Indhold. Kort opsummering af analysen og dens resultater s. 2. Liste over figurer og tabeller s. 5. Del I: Introduktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Kort opsummering af analysen og dens resultater s. 2. Liste over figurer og tabeller s. 5. Del I: Introduktion"

Transkript

1

2 Indhold Kort opsummering af analysen og dens resultater s. 2 Liste over figurer og tabeller s. 5 Del I: Introduktion Facebook i visionsprocessen s. 7 Sammenhængen mellem rapporten og databasen s. 9 Del II: Analyse af visionsformuleringer fra Gigantium Hvad er datagrundlaget? s. 13 Hvad kigger vi efter: Nøgleord, temagrupper og grænsegængere s. 20 Hvad var de relevante nøgleord? s. 22 Hvad var de relevante temagrupper? s. 25 Hvad var de relevante grænsegængere? s. 28 At udforske databasen s. 30 Eksempel 1: Nøgleordet Læring s. 30 Eksempel 2: Nøgleordet Livsduelighed s. 33 Eksempel 3: Temagruppen Samarbejde, vidensdeling og tværfaglighed s. 35 Eksempel 4: Grænsegængeren udvikling s. 38 Overgang til del III: s. 41 Del III: Analyse af de åbne facebooksamtaler Hvad er datagrundlaget? s. 43 Hvad er de interessante samtaler? S. 47 Om skolens fysiske rammer s. 47 Om elevansvar s. 49 Om livsduelighed og samfundskompetencer s. 51 Om faglighed s. 53 Om bevægelse s. 58 Del IV: Afsluttende kommentarer Rapportens rolle i det videre visionsarbejde s. 62 1

3 Kort opsummering af analysen og dens resultater I forbindelse med Aalborg Kommunes visionsproces for fremtidens folkeskole har vi mellem september 2014 og januar 2015 indsamlet og analyseret visionsrelevante indlæg på skoleforvaltningens facebookside. Analysen falder i to dele: 1. En struktureret analyse og indeksering af de visioner, der blev formuleret af deltagerne på visionsdagen i Gigantium 8 januar En eksplorativ kortlægning af de temaer, der er blevet knyttet til visionsarbejdet gennem brugernes indlæg og diskussioner i efteråret Baggrund og formål Forvaltningen har fra visionsprocessens begyndelse haft en klar ambition om at anvende sociale medier i inddragelsen af folkeskolens aktører og interessenter. Det var derfor besluttet at Aalborg Kommunes Skolers facebookside skulle danne rammen om en demokratisk samtale. Mens det har været op til forvaltningens medarbejdere at bringe aktører og interessenter i dialog på siden, så har det været vores opgave at levere et overblik over, hvad de mange indlæg og kommentarer har drejet sig om. Spilleregler Analysen er udført indenfor følgende rammer, der også har været meldt ud på Facebook fra dataindsamlingens start: Privatliv skal respekteres. Vi har kun høstet data fra offentligt tilgængelige sider under Aalborg Kommunes Skoler. Her har vi endvidere begrænset os til indlæg og kommentarer, der indeholdt visionsrelevante hashtags. Alle indlæg og kommentarer er så vidt muligt anonymiseret. Ikke en folkeafstemning. Analysen beskæftiger sig med de visioner for fremtidens folkeskole i Aalborg, der er blevet formuleret på Facebook. Den kan altså ikke sige noget om, hvad et repræsentativt udsnit af borgerne i Aalborg eksempelvis mener om et bestemt spørgsmål. Ikke en erstatning for praksis. Datagrundlaget giver ikke belæg for at forholde konkret sig til hverdagen i folkeskolen eller tage stilling til det arbejde, der udføres her. Vores analyse kan bruges til at få overblik over, og finde mønstre i, de visioner, som lærere, pædagoger, ledere, elever og andre i fællesskab har formuleret på Facebook. Resultater fra visionsdagen i Gigantium I løbet af 8-9 januar blev der lagt over 900 indlæg på skoleforvaltningens facebookside. Der var i altovervejende grad tale om visioner, der var formuleret af deltagerne på visionsdagen i Gigantium. Vi har samlet visionerne her. 2

4 Deltagerne var på forhånd instrueret i at #hashtagge de vigtigste temaer i deres visioner. På baggrund af det materiale, er det muligt at opstille nogle kriterier for, hvad der bør være de bærende temaer i en vision for fremtidens folkeskole i Aalborg. Det handler ikke kun om, hvilke temaer der har været de mest populære, men også om hvilke temaer der knyttes til visionen af flest forskellige aktører og i flest forskellige sammenhænge. Tager vi dette i betragtning ender vi med følgende visionsrobuste nøgleord: ANSVAR KOMPETENCER SOCIALT BEVÆGELSE LIVSDUELIGHED TID DANNELSE LÆRING TRIVSEL FAGLIGHED MOTIVATION UDVIKLING FÆLLESSKAB SAMARBEJDE UNDERVISNING Da disse nøgleord kun i begrænset omfang giver mening alene, har vi gjort visionsdatabasen søgbar, således at brugeren nemt kan fremkalde alle de visioner, der eksempelvis handler om både LÆRING og MOTVIATION (eller en hvilken som helst anden brugerdefineret temakombination). Her kan man også filtrere sin søgning på afsendertyper og således nøjes med at fremkalde visioner, der er underskrevet LÆRER, PÆDAGOG eller noget tredje. Ser vi på, hvordan deltagerne i Gigantium kombinerer temaord i visionsformuleringerne, så bliver det desuden muligt at identificere nogle grupper af temaer, der ofte optræder i relation til hinanden. Her er der 7 større grupperinger omkring 1) fællesskab, ansvar, dannelse og livsduelighed, 2) inklusion og rummelighed, 3) trivsel og motivation, 4) engagement og inddragelse, 5) uddannelse og IT, 6) refleksion og fordybelse, og 7) samarbejde, vidensdeling og tværfaglighed. Du kan udforske temagrupperne her. Endelig er det muligt at identificere nogle tværgående temaord, der ikke placerer sig entydigt i én af de tematiske grupperinger, men anvendes på tværs. Det drejer sig blandt andet om FAGLIGHED, TID, BEVÆGELSE, KOMPETENCER, UDVIKLING og EVALUERING, der alle knyttes til et bredt udsnit af andre temaer. Det er vigtigt at være opmærksom på, at dette både kan reflektere en form for konsensus, men at det ligeså vel kan skyldes, at de har forskellige meninger i forskellige sammenhænge, eller at der er direkte uenighed om deres anvendelse. Denne rapport tilbyder kvalitative analyser af nøgleordene livsduelighed og læring, temagruppen om samarbejde, videndeling og tværfaglighed samt det tværgående temaord, udvikling. Disse analyser tjener til inspiration for hvordan arbejdet med databasen kan kvalificere visionsformuleringer om fremtidens skole. Resultater fra den åbne analyse af samtalerne på Facebook i månederne op til visionsdagen i Gigantium I løbet af september, oktober, november og december 2014 blev der skrevet over 100 indlæg med over 900 kommentarer om visionsprocessen på Facebook. Dette datamateriale er af en væsentlig mere varieret karakter end de mange visionsformuleringer, der blev produceret i Gigantium. Indlæggene har forskellig længde, 3

