Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Underarms- og håndledsfraktur

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Underarms- og håndledsfraktur"

Transkript

1 Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Underarms- og håndledsfraktur Fagområde Ergoterapi Målgruppe Ergoterapeuter ved Træningsenheden Aalborg Kommune Revideret 19. oktober 2015 Bilag Forløbsbeskrivelse

2 Formålet med retningslinjen Retningslinjen har til formål at beskrive den ergoterapeutiske intervention til borgere, der er henvist til genoptræning efter underarms- og håndledsfraktur med henblik på: At sikre, at borgeren oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i genoptræningsforløbet. At sikre kvalitet i de ergoterapeutiske ydelser. At sikre implementering af tilgængelig evidens i træning og behandling. At sikre, at alle ergoterapeuter i ortopædkirurgisk team i Træningsenheden Aalborg Kommune har kendskab til fremgangsmåden for, og indholdet af, den typiske genoptræning af denne specifikke borgergruppe. Teoretisk baggrund Der er d udarbejdet Nationale Kliniske retningslinier for behandling af håndledsnære brud (distal radius fraktur). Retningslinien er udarbejdet sådan at den henvender sig til flere faggrupper, som møder borgeren under behandlingen og genoptræningen af borgeren. Afsnittet om baggrunden for valg af behandlingen kan supplere nedenstående afsnit (Sundhedsstyrelsen, 2014) Typer af brud Der skelnes mellem udislocerede og dislocerede brud, mellem intraartikulære og ekstraartikulære brud samt mellem stabile og ustabile brud (Zieger K, 1998; Hindsø K, Lauritzen JB, 2001). Udislocerede brud Udislocerede brud kan behandles med gips, som fjernes efter 4 uger. Afsluttende røntgenkontrol er oftest ikke nødvendig ved udislocerede frakturer. Dislocerede brud Dislocerede brud kræver ofte anden behandling. Dislocerede brud kan være intraartikulære eller ekstraartikulære og med vinkling samt forkortning. De typiske brud, som genoptrænes i kommunalt regi, kaldes Colle's fraktur ved dorsal dislokation og Smith's fraktur ved volar dislokation. Stabile brud som er ekstraartikulære, moderat dislocerede og ikke komminutte kan reponeres i lokal anæstesi. Gipsen fjernes efter 5-6 uger. Ved ustabile brud forsøges reposition og osteosyntese med K-tråde eller skinner og skruer, eller kombinationer. Efterkontrollerne foretages som regel på sygehuset, og regimet varierer meget efter hvilken fiksationsmetode, der er anvendt. De fleste restitueres fuldstændig efter adækvat behandling, men der kan opstå komplikationer under behandlingen og senere (Zieger K, 1998; Hindsø K, Lauritzen JB, 2001). Komplikationer: Primære komplikationer er fejlstilling af knogle eller ledflade, nerveskader af n. medianus og n. ulnaris, muskellogesyndrom samt refleksdystrofi/complex regional pain syndrome. 2

3 Sekundære komplikationer er reduceret kraft og bevægelighed, som kan vare op til et år. Ruptur af extensor pollicis longus senen kan opstå uger/måneder efter, at håndledsbruddet er helet og forkortning af radius og radial forskydning kan give prominens af distale del af ulna med bevægeindskrænkning og rotationsgener. Karpaltunnelsyndrom komplicerer behandlingsforløbet i 5 10 % af tilfældene efter konservativ behandling af Colle s fractur. Det bemærkes, at risikoen er særlig høj, hvis man bandagerer håndleddet i volarfleksion(borg T., Runge U., Tjørnov J. et al., 2007). Borgergruppen Håndledsnære underarmsbrud udgør en tredjedel af alle knoglebrud hos 65-årige og ældre. Incidensen er i såvel danske som udenlandske undersøgelser fundet med et karakteristisk forløb, hvor mænd ligger relativt højt i aldersklassen 0-25 år, hvorefter de, resten af livet ligger lavere end kvinder. For såvel mænd som kvinder stiger incidensen jævnt med alderen fra cirka 40-års alderen og frem, og hos kvinder ses en meget kraftig stigning efter menopausen. Hyppigste skadesmekanisme som årsag til håndledsnære underarmsbrud hos ældre er faldulykker, og højenergitraumer er sjældne i modsætning til de yngre aldersklasser, hvor sport og trafikulykker er den hyppigste årsag, og hvor højenergitraumer er langt hyppigere (Zieger K, 1998; Hindsø K, Lauritzen JB, 2001). Overordnet fremgangsmåde Gældende administrative praksis følges. Borgere med underarms- og håndledsfraktur tilbydes, som udgangspunkt, en individuel undersøgelse enten på center eller i eget hjem. Dette er afhængig af generel mobilitet og ergoterapeutens indtryk af borgers aktivitetsformåen og aktivitetsproblematikker ud fra beskrivelsen i genoptræningsplanen og ud fra telefonisk kontakt. På baggrund af undersøgelsen vejleder ergoterapeuten i forhold til udførelse af daglige aktiviteter samt udarbejder et træningsprogram, som borgeren dagligt skal udføre. Efterfølgende fortsætter træningsforløbet med en ugentlig træning enten i hjemmet eller på center evt. sammen med andre borgere med lignende problematikker. Løbende følges vejledningen og træningen op med graduering og progression i aktiviteter og funktionstræning. Specielle forholdsregler Ergoterapeuten er særlig opmærksom på at vurdere borgerens ressourcer og samarbejdsevne, da genoptræningen skal effektueres hurtigst muligt efter gældende restriktioner for at mindske bevægeindskrænkning og eventuelt ødem. Samtidig er det vigtigt, at borgeren overholder de givne regimer for at optimere helingen. Restriktioner kan være forskellige afhængigt af bruddets kompleksitet og placering. Dette må afklares inden genoptræningen påbegyndes. Restriktioner vil fremgå af genoptræningsplanen. Ødembehandling og vejledning i forhold til dette prioriteres før anden træning (Runnquist K., Cederlund R. og Sollerman C, 1992). Bevægelighedstræningen startes som aktiv ubelastet træning til smertegrænsen. Dette progredieres til passiv bevægelighedstræning med overpres i bevægelsesretningen 6 til 8 uger efter bruddets opståen eller efter lægens anvisninger. Aktiv mobilisering kan udføres cirka 10 uger efter bruddet. 8 uger efter bruddets opståen kan krafttræning med øget belastning startes (Runnquist K., Cederlund R. og Sollerman C, 1992; 3

4 Hølmer P., Krøner K., Hansen T.B. et al, 2001). Aktivitetstræningen gradueres i forhold til samme retningslinjer. Det er vigtigt at være opmærksom på bevægelsesindskrænkning over øvrige led i OE. Det er gennem hele træningsforløbet væsentligt, at ergoterapeuten er opmærksom på borgerens psykiske reaktion og tilstand efter frakturens opståen, idet manglende inddragelse af afficeret hånd og/eller uhensigtsmæssigt spontant bevægemønster i daglige aktiviteter hæmmer genoptræningen (Borg T., Runge U., Tjørnov J. et al, 2007; Trombly C.A, 2002). Borgerens personlighed og psyke kan have en afgørende rolle for resultatet af hånd genoptræning (Runnquist K., Cederlund R. og Sollerman C, 1992). Undersøgelse og intervention Dokumentation af funktionsniveau ved start og slut Ved opstart og afslutning af forløbet anvendes COPM eller ADL taxonomien til at dokumentere borgerens egen opfattelse af og tilfredshed med aktivitetsudførelse af prioriterede aktiviteter (Borg T., Runge U., Tjørnov J. et al., 2007; Townsend E., 2008). Ligeledes dokumenteres diverse testresultater i forhold til smerte, ødem, ledbevægelighed og kraft (Hølmer P., Krøner K., Hansen T.B. et al, 2001; Dekkers M., 2008). Som alternativ eller supplement til ovenstående test kan der benyttes Patient Specific Functional Scale (PSFS). Testen benyttes til at vise ændringer i funktionsniveau ved den enkelte borger på baggrund af forskellige borgervalgte aktiviteter. Borgeren skal vælge 3-5 forskellige funktioner eller aktiviteter, som de har problemer med at udføre på grund af den lidelse, man ønsker at vurdere. Borgeren skal angive, hvor store problemer, der er med at udføre aktiviteten ved at score den på en 11-punkts numerisk skala (0-10). En score på 0 svarer til, at borgeren er ude af stand til at udføre aktiviteten, en score på 10 svarer til at borgeren, kan udføre aktiviteten på samme niveau som før problemets opståen (Donnelly C, 2002; Stratford P, 1995) Fysioterapeutisk undersøgelse I de tilfælde, hvor borgeren har behov for passiv ledmobilisering og/eller ved nerveskader, hvor der kan bruges FES, vil fysioterapeut blive inddraget i træningsforløbet. Ergoterapeutisk undersøgelse Formålet med undersøgelsen forud for genoptræning er, at vurdere borgeren med henblik på at tilpasse den ergoterapeutiske intervention til den enkelte. Den ergoterapeutiske undersøgelse søger at afdække borgerens krops-, aktivitets- og deltagelsesproblematikker. Indledende undersøgelse Anamnese: Skadens opståen og forløbet hidtil. Hånddominans. Borgerens oplevelse af situationen. Borgerens sociale status og roller. 4

5 Borgerens brug af eventuelt udleveret håndledsortose fra sygehuset. Undersøgelse af aktivitets- og deltagelsesproblematikker: Interview i forhold til afdækning af borgerens aktivitetsproblematikker ud fra COPM eller ADLtaxonomi (Borg T., Runge U., Tjørnov J. et al, 2007). Observation og analyse af udførelse af daglig aktivitet der involverer grebs- og underarmfunktion. Inspektion: Ødem, trofi, temperatur, farve, fejlstilling, eventuel arheling og adhærencer. Ødem testes ved 8 tals måling eller handske måling med målebånd rundt om MCP og håndled (Dekkers M, 2008; Sundhedsstyrelsen, 2014). Smerter: Ergoterapeuten udspørger borger i forhold til lokalisation, kvalitet, hyppighed (ved hvile og aktivitet) og varighed (Dekkers M, 2008). Smertens intensitet angives af borger på VAS skala i forhold til aktivitet og hvile (Dekkers M, 2008). Bevægelighed: Måles over alle led distalt for albuen med goniometer, fingergoniometer og målebånd og angives i grader og centimeter ved PVA og opposition (Dekkers M, 2008). Bevægelighed over øvrige led i OE undersøges ved funktionsprøve for OE (Dekkers M, 2008). Muskelfunktion: Styrke måles med dynamometer og angives i kg (Dekkers M, 2008).. Sensibilitet: I forhold til borgerens angivelser testes berøring, tryk, temperatur, smerte, to punkts diskrimination, gnose (Dekkers M, 2008). Ved mistanke om nervepåvirkning udføres Tinel s test (Runnquist K., Cederlund R. og Sollerman C., 1992) Mål for den ergoterapeutiske genoptræning Der konkluderes på den ergoterapeutiske undersøgelse. Med baggrund heri vurderes og tilrettelægges den ergoterapeutiske intervention i samarbejde med borgeren. Ergoterapeut og borger formulerer sammen mål for træningsforløbet. Målene for genoptræningen sættes ud fra: Bevilling/genoptræningsplan. Den faglige undersøgelse. Borgerens mål. ICF. 5

