Det hedder husets dele: Dette dokument må- og kan alene anvendes i orienterende øjemed.

Transkript

1 Det hedder husets dele: Dette dokument må- og kan alene anvendes i orienterende øjemed. 1 Manzardtag (villa): Tagrygning/kip Medaljonvindue i frie spidsgavl Aftrappet zinkløskant Tagvindue Kvistflunke Overgang mellem nedre og øvre del Skorstenspibe Tagnedløb Kvistspejl Blyinddæk -ning ved kvistfront 1½- fags dannebrogsvindue i manzardkvist Kvisttype: Saddeltagskvist Pudset gesims Murkrone på opragende gavlkam Manzards øvre del Manzards nedre del Gulkalket murværk Manzardtag (også etagebyggeri): Kvisttype: Manzardkvist (med buet zinkbeklædt Kvisttype: Manzardkvist (med fladt tagpap) Tagkant ved gavl Tagrygning/kip Manzardbrædt (sternbånd) Gesims Løsholt Blyinddækning langs kvistflunke Blyinddækning ved kvistfrontens fod Post Manzardtag med manzardkviste med 1- fags Dannebrogsvinduer og t.h. herfor ses et 1½ fags Dannebrogsvindue.

2 2 Manzardtag, fortsat: Overgang mellem nedre og øvre del af manzardtag Grat Kvistspejl Kvisttype: Manzardkvist (med buet tagpapbeklædt tag) Kvistflunke Post Glaseret tegl Løsholt Grat Pudset murværk Gesims Opskalkning Zinkplatte ved kvistfrontens fod Afvalmet saddeltag med taskekvist/maskinkvist: Grat Kvisttagkant ved flunke Halvvalm Taskekvist Kvisttagkant ved kvistfront Afvalmet gavl Dette tag har taskekvist fordi det skrå kvisttag går helt til kippen det er næsten en maskinkvist/fabrikskvist/kastelskvist, som normalt spænder fra gavl til gavl og i øvrigt oftest har fladt tag.

3 3 Saddeltag, fortsat: Skorstensfod Skaft Tagrygning/kip Vindue i spidsgavl (til spidsloft/hanebåndsloft) Spidsgavl/helgavl (- ikke afvalmet) Tagkant ved spidsgavl Tagfod Gesims Sålbænk Murfals Sokkel Opskalket saddeltag: Aftrappet metalinddækning ved skorstensfod Kvisttype: Pultkvist (Taskekvist) Spidsgavl - ikke afvalmet (helgavl) Faldstammeudluftning Medaillonvindue i saddeltagets spidsgavl Flunke Tag over udskud Kvistfront Tagsammenskæring Tagkant Opskalket tagfod Gesims Gavlkarnap Lodret sprosse

4 4 Saddeltag, fortsat: Tagrygning/kip Overstrygning. Øverste række tagsten er overstrøget dvs. tætnet udvendigt i sideoverlæg med mørtel. Spidsgavl Stenrække 1 er forskellet (dvs. overstrøget i sideoverlæg med mørtel) Tagflade på dette saddeltag er opskalket Gesims Skotrende på ældre tag med tagbeklædning af tagteglsten. Halvvalm Grat Tagrygning/kip Tagvindue af støbejern Skorstensafdækning (betonplade) Skorstensskaft Skorstensfod Eternitskifer diagonale Skotrende Udluftning Vindskede Tagnedløbsstuds Bajonetknæ Sålbænk / rullskifte Frie spærender i udhæng Nedløbsrør

5 5 Fladt tag med let ensidigt fald: Sternkant (tagkant) Udluftningshætte Sternkant (tagkant) Faldretning (ensidigt tagfald) Inddækning ved murværk Baneretning Stød i tagbane Bane (bredde) Dækstrimler Pyramidetag/telttag:

6 6 Københavnertag: Gavlkam Murkrone, af tagteglsten Faldstammeudluftning Aftrækshætte Skorsten, filtset (tyndpudset) Tagpaptag m. lille taghældning Inddækning af zink (tagpap/gavlkam) Grat Skrå tagflade Naturskifer Skotrende, zinkbeklædt i tagsammenskæring Tagvindue Gesims Tagbeklædningeternitskifer Overgang mellem skrå tagflade og fladt tag Ventilationshætte Ventilation af tagrum. Tagfod Grat er inddækket med 1 meter lange zinkprofiler i udadgående taghjørne Tagrende og nedløb

7 7 Tage på udbygninger: Bislag (udbygning gavl (afgang) Udskud (udbygning facade) Nedløb Tegltag over Midtrisalit Tegltag over Siderisalit Frontkvist/gavlkvist: Gesims Trekantfronton Flunke Gesims Frontkvist med 1/3 dels valm Kvistfront

8 8 Stråtag: Mønning Mønning Kragtræer, rygtræer, ryttere Øjenbrynskvist Musetrap (musetrappe) Stråtag med øjenbrynskvist, og med kragtræer på mønningen. Vindskede 1 på 2 bræddebeklædning på gavl Vandbrædt Tagskæg - 1 eller 2 tagstenrækker kaldes tagpotter Dækbrædt Knægt Stråtag, med anden tagfod af typen tagskæg med tagpotter.