5 nogle kommer fra brugere, andre fra kommunen selv, nogle begynder med et decideret spørgsmål til visionen, andre opstår mere spontant og tilfældigt som en udløber af andre diskussioner. Det er ikke desto mindre også muligt at finde tematiske mønstre i dette materiale. Her fandt vi interessante og visionsrelevante samtaler om temaer som skolens fysiske rammer, elevansvar, faglighed, bevægelse og samfundskompetencer. Det giver et lidt andet billede end den tematiske analyse af visionsformuleringerne fra Gigantium. Eksempelvis står skolens fysiske rammer ikke nær så centralt i de færdige visionsformuleringer som de har gjort i den åbne samtale på Facebook, der ledte op til visionsdagen. Det kan skyldes mange faktorer, blandt andet at visionsformuleringerne fra Gigantium var resultatet af en styret proces, eller at deltagerne i Gigantium var sammensat anderledes, men det gør det under alle omstændigheder relevant også at tage denne del af analysen i betragtning. Ligesom i det endelige visionsmateriale er der i temaerne fra den åbne samtale klare forskelle i måden, bestemte emner diskuteres på. Bevægelse bliver således både sat i meget positivt i forbindelse med arbejdet med introverte børn i undervisningen og mere kritisk i forbindelse med en nedprioritering af kernefagligheden. Endelig giver analysen af den åbne samtale på Facebook også mulighed for at kaste et mere refleksivt blik på den måde selve visionsprocessen har været opfattet og diskuteret. Her bliver arbejdet med visionen uvægerligt tæt forbundet med kontroverserne om den nye folkeskolereform og loven om lærernes arbejdstid. Analyserne af den åbne samtale på Facebook peger således også på nogle tematikker, der kan være interessant for læseren at forfølge i sit arbejde med databasen. God læselyst, Anders Kristian Munk & Anders Koed Madsen 4

6 Liste over figurer og tabeller Figur 1: Databasens interface Figur 2: Fordelingen af visionsformuleringer på afsendertyper Figur 3: Hvilke temaer handler visionerne om? Figur 4: Hvem taler om hvad? Figur 5: Temaer og temagrupper Figur 6: Visionsrobuste nøgleord Figur 7: 7 overordnede tematiske grupperinger (og 5 mindre) Figur 8: 11 grænsegængere Figur 9: Hvem taler om hvad (i samtaler på Facebook forud for Gigantiumdagen)? Figur 10: Temaer og temagrupper (i samtaler på Facebook forud for Gigantiumdagen)? Figur 11: Temagruppe om skolens fysiske rammer Figur 12: Temagruppe om elevansvar Figur 13: Temagruppe om livsduelighed og andre samfundskompetencer Figur 14: Ego-netværk omkring temaet faglighed Figur 15: Ego-netværk omkring temaet bevægelse Tabel 1: Oversigt over baggrund, definitioner, kriterier og datagrundlag for arbejde med nøgleord, temagrupper og grænsegængere. Tabel 2: De 15 vigtiste nøgleord i det samlede sæt af visonsformuleringer Tabel 3: Oversigt over temagrupper, deres hashtags og deres indhold 5

7 Del I: Introduktion 6

8 Facebook i visionsprocessen Det har været en vigtig del af visionsprocessen at anerkende samtaler på de sociale medier som seriøse inputs til formuleringen af en retning for fremtidens folkeskole i Aalborg. Vi kan se, at sådanne samtaler indeholder gode råd og refleksioner fra personer, der har daglig kontakt med folkeskolen. Forældre, lærere, pædagoger, borgere og interessenter er blot nogle af de grupper, der har givet deres mening til kende om forskellige aspekter af folkeskolen. I det sidste halve år har de bl.a. engageret sig i temaer som skolens fysiske rammer, skemalægning, bevægelse, arbejdstidsforhold og elevansvar. Desuden deltog 1300 ansatte i kommunens skoler i en visionsdag i Gigantium den 8. Januar 2015, hvor en central opgave var at formulere visioner for skolen, konkretisere disse visioner i delmål og uploade dem på kommunens facebookside. Når vi taler om brugen af Facebook i visionsprocessen er det således disse to typer inputs vi refererer til. Denne rapport giver en oversigt over de vigtigste elementer i begge. For det første leverer den en analyse af de visions- og målformuleringer som ansatte i Aalborg Kommunes skoler uploadede på skoleforvaltningens facebookside under og efter visionsdagen. Denne analyse er suppleret af en database med et interface, der giver læseren adgang til at dykke ned i visionsformuleringerne i deres fulde længde. Sammenhængen mellem rapport og database er vigtig og gennemgås nedenfor. For det andet leverer rapporten en analyse af alle visions-relevante samtaler på Aalborg Kommunes Skolers facebooksider fra august 2014 januar Denne del af analysen kan læses som et supplement til analysen af visionsformuleringerne. De næste sider vil give et indblik i hvem der har deltaget i samtalen på Facebook og hvilke perspektiver de har talt fra. Vi vil f.eks. fokusere på hvilke temaer folk har været fælles om at interessere sig for og vi vil se på, om det er der forskelle i hvordan disse temaer omtales af forskellige grupper. Vi vil bl.a. stille følgende spørgsmål: Hvilke temaer blev ofte diskuteret? Hvilke temaer havde interesse på tværs af forskellige grupper? Hvilke temaer diskuteredes ofte sammen? Hvilke begreber blev diskuteret på forskellige måder i forskellige grupperinger. 7

9 Når du læser rapporten vil det hurtigt blive klart, at det ikke er alle samtaler på Facebook, der ligner den type samtaler, man normalt forsøger at understøtte i inddragende visionsprocesser. Hvor f.eks. et borgermøde ofte ligger op til en struktureret dialog om et foruddefineret emne, har mange samtaler på Facebook karakter af hurtige ytringer, der er motiveret af konkrete hverdagserfaringer og en ledig stund ved tasterne. Visionsformuleringerne fra Gigantium er naturligvis mere strukturerede, men de er stadigt bruger-drevne i den forstand, at der har været frit spil for hvilke temaer, der blev taget op. Deltagerne på visionsdagen har selv kategoriseret deres visioner i temaer ved hjælp af #hashtags. Denne form for bruger-drevet data spiller sjældent en vigtig rolle i visionsprocesser. Vores håb er at beslutningen om at integrere dem i denne proces i Aalborg kan være en hjælp til at formulere mere robuste og ansvarlige bud på hvordan fremtidens folkeskole skal se ud. Robuste og ansvarlige, fordi sådanne bud vil have rødder i inputs fra forskellige grupper med forskellige tankegange og værdier. Skolen tilskrives helt naturligt forskellig betydning af forskellige mennesker og faggrupper. Hovedmålet med denne rapport - samt den medfølgende database over visionsformuleringer - er klart. Vi vil gerne skabe et grundlag for at alle disse forskellige stemmer kommer til at spille en rolle i udviklingen af fremtidens folkeskole i Aalborg. 8

10 Sammenhængen mellem rapporten og databasen For at få fuldt udbytte af denne rapport er det helt centralt, at den bruges i kombination med den medfølgende database, der indeholder alle de visionsformuleringer og delmål, der blev produceret på visionsdagen i Gigantium den 8. januar Databasen kan tilgås her. Læseren har således adgang til det komplette datasæt via et interface, der gør det muligt at dykke ned i visionsformuleringerne ud fra bestemte startpunkter. Nedenfor kan du se et screenshot af brugerfladen. I dette eksempel har vi valgt at se alle de 64 visioner, der omhandler #trivsel og som er støttet af en #lærer. Figur 1: Databasens interface Databasens interface giver brugeren mulighed for at hente bestemte visionsformuleringer og deres delmål frem på skærmen. Dette kan gøres på fire forskellige måder. For det første, kan man vælge, at man vil have databasen til at returnere alle visionsformuleringer, der omhandler et bestemt tema. Dette gøres helt simpelt ved at 9

