dm professionshøjskoler

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "dm professionshøjskoler"

Transkript

1 dm professionshøjskoler nr FeBruAr Modulopbygning er en udfordring 6 undervisere skal kunne skifte perspektiv 7 Følgegruppe: Der er brug for ro Undervisere savner tid til feedback Det er ikke kun svært at finde den nødvendige tid til forberedelse for mange undervisere på pædagoguddannelserne. Feedback på opgaverne må både studerende og undervisere også kigge langt efter. Dorit Gaarskjær Thomsen er bekymret for sine kolleger og for uddannelsen generelt. Hvordan kan vi levere kvalitet for de studerendes uddannelse, når vi ikke får tiden til det? spørger hun. Arbejdsvilkårene er under pres for de ansatte på landets pædagoguddannelser. Hvor der tidligere sad 32 studerende på et hold, er normen i dag mellem 40 og 60 studerende. Og samtidig bliver der skåret i de økonomiske tilskud til uddannelsen. Over de seneste seks år er der svundet kroner om året per studerende, og det kan mærkes, fastslår Mikkel Høgsbro, lektor på Professionshøjskolen UCC, Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn, og bestyrelsesmedlem for professionshøjskoleundervisere i Dansk Magisterforening. Konfrontationstiden og ressourcerne til den enkelte studerende er blevet beskåret voldsomt. Samtidig har man som underviser som konsekvens heraf kontakt med langt flere studerende end tidligere. Og det er paradoksalt på et studium, hvor den nære relation mellem mennesker er basal i forhold til professionsudøvelsen, siger han. Ifølge Mikkel Høgsbro er den tid, hvor underviseren er sammen med de studerende omkring undervisning, blevet beskåret over de senere år. Det betyder, at studerende i dag i langt højere grad end tidligere er overladt til selvstudier både alene og i grupper. I sig selv behøver det ikke at være noget dårligt, påpeger han, for studerende tilegner sig også en masse vigtig læring ved at arbejde selvstændigt Artiklen fortsætter på side 2

2 2 af Vivian A. Voldgaard foto: DM Underviserne står i den situation, at de i hvert enkelt tilfælde er nødt til at vurdere, om de skal læse og give feedback på opgaver eller planlægge fremragende og inspirerende undervisning, for der er ganske enkelt ikke tid til at gøre begge dele ordentligt. Mikkel Høgsbro, lektor og tillidsrepræsentant på Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn, UCC Artikel fortsat fra forsiden Undervisere savner tid til feedback med forskellige pædagogiske problemstillinger. Hvis de vel at mærke får feedback fra deres underviser. Og det er her, problemerne for alvor sætter ind. For langt de fleste studerende oplever, at de netop ikke får nogen tilbagemelding fra deres undervisere på deres opgaver. Der er ikke sat ressourcer af til feedback, og der er ingen klarhed over, hvordan og på hvilke vilkår denne opgave skal løses. Underviserne står i den situation, at de i hvert enkelt tilfælde er nødt til at vurdere, om de skal læse og give feedback på opgaver eller planlægge fremragende og inspirerende undervisning, for der er ganske enkelt ikke tid til at gøre begge dele ordentligt, siger han. Forklaringerne mangler Ifølge Mikkel Høgsbro er konsekvensen, at underviserne på pædagoguddannelserne er spændt mere end hårdt for i dagligdagen. Og at arbejdet alt for ofte ikke bliver udført fagligt forsvarligt, fordi der ikke er tid til det. Den oplevelse kan Dorit Gaarskjær Thomsen, lektor og tillidsrepræsentant på UCSJ og0 medlem af DM Professionshøjskolers bestyrelse, sagtens genkende. Både fra sig selv og sine kolleger. Som undervisere er vi generelt pressede i forhold til at skabe sammenhæng mellem de aktiviteter, vi tilrettelægger, og den kvalitet, vi gerne vil levere. De vurderinger og overvejelser, som vi bliver tvunget ud i, giver nogle udfordringer i forhold til kvaliteten, siger hun. Senest har en gruppe studerende på Fyn klaget over, at de ikke får nogen feedback på deres opgaver. Enkelte studerende har oplevet, at kun 12 ud af 28 opgaver er blevet vurderet og kommenteret af en underviser. Dorit Gaarskjær Thomsen forstår til fulde de frustrationer, som den situation skaber hos de studerende. Der skal ganske simpelt være sammenhæng i forløbene for de studerende, og det er desværre ikke altid tilfældet. Vi skylder at få forklaret de studerende, hvorfor der bliver givet tilbagemelding på nogle opgaver, når der ikke bliver på andre. Jeg kan godt forstå, at de studerende har svært ved at se sammenhængene i tingene, fastslår hun. Dyb bekymring Ligesom Mikkel Høgsbro mener tillidsrepræsentanten fra UCSJ også, at de selvkørende forløb kan være både lærerige og vigtige for de studerende. Men hun mener samtidig, at de pædagogstuderende har brug for feedback på deres refleksioner fra en kvalificeret fagperson. Det kræver ikke nødvendigvis en underviser i rummet at lære noget, men det kræver feedback at få de studerende til at reflektere over egen praksis på nye måder. Og så er vi tilbage ved kvaliteten. Kvalificeret feedback er ressourcekrævende, fordi det ikke er nok bare at slynge et tal ud. Vi går ind i materialet og den tankegang, som den studerende præsenterer, så vi er i stand til at give kvalificerede tilbagemeldinger, for det er én af de måder, hvorpå vi leverer kvalitet i uddannelsen, siger Dorit Gaarskjær Thomsen. På flere uddannelsessteder bliver de studerende i stigende grad præsenteret for it-værktøjer, hvor de kan træde ind i et virtuelt rum som en væsentlig del af deres uddannelse. Den slags læringsrum kan være rigtig givende for de studerende, hvis de anvendes didaktisk hensigtsmæssigt med en faciliterende underviser og ikke som en løsning på en pædagoguddannelse under økonomisk pres. Det står desværre ofte i skarp kontrast til det, som underviserne kender som kvalitet, fastslår Dorit Gaarskjær Thomsen. Som tillidsrepræsentant er jeg meget bekymret for arbejdsmiljøet. Ikke kun her hos os, men generelt på pædagoguddannelserne rundtomkring i landet. Jeg er bekymret for det pres, som underviserne oplever, når de gang på gang føler, at de må gå på kompromis med kvaliteten og tilmed opleve at sidde over for studerende, der er utilfredse, fordi de ikke forstår, hvad der foregår. Undervisernes mulighed for at fastholde og udvikle kvalitet er markant forringet over de senere år, og det bekymrer mig. Og det leder selvfølgelig til en bekymring på uddannelsens vegne. Ifølge den nye bekendtgørelse for pædagoguddannelsen skal vi have fokus på de studerendes kompetencer til at bedrive professionelle pædagogopgaver. Hvordan kan vi holde det fokus, når vi ikke får tiden til det?.