9 9 Stråtag, fortsat: Kragtræer, rygtræer, ryttere Tagrygning (kip)/mønning Musetrap (musetrappe) Stråtag med øjenbrynskvist - kaldes også stråtagskvist og ark

10 10 Zinktage med stående false: Underlag (sammenskårede brdr.) for buet zinktag (metaltag). Ældre buet zinktag ligger på tagpap ovenpå de sammenskårede brædder. Gl. tagvindue af støbejern 100 år gammel naturskifer Blindfalse Nyt metaltag - buet zinktag, med stående false der fastholdes til bræddeunderlag med faste hafter og Glidehafter. Stående fals Ældre metaltag - buet zinktag, med stående false og blindfalse. 1 lag tagpap beskytter bræddeunderlag mod opfugtning fra kondens på underside af metalbeklædning. Ovenpå brædderne, som underlag for zinkbeklædning, blev påsømmet tagpap, og derefter Deltadug, for at kondensdannelse på bagside af zink kan bortventileres.

11 11 Tagvinduer, ovenlys m.v.: Ovenlyskupler: Dobb. lag plastik Enkeltlag glasfiber Fast karm Flange under tagpap Ny ovenlyskuppel med fast karm i tagpaptag. Gammel flangekuppel i tagpaptag. Tagvinduer: Flange Nyt tagvindue af plastik. Tophængt og med udskyderstang forneden. Gammelt tagvindue af støbejern med to enkeltlag glas lagt i kit. Tagvindue er tophængt og med udskyderstang forneden. Tagvindue er monteret i naturskiferbeklædning. Ovenlysvinduer: Rygningssten Termoglas Blyinddækning (blyskørt) Tagfod Velux ovenlys ilagt tag med tagbeklædning af betontagsten. Velux ovenlys ilagt tag med tagbeklædning af tagteglsten - vingetegl.

12 12 Tagvinduer, ovenlys m.v., fortsat: Rytterlys: Rytterlys. UDLUFTNINGSHÆTTER M.V.: Udluftningshætter og faldstammeudluftninger: Ældre zinkudluftningshætte (køkken/bad) og zinkfaldstammeudluftning (WC). Der ligger flange under tagpap

13 13 Udluftningshætter m.v.:, fortsat: Udluftningshætter af plast, monteret i B5 bølgeeternit i 2 fods- plader. Udluftningshætte (justerbar i vinkel) af plast, monteret i betontagsten. Udluftningshætte af zink, monteret i eternitskifertag. Faldstammeudluftning af zink, monteret i tagpaptag på 1. lag pap.

14 14 Skorstene: Skorstensafdækning - støbt betonplade. Udkragning Indrillet zinkløskant Skaftet (piben) Udkragning Blyplade Sokkel Skorsten i pudset, hvidkalket murværk. Ved skorstensfod er der pudset til tagbeklædning af tagteglsten, type vingetegl. Specialskorsten, med tilslutning til tagflade med indrillet zinkløskant og blyplade banket til tagteglsten. Aftrappet zinkløskant Skorsten i blank mur, med tilslutning til tagflade med aftrappet zinkløskant. Skorsten i blank mur, med tilslutning til tagflade med aftrappet zinkløskant af svensk type. Rygningssten Lagt i mørtel Skorstenspiben er filtset. Skorstensafdæk -ning - støbt betonplade. Renselem Murhage Skorsten i blank mur. Skorsten er sat i tagrygning, og den oppudsede sokkel tilslutter tagbeklædning af glaserede tagteglsten. Indrillet løskant af zink

15 15 Skorstene:, fortsat: Skorstensafdækning Saddeltag Udkragning Skorstenens skaft (pibe) Kragtræer Skaft Stråtag Musetrappe Skorstenspibe, hvor tilslutning mod stråtag er udført med musetrappe. Sokkel Skorstenspibe fra Nyboder på sadeltag af tegltagsten. Skorstensafdækning Smalt bånd Fyldningsfelt Muret hvælv Skorstenens skaft (pibe) Sokkel Skorstenstype med sokkel og udkraget bånd øverst. Skaftet er prydet med et smalt bånd og et fyldningsfelt. Skorstenspibe med tag udført som muret hvælv. Piben er meget høj pga. den tæt ved stående høje nabogavl. Skorstenstype med hvælv. Skorstenstype med hvælv. Skorstenen ser ud til at være behandlet med kønrøg.

16 16 Skorstene: Skorsten - filtset (tyndpudset) Løskant (af zink) - indrillet Elastisk fugemasse over den indrillede løskant af zink. (hér er ikke indskud fordi skorstenen står på et Københavnertags flade del - med tagpapbelægning). (hér er heller ingen murhager, da elastisk fuge antages at ville holde på løskanten). Skorsten på fladt, tagpapbeklædt tag.

17 17 Tagbeklædninger- og belægninger: Tage af fiberarmerede cementplader kan i løbet af nogle år blive kedelige at se på. Begroninger af forskellig art (mos, alger) kan endvidere fremskynde en nedbrydning af overfladen og medføre utætheder. Vinkelrygning Fiberarmerede cementtagplader fra før 1984 indeholder med stor sandsynlighed asbest og kan dermed afgive asbestfibre til luften, hvorimod tagplader produceret efter 1987 er asbestfrie. Fiberarmerede cementplader produceres her i landet under betegnelsen»eternit«. Bølgetag (fiberarmerede cementplader - bølgeplader - hér 4- fods) med let begroning af mos/alger. Tagbeklædning fastholdes med tagskruer m. tætnende skiver til taglægter. Ikke særlig langvarig levetid. Taglægte Eternitskifertag (fiberarmerede cementplader - eternitskifer - uden afklippede hjørner) med begyndende begroning. Ikke særlig langvarig levetid. Set indefra tagrum. Fugtgennemtrængen i skifertag (fiberarmerede cementplader). T- kitning (en række T ér) Utæt skifertag af fiberarmerede cementplader med afklippede hjørner (eternitskifer), som følge af mangelfuld kitning og dårlig lokning. Ikke særlig langvarig levetid. Lokningen er udført korrekt fra skiferens bagside, sømhovederne er dækket af kitmasse og kitmassen er presset ned mellem skifrene.

18 18 Tagbeklædninger- og belægninger, fortsat: Gratsten Sidefals (forgribning) Eternitskifertag af fiberarmerede cementplader (eternitskifer) - diagonale skifre. Tagbeklædning fastholdes med hullokning og sømning, + evt. kit. Ikke særlig langvarig levetid. Cementtagsten (betontagsten) - tagsten er støbt af cement (indfarvet) i forme. Tagbeklædning fastholdes med bindere til taglægter. Mellemlang levetid. Afstandslister Rygningssten lagt i mørtel Ko (afstandsko) Rendejern Synligt spærhoved i facadeudhæng Tegltagsten -Vingetagsten - vingetegl (udført af ler. Tagbeklædning fastholdes med bindere til taglægter. Tagteglsten har lang levetid. Fast undertag Taglægter Vingetegl under lægning. På undertag af krydsfinér med ét lag tagpap (fast undertag) er der lagt afstandslister og taglægter, som tagsten hænges på og bindes til med tagbindere. Frontispice Glaserede tagteglsten, som har meget lang levetid. Glaserede tegltagsten tæt på. Den glatte overflade giver hurtigere vandafledning, men glaserede tegltagsten suger ikke vand, ligesom snavs ikke hæfter godt på glasuren.

19 19 Tagbeklædninger- og belægninger, fortsat: Dækbrædt Saddelrem Vindskede lodret afskåret Ældre naturskifertag - ægte skifer. Naturskifer kan delaminere idet naturskifer er lagdelt, men naturskifer har lang levetid. Naturskifertag - ægte grøn skifer fra omkring Man ser at denne skifersten er delamineret i sin lagdeling. Stående fals Rede. Knæk i tagflade ved tagfod (opskalkning). Vindskede - afdækket med stålkapsel Metaltag med stående false og reder - i korrugeret kobber. Tagbeklædning fastholdes med hafter på faste plader (xfinér) el. brædder. Lang levetid kan påregnes. Stålpladetag - i baner med glat overflade. Tagbeklædningen fastholdes med flere forskellige typer befæstelse til lægter. Mellemlang levetid. Valm (helvalm) taget er afvalmet Valm Gratinddækning Grat (gratsten) Snefang Metaltag. Decratag, som er stålpladetag med overflade bestrøet med sand/gruskorn. Pladerne sømmes fast. Mellemlang levetid. Metaltag - stålpladetag - af store profilerede plader. Tagbeklædning fastholdes af skruer med tætningsskiver, oftest til lægteunderlag. Mellemlang levetid kan påregnes.

20 20 Tagbeklædninger- og belægninger, fortsat: Overpap Fodbane Underpap Sternkan t Fodblik/fodzink Tagpap på fladt tag - 1 lag underpap og 1 lag overpap. Underpap er ofte mekanisk fastgjort til plademateriale eller brædder (skruer/søm m. store skiver og overpap er fuldklæbet. Der udføres ofte (kuvert) fald til afløb i tagflade. Tagpap under lægning på fladt Københavnertag Kilerende Tagpaptag med listetækning - rigtigt gammelt. Læg mærke til skråtstillede vandliste, som ved tagfod fører tagvand til nedløb. Tagpap ligger på tagbrædder. Tagflade belagt med ældre tagpap. Der ses dampbuler og kilerende. Fodblik Tagflade belagt med Tagfolie - Fabr. Derbigum. De 4 mest anvendte: PVC, TPO, CPE og EPDM. Tagfolietag, hvor tagfolien er holdt nede af singelssten samt betonfliser i tagomkreds ved sternkant (tagkant)

21 21 Tagbeklædninger- og belægninger, fortsat: Spåntage: Spåntag. Spåntag af kløvet eg. Mølle beklædt med spån.

22 22 Tagbeklædninger- og belægninger, fortsat: Blytage: Blytag. Blytag stempel Bæverhaleskifer: Ældre tag med tagbeklædning af naturskifer de såkaldte bæverhaleskifer.

23 23 Tages afslutninger mod mur: Murkrone Brandkam Aftrappet zinkløskant I udrilning fuges med elastisk fugemasse over indstukne vandrette zinkkant. Blyinddækning Murhage Tagteglsten Udluftningsstudse til ventilering af hulrum over isoleringen. Aftrappet zinkløskant Skifertag - naturskifer eller eternitskifer Spær Strimmel (af tagpap) op ad murværk. Fast undertag (tagpap på krydsfinér) Lægter 50 x 50 mm. Dampspærre er placeret 1/3 inde i den samlede isoleringstykkelse. Blyplade (ofte 2,5 mm tyk, er presset ned over tagstens profiler). Aftrappet løskant kan skam også udføres i forpatineret kobber.

24 24 Tages afslutninger mod mur, fortsat: Skrå afslutning mod mur - med lige zinkløskant: Murkrone afdækket med tegltagsten som er lagt i mørtel (pude) Zinkinddækning i overgang mellem dette Københavnertags flade del og den skrå tagflade. Opragende gavlkam Mørtelpude Indrillet løskant Indskud Murhage Inddækning hvor eternitskifertag møder murværk (hér en brandkam) - Indskud og indrillet løskant, af zink. Murhager, som holder aftrappede zinkløskanter ind til murværk, er galvaniserede (varmgalvaniserede).

25 25 Tages afslutninger mod mur, fortsat: Vandret afslutning mod mur: - med lige zinkløskant: Murkrone er belagt med tagteglsten, som er overstrøget (tætnet m. mørtel) Over løskanten - i rillen udfyldes med mørtel og der isømmes murhager, eller: der fuges med elastisk fugemasse (uden murhager). Indrillet løskant af zink Tagpap (overpap) Inddækning hvor tagpaptag møder murværk (hér en gavl) - Indrillet løskant.

26 26 Afslutninger - ved gavle med udhæng: Flunke på kvist Kvist med fladt tag Kvistfront Vindskede er beklædt med kobber Dækbrædt er beklædt med kobber Dækbrædt, som beskytter overkant af vindskede er helt råddent. Mellemstort udhæng i facade og ved gavl. Lille udhæng i facade og ved gavl. Dækbrædt - retside på bræt skal vende opad. Vindskede Betontagsten Øverste vindskedebrædt - retside på bræt skal vende udaf. Mellemstort udhæng i gavl. I gavls øverste vindskedebrædt er der nedfældet tagsten.

27 27 Tagrender og nedløb: Zinktagrender: Bræddeunderlag i skotrende Rendejern med skaft, varmgalvaniseret Eternitskifer med afskårede hjørner Forstærkning Forfjeder Vulstforkant Tagrendehjørne (gehring) sammenloddet med tagrender, for enden af en skotrende. Tudstykke Zinktagrendes hul (med tudstykke) for nedløb. Tagrender og nedløb kan udføres i: Galvaniseret stål, Aluminium, Kobber, Zink og Hård PVC. Forfjeder på rendejern bøjes om vulstforkant (hér en maskinvulst) på tagrende. Forfjeder Dimension (diameter ø) afhænger af antal nedløbsrør og tagfladeareal, som skal afvandes. Tudstykke - går ned i bøjning. Nitte Rendejern Nedløbsrør i diameter ø 80 mm. Hængselstift Gesims (pudset) Vulst Hængsel Svanehals af to bøjninger Nedløbsrør Fra zinktagrende føres zinknedløb ind mod - og ned langs facade. Loddet vulstsamling mellem to nedløbsrør (af zink), samt befæstelse til facademurværk.

28 28 Tagrender og nedløb, fortsat: Zinktagrender - fortsat: Endebund Tagrende Rendejern Tudstykke (afløb) Stern (bræt) Vindskede - lodret afskåret (ikke vinkelret afskåret) Gavludhæng er beklædt med udhængsbrædder Lodrette beklædningsbrædder på gavl (trekant) Kasseudhæng med beklædningsbrædder Alm. nedløbsrør - ofte ø 80 mm, hvilket dog afhænger af antal nedløbsrør og størrelse (areal) af tagflade, som skal afvandes. De nederste ca. 2 m af nedløbsrør udføres ofte af forstærket nedløbsrør (tykkere godstykkelse) og hermed mere robust mod hærværk og hændelige skader.

29 29 Tagrender og nedløb, fortsat: Zinktagrender - fortsat: Sternbrædt Konsoljern påskruet sternbrædt. Da sternbrædt ikke står i lod, er der anvendt oprettende plastkile (Knudsen-klodsen). Der er ikke skafter på konsoljern. Kobbertagrender- og nedløb: Kvistfront Mørtelpude som tætner mellem yderste tagstenrække og formur (udv. skalmur) i muret gavltrekant. De to yderste tagstensrækker ved gavl er overstrøget (forskellet) dvs. tætnet udv. med mørtel langs sidefalse. Samlebrønd Gesims Bajonetknæ Murværk er filtset - indfarvet tyndpuds Forpatinerede kobbertagrender- og nedløb Sokkel

30 30 Tagrender og nedløb, fortsat: Tagrender- og nedløb af plast: Stenrække 1 Samlebrønd Systemtagrende: Samlebrønd for tagnedløb - virker samtidigt som espansionsstykke, så tilstødende plasttagrender kan udvide sig og trække sig sammen i længderetningen. Bøjning Sternbrædt Udhængsbrædder Fastgørelse af nedløbsrør til murværk

31 31 Tagkonstruktioner: Alm. saddeltag med åse og skalke: Kip Åse Skalk (opskalkning) Hanebjælke Tagbjælke Rem-murrem-bjælkelagsrem Hovedskillerum Gesims Saddeltag med trempel: Spærender har lodsnit

32 32 Tagkonstruktioner, fortsat: Saddeltag med understøtning ca. 1,25 m fra ydermuren: Kip Spær Kaldes Spidsloft, hvis der er gulvbrædder ovenpå hanebjælkelaget. Skalk - tagflade er opskalket ved tagfod Rem Understøtning (skunkvæg) Tagbjælke (bjælkelag) Hanebånd (hanebjælkelag) Skunkrum, hvis skunkvæg Hovedskillerum Tagetage, hvis beboet Loftetage, hvis ikke beboet Lille gesims

33 33 Tagkonstruktioner, fortsat: Saddeltagsdetaljer - samling kip/hanebånd: Rygningssten lagt i mørtel Sidste stenrække af tagsten Tagrygning /kip Saddeltagets spær er i kippen samlet parvis ved tapforbindelse - hér hedder det slidstap (taplængde = spærbredde/spærhøjde). Kæmning Hanebjælkelag Tapsamling med forsats Zinkbeklædt rygning Stolpevæggens ramstykke Stolpevæg, som mellemunderstøtter hanebjælkelaget Saddeltagets spær er i kippen samlet parvis ved tapforbindelse - hér hedder det spærtap (taplængde = 2/3 af spærbredde/spærhøjde). Skifer tagbeklædning Samling af spær i saddeltage - samling hanebånd/spær.

34 34 Tagkonstruktioner, fortsat: Manzardtag: Manzardtagets øvre del Sternbånd Manzardtagets nedre del Stolpevæggens ramstykke Hanebånd/ hanebjælkelag Hovedskillerum Kip Stolpevæg, som mellemunderstøtter hanebjælkelaget Manzardbjælke Ramstykket Stolpevæg Spær i øvre del af manzardtaget Skalk over sternbånd Spær i manzardtagets nedre del Skalk ved spærfod Tagbjælke Spærfodrem Gesims Bjælkelagsrem/murrem Tang/tænger Øvre del Nedre del Manzardbjælke er kæmmet over ramstykket. Straffet tap Tap Skifer eternitskifer eller naturskifer Spær i øvre del af manzardtaget Manzardbjælke Ramstykket Tagsten Spær er sadlet over rem Spær i nedre del Tang/tænger Stolpevæg sat i tagbjælker med tap. Tagbjælke Skalk - spær er opskalket Tagbjælker er kæmmet over rem. Eksempelvis udformning af manzardtagskonstruktion.

35 35 Tagkonstruktioner, fortsat: Manzardtag, fortsat: Tegltag Dækbrædt Ramstykket Metaltag Manzardbjælke Manzardbjælke er kæmmet over ramstykket. Øvre del af manzardkonstruktionen Nedre del af manzardkonstruktionen Sternbånd ved tegltag og ved zinktag. Sternbånd Øverste del af Stolpevæg

36 36 Tagkonstruktioner, fortsat: Tagværk med dobbelte langstole (åskonstruktion): Kip - (tagrygning) Spær (spærhoved) Tagfod Last Vind Tryk Sug Ås (drager, hvis støttet af skråbånd) Dobbelte langstole (tagstole) (de lodrette stolper hedder konger, hvis de har skråbånd og herfor giver afstivning i tagets længderetning). Indmuret rem (murrem)

37 37 Tagkonstruktioner, fortsat: Trempeltage: Tagbeklædning Tang Trempel (Rem/ (saddelrem) Taglægter Spær (spærhoved/spærfag) Skråstolpe/skråbånd/(skråstræber) - oftest anbragt på hver 3. bjælke/spær = hovedspærfag. Stolpe eller stolpevæg Styrterum Gesims Tagbjælkelag Last Bøjning og tryk Træk

38 38 Tagkonstruktioner, fortsat: Trempeltage - fortsat: En anden type trempeltagskonstruktion: Tagsten - af tegl (brændt ler) eller af beton (støbt i form). Taglægte, til hvilke tagsten er fastgjort m. tagbindere Spær (fag), til hvilke taglægter påsømmes. Rem, som spær er sadlet på. Last Træbjælkelag, som gulvbrædder sømmes på. Muret gesims. Stuk på pudset indv. loft. Bøjningsmoment Tryk Træk Last Stort bøjningsmoment Dén vej spær vil bøje efter lastpåvirkning. Store udskydninger

39 39 Tagkonstruktioner, fortsat: Hanebåndsspærfag: Kip Hanebjælke/hanebånd/hanebåndsbjælkelag Spær (spærhoved) Tagbjælke/Bindbjælke/Tagbjælkelag Vind Sug Rem (indmuret) - bjælkelagsrem eller murrem Træk Reaktion og Bøjningsmomenter Spær (hoved på spærfag) Saddel Tap Spær (hoved på spærfag) Tagbjælke/Bindbjælke/Tagbjælkelag Rem (saddelrem) Rem (indmuret) - bjælkelagsrem eller murrem

40 40 Tagkonstruktioner, fortsat: Tagfod med tagbjælke kæmmet over rem - og med mindre opskalkning: Spær Spær sat direkte i tagbjælker med straffet tap. Tagbjælke(lag) Tagbjælke er kæmmet over rem. Rem Spær sat direkte i tagbjælker med tap med dobbelt forsats. Tagbeklædning (tagsten) Taglægter - med forsats. Spær (spærhoved) Mindre opskalkning (massivt træ) mod gårdfacader. Rendejern Skråvæg af forskallingsbrædder med rør og puds. Skunkvæg af forskallingsbrædder med rør og puds. Styrtrum/Styrterum Fodpanel Tagbjælkelag (øverste etagedæk) Muret gesims Rem Vinduesoverkarm Stuk indv. i loft Indv. vinduesoverligger Lysningspanel Indfatning Gulvbrædder Ler (isolering) Indskud (hvorpå lerisolering er udlagt)

41 41 Tagkonstruktioner, fortsat: Tagfod med tagbjælke kæmmet over rem - og med større opskalkning: Skalkstykke Tang Spær (spærhoved) Mod gadefacader er der typiskt noget større gesimser (rød cirkel), som kræver noget større opskalkning (gule cirkler) ved spærfod (rød ring). Ler (isolering + lyddæmpning + brandhæmmende) Gulvbrædder - pløjede brædder Tagbjælkelag (øverste etagedæk) Tap Murrem, over hvilken tagbjælkelag er kæmmet. Spær sat med tap direkte i tagbjælke. Indskudt bræddelag for bæring af ler Bjælker pr. 1½ - 2 alen Pudslag på spredt forskalling I stedet for tap, kunne også være anvendt forsatser: Forsats Brystforsats Tagfod med spær sat i opklodsning: Opklodsning af tagbjælke Spidsklamme Tagbjælkelag Tap Murrem, over hvilken tagbjælkelag er kæmmet. Hæl Spær sat med tap i opklodsninger af tagbjælker. Spær sat med hæl i opklodsninger af tagbjælker.

42 42 Tagkonstruktioner, fortsat: Tagfod med spær sadlet over rem: Saddelhak Spær Rem Kæmning Tagbjælke Murrem Spær sadlet over rem hvilende på teglbjælker.

43 43 Tagkonstruktioner, fortsat: Tagfod med spær sadlet over stolpevæg, hovedspærfag: Saddel - udskæring i underside af spærhoved. Saddel fikseres til rem. Tang på begge sider af spær/skråstolper = tænger Skråstolpe/ skråbånd Rem (saddelrem) Stolpe eller stolpevæg Anker som fastholder den murede gesims til tagkonstruktion. Tagbjælkelag Spær sadlet over stolpevæg hovedspærfag.

44 44 Tagkonstruktioner, fortsat: Tagfod - placering af hovedspærfag i f.t. tagbjælker: Tang på begge sider af spær/skråstolp er = tænger Skråstolpe/ skråbånd/ skråstræber Hovedspærfag (pr. 2, 3 eller 4 bjælkeafstande) er bundet til tagbjælkerne/træbjælkelag. Rem Bjælke (bjælkelag) Stolpe eller stolpevæg Trempelvæggens stolper er anbragt i tagbjælkerne/træbjælkelag. Trempelstolper er frigjort af bindingen til tagbjælkelaget/træbjælkelag. Forskellige placeringer af hovedspærfag i forhold til tagbjælker.

45 45 Tagkonstruktioner, fortsat: Tagfod med spær sadlet over stolpevæg, tomt spærfag: Taglægte (i dag 38 x 56 mm) Spredt forskalling (19 x 100 mm) mm pudslag oppudset på rør fastholdt til forskallingsbrædder med kramper eller lign. Spær Teglsten - 1. stenrække Saddelrem - ofte i dimension 105 x 105 mm Stolpe eller stolpevæg Fodpanel - profileret Styrterum Gulvbrædder Tagrende lagt i rendejern Muret gesims Ler (isolering + lyd + brand) Indskudsbrdr. (16/19 x 100 mm) Spredt forskalling (19 x 100 mm) Stik (mursten på højkant) over vindue Spær sadlet over stolpevæg tomt spærfag Stuk mm pudslag oppudset på rør fastholdt til forskallingsbrædder med Overindfatning kramper eller lign. Vinduesoverligger Se sammenhængen med Hovedspærfag forrige side Overkarm vindue Lysningspanel (overlysning) Dém imellem hovedspærfag, som står pr. 2., 3. eller 4. bjælkeafstand.

46 46 Tagkonstruktioner, fortsat: Hanebåndsspærfag fortsat, plankekehler: Kiplinie Konge Plankekehl - bærer skotrende En plankekehl er altid understøttet flere steder end to steder (et kehlspær er kun understøttet to steder - ved øvre ende og nedre ende).

47 47 Tagkonstruktioner, fortsat: Hanebåndsspærfag fortsat, kehlspær: Kiplinie Skiftespær Rem under hanebånd Kehlspær - bærer skotrende Et kehlspær er kun understøttet to steder - ved øvre ende og nedre ende. (En plankekehl er altid understøttet flere steder end to steder).

48 48 Tagkonstruktioner, fortsat: Bjælkelag - samlinger og udvekslinger: Udveksling (spærveksel) Trimpel Stikspær Hanebjælke(lag) Skorsten er trukket, så den går igennem kippen i stedet for igennem tagfladen. Stikbjælke Veksel (bjælkelags-veksel) Nabobjælke Øverste etagebjælkelag Stikbjælke Trimpel Eksempelvis udformning af udvekslinger for kvist og skorsten i saddeltagskonstruktion.

49 49 Tagkonstruktioner, fortsat: Kolde tage: Et koldt tag kan karakteriseres som et tag hvor tagdækningsunderlaget er placeret på den kolde side af den bløde isolering, og dermed er afhængig af udetemperaturens variationer. Et koldt tag kan udføres som et ventileret tag med 5-7 cm. luft mellem isolering og tagdækningsunderlag, eller som et kompakt tag med dampspærre som f.eks. Hygrodiode. Trægitterspær: En hovedtype af kolde tage er et alm. parcelhus med trægitterspær. Hér er isoleringen anbragt på loftet - mellem og over spærfoden, en tagdækning på brædder/krydsfinér lagt direkte på spærene eller en anden tagbeklædning på lægter, evt. med undertag. Spærhoved Diagonaler/tænger/ stænger Spærfod Spærhoved Diagonaler/ tænger Et koldt tag. Spærfod (hér ligger isoleringen) Tandplader Stålgitterspær: En anden type kolde tage er stålgitterspær med isoleringen anbragt mellem åsene på loftbeklædningen eller på bærelister, en tagdækning på brædder/krydsfinér/stålplader oplagt på åsene, eller en anden tagbeklædning lagt direkte på åsene. Varme tage: Et varmt tag kan karakteriseres som et tag, hvor tagdækningsunderlaget (og bærende konstruktion) er placeret på den varme side af isoleringen, og derfor er uafhængig af udetemperaturen. Til gengæld er der høje krav til isoleringen, der danner underlag for tagdækning med tagpap. Et varmt tag anbefales ofte udført med en underliggende Hygrodiode dampspærre. Konstruktion af trægitterspær udføres sjældent som varmt tag. Et varmt tag er eksempelvis: Stålgitterspær med åse og tagopbygning bestående af brædder/ krydsfinér/profilerede stålplader monteret på åsene - eller selvbærende profilerede stålplader monteret direkte på spærene. Brædderne/krydsfinéren eller stålpaderne er underlag for udvendig isolering. Denne isolering danner underlag for tagdækning med tagpap. Ved underlag af brædder/krydsfiner anbefales ofte Hygrodiode dampspærre.

50 50 Varme tage - fortsat - Et delvist varmt tag : Et delvist varmt tag kan karakteriseres som et tag, hvor pladeunderlaget er placeret mellem 2 isoleringslag: Blød isolering under og hård isolering som tagdækningsunderlag over pladeunderlaget. Dampspærre og isoleringstykkelserne skal være afpasset således, at der ikke opstår skadelig kondens i konstruktionen.

51 51 Omvendte tage: Ved omvendte tage ligger den egentlige tætte klimaskærm (f.eks. en membran) ikke yderst i konstruktionen. Den ligger beskyttet i konstruktionens varme zone. Opbygningen af nedenfor viste konstruktioner som er omvendt tag mindsker risikoen for potentielle vandlækager, eftersom membranen (den egentlige klimaskærm): - Ligger i varmezonen. - Er beskyttet mod mekaniske/dynamiske belastninger, både under byggetiden og den efterfølgende brug. - Fungerer som dampspærre. Man slipper for indbygget fugt i isolationslaget, som skyldes kondens, varmelækage eller regn/sne, under byggeperioden. Plader Grusdække Fiberdug Isolering Membran Kilelag Den tætte klimaskærm Konstruktionsbeton Tagterrasse opbygget som omvendt tag med plader i singelgrus. Plader Afstandsklodser Fiberdug Isolering Membran Konstruktionsbeton Tagterrasse opbygget som omvendt tag på afstandsklodser. Det ikke belastede tag: Det omvendte tag bruges: - Hvor der stilles særlig store krav til tagets tæthed. - Hvor taglækager kan forårsage driftsafbrydelse, produktionsstop og/eller skader på elektronik med store efterfølgende omkostninger. - I lokaler, hvor fugtpåvirkningen er særlig stor, f.eks. i svømmehaller, vaskerier og trykkerier. - På denne måde undgås kondens og eventuelle varmelækager, der medfører fugt i isolationsmaterialet.

52 52 Omvendte tage - fortsat: Tagterrasse opbygget som omvendt tag med fliser i grus. Fliserne kan også oplægges på flisefødder. Fliser Groft grus Fiberdug To lag Polystyren Tagmembran Faldopbygning Det modsatte af et omvendt tag er et retvendt tag : Fliser Flisefod Tagmembran Hér vises en tagterrasse opbygget som retvendt, Isolering - plan varmt tag. Faldet er hér opbygget i isoleringen, Isolering - kileskåret men kan også etableres med et pudslag på betondækket. Dampspærre Betondæk

53 53 Uventilerede paralleltage: Generelt vedr. paralleltage: Paralleltage med og uden hældning er en tagkonstruktion, som giver en bedre udnyttelse af et bygningsvolumen og giver flere arkitektoniske friheder. Den er vanskeligere at konstruere og udføre, samt har en lavere tolerancegrænse end de traditionelle tage med et stort velventileret loftrum. Tagkonstruktioner udført som paralleltage kan principielt konstrueres efter 4 principper nemlig som: - Ventilerede tage - Uventilerede tage med drænende dampspærre (Hygrodiode) - Uventilerede tage med diffusionsåbent undertag - Varme tage Et paralleltag (også benævnt et skråtag) er et sadel- eller pulttag opbygget med bjælkespær og med en loftflade parallel med tagdækningen: Gitterspærfag Sadeltag Pulttag Paralleltag Sadeltag Pulttag Hanebåndstag Eksempel på uventileret paralleltag: Et uventileret paralleltag har ikke ventilationshulrum under undertag. Undertag Tagdækning Ventilation Snit parallelt med spær (langs med spær). Der er dog (altid) ventilationshulrum mellem tagbeklædning og undertag. Dette har bl.a. til formål at beskytte taglægterne mod opfugtning (se næste side). Dampspærre (dampbremse) Paralleltage med diffusionsåbne undertage, og uden luft mellem undertag og isolering er et kompakt tag d.v.s. at et uventileret tag som har diffusionsåbent undertag samtidigt er et kompakt tag. Se også kompakt tag. Ventilation Undertag Snit på tværs af spær.

54 TAGFLADER - NORMALKONSTRUKTION - fortsat: 54 Uventilerede paralleltage, fortsat: Tagsten af tegl eller beton Taglægte 38 x 56 mm Afstandsliste: 25/34 x 50 mm Et uventileret paralleltag har ikke ventilationshulrum under undertag, som er da skal være diffusionsåben (ikke diffusionstæt). Der er dog (altid) ventilationshulrum mellem tagbeklædning og undertag. 2 lag isolering Spredt forskalling (savskårede brædder: 19 x 100 mm) Dampspærre (0,15 mm plastfolie eller alu- kraft.

55 TAGFLADER - NORMALKONSTRUKTION - fortsat: 55 Ventilerede paralleltage: Eksempel på ventileret paralleltag: Et ventileret paralleltag har ventilationshulrum under undertag, som er diffusionstæt eller ikke diffusionstæt. Der er dog (altid) ventilationshulrum mellem tagbeklædning og undertag. Tagdækning Ventilation Undertag Ventilation Snit parallelt med spær. Ventilation imellem tagdækning og undertag (over undertag): Ventilation under tagdækning har bl.a. til formål at beskytte taglægterne mod opfugtning. Dampspærre (dampbremse) Både når det gælder diffusionstætte og diffusionsåbne undertage skal der etableres ventilation imellem undertaget og tagdækningen for at forhindre opfugtning af taglægterne og eventuelle fugtopsugende tagdækningsmaterialer. Ventilation Ventilation Undertag Snit på tværs af spær. Ventilationen kan normalt antages at være tilfredsstillende, hvis højden af afstandslisten er mindst 22 mm, og den gennemsnitlige højde af hulrummet under og over lægter er mindst 50 mm. For teglstenstage med falstagsten skal afstandslisterne dog være mindst 34 mm høje, medens højden for andre teglstenstyper skal være mindst 25 mm. De forøgede højder på afstandslister skyldes teglbranchens ønske om at tilvejebringe gode udtørringsmuligheder for teglstenene, således at risikoen for frostskader nedsættes. Angående dampspærren: Fugtskader i tag- og loftkonstruktioner kan ofte henføres til at fugtig rumluft under vinterforhold er trængt ud i de øverste dele af tagkonstruktionen, hvor fugten er kondenseret og har givet skadelig fugtophobning. Den væsentligste årsag til fugtproblemer i tage er at fugtig rumluft er strømmet op igennem en utæt dampspærre. En dampspærre (dampbremse) skal således være tæt over for opstrømning af rumluft, dersom skader skal undgås. Men selv når det drejer sig om en dampspærre af god kvalitet og ved god håndværksmæssig udførelse, vil små fugtmængder trænge op i taget. Disse skal fjernes igen ved ventilation med udeluft. Det må betones, at selv kraftig ventilation under et diffusionstæt undertag ikke kan kompensere for en utæt dampspærre.

56 VINDUER: Dannebrogsvindue (ældre vinduestype): Murfals over vindue Inde bag det mm pudslag ligger en vinduesoverligger/ teglbjælke/ståltegl. 56 Den udefra synlige del af posten er postnakken. Hjørnebåndhængsel kitfas Hjørnebånd Lodret sprosse Overrammes underrammestykke Løsholt med vandnæse. I øvrigt et dårligt vedligeholdt vindue malingsmæssigt. Rust på bagside af hjørnebåndshængsel får dette til at slå fra / (eleverer) hæver sig fra underlag. Der er alle steder for lidt rammeluft / luftspalte mellem ramme og karm. Ét hjørnebånd skal skiftes. Et sådant vinduer er rede til total malingsafrensning, snedkermæssig renovering, grundingsolie og min. 2 lag maling - af rigtig type. Vinduet har ikke været malet i 12 år, hvorfor afskalninger antageligt ikke skyldes forkert malingstype/ udførelse. Trætilstand bør undersøges nøjere for råd ved indstik. Underrammes overrammestykke Glasisætningsbånd Sålbænk af metal med opbukkede endekanter, som er fuget med elastisk fugemasse mod vinduets murfals i siden. Fugebånd mellem sidekarm og murfals. Sideglasliste Bundglasliste (af træ) Vinduesrammes siderammestykke. Vinduesrammes underammestykke.

57 VINDUER, fortsat: 57 Vinduesplade Vindueslysning/lys ningspanel Studsfuge i blankt murværk med skrabefuger. Blankt murværk, muret i forbandt, og med skrabefuger i vinduesbrøstning (mur under vindue). Liggefuge/lejefuge i blankt murværk med skrabefuger. Rulleskifte med strakte studsfuger under vindueshul. Murfals Vinduesrammes underrammestykke Liggefuge/lejefuge Elastisk fugemasse mellem ende af sålbænk og vinduesmurfals. Fugebånd Elastisk fugemasse Vinduessålbænk af skifer Vindues underkarm (bundkarmstykke) Skifersålbænk under vindue.