11 vælge et eller flere temaer i den menu, der hedder tematags. Hvis man f.eks. vælger #trivsel (som i eksemplet ovenfor), vil man se alle visioner, der omhandler trivsel. Tilføjer man #bevægelse, vil man se alle visioner, der både omhandler trivsel og bevægelse, osv. Som et alternativ er det muligt at vælge tematags direkte fra netværket over temaer til højre. Man kan bevæge dig rundt i netværket ved at scrolle med musen. Man vælger et tema ved at klikke på det. På den måde får man også et overblik over relaterede temaer, der kunne være interessante at tilføje til søgningen. For det andet kan man bestemme, at man vil have databasen til at returnere alle visionsformuleringer, der støttes af bestemte afsendere. Dette gøres helt simpelt ved at vælge et eller flere afsendere i den menu, der hedder afsendertags. Hvis man vælger #lærer (som i eksemplet ovenfor), vil man se alle visioner støttet af mindst en lærer. Tilføjer man #pædagog, vil man se alle visioner, der er støttet af både en lærer og en pædagog osv. For det tredje kan man bestemme, at man vil have databasen til at returnere alle visionsformuleringer, der tilhører en bestemt temagruppe. Det er grupper, vi har identificeret som relevante, og som vi vil gennemgå senere. Man søger på en temagruppe ved at vælge en temagruppe i den menu, der hedder temagrupper. Hvis man f.eks. vælger samarbejde, vidensdeling og tværfaglighed, vil man se alle visioner der hører til denne gruppe. For det fjerde kan man bestemme, at man vil have databasen til at returnere alle visionsformuleringer, der relaterer sig til det vi kalder en grænsegænger. Grænsegængere er ord, der går på tværs af forskellige temaer, og vi vil komme mere ind på dem senere. Man søger på grænsegængere på samme måde som med temaord. Man vælger simpelthen én fra listen og ser derefter alle de visioner, der knytter sig til det valgte ord. Disse fire måde at søge i databasen kan kombineres. Vælger man således #trivsel og #bevægelse i tematags samt #lærer og #pædagog i afsendertags, vil man kun se visionsformuleringer, der handler om både trivsel og bevægelse og som er støttet af 10

12 mindst en lærer og mindst en pædagog. På samme måde vil man kunne fremkalde de visioner, der hører til i en bestemt temagruppe og som er støttet af bestemte afsendere. Man kan kombinere mulighederne som man har lyst til. Databasens interface gør det på den måde muligt for brugeren at anvende forskellige kriterier til at sortere og reducere det data, vedkommende ser. Endeligt skal det nævnes, at der til nogle visionsformuleringer er en mulighed for at se tilknyttede kommentarer. Det er konkrete delmål, som forfatterne bag visionen mener er nødvendige for at virkeliggøre den. Vi vil komme tilbage til dette i del II. Et hovedformål med denne rapport er at hjælpe læseren til at fokusere vedkommendes interaktion med databasen. Analysen over de næste sider giver forskellige bud på hvordan man på en relevant måde, kan prioritere hvad man kikker efter i databasen. Del II af rapporten giver et overblik over databasens indhold og tilbyder læseren tre veje ind i databasen. Helt konkret har vi identificeret 15 nøgleord, 7 store temagrupper og 11 såkaldte grænsegrængere, som vi mener det er relevant at undersøge i forhold til at formulere en vision for fremtiden folkeskole. Del II slutter også med et par eksempler på hvad man kan få ud af at bruge disse ord og temaer til at dykke ned i databasen. Del III giver et overblik over facebooksamtalerne før Gigantium. Disse samtaler er ikke en del af databasen, men de kan alligevel pege på interessante emner at forfølge i databasen. Del III består således i en identifikation og kvalitativ gennemgang af 5 forskellige samtaler, der har fyldt meget på Facebook op til visionsdagen, og som det er relevant at forfølge i databasen. 11

13 Del II Analyse af Visionsformuleringer fra Gigantium 12

14 Hvad er datagrundlaget? Datagrundlagt for analysen af visionsformuleringer og delmål er data indsamlet på Aalborg Kommune Skolers facebookside den 8. og 9. januar Data er således indsamlet under og efter visionsdagen i Gigantium, hvor mere end 1300 mennesker var samlet til en hel dags diskussion af fremtidens folkeskole. Her deltog blandt andet lærere, pædagoger, ledere, forældre og interessenter. Deltagerne var delt op på over 150 borde med hver 6-8 mennesker. En central del af dagens opgave var, at hvert bord skulle formulere 2-5 visionsstatements om fremtidens folkeskole samt nogle delmål de anså for nødvendige for at nå de visioner, de havde formuleret. På hvert bord lå en guide til at uploade visionsformuleringerne samt deres delmål til Facebook. Derudover var det et krav til bordene, at de forsynede deres inputs med to former for hashtags. For det første skulle visionen indeholde en række tema-hashtags, der indikerede hvad visionen omhandlede. Det kunne f.eks. være #trivsel eller #dannelse. For det andet skulle visionen følges af en række afsender-hashtags, der tilkendegav hvilke personer omkring bordet, der kunne bakke om visionen. Hvis det f.eks. kun var en lærer og en leder, der bakkede op om en bestemt visionsformulering, blev den uploadet med #lærer og #leder efter sig. Delmålene skulle skrives i kommentarsporet til visionen. Det konkrete arbejde med visionsformuleringer startede klokken den 8. januar og varerede resten af visionsdagen. Deltagerne fik derefter lov til at uploade visioner og delmål frem til den 9. Januar kl , hvor data blev indsamlet. I løbet af de to dage blev der produceret 978 visionsformuleringer med dertilhørende delmål. I denne gruppe af visionsformuleringer blev der brugt over 719 forskellige temahastags og 33 forskellige afsendertyper deltog i arbejdet. 13

15 Figur 2 nedenfor viser fordelingen af formuleringer på de forskellige afsendertyper og vi kan se, at de største bidragsydere har været lærere, pædagoger og ledere. Det er altså de aktører, der har deres daglige gang på folkeskolen, der har støttet flest visioner. Men figuren viser også, at et bredt udsnit af afsendertyper har skrevet under på visionsformuleringer med et hashtag. Figur 3 nedenfor viser diversiteten af de tematiske hashtags, der blev brugt. Hver cirkel repræsenterer et hashtag og størrelsen indikerer det antal gange hashtagget er brug i visionsformuleringerne 14

16 FIGUR 2. FORDELINGEN AF VISIONER PÅ AFSENDERTYPER Figuren viser hvilke afsendertags, der har været mest anvendt på tværs af de 974 visionsformuleringer. #pædagog #politiker #pædagogstuderende #sekretær #personale #forældre #forvaltningsmedarbejder #pedel #servicemedarbejder #forening #medarbejder #bestyrelse #skolebestyrelse #administrativmedarbejder #ergoterapeut #TAP #fysioterapeut #borger #læringschef #Inklusionsvejleder #lærer #skolebestyrelsesformand #børnehaveklasseleder #skolechef #elev #interessent #skoleleder #internkonsulent #socialrådgiver #tekniskpersonale #tekniskservice #konsulent #tekniskserviceleder #leder Produceret som en del af visionsprocessen for Aalborg Kommunes Skoler af: Anders Koed Madsen og Anders Kristian Munk, Teknoantropologisk Laboratorium, Aalborg Universitet København.

