Forebyggelsesstrategi
|
|
- Laurits Nøhr
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forebyggelsesstrategi Allerød Kommune Maj 2009
2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Sundhedslov 4 Hvad er borgerrettede forebyggelse 4 Hvad er patientrettede forebyggelse 4 Organisering 4 Forebyggelsesstrategi 5 Oversigt over sundhedstilstanden hos borgerne i Allerød Kommune 5 Forslag til indsatskatalog Politisk prioriterede indsatser i Allerød Kommune Bilag 9 2
3 Forord Det er med stor glæde, at Allerød Kommune kan præsentere en forebyggelsesstrategi. Forebyggelsesstrategien beskriver den overordnede ramme for kommunens indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Vi har valgt at fokusere på de store udfordringer, som folkesygdommene udgør for vores samfund. Med kommunalreformen fik kommunen ansvaret for flere opgaver på sundhedsområdet. Vi har nu bedre mulighed for i tæt samarbejde med borgerne - at skabe gode rammer og mulighed for et sundt liv. Med forebyggelsesstrategien tager vi vores ansvar alvorligt, ved at målrette den nuværende indsats og planlægge nye opgaver, så vi styrker sundheden og livskvaliteten hos borgerne i Allerød. Forebyggelsesstrategien udvikler sig i de kommende år. Vi har etableret en forebyggelsesenhed og styrker nu forebyggelsesarbejdet markant med fokus på større ansvar, synlighed, effekt og udvikling. Det brede samarbejde er en vigtig forudsætning, idet udmøntningen af strategien er en fællesopgave. Vi tænker bredt for at nå ud i alle hjørner af kommunen og i dialogen med vores mange samarbejdspartnere - heriblandt borgerne, de lokale foreninger og organisationer, private virksomheder, hospitaler, praktiserende læger og andre kommuner. Målet er en forebyggelsesstrategi, der skaber sunde rammer for borgerne og udvikler lokale tilbud til børn, unge, voksne og ældre. Forebyggelsesindsatsen skal motivere til sund levevis og støtte borgere med kronisk sygdom til at håndtere deres sygdom og få bedst mulig livskvalitet. På Sundheds- og Velfærdsudvalgets vegne Flemming Villadsen (A) Jens Grønne (R), Bitten Bloch (C), Jørgen Dich (V) og Jørn Nyegaard Poulsen (V) 3
4 Sundhedslov Med den nye sundhedslov (Lov nr. 546 af 24. juni 2005) 119 og Kommunalreformen, der trådte i kraft d. 1..januar 2007 blev fordelingen af opgaver mellem staten, de fem regioner og de 98 kommuner ændret. Kommunerne har fået ansvaret for den borgerrettede forebyggelse, og er gennem sundhedsaftalerne forpligtet til at samarbejde med regionerne om den patientrettede forebyggelse. Hvad er borgerrettede forebyggelse Den borgerrettede forebyggelse er rettet mod alle raske borgere for at forebygge ulykker og udvikling af sygdom. De borgerrettede indsatser tager udgangspunkt i KRAM faktorerne: kost, rygning, alkohol og motion - suppleret med de 5 S-er: Sex, Søvn, Stress, Sol og Social ulighed, samt ulykkesforebyggelse. Hvad er patientrettede forebyggelse Den patientrettede forebyggelse har til formål at hindre, at sygdom udvikler sig yderligere og udskyde eller forhindre komplikationer og tilbagefald. Indsatsen skal medvirke til, at borgere med kronisk sygdom fx rygerlunger (KOL), type 2 diabetes, hjerte-karsygdomme, muskel-skelet sygdomme og visse kræftformer, lærer at tackle deres sygdom bedst muligt og opnår bedst mulig livskvalitet. Organisering For at Allerød Kommune kan leve op til det nye ansvar, er der etableret en forebyggelsesenhed til at løfte opgaverne. Forebyggelsesenheden har base på rådhuset, men aktiviteterne foregår rundt omkring i kommunen, så de kommer tæt på borgernes nærmiljø. Personalet har en bred sundhedsfaglig baggrund. Forebyggelsesenheden skal arbejde tæt sammen med forvaltning og virksomheder i kommunen, de praktiserede læger, hospitaler, øvrige kommuner og andre samarbejdsparter. Forebyggelsesenheden skal skabe sammenhænge, integrere viden og være med til at øge kompetencen hos alle medarbejdere i kommunen gennem kurser og indsatser. Forebyggelsesarbejdet forankres under Sundheds- og velfærdsudvalget. 4
5 Forebyggelsesstrategi Forebyggelsen skal tage udgangspunkt i den bedste viden og de bedste erfaringer. Formålet er, at de prioriterede indsatser skal virke, og at kommunen får mest mulig sundhed for pengene. Allerød Kommune har valgt at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger med følgende forebyggelsesinitiativer: Allerød Kommune vil primært satse på den strukturelle forebyggelse, dvs. indsatser hvor kommunen kan ændre på rammerne og herved stimulere til sund levevis fx tilbyde sund kantinemad, sikre gode cykelstier og udvikle lokale politikker. Allerød Kommune vil tilbyde individuelle forebyggelsestilbud som fx trænings- og diætvejledning til de kroniske syge patienter og rygestopkurser til alle rygere. (Se bilag Strategi for patientrettede forebyggelse ). Allerød Kommune vil tilbyde sundhedsevents for at skabe synlighed og tilgængelighed til sundhed for kommunens borgere og medarbejdere. Allerød Kommune vil deltage i målrettede kampagner i lokalområder herunder skoler, institutioner og arbejdspladser fx Vi cykler til arbejde, influenzavaccine og rygestopkampagner. Allerød Kommune vil tænke forebyggelse ind på tværs i alle kommunens forvaltningsområder og virksomheder og på tværs af de politiske udvalg. Allerød Kommune vil dokumentere og evaluere de forebyggende indsatser, da det er en forudsætning for kvalitetsudvikling af de kommunale tilbud og for at understøtte vidensudviklingen på forebyggelsesområdet Dele af den borgerrettede og den patientrettede forebyggelse varetages allerede i kommunen, idet forebyggelse indgår som en naturlig del i den kontakt de ansatte på sundhedsområdet i Allerød Kommune har med borgerne. Kommunes forebyggelsestilbud samles på Forebyggelsesportalen under Sundhed.dk. Der vil være link til kommunens hjemmeside. Oversigt over sundhedstilstanden hos borgerne i Allerød Kommune Beskrivelsen af sundheden hos borgerne i Allerød Kommune, er baseret på Sundhedsprofilen for region og kommuner Profilen indeholder data om borgere i Allerød over 25 år og bidrager med viden om deres sundhed, sygelighed og sundhedsadfærd. Sundhedsprofilen viser, at borgerne i Allerød Kommune tilhører den højeste socialgruppe, hvilket angiver at kommunen har få borgere med kort uddannelse, få borgere udenfor 5
6 arbejdsmarkedet og at den gennemsnitlige bruttoindkomst er høj. Borgerne lever generelt sundt og i forhold til flere af KRAMKostRygningAlkoholMotion faktorerne ligger kommunen markant under regionsgennemsnittet. Dog viser sundhedsprofilen og andre data, at der er en del sundhedsproblematikker hos borgerne i Allerød Kommune. Voksne (+ 25 år) 37 % af mændene har et risikabelt alkoholforbrug 32 % af borgerne klassificeres som fysisk inaktive 42 % af mændene klassificeres som overvægtige og 12 % svært overvægtige 17 % af borgerne har et højt stressniveau Der er en øget tendens til selvmord blandt de ældre borgere Børn & Unge 12 % af de unge kvinder føler sig ligeledes stresset og 20 % er generet af træthed/hovedpine (Resultatet af kommunens screeningsundersøgelse for overvægt, foreligger ultimo 2009.) Kronisk sygdom 50 % af borgerne har mindst en kronisk sygdom (11.700) 6 % af borgerne har tre eller flere kroniske sygdomme (ca.1000) De kroniske sygdomme optræder hyppigst hos ældre borgere. Da alderssammensætningen viser, andelen af ældre over 80 år i Allerød Kommune vil stige med ca. 30 % i perioden og fordobles i løbet af en 15 års periode, vil det formentlig præge en stor del af den kommende forebyggelsesindsats. 6
7 Forslag til indsatskatalog Forslagene tager udgangspunkt i lovgivning, sundhedsaftaler, den regionale sundhedsprofil 2008 (afsnit om Allerød Kommune) og Sundhedsstyrelsens fokusområder. Indsatsområde Borgerrettet forebyggelse KRAM generelt Rygning Alkohol Motion Social ulighed Sol Stress Depression Børn & Unge Anbefaling KRAM-informationsdage KRAM-tjek via hjemmesygeplejen Rygestopkurser Udfordring pga. manglende erfaringer med effektive metoder generelt og manglende motivation hos størstedelen af målgruppen Motion i nærområdet (Et tilbud for ældre mindre mobile borgere) Depressionsskole Rådgivning via KRAM-dagene Oplysningskampagner Opfølgning af rådgivningsarbejdet i Sundhedsplejen Udvikling, implementering og evaluering af en kommunal solpolitik Etablering af et åbent rådgivningstilbud for borgere i den erhvervsaktive alder Screeningsindsats for depression blandt ældre Kost: Opfølgning af den eksisterende kostpolitik på skoler og institutioner Motion: Udvikling, implementering og evaluering af en bevægelsespolitik på skoler og institutioner Højde/Vægt Screening af alle skolebørn Seksuel sundhed: Metodeudvikling og oplysningskampagner Patientrettet forebyggelse KOL/ Type 2 Diabetes Inkontinens Implementering af forløbsprogrammerne etablering af tilbud der opfylder minimumsstandarden. Dette indebærer et standardiseret rehabiliteringstilbud herunder rygestop, fysisk træning standardiseret program, sygdomsspecifik patientuddannelse og diætvejledning - evt. i samarbejde med andre kommuner. Behandlingstilbud 7
8 Politisk prioriterede indsatser i Allerød Kommune Tidsplan 2009 (Efterår) Tema Kick-off Forebyggelsesenheden KRAM-dage Fokus på brug af cykelhjelme Rygestopkurser Motion i nærområdet Depressionsskole Influenza-vaccine Inkontinens 2010 Screening af højde/vægt af alle skolebørn KRAM-dage Rygestopkurser Motion i nærområdet Depressionsskole Depressionsscreening af ældre Stresshåndtering åben rådgivning for erhvervsaktive Influenza-vaccine Rehabiliteringstilbud for borgere med KOL og Type 2 Diabetes Screening af højde/vægt af alle skolebørn Kost: Opfølgning af eksisterende kostpolitik på skoler og institutioner Motion: Udvikle bevægelsespolitik på skoler og institutioner Seksuel Sundhed: Metodeudvikling og oplysningskampagner 8
9 Bilag 1. Sundhedsprofil for Allerød Kommune 2. Oversigt over sundhedsproblematikker hos borgerne i Allerød Kommune. 3. Strategi for den patientrettede forebyggelse 4. Oversigt over forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter i Allerød Kommune
10 Bilag 2. Sundhedsprofil for Allerød Kommune % Personer Mænd Kvinder I alt Ønsker at ændre Ønsker at ændre sundhedsadfærd % Personer sundhedsadfærd % Personer % Personer % Personer Demografi (2007) Sociale forhold Enlige med børn Borgere fra ikke vestlige lande Gennemsnitlige årl. bruttoindkomst Uddannelse Kort Lang Erhvervstilknytning Selvst.,topleder el. lønmodtagere på højt niveau Arbejdsløse (>½år) Sundhedsadfærd Dagligryger Risikabelt alkoholforbrug Usund kost Fysisk inaktiv Generelt helbred Dårligt eller mindre godt selvvurderet helbred Generet af bevægeapparats symptomer Generet af psykiske symptomer Højt Stressniveau Biologiske mål Overvægtig BMI >= 25) Fedme (BMI >=30) Forhøjet blodtryk Forhøjet kolesterol
11 Bilag 3. Oversigt over sundhedsproblematikker hos borgerne i Allerød Kommune. Kost Voksne (25+ år) 12 % af de mandlige og 6 % af de kvindelige borgere spiser usundt. 42 % af mændene klassificeres som overvægtige og 12 % svært overvægtige, hvor det hos kvinderne er hhv. 27 % og 9 %. Børn & Unge (0-24 år) En igangværende screeningsundersøgelse skal afdække overvægtsproblematikken blandt skolebørn i Allerød Kommune. Undersøgelsen forløber fra Resultaterne forventes opgjort ultimo Rygning. 16 % er dagligrygere, hvilket er lavt sammenlignet med Region Hovedstaden som har 24 %. ¾ af rygerne i Allerød ønsker at ændre rygeadfærd ud af dem, ønsker ca. 50 % hjælp til rygestop. 5,4 % af drengene og 6,1 % af pigerne i alderen år i Allerød Kommune, klassificeres som daglige rygere, hvilket er væsentlig lavere end landsgennemsnittet 1 (17 % drenge, 20 % piger). Alkohol 37 % af mændene og 20 % af kvinderne over 25 år har et risikabelt alkoholforbrug. Der foreligger ikke dokumentation for unges alkoholvaner i Allerød Kommune. Motion 32 % er fysisk inaktive, dvs. er fysisk aktiv i mindre end 30 min. om dagen. 38 % af de erhvervsaktive borgere anvender ikke cyklen/gang som transportmiddel til/fra arbejde. 46 % af de erhvervsaktive borgere har > 6 timers stillesiddende arbejde om dagen. Der foreligger ikke dokumentation for børn- og unges motionsvaner i Allerød Kommune. Social ulighed 3 % af borgerne kommer fra ikkevestlige lande. 8 % af borgerne har været arbejdsløse i minimum et halvt år eller på anden måde er udenfor arbejdsstyrken. Stress 17 % af borgerne har et højt stressniveau. Der er en overrepræsentation blandt kvinder samt højtuddannede- og erhvervsaktive borgere. 12 % af unge kvinder i alderen år føler sig ofte stresset og 20 % er generet af træthed/hovedpine. 1 Forbyg rygning blandt børn og unge et inspirationskatalog til kommunerne. Kræftens Bekæmpelse 2006, s
12 Depression Der er en øget tendens til selvmord blandt de ældre borgere, sammenlignet med de øvrige kommuner i det tidligere Frederiksborg Amt. Sex I Allerød Kommune forventes ca.115 tilfælde af klamydia årligt (estimeret ud fra en landsdækkende opgørelse, 2005). Sol Hvert år får ca. 40 borgere i Allerød konstateret hudkræft (estimeret ud fra en landdækkende opgørelse, 2008). Hudkræft er den kræftform der koster Allerød Kommune flest indlæggelser 2. Søvn Der foreligger ikke dokumentation for borgernes søvnvaner. Ulykker Der er en overrepræsentation af kvinder + 65 år, som er udsat for en hjemmeulykke (3,3 %) (se bilag 9). 13,5 % af drengene og 8,2 % af pigerne i alderen år er udsat for ulykker i forbindelse med Idræt/sport. 6,1 % af pigerne i alderen år er impliceret i trafikulykker 3. 2 E-sundhed Sundhedsprofil 2006, Allerød Kommune s
13 Bilag 5. Strategi for den patientrettede forebyggelse Strategien for den patientrettede forebyggelse og sundhedsfremme, sker i et samarbejde mellem hospitalerne, kommunerne og praksis lægerne og er fastlagt i sundhedsaftalerne. Der er foreløbigt udarbejdet forløbsprogrammer på Diabetes og KOL området, som beskriver ansvarsområder og samarbejdsflader i forhold til varetagelse af den sammenhængende forebyggelsesindsats. Kommunerne skal tilbyde forebyggelsestilbud til patienter med risiko for/eller begyndende sygdomskomplikationer, hvortil der er oplistet minimumsstandarder. Minimumsstandarder for de sundhedsfaglige indsatser Kommunale opgaver A: Minimumsstandarder Rygeafvænning A Sygdomsspecifik patientuddannelse A Generel patientuddannelse Fysisk træning - standardiseret A træningsprogram Fysisk træning - ikke standard program Vejledning ift. daglige aktiviteter Diætbehandling A Ernæringsvejledning Psykosocial støtte B: Valgfrit B B B B B De sundhedsfaglige indsatser skal følge de nationale anbefalinger og at tilbuddene skal tilrettelægges i henhold til bedste viden og forskning indenfor de enkelte indsatsområder. Det er frivilligt for parterne, hvornår man vil begynde arbejdet med forløbsprogrammerne. Kommunerne kan tilmelde sig programmerne i flere tempi, og er ikke nødvendigvis forpligtet til at tilbyde alle de relevante indsatstyper. Idet Allerød Kommune er indgået i et samarbejdsprojekt med Gribskov Kommune, Hillerød Kommune, Nordsjællands Hospital Hillerød og almen praksis om implementering af Diabetes og KOL programmet, har vi forpligtet os til at indgå i en treparts aftale om af løfte opgaven. Kommunerne kan i en periode eller permanent indgå samarbejde eller købe indsatserne hos en anden leverandør, fx hos nabokommunen, på hospitalet eller hos en privat leverandør. 13
14 Bilag 6. Oversigt over forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter i Allerød Kommune 2009 Borgerettede aktiviteter Kost Rygning Alkohol Motion Overvægt Sex Social ulighed Børn / Unge > 18 år Individuel rådgivning til børn og forældre. Temaarrangementer Undervisning (7. klasse) Ad hoc Rygestopkurser for gymnasieelever Undervisning på skolerne (6.+7 kl.) Forebyggende forældremøder (7. klasse) Vold og misbrug: Stop Volden kursus (8. klasse) Sommerferieaktiviteter Det grønne foreningskort Bevægelse for sjov Screenings undersøgelse Undervisning (9. klasse) Særlig indsats til udsatte børn og familier(mono/tværfagligt) Voksne år KRAM-Informationsdage KRAM-Informationsdage KRAM-Informationsdage KRAM-Informationsdage Kampagnedeltagelse Depressionsskole Ung tilbage til arbejde Netværk til personer med Asbergers Syndrom Ældre > 65 år KRAM- Informationsdage Spisegrupper Fokus på småtspisende KRAM- Informationsdage KRAM- Informationsdage KRAM- Informationsdage Motion i nærområdet Selvtræning efter instruktion Omsorgstid til de svageste ældre udeboende Sol Rådgivning til forældre og institutioner. Stress, depression Rådgivning og trivselssamtaler Screening for fødselsdepression Søvn Individuel rådgivning fra 0-16 år. Ulykker Rådgivning til alle forældre. Faldforebyggelse - Informationsdage Patientrettede aktiviteter Det gode modtagerforløb Inkontinensudredning og rådgivning Type2Dialog FoKUS Medicinprojekt Analyse af uhensigtsmæssige indlæggelser, varsling og ventedage i Allerød Kommune Samarbejdsprojekt KOL og Diabetes Formål Forebygge genindlæggelser Kompetenceudvikling af personale i hjemmeplejen Kompetenceudvikling af personalet på ældreområdet ift. at øge medarbejdernes viden og observationsevne i relation til type 2 diabetes Korrekt medicinsk behandling Sætte fokus uhensigtsmæssige somatiske indlæggelser og indlæggelser fra plejeboliger, varslinger og færdigmeldinger i forbindelse udskrivelser samt at forebygge disse Kortlægge eksisterende tiltag vedr. KOL og T2DM, udvikle strategi for kompetenceudvikling samt implementering af forebyggelsestiltag for hhv. kommune, praksis lægerne og regionen. 14
Formand for Sundhedsudvalget
Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereUdkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014
Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereTidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom
Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereForebyggelsesstrategi 2009-2015
Forebyggelsesstrategi 2009-2015 Bilag 2 Indhold 1. Forord...2 2. Strategisk sundhedsfremme og forebyggelse...3 Patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse...3 Borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse...4
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mere2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016
2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)
Læs mereMål og handleplaner for sundheden i Frederiksberg Kommune 1. Sundhedspolitik 2011-2015
Mål og handleplaner for sundheden i Frederiksberg Kommune 1 Sundhedspolitik 2011-2015 2 Sundhedspolitik 2011-2015 Frederiksberg kommune Et sundere Frederiksberg Sundhedsfremme og forebyggelse handler om
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet
Læs mereKØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025
KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereSundhedspolitik. Fredensborg Kommune. Sundhed og Forebyggelse. Sundhed og Forebyggelse
Sundhedspolitik Fredensborg Kommune Sundhed og Forebyggelse Sundhed og Forebyggelse Forord Forudsætningerne for et sundt liv skabes i samspil mellem det enkelte menneske og de små og store netværk i vores
Læs mereIndsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse
Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse ne omkring den patientrettede forebyggelse er sat meget højt på dagsordenen for samarbejdet mellem kommunerne, Region Sjælland og almen praksis. I den politiske
Læs mereForebyggelses- og sundhedsfremmepolitik
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8
Læs mereSundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune
Sund i Brøndby hele livet Kick-off møde, torsdag den 13. oktober 2005 He rle v Kommune Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune Afdelingschef, Ph.D. Per Antoft Herlev kommunes
Læs mereSundheds- og forebyggelsespolitik
2011 2014 Sundheds- og forebyggelsespolitik Hvidovre Kommune 2011 2014 Sundheds- og forebyggelsespolitik 2011-2014 Indholdsfortegnelse Baggrund Fælles ansvar Handleplaner for sundhed Fra vision til anbefalinger
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Halvårsrapport. 1. halvår 2014
Halvårsrapport 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse OVERBLIK 3 RESUME 4 1. FRIHED TIL AT LEVE LIVET 1.1 HVERDAGSRAHABILITERING TIL PRAKTISK OPGAVER 1.2 BEHOV FOR HJÆLP 12 MDR. EFTER HVERDAGSREHABILITERING
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereForslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde
Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde Frederikshavn den 29/10-2007 Hjertekarsygdomme / hjertekar-rehabilitering. Der afsættes 500.000 kroner til udvikling og igangsætning
Læs mere$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016
SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord ved udvalgsformanden...3 Vision for kommunens sundhedsindsats...3 Indledning...4 Metode...5 Fra til Handleplan...5
Læs mereSUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder
SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på
Læs mereKost Udvidelse af henvisningskriterierne til diætist jf. forløbsprogrammerne og tilbud om diætbehandling
NOTAT Status på forebyggelsesindsatserne maj 2012 I maj 2011 blev der foretaget en prioritering af forebyggelsesindsatser i Frederiksberg Kommunes Forebyggelsesteam. I nærværende dokument er de vedtagne
Læs mereMødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 28-08-2009 Sag nr.: KB 164 Sagsbehandler: Mette Kaltoft Kompetence: Fagudvalg
Læs mereSundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)
11-02-2011 Sundhedsprofilen i Region Syddanmark Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Sundhedsloven prioriterer ikke! Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret
Læs mereHVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereFølgende sager behandles på mødet
Sundhedsudvalget Referat fra ordinært møde Ordinært møde Torsdag 25.02.2010 kl. 16:00 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Budget 2011-2014 - Orientering om den politiske tids- og arbejdsplan
Læs mereIndstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Pkt.nr. 28 Forslag til etablering af sundhedscenter i Hvidovre Kommune 529535 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Læs mereForvaltning/område: Sygedagengeområdet
Forvaltning/område: Sygedagengeområdet Motivationsfiguren 3.1.3. - der er ca. lige stor motivation for livsforandringer blandt langvarigt syge og ikke langvarigt syge. Sygefravær ift. Sundhedsadfærd og
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereGladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010
GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 16.03.2011 Bilag 3. Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 NOTAT Dato: 17.02.2011 Af: Annemette Bundgaard Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Læs mereHvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er:
Sunde borgere nære tilbud Greve Kommunes Sundhedspolitik 2013-2016 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvor sætter vi ind?... 4 Tema 1: Sunde borgere, der trives... 5 Tema 2: Den vigtige indsats - når vi er
Læs mereDe kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning
Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mere- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord
Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Den følgende sundhedspolitik er et udtryk for det fremtidige sundhedsarbejde i Kerteminde Kommune. Politikken skal tydeliggøre, hvordan de overordnede
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTDEN LYNGBY-TRBÆK KOMMUNE 20. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Lyngby-Taarbæk
Læs mereRegion Hovedstaden. Forebyggelses- politik
Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs mereSundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Læs mereSundhed i Syddjurs. det gode liv - det nemme valg SUNDHED I SYDDJURS
Sundhed i Syddjurs det gode liv - det nemme valg SUNDHED I SYDDJURS FORORD I december 2007 vedtog byrådet i Syddjurs Kommune en Sundhedspolitik for kommunen. Formålet med Sundhedspolitikken er at give
Læs merewww.centerforfolkesundhed.dk
www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereFORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016
FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning
Læs meregladsaxe.dk Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereSKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget
9. Sundhedsudvalget 87 88 9. Sundhedsudvalget Budget 2013, Drift: U/I Budget 2013 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.062.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 15.007.000
Læs merePlan for forebyggelse. Region Hovedstaden Center for Sundhed. Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden
Plan for forebyggelse Region Hovedstaden Center for Sundhed Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden Godkendt af Regionsrådet den 12. marts 2019 Indhold Indledning... 3 Udgangspunktet
Læs mereForebyggelses- og sundhedsfremmepolitik
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet
Læs mereDette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.
Notat Anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter (2. revidering, maj 2015) /retc Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet
Læs mereSammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse
Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Danske Ældreråds konference 3. maj 2016, Nyborg Når sundheden flytter ud i kommunerne Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Formand for Seniorrådet,
Læs mereStatus på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.
Punkt 7. Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014. 2010-41658. Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling fremsender til byrådets orientering status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 21 voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 21 voksne Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Pia Vedel Ankersen Stine Poulsen Dorte Søe Stinne Møller Christensen Center for
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereUdmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen.
Punkt 5. Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen. 2012-48804. Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig udvikling
Læs mereIndsatskatalog Sundhedsfremme og forebyggelse
Indsatskatalog Sundhedsfremme og forebyggelse Indhold Tilbud til børn og Unge... 2 Sexualisterne... 2 Kondomudlevering til undervisning, oplysning og forebyggelse... 3 Tilbud til voksne borgere... 4 Rygestopkursus
Læs mereSundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes
Budgetområ debeskrivelse, Budgetområ de Sundhedsfremme 1. Indledning Kommunen er en del af det samlede sundhedsvæsen og har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og dele af den patientrettede forebyggelse
Læs mereFormand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)
Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Sundhedsloven prioriterer ikke Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereFysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis
status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de
Læs mereHvordan har du det? 2017
#RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en
Læs mereSundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015
Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereRanders Kommune. Sundhedspolitik
Randers Kommune Sundhedspolitik Forord Randers Kommune skal gå forrest og rage op også på sundhedsområdet! Derfor har byrådet forud for denne sundhedspolitik vedtaget en række visioner for sundheden i
Læs mereLektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
Læs mereNyborg kommune. Nyborg. Sundhedspolitik 2008-2010. En Kommune med en vision om velvære og trivsel
Nyborg kommune Nyborg En Kommune med en vision om velvære og trivsel Sundhedspolitik 2008-2010 Vedtaget af Byrådet januar 2008 Indholdsfortegnelse 1. Lovgivning (side 2) 2. Indledning (side 2) 2.1 Sundhed
Læs mereSundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder. Randers Kommune
Sundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder Randers Kommune Kommissorium - principper Større lighed i sundhed samt bedre sundhed for borgere, som er socialt udsatte Arbejde med nye metoder,
Læs mereRegions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013
Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?
Læs mereALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereNotat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08
I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.
Læs mereSUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro
SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro PROGRAM Velkommen til Forebyggelsescenter Nørrebro Kort introduktion
Læs mereKommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?
Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Læs mereGenerelle tværgående sundhedsindsatser
Bilag 3 Uddybende beskrivelse af indsatser i handleplan for sundhedsområdet I bilag 2 (regnearket) er de forslåede indsatser angivet med nummerering 1-28. I dette bilag er indsatserne uddybende beskrevet:
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTADEN ALBERTSLUND KOMMUNE 20. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Albertslund
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereEN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF
EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle
Læs mereHvordan har du det? Én undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Hørsholm Kommune
Hvordan har du det? Én undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Hørsholm Kommune 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden December 2006 Indholdsfortegnelse
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015-2018. Sundhedspolitik 2015-2018, godkendt november 2014 l 1
SUNDHEDSPOLITIK 2015-2018 Sundhedspolitik 2015-2018, godkendt november 2014 l 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VORDINGBORG KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 3 SUNDHED HAR VI ALLE ET PERSONLIGT FORHOLD TIL 4 VISION 5 DER ER
Læs mereHvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Læs mereKommunalbestyrelsen vedtager årligt kvalitetsstander, der fastsætter kommunens serviceniveau.
1 2 Borgerrettet forebyggelse kan fx være: Tilbud om rygestop Kampagner Temaeftermiddage til ældre Indsatser med fokus på mental sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Forebyggelse på alkohol-
Læs mere