3 af Vivian A. Voldgaard foto: Jesper Voldgaard 3 Moduler presser fagligheden Modulopbygningen på både pædagog- og læreruddannelsen trænger faglighed og relationsarbejde op i en krog, mener flere tillidsrepræsentanter. Og det er et paradoks, fordi uddannelserne har netop relationsarbejde som faglighed, mener de. Ifølge lektor og underviser på læreruddannelsen på VIA UC Steen Simonsen står udfordringerne i forbindelse med den moduliserede uddannelse nærmest i kø. Han er mest ked af, at det med den nye uddannelse er blevet svært at skabe relationer til de studerende, fordi viden også opstår i relationer. Jeg har lagt mærke til at det, I underviser i, ikke er det, I selv praktiserer. Sådan sagde en studerende for nylig til Trine Etzerodt, lektor og tillidsrepræsentant på pædagoguddannelsen ved UC Syddanmark. Og det satte en tyk streg under det paradoks, som hun og kolleger rundtomkring i landet står midt i: Relationsarbejde er centralt for pædagoger og lærere i deres daglige arbejde ude i institutionerne og skolerne, men på uddannelsesstederne har mulighederne for at etablere relationer mellem undervisere og studerende aldrig tidligere haft så svære kår. Med den nye modulopbyggede uddannelse har vi kun de studerende i syv uger i træk, og vi har op til tre store hold på én gang, så ofte kan vi ikke huske deres navne. Det er et konkret billede på manglende relationer, og det skriger til himlen i et relationsfag, hvor vi underviser i, hvor vigtige relationer er for læring og trivsel, siger Trine Etzerodt. Ifølge hende er det næsten umuligt at efterleve Uddannelses- og Forskningsministeriets opfordring om at skabe tætte bånd mellem underviser og studerende på professionsuddannelserne med henblik på at fastholde de studerende. Og det har fået hende og kollegerne i Aabenraa til at tænke i alternative baner. Da vi læste bekendtgørelsen til den nye uddannelse, tænkte vi bare, at vi måtte finde på noget, så vi har indført begrebet studietovholdere. Det er en under- Artiklen fortsætter på side 4

4 MAGISTERBLADET 02 DM PROFESSIONSHøJSKOLER 01 FEBRUAR Artikel fortsat fra forsiden MOdULER PRESSER FAGLIGHEdEN viser, der bliver en gennemgående figur for et halvt hold på grundfagligheden og igen senere på specialiseringen. Hver syvende uge mødes man med sit halve hold, og så taler man med de studerende om, hvordan de trives, og hvordan det går med læringen. Det er et forsøg på at prioritere relationerne, når nu de ikke er prioriteret i uddannelsens opbygning, siger hun. Den faglige dybde er truet Ifølge Trine Etzerodt er underviserne i Aabenraa på nogle områder ikke voldsomt begejstrede for den nye moduliserede pædagoguddannelse. Pædagoguddannelsen i Aabenraa har tidligere i højere grad end læreruddannelsen været delt op i længere projektperioder. Men at de nye syvugersmoduler kan tages i vilkårlig rækkefølge og derfor skal ses som afsluttede forløb uden indbygget progression med de forrige eller efterfølgende moduler, er noget, der i den grad udfordrer. Både planlægningsmæssigt og rent fagligt. Det negative ved moduliseringen er, at vi skal undervise i mange ting uden nødvendig progression, og det kan betyde, at dybden i fagligheden forsvinder. Der er ikke tid til at gå ordentligt i dybden med noget i løbet af syv uger, så som undervisere skal vi foretage en pokkers masse valg hen ad vejen. Vi kan ikke nå både at arbejde med metode og analyse og prøve det af i praksis også. Nu er vi nødt til at vælge, om vi vil arbejde med metode, og så må vi bare håbe, at de studerende så kan finde ud af anvende det rigtigt, når de får lejlighed til at prøve det af i deres praktiktid. Det betyder, at vores faglighed som undervisere er under pres, for vi synes jo ikke, at vi får lært de studerende alt det, vi gerne vil, siger hun. Ligesom med studietovholderne har underviserne på UC Syddanmark også tænkt alternativt i forhold til de pædagogiske handlingsfag, som ifølge den nye bekendtgørelse også har fået lavere prioritet. Det betyder, at uddannelsen i Aabenraa har etableret et undervisningsbånd, hvor de studerende hen over grundfagligheden møder fagene drama, værksted, musik, medier, bevægelse og natur koblet sammen to og to. Når de studerende vælger første modul, møder de først to af handlingsfagene, under andet modul møder de studerende de næste to handlingsfag, og de sidste to bliver så præsenteret under tredje modul. Vi synes, at handlingskompetencer er enormt vigtige som pædagog, så derfor besluttede vi simpelthen, at de studerende skal have de fag, og det viser sig også allerede nu, at de er meget glade for det. Men det er da ikke nogen hemmelighed, at vi som undervisere synes, det har været et hårdt år indtil nu. Vi mangler det store overblik over uddannelsen som helhed, for umiddelbart er det svært at se sammenhængene og for eksempel gennemskue, hvordan en bacheloropgave skal se ud, når de nye stu- Det, man tidligere kunne kalde faglig pædagogisk identitet, hvor man støtter de studerendes læreprocesser og er en del af den proces, er blevet slået i stykker i den nye uddannelse. Og det betyder ikke kun noget fagligt, det betyder faktisk også noget for ens identitet som underviser. Steen Simonsen, lektor og tillidsrepræsentant, læreruddannelsen, VIA Univercity College

5 MAGISTERBLADET 02 DM PROFESSIONSHøJSKOLER 01 FEBRUAR 2015 af Vivian A. Voldgaard 5 Med den nye modulopbyggede uddannelse har vi kun de studerende i syv uger i træk, og vi har op til tre store hold på én gang, så ofte kan vi ikke huske deres navne. Det er et konkret billede på manglende relationer, og det skriger til himlen i et relationsfag, hvor vi underviser i, hvor vigtige relationer er for læring og trivsel. Trine Etzerodt, lektor og tillidsrepræsentant, pædagoguddannelsen, US Syddanmark derende kommer så langt. Vi klarer det, vi skal klare i dagligdagen, men der er ikke ressourcer til mere end det. Det er nærmest fra dag til dag, vi finder ud af at være i det her, siger hun. Vidensformidler i stedet for underviser På læreruddannelsen på VIA University College er lektor og tillidsrepræsentant Steen Simonsen meget enig med sin kollega fra pædagoguddannelsen i, at skibet bliver bygget, efter at det er sat i søen. For også her har moduliseringen brudt den kendte faglighed op i bidder, som kun de færreste kan se en sammenhæng i. De centrale sammenhænge, som vi kender fra den gamle uddannelse, er brudt ned med moduliseringen. Tidligere var der en naturlig sammenhæng mellem fag og pædagogik. Den studerende blev undervist i et fag i to år og fik sideløbende undervisning i pædagogik, der så blev sat ind i en praktisk ramme. Sådan er det ikke mere. Det, man kan kalde en didaktisk sammenhæng og en indbyrdes faglig sammenhæng, er væk med moduliseringen, og det bekymrer os meget, slår han fast. Det er ifølge Steen Simonsen også svært at gennemskue, hvordan underviserne skal vurdere, om de studerende opnår en vis progression i deres læring, fordi modulerne skal kunne tages i vilkårlig rækkefølge. Og når der samtidig er sket et stort opbrud i den måde, som fagundervisningen forløber på, fordi den bliver brudt op i korte moduler, så bliver det svært at få skabt faglige sammenhænge ikke kun for underviseren, men bestemt også for de studerende, fremhæver han. Det, man tidligere kunne kalde faglig pædagogisk identitet, hvor man støtter de studerendes læreprocesser og er en del af den proces, er blevet slået i stykker i den nye uddannelse. Og det betyder ikke kun noget fagligt, det betyder faktisk også noget for ens identitet som underviser. Man bliver flyttet fra at være en, der indgår i en didaktisk trekant, altså én, der indgår i et fællesskab, til at være en ren vidensformidler. Dårlige eller ingen relationer Steen Simonsen argumenterer ikke imod, at undervisning skal være forskningsog vidensbaseret. Men han mener, at der i den nye bekendtgørelse er blevet for lidt plads til andet end netop det forskningsbaserede. Viden er jo mange ting, men jeg synes, man har glemt, at viden også bliver skabt i relationen mellem underviseren og de studerende. Når den moduliserede læreruddannelse er udtryk for den optimale måde at føre forsknings- og vidensbaseret undervisning på, så har man jo droppet andre former for vidensforståelser, og det mener jeg er problematisk, siger han Ligesom på pædagoguddannelsen oplever Steen Simonsen og hans kolleger på læreruddannelsen også, at det er meget udfordrende at sidde med op imod 60 studerende på et modul. Det er fremmedgørende ikke at kende hinandens navne, mener han, og han opfatter det som en trist måde at signalere på, at relationer ikke er vigtige i forhold til læring. Hvis jeg skal sætte overskrifter på det, vi har mistet med den nye uddannelse, så er det sammenhængsforståelse og noget, der bør være umisteligt i det her fag, nemlig relationsprofessioner. Hvor jeg tidligere havde måske 60 studerende, som jeg fulgte over et par år, så har jeg i dag 120 studerende på ét år. Vi har ikke længere mulighed for at træde ind i ægte relationer med dem, vi har med at gøre, og det er trist, fastslår han.

6 6 af Vivian A. Voldgaard foto: UCC Programchefen: Dygtige undervisere kan godt skifte perspektiv Ida Flachs, programchef for pædagoguddannelsen, mener, at den nye pædagoguddannelse rummer store potentialer. Det er en styrke, at de studerende fremover bliver prøvet i deres kompetencer i en professionskontekst, mener hun. Spændetrøje eller hjælpe Inge Flachs erkender og anerkender, at der er fart på i øjeblikket for at få den nye uddannelse til at fungere. Den er kun godt et halvt år gammel, og der er masser af nye ting, der skaber både frustrationer og udfordringer. Men hun mener også, at underviserne skal se på både sig selv og på uddannelsen med nye øjne: Hvis man går ind til professionshøjskolen med det sigte, at man vil fordybe sig i sit fag og i den faglighed, man bringer med sig, vil man føle sig frustreret og udfordret. Men det er ikke opgaven på en pædagoguddannelse. Der skal man som underviser committe sig til, at ens arbejde skal sættes i en professionskontekst, og det er der heldigvis mange undervisere, der gør uden problemer. Programchefen medgiver, at det på mange måder er et paradigmeskifte, som pædagoguddannelsen står midt i. Der ligger en klar planlægning og struktur i den nye uddannelsesbekendtgørelse, hvor det fremgår klart og tydeligt, hvad den studerende skal lære. For nogle er det en hjælp, og for nogle er det en spændetrøje. Det vil der jo altid være et varieret blik på, og sådan vil det Inge Flachs erkender, at det går stærkt på pædagoguddannelsen i øjeblikket. Men hun er sikker på, at akademisk veluddannede undervisere godt kan finde ud af at perspektivskifte undervejs. Ida Flachs, programchef for pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen UCC, er begejstret for den nye pædagoguddannelse. Fremover skal de studerende i højere grad prøves i deres evne til at bruge kompetencerne i en professionskontekst, og det giver langt mere mening end tidligere, fastslår hun. Med den nye uddannelse er vi meget mere sporet ind på, at vi skal uddanne til profession. Der kommer en langt tættere sammenhæng mellem det, der sker på professionshøjskolerne og på praktikstederne, ligesom de studerende fremover skal til prøve i praktikken. Det hilser vi meget velkommen. Samtidig skal undervisningen på pædagoguddannelsen være mere videns- og forskningsbaseret, og alt i alt sender det et signal om et gevaldigt fagligt løft, mener programchefen. Mange har påpeget, at der manglede sammenhæng i uddannelsen, fordi de studerende ikke brugte det, de havde arbejdet med i praktikperioden, når de var tilbage på uddannelsen og omvendt. Med den nye uddannelse kommer der et nyt og styrket professionsperspektiv ind, og det er meget givtigt for de studerende, fastslår hun. At underviserne på professionshøjskolerne lige nu har svært ved at få øje på netop sammenhæng i den nye uddannelse, ved Inge Flachs godt. Men hun mener, at der i bekendtgørelsen er åbnet mulighed for, at uddannelsen kan tilrettelægges, så den fremstår mere sammenhængende for både studerende og undervisere. Der er ikke noget, der spærrer for, at man tilrettelægger modulerne, så man skaber den sammenhæng, man savner. Der kan blive stoftrængsel, og det vil jo være en udfordring at få bundet tingene sammen på en sådan måde, at de studerende får mulighed for at fordøje den læring, de modtager. Men jeg mener, der er mulighed for at planlægge sig til den opbygning, man finder logisk, siger hun. altid være. Lige nu går det meget stærkt, og der er mange ting at sætte sig ind i. Når man er en ansvarlig medarbejder, vil man gerne gøre det så godt som muligt, og hvis der havde været lidt mere ro, og ikke alt skulle laves om, så ville man føle, at man kunne yde en bedre undervisning. Men jeg er nu sikker på, at underviserne nok skal klare det. Der er tale om dygtige, akademisk uddannede mennesker, som godt kan foretage perspektivskifte, siger hun. Hvis man går ind til professionshøjskolen med det sigte, at man vil fordybe sig i sit fag og i den faglighed, man bringer med sig, vil man føle sig frustreret og udfordret. Men det er ikke opgaven på en pædagoguddannelse. Der skal man som underviser committe sig til, at ens arbejde skal sættes i en professionskontekst, og det er der heldigvis mange undervisere, der gør uden problemer. Inge Flachs, programchef for pædagoguddannelsen, UCC

7 af Vivian A. Voldgaard foto: Lars Holm 7 Dekanen: Der er brug for ro og tålmodighed Reformen af læreruddannelsen er enorm, fastslår Tove Hvid Persson, dekan på UCC og medlem af uddannelsens følgegruppe. Men selv om den på mange planer udfordrer underviserne, har den elementer, der er drøngode, mener hun. Tålmodig og ro Tove Hvid Persson kan dog godt følge undervisernes protester over eksempelvis manglende tid til feedback på de studerendes opgaver. Og ifølge hende er det uden for enhver diskussion, at der skal være tid til netop feedback og elevdialog. Man kan godt vurdere kvantitativt, om de studerende har afleveret deres opgaver, men når vi siger kvalitet, så mener vi, at underviserne skal forholde sig til opgaverne. Vi må ikke slippe dialogen med de studerende, for den er helt grundlæggende for læringen. Det er ikke nok at tænke, at hvis de studerende har taget forskellige moduler, så bliver de nok lærere. Nej, det gør de ikke. Der skal følge en dialog med, for det er vel det, der er hele pointen: At det er underviserne, der med deres faglighed og med deres dialog kan gøre det til en god uddannelse, der uddanner gode lærere, slår hun fast. Når Tove Hvid Persson ser overordnet på den nye uddannelse, mener hun, at den rummer nogle rigtigt gode elementer. Særligt kompetencemålene er hun begejstret for. Med kompetencemålene er det slået fast, at vi har undervisningsfag. Vi har ikke bare fag, vi har undervisningsfag, og det mener jeg er et meget stærkt element i den nye uddannelse. Derudover er det på mange måder et nyt vidensgrundlag, der skal ligge under uddannelsen, og det kommer til at tage lang tid at udvikle. Min opfordring er, at vi alle sammen skal være lidt mere tålmodige. Uddannelsen er kun Tove Hvid Persson mener, der er store potentialer i modulopbygningen, fordi den underbygger kompetencemålene. Frustrationerne står i kø hos mange undervisere på landets læreruddannelser. Manglende sammenhæng og manglende tid til at dyrke relationerne til de studerende som følge af moduliseringen er blot nogle af problemerne. Tove Hvid Persson er dekan på UCC og talsmand for den følgegruppe, der er nedsat i forbindelse med den nye læreruddannelse, og hun kan sagtens se, at underviserne mange gange hænger i med neglene for at få det hele til at gå op i en højere enhed. Alle har hængt i en klokkestreng for at få styr på det hele, og vi har været enormt fokuserede på struktur, moduler og kompetencemål. Vi har ikke brugt ret meget tid på at dvæle ved, hvad der skaber progression hos eleverne, og hvad vi mener, når vi taler om kvalitet, og det skal vi i gang med. Men man skal også huske, at reformen af læreruddannelsen er enorm, og det tager tid at udvikle en ny uddannelse med en helt anden tænkning end tidligere, siger hun. Tove Hvid Persson føler sig overbevist om, at en stor del af de frustrationer, som underviserne på læreruddannelsen går rundt med, i bund og grund handler om dedikation: Som jeg ser det, udspringer lærernes bekymringer af, at de er dedikerede til at forme gode lærere. Tidligere kunne underviserne følge de studerende over længere tid og se, hvordan de udviklede sig, men sådan er det ikke mere. Vi skal finde andre former for progressionsmål nu, og det er en af de opgaver, der slet ikke er taget ordentligt fat på mange steder. Og så længe det ikke er klarlagt, så vil der jo være en form for undren og bekymring over, om det nu kommer til at gå godt. i år to, og vi har brug for ro til at udvikle og fordybe os, så vi kan få skabt en god uddannelse, siger hun. Læreruddannelsens følgegruppe: Elsebeth Jensen (formand, Læreruddannelsens Ledernetværk, VIA UC). Tove Hvid Persson (UCC, repræsentant for Rektorkollegiet, følgegruppens kontaktperson). Hans Beksgaard (formand for DM Professionshøjskolerne). Torben Nørregaard Rasmussen (VIA UC, LUPF Læreruddannelsens pædagogiske fag). Inge Regnarsson (UCC, Læreruddannelsens Idrætslærerforening). Nina Troelsgaard Jensen (Professionshøjskolen Metropol, Naturfagsforeningen). Bob Bohlbro (Lærerstuderendes Landskreds). Min opfordring er, at vi alle sammen skal være lidt mere tålmodige. Uddannelsen er kun i år to, og vi har brug for ro til at udvikle og fordybe os, så vi kan få skabt en god uddannelse. Tove Hvid Persson, dekan, UCC

8 8 Leder af Hans Beksgaard, formand DM Professionshøjskoler Faglighed og forventninger Undervisernes engagement og faglige kompetencer er sammen med de studerendes motivation og studieindsats altafgørende for kvalitet i undervisningen. Det er blevet fremhævet gang på gang af Education International og af DM i de udtalelser, vi har sendt til kvalitetskommissionen, og i vores indlæg i den offentlige debat om uddannelseskvalitet. Kvalitetsudvalgets endelige rapport er lige så snævert fokuseret på universiteterne som de to foregående delrapporter med den ene åbning, at der skal være adgang til kandidatoverbygning for alle professionsbachelorer. Noget, som universiteter og professionshøjskoler så selv skal finde ud af at implementere i samarbejde, hvilket som bekendt ikke er gået overvældende godt indtil nu. Men når nu kommissionen har talt, kan man vel fromt bede til, at så bliver det endelig sådan. Samtidig med offentliggørelsen af kvalitetsudvalgets rapport har Fyens Stiftstidende kørt en meget kritisk artikelserie om studieintensitet med eksempler på manglende feedback på studerendes opgaver og meget få undervisningstimer. Uddannelsespolitiske ordførere fra SF til Dansk Folkeparti har stået i kø for at markere utilfredshed med professionshøjskolernes håndtering af studieintensitet, og uddannelsesministeren har ikke været sen til at markere sig i pressen og kræve en redegørelse fra professionshøjskolerne. Forløbet peger på nogle grundlæggende problemer, der har fået lov til at forblive uløste. Studieaktivitetsmodellen har tydeligvis ikke fungeret som forventningsafstemning, men er blevet endnu et styringsinstrument, hvor underviserne indrapporterer til en ukendt læser. Netop diskussionen om den manglende feedback på opgaver viser, at hverken de studerende eller uddannelsesministeren ser noget som helst i studieaktivitetsmodellens opdeling i forskellige aktivitetskategorier med forskelligt underviserengagement. Rektorerne har med en enkelt undtagelse afholdt sig fra at sige, at det vel ikke skulle være så svært at tage sig de få minutter til at læse og kommentere en opgave. Det er udtryk for en vilje til at tage underviserne i forsvar. Men vi bliver nødt til at sige: Det er et problem, at så mange ressourcer bliver bundet på afrapportering i administrative systemer, som studieaktivitetsmodellen er degenereret til. Det er et problem, at besparelser og effektiviseringer altid ender med færre ressourcer til undervisning. Mantraet om ikke at ville indgå aftaler om arbejdstid står i vejen for en ordentlig arbejdstilrettelæggelse, der kunne skabe klarhed i forhold til de studerende om, hvad de kan forvente fra undervisernes side, og hvad de selv skal organisere på anden vis. Tag vattet ud af ørerne og tag fat på problemerne uden hele tiden at tale, som om der kun eksisterer udfordringer! Magistre på erhvervsakademier bliver DM ere Fra 1. januar i år blev endnu en gruppe magistre, som arbejder med undervisning på landets erhvervsakademiuddannelser, en del af Dansk Magisterforening. Ligesom professionshøjskolerne er erhvervsakademikerne omfattet af en arbejdstidstilrettelæggelse og en stillingsstruktur, og fra DM s side er det konsulent Charlotte Dester, der hjælper med at få de nye vilkår implementeret. Vi er i løbende kontakt med tillidsrepræsentanter, og både Charlotte og jeg tager gerne ud til medlemsmøder for at tale om, hvordan det gøres bedst. Hvis der ikke er en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, hjælper sekretariatet også gerne med at få afholdt medlemsmøde med valg af tillidsrepræsentant, siger Hans Beksgaard, formand for DM Professionshøjskolers bestyrelse. For at give alle mulighed for at møde hinanden og komme godt i gang som DM er inviterer DM Professionshøjskolers bestyrelse både tillidsrepræsentanter, kontaktpersoner og medlemmer på erhvervsakademierne til et fælles møde den 13. marts 2015 på Hotel Sixtus ved Middelfart. Mødet begynder med velkomst og præsentation af deltagerne klokken Herefter er der præsentation af grænseaftalen med GL samt præsentation af DM som organisation og det princip- og arbejdsprogram, som gælder for DM Professionshøjskoler og fremover altså også for magistermedlemmer på erhvervsakademierne. Efter frokosten er der plads til at diskutere de udfordringer, der er på erhvervsakademierne lige nu. Resten af eftermiddagen er reserveret til dialogen om det fremtidige samarbejde med DM, herunder valg af tillidsrepræsentanter eller kontaktpersoner og etablering af klubarbejde. dm professionshøjskoler er sektorblad for DM-medlemmer, der arbejder på professionshøjskoler. Redaktionen: Mikkel Høgsbro, Helle Waagner, Kristian Horslund, Hans Beksgaard Redaktionssekretær: Vivian Andersen Voldgaard Forsidefoto: DM Næste nummer af dm professionshøjskoler udkommer maj 2015

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

dm professionshøjskoler

dm professionshøjskoler dm professionshøjskoler n r. 0 4 4 7. n o v e m b e r 2 0 1 4 Studieassistenter talentudvikling eller discountundervisning? 7 Stillingsstrukturer presser forskningen 8 Følgegruppe holder øje med ny læreruddannelse

Læs mere

Udkast. Udbudsmateriale for evaluering af kompetencemålsstyring i læreruddannelsen

Udkast. Udbudsmateriale for evaluering af kompetencemålsstyring i læreruddannelsen Udkast Udbudsmateriale for evaluering af kompetencemålsstyring i læreruddannelsen Dette dokument udgør grundlaget for evaluering af kompetencemålsstyring i læreruddannelsen. Dokumentet beskriver følgende:

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer

Læs mere

Folkeskolen.dk November 2014

Folkeskolen.dk November 2014 Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 44 Offentligt Folkeskolen.dk November 2014 on. 5. nov. 2014 kl. 16:07 Dansk Folkeparti vil have ministeren til at se på lærereksamen Censorrapporten

Læs mere

Formandens beretning 2015

Formandens beretning 2015 Formandens beretning 2015 Den skriftlige beretning er en fortælling om fortiden hvad der er sket. Den mundtlige beretning skal pege ind i fremtiden og de kommende opgaver. Men først OK 15. Det har været

Læs mere

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes

Læs mere

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Hvordan ting kan vokse op nedefra!

Hvordan ting kan vokse op nedefra! Hvordan ting kan vokse op nedefra! - en kreativ arbejdsmodel som redskab til at skabe nye tanker, idéer og alternative løsninger i pædagogiske miljøer Af Anne Sofie Møller Sparre i kreativt samarbejde

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedet Institutionens navn: Adresse: Tlf.nr.: Email: Hjemmesideadresse: Åbningstider: Institutionsleder: Aldersgruppe: Antal børn/unge/voksne: Antal stuer/afdelinger: Institutionens

Læs mere

Uddannelsesplan. Kværs Tørsbøl Børnegård. Marts 2009

Uddannelsesplan. Kværs Tørsbøl Børnegård. Marts 2009 2009 Uddannelsesplan Kværs Tørsbøl Børnegård Marts 2009 Velkommen til Kværs Tørsbøl Børnegård! Med denne uddannelsesplan vil Kværs Tørsbøl Børnegård gerne byde DIG velkommen. Vi håber at kunne give dig

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ HOTEL BYGHOLM PARK HORSENS MANDAG DEN 4. APRIL 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 400 stk. Konsulent

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Hvad skal vi med fransk

Hvad skal vi med fransk Hvad skal vi med fransk i folkeskolen? Af Nina Hauge Jensen, lektor 52 Med denne lidt provokerende overskrift antyder jeg, at der er nogle grundforståelser vedrørende folkeskolens andet fremmedsprog, som

Læs mere

Interview med Thomas B

Interview med Thomas B Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet

Læs mere

Velkommen til Aalborg Universitet 2013

Velkommen til Aalborg Universitet 2013 Velkommen til Aalborg Universitet 2013 God morgen alle sammen. Og rigtig hjertelig velkommen til Aalborg Universitet, og vores smukke campus her i Sydhavnen. Det er en stor dag i dag både for os og for

Læs mere

Referat fra mødet i LUU den 30.09.15, kl. 09.00 12.00, i lokale 228 på SOSU Nykøbing F., Vestensborg Allé 78, 4800 Nyk. F.

Referat fra mødet i LUU den 30.09.15, kl. 09.00 12.00, i lokale 228 på SOSU Nykøbing F., Vestensborg Allé 78, 4800 Nyk. F. Tilstede: Karen Hansen, Pia Lindquist Nielsen, Christina Graungaard, Birgit Hansen, Birte Engen, Lise Rasmussen, Jørgen Lücking Houmøller, Anne Bjerregaard, Kirsten Velschow, Hanne Stilling Referent: Kirsten

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m. Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!

Læs mere

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Til stede: Bjarne Andresen (lokalklub 2), Anders Milhøj (lokalklub 4), Elisabeth Kofod-Hansen (kadk), Peter B. Andersen (lokalklub 1), Thomas Vils Pedersen

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

Grangårds tre værdiord anno 2013

Grangårds tre værdiord anno 2013 Grangårds tre værdiord anno 2013 Nærvær, fællesskab og nysgerrighed Anna, som er pædagog, er på tur til søen med syv vuggestuebørn. Børnene kaster sten i vandet på må og få, indtil Anna opfordrer børnene

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

Kompasset december 2015

Kompasset december 2015 Kompasset december 2015 Nytårskur: Der er i Sejlklubben tradition for, at vi mødes nytårsaftensdag kl. 11.00 til lidt lækkert vådt og tørt til ganen, hvor vi så har mulighed for at ønske hinanden godt

Læs mere

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Nyt fra Projektet Samdrift af institutionerne på Ørbækvej 47-53 OTOBER 2009 Fem arbejdsgrupper skal i gang Alle forældre, medarbejdere og ledere

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog

Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog Niels Grønbæk Nielsen april 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Samarbejde mellem

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Elevbrochure. Kontoruddannelsen. med speciale i Offentlig Administration

Elevbrochure. Kontoruddannelsen. med speciale i Offentlig Administration Elevbrochure Kontoruddannelsen med speciale i Offentlig Administration 1 Intro Side 3 Hvorfor blive kontorelev i Region Syddanmark i Vejle Side 4 Elevernes egne historier Side 5-9 Bonus info Side 10 job.regionsyddanmark.dk/wm307147

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE OBS!!!!!! Når du får praktiskplads ved Ung i Rudersdal, besluttes det efter forsamtalen i hvilken afdeling din praktik skal finde sted. Dette gøres for at sikre det bedst mulige match

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N University College Syddanmark Degnevej 16, 6705

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune

Læs mere

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse! Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at

Læs mere

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 157 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 157 Offentligt Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 157 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 27. marts 2015 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvorvidt vi holder ferie

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Mælkebøttens praktikstedsbeskrivelse 2015

Mælkebøttens praktikstedsbeskrivelse 2015 Mælkebøttens praktikstedsbeskrivelse 2015 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder/Broparken: Daglig

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad tid lukker museet i januar? 2. Hvad koster entreen for børn? 3. Hvor længe varer

Læs mere

STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE

STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE KAPITEL 8 STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE En af de største vanskeligheder for ledere af selvledende medarbejdere er, hvordan de skal kunne hjælpe medarbejderne med at prioritere og afgrænse

Læs mere

Svag stigning i sygefraværet i januar måned

Svag stigning i sygefraværet i januar måned Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge I dette nummer: Se kollegers læringsstils-materialer Rådmand mødte 40 års-jubilarer Småbørnsforældre: Derfor vælger vi Dagplejen Dans er også

Læs mere

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

3 gange guld og så forhåbentlig guld en 4. gang

3 gange guld og så forhåbentlig guld en 4. gang 3 gange guld og så forhåbentlig guld en 4. gang Et 3-årigt uddannelsesforløb for skolens pædagogiske personale er afsluttet november 2008. I disse 3 år har personalet ud fra en anerkendende og ressourceorienteret

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Praktikmappe. For Pæd. Stud. Socialrådgiver stud. SSA elever

Praktikmappe. For Pæd. Stud. Socialrådgiver stud. SSA elever Praktikmappe For Pæd. Stud. Socialrådgiver stud. SSA elever Indledning Kraftcentrets vision, mission og formål Denne praktikmappe er et redskab for studerende, elever og de daglige praktikvejledere I Kraftcentret.

Læs mere

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse Sagsnr. 50.10-00-348 Vores ref. HBØ/kni Deres ref. 2002/5100-2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Peter S. Willadsen Den 17. januar 2003. + ULQJRYHUXGNDVWWLOIRUVODJWLOORYRPGDQVNXGGDQQHOVHWLOYRNVQHXGO

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen

Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen Velkommen: Vi glæder os til at byde dig velkommen i Myretuen. Vi håber du får en god og lærerig praktikperiode hos os med masser af udfordringer, dejlige

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

It-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6

It-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6 It-inspirator afsluttende opgave Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen Side 1 af 6 Indledning Den digitale medieverden er over os alle steder, om det er i dagtilbud, skoler eller fritidstilbud. Vi

Læs mere

Gode lønforhandlinger

Gode lønforhandlinger LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til?

Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til? Niels Grønbæk Nielsen Februar 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Ledelse og samarbejde mellem forskellige

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

Har undervisning og studieaktiviteter i de enkelte LG-moduler støttet dig i at opnå et udbytte svarende til kompetencemålene?

Har undervisning og studieaktiviteter i de enkelte LG-moduler støttet dig i at opnå et udbytte svarende til kompetencemålene? 1 Læreruddannelsen UCL. Undervisningsevaluering. Fagevaluering LG, hovedområde: almen dannelse: KLM Fagevaluering 2014 114 studerende har besvaret spørgeskemaet. Alle fra årgang 2013. Uddannelsessted:

Læs mere

Drejebog LO - overenskomstmøder

Drejebog LO - overenskomstmøder Drejebog LO - overenskomstmøder Denne drejebog handler kun om den del af møderne, der involverer dugene og samarbejdet omkring bordene. Dvs. den tager ikke højde for Lizettes forudgående præsentation eller

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning

NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning AFRAPPORTERING v/helle Arnskov, Søren Holm og Gitte Riis Hansen Afrapportering af projektet tager afsæt i følgende model

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

EN E-BOG FRA MIG TIL DIG

EN E-BOG FRA MIG TIL DIG EN E-BOG FRA MIG TIL DIG 8 GYLDNE GENVEJE TIL MERE ALENETID UDEN DÅRLIG SAMVITTIGHED. Apropos børn, så har vi sammen smukke Aia på 6 år, charmerende Villads på 3 år og bedårende Vega på 1 år. 3 verdensstjerner

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub.

Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub. Sankt Hans-tale 2012 Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub. Det er, på trods af en kølig og våd vejrudsigt, nu her ved midsommer, at vi kan

Læs mere

(Sommer)Nyt til forældrene i Skejby Vorrevang Dagtilbud

(Sommer)Nyt til forældrene i Skejby Vorrevang Dagtilbud 1 Sommernyhedsbrev Skejby Vorrevang Dagtilbud (Sommer)Nyt til forældrene i Skejby Vorrevang Dagtilbud Sommeren er over os, og den seneste tid har budt på en masse spændende indslag. Blandt andet kan vi

Læs mere