17 FIGUR 3. HVILKE TEMAER HANDLER VISIONERNE OM? Figuren viser hvilke tematags, der har været mest anvendt på tværs af de 974 visionsformuleringer. #trivsel #tryghed #træffevalg #tolerance #tillid #tværfaglighed #trivselsundersøgelser #refleksion #prioritere #problembaseretlæring #tiderenmangelvare #praksis #procesogresultatmåling #tysk #rammer #uddannelse #reformens #tør #professionelle #tid #udeskole #udfordret #lyst #relation #lykkes #ressourceorienteret #ressourcer #respektfulde #udnytte #potentiale #livsduelighed #livslanglæring #positivtilgang #lære #test #relationer #glæde #ro #udvikle #læreren #respekt #robusteungemennesker #positiveselvbilleder #globalisering #team #færdigheder #google #lærerensomvejleder #læring #ligeværdighed #positive #søgnmingvækfraprivatskole #poetry #kultur #fællesskabsfølelse #kritisktænkende #lærerjobbet #udvikling #grundlag #robusthed #personlig #søgningvækfrafriskole #faglighed #handlekompetence #kritiske #søgning #helebørn #udviklingsprocesser #feedback #familierådgivning #helemenneske #Klare #oplevelser #fællesskab #kreativitet #rummelighed #læringsmiljø #understøttendeundervisning #hjerter #undervisning #læringsmotivation #didaktik #læringsmuligheder #undervisningsdifferentiering #samarbejde #humor #undervisningsforløb #almendannelse #anerkendende #differentiering #flugt #særinteresser #fysiskerammer #kompleks #samarbejdsparate #ungdomsuddannelse #evaluering #frustration #kompetenceudvikling #nytænkning #strategisklæring #erfaringskonsulenter #fritskolevalg #PPR #navigereifremtidens #strategier #aktivdeltagelse #navigere #samfund #folkeskolen #dygtiggørelse #idébank #veluddannede #læringslyst #Bæredygtighed #mål #børn #aktiv #UU #samfundsborger #afklaring #Via #bedste #engagerede #engagement #bliveset #dynamik #verdensklasse #selektive #indflydelse #læringssamtaler #fravalg #selvbilleder #forældreinddragelse #kanvilogtør #sprogkundskaber #bevægelse #eksamensresultater #individualitet #elevniveau #motion #forståelse #jobswop #elevansvar #itdannelse #eleverneslæring #forskellighed #elevinddragelse #løfter #mobning #informationssortering #mangfoldighed #ingenaogbskoler #vidensbegærlighed #fordybelse #foreningsliv #selvregulering #internationaltsamarbejde #materialer #inklusion #selvstændighed #innovation #medansvar #menneskesyn #mening #vilkår #selvstændigttænkende #selvtillid #vindere #meningsskabelse #medbestemmelse #medborgerskab #skolen #medskabende #skolehjemsamarbejde #medinddragelse #værd #selvværd #være #skoleglæde #sjovt #selvværdogselvstændighed #set #åbne #øgedeforventninger #socialbevidsthed #skolevæsen #mental #integreret #videreforløb #miljø #midlerne #interessefelt #inspiration #socialekompetencer #involvering #forpligtendefællesskaber #formangetests #selvstændige #vidensdeling #socialt #mod #forberedelsestid #informationskritisk#forberedelse #viden #emnebank #foranderlighed #forandring #læringsvilige #selvbevidsthed #spørgomhjælp #kommune #motivation #bedømmelseskravene #betydningsfuld #ejerskab #version #stolte #fremmedsprog #kommunikation #læringsrum #sammenhæng Produceret som en del af visionsprocessen for Aalborg Kommunes Skoler af: Anders Koed Madsen og Anders Kristian Munk, Teknoantropologisk Laboratorium, Aalborg Universitet København. #kompetencebevidsthed #fremmes #engelsk #Tolærerordning #idrætsforeninger #dygtigepædagoger #fokuspådenenkelte #arbejdstid #læringsprocesser #velforberedt #fremtid #dannelse #Personliglæringogudvikling #fokuspunkter#dygtigelærere#arbejdsglæde #hænder #kompetencer #allebørnskallæreatlæse #ensartede #læringspotentiale #sundhed #omsorg #dansk #alleskalblivesådygtigedekan #drenge #fokus #omstillingsparate #deling #ansvar #læringsmål #hurraforfejl #valg #flittig #koncentration #deltagelsesmulighederfordenenkelteelev #evner #anerkendelse #dialog #ruster #omverdenen #fællesforventninger #detunikkemenneske #flippedclassroom #hoveder #sæt #fejlerenkildetillæring #dethelemenneske #demokrati #fleksibellæring #fagligeogsocialekompetencer #helhedstilbud #skoletræt #skolereform #stolthed

18 Med den mængde data er det klart, at der er mange forskellige diskussioner, som det kunne være interessant at dykke nærmere ned i. Det kan i sagens natur ikke lade sig gøre. Formålet med denne første del af rapporten er derfor at reducere datamængden og organisere den på en måde, der tillader specielt interessante samtaler og visioner at træde tydeligere frem. Grundlaget for dette arbejde er to former for visuel netværksanalyse, som vi vil kalde henholdsvist hvem-taler-om-hvad netværket og temanetværket. Hvem-taler-om-hvad netværket ses nedenfor i figur 4. De lyseblå #hashtags indikerer afsendertyper, der har skrevet under på visionerne. De røde #hashtags indikerer hvad temaerne for visionen er. Forbindelser mellem temaer og afsendertyper indikerer, at de har været brugt sammen i et indlæg på Facebook. Hvem-taler-om-hvad netværket kan således bruges til at svare på spørgsmål om hvilke afsendere, der taler om hvad og hvilke temaer, der deles af hvilke afsendertyper. Temanetværket kan ses nedenfor i figur 5. Her repræsenterer alle cirkler et temaord og forbindelserne mellem disse ord indikerer at de har været omtalt sammen i et indlæg på Facebook. Jo tykkere forbindelser, jo oftere har de været anvendt i samme indlæg. Farven på temaord indikerer, at de hører til i en gruppe af temaord, der ofte kædes sammen. Netværket kan således bruges til at identificere tematiske grupper, der indikerer aspekter af folkeskolen som en vision kunne forholde sig til. I nedenstående netværk er alle temaord, der kun kædes sammen en gang udeladt. Det betyder at de temaer der er synlige i netværket er forbundet enten af to forskellige personer eller af samme person i to forskellige ytringer. 17

19 FIGUR 4. HVEM TALER OM HVAD? Figuren viser hvilke afsenderhashtags (lyseblå noder ), der har været anvendt i visioner sammen med hvilke temahashtags (røde noder ). Nodernes størrelse svarer til antallet af gange det pågældende hashtag har været anvendt. I netværkets midte finder du de temahashtags, der har været anvendt af flere forskellige afsendere. Langs kanten af netværket finder du de temahashtags, der kun har været anvendt af enkelte afsendertyper. Figuren viser ikke temaer, der er delt af mere end tre afsendertyper. #socialkapital #sammenhængskraft #administrativmedarbejder #forening #forum #aktiviteter #dseelever #enetale #socialansvarlighed #energien #danskeskoleelever #hensynstagen #passion #bevidsthed #pædagogisk #aktiveborgere #unikt #læreren #ekskursion #udeliv #leg #ven #personlighed #voresbørn #mindfulness #udeskole #borgerpligter #udlandet #livskvalitet #elev #tekniskpersonale #bestyrelse #erhverv #menneskesyn #sprog #fremmedsproget #udveksling #arbejdsro #stillingtagen #videnssamfund #fleksibellæring #version #værdi #elite #afgangsprøver #optimalt #variation #kildekritik #pædagog #understøttendeundervisning #talent #vildmedhashtags #konkurrence #talehørelærer #arbejdstid #uddannelsesliv #borgere #gensidigerespekt #særinteresser #samfundsborger #helhedstilbud #mindst #velfærdssamfund #køn #internationalisering #begå #itoglæring #penge #indflydelse #landkortet #stærke #praktisktilgang #børnskalglædesigtilatkommeiskole #negativesocialearv #hørt #givbørnenchance #detfagligeniveau #skolereform #læringsaktiviteter #troenpå #fleksibel #niveau #arbejde #teamsamarbejde #iværksættere #fagfestival #ildsjæl #personlighedsudvikling #teoretisk #ffm #flittig #tovholder #pædagogiskepraksis #pædagogernes #langsomhed #skolelederen #stimulering #indsigtsfuld #personligalsidigudvikling #valgfag #individualitet #klassenstrivsel #skoleområdet #samarbejdsparate #sammenhæng #projektarbejde #dygtiggørelse #læringgennembevægelse #sammenhold #allelærerforskelligt #bæredygtigtdemokrati #koncentration #statement #turde #potentiale #foranderlighed #leder #oas #læringslyst #læringspotentiale #forældreengagement #fagligeogsocialekompetencer #idéudvikling #human #inspirationsdage #experience #forpligtendefællesskaber #tosprogetmedarbejder #kurser #dreamscometrue #ruster #fagligajourføring #kontakt #detunikkemenneske #undervisningsmiljø #socialekompetencer #sættemål #almendannelse #netværksbaseretvidensdeling #grænsebrydere #elevplanen #portaler #kollegaer #fagligbevægelse #undervisningsforløb #aktiv #fysioterapeut #åbenhed #alsidige #selvbevidsthed #læringsvilige #nytnavnpåskolen #reallife #forholdesigkritisk #brainbreak #stolthed #fællesfokus #respektfulde #maksimaltundervisningstimetal #kompetenceløft #ro #piger #tværfagligtsamarbejde #færdigheder #læringscenter #vejledningsfunktioner #imødekommenhed #måltal #fokuspunkter #engagerede #præstere #fællesplatform #interessefelt #lykkes #elevpotentiale #elevindflydelse #drømme #socialesamspil #metalæring #itelever #test #mindstenven #børn #denenkelteifællesskabet #medieplan #helemenneske #borger #klassen #tidsvarende #forældrerådene #medindflydelse #tekniskservice #kritiskssans #læringsmuligheder #formangetests #positivtilgang #fællessprog #forventningsafstemning #medarbejder #emnebank #inspiration #vigtighed #teknologi #udfolde #udviklingsprocesser #feedforward #politiker #medarbejdernes #skolechef #udnytte #fokuspådenenkelte #videreuddannelse #viservejen #læringhelelivet #alleelever #miljø #læringschef #talentlabs #handlekompetence #brydebarrierened #stolte #omkringliggende #emapti #læringsbevidste #pædagogiskevalg #fællesforberedelse #godskole #udviklende #entreprenante #lærehelelivet #tageansvar #tilpasset #lektor #måling #feedup #vindere #karakterdannelse #mønsterbrydere #universitetet #videbegærlighed #ingenaogbskoler #uuvejleder #kompetencefelt #vidensbank #evidens #dygtigelærere #forandring #stillesiddendeaktiviteter #forældre #alleskalblivesådygtigedekan #fremtid #problemløsere #skolevæsen #omsorg #forberedelseafundervisningen #talerelevrne80 #undervisningstiden #kritisktænkende #ressourceorienteret #eleverneslæring #itdannelse #fællesforventninger #månen #pladstilalle #flippedclassroom #skoleledelse #navigereifremtidens #krav #comfortzone #facilitering #betydningsfuldvoksen #tør #ståpåtæer #skoleprofil #tørudfordreogkonfronterehomoeconomicus #læringsmotivation #evner #etgodtstedatvære #talerlæreren20 #lærer #progression #metoder #dygtigepædagoger #tænkudafboksen #vidensbegærlighed #afklaring #skoletræt #universalborger #procesogresultatmåling #nytænkning #forvaltningen #perspektiv #robusteungemennesker #identitetsdannelse #understøttedenpersonligeogsocialeudviklingforallebørnogunge #interessent #ungdomsuddannelse #skypedeltagelse #aktivdeltagelse #prøver #mental #informationsstrøm #videreforløb #begejstring #læreatlære #arbejdsplads #åbne #tørogkan #holddannelse #størrelæringsudbytte #opfindsomhed #hurraforfejl #dusleder #godtatværedenbedste #klassedannelse #spørgomhjælp #skolepædagog #mobning #tilhørsforhold #relationerpåtværs #cooperativelearning #specialundervisning #fejlerenkildetillæring #skolebestyrelsesformand #reformimplementering #frihed #fremmes #hvadkanvigørebedre #varieret #fritskolevalg #eksternundervisning #kompromis #erasmus #menneskeligforståelse #formåen #hjælpe #sproglighed #hjernensudvikling #poetry #eksternunderviser #kommunikationssamfund #fleksibelskoledag #privatskole #fællesskabsorienteret #målrettetindsats #ensartede #aktivlæring #styrke #oplevelsesorienteretlæring #holddeling #etwinning #vilje #betydning #forældreopbakning #verdensborger #fællesansvar #anderledes #individuellelæringsmål #friskole #ledermere #lærerjobbet #værdisætter #nyt #antorini #udafhuset #erhvervslivet #arbejdsforhold #udholdenhed #fleremændiindskolingen #fritvalg #temadage #lokalaftale #informationssamfund #arbejdsform #samarbejdsevner #skat #idébank #fleksibelforberedelsestid #elevaktivering #mulighedforteamsamarbejde #konsulent #fleksibelskema #børnehaveklasseleder #inklusionsvejleder #tap #tekniskserviceleder #strategisklæring #underholdningsshow #læringssyn #ergoterapeut #skolebestyrelse #vigtigheden #modstandsmestring #veluddannede #socialinklusion #tværfagligundervisning #velforberedt #ungdomsliv #proces #fagdage #dikterer #forudsætninger #behov #vikardækning #empatisk #udfordrende #menneskeligindsigt Produceret som en del af visionsprocessen for Aalborg Kommunes Skoler af: Anders Koed Madsen og Anders Kristian Munk, Teknoantropologisk Laboratorium, Aalborg Universitet København. #grundlag #konkurrencemedfriskoleogprivatskole #være #via #lærerensomvejleder #eksamensresultater #tiderenmangelvare #øgedeforventninger #bidragfraalle #ressourcebevidsthed