6 Der konkluderes løbende på undersøgelserne og målene ud fra færdighedsniveau og motivation. Genoptræningsforløbet tilpasses med baggrund heri. Konklusionerne på undersøgelsen og de opsatte mål dokumenteres i CARE som startstatus. Ergoterapeutisk intervention Formålet med den ergoterapeutiske intervention er at borgeren opnår bedst mulig færdighedsniveau på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau som før aktuelle skade og i forhold til de opsatte mål. Herunder sikre at borgeren opnår viden om forløbet, får styrket sin egen rolle og aktivt tager del i genoptræningsforløbet. Indhold På baggrund af undersøgelser og analyse vurderes, hvilke af følgende interventioner, der er behov for i forhold til den enkelte borger. Vejledning Vejledning med baggrund i den enkelte borgers konkrete situation med det formål at give information om de daglige aktiviteters betydning for optræning, herunder: Information om og instruktion i opvarmning af hånd/underarm før træning/udførelse af hjemmetræningsprogram. Information om og instruktion i forhold til ødemprofylakse/ødembehandling (se nedenfor). Bevidstgøre og normalisere bevægemønstre i aktiviteter ud fra en tilpasset pædagogisk tilgang. Herunder at bevidstgøre borger om uhensigtsmæssig kompensation og manglende inddragelse af afficeret arm/hånd. Smertehåndtering og pausers betydning ved aktiviteter og ved udførelse af hjemmetræningsprogram. Vejledning i og løbende tilpasning/graduering af hjemmetræningsprogram samt eventuel brug af funktionsskinne. Træning af konkrete krops-, aktivitets- og deltagelsesproblematikker Ødemprofylakse/ødembehandling: Instruktion i aktive eleverede pumpeøvelser for hånd, håndled, albue og skulder med eller uden redskaber (Runnquist K., Cederlund R. og Sollerman C, 1992). Eventuel udlevering og instruktion i brug af kompressionshandske. Arbehandling: Når huden er hel kan tværgående mobilisering foretages evt. med slingredug (Runnquist K., Cederlund R. og Sollerman C, 1992). Til ar der er meget adhærente i dybden anvendes elastomer. Ledbevægelighed: Passiv opvarmning i gruskasse, vand eller med varmepude. Er der ødem laves i stedet aktiv opvarmning med lette aktive bevægeøvelser (Runnquist K., Cederlund R. og Sollerman C, 1992). 6

7 Aktive ubelastede bevægeøvelser til yderstilling over alle afficerede led. Eventuel ledet aktive øvelser over håndleddet, hvis borgeren har svært ved at aktivere specielt håndledsekstensorerne. Senere gradueres træningen med aktive belastede bevægeøvelser eller aktiviteter, eventuelt passiv ledbevægelighedstræning med overpres, udspændingsøvelser eller CPM apparat (Runnquist K., Cederlund R. og Sollerman C, 1992). Ledmobilisering. Sensibilitetstræning: Ved eventuel hypersensibilitet udføres et individuelt tilpasset desensibiliseringsprogram og borgeren instrueres i at bruge hånden/armen aktivt (Runnquist K., Cederlund R. og Sollerman C, 1992). Krafttræning: Instruktion i styrketræning af håndledsmuskler og evt. grebsfunktion. Vigtigt først at have fokus på stabilitet over håndled (Runnquist K., Cederlund R. og Sollerman C, 1992). Den væsentligste del af styrketræningen vil dog være borgerens øgede brug af afficeret hånd i daglige aktiviteter. Træning af aktivitets- og deltagelsesproblematikker: Aktivitetstræning af konkrete aktiviteter for at bevidstgøre og forankre hensigtsmæssige bevægemønstre. Endvidere er træning af aktiviteter med gribe/slippe bevægelser og håndledsbevægelser og/eller aktiviteter med store bevægelser der også involverer albue- og håndled en vigtig del af træningen hos borgere der har udtalt ødem, stærkt indskrænket bevægelighed eller angst for at bruge den afficerede hånd/arm (Runnquist K., Cederlund R. og Sollerman C, 1992). Ved vurderet behov udlånes midlertidigt relevante kompenserende hjælpemidler der kan fremme inddragelsen af den afficerede hånd i aktiviteter. For eksempel bestik med tykke greb, skrælle- og skæreknive med tykke greb. Vurdering af behovet for skinner eller ortoser: Ved behov for funktions- eller hvileskinne med det formål at fremme træningen fremstilles/udleveres denne. Ved komplikationer Hvis træningen ikke forløber som forventet, tages kontakt til henvisende læge. Ved mistanke om refleksdystrofi/complex regional pain syndrome som komplikation til Collesfraktur, tages der kontakt til henvisende læge. Behandling i forhold til dette kan igangsættes efter aftale og efter præciserede forskrifter (Sneppen O. et al., 2010, Ergoterapeutforeningen, 2008). Tiltag ved permanent funktionsnedsættelse Information om og afprøvning af hensigtsmæssige kompenserende arbejdsstillinger/teknikker, herunder hjælpemidler og bolig/arbejdspladsindretning. 7

8 Eventuel videreformidling af hjælpemiddelansøgning til bevilgende terapeuter, Aalborg Kommune. Relevant tværfagligt samarbejde Ved behov samarbejdes med ergo- og fysioterapeuter fra Træningsenheden og desuden andre relevante samarbejdspartnere som for eksempel pårørende, egen læge, sygehuspersonale samt internt i kommunen. Ønsker samarbejdspartnere som for eksempel socialrådgivere eller jobkonsulenter en udvidet status, er dette mod beregning. Afslutning af træningsforløbet Når borgeren har nået de fastsatte mål for genoptræningen, eller har nået et niveau, hvor denne selv kan nå dertil, afsluttes genoptræningsforløbet. Ved behov fastlægges en fortsat plan med borgeren, med henblik på at fastholde/videreudvikle det opnåede niveau. Hvis det er relevant, kontaktes det lokale aktivitetscenter med henblik på at viderebringe information, så borgeren kan fortsætte i et vedligeholdende motions-/aktivitetsforløb. Såfremt borgeren ikke umiddelbart kan opnå de aftalte mål vurderes: Om borgeren ved egen hjælp kan fortsætte træningsforløbet og herved arbejde videre mod målet. Om genoptræningsforløbet skal forsættes, eller borger kan overdrages til anden træning/aktivitet, hvorigennem der kan arbejdes videre mod målet. Om der mistænkes at være strukturelle problemer, der gør at borgeren skal sendes til kontrol på sygehuset. 8

9 Kildehenvisning: Borg T., Runge U., Tjørnov J. et al. Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 2. udg. Munksgaard Danmark.København Dekkers M. Ergoterapeutisk undersøgelse. Munksgaard Danmark. København 2. udg Donnelly C, Carswell A. Individualized outcome measures: a review of the literature. Can J Occup Ther 2002; 69(2): Ergoterapeutforeningen, En klinisk vejledning for ergo- og fysioterapeuter. Behandling af CRPS Hindsø K, Lauritzen JB. Osteoporose og Colles' fraktur. Ugeskr.Læger 2001; 163: Hølmer P., Krøner K., Hansen T.B. et al. Referenceprogram vedrørende Colles' frakturer.klaringsrapport. 1. udg. Lægeforeningens Forlag. København 2001 Runnquist K., Cederlund R. & Sollerman C. Handens rehabilitering Volym 1 och 2. Studentlitteratur, Lund 1992 Sneppen O. et al. Ortopædisk kirurgi. FADL s forlag, Stratford P, Gill C, Westaway M, et al. Assessing disability and change on individual patients: a report of a patient specific measure. Physiother Can 1995;47: Sundhedsstyrelsen, National Klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distal radius fraktur), =.pdf, 8. / Townsend E. Fremme af menneskelig aktivitet. Fadl s forlag København 2008 Trombly C.A. Occupational therapy for physical dysfunction. Lippincott, Williams and Wilkins. Philadelphia Zieger K. Frakturer efter faldulykker hos ældre i Århus Amt. Ugeskr Læger 1998; 160:

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hånd- og fingerskader

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hånd- og fingerskader Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hånd- og fingerskader Fagområde Ergoterapi Målgruppe Ergoterapeuter ved Træningsenheden Aalborg Kommune Revideret 3. november 2015 Bilag Forløbsbeskrivelse

Læs mere

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Underarms- og håndledsfraktur

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Underarms- og håndledsfraktur Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Underarms- og håndledsfraktur Retningslinjeansvarlig terapeut Helle Thøgersen Specialeansvarlig leder Lisbet Pagter Fagområde Ergoterapi Målgruppe Ergoterapeuter

Læs mere

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hånd- og fingerskader

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hånd- og fingerskader Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hånd- og fingerskader Retningslinjeansvarlig terapeut Helle Thøgersen Specialeansvarlig leder Lisbet Pagter Fagområde Ergoterapi Målgruppe Ergoterapeuter ved

Læs mere

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hoftenære femurfrakturer

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hoftenære femurfrakturer Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hoftenære femurfrakturer Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe Ergoterapeuter og fysioterapeuter ved Træningsenheden Aalborg Kommune Revideret 11.

Læs mere

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Total hoftealloplastik (THA)

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Total hoftealloplastik (THA) Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Total hoftealloplastik (THA) Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe Ergoterapeuter og fysioterapeuter ved Træningsenheden Aalborg Kommune Revideret

Læs mere

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Knæartrose/Hofteartrose

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Knæartrose/Hofteartrose Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Knæartrose/Hofteartrose Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe Ergoterapeuter og fysioterapeuter ved Træningsenheden Aalborg Kommune Revideret 12. oktober

Læs mere

Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST

Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST NKR - baggrund Finanslov 2012 afsat 20 mio. kr. årligt i perioden 2012-2015 til at udarbejde 50 nationale kliniske retningslinjer. En national klinisk retningslinje

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer)

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) 9. december 2013 j.nr. 4-1013-28/1/MAKN Baggrund og formål

Læs mere

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hoftenære femurfrakturer

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hoftenære femurfrakturer Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hoftenære femurfrakturer Retningslinjeansvarlig Helle Thøgersen Specialeansvarlig leder Lisbet Pagter Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe Ergoterapeuter

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

Operation for rodledsartrose / trapezektomi

Operation for rodledsartrose / trapezektomi Patientinformation Operation for rodledsartrose / trapezektomi Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling OPERATION FOR RODLEDSARTROSE/TRAPEZEKTOMI Hvad er rodledsartrose? Artrose, også kaldet

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Træningsafdelingen (TAR) i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 5 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Ringe, Gislev og Espe (ved Ringe)

Læs mere

Organisationsplan. Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter Viaduktvej 9 7000 Fredericia Tlf. 72 10 60 50

Organisationsplan. Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter Viaduktvej 9 7000 Fredericia Tlf. 72 10 60 50 Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter Viaduktvej 9 7000 Fredericia Tlf. 72 10 60 50 Ledende terapeut: Anne-Mette Dalgaard Mail adr: hadg@fredericiakom.dk Klinisk underviser: Anja Fischer Hansen Mail

Læs mere

- Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen

- Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen Aktiv livskvalitet - Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen Formål Formålet med dette projekt er at højne livskvaliteten for voksne udviklingshæmmede på Brande Åcenter ved igennem træning

Læs mere

Anvisning på fysioterapeutiske træningsydelser i Hjørring Kommune.

Anvisning på fysioterapeutiske træningsydelser i Hjørring Kommune. Anvisning på fysioterapeutiske træningsydelser i Hjørring Kommune. Fysioterapi til borgere med Total skulder alloplastik Indholdsfortegnelse FORMÅL... 2 DEFINITION AF BEGREBER... 2 BESKRIVELSE... 2 PATIENTGRUPPE...

Læs mere

Genoptræning i Esbjerg Kommune. - Anvendelse af faglige standarder. - Implementering af Test

Genoptræning i Esbjerg Kommune. - Anvendelse af faglige standarder. - Implementering af Test Genoptræning i Esbjerg Kommune - Anvendelse af faglige standarder - Implementering af Test Baggrund Øget krav i samfundet omkring dokumentation Ønske fra direktionen Sikre fortsat kvalitetsudvikling Formål

Læs mere

Skulderledsskred (Skulderluksation).

Skulderledsskred (Skulderluksation). Skulderledsskred (Skulderluksation). Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Information til patienter Beskrivelse, operativ behandling og

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER

DANSK APOPLEKSIREGISTER DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Vejledning til første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Marts 2012 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase,

Læs mere

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 platanhaven@odense.dk www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86

Genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86 Kvalitetsstandard og ydelseskatalog 2016 Genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86 Godkendt af kommunalbestyrelsen, Glostrup Kommune den 9. december 2015 Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Til: Sundhedsstyrelsen

Til: Sundhedsstyrelsen 2014 3. september Høring: National klinisk retningslinje for behandling af distale radiusfrakturer Til: Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for fysioterapi (DSF) har med stor interesse læst Sundhedsstyrelsens

Læs mere

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit)

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) HÅNDEN Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) Tenosynovit lokaliseret til 1. dorsale kulisse som indeholder abductor pollicis longus og extensor pollicis brevis senerne. Lidelsen er hyppigst

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende i Sundhedsafdelingen, sektion Trænende Terapeuter Svendborg Kommune

Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende i Sundhedsafdelingen, sektion Trænende Terapeuter Svendborg Kommune Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende i Sundhedsafdelingen, sektion Trænende Terapeuter Svendborg Kommune Trænende Terapeuter Svinget 14, 2.sal 5700 Svendborg Tlf. 6223 4040 e-mail : traening@svendborg.dk

Læs mere

Antebrachiumfrakturer Frakturtyper, behandling og kirurgiske adgange

Antebrachiumfrakturer Frakturtyper, behandling og kirurgiske adgange Antebrachiumfrakturer Frakturtyper, behandling og kirurgiske adgange AO-Principles, Middelfart, April 2015 Marianne Vestergaard Lind, Overlæge Ortopædkirurgisk Klinik, Traumesektionen Rigshospitalet Skadesmekanisme

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Stillingsbetegnelse Ergoterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

Fag Emne nr. Indhold Litteratur

Fag Emne nr. Indhold Litteratur Fag Emne nr. Indhold Litteratur Anatomi -Terminologi Udleverede kopier Anatomi 2 - Muskellære Udleverede kopier Anatomi 3 - Støttevæv og biomekaniske egenskaber Udleverede kopier Anatomi 4 - Ledlære Udleverede

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Målbeskrivelse: Klinisk Undervisning. for ergoterapeutstuderende. i Herning Kommune

Målbeskrivelse: Klinisk Undervisning. for ergoterapeutstuderende. i Herning Kommune . Målbeskrivelse: Klinisk Undervisning for ergoterapeutstuderende i Herning Kommune februar 2011 1 Præsentation af Herning Kommune som undervisningssted: Herning Kommune har et indbyggertal på ca. 84.000

Læs mere

DISTALE RADIUSFRAKTURER

DISTALE RADIUSFRAKTURER DISTALE RADIUSFRAKTURER Frakturtyper, behandling og kirurgiske adgange Morten Schultz Larsen FORMÅL Fraktur Klassifikation Diagnose Behandling NKR Funktionsniveau Operativ teknik Komplikationer og hvordan

Læs mere

Generel Klinisk Studieplan For modul 5

Generel Klinisk Studieplan For modul 5 Generel Klinisk Studieplan For modul 5 Klinisk uddannelsessted: Ortopædkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Herning Adresse: Gl. Landevej 61 Kontaktperson: Klinisk vejleder Anette Sønderby E-mail: bas7@ringamt.dk

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning efter sygehusindlæggelse

Ydelseskatalog for genoptræning efter sygehusindlæggelse Ydelseskatalog for genoptræning efter sygehusindlæggelse Lov om Sundhedsloven 140 Ydelseskatalog for genoptræning efter udskrivning fra sygehus Indledning og formål Ydelseskatalog er et arbejdsredskab

Læs mere

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Knæartrose

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Knæartrose Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Knæartrose Retningslinjeansvarlig terapeut Helle Haslund Laursen Specialeansvarlig leder Lisbet Pagter Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe Ergoterapeuter

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Antebrachium frakturer. Thomas Sandholdt Andreasen, afd.læge, afd. O, OUH Hoveduddannelse, traumatologi, OUH 2011

Antebrachium frakturer. Thomas Sandholdt Andreasen, afd.læge, afd. O, OUH Hoveduddannelse, traumatologi, OUH 2011 Antebrachium frakturer Thomas Sandholdt Andreasen, afd.læge, afd. O, OUH Hoveduddannelse, traumatologi, OUH 2011 AO/OTA-klassifikation Simple 2 2 Wedge Complex A B C Type A Simpel fraktur A-1 ulna # A-2

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

OPERATION FOR SLIDGIGT I ANKELLEDDET

OPERATION FOR SLIDGIGT I ANKELLEDDET OPERATION FOR SLIDGIGT I ANKELLEDDET Hans Bekkevolds Allé 2B, 2900 Hellerup Telefon: 3977 7070 Telefax: 3977 7071 www.cfrhospitaler.dk De indledende undersøgelser på CFR Hospitaler har vist, at du har

Læs mere

Erfaringer fra praksis. v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann

Erfaringer fra praksis. v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann Erfaringer fra praksis v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann Vi samler kræfterne Herlev Kommune og 5 andre kommuner er gået sammen om kræftrehabilitering. Der er oprettet diagnosespecifikke

Læs mere

Genoptræning efter flexorsenelæsioner

Genoptræning efter flexorsenelæsioner Genoptræning efter flexorsenelæsioner Forsknings- og udviklingsergoterapeut Susanne Boel Gentofte Hospital Forårsmøde 2014 Dansk Selskab for Håndkirurgi Mål med genoptræningen ADL 1 One Wound Stærk heling

Læs mere

DSI$NETTET$I$ Jægersborgvej$19$ 2800$Lyngby$

DSI$NETTET$I$ Jægersborgvej$19$ 2800$Lyngby$ DSI$NETTET$I$ Jægersborgvej$19$ 2800$Lyngby$ Side1 Indholdsfortegnelse- 1.Metodernesmålgrupperoganvendelse...3 2.SystemiskogNarrativtilgang...3 Formåloganvendelse...3 Teoretiskbaggrund...3 AnvendelseiNettet...5

Læs mere

Ergoterapeuten i psykiatrien

Ergoterapeuten i psykiatrien Ergoterapeuten i psykiatrien Af Tine Roslev, ergoterapeut på Retspsykiatrisk afsnit R4, Århus Universitetshospital Risskov Ergoterapi Ordet ergoterapi stammer fra det græske ord ergon, der betyder arbejde

Læs mere

Rehabilitering på ældreområdet

Rehabilitering på ældreområdet Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af

Læs mere

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende

Læs mere

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 1, udgivet oktober 2013 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Introduktion, indhold

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i

Læs mere

REFERAT FRA AMPS TEMAEFTERMIDDAG I GLOSTRUP DEN 28.11.2011

REFERAT FRA AMPS TEMAEFTERMIDDAG I GLOSTRUP DEN 28.11.2011 REFERAT FRA AMPS TEMAEFTERMIDDAG I GLOSTRUP DEN 28.11.2011 Tilstede fra AMPS FNE bestyrelsen: Sonja Vinkler, Jette Fischer, Vibeke Dinesen, Mette Hedeboe AMPS instruktør: Eva Wæhrens Referent: Mette Hedeboe

Læs mere

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi

Læs mere

Håndledsbrud - opererede patienter Med gipsbandage

Håndledsbrud - opererede patienter Med gipsbandage Terapiafdelingen Håndledsbrud - opererede patienter Med gipsbandage Patientinformation Yderled Mellemled Grundled Yderled Grundled Rodled www.koldingsygehus.dk Hævelse Ved brud på underarmen er det normalt,

Læs mere

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED Knæleddet er et meget kompliceret led. Det er ikke et kugleled som skulder og hofte, det er heller ikke et hængselled som albue eller fingerled. Et knæled kan bedst sammenlignes

Læs mere

Almen genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Kvalitetsstandard sundhedslovens 140

Almen genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Kvalitetsstandard sundhedslovens 140 Almen genoptræning efter udskrivning fra sygehus Kvalitetsstandard sundhedslovens 140 Indhold Hvem kan få genoptræning?... 3 Hvordan får du genoptræning?... 3 Hvornår igangsættes genoptræningen?... 3 Hvad

Læs mere

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010 Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1

Læs mere

Ydelser på træningsområdet efter serviceloven 86 Hjørring Kommune

Ydelser på træningsområdet efter serviceloven 86 Hjørring Kommune Ydelser på træningsområdet efter serviceloven 86 Hjørring Kommune Bassin træning Diagnose/ Målgruppe Diagnose: Borgere med forskellige diagnoser, der ud fra en faglig vurdering, vil have særligt god effekt

Læs mere

Reponering af distal radiusfraktur et systematisk review.

Reponering af distal radiusfraktur et systematisk review. Reponering af distal radiusfraktur et systematisk review. Hjalte Würtz, Sükriye Corap, Julie Ladeby Erichsen, Bjarke Viberg Odense Universitetshospital, Ortopædkirugisk afdeling. Den Ortopædkirurgiske

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

Ergoterapeutisk intervention til en patient med en håndledsfraktur.

Ergoterapeutisk intervention til en patient med en håndledsfraktur. fagligt Af Hanne Peoples, klinisk udviklingsergoterapeut og Helle Worch Sørensen, afd. ergoterapeut. Ergoterapeutisk intervention til patient med en håndledsfraktur Ergoterapeutisk intervention til en

Læs mere

Godkendt i Kommunalbestyrelsen 6.december 2011. Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning efter 86 (stk. 2) i Lov om Social Service

Godkendt i Kommunalbestyrelsen 6.december 2011. Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning efter 86 (stk. 2) i Lov om Social Service Godkendt i Kommunalbestyrelsen 6.december 2011 Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning efter 86 (stk. 2) i Lov om Social Service Albertslund Kommune 2012 Formål med Kvalitetsstandarden: Albertslund

Læs mere

Aktiv livskvalitet. Formål. Begrebsafklaring. - Aktiv livskvalitet for voksne udviklinghæmmede. Projekt: Aktiv livskvalitet

Aktiv livskvalitet. Formål. Begrebsafklaring. - Aktiv livskvalitet for voksne udviklinghæmmede. Projekt: Aktiv livskvalitet Aktiv livskvalitet - Aktiv livskvalitet for voksne udviklinghæmmede Formål Formålet er at højne livskvaliteten for voksne udviklingshæmmede på Brande Åcenter ved igennem træning at forebygge, vedligeholde

Læs mere

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale

Læs mere

Fordele ved tværfaglig udredning og genoptræningsplan. Tværfaglighed og tværsektoriel kommunikation

Fordele ved tværfaglig udredning og genoptræningsplan. Tværfaglighed og tværsektoriel kommunikation Fordele ved tværfaglig udredning og genoptræningsplan Tværfaglighed og tværsektoriel kommunikation Styrke samarbejde på tværs af sektorer Ønske om et samarbejde med kommunale samarbejdspartnere for at

Læs mere

Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne

Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne Du er blevet opereret i skulderen, hvor dit knoglebrud er blevet opereret med en aluminiumsskinne, en såkaldt Philosskinne.

Læs mere

Sådan træner du efter knoglebrud i ankel eller

Sådan træner du efter knoglebrud i ankel eller Sådan træner du efter knoglebrud i ankel eller fod Når du har fået fjernet gips eller bandage efter dit knoglebrud, skal du i gang med at træne din fod og dit ben. Formålet med træningen er at: forebygge

Læs mere

Anvisning på fysioterapeutiske træningsydelser i Hjørring Kommune.

Anvisning på fysioterapeutiske træningsydelser i Hjørring Kommune. Anvisning på fysioterapeutiske træningsydelser i Hjørring Kommune. Fysioterapi til borgere med total knæ alloplastik (TKA ) Indholdsfortegnelse FORMÅL... 2 DEFINITION AF BEGREBER... 2 BESKRIVELSE... 3

Læs mere

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering 2 Indholdsfortegnelse 1. Stabiliserende rygoperation... 4 2. Forundersøgelse... 4 3. Generel information... 5 3.1 Medicin... 5 4. Behandlingsdagen...

Læs mere

Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard

Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Mariagerfjord Kommune Kvalitetsstandard 2014-01-28 Retningslinjer og kvalitetsstandard Baggrund Genoptræning efter Sundhedslovens 140 er i Mariagerfjord Kommune

Læs mere

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger. Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 4781 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Katja Werenskiold

Læs mere

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde

Læs mere

Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning

Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning Træningscenter Øst og Vest Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning 1/15 Genoptræning efter Sundhedsloven 140 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven Sundhedsloven

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Kvalitetsstandard for genoptræning Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: 25.03 2015 Sagsid.: Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning Område Sundhed og handicap Træning, Aktivitet og Rehabilitering.

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

Fag Emne nr. Indhold Litteratur

Fag Emne nr. Indhold Litteratur Fag Emne nr. Indhold Litteratur Anatomi 1 Repetition ægte og uægte led i columna Mennesket - Led for led, 2012. S. 68-75 repetition mavemuskler Functional anatomy, 2010, s. 250-255, 280-286 Anatomi 2 -

Læs mere

Modul 4 Rehabilitering og habilitering som muliggør aktivitet og deltagelse.

Modul 4 Rehabilitering og habilitering som muliggør aktivitet og deltagelse. Rehabilitering og habilitering som muliggør aktivitet og deltagelse. 1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og

Læs mere

Scapho-Lunar stabilisation

Scapho-Lunar stabilisation Patientinformation Scapho-Lunar stabilisation Operation på hånden Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Årsag til ledbeskadigelse Håndleddet er et led mellem

Læs mere

Videreudvikling af genoptræningen. Brug af ledelsesinformation

Videreudvikling af genoptræningen. Brug af ledelsesinformation Videreudvikling af genoptræningen Brug af ledelsesinformation Data er uinteressant - hvis det ikke anvendes til information og viden Baggrund MISSION Sundhed & Omsorg leverer maksimal velfærd for skattekronerne

Læs mere

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Distal humerus fraktur

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Distal humerus fraktur Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Distal humerus fraktur Retningslinjeansvarlig terapeut Camilla Abel Lindholm Specialeansvarlig leder Lisbet Pagter Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe

Læs mere

AO Basic 2015. Principper for behandling af diafysære frakturer

AO Basic 2015. Principper for behandling af diafysære frakturer AO Basic 2015 Principper for behandling af diafysære frakturer Afgrænsning Vi kommer ind på følgende: 1.Lange rørknoglers funktion og tolerance 2.Frakturtyper og skadesmekanisme 3.Vurdering af patienten

Læs mere

Genoptræningsforløbsbeskrivelse. Morten Østergaard, Ledende terapeut, Fysio- og Ergoterapiafdelingen

Genoptræningsforløbsbeskrivelse. Morten Østergaard, Ledende terapeut, Fysio- og Ergoterapiafdelingen Genoptræningsforløbsbeskrivelse Morten Østergaard, Ledende terapeut, Fysio- og Ergoterapiafdelingen Genoptræningsforløbsbeskrivelse (agenda) Hvad er en genoptræningsforløbsbeskrivelse Behov for genoptræningsforløbsbeskrivelser

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Modul 6 Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering Klinisk undervisning IV E08s 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema:...3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point i modulet:...3 3.0 Den

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi til børn og unge med cerebral parese

Vederlagsfri fysioterapi til børn og unge med cerebral parese Notat Sundhed og Socialservice Vital Horsens Centrum for Sundhed og Træning Langmarksvej 85, 8700 Horsens vitalhorsens@horsens.dk Vederlagsfri fysioterapi til børn og unge med cerebral parese Sagsbehandler:

Læs mere

Ergoterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase

Ergoterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase Ergoterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase Mette Schreiber Ørts Ergoterapeut, Neurokirurgisk Team Aalborg Universitetshospital National konference Unge med erhvervet hjerneskade

Læs mere

Bilag 2 anerkender ansvar livskvalitet nærvær respekt

Bilag 2 anerkender ansvar livskvalitet nærvær respekt Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdende træning Servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kære borger Vi har udarbejdet en række kvalitetsstandarder, som giver dig information om den hjælp, du kan få

Læs mere

Model for fysioterapeutens arbejdsjournal

Model for fysioterapeutens arbejdsjournal J. nr. 6.2.6 FIA_30-09-09 los/ebo Model for fysioterapeutens arbejdsjournal Fysioterapeutuddannelsen i Århus Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Gældende fra september 2009 1 Model for

Læs mere

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden

Læs mere

Manual til udarbejdelse af Kliniske vejledninger for ergoterapi, Gentofte Hospital

Manual til udarbejdelse af Kliniske vejledninger for ergoterapi, Gentofte Hospital Manual til udarbejdelse af Kliniske vejledninger for ergoterapi, Gentofte Hospital Afsnit Udfyldelse, generelt CPPT-afsnit Specielt vedr. NM-klinik Specielt vedr. Ort-klinik Overskrift Indsæt diagnosegruppens

Læs mere

Faglig rejseberetning - Færøerne

Faglig rejseberetning - Færøerne Faglig rejseberetning - Færøerne Individuelt forløb modul 13: 2 ugers studietur til Færøerne Malene Hjort Andersen Malene.hjort@gmail.com Karen Veel Jeppe karen_v_jeppe@hotmail.com Maria Liv Gustafsen

Læs mere

Manual Boligindretning, evaluering af resultatet

Manual Boligindretning, evaluering af resultatet Manual Boligindretning, evaluering af resultatet Definitioner og afgrænsning Boligindretning: Indretning af eksisterende bolig eller ny bolig efter SL 116. Evaluering af resultatet: Vurdering af om den

Læs mere

Hjerneskadecentret, Fyns Amt, Rytterkasernen 11, 5000 Odense C ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING PÅ HJERNESKADECENTRET

Hjerneskadecentret, Fyns Amt, Rytterkasernen 11, 5000 Odense C ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING PÅ HJERNESKADECENTRET ergoterapeut Karen Margrethe Madsen ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING PÅ HJERNESKADECENTRET Den ergoterapeutiske behandling er en del af et tværfagligt tilbud, som Hjerneskadecentret (HSC), Fyns Amt, giver senhjerneskadede

Læs mere

Valide og reliable ergoterapeutiske undersøgelsesmetoder

Valide og reliable ergoterapeutiske undersøgelsesmetoder Valide og reliable ergoterapeutiske undersøgelsesmetoder Forårsmøde 2007 10. Maj 2007 FNE HÅNDTERAPI Kirsten C Pedersen Not everything that can be counted counts And not everything that counts can be counted

Læs mere

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Proximal humerusfraktur

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Proximal humerusfraktur Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Proximal humerusfraktur Retningsansvarlig terapeut Camilla Abel Lindholm Specialeansvarlig leder Lisbeth Pagter Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe

Læs mere

Fremtidens opgaver. Danske Fysioterapeuters fagfestival 2012. Aarhus Universitetshospital

Fremtidens opgaver. Danske Fysioterapeuters fagfestival 2012. Aarhus Universitetshospital Fremtidens opgaver Danske Fysioterapeuters fagfestival 2012 Aarhus Universitetshospital Ledende terapeut Ulla Skou Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen Fremtidens skadeambulatorium Fremtiden kommer af

Læs mere

Studieplan erg 114, modul 4. Jensen, Petersen & Stokholm (Red) (2009) s og s

Studieplan erg 114, modul 4. Jensen, Petersen & Stokholm (Red) (2009) s og s Uge Dag Initialer Fag Emne Litteratur og materialer Tilrettelæggelsesformer K1 K2 1 10.11 KISO Ergoterapi Introduktion til modul 4 Modul beskrivelse, modul 4 + skema Undervisning 1 10.11 KISO Ergoterapi

Læs mere

Artrodese af fingerled

Artrodese af fingerled Patientinformation Artrodese af fingerled Stivgørelse af fingerled kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg årsag Undertiden opererer man med stivgørelse af fingerled,

Læs mere

Obligatorisk Litteratur hold ERG111

Obligatorisk Litteratur hold ERG111 Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt Obligatorisk Litteratur hold ERG111 Obligatorisk litteraturliste - modul 1 Ergoterapeutiske fag Townsend, Elisabeth A. og Polatajko, Helene J. (2008)

Læs mere

VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens

VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens BAGGRUND OPLÆG Hvordan og med hvilken begrundelse kan vi prioritere at bruge de ergoterapeutiske

Læs mere

Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 315 Forår 2016 Emne Dato Lektion Lokale

Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 315 Forår 2016 Emne Dato Lektion Lokale Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 315 Forår 2016 Emne Dato Lektion Lokale Underviser Introduktion til modul 6 Skulder us. metodik og teknik 26.04 2 L2.01 & 02 SAM Litteratur

Læs mere

Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive

Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Det ergoterapeutiske grundlag. Patientgrupper: Den ergoterapeutiske intervention knytter

Læs mere

Undersøgelse og Vurdering

Undersøgelse og Vurdering Undersøgelse og Vurdering gruppe Voksne med betydelig og varig nedsat psykisk og fysisk funktionsevne med ønske om vurdering af behovet for fysioterapeutisk/ergoterapeutisk behandling. En vurdering af

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere