Notat om høringssvar fra ekstern høring over udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer

Transkript

1 Landbrugsstyrelsen J.nr Ref. Miljø & Biodiversitet 03. december 2018 Notat om høringssvar fra ekstern høring over udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer Udkast af 3. oktober 2018 til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer har været i ekstern høring med høringsfrist den 24. oktober Dette notat omhandler høringssvar, der ikke stammer fra ministerier eller myndigheder under ministerierne. Der er modtaget høringssvar fra: - Landbrug & Fødevarer, jf. pkt Dansk Botanisk Forenings Naturbeskyttelsesudvalg, jf. pkt Naturbeskyttelse.dk ved Peder Størup, jf. pkt. 3. Høringssvar 1. Landbrug & Fødevarer (L&F) 1.1 Indledende bemærkninger Landbrug & Fødevarer fremsender hermed høringssvar om tilskud til pleje af græs- og naturarealer i Høringssvaret er udarbejdet i samarbejde med SEGES. Høringssvaret forholder sig til det fremlagte udkast til bekendtgørelse, men det fulde overblik over ansøgningsrunden i 2019 haves ikke, da hverken ordningens vejledning eller fællesskemabekendtgørelsen er i høring endnu. Landbrug & Fødevarer vil derfor muligvis komme med yderligere bemærkninger til ordningen i takt med at det fulde overblik over ansøgningsrunden 2019 opnås. Opfølgning fra LBST Der er ikke tale om bemærkninger til de foreslåede bestemmelser. Landbrugsstyrelsen vil overveje i fremtidige høringer at vedlægge en sammenskrevet version af de gældende bestemmelser, der så kan sammenholdes med den foreslåede ændringsbekendtgørelse, hvor ændringerne bliver gennemgået i en tilhørende orientering. Endvidere bemærkes det indledningsvist, at det er meget svært at få det fulde overblik over en ordning, når høringen er udformet som en ændringsbekendtgørelse. For overblikkets skyld ville det være en fordel, at høringen også indeholdt en samlet sammenskrevet version af Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Tlf EAN mail@lbst.dk

2 hele den nye bekendtgørelse, så alle de ændringer, der løbende er blevet vedtaget, kan læses i sammenhæng med de nye forslag til ændringer. I forbindelse med ansøgningen om tilskud til pleje af græs- og naturarealer i 2019 indføres et nyt ansøgningssystem, ansøgningsperioden for ansøgning om nye tilsagn flyttes, ligesom der indføres 10 % fleksibilitet i tilsagnene. Disse forhold vil blive berørt indledningsvist. Dernæst fremføres ønsket om ambitiøse udbetalingsmål på ordningen, kommentarer til konkrete ændringer og afslutningsvist kommenteres en række forhold i de eksisterende regler, der også med fordel kunne justeres. 1.2 Nyt ansøgningssystem med ny ansøgningsperiode Det er vigtigt for Landbrug & Fødevarer, at Landbrugsstyrelsens gennemførelse af EU s krav om den såkaldte geospatiale ansøgning, sker på en enkel og fleksibel måde, der ikke gør det mere ressourcekrævende at søge om tilskud, men tværtimod giver hurtigere udbetaling af tilskud. Det er positivt, at der har været dialog mellem Landbrugsstyrelsen, Landbrug & Fødevarer, SEGES og lokale landbrugsrådgivere, for at finde en konstruktiv løsning omkring indførelse af den geospatiale ansøgning. Overordnet set bakker Landbrug og Fødevarer op om det nye system, da det forventes at sikre hurtigere udbetaling af tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Det er dog en meget stor udfordring, at ansøgningsrunden fra den 3. juni 2019 til den 15. august 2019 er kort, forskudt i forhold til den almindelige ansøgningsrunde fra februar til april, samt at den ligger hen over sommerferieperioden. Landbrug & Fødevarer havde gerne set at ansøgningsrunden var overlappende med den almindelige ansøgningsrunde, så det var muligt at lave alle tilskudsansøgninger for en landmand samlet på en gang, når han var inde hos sin konsulent i starten af året. Landbrug & Fødevarer vil opfordre til, at der kan ansøges om tilskud til pleje af græs og naturarealer allerede fra den 1. februar Det er under alle omstændigheder essentielt, at ansøgningssystemet virker fra dag 1, at systemet er gennemtestet før åbning, og at Vi (LBST) mener, at vi med indførelsen af muligheden for at lade områder under 500 m 2, der er naturligt forekommende på tilsagnsarealet, indgå som en del af tilsagnet på op til 10 % af tilsagnsmarken får bygget en fleksibilitet ind i ordningen, der gør at den geospatiale ansøgning ikke bliver for ressourcekrævende. Ansøgningsperioden ændres, da det vurderes mere hensigtsmæssigt, at ansøgningsperioden ligger tæt op til tilsagnsperiodens start 1. september. Dels kender landbrugeren her bedre sine arealer for det kommende år, og dels har Landbrugsstyrelsen opdateret ansøgningskortene ud fra de seneste data. Da ansøgningsperioden ligger efter lukningen af de kortlag, der bruges til at søge grundbetaling, vil det også være enklere at kunne håndtere markblokændringer og lignende, så de kan tilpasses de forhold, der er ved tilsagnets start. Hermed vil der opstå færre fejl i ansøgningerne. Der arbejdes på, at der fremover vil kunne udfyldes en kladde til Tilsagnsskemaet samtidig med indsendelse af Fællesskemaet. Dette vil dog ikke kunne nås til Der har været gennemført en test med deltagelse af følgegruppen for Tast Selv den 24. maj Her blev opbygningen af skemaerne gennemgået. 2

3 Landbrugsstyrelsen gennem hele ansøgningsperiodens åbningstid er bemandet til at sikre en stabil drift og vejlede om det nye system. I den forbindelse er det afgørende, at ITsystemet er gennemtestet af en række af de ansøgere, der skal anvende systemet, så det er testet ud fra et brugerperspektiv. Det er vigtigt at ansøgere og konsulenter er i stand til at opnå overblik over en ansøgers samlede ansøgninger på tværs af ansøgningssystemer, og det er vigtigt, at der ikke skabes dobbeltarbejde for ansøgerne. Det bemærkes, at det ikke fremgår af de erhvervsøkonomiske konsekvensberegninger, at der vil være et ekstra ressourceforbrug forbundet med konvertering af eksisterende tilsagn til det nye system % fleksibilitet i tilsagnene Det er vigtigt at tilskud til pleje af græs- og naturarealer, vådområdeprojekter, naturgenopretningsprojekter o.l. opleves som enkelt at gå til, så lodsejerne kan koncentrere sig om projekternes gennemførelse og pleje af arealer frem for administration og håndtering af afvigelser ift. indtegning eller andet. Naturen er dynamisk, så det er vigtigt at tilskudsordningen også kan håndtere den naturlige og dynamiske udvikling af arealer uden administrativt bøvl med konstante småjusteringer. Det nye forslag om 10 % fleksibilitet skal erstatte den nuværende praksis, hvor det er muligt at ansøge om tilsagn til et mindre areal end det indtegnede i IMK. Da arealer med tilsagn om pleje af græs- og naturarealer er ekstensive og ofte meget dynamiske arealer, er det helt essentielt, at der er en fleksibel tilgang til det støtteberettigede areal. Som det fremgår af høringsmaterialet kan fleksibiliteten fx omfatte permanent våde arealer som vandhuller under 500 m2 og lignende. I bekendtgørelsesudkastet benævnes det som områder under 500 m2, der er uden plantedække eller med plantedække, der ikke kan afgræsses eller anvendes til slæt på grund af plantedækkets beskaffenhed eller permanent vanddække. Følgegruppen består af landmænd og konsulenter. Af tidsmæssige hensyn, er det ikke muligt, at få gennemført en brugertest, der udføres af ansøgere, inden åbningen af Tilsagnsskemaet. De erhvervsøkonomiske konsekvenser for tilsagnsskemaet er beregnet i forbindelse med udkast til bekendtgørelse om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer, der kan fremsøges på Høringsportalen. Landbrugsstyrelsen kan bekræfte, at fleksibiliteten også omfatter arealer med træer, krat og buske, samt andre områder under 500 m 2, hvor aktivitetskravet ikke opfyldes (afgræsning eller slæt), så længe disse er naturligt forekommende. Det vil sige, at fleksibiliteten ikke gælder for fx bygninger og befæstede veje. I forhold til bekymringen om, at mange arealer med høj naturværdi fx områder med mange træer, ikke længere kan få tilsagn, skal det bemærkes, at analyser viser, at de fleste tilsagn allerede er tegnet 1:1 og altså ikke benytter muligheden for at søge til mindre, end der er indtegnet. Derudover er reglerne for, hvad der kan indgå i tilsagnet, ikke strammet, men tværtimod løsnet med den nye 10 % fleksibilitet. LBST erkender dog, at der vil være nogle arealer, der kan være vanskelige at tegne ind, da man fx ikke på et ortofoto kan se, om der er et plantedække egnet til afgræsning under trækronerne. Ansøger har dog også tidligere skullet tage stilling til, om arealet under træerne var støtteberettiget, nu skal ansøger så kun tegne ind der, hvor der er plantedække, og undlade at tegne de områder ind, hvor der ikke er et plantedække egnet til afgræsning/slæt. 3

4 Landbrug & Fødevarer har forstået det således, at fleksibiliteten også omfatter arealer med træer, krat og buske, samt andre områder under 500 m2, hvor aktivitetskravet ikke opfyldes (afgræsning eller slæt). Landbrug & Fødevarer vil i den forbindelse gerne have bekræftet, at bekendtgørelsens ordlyd rent faktisk afspejler dette. Det bemærkes i øvrigt, at det ikke er alle arealer, hvor der søges grundbetaling sammen med plejetilsagnet, der vil få glæde af den nye 10 % fleksibilitet, da der kun er en vis fleksibilitet (pro rata/markblokkens støtteprocent) på arealer med permanent græs. Det er en udfordring, da mange af tilsagnsarealerne per definition ikke permanent græs. Landbrug & Fødevarer ønsker den samme fleksibilitet (dvs. pro rata) på arealer med tilsagn, der ikke er permanent græs. Det har Landbrug & Fødevarer også arbejdet for over for EU- Kommissionen. Det skal bemærkes, at den foreslåede fleksibilitet vil betyde, at det kan blive meget svært og måske tæt på umuligt at ansøge om tilsagn på meget ekstensive arealer, fx med mange træer. Disse arealer vil typisk have en høj naturværdi. Dette er utilfredsstillende. Landbrug & Fødevarer opfordrer derfor til, at der findes en anden løsning til, hvorledes naturplejen kan understøttes på denne type arealer. Det fremgår ikke af høringsmaterialet, hvorledes eksisterende tilsagn skal konverteres til den nye 1:1-indtegning. Det er vigtigt, at der iværksættes en smidig overgangsordning. I tilfælde, hvor det ikke er muligt at konvertere tilsagn på meget ekstensive arealer til 1:1 indtegning (jf. bemærkningen i afsnittet ovenfor), er det helt essentielt, at der findes en løsning for den fortsatte pleje af disse arealer. Fx en 100 % national finansieret tilskudsordning målrettet særligt værdifulde naturarealer, som ikke kan rummes i LDP. Det vil være uacceptabelt, hvis indførelsen af et nyt ansøgningssystem medfører bortfald og tilbagebetaling af allerede indgåede flerårige tilsagn. De fleste tilsagn bliver konverteret helt automatisk, da de allerede lever op til den geospatiale ansøgning. Til de tilsagn, hvor der er indtegnet et større areal end det registrerede tilsagn, påtænker LBST, at der kan laves et særligt konverteringsskema, der hjælper ansøger med at få tilrettet markerne til den geospatiale ansøgning. 4

5 Vi savner en beskrivelse af konsekvenserne ved de foreslåede ændringer for nuværende tilsagnsarealer, og herunder en opgørelse over, hvor mange arealer, der anslås ikke kan leve op til 1:1-kravet. Dette burde fremgå af høringsmaterialet. Det forventes, at ca. 15 pct. af markerne fordelt på ca ansøgere har forskel imellem det indtegnede og det registrerede tilsagn. Landbrugsstyrelsen er enig i, at det for en mindre del af disse ansøgere vil blive vanskeligt at leve op til kravene om en geospatial indtegning. Det er vigtigt, at der findes enkle og smidige løsninger, der tilgodeser tilsagnshaverne, hvor der kan opstå problemer med implementering af det nye system. Endvidere er det helt afgørende at ændringen følges af en grundig og god vejledning om reglerne, da betingelserne for anvendelse af 10 % fleksibilitet - uanset den gode hensigt er komplicerede. Helt generelt er der brug for en grundig kommunikationsindsats om det nye system. 1.4 Udbetalingsmål Landbrug & Fødevarer vil endnu en gang gentage behovet for en hurtig og effektiv udbetaling af tilskud til naturpleje. Der står i Landbrugsstyrelsens nuværende resultatkontrakt, at 65 % af arealordningerne under landdistriktsprogrammet skal være udbetalt ved årsskiftet. I lyset af den alvorlige tørkesituation i 2018 og den deraf følgende pressede likviditet er Landbrug & Fødevarers opfordring, at 97 % af tilskuddet til pleje af græs- og naturarealer er udbetalt inden 1. februar det følgende år. Udbetalingsmålet bør omtales i vejledningen til ordningen. Konkrete bemærkninger til ændringerne nr. 1 (ændring af oprindelig 2 nr. 9 og 10): På grund af Landbrugsstyrelsens automatiseringsprojekt indføres krav om, at arealer, hvortil der kan overføres en HNV-værdi, skal være beliggende i samme markblok. Det vil medføre, at man ikke i fremtiden kan overføre HNV-værdien fra f.eks. en mark med permanent græs til en mark i omdrift. I praksis vil det betyde, at man ikke får mulighed for at inddrage et omdriftsareal, som f.eks. udlægges til permanent natur i et tilsagn, hvilket vil være yderst uheldigt. Vi må derfor opfordre til, at denne bestemmelse fjernes. Det er dog positivt, at HNV-scoren fremover kan gå på tværs af tilsagnsår. Landbrugsstyrelsen vil informere i vejledning, på Landbrugsstyrelsens hjemmeside og i nyheder. Der er ikke tale om bekendtgørelsesstof. Af hensyn til at kunne automatisere tilsagnsgivningen, og dermed sikre en hurtigere sagsbehandling til gavn for erhvervet, har det desværre været nødvendigt at indføre, at HNVværdien ikke kan flyttes på tværs af markblokke fremover. Det skal dog nævnes, at der i 2017 hvor der blev modtaget ansøgninger om tilsagn om tilskud for ca. 800 marker kun blev kopieret en HNV-værdi imellem marker i forskellige markblokke i under 40 tilfælde. Den nye mulighed for at kopiere HNV fra et eksisterende tilsagn forventes at gøre behovet for at kopiere på tværs af markblokke mindre, da der i 5

6 1.6 1 nr. 6 (vedr. ny 13a): Landbrug & Fødevarer hilser forslaget til ny hjemmel for gennemførsel af et pilotprojekt om afgræsning velkomment. Det er vigtigt at nye datakilder og alternative kontrolmetoder udforskes, så den nye teknologi udnyttes både til smart regulering og til smart kontrol. Denne fleksibilitet kunne med fordel udvides til at gælde for andre relevante projekter, samt for alle tilsagnsarealer, hvor der på baggrund af en faglig vurdering fra de naturansvarlige myndigheder er vurderet hensigtsmæssigt, at der gennemføres en anden græsningsperiode. Det kan f.eks. være når der foreligger en specifik plejeplan for et område nr. 8 (ændring af oprindelig 20): Det er vigtigt, at der er klar kommunikation om fristen for elektronisk producentskifteerklæring, så der ikke er nogen, der kommer i klemme som følge af overskridelse af formelle frister stk. 3 (oprindelig 1, stk. 7). Det vurderes vanskeligt at administrere i praksis. Ansøgere i 2018 har søgt på baggrund af andre forudsætninger og bør derfor have mulighed for at tilpasse deres tilsagnsarealer efter de nye bestemmelser, hvis de skal være omfattet af denne bekendtgørelse. nogle tilfælde vil være et eksisterende tilsagn i markblokken. Landbrugsstyrelsen har indført den nye bestemmelse mhp. at give plads til afprøvning af teknologisk udstyr på tilsagnsarealer med kontrolformen "fast græsningstryk". Formålet er at teste teknologisk udstyr mhp. at indhente viden om eventuelle alternative datakilder omkring græsningsaktivitet. Den indhentede viden vil efterfølgende indgå i overvejelser om, hvorvidt de alternative data kan benyttes i kontrolsammenhæng, og dermed generelt give anledning til større fleksibilitet, med færre datoafhængige betingelser. At indføre undtagelser, som kan finde anvendelse i enkeltsager, fx på grundlag af specifikke plejeplaner, vil medføre unødigt store administrative omkostninger. Landbrugsstyrelsen arbejder generelt med muligheden for at indføre fleksibilitet for tilsagnshaver, og vil også i andre sammenhænge overveje, om der er behov for/er muligt at indføre undtagelser af hensyn til gennemførelse af pilotprojekter, som har til formål at indhente viden mhp. bred og generel anvendelse, til forenkling af administrationen. Der vil blive informeret om fristen for producentskifteerklæring i vejledninger, på Landbrugsstyrelsens hjemmeside og i nyheder. 2, stk. 3, i høringsudkastet er en overgangsbestemmelse, der vedrører bestemmelserne om 10 pct. fleksibilitet. Bestemmelserne om 10 pct. fleksibilitet finder anvendelse ved behandling af ansøgninger om tilsagn om tilskud for en tilsagnsperiode, der begynder den 1. september 2019 eller senere. Det betyder, at der for de arealer, hvortil der søges om tilsagn, kan være områder omfattet af 10 pct. fleksibilitet, f.eks. områder under 500 m 2 med et plantedække, der ikke kan anvendes til afgræsning eller slæt, og som ikke er beliggende op til en afgrænsning af en markblok. 6

7 Bestemmelsen om maksimalt 10 pct. skal være overholdt for hver enkelt mark og beregnes, som anført i 14 d, stk. 3. I de ansøgninger om tilsagn om tilskud, der er indgivet i 2018 eller tidligere kan det areal, hvortil der gives tilsagn ikke omfatte områder omfattet af 10 pct. fleksibilitet. Efter at arealet er blevet omfattet af tilsagn gælder 10 pct. fleksibiliteten for tilsagnsarealet for tilsagnsår, der begynder den 1. september 2018 eller senere. Det vil sige, at et tilsagnsareal ved tilsagnsperiodens begyndelse, f.eks. den 1. september 2018, bl.a. ikke kan omfatte permanent våde områder. Hvis der efter tilsagnsperiodens begyndelse den 1. september 2018 opstår permanent våde områder under 500 m 2, der ikke er beliggende op til en afgrænsning af en markblok, og som ikke er en lille sø/vandhul omfattet af god landbrugs- og miljømæssig stand, vil det nævnte permanent våde område forblive i tilsagn og blive omfattet af udbetaling af tilskud, når bestemmelserne om maksimalt 10 pct. er opfyldt, jf. 14 d. Øvrige bemærkninger til den eksisterende bekendtgørelse om pleje af græs- og naturarealer 1.9 9, 2: Ansøgere har over de seneste år oplevet en stramning i reglerne for, hvilke lysåbne fredsskovspligtige arealer, der kan opnå tilskud. I ordningen er skov defineret som et område på over 0,5 ha med en kronedækning på over 10 %. Det betyder, at hvis et fredsskovspligtigt areal har en kronedækning på over 10 %, kan der ikke opnås plejegræstilsagn på arealet, selvom der er et egnet plantedække under træerne. Ud fra hensyn til biodiversiteten er det meget uhensigtsmæssigt, da det netop ofte er i overgangszoner, at den største biodiversitet er til stede, og at der derfor netop i sådanne områder lever en lang række arter. Græsning i skovområder giver desuden en rigtig god dynamik og fremmer variationen i levesteder. Bestemmelsen bør derfor tages op til genovervejelse.. Der er de seneste år ikke sket nogen stramning i reglerne for, hvilke arealer der kan opnå tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer på fredskovspligtige arealer. Landbrugsstyrelsen har de seneste par år oplevet efterspørgsel fra erhvervet om større klarhed om definitionen af ubevoksede arealer i fredskov. På den baggrund har Landbrugsstyrelsen skærpet argumentationen omkring ubevoksede arealer i fredskov ved tildeling af nye tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Samtidig vil definitionen, som ligger til grund for praksis, blive præciseret i vejledningen til Et fredskovspligtigt areal regnes som ubevokset, når kronedækningsgraden er mindre end 10 pct. Den administrative stramning har ikke fremgået særligt klart og tydeligt af vejledningen, hvilket vil være ønskeligt fremover. Et areal uden fredskovpligt på over 0,5 ha bevokset med træer af en højde på over 5 m og med en kronedækningsgrad på 10 pct. eller mere eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten er ifølge definitionen skov, medmindre arealet hovedsagelig anvendes til 7

8 landbrugsmæssige eller bymæssige formål. Et areal med en kronedækningsgrad på 10 pct. eller mere, og som hovedsagelig anvendes til landbrugsmæssige formål, vil således kunne omfattes af tilsagn om tilskud, når der er et egnet plantedække, og betingelserne for tilsagn om tilskud i øvrigt er opfyldt : Der skal i hele tilsagnsperioden være et egnet plantedække. På mange tilgroede arealer, kan der være et naturmål om at få åbnet arealet op via græsning. På mange af disse arealer vil det være hensigtsmæssigt at undgå mekanisk rydning, men i stedet lade dyrene åbne arealet op ved græsning. Over nogle år vil dyrene rydde større og større dele af arealet, men det vil ikke ske fra år 1. Det bør være muligt, at søge til hele arealet under forudsætning af, at arealet vil blive åbnet mere og mere op i løbet af tilsagnsperioden, således at arealet i år 5 fremstår med den for området ønskede blandede mosaik af krat og lysåbne arealer. Den nye geospatiale ordning udvider muligheden for at sikre mosaiknatur, men der bør fremover tænkes mere i retning af at fremme og sikre en naturlig mosaikstruktur, ved at lade disse arealer indgå i tilsagnet, hvor det gavner biodiversiteten , 2a: Det er ikke muligt at omdanne tilsagn i løbet af tilsagnsperioden fra en type 67 til en type 66. Det betyder, at ansøger allerede inden forpligtigelsesperioden er i gang og for de næste 5 år, skal fastholde de samme betingelser, uden mulighed for at fravige disse, også selvom man som tilsagnshaver fravælger at modtage grundbetaling til arealet i løbet af perioden. Det virker unødigt ufleksibelt og giver anledning til at tilsagnshavere ofte skal bruge mange ressourcer på at opfylde aktivitetskravet og plejeforpligtigelserne i type 67 tilsagn, hvilket ikke er en fordel for naturen. Vi foreslår derfor, at bestemmelsen ændres, så plejeforpligtigelserne kan ændres undervejs i tilsagnsperioden. Tilsagn om tilskud til Pleje af græs- og naturarealer er fokuseret på lysåbne landbrugsarealer, med en eksisterende høj naturværdi, ud fra princippet i brandmandens lov om, at effekten af naturpleje er størst på arealer med eksisterende naturværdi. Dertil kommer, at tilskuddet i ordningen kompenserer for en indsats med græsning eller slæt. Tilskud til arealer med et behov for rydning ligger derfor ikke inden for reguleringen i denne bekendtgørelse. Giver anledning til ændringer Affattelsen af 13, stk. 1, nr. 2, litra a, 2. og 3. punktum, ændres til: For følgende marker anses tilsagnsarealet for synligt afgræsset, når mindst 50 pct. af plantedækket er tydeligt afbidt og mindre end 40 cm højt: Marker, som er omfattet af lav tilskudssats, og hvortil der er søgt om grundbetaling for det kalenderår, hvor tilsagnsåret udløber. For følgende marker anses tilsagnsarealet for synligt afgræsset, når mindst 50 pct. af plantedækket er tydeligt afbidt: Marker, som er omfattet af høj tilskudssats, og marker, som er omfattet af lav tilskudssats, og hvortil der ikke er søgt om grundbetaling for det kalenderår, hvor tilsagnsåret udløber. Samtidig indsættes i 2 overgangsbestemmelser, hvoraf det vil fremgå, at 13, stk. 1, nr. 2, litra a, 2. 8

9 og 3. punktum, med den nye affattelse finder anvendelse for tilsagnsår, der begynder den 1. september 2018 eller senere, og at 13, stk. 1, nr. 2, 2. og 3. punktum, med den hidtil gældende affattelse fortsat finder anvendelse for tilsagnsår, der begynder før den 1. september Med hensyn til kontrolmulighed ved helårsgæsning/vintergræsning henvises til pkt Der mangler en optimal kontrolmulighed ved helårsgræsning/vintergræsning. Vi opfordrer til, at der fortsat bliver arbejdet på at finde en kontrolform, som passer til ekstensiv helårsgræsning. Begrebet lyng bør udvides til dværgbuske, så f.eks. enebærbuske, revling, havtorn og gråris, samt andre for naturarealer karakteristiske vækster, vurderes på samme måde som lyng. Dværgbuske udgør en væsentlig del af plantedækket på mange værdifulde naturarealer. Det bør der tages højde for i tilskudsordningen, så det sikres, at der også kan søges tilskud til disse arealer. Det er ikke alle dyreholdere, der har en drift, der passer til kontrol efter fast græsningstryk, som ellers er et godt alternativ , 2b: Perioden juni, juli, august passer ikke til afgræsning af alle naturtyper, da der er særlige hensyn til græsningstidspunkter i forhold til fugle, planter og insekter. Det kan derfor være et problem for nogle dyreholdere og naturen, at dyrene SKAL gå ude i tre bestemte måneder. Nogle arealer vil have godt af tidlig afgræsning, mens andre vil have bedst af en senere græsning. Desuden vil det give problemer for en række dyreholdere, at dyrene er låst til arealerne i de tre måneder, da der derved kan opstå mangel på dyr til afgræsning i lige de tre måneder, men at der over en sæson vil være dyr nok. På nogle af de ekstensive arealer (hvor denne kontrolform er mest optimal), kan der være særlige forvaltningsbehov, der forudsætter forskellige græsningsperioder. Med hensyn til bestemmelser for kontrol af synligt afgræsset på lyngheder, så vurderes bestemmelserne at være lempelige. Kun revling vurderes under normale forhold at kunne være fladedækkende, ligesom hedelyng. Men for revling gælder, at dyrene ofte ikke vil æde den. Revling betragtes derfor ikke som hedelyng, da det i givet fald kan blive svært at argumentere for, at der er leveret en græsningsydelse svarende til tilskuddet for det konkrete areal. Indførelsen af 10 % fleksibilitet forventes at imødekomme en del af de steder, hvor der er dværgbuske på arealet, da de nu må indgå som en del af tilsagnet hvis de er under 500 m 2 på op til 10 % af arealet.. Landbrugsstyrelsen har i foråret 2018 undersøgt muligheden for at kunne flytte tidspunkt for kontrol af græsning til om foråret, mhp. at lempe behovet for græsning henover sommeren. Det er dog konklusionen, at Landbrugsstyrelsen med de eksisterende administrative rammer, ikke kan ændre på kontroltidspunktet for tilskudsordningen, Pleje af græs- og naturarealer, uden at det vil få konsekvenser for udbetalingsmål eller øge behovet for administrative ressourcer betragteligt, bl.a. som følge af flere kontroller på forskellige tidspunkter af året. Landbrugsstyrelsen arbejder i andre sammenhænge for større fleksibilitet for tilsagnshaver i en fremtidig ordning. Blandt andet i regi af IP LIFE Natureman med effektbaseret tilskud. 9

10 Derfor foreslås følgende tekst indsat: Perioden for fast græsningstryk skal være fleksibel, så der kan tages individuelle hensyn til naturformålene. Det anbefales derfor, at der kan afkrydses ud fra forskellige græsningsperioder: april juni juni august august oktober Mulighed for vintergræsning bør findes : Tilskud: Da formålet med ordningen er at fremme biodiversiteten, er det uheldigt, at tilskuddet er skruet sådan sammen, at der kan opnås ca kr. mere pr. ha til de arealer, hvor der også søges grundbetaling. Hertil kommer ca. 500 kr./ha i ø- støtte, som pt. kun tildeles til arealer med grundbetaling. Derfor bliver det særligt økonomisk attraktivt for naturplejere på øer med ø-støtte at sikre, at betingelserne for grundbetaling kan opfyldes. På arealer med grundbetaling skal aktivitetskravet overholdes, hvilket betyder, at der på disse arealer ofte bliver taget et slæt mellem 21. juni og 15. september for at sikre opfyldelse af betingelserne. Dette kan ud fra et biodiversitetshensyn været uhensigtsmæssigt. Der opfordres derfor til, at tilskudssatsen til tilsagnstype 66 og 67 ensrettes, så den som minimum er lige så attraktivt, at foretage den for biodiversiteten mest hensigtsmæssige forvaltning.. 2. Dansk Botanisk Forenings Naturbeskyttelsesudvalg (DBFN) EU reglerne for direkte støtte er indrettet således, at også græs- og græsningsarealer kan få støtte. Tilsagnsordningen pleje a græs- og naturarealer er dog målrettet de naturmæssigt vigtigste arealer, uafhængigt af om arealerne samtidigt kan modtage grundbetaling. På mange af de mest naturholdige arealer, vil betingelserne om direkte støtte ikke kunne opfyldes, og her vil kompensationsbehovet for en plejeindsats også være størst. Derfor er satsen pr ha størst på tilsagnsarealer uden grundbetaling. Høringssvaret er vedlagt 2 bilag, der ikke er gengivet her. Høringssvaret med bilag kan fremsøges på Høringsportalen. Høringssvaret er medunderskrevet af Entomologisk Fagforum ved Jan F. Rasmussen; janfrdk@yahoo.dk; Nordisk Kulturlandskabsforbund ved Flemming Nielsen; fn-nova@hotmail.com; Naturbeskyttelse.dk ved Peder Størup; natur@storup.dk; Natur & Landbrug ApS ved Lisbeth Nielsen; ln@natlan.dk; Naturplejenetværk for Nordvestjylland (NpN) ved Hamish Stewart; hamish.d.stewart@gmail.com; Biolog, ph.d., forfatter og debattør Michael Stoltze; naturogide@gmail.com> Indledning 2.1 Dansk Botanisk Forening (DBF) og Entomologisk Fagudvalg skal hermed indgive vores høringsskrivelse. Vi håber Landbrugsstyrelsen vi tage vore kommentarer op til seriøs overvejelse og også vende tilbage til os med jeres reflektioner i den anledning. Vedrørende effekt Tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer er en frivillig 5-årig ordning under landdistriktsprogrammet, som har til formål at bidrage til implementering af Natura direktiverne samt biodiversitet 2020 målsætningerne. Ordningen er fokuseret på 10

11 Vi er generelt bekymret for den mangel på natureffekt som de mange penge udbetalt til landbruget til pleje af naturområder resulterer i, ikke mindst set i lyset af, at formålet med ordningen efter beskrivelsen er at " beskytte og forbedre biotopforholdene og biodiversiteten". Der findes ikke nogen officiel opgørelse over de naturmæssige gevinster, der evt. er opnået, men det er vores erfaring, at de ønskede resultater mange steder er udeblevet. DBF har i december 2011 sammen med flere naturforeninger bl.a. DOF givet udtryk for bekymringen vedr. dårlig natureffekt af en generel slætdato for naturområde, nemlig den 21. juni (vedlagt). Vi ved, at effekten i form af mere blomstring til gavn for botanik og tilknyttede insekter inkl. sommerfugle kan opnås på mange lokaliteter med tidligere slæt - lokaliteter, som ikke er særlige fuglelokaliteter. Vi kan ikke se den generelle slætdato som andet end en kontrolteknisk foranstaltning, der lige som andre frister (se nedenfor) passer dårligt til en optimal forvaltning af naturarealer og direkte kan stå i vejen for de ønskede forbedringer af biodiversitet og biotopsforhold. Bemærkninger til det udsendte høringsmateriale 2.2 Kontroldatoen for græssethed bør flyttes til langt senere på året. Se bare i år 2018, hvor græsvæksten nærmest startede igen med fuld fart midt september. Vi mener derfor at den generelle kontroldato skal flyttes fra 15. september til i hvert tilfælde 1. november eller gerne 1. december. Desuden mener vi, at det ved tilsagn bør være muligt at vælge kontroltidspunkt 15. marts og dermed selvfølgelig indforståethed om senere udbetaling af tilskud. Det vil give mulighed for den for naturen mange steder gavnlige effekt af vintergræsning. Landbrugsstyrelsen lægger selv op til at der kan laves en anden græsningsperiode og dermed kontroldato. Vi er glade for denne fleksibilitet, idet mange naturområder først er græsset sidste på året efter første frostnat eller i løbet af vinteren. Vintergræsning og skovgræsning bliver nødvendigt fremover for at opnå resultaterne på biodiversitets-området. lysåbne landbrugs- og halvkulturarealer, mhp at understøtte, at der i højere grad sker en ekstensiv drift på disse arealer. Derved understøttes en frivillig indsats mod tilgroning og reduktion i negativ påvirkning med næringsstoffer fra den intensive landbrugsdrift, som er blandt de væsentligste trusler mod biodiversiteten på naturtyperne i det åbne land. Samtidig bidrager ekstensiv græsning positivt til at sikre/forbedre biodiversiteten på arealerne. Vedrørende frist for slæt. Perioden, hvor plantedækket ikke må slås, er sat dels ud fra et biologisk fagligt hensyn til både blomstringsperiode, ynglende fugle, samtidig med at der også skal være mulighed for at kunne tage et slæt i slutningen af juni, inden græssets foderværdi falder. Landbrugsstyrelsen anerkender, at der lokalt kan være andre behov (begrundet i naturhensyn) for slæt end det, de generelle regler giver mulighed for, men reglerne er lavet så de bedt muligt tilgodeser hele landet. Giver anledning til en enkelt ændring Landbrugsstyrelsen har i foråret 2018 undersøgt muligheden for at kunne flytte tidspunkt for kontrol af græsning til om foråret, mhp at lempe behovet for græsning henover sommeren. Det er dog konklusionen, at Landbrugsstyrelsen med de eksisterende administrative rammer, ikke kan ændre på kontroltidspunktet for tilskudsordningen, Pleje af græs- og naturarealer, uden at få konsekvenser for udbetalingsmål eller øge behovet for administrative ressourcer. Landbrugsstyrelsen arbejder i andre sammenhænge for større fleksibilitet for tilsagnshaver i en fremtidig ordning. Blandt andet i regi af IP LIFE Natureman med effektbaseret tilskud. Bestemmelsen er indført som forberedelse til, at Landbrugsstyrelsen kan godkende en anden græsningsperiode, helt specifikt og 11

12 Vi mener sammen med mange andre grønne artsforeninger, at græsning af overdrev i perioden juni, juli og august ved kontrolkrav om antal StorKreaturer (græsningstryk) er i modstrid med biodiversitetsmålene. Vi er derfor glade for at Landbrugsstyrelsen åbner op for andre græsningsperioder. Vi undrer os dog meget over, at det kun er givet en privat landbrugsorganisation, SEGES, i samarbejde med Landbrugsstyrelsen at bestemme hvor denne mulighed kan komme på tale i form af pilotprojekter. Denne mulighed bør være en demokratisk mulighed for alle og dermed forankret i kommunerne. Så hvis en lodsejer mener det giver mening i forhold til naturplejen med en anden græsningsperiode og senere kontrol og den lokale kommune er enig, så mener vi det skal være en mulighed for alle. Underforstået senere udbetaling af tilskud. Vi foreslår, at det i den sammenhæng bliver muligt at eksperimentere med kontrol af plejetilskud for heder. Bl.a. at områder (hovedsagelig revling og blåtop), der er afbrændt for at forbedre naturen, allerede fra første år godkendes som tilskudsområder som en betaling for aktiviteten afbrænding. Mosaikafbrænding af hede er en kulturhistorisk korrekt del af hedeplejen. Desuden mener vi, at kontrollanterne skal være bedre rustet til kontrol af græssethed i naturområder. Vi vedlægger et eksempel på et område domineret af Butblomstret Siv, hvor dyrene i den grad havde udført et godt stykke græsningsarbejde, men deres arbejde blev underkendt af kontrollanten, som krævende slåning af området en fuldstændig unødvendig og naturødelæggende aktivitet, der også var til skade for naturen. Vi mener derfor, at kontrollanterne skal være bedre uddannet og at Landbrugsstyrelsen melder klart ud om hvad græssethed af naturområder er i forhold til tilskud til pleje af naturarealer. Græssethed er ikke golfbane græs. Det er slået fast for lang tid siden, men ikke meldt godt nok ud og slet ikke implementeret, idet udtrykket tæt, lav plantedække stadig bruges af konsulenter. Fra tilsagnsholderens side giver usikkerheden over for kontrollens udfald i mange tilfælde anledning til at arealer afpudses for en sikkerheds skyld. Den naturmæssige gevinst ved at have en varieret undtagelsesvist i forbindelse med pilotprojekt i regi af samarbejdsaftale ml. Miljø- og Fødevareministeriet og Landbrug & Fødevarer. Det bemærkes, at pilotprojektet har til formål at få testet data fra teknologisk udstyr, mhp efterfølgende vurdering af anvendeligheden af denne type data i Landbrugsstyrelsens administration af ordningen. Bestemmelsen ændres således, at der skal være tale om et pilotprojekt, der gennemføres i samarbejde med Landbrugsstyrelsen. Bestemmelsen kan således også anvendes for pilotprojekter, hvor Landbrugsstyrelsen samarbejder med andre. Bemærkningen om, at der samtidig skal eksperimenteres med tilsagnsforpligtelser, ligger derfor uden for formålet med dette projekt. Det fremgår af både bekendtgørelsen og vejledningen, hvordan synligt afgræsset defineres. Derudover finansierer Landbrugsstyrelsen 7 temadage og en række infomøder om året, hvor reglerne for tilsagnene bliver gennemgået. Kontrollørerne bliver undervist i, hvordan reglerne er, og det er overholdelse af reglerne, de skal tage stilling til, når de er på kontrol. Der kan godt være situationer, hvor en anderledes naturpleje ville være bedre, men det skal kontrollørerne ikke tage stilling til, men blot om reglerne for tilsagnet er overholdt. 12

13 vegetationsstruktur (hvad der oftest er identisk med gunstige biotopsforhold) bliver derved fravalgt, og den nuværende kontrolform fungerer i praksis som en tilskyndelse til at opnå størst mulige monotoni på naturarealerne, dvs. lav naturkvalitet. Det harmonerer ikke med formålet for ordningen, og er vel ikke det samfundet burde betale for? 2.3 Vedr. ændring af anmeldelse af % af areal og 100 m 2 krav til 1:1-tegning af udtagningsområder i naturområder, 10 % fleksibilitet og bagatelgrænse på 500 m 2. Vi synes, det er godt, at bagatelgrænsen for ugræsset område ændres fra 100 m 2 til 500 m 2. Vi mener derimod det er til skade for naturen, at områder skal tegnes ud af dyreholder på markkort. Det magter de fleste ikke. Og ved forpagtninger, aner forpagter ikke hvordan området konkret fungerer. Derfor er det et krav, der vil medføre mindre naturplejet natur. DBF vil derfor opfordre til at bibeholde % angivelsen inkl. at ændre bagatelgrænsen fra 100 m 2 til 500 m 2. Specielt kan vi henvise til problemer vedr. pleje af heder. Her er det helt umuligt at indtegne alle områder med Revling over 500 m 2. Derfor er Styrelsens forslag gift for naturpleje med græsning af hedeområder. Og dermed naturpleje af heder. Vi foreslår, at mulighed for % angivelse i det mindste kan opretholdes for heder. Vi har forstået på dyreholdere, at områder med Rynket Rose (Rosa rugosa) også skal tegnes ud på lige fod med Revling. Hvis det er tilfældet, er det meget uheldigt, da Rynket Rose netop græsses af både får og kvæg. 2.4 Kontrol ved inddragelse af nye områder til græsning. Vi mener, at uplejede naturområder, der inddrages til naturpleje med græsning, bør have en lempelig kontrol de første år og først leve op til de almindelige kontrolkrav efter 5. år. En sådan kontrol vil gøre det meget mere attraktivt at inddrage flere naturområder i græsningsdrift, hvilket er nødvendigt for at nå biodiversitetsmålene. EU-reglerne fastsætter krav om indførelse af den geospatiale ansøgning (1:1). På tilsagnsarealer, der er omfattet af forpligtelse til afgræsning, skal der være et plantedække, der kan afgræsses. Et tilsagnsareal anses som plantedækket, når planterne dækker mere end en tredjedel af hvert område over 100 m 2. Hvis disse betingelser og øvrige betingelser er opfyldt for arealer med Rynket Rosa, der græsses af både får og kvæg, kan arealet omfattes af tilsagn om tilskud. Som følge af 10 pct.fleksibilitet vil der på et tilsagnsareal også kunne være områder under 500 m 2 med et plantedække, der ikke kan anvendes til afgræsning på grund af plantedækkets beskaffenhed. Den henvises i øvrigt til punkt Pleje af græs- og naturarealer er en 5-årig tilsagnsordning, hvor tilsagnsbetingelserne skal være opfyldt for hvert år gennem hele tilsagnsperioden. Lempeligere betingelser i starten af tilsagnsperioden ville være ensbetydende med et lavere kompensationsbehov. Muligheden for at have en ordning med differentieret sats gennem tilsagnsperioden vil umiddelbart medføre uhensigtsmæssige administrative udfordringer

14 Vedr. forslag til ændring af 13, stk. 4. DBF mener, at fastsættelse af mindre græsningstryk skal være begrundet i en faglig vurdering af den lokale kommune, og ikke Landbrugsstyrelsen. Det er den lokale kommune, der har den lokale viden og de faglige kompetencer til at vurdere om ændret græsningstryk er til gavn for naturen. Det er den lokale kommune, der er ansvarlig for naturens tilstand ikke Landbrugsstyrelsen. 3. Naturbeskyttelse.dk ved Peder Størup Landbrugsstyrelsen vil som hidtil vurdere en ændring af græsningstrykket på grundlag af en udtalelse fra kommunen eller for så vidt angår statsejede arealer fra Naturstyrelsen. Høringssvaret indeholder en del billeder, som ikke er gengivet. Høringssvaret med billeder kan fremsøges på Høringsportalen pct. fleksibilitet, som betyder, at der på et tilsagnsareal kan være områder på under 500 m2 ( ) Kommentar: Fleksibiliteten bør være større. Mange naturarealer er dynamiske og stærkt variable. For at opnå høj biodiversitet er det væsentligste, at der er dyr på arealet i et passende antal hele året dette kan giver en meget varieret vegetationshøjder, og nogle arealer kan fremstå ugræssede i perioder eller vil altid stå med høj vegetation, mens andre vil fremstå med lav eller meget lav vegetation. Dette giver variation i det økologiske rum, og vil ofte være positivt naturmæssigt. For snævre rammer kan føre til naturskadelige rydninger, eller få dyreholder til at opgive. Se uddybning under generelle bemærkninger. 3.2 Der indsættes bestemmelse om, at Landbrugsstyrelsen efter ansøgning kan fastsætte en anden periode for afgræsning, hvis markerne indgår i et pilotprojekt, som gennemføres af Landbrugsstyrelsen i samarbejde med Landbrug & Fødevarer ( ) Kommentar: Der er så betydelig fordele ved ekstensiv helårsgræsning, at dette bør indføres på lige fod med andre støtteordninger, og ikke som et pilotprojekt. Der bør fokuseres på, at fjerne administrative hindring. Det er meget problematisk, at en privat landbrugsorganisation Størrelsen på den fleksibilitet, som indføres med 10 % reglen, er fastlagt af hensyn til at kunne forsvare arealets fortsatte tilskudsberettigelse. Fleksibiliteten er desuden indarbejdet samtidig med, at satsen er bevaret, hvormed kompensationsgraden i satsen er øget. Uden en øvre grænse på 10 % i fleksibiliteten, vil kompensationsniveauet ikke kunne opretholdes. Giver anledning til en enkelt ændring Bestemmelsen er indført som forberedelse til, at Landbrugsstyrelsen kan godkende en anden græsningsperiode, helt specifikt og undtagelsesvist i forbindelse med pilotprojekt i regi af samarbejdsaftale ml. Miljø- og Fødevareministeriet og Landbrug & Fødevarer. Det bemærkes, at pilotprojektet har til formål at få testet data fra teknologisk udstyr, mhp efterfølgende vurdering af anvendeligheden af denne type data i Landbrugsstyrelsens administration af ordningen. Bestemmelsen ændres således, at der skal være tale om et pilotprojekt, der gennemføres i samarbejde med 14

15 som Landbrug & Fødevarer skal indover - såfremt man holder fast i, at det kun er et pilotprojekt, bør alle kunne deltage på lige vilkår. Se uddybning om helårsgræsning under generelle bemærkninger. Generelle kommentarer årige MVJ: De 20 årige MVJ-ordninger udløber i disse år det er meget nødvendigt, at der findes en passende erstatning for dem. Måske i en ny form, med inspiration i understående. Jo længere og jo mere fleksible ordningerne er, jo større er chancen for en langsigtet og korrekt naturforvaltning. Landbrugsstyrelsen. Bestemmelsen kan således også anvendes for pilotprojekter, hvor Landbrugsstyrelsen samarbejder med andre. Der henvises i øvrigt til pkt Med indgåelse i 20-årige MVJ-tilsagn modtager landbruger kompensation for 20 års ekstensivering. Det bemærkes, at indsatsen er frivillig. Herefter kan landbruger i udgangspunktet gå tilbage til den driftsform arealet havde inden det 20-årige ekstensiveringstilsagn. Dog vil andre reguleringer med formål om at beskytte indfundne naturværdier kunne medføre begrænsninger i denne mulighed. Landbrugsstyrelsen informerer derfor alle indehavere af 20-årige MVJ-tilsagn om eventuelle begrænsninger og videre tilskudsmuligheder, et år før deres tilsagn vil udløbe. Hvorvidt arealerne med udløbne MVJ-tilsagn vil kunne blive prioriteret til nye 5-årige tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer, afhænger af deres beliggenhed i forhold til Natura områderne, samt deres registrerede naturværdi. Landbrugsstyrelsens tal fra 2017 viser, at ca ha ud af de i alt ca ha med 20- årige MVJ-tilsagn (svarende til ca. 75 pct.) ligger inden for de to først prioriterede områder til ordningen, Pleje af græs- og naturarealer, hvormed de vil være relativt sikre på at blive prioriteret ved tildeling af nyt 5-årigt tilsagn. 3.4 Helårsgræsning: Den nuværende ordning opererer ikke med helårsgræsning. Helårsgræsning er den form for naturpleje/naturgenopretning som giver de bedste resultater i forhold til naturkvalitet og biodiversitetsformål. En ekstensiv græsning spredt over hele året, minder meget om en naturlig græsning, hvor dyrene spiser op om vinteren, og er dermed mere fordrende for de sårbare og sjældne dyre- og plantearter, som naturplejen skal tilgodese. Tilmed er helårsgræsning en mulighed for bedre økonomi, da udgifter til tilskudsfodring og flytning af. Landbrugsstyrelsen anderkender, at det af naturfaglige hensyn kan være hensigtsmæssigt med større fleksibilitet mht. græsningsperiode. Landbrugsstyrelsen har derfor i foråret 2018 undersøgt muligheden for at kunne flytte tidspunkt for kontrol af græsning til om foråret, mhp. at lempe behovet for græsning henover sommeren. Det er dog konklusionen, at Landbrugsstyrelsen med de eksisterende administrative rammer, ikke kan ændre på kontroltidspunktet for tilskudsordningen, Pleje af græs- og naturarealer, uden at få konsekvenser for 15

16 dyrene reduceres væsentligt. Muligheden for helårsgræsning, vil kunne stimulere græsning af større områder, med det samme antal dyr, men med færre udgifter, hvorfor lodsejer/dyreholders incitament for ordningen bør højnes. Under de nuværende regler skal arealet fremstå tydeligt afgræsset 15. september eller have et bestemt græsningstryk på arealet i sommermånederne. Dette udgangspunkt efterlader ikke nok føde til dyrene, hvis de skal blive på arealet vinteren over. Dermed hindrer de nuværende regler direkte muligheden for helårsgræsning. Yderligere efterlader sommergræsning meget få blomster i sommermånederne, hvilket er et problem da en høj diversitet af vilde planter i blomst, ofte er forudsætningen for rigt dyreliv. Fordelen er også, at de græssende dyr ofte vil gå hårdere til træer og buske om vinteren, hvorved de lyskrævende arter sikres bedre livsvilkår. Det skal dog også understreges, at der kan være områder, hvor en fastholdelse af sommergræsning er det som tilgodeser arterne bedst, specielt i områder hvor afgræsningen er historisk, eksempelvis i marskområder. Lodsejer bør gøres opmærksom på, at ændret græsning i nogle tilfælde, kræver en biologisk vurdering af om det er hensigtsmæssigt. Undertegnede har erfaring med helårsgræsning på egne arealer, og billederne sidst i dokumentet viser eksempler på vegetationen i sommer- og vintermånederne, samt i det tidlige forår. Det skal bemærkes, at helårsgræsningen har ført til en meget høj artsdiversitet, hvor truede arter som mark- - og klitpelemorsommerfugl, Isblåfugl, okkergul pletvinge m.fl. har etableret sig på arealet. Arealet var intensivt dyrket mark for 22 år siden. Naturbeskyttelse foreslår, at Landbrugsstyrelsen tilføjer en kategori med helårsgræsning, som man så kan vælge at skulle kontrolleres efter. Ved helårsgræsning må kontrollen rykkes til de tidlige forårsmåneder. Det kunne være ultimo april/maj måned. Yderligere så bør kravet til antallet af dyrenheder reduceres væsentligt, evt. ned til 0.3 pr ha. Det bør understreges, at ordningen har til formål at sikre at der er dyr på udbetalingsmål eller øge behovet for administrative ressourcer. Landbrugsstyrelsen arbejder i andre sammenhænge for større fleksibilitet for tilsagnshaver i en fremtidig ordning. Blandt andet i regi af IP LIFE Natureman med effektbaseret tilskud. Landbrugsstyrelsen vil medtage ideerne i forslaget i det videre udviklingsarbejde med ordningen. 16

17 arealet hele året. Men da det praktisk kan være en udfordring for dyreholderen at vurdere hvor mange dyr et areal kan bære, specielt i en opstartsfase, er det nødvendigt med en vis fleksibilitet. Der kan derfor være hensigtsmæssigt, at der kun er krav om dyr på arealet 10 ud af årets 12 måneder, og at antallet i perioder kan reduceres til et minimum. 3.5 HNV: Naturbeskyttelse.dk mener, at HNV værktøjet er en klar forbedring, som fremmer muligheden for, at tilskudsmidler kommer områder med mange truede arter til gavn. Essensen af nærværende ordning er at sikre naturværdier, hvorfor et areals naturtilstand bør være udslagsgivende for støttemulighed. HNV er et værktøj, der er udviklet til at udpege naturværdier. Derfor er det irrelevant som ordningen er i dag, at skele til andre udpegninger. Det bør være et arealets HNV score, der er udslagsgivende for støttemuligheder, og ikke om et areal er omfattet af andre beskyttelser, eksempelvis Natura Det som betyder noget, er at sikre arters overlevelse, hvor de lever, netop fordi arternes tilstedeværelse tilkendegiver, at livsgrundlaget er til stede, og at der er mulighed for at forbedre det på selve arealet og i nærområdet ved hjælpe af genopretning og græssende dyr. Tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer er en frivillig 5-årig ordning under landdistriktsprogrammet, som har til formål at bidrage til implementering af Natura direktiverne samt biodiversitet 2020 målsætningerne. På den baggrund tildeles tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer efter prioriteret rækkefølge, hvor første prioritet tillægges arealer i Natura 2000-områder med særligt behov for plejeindsats, efter Miljøstyrelsens anvisning. Landbrugsstyrelsen baserer arbejdet på baggrund af det bedste tilgængelige data. HNV kortet opdateres årligt på baggrund af nyeste og opdaterede data. En tilskudsordning til opdatering af HNV ligger uden for denne bekendtgørelse. Det skal bemærkes, at HNV- værktøjet ikke er bedre end den registrering af flora og fauna, der har fundet sted. Hvilket vil sige, at der kan være artsrige arealer, som ikke kan opnå tilskud, fordi arterne ikke er registreret. Landbrugsstyrelsen bør overveje muligheden for, at lodsejere som ikke har en høj nok HNV score, kan få et tilskud til at få undersøgt naturværdier på ejendommen, eller om Kommune skal kunne søge om midler til at foretage fauna- og floraundersøgelser. Naturbeskyttelse.dk vil opfordre NaturErhvervstyrelsen til, at revidere ordningen så alle arealer kan tildeles støtte efter den samme HNV-score, uanset om arealerne ligge i eller udenfor Natura Samt at sikre at alle områder har mulighed for en opdateret HNV registrering. 17