20 FIGUR 5. TEMAER OG TEMAGRUPPER Figuren viser hvilke temaehashtags, der har været anvendt sammen i visionsformuleringerne. Farverne på noderne indikerer grupper af temahashtags, der har en tendens til at optræde i de samme visioner. Størrelsen på noderne indikerer hvor mange gange et temahashtag optræder sammen med andre temahashtags i visionsformuleringerne. Figuren viser ikke forbindelser mellem to temahashtags, hvis disse kun optræder én gang i den samme vision. Dermed viser figuren heller ikke temahashtags, der kun har været anvendt én gang. #perspektiv #videbegærlighed #månen #læringsbevidste #mod #medansvar #lyst #selvstændighed #normer #værdier #medborgerskab #sammenhæng #individualitet #selvtillid #uddannelsesmuligheder #lokalt #kreativitet #internationalt #fællesskab #anerkendelse #mangfoldighed #empati #globalisering #forskellighed #robusthed #inklusion #viden #nationalt #innovation #karrierevej #færdigheder #midler #unikt #medindflydelse #omstillingsparate #selvværd #folkeskolen #forandringsparathed #demokrati #rummelighed #ansvar #arbejdsliv #livslanglæring #navigere #netværk #livsduelighed #dethelemenneske #glimmer #sjovevoksne #dannelse #visiolisious #kompetencer #socialekompetencer #glimtiøjet #tiderenmangelvare #proces #dialog #glæde #arbejdsglæde #informationssortering #udvikle #ejerskab #træffevalg #handlekompetence #vedkommende #positiveselvbilleder #hjælpemidler #kommune #tillid #formangetests #teknologi #involvering #trivsel #meningsskabelse #varieret #relation #kvalificere #eleverneslæring #tryghed #helemenneske #digitalisering #eksperimentere #socialt #motivation #dygtiggørelse #ledelse #fordybelse #udfordringer #mål #rammer #læringssamtaler #personlig #faglighed #okatlavefejl #refleksion #ro #arbejdstid #relationer #potentiale #gnist #læring #konkret #forældresamarbejde #foreningsliv #ppr #omgivende #evaluering #mennesker #selvindsigt #samfund #livsklare #personligelæringsmål #praksisrelateret #læringsmål #forældrekompetencer #børnmedsærligebehov #medbestemmelse #inddragelse #vidensbank #engagement #elevinddragelse #lære #værdi #selvstændige #vigtighed #afgangsprøver #tid #ambitiøs #feedback #lærerne #læringsprogression #kompetencebevidsthed #udvikling #ry #delmål #læringsmetoder #rum #lederne #udarbejder #troværdige #samarbejde #historier #åbenhed #planlægning #fællessprog #ressourcer #didaktik #mereforberedelse #uddannelse #skemalægning #vidensdeling #tværfaglighed #talehørelærer #forberedelse #faggrupper #fællesplatform #ffm #undervisning #stille #itoglæring #integreret #fag #kollegaer #inspirationsdage #skoleområdet #opprioritering #itelever #medieplan #portaler #inspiration #relationsorienteret #it #bevægelse #motion #brainbreak #deling #undervisningsdifferentiering #fagdage #vilkår #temadage #udafhuset Produceret som en del af visionsprocessen for Aalborg Kommunes Skoler af: Anders Koed Madsen og Anders Kristian Munk, Teknoantropologisk Laboratorium, Aalborg Universitet København. #materialer #google

21 Hvad kikker vi efter: Nøgleord, temagrupper og grænsegængere Hvis man skal have noget ud af en database med ca visionsformuleringer, der inkluderer over 700 hashtags, er man selvsagt nødt til at prioritere sit fokus. Målet med de næste sider er at give læseren et fundament for at kikke efter interessante ting i databasen. Hvad der er interessant er naturligvis et vigtigt spørgsmål, som kun kan besvares i relation til den inddragende proces, visionerne har været en del af. Det vigtige spørgsmål er således følgende: Hvad er en demokratisk relevant måde at bevæge sig ind i denne pulje af bruger-genereret data? Hvad er kriterierne for at beslutte hvilke visionsformuleringer vi kikker på? Det er naturligvis op til den enkelte læser at beslutte hvordan vedkommende vil interagere med databasen. Men henover de næste sider vil vi give vore bud på hvordan vi synes, at man kan tilgå denne mængde data på en relevant måde. Mere specifikt vil vi foreslå, at man med fordel kan kikke efter det vi kalder nøgleord, temagrupper og grænsegængere. Fælles for disse tre måder at prioritere fokus er, at de er baseret på mere end simple ordoptællinger. Vores pointe er, at det mest interessante ikke nødvendigvis er det, der er nævnt flest gange. Et begreb eller tema kan f.eks. være interessant at dykke ned i, fordi personer med meget forskellig faglig baggrund og forskellige indgange til folkeskolen, har været fælles om at bringe dem på banen. Nedenstående tabel giver et overblik over hvad vi mener med nøgleord, temagrupper og grænsegængere og den giver en forklaring på, hvilke kriterier og datakilder vi har trukket på for at identificere dem. 20

22 Hvad? - definition - Nøgleord er begreber, der er nævnt mange gange, af mange forskellige afsendertyper og i mange forskellige sammenhænge. Temagrupper er grupperinger af ord, der tilsammen udgør et distinkt tema Grænsegængere er begreber, der optræder på tværs af mange forskellige temagrupper Hvordan - kriterier - Et begreb er et nøgleord, hvis det både er blandt de mest brugte hashtags og blandt de hashtags, der støttes af flest afsendertyper og blandt de ord, der benyttes i flest forskellige sammenhænge. En gruppe ord er en temagruppe, hvis den både optræder som en klynge af tæt forbundne ord i et netværk og den indeholder ord, der meningsmæssigt hører sammen Et begreb er en grænsegænger, hvis det befinder sig mellem temagrupper i temanetværket. Hvorfra - datakilde - Vi har identificeret nøgleord ved hjælp af numerisk statistik over antal hashtags i hele datasættet og sammenholdt det med diversitet i afsendertyper og tematiske associationer. Den matematiske opdeling af temagrupper er foretaget ved brug af modularitetsmål og spatialiseringsalgoritmen Force Atlas 2. Den meningsmæssige sammenhæng er baseret på en manuel og kvalitativ vurdering af forfatterne Vi har identificeret grænsegængere ved først at beregne hvilke 40 temaer der ligger mest imellem andre temaer, og derefter kvalitativt at analysere deres placering i netværket. Således fandt vi 11 temaer, der alle er placeret mellem temagrupper Hvorfor - demokratisk relevans - Nøgleord fortæller noget om hvilke begreber der kan samle en bred vifte af folkeskolens aktører og dermed hvilke aspekter af skolen de fleste er enige om skal adresseres i en vision. Et nøgleord nævnes ydermere i forbindelse med forskellige temaer, hvilket betyder at der f.eks. ikke kan være et resultat af en enkeltstående mediehistorie. Temagrupper er et udtryk for at de enkelte visionsformuleringer tilsammen danner nogle temaer. Det er således data-drevne temaer, der giver et indblik i hvordan folkeskolens aktører associerer forskellige diskussioner med hinanden. Identifikationen af grænsegængere er en mulighed for at dykke ned i de begreber, der fremtræder i flere forskellige kontekster i visionsformuleringerne. Det er således begreber der har en kompleks mening og som ikke bør simplificeres i visionsprocessen. Tabel 1: Oversigt over baggrund, definitioner, kriterier og datagrundlag for arbejde med nøgleord, temagrupper og grænsegængere. 21

23 De følgende sider præsenterer resultaterne af de tre analyser. Først gives et overblik over de nøgleord, vi mener at det kan være interessant for læseren af bruge som indgang til databasen. Dernæst formuleres overskrifter for 7 temagrupper og 5 subtemaer, som vi mener, at det kunne være interessant at se nærmere på det kvalitative indhold af. Til sidst listes 11 grænsegængere, hvis meningsdiversitet kan udforskes i databasen. Til hver analyse knyttes ét eksempel på hvordan man kan bruge databasen til at dykke dybere ned i et relevant begreb eller tema. Disse eksempler er ikke ment som udtømmende analyser, men snarere som inspiration til hvordan man kan bruge databasen til at komme tæt på visionsformuleringerne og de delmål, der er knyttet til dem. Hvad var de relevante nøgleord? Den enkleste måde at prioritere nøgleord på, er selvfølgelig at tælle, hvor mange gange de har været brugt. Det mest hyppigt anvendte ord i de 977 visionsposts er #læring, der er anvendt 84 gange. Et overblik over de 20 mest anvendte ord giver således en idé om, hvad der generelt har været populært blandt deltagerne. Det skal her understreges at hashtags som #vision eller #fremtidensfolkeskole, der af naturlige årsager var hyppigt brugt ved arrangementet i Gigantium, men som ikke kan forventes at være indikative for indholdet af visionerne, er sorteret fra. De 20 mest anvendte nøgleord er illustreret til venstre i figur 6 nedenfor. Hver cirkel repræsenterer et hashtag og størrelsen indikerer antallet af gange det er anvendt i visionsformuleringerne. 22

24 FIGUR 6. VISIONSROBUSTE NØGLEORD Figuren viser 3 måder at prioritere de vigtigste nøgleord i visionerne fra Gigantium. Hvis et tema rangerer højt efter alle tre metoder, kan vi tænke på det som værende visionsrobust. Det vil sige at det er et af de store, overordnede og bærende nøgleord, som visionen på en eller anden måde må forholde sig til. #samarbejde #rummelighed #mål #selvværd #samarbejde #bevægelse #faglighed #bevægelse #skolen #elevinddragelse #dannelse #læring #selvværd #dannelse #socialt #fordybelse #motivation #ansvar #læring #socialt #faglighed #motivation #ansvar #livsduelighed #tid #fællesskab #inddragelse #kompetencer #livsduelighed #tid #fællesskab #kompetencer #kreativitet #trivsel #udvikling #undervisning #trivsel #uddannelse #udvikling #undervisning De 20 mest anvendte tematags Hvilke temaer har været nævnt flest gange i visionsformuleringerne? De 20 tematags med største afsenderdiversitet Hvilke temaer har været anvendt af flest forskellige afsendertyper i visionsformuleringerne? #ppr #mål #bevægelse #samarbejde #faglighed #dannelse #læring #socialt #fordybelse #motivation #ansvar #tid #livsduelighed #fællesskab #glæde #kompetencer #trivsel #undervisning #vidensdeling #udvikling De 20 tematags med størst tematisk diversitet Hvilke temaer har været associeret med flest forskellige andre temaer i visionsformuleringerne? Produceret som en del af visionsprocessen for Aalborg Kommunes Skoler af: Anders Koed Madsen og Anders Kristian Munk, Teknoantropologisk Laboratorium, Aalborg Universitet København.

25 Som nævnt tidligere er det rå antal gange et hashtag har været brug ikke i sig selv en god indikator for hvad de demokratisk relevante nøgleord er. For at få et mere interessant mål er det fordelagtigt at prioritere nøgleordene på andre måder end efter simpel popularitet. En oplagt mulighed i en demokratisk inddragende proces er at lede efter de ord, der har samlet den bredeste skare af aktører omkring sig. Her kan vi for eksempel kigge på diversiteten i afsendertyper, der har formuleret visionerne (eksempelvis #lærer, #pædagog, #leder, osv.). Her toppes listen af #faglighed, der har været anvendt af ikke mindre end 19 forskellige typer af afsendere. Til højre figur 6 vises de hashtags, der har været brug af flest forskellige afsendertyper. Størrelsen på cirklen indikerer diversiteten. Alle de hashtags, der optræder i figuren er nævnt af 10 eller flere forskellige afsendertyper. Der er altså tale om nøgleord med bred resonans på tværs af skolens aktører. Endeligt er det muligt at prioritere nøgleord på baggrund af diversiteten i associationer. Her skal man forestille sig, at et ord, der altid optræder i selskab med nogle bestemte andre ord ikke vil score lige så højt som et ord, der anvendes i vidt forskellige sammenhænge. Her er et ord som #selvværd eksempelvis højt rangeret, selvom det ikke optræder på andre af de prioriterede lister, og et ord som #fordybelse, der er meget anvendt, men ikke dukker op målt på afsenderdiversitet, igen forekommer interessant. #Faglighed står som sædvanligt højt på listen, men det er interessant at notere sig, at det på tværs af visionsformuleringerne har været anvendt i sammenhæng med ikke færre end 130 forskellige andre nøgleord. Det indikerer, at #faglighed ikke blot er et bredt og anvendt nøgleord, men også et nøgleord, der tilskrives mange meninger og diskuteres i mange sammenhænge. De 20 mest associerede ord er vist i bunden af figur 6, hvor størrelsen på cirklen indikerer mange associationer. Vi kommer tilbage til relevansen af associationer i afsnittet om grænsegængere herunder. Hvis man ser på tværs af de tre boble-diagrammer i figur 6, kan vi se, at mange begreber optræder på tværs. Det betyder, at de begreber, der er nævnt mange gange også nævnes af mange forskellige afsendertyper i mange forskellige sammenhænge. Det er disse tværgående ord, vi kalder for de helt centrale nøgleord i visionsformuleringerne. Det er 24

26 ikke bare ord, der nævnes mange gange af én gruppe i forhold til én problemstilling. De har mere demokratisk relevans end det. Nedenstående 15 ord optræder i alle tre boblediagrammer i figur 6 og vi foreslår, at læseren udforsker de visionsformuleringer, der ligger bag dem i den tilhørende database. I afsnittet at udforske databasen nedenfor giver vi eksempler på, hvordan det kan gøres med begreberne læring og livsduelighed. Visionsformuleringernes nøgleord (i alfabetisk rækkefølge) ANSVAR FÆLLESSKAB MOTIVATION TRIVSEL BEVÆGELSE KOMPETENCER SAMARBEJDE UDVIKLING DANNELSE LIVSDUELIGHED SOCIALT UNDERVISNING FAGLIGHED LÆRING TID Tabel 2: De 15 vigtigste nøgleord i det samlede sæt af visionsformuleringer Hvad var de relevante temagrupper? Hvis vi ikke blot interesserer os for nøgleord alene, men for de tematiske grupperinger af nøgleord, der opstår når brugerne sætter temaer i relation til hinanden i deres visioner, så bliver udfordringen en anden. Det bliver mindre vigtigt at prioritere i en lang liste ord og mere påtrængende at finde mønstre i den måde ordene anvendes på. Det er især interessant, hvis vi vil vide, om bestemte visioner har en tendens til at kredse om de samme temaer uden nødvendigvis at anvende det samme nøgleord. Hvis vi analyserer den måde ord og begreber anvendes sammen i visioner som et netværk, bliver det muligt at identificere grupper af ord, der har en ofte optræder i sammenhæng med hinanden, og sjældent i sammenhæng med andre ord. Det er det vi kalder en tematisk gruppering. Disse tematiske grupperinger er vigtige for visionsprocessen, fordi de fortæller os noget om, hvad det er for nogle bredere diskussioner, hvor bestemte emner sættes i relation til hinanden. Netværket i figur 7 nedenfor viser de tematiske grupperinger i visionsformuleringerne. 25

27 Figur 7: De syv vigtigste temagrupper (og fem mindre grupperinger) I dette netværk, er det eksempelvis tydeligt, at en del af visionsformuleringerne samler sig om et tema der kan lades refleksion og fordybelse. Dette tema blandt andet involverer blandt andet visioner om informationssortering, læringssamtaler og det at træffe valg. Ligeledes er der en stor tematisk formation omkring fællesskab, ansvar, dannelse og livsduelighed, der også berør emner som selvværd, demokrati, anerkendelse og robusthed. I alt kan netværket bruges til at identificere syv store temagrupper og fem undergrupper, som det ville være relevant at bruge databasen til at dykke dybere ned i. Disse temagrupper giver en indikation af de store tematiske spørgsmål som visionen på en eller anden måde må tage op og behandle. Nedenstående tabel viser hvilke hashtags, der udgør de syv store temagrupper. I afsnittet at udforske databasen vil vi give et eksempel på hvordan sådanne hashtags kan bruges til at dykke ned i temaet om samarbejde, vidensdeling og tværfaglighed. 26

28 Temagruppens navn Temagruppens hashtags Kommentar Fællesskab, ansvar, dannelse og livsduelighed Inklusion og rummelighed Refleksion og fordybelse Trivsel og motivation Engagement og inddragelse #fællesskab, #ansvar, #dannelse, #livsduelighed, #demokrati, #selvværd, #anerkendelse, #robusthed, #medindflydelse, #navigere, #livslanglæring, #folkeskolen, #forskellighed, #sammenhæng, #medborgerskab, #selvtændighed, #unikt, #individualitet, #normer, #værdier, #inklusion, #rummelighed, #empati, #forandringsparathed, #omstillingsparate, #dethelemenneske, #mangfoldighed, #selvtillid, #innovation, #kreativitet, #karrierevej, #uddannelsesmuligheder #ro, #fordybdelse, #læringssamtaler, #eleverneslæring, #eksperimentere, #refleksion, #okattagefejl, #træffevalg, #informationssortering, #proces, #tiderenmangelvare #glæde, #dialog, #ejerskab, #positiveselvbilleder, #formangetests, #helemenneske, #motivation, #tryghed, #trivsel, #dygtiggørelse, #mål, #gnist, #forældresamarbejde, #ppr, #selvindsigt, #læring, #ledelse #engagement, #inddragelse, #eleveinddragelse, #forældrekompetencer, #ambitiøs, #feedback, #lære, #selvstændige, #kompetencebevidsthed, #delmål, #læringsmetoder Denne temagruppe indeholder visioner omkring hvordan folkeskolen skal gøre eleverne i stand til at tage vare på deres eget liv og handle på basis af værdier og normer, der kommer samfundet til gode. Denne temagruppe er opstået omkring en sammenhæng mellem visioner om inklusion og rummelighed. Disse begreber associeres derefter med visioner for omstillingsparate, kreative og innovative elever. Denne temagruppe indeholder både visioner for en mere roligt og fokuseret læringsmiljø samt visioner for hvordan skolen kan skabe et rum for eksperimenter, hvor det er OK at lave fejl. Denne temagruppe indeholder visioner for hvordan det kan lykkes at fylde skolen med mennesker der er passionerede og glade for det de laver på skolen. Denne temagruppe indeholder visioner for hvordan man kan skabe engagement blandt elever og medarbejdere samt hvordan man kan bruge værktøjer som feedback og delmål i inddragelsen af elever. 27

Indhold. Kort opsummering af analysen og dens resultater s. 2. Liste over figurer og tabeller s. 5. Del I: Introduktion

Indhold. Kort opsummering af analysen og dens resultater s. 2. Liste over figurer og tabeller s. 5. Del I: Introduktion Indhold Kort opsummering af analysen og dens resultater s. 2 Liste over figurer og tabeller s. 5 Del I: Introduktion Facebook i visionsprocessen s. 7 Sammenhængen mellem rapporten og databasen s. 9 Del

Læs mere

Vision for folkeskolerne i Aalborg

Vision for folkeskolerne i Aalborg Vision for folkeskolerne i Aalborg VISIONSPROCESSEN Fra 1000 Visioner, over 7 temaer til 1 vision - med 5 mål Fra 1000 formuleringer til samlet VISION og 5 MÅL GIGANTIUM 1000 Visionsformuleringer 20. Januar

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Borgerindragelse og digitale metoder: Et eksempel fra Aalborg Kommunes skoler

Borgerindragelse og digitale metoder: Et eksempel fra Aalborg Kommunes skoler Borgerindragelse og digitale metoder: Et eksempel fra Aalborg Kommunes skoler Anders Koed Madsen (Lektor) & Anders Kristian Munk (Lektor) Teknoantropologisk Laboratorium, Aalborg Universitet (CPH) Thøger

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Virksomhedsplan for 2014

Virksomhedsplan for 2014 Virksomhedsplan for 2014 I dette dokument kan du finde Spiloppens vision, formål, værdier og pædagogiske principper og du kan linke ind på Spiloppens fulde læreplan http://www.boernehuset-spiloppen.dk/filer/190denfuldelaerepla1.doc

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed

Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre

Læs mere

Ungepolitik 2010-2015

Ungepolitik 2010-2015 Ungepolitik 2010-2015 Forord Det skal være sundt, sjovt og trygt at være ung i Hørsholm! Det er visionen for et godt ungdomsliv i Hørsholm Kommune. Kommunalbestyrelsen har vedtaget Hørsholm Kommunes nye

Læs mere

Udfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner

Udfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner 1 Skolelederen René Arnold Knudsen Skoleledelse i 15 år Skoleledelse under forandring Uddannelse Engagement (DRK, DFH, EVA ) 2 Herningvej Skole - fakta Elev og forældre: socio-økonomiske forhold Organisering

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse

Læs mere

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021 Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel

Læs mere

Borgermøde - Perspektivering

Borgermøde - Perspektivering Transskribering af flipover fra borgermøde den 14. maj 2013 vedr. status på ændringer af skolestrukturen Bilag til møde i udvalget for børn og unge d. 12/6 2013, sag 12/38364 Børn og Unge afdelingen Indhold

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Skolen ved Bülowsvej Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Værdier Menneskesyn: Vi er anerkendende, troværdige og lyttende og skaber et forpligtende og inkluderende

Læs mere

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,

Læs mere

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Beskrivelse af AKT-tilbuddet Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi.

Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi. Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi. Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen

5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen 5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen På Ellemarkskolen har 7. klasse normalt skolebod en gang om året. Her tjener de penge til deres kommende lejrskole. I dette skoleår har skoleboden

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommune Børne- og Ungepolitik 2013 25 Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes børne- og ungepolitik Ambitioner og muligheder for alle Indhold VELKOMMEN 5 VISIONEN

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4 Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016

Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016 Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016 Fem fokusområder Læring Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Innovation og kreativitet Inklusion Vedtaget af Greve Kommunes Byråd den 26. juni 2012 1 Forord

Læs mere

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 4: Intern indsigt Indholdsfortegnelse Mentale modeller... 2 Samarbejdskort SKABELON... 3 Kompetencer SKABELON... 4 Den samarbejdende organisation... 5 Praktiske forberedelser...

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune

Frivillighed i Faxe Kommune Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde

Læs mere

Børne- og familiepolitikken

Børne- og familiepolitikken Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed. Sundheds- og Ældreområdet i Holstebro Kommune. Ældre. Piller

Værdighedspolitik. Sundhed. Sundheds- og Ældreområdet i Holstebro Kommune. Ældre. Piller Værdighedspolitik Sundheds- og Ældreområdet i Holstebro Kommune Ældre Sundhed Piller Værdighed er, at man skal være med i samtalen, selvom man er næsten døv så kan personalet skrive til min mand på en

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra

Læs mere

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen søger en visionær skoleleder, der inspirerer, udfordrer og samler skolens medarbejdere, og som er et nærværende og tydeligt midtpunkt for

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION IMAGINE SCHOOL En global virkelighed i hastig forandring Mange veje til succes og størstedelen af deres jobs ikke skabt endnu Connectors, not content; deleøkonomi; personalisering Globale kriser Internettet

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Dagtilbudspolitik 2016-2019

Dagtilbudspolitik 2016-2019 Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere