. Her opstiller fortolkeren nye hypoteser efter hver gennemlæsning og delanalyse af en tekst, ud fra den viden der på det gældende tidspunkt er opnået. 18 På den måde kan det være svært at bestemme, hvornår en fortolkning er endelig færdig. Det afhænger af, hvad man søger med sin fortolkning. 19 I denne opgave stopper vores fortolkning, når vi har nok forståelse af teksterne til at besvare vores problemformulering og hypoteser. Når man skal analysere og prøve at forstå en afsenders oprindelige mening og hensigt med en tekst, er det derfor vigtigt at se på sin egen forståelseshorisont og ikke kun på afsenders. Via ens egen forståelseshorisont bringer man, som fortolker, sine egne fordomme (før domme) og generaliseringer med til fortolkningssituationen, hvad enten de er tids- eller kulturbestemte. Forståelseshorisonten vil altid præge den forståelse af en tekst, man kommer frem til. Derfor skal man både at analysere teksten og sig selv, og sikre sig at man ikke blot tilskriver afsender sin egen forståelseshorisont, og derved får bekræftet sine hypoteser om teksten. 18 Ploug, Føllesdal, 1995, side 96 15

16 Metode for projektet Roman Jakobson Vi har valgt at bruge Roman Jakobsons kommunikationsmodel til at bestemme afsender/modtagerforholdene i vores tekster. Vi har valgt Roman Jakobsons model frem for Karl Bühlers kommunikationsmodel og IMKmodellen (International Marketing Kommunikation). Roman Jakobsons model er en udvidelse af Karl Bühlers kommunikationsmodel, i hvilken kun de tre faktorer; afsender, meddelelse og modtager indgår i modellen. I Roman Jakobsons model bliver yderligere tre faktorer gældende; kontekst, kode og kontakt. Roman Jakobsons model er derfor mere relevant for vores tekstanalyse. IMK-modellen kom desuden ikke i betragtning, da IMK-modellen er efterfølger til Roman Jakobson, og anvendes oftest, når analysen er afhængig af mediet. Da mediet i vores opgave er tekst, og Roman Jakobsons model i særdeleshed er henvendt til tekster, vil vi anvende Roman Jakobsons kommunikationsmodel. Rigssprog Teorien om rigssprogsnormen kan bruges til, at gå mere i dybden med organisationernes valg af sprog og sproglige virkemidler i årsberetningerne og dermed bidrage til analysen af modtagerforholdet i årsberetningerne. Retorik Retorikken vil kunne være en stor hjælp i vores arbejde med at finde de overbevisende elementer i teksterne. Den kan hjælpe med at afdække det, der har været afsendernes drivkraft for at skrive teksterne, og hvad der er deres mål. Ved at se teksterne igennem for generelle retoriske træk og analyse med Bitzers situationsmodel, vil vi prøve at finde frem til nogle af de overvejelser forfatterne har gjort i forbindelse med fremstilling af teksterne. Vi vil desuden bruge teorierne om de tre appelformer, til at finde ud af hvilke metoder der er brugt til at vinde tillid og overbevisning hos modtagerne. Vi har valgt disse teorier ud, fordi de alle kan belyse sider af retorikken og hjælpe os med at finde de overbevisende elementer i teksterne. Vi har fravalgt analysemodellen det retoriske kompas, da det kredser om mange af de samme områder som Roman Jakobson's kommunikationsteori, og derfor kun vil kunne bidrage i begrænset grad. 16

17 Argumentation Vi har valgt at tage udgangspunkt i Toulmins argumentationsmodel, der bogen praktisk argumentation 20 bliver gennemgået af Charlotte Jørgensen og Merete Onsberg. Ved hjælp af denne argumentationsmodel vil vi forsøge at belyse, på hvilken måde afsenderen argumenterer i kommunikationsgenren, således at modtageren bliver overbevist. Vi har valgt denne model, da den er grundlæggende for argumentationen af tekster. Referat Vi har valgt at genre bestemme årsberetninger som referater. Teorien om referater beskriver de generelle træk ved forskellige typer af referater. Ved hjælp af disse træk, kan årsberetningerne fra UNICEF og Folkekirkens Nødhjælp karakteriseres som referater. Selvom teksterne ikke helt falder ind under kategorien referat, kan teorien herom stadig bruges. Teorien bruges til at analysere organisationens valg af referatstype og dermed deres måde at informere befolkningen. Direkte og indirekte tale Teorien om direkte og indirekte tale beskriver skribentens rolle og stemme i et referat. Dette kan, ligesom teorien om referater fortælle noget om selve organisationens stemme. Det kan desuden bruges til at se hvordan referaterne er gjort troværdige. For- og bagvægt i sætninger + sætningsskema Teorien om for- og bagvægt i sætninger, bruges til at analysere en teksts komposition og struktur, og hvad det gør for modtageren. Vi har derfor valgt at bruge denne teori, da det er et af hovedformålene med vores opgave at analysere os frem til om tekstens budskab har en betydning for modtageren, og om denne kommer til godt nok udtryk. Derudover vil vi se efter om sproget er let eller svært forståelig for modtageren. Dette gør vi ved at bruge sætningsskemaet. Vi bruger denne analysemetode sætningsskemaet, som en hjælp til at finde ukorrekte og grammatisk forkert konstruerede sætninger. 20 Jørgensen og Onsberg,

18 Analysemodel Den analysemodel vi har valgt at bruge er en bred model, der kan bruges til at analysere mange forskellige tekster, billeder med mere. Den indeholder alle de væsentlige analysepunkter, der skal bruges i en tekstanalyse. Den er desuden et godt redskab i den mere dybdegående analyse, da den findes i en udvidet udgave, hvor der er opstillet en del uddybende underpunkter. Hele analysemodellen er vejledende og de første og sidste punkter får analytikeren til at tænke selvstændigt. Derfor er denne model valgt: For at have et godt, bredt redskab der samtidig giver plads til analytikerens egne, selvstændige indtryk og vurderinger. 18

19 Teori Roman Jakobson Roman Osipovich Jakobson blev født i Moskva i 1896, og døde i New England i Han blev gennem sit liv en af de mest betydningsfulde sprog- og litteraturforskere. I 1920 rejste Roman Jakobson, på grund af de politiske forhold i Rusland, til Prag, for her at tage sin doktorgrad indenfor litteratur færdig. Ved starten af anden verdens krig, tog Roman Jakobson til Skandinavien, hvor han blandt andet var med til at starte den Københavnske lingvistkreds, med blandt andre Louis Hjelmslev. Da anden verdenskrig tog til, flygtede han til USA, hvor han blev en del af et større intellektuelt samfund. I 1949 flyttede han til Harvard Universitet, hvor han blev i cirka 30 år. Her var Roman Jakobson en anerkendt professor, og han fortsatte sine studier indenfor litteratur, poesi og kunst. Dette gjorde han mest i form af refleksioner over andres arbejde, som han kunne indarbejde i sine egne teorier om sprog. Han forskede blandt andet i fonologi og oversættelse, hvor han påstod at der findes tre former for oversættelse: intralingual, interlingual og intersemiotisk. Desuden var han en af de første der som lingvist gjorde strukturalismen kendt. I 1960'erne begyndte han at forske i meddelelsessituationer, som er det vi i dag kender som kommunikationssituationer. Det er hans model for kommunikationssituationer som vi vil beskæftige os med.21 Roman Jakobsons teori om kommunikationssituationen 22 De konstituerende faktorer i et hvert taleakt er, ifølge den traditionelle model for kommunikation, fremstillet af Karl Bühlers: A M M Afsender Meddelelse Modtager Roman Jakobson lavede i 1960 en kommunikationsmodel ud fra iagtagelse af, hvilke faktorer som er nødvendige for at kommunikation kan finde sted. Med udgangspunkt i Karl Bühlers kommunikationsmodel, bestående af de tre sproglige faktorer; afsender, meddelelse og modtager, fandt Roman Jakobson frem til, at der altid er, ikke bare tre, men seks forskellige faktorer som gør sig gældende. Alle disse seks faktorer er til stede ved alle 21 (d ) baggrundsartikel om Roman Jakobson af Gall Jørgensen, lektor, Institut for Sprog og Kultur 22 Jakobson, 1956, side

20 kommunikationssituationer. 23 Desuden fjernede Roman Jakobson pilene, da han mente, at alle faktorerne er gensidigt afhængige af hinanden. Kontekst Afsender Meddelelse... Modtager Kontakt Kode Ud fra faktor-modellen kan vi se, at der altid findes en ophavsmand til kommunikationen, dette er afsenderen. Afsenderen har altid en meddelelse, som ønskes videregivet. Det kommunikerede refererer til et emne og noget det konkret handler om. Dette kaldes konteksten. Endvidere skal afsenderen altid sørge for at skabe kontakt til modtageren, og nå modtager via et fælles sprog eller kode. Enhver form for kommunikation indeholder således, ifølge Roman Jakobsen, alle seks sproglige faktorer. Afhængigt af hvilken kommunikationssituation det er, indgår de i forskellige hierarkier, med vægt på hver deres funktion. Alt efter hvilken sproglig faktor der vægtes størst, vil kommunikationssituationen opfattes, eller ønskes opfattet, forskelligt af modtager. Det nye som Roman Jakobson fandt ud af var, at der til hver sproglig faktor knytter sig en sproglig funktion. De sproglige funktioner er med til at bestemme den kommunikative situations udtryk og intention Jakobson, 1956, side Allingham,

21 Afsender. Emotiv Kontekst Referentiel Meddelelse Poetisk Kontakt Fatisk... Modtager Konativ Kode Metalingvistisk Den emotive sprogfunktion knytter sig til afsenderen, og har til formål, at ytre afsenders holdninger og følelser. Dette kan både være følelser og holdninger, som afsenderen har, eller det kan være følelser som afsender gerne vil give indtryk af at have. Det sidste er typisk for eksempelvis politiske tekster. Den konative sprogfunktion er en fokusering på modtager, som ofte skal få denne til at handle, hvad enten det er fysisk eller mentalt. Ved eksempelvis at få modtageren til at gøre, forstå eller indse noget. Tekster som ligger vægt på modtager og derfor også den konative sprogfunktion, er for eksempel tekster som lovtekster, brugsanvisninger og lignende. Den referentielle sprogfunktion, knytter sig til konteksten og gør meddelelsen mere informativ. Tekster med vægt på konteksten er ofte avisartikler, som er tekster der bygger på henvisninger til kendte sagforhold i samfundet (d ) baggrundsartikel om Roman Jakobson af Gall Jørgensen, lektor, Institut for Sprog og Kultur 21

22 Den fatiske sprogfunktion etablerer, forlænger eller bryder kontakten mellem afsender og modtager. Et eksempel kan være Hej, hører du?, der tjekker om kontakten er intakt. Vægt på kontakten er meget typisk i samtaler. Den poetiske sprogfunktion knytter sig til meddelelsen og fokuserer på den måde meddelelsen fremføres. Den poetiske funktion findes, ifølge Roman Jakobson, ikke kun i digtning og poetik, men i alle sproglige situationer. Her optræder den poetiske funktion bare underordnet og indirekte. Det gælder for eksempel ved paronomasi, hvor ord efterfulgt af hinanden med samme forlydskonsonanter (french fries eller baked beans), rimer eller har samme diftongering, som gør at det lyder eller ser bedre ud. Paronomasi bruges også bevidst i for eksempel slogans og reklamer. luk op for Haribo den er go'. Den poetiske sprogfunktion bruges ofte ubevidst, og det bevirker at flowet i teksten bliver bedre, og teksten dermed lettere at læse og acceptere. 26 Den metasproglige funktion knytter sig til koden, og er den funktion som sørger for at afsender og modtager forstår det samme ved specifikke ord, udtryk eller hele afsnit. Forklaringer og informationer om betydningen af ord og sætninger er metasproglige funktioner. Ved brug af metaforer, hvor ord kan få overførte betydninger, kan det for eksempel være vigtigt at forklare modtager hvad denne nye betydning er. Den metalingvitiske sprogfunktion bruges ligesom den fatiske ofte i tale: Forstår du hvad er jeg mener, og selvfølgelig i ordbøger. Med Roman Jakobsons kommunikationsmodel, kan vi nu undersøge en kommunikationssituation for dens sproglige faktor-hierarki. Modellen kan også vise hvilken sproglig faktor teksten lægger mest vægt på, og derved kan vi bestemme hvilke sproglige funktioner det medfører. Dermed kan vi analysere os frem til intentionen med kommunikationen, hvad enten det er at oplyse, overtale, informere eller noget helt fjerde Jakobson, 1956, side Allingham

23 Retorik 28 Retorikken er en væsentlig del af al skriftlig og mundtlig kommunikation. Det er læren om at skrive godt og kunne få lydhørhed eller skabe forandring hos den, der modtager budskabet. For at opnå det, bruger retorikken overbevisningen, ikke overtalelsen, men overbevisning gennem bevidste valg om måden budskabet præsenteres på. Denne overbevisning hos modtageren kan gradbøjes fra fuldkommen enighed til modtagerens accept af afsenderens synspunkt. Retorikken kan kaste lys over nogle af forfatterens valg og fravalg i forbindelse med udarbejdelsen af teksten. Enhver tekst bliver til, fordi forfatteren vil noget. Forfatteren har et mål og en hensigt med at skrive teksten. Denne intention er grundlæggende for kommunikationen, og vil derfor være til stede i enhver tekst. Forfatterens skriveri drives af intentionen og formålet er, i større eller mindre grad, at påvirke modtageren. Denne påvirkning er det samme som den overbevisning vi allerede har nævnt. Overbevisning i retorisk forstand handler ikke om at overbevise modtageren for enhver pris. I stedet handler det om at finde de elementer i en sag, der allerede er overbevisende i sig selv, og bruge disse til at fremstille sagen. Intentionen hos forfatteren opstår fordi, der er en anledning. Det kaldes den retoriske situation, og det er den kontekst intentionen får sin drivkraft fra. Denne drivkraft kan have mange forskellige former, men fælles for dem alle er, at de påvirker forfatteren til at påvirke. Drivkraften kan stamme fra en provokation, håbet om at kunne forbedre noget, eller måske lysten til at dele en opdagelse med andre. Retorikken er altså resultatet af, at en person er til stede i en situation, der påvirker og får denne person til at reagere ved at skrive en tekst. Man kan sige at modtageren påvirkes af teksten, teksten af afsenderen og afsenderen af situationen (Se Hermeneutik). Bitzers situationsmodel Lloyd F. Bitzer har opstillet en teori om den retoriske situation 29. Han har defineret retorik, som dét der opstår ud af et påtrængende problem (exigence). Dette problem kræver at nogen reagerer på det gennem skrift, tale eller en anden form for kommunikation. Modtagerne kalder han mediators of change (ændringsformidlere), da de er beslutningsdygtige og kan formidle ændring til situationen. Den retoriske situation indeholder desuden nogle begrænsende elementer (contraints), 28 Jensen og Olesen, 2003, s Bitzer. 1968, iflg. Jensen og Olesen, 2003, side

24 der har indflydelse på hvordan afsenderen kan kommunikere til modtagerne. Disse tre dele af den retoriske situation vil vi se lidt nærmere på. Det påtrængende problem Det påtrængende problem er noget, der opleves af en eller flere personer og skaber følelsen af, at noget bør gøres, for at løse problemet. Denne følelse igangsætter en kommunikation fra den eller disse personer, med det formål at skabe handling, der løser problemet. Problemets løsning kan både bestå i at situationen ændres eller at den fastholdes. For enhver situation kan der være flere påtrængende problemer. Modtagerne Modtagerne skal ifølge Bitzer, være i stand til at kunne bidrage til at det påtrængende problem løses. Hvis det påtrængende problem ikke kan fjernes, eller mindskes af modtagerne, er der ingen idé i at påbegynde en kommunikation, for formålet med kommunikation er jo netop at påvirke modtagerne til handling. De tekster vi vil behandle i denne opgave er et glimrende eksempel på en sådan situation. Der er tydeligvis et menneske, der har set disse menneskers nød, og er derfor blevet påvirket til at gøre noget. Dette menneske har set at selv små pengebeløb kan gøre en enorm forskel for de nødlidende, og i sidste ende give dem et bedre liv. Det formidles videre til modtageren, gennem beretninger om mennesker, der har dårligere levevilkår end mange andre. Forfatteren håber at kunne påvirke modtageren til at give lidt af sin overflod til de nødlidende og derigennem forbedre det påtrængende problem. En situation hvor modtageren ikke er i stand til at forbedre problemet, er ifølge Bitzer slet ikke en retorisk situation. Begrænsende elementer De begrænsende elementer kan både være til fordel og ulempe for afsenderen. De har indflydelse på hvordan afsenderen kan besvare det påtrængende problem. Et tydeligt eksempel på et begrænsende element er genre. Genren for en tekst stiller nogle krav og sætter begrænsninger for måden hvorpå der skrives. Det kan have den fordel at disse krav gør teksten lettere at afkode for modtageren, men samtidig begrænser de afsenderens muligheder for at opbygge teksten som han finder passende (Se kode i Roman Jakobson). Et andet eksempel på et begrænsende element, er modtagerens opfattelse af emnet. Baseret på viden, eller tidligere erfaringer kan modtagere have mange forskellige syn på 24

25 samme emne. Det betyder, at forfatteren ikke med sikkerhed kan vide, hvordan modtageren opfatter teksten. De begrænsende elementer er altså noget, der påvirker budskabet og gør, at modtageren ikke opfatter det på samme måde som forfatteren havde tænkt. Det er altså forfatterens udfordring, at forudse disse elementer og tage højde for dem ved at tilpasse teksten. Fælles for alle retoriske situationer er, at der er utallige små og store begrænsende elementer, og derfor vil det være håbløst at skrive en tekst, der tager højde for dem alle. Ved at finde de mest betydningsfulde elementer kan man dog sikre, at budskabet går nogenlunde rent igennem (Se forståelseshorisont i Hermeneutik). De begrænsende elementer vil i mange situationer være modsatrettede. Så snart afsenderen henvender sig til mere end en modtager, vil de begrænsende elementer ikke være de samme for de forskellige modtagere. Hvert eneste menneske har sit eget grundlag for at forstå kommunikationen. Selvom det er sådan, findes der grupper af mennesker, som har samme forståelsesgrundlag inden for et felt. Disse forståelsesgrundlag kaldes også diskursfællesskaber 30. Et diskursfællesskab er et kommunikationsfællesskab, hvor samhørigheden eksisterer i kraft af fælles interesser og sprogbrug, der hører til disse interesser. Sådanne fællesskaber kan være både generelle og specifikke, og jo mere specifikt det er, jo færre medlemmer er der i fællesskabet. For en forfatter er det derfor nødvendigt at vurdere hvilket diskursfællesskab han skriver til. Jo mere specifikt og fagligt han skriver, jo mindre bliver modtagergruppen. Diskursfællesskaber er et eksempel på et begrænsende element, der gør målgruppen mere snæver, men samtidig giver mulighed for at kommunikere mere præcist. 30 Jensen og Olesen, 2003, s

26 Logos, Etos og Patos 31 Vi har tidligere fortalt om retorikken som læren om de overbevisende elementer i en tekst. Nu vil vi præsentere tre forskellige appelformer, der kan bruges til at opnå denne overbevisning hos modtageren. Fra den klassiske retorik i det gamle Grækenland har disse appelformer fået navnene logos, etos og patos. De betegner hver især en måde, hvorpå afsenderen kan nå ind til modtageren med det ønskede budskab. Logos taler til modtagerens intellekt, mens etos og patos taler til følelserne. Typisk vil man se, at den enkelte tekst har en overvægt af en af disse appelformer. Logos Appelformen logos henvender sig til fornuften. Ordet logos stammer fra græsk og i det danske sprog bruges ordet logik, der stammer fra logos. Når man bruger denne appelform, holder man sig til sagens logiske og rationelle elementer. Logos taler til fornuften og præsenterer sagen objektivt i et neutralt sprog uden farverige udtryk (Se også teori om Referat). Der er vægt på det logiske, og overbevisningen sker gennem fremlægning af sagens fakta. Fakta er som udgangspunkt svært at argumentere imod og en tekst skrevet med meget logos arver den fordel. Et typisk eksempel på brugen af logos finder man i rapporter og statistikker. På trods af, at det overbevisende i denne appelform har grundlaget i konkrete fakta, kan det i nogle tilfælde præsenteres på manipulerende måder. Et godt eksempel på det er statistikker, der nærmest kan drejes i hvilken retning man vil. Etos Etos taler til følelserne. Overbevisningen i denne appelform har sit grundlag i afsenderens troværdighed og modtagerens tillid til afsender. Denne troværdighed kan have forskellige grundlag. Både klogskab, gode menneskelige egenskaber og stærke moralske træk gavner en persons eller virksomheds troværdighed og image. Når nogen har et godt image, er der større tiltro til det de siger, og det er netop det, der udnyttes, når afsenderen bruger etos i sin tekst. Udover afsenderens eget image og autoritet, kan han også bruge andre personer i sin overbevisning. Forfatteren kan nemlig læne sig op af store personligheder og udnytte deres image, hvis han får det til at se ud som om de er enige i hans synspunkter. Det kræver selvfølgelig, at modtageren også betragter denne eksterne person eller virksomhed som tillidsfuld. 31 Jensen og Olesen, 2003, side