Ændring af friskoleskoleloven åbner for optagelse af flygtningebørn
|
|
|
- Bjørn Henriksen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nr Indhold 1. Optagelse af flygtningebørn 2. Stærk opbakning fra generalforsamlingen 3. Tilsynsskruen strammes 4. Gruppelivsordninger 5. Kort Nyt 6. Projekt: Verdens Uretfærdighed 7. Kurser 8. Udvekslingsprogram i Ghana 9. Kalender Ændring af friskoleskoleloven åbner for optagelse af flygtningebørn Tre nye paragraffer i friskoleloven samt en fælles hensigtserklæring mellem Undervisningsministeriet og skoleforeningerne skal åbne for, at frie grundskoler kan bidrage til integrationsopgaverne ved at optage flygtningebørn og andre tosprogede børn i den undervisningspligtige alder. Mens lovforslaget er kendt og blev førstebehandlet i Folketinget den 10. maj, så er hensigtserklæringen endnu ikke klar til offentliggørelse. De nye lovbestemmelser skal ifølge lovforslaget træde i kraft 1. juli i år. Der er tale om et omfattende lovforslag, som berører mange forskellige lovområder; bestemmelserne vedrørende friskoleloven kan ses i boksen herunder. Dansk Friskoleforening udfolder store bestræbelser for at påvirke lovforslaget, således det både giver skolerne mulighed for at bidrage og samtidigt tager højde for de frie grundskolers vilkår, og ikke mindst respekterer skolernes grundlag som netop frie skoler. Følg med i løbende politiske opdateringer på Facebook. Dansk Friskoleforening har afgivet høringssvar i samarbejde med Danmarks Privatskoleforening og Foreningen af Kristne Friskoler. Om lovforslaget vil føre til det ønskede resultat: at frie grundskoler tager deres andel af flygtningebørnene, vil i sidste ende være op til kommunerne, fordi modellen er skruet sammen således, at kommunerne først skal visitere børnene til friskolen og samtidigt skal betale alle udgifter. Fremtiden vil vise, hvad der sker, men foreløbig har vi desværre set meldinger fra kommuner, der ikke ønsker at gøre brug af muligheden for at lade de frie grundskoler bidrage til integrationsopgaverne ved at optage flygtningebørn i skolen. Rammerne - indhold Lovforslaget og hensigtserklæringen er en ramme for, hvorledes de frie grundskoler kan bidrage til at løse integrationsopgaverne. Der er tale om at bidrage, for ansvaret ligger fuldt ud i kommunerne, hvilket blandt andet afspejles i den økonomiske model og ved, at det reelt er op til kommunerne, hvor mange elever der kan blive tale om. Det drejer sig om flygtningeelever, der har opnået opholdstilladelse. Regeringen har ønsket at sætte et måltal for, hvor mange elever de frie skoler skal optage. Skoleforeningen har protesteret mod et måltal, fordi det reelt vil være op til kommunerne, hvor mange elever de vil henvise og betale for. Men skoleforeninger har engageret sig i at arbejde for at medlemsskolerne tager imod flygtningebørn. Det er dog naturligvis - den enkelte frie grundskole, der selv vurderer i hvilket om- SkoleNyt udgives af Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, 5466 Asperup, , [email protected], Skriv til redaktionen: [email protected]
2 Nr. 9 Side 2 fang man kan optage flygtningeeleverne. Kommunen kan således ikke pålægge skolen at optage elever. Undervisningen følger friskolelovens bestemmelser herunder også de almindelig tilsynsregler i friskolelovens kapitel 3. Undervisningen i de særlige tilbud kan dog kun vare i op til 2 år. Herefter er det meningen, at eleven skal fortsætte i almindelig skolegang i folkeskolen eller i den frie grundskole. I den forbindelse har skoleforeningerne i deres høringssvar påpeget, at der bør tilvejebringes reel mulighed for, at eleverne kan vælge at fortsætte i den frie grundskole, hvilket i nogle tilfælde vil kræve hjælp til skolepengebetalingen. Finansieringen af skolens udgifter til undervisningen af flygtningeeleverne skal ske ved kommunale tilskud til skolen, idet skolen og kommunen indgår en aftale om tilskuddet. Skoleforeningerne er betænkelige ved denne model og havde hellere set, at staten ydede tilskuddet. En af konsekvenserne af modellen er, at det er op til kommunen og ikke skolen selv om skolen kommer til at optage flygtningeelver, idet kommunen både sidder på økonomien og visitationen af elever til skolen. Kommunerne er nemlig ikke forpligtet til at yde tilskud, hvis en frie grundskole optager en flygtningeelev tilskuddet forudsætter nemlig en aftale mellem skolen og kommunen. Økonomisk skal det særlige tilbud hvile i sig selv, forstået på den måde at det kommunale tilskud skal finansiere alle udgifter, og at skolen ikke kan bruge sit almindelige statstilskud til denne særlige indsats. DOKUMENTATION 5 I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 15. juni 2015, som ændret ved lov nr. 76 af 27. januar 2016, foretages følgende ændring: 1. Efter kapitel 8 b indsættes:»kapitel 8 c Særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse tosprogede elever 36 g En fri grundskole kan optage elever i et særligt tilbud om grundskoleundervisning for tosprogede elever i den undervisnings-pligtige alder. I sådant et tilbud optager skolen tillige elever, der er henvist efter folkeskolelovens 22, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 4, og som er omfattet af stk. 2. Stk. 2. Skolen giver tilbud efter stk. 1 til elever, når elevens bopæls-kommune vurderer, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte i form af undervisning i dansk som andetsprog, og at det er pædagogisk påkrævet for eleven at deltage i tilbud efter stk. 1. Stk. 3. En elevs deltagelse i et tilbud efter stk. 1 ophører, når elevens bopælskommune vurderer, at eleven kan deltage i almindelig grund-skoleundervisning, dog senest efter to års forløb. 36 h. Skolen og kommunalbestyrelsen indgår overenskomst om rammer for optagelse af elever med bopæl i kommunen i tilbud efter 36 g og om kommunens tilskud til dækning af skolens udgifter hermed. Stk. 2 Skolens udgifter ved tilbud efter 36 g dækkes af kommunale tilskud eller andre indtægter bortset fra statslige tilskud efter kapitel 4 og forældrebetaling. Skolen fører et særskilt regnskab for ordnin-gen. Dette er en del af skolens samlede regnskab, jf i. Tilskudsbestemmelserne i kapitel 4 gælder ikke for statslige tilskud til elever i tilbud efter 36 g. Stk. 2. Elever omfattet af 36 g indgår i opgørelsen af klassetrins-kravet i 2, stk. 1 og 2, og elevtalskravet i 19, stk j. Tilbud efter 36 g kan uanset bestemmelsen i 5, stk. 6, 1. pkt., etableres som en filial.«link til lovforslaget
3 Nr. 9 Side 3 Lovforslaget giver mulighed for, at den frie grundskole kan etablere en særskilt afdeling for flygtningeeleverne også som en decideret filial på en anden adresse. Friskolelovens krav om geografisk sammenhæng mellem skolens bygninger gælder således ikke her. Husk temadag - om hvad det kræver at tage mod flygtningeelever Et samarbejde mellem Frie Skolers Lærerforening, Efterskoleforeningen, Dansk Friskoleforening, Danmarks Privatskoleforening, og Foreningen af Kristne Friskoler afholder en temadag for ledere og ansatte ved de frie skoler, som har til formål at bidrage til at sætte skolerne i stand til at byde ind og tage mod flygtningeelever. Temadagen afholdes 31. maj på Hornstrupcentret. Program og tilmelding. Stærk opbakning fra generalforsamlingen Dansk Friskoleforenings årlige generalforsamling bliver afviklet som en del af landsmødet, der blev afholdt 30. april 1. maj i Kolding. På generalforsamlingen var der utvetydig opbakning til den politiske linje, således som den blev fremlagt i den skriftlige og ikke mindst i den mundtlige beretning. Den talstærke forsamling med flere end 550 deltagere fra 83 skoler klappede flere gange undervejs da formanden, Peter Bendix Pedersen, aflagde beretningen. Sammen med deltagerne fra skolerne deltog også et stort antal gæster fra Undervisningsministeriet, med ministeren i spidsen, samt formænd og sekretariatsledere fra andre skoleforeninger, de faglige organisationer og andre samarbejdspartnere, som var mødt frem. Udover godkendelsen af beretningen og regnskabet samlede opmærksomheden sig om valget til styrelsen, hvor der var 7 kandidater til 5 ledige pladser. Den skriftlige afstemning resulterede i, at der var nyvalg til Gitte Baaring Hansen, viceskoleleder ved Helsingør Lille Skole, Sven Wortmann, skoleleder ved Gudenådalens Friskole og Torsten Bo Kristensen, viceskoleleder ved Odense Friskole. Der var genvalg til Per Svaneborg, skoleleder ved Skørbæk Ejdrup Friskole og Vibeke Helms, skoleleder ved Den fri Hestehaveskole. Til de to suppleantposter blev Marie Ludvigsen, skoleleder ved Århus Friskole og Randi Pisani, forældre ved Rudolf Steiner-Skolen i Århus valgt. Styrelsen træder sammen første gang i det nye styrelsesår den 18. maj, hvor man konstituerer sig og tager fat på de mange opgaver, hvor især de politiske spørgsmål vedrørende tilsyn og flygtninge fylder på dagsordenen for tiden. På Dansk Friskoleforenings hjemmeside og ikke mindst facebook side kan man se billeder og få indtryk fra både Landsmøde og generalforsamling.
4 Nr. 9 Side 4 Tilsynsskruen strammes yderligere ved imamforhandlingerne Ved de såkaldte imamforhandlinger, der er et led i regeringens svar på tv-udsendelserne med skjult kamera fra blandt andet Grimhøjmoskeen, har regeringen den 10. maj indgået aftale med Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, om at stramme tilsynet med de frie grundskolen. Aftalen, der har form af et forståelsespapir om delaftale om frie skoler er efterfølgende tiltrådt af Socialistisk Folkeparti, Radikale og Socialdemokraterne. Alternativet, Enhedslisten og Radikale Venstre har ikke siddet med til forhandlingerne. Aftalen retter sig primært mod frihed og folkestyrekravet og mod skoler, der sættes under skærpet tilsyn. Hensigten med at skærpe tilsynet med de frie skoler yderligere er at målrette tilsynsindsatsen mod skoler, der udviser risikoadfærd eller er under skærpet tilsyn. Det er således ikke forventningen, at det store flertal af skoler vil blive påvirket nævneværdigt af den målrettede tilsynsindsats. Dansk Friskoleforenings formand, Peter Bendix Pedersen, har i en kommentar til aftalen givet udtryk for, at der først og fremmest er tale om en mistænkeliggørelse af en særlig gruppe skoler, nemlig friskoler med et muslimsk værdigrundlag, mens aftalen i sig selv ikke ændrer meget på, hvad ministeriet kan gøre for at imødegå overtrædelser af friskoleloven. Aftalen indeholder dog en meget væsentlig tilførelse af ressourcer til ministeriets tilsynsarbejde, idet der ansættes yderligere 7 årsværk foruden de to årsværk, der er i forbvejen. Og det hilser Peter Bendix velkomment, fordi det er i friskolernes interesse, at der er et tilsyn, som kan sikre, at reglerne overholdes, således at der er tillid til de frie grundskoler. Hovedpunkter i aftalen Ekstern observatør: Kan indsættes af ministeriet på skoler, der er under skærpet tilsyn med frihed og folkestyrekravet. Den statsligt udpegede eksterne observatør skal deltage i bestyrelsesmøder, forældremøder og målet er at skolen reelt er sat under administration i forhold til tilsynets fokusområde som er frihed og folkestyrekravet. Uanmeldte tilsynsbesøg: På skoler under skærpet tilsyn for overholdelse af frihed og folke-styrekravet skal der gennemføres mindst et uanmeldt tilsynsbesøg i kvartalet. Statslig overtagelse af det lokale tilsyn: Når staten/undervisningsministeriet sætter en skole under skærpet tilsyn med frihed og folkestyrekravet overtager styrelsen de facto den lokale tilsynsførendes rolle med at vurdere skolens efterlevelse af kravet. Sproglig oprustning: Styrelsen får tilført ressourcer således at man kan ansætte tilsynsmed-arbejdere med sproglige kompetencer og kendskab til ikke-vestlige kulturer som fx arabisk, som det hedder i aftalen. Kommunernes oplysningspligt: Styrelsen vil rette henvendelse til kommuner for at minde dem om at de har oplysningspligt til ministeriet, hvor der kan være grund til bekymring. Oplysninger fra andre myndigheder: Ministeriet vil undersøge i hvilket omfang det kan væ-re nyttigt at inddrage oplysninger fra andre myndigheder, som fx politi, udlændigemyndig-hederne og skat. De juridiske vilkår får en sådan inddragelse skal undersøges. Økonomiske sanktioner: Der skal undersøges hvordan styrelsens praksis
5 Nr. 9 Side 5 for at tilbageholde tilskud kan skærpet i relation til skærpet tilsyn med frihed og folkestyre-kravet. Skærpet krav om uvildighed: Karensperioden for hvornår en person, der har været knyttet til skolen, kan vælges som tilsynsførende forhøjes fra de 3 år der blev aftalt i den tilsynspak-ken i marts måned til 5 år. Tilskudskontrol: Styrelsen vil i efteråret 2016 gennemføre en undersøgelse af en række skoler med henblik på at vurdere om elevvandringerne omkring 5. september kan giver an-ledning til mistanke om, at skolerne spekulerer i tællereglerne med henblik på at opnå højere statstilskud. Spekulation i afgangskarakterer: Styrelsen vil undersøge omfanget af udskrivning af elever op til afgangsprøverne med henblik på at vurdere, om der skoler der benytter retten til at væl-ge hvilke elever der kan gå på skolen til udskrive elever, der kan trække det samlede faglige niveau på skolen ned. Tilsyn med donationer: Der vil fremover blive stillet krav om at skolerne oplyser hvem der giver gaver over en hvis bagatelgrænse (fx kr.) Skolen skal oplyse donationernes stør-relse og navnet på gavegiveren. Den tilsynsførende skal angive oplysninger om donationer i sin tilsynserklæring og skolen skal give oplysninger om donationer på sin hjemmeside. Desu-den skal regeringen undersøge om det muligt at forhindre visse udenlandske donationer. Dansk Friskoleforening vil naturligvis følge udmøntningen af denne aftale tæt og forventer at blive inddraget i drøftelser om, hvordan aftalen implementeres sammen med den aftalen om skærpelse af tilsynet af 18. marts. Her i SkoleNyt vil vi orientere i takt med at aftalen omsættes til regler, kon-krete tiltag eller lovgivning. Læs til forståelsespapiret om delaftale om frie skoler. Gruppelivsordninger skolens forpligtelser Hvis en medarbejder pådrager sig en kritisk sygdom eller dør, er skolen forpligtet til at sørge for, at gruppelivsforsikringen aktiveres. For lærere, børnehaveklasseledere og ledere gælder det også hvis den kritiske sygdom rammer et barn under 18 år. For lærere, ledere og børnehaveklasseledere gælder gruppelivsordning FG nr (FG = For-enede Gruppeliv), hvor skolen indbetaler en månedlig præmie. For medarbejdere omfattet af BUPL overenskomsten gælder at gruppelivsordningen er indeholdt i pensionsordningen det betyder at en del af pensionsbidraget trækkes ud til gruppelivsordningen. For øvrige medarbejdere afhænger det af de aftalte vilkår. For medarbejdere omfattet af HK-aftale med Lilleskolerne anvendes gruppe-livsordning FG nr For medarbejdere omfattet af Lilleskolernes 3F overenskomst er gruppelivsordningen indeholdt i pensionsbidraget i lighed med BUPL-ordningen. De omtalte ordninger er naturligvis forskellige. Om ordningen for lærere, ledere og børnehaveklas-seledere kan oplyses, at dækningen ved kritisk sygdom er kr. for medarbejderen og kr. for børn under 18 år der pådrager sig en kritisk sygdom. Forsikringssummen ved død er kr. og kr. for børn under 21. For pædagoger med pensionsordning i PBU er dækningen ved kritisk sygdom ligeledes kr. mens dødsfaldssummen er afhængig af alder; for personer under 50 år er dødsfaldssummen kr. som udbetales skattefrit til afdødes pårørende.
6 Nr. 9 Side 6 Af cirkulæret om gruppelivsordningen for lærere, ledere og børnehaveklasseledere se link ne-denfor fremgår om skolens forpligtelser blandt andet: 1. Skolen skal sørger for, at de månedlige præmier indbetales til FG, samt at FG får oplysning om navn og CPR-nr. på dem, der er forsikrede. 2. Skolen skal anmelde dødsfald til FG vedlagt dokumentation for seneste lønudbetaling. 3. Skolen skal orientere de ansatte om, at kritisk sygdom skal anmeldelse til skolen, der udskriver en anmeldelsesblanket med oplysning om ansættelsesdato og eventuel fratrædelsesdato. Sko-len sender blanketten til den ansatte, der udfylder resten af blanketten med oplysninger om den kritiske sygdom og videresender blanketten til FG. 4. Skolen skal oplyse de ansatte om, at hvis forsikringssummen ikke skal tilfalde de nærmeste på-rørende, har den ansatte ret til at indsætte andre som særlig begunstigede. 5. Skolen skal rette henvendelse til FG om præmiefritagelse, når en ansat fratræder på grund af 2/3 erhvervsudygtighed som følge af sygdom eller ulykkestilfælde. 6. Skolen skal orientere de ansatte om, at den til enhver tid gældende forsikringsoversigt fra FG for gruppelivsordning nummer: ligger på FG s hjemmeside. Som det fremgår, er der god grund til, at have indarbejdet rutiner vedrørende gruppelivsordningerne i skolens administration. For andre ansatte end lærere, ledere og børnehaveklasseledere gælder, at alle de nævnte forpligtelser i praksis ligger hos pensionsselskabet men derfor er det alligevel værd at gøre medarbejderen opmærksom på, at der kan være noget at tage stilling til, fx om begunstigelser. Link til cirkulære om gruppelivsordning for lærere, leder og børnehaveklasseleder.
7 Nr. 9 Side 7 Kort nyt Arbejdstimetal kommende år Det årlige arbejdstimetal afhænger af, hvornår de forskydelig søgnehelligdage (1. og 2. juledag samt nytårsdag) falder, samt om der er skudår. For de kommende skoleår der arbejdstimetallet: /2017: 1.694,60 timer /2018: 1.679,80 timer /2019: 1.679,80 timer /2020: 1.687,20 timer Kalender-excelark til planlægning Sekretariatet modtager nu og da forespørgsler på et excelark med kalender, som man kan bruge på skolen til planlægning m.v. På nedenstående link kan man hente en excel-fil, hvor der er flere for-skellige muligheder for at trække et excelark ud, som kan tilpasses skolen formål. Overarbejdsbetaling - hvilke løndele skal indgå i beregningen? Efter indførelsen af arbejdstidsreglerne for tjenestemænd i staten på vores område opstod der tvivl om hvad der skal indgå i beregningsgrundlaget for overarbejdsbetalingen til lærere og børnehave-klasseledere. Spørgsmålet har været genstand for en faglig voldgift som blev afgjort i februar må-ned. Nu har Moderniseringsstyrelsen udsendt en vejledning om beregningen af overarbejdsbetalingen. Vejledningen kan hentes på nedenstående link. Det fremgår blandt andet, at timelønnen der an-vendes til overtidsbetaling skal beregnes som 1/1924 af de fast påregnelige løndele. Med kendel-sen slås det fast, at undervisningstillægget indgår i denne beregning. Vejledningen og kendelsen har tilbagevirkende kraft. Det betyder, at skoler der har udbetalt overarbejde for skoleåret 2014/15 bør undersøge, om der er behov en efterregulering. for%20overarbejdsbetaling%20ved%20frie%20skoler.pdf Tilskud til skolefrugt Skoler kan søge om tilskud til frugt i skoleåret 2016/17 og dermed få dækket op til 75 % af udgif-terne til frugt og grønt til eleverne. Der gives maksimalt 1,25 kr. for konventionelle produktioer og 2,00 kr. for økologiske produkter pr. elev pr. undervisningsdag. Der kan søges frugttilskud til elever fra bh.-10. klasse i skoletiden men ikke til SFO en. Ansøgningsfristen er den 2. juni 2016 for hele skoleåret 16/17. Der kan kun søges én gang om året. Skolen søger om at få tilsagn om støtte. Tilskuddet udbetales på grundlag af dokumentation for de afholdte udgifter, og der er tre udbetalingsrunder i løbet af skoleåret. Hent ansøgning og læs mere på:
8 Nr. 9 Side 8 INDSAMLING TIL FORDEL FOR RENT VAND I MALAWI Dansk Friskoleforening indbyder, i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp og Danmarks Kirkelige Mediecenter, alle medlemsskoler til at deltage i en fælles oplysnings- og indsamlingsindsats for at fortælle danske børn om verdens uretfærdigheder og vise, at børn kan være aktivt med til at gøre en forskel. Vi er i Dansk Friskoleforening optaget af, at vi som forening har blik for, hvad der sker uden for vores egne skoler, og at det er vigtigt at vise, at vi har udsyn og tager aktivt del i og medansvar for verden omkring os. I uge 18 udsendes undervisningsmaterialet Historier om Verdens Uretfærdighed til alle 337 medlemsskoler. Materialet består af 9 film med Sigurd Barrett og tøjdyrene Snapper og Topper. Topper er på rejse i Afrika, hvor han møder børn og deres daglige udfordringer og problemer, og han sender sine oplevelser hjem til Sigurd og kusine Snapper i form af videohilsener. Det kommer der mange spændende snakke og ideer ud af. Samtidig danner der sig et klart billede af, at selvom børnene er udfordret af manglende vand, skolegang eller adgang til medicin, så er de superseje og stærke. Sigurd og Snapper tumler i hver film med en hverdagsagtig dansk problemstilling, der kendes i enhver børnefamilie. Problemerne har en hel anden karakter i Afrika. Undervisningsmaterialet er helt gratis og kan selvfølgelig bruges helt som skolerne finder det bedst, men vi forestiller os, at nogle skoler vil bruge det til et emnearbejde omkring udviklingslande og til at motivere eleverne til at handle og gøre en forskel. Præcist som Sigurd og Snapper i filmene taler om, hvad de kan gøre for at ændre på verdens uretfærdighed. INDSAMLING TIL RENT VAND Med udgangspunkt i filmen Vand og FN s nye verdensmål (pkt. 6: Rent vand og sanitet) håber vi, at skolerne vil engagere eleverne i at samle eller tjene penge ind til en brønd til pigen Tamalas landsby. Der nævnes i filmen, at en brønd koster ca kroner. Folkekirkens Nødhjælp, der har kontor og projektaktiviteter i Malawi, hvor 8-årige Tamala bor, siger, at prisen på brønde aktuelt varierer utrolig meget, hvilket hænger sammen med både aktuelle voldsomme klimaændringer, jordforhold og hvor dybt der skal bores for at finde vand. Vi samler penge ind i en stor pulje, og formålet med indsamlingen er at sørge for rent vand til så mange mennesker som overhovedet muligt. Det er derfor ikke afgørende, om din skole kan indsamle 5.000, eller kroner eller måske endnu mere. Baseret på det indsamlede beløb vil vi fortælle, hvor mange mennesker den enkelte skole har hjulpet med rent vand. Vi håber, at rigtig mange skoler vil tilmelde sig projektet. Tilmelding sker til [email protected] Yderligere oplysninger: kontakt Friskolernes Hus
9 Nr. 9 Side 9 Kurser OBS: Matematikvejlederkursus Modul 1 flyttes til oktober 2016 Grundet for få deltagere flyttes modul 1 til oktober Modul 2 afholdes den januar 2017 Modul 3 afholdes den april 2017 Alle moduler afholdes på Brogården i Strib. Tilmelding via Ny struktur for de administrative kurser - modul 1-4 Skolens administration er en kursusrække specielt målrettet sekretærer og administrativt personale på friskoler. Kursusrækken består af i alt 4 moduler: Modul 1 + 2: Administrative opgaver og Løn Modul 3: Ferie, barsel og sygdom Modul 4: Lønberegningsark - workshop Vær opmærksom på, at deltagelse i modul 3 og 4 forudsætter deltagelse i modul 1 og 2, eller grundig kendskab til løn for alt skolens personale. Kursusrækken tilbydes flere gange årligt. Næste kurser er: Modul 1 +2: august 2016 Modul 3: 5. oktober 2016 Modul 4: 9. november 2016 Tilmelding til Skolens administration Modul 1-4 sker via Udvekslingsprogram for lærere Dorte Holm Hansen fra Tandslet Friskole er aktivt medlem af»ghanavenskabsgrupperne«og projektet»school for life«. Fire ghanesiske lærere med tilknytning til School for Life eller ansatte i organisationen ankommer til Danmark den 15. september De første dage tilbringer de på Silkeborg Højskole og bliver introduceret til Danmark. Fire danske lærere åbner deres hjem og skole for dem i to uger. Derefter følges alle otte til Nordghana, hvor rollerne nu byttes om, og danskerne bor en uge hos den ghanesiske lærer. Den anden uge bruges dels til, at de danske lærere får indblik i Ghana Venskabsgruppernes arbejde i Nordghana samt deltager som facilitatorer i et pædagogisk seminar. Programmet slutter den 19. oktober Men det er normalt, at danskerne benytter lejligheden til en privat rundtur i det smukke og interessante Ghana, før turen går hjem til Danmark igen. Der er i øjeblikket 3 ledige pladser til et udvekslingsprogram mellem Ghana og Danmark. Ansøgningsfrist er den 26. maj Læs mere om projektet
10 Nr. 9 Side 10 Kalender Tre faste nyhedsbreve»intro til bestyrelse«26. og 30. maj + 6. juni og 26. august 2016 Friskolernes Hus»Helt nye skoler«29. juni 2016 Friskolernes Hus SkoleNyt udkommer hver anden onsdag BestyrelsesNyt udkommer 1. onsdag i hver måned. Den frie Skole udkommer hver anden måned.»skolens administration modul 1 +2« august 2016 Brogården, Middelfart»Friskolernes sekretærkursus« september 2016 Park Hotel, Middelfart Redaktion Maren Skotte Peter Højgaard Pedersen Mette Marie Møller Kontakt vedrørende nyhedsbreve [email protected] OBS: Ny dato»matematikvejleder 1« oktober 2016 Brogården, Strib Friskolernes Hus Middelfartvej 77, Båring 5466 Asperup eller Rigensgade København K
Gruppelivsordning for tjenestemænd m.fl. og visse overenskomstansatte i staten og folkekirken mv.
Cirkulære om Gruppelivsordning for tjenestemænd m.fl. og visse overenskomstansatte i staten og folkekirken mv. 2008 Cirkulære af 2. september 2008 Perst. nr. 048-08 J.nr. 08-866-15 Indholdsfortegnelse
16,4 mia. kr. i afkast i 2011. Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012
FOKUS 16,4 mia. kr. i afkast i 2011 Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012 Årsrapporten 2011 fra Sampension er netop godkendt på generalforsamlingen
Velkommen til nye nyhedsbreve
Side 1 21.05.14 Nr. 1 INDHOLD Velkommen til nye nyhedsbreve Administrative nyheder 1. Nye krav til ligestilling 2. Hvordan udregnes feriegodtgørelse? 3. Ferievejledning 2014 4. Mulighed for at søge støtte
Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole
BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271
Indkaldelse til generalforsamling i FTSS lørdag den 27. november 2004 kl.9.00 på Restaurant Hero Bar Stormgade 20 1555 København V.
Indkaldelse til generalforsamling i FTSS lørdag den 27. november 2004 kl.9.00 på Restaurant Hero Bar Stormgade 20 1555 København V. 3. november 2004 Som bekendt er vor forening indtrådt som afd. 7 i FFT
Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love
Til lovforslag nr. L 189 Folketinget 2009-10 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 20. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Forenkling af
Lilleskoletræf 2016. Kære bestyrelser og skoleledelser
Lilleskoletræf 2016 Kære bestyrelser og skoleledelser Velkommen til Lilleskoletræf 2016. At gå i, arbejde i, være forældre i den danske grundskole har ikke i mange år, om nogensinde, haft så stor bevågenhed
2. DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTION HVORDAN DEN VIRKER OG DENS FREMTID
2. DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTION HVORDAN DEN VIRKER OG DENS FREMTID For at forstå, hvordan den selvejende daginstitution virker, er det nødvendigt at starte med at se på dagtilbudsloven. Landets kommuner
ANSÆTTELSESBEVIS Ansættelsesforholdet er ikke omfattet af kollektive overenskomster*.
ANSÆTTELSESBEVIS Ansættelsesforholdet er ikke omfattet af kollektive overenskomster*. *Skolen er forpligtet til at følge organisationsaftalen for skoleleder, lærere og børnehaveklasseledere. Skolen kan
Vedtægter for den selvejende institution Ørestad Friskole. Hjemsted og formål
Vedtægter for den selvejende institution Ørestad Friskole Hjemsted og formål 1 Ørestad Friskole er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution med hjemsted i Københavns kommune. Skolen er oprettet
Samuelsgården. Skolevænget 19 6840 Oksbøl
Årgang 27 År 2014 Samuelsgården. Skolevænget 19 6840 Oksbøl Telefon: 79 94 73 44 3 kl. besked/telefonsvare 79 94 73 43 Hjemmeside: www.samuelsgaarden.dk Redaktion: Ole Rødtness Tøstesen Ansvarshavende:
Nyt fra Christiansborg
H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj
I denne vejledning kan du læse om, hvordan du i HR-Løn med løntjek straks kan se en beregning af lønnen i kroner og ører.
Løntjek i HR-Løn Side 1 af 7 I denne vejledning kan du læse om, hvordan du i HR-Løn med løntjek straks kan se en beregning af lønnen i kroner og ører. Indhold 1. Formål med løntjek... 2 2. Sådan finder
Administrationsgrundlag for Befordringstilskud til brobygningsforløb
Gældende fra skoleåret 2016/17 Administrationsgrundlag for Befordringstilskud til brobygningsforløb 1 0. Indledning... 3 1. Lov og regelgrundlag... 3 1.1. Friskoleloven... 4 1.2. Tilskudsbekendtgørelsen...
Fremsat den {FREMSAT} af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag. til
Fremsat den {FREMSAT} af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om en børnefamilieydelse, lov om individuel
Nedenfor beskrives hovedelementerne i aftalen, idet der henvises til de vedlagte bilag for en nærmere beskrivelse af de enkelte tiltag.
Aftale mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om initiativer rettet mod religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier og understøtte
Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave
Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.
Høringsnotat. Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 L 103 Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning Januar 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med
industriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat
Mini-udgave industriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye
UDKAST. til. 1. I 5, stk. 4, indsættes efter 54 a, : 68 a, stk. 4, og efter 69, stk. 4 og 5, indsættes: 69 j, stk. 11,.
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Ændret ordlyd) BEU Alm.del Bilag 58 Offentligt UDKAST til Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte
Vedtægter for Danmarks Privatskoleforening. 3. Medlemskreds, udmeldelse og eksklusion
Vedtægter for Danmarks Privatskoleforening 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Danmarks Privatskoleforening, og den har hjemsted i Københavns Kommune. 2. Formål Stk. 1. Foreningen har til formål
Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (01)
Gruppeforsikringsvilkår ved død, førtidspensionering og visse kritiske sygdomme 1. Gruppeforsikring 2 2 Gruppemedlemmer og forsikringsdækning 2 3. Betydningen af udtryk anvendt i gruppeforsikringsvilkårene
Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge
Lovforslag nr. L 8 Folketinget 2010-11 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af beskæftigelseskravet, afskaffelse
Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Bestyrelsesposten nr. 77, 1. april 2014
Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Bestyrelses nr. 77, 1. april 2014 Lilleskolerne Ny Kongensgade 10 1. 1472 København K Tlf. 3330 7920 Fax 7020 2643 [email protected] www.lilleskolerne.dk
Vejledning om tilskud til private pasningsordninger
Vejledning om tilskud til private pasningsordninger 1. Indledning: Forældre i Horsens Kommune har mulighed for at vælge privat pasning af deres barn. Horsens Kommune yder tilskud til privat pasning i henhold
1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat
1. Introduktion Kære Folketingskandidat Sex & Samfund laver i samarbejde med avisen 24timer denne spørgeskemaundersøgelse om folketingskandidaternes holdninger til sex, seksuel sundhed og seksuelle rettigheder.
OPFØLGENDE PÆDAGOGISK TILSYN
OPFØLGENDE PÆDAGOGISK TILSYN Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som resultat
Kongresdokument 1. 2. Såfremt der lokalt opstår problemer af principiel karakter med at opnå tjenestefrihed, skal forretningsudvalget orienteres.
Kongresdokument 1 1/15 Retningslinjer for ansøgning om tjenestefrihed og ansættelsesforhold for medlemmer, der vælges til at varetage organisationsarbejde i Socialpædagogerne 1. Beslutning om frikøb, der
Vedtægter for den selvejende institution ANDEBØLLE UNGDOMSHØJSKOLE
5. november 2005 Vedtægter for den selvejende institution ANDEBØLLE UNGDOMSHØJSKOLE 1: Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Andebølle Ungdomshøjskole er en uafhængig, selvejende institution med hjemsted
Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7
Indhold Skolelederen juni 2014... s. 2 Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6 Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Legepatruljen på tur på Vejle Idrætshøjskole 15. maj 2014 Skolenyt jul
VEDTÆGTER. for DEN SELVEJENDE INSTITUTION. GIERSINGS REALSKOLE Nonnebakken 7, 5000 Odense C CVR-NR 40 33 34 28
VEDTÆGTER for DEN SELVEJENDE INSTITUTION GIERSINGS REALSKOLE Nonnebakken 7, 5000 Odense C CVR-NR 40 33 34 28 1. Hjemsted og formål. Giersings Realskole er en selvejende institution med hjemsted i Odense
STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN. Januar 2015
STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN Januar 2015 Det følger af folkeskolelovens 41, at byrådet efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne skal fastsætte en vedtægt for styrelsen af Aalborg
REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN FOR LIVETS SKOLE
1 REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN FOR LIVETS SKOLE ONSDAG DEN 27. APRIL 2016 Sted: Heerupsalen, Kulturstationen Vanløse, Kulturhuset, Frode Jakobsens Plads 4, 1., 2720 Vanløse Tid: kl. 18.30 til kl. 20.30
Tillykke med det lille nye familiemedlem.
Tillykke med det lille nye familiemedlem. 1 2 Denne guide giver svar på en række af de juridiske spørgsmål, I som nybagte forældre kan løbe ind i. Den vil give jer et generelt overblik over, hvad det juridisk
Borgerrådgiver Gladsaxe Kommune
August 2015 Borgerrådgiver Gladsaxe Kommune Kjerulf & Partnere A/S Executive search & selection Præsentation Dette materiale er udarbejdet i forbindelse med Kjerulf & Partneres medvirken ved ansættelse
Bekendtgørelse om revision og tilskudskontrol m.m. ved frie grundskoler og private skoler for gymnasiale uddannelser m.v.
(Gældende) Udskriftsdato: 18. november 2014 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Institutionsstyrelsen, j.nr. 148.31C.031 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Vedtægter for den selvejende institution Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole
Vedtægter for den selvejende institution Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole 1 Hjemsted og formål. Stk. 1. Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Institutionen
(Det talte ord gælder)
+HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før
Lov om ændring af ferieloven
Lov om ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) LOV nr. 1200 af 27/12/2003 (Gældende) Lov om